Højskolebladet #6 2015

#6

2015

siden 1876

”De, der er klogere end os andre, må gerne have mere at skulle have sagt.”

højskolebladet

BJØRN BREDAL ER ANKOMMET TIL HØJSKOLEN

FREMTIDENS DANNELSE ER GRØN IKKE SÅ MEGET SNAK En ny aktivisme indtager højskolelandskabet

FÅ HØJSKOLEN IND AD BREVSPRÆKKEN Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 8 numre: 499,(Studerende 299,-)

højskolebladet

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

INDHOLD

INDHOLD

TENDENS IKKE SÅ MEGET SNAK

# 6 — 2015

SNAK

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

10 INFOGRAFIK

HØJSKOLERNE I TAL

______________________________

14 HØJSKOLEN KORT

______________________________

24 HØJSKOLELIV

06

______________________________

26 BILLEDLIGT

MIKKEL HØRLYCK

______________________________

30 PÅ SPIDSEN

PORTRÆT BJØRN BREDAL

______________________________

”De, der har gjort sig mere umage. De, der er klogere end os andre, de må gerne have mere at skulle have sagt. Det er en af demokratiets helt store udfordringer at lade dem have det.” Side 16

HÅB FOR ÅNDSFRIHEDEN

32

ESSAY

FREMTIDENS DANNELSE

______________________________

40 BØGER

PENGE I ALLE FARVER

______________________________

42 NAVNE

MORTEN DYBERG

______________________________

34

44 NEKROLOG

OLE BRUNSBJERG

KRONIK: SHARING IS CARING

36

MØLLEN, DER FORANDREDE VERDEN

3

VELKOMMEN

# 6 — 2015

LEDER

KOLOFON

Civilsamfundet rykker Andreas Harbsmeier Redaktør

D

e seneste års globale kriser har for alvor gjort det klart, at der er brug for nye tankeformer, værdisæt, politiske løsninger og kreative tiltag, hvis vi vil leve i en verden i balance. Udfordringer som klimaforandringerne, overudnyttelse af jordens ressourcer, ekstrem ulighed, et skadeligt økonomisk system samt menneskelig depression og lidelse, løses ikke ved fortsat kortsigtet fokus på simpel forøgelse af materiel velstand og øget forbrug.

Der er ikke megen hjælp at hente i de udmeldinger, den nuværende regering kommer med. Tværtimod. De herskende politiske løsningsmodeller rækker ikke længere til at udvikle et egentligt bæredygtigt samfund. Hvis der skal ske noget for alvor, må initiativet komme fra civilsamfundets aktører.

Det gør det heldigvis også. Højskolerne trækker på en lang tradition for folkeligt engagement i konkrete tiltag og bæredygtige løsninger. For der findes ingen nemme løsninger. Det er et langt sejt træk, og det kan være fristende blot at lade stå til, fordi omstillingen skal komme fra de mange små initiativer, der kan skabe mental beredvillighed hos den enkelte. Derfor er det så vigtigt, at uddannelsessystemet i det hele taget – og højskolerne i særdeleshed – skaber en modvægt til den individualiserede nyttetænkning, der præger tidens politiske løsninger.

#6/september 2015. 140. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt Tlf. 3336 4047 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger for udgivelsesdato.

SKRIBENTER I DETTE NUMMER Andreas Harbsmeier, Julie Melgaard Smidt, ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC Annoncer / Tlf. 8628 0315 www.ac-annoncer.dk LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD FORSIDE Foto: istockphoto.com

Der er ikke megen hjælp at hente i de udmeldinger, den nuværende regering kommer med. Tværtimod. De herskende politiske løsningsmodeller rækker ikke længere til at udvikle et egentligt bæredygtigt samfund.

4 HØJSKOLEBLADET

TRYK Dystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015 #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1

HVILKEN BEFRIELSE! Højskolerne skal ”normaliseres”.

Klumme af Lisbeth Trinskjær

PATENT Den oprindelige betydning er vel ok og nødvendig. Men da ordet i dag oftest agerer kasteskyts grupper imellem, er det blevet et dumt og særdeles negativt bidrag til vores ordrigdom. Du/de skal ikke tage: patent på danskheden, patent på rigtig højskole, patent på sandheden osv. Nej,

lad os få noget mellemmenneskeligt og pæredansk ”Crowd Developing”.

JASPER MORTENSEN, PR- OG UDVIKLINGSDIREKTØR, OURE SPORT & PERFORMANCE

15,6 % frem mod 2030.

3

SANDHEDEN ER DERUDE Kronik af Sigrid Lauenborg Dahl

4

INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGE Om Grundloven fra 1849

VIDSTE DU AT Ifølge Danmarks Statistik vil elevårgangene falde med

2

HVORFRA MIN VERDEN GÅR Abdullahs vej fra Afghanistan til Rødding

Danmarks sidste tilbud til de vrede nydanskere skal være et højskoleophold på et til tre år, hvor skal lære om dansk og vestlig kultur, koder, poesi, politik, æstetik og etik. Om dannelse!

5

HVOR ER I? DEN PÆDAGOGISKE VERDEN EFTERLYSER HØJSKOLEFOLK AT DISKUTERE MED Bogen Højskolepædagogik har fået en positiv modtagelse

JOACHIM NIELSEN, FILMINSTRUKTØR OG MANUSKRIPTFORFATTER I POLITIKEN

ANEKDOTEN

SANGEN GAV ELEVSTØTTE Da FFD i 1997 havde årsmøde på Egå Ungdoms-højskole, havde jeg lavet en sang til skolens dengang obligatoriske revy. En lille sød rødhåret pige skulle på festaftenen synge sangen med omkvædet: ”Så Ole Vig, hvis ellers du vil være min ven, så giv kommunestøtten til de unge igen”.

Så indtraf katastrofen. Ole Vig måtte tage hjem efter selve årsmødet. Han indvilgede i at sætte sig igen, og der sad han sammen med sin departementschef

midt i en tom idrætshal og lyttede til Christina og orkesteret. Hun var instrueret i at synge direkte til ministeren, og han kvitterede med et knus og ”Nu skal jeg se, hvad vi kan gøre,” og så gik han.

Fem minutter senere kom en forstanderkollega farende og spurgte, hvad vi havde gjort. Han havde overhørt ministeren pålægge departementschefen at få gjort noget ved den sag.

Christina kom i skolens elevforening, og

ved hvert møde fandt hun en uskyldig elev og spurgte, om vedkommende fik kommunestøtte. Hvis svaret var positivt sagde hun: ”Det er min skyld.”

FORTALT AF COACH OG FORDRAGSHOLDER LOUIS MOGENSEN

5

IK K E S Å MEGET

6 HØJSKOLEBLADET

S

FEATURE

SNAK TENDENS

Flere højskoler tilbyder fag, hvor nøgleordet er handling. Eleverne skal ud og skubbe til samfundet og gøre en konkret forskel, for netop handling og dannelse hænger uløseligt sammen, mener højskolelærere fra Jyderup og Odder Af Julie Melgaard Smidt

7

TENDENS

# 6 — 2015

IKKE MERE SNAK

V

i taler og tænker. Vi læser veldokumenterede bøger og diskuterer løsninger på klimaproblemer, flygtningestrømme og uretfærdighed i et væk. For mange af os bliver det ved snakken, for de store udfordringer kan virke uoverskuelige at løse.

Men flere højskoler nøjes ikke længere med at snakke. De gør en konkret forskel, hvor de kan. Den handlingsorienterede dannelse er efterhånden blevet fundamentet for flere linjer på landets højskoler – fra Krogerups ”Verden Brænder” over Odders ”Politik/ Aktivisme” til Vestjyllands ”Økologi og bæredygtighed”.

I august startede endnu en linje med fokus på handling og aktivisme – Jyderup Højskoles Grøn Guerilla, der arbejder med miljø, klima og bæredygtighed. Her får eleverne konkrete redskaber til at etablere en kompost og sætte bistader op, og i december drager holdet til Paris under klimatopmødet. ”Det er ikke længere nok at tale om, at miljø og klima er ved at gå ad helvede til – for mange ligger forløsningen i at handle på frustrationerne,” siger Nana Alsted, der er lærer på Grøn Guerilla.

I sommerferien afprøvede hun Grøn Guerilla med kursister på et kort kursus i samarbejde med netværket Omstilling NU, og her oplevede hun, at selvom mange ønskede at handle på deres frustrationer, var de fleste i tvivl om, hvad de konkret skulle stille op. Men hos Grøn Guerilla fik de redskaberne til at handle. ”Her møder kursisterne andre, der deler frustrationerne, og vi vil være et rum, hvor man går hen med dem. Folk vil have konkrete praktiske redskaber til at gøre en forskel - mange af vores elever har en teoretisk baggrund fra universitetet og mangler et sted, hvor de kan lære praktikken, for du lærer jo ikke at bygge noget så simpelt som en kompost i det almene skolesystem. Vi giver noget konkret at forholde sig til, og det betyder, at når man vender hjem fra opholdet, er man skridtet tættere på at kunne handle,” siger hun.

Et behov for praktisk viden var også grunden til, at 25-årige Bjørg Ørneborg valgte Grøn Guerilla. Hun har en bachelor i geografi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet, men havde behov for en mere positiv og praktisk tilgang til den omstilling, hun ønsker. ”I den akademiske verden kan man hurtigt komme til at fokusere på de negative ting, der sker i verden – som også er vigtige - men jeg havde behov for at komme ud og gøre noget konkret og arbejde med omstillingen på en knap så pessimistisk måde,” siger hun.

Bjørn Ørneborg håber at kunne lære værktøjer til selv at leve mere bæredygtigt, men også til at kunne udbrede budskabet om behovet for grøn omstilling på en knap så teoretisk måde. ”Forhåbentlig kan man nå nogle mennesker, der ikke nødvendigvis tænker i præcis de samme baner som én selv. Hvis man samtidig kan arbejde sammen med lokalsamfundet om konkrete tiltag, tror jeg, det vil gøre en forskel,” siger hun.

ARNESTED FOR FORANDRINGER

På Grøn Guerilla lægges der vægt på, hvordan man selv skaber konkrete forandringer i sin hverdag, men den personlige og praktiske omstilling hænger uløseligt sammen med den politiske, me-

8 HØJSKOLEBLADET

ner Nana Alsted. ”Der må være en sammenhæng mellem det, du selv gør, og det, du går ud og påvirker andre til. Desuden mener jeg ikke, at man kan nøjes med én tilgang. Meget tyder på, at omstillingen skal være drevet af ’mange bække små’, hvor mange forskelligartede initiativer skubber i samme retning og dermed bliver et stærkt pres på at ændre samfundet,” siger hun.

Og højskolen er et ideelt sted at arbejde med handling og aktivisme, fordi tid og fællesskab er afgørende faktorer, understreger Nana Alsted. Desuden er der tale om en vis ”back to basics” med flere paralleller til højskolens rolle, da bønderne gik der for at lære et håndværk.

Det er ikke længere nok at tale om, at miljø og klima er ved at gå ad helvede til - for mange ligger forløsningen i at handle på frustrationerne.

Nana Alsted, lærer på Grøn Guerilla, Jyderup Højskole

”Vi står i en krisetid med et demokratisk tillidsproblem, og vi er ved at fucke vores miljø op – så vores rolle som højskole er at klæde borgerne på til at skabe de ændringer, som de synes er vigtige,” siger hun.

Højskolen som arnested for aktiv handling ser forsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, Silas Harrebye, som en naturlig ting, højskolens historie taget i betragtning. ”Højskolen har i en dansk sammenhæng været med til at udvikle vores syn på, hvordan man parlamentarisk og udenomsparlamentarisk kan udvikle vores demokrati. Så aktivismen på højskolen ligger i fin forlængelse af den tradition, højskolen udspringer af. I dag synes der dog at ske en højere grad af fokuseret og systematisk uddannelse af fremtidens kreative aktivister,” siger han.

EN NY MÅDE AT HANDLE PÅ

På Odder Højskole oplever man en stigende interesse for fag, hvor handling og aktivisme er i centrum, forklarer Kim Andersen, der underviser i faget ’Politik/aktivisme’, hvor eleverne tidligere har indsamlet ’varmt tøj til kolde Ukraine’ og deltaget i Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkampagner imod landgrabing til brug for biobrændsel. ”Vi mærker en stigning i antallet af elever, der ønsker at tage aktiv del i samfundet. Mange synes, det er fedt at tage del i livet og mærke, man lever – og det gør man jo i høj grad, når man gør noget for andre. Samtidig mærker eleverne, at de gør en forskel.

Og det er nok ikke den værste følelse at opleve. Og den er umulig at skabe i et undervisningsrum, hvis ikke det er en ægte og virkelig sag, vi arbejder med,” siger han.

Selvom de i Odder mærker en stigende interesse, findes der ingen undersøgelser, der kan give svar på, om unge i dag deltager mere aktivt i samfundet end tidligere, da måden, man deltager på, i dag er markant anderledes, forklarer Silas Harrebye. I dag handler det ikke nødvendigvis om at være medlem af et parti eller en forening, som det gjorde tidligere. ”Man handler ud fra en ny bevidsthed om, hvad der foregår i verden, og det skyldes nye digitale kommunikationsveje, som er med til at dele viden og information. På den måde kan vi følge med i de udfordringer, man kæmper med andre steder, men også dele strategier for, hvordan man kan gøre en forskel, og det er til stor inspiration for mange unge mennesker i dag,” siger han.

På verdensplan har bevægelser som Det Arabiske Forår og Occupy Wall Street stået som bølgetoppe, når det gælder folks aktive deltagelse. Deltagelsen i Danmark har langt fra så store udsving grundet vores stabilitet og velstand, men i en europæisk sammenhæng er Danmark dog et af de lande, der deltager mest i udenomsparlamentarisk forstand - fx ved demonstrationer, underskriftsindsamlinger eller debatindlæg i aviserne. Ifølge Silas Harrebye skyldes det vores lange demokratiske tradition, hvor vi har en høj grad af tillid til, at vi trygt kan give vores mening til kende – og at det rent faktisk nytter noget.

Selvom danskernes aktive deltagelse er relativt stabilt, kan man alligevel tale om højdespringere omkring andelsbevægelsen, hvor demokratiet skulle finde sin plads og igen i 1968, hvor ungdoms-

”Aktivismen på højskolen ligger i fin forlængelse af den tradition, højskolen udspringer af” Silas Harrebye, forsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC

generationen søgte anderkendelse og ønskede at udfordre autoriteterne. I 00’erne opstod en globaliseringsbevægelse i takt med, at det blev billigere og lettere at rejse ud i verden samtidig med, at vi øgede vores kosmopolitiske bevidsthed, hvilket betød, at det ikke længere kun var Tvind og lignenden organisationer, der tog folk med ud i verden for at gøre en forskel.

I dag er det stadig det globale sammen med en klimabevægelse, som folk deltager aktivt i, forklarer Silas Harrebye. Men måden, man deltager på, er meget forskellig fra land til land. ”I Danmark får aktivismen ofte en livsstilsbevægelses udtryk, fordi det er der, vi føler, vi kan gøre en forskel. Fx ved at købe økologi. I andre europæiske lande har folk haft behov for at gå på gaden og besætte byens pladser i stedet,” siger han.

9

TENDENS

# 6 — 2015

IKKE MERE SNAK

PERSONLIG UDVIKLING GENNEM HANDLING

I Odder har man inddraget lokalmiljøet i flere af projekterne på Politik/aktivisme, og i år har man valgt at samarbejde med Odder Kommune om at integrere de flygtninge, der kommer til kommunen. Her skal eleverne lave forskelige aktiviteter med flygtningene og også involvere de andre højskoleelever i projektet. Og et sådan forløb forener på smukkeste vis aktiv deltagelse med personlig dannelse, mener Kim Andersen. ”Det kræver mod at stå frem og gøre noget, og man arbejder med sig selv som menneske. Det her er bare en anden måde at tage del i livet og samfundet, end at være aktiv i foreningslivet – man bruger sin person til at gøre en forskel, og det rykker ved ens personlige dannelse,” siger han.

På Grøn Guerilla er den personlige dannelse også en naturlig del af faget, forklarer Nana Alsted. ”Faget står på tre ben – det politiske, det praktiske og det personlige, og alle tre ben skal være med, for at det hele ikke vælter.

Jeg tror, at der kommer mere personlig dannelse ud af at gå ud og gøre noget og derefter reflektere over det frem for at sidde og være navlepillende. Det mener jeg, de unge gør nok i dag - unge bliver for ofte opfordret til selvkritik frem for systemkritik, og jeg tror for det meste, at de ting, der er galt i verden skal findes i de strukturer, vi er underlagt, og ikke i os selv. Dannelsen sker i det øjeblik, man møder verden, og som højskole er det vores opgave at få den personlige refleksion med,” siger hun.

På Jyderup højskole startede første hold af grønne guerillaer den 16. august. 6 elever går på holdet i efteråret, og målet er 8-10 elever i foråret. 

GRØN GUERILLA - Nyopstartet linje på Jyderup Højskole.

- Handler om at afprøve nye, bæredyg tige måder at gøre det sædvanlige på.

- Samarbejder med miljøorganisationen NOAH og kultur- og miljøfabrikken Makværket.

- Linjelærer: Nana Alsted.

POLITIK/AKTIVISME - Fag på Odder Højskole.

- Faget følger aktuelle problemstillinger på verdensscenen og handler om, hvordan man kan blande sig aktivistisk.

- Lærer: Kim Andersen

Vi mærker en stigning i antallet af elever, der ønsker at tage aktiv del i samfundet.

Mange synes, det er fedt at tage del i livet og mærke, man lever – og det gør man jo i høj grad, når man gør noget for andre.

Kim Andersen, lærer på Politik/aktivisme, Odder Højskole

10 HØJSKOLEBLADET

Gave

ko r t t

il højs

koler

IMAGE

ne

TOTALLEVERANDØR AF MØBLER TIL INSTITUTIONER I HELE DANMARK.

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt

Værelser

Konferencerum

Mødelokaler

Lærerværelser

Opholdsarealer Garderober

Spisesale Klasseværelser

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

Besøg www.thorsoeas.dk og se meget mere.

Billede: Svenstrup Efterskole

thHojskolebladet_2.indd 1

USA og i særdeleshed New York er et enestående rejsemål i forbindelse med højskolerejser. Byen lever døgnet rundt, og er førende på mange områder - ikke mindst omkring kunst- og forretningsverdenen.

Mageløs metropol

NEW YORK FRA KR. 5.478,-

27/08/15 10.49

Kombinér evt. rejsen til New York med et ophold i Washington!

PROGRAMFORSLAG -Frihedsgudinden og indvandrermuseet Ellis Island -Nyd udsigten fra Empire State Building -Museum of Modern Art og The MET -Chinatown & FN bygningen -Grand Central Terminal & Brooklyn Bridge -Ground Zero

PRISER FRA KR. 5.478,-

Prisen inkluderer: flyrejse København - NY t/r, 4 overnatninger på hostel i flersengsværelser uden morgenmad Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studietur. Vi arrangerer ture til hele verden, og laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

Juliane Frederiksen

Kirsten Kallesøe

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

11

INFOGRAFIK

# 6 — 2015

STATISTIK

83%

En skoleform i tal INFOGRAFIK

Hvor mange højskoler er det lige, der er? Hvor mange elever, og hvordan er udviklingen? Bladet leverer en lyn-oversigt over højskolen i tal AF

1

ANTAL HØJSKOLER

Med kompetencegivende uddannelse.

27 ALMENE OG GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER 16 FAGSPECIALISEREDE HØJSKOLER

45

10 GYMNASTIK-, SPORTS- OG IDRÆTSHØJSKOLER 6 KRISTNE ELLER SPIRITUELLE HØJSKOLER

16 6 HOSHOS SOG OG ALDERSFORDELING ELEVER PÅ PÅ LANGE KURSER ØNSALDERSFORDELING HOS ELEVER LANGE KURSER OG ALDERSFORDELING ELEVER PÅ LANGE KURSER 3 LIVSSTILSHØJSKOLER 3 SENIORHØJSKOLER

2 UNGDOMSHØJSKOLER (16-19 ÅR)

1 FFD-HØJSKOLE I TYSKLAND OG 1 I SVERIGE

især erisær relevant at se FIGUR FIGUR 10 OG KØNSOG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ HØJSKOLEKURSER LANGE HØJSKOLEKURSER parametre det er relevant at se 10 FIGUR 10 KØNSOG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER metre detsom isærdet ersom relevant at se KØNSALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE ogDette alder.

Dette af Figuraf10. køn og alder.fremgår Dette Figur 10. er.er fremgår af Figurfremgår 10.

60 år og derover 60 år og derover

79

79 208

55-59 år 55-59 år

37

10437

104 37

104

50-54 år 50-54 år

53

11153

111 53

111

45-49 år 45-49 år

64

96 64

9664

96

40-44 år 40-44 år

55

51 55

5155

51

35-39 år 35-39 år 35-39 år

75

87 75

8775

87

156 149

149 156

60 år og derover mlet set flereset kvinder, der rflere er samlet flere kvinder, derpå tager på kvinder, der tager påtager kolekurser end mænd.

I skoleåret ge højskolekurser end mænd.

I skoleåret 55-59 år ser end mænd.

I skoleåret var kønsfordelingen 44%og mænd og 13/14 var kønsfordelingen 44% mænd og fordelingen 44% mænd 50-54 år der.

Forskellen er dermed en smule % kvinder.

Forskellen er dermed en smule kellen er dermed en smule end i 2012/13, hvor fordelingen re lige end hvor fordelingen 45-49 år 012/13, hvori 2012/13, fordelingen ~43% 57%.~ 57%.

40-44 år

KØN OG ALDER PÅ LANGE er der markant flest de på de rudover er derunge markant flestpåunge markant flest påunge de ser.

I 2013/14 var(77%) 7.087 (77%) (77%) ge kurser.

I KURSER 2013/14 var 7.087 13/14 var 7.087

e25 under 25 år. andel Denne andel erandel er eleverne under 25 år.erDenne år. Denne de den samme som før.året før. genlunde denåret samme som amme som før.året

30-34 år 30-34 år 30-34 år

156

25-29 år 25-29 år 25-29 år 2.580 år 20-24 år 20-24 år 20-24

463 2.580

463

208 79

463 418

208

149 418

418

2.580

sig et mønster af,erat der r tegner sig af, er at der er mønster af, et at mønster der 15-19 år 15-19 år 15-19 år 492 492 af blandt kvinder blandt de yngste og ervægt af de kvinder blandt de yngste og er yngste og Mænd Mænd dersgrupper.

Der er således flest flest dste Der per. aldersgrupper.

Der er således flester således Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket maj 2015.

Data for 2013/14.

Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket maj 2015.

Data for 2013/14.

Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket maj 2015.

Data for 2013/14. andt eleverne, der er25 under år 25 år nder blandt der under verne, der ereleverne, under år er 25 blandt på 44over år. For mle, og eleverne blandt eleverne 44 år. For eleverne på over 44 over år. på For pperne mellem 25åroger44 ersgrupperne mellem 25 oger44der år er der mellem 25 44 derår 12 og HØJSKOLEBLADET n svaren overvægt af mænd. imod svar overvægt af mænd. vervægt af mænd.

3.422 593 492 Mænd Kvinder

593

593

Kvinder Kvinder

3.422

3

UDDANNELSESNIVEAU blandt elever på lange kurser

9%

Uden kompetencegivende uddannelse.

ANTAL ELEVER PÅ LANGE KURSER

6%

2%

Uden kompeten- Under aktivecegivende uddan- ringsindsats. nelse og uddannelsesplan.

ANTAL KURSISTER KØN OG ALDER PÅ KORTE KURSER 60% af kursisterne er 60 år eller derover.

13.998

5.009

TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET 4.083 ÅRSELEVER, LANGE KURSER 709 ÅRSELEVER KORTE KURSER 350 ÅRSELEVER MELLEMLANGE KURSER

13

AKTUELT

# 6 — 2015

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Højskoler satser på spildesign En ny spildesignlinje på Askov højskole åbnede den 23. august og følger i slipstrømmen af Vallekildes populære spillinje. Også Høyer tilbyder en spildesignlinje. Forstander på Askov højskole Jørgen Kløve siger om den nye spildesignlinje: ”Vi synes, der er noget symbolsk i at oprette en ny linje med udgangspunkt i noget af det allernyeste og mest aktuelle, der findes inden for medieverdnen. Vi vil gerne vise, at vi ikke kun er en højskole med fokus på vores lange tradition – men at vi også er med, når verden udvikler sig, og når der er efterspørgsel på fag, der peger i en ny retning.”

ELEVER STORMER IND PÅ JOURNALISTUDDANNELSERNE Mere end to ud af tre elever fra Askovs journalistiklinje blev tilbudt en studieplads på en af Journalistuddannelserne i Odense, Århus eller Roskilde. Til uddannelserne i Odense og Århus med optagelsesprøve som indgang fik to ud af tre plads, og på uddannelsen i Roskilde, hvor karaktergennemsnittet er afgørende for en plads, fik to elever tilbudt studieplads.

14 HØJSKOLEBLADET

ØLBRYGNING ER NYT FAG PÅ SILKEBORG På Silkeborg Højskole skal eleverne bruge både hænder, ører, mund og næse, når de skal smage og brygge øl, og blive klogere på gær, humle og malt i højskolens nyoprettede fag ølbrygning.

Her handler det ikke om procenter, men om processer. ”Når vi vælger at have et fag i ølhistorie og –brygning, er det fordi, øl er en central del af dansk kultur. Samtidig er det for at vise vores elever, at der ligger en mangfoldighed af spændende alternativer til det masseforbrug, man møder mange steder i samfundet,” siger Peter Munk Povlsen, lærer på Silkeborg Højskole og underviser i ølbrygning.

Headhuntet til Spielberg film Tidligere studerende ved Den Europæiske Filmhøjskole filmfotograf Charlotte Bruus skal filme Stephen Spielbergs næste film ‘Girl on a Train’. Charlotte Bruus seneste filmprojekter er The Hunt, Life og Far From Madding Crowd.

HØJSKOLERNE SYNGER PÅ VEGA Den danske sangskat hyldes på spillestedetVega den 12. september, og højskolerne er medarrangør til den alternative koncertaften med fællessang og musik. Her synges der sange fra højskolesangbogen kombineret med musikalske indslag med bl.a.

Suspekt, Dodo fra Dodo & The Dodos og Christian Hjelm.

15

PORTRÆT

# 5 — 2015

DET STORE INTERVIEW MED DIG

VELKOMMEN

16 HØJSKOLEBLADET

TIL DEN MODERNE VERDEN PORTRÆTINTERVIEW

For den nyslåede højskoleforstander og førstegenerationsakademiker Bjørn Bredal handler højskolen om at finde sig til rette i den moderne verden – ligesom den var det for hans forældre. Højskolen skal pege på løsninger – og ikke kun på problemer Af Andreas Harbsmeier / Foto: Klaus Holsing

17

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

V

induerne står helt åbne, så både larm, vind og det skarpe formiddagslys fra Frederiksholsm kanal når ind til forstanderens skrivebord. Der står adskillige uåbnede flyttekasser på kontoret. Man kan ikke se, hvad de indeholder, men et kvalificeret gæt er bøger. Noget er dog blevet pakket ud. Alle tretten bind af den danske oversættelse af Prousts På sporet af den tabte tid har fået en prominent plads i reolen. Dagens udgave af Le Monde ligger urørt på skrivebordet blandt stakke af papirer.

Og flere udgaver af satiremagasinet Charlie Hebdo titter frem fra avisholderen på gulvet. Ellers er der ikke meget orden på kontoret, der bærer præg af, at Bjørn Bredal kun lige er tiltrådt som forstander på Borups Højskole. ”Jeg vil ikke vise dig lejligheden. Det ville være for pinligt,” siger Bjørn Bredal, der ikke har alene har fået nyt arbejde, men også er rykket med familien fra kartoffelrækkehuset på Østerbro ind på højskolen i Københavns indre by, hvor de lige nu ”lever i 300 flyttekasser”.

Fra sin kontorstol kan han se de få hundrede meter over til Christiansborg, hvis politikere ofte har været genstand for Bredals syrligt-kritiske pen i Politikens spalter, hvor han har huseret siden 1993. Pennen vil han fortsat gøre brug af – både i Politiken og i bogform – selv om han nu har forstanderkasketten på. Den vil han bruge til at invitere de samme politikere ind på højskolen.

For at gøre verden lidt større for dem. ”Det fineste danske er interessen for den store verden. Noget af det, jeg har været ked af de seneste år, er, at vi i Danmark lukker os om os selv. Det, synes jeg, er meget udansk. Det er meget, meget dansk at kunne sprog. Det er meget dansk at interessere sig for den store verden og gøre det med udgangspunkt i det nordiske,” proklamerer Bredal på sin ellers stilfærdige og lidt underspillede facon. ”Det gør mig ked at det, når man laver den helt forkerte modstilling mellem det danske og det nordiske eller det europæiske eller det internationale. Vi har altid handlet meget med andre lande. Vi har haft verdens næststørste flåde, indtil englænderne var så tarvelige at smadre den.”

Bredal forklarer udviklingen med globaliseringen. Der er kommet nogle vilkår ind, som gør, at vi kommer lidt i forsvarsposition.

At vi bliver usikre på os selv. At vi får gjort det danske til noget, der står i modsætning til de vilkår, globaliseringen stiller, siger han. ”Men det undrer mig meget. Tag Dansk Folkeparti. Når det kommer til stykket, er de udmærket internationalt orienteret.

Alle mulige politiske positioner er legitime, men der er ikke noget modsætningsforhold mellem at dyrke det danske og dyrke det internationale.”

DET INTERNATIONALE SOM MULIGHED

Borups Højskole er allerede en international højskole i det mindste i den forstand, at halvdelen af eleverne kommer fra andre landet end Danmark. Primært fra de nordiske lande. Bredal vil gerne gøre højskolen til et sted, hvor det internationale bliver set som muligheder og ikke kun som problemer. ”Det er en ambition for Borups Højskole at bidrage til en samtale om flygtninge-indvandrere, som er konsekvent orienteret mod nye muligheder og løsninger. Det er helt legitimt at tale om problemerne. Det er latterligt at lade som om, der ikke er 18 HØJSKOLEBLADET

problemer. Men når vi er til stede i den moderne verden, som vi er – og når der nu er så mange nydanskere, der er kommet her til – så lad os dog kigge på dem som en ressource, som nye muligheder. Og lad os se, hvad vi kan få ud af hinanden. Det må hele det politiske spektrum da kunne være med på.” ”At tale noget op til kun at være et problem er en forkert måde at forholde sig til det moderne på. Og det er en del af det moderne, at der kommer nye danskere til. Og der kommer flere – mange flere. Vi kommer ind i en folkevandringstid. Vi kan ikke se hele den moderne verden som et problem. Hvis du kun ser problemer, bliver der bare flere af dem.”

At tale noget op til kun at være et problem er en forkert måde at forholde sig til det moderne på. Og det er en del af det moderne, at der kommer nye danskere til. Og der kommer flere – mange flere. Vi kommer ind i folkevandringstid. Vi kan ikke se hele den moderne verden som et problem.

19

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

”De, der har gjort sig mere umage. De, der er klogere end os andre, må gerne have mere at skulle have sagt. Det er en af demokratiets helt store udfordringer at lade dem have det.”

20 HØJSKOLEBLADET

IND I DEN MODERNE VERDEN

Borups Højskole havde oprindeligt det lidt pudsige, lange navn Johan Borups videregående kursus for ikke-studerende damer og herrer, som ønsker at finde sig til rette i den moderne verden. Den hensigtserklæring vil Bredal gerne bekende sig til. Fordi den hænger sammen med hans personlige historie, og fordi den fortsat har stor aktualitet.

For der var ikke meget i Bredals ophav, der pegede mod universitetsstudier og redaktørjobs på både Gyldendal, Weekendavisen og Politiken. Han voksede op i et luthersk missionsk hjem i Herlev. Faderen var cykelhandler, moderen sygeplejerske. Begge forældrene gik på Luthersk Missionsk Højskole i Hillerød, men selv har han aldrig gået på højskole. Alligevel prægede højskoleopholdet hjemmet. For det handlede om at træde ind i den moderne verden. ”Jeg er ud af en slægt, som var helt uakademisk, ind til jeg blev den første student. Sådan er det jo med mange familiehistorier.

Der er en, der tager springet ind i den moderne verden. Det blev så mig. Den eneste form for uddannelse, min far havde, var et halvt år på højskole. Det har præget min barndom. Både det missionske, men også selve det med højskolen.”

SAGT OM BJØRN BREDAL

”Misbruger man sit redaktørprivilegium – og det gør Bjørn naturligvis i ny og næ, for når man selv skriver, er det umuligt at lade være – så kan det kun forsvares med, at den formidling og den kritik, man giver bogen, får spalterne til at synge og læseren til at klukke af begejstring. Det lykkes som bekendt i næsten urimeligt høj grad for [ham].”

Tøger Seidenfaden

”Borups Højskole bliver nu større, end vi havde turdet håbe, det bliver en nordisk højskole, og der bliver højt til loftet, først og fremmest til glæde for eleverne, men også til glæde for københavnerne.”

Bestyrelsesformand for Borups Højskole Bjørn Erichsen

”I min familie har vi oplevet højskolen i sin egentlige funktion som det, der var med til at løfte de uuddannede ind i den moderne verden. ” Er der stadig nogen, der skal løftes ind i den moderne verden? ”I allerhøjeste grad. Selve den udfordring, som den gamle Johan Borup formulerede, er da blevet større. Vi har jo alle en fornemmelse af, at det går ufatteligt hurtigt. Hele den nye situation med nye medier og nye kommunikationsformer. Alt det sociale foregår i virtuelle rum. Det stiller os over for enorme udfordringer.” ”Man skal ikke være bange for den moderne verden, men man skal være klar over, at der er en udfordring, som er kæmpestor.

Også personligt. Det handler om at finde sig selv. Om at finde sin egen identitet. Alle de store humanistiske spørgsmål er mere påtrængende end nogensinde.”

GØR HVAD DU VIL

Bjørn Bredal skal nu finde sig selv i højskoleverdenen. Men helt ukendt territorium er det langt fra for ham. Det var Bredal, der i sin tid tog initiativ til, at Politikens kulturredaktion rykkede til Vallekilde Højskole i en uge hver sommer, hvor journalister og redaktører både skulle undervise og producere avisen.

Det var meget givtigt for begge parter, husker Bredal. For i grunden er højskolens og Politikens projekt det samme. I bund og grund er det folkeoplysning. ”Det handler om højskolens fællesskab, om den måde, man arbejder sammen på. Man gør ting sammen, der ligger ud over det snævert faglige. Den form for virksomhedskultur er enormt berigende. Det giver holdfornemmelse og en overskudsfornemmelse,” forklarer han og betoner, at den frie form på ingen måde betyder laveste fællesnævner. ”Der ikke noget modsætningsforhold mellem det at uddanne sig i et frit miljø, som højskolerne er, og så blive enormt dygtig.” ”Jeg står tit over for den udfordring at skulle forklare en franskmand, hvad i alverden en højskole er. Der findes en fortælling hos Rabelais, som jeg plejer at bruge. På et tidspunkt får en af personerne i Gargantua og Pantagruel sit eget kloster. Han vælger at gøre det til en uddannelsesinstitution, som er meget elitær. Eleverne skal kunne alt. Alle de frie kunstner, sprog, alt. Der er kun én regel: ’Gør, hvad du vil’. Det er kombinationen af meget store krav og det helt frie. Og det er i virkeligheden utroligt krævende. Det er en spændende del af højskolen.”

Selve oplysnings- og dannelsesprojektet er en meget alvorlig

21

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

”Jeg var aldrig kommet så langt, hvis ikke samfundets store institutioner havde hjulpet mig til det. Jeg er lidt overrasket over, hvor let akademikerbørn tager på det.”

22 HØJSKOLEBLADET

sag, mener Bredal, der til stadighed kan undre sig over at de, der er født ind i det, ikke tager det særligt alvorligt. ”Jeg var aldrig kommet så langt, hvis ikke samfundets store institutioner havde hjulpet mig til det. Jeg er lidt overrasket over, hvor let akademikerbørn tager på det.” ”Public service er at bringe så høj kvalitet som muligt ud til så mange som muligt. Når vi skal gøre det i et møde på en højskole, så forestiller jeg mig, at der er nogle dannelsesgrundværdier, som ikke handler om at man skal have læst Habermas, men som handler om, at vi står op om morgenen, vi møder til tiden, vi gør os umage, vi taler ordentligt til hinanden, vi tror, vi kan lære noget af hinanden. Vi har en omgangsform, som bygger på, at vi tror på, at vi kan blive klogere, Vi tror på, at nogle andre kan gøre os klogere. Det er vigtigt med en fælles dannelse, men det betyder ikke, at man skal have læst de samme bøger,” forklarer Bjørn Bredal, inden et par medarbejdere lige kigger ind blandt flyttekasser for at få forstanderens besyv med om et møde. ÅNDSARISTOKRATIET

Demokratiet bygger på en fælles dannelse, mener Bredal. Men alt kan ikke demokratiseres. Han vender altid tilbage til Montaigne, som forstanderen har viet ind til flere bøger. ”Han står for en form for aristokratisk tænkning, som jeg ser en stor værdi i. Den bygger på en demokratisk figur, men ikke at man kan stemme om, hvad der er rigtigt og forkert. Men aristokratisk i den forstand at man afgrænser demokratiets felt temmelig meget.

Ikke mindst en afgrænsning i forhold til, hvad man kan vedtage ad demokratiets vej. Demokratiet er som teknisk måde at indrette samfundet på blot én form blandt mange andre. Men forstår man det som en samtaleform, som en dannelsesform, så er demokratiet i sig selv en elitær tænkning. Alt er ikke lige godt,” siger Bredal på sin muntre facon. ”De, der har gjort sig mere umage. De, der er klogere end os andre, de må gerne have mere at skulle have sagt. Det er en af demokratiets helt store udfordringer at lade dem have det. Det har højskolen fundet en fantastisk form for. Højskolen har aldrig været bange for at invitere de kloge ind.”

Tiden er ved at rinde ud. Det første elevhold kommer inden for få dage - og overblikket er der endnu ikke helt. Og der skal være tid til at finde sig rette. Man har fornemmelsen af, at Borups Højskole med ansættelsen af Bjørn Bredal igen har inviteret en af de kloge ind. ”Jeg tror højskolen spiller en større rolle, end man går og tror.

Man kan godt piske sig selv og spørge, hvor er Hal Koch, hvor er Mads Lidegaard i dag? Men hvis du kigger ud over landskabet, kan du finde mange markante ikke bare forstandere, men højskolefolk i det hele taget. Bare se på Testrup, på Vallekilde, på Krogerup – eller på idrætshøjskolerne. Højskolebevægelsen har ingen som helst grund til at tro, at den ikke har noget at byde ind med. Der er så mange, der er blevet vakt og har fået mod på deres fag efter at have været på højskole.” 

BLÅ BOG Bjørn Bredal, f. 2. december 1956 Dansk redaktør, litteraturkritiker og højskoleforstander.

Cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet i 1984.

Bogklubredaktør på forlaget Gyldendal og journalist og kulturredaktør på Weekendavisen.

Lederskribent på Politiken i 1993, hvor han også har været kulturredaktør og medlem af redaktionsledelsen.

Forstander på Borups Højskole siden 1. juli 2015.

Har skrevet flere bøger, bl.a. "Begærets by. Om Marcel Proust og Venedig" (1998), essaysamlingen "Forandring fryder" (1999) om år 1900, "Politiken mod Politiken" (2009) og "Turen gennem Triumfbuen" (2013) om det moderne Frankrig.

App med højskolesange Hent app med Højskolesangbogen og Det blå sanghæfte i Google Play og App Store.

App’en rummer sangtekster, melodier, noder, baggrundstekster, og du kan lave din egen liste over favoritter. www.hojskolesangbogen.dk

23

AKTUELT

# 6 — 2015

#HØJSKOLE

HØJSKOLELIV

DE NAVNKUNDIGE ULRIKA MARSEEN SKABTE KUNST OG HØJSKOLE

Kreativ opbevaringen.Højskoleelev med meget tøj, @majaberglundka

Fra barndommens Brønderslev kom Ulrika Marseen (1912 – 2007) som 14 årig ud at tjene. I 1932 tog hun til London som kokkepige og brugte al fritid på museumsbesøg. Ved hjemkomsten fik hun en frisøruddannelse.

Hun blev gift, fik en datter, åbnede salon og købte et brevkursus i tegning. Her begynder den kunstneriske løbebane. Hun blev optaget på Kunstakademiet og udstillede første gang i 1945 og blev snart en anerkendt kunstner. Under et ophold på San Cataldo i 1960 mødte hun H. Engberg-Pedersen fra Krogerup. Det blev et skelsættende møde.

Hun havde været medinitiativtager til opfø-

relsen af kunstnerbyen i Hjortekær. Der var ikke langt fra vision til handling. Ulrika ville skabe en Kunsthøjskole. I 1962-63 indbyder hun sine første højskoleelever til en feriekoloni i Dronningmølle. Gennem donationer erhvervede hun Holbæk Slots Ladegaard, som hun indrettede til Danmarks første kunsthøjskole. Ulrikas mål var at give eleverne glæden ved kunsten. ”Disse evner har det som en muskel, som hvis den ikke bliver brugt – så svinder den hen!” sagde hun ofte.

LARS THORKILD BJØRN, HØJSKOLEHISTORISK FORENING

KALENDER

24. september

Forandring. Kroppen bliver sundere, viljen styrket og modet større, @idaidali

Koncert med D/Troit drivende En torsdag aften med me jekt pro ske dan soul og det nye D/Troit.

Grundtvigs højskole

Grinet og Døden Grinet og Døden er et musikalsk hidtil ufortalt portræt af digteren Halfdan Rasmussen om venskab, loyalitet, kærlighed og krig.

24. september Teaterhøjskolen Rødkilde

Næsten klar til klatretur i Frankrig!, @jullesmedegaard

24 HØJSKOLEBLADET

Forstå Niels Bohr Direktør på Niels Bohr Arkivet, Finn Aaserud, fortæller om Niels Bohr.

7. oktober kl. 19.30 Musik og Teaterhøjskolen

17. september ”Far du skal på plejehjem ” Foredrag med journalist Anna Katrin Nørgaard, der er byg get op om en radiofeature, hun har lavet om sin far, den tidligere højskoleforstander på Nørgaard s Højskole, Jørgen Nørgaard.

Kl. 19.30. Højskolen Ma rielyst

Rickshaw En gadeteaterforestilling - opført indendørs - uden ord. Rickshaw er en historie om udbytning og forandring som publikum umiddelbart kan forholde sig til, fortalt i et internationalt, fysisk teatersprog.

3. oktober kl. 15.00 Teaterhøjskolen Rødkilde

DERUDE

ELEVPORTRÆT MALENE HØJRIS, 27 ÅR Gymnastikhøjskolen Viborg (GIV) Arbejder til daglig i Flyvevåbnet, Helicopter Wing Karup.

JEG ER BEGYNDT PÅ HØJSKOLEN, fordi jeg vil forberede mig bedst muligt på politiskolens optagelsesprøve. GIV har jeg altid hørt godt om, så der var ingen tvivl i valget af højskole.

JEG GLÆDER MIG TIL, nye sportsg re n e o g a d ve n t u re eve n t y re t i Ardèche. Mest glæder jeg mig til at styrke mine kompetencer og klargøre mig 100% på at søge ind til politiet.

DE FØRSTE DAGE på højskolen har været intense og fyldt med en masse aktiviteter. Der har været fokus på at skabe et godt sammenhold via kropskontakt, speeddating og sjove lege.

Forkortet fra hojskolebladet.dk

Den pædagogiske verden efterlyser højskolefolk at diskutere med?

Bogen Højskolepædagogik får pæne ord med på vejen uden for højskolens egen verden. Der er brug for højskolen, når vi taler uddannelsespolitik og pædagogik, lyder synspunktet. Flere efterlyser dog samtidig højskolens stemme.

I sin i øvrigt positive anmeldelse af bogen i JyllandsPosten skriver lektor Lone Nørgaard: "Denne anmelder er særdeles positiv over for højskolernes virke og kan derfor også skrive under på de afsluttende ord i artiklen af Leo Komischke-Konnerup, redaktør ved Forlaget Nyt Askov: Måske er det på allerhøjeste tid, at folkehøjskolen samlet træder frem og formulerer et svar på den instrumentalisering og reduktion af pædagogisk praksis, som finder sted i samfundets skole-og uddannelsessystem?"

”Jeg ved godt, at vi ikke kan redde verden eller gøre livet bedre for alle flygtninge. Men vi kan forsøge at skabe et lyspunkt for nogle af de unge flygtninge i Libanon - ligesom min højskole har været et lyspunkt for mig.”

?

Freja Gram, Idrætshøjskolen Århus Fra globalstory.dk

Hvor er I

25

22 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT Fotograf: Mikkel Hørlyck

27

01

28 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

STILSTAND Fotograf: Mikkel Hørlyck I Center Avnstrup afventer flygtninge behandling af deres ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Flygtningene kan ikke forberede sig på fremtiden, og hverdagen er præget af stilstand. Enten bliver de budt velkommen, sendt hjem eller sendt videre til et andet asylcenter.

Mikkel Hørlyck har gået på Krogerup Højskole og læser til fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

29

DEBAT

# 6 — 2015

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

Forsigtig optimisme Den nye uddannelses- og forskningsminister har skrevet en afhandling om Grundtvig. Den giver anledning til en vis optimisme på oplysningens og åndsfrihedens vegne.

Af Ole Vind Dr. phil., Grundtvigs Højskole

D

et var en eftertanke værd på Grundtvigs nylige fødselsdag den 8. september, at Danmark i dag har en regering med en minister, der er Grundtvigforsker. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (ELL) forsvarede i 2012 sin ph.d.-afhandling Frihed for Loke såvel som for Thor. N. F. S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv.

Afhandlingen er forsvaret ved det teologiske fakultet, men kan læses som et idehistorisk arbejde med aktuelt politisk sigte. Den analyserer Grundtvigs frihedssyn, som det blev til i takt med hans personlige udvikling og tidens samfundsmæssige forandringer, for sluttelig at konfrontere frihedssynet med det danske samfund i dag.

I 1820’erne var Grundtvig især optaget af religionsfrihed, idet han selv ønskede frihed for sin egen kristendomsforståelse inden for statskirken. Under sine englandsrejser 1829-31 mødte han en frihed, der var omsat i det praktiske liv, og hans frihedssyn blev udvidet til det politiske og samfundsmæssige.

Der er ikke i sig selv meget nyt i denne analyse, der afrundes med 1848 og Grundtvigs kamp for den nationale frihed og danskheden. Nyt er det derimod, når ELL raskt springer 150 år frem i tiden 30 HØJSKOLEBLADET

for at sætte Grundtvigs tanker ind i den dagsaktuelle, politiske debat.

Med citater fra politikere fra begge fløje gives der eksempler på, hvordan Grundtvig i dag bruges til at legitimere politiske holdninger fra religions- og ytringsfrihed over troskab mod danskheden til forsvaret for frie skoler, folkelighed og social lighed. Og afhandlingen opfordrer til at videreføre Grundtvigs kamp for åndsfriheden.

Det sker efter et afsluttende kapitel, hvor ELL uforbeholdent tilslutter sig samfundsforskerne Tim Knudsen, Lars Bo Kaspersen og Ove Kaj Pedersens analyser af det danske samfund i det 21. århundrede. De ser et markant skifte for henved 2530 år siden med en udvikling fra folkestyre og velfærdsstat til markedsdemokrati og konkurrencestat. En udvikling, der kan true eksistentielle frihedsværdier.

ELL beskriver konkurrencestatens værdibegreb som økonomisk, med kunde/bruger-begrebets erstatning af borgerbegrebet, deltagerdemokratiets svækkelse og øget overvågning. Dermed har

Åndsfriheden er demokratiets forudsætning.

man forladt den demokratiske ideologi, der prægede skole og uddannelse under opbygningen af velfærdsstaten. Og som nu undergraves af globaliseringen og det snævre fokus på økonomisk vækst.

Konkurrencestaten betyder ifølge ELL, at et moralsk og eksistentielt menneskesyn erstattes af et opportunistisk menneskesyn. Det betyder en udfordring for de frie skoler, for forskningsfriheden og for universiteternes autonomi og i det hele taget for den enkeltes frihed og selvbestemmelse. Og som det tilføjes: åndsfriheden er demokratiets forudsætning.

Det vil blive spændende at følge ministeren fremover. Han har i interviews henvist til dannelsestænkere som Humboldt og Grundtvig, men regeringens politik peger i modsat retning: fremdrift, arbejdsmarkedsrettet specialisering og økonomiske incitamenter – konkurrencestatens opportunistiske menneskesyn. Åndsfrihedens betydning forudsætter et kvalificeret åndsliv. At der værnes om den almene dannelse, der sætter ethvert speciale ind i en større historisk og universel sammenhæng. At der er råd til et humaniora med et eksistentielt menneskesyn. At der findes kunstnere, der tør udfordre al politisk korrekthed og al religiøs ortodoksi. At der findes mennesker, der er bundet af noget, der er større end dem selv. ”Frihed er et ord så glat som en ål”, skrev Grundtvig. Det samme gælder jo mange ministerord. Men ELL’s afhandling kan vel give anledning til en vis optimisme på oplysningens og åndsfrihedens vegne?

Til lykke til ministeren med embedet og til lykke til Grundtvig med de 232 år! 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT ”Vi er ikke ofre for tiden i højskolen, men vi er markante medspillere i tiden. Vi må sætte os ned og tale fag, pædagogik og didaktik, som alle andre undervisere også burde i hele landet.”

Lektor Iben Valentin Jensen på hojskolebladet.dk

”Vi behøver en debat om højskolen både internt og i samfundsdebatten. Højskolen er alt for betydningsfuld for udviklingen af vores samfund til, at den kan undværes. Men dens fremtid afhænger af, om den her og nu tør være ’et andet sted’.”

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt

Forbyd

Jeg er stadig vild med Paven og alt det cirkus i Rom. Jeg har set ham to gange.

Det var stort. Også selvom han ikke så mig. I mit køkken hænger en 16-måneders kalender med motiver af paven.

Desværre er han kun med på 14 af de 16 måneder.

Mure og hegn i Europa. Jeg kan ikke rumme det. Jeg bliver ked af det. Jeg forstår det ikke.

Træls

Genialt

Hvepse. Fluer. Edderkopper. Faktisk alle insekter hvor jeg bor. De skal bo udenfor.

Det gælder også myg.

Hvis man en dag er lidt træt af at tale, kan man prøve at veksle mellem to svarmuligheder: ”Perfekt”, når det er ok, rigtig godt – eller faktisk perfekt. ”Klassisk” kan bruges som kommentar til alverdens udsagn. Det kan betyde det hele.

Professor emeritus Peter Kemp i Dansk Kirketidende

AF GITTE KAREN ROSENQVIST, FIRST LADY PÅ VALLEKILDE HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. DA KVINDER OG TYENDE BLEV BORGERE Pia Fris Laneth, forfatter, journalist og foredragsholder.

For godt 100 år siden fik kvinder og tyende stemmeret. Først til kommunevalgene i 1908, så til Folketinget i 1915.

Det var en ordentlig øretæve til det patriarkalske system, hvor kvinder var underlagt mænd hele livet - først faderen, så husbonden og til sidst ægtemanden.

Anbefalet af Vestjyllands Højskole

2. ØKOLOGISK IVÆRKSÆTTER Rane Baadsgaard Lange, lærer på Vestjyllands Højskole.

Han brænder for bæredygtig forandring og for at vise verden, at det er muligt at indrette samfundet på en anden måde. Siden han var 8 år, har han drømt om at redde regnskoven, men har siden måttet sande, at det er over en enkelt mands evne. Bæredygtighed er noget, vi kun bevæger os i retning af i fællesskab. Det kræver, at vi bruger vores kreativitet konstruktivt, at vi er modige og tør gå nye veje.

Anbefalet af Vestjyllands Højskole

3. FOREDRAG Anders Laugesen, journalist og vært på Mennesker og Tro på P1.

Danskernes tro er i opbrud, og det kan være vanskeligt at finde fælles livstydning. I sit foredrag fortæller han om danskernes mange trosformer. Og om de udfordringer folkekirken i dag står over for, hvis den ønsker at komme nye livsspørgsmål og praksisformer i møde.

Anbefalet af Vestjyllands Højskole

31

DEBAT

# 6 — 2015

ESSAY

GRØN

Fremtidens dannelse er ESSAY

På Vestjyllands Højskole kan man øve sig i at rykke verden mod en grønnere praksis. I fødevarefællesskaberne smager man på en mere bæredygtig hverdag. Og i kunstens kreative udtryk kan man blive berørt på en måde, alverdens klimascenarier ikke formår. Når erfaringer fra fællesskab, handlekraft og kunstneriske erkendelser bindes sammen, opstår det, vi kalder grøn dannelse Af Rane Baadsgaard Lange, Else Mathiassen, hhv. lærer og forstander på Vestjyllands Højskole og Andreas Lloyd, selvstændig antropolog

V

erden er i krise: Den globale opvarmning tager fart, biodiversiteten er presset som aldrig før, fattigdommen er til at tage at føle på i nogle dele af verden – og i andre hoster vækstmotoren gevaldigt. Tidligere generationers økonomiske nyttetænkning er kommet til kort. Systemkrisen og den stigende globale kompleksitet kalder på både nytænkning, engagement og kreativitet hos os alle.

Men det er ikke klart, hvordan vi som medborgere, pædagoger, virksomhedsledere og politikere understøtter de nuværende og kommende generationers evne til at håndtere systemkrisen og for alvor bidrage til en grøn omstilling. Derfor vil vi her fremdrage tre eksempler, der kan vise vejen fremad i forhold til, hvordan vi kan danne os selv og vores børn grønt: Højskolen, fødevarefællesskaberne og kunsten.

TAG SAGEN I EGEN HÅND

"Jeg er overrasket over, hvor enkelt det er at sætte noget i gang". Sådan sagde en elev efter at have fulgt undervisningen i "økologisk iværksætteri" på Vestjyllands Højskole. Her kan eleverne omsætte tanker, modeller og begreber om bære32 HØJSKOLEBLADET

dygtighed til konkrete handlinger. I små forandringsprojekter på højskolen eller i lokalsamfundet ved Ringkøbing Fjord bliver deres iværksætterlyst prøvet af i virkeligheden. Eleverne arrangerer byttemarked, starter et fødevarefællesskab eller noget helt tredje. På den måde træner eleverne deres ’forandringsmuskel’ og deres evne til være medskabere af det samfund, de lever i.

Vi oplever også, at eleverne overrasker ved at tage sagen i egen hånd. Helt konkret og spontant har eleverne startet en indsamling til fordel for ofrene for jordskælvet i Nepal. De har budt lokale borgere indenfor til aktiviteter på højskolen.

Mange af de unge elever er bekymrede over den fremtid, de går i møde. De føler sig alene og magtesløse over for ’systemet’.

Men på højskolen møder de det stigende folkelige engagement og bliver introduceret for de grønne ildsjæle og de mange forskellige måder, man kan arbejde med bæredygtighed på. Og dermed forvandles fortvivlelsen til livsmod. Deres vilje og evne til at gøre en forskel styrkes.

Samtidig har vi drejet driften i en grønnere retning. Skolen er CO2-neutral: Energien leveres fra en vindmølle, der

også driver et jord- og solvarmeanlæg.

Køkkenet har det økologiske spisemærke i guld, og vi har anlagt en forsøgshave, hvor der eksperimenteres med økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder.

Det gør den bæredygtige livsstil sanselig og konkret.

Det er tankevækkende, at elevernes forudgående viden omkring bæredygtighed er fragmenteret og teoretisk: "Jeg har ikke lært noget om bæredygtighed i skolen ud over et enkelt forløb om klima," fortalte en elev. Dette kunne de andre elever nikke genkendende til.

Som et af de få steder i uddannelsessystemet, hvor ledelse og lærere har relativt frie rammer til at eksperimentere med pædagogik og undervisningsformer, har højskolerne en enestående mulighed for at være både "omstillingslaboratorier" og fyrtårne, der tænder op under en grøn folkeoplysning i deres lokalområder.

I sin etiske udfordring handler grøn dannelse om, hvordan kan vi øge åbenheden over for den anden (andre mennesker) og det andet (naturen) i os hver især, i vores måde at arbejde i og med verden og de fællesskaber, vi skaber.

ANSIGT PÅ GRØNTSAGERNE

"Nu laver vi samfundet om". Sådan begrundede et medlem af Københavns Fødevarefælleskab sit engagement i et af de fødevarefællesskaber, der de senere år er spiret frem i mange danske byer og landkommuner. Fødevarefællesskaberne er indkøbsforeninger, hvor en gruppe borgere går sammen om at købe økologiske grøntsager fra landmænd i deres nærområde. Hver uge kan medlemmerne købe en pose friske, lokalt producerede grøntsager til en rimelig pris, da ingen ud over landmanden skal tjene på det.

Medlemmerne forpligter sig til at give en lille portion arbejdskraft hver måned til drift af foreningen.

Gennem hverdagslivet bidrager fødevarefællesskaberne til den grønne dannelse. Deres form og indhold sigter på at genetablere vores sans for sæson og kvalitet: Da grøntsagerne kommer fra avlere tæt på forbrugeren, sætter det danske klima i sagens natur en grænse for, hvad der er tilgængeligt hvornår. Det gør naturens kredsløb mere synlige for de mennesker, der til daglig slår deres folder på stenbroen eller i parcelhuskvartererne.

Samtidig knyttes der bånd til de mennesker, der producerer vores mad: ”Det er rart at få sat ansigt på vores grøntsager,” fortæller et medlem i Københavns Fødevarefællesskab, "…og jeg er sikker på, at avlerne også kan lide at se deres forbrugere og ikke kun indkøbscentralerne". I frysediskens plastikindpakninger er landmanden, dyrene og naturen så godt som usynlige. Vi ved meget lidt om, hvordan vores fødevarer bliver til, og hvilke udfordringer vores landmænd har. I fødevarefællesskabet møder medlemmerne dem i form af besøg hos avlerne og gennem den ugentlige poses indhold. Et fødevarefællesskab er derfor meget mere end blot en indkøbsforening.

Det er et lokalt fællesskab, hvor det fælles arbejde tilføjer en anden dimension til maden. Ifølge et andet medlem handler det lige så meget om relationer, som det handler om grøntsager: "Det lykkes, fordi vi går sammen og får det til at ske – og fordi alle tror på hinanden". Motivationen for at være med er ofte både et ønske om at møde andre mennesker, engagere sig i en god sag og så selvfølgelig at få fat i nogle gode grøntsager.

KUNST SOM KATALYSATOR

"Nu kan jeg mærke alvoren. Før var det bare statistikker, som er nemme at skubbe fra sig." Dette fortalte en tilskuer til et teaterstykke, der satte sit publikum i fremtidens klimaflygtningelejr (fyldt med danskere). Her blev nutidens materialisme og ignorance spejlet i den fremtid, som med filosoffen Edgar Morins ord rummer muligheden for "store katastrofer". Tilskuerens oplevelse spejler det brud med hverdagsbevidstheden, der er kunstens og poesiens potentiale.

Klimascenariers mange og komplekse tal er ikke nødvendigvis noget, vi bliver berørt eller motiveret af på et dybere plan. Dertil er hverdagen alt for komfortabel. Men mennesket er meget mere

end et rationelt kalkulerende væsen. Mennesket er også ånd - hvilket Grundtvig pegede på ved at fremhæve det historisk-poetiske element i dannelsesrejsen. Poesi har netop den evne til at berøre og bevæge os. I moderne pædagogik kan vi oversætte det til, at fortælling med afsæt i hverdagslivet og nutiden er dét, der kan løfte os ud af de vante rammer. Hen imod det fælles bedste.

Gennem stærke og poetiske fortællinger var Martin Andersen Nexø’s "Pelle Erobreren" og Jeppe Åkjærs sang om Jens Vejmand begge med til at åbne folks øjne for den fattige (land)arbejder. Det er kunstværker, der efterlader en stærk følelse af uretfærdighed og tillader læseren at se og opleve virkelighed fra et nyt perspektiv.

I nyere tid er Theis Ørntofts "Digte 2014" af anmelderkorpset blevet stemplet som ‘klimadigte’ – et eksempel på, hvordan kunstnerens udtryk bliver fortolket af omgivelserne.

Denne fortolkning er dog ikke i sig selv det interessante ved poesien i relation til den grønne dannelse. Det er derimod beskuerens egne sansninger i mødet med digterens udtryk.

Her opstår potentialet for at træde ind i kroppens ordløse rum og mærke følelsernes resonans; i dette rum og med denne resonans lægges kimen til forandrende handling.

FRA ENSOMHED TIL FÆLLESSKAB

Det moderne menneskes store tragedie ligger i, at vi opfatter os som adskilte og isolerede individer uden et forpligtende ansvar for hinanden. Vi er alene - og ensomme.

I sin etiske udfordring handler grøn dannelse om, hvordan vi kan øge åbenheden over for den anden (andre mennesker) og det andet (naturen) i os hver især, i vores måde at arbejde i og med verden og de fællesskaber, vi skaber.

Det handler om vores evne til at inkludere og balancere andre og ofte mere langsigtede hensyn end vores egne kortsigtede behov. Eller sagt på en anden måde: Hvordan lærer vi at træffe små og store valg – i privatlivet såvel som i supermarkedet og på arbejdsmarkedet – som rækker ud over os selv? Hvordan flytter vi det centrale tyngdepunkt i vores opmærksomhed og handlinger fra egoets snævre nyttefunktion mod en mere økologisk helhedstænkning?

Ved at give den enkelte praktiske erfaringer og adgang til levende handlefællesskaber og ved at blive ved med at tale med hinanden om, hvordan vi får bragt samfundet og naturen i balance, får vi alle en oplevelse af, at det nytter noget. At du - og jeg - kan gøre noget. Håb skabes langt hen ad vejen gennem handlinger.

Vi kan forandre verden. 

NOTE Dette er en forkortet udgave. Essayet i sin fulde længde kan læses på www.hojskolebladet.dk

33

DEBAT

# 6 — 2015

KRONIK

Sharing is caring KRONIK

BÆREDYGTIGHED Højskolen er forpligtet til at videregive bæredygtige erfaringer til resten af verden, mener kronikøren. For højskolen har rummet, nærheden, friheden og tiden, der gør det muligt.

Af Simon Lægsgaard Forstander på Brandbjerg Højskole

U

nder en midtvejsevaluering for et par år siden sagde en elev på Brandbjerg Højskole. ”Vi har problemer med, at lyset ofte brænder i hallen hele natten”. Der var bred enighed om, at vi burde have automatisk slukning. De, der havde vinduer imod hallen, kunne ikke sove. Vi havde bare ikke råd til at lave systemet om. Ingen af eleverne havde overvejet, at de bare kunne huske at slukke lyset. De havde en forventning om, at det alligevel ikke kom til at ske. Vi animerede alligevel eleverne til selv at løse problemet gennem en såkaldt nudgingkampagne, hvor man forsøger at motivere folk til at ændre adfærd. Det tog lang tid, før det havde en målbar effekt, og på det efterfølgende elevhold var det forfra.

Eksemplet er ikke enestående, men det vidner om 3 forhold, som vi globalt må kæmpe med for at skabe en bæredygtig fremtid. 1. Økonomisk begrænsning, der kan tage livet af de fleste bæredygtige tanker, før de er tænkt. 2. Manglende problembevidsthed omkring det tændte lys’ konsekvenser for andet end den enkeltes nattesøvn. 3. Udbredt mangel på vilje eller evne til ændret adfærd.

Selvom vi er en skole med bæredygtighed som et af vore overordnede fokusområder, er vi langt fra det bæredygtige minisamfund, vi gerne vil blive. Endnu! Vi har, som mange andre, ikke de fornødne 34 HØJSKOLEBLADET

midler til at blive bæredygtige natten over.

Med vores formål som lærings- og dannelsessted in mente gør vi i stedet en dyd af nødvendigheden ved at skabe en omstillingsproces, som kan inspirere alle andre i samme situation. Det er en langvarig proces, hvor det ene tiltag gennem besparelser finansierer det andet. Det kræver langsigtet planlægning, vedvarenhed og tålmod, men giver til gengæld mulighed for et helt særligt læringsrum. Visionen er, at skiftende elevhold og alle fra nær og fjern, der frekventerer Brandbjerg, involveres i og inspireres af processen, der over tid får en enorm berøringsflade. Vores ledetråde i omstillingen er: Dele-SpareGenbruge-Producere. Vi eksperimenterer os frem og øser af andres erfaringer og mærker gradvist forandringerne overalt på skolen, hvor bæredygtigheden integreres i undervisning, køkken, bygningsmasse og omgivelser, samt vores ageren med omverdenen.

Det er langt fra alle vores elever, der på forhånd interesserer sig for bæredygtighed. Hvis ikke du er vokset op med en grundlæggende opfattelse af, at alle dine handlinger har indflydelse på dine omgivelser, er det simpelthen ikke umiddelbart plausibelt, at din daglige færden skulle have væsentlig indflydelse på den globale tilstand. Det kræver mere end blot oplysning at ændre den opfattelse. Det er en erkendelsesproces, som på Brandbjerg i høj grad hjælpes på vej af mødet med 2025% internationale elever fra hele verden – flere med flygtninge-baggrund og personlige erfaringer med verdens nødsituationer. Man lærer så meget mere, når man lærer at kende.

Som minisamfund og samværslaboratorier har vi en ramme inden for hvilken, eleverne dels kan frisætte egne tanker af tidens dominerende paradigmer, dels på nært hold kan mærke konsekvenserne af egne handlinger for det fælles

Det mest betydende ”gratis” værktøj i omstillingen er ændret adfærd. Men det er svært. Den kræver først og fremmest en frisættelse af mind-settet - at se ud over vante tankemønstre.

Det skal give mening at handle. I konteksten af et konkurrencesamfund, hvor personlig uafhængighed er den underliggende klangbund for ethvert målrettet valg, er det bare mere end svært at se rationalet i at forsøge at påvirke en stor verden uden udsigt til nogen synlig (personlig) gevinst. ”Hvorfor lige mig? What’s in it for me?”, vil det rationelle, uafhængighedsstræbende, konkurrencemenneske spørge. At stræbe efter at begrænse sig selv i et verdensbillede, hvor alt måles i vækst og succes, kan virke direkte dumt.

Det kræver et alternativt værdibarometer at måle på sin egen rolle i en bæredygtighedssammenhæng. Vækstbarometeret slår ikke til her. Forenklet kan man sige, vi fortolker bæredygtighedstanken som en forholden sig til verden. Det enkelte menneske er ikke verdens centrum, men den enkelte har verden (og dermed ”det fælles”) som centrum. Det er dybest set ganske almindelig højskole-DNA, der mødes med verden. Blot forpligtende fællesskab, der rækker ud over matriklen. Men nyt for de fleste, og nye værdibarometre er ikke noget, man forhandler i supermarkedet.

Det kræver langvarig investering at opbygge nye måder at anskue verden på. Her kan højskolerne komme ind i billedet. Som mini-

samfund og samværslaboratorier har vi en ramme inden for hvilken, eleverne dels kan frisætte egne tanker af tidens dominerende paradigmer, dels på nært hold kan mærke konsekvenserne af egne handlinger for ”det fælles”. Fordi vores formål og ypperligste redskab er ”at lære at kende”, og fordi vi i ringere grad end andre uddannelser er bundet af de eksisterende samfundsmål, skabes gode betingelser for kreativitet og dannelse af verdensanskuelser, der kan rumme mere end de eksisterende dogmer. Derfor er højskolerne velegnede som platforme for bæredygtig omstilling.

Bæredygtig tankegang minder om børneopdragelse ved bordet: Tænk på de, der kommer efter dig! Ryd op efter dig selv! Lad være med at tage mere, end du behøver! Vask hænder for andres skyld! Opvasken forsvinder ikke af sig selv, bare fordi du lukker øjnene! Kort sagt: lad være med at pisse, hvor andre drikker!!

Simpelt, men uhyre svært i praksis, fordi det ikke blot skal siges.

Betydningen bør mærkes, for at det rykker. Og det er her, at højskolens rum og forpligtelse kommer ind i billedet. Forpligtelsen følger rummet. Vi har nærheden, fællesskabet, tiden og friheden samt en juridisk forpligtelse på oplysning. Det skaber et sjældent dannelses-rum, der bl.a. forpligter os på at videregive bæredygtige erfaringer til resten af verden. Derfor har vi også valgt at kalde vores bæredygtige omstillingsproces for ”Sharing Brandbjerg”.

For deling er i sig selv et bærende bæredygtigt princip. 

”Ingen af eleverne havde overvejet, at de bare kunne huske at slukke lyset. De havde en forventning om, at det alligevel ikke kom til at ske.”

35

REPORTAGE

36 HØJSKOLEBLADET

# 6 — 2015

XXXXXXXXXXXXXXX

V T

IN

D

M

Ø

L L

VISTE VEJ N E REPORTAGE I år er det 40 år siden, elever og lærere i skolesamvirket Tvind påbegyndte byggeriet af verdens største vindmølle. Symbolværdien blev enorm – og dannede grundlag for den senere så succesrige danske vindmølleindustri. I dag involverer højskoler i stor stil igen elever i bæredygtighedsprojekter Af Andreas Harbsmeier

37

REPORTAGE

# 6 — 2015

TVINDMØLLEN VISTE VEJ

M

øllen står der endnu. Og den kører stadigvæk. Artikten Jørn Utzon har fået den malet i bolchefarver for godt tyve år side – rød og hvid – striber og tern. Ellers står den stort set, som da den var færdig tilbage i 1978. Mens Tvinds anseelse i den offentlige meningsdannelse for længst er kuldsejlet af helt andre grunde, står møllen fortsat som et levende bevis på, hvad en skoleforms fællesskab var i stand til. Konkret at skabe et folkeligt baseret alternativ til en monopolistisk energisektor.

Symbolsk at vise, hvad civilsamfundet er i stand til uafhængigt af officiel politik.

Vi taler 1970erne, oliekrise og venstrefløjsidealisme. Det handlede om at frigøre sig fra de fossile brændstoffer. Den var et folkeligt og konkret indlæg i debatten om atomkraft, der kørte i højeste gear i den periode. Og det handlede om at vise, at man i fællesskab og fra et folkeligt udgangspunkt kunne skabe det alternativ, der gjorde verden til et bedre sted.

Om Tvind gjorde verden til et bedre sted er vist mere end omstridt, men vindmøllen satte gang i mangt og meget og indvarslede en ny form for aktivisme på de danske højskoler.

Historien om Tvind-møllen blev fortællingen om en flok amatører – lærere og elever – der i fællesskab byggede verdens største vindmølle. Tvinds adelsmærke har altid været, at ”man kan, hvad man vil” kombineret med en ikke særlig flatterende skepsis over for eksperter. Så da spadestikket til vindmøllen blev taget, foregik det ved hjælp af 400 ”kammerater” bevæbnet med teskeer.

”Jeg tror ikke, interessen for at få skabt en dansk vindmølleindustri havde været så stor, hvis vi ikke havde haft Tvindmøllen.”

Henrik Stiesdal, tidligere teknologichef, Siemens Wind Power

ET TILLØBSSTYKKE

Den fortælling gik rent ind hos turister og andre interesserede, der i stort antal valfartede til vestjyske Ulfborg for at se, hvad i alverden de havde gang i.

Ekspertholdningen til trods forstod Tvinds leder, Amdi Petersen, alligevel at hente viden og ideer hos udenlandske og indenlandske eksperter, der bidrog med at designe og beregne den kæmpestore mølle, blandt andet folk fra både Risø og DTH. Projektet blev fra begyndelsen betragtet som et vanvittigt, overmodigt eksperiment. Det måtte ikke kunne lade sig gøre, at lægfolk kunne tænke og bygge noget, der var så stort og så anderledes i forhold til den gældende og stadigt gældende samfundsorden. Da det første spadestik blev taget, var alle energiens eksperter enige om, at projektet var umuligt. Landsdækkende aviser fik førende eksperter til at udtale, at den store forsøgsmølle ganske enkelt ville vælte ved den første rigtige gang blæsevejr.

Men stemningen vendte, da det viste sig, at det faktisk kunne lade sig gøre. Da møllen stod færdig, var det ikke kun i alternative kredse, at begejstringen var stor. ”Et mirakel er det lige godt. En flok unge mennesker har vist, at de kan selv, og de bygger på tanker og ideer, som det øvrige samfund overhovedet ikke kan komme udenom i de nærmest kommende år,” skrev den vel at mærke borgerlige avis BT på lederplads, da møllen stod klar.

I dag har de slipseklædte fra industrien helt overtaget venstrefløjens store agenda fra 70erne og 80erne om at satse på vindkraft, og de tjener oven i købet milliarder på satsningen. I vindmølleindustrien er der også i dag almindelig anerkendelse af Tvindmøllens betydning. ”Jeg tror ikke, interessen for at få skabt en dansk vindmøl-

38 HØJSKOLEBLADET

leindustri havde været så stor, hvis vi ikke havde haft Tvindmøllen,” sagde forhenværende teknologichef hos Siemens Wind Power i Brande, Henrik Stiesdal, i forbindelse med 40 års-dagen i maj tidligere i år.

SEN ANERKENDELSE

Det er dog omstridt, hvorvidt møllen rent teknisk var så velfungerende – og om det ikke snarere var forskerne fra Risø, der leverede ideerne, end Tvind-fællesskabet.

Og vindmøllen har heller ikke fået den anerkendelse, som den fortjener, mener nogle. Først i 2008 modtog vindmøllebyggerne fra Tvind den Europæiske Solpris ved en seance i Berlin – og dermed officiel anerkendelse for det pionerarbejde, de udførte 30 år tidligere.

Sikkert er det dog, at symbolværdien har været enorm. Flere end 100.000 turister og andre nysgerrige, besøgte byggepladsen i løbet af de godt 3 år, det tog at rejse den.

De oplevede ved selvsyn, at Tvindfolkene var innovative og modige, hvilket

inspirerede mange andre til at gå i gang med at arbejde med vindkraft, som i en årrække blev en folkelig bevægelse, hvor Tvindmøllen var et vigtigt og uafviseligt argument i energidebatten.

Når man på en skole for egne og ret få midler og med brug af eksisterende viden og materialer kunne fremstille en stor vindmølle og med vindens kraft lave elektricitet til sig selv, så var der overhovedet ingen grund til at tænke på atomkraft. Det argument havde folkelig gennemslagskraft og sejrede.

Møllen blev dog også symbol på højskolen som et sted, der ikke blot var parkeringsplads for unge med selvudviklingstrang, men som også var grobund for konkrete initiativer til forbedring af det omkringliggende samfund – og påvirkning af den offentlige opinion.

I dag er højskoler landet over igen stærkt optagede af bæredygtighed. Der omlægges til økologi og jordvarme. Der laves klimasikring i stor stil. Og bæredygtighed tænkes ind i højskolens pædagogik. Om der går en lige linje fra Tvind-møllen til nutidens aktivistiske tendenser i højskoleverdenen, kan være vanskeligt at påvise, men sikkert er det, at Tvindmøllen stadig kører – om ikke andet så som et stykke kulturhistorie med vidtrækkende konsekvenser. 

FAKTA Tvindmøllen er en 2 MW stor vindmølle ejet af skolesamvirket Tvind ved Ulfborg i Vestjylland. Tvindmøllen satte på en række områder gang i en egentlig forskning og udvikling inden for vindenergi.

Blandt andet gik Risø DTU i gang med at arbejde med aerodynamik, efter forskere fra Risø beregnede Tvindmøllens vinger.

Den 54 meter høje vindmølle var mellem 1978 og 2000 Danmarks højestydende.

Byggeriet blev påbegyndt for 40 år siden, i 1975. Den begyndte at producere strøm i foråret 1978.

Kilder: Tvindkraft.dk Nordisk Folkecenter for vedvarende energi

Når man på en skole for egne og ret få midler og med brug af eksisterende viden og materialer kunne fremstille en stor vindmølle og med vindens kraft lave elektricitet til sig selv, så var der overhovedet ingen grund til at tænke på atomkraft. Det argument havde folkelig gennemslagskraft og sejrede.

39

BØGER

# 6 — 2015

BOGKRITIK

Penge i alle farver BOGKRITIK

ANMELDELSE Ny bog om penge uden vækstkurver, søjler og lagkagediagrammer fortæller om pengenes væsen og pengevæsnets historie, og ikke mindst om, hvad pengenes mennesker har tænkt, sagt om og gjort med dem.

Hvad, man så vil finde interessant i bogen, beror formodentlig på smag og interesse, men jeg tør godt vove den påstand, at de fleste vil finde mere end et essay af interesse, og lad mig dertil føje, at de sikkert også kan finde mere end et essay – eller en eventuelt en lille række af dem – der smukt lader sig benytte i en morgensamling.

TILFREDSHEDEN ER FORETAGSOMHEDENS BANEMAND

I et af de mest interessante essays – i den tematiske afdeling for økonomiske personer og i epoken for den industrielle modernitet – oplyses vi om, hvordan den skibbrudne Robinson Crusoe rent Af Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole faktisk er den ”economic man”, vi kender fra den neoklassiske økonomis beregningsmodeller. Heri får vi også at vide, at den klassiske liberalismes tænkere Smith, Ricardo, et er en underfundig bog, som komMalthus og Mill formodentlig ville finde tanmer langt omkring. Først og fremken om et isoleret økonomisk individ både mest i pengenes og markedernes fremmed og tåbelig, al den stund økonomiske kulturhistorie og moralske væsen, men også i transaktioner foregår mellem mennesker. mere tekniske aspekter som for eksempel deMoral er heller ikke voldsomt interessant rivater, fabriksbyer, virksomheders sociale anat studere på øde øer, men renæssancens og svarlighed, politisk forbrug, medicinprisernes oplysningstidens diskussion om egoisme, indvirkning på helbredelse. Samtidig forsøger egenkærlighed, fremgang og samfundsorden den at forklare konkrete tiltag i forbindelse er til gengæld fornøjelig at følge. Mandevilles med de sidste 30-40 års politisk-økonomiske fabel om bierne kender vel de fleste. Et skrift historie. der i sin tid (1705) skabte litterær skandale, Bag den står fire idehistorikere, som på fordi det gjorde op med århundreders lovprishver deres måde forsker i økonomiens og penning af dyd. Fablen fortæller om et bistade, genes mangfoldige univers, og det afspejler hvor alt findes i overflod og fredsommelighed. sig klart i bogen. Eller essaysamlingen, som Fremgangen og velstanden skyldes forfængejeg foretrækker at kalde den uden på nogen lighed, egenkærlighed og misundelse med måde at have til hensigt at deklarere teksterne mere, som gør bierne entreprenante. Dessom forsøgsvise eller eksperimenterende. Det værre er bierne udstyret med samvittighed, er nok snarere bogen i sin helhed, der er eksog de begynder at få moralske kvababbelser perimenterende – jeg finder det i hvert fald Af Mikkel Thorup, over deres lastefulde liv og beder guderne om svært at kategorisere den – og kvaliteten er Jakob Bek-Thomsen, hjælp. Deres bønner høres, og de erklæres høj i hvert enkelt essays er, og vi får hele tiden Christian Olaf Christensen og ærlige, hvorefter al aktivitet og efterspørgsel at vide, hvilke essays der med fordel kan læses Stefan Gaarsmann Jacobsen. ophører, og hele samfundet falder sammen. i sammenhæng.

Pengene og Livet Tilfredsheden er foretagsomhedens baneHistorier om Marked og Moral. mand, som det hedder. (Og her kunne visse KRYDS OG TVÆRS Informations Forlag 2015. anmeldere sikkert finde på at lave en analogi Forfatterne har inddelt bogen i temaer – kul288 sider, kr. 300,til det tredje årtusindes velfærdsstat.) tur, moral, tænkning, begreber, sprog, steder Således genvurderer og genbeskriver Manog personer – men gør samtidig opmærksom deville middelalderens idealer, og det, der før på, at der ligeledes er fire epokale skel i bogen var lastefuldt, bliver med (oplysnings)tiden – renæssance, oplysningstid, industriel modernitet og nutid – og den økonomiske tænknings fundament. de gør i forordet fint opmærksom på, hvilke essays man skal kaOpblødningen havde dog været under vejs århundredet før, ste sig over, hvis man vil forstå en bestemt epokes økonomiske hvor blandt andre filosoffen og teologen, Pierre Gassendi, overtænkning. Den kan altså læses på kryds og på tværs, horisontalt vejede, om ikke netop fornøjelse og følelser af glæde ville føre til og vertikalt. Jeg har prøvet begge dele, og begge dele fungerer i taknemmelighed for Gud. Et argument Gassendi fandt belæg mine øjne rigtig fint. for i Augustins tanker, men som tidens neoaugustinere, herunder

D

40 HØJSKOLEBLADET

Tre gode brætspil Af Thomas Vigild, Vallekilde Højskole

Pascal, mente var en fejlfortolkning, som forvekslede Guds rige med det jordiske liv. En anden neo-augustiner, Pierre Nicole, løste knuden, da han argumenterede for, at egenkærligheden fordres af kærlighed fra vores næste og derfor får os til at gøre gode ting uden i sig selv at være en dyd. Vi ser her ansatser til Mandevilles bier og forholdet mellem Adam Smiths bager, slagter og brygger. Men virkelig interessant – på kanten til det, de unge kalder ”mind blowing” – er det, at Nicole i denne udveksling af tjenester foranlediget af egenkærligheden finder kilden til fred: Lugter det måske ikke af den Europæiske Unions grundlag?

”Hvad man så vil finde interessant i bogen, beror formodentlig på smag og interesse, men jeg tør godt vove den påstand, at de fleste vil finde mere end et essay af interesse.”

ORDET FANGER! UDVIKLET AF ANDREW INNES, UDGIVET AF COMPETO .........................................................................................................................

Tænk hurtigt! Så kort kan quiz-kortspillet Ordet Fanger! opsummeres, når man på rekordtid skal finde på ord inden for kategorier som køkkenredskaber, madretter, tyske ord eller popstjerner. Selvom kategorierne er nemme, er det ofte umuligt under pres, for hvem siger hurtigst muligt noget fra modpartens kategori og scorer dermed pointet? Ordet Fanger! er en stærkt inkluderende, morsom og vidunderligt kaotisk quiz. Fra 10 år, 3-mange spillere. Pris: 170 kr.

Vinder af Årets Selskabsspil 2014 i Guldbrikken.

DIXIT UDVIKLET AF JEAN-LOUIS ROUBIRA, UDGIVET AF LAUTAPELIT .........................................................................................................................

Dixit er et drømmenes brætspil, da det sætter fuld damp under kreativitetens kedler, når det gælder om at gætte hinandens gådefulde og krøllede koblinger mellem billeder og ord. Jo mere man spiller, des bedre indblik får man i hinandens fantasier, ønsker, tanker og vaner.

Dixit er et tidløst sigende spil, der ikke kun viser vores visuelle og sproglige verdensbilleder, men også åbner døren til os selv og vor egen fantasi. Fra 8 år, 3-12 spillere. Pris: 250 kr. Fås i mange forskellige udgaver - Odyssey er blandt de bedre. Vinder af Juryens Specialpris 2011 i Guldbrikkken.

KING OF TOKYO UDVIKLET AF RICHARD GARFIELD/ BERGSALA ENIGMA .........................................................................................................................

I dette terningspil kæmper seks seje gigantiske monstre om den japanske metropolis. Efter tur kaster spillerne terningerne og skal herefter taktisk udvælge de bedste slag. Målet er at være det sidste overlevende monster på pladen eller vinde på point. Et medrivende, let forståeligt og tidløst udfordrende twist af yatzy på tværs af køn og alder. Fra 8 år - 2-6 spillere. Pris: 250 kr.

Vinder af Årets Familiespil 2013 i Guldbrikken.

41

HØJSKOLELIV

# 6— 2015

LÆRERPORTRÆT

Og nu til noget helt andet LÆRERPORTRÆT

Med en uddannelse i marketing lå det ikke i kortene, at Morten Dyberg skulle være højskolelærer. Men i dag hjælper han skoletrætte og ordblinde elever med at få lysten til læring igen.

1. JEG ARBEJDER PÅ EN HØJSKOLE, FORDI jeg blev anbefalet til jobbet for fem år siden af en kammerat. Jeg havde været jobsøgende i halvandet år, og da muligheden for et undervisningsjob viste sig, tog jeg chancen og sagde ja. Da jeg ikke umiddelbart havde undervisningserfaring, var jeg dog en smule nervøs for, hvad det ville bringe, men fem år efter er jeg her stadig, og jeg bliver forhåbentlig fem år mere!

2. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN, var jeg som sagt jobsøgende. Jeg var ultimo 2008 blevet færdig med en kandidat (cand.merc. i afsætning) på Handelshøjskolen i Aarhus, og da den økonomiske krise på det tidspunkt brød ud, skar den private sektor som det første ned i marketingafdelingerne og

42 HØJSKOLEBLADET

gjorde det derfor svært for en kandidat i afsætning at finde job.

3. DET BEDSTE VED ARBEJDET med højskoleeleverne er, at jeg i løbet af meget kort tid kan se en stor udvikling hos den enkelte elev – både fagligt og socialt. Desuden giver det en stor tilfredsstillelse, at vi på en højskole er så tæt på eleverne til daglig, at vi får et tæt forhold til eleverne uden dog at gå på kompromis med lærer-/elevforholdet.

4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET, når jeg føler, at jeg har fået tilrettelagt en undervisning, hvor mine elever bliver motiverede og tager del i undervisningen. Det er så givende, når der pludselig går en prås op for en elev midt i en matematik-time, og vedkom-

”Det er så givende, når der pludselig går en prås op for en elev midt i en matematik-time”

”Hvis jeg ikke arbejdede på en højskole, så ville jeg højst sandsynligt arbejde inden for marketing, salg eller indkøb i den private sektor” men på den måde får lysten til faget tilbage. Da jeg er medansvarlig for Brande Højskoles website og Facebook, synes jeg også, det er en god dag, når vi har udviklet eller fået god respons på de platforme.

5. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE er udviklingen hos eleverne i løbet af opholdet. Desuden giver det en enorm tilfredsstillelse, at det ikke bare er en her-og-nu-effekt, jeg ser. Eleven vil om to, fem eller ti år komme til elevmøde og fortælle om den tid, de havde på Brande Højskole og den effekt, det havde på deres liv efter højskolen – det kan jeg da kun blive inspireret af!

6. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE er at stå ved kopimaskinen og lave kopier – så vil jeg sgu hellere lave noget andet!

7. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE, så ville jeg højst sandsynligt arbejde inden for marketing, salg eller indkøb i den private sektor. Det ville med sikkerhed være noget HELT andet end mit nuværende job.

BLÅ BOG Morten Dyrberg, Brande Højskole Underviser i Dansk, Matematik, Engelsk, Krop & samvær Født d. 18. april 1983 Uddannet cand.merc. i afsætning fra Handelshøjskolen i Aarhus Interesserer sig for sport - især fodbold, dokumentarer på Netflix og kammeraterne

NAVNE MED SMÅT

NY VICEFORSTANDER Den Europæiske Filmhøjskole har fået ny viceforstander. Paul C. Ryan, der i forvejen underviser i Creative Producing på skolen, erstatter Sophie Harper. Paul C. Ryan har 15 års erfaring med at producere og instruere film, TV og reklamer i England og Irland og har produceret over 40 film.

DØDSFALD Ti d l i g e re d o m provst og formand for Grundtvigsk Forum, Niels Henrik Arendt, døde 24. august 64 år gammel. De seneste to år var han sognepræst i Madum og Staby Sogne i Vestjylland og samtidig formand for Grundtvigsk Forum.

NYE I HØJSKOLERNES BESTYRELSE For dem, der ikke var til generalforsamling i højskolernes forening før sommer.

Der er to nyvalgte medlemmer. Det er drejer sig om forstander på Grundtvigs Højskole, Jakob Mejlhede, og bestyrelsesmedlem for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Astrid Gintberg Levin. Bestyrelsen består desuden af: Lisbeth Trinskjær (formand), Ole Wille, Ivan Jeppesen, Stig Kaufmanas, Peter Sebastians Petersen, Søren Winter Larsen og Janne Bavnhøj.

43

HØJSKOLELIV

# 6— 2015

MINDEORD

Et politisk og humanistisk engageret menneske

MINDEORD

Tidligere forstander Ole Brunsbjerg talte lige så ivrigt om politik, som han sang højt i sangtimerne. Og netop hans klare sangstemme vil alle huske ham for Af formand Birgith Nørlund på vegne af Hadsten Højskole,

Forhenværende forstander på Hadsten Højskole, Ole Brunsbjerg, er død.

Ole Brunsbjerg blev fuldtidsansat som lærer på Hadsten Højskole i 1973 og blev sammen med sin hustru, Grethe, forstanderpar på højskolen i 1986, efter at Ole havde været konstitueret som forstander et år. Grethe og Ole fratrådte som forstandere i 2004 og flyttede til deres elskede Louisenhøj i Lyngå. Grethe Brunsbjerg døde i 2012.

Ole Brunsbjerg var kendt som en dyg-

44 HØJSKOLEBLADET

tig højskoleforstander, der var levende optaget af at drive god højskole, både som daglig leder og som faglig leder af højskolen. Hans faglige baggrund fra Historie og Statskundskab på Aarhus Universitet fornægtede sig ikke; han var lidenskabeligt optaget af politik og af den åbne og engagerede politiske samtale til fremme for en demokratisk bevidsthed hos eleverne. Han var grundtvigsk, ikke grundtvigianer (en betegnelse, Ole benyttede enhver lejlighed til at tage afstand fra), og

i den sammenhæng stærkest inspireret af Grundtvigs tanker om det folkelige, det pædagogiske og det historiske. ”Et politisk og humanistisk engageret menneske, der elsker en jævnbyrdig og ligeværdig samtale om tilværelsens vilkår og samfundets indretning”. Sådan blev Ole karakteriseret i en tale ved fratrædelsen i 2004. Og sådan husker vi ham alle. Som forstander på talerstolen i foredrags- eller spisesalen på højskolen, til møder med medarbejdere og bestyrelse og i samtale

med den enkelte. Altid engageret og optaget af det forunderlige og underlige menneskeliv.

Ole sad i FFD´s bestyrelse i slutningen af 1990-erne. Han var formand for redaktionsudvalget i forbindelse med den 18. udgave af Højskolesangbogen, der udkom i 2006, og ydede en stor indsats både ved udvælgelsen af sange før udgivelsen og i det redigeringsarbejde, der fulgte i forbindelse med nye oplag. Han var utrættelig i formidlingen af den folkelige sang med sine mange foredrag og sangtimer rundt om i landet. Men ikke mindst formåede han at formidle glæden ved fællessang til det ene elevhold efter det andet.

Som et elevhold et år udtrykte det: Ole taler lige så ivrigt om politik, som han synger højt i sangtimerne. Og netop hans klare sangstemme vil vi alle huske ham for.

SYNG FRA DEN BLÅ

Ole bevarede efter sin fratrædelse kontakten til Hadsten Højskole. Han deltog ofte i arrangementer for tidligere elever og for skolekredsen, ligesom han indimellem kom forbi til formiddagskaffe. Han var fortsat oprigtigt optaget af skolens ve og vel. Og altid med en erkendelse af og en respekt, for at det nu ikke længere var ham, der havde ansvaret. Det var altid tydeligt, hvor meget det glædede ham, at skolen var i god gænge. Han deltog gerne på de korte kurser om sommeren med foredrag og sangtimer. I en årrække var han underviser på kurset: ”Så syng da Danmark - lad hjertet tale”, hvor han øste af sit store kendskab til Højskolesangbogens sange, tekstforfattere og komponister. Ole var den inkarnerede folkelige sang og mestrede i en sjælden grad at skabe rammen omkring fællessangen. Det nød Hadsten også lokalt godt af til de folkelige sangtimer ”Syng fra den blå” under hans ledelse.

Så sent som i slutningen af juli holdt han sin sidste sangtime på Hadsten Højskole, siddende på en stol og drevet af overbevisningen om, at ”hjertesproget er vers og sang”.

Hjertesproget kendte Ole. Ikke mindst sammen med Grethe.

Derfor også smerten, da han blev alene. Og han, den nøgterne, men af sorgen hårdt ramte, vendte jævnligt tilbage til det menneskelige vilkår, at vi lever med det historiske perspektiv: fortid, nutid og fremtid, og sidstnævnte kan med et slag tages fra os. Det erfarede Ole, da Grethe døde. Og det erfarede han sammen med døtrene, Birthe og Margrethe, svigersønnerne og børnebørnene i sommer, da tidshorisonten blev så kort.

Men - på trods - levede han til det sidste. Og lod hjertet tale.

Vi vil ikke mindst huske ham og savne ham for hjertesproget i vers og sang.

Han var utrættelig i formidlingen af den folkelige sang med sine mange foredrag og sangtimer rundt, i landet.

Men ikke mindst formåede han at formidle glæden ved fællessang til det ene elevhold efter det andet.

BLÅ BOG Ole Brunsbjerg 1942-2015.

Tidligere lærer (1973-1986) og forstander (1986-2004) ved Hadsten Højskole.

Studier i historie og Statskundskab ved Århus Universitet.

Formand for redaktionsudvalget i forbindelse med den 18. udgave af Højskolesangbogen, der udkom i 2006.

Æret være Oles minde.

45

FFD NYT

# 6 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Hvad vi vil huskes for FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Bedøvede af afmagt følger vi de desperate scener med mennesker, der kun har det dyrebareste tilbage at miste. Vi ved, at vi ikke kan huse dem alle. Men vi ved også, at den frygt, der driver forældre til at sætte deres børns liv på spil, må være enorm.

Et presset Europa lader de lande, der er tættest på, alene med opgaven, indtil tøjlerne slippes, og depechen gives videre.

Der tales med store bogstaver. Og afmagten får følgeskab af frygten. Frygten for at miste. Frygten for konsekvenserne.

Frygten for det fremmede. Frygten for at det aldrig holder op.

Gad vide, hvad vores børnebørn og oldebørn tænker tilbage på, når historien skal skrives? Og gad vide, hvor tæt de ønsker kommer på sandheden?

Der tales med store bogstaver.

Og afmagten får følgeskab af frygten. Frygten for at miste. Frygten for konsekvenserne.

Frygten for det fremmede. Frygten for at det aldrig holder op.

Her findes ingen lette løsninger. Der er brug for os alle.

Historien vil dømme os, hvis vi i afmagt og frygt glemmer at se vores medmennesker som det, de er. Mennesker. 

FORENINGENS KALENDER 16. SEPTEMBER Konference om højskolepædagogik Centralværkstedet, Aarhus .............................................................................

4.-5. NOVEMBER Sekretær- og forretningsførerkursus Rønshoved Højskole .............................................................................

30. SEPTEMBER - 2. OKTOBER PRO-kursus 2015 Gymnastikhøjskolen i Ollerup .............................................................................

11.-12. NOVEMBER Levende mad til levende mennesker Kursus for køkkenpersonale Vestjyllands Højskole .............................................................................

1.-2. OKTOBER Musiklærernetværksmøde Den Rytmiske Højskole .............................................................................

6.-7. OKTOBER Udviklingsseminar om korte kurser Kursuscenter Brogården

46 HØJSKOLEBLADET

26.-27. NOVEMBER Forstandermøde Severin Kursuscenter ved Middelfart

18.-19. NOVEMBER Højskolelærerkonference Silkeborg Højskole Frirum til at tale med andre lærere om højskolelærerlivet – på godt og ondt.

- Ny inspiration til din undervisning.

- Sparring med andre højskolelærere.

- Mulighed for faglige netværk.

- Fest, fællesskab og fællessang.

Tilmelding senest 20. okt. www.ffd.dk/kurser.

STILLINGSOPSLAG

FORSTANDER SØGES

Tommerup Efterskoles forstander gennem 10 år har søgt nye udfordringer fra årsskiftet. Vi søger en afløser, der med “lyst til livet og mod til mening” har evne og vilje til at lede skolen og videreudvikle et godt ungdomsmiljø – i samarbejde med en særdeles velfungerende og engageret medarbejderstab.

VI SØGER EN FORSTANDER, DER HAR FLAIR FOR OG LYST TIL AT ARBEJDE MED: - Unge menneskers faglige og personlige udvikling - Drømmen om at lave fantastisk efterskole, hvor fællesskab, almendannelse og den frie skoletradition går hånd i hånd - Personaleledelse, økonomi og administration - At være kulturbærer og skolens ansigt udadtil

VI HAR FØLGENDE FORVENTNINGER TIL DIG: - Du er et rummeligt menneske med sans for såvel tradition som fornyelse - Du har gode lederegenskaber - Du har fokus på trivsel, god kommunikation og samarbejde - Du har et godt overblik og er robust - Du er medlem af folkekirken og kan identificere dig med skolens tilknytning til KFUM og KFUK i Danmark og Indre Mission.

- Erfaring fra efterskoleverdenen vil være en fordel

ANSÆTTELSESVILKÅR: Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er indenfor intervallet 429.870 - 503.925 kr.

For oplysning om stillingen kontaktes formand Flemming Vium på tlf. 61 22 67 82, bedst mellem 17.00 og 20.00. For besøg på skolen kontaktes souschef Mia Zabriskie på tlf: 23 29 21 21.

Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.tommerup-efterskole.dk

Grafisk design: carsten herholdt . dk

Ansøgningen sendes til formanden på fl.vium@get2net.dk senest den 28. september 2015. Første samtalerunde afholdes i uge 41. Tiltrædelse den 1. januar 2016 eller snarest derefter.

47

Se film om IT på Silkeborg Højskole - www.skoleit.dk/hoejskole

Vi tager os af IT Så kan I lave højskole...

“Vi synes, det er rigtig fedt at arbejde sammen med IT-folk, der rent faktisk kender skoleverdenen indefra…”

Helle Drachmann - sekretær | Silkeborg Højskole

“I Politikfaget skal vi hurtigt kunne orientere os om det, der foregår i vores omverden – og et velfungerende net er altafgørende...”

Peter Munk - lærer | Silkeborg Højskole

Tlf: 4358 4575 www.skoleit.dk | kontakt@skoleit.dk