Højskolebladet #8 2015 by HØJSKOLEBLADET

2015

højskolebladet

siden 1876

Fra voldsmand til højskolelærer SØREN LERCHE GØR FORTIDEN TIL SIN STYRKE __________________________________________

UTILFREDSHEDEN ULMER VI VIL HAVE DET GODT – IKKE BARE VÆRE EN RIG KONKURRENCESTAT __________________________________________

I EN VERDEN AF SPIL VALLEKILDE HAR INVITERET NØRDERNE IND

DANMARK HAR BRUG FOR HØJSKOLERNE

I oktober 2015 tilkendegav 16.000 personer, at de brænder for højskole. De mener, at højskolerne bidrager til at skabe vækst og udvikling i alle dele af Danmark.

INDHOLD

INDHOLD # 8 — 2015

TENDENS ELITENS OPRØR MOD KONKURRENCESTATEN

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

10 INFOGRAFIK

ÅRET DER GIK I TAL ______________________________

12 UNDERSØGER

vildveje

INGEN VIL SPARE, NU SKAL DER SPARES ______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

______________________________

26 HØJSKOLELIV

______________________________

28 BILLEDLIGT

PERFEKTION I DET ASYMME- TRISKE ______________________________

PÅ SPIDSEN

DEN DANSKE PAGT FINDES IKKE ______________________________

ESSAY

7 ANBEFALINGER TIL HØJSKOLELÆREREN ______________________________

PORTRÆT SØREN LERCHE, AUTONOM, PUSHER, HØJSKOLELÆRER ”Jeg er forundret over, hvor brutale vi var. Og at vi kunne grine af det – og fortælle røverhistorier om det bagefter.” s.18

42 BØGER

MEDBORGERSKAB TIL TIDEN

______________________________

44 NAVNE

LÆRER VIL LAPPE PÅ UNGES VIDEN

KRONIK: MÅ MAN KASTE MED ÆG PÅ UNIVERSITETET?

REPORTAGE FRA EN VERDEN AF SPIL

VELKOMMEN

# 8 — 2015

LEDER

KOLOFON

Vi mangler fjender Andreas Harbsmeier Redaktør

et kan fra tid til anden være helt godt at have fjender. Så man får tydeliggjort sin egen position. Finder ud af, hvem der er ens rigtige venner, når det kommer til stykket. Hvem der virkelig mener venskabet. Når det handler om højskolerne, er det vanskeligt at finde fjender. Det er ikke lykkedes for Højskolebladet at finde en eneste politiker, der mener, at et højskoleophold er en dårlig ide. Det er ikke lykkedes at finde en eneste politiker, der mener, at højskolerne ikke er vigtige for Danmark. Højskolerne i Danmark har ganske enkelt ingen fjender i det politiske. Kun venner. Over hele spektret. Det er så til gengæld heller ikke lykkedes at finde en eneste politiker, der kan give nogen form for substantiel forklaring på, hvorfor højskolerne skal spare så relativt massivt over de næste fire år. Selv ministeren på området, Bertel Haarder, mener, at højskoler er alletiders, men besparelser er nødvendige. Og han er rigtig ked af, siger han, hvis nogle højskoler må lukke som følge af besparelserne. Han roste sågar højskolernes politiske kampagne, der ellers var et angreb mod regeringens besparelser – og stillede beredvilligt op med en plakat med ordlyden ”Danmark har brug for højskolerne” – alt imens Finansloven blev forhandlet på plads andetsteds. Højskolernes venner i det politiske stiller tilsyneladende ikke op, når det virkelig gælder. Det kan være, det var på tide at finde nogle fjender.

#8/november 2015. 140. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC Annoncer / Tlf. 8628 0315 www.ac-annoncer.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE Gyldendal

Højskolernes venner i det politiske stiller tilsyneladende ikke op, når det virkelig gælder. Det kan være, det var på tide at finde nogle fjender.

UDGIVELSESPLAN 2016 #1: 21. januar #2: 10. marts #3: 29. april #4: 16. juni #5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

4 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

HØJSKOLERNES GODE RYGTE Højskolernes omdømme er fremragende

HADEORD Jeg bryder mig ikke om ordet hader. Had skaber had. Og vi har ikke brug for had mellem mennesker eller flere kløfter eller mere frygt. Nej! Vi har brug for tillid og tolerance, men også for at stille os kritisk over for det, vi ikke er enige i, og som står i modsætning til liv. Måske er der alligevel noget, jeg hader – men det er mere end et

ord. Voldelig fundamentalisme. I alle farver og i alle former. Den, der er funderet i politisk ideologi, i den muslimske religion såvel som i den kristne, nationalisme og racisme. AF VIBEKE LUNDBYE WESTPHALL, FFD FLYGTNINGE/BÆREDYGTIG UDDANNELSE

6000 har liket tidligere højskoleelev Rebecca Margolinskys besparelseskritiske indlæg i Politiken på Facebook.

SAMFUNDETS SAMVITTIGHEDSVÆRKSTED Jørgen Carlsen om højskolen som opposition

NORGE OG SVERIGE INVESTERER I DANNELSEN, DANMARK SPARER Det statslige tilskud til højskolerne øges i nabolandene

VIDSTE DU AT Næsten

”Det er lige så sikkert som amen i kirken, at disse besparelser kører igennem på alle områder.”

FINANSLOV NYE BESPARELSER PRESSER HØJSKOLERNE Højskolerne skal spare 120 millioner over 4 år

HAARDER OM BESPARELSER: HØJSKOLERNE DELER VILKÅR MED ALLE ANDRE Ingen grunde til at friholde højskolerne

KULTURMINISTER BERTEL HAARDER UNDER FINANSLOVSFORHANDLINGERNE OM HØJSKOLEBESPARELSER.

ANEKDOTEN

DERMED BLEV DET Forstander J. Th. Arnfred, Askov, var formand for Foreningen for Folkehøjskoler og Landbrugsskoler 1942 – 57. Han sørgede altid for, at alle grene af højskolebevægelsen deltog i bestyrelsesarbejdet. ”Og så skal vi have et bestyrelsesmedlem fra Indre Missions højskoler,” sagde Arnfred på sin stilfærdige og myndige måde på en generalforsamling. Han nævnte navnet på en missionsmand, som han havde aftalt var

villig til at indtræde i bestyrelsen. Arnfred så kort ud over forsamlingen, og da ingen sagde noget, konkluderede han, at missionsmanden var valgt. Dermed blev det.

FORTALT AF FORHENVÆRENDE HØJSKOLEFORSTANDER KJELD KRARUP

konkurrence

6 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

statens vildveje TENDENS

Et oprør, der kan minde om 68, er under opsejling. Denne gang er det ikke kapitalismen, der er fjenden, men konkurrencestaten, der gør borgerne stressede og undergraver deres værdier. Men oprøret kommer fra kulturog uddannelseseliten – og mangler kontakt til folket Af Andreas Harbsmeier

TENDENS

# 8 — 2015

KONKURRENCESTATENS VILDVEJE

å cafeen har 200 tidligere højskoleelever og spejdere samlet sig en onsdag aften. Lokalet er stuvende fuldt. Hvad er attraktionen? Konceptet er enkelt: Fællessang fra Højskolesangbogen. Igennem et par timer synger de sig i fællesskab gennem både nye og gamle sange, kun afbrudt af korte introduktioner fra en gruppe sangværter. Deltagerne er fortrinsvis studerende i aldersgruppen 20-25 år. Fænomenet er overraskende, fordi de unge ellers beskyldes for at være rene individualister presset af omgivelserne, reformer og kravet om at slå til og bruge deres tid fornuftigt for at klare sig i det, der efterhånden populært kaldes konkurrencestaten. ”Når man som ung konfronteres dagligt med fremdriftsreform og krav om resultater, kan man have brug for at træde ind i et rum, hvor det er fællesskabet, der er i fokus. Hvor der ikke stilles krav, og hvor man ikke konstant oplever at skulle bevise, hvad man kan,” siger Dorte Brandt Andersen, der er en af initiativtagerne til arrangementet i København, der har spredt sig til to af landets øvrige universitetsbyer, Aarhus og Odense. Her kan de studerende sidde og gispe højskolesange et par timer, fri for de præstationskrav som konkurrencestaten og politikerne stiller ude i samfundet, hvor tempoet skal holdes højt, for at de kan følge med.

Og det har mange elitekulturelle akademikere gjort i den offentlige debat på det seneste. Nej til, at det er den enkelte, der er noget galt med, hvis det ikke lige kører. Ret blikket ud mod verden og fællesskabet frem for ind mod dig selv. ULMENDE OPRØR

”Fyr din coach”, lyder et andet af Brinkmanns bud. Du skal ikke hele tiden optimere dig selv, og hvis du er skidt kørende, er det ikke nødvendigvis dig selv, der er noget galt med. Det kunne jo være, du

VI SKAL HAVE DET GODT

Mens konkurrencestatskritikken har kørt på de høje nagler i pædagogiske kredse en del år, er humanisterne og psykologerne fra Politiken-segmentet på det seneste også begyndt at røre på sig. ”Jeg vil have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater.” Sådan sagde Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening, for noget tid siden i programmet Debatten på DR2. Du har givetvis set det, for klippet blev et massivt viralt hit. Mere end 2 millioner gange er det blevet set på Facebook. Og psykologen har ikke manglet opmærksomhed siden. Hun nuancerer sit synspunkt: ”Borgerne har ikke længere et formål i sig selv, og det synes jeg er helt forkert. Vores primære opgave er ikke at gøre Danmark økonomisk stærkt. Vores primære mål er at trives og have et godt liv.” Synspunktet, at konkurrencestaten ikke er leveringsdygtig i det gode liv, finder man også hos modtageren af dette års Rosenkjær-pris – psykologiprofessoren Svend Brinkmann – en ny stjerne på konkurrencestatskritikkens himmel og lidt af en helt for kulturog uddannelseseliten. Hvis man vil hyre ham til et foredrag, må man pænt vente til 2018, for at han kan finde en ledig plads i kalenderen. Hans bog Stå Fast fra sidste år topper stadig de faglitterære bestsellerlister. I bogen og de utallige foredrag, der er plottet ind i Brinkmanns kalender, taler han sig op imod selvudviklingsparadigmet, hvor den enkelte borger så vidt muligt skal optimere og udvikle sig selv for at kunne performe bedst muligt. Snart sagt alle forhold i livet underordnes præstationerne i konkurrencestaten, og klarer du den ikke, er det din egen skyld. Tag nej-hatten på i stedet, lyder opfordringen fra Brinkmann.

8 HØJSKOLEBLADET

Jeg vil have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater. Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening

skulle bruge din energi på at forandre omgivelserne – samfundet – i stedet. For det er her, problemet ligger. Men hvad nu hvis man slet ikke har en coach, man kan fyre? Hvad nu hvis man ikke tilhører kulturog uddannelseseliten? Per Michael Jespersen, der er opinionsredaktør på Politiken, har i sin avis udråbt konkurrencestatskritikken til at være et ulmende oprør i stil med 68ernes kapitalisme- og forbrugskritik. Blot med konkurrencestaten som det store fjendebillede. Et opgør med præstationskulturen og udviklingstrangen. Et oprør mod den DJØF-tænkning i samfundet, der står meget stærkt i den politiske kultur. Både i en borgerlig og i en centrum-venstre regering. Hvis man kan måle et spirende oprør på karakteren af de debatindlæg, der tilflyder debatredaktionen på Politiken, er der noget om snakken, skrev han og mener, at det har et samfundsforandrende potentiale. Ifølge Per Michael Jespersen er der fire segmenter i den offentlige debat. Kultur og uddannelseseliten, fortalerne for konkurrencestaten, liberalisterne og den folkelige stemme. ”Svend Brinkmann er kulturog uddannelseselitens helt. De hader konkurrencestaten, og børnefamilierne er pressede og stressede af det grænseløse arbejdsliv. De unge er imod fremdriftsreformen. Og de diskuterer 12-tals-pigerne som et stort problem. Det er den samme gruppe, der også tager på højskole. Det er typer som Eva Secher Mathiasen, Carsten Jensen eller Knud Romer. Det nye parti Alternativet repræsenter hele den kritik.”

Folket synes, det er uendelig ligegyldigt og arrogant at diskutere Svend Brinkmann. Han anbefaler, at man skal fyre sin coach. Men hvem har en coach? Det er i hvert fald ikke folket. Per Michael Jespersen, opinionsredaktør på Politiken

KULTUR- OG UDDANNELSESELITENS ISOLATION

Men kulturog uddannelseseliten isolerer sig med sociale kopier af sig selv. Hvis der er nogen, der er gode til at isolere sig, så er det kulturog uddannelseseliten. Til gengæld er de meget synlige i den offentlige debat, forklarer Jespersen. ”Vi hører meget sjældent, på hvilken måde de andre grupper føler sig pressede af globaliseringen. For dem handler det ikke så meget om, hvor travlt de har på arbejdet i morgen, men om de overhovedet har et arbejde i morgen. Det handler om udflytning af arbejdspladser til Asien. Det handler om østeuropæere, der kommer og tager de arbejdspladser, der er her i landet. Det handler om pres på løn- og arbejdsvilkår. Det er også dem, der bor sammen med indvandrerne og flygtningene.” Flere analyser viser, at utrygheden og frygten for at blive arbejdsløs er vokset blandt helt almindelige faglærte og ufaglærte arbejdere. Men denne gruppe blander sig ikke i debatten. ”Der findes en fortælling for denne gruppe, og den bliver fremført at Dansk Folkeparti. De to grupper forstår ikke hinanden. Folket synes, det er uendelig ligegyldigt og arrogant at diskutere Svend Brinkmann. Han anbefaler, at man skal fyre sin coach. Men hvem har en coach? Det er i hvert fald ikke folket,” mener Per Michael Jespersen. Oprøret mod konkurrencestaten kommer altså fra både top og bund, men af forskellige grunde. De to grupper forstår bare ikke hinanden. De studerende, der synger sange i fællesskab, må alliere sig med den folkelige stemme, hvis oprøret skal have slagkraft og forandringspotentiale. 

INFOGRAFIK

# 8 — 2015

STATISTIK

Året der gik i tal INFOGRAFIK

2015 blev året, hvor der skulle spares på højskolerne. Men det blev også året, hvor mange syntes, det var interessant, at en gruppe elever fra Ry kælkede ud i Gudenåen i januar måned. Hermed Højskolebladets oversigt over 2015 i tal – uden hensyntagen til væsentlighed

tidligere højskoleelever overrakte en plakat til Bertel Haarder med ordlyden ”Danmark har brug for højskolerne”.

Af redaktionen

Finanslov:

120 millioner skal højskolerne spare over de kommende 4 år.

af de ansatte på landets højskoler angav inden folketingsvalget i juni, at de ville stemme på Venstre.

42.500.000.000 er Danmarks økonomiske råderum frem til 2020.

gang udtalte han, at besparelserne er så sikre som amen i kirken.

0,69 likes i minuttet fik protestsiden ”Nej til højskolelukninger” i gennemsnit de første 5 dage.

grønthøster blev kørt ind på Christiansborg Slotsplads i protest mod besparelserne.

politikere har sagt, at de synes, det er en god ide at spare på højskolerne.

nye højskoler er på vej.

er lukket.

10 HØJSKOLEBLADET

37 % af Politikens læsere mener, at ”Højskolekultur” er den uhåndgribelige kulturarv i Danmark, der er størst grund til at bevare.

297

gange blev Testrup Højskole nævnt i medierne.

29.854 2.312.115

brugere besøgte hojskolebladet.dk.*

højskolelærere deltog i lærerkonferencen i november.

person nåede frem til hojskolebladet.dk ved at lave en google-søgning på ”om budhisme som en fristelse for danskerne”.

sidevisninger på hojskolerne.dk fordelt på

272.786

14.483

brugere.*

1819 personer har læst artiklen ”Erik Sommer hædret med Den Folkelige Sangs Pris”.

* dækker perioden 17. november 2014 til 17. november 2015

brugere har på Højskolebladets Facebook-profil set en video, hvor professor Bent Meier Sørensen udtaler, at Facebook er spild af tid.

20.435 personer så via Facebook en video, hvor elever fra Ry Højskole i januar måned på kælk kører direkte ud i Gudenåen.

UNDERSØGER

# 8— 2015

BESPARELSER HÆNGER IKKE SAMMEN

BESPARELSER HÆNGER IKKE SAMMEN HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Højskolerne er et stort aktiv for landdistriktskommunerne. Flere Venstreborgmestre har derfor svært ved at se sammenhængen i regeringens intention om at styrke landdistrikterne på den ene side og besparelser på højskolerne på den anden Af Andreas Harbsmeier og Julie Melgaard Smidt

inanslovsforhandlingerne er afsluttet. Finansloven indebærer en besparelse på 120 millioner kroner over de næste fire år på højskoleområdet. Den prioritering er der ikke ubetinget opbakning til blandt Venstre-borgmestre ude i de såkaldte landdistriktskommuner. ”Jeg er uenig i den prioritering. Det passer ganske enkelt ikke sammen,” lyder det fra Venstre-borgmester Kirsten Terkilsen i Hedensted Kommune. Uldum Højskole er den eneste højskole i hendes kommune. Selv om højskolens økonomi er fornuftig, vil de blive nødt til at skære ned på antallet af ansatte, hvis økonomien fortsat skal hænge sammen, siger forstander Kurt Villumsen. Det ærgrer Kirsten Terkilsen: ”Højskolen betyder meget for os. Den er med til at skabe liv i lokalområdet. Det er ærgerligt, at man rammer højskolen. Det er kulturarv,” siger hun til Højskolebladet. LUKNINGER VILLE VÆRE ET STORT TAB

VENTRE-BORGMESTRE Morten Andersen V-Borgmester Nordfyns Kommune

Kirsten Terkilsen V-Borgmester Hedensted Kommune

Thomas Andresen V-Borgmester Aabenraa Kommune

12 HØJSKOLEBLADET

Andre Venstre-borgmestre er mere loyale over for Regeringens besparelser, om end de mener, at det ville være et stort tab, hvis besparelserne skulle føre til højskolelukninger. Morten Andersen, der er borgmester i Nordfyns Kommune, har ikke de store holdninger til landspolitiske forslag, siger han. Selv om højskolerne ifølge borgmesteren er et stort aktiv for kommunen, ser han ingen sammenhæng mellem besparelsen og at for eksempel Nordfyns Højskole skulle lukke. ”Men hvis besparelsen er med til at gøre, at højskolen må lukke, har det selvfølgelig en negativ konsekvens for lokalsamfundet, men jeg vil ikke sige, at forslaget medvirker til, at de må lukke,” siger han til bladet. HØJSKOLEANSATTE ER KULTURBÆRERE

Anderledes direkte er Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa Kommune: ”Man kan godt konkludere, at det hænger knap så fornuftigt sammen, at ambitionerne er at styrke landdistrikterne samtidig med, at man skærer på højskoleområdet.” ”Højskolerne i kommunen betyder en mulighed for at vise kommunen frem. De betyder meget for kommunen, det er helt sikkert. Vi ville miste en stor del af den kulturelle formidling og forankring af kulturen i vores kommune. Det handler ikke kun om kursister på højskolen, men højskolen i sig selv med det ansatte personale giver en afsmitning på lokalsamfundet og er kulturbærende. Lærere og forstandere udgør en del af det, der bærer

LA: Det bliver ved de pæne hensigter kulturen i nærområdet. Så på det kulturelle ville vi miste en del.” Der er dog ikke meget, der tyder på, at Regeringen vil fjerne besparelserne ved de fremtidige finanslovsforhandlinger. De er sikre som Amen i kirken, lød det for nyligt fra Bertel Haarder i Politiken. 

Højskolebesparelser på Finansloven er vedtaget. Liberal Alliance prioriterede ikke højskolerne i forhandlingerne med regering. Af Andreas Harbsmeier

Højskolen betyder meget for os. Den er med til at skabe liv i lokalområdet. Det er ærgerligt, at man rammer højskolen. Det er kulturarv Kirsten Terkilsen, Venstre-borgmester i Hedensted Kommune

Finansloven er forhandlet på plads. Og Venstres foreslåede besparelser bliver en realitet. 120 millioner skal højskolerne spare over de næste fire år. Liberal Alliance var imod besparelserne, og kulturordfører Leif Mikkelsen sagde i oktober: ”De værdier, vi bygger vores samfund på, bliver i høj grad formidlet den vej [højskolens]. Og derfor skal man tænke sig meget om, før man laver besparelser der.” Har I ændret holdning i mellemtiden? Nej, men alt er en prioritering, og denne gang blev det ved de pæne hensigter. Hvad er jeres forventninger til konsekvenserne af besparelserne? Jeg har brugt tid på at sætte mig ind i højskolernes økonomi. Og de er meget forskellige. Men man kan glæde sig over fyldte højskoler, at højskolerne er i god gænge. Bertel Haarder har udtalt sig skråsikkert om, at besparelserne også vil blive effektueret i 2017, 18 og 19. Men det kan han vel strengt taget ikke vide, før de kommende finanslove er vedtaget. Vil LA tage besparelserne på højskoleområdet op igen ved de kommende finanslovsforhandlinger – eller ligger der en forhåndsaftale? Vi har ikke lavet nogen aftaler. Jeg kan ikke udelukke, at vi tager det op igen ved de næste finanslovsforhandlinger, men jeg kan heller ikke love noget. De offentlige udgifter må ikke stige, så pengene skal findes et andet sted.

AKTUELT

# 8 — 2015

HØJSKOLEN KORT

NY SPORTSHØJSKOLE TÆTTERE PÅ REALISERING Skanderborg Kommune har besluttet at lade Skanderborg Sportshøjskole købe bygninger og derudover dele udgifterne for renovering og ombygning mellem kommunen og højskolen. Dermed er de økonomiske rammer på plads for den nye højskole, der nu kan begynde at rejse penge. Den nye Sportshøjskole i Skanderborg skal tilbyde fag inden for outdoor adventure såsom mountainbike, kajak, trialløb, triathlon, klatring og open water svømning.

Gylden Grundtvig går til økolandmand Forfatter, debattør, blogger og økologisk landmand Lone Vitus er modtager af Den Gyldne Grundtvig 2015. Prisen blev som sædvanligt overrakt 10. november på Odder Højskole. Lone Vitus bor sammen med sin mand på Brandbygegård nord for Horsens Fjord, hvor de sammen dyrker 28 hektar land med fokus på økologi og dyrevelfærd. Lone Vitus blogger under navnet Lone Landmand og har blandt andet udgivet bogen Mad vs. Fødevarer. Hun modtager prisen for sit arbejde med at formidle spørgsmål om bæredygtighed og grøn omstilling.

HØJSKOLEOPHOLD RESULTERER I DEBUTROMAN Et ophold på Brandbjerg Højskole i foråret 2015 skabte rum for tilblivelsen af Kasper Selmar Pedersens debutroman ”Tanker fra en Rus”. Bogen følger en ung studerende under et introforløb på universitetet, hvor øllen oversvømmer fællesskabet, og senere hen i hans dagligdag på studiet. Bogen stiller sig kritisk over for den danske drukkultur på de videregående uddannelser og stiller generelt spørgsmål til, hvad det gode liv er. Kasper satte sig en time hver dag under sit højskoleforløb og skrev på bogen og færdigjorde den derefter over sommeren.

14 HØJSKOLEBLADET

Garagehøjskole får Grundtvigs Pris Frode Muldkjær fra Garagehøjskolen i Dronninglund modtog Grundtvigs Pris 2015 på Grundtvigs Forums årsmøde på Vartov. Frode Muldkjær modtager prisen for sit arbejde med garagehøjskolen og hans initiativ til maratonsang på Dronninglund Kunstcenter og på Nordkraft i Aalborg. Garagehøjskolen finder sted i Frode Muldkjærs egen garage i Dronninglund, der danner rammerne om højskolesang, samtale og foredrag.

RØRVIG HØJSKOLE FLYTTER Rørvig Højskole har købt Havnsø Hotel for 6 millioner kroner. De tomme hotelbygninger skal nu huse Rørvig Højskole, der i den seneste tid har været på udkig efter en ny bygning, da lejemålet på den nuværende adresse i Rørvig ophører i april. Flyttedatoen er endnu ikke fastsat, da hotelbygningerne skal renoveres.

Venligboerne modtager demokrati pris Hal Kock-prisen går i år til bevægelsen Venligboerne, der ”skaber dialog mellem nye og gamle borgere og er et eksempel på, at borgerne evner at tage initiativ og ansvar, når staten ikke løfter sin opgave.” Krogerup Højskole uddeler hvert år demokratiprisen i forbindelse med skolens årlige demokrati-symposium.

PORTRÆT

# 5 — 2015

DET STORE INTERVIEW MED DIG

SØREN HAVDE PATENT PÅ SANDHEDEN 16 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆTINTERVIEW

Søren Lerche blev autonom, hashpusher og voldsmand, inden han fik en fængselstraf, fik taget en uddannelse og blev højskolelærer. Den erfaring bruger han nu til at hjælpe andre unge fra ekstreme miljøer tilbage i samfundet Af Andreas Harbsmeier / Foto: Brian Berg

PORTRÆT

# 8 — 2015

PATENT PÅ SANDHEDEN

efteråret 2012 sidder Søren Lerche til lærermøde på Grundtvigs højskole. For de andre lærere er det en helt almindelig onsdag. Men for Søren er det anderledes. Han har forberedt sig på dette møde. Han vil fortælle kollegerne om sin fortid. ”Jeg har noget, I skal læse,” siger han til kollegerne og går ud af lærerværelset og ind på sit eget kontor og henter 20 eksemplarer af forordet til sin bog, som han har arbejdet på i nogen tid, men som ingen af lærerne endnu kender til. Tilbage på lærerværelset lægger han papirerne på bordet foran lærerne. Han vil gerne fortælle noget. Men halsen snører sig sammen, han kan ikke rigtig formulere sig, og nøjes med at sige ”læs det her”. Imens de læser, får Søren lidt ro til at samle sig. I forordet kan kollegerne nu læse, hvordan Søren igennem otte år – frem til 2002 – har været en del af det autonome miljø. Hvordan hans engagement i det venstreradikale miljø gradvist gør ham mere og mere voldelig. Hvordan han fuldt og fast troede på, at man kunne skabe en bedre verden gennem voldelige aktioner. Og hvordan han bliver en del af et autonomt tæskehold, der rykker ud, når nogen har spottet en nynazist. Det er også beskrevet, at han bliver medejer af tre hashklubber og De Brune Bude – en budservice, der bringer hash ud til kunder i København. Og hvordan han endte isolationsfængslet i Vestre Fængsel. Det er en vanskelig situation for Søren. De er kolleger, deres børn har leget sammen. De har festet sammen, de har rejst sammen, de har lærermøder sammen, men Søren har aldrig fortalt om sin fortid.

ikke synes, at den historie skulle fortælles, eller som har andre erindringer om, hvad der foregik. NORDKØBENHAVNSK OPVÆKST

I Værløse nord for København voksede Søren op i, hvad han selv beskriver som en velfungerende kernefamilie med de udfordringer og skænderier, der nu engang hører sig selv. Forældrene er venstreorienterede og engagerede i både deres arbejde og i politik. Det er sådan et hjem, hvor det bliver betragtet som for voldeligt at se Tom & Jerry. Det er også et kærligt hjem, hvor forældrene sidder med i børnehavens bestyrelse og er engagerede i Sørens skolegang. De havde et tæt forhold, indtil Søren som 15-årig begyndte at ryge hash hver dag. Han blev aldrig glad for at gå i skole i Værløse. Og i stedet for at starte på det lokale gymnasium, begynder han på Det Fri Gymnasium på Nørrebro og flytter alene til København. Det Fri tiltrækker mange unge venstreorienterede, og Søren bliver involveret i forskellige politiske ak-

BRED FORSTÅELSE

I dag er det tre uger siden, bogen udkom. Søren er stadig lærer på Grundtvigs Højskole. Bogen, som forordet var en tidlig udgave til, har fået titlen Autonom, Pusher, Mentor, og er blevet til i et samarbejde med journalist fra Dagbladet Information, Ulrik Dahlin. Bogen har skabt en hel del opmærksomhed. Den er blevet omtalt i alle de store aviser – og Søren har været på forsiden af Ekstra Bladet. Han sidder i et tomt musiklokale på højskolen og fortæller om reaktionerne. Han taler hurtigt og præcist, men blikket er let flakkende og hænderne urolige. ”For nogen af kollegerne gav det rigtig meget mening, da de havde læst om min fortid. De forstod mit sociale engagement. De forstod, at jeg var god til at tale med elever, der røg hash. De forstod mit engagement i unge, der havde en kriminel fortid. De forstod, hvorfor jeg ofte sad på lærermøder og argumenterede for, at en elev ikke skulle smides ud, men at man skulle arbejde med ham. En af lærerne sagde: ’Nu giver det hele lidt mere mening.’ Andre forstod simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke havde sagt noget. Grunden var, at det var tabu. Når man har gået så lang tid uden at fortælle det – bliver det bare sværere og sværere at fortælle det.” På sin vis er han glad for, at han ikke havde fortalt det til at starte med. ”Så har folk lært mig at kende som den person, jeg også er. Men de har ikke lært hele Søren Lerche at kende. Bogen er også kun en del af mig. Den handler om min radikalisering.” Der har dog været enkelte personer i det autonome miljø, som

18 HØJSKOLEBLADET

For nogen af kollegerne gav det rigtig meget mening, da de havde læst om min fortid. De forstod mit sociale engagement. De forstod, at jeg var god til at tale med elever, der røg hash. De forstod mit engagement i unge, der havde en kriminel fortid.

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

Jeg er forundret over, hvor brutale vi var. Og at vi kunne grine af det – og fortælle røverhistorier om det bagefter. Vi havde simpelthen ingen empati. Og jeg har lavet de mest sindssyge ting med brosten i Tyskland.

20 HØJSKOLEBLADET

tiviteter. Han bliver på den måde gradvist en del af det autonome miljø, deltager i demonstrationer og bliver en engageret skribent for tidsskriftet Propaganda, hvor han blandt andet bliver optaget af frihedsbevægelser i Syd- og Mellemamerika og den baskiske organisation ETA, der bruger volden som et politisk instrument. Han har skiftet gymnasiet ud med den frie ungdomsuddannelse, og I sine artikler forsvarer Søren brugen af vold. ”Jeg var med til at radikalisere mig selv,” fortæller han her mange år senere. Men forældre og gymnasiet så det i første omgang som en sund udvikling. ”Jeg var elendig i skolen og dårlig til at stave, og lige pludselig skriver jeg lange artikler til et tidsskrift og engagerer mig politisk. Selv om mine forældre var pacifistister kunne de se, at jeg virkelig var optaget af noget.” I bogen fortæller Søren kritisk om sin studievejleder på Det Frie Gymnasium, der støttede ham i hans holdninger, der ifølge Søren selv var 80% destruktive og udviklet i et meget lukket fællesskab. Selvkritikken var slet ikke til stede. ”Den samme vejleder skrev til mig, efter at bogen var udkommet. Han var ikke enig i kritikken. Han så mig dengang som en politisk entreprenør.”

Jeg var med til at radikalisere mig selv. pelthen ingen empati. Og jeg har lavet de mest sindssyge ting med brosten i Tyskland.” Bogen er ikke blevet skrevet som en slags bodsgang for Søren Lerche. Han har fået en dom på ti måneders fængsel for hashsalg, hvoraf han har afsonet fem af dem og desuden siddet to måneder i isolation. Men volden er han aldrig blevet dømt for. ”Det har skabt meget ubehag at skrive bogen. Det gør ikke, at jeg får det bedre. Det skaber også ubehag lige nu, når jeg fortæller om det. Jeg gør det ikke for, at offeret skal tilgive mig. Nogen i det autonome miljø har skrevet til mig, at de ikke har kunnet sove i fire-fem dage, efter at de har læst bogen. Det har også ribbet op i en masse hos nogen, der egentlig havde fortrængt det ligesom mig. Det bringer en masse følelser i spil.” ”Det er ikke et forsøg på, at jeg eller andre skal få det bedre. Nogle gange har det et forløsende potentiale. Men man bliver også konfronteret med al lortet igen. Jeg kunne også bare gå til psykolog og tale om det. Ved at fortælle om det i en bog udsætter jeg mig selv for en stor risiko for at rage en masse konflikter op. Og for at folk dømmer mig for den fortid, jeg har.” KRIMINALISERINGEN

Som 23-årig flytter Søren ind i Bumzen, et gammelt BZ-kollektiv på Nørrebro. Han er stoppet med at ryge hash og bruger den nyvundne energi på at forberede sig til en mere voldelig politisk kamp under inspiration fra ETA. Han bliver kriminel. Sammen med andre autonome fra Bumzen begynder han at stjæle biler for at have køretøjer til rådighed i tilfælde af en revolutionær situation. De bliver også enige med hinanden om, at det ville være en god ide at skaffe penge til at finansiere revolutionære aktiviteter ved at sælge hash. Og Sørens entreprenørånd bliver nu udlevet i etableringen af først en, siden to yderligere hashklubber. Hashklubberne bliver suppleret af De Brune Bude, en alternativ budtjeneste, der leverer hash til døren. Pengene fra hashsalget bliver aldrig brugt til politiske aktiviteter, men Sørens status i det autonome miljø stiger, og han bliver også en del af et tæskehold, der rykker ud, når nogen har spottet en nynazist et sted i byen. I bogen er der detaljerede beskrivelser af, hvordan holdet smadrer de nynazister, de rykker ud til. ”Jeg er forundret over, hvor brutale vi var. Og at vi kunne grine af det – og fortælle røverhistorier om det bagefter. Vi havde sim-

LEGITIM VOLD

Entreprenørgenet har Søren bevaret i sit arbejde på højskolen. Først på Krogerup Højskole, hvor han startede, da han havde udstået sin fængselsstraf. Siden her på Grundtvigs Højskole, som han har skabt megen synlighed for ved blandt andet at arrangere konferencer om bandekriminalitet og radikalisering. Og ved at arbejde med unge, der ligesom ham selv kom fra kriminelle miljøer. ”Højskolen var en form for åbenbaring. Alt det jeg kunne udrette. Jeg kunne spille en rolle. Jeg kunne udrette meget mere her end ved at skrive til Propaganda, lave kollektiver, lave byhaver. Jeg oplevede noget af det fællesskab, jeg opsøgte i det autonome miljø. Men jeg oplevede også, at jeg kunne sætte en dagsorden – at vi som højskole kunne være kritiske over for samfundet.” Men selv om Søren begynder at arbejde med unge, der har erfaringer, der minder om hans egne, er han ikke åben om sin egen fortid. Han fordrer tillid fra de unge, men kan ikke selv vise dem den samme tillid. ”Alt hvad jeg sagde, modificerede jeg. Til sidst syntes jeg ikke, det var ærligt. Slet ikke, når jeg skal arbejde med unge, der kommer med deres ærlighed over for mig. Det ødelagde noget.”

PORTRÆT

# 8 — 2015

PATENT PÅ SANDHEDEN

Det er ikke kun i forhold til arbejdet, at det langsomt bliver svært for Søren at gå rundt og holde sin egen fortid skjult. På et tidspunkt har hans datter en veninde på besøg. ”Pludselig spørger min datter: ’Kender du nogen, der har siddet i fængsel?” Helt i panik svarer jeg nej. På trods af at jeg arbejder med folk, der har siddet i fængsel. Jeg var bange for, at de skulle finde ud af, at jeg selv har siddet i fængsel.” I dag ved Sørens børn godt, at han har siddet i fængsel, men på det tidspunkt havde han ikke selv forliget sig med sin fortid. MENTOR FOR UNGE

Selv om Søren i dag ikke længere færdes i autonome miljøer – og tager kraftigt afstand fra volden – har han dog stadig noget af idealismen tilbage, som han arbejde ud fra på Propaganda. Her besøger han Zapatisterne i Mexico, rejser til Cuba og diskuterer med unge baskiske aktivister hos ETA i Spanien. Det er med til at inspirere ham og er endnu et skridt i retning af radikalisering. Søren udviklede den holdning, at vold kan være et legitimt - og et nødvendigt politisk middel. ”I nogle tilfælde vil jeg stadig sige, at vold kan være legitim. Hvis vi taler om Latinamerika og undertrykkende regimer. Og i nogle få, få tilfælde mener jeg også, at man har kunnet se, at der er kommet noget positivt ud af et oprør. Men ellers mener jeg, at der opstår en forråelse i kølvandet hos de mennesker, der har udøvet volden. De har fået en kynisme. Der sker et normskred.” ”Jeg har det personligt sådan, at jeg ikke tror, det er sundt, når nogen tror, de har patent på sandheden. Man kan formå at gøre en større forskel, hvis man kan forholde sig kritisk til sit eget ståsted, og hvis man formår at samarbejde med folk, man ikke er enige med,” fortæller han. Netop det har været kernen i det arbejde, Søren laver i dag. I al sin tid som højskolelærer har han beskæftiget sig med unge, der kommer ud af radikaliserede miljøer. I dag er han desuden leder af den danske afdeling af Fryshuset. En NGO, der arbejder på at etablere aktivitetshuse i forskellige kommuner og igangsætte gadeplansarbejde, hvor de involverer uroskabende unge. De udvikler

BLÅ BOG Søren Lerche Født 1975. Uddannet i kommunikation og sprogmødestudier fra RUC. Lærer på Krogerup Højskole, derefter på Grundtvigs Højskole i Hillerød. Leder af Fryshuset (2015) som arbejder med unge, der er på vej ud af bander og ekstremistiske miljøer. Medlem af EU-kommissionens Radicalisation Awareness Network og laver hvert år studieture og konferencer for professionelle. For nylig udkom bogen Autonom, Pusher, Mentor om Sørens radikaliseringsproces på forlaget Gyldendal.

22 HØJSKOLEBLADET

Jeg oplevede noget af det fællesskab, jeg opsøgte i det autonome miljø. Men jeg oplevede også, at jeg kunne sætte en dagsorden – at vi som højskole kunne være kritiske over for samfundet. også afradikaliseringsprogrammer, hvor de bruger de unges vrede til konstruktive løsninger af samfundets udfordringer og hjælper dem i job og uddannelse. ”Når du er i et ekstremt miljø, der anvender vold, så bliver du nødt til at lukke ned for dine følelser. Hvis du først åbner op, så bliver du sårbar. En af de unge, jeg beskriver i bogen, er et tidligere bandemedlem, der stadig var medlem af banden de første to måneder, han gik her på højskolen. ”Kontrasten mellem at være på en højskole med venskaber, oplysning, lærere og mig som mentor – og så ud og stå vagt i et boligområde med en skarptladt pistol – var for meget for ham. De to timer han skulle holde vagt var de længste i hans liv. Da han kom tilbage på højskolen bad han om hjælp til at komme helt ud af det.” Det var også en mentor-elev – et tidligere bandemedlem – der fik Søren til at tale åbent om sin fortid. Eleven syntes, at Søren forstår hans situation bedre end nogen andre, han har mødt. Eleven får lov

at læse det forord, som Søren en uge efter viser til sine kolleger på højskolen. ET ALMINDELIGT LIV

I dag har Søren Lerche to små børn og bor med sin kæreste i en lærerbolig på højskolen. Fængselsopholdet og en genetablering af kontakten til hans forældre og søster hjalp ham til at komme ud af de kriminelle miljøer. Han fik taget en Hf-eksamen og begyndte at studere på RUC. Her begyndte han at forholde sig kritisk til sine egne overbevisninger – og sad pludselig til en forelæsning og tænkte ”Hold kæft, hvor er jeg blevet hjernevasket.” Jobbet som højskolelærer lå i naturlig forlængelse af den erkendelse. Og han ser mange kæmpe kvaliteter i højskolens muligheder. ”Folkeoplysningen, den demokratiske dannelse – og medborgerskabet – idealerne på højskolen – har gjort, at vi har stået på en platform, hvor folk har villet indgå i dialog med os. Jeg har haft besøg af Søren Krarup, Jesper Langballe og Tariq Ramadan, af tidligere nazister, tidligere bandemedlemmer og ofre, der er blevet udsat for venstreekstremisme – af Rikke Hvilshøj, som fik tændt ild til sin bil. Det var en verden, hvor folk gerne ville

diskussionerne på tværs af holdninger.” ”Alle højskoler burde løfte den opgave, at få unge, der har været ude i det ekstreme eller været involveret i kriminelle miljøer, engageret i noget andet og positivt. Men der er ikke mange, der gør det. Og dem, der gør det, er i nogle tilfælde ikke kvalificerede til det.” Lige som Søren har kunnet vende den energi, rastløsheden og idealismen til positive aktiviteter, ser han nu muligheder for de tidligere bandemedlemmer, han arbejder med på højskolen og i Fryshuset. ”Der er et enormt projektlederpotentiale i mange af de mennesker. Det handler om at finde deres ressourcer. Hvor de kan spille en rolle og gøre en forskel. Vi skal sætte de unge i nogle positioner, hvor de begynder at være kritiske. Men den måde, vi i Danmark generelt arbejder på, er klientgørende. Det kan være her på højskolen, i kommunen, i medier. Vi skal kigge på dem som medborgere, hvor de er en del af løsningen.” På højskolen har Søren været en del af løsningen i godt 6 år. Ingen af lærerne har taget afstand fra ham, siden han fortalte om sin fortid. Tværtimod har han fået meget anerkendelse for at stå frem og fortælle sin historie. 

AKTUELT

# 8 — 2015

HØJSKOLELIV

DERUDE

ELEVPORTRÆT CECILIE MARIA HERMANSEN, 25 ÅR Går på Jaruplund Højskole Kommer fra Århus INDEN JEG BEGYNDTE HER, boede jeg i Århus efter at have læst engelsk, sprog og internationale studier på Aalborg Universitet. HØJSKOLEN ER BEDST, NÅR vi alle sammen hygger os og griner, og man har en følelse af, at sammenholdet er stort. FREMTIDEN BYDER PÅ en kandidatuddannelse i England, forhåbentligt på University of Birmingham.

”Livet fortsætter under belejring. Livets værdi bliver endnu højere. Det er en form for modstand. Du laver din kaffe på trods af kraftige bombardementer. Og du drikker den med din ven, for måske er det sidste gang.” Tasneem, 26 år, syrisk oprører. Er nu flygtning på Sicilien. Fra globalstory.dk

INSTAGRAM #HØJSKOLE @kristinehellesoe @cdyrlund @egmonthojskolen @iriise @simonepless @healthyfutur @sofiefrank, @errboss2 @kaspergandersen @gerlevih @cspliid, @kellberg_ @suvihaps - udvalgt af @hojskolerne

24 HØJSKOLEBLADET

DE NAVNKUNDIGE

HØJSKOLEDIGT AF MADS MYGIND (1984) DIGTER OG LÆRER PÅ HØJSKOLERNE I SILKEBORG OG RY

DEN LITTERÆRE RØDSTRØMPE PÅ BÅRING

"Højskoleverdenens fremragende litterat" blev hun kaldt, Jytte Grundtvig Engberg (1921-83). Det var først i hendes sidste år, at hun begyndte at bruge sit pigenavn som mellemnavn – Gentoftestudenten fra det kulturradikale hjem, der blev vakt af Røddingforstanderen Hans Lund. Som cand. mag. i dansk, engelsk og tysk var hun sammen med sin mand Johs. Engberg lærer på Askov i 11 år. I 1959 overtog de ledelsen af den nyoprettede Båring Højskole. Som aktiv feminist blev hun ikke højskolemor, men fuldtidslærer. Året efter blev hun valgt til bestyrelsen for Foreningen for

Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. Jytte Engberg satte sine tydelige kvindepolitiske spor i litteraturundervisningen på Båring, men også i hele højskoleverdenen gennem sit stærke engagement som medredaktør for Folkehøjskolens Læsebog (1960) og 16. udgave af Højskolesangbogen. For hende var højskolens mål at give eleverne ”dannelse og duelighed for livet”. LARS THORKILD BJØRN HØJSKOLEHISTORISK FORENING

KALENDER

1. december så ”Hvorfor er danskerne mærkelige?” en på anSådan lyder overskrift nis NørDen r atte forf og og tropol bel yse vil ma rks foredrag. Han gør rne ske dan , nogle af de indtryk n ere old gsh dra fore som på andre, r og die stu m nne ige let sam har ind som konsulent. skole Kl. 20.00. Krogerup Høj

Artist talk Med kunstneren Jes Brinch, der gennem årene har brændt både biler og børnehaver af. 25. november kl. 19.30 Engelsholm Højskole

1. januar Nytårskoncert Nytårskoncert med den nordiske folkemusiktrio Dreamers Circus. Kl. 15.00. Højskolen Øst ersøen

Turbochild Kvintetten Turbochild optræder med en velblandet cocktail af fængende sange og eksplosiv live-energi. Turbochild kombinerer 70’ernes musikalitet og groove med de hårde riffs fra 80’ernes rock’n’roll. 26. november kl. 20.00 Grundtvigs Højskole Pia Fris Laneth Rødding inviterer til Litteratur6000, hvor de byder på litteratur, sang, musik og fortælling. Forfatter Pia Fris Laneth fortæller under overskriften ”1915: Da kvinder og tyende fik stemmeret”. 28. november kl. 9.00-17.00 Rødding Højskole

Mine bukser revnede i skridtet da det var allermest travlt i morges / jeg var helt varm i hovedet efter et dampende bad / stod med flakkende øjne foran reolerne / og ledte efter bøger jeg kan undervise i / det er ti minutter siden / nu sidder jeg i en bus / den skal køre mig til den næste bus / der skal køre mig tæt nok på Silkeborg Højskole til at jeg kan gå dertil / et nyt hold begynder i dag, jeg har først skrivekunst, så litteratur / kom hjem fra Berlin i går aftes efter en måneds skriveophold / nu skal jeg møde eleverne, som begyndte på skolen for to uger siden / måske er de allerede blevet venner, nogle har kysset, knaldet / de har valgt fag og holdt fest og spillet beachvolley / jeg lavede to fagpræsentationsvideoer / og sendte dem til skolen fra et besøg i Wien / der sad jeg med sovekammerøjne og en evigt vigende hårgrænse / og fortalte eleverne hvorfor det at læse og skrive kan give mening / jeg har ikke lyst til at overtale nogen til litteratur / men jeg kan læse nogle digte op for dem / fortælle dem hvorfor jeg bruger mit liv på litteratur / det er fordi det er en måde at være i verden på / en måde at kunne holde ud at være i verden på / som både kan sanse, føle og tænke, samtidig / man kan forholde sig til de millioner flygtninge / der strømmer gennem Europa lige nu / og flygtningepolitikken som politikerne ikke kan blive enige om / Fortsættelse følger i næste nummer af Højskolebladet

22 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT Fotograf: Therese Precht Vadum

28 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

PERFEKTION I DET ASYMMETRISKE Fotograf: Therese Precht Vadum, 21 år Tidligere elev på Engelsholm Højskole. Nu Ljósmyndaskólinn - The School of Photography, Reykjavik, Iceland Perfektion og stædighed går oftest hånd i hånd. Vi ser det overalt. For at perfektionen kan lykkes, skal vores stædighed sejre, og vi skal overvinde frygten for at blive en fiasko. Men nogle gange har ordet perfekt ikke helt samme betydning, som det oftest bliver brugt. Jeg fik derfor fem kvinder og fire mænd til at stille sig nøgne op i studiet med henblik på at fotografere dem, sammensætte deres kroppe og have fokus på dér, hvor kropsdelene fortalte historien om, hvem individerne i virkeligheden er. Hårvækst, ar, fregner og strækmærker blev min perfektion i det uperfekte, og jeg stræbte efter at få så mange historier og fortællinger på mine to kroppe som overhovedet muligt. Medieverdenen har efterhånden taget over og prøver gang på gang at overbevise os om, hvordan vi burde se ud, men uden vores forskellige kendetegn vil vi – efter min mening – blive ens, uinteressante og dernæst gå i forfald. Lad os hylde vores forskellige proportioner, asymmetriske træk og mærkede steder på kroppen. Vi har alle en historie bag, og hvis vi skal blive ved med at redigere vores profilbilleder på Facebook for at ligne modellen fra Vogue, er det vel ikke længere os selv, vi viser frem?

DEBAT

# 8 — 2015

PÅ SPIDSEN

Den danske pagt findes ikke Danmark har en historie, der har resulteret i en usædvanlig homogen kultur. Denne kultur rummer dog store og centrale modsætninger. Replik til Thue Kjærhus

Af Jacob Kjærsgaard Mortensen Historiker og forstander på Hadsten Højskole

”

Historien er vor forlængede erindring, og historien er vort forlængede ansvar.” Martin A. Hansens ord minder os om, at historien kan give os indsigt i, hvordan Danmark er blevet Danmark. Men de minder os også om, at det Danmark ikke er en statisk størrelse, men at denne historiske proces er fortløbende og dynamisk. At vi er såvel historieskabte som historieskabende. Lad denne lille prolog være afsæt for den tørre konstatering, at ”den danske pagt,” som Thue Kjærhus omtaler i forrige nummer af Højskolebladet, ikke findes. Det er en konstruktion og endda en uhensigtsmæssig en af slagsen. Begrebet pagt er et centralt kristent begreb. Det henviser i øvrigt til en forpligtende og ubrydelig aftale under ed. Essensen af ”den danske pagt” er ”en særlig ånd og en grundtvigsk folkelighed”. Kjærhus’ pointe er, at flygtninge ”må og skal tilslutte sig pagten”. Gad vide hvor mange af dagens danskere, der - indifferente over for historien eller ej umiddelbart føler sig som en del af sådan en pagt. Begrebet virker på ingen måde

30 HØJSKOLEBLADET

klargørende i sammenhængen. Der er ingen tvivl om, at Danmark har en historie, der har resulteret i en usædvanlig homogen kultur. Der er dog lige så lidt tvivl om, at denne kultur rummer store og centrale modsætninger. Den historiske tilblivelsesproces er da også længere og langt mere sammensat, end Kjærhus lader ane, når det anakronistisk lyder, at ”pagten blev skabt i kampen mod det multinationale før 1864”. De nationale strømninger var Danmark på ingen måde alene om i perioden – det var en europæisk trend. Uanset de nationalliberales bestræbelser i den pågældende periode har det mere

Vi har ikke indgået en hellig ubrydelig ed om et statisk og unisont Danmark, men vi har næret og nærer en stærk forestilling om et dansk fællesskab, der er dynamisk.

for sig at sige, at Danmark blev en meget homogen nationalstat gennem en ”række heldige nederlag”. Siden har vi så været gode til at indrette os derefter. Dette har bevirket, at vi har skabt en meget stærk forestilling om et folkeligt fællesskab, der rækker langt ud over de konkrete fællesskaber, vi indgår i. Dette fællesskab inkluderer ovenikøbet alle de danskere, der var her før os, og alle de danskere, der vil komme efter os. At fællesskabet er forestillet henviser ikke til, at det er uvirkeligt, men til at det er bevidsthedskonstitueret - og et kulturskabt fænomen. Dette er en langt mere præcis tematisering af, hvad der er på færde i denne sammenhæng. Vi har ikke indgået en hellig ubrydelig ed om et statisk og unisont Danmark, men vi har næret og nærer en stærk forestilling om et dansk fællesskab, der er dynamisk, og som har været flerstemmigt, siden det blev tilladt at have en stemme. Et fællesskab hvis adelsmærke er evnen og viljen til, trods al forskellighed, at komme til rette på en skikkelig måde. Det er sådan et fællesskab, vi skal bede de flygtninge, der nu kommer til Danmark, om at forestille sig. Endvidere skal vi fortælle dem, at sådan et fællesskab har nogle forudsætninger, stiller nogle betingelser og rummer nogle muligheder. Måske tager vi oveni købet ingen skade af selv at blive mindet derom. Højskolerne har åbenlyst nogle forudsætninger og et ansvar i denne sammenhæng. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

TIDSÅNDEN KORT

”Da jeg begyndte at forstå vigtigheden af, at samfundet skabes og formes af de borgere, der udgør det, lærte jeg, hvad demokrati egentlig er.” Tidligere højskoleelev Rebecca Margolinsky om højskolernes rolle i samfundet - i Politiken

”Man må spørge: Kan vi nøjes med at lære om livet via aftenshowet? Prøve vores talent i x-faktor? Lade nyhederne stå uden debat? Trække et nummer i livets kø og vente? Spise softice uden drys? LADE GRØNTHØSTEREN KØRE FOLKETS SKOLE OVER? FRISINDET, FOLKELIGHEDEN, FÆLLESKABET, ÅNDEN OG DANNELSEN? Det bliver over mit lig...!? Eller min ånd forstås. Næ, far er ikke skuffet, far er grund-vred”

Morsomt

Forbyd

Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning.

Menneskene ere dog urimelige. De bruge aldrig de Friheder, de har, men fordre dem, de ikke har; de har Tænkefrihed, de fordre Yttringsfrihed.

Træls

Genialt

Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom.

Gaadefuld bør man være ikke blot for Andre, men ogsaa for sig selv. Jeg studerer mig selv; naar jeg er træt deraf, saa ryger jeg til Tidsfordriv en Cigar og tænker, Gud veed, hvad vor Herre egentlig har meent med mig, eller hvad han vil bringe ud af mig.

@grundtvig i sin tale til folket fra tårnet på Christiansborg

AF SØREN KIERKEGAARDS ÆSTETIKER A V/ CHRISTIAN HJORTKJÆR

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. MÆNDS PSYKE I LYST OG NØD Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Hvad sker der i mænd? Har de en særlig psyke? Om mandens psykiske udvikling fra barn til voksen. Om hvordan vi kan forstå nogle af de særlige træk, der er i mandens måder at føle, opleve og udtrykke sig på – og at indgå i parforhold på. Morsomt og tankevækkende. Anbefalet af Højskolen Marielyst

SVØMMEPIGERNE Tommy Heisz, forfatter og journalist. Forfatteren til Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne giver en kraftig bid af danmarkshistorien. Det er historien om Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og "Lille Henrivende’"Inge Sørensen. Fortællingen om de populære svømmepiger er meget mere end bare en sportshistorie. Anbefalet af Højskolen Marielyst

SOM DYBEST BRØND Bente Kure & Leif Ernstsen Jeppe Aakjærkoncerten ”Som dybest brønd”, der mest via sange, men også anekdoter og uddrag fra Aakjærs prosatekster, tegner et helhedsportræt af ”Jens Vejmands” far. Anbefalet af Højskolen Marielyst

DEBAT

# 8 — 2015

GODE RÅD

7 gode anbefalinger ESSAY

De biologiske forudsætninger for læring og undervisning understøtter de frie skolers pædagogik, i modsætning til hvad man almindeligvis tror i pædagogiske kredse. Sådan lyder det fra biolog og tidligere højskoleforstander Kaj Smedemark, der her giver 7 bud på, hvordan man bliver en god højskolelærer. Af Kaj Smedemark, biolog og tidligere højskolelærer

”

Højskolen kan ikke forklares, den skal opleves”. Det er selvfølgelig en måde at opgive at beskrive skoleformen på, men udtrykker alligevel den kendsgerning, at man ikke vil reducere menneskelivet til noget rent rationelt og objektivt forklarligt og styrbart. Denne forståelse – at det levede liv ikke lader sig reducere udelukkende til rationel forudsigelighed - bliver underbygget af naturvidenskabelige og biologiske indsigter. Det får betydning, når man skal give anbefalinger til at ”holde højskole” og til at blive ”en god højskolelærer”. Det levede liv må også forstås, sanses og fornemmes gennem ideer, følelser og stemninger. Forståelsen må være abduktiv, intuitiv, helhedsorienteret. På baggrund af menneskets biologi kan man sige en del om virkningsfuld undervisning og læring, der måske afliver nogle fordomme om naturvidenskab. Jeg drister mig derfor til at give nogle råd til den nyansatte lærer om virkningsfuld undervisning. Det er samtidig en replik til evidens-tænkningen.

Denne tekst er forkortet af redaktionen. Den fulde tekst kan findes på www.hojskolebladet.dk. Teksten bygger på bogen Læringens biologi og undervisning der virker af Kaj Smedemark, udgivet på Forlaget Klim i 2014.

32 HØJSKOLEBLADET

STOL PÅ DIN INTUITION OG DØMMEKRAFT I DET PROFESSIONELLE RÅDERUM Den gode lærer skal være social intelligent og må danne sig situationsbestemte handlingshypoteser til løsninger af pædagogiske udfordringer. Denne form for undervisning forudsætter metodefrihed og råderum for læreren. Læreren skal turde springe fra den begrænsede sikre viden til det kvalificerede gæt på ”hvad der virker” i situationen. Effektiv læring opstår, når samværsformen er præget af ligeværdighed og dialogisk samtale med fokus på gensidig forståelse. I en dialogisk samtale skal man ikke ud og forandre, ikke vinde en diskussion, ikke dømme hinandens motiver, men se på udsagn. Man skal altså samtale om ”det fælles tredje” og følge hinanden i et konstruktivt samspil. Man spørger uddybende ind, hvis man ikke forstår relevansen i den andens udsagn. Læreren må derfor være frisindet og forstå, at læreren ikke har det endegyldige svar.

VÆR BEVIDST OM, AT GOD UNDERVISNING ER AFHÆNGIG AF TID, STED OG KULTUR Unge ser verden gennem deres egne oplevelser, forestillingsbilleder og anskuelser. De er eksperterne i deres eget liv, og ingen virkningsfuld læring finder sted bag om deres egen livsvilje. De vigtigste faktorer for effektiv læring findes uden for skolen, i familien, i nærmiljøet, i kulturen og forældrenes holdning til læring. Den tidlige opvækst er den vigtigste læringsperiode i et menneskes liv og konkrete oplevelser i denne periode fæstner sig som kommunikations- og samspilsvaner, der præger barnets reaktionsmønstre resten af livet. Hver elev medbringer derfor sin helt egen unikke tegnverden til skolen. Undervisning, der virker, er derfor ikke generaliserbar – fordi noget virker her, er det ikke givet, at det virker der, og fordi noget virkede før eller virker nu, er det ikke sikkert, det virker i fremtiden.

SKAB MENING OG PASSION Lærerens personlige forankring, udstråling og væremåde spiller en stor rolle for humøret i en gruppe. Mennesker omkring os er ikke bare omkring os, deres tegnverden gennemtrænger os. Lærerens evne til at inspirere, begejstre og præsentere viden, må skabe forhåndsopmærksomhed og vække interesse hos de unge. Det, der er interessant, er også vigtigt at lære. Nysgerrighed om noget opstår først, når man ved lidt om dette noget, og en engageret lærer kan vække begejstring og gøre den unge interesseret i at mestre noget. En undervisning, der tillægges stor mening og betydning af aktørerne, vil altid føre til gode læringsresultater.

til højskolelæreren

LAD UNDERVISNING OG HANDLING GÅ HÅND I HÅND Det sansede og erfaringsbaserede er grundlaget for læring og udvikling af personlig myndighed. Unge lærer kun effektivt ved at handle med afsæt i det, de lærer. Det giver livsmening, når unge selv beslutter sig for at tilegne sig ny viden og nye præstationer. Deres søgen efter mening og sammenhæng er intuitiv. De forsøger at forstå verden. De opsøger tilstande, hvor de sanser og oplever en sammenhæng, fordi det øger overlevelsesevnen. Denne sans for duelig indfældning er både en konsekvens af medfødte reaktionsmønstre og af det erfarede liv. Undervisning, der virker livsbefordrende, må derfor give den unge et bud på håndgribelige sammenhænge, der opleves som virkelige. Et menneske har behov for at forudsige og forklare begivenheder i sit liv. Den unge skal opleve verden som håndterbar – viden skal være anvendelig som livsfærdigheder.

BYG PÅ DEN UNGES STYRKESIDER Unge er læringsparate, når noget vækker deres opmærksomhed, er begribeligt, ser ud til at give dem nye handlemuligheder og skaber oplivelse og livsmod. Det, der virker usammenhængende, ubrugbart og meningsløst, er med sikkerhed ødelæggende for læringsmiljøet. Det er en udfordring at fastholde opmærksomheden på en opgave, der hverken er selvvalgt, særlig morsom, ikke stilles af ”det virkelige liv” eller opfattes som en trussel. Derfor er det så afgørende, at unge får opgaverne på tidspunkter, hvor de synes, at de er sjove og udfordrende. Da er drivkraften til stede til at lære at mestre dem. Og mestringen bliver bedst, når viden og færdigheder umiddelbart kan omsættes i handling.

FORTÆL GODE HISTORIER Fortællingen tager udgangspunkt i det konkret oplevede liv. I fortællingen anvendes sproget til at indføre fænomener i en form og i en livssammenhæng, der gør ellers abstrakte og fremmedartede begreber tilgængelige for en fælles dialog om sammenhænge i verden. Men det er værd at huske på, at den eksplicitte viden er som den synlige del af isbjerget. Den ubevidste læring og viden er under vandet og ligger som en tavs ressource, vi hele tiden trækker på, når vi underviser. Det ubevidste er ikke spor primitivt og mennesket er ikke først og fremmest et bevidst væsen. Men vi er væsenet med den mest veludviklede bevidsthed og den største semiotiske frihed i forhold til omverdenen.

GIV EN KLAR, TROVÆRDIG FEEDBACK Kostskoleformen er en udvidet form for ”social praktik,” og læringen finder sted i en mere forpligtende sammenhæng end vanligt. I bedste fald minder det om et velfungerende storfamilie-hjem. Det muliggør en intens social feedback, ikke blot fra lærere, men også fra kammerater. Det er derfor en særlig højskolepædagogisk opgave at kvalificere denne feedback med valget af arbejdsformer, samværsformer, undervisningens indhold, de daglige rutiner og omgangstone. Anerkendelse af færdigheder og præstationer tilskynder til at lære mere – kompetent feedback er det mest læringsfremmende pædagogiske redskab overhovedet. Ny viden, nye færdigheder og gode præstationer skal give den unge succesoplevelser, der udløser tydelig og opmuntrende feedback fra læreren.

Lærerens personlige forankring, udstråling og væremåde spiller en stor rolle for humøret i en gruppe.

DEBAT

# 8 — 2015

KRONIK

Må man kaste med ESSAY

Folkehøjskolen er udfordret. Det er et faktum. Men vi skal stoppe med at spørge os selv, hvordan højskolen overlever. Vi skal i stedet stille nye spørgsmål og bidrage til samfundet omkring os. Blandt andet med viden om at skabe den fællesskabsfølelse, som de hungrer efter på universiteterne.

Af Rasmus Grosell Viceforstander på Den Rytmiske Højskole

asper har været indskrevet på forskellige universiteter. Han valgte af forskellige årsager at stoppe, og i foråret tog han på højskole. Ifølge Kasper står universiteterne med en kæmpe udfordring, når det handler om at skabe den følelse af fællesskab, som er så vigtig for et frugtbart studiemiljø. Selv oplevede han sit introforløb på universitetet som en uge med druk, isolation og ensomhed. Den uge, der skulle have bragt ham tætte relationer og opbygget et frugtbart fællesskab, havde stillet ham i en meget ugunstig position. På højskolen havde han en hel anden oplevelse under introforløbet. En oplevelse af at skolen beherskede en pædagogik, der formåede at invitere eleverne til meget hurtigt at føle sig inkluderede og få en oplevelse af fællesskab.

34 HØJSKOLEBLADET

Jeg mødte Kasper Selmar og hørte hans beretning i april, da Folkehøjskolernes Forening afholdt dialogmøde for højskolefolk, vejledere og andre interesserede under titlen: Alene med ansvaret for at lykkes – om vejledning af ensomme unge. Kaspers opfordring til forsamlingen lød kort og kontant: Folkehøjskolerne burde føle sig forpligtet til at dele ud af denne pædagogik til landets universiteter. Denne opfordring tog jeg til mig. AT REDDE ET ÆG

Jeg har blandt andet en baggrund som professionel musiker og har arbejdet meget med musik og teambuilding. Jeg har tidligere stået for et introforløb på masteruddannelsen Global Development under Antropologi og Sociologi på Københavns universitet og var netop blevet kontaktet af studiekoordinatoren med henblik på at komme igen i år. Det blev til en meget inspirerende dag og et møde med 35 studerende fra hele verden. Jeg skulle lave en dag med fokus på at ryste eleverne sammen og give dem en følelse af fællesskab og fælles vision. Min

på

pædagogiske tilgang er ikke unik. Jeg er i al beskedenhed meget erfaren i at arbejde med grupper og teambuilding, og jeg er god til det, men jeg føler mig overbevist om, at enhver dygtig folkehøjskolelærer kunne varetage denne opgave, fordi denne lærer netop er bekendt med en pædagogik, der efter min mening handler om at give plads til det enkelte individ via fællesskabet og ikke på bekostning af fællesskabet. Efter at have danset og sunget sammen, blev eleverne udfordret med forskellige lege. I en af øvelserne blev holdet inddelt i mindre grupper, som nu med få hjælpemidler som eksempelvis papir, tape, en tændstikæske m.m. skulle bygge en beskyttende kapsel til et æg, de ligeledes havde fået udleveret. Kapslen indeholdende æg blev kastet i frit fald fra en fast højde, og nu blev holdets kreativitet og opfindsomhed sat på prøve, idet opgaven bestod i at udtænke og bygge en konstruktion, der kunne forhindre, at ægget gik itu ved sammenstødet. Under høj latter og intens fælles opmærksomhed kom professor i økonomi Henrik Jensen op og kiggede til dette hold af kommende elever. Han glædede sig over legen, og i det øjeblik opstod to vidunderlige sammenstød. Et sammenstød i form af ægget der ramte gulvet, og et metaforisk sammenstød i form af de to verdener der mødtes. STOP KNÆFALD OG GØR NOGET

Det kan virke naivt og måske latterligt, at det at tage ud på landets universiteter og lege højskolelege kan have en samfundsgavnende effekt. Jeg tillader mig her at

universitetet? Det kan virke naivt og måske latterligt at tro, at det at tage ud på landets universiteter og lege højskolelege kan have en samfundsgavnende effekt. Men jeg tillader mig her at citere Henrik Jensens efterfølgende evaluering frit efter hukommelsen: ”Jeg er økonom, og jeg er som sådan uddannet i at forholde mig til resultater. Jeg ser tydeligt en mærkbar forskel i de studerenes måde at være sammen på.”

citere Henrik Jensens efterfølgende evaluering frit efter hukommelsen: ”Jeg er økonom, og jeg er som sådan uddannet i at forholde mig til resultater. Jeg ser tydeligt en mærkbar forskel i de studerenes måde at være sammen på.” Reformernes tid er ikke forbi, og vi kan som folkehøjskole gøre noget direkte. Tak til studiekoordinatoren og professoren for deres vision og for at turde lave et anderledes introforløb. Jeg glædede mig over at kunne repræsentere den danske folkehøjskole på Københavns Universitet og tale om leg, fællesskab og relationsudvikling. Eleverne kom efterfølgende med meget positiv feedback, og jeg har allerede takket ja til at gentage succesen næste år. Med antologien Højskolepædagogik – En fortælling om livsoplysning i praksis har redaktørerne Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller, samt antologiens bidragsydere, mindet os om, at vi som folkehøjskole er en uhyre vigtig stemme i debatten. På en konference om højskolepædagogik i september var Leo KomischkeKonnerup inviteret til at tale ud fra sit bidrag. Budskabet var klart: ”Lad være med at kredse om jer selv og jeres egen overlevelse. I dør af det, og vi andre dør også af det.” Folkehøjskole betaler sig. Tusinder af unge finder sig selv og hinanden på landets folkehøjskoler. Hvert år hjælper folkehøjskolerne i tusindvis af unge mennesker med at finde deres kald og starte på en uddannelse. Sårbare unge finder og genfinder nye potentialer og styrker. De opdager, at den dannelsesrejse, som ethvert ophold på en dansk folkehøjskole fordrer, ikke kun er meget værd på et personligt plan, den er også meget værd på et samfundsøkonomisk plan. Vi, der er så privilegerede at arbejde på Danmarks folkehøjskoler, ved udmærket, at det betaler sig. Mit budskab er, at det er af allerstørste betydning, at vi stopper med vores knæfald for den teknokratiske diskurs. Lad os gå en anden vej. Lad os lade hensynet til mennesket være det bestemmende frem for hensynet til det økonomiske. I sidste ende betaler det sig også økonomisk. Lad os gøre det ved at finde alle de muligheder, vi kan, for at tage Folkehøjskolen ud af de vante rammer og bringe den ud til folket. Så vil skeptikerne og teknokraterne snart se, at Danmark slet ikke har råd til at spare på folkehøjskolerne.

I EN VERDEN

36 HØJSKOLEBLADET

REPORTAGE

AF SPIL

Spiludvikling har kronede dage på Vallekilde Højskole. Den 150 år gamle skole har fulgt med tiden og var den første højskole til at omfavne den voksende gruppe af computerspillende unge. Det har resulteret i en ny og stærk målgruppe, der er gode til at lege Af Julie Melgaard Smidt

REPORTAGE

# 8 — 2015

I EN VERDEN AF SPIL

ugtige stenvægge oplyst af fakler. En rumsteren bag mig. Jeg drejer hovedet og opdager en gigantisk marmorkugle, der med høj fart kommer trillende. Jeg løber. Væk fra kuglen, dybere ind i kælderen. Drejer omkring et hjørne og kurer ned ad en stejl trappe med det umiddelbare resultat, at jeg mærker en heftig kvalme skyde op gennem kroppen. Jeg flår høretelefonerne og den sorte maske af og vender tilbage til kontorstol og trægulv. ”Ja, man kan godt blive lidt køresyg,” siger Asger og smiler til mig og min hvide ansigtskulør. ”Man vænner sig til det. Bare man ikke spiller det i timevis, så får man det skidt.” Jeg lukker øjnene, mens jeg bekymret og en anelse imponeret sender en tanke til Asger og Kasper, der har brugt timer foran skærmen på at programmere dette virtual reality spil.

som skolen frem til COP21 samarbejder med om at udvikle ideer til interaktive digitale spil, der sætter problemstillingerne omkring verdens klima i et nyt lys. ”Mine elever laver spil, der gennem interaktion får folk til at tænke over klimaet. Får dem til at forstå det på en ny måde som supplement til tekst og billeder. Spil er jo en kommunikationsform på linje med alle andre. Tænk hvis vi kunne spille eller interagere med en nyhedsartikel i fremtiden frem for at læse den? Det er en af mine drømme, at spil også kan fungerer som si-

GAME ACADEMY

Disco Dungeon hedder spillet, der kræver, at man ifører sig en maske – en såkaldt Oculus Rift, der tillader spilleren at blive ét med den virtuelle verden. Spillet er produceret af to unge mænd, der altid har spillet meget. Mest computer. Asger Thorsboe Lundblad er 20 år og uddannet webintegrator fra Teknisk Skole. Nu går han på Vallekildes Game Academy, der siden linjens start i 2010 er vokset til skolens største med 25 elever dette efterår. ”Du skal kunne meget for at blive en dygtig spiludvikler. Programmeringen er vigtig, men du skal også kunne lave art work. Det vigtigste er dog at komme på den unikke ide,” forklarer Asger. ”Her har vi andre at ideudvikle sammen med. Det gør én langt mere produktiv, og ideerne bedre,” supplerer Kasper Borch Karstensen, der er 26 år og uddannet datamatiker. Disco Dungeon har de udviklet i løbet af de sidste fire dage. Og nætter. NY ELEVGRUPPE

I dag viser Asger og Kasper deres spil frem for de mange gæster, der besøger Vallekilde for at fejre, at det er 150 år siden, højskolens grundlægger, Ernst Trier, kunne byde velkommen til første elevhold. En flok hårdføre unge landmænd, der i de kolde vintermåneder modtog undervisning i jordbrug og landmåling til brug i deres arbejde med langbruget. I dag er landbrugsredskaber skiftet ud med skærm og tastatur, og skolens store satsning på spil har tiltrukket en helt ny elevgruppe. ”Vi har fat i en gruppe elever, der måske ellers ville gå direkte på en teknisk uddannelse eller universitetet. Mange kommer her for det faglige – fordi de er aktive computerspillere, der gerne vil snuse til at være skabere. Andre fordi de ønsker at komme på højskole,” forklarer Thomas Vigild, der er linjelærer på Vallekilde Game Academy. ”Flere har haft en tendens til primært at dyrke venskaber i det virtuelle rum, hvilket er fint, men man har også brug for den fysiske del. Så vi ser også forældre, der tilmelder deres børn for at få dem ’ud af hulen’.” Det fungerer dog ikke altid godt, for hele dogmet bag Game Academy er at rykke eleven fra at være spiller til at blive skaber, og det kræver, at eleven har lysten til at skabe og ikke kun forbruge spil. Ud over en ny elevgruppe har Vallekilde med Game Academy også fået kontakt til nye partnere – blandt andet Danmarks Radio,

38 HØJSKOLEBLADET

Flere har haft en tendens til primært at dyrke venskaber i det virtuelle rum, hvilket er fint, men man har også brug for den fysiske del. Så vi ser også forældre, der tilmelder deres børn for at få dem ’ud af hulen’. Thomas Vigild, leder af Game Academy på Vallekilde Højskole

gende og interessant nyhedsformidling. Desuden kan spillet give læring på en anden måde – man oplever og føler det stærkere,” siger Thomas. Et faktum, jeg erklærer mig enig i efter en tur gennem Disco Dungeon. Kvalmen har dog fortaget sig, inden Vallekilde byder på frokost. Der er stopfyldt i spisesalen. Og varmt. En fyr i en lille strikketrøje råber febrilsk til sin kammerat i modsatte ende af lokalet om at åbne et vindue, men kammeraten vinker blot og taler videre med sin borddame. Mennesker der griner, spiser og snakker. Stemningen er intens, og jeg indånder duften af højskole og føler mig hjemme. ”Vi ses i Escape Room om 5 minutter,” råber Thomas og maser sig ud af spisesalen. MERE END COMPUTERSPIL

Asken har ramt ved siden af askebægret. Ilden sprutter i pejsen og giver genskær i glasset på et par sygekassebriller. Fire mennesker er blevet lukket ind på Ernst Triers gamle kontor. Et gennemført set-up med gamle møbler, støvede bøger og en kunstnerisk udsmykket sofa fundet i skjulte afkroge af højskolen. Vi er i et gådespil. Et Escape Room, der giver os en halv time til at løse en række gåder for at finde frem til et kodeord. Det kræver samarbejde, og at vi går på opdagelse i 1870’ernes højskoleverden. ”Jeg vil gerne vise, at spil er mere end computer og virtuelle universer. I et gåderum som dette handler det jo om at komme frem til en løsning sammen. Det handler om adfærdspsykologi og gruppedynamikker,” forklarer Thomas. På Game Academy skal eleverne få øjnene op for spillenes mange muligheder. Når eleverne starter på linjen, pilles al elektronik ud af undervisningen i et par uger, og fokus ligger på at lære at lege. ”Alle spil er en leg sat i en ramme. Hvis du ikke kan lege, kan du ikke spille,” forklarer Thomas. Brætspil bruges også aktivt i undervisningen – og her er det ikke ludo eller skak, vi taler om, men nyere brætspil, der præsenteres for eleverne. Efterhånden bygges de elektroniske komponenter på: Læring om programmering, lyddesign og visuelt design.

2015: Asger demonstrerer masken, der bruges til at spille virtual reality computerspil

MERE ACCEPTABELT AT SPILLE

Uret bipper. Tiden er gået. I gåderummet har vi ikke fundet løsningen og får de sidste ledetråde af Thomas, der har fulgt vores spil på sin computerskærm. Nysgerrigheden og lysten til at kaste sig ud i noget nyt er afgørende, når man vil være en dygtig spiludvikler. Men nysgerrighed er også vigtig for at forstå spilverdenen og hvor mange muligheder, den indeholder. Det har de andre elever på skolen efterhånden også opdaget. ”De første år blev eleverne på spillinjen ofte beskyldt for ’bare at sidde foran computeren’. Men et tæt samarbejde med de andre linjer har skabt en bedre forståelse for spiludviklernes arbejde. I COP21-projektet med DR arbejder vi på, hvordan man formidler journalistik på en ny måde. Forfatterne er med i arbejdet om de

Vi er nok mindre sociale end den gængse højskoleelev. Eller – vi er det på en anden måde. Vi spiller jo spil sammen på computeren. Asger, elev på Game Academy

REPORTAGE

# 8 — 2015

I EN VERDEN AF SPIL

interaktive fortællinger, og på den måde ser de andre elever relevansen af spiludvikling,” siger Thomas. Generelt er der i samfundet en større accept af dem, der spiller meget, pointerer Thomas. ”Medierne udråber ikke længere spil som den store stygge ulv. Selvfølgelig kan det være afhængighedsskabende. Men det kan det også være at læse i bøger. Det handler om balance.” Et øget fokus på eSport (computerspil på konkurrenceplan) med deciderede linjer i eSport på sportscollege har også været med til at sætte fokus på disciplinen, og i år har endnu to højskoler startet linjefag i spiludvikling – på Askov Højskole og Designhøjskolen Højer. ”Det er fantastisk, og jeg håber, at flere højskoler vil lade det indgå som en fast linje. Det er vigtigt, at vi lærer ungdommen, men også det brede samfund, hvordan spil fungerer – lærer dem at afkode det. Og konkurrencen er sund. Jeg håber, at vi på sigt ser en specialisering, så nogle skoler arbejder med det digitale, andre med app-udvikling og nogle med fysiske spil.” Selvom computerspil er blevet mere accepteret, er det alligevel svært at slippe helt af med fordommene, lyder det fra Kasper. ”Vi forsøger at nedbryde dem, og sommetider lykkes det at gøre folk interesserede i, hvad vi laver.” ”Men vi er nok mindre sociale end den gængse højskoleelev,” supplerer Asger. ”Eller – vi er det på en anden måde. Vi spiller jo spil sammen på computeren. Når vi spiller Leage of Legend (kampspil der spilles i to hold med det formål at ødelægge hinandens baser) handler det om taktik og kommunikation mellem os.” ”Kommunikation er også vigtigt i mange af de brætspil, jeg er blevet interesseret i, mens jeg har været her,” siger Kasper. Og netop brætspil bruger Thomas som et højskolepædagogisk redskab for hele Vallekildes elevflok, hvor der ofte arrangeres brætspilsaftener på tværs af linjerne. ”Spil er som skabt til højskoler. Hele højskolens værdigrundlag passer godt til spil, for du er jo social, når du spiller. Det skaber nærvær og en fælles legeramme, der ofte fungerer bedre end at sige ’nu skal vi være nærværende’. Der ligger en masse gruppepsykologi i sådan et spil, og man lærer sig selv og de andre elever bedre at kende,” siger han. FREMTIDENS SPIL

Fremover ønsker Thomas at arbejde mere med virtuelt nærvær på en højskole eller på tværs af landets højskoler. ”Det virtuelle nærvær er jo ligeså gyldigt for ungdommen i dag som det fysiske. De kan fint supplere hinanden,” forklarer han. Desuden vil han fortsætte arbejdet med at udvikle Escape Rooms som det, der blev afprøvet i dag. Bygge hele gåderum, hvor spillene er fysiske, men hvor digitale komponenter også kan indgå som indbyggede computerspil i rummene. Han arbejder nu på, hvordan sådanne Escape Rooms kan bruges som aktiv læring - hvor hele rum f.eks. har gåder, der bygger på specifikke fag, men hvor det også i høj grad handler om det forpligtende fællesskab og kræver samarbejde at løse alle opgaverne

40 HØJSKOLEBLADET

De første år blev eleverne på spillinjen ofte beskyldt for ’bare at sidde foran computeren’. Men et tæt samarbejde med de andre linjer har skabt en bedre forståelse for spiludviklernes arbejde. Thomas Vigild, linjelærer på Vallekilde Game Academy

1874: På det gamle forstanderkontor gælder det om at finde et kodeord ved hjælp af en række skjulte spor og gåder.

og dermed rummets udfordringer i tide. ”Vi arbejder også med playfull constructions – en slags legende skulpturer, hvor man interagerer med skulpturen,” forklarer han. Ideen stammer fra brætspil i kæmpeformat som for eksempel skak i menneskestørrelse, men i stedet for blot at lave forstørrede udgaver af klassiske brætspil opfordrer de legende skulpturer til leg på andre måder. ”Jeg elsker at arbejde med den slags hybrider mellem det virtuelle og det fysiske,” slutter Thomas og er klar til at sende næste hold besøgende ind i Triers Escape Room. 

VALLEKILDE GAME ACADEMY Eleverne arbejder med spiludvikling inden for fysiske og digitale spil. Undervisningen giver indblik i forskellen mellem at være spiller og skaber, og eleverne har fag som programmering, animation, grafik, musik, lyd, leveldesign og interaktiv historiefortælling. Der lægges stor vægt på at lære at lege og på, hvordan man designer nye lege og interaktionsformer. Linjen startede i 2010 og har 25 elever dette efterår. Endnu to højskoler har startet spillinjer i år - Askov Højskole og Designhøjskolen Højer.

BØGER

# 8 — 2015

BOGKRITIK

Medborgerskab til tiden BOGKRITIK

Medborgerskabstanken er kommet tilbage på dagsorden de senere år. Professor Per Mouritsen leverer i En plads i verden – Det Moderne medborgerskab et særdeles vigtigt bidrag til den aktuelle danske samfundsdebat Af Ove Korsgaard, professor emeritus, dr.pæd., Aarhus Universitet

de to begrebet som sideordnede kategorier, således at statsborgerskab angår de civile, politiske og sociale rettigheder og pligter, man har i det samfund, hvor man er statsborger, mens medborgerskab vedrører viljen til at bidrage til fællesskabet og følelsen af tilhørsforhold og sindelag – ”sense of belonging”, som englænderne kalder det. Man kan således godt være statsborger i Danmark uden at føle sig som medborger. Og man kan også godt opfatte sig som medborger uden at være statsborger. Der er både fordele og ulemper ved at definere medborgerskab som en overordnet kategori i forhold til statsborgerskab, og ved at definere statsborgerskab og medborgerskab som henholdsvis en juridisk og en identitetsmæssig kategori, om end jeg synes, den sidste har såvel analytiske som forståelsesmæssige fordele i forhold til den første.

nden for de sidste 10-15 år er medborgerskab blevet et centralt politisk og pædagogisk begreb i Danmark. Det er derfor SOCIALDEMOKRATISKE IDEALER velgørende, at vi nu endelig har fået en bog om Som enhver, der beskæftiger sig med medmedborgerskab med titlen En plads i verden. borgerskab, henter PM sit begrebsmæssige Det moderne medborgerskab skrevet af professor og teoretiske grundlag hos den engelske Per Mouritsen (PM), Aarhus Universitet. Vi sociolog T.H. Marshall, hvis lille skrift har savnet en gedigen fremstilling af begrebet Citizenship and Social Class fra 1950 er en klasmedborgerskab, dets historiske dimensioner siker. I den inddeler Marshall i overensstemog dets aktualitet. Det har vi fået med denne melse med en udbredt juridisk klassifikation bog, der er stor i både omfang og anslag. Den rettigheder i ”civile”, ”politiske” og ”sociale” indeholder en guldgrube af oplysninger og rettigheder. Og han beskriver i kort form, vurderinger. Bogen er på knap 600 sider, som hvordan borgerne i Europa tilkæmper sig inkluderer en meget omfattende litteraturliste civile rettigheder i 16-1700-tallet, politiske og et fyldigt noteapparat på næsten 150 sider. rettigheder i 1800-tallet, og sociale rettigheDesværre savner bogen både navneregister og der i 1900-tallet. De sidste forstår Marshall emneregister, hvilket svækker dens anvendesom ”retten til et mindstemål af økonomisk lighed som opslagsværk. velfærd og sikkerhed, til retten til at få fuld Jeg vil først trække nogle få væsentlige ting andel i den sociale arv og leve et civiliseret frem fra bogen, og dernæst sætte bogens cenAf Per Mouritsen menneskes liv i overensstemmelse med de trale begreb medborgerskab ind i en kort højEn plads i verden standarder, der dominerer i samfundet.” (s. skolehistorisk sammenhæng. Det moderne medborgerskab 27). Det er især de sociale rettigheder, der Ifølge PM betyder borgerskab mindst tre Gyldendal 2015, 580 sider for alvor blev udviklet med velfærdsstaten forskellige ting. For det første betyder det at kr. 350,efter 2. verdenskrig, som har PMs store være borger at være aktiv i samfundsliv og pointeresse og bevågenhed. litik; for det andet at have borgerrettigheder; Bogen er usædvanlig set i nutidig akadefor det tredje at blive anerkendt juridisk og politisk som medlem misk sammenhæng, idet PM lægger sine værdipræmisser for fremaf en afgrænset kreds. De to sidste kategorier er i virkeligheden stillingen klart frem. ”Perspektivet er centrum-venstreorienteret, det, der indgår i begrebet statsborgerskab. politisk og socialt liberalt, socialdemokratisk i sin betoning af Statsborgerskabet giver ret til at have rettigheder og sikkerhed et statsligt institutionelt forankret fællesskab med arbejdsforfor disse rettigheder ved at være anerkendt som medlem af en pligtelse, republikansk i sit syn på nødvendigheden af en stærk ”lukket national klub”. Statsborgerskab giver med andre ord ret medborgerlig offentlighed og politisk deltagelse generelt, kultutil ”en plads i verden”, der er bogens titel hentet fra den politiske relt inklusivt i spørgsmålet om integration og statsborgerskabsfilosof Hannah Arendts forfatterskab, som PM har skrevet om og tildeling.” (s. 15) er stærkt inspireret af. Som tysk jøde erfarede hun på egen krop, Bogen er skrevet med holdning og kant og udgør et varmt hvad det vil sige ikke at have en plads i verden. forsvar for den dansk-nordiske velfærdsmodel. Han diskuterer PM bruger medborgerskab som en overordnet kategori i forselvfølgelig, om denne model kan opretholdes i lyset af den glohold til statsborgerskab. Jeg har selv argumenteret for at bruge bale konkurrence, som Danmark indgår i. Men han tager afstand 42 HØJSKOLEBLADET

fra den forestilling, at den såkaldte konkurrencestat har gjort det umuligt at opretholde velfærdsstaten baseret på de nordiske socialdemokratiers idealer. Desværre er ”alt for få politikere og meningsdannere rede til at forsvare idealets åbenlyse moralske overlegenhed,” hævder PM (s.13). Den nordiske velfærdsmodel er stadig robust, funktionel og konkurrencedygtig. Selv om modellen er truet, er det stærkt overdrevet, ”at det sociale medborgerskab er under afvikling” (s. 201). HVOR ER HAL KOCH?

Set i højskolehistorisk sammenhæng er begrebet medborger ikke nyt. For eksempel skrev den fremtrædende højskolelærer Johannes Novrup i 1939, at højskolen fra begyndelsen var spændt ud mellem to ideer nemlig modersmål og medborger. Disse to ideer havde formet højskoletraditionen, om end den første langt mere end den sidste. Novrup ville ikke underkende den betydning, den herderske linje har haft i højskolen, men den kunne ikke være bærende fremover. Det kunne til gengæld medborgerlinjen. Hal Koch er en klar eksponent for det, som Novrup kalder medborgerlinjen i højskoletraditionen. Hal Koch beklagede i Dagen og Vejen fra 1942, at den grundtvigske folkehøjskole ”ikke har fået den 'politiske' karakter, som Grundtvig oprindelig havde tænkt sig”. Det, som Grundtvig ville have skabt, var ifølge Koch ”en borgerlig, politisk skole for hele landets ungdom, uden hensyn til tros- og meningsforskelle.” Da Hal Koch oprettede Krogerup Højskole i 1946, kaldte han Krogerup Højskole for en medborgerhøjskole. Her genintroducerede han begrebet borgerdyd, virtu, der udgør kernen i den politiske tradition, der kaldes republikanisme. Borgerdyd betyder, at borgeren i et samfund tager sit ansvar som medborger alvorligt og lader sig lede af forestillingen om det fælles bedste, rex publica. Det hører imidlertid med til billedet, at da Hal Koch sluttede som forstander på stedet ti år senere, erkendte han, at det ikke var lykkedes at føre medborgerlinjen videre på Krogerup. Så ethvert forsøg på at videreføre denne linje i højskolen i dag, gør klogt i at analysere, hvorfor det ikke lykkedes for Hal Koch. Hvis PM havde inddraget Hal Koch i diskussionen om det moderne medborgerskab, kunne han have fundet støtte for sit eget ideal, som er en republikansk inspireret borgerdydstænkning. Men selv om En plads i verden ikke inddrager højskolen, fortjener bogen en plads på enhver moderne højskole, da den udgør et særdeles vigtigt bidrag til den aktuelle danske samfundsdebat. 

Bogkort PÅ DEN ANDEN SIDE AF JØRGEN STEEN NIELSEN, INFORMATIONS FORLAG ......................................................................................................................... Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen har i en periode isoleret sig i det forblæste, nordvestlige hjørne af Skotland, i Scoraig, der kun er befolket af en lille gruppe mennesker, der her lever bæredygtigt ved at producere egen el, brænde og de fleste fødevarer. Ved selv at praktisere bæredygtigheden og gennem samtaler med menneskene på stedet har Jørgen Steen Nielsen hentet inspiration til en tankevækkende og udfordrende debatbog om den økonomiske model, der i dag er stort set enerådende i verden, men nu synes kørt fast.

NÆRVÆR & EFTERTANKE AF DORTHE JØRGENSEN, FORLAGET WUNDERBUCH ......................................................................................................................... Mit pædagogiske laboratorium kalder professor i idéhistorie, Dorthe Jørgensen, denne samling af tekster. Nærvær og eftertanke handler ifølge forlaget om noget, der ikke har prioritet i dag: lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion. Hvordan ”skøn” tænkning kan bidrage udviklende til pædagogikken, såvel den teoretiske som den praktiske, og er relevant på alle niveauer, fra vuggestue til universitet. Derudover er der i øvrigt i bogen gensyn med to tekster fra Højskolebladet, begge interview med Dorthe Jørgensen.

”Bogen er skrevet med holdning og kant og udgør et varmt forsvar for den dansk-nordiske velfærdsmodel.”

HØJSKOLELIV

# 8 — 2015

LÆRERPORTRÆT

Alt er ikke lige godt LÆRERPORTRÆT

Hans-Tyge bruger højskolegerningen til at lappe på de unges manglende viden om Danmarks historie.

1. JEG ARBEJDER PÅ EN HØJSKOLE, FORDI

jeg ønsker at tage del i den kulturkamp, der forhåbentlig altid foregår i et levende samfund. Det er ikke lige meget, hvad unge og ældre går rundt og tror og tænker. Det er ikke lige meget, hvad vi tror på, og det er bestemt heller ikke lige meget, hvad andre tror på. Alt er ikke lige godt, og det er vigtigt at snakke om. 2. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN,

var jeg koordinator for Borgernes Dagsorden (om EU’s fremtid) på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle ved Vemb. Før det var jeg landbrugsmedhjælper i Sønderjylland, studerende i Aalborg med udenlandsophold i Frankrig og Belgien, kandidat til Europaparlamentsvalget i 2004 og

44 HØJSKOLEBLADET

lærer på en sommerhøjskole i Sydslesvig for det danske mindretal. 3. DET BEDSTE VED ARBEJDET MED HØJSKOLEELEVERNE ER

konstant at blive udfordret og desuden opleve, at ikke alle unge lader sig tyrannisere af konkurrencestaten. Nogle vælger at tage et friår med dannelse til glæde for fællesskabet. 4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET, NÅR

jeg har kunnet give noget til eleverne eller kollegerne, eller når jeg har fået nogle nye vinkler på sager, som jeg har været optaget af. Det er skønt, når man bliver positivt overrasket over folk, man møder, og fornemmer, at der endnu er håb for os alle.

”Det har været en skidt dag på jobbet, når man opdager, at unge kan have afsluttet både folkeskole og gymnasium uden at have hørt om for eksempel Danevirke og Ejderen – det afslører en rystende manglende viden”

5. DET HAR VÆRET EN SKIDT DAG PÅ JOBBET, NÅR

man opdager, at unge kan have afsluttet både folkeskole og gymnasium uden at have hørt om for eksempel Danevirke og Ejderen – det afslører en rystende manglende viden om helt elementære forhold i Danmarkshistorien, hvilket desværre forklarer, hvorfor nogle danskere er så manipulerbare, at de kan begejstres over DR’s 1864-serie. Så må man jo bruge sin tid på at lappe...

NAVNE MED SMÅT

6. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER

den meget frie og åbne debat, som ofte følger ovenpå en morgensamling eller et spændende foredrag. På Rønshoved Højskole har vi gang i debatter, der har varet i snart ti år, og vi er stadig i gang med at diskutere for eksempel EU. Det er i sig selv inspirerende, at man til stadighed må lede efter nye argumenter for at få skovlen under sin modstander. 7. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER,

når jeg møder selvhadet hos folk, som tror, at alle verdens ulykker skyldes os i Vesten. Disse mennesker tror, de er gode og selvkritiske, men i virkeligheden fratager de andre mennesker ansvaret for sig selv og umyndiggør dem derved. Højskole drejer sig om det modsatte: myndiggørelse gennem dannelse. Vi har alle et ansvar for os selv og vores samfund uanset hvor i verden, vi befinder os.

FORSTANDER STOPPER Erik Back Pedersen fratræder sin stilling som forstander for Børkop Højskole til juli 2016. Han har bestredet forstanderposten i tre et halvt år, siden han kom fra en stilling som forstander på Frøstruphave Efterskole.

8. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE, SÅ

ville jeg måske arbejde på et gymnasium i Sydslesvig, åbne en højskole i Bretagne eller bruge tiden på at skrive flere bøger.

BLÅ BOG: Hans-Tyge B.T.T. Haarløv Født i 1978, Højskolelærer på Rønshoved Højskole Underviser i historie, fransk, kajak og mountainbike Uddannet Cand. mag. i historie og fransk ved Aalborg Universitet, Université de Liège (B), Université Rennes II (F) Forfatter til bogen ’Ejderen’ (2014), der handler om, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå.

NY FORSTANDER TIL OURE Jasper Gramkow Mortensen bliver ny forstander på Oure Højskole Sport & Performing Arts fra 1. januar. Han har været ansat siden februar 2002, hvor han tiltrådte efterskolens daglige ledelse. Siden har han blandt andet haft titel af kommunikations- og udviklingsdirektør, og har været medlem af skolernes øverste ledelse siden marts 2012. STATSMINISTEREN TIL GRUNDLOVSMØDE I OLLERUP Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt ja til at holde grundlovstalen i forbindelse med demokratifestival og grundlovsdag i Ollerup i 2016. TOM KIRK ER DØD Tom Kirk var hoveddrivkraften i oprettelsen af Højskolen i Thy. Han var et frisindet, åndsbåret menneske, der har sat sit personlige mærke på sin hjemegn. Højskolen i Thy blev indviet i 1982. Skolens formål var bl.a. at ”opildne eleverne til kamp for ånd, sandhed og folkelig frigørelse.” Lidt af en melding i de tider. Tom var medstifter af andelsvirksomheder og skoler samt landmand.

FFD NYT

# 8 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Henfald ikke til mismod FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

”Det bliver bedre om 5 år,” forsikrer kulturminister Bertel Haarder, mens han slår fast, at finansloven for højskolernes vedkommende er afgjort for de næste 4 år. Bagtæppet er det faktum, at de økonomiske fremtidsudsigter er mere end dystre for alle højskoler, for nogle endda fatale. Mange vil allerede skulle træffe hårde beslutninger i det kommende års budgetter for at få enderne til at mødes. Og alle vil vi skulle knokle endnu hårdere for at sikre fremtiden for den skoleform, vi brænder for. Det er nærliggende at henfalde til mismod og apati. Den politiske dialog er ikke eksisterende. Og vi må acceptere, at ”kernevelfærd” i form af hospitaler og medicin – og vist også nogle skattelettelser, fornemmer jeg – har brug for de ressourcer, vi hidtil har skabt højskole for. Men højskolerne hverken kan eller skal måle betydningen af det rum, vores skoleform skaber, på den økonomi, den til enhver tid siddende regering er villig til at prioritere skoleformen med. Og der er INGEN, der skal have ondt af højskolerne. De, der mister ressourcer her, er ikke

skolerne selv, det er i sidste ende alle dem, der har glæde af den forskel, højskolerne gør i Danmark. Derfor vil højskolerne heller ikke henfalde til selvmedlidenhed og mismod. Højskolerne vil insistere på at holde det demokratiske, politiske rum åbent. Højskolerne vil fortsat arbejde for at være attraktive bidragsydere i civilsamfundet. Højskolerne vil være synlige, aktive og relevante. I et bæredygtigt samfund kan folket ikke, historieløst, udveksle uvidenhed. I en stadig stigende samfundskompleksitet, må folkelig oplysning hjælpe os alle med at navigere. Når fanatisme vokser, må folket holde fast i at give dialogen spillerum. Kulturel tydelighed er afgørende i et inkluderende multikulturelt samfund. Og svaret på alle livets spørgsmål finder vi ikke bare ”inden i” os selv. Mening dannes i fællesskab og ved at spille bold op ad tanker, andre har tænkt. Tiden kalder måske mere end nogensinde på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Og det vil højskolerne frem over få vanskeligere ved at levere. Men vi VIL finde vejen frem, og vi vil ikke lukke os om os selv. For Danmark har brug for højskolerne. Og det er vi heldigvis ikke de eneste, der synes. 

FORENINGENS KALENDER 4.-5. MARTS 2016 Bestyrelseskursus Brogården ved Middelfart ............................................................................. 17.-18. MARTS 2016 Informationsseminar Brogaarden ved Middelfart ............................................................................. 5 MODULER I 2016/17 Højskolepædagogisk uddannelse HPU .............................................................................

46 HØJSKOLEBLADET

2.-4. JUNI 2016 FFD's 125-års jubilæum Grundtvigs Højskole, Hillerød Pga. jubilæet, bliver det et udvidet årsmøde, som løber fra torsdag eftermiddag til lørdag morgen. Alle informationer og tilmelding vil i foråret 2016 komme på ffd.dk

Der er INGEN, der skal have ondt af højskolerne. De, der mister ressourcer her, er ikke skolerne selv, det er i sidste ende alle dem, der har glæde af den forskel, højskolerne gør i Danmark.

TORSDAG D. 10. DECEMBER KL. 16.30 I HØJSKOLERNES HUS:

Mød Søren Lerche højskolelærer, leder af Fryshusetog tidligere autonom og pusher. Det er gratis at deltage, og vi giver en kop kaffe og det aktuelle nummer af Højskolebladet. Tilmelding på redaktion@hojskolebladet.dk er nødvendig.

højskolebladet live

AUTONOM PUSHER MENTOR

Tænk grønt, når du trykker Dystan & Rosenberg producerer tryksager med respekt for miljøet. Vi er miljøcertiﬁcerede med Svanemærket og FSC-mærket. Vis din omverden, at du passer på den.

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk. Vi er miljøcertiﬁcerede med både svanemærket og FSC.