Højskolebladet #4 2016 by HØJSKOLEBLADET

2016

siden 1876

”JEG TROR IKKE, JEG VIL HAVE HYGGEN MED IND I FREMTIDEN.” HAARDER OM DANMARKSKANON

højskolebladet

_________________________________________

NATURVIDENSKAB

ER COOL

_________________________________________

U LY K K E L I G PÅ H Ø J S KO L E

PÅ FOLKEMØDET

Højskolernes Folkekøkken Folkekøkken

Debatter

Underholdning

Torsdag kl. 12-20 v. Odder Højskole Fredag kl. 08-20 v. Ubberup Højskole Lørdag kl. 08-20 v. Suhrs Højskole Søndag kl. 08-13 v. Rødding Højskole Natmad kl. 21-23 v. Højskolernes Hus Baren har åbent til kl. 24 (Tors til kl. 02)

TORSDAG Kl. 20.00 - Hvad skal vi leve for (ikke af) Lars Pehrson, Eva Secher Mathiasen, Mikkel Wold. Arr.: Testrup Højskoles Elevforening.

TORSDAG Kl. 21.00 - Det store højskolemix Fællessang, quizbattle, speeddating, DJ.

Folkemødets Gæstebud kl. 13 og 19 - bestil plads på hojskolerne.dk/book

Morgensang FREDAG Kl. 9.00 - Syng med Kulturministeren Bertel Haarder. Kl. 9.30 - Ølbowling og fællessange om alkohol. Arr.: Silkeborg Højskole.

LØRDAG Kl. 9.00 - Klassisk morgensang Arr.: Rønshoved Højskole. Kl. 9.30 - Højskolesang og afrikanske toner Arr.: Krogerup Højskole.

SØNDAG Kl. 9.00 - Fællessangs-top 10 Arr.:Engelsholm Højskole. Kl. 9.30 - Syng for livet Arr.: Rødding Højskole.

#højfm

FREDAG Kl. 12.00 - Dialog skaber tillid Højskoleelever, Marianne Jelved, Uffe Elbæk, Nicolai Wammen, Signe Munk, Stig Grenov m.fl.. Arr.: Krogerup Højskole. Kl. 15.00 - Højlunds Forsamlingshus Den meningsløse skole? Anders Bondo, Noemi Katznelson, Merete Riisager, Rasmus Kolby, Gertrud Højlund. Arr.: FFD, CeFU, DLF. Kl. 19.00 - Højskolebladet LIVE Kanonquiz med kulturministeren. Bertel Haarder, Mogens Jensen, Rushy Rashid Højbjerg, Olav Hesseldahl, Pernille Drost, Marianne Jelved, Abdel Aziz Mahmoud. Arr.: Højskolebladet, Kulturministeriet.

LØRDAG Kl. 12.00 - Folkelighed og eksistens Morten Kvist. Arr.: Rønshoved Højskole. Kl. 15.00 - Er Nationalstaten nødvendig eller no good? Michael Böss, Mikael Jalving, Henrik Dahl, Claus Bryld, Marlene Wind. Ordstyrer: Adam Holm. Arr.: Rødding Højskole. Kl. 21.30 - Spørg Clement Du sætter dagsordenen og stiller spørgsmål. Clement Kjersgaard svarer på alt.

www.hojskolerne.dk/fmdk

VON DÜ - DJ Noize - Pede B. Adam Holm - Emma Holten - Merete Riisager Henrik Dahl - Marianne Jelved - Mikkel Wold Abdel Aziz Mahmoud Anders Bondo - Karina Willumsen Gertrud Højlund - Eva Secher Mathiasen Bertel Haarder - Clement Kjersgaard Kristian Jensen - Frej Elbæk Uffe Elbæk ...

Kl. 23.00 - Koncert: DJ Noize og Pede B. Koncert og afterparty til kl. 02.

FREDAG Kl. 20.00 - Generations DJ-battle Uffe Ellemann-Jensen vs. Jakob Ellemann-Jensen. Kl. 22.00 - Koncert: VON DÜ Danmarks største ska/reggaeband.

LØRDAG Kl. 20.00 - Din politiske sang Kristian Jensen, Emma Holten, Kasper Sand Kjær (DUF), Yasmin Davali (DSF), Rasmus Skov Borring, Karina Willumsen. Kl. 22.30 - Generations DJ-battle Uffe Elbæk vs. Frej Elbæk.

Højskolerne på andres scener TORSDAG Kl. 17.30 - Digital dannelse - hvordan sikrer vi det? Sted: B10 Teknologirådet. FREDAG Kl. 9.00 - Skolen forfra/Talk around the clock. Sted: J16 Danske Underviserorganisationers Samråd. Kl. 13.00 - Ungdomsliv trods reformer Workshop med højskolelever og handicappede. Arr.: Egmont Højskolen. Sted: Folkeoplysningstelt, C25. Kl. 16.30 - Har vi mistet kontakten til naturen? Gitte Seeberg, Phie Ambo, Højskolernes Grønne Ambassadører. Sted: Informations græsplet v. Allinge Røgeri, F16.

LØRDAG Kl. 13.00 - Mangler der folk i folkestyret? Sted: G27 Kulturens Telt / Kulturens Plads. Kl. 16.00 - Konstruktive historier – det er det, de unge vil ha’. Globale Historiefortællere, Verdens Bedste Nyheder. Sted: Det Globale Telt, E21. Kl. 17.30 - Unges vej til bæredygtighed Lone Loklindt, Nanna Clifforth, Fredrik Sahlin, Højskolernes Grønne Ambassadører. Sted: Informations græsplet, F16.

INDHOLD

TENDENS NATURVIDENSKAB ER COOL

# 4 — 2016

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

14 INFOGRAFIK ______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

______________________________

26 HØJSKOLELIV

______________________________

H Li Be Na Mg K Ca Sc Rb Sr Y

28 BILLEDLIGT

BILLEDMANIPULATION ______________________________

32 PÅ SPIDSEN

SOCIALPÆDAGOGISK GLIDEBANE ______________________________

34 KRONIK

VI DANSKERE ER SNOT FORKÆLEDE ______________________________

PRIS 40

KANDIDATER TIL HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS ______________________________

PORTRÆT BERTEL HAARDER "Hvis man skal forklare en muslim, hvorfor danskerne ikke vil gå på kompromis med kvinders ligeberettigelse og med ytringsfriheden, så er man nødt til at have historien med sig. s.18

42 FORTÆLLING

AT VÆRE ULYKKELIG I PARADIS ______________________________

44 NAVNE

______________________________

46 FFD NYT

______________________________

REPORTAGE: I NÆRKONTAKT MED JAPAN

DERFOR TALTE OBAMA OM HØJSKOLEN

VELKOMMEN

# 4 — 2016

LEDER

Obama sagde det Andreas Harbsmeier Redaktør

a verdens mægtigste mand valgte at bruge en del af sin taletid til en festbanket med lederne af de nordiske lande til at fremhæve lige præcis højskolerne, gav det naturligt nok anledning til en vis stolthed blandt højskolefolk. Obama gjorde nærmest højskolen – og dens indflydelse på den amerikanske borgerrettighedsbevægelse – ansvarlig for, at han overhovedet kunne blive præsident. Selv om der nok, for en nuanceret bemærkning, mangler et par mellemregninger i den historie, kan vi godt tage det for gode varer. Der er al mulig grund til at være stolt. Hvis der er et område, hvor Danmark står stærkt ude i verden i disse år, er det netop på kulturens område. Danske arkitekter formgiver bybilledet i New York og andre byer, danske tv-serier påvirker, særligt i England. Så selv om Danmark i mange henseender er en småstat og også opfører sig som sådan, så har vi faktisk en ikke uvæsentlig position på kulturens område. I disse dage er Bertel Haarder og Kulturministeriet travlt optagede af at få lanceret en Danmarkskanon. Ideen er god, for der er god grund til at sætte fokus på den del af kulturarven, traditionerne og bevægelserne, som har noget væsentligt at skulle have sagt i dag. Ikke kun for at tydeliggøre kulturen og traditionen over for dem, der kommer til Danmark. Men også for at skabe en generel øget kulturel bevidsthed om, at de folkelige bevægelser og initiativer i vidt omfang har skabt det, man i udlandet finder efterstræbelsesværdigt ved Danmark – også i dag.

KOLOFON #4/april 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Ea Ørum Julie Melgaard Smith Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE Katrine Dahlerup/Kulturministeriet

UDGIVELSESPLAN 2016 #5: 11. august

Selv om Danmark i mange henseender er en småstat og også opfører sig som sådan, har vi faktisk en ikke uvæsentlig position på kulturens område. 4 HØJSKOLEBLADET

#6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET DANSKFAGLIG STIKBOLD Min 7-årige søn kom en dag hjem og fortalte, at han havde spillet danskfaglig stikbold i skolen. Danskfaglig stikbold er mit hadeord, fordi børn inddrages i en instrumentalisering og målstyring af legen, som trækker selve essensen ud af det. Børn skal have lov til at give sig hen

til leg og fantasi, overskride sig selv og dannes og lære spontant, og begrebet danskfaglig stikbold bør blive på lærerværelset! AF MAREN GADEGAARD, LÆRER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE.

VIDSTE DU AT

98,5 % af alle højskoleelever fra foråret 2016 ville anbefale et højskoleophold til andre. Kilde: Højskolernes Informationsevaluering 2016

Som ung højskolelærer var jeg ansat på en højskole, som – mildt sagt – ikke havde mange elever. Derfor skulle vi med forstanderen ud til møder, hvor de unge var. Dér skulle vi gøre opmærksom på netop vores højskole, og at det var et sted, hvor der var godt at være. Selv holdt forstanderen et levende og medrivende foredrag om meningen med tilværelsen. Og som højskolens unge islæt havde jeg til opgave at lede aftenen, hvor også skolens sangkor medvirkede. Ved begyndelsen af den

REGERINGEN ÅBNER OP FOR HØJSKOLEOPHOLD FOR FLYGTNINGE Højskolerne var et dominerende tema, da Folketinget diskuterede den ny integrationslov.

INDSTIL KANDIDATER TIL HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have prisen, der er på 25.000 kr. Alle kan indstille kandidater.

3 Grundtvig stod for idéen om folkehøjskolerne. At uddannelse ikke blot er til eliten, men til de mange. Barack Obama i sin tale til nordisk festbanket i Washington.

HØJSKOLEMANDEN TORBEN SLOMA JØRGENSEN ER DØD NEKROLOG Det er med stor sorg, at vi her på Oure Højskole har modtaget beskeden om vores kollega Torbens Sloma Jørgensens alt for tidlige død.

UNGE STRØMMER TIL HØJSKOLERNE Antallet af elever på højskolernes lange kurser har ikke været højere de sidste 10 år.

ANEKDOTEN I MESTERLÆRE

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

første sang kunne jeg mærke en vis uro. Da viskede min forstander, Axel Nielsen, til mig: sørg for, at der er helt stille, før du annoncerer, hvilken sang der skal synges, og sørg for derefter at gentage sangnummeret. Det råd har jeg prøvet at efterleve lige siden.

DEMOKRATI I FLERTAL ANMELDELSE Antologien Demokratisk Dannelse viser, at den demokratiske dannelse nok snarere er et spørgsmål end et svar.

FORTALT AF KJELD KRARUP, TIDLIGERE HØJSKOLELÆRER OG FORSTANDER

H Li Be Na Mg K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru R Cs Ba La Hf Ta W Re Os Ir Fr Ra Ac Rf Db Sg Bh Hs M de le na tur vi den sk ab

6 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

He B C N O F Ne Al Si P S Cl Ar o Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr h Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe r Pt Au Hg Ti Pb Bi Po At Rn Mt Nø rd er ne må b en me d de an dre TENDENS

Det er ikke længere kun unge med tykke brilleglas og hvide tennissokker i sandalerne, der fylder laboratorierne på de naturvidenskabelige uddannelser. En mere mangfoldig gruppe er kommet til. Det er nemlig blevet cool at interessere sig for matematik, kemi og fysik. Af: Julie Melgaard Smidt

TENDENS

# 4 — 2016

NØRDERNE MÅ DELE NATURVINDENSKABEN

”

Elmer er fed og bebrillet, men mobbes kun moderat takket være hans ekspertise i fysikrapporter.” Sådan lyder beskrivelsen af den naturvidenskabelige nørd, der er hovedperson i Dennis Jürgensens ungdomsroman fra 1990 ”Jeg - en nørd”. 90’er billedet af fysik- og matematik-elskeren er i dag forældet, og her 26 år senere er der langt fra Jürgensens beskrivelse, når man observerer den lille gruppe naturfags-interesserede unge, der koncentreret kigger op mod den mørkegrønne tavle, hvor elektricitetens historie bliver gennemgået. To kvinder og seks mænd. Og ikke ét eneste sæt tykke brilleglas. Nej, de ligner egentlig mest en flok hipstere med fuldskæg og Addidas sneakers. Man skulle ellers tro, det var her, man kunne finde dem, hvis der stadig var nogle tilbage. De naturvidenskabelige nørder. Her på Rønde Højskole, hvor man udbyder forskellige naturvidenskabelige linjer. Men de naturvidenskabelige fag er langt fra fyldt med nørder, mener 21-årige Cecilie Jensen og 23-årige Anders Nielsen, der begge er elever på Rønde Højskoles Teknologi- og Miljølinje. For de unge har luret den; naturvidenskab er altså cool i 2016. DER ER OPSTÅET ET FÆLLESSKAB

”Jeg har altid været vild med matematik, og det er fedt at være god til de naturvidenskabelige fag, fordi jeg kan se noget brugbart i dem,” siger Cecilie, der skal læse bæredygtigt design efter sommerferien. ”Jeg har også altid været glad for fysik, kemi og matematik. Men jeg føler mig ikke rigtig som en nørd,” supplerer Anders, der holder orlov fra sit bygningsingeniør-studie. ”Næ, jeg tror, det er mange forskellige unge, der vælger naturvidenskab. Vi ved godt, at samfundet har brug for dygtige naturvidenskabelige folk til at løse fremtidens udfordringer,” siger Cecilie. Hos Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, der er en forening for unge naturvidenskabeligt interesserede, der afholder foredrag, videnskabelige debatter og studieture, oplever man også, at gruppen af unge medlemmer bliver mere og mere mangfoldig. ”Her er mange typer. Både dem, der også ville have været her for 10-15 år siden, da naturvidenskab var mindre ’in’, og dem, der betragter sig selv som mere cool. Jeg tror, vi har en bredere skare af medlemmer nu, end vi ville have haft for 10-15 år siden. Det er blevet mere folkeligt og sejt blandt de unge at interessere sig for naturvidenskab,” siger Nicolai Vanggaard Bærentsen, der er næstformand i foreningen. Årsagen skal findes i, at mange sociale barrierer er blevet nedbrudt, og at der er skabt et fællesskab om naturvidenskaben, mener han. ”Når man tidligere har forestillet sig folk, der læser naturvidenskab, har man forestillet sig nogle ultra-nørdede typer. De er her stadig, men hvis man ikke føler, man tilhører det segment, så er man stadig inkluderet i gruppen. Man bliver ikke sat i bås længere. Fordi man læser naturvidenskab, har man ikke nødvendigvis sokker i sandalerne og det der nørdede look.” DET APPELLERER TIL FLERE

Samme mønster tegner sig hos videnscenteret ”Sciencetalenter”, der faciliterer talentpleje for unge naturvidenskabelige talenter.

8 HØJSKOLEBLADET

Her oplever talentchef Nynne Afzelius, at det ikke længere kun er de ultranørdede unge, der vælger naturvidenskaben. ”Vi kan se det på den måde, de ser ud på: Der er dem med anden etnisk herkomst, ham med piercing og blåt hår, ham med de hullede bukser og guitar og hende med en pæn skjortebluse. Det er ikke kun dem med de tykke briller,” forklarer hun. Naturvidenskab appellerer til en bredere gruppe af unge i dag, fordi naturvidenskaben er blevet bedre til at tilbyde en større bredde i uddannelserne og formidle dem bedre, mener Nynne Afzelius. ”Naturvidenskaben har haft en krise i en periode, fordi det har været svært at se, hvad du kunne, hvis du ikke var helt afklaret med dit uddannelsesvalg. Naturvidenskaben er blevet bedre til at formidle, hvordan man kommer til at gøre en forskel for verden.” Også de nye kombinationsuddannelser som Biofysik, NanoScience samt Teknologi og Udvikling appellerer mere bredt. ”De taler til den gruppe af unge, der hele tiden har været interesseret i naturvidenskab, men som også har været interesseret i alt muligt andet, og som ikke tidligere har kunne se sig selv her. De unge kan lettere se bredden med de nye uddannelser.”

”Det er blevet fremført, at det er et sikkert valg at tage en naturvidenskabelig uddannelse, for det fører til jobs.” Henriette Tolstrup Holmegaard, adjunkt ved Institut for naturfagenes didaktik, Københavns Universitet.

"Vi kan se det på den måde, de ser ud på: Der er dem med anden etnisk herkomst, ham med piercing og blåt hår, ham med de hullede bukser og guitar og hende med en pæn skjortebluse. Det er ikke kun dem med de tykke briller" Nynne Afzelius, talentchef, videnscenteret Sciencetalenter

COOL AT VÆRE NØRD

Udover at en bredere skare af de unge bliver tiltrukket af de naturvidenskabelige uddannelser i dag, er det også blevet mere sejt at være klog og være en nørd, forklarer Nynne Afzelius: ”Der er sket et ryk blandt de unge, og det er blevet cool på en helt anden måde. Da jeg gik i skole, var de, der interesserede sig for naturvidenskab, nogle virkelige nørder. I dag er der også nørder, men i dag er nørd et positivt udtryk.” De seneste 10 år har vores billede af nørden ændret sig – med it-folkene i spidsen, fortæller Niels Ulrik Sørensen, der er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning. ”I den periode er tendensen omkring it kommet. It er blevet en genvej til succes. Tidligere blev dem, der arbejde med det, opfattet som nogle, der sad i et kælderlokale og drak for mange colaer. Men i dag rummer it-nørderne et potentiale i forhold til at leve det gode ungdomsliv,” siger han. Den naturvidenskabelige nørd er også en mediefigur i dag, som vi kender fra både børne- og ungdoms-TV med DR’s ”Agent Nørd” og ”Lille og Store Nørd”, hvor naturvidenskabelige teorier

fremvises og forklares. Tanken bag programmerne er at lære børn og unge om naturvidenskab på en sjov måde. FOKUS PÅ REKRUTTERING

Generelt har der været massivt fokus på at rekruttere til de naturvidenskabelige uddannelser i de seneste 10 år, forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard, der er adjunkt ved Institut for naturfagenes didaktik på Københavns Universitet. ”Der har været en retorik om, at vi mangler unge til de naturvidenskabelige uddannelser, og det er blevet fremført, at det er et sikkert valg at tage en naturvidenskabelig uddannelse, for det fører til jobs. De unge har lyttet til diskussion som, for en del af deres valgovervejelser går på, at kunne se en sikker fremtid,” siger hun. ”Det tyder på, at finanskrisen og nedgangstider i Danmark har betydet, at de unge har haft et endnu større fokus på, om de kunne få et job efter uddannelsen,” forklarer hun. ”Her er de naturvidenskabelige uddannelser det sikre valg. Når de unge træffer deres valg om uddannelse i dag, spiller det ind,

TENDENS

# 4 — 2016

NØRDERNE MÅ DELE NATURVINDENSKABEN

at de kan se, hvad de kan bruge uddannelsen til. Det fylder, at de kan se, at der er en attraktiv fremtid forude.” STADIG ET REKRUTTERINGSPROBLEM PÅ NOGLE FAG

Trods det store fokus stormer de unge dog ikke ligefrem ind på alle de naturvidenskabelige uddannelser. ”Da jeg startede i det her felt for 10 år siden, var der store rekrutteringsudfordringer. Det er der stadig til nogle tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, men det er blevet mere nuanceret. Der er stadig uddannelser, der mangler ansøgere. Men det ser bedre ud i dag end for 10 år siden,” siger hun. Kigger man på de seneste års bacheloroptag på de danske universiteter, ser man en klar stigning inden for naturvidenskab og teknisk videnskab. I 2006 udgjorde disse to fagområder tilsammen ca. 20% af de optagne, mens de i 2014 udgjorde ca. 27%. På Rønde Højskole oplever man også en lille øget interesse for de naturvidenskabelige fag, men der er dog ikke tale om et kæmpe boom i antallet af elever på de naturvidenskabelige linjer – endnu, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Mikkel Holt. Lige nu går der 11 elever på Teknologi- og Miljølinjen og 45 på Sygepleje/Medicin på højskolen. 

Jeg har altid været vild med matematik, og det er fedt at være god til de naturvidenskabelige fag, fordi jeg kan se noget brugbart i dem. Cecilie Jensen, elev på Rønde Højskoles Teknologi- og Miljølinje.

Rødding Højskole søger rytmisk musiklærer Da vores dygtige musiklærer Nikolai har fået bevilget orlov, søger vi pr. 15. august 2016 en dygtig, engageret og dynamisk musiklærer med et godt fagligt netværk, som har lyst til at tegne og videreføre højskolens musikprofil. Ud over musikhovedfaget skal du kunne spille klaver til morgensang og andre fællesarrangementer. Derudover skal du gerne kunne undervise i flere – ikke alle – af følgende mindre sidefag: Sang- og stemmetræning, Band, Verdensmusik, Sangskrivning & producer og/eller kor. Kom gerne med eventuelle andre forslag også. Foruden din faglighed må du besidde glæden ved at formidle musik til unge mennesker. Vi har et positivt og konstruktivt arbejdsklima, og du bliver en del af et fagligt velfunderet og inspirerende lærerkollegium. At være højskolelærer er mere end et 8-16 job – det er snarere en livsstil, hvor det handler om at bidrage til stadig udvikling af højskolens særegne læringsrum og samværsform. For at blive en fuldt integreret del af højskolens miljø må du derfor være indstillet på at flytte til Rødding, og vi hjælper dig naturligvis gerne med at finde en passende bolig. Der er tale om en trekvart fuldtidsstilling. Som udgangspunkt er stillingen tidsbegrænset til 1.7.2017. Med mulighed for fastansættelse efterfølgende. Du er meget velkommen til at kontakte forstander Anja Rykind-Eriksen på mail anja@rhskole.dk eller på telefon 7484 2284, hvis du vil vide mere – eller ønsker at besøge os. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og beder dig give dit bud på udviklingen af en musikprofil. Ansøgningen bedes sendt pr. mail til ovennævnte adresse og skal være os i hænde senest 20. Juni 2016, kl. 12.00. Samtaler vil blive afholdt umiddelbar derefter. Rødding Højskole – Danmarks første, grundlagt i 1844 – er en moderne almen grundtvigsk højskole med et bredt udbud af fag inden for en lang række områder. Højskolen ligger i Rødding by, 15 km syd for Kongeåen, midt i Sønderjylland i en dejlig by med to skoler, gode indkøbsmuligheder, idrætscenter med svømmehal, bibliotek og to biografer samt et meget engageret foreningsliv.

10 HØJSKOLEBLADET

Løgumkloster Højskole søger 2 fuldtids og 1 deltids højskolelærer(e), samt en køkkensnedker Løgumkloster Højskole åbner dørene, verdenerne og mulighederne. Vi er en grundtvigsk højskole, der tilbyder unge (med åbenhed og musikalske ambitioner eller kulturel interesse) en platform for udvikling og fordybelse i folkemusik, jazz og klassisk musik samt kulturmøde, kulturudveksling, antropologi og egen dannelsesproces. Vi arbejder med den enkelte i fokus, forpligtende fællesskab, vilde eksperimenter, kreative processer og faglig fordybelse ud fra devisen: ”Kom som du er, gå som du blev”. Vi søger medarbejdere, der kan tiltræde Løgumkloster højskole pr. 1. august 2016. Der er en køkkensnedkerstilling, samt to heltids- og en halvtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomster og regler på området. Om dig:

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Vi søger medarbejdere med høj faglighed, gode relationelle kompetencer, et brændende og levende engagement for højskolelivet samt lyst til at indgå i forpligtende fællesskaber.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

12 12 12 Sidste ansøgningsfrist d. 22 juni, samtalers.s. d. 27.&s.s.s.s.28. juni. 12 12 12

Se det fulde opslag på www.lkhojskole.dk 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Ring (74 74 40 40) og hør mere, men helst: Kig forbi! Spørg efter Sascha Qvortrup.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Gave

ko r t t

il højs

koler

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40 januar 2010

januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

UNDERSØGER

# 4 — 2016

DERFOR TALTE OBAMA OM HØJSKOLEN

DERFOR TALTE OBAMA OM HØJSKOLEN HB UNDERSØGER

Det er stort, når verdens mægtigste mand taler om Grundtvig og h øjskolen, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen. Men hvorfor omtaler Obama netop dette emne? Af Julie Melgaard Smidt

“

Mange af vores nordiske venner kender til den store danske præst og filosof Grundtvig. Og blandt mange andre sager var han fortaler for ideen om Folkehøjskolen – uddannelse, som ikke bare var tilgængelig for eliten, men for de mange.” Sådan lød det fra den amerikanske præsident Barack Obama, da han den 13. maj talte til de nordiske statsledere ved et topmøde i Washington. Et møde, der handlede om klima, miljø og økonomisk vækst og terror, men hvor der altså blev plads til højskolerne og Grundtvig under den mere uformelle tale ved middagen. Og det er et oplagt emne at tage fat på for præsidenten, fortæller Jes Fabricius Møller, der er professor ved Grundtvig Centret i Århus. For heri ligger der en tilknytning mellem de nordiske lande og USA. ”I sådan en tale skal han pege på, hvorfor der er et varmt, inderligt og dybt forhold mellem USA og dem, han taler til - hvad der kæder hans person sammen med hans publikum.” Her har Obamas taleskriver fået øjnene op for forbindelsen mellem Grundtvig, de danske højskoler og den amerikanske Highlander Folk School, forklarer Jes Fabricius Møller. BETYDNING FOR BORGERRETTIGHEDSBEVÆGELSEN

Highlander Folk School blev grundlagt i Tennessee i 1932 og var en af de højskoler, der blev oprettet på amerikansk grund i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, da udvandrere fra Norden tog højskoletraditionen med sig over Atlanten. Grundlæggeren var aktivisten Myles Horton, der selv havde været i Danmark og besøgt en højskole, før han åbnede sin egen. På Highlander Folk School blev borgerettighedsspørgsmålet et centralt emne i 1950’erne, og her blev det debatteret, hvordan man kunne fremme borgerrettigheder og øge lighed og retfærdighed,

12 HØJSKOLEBLADET

Alt, hvad Obama rører ved, bliver til guld. Når sådan noget kommer fra Obamas mund, så ved man automatisk, at det er vigtigt Jes Fabricius Møller, Grundtvig Centret

HØJSKOLEN OG USA Flere højskoler blev oprette i USA i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet – blandt andet i Elk Horn og Des Moines i Iowa samt Highlander i Tenesse. De fleste højskoler i USA havde en relativ kort levetid. I starten var fællessproget på skolerne dansk, der dog blev udskiftet med engelsk i starten af 1900-tallet. I mange år var der tradition for, at efterkommere af danskere i USA tog på et dansk højskoleophold. Det er der dog ikke mange, der gør mere.

og skolen var med til at forme nogle af spydspidserne i borgerrettighedskampen – blandt andre Martin Luther King Jr. ”De blev alle formet delvist af Highlander og af tankerne fra en stor nordisk filosof, og de endte med at have en bølgeeffekt på Borgerrettighedsbevægelsen og i at gøre USA til et bedre sted,” lød det fra Obama i talen. STOR BETYDNING AT PRÆSIDENT NÆVNER HØJSKOLEN

Vi skal være stolte over, at Obama henviser til Danmark og højskolerne og deres betydning, mener udenrigsminister Kristian Jensen, der deltog i mødet og middagen i Det Hvide Hus. ”Obama sagde lige ud, at han nok ikke var blevet præsident, hvis ikke det var for Grundtvig og højskolebevægelsen. Det var stort. Amerikanerne værdsætter Danmark som en god allieret, som bidrager til at skabe fred og sikkerhed i verden. Men det var særdeles vigtigt, at Obama decideret pegede på dansk kultur som noget, han fandt inspiration i,” siger han. At en amerikansk præsident peger på Grundtvig og højskolen gør det desuden nemmere at forklare andre, hvorfor de er så vigtige, mener Jes Fabricius Møller fra Grundvig Centret. ”Alt, hvad Obama rører ved, bliver til guld. Når sådan noget kommer fra Obamas mund, så ved man automatisk, at det er vigtigt,” siger han. OBAMA KENDER IKKE MEGET TIL HØJSKOLEN

Omtalen af Grundtvig og højskolen skyldes dog mere nogle kvikke taleskrivere med gode research egenskaber end Obamas reelle kendskab til emnet, fortæller USA-ekspert og underviser på Grundsvigs Højskole, Mads Fuglede. ”Det er første gang, Obama taler om højskolen, så det ville un-

dre mig, hvis det var noget, han har vidst noget om. Han nævnte dem, fordi han ved sådan et arrangement skal sige noget specifikt om de nordiske lande, og her har hans folk set på højskolen. Man har en lang tradition for friskoler i USA, og det er han nok tilhænger af. Men jeg tror ikke, vi skal forvente, at højskolen kommer på dagsordenen i USA,” siger Mads Fuglede. Men det er heller ikke afgørende, at Obama kender Grundtvig og højskolen ned i detaljen, påpeger Jes Fabricius Møller ”Grundtvigs navn bliver en form for emblem og noget genkendeligt, man kan pege på, uden at man nødvendigvis har sat sig ind i, hvad Grundtvig egentlig konkret mener. Grundtvig har fået status af at være et altfavnende ophav til alt, hvad der er nordisk.” HØJSKOLEN ER IKKE SPRÆNGFARLIG

Desuden er emnet velvalgt, fordi Obama uden at komme i problemer kan tale om Grundtvig og højskolen, mener Jes Fabricius Møller. ”En reference til Grundtvig er uforpligtigende. Det, man ellers forbinder med Norden, og som han kunne pege på, er velfærdsstaten. Men den skal han ikke fanges i. Han skal jo ikke ud og være en Bernie Sanders. Derfor skal han pege på noget, der positivt kan forbinde ham til Skandinavien uden at komme med en politisk udmelding,” siger han. Det samme gælder referencen til højskolen, forklarer Mads Fuglede. ”Højskolen er noget unikt, og der er ikke noget negativt ved den. Den er jo ikke sprængfarlig,” siger han. 

# 4 — 2016

INFOGRAFIK

TEST DIG SELV

? ?? ? ? ? ? L

TEST DIG SELV

rdet

er o mm o k d Hva al” af? tiv ”fes

- ER DU HISTORIELØS? INFOGRAFIK

TIVA S E F

Bertel Haarder har lanceret en Danmarkskanon, men hvad kender du egentlig til de danske værdier, bevægelser og traditioner?

4. TILLIDSKULTUR Hvem sagde i 2015 efter terrorangrebet ved Krudttønden: ”Min største frygt er, at det mest værdifulde, som danskerne har, nemlig den helt enestående tillidsbaserede levevis, går tabt”?

ERET

5. BIBL

IOTEK

af cent o r p e mang kning Hvor rks befol før a et Danm stemmer ler el e havd 5%, 25% ?1 1915 35%?

Hvornår fik kvinderne stemmeret i Danmark?

12. KVINDEKAMP

EMM

11. ST

6. STEMMERET

Hvor m ange fo lkebibli ker har otevi i Dan mark? 380 elle 280, r 480?

R KOLE S E I 3. FR

Kvinder fik adgang til højskoler, da Kristen Kold åbnede en sommerskole i Dalum. Hvornår skete det? 1863, 1863 eller 1915?

de grun k s n a e ca. f de d r på d 17% a å g r e ark. lev skolee koler i Danm ies går 550 fr lever e e g n a en Hvor m emsnitligt i or n n hv der ge leklasse og klasko folkes en frieskole i mange se?

SVAR: 1) Fra det latinske festivalis "som hører til en festdag". 2) Rønshoved Højskole 3) Helle Degn på sin første rejse til Afrika som minister. 4) Francois Zimeray, den franske ambassadør i Danmark, i et interview med DR Nyheder. 5) Ca. 480 - hovedbiblioteker, filialer og bogbusser. 6) 1915. 7) Ludvig Holberg. 8) Stammer fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemoses roman ‘En flyktning krysser sitt spor fra 1933 - på dansk 1938. 9) 36 millioner. 10) 1882. 11) 15%. 12) 1863. 13) Folkeskole: 21,4 elever. I de frie grundskoler er det 19,7 elever. 14) Rødding Højskole 15) Dronning Margrethe 2. i sin nytårstale i 1984. 16) På Morley College i London, England. 14 HØJSKOLEBLADET

? ? ? ? ? ? ? ?? ? DANMARKSKANON PÅ FOLKEMØDET

2. HØJSKOLE

Hvad hed den højskole, som Bertel Haarder voksede op på?

3. HUMOR

Hvilken minister sagde de berømte ord ”I’m in the beginning of my period” og i hvilken sammenhæng?

14. HØJSKOLE

Det foregår i Højskolernes Folkekøkken Fredag den 17. juni kl. 19.

9. BIBLIOTEKER

7. YTR INGS FRIHE D

Hvem sa frihed gde om ytr en: “A i t næg ngsneske t e rf menbringe rihed til at fremderes t hindr e sand anker er a t heds efterf videre orske lse”?

På Folkemødet på Bornholm afholder Højskolebladet LIVE i samarbejde med Kulturministeriet en quiz om Danmarks-kanon. Med deltagelse af Kulturminister Bertel Haarder, Marianne Jelved (R), Mogens Jensen (S), Rushy Rashid Højbjerg (forfatter og foredragsholder, Olav Hesseldahl (Stifter og projektchef i Ungdomsbureauet), Pernille Drost (Nationalbibliotekschef og vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek).

Hvor mange besøg er der om året på de danske folkebiblioteker? 36 tusinde, 36 millioner eller 360 millioner?

8. JANTELOV

NKEN A T S DEL N A . 10

an ede m i, t t e r p når o delsmejer sHvor l n ande ing A Hjedd det første eller ar 882 der v 750, 1 1 ? i r meje 1982?

Hvor stammer Janteloven fra, og hvor gammel er den?

Hvilken højskole var den første i Danmark?

15. HUMOR

Hvem sagde om danskerne ”Så kommer vi med vores 'danske humor’ og små, dumsmarte bemærkninger”?

16. HYGGE

Vi elsker at hygge i Danmark. I hvilket land undervises der ligefrem i det danske fænomen på et universitet? England, Frankrig eller Tyskland?

DU ER...

0-2 rigtige: Du er det levende bevis på, at der virkelig er behov for en Danmarkskanon. 3-5 rigtige: Tag på højskole! Nu! 6-10 rigtige: Du er bare en gennemsnitlig kulturbærer. 11-15 rigtige: Jamen, altså. Opret en højskole! 16 rigtige: Du er Bertel Haarder.

AKTUELT

# 4 — 2016

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT Brandbjerg og musikfestival fejrer 10 års samarbejde Brandbjerg Højskole har nu i 10 år arbejdet sammen med Jelling Musikfestival om at skabe en mere grøn festival. Højskolen har blandt andet bidraget med at sætte fokus på affaldssortering, dåsesortering og madspild og står for en kampagne, der er målrettet efterskoleelever. Desuden samler eleverne efter festivalen efterladte telte og soveposer sammen, som de giver til hjemløse.

HØJSKOLEUDSTILLING PÅ SØNDERSKOV På Museet i Sønderskov er der åbnet en udstilling om højskolernes historie. Her kan man blive klogere på, hvordan det var og er at være elev på en højskole. Museet har opsat et gammelt elevværelse fra Askov Højskoles Hvide Hus, og Grundtvigs toddy-glas og sølvske er blevet fundet frem til udstillingen.

Lærere blev anholdt af politiet i Rødding Under en røver- og soldaterleg i Rødding blev tre højskolelærere anholdt. Flere vidner havde kontaktet politiet, fordi de havde set de tre lærere med paintball-pistoler i en Audi. Misforståelserne blev dog ryddet af vejen, men lærerne modtog en formaning af politiet.

16 HØJSKOLEBLADET

KULTURMINISTERIET BLÅSTEMPLER HØJSKOLE I HALD EGE Fri- og efterskolen i Hald Ege kaster 10 millioner kroner efter en højskole, der skal kunne rumme 40 elever. Og nu har skolen fået et ja fra Kulturministeriet og kan starte højskoleplanerne. I Hald Ege forventer de, at højskolen skal åbne efter nytår.

Unge strømmer til højskolerne De unge strømmer til de danske højskoler. Antallet af elever på højskolernes lange kurser har ikke været højere de sidste 10 år. Mere end 9.500 var på et langt højskolekursus i det forgangne skoleår, viser tal fra Folkehøjskolernes Forening.

Musikforestilling om højskolesangbogen Til november kan man på Skuespilhusets store scene i København opleve ”Højskolesangbogen” som teaterkoncert. Kan vi stadig kende det Danmark, højskolesangene prøver at få os til at samles om? spørges der. Reumert-vinderen Minna Johannesson er instruktør på forestillingen, og Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman har nyarrangeret sange fra Højskolesangbogen.

NY HØJSKOLE PÅ MØN ER EN REALITET Højskolen Møn er blevet godkendt hos Kulturministeriet og kan nu arbejde videre mod målet – at slå dørene op for elever til januar 2017. Skolen har undertitlen ”levende ord og levende billeder” og ønsker at arbejde med det almendannende og med forskellige udøvende og formidlende kunstarter: Ord og billeder. I første omgang skal skolen huse 24 elever, men det tal forventes at vokse til ca. 60 elever.

PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

”Jeg tror jeg vil ha med ind i 18 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆTINTERVIEW

Kulturminister Bertel Haarder vil med sin nye Danmarkskanon skabe større kulturel tydelighed. Der findes traditioner, værdier og bevægelser, der er vigtigere end andre. Højskolekulturen for eksempel. Af Andreas Harbsmeier Foto: Polfoto og Katrine Dahlerup

ikke, ave hyggen i fremtiden”

PORTRÆT

# 4 — 2016

INTERVIEW

er er noget, der vigtigere end andet. Det er kernen i enhver kanontanke. Bertel Haarder har aldrig lagt skjul på, at hans liberale grundholdning er flankeret af en solid kulturkonservatisme. Da kulturministeren sidste efterår luftede ideen om en Danmarkskanon, der stiller spørgsmålet om, hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, vi skal tage med os ind i fremtidens Danmark, var reaktionerne overvejende positive. Måske netop fordi det kom fra Bertel. En af de få politikere, som alle tilsyneladende er på fornavn med. Her holder vi dog en formel tone. I ministerkontoret i Kulturministeriet byder Haarder på kaffe og småkager. Det er sent på eftermiddagen, og Haarder har brug for lidt energitilførsel. Kaffe og småkager er jo også en form for kulturarv. Da den daværende socialdemokratiske fødevareminister Dan Jørgensen forrige år lagde det ud til den danske befolkning at fastlægge en madkanon, blev resultatet jo som bekendt, at stegt flæsk toppede listen som dansk nationalret. ”Det var jo lidt en skuffelse, når nu Danmark er kendt for sit moderne køkken,” siger Haarder med et lille smil på læben, ”selv om jeg nu personligt også foretrækker stegt flæsk med persillesovs.” Bertel Haarder taler i et adstadigt tempo, men er omhyggelig og præcis i sine formuleringer. Han taler ikke rundt om sagens kerne, men går lige til det centrale. Man er ikke i tvivl om, hvad han mener. Det er sikkert også en af grundene til, at han sidste år i en undersøgelse i Ugebrevet A4 af sine folketingskolleger blev stemt ind øverst på listen over de mest respekterede politikere på Christiansborg. I højskolekredse har respekten været sat lidt på prøve, siden han indtog kontoret i Kulturministeriet. Først skulle han forsvare en finansministeriel grønthøsterbesparelse på to procent årligt over tre år. Det kan ikke have været nemt for den erklærede højskolemand at skulle stå på mål for besparelser på lige præcis det område. Det gav han også tydeligt udtryk for, men kunne alligevel ikke forhindre en finanslov, der forringede højskolernes økonomiske vilkår. Han mente nu også nok, at højskolerne nok ville klare sig alligevel. Derefter var det Regeringens forslag til en nye integrationslov, der forhindrede flygtninge i at komme på højskole, som Haarder skulle forsvare. Også det har skabt protester blandt højskolefolk, selv om det i skrivende stund ser ud til, at der nu kommer en eller anden form for løsning. Haarder er dog fortsat umiskendeligt højskolemand. Der refereres lystigt til Grundtvig, Askov og flere af højskolehistoriens koryfæer. Og selve ideen om en Danmarkskanon var nok ikke blevet undfanget, havde det ikke været for Haarders højskolebaggrund, siger han selv. Da den værste kaffetørst er slukket, taler vi først om, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at opstille en sådan kanon. Er kanoninitiativet et udtryk for, at disse værdier og traditioner sygner hen eller er under pres? ”Jeg synes ikke, de er under pres, men de er værd at beskæftige sig med, fordi de rummer svaret på nogle af fremtidens udfordringer. Hvis man skal forklare en muslim, hvorfor danskerne ikke vil gå på kompromis med kvinders ligeberettigelse og med ytringsfriheden, så er man nødt til at have historien med sig. Vi er 20 HØJSKOLEBLADET

historisk det land i verden, der har understreget ytringsfriheden allerstærkest i vores grundlov og i hele vores tradition. Og hele kvindebevægelsen voksede sig meget stærk i Danmark. Hvis man kender den baggrund, så forstår man godt, at man i Danmark ikke kan gå på kompromis med de værdier og traditioner.” Så du ser ikke et dannelsestab i dag? ”Nej, men jo.” Kulturministeren tøver en anelse. ”Der hersker jo en gennemgribende historieløshed. Derfor kan jeg godt lide, at denne Danmarkskanon også er en kulturhistorisk kanon, der fortæller, hvor vi kommer fra.” Men hvor kommer så historieløsheden fra? ”Den kommer igen af tendensen til at betragte alt det vigtigste som en selvfølge. Det behøver vi ikke tale om. Men hvis ikke vi taler om det, så vokser der mennesker op i Danmark, der ikke aner, hvad de kommer fra. Og der kommer mennesker

Hvis man skal forklare en muslim, hvorfor danskerne ikke vil gå på kompromis med kvinders ligeberettigelse og med ytringsfriheden, så er man nødt til at have historien med sig.

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

Det her handler om det, der var grundlaget i Grundtvigs højskoletanke. At man beskæftiger sig med det, der er vigtigst for mennesker i Danmark.

22 HØJSKOLEBLADET

til Danmark, som ikke kan afkode eller forstå vores samfund.” KANON SKAL SKABE KULTUREL TYDELIGHED

Haarder er om nogen kanonens mand. Det var ifølge Haarder ham, der lancerede kanontanken og var ophavsmand til litteraturkanonen, historiekanonen og demokratikanonen. Men i modsætning til tidligere tiltag er Danmarkskanonen ikke et forsøg på at etablere et museum for kulturarven. Tværtimod. Det handler om, at vi skal pege på det i vores kulturarv, vi ønsker skal tegne fremtiden. ”Jeg lægger meget vægt på, at en Danmarkskanon hverken er tilbageskuende, ekskluderende eller selvpromoverende. En Danmarkskanon drejer sig om, hvilke værdier, bevægelser, traditioner og andre kendetegn, der har betydet så meget, at det er vigtigt at have med ind i fremtidens Danmark. Jeg har formuleret det meget omhyggeligt. Jeg nævner værdier, bevægelser, traditioner og andre kendetegn, for at de, der vil deltage, også kan være med til at bestemme, om det er begreber som hygge og jantelov, eller det er begreber som højskolebevægelsen eller kvindebevægelsen, eller om det er håndværkstradition, som skal fremhæves. For det er jo netop det, der bliver interessant.” ”Det vigtigste ved Danmarkskanonen er, at den kan bidrage til at skabe øget kulturel tydelighed. Da jeg var integrationsminister, fik jeg et stærkt indtryk af, hvor utydelig den danske kultur

Vi skal bekæmpe kulturløsheden i alle dens afskygninger, men vi skal også respektere praktiske folk, som ikke går så meget op i diskurser om almen dannelse.

er. Ikke bare for børn, der er vokset op i Danmark, men også for dem, der kommer til Danmark. Jeg har jo været både undervisningsminister og integrationsminister – ansvarlig for både børn, der er vokset op i Danmark og for dem, der kommer til Danmark. Og i begge tilfælde hersker der en kulturel utydelighed, som er til skade for elevernes rodfæstethed i dansk kultur.” Selv om en vigtig pointe med kanonen er, at den skal være folkelig, har Bertel Haarder selv givet nogle bud på, hvad den kunne indeholde. ”Begreber som hygge og jantelov må siges at være del af dansk kultur og tradition. Når jeg ikke vil anbefale det som det vigtigste, er det, fordi jeg ikke mener, at det er vigtigt at tage janteloven med ind i fremtidens samfund. Men hyggen – måske. Især hvis den er inkluderende i stedet for at være ekskluderende, som den tit er. Men jeg tror alligevel ikke, jeg vil have hyggen med ind i fremtiden. Men den er der.” Et andet af buddene er højskolekulturen. Det var Politikens læsere enige i, da de i en afstemning placerede højskolekulturen øverst på listen over dansk kulturarv. ”Jeg synes, at Politikens læsere har ret i, at højskolekulturen er et rigtig godt bud på noget, vi gerne vil have med ind i fremtiden. Man behøver ikke at have været på højskole, men den optagethed af noget åndeligt og noget fælles, som højskolekulturen udtrykker, synes jeg, er vigtig at have med ind i fremtiden.”

Men ikke nødvendigvis højskolen som institution? ”Den er der, men den har jo heldigvis ikke patent på højskolekulturen. Højskolekulturen består for mig af det fænomen, at man ved siden af kirken byggede forsamlingshuse og højskoler. Ved siden af prædikestolen fik man talerstolen. Ved siden af salmebogen fik man Højskolesangbogen, som jo nu er Danmarks mest solgte bog,” fortæller ministeren. ”Og det er jo noget, som ikke kun folk, der har været på højskole, kender. Da jeg skulle forklare mig nærmere på et møde i sidste uge i Rigsarkivet, om hvad jeg ville nævne, hvis jeg selv skulle skrive en Danmarkskanon, sagde jeg: den skulle bestå af det program, som en højskole vil lægge for nogen, der kommer på et ophold og skal møde det, som er vigtigst at vide om det danske samfund.” ”Så var der en professor, som ville relativere alting,” siger han, kigger på mig og skubber den indre højskolemand helt frem i argumentationen. ”Hun sagde, at det danske – det er jo både Nørrebro og Sønderjylland. Ja. So what? Hvad er problemet? Det danske er jo ikke godt alt sammen. Nej, selvfølgelig er det ikke godt alt sammen. Du er professor, og du vil relativere alting. Du er så klog, at du slet ikke tør tænke på, at der er noget, der er vigtigere end andet. Det her handler om det, der var grundlaget i Grundtvigs højskoletanke. At man beskæftiger sig med det, der er vigtigst for men

PORTRÆT

# 4 — 2016

INTERVIEW

nesker i Danmark. Der er så meget viden. Det svære er at finde ud af, hvad der er værd at vide,” siger han næsten triumferende. Og tilføjer, ”det var professoren over for højskolemanden.” DANNELSE ER IKKE KUN BOGLIG

Haarder inkarnerer på mange måder det højskolevenstre, som mange mener er kørt langt ud på et sidespor, når Regeringen skal formulere og gennemføre sin politik. Udefra kunne det godt ligne, at højskolemanden Haarder med sin Danmarkskanon vil kompensere for et dannelsestab, som reformerne på uddannelsesområdet igennem mange år efterhånden afstedkommer. I hvert fald hvis man skal tro kritikerne af eksempelvis gymnasiereformen. Ministeren forstår da også kritikken et stykke hen ad vejen. ”Jeg synes, vi skal tage den kritik alvorligt. Der er visse formuleringer i gymnasiereformen, som kunne misforstås, og som er blevet misforstået. Undervisningsministeren siger så, at hun er helt enig med dem, der har kritiseret. Forslaget handler kun om de ting, der bliver ændret. Alt det andet bliver stående. Det er jeg glad for, at hun sagde.” Du ser ikke en bevægelse i retning af, at man kommer til at mangle noget af det, som en sådan Danmarkskanon ønsker at fremme? ”Både ja og nej. Vi skal bekæmpe kulturløsheden i alle dens afskygninger, men vi skal også respektere praktiske folk, som ikke går så meget op i diskurser om almen dannelse. Der er elementer af akademikersnobberi i debatten om det almene gymnasium. Hvad med dem, der ikke går i gymnasiet? Er det ikke dannelse at kunne et håndværk til bunds, vide hvordan man gør? Jeg er så glad for Matias Tesfayes bog Kloge hænder, hvor han netop gør op med

BLÅ BOG Bertel Haarder (F. 1944) Født på Rønshoved Højskole i Sønderjylland. Uddannet kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, Aarhus Universitet, 1970. Lærer på Askov Højskole 1968-1973. Politik. Folketingsmedlem for Venstre 1975-89 og igen fra 2005. Undervisningsminister 1982-87. Undervisnings- og forskningsminister 1987-93. Integrationsminister og Europaminister 2001-03. Integrationsminister 2003-04. Integrationsminister og udviklingsminister 2004-05. Undervisningsminister og kirkeminister 2005-07. Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 2007-10. Indenrigs- og sundhedsminister 2010-11. Kulturminister og kirkeminister siden 28. juni 2015. Gift med Birgitte, og parret har fire børn.

24 HØJSKOLEBLADET

”Jeg synes, at man i højskolekredse skulle anerkende, at jeg har brugt min højskolebaggrund til noget.”

forestillingen om, at dannelse kun er noget bogligt. Jeg synes, det er trist, hvis højskolefolk falder i den grøft.” ”Jeg synes, gymnasiet er blevet akademiseret og bruger fine ord, så det ikke er til at holde ud. Stakkels de elever, der kommer fra hjem uden aviser og bøger. De har det svært. Sværere end nogensinde. Alle de fine ord og indforståetheder, som de fleste har med sig hjemmefra, men jo ikke alle. Jo mere jeg følger den gymnasiedebat, jo mere bliver jeg højskolemand. Højskoler har en anden tilgang. Der er praktiske folk velkommen. Og så får de et kursus i, hvad der især er værd at vide om det danske samfund og dets kultur og historie.” Lever højskolen i dag op til højskolekulturen? ”Nej.” Svaret falder prompte fra ministeren. Det gør den opfølgende sætning også: ”Men jeg vil ikke kritisere højskolerne. For de elever, der kommer, er jo blevet stopfodret med boglig viden. Og derfor er der mange, som hellere vil have idræt og kunst og kreative fag. De er simpelthen skoletrætte. Da Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg gik på højskole, var der jo sult efter kultur og ånd og det, der stod i bøger. I dag kommer elever med brækfornemmelser over bøgerne, og de vil netop på højskole for at gøre noget helt andet. De har været på offentlige institutioner i 17 år. Nu trænger de til at komme ud af pædagogers varetægt." Men er det ikke netop, fordi ånden eller livet mangler på alle niveauer i uddannelsessystemet eller samfundet i det hele taget? ”De får lov at udvikle nogle andre evner, end de især fik lov at udvikle i skolesystemet. De får et fællesskab, som de aldrig glemmer. De får det – i hvert fald nogle steder – som holder dem i gang resten af livet. Det har jeg selv oplevet som ung lærer på Askov Højskole – lige som mange elever også oplevede det på Rønshoved Højskole.” Kunne man mene, at der igen var brug for, at det øvrige skolesystem tog ved lære af højskolerne? ”Både ja og nej. Ganske som uddannelserne skal respektere højskolerne, så skal højskolerne også respektere uddannelserne. For vores samfund har altså brug for det forkætrede ord 'kompetencer'. I børneskolen skal elever lære at læse.” Haarder slår sin flade hånd i bordet for hvert ord i den sidste del af sætningen for at understrege sin pointe. Lidt som skolelæreren, der sætter en grænse. Det her er ikke til diskussion. ”Og hvis ikke de lærer at læse, så bliver de udelukket fra hele den åndelige verden, der findes i bøgerne. Og så skal man ikke komme og sige, at det er forkert at måle, om de kan læse, og at

grisen ikke bliver tungere af at blive vejet. Sådan noget åndsfor snottet snak. Hvis man mener noget med de kulturelle og litterære værdier, så skal man da åbne børnenes øjne for dem. Og en stor del findes i bøger. Jeg har det rigtig godt med, at det var mig, der indførte læsetests på 4. klassetrin. Ja. Det var en stor velgerning.” Kulturministeren har rigtig talt sig varm, og man fornemmer et behov for en lille stikpille til højskolefolket af i dag. Samtalen kommer ind på, om der er for få Venstrefolk med højskolebaggrund. Det mener han ikke. ”Hvis du ser på Venstres folketingsgruppe, så har vi en næstformand i Kristian Jensen, der har gået på fri- og efterskole. Vi har en gruppeformand, der er medlem af Holstebro valgmenighed. Jeg ved ikke, hvor man har det sortsyn fra. Og så har vi Peter Christensen, der er udgået fra de danske erhvervsskoler, der er nøjagtigt lige så fine og gode som højskolerne,” forklarer han og pointerer, at han også har været meget tydelig som højskolemenneske i sit politiske virke. Som skaber af Sorø-møderne og Folkemødet på Bornholm. ”Jeg synes, at man i højskolekredse skulle anerkende, at jeg har brugt min højskolebaggrund til noget. Min første erindringsbog var en stor lovprisning af højskoledanmark, hvad man ikke kunne se i anmeldelsen i Højskolebladet. Det var den mest negative af alle anmeldelser. Men sådan er der så meget.”

Er der så for få i den politiske verden i det hele taget, der kender højskolekulturen? ”Det er der måske. Men så må flere højskolefolk stille sig til rådighed. Min far var højskoleforstander og stillede faktisk op som folketingskandidat i Middelfartkredsen i 1960. Min forgænger Jacob Appel fra Askov stillede sig til rådighed som undervisningsminister fra 1910 til 1913 og igen fra 1920 til 1924,” forklarer han halvt stående. Vi er gået 15 minutter over tiden, og nye gæster venter uden for døren. ”Det er jo ikke den politiske verdens skyld, at der er for få højskolefolk i politik. Det kunne være højskolefolkets skyld. Om det så er fordi, højskolefolk har fjernet sig fra den brede folkelige landevej, det ved jeg ikke. Det er det måske. Men jeg er sikker på, at der er mange højskolelærere rundt omkring, der ville blive budt hjerteligt velkommen, hvis de stillede sig til rådighed for de lokale partiforeninger. Hvorfor gør de ikke det? Hvis der er for få højskolefolk på tinge, så er det højskolefolkets egen skyld. Simpelthen. De kan bare stille sig til rådighed, så vil de blive budt velkommen med kyshånd,” lyder den afsluttende opfordring fra Bertel Haarder. Fordi der er noget, der er vigtigere end andet. 

BLIV KLOG PÅ SPROGREJSER TIL MALAGA

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Drømmer du om at tage dine studerende med på en sprogrejse til udlandet? Vi tilbyder et spændende sprogkursus som en del af jeres studierejse, fx i Malaga. Sprogkurset forbedrer elevernes færdigheder indenfor det spanske sprog og de kommer helt tæt på en fremmed kultur - særligt hvis I benytter vores mulighed for indkvartering hos lokale værtsfamilier. Nedenstående priser er angivet for sprogkurserne alene. Vi hjælper også gerne med tilbud på rejse og ophold.

Sprogkurser i Malaga - efter jeres ønske - Kursus 3 dage fra kr. 820,- pr. person 12 lektioner og kursusmateriale. - Kursus 5 dage fra kr. 1.070,- pr. person 20 lektioner og kursusmateriale.

Læs mere om vores sprogrejser på vores hjemmeside eller ring på tlf. 80208870 og få en snak om jeres ønsker og muligheder!

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Højskolebladet_Sprogrejser_juni.indd 1

5/26/2016 10:17:13 AM

AKTUELT

# 4 — 2016

HØJSKOLELIV

DERUDE

ELEVPORTRÆT NIKOLAJ MARKUSSEN, 22 ÅR Suhrs Højskole. Kommer fra Bogense. INDEN JEG BEGYNDTE HER, var jeg meget i tvivl om, hvad der skulle ske med mit liv. På højskolen har jeg opnået personlig udvikling og samtidig fået en bedre idé om fremtiden. HØJSKOLEN ER BEDST, NÅR fællesskabet for alvor kommer til udtryk i form af en fredagsmiddag eller en fælles udflugt, og når undervisningen er spændende og udfordrende. FREMTIDEN BYDER PÅ en flytning. Jeg skal helt sikkert til København og bo på en mere permanent basis. Derudover vil jeg gerne begynde at læse igen.

”Palæstina er også folk, der går på arbejde, følger deres børn i skole, går på restaurant og vasker tøj. Og beduinen, der spiller musik for turisterne og flytter sin fåreflok. Og piger, der går på fotokursus, og som fjoller og danser – ligesom vi gør.” Fie Franciska Frühwirth, 24 år, elev på Krogerup Højskole.

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@camillanielsen91 So far årets bedste dag #aalborgkarneval #nih #højskole #squashbuddies #takforjer

26 HØJSKOLEBLADET

@aslaksimone Wood, paint and glue - being #infographic this week #højskole

@mostafahorek #Harakar #shilve #silkeborg #højskole #araba #metorat #vilaverharakat #sehba #sjovt

DE NAVNKUNDIGE

PRIS

TEOLOGEN DER VILLE SAMLE HØJSKOLERNE

DEN FOLKELIGE SANGS PRIS

I 1859 tog højskolelærer Jens Lassen Knudsen fra Rødding sammen med N. J. Jensen fra Hindholm Højskole initiativ til at samle ansatte fra de nyoprettede frie skoler til et fællesmøde. Mødet blev afholdt på Kolds Højskole og samlede ca. 40 skolefolk til drøftelse af friskolers og højskolers forhold. Det store spørgsmål var, at regeringen forlangte, at provsterne skulle føre tilsyn med bondehøjskolerne, for at disse kunne få støtte. Var en provst uvillig stemt mod en højskole, blev tilskuddet ofte skåret ned. Forstander Høgsbro fra Rødding foreslog, at skolerne selv skulle vælge en tilsynsførende, men det

Den Folkelige Sangs Pris, der uddeles hvert år på højskolernes årsmøde, gik i år til Steffen Brandt, sangskriver og sanger i TV-2. Han har (endnu) ingen sange med i Højskolesangbogen, men en enkelt sang er kommet i Det Blå Sanghæfte, som er et tillæg til Højskolesangbogen. Den kommer her.

skabte uenighed. Drøftelsen fortsattes hos forstander Jeppe Tang på Blaagaards Seminarium i 1860. Her mødte Grundtvig pludselig op og tog del i forhandlingen sammen med Kold. I 1862 forlod Lassen Knudsen Rødding højskole og blev lærer hos Kold i Dalum, men et anspændt forhold mellem Kold og Knudsen medførte, at han i 1865 søgte præsteembede. Sønnen Jakob Knudsen har beskrevet højskolelivet i romanen ”To Slægter”. 30 år senere i 1891 fandt højskolefolket sammen i Dalum og stiftede Foreningen for Høj- og Landbrugsskoler. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

16. juni Opera i det fri er parken Højskolen Marielyst åbn Her kan st. rafe ope rs op til udendø a KihlYlv en ran sop eve opl man Riis, gen Jør berg og tenoren Niels og raope ige kell der vil opføre fors . mre operettenu yst Kl. 19. Højskolen Mariel

19. juni Hvad er en lykkelig fam ilie? Kom til frokost og foredra g med familieterapeuterne Poul og Birgitte Nygaard på Brandbjerg Højskole. Her skal det handle om , ”Hvad er en lykkelig familie?” Kl. 12. Brandbjerg Højsko le

KYS DET NU (DET SATANS LIV)

Jeg tænkte, nå, men det er så livet sådan ser det altså ud lidt krøllet, sammenbidt og gennemblødt og helt almindeligt Der er nogen chancer, som man selv kan ta og flytte rundt med hvis man synes lidt op og ned, du ved, man klarer sig åh, Gud hvor åndsvagt Kys det nu, det satans liv grib det, fang det før det er forbi Og bedst som livet lige gik så godt og bilen næsten var betalt kom du og krævede mit hjerteblod og intet mindre Jeg tænkte, nå, er det nu rigtig klogt måske en smule for moderne jeg har jo,jeg skal lige, og vent dog lidt åh, Gud hvor åndsvagt Kys det nu det satans liv grib det, fang det før det er forbi

Livet er ikke for begyndere Skuespiller Malene Schwartz gæster Askov Højskole. Med foredraget ”Livet er ikke for begyndere” fortæller hun om sit gennembrud på scenen og om at blive en af Danmarks første filmstjerner. Hun fortæller om divaer på Det Kongelige Teater og om at spille revy med Dirch Passer og film med Poul Reichhardt og ikke mindst om at blive kendt som den frustrerede Maude, som alle kom til at elske i Matador. 20. juni kl. 15.00. Askov Højskole

Løft din glædes vinger Kom til foredrag med DR-Pigekorets chefdirigent, Philip Faber. Under overskriften “Løft din glædes vinger”, vil han tale om fællessangen, stemmens udtryksmuligheder og den danske sangtradition. 21. juni kl. 15.00. Askov Højskole

Kys mig nu godnat, farvel gå, nej ta og bliv alligevel

22 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT BILLEDMANIPULATION Fotograf Anders Jeberg

30 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

BAG OM BILLEDERNE

Fotograf: Anders Jeberg Jeg har gået på foto/vj linjen på Engelsholm Højskole i efteråret 15 og foråret 16. Jeg fotograferer, fordi jeg har nogle mentale billeder, som bare SKAL ud, og fordi jeg vildt gerne vil se, om det er muligt at lave en bestemt form for billedmanipulation. Jeg har skudt mine modeller foran eller på en hvid baggrund og derefter fjernet alt andet end modellen. Efter jeg blev færdig med projektet, har jeg reflekteret over serien - ofte sammen med andre. Hvad sker der, når mennesker ikke har noget rum at forholde sig til? Hvorfor ser det ud som om, der er koldt i de rum, modellerne er i? Siger serien noget om ensomhed eller min egen oplevelse af at føle sig følelseskold? Jeg ved det ikke.

DEBAT

# 4 — 2016

PÅ SPIDSEN

SOCIALPÆDAGOGISK GLIDEBANE? Svigter højskolen eleverne, uden at vi ser det, når fokus lige så langsomt glider væk fra samværet uden for undervisningen?

Af Øyvind Brandt, leder i det norske Folkehøgskoleforbundet

eg læser en del, for eksempel om tiden før og mellem de to verdenskrige. Ofte slår det mig, og sikkert også dig, hvordan vi i bagklogskabens lys kan undre os over, hvorfor ingen reagerede på de ideer, der voksede frem. Givetvis fordi der sker en gradvis og umærkelig ændring over tid. Så langsom at vi ikke lægger mærke til den, før nogen pludselig en gang længere fremme i tiden konfronterer os med, hvor vi er havnet. Sådan er det med mange forhold. Også i vor tid. For eksempel med de holdninger til flygtninge, som vokser frem. Eller vores gradvist stigende accept af det, som på et tidspunkt kan fortone sig som den totale overvågning, senest kommet til udtryk ved, at den norske regering, solidt bakket op af politiet, og i alt det godes tjeneste, foreslår adgang til at overvåge vores tastaturer uden at spørge domstolene om lov. Uden sammenligning i øvrigt vil jeg her pege på en anden og nærliggende glidebane, som kan bekymre mange af os i højskolerne. Det drejer sig om den anden

32 HØJSKOLEBLADET

læringsarena i højskolen – det socialpædagogiske, om du vil. Er der noget, der definerer højskolen, er det, at vi har en bred og sammensat læringsarena, forenklet sagt, med skolen om dagen og internatet om aftenen. Det er sågar nedfældet i Folkehøjskoleloven som forudsætning for statstilskuddet. Når vi hører, at det på enkelte skoler så at sige ikke er til at finde en lærer efter kl. 15, og vi samtidig i elevtilfredshedundersøgelsen ser, at folkehøjskolerne taber på det sociale, bør alarmklokkerne lyde højt og utvetydigt. Vi kan sikkert efterrationalisere (et an-

Når vi hører, at det på enkelte skoler så at sige ikke er til at finde en lærer efter kl. 15, bør alarmklokkerne lyde højt og utvetydigt.

det ord for bortforklare) ved at hævde, at det hænger sammen med, at lærerne ikke længere bor på skolerne, at lærerne har familier og andre behov, de skal passe. Det kan også være, vi peger på, at der i dag er mere fokus på fag, og at der i gennemsnit er to lærere færre pr. skole end for omtrent 15 år siden. Eller at rejseaktiviteten er blevet så omfattende og ressourcekrævende, at der ikke er tid til det socialpædagogiske. Langsomt og umærkeligt oparbejder et lærerkollegium og skolen over tid nye vaner og kulturer, som man i hverdagen ikke kan se konsekvenserne af. Der er intet, der står stille i vores samfund. Misforstå mig ret. Det er alt sammen udfordringer, vi er sammen om og i fællesskab må finde løsninger på. Men hvis vi befinder vi os på en glidebane, som fører til mindre fokus på internat og den pædagogiske indsats om eftermiddagen og aftenen, er selve skoleformen i fare. Også fordi det på længere sigt kan føre til færre ansøgere og elever på skolerne. Elever som i stigende grad opsøger de livsudviklende fællesskaber. Fællesskaber som forsvarer og udvikler grundlæggende humanistiske værdier i en ulvetid.  Artiklen har været bragt i den norske version af Højskolebladet – Folkehøgskolen.

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

”Set i bakspejlet, skulle vi måske have informeret politiet om, at vi blot havde gang i en leg.” Højskolelærer Andreas Ullum, Rødding Højskole, til Jyske Vestkysten, efter at være blevet anholdt sammen med to kolleger i en Audi med paintball-pistoler.

”De, der er kommet til at tro på, at Biblen eller Koranen virkelig er Guds ord, de skal på højskole.”

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt Philip Ytournel og Mads Zachos Gajolcitat-lignende opsamling af Svend Brinkmann-citater i Politiken. Bl.a.: Der findes to slags mennesker: Dem der gør deres ting færdige, før de holder weekend.

Forbyd Det forbudte

Træls

Genialt

At ungdommen altid bliver offer for den evindelige: De er for slappe, vil ingen ting, er dybest set fortabte osv. Jeg siger det bare: Sådan har det altid været! LÆNGE LEVE UNGDOMMEN!

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm udfylder i ”Den Korte Radioavis” et stort hul inden for dansk satire. "Den Korte Radioavis" er et tøbrud inden for dansk væsentlighed – sjovt og til tider genialt!

Entertainer Niels Hausgaard i Vi ses hos Clement på DR1.

AF JASPER GRAMKOW MORTENSEN, FORSTANDER PÅ OURE HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. MUSIKALSK FREEJAZZ FOREDRAG Jazzmusiker Kresten Osgood holder en musikalsk beretning om den tyske avantgardekunstner Carlfriederich Claus, som levede i det tidligere DDR, hvor han kom på kant med styret på grund af sine grænseoverskrivende og eksperimenterende kunstværker. Anbefalet af Jyderup Højskole.

3. HISTORISKE FORDRAG Tidligere højskoleforstander Niels Ole Frederiksen holder historiske og underholdende foredrag som blandt andet Udbryderkongen Lorentzen, Opvæksten i Horsens Tugthus, Spanienskæmperen, kz-fangen og folketingsmanden Villy Fuglsang, Christian X - skurk eller helt? og Arbejderhøjskolen i Esbjerg - storhed og fald. Anbefalet af Jyderup Højskole.

2. FOLKEVANDRINGER I VERDEN Hans Kornø Rasmussen er forfatter og integrationsekspert og holder foredrag om folkevandringer i verden. Foredraget Dem og Os handler om, at Danmark sammen med resten af den vestlige verden står på tærsklen til en ny tid. Foredraget Danmark, Europa og den fælles indvandrerpolitik handler om, at de nuværende EU-lande vil opbygge en fælles politik på flygtninge- og indvandrerområdet. Hvad bliver konsekvenserne af en sådan politik, og er det overhovedet realistisk? Anbefalet af Jyderup Højskole.

DEBAT

# 4 — 2016

KRONIK

VI DANSKERE ER SNOTFORKÆLEDE! KRONIK

Vi bliver nødt til at tage et personligt ansvar og lade være med at tro, at vi kan få alting i verden.

Af Andreas Zacho Bestyrelsesmedlem, Rødding Elevforening

an I huske dengang, Danmark var et af de førende lande inden for økologi og bæredygtighed? Jeg har efterhånden svært ved det! Vi plejede at være et land, folk så op til. De kiggede efter vores løsninger inden for bæredygtig energi og forsøgte at efterligne dem, så godt de kunne. Staten investerede i og støttede bæredygtige firmaer, vi fjernede afgifter på elog hybridbiler og forsøgte i hver finanslov at fremme vores virke som bæredygtigt land. Men hvor er vi nu? Hvad er gået galt? Afgifterne på elbiler bliver implementeret igen, tilskuddene til økologiske landmænd bliver fjernet, afgifter på frugt og grønt er højere end nogensinde, hvorimod du kan købe alkohol og sukker for en slik. Vilkårene for at producere økologisk kød og grønt bliver kun sværere, og vi kan uden omtanke overforbruge og skrotte madva34 HØJSKOLEBLADET

rer på trods af, at vi er et af de lande i verden, der smider mest mad ud pr. person. Frankrig har for nylig stemt for en lov, der gør det ulovligt for supermarkeder at smide mad ud, hvilket betyder, at alle velgørenhedsorganisationer får mulighed for at hjælpe de fattige og hjemløse. Hvorfor fik vi ikke den ide? Og endnu værre, hvorfor har vi ikke implementeret den lov, lige så snart vi hørte om den? Velgørende organisationer mener, at de ville kunne give op til 10 millioner ekstra måltider til fattige og udsatte om året. Hvordan kan det ikke være en god ide? Det er ikke engang en lov, der vil koste noget at indføre i Danmark. Det er bare at tage beslutningen! Frankrig havde desuden en bilfri dag i Paris, der var en kæmpe succes, og ikke længe efter blev det bestemt, at vi i København får en bilfri dag i 2016. Et par dage efter blev det foreslået, at den gamle by i København skulle være permanent bilfri. Det forslag blev begravet inden for et par timer nærmest uden diskussion, blandt andet med argumentet: hvad med beboerne i det område, der har bil? Bare lige for at udpensle forslaget: Vi snakker udelukkende om de små ensrettede gader i indre by, hvor der nærmest kun er plads til to cykler ved siden af hinanden og in-

tet andet. Som et åbent spørgsmål til alle københavnere: Hvad vil I helst: Have en indre by, der er fyldt med støj, forurening, billister der kører rundt i ring for at finde en parkeringsplads og taxa’er, der skal samle

”Jeg ved godt, der allerede nu er folk, der tænker: “Men hvad nu hvis jeg har lyst til agurker, og der er udsolgt?” Ja undskyld jeg siger det, men hvad så? Så må du jo spise nogle af de andre 50 grøntsager, der er i supermarkedet!”

stive mennesker op, fordi de ikke orker at gå 100 meter ud til en større vej. Eller vil I have en stille og dejlig indre by, hvor der er masser af plads til cyklister og fodgængere? Og nu er jeg ked af at sige det, for jeg kommer helt sikkert til at træde nogen over tæerne, men hvis du flytter ind i indre by, så har du i min optik to valg: Enten vælger du ikke at have en bil, eller også vælger du at parkere din bil uden for den zone, der er bilfri, og tager cyklen frem og tilbage. Der er desuden ikke den store tvivl om, at hvis du bor i indre by, er det både hurtigere og nemmere at cykle eller tage en metro

rundt i byen, især når den nye metroring bliver åbnet i 2020. Jeg har personligt valgt at flytte lidt ud på Amager, fordi jeg ikke ville kunne holde ud at bo i byen. Det betyder derfor, at jeg bruger tid på at cykle eller penge på en metro, men det accepterede jeg, da jeg valgte at flytte. Må jeg i øvrigt minde om de talrige undersøgelser, som alle viser én ting: At forureningen i København er direkte skadelig for alle, der opholder sig i den i længere tid. Jeg kan for eksempel referere til en artikel i Politiken fra 2014, der beskrev, hvordan “Luftforurening i København årligt koster 4 milliarder kroner og 70 dødsfald,” og senere konkluderer: “Brændeovne og biler er hovedårsagen til forureningen”. Er der helt reelt nogen politiker eller andre danskere, der har det fint med, at 70 mennesker dør om året, fordi de er for dovne til at tage en cykel eller bus på arbejde? Og ja det er hårdt stillet op, men det er jo ikke desto mindre sandheden! Det samme gør sig gældende for mad. Vi kan ikke brokke os over, at kød er dyrt, når vi selv har valgt et overproduktionssamfund, hvor supermarkederne bare kan smide det ud, de ikke får solgt. Det hele handler i bund og grund om en forventning om, at der altid er det, vi mangler. Men hvad hvis det ikke var der? Hvad hvis vi satte restriktioner på forbrug og import, så der måske ikke altid er agurker eller tomater? Til gengæld ville madspild blive reduceret, fordi der rent faktisk var udsolgt og ikke overproduktion. Desuden ville man kunne købe og støtte lokale, danske landmænd, fordi de ville få solgt alle deres agurker og ikke kun 20 procent. På den måde ville vi mindske import fra udlandet, danske landmænd ville tjene mere, de ville betale mere i skat (ergo en større indtægt til Danmark), supermarkederne ville tjene mere, og vi ville reducere madspild og ikke producere for bare at producere! Jeg ved godt, der allerede nu er folk, der tænker: “Men hvad nu hvis jeg har lyst til agurker, og der er udsolgt?” Ja undskyld jeg siger det, men hvad så? Så må du jo spise nogle af de andre 50 grøntsager, der er i supermarkedet! Eller hvis der ikke er svinekoteletter, så må du jo spise noget andet kød den dag eller lade være. Hvad nu hvis vi rent faktisk brugte det, vi har, når vi har det, i stedet for at importere flere tusind tons madvarer årligt og samtidig smide flere tusind tons ud? Vi bliver simpelthen nødt til at tage os sammen, stoppe med at være så forkælede og tage et personligt ansvar! Der er dog et glimt af håb i fremtiden. Apps som Too Good To Go, der forsøger at reducere madspild, og supermarkedet Wefood, som sælger mad og forbrugsvarer, almindelige supermarkeder ikke må sælge, til den halve pris, er to af mange fantastiske initiativer, der forhåbentlig bliver en stor succes i fremtiden. Desuden har deleøkonomien aldrig været en større succes, så forhåbentlig bliver vores brug-og-smid-væk kultur kun reduceret i fremtiden. Jeg er træt af folk, der vil “arbejde hårdt for at reducere vores CO2 udslip med 5 procent inden 2030.” Hvad hvis vi alle tog et personligt ansvar og sagde “Jeg vil ikke reducere mit CO2 udslip, jeg vil fjerne det!” I vores velfærdssamfund handler den evige debat om, hvor vi finder penge til mere velfærd til ældre, studerende og børn. Hvornår forstår regeringen og danskerne, at et bæredygtigt samfund er velfærd for alle? 

I nærkontakt med

36 HØJSKOLEBLADET

Japan REPORTAGE

Manga- og judonørder er ikke længere alene. De er begejstrede for sammenholdet på Idrætshøjskolen Bosei, som en japansk Grundtvig-elsker har skabt. Af Ea Ørum Foto: Polfoto og Bosei

REPORTAGE

# 4 — 2016

I NÆRKONTAKT MED JAPAN

øjtaljede bukser og rullekravebluse. Bomuld stukket ned i canvas, smalt læderbælte og briller. Hans danske og engelske er lige godt, og han veksler mellem sprogene, mens han forklarer mig, hvordan planeten faktisk godt kunne undvære lige præcis 97 % af de irriterende insekter, som kommer frem om sommeren. Særinteresser og nørdede looks trives her på Idrætshøjskolen Bosei. På japansk betyder Bosei 'ræk ud efter stjernerne'. Og det var grundlæggerens drøm, at uddannelse skulle have den effekt. At mennesker ville få lyst til at stræbe. Japaneren Dr. Shigeyoshi Matsumae besøgte i 1930’erne flere danske højskoler og tog højskole-idéen med sig til Japan, hvor han skabte Tokai University i Tokyo. I dag er universitetet stadig en af de mest succesrige uddannelses- og forskningsinstitutioner. FORTIDEN FØLGER MED

Dr. Shigeyoshi Matsumae ville sikre sig, at den danske tilknytning ikke forsvandt. Så vild blev han simpelthen med Grundtvig. Han åbnede derfor en afdeling af Tokai University i... Præstø. Her hvor vi står i dag. I 2008 forærede Tokai University bygningerne til det danske samfund – med et krav om, at bygningerne ”for evigt” skulle være en højskole. ”Det er på flere måder Grundtvigs skyld, at vi er her,” siger Kenneth Retslov, der er forstander på Idrætshøjskolen Bosei. Han viser træningslokaler til kampsport, dojoer, meditationsrum, borde i siddehøjde og spisepinde i kantinen. Just Mønsted Sørensen, der underviser i japansk sprog og kultur, er med på den guidede tour. Han har boet i både Kyoto og Tokyo. Det er også ham, som står for den årlige højskoletur til Japan. ”Jeg faldt for Japan, fordi det hele var anderledes, og fordi jeg alligevel godt kunne genkende det. Man har denne her dobbelthed i Japan. Det hele skal se godt ud på overfladen. Spørger man en japaner, hvordan det går, så går det altid godt. Under facaden kan det sejle. Og der er også en barnlighed. En voksen forretningsmand tager hjem og læser tegneserier. Den der dobbelthed kunne jeg sætte mig ind i. Jeg tror, at mange finder vej til os på Bosei via mangaen, den japanske tegneserie. Tit drejer manga sig om mennesker, som har svært ved at passe ind,” siger Just Mønsted Sørensen. Han forklarer, at selvom manga også er blevet lidt af en popkultur, så er det noget særligt, at ”nørder her kan møde nørder.” ”Mange har følt sig lidt alene med deres interesser. På højskolen kan man dyrke sin interesse for japansk tegning og lære japansk sammen med andre,” siger han. PARADIS PÅ JORD

Japanske tegn skrives sirligt på tavlen. Det er onsdag eftermiddag, og undervisningen foregår siddende på de japanske tatamimåtter, som ligger på gulvene. Ved et af de lave borde sidder Maria Knudsen på 19 år. Hun har kort, blåt hår og hue på. ”Jeg var meget alene og havde ikke så mange venner. Via mangaen mødte jeg en masse mennesker, som blev mine bedste venner. Jeg har før oplevet at blive skubbet til side, sådan er det ikke

38 HØJSKOLEBLADET

her,” siger Maria. Hendes yndlings-mangafortælling handler om ninjaen Naruto, der føler sig udenfor, og som kæmper for at blive hersker. Før hun kom på højskole, dyrkede Maria mangaen på ”conventions”, som er en slags konferencer. Her kan man komme udklædt eller bare for at blive klogere på det nyeste og bedste inden for japansk tegneseriekultur. Anne-Sopie Højberg tager også på conventions. Hun er 20 år og sidder ved siden af Maria. ”Maria kan godt lide at klæde sig ud. Jeg kommer mere på conventions for at tage billeder. Jeg er egentlig faldet for det koreanske, som man jo også kan dyrke her på højskolen. Jeg troede

Jeg tror, at mange finder vej til os på Bosei via mangaen, den japanske tegneserie. Tit drejer manga sig om mennesker, som har svært ved at passe ind. Just Mønsted Sørensen, underviser på Idrætshøjskolen Bosei

faktisk, at jeg var lidt mere ekspert på manga, men så møder jeg en som Maria, og hun ved alt. Jeg ved jo ikke en skid,” klukker Anne-Sophie. ”For mig har det været sådan lidt paradis på jord at komme her på højskolen. Jeg var alene med mangaen før, så fandt jeg andre, der også interesserede sig for manga på conventions, men her er jeg aldrig alene,” siger Maria. Hun er uddannet sosu-assistent og vil læse videre til sygeplejerske. ”I mit job kunne jeg også føle mig ved siden af. Mine kolleger sagde, ’du er for ung – du kunne jo være mit barn’, men det var jo mit arbejde, og jeg var 18 år. Jeg vil ikke læse videre inden for japansk. Det skal være min hobby for altid. Jeg vil læse videre til sygeplejerske og arbejde på fx en skadestue. Et sted hvor jeg kan gøre noget godt for andre, og hvor dem, som kommer, er i alle aldre,” siger Maria.

”Jeg er ved at lære at tegne manga her, men jeg synes også, at manga kan være irriterende. Det tager fx drengen og pigen 100 år at kysse. Det hele går SÅ langsomt.” Anne-Sophie Højberg, elev på Idrætshøjskolen Bosei

FARVER, TAK!

Anne-Sophie nikker genkendende, når Maria taler om fællesskab – men knap så ivrigt, når Maria taler om manga. ”Jeg er ved at lære at tegne manga her, men jeg synes også, at manga kan være irriterende. Det tager fx drengen og pigen 100 år at kysse. Det hele går SÅ langsomt. Først skal de lære hinanden at kende, så røre, så holde i hånd, så mere røre – der er meget langt til det der kys. På den måde kan det godt være en fremmed verden. I Hentai får de så til gengæld levet det hele ud. Der sker noget. Ja, der er faktisk noget galt i japansk kultur. Den kan godt være lidt trist,” siger Anne-Sophie. Det er Master Ko fra Korea, som sørger for de Korea-sultne elever på Idrætshøjskolen Bosei. Han har været munk, og han har været træner for det danske taekwondo-landshold i over 18 år. Et af lokalerne her i Præstø har han indrettet som et meditationsrum. Det er pink og guld. ”Der er stor forskel på Japan, Kina og Korea. Da jeg blev vild med Korea, faldt jeg for farverne. De er levende. De er stærke. Alt er så trist og sort her i Danmark. Jeg har talt med en ven om at flytte til Korea. Jeg vil gerne lære sproget først og så måske blive engelsklærer,” siger hun. Maria afbryder. ”Jeg kan egentlig godt lide det triste. Det udtrykker, hvordan

det er at være indelukket. Det er altså også lidt en fordom, SÅ voldsomt er det jo heller ikke,” siger hun. ”…men stereotyper kommer et sted fra,” siger Anne-Sophie . Hun smiler til sin ven med det korte blå hår. ”Haha ja, og når japanerne kommer her, så synes de, at vi har alt for meget nærkontakt,” siger Maria. Hun glæder sig til Japan-turen og er overrasket over, hvordan forberedelserne til rejsen allerede ryster folk sammen på tværs af skolens fag. ”Der opstår et fællesskab med dem fra fx kampsport. Nogle dyrker karata, Goju Ryu, som betyder hård og blød. Jeg er faktisk også begyndt at dyrke sport her. Det vidste jeg ikke, jeg skulle, men jeg fik lyst til at prøve noget nyt. Og det, som jeg lærer, synes jeg, at jeg kan bruge uden for selve faget. I kampsport lærer man fx ikke at gå i panik i stressede situationer. Det kan jeg i hvert fald også bruge som sygeplejerske,” siger hun. 

PRIS

# 4 — 2016

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS

INDSTILLEDE

Her kommer de så. De to første indstillede kandidater til Højskolepædagogisk Pris.

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

STÆDIG FORTALER FOR DE FRIE SKOLER LEO KOMISCHKE-KONNERUP HAR GENNEM ÅRENE VÆRET FORTALER FOR DE FRIE SKOLERS SAMFUNDSANSVAR OG HAR UTRÆTTELIGT INSISTERET PÅ DERES PÆDAGOGISKE SÆREGENHED OG RELEVANS. INDSTILLET AF IBEN BENEDIKTE VALENTIN JENSEN

Begrundelse: Leo Komischke-Konnerup har de sidste 10 år utrætteligt aktualiseret hovedsigtet ved hjælp af sit forfatterskab, foredrag, pædagogisk udviklingsarbejde og forskning. Han advarede imod de frie skolers tendens til at opfatte sig som udelukkende private skoler og påpegede de frie skolers vigtige samfundsansvar. Han har insisteret på et almenpædagogisk perspektiv som en del af en dansk folkeoplysning, fulgt i fodsporene på Knud Hansens og Hans Henningsens samfundsengagement - og oprettede forlaget Nyt Askov for at 40 HØJSKOLEBLADET

fremme de frie skolers pædagogiske særegenhed og relevans. Det gjorde han i en tid (2004-2014), hvor dannelsesbegrebet og højskoletemaer mildt sagt var meget lidt karrierefremmende for ansatte på landets professionshøjskoler, og alene Leo Komischke-Konnerups faglige stædighed har drevet hans kritik og kærlighed til de frie skoler i teori og praksis. Han insisterer på de frie skolers plads i det samlede uddannelseslandskab. Ikke kun for de frie skolers skyld, men for hele Danmarks fremtids skyld. Hans forskning er i øjeblikket ligeledes et forsøg på at bibeholde og udvikle det grundtvigske fokus på skolen for livet (menneskelivet), og den har en sjælden pædagogisk, politisk og praktisk skarphed og præcision.

OM LEO KOMISCHKEKONNERUP Læreruddannet og cand.pæd. Chefkonsulent og ph.d studerende ved UC Syd. Forfatter til bøgerne Dannelse der virker – efterskolens pædagogik (2011), Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter (2010) og Medborgerskab – en udfordring til efterskolen (2008).

INDSTIL EN KANDIDAT Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have prisen, der er på 25.000 kr. Alle kan indstille kandidater. Læs mere på Højskolebladet.dk

EN LEVENDE FORMIDLER INDSTILLET AF JYTTE HASEMANN ANNEMARIE MORRIS ER ET DYBT ENGAGERET MENNESKE -VIDT FAVNENDE BÅDE MENNESKELIGT OG VIDENSMÆSSIGT. INDSTILLET AF GERT AGERLIIN MATHIESEN

Beskrivelse: Annemarie Morris mødte jeg første gang på Løgumkloster Højskole allerede i sommeren 2010. Siden da har jeg mødt Annemarie Morris på forskellige højskoler ved flere kurser og rejser. Hver gang er jeg blevet grebet af hendes engagement, viden og fortælleglæde. Ud over at være en blændende pædagog og en fantastisk fortæller, er Annemarie Morris også en vidunderlig tour guide. Hendes motto: Sæt jer ned og glo, er også mit motto. Vi skal stoppe op, falde til ro og værdsætte omgivelserne, vi er i. Der er Annemarie Morris en pragtfuld foregangskvinde. På hendes ture er der altid god tid til at sidde og slappe af, så vi kan suge indtrykkene til os. Vi skal ikke fare af sted fra det ene til det andet for at opleve og se så meget som muligt. For Annemarie Morris gælder det kvalitet frem for kvantitet. På rejsekurserne bliver vi klædt godt på med hensyn til landets historie, religion, kultur, samfundsforhold m.m. Endelig får vi også en solid gennemgang af de planlagte oplevelser på rejsen. Derudover er Annemarie Morris også et fantastisk sødt og venligt menneske. Hun hjælper, hvor hun kan, eller får andre inddraget, så de kan hjælpe. Hun slipper os ikke, for hun spørger altid, om hjælpen var tilstrækkelig og i orden. Endelig har Annemarie Morris en fantastisk hukommelse. Hver gang vi mødes på et kursus, får jeg et knus og kram samt et: Velkommen Gert, hvor er det dejligt at se dig. Annemarie Morris er glad for at se alle sine kursusdeltagere gennem tiden. Det er ligesom at komme tilbage til én stor familie. Alle føler sig hjemme og velkommen med det samme. Derfor er det dejligt og med store forventninger, at jeg tager på kursus, hvor Annemarie Morris er kursusleder og eller foredragsholder. Hvis nogen fortjener Højskolepædagogisk Pris, så er det hende.

Beskrivelse: Annemarie Morris har jeg kendt i flere år. Jeg traf hende første gang på Løgumkloster Højskole, hvor hun arbejdede. Hun er et engageret menneske - vidt favnende både menneskeligt og vidensmæssigt. Hun holder bl.a. højskole en måned hver november med et meget varieret og spændende program, holder rejsekurser til Malta og Wales. Hun har et vidt forgrenet netværk med spændende og levende undervisere, og hun spænder vidt over litteratur, kunst og arkitektur. Hendes humor er uovertruffen, hun er et levende og engageret menneske, som det er godt at lære at kende.

OM ANNEMARIE MORRIS Forstander på Højskolen Østersøen. Tidligere højskolelærer på blandt andet Løgumkloster Højskole og Rønshoved Højskole. Tidligere forstander for Rødding Højskole Uddannet i engelsk sprog og litteratur. Tidligere medlem af Det Etiske Råd.

FORTÆLLING

# 4 — 2016

ULYKKELIG I PARADIS

At være ulykkelig i paradis FORTÆLLING

Pernille Øster bærer en stor sorg, efter hun mistede sin lillebror i en togulykke. Men er der plads til at være ulykkelig på en højskole, når man burde være glad? Af Pernille Øster, elev på Krogerup Højskole i foråret 2016

eg er krøbet i ly. Et ly på 8 kvadratmeter med udsigt til skovens dybe, stille ro og samtidig lige over ”lille sal”, hvor der i weekenderne hersker alt andet end stille ro. Sollyset når i disse dage mine fregnede kinder, og dynen er blød og tryg. Det har den altid været, men forskellen er, at her er den ikke forbundet med behovet for at blive i sengen. Jeg tør nu også krybe ud af mit ly og videre ud i min verden, som lige nu består af Krogerup Højskole. Et utopia-lignende univers i læ for samfundets forventninger og et frirum for min dybe sorg over tabet af min højtelskede lillebror. Den 30. august 2014 mistede jeg min lillebror Jonas. Vi havde været til samme gymnasiefest lige inden, hvor han havde taget min hånd og introduceret mig til nogle nye veninder. ”Det her er min storesøster Pernille,” havde han sagt. Aldrig har jeg været så stolt. Efter festen blev han ramt af et tog og døde på stedet. Han blev kun 16 år og elskede livet så meget, at livets tilfældigheder i dette tilfælde ikke kan beskrives som andet end dybt uforståelige, uretfærdige og grusomme. Livets tilfældigheder tog min lillebror, mine sorgløse forældre og min ungdom fra mig. Jeg brugte det næste halvandet år på at finde mig selv igen. Jeg indså hurtigt, at verden uforståeligt nok gik videre. Sneen faldt stadig i december, boblerne blev stadig drukket til nytår, og musikken skruet op på sommerens lune nætter. Midt i alting stod jeg med et åbent sår og en smerte, som jeg følte mig så uendelig alene med. Jeg boede hjemme og arbejdede, jeg rejste Sydamerika rundt, jeg skiftede arbejde, jeg tog fri, jeg gik til psykolog, og jeg fik en lejlighed i det indre København. Alt dette i en evig søgen efter sjælero og et frirum for sorgen. En forgæves kamp. Jeg var ulykkelig, og de fleste dage var himlen mørk over København. Da jeg indså, at jeg ikke var klar til at læse videre på en videregående uddannelse, besluttede jeg at tage på højskole. En beslutning som skabte nervøsitet i tiden op til, jeg skulle starte. Hvor42 HØJSKOLEBLADET

dan skulle jeg kunne rumme 100 nye mennesker? Hvem skulle kunne forstå mig? Hvordan skulle jeg kunne feste uden alkohol, når netop alkoholen havde været sådan en central del af festerne gennem gymnasiet? Alle fortalte mig, at alle elskede at gå på højskole - hvad nu hvis jeg skulle blive den første, som ikke gjorde? AT ÅBNE SIT HJERTE

Den 10. januar startede jeg på Krogerup Højskole, og selv i de første uger, hvor luften var tyk af sommerfugle, som fløj rundt fra de spændte elevers maver, kom trygheden hurtigt. Jeg sørgede for at bygge en tryg og hjemlig rede midt på skolen, hvor billeder af min bror stod side om side med tomme vodkaflasker, kameraer, tegnegrej og bøger. Det hele i en atmosfære af nye indtryk og venskaber. Der gik ikke mere end fem dage, før jeg stillede mig op foran de andre godt 100 elever og fortalte min historie. Fortalte hvorfor jeg ikke længere nødvendigvis kun forbandt alkohol med sjov og om mit enorme behov for at se mine forældre i min hverdag. Jeg åbnede mit hjerte foran 100 fremmede mennesker. Jeg delte, hvordan jeg inderst inde følte mig som en blanding af en 80-årig med behov for stilhed og en fem-årig med behov for tryghed. Ikke et eneste sekund føltes det forkert. De kunne rumme det. Min nye “familie” kunne rumme mig og min baggrund! I det sekund jeg indså det, faldt en sten fra mit hjerte, og Rikke, vores forstander, krammede mig og sørgede for at slippe lidt glædessommerfugle ind i maven i stedet. Efterhånden blev Krogerup Højskole ikke en midlertidig holdeplads, men mit hjem. Et hjem, hvor jeg de første uger krøb til-

Alle fortalte mig, at alle elskede at gå på højskole - hvad nu hvis jeg skulle blive den første, som ikke gjorde?

bage i min rede, når fest og larm begyndte at fylde omkring mig, men samtidig også et hjem, hvor larmen med tiden blev mindre dominerende og de glade smil omkring mig fyldte mere. Tingene blev for en stund, som de var, inden min verden blev knust. Efter et par måneder på højskolen besluttede jeg mig for at holde et foredrag om sorg. Jeg kunne ikke forestille mig et bedre publikum end skolens elever, som jeg på så kort tid var blevet så tætte med. Jeg fortalte om min sorg og om sorg generelt. Hvordan jeg føler, at sorgen er et tabubelagt emne i vores samfund. Jeg beskrev følelsen af at føle mig som en fremmed i mit eget liv, fordi jeg pludselig ikke havde samme interesser og følelser omkring dét at være ung. Jeg delte mine erfaringer fra sorggrupper og møder med mennesker, som tacklede mig og min sorg på en god - og en knap så god måde. Den aften blev det klart for mig, at sorgen ikke var tabubelagt på højskolen. Der var plads til at græde for mig, men også for alle dem, som pludselig kunne mærke deres egne sorger helt tæt på, da jeg åbnede op for min. Resten af aftenen foregik til en forandring i stilhed og med kram, te og tæpper omkring os alle. Skolens føles åben for sorg, fordi folk her er nysgerrige. Folk

tør spørge ind, og derfor tør folk også at åbne op. Jeg har altid været vant til at fortælle om, hvordan jeg har det. Jeg har aldrig været bange for at fortælle, at jeg synes, livet er pisse hårdt og uretfærdigt efter at have mistet min lillebror. Jeg ved dog, at det langt fra gælder alle, og her kan en højskoles trygge, faste rammer netop være det sidste skub, det kræver at springe ud over kanten og åbne sig op for dem omkring sig. Jeg passer ind på højskolen, fordi der er plads til, at jeg kan være en blanding af en 80-årig dame og den 21-årige Pernille. Jeg kan have behov for stilhed, tryghed, faste rammer og et lunt tæppe omkring mig, samtidig med at mit 21 årige “jeg” også kan slå armene ud, smile, drikke øl, danse til langt ud på natten og grine. Alt sammen uden at gå på kompromis med sorgen. Sorgen fylder, lige meget hvad jeg gør, og det er også helt i orden. Der er nemlig omsorg, frie rammer, højt til loftet og masser af kram, så jeg kan fylde mine øjne med tårer og mindes alt det, jeg ikke længere har. Højskolen er ikke kun et ly for voksenlivet udenfor. Det er også et frirum for mig og min sorg. Jeg ved, at min lillebror smiler ved synet af alt det, Krogerup Højskole gør godt for mig. 

HØJSKOLELIV

# 4 — 2016

LÆRERPORTRÆT

”Jeg skal kunne udfolde mig” LÆRERPORTRÆT

David Lautrup er bedst til sit arbejde, når han bliver brugt og har indflydelse.

1. JEG GIK SELV PÅ IDRÆTSHØJSKOLEN i Sønderborg som elev og var beruset over oplevelsen. Efter opholdet tog jeg ud at rejse, hvor jeg besluttede, at jeg ville være arkitekt. Jeg ønskede at bakke det op med en håndværksuddannelse og startede derfor på tømreruddannelsen. 2,5 år inde i uddannelsen blev jeg kontaktet af højskolen, der tilbød mig en stilling som lærer. 2. JEG HAR BEVÆGET MIG MEGET i undergrundsmiljøet i Århus, hvor jeg har breakdanset og lavet parkour. I første omgang sagde jeg nej til stillingen som højskolelærer, gjorde min tømreuddannelse færdig og besluttede mig så for at sige ja til højskolelærerjobbet – bare et år, sagde jeg til mig selv, inden planen om at starte på arkitektskolen skulle realiseres.

44 HØJSKOLEBLADET

3. I 2012 KASTEDE JEG SÅ BOLDENE OP i luften og søgte ind på arkitektskolen og søgte et job på Zanzibarhøjskolen. Jeg kom ind på arkitektskolen, fik jobbet på Zanzibar og blev også tilbudt at forlænge min stilling på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Jeg valgte at tage til Zanzibar et år. Det var en stor beslutning at sige nej til arkitektskolen, for det er jo et nåleøje at komme igennem, men jeg spurgte mig selv: Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Jeg skal have eventyr og fjerne destinationer, jeg skal være i nuet. Så derfor valgte jeg Afrika. 4. DA JEG KOM HJEM FRA ZANZIBAR, blev jeg ansat på Idrætshøjskolen i Sønderborg igen og begyndte at læse innovation og entrepreneurship som selvstudie på deltid, og fandt ud af, at

Jeg skal have eventyr og fjerne destinationer

innovation lige er mig. Efter jeg startede der, er drømmen om arkitekt fuldstændig væk.

NAVNE MED SMÅT

5. JEG ER GOD TIL MIT ARBEJDE, når jeg bliver brugt og har indflydelse. Jeg synes, det er vigtigt, at man i samspil med ledelsen finder ud af, hvordan ens kompetencer kan sættes i spil. Jeg har et fedt samarbejde med min chef her – han ved, at jeg læser innovation, og derfor bliver jeg taget med på råd, når højskolen skal starte noget nyt. 6. JEG ER VILD MED JOBBET som højskolelærer, fordi det er et dynamisk og levende arbejdsmiljø, hvor jeg har medskabelse og indflydelse og kan kombinere livsstil, interesser og hobby. Jeg skal have lov at udfolde mig, og det får jeg her. 7. JEG HAR EN MODSAT FEJLFINDERKULTUR og arbejder altid løsningsorienteret. Min grundindstilling er, at vi alle laver fejl, og det er vigtigt, at vi accepterer det og lærer af det. Der er dog steder, hvor man ikke må fejle. Fx i kitesurf-undervisningen. Hvis vi for alvor fejlede her, kunne vi ende op med noget, der mindede om præstøulykken. Men det er vi for professionelle til. Der fejler vi ikke! Der må vi ikke fejle. 8. MANGE UNGE HAR ET LAVT SELVVÆRD. De kommer fra et miljø, hvor de tror, de skal passe ind i en boks – være skater, nørd eller hippie. Højskolen et genialt redskab, for her er der ikke plads til at bære en maske. Den falder automatisk efter 2-3 uger. Det er vigtigt, at vi får talt om de her ting. Jeg har tidligere undervist i livsværdier, og her satte vi os og lyttede til hinandens historier. Det at lytte, stille spørgsmål og have en dialog lærer os sindssygt meget. At man tør at sige det højt. 9. JEG DRØMMER OM engang at kombinere alt det, jeg laver. Skabe en kombineret kaffebar, livemusic stage/surfcenter, hvor jeg uddanner projektledere. Det skal helst ligge et varmt sted, og skal køre halvårligt fx på Bali, hvor jeg har et godt netværk. Den ide udspringer jo af mit job som højskolelærer. Mange højskoler rejser, og der er et øget fokus på at gøre noget i udlandet. Så jeg vil gerne kombinere højskoleopholdet med at komme ud at rejse. Det kunne fx være en forpost til Idrætshøjskolen i Sønderborg.

NYE FORSTANDERE TIL MARIELYST Det bliver Christian Schou, der er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio P1, der skal være ny forstander på Højskolen Marielyst. Hans kone Jannie Lehmann, der har været biblioteks- og turistchef i Hørsholm kommune, skal være viceforstander. Parret afløser Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller, der efter otte år stopper på højskolen.

ANTORINI ER NY FORMAND FOR ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE Tidligere undervisningsminister og nuværende medlem af folketinget Christine Antorini er ny formand for bestyrelsen i Roskilde Festival Højskole. Hun har været en del af bestyrelsen siden starten, men overtager altså nu formandsposten.

BLÅ BOG Navn: David Mølgaard Lautrup, 33 år Lærer på: Idrætshøjskolen i Sønderborg Underviser i: Snowboard, Kitesurf/Wakeboarding, Streetperformance, Sport & Event, er turansvarlig for Tanzania/Zanzibar-tur og har en bistilling som innovations-sparringspartner for ledelsen. Uddannet: Konstabel i hæren, tømrer, kitesurf- snowboardog dykkerinstruktør. Læser Innovation og entreprenørskab.

SNOGHØJ FÅR NY FORSTANDER Højskolen Snoghøj har ansat 56-årige Martin Elung-Jensen som forstander. Han har de seneste 12 år været rektor for Den Danske Scenekunstskole Odsherred, men flytter nu ind på Højskolen Snoghøj. Han erstatter Claus Bock, der efter fire år som forstander blev fritstillet i december 2015.

FFD NYT

# 4 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Folkemødet trues af markedskræfter FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Til Folkemødet i Allinge slentrer toppolitikere afslappet gennem gaderne. Med sommerligt tøj og smil på læben kommer flere forbipasserende med tilråb, for politikeren er bogstaveligt talt inden for rækkevidde. Men idyllen i Allinge og fortællingen om et tilgængeligt folkestyre når måske en udløbsdato. For i kulissen føres der en stille kamp. En kamp på opfattelser og ressourcer. Og selvom beslutningerne her ligger i ganske få hænder, vil resultatet påvirke mange. Vil folket eller markedet vinde i Allinge? Folkemødet er et flot stykke levet dansk demokrati. Det er folkeoplysning, når det er bedst. Og den idylliske fortælling om de tilgængelige politikere er ikke en myte. Endnu.

Hele Folkemødets infrastruktur ligger i hænderne på Bornholms Kommune, hvis politiske chef er Bornholms borgmester, socialdemokraten Winnie Grosbøll. Sammen med foreningerne på solskinsøen har hun netop dannet en ny forening, som skal adskille kommunalpolitik og festivalaktivitet, men som også har til formål at kanalisere Folkemødets overskud ind i investeringer på øen, der lægger gader og infrastruktur til. Meget rimeligt kunne man mene. Men den, der træffer alle beslutninger om Folkemødets præmisser, er den samme som den, der kan løfte kommunale investeringer med det samme mødes overskud. Jeg tror faktisk, at Winnie Grosbøll er en god demokrat. Men samtidig tager priserne en himmelflugt. For når udbuddet af boliger er lavt, og efterspørgslen er stor, så er der kun én vej for priserne. Lige så stille skrues der op for de kommercielle håndtag. Der bliver flere og flere ”lukkede fester” – arrangementer, det kræver særlig invitation for at opleve. ”Guldsponsorer”

bliver førstevælgere på telte og placeringer. De pengestærke PR-bureauer og de ”tunge” lobbyister har pengene til en plads i solen – og nogle af dem tilbyder taletid til sådan nogle som os for penge. Endnu står ”ungdomscampen” i Folkemødets midte – centralt placeret og tilgængelig for højskoleelever, ungdomspolitikere, spejdere og alle dem på SU. Endnu står Højskolernes Folkekøkken på en attraktiv plads og kan tilbyde husrum for folkelig oplysning, debat, højskolesang og gode politiske oplevelser. Men vil det vare ved? Folkemødets fremtid ligger i gæstfrie bornholmske hænder. Men de er også pressede. Hvornår kommer Folketinget Folkemødet til undsætning, så vi kan nå at bevare det fine tiltag, mens tid er? Så Folkemødets strålende eksempel ikke eroderes af markedskræfter og de økonomiske udfordringer, vores værts-ø på mange måder er ”født med”. 

FORENINGENS KALENDER 19.-21. september og 26.-27. april 2017 Dansk-norsk lærerudveksling - med folkehøjskolepædagogik i centrum Sted følger ............................................................................. 21.-22. september og 4. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården ............................................................................. 22.-25. september Idrætslærernes sensommerseminar Barcelona ............................................................................. 28. september Højskolepædagogisk konference DGI-Byen, København

46 HØJSKOLEBLADET

5.-6. oktober Informationsseminar 2016 Brogaarden ved Middelfart .............................................................................

16.-17. november Højskolelærerkonference 2016 Nørgaards Højskole .............................................................................

6.-7. oktober Kursus for kunstlærere Grundtvigs Højskole .............................................................................

20.-21. januar Bestyrelseskonference Vartov .............................................................................

2.-4. november Kursus for nye forstandere Sted følger .............................................................................

2.-3. februar Kursus for viceforstandere Den Rytmiske Højskole .............................................................................

9.-10. november Sekretær- og forretningsførerkursus Askov Højskole

23.-24. februar Netværksmøde for musiklærere Sted følger

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Besøg os på www.unitasrejser.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til studieturen

Har I bestilt flyrejsen til foråret 2017?

Fortæl os dine ønsker og få et uforpligtende tilbud

Det er nu, I skal bestille flyrejsen, så I har mulighed for at få de bedste flypriser!

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Priseksempler på grupperejser i foråret Washington D.C., USA kr. 3.185,San Salvador, El Salvador kr. 4.500,Entebbe, Uganda kr. 4.995,Priserne er gældende ved min. 20 pers.

Lone, Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Få inspiration til studieturen >>> www.unitasrejser.dk/skolerejser

Husk, du kan blive venner med Unitas Rejser... Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk