Højskolebladet #5 - 2015

#5

2015

siden 1876

SE DIG I SPEJLET

højskolebladet

Lad os bare være ærlige: Det hele handler alligevel om dig selv

FÅ HØJSKOLEN IND AD BREVSPRÆKKEN Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 8 numre: 499,(Studerende 299,-)

højskolebladet

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

INDHOLD

INDHOLD

TENDENS UNGDOMMEN NU TIL DAGS

# 5 — 2015

______________________________

04 LEDEREN

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

12 INFOGRAFIK

SELFIENS KULTURHISTORIE

______________________________

14 HB UNDERSØGER

ENGAGEREDE ELEVER

______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

06

______________________________

24 HØJSKOLELIV

______________________________

26 BILLEDLIGT

INGVILD DAHLGREN

______________________________

30 PÅ SPIDSEN

JEG HAR FJUMRET I 18 ÅR

______________________________

32 DIALOGEN

EVALUERING OG "DET ANDET"

______________________________

SKRIV DIT SELVPORTRÆT [Det er godt at komme ind på livskriser.

Men kun, hvis du er kommet ud af dem igen i kraft af din egen beslutsomhed og viljestyrke – og kommet ud af det som et stærkere og mere helt menneske.] Side 18

40 BØGER

DET KROPPEN FORTÆLLER

______________________________

30 NAVNE

34

36

FARVEL TIL MODEBRANCHEN

KRONIK: SANDHEDEN ER DERUDE

FRA AFGHANISTAN TIL RØDDING

3

VELKOMMEN

# 5 — 2015

LEDER

KOLOFON #5/august 2015. 140. årgang

Det handler om dig

UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Andreas Harbsmeier Redaktør

REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Tlf. 3336 4047 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

H

ey. Du der. Ja, dig. Du er hovedpersonen i dette nummer af Højskolebladet. Du bliver beskyldt for at være for selvoptaget. For at tage for mange selfies. For ikke være nok opmærksom på samfundet og verden omkring dig, med mindre det lige tjener dine egne interesser. For at se for meget indad. For ikke at have nogen historisk bevidsthed. Der er kun dig selv tilbage.

Sandheden er jo nok, at du med individualiseringens massive dominans føler dig lidt alene med at være dig. Alle muligheder er åbne for dig. Og du er selv eneansvarlig for at bruge dem. Forvent ikke, at blive samlet op, hvis du ikke lykkes.

Rigtige autoriteter skal du kigge længe efter. Du har kun dig selv. Du må selv være autoriteten. Du skal selv tage affære. Det handler om, hvad du kan gøre for dig selv. Det er sådan, det er.

Inde i bladet har vi gjort plads til et portrætinterview med dig.

Hvis du følger nogle få anvisninger, bliver du hovedpersonen – også i Højskolebladet.

Vi opfordrer dig til at udfylde interview-siderne og give bladet til en nogen, du kender. Så kan vi se, om det er rigtigt, at det hele handler om dig. Kan det virkelig passe, at du er så navlebeskuende, som mange påstår. At det hele handler om at iscenesætte dig selv.

Vi ser frem til resultatet. Velkommen til dig.

REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger for udgivelsesdato.

SKRIBENTER I DETTE NUMMER Andreas Harbsmeier, Julie Melgaard Smidt, ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC Annoncer / Tlf. 8628 0315 www.ac-annoncer.dk LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD FORSIDE Foto: istockphoto.com

Hey. Du der. Ja, dig.

Du er hovedpersonen i dette nummer af Højskolebladet.

TRYK Dystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015 #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

4 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET SELVBETJENING Jamen, det er jo fint at kunne betjene sig selv. Det er ikke fordi, jeg bare kræver service hele tiden. Men ville det dog ikke være rarere, hvis nogle andre kunne betjene mig. Eller endnu bedre, hvis jeg kunne betjene nogle andre. Det bliver jo

noget trist i længden, hvis vi alle bare render rundt og betjener os selv. Nej, kan vi få noget betjening! /AH

50 % af nuværende højskoleelever deltager i frivilligt arbejde

1

ERIK SOMMER HÆDRET MED DEN FOLKELIGE SANGS PRIS Komponist løb med prisen på 25.000 kr.

2

HVORDAN VIL PARTIERNE PRIORITERE HØJSKOLEN EFTER VALGET? Ordførerne om deres syn på højskolerne

3

ET SANDT KONSTRUERET FÆLLESSKAB Seminarielærer om højskolepædagogik

VIDSTE DU AT Over

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

Dannelse er det, der er tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Når man hælder øl i et glas, så svarer dannelse til det, der er tilbage, når skummet har lagt sig.

4

FØLER MIG SOM HAL KOCHS OLDEBARN Interview med Martin Lidegaard

5

HØJSKOLELÆRERE ER VILDE MED ALTERNATIVET Hvordan stemmer højskolefolket

KULTURMINISTER BERTEL HAARDER

ANEKDOTEN

FORTALT AF ERIK LINDSØ

GIV DEM WALKMAN PÅ I slut 80’erne på Danebod holder vi højskole i kølvandet på ungdomsoprøret. Vi har bygget vindmølle på bakken, dyrket økologisk og danset nøgenteater for verdensfreden foran Brugsen. Men på et par år ændres elevernes indstilling. De vil nu hellere have fred i sig selv end fred i verden. Filosoffen Ole Thyssen døber dem Nå-generationen. Vi er lærere, som er vant til elever, der vil lave om på verden, og vi har svært ved at forstå den nye tidsånd. Derfor inviteres Ejvind ”Mangeord” Larsen, chefredaktør på Informa-

tion, til at ruske op i dem. Han kan blande Grundtvig og Marx til en revolution. Ejvind brøler sit oprør ud over eleverne - om oprustningen, forureningen og uligheden. Men de orker ham ikke, og foredragssalen runger af “NÅ!”. Pludselig rækker Poul Erik hånden op - sindigt som en thybo gør det. “A tror godt, vi kan afmontere de bomber, do æ fik afmonteret. A tror godt, vi ka betål den gæld, do har stiftet, fordi do sku lev’ over evne. A vil godt lov dæ, at vi ka’ skab’ en gur verden, der er bedre at leve i, end den do har skabt.

Men vil do så æ godt lov mæ bare jen ting til gengæld?” Ejvind nikker, hvad? “Det ær, at fra nu af så holder do din kæft, og så lar du mæ sid’ med min walkman på i to år, så skal a nok gå i gang. ”To dage efter skriver Ejvind en leder: “Giv de unge walkman på og lad dem være i fred”. Poul Erik havde givet en Grundtvig-lektion: Vi når ikke længere i vores voksenliv, end vi får lov til at drømme i vores ungdom. Ejvind erkendte sin knuste drøm, og det var Poul Erik, der i midt i en tavshed, som et nå var ved at skabe én.

5

6 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

UNGDOMMEN NU TIL DAGS TENDENS

De unge anklages for at være individualistiske og selviscenesættende, og selfien er blevet det håndgribelige bevis herpå. Højskolebladet har set nærmere på selfien, som symptom på en kultur, der har været længe undervejs Af Julie Melgaard Smidt Foto Oliver Patrick Kok, @selfie_kongen

7

TENDENS

# 5 — 2015

UNGDOMMEN NU TIL DAGS

H

an tænder kameraet på sin iPhone og trykker på den lille shift-knap øverst i højre hjørne, så webkameraet aktiveres. Den strakte arm holdes langt ud fra kroppen og justeres lidt op og ned for at finde den gode vinkel. Han berører let knappen nederst i billedet med pegefingeren, og sekundet efter toner selfien frem på skærmen, og han kan nu vurdere, om den har den fornødne kvalitet til et post på Instagram, hvor den kan høste likes og kommentarer.

19-årige Oliver Patrick Kok var forårselev på Gerlev Højskole og er en af de mange unge, der med rutinens sikkerhed tager selfies på daglig basis. På Instagram, hvor omkring 13.400 personer følger ham, kalder han sig – ikke uden en vis selvironi og humor – selfiekongen, og på profilen lægger han ofte sine selfies ud, der lystigt likes af følgerne. ”Selfien er et øjebliksmoment. Det er sjov og ballade og en måde at udtrykke mig på,” forklarer han.

For Oliver Kok som for mange andre unge er det at tage selfies en almindelig dagligdags ting. Der findes ikke opgørelser over, hvor mange danskere, der tager selfies, men Højskolebladet har spurgt 1000 højskolelever, og her svarer 53 %, at de tager selfies.

Lektor ved Institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, Bent Fausing, der blandt andet forsker i selfies, vurderer dog, at tallet på landsplan ligger langt højere, men at nogle unge ikke vil indrømme, at de tager selfies.

Det gælder dog ikke Oliver Kok. Tværtimod har han gjort det til en del af sit personlige brand at lægge selfies på Instagram. ”Jeg bruger selfies til at promovere mig selv og til at gøre opmærksom på det, jeg gør, og samtidig hjælper det på mit selvværd og min selvtillid at tage selfies og få den respons, det giver at lægge det ud på sociale medier,” siger han.

”Vi er hele tiden i øjeblikket, så de unge har ikke en forbindelse til den historie, der er gået forud. Det er synd, og det skyldes, at narcisismen er usund, fordi man mister fornemmelsen for, at der også kommer nogle efter ’mig’, og at der har været noget før ’mig’. Når man mister historisk forbindelse, mister man også håb for fremtiden. Så er der kun mig og mit interessante jeg, og så kan man jo være ligeglad med verdenen omkring én. Det er både usundt for det enkelte menneske og for verden,” siger han.

Men kan man ikke tage selfies og samtidig være et dannet menneske? ”Jo, men til ens dannelse hører, at man beskæftiger sig med noget andet end sig selv – tænk bare på historien om narcissos, der forelsker sig i sit eget spejlbillede og går til grunde. Til ens dannelse hører, at

DER VAR ENGANG EN SELFIE

Fra 2002 begyndte ordet selfie at dukke på på verdensplan, men ordet blev først alment kendt i 2013, hvor det blev kåret til årets ord i Oxford Dictionary.

Men selfiekulturen, som ordet har givet navn til, og som også refereres til som ’mig’- eller ’jeg’-kulturen, er langt fra noget nyt.

Det er blot navnet på en kultur, hvor individet konkret sætter sig selv i centrum og iscenesætter sig selv for omverdenen. Ifølge Bent Fausing startede selfiekulturen allerede tilbage i renæssancen, hvor mennesket begyndte at se sig selv og ikke Gud som den bestemmende instans, og kulturen har langsomt udviklet sig herfra. ”Selfierne skal ses som sidste led i denne udvikling, hvor den teknologiske udvikling har gjort det muligt, at man kan tage billeder af sig selv og efterfølgende uploade dem til sociale medier og derved modtage andres tilkendegivelser,” siger han.

USUNDT FOR MENNESKET OG VERDEN

Selfiekulturen er altså en realitet – nu med det mest håndgribelige bevis i form af selfien. Men hvorvidt kulturen afstedkommer alvorlige problemer eller ej, er der forskellige holdninger til.

Lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscentret, Joakim Garff, mener, at det er et udtryk for en øjeblikskultur og en mangel på dannelse hos de unge.

8 HØJSKOLEBLADET

Det hjælper på mit selvværd og min selvtillid at tage selfies og få den respons, det giver at lægge det ud på sociale medier,” Oliver Kok, selfie-kongen

man fordyber sig i noget, der ikke angår ens eget ego. At man ved lidt om meget og på den måde kan tale med mennesker, som laver noget andet end en selv. Ellers risikerer man at have meget lidt at byde på, og det mener jeg, at selfiekulturen kan ende i. Jeg ser et samfund, hvor det politiske engagement og interessen for det ideologiske er blevet afløst af en masse spejlkabinetter,” siger han.

Men man kan ikke se så ensidigt på kulturen, mener Bent Fausing. Selfies skal ses som en leg med identitet og iscenesættelse og som en måde, hvor man får lov at prøve sine grænser af over for andre. ”Man skal se kulturen som et fundament for, at man kan være noget for andre, hvis man kender sig selv. Og man har jo lavet selvportrætter i lang tid. Det her er blot en ny måde at se på sig selv, danne selvbevidsthed og måske få anderkendelse på,” siger han.

EN NARCISSISTISK KULTUR?

Mennesket er da heller ikke blevet mere narcissistisk, end det altid har været, mener Joakim Garff, men narcissismen kan øges mere eller mindre, og de teknologiske muligheder, der har banet vejen for selfies, appellerer til narcissisme og en misundelseskultur, som ikke har været mulig før, mener han. ”Det er jo ikke sundt hele tiden at skulle se, hvordan andre har det. Det blev Kierkegaard også opmærksom på tidligt. I det moderne demokrati, hvor der er mere lighed mellem folk, bliver der også en stærkere misundelse. I gamle dage var der uendelig afstand mellem top og bund i samfundet, men nu er vi tættere på hinanden, og så bliver misundelsen paradoksalt nok større – for hvorfor har hun lige akkurat mere, end jeg har – og det er den misundelse, selfies kan være med til at øge,” mener han.

Men man kan ikke sætte direkte lighedstegn mellem det at tage selfies og narcissisme, mener Bent Fausing. ”Narcissismen foregår jo foran et spejl. Narcisismen foregår jo foran et sejl. Med selfien handler det om at afprøve sig selv og få bekræftelsen på billedet via deling på sociale medier, og vi må altså også sætte det i det perspektiv. Der findes jo afhængigheder, der er meget værre,” siger han.

Desuden har selfien givet os mulighed for at blive mere selvbevidste i positiv forstand, mener han. At reflektere betyder ikke for ingenting at bøje tilbage, genspejle og reflektere oversig selv. ”Med selfien har vi mulighed for at gå det udtryk efter, som vi gerne vil komme andre i møde med. Og jeg har svært ved som forsker at se, at selfien er udtryk for blot narcissisme. Der er også undersøgelser, der viser, at de unge ikke er så narcissistiske, som de bliver beskyldt for at være. Det er noget, de bliver gjort til af medierne. Men de unge er faktisk meget empatiske og socialt engagerede,” siger han.

DEFINITIONEN PÅ EN SELFIE ”Et fotografi, man har taget af sig selv; typisk taget med en smartphone eller et webkamera og uploadet til et socialt medie.” Kilde: Oxford Dictionary

SELFIEKONGENS GUIDE Sådan tager du den ultimative selfie: 1) Posér.

2) Hold kameraet i strakt arm.

3) Smil, det smitter af på dem, der følger dig.

4) Find den perfekte vinkel.

5) Hold øjenkontakt med kameraet.

ANDRE FIES Udover selfien har man de seneste år også talt om wefies og ussies, og Højskolebladet kan nu løfte sløret for det helt nye: dronies. Her køber man sin egen drone, så man kan lave den ultimative selfie og få den perfekte vinkel.

DE JEG-SVAGE UNGE

Selfiekulturen indeholder dog et centralt paradoks, fordi der ikke er så meget ”jeg” tilbage, mener Joakim Garff. ”Paradokset er, at de, der har behov for at markere deres eksistens i form af fx selfies, er ret ”jeg-svage”. Det er jo ikke sådan, at de, der sender flest selfies, er dem der har mest ’selv’. Jeg tror, nogle af dem, der har behov for at være på de sociale medier, måske ikke er de allermest ”jeg-stærke,” siger han.

Men der tager Joaim Garff fejl, mener Oliver Kok. Selfies kan

9

TENDENS

# 5 — 2015

UNGDOMMEN NU TIL DAGS

rent faktisk være en meget social ting, forklarer han. ”Jeg er ikke fan af, at man er på nettet hele tiden eller sidder med sin telefon hele tiden. Det er der mange, der gør, men for mig er det vigtigt, at man også mødes ansigt til ansigt, og så kan jeg jo godt have mobilen i lommen og tage en selfie, for at vise, hvad jeg laver. Men det er helt forkert at tro, at bare forbi man er meget på de sociale medier, så har man ikke fysiske møder med mennesker og venner ude i 'virkeligheden'. Jeg oplever faktisk, at de, der er meget på sociale medier, også er dem, der hele tiden er sammen med andre. Man kan jo også lære nye mennesker at kende gennem Facebook og Instagram,” siger han.

EN SELEKTIV OMGANG MED VIRKELIGHEDEN

Men Joakim Garff er bekymret for mængden af selfies og den markering, der finder sted, hvor man selektivt viser sit liv frem. ”Det er en selektiv omgang med virkeligheden, hvor man markerer, at mit liv er vellykket, jeg er smuk, smart og befinder mig på den rigtige café. Man skjuler sit miserable liv, som vi jo alle har i perioder, og konsekvensen er, at der er mange mennesker, der går rundt og føler, at det liv, de lever, er usselt. Det genererer en masse mindreværd,” siger han.

Oliver Kok erkender da også, at han tænker meget over, hvad han lægger op på Instagram. ”Jeg kan godt blive irriteret på mig selv, for når jeg fx har en dag, hvor jeg ligner lort, så vil jeg ikke lægge et billede op. Så jeg tænker da over det. Men jeg lægger engang imellem billeder op, hvor jeg ikke ser perfekt ud,” siger han og tilføjer: ”Jeg tænker også over, at folk kan blive misundelige på mig – også fordi jeg får så mange likes. Men så kan jeg jo give et shout out til nogle andre, så de også kan få følgere, og jeg tror ikke, misundelsen er så slem. Sådan er verden jo,” siger han.

Oliver Kok er godt klar over, at mange mener, at det at tage selfies er egocentreret, men han mener, det er for snævert at se på det sådan. ”De voksne er så bange for, hvad man poster på Instagram. Min mor synes fx ikke, at det er særligt fedt, at jeg tager selfies. Hun synes, det er noget pjat. Men jeg ser det ikke som en egoistisk ting.

Det er mere en hverdagsting. Jeg startede jo tidligt med at tage selfies, så for mig er det jo bare normalt,” siger han. 

Man skal se kulturen som et fundament for, at man kan være noget for andre, hvis man kender sig selv.

Og man har jo taget selvportrætter altid.

Det her er blot en ny måde at høste anerkendelse på.

Bent Fausing, lektor

10 HØJSKOLEBLADET

Gave

ko r t t

il højs

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

søger en

forretningsfører læs stillingsopslaget på drh.dk/stillinger

ansøgningfrist d. 21. august Den Rytmiske Højskole - Jyderupvej 18 - 4560 Vig den@rytmiske.dk - www.drh.dk

på vulkaner....

ISLAND

FORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med højskolerejser. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Det er også interessant at følge øens veludviklede alternative energisektor. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

PROGRAMFORSLAG Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder På cykel gennem Reykjavik Borgarfjödur - islandske sagaer, vandfald og lavafelter Altinget - et af verdens ældste demokratier Historie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fugleliv og vulkaner

PRISER FRA KR. 2.248,-

Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden, og laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

Juliane Frederiksen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

11

INFOGRAFIK

# 5 — 2015

SELFIE

Så så man lige mig!

INFOGRAFIK

HISTORISK Tror du, at selfien er en nye opfindelse?

Så tro om igen. Højskolebladet guider dig gennem ca. 350 års selfies. Fra Rembrandt til Helle Thorning Udvalgt af Katrine Dahlerup

VINCENT VAN GOGH (1853-1890) Han malede snesevis af selvportrætter. Dette kan have været Van Goghs sidste selvportræt.

Givet som en fødselsdagsgave til hans mor.

REMBRANDT (1606-1669) - ville gerne vise beskueren, at han var i stand til at viser følelser i sin kunst og brugte sig selv som model.

PAULA MODERSOHN-BECKER (1876-1907) Iscenesatte sig selv i det ene portræt efter det andet og anses for at være den første kvinde i kunsthistorien, som malede nøgenselvportrætter i helfigur.

FRIDA KAHLO (1907–1954) Mexicansk maler. Malede hele sit liv (i perioder liggende i sin seng) selvportætter med udgangpunkt i sin krop, som var "i stykker" efter en voldsom trafikulykke.

12 HØJSKOLEBLADET

ANDY WARHOL (1928-1987) Amerikansk Pop Art-kunstner. Massefremstillede selvportrætter. Her en blå udgave.

EGON SCHIELE (1890-1918) Født i Østrig. Tegnede og malede sig selv utallige gange. Kendt for de snoede kropsformer og sine "håndtegn".

CINDY SHERMAN (F. 1954) amerikansk fotograf. Iscenesætter sig selv for at imitere og parodiere den idealiserede menneskefremstilling.

ROBERT MAPPLETHORPE (1946–1989). Amerikansk fotograf, kendt for sine sort/hvid selvportrætter i meget store formater.

FRANCESKA WOODMAN (1958-1981) Amerikansk fotokunstner.

"Det er et spørgsmål om bekvemmelighed," svarede hun, da hun blev spurgt til selv-eksponeringen i sit arbejde. "Jeg er altid til rådighed."

JEFF KOONS (F. 1955) USA. Det kitschede og politisk ukorrekte har altid været Koons varemærke. Her sammen med sin kone.

IIU SUSIRAJA Finsk fotokunstners "Body Talking Selfies". Susiraja bruger selfies for at fremstille det unormale som normalt.

SARA LUCAS (F. 1962) Kunstneren Sara Lucas er bl.a. kendt for sine konfronterende selvportrætter, hvor hun poserer som hård, ynkelig, macho, androgyn kvinde.

ALLE GØR DET De fleste med en smartphone har taget et selfie af den ene eller den anden slags, og lagt det ud på nettet.

HELLE THORNINGSCHMIDT December 2013. Den danske statsleders begravelses-selfie med Cameron og Obama gik verden rundt. (Det var før, sådan et foto hed en ussie).

13

UNDERSØGER

# 5 — 2015

HØJSKOLEELEVER ER ENGAGEREDE - ANDETSTEDS

Højskoleelever er engagerede HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Højskoleelever er engagerede i demokratiet og vil gerne fællesskabet, men ikke i de traditionelle organisationer og foreninger. De deltager gerne, men gør det midlertidigt og uden for de formelle rammer Af Andreas Harbsmeier

Blandt de knap 1000 højskoleelever, som Højskolebladet har spurgt, er foreningsdeltagelsen dog ikke særligt høj. Direkte adspurgt, svarer kun knap 20 %, at de inden for det seneste år har bidraget til foreningsarbejde. Det tal er ikke bedre end resten af landets ungdom.

Bag den statistik gemmer der sig imidlertid en anden fortælling. Det at de unge ikke melder sig ind i traditionelle foreninger er ikke nødvendigvis udtryk for manglende engagement, siger forskningen. ”Baggrunden for det faldende engagement er, at organisationerne har svært ved at tilpasse sig de nye strømninger. De yngre generationer vil gerne engagere sig, men kun mere projektori-

V

i har hørt historien masser af gange. Unge deltager ikke i foreningslivet. De er ikke demokratisk deltagende. Og procentdelen af unge, der stemmer til valg, ligger markant lavere end gennemsnittet af befolkningen. Højskolerne bryster sig af at skabe engarede unge, der yder til fællesskabet i form Det står også i Loven, at højskolernes hovedsigte blandt andet er demokratisk dannelse. I disse tider, hvor dokumentation er et nøgleord, når statens midler skal fordeles, Der er findes imidlertid ikke meget data på, hvorvidt højskolerne nu faktisk bidrager til den demokratiske dannelse. Og hvordan dokumenterer man også demokratisk deltagelse?

Den overordnede fortælling er fortsat, at unge i ringere og ringere grad engagerer sig i de traditionelle foreningsliv eller melder sig ind i partier. De unges viden om det formelle demokrati i Danmark er ganske vist stor, når man sammenligner med det øvrige Europa, viser en undersøgelse fra sidste år. Her er danske unge er blandt de allermest politisk aktive i Europa. Deres politiske engagement ligger langt over EU-gennemsnittet og overgås kun af unges i Finland og Sverige.

Det viser undersøgelsen ’Social situation of young people in Europe’, som den europæiske forskningsinstitution Eurofound har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af 16-29 årige i EU’s medlemslande. Eurofound har i 2012 spurgt de unge om deres politiske aktiviteter i det foregående år.

Hele 39 procent af danske unge havde været politisk aktive i løbet af året i form af enten mødeaktivitet, deltagelse i demonstrationer, underskriftindsamlinger eller kontakt til politikere eller embedsværk. generelt rustet til at deltage.

14 HØJSKOLEBLADET

”De yngre generationer vil gerne engagere sig, men kun mere projektorienteret i en afgrænset periode. De går ikke så meget op i bestyrelsesarbejde og procedure. Derfor ser jeg det som et wake up-call til foreningerne om, at de er nødt til at være lydhøre over for unges måde at arbejde på.”

Thomas P. Boje, professor i sociologi

- andetsteds enteret i en afgrænset periode. De går ikke så meget op i bestyrelsesarbejde og procedure. Derfor ser jeg det som et wake up-call til foreningerne om, at de er nødt til at være lydhøre over for unges måde at arbejde på,” fortalte Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, til Kristeligt Dagblad i forbindelse med offentliggørelsen af tal fra Region Syddanmark, der fortæller om dalende foreningsdeltagelse blandt unge.

Der er ikke totalt lighedstegn mellem foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde, men det meste frivillige arbejde udføres gennem medlemskab af en forening, så der er et stort sammenfald. Men Thomas P. Boje peger på, at hvor 79 procent af det frivillige arbejde i 2004 var foreningsorganiseret, faldt andelen til 70 procent i 2012, og det er i høj grad de unge, der går uden om foreningerne.

ER FORENINGERNE RUGEKASSEN?

Tallene fra højskoleeleverne viser også, at langt flere - over 50 % - har deltaget i frivilligt arbejde inden for det sidste år. Og det gælder ikke kun højskoleelever. En væsentlig tendens, som er beskrevet i bogen Folkestyrets rugekasser fra sidste efterår, synes at være, at mens danskerne med stor glæde engagerer sig i frivilligt arbejde, så sker det samtidig oftere under mere løse former end dem, det etablerede foreningsliv kan tilbyde. Måske foreningslivet også har behov for at overveje, om dets struktur er tidssvarende. Frivilligheden trives ikke nødvendigvis bedst inden for foreningslivets formaliserede strukturer.

En god del af myten om Danmarks egenart bliver også betvivlet i Folkestyrets rugekasser. Danmark er faktisk det land i Norden, der har færrest frivillige. Foreningskulturen synes i adskillige andre lan-

de at betyde lige så meget for selvforståelsen som i Danmark. Blandt andet USA. Foreningernes medlemmer i Danmark bliver mere flygtige, mere fokuseret på deres egen fornøjelse og interesse og medlemstallet holdes oppe af, at ældre er aktive længere.

Det er velkendt, at de ældre generationer er mere foreningsaktive end de yngre.

Og igennem de seneste 20 år har forskere derfor talt om, at foreningen som princip er under forandring. Det betyder ikke, at unge holder op med at engagere sig i en sag eller aktivitet, men at de gør det på en anden måde end gennem de traditionelle foreningsformer. Men samtidig man må man også sige, at de traditionelle danske foreningsformer er ret sejlivede.

HØJSKOLE OG ENGAGEMENT

Et andet argument for de unges deltagelse lyder, at nettet og de sociale medier er blevet arena for engagement og deltagelse i debatter snarere end de traditionelle organisationer og platforme som møder og offentlige forsamlinger. Højskolebladets rundspørge blandt elever fra forårsholdet 2015 bekræfter imidlertid ikke det argument. Kun godt en fjerdedel angiver, at de inden for det seneste år har deltaget i debatter på på nettet.

Heller ikke en deltagelsesform som demonstrationer har den helt store tiltrækningskraft, selvom 21 % angiver, at de inden for det seneste år har deltaget i en demonstration.

Undersøgelsen viser altså, at unge ikke længere i lige så høj grad deltager i de tradtionelle organisationsformer. Omvendt er det forhold, at flere og flere unge overhovedet vælger at tage på højskole, et udtryk for fællesskabstanken og samfundssindet nok alligevel har en fremtid i Danmark. 

SÅ STOR EN ANDEL AF HØJSKOLEELEVERNE HAR INDEN FOR DET SIDSTE ÅR DELTAGET I:

POLITISKE DEBATTER PÅ NETTET

26 % FORENINGSARBEJDE

19 % FRIVILLIGT ARBEJDE

51 % PARTIARBEJDE

5% DEMONSTRATIONER

21 % ÆNDRING AF FORBRUGSMØNSTRE

19 % ANDET

15 % Kilder: Lange Analyser, FFD’s ”Info-eva”, Kristeligt Dagblad, Folkestyrets Rugekasser, Aarhus Universitetsforlag 2014.

15

AKTUELT

# 5 — 2015

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT Højskolemand stiller op som formand Radikale Venstre skal på sit landsmøde til september vælge ny landsformand, da den nuværende landsformand, Klaus Frandsen, har meddelt, han ikke genopstiller. Svend Thorhauge, tidligere forstander på Ry Højskole, stiller op til formandsposten. ”Jeg vil invitere til tæt dialog med uddannelsesmiljøerne og folkeoplysningens Danmark, med hvem Radikale Venstre deler adskillige ærinder,” siger han i den forbindelse. Thorhauge var folketingskandidat for partiet i Østjylland ved det nyligt afholdte Folketingsvalg.

SPORTSHØJSKOLE TIL SKANDERBORG Initiativtagerne havde oprindeligt kig på Performers Housebygningen på Papirfabrikken i Silkeborg, men da det fejlede, har de nu i stedet valgt at åbne skolen i en af de statelige gamle bygninger ved Landsbyen Sølund i Skanderborg. ”Vi blev kontaktet af Skanderborg Kommune, som havde læst, at vi ikke kunne være på Performers House, og de ville gerne invitere os på kaffe.

Det sagde vi selvfølgelig ja tak til, og borgmesteren var meget interesseret og ville gerne have højskolen til Skanderborg,” fortæller Jørn Hugin Kristensen, der står bag sportshøjskolen sammen med Per Kristensen.

Videnscenter for højskolehistorie Museet ved Sønderskov, Askov- og Rødding Højskoler samt Højskolehistorisk Forening har indledt et samarbejde om at etablere et Højskolehistorisk Videnscenter med arkiv-, museums- og biblioteksfunktioner. Den 29. august holder Højskolehistorisk Forening et seminar på Askov Højskole, hvor man blandt andet vil fremlægge og diskutere planen for videnscenteret. Højskolehistorisk Forening blev dannet i 2008 med det formål at bevare den danske højskolehistorie.

16 HØJSKOLEBLADET

EU-MIDLER SKAL GENSKABE LYSTEN TIL VERDEN Fem måneder på højskole, der kan genskabe lysten til at udfordre verden, nysgerrigheden og måske endda livsmodet. Det er målet med et nyt projekt på to nordjyske højskoler. I løbet af de kommende tre år får i alt 234 unge nordjyder mulighed for at deltage i ” Højskolen som genvej” på Vrå Højskole eller Nordjyllands Idrætshøjskole. ”Vi vil gerne gøre de unge livsduelige og uddannelsesparate,” forklarer Pia Schnoor, der er forstander for Vrå Højskole. Hun kan læne sig op af statistik, der viser, at en meget stor del af tidligere højskoleelever kommer videre med uddannelse eller i arbejde. ”Vi henvender os til unge, der er faldet ud af en ungdomsuddannelse eller måske aldrig er kommet i gang.” Projektet er gjort muligt af 6,4 millioner kroner i tilskud fra EU. Pengene bruges til at sikre en betydeligt lavere egenbetaling end ellers.

ELEVER INDSAMLEDE 300.000 Elever fra Luthersk Missions Højskole i Hillerød har på fem måneder samlet over 300.000 kroner ind til missionsarbejde i Mellemøsten. Eleverne har givet cirka en tredjedel af beløbet selv, mens de resterende penge er kommet ind fra venner, bekendte og familier, der har sponsoreret forskellige aktiviteter og events, som missionsudvalget har tænkt kreativt over, hvad kunne være.

Solceller på Rude Strand Seniorhøjskolen Rude Strand har fornylig investeret i solceller og et nyt træpillefyr, som erstatning for det gamle oliefyr. Man regner med, at solcellerne kommer til at producere ca. 10 procent af seniorhøjskolens strømforbrug. Ud over den økonomiske gevinst er det også vigtigt for højskolen at sende et grønt signal til omverdenen. ”For os er der både en vigtig energibesparelse at hente ved at skifte til et pillefyr og solceller, men det sender også en vigtig signalværdi,” fortæller forstander på Rude Strand Seniorhøjskole, Ulla Knudgaard Fisker.

17

PORTRÆT

# 5 — 2015

DET STORE INTERVIEW MED DIG

DET STORE INT

DIG 18 HØJSKOLEBLADET

TERVIEW MED PORTRÆTINTERVIEW

Lad os være ærlige: Det hele handler alligevel om dig selv. Så derfor har vi fra bladets redaktion stillet de næste seks sider i bladet til rådighed for dig.

Udfyld selv siderne helt, men husk at følge anvisningerne, så vi får det helt rigtige billede af dig Af dig selv [hvis du hedder noget lidt for almindeligt, så tilføj evt. et kælenavn mellem for- og efternavn i anførselstegn, så du skiller dig bare en smule ud]

19

PORTRÆT

[

# 5 — 2015

DET STORE INTERVIEW MED DIG

Start evt. med at fortælle om en vigtig begivenhed i dit liv.

Noget, der fortæller noget om, hvorfor du er blevet den person, du er i dag.]

____________________________________ ____________________________________ ____________________________________

________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________

[OBS: Husk at fremhæve, at der har været en klar mening med din karrierevej. At du fra starten vidste, hvad du ville. At du har sat dig et mål og gennemført det.] ____________________________________

________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ____________________________________ ________________________________________________________ ____________________________________ MINE FORBILLEDER

[Selv om læserne godt ved, at du selv er 100 % ansvarlig for dit liv og din succes, skal du ikke virke alt for selvsmagende. Det er derfor godt at demonstrere dit overskud ved at pege på andre mennesker, der har betydet noget for dig og hjulpet dig til at blive den, du er.] ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________

20 HØJSKOLEBLADET

[Find et godt – ikke for langt – citat, med at skarp holdning, du har. Hvor du virker skarp, original og noget ganske særligt]

PORTRÆT # 5 — 2015 DET STORE INTERVIEW MED DIG

[Indsæt billede af dig selv - gerne i stemningsmættede omgivelser]

21

PORTRÆT

# 5 — 2015

DET STORE INTERVIEW MED DIG

[Indsæt billede af dig selv - gerne skuende mod horisonten med et selvsikkert og stålsat blik]

[OBS: Sørg for også at virke lidt sårbar. Du må gerne vise blik for dine egne fejl og mangler. Det demonstrerer overskud. Alle ved, at du ikke er perfekt. Men at du selv også tør sige det, er kun en styrke. Men endelig ikke for meget, så kan det virke selvudleverende. ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________

BLÅ BOG [Udfyld navn og alder]

________________________________________________________

[Fødeby, opvækst] [Uddannelse (Vigtigt!), debut, udgivelser, formandsposter, priser mm.]

[Privat status]

________________________________________________________ ________________________________________________________ ________________________________________________________

[Indsæt portrætfoto]

22 HØJSKOLEBLADET

________________________________________________________

DET SIGER ANDRE OM MIG

[Her plejer vi at have citater fra nogle andre, der har sagt noget om dig. Sørg for, at det er de rigtige personer, der mener noget om dig her. Altså, personer, der også er noget i andres øjne. Så står det stærkere.]

- Navn og title på den som har sagt det

[Endnu et citat. Mor og far kan godt gå an, men så skal det helst være lidt pudsigt-ironisk.]

- Navn og title på den som har sagt det

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

KRISER

[Det er godt at komme ind på livskriser. Men kun, hvis du er kommet ud af dem igen i kraft af din egen beslutsomhed og viljestyrke – og kommet ud af det som et stærkere og mere helt menneske.

Er du fortsat i krise, skal du ikke nævne det.]

[VIGTIGT. Du skal ikke tale om dig selv HELE tiden. Fællesskab trender for tiden blandt visse grupper af unge. Det ville fx være godt, hvis du også har deltaget i noget eller bidraget til noget, som andre har haft glæde af. Bedst, hvis det har været frivilligt.]

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

________________________________________________________

______________________________________________________ 

23

AKTUELT

# 5 — 2015

#HØJSKOLE

HØJSKOLELIV

DE NAVNKUNDIGE INGEBORG SUHR: STILSTAND ER TILBAGEGANG

@astridskibsted værk i #squareloom væverammen, Skals, @karinabaekkelund

Efter et år på Askov Højskole fik den unge fynske lærerdatter Ingeborg Suhr (1871– 1969) ansættelse på et københavnsk hospital med ansvar for administration og ledelse af køkkenpersonalet. Hendes kvindepolitiske engagement fik hende til at dygtiggøre sig inden for kemi, fysik, anatomi og fysiologi på Landbohøjskolen med henblik på at etablere en skole. Med samme formål tog hun en læreruddannelse i Norge, kurser i Berlin og Uppsala, arbejdede som volontør på konditoriet la Glace og hotel Phønix i København og tog

uddannelse som køkkenskolelærerinde.

Hun oprettede først en husmoderskole i 1901 og dernæst i 1905 et husholdningsseminarium i hjertet af København. Skønt hun ikke kunne lide at tale offentligt, var hun en organisatorisk og forretningsmæssig begavelse med udpræget entreprenante kvaliteter. Hendes motto var: ’Stilstand er tilbagegang’. Hendes livsværk er stadig livskraftigt – i dag som folkehøjskole.

ANETTE WOLTHERS, HØJSKOLEHISTORISK FORENING

KALENDER

17. august

Kitesurfing er the shit! Idrætshøjskolen i Sønderborg, @akkjaer

Super smart selvvandingsplante.

Jyderup Højskole, @pernillebache

24 HØJSKOLEBLADET

en og Folkehøjskole, Folkekøkk rby Nø Foredrag med Ghita og muEn aften med oplæsning pper Ski nn Sve en nist sik med pia t. ole Nic ner Ver n iste ten og fløj Højskolen Marielyst

24. september Grinet og døden Et musikalsk portræt af Halfdan Rasmussen om venskab, loyalitet, kærlighed og krig. I 201 5, 70-året for Danmarks befrielse, ville Halfdan være fyldt 100 år.

Teaterhøjskolen Rødkild e

Kim Sagild - var i sin tid en af de centrale musikere i det funky latin-jazz-rock band Buki Yamaz. Musikken er lækker jazzet, latin-præget bossa med meget mere 28. august Brenderup Højskole

Yoga Weekend Workshop Idrætshøjskolen Boseis egen yoga-mester og grundlægger af Suikido, Chris Valles, afholder workshop i Suikido yoga.

19.-20. september Idrætshøjskolen Bosei

Emma Holten - fra hævnporno-offer til hardcore-feminist Emma Holten er blevet internationalt kendt på rekordtid som feministisk aktivist og skribent. Hun skabte stor opmærksomhed med projektet SAMTYKKE, der er oversat til mere en 10 sprog.

15. september Krogerup Højskole

Radikalisering, Syrien og konfliktjournalistik Jakob Sheikh er journalist hos Politiken og er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og American University of Beirut.

29. september Grundtvigs Højskole

DERUDE

ELEVPORTRÆT JONAS HALSTRØM NIELSEN, 22 ÅR Hans højskoleord: Nysgerrighed Rødding Højskole. Kommer fra Hadsten.

INDEN JEG BEGYNDTE på højskolen var jeg sikker på at blive bekræftet i mit valg af uddannelsen som journalist. Et højskoleophold vil være en perfekt faglig forberedelse til optagelsesprøven i foråret.

MIN BEDSTE OPLEVELSE på højskolen var ”højskole-fællesskabet”, hvor interesse, nysgerrighed, sjov og løjer kom før karakterræs og lektier.

NU BRUGER JEG MIN NYSGERRIGHED som drivmiddel for min interesse, til at styre hvilken karriere, jeg tager på tværs af uddannelsesretninger og forventninger. Og har valgt ikke at tage journalistuddannelsen.

Dilemmaet: Mellemoptag AF EYVIND GULBRANDSEN, BRANDBJERG HØJSKOLE

Et hold får "skåret højre arm af". Dagen efter bliver den erstattet af en ny arm, som slet ikke reagerer som den gamle. Dilemmaet ved hvert mellemoptag er, hvorvidt vi skal arbejde for at udvide eller for at nulstille fælleskabsgrundlaget.

PÅ DEN ENE SIDE...

PÅ DEN ANDEN SIDE...

Skal vi bevare det? If it’s not broken, don’t fix it! Med en risiko for at de nyankomne elever skal udfylde roller, de ikke selv har defineret, så er det nogle gange rigtigt at bevare det etablerede.

Vi må håbe, at fælleskabsrummet giver plads til udvidelse og kan tåle tabet af de elever, der er stoppet.

Skal vi nulstille med risiko for at miste noget godt, der er etableret? Nogle gange er det vigtigt, at de gamle får en ny chance samtidig med, at de nye selv kan vælge deres plads. Vi risikerer at miste noget godt. Vi risikerer at etablering af et fælleskab kommer til at fylde mere end dét at leve i det.

><

VI VÆLGER

En ud af tre muligheder: 1) Vi udvider boblen - bevarer traditionen, lader de gamle vise vej. 2) Vi redefinerer boblens indhold - finder nye roller til de gamle i den samme form tilpasset de nye. 3) Vi smadrer boblen og finder en ny form, så nyt og gammelt kan få de bedste betingelser.

Fælleskabet eller individet først? Skal individet finde sig i et etableret fælleskab, eller skal fælleskabet opstå alene på baggrund af de mennesker, der befinder sig i et givent rum til enhver tid? Den rigtige løsning vil være midlertidig. Vi vil altid være i bevægelse.

”Jeg syntes, det var interessant at man i Danmark, hvor demokrati, lighed og social retfærdighed bliver italesat som værdier, kan finde mennesker, der lever på gaden og samler flasker som moderne jægere og samlere.”

?

José Arce, tidligere elev på Krogerup Højskole. Fra globalstory.dk

25

22 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT Fotograf Ingvild Dahlgren skaber sin egen virkelighed.

27

01

TENDENS

28 HØJSKOLEBLADET

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

BILLEDLIGT

JEG SKABER MIN EGEN VIRKELIGHED Fotograf: Ingvild Dahlgren, 21 år Tidligere elev på Borups Højskole, nu Fatamorgana, Danmarks fotografiske billedkunstskole Min interesse for fotografiet har været med mig hele livet, men kom først rigtig frem under mit ophold på Borups Højskole i efteråret 2013/14. På højskolen fik jeg lov at lege i et åbent rum og skabe uden nogen form for pres eller forventning. Jeg så det som en stor befrielse og et godt grundlag for at finde mig selv som kunstner.

Ud over fotografi havde jeg også et fag kaldet “My own boss” med kunstneren Anika Lori. Her tog vi en gang om ugen ud til et af Københavns spændende mennesker, der havde fundet sin egen måde at gøre tingene på. At se hvordan man kan nå det, man vil, gav meget inspiration og var en “reminder” om, at alt kan lade sig gøre, hvis man virkelig vil det.

For mig er fotografiet en måde at opleve verden på. Billeder kan sættes op mod hinanden og på den måde ses i en større sammenhæng. Man kan opleve en stemning igen og igen, men også skabe sin egen virkelighed.

Denne billedserie er taget på en af vores studieture til Berlin i foråret 2014.

29

DEBAT

# 5 — 2015

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

Jeg har fjumret!

Dannelse i form af uddannelse er mulig på universiteterne, men den er i lige så høj grad mulig at opnå liggende på ryggen under et gammelt æbletræ

Af Rasmus Grosell Viseforstander på Den Rytmiske Højskole

H

vert semester møder jeg unge mennesker, der fortæller mig, at dette højskolesemester er en del af deres fjumreår. Jeg bliver både provokeret og ked af deres udtalelser, og jeg har gjort det til en del af mit svar at dele en hemmelighed med dem: At jeg har levet et liv, hvor jeg har haft omkring 18 fjumreår.

At fjumre kan betyde at bære sig klodset eller fjollet ad. Tusindvis af unge omtaler altså mere eller mindre bevidst tiden, fra de afsluttede en ungdomsuddannelse, til de befinder sig på en ECTS-pointgivende institution, som en tid, hvor de bærer sig klodset eller fjollet ad. Måske bruger de i stedet ordet sabbatår.

I mit virke som højskolelærer, foredragsholder, coach, mentor og vejleder har jeg mødt et utal af unge, som fortæller mig, at de ikke ved, hvad de vil. Det handler ikke om, at de unge ikke ved, hvad de vil, det handler i højere grad om, at de konstant søger det rigtige svar på, hvad der forventes af dem, altså hvad de skal.

18 FJUMREÅR

Jeg blev student i 1990. Siden har jeg uddannet mig. Jeg har uddannet mig som musiker. Jeg har læst på skoler i New

30 HØJSKOLEBLADET

York. Jeg har studeret musik i Vestafrika.

Jeg har taget på dannelsesrejser til bl.a.

Cuba, New Orleans og London. Jeg har taget to selvfinansierede uddannelser i ledelse og coaching på sammenlagt to år.

Jeg har altså holdt 18 fjumreår, indtil jeg i en sen alder startede på universitetet. I de 18 år har jeg også fjumret med at starte en musikforening. Jeg har fjumret med at blive professionel musiker. Jeg har holdt sabbat, imens jeg opkøbte den ejendom, jeg boede i, og sammen med 30 familier og en dygtig boligadvokat oprettede en andelsboligforening, hvor jeg fungerede som formand. Jeg fjumrede også med at blive forelsket og med at blive far.

Min pointe er, at vi fratager unge en vigtig motiverende drivkraft, hvis vi bliver ved med at skynde på dem.

Spørgsmålet er også, om vi som forældre, vejledere og undervisere vejleder de unge mennesker ud fra en altruistisk værdi om at støtte vore medmennesker i at

Vi overfører vores egen frygt til de unge mennesker. ”Hvad skal der blive af dig? Hvad vil du leve af?”

træffe værdifulde valg, eller om vi i virkeligheden er i gang med at presse vores egen frygt ned over hovedet på dem. Vi frygter, at det velfærdsystem, som vi har gjort os selv så afhængige af, skal styrte sammen.

Vi vil også have efterløn og pension, og det kan kun lade sig gøre, hvis der er nogen til at overtage trædemøllen for os, når vi takker af. Vi overfører vores egen frygt til de unge mennesker. ”Hvad skal der blive af dig? Hvad vil du leve af?,” spørger vi de unge mennesker. Og hvis de svarer oprigtigt ud fra en drøm, er vi hurtige til at komme med vores misforståede rationelle realisme og skyde drømmen ned. Jeg kender mange voksne mennesker, som har oplevet store fiaskoer ved at prøve at blive til noget, som de i bund og grund ikke ønskede, i stedet for at gå efter det, de i virkeligheden drømte om. Hvorfor ikke lytte til de unge og opfordre dem til at forfølge deres drømme?

Vi er nødt til at turde erkende forskellen på at støtte de unge i at få et liv, hvor de træffer egne valg og går efter deres drømme ud fra deres værdier, og vores egen frygt for at blive gamle i et samfund uden arbejdskraft og skattekroner til at finansiere vores fortsatte velfærd. Lad os have modet til at erkende vores egen frygt og vores egen sorg over ikke-udlevede drømme, og lad os give de unge mennesker lov til at tage sig tid til at mærke, hvad de vil - tid til at danne sig. Ingen kan vide, om de får succes, men så kan de i det mindste sige, at de gik efter det, de ville, frem for det, de oplevede, at de skulle. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT Hvorfor vægter Højskolerne primært ungdommen? Jeg, der er midaldrende, synes, at alle aldre bør vægtes. Om du er 18, 35, 55 eller ældre, bør der være lige mulighed for at komme på højskole.

Mette Bramsdal på højskolebladet.dk

”Jeg er selv blevet dét, jeg gerne ville være, og det er vidunderligt. Men nogle gange synes jeg, at vejen til min karriere blev lidt for kort. Jeg ville gerne have brugt længere tid på at gøre alle mulige mærkelige ting. Så ’ro på’ - det handler ikke bare om at komme først over målstregen lige nu. Livet er et maratonløb!”

Martin Krasnik I Kristeligt Dagblad

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt

Forbyd

Cykelsport. Det er bemærkelsesværdigt at man både kan tage en masse doping, være direktør for et cykelhold der tolerer doping, for derefter at blive TV ekspert til medicinalvirksomhedernes sommerfest a.k.a. Tour de France – og ingen råber vagt i gevær.

Selfiestænger. Simpelthen. I stedet for at lave strakslovgivning om asylstramninger, samtalekøkkenfradrag og grænsekontrol burde den nye regering fokusere på et lange mere truende problem: det egomaniske selvportræt.

Træls

Genialt

Forvrænget selvbillede. Én ting er at valgets resultat var hårdt at acceptere for den kreative klasse. Men at skulle indse at man alligevel ikke var så tolerant og åben som man så ihærdigt påstod, må være nedslående. Godt man aldrig indså det.

Højskoleophold. Ja ja, why state the obvious? Men helt ærligt: Hvornår får man ellers i vores hypereffektive konkurrencestat tid til fordybelse, fællesskab og åndelighed uden at tænke på, om det nu "kan bruges til noget"?

AF TIM POHLE, LÆRER PÅ RØNSHOVED HØJSKOLE

3 FOREDRAG, I BØR BOOKE 1. DE DANSKE SYRIENS-KRIGERE Jakob Sheikh, journalist på Politiken.

Mindst 100 personer fra Danmark er rejst til Syrien for at kæmpe i den blodige borgerkrig. Nogle af dem bliver dræbt, andre er selv med til at dræbe og frygtes at vende hjem som potentielle terrorister til fare for Danmarks sikkerhed. Men hvem er de danske Syrienskrigere? Hvilken baggrund har de med sig, og hvad driver dem?

Anbefalet af Ry Højskole

2. MÅ LIVET GØRE ONDT? Iben Krogsdal og Morten Skovsted.

Om det moderne menneskes forhold til smerte, modgang og livet, når det gør ondt. Disse foredrag udspiller sig som en dialog mellem to parter, der forsvarer hver sit verdensbillede og hver sin fortælling.

I feltet mellem disse to modsætninger kan tilhøreren spørge: Hvor står jeg selv?

Anbefalet af Ry Højskole

3. FORFATTERAFTEN Theis Ørntoft, forfatter.

Theis Ørntoft bragede igennem anmeldermuren med sin frække og stilsikre debut ”Yeahsuiten” i efteråret 2009. I efterfølgeren ”Digte 2014”, der udkom fem år senere, er det frække og ungdommelige imidlertid afløst af afmagtsfølelse og undergangsstemning.

Anbefalet af Ry Højskole

31

DEBAT

# 5 — 2015

DIALOGEN

Hvordan evaluerer vi "det andet"?

DIALOGEN

Evalueringskulturen står ofte for skud i højskolesammenhænge.

Men kan der ikke skabes en fælles forståelsesramme?

Højskolebladet har bragt direktøren for Danmarks Evalueringsinstitut i dialog med højskolernes formand

MIKKEL HAARDER Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Tidligere centerchef i Kommunernes Landsforening

LISBETH TRINSKJÆR Formand for Folkehøjskolernes Forening. Forstander for Ubberup Højskole

LISBETH TRINSKJÆR  MÅSKE OVERRASKER DET DIG, men jeg er ikke uenig. I hvert fald ikke i hensigten. Selvfølgelig er det klogt at lære af det, man HAR gjort, og tage det med sig i det, man VIL gøre. Men hvordan sikrer vi så, at vi ikke får et overdrevet fokus på de meget målbare parametre – og dermed alt for lidt fokus på faktorer der er sværere at ”indfange”?

32 HØJSKOLEBLADET

MIKKEL HAARDER  DET VIL IKKE OVERRASKE DIG, at jeg mener, at vi evaluerer for lidt og for usystematisk på danske uddannelser. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre en meget større positiv forskel, hvis vi udvikler undervisningen. Med evaluering tænker jeg ikke på PISA-målinger. Jeg tænker på den evaluering af vores daglige praksis i undervisningssystemet, som gør os klogere på, om vi kan gøre det bedre næste gang. Evalueringen og eftertanken, der angår det, der foregår i klasseværelset, og hvor undervisning og læring ellers finder sted. Enhver undervisning må starte med, at man overvejer mål og formål med undervisningen og tænker over, hvordan man vil evaluere undervisningen. Så kommer den konkrete planlægning, herunder dialog med eleverne om målene med undervisningen. EVA’s undersøgelser på folkeskoleområdet viser, at lærere har stor nytte af en mere systematisk tilgang til at samle data om undervisningen. Og det er ikke kun tørre tal, jeg tænker på. Det er observationer af mange forskellige slags, som bidrager til at læreren kan justere sin undervisning til gavn for elevernes udbytte. Evaluering skal vi have mere af.

MH  NEJ, DET OVERRASKER MIG IKKE. Jeg synes blot, det er vigtigt at starte med det helt basale om udviklingen af undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet, før vi dykker ned i udfordringerne ved at måle. Vi evaluerer og undersøger med anvendelse af både kvalitative og kvantitative metoder, netop for at få nogle svar som går videre, end at det ene tal er større end det andet. Udfordringen er, at tal er så nemme at formidle!

LT  DET ER RIGTIGT. Når vi gerne vil sikre os, at vi lykkes med opgaver og ”får nok for pengene”, så er tal enormt magtfulde. Spørgsmålet er, hvordan vi kaster lys over det, der er mindre nemt at måle.

Kunne vi fx kortlægge, hvad lærerens relation til eleverne betyder for indlæringen? Og er der metoder til at måle ”engagement”?

MH  FORSKNINGEN FORTÆLLER OS, at følgende fem elementer er vigtige i arbejdet med at skabe god og motiverende undervisning: Et trygt og positivt læringsmiljø; Fokus på mål og på elevernes læring; At give og modtage feedback; Struktur og variation i undervisningen; Inddragelse af eleverne. Det er da et bidrag til en operationalisering, men der er også mere i det. Vi har i kvalitative undersøgelser på voksenuddannelsesområdet set på, hvordan lærerens relation til eleverne bidrager til at styrke elevernes motivation og engagement. Det kunne der formentlig godt graves mere i. Det med engagementet er ekstremt interessant. Vores nylige undersøgelse af gymnasiernes håndtering af en meget sammensat elevgruppe siger, at det at motivere eleverne er den største udfordring, gymnasielærerne oplever. Jeg synes, at højskolerne kunne rendyrke den mission i at motivere unge mennesker og lære dem vedholdenhed.

MH  NU VOVER JEG MIG UD I NOGET som givetvis er en grov generalisering: Hvis højskolerne skal hjælpe, starter det med, at højskolerne orienterer sig bredere fagligt og omfavner naturvidenskaben og teknikken.

Problemet eksisterer hele vejen op i uddannelsessystemet: det naturvidenskabelige, tekniske og praktiske har ikke høj status. Fik højskolerne ikke mulighed for at spille en rolle i den nye kombinerede ungdomsuddannelse?

LT  PÅ HØJSKOLERNE OPLEVER JEG, at vi har en opgave i at ”genintroducere” lysten til læring, at vi skal ”genintroducere” højskoleelevernes tillid til fællesskabet og rigtigt mange af vores højskoler netop lykkes med at ”skabe” motivation og engagement. Mange unge, oplever jeg, er ekstremt loyale – de holder næsen i sporet og arbejder for at få gode resultater, så de kan lykkes med at få en god uddannelse. Men det er måske mere pligten end lysten, der driver værket. Men hvordan får vi så engagementet holdt i live, igennem uddannelsessystemet?

LT  JEG TROR, de mange tænker, at højskolerne er fyldt med unge, der netop er blevet studenter og bruger deres højskoleophold som en del af deres afklaring af studievalg. Og dem har vi også rigtigt mange af. Men vi har også mange unge, der er ”faldet ud”. Enten af en ungdomsuddannelse eller af en videregående uddannelse. Og vi ved, at vi meget ofte lykkes med at inspirere dem til at finde lysten til uddannelse igen. Desværre er det som oftest kun de unge, der har familier, der kan betale for deres højskoleophold, vi har mulighed for at hjælpe. Hvis kommunerne skal ind over, går der ofte alt, alt for længe, inden de kommer til højskolerne.

LT  TAK FOR UDFORDRINGEN med det naturvidenskabelige. Jeg tror du har ret i, at det ikke er højskolernes mest ydede faglighed. Jeg har dog noteret mig, at vi har en meget stærk stigning i antallet af højskoler, som arbejder med ”bæredygtighed”, både i snæver miljø-forstand og i bred forstand. Og du har ret – højskolerne var tænkt en rolle i den nye kombinerede ungdomsuddannelse, men den rolle blev de facto umuliggjort i ”vejen gennem embedsværket”. Ærgerligt at fx vores enormt veldokumenterede og vellykkede ”kombinationsprojekt”, nu er endt med en fin rapport og nogle flotte tal, men ingen mulighed for at gøre brug af de flotte resultater. Hvordan sikrer vi, at den ”evidens”, al den evaluering giver, bliver brugt til noget?

MH  VEDHOLDENHED, flid og motivation er forudsætningerne for at lære. Jeg er enig i, at mange unge mennesker er meget flittige og pligtopfyldende. Vi har også en stor gruppe, som har svært ved at finde motivationen. Jeg tror meget på god og praksisnær undervisning som hovedvejen til at holde motivationen oppe, og jeg mener, at vi kan blive bedre til at forberede unge på de valg, de skal tage i overgangene i uddannelsessystemet. Så vi må sikre, at det er muligt at skifte rundt i uddannelsessystemet uden at tabe for meget flyvehøjde. Tænker du, at der er nogle grupper, som i dag ikke frekventerer højskolerne, som I kunne gøre en positiv forskel for?

MH  DET ER DET STORE SPØRGSMÅL. Jeg har læst mig til, at omsætningshastigheden for viden på det sundhedsfaglige felt i dag er ca. 7 år. Det er ret godt, for dengang det stod klart at håndhygiejne var afgørende for at undgå infektioner, gik der 100 år før praksis var ændret. Hvad omsætningshastigheden for viden på uddannelsesområdet er i dag, skal jeg ikke kunne sige. Vi ved rigtig meget om, hvad som konstituerer god undervisning, vi ved rigtigt meget om effekter og mangel på samme af diverse tiltag. Den viden skal bruges. I sidste ende påhviler det os alle sammen i dagligdagen at arbejde vidensbaseret. Det gælder ledere, medarbejdere, administratorer og centralforvaltning.

Men det starter med hver enkelt af os. 

33

DEBAT

# 5 — 2015

KRONIK

Sandheden er derude KRONIK

Ind med værdierne: Vi skal flytte fokus fra, hvordan man bedst klarer sig i samfundet til, hvordan samfundet bedst klarer sig

Af Sigrid Lauenborg Dahl Højskolelærer på Verden Brænder, Krogerup Højskole

V

erden er fuld af muligheder, men jeg oplever, at de mange muligheder ofte bliver en stressfaktor for de unge. For med uanede muligheder følger ligeså mange valg. Og når ambitionerne er tårnhøje, er de tilsvarende krav det også gerne. Det forventes, at de unge tidligt ved, hvad de vil, så de kan navigere efter det i deres uddannelsesvalg, og karakterbogen skal helst bugne af 12-taller. Men presset får også en del unge til både at fylde sig med piller og gå ned med stress. Og her taler vi ikke hyggestress, nej vi snakker ægte voksenstress med åndedrætsbesvær, galopperende hjerte og adrenalin for fuld udblæsning.

FINGRENE UD AF NAVLEN

Det massive pres for at vælge den rigtige vej bliver for nogle til en angst for at vælge forkert. For når alt er muligt, og man selv skal vælge, så betyder det også, at hvis det fucker op, så er det højst sandsynligt ens egen skyld. Derfor går der mange overvejelser forud for et valg. Dels skal fornuften konsulteres, så man vælger rigtigt i forhold til jobmuligheder, men mavefornemmelsen skal så sandelig også med på råd, for man skal jo være passioneret omkring sit job. Man må ind og mærke efter i sig selv for at finde svar.

Ifølge psykologen Svend Brinkmann kan det være en farlig affære at se for me34 HØJSKOLEBLADET

get indad, for der er stor risiko for, at man hverken finder svar eller passion derinde.

Højskolerne rummer derimod et stort potentiale i forhold til at tilbyde svar og passioner, og derfor har vi en oplagt mulighed for at hjælpe de unge med at få fingrene ud af navlerne ved at pege på nogle ting i samfundet, som er værd at navigere efter i fællesskab med andre. For at genbruge taglinen fra 90’er-sci-fi-serien ’X-Files’, så er sandheden derude - frem for i én selv.

DET STYRKENDE FÆLLESSKAB

Højskolen bygger på fællesskab, og man får ikke meget ud af sit ophold, hvis man kun kigger indad. I stedet må man bringe sig selv i spil og træde aktivt ind i det fællesskab, som højskolen sætter rammen for. Det kan åbne op for noget så banalt, men nok så vigtigt, som at man finder sig selv – ikke alene, men i samvær med andre. Men det sker ikke pr. automatik bare fordi, man er fælles. Det er vigtigt, at man er fælles om noget. Og det fantastiske er, at alle højskoler har et værdigrundlag, som danner fundament for undervisningen og samværet. Det er en af de ting, som gør højskolerne unikke i forhold til det formelle uddannelsessystem, og der er brug for, at vi bruger værdierne meget mere aktivt i hverdagen, da de kan være et kærkomne pejlemærker i en tid, hvor alt flyder.

På Verden Brænder rejser vi til Myanmar og Mexico, hvor vi besøger aktivister, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Det er en kæmpe øjenåbner for eleverne at møde engagerede mennesker, som modigt kæmper for vilkår, vi andre tager for givet. Det åbner op for at

Det er fascinerende at opleve, hvordan eleverne opnår handlekompetencer og erfaringer med at fremme en given sag uden for skolen. De vokser mindst en halv meter, og de får tilmed blod på tanden i forhold til at turde gøre det igen. Det er styrken ved at arbejde sammen om større mål.

snakke om, hvordan det går med demokratiet og menneskerettighederne i Danmark, og eleverne bliver meget inspirerede til at engagere sig i lignende kampe. På den måde kan vi hjælpe de unge ved at pege på noget uden for dem selv, som man kan være fælles om. Så kan de enten tage det for gode varer, eller de kan tage afstand fra det og formulere alternativer. Begge dele er okay, fordi det giver dem noget at spille op af og agere på i stedet for, at det er op til den enkelte at finde sin egen mening inde i sig selv.

FRA VÆRDI TIL PRAKSIS

Hvis vi skal bruge værdierne mere aktivt, skal vi forsøge at gøre dem levende og nærværende i dagligdagen på højskolen. Værdigrundlag er gerne fyldt med flotte ord og smukke visioner, og netop derfor er det vigtigt, at de også skinner igennem i praksis, så de bliver konkrete for eleverne. Hvis man f.eks. søger at danne til ansvarlighed eller tolerance, så skal de værdier også være synlige i det nære – også med alle de udfordringer, som det rummer. For det er svært at skabe helt ansvarlige og tolerante fællesskaber og individer – selv på højskoler – men vi har nok nogle af de bedste forudsætninger for at gøre det. Især hvis vi er eksplicitte om værdierne og lader eleverne være med til at styrke dem, så de får erfaringer med dem.

Et andet eksempel kan være målsætningen om demokratisk dannelse, som kan være super svær at implementere i hverdagen på en højskole. For hvilke områder skal der være indflydelse på, og hvornår er noget egentlig en demokratisk proces og beslutning? Men netop fordi det er svært, er det næsten endnu mere relevant for os i højskolerne, for hvis vi kan finde løsninger og modeller i det nære fællesskab, så er der chance for, at eleverne kan viderebringe erfaringerne til andre fællesskaber, som de senere bliver en del af.

HANDLING BAG ORDENE

Vi skal gøre værdierne så jordnære, at de bliver nogle, man kan

handle på, og som rækker ud i samfundet uden for højskolen. Det stærke fællesskab, som findes på højskolerne, og de frie rammer, vi har, idet vi ikke er underlagt et fastlagt pensum eller eksamen, gør, at vi har et helt unikt udgangspunkt for at eksperimentere med undervisningen. Eleverne er som regel topmotiverede og trygge ved hinanden og læringsrummet, hvilket for nogen kan være en helt ny oplevelse oven på gymnasietiden. Derfor bør vi blive bedre til at tænke i alternative undervisningsmetoder og definere aktuelle læringsmål, der både har relevans for de unge og for den verden, som vi er i.

Og vi må godt have høje ambitioner, men vi skal ikke imitere det formelle uddannelsessystems ensidige fokus på at styrke kompetencer ud fra en markedslogik, hvor uddannelsens mål desværre bliver, at man skal tilegne sig kompetencer for egen (fremtids) skyld. Det har de unge haft masser af, så derfor vil det være befriende for dem at få en pause fra det pres. Vi skal turde fokusere på kompetencer, som er nødvendige for vores (fremtids) skyld.

Det er fascinerende at opleve, hvordan eleverne opnår handlekompetencer og erfaringer med at fremme en given sag uden for skolen. De vokser mindst en halv meter, og de får tilmed blod på tanden i forhold til at turde gøre det igen. Det er styrken ved at arbejde sammen om større mål, og det er stort, når de også kommer med løsninger på de problemer, som vi står over for. Det kan gøres med alle fag, og der er nok af problemer at tage fat på. Det kan være klimaforandringerne, den skrantende folkesundhed, integrationen, autoritære strømninger eller politisk apati, som eleverne udfordres til at gøre noget ved.

Værdierne kan således give de unge retning og mening i en stresset tilværelse. Derfor skal vi på højskolerne slå på det frisættende i at være forbundet i et fællesskab, hvor der ikke er fokus på, hvordan man bedst klarer sig i samfundet, men hvordan samfundet bedst klarer sig. Det er der brug for i dag – både for deres og vores skyld. 

35

REPORTAGE

# 5 — 2015

ÅRSMØDE

HVORFRA

36 HØJSKOLEBLADET

MIN VERDEN GÅR REPORTAGE Som barn flygter Abdullah Muzaffari fra Afghanistan, og opholdet på en højskole bliver hans første hjem efter mange år på flugt Af Kristine Dam Johansen Foto: Kirstine Edith Toft

A

bdullah Muzaffari kører fingrene igennem sit ravnsorte hår og flytter vægten lidt fra den ene fod til den anden.

Dansk er et svært sprog at lære, siger han og griner lidt genert, som han ofte gør i slutningen af en sætning, når de flade danske lyde vokser sig store i hans mund. Der er mange underlige regler i det danske sprog, synes han. Hvorfor hedder det pludselig ”jeg kom” i datid, når det hedder ”jeg kommer” i nutid, og hvorfor står man ”inde på værelset”, når det hedder ”ude i køkkenet”. ”Der bliver jeg forvirret,” siger han og griner igen lidt forlegent.

Abdullah fortæller, at han blev god til dansk på efterskolen i Vesterbølle i Nordjylland, hvor han gik. Han nikker over mod de to elevbilleder, der hænger på væggen ved siden af hans seng, og peger på de små portrætter for at vise sine kammerater fra efterskolen.

Det er lørdag den 21. september 2013, og Abdullah er i Rødding på forlænget weekend. Hjemme på højskolen, som han siger, hos lærerparret Laila og Nikolaj Hygebjerg, der bor i stueetagen i Flors Hus med deres to sønner Frederik og Viktor. Her har Abdullah sin base. Sit hjem. Men i virkeligheden er den lattermilde dreng mere end 7.000 kilometer hjemmefra.

UNICEF-kontor i Istanbul, som kan hjælpe børn og familier med at få asyl i Tyrkiet.

Det fortæller han sin mor, men i begyndelsen synes hun ikke, det er en god idé, at Abdullah tager alene til Tyrkiet for at få hjælp på UNICEF-kontoret. Efter noget tid beslutter familien alligevel, at Abdullah skal tage af sted, så længe han skynder sig tilbage til lejligheden i Teheran, hvis ikke UNICEF-kontoret kan hjælpe ham med at få familien til Tyrkiet. Abdullah er 12 år gammel, da han for anden gang flygter fra sit hjem, og denne gang er han alene.

VIA IRAN

Vi lå i vandet seks timer, før politiet kom i en båd og fangede os og satte os i fængsel i Tyrkiet. De sagde, at jeg skulle købe en billet fra Tyrkiet til Kabul, men jeg havde ikke råd, så jeg måtte blive i fængslet i seks måneder.

Abdullah er 19 år gammel. Han er vokset op i Afghanistan i det golde landskab nær landsbyen Ghazani, 140 kilometer sydvest for Kabul. Hans familie tilhører det persisktalende hazarafolk, som udgør en fjerdedel af den afghanske befolkning, og som igennem årtier er blevet drevet på flugt og delvis udryddet af militser fra den største befolkningsgruppe, pashtunerne. Pashtunerne og hazarafolket har bekriget hinanden i mange år. Da Abdullah var barn, måtte han og hans søskende ikke gå uden for familiens hus alene, fordi børnene fra pashtunfamilierne kastede sten efter dem.

I 2005 er Afghanistan et land i kaos, og Abdullah er nødsaget til at flygte ud af landet med sin mor og sin lillebror. De søger tilflugt hos Abdullahs søster, der bor i en lejlighed i Irans hovedstad Teheran.

Da de har været hos søsteren i et år, hører Abdullah om et

37

REPORTAGE

# 5 — 2015

HERFRA MIN VERDEN GÅR

ANKOMST TIL DANMARK

Abdullah sidder ved spisebordet i køkkenet hos Laila og Nikolaj.

Ansigtet har lagt sig i mere alvorlige folder, og han kører forsigtigt sin pegefinger langs en rille i det grove træbord. Frem og tilbage.

Der er mange detaljer fra flugten, som Abdullah ikke rigtig husker.

Minderne har viklet sig ind i hinanden og er blevet en mudret masse, som er svær for ham at skille ad og sætte de rigtige ord på.

Da han forlader sin familie i lejligheden i Teheran, forestiller han sig ikke, at han to et halvt år senere i en bil vil blive stoppet ved den dansk-tyske grænse og få adresse på en højskole i Danmark.

Da Abdullah kommer frem til UNICEF-kontoret i Istanbul, får han den klare besked, at man ikke kan hjælpe ham og familien med at få asyl i Tyrkiet; men kort tid efter møder Abdullah en mand, som også er fra Afghanistan, og han vil gerne hjælpe.

Manden fortæller, at for 3.000 amerikanske dollar kan han sende Abdullah til Italien, hvor myndighederne kan hjælpe ham med at hente hele hans familie fra Iran. ”Han sagde, at alle mine problemer ville blive løst, hvis jeg kom til Italien. Så jeg fortæller min mor om det, og hun låner 3.000 dollar af det firma, hun arbejder i, og sender dem til ham. Og så pludselig er han væk!”

Abdullah ved ikke, hvad han skal gøre. Han er alene i Istanbul, UNICEF-kontoret kan ikke hjælpe ham, han er blevet snydt for 3.000 dollar, og han har ikke råd til at tage tilbage til Iran.

Han er alene, indtil han møder en anden afghansk mand, som viser sig at være menneskesmugler. Manden tjener penge på at sende flygtninge med båd fra Tyrkiet til Grækenland, og han vil gerne sende Abdullah gratis af sted. Abdullah takker ja til dette tilbud, og med ryggen til den tyrkiske kyst sætter han kurs mod Grækenland.

Men et sted langt ude på det åbne hav kæntrer båden, og Abdullah og de andre flygtninge ryger i vandet. Abdullah er bange. ”Vi lå i vandet seks timer, før politiet kom i en båd og fangede os og satte os i fængsel i Tyrkiet. De sagde, at jeg skulle købe en billet fra Tyrkiet til Kabul, men jeg havde ikke råd, så jeg måtte blive i fængslet i seks måneder.”

Først da en medarbejder fra UNICEF-kontoret får Abdullah løsladt, fordi han er under 18 år, kommer han ud af fængslet.

Medarbejderen siger, at Abdullah skal komme ind på kontoret og søge asyl igen, men Abdullah har én gang fået et nej, så han kontakter i stedet den afghanske menneskesmugler, som hjalp ham med at komme med båden.

Manden henter ham i en taxa og kører ham tilbage til sit hus.

Han tilbyder Abdullah, at han kan arbejde for ham og købe mad til de flygtninge, han sender med båden. Hvis han arbejder for manden i et år, vil han sende Abdullah gratis med båden til Grækenland igen.

Sådan går der 18 måneder fra Abdullah ankommer til Tyrkiet, før det igen lykkes ham at komme med båden til Grækenland.

Herefter forsøger han to gange at komme til Italien ved først at gemme sig bag i en lastbil og dernæst i bagagerummet på en bil, men begge gange bliver han snuppet af politiet og ender i fængsel i Grækenland, hvor han sidder en måned hver gang.

Da han tredje gang bliver løsladt, lykkes det ham endnu engang at gemme sig i en lastbil, og efter at have kørt igennem blandt andet Bulgarien og Serbien ankommer han til Italien. Her havner 38 HØJSKOLEBLADET

Det var lidt svært for mig i starten. Jeg tænkte: Hvad skal jeg gøre?

Hvordan skal jeg opføre mig? Det var en helt ny kultur. Det var faktisk rigtig forvirrende.

Men efter en uge eller to tænkte jeg, at det var, som om jeg havde været her hele mit liv. Jeg havde aldrig tænkt, at en højskole kunne være sådan et godt sted!

Abdullah i en teltlejr med tyve andre afghanske flygtninge, og han bliver gode venner med en af mændene i lejren.

En dag får Abdullah at vide, at manden har skaffet en bil, som kan køre dem nordpå til Danmark, Norge eller Sverige. ”Da han fortalte det, sagde jeg bare 'okay'. Jeg vidste ikke, hvor Danmark, Norge og Sverige lå!”

De tager af sted, men da de når den dansk-tyske grænse, bliver de stoppet af en grænsebetjent, som vil se Abdullahs pas. Abdullah forstår ikke, hvad betjenten siger, og det hjælper ikke, da betjenten prøver på engelsk. Abdullah slår ud med armene.

Han bliver taget med på politistationen, hvor han bliver mødt af en afghansk tolk, som spørger, om han vil blive i Danmark, eller om han vil videre til Norge eller Sverige. ”Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var helt forvirret. Så jeg sagde bare, at jeg ville blive i Danmark.”

SIDEN SIDST

AT STARTE PÅ HØJSKOLE

I januar 2012 begynder Abdullah på Rødding Højskole. Før han ankommer til højskolen, har han boet på asylcenter og senere i et hus med en anden afghansk dreng, men kommunen giver ham lov til at komme på højskole, så han kan blive bedre til dansk. Han er 17 år gammel, og han ved ikke, hvad en højskole er. ”Jeg havde kun hørt om det, fordi nogle af mine venner fra asylcentret gik på højskole. De sagde, at der var nogle regler: at man ikke selv må bestemme, hvornår man vil gå ud fra højskolen, og at man ikke selv kan bestemme, i hvilken weekend man vil tage hjem. Det bestemmer lærerne. Men jeg tænkte: Det er lige meget for mig, jeg har ingen familie eller nogen, jeg skal besøge. Men da jeg begyndte her, var det ikke helt sådan.”

Abdullah er nervøs for at begynde på højskolen, og han ved ikke, hvad han skal forvente. Han har aldrig rigtig talt med en dansker ud over en sproglærer, han har haft. ”Det var lidt svært for mig i starten. Jeg tænkte: Hvad skal jeg gøre? Hvordan skal jeg opføre mig? Det var en helt ny kultur. Det var faktisk rigtig forvirrende. Men efter en uge eller to tænkte jeg, at det var, som om jeg havde været her hele mit liv. Jeg havde aldrig tænkt, at en højskole kunne være sådan et godt sted!”

Abdullah falder hurtigt til blandt de andre elever. Han har danskundervisning med tre andre elever: en fra Island og to fra Ungarn. Han bliver gode venner med Balázs fra Ungarn. De to drenge kan ikke rigtig tale sammen, for ingen af dem kan dansk, og Abdullah har aldrig lært engelsk. ”Men så snakkede vi sådan med hænderne. Vi kunne ikke rigtig forstå hinanden, men vi prøvede alligevel, selvom det var svært at forklare hinanden noget. Det var virkelig sjovt!”

HØJSKOLEN ER MIN FAMILIE

Da det bliver forår, taler Abdullah med Laila Hygebjerg om, hvad

han skal lave, når højskoleopholdet er slut.

Hun foreslår, at Abdullah tager på efterskole, så han kan fortsætte med at lære dansk. Det, synes Abdullah, er en god idé. ”Vi snakkede om, hvor jeg skulle bo, og så sagde hun, at jeg godt kunne bo hos dem, så jeg kan være her, når der er ferie eller weekend på efterskolen. Og så sagde jeg, at det var fint for mig.”

I sommerferien 2012 arbejder Abdullah i højskolens køkken for at tjene lommepenge, inden han skal begynde på efterskole. Og så læser han. ”Jeg har aldrig haft engelsk, matematik eller fysik i mit liv før sidste år. Laila havde lånt fire bøger fra fjerde til syvende klasse på biblioteket, og så begyndte jeg at læse i starten af sommerferien sammen med Laila og Nikolaj. De har hjulpet mig med at lære matematik, for det skal jeg blive lidt bedre til.”

Abdullah har kontakt med sin søster, som stadig er i Iran, men han ved ikke, hvor resten af hans familie er. ”Jeg har ikke set min mor og lillebror i seks år. Jeg tror, de er i Tyrkiet, men jeg ved det ikke. Laila og Nikolaj er som min mor og far nu, og højskolen er blevet min familie og mit hjem. Det betyder alt for mig!” 

For halvandet år siden var det særligt uvisheden om, hvad fremtiden ville bringe, der gjorde det svært for Abdullah at koncentrere sig. Men den uvished er nu mindre - eller i det mindste udskudt.

Han har fået sin opholdstilladelse forlænget til 2020, og derefter vil han søge om permanent ophold. Han har netop afsluttet 1. g. på HTX i Aalborg og håber at komme til at læse medicin.

Portrættet oprindeligt er bragt i bogen Fra Ploven udgivet af Rødding Højskoles Elevforening i 2014 og i en opdateret version på globalstory.dk

39

BØGER

# 5 — 2015

BOGKRITIK

DET KROPPEN BOGUDDRAG

Danseren og præsten Brita Haugens kurser i rituel dans tiltrækker kvinder og mænd, unge og gamle. På Vestjyllands Højskole oplever de, hvordan føddernes trampen i fælles dans kan kalde på kreativiteten og tænde livsgnisten Af Ulla Skovsbøl, freelancejournalist Foto Ole Mortensen

U

den for en lukket dør venter 38 mennesker. Enkelte mænd, men flest kvinder. Unge piger med lyse stemmer og bedstemødre med et langt livs erfaring tegnet i trækkene. De småsnakker på norsk, svensk og dansk. Stemningen er forventningsfuld. Helt fremme ved døren står en yngre adræt mand klædt i sort. Han hopper lidt og slasker rytmisk, abeagtigt med de lange arme, som om hans krop kun kan være i bevægelse. „Er alle her nu,“ siger en myndig, stilfuld dame i turkis posebukser og hvid skjorte. Det grå hår er samlet i en knold højt på hovedet. Hun give nogle enkle instrukser, og så bliver døren åbnet. Den fører ind i gymnastiksalen på Vestjyllands Højskole.

Den brogede flok, som nu sætter skoene indenfor og tavst stiller op i en cirkel, er sommerhøjskolens elever. Deres lærer er præsten, fortælleren og danseren Brita Haugen, som endnu en gang står for skolens tilbagevendende kursus i rituel dans. Manden, der ikke kan stå stille, har nu fået en tromme om livet og en fløjte i munden. Han er klar til at give signal om, at dansen kan begynde.

Det er Michael Kirkegaard, som underviser i dans og rytmik på skolen, og som også er viceforstander. Men før fløjten lyder, bliver døren lukket og låst. Ikke fordi det, der skal foregå, er hemmeligt, men fordi dansen er et ritual, og det er med ritualer som med livet: Man er nødt til at være med, hvis det skal give mening – man kan ikke bare sidde og se på eller komme brasende ind midt i det hele.

Dansen som metafor for livet er et af Brita Haugens yndlingsbilleder. Gennem mere en 30 år har hun udviklet den særlige danseform, som hun kalder rituel dans og lært den fra sig i både

40 HØJSKOLEBLADET

FORTĂ&#x2020;LLER

Jeg danser tit med unge, som er fremmede over for kirken og ogsĂĽ med folk, som har mange aggressioner i forhold til den.

Britta Haugen

41

BØGER

# 5 — 2015

BOGKRITIK

verdslige og kirkelige sammenhænge rundt om i Norden. Den tager udgangspunkt i gamle fortællinger typisk hentet enten fra Bibelen, Snorres Edda, Nordiske folkeeventyr eller fra de græske myter. „Det er ikke noget, jeg har opfundet”, siger Brita Haugen selv. ”Alle kulturer danser i sorg og i glæde, ved de store overgange i menneskelivet og i naturen. Man har danset de store historier, som vi er fælles om – dem vi kalder myter.“ Ordet myte bliver ofte brugt i betydningen skrøne eller usandhed, men ikke her. I Haugens univers betyder det den billedlige, kropslige og symbolske fremstilling i modsætning til den logisk, analytiske og intellektuelle tænkning. Myter er ikke bare pjank og pjat, man skal vokse fra. Hun opfatter dem som fulde af undere, mystik og betydning. I sin brug af myter er hun stærkt påvirket af psykoanalytikeren C.G. Jung og hans ideer om de mytiske arketyper i menneskesindet. I dansen får myten krop, og åbner med sit billed- og symbolsprog for nye erkendelser, der rækker ud over, at to og to er fire.

„Det er vigtigt, at dansen er en leg. Det dansende, syngende og legende menneske er også et skabende menneske. Og i det øjeblik du bliver skabende, så er du på Skaberens side,” siger hun og glider, meget karakteristisk for hende, umærkeligt over i et religiøst sprog på en overraskende måde.

Hun lægger dog ikke skjul på, at hendes kombination af dans og kristendom til tider har givet løftede øjenbryn i kirkelige kredse. „Kirken er jo i høj grad ordets kirke, siger hun, og der har været megen angst forbundet med kroppen. Især med Eros.

Men uden krop bliver man nemt både selvhøjtidelig og moraliserende, og det er faktisk ikke særlig kristeligt.”

DANS ER LEG FOR VOKSNE

KÆMPEN UDEN HJERTE

Børn leger og danser spontant de historier, de får fortalt, og tilegner sig dermed indholdet gennem kroppen, og den evne har vi voksne godt at finde igen, mener Brita Haugen, der også flittigt bruger den hollandske kulturforsker Jan Huizingas ideer fra bogen om det legende menneske, Homo Ludens, som inspiration.

Bag den lukkede dør bevæger danserne sig nu med enkle grundtrin rundt i en cirkel til trommens rytme. De gør sig umage med at holde begge dele, både cirklen og rytmen, for det er to af de få, men afgørende regler for dansen. Så begynder fortællingen. Det er et norske folkeeventyr, Kæmpen uden hjerte: En konge har syv sønner. Seks af dem drager ud i verden og finder hver en prinsesse, mens den yngste, Askeladen, bliver hjemme. Men brødrene og deres brude bliver forheksede og forstenede af en kæmpe uden hjerte, og da de ikke kommer hjem, må lillebror ud og lede.

På sin vej møder han først en fugl, så en fisk og til sidst en ulv, som hver især er sårede og syge, men han hjælper dem og vinder deres venskab. Så forelsker han sig i en dejlig prinsesse, der desværre også er i kæmpens vold. Hun hjælper ham dog alligevel med at finde kæmpens hjerte.

Det ligger gemt på en ø i en sø, hvor der ligger en kirke. I den er en døbefond, og i døbefonden svømmer en and. Anden har et æg, og hjertet ligger i ægget. Med hjælp fra sine nye venner fuglen, fisken og ulven får Askeladen fat i det, knuser det, og dermed hæves forbandelsen over både mennesker og dyr. Brødre og brude bliver levende igen, og alle kan rejse hjem til et syvfoldigt bryllup og leve lykkeligt.

Danserne i kredsen kender allerede historien, og de har øvet sig i at danse kæmper, prinser, prinsesser og ikke mindst ulve, fugle og alle mulige andre dyr. Nu

BLÅ BOG Brita Haugen Berg F. 1940. Fortæller/foredragsholder, forfatter, skuespiller, instruktør og højskolelærer.

Sproglig student og uddannet lærer. Har altid danset og beskæftiget sig med dans og siden kropsteater. Begyndte på et teologistudium, men blev ikke færdig. Giftede sig ung med forfatteren Erik Rostbøll, som først havde været gift med hendes storesøster. Har to sønner og blev skilt sidst i 1970'erne.

I en stor livskrise havnede Brita i Fjaltring, hvor hun har boet siden. Hun blev ansat som underviser for grønlandske skuespillere på Tukakteateret og grundlagde Børneteateret Balder. Hun genoptog sine teologistudier, og blev ordineret som præst i 1986. Var sognepræst i 14 år. Har arbejdet med bl.a. dans i kirken og med mundtlig fortælling i mange år.

Den rituelle dans har hun udviklet siden 1970'erne. Har drevet omfattende kursusvirksomhed i rituel dans og fortælling og siden 2000 været lærer på Vestjyllands Højskole.

42 HØJSKOLEBLADET

behøver de bare stikord. Historien er kogt ned til seks scener. Der er kamp og krise, vrede og sorg, forløsning og fest præcis som i det virkelige liv.

Kæmpens hjerteløse ondskab bliver opløst og forvandlet, de forstenede bliver bevægede og bevæger sig, og alt ender lykkeligt. Så længe det varer, for når bryllupsfesten er slut, starter det hele forfra med endnu en runde af den samme historie.

AT SE SIT LIV I MYTENS SKÆR

Lidt der fra sidder Stine Michel i græsset med sin lille søn Oskar. Han møver rundt på sin blemås og har fået lov til at komme med på højskole sammen med far og mor og storesøster Liv, selv om hans små tykke ben ikke er meget bevendt på dansegulvet. Stine er folk- og visesanger og har udgivet adskillige cd’er med musik og fortælling både for børn og voksne.

Den rituelle dans, som hun har lært at kende på Vestjyllands Højskole, har givet hende masKRISTEN SYMBOLIK ser af inspiration i det professionelle arbejde Brita Haugen har valgt historien, fordi hun ser med musikken. både en kristen dimension og et aktuelt tema Hun husker tydeligt første gang, hun var i den. Det aktuelle er menneskets destrukmed: tive forhold til naturen repræsenteret ved fugl, Teksten er et uddrag fra Ulla „Det var meget, meget inspirerende, infisk og ulv, som er blevet sårede af kæmpens Skovsbøl (red.) ”At danse tenst og overrumplende på alle mulige måhjerteløshed. Den kristne dimension ligger livet. Om Brita Haugen og der, fordi det var så anderledes end noget, jeg i, at hjerte findes gemt i en kirke i et æg i en rituel dans.” havde været med til før. Det var en måde at døbefond. Ægget er begyndelsen på alt liv, og anskue verden på, som jeg ikke kendte, og jeg døbefonden repræsenterer begyndelsen på fattede faktisk ikke en bjælde. kristenlivet. Men man behøver ikke have en kristen indfaldsvinMen jeg var meget fascineret,” griner hun. kel for at danse med, understreger hun. „Brita taler jo tit i et symbolsprog, som jeg slet ikke forstod. Og „Jeg danser tit med unge, som er fremmede over for kirken og når hun for eksempel sagde, at jeg skulle se mit eget liv i skæret af også med folk, som har mange aggressioner i forhold til den. Der myten, så sagde det mig absolut ingenting.” kommer jo alle mulige kursister her, og det er en enorm rigdom, „Men når man danser, bliver det hele meget lettere at forstå. at de er så forskellige, og at de også ser forskelligt på tro og reliAt se sit liv i skæret af myten betyder, at jeg ser mit eget liv og gion. Der er rigtig mange unge, som er meget optagede af f.eks. mine egne erfaringer som del af en større fortælling, der rækker buddhisme. Det er bestemt ingen hindring. Jeg oplever dem som ud over mig selv, men som jeg kan forstå mig selv igennem. Det søgende mennesker, og det er nok, for ingen af os har de endelig får man rent fysisk en fornemmelse af i dansen – og det er utroligt svar,” siger hun. frugtbart.”  „Og så er der jo det gode ved den rituelle dans, at det ikke er mig, de skal lære af, men myten. Jeg gør selv den samme rejse, som dem, der danser. Selv om de måske aldrig har prøvet det før, står vi med samme udgangspunkt, for dansen kræver ikke nogen speciel begavelse, tro eller viden eller kunnen. Den kræver bare, at man er til stede og deltager,” sige Brita Haugen.

ALDRIG FOR GAMMEL

Efter ritualet sidder de trætte kæmper, enfoldige prinser og snarrådige prinsesser i højskolens have og er blevet til almindelige kursister igen. De hviler benene efter tre timers uafbrudt dans.

Nogle snakker om dansen, og om hvordan det var at danse kæmpen og mærke hans hjerteløshed i egen krop. Den yngste er først i tyverne og den ældste, Gurli Buch Hansen, er næsten 70. Hun har lungebetændelse og tandpine, men det har ikke afholdt hende fra at være med.

“Jeg regner med, jeg kan danse det ud af kroppen,“ siger den lille gråhårede dame optimistisk.

Det er mere end 30 år siden, hun dansede rituel dans for første gang, og hun har ingen planer om at lægge dansen på hylden lige med det samme. „Det er den bedste udtryksform, jeg kender, når det gælder om at forene sjæl og krop og ånd, siger hun. Og samtidig giver det en fantastisk følelse af fællesskab, som vi har meget brug for i vores tid, hvor alle lever så individualistisk,” siger hun.

Samtidig giver det en fantastisk følelse af fællesskab, som vi har meget brug for i vores tid, hvor alle lever så individualistisk.

Gurli Buch Hansen, kursist

43

HØJSKOLELIV

# 5— 2015

LÆRERPORTRÆT

Hun slog op med modebranchen LÆRERPORTRÆT

Christina Norre fra Thisted havde arbejdet som tøj- og smykkedesigner, men blev ved en tilfældighed gjort opmærksom på højskolen som mulig arbejdsplads

1. JEG ARBEJDER PÅ EN HØJSKOLE, FORDI jeg ikke kan lade være. Jeg havde dog ikke lige selv regnet ud, at jeg ville egne mig til dette job. Men jeg var så heldig at have et billedskolehold for børn.

Et af disse børn var hjemme og sige til sin mor, at hun synes jeg var god som underviser. Denne mor ringede så og fortalte, at der blev et vikariat i maleri, tegning og keramik ledigt på Hadsten Højskole, og jeg kunne jo evt. søge det.

Det gjorde jeg, da andre absolut så lyset i, at det ville være oplagt med mig som højskole lærer. Så med lidt nervøsitet og vægelsind i kroppen søgte jeg. Og jeg fik heldigvis jobbet og er i dag lykkelig fastansat.

44 HØJSKOLEBLADET

2. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN, var jeg i gang med at tage kurser på Kunstakademiet i Århus. Jeg ville gerne dygtig gøre mig inden for maleri, tegning og keramik. Oprindelig er jeg uddannet modedesigner fra Designskolen Kolding og har arbejdet som tøj- og smykkedesigner i en del år. Jeg manglede dog mere og mere at have fornemmelsen af, at mit arbejde gjorde en forskel og slog op med branchen.

3. DET BEDSTE VED ARBEJDET med højskoleeleverne er deres åbenhed for at prøve nyt, og når man kan mærke eller får fortalt, at den samtale man havde for et stykke tid siden, gjorde indtryk og eftertryk.

Det har været en skidt dag på jobbet, når jeg går der fra uforløst med en følelse af ikke at have været nok til stede i undervisningen eller nærværende nok i samtalen.

4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET, når jeg sprudlende går herfra og tænker, at det rykkede hos mig så vel som hos dem. Den dag hvor jeg også lærer noget. Den dag hvor vi sammen glemmer tiden i undervisningen, fordi vi bliver grebet at det, vi laver.

NAVNE MED SMÅT

5. DET HAR VÆRET EN SKIDT DAG PÅ JOBBET, når jeg går der fra uforløst med en følelse af ikke at have været nok til stede i undervisningen eller nærværende nok i samtalen.

6. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE er samtalen og debatten om kunst, politik, design, historier, emner der optager eleverne og mig. Emner som gør, at vi former os og sætter os selv på spil. Det er der, hvor samtalen får nerve, der hvor elever og kollegaer tør give og tage imod, at arbejdet bliver interessant.

7. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDER er alt det, som indbefatter det, jeg vil kalde bogholderdelen. Alt det, hvor der skal udfyldes sedler, tjekkes op, skrives under, registreres, mailes, bestilles varer etc.

8. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE, ville jeg nok male og tegne meget mere, deltage i flere udstillinger og lave egne kurser i maleri.

BLÅ BOG:

SAGDE NEJ TIL FOLKETINGET Den nyansatte forstander for Løgumkloster Højskole, Sascha Qvortrup var spidskandidat for det nye parti Alternativet i Midt-og Vestjylland. Men da hun sagde ja til det, forestillede hun sig ikke, at hun havde nogen chance for at blive valgt til Folketinget. Derfor takkede hun ja til jobbet som forstander i stedet.

NY FORMAND PÅ BRANDBJERG Højskolen tæt ved Vejle har fået ny formand. Han hedder Ole Nørgaard Andersen og repræsenterer landbrugsrådet. Han skal stå i spidsen for en større strukturændring i højskolens bagland, meddeler højskolen.

Christina Norre, Hadsten Højskole Billedkunstner og idemager.

Underviser i: Maleri, Tegning, Keramik, Accessories & Design, Action Painting samt Socialt & Kulturelt Iværksætteri.

Født i 1974 i Thisted Uddannet Modedesigner fra Designskolen Kolding Debuterede som billedkunster på SE 2013 Foretrukne medie i billeder er blyant og akryl maleri.

Elsker stilletter og pandekager.

UDSKIFTNING I BESTYRELSEN I EBELTOFT Lars Hermann, Lone Scherfig og Grith Okholm Skaarup hed tre af medlemmerne i Filmhøjskolens bestyrelse. Nu er det filminstruktør Ole Christian Madsen (foto), dokumentarredaktør Mette Hoffmann Meyer og kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre, der sidder på posterne. ”Med denne fornyelse er bestyrelsen i god form til at bidrage til filmhøjskolens fortsatte udvikling og betydning for dansk og international film,” siger bestyrelsesformand Henning Camre.

45

FFD NYT

# 5 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Hvilken befrielse FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Nu er det på tide at få ”normaliseret” højskolerne!

Vise embedsfolk i Moderniseringsstyrelsen har sat sig for at ”befri” højskolerne fra nogle af de besnærende rammer. Det kaldes normalisering, og vi kender det fra folkeskolen. En 37 timers arbejdsuge med fuld frihed til at variere opgavesammensætningen må være det helt ideelle til skoleformen, mener man.

Problemet er bare, at højskolen er andet og mere end undervisning. Det er også samvær. Det er afgørende, at højskolernes elever i det uformelle samvær, i fællesskabet, har lejlighed til at møde de højskolelærere, de også møder i undervisningen.

Studier har vist, at det faktisk er her, at eleverne får det største udbytte.

Moderniseringsstyrelsens 37 timers arbejdsuge ignorerer fuldkommen det forhold – og dermed det forslag til nye ansættelsesvilkår, som en samlet skoleform,

forstandere og lærere, har fremført. Det er en model, som ikke koster staten noget. Og det er en model, som vil sikre den helt fundamentale sammenhæng mellem undervisning og samvær på højskolerne.

Men det er ikke afgørende for Moderniseringsstyrelsen. For dem er en time en time, uanset hvad der foregår. Styrelsen synes mest at være optaget af at sikre, at højskolelærere leverer timer nok.

Sagen er bare, at vi ikke varetager den samme opgave. Moderniseringsstyrelsen og os højskoler. Styrelsen arbejder for at sikre, at staten får nok for pengene. Vi arbejder for at sikre at højskolernes hensigt kommer højskolernes elever til gavn.

Ironien er, at både Kulturministeriet og vores afgåede kulturminister Marianne Jelved er enige i den model, højskolerne foreslår. Derfor kan vi blive helt i tvivl om, hvem der i virkeligheden bestemmer. Og hvor meget magt embedsværket får til at lade staten bestemme over civilsamfundets metoder.

Nu er vi spændt på, om vores nye liberale kulturminister kan trænge igennem over for den tilsyneladende almægtige Moderniseringsstyrelse. Hvis ikke, er det på sin plads at spørge, hvad det er for en stat, vi er i gang med at skabe i Danmark. 

”Moderniseringsstyrelsens 37 timers arbejdsuge ignorerer fuldkommen det forhold – og dermed det forslag til nye ansættelsesvilkår, som en samlet skoleform, forstandere og lærere, har fremført.”

FORENINGENS KALENDER 25. - 26. AUGUST OG 29. SEPTEMBER Mentorkursus for nye mentorer 25.-26. august på kursuscenter Brogården og 29. september hos UCC .............................................................................

27. AUGUST Nye partnerskaber i folkeoplysning Rødding Rødding Højskole .............................................................................

9. - 10. SEPTEMBER Globale historiefortællere: Seminar om global undervisning Sted følger .............................................................................

46 HØJSKOLEBLADET

16. SEPTEMBER Konference om højskolepædagogik Centralværkstedet, Aarhus .............................................................................

4.-5. NOVEMBER Sekretær- og forretningsførerkursus Rønshoved Højskole .............................................................................

30. SEPTEMBER - 2. OKTOBER PRO-kursus 2015 Gymnastikhøjskolen i Ollerup .............................................................................

11.-12. NOVEMBER Levende mad til levende mennesker Kursus for køkkenpersonale Vestjyllands Højskole .............................................................................

1.-2. OKTOBER Musiklærernetværksmøde Den Rytmiske Højskole .............................................................................

6. - 7. OKTOBER Udviklingsseminar om korte kurser Kursuscenter Brogården .............................................................................

18.-19. NOVEMBER Højskolelærerkonference Silkeborg Højskole .............................................................................

FEATURE

47

Vi bøjer os fori at Får du ideer nå dine størrelser? mål mange Dystan & Rosenberg producerer producerer tryksager af høj kvalitet.

Vi er digitaltryk kvalitetstryksager i storformat, hurtige, og på din og offsetløsningsorienterede – så uanset størrelsen fleksible udhar over sædvanlige opgave, så vi det udstyret.

– og vi elsker at have travlt.

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk.

Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC.

www.dyro.dk | +45 4497 3737

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk.

Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC.

www.dyro.dk | +45 4497 3737