Højskolebladet August 2011

Kampen om maden Gastronomiens sejr over det danske bondekøkken

Meningsmåling: Højskoleansatte flygter fra SF

s. 1

Et (ret)færdigt samfund?

Interview med Eva Smith

august 2011

siden 1876

juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

april 2011

s. 1

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker” Krarup takker af

siden 1876

s. 1

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til Unge flygtninge fanget i maj 2011lovgivning paradoksal

februar 2011

siden 1876

siden 1876

s. 1

s. 1

Farvel til fyrtårnet juni 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

Supertaberen Danmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

august 2011

INDHOLD august 2011

s. 4 Leder De moderigtige s. 5 Djævlens advokat - taler med jordskælv

Kampen om maden - gastronomiens sejr over det danske bondekøkken

s. 11 Jeg er en halvdannet snakkerøv Panelet v. Rasmus Kjær s. 10 Tidsånden kort Hot & not v. Jonas Møller s. 6 s. 12 Foto Det bedste fra Das Büro s. 14

Et (ret)færdigt samfund?

- interview med Eva Smith

s. 20 Bøger Retro-kogebog

HØJSKOLE s. 22 Højskolen, kort s. 26 Unge mødre på højskole Vallekilde vil lave højskole for alle s. 24 s. 28 Debat og kommentarer Ny kulturkamp s. 30 Navne Danser ind i bestyrelsen

Meningsmåling “At 80 % af højskolernes ansatte stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde, synes, er mere tiltalende i dag end for ti år siden.”

- ulrik høy, kommentator og kulturjournalist på weekendavisen

august 2011

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 7/2011, august. 136. årgang

De moderigtige Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 Camilla Roed Simpson @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

en uautoriseret meningsmåling foretaget blandt højskolernes for- standere og lærere giver det måske knap så overraskende resultat, at hvis højskolefolket skulle bestemme, ville rød blok så ganske eftertrykkeligt blive stemt til magten, når der er valg til efteråret. I forhold til valget for fire år siden ser man også en bevægelse væk fra SF over imod De Radikale.

Hvad er det så udtryk for? At de fleste højskolefolk er akademikere, og akademikere stemmer generelt længere mod venstre end mod højre. At højskolefolk groft set repræsenterer en grundhumanistisk forestillingsverden, der er svært forenelig med en restriktiv udlændingepolitik. Og at man stemmer på de partier, der har den mindst populistiske og magtstrategiske dagsorden.

Selv om der ikke er tale om den store overraskelse, så skulle man ikke tro, at det hang sådan sammen. For meningsmålingen viser også, at størstedelen af højskolefolket har været i opposition de sidste ti år. Og hvis den ovenstående simple analyse er rigtig, er det påfaldende, så lidt man har hørt til højskolen i en periode, hvor den herskende værdipolitik ellers har stået i modsætning til højskolens grundlæggende idealer.

Nu peger pilen i retning af en rød regering, der på det værdipolitiske plan ligger tættere på højskolen. Det er ligesom mennesker, der ikke skænker det en tanke, at de altid går i det samme tøj, og lige pludselig er de moderigtige igen uden at ville det - blot fordi moden er skiftet.

»

Hvis den ovenstående simple analyse er rigtig, er det påfaldende, så lidt man har hørt til højskolen i en periode, hvor den herskende værdipolitik ellers har stået i modsætning til højskolens grundlæggende idealer.

redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Katrine Sekjær Nicolai Zwinge Camilla Roed Simpson Charlotte Kjærholm Pedersen korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Maj-Britt Boa tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011: #8 : 25. august #9 : 29. september #10 : 27. oktober #11 : 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

august 2011

debat Djævlens advokat

s. 5 Søren Wiuff: En af Danmarks absolut mest kendte bondemænd. Han kalder sig selv for anarkist og vedkender sig ikke nogen specielle dyrkningsmetoder andre end dem, han mener, grøntsagerne har bedst af.

Søren Wiuff

Djævlens advokat - taler med jordskælv af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole

»

Vi må acceptere, at vi ikke er jægere og samlere, at nogle af os er professionelle og producerer fødevarer.

Hej Søren Wiuff. Er du nazist?

Nej, men det kan da komme an på en polemisk diskussion.

Er du et jordskælv?

Ha ha… Jeg betragter jo det, jeg laver, som det jordskælv, der har startet tsunamien.

Har Meyer og Redzepi stjålet jeres idé?

Meyer er god til at definere tingene. Men jeg gider ikke bruge tid på et manifest.

Det ny nordiske køkken er en strømning af noget, der ikke eksisterer som andet end en bevidsthedsbølge.

Vil det sige, at nordisk mad er ånd og ikke mad?

Det kan man godt sige, man prøver at spise noget i relation til det sted, man er.

Men det er jo universelt. Det, at man er bevidst om det, er det nye. Den bevidsthed kunne man godt bruge i andre køkkener, som Middelhavskøkkenet. Det er stivnet for 200 år siden.

Mick Schack synes, det er noget gøgl.

Hvad er der galt i gøgl? Han er sådan et gammelmandsskæg, der sidder og ryger fede.

Er hash en nordisk urt?

Hvis en plante har været i et område i mange år og kan reproducere sig, har den i princippet ret til at blive kaldt nordisk.

Redzepi og jeg har diskuteret koriander, det har man fundet i middelalderklostre.

Det tror jeg ikke med hash.

Claus Meyer siger, at vi skal ud i naturen og høste bær og frugter.

Det er åndssvagt, også at kokkene skal høste selv, de har ikke forstand på det.

Hvis alle gør det, har vi intet tilbage. Jeg er frygtelig irriteret over, at folk bare kører

ind på min mark og høster hyldeblomst og vilde asparges. Vi må acceptere, at vi ikke er jægere og samlere, at nogle af os er professionelle og producerer fødevarer.

Jeg har selv fundet vilde løg langs Lammefjordens grøfter, men det har taget mig fire år at få dem op i dyrkning.

Jeg har hørt, at man spiser ukrudt og vandmænd i det nordiske køkken. Kan man så ikke også spise rotter? Dem er der jo masser af i København.

Jo, det kan man da godt. Det gør de i de thailandske rismarker. Man kunne også spise duer.

Men det er måske lidt ulækkert, når rotterne kommer nede fra kloakkerne.

Det er jo vores eget lort. Det er ikke rotterne, der er problemet. Det er os. Hele vores økologiske debat halter. Når vi køber økologisk ind i supermarkederne, er det kun en ydre adfærdsregulering. Vi bliver nødt til at tænke universelt.

Er det ikke nazistisk at tænke universelt?

Jeg er glad for at bo i Danmark. Og jeg er også glad for det sociale, de rummelige sociale sammenhænge. Så det er vel en slags national-socialisme, ha ha, bortset fra at Hitler ikke var rummelig. Nej, vi skal droppe ord med “istisk” og manifester.

Da min ældste datter gik i 1., kom hun grædende hjem, fordi de andre børn kaldte hende neger. Pædagogerne havde forklaret børnene, at hun jo var sort, ergo var hun neger. Så sagde min datter: Men jeg er jo Marlin, så hvorfor kalder de mig neger? Det vigtige er, at vi har en placering på jordkloden som Søren og Marlin og Anne-Marie, at vi er os selv.

Sagde jordskælvet til Djævlens Advokat!

tendens Madkultur

s. 6

Kampen om maden - og gastronomiens sejr

august 2011

MADKULTUR Står den puritanske danske madkultur for fald? Det simple danske køkken er presset. Og heldigvis for det, mener danske gastronomiske eksperter. Med ord som kvalitet, økologi og bevidsthed om gode råvarer har den gastronomiske bølge virkelig taget fat i danskerne af nicolai zwinge billedkunst: maj-britt boa

kampen om madkulturen er i gang. i det ene ringhjørne står det simple danske bondekøkken.

Her er det puritaneren, der hersker.

Mad skal være godt, men også billigt og enkelt. I modsattte hjørne står de glade hedonister, livsnyderne, som fortrinsvis kommer fra Frankrig og de sydeuropæiske lande, hvor der er stor tradition for at folde sig ud i store gastronomiske projekter.

Men er livsnyderen ved at få overtaget i den hjemlige madkultur? Tendensen synes at pege den vej. Danskerne går mere ud, økologi og specialprodukter sælger i stadigt stigende tal, og det finanskrisen til trods.

Chefkok på Søllerød Kro, Jakob de Neergaard, er ikke i tvivl. Der er en klar tendens – i den kvalitetsbevidste retning. For fem-ti år tilbage var det et helt andet billede, der prægede madkulturen. ”Jeg husker tydeligt, hvordan jeg for få år siden var sammen med en række repræsentanter for supermarkedskæderne. Emnet var, hvordan vi fremmer den gode kvalitet i detailhandelen. Og fra min side var der ingen tvivl om, at det stod skidt til i supermarkederne,” erindrer Jakob de Neergaard.

Han var ikke i tvivl om, hvem der stod med en del af ansvaret. Supermarkederne var (og er), som han ser det, en del af fødekæden, og de har derfor stor mulighed for at påvirke de danske indkøbsvaner.

”Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor eksempelvis økologi var gemt væk bagest i butikken. Og jeg brokkede mig over, at hvis der var et sted, hvor man kunne slå et slag for den gode kvalitet, så måtte det da være i de store supermarkeder. Jeg kunne simpelthen ikke have, at man ikke kunne gøre mere for den gode kvalitet.” en ny stil Jakob de Neergaard kom tilbage til Danmark i 2000 fra ophold på både to- og trestjernede gourmetrestauranter i Frankrig og Belgien. Og siden da er billedet vendt drastisk. ”I dag kan jeg se, at det virkelig har ændret sig. I et supermarked vader man lige ind i en økologisk jungle. Og det er et massivt skridt, der er sket på blot fem år,” mener han. ”Supermarkederne skal have kredit.

De satser langt mere på kvalitet. Og de er blevet bedre til at se, at der er et væld af danske råvarer af meget høj kvalitet. Se blot på Irma, som tager små leverandører ind, som kun kan producere til Irma; men som leverer kvalitetsprodukter.”

Jakob de Neergaard mener, at økologien er et sted, som afspejler, at danskerne er blevet mere kvalitetsbevidste.

Salget af økologiske produkter er siden 2005 gået støt fremad. Selv i 2010 var tallene positive på trods af den finansielle krise. Fra 2005 til 2010 steg

s. 7

»

Jeg ser økologien som en renhedssøgen. Og i den forstand lever puritaneren i bedste velgående.

Man kan firkantet sige, at økologen er repræsenteret af den magre, politisk korrekte type.

Modsat står hedonisten, som nyder kvalitet, lige meget hvordan den er kommet til verden.

- hans boll-johansen, forfatter

tendens Madkultur

s. 8

»

En del af vores identitet i dag formes af en bevidst om det, man spiser - johannes andersen, lektor ved aalborg universitet

omsætningen af økologiske produkter herhjemme fra 2,3 mia. til 5,1 mia. I 2010 lå markedsandelen på cirka 7,5 % af det samlede detailsalg.

Jakob de Neergaard peger netop på det faktum, at økologien også i kriseårene oplevede en stigende markedsandel. Det ser han som et udtryk for, at den kvalitetsbevidste livsnyder har slået rødder i den danske muld. Samtidig ser han livsnyderen og den kvalitetsbevidste forbruger skinne igennem i restaurationsbranchen. ”Jeg kan slå fast med syvtommersøm, at gæsterne er blevet mere kvalitetsbevidste. Maden kommer retur, hvis den ikke sidder i skabet. Det er ikke snobberi. Det er, fordi kunderne er blevet vant til god kvalitet.”

Generelt har restaurationsbranchen udviklet sig, i takt med at danskerne er begyndt at gå mere ud, mener Jacob de Neergaard. ”Vi har flere penge mellem hænderne, og så er det blevet en normalitet at gå ud. Ikke kun ved højtider eller fødselsdage,” forklarer han.

Han mener, at finanskrisen tvang mange restauranter til at redefinere sig selv, men samtidig var efterspørgslen efter kvalitet stadig til stede. Resultat: Bedre restauranter, højere kvalitet, og til rimelige penge. ”Restauranter i mellemsektmenterne overlevede krisen. Og deres kvalitet er blevet højnet. Selv om man under krisen havde færre penge mellem hænderne, man gik stadig ud.” madkulturen blomstrer Hans Boll-Johansen, der i 2003 skrev bogen ”Ved Bordet”, medgiver, at danskerne generelt er blevet mere kvalitetsbevidste. I bogen forsøgte han at kortlægge forskellen mellem den nordiske og den sydeuropæiske madkultur – mellem puritaneren og hedonisten. ”Forskellene er i dag til en vis grad blevet udvisket i den forstand, at hedo-

august 2011

nismen har bredt sig generelt i samfundet,” forklarer Hans Boll-Johansen. ”Vi må generelt medgive Jakob, at forbrugerne er blevet mere gastronomisk bevidste. Det afspejler sig særligt i visse segmenter af befolkningen.”

I det såkaldte nordøstlige segment finder vi akademikerne og idealisterne.

De er økologisk bevidste. Og de mener, at man er nødt til at gøre noget ved maden. Og, som Hans Boll-Johansen forklarer, så er det måske i dette segment, man tydeligst kan se bevægelsen væk fra det klassiske puritanske landkøkken. Samtidig mener han dog, at puritaneren visse steder lever i bedste velgående. ”Jeg ser økologien som en renhedssøgen. Og i den forstand lever puritaneren i bedste velgående. Man kan firkantet sige, at økologen er repræsenteret af den magre, politisk korrekte type. Modsat står hedonisten, som nyder kvalitet, lige meget hvordan den er kommet til verden.”

Men hvis det er rigtigt, at vi er blevet mere bevidste om kvaliteten af det, vi indtager, kan man så se det som et billede på en generel samfundstendens? ”Ja,” lyder svaret fra forfatter Hans Boll-Johansen. Han mener, at udviklingen er et udtryk for, at vi generelt har fået flere penge mellem hænderne. ”Der har de sidste mange år været en stor pengerigelighed. Det breder sig til alle samfundslag. Også til gastronomien. I den forstand er der måske mange, der kan betegnes som weekendhedonister, fordi hverdagen blot skal hænge sammen, men udbuddet lokker, så i weekenderne slår vi os løs.”

Samme melding kommer fra præsidenten for Det Danske Gastronomiske Akademi, Jan Krag Jacobsen. ”Man kan se, at det slår igennem flere steder i samfundet. Jeg ser det som et udtryk for, at vi stadig er ekstremt rige, og vi kan jo ikke blive ved med at købe firhjulstrækkere,” mener han.

s. 9

”Det er sikkert, at vi går mere ud.

Samtidig er der en større gastronomisk bevidsthed.” mad som identitet Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet, mener i høj grad, at madkulturen afspejler en identitetskamp. ”I middelklassen er der givetvis en øget bevidsthed om gastronomi. Men vi taler jo også mere og mere om det.

Markedet for kogebøger bugner, og se på den variation af madprogrammer, der præger vores medier. Alene madprogrammerne er et godt billede på den mangfoldighed, der er i madkulturen i dag.”

En del af vores identitet i dag formes af en bevidsthed om det, man spiser, forklarer Johannes Andersen. ”Du kan se den stigende gastronomiske bevidsthed som et udtryk for velstand. Men det handler også om identitet. Det er en sundhedsstrategi, der går ud på at leve sundt. Du kan sige, at vi bearbejder de synder, vi nyder i weekenden.”

Samtidig mener Johannes Andersen, at vi ligger under for en signalkultur, hvor kvalitet er blevet en livsstil: ”Der er nogle, der siger, at vi kun køber økologi, når der er nogle, vi kender, der ser det. Ellers er vi sgu ligeglade med, hvor meget sol tomaterne har fået.”

Og skal det være mere end en modebølge, skal der politiske handlinger til, lyder det fra Det Gastronomiske Akademi. ”Det nytter jo ikke noget, at det er René Redzepi (chefkok for Noma – verdens bedste restaurant 2011, red.), der for egen regning rejser rundt og brander det nordiske køkken. Vi er snart formand for EU, vi har verdens bedste restaurant, men hvor i de politiske programmer bliver der slået et slag for den gode kvalitet?”, spørger Jan Krag Jacobsen.

»

Du kan se den stigende gastronomiske bevidsthed som et udtryk for velstand. Men det handler også om identitet. Det er en sundhedsstrategi, der går ud på at leve sundt. Du kan sige, at vi bearbejder de synder, vi nyder i weekenden.

- johannes andersen, lektor, aalborg universitet

debat Tidsånden kort

s. 10

Hot & not

af jonas møller, højskolelærer, silkeborg højskole

»

Men når man oplever at sidde i en kano med sin kæreste og fra land bliver mødt af råbet: ”Er I på Tour de Fiss’?” af en familiefar flankeret af to små børn og kone, ved man, at det bliver en lang og larmende sommer på Gudenåen.

HOT

NOT

kanotur Kristen Kold ville vælge kano! Drop nu kajakkens senmoderne egotrip, og dyrk fællesskabet i en kano. Prop den med mennesker, mad, Ale nr. 16, guitar, telt og trangia. Nyd naturen og hinanden – med og mod strømmen. Kano er det gamle kajak.

tour de fiss’ Casper og Franks film var egentlig meget sjov. Men når man oplever at sidde i en kano med sin kæreste og fra land bliver mødt af råbet: ”Er I på Tour de Fiss’?” af en familiefar, ved man, at det bliver en lang og larmende sommer på Gudenåen: Bøvede, unge mænd raserer omgivelserne i deres originale og dyrt indkøbte Tour de Fiss’-merchandise, mens de slavisk følger ”den officielle Tour de Fiss’ rute”, som kanoudlejerne med kortsigtet økonomisk sans har udstukket. Tal om at skide i egen rede.

britta schall holberg Hvis den præministerielle Birthe Rønn Hornbech var den eneste MF’er med nosser, så er godsejeren med blåt blod og ræverød hårpragt den eneste med rygrad. Keep it coming, Britta!

(Og undgå flere ministerposter.) at sige fra Racistiske udtalelser i venteværelset; folk, der smider affald på gaden; mennesker, der sviner kollegaer til bag deres ryg. Indignation er blevet et globalt modeord i disse revolutionære tider, men husker vi i vores egen lille dagligdag at sige fra? At konfrontere dem, der gør eller siger noget, vi på andres eller egne vegne bliver vrede over?

Hverdagens helte er de mennesker, der følger indignation op med handling og siger: Det er simpelthen ikke i orden det dér! grænser (niels brunse-style) Godmorgen, stå nu op! stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind.

(Højskolesangbogen nr. 30)

bertel haarder For sit engagement, sit temperament, sin intelligens, sin kones risengrød, sit forsvar for Møllehave og sin i moderne politik sjældent sete menneskelighed kan og skal højskolemennesket Haarder tilgives for meget. Men lad nu være med at sige, det hele er lærernes skyld.

Efter 15 år som undervisningsminister er det sgu for dumt, Bertel. at se den anden vej Det er mindre risikabelt ikke at sige noget. Så siger man i det mindste ikke noget forkert. Og hun vil nok også hellere være i fred end at blive spurgt hele tiden. Jeg må hellere lade være at hilse/ringe/skrive… Argumenterne er mange, men der er dybest set ingen undskyldninger; mennesker, der er kede af det, foretrækker, at vi spørger, end at vi ikke siger noget. Vil hellere have et ordløst, men kærligt kram, end at vi ser den anden vej og lader som ingenting. grænser (pia & pind-style) Godmorgen, du er dum!

Hvis du er tysker eller Wind Så sænk vor grænsebom, for Danmark er alene; hvis verden lukkes ind, så er det slut med Pia og Pind.

(Pianistsangbogen nr. 30)

august 2011

debat HB’s kommentatorpanel

11 s.s.11

Denne måned: Rasmus Kjær (f. 1980) Uddannelseskonsulent og projektleder i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Asser Amdisen

Ove Korsgaard

Jeg er en halvdannet snakkerøv Jeg er desværre en af dem, der får tunge øjenlåg, hver gang eksperter i medierne debatterer klima, atomkraft, finanskriser, bæredygtighed og andre emner, der lugter bare en smule af naturvidenskab. Jeg er vokset op i en familie fyldt med lærere og bløde værdier, er humanistisk uddannet og pinligt præget af den åndsvidenskabelige foragt for naturvidenskabens påståede objektivisme. Allerede tidligt stod det klart, at fag som fysik, kemi og biologi var fuldstændigt ubrugelige for en blød værdi- og samfundsdebatterende snakkerøv som mig.

Det fortryder jeg nu. For beslutningen om at afskærme mig selv fra naturvidenskaben har faktisk gjort min dannelse som aktiv samfundsborger halv. Jeg ved og forstår ikke nok til at deltage i debatter med naturvidenskabelige undertoner og lider af samme grund af en frygt for at dumme mig, når jeg alligevel ikke kan undgå det.

Naturvidenskabelig dannelse er og må være en del af den demokratiske dannelse som medborger i dag. Derfor er det ærgerligt, at folkeoplysningsudvalgets rapport fra 2010, der netop skulle ”fremlægge forslag til, hvordan højskolen, folkeoplysningen og

idræts- og foreningslivet i højere grad kan medvirke til at styrke demokrati og medborgerskab” ikke nævner den naturvidenskabelige dannelse med et ord.

Mange opfatter naturvidenskabelige fag som svært tilgængelige og baseret på objektive, meget abstrakte facts og kendsgerninger. Med andre ord lidt grå og kedelige. Selvom de fleste naturvidenskabelige forskere sikkert ikke kan genkende dette billede i deres hverdag, er det en opfattelse, som er uhyre svær at komme til livs. Det er nok også derfor, at naturfag af mange vælges på laveste niveau i gymnasiet og i det videre uddannelsessystem.

Det sidste har i lang tid bekymret politikerne, fordi konkurrencestaten i fremtiden vil mangle naturvidenskabelig arbejdskraft til at performe optimalt på det globale marked. Hvad der er mere overset er, at folket uden naturvidenskabelig dannelse vil være ude af stand til at mobilisere demokratisk aktivitet og derfor vil have svært ved at agere som fællesskab i det globale demokrati. For her er nogle af de mest centrale omdrejningspunkter som klima, økonomi, sundhed og teknologi uundgåeligt knyttet til viden om og forståelse for naturfagligt stof.

Folkeoplysningen skylder i højere grad, end det sker nu, at modsætte sig tendensen til halvdannelse. Viden om og anvendelse af det naturvidenskabelige sprog og principper må i dag betragtes som en integreret del af den almene dannelse og er derfor også at betragte som en folkeoplysningsopgave. Og det er ikke nok at vække lysten til naturfag gennem hyggelige oplevelser på naturvandringer eller stjerneobservation. Det handler også om, at man i tilknytning til oplevelsen skal oplyses om årsager og sammenhænge i de oplevede fænomener. Allervigtigst er det dog, at den naturvidenskabelige dannelse i folkeoplysningsregi knyttes til den almene dannelse gennem perspektivering til emner og udfordringer, der rækker ud over den naturvidenskabelige sfære. Herved kan spørgsmål om magt, politik, fællesskab, livsgrundlag, bæredygtighed og videnskabelige konsekvenser adresseres i et helhedsperspektiv og med naturvidenskaben som integreret element. På den måde kan folkeoplysningen gøre naturvidenskaben relevant og spændende for selv de mest bløde og værdiorienterede snakkerøve.

tendens Foto

s. 12

Billedligt Fotograf: Ulrik Jantzen Dette billede er jeg specielt glad for, fordi det rummer flere lag - til trods for den simple komposition og opbygning af billedet.

Den måde, som Daniel, drengen på billedet, sidder på med hænderne under bordet og billedet bag ved ham, bliver for mig en tvist mellem et glansbillede og den rå virkelighed.

Det var det første billede, jeg skulle lave til en større serie om fastfood. Jeg var lidt lunken ved ideen, men efter jeg havde fotograferet Daniel fra Slagelse på Burger King ved Rådhuspladsen, var jeg meget tændt på opgaven og fik lavet en god serie på 7 billeder.

Det bedste var Daniels smil, da jeg efter fotograferingen gav ham en ny menu - som tak for hjælpen, og fordi den første var blevet kold.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

august 2011

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

august 2011

Et (ret)færdigt samfund? s. 15

I de seneste år har Danmark indført love, der gælder særlige grupper – rockere, lømler og udlæn-dinge på tålt ophold. Men selv om lovene laves for at ramme kriminelle eller for at afsløre terrorister, bruges de også til at tilbageholde almindelige, fredelige demonstranter og til at gemme dine og mine mails og opslag på internettet.

En bekymrende tendens, hvis man skal tro juraprofessor Eva Smith. Hun er blevet kaldt retsstatens vagthund og har gennem hele sit liv brugt sin position til at kæmpe for udsatte gruppers rettigheder. Det er ikke blot loven, men retfærdigheden i den, der interesserer hende af kat. sekjær

det haver så nyligen regnet.

I Sankt Pederstræde er luften i det lille kontor fugtig efter det store skybrud. Der er bøger fra gulv til loft, en skønsom blanding af lovsamlinger, blade og udklip. Mellem bunker af papirer har en gammel lommeregner forvildet sig ind på skrivebordet og står nu underligt skakmat mellem to halvtomme vandflasker. Et foto af et jublende barn i spring lyser rummet

op, et glimt af fryd og fuldstændig uskyld. På den anden side af skrivebordet sidder juraprofessor, samfundsdebattør og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith. Hendes blik er årvågent, håndtrykket fast og stemmen myndig: ”Det, der interesserer mig, er, sagt med et meget bredt ord, retfærdighed. At man har nogle regler, som kan håndhæves, og at folk føler, de lever i

tendens Portrætinterview

s. 16

»

Hvis vi ikke tør demonstrere af angst for at blive anholdt og ikke tør søge information af skræk for at ende i et forkert register, er det måske så som så med vores frihed. Så terroriserer vi selv – os selv.

august 2011

et retfærdigt samfund. Det er et meget bredt begreb selvfølgelig, men det omfatter det hele – både at man har nogle ordentlige betingelser, hvis man bliver mistænkt for en forbrydelse, at der er ordentlige regler om børns vilkår, og at de svage bliver behandlet ordentligt.”

Begrebet ordentlighed går igen hos Eva Smith. Det handler ikke om pertentlighed, men om den etik vi ønsker at indrette vores samfund og vores love efter – måden, vi ønsker at leve sammen på. Det er allerede i barndommen, mens uskylden er intakt, at vi som samfund har en opgave.

Den handler om ansvarlighed, om at inkludere de børn og unge, der ellers kommer på afveje og siden ender i de kedelige statistikker som voksne: De kriminelle, de radikaliserede, de utilpassede og socialt udsatte. Samfundets opgave går ikke ud på at få de skæve eksistenser til at rette ind, snarere omvendt – at et oplyst, demokratisk og ansvarsfuldt samfund skal række ud.

Det skal evne at rumme og inkludere alle slags borgere. I dén optik bliver fotografiet af barnet i spring med ét billedet af mennesket, før det lander i de voksnes rækker.

En af de læresætninger, Eva Smith fik med fra sit socialdemokratiske hjem, var, at et samfund, hvor de stærke hjælper de svage, gavner alle.

Men den opfattelse af solidaritet og ansvarsfølelse er faldet bort i en tid, der ellers har været præget overflod og ikke af nød. Eva Smith undrer sig: ”Det, synes jeg, vi i meget høj grad er ved at bevæge os væk fra, både nationalt og internationalt. Når vi nu er i en situation i EU, hvor nogle lande på grund af deres geografiske beliggenhed, bliver oversvømmet af flygtninge, kan jeg slet ikke forstå, hvordan Danmark kan få sig selv til at sige; ”vi ligger heldigvis så højt mod nord, så det er ikke vores problem. Det må de selv tage sig af. Vi skal nok sende nogle eksperter derned og hjælpe dem med at behandle alle de ansøgninger, men

vi vil ikke selv tage nogle af flygtningene.” Det var ikke det, jeg havde ventet af det danske samfund, hvis man havde spurgt mig for tyve år siden.”

Som eksempel fortæller hun, at dengang krigen i Eksjugoslavien brød ud, sendte Danmark folk ned i flygtningelejrene for at finde nødstedte, der havde brug for hjælp. Særlig klart står erindringen om en dreng, der skulle have en øjenoperation. Tv-nyhederne viste, hvordan han blev fløjet direkte til Rigshospitalet. Det, mente man dengang, var det rigtige at gøre. Men det har drejet 180 grader, forklarer Eva Smith og tilføjer, at vi nu kun vil have de integrationsduelige udlændinge.

Allerhelst dem fra de tyve bedste universiteter i verden. Holdningen til de svage har ændret sig markant, mener hun: Man har købt en retorik om, at vi bliver nødt til at være hårde. Vi har ikke plads. ’der er noget galt i danmark’ For nylig satte DR2 i serien, ’Der er noget galt i Danmark’, en række markante samfundsdebattører og opinionsdannere til at fortælle deres helt personlige version af Danmarkshistoriens største fejltrin i de senere år.

En af dem var Eva Smith, som valgte at lave filmen ’Der var engang en retsstat’. Her satte hun fokus på nogle af de love, der er blevet indført i løbet af de sidste ti år. I filmen gennemgår Eva Smith, hvordan blandt andet Rockerloven, Terrorloven og den såkaldte Lømmelpakke bringer retssikkerheden i fare. I forbindelse med klimatopmødet, COP15, i København blev hundredevis af uskyldige demonstranter fængslet, hvilket ifølge Smith er et tydeligt eksempel på, at retsstaten er i fare. Hun mener, at vi har isoleret nogle mennesker med den begrundelse, at de selv har valgt at sætte sig uden for det gode samfund. Derfor gælder almindelige regler ikke for dem.

De behøver med andre ord ikke den retssikkerhed, som vi selv synes, vi har

Eva Smith Født 31. august 1942 i København, dr.jur.

Datter af den forhenværende socialdemokratiske minister Hans Erling Hækkerup og kontorchef Marchen Elisabeth Friis-Skotte.

Hun blev student fra Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg i 1961, hvorefter hun begyndte at læse sociologi og psykologi ved Københavns Universitet, men skiftede til jurastudiet. I 1974 blev hun cand. jur. Derefter blev hun ansat som kandidatstipendiat ved universitetets juridiske fakultet, og blev lektor samme sted i 1985. I 1986 forsvarede hun sin doktordisputats om vidnebeviset, og blev i 1990 den første kvindelige professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet. Eva Smith har udgivet adskillige lærebøger, blandt andet indenfor procesret og fuldbyrdelsesret.

Hun har også beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention.

krav på. Og dét er en farlig tendens, siger Eva Smith: ”Enhver kan jo blive anklaget for at være rocker eller terrorist. Du kan jo have en ven, som du plejer at gå ud med – men du ved ikke, hvad han går og laver. Om han sidder og laver bomber i sin kælder. Og lige pludselig er du indblandet i det, bare fordi du kender ham. Det er vigtigt, at der er retssikkerhedsgarantier, også for de mennesker, der bliver anklaget for terrorisme.

Dømmes man for terrorisme, straffes det med livstidsdomme. Derfor er det særlig vigtigt, at man har mulighed for at forsvare sig.”

Angsten for terror har resulteret i gennemgribende sikkerheds- og overvågningsforanstaltninger, love, der giver myndighederne lovhjemmel til at gribe ind på områder og med metoder, vi ikke ville have tilsluttet os for bare 15 år siden. Prisen for samfundets sikkerhed og tryghedsfølelse er en indskrænkelse af den enkeltes frihed, et markant indgreb i det, der før blev betragtet som en del af privatlivets fred: Telefonopkald, korrespondancer og filmet overvågning af enkeltpersoners

gøren og laden i det offentlige rum. I Danmark bliver alle mails, alle sms´er, alle telefonopkald og alle opslag på internettet registreret. I 2008 var det 82.000 oplysninger for hver dansker.

Det svarer til 225 oplysninger pr. dag. vi tør ikke demonstrere, vi tør ikke google Hos de jurastuderende, der jo burde kende borgerens retssikrede frihed til for eksempel informationssøgning, har Eva Smith bemærket en stigende frygt for overvågningen, og de konsekvenser den i yderste tilfælde kan få: De studerende tør eksempelvis ikke gå ind på terrornetværket, Al Quedas hjemmeside. Heller ikke selvom hjemmesiden er fuldt lovlig. Selv jurastuderende tvivler altså på, at retssystemet i sidste ende vil beskytte dem, hvis de uheldigvis skulle ende i et forkert register. Skrækken taler: Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er ved at gøre noget forkert, så lad være. Better safe, than sorry.

Alligevel synes der i befolkningen at herske en generel opfattelse af, at det er bedre med for meget overvågning

Udover forskningen ved Københavns Universitet har hun været konstitueret dommer ved Østre Landsret 1992-1993.

Udvalgte tillidsposter: - Formand for Det Kriminal- præventive Råd - Medlem af Retsplejerådet (udpeget af justitsministeren) - Medlem af Politikommis- sionen - Medlem af Justitsministe- riets Strafferetsplejeudvalg - Medlem af Socialforsknings instituttets bestyrelse - Medlem af Undervisnings- ministeriets Samfunds uddannelsesråd - Medlem af ekspertgruppen under The Framework Con- vention for the Protection of National Minorities Derudover er hun en flittig samfundsdebattør.

Hun har under sit ægteskabelige navn Eva Asmussen skrevet tre børnebøger, bl.a.

I et fremmed land, fra 1989.

Bogen er oversat til svensk.

Kilde: Wikipedia

s. 17

tendens Portrætinterview

s. 18

end for lidt. Vi er blevet så bange for terror, at vi har vendt argumentet om – hvis man er bange for overvågning, må det jo betyde, at man har noget at skjule. Spørgsmålet er ifølge Smith, om den massive overvågning og registrering overhovedet hjælper. Hun påpeger i sin film, at selvom Politiets Efterretningstjeneste holdt øje med den mand, der angreb tegneren Kurt Westergaard, kom angrebet alligevel. ”Ønsker vi os virkelig et samfund, hvor vi ikke tør søge informationer på internettet?,” spørger hun retorisk.

Hvis vi ikke tør demonstrere af angst for at blive anholdt og ikke tør søge information af skræk for at ende i et forkert register, er det måske så som så med vores frihed. Så terroriserer vi selv – os selv.

Men der er håb endnu. Hvad enten der er tale om bekæmpelse af terror, vold eller anden kriminalitet, så ligger kimen til den ikke blot hos den lovgivende, udøvende eller dømmende magt. Den ligger i ligeså høj grad hos den enkelte. Hos den eller de borgere, der tør bruge demokratiet og evner at inkludere, debattere og demonstrere.

Man begår ikke kriminalitet, hvis man føler sig som en del af fællesskabet, siger Eva Smith: ”Både PET-chefen herhjemme og i England siger, at hvis man vil gøre noget for at undgå terror i den almindelige befolkning, skal man lade være med at skubbe de unge muslimer fra sig. Man skal inddrage dem i fællesskabet og gøre dem til en del af vores samfund. Hvis vi ikke vil vide af dem,

Et godt sted at starte

Livsstilskurser: Find mulighederne og skab dit liv!

5, 12 eller 17 uger - nu også 1 eller 2 uger!

og de ikke føler, de har en plads her, vender de sig til de ekstreme grupper. Man begår jo ikke terror mod et samfund, man føler, man selv er en del af.” Og man skal starte tidligt – faktisk allerede mens barnet stadig springer rundt og leger. Det er her, individet bliver borger, det er her, man kan nå at gribe det. Al forskning viser, at de, der bliver kriminelle senere, allerede i folkeskolen har følt sig udenfor. ”Det interessante er, at selv de børn, der måske ikke klarer sig særlig godt bogligt, alligevel klarer sig godt som voksne, hvis de allerede i skolen har følt, at de er en del af fællesskabet. Det har noget at gøre med, om man bliver accepteret som den, man er,” siger Eva Smith og smiler, inden hun afsiger dommen: ”Dér har alle jo et ansvar.”

Livsst i og sp lskurser æ korte ndende kurse r...

Korte kurser - 1 uge: Digital foto, fluefiskeri, golfkurser, malekurser, vandre- og cykelkurser, Qi Gong, scrapbooking, kajakkurser, cirkus, famliekurser, zumba, korsang og meget mere.

Samsø Højskole - Skolebakken 10, Kolby - 8305 Samsø - www.samsohojskole.dk - tlf. 8659 0411

august 2011

Annonce januar-nr.: Annonce til januar-nr.: Annonce til tilAnnonce Annonce januar-nr.: Annoncetil til tiljanuar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: Annonce til Annonce januar-nr.: Annonce til til januar-nr.: januar-nr.:

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12 s.s.12 12 s.s.12 12

185 skoler 185 frie og skoler børnehaver og og børnehaver kan fejl kan tage fejl 185 frie frie 185 185 skoler 185 frie frie frie ogskoler skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver børnehaver kan tage tage kan kan fejl kan tage tage tage fejl fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie og skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce resten: Annonce til resten: Annonce til tilAnnonce Annonce resten: Annoncetil til tilresten: resten: resten: Annonce til Annonce resten: Annonce til til resten: resten:

januar 2010 januar 2010 januar 2010

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® Danmarks Danmarks Danmarks

Danmarks førende Danmarks førende førende advokatfirma når når når det gælder Danmarks førende Danmarksadvokatfirma advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma advokatfirma når det det gælder gælder når når det det det gælder gælder gælder Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

Vi os aldrig sager mod frie skoler Vi Vi påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie skoler Vi påtager påtager os aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie frie frie skoler skoler skoler Vi påtager aldrig sager mod frie skoler Vi Vi påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

s. 19

debat Bøger

s. 20

Old school madlavning KRITIK For meget cheasy og salattern over ‘Kogebogen 2’ fra Ubberup Højskole

af lars dahlager journalist, skriver om mad og madlavning i politiken Kogebogsindustrien er ikke fattig på fikse indfald: Den ene dag skal du rense kroppen ud ved kun at leve af juice, den næste dag står den på stenalderkost eller snittet rawfood kogt ved højst 42 grader eller kuren, hvor du faster og grovæder periodisk som løver på savannen.

I det morads af evigt nyt er Ubberup Højskoles jordbundne ‘Kogebogen fra Ubberup Højskole 2’ sådan set lidt af en ener: “Vi spiser efter Fødevarestyrelsens officielle kostråd”, hedder det, og det er ærlig, reel snak, der ikke får nogen forlagsdirektør til at rydde markedsføringsbudgettet. ”Ubberup tror ikke på mirakelkure opfundet af såkaldte ‘eksperter’”, skriver skolen i bogens indledning, “vi tror på veldokumenterede kostråd, som har vist sig at holde i længden”.

Det er en trosbekendelse, som hviler på et langt mere vakkelvornt fundament, end den giver udtryk for.

De officielle kostråds fedtforskrækkelse og forestilling om, at mindst 50 procent af energien skal komme fra kulhydrater, har fået mange skud under vandlinjen fra videnskaben de sidste ti år, og skibet synes på vej ned med mus, mand og ernæringsrådgivere.

Sidste år konkluderede Københavns Universitets store europæiske Diogenes-koststudie, verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie, at de officielle kostråd

august 2011

slet ikke dur til at “forhindre eller forebygge overvægt”, og i hvert fald er langt dårligere end en kost med mere protein og nøje udvalgte, sparsomme kulhydrater. Så meget for kostrådenes evne til at ‘holde i længden’.

Når det er sagt, er ‘Kogebogen 2’ muligvis ubevist - faktisk en del mere stivelsesfattig, end kostrådene lægger op til, og dermed en del mere moderne - her finder man mange gryderetter, mange mættende middagssalater, drengekødretter som f.eks. forloren hare og kun en pastaret, så vidt jeg kan se - og man må da også antage, at højskolen, der dannede ramme for slanke-realityen ‘Livet er fedt’, ved en ting eller to om at tabe sig.

Til gengæld er det mere så som så med de gastronomiske ambitioner, i hvert fald set fra madjournalistens bord, overlæsset som det er med den ene fancy ny-nordisk-michelin-gourmet kogebog efter den anden. retro-kogebog ‘Kogebogen 2’ er mange steder traditionel og næsten retro-altmodisch med sine farsbrød og moussaka, græsk gryde og ’middagssalat med tun’, som er bogens navn for Salade Nicoise.

Andre steder finder man vilde indfald som fx tunsalat med blåbær, hindbær og smeltet parmesan, men bogen er sjældent særlig kvalitetsbevist i sin rådgivning eller råvarevalg. I stedet er værket præget af fedtstofminimering, og forfatterne synes i særlig grad at have en veneration for mælkeproduktet ylette, som jeg ellers ikke har set i

Kogebogen 2 Ubberup Højskole 2011 206 sider, kr. 250,-

»

Trods forfatternes indledende besværgelser om, at slankemad ikke behøver at rime på afsavn, så er det lige præcis det, ovnpasta med skinketern gør i mine ører

Bogkort s. 21

Psyko-drama Henrik Høgh-Olesen & Thomas Dalsgaard (red.): 20 Psykologiske Eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket Plurafutura Publishing.,448 sider, kr. 295.-

en opskrift i nyere tid. Glæden er også stor for smagsløs Cheasy-ost, 3 % salattern af typen, der ofte sælges under navnet Arla Apetina, sødestof i maden som erstatning for sukker (“mmmhh, men måske sovsen lige burde få et skud sucralose mere”), tørt kalkunkød, tørt skinkekød, havregryn, æggehvider uden blomme i frikadellerne og andet, der ikke smager af noget videre eller er af ringe kvalitet.

Mange steder er olien i salatdressingen erstattet af 2/3 vand, hvad der sparer på kalorierne og fortynder nydelsen.

Personligt holder jeg ikke igen på olien i salatdressingen, selv når jeg skal tabe mig, for det er den, der får salaterne til at glide ned med glæde og holder utilfredsheden fra døren. Smag er i det hele taget løsningen i min egen erfaring, og meget i ‘Kogebogen 2’ ser, i hvert fald på papiret, ikke ud til at smage af nok.

Den eneste pastaret i ‘Kogebogen 2’ består f.eks. af en ubestemt pasta, skivede porrer, hytteost, skinketern, Arlas smagsløse cheasy-ost samt lidt krydderier, og er lavet i ildfast fad i ovnen, så man umuligt kan kontrollere kogetiden. Det lyder overkogt og smagløst. Så trods forfatternes indledende besværgelser om, at slankemad ikke behøver at rime på afsavn, så er det lige præcis det, ovnpasta med skinketern gør i mine ører.

Der er masser af gode og fornuftige opskrifter i ’Kogebogen 2’ fra Ubberup Højskole, men for 250 kroner kan du finde mere interessante slankekogebøger i din lokale boghandel.

Højskolemanden Frederik Christensen skulle have sagt, at en højskolelærer behøver en håndfuld historier, der kan sætte tilværelsen i perspektiv. De historier findes i “20 Psykologiske Eksperimenter”. Nogle af dem serveres på et sølvfad med anekdoter, drama og alt, hvad man kan drømme om til en morgensamling. Andre skal lige have tilføjet anekdoten eller det aktuelle eksempel fra ugens aviser. Vi opdager, at fællesskabet er vigtigere end sandheden. Vi ser vores mørke sider i øjnene med Milgrams klassiske lydighedsforsøg og det legendariske The Stanford Prison Experiment. Der er Harlows aber og tilknytningsmønstre, der er spejlneuroner, erindringer om oplevelser, du aldrig har haft, og hunde, der får stød. Det er stærke fortællinger om nogle af videnskabens vigtigste opdagelser.

- Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole

Kamp om anerkendelse Aydin Soei: Vrede unge mænd - Optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt Danmark Tiderne Skifter, 320 sider, kr. 299,De tosprogede piger drøner gennem uddannelsessystemet.

Indvandrerdrengene, derimod, har det svært. En stor gruppe af dem får ingen ungdomsuddannelse og derfor heller intet job. Det er paradoksalt – og temmelig forstemmende. Aydin Soei, journalist og lærer på Krogerup Højskole, har begået et vigtigt dokument om netop de drenge. I forlængelse af de omfattende uroligheder i 2008, der startede med kampe med politiet omkring Blågårds Plads på Nørrebro, og siden spredte sig til hele landet, har Soei interviewet en lang række af de involverede: de unge, lærere, socialarbejdere, for at finde frem til baggrunden for det, der skete. Forklaringen skal ifølge Soei hentes i manglen på uddannelse og medborgerskab. Men også i diskrimination i medier og på gaden. Det er sober journalistik og redelig analyse. For alle, der mangler nuancer i billedet af den unge indvandrerdreng, er bogen her ganske enkelt glimrende.

- Andreas Harbsmeier, redaktør

højskole Kort og godt

s. 22

Miljø skal diskuteres

Indisk højskole Gratis uddannelse i fare vinder pris

Miljøminister Karen Ellemann har høje ambitioner om at gøre miljø til et emne, alle skal diskutere. Og ved at sætte biodiversitet på dagordenen vil hun debattere, hvad naturen betyder for danskere: ”Vi skal blive mere bevidste om vores natur – og vi skal engagere os i, hvordan vi skaber mere af den. For hvis naturen ikke bliver rigere, bliver danskerne fattigere,” forklarer Karen Ellemann.

Det betyder, at en række højskoler efteråret igennem får besøg af miljøministeren og hendes roadshow, som i foråret nåede at besøge Vallekilde og Krogerup. Ved bladets deadline var det endnu ikke fastlagt, hvilke skoler der får miljøbesøg i den kommende tid.

Karen Ellemann vil fortælle om biodiversitet, og målet er at besøge så mange uddannelsesinstitutioner som muligt, da hun ønsker, at unge skal blande sig i debatten.

Mitraniketan People’s College, som er en højskole i Indien, er blevet tildelt prisen ”Best Community College Award” i 2011 og er hermed kåret som det bedste ud af 500 colleges i Indien.

Prisen bliver uddelt af Indira Gandhi National Open University.

Projektansvarlig for det internationale arbejde i Folkehøjskolerns Forening (FFD), Gunhild Skovmand, er stolt af prisen, som også indirekte er et resultat af foreningens arbejde: ”Det er selvfølgelig en stor anerkendelse at få. Især fordi der er blevet lavet en form for selvevaluering på skolen, hvor kun 20 % af uddannelsen skal afsluttes ved en traditionel eksamen.

Det har givet gode resultater at lave en uddannelse, som er stærk teoretisk, men også mere praktisk orienteret end de fleste andre uddannelser,” siger hun.

Skolen, der ligger i det sydlige Indien, har eksisteret som højskole siden 1996 og indtil 2007 været støttet af DANIDA. Indtil videre har Mitraniketan People’s College haft omkring 700 elever igennem lange kurser og mange flere på korte.

/cp

/cp

Det er ødelæggende for den danske idé om gratis uddannelse, når der udbydes forberedende kurser, der mod betaling kan hjælpe med optag på Teaterskolen og journalistuddannelserne. Det mener Magnus Pedersen, der er formand hos Danske Studerendes Fællesråd. Han ser et problem i, at man kan betale sig til en optagelse, da det udelukker unge, der ikke har den økonomiske ballast til det.

Kritikken rejses i Ugebrevet A4, hvor både højskoleophold og uddannelsesstedernes egne forberedelseskurser kritiseres. Rektor for SDU, Jens Oddershede, siger til Ugebladet A4, at det er et problem, at kurserne kan ’snyde’ nogle til optagelse: ”Prøvens formål er ikke at bestå prøven. Hvis der udbydes særlige kurser, som har til formål at gøre det nemmere at bestå testen, så har prøven mistet sit formål,” siger han.

Askov Højskole har mange journalistaspiranter gående, men forstander Ole Kobbelgaard mener ikke, det er et problem, da eleverne ikke kun forberedes til optagelse på opholdet: ”Et højskoleophold med linjefag i journalistik handler lige så meget om personlig udvikling som faglig udvikling,” siger han og pointerer, at han ikke mener, at uddannelsesstederne selv bør bane vej for optagelse hos dem selv: ”Jeg synes, det er en glidebane, når uddannelserne selv begynder at udbyde kurser, som skal sikre eleverne optagelse.” /cp

august 2011

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 23

2 9 5 4 6708 1

3

dokumentarisme om demokrati Instruktør og journalist Christoffer Guldbrandsen holder foredrag med titlen ”I krig for demokrati”. Christoffer Guldbrandsen har instrueret Den hemmelige krig, som vises først.

Lørdag den 13. august på Rødding Højskole eu på fyn I sensommeren vil SF og deres medlemmer af Europaparlamentet til sommertræf. Her vil Danmarks fremtid i og med EU blive diskuteret.

19.-21. august på Ryslinge Højskole.

For at deltage skal man være medlem af SF.

”Jeg vil fortælle om andelsbevægelsen, højskolebevægelse og om et samfund, der i efterkrigstiden udmærkede sig ved at være mere frisindet, mere kreativt, mere flittigt og derfor mere succesfuldt, end de fleste andre samfund, men at vi i dag er ved at kæmpe os ud af en intellektuel og mental recession, der har varet i små 20 år, for at genvinde fordums styrke” Morten Aalbæk om, hvad han ville fortælle en person i udlandet, som aldrig havde hørt om Danmark.

Til Berlingske Tidende 12. juni. ”Søren Krarup har fået træthedsallergi.

Han er havnet i den gruppe af mennesker, som jeg i min nye bog, ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”, har døbt de langtidsskuffede - sådan nogle levebrødspessimister, der lider af det negative men, ”Hvor er der dog smukt i Danmark”, siger den livsfornøjede. Og man kan høre Krarup svare: ”Men! Der er for mange muslimer” Erik Lindsø om Søren Krarup.

I Flensborg Avis 21. juni. ”Nogle gange kan man godt blive lidt flov på sin generations vegne. Vi forventer gratis uddannelse og lommepenge fra staten - og samtidig kræver ungdommen tid til afslapning og selvrealisering. Vores europæiske naboer har ingenlunde de samme fordele, og alligevel klager danske unge over betingelserne ved at være studerende i Danmark. ” Studerende Sofie Lindgaard Jørgensen, Handelshøjskolen i Århus om sabbatår og ungdom. I JP 26. juni.

så mange er vi Antallet af folkehøjskoler i Danmark går op og ned. I dag er antallet af skoler næsten det samme som i 1970. I de mellemliggende årtier er nye højskoler dukket op, mens andre er lukket. Højskolebladet bringer her nogle nedslag i udviklingen i antallet af højskoler siden 1970.

1970

Lukkket: 0 - Oprettet:4 Antal højskoler i alt: 76

1980

Lukket: 0 - Oprettet: 1 Antal højskoler i alt: 89

1990

Lukket: 3 - Oprettet: 1 Antal højskoler i alt: 101

2000

Lukket: 3 - Oprettet: 0 Antal højskoler i alt: 93

2010/ 11 Lukket: 5 - Oprettet: 2

Antal højskoler i alt: 73

Antal højskoler

Antal skole

120 100 80 60 40 20 År

0

År 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2006 2009

folkeskolens fremtid Uddannelsesordførerne Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S) og Peter Juel Jensen (V) vil holde oplæg om, hvordan de synes fremtidens skole skal se ud, under titlen ”Hvordan bliver fremtidens folkeskole?”. Efterfølgende er der debat.

Mandag den 8. august på Grundtvigs Højskole

højskole HB undersøger

s. 24

Tidsånden har indhentet

de røde højskoler MENINGSMÅLING Højskolefolket stemmer, som de plejer, og så alligevel ikke helt. En meningsmåling blandt ansatte på højskolerne viser et markant rødt flertal, men også, at mange har forladt SF til fordel for Radikale Venstre og Enhedslisten af camilla roed simpson

senest i efteråret 2011 udskri- ves der folketingsvalg. Dan- mark har som bekendt siden 2001 haft en borgerlig regering. Det kommende valg spreder håb og glæde på venstrefløjen, der opruster sig til kamp med det indlysende mål at vælte den siddende regering. Højrefløjen ruster sig lige så selvfølgeligt til at forsvare Borgens nuværende blå farve.

Meningsmålingerne skifter lidt frem og lidt tilbage. Den ene dag er der flertal til en rød regering, den næste har blå hold førertrøjen. Der bliver højst sandsynligt kamp til stregen.

Men hvordan ser en sådan meningsmåling ud blandt Højskolefolket? Højskolebladet har stukket en finger i den danske muld, der omgiver højskolerne.

Er der nyt her?, vil vi vide. Og svaret er både ja og nej.

Det vil givetvis ikke overraske mange, at vores undersøgelse viser, at 80 % stemmer på et parti i rød blok.

Det er ikke interessant, at højskolefolket stemmer til venstre for midten, men hvorfor gør de det? De fleste forstandere og lærere på landets højskoler, der har deltaget i undersøgelsen, er uddannet akademikere – fortrinsvist fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Og de stemmer generelt

august 2011

længere til venstre end landsgennemsnittet.

Universitetsavisen ved Københavns Universitet lavede for nylig en tilsvarende undersøgelse, hvor 1016 af Universitetsavisens læsere blev spurgt, hvor de vil sætte deres kryds ved næste valg. Undersøgelsen viste, at de, ligesom højskolefolket, stemmer langt rødere end den øvrige befolkning.

Som valgforsker fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, siger til Universitetsavisen: ”Højtuddannede stemmer helt klart mere til venstre for midten, og især mere på Radikale Venstre. Det bekræfter sådan set, hvad vi allerede ved”.

Ud over at fortælle os hvad vi allerede ved, viser højskolefolkets besvarelser en interessant forskydning inden for den røde blok. humanisterne flygter fra sf I et temanummer tilbage i 2009 lagde Højskolebladet Radikale Venstre i graven. Den forudsigelse må siges at være blevet gjort komplet til skamme.

Den traditionelle forbindelse mellem højskolen og Radikale Venstre er i den grad tilbage, mens særligt lærerne flyg-

ter fra SF. Ved folketingsvalget i 2007 stemte mere end 30 % SF, men ved næste valg står De Radikale til at snuppe en god del af SF’s vælgere. Knap 30 % vil nemlig ved næste valg sætte deres kryds ved Radikale Venstre. Samtidig fordobles antallet af stemmer på Enhedslisten. Inden for den røde blok er højskolefolket altså rykket mod midten og mod den ydre venstrefløj. Vi kan dermed ikke sige, at de er blevet mere eller mindre røde, men blot konstatere, at de ikke længere i så udbredt grad gider SF. Valgforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen, mener, at det, der kan forklare De Radikales fremgang og SF’s tilbagegang, er SF’s værdipolitik og politik på udlændinge-området i særdeleshed: ”SF har markeret sig på udlændingeområdet. De har lagt sig tættere op af Socialdemokraterne end hidtil. Højskolefolket er mere venstreorienteret i forhold til værdipolitikken, forestiller jeg mig. Nogle af dem, der ved sidste valg stemte SF, har tænkt, hvem er tilbage? Og de er efterfølgende gået til De Radikale og Enhedslisten. Enhedslisten står tilbage, sammen med De Radikale, som de eneste, der har den udlændingepolitik, som man i det her segment står for.” ”røde til tiden” Højskolefolket repræsenterer en grundlæggende humanisme og et dannelsesideal, der historisk set knyttede bevægelsen først til partiet Venstre, siden til Radikale Venstre, og i de politiserede 70ere og 80ere i et vist omfang til venstrefløjens mere radikale grupperinger. Nu synes højskolen at være vendt hjem til De Radikale. Er højskolefolket humanister, der skal tørre deres øjne?, vil vi vide. Ulrik Høy,

Fordeling af stemmer ved sidste folketingsvalg 3,1%

9,7%

7,7%

10,0%

6,0%

4,6%

Venstre Socialdemokratiet

0%

Dansk Folkeparti

Venstre

10,4%

17,3%

Socialistisk Folkeparti

Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Dansk Folkeparti

0,0%

Kristendemokraterne Det Konservative Folkeparti

Radikale Venstre Ny/Liberal Alliance

Enhedslisten Kristendemokraterne

2,0%

Ved ikke

34,7%

21,4%

Fordeling af stemmer ved kommende folketingsvalg 10,0% 1,0%

6,0%

10,0% 30,8%

0%

6,0%

1,5%

Venstre

10,4%

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti 2,0%

10,4%

15,4%

Socialistisk Folkeparti

Venstre

Det Konservative Folkeparti RadikaleSocialdemokratiet Venstre Ny/Liberal Alliance

Dansk Folkeparti

Enhedslisten

Kristendemokraterne Socialistisk

2,0%

1,5%

Folkeparti

Ved ikke

Det Konservative Folkeparti

21,4%

Radikale Venstre Ny/Liberal Alliance

Enhedslisten Kristendemokraterne 1,5%

Ved ikke

30,8%

» 30,8%

At 80 % af højskolernes 1,5% ansatte stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde synes, er mere tiltalende i dag end for ti år siden - ulrik høy, kommentator og kulturjournalist på weekendavisen

s. 25

Ny Alliance

Socialistisk Folkeparti Enhedslisten

2,0%

20,9%

Radikale Venstre

Kort fortalt Højskolebladet har undersøgt højskolefolkets politiske ståsted. En spørgeskema-undersøgelse blandt landets højskoleforstandere og lærere resulterede i 195 besvarelser. Fordelt på 50 forstandere, 142 lærere, samt 3 ubesvarede. 80 % stemte rød blok ved valget i 2007, og et tilsvarende antal stemmer til venstre for midten ved det kommende valg. Samlet set fik SF 35 % af højskolefolkets stemmer i 2007. Det ser ud til at blandt andet De Radikale tager en god del af SF’s vælgere ved næste valg, 31 % vil ved det kommende valg sætte deres kryds her. Ser vi på besvarelserne udelukkende fra lærerne, var der i 2007 39 %, der stemte SF. Det tal er i 2011 nede på 25 %. Desuden sætter 18 % af lærerne deres kryds ved Enhedslisten i 2011 mod 8 % i 2007. Blandt forstanderne stemte 30 % i 2007 på Radikale Venstre.

Det tal står til at vokse til 42 % ved det kommende valg.

21,4%

kommentator og kulturjournalist på Weekendavisen, ler og siger: ”Jeg foretrækker faktisk våde øjne frem for den kynisme, som højrefløjen og den herskende borgerlighed står for.

Det er en aldeles utiltalende kynisme.”

Om højskolefolket siger Ulrik Høy: ”At 80 % af de ansatte på højskolerne stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde synes, er mere tiltalende i dag end for ti år siden. Før regeringen kom til, og i hvert fald i 70erne, da jeg selv var en del af højskoleverden dengang var der en følgagtighed i det, som ikke tog højde for realiteternes verden. Det vil først og fremmest sige Den Kolde Krig. Da Muren faldt, og der blæste andre vinde, kunne man jo godt have forventet, at højskolen ville

ændre holdning, men det har den altså ikke gjort.” ”Det må da være på tide, at højskolerne er på omgangshøjde med realiteterne. Og nu synes jeg faktisk, at de er røde til tiden,” slutter Høy.

Det er altså tidsånden, der har indhentet højskolerne, hvis vi følger Ulrik Høys udredning. Således kan man sige, at det er som med mode: Hvis man går i det samme tøj, har en urokkelig stil, så fremstår man yderst moderigtig sådan omtrent hver tiende år. Pendulteorien kalder man det inden for akademiet. Hvis det ikke er ’Breaking News’, at højskolerne stemmer rødt, så er de uden tvivl mere comme il faut, når de ved det kommende valg sætter deres kryds. Rødt er efterårssæsonens nye sort.

højskole Tæt på

s. 26

Mor på højskole Vallekilde og Odsherred Kommune forsøger sig med en alternativ form for aktivering. Det betyder, at 18 unge mødre dagligt møder på skolen af charlotte kjærholm pedersen illustration: katrine dahlerup

maja vil sende et brev til politi- kerne på christiansborg. Hun forstår ikke, hvorfor der gælder andre regler for mødre, der er over 25 år, end for dem, der er under. Hun er selv 21 år og har et barn. Hun har ingen uddannelse, men kan ikke få andet end SU, hvis hun påbegynder én. Men det kan de, der er over 25. Maja bor sammen med sin kæreste, som har et job og tjener penge. Men ikke nok til, at hun kan være på SU. Hun synes, systemet opfordrer dem til at snyde, selvom hun ikke har tænkt sig at gøre det. De andre unge istemmer sig Majas kritik inde i klasselokalet på Vallekilde Højskole. De er netop kommet tilbage fra frokost. Det er en overvejelse, man sjældent møder på højskoler, men Maja er en af de unge, som lige nu går på Vallekilde Højskole. Sammen med 17 andre unge piger fra Odsherred deltager hun i et seks måneder langt aktiveringsforløb, hvis formål er at være studieforberedende.

Gruppen kalder sig ’Os unge med børn’, og Lise Jørgensen er projektleder. Hun synes, det er en god ide at råbe politikerne på Christiansborg op, men mener, at Maja hellere må tale med Torben om det. Det er forstanderen på Vallekilde Højskole, hun mener.

Det er ham, der står bag projektet.

Med under 1 år på bagen som forstander er han relativt ny i højskolesammenhæng, men ikke desto mindre har han klare visioner for, hvad han vil: ”Vi vil gerne have mangfoldighed på

august 2011

Vallekilde Højskole. Jeg ser højskolen som et sted, hvor man kan gribe ind og være med til at løse vigtige samfundsproblemer. Som forholdsvis ny forstander har jeg tænkt meget over: Skal højskolen løse samfundets problemer, eller skal samfundet løse højskolens problemer?,” spørger han. Han mener, at højskolerne har potentiale, men er ved at udspille deres egen rolle: ”Uddannelsessystemet taber for mange unge på gulvet. Højskolen spiller en helt ubetydelig rolle i den sammenhæng. Det er ærgerligt, når man tænker på, at vi har 150 års erfaring med at motivere mennesker til at finde lysten til at opsøge viden. Det er, som om højskolen i sin kamp for at bevare den frie skoleform er blevet fritsvævende i uddannelsessystemet,” siger han. fremtidsplaner Og det har været lidt af en omvæltning at komme på højskole, fortalte Nete og Maria, mens vi spiste frokost. De er begge mødre og kursister. Der er ingen fra holdet, der bor på højskolen. De møder alle hverdage kl.

08.45. Klokken 13.45 har de fri og kan hente børn i vuggestue eller dagpleje.

Hver dag undervises de i forskellige fag og dyrker motion, ligesom de har en køkkenhave, der skal passes. I øjeblikket er de i gang med at lave en to minutter lang tegnefilm, hvor de selv skal skrive handlingen og lave kulisserne til filmen samt producere den.

De har også tungere fag. Fx følelsesmæssig kommunikation. Det har de haft i dag. Og det har ikke været sjovt.

De har talt om, hvordan man reagerer, når man bliver ked af det, vred eller glad. Det er ikke noget, alle har lyst til at dele med de andre.

I foråret holdt de fernisering på en fotoudstilling, de havde lavet. Billederne havde de selv taget, og opgaven var at portrættere ting, de holdt af. Der var alt fra billeder af naturen til børn – og fotoudstillingen var til pigernes egen overraskelse velbesøgt.

Maria havde taget billeder af sin rallybil, som er hendes store passion.

Faktisk håber hun på at blive uddannet automekaniker eller lastbilschauffør.

Hun håber at kunne komme i praktik hos en vognmand, så hun kan få et stort kørekort.

Nete ved endnu ikke helt, hvad hun gerne vil lave i fremtiden, men det kommer til at omhandle mennesker.

Måske som lærer.

Og selvom de er der for at finde ud af, i hvilken retning de ønsker at gå rent uddannelsesmæssigt, så synes de også, at hverdagen afspejler, at de kan lære de ’almindelige’ højskoleelever nogle ting: ”Vi kunne godt lære højskoleeleverne noget. Når man har et barn, får man mere ansvar og skal tænke på andre end sig selv. Fx er køkultur ikke noget, der bliver dyrket, når frokosten bliver stillet på bordet,” fortæller Nete.

Hun har en datter på 1 år. Da hun fik tilbuddet, syntes hun det lød meget spændende. Maria var mere skeptisk, men der var ingen vej udenom, hvis hun skulle fortsætte med at modtage sin kontanthjælp.

De vidste ikke helt, hvad en højskole var, men regnede med, at det var lidt som en efterskole: ”Jeg troede egentlig, at højskoler var ligesom efterskoler, men det minder lidt om Paradise Hotel. Efter en weekend er hele terrassen fyldt med resterne af de fester, der er blevet holdt i weekenden,” fortæller Maria.

dårlig statistik Torben Smidt Hansen fik idéen, fordi han syntes, at tallene for unge uden uddannelse er alt for høje: ”På landsplan er 20 % af de unge uden en ungdomsuddannelse. I Odsherred, hvor Vallekilde ligger, er tallet 30 %. For mig at se viser det, at der er brug for gennemgribende nytænkning, hvor højskolen kan spille en afgørende rolle,” siger han og forklarer, hvorfor projektet netop blev ’Os unge med børn’: ”Jeg talte med kommunen om, hvad der var af muligheder, og vi talte om mange forskellige grupper af unge.

Netop piger, der er blevet mødre som unge, kan have særlige udfordringer i forhold til uddannelse, fordi det er så stor en omvæltning at blive mor. Det er svært at finde tiden, og der er mange af dem, der kommer fra familier, hvor der ikke er tradition for at gå uddannelsesvejen. Derfor gav det god

»

Hvis man ser på, hvad højskolen startede med, var det at give alle lysten til at uddanne sig.

Nu er højskolen blevet et fritsvævende element i uddannelsessystemet – og er kun for dem, der har råd til det. På Vallekilde er det vores vision at vende tilbage til højskolens kerne, hvor det handler om at alle får lige muligheder for at finde lysten til uddannelse og viden – torben smidt hansen, forstander på vallekilde højskole

mening at give den gruppe et specielt tilbud,” forklarer han.

For Vallekilde er projektet en del af en større plan om, at skolen skal være for alle uanset baggrund: ”’Os unge med børn’ er en del af en samlet strategi. Hvis man ser på, hvad højskolen startede med, var det at give alle lysten til at uddanne sig. Nu er højskolen blevet et fritsvævende element i uddannelsessystemet – og er kun for dem, der har råd til det. På Vallekilde er det vores vision at vende tilbage til højskolens kerne, hvor det handler om, at alle får lige muligheder for at finde lysten til uddannelse og viden,” fortæller Torben Smidt Hansen. tunge emner I lokalet, hvor ’Os unge med børn’ holder til, er der livlig aktivitet.

Næste uges program bliver diskuteret, ligesom nogle ytrer deres utilfredshed med, at zumba ikke længere er på programmet. I dag er det valgfrit, hvad man vil foretage sig efter frokost.

Nogle vælger at dyrke motion, andre er i gang med at undersøge uddannelsesmuligheder og ordne praktiske ting på computeren, og et par stykker arbejder videre på deres tegnefilmsprojekt. Imens snakkes der løs. Blandt andet om, hvorvidt det er bedst at få børn, før eller efter man har taget en uddannelse. Sara og Trine er uenige.

Sara er meget glad for den måde, hun har gjort tingene på. Hun var i gang med en uddannelse som slagter, men kunne ikke få en lærerplads, da hun blev gravid. Trine har det anderledes.

Selvom hun elsker sine børn og ikke vil være foruden dem, så synes hun måske, at det ville have været smartere, hvis hun havde ventet lidt.

Lise Jørgensen, der er projektleder, forklarer, at det er sådanne diskussioner, som opstår, og som er gavnlige for de unge. For mange af dem har haft meget at slås med, og det kan være en udfordring at være sammen med så mange forskellige typer, som de er her: ”Det er godt for pigerne at få et større netværk, ligesom de oplever en demokratisk undervisning, hvor alle skal have lov at være her på godt og ondt,” forklarer hun.

Klokken er blevet 13.45. I et virvar af spørgsmål om næste dags skema og snak om fremtid skilles de 18 unge og vender tilbage til deres respektive hjem og børn i Odsherred.

s. 27

debat Kommentarer

s. 28

Ny kulturkamp for blod og jord KOMMENTAR Der skal der blod og jord ind i kulturkampen. Søren Pinds liberalnationale kamptropper hænger fast i en nationalisme og en liberal frihedsideologi, der er både blodløs og naturløs af bo rasmussen

overskriften lyder forhåbent- lig provokerende, men mit ærinde er ikke at genoplive den nationalsocialistiske ideologi, men at give nyt liv til nogle værdier, som nazismen har gjort det næsten umuligt at sætte ord på.

Nazisterne skal ikke have patent på Blut und Boden (blod og jord), ligesom Dansk Folkeparti ikke skal have det på danske værdier som pølsevogne med røde pølser og kolonihaveliv på små jordlodder.

Søren Pind har fløjtet op til kulturkamp, og jeg blæser hermed til kulturkamp i en globaliseret virkelighed for hjemstavnsværdier, der ikke har rod i en ideologi, men i menneskevirkelighed. Søren Pinds liberalnationale kulturkamp er et energisk forsøg på at fastholde det globale økonomiske marked i det globaliserede Løkkeland, hvor Danmark skal forsøge at blive én af de rigeste og klogeste nationer i verden, samtidig med at han bilder sig selv og andre ind, at man kan fortsætte med at være selvtilstrækkelig og nationalistisk i den værdipolitik, der ikke kan gøres op i penge.

Søren Pinds kulturkamp er skizofren, for økonomi er da også kultur.

I sin økonomiske politik er han i modsætning til DF tilhænger af et EU, der på grund af den globaliserede markedsvirkelighed er nødt til at bekæmpe

august 2011

nationale kulturelle restriktioner, men i sin værdipolitik har han travlt med at kritisere socialister, kulturradikale og muslimer for ikke at være nationale nok.

Han spiller også det kristne kort på en måde, som ville få både PH og Søren Krarups far til at løbe skrigende bort, fordi det er et reaktionært og nostalgisk forsøg på at fastholde et Danmark, som kun findes i historien og i en liberalnational ideologi uden forbindelse med den globaliserede virkelighed, og det der er store og små fællesskabers virkelighed i det danske hverdagsliv.

I dette hverdagsliv er det selvfølgelig vigtigt både at være fri og at have rødder. Og man burde sagtens kunne rumme såvel den kulturradikale frihedstradition som konservative familietraditioner. Det er bare næsten umuligt, når der går ideologi i traditionerne, så at alle rigtige kulturradikale skal være lige frie, og alle rigtige konservative skal være traditionelle på den samme måde. snusfornuften løbet over ende Den mere og mere påtrængende globaliserede virkelighed har tilsyneladende løbet den danske menneskelige snusfornuft over ende – i hvert fald i liberale og konservative politikerhoveder – og forvandlet den til en borgerlig

liberalnational snusfornuft, der på et luftigt ideologisk plan sagtens kan forene frihed og tryghed, men som hellere vil lade deres vælgere dø for Gud konge og fædreland end udsætte dem for at blive nabo til en kulturradikal, en socialist eller en muslim.

»

Søren Pinds liberalnationale kamptropper hænger fast i en nationalisme og en liberal frihedsideologi, der er både blodløs og naturløs.

I rød stue er man også blevet så tryghedsfikseret, at der er flere og flere nationale værdier, man skal assimileres til, men så bliver den danske hjemstavn en dansk værdi kun for danskere, og kulturkampen i danskhedens navn vækker mindelser om den kamp for Blut und Boden, der var nazistisk hjemstavnsideologi syd for grænsen, men sådan blev der ikke kæmpet for blod og jord i den hjemstavnslitteratur, der med Johan Skjoldborg og Jeppe

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Aakjær i spidsen var toneangivende i begyndelsen af det 20. århundrede.

Her blev den jyske natur sanset og beskrevet som sol og blæst og det røde blod i jyderne som kærlige og aggressive ord og handlinger. Både den sansede natur og det røde menneskeblod var alternativer til en blodløs, naturforskrækket senromantik og til den fremstormende røde kommunistiske ideologi, hvor naturen var ligegyldig og den menneskelige natur kun besværlig på grund af kapitalismen. naiv idealisme Hvorfor skal man frem til en hjemstavn, som efter de flestes mening i den globaliserede virkelighed er en alt for langsom tabervirkelighed?

Det skal man, fordi det er en blind tro på økonomisk vækst og materielle fremskridt for enhver pris, der er den tabervirkelighed, som har skabt det Udkantsdanmark, hvor der ikke rum for de rationaliseringsgevinster og den produktivitet, som er nødvendige i en globaliseret markedsvirkelighed.

Fremtidens hjemstavn er hverken en ideologi, der klamrer sig til fortiden eller en ideologi, der er så fremtidssikker, at den lader målet hellige alle midler. Men kan være så blind i sin tro på en fornuftsutopi, at man går over lig for at nå sit mål.

Der er for meget snæver nationalisme og naiv idealisme i kulturdebatten lige nu. Fremtiden tilhører hverken nationalister eller idealister, men romantiske realister, der tror på menneskets stofskifte med en natur, der er både sårbart og dyrebart liv, og har viden om en menneskenatur, der kan udfolde både aggressiv og kærlig livslyst og udvise et både asocialt og socialt samfundssind.

Det er på tide, at politikerne taler om livslyst og samfundssind uden at klamre sig til deres politiske ideologi eller rose sig af deres demokratiske sindelag. Demokrati er jo blot, for at citere K.E. Løgstrup, en skikkelig måde at være uenige på.

Derfor skal der blod og jord ind i kulturkampen. Søren Pinds liberalnationale kamptropper hænger fast i en nationalisme og en liberal frihedsideologi, der er både blodløs og naturløs.

Donslund de luxe...

HB Bloggen s. 29

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole Det er sommer i Udkantsdanmark.

Og der er masser at lave. Ud over traktortræk i Svinninge og le-slåning i Trundholm er den store attraktion isspisningskonkurrencen i Gundestrup.

Den tidligere borgmester, Finn, vandt sidste år med fire Gundestrupvafler.

Her kan du give din holdning til kende.

Du kan debattere og kommentere artikler og debatindlæg, ligesom du kan holde dig opdateret med, hvad der sker i højskoleverdenen.

Hojskolebladet.dk

Det lyder måske ikke af meget, men en Gundestrupvaffel vejer knapt et kilo.

Det lyder måske ikke af meget, men en Gundestrupvaffel vejer knapt et kilo.

Da Finn var borgmester, troede alle, at han kun gik til morgensvømning (med sild og snaps om lørdagen) og deltog i isspisningskonkurrencerne for at få flest stemmer. Det fik han også, men på valgaftenen blev en DF’er lokket over i Socialdemokraternes lejr med en post som kulturudvalgsformand.

Den aften kom det til håndgemæng på rådhuset, og nu er kulturudvalgsformanden sygemeldt. Men Finn holder stand som Audebodæmningen. Han er Venstres folkelige ansigt, og måske kan han spise sig tilbage til borgmesterposten med støtte fra Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard skal nemlig være dommer. Førstepræmien er et 32 tommers fladskærmstv. Andenpræmien er 5 kilo grillpølser. Sådan går sommeren i Udkantsdanmark. Pølser, is og tv i rigelige mængder. Ikke noget med petit four og gourmet, hvor portionernes størrelse er omvendt proportional med regningen. Og man kan selv vælge sine kugler. Der er både brownies, lion og Richard Ragnwalnød.

Bliv fan af Højskolebladet på Facebook, og hold øje med, hvad der sker i højskoleverdenen. facebook.com/hojskolebladet

højskole Navne

aktuelt:

Danser ind i bestyrelsen s. 30

Else Mathiassen havde egentlig regnet med, at hun skulle læse teologi. Men da man på daværende tidspunkt først kunne modtage SU, efter man var fyldt 23, måtte hun finde på noget andet i mellemtiden.

På udlandsrejser finder Else ud af, at teateret er interessant. Hjemme igen leder hun efter en uddannelsesvej inden for alternativ teater og finder en dramalederlinje på Herning Højskole.

Sådan kommer teateret og højskolen ind i Else Mathiassens liv lidt som et tilfælde. Og da hun skal i et praktikforløb, som en del af højskoleforløbet, finder hun ud af, at hun yderligere kan lide at undervise. Og så er levevejen herefter nærmest selvskrevet.

Gennem mange år underviser Else Mathiassen i teater, og senere hen også dans. Blandt andet 14 år på Vestjyllands Højskole. Siden 2002 har hun været forstander for samme højskole.

I 2005 modtog Else Mathiassen Ringkøbing kommunes kulturpris for sit arbejde i lokalområdet. At bo på landet og arbejde med kultur og teater kan

Navne med småt Fødselsdag: Ole Kamp, forstander på Rønde Højskole fyldte den 12. juni 50 år.

være lidt svært, fortæller Else. Man kan komme til at mangle inspiration, men her har højskolen ageret som en lille ø af inspiration og møde blandt ligesindede.

Mathiassen er en ivrig debattør, hun har blandt andet skrevet essayet Den grønne agurk - Til kamp for den grønne agurk. Død over bananen, omkring det at bo i Udkantsdanmark. Debat er noget, der især vil præge Elses liv fremover, sideløbende med forstanderjobbet og den nye post som bestyrelsesmedlem i FFD. /cs

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Intellektuelt folkelig Teologen Knud Hansen (1898-1996) var en intellektuel herre. I 1979 blev han udnævnt til teologisk æresdoktor ved Københavns Universitet. Hans mange skriverier inkluderer blandt andet Søren Kierkegaard. Ideens digter (1954) og Dostojevskij (1973).

Men Knud Hansen var også folkelig. Han skrev og talte folkeligt, jævnt og med fynsk lune. K.E. Løgstrup, Kaj Thaning og Ole Wivel var at finde i vennekredsen, og Grundtvig var en inspirationskilde. Knud Hansen var ydermere en ivrig debattør, hvad angår emner som højskolen, kirken og politik, om hvilke han skrev talrige indlæg og holdt foredrag.

august 2011

I 20 år arbejdede han som sognepræst, først i Salling, dernæst i Assens. I 1944 påbegyndte Knud Hansen sin karriere som underviser; han var lærer på Jelling Seminarium frem til ’53. Herefter fortsatte han som forstander på Askov Højskole, hvor han agerede frem til 1968. I perioden 1964-67 var han desuden formand for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark.

Knud Hansen var ”et fyrtårn i det forrige århundredes kulturliv”, er der skrevet om ham. Han fyldte meget, siges der også. En legende i dansk åndsliv, er titlen på Hans Henningsens biografi om ham, intet mindre. /cs

Ny gammel forstander: Jakob Bonderup er blevet indstillet af bestyrelsen på Engelsholm Højskole til at besætte stillingen som forstander efter af flere omgange at være konstitueret.

Nyt job: Kurt Kristensen, forstander de seneste otte år på Børkop Højskole, Indre Missions Bibelskole, stopper. Han skal være landssekretær for Indre Mission på Sjælland og Bornholm.

Fundraising: På Roskilde Højskole går det fremad med indsamling af penge til at bygge højskole for. 15 millioner har højskolen fået tilsagn om. Nu mangler der 78 millioner.

Oversættelse: Højskolesangen skal være verdensomspændende. I hvert fald har tidligere gymnasielærer Arne Pedersen besluttet sig for at oversætte Højskolesangbogen til engelsk. Indtil videre er 112 af 572 sange blevet oversat.

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Få tjek på dine tekster og annoncer Kunne du tænke dig at vide, hvordan din målgruppe egentlig opfatter dine annoncer? Og bruger du de rigtige virkemidler i dine tekster, når du sælger skolen i brochurer, annoncer og på nettet? På dette kursus har du chancen for at få en professionel vurdering af skolens markedsføringsmaterialer - og få gode råd til, hvordan du optimerer dem.

Kurset indledes af Politikens Analyseafdeling, der vil præsentere en test af en række højskoleannoncer. Testen vil være baseret på de avisannoncer, som kursusdeltagerne har indsendt inden kurset. Herefter vil den erfarne tekstforfatter Bo Rathsach præsentere nogle af de formidlingsmæssige kneb, han oftest anvender fra sin tekstforfatter-værktøjskasse. Med udgangspunkt i kursisternes indsendte teksteksempler vil han se på, hvad der fungerer godt, og hvor der er plads til forbedring.

Målet med kurset er en konstruktiv evaluering af højskolernes markedsføring. Der tages udgangspunkt i de indsendte annoncer og tekster for at gøre indholdet mere praktisk anvendeligt for kursusdeltagerne, men det er vigtigt at understrege, at ingen vil blive bedømt eller hængt ud.

Kurset bliver afholdt den 9. november på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Yderligere oplysninger og tilmelding kan ske på FFD’s webshop: www.ffd.dk/tilmelding

Det tilstræbes, at alle temaer bliver belyst og drøftet ud fra både en fælles, overordnet og en (skole)individuel vinkel. På alle tre moduler vil der være en blanding af dannelses-, færdigheds- og videnselementer i undervisningen.

På sidste modul vil fokus være på højskolen og det omgivende samfund.

Hvor er højskolen placeret i dag i forhold til det omgivende samfund?

Hvordan ser andre på os, og hvilke udfordringer giver det både højskolen som samlet skoleform og din egen skole? På dette modul vil der blive arbejdet med strategisk udvikling, og deltagerne vil blive præsenteret for forskellige værktøjer i forbindelse hermed.

3. Udefra - 17.-19. april 2012

Forstanderuddannelse

Uddannelsesforløb for landets højskoleforstandere - 2011/2012

2011 26. september Europanetværksmøde Højskolernes Hus

s. 31

5.-7. oktober PRO-kursus Bornholms Højskole 8. november Fyraftensmøde for vejledere Vejle Idrætshøjskole 9. november (OBS: Ny dato) Informationskursus: Tekst-tjek European Film College 9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Vejle Idrætshøjskole 15.-17. november Forstanderuddannelse modul 1 Nørgaards Højskole 24.-25. november Forstandermøde med medlemsmøde Århus Idrætshøjskole

2012 24.-26. januar Forstanderuddannelse modul 2 Nørgaards Højskole 28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og ungdomskultur Engelsholm Højskole

Forstanderuddannelse med start i november:

På dette modul vil afsættet være dagligdagen på skolen og forstanderrollens mange facetter. Forstanderen som administrator, som pædagog, som personaleleder, som ansat, som strategisk planlægger, som garant for skolens værdigrundlag etc. Dette vil blive drøftet på baggrund af oplæg om ansættelsesretslige regler, lovens krav til undervisningen og samvær, om ”god personaleledelse”, den gode og den svære samtale m.v., ligesom det grænseløse arbejdsliv vil blive taget under behandling. Endelig tages der på modul 2 også hul på udfordringen med strategiske ledelse.

2. Indeni - 24.-26. januar 2012

Nyt fra FFD

Foreningens kalender

17.-19. april Forstanderuddannelse modul 3 Nørgaards Højskole

Nye vinkler på forstanderens virke Tilmelding senest 1. september

April-maj Spille til fællessang Ukendt sted 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

B

s. 32

meddit besøg os hold BesøgTEO - besøg os med dit hold i efteråret BesøgTEO er for dig og dit højskolehold. Det er en invitation til foredrag og diskussion med forskere fra uddannelser rundt om religion ved Aarhus Universitet.

Vi har en lang liste af foredrag rettet mod højskoler og gymnasie- og HF-klasser, og vi kan langt hen ad vejen skræddersy et program, der passer til de emner, I allerede arbejder med. Vi kan også være behjælpelige med at etablere kontakten, hvis I vil supplere foredragene med et besøg hos en religiøs gruppe i lokalområdet.

Se mere på www.teo.au.dk/skoler

august 2011