Højskolebladet #4 - 2015 by HØJSKOLEBLADET

2015

siden 1876

LYKKETOFT PÅ VEJ TIL FN ”Vi må ALDRIG blive for selvfede”

ALTERNATIVET I FOLKETINGET Højskolefolket stemmer for en anden verden

højskolebladet

HØJSKOLERNE SKABER BØLGEGANG I VANDKANTSDANMARK

Se film om IT på Silkeborg Højskole - www.skoleit.dk/hoejskole

Vi tager os af IT Så kan I lave højskole...

“Vi synes, det er rigtig fedt at arbejde sammen med ITfolk, der rent faktisk kender skoleverdenen indefra…” Helle Drachmann | Silkeborg Højskole “I Politikfaget skal vi hurtigt kunne orientere os om det, der foregår i vores omverden – og et velfungerende net er altafgørende...” Peter Munk | Silkeborg Højskole

Tlf: 4358 4575 www.skoleit.dk | kontakt@skoleit.dk

INDHOLD

BILLEDLIGT UNG OG _

# 4 — 2015

LEDEREN

05 LIDT AF HVERT 06 TENDENS

SOLSTRÅLEHISTORIER FRA VANDKANTSDANMARK

14 UNDERSØGER

ALTERNATIVET, JA TAK

18 HØJSKOLEN KORT 28 HØJSKOLELIV 34 PÅ SPIDSEN

PORTRÆT MOGENS LYKKETOFT

36 DIALOGEN

”I en dybt ufuldkommen verden er vi noget af det mest vellykkede.” Side 20

HOLD PÅ HAT OG SANGBØGER!

FINDES DER ÉN HØJSKOLEPÆDAGOGIK?

40 REPORTAGE

ÅRSMØDE 2015

42 BØGER

DROP VALGET

44 NAVNE

VICEFORSTANDER VIL UDVISKE ROLLERNE

38 KRONIK: ELEVER PÅ FLY-MODE

12 HØJSKOLEFOLKET SER RØDT

VELKOMMEN

# 4 — 2015

LEDER

Drømmenes holdeplads Andreas Harbsmeier Redaktør

n meningsmåling blandt højskolernes ansatte giver det måske knap så overraskende resultat, at skulle de bestemme resultatet af det kommende valg, ville Hele Thorning fortsat være statsminister efter den 18. juni. Højskolefolket stemmer faktisk så massivt til venstre, at rød blok tegner sig for hele 90 % af stemmerne. Man kan godt diskutere det meningsfulde i at holde en regering ved magten, der på det uddannelsespolitiske område har gennemført den ene reform efter den anden, der promoverer et menneskesyn så fjernt fra højskolen, som det næsten kan være. Men de borgerlige alternativer er svære at få øje på, fordi højskolefolket stemmer ud fra det værdipolitiske og ikke ud fra realpolitikken. De Radikale er fortsat det foretrukne parti, men er gået markant tilbage. Det dækker givetvis over en skuffelse over, at De Radikale har omfavnet konkurrencestatstænkningen og er gået på kompromis med deres integrationspolitik. De fleste af de hjemløse eks-radikale har så i stedet kastet deres kærlighed på Alternativet, hvor værdierne er de helt rigtige, men realistiske bud på gennemførbar politik en udtalt mangelvare. Det er bemærkelsesværdigt, at Uffe Elbæks parti står til at få hele 14 % af stemmerne. Det kunne pege på, at højskolefolket drømmer om et grønt samfund med en liberal og human integrationspolitik i et politisk klima, hvor den sande demokratiske samtale har erstattet populismens og magtstrategiens sprog. Men mens højskolefolket drømmer om en anden verden med rigtige værdier, dominerer konkurrencestatens præmis om, at der skal leveres målbare resultater for fortsat at få del i statens midler. Den tendens vil fortsættelsen af en socialdemokratisk ledet regering i hvert ikke til at lave om på.

KOLOFON #4 - 2015. 140. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Tlf. 3336 4047 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Andreas Harbsmeier, Julie Melgaard Smidt, Sofie Buch Hoyer ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC Annoncer / Tlf. 2172 5939 www.ac-annoncer.dk DESIGN Nanna Skytte LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD FORSIDE Foto: Klaus Holsting

Højskolefolket drømmer om en anden verden, men går samtidig med på konkurrencestatens præmis om, at der skal leveres målbare resultater for fortsat at få del i statens midler. 4 HØJSKOLEBLADET

TRYK Dystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015 #5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR Sydkorea skeler til højskolerne

”DETTE” OG ”DISSE” Jeg ved ikke, om der er tale om had, men jeg undgår som regel ”dette” og ”disse”, fordi ”det her” og ”de her” er lige så fine og ikke klinger af djøf-lingo. Til gengæld føler jeg en akut lede, når jeg hører ordet ”fremadrettet”. Det er noget, politikere siger, når de skal demonstrere handlekraft

og beslutsomhed, men hver gang tænker jeg, at klicheen meget præcist afslører, at de ikke aner, hvor vi skal hen. SIMON FRUELUND, LÆRER PÅ VALLEKILDE HØJSKOLE

SAMFUNDET HAR BRUG FOR HØJSKOLEPÆDAGOGIKKEN Interview med Jonas Lysgaard, Aarhus Universitet

HØJSKOLEN – SET INDEFRA Anmeldelse af bogen Højskolepædagogik

ENSOM BLANDT ANDRE Kasper kender til ensomhed – både som højskoleelev og som studerende

VIDSTE DU AT

68 %

”Grundtvig sagde, at der i enhver handling og person både er godt og ondt. Men alle ved sgu godt, når de gør noget, der er godt.”

Af alle højskoleelever fra foråret 2015 har gået på gymnasiet.

UDENRIGSMINISTER MARTIN LIDE-

NÅR SÅKALDTE DEMOKRATER HADER DEMOKRATIET Anmeldelse af bogen Hadet til demokratiet af Jacques Rancière

GAARD OM SIN TID PÅ KROGERUP HØJSKOLE

ANEKDOTEN

OM ÅRSAGEN TIL EN FEST Nogle højskolehold har evnen til at rendyrke genren spontanfest, og festerne kan sætte et forstyrrende præg på velforberedte højskoledage. I min tid på Rønshoved Højskole tog en spontanfest sin begyndelse ved midnatstid, og der blev virkelig festet igennem. Ved morgensamlingen sad kun de sejeste af Tordensskjolds hverdagshelte.

Vi indkaldte til fællesmøde. Jeg spurgte: “Hvad var årsagen til, at der skulle festes i nat? En pige svarede: “Sune fik ny tandbørste i går.”

FORTALT AF FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER ERIK LINDSØ

IST 6 HØJSKOLEBLADET

E I R R

O L S S

FEATURE

T RÅ fra vandkantsdanmark TENDENS

Mens randområderne affolkes, og centraliseringen tager fart, skærper højskolerne deres fokus på det lokale. Og det virker. Af Sofie Buch Hoyer, journalist og tidligere højskoleelev

TENDENS

# 4 — 2015

SOLSTRÅLEHISTORIER FRA VANDKANTSDANMARK

n sand kærlighedsstorm føg for nylig over det flade Lolsteder, hvor nye idéer og muligheder er blevet til. Men højskolen land-Falster. På få dage meldte over 22.000 personer sig kan som institution ikke ændre den centralisering, vi ser lige nu. ind i en Facebook-gruppe – i protest mod TV 2-programDet kan til gengæld de elever, lærere og skolekredse, der gennem met ”På røven i Nakskov”, der ifølge de virtuelle aktivister endderes politiske og civile engagement går i dialog med lokalsamnu en gang portrætterede sydhavsøerne som en ren fundet. Deri ligger muligheden for forandring,” siger forfaldshistorie. I stedet opmuntrede de hinanMogens Hemmingsen. den til at skabe et ocean af positiv omtale på de sociale medier hver torsdag aften, når UNGE UDFORDRER VESTJYSK YNKEtv-udsendelserne kørte. MENTALITET ”Lolland-Falster Lovestorm” er blot På Vestjyllands Højskole tog en ny et eksempel på, hvordan Udkantssamtaleaften form i januar. ’Folkerådet’ danmark, Vandkantsdanmark, Udhedder initiativet, der skal styrke det sigtsdanmark – kært land har mange lokale demokrati, og som arrangeres navne – for alvor er ved at slå igennem tre gange om året i samarbejde med på den politiske dagsorden. Ved det Ringkøbing-Skjern Dagblad og komkommende valg spås landdistrikternes munens kultur- og fritidsudvalg. udvikling at blive et af de større temaDer var fuldt hus og venteliste til er, ligesom regeringen i starten af maj den åbne tænketank, hvor 170 diskuspræsenterede en række initiativer, der sionslystne borgere deltog, fortæller forskal sætte skub i yderområdernes vækst. stander Else Mathiassen. Anders Greis, lærer på Men hvad med højskolerne. Hvad kan ”Hvad definerer os som kommune? Og Den Rytmiske Højskole i Vig de gøre for at holde liv i provinsen, hvor skoler hvordan kommer vi videre herfra, når vi i øjemange steder lukker, butikslivet dør hen, og hvor blikket oplever, at eksempelvis de klassiske kvindet bliver sværere at sælge sit hus? Højskolebladet fordefag forsvinder fra egnen? Det var noget af det, vi diskutæller her tre solstrålehistorier fra tre højskoler, der holder til i terede. Folk følte sig dejligt frie og gav i korte oplæg deres bud udkanten. For ifølge formanden for Højskolehistorisk Forening, på, hvilke styrker og svagheder kommunen rummer,” siger hun. Mogens Hemmingsen, er højskolernes rolle i provinsen præcis Pointen med Folkerådet, der bliver afholdt næste gang den lige så vigtig, som den altid har været. 21. oktober, er ikke, at der skal være en facitliste, eller at der skal ”Højskolerne ligger typisk som perler på en snor i Udkantstages sirlige mødereferater, lyder det fra Else Mathiassen. Det vigdanmark. De har siden bondesamfundet været fantastiske mødetige er at skabe en platform, hvor borgere såvel som politikere kan

”Jeg oplever, at eleverne tager mindre hjem i weekenderne, samtidig med at de oftere italesætter, at nu er de ’på landet’.”

ELSE MATHIASSEN FORSTANDER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE Initiativ: ’Folkerådet’ – en åben tænketank Mål: Skal styrke det lokale demokrati Hvornår: Arrangeres tre gange om året i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Dagblad og kommunens kultur- og fritidsudvalg.

8 HØJSKOLEBLADET

ANDERS GREIS OG NANA SCHWARTZLOSE, UNDERVISERE PÅ DEN RYTMISKE HØJSKOLE Initiativ: Pladen ’De Uendelige Historier’ Mål: At viderebringe historier fra lokalområdet Hvornår: Pladen udkom i maj

LILLIAN HJORT-WESTH, VICEFORSTANDER PÅ BORNHOLMS HØJSKOLE Initiativ: Højskolens aktiviteter under Folkemødet – blandt andet et ugekursus Mål: Sætte fokus på, hvad civilsamfundet – deriblandt højskoler – kan gøre for Udkantsdanmark Hvornår: Under Folkemødet

træde ud af deres vante roller i debatten om Vestjyllands fremtid. ”Som højskole kan vi være værksted og iværksætter for egnen ved at skabe rum for, at folk rent faktisk mødes og taler sammen. Det er der i den grad brug for i en globaliseret verden, hvor fællesskaberne bliver mere og mere fragmenterede,” siger Else Mathiassen. Allervigtigst kan deltagerne til Folkerådsmøderne ikke undgå at falde i snak med højskolens elever, hvoraf mange kommer fra Østdanmark. Dermed kan en bredere diskussion om landdistrikterne begynde, forklarer Else Mathiassen. ”De unge er gode til at sparke til de konventionelle holdninger om det såkaldte Udkantsdanmark. Nogle gange kan man – af gode grunde – godt komme til at ynke lidt, men eleverne er dygtige til at nuancere debatten ved at fortælle om udviklingen i andre dele af Danmark. På den måde bliver vi virkelig hørt i lokalområdet,” siger hun. MUSIK VÆKKER HISTORIERNE I ODSHERRED

”Lys, liv og landskab / jeg bli’r aldrig den samme igen / lys, liv og landskab / hvor mit hjerte fandt et hjem / med kaffe og historier / jeg har samlet appetit / til lys, liv og landskab / hvor sjælen flyver frit”. Sådan lyder en af teksterne på den akustiske plade De Uendelige Historier, som udkom i maj. Bag udgivelsen står ”et vaskeægte udkantsband” bestående af Anders Greis og Nana Schwartzlose, der begge underviser i musik på Den Rytmiske Højskole i Vig. I sommeren 2012 optrådte de på Odsherred Kulturfestival med det koncept, der senere skulle definere deres musik: Hver formiddag i en uge besøgte de et sted i lokalområdet, og hver dag blev en sang til om de mennesker, de mødte.

”Vi bærer alle på historier, lige meget hvor vi bor. Hvis vi viderebringer nogle af dem fra vores lokalområde, vil Udkantsdanmark også blive opfattet som noget, der har værdi, i stedet for noget, der dør hen,” siger Anders Greis. Udkantsbandet mødte hver dag de lokale i Odsherred over en kop kaffe, en skive kage eller en kold øl. Ved at lytte til deres beretninger blev de to musikere inspirerede til at komponere sange om – og dermed levendegøre – disse fortællinger. For eksempel mødte de fiskerne fra Sjællands Odde og indehaverne af genbrugsbutikken i Fårevejle Stationsby. ”Vi tror på, at der er nogle historier derude – noget ånd – som man ellers kun hører om, når der er skoler, der lukker, eller ting, der falder fra hinanden,” siger Anders Greis. Og der er hårdt brug for at gøre opmærksom på livet i alle afkroge af Danmark, mener han. I Nordvestsjælland mærker Anders Greis tydeligt konsekvenserne af den stigende centralisering. Nu kan man ikke længere møde til tiden på højskolen, hvis man er afhængig af offentlig transport. Og så har han bemærket, at elevernes syn på yderområderne har ændret sig markant. Nu ligger Vig lige plud-

”Højskolen kan som institution ikke ændre den centralisering, vi ser lige nu. Det kan til gengæld de elever, lærere og skolekredse, der gennem deres politiske og civile engagement går i dialog med lokalsamfundet.” Mogens Hemmingsen, Højskolehistorisk Forening

TENDENS

# 4 — 2015

SOLSTRÅLEHISTORIER FRA VANDKANTSDANMARK

selig rigtig langt væk, forklarer Anders Greis. ”Jeg oplever, at eleverne tager mindre hjem i weekenderne, samtidig med at de oftere italesætter, at nu er de ’på landet’. ’De Uendelige Historier’ vil gerne væk fra opfattelsen af, at landet bare er dødt,” siger han. Derfor gentager projektet sig til august. Denne gang i Hillerød. SOLSKINSØENS SAMLINGSPUNKT

På Bornholm løber Folkemødet i denne måned af stablen for femte år i træk. Titusindvis af mennesker forventes at deltage i den politiske festival, og her bliver Bornholms Højskole i Aakirkeby en slags ”højskole på grønsværen”, fortæller viceforstander Lillian Hjort-Westh. ”Arrangementet er så stor en oplevelse her på øen, at man kniber sig i armen,” siger hun. Der har længe været venteliste til det korte kursus, der knytter sig til Folkemødet, og for Lillian HjortWesth kaster hyldesten til nærdemokratiet ved festivalen netop lys på, hvad civilsamfundet – deriblandt højskoler – kan gøre for det såkaldte Udkantsdanmark. ”Det er på tide, at der kommer et bredere fokus på, hvad vi som højskoler kan bidrage med til lokalsamfundet. Det er så vigtigt, at vi bliver brugt,” siger hun.

Bornholms Højskole oplever – ikke bare i forbindelse med Folkemødet, at øens beboere i stor stil benytter sig af skolens faciliteter og kontakter. For eksempel danser de folkedans og spiller bridge, mens regionskommunen ofte arrangerer konferencer og paneldebatter, og sidste år var der næsten 50 offentlige arrangementer, hvor bornholmerne deltog. Modsat de højskoler, der ligger tæt på de større byer i Danmark, behøver Bornholms Højskole nemlig ikke at kæmpe med mange andre institutioner om borgernes opmærksomhed, fortæller Lillian Hjort-Westh. ”Vi er et øsamfund, og jeg tror, vi har en særlig mentalitet. Er man en københavnsk højskole eller i udkanten af en større by, er der jo rigtig mange forskellige kulturtilbud. Her på øen bliver vi et kulturelt samlingssted, ligesom vi har været siden 1893. Vi har bevidst valgt at være åben og spille en rolle udadtil, fordi vi er en lokal højskole,” siger hun og fortsætter: ”Alle bornholmere har en lille del af deres sjæl liggende her. Vi gør alt for, at højskolen bliver et sted, hvor de kan komme. Og når vi fra tid til anden har nedgangstider, møder folk op og støtter os – både åndeligt og økonomisk. Jeg er ikke i tvivl om, at vi som højskole er med til at holde liv i øen,” lyder det fra Lillian HjortWesth. 

Tag os med på råd i forhold til skolens rejser i 2015/2016. Fortæl om jeres idéer og ønsker, så sammensætter vi et gratis tilbud.

RUND REJSER EFTER MÅL... fx New York / Washington - Alicante / Valencia Rom /Napoli - Rundrejse i Andalusien

Prøv noget anderledes og kombinér flere rejsemål på jeres studierejse. Det behøver ikke at være meget dyrere at kombinere to rejsemål end at holde sig til ét. Vi har sammensat et par forslag til gode rejsekombinationer, men kun geografien og jeres fantasi sætter grænsen.

KOMBI- & RUNDREJSER - INSPIRATION... ALICANTE / VALENCIA - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 2.998,ROM / NAPOLI - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 3.498,RUNDREJSE I ANDALUSIEN - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 3.698,NY / WASHINGTON - 8 dage/ 6 nætter fra kr. 6.998,BEIJING / SHANGHAI - 8 dage/ 6 nætter fra kr. 5.498,Priserne inkluderer: Flyrejse t/r, indkvartering inkl. morgenmad (USA undtaget) lufthavnstransfer, transport mellem rejsemålene. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

JERES FANTASI SÆTTER GRÆNSEN STORT SPÆNDENDE FAGPROGRAM TURPROGRAM EFTER JERES ØNSKE Højskolebladet_Rundrejse_maj15.indd 1

10 HØJSKOLEBLADET

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 5/20/2015 1:34:41 PM

PÅ FOLKEMØDET

1/1 Højskolernes Folkekøkken FOLKEMØDET Folkekøkken

Debatter

Underholdning

Torsdag kl. 14-20 v. Højskolernes Hus Fredag kl. 8-20 v. Ubberup Højskole Lørdag kl. 8-20 v. Suhrs Højskole Søndag kl. 8-13 v. Rødding Højskole Baren har åbent til kl. 24 (Tors til kl. 01)

TORSDAG Kl. 20.00 - De rykker Danmark Emma Holten, RÆSON, Selina Juul, Søren Hermansen. Ordstyrer: Simon Axø. Arr.: FFD/Testrup Højskole.

TORSDAG Kl. 22.00 - Koncert og after-party DJ Noize og Pede B.

Hver dag musik v. husorkestret Olpindo, Malta og Chr.

FREDAG Kl. 12.45 - Spasser og passer på højskole Ole Lauth, højskoleelever. Arr.: Egmont Højskole.

Morgensang

Kl. 15.00 - Højskolebladet Live Gertrud Højlund, Smerz, Folkeklubben, Lone Hertz, Suhrs Højskole, RÆSON m.fl.

FREDAG Kl. 9.00 - Fællessang, fællesskab og fortællinger om højskolen Arr.: Højskolernes Hus. Kl. 9.30 - Syng årstidssange Arr.: Hadsten Højskole.

LØRDAG Kl. 9.00 - Sange vi ikke kan lade være med at synge. Arr.: Silkeborg Højskole. Kl. 9.30 - Syng med fra nyt ”blåt” sanghæfte. Arr.: Engelsholm Højskole. SØNDAG Kl. 9.30 - Syng for livet. Fællessang at vågne på. Arr.: Rødding Højskole.

Kl. 20.00 - Højlunds Forsamlingshus Gertrud Højlund, Marianne Jelved, Lisbeth Trinskjær, Morten Hesseldahl m.fl.

FREDAG Kl. 21.00 - Koncert med FOLKEKLUBBEN Folkeklubben spiller folk-pop på dansk. LØRDAG Kl. 21.00 - Spørg Clement Du sætter dagsordenen, og Clement Kjersgaard svarer. Kl. 22.00 - Koncert og netværksfest Smerz, VJ Sort Støj og DJ Oedeland Arr.: Engelsholm Højskole.

LØRDAG Kl. 12.00 - Grøn Dannelse Andreas Lloyd, Karen MacLean, Jeppe Læssøe. Arr.: Vestjyllands Højskole. Kl. 15.00 - Islam og ytringsfrihed Frederik Stjernfelt, Bo Lidegaard, Flemming Rose, Sørine Gotfredsen, Fatih Alev. Ordstyrer: Adam Holm. Arr.: Rødding Højskole. Kl. 20.00 - Generationsmøde Mikkel Vinther, Lone Hertz. Moderator: Jonas Møller. Arr.: FFD, DANSKE ÆLDRERÅD, Silkeborg Højskole.

Folkeklubben DJ Noize - Pede B. - Adam Holm Emma Holten - Clement Kjersgaard - Selina Juul Sørine Gotfredsen - Frederik Stjernfelt - Bo Lidegaard Morten Hesseldahl - Gertrud Højlund Flemming Rose - Olav Hergel Fatih Alev- Lone Hertz ...

#højfm 11

INFOGRAFIK

# 4 — 2015

VALG

Når højskolefolket stemmer INFOGRAFIK

Højskolebladet har spurgt landets højskolelærere og forstandere om, hvad de vil stemme ved folketingsvalget

Blå blok 10 % Rød blok 90 %

STEMMER FORDELT PÅ KØN 36% 22% 13%

13% 6%

11% 7%

0% 2%

0% 1%

18%

17% 16%

14%

Udvikling i stemmefordeling mellem 2011 og 2015

8% til 8%

12 HØJSKOLEBLADET

19% til 19%

17% til 9%

0% til 1%

2% til 3%

30% til 21%

2% til 1%

SÅDAN VILLE FOLKETINGSSALEN SE UD Venstre

Socialdemokratiet

Socialistisk Folkeparti

Radikale Venstre

Alternativet

Enhedslisten

VIDSTE DU - at Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ikke ville komme i Folketinget, hvis det stod til højskolefolket. 17% til 17%

3% til 2%

2015: 14%

SÅDAN GJORDE VI Højskolebladet har sendt et spørgeskema til et bredt udvalg af højskolelærere og forstandere geografisk fordelt over hele landet. Spørgeskemaet er sendt til 278, hvoraf 163 har svaret.

UNDERSØGER

# 4 — 2015

ALTERNATIVET, JA TAK

Alternativet, ja tak HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

De Radikale har fået en stærk konkurrent i kampen om højskolefolkets stemmer. Uffe Elbæks Alternativet får stor opbakning til sit projekt, viser en undersøgelse, Højskolebladet har foretaget. Men Alternativets vælgere er ikke realpolitikere. De er bærere af samfundsmæssige drømme, mener politisk redaktør Af Julie Melgaard Smidt

ele 14 % af landets højskolelærere og forstandere vil stemme på Alternativet ved det kommende folketingsvalg, viser en undersøgelse, Højskolebladet har foretaget. Til sammenligning står Alternativet til at få blot 1,2 % af stemmerne på landsplan ifølge en meningsmåling af Voxmeter for Ritzaus Bureau (25. maj 2015). Men hvorfor tiltrækkes højskolefolket af Alternativet? Simon Finnerup er højskolelærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og er en af de højskolelærere, der kraftigt overvejer at stemme på Alternativet. ”Jeg støtter op om deres kritik af konkurrencestaten og deres tanker om bæredygtighed. De står klart ideologisk, og det er der brug for. Jeg håber, de kan være med til at skabe en anden dagsorden, end den konkurrencestatens fortropper har skabt,” siger han. At højskolefolket tiltrækkes af Alternativets ønske om at gøre tingene på en anden måde, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis og tidligere forstander på Vallekilde Højskole, Troels Mylenberg, er helt naturligt. For den måde, Alternativet arbejder på, passer godt til højskolen, for-

14 HØJSKOLEBLADET

klarer han. ”Her lyder Alternativets visioner og mål ikke så langt ude, som det måske gør for mange andre i gængs politisk forstand. Her tør man godt. I højskoleverdenen er man vant til at rive skemaet i stykker og turde se anderledes på forskellige samfundsproblemer,” siger han. Den store opbakning til Alternativet fortæller desuden en del om højskolefolket på godt og ondt, mener Troels Mylenberg. ”På højskolerne trives der nogle gange en utopisk forestilling om, at bare man gjorde tingene anderledes, så ville alt blive godt. En forestilling om, at bare det at gøre tingene alternativt i sig selv er garant for en positiv effekt. Det er ikke problematisk, når man driver skole, men det kan være problematisk, når man skal lave samfundsmodeller,” siger han.

”På højskolerne trives der nogle gange en utopisk forestilling om, at bare man gjorde tingene anderledes, så ville alt blive godt.”

ET BÆREDYGTIGT ALTERNATIV?

- Troels Mylenberg, chefredaktør, Fyns Amts Avis

Alternativet får ofte kritik for at være flyvsk og utopisk, og på partiets hjemmeside gør partiet det også klar, at der er tale om en ide, hvor der er plads til at drømme: ”Alternativet er en politisk ide om personlig frihed, social værdighed og levende,

bæredygtige fællesskaber. Et håb. En drøm. En længsel efter mening (…)” Ifølge politisk redaktør og kommentator på Weekendavisen, Arne Hardis, var der ikke nogen, der regnede med, at partiet ville slå igennem med ”det der ekstremt diffuse program, som er en blanding af længsler, drømme og visioner.” Partiets økonomiske politik har da også skabt en del overskifter i pressen. Tænketanken Kraka regnede i maj måned på partiets forslag om en 30 timers arbejdsuge, der ifølge tænketanken ville give et samfundsøkonomisk tab på 270 milliarder kroner. Det svarer til de årlige udgifter til sundhedsvæsen, forsvar og uddannelsesområdet tilsammen. Men Arne Hardis forklarer, at man slet ikke skal se Alternativets vælgere som folk, der er optaget af realøkonomiske diskussioner. ”Når man kritiserer Alternativet for, at deres ideer ikke hænger økonomisk sammen, så er det ikke en relevant kritik for de folk, som stemmer på dem. De vælgere er ikke realpolitikere, de er bærere af samfundsmæssige drømme. De går ikke så meget op i, hvor mange bade de ældre kan få, eller hvor mange udfaldspersoner, der er i dagpengesystemet. De er mere optagede af bæredygtighed og klodens overlevelse og alt det, Alternativet byder ind på,” siger han. For Simon Finnerup har det heller ikke været det økonomiske aspekt, der har bestemt, hvor han skal sætte sit kryds, og han vedkender, at det kan være problematisk, at

Jeg vil gerne bakke op om det forsøg i hvert fald og se, om det kan blive bæredygtigt i løbet af nogle år - Simon Finnerup, højskolelærer

noget af Alternativets politik virker ugennemtænkt og naivt. ”Partiet er for mig at se en version 2015 af noget socialliberalt. Og jeg vil gerne bakke op om det forsøg i hvert fald og se, om det kan blive bæredygtigt i løbet af nogle år. Jeg forventer jo ikke at et parti har fundet sine ben at stå på efter bare et års tid,” siger han. Arne Hardis mener heller ikke, at det er et problem, at højskolefolket primært lægger vægt på andre værdier end det realøkonomiske perspektiv, så længe der findes folk på højskolerne, der udfordrer de flyvske holdninger. ”Højskolerne har en anden opgave end at være en fabrik for realpolitikerne. De er netop ikke en handelshøjskole, der udstedes ikke eksamensbeviser. Her skal man i stedet blive klog på livet, og alle de her mindre eller mere velbegrundede fraser.

UNDERSØGER

# 4 — 2015

ALTERNATIVET, JA TAK

Men hvis jeg var højskoleforstander, så ville jeg sørge for, at der var lærere på kurserne, der udfordrede de meget flyvske forestillinger,” siger han. DEN RADIKALE SKUFFELSE

Trods tilbagegang er De Radikale stadig højskolefolkets foretrukne parti med 21 % af stemmerne, viser undersøgelsen. Men af de 30 % af stemmerne, partiet gjorde krav på ved valget i 2011, er det især hos De Radikale, at Alternativet har høstet stemmer sammen med en mindre andel fra SF og Enhedslisten. Simon Finnerup var en overgang tæt på at melde sig ind i De Radikale, og partiet fik også hans stemme ved valget i 2011, men sådan bliver det altså ikke i år. ”Jeg er efterhånden blevet politisk rodløs. Jeg har som regel befundet mig centrum-venstre i det politiske landskab og har stemt på De Radikale mange gange, men det kan jeg ikke gøre nu. Der er sket for meget de sidste år, og De Radikale fremstår efterhånden som et åndløst managementparti,” siger han. Simon Finnerup efterlyser mod og visioner, og han mener, at konkurrencestaten er blevet en norm, der fylder alt for meget. ”De Radikale har lagt sig fladt ned for konkurrencestaten, og især folkeskolereformen gjorde mig arrig. Der tabte de mig fuldstændig,” siger han. Netop det stærke økonomiske regime, som De Radikale har været garant for under denne regeringsperiode, ser Arne Hardis som en af grundene til, at mange ikke længere kan se sig selv i partiet. ”Hele 2020-tænkningen om, at økonomien skal være bæredygtig er en tænkning, som også hele venstrefløjen er blevet rullet ind i. SF ved at gå i regering, og Enhedslisten ved hele tiden at indgå i diskussioner om, hvad der økonomisk er råd til. Det betyder, at de mere visionære tanker er blevet hjemløse,” siger han. Ifølge Arne Hardis er der også en god logik i højskolefolkets skifte fra De Radikale til Alternativet. ”Der er kun Alternativet, der tilbyder andet end hardcore økonomisk politik. Den radikale selvbevidsthed har handlet om at afskaffe efterlønnen og have en hård økonomisk politik, og så er det klart, at de støtter, som har været radikale af græsrodsårsager osv., føler sig hjemløse,” siger han. Troels Mylenberg peger på den radikale uddannelsespolitik som en af hovedårsagerne til flugten fra De Radikale. En uddannelsespolitik, han mener, peger stik imod alt, hvad højskolerne står for. ”Det formelle uddannelsessystem rummer ikke retten til at kvaje sig eller tankerne om, at man uddanner sig bedst i kraft af sine fravalg og fejltagelser. Mange oplever, at skolesystemet er styret i retning af ren faglighed frem for en bred demokratisk dannelse, og er blevet et sted, hvor ord som livsoplysning bliver betragtet som hippieagtigt – også hos radikale politikere,” siger han. EN VENSTRE-ALTERNATIV UDGAVE AF VIRKELIGHEDEN

Udover Alternativet og Radikale ligger de fleste højskolestemmer hos rød blok. 90 % stemmer på rød blok, viser undersøgel-

16 HØJSKOLEBLADET

Hvis højskolerne kun bliver en venstre-alternativ udgave af virkeligheden, så er det bekymrende. - Arne Hardis, politisk redaktør, Weekendavisen

sen. Arne Hardis finder det høje tal problematisk. ”Højskolen er jo traditionelt rundet af en meget folkelig grundtvigiansk-tænkning og har stået i midten af samfundet – direkte groet ud af folk og muld. Og hvis højskolerne kun bliver en venstrealternativ udgave af virkeligheden, så er det bekymrende,” siger han. Troels Mylenberg deler dog ikke Arne Hardis synspunkt. Han mener sagtens, at de fleste kan skille det ad. ”Jeg tror ikke, det influerer på den måde, man udfører sit professionelle virke på, at man har nogle særlige politiske sympatier eller det modsatte,” siger han. Torsdag den 18. juni er der folketingsvalg, og her vil det vise sig, om højskolefolkets stemmer er nok til at få Alternativet over spærregrænsen. 

Hvordan vil partierne prioritere højskolen efter valget? MARLENE BORST, DE RADIKALE Skal der flere penge på bordet? ”Ja. Vi er opmærksomme på, at folkeoplysningsområdet har trange økonomiske kår for tiden – bl.a. som følge af nedgangen i tips- og lottomidler. Det vil vi finde løsninger på. I første omgang har regeringen med den nye vækstplan fra maj måned tilført 63 mio. kr. til idræts- og folkeoplysningsområdet i 2015. På højskoleområdet ser vi gerne, at statstilskuddet forbedres, så flere får mulighed for at tage på højskole." Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Jeg så gerne, at andre målgrupper, end dem som især bruger højskolerne i dag, fik øje på det. Fx kunne et oplagt udviklingspunkt være, at få højskolerne til i højere grad at spille en rolle i integrationsindsatsen. Ligeledes skal vi arbejde for, at højskolerne kan få flere af de unge, som i dag vælger håndværksfagene, i tale.”

ANNETTE VILHELMSEN, SF Skal der flere penge på bordet? ”Der er brug for at arbejde endnu mere med folkeoplysningens samfundsrolle. Både når det gælder unges vej til uddannelse og arbejde, når det gælder integration og inklusion og i forhold vil voksnes valg og omvalg af uddannelse og beskæftigelse. I takt med at folkeoplysningen og højskolerne tager flere opgaver, vil det være oplagt, at der selvfølgelig skal følge penge med.” Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Højskolerne skal gå aktivt ind i samfundsudfordringerne inden for blandt andet integration, uddannelse og veje til arbejdsmarkedet. Derudover skal højskolerne spille en vigtig rolle ift. inklusion, demokratisering og internationalt samarbejde.”

MICHAEL AASTRUP JENSEN, VENSTRE Skal der flere penge på bordet? ”Venstre vil ikke øge de statslige bevillinger til folkeoplysningsområdet. I stedet vil vi arbejde på at sikre en model for, at der fortsat er de samme penge til rådighed gennem tipsmidlerne. Venstre vil prioritere de lange kurser og den klassiske folkeoplysning – frem for de korte kurser, som i mange tilfælde har mere karakter af ferie. Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Det særlige ved højskolerne er, at de ikke har en fastlagt opgave. Det skal vi holde fast ved, men samtidig så kan højskolerne dog være med til at bidrage til at løse nogle af de udfordringer Danmark står over for. Eksempelvis på integrationsområdet. Endelig så håber jeg også, at højskolerne igen vil spille en mere aktiv rolle i samfundsdebatten.”

SASCHA QVORTRUP, ALTERNATIVET Skal der flere penge på bordet? ”Ja, der skal føres såvel flere penge som mere opmærksomhed til området. Folkeoplysningen skal fastholde sit dannelsesperspektiv. For at gentænke og dekonstruere folkeopslysningen skal den tilføres midler af såvel økonomisk som entreprenant karakter.” Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Vi ønsker, som det også fremgår af ovenstående, at opprioritere højskoleområdet. Det vil vi ikke blot gennem øget økonomisk tilførsel, men også ved at placere højskolen på en plads, hvor den i øget omfang kan være meriterende ifht videreuddannelse. Vi ønsker et uddannelsessystem, der ikke blot uddanner, men også danner medborgere, og her er højskolen et uundgåeligt omdrejningspunkt.”

METTE BOCK, LIBERAL ALLIANCE Skal der flere penge på bordet? ”LA har fremsat beslutningsforslag om, at tilskud til folkehøjskolerne skal op på samme niveau som før den tidligere borgerlige regerings genopretningsplan blev gennemført." Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Højskolerne skal løfte samme opgave, som altid har været højskolernes mål: at oplive og oplyse - og samle alle på tværs af baggrund. Det sidste kniber det desværre lidt med, så det håber jeg, at højskolerne vil opprioritere. Men det er frie skoler, så det skal vi ikke blande os i politisk.”

AKTUELT

# 4 — 2015

HØJSKOLEN KORT

Pris til Sommer På højskolernes årsmøde på Nørgaards Højskole fik komponist Erik Sommer overrakt Den Folkelige Sangs Pris på 25.000 kr. for sit virke som en ”folkelig og en trænet formidler, der passende kunne tituleres: Ambassadør for sang og sangglæde”. Erik Sommer er – hvis man ser bort fra Laub, Lindgren, Mortensen, Nielsen, Ring, Rung Weyse og Aagaard – den største leverandør af melodier til højskolesangbogens 18. udgave - og i antal på samme niveau som prisens første modtager, Benny Andersen.

GLOBALSTORY.DK ER I LUFTEN Globalstory.dk er højskoleelevernes onlinemagasin med historier, der sætter verden under lup og undersøger tidens vigtigste spørgsmål. På siden kan man blandt andet finde kortfilmen 'Ung i Europa', video-tutorials, samt oplæg til temaet 'På Flugt'. Onlinemagasinet er elevernes mulighed for at få deres historier ud over rampen, og det giver højskolerne en fælles platform til videndeling, så de sammen kan blive klogere på de udfordringer, vi står over for i verden lige nu. Hen over foråret og fremefter vil siden blive udviklet med nye funktioner, blandt andet et interaktivt kort, elevproduktioner, eksterne bidrag og flere medietutorials og undervisningsmaterialer om globale emner.

18 HØJSKOLEBLADET

REKORDSTOR INTERESSE FOR FOLKEMØDET Mens mange politikere vælger at blive hjemme i valgkredsen, mens der er Folkemøde på Bornholm, har et rekordstort antal højskoleelever valgt at tage turen til solskinsøen. Godt 300 højskoleelever har tilmeldt sig. Det er 50 % flere end sidste år.

Højskoleophold får flere tilbage i uddannelse Ny rapport konkluderer, at højskoleophold har en meget positiv betydning for unge frafaldstruedes tilbagevenden til uddannelse. 78,6 % af de unge i undersøgelsen er enten i arbejde, i uddannelse eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Eleverne, der har været igennem et højskoleophold som led i det såkaldte Kombinationsprojekt, tilhører ellers en gruppe af unge, man ifølge rapportens forfatter, docent ved Professionshøjskolen Metropol, Peter Koudahl, ”ikke på forhånd havde de store forventninger til. De er typisk gentagne gange faldet ud af uddannelsessystemet eller mangler forudsætningerne for at tage en ungdomsuddannelse”

VIL ÅBNE HØJSKOLE I KØBENHAVN København skal have en helt klassisk folkehøjskole. Sådan lyder ambitionen fra de to mænd bag initiativet Magnus Birk Clausen og Ole Buch Rahbeck. Intentionen er, at højskolen skal være en traditionel folkehøjskole med fokus på brede almene fag. Den 9. juni blev der holdt en stiftende generalforsamling for at oprette en forening, som skal arbejde med projektet fremadrettet.

Legeskib på jomfrurejse Legeskibet har begivet sig ud på sin rejse fra København og skal i løbet af de næste fire år besøge 24 forskellige havnebyer i Danmark. Skibet er et nyt projekt og et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden, der har fået bevilget ca. 16 millioner kroner til formålet. På skibet kan man introduceres for forskellige lege og bevægelsesaktiviteter, der skal sætte sundheds og fysisk aktivitet i gang.

TENDENS

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

VI MÅ BLIVE

20 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

ALDRIG FOR SELVFEDE

PORTRÆTINTERVIEW

Fra meget stor indflydelse i et lille land – til meget lille indflydelse i hele verden. Sådan betegner den politiske veteran Mogens Lykketoft sit kommende job som leder af FN’s generalforsamling. Og her kan og bør Danmark gå foran, når det gælder bæredygtig udvikling, mener Lykketoft, der inden take-off til New York har fået til opgave at placere Danmark på det politiske verdenskort Af Sofie Buch Hoyer / Foto: Klaus Holsting

PORTRÆT

# 4 — 2015

VI MÅ ALDRIG BLIVE FOR SELVFEDE

å en ganske almindelig globus ligger Danmark der, hvor vi altid har ligget: Højt mod nord beklædt med masser af grøn muld, der lader sig svøbe i det brusende blå hav. Men vi er meget større end vores beskedne areal på denne jordklode. På den verdenspolitiske scene har Danmark opbygget en enorm ”eksempelmagt”, som Folketingets formand, Mogens Lykketoft, kalder det. I over tre årtier har han tjent det danske folkestyre, og til september flyver han til New York for som 70-årig at lede FN’s 70. generalforsamling. ”Vi har som land ikke gjort det helt skidt, når vi har fået placeret os som det mindst korrupte land i verden, det lykkeligste folk i verden og i et af de verdenshjørner, hvor fordelingen af goder er bedst,” indleder Mogens Lykketoft. Sådan plejer han at sige ude i verden, når han skal forklare den danske samfundsmodel. Eller her til lands, når folk siger, at de er trætte af politikere, der ikke gør det godt nok. Men Danmarks centrale position forpligter også, lyder det fra Mogens Lykketoft. ”I en dybt ufuldkommen verden er vi noget af det mest vellykkede. Det må vi aldrig bruge til at blive for selvfede – det skal vi bruge som eksempel på forandringer, som andre lande med fordel kan lave”. HVAD KAN FN LÆRE AF DANMARK?

Når Mogens Lykketoft tiltræder sin etårige stilling i FN, venter der verdenssamfundet en række store diplomatiske udfordringer. Øverst på listen over FN-gøremål står et globalt topmøde – en opfølgning på organisationens såkaldte 2015-mål, som blandt andet har haft til formål at halvere ekstrem fattigdom og sult, mindske børnedødeligheden samt sikre, at alle børn får mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse. Nu skal et nyt sæt udviklingsmål for 2030 nedfældes. Her gælder det særligt kampen for grøn omstilling, hvor Danmarks erfaringer netop kan bringes i spil, forklarer Mogens Lykketoft. ”FN kan lære af Danmark, at der er muligheder og teknologier, der rummer genveje til en mere bæredygtig udvikling, og som de færreste lande har satset så meget på som os. FN kan lære af Danmark, at hvis vi vil nå alle de mål, der ligger i global bæredygtighed, så kræver det ressourcer, der omfordeles mellem rige og fattige lande,” siger han. Klare udviklingsmål for 2030 er der særligt brug for med den demografiske og klimatiske drejning, som verden tager lige nu, uddyber Lykketoft. ”Tænk på, hvor svært vi har ved at håndtere en flygtningestrøm på 50 millioner mennesker i verden i øjeblikket. Tænk så på en tidobling som følge af, at folk i Asien og andre steder må flytte fra deres hjem på grund af klimaforandringer”, siger han. SKREV STIL PÅ 250 SIDER

Som barn var det umiddelbart ikke en karriere inden for international politik, Mogens Lykketoft sigtede efter. Og dog – for lysten og evnen til at forstå de store sammenhænge steg ham dengang så meget til hovedet, at han som 14-årig forfattede en bog på 250 sider om hele verdenshistorien. ”Det var en af de længste stile det år…,” ler Mogens Lykketoft og folder anekdoten ud: Hjemmet på Frederiksberg var langt fra 22 HØJSKOLEBLADET

bogligt. Sammen drev forældrene en farvehandel, og det største værk i reolen var et illustreret dansk konversationsleksikon fra 1930’erne, som han læste med stor videbegærlighed. På et tidspunkt overtalte han forældrene til at købe Grimbergs Verdenshistorie. Problemet var bare, at historien kun var beskrevet indtil 1945. Og hvad gør man så, når kalenderen viser 1960? Tilføjer et ekstra bind om de følgende 15 år, tænkte Lykketoft – inklusive Korea-krig, Ungarn-krise og nøjagtigt angivne grænsedragninger. ”Jeg var ret nørdet og prøvede at forstå alt, hvad der foregik i denne verden. ’Der må jo være nogen, der skal skrive denne historie, så nu prøver jeg at se, om jeg kan få noget struktur på det…’ Den er selvfølgelig aldrig udkommet,” siger han. Til gengæld har Mogens Lykketoft brugt sin insisteren på at sætte virkeligheden i system lige siden. For nu da han allerede havde skrevet sit ’speciale’ i historie, rådede hans historielærer ham til at forfølge samfundsvidenskaben. Men da der var langt til Aarhus, hvor man kunne læse statskundskab, blev det i stedet økonomi ved Københavns Universitet. Hans politiske syn blev ikke formet af forældrene, men af slægtninge på især

”I en dybt ufuldkommen verden er vi noget af det mest vellykkede. Det må vi aldrig bruge til at blive for selvfede – det skal vi bruge som eksempel på forandringer, som andre lande med fordel kan lave”.

TENDENS

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

Al politisk indflydelse handler om, hvorvidt man er i stand til at gribe stemningen, tale med de rigtige mennesker i den rigtige rækkefølge og om de rigtige temaer. 24 HØJSKOLEBLADET

hans mors side: En træskomager, en fabriksarbejderske, et postbud, en cigarmager, en smedetillidsmand – alle var det folk, som Lykketoft nysgerrigt lyttede til, når de fortalte, hvordan jævne arbejdsfolk havde organiseret sig og forbedret samfundet. Efterhånden vekslede han noget af den tid, der gik med at sidde med næsen i bøgerne, til politiske diskussioner med klassekammerater og lærere. Og som Mogens Lykketoft lang tid efter bemærker i sin erindringsbog skrevet i samarbejde med journalist Thomas Larsen: “Jeg var ikke til yderligtgående synspunkter, men til fairness, tryghed for folk og en rimelig fordeling af goderne. Det gjorde mig til socialdemokrat”. VETORET BLOKERER FOR HANDLING

Udover målene for klodens tilstand i år 2030 venter der Mogens Lykketoft en anden stor mundfuld i FN. Her gælder det nemlig en diskussion om verdensorganisationens struktur, der længe

FEATURE

SAGT OM MOGENS LYKKETOFT:

”Vist er Lykketoft tilhænger af demokrati - så længe det forvaltes på meget få hænder. Han har meget svært ved at skjule sin udtalte modvilje over for mennesker - også partifæller - der kører i et lavere intellektuelt gear end ham selv.” - Hans Engell, tidligere konservativ leder, i Berlingske, 23. november 2002

”I pressen bliver han generelt beskrevet som et kynisk og beregnende magtmenneske. Det billede er helt i modstrid med min oplevelse. Jeg kender ham som meget rar og varm og intuitiv over for andre mennesker” - Mogens Lykketofts datter Maja i Politiken, 7. januar 1996

har været klandret for at være ineffektiv og handlingslammende. For at sikre magtbalancen efter Anden Verdenskrig gav man fem lande – USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina – en fast plads i FN’s magtfulde Sikkerhedsråd. Samtidig fik de vetoret over afgørende beslutninger. Men flere lande, for eksempel Indien, Japan eller Tyskland, burde også have fast plads i rådet, mener Mogens Lykketoft. ”Det afslører jo FN’s svagheder, når man ikke – som FN – kan stoppe det blodbad, der foregår i Syrien eller i det østlige Ukraine, fordi en af de fem permanente medlemmer i Sikkerhedsrådet blokerer for handling,” siger han, selv om han anerkender, at en reform af FN’s struktur sandsynligvis ikke lykkes i hans tid som leder af generalforsamlingen. Senest har Rusland spærret for ønsket om at gribe humanitært ind i Syrien, hvor over 220.000 mennesker har mistet livet siden 2011 ifølge FN. Spørger man Lykketoft, har FN sine begrænsninger der, hvor stormagterne begynder at modarbejde hinanden.

Det er den debat, der vil ”stå og buldre”, når han indtager FN’s kæmpemæssige mødesal i New York. Ikke desto mindre er FN som institution stadig vital for det internationale samarbejde, mener Lykketoft. ”Man skal ikke overvurdere, hvor stor en forskel FN kan gøre – men overordnet er FN med til at gøre verden til et bedre sted,” siger han. ”FØRSTEMINISTEREN” For den unge Mogens Lykketoft gik tiden ved siden af økonomistudiet blandt andet med masser af aktiviteter og tillidsposter i den socialdemokratiske debatklub og studenterforening Frit Forum. Senere fik han job i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, en tænketank med tilknytning til fagbevægelsen, indtil han i 1981 blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet. Den første parlamentariske opgave indløb, da Mogens Lykketoft samme år, i en alder af 35, blev udpeget

PORTRÆT

# 4 — 2015

VI MÅ ALDRIG BLIVE FOR SELVFEDE

som skatteminister i Anker Jørgensens regering. Sidenhen – under Poul Nyrup Rasmussen, som Lykketoft strategisk hjalp til magten til fordel for Svend Auken – blev han den længst siddende finansminister i nyere Danmarkshistorie og sikrede landet en ubrudt økonomisk fremgang op gennem 1990’erne. Lykketoft fik endda tilnavnet ’førsteministeren’, der indikerede, at han reelt bestemte mere end statsministeren selv. Mogens Lykketoft overtog formandsposten i Socialdemokratiet, da hans mangeårige ven og kollega, Poul Nyrup, selv valgte at gå af i 2002 i kølvandet på den røde regerings nederlag til Anders Fogh Rasmussen. Skiftet belastede en overgang deres venskab, men gør det ikke mere, fortæller Lykketoft. I dette forår stod Nyrup for eksempel i spidsen for en velbesøgt sangaften i Taastrup for at igangsætte Lykketofts genvalgskampagne i kredsen. Efter endnu et bidende valgnederlag for det gamle arbejderparti trådte Lykketoft af som formand i 2005, hvilket som bekendt banede vejen for Helle Thorning-Schmidt. HEMMELIGHEDEN BAG MAGTEN

Med så lang en politisk portfolio kender få det magtpolitiske spil bedre end Lykketoft, har flere iagttagere bemærket. Som person er han ikke kendt for at gide smalltalke med journalister endsige lefle for sympati hos vælgerne – og selv om han længe har været berygtet for sit spændstige temperament, er det ifølge Mogens Lykketoft mere stædigheden, der dér kommer til udtryk. Der er dog ingen tvivl om, at hans politiske pasform bliver udfordret, når han til efteråret skal få FN’s knap 200 medlemslande til at blive enige om en lang række globale dagsordener. ”Forskellen fra at være minister i et lille land som Danmark til at skulle lede FN’s generalforsamling er at have meget stor indflydelse på udviklingen i en lille del af verden – til at have meget lille indflydelse på hele verden,” siger Lykketoft.

BLÅ BOG Mogens Lykketoft. 69 år. Født 9. januar 1946 i København. Matematisk student fra Frederiksberg Gymnasium i 1964 og uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet i 1971. Valgt til Folketinget siden 1981. Forhenværende skatteminister, finansminister og udenrigsminister. Var Socialdemokratiets formand fra 20022005 og har været formand for Folketinget siden 2011. Overtager posten som leder af FN’s generalforsamling til september og i et år frem. Tager orlov fra Folketinget, mens han er i New York. Privat er han gift med journalist Mette Holm. Har to døtre fra et tidligere ægteskab foruden fem børnebørn.

26 HØJSKOLEBLADET

Tænk på, hvor svært vi har ved at håndtere en flygtningestrøm på 50 millioner mennesker i verden i øjeblikket. Tænk så på en tidobling som følge af, at folk i Asien og andre steder må flytte fra deres hjem på grund af klimaforandringer

Men han får først og fremmest en mødelederfunktion, hvor det gælder om at holde verdens lande ansvarlige og regnskabspligtige over for de mål, de tilslutter sig. Her får han på én gang brug for sit blik for økonomi, sin omfattende udenrigspolitiske viden og sin erfaring med at lede en parlamentarisk forsamling. ”Al politisk indflydelse handler om, hvorvidt man er i stand til at gribe stemningen, tale med de rigtige mennesker i den rigtige rækkefølge og om de rigtige temaer. Enhver – i gåseøjne – magtposition rummer retten til at indkalde til et møde og sætte en dagsorden,” forklarer han. Og det er i virkeligheden hemmeligheden bag, at noget lykkes i det internationale diplomati, siger Lykketoft. For magten som minister i Danmark ”er ikke engang særlig total”: ”Det tager jo tid at sætte sig for bordenden og lære, hvordan forøgelsen af din personlige kapacitet udnyttes bedst muligt. At lære alle de andre spillere og deres dagsordener at kende tager rigtig lang tid.” MELLEM SKOV OG STRAND

Nu gør Mogens Lykketoft klar til at forlade sit private hjem mellem det grønne

muld i Dyrehaven og Øresunds blå hav – til fordel for New York. Hver dag cykler han fra Taarbæk nord for København til Christiansborg, mens han lader hovedet hvile fra politik. 30 kilometer bliver det til, medmindre møderne ligger uden for hovedstaden – ellers bliver ’firmabilen’ hjemme, som han siger. Og det er faktisk det, han kommer til at savne allermest i den amerikanske millionby – de afslappende cykelture på en af landets smukkeste kyststrækninger. ”Det er vigtigt at få vendt en masse tanker, når jeg cykler, og samtidig få den nødvendige motion. Det er i virkeligheden en ret afgørende grund til, at jeg i mit 70. år er klar til at overtage den 70. generalforsamling i FN,” siger Lykketoft. Heldigvis er der en svømmepøl i bunden af den bygning, som han skal bo i ved siden af FN’s hovedbygning. Den bliver hans redning, når møderne om de nye udviklingsmål og Sikkerhedsrådets sammensætning begynder at hobe sig op til langt ud på

aftenen. Samtidig kommer Lykketofts datter inklusive barnebarn til at arbejde i New York til efteråret – ”så der bliver da grund til at forlade mødelokalet en gang imellem”, forsikrer han. Når det er sagt, så kan Lykketoft næsten ikke vente med at komme i sving i FN. ”Jeg forestiller mig ikke et meget langt yderligere karriereforløb”, griner han, men fortsætter så: ”Det er lidt en cirkel, der sluttes, og det bliver forhåbentlig et bidrag til at styrke Danmarks anseelse og placering på det politiske verdenskort. Jeg kan jo ikke lave verden om – jeg kan ikke få Rusland, Kina eller USA til at føre en helt anden politik. Men min post i FN giver et tårn, hvorfra både arbejdsformer og holdninger rundet af en dansk politisk tradition kan lyse ud fra. Vi kan bidrage med danske erfaringer og dansk pragmatisme til at gøre verdenssamfundet mere beslutningsdygtigt”. 

DET BLÅ SANGHÆFTE NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl. Sanghæfte 25 kr. Melodihæfte 50 kr. Kan købes på webshop.hojskolerne.dk Kommer også snart som App.

AKTUELT

# 4 — 2015

#HØJSKOLE

HØJSKOLELIV

DE NAVNKUNDIGE NANNA KRISTENSEN-RANDERS

Musical Base Camp, final production. Snoghøj Højskole, @emiliastaugaard

Hendes liv blev kort, kun 43 år, og alligevel nåede hun som ligestillingsforkæmper og højskolekvinde at sætte et solidt aftryk på sin samtid. NK-R blev født på Bogø i 1864. Forældrene var Maren Bertelsen og den senere Venstre-leder Chresten Berg. Hun var født ind i det folkelige Danmarks kamp for at få virkeliggjort 1848-grundloven, og især kvindernes valgret og generelle ligestilling optog hende. I 1887 tog hun som den første kvinde i Danmark en juridisk embedseksamen. Men hun måtte kun virke ved underretterne. Så rejste hun en prøvesag ved lands-

retten og senere ved højesteret, og tabte, men ligeretskampen fortsatte. I 1894 gik NK-R sammen med sin mand, J.P. Kristensen-Randers, aktivt ind i opgaven med at drive Ollerup Højskole. Hun holdt foredrag, styrede skolens økonomi og engagerede sig i det folkelige liv omkring højskolen. Fra midten af 1890erne plagedes NK-R af en tiltagende astma og af en hjertesygdom, som i 1908 medførte hendes død. JENS BILGRAV-NIELSEN, TIDL. HØJSKOLELÆRER, MF OG MINISTER

KALENDER

1.-12. juni

Street art på kreativitet og form. Odder Højskole, @odderhojskole

KVINDFOLKEMØDE i MarienKom til kvindfolkemøde re kan ald alle i der kvin r lyst, hvo g, kondra fore til e lytt og les sam certer og løbe kvindeløb. 1-12. juni Højskolen Marielyst

VINGER PÅ HJERNEN Et one woman multimedia show og galopperende dialog med Cecilia Zwick Nash om livet, kærligheden, eksistensen og meningen med det hele. Torsdag den 11. juni Kl. 19.30 Højskolen Marielyst

"Pet me human". Idrætshøjskolen Aahus, @internationalpeoplescollege INSTAGRAMBILLEDER FRA HØJSKOLERNE

28 HØJSKOLEBLADET

KVINDEREND Et moderne teaterstykke om kvinders valgret. Lørdag den 13. juni kl. 15 Idrætshøjskolen Bosei

23. juni SANKT HANS AFTEN Sankt Hans aften med bål , båltale og fællessang. Tirsdag den 23. juni kl. 17 Grundtvigs Højskole

DJURSLAND PÅ CYKEL Guidede cykelture langs Djurslands kyster, varierede landskaber, Nationalpark Mols Bjerges bakker og skove. Kulturelle seværdigheder som blandt andet Møllerup Gods og Kalø slotsruin. Lørdag den 20.-26. juni Rønde Højskole og Efterskole VALLEKILDEMØDET Uddannelseskonferencen Vallekilde-mødet danner rammen om nye tanker inden for undervisning og læring med oplægsholdere fra både Danmark, England, Indien og USA. Kom og bliv inspireret og få konkrete undervisningsredskaber. 12.-13. august. Vallekilde Højskole

DERUDE

ELEVPORTRÆT JEPPE JØNSSON, 22 ÅR Hans højskoleord er "Indblik" Højskolen Snoghøj Kommer fra Gentofte INDEN JEG BEGYNDTE på højskolen, havde jeg forventninger om at finde udfordringer og nye personlige og faglige grænser at overskride i samarbejde med en masse mennesker. HØJSKOLEN ER BEDST, når man kan mærke, at man rykker sig, når folk er samlet om en aktivitet, eller når man har de hyggelige en-til-en stunder. FREMTIDEN BYDER PÅ en masse muligheder. Jeg har besluttet mig for at tage til optagelsesprøve på skuespillerskolerne, og så er der en masse ting, jeg stadigvæk drømmer om at opleve. Fx vil jeg gerne rejse.

Dilemmaet ”Er det det her, du vil have?” lyder spørgsmålet med usikker stemme fra eleven overfor. Ja, så sidder man der igen og kigger ind i to tomme øjne. De fleste undervisere kender situationen. Dilemmaet mellem eleven, der desperat søger et konkret svar, og underviseren, som lige så desperat søger et originalt og uventet svar. PÅ DEN ENE SIDE...

PÅ DEN ANDEN SIDE...

Vi er alle blevet opdraget til at finde korrekte svar på givne problemer. Enhver ligning har en ubekendt, og enhver diktat har et facit. Så måske gør eleven bare det, hun altid er blevet bedt om at gøre - nemlig at løse opgaven så læreren bliver glad og tilfreds.

Virkeligheden på en designhøjskole er, at der i udgangspunktet ikke findes noget rigtigt svar på en given opgave – ikke før opgaven er afleveret, selvfølgelig. For når opgaven er afleveret, er der pludselig masser af ”korrekte” svar og ikke altid lige de svar, eleven endte op med.

VI VÆLGER

Så hvordan navigerer man som underviser i forhold til elever, der søger konkrete svar på spørgsmål, man ofte ikke ønsker at besvare særlig konkret? Måske er det manglende korrekte svar på dilemmaet netop pointen. Som underviser er der ikke andet at gøre end at omfavne usikkerheden og svare eleven med de tomme øjne: ”Hvad vil DU have? Overrask mig, så skal jeg nok hjælpe dig”. METTE GRØNNING OG LARS VILLUMSEN, DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE

”Vil jeg mon blive lam efter det her? Alligevel er det ikke så forfærdeligt, siger jeg til mig selv. Hvis bare jeg overlever, er jeg lykkelig. Jeg er stadigvæk i live, jeg er så heldig.” 21-årige Julie Weis Moeslund, mens hun ligger begravet i murbrokker efter det voldsomme jordskælv i Nepal 25. april. Julie var afsted med Brenderup Højskole. Fra globalstory.dk

22 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

BILLEDLIGT Ung og _ Elever fra Krabbesholm Højskole portrætterer unge

TENDENS

32 HØJSKOLEBLADET

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

BILLEDLIGT

UNG OG _ Der er Alma, som drikker øl på kirkegårde og klæder sig i sin bedstemors pels. Der er Laura, som er aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. Der er Nicolai, der spiller elguitar om søndagen i Hillsong Church. Og der er Magnus, som mener, at et cykelbud skal være lige så dygtig til at drikke bajere som til at køre stærkt. Det er blot nogle af de unge, eleverne fra fotolinjen på Krabbesholm Højskole har portrætteret i maj 2015. Elevernes fotografier og tekster er samlet i et 36 siders newszine, der både kan læses som en almindelig avis og hænges op på en væg som en udstilling. Avisen bliver udstillet i Photo City under Copenhagen Photo Festival. Åbningsreceptionen er lørdag d. 6. juni kl. 14.00 på pladsen foran Halmlageret i Carlsberg Byen.

Fotografer: 01 02 03 04 05

Johan Adrian Buus Jacob Haug Steinholt Petter Wessel Eid Amalie Ivalo Hammeken Petter Wessel Eid

DEBAT

# 4 — 2015

PÅ SPIDSEN

Hold på hat og sangbøger! Musik og sang skaber identitet. Men hvem siger, at højskolesange altid skal spilles og synges på samme måde?

Af Sofie Buch Hoyer Journalist på Politiken og tidligere højskoleelev

æt nu man sætter i med at brøle ”storken er en deeeeejlig flyver” med Shu-bi-dua, mens resten af forsamlingen ville foretrække at plukke fra Weyses fornemme repertoire. Eller man som garvet højskolemand peger på ”Er lyset for de lærde blot?”, når den øvrige gruppe hellere vil eksperimentere med Peter Laugesens ”I’m a photographer”? Det er overhovedet ikke ligegyldigt, om det er Carl Nielsen eller Beatles, vi skråler med på rundt omkring på landets højskoler. Næh, aldrig har det været vigtigere at vælge den rigtige sang, når højskolefolket – og befolkningen i det hele taget – synger i flok. Man skal være kontekstbevidst, som det hedder på godt marketingsdansk. Det er set før, at nogen har valgt den ’forkerte’ sang i et selskab, hvilket godt kan give et par sociale bump på vejen. Firkantet sagt definerer vores sangvalg nemlig vores identitet. Så kan det godt være, at højskolerne er mangfoldige, tolerante og alt det der – men tag ikke fejl: Der er stærke kræfter på spil, når det gælder musik og (national) identitet. Historisk forbindes fællessang ofte 34 HØJSKOLEBLADET

med Grundtvig. Traditionen kan dog spores helt tilbage til 1700-tallets København, hvor diskussionslystne mænd ofte afsluttede deres debataftener med selskabelig sang. Senere indgik nationalsange i akademiske kredse og i datidens folkeskole. Sideløbende tog Grundtvigs folkelige oplysningsprojekt og den nationalromantiske digtning form – alt imens bøgen spejlede sin top i bølgen blå, jf. Adam Oehlenschläger. Dermed har kampen om at definere det særligt danske længe været til at føle og nynne med på i det, vi kalder vores sangskat. Særligt Højskolesangbogen rum-

Sæt nu man sætter i med at brøle ”storken er en deeeeejlig flyver” med Shu-bi-dua, mens resten af forsamlingen ville foretrække at plukke fra Weyses fornemme repertoire.

mer masser af følelser og mentale billeder af danskhed, som er med til at forme vores selvforståelse, når vi synger i vilden sky. Spørgsmålet er nu, om vi tør at ruske op i de fællessange, vi troede, vi kendte. STRØM TIL HØJSKOLESANGBOGEN

Forestil jer for eksempel en jazzet ballade af det gamle Tom Kristensen-digt ’Et mannakorn’. Eller hvad med en up-tempo version af ’Jeg drømte om 18 svaner i nat’ med indlagte Super Mario-effekter? For ikke at tale om børnesangen ’Jeg ved en lærkerede’ som dyster kortsats tilsat en ukuleles blide toner? Sammen med to gode venner sætter jeg fra tid til anden strøm til den danske højskolesangbog. Vi hedder Vice Vers, fordi vi twister de traditionsrige sange i en skør blanding af pop, rock og folk, og at dømme efter publikumsreaktionerne er det enten blasfemisk eller genialt. Eller måske begge dele! Vi tror på, at vi ved at udforske og genfortolke vores fællessange kan bringe nyt liv til de tekster, som er med til at definere os som folk. Måske er det jeres højskoles yndlingssang, vi vover at sætte strøm til. Men ligesom I kan blive overraskede, når sangvalget til en højskoleaften falder på en bibelhistorisk salme frem for den Benny Andersen-sang, I selv ville vælge – så lad jer overraske. Vi skal turde at sanse højskolernes folkekære sangkatalog på nye måder. Det er ikke spor farligt. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

TIDSÅNDEN KORT

”Det ville vi da sagtens kunne.” Lisbeth Trinskjær, formand, som svar på spørgsmålet om, hvorvidt Folkehøjskolernes Forening ville stille op til dialog med Gyldent Daggry på Folkemødet. I Kristeligt Dagblad.

”Højskolen har været spændt foran mange vogne fra det grundtvigske over det missionske til Tvind, røde højskoler, arbejderhøjskoler osv. Kun de grundtvigske ser ud til at overleve, sikkert fordi det grundtvigske udgangspunkt er at oplive, før man oplyser.” Lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole, Louis Mogensen, i en kommentar på hojskolebladet.dk

”Hurra for afveje, omveje, afstikkere, fiaskoer og fejl. Men vores uddannelser giver ingen plads.” Chefredaktør for Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg, på Twitter.

Morsomt

Forbyd

Når politikerne interviewes og konsekvent bare gentager de samme sætninger igen og igen. Måske de har deres kommunikationsrådgivere stående bag sig, og kommer til at svare på et spørgsmål, får de et elektrisk stød. Morsomt, at de tror, at vi ikke kan gennemskue dem.

Skiskydning på TV. Engang var det verdens kedeligste sport. Nu er det på mange kanaler og skal i den grad fortælle os om den nye tids menneske, der både kan tonse og koncentrerer sig max. Nietzsche kunne ikke have gjort det bedre.

Træls

Genialt

At Otto Leisner ikke længere er på TV. I hans programmer inviterede man tit kunstnere til at give smagsprøver. Nu inviterer man wannabes, der kopierer.

At idrætshøjskoleelever synes, at den ugentlige sangtime er toppen, og at nogle af dem synes det, fordi de ” låner følelser og ord, man sjældent får brugt.” (Julie, elev på NIH)

AF LOUIS MOGENSEN, HØJSKOLELÆRER PÅ NORDJYLLANDS IDRÆTSHØJSKOLE. PR. 1. AUGUST FREELANCE

3 FOREDRAG, I BØR BOOKE 1. NIARN OG HANS EGEN FORTÆLLING Niels Roos (Niarn), tidligere rapper. I sit foredrag fortæller Niels om sit mangeårige forhold til alkohol, og om hvordan det blev til et misbrug, om de mange nedture, om indlæggelsen, om kampen tilbage til livet, og om hvordan det har påvirket ham at være døden nær af sit misbrug. Anbefalet af Grundtvigs Højskole

2. LIGESTILLING Johanne Schmidt-Nielsen, MF, Enhedslisten. I 2015 fejrer vi 100 året for grundlovsændringen af 5. juni 1915, hvor folkestyret blev en realitet i praksis, da også kvinder og ubemidlede fik adgang til at stemme. Schmidt-Nielsen taler om de to kampe, kvindernes ligestilling og de ubemidlede/arbejdernes stemmeret. Anbefalet af Grundtvigs Højskole

3. DIAGNOSESAMFUNDET OG KIERKEGAARD Christian Hjortkjær, Ph.D.-studerende. 460.000 dan skere tager i dag a n t i - d e p re s s i v medicin, og salget af ADHD-medicin er steget med over 1.000% på 10 år. Vi bliver diagnosticeret som aldrig før. Men hvad sker der med menneskets frihed, når en større og større del af selvet overdrages til diagnosen? Er det mig, der handler, eller er det ADHD’en i mig, der handler for mig? Anbefalet af Grundtvigs Højskole

DEBAT

# 4 — 2015

DIALOGEN

Findes der én højskolepædagogik? DIALOGEN

Mangler højskolen selvkritik? Forfatterne til bogen Højskolepædagogik går i dialog med Steen Nepper Larsen, der anmeldte bogen på hojskolebladet.dk

STEEN NEPPER LARSEN Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, har anmeldt bogen Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis

STEEN NEPPER LARSEN  LAD OS TIL EN BEGYNDELSE tage fat i et citat af forstander fra Askov højskole, Knud Hansen, fra 1962: ”Det er højskolens opgave at protestere...” Efter min mening er højskolen blevet for lammefrom og tavs i dagens samfund. Knud Hansen skriver videre, at det er højskolens opgave ”at protestere imod alt det menneskefjendske i tiden”. Er det ikke rigtigt, at højskolens folk bør være tydeligere i kritikken af grufulde uddannelsespolitiske tiltag som Folkeskolereformen, Fremdriftsreformen og den snævre kobling af uddannelse og arbejdsmarked?

RASMUS KOLBY RAHBEK & JONAS MØLLER Konsulenter i Folkehøjskolernes Forening. Forfattere til bogen Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis, der netop er udkommet

RASMUS KOLBY RAHBEK & JONAS MØLLER  HVORDAN DEN ENKELTE HØJSKOLE forstår og udmønter sin opgave, må jo være op til hver enkelt. Som man kan se i vores bog Højskolepædagogik, er der blandt højskolerne vidt forskellige syn på, hvordan dette bedst gøres. Det må også være op til hver enkelt, hvad der i samtiden skal protesteres imod. At stadfæste konkrete sager, som højskolen skulle have et bestemt syn på, ville være at gøre livsoplysning til ideologi.

36 HØJSKOLEBLADET

SNL  DET ER IKKE FORDI, alting skal forvandles til politisk kamp, men når ’højskolen’ ikke er en aktiv offentlig stemme, kan mange forledes til at tro, at den samtykker i uføret og er tilfreds med at hygge sig i sin egen trygge osteklokkeeksistens. Dertil kommer, at ’højskolen’ også fungerer som en oplysnings- og opdragelsesinstitution og ikke kun som et sted for ’livsoplysning’. Og det er derfor også ’højskolens’ opgave at afgive sine bud på, hvordan samtiden skal og kan begribes og om muligt ændres. Noget helt andet: Hvorfor forsøger I at fremskrive én unison form for højskolepædagogik? Med denne idealtype i ærmet er I ganske langt fra en afdækning af de multiple og ganske forskellige pædagogikker, der ville vise sig i et nysgerrigt antropologisk feltarbejde på de enkelte højskoler. Det er selvfølgelig korrekt, at der er fællestræk, men der er også kæmpestore forskelle på det, der foregår på et journalistikhold, et skriveværksted, på en friluftlivstur og i et musikøvelokale. Nogle steder bedrives der mesterlære, andre steder learning-by-doing, andre steder gøres naturen til en tavs hjælpepædagog etc.

RJR & JM  VI ER PÅ INGEN MÅDE ude på at præsentere én unison fortælling om højskolepædagogik. Der præsenteres ikke nogen idealtype - du ser spøgelser her. Bogen fokuserer på det, der er fælles, men understreger adskillige gange, at højskolerne ikke er ens, og at selvom de alle taler om f.eks. fællesskab, så udmøntes det jo vidt forskelligt rundt omkring.

RJR & JM: DET KUNNE BESTEMT OGSÅ være interessant at skrive en bog, der tog udgangspunkt i højskolernes mangfoldighed. Det ville bare være en helt anden bog. At denne bog har et andet fokus betyder jo på ingen måde, at vi underkender højskolernes forskelle - det skriver vi jo også utallige gange. I kapitlet om fællesskab gør vi netop gældende, at højskolerne alle taler om fællesskab, men at de forstår det forskelligt, og griber det forskelligt an. Skulle vi så se bort fra, at de alle taler om fællesskab og er enige om dens vigtige betydning for højskolepædagogikken?

SNL  HØJSKOLEN ER BANGE for at udøve radikal selvkritik af sin egen selvforståelse, fordi den lever af at gentage en række dogmer og flovser, der forhekser sindet.

RJR & JM  BOGEN INDEHOLDER - fra første side i indledningen - en selvkritik, der løber samtidig med undersøgelser af den pædagogiske praksis. Højskolens kernebegreber tolkes jo blandt andet ind i en aktuel pædagogisk forståelse og overtages ikke som ”dogmer og flovser”. Bogen er jo et forsøg på at få højskolerne til at bedrive pædagogisk udviklingsarbejde, som jo netop indebærer en selvkritik.

SNL  BOGENS SAMLEDE KONCEPTION synes at være mere essens- end forskelssøgende. Dermed underkendes det, at der altid har været strid internt i branchen om, hvad der er en ’rigtig’ højskole. I 1946 rejste en række højskoleforstandere en kritik af Krogerup Højskole for at være på afveje - og i 1990’erne fik Oure Idrætshøjskole på puklen for at underminere højskoletanken. Men det kunne nu også være interessant at læse en aktuel fremstilling af alle de former for pædagogik, der i dag bedrives på højskolerne: myto-poetisk, induktiv, erfarings-, mesterlære-, begivenheds-, tilegnelses-, overskridelses-, coaching-, projekt-, sundheds-, konkurrence-, kropsudfoldelses-, lærings-, relations-, dannelses-, samfundskritisk (etc.) pædagogik.

Højskolen er bange for at udøve radikal selvkritik af sin egen selvforståelse.

RJR & JM  VI KUNNE GODT HAVE skrevet en Ph.d.-afhandling om højskolernes fællesskabsforståelse, men det har ikke været bogens anliggende. Du har misforstået både bogens anliggende og målgrupper. Vi synes nu også, vi udfordrer fællesskabet, bl.a. ved at bruge Zygmunt Bauman, som netop udfordrer, hvorfor det er ’så nemt’ gerne at ville et rart og hyggeligt fællesskab, men at dette indebærer en række reelle farer.

SNL  NEJ, SELVFØLGELIG IKKE. Mere spændende var det måske tale om, hvad det fælles betyder. Jean-Luc Nancy taler om, hvordan vi’et artikuleres (l’articulation de nous) & Giorgio Agamben om the coming community & alverdens kognitionsog neurovidenskabelige forskere om joint attention and shared awareness (se fx Michael Tomasellos overvejelser over mennesket som en koopererende art & Peter Sloterdijk øvelsesantropologiske tanker om mennesket som den art, der øver sig, og hans smukke begreb om den livslange anden fødsel). Havde I sammenholdt de smagfulde fællesskabshymner med filosofiske og videnskabelige forsøg på at tænke det fælles, så kunne læseren måske være blevet overrasket.

SNL  I HAR FORSØGT at kortlægge ’højskolens’ selvforståelse, og det er alle tiders. Det, jeg kritiserer, er nok mere visse højskolers konkrete og repetitive bragesnak.

RJR & JM  DERFOR ÆRGRER DET OS også en hel del, at du ikke skelner mellem højskolepædagogikken, som den fremlægges i bogen, og dit syn på højskolerne som sådan.

DEBAT

# 4 — 2015

KRONIK

Sæt elever på fly-mode KRONIK

Det, højskolerne kunne engang, skal de finde frem igen. I dag er mange højskoler så fikserede på at få unge gjort klar til optagelsesprøver på blandt andet Journalisthøjskolen og Politiskolen, at de glemmer den livsforberedende opgave, mener kronikøren

Af Olav Hesseldahl Cand.mag. i filosofi, projektleder i NGO´en Ungdomsbureauet og underviser på Suhrs Højskole

anset hvor og hvordan jeg møder unge, oplever jeg, at de lever med konkurrencestatens logikker internaliseret i stort set alt, hvad de foretager sig. På den ene side er der al skylden forbundet med pligterne, forventningerne og presset om at være effektiv, og på den anden side en lyst til at leve og bare se endnu et afsnit på Netflix, selvom klokken er langt over midnat. Ja, det er nærmest rart, at Netflix bare afspiller det næste afsnit uden at spørge om lov. Jeg oplever, at modsætningen strækker unge ud i en spændt bue, der resulterer i en presset generation, der er mindre vild, spontan og spændende end tidligere. Men hvordan reagerer højskolerne så på det? Selvom billedet aldrig er entydigt, så er det som om, at idéen med højskolerne har udviklet sig i én retning styret af konkurrencestatslogikker. Mange højskoler tilby-

38 HØJSKOLEBLADET

der studieforberedende fag som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, Journalisthøjskolen, kreative og musiske uddannelser, pædagoguddannelser og specifikke fag på universitetet. Det er mindre på mode at fokusere på tvivl, det almene og det eksplorative. Ligesom unge har internaliseret konkurrencestatens logikker, så har mange højskoler det tilsyneladende også, når de følger i slipstrømmen og reagerer på konkurrencestatslogikker. Man kan selvfølgelig sige, at højskolerne blot reagerer på efterspørgslen fra unge som en anden efterspørgselsorienteret virksomhed, hvor der skal generes kunder i biksen. LAD DEM KEDE SIG

Jeg vil ikke bytte min egen højskoletid for en jordomrejse, men jeg kan huske, at Askov markedsførte sig på, hvor mange af deres elever, der kom ind på journalistskolerne, efter de havde gået på Askov (jeg erindrer, det var 80 %, der kom ind, og jeg var heldigvis ikke en af dem). Det gav et højskoleophold med en fiksering på selve optagelsesprøverne snarere end på selve det, der sker, hvis og så frem man så kommer ind på et studie. Eller ikke gør. Selvom mange af mine højskolevenner kom ind på en journalistuddannelse, er flere siden blevet alt muligt

”Man kan selvfølgelig sige, at højskolerne blot reagerer på efterspørgslen fra unge som en anden efterspørgselsorienteret virksomhed, hvor der skal generes kunder i biksen.”

OM UNGDOMSBUREAUET

andet end journalister. Grunden skal selvfølgelig ikke alene findes i prøvefikseringen, men måske også det manglede fokus på, hvordan det så er at studere, når man kommer ind. Eller leve for den sags skyld. Niels Gerner Nielsen problematiserer dette i et debatindlæg i forrige nummer af Højskolebladet. Og lad mig strække den lidt længere end Niels, for måske er tendensen, at højskoler bliver mindre og mindre livsforberedende og ej heller studieforberedende, men måske endda blot studieoptagsforberedende? Konkurrencestaten kan ikke rulles tilbage, så det handler snarere om at give den et kvalificeret modspil. Hvordan gør man så det? Vi skal tilbage til det gamle - med det nye. Det højskoler kunne engang, skal de kunne igen, for det at være ung er noget genuint, der handler om at søge, udforske, afprøve og fejle for at starte på ny igen. Og så er der alle de nye definerende artefakter for ungdommen som f.eks. sociale medier og unges konstante ”påhed”, der skal tages hensyn til. Samtaler var engang centrale og er det stadig, men er blevet noget nyt for unge blandet andet pga. sociale medier. Højskoler skal sætte elevernes liv på fly-mode og lade dem kede sig lidt, fordybe sig i ro og eftertænksomhed. HVIS VI SKULLE LAVE HØJSKOLE…

Den anden dag modtog vi en salgsopstilling fra den nedlagte indre missionske efterskole, Sommersted, og vi begyndte straks at drømme. Hvad skal der til for at skabe vibrationer i bygningen igen? Hvordan kan den gøres levende? Hvilken højskole ville vi lave? Med vi mener jeg Kenneth, Martin og mig selv, der har startet ngo’en Ungdomsbureauet, hvor vi sammen med unge engagerer dem i samfundstematikker. Vi laver initiativer som bøger, workshops, happenings, analyser og undervisning. Hver gang vi laver et projekt, arbejder vi med konstruktionen af skamlen, hvorpå unge kan stå fast og sikkert og tale gennem megafonen. At lave skamlen

Står bag bogprojektet De Frafaldne, hvor 20 unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, gennem et workshopforløb har skrevet deres ”frafaldshistorie” som essays, der er indgået i én samlet bog med 20 fortællinger om frafald. Har udgivet bogen JEG DRØMMER OM EN TID HVOR ALLE DE TING JEG GODT KAN LIDE AT LAVE IKKE FØLES SOM SKYLDSPROVOKERENDE OVERSPRINGSHANDLINGER I DET LANGSIGTEDE PROJEKT SOM ER MIN TILVÆRELSE i samarbejde med Roskilde Festival. Bogen undersøger unges drømme-evne, hvor effektiviteten, svarforventning og måltænkning spiller en stor rolle.

handler om at skabe et sted, hvor unge bygges op og føler sig hørt og anerkendt, men hvor de også kan blive udfordret. Når det sker, bliver unge i stand til at råbe gennem megafonen, hvor vi sørger for, at offentligheden lytter på den anden side. Ungdomsbureauet har tidligere opfordret unge til at være mere modige og skabe små individuelle revolutioner. Vi oplever det mod hos mange unge. Har højskolerne det mod? Måske de endda kan huse unges mod, meningssøgning og små revolutioner? Tør højskolerne gøre det, højskoler gjorde engang, og skabe de rammer? Det kan ske, og det sker allerede på højskolerne, men hvad med at det sker endnu mere? Ellers gør vi det selv med Sommersted Højskole. 

REPORTAGE

# 4 — 2015

ÅRSMØDE

ER DER NOGEN, DER Højskolernes årsmøde i Bjerringbro var præget af en fortrinlig stemning og et noget fåmælt højskolefolk Af Andreas Harbsmeier

”

Er der virkelig ikke nogen, der vil sige noget?” De to dirigenter til højskolernes årsmøde spejder ud i salen, hvor de godt 200 højskolefolk, der har valgt at tage turen til Bjerringbro og Nørgaards Højskole, har taget plads i multisalen. Ingen melder sig. Folkehøjskolernes Forenings formand har leveret sin årsberetning, men ingen vil tilsyneladende kommentere på den. Måske er det fordi, det går så godt for højskolerne. Eleverne strømmer til. Og politisk er stemningen også nogenlunde. Ikke mindst fordi kulturminister Marianne Jelved er til stede. Ganske vist på dagen kun i egenskab af radikalt folketingsmedlem – det er jo valgkamp – men alligevel. I sin relativt korte tid som minister har hun gjort mere for højskolerne og folkeoplysningen generelt, end de foregående 4-5 ministre til sammen. Ny lov, projektpenge til lokal oplysningsaktivitet og internationale tiltag mm. Selv ikke udsigten til de nye løn- ansættelsesforhold, dikteret fra Finansministeriet, der går stik imod højskolernes eget ønske og truer med at kunne skade skoleformen, kan spolere stemningen. Og det selv om formanden i sit indlæg leverer en gedigen bredside til Kulturministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Men også her har Jelved svar på rede hånd: Der arbejdes på alternative løsninger, forlyder det. Og alle er lidt mere trygge. Heller ikke en debat om de korte kurser, der ellers ligger og lurer et lidt uafklaret sted, kan skubbes i gang fra talerstolen. Nej. Der er vitterligt intet i vejen med stemningen. Fremmødet er det største i årevis, og de fleste er enige om, at formanden leverede en fin beretning. I GAMLE DAGE…

I kaffepausen er nogle førstegangsbesøgende også lidt overraskede: Hvor er debatten henne? Og så får de historien om dengang, der virkelig var gang i den til årsmøderne. Om forstandere, der kæmpede ideologiske fra talerstolen og bragede løs om rigtig og forkert højskole. Om Amdi Petersen, der kunne tryllebinde forsamlingen, ind til han forskansede sig langt væk fra enhver offentlig opmærksomhed. Men det var dengang, hvor højskolen var stærkt domineret af mænd med kraftig trang til selviscenesættelse, og det ønsker ingen trods alt tilbage. 40 HØJSKOLEBLADET

Lige inden dirigenter må lade gonggongen lyde for debat om beretningen, er der heldigvis en, der tager ordet. Det er foreningens tidligere formand, Louis Mogensen. Hans kommentar er ganske vist lidt en gentagelse af, hvad han sagde ved samme lejlighed sidste år. Men alligevel. Nogle mennesker har det vanskeligt, når der bliver for stille. Så tager de ansvar og stiller sig til rådighed. Louis Mogensen er et af den slags mennesker. Det viser sig heldigvis, at der er flere af den slags mennesker til stede. Ikke mindst til festmiddagen om aftenen. Her sidder tungebåndende lidt løsere. Aftenens toastmaster, Else Mathiassen, indvarsler de nye tider: Hun er den første kvindelige toastmaster i foreningens historie, bedyrer hun indledningsvist. Det viser sig dog, at en af de øvrige tilstedeværende kvinder har haft den tjans en del år tilbage. Men alligevel. Her er der vitterligt nogen, der vil sige noget. Ikke mindst forstanderen for Brandbjerg Højskole Simon Lægsgaard. Og han vil også mene noget. I digtform. Og her er der noget på spil. 

I kaffepausen er nogle førstegangsbesøgende også lidt overraskede: Hvor er debatten henne? Og så får de historien om dengang, der virkelig var gang i den til årsmøderne.

VIL SIGE NOGET? DIGT: ALT DET GODE I MIT HO’ED

Af Simon Lægsgaard Madsen, forstander på Brandbjerg Højskole Godhedsindustrien – Vorherre til hest En term skabt af hyperkapitalister, der altid ved bedst Hvor menneskets egentlige drivkraft ligger begravet Mens de dumper deres gift ud på bunden af havet Men når vi taler om havet så finder jeg min ro Ved havet er så skønt både at færdes og at bo Jeg tænker: Endelave mit barndomsparadis Urørt af tidens trend, uden smog og diesel-fis Når jeg sidder der på stranden og nyder dagens sidste stråler Og nyder varmen og brisen og med min elskede skåler Mens vi sammen beskuer solens skive så smuk og så rund Så glemmer jeg helt bitterheden – den er fuldstændig væk – for en stund Så glemmer jeg alt om olieskibe, der pludselig sprænger læk Om fuglen, der sidder mig unaturligt nær, fordi den ikke kan flyve væk Om brisen, der bærer på dieselpartikler Og næringsstoffer der havbundsforvikler Om manglende ozon der konverteres til cancer Og om iltsvind og krabber der rådner i deres panser Om manglende vilje og farlig last Og at overfladen solen spejles i snart er mindre vand end plast Om overforbrug og ressourcesvineri Om overfiskning og atomaffaldsdeponi Og ligegyldighed, dumping og erhvervspirateri Om lukkede øjne og CO2-apati Om vestligt tøjfremstillingsvandforbrug og børneslaveri Og om puden på min stol af kinesisk børnebroderi Næh jeg hviler så fredfyldt på puden mit hoved Og tænker skam alene på alt det gode Jeg tænker på syv årtier med fred Og glemmer for en tid helt at være vred Over måden vi forvalter vores frihed på Over Ryvangens pæle der tavse stå Og vidner om unge der gav deres liv For at vi kan dø af ensomhed og tv-tidsfordriv Og kvæles i sukker og fastfood og normer I konkurrencestatspladder og fremdriftsreformer I vækstplanløshed og forbrugssvineri Og min svigermor der siger: vi har for lidt at gå op i Jeg glemmer alt om de unge, der presses gennem pølsefabrikken Om argumentresistens og politikerperistaltikken Der skubber lorten foran os mod kommende generationer

Mens de priser kapitalismen som slutsten for religioner Jooh jeg forsøger skam at huske på alt det gode Som Vesten gør for den samlede klode Pist væk er sult, berigelseskrig og flygtningestrømme Og oppustede lig i Middelhavet hjemsøger mig kun i mine drømme Ja mens jeg sidder der og nyder forårssolen Glemmer jeg sågar alle hullerne i taget på skolen For ikke at tale om omfordelingsprocenten Og kassekreditten og udlånsrenten. Og curlingbørn der bare ikke orker længere Gud bevares - jeg glemmer selv selfie-stænger For ikke at tale om manglende fællesskabsånd Om samfund der reduceres til samlebånd Når skovduerne kurrer og kaninerne knepper Er vi faktisk tæt på, at jeg glemmer navnkundige Steen Nepper Og alle andre, der reducerer højskolepædagogik til hjertesprog, bragesnak og samfunds-matematik Ja når jeg sider her og nyder musikken fra himlens lærker Er det nær ved, at jeg glemmer selv Støjbergs og Corydons samlede værker Det er så bekvemt, at jeg glemmer, at alt det vi kalder for sund fornuft ikke er andet end vores eget verdensbillede tilført lidt demokratisk duft Jooh alt er skam glemt og min hjertejubel når uanede højder Når mine elever står i det fri og synger og spiller og fløjter Med indlevelse, finfølelse og akkuratesse Mens min forretningsfører – ja tro det hvem der vil - springer ud som salsaprinsesse Så går jeg en tur ud i forårsskoven Og lader mig hylle i alt det lysegrønne fra oven Mens jeg fylder mig selv med rendyrket væren Og svæver midt i alt det grønne til blide toner fra stæren Jeg vågner brat ved et skud i det fjerne Alt lys forsvinder – en isnen lammer min hjerne Det er naboen, den store idiot, der skyder min buk Fra sit ulovlige placerede skydetårn, han sku fandme ha nogle hug...

BØGER

# 4 — 2015

BOGKRITIK

Drop valget ring: ”et i sandhed demokratisk samfund”. Godt nok ender Mau med at opfordre alle til banale – omend nok så radikale – ting som f.eks. ”at hjælpe hinanden”, ”skabe forandringerne nedefra” og ”engagere sig politisk i ens omgivelser” (s. 79-80), men nogen nærmere bestemmelse af, hvad det demokratiske projekt indebærer, finder man ikke på bogens knap 100 sider. Mau ville sikkert tage til genmæle ved at gentage en af bogens centrale pointer; at det sandt demokratiske samfund netop ikke er et samfund, der på forhånd lader sig abstrakt definere og realisere efter en konkret model. Det forbliver at være op til det enkelte folk selv at skabe og give form til det samfund, som fortjener Af Martin Hauberg-Lund, Cand. mag. (filosofi) og videnskabenavnet ’demokrati’. lig assistent ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Ikke desto mindre er det uklart, hvad der konkret ligUniversitet ger i Maus forestilling om, at det af selve ideen om et i sandhed demokratisk samfund i det mindste følger, ”at alle skal have indflydelse på den politiske og samfundsmæssige udvikling.” (s. år skal danskerne til stemmeurnerne. Eller skal de? En ny 10). Man forstår, at der må være tale om håbet om en ’tøvende’ debatbog fra Forlaget Nemo argumenterer for, at danskerne revolution, der skyder frem fra Gud ved hvor i form af græsdemokratisk set gør klogere i at blive hjemme! Helt grundrødder og politisk engagerede mennesker, der tilsammen vil læggende drejer den provokerende bog sig om én ting: at overmedvirke til en undergravning af det samfundsmæssigt useriøse bevise læseren om, at han eller hun ikke bør maskebal, som Danmarks politisk-økonomistemme ved det forestående folketingsvalg. ske elite ifølge Mau har kørende. På Forlaget Nemos hjemmeside omtales Denne billige laissez-faire holdning er der forlagets formål på følgende måde: ”[V]i argod grund til at være skeptisk over for, da bejder med udgivelsen af bøger [...] ud fra et bogens på overfladen forførende udmelding kulturfremmende perspektiv snarere end et ”Stem ikke. Gør noget” for så vidt intet indkommercielt. Vi ønsker at bidrage til kulturhold har og ingen politisk kurs udstikker, ud livet, til vores fælles, historiske viden og den over at man som vordende politisk subjekt almene samfundsdebat.” Denne selvforståelse skal installere sit engagement i sit lokalmiljø. uddybes i forlagets beskrivelse af den bogseMan gør i den sammenhæng klogt i at overveje rie, som Søren Maus HÆV STEMMEN! er en oplagt indvending, som Mau ikke tematiførste udgivelse i. serer i bogens sidste kapitel, hvor han ellers Serien har forlaget døbt ”Tumulti”. Herforsøger at svare på de kritikker, hans undlamed forstås fænomener som ’agitation’, ’social delsesaktivisme oftest bliver mødt med. Hvor uro’, ’oprør’ og ligefrem ’kaos’. Forlaget skrisårbart gør folket sig ikke ved at droppe enver Tumulti-serien ind i en åndstradition, som gagementet i de nationale og dermed internaden hovedsageligt europæiske oplysningstid tionale forhold ved at hellige sig lokalpolitiske historisk set har været udtryk for. I dette trospørgsmål, og dermed vende det kritiske blik skab ligger bl.a. ambitionen om at udgive ”rebort fra der, hvor de fortløbende ændringer af volutionerende og samfundskritiske tekster, samfundets rammebetingelser i det mindste der sætter spørgsmålstegn ved det etablerede Søren Mau administreres? Hvis ens engagement drejer sig samfunds regler, normer og institutioner.” (s. HÆV STEMMEN! om at gøre op med f.eks. OECD’s eller EU’s 93) Spørgsmålet bliver nu: lever Maus ”HÆV Forlaget Nemo. Kr. 125,afgørende indflydelse på Danmarks politiske STEMMEN!” op til denne ambition? anliggender, hvilken forskel gør det så, at man hjælper til med at etablere en bæredygtig loSTEM IKKE - GØR NOGET kalproduktion af fødevarer, når nu de transnationale sværvægteres Mau ønsker at overbevise sine læsere om, at de ikke bør stemreelle indflydelse på det danske samfund forvaltes på Christiansme ved det kommende folketingsvalg fordi ”folketingsvalget i borg? En vis messianisme undslipper Mau sig ikke, og hans tro dag udgør en forhindring for udviklingen af et i sandhed demopå stemmeundladelsens revolutionære potentiale ligner troen kratisk samfund.” (s. 9). Problemet er imidlertid, at sløret aldrig på mirakler. løftes for, hvad der ligger i denne folkeligt besnærende formuleBOGKRITIK

Stem ikke ved det kommende folketingsvalg! Det er hovedbudskabet i bogen HÆV STEMMEN!

42 HØJSKOLEBLADET

”Nogen nærmere bestemmelse af, hvad det demokratiske projekt indebærer, finder man ikke på bogens knap 100 sider.” LÆS DEN STRAKS

I ”Hvad er demokrati?”, der første gang udkom umiddelbart efter Danmarks befrielse, bestemte Hal Koch demokratiet på følgende måde: ”Demokratiets væsen beror på dette, at man mødes og tales ved, at man gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager billigt hensyn til helheden.” Den bestemmelse gør vi klogt i også i dag at holde os for øje. At ”HÆV STEMMEN!” er et tumultarisk indspark i den danske debat om demokrati og politikerlede skal der ikke sås tvivl om. Om man vælger ikke at stemme til det kommende folketingsvalg, må hver enkelt dog gøre op med sig selv. Den afgørelse kan nu med god mening finde sted i alverdens debat- og samfundsfag på højskoler landet over, og derfor vil jeg på det varmeste anbefale, at bogen tages i brug som et fordelagtigt påskud til at holde ordet i live i demokratiets og folkeåndens navn. Ikke mindst pga. Maus forbilledlige, folkeligt flot formidlede og let fattelige analyser af de demokratiske problemer med samtidens medier og samfundsøkonomiske forhold. Læs bogen straks, og hæv sammen stemmerne, så vi kan komme til at leve op til Kochs fordring om samtalen som demokratiets rygrad og hjerteblod. For uden det levende ord er vi intet! 

Bogkort GÅ – EN FILOSOFISK FODREJSE AF FRÉDÉRIC GROS, KRISTELIGT DAGBLADS FORLAG ......................................................................................................................... Bogen inviterer læseren på lystvandring i filosofi- og kulturhistoriens verden. Både Kant, Kierkegaard og Nietzsche havde alle sammen de daglige vandringer tilfælles, og i Gå – en filosofisk fodrejse fortælles historien om, hvordan de store filosoffer brugte fødderne til at tænke.

.........................................................................................................................

BUILDING THE NATION AF JOHN A. HALL MF, DJØF FORLAG ......................................................................................................................... Building the Nation med forfatterne Ove Korsgaard og Ove. K. Pedersen giver et indblik i det turbulente 19. århundrede og beskriver og argumenter for N.F.S. Grundtvigs helt centrale rolle, når det gælder Danmarks intellektuelle historie og nationale identitet.

.........................................................................................................................

KONKURRENCESTATENS PÆDAGOGIK AF BRIAN DEGN MÅRTENSSON, AARHUS UNIVERSITETSFORLAG ......................................................................................................................... Brian Degn Mårtensson optegner i bogen den store fortælling om pædagogikkens historie og tilbyder med afsæt i Kierkegaards kærlighedsbegreb et normativt alternativ til konkurrencestatens pædagogik. Bogen beskriver, hvordan vi i takt med samfundets udvikling fra industrisamfund over velfærdsstat til konkurrencestat er ved at miste vores fælles fortælling om kultur, nationalitet og verdensborgerlighed.

HØJSKOLELIV

# 4— 2015

LÆRERPORTRÆT

Viceforstander vil udviske rollerne LÆRERPORTRÆT

Håkon Stolberg lyver så meget som muligt for at udfordre elevernes autoritetstro 1. JEG HAVDE ALDRIG OVERVEJET...

at arbejde på en højskole, selvom min tid som elev var god. Men som forholdsvis grøn journalist var det svært at få indflydelse på udviklingen af et rumskib som DR. Og så bød muligheden sig for være med til at ommøblere en højskole. Det har været lige så sjovt, som jeg håbede på. 2. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN, VAR JEG…

vuggestuekok, lærervikar, pizzabud, højskoleelev på både Oure og Askov, skiskolebuschauffør, roadie, bartender, studerende og nyhedsjournalist.

44 HØJSKOLEBLADET

3. DET BEDSTE VED ARBEJDET MED HØJSKOLEELEVERNE ER…

når det mislykkes mig at binde dem en historie på ærmet. Jeg prøver at udfordre deres autoritetstro ved at lyve så meget som muligt. Det er i hvert fald min undskyldning for at gøre det. 4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET NÅR…

hele højskolen lader sig fange af en ide og sammen byggere videre på hinandens initiativer. Når titler, roller og forventninger udviskes, bliver højskolen et magisk sted.

Det mindst inspirerende ved mit arbejde er uden tvivl indrapporteringer til ministeriet. Så dem prøver jeg at tørre af på nærmeste kollega, der har paraderne nede.

5. DET HAR VÆRET EN SKIDT DAG PÅ JOBBET NÅR…

vi bruger mere tid på at tale om problemer end om løsninger.

NAVNE MED SMÅT

6. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER…

at der udrettes noget i et fælleskab, som ingen kunne alene. Eleverne overrasker og imponerer mig hver dag. Ligesom de ansatte, der i efteråret 2010 blev enige om at genrejse højskolen sammen. Fem år senere er højskolen i dag fyldt til randen med elever, optimisme og muligheder. 7. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER…

uden tvivl indrapporteringer til ministeriet. Så dem prøver jeg at tørre af på nærmeste kollega, der har paraderne nede. 8. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE, VILLE JEG NOK…

arbejde med forretningsudvikling i mediebranchen. Aviserne virker som en spændende udfordring for tiden.

NY FORSTANDER TIL AALBORG Aalborg Sportshøjskole har ansat en ny forstander. Fra 1. juni overtager 42-årige Rasmus Krogh posten. Han kommer fra en stilling som konsulent i Aalborg Kommune, hvor han har arbejdet med en lang række udviklingsopgaver inden for fritids- og folkeoplysningsområdet. Han er cand. mag. i musik og samfundsfag, idrætsmenneske og har en bred undervisnings- og projektledelsesbaggrund.

BLÅ BOG: Håkon Stolberg, 34 år, viceforstander på Vallekilde Højskole Uddannet journalist i Aarhus, Stockholm og DR. Født og opvokset i en københavnsk familie, hvor man talte finsk, dansk, svensk og islandsk på kryds og tværs over middagsbordet. Uden stemmeret til folketingsvalg som følge af islandsk statsborgerskab. Stadig indehaver af prisen for Bedste Indstilling på efterårsholdet i Oure 2004. Nogle ville måske anse det for en trøstepræmie. Men han er meget glad for den.

ENGELSHOLM FÅR NY FORMAND Erhvervsmanden Søren Gram er valgt til ny formand for Engelsholm Højskole. Den 50-årige Søren Gram kom i bestyrelsen i 2014, og han afløser formanden gennem 7 år Jørgen Brun.

NY LEDELSE Den 1. august får Kolding Internationale Højskole ny ledelse i skikkelse af Ingrid Frederiksen og Peter Prother. Ingrid Frederiksen er præst i Kirkeibyen, og Peter Prothero er præst i en Equippers kirke i London. I forbindelse med skiftet til de nye forstandere, er der lagt en ny strategi og kurs, hvor KIH fremadrettet skal være en mere kirkeforankret bibel-højskole.

FFD NYT

# 4 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Ja til det ukontroversielle FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

og næsten folkelige, årlige folkemøde på Bornholm er varslet invaderet af højreekstremister, og hvad der deraf følger af øget politiopbud, bekymringer, aflysninger og demokratiske dilemmaer. De danske organisationer, som har inviteret hollandske Geert Wilders og græske Gyldent Daggry med til festen, har fået de tre vigtigste reaktioner, de gik efter: opmærksomhed, opmærksomhed og opmærksomhed. Den politiske akkuratesse er udfordret: hvad vægter højest – indignation eller ytringsfrihed? Og tør man overhovedet komme? Og hvad sker der nu med vores demokratiske klima? Spørgsmålet er, om det er disse ekstremernes talerør, der alene ødelægger det demokratiske klima, eller om vi er godt i gang med at ødelægge det selv? Nyhedskriteriets evige søgen efter konflikt levner meget lidt plads til det ukontroversielle synspunkt og den nuancerede DET ELLERS FREDELIGE

forklaring. Der skal være ”noget på spil”, for at tiltrække klik, seere og læsere. Og selvom det måske nok er en forståelig præmis, er mediernes tilgang langt fra gratis. Også politikerne bidrager til at ekstremisere meningsuniverset. Kampagner og slogans taler mere OM folk, end TIL og MED dem. Med kampagner som Socialdemokraternes ”Kommer du til DK, skal du arbejde!”, Konservatives ”STOP Nazi-islamisme” og Venstres ”454.215 kr. kan et ægtepar få fra staten om året,” tales uenigheden op – og opmærksomheden væk fra de visioner, der skulle kunne samle nationen. De ekstreme synspunkter får hele taletiden. Ekstremismen bliver selvforstærkende og skruer til stadighed op for ekstremismen i det danske meningsunivers. Og vi forledes til at tro, at det at tage politiske stilling består i at vælge ekstrem. Og hvad sker der så nu, hvor Folkemødet på Bornholm for alvor får ”ekstremismen trukket ned over sig”? Mister vi så et af de få steder, hvor der er plads til debatter, der ikke kun handler om at prædike for de frelste, som udgør politikernes sikre bagtæppe af fans, udstyret med heppegrej og flag? Hvor skal vi møde det ukontroversielle

og det nuancerede i den offentlige debat i fremtiden? Ønsker vi et samfund, hvor holdningsradikalisering er mainstream? Eller er det nu, det vil vise sig, at en gang om året ikke er nok? At vi vil insistere på at være et folk og ikke bare tilskuere? 

Hvor skal vi møde det ukontroversielle og det nuancerede i den offentlige debat i fremtiden? Ønsker vi et samfund, hvor holdningsradikalisering er mainstream?

FORENINGENS KALENDER 25. - 26. AUGUST OG 29. SEPTEMBER Mentorkursus for nye mentorer 25. - 26. august på kursuscenter Brogården og 29. september hos UCC ............................................................................. 27. AUGUST Nye partnerskaber i folkeoplysning Rødding Rødding Højskole ............................................................................. 9. - 10. SEPTEMBER Globale historiefortællere: Seminar om global undervisning Sted følger .............................................................................

46 HØJSKOLEBLADET

16. SEPTEMBER Konference om højskolepædagogik Centralværkstedet, Aarhus ............................................................................. 30. SEPTEMBER - 2. OKTOBER PRO-kursus 2015 Traditionen tro inviterer foreningen til kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer. Gymnastikhøjskolen i Ollerup .............................................................................

1. - 2. OKTOBER Musiklærernetværksmøde Mere information og program følger. Den Rytmiske Højskole ............................................................................. 6. - 7. OKTOBER Udviklingsseminar om korte kurser Kursuscenter Brogården .............................................................................

FEATURE

MANDAG D. 15. JUNI KL. 16.30 I HØJSKOLERNES HUS:

Fællesang fra Det blå sanghæfte "DET BLÅ SANGHÆFTE” er en nyudgivelse fra FFD's Forlag. I et par timer vil sanghæfteudvalget præsentere og moti-

Kom og syng Cohen, Nanna, TV2, Seebach, Bjørnvig, Unmack, Depeche Mode, Sting, Keld Heick, Alberte, Ole Hyltoft, Sys Bjerre, Borring, Linnet, Odgård, Jens Rosendal m.fl.

Det er gratis at deltage i debatten, og vi giver en kop kaffe. Tilmelding på redaktion@hojskolebladet.dk er nødvendig.

højskolebladet live

vere valget af de 18 sange i det nye hæfte.

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Søger du stabil rejsefælle, der er med dig hele vejen? Når du rejser med Unitas Rejser lades du ikke i stikken. Vi er med fra det første frø sættes, til du vender hjem med en farverig buket fuld af nye oplevelser. • Vi hjælper dig med at finde de mest fordelagtige flybilletter indenfor rejsebudgettet • Du får en fleksibel samarbejdspartner med mange års erfaring med højskolerejser • På rejsen har du adgang til 24-timers alarmtelefon og dermed en livline til at assistere dig i forbindelse med eventuelle uforusete hændelser

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din højskoles behov og ønsker! Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen