Højskolebladet #6 2016 by HØJSKOLEBLADET

2016

siden 1876

HUMANIST I FÅREKLÆDER DENNIS NØRMARK: ERHVERVSLIVET MANGLER DANNELSE _________________________________________

LØGNER!

HVAD ER OP OG NED I DET POSTFAKTUELLE SAMFUND _________________________________________

UNDSKYLD BESVÆRET!

højskolebladet

EMMA HOLTEN FORESTILLER SIG EN LIGESTILLET VERDEN

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

INDHOLD

TENDENS VI ER ALLE LØGNERE

# 6 — 2016

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT ______________________________

10 HB UNDERSØGER

NATURVIDENSKABELIG DANNELSE ______________________________

12 HØJSKOLEN KORT

______________________________

22 INFOGRAFIK

ER DU KLAR TIL AT GÅ CORPORATE? ______________________________

24 HØJSKOLELIV

______________________________

26 BILLEDLIGT

"HERE, WISHING" ______________________________

PÅ SPIDSEN

MANIFEST FOR HØJSKOLEN ______________________________

32 DIALOGEN

TO LÆRERE BYTTEDE LIV ______________________________

PORTRÆT DENNIS NØRMARK ”Der er jo ikke noget i vejen med at tjene penge. Det vil de fleste jo trods alt gerne. Så det er lidt hyklerisk at påstå, at man ikke er interesseret i det.” s.14

PRIS 42

KANDIDATER TIL HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS ______________________________

44 NAVNE

UNDSKYLD

KULTURMØDET: DANNELSESNIVEAUET SKAL OP

______________________________

46 FFD NYT

______________________________

BESVÆRET - I DEN LIGESTILLEDE VERDEN

VELKOMMEN

# 6 — 2016

LEDER

Ud i kulturreservatet Andreas Harbsmeier Redaktør

august blev Kulturmødet på Mors afholdt for fjerde gang. Jeg var der for første gang, og oplevelsen var på mange måder inspirerende. Kulturens folk diskuterer kultur med hinanden og med lokale interesserede, der med god grund kan være stolte af en begivenhed af det format i det nordjyske. Al mulig respekt for det. Man har formået at skabe en imponerende ramme i en del af landet, der ellers ikke toner frem i den kollektive bevidsthed på dagligt plan. Ambitionen er klar: At bringe kulturen og dens folk til Mors – og mere generelt; at sætte kulturen på dagsordenen. I en vis forstand indfries ambitionen. Der kommer vitterligt mange folk til Mors. Men om man formår at sætte kulturen på dagsordenen er mere tvivlsomt. For det grundlæggende problem er, at kulturpolitik er blevet et randfænomen, der dyrkes i sig eget reservat blandt ligesindede. Det ændrer kulturmødet ikke ved. Ambitionen måtte jo være at trække kunstens former ud af deres trykke omgivelser og tage dem alvorligt som legitime og relevante udtryk for og perspektiver på samtiden. Kulturmødet risikerer derfor snarere at forstærke reservattænkningen end at nedbryde grænserne. Inde i reservatet kan kulturens folk blot kan bekræfte hinanden i, hvor vigtig den er, uden at det ændrer noget som helst.

KOLOFON #6/september 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Zenia Søjberg (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Zenia Søjberg Julie Melgaard Smith Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE

Inde i reservatet kan kulturens folk blot bekræfte hinanden i, hvor vigtige de er, uden at det ændrer noget som helst.

4 HØJSKOLEBLADET

Klaus Holsting

UDGIVELSESPLAN 2016 #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET LAVPRAKTISK Ordet udstråler arrogance. Kulturministeren understregede det til FFD´s 125 års jubilæum. ”Lad os gøre op med dyrkelsen af det akademiske,” sagde han. Dertil hører også at stoppe med hele tiden at bruge ordet “lavpraktisk,” når man omtaler en eller anden praktisk udfordring. I et dynamisk samfund er der brug for alle, og in-

tet praktisk er så betydningsløst, at ordet "lav" skal kobles på. For dermed hentydes der til, at masser af opgaver sagtens kan løses af alle, men at de fleste ikke gider, da det er under deres værdighed. AF HENRIK LØVSCHALL, FORSTANDER PÅ IDRÆTSHØJSKOLEN AARHUS.

VIDSTE DU AT Mindst

internationale elever det seneste år er forsvundet fra danske højskoler. Kilde: Politiken

Efter et ophold på Den Rytmiske Højskole fik en ung færing noget at bestille! Knøsen, der foruden at være færing også var en entusiastisk trommeslager, var i noget af et pakkeproblem, da han skulle have hele sit trommesæt med hjem til Færøerne. På skolens værksted gav han sig da i kast med at bygge sine egne flightcases – du ved, den slags store kasser, musikere transporterer deres instrumenter rundt i - det er ikke en overdrivelse, at han byggede mindst 13 kasser til sig selv. Tilbage på Færøerne blev

NYE ANSÆTTELSESVILKÅR SKABER KONFLIKT Der var stor interesse for, hvordan den nye ansættelsesbekendtgørelse bliver fortolket og håndteret rundt omkring på højskolerne.

MERE SANG, MINDRE SNAK Sangen kan holde fast i en sammenhængskraft, der virkelig er under pres, fortæller Steffen Brandt i et kort interview i anledning af, at han modtog Den Folkelige Sangs Pris før sommer.

3 ”Vi skal lære at skamme os igen. Kun sådan kender vi forskel på rigtigt og forkert.” Svend Brinkmann til Zetland

ANEKDOTEN EN KASSE, DER KU’ PASSE

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

han mødt med beundring og stor interesse for hans praktiske flight-cases – ja faktisk så stor beundring, at han siden hen levede af at bygge og sælge dem på Færøerne!

INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGE Mange skoleelever bruger tilsyneladende denne korte artikel tilbage fra 2013, der handler om Grundloven af 1849. I hvert fald har den ligget lunt i svinget på listen, lide siden den blev publiceret.

HØJSKOLELÆRERENS 10 BUD Endnu en ældre artikel, tilbage fra 2014, der er poppet op igen. Erik Lindsø formulerer 10 bud til den gode højskolelærer.

HVEM HAR MAGTEN I HØJSKOLEBRANCHEN? Det var der også en del, der gerne ville vide. Højskolebladets uofficielle magtliste anno 2016 kniber sig lige med på listen.

FORTALT AF SØREN BØRSTING, TIDLIGERE FORSTANDER PÅ DEN RYTMISKE HØJSKOLE

6 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

Vi er alle løgnere Alle kan i dag iscenesætte deres egen virkelighed. Mavefornemmelser har lige så høj værdi som faglig funderet viden, hedder det. Vi lever i det post-faktuelle demokrati. Men er det nu rigtigt – eller bare en akademisk diskussion? Hvad er op og ned i det postfaktuelle samfund?

Af Andreas Harbsmeier, illustration: Katrine Dahlerup

TENDENS

# 6 — 2016

LØGNEN

a hans hær annekterede Krim-halvøen, gik præsident Vladimir Putin på TV og fortalte, at der ikke var nogen russiske soldater i Ukraine. Donald Trump opfinder facts, når det passer ham, og hævder, at han så tusindvis af muslimer juble, da World Trade Center kollapsede, selv om det aldrig havde fundet sted. Både Trump og Putin bliver igen og igen fremhævet af kloge hoveder som eksempler på det, der kaldes det postfaktuelle samfund, og i anden ombæring det postfaktuelle demokrati. Grundlæggende er der ikke noget nyt i det. Politikere og medier har altid løget. Men det nye er, hedder det sig, at de er helt ligeglade med, om de fortæller sandheden eller ej. Det er slet ikke det afgørende. Og skulle nogen dokumentere, at det forholder sig anderledes, gør det ingen forskel. Det er blevet vanskeligt at skelne mellem fakta og ideologi. Mens det faktuelle samfund havde klare autoriteter, der havde mere eller mindre eneret til at definere virkeligheden, er det postfaktuelle samfund karakteriseret ved, at alle kan udkomme med deres version af sandheden, hvor lidt underbygget den end måtte være. Det gode nyhed er altså, at alles mening tæller. Den dårlige nyhed er… alt alles mening tæller. Hvis ikke demokratiet har adgang til pålidelige kilder og respekt for det gyldige argument, kan der ikke sondres mellem junkevidens og fakta. Kan der ikke sondres mellem disse to, kan der bydes velkommen til det postfaktuelle demokrati. ”Vi lever i dag i en samfundssituation, hvor myndigheder og politikere er ude stand til at præsentere forskningsmæssig viden og ekspertise på en måde, så store befolkningsgrupper fæstner tillid til den,” skriver lektor i kommunikation David Budtz Pedersen på Kommunikationsforum. HVAD MED OS SELV?

Vi er ikke stort bedre selv. Vi viderekolporterer uden videre information og historier, som vi ikke ulejliger os med at tjekke rigtigheden af. Vi gør det blot med de historier, vi nu synes bekræfter vores verdensopfattelser. Mavefornemmelser, anekdoter og selvrapporterede historier tillægges i højere og højere grad samme værdi som lødig forskning og fagligt funderet viden. Det postfaktuelle demokrati er et samfund, hvor videnskabelige eksperter og offentlige myndigheder kun er én blandt mange konkurrerende informationskilder. På de sociale medier kan en historie udbredes og de debatterende parter konfrontere hinanden, uden at det er klart, hvilket grundlag af kendsgerninger og fakta diskussionen hviler på. I løbet af den tid, det tager et kvikt hoved at tilbagevise en løgn, er der blevet produceret kaskader af nye løgne. Det afgørende er, at man klikker på løgnen, og det gør vi i det omfang den passer ind i vores fordomme. Algoritmer udviklet af virksomheder som Google og Facebook baserer sig på vores tidligere søgninger og klik, så ved hver en søgning og hvert et klik, bliver vi bare bekræftet i de, vi troede i forvejen. De sociale medier fører os bare ind i ekkokamre af mennesker, der tænker på samme måde som os. De leverer kun de informationer til os, der får os til at få det bedre, uanset om de er sande eller ej.

8 HØJSKOLEBLADET

DE SOCIALE MEDIER

Informationstidsalderen har tilsyneladende ikke ført til en ny sandhedsæra. Snarere tværtimod. Internettet er efterhånden vores foretrukne kilde til viden. Problemet er bare, at vi kan få bekræftet alle tænkelige versioner af virkeligheden ved en simpel søgning. Vi er blevet ufatteligt meget rigere på information, men tilsvarende fattigere på viden og forståelse. Vi er blevet skeptiske over for de store etablerede medier - de traditionelle autoriteter. Vi mistænker dem for at tilbageholde informationer i en bestemt ideologis tjeneste, samtidig med at vi godtager såkaldte alternative mediers udlægning af virkeligheden, selv om de ikke er underlagt nogen form for redaktionel kontrol.

”Vi bliver nødt til at minde hinanden om, at når vi leder efter sandheden, leder vi ikke bare efter støtte til vores egne synspunkter, vi leder efter noget objektivt. Vi skal - og det gælder både venstre-og højrefløjen - være mere ydmyge om egne holdninger - ellers kan vi ikke lytte.”

En undersøgelse foretaget af Northeastern University, refereret i magasinet Granta, viser, at mennesker, der ikke stoler på de traditionelle medier, er mere tilbøjelige til at tage misinformation for gode varer. Det er et paradoks, at de samme mennesker, som bruger alternative medier og forsøger at undgå de traditionelle mediers ”masse-manipulation”, er mest tilbøjelige til at sluge falske udsagn. KAN VI GØRE NOGET VED DET?

Det korte svar er nej. Forsøg på at imødegå udfordringen kommer ofte fra filosoffer og er ikke videre konkrete i det: ”Vi bliver nødt til at minde hinanden om, at når vi leder efter sandheden, leder vi ikke bare efter støtte til vores egne synspunkter, vi leder efter noget objektivt. Vi skal - og det gælder både venstre-og højrefløjen - være mere ydmyge om egne holdninger - ellers kan vi ikke lytte. Men det bedste svar, jeg kan give, er måske også det mest skræmmende: Vi skal begynde med os selv. Vi skal hver især bruge de digitale teknologier lidt mere ansvarligt. Jeg tror, vi er nødt til i den brede offentlighed at tale om ’god opførsel’ og dannelse i den forstand’,” lød svaret for nylig fra den amerikanske filosof Michael P. Lynch i Berlingske. Den danske filosof Vincent Hendricks har også gjort en del ud af at være bekymret over den digitale tidsalder. I sin seneste bog Spræng boblen beskriver han, hvordan bestemte holdninger også bliver til bobler og pustet op til et niveau, de slet ikke kan bære. Politikere og meningsmagere jager delbare holdninger, snarere en realiserbare visioner: ”Et demokrati er i en postfaktuel tilstand i det tilfælde, at sandhed, fakta og saglig konsekvensberegning erstattes af robuste narrativer, opportune politiske dagsordener og urealiserbare løfter, således at den demokratiske debat og mobilisering mister forbindelsen til realistiske politiske løsninger og ren vælgermaksimering bliver målet i sig selv,” lyder det fra Vincent Hendricks i en kronik i Ræson. ER DET NU OGSÅ RIGTIGT?

Ikke alle er imidlertid enige i forestillingen om det post-faktuelle. Debatten om det post-faktuelle demokrati er – som så meget andet – startet i USA. Og eksemplerne hentes fra den amerikanske valgkamp. Men kan det overføres til danske tilstande? Er det faktisk det, der foregår, spørges der. Og hvor underbygget er påstanden om det postfaktuelle demokrati egentligt? Ikke særligt underbygget, mener ph.d. i statskundskab, Erik Gahner Larsen, der ikke afviser, at det findes. Der er blot ikke fremlagt nogen særligt overbevisende argumentation. ”For det første virker det søgt at betegne urealiserbare løfter fra politikerne som et nyt vilkår. I en parentes bemærket kan det sågar tilføjes, at det som regel altid vil være de politikere, der leverer de mest realistiske urealiserbare løfter, der bliver valgt. Det er med andre ord politikernes jobbeskrivelse. Ikke et nyt vilkår. For det andet reduceres det hele til ren motivspekulation, når politikernes ambitioner ligeledes reduceres til at være ren vælgermaksimering (altså at appellere til flest mulige vælgere). Det er jo bare et mindre fint ord for demokrati, desuagtet motiverne,” skriver han og fortsætter.

Hvis man gerne vil foretage den demokratiske diagnosticering, at vi nu lever i en postfaktuel tidsalder, så tag lidt fakta med til at bakke det hele op.” Erik Gahner Larsen, ph.d. i statskundskab

”Jeg kunne sagtens have skrevet et indlæg om, at vi nu lever i et faktabaseret demokrati, hvor der er mere fokus end nogensinde før på at lave faktatjek, bedrive evidensbaseret politik og korrigere misinformation, men det er ikke min pointe. Min pointe er den simple, at hvis man gerne vil foretage den demokratiske diagnosticering, at vi nu lever i en postfaktuel tidsalder, så tag lidt fakta med til at bakke det hele op. Dette vil sikre, at det eneste bevis for at vi lever i en postfaktuel tidsalder, ikke blot bliver selvsamme analyses anekdotiske karakter,” slutter Erik Gahner Larsen. Så selv om vi alle videregiver informationer, vi ikke kender - og måske slet ikke er interessede i at kende - sandhedsværdien af, er argumenterne for det postfaktuelle samfund eksistens endnu ikke videre overbevisende. Måske er det blot enkelte akademikeres beklagelse over, at deres udlægning af verden har mistet autoritet. 

UNDERSØGER

# 6 — 2016

VI SVIGTER NATURVIDENSKABELIG DANNELSE

Højskolerne svigter den naturvidenskabelige dannelse HB UNDERSØGER

Højskole og dannelse hænger uløseligt sammen. Men hvilken dannelse er der egentlig tale om? Siden teologen Grundtvig sejrede over fysikeren Ørsted, har den humanistiske dannelse været dominerende i dannelsesdebatten på bekostning af den naturvidenskabelige. Og det er katastrofalt, lyder det fra Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol, der håber, at højskolen tør udfordre sit eget dannelsesideal. Af: Julie Melgaard Smidt og Zenia Søjberg

å Rønde Højskole bygger eleverne raketter. De udvikler avancerede robotter, printer i 3D og undervises i kemiske forbindelser i menneskekroppen. En stor del af højskolens elever interesserer sig nemlig for naturvidenskab. Poul Abildgaard er lærer på højskolen, og i hans undervisning er målet at give eleverne perspektiv på naturvidenskaben for på den måde at arbejde med den naturvidenskabelige dannelse hos de unge. Men det er der generelt alt for lidt fokus på i højskoleverdenen, lyder det fra Poul Abildgaard. ”Højskolen har mistet det naturfaglige som alment dannende. Det er synd, for det betyder, at højskolen kun er alment dannende inden for halvdelen af verden. Det har den konsekvens, at vi ikke møder mange elever med en naturvidenskabelig baggrund i højskolen, og det er enormt ærgerligt for skoleformen og for de elever, der ikke møder en anden måde at se verden på og bliver alment dannede bredt set,” siger han.

10 HØJSKOLEBLADET

Helt generelt har vi i Danmark alt for lidt kendskab til naturen, mener Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol. ”Det er katastrofalt for vores almene dannelse, at så mange ikke kender til naturen og naturvidenskaben. Vi mangler en forankring, når vi skal tage stilling til store energi-, miljø- og klimaspørgsmål. Her er det afgørende, at vi kan orientere os i naturvidenskaben og forstå os selv i naturens sammenhæng. Men det kan vi ikke. Alle under 50 år er stort set fortabte i forhold til naturvidenskaben, og det betyder noget for de demokratiske diskussioner.” FEJDEN MELLEM GRUNDTVIG OG ØRSTED

Vores dannelsesbegreb fokuserer altså ensidigt på den humanistiske og samfundsfaglige dannelse på bekostning af naturvidenskaben, og grunden til dette skal findes i en gammel kamp på ord, hvor Grundtvig endte med at få noget nær monopol på dannelsen, fortæller Stefan Hermann. I 1814-15 udspillede der sig nemlig en regulær fejde mellem præsten og digteren Grundtvig og fysikeren H.C. Ørsted. I medierne debatterede de to herrer om religion, samfund og naturvidenskab. En debat, som Grundtvig kom ud af som sejrsherre. ”Grundtvig var fantastisk dygtig til at koble hans dannelsestanker med hans folkelighedsbegreb - ja de hører sammen hos ham. Det betød, at han fik en ekstrem bred klangbund, som Ørsted ikke fik. Der er jo ikke nogen, der ved, hvem Ørsted er i dag. Grundtvigs humanistiske dannelse blev altså den folkelige dannelse, og derfor vandt han slaget om nationen, mens Ørsted vandt produktionen til trods for, at han gerne ville have vundet ånden, ” forklarer Stefan Hermann. Den danske dannelseshistorie har altså trukket Grundtvig til sig og har frastødt Ørsted, som ikke på samme måde en del af dannelsesdebatten. ”Vi har haft svært ved at få et stærkt dannelses- og menneskeligt orienteret forhold til natur og teknologi. Hvis der er nogle, der siger, at vi skal have mere naturfag, så ser vi straks maskiner og konkurrencestat for os. Det kan tilskrives den grundtvigske opfattelse om, at dannelse knytter sig til nogle ganske bestemte fag og menneskers samvær med hinanden og ikke samværet med naturen,” siger Stefan Hermann.

HØJSKOLERNE SKAL UDFORDRE SIG SELV

Det samme billede afspejler sig, hvis man tager et kig på de fag, de danske højskoler udbyder. Kun 20 ud af de i alt 70 danske højskoler udbyder fag, der tager udgangspunkt i naturvidenskaben. For Stefan Hermann ligger det klart, at højskolerne skal tage et ansvar for at indlemme naturvidenskaben i den almene dannelse. ”Højskolen skal tage opgaven på sig. De skal indlemme Ørsted i Grundtvigs tryllekreds. De skal forsone deres gamle skænderi,” lyder det fra Stefan Hermann. Han pointerer dog, at det ikke lader sig gøre, hvis højskolerne ikke er villige til at udfordre det Grundtvigske dannelsesbegreb. ”Højskolen kan kun ændre det, hvis den er interesseret i at udfordre sig selv, og det er jeg nogle gange i tvivl om, om den vil. Hvis den vil, skal den spørge sig selv om, hvad den har forsømt. Hvad har den marginaliseret med vores enormt stærke fokus på den samfundsfaglige og humanistiske dannelse. Det undrer mig faktisk, at højskolen ikke har taget større bestik af sin egen situation i forhold til naturvidenskaben,” siger Stefan Hermann. FFD ØNSKER AT SÆTTE FOKUS PÅ NATURVIDENSKABELIG DANNELSE

Men kan og vil højskolerne det? I 2011 afholdte Folkehøjskolernes Forening et møde om naturvidenskabelig dannelse, der udmøntede sig i et idekatalog til inspiration for skoler, der arbejder med naturvidenskab. Siden da har der dog ikke været det store fokus på området. Men hos Folkehøjskolernes Forening ønsker man faktisk at sætte mere fokus på den naturvidenskabelige dannelse fremover. Det arbejde starter man blandt andet på Højskolelærerkonferencen i efteråret, hvor planen er at lave en workshop, der kan inspirere lærerne til, hvordan de kan implementere naturvidenskaben i deres undervisning. Jakob Hvenegaard, der er uddannelseskonsulent hos FFD og står bag workshoppen, er ikke i tvivl om, at naturvidenskaben er vigtig for at opnå en bred dannelse. ”Ved at inkludere naturvidenskaben får vi et mere 360-graders blik på, hvad det vil sige at være dannet. Det får man ikke, hvis højskolerne kun udbyder fag indenfor den humanistiske eller samfundsvidenskabelige tradition.” 

Det er katastrofalt for vores almene dannelse, at så mange ikke kender til naturen og naturvidenskaben. Vi mangler en forankring, når vi skal tage stilling til store energi-, miljø- og klimaspørgsmål. Her er det afgørende, at vi kan orientere os i naturvidenskaben og forstå os selv i naturens sammenhæng. Men det kan vi ikke. Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol

AKTUELT

# 6 — 2016

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT Aktivistisk litteratur Med den nye linje ”aktivistisk litteratur” vil Krabbesholm Højskole udfordre den etablerede litterære genre. Aktivistisk litteratur handler om at ændre verden igennem litteraturen, og for at det skal lykkedes, arbejder linjen målrettet med at få produktioner fra højskolen og ud i verden.

HØJSKOLE VIL SKABE OFFENTLIGT AKTIVITETSRUM Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole vil skabe nyt udendørs aktivitetsrum i Nørreskoven i Vejle. Projektet går under navnet ”Outdoor AquaScape,” og formålet er at skabe nogle rammer for motion og samvær i naturen. Hovedelementet i projektet er en svømmesø, som efter planen skal omringes af beachvolleybaner, vildmarksbad, udendørs sauna, udspringstårn og en klatrevæg. Idéen er, at anlægget skal være åbent for alle og samtidig give eleverne på de to skoler bedre faciliteter til leg og undervisning. I øjeblikket er skolerne i gang med at søge støtte til projektet fra Vejle Kommune.

Folkemusikken til Løgumkloster Løgumkloster Højskole skal have en skarpere profil for at komme på højkant igen! Bestyrelsesformand Anton Schulz meddeler, at højskolen fremover vil satse på folkemusikken, og i den forbindelse har skolen indgået et samarbejde med Tønder Festival, der i mange år har haft et ønske om at skabe en folkemusikhøjskole. Efter at Løgumkloster Højskole i august meddelte, at de ville droppe efterårskurset grundet økonomiske vanskeligheder, har bestyrelsen arbejdet målrettet på at redde højskolen. Skolen åbner op for elever igen efter nytår.

12 HØJSKOLEBLADET

150 ÅR

5 NYE LINJER PÅ SPORTSHØJSKOLE Aalborg Sportshøjskole har i løbet af det seneste halve år åbnet op for 5 splinternye linjefag, så det nu er muligt at blive undervist intensivt i fægtning, løb og ski. Derudover tilbyder højskolen nu også forberedende linjer til optagelsesprøverne hos Falck eller specialoperationsstyrkerne.

Ny multihal til Rønde Efterårseleverne på Rønde Højskole får som det første hold glæde af skolens nye multihal, der stod færdig lige før sommerferien efter et år med byggerod. Den nye hal indeholder foruden boldbaner et fitnessrum, en klatrevæg og moderne undervisningslokaler. Man regner stærkt med, at den nye hal vil øge elevtallet på både Rønde høj- og efterskole. Samtidig tror man også, at de nye forbedrede idrætsfaciliteter vil motivere flere af deres nuværende elever til at dyrke sport.

HØJSKOLE FEJRER 150 ÅRS JUBILÆUM I år kan Ryslinge Højskole fejre 150 års jubilæum, og derfor inviterer højskolen til stort jubilæumsgilde den sidste weekend i september. Weekenden byder blandt andet på foredrag af Peter A.G., kabaret og festtale af Marianne Jelved.

PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

Humanist i fåreklæder

14 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆTINTERVIEW

Humanister kan bidrage med en masse i det private erhvervsliv, men de har også deres eget bullshit. Antropologen Dennis Nørmark, fungerende formand for Egå Ungdomshøjskole, har selv taget springet fra humaniora til konsulentbranchen – og tilbage igen. Af Andreas Harbsmeier Foto: Klaus Holsting

PORTRÆT

# 6 — 2016

INTERVIEW

ilbage i 2006 havde Dennis Nørmark sin gang på Aarhus Universitet som ekstern lektor på faget Antropologi. Det var egentlig en god tid, for han elskede at undervise. Men som de, der kender universitetet, vil vide, er der ikke meget anerkendelse og karriere at hente ved at undervise. Kollegerne forsøgte at overtale ham til at søge en ph.d. Det lykkes ikke, og han havde i øvrigt heller ikke lyst. I stedet droppede han universitetet og fik job i det private erhvervsliv som konsulent. I dag, ti ganske succesfulde år senere, forlader han erhvervslivet igen. Ikke for at vende tilbage til universitetet, men for at leve af at skrive bøger og holde foredrag, suppleret af sine bestyrelsesposter i Danmarks Radio og på Egå Ungdomshøjskole, hvor han også for en del år siden fungerede som lærer. Han er netop udkommet med bogen Humanistens guide til det private erhvervsliv og har et romanmanuskript liggende hos et forlag – og et mere i skuffen. Vi mødes i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor vi har fået lov til at sidde i husets imposante foyer. Dennis Nørmark er nydelig i tøjet – uden at overdrive – hvid skjorte og mørk blazer, kontrasteret af mørke jeans. I dagens anledning har jeg også fundet blazeren frem, men min let forvaskede t-shirt afslører, at jeg ikke ligefrem har min daglige gang i huset, der er præget af store glasflader og rene linjer. Kontrasten er tydelig, men erhvervslivet kunne godt bruge noget mere af det, som humanister kan, forklarer Nørmark, efter at vi har taget plads i foyerens stilede lænestole. ”Der mangler meget dannelse i erhvervslivet. Og der kan humanisterne bidrage. Virksomhederne er ved at være modne til at blive udfordret. De er begyndt at forstå, at ingienører og farmaceuter i Kina og Indien faktisk er lige så gode som vores egne. Det er en chokerende indsigt. For vi har hele tiden tænkt, at vi er dygtigere end alle andre på planeten til alt,” siger han i præcise vendinger og med konsulentens overbevisningskraft. ”Det er som om, vi tror, at de andre bare er robotter uden sjæl, der ikke kan lave noget innovativt. Men nu begynder man at finde ud af, at det ikke passer. Virksomhederne skal finde på noget andet. De skal være gode til at håndtere viden, de skal udvikle. De skal gøre en masse, der kræver nogle mere bløde indsigter. OECD har vist, at Danmark ligger under gennemsnittet i forhold til, hvor godt klædt på vi er uddannelsesmæssigt i forhold til fremtiden. En af de ting, de vurderer, er, at der er for meget nørderi, og der er for få bløde kompetencer. Der er for få, der har en bredere indsigt. Og det er jo klassisk dannelse. Det er, at man kan række fra ét område til et andet.” Men hvis formålet er at gøre virksomheden bedre rustet til fremtiden, bliver dannelse så ikke bare til instrument? ”Jo, men det har jeg ikke noget problem med. En virksomhed er sat i verden for at tjene penge. Virksomheden skal ikke blive dannet for dannelsens egen skyld, men fordi det er et instrument til at komme til at tjene penge. Dannelse er noget, der skal foregå på højskolen og alle mulige andre steder – uden for det instrumentelle. Men virksomheden er sat i verden for at tjene penge. Det er fint, at man skiller det ad.” ”Det er en uskik, når virksomheder benægter, at de er sat i verden for at tjene penge. Så taler de om værdiskabelse i stedet for at tale om at tjene penge. Det bør intelligente mennesker reagere imod.” 16 HØJSKOLEBLADET

Men er det i virkeligheden ikke den anden fortælling, du vil have humanister til at fortælle, så arbejdet bliver meningsfuldt på en anden måde end bare det at tjene penge? ”Jo. I virkeligheden er det sådan nogle som dig, der skal skabe den fortælling. Det er jo dilemmaet. Vi vil gerne have en mening med for det, vi laver. Jeg skal ikke moralisere. Humanisterne kan gøre, hvad de vil. Jeg forklarer dem, at der er mulig-

En undersøgelse fra OECD har vist, at Danmark ligger under gennemsnittet i forhold til, hvor godt klædt på vi er uddannelsesmæssigt i forhold til fremtiden. En af de ting, de vurderer, er, at der er for meget nørderi, og der er for få bløde kompetencer. Der er for få, der har en bredere indsigt. Og det er jo klassisk dannelse.

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

Der er jo ikke noget i vejen med at tjene penge. De fleste vil jo trods alt gerne. Så det er lidt hyklerisk at påstå, at man ikke er interesseret i det. Det er nødvendigt.

18 HØJSKOLEBLADET

hed for at gå ind og leve i den her funktionærrolle i en virksomhed og lave alle mulige mærkelige regler om det ene eller andet, som dybest set måske er helt overflødige, men som i dagligdagen giver folk en fornemmelse af, at det er meningsfuldt, hvad de laver. Hvis virksomheden vil betale for det, så er det fint med mig.” Så din opfordring er, at man skal foregive alt muligt? ”Tilværelsen er et skuespil. Forstillelse er et grundvilkår. Livet er en scene. Jeg kommer ikke fra en akademisk familie. Jeg skulle også lære at tale sproget. Jeg skulle lære at være en del af noget, jeg ikke rigtig vidste noget om. Jeg skulle lade som om. Fake it ’til you make it.” ”Hvis du skal optages i et fællesskab eller en organisation, er der nogle koder, du skal kunne Og dem skal du lære. Er det at efterligne? Ja. Måske er der nogle humanister, der synes, at de skal være super autentiske. Men ingen kan holde ud at være sammen med folk, som er super autentiske. Som ikke gør en lille smule for at falde ind dér, hvor de er.” ”Alle organisationer har deres bullshit. Der er nogle koder, man skal mestre for at bekræfte sit medlemskab af dem. Det gør man i kunstverdenen, i den akademiske verden og i erhvervslivet. Jeg fremstiller sådan set bare den bullshit, der foregår inden for erhvervslivet. Men du skal ikke føle dig bedre end den, for du kommer også fra et sted, der er fuld af bullshit. Sådan vil det være

Det er en uskik, når virksomheder benægter, at de er sat i verden for at tjene penge. Virksomheder taler om værdiskabelse, de taler ikke om at tjene penge. Det bør intelligente mennesker reagere imod.

alle steder, hvor der er koder. Højskoleverdenen er også proppet med bullshit.” Hvori i består højskoleverdenens bullshit? ”Jamen, det er sådan noget med, at skal du sige det levende ord i hver anden sætning. Og særligt det meget højstemte grundtvigske dannelsessprog, hvor man også virkelig kan få talt sig op på de retoriske højder. Hvor man siger, at højskolen er svaret på alt, og dannelse er den hellige gral. Vi siger nogle ting, som bliver tiljublet af det fællesskab, vi er en del af, men hvor man også retteligt kan spørge: Hvad betyder det egentlig?” DER ER IKKE NOGEN I VEJEN MED AT TJENE PENGE

Spørger man Nørmark, er der stadig mange humanister, der tænker, at det, virksomhederne laver, er en eller anden form for bedrag. Nok ikke så mange som for 20-30 år siden, for folk er generelt blevet mere borgerlige. ”Der er jo ikke noget i vejen med at tjene penge. Det vil de fleste jo trods alt gerne. Så det er lidt hyklerisk at påstå, at man ikke er interesseret i det,” fortæller han fra designerstolen. Selv kommer han ud af en familie af landmænd, købmænd og forretningsfolk – små erhvervsdrivende. Faderen var elektriker og moderen butiksuddannet. Det var ikke givet, at han skulle på universitetet, men som dreng var han det, man kaldte en nørd,

meget videbegærlig og brugte det meste af sin tid på at læse bøger. Han kunne finde på at gemme sig på toilettet i frikvartererne med sine bøger og diskret liste tilbage til klassen, når klokken ringede ind. Så i sidste ende var der ingen tvivl om, at han skulle gå en boglig vej. Men forståelsen for forretningslivet har han bragt med sig. ”Derfor var det måske nemmere for mig at gå over i erhvervslivet end for så mange andre. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke har en akademisk baggrund. Jeg har skullet kæmpe lidt ekstra. Jeg kan tale jysk, og jeg kan godt snakke med en elektriker, uden at jeg føler mig uægte.” ”Da jeg startede med at leve af at bruge antropologien til at tjene penge i det private erhvervsliv, var der nogen der rynkede på næsen af det. Det er fordi, man som humanist lærer, at studiet af de skønne ting er målet med det hele. Og erhvervslivet bare er et middel til at tjene penge, så man kan lave det, der i virkeligheden betyder noget. Erhvervslivet er bare plat og merkantilt.” Nørmarks pointe er ikke, at der generelt skal være færre humanister. Tværtimod. Men at der er et hul i de fleste humanisters dannelse, der gør, at det private erhvervsliv forbliver en gåde for dem. ”Humanister er udannede i forhold til forretningsverden. Jeg er imod et dannelsesbegreb, der alene reduceres til de skønne

PORTRÆT

# 6 — 2016

INTERVIEW

videnskaber. Jeg er tilhænger af et dannelsesbegreb, der også indeholder forståelse for regnskab og økonomi og penge og salg. Den dannelse regner man ikke for noget. Åndsvæsener, som højskolefolk jo også er, ville have godt af at vide lidt om, hvordan den her verden fungerer.” Det handler ikke om, at der skal skæres ned på humaniora, mener Nørmark. ”Det ville være snotdumt. Humanisten har et fantastisk blik for det irrationelle. Og virksomheder har en tendens til at tro, at de er rationelle og fornuftige i alt, hvad de gør. Og det er de ikke. Langtfra. Men det er deres fortælling om dem selv,” siger Nørmark og retter blikket rundt i det imposante lokale hos Dansk Industri, der vitterligt giver indtrykket af et rationalitet og fornuft. Dennis Nørmark refererer en historie om en gruppe medicinstuderende, der blev udsat for et kursus i kunstforståelse. Efterfølgende var de meget bedre til at stille diagnoser. ”Det er jo sådan en historie, som vi elsker. Men det er også en historie, jeg tror, er rigtig. Hvis man gør noget for at danne sine medarbejdere, så kan de løfte nogle ting.” ”Jeg har beskæftiget mig med at prøve at danne folk i erhvervslivet i ti år. Jeg kommer med mit foredrag og prøver at få dem til at forstå nogle ting. Der sker desværre bare det, at de ikke har særlig stor tålmodighed. De vil ikke høre om noget, der er svært. De vil hellere have en quiz, og så skal de helst også lege det. Og så der skal helst være noget, hvor de kan konkurrere. Og de skal i hvert fald ikke sidde stille mere end en halv time.” siger Nørmark med lige dele trodsighed og resignation og himler med øjnene. ”Men så kan du ikke lære noget, du kan ikke lege alting her i verden. Du bliver nødt til at sætte dig ned og lytte en gang i mellem. Det er noget, vi kan i højskoleverdenen. Vi kan sætte os ned i halvanden time og lytte til et foredrag. Det kan de ikke i erhvervslivet. Men der er et behov for det. Det kunne skabe resultater.” ”Der er mange HR-partnere og topchefer, der godt kan forstå

Humanister er udannede i forhold til forretningsverden. Jeg er imod et dannelsesbegreb, der alene reduceres til de skønne videnskaber. Jeg er tilhænger af et dannelsesbegreb, der også indeholder forståelse for regnskab og økonomi og penge og salg. Den dannelse regner man ikke for noget.

det nødvendige i viden om kulturer og dem selv. Jeg holder foredrag om, hvad vi selv er rundet af, for de har ikke fået det at vide i folkeskolen. Det er først, når de forstår, hvad de er rundet af, lærer om Grundtvig, at de forstår, at ’Gud, det er derfor at mine filippinske medarbejdere synes, jeg er så umulig at arbejde sammen med’. ”Grunden til, at jeg blev lidt træt af at arbejde som konsulen,t er, at jeg ikke gider blive ved med at prøve at overbevise folk om det her, hvis de ikke lytter. Så spilder jeg min tid. Jeg kan godt bringe jer videre, men det kræver tålmodighed. I skal tage det ind og i skal reflektere over det. Jeg har mødt visionære, dygtige forretningsfolk, der også er dannede. Men der er ikke så mange af dem.” MANAGEMENTLITTERATUR I HØJSKOLEN

BLÅ BOG Dennis Nørmark (F. 1978) Uddannet antropolog fra Aarhus Universitet. En overgang lærer på Egå Ungdomshøjskole. I perioden 2006-10 ekstern lektor på Aarhus Universitet. Konsulent i virksomheden Mindlab til udgangen af august 2016. Før det konsulent hos Living Institute. Bestyrelsesformand for Egå Ungdomshøjskole. Bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio, udpeget af Liberal Alliance. Ofte anvendt foredragsholder og debattør. Har flere bøger bag sig, bland andet managementbogen Kulturforståelse for stenalderhjerner. Senest er udkommet "Humanistens guide til det private erhvervsliv " på Gyldendal Business.

20 HØJSKOLEBLADET

Med et ben i det private erhvervsliv og ét i højskolen ser han ikke noget problem i, at højskolen også kan række ind i erhvervslivet – og omvendt. ”Højskolen skal først og fremmest tænke dannelse som værende for sin egen skyld. Men hvis det viser sig, at vi ruster nogle mennesker til erhvervslivet, er det jo glimrende. Mange af de humanistiske områder, man typisk bliver introduceret til på en højskole, kan faktisk være meningsfulde ind i en erhvervsmæssig sammenhæng,” siger Nørmark, der også har introduceret såkaldte KPI’er, Key Performance Indicators, på Egå Ungdomshøjskole, så forstanderen har noget konkrete mål at forhold sig til. ”Det er godt, hvis forstanderne får læst noget managementlitteratur. Der er desværre ikke særlig meget god managementlitteratur. Meget af det er lidt en fornærmelses mod ens intelligens. Forstanderne må gerne have både Steve Jobs og Grundtvig som deres idealer. Det tør moderne forstandere godt indrømme. Men jeg kan trods alt ikke forestille mig en forstander, der kommer fra CBS,” slutter Nørmark, mens vi forlader Dansk Industri. 

Forstander/forstanderpar søges til Bornholms Højskole Højskolen er beliggende midt i en spændende natur med den bornholmske sprækkedal Ekkodalen og skoven Almindingen som nærmeste naboer. Naturligt nok spiller den bornholmske natur en meget stor rolle i skolens liv. Har du / I en visionær indstilling og evner for at stå i spidsen for faglig og pædagogisk udvikling af Bornholms Højskole i samarbejde med bestyrelsen og medarbejdergruppen, har vi en ledig forstanderstilling til besættelse 1. januar 2017. Din / jeres uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund er ikke afgørende. – Men det er vigtigt, du /I • har visioner, som du / I er i stand til at omsætte. • er kompetente, loyale ledere og samarbejdspartnere. • kan og vil være højskolens officielle ansigt, både udadtil og indadtil. • kan lede, udvikle og begejstre personale og elever. • kan medvirke til at skolen er en aktiv medspiller i den lokale kultur. • kan tage strategiske beslutninger. Skolens profil På de lange kurser udbyder skolen almene højskolefag med særlig vægt på billedkunst, keramik, glas, smykker og kokkens køkken. Vi ønsker at fastholde musik som en integreret del af skolens liv. Videre har vi planer om at udvikle outdooraktiviteter. På vores korte kurser har bornholmsk natur, kultur, kunst og litteratur en central placering.

Skolens fysiske udvikling Skolen har oparbejdet en stærk økonomi. Vi har derfor planer om at udbygge skolen med mere tidssvarende værkstedsfaciliteter og endnu en ny værelsesfløj. Det er vigtigt at forstanderen i samarbejde med bestyrelsen sætter sig i spidsen for dette arbejde. Skolens værdigrundlag Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole. Det vil sige, at den står frit uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger, og at vi vedkender os den grundtvigske højskoletradition, hvis grundlag er folkelig oplysning og livsoplysning. Faglighed, fællesskab og en hjemlig atmosfære er kendetegnende for skolelivet. Derfor har vi følgende begreber som ledetråd i vores virke: Ånd, nærvær, fordybelse og begejstring Ved livsoplysning forstår vi en oplysning, som beskæftiger sig medtiluniverselle eksistentielAnnonce Annonce januar-nr.: Annoncetil tilog januar-nr.: januar-nr.: le spørgsmål. Ved folkelig oplysning forstår vi en Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: oplysning, som beskæftiger sig med det enkelte menneskes samspil med det fælles. Det er en central værdi for os, at den enkelte – i kraft af et trygt og inspirerende skolemiljø – kan uddybe sin modtagelighed, frigøre fantasien og kreativiteten, skærpe den kritiske s. 12 s.s.12 12 sans s. 12 og opleve s.s.12 12ansvar for fællesskabet.

Løn- og ansættelsesvilkår Forstanderen refererer til skolens bestyrelse, som har det overordnede ansvar for strategiplanerne og den økonomiske udvikling. Lønforhold og øvrige vilkår følger regler efter højskoleloven. Der indhentes referencer og straffeattest inden endelig godkendelse af ansættelse. Der er tjenestebolig og bopælspligt knyttet til stillingen. Der kan efter behov ansættes en viceforstander som skal virke i forstanderens fravær, men som også sammen med forstanderen udgør et ledelsesteam som skal sikre at alle ledelsesmæssige opgaver af administrativ og pædagogisk art tilgodeses. Både bestyrelse og medarbejdere er parat til at indgå i et samarbejde om en videreudvikling af Bornholms Højskole. Flere oplysninger Forstander Axel Lasthein Madsen: 56 97 40 77, alm@bhhs.dk Formand Finn Pedersen: 40 10 47 70, finn@tumultus.nu

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Ansøgningen sendes på mail til: de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® kontor@bhhs.dk HØJSKOLE

Skolen er et frirum, hvor voksne mennesker i en Eller med post: periode kan mødes og i al deres forskellighed Bornholms Højskole kan opleve, lære og udveksle tanker. Meningen 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage fejl kan tage fejl fejl Almindingsvej 35,kan 3720tage Aakirkeby er at befordre udviklingen af de sociale og fagli185 frie 185 skoler 185lysten frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kanAnsøgningsfrist: tage kan fejl kan tage tage fejl fejl ge kompetencer for derigennem at styrke og modet til at deltage aktivt i samfundslivet.

Torsdag den 30. september 2016

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

ALLE KAN INDSTILLE

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager Vi Vios påtager påtager aldrigos os sager aldrig aldrig modsager sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

INDSTILLINGER INDTASTES på højskolebladet.dk inden 1. oktober 2016. ALLE INDSTILLINGER bliver offentliggjort på højskolebladet.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

PRISMODTAGEREN udvælges af en priskomité på baggrund af motiverede indstillinger. PRISEN OVERRÆKKES på Højskolelærerkonferencen på Nørgaards Højskole 16.-17. nov. 2016. PRISEN UDDELES af Folkehøjskolernes Forening i samarbejde med Højskolebladet.

januar 2010

januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

LÆS MERE på hojskolebladet.dk

TENDENS

# 6 — 2016

INFOGRAFIK

TEST DIN INDRE KAPITALIST - ER DU KLAR TIL DET PRIVATE ERHVERVSLIV? INFOGRAFIK

Der er brug for humanister i det private erhvervsliv. Der er brug for dannelse. Men det kræver indrømmelser. Hvor langt er du villig til at gå? NEJ TIL JOBSAMTALE HOS EN STØRRE VIRKSOMHED STARTER DU MED AT REDEGØRE FOR DE SUBTILE POINTER I DIT SPECIALE OM KVINDESYNET HOS B.S. INGEMANN.

STA

Efter ansættelse i et køkkenfirma vil du imponere chefen med din analytiske sans og lægger ud med at påpege: ”I har et problem med en enormt heteronormativ måde at markedsføre jeres køkkengrej på.”

ADSPURGT OM DINE FRITIDSINTERESSER TIL JOBSAMTALEN FREMHÆVER DU DIT MEDLEMSKAB I PROUSTSELSKABET OG DIN TILKNYTNING TIL ENHEDSLISTENS HOVEDBESTYRELSE.

Du opfatter partiet SF som en interesseorganisation for dem, der helst vil leve af andres penge.

J JA

FRIT EFTER Dennis Nørmarks bog Humanistens guide til det private erhvervsliv, Gyldendal 2016

22 HØJSKOLEBLADET

DU KAN SIGE ”JEG ER ENORMT FOKUSERET PÅ SALG,” TIL JOBSAMTALEN UDEN AT BLINKE, VEL VIDENDE AT DET ER HELT IGENNEM LØGN.

NEJ

Du lider af excell-angst og foretrækker til enhver tid at lave skemaer og budgetter i Word.

Hvem prøver du at narre? Du er slået hjem til højskolen!

N EJ

DU HAR NETOP GENNEMFØRT DIT FJERDE MARATHON OG DYRKER CROSSFIT PÅ UGENTLIG BASIS.

Du er ude af stand til at læse en tekst, hvor de centrale pointer ikke er oplistet i bulletpoints.

Der er vist en lille kapitalist gemt i dig,

DU BETRAGTER GRUNDLÆGGENDE AL FORM FOR FORRETNING SOM EN ELLER ANDEN FORM FOR SVINDEL.

I MBTI-testen kommer du ud som en klar ENTJ’er.

DU BETRAGTER DET AT SÆTTE TING I KASSER SOM ”SKØDESLØS OG ONDSINDET BEHANDLING AF ALT HER I VERDEN”.

NEJ JA

Du egner dig nok ikke til at rende rundt inde på Børsen, men hvad med en lille vejbod?

Hvad venter du på, mappedyr? Afsted til Wall Street med dig!

AKTUELT

# 6 — 2016

HØJSKOLELIV

ELEVPORTRÆT CAROLINE RAVN 20 år, Engelsholm Højskole, sangskriverlinjen. Kommer fra Børkop. JEG ER VANT TIL ”DEN GAMLE SKOLE” på musikskolen, hvor tilgangen til musikken er mere teoretisk og teknisk baseret. Det er forfriskende at komme på højskole, hvor der er en mere kunstnerisk tilgang, og hvor man arbejder med det personlige udtryk. KUNSTEN HAR EN MERE UDEFINERBAR STØRRELSE HER. Uden for højskolen handler det tit om, hvem der kan spille hurtigst og uden fejl. På højskolen skaber vi musik, fremfor at have fokus på, hvordan man spiller. Jeg tror ikke, at der er så mange her, der interesserer sig for skalaer.

anerkende andre, der har et andet niveau eller en anden måde at gøre tingene på. Før var mit liv nærmest 90 % faglighed med fokus på min egen udvikling – her handler det mindst lige så meget om fællesskabet.

Jeg tror ikke, at der er så mange her, der interesserer sig for skalaer.

JEG FØLER MIG FRI, afslappet og som en del af et stort fællesskab på højskolen. Her handler det lige så meget om at

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@litlandspesial Koffeinsjokk og oppgaveskriving, glede #aalborgsportshøjskole #højskole #eksamen #study #diplomtræner

24 HØJSKOLEBLADET

@sanzashisara #højskole it's all about being together... Forever #bosei #idrætsstævne #sleepover #eatsleeplove

@helgaskehave Tråde - olie og broderi på lærred. Afslutningsprojekt på #testrup #højskole. Kom og se hele udstillingen "Frit land" på rådhuset i Aarhus.

DE NAVNKUNDIGE

DERUDE

FRA HELGE VÆRINGSAASEN TIL ”KONGENS NEI”

Da Norges første højskole Sagatun åbnede i 1864 var Helge Væringsaasen (1836–1917) blandt eleverne Han blev grebet af den stærke grundtvigske ånd og senere blev han Østerdalens mægtigste mand som skovejer, industrimand, millionær, idealist og samler. Før sin død stiftede han en fond med det formål at bygge en højskole i Elverum. Skolen åbnede i 1928. Væringsaasen var stifter af det norske venstreparti og helt i tråd med hans frihedssyn, kom højskolen til at være scenen for de mest dramatiske døgn i Norges historie, da Nazityskland angreb i 1940. I løbet af 9. april lykkedes det stortingspræsident Hambro at få hele regeringen, Stor-

tinget og kongen ud af Oslo og evakueret til højskolen Elverum. Stortinget samledes i gymnastiksalen og vedtog Elverum-fuldmagt, der gav regeringen mulighed for at lede landet, indtil Stortinget igen kunne samles. Det var i forstanderens lejlighed, at kong Haakon afslog tyskernes forhandling, og Norge blev en krigsførende nation imod Hitler. Elverum Folkehøjskolen har netop været centrum for en af Norges store historiske satsninger ved optagelsen af filmen ”Kongens Nei” med danske Jesper Christensen i hovedrollen som Kong Haakon. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

20. september USA efter Obama ing?!? – What the !”#€ is happen

præI anledning af det forestående AUS sidentvalg spår journalist og n tide frem om ekspert, David Trads, n Ha . agt erm sup for verdens største øko som ner em g krin om kommer en gels nomisk ulighed, kæmpebevæ øger at #BlackLivesMatter, og fors ind i ser pas opa Eur r finde ud af, hvo . lede sbil den ver A’s det nye US skole

Kl. 20.00. Krogerup Høj

Dyster Danmarkshistorie på film

Se den anmelderroste film ”Idealisten” og få en snak med instruktøren, Christina Rosendahl, når der holdes filmaften. Filmen bygger på journalist Poul Brinks bog ”Thule-sagen – Løgnens univers” og giver et indblik i et dystert og hemmelighedsfuldt kapitel i Danmarks historie.

1. oktober Sved som en indianer

Det bliver svedigt, når Idræts højskolen Bosei inviterer til indian sk renselsesritual i en traditionel nor damerikansk svedhytte. Seancen består af 4 autentiske svedrunder og vare r hele dagen. Kl. 11-18. Bosei Idrætsh

øjskole

”I fællesskab forklarer vi højt og flot om vores velfungerende og retfærdige demokratiske system, vores minimale sociale ulighed og vores homogene befolkning. Men inden vi når at uddybe, hvor dejligt et land Danmark er, bliver vi afbrudt af et spørgsmål, som slår os helt ud af kurs. En af de burmesiske studerende spørger ind til, hvordan Grønland passer ind i det hele.” Thea Damgaard Nielsen, elev på Krogerup Højskole

DR Big Bandet and all that jazz

DR Big Bandet drager til efteråret ud i landet på, hvad de selv kalder ”en musikalsk margueritrute,” og sørme om de ikke lægger vejen forbi Askov Højskole. Med en mission om at forlænge sommeren et par dage, spiller de op til jazzfest ud over det sædvanlige. 13. oktober kl. 20.00 Askov Højskole

27. september kl. 19.00 Grundtvigs Højskole

22 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BILLEDLIGT "Here, Wishing" Fotograf Alexander Leistiko

BILLEDLIGT

28 HÃ&#x2DC;JSKOLEBLADET

BAG OM BILLEDERNE

Fotograf: Alexander Leistiko 24-årig fotograf af britisk-dansk afstamning, som sidste år flyttede til Danmark for at gå på Engelsholm Højskole. Han bor nu i København, hvor han arbejder på ansøgninger til diverse kunstakademier i Norden. "Here, Wishing" Disse billeder, med fokus på krop i landskab, udviklede sig som en del af en serie, jeg lavede på Engelsholm Højskole, som jeg kaldte for ’Here, Wishing’. I disse fire performative selvportrætter har jeg forsøgt at meditere over sted, krop og personlige relationer. Serien er ”ongoing”.

DEBAT

# 6 — 2016

PÅ SPIDSEN

MANIFEST FOR EN NY HØJSKOLEBEVÆGELSE HØJSKOLESNUBLEN, HØJSKOLESLØVEN, HØJSKOLESLÆBEN, HØJSKOLESLØSEN, HØJSKOLEFJUMREN... GER PÅ FORANDRING... Af Malthe Ipsen Sørensen, lærer Ubberup Højskole

VI VIL VÆRE DET SLØVE, DET UNYTTIGE, PAUSEN, FRIKVARTERET, FJUMREÅRET. VI VIL IKKE VÆRE ET PITSTOP, EN OPTANKNING ELLER EN TÆNKEPAUSE, MEN REN OG SKÆR LEDIGGANG... I HELE MENNESKEHEDENS HISTORIE HAR AL VORES STRÆBEN RETTET SIG MOD MEST MULIG LEDIGGANG. I DET MODERNE SAMFUND ER DENNE STRÆBEN REDUCERET TIL EN HISTORISK KURIOSITET, SOM KUN OVERLEVER I RESERVATER. I DANMARK ER HØJSKOLEN DENNE STRÆBENS ENESTE TILBAGEVÆRENDE NATURLIGE HABITAT... VORES TID ER EN KRISETID. VERDEN SMULDRER OM ØRERNE PÅ OS. ALLE TIDLIGERE KRISER HAR FØRT TIL OPKOMSTEN AF REVOLUTIONÆRE BEVÆGELSER, SOM PEGER I RETNING AF ANDRE SAMFUNDSINDRETNINGER. MEN IKKE DENNE! TIDEN SKRI-

VI MÅ KASTE DEN HALVRÅDNE DUNST AF GADEKÆR OG LANDSBYROMANTIK AF OS OG ERKENDE, AT VI ER DEN ENESTE TILBAGEVÆRENDE OPPOSITION. KUN VI KAN LEVERE DEN UTOPISKE ENERGI... VI VIL GØRE SOM VORES REVOLUTIONÆRE FORFÆDRE FØR OS. VI VIL GØRE VORE MODSTANDERES KRITIK TIL VORES FORNEMSTE HÆDERSMEDALJE... BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, PRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN OG MODERNISERINGSSTYRELSEN ER BLOT DE FØRSTE, DER VIL BLIVE SAT FRI AF ARBEJDETS LÆNKER OG TVUNGET PÅ KURSER I RYTMISK SAMMENSPIL.... VORES LEDIGHED SKAL VÆRE ALLE FORUNDT - DANDY, DUMRIAN ELLER DAGPENGEMODTAGER. BARRØVEDE GUITARSPILLERE I ALLE LANDE, FOREN JER... VORES LOGO SKAL VÆRE ET HALVFÆRDIGT OG JUKSET LERASKEBÆGER, SOM ENGANG VAR EN SMUK IDE OM EN BUSTE AF NELSON MANDELA. VI VIL STADIG UDFØRE STUDIE-

30 HØJSKOLEBLADET

OG KARRIEREVEJLEDNING. DOG VIL VALGENE BEGRÆNSE SIG TIL UFAGLÆRTE INDUSTRIJOBS, FINSK, INDOLOGI OG SYDØSTASIENSTUDIER, SAMT EVT. FLERE NEDLAGTE HUMANISTISKE UNIVERSITETSUDDANNELSER... VORES MORALSKE KOMPAS VIL HVERKEN RETTE SIG INDAD MOD JEG'ET – SOM I SELVHJÆLPSLITTERATUREN – ELLER UDAD MOD SAMFUNDET – SOM TIDENS NYE MORALISTER ”STÅR FAST” PÅ – MEN DERIMOD MOD DET STORE INGENTING, SOM VI ALLE FØR ELLER SIDEN BLIVER EN DEL AF. VI VIL OMFAVNE KEDSOMHEDEN, UFULDSTÆNDIGHEDEN, FLANERINGEN OG LANGSOMHEDEN SOM VEJE TIL DEN SANDE OPLYSNING... KUN SÅDAN KAN VI UNDGÅ AT HAVNE PÅ HISTORIENS MØDDING. ELLER VÆRRE ENDNU: AT STÅ TILBAGE SOM MORALSK LEGITIMERING AF DET BESTÅENDE... VI VIL KOMME SLÆBENDE I JOGGINGTØJ, DYNER, FEDTET HÅR OG CROCS – OG VI VIL SÆTTE SAMFUNDET I STÅ...

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT ”I Danmark har vi altid troet os for gode til at være så små. I det mindste siden de fleste danske jøder blev reddet i oktober 1943. Måske er det derfor, vi har afskaffet filosofikum på universiteterne, fragmenteret historieundervisningen, droppet morgensangen, forladt kirkerne, udsultet højskolerne, latterliggjort spejderne, afskaffet latinen, sparet på museerne, sparet på universiteterne, sparet på kulturprogrammerne, gjort forskning til faktura og folkeskolen til et sted, hvor man lærer at lære i stedet for at give børnene ånd og kultur med i bagagen, og måske er det derfor, vi har gjort frikadeller til kongerigets adgangsbillet.” Lene Rachel Andersen, økonom og fremtidsforsker, i en kronik i Information.

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt

Forbyd

At retten til at bløde igennem er blevet en feministisk kampsag, samtidig med at den præmenstruelle periode er blevet en tilstand, der nu skal diagnosticeres – Præmenstruel dysforisk syndrom (PMDS).

At angst så entydigt gøres til en diagnose, vi skal helbredes fra, frem for et eksistensvilkår vi skal lære os selv og især hinanden at leve med.

Træls

Genialt

At alle i dag skal ’være sig selv’. Den diagnosticerede er derimod den, der ikke er sig selv. Den diagnosticerede er den, der har mistet sig selv uden at ville det, men som samtidig – uanset hvor meget han eller hun vil – ikke kan slippe af med sig selv.

At antallet af diagnoser i disse år forøges, mens Højskolebladets diagnoser af tidsånden bliver forkortet.

CHRISTIAN HJORTKJÆR, PH.D.-STUD. V. S. KIERKEGAARD FORSKNINGSCENTERET

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. INDBLIK I ISLAMISK STAT Journalist og BA i historie Deniz B. Serinci giver et indsigtsfuldt og skræmmende indblik i Islamisk Stat, når han med udgangspunkt i sin anmelderroste bog Terrorens kalifat, levende beskriver de organisatoriske og indre drivkræfter i organisationen. Deniz fortæller bl.a. om IS’ omfattende propaganda, der især er synlig på de sociale medier, belyser hvad, der får muslimske unge til at deltage i IS’ kamp og leverer øjenvidneberetninger fra sin rejse i Mellemøsten. ”Et højaktuelt og levende foredrag.” Rasmus Krogh, Aalborg Sportshøjskole

2. USUND SUNDHED Med udgangspunkt i sin bog Forbandede Sunddom rejser filosof Morten Ebbe Juel Nielsen væsentlige spørgsmål om de problemer, vor tids fokus på at leve sundt bringer med sig. Han kalder det en sundhedsmani og mener blandt andet, at det forringer livskvaliteten og begrænser vores frihed. ”Vi er jo en Idrætshøjskole, så han udfordrede nogle af elevernes verdensbillede, og det var fedt.” Rasmus Krogh, Aalborg Sportshøjskole

3. KUNST MOD ULIGHED I 2010 blev billedkunstner Nadia Plesner sagsøgt af modegiganten Louis Vuitton efter at have tegnet deres tasker i sine kontroversielle kunstværker. Værkerne symboliserer mediernes underprioritering af verdens katastrofer til fordel for tabloidhistorier. Som en anden David mod Goliat vandt hun retssagen, og rejser nu rundt med foredraget Simple Living med spot på de store makroøkonomiske forhold, forbrugerisme og retten til kunstnerisk ytringsfrihed. ”Et fantastisk foredrag med mange perspektiver og pointer.” Rasmus Krogh, Aalborg Sportshøjskole

FORTÆLLING

# 6 — 2016

DIALOGEN

To lærere byttede liv DIALOGEN

For et år siden tog den danske højskolelærer Jens Horstmann og den amerikanske historieprofessor Jeff Hanck begge orlov og byttede liv i et års tid: Flyttede ind i hinandens huse, kørte i hinandens biler - og arbejdede på hinandens arbejdspladser. I et år var Jeff højskolelærer i Danmark, mens Jens underviste og forskede i USA. Nu er de vendt hjem igen og deler i denne korrespondance erfaringer og indtryk fra et år i hinandens sko.

JEFF HANCKS Professor i historie og leder af arkivet på Western Illinois University i Macomb, Illinois, USA. Har to mastergrader og en doktorgrad (i historie). Professor i historie og leder af arkivet på Western Illinois University i Macomb, Illinois, USA. Har udgivet flere lokalhistoriske bøger.

JENS HORSTMANN Højskolelærer på Rødding Højskole, hvor han primært underviser i samfundsfaglige fag. Uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet. Underviser i ny og næ som ekstern lektor på Danmarks medie- og journalisthøjskole samt Aarhus Universitet.

JENS  DU KENDTE HØJSKOLEN og dansk kultur på forhånd, men hvad ville være mest mind-blowing for en amerikansk studerende ved at gå på en dansk højskole?

JEFF  UD OVER at man ikke får noget officielt ud af et højskoleophold, så vil jeg nok sige, at det er forholdet imellem lærerne og eleverne. En amerikansk studerende ville finde det en lille smule mærkeligt, at lærerne hænger ud med eleverne om aftenen og fester med dem i weekenderne. Det ville nok gå bedre med yngre lærere, men når de når vores alder, bliver det hurtigt halv-creepy. Hvordan forklarede du folk, du mødte, da du først kom til Macomb, hvad højskole var for noget, og hvordan ville du gøre det nu efter et år på WIU?

32 HØJSKOLEBLADET

JENS  DET VILLE KOMME AN PÅ, hvor meget tid jeg havde til det! I starten beskrev jeg højskolen som et sted, hvor elever bor og lever, og at vi bruger det i vores undervisning, men så troede de fleste, at jeg mente en form for specialinstitution for handicappede. Siden lagde jeg vægt på, at det er et sted uden pensum, eksamen eller ”degree”, hvor eleverne kommer af ren interesse - at de vælger højskolen, fordi de har en særlig interesse i fx sport eller teater. Heldigvis fik jeg mulighed for at forklare det lidt nærmere nogle gange; da fortalte jeg om baggrunden for skoleformen, og at vores fag ikke er målet, men et middel. Det er svært, når der sprogligt ikke kan skelnes mellem uddannelse og dannelse! Du nævner selv samværet som noget særligt; kan du tage noget pædagogisk fra højskolen med tilbage i arbejdet på universitetet?

JENS  DE GÅR HELT SIKKERT GLIP AF MEGET ved ikke at tage et sabbatår, men for mig var det også aldersforskellen, der var den afgørende forskel. Mine elever på undergraduate-delen var på et klart lavere refleksionsniveau end mine højskoleelever. Hvad skulle de lave i et sabbatår? De kunne jo arbejde eller rejse som danske unge, men jeg ser det også dér som et problem, at mange er 18 år, når de er færdige med high school - hvor selvstændig og dannende en rejse tager man i den alder? I virkeligheden burde man udvide high school med et ekstra år og dér tage nogle af de mange GEDfag, som de alligevel tager på college. Et helt konkret spørgsmål: Hvad glæder du dig MEST til at komme tilbage til (på universitetet altså), og hvad kommer du til at savne MINDST fra højskolen?

JEFF  JA, JEG KAN SAGTENS tage noget pædagogisk med hjem til WIU. Jeg har valgt at køre mit efterårsfag i nordisk litteratur på en helt ny måde. Jeg overdrager en stor del af min ’magt’ til mine studerende. Det var svært for mig i starten, men jeg kan nu se, at når de har medansvar for indlæringen, og de føler, at det, de bidrager med, er vigtigt, tager de opgaven alvorligt. De skal selv stå for diskussionerne, og jeg er der bare for at sikre, at de er på rette spor. Der er ingen eksamen, og den eneste karakter, de kan opnå, er ’bestået/ikke bestået’, og det får de lov til selv at bedømme. Det bliver enten det bedste semester nogensinde - eller et sandt mareridt! De fleste førsteårsstuderende i USA er kun 18-19 år gamle. Jeg synes, de er for unge og rent faktisk ikke modne nok til at starte på universitetet. Synes du, at amerikanske studerende går glip af noget ved ikke at tage et sabbatår? Når vi nu ikke har noget som højskoler, hvad kunne de så lave?

JEFF  JEG GLÆDER MIG TIL FÆRRE MØDER på universitetet. Vores fakultet samles én gang om måneden - og kun hvis der er noget vigtigt på dagordenen. Det var ingen hemmelighed på højskolen, at jeg havde svært ved at overskue de tilsyneladende uendelige møder hver onsdag eftermiddag. Men jo, jeg glæder mig til højtiderne på universitetets kalender, altså Homecoming og fodboldkampene og musikskolens julekoncert - og jeg glæder mig faktisk til vores afslutningsceremoni i maj. Det er så dejligt at fejre vores studerende sammen med deres familier og venner. Det er også en god undskyldning for at klæde mig ud i mit flotte akademiske tøj. Synes du, at højskoler sætter for lidt fokus på undervisningens indhold og kvalitet (i forhold til fællesskabet), eller har universiteterne omvendt for meget fokus på indholdet og ignorerer fællesskabet?

TENDENS

# 6 — 2016

JENS  JEG FORSTÅR GODT DIT SPØRGSMÅL, og hvorfor du spørger, men jeg synes ikke, at sondringen giver mening. I en universitetstanke ville man sikkert måle undervisningens kvalitet på antallet af tekster, på deres sværhedsgrad, på underviserens faglige CV og andre mere eller mindre objektive faktorer. Men for en højskolelærer er undervisningens indhold og kvalitet jo netop afhængig af fællesskabet - det er et samspil. Hvis man ikke engagerer sig i samværet og fællesskabet med sine elever, daler kvaliteten af undervisningen (og omvendt). At sætte fokus på undervisningens kvalitet er også at sætte fokus på fællesskabet. Og ja, det ville jeg ønske, at universiteterne var mere opmærksomme på - ligesom de amerikanske universiteter i øvrigt er langt bedre til at skabe fællesskab end de danske (det er sjovt nok det, jeg har skrevet orlovsrapport om...). Du svarede på, hvad en amerikansk elev ville blive mest mind-blown over. Men hvad overraskede dig egentligt mest ved jobbet som højskolelærer?

MAGTLISTEN

JEFF  VI SNAKKEDE NÆSTEN ALDRIG om, hvordan det gik med undervisningen på lærerværelset. Ofte var mine elever ikke flittige til at læse til timerne - et stort problem (efter min mening), når man underviser i litteratur. Jeg spurgte til råds et par gange på lærerværelset, og jeg fik svar, som jeg syntes viste, at den faglige del af undervisningen ikke var særligt vigtig. Jeg havde svært ved at skabe et stærkt fællesskab i undervisningstimer, hvor jeg var den eneste, som havde læst teksten. Jeg har ligeså svært ved at sige ”havde jeg bare været sammen med dem mere om aftenen, så ville de have været mere inspirerede til at læse Twain eller Steinbeck. Jeg lærte at navigere i undervisningstimerne, men det betød, at det faglige niveau dalede dramatisk. Jeg synes stadigvæk, at eleverne fik en del ud af faget, men ikke så meget som jeg havde håbet. Kunne du tænke dig en karriere som universitetslektor eller forsker, eller hører du til i højskoleverdenen?

JENS  DET ER EN GOD POINTE med den manglende faglige snak. Det kan vi godt tage til efterretning. Jeg tog naturligvis også på orlov for at se, om græsset kunne være grønnere et andet sted, og f.eks. om universitet kunne være det sted. Men jeg er højskolelærer, viser det sig. Selvom jeg satte pris på roen og eftertænksomheden på universitetet, er der også for lidt ”ballade” til min smag. Jeg kom hurtigt til at savne en nær elevkontakt - og jeg følte mig låst til at være én bestemt faglighed. Med andre ord savnede jeg at kunne både undervise i politiske ideologier, holde morgensang om Omsen & Momsen, spille fodbold med eleverne og planlægge en temauge - hvilket ikke er en unormal dag som højskolelærer. Det var fantastisk at have tid til at læse bøger og artikler, men det kriblede også for at omsætte det til eleverne. Du levede livet som højskolelærer i et år og oplevede, at man jo til en vis grad integrerer sit privatliv i sit arbejde. Kommer du til at savne det som professor på WIU, eller blev det for meget i længden?

I starten beskrev jeg højskolen som et sted, hvor elever bor og lever, og at vi bruger det i vores undervisning, men så troede de fleste, at jeg mente en form for specialinstitution for handicappede. Jens Horstmann

34 HØJSKOLEBLADET

JEFF  JA OG NEJ. Man skal finde den rigtige balance, og det var vi vist ikke så gode til i starten. Vi spiste på skolen næsten hver aften de første måneder, og jeg tror, at mine drenge og min kone blev lidt trætte af det i længden. Det var dejligt at ikke lave mad og vaske op, men vi savnede også vores familietid. Vi var bedre til at finde balancen med forårsholdet, men jeg kunne også mærke, at jeg ikke kendte eleverne så godt som på efterårsholdet. Det er jeg lidt ked af, men som vi siger - happy wife, happy life. Jeg ville ønske, at jeg var sammen med mine studerende mere uden for klasselokalerne, og jeg har lovet mig selv at finde en måde at gøre det på, for det er vigtigt og lærerigt for både mig og dem. 

Der er ingen eksamen, og den eneste karakter, de kan opnå, er ’bestået/ikke bestået’, og det får de lov til selv at bedømme. Det bliver enten det bedste semester nogensinde - eller et sandt mareridt! Jeff Hancks

BLIV KLOG PÅ

SKIREJSER

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Skal I på ski i 2017? Vi arrangerer skirejser til Østrig og Norge, og vi laver altid et gratis og uforpligtende tilbud der matcher netop jeres gruppes ønsker. Uanset om I søger skiforhold til nybegyndere eller udfordrende pister, har vi noget der passer jer. Find inspiration i nogle af vores tilbud nedenfor:

UDVALGTE SKIREJSER FOR GRUPPER: • • • • • •

Vrådal, 5 dage/4 nætter: kr. 1.948,-/pers. Kvitfjell, 7 dage/4 nætter: kr. 2.998,-/pers. Kitzbühel, 6 dage/3 nætter: kr. 3.198,-/pers. Mühlbach, 6 dage/3 nætter: kr. 2.298,-/pers. Neukirchen, 6 dage/3 nætter: kr. 1.998,-/pers. Skeikampen, 7 dage/4 nætter: kr. 2.698,-/pers.

Alle priser inkluderer: Busrejse t/r, indkvartering, liftkort og skileje. Nogle priser inkluderer endvidere halvpension - se mere på vores hjemmeside.

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skirejse!

Skirejser for grupper Fra kun kr.

1.948,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

DEBAT

# 6 — 2016

KRONIK

UNDSKYLD BESVÆRET KRONIK

I en ligestillet verden vil der være mange flere valg, mange flere besværligheder. Men vi kan alle blive mødt som dem, vi er, og ikke som dem, folk tror, vi er.

Af Emma Holten Medstifter af det feministiske og normkritiske magasin Friktion. Højskolelærer på Krogerup Højskole.

man snakker med voksne. Det, vi sjældent snakker om, er, hvordan en mere ligestillet verden vil komme til at føles for os, der forhåbentlig skal leve i den. Og det var det perspektiv, der en almindelig morgen fik mig til at tænke: ”Hvad er det egentlig for en verden, jeg kæmper for?” JO FLERE VALG, JO BEDRE?

et er meget sjældent, jeg bliver oprigtigt i tvivl om, hvorvidt jeg beskæftiger mig med det rigtige. De fleste morgener, når jeg vågner, er jeg fuldstændig overbevist om, at køn ikke skal betyde noget for, hvordan vi lever vores liv. At det er en meningsløs måde at dele mennesker op på, at det begrænser vores fulde potentiale og muligheder for at leve livet på præcis den måde, vi gerne vil. Det er den verden, jeg godt kunne tænke mig at leve i. En verden hvor mange helt små drenge ikke hellere vil dø end at blive fanget levende i en lyserød flyverdragt, og hvor kvinder ikke holdt sig tilbage nede i fitnesscentret af frygt for at blive ”for maskuline”. Ofte handler feminisme og arbejdet for ligestilling meget om at problematisere, hvordan vi taler til hinanden. På børneniveau handler det om ikke at mobbe eller snakke ned til nogen, fordi de er anderledes eller bryder med traditionerne, og well… det handler det faktisk også om, når 36 HØJSKOLEBLADET

En af kernefortællingerne i vores samfund er: Jo flere frie valg, vi har, jo bedre. Dette gælder for alt fra bolig, til kæreste, til job, til marmelade. Og for mig og mit arbejde specielt: køn, personlighed og præferencer. Det, der gav mig kaffen galt i halsen den morgen, var forskeren Barry Schwartz. Han har skrevet bogen The paradox of choice (2004). I den kommer han frem til en konklusion, der nok vil overraske mange: Vi kan faktisk ikke så godt lide alt for mange valg. Schwartz bruger ofte et eksempel med marmelade. I et forsøg gav man nogle almindelige mennesker én dollar rabat på marmelade, hvis de købte et glas. I den ene forsøgsgruppe var der tre typer marmelade, i den anden 24. I den gruppe med tre typer købte 30% en marmelade, i den anden kun 3%. Man bliver simpelthen slået helt ud af valgmulighederne og dropper det. Et andet eksempel er pensioner. Undersøgelser viser, at mennesker bliver nervøse, hvis der er alt for mange forskellige pensionsplaner at vælge imellem. Hvor-

for? Fordi de giver sig selv skylden for måske at vælge forkert. Hvis der kun er fire eller fem, stoler køberen på, at de alle er af høj kvalitet og syet sammen på en god måde. Er der mange, mange flere, bliver køberen langt mere bekymret for, om de er ved at blive narret, om hvad konsekvenserne vil være, og om hvilket enormt ansvar, der hviler på dem for at forstå et komplekst system.

Det bliver måske mere besværligt for mange af jer, som er glade for den kønsrolle, I er blevet tildelt. Måske passer den perfekt til jer. Men det gør den ikke for alle. Og det er der, vi skal være solidariske.

... I DEN LIGESTILLEDE VERDEN Nuvel. Som socialist jubler jeg! Ja! For fanden ja! Jeg gider ikke vælge mellem 30 forskellige ketchupper og 150 forskellige mobilabonnementer for, at nogen kan tjene penge og ”vækste”! Det er noget værre rod, og gør alting meget mere kompliceret for os som forbrugere! De prøver alligevel alle sammen bare at tjene penge på os!” (Ja, det var rart at få det ud). Som feminist er det hele lidt mere kompliceret. En fremtid med mere ligestilling og færre kønsnormer vil nemlig også betyde en hel del flere valg for os allesammen. Jeg tror ofte, vi ikke engang tænker over, hvor mange ting i vores samfund, der på magisk vis har fået et køn. Forleden dag, da jeg kiggede mig lidt omkring, stødte jeg på en mandebrunch, en damehammer (pink, naturligvis!), en pigecykel, drengeplaster, tøsefilm på Netflix, og "rigtige" mandeserier på HBO Nordic. Indbygget i det køn, vi er blevet tildelt fra fødslen, er der nemlig en hel masse valg, vi på mange måder slipper for at tage. Jeg går nonchalant hen til dameafdelingen med tøj, køber den lyserøde skraber, valser rundt i stilletter, ser Sex and the City. Så hvorfor egentlig gøre verden mere besværlig for os alle sammen? HVAD ER DET EGENTLIG, JEG HAR GANG I?

Og så kom jeg i tanke om… jeg har gang i en frigørelseskamp for alle dem, for hvem de valg, der er blevet indbygget fra fødslen, faktisk ikke er det rigtige. For nylig skrev Laura Lindahl, ligestillingsordfører i Liberal Alliance, at kvinder har et naturligt omsorgsgen, som gør, at de i højere grad vil søge hjem mod børnene, og mænd i højere grad ud mod arbejdsmarkedet, magten og chefposterne. Det fik mig til at tænke på min svoger, en fantastisk far og en af de mest omsorgsfulde mennesker, jeg kender. Og så fik det mig til at tænke på mig selv, der lige knap og nap kan holde en kaktus i live. Det fik mig til at tænke på, hvor mange kvinder der brænder for karriere og arbejde, der på en eller anden måde bliver set som forkerte, og at fædre for eksempel ikke bliver tilsendt vigtige mails fra kommunen om deres børn, fordi de har et CPR-nummer, der ender på et ulige tal. Hvor skadelige disse ting er, tror jeg, man ved, hvis man er en af dem, som aktivt har taget et valg. Hvis man er en af dem, som sagde til sig selv en dag: ”Jeg gør det her, selvom det ikke er det, jeg har hørt mit køn skal gøre eller er bedst til. Fordi det her handler om mig og ikke mit køn.” Det er dem, vi kæmper for. For at vores børn kan se verden og alle dens muligheder uden at få den verden fordrejet i blå og lyserød fra starten. Så mænd kan vælge barsel, ikke på trods af, at de er fædre, men fordi de er mennesker, der gerne vil bruge så meget

tid som muligt med deres børn. Så kvinder kan være topbosser, soldater og sportsudøvere. Ikke på trods af at de er kvinder, men fordi de er mennesker, der ved, hvad de elsker at lave. Jeg tror dette "trods" stadig betyder noget. Vi påvirkes stadig for meget af, hvad andre synes om, hvad vores køn skal betyde for os. Hvordan vi skal være, og hvad vi skal interessere os for. Jeg tror, der er mennesker derude, som tænker: ”Hvis jeg havde et andet køn, ville jeg leve mit liv på en helt anden måde.” Det er dem, vi kæmper for. UNDSKYLD PÅ FORHÅND

Så jeg undskylder på forhånd for alle de besværlige valg, der kommer til at være i den ligestillede verden! Sorry! Jeg ved ikke lige, hvilken farve dit barns flyverdragt kommer til at være! Hvem ved, måske vælger de endda bare selv en, helt uden at tænke over hvilket køn de har! Vi kommer til at skulle tage valg, og det kommer til at kræve, at vi mærker mere efter i os selv. At vi virkelig undersøger, hvilken rolle vi gerne vil spille i verden og over for vores medmennesker. Hvem der oftest henter og laver mad bliver måske en diskussion om præferencer i stedet for et automatisk valg. Hvem der klipper hækken eller ordner toilettet bliver måske heller ikke opgaver, vi prompte smider i hovedet på den nærmeste mand. Det kommer til at være en anden verden. Men det kommer til at være en verden, hvor vi udlever os selv. Hvor valgene ligger åbne. Det bliver måske ikke lettere. Det bliver måske mere besværligt for mange af jer, som er glade for den kønsrolle, I er blevet tildelt. Måske passer den perfekt til jer. Men det gør den ikke for alle. Og det er der, vi skal være solidariske. En ligestillet fremtid er en, hvor vi alle kan blive mødt, som dem vi er, og ikke dem, folk tror, vi er. Undskyld besværet, men det er arbejdet værd!  Teksten er første gang trykt i anledning af 125-året for Folkehøjskolernes Forening i Danmark i skriftet ”Opbrud”.

”Dannels e s n i v eauet s ka l o p, hv i s f l e r e skal have glæde a f k u n s te n”

38 HØJSKOLEBLADET

Fotograf Cathrine Ertmann, Polfoto

REPORTAGE

På det årligt tilbagevendende kulturmøde på Mors stod debatten om forholdet mellem eliten og folket centralt. Mens eliten var bredt repræsenteret, glimtede de folkeoplysende organisationer ved deres fravær. Af Andreas Harbsmeier

REPORTAGE

# 6 — 2016

KULTURMØDET

ede ved fjorden i Nykøbing Mors har man fået innovatører fra Frontløber-uddannelsen i Århus til at bygge en helt ny lille by i byen. Byggematerialet er store halmballer, der på græsarealet ned mod vandet skaber en labyrintisk fornemmelse. Egnens gymnasieelever har fået fri for at kunne deltage i årets store begivenhed i Nykøbing, hvor de hænger ud sammen med efterskoleelever. Og en gruppe højskoleelever har også taget turen i højskolens røde bus. Vrå Højskole står der på siden af den. Der lyder højskolesang fra flere steder i byen fra det overvejende ældre publikum. 20.000 publikummer lægger vejen forbi byen i de løbet af de 48 timer, som mødet varer. Folkeligt skal alt nu være, synes mantraet at være. Og arrangørerne har været omhyggelige med at sammensætte debatpaneler, der også har et lokalt islæt. Eller i det mindste ikke lugter alt for meget af københavnsk kulturelite. En markant begivenhed på Kulturmødet er vejrskiftet. Hvor førstedagen byder på 28 grader udendørs og markant mere til de indendørs debatter, byder fredag på byger, blæst og stærkt faldende temperaturer. Det er som om, Mors lige vil minde gæsterne fra hovedstaden om nationalsangen på de kanter: ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Det er ikke København det her. DANNELSE TIL FOLKET

Der bliver talt en del om dannelse og ikke mindst behovet for, at dannelsesniveauet i det danske land skal hæves, hvis kunsten og kulturen skal nå endnu længere ud og komme i dialog med danskerne. ”Bredt eller smalt: Hvad er folkelighed?” lyder overskriften på en af de stort anlagte debatter i Musikværket, der udgør centrum for Kulturmødet. Ordstyreren Clement Kjærsgaard har evnerne til at gøre debatten både levende og stedvist morsom. I den propfyldte sal er der dog ingen fra det otte mand store panel, der forholder sig til folkeligheden, eller nævner ordet. Først da den tidligere generaldirektør i Danmarks Radio, Christian Nissen i den efterfølgende spørgerunde rejser sig blandt publikum og gør opmærksom på, hvad oplægget til debatten egentlig var, sker der noget. Der skelnes ikke mellem, om noget er populært eller folkeligt. I stedet handler diskussionen om, hvorvidt det er muligt at skabe god kunst, der er populær. Og hvordan man får et større publikum til noget, der er elitært. ”Dannelsesniveauet i det danske samfund skal op, så det bliver lettere for nye generationer at opsøge og forstå kunsten”, lyder det fra forfatteren Josefine Klougart i debatten. Hun er fortørnet over, at den ambition bliver udsat for så voldsom kritik og betragtet som elitær. ”Der foregår en fest inde i kunsten, og vi vil gerne invitere nogle flere med til den fest. Der sker en dæmonisering af ideen om at højne bevidsthedsniveauet og kritisk tænkning som udgangspunktet for et velfungerende demokrati,” siger hun med slet skjult henvisning til de rindalistiske toner, man finder hos Dansk Folkeparti og i Ekstra Bladet. ”Der er en indstilling til kunsten, som er forsvundet i oplæringen af nye generationer. Dannelsesniveauet er et grundlæggende problem i samfundet. Det handler ikke om, hvorvidt avantgarde40 HØJSKOLEBLADET

Fotograf Casper Holmenlund Christensen, Polfoto

Skillelinjen går ved Storebælt. Hvis det udspiller sig i Jylland, så er det folkeligt. Hvis det udspiller sig i København, så er det populært. Hassan Preisler, forfatter

”Der foregår en fest inde i kunsten, og vi vil gerne invitere nogle flere med til den fest.” Josephine Klougart, forfatter

ten ikke er et eneste brunt hoved ud over hende selv – og erklærer debatten mere eller mindre overflødig, al den stund, at alle de tilstedeværende i forvejen var en del af den kulturforbrugende klasse og dermed kunne blive enige om stort set det meste. Udfordringen er at være kulturelt tydelige og få flere med, siger hun og lyder næsten som et ekko af Bertel Haarders Kulturkanon. Højskolerne bliver nævnt flere gange i diskussionen. For her har man jo en institution, der tidligere havde løftet en lignende opgave. Måske der var noget at hente der? HVOR ER FOLKEOPLYSNINGEN?

Fredag aften nede ved fjorden er der koncert. Den kølige vind står fortsæt ind fra fjorden, men det forhindrer ikke den store gruppe af unge i at holde fest blandt halmballerne. Eleverne fra Vrå Højskole er der også i højskole-t-shirts. Ellers glimter højskoler og – de øvrige folkeoplysende institutioner og organisationer – ved deres fravær. Kun den lokale Vestjyllands Højskole er med i et par debatter, ligesom forstanderen for Engelsholm Højskole er der for at slå et slag for fællessangen. Folkelige skal alt nu være.  kunst skal lefle mere for masserne, men at vi som samfund bør prøve at hæve niveauet og hjælpe børn til at forstå kunsten,” siger hun videre. ”Folkelighed er blevet et skældsord”, mener til gengæld skuespiller og filminstruktør Helle Joof. Men det kommer an på, hvor i landet, man befinder sig, replicerer forfatteren Hassan Preisler: ”Skillelinjen går ved Storebælt. Hvis det udspiller sig i Jylland, så er det folkeligt. Hvis det udspiller sig i København, så er det populært.” Det blev der grinet højt af DE NYE DANSKERE

I en mindre bygning sidder knap 80 mennesker stuvet sammen for at høre Morten Hesseldahl, direktør for Det Kgl. Teater, være ordstyrer ved en debat, der direkte skal handle om dannelse. Tydeligst i den diskussion står den markante debattør Geeti Amiri. Hvad er dannelse? spørger Hesseldahl alle panelisterne indledningsvist om. For Amiri er dannelse at kunne respektere dem, der er anderledes end en selv. Hun kan konstatere, at der blandt de tilstedeværende til debat-

KULTURMØDET PÅ MORS Kulturmødet er landets nye midtpunkt, når det handler om at diskutere kunst og kultur. Her samles et hav af personer fra dansk kunst- og kulturliv, erhvervsliv og politik en gang om året for at tage pulsen på det danske kulturliv. Kulturmødet startede i 2013. I år gæstede ca. 20.000 Kulturmødet. Centrum for de mange debatarrangementer er Musikværket i Nykøbing Mors.

PORTRÆT

# 6 — 2016

HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

Han udbreder højskoleidéen INDSTILLING

Tidligere forstander på Højskolen Østersøen, Peter Buhrmann, arbejder dagligt med at udbrede højskolen og dens værdier i resten af EU. Indstillet af Henning Verner Sørensen

BEGRUNDELSE

Peter Buhrmann, tidligere forstander for Højskolen Østersøen, for sit vedholdende - og på alle måder grænseoverskridende arbejde for at bidrage til at udvikle og udbrede højskoleidéen. I en erkendelse af, at væsentlig forandring sker mere og bedre nede fra end oppe fra, har Peter Buhrmann sat sig i spidsen for at få EU til at sætte et dansk højskoleprojekt med på EU's "finanslov". Således skal der etableres højskoler fire steder i EU til en begyndelse. Et flot projekt, som efter min mening begrunder, at Peter Buhrmann må være kandidat til prisen. OM PETER BUHRMANN

Projekt Manager på Højskolen Østersøen, hvor han blandt andet arbejder for, at EU får en fælles højskolelov. Tidligere forstander på Højskolen Østersøen. Kandidat i Tysk fra Aarhus Universitet. Ph.d. fra Aarhus Universitet om den jødiske digter Paul Celan og brugen af hans poesi i den tyske bearbejdning af holocaust.  42 HØJSKOLEBLADET

Erkendelse af, at væsentlig forandring sker mere og bedre nede fra end oppe fra.

HØJSKOLE PÆDAGOGISK PRIS E N G AG E M E N T / V I D / N Æ R V Æ R

Hun inkarnerer højskolepædagogik INDSTILLING

Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet kombinerer høj saglighed og med stor personlighed. Indstillet af Jan Lundum, viceforstander på Silkeborg Højskole

BEGRUNDELSE

Lene Tanggaard er en oplagt kandidat til Højskolepædagogisk Pris. Ikke blot fordi hun selv har gået på højskole og vidt og bredt har fortalt og skrevet om, den betydning, opholdet fik, for hendes eget liv, men også fordi hun i sit virke som professor i psykologi og kreativitet – og som foredragsholder og forfatter - på fornemmeste vis inkarnerer det højskolepædagogik handler om; kombinationen af viden, indsigt og saglighed med personlighed, engagement og en formidlingsevne, der gør hende i stand til at oplyse om komplekse og vanskelige emner på en måde, der når ud over universitetets mure og bidrager til det fælles bedste.

Hun er i stand til at oplyse om komplekse og vanskelige emner på en måde, der når ud over universitetets mure.

OM LENE TANGGAARD

Professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet Uddannet cand.psych. og har en ph.d. Er bestyrelsesmedlem i flere bestyrelser, bl.a. i Center for Qualitative Studies og ICCPC Har udgivet flere bestsellere om kreativitet og opfindsomhed 

HØJSKOLELIV

# 6 — 2016

LÆRERPORTRÆT

”Jeg går i flæsket på eleverne” LÆRERPORTRÆT

Højskolelærer Simon Finnerup vil gå langt for at presse eleverne til at være en del af fællesskabet. Han er ikke i tvivl om, at fællesskabet er individuelt frisættende

DET ER MÅSKE LIDT FANTASILØST, at jeg blev højskolelærer. Mine forældre var nemlig begge lærere på Ryslinge Højskole, hvor jeg voksede op. I vores hjem var samtalen altid central. Vi snakkede om de store emner livet - om hvordan man bliver et helt menneske. Men vi snakkede også om fodboldkampe og helt almindelige hverdagsting. ”ET LIDT MYSTISK SAMFUNDSFAG” kaldte en elev engang min undervisning. Eleverne kan godt være forvirrede over, hvad jeg egentlig underviser i, da det jo er nogle blandingsfag om livsoplysning og dannelse. DØD, PORNO OG ISLAM er eksempler på emner, jeg underviser i. Fælles for de to første er, at de begge er store underbelyste emner, man sjældent snakker åbent om og diskuterer. Modsat er islam et meget overbelyst emne, der konstant

44 HØJSKOLEBLADET

bliver diskuteret i medierne. Her prøver jeg at tage et spadestik til siden og gribe emnet an fra en anden vinkel. For eksempel har jeg haft mine elever med ude at besøge en lokal moske og snakke med de mennesker, der kommer der. JEG GÅR I FLÆSKET PÅ ELEVERNE, når jeg underviser. Når vi for eksempel berører ømtålelige emner som død, er der altid nogle, der ikke vil tale om det, fordi én de har kær for nylig er død af kræft eller af noget andet tragisk. Jeg bliver ved med at prøve at inkludere dem i samtalen, og oftest oplever jeg, at de rykker sig på det lange løb. Derfor elsker jeg de lange højskoleophold. Det handler om gensidig tålmodighed imellem lærer og elev – tålmodigheden er altafgørende. JEG ER BLEVET FASTERE I KØDET over for de elever, der har mange individuelle

Eleverne kan godt være forvirrede over, hvad jeg egentlig underviser i.

begrænsninger. Jeg tror på, at fællesskabet er individuelt frisættende, og at mange af vores problemer skyldes, at vi bliver viklet ind i os selv. Jeg presser dem til at være en del af fællesskabet, og engang i mellem trykker jeg måske lidt for hårdt på knappen. MIN VIGTIGSTE VISION er at arbejde videre med udviklingen af fællesskabet. At videreudvikle hvad det er, vi kan sam-

men, og det, vi gerne vil. Jeg tror på, at fællesskabet er et grundlæggende element for den enkeltes dannelse, og at fællesskabet i sidste ende er den afgørende faktor for frisættelse. JEG FØLER MIG SOM EN DEL AF FÆLLESSKABET, når mine drenge vækker mig urimeligt tidligt om morgenen - og min kærlige hustru står op og serverer havregryn for dem. Når jeg synger med mine elever, når jeg får trykt en kronik i avisen, som sætter gang i en heftig debat, og når jeg side om side med vvs’eren og pastoren afgiver min stemme til Folketinget i det lokale forsamlingshus. JEG FORSØGER AT LEVE EFTER DET IDEAL, at et ægte frit menneske forvalter sin frihed til fælles bedste. Jeg har derfor dårlig samvittighed, når jeg spiller Lotto, for hvis jeg virkelig gik hen og vandt 45 millioner kroner, ville jeg høste så meget frihed, at jeg kunne trække mig fra fællesskabet. JEG FØLER MIG LIDT PRESSET AF TIDENS TAND, der siger man skal være omstillingsparat, og at man helst skal skifte job hvert 5. år og prøve noget helt andet. På den måde er jeg jo næsten en nulevende dinosaur. Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at forestille mig andre stillinger, der har en så høj grad af frihed. DET SLÅR MIG, at jeg næsten ikke kan komme i tanke om situationer, hvor jeg er alene. Der er radio og musikanlæg i alle hjemmets rum, og det er en evig kamp for mig at lade være med at tjekke min telefon, når jeg læser en god bog. Jeg holder meget af at skrive i ensomhed, og når jeg forbereder min undervisning er jeg begyndt at finde pen og papir frem igen, da computeren ikke lader mig være alene.

BLÅ BOG Simon Finnerup, lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Underviser i: ”Verden og mig”, ”Intercultural Studies” og ”Sang og fortælling.” Uddannelse: Cand. mag. i dansk og religion og master i børneog ungdomskultur. Baggrund: Voksede op på Ryslinge Højskole, hvor hans forældre underviste i kultur- og sprogfag. Bor nu på landet, lidt uden for Ollerup med sin kone og deres tre børn. Interesser: Det er svært at adskille mine interesser fra mit arbejde - jeg interesserer mig for kunst og kultur, samfundsforhold, pædagogik og dannelse. Jeg holder af naturen, skønlitteratur og slåskampe i haven med mine børn.

NAVNE MED SMÅT NY LÆRER OVERTAGER KOMPAS Louise Crandal har overtaget det populære hovedfag Kompas på Brandbjerg Højskole. Hun har arbejdet med meditation og selvudvikling de sidste 8 år og er tidligere kvindelig verdensmester i paragliding. Hun har været vikar for fagets grundlægger Jesper Andersen, men da han har valgt at trække sig tilbage, overtog Louise Crandal faget permanent fra august.

25-ÅRS JUBILÆUM Forstander Lars Gjerlufsen kunne i august fejre 25-års jubilæum som ansat på Den Rytmiske Højskole. Han startede som lærer i 1991 og har været forstander siden 2014. NY FORSTANDER Den 1. august havde skuespiller og tidligere hoveddramatiklærer ved Aarhus Teater Victor Marcussen første dag som forstander på Teaterhøjskolen Rødkilde. Hans hustru Pia Hessner, der også er uddannet skuespiller, er samtidig blevet ansat som lærer på skolen. HØJSKOLE FYRER FORSTANDER Sascha Qvortrup er efter ét år som forstander på Løgumkloster Højskole blevet fyret. Ifølge formand Anton Schulz skyldes det, at højskolen har haft problemer med at tiltrække elever og derfor ønsker at skabe en ny profil med en ny forstander.

FFD NYT

# 6 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Giv og du skal få FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Forleden havde jeg lejlighed til at indtage min frokost i selskab med en ret velhavende, dansk forretningsmand. Vi deltog begge i Røddingmødet, hvor kulturministeren var på udkik efter at få mere ud af statens investeringer på kulturområdet. Og mens jeg fortalte ham om et initiativ, højskolerne tager, lyttede han opmærksomt og afventende, uden at sige et ord. Først et stykke inde i min talestrøm, gik det op for mig, at han prøvede at lytte sig frem til, hvad jeg ville have. For mig siger oplevelsen lige så meget om alle os andre, som den siger noget om forretningsmanden med de opmærksomme øjne. For hvorfor handler det først og fremmest om, hvad vi vil have, og meget lidt om, hvad vi kan tilbyde hinanden og samfundet?

Hvad sker der med den måde, vi tænker på, når vi taler om ”kultur der skal kunne køre længere på literen,” når vi taler mere om, ”hvad samfundet kan kræve af dig” end, at ”samfundet har brug for dig”? Hvad sker der med det, vi tænker om hinanden, når projektøren vedholdende sættes på den risiko for at blive ”snydt” vi løber, hvis vi naivt stoler på hinandens gode intentioner? Kompleksiteten i vores moderne samfund er enorm. Udfordringerne er mange, og enkle løsninger er en mangelvare. Hvordan skal vi lykkes med at løse de komplekse udfordringer, vores samfund har, hvis vi altid tænker på os selv først? Hvor mange af vores samfunds ressourcer skal vi bruge på systemer og administration, hvis primære formål det er at undgå, at vi bliver ”snydt”? Hvis det nu er rigtigt, som vi synger i Grundtvigs programerklæring for folkeoplysningen ”Er lyset for de lærde blot”, at det, der vokser i vores samfund, er det, vi ”vugger” – skal vi måske være mere opmærksomme. Hvilket borgerideal vugger vi nu? 

Hvordan skal vi lykkes med at løse de komplekse udfordringer, vores samfund har, hvis vi altid tænker på os selv først?

FORENINGENS KALENDER 19.-21. september og 26.-27. april 2017 Kursus: Dansk-norsk lærerudveksling - med folkehøjskolepædagogik i centrum Sted følger ............................................................................. 21.-22. september og 4. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården ............................................................................. 22.-25. september Idrætslærernes Sensommerseminar Barcelona ............................................................................. 28. september Højskolepædagogisk konference DGI-Byen, København

46 HØJSKOLEBLADET

5.-6. oktober Informationsseminar 2016 Brogaarden ved Middelfart .............................................................................

16.-17. november Højskolelærerkonference 2016 Nørgaards Højskole .............................................................................

6.-7. oktober Kursus for kunstlærere Grundtvigs Højskole .............................................................................

20.-21. januar Bestyrelseskonference Vartov .............................................................................

2.-4. november Kursus for nye forstandere Sted følger .............................................................................

2.-3. februar Kursus for viceforstandere Den Rytmiske Højskole .............................................................................

9.-10. november Sekretær- og forretningsførerkursus 2016 Askov Højskole

23.-24. februar Netværksmøde for musiklærere Sted følger

Det blå sanghæfte 17 nye høj- og efterskolesange

Det blå sanghæfter

kr. 25,-

CD med melodierne til fællessang

kr. 99,Buste

& 44

Tekst og

C(“4)

Mel.:

Nan

ing , le nd ing

nce

eP rod

a rm rfo pe

uc er an d

served. Unauthorised ced re copy ing, hir

l ub

na Lü ders œ œ œ G(“4) Stil - le œ œ œ , stil G œ - le, st œ œ il - le C nu st œ œ Œ Œ år so & ‰ j Dœ EœT œ œF C C/G - len op, B œ œ nat-te G SAN s tro L Å 5 l œ œ™ j Œ GnH de er E‹ ‰ œj Æ FTE for - svun - detœ. & œ œ A‹ œ Den E‹ œ œ œ sid - st A‹ e ﬂøj œ œ œ œ 7Klave bort ak©ko Dr/F i en mp œ Œ Œ kaf & Pia‰nist: Rasamgnement tilD7 fe - ko j us Skov fællessan p G B g œ œ œ œorring œ œ og bli œ™ 9 'r nok al - d ‰ j C œ œ rig fu n œ C(“4) & œ /D det. œ œ œ G(“4) Det œ hy - le œ œ r og G œ œ 11 tu œ œ C der i det œ œ Œ fjer & ‰ j F ne n C u, œ œ œ C/G œ œ ver - d G œ en drø 13 œ œ™ j ner h E‹ as - tigt œ Œ ‰ œj vid' A‹ & œ re. œ œ Men F œ œ œ klov-n er - ne Klaverakkompagnement til fællessang œ œ œ œ 15 dan - ser D œ œ Œ Pianist: Rasmus Skov Borring og fo Œ lk & ‰ dør af j grin, G (“ œ œ #œ œ œ 4) og fu œ œ œ™ g - le j G F/G ne œ Œ de kv nœ œ id rer. du epro rk r wo the of er 3 n ow

ing of this recording pro hibite dcast broa d.

of t h

and

DBS2 01

D’s Fo rlag

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskolesangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”

DET BLÅ SANGHÆFTE

Åh

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

HÆFTER OG CD KAN KØBES PÅ:

webshop.hojskolerne.dk

FOREDRAG MED PIA FRIS LANETH Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Jørgen Carlsen, forstander, Testrup Højskole

Levende fortællinger om Danmarks historie Vinder af Weekendavisens litteraturpris og præmieret af Statens Kunstråd som en af årets bedste udgivelser.

Letflydende og muntert ... kvindeskæbner, som levendegør det historiske materiale. Information

Fantastisk velskrevet historie ... spændende som en knaldroman. Femina

Pia Fris Laneth piafrislaneth@gmail.com piafrislaneth.wordpress.com Telefon: 22464339

Imponerende! Jyllands-Posten

Medrivende ... små fortællinger i en stor fortælling om ufattelige forandringer. Information

Bogen har fortjent at blive en klassiker på flere generationers boghylder.

Det er ’Krøniken’ uden vaseline på linsen.

Forrygende velfortalt danmarkshistorie.

Hyldest til stolt kvindelig livskraft!

Weekendavisen

KONTAKT

Tildelt LO´s kulturpris og dramatiseret af Folketeatret. Teaterstykket gik for fulde huse og turnerer igen i efteråret 2016.

Århus Stiftstidende

Politiken

Berlingske