Højskolebladet #5 2016 by HØJSKOLEBLADET

2016

siden 1876

PÅ JAGT EFTER LÆNGSLEN SIMON LÆGSGAARD MELDER SIG IND I KAMPEN _________________________________________

DE BESTEMMER I BRANCHEN

MAGTLISTEN

_________________________________________

højskolebladet

NYE ANSÆTTELSESVILKÅR SKABER K O N F L I K T

Gave

ko r t t

il højs

koler

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

INDHOLD

TENDENS MAGTLISTEN

# 5 — 2016

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

______________________________

26 HØJSKOLELIV

______________________________

28 BILLEDLIGT

ISRAEL OG PALÆSTINA ______________________________

32 PÅ SPIDSEN

HANELEFANTERNE ______________________________

36 KRONIK

HANDLEKRAFTENS TALENT- UDVIKLER ______________________________

REPORTAGE

JUBILÆUMSFEST ______________________________

PRIS 42

KANDIDAT TIL HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS ______________________________

PORTRÆT SIMON LÆGSGAARD ”Jeg har prøvet rigtig mange ting. Jeg har arbejdet som sælger. Business-to-business, kold kanvas, ud og banke på døre og sige, goddag, jeg kommer fra Tele 2, kan jeg sælge dig noget telefoni.” s.18

44 NAVNE

______________________________

46 FFD NYT

______________________________

NYE ANSÆTTELSESVILKÅR SKABER KONFLIKT

MERE SANG, MINDRE SNAK

VELKOMMEN

# 5 — 2016

LEDER

Opbrud

Andreas Harbsmeier Redaktør

er tales meget om tillidskrise i disse år. Om folkets manglende tillid til politikerne. Og om politikernes manglende tillid til folket. Men problemet er noget mere fundamentalt. For mistilliden er jo velbegrundet, når det kommer til stykket. Spørger man folket, som man gjorde det i Storbritannien, vælger de forkert, fortryder eller ved slet ikke, hvad de egentlig stemmer om. Spørger man politikerne, kan de ikke levere overbevisende argumentation eller resultater af den nødvendige politik. Der ikke er nogen i dag, der kan skabe en overbevisende ny fortælling. Det er en udbredt opfattelse, at vi befinder os et sted i slutningen af en æra. Men ingen ved rigtig, hvad der nu skal ske. Protestpartier og populister vinder frem i store dele af den vestlige verden på en baggrund af postfaktuel argumentation, der godt nok kan skabe opbakning, men ingen realistiske bud har på alternativer. Det politiske centrum vil have, at vi skal acceptere den ene reform efter den anden, fordi der er nødvendige hensyn til økonomien. Men resultaterne lader vente på sig. De præsenterer sig mere som forvaltere af et system, der ikke længere fungerer efter hensigten. Der er brug for en ny model, men ingen kan se, hvor den skal komme fra. Af den grund er der al mulig grund til at slippe de yngre generationer løs. Give dem frihed til at tænke nyt i stedet for at presse dem ind i et system, som har alvorlige problemer med at overbevise om sin levedygtighed.

KOLOFON #5/august 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Katrine Rosenbæk Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE Andreas Bang Kirkegaard

Slip de yngre generationer løs. Giv dem frihed til at tænke nyt i stedet for at presse dem ind i et system, som har alvorlige problemer med at overbevise om sin levedygtighed. 4 HØJSKOLEBLADET

UDGIVELSESPLAN 2016 #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET VÆKST (Økonomisk) vækst bliver ofte fremstillet som entydigt godt. Men ordet hører egentlig til i biologiens verden. Det betegner, at noget organisk vokser. Men hvad er det, der skal vokse i samfundet? BNP vokser, når ambulancen rykker ud, men ikke når der bliver en rigere natur. Måske

der er andre former for vækst, der er mere meningsfulde? Lad os tale mere om, hvilken vækst vi gerne vil have. AF RANE BAADSGAARD LANGE, LÆRER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE

VIDSTE DU AT Mere end

1.000.000 danskere har været på en højskole

Uden højskoler, ingen Venstre. Uden Venstre, ingen højskoler – altså historisk set. Statsminister Lars Løkke Rasmussen til Højskolebladet på Folkemødet.

ANEKDOTEN DE UBEMANDEDE JERNBANESTATIONER

Der var engang en departementschef, hvis lovområde også omfattede folkehøjskolerne. Da departementschefen aldrig havde været på en højskole, bad hun om et besøg på en skole i nærheden af Slotsholmen. Departementschefen kørte derfor til Grundtvigs Højskole. Forstanderen modtog gæsterne og førte dem op i den tomme foredragssal, hvor de blev placeret på første række. Efter velkomsten sang man en sang, og forstanderen holdt en halv times foredrag om, hvad en højskole var

og er. Derefter sang man endnu en sang. Efter frokosten sammen med eleverne var der kaffe på lærerværelset, og gæsterne fik mulighed for at stille spørgsmål. Departementschefen spurgte forstanderen, hvorfor han som dr.theol. og tidligere professor havde valgt jobbet som højskoleforstander. Han svarede: ”Jeg vil gerne give de unge et med- og modspil, da de møder for mange 'ubemandede jernbanestationer'.”

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

DERFOR TALTE OBAMA OM HØJSKOLEN Det er stort, når verdens mægtigste mand taler om Grundtvig og højskolen, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen. Men hvorfor omtaler Obama netop dette emne?

STEFFEN BRANDT HÆDRET MED DEN FOLKELIGE SANGS PRIS På højskolernes årsmøde på Grundtvigs Højskole i Hillerød fik sanger og sangskriver Steffen Brandt overrakt Den Folkelige Sangs Pris på 25.000 kr.

PAS PÅ FOLKEMØDET Folkemødet er et flot stykke levet dansk demokrati. Det er folkeoplysning, når det er bedst. Men vi risikerer, at det strålende eksempel eroderes af markedskræfter og de økonomiske udfordringer, skriver Lisbeth Trinskjær.

HØJSKOLEMANDEN TORBEN SLOMA JØRGENSEN ER DØD Det er med stor sorg, at vi her på Oure Højskole har modtaget beskeden om vores kollega Torbens Sloma Jørgensens alt for tidlige død.

HØJSKOLELÆRERENS 10 BUD Erik Lindsø har formuleret ti bud, som han mener, en god højskolelærer skal være i stand til at tage på sig.

FORTALT AF KJELD KRARUP, TIDLIGERE HØJSKOLELÆRER OG FORSTANDER

Hvem har magten i højskolebranchen? Politikere og embedsfolk fylder godt på Højskolebladets magtliste, mens højskolefolk stort set er fraværende. Et nederlag for højskolerne, mener højskolemand og debattør Jeppe Søe. Højskolernes formand, Lisbeth Trinskær er ikke enig.

Af Julie Melgaard Smidt og Andreas Harbsmeier

6 HØJSKOLEBLADET

TENDENS

# 5 — 2016

MAGTLISTEN

iskussionen er lige så gammel som statstilskuddet: Hvor meget frihed har højskolerne? Og hvor meget skal politikerne bestemme? Åbenbart en hel del, hvis man kigger på Højskolebladets nye magtliste, hvor embedsfolk og politikere fylder godt i toppen, mens højskolefolket er stort set fraværende. Folkehøjskolernes Forening er tilsyneladende ene om at repræsentere højskolernes interesser. Magten er centraliseret hos landspolitikere og interesseorganisationer. Den tendens er ikke særlig for højskolerne, men er symptomatisk for det generelle billede. De senere år har højskolerne haft stor succes med at gøre sig relevante og har skabt resultater på en række områder, som også har været opportunt i det politiske landskab.Men hvem har mest indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet om skoleformen? Højskolebladet har spurgt en række kyndige højskolekendere og på den baggrund udarbejdet en liste over, hvem der har magten i højskolebranchen. Listen er langt fra videnskabelig, men skal ses som en lille øvelse, der kan være indikator for, hvordan magtforholdet Jeppe Søe, foredragsholder ser ud i dag. og debattør

”Hvis højskolen ændrer sig for at få penge, er man blevet prostitueret. Så er der ikke noget Grundtvig og Kold tilbage.”

Listens top 10 er præget af embedsfolk og politikere, mens kun enkelte højskoleforstandere har klemt sig ind, og det er et nederlag for højskolen, mener højskolemand, foredragsholder og debattør Jeppe Søe. ”Det er flovt, at der er så mange embedsfolk og politikere i toppen og så få højskolefolk. Det skal vi tage til efterretning og sørge for, at bøtten bliver vendt,” siger han. Men hvor meget skal højskolen lægge sig op ad den politiske dagsorden? Og hvor meget skal den insistere på at være helt sin egen? For Jeppe Søe er der ingen tvivl. Højskolen skal ikke stræbe efter at gøre sig relevant i forhold til den siddende regering for at bevare sit tilskud, men gøre præcis som den vil. ”Hvis højskolen ændrer sig for at få penge, er man blevet prostitueret. Så er der ikke noget Grundtvig og Kold tilbage. Så leverer vi en vare, og det er ikke højskole. Men fordi vi får vores tilskud, så har vi lagt os fladt ned og tager imod alt, hvad der kommer. Vi skal have mod til at sige til dem, der har pengene, at det er muligt, I siger det her skal til for at få støtten, men så støtter I os ikke rigtigt, så ødelægger I os. Staten støtter jo også teatre, selvom de leverer en masse kritik af samfund og politikere. Så det kan sagtens lade sig gøre. Men højskolen er blevet bange for at kritisere.” ”På grund af de embedsfolk og politikere, man nu giver magten, har man fået nogle regler, der betyder, at forstandere skal være gode til excel-ark frem for at være gode til højskole. Så de højsko8 HØJSKOLEBLADET

”Højskolen kan sagtens holde fast på sit ideologiske ståsted og samtidig have et godt forhold til det politiske flertal og embedsapparatet.” Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolerne Forening i Danmark

leforstandere, der turde bruge tid på at mene noget stille og roligt, er forsvundet og erstattet af folk, der er gode til at administrere.” Det er Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolerne Forening i Danmark, ikke enig i. Forholdet er langt fra så modsætningsfyldt, forklarer hun. ”Højskolen kan sagtens holde fast på sit ideologiske ståsted og samtidig have et godt forhold til det politiske flertal og embedsapparatet. I forhold til embedsapparatet er opgaven, at højskolen kan stå inde for, at vi er en troværdig bevægelse, at vi følger spillereglerne, der er lagt ud for de tilskud, der er. I forhold til det politiske Danmark handler det om at have et troværdigt samarbejde på vores egne præmisser og eget ideologiske grundlag - og hvad vi som bevægelse kan byde ind med i de politiske udfordringer, der er. Og det oplever jeg ikke som konfliktfyldt. Jeg oplever en anerkendelse af vores ideologiske ståsted,” siger hun. MANGLENDE INDFLYDELSE ER FRIHEDENS PRIS

Ifølge Lisbeth Trinskjær er udfordringen i højere grad, at embedsapparatet – især i Finansministeriet – har svært ved at se højskolen ind i løsninger på nogle af de problemer, vi som samfund står over for. ”Fordi vi er en smal skoleform, tænker de ofte ikke på os eller har ikke lyst til at have os med til at løse de opgaver. Statsapparatet synes altså ikke, at vi er den mest spændende samarbejdspartner. Og det er ikke så mærkeligt, at vi ikke bliver tænkt med ind i beslutningerne. For det er frihedens pris. De kan ikke bestemme, hvad vi skal. Derfor skal vi selv være opmærksomme på komme på banen. Men det synes jeg også, vi gør,” siger hun – og henviser til den nyeste integrationslov, hvor højskolen blev skrevet ud af embedsapparatet, hvorefter en stor del af det politiske Danmark ville have højskolerne med. ”Det er en tillidserklæring til det, vi kan,” pointerer hun. ”Men det er klart, at friheden har både fordele og ulemper.” HØJSKOLEN SKAL UD AF OSTEKLOKKEN

Højskolen har dog et stort problem, der også er hovedårsagen til dens manglende magt, mener Jeppe Søe. For højskolefolket er ikke gode nok til at bevæge sig uden for deres egen ostekokke og deltage aktivt i den offentlige debat. ”I gamle dage var højskolefolk, præster og lærere dem, man var mest bange for, for de sad på magten, skrev læserbreve og deltog i den offentlige debat. Så havde man som politiker et forslag, man ikke havde vendt med den gruppe, kunne man lige så godt give op.” ”I dag har det ændret sig, fordi højskolefolket glemmer debatten uden for glasklokken. Når du er forstander på en højskole, er det din pligt at deltage i alle de samfundsdebatter, der er. For ellers har man gjort højskolen til et glashus, hvor man har god undervisning og spændende foredrag, men hvor man ikke gør en forskel.” Manglen på højskolefolk, der tør åbne munden og deltage i den offentlige debat, gør ifølge Jeppe Søe også, at højskolen ikke nyder samme respekt længere, og at man ikke bliver lyttet til. Men denne præmis køber Lisbeth Trinskjær ikke. ”Jeg oplever det som to forskellige ting. På den ene side handler det om den offentlige debat og højskolens placeringen i den. Og jeg ser ikke, at højskolernes placering heri betyder, at vi er i lom-

Højskolefolket glemmer debatten uden for glasklokken. Når du er forstander på en højskole, er det din pligt at deltage i alle de samfundsdebatter, der er. Jeppe Søe foredragsholder og debattør

men på staten. På den anden side drejer det sig om, at vi skal have et samarbejde med det siddende flertal og det politiske Danmark, men det, synes jeg, er en anden diskussion.” I forhold til Jeppe Søes efterlysning af højskolefolk i den offentlige debat forklarer Lisbeth nærmere: ”Man kan tolke det som om, vi ikke er tydelige i den offentlige debat, fordi vi er bange for at få frataget vores tilskud. Sådan ser mit univers ikke ud. Men det er svært at trænge igennem med nuancerede budskaber, der ikke er konfliktfyldte eller graver grøfter dybere. Jeg oplever, at de fleste højskolemennesker har ret nuancerede synspunkter, og de er tit svære at spille på banen i dag. Jeg oplever ikke en bevægelse, der dukker sig, men en bevægelse der har svært ved at trænge igennem.” ”Så det handler om tidsånden. Og det er ikke kun højskolebevægelsens problem, men hele vores demokratis problem. Men for mig har det ikke noget at gøre med, at højskolen skulle have underlagt sig embedsfolk og politikere,” siger hun.

TENDENS

# 5 — 2016

MAGTLISTEN

SAMLET TOP 10 PÅ HØJSKOLEBLADETS UOFFICIELLE MAGTLISTE

LARS LØKKE RASMUSSEN Statsminister, Venstre. Statsministeren har ikke det store kendskab til højskolerne, men som regeringsleder har han det sidste ord.

BERTEL HAARDER Kulturminister, Venstre. Minister for højskolernes område. Bertel Haarder har tidligere været bl.a. undervisningsminister og sundhedsminister. Han er selv vokset op på Rønshoved Højskole.

10 HØJSKOLEBLADET

CLAUS HJORT FREDERIKSEN Finansminister, Venstre. Manden der sidder på pengekassen. I disse tider er han placeret højt på alle lister.

MARIANNE JELVED MF, Radikale Venstre. Tidligere kulturminister. Højskolerne står hendes hjerte nær.

LISBETH TRINSKJÆR Formand, Folkehøjskolernes Forening i Danmark siden 2014. Er den, der arbejder politisk for højskolernes sag og som oftest den, der udtaler sig i medierne på vegne af højskolerne. Lisbeth er forstander på Ubberup højskole på elvte år.

NIELS GLAHN Generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Generalsekretær siden 2007 og tidligere undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet. Han har stor indsigt i de politiske processer og et godt netværk blandt politikere og embedsfolk.

TENDENS

# 5 — 2016

MAGTLISTEN

MARIE HANSEN Departementschef, Kulturministeriet. Departementscheferne har generelt ganske meget at skulle have sagt. Det afspejles også i Marie Hansens høje placering på denne liste.

JØRGEN CARLSEN Forstander, Testrup Højskole. Forstander på Testrup Højskole gennem 30 år. Har siden 2011 været medlem af Etisk Råd. Har udtalt sig til og skrevet et utal af læserbreve i diverse aviser.

JESPER MOESBØL Fuldmægtig, Kulturministeriet. Embedsmand med fingrene godt nede i højskolestoffet. Har stor viden og et omfattende netværk, Har tidligere været højskoleforstander.

SIMON EMIL AMMITZBØLL MF, Liberal Alliance. Formand for bestyrelsen på Krogerup Højskole. Ordfører på højskolernes område.

12 HØJSKOLEBLADET

ØKONOMISK MAGT 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister, V Claus Hjort Frederiksen, Finansminister, V Bertel Haarder, Kulturminister, V Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolernes Forening Marie Hansen, departementchef, Kulturministeriet Niels Glahn, generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening Per Nylykke, kontorchef, Kulturministeriet Simon Emil Ammitzbøll, MF, LA Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister, V Sofie Carsten Nielsen, MF, B

POLITISK MAGT 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister, V Bertel Haarder, Kulturminister, V Claus Hjort Frederiksen, Finansminister, V Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolernes Forening Niels Glahn, generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening Marie Hansen, departementchef, Kulturministeriet Simon Emil Ammitzbøll, MF, LA Sofie Carsten Nielsen, MF, B Alex Arendtsen, MF, DF Leif Mikkelsen, MF, LA

SYMBOLSK MAGT 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Jørgen Carlsen, forstander, Testrup Højskole Bertel Haarder, Kulturminister, V Ove Korsgaard, professor Emeritus, DPU Lisbeth Trinskjær, formand, Folkehøjskolernes Forening Andreas Harbsmeier, redaktør, Højskolebladet Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd Mads Rykind, forstander, Rødding Højskole Jonas Møller, konsulent, FFD Rasmus Kolby Rahbek, phd. Studerende, DPU, FFD Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Uni.

HØJSKOLEBLADETS MAGTPANEL Morten Mikkelsen Journalist på Kristelig Dagblad med stofområder inden for uddannelse, dannelse, forskning, historie, sprog og medier. Redaktør for Kristeligt Dagblads halvårlige tillæg om efterskoler og højskoler. Jesper Elkjær Øland Forstander for Roskilde Festival Højskole. Tidligere informationskonsulent hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark Helga Kolby Kristiansen Forhenværende formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark og tidligere forstander på Silkeborg Højskole. Loui Mogensen Forfatter og foredragsholder og tidligere højskoleforstander.

SÅDAN SÅ MAGTLISTEN UD I SEPTEMBER 2010

SÅDAN BLEV LISTEN TIL

1. Tina Nedergaard, Undervisningsminister, V 2. Carl Holst, Regionsrådsformand, V 3. Bertel Haarder, Sundhedsminister, V 4. Helga Kolby Kristiansen, formand, FFD 5. Ove Korsgaard, professor, DPU 6. Jesper Moesbøl, fagkonsulent i Undervisningsministeriet 7. Jørgen Carlsen, forstander, Testrup Højskole 8. Lars Løkke Rasmussen, statsminister V 9. Niels Glahn, generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening 10. Jens Strunge Bonde, afd.chef, Undervisningsministeriet

Højskolebladets magtliste er udarbejdet af fire personer med stort kendskab til højskolebranchen. Panelet fik udleveret en bruttoliste med 40 navne og kunne herefter tilføje flere navne til listen. Derefter blev de bedt om at give alle navne på den samlede liste point mellem 0-10 på tre forskellige parametre: symbolsk magt, økonomisk magt og politisk magt.

UNDERSØGER

# 5 — 2016

NYE ANSÆTTELSESVILKÅR SKABER KONFLIKT

Nye ansættelsesvilkår skaber konflikt HB UNDERSØGER

For nylig trådte de nye ansættelsesvilkår i kraft for landets højskolelærere. På skolerne har de resulteret i en insisteren på at bevare et af højskolernes karakteristika, samværet, men også i frustration og konflikt Af Katrine Rosenbæk, freelancejournalist Foto: Polfoto

ndtil nu har mange højskolelærere betragtet deres arbejde som en livsstil, hvor undervisningstimer om oplysningstiden eller kite-surfing er smeltet sammen med den efterfølgende eftermiddagskaffe og samtale med eleverne. Dét vi i høj grad kender som højskolelivets raison d’être: samværet. Men med de nye ansættelsesvilkår, som Moderniseringsstyrelsen offentliggjorde i februar, er denne sammensmeltning blevet sat på prøve. De nye vilkår skal indarbejdes i aftalerne med lærerne på de enkelte skoler. På Grundtvigs Højskole har det ført til forhandling mellem ledelse og lærere, hvor specielt lærerne har følt sig pressede. Indtil nu har en lærer maksimalt måtte undervise 408 timer årligt, men de nye vilkår fjerner loftet. Maks timetallet har skullet sikre balance mellem en lærers arbejdsopgaver - for eksempel antallet af undervisningstimer i forhold til samværstimer. Selvom det står skrevet i de nye vilkår, at samvær betragtes som en opgave på linje med undervisning og forberedelse, frygter man alligevel, at tiden til forberedelse og især undervisning vil gå ud over samværsdelen. De nye vilkår indeholder også en ny basisløn, som vil resultere i lønstigning for lærerne. Det medfører en udgift for skolerne, som ledelsen kan vælge at finansiere ved at give lærerne flere undervisningstimer. Undervisningstimer, som vil blive taget fra de timer, der ellers ville være blevet brugt på samvær eller forberedelse.

14 HØJSKOLEBLADET

Samme løsning vil i økonomisk trange tider være noget, ledelsen vil kunne gøre brug af. De nye vilkår giver altså langt hen af vejen øgede bestemmelser til ledelsen. Ydermere står skolerne over for en ny administrativ opgave med at tælle timer. Arbejdstiden i de nye vilkår hedder nemlig 37 timer ugentligt, mens der ikke er mulighed for overarbejde; der betales ikke løn for det, og muligheden for afspadsering findes heller ikke. ALLE PARTER INTERESSEREDE I AT BEVARE SAMVÆRET

"Mange højskolelærere arbejder allerede mere end fuld tid, så mere undervisning kan kun hentes fra samværsdelen, som netop er højskolens eksistensgrundlag. Forberedelsesfaktoren kan ikke gøres mindre end 1:1 i snit, uden at det går ud over kvaliteten," fortæller Johnnie Bøtker Laursen, der er lærer på Gymnastik- og idrætshøjskolen Viborg og medlem af Højskolernes Lærerforenings nye bestyrelse. I en lignende fremtidig situation vil bestyrelsen arbejde for, at lærerne får forhandlingsret, hvilket de ikke har lige nu. Johnnie Bøtker Laursen fortæller, at indføringen af de nye vilkår på mange skoler har været en udfordring. Han oplever især bekymringen for bevarelsen af samværet som en fællesnævner for mange skoler. I en tid, hvor højskolerne i forvejen udsættes for besparelser, er det svært at finde løsninger, der både er acceptable for lærere og ledelse. Men generelt har han oplevet, at alle parter har været interesserede i at finde løsninger, hvor både kvaliteten, fleksibiliteten og samværet bevares. LÆRERE SÆTTER HÆLENE I

På Grundtvigs Højskole har et løsningsforslag fra ledelsens side ført til forhandlinger mellem ledelse og lærere. Henrik Rasmussen er lærer på skolen og beskriver forløbet som en hård kamp: ”Udspillet var ikke, at vi skulle finde en fælles løsning, men mere at ledelsen forsøgte at tage de frugter, som der var mulighed for med et ret offensivt udspil fra deres side. Som udgangspunkt var de ikke villige til at rykke sig og stod fast ved, at det alene var lærerne, der skulle op i undervisningstid for at dække det øgede lønniveau. På den måde har vi ikke følt særlig stor fleksibilitet i forhold til, at de skulle imødekomme os, og at vi fælles skulle løfte byrden. Det er i sidste øjeblik i forhandlingerne lykkedes at rykke dem lidt.”

Hvis ledelsen sætter undervisningstiden op, skal de kunne mærke, at vi sætter hælene i – ellers har vi ikke noget at presse dem på. Henrik Rasmussen, lærer på Grundtvigs Højskole

Mens ledelsen har ment, at de flere undervisningstimer skulle tages fra forberedelsestiden, har lærerenes modsvar været, at de skulle tages fra timer med samvær. Det er ifølge Henrik Rasmussen ikke noget, lærerne har lyst til, men det er deres eneste modvægt mod ledelsens krav. ”Hvis ledelsen sætter undervisningstiden op, skal de kunne mærke, at vi sætter hælene i – ellers har vi ikke noget at presse dem på.” Han fortæller, at der er en frygt for, at ledelsen vil udnytte deres udvidede beføjelser og i økonomisk dårligere tider få lærerne til at undervise mere på bekostning af samvær og forberedelsestid. Af samme grund er lærerne tilfredse med, at aftalen først skal genforhandles om tre år, for de er bange for, at løbende forhandlinger vil resultere i mere undervisning. Han påpeger dog, at han oplever det som en gensidig interesse fra lærernes og ledelsens side at holde fast i alle dele af højskolearbejdet. ÅBEN OG LØBENDE DIALOG

Forstander på Grundtvig Højskole, Jakob Mejlhede Nielsen, siger også, at han nødig vil skære ned på samværet: ”Jeg synes, det er en del af vores særkende. Begge parter har måtte strække sig lidt længere, end de ville, men vi har fundet et leje, hvor begge parter kan gå ind for det. Det er klart, at lærerene har haft nogle frustrationer, men jeg synes, vi har kunnet tale ordentlig sammen, og det har været vigtigt.” Han påpeger, at ledelsen har bestræbt sig på en åben og løbende dialog, og at de for flere måneder siden informerede om de nye

vilkår og kom med et løsningsforslag. Ligesom Henrik Rasmussen er han også tilfreds med, at aftalen først skal genforhandles om tre år, idet han er interesseret i en aftale, der holder og ikke ligger i konstant forhandling. AFTALEPAPIR SKAL SIKRE UNDERVISNINGSTIMETAL

I forlængelse af de nye vilkår har Folkehøjskolernes Forening forfattet et charter, som højskolerne frivilligt kan tilmelde sig, i ønsket om at bevare en undervisningstimenorm på max 4-500 timer årligt. Vestjyllands Højskole er med i charteret, og forstander Else Mathiasen fortæller, at de følger det timetal, de altid har gjort. Hun fortæller, at der blandt ledelse og lærere er lavet et aftalepapir om ikke at hæve undervisningstimetallet. Det er blevet lavet på initiativ af lærerne og skal revurderes efter et år: ”Aftalepapiret er jo under forudsætning af, at økonomien holder, og at bestyrelsen kan gå ind for det – det er en hensigtserklæring, for det er klart, at man kan komme i den situation, hvor man må sige 'skal vi afskedige en lærer, eller skal vi se lidt anderledes på det her papir?'”, siger Else Mathiasen. De nye vilkår har altså i høj grad medført et forvirrende forår for landets højskoler med store bebudede omvæltninger på mange essentielle parametre. 

AKTUELT

# 5 — 2016

HØJSKOLEN KORT

SENIORHØJSKOLEN RUDE STRAND ER SOLGT Danske Seniorer har overtaget den konkursramte højskole Seniorhøjskolen Rude Strand. Skolen åbner igen 1. august med de tidligere højskoleforstandere i spidsen til en start. Selvom skolen beholder navnet Rude Strand Højskole, åbner den dog ikke som en almindelig folkehøjskole. I stedet skal skolen drives som en forening.

Kommunen hjælper adventurehøjskole i Skanderborg i gang Et enigt byråd i Skanderborg Kommune har besluttet at støtte etableringen af en adventure-højskole i Skanderborg. De har valgt at sælge en af kommunens bygninger til højskolen, og gruppen bag adventure-højskolen er altså nu et skridt tættere på at kunne få deres plan om en højskole realiseret.

16 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLEELEV BAG DATINGPROJEKT PÅ ROSKILDE FESTIVAL 21-årige Amanda Molander Huusom, der i foråret var elev på Vallekilde Højskole, var kvinden bag initiativet Love Aid på Roskilde Festival. Hun har gået på højskolens Event og Lederskabs linje, og en lærer på højskolen opfordrede hende til at skabe et nyt rum for mennesker at mødes i på festivalen. Dette blev til Love Aid, en slags fysisk datingportal, hvor man kunne besvare en tilmeldingsblanket med spørgsmål om sin personlighed, hvorefter man blev sat sammen med en, der matchede.

Højskolen skal styrke den konstruktive debat Friskolerne, efterskolerne og højskolerne er gået sammen om initiativet ”Frirummet”. Sammen ønsker de at styrke den demokratiske debat, både lokalt og nationalt, og skabe møder mellem mennesker på tværs af holdninger. Initiativet har fået 3,9 millioner kr. i støtte af Trygfonden.

ELEVER SKAL VÆRE GRØNNE AMBASSADØRER 25 unge nuværende eller tidligere højskoleelever har indtil videre meldt sig som grønne ambassadører for højskolerne og skal være med til at sætte fokus på bæredygtighed. ”Planen er, at de unge ambassadører skal fungere som en slags trojanske mus og sætte bæredygtighed på dagsordenen forskellige steder i Danmark,” siger Rasmus Vincentz, der er bæredygtighedskoordinator hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark. De unge skal fx tage ud på højskoler, gymnasier eller folkeskoler og fortælle om deres personlige oplevelser med bæredygtighed og dele ideer til, hvordan man selv kan træffe bæredygtige valg. Hvis man vil være en del af ambassadørkorpset, kan man kontakte Rasmus Vincentz fra FFD.

PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

På jagt efter læ PORTRÆTINTERVIEW

Simon Lægsgaard, en passioneret jæger, overtog en højskole med syv elever, tidoblede elevtallet, fik en diskusprolaps og er nu klar til at påvirke verden uden for højskolen. Af Andreas Harbsmeier Foto: Andreas Bang Kirkegaard

18 HØJSKOLEBLADET

Ã¦ngslen

PORTRÆT

# 5 — 2016

INTERVIEW

orstander Simon Lægsgaard peger ud over marken bag ved højskolen mod et lille trætårn, der ligger i skellet mellem mark og skov. Det er et jagttårn. Her kan forstanderen sidde alene i timevis med sit gevær, uden at der sker noget. Bare vente. På et dyr. Nogle gange kommer der et. De fleste gange gør der ikke. Ind imellem er det i grunden kedeligt. Men på den gode måde. ”Jagt er ikke bare en hobby. Det er en dyb, dyb lidenskab for mig. Det er der, jeg kommer allertættest i kontakt med min egen natur og min egen længsel,” siger han med begejstring i stemmen. ”Vi er blevet så bange for at kede os. Vi forsøger hele tiden at opfylde vores behov for at fylde tomheden ud. Og i virkeligheden gør vi os selv en kæmpe bjørnetjeneste, fordi vi øger den eksistentielle kedsomhed ved hele tiden at fylde den daglige kedsomhed ud med underholdning i stedet for at fylde den ud med en søgen efter hinanden,” fortælleren forstanderen mig, mens vi trasker videre i kanten af marker, der hører til højskolen. Simon Lægsgaard har sat et par timer af til at tale om, hvad der driver en mand som ham, og hvorfor han nu mener, at det er tid til at løfte blikket fra sin egen højskole og melde sig under fanerne for den samlede højskolebevægelse. Han vil givetvis være en af de profiler, der kommer til at tegne højskolen udadtil fremover. Ikke fordi han har noget særligt behov for at bringe sig selv i centrum, men fordi han er helt og aldeles overbevist om, at højskolens fortræffeligheder kunne komme mange flere til gode. ”Vi skal være begejstrede. Jeg er meget optimistisk på højskolernes vegne.” Det er Lægsgaard, fordi han mener, at konceptet ganske enkelt er virkelig godt. Det kan bringe folk sammen. ”Der er også sket ganske meget i højskoledanmark i min tid. Da jeg startede, oplevede jeg, hvor lidt der skete imellem højskolerne. Der er sket en kæmpe udviking siden da. Der er langt mere overskud og interesse for hinanden i dag. Vi er langt mere kolleger, end vi var det dengang. Jeg oplever en stærk bevægelse, der nu er moden til at fylde noget mere i den offentlige bevidsthed. For at styrke højskolebevægelsen, for at styrke samfundet. Det er der i den grad behov for.” ”Mit store incitament er at gøre vores arbejde mere synligt som inspiration til samfundet. At få nogen stemmer ud i det offentlige rum. Men vi skal ikke bare blive bedre til at tale, vi skal også blive bedre til at lytte. Ellers taler vi bare endnu mere hen over hovedet på hinanden. Det gælder helt generelt i samfundet.” ”Vi har nogle mellemmenneskelige fællesnævnere, som vi alle kan knytte an til. De bunder i længslen. Længslen efter det andet menneske, efter de andre. Samhørigheden. Det er i virkeligheden det, det hele drejer sig om. I øjeblikket opfylder vi vores længsel i det, jeg kalder for underholdningshysteri,” fortsætter Lægsgaard, men bliver distraheret af en skovskade, som han udpeger for mig. Ornitologien er også en af passionerne. Naturen ved Brandbjerg var overhovedet en af grundene til, at han tilbage i 2005 søgte job på højskolen. Det ligger i hans DNA, at der skal være natur til rådighed: Faren var jæger, farfaren var jæger, og Simons søn – den ældste af tre drenge – er nu også begyndt at gå jagt. På den lille ø Endelave, ud for Horsens fjord, hvor Simon voksede op, brugte han masser af tid på at udforske øens natur på egen hånd med en fiskestang ved hånden. 20 HØJSKOLEBLADET

Selv om han besynger samhørigheden med andre mennesker, er det lige så vigtigt for ham at have tid alene. For når jægeren sidder der og venter på, at der skal ske noget, kommer refleksionen. Og han kan mærke, hvad det egentlig er, han længes efter. Eller også kommer der ingenting. Så er det en form for meditativ øvelse, hvor han bare er til stede i naturen. Simon Lægsgaard taler ikke videre hurtigt. Men han taler mere eller mindre konstant, så man skal afbryde ham for at komme igennem med et spørgsmål. Han har meget på hjerte, og man mærker hele tiden, at der er mere, hvor det kommer fra. De senere år har han gjort sig mere og mere bemærket som en stemme både i og uden for højskolen. Før sommer lod han sig vælge ind i bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening. Han har to primære ambitioner med det arbejde, forklarer han. For det første at arbejde med at skabe mere udveksling højskolerne imellem – eller som han udtrykte det fra talerstolen på generalforsamlingen: ”Jeg vil arbejde for mere erotik i forenin-

”Vi forsøger hele tiden at opfylde vores behov for at fylde tomheden ud. Og i virkeligheden gør vi os selv en kæmpe bjørnetjeneste, fordi vi øger den eksistentielle kedsomhed.

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

”Jeg har arbejdet som sælger. Business-to-business, kold kanvas, ud og banke på døre og sige, goddag, jeg kommer fra Tele 2, kan jeg sælge dig noget telefoni.”

gen”. Og for det andet vil han arbejde for at synliggøre det, som højskolerne er rigtig gode til. Bæredygtighed, samværskultur, det mangfoldige møde. Personligt har han også klare ambitioner om at blande sig mere. I den offentlige debat og i samtalen uden for højskolen i det hele taget. ”Jeg har altid haft et ønske om at blande mig i den offentlige debat. Altid haft en stor lyst og nysgerrighed til at blande mig mange steder. Men det har jeg reelt været forhindret i, fordi jeg overtog en synkende skude.” ET VOLDSOMT PRES

Simon Lægsgaard overtog forstanderposten på Brandbjerg Højskole i 2008. På det tidspunkt var der syv elever. Og det på en skole, hvor der potentielt er plads til 175. De fyldte ikke meget. Det tal kom op på 12, så man i hvert fald ikke mistede statstilskuddet. Kreditorerne havde givet Lægsgaard tre år til at få højskolens økonomi til at hænge sammen. Det var et voldsomt pres. Lægsgaard arbejdede hele tiden og havde fingrene i alt, hvad der foregik på skolen. Over årene satte bekymringerne og arbejdspresset sig i sind og krop. For tre år siden sagde kroppen så fra. Han fik konstateret en diskusprolaps. ”Jeg har haft masser af bekymringer. Jeg er sådan en af de der håbløse boksere, der får sindssyg mange tæsk, men alligevel rej22 HØJSKOLEBLADET

”Vi har nogen mellemmenneskelige fællesnævnere, som vi alle kan knytte an til. De bunder i længslen. Længslen efter det andet menneske og de andre. Samhørigheden. Det er i virkeligheden det, det hele drejer sig om.”

ser sig op og slås videre. Nogle gange er det bare en nats søvn, der skal til. Jeg er rigtig dygtig til at æde mig selv, så jeg nogle gange kan blive helt bange for, om der er noget tilbage, når jeg er færdig. Jeg mistede fornemmelsen for min egen krop. Det hele foregik i hovedet og satte sig i maven - og til sidst i ryggen.” Det går bedre rent forretningsmæssigt. Også rent højskolemæssigt. Der er flere og flere ting, der fungerer, uden at det bliver rutine. På Brandbjerg opfatter vi os stadig som pionerer, men vi har fået organisationen på plads. Når jeg skal kunne løfte blikket, skal jeg være helt sikker på, at der er ro på bagsmækken. Vi har skabt en ny ledelsesstruktur. Tidligere var jeg en forstander, der stak snuden i alt. Jeg skulle hele tiden kvalitetskontrollere. Og det dør man af i længden. Medarbejderne gør i øvrigt det samme. Jeg har en drivkraft, der nogle gange er ved at tage livet af mig. Den bunder i en lyst til at forløse potentiale. Jeg hader simpelthen spild.” Nu er Simons kone også blevet ansat på højskolen. Privat- og arbejdsliv hænger meget bedre sammen. ”Der er blevet etableret et mellemlederniveau. Det gør, at jeg kan koncentrere mig om andre ting,” fortæller han. I dag er skolens elevtal tæt på det, han mener er optimalt. Nok til at det giver mening økonomisk, men ikke så mange at eleverne kan dele sig op i grupper med dem, der minder om dem selv. Så projektet er lykkes. Højskolen er reddet og fungerer nu på mange

måder, som han gerne vil have det. En højskole præget af den nysgerrighed og åbenhed, som er så vigtig for ham. Og som er præget af den mangfoldighed, der bør være kernen i højskolen. På taget af højskolens bygninger har en gruppe elever – uden at spørge om lov først– skrevet med store bogstaver, så man kan se det fra de fly, der passerer hen over på vej til Billund Lufthavn: ”Hvad drømmer du om?” Det spørgsmål har Lægsgaard taget til sig – og det figurerer nu som højskolens slogan. ”Vi spørger hele tiden, hvad formålet er med alting. Det eneste, vi ikke spørger, hvad formålet er med, er livet. Hvad er formålet overhovedet med at være her?” spørger han ud i luften, mens vi passerer en nyplantet lille æbleplantage, som har konkrete, bæredygtige formål. Der er en vis sammenhæng mellem Simons passion for naturen og forholdet til eleverne. Han underviser selv et jagt- og naturhold og hiver sine stakkels elever ud kl. fire eller fem om morgenen. De nye generationer har glemt alt om, hvor vores livsgrundlag kommer fra, siger Lægsgaard. ”Hvis du selv har været ude og nedlægge dit vildt og selv har gået og tilplantet og plejet din jord. Så har du en helt klar fornemmelse af, hvor du kommer fra. Det skaber indlevelse i oplevelsen. At komme i kontakt med sin egen natur, og at investere tid og kræfter. Det er ekstremt produktivt - i et livsperspektiv. Vi oplever i stigende grad folk på højskolen, som er kommet for hurtigt igennem uddannelsessystemet.

PORTRÆT

# 5 — 2016

INTERVIEW

Som ikke aner, hvad de skal stille op med sig selv. Det kan godt være, de har en uddannelse, men hvad var det nu formålet var?” ”Langt, langt den største del af det at være jæger er at beskytte bestanden. Og så høster man lidt. Man hæver det, man kalder bæreevnen, på jorden. Vi har lige plantet de frugttræer. Det er mest til vores køkken, men det tiltrækker ogh skaber jo også føde til en masse dyr. Tingene hænger sammen. Jeg elsker at gøre det ufrugtbare frugtbart. Jeg elsker at gå og plante og så. Men det handler ikke om vækst og udbytte. Det handler ikke om gøre tingene størst mulige. Mere om at sætte i gang og glæden ved at se det vokse og gro. For otte år siden var der en hvedemark her. En hvedemark er i en vis forstand frugtbar, men det er den bestemt ikke i en natursammenhæng. Den er en ørken. Det handler om at få den til at blive frodig – nu er den blevet et vildtparadis. Det handler om at se potentialet.” Igen er det ikke svært at se sammenhængen mellem Lægsgaards natursyn, og det han gerne vil gøre højskolen til. Det er det, der driver ham - at opdyrke og se tingene vokse videre af sig selv. ”Men det er også indignationen. Min lidenskab er også drevet af vrede. Vrede over enøjetheden. Vrede over mennesker, der ikke vil eller ikke har evne eller vilje til at sætte sig ud over deres eget. Mennesker, der ikke vil perspektivere,” siger han. ”Jeg forsøger at udfordre eleverne. Nogle gang bliver det konstruktivt. Andre gange virker det overhovedet ikke, for jeg kan godt blive meget satirisk i min tilgang. Der er nogle mennesker, der opfatter mig som en meget hård mand.” Som Lægsgaard spadserer rundt på der skolens område og taler om fugle og længsel, virker det nu ikke særligt sandsynligt. Og han mener det heller ikke selv. ”Jeg opfatter mig selv som en mand med et blødende hjerte.

BLÅ BOG Simon Lægsgaard (F. 1973) Opvokset på øen Endelave ud for Horsens fjord. Cand.theol. Ansat på Brandbjerg Højskole siden oktober 2005, bl.a. som viceforstander. Forstander siden april 2008. Har tidligere beskæftiget sig med undervisning, forskning, salg, kokkeri, skriveri mm. Underviser i Mad med Mod og Jagt & Natur samt fællesfagene og på diverse korte kurser. Siden juni 2016 medlem af bestyrelsen i Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Gift med Lone, der også er ansat på højskolen. Parret har tre drenge.

24 HØJSKOLEBLADET

”Jeg er sådan en af de der håbløse boksere, der får sindssyg mange tæsk, men alligevel rejser sig op og slås videre.” Men kontrasten kan godt være svær at håndtere en gang imellem. Jeg er vokset op med humor og ironi. Jeg bruger meget ironien til at bane vej ind til hinanden. Men nogle gange lukker folk i stedet, fordi de ikke forstår hensigten. Nogle gange oplever jeg, at jeg ligefrem skræmmer nogen med min tilgang. Men for mig har den altid et godt sigte. Den har til formål at lukke op ved at skubbe lidt til folks selvopfattelse.” MANGFOLDIGHED

Vi er tilbage ved højskolens bygninger. En kattekilling smyger sig op ad Lægsgaards ben, men han puffer den blidt væk. ”Jeg er jæger, så jeg er ikke så vild med katte,” siger Lægsgaard og griner. ”Mange steder har vi utrolig svært ved at tale sammen. Svært ved at lytte,” siger Lægsgaard, der selv har bevæget sig i mange forskellige miljøer. Både da han voksede op på Endelave, hvor der ligesom var de mennesker, der var, og så måtte man ligesom komme ud af det med dem, men også i sit arbejdsliv, der har budt på mange forskellige ting: ”Jeg har arbejdet som sælger. Business-to-business, kold kanvas, ud og banke på døre og sige: ’Goddag, jeg kommer fra Tele 2, kan jeg sælge dig noget telefoni’.” Arbejdslivet har også budt på en tid som kok. Og han kunne også begå sig i universitetsmiljøet, hvor han underviste en overgang. ”Jeg har altid haft det godt med at være sammen med alle mulige slags mennesker. Jeg er vokset op på landet. I min vennekreds er der mennesker af alle mulige forskellige politiske overbevisninger. Og også blandt mit personale, tror jeg. Og man kan godt have forskellige overbevisninger, bare man efterlader plads og rummelighed til bevægelsen, til udvikling. Bare der er plads til de andre og den grundlæggende respekt, der bunder i, at vi dybest set alle vil hinanden.” Brandbjerg ligger midt i ”det gule hav”. Det er Lægsgaard meget bevidst om. ”Der må være omtrent tredive procent, der stemmer Dansk Folkeparti. Det er min ambition at få bragt nogle af de lokale svinebønder sammen med for eksempel Politikens kritikerskole. Og så lade dem drikke nogle spande kaffe sammen. Skal man skabe en meningsfuld dialog, skal man tilbringe tid sammen og opdage hinanden som mennesker – ikke skrive øv på Facebook. Der befæster man bare sin egen position. Højskolerne skal være mangfoldighedernes mødested,” slutter han, mens fotografen dukker op. Det kræver ikke megen overtalelse fra fotografen at få Lægsgaard til at trække i jagtudstyret. Han foreslår selv at hente de to hunde, Hjalmar og Tjalf, så de kan komme med på billedet. 

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Gave

ko r t t

il højs

koler

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40 januar 2010

januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

BLIV KLOG PÅ

JERES REJSEDRØM

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere jeres rejsedrømme. Vi laver altid gratis og uforpligtende tilbud, som er skræddersyet til jeres skoles ønsker. Vi har en bred erfaring med de fleste rejsemål i Europa så kontakt os idag med dine idéer.

UDVALGTE SKRÆDDERSYEDE REJSER • • • • • • • •

Kulturel rundrejse i Andalusien Streetart og moderne kunst i New York Landbrugstur til Norditalien Vandring på Caminoen Aktiv- og teambuilding ved Gardasøen Kunst og design i Tyskland - Dessau, Leipzig og Berlin Store naturoplevelser på Island Natur og historie på Kreta

Ring idag eller skriv til os og få et tilbud - vi arrangerer skræddersyede rejser til hele Europa, USA og Kina.

SKRÆDDERSYEDE REJSEOPLEVELSER TIL JERES HØJSKOLE TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Højskolebladet_rejsedrøm_aug.indd 1

6/22/2016 1:09:50 PM

AKTUELT

# 5 â&#x20AC;&#x201D; 2016

HĂ&#x2DC;JSKOLELIV

ELEVPORTRĂ&#x2020;T ALBERT FAUREHOLM LAURSEN 21 ĂĽr, Vestjyllands HĂ¸jskole Kommer fraÂ Valby HĂ&#x2DC;JSKOLEN ER BEDST, NĂ&#x2026;R den gennem fĂŚllesskab, pligter, engagerede lĂŚrere, genial natur og Ă¸kologisk mad, giver en lyst til at springe ud og gĂ¸re noget! VĂŚre handlekraftig og opfylde de drĂ¸mme, projekter, mĂĽl, eller hvad fanden vi nu skal kalde dem, som vi har tĂŚnkt og snakket sĂĽ ufattelig meget om i lĂ¸bet af vores liv. HĂ&#x2DC;JSKOLEN ER VĂ&#x2020;RST, NĂ&#x2026;R der i blandt alt det smukke bliver dannet en eller anden form for enighed om alt. Vi kan ikke alle vĂŚre gode og hellige - der er sgu nogen, som er kĂ¸dspisere, religiĂ¸se, liberale, kinesere og noget helt femte. Dem skal der ogsĂĽ vĂŚre plads til. Jeg synes, at vores micro-samfund pĂĽ hĂ¸jskolen med en flok hippie-kapitalister meget vel kan spejles til det â&#x20AC;?virkeligeâ&#x20AC;?

samfund. Lige nu har vi en stor mainstream kultur, som gĂĽr ud pĂĽ at gĂĽ op i bĂŚredygtighed. Men alligevel synes jeg, at vi skal huske pĂĽ, at vi stadig er kapitalister og derved en del af det verdensomspĂŚndendeÂ kapitalistiske system. Vi er ikke antikapitalister eller prokapitalister - nej, vi er omstillingskapitalister, der vil bruge det samfund, vi lever i, og spiller efter dets regler til at ĂŚndre det til noget, som er â&#x20AC;?bedreâ&#x20AC;? for heleÂ verdens befolkning. FREMTIDEN BYDER PĂ&#x2026; klimaflygtninge, bankkollaps, dĂ¸d og Ă¸delĂŚggelse, flygtninge, og hĂĽb. For mig byder fremtiden pĂĽ en masse ballade ogÂ provokationer i form af kunst! Jeg skal leve af at vĂŚre frivillig og er godt i gang med at starte en bevĂŚgelse, der minder om et kunstkollektiv. Â

INSTAGRAM #HĂ&#x2DC;JSKOLE

@Ayasimone 1 elev pĂĽ Engelsholm HĂ¸jskole Det er faktisk helt stift!#madebyme #instalation #plaster #vasketĂ¸j #hĂ¸jskole

26 HĂ&#x2DC;JSKOLEBLADET

@cleanoutloud Roskilde Festival We're so impressed with your creative trash cans! Look at this one Camp Testrup F16 showed up with at the trash parade đ&#x;&#x2018;ž #col16 #rf16 #vallekilde #hĂ¸jskole #pacman

@hojskolerne FolkemĂ¸det KlistermĂŚrker over det hele, ogsĂĽ pĂĽ Christines fine numse #jegblevklogere #fmdk #hĂ¸jfm

DE NAVNKUNDIGE

TAK

FFD´S FØRSTE FORMAND: ALFRED POVLSEN 1852 - 1934

Efter nederlaget i 1864 var Alfred Povlsens drengedrøm at blive officer i den danske hær og vinde Sønderjylland tilbage. Men hæren kunne ikke bruge den unge mand. I stedet blev han elev på Testrup Højskole og kom til at læse Christen Kolds vennemødetale. Det blev vendepunktet for Alfred. Efter frie studier i København kom han som lærer til Lyngby Landboskole, inden han i 1884 blev forstander for Ryslinge Højskole. Under Estrups provisorieregering var han aktiv i skyttesagen og indtog en førerstilling blandt de højskolefolk, der protesterede mod højres forfatningsstridige politik. Det medførte, at Ryslinge Høj-

skole mistede statsstøtten. Men eleverne strømmede til hans skole, og i en årrække var der omkring 400 elever om året. Ved oprettelsen af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler i 1891, blev han valgt som formand – en stilling han bestred i en menneskealder, indtil han i 1927 blev statens tilsynsmand for højskolerne. Som forstander på Ryslinge Højskole gennem 43 år omtales han som en af folkehøjskolens høvdinge, der hævdede, at kun i foredragstimerne mødte man ”højskolens sjæl”. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

31. august ger

Koncert med Mads Lan

præEngelsholm og Mads Langer d en me t cer kon r Sta All senterer en ske dan den fra ne nav rke stæ række ds Ma af et musikscene akkompagner rer leve n ude des Langer og Band, der det sidste sæt i koncerten.

5. september Foredrag med Rasmus Tandho

ldt

Mød TV2 Nyhedernes kor responden t i kon flik tom råd er Ra sm us Tantholdt, der med foredra get ”Mit liv som krigsreporter” vil fort ælle om sit arbejde i bl.a. Afghanistan og Irak.

Kl. 18.30. Højskolen Ma

rielyst

Kl. 17. Engelsholm Højsko

Spisefællesskab

Kom og spis aftensmad og hør et kort foredrag eller et stykke musik, når Kunsthøjskolen i Holbæk holder en række spissammen-arrangementer i efteråret. Første gang 24. august kl. 17.30 Kunsthøjskolen i Holbæk Vandrefestval

Deltag i en 9 km lang vandretur i skoven nord for Jyderup. Der er pauser undervejs og spises madpakker ved søen. 25. august kl. 09.30. Jyderup Højskole

Skrevet af forældrene og broderen til den 20-årige kvinde, der omkom under en tur med Silkeborg Højskole i Canada. Indlægget blev lagt på Silkeborg Højskoles Facebook-side: "Det er naturligvis med den største sorg, at vi har modtaget nyheden om, at vores dejligste og dyrebareste datter og søster er afgået ved døden i Canada. Vi vil gerne sige tak til alle for de varme tanker og ord, som der her er tilkendegivet. Til alle jer på forårsholdet 2016 vil vi gerne sige jer tak, fordi I var med til at gøre hendes højskoleophold til det største og bedste hun nogen sinde har oplevet. Aldrig har vi oplevet så glad en pige, og I må love os, at I tænker tilbage på jeres tid sammen med glæde uanset det, I har været vidne til. Det vil være i hendes ånd. Vi betragter det, der er sket som et hændeligt uheld på en vandretur men med et tragisk udfald. Vi kan ikke bebrejde Silkeborg Højskole noget. På intet tidspunkt har vi haft følelsen af, at der blev slækket på sikkerheden. Til alle jer unge og jeres forældre, der læser dette: Dyrk fællesskabet, tag ud i verden og mærk livet."

Det multikulturelle samfund

Journalist og forfatter David Trads holder foredrag om, hvordan man får det multikulturelle samfund til at fungere. Efterfølgende er der debat. 30. august kl. 19.30 Grundtvigs Højskole Henning Stærk med 4 mands band

Oplev Henning Stærk med sit 4 mands band. Bandets medlemmer er udover Henning Stærk: Mick Rasmussen på guitar. Kristian Fogh på keyboards. Janus Rau på bas. Sune Bahr på trommer. 2. september kl. 20.00 Brenderup Højskole

DERUDE

“Det at vokse op som hvid amerikaner i New Haven og tilbringe mine somre i Danmark, et land med et stærkt socialt sikkerhedsnet, gjorde, at jeg tidligt blev opmærksom på et stort svigt i det amerikanske system.” Lisbeth Shepherd, Green City Force i New York. globalstory.dk

22 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT ISRAEL OG PALÆSTINA SOM BAGTÆPPE Fotograf Caroline Jansby

30 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

BAG OM BILLEDERNE

Fotograf: Caroline Jansby 19 år og elev på Krogerup Højskoles fotografilinje De gullige sandsten kaster et særligt lys over et område, der kan være svært at begribe, inden man rejser dertil. Israel og Palæstina er bagtæppet for denne billedserie, der er lavet i løbet af en to-ugers rejse med Krogerup Højskole. Det er et sted uden ét narrativ, men med mange følelser og skæbner.

DEBAT

# 5 — 2016

PÅ SPIDSEN

HANELEFANTERNE Højskolebevægelsen kan synes fuld af sig selv. Men under overfladen er der tale om en bevægelse, der kæmper en vigtig kamp

Af Solvejg Nielsen, underviser på linjen ”Welcome” på Jyderup Højskole.

færdsstatsborger så meget, at vi faktisk siger fra og finder veje udenom systemet eller ligefrem trodser systemet? KÆMPER PÅ TRODS

vis en antropolog fra et andet kontinent – eller måske bare fra Sydeuropa – udelukkende havde oplevet højskolebevægelsen på et enkelt højskoleårsmøde, kunne en sådan måske godt forledes til at tro, at det essentielle og unikke ved skoleformen er, at den består af en flok selvtilfredse, rødvinsdrikkende, hanelefanter m/k. Hanelefanter m/k der er samlet for at fejre sig selv, føle hinanden lidt på stødtænderne og nyde lyden af deres egne stemmer, uanset om stemmen beretter yndlings-anekdoter eller skråler med på sangene fra Højskolesangbogen. Det kunne på overfladen ligne en bevægelse, der er så benovet over sin egen storslåede historie, at den er mere optaget af at blinke til sig selv i spejlet end at se mennesket og samfundet på den anden side af spejlet. Men som vi alle ved, er det jo heldigvis ikke tilfældet! Flere hundrede højskoleelever er i skrivende stund på vej til Bornholm for at tage aktiv del i det demokrati, vi lever i, for at lytte og ytre sig og være hinandens medborgere. Og måske kan man spørge – lidt polemisk – om den konkurrencestat, der har sneget sig ind på os de senere år, med sit enøjede fokus på økonomi og vækst, i virkeligheden provokerer den passive vel32 HØJSKOLEBLADET

I hvert fald har vi set nye græsrodstendenser på det seneste: Alternativet forsøger at ændre den politiske kultur indefra; Venligboerne handler aktivt og giver på venlig manér noget tiltrængt modspil til umiddelbare fordomme. Og interessant er også Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms Troldehær, som hun kalder til kamp, når de folkevalgte bliver lidt for smarte.

Det kunne på overfladen ligne en bevægelse, der er så benovet over sin egen storslåede historie, at den er mere optaget af at blinke til sig selv i spejlet end at se mennesket og samfundet på den anden side.

Højskolebevægelsen er selvfølgelig ikke nogen troldehær, og godt det samme! Men det ser ud til, at flere og flere højskoler tager del i en mere aktivistisk, praksisorienteret tilgang. Det gælder fx på flygtningeområdet, hvor Jyderup Højskole er blandt de højskoler, der vælger at huse flygtninge og gøre integration til en del af hverdagen. I Jyderup er det nyeste skud på stammen linjen WELCOME – integration/fællesskab/handling. Tanken er, at vi skal fordybe os i emner som flygtningetematikker i danmarkshistorien, menneskerettigheder, asylsystemet, internationale konflikter, medborgerskab osv. Ved siden af det teoretiske spor skal vi udvikle og udføre konkrete integrationsprojekter. Det er altså et samfundsfag, der har til formål at forstå, undersøge og diskutere globale problemstillinger og påvirke selvsamme med fødderne solidt placeret i lokalsamfundet. Højskolebevægelsen kan med rette være stolte af deres arv såvel som virke. Højskolen og resten af Danmark lever med en liberal regering, der indfører kontrol og censur for at tage vare på borgernes frihedsrettigheder. Det er altså på trods af regeringen, at den enkelte højskole i samarbejde med den relevante kommune kan tilbyde flygtninge et højskoleophold. Man undres! The owls are not what they seem – og det er hanelefanterne nok heller ikke. Men mon ikke det (nu som altid) er i lokalsamfundet, man skal lægge sine kræfter, hvis man synes, at forpligtende forhold, personligt ansvar og sammenhængskraft faktisk er værdifulde og gode ideer? 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

TIDSÅNDEN KORT

”Når vi synger, kan vi ikke skændes. Så lad os synge mere.” Udenrigsminister Kristian Jensen på Twitter.

Morsomt Donald Trumps hår.

”Analyse, kritik og utopi er helt nødvendige. Det er højskolens vigtigste bidrag.” Professor Ove Kaj Pedersen til højskolernes årsmøde på Grundtvigs Højskole.

Forbyd Spidskommen, stjerne-anis, smykkelove, EU-exit, utilgængelighed, lange møder, samler-du-på-mærker, dårlig kaffe, fyrfadslysestager.

Træls

Genialt

Mit Roskilde-armbånd, som havde denne tekst: GÆLDER TIL ONSDAG KL. 16.00 OG IGEN FRA SØNDAG KL.04.00. Nederen.

Suzanne Brøgger har for nylig besøgt Vallekilde, og hun er så klog og smuk og intelligent og sjov. Jeg synes, at alle (især unge) skal læse noget af hende.

AF GITTE ROSENQVIST FIRST LADY PÅ VALLEKILDE HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. 11 METERS FRIHED Christian Liebergreen. 260 dage helt alene. Det var virkeligheden for eventyrsejleren, da han sejlede hele jorden rundt i en sejlbåd uden at gå i land en eneste gang undervejs. Kun en håndfuld mennesker i verden har prøvet en sådan tur – det er færre, end der har været ude i verdensrummet. Christian Liebergreen fortæller sin forunderlige historie fra verdens mest øde og stormblæste havområder. Og hvordan rejsen ligeledes førte til sjældent besøgte afkroge i hans sind. Anbefalet af Oure Højskole

2. KINA PÅ FREMMARCH Christina Boutrup. Kinesiske virksomheder ekspanderer overalt, og de er ikke lige velkomne alle steder. Men hvad er fakta, og hvad er fordomme om Kinas fremmarch? Journalist og Kina-specialist Christina Boutrup har rejst rundt i kinesernes fodspor og undersøgt, hvad der sker, når kineserne kommer. Hvilke muligheder og udfordringer giver det nye fremadstormende Kina et land som Danmark. Kinesiske investeringer og strategi for udbredelsen af kinesisk kunst og kultur baner vejen for såkaldt blød magt. Anbefalet af Oure.

3. HAN HAVDE ELLERS SÅDAN NOGLE PÆNE FORÆLDRE! Lasse Helner. Fra 10årsalderen var han aktiv med guitaren i sit første band ”The small Four”. Det var skifflemusik og slagere, der var på repertoiret. Men i starten af 60’erne skete den store omvæltning med The Beatles og Liverpool-æraen. Det kom til at sætte dagsordenen for Lasses fremtid. Anekdoter og sange fra de år frem til nu. Lasse og Mathilde og ud i den store verden med Fyn og Danmark i bagagen. Et foredrag med humor, alvor og musik. Anbefalet af Oure Højskole

FORTÆLLING

# 5 — 2016

MERE SANG, MINDRE SNAK

"Mere sang,

mindre snak"

INTERVIEW

Steffen Brandt modtog før sommer Den Folkelige Sangs Pris. Han ser sig selv som en korrespondent i det virkelige liv, der rapporter hvad han ser derude. Sangen kan holde fast i en sammenhængskraft, der virkelig er under pres. Af Andreas Harbsmeier

Hvad betyder den folkelige sang for dig? Jamen, det er sådan set det, der har været mit livsprojekt – at udforske og ufordre den folkelige sang. For den folkelige sang er jo ikke i dag, hvad den var, da vi startede. Dengang var den noget helt andet. Folkeligheden er en stor forpligtelse. Den har måske tidligere været defineret ved at indeholde noget overfladisk. Det folkelige var noget, man kom lidt let til. Og det synes jeg bestemt ikke, det er. Jeg synes, man skal kæmpe meget for at beholde det folkelige. Ikke som en tvang, men fordi der skal være en eller anden form for oprigtighed og en ægthed i det. Efterhånden som man bliver dygtigere og dygtigere – og det gælder ikke kun mig, det gælder os alle sammen – så kan man jo godt konstruere en folkelighed ud fra, hvad parametrene siger. Men folkeligheden skal have en form for risiko hos den, der skriver sangen. Der skal være noget på spil. Der skal være en lyst til at undersøge, en lyst til at udfordre og en lyst til at leve noget liv. På et tidligt tidspunkt fik jeg den opgave, at jeg skulle rejse ud og rapportere, hvad jeg så derude. Det har jeg gjort sammen med rigtig mange andre som en slags korrespondenter ude i det virkelige liv. Hvad har vi set, hvad foregår der. Ikke kun én til én, men perspektiveret og sat lidt på spidsen. I dine tekster er der en kærligt kritisk granskning af det folkelige. Har det ændret sig fra 1981, hvor TV-2 startede og så til nu? Folkeligheden ændrer hele tiden udtryk. Man må hele tiden være skarp i forhold til ikke at bruge nogle virkemidler, som var fine i 90erne eller bare for fem år siden. Det er opgaven: Hele tiden at finde ud af, hvordan man i dag kommunikerer bedst muligt med

34 HØJSKOLEBLADET

det sprog, som er til rådighed lige nu. Ikke et sprog som er hentet fra en svunden tid. Men et sprog der udfolder sig i de rum, vi hele tiden går i. De fleste af os har jo hele tiden noget, vi skal stå til regnskab for. Der er det min opgave at gå ind og sætte nogle dagsordener. Ingen af dine sange er med i Højskolesangbogen. Hvis du selv skulle pege på en, der skulle være med, hvad skulle det så være for en? Med folkelighed fungerer det på den måde, at det er folket, der vælger, hvilke sange der skal stå tilbage at the end of the day. Vores opgave i orkestret, og når jeg optræder alene, er at åbne øjnene op for, at der måske er nogle sange, som man måske ikke har hørt så meget, men som har en appel til en folkelighed. Og nu slår jeg lige ned på et tilfældigt valg, nemlig den sang der hedder Fald min engel. Fordi den har lidt salmekarakter, ikke fordi den er religiøs, men den har nogle store eksistentielle spørgsmål indeholdt i sig. Der må godt være en form for alvor i det, som skal repræsenteres i en højskolesangbog. Den er skrevet for godt 10 år siden, men jeg synes godt, den kan synges i dag, uden at det lyder mærkeligt. Hvad er dit forhold til Højskolesangbogen i det hele taget? Jeg har sunget meget fra den. Når jeg er ude på efterskoler og højskoler, så starter man jo som regel med at synge en sang fra den. Jeg synes, det er fint. Jeg elsker, at der er en historie, som binder os sammen, som der fx er i Højskolesangbogen. Det er jo ikke bare sange fra den tid, de blev skrevet, men også sange fra den tid, de bliver sunget i. Jeg oplever på højskoler, at man har de sange med som en bagage, der minder om et fællesskab og en sammenhængskraft. Og jeg tror, det er højskolernes stærkeste kort i øjeblikket

– og også måske vigtigste opgave: at holde fast i den sammenhængskraft. For den er under pres. Så jo mere sang, jo bedre. Mere sang, mindre snak. Der kommer flere og flere elever på højskolerne i disse år, Højskolesangbogen er en regulær bestseller, og når der afholdes sangarrangementer, kommer der rigtig mange mennesker – også unge. Hvad tror du, det er udtryk for? Jeg tror, at det er et udtryk for, at en del mennesker – også en del unge – er i vildrede med, hvem de egentlig er, hvad de er dannede af, og hvor de skal hen. Det er i orden at være lidt usikker på et af punkterne, men hvis alle tre punkter er uforankrede i en bund af noget, som er større end lige det øjeblikkelige valg, så tror jeg, vi har et problem. Jeg tror, der er mange, der søger en form for forståelse af, hvorfor de er her, og hvad de i grunden skal. Det er tit, at den retning, man vælger, vælges mere sikkert, hvis man ved, hvor det er, man kommer fra. Så går man i hvert fald ikke den vej en gang til, så har man ligesom været der. Og så har man noget at tage med videre ud i det virkelige liv. 

STEFFEN BRANDT Født i 1953 i Århus. Siden 1981 har han været forsanger, sangskriver og komponist i bandet TV-2. På højskolernes årsmøde på Grundtvigs Højskole modtog han Den Folkelige Sangs Pris

Jeg elsker, at der er en historie, som binder os sammen, som der fx er i Højskolesangbogen. Det er jo ikke bare sange fra den tid, de blev skrevet i, men også sange fra den tid, de bliver sunget i.

DEBAT

# 5 — 2016

KRONIK

HANDLEKRAFTENS TALENTUDVIKLER KRONIK

Det er lokalt i Udkantsdanmark, at forandringen vil ske. Det er lokalt, det hårde arbejde skal gøres. Lokalt, der skal vises civil handlekraft.

Af Mikkel Vinther Lærer på Krogerup Højskole

”

Luk lortet”, sagde min kritiske storbykammerat, da snakken faldt på Udkantsdanmarks fremtid. Det koster penge for den rige, unge, østlige del af Danmark at holde gang i den fattige, gamle, vestlige del, forstod jeg. I Udkanten fornemmes dommedagsstemningen også. De kloge unge flytter væk for at uddanne sig og ser sig ikke tilbage. Der fødes færre børn, og skolerne falder som dominobrikker sammen med virksomhederne. Heraf opstår høj ledighed og faldende huspriser. En ond cirkel. En bundrådden banan. Men jeg har altid fået fortalt, at bananens brune pletter bare er lækre, høje sukkerkoncentrationer. I den optik er en brun plet på en banan egentlig en slags gevinst. Og med den overbevisning har begrebet ”den rådne banan” altså en anderledes positiv betydning: En bananformet plet i vores Danmark, som har høj næringsværdi. Hvor talenter har plads til at gro. For hvor er det egentlig, at mange rige, unge østboer har trådt deres barnesko? Hvor er talentet blevet udruget? Og hvorfor udruges talenterne netop her? 36 HØJSKOLEBLADET

HVOR TALENTER BREDER DERES VINGER UD AF NØDVENDIGHED

Jeg arbejder i Netværket af Ungdomsråd, hvor jeg sidste år i samarbejde med Kulturministeriet var med til at starte otte nye ungdomsmiljøer – primært i Udkantsdanmark. For at kende til udkantsungdommens udfordringer rejser jeg meget i Danmark, hvor jeg altid overraskes over alle de inspirerende ungdomsmiljøer, der eksisterer. Ofte i de yderste afkroge, hvor man mindst venter det. I de mindre samfund er alle nødvendige. Alle har et talent, alle kan bidrage med et værktøj til værktøjskassen, og derfor er frivilligheden og den aktive foreningsdeltagelse herude stadig en stærk spiller i samfundet. Sådan er det ikke i storbyerne, hvor jeg oplever, at man hellere opretter egen fodboldklub end melder sig ind i en eksisterende. Så i kombinationen af nødvendighed og forandringslyst bringes udkantsungdommen altså ind i en frivillighedstradition, hvor du uddannes til at tage fællesskabet på dine skuldre, og hvor du, når du ser en udfordring, har værktøjskassen, netværket og handlekraften til at gøre noget ved den. Men ak, så flytter den unge væk og bliver til endnu en fraflytter. Når den unge Fraflytter flytter hjemmefra til en større by eller et andet land, modtager destinationen hele den værktøjskasse, som fraflytteren har skabt sig. Og her kan fraflytteren nu bygge et stærkt,

fællesskabsorienteret samfund med andre ligesindede, handlekraftige fraflyttere i storbyen. Det fraflyttede lokalområde derimod kan kun krydse fingre for, at Fraflytteren en dag kommer tilbage og "giver noget tilbage". Og udviklingen, hvor flere rykker ind til byerne, og færre tager på landet, ser ikke ud til at ændre sig markant i den nære fremtid. Og burde vi så ikke gøre andet end bare at krydse fingre? For sammenhængskraftens skyld skal vi finde

For hvor er det egentlig, at mange rige, unge østboer har trådt deres barnesko? Hvor er talentet blevet udruget? Og hvorfor udruges talenterne netop her?

en mere direkte økonomisk incitamentsstruktur. Vi bør belønne udkantsmiljøer, hvor unge tager ejerskab for det lokalpolitiske, der giver mod og værktøjer til lokal forandringsskabelse. Vi bør belønne udkantsmiljøer, der aktivt talentudvikler på Danmarks handlekraft.

HVORDAN GØR VI DET RENTABELT AT VÆRE TALENTUDVIKLER?

Indfør moderklubpenge! Et forslag kunne være at lade sig inspirere af den professionelle fodboldbranche, hvor mange af de store fodboldtalenter har indskrevet i deres kontrakt, at der for hver eneste spillertransfer, hvor spilleren opkøbes af en anden klub, sendes en procentdel af transfersummen til "moderklubben". På den måde sikres fødekæden, og på den måde styrkes hele fodboldbranchens livsnødvendige sammenhængskraft. Hvem skulle have troet, at den benhårde fodboldmilliardindustri kunne inspirere med tanker, der nemt kunne have været tænkt af andelsbevægelsen? DEL KOMMUNESKATTEN, OG TILPAS TIL DET DIGITALTMOBILE ARBEJDSLIV!

Endnu er antallet af eksil-storbyboere i udkantsområderne ikke overvældende. Men mange studerende, iværksættere og vidensarbejdere lever et digitalt og mobilt arbejdsliv, og derfor tror jeg, at vi vil opleve en ny udvikling, når det går op for flere af os, at vi jo sagtens kan sidde – mere eller mindre midlertidigt - i et kontorfællesskab i Klitmøller og holde Google Hangout-møde med webudvikleren i Singapore. For derefter at træde ud og tage en tiltrængt storbypause i den fri natur, hvor der både er perfekte surfbølger og optimal arbejdsro. Men desværre har den kommune, du "arbejdspendler" til, i dag småt med direkte økonomisk incitament til at tiltrække den mobile arbejdskraft. Der er spandevis af tegn på økonomisk fremgang afledt positivt heraf, men vi bør overveje nationalt at indføre muligheden for at dele den personlige kommuneskat mellem bopæls- og arbejdskommune – også for de kortere perioder. Dermed ville vi mere direkte kunne belønne de kommuner, der skaber gode arbejdspladser og -rum. UDKANTSKOMMUNER SKAL TURDE VÆRE "SIG SELV"

Udkantskommunerne skal turde stå ved de forskelligheder og "urenheder", der gør området til noget særligt, og fokusere på lokalområdets stedbundne potentialer. Ikke forstået udelukkende som fysiske, naturgivne fordele, men i højere grad som noget, I i området er særligt gode til. Se mulighederne frem for udfordringerne. Lad dig inspirere af Samsøs grønne omstilling, Billunds branding som "Capital of Children" og Klitmøllers opblomstring som hipt surferparadis med det nyeste skud på stammen: "HF Cold Hawaii", der benytter de fordelagtige, naturgivne omgivelser til at blande en formel uddannelse med omegnens populære sportspassion - og underviser som vinden blæser. Disse eksempler har alle gjort sig bemærket gennem bevidsthed om egne evner, med de lokale ildsjæles handlekraft og med viljen til at fokusere på den positive historie i stedet for den negative.

NOGLE UDKANTSBYER VIL DØ – FOR AT ANDRE KAN LEVE

Jeg er ked af at sige det, men hvis en Udkantslandsby primært har eksisteret for at være samfund omkring en togstation, og togstationen nu er lukket, så bliver vi altså nødt til at arbejde med den uskønne sandhed, at nogle provinsbyer må se langt efter eksistensberettigelse. Dog tror jeg på, at mange af Udkantslandsbyerne vil genskabe sig selv. Forandringen kommer bare ikke ovenfra, ikke fra Christiansborg, ikke fra systemet. Det er lokalt i Udkantsdanmark, at forandringen vil ske. Det er lokalt, det hårde arbejde skal gøres. Lokalt, der skal vises civil handlekraft. I øjeblikket ser jeg heldigvis flere civilsamfund i aktion mod landsbydøden. Eksempelvis er Sennels nær Thisted i Thy et godt bud på årets fighter-landsby. Her giver private virksomheder kvadratmeterrabat pr. barn, du flytter til med, og du kan blive en del af en borgergruppe, der lover kommunen flere fødsler, hvis de ikke lukker den lokale skole. Her finder du store folkelige indsamlinger, der for nylig gav over en million kroner i fælleskassen til lokal områdeforskønnelse. Dét er en udkant, der nægter at dø! Her rykker man sammen og ser muligheder der, hvor staten ikke løser problemerne. Det er sådan, der bliver skabt civil handlekraft i Udkantsdanmark, og det er, hvad hele Danmark har brug for!  Kronikken er en forkortet udgave af Mikkel Vinthers bidrag til jubilæumsskriftet for Folkehøjskolernes Forenings 125 års jubilæum. Den fulde tekst kan læses der eller på www.hojskolebladet.dk

MIKKEL VINTHER F. 1993. Lærer på Krogerup Højskole og ungerådgiver for kulturministeren. Medinitiativtager til en ny højskole i Thy. Tidligere formand for Ungdomsrådet i Thy og dermed den drivende kraft i det lokale spillested No. 1 i Thisted, som P3 sidste år kårede til et af de bedste spillesteder for undergrundsmusikere. Han har lavet to spillefilm baseret på frivillig arbejdskraft og blev desuden hyret som debatordstyrer i en periode af danske regioner op til kommunalvalget.

En fest for højskolerne REPORTAGE

Højskolerne står stærkere end meget længe. Folkehøjskolernes Forening fyldte rundt med utopier, folkelig sang og fedterøve Af Andreas Harbsmeier

38 HØJSKOLEBLADET

REPORTAGE

# 5 — 2016

JUBILÆUMSFEST

a de sidste gæster hen ad lørdag formiddag forlod Grundtvigs Højskole i Hillerød, Folkehøjskolernes Forenings årsmøde og 125 års jubilæum, og kørte ud i højskolelandet, hjem til fyldte skoler, var der milde tømmermænd, men fortsat opløftet stemning. Festen, der strakte sig over tre dage bekræftede tendensen. Det går rigtig ganske godt i højskolebusiness. De, der måtte have ønsket sig tilbage til dengang, der virkelig blev diskuteret, så blodet sprøjtede, blev muligvis skuffede. Men det er der vist ikke nogen, der gør længere. ”Analyse, kritik og utopi, det er højskolens vigtigste opgaver i dag,” proklamerede professor Ove Kaj Pedersen fra talerstolen, da han indledte andendagens formiddagsseance, der diskuterede konkurrencestaten, utopierne og højskolens rolle. Konkurrencestaten, som er beskrevet i Ove Kaj Pedersens bog af samme navn, er fortsat den stærkeste fortælling om rigets tilstand, synes konklusionen at være. Det er på den ene side en udfordring for højskolerne, fordi de ikke ønsker at levere på dens præmisser. På den anden side nyder højskolerne godt af at være et tydeligt alternativ til konkurrencestatslogikken. Den udgør en fortælling, som højskolerne kan tale sig op imod, og dermed selv fremstå som et meget tydeligt alternativ. ”Højskolen er et af de få steder i det neoliberale samfund, hvor der bliver reflekteret,” lød det under debatten fra Emma Holten, feministen der optræder snart sagt hvert et sted i disse dage. Og altså også som højskolelærer på Krogerup. Om hun kunne abonnere på den centrale erkendelse fra aftenen forinden, er nok mere tvivlsomt. Her modtog TV-2-forsanger Steffen Brandt Den Folkelige Sangs pris og kvitterede blandt andet med følgende let generaliserende karakteristik af de tilstedeværende: ”Mænd er kvinder, der bare skal tage sig lidt sammen. Kvinder er mænd, der bare skal slappe lidt af.” INTET FESTFYRVÆRKERI

En generalforsamling er ikke et festfyrværkeri. Også selv om det er 125 års jubilæum. Man må endnu engang konstatere, at der hersker konsensus i højskoledanmark. Ingen sætter tilsyneladende spørgsmålstegn ved foreningens arbejde. Ikke engang forstanderen fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Uffe Strandby, der ellers har for vane at brokke sig over kontingentets størrelse, fandt anledning til at bestige talerstolen. Den mest prekære situation opstod, da formanden for den norske pendant til FFD, Øyvind Brandt, trak sin hilsen fra de nordiske venner så langt ud, at enkelte tilhørere blev nervøse for, om de kunne nå bussen tilbage til deres hotel og rettidigt klæde om til aftenens fest. Men også det løste sig. Simon Lægsgaard, ny mand i FFD’s bestyrelse, lovede mere erotik på årsmøderne inden han blev valgt uden modkandidater. Hvorvidt det blev virkeliggjort ved dette årsmøde, rækker Højskolebladets research ikke til at kunne dokumentere. Formand Lisbeth Trinskjær blev genvalgt for en to-årig periode uden modkandidater, og kunne kvittere med blandt andet at præsentere et nyt stort projekt – Frirummet – der med midler

40 HØJSKOLEBLADET

fra Tryg-Fonden i ryggen, i et samarbejde med Efterskolerne og Friskolerne, skal styrke den konstruktive debat. 3,9 millioner skal ud og arbejde på skolerne og bidrage til at modvirke mudderkastning og polarisering i debatten. Formanden refererede desuden flittigt fra jubilæets festskrift, en voldsom stor avis, som blev omdelt på årsmødet og adresserede behovet for, at vi skal skærpe vores evne til at forestille os, at verden kunne være på en anden måde. Det er som om, vi har mistet denne evne. Og netop højskolen med sin frihed kan være eksperimentarier for udviklingen af helte nye måder at tænke og indrette os på. ”Empatien bliver den hårdeste valuta, når vi skal prioritere i fremtiden, citerede hun lærer på Vestjyllands Højskole, Rane B. Lange, for at have skrevet.

Analyst, kritik og utopi. Det er højskolens vigtigster opgaver i dag. Ove Kaj Pedersen, professor på CBS på Årsmødet

KAMMERATER!

Bertel Haarder var manden, der skulle levere festtalen til selve jubilæumsfesten, som ordkunstneren Per Vers styrede med hård hånd og ekvilibristisk ordleg. Ud over det indledende ”kammerater!” var talen dog ikke udtalt festligt. Haarder benyttede lejligheden til at forsvare en række af regeringens noget betænkelige tiltag. Ikke blot på højskoleområdet, men i det hele taget. Herunder loven, der betyder kriminalisering af visse ytringer i bestemte sammenhæng. Ikke et tiltag, der rimer på Grundtvig, frisind og højskolesang. Det kan godt være, det er symbolpolitik, proklamerede Haarder, fordi det er umuligt at overvåge i praksis. Men alene markeringen kan have en positiv effekt, sagde han og sammenlignede med dengang, man afskaffede revselsesretten. Et tiltag, der var stor modstand imod, fordi det var en indskrænkning af den personlige frihed. Det kan godt være, at man ikke rent faktisk kunne tjekke, om folk slog deres børn. Men effekten har alligevel været, at de fleste nu er holdt op med det. Timingen for årsmødet var ellers interessant. Tidligere samme dag var den nye integrationslov blevet stemt igennem i Folketinget. Vel at mærke uden Venstres stemmer. Det store stridspunkt i loven var, hvorvidt flygtninge skulle have lov til at komme på højskole, hvilket Regeringens oprindelige lovforslag ikke levnede mange muligheder for. Der tegnede sig imidlertid et flertal uden om Regeringen, der insisterede på det, at et højskoleophold er det bedste integrationsbooster, man kan forestille sig, for at bruge De Radikales Sofie Carsten Nielsens ord. Og Venstre måtte bide i det sure æble og acceptere højskolerne for at får loven igennem. Men det skete altså uden Venstres stemmer. Inger Støjberg hører virkelig ikke til højskolevenstre. ”Fedterøv,” lød det fra det til lejligheden hyrede orkester, Folkeklubben, senere på aftenen, helt uden sammenhæng i øvrigt.

”Empatien bliver den hårdest valuta, når vi skal prioritere i fremtiden. Rane B. Lange, Vestjyllands Højskole

”Du prædiker solidaritet. Men du er en fedt akademisk cafelattenarkoman, og en falsk profet,” lød det fra forsangeren, og en og anden har sikkert følt sig bare en lille smule ramt. Det ødelagde dog en den gode stemning, og foreningens jubilæum fik markeret, at højskolerne i disse år har er ganske godt kørende . Ikke mindste fordi eleverne strømmer til, og det skaber mentalt overskud og selvtillid til at ville bidrage til det fællesskab, der ligger ud over højskolens fire vægge. 

PORTRÆT

# 5 — 2016

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

Har bragt spil ind i højskoleverdenen INDSTILLING

Med sin enorme entusiasme og glæde ved spil, har Thomas Vigild, leder af ”Game Academy” på Vallekilde Højskole, gjort højskolen relevant for unge gamere og bragt computer- og brætspil ind i undervisningen som et velegnet pædagogisk redskab. Indstillet af Malthe Ibsen Sørensen

BEGRUNDELSE

Egentlig er det forrygende oplagt. Det burde have været en pædagogisk grundpille for både Grundtvig og Kold. I stedet har højskolen måttet igennem næsten 175-års ørkenvandring, før ånden kom over en enkelt højskolelærer. Og nu endelig er vi blevet vist vejen. Vejen til Avalon. Vejen til Mysterium. Og vejen ud af ethvert mystery-room. Endelig kan vi på helt konkret vis forene rationalitet og kreativitet, strategi og afslapning, alvor og endeløs sjov. Derfor er det åbenlyst, at højskolepædagogisk pris 2016 skal gå til Thomas Vigild fra Vallekilde Højskole for at have tematiseret, struktureret og delt sin begejstring for SPIL i højskolen. OM THOMAS VIGILD

Thomas Vigild var med til at udvikle og starte faget ”Spiludvikling” på Vallekilde Højskole i 2010. Her lærer eleverne at lave deres egne spil og arbejder med design og udvikling af spil samt lege og forskellige former for interaktionsdesign. Thomas Vigild er oprindelig uddannet cand. mag. i musikvidenskab, datalogi og spil fra Københavns Universitet og IT-Universitetet og har arbejdet som journalist, konsulent og foredragsholder med speciale i spil-, lege- og brætspilskultur. Han skriver om spil for Weekendavisen, biblioteksmagasinet Perspektiv samt Politiken og er juryformand for den danske brætspilspris ”Guldbrikken”. 

42 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

ALLE KAN INDSTILLE INDSTILLINGER INDTASTES på højskolebladet.dk inden den 1. oktober 2016. ALLE INDSTILLINGER bliver offentliggjort på højskolebladet.dk PRISMODTAGEREN udvælges af en priskomité på baggrund af motiverede indstillinger.

Endelig kan vi på helt konkret vis forene rationalitet og kreativitet, strategi og afslapning, alvor og endeløs sjov.

PRISEN OVERRÆKKES på Højskolelærerkonferencen på Nørgaards Højskole den 16.-17. november 2016. PRISEN UDDELES af Folkehøjskolernes Forening i samarbejde med Højskolebladet. LÆS MERE om prisen og kriterierne på hojskolebladet.dk

HØJSKOLELIV

# 5 — 2016

LÆRERPORTRÆT

Ro og energi

LÆRERPORTRÆT

For højskolelærer Elsebeth Bak er meditation og vandring i naturen et vigtigt redskab til at samle kræfter til livet i fællesskabet

1. JEG ER HØJSKOLELÆRER, FORDI højskolearbejdet er meget givende. Eleverne kommer af egen fri vilje, og jeg har frihed til at undervise i netop det, der optager mig mest i øjeblikket, hvilket er et stort privilegium. Jeg har været højskolelærer af to omgange: Først på Seniorhøjskolen Nr. Nissum, derefter arbejde jeg nogle år som efterskolelærer og kom så tilbage til højskolelivet, da Livsstilshøjskolen blev oprettet i 2007 og har således været med til at præge Livsstilshøjskolens tankesæt. 2. JEG ER GOD TIL MIT ARBEJDE, NÅR jeg kan være med til at bibringe kursisterne en aha-oplevelse. Når jeg oplever, at de tager imod og flytter sig, hvad enten de er i krise i deres liv, eller det drejer sig om mindre ryk i deres hverdag. Når jeg oplever, at kursisten tør tage imod, åbne sig og tør være til stede i sit eget

44 HØJSKOLEBLADET

liv og samtidig tør stå op for sig selv og tage de udfordringer op, de møder i deres dagligdag. Og når de samtidig kan engagere sig i noget udenfor sig selv. Når fællesskabet overtager egoet. 3. JEG ARBEJDER PÅ EN LIVSSTILSHØJSKOLE, hvor mange ønsker at tabe sig. Det er der også mange, der gør, men for mig er det dog langt vigtigere at se ændringen i deres øjne: Hvordan de i løbet af opholdet får liv og glæde tilbage i blikket. Så ser jeg, at jeg er en del af det fællesskab, højskolen udgør, og som kan være med til at give folk et selvværd. 4. JEG SYNES, DET ER HÅRDT AT SIGE, at jeg fejler i mit arbejde. Naturligvis er der situationer, hvor jeg ikke oplever, at kursisterne tager imod og flytter sig. Jeg tror dog ikke, jeg vil være en god

”Meditation er en træning i at lytte til sig selv og forstå sig selv, så du agerer så hensigtsmæssig som mulig i trængte situationer”

underviser, hvis jeg blot tager den på mine skuldre og mener, at jeg fejler. At undervise er altid noget, der sker i fællesskab – men naturligvis skal jeg også se indad, se hvad jeg selv kan ændre og udvikle. Jeg har dog også lært gennem min erfaring, at den samme situation på et andet tidspunkt og med andre elever kan give en positiv og god oplevelse. Men jeg fejler, hvis jeg ikke er dygtig nok til at ’læse’ situationen, eller i situationer, hvor jeg ikke agerer åbent og tør være til stede i en undervisningssituation eller i en samtale med en elev. 5. JEG UNDERVISER I MEDITATION OG NATUR, der er vigtige fag, fordi begge dele giver både ro og energi. Det er fag, der giver livsduelighed, og på den måde, jeg praktiserer meditation, er det en træning i både at lytte til sig selv og forstå sig selv, så du agerer så hensigtsmæssigt som muligt i trængte situationer. Du får herved lettere ved at være en del af fællesskabet. Du kan både i naturen og gennem afspænding og meditation samle kræfter til livet i fællesskabet. Og det er vigtigt, for en del af vore kursister, er det helt klart udfordret af at skulle arbejde i grupper. 6. HVIS IKKE JEG VAR HØJSKOLELÆRER, var jeg akupunktør foruden at arbejde med afspænding og meditation med vægt på at formidle betydningen af, at behandlingen er hjælp til selvhjælp. 7. OM 10 ÅR rammer jeg pensionsalderen. Så jeg vil nyde min morgenkaffe og avisen, inden jeg går en tur med min hund. Vores hus på New Zealand vil forhåbentlig også blive benyttet mere. Ellers vil jeg sikkert fortsætte med at beskæftige mig med de områder, jeg arbejder med på højskolen – yoga, NADA, meditation og akupunktur.

BLÅ BOG Elsebeth Bak, lærer på Livsstilshøjskolen Gudum. Underviser i: Afspænding og meditation, kinesisk sundhedsopfattelse - meridianlære, Qi gong, de fem faser, NADA. Yoga. Vandringer i naturen - både meditative vandringer og med fortællinger om den natur, vi møder på vandringerne. Religions- og kulturfag.

NAVNE MED SMÅT HØJSKOLEN MØN FÅR SIN FØRSTE FORSTANDER Den nye Højskole på Møn har fået en forstander. Det bliver 51-årige Lars Gandsø, der kommer fra en baggrund som leder af konsulentvirksomheden Relatia og som ung har arbejdet på Højskolen Svendborg. Højskolen Møn åbner efter nytåret.

FORSTANDERE STOPPER Bornholms Højskole skal have nyt forstanderpar. Forstander Axel LastheinMadsen og hans kone viceforstander Lillian Hjorth-Westh stopper nemlig efter nytår. Parret har ledet højskolen i næsten 10 år.

25-ÅRS JUBILÆUM Ole Lauth kan fejre 25 års jubilæum som forstander for Egmont Højskolen. Hans forældre startede Egmont Højskolen i 1956, og han blev selv forstander i 1991.

Uddannet: Cand. mag. i religion og religionssociologi fra Århus og Københavns Universitet. Interesserer mig for: Kinesisk filosofi m.m. Andre kulturers menneskeopfattelse og opfattelse af sundhed og sygdom. Vandringer i naturen.

FFD NYT

# 5 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Det forpligtende fællesskabs pris FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

”Jeg tror på, at holdet er stærkere end den enkelte spiller”, lød forklaringen fra landstræneren bag det islandske fodboldmirakel, svenske Lars Lagerbäck. Det er hans ideologiske tilgang til holdsport, der er hemmeligheden bag succesen, fortæller de, der kender ham bedst. Hans budskab er næsten eksotisk i en stærkt individualiseret tid. Det er meget enkelt. Det er holdet, der er stjernen. Samtidigt på et helt andet ”hold” – det europæiske fællesskab i EU - har briterne meldt sig ud. En af den britiske exits arkitekter, UKIP’s leder Nigel Farage, udlagde i EU-parlamentet i dagene efter sejren som en frigørelse fra et manipuleret fællesskab: ”Jeres største problem er, at I med list og bedrag og uden nogensinde

at have fortalt sandheden til den britiske befolkning eller resten af Europa har påtvunget dem en politisk union”. Briterne er altså i hans optik et folk, som er ofre for et fællesskab, hvis styrke de ikke oplever sig beskyttet af. At være en del af et forpligtende fællesskab må som sit fundament basere sig på ideen om, at den enkelte investerer en del af sin individuelle frihed til fordel for fællesskabets interesser for så til gengæld at få glæde af den styrke, som kollektivet skaber. Ikke for at den enkelte skal tabe. Ideen er vel, tvært imod, at det forpligtende fællesskab vil styrke den enkelte. Lagerbæks islandske spillere må købe ind på ideen om, at holdet er den egentlige stjerne – og ikke spilleren selv, hvis trænerens ide om holdet skal lykkes. Og et fællesskab, som opleves ”påtvunget”, kan vel aldrig opleves som værd at ofre individuel frihed for? At danne til forpligtende fællesskaber er ikke noget, der sker af sig selv. Vi kender det fra højskolehverdagen, når den enkelte

må bidrage med de daglige pligter i opvasken, med rengøring, ved at lægge bånd på talelyst i høje stemmelejer i sene nattetimer, hvis andre skal have en chance for at sove og ved at tage medansvar for at sikre, at alle trives i helheden. Vi kender det, når vi som forbrugere skal vælge mellem et kortsigtet hensyn til pengepungen og et langsigtet hensyn til klodens udvikling og dermed et hensyn til fremtidige generationer. Vi kender det fra den række af kompromiser, der skal indgås, og på de bånd, den enkelte må lægge på sin egen selvudfoldelse, hvis familiens eller parforholdets forpligtende fællesskab ikke skal briste. Hvis ikke vi gør det, hvorfor skulle vi så købe ideen om, at det ind imellem er holdet, og ikke os, der er stjernen? 

FORENINGENS KALENDER 19.-21. september og 26.-27. april 2017 Kursus: Dansk-norsk lærerudveksling - med folkehøjskolepædagogik i centrum ............................................................................. 21.-22. september og 4. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården ............................................................................. 28. september Højskolepædagogisk konference DGI-Byen, København ............................................................................. 5.-6. oktober Informationsseminar 2016 Brogaarden ved Middelfart

6.-7. oktober Kursus for kunstlærere Grundtvigs Højskole .............................................................................

16.-17. november Højskolelærerkonference 2016 Nørgaards Højskole .............................................................................

11.-13. oktober PRO-kursus Idrætshøjskolen Bosei .............................................................................

20.-21. januar Bestyrelseskonference Vartov .............................................................................

2.-4. november Kursus for nye forstandere Sted følger .............................................................................

2.-3. februar Kursus for viceforstandere Den Rytmiske Højskole .............................................................................

9.-10. november Sekretær- og forretningsførerkursus 2016 Askov Højskole

23.-24. februar Netværksmøde for musiklærere Sted følger

46 HØJSKOLEBLADET

studietur

Besøg os på www.unitasrejser.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til studieturen

Vi har altid fået en rigtig god service - på alle måder...

Fortæl os dine ønsker og få et uforpligtende tilbud

“Vi har samarbejdet med Unitas Rejser i mange år, og vi har nogle lidt særlige behov med f.eks. kørestole og hjælp til ekstra bagage og ombord stigning, men det er aldrig et problem.

Når du tager kontakt til os, kan du forvente at få råd og vejledning af en erfaren rejsekonsulent.

Vi bliver mødt med en positiv tilgang og føler os aldrig ’til besvær’. Rejsekonsulenterne arbejder ihærdigt på at matche vores budget og er gode til at finde alternative løsninger. Når vi er afsted, er det trygt og godt at vide, at Unitas Rejser altid er klar med assistance, hvis noget uventet opstår.” Tine Schmidt, Egmont Højskolen i Hou

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Hos os får du altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker! Lone, Niels, Vini og Anders