Højskolebladet #7 2015

#7

2015

siden 1876

”

Alle skal integreres i det danske samfund – også danskerne.

SYRISK FLYGTNING OG VENLIGBOER FAWAZ TAHA ALZATTO ­­­­­­­­­­­­­__________________________________________

FLYGTNINGE I DK BLIVER MAN DANSK AF AT TAGE PÅ HØJSKOLE?

højskolebladet

­­­­­­­­­­­­­__________________________________________

SAMFUNDETS DA N N E L S E S VENTIL KONFERENCE OM LIVSOPLYSNING FORENEDE PÆDAGOGISKE MILJØER

MEDBORGERSKABETS DNA

POLITISKE IDEALER OG PRAKTISK REALITET PER MOURITSEN

EN PLADS

yg: 43 mm

Per Mouritsen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

PER MOURITSEN

EN PLADS I VERDEN Det moderne medborgerskab

Det første store danske forskningsbaserede værk om medborgerskab.

Gyldendal

Forside : 170+2 mm = 172 mm

Flap : 110mm

INDHOLD

INDHOLD

TENDENS FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE

# 7 — 2015

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

12 INFOGRAFIK

DE KOMMER LANGVEJS FRA

______________________________

14 INTERVIEW

INGEN HJÆLP FRA BERTEL

______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

06

______________________________

26 HØJSKOLELIV

______________________________

28 BILLEDLIGT

FRA KUNSTHØJSKOLEN I HOLBÆK ______________________________

32 PÅ SPIDSEN

PROTESTANTISK KULTURARV

______________________________

34 DIALOGEN

HVOR RUMMELIG ER HØJ SKOLEN?

PORTRÆT FAWAZ ALZETTO FRA SYRIEN ”Kulden i Danmark er slet ikke dansk.

Venligboerne er første skridt mod, at også danskere lærer hinanden bedre at kende. Alle skal integreres i det danske samfund – også danskerne.” Side 18

______________________________

42 BØGER

FORSKUD PÅ JULEGLÆDEN

______________________________

44 NAVNE

38

36

PIONER BAG JYDERUP ELECTRONICS

KRONIK: ER VI INDHEGNET?

REPORTAGE FRA DANMARKS INDRE

3

VELKOMMEN

# 7 — 2015

LEDER

KOLOFON

Blikket på de fremmede Andreas Harbsmeier Redaktør

D

en tysk-russiske kunsthistoriker Boris Groys emigrede tilbage i 80erne fra Rusland til Tyskland. Han beskriver det europæiske blik på asylansøgere temmelig præcist.

Vi er i Europa præget af de to store strømninger i den europæiske kulturhistorie, klassikken og romantikken. Vi kan enten værdsætte den kulturelle norm eller afvigelsen fra denne norm. Enten vores eget eller det fremmede.

Når asylansøgeren kommer til landet, passer han ikke rigtig ind i nogen af kategorierne. Han afviger åbenlyst fra den kulturelle norm – taler dårligt dansk, han behersker ikke de kulturelle koder.

Omvendt passer han heller ikke rigtig ind i det romantiske ideal.

Han er ikke fremmed nok, ikke rigtig eksotisk eller autentisk. Det anderledes og eksotiske har stor tiltrækningskraft. En kineser i Kina eller en tyrker i Tyrkiet er malerisk og autentisk. Men når han er kommet til Danmark og har været her lidt – har forsøgt at tilpasse sig den herskende kulturelle norm – bliver han blot en dårlig kopi af det kendte. Han mister sin autenticitet. Men han kan heller ikke tilpasse sig nok til at blive hyldet af en traditionalist.

Asylansøgeren er således fanget et sted mellem sin egen fortid og sin potentielle fremtid. Han er en hybrid, ude af stand til at tilfredsstille hverken romantikeren eller traditionalisten. Derfor mistænkeliggør vi ham. For hvad er egentlig hans motivation for at komme? Svaret falder prompte: Det er for pengene skyld. Vores kulturelle sensibilitet tillader ganske enkelt ikke, at vi kan diskutere asylansøgeren som andet et pengespørgsmål.

I disse måneder – og givetvis år – får vi i den grad brug for en ny form for kulturel sensibilitet, så vi kan danne et nyt blik på de mennesker, der kommer til Danmark og Europa. Det er udfordringen.

#7/oktober 2015. 140. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalist) Tlf. 3336 4047 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger for udgivelsesdato.

SKRIBENTER I DETTE NUMMER Mikkel Vinther Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC Annoncer / Tlf. 8628 0315 www.ac-annoncer.dk LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD FORSIDE Klaus Holsting

Vores kulturelle sensibilitet tillader ganske enkelt ikke, at vi kan diskutere asylansøgeren som andet et pengespørgsmål.

4 HØJSKOLEBLADET

TRYK Dystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015 #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET FÆDRELAND Jeg hader ideen om fædrelandet! Forestillingen om fællesskab baseret på faderlig nedarvet ret til at være en del af det større, vi kalder samfundet. Ikke alene har vi her fat i et patriarkalsk levn, som vi burde have skrottet for længst, men det drejer sig om mere end køn. Ideen om fædrelandet for-

15 % siden 2010

1

HVAD SKAL VI MED DE FRIE KOSTSKOLER? Leo Komischke-Konnerup, redaktør på forlaget Nyt Askov, om de frie skolers rolle

tæller os, at du hører til i kraft af din slægt - dine rødder. Denne idé har alt for længe bidraget til ekskluderende ideer om, hvem der hører til her i landet, og hvem der egentlig ikke gør!

2

PETER HANSEN, SILKEBORG HØJSKOLE

HØJSKOLEMAND SOM RADIKAL FORMANDSKANDIDAT Tidligere forstander Svend Thorhauge er favorit til formandsposten

VIDSTE DU AT Statens tilskud til højskoleophold er faldet med knap

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

”Hele højskolebevægelsen er statsstøttet underholdning for middelklassen, der lærer lidt om keramik og puster ud, inden de begynder på en universitetsuddannelse.”

MIKKEL THORUP, LEKTOR I IDEHISTORIE, I POLITIKEN

INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGE Om Grundloven af 1849

3 4

NORDISK FOLKEHØJSKOLERÅD OPFORDRER HØJSKOLER TIL AT FORBEDRE FLYGTNINGES VILKÅR Opfordring fra netværket af højskoler i Norden

5

HØJSKOLEDANMARKS MEST INDFLYDELSESRIGE TÆNKERE Opgørelse over forstandernes foretrukne tænkere

ANEKDOTEN

KAMPEN MOD BESPARELSER Der skulle hentes et bord til referenten ved højskolernes generalforsamling i 1979.

Referenten var en ældre pensioneret forstander, og derfor hentede det unge bestyrelsesmedlem bordet. Han fandt et lokale. Da han var næsten ude af lokalet med bordet, hørte han et brøl bag sig.

Forskrækket vendte han sig om og så og hørte højskoleforeningens formand, K.E. Larsen, rødglødende og råbende HERTIL

OG IKKE LÆNGERE! HERTIL OG IKKE LÆNGERE! Der blev sunget en sang, forstanderen på værtsskolen bød velkommen og gav ordet til formanden, som forlod pladsen ved bestyrelsesbordet og med sin karakteristiske vraltende gang gik op på talerstolen, tog jakken af og smøgede skjorteærmerne op. Pludselig flåede han brillerne af og pegede med dem ned på ministeren

og hans embedsfolk og brølede HERTIL OG IKKE LÆNGERE! HERTIL OG IKKE LÆNGERE! Det år blev regeringens besparelser på højskoleområdet mindre end bebudet.

FORTALT AF FORHENVÆRENDE HØJSKOLEFORSTANDER KJELD KRARUP

5

LYGTNI NG I D

BLIV DANSK P 6 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

PÅ HØJSKOLE TENDENS

Bliver man dansk af at gå på højskole? Stort set alle højskoler er ivrige efter at give plads til flygtninge, men der hersker ikke enighed om, hvad højskolerne opgave så er Af Julie Melgaard Smidt

7

TENDENS

# 7 — 2015

BLIV DANSK PÅ HØJSKOLE

F

ariba behersker et enkelt ord på dansk. ”Hej.” I første omgang er det tilstrækkeligt i mødet med de mange smilende ansigter foran højskolen. Men det har så afgjort også begrænsninger, når samtalen skal udvikle. Den første måned holder hun sig mest for sig selv. Sproget er svært. Hun er genert, og stress og sorg sidder stadig i kroppen på den 25-årige iranske flygtning, der for seks måneder siden kom over grænsen til Danmark. Nu er hun her. På Silkeborg Højskole, omgivet af unge danskere og fremmede ord.

Godt fire måneder senere er situationen en helt anden. Ordforrådet er markant større, og det er Faribas viden om, hvordan man indgår i fællesskaber i Danmark, også: Hvad det vil sige at være dansk.

Faribas historie er ikke enestående, men der er langt imellem disse historier. Højskolerne har generelt ikke haft den store succes som integrationsinstitutioner.

Politikere fra alle dele af det politiske spektrum hiver ellers fra tid til anden højskolekortet op af lommen, når der skal findes løsningsmodeller for en vellykket integration. Den nuværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mente ligefrem, at nytilkomne skulle tvinges på højskole, da han i 2012 meldte sig i rækken. ”Jeg så gerne, at alle nytilkomne borgere i dette land var tvunget på et halvt års højskoleophold, hvor de lærte dansk, og hvor de lærte om kultur og tradition,” lød det ordret fra Lunde Larsen, der på det tidspunkt var forskningsordfører.

Dengang var det let for højskolerne at afvise ideen, som Lunde Larsen i øvrigt heller ikke havde opbakning til i sit eget parti, fordi den baserede sig på tvang. Et højskoleophold må og skal altid være frivilligt. Indsatsen har været begrænset.

EN NY TIDSÅND

Men mennesker på vandring langs E45 fik danskerne til at vågne op – også de danske højskoler. Tidsånden er skiftet, og i dag er stort set alle højskoler i gang med eller planlægger at yde en aktiv indsats for flygtninge ved blandt andet at tilbyde kurser og pladser, viser en ny kortlægning, som Folkehøjskolernes Forening har udarbejdet. Og langt flere højskoler end tidligere ønsker at have flygtninge som en del af elevgruppen, lyder det fra foreningen.

Men hvad er det egentlig, højskolerne kan gøre for denne gruppe?

Og bliver man mere dansk af at gå på højskole?

Det mener Peter Gundelach, professor ved Sociologisk Institut i København: ”Højskoler og efterskoler er ideelle steder at komme under huden på danskheden. For på højskolen lærer man, hvad det vil sige at være dansk – både på godt og ondt. Man får et engagement og får et indblik i samtalen og det personlige udviklingsprojekt.”

TILSLUT JER PAGTEN

Viden om dansk kultur og historie skal stå centralt, mener forstander på Rønshoved Højskole Thue Kjærhus, der dermed tilslutter sig Lunde Larsens vision. For kun på den måde kan flygtninge blive en del af ”den danske pagt”. ”Pagten blev skabt i kampen mod det multinationale før 1864 og færdiggjort i anden halvdel af det 19. århundrede med forskydninger til det 20. århundrede, hvor Danmark blev en nationalstat 8 HØJSKOLEBLADET

med en homogen kultur, en særlig ånd og en grundtvigsk folkelighed,” siger han. ”Den sociale pagt blev formet af Septemberforliget 1899, der grundede aftalesystemet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det er grundstenen i den danske model og som er unik for Danmark.

Det er derfor nødvendigt, at flygtninge kender de danske traditioner, kultur og historie for at kunne tilslutte sig pagten og varetage den. Det er nemlig ikke alle, der hører til folket. Det gør man kun, hvis man har en bevidsthed om sin historie og

Man kan godt blive dansk af at gå på højskole. Man kan også vælge at blive liberalist, vegetar eller forelsket. Det kommer an på, hvilken opmærksomhed man har på, hvad man skal have ud af sit ophold.

Ole Toftdahl, forstander, Ry Højskole

sin kultur og kristenheden. ”Jøderne har for eksempel tilsluttet sig den danske pagt. De er ligeså danske, som vi andre. Det handler om noget bevidsthedsmæssigt og ikke om flag og statsgrænser, som Dansk Folkeparti mener eller alene om statsborgere som det Radikale og venstrefløjen reducerer problematikken til.”

Ifølge Thue Kjærhus kan flygtninge sagtens blive en del af den danske pagt, og et religionsskifte er langt fra nødvendigt. ”Der er kun tale om en åndelig og praktisk indføring. Og det gælder ikke kun flygtninge, men alle danske borgere, der er indifferente over for historien og den danske model. De må og skal tilslutte sig pagten. Ellers får vi et parallelsamfund, der er meget intolerant” Og højskolen har en stor udfordring og opgave, når folk kommer til Danmark, mener han. ”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at de nytilkomne bliver en del af pagten. Men det forudsætter, at vi alle har en vilje til at de tilslutter sig den, og det synes jeg ikke alle har,” siger han.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at de nytilkomne bliver en del af pagten. Men det forudsætter at vi alle har en vilje til, at de tilslutter sig den, og det synes jeg ikke alle har.

Thue Kjærhus, forstander, Rønshoved Højskole

DANSKHED DØGNET RUNDT

For Fariba Arghavan, der var elev på Silkeborg Højskole tilbage i 2013, gav højskoleopholdet et intenst indblik i en ny kultur. Et par aftener om ugen gik hun på sprogskole, men ellers fungerede hun på lige fod med de andre elever og fulgte kurserne i kunst, fotografi, litteratur og filosofi. De første måneder på skolen var præget af en sproglig barriere og et betydeligt kulturchok. ”Det hele var så anderledes. Men efter et par måneder kunne jeg sproget bedre, og det åbnede for venskaber og en ny forståelse af den danske kultur. Jeg lærte meget om, hvordan danskerne tænker, og hvordan de forholder sig til hinanden,” forklarer Fariba, og tænker tilbage på en særlig pinlig oplevelse fra den første tid på højskolen.

På vej til frokost ser Fariba en af sine nye venner tværs gennem spisesalen, vinker til ham og råber ”jeg elsker dig Jonas!” ”Alle vendte sig om og kiggede mærkeligt på mig,” griner hun og forklarer: ”Men på persisk bruger vi ofte kærlige vendinger. At sige 'jeg elsker dig' har ikke samme betydning som i Danmark. Det siger vi til alle vores venner. Oplevelsen lærte mig om kulturelle forskelligheder, og hvor vigtigt det er at kunne tolke dem. I løbet af min tid på højskolen fik jeg indsigt i det danske, der handler om det sproglige, og om hvordan man agerer, for her kunne jeg iagttage det døgnet rundt.”

TAG VERDEN IND OG BLIV EN ANDEN

Det er dog ikke altid, det lykkes at gøre flygtninge til en integreret del af fællesskabet, forklarer Ole Toftdahl, højskoleforstander på Ry Højskole. ”Det afhænger meget af, hvorfor man er her. Vi har haft internationale elever, der ikke er her for at blive en del af et dansk fællesskab, men fx for at få en europæisk uddannelse.”

Men når det lykkes, er det meget værdifuldt, for det er netop i mødet med den anden, vi udvikler os som mennesker og samfund, mener han. ”Jeg synes, vi i Danmark har for travlt med at gøre nytilkomne til danskere i stedet for at opdage, hvad de kommer med. Det er en misforståelse, når mange giver udtryk for, at højskolens rum

skal bruges til sådan et formål.”

Formålet med flygtningenes ophold på en højskole skal ikke være at lære om dansk kultur og historie. De skal selv finde deres formål, og hvad de ønsker at tage med sig fra deres ophold. ”Det er en fri skole, og det betyder, at eleverne selv må bestemme, hvad de tager med derfra. Hvad, de får ud af det, er ikke vores ansvar. Det gælder både danske og udenlandske elever. Vi tilbyder en række fag, og så må de selv få det ud af det de søger. Hvis vores opgave pludselig var at indføre dem i danskheden, så ville den ide være ødelagt, og vi ville misforstå højskolens rum,” siger han.

Men ønsker man en genvej til at blive medborger i det danske samfund, og kommer man på en højskole med det formål at lære de danske 'koder', er der gode muligheder på højskolen, blandt andet på grund af kostskoleformen. ”Man kan godt blive dansk af at gå på højskole. Man kan også vælge at blive liberalist, vegetar eller forelsket. Det kommer an på, hvilken opmærksomhed man har på, hvad man skal have ud af sit ophold. Højskolen skal være et sted, hvor man åbner sig, tager verden ind og bliver en anden,” siger han.

9

TENDENS

# 7 — 2015

BLIV DANSK PÅ HØJSKOLE

HØJSKOLERNE KAN EKSKLUDERE

Trods Ole Toftdahls ideal om åbenhed, er det ikke altid det billede, der tegner sig udadtil. Professor Peter Gundelach peger på, at højskolekulturen i sig selv også kan virke ekskluderende: ”På højskolen fremstår det tydeligt, at man åbenbart skal kunne sangene og kunne fortælle myterne om det danske for at blive betragtet som værende rigtig. Der er en lukkethed og traditionsbundethed, det kan være svært at overtræde, og det kan have negative effekter – ikke kun for flygtninge, men også for nogle danske elever,” siger han.

Fariba Arghavan medgiver, at kontakten til danske elever kunne være svær at etablere. ”Det er altafgørende, at man har en åben indstilling og ønsker at lære nyt, når man som flygtning kommer på en højskole. Du bliver selv nødt til selv at tage kontakt til de andre,” siger hun.

To år efter sit højskoleophold er hun i fuld gang med en HF uddannelse, og gør sig mange tanker om integrationen i Danmark. ”Man skal have respekt for den danske kultur og være nysgerrig – selvfølgelig skal man ikke glemme sin egen kultur og bare blive dansk. Man skal beholde sig selv – tage det bedste fra sin egen kultur og blande det med det bedste fra den danske kultur,” siger hun.

Men mulighederne for integration skal også være til stede, og her kan højskolen være en del af løsningen, mener hun. 

App med højskolesange Hent app med Højskolesangbogen og Det blå sanghæfte i Google Play og App Store.

App’en rummer sangtekster, melodier, noder, baggrundstekster, og du kan lave din egen liste over favoritter. www.hojskolesangbogen.dk

10 HØJSKOLEBLADET

I løbet af min tid på højskolen fik jeg indsigt i det danske, der handler om det sproglige, og om hvordan man agerer, for her kunne jeg iagttage det døgnet rundt.

Fariba Arghavan, tidligere elev på Silkeborg Højskole

Teaterhøjskolen Rødkilde skal have ny forstander Vi søger en ny forstander, som brænder for teater, kunst og undervisning i et højskolemiljø.

Et menneske, som kan sikre og videreføre skolens høje standard i et kunstnerisk og alment dannende medmenneskeligt samarbejde.

Vores nuværende forstander nærmer sig pensionsalderen og ønsker at fratræde næste sommer. Under hans ledelse er skolen blevet en meget attraktiv skole, og har givet os en fornem placering blandt højskolerne.

Skolen har tætte relationer til det professionelle teater- og filmmiljø til gavn for såvel danske som øvrige nordiske elever.

Arbejdet som forstander er mangfoldigt, men med hovedvægt på relationerne til eleverne – og på at skabe et kreativt og dynamisk undervisningsmiljø.

Højskolen, der har en velfungerende administration, har til huse i fredede bygninger, i meget smukke omgivelser ned til Stege Nor. Ansættelsen, der er flerårig, sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet.

Forventet tiltrædelse 1. august 2016.

Ansøgningsfrist 20. november 2015 der stiles til bestyrelsen med ”mrk. forstander” til: Lutz Crenzien Formand for Teaterhøjskolen Rødkilde Møllebrøndstræde 16 4780 Stege Vi henviser i øvrigt til Teaterhøjskolen Rødkildes hjemmeside: www.rodkilde.dk Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den nuværende forstander, Bjarne Sloth Thorup på mob. 3062 0571 og/eller bestyrelsesformanden Lutz Crenzien, mob: 2345 4409.

DEN GYLDNE GRUNDTVIG 2015

LONE LANDMAND Gratis entré • Tirsdag den 10. november kl. 19:30 • Odder Højskole • Efterfulgt af ost og rødvin

chib pressebureau

Lone Landmand_Den gyldne Grundtvig_2015.indd 1

06-10-2015 13:59:07

11

INFOGRAFIK

# 7 — 2015

STATISTIK

De kommer langvejs fra INFOGRAFIK

Højskolerne befolkes af mennesker fra hele verden. Få overblikket her. Små flag er får elever, store flag er mange elever

u . s . a .

zinbabwe estland sydafrika

Grafikken omfatter alene elever, der var på højskole med et ”Internationalt højskolestipendium” i 2014. Den omfatter altså ikke alle udenlandske elever på danske højskoler i 2014, men giver alligevel et godt billede på mangfoldigheden.

ukraine

montenegro pakistan new zealand

bulgarien peru

libanon canada

nepal

portugal

finand tanzania chile

indien

honduras

k

rumænien frankrig thaivan philipinerne cameroon slovenien

guatamala

zambia

spanien rusland iran brasilien

tyskland

trinidad

tyrkiet israel gambia costa rica

albanien

bolivia

sierra leone

afganistan østrig

jordan georgia australien argentina

syrien marokko

macedonien equador

irland aserbajdsjan

uganda

kenya

kina colombia

12 HØJSKOLEBLADET

england italien

belgien

ungarn

sverige vietnam

tjekkiet

norge

japan

kroatien

island

letland mexico

slovakiet

litauen

ghana

polen

13

UNDERSØGER

# 7— 2015

INGEN HJÆLPER AT HENTE

INGEN HJÆLP AT HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

INTERVIEW Højskolerne står til store besparelser på Finansloven, og en normalisering venter forude. Kulturminister Bertel Haarder anerkender udfordringerne, men vil ikke imødekomme højskolernes ønsker

er heldigvis mere afhængig af antallet af elever end af ændringer i statstilskuddet."

Hvis besparelserne kommer, vil skolerne sætte prisen op. Har det været overvejet, om dette kan have indvirkning på elevgruppen, sådan at højskolerne i endnu større grad får social slagside?

"Det er ikke staten, men skolerne selv, der afgør, om de vil sætte priserne op. Hvis skolerne vil sikre en bedre social fordeling, er der mulighed for, at de kan variere elevbetalingen efter elevens formåen. Hvis skolerne ikke vil sætte priserne op, må de i stedet tilpasse deres udgifter til et mindre statstilskud, hvis de ikke kan skaffe flere elever."

Af Andreas Harbsmeier Foto: Polfoto

R

egeringens finanslovsforslag er dårligt nyt for højskolerne. Der skal spares to procent årligt de næste fire år, hvis det står til Venstre. Hos højskolerne føler man sig udsat, fordi skoleformen allerede med Genopretningspakken måtte holde for. Mens de øvrige frie skoler, der også blev ramt af Genopretningspakken, er blevet kompenseret, står besparelserne på højskoleområdet stadig. Højskolebladet har stillet kulturminister Bertel Haarder en række spørgsmål i den forbindelse. Han vendte tilbage per mail.

Er du opmærksom på, at højskolerne med dette udspil nu er de eneste, der ikke på den ene eller anden måde er kompenseret i forhold til Genopretningspakken? Og hvad er baggrunden for denne prioritering? Har der været overvejelser om, at højskolerne ligesom de frie grundskoler skulle friholdes i denne omgang? ”Alle større statslige driftsområder er fra 2016 omfattet af en årlig besparelse på to procent. Det er vanskeligt at begrunde, at højskolerne skal fritages for en besparelse på hele det statsstøttede område. Højskolerne deler vilkår med alle andre.

Genopretningspakken fra 2011 omfattede hele det frie skoleområde. Den forrige regering tilbageførte besparelserne på efterskolerne og frie fagskoler.

De frie grundskoler er ikke omfattet af de årlige to procent besparelser, fordi deres tilskud udgør en procentsats af den gennemsnitlige folkeskoleudgift tre år tidligere. Når kommunerne skal spare, kommer de frie grundskoler også til at mærke besparelser. Hvis de yderligere skulle være omfattet af 2 procent besparelserne, ville det ramme de frie grundskoler dobbelt.”

Er du blevet præsenteret for kalkuler over indvirkningen af en besparelse på godt 8 procent?

"Indvirkningen af besparelser på højskoleområdet er vanskelige at forudberegne. Ingen havde for eksempel forudset, at højskolerne få år efter Genopretningspakken ville kunne præstere et samlet overskud på mere end 30 mio. kroner om året. Skolernes økonomi 14 HØJSKOLEBLADET

Påvirker dette højskolens mulighed for at leve op til sin historiske opgave? ”Højskolernes historiske dannelsesopgave kan forhåbentlig overleve en årlig besparelse på to procent af statstilskuddet. Tilskuddet udgør kun halvdelen af skolernes indtægter. Men selvfølgelig vil skolerne blive udfordret.”

NORMALISERING AF HØJSKOLERNE

Ud over besparelsen, risikerer også en anden sag at påvirke højskolerne i negativ retning. Moderniseringsstyrelsen ønsker at ”normalisere” højskolerne – dvs. at deregulere højskolelærernes arbejdstid helt, så skoleledelsen kan disponere over lærernes fulde arbejdstid.

Folkehøjskolernes Forening har peget på, at der - især i krisetider - kan være risiko for, at samværet bliver nedprioriteret frem for undervisningen. Moderniseringsstyrelsen ønsker at ”normalisere” højskolerne – dvs. at deregulere højskolelærernes arbejdstid helt, så skoleledelsen kan disponere over lærernes fulde arbejdstid.

Hidtil har der på højskolerne været fastsat en timetalsnorm ud fra den betragtning, at højskolen som skoleform skal vægte undervisning og samvær lige højt. Det vil sige, at det samvær mellem lærer og elev, der foregår uden for undervisningstiden, er mindst lige så værdifuldt som selve undervisningstiden.

Folkehøjskolernes Forening har arbejdet aktivt gennem lang tid for at undgå dereguleringen, og hverken lærere eller forstandere ønsker normaliseringen.

Hvorfor imødekommer man ikke en samlet skoleforms udspil, når det udelukkende tager afsæt i at beskytte skoleformens særkender? ”Venstre har støttet den forrige regering i at afskaffe centralt fastsatte arbejdstidsregler på hele det statslige arbejdsmarked, jf. hele folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Også efterskolerne er omfattet af de nye regler, hvor der gives mere frihed til, at man selv aftaler arbejdstidens fordeling på den enkelte skole.”

Hvorfor vil Staten tilsyneladende trumfe en fri skoleform, som ønsker at regulere sine egne affærer - og oven i købet vil betale for det i form af lønstigninger til lærerne?

HENTE ”Det har været et ønske fra højskoleforeningen, at lærerne skal have en højere løn.

De nye ansættelsesbestemmelser vil give højskolerne frihed til selv at fordele højskolearbejdet internt på skolen. Når skolerne skal finde penge til de højere lønninger, så er det jo en fordel, at den enkelte skole får mulighed for at regulere arbejdstiden efter lokale forhold frem for at være bundet af centrale statslige regler.”

Med besparelserne synes skoleformens bekymring for en skævvridning mellem undervisning og samvær at blive virkelighed? Deler du den bekymring? ”Jeg kan forstå, at Folkehøjskolernes Forening er bekymret for samværet, og jeg har bedt mine embedsmænd om at indkalde foreningen til drøftelser i Kulturministeriet om, hvordan vi fortsat sikrer, at lærerne og forstanderne både varetager undervisning og samvær.”

Indvirkningen af besparelser på højskoleområdet er vanskelige at forudberegne. Ingen havde fx forudsagt, at højskolerne få år efter Genopretningspakken ville kunne præstere et samlet overskud på mere end 30 mio. kr. om året.

15

AKTUELT

# 7 — 2015

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

BRANDBJERG RYSTER PÅ HOVEDET AF KOMMUNEN I Brandbjerg undrer man sig over kommunens afgørelse i sagen om Sebastian – en tidligere elev der i foråret 2015 gik på Brandbjerg Højskole. Sebastian kom med en baggrund i et belastet miljø med bandekriminalitet på Vesterbro i København, men var i løbet af sine tre måneder på skolen inde i en god udvikling og var begyndt at føle sig tryg. Men selvom højskolen og Sebastian selv ønskede, at han skulle fortsætte, blev det et nej fra kommunen, og i dag hører skolen gennem tidligere elever, at Sebastian er tilbage i bandemiljøet. En ærgerlig sag, lyder det fra Brandbjerg.

Slut med korte kurser Ungdomshøjskolen ved Ribe nedlægger skolens kortkursusaktivitet. Skolen afholder normalt fire korte sommerkurser hvert år, men fra 2016 er det altså slut, og det møder stor protest fra tidligere kursister, der nu vil lægge pres på højskolens bestyrelsen for at beholde sommerkurserne.

16 HØJSKOLEBLADET

THY BRYGGER PÅ EN HØJSKOLE Højskoledrømmene spirer i Thy. En initiativgruppe vil starte ”Thy Højskole - en skole på kanten”, der skal udbyde fag, aktiviteter og kurser inden for natur og fritid, økologi, klimatilpasning og surfing. En skole, ”der vil oplive og oplyse de mennesker, der deltager i skolens fællesskab. Det skal ske i mødet med den storslåede natur og den særlige kultur, der præger Thy,” skriver idégruppen om højskolens formål og vision. Højskolen skal efter planen husere i det gamle rådhus i Hanstholm.

Højskolerne får med sparekniven Der er udsigt til nye besparelser på højskoleområdet, hvis regeringen lykkes med deres finanslovsforslag for 2016, og det presser en skoleform, der i forvejen døjer med eftervirkningerne af Genopretningspakken. Forslaget lyder på en årlig besparelse på to procent årligt de næste fire år. Det er ca. 12 mio. kr. om året - eller næsten 50 mio. kr. i 2019. Besparelserne kan føre til skolelukninger i udkantsdanmark og skævvridning i elevsammensætning som følge af forhøjede priser, lyder det fra Folkehøjskolerne Forening.

GERLEV GIVER KINESERNE GRØN ENERGI 10 dansere og 9 parkour-udøvere fra Gerlev Performance Team indtager scenen, når der midt i oktober afholdes Green Expo, en international messe om grøn energi, i Tianjin i Kina. Som afslutning på turen afholder Gerlev Performance Team en workshop i byen Liuzhou, hvor holdet indvier den første parkour-park i Kina, der er inspireret af parkour-parken på Gerlev Idrætshøjskole. Højskolen har gennem de sidste otte år haft et tæt samarbejde med universitetsverdenen i Kina og har deltaget i flere projekter om udbredelse af fysisk aktivitet.

17

PORTRÆT

# 5 — 2015

DET STORE INTERVIEW MED DIG

FRA SYRIEN TIL HOBRO

LAD OS TØ

18 HØJSKOLEBLADET

DANMARK OP

PORTRÆTINTERVIEW

Skolelærer Fawaz Taha Alzatto flygtede fra Syrien, fordi han var for åbenmundet. Nu er han en af folkene bag Venligboerne. En folkelig bevægelse, der har vokset sig stor i løbet af meget kort tid. Han insisterer på, at vi skal bevare nysgerrigheden og turde lade os forstyrre. Alle har brug for at blive integreret i det danske samfund – også danskerne Af Mikkel Vinther / Foto: Klaus Holsting

19

PORTRÆT

# 7 — 2015

TØ DANMARK OP

P

å talerstolen står Fawaz Taha Alzatton og ser ud over menneskemængden. Op mod 50.000 mennesker er stimlet sammen på Christiansborg Slotsplads denne eftermiddag midt i september. Han taler som venligboer, som syrer og som helt almindeligt menneske. Han har været i Danmark mindre end et år.

Et par uger senere møder jeg Fawaz på en cafe i København. Sensommerstråler rammer den sixpence-hat, han bærer, da han ankommer fem minutter før tid. Han smiler venligt, løfter på hatten og stikker mig et varmt og fast håndtryk. I København skiller Fawaz sig ikke ud – hverken udseende- eller holdningsmæssigt.

Men til daglig bor han i Hobro, og selvom Fawaz nyder roen, naturen og det nordjyske lune, så er der ret langt derfra til den travle dagligdag, han i 11 år havde som folkeskolelærer i Syrien: ”Hobro er en fin lille by at bo i. Der er stille og roligt, men ind i mellem også lidt kedeligt. Der sker ingenting efter kl. 18, hvor byen ligesom dør hen. Men sådan er det vel bare at bo på landet i Danmark.”

Fawaz blev uddannet som folkeskolelærer ved Universitetet i Aleppo og underviste i arabisk, matematik og geografi. Der er noget helt særligt ved at være med til at skabe voksne mennesker helt fra begyndelsen, fortæller han. Han var netop begyndt at videreuddanne sig i Damaskus, da krigen og revolutionen tvang ham på flugt: ”Krigen var en revolution imod et diktatorregime, der på halvandet år udviklede sig til reel borgerkrig. Alt faldt fra hinanden, og samfundet var på ingen måde sikkert. 70 pct. af skolerne lukkede på grund af bomber eller bandeplyndringer, og så er det svært at arbejde som lærer. Mange lærere blev slået ihjel, fordi de deltog i civile optøjer.”

var mere forstående end ude på landet.

Sådan er det overalt i verden.” ”I starten var jeg helt ude af den. Et nyt, svært sprog, en ny kultur og et helt nyt samfund at regne ud. Jeg var evigt bekymret, for jeg ville bidrage til samfundet, som jeg altid har gjort. Jeg tror på, at hvis du beviser, at du har lyst til at være en del af samfundet, så tager samfundet imod dig. Og jeg ville ikke være en af dem, der isolerer sig selv.”

HYTTEBYEN OG CAFÉ SUNSHINE

Da Fawaz ankom til asylcenteret i Hjørring var der ca. 480 andre asylansøgere i og omkring byen. De var delt ud på tre asyllejre, hvor Fawaz blev placeret i Hyttebyen. Hyttebyen er en samling campinghytter, der tidligere har fungeret som vandrehjem, hvor 220 asylansøgere med 24 forskellige nationaliteter bor og lever.

Her fandt Fawaz hurtigt frem til ligesindede syrere, der også ville gøre noget for at åbne sig for samfundet og imødekomme de lokale:

FLUGTEN FRA SYRIEN

”Vi ville jo bare have frihed, fred og et samfund, hvor den enkelte træffer sine egne beslutninger. Og så svarede regeringen med tunge våben og masser af drab. Det ville vi ikke svare igen på.

Derfor flygtede jeg. Faktisk var det min mor, der pressede mig til at tage af sted. Jeg har en skarp tunge, og hun vidste, at hvis jeg blev, ville det ende galt. Jeg ville ikke kunne tie stille, så jeg besluttede at flygte.”

Første stop blev Tyrkiet, hvor Fawaz arbejdede ulovligt på restauranter for at overleve. "Reglerne i landet er strikse, men politiet vender det blinde øje til og lader som om, du ikke eksisterer – men det betyder også, at du ingen rettigheder eller sygesikring har," forklarer han. ”Jeg ser ikke mig selv som flygtning, men som en medborger, der ønsker at bidrage til det samfund, jeg nu engang lever i. Jeg hader ordet flygtning og vil hellere bruge betegnelsen ’genplaceret borger’. Men i Tyrkiet ser de ikke flygtninge som borgere, og derfor besluttede jeg at rejse videre.”

PLUDSELIG I DANMARK

Fra Tyrkiet gennem Grækenland ankommer Fawaz til Danmark den 18. november 2014. Her anbringes han først midlertidigt på asylcenter i Helsingør for derefter at blive sendt til Hjørring i Nordjylland: ”Det gjorde mig rædselsslagen at skulle til Hobro. Helsingør er en international by tæt på København, og jeg troede, at folk 20 HØJSKOLEBLADET

Danskerne ser sig selv som et ”koldt” og distanceret folkefærd, men det er I slet ikke. I elsker at være sociale, men I tager for få chancer. Lad os tø det danske samfund lidt op.

Med Venligboernes nationale succes kan jeg mærke at danskerne ønsker at gøre en forskel.

21

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

Jeg ser ikke mig selv som flygtning, men som en medborger, der ønsker at bidrage til det samfund, jeg nu engang lever i. Jeg hader ordet flygtning, og vil hellere bruge betegnelsen "genplaceret borger".

22 HØJSKOLEBLADET

”Du har pligt til at fortælle om din kultur, og du har pligt til at præsentere dig over for de nye mennesker, du har omkring dig.

Det er meget normalt, at folk har frygt for det fremmede, og hvis de ikke er vant til forskelle og nye mennesker, så lukker de ned for nysgerrigheden.”

Gruppen besluttede sig hurtigt for at lave brochurer, der kunne repræsentere en del af den kultur, de kommer fra: ”Så vi lavede en række brochurer med historiske billeder og fakta. Brochurerne kaldte vi ’Tak, Danmark’, og med hjælp fra nogle af de gode sprogskolelærere fik vi dem printet og delt ud med blomster på gågaden.”

Nu havde gruppen pludselig været i lokalavisen, og de aktive asylansøgere var begyndt at holde til i et møde- og aktivitetslokale i Hyttebyen, som Fawaz kalder ’Café Sunshine’. Her sælger Røde Kors genbrugstøj, og du kan drikke en kop kaffe og møde dine kammerater. Faktisk var det de frivilliges mødelokale, men de frivillige åbnede det op for asylansøgerne, da man ikke kunne have gæster på værelset pga. størrelsen: ”Det rum var det første lys på vejen mod at blive integreret i Danmark, fordi vi blev oplevet som ligeværdige. Samtidig begyndte nogle lokale at kontakte os, hvis de manglede en ekstra

Kulden i Danmark er slet ikke dansk. Venligboerne er første skridt mod, at også danskere lærer hinanden bedre at kende. Alle skal integreres i det danske samfund – også danskerne.

hånd til et stykke arbejde. En gammel mand havde brug for hjælp i haven, og som tak for hjælpen gav han hygge, kaffe og smør med brød, eller hvad I kalder det, og selv den lille oplevelse gjorde stor forskel for os.”

VENLIGBOEN MADS NYGAARD

Mads Nygaard var ansat på Hjørring Asylcenter, da Fawaz ankom: ”Mads blev hurtigt my brother. Men betingelserne i asylcentret tillod ikke Mads at bruge tid sammen med flygtningene efter arbejdstid, og derfor sagde Mads op for at blive fuldtidsfrivillig i Sunshine.”

Mads var med i den gruppe af borgere i Hjørring, der besluttede sig for at skifte navn fra vendelboerne til Venligboerne, og da Fawaz og de andre asylansøgere forenede deres ideer med ham og oprettede "Venligboerne – Flygtningehjælp" gik det pludselig stærkt: ”Vi havde et fantastisk møde med en masse interesserede mennesker, hvor nogle kom helt fra København. Vi ville bryde isen over for de lokale og blev enige om at planlægge en stor fest.”

Festen blev stor succes. 125 asylansøgere dukkede op, en hel efterskole bidrog med workshops og lege, og der blev snakket,

danset og nedbrudt fordomme. ”Det var stort for mig. Som udlænding i et nyt land har du efterladt karriere, familie og socialt liv bag dig, og du starter helt fra begyndelsen. Men man bliver nødt til at fokusere på fremtiden. Det der er sket, kan vi intet gøre ved, og nu er vi her. Hvad gør vi så?”

IDEERNE SPREDES TIL HELE DANMARK

Pludselig fik "Venligboerne – Flygtningehjælp" national opmærksomhed, og rundt omkring i Danmark ønskede grupper af danskere at starte lignende projekter. Nogle startede selv, og nogle blev opsøgt af Fawaz, Mads og de andre. ”Vi hørte om et asylcenter, der isolerede sig om sig selv væk fra samfundet. Stedet er på Djursland, hedder Lyngbygaard Asylcenter og skulle senere blive nationalt kendt pga. hærværk med spraymalede svastika udøvet af højreradikalister. Der ville vi tage hen og forsøge at inspirere folk til at åbne op overfor samfundet.”

For folkeskolelæreren Fawaz betød opmærksomheden også noget anderledes særligt, da han tog på sit første skolebesøg på Skallerup Friskole i Hjørring. Her var han blevet bedt om at fortælle om sin egen og andre flygtninges historier og om kultur-

23

PORTRÆT

# 7 — 2015

TØ DANMARK OP

forskelle: ”Jeg var i himlen, da jeg hørte skoleklokken ringe. Efter to-tre år uden at undervise var det meget bevægende for mig. Men jeg var skrækslagen før det første besøg. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bryde isen, og jeg havde ingen idé om, om eleverne ville være interesserede. Og så var mit dansk heller ikke i topklasse.

Men da jeg begyndte at sammenligne det arabiske alfabet med det latinske og prøvede at stave nogle af deres navne på arabisk, så åbnede de op.” ”Jeg havde et stort fotoalbum med, hvor jeg prøvede at vise dem krigen, revolutionen og ødelæggelserne i øjenhøjde. Billederne talte for sig selv. De var ikke voldsomme, men et billede af en skole før og efter en bombning sætter stadig masser af tanker i gang.”

Hvordan reagerede børnene? ”De var meget interesserede, og det sendte mig i den syvende himmel at opleve. Jeg havde glemt den fantastiske rene nysgerrighed, som børn har på verden. Herefter kunne jeg fortælle min historie om, hvordan jeg før havde undervist elever præcis ligesom dem, men blev tvunget på flugt. Da jeg først havde deres opmærksomhed, begyndte de at stille spørgsmål. De var modige og nysgerrige. De spurgte, om jeg brugte våben, og om jeg nogensinde havde set nogen blive slået ihjel.”

Men har du set nogen blive slået ihjel?

Fawaz tager en lang, langsom tår te og øjnene bliver fugtige: ”Ja. Ja, det har jeg. Mange. Alt for mange. En af mine nære venner, der var rektor på en folkeskole, og som kun var et par år ældre end mig. Bare 200 meter fra mig i et flygtninge-checkpoint.

Hans navn stod noteret på den sorte liste, og selvom han bare var en almindelig borger, så fangede de ham og dræbte ham ved et skud i nakken. Han vidste godt han var i problemer, og at han måske ville blive behandlet voldeligt, men han havde aldrig regnet

BLÅ BOG Fawaz Taha Alzatto, 34 år Født og opvokset i Syrien.

Kom til Danmark i november 2014 og blev anbragt på asylcenter i Hjørring.

Tidl. folkeskolelærer i arabisk, matematik og geografi Fik asyl i april og er nu bosat i Hobro.

Venligboerne – Flygtningehjælp Er en undergruppe af Venligboerne, der er stiftet af Mads Nygaard. Om sig selv skriver de: ”Venligboerne en gruppe af frivillige, som betragter hver eneste flygtning som en kilde til inspiration og forbrødring. Vi ønsker at bygge broer mellem mennesker og bruger venlighed som redskab hertil”.

I november 2014 var der fjorten medlemmer, i dag er der over 20.000. Udover Venligboerne i Vendsyssel er der knopskydninger i mere end 80 andre byer i Danmark.

Fra Venligboerne – Flygtningehjælps facebookgruppe

24 HØJSKOLEBLADET

Hobro er en fin lille by at bo i. Der er stille og roligt, men ind i mellem også lidt kedeligt.

Der sker ingenting efter kl. 18, hvor byen ligesom dør hen. Men sådan er det vel bare at bo på landet i Danmark. med den ultimative straf. Faktisk ofrede han sig for den gruppe, vi var en del af, for han ville agere fortrop, før vi alle kom i problemer. Ellers kunne det ligeså godt have været mig.”

Børnene i skoleklassen kunne ikke forstå det. Nogle var i chok. Nogle spurgte hvilket våben, der blev brugt, og hvorfor han skulle dræbes. Og nogle spurgte, hvem det var, der slog ham ihjel: ”Jeg blev nødt til at fortælle dem, at det var en soldat. En af dem, der plejer at passe på os. Og jeg fortalte dem kun om ét eksempel og ikke om de hundredevis af andre civile, der lider samme skæbne.

DANMARK SKAL TØES OP

Besøget på den nordjyske friskole var kun det første af en række, og de nysgerrige børn fik pludselig smittet deres forældre med engagement: ”På en af skolerne var der et forældrekrav om at få samme møde og historie. De ville også være med, og det var fantastisk at opleve. Børnene er nysgerrige og åbne, men voksne danskere kan være lidt mere distancerede.” ”Danskere er altid høflige, men de vil

ikke forstyrres og ser ingen grund til at forstyrre dig heller. Fra nogle af mine danske venner forstår jeg, at det kan tage flere år, før man inviterer naboen over til en kop kaffe, og det kunne jeg slet ikke relatere til. Efter en måned i lejligheden i Hobro syntes jeg, det var vildt mærkeligt, at mine naboer ikke var kommet forbi.

Intet skete. Så jeg lavede invitationer til en sommermiddag hos mig og fik dem delt ud i de tolv andre lejligheder. Elleve kom. De små ting gør forskellen. Nu hilser vi jo på hinanden med et smil og et ’hej’, når vi mødes, og det er bedre for alle.”

hinanden ansigt til ansigt, så er alle nysgerrige og åbne.” ”Danskerne ser sig selv som et ’koldt’ og distanceret folkefærd, men det er I slet ikke. I elsker at være sociale, men I tager for få chancer. Lad os tø det danske samfund lidt op. Med Venligboernes nationale succes kan jeg mærke, at danskerne ønsker at gøre en forskel. Kulden i Danmark er slet ikke dansk. Venligboerne er første skridt mod, at også danskere lærer hinanden bedre at kende. Alle skal integreres i det danske samfund – også danskerne.”

MEDBORGER I DANMARK

FOLKESTEMNINGEN ÆNDRER SIG – PÅ TRODS AF MEDIERNE

De sidste måneder har Venligboerne haft stor national fremgang og er ifølge deres egne tal vokset fra fjorten medlemmer i november 2014 til over 20.000 i dag. Men det er på trods af den megen negative opmærksomhed, de danske medier giver flygtningekrisen: ”Desværre gør medierne sjældent situationen bedre. Flygtningeantallet er stadig beskedent i Danmark, men medierne blæser det op. Heldigvis synes jeg dog, at civilsamfundet bevæger sig i en anden retning end den, medierne afspejler. Så snart vi møder

Fawaz fik asyl i april og har siden boet i en lejlighed i Hobro. Og hans fremtid i Danmark ser lys ud, hvis han altså får lov at blive medborger: ”Der er stor chance for, at jeg bliver i Danmark. Hvis jeg får en chance til at bevise mig selv her. Jeg ønsker at være en aktiv medborger, og jeg har svært ved at finde ro i sjælen, når jeg ikke har et arbejde. I øjeblikket arbejder jeg benhårdt på sprogskolen for at lære dansk, for det er altid mine dansksproglige begrænsninger, der gør, at jeg ikke får fast job. Og jeg er simpelthen så ked af at være på kontanthjælp, for jeg synes, alle borgere bør gøre deres pligt og arbejde.” 

25

AKTUELT

# 7 — 2015

HØJSKOLELIV

DERUDE

ELEVPORTRÆT PETER HØJLUND, 20 ÅR Højskoleord: Hvile Børkop Højskole. Kommer fra Vejle.

INDEN JEG BEGYNDTE HER, var tvivl et ord, der prægede min bevidsthed dagligt. Tvivl på mig selv og på Gud. Højskolen har ikke udslettet al tvivl, men den har givet mig hvile og har lært mig at tvivle på tvivlen.

DET, JEG SÆTTER MEST PRIS PÅ, er den gode balance mellem stærkt fællesskab og tid til personlig fordybelse. Der er plads til at tilgodese egne behov, både for introverte og ekstroverte mennesker.

JEG HÅBER, at den hvile, jeg har fundet, kan vare ved, når jeg skal ud i verden og møde mennesker med andre kulturelle baggrunde, og når jeg forhåbentligt begynder på teologistudiet.

#HØJSKOLERE @b_elmkvist, @frejabroholm, @goulstagram, @international-peoplescollege, @johannajensen, @kaspergandersen SHlive, @livamus112, @m_hvam86, @malenehoj-ris, @olle-rup1920 2, @rondehojskole, @sirikrog Skærgården

26 HØJSKOLEBLADET

”Vi ved godt, det ikke er hele verden, vi ændrer med en enkel lejr, men det er de små momenter af ren frihed, vi jagter og gerne vil skabe flere af. Det er de usynlige bånd mellem mennesker, vi vil knytte og tætne, og det tror jeg også, vi har gjort på denne lejr.”

Freja Gram, Idrætshøjskolen i Århus – om projekt i Libanon. På globalstory.dk

DE NAVNKUNDIGE

SANGEN Vi har hørt, at denne sang bliver sunget meget rundt om på landets højskoler:

VRAGET VED ÆGTEMANDENS DØD

Margrethe Christiansen med kælenavnet Pip (1895-1971) blev født på Askov højskole. Som barnebarn af Charlotte Schrøder og datter af Ingeborg Appel var hun fortrolig med, hvad der krævedes af en kvinde i højskolens tjeneste. Hun uddannede sig fra ung til rollen som højskolemor og til at undervise på højskole. Som gift med forstander C.P.O. Christiansen, Grundtvigs Højskole, havde Pip sit eget ansigt som ”højskolemand”. Hun fyldte pladsen på sin helt egen måde ved at være en praktisk organisator langt ud over det sædvanlige kvindeområde. Pga. hendes mands hjertesvaghed stod hun også for skolens admi-

nistration. Pip holdt selv (usædvanligt for en højskolemor) foredrag på skolen og andre steder. Hendes virke efter C.P.O’s død med foredrag og forfattervirksomhed af bøger og artikler, hendes ledende arbejde på kurser i ind- og udland kan få en nutidig iagttager til at stille spørgsmålet, hvorfor hun ved sin mands død så at sige var en færdig kvinde? Hun kunne på udmærket vis have videreført højskolen, hvis det ikke havde været for selve den tids umulighed, at hun var kvinde!

AF GUNHILD NISSEN PROF. EMER.

KALENDER

20. oktober Hornsleth tian von Den kendte kunstner Kris e proern 90’ en sid har Hornsleth Denne r. rke væ sine d me t vokere ngsfrihed aften vil han tale om ytri ation. nik mu og kunst som kom skole Høj s vig ndt Gru Kl. 19.30.

Steffen Jensen og Mellemøsten Hvad sker der i Mellemøsten lige nu?

Bliv klogere på situationen med ord og billeder.

21. oktober kl. 19 Rønde Højskole Danmark i en terrortid Foredrag med tidligere chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen.

26. oktober kl. 19.30 Musik og Teaterhøjskolen.

28. oktober Når man møder Jesus Journalist og forfatter Charlotte Røhr fortæller om sine oplevelser med at møde Jesus.

Kl. 19.00. Silkeborg Høj skole

Til ungdommen Norsk dokumentar af Kari Anne Moe. ”Til Ungdommen” følger fire politisk engagerede unge fra sommeren 2009 til efteråret 2011.

3. november kl. 20 Krogerup Højskole.

På sporet af Carl Nielsen Hvem var manden bag de fine danske sange? Bliv klogere med denne musikog teaterforestilling.

8. november kl. 16 Musik og Teaterhøjskolen.

DANMARK

Danmark, dit indre ocean jeg bølger ud på din bølgende vandseng som et silkelagen solskin på drømmenes altan de drikker kaffe fra kaffemaskiner hele formiddagen //:Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er Så velkommen her:// Jeg kravler op i en stang til det hjul de engang kaldte storkereden og råber: Længe leve mangfoldigheden Danmark, jeg flyver en tur jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet i dit fuglebur Danmark, hør drømmens troubadur han vækker alting til live med nærvær og omsorg som vækkeur //:Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er Så velkommen her:// Vi sætter spejle i solen til alle der kæmper på skyggesiden Og råber: Længe leve mangfoldigheden Danmark, det banker på din dør har aldrig set dig så selvisk og ensom nogen sinde før Danmark, pas på du ikke dør du trænger til nogen der kysser din næse og nulrer dine øer //:Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er Så velkommen her:// Jeg kravler op i en stang til det hjul de engang kaldte storkereden og råber: Længe leve mangfoldigheden Højskolesangbogen nr. 381: Tekst og musik: Peter A.G. Nielsen Gnags: ”Plads til begejstring”, 1986

27

22 HØJSKOLEBLADET

Fotoelever fra Kunsthøjskolen i Holbæk genskaber erindringsrum

BILLEDLIGT

01

29

01

30 HØJSKOLEBLADET

02

BILLEDLIGT

03

ERINDRINGSRUM 01. Skyld Min mor gav mig en slørhale i fødselsdagsgave efter flere måneders tiggeri. Den blev placeret ved siden af min seng, så jeg kunne kigge på den, når jeg stod op, og når jeg gik i seng. Da det blev aften, og jeg skulle til at sove, voksede slørhalen sig stor, og i nattens mørke var slørhalen overalt.

Den var ikke kun i sit akvarium mere, den var i loftet, i vinduet, i spejlene og inde i mit hoved. Det endte med, at slørhalen blev flyttet ud i køkkenet.

Til sidst blev den afleveret tilbage til dyrehandlen. Det var en af de første gange, jeg følte skyld.

Af Frederikke Kaae Graumann

02. Græssets duft Lyset skinner gennem bladene for oven. Jeg fletter en kæde af bellisblomster. Jeg ligger på plænen, og duften af græs kilder i mine næsebor. Jeg husker somrene i mit barndomshjem, og hvordan jeg brugte mange af de lange sommerferiedage i vores store have. Selvom mine forældre ikke bor der længere, ville jeg kunne tage tilbage dertil og stadig kende hvert et hjørne. Mine lykkeligste barndomsminder er forbundet med barken på træerne, blomsternes farver og græssets duft.

Af Asta Johanna Jacobsen-Day 03. Samlingssted Køkkenet i den lejlighed, jeg boede i som barn, står helt klart i min erindring, og jeg har masser af barndomsminder fra det køkken. Bl.a. da jeg kravlede ind og ud af vinduet ud til vores gård,

04

fordi det var sjovere end at tage døren, eller når jeg tegnede eller lavede lektier ved spisebordet, mens min mor lavede mad. Det var et samlingssted for mig og min familie, ikke kun når vi holdt morgenfødselsdage og havde gæster på besøg, men også på helt almindelige hverdagsmorgener.

Af Louciana Kold 04. Dig og mig Jeg var i Eiffeltårnet i Paris for fem år siden med min bedste ven. Dengang lovede vi hinanden at komme igen efter fem år, så vi tog afsted igen sidste år. Og vi gentager det om fem år igen. Det er vores sted for altid.

Af Saki Fujikawa

31

DEBAT

# 7 — 2015

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

Vi er et lyrisk folk Der er måske ikke så mange, der tænker over det, men højskolesangbogen er jo bare salmesangstraditionen ført med over i højskolen

Af Jimmi Ekløv Lærer på Rønshoved Højskole

H

øjskolesangbogen er et klenodie og en skat, som har været med lige siden højskolebevægelsens start. Den er et centrum for livet på de fleste højskoler. Når man så som lærer eller elev mødes med andre højskoler, opdager man, at det slet ikke er de samme sange, man vælger at synge.

Det er meget tydeligt. Der findes højskolefolk og højskoler, som aldrig kunne finde på at vælge en af salmerne f.eks.

Noget, jeg som højskolelærer også har bemærket, er, at en del af udlændingene, også fra andre europæiske lande, i begyndelsen synes, at det dog er en lidt underlig tradition, at man starter alle møder med at finde en bog frem og sidde og synge sange fra den. At mange af de udenlandske elever kommer til at holde af den i det lange løb, er en anden sag Men hvorfor har en sangbog dog sådan en central rolle, det har ofte undret mig, og hvorfor skal den dog have det? Sagen er jo, at når sangbogen har så stor betydning, så er det fordi, man igennem den vil skabe fællesskab og ånd ved at løfte sjælen.

Men det, at man gør det på denne måde hos os, har jo en kulturbaggrund, og den er tydeligt protestantisk. Det er der måske

32 HØJSKOLEBLADET

ikke så mange, der tænker på, men højskolesangbogen er jo bare salmesangstraditionen ført med over i højskolen.

MESTERVÆRKERNE

Da man under Reformationen havde fået smidt billedet ud og muret de gotiske vinduer til, opdagede man, at man manglede et kunstnerisk udtryk, som kunne blive ens eget. Noget der kunne hæve sjælen.

Det blev i den protestantiske gudstjeneste til: Salmen. Den var den perfekte udtryksform, fordi salmen kunne referere direkte til Bibelens ord. Luther skrev selv salmer lige fra begyndelsen af sin reformation og kirkedannelse. Bibelordene som det centrale i salmen afsløres også af, at det næsten altid var salmens tekst, der kom som det første. Første senere kom melodien til. Salmen skulle være med til at forkyn-

Egentlig er det danske folk ikke et naturligt luthersk folk, vil jeg mene, det er et lyrisk folk.

Med Grundtvig kom den lyriske grundtone tilbage.

de den lutherske bibelforståelse og forme menigheden.

Selvom Luther og de andre reformatorer selv skrev salmer, så var de ikke alle mesterværker mildest talt.

Mesterværkerne kom et andet sted fra. Den fineste salmeform blev forædlet i Danmark. Det er nok ikke nogen tilfældighed, at vi i Danmark som et af lutherdommens kernelande har skabt salmedigtningens svar på Dostojevskij, Gorkij, Tolstoj, Leonardo, Botticelli, Raphael og Michelangelo. Nemlig: Brorson, Kingo, Ingemann og Grundtvig. Her har salmedigtningen nået sin smukkeste og mest ultimative form. Her har vi mestrene over dem alle.

Hver af de fire salmedigtere har deres genbetoning af evangeliet. Alle danskere har deres favoritter. Her er et sprog og en poesi, som åbenbarer det guddommelige og Gud selv på helt forunderlig og mirakuløs vis. Igennem salmernes poesi kan man blive bevæget og berørt af Gud selv. At de blev så gode og så vidunderlige, har sikkert noget at gøre med, at danskerne er et lyrisk folk, som Grundtvig sagde. De danske salmedigtere løsrev salmen fra helt konkrete bibelcitater og luthersk ortodoksi og gjorde dem til en almen kristen poesi.

Egentlig er det danske folk ikke et naturligt luthersk folk, vil jeg mene, i det er et lyrisk folk. Men med Grundtvig kom den lyriske grundtone tilbage. Netop denne store lyriske åre, som er i det danske folk, gør, at vi elsker vore sange og vores poesi med hjertet. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT ”Min tese er, at folkehøjskolen simpelthen er landets indre. Det er det inderste i vores samfund. Det, som i rumlig forstand kommer før alt andet, og som vi er skabt af og i som borgere og mennesker i Danmark.

Det er historien, striden, forankringen, musikken og handlingerne. Det er en skabende skæbne, det er historisk-poetisk, ja, det er kundskab i den dybeste forstand.”

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt

Forbyd

Lagengymnastik. I stedet for at bruge tid på hjerte- og hovedløs underholdning til at holde ensomheden på afstand, så lad os komme hinanden mere ved uden alt for meget tøj på. Det er sjovt!

Dumhed. Selvhøjtidelig selvfordummelse er livets værste fjende. Dødsstraf til stædig fastholdelse og missionering af ekskluderende verdensbilleder, der afskærer os fra samhørigheden.

Lektor Thomas Aastrup Rømer på sin blog

”Jeg ved, at når man sparer ved at køre med grønthøsteren, er alle lige. Men vi har det problem, at vores marker allerede er høstet.”

Lisbeth Trinskjær i Kristeligt Dagblad

Træls

Genialt

Politisk manipulation. Vedvarende gentagelse af politiske fortællinger, der med tiden forvandles til uomgængelige og underforståede sandheder, som vi ikke engang kan diskutere. Pisse træls!

Begravelser. Klarsyn og perspektiv vokser eksplosivt med dødens dårlige ånde i nakken. Og har man ikke lige nogle døde i farvandet, er bålaftner under stjernerne et glimrende alternativ..

IFØLGE SIMON LÆGSGAARD, FORSTANDER PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. HISTORIEFORTÆLLINGER Aske Ebbesen Vi havde vi historiefortæller Aske Ebbesen på besøg, og jeg vil meget gerne anbefale ham til andre højskoler. Han fortæller på den mest levende måde, og en fyldt foredragssal var fuldstændig optaget af hans både sjove og rørende historier. Han er VIRKELIG dygtig. Læs mere på askeebbesen.dk.

Anbefalet af Pia Beltoft, Vallekilde Højskole

2. NAKKESKUDET Peter Øvig Knudsen, forfatter og journalist. Han reflekterer med udgangspunkt i sin seneste bog "Nakkeskuddet" over sit arbejde som dokumentarist. Hvor tæt skal man gå på? Kan man bringe et billede af en mand, der er blevet skudt ned bagfra, hvis det kan støde de efterladte?

Hvad vejer tungest: professionalisme eller personlig etik? Han giver desuden en rundtur i sit nuværende projekt, der handler om bz-bevægelsen.

3. COP21 Jesper Theilgaard, meteorolog f ra D a n m a r k s Radio. Theilgaard fortæller om klimaforandringerne i verden og det store COP21topmøde i Paris i november 2015. Hvad der egentlig kan ske, når temperaturen stiger. Bliver Danmark oversvømmet?

Får vi nogensinde en hvid jul igen? Kan vi forvente flere storme, som den vi så i 1999? Hvad sker der udenfor Danmark, når temperaturen stiger?

33

DEBAT

# 7 — 2015

DIALOGEN

Hvor rummelig er højskolen?

DIALOGEN

De fleste højskoler har erfaringer med elevhold, hvor balancen ikke er i orden. Men kan man opstille rammer for, hvor meget mangfoldighed en højskole kan klare? Ditte Thomassen fra Grundtvigs Højskole i dialog med Kurt Willumsen fra Uldum.

DITTE THOMASSEN Lærer på Grundtvigs Højskole. Cand. mag. i historie og religionsvidenskab fra henholdsvis RUC og KUA. Har desuden fulgt kurser på bl.a. Københavns Tilskærerakademi, Værkstedet for smykker og brugsting og Ravstedhus.

DITTE THOMASSEN  DET ER SVÆRT at sætte tal på, hvor stor en mangfoldighed en skole kan rumme, for det kommer så meget an på elevgruppens tryghed og tillid til sig selv og hinanden. Når skolen efter et første introforløb har hjulpet eleverne med at få etableret et solidt og tillidsfuldt fællesskab, kan mangfoldigheden være meget stor, uden at det påvirker balancen i gruppen.

KURT WILLUMSEN Forstander på Uldum Højskole siden 2001. Udannet i ernæring og sundhed, Suhrs Seminarium, samt humanøkologi, Aarhus Universitet

DT  JA, JEG STUDSEDE OGSÅ LIDT over spørgsmålet, for det er jo meget svært at forestille sig en højskole uden mangfoldighed. Mangfoldigheden er en præmis og ender ofte med at blive en kæmpe styrke og dynamik, hvis bare gruppen også kan se lighederne. En af de største udfordringer for os er mærkeligt nok nogle gange aldersforskel, og der er måske højst 10 års forskel på eleverne. I starten stirrer de sig næsten blinde på alder, men i løbet af opholdet er det jo sjældent et problem, og tallene udviskes lidt, når det pludselig er noget helt andet, man måler hinanden på.

34 HØJSKOLEBLADET

KURT WILLUMSEN  EGENTLIG ER SPØRGSMÅLET vel mærkeligt stillet. Mangfoldighed i elevflokken er en forudsætning for, at vi kan lave god højskole. At eleverne kan møde nogen, der har andre forudsætninger og livserfaringer end dem selv.

Og så har du helt ret, Ditte, det er meget vigtigt, at vi som højskolemedarbejdere gør vores for, at gruppen kommer til at fungere godt socialt, for der skal tryghed og tillid til, for at mangfoldigheden kan foldes positivt ud.

KW  ALDER KAN SJOVT NOK VÆRE EN UDFORDRING, ganske som geografi. Engang var det københavneren, der endte på værelse med en fra Hvide Sande. I dag er verden bare blevet mindre, så nu kan det være Andreas fra Vejen, der kommer til at bo på værelse med Ahmed fra Rønne - eller Syrien. Men det er også skoleformens privilegie – at vi kan åbne verden op for vores elever.

DT  JEG TROR, at hvis det er alt for tydeligt, at der er store forskelle i gruppen som fx nationale forskelle, så skal der væsentligt mere arbejde til fra skolens side for at samspillet kører. Hvis der er sproglige barrierer, er det virkelig vigtigt, at skolen trækker nogle kvaliteter og historier frem fra den elev, der ikke taler dansk. Hvis en elev fx meget aktuelt kommer fra Syrien, er det skolens job at hjælpe eleven med at få fortalt andet end sin flygtningehistorie, for ellers ser de andre elever kun den, og det er måske musik, fodbold, mad og dans, der skal til, for at man ser ligheder frem for forskelle.

KW  ENIG. Når højskolen er et så eminent godt sted at integrere flygtninge, er det netop fordi, de ikke har flygtningeidentitet hos os. De er mennesker. Og de danske elever er ikke repræsentanter for det danske samfund, de er sig selv; og i det møde mellem mennesker opstår der en masse. Det svære ved at blive ”en del af et os”, som det så flot hedder i højskolesangen ”Hvor du sætter din fod,” er ikke at lære sprog og at finde en plads på arbejdsmarkedet (selvom det kan være svært nok!). Det svære er at forstå og forliges med at blive en del af vores kultur. Det er her, højskolen kan noget afgørende.

”Måske er vi en lille smule frelste. Alle højskoler har nok prøvet, at balancen på et elevhold ikke rigtig kørte.”

Ditte Thomassen

DT  DET TROR JEG IKKE, der er nogen, der kan være uenige i. Jeg synes det er fedt, at højskolerne kan knejse med nakken og oprigtigt sige, at vi påtager at og løse en vigtig samfundsopgave. Og det kunne smukt være slutordet, men en sidste pointe kunne være, at det værste, der kan ske på et elevhold på enhver højskole, er, at de aldrig finder balancen og trygheden i fællesskabet, og så kan det være fuldstændigt lige meget, hvor ens eleverne ellers er. Så kan det være ret frustrerende at sidde og snakke med dem om alle deres planer om at rejse ud i verden for at opleve noget spændende, og man tænker bare: Åbn nu øjnene! Verden sidder lige ved siden af dig! Selvfølgelig lærer man en masse af at rejse ud, og jeg elsker, at de gør det, men hvis de bare bruger tiden på at finde andre rygsækrejsende, der ligner dem selv, på deres tur, og så bare rejser videre, så har de ikke opnået nok. Højskoleformen tvinger dem til at se bag ved forskelle såvel som ligheder og forholde sig til hinanden og sig selv. 

DT  MÅSKE ER VI EN LILLE SMULE FRELSTE. Alle højskoler har nok prøvet, at balancen på et elevhold ikke rigtig kørte. Og selvfølgelig ville det være problematisk at optage en for stor gruppe med psykiske, sproglige eller aldersmæssige forskelle fra kernegruppen. Vi ville på Grundtvigs Højskole nok ikke optage fx 10 fra samme ikke-dansktalende land alene af den grund, at så ville de danske elever aldrig få øjnene op for personerne, de ville kun se de nationale forskelle. Det fantastiske sker jo i det møde, hvor eleverne opdager, at de måske har mere tilfælles med en trommeslager fra Iran end med deres nabo, som de har fulgtes med på højskole.

KW  BALANCEN ER VIGTIG. Højskoler er levende pædagogiske værksteder, og der afregnes hver dag på, om vores praksis virker. Der er sikkert 68 forskellige virkeligheder, som har deres helt egne indre logikker for, hvordan man får tingene til at virke. Jeg har stor respekt for og tiltro til, at vores kollegaskoler gør det godt på hver deres måde.

Det er lettest at lave højskole med en gruppe unge, der ligner hinanden meget. Men noget af det bedste ved at være en del af højskolen i de her år er, at vi gennem efterhånden mange år har arbejdet aktivt på at få forskellige unge ind som elever. Tilskud til mentorordninger, unge uden ungdomsuddannelse, flygtninge på højskole, unge på vej på erhvervsskole. Jeg synes, vi har prioriteret rigtigt, og at vi faktisk er med til at løfte vigtige opgaver. Der har ikke været noget med, at vi er for fine til at påtage os et ansvar. Og vi gør det med respekt for vores tradition og det særlige pædagogiske rum, vi har mulighed for at etablere.

”Mangfoldighed i elevflokken er en forudsætning for, at vi kan lave god højskole.”

Kurt Willumsen

35

DEBAT

# 7 — 2015

KRONIK

Hegnspæl eller

splint i øjet KRONIK

Når flygtningen kommer vandrende forbi vores skoler, så skal vi kunne give et svar, når hun spørger: Hvad er det, og kan jeg komme ind der? Er vi klar til den udfordring?

Af Torben Jørgensen Tidligere forstander på Ryslinge Højskole og nuværende lærer på Oure

H

øjskolen er en mark med en pæl i hvert hjørne. Og lidt snor mellem pælene.

Uden for pælene er der gymnasier, autoværksteder og rapsmarker. Inden for er der højskole. Pælene er sat med så stor afstand, at der er plads og rummelighed på marken, og snorene sådan, at man altid kan komme derind og ud igen; over eller under, men aldrig direkte igennem, så snoren går i stykker. Man skal være klar over, at man passerer en grænse – let og frit, men en grænse. Ja – og så skal man lige betale ved indgangen.

Staten har givet os pælene og med omhu valgt betingelserne for dem og den måde, de skal sættes på. Og så gir´ man støtte til billetprisen nogenlunde som på Det Kgl. Teater. Højskolen er en blanding af købmandsforretning, skole og rigsarkiv for holdninger. Med rigelig statsstøtte.

Spændende – men svært at forklare, når flygtningen kommer gående forbi en højskole på sin vej mod et nyt liv og spørger ”Hvad er det?”

36 HØJSKOLEBLADET

Men sådan er det: Når hegnspælene er sat, godkendt, og billetten betalt, så stiller staten sig udenfor.

For det er en af de ting, vi tror på i det lille land mod nord. Kun en spadseretur fra Mellemøsten. Eller måske kun et stenkast.

Giv os nogle rammer og slip os fri. ”Hvor ingen hegner kun torne gro”. Citater har vi nok af.

Og med en vis forventning læner lovgiverne sig tilbage og slipper pælene – forsigtigt og kun med en ene hånd - og venter spændt. Hvad kommer der ud af det?

Hvad kommer der op af jorden? For her i Norden er vi spændt på, om vi med vores frihed nu støtter ”det rigtige”.

Nu kommer der vel ikke gymnasier, autoværksteder og rapsmarker, for det havde vi i forvejen? Systematisk indlæring og kontrol, autoværksteder med praktiske løsninger for vores forbrugsgoder og skønne, næringsrige marker. Næh, der kommer vel noget andet.

HØJSKOLENS TROSBEKENDELSE

Kikker man højskolernes værdigrundlag igennem, dem der beskriver skolernes egenart og forskellighed, er de overbevisende ens, når det kommer til demokratiske værdier. Inden for skolens hegnspæle skal der være plads til forskellighed, opdragelse til respekt og demokrati og med-

Vi troede, at vi overkom globaliseringen ved at oversætte Benny Andersens ”Se hvilken morgenstund” til engelsk i Højskolesangbogen.

Vi opdagede, at det kunne man ikke. ”The coffe´s almost hot” – på dansk sidder vi og venter på, at kaffen er færdig, frisk og duftende – om lidt er kaffen klar. På engelsk er den lunken.

borgerskab. Fjern skolernes faglige forskelle, musik, idræt, filosofi, kunst eller hvad det kan være – og tilbage er det, vi synes er en rigtig dansk forståelse: rummelighed, mangfoldighed og frihed. ”Om jeg så taler med danskeres og politikeres tunger, men ikke har frihed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde ... Så bliver da rummelighed, mangfoldighed og frihed. Men størst af dem er friheden.”

Ole Vig Jensens 1. brev til Tvindskolerne.

Ja, lidt satire, men højskolerne bærer på en ikke ringe arv fra det religiøse. Og højskolelovens indledning har præg af en trosbekendelse.

EN SÆRLIG DANSK SKOLE

Når flygtningen kommer vandrende forbi vores skoler, så skal vi kunne give et svar, når hun spørger: Hvad er det, og kan jeg komme ind der?

Vi har, måske med en vis ret, nølet med svaret, når spørgsmålet blev stillet på engelsk, arabisk eller urdu: ”Det er en særlig dansk skole. Det er en lang historie, og man skal helst kunne dansk, og det er også ret dyrt.”

Men når spørgsmålet nu stilles på dansk af en ung ikke-etniskdansker, der har lært sproget og for eksempel taget en gymnasial uddannelse, og hun kan finde pengene. Hvad svarer vi så?

Og er hun tilmed flygtning, tvunget hjemmefra af despoti, tvang og vold, så vil hun være den første til at lytte til og værdsætte ord og begreber som, rummelighed, mangfoldighed og frihed. Måske endda i langt højere grad end 4.G.´eren fra København. For hende vil det være hele turen værd. Er vi klar til den udfordring?

KAN VI FINDE DE RIGTIGE ORD?

Gennem dansk demokratis historie, fra de første begejstrede spadestik i 1800-tallet, kampen mod herremændene, over systemskifte, kvindeligestilling, 30´ernes fascistiske fascination, holocaust, atombombe, ungdomsoprør og markedssejr, har vi

kunnet give et svar. Endda mange svar. Nogen gange ved at de eksisterende højskoler omformulerede sig, fornyede sig, ja måske endda forvandlede sig. Og andre gange ved at de, der ikke kunne, måtte lukke, fordi eleverne jo som bekendt stemmer med fødderne og ganske enkelt ikke går indenfor, hvis ikke det passer dem. Nogle skoler har vundet, flere er forsvundet.

Nye højskoler åbnede; friske og nogen gange provokerende i øjnene på ”de gamle” – men ofte med succes, fordi de havde vovet et øje og givet den en tand.

Højskolens historie har været sådan en række af konkurser og satsninger, død og fødsel - med nye hegnspæle sat, hvor de gamle blev revet op. Eller rådnende væk. Og ofte under stort ideologisk rabalder hvor beskyldninger om at drive rigtig eller forkert højskole tordnede gennem luften. Ord har vi altid været gode til.

KAN VI FINDE DE RIGTIGE NU?

Vi troede, at vi overkom globaliseringen ved at oversætte Benny Andersens ”Se hvilken morgenstund” til engelsk i Højskolesangbogen. Vi opdagede, at det kunne man ikke. ”The coffee´s almost hot” – på dansk sidder vi og venter på, at kaffen er færdig, frisk og duftende – om lidt er kaffen klar. På engelsk er den lunken.

Der findes jo heldigvis lykkelige historier om nydanskere på højskoler, men ofte kun som enkelte tilfælde, der glæder os. Og hvor vi altid kan huske den enkeltes navn.

Er det vores samvær, der er for eksklusivt?

Er det billetprisen, der er for høj?

Eller er det, fordi vi slet ikke har kunnet forklare os og vores værdier og betydning for ”de nye”. Det har jo af og til været svært nok med ”de gamle”. Og politikerne.

Vi må se på de hegnspæle en gang til.

Vi skal på markvandring.

Er vores hegnspæle ikke en ramme om frihed og rummelighed, så er de blot en splint i øjet. 

37

SAMFUNDETS DA

38 HØJSKOLEBLADET

ANNELSESVENTIL

REPORTAGE

Med en storslået konference i Århus rykkede livsoplysning og højskolepædagogik ind i centrum af den generelle pædagogiske debat. Pædagogikkens verden er i disse år en kamparena, og højskolen hører hjemme lige midt i den, hvis den vil det Af Andreas Harbsmeier Foto: Janne Bavnhøj

39

REPORTAGE

# 7 — 2015

DANNELSESVENTILEN

M

an skal passe på med at nævne Folkeskolereformen i pædagogiske kredse. I hvert fald hvis man gerne vil have samtalen til at handle om noget andet. Sådan var det til et Hal Koch-seminar på Københavns Universitet i august måned, og sådan var det til højskolernes stort anlagte konference om livsoplysning og højskolepædagogik i Aarhus i sidste måned. Nævnes reformen blot i en bisætning, vækkes en sitrende kampgejst hos de tilstedeværende. Så havde man inden konferencen i Aarhus blot den mindste lyst til at lufte lidt sympati for systemteoretikeren Niklas Luhmann eller bare lidt almindelige konkurrencestatslige tilbøjeligheder, skulle man være endog særdeles hårdhudet for at gøre det.

De storslåede omgivelser i Centralværkstedet i Aarhus, hvis centrale sal uden videre kunne danne ramme om både awardshows og bryllupsfester, var helt og aldeles fyldte til konferencen ”Fællesskabets dannelse - dannelse i fællesskab”. Titlen har givetvis heller ikke tiltrukket mange konkurrencestatstilhængere. Til gengæld var højskolerne rigt repræsenteret, ligesom andre pædagogiske miljøer, professionshøjskoler og universiteter – både praktikere og teoretikere.

Tidligere folkeskolelærer og minister for højskolerne Marianne Jelved var alene om at repræsentere det politiske denne dag, hvor det fælles udgangspunkt var livsoplysningen og den perspektivrige bog Højskolepædagogik, der udkom i foråret.

En anden fællesnævner for de tilstedeværende oplægsholdere – og givetvis også for størstedelen af tilhørerne var, at dannelsen og fællesskabet nok spiller den centrale rolle i højskolens praksis, men i den grad savner opmærksomhed i den herskende uddannelsespolitik.

producere soldater til konkurrencestaten.

Og det er god timing.

Den pædagogiske verdens kamp mod konkurrencestaten og alt dens væsen er blevet en kamp for, hvad vi i det hele taget vil med vores samfund. Uddannelsespolitik er blevet ”high politics”, som paneldeltager, rektor Stefan Hermann, udtrykte det, og det er jo for så vidt positivt. Ifølge ham udgør højskolen i den sammenhæng en ”ventil” for det formelle uddannelsessystem. En form for kritisk korrektiv til mainstream.

Sådan ser psykologiprofessor Lene Tanggaard det også. Hun høstede stort bifald for sin indledende morgensamling, der lancerede begrebet om ”læringsglemsel” som den ”urene pædagogiks” modsvar til det læringsparadigme, som politikere og med dem akademiske frontfigurer ellers har haft held til at indføre over en bred kam. Vi lærer bedst, når vi glemmer, at vi lærer. Også her er højskolens pædagogik

EN NYDANNELSE

Højskolen har i nyere tid ikke nogen særlig tydelig tradition for at deltage i den brede uddannelsesdebat. Det fik denne konference eftertrykkeligt lavet om på. Hvis det var konferencens formål at løfte debatten om højskolen ud af højskolens egen lille verden, må det siges at være lykkes til overmål. Det viste sig nemlig, at højskolepædagogikkens begrebslighed sagtens kan bringes i spil, når der tales pædagogik i bred forstand – og måske folkeskolens pædagogik i særdeleshed.

Professor Ove Korsgaard ville i en paneldebat gerne have ændret konferencens titel fra ”dannelse i fællesskab” til ”dannelse til fællesskab” for på den måde at betone, at højskolens virkefelt ikke er begrænset til de elever, der går der på et givent tidspunkt, men bør være større. Højskolen skal både være orienteret mod det eksistentielle og de næste fællesskaber, men også mod de store fællesskaber. Han ville desuden genintroducere sociologen Benedict Andersons berømte begreb om ”forestillede fællesskaber”. Højskolen kunne med fordel danne til det nationale fællesskab, men endnu mere påtrængende adressere det europæiske fællesskab.

HØJSKOLEN SOM VENTIL

Anledning til overhovedet at afholde konferencen var udgivelsen af bogen Højskolepædagogik i foråret, der med udgangspunkt i højskolens praksis forsøger at rehabilitere livsoplysning som det centrale begreb for en pædagogik, der vil andet og mere end

40 HØJSKOLEBLADET

Højskolen har i nyere tid ikke nogen særlig tydelig tradition for at deltage i den brede uddannelsesdebat. Det fik denne konference eftertrykkeligt lavet om på.

Den pædagogiske verdens kamp mod konkurrencestaten og alt dens væsen er blevet en kamp for, hvad vi vil med vores samfund. Uddannelsespolitik er blevet ”high politics”.

FÆLLESSKABETS DANNELSE - DANNELSE I FÆLLESSKAB

DEN SIDSTE BASTION

Det store billede der tegnede sig var, at højskolen er den sidste bastion, det sidste værn mod den konkurrencestatspædagogik, der hærger både politikken og institutionerne. Derfor påhviler der højskolen et kæmpe ansvar. Højskolen skal træde til som frustrerede lærere, pædagogers og pædagogiske filosoffers allierede.

Det var måske den samme form for eufori, der fik lektor i pædagogisk filosofi ved DPU, Thomas Aastrup Rømer, til efterfølgende på sin blogpost om konferencen at bedyre, at højskolen er ”intet mindre end samfundets vigtigste institution”, ”landets indre” simpelthen.

Ifølge den logik er det altså ikke højskolen, der har isoleret sig, men samfundet der har fjernet sig fra sig fra sit indre. Konferencen var udtryk for, at samfundet – her i form af det øvrige pædagogiske landskab, er ved at vende hjem.

Der var dog ikke alle fra højskoleverdenen, der kunne mønstre viljen til at påtage sig det ansvar. Viceforstander fra Den Internationale Højskole, Claus Staal, mente i en workshop ikke, at man kunne pålægge højskolen at mene dette og hint om folkeskolen, konkurrencestaten og i den offentlige debat. Højskolens vigtigste opgave er, at skabe de bedste rammer for den elever – ikke at skrive lange kronikker om Folkeskolereformen.

Det forhindrede dog ikke Lærke Grandjean i efterfølgende på sin blog på folkeskolen.dk at kalde det „Et historisk vigtigt møde.” Hun var næsten høj ved tanken om, hvilken slagkraftig fælles front højskolen og folkeskolen kunne udgøre i værnet mod konkurrencestaten.

Fra flere fronter lød ønsket om, at konferencen skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed. Opfordringen hermed givet videre. 

Konferencen Fællesskabets dannelse dannelse i fællesskab blev afholdt i Aarhus d. 16. september.

Blandt talere og paneldeltagere var bl.a.

Lisbeth Trinskjær, Elsebeth Jensen, Jonas Lieberkind, Simon Lægsgaard, Jens Anker Hansen, Mette Sanggaard Schultz, Brian Degn Mårtensson, Mads RykindEriksen, Bent Meier Sørensen, Svend Thorhauge, Jan Lundum, Alexander Von Oettingen, Jens Erik Kristensen, Stefan Hermann, Jeanette Magne Jensen, Jonas Andreasen Lysgaard, Rasmus Kjær, Jacob Kjærsgaard, Claus Staal, Stig Skov Mortensen, Rasmus Grosell, Lea Kors gaard, Rasmus Kolby Rahbek, Jonas Møller, Lene Tanggaard, Ove Korsgaard, Leo Komischke-Konnerup.

HØJSKOLEPÆDAGOGIK Tidligere på året udkom bogen Højskolepædagogik af Jonas Møller og Rasmus Kolby Rahbek på forlaget Klim.

Gennem fortællinger, diskussioner, fortolkninger og udfordringer inspirerer bogen til refleksion over højskolen, dens pædagogik og dens muligheder.

Udgangspunktet er, at der i højskolen udfoldes en særlig pædagogisk praksis. Denne praksis er kendetegnet ved spændinger, paradokser og muligheder, der ikke gives færdige løsninger på, men som alle i højskolen vedvarende bør reflektere over og udfordres på, og som også har stor relevans uden for en snæver højskolepraksis.

Læs anmeldelser, kommentarer mm. på www.hojskolebladet.dk

41

BØGER

# 7 — 2015

BOGKRITIK

Den dobbelte dagsorden BOGKRITIK

BOGUDDRAG Jørgen Carlsen tager forskud på julen: Hvis vi ikke havde en åndelig dagsorden, ville livet være drænet for enhver overordnet betydning. Vi ville i sidste instans være reduceret til biologiske overlevelsesmaskiner

dannelse, kortere eller længere – også det hører med til den praktiske dagsorden. Har man børn, afføder det en mængde praktiske opgaver. Det har aldrig været sorgløst og bekvemt at have børn.

Vi elsker dem og påtager os hellere end gerne ansvaret for deres trivsel og velbefindende. Men de hænger på én. At få børn er som at få gæster, der aldrig går igen, som en af mine venner udtrykte det. Børn skal passes. De skal hentes og bringes til daginstitution eller skole og senere måske køres til ridning, fodbold eller klaverspil. Oven i familiecirkusset er der selvfølgelig de daglige indkøb, madlavningen, rengøringen, tandlægebesøg, bilen, der skal have skiftet til vinterdæk, og tusind andre ting. Alt dette og meget mere hører med til den praktiske dagsorden.

Af Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole

TILVÆRELSENS MASKINRUM

Den praktiske dagsorden udgør tilværelsens maskinrum. Den sørger for, at vi holdes flyort liv har to dagsordener. En prakdende og kan pløje os igennem livets bølgetisk dagsorden og en åndelig. Jeg påstår gang. Den handler kort sagt om alt det, vi hermed ikke at have sagt noget overraskal leve af. Den åndelige dagsorden handler skende og originalt, men det udelukker på den derimod om det, vi skal leve for. Den åndelige anden side ikke, at der kan være tale om en dyb dagsorden er forbundet med alt det, der giver og afgørende sandhed. Hvem siger for resten, vort liv mening og betydning. Her befinder vi at de største livssandheder nødvendigvis skal os ikke i maskinrummet, men på skibets komudspringe af den mest sofistikerede spekulamandobro, hvor kursen afstikkes og forfølges. tion? Undertiden har det banale en uerkendt Men i dybere forstand handler den åndelige inderside, netop fordi det kun betragtes som dagsorden også om forudsætningerne for vor banalt. Den store tyske filosof Hegel fortæller tilværelse: at der er et hav, vi kan sejle på – at os, at "det bekendte sjældent er det erkendte". der er en verden, vi kan leve i.

Det, man tror, man har forstået eller set, er Hvis vi ikke havde en åndelig dagsorden, man tilbøjelig til at overse, fordi bekendtheville livet være drænet for enhver overordnet den svækker opmærksomheden og evnen til betydning. Vi ville i sidste instans være reduat fokusere. Den største trussel mod den menceret til biologiske overlevelsesmaskiner, der neskelige tankevirksomhed er ikke det, vi ved, indimellem støder sammen, gisper lidt og proat vi ikke ved. Det er heller ikke det, vi ikke ducerer nye biologiske overlevelsesmaskiner. ved, at vi ikke ved. Heller ikke det, vi tror vi Og sådan kunne det fortsætte i en uendeligikke ved, men som vi alligevel ved. Den største Af Jørgen Carlsen hed. Eller sagt på en anden måde: at sikre sin trussel er det, vi tror, vi ved, men som vi ikke Glædens fest egen selvopholdelse ved at skaffe sig mad og rigtig ved alligevel.

– en julekalender for voksne drikke har ikke noget med ånd at gøre. ÅnLad os efter denne hegelske tankegymnaForlaget Alfa, 92 sider, kr. 100,den indfinder sig, når man er optaget af, at stik vende tilbage til de to dagsordener. andre også kan få brød på bordet. Den åndeDen praktiske dagsorden handler helt elelige dagsorden hæver mennesket ud over den mentært om at få hverdagen til at fungere med praktiske dagsorden, der består i at få verden alle de gøremål, som melder sig. Ingen af os indplaceret i bevidsthedens hyldesystem af lever på en lyserød sky eller af kærlighed og strategiske handlinger, der udspringer af ens kildevand alene – i hvert fald ikke ret længe. Den praktiske dagsegeninteresse. I den åndelige dagsorden bliver vi sat på plads af orden handler om den banale kendsgerning, at vi skal have noget instanser, der er større end os selv. Vi er ikke verdens midtpunkt. at leve af. Vi skal have noget at spise og tag over hovedet osv. For Den åndelige dagsorden gør sig gældende livet igennem, dag at tjene til dagen og vejen går de fleste af os på arbejde, hvis man ud og dag ind. Den næres hos nogle af os ved højmessen i kirken er i den alder. For at få et arbejde har man som regel taget en udsøndag formiddag, men er bestemt ikke forbeholdt de trofaste kirke-

V

42 HØJSKOLEBLADET

Bogkort gængere eller for den sags skyld de kristne. Den findes hos alle mennesker i et civiliseret samfund. I Danmark findes den som kulturel grundstemning i samfundet ved de kirkelige højtider, og blandt dem indtager julen en suveræn førsteplads. Der jules i så godt som hele Danmark. Uanset den påtrængende kommercielle marinering af juletiden, vi oplever år efter år, så er vores gøren og laden overlejret af julens åndelige dagsorden. Biologiske overlevelsesmaskiner kunne aldrig finde på at fejre jul.

Artiklen er et uddrag af Jørgen Carlsen: Glædens fest – en julekalender for voksne, udkommet på forlaget Alfa.

”Hvis vi ikke havde en åndelig dagsorden, ville livet være drænet for enhver overordnet betydning. Vi ville i sidste instans være reduceret til biologiske overlevelsesmaskiner, der indimellem støder sammen, gisper lidt og producerer nye biologiske overlevelsesmaskiner”

TAG ETIKKEN TILBAGE AF MIKKEL WOLD (RED.) M.FL., JENSEN & DALGAARD .........................................................................................................................

Gode folk er samlet i denne lille bog, der tager livtag med ”markedstænkningen og dens konsekvenser”. Til alle tider har ”grådigheden, materialismen, egoismen og snæversynet truet ethvert samfund,” lyder det. De syv bidragydere, heriblandt Peter Kemp, Ole Jensen og Steen Hildebrandt, vil tage etikken tilbage. Dannelse og civilisation skal styre de ubehagelige træk. Oprør skal der til. Kritik af konkurrencestaten suppleres af forestillinger om omstilling til bæredygtighed, både menneskelig og miljømæssig.

LØFT BLIKKET AF SØRINE GOTFREDSEN, KRISTELIGT DAGBLADS FORLAG .........................................................................................................................

Mange af præsten Sørine Gotfredsens overvejelser vækker natuligt genklang i en højskolesammenhæng, hvor fællesskabet er det centrale begreb, der fremhæves af lærere og elever, når højskolens ide og praksis skal sættes på formel. Også selv om præstens teologiske udgangspunkt nok ikke længere peger direkte ind i højskolens sprog.

Men grundsynspunktet er i grunden det samme: Hun opfordrer os til at løfte blikket fra os selv mod større sammenhænge. Selvstændighed, alene-tid og personlig prioritering er blot andre betegnelser for, at vi vælger omgivelserne fra til fordel for det indadvendte blik.

43

HØJSKOLELIV

# 7— 2015

LÆRERPORTRÆT

Pioner bag Jyderup Electronics LÆRERPORTRÆT

Henrik Sundh har været med fra begyndelsen i opbygningen af Jyderup højskole, og han holder sig i konstant bevægelse kunstnerisk og kreativt i sit arbejde som højskolelærer.

1. JEG ARBEJDER PÅ EN HØJSKOLE,

fordi det er et sted, hvor mennesker kommer af egen lyst og interesse for at fordybe sig og for at skabe og indgå i nye fælleskaber. Det er et sted, hvor der ikke er noget facit, og hvor man ikke bliver vejet, målt og stresset. Det giver mig mulighed for at bruge min erfaring som underviser og kunstner i et varieret miljø, hvor jeg også får brugt mine administrative og organisatoriske færdigheder. Jyderup Højskole er Danmarks nyeste højskole. Det første hold begyndte i efteråret 2013, og jeg har været med næsten helt fra starten med opbygningen af linjen for elektronisk musik, Jyderup Electronic, og højskoleprofilen som helhed. Det har været et spændende pionérarbejde at være med til at skabe en højskole fra grunden.

44 HØJSKOLEBLADET

2. FØR, JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN

og nu sideløbende med mit arbejde på højskolen, er jeg komponist, producer og elektronisk musiker i mange forskellige sammenhænge. Jeg har komponeret musik til scenekunst, spillet elektroniske improvisationskoncerter, produceret musik til andre artister og været musiker og kapelmester i adskillige bands og orkestre. Jeg er desuden timelærer i elektronisk musik og komposition på Rytmisk Musikkonservatorium i København, Det Jyske Konservatorium i Århus og på daghøjskolen Akademiet Musik + i København.

”At indtage nyt land og finde nye kreative metoder og udtryk er det vigtigste for mig”

3. DET BEDSTE VED ARBEJDET MED HØJSKOLEELEVERNE

er, at de er så forskellige og brænder for musikken. Vi skaber vores egen musik på Jyderup Electronic, fra radiopop til lydkollage over f.eks trance, hiphop og trap, og der er både garvede producere og nybegyndere. Det giver utroligt meget mening for mig, som har været musiker og musikunderviser i hele mit voksne liv, at have med ligesindede at gøre på daglig basis.

NAVNE MED SMÅT

4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET, NÅR

eleverne har rykket sig og lavet noget musik, de ikke før troede var muligt for dem. At indtage nyt land og finde nye kreative metoder og udtryk er det vigtigste for mig personligt, og når det lykkes at formidle det videre til eleverne og få dem til at løse opgaver på deres egen måde, har det været en god dag. Jeg arrangerer også natløb, hvor vi løber en tur i den store skov i mørke med pandelamper. Det er den perfekte afslutning på en god dag.

5. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER,

at jeg holdes i bevægelse kunstnerisk og kreativt. Jeg møder hele tiden ny musik og kunst gennem eleverne og mine kollegaer. Inspirationen går i den grad begge veje fra lærer til elev og tilbage igen.

Det er også meget inspirerende at have mulighed for at arrangere workshops med nogle af tidens mest interessante elektroniske musikere og på den måde være i en position, hvor jeg kan give lidt tilbage til musikmiljøet.

7. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE,

var jeg musiker i forskellige sammenhænge samt timelærer i musik på mange forskelige steder.

BLÅ BOG: Henrik Sundh, Jyderup Højskole Underviser i Elektronisk Musik.

Født i 1974 i Köping, Sverige. Opvokset i Ulricehamn i det vestlige Sverige. Bosat i København siden 1995.

Diplomuddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2000. Forberedte sin optagelsesprøve til konservatoriet under et år på Fridhems Folkhögskola i Svalöv, Sverige.

Interesserer sig for alternative måder at løse almindelige problemer på - både i musik, kunst og hverdag.

Bonusinfo Vandt to Danish Music Awards i 2005 for albummene ”Family” med bandet Autofant og ”Go Get Some” med kultbandet Tys Tys. Vandt bronzemedalje i karting (go-cart)-mesterskabene i Sverige 1990.

Dodebum udgav tre EP’er i 2014, som er i distribution hos Bleep.com, som er verdensførende inden for elektronisk musik med artister som Flying Lotus, Brian Eno, Aphex Twin og Autechre. (www.dodebum.tumblr.com)

LEDER AF GRUNDTVIG-AKADEMIET 36-årige Ingrid Ank sætter sig i stolen som ny leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende 1. januar 2016. Hun er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som redaktør på forlaget Anis samt forlaget RPF. NØRGAARDS FYLDER 60 Det er 60 år siden, at Johanne og Arne Nørgaard etablerede Nørgaards Højskole. I dag er Vibeke Hundborg højskolens forstander, som hun har været de sidste 15 år.

TO KUNSTNERE TIL FORMLABLINJE To nye lærere er rykket ind på glas-og keramikværkstederne på Engelsholm Højskole. Den ene er den danske glasdesignere Anja Kjær, der har været designer hos Royal Copenhagen og Holmegaard i 17 år og freelancedesigner hos Rosendahl. I keramikværkstedet er kunstner Morten Cramer Buch rykket ind. Han har med udgangspunkt i en keramisk uddannelse fra Designskolen og en Master i design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi både været aktiv udstillende kunstner og i 14 år ansat på Designskolen i Kolding.

45

FFD NYT

# 7 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Brug det lange lys FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Midt i en stemning af ”damage control” kan mange valg opleves acceptable. Når vores politikere med ansigterne i alvorlige folder taler om ”nødvendighed” og kalder på solidaritet, kan vi alle sammen nok forstå, at vi må stå sammen, lade være med at kræve så meget, stramme ballerne og som ansvarlige borgere få tingene til at fungere.

Så kan miljøet måske lige vente lidt, vi kan måske være nødt til at skrue ned for ambitionsniveauet og erkende, at Danmark ikke kan redde hele verden, og så kan unge måske i virkeligheden få ”for meget” uddannelse.

Og det ER jo ikke verdens undergang.. I hvert fald ikke på den korte bane.

Men vi glemmer måske i farten at

stoppe op og spørge, om præmissen for panikken og de modige beslutningers nødvendighed er rimelig.

Tænk, hvis alle politiske beslutninger skulle konsekvensberegnes syv generationer frem.

Det er næsten en kættersk tanke, Sten Hildebrandt introducerer i en ny bog Tag etikken tilbage, når han referer til de nordamerikanske irokeseres praksis i det 15. århundrede. Filosofien bag er en høj bevidsthed om den aktuelle generations ansvar over for kommende generationers levevilkår.

Hvilket lys ville det perspektiv kaste over den aktuelle regerings og den forrige regerings beslutninger?

Begge regeringer er betjent af et overordentligt magtfuldt Finansministerium, som bl.a. har det hæderkronede princip (som hele det politiske spektrum tilsyneladende har accepteret) ikke at regne med såkaldte ”afledte effekter”. Princippet har den konsekvens, at det kun er tilladt at regne med udgiftssiden af en langsigtet investering. Man kan altså ikke

som folketingspolitiker få beregnet, endsige anerkendt, at nogle politiske tiltag kunne bringe langsigtede besparelser med sig.

Tænk, hvis alle vores beslutninger som mennesker skulle træffes på et tilsvarende grundlag.

Heldigvis er det hjælp at hente i disse vise ord fra Forenede Danske Motorejere: ”Når det er mørkt, er det ikke nok at køre med nærlys. Det giver ikke et lige så godt udsyn (fra bilen). Der er naturligvis regler for, at du ikke må være til gene for andre (bilister). Det er årsagen til, at man blænder ned, når der kommer modkørende. Hvis du vælger at blænde ned, er du dog nødt til at være ekstra agtpågivende. Brug langt lys, når det er mørkt, og kør efter forholdene. ” 

FORENINGENS KALENDER 4.-5. NOVEMBER Sekretær- og forretningsførerkursus Rønshoved Højskole .............................................................................

17.-18. MARTS 2016 Informationsseminar Brogaarden ved Middelfart .............................................................................

18.-19. NOVEMBER Højskolelærerkonference Silkeborg Højskole

11.-12. NOVEMBER Levende mad til levende mennesker kursus for køkkenpersonale Vestjyllands Højskole .............................................................................

2.-4. JUNI 2016 Årsmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole, Hillerød

Frirum til at tale med andre lærere om højskolelærerlivet – på godt og ondt.

18.-19. NOVEMBER Højskolelærerkonference Silkeborg Højskole .............................................................................

26.-27. NOVEMBER Forstandermøde Severin Kursuscenter ved Middelfart

46 HØJSKOLEBLADET

- Ny inspiration til din undervisning.

- Sparring med andre højskolelærere.

- Mulighed for faglige netværk.

- Fest, fællesskab og fællessang.

Tilmelding senest den 2. november. www.ffd.dk/kurser.

FÅ HØJSKOLEN IND AD BREVSPRÆKKEN Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 8 numre: 499,(Studerende 299,-)

højskolebladet

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

47

Vi bøjer os for at nå dine mål Dystan & Rosenberg producerer tryksager af høj kvalitet. Vi er hurtige, løsningsorienterede og fleksible ud over det sædvanlige – og vi elsker at have travlt.

Uanset hvor høje krav du har, kan vi levere Dystan & Rosenberg producerer tryksager af høj kvalitet – seriøs rådgivning og høj kundeservice er en selvfølge.

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk.

Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC.

www.dyro.dk | +45 4497 3737

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk.

Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC.

www.dyro.dk | +45 4497 3737