Den ulykkelige turist Om at ønske sig langt vÌk
s. 1
januar 2009
siden 1876
s. 2
Bestil pakken med højskolekatalogerne på www.hojskolerne.dk
Korte kurser Fx i en ferie. Ca. 1400 spændende kurser for voksne i alle aldre.
Lange ophold Fx i et friår. Fortrinsvis for unge.
: SMS T” KA “HS 1272 til kr. + almt. 1
januar 2009
s
-tak
sms
Indhold januar 2009
s. 3
s. 10 tendens
s. 26 debat
Den ulykkelige turist
Er retsstaten under pres?
Om at ønske sig langt væk
s. 4 debat Leder En frisk start s. 5 debat 8 skarpe til Jan Iversen Er Zanzibar Højskolen en rigtig højskole? s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 8 højskole Hot / Not Af Ida Ebbensgaard
januar 2009
s. 9 debat Udfordring til Oure Hvor er det alment dannende? s. 16 debat Kommentarer Tiden er inde til at statse s. 17 klumme Donslund de luxe - i mellemtiden s. 18 debat Bogkritik Hvor ville vi være uden fodbold?
s. 20 højskole At komme ud over rampen s. 22 tendens Bangelivet Uddrag af: Liv og død i menneskets hænder s. 24 tendens Den rigtige og forkerte rejse Interview med Orvar Löfgren s. 29 Nyt fra FFD
s. 30 højskole Navne Kulturmøde på højskolen
debat Leder
s. 4
kolofon udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522
En frisk start
Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 Andreas Harbsmeier Redaktør
@: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz Jørgensen Uffe Strandby Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.
kan man tillade sig det? at frydes lidt over finanskrisen? Selvføl- gelig rammer den en del mennesker hårdt, men rigtig mange mennesker kan da sagtens bruge færre penge uden på nogen måde at tage skade af det. Måske tværtimod. Mens de sidste ti års uhørt lange højkonjunktur har sat mindstekravet til materiel velstand så højt, at det var en regulær stressfaktor at nå derop, er fladskærmstvangen nu ebbet ud. Og er det i virkeligheden ikke meget rart, ikke at skulle presses af et nyt køkken? Jo, det er en decideret lettelse. Så en periode, hvor tendensen er mere mådehold, lavere tempo og et forbrugsmønster, der ikke dominerer målsætningerne i en sådan grad, at vi helt glemte, hvorfor vi var kommet, er måske ikke så dumt endda. Kriser er jo altid en overgang, og derfor også muligheden for at starte på en frisk. Og ærligt talt: Der var behov for en frisk start. På mange fronter. Uanset hvilken politisk observans man end måtte have, virker det indlysende, at der var behov for en helt anden mand på præsidentposten i USA for ligesom at få en samtale i gang. Uanset hvor stimulerende den såkaldte kulturkamp har været for dem, der kan lide et godt skænderi, har skyttegravskrigen toppet for længst, og diskussionen om mere realitetsnære emner kan tage over: Klimaudfordring og finansiel krise. Så midt i alle de nye bekymringer skal man ikke glemme, at man er sluppet af med nogle andre - her i begyndelsen af det nye år er der alligevel mange positive tendenser at spore.
skribenter Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Tonnesen Alain de Botton Christian Blomgreen abonnement Højskolernes Hus Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg Stibo Zone Kontaktperson: Jane Lindby Tlf: 8939 8833 Mobil: 2015 5388 @: hojskole@stibo.com design Esben Niklasson layout Katrine Dahlerup, FFD forsiden Ulrik Jantzen tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 9. februar. Deadline den 27. januar. Medlem af Dansk Fagpresse. ISSN: 0018-3334
januar 2009
debat 8 skarpe
s. 5
Er Zanzibar Højskolen en rigtig højskole? Højskolebladet har stillet leder Jan Iversen 8 skarpe
Jan Iversen Leder af Zanzibar Højskolen. Uddannet pædagog og har en grunduddannelse i voksenpædagogik. Han har tidligere arbejdet med gadebørn i Afrika.
Af Charlotte Kjærholm Pedersen
8 skarpe til Jan Iversen
01
04
07
Hvad synes du, berettiger din højskole til at kalde sig højskole?
Men hvorfor er valget faldet på Zanzibar?
Tager du også til Gran Canaria med tourguide og det hele?
Vi er ikke en folkehøjskole, da der er visse administrative krav, vi ikke kan leve op til. Hvis vi skulle opfylde disse krav, ville et ophold hos os være ubetaleligt. Men grundtanken på Zanzibar Højskolen minder meget om folkehøjskolernes. Vi vil gerne være med til at danne dem, som tager på højskole hos os. Og det er jo det folkehøjskolen handler om – dannelse. 02
Hvordan ses højskoleånden i jeres hverdag? At vi er en højskole ses tydeligt i vores hverdag. Vi har en del samlingspunkter, som minder meget om en traditionel højskole. Fx. har vi fællesang, og i undervisningen ses højskolens principper også tydeligt.
Egentlig er det lidt tilfældigt, men det er et sted, hvor jeg har haft en del kontakter før højskolens start. Derudover er det et forsvarligt sted, hvor man oplever en meget anderledes kultur end i Danmark. Det har selvfølgelig også noget at sige, at der er smukt og behageligt at være. 05
08
Hvordan skiller jeres elevers oplevelser sig ud fra andre højskoleelevers efter 4 mdr. på Zanzibar?
Hvad synes du om turisme og danske turister?
Det er jo svært at svare på, men jeg tror, de får en anderledes opfattelse af, hvad det vil sige at leve i en anderledes kultur, end man gør på en højskole et sted i Danmark. Der taler man måske om det, men på Zanzibar oplever man det. 06
03
Hvad er der galt med Danmark, siden du ikke vil bo her? Der er skam ikke noget galt med Danmark. Jeg kan bare godt lide at rejse, og tror, det kan bibringe alle noget at komme til et 3. verdensland og se andre kulturer, som lever anderledes end én selv.
Nej, men efter jeg har fået børn, er det da noget, man overvejer. Det ville i hvert fald gøre tingene lidt nemmere, men jeg synes, det er vigtigt at holde fast ved, at man skal opleve noget fremmed og udfordre sig selv på den måde.
Rejser du selv meget? Ja, jeg rejser så meget som overhovedet muligt.
Danske turister opfører sig generelt meget godt, synes jeg. De viser stor forståelse for den verden, de besøger. I modsætning til det har jeg f.eks. set eksempler på amerikanske turister, som har givet meget fattige mennesker uhæmmet mange penge, hvorfor de forventer at få det samme fra alle turister. Det er en forkert måde at ”bekæmpe” fattigdom på.
højskole Notitser
s. 6
Student med flair for Europa og resten af verden søges Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) søger en studentermedhjælper, der kan være med til at løse de mange internationale opgaver, som Højskoleforeningen arbejder med. Dit primære arbejdsområde vil være det europæiske, men der kan også være opgaver på det nordiske eller globale område. Du kan få et indtryk af udfordringerne på hjemmesiden www.ffd.dk/europa. Ansøgere bør have gode sprogkundskaber, samt indsigt i og lyst til at deltage i aktuelle politiske diskussioner. Desuden motivation til og forståelse for de praktiske opgaver, der følger med arbejdet på et sekretariat, der skal betjene Danmarks højskoler. Vi forventer, at du er praktisk, kan bevare overblik over mange detaljer, er selvstændig og udadvendt. Kendskab til højskoler en fordel, men er ingen betingelse. Arbejdet foregår i samarbejde med FFD’s internationale konsulent i et levende miljø i Højskolernes Hus på Nytorv i København. Start så snart som muligt. Løn efter gældende aftaler. Arbejdstiden forventes at være omkring 15 timer ugentligt - evt. skiftende arbejdstider. Send en kortfattet ansøgning senest den 16. februar til tj@ffd.dk eller kontakt Torleif Jonasson for yderligere oplysninger på: @: tj@ffd.dk T: +45 2887 4502
januar 2009
Grundtvig i dag Stipendiat Ulrik Overgaard har skrevet Ph-D.-afhandlingen Den grundtvigkoldske grundskolepædagogik – historisk, systematisk og empirisk belyst om de grundtvig-koldske grundskoletanker og deres indvirkning på danske friskoler i dag. Afhandlingen redegør for det ofte oversete grundskoleperspektiv i Grundtvigs skoletanker og for den måde, hvorpå man i friskolerne i dag driver grundtvig-koldsk skolearbejde. Derved imødekommer afhandlingen det krav om selvbesindelse, som i de senere år i stigende grad har rejst sig. Ikke blot over for friskolerne, men over for alle de grundtvig-koldske skoletraditioner. Alle interesserede er velkomne ved forsvaret, som afsluttes med en reception. Ph.D. forsvar ved Ulrik Overgaard den 6. februar kl. 13.15. AUD1, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
Overenskomst en realitet Det ville være synd at sige, at der er tradition for at organisere sig i højskoleverdenen. Ikke desto mindre har man nu i Højskolernes Hus forhandlet sig frem til en overenskomst mellem FFD’s ledelse og medarbejdergruppen med fagforbundene i ryggen. Processen har kørt over en længere periode i en god tone - og måske varsler det nye tider, også for højskolelærere.
Ryslinge - igen Med nytænkning og hjælp udefra overlevede Ryslinge med nød og næppe denne omgang. Gennem den omfattende indsamling til den midtfynske højskole blev der samlet ca.300.000 kr. ind. Derudover er skolens nyeste linje manuskriptskolen, som er et samarbejde med FilmFyn - også stablet på benene, og første hold startede den 6. januar sammen med resten af skolen. Nu glæder højskolen sig til at skulle ansætte en ny forstander, som forhåbentlig har masser af ideer til, hvordan skolens elevtal forøges. Dog forventes den endelige udvælgelsen af forstanderen først at være på plads i midten af februar.
Støvring Lange udfortsætter som sigter for ny sundhedshøjskole højskole Højskolen i Rebild har været inde i en dårlig periode og savner i den grad midler. Rebild Kommune sagde før jul nej til at yde lånegaranti. Den 7. januar blev det så besluttet, at højskolen forbliver, dog ikke som musical- og musikhøjskole, men som sundhedshøjskole. Her vil fokus især ligge på kurser for overvægtige. Formand Thorkild Bækkelund regner med, at der medio februar starter omkring 30 elever. På et bestyrelsesmøde den 13. januar blev Flemming Darre konstitueret som ny forstander. Han har både erfaring med højskoleliv og kurser for overvægtige, da han tidligere har arbejdet på Ebeltoft Kurcenter og Ubberup Højskole.
Roskilde Festival tog for nogle år siden initiativ til at starte en ny højskole med fokus på oplevelsesbranchen. Højskolen skulle bygges op helt fra grunden - og skabes i samspil med festivalen. Man havde da også ansat det tidligere byrådsmedlem Kenneth Sejlø Andersen som forstander. Han gik imidlertid fra stillingen sidste september, og udsigterne for højskolen er nu noget uklare. Planen var oprindeligt, at man skulle starte i 2010. Nu er udsigterne noget længere. ”Det er realistisk, at der går seks til otte år, før højskolen står klar”, siger bestyrelsesformand Henrik Bondo Nielsen til Roskilde Avis. Finanskrigen får noget af skylden - og hvis projektet ikke tegner sig klarere inden for de næste par år, er det mindre sandsynligt, at det bliver realiseret.
Det bliver i familien Hvis man tror, at studievejledningen oplyser om højskolen, må man tro om igen. For når beslutningen om at tage på højskole træffes, er det sjældent fordi, at studievejledningen på de forskellige ungdoms-og videreuddannelser gør højskolen til en mulighed blandt de unge efter endt skolegang. Tværtimod viser et helt andet billede sig gennem en ny undersøgelse gennemført af FFD, der er lavet blandt dette efterårs højskoleelever. Kun 3 % af de adspurgte højskoleelever har hørt om højskolen, og hvad den har at tilbyde, gennem studievejledningen. Når valget falder på højskole, er det helt andre kilder, som hjælper de unge på vej. Op mod 75 % af de adspurgte fik nemlig anbefalet højskolen af venner, bekendte og familien. Så der er kun en ting at sige: Glade elever giver flere elever.
Det du ikke lærer andre steder
Polfoto
s. 7
højskole Tidsånden kort
s. 8
Hot eller not
af ida ebbensgaard
»
Vel er det forfriskende og tiltrængt, at højskolefolk går til stålet i aviserne med deres meninger. Men behøver det at have karakter af kannibalisme?
HOT
NOT
finanskrise Tak til finanskrisen, fænomenet, der har opnået det uopnåelige: At få danskerne til at holde op med at tale om deres friværdier. Nu er det faktisk muligt at gennemføre en middag, en frokost eller en kop kaffe uden, at boligejende venner og kolleger skal bræge op om deres fantastiske investeringer. Realkreditlån, afdragsfrihed og rentesænkninger er emner, der hører til nede i banken. Så tal med din bankmand om det, ikk’! Lad os i stedet tale om noget, der er vigtigt. Fra Thy til Thailand, for eksempel.
justitsmord på erik boel Så kom højskolerne ellers i bevægelse over Erik Boels kronik i Berlingske. Rolig nu, manden prøvede jo bare at lave noget reklame for sin skole. Vel er det forfriskende og tiltrængt, at højskolefolk går til stålet i aviserne med deres meninger. Men behøver det at have karakter af kannibalisme? Kunne man ikke finde noget uden for højskoleverdenen at mene noget om? firsersalmer Oplægget til den nye Højskolesangbog var, at den skulle indeholde færre salmer. Men i stedet er den blevet proppet op med de nyhellige, glad-kristne firsersalmer, jeg lærte som FPF’er. Mens Jørgen og Pia spillede guitar, sad vi i blå kansasuniform, syntetiske bukser og kortklippet drengefrisure og sang ”lad os lege i Livstræets krone” og ”menneske, din egen magt / gør dig svimmel og forsagt”. Nu har Højskolesangbogen taget dem til sig. 20 år over sidste udløbsdato.
hans ulrik og allstars Dåser rasler i morgengry! Dansa med Änglarna! Livet er en morgengave! Som man begynder at lære den nye højskolesangbog bedre at kende, dukker nye perler op, lige til at spise og synge. kortsmiley ü er den nye :-) statusopdateringer Verdens bedste sladderværktøj. Vennerne skriver om alt fra indtaget af morgenmad, hints om nyeste mustlisten-musik til skilsmisser og de pudsigste betragtninger over verden. Det er ens egen personlige version af Se & Hør, kun med folk, man kender, og opdateret hele tiden. Fabelagtigt redskab til at holde kontakt med højskolevenner. I sig selv grund nok til at være på Facebook. obama Tårerne trillede ned af kinderne på Jesse Jackson, mens Obama holdt sin tale på valgnatten. Obama, Obama. Amazing Grace. Forventningerne er skyhøje. Men tænk, hvis han ikke skuffer. Tænk nu hvis.
januar 2009
perlebyg og perlespelt Man ved bare, at der har siddet en eller anden smart reklamemand i Claus Meyers kommunikationsafdeling og fundet på, at perlebyg er det nye rucola og derefter gået i gang med at hype det helt vildt. inger christensen Tænk at hun nåede at dø, inden hun fik Nobelprisen. Det er en nekrologisk skandale. Heldigvis fik Die Christensen stort set alle andre priser, der er værd at tale om.
debat Udfordring
Uenig? Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk
s. 9 9 s.
Søren Lose Billedkunstner, udd. på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Bor og arbejder i Berlin. Elev på Holbæk Kunsthøjskole foråret 1993. Underviser i Kunst og Fotografi på Krabbesholm Højskole, Skive, 2004-2005. Underviser på Ærø Kunsthøjskole, sommerkurser, 2007-2009.
Ole Hjorth Mag. art i litteraturvidenskab. Tidligere forstander på Den røde Højskole. Medgrundlægger af Skolerne i Oure Sport og Performance i 1987 og siden da medlem af Skoleledelsen.
Er almen dannelse overhovedet relevant? » spørgsmål Søren Lose: Konkurrencen om elever er høj blandt højskoler. Det er ikke nødvendigvis usundt at skulle oppe sig, men hvis højskolerne i dag bliver tvunget til at sælge sig selv på markedets præmisser som hvilken som helst anden privat virksomhed, og overgå hinanden i specialiserede oplevelsesorienterede kursusprogrammer og markedføringsslogans, må det nødvendigvis have en konsekvens for det almene indhold. Derfor bør man spørge, om det overhovedet relevant at tale om et begreb som almen dannelse i en tidssvarende, højeffektiviseret og individualiseret højskole?
» svar Ole Hjort: Selvfølgelig er almen dannelse relevant i den moderne højskole! Svaret er selvfølgelig banalt og ligegyldigt, hvis man ikke definerer sit dannelsessyn. Oplysnings- og dannelsessyn er for os i Oure sammenhængende størrelser. Da vi lige siden skolernes start for snart 22 år siden ikke kunne tilslutte os et grundtvigsk oplysnings- og dannelsessyn, har vi fundet stor gavn og fornøjelse i at kunne formulere vort eget værdigrundlag og dermed vort oplysnings- og dannelsessyn. Vort oplysningssyn tager udgangspunkt i den europæiske oplysning, i et sekulært, humanistisk og antropocentrisk menneske- og verdenssyn, i universelle værdier som menneskerettigheder og i troen på, at kunst, videnskab og den rationelle dialog kan berige mennesket og menneskeheden. I forlængelse af dette kort skitserede
oplysningssyn, der ganske rigtigt er i strid modsætning til det grundtvigske, Gud, konge og folkelighed, er det naturligt at have den myndige og ansvarlige verdensborger som overordnet dannelsesideal. Dette dannelsesideal og den retstænkning, som dette nødvendigvis er forbundet med, er desværre trængt ikke bare globalt, men også i vores egen del af verden. Højskolen og kostskoleformen er et rigtigt godt sted at øve sig i at være en myndig og ansvarlig verdensborger. Og det gør det kun bedre, hvis man på højskolen anvender kunsten og sporten som dannelsesredskaber kombineret med teoretisk refleksion. Og for øvrigt: Vi har ikke en nostalgisk drøm om fortidens højskole. Vi er taknemmelige for, at vi lever i en tid, hvor vi kan leve på en skole, der er præget af moderne tænkning, videnskab, kunst, livsstil og omgangsformer.
tendens Turisten
s. 10
Den ulykkelige turist I den lange, kolde vinter drømmer vi os ofte væk til fjerne destinationer, hvor der er varmt, rart og eksotisk. Men vi glemmer ofte, at i den virkelige verden følger vores egne problemer med, uanset hvor vi tager hen. Den britiske forfatter Alain de Botton skriver om at være ulykkelig turist af alain de botton (Født 1969) Londonbaseret forfatter og essayist. Sætter i sine bøger fokus på hverdagslige fænomener og oplevelser. På danske findes blandt andet Kunsten at rejse.
foto ulrik jantzen
januar 2009
Udsigten til ferie kan overbevise selv den mest nedtrykte om, at livet er værd at leve. Med undtagelse af kærligheden bliver få begivenheder ventet med større iver, ej heller giver noget andet anledning til mere sammensatte og berigende drømmerier end ferierne. De tilbyder os den måske bedste chance for at opleve lykken - fri for arbejdets bånd, fri for vores kamp for overlevelse og status. Måden, hvorpå vi vælger at bruge ferierne, inkarnerer, hvis også kun ubevidst, vores forestilling om, hvad livet ideelt set kunne dreje sig om. I de lange arbejdsuger bliver vi holdt oppe af drømmene om at skulle et andet sted hen, et sted langt hjemme fra, et sted med bedre vejr, mere interessante skikke og inspirerende landskaber - et sted hvor vi synes at have chancen for endelig at blive lykkelige. Men selvfølgelig passer dagdrømmeriet sjældent med rejsens realitet. De tragikomiske skuffelser er velkendte: fornemmelsen af uoverskuelighed, eftermiddagsfortvivlelsen, skænderierne, døsigheden ved de antikke ruiner. Dog undersøges baggrundene for disse skuffelser sjældent. Ferier anses næsten aldrig som et filosofisk problem, altså forstået som et emne der kræver en refleksion, der går ud over det rent praktiske. Vi bliver oversvømmet med råd om, hvorhen vi skal tage på ferie. Vi hører ingenting om hvorfor og hvordan, vi burde tage af sted. Det tages for givet, at vi er født med visheden om, hvad det at rejse går ud på, og giver os derfor sjældent tid til at tænke over, hvorfor weekenden i Rom eller sommeren i Grækenland ikke helt blev det, vi havde forestillet os. Hvad er så nogle af grundene til, at vores rejser går skævt? En af dem stammer fra det forvirrende forhold, at vi, når vi kigger på billeder af de steder, vi ønsker at tage hen (og forestiller os, hvor lykkelige vi ville være, hvis bare vi var der), er tilbøjelige til at glemme en afgørende ting: Vi er nødsaget til at tage os selv med på rejsen. Vi vil ikke bare være i Indien, Sydafrika, Australien, Prag eller Peru på en direkte og umiddelbar måde, vi vil være der medbringende os selv, stadig fanget i vores egne kroppe og sind med alle de problemer, det fører med sig. rejsekammeraten Jeg husker en ferie på Barbados for et par år siden. Jeg havde glædet mig
til den i månedsvis og forventede et smukt hotel ved kysten med store sandstrande (som det blev afbilledet i et skinnende rejsekatalog med navnet ”Vintersol”). Men den første morgen på øen gik noget såvel indlysende som overraskende op for mig: Jeg havde taget min krop med på ferien, og på grund af en skæbnesvanger indretning ved den menneskelige beskaffenhed var mit mellemværende med øen på kritisk vis afhængig af dens vilje til samarbejde. Kroppen viste sig som en lunefuld partner. Da den blev bedt om at sætte sig i en liggestol, så sindet kunne opsnuse stranden, træerne og solen, kom den i vanskeligheder: Ørene brokkede sig over den udmarvende vind, huden begyndte at klistre og sand havde indlogeret sig mellem tæerne. Efter ti minutter truede hele maskineriet med at besvime. Uheldigvis havde jeg medbragt noget andet, som yderligere truede med at formørke nydelsen af omgivelserne: Hele min sindstilstand ikke bare den æstetiske del (som havde planlagt rejsen og godkendt at betale for den), men også den del der er beskæftiget med ængstelse, kedsomhed, melankoli, selvforagt og finansielle alarmeringer. Derhjemme, da mine øjne havde panoreret over fotografierne af Barbados, havde jeg ikke ænset andet end deres indhold. Jeg havde simpelthen været i billederne, i ét med deres elementer. Jeg havde forestillet mig en neutral iagttager uden dagsorden - en ren bevidsthed. Men bekymringer, fortrydelse, erindringer og forventninger viste sig at være konstante rejsekammerater på den caribiske ø og virkede som forvrængende glasruder mellem mig og omverdenen. I flere timer den første morgen, mens jeg svømmede i bugten og bagefter tog et hvil på sandet, så jeg ikke længere stedet, hvor jeg var, for jeg blev blændet af katastrofale forventninger om min professionelle fremtid. I ét scenario blev en redaktør, som jeg stod i taknemlighedsgæld til, så uforsonlig i sin opfattelse af min ansættelse (han sagde: ”Jeg er jo ikke nogen velgørenhedsbutik, er jeg?”), at jeg, da en hotelansat forsigtigt prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg havde brug for et håndklæde, kun med nød og næppe undgik at svare med tårer i øjnene: ”Men så vis da overbærenhed med mig!” Men selv uden at være distraheret af ængstelsen, bortledte forventninger om fremtiden
»
Til hverdag er det ikke meningen, at vi skal være lykkelige, det er os tilladt - sågar tilskyndet - generelt at være utilfredse og triste. Men ferier yder os ingen sådan gunst. De er en tid, hvor det forekommer os, at vi har fejlet, hvis vi ikke kan være lykkelige.
mig fra rigtigt at være til stede i nuet. Hjemmefra havde jeg forestillet mig, at rejsen ville nedsænke mig i en håndfuld stillestående (og tilfredsstillende) øjeblikke, men i virkeligheden kunne mit sind ikke, hvor behageligt det end kunne havde været, finde hvile på noget tidspunkt uden at spørge: ”Hvad bliver det næste?” luksus ingen lykke Et andet stort problem ved ferier er, at de stjæler en af hverdagens vigtige bekvemmeligheder: Forventningen om at tingene ikke bliver perfekte. Til hverdag er det ikke meningen, at vi skal være lykkelige, det er os tilladt - sågar tilskyndet - generelt at være utilfredse og triste. Men ferier yder os ingen sådan gunst. De er en tid, hvor det forekommer os, at vi har fejlet, hvis vi ikke kan være lykkelige. Vi er derfor tilbøjelige til ikke bare at være ulykkelige på vores rejser, men at være ulykkelige over det, at vi er ulykkelige. D.H. Lawrence sagde engang, at hvis to mennesker er forelskede, vil de være i stand til at have det godt selv i en tom celle. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at afprøve denne teori, men jeg ved, at det modsatte er sandt. Hvis to mennesker er ulykkelige sammen, så kan nok så meget luksus aldrig løse problemet. Kort sagt kommer psykolo-
s. 11
s. 12
januar 2009
s. 13
tendens Turisten
s. 14
gien altid før geografien – noget vi ofte glemmer, når vi bestiller vores ferie. Jeg husker en rejse med min kæreste til et hotel i Frankrig. Rammen var sublim, værelserne var perfekte – og dog lykkedes det os at have et skænderi, og til trods for de perfekte værelser og den sublime ramme kunne vi lige så godt være blevet derhjemme. Vores skænderi (det begyndte med, hvem der havde glemt nøglen på værelset og bredte sig til at handle om hele vores forhold) var en påmindelse om den strenge og uforsonlige logik, som menneskelige stemninger giver udtryk for, og som vi på eget ansvar ignorerer, når vi møder billedet af et smukt land eller hotel og forestiller os hvilken lykke, der naturligvis må ledsage noget så storartet. Vores evne til at opleve lykke ved æstetiske og materielle ting afhænger tilsyneladende af, at en række vigtigere emotionelle og psykologiske behov først tilfredsstilles, og blandt disse er behovet for at blive forstået, for kærlighed, for at kunne udtrykke sig og blive respekteret. Vi vil ikke nyde – vi er ikke i stand til at nyde – prægtige haver og attraktive soveværelser med en suite-badeværelser, hvis det forhold, vi er involverede i, pludseligt viser sig at være fyldt med uoverensstemmelser og bitterhed. Hvis vi for eksempel bliver meget overraskede over, at et enkelt surmuleri er nok til at bortviske et helt hotels luksus, er det, fordi vi misforstår, hvad det er, der holder vores humør oppe. Derhjemme er vi triste og skyder skylden på vejret og bygningernes grimhed, men på ferie et rart sted erfarer vi, at himmelens tilstand og boligens udseende aldrig i sig selv kan være garant for vores glæde og ej heller dømme os til ulykke. Der er en tragikomisk kontrast mellem de enorme projekter, vi mennesker iværksætter, såsom konstruktionen af smukke hoteller og udgravningen af bugter, og de basale psykologiske knuder, der underminerer dem. Hvor hurtigt bliver fordelene ved vores
januar 2009
civilisation (hvilke et Aman-hotel passende kan symbolisere) ikke udslettet, bare ved et enkelt anfald af arrigskab. Umedgørligheden ved disse knuder peger på den barske og skæve visdom, som visse antikke filosoffer, der forlod civilisationens finere områder og fra deres tønder og mudderhytter argumenterede for, at nøglen til lykken ikke kunne være materiel eller æstetisk, men evig og altid psykologisk. at blive klogere Hvad skal vi så lære for at blive en lille smule klogere på vores rejser? Jeg har sjældent mødt en bedre rejseguide end den tyske 1800-tals filosof Arthur Schopenhauer. Hans store indsigt er, at vi har en meget større chance for at blive tilfredse, hvis vi accepterer, at vi øjensynligt aldrig vil blive fuldstændig lykkelige. Han var ikke ude på at gøre os deprimerede, men derimod at befri os fra forventninger (på ferien eller andetsteds), der fører bitterhed med sig. Når ferien har skuffet os, er det en trøst at høre, at lykken aldrig var garanteret. ”Der er kun én medfødt fejl,” skrev Schopenhauer, ”og det er forestillingen om, at vi eksisterer for at være lykkelige. Så længe vi holder fast ved denne medfødte fejl, forekommer verden os at være fuld af modsigelser. For ved hvert skridt, i store som små sager, er vi sikre på at opleve, at verden og livet bestemt ikke er arrangeret med det formål at vedligeholde en lykkelig eksistens (…) derfor bærer næsten alle rejsende og ældre personer et ansigtsudtryk af, hvad der kaldes skuffelse.” De var aldrig blevet så skuffede, hvis bare de havde begyndt deres ferie med de rigtige forventninger. Det er måske også nødvendigt at acceptere, at selve forventningen om rejsen er den bedste del af det at rejse. Vores ferier er aldrig så tilfredsstillende, som når de eksisterer som en endnu ikke realiseret form - i form af en flybillet eller et rejsekatalog. I den store 1800-tals-roman À Rebours af J.K. Huysmans tager fortæl-
»
I de lange arbejdsuger bliver vi holdt oppe af drømmene om at skulle et andet sted hen, et sted langt hjemme fra, et sted med bedre vejr, mere interessante skikke og inspirerende landskaber - et sted hvor vi synes at have chancen for endelig at blive lykkelige. leren på et par ferier, der går galt, og beslutter derfor aldrig igen at forlade sit hjem. Han bliver i sit arbejdsværelse og omgiver sig med en række genstande, der gør det fineste aspekt ved det at rejse tilgængeligt, nemlig forventningen om den. Han læser rejsekataloger, han hænger farvebilleder op på væggene, som dem man ser i rejsebureauers vinduer, der viser fremmede byer og museer. Han har sat de største skibsrederiers ruter i rammer og afgrænser sit soveværelse med dem. Han fylder akvariet med tang, køber sejl, rigninger og en krukke tjære og er med deres hjælp i stand til at nyde de mest behagelige sider af en lang sørejse uden at støde ind i dens ulemper. Jeg fortsætter med at rejse trods alle disse advarsler. Og dog er der tider, hvor også jeg føler, at der ikke findes bedre rejser, end dem fantasien fremstiller, mens man sidder derhjemme, og langsomt bladrer i bibelpapirssiderne i British Airways Worldwide Timetables.
Oversat fra engelsk af Andreas Tonnesen.
s. 15
WWW.MASTER-I-TEATER.DK
MASTERUDDANNELSEN I TEATERPÆDAGOGIK
Universität der Kßnste Berlin Frederiksberg Seminarium Betty Nansen Teatret/C:NTACT
debat Kommentar
s. 16
Tiden er inde til at satse » af kurt finsten forstander på krabbesholm højskole
Det virker som om, at en pæn del af landets højskoler er ved at miste fokus. Som om de i bar iver for at eksistere er parat til at reducere sig selv og deres historie til en pittoresk, småborgerlig ramme omkring rødvinsdrikkende seniorers ferieoplevelser. Det nye højskolekatalog for de korte kurser viser hvordan: “Golf og højskole”. “Bridge og højskole”. “Seniorkursus med gang i den”. “Brug din have”. “Svampekursus”. “Design og sy konfirmationstøj”. - Vi kender efterhånden remsen ... Her gik man og troede, at højskolen var noget enestående i et land som Danmark. At vi havde en tradition for alternativ og fri undervisning, som handler om liv og død. Om alt det, der virkelig betyder noget, når man er ung og usikker og har behov for at diskutere sit liv og sine drømme og sin tvivl med andre. På de lange kurser har højskolerne nogle særlige forudsætninger for at skabe undervisningsforløb, hvor unge mennesker gennem faglig fordybelse når til indsigt i, hvad de vil med deres liv. Og får forståelse for, hvad andre vil med deres liv. Lærer at se nogle sammenhænge og rammer for forskellige former for menneskelig udfoldelse. Og erfarer, at man - både som individ og som gruppe - kan gøre en forskel. Det er på tide, at højskolen besinder sig på den praksis, der inden for de sidste 20-30 år har udmøntet sig i, at egentlig højskoleundervisning i stigende omfang er blevet erstattet med opfindsomme sommerferiekurser for den velbjergede del af landets befolkning. Tiden er inde til at satse. Til ensidigt at fokusere på de lange kurser og stole på kerneværdierne. Jeg vil komme med tre konkrete
januar 2009
forslag til, hvordan man kan praktisere det.
faglighed Hvis eleverne skal lære noget, mens de er på højskole, kræver det, at den enkelte højskole præciserer sin faglige profil. Det bør efter min mening ske ved, at man indfører en regel om, at hver højskole kun må undervise i ét fag. Kunst, litteratur, idræt, musik, filosofi, teater osv. Det faglige må gerne formuleres bredt, fx vil det være oplagt at opfatte kunst som et fagområde, der også omfatter andre visuelle, æstetiske medier. Ligesom det vil være oplagt at kræve, at uanset hvilket fag man har som hovedfag på den enkelte højskole, så skal faget indeholde både en praktisk og en teoretisk dimension. Hvis vi tager kunsthøjskolen som eksempel, så er det altså ikke nok, at der undervises i kunst med en teoretisk-akademisk tilgang, som den vi kender fra universiteterne. Undervisningen skal også omfatte en praktisk dimension, hvor eleverne selv laver kunst (som vi kender det fra kunstakademierne). Der ligger for højskolen en oplagt opgave i at gå på tværs af faggrænser og i sin undervisningsform og erkendelsesmæssige tilgang smelte teori og praksis sammen. Det gør man generelt ikke på universiteterne og de andre højere læreanstalter, så her kan højskolerne måske gøre en indsats, som kan inspirere andre. forskning Forudsætningen for faglig fordybelse er faglig udvikling. Derfor bør den enkelte højskole pålægges en forskningsforpligtelse. En forpligtelse til at iværksætte grundige, videnskabelige undersøgelser af skolens fagområde, der som hovedformål har ikke kun at producere viden, men også at udøve kritik og skabe forståelse for den pågældende højskoles fag i en samfunds-
Et højskoleophold skal kunne bruges til noget. Og ikke kun som kvalifikation til en videre uddannelse. Højskolen skal også kvalificere direkte til arbejdslivet. Det kan være, man af den grund må revidere opfattelsen af, at et højskoleophold er noget, der kan overstås på et halvt år.
mæssig sammenhæng. Forskning på en højskole skal ikke nødvendigvis forbindes med akademisk tradition. Lad os igen tage kunsthøjskolen som eksempel – det er den, jeg kender bedst fra min egen dagligdag, da Krabbesholm er en højskole med vægt på kunst, arkitektur og design. Vi diskuterede på et tidspunkt begrebet Dansk Design og især den omstændighed, at det brand inden for møbeldesign, som Danmark var blevet verdenskendt på i 60’erne og 70’erne, ikke længere har nogen gennemslagskraft. Vi valgte på den baggrund at invitere 15 personer til at lave en stol. Ikke en stol, som skulle produceres. Ikke en stol, som skulle sælges og eksporteres og pakkes sammen i en flad papkasse og sendes til Japan. Men stolen som
Donslund de luxe - i mellemtiden
grundbegreb. Ideen om en stol. De inviterede var en blanding af kunstnere, arkitekter og designere, danske og udenlandske, store internationale navne og ukendte, unge studerende. Resultatet af forskningsprojektet blev 15 prototyper af stole, som stillede grundlæggende spørgsmål til, hvad det vil sige at sidde og hvad et møbel er, til ergonomi og funktionalitet samt æstetik. Det er jo ikke den slags, man normalt forbinder med forskning. Men vores erfaring var, at den æstetiske tilgang gav os ny viden, som rent faktisk kunne anvendes. Det vil efter min mening være oplagt at iværksætte et systematisk udviklingsarbejde på landets højskoler, hvor man på grundlag af forskningsresultater får mulighed for at forholde sig til en overordnet målsætning for højskolernes undervisning. kvalifikation Et højskoleophold skal kunne bruges til noget. Og ikke kun som kvalifikation til en videre uddannelse. Højskolen skal også kvalificere direkte til arbejdslivet. Det kan være, man af den grund må revidere opfattelsen af, at et højskoleophold er noget, der kan overstås på et halvt år. Det kan også være, man må justere på tilskudssystemet, så højskoleelever kan få SU, ligesom man får det på andre uddannelser. Mange højskoler har gjort forsøg med samarbejdsprojekter med offent-
lige og private virksomheder, og har i den sammenhæng erfaret, at eleverne pludselig henter nogle andre ressourcer frem, når det de laver, skal bruges til noget ude i det virkelige liv. På Krabbesholm har eleverne været med til at udvikle møbler, belysning, grafisk design, udstillingsvirksomhed osv.. Fælles for de mange projekter er, at de har kvalificeret eleverne og undervisningen i mere end én forstand. Hvorfor ikke tage den mulighed op? Det kan ske ved, at man på den enkelte højskole etablerer en række virksomheder, der fungerer med selvstændig økonomi og på markedsvilkår. Her kan højskolens elever i et vist omfang tilbydes ansættelse og på den måde få en indtjening, som kan være med til at finansiere deres højskoleophold. Vekselvirkningen mellem undervisning og arbejde i en af højskolens virksomheder vil betyde, at eleverne kvalificerer sig i forhold til arbejdsmarkedet. Kravet til den enkelte højskole om at etablere sådan en vekselvirkning vil betyde, at højskolerne kommer til at fremstå som et netværk af forsøgsog udviklingsinstitutioner, der kan samarbejde med både uddannelser og erhvervsliv. højskolernes fremtid Jeg har med ovenstående betragtninger gjort mig til talsmand for, at man sætter sig nogle ambitiøse mål for højskolerne ved at nytænke kerneværdierne. De tre punkter, jeg anviser til en fremtidig strategi - faglighed, forskning og kvalifikation - hører sammen. Og det er mit bud, at de tilsammen vil løfte højskolen op på et nutidigt, kvalificeret niveau - som kan virke til inspiration for andre uddannelser.
Følg med og deltag gerne på højskolebaldets blog: hojskolebladet.dk/oversigt/blog
af anne-marie donslund, forfatter og lærer på vallekilde højskole Jeg vil skrive verdens første vaskehalsklumme. Bilen trænger til en tredobbelt guldvask de luxe, og desuden er det det eneste sted, jeg kan få fred. Jeg er hjemme hos min mor i Ikast. Min storebror er her også, ude på toilettet med madforgiftning fra en shawarma han spiste på vejen hjem fra byen i København. Mor lader sig ikke mærke, hun taler videre om flæskesteg, medister og grønlangkål. “Jeg skal ned og vaske bil,” siger jeg. “Vi kunne jo også gøre det her,” siger hun. “Nej, jeg skal skrive en klumme imens,” siger jeg, ”det er der aldrig nogen, der har gjort før. Det bliver den første i verdenshistorien!” “Nå,” siger hun, ”jeg vil nu også godt have den støvsuget.”
»
Jeg kan mærke, at der er noget godt på vej. Det er Sex and the Højskole. Jeg er Carrie, Helga er Miranda eller Samantha, og så er Mads Fuglede Mr. Big Jeg går ind og tager make-up på. Det kunne være, jeg mødte nogen, jeg har danset kinddans med nede på ungdomsgården, og mor synes, jeg ser meget træt ud for tiden. Det er jo mellemtid, har jeg forklaret. Mellem to elevhold er jeg en hængt højskolelærer, der hader job, elevtal og den fucking evige krise. Hvis jeg møder Mette fra handelsskolen, bliver jeg nødt til at ligne en succes. Hun er blevet direktør, har jeg hørt. Og er stadig gift med Henrik, som også er direktør. De tjener kassen.(Men allerede for 20 år siden gik sexlivet i stå!). Jeg kan mærke, at der er noget godt på vej. Det er Sex and the Højskole. Jeg er Carrie, Helga er Miranda eller… Samantha, og så er Mads Fuglede Mr. Big. Så mærker jeg, at noget er galt. Ud af køkkenvinduet ser jeg hende i fuld gang med bilshampoo, svamp og haveslange. “Jeg skulle jo ned på Statoil og skrive klumme,” går jeg ud og siger. “Verdens første vaskehalsklumme!” ”Ja ja,” svarer min mor og gnider videre på kofangeren. “Men de her striber havde du aldrig fået af i en vaskehal!”
s. 17
debat Bogkritik
s. 18
Hvor ville vi være uden fodbold? af karsten wind meyhoff ph.d.-stipendiat ved institut for kunst- og kulturvidenskab, københavns universitet
To fremragende fodboldbøger fortæller et stykke dansk kulturhistorie set fra grønsværen
Frankieboy En biografi om Frank Arnesen
Jens Andersen People’s Press 2008
Tynd luft Danmark ved VM i Mexico i 1986
Joakim Jakobsen Gyldendal 2008
januar 2009
Fodbold deler vandene. På den ene side har vi dem, der kalder den skønne sport for ”opium for folket”, ”religionserstatning” eller ”fordummende tidsfordriv”, og aldrig kunne finde på at spilde bare fem minutter på noget så tåbeligt som 22 voksne mænd, der løber rundt på en græsmark efter en bold. På den anden side har vi fodboldentusiasterne, som ikke kan få nok, og gerne så alle denne verdens herlige fodboldkampe, hvis blot livet var langt nok, og som trofast dyrker deres fodboldpassion i den lokale klub og på grønsværen med de andre rødder. Uanset hvilken del af befolkningen man hører til, kan man med fordel gå ombord i et par af de mange læseværdige fodboldbøger, de danske forlag for tiden sender på gaden. De viser nemlig, hvor stor en rolle fodbold spiller for den folkelige, nationale kultur, og hvor meget det har præget vores lille land i nord. Fodbold har ikke blot givet os store oplevelser på grønsværen, men ligefrem været en af de helt store drivkræfter i udviklingen af vor nationale selvforståelse gennem de sidste 20-30 år. fodboldens betydning for danmark I bogen Tynd luft. Danmark ved VM i Mexico i 1986 fortæller Joakim Jakobsen historien om det danske firserlandshold, som vi følger fra 1979, da Sepp Piontek overtager den ramponerede skude, og indfører professionalismen i DBU’s rækker, til VM-nedturen i 1986, hvor det danske landshold var gået hen og blevet et af verdens ubestridte bedste. Med en reportagekunstners indlevelse skildrer Jakobsen hen over næsten 450 sider, hvordan det lille nordiske folkefærds viljestærke fodboldstjerner i 1980’erne går deres sejrsgang på den internationale fodboldscene, og spiller noget af den skønneste fodbold, verden endnu har set. Laudrup, Elkjær, Olsen, Arne-
sen og alle de andre er ganske enkelt lyslevende eksempler på, at selvom man kommer fra et land med blot fem millioner indbyggere og indtil for nylig ikke havde de store ambitioner, kan man gøre sig gældende på den internationale arena og høste anerkendelse fra hele verden. Jakobsens plausible påstand er nu, at danskernes euforiske oplevelse af firserholdets jernvilje sendte bølger langt ind i den nationale selvforståelse, og var med til at forandre Danmark og danskerne: ”Det var et andet land, der svævede ud på den anden side af landsholdets ærgerrige, seje realisering af potentialet 1979-1986. Andre hoveder, andre tanker, andre mål. Lidt større vovemod, lidt mere nøgtern vurdering af muligheder og svagheder. Frem for alt var det et Danmark med en anden kropstemperatur, et lidt kvikkere stofskifte. Som historikeren Uffe Østergård har påpeget, begyndte Danmark fra begyndelsen af 1990’erne at omtale sig selv, officielt og generelt, som en stat - ikke længere som en småstat. Danmark var noget.” Selvfølgelig er Jakobsen ikke blind for alle mulige andre geopolitiske forandringer og økonomiske forhold, som utvivlsomt har spillet en rolle i processen. Han fastholder imidlertid betydningen af den store kollektive fodbolderfaring som en vigtig brik i fremvæksten af et andet Danmark, der i løbet af 1990’erne blandt meget andet kunne fejre store sportssejre, såsom EM-holdets triumf i 1992 i Sverige og Bjarne Riis’ Tour-sejr i 1996. amagerdrengens succes Ønsker man at få uddybet historierne om det magiske firserholds enkelte profiler, kan man starte med Jens Andersens Frankieboy. En biografi om Frank Arnesen. Bogen fortæller eventyret om den gudbenådede fodboldspiller fra Amager, der starter som succesfuld ungdomsspiller i fodbolddanmarks
Bogkort ved andreas harbsmeier
»
Fodbold har ikke blot givet os store oplevelser på grønsværen, men ligefrem været en af de helt store drivkræfter i udviklingen af vor nationale selvforståelse gennem de sidste 20-30 år.
glade amatørverden i 1970’erne, og ender som magtfuld talentspejder i en af verdens mest velhavende fodboldklubber, engelske Chelsea, og undervejs vinder stribevis af trofæer i storklubber som Ajax Amsterdam og PSV Eindhoven. Arnesens lange rejse fra Amagerdreng til fuldblodskosmopolit med adresse i London kunne stå som et bevis på Joakim Jakobsens hypotese, der fint bliver underbygget af Jens Andersens mange fornemme tidsbilleder fra de sidste 30 års Danmarkskrønike. Særligt skarpt står billedet af 1970’erne og Arnesens opvækst på Amager, samt stemningen, og livet i arbejderklubben Fremad Amager, hvor fodbold var en del af et socialt fællesskab og skabte livslange venskaber. Hos begge forfattere hænger fodbold- og kulturhistorie således uløseligt sammen. Og det er med tilføjelsen af den kulturelle dimension til den traditionelle fodboldjournalistik, at man begynder at få en ide om fodboldens muligheder og betydning - for det enkelte individ såvel som for hele nationer. Lægger man dertil FIFAs svim-
s. 19
De andre mente Om Joakim Jakobsen: Tynd Luft Denne bog er en oplevelse fra første side, den er dansk dannelseslitteratur, og den er eksemplet på, at når en forfatter er klog og velskrivende nok, kan en bog om fodbold handle om næsten det hele. Sørine Gotfredsen i Kristeligt Dagblad
Om Jens Andersen: Frankie Boy Begejstringen over de bedste i sport skal ikke altid forklares. De skal bare opleves. Og vi tager gerne endnu en tur på Memory Lane. Især når der findes rejseførere som Jens Andersen. Hans Mortensen i Weekendavisen
lende opgørelse over fodboldspillets udbredelse - Danmark har mere end en halv million aktive fodboldspillere i landets omkring 2.400 klubber, mens der på verdensplan findes omkring 265 millioner fodboldspillende individer (det svarer til omkring 4 % af verdens samlede befolkning) - står man med et fænomen, der i sandhed fortjener en plads i den moderne historieskrivning og så langt fra, kan reduceres til umodent tidsfordriv. For at se FIFA’s opgørelse fra 2006 se: www.fifa.com/aboutfifa/documentlibrary/facts/statistics.html
Hammerstein eller egensindigheden Hans Magnus Enzensberger Gyldendal At Enzensberger nu på 5. årti kan sætte dagsordenen i den tyske debat som ingen anden, er en lidt af en bedrift. Med Hammerstein blander han fiktion og dokumentarisme i den fascinerende fortælling om manden, der var tysk hærchef, da Hitler kom til magten, og af samme grund trådte tilbage uden dog at blive en direkte kritiker.
Den franske forbindelse Fra Holger Danske til Sarkozy
Erling Bjøl Gyldendal En anden rutineret herre er Erling Bjøl. Den tidligere professor i statskundskab og forfatter til en lang række bøger om international politik skriver lige så livsklogt, som man forventer af en årgang 1918. I bogen får læseren de brede ideologiske strømme og snit i Frankrigs historie – blandet med egne oplevelser og klar stillingtagen. Sammenligninger mellem fransk og dansk kultur er spækket med en ekstremt omfattende viden. Det er behagelig læsning, fordi forfatteren ikke længere skal bevise noget, men blot kan præsentere sin egne interesser med den største selvfølge.
højskole Tæt på
s. 20
At komme ud over rampen På Vallekilde Højskole afsluttes hver semester med musik og oplæsning på LiteraturHaus i København. Her viser eleverne verden udenfor, hvad de kan. Måske kunne højskolerne lære noget af dem
af andreas tonnesen journalist
januar 2009
Nogle ting forandrer sig tilsyneladende aldrig, når det kommer til højskolelivet. I hvert fald er der trængsel uden foran LiteraturHaus - den gamle kirke på Nørrebro i København, hvor alle forsøger at holde varmen i den klamme decemberkulde, mens de suger i smøgerne. Nede i kælderen er arrangør og forstander på Vallekilde Højskole Bo Espersen ved at varme suppen, der skal indlede traktementet. Resten af aftenen står eleverne fra højskolens musikog forfatterlinje for med musik og oplæsning. Ifølge programmet vil den både stå på rollatorrap, jazz, nordjysk vampyrrealisme, kiwivoices og meget andet. Da klokken nærmer sig 19.00, er der godt proppet i LiteraturHaus’ lille og hyggelige kældercafe. Godt 40 mennesker møver sig rundt med kolde øl og skåle med suppe i hænderne. dansk højskole på ungarsk Mens den varme suppe indtages, spørger jeg min sidemand, om hun er en af dem, der skal på scenen og optræde. På engelsk undskylder hun og siger, at hun ikke taler dansk. Hendes navn er Judith, og hun er en af de ni ungarere, der udgør en ikke ubetydelig minoritet blandt højskolens cirka 30 elever. Hun skal ikke selv på scenen, da hun har fulgt højskolens kunstlinje. Jeg spørger, hvordan det kan være, at hun endte på lige netop Vallekilde Højskole. Hun forklarer, at opholdet udgør et afbræk i hendes universitetsstudier i Budapest, og at det var nogle venner, der gjorde hende opmærksom på eksistensen af højskolen. Desuden fortæller hun, at andre ungarere rent faktisk blev introduceret til Vallekilde via deres netværk på Facebook. Det går op for mig, at mange ting har ændret sig, siden jeg selv for 10 år siden var på højskole. Godt nok havde vi i min højskoletid et enkelt eksotisk indslag, en høj fyr fra Hawaii, og måske også en svensker eller to, men på Vallekilde er en tredjedel af eleverne udlændinge,
hvilket tydeligt bemærkes ved aftenens arrangement, hvor snakken uden tøven veksler mellem dansk og engelsk. En anden ungarer, Susanna, skal på scenen. Hun læser skandinaviske studier i Budapest på fjerde år, og både forstår og taler dansk, men hun virker alligevel noget nervøs for at skulle op og fremføre sit digt. I morgen tager hun hjem til Ungarn efter 4 gode måneder på Vallekilde. Det bliver selvfølgelig lidt mærkeligt og trist, men hun glæder sig også til at komme hjem og holde jul med familien og gense vennerne. Og selvom atmosfæren er hyggelig i den tætpakket kældercafe, kan man godt mærke, at det for eleverne er den næstsidste aften på et et langt og intenst højskoleophold, og at der måske spares kræfter til den efterfølgende aftens store afslutningsfest hjemme på højskolen. musik og ord fra vallekildes laboratorier Så går underholdningen i gang. Det omfangsrige program starter ud med en velrimende og humoristisk juleblues, der driver godt gæk med samfundsforhold og juletraditioner. En ung fyr stiller sig op, og fremfører en tekst, der ikke ligefrem spiller videre på de hyggelige juletoner, men derimod rummer en makaber voldsscene. Senere går en ung pige på scenen med en naivistisk underspillet og let ironisk satire over parforhold, småborgerlighed og mødet med en gammel kæreste. Oplæsningerne akkompagneres af musiklinjens elever, og der bliver holdt igen med sangene fra højskolesangbogen, men til gengæld er der masser af rock-klassikere, som Lou Reeds ”Walk on the Wild Side” og Neil Youngs ”Wild Horses”. Det er et langt show, for på ægte højskolemaner er der givet plads til, at hver enkel har tid og rum til at spille deres helt egen solo. Men publikum, som hovedsageligt består af højskolevennerne, forældre og enkelte
s. 21
udefrakommende, er venligt stemt, og hænger selvfølgelig også på efter pausen. I pausen snakker jeg med forstander Bo Espersen. Jeg vil høre ham om ideen bag arrangementet. Han understreger, at aftenen ikke er en enkeltstående begivenhed, men et arrangement der gennemføres hvert år. For det er nemlig en integreret del af at gå på Vallekilde Højskole - at man skal ud over rampen. Man skal ud og vise det, man arbejder med, for der er en afgørende forskel på, om man som elev optræder for andre elever i højskolens egen velkendte fællessal, foran de samme velkendte ansigter eller om man står på en scene ude i byen foran et rigtigt
publikum, pointerer Bo Espersen. Hvor det tidligere var Café Funke, en klassisk nørrebrobar, der lagde hus til højskolens optrædener, er det nu andet år i træk, at Vallekildes elever og lærer tager toget fra Hørve på Vestsjælland til hovedstaden for at indtage LiteraturHaus i Møllegade. en god aften Det er en god aften i LiteraturHaus, ingen tvivl om det. For med varm suppe, kolde øl og god underholdning bliver der tændt op under den der helt særlige og uforlignelige højskoleatmosfære, og ud af en tidslomme, der ellers er indkapslet af hverdagens trummerum, bliver min egen højskoletid for en
stund igen lyslevende. Men det er også en interessant aften, fordi den vidner om en god måde at forholde sig til nogle af de væsentlige udfordringer, som vel gælder alle landets højskoler. At komme ud over rampen. For en aften som denne handler det først og fremmest om, at hver enkel elev på scenen udfordres på sin kunnen og sit engagement. Men det handler også om en højskole, der udfordrer sin traditionelle landlige reservat-tilstand - Ved den bølgende Strand/ I den maigrønne Lund/ Ved det deilige Sund, som det hedder hos Grundtvig - og gør sig synlig lige midt i Københavns urbane nutid.
EVENTYR I MELLEMØSTEN
WWW.SMYRIL-LINE.DK
Rundrejse i Iran. Oplev digterbyen Shiraz, Persepolis og den gamle hovedstad Isfahan med dens parker, fantastiske arkitektur, gyldne kupler og de mange broer. 8 dage 12.800 kr. Afrejse: 31. marts 7. april 21. april Det Gamle Persien. Udvidet rundrejse i Iran der også inkluderer Yazd. 15 dage fra 16.800 kr. Afrejse 7. april og 5. maj Persiens karavaneveje. Ad nye veje i Iran. 5. til 19. maj 20.800 kr. Rundrejser i Syrien. Karavanebyerne Damaskus og Aleppo har bevaret deres orientalske atmosfære. Vi besøger også den kristne by Maalula og oasebyen Palmyra. 3. til 15. april og 10. til 22. april 15.500 kr. Syrien og Anatolien. Ad de gamle karavaneveje til Palmyra, langs Eufrat og til Anatolien. Mari var knudepunktet for handlen fra Mesopotamien. I Tyrkiets Anatolien ser vi Diyabakrs bymure og oplever solnedgangen på Nemruds bjerg. 22. april til 8. maj 19.200 kr. Vandreferie i Jordan. Vi går gennem tidlig kristen historie og flotte landskaber, dale og slugter med springende kildevæld og spændende dyreliv. Bl.a. flere dage i Dana Nature Reserve. God tid i legendariske Petra, der ligger gemt mellem pragtfulde bjerge. 20. marts til 1. april 15.200 kr.
små grupper - danske rejseledere Tlf. 86 22 71 81 info@viktorsfarmor.dk
www.viktorsfarmor.dk
FÆRØERNE LEJRSKOLETILBUD
Skibsrejse fra Hanstholm til Færøerne tur/retur på cruisefærgen Norröna inkl. couchetter. 3 overnatninger/4dages ophold på vandrerhjemmet i Torshavn.
PRIS PR. PERSON KR.
1.299*,-
* Ekskl. bookinggebyr på kr. 60,-. Prisen gælder i perioden 28.03.0915.05.09 & 19.09.09-23.10.09 v/min 20 personer. Ring angående yderligere informationer og andre priser. Vi er gerne behjælpelig med at arrangere guidede udfl ugter. SMYRIL LINE · TEL +45 96 55 03 60 · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK
tendens Nedslag
s. 22
Bangelivet Hvis vi bliver syge, er det vores egen skyld. Modtageren af DR’s Rosenkjær-pris, Ole Hartling om, hvad sundhed egentlig er, og hvorfor vi er så optagede af den artiklen er en forkortet udgave af et kapitel i ole j. hartlings bog liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring Den tankegang, at de fleste sygdomme skyldes usunde levevaner og derfor kan undgås, har vundet frem i den vestlige verden især i slutningen af 1900-tallet. Vi har fået en ny gruppe sygdomme, som kaldes livsstilssygdomme. Sygdom ses dermed ikke blot som et udtryk for uheld eller vanskæbne, og sundhed bliver samfundets og den enkeltes ansvar. Samfundet forpligtes og berettiges til at sætte ind med sundhedsbevarende foranstaltninger og sygdomsforebyggelse, og den enkelte får medansvar for sin egen sundhed. Tidligere tilkaldte patienten lægen. Nu tilkalder lægen patienten. Indkalder til vaccinationer, kontrol, generel helbredsundersøgelse og screeninger. Eller også gør samfundet. De patienter, der ikke møder, er enten dumme, ulydige eller uansvarlige. Og hvis de bliver syge, er de selv ude om det. I 1996 sendte den amerikanske lægeforening et resolutionsforslag til verdenslægeorganisationen (WMA) med henblik på vedtagelse. Det drejede sig om patienternes pligter.
januar 2009
Det sædvanlige udgangspunkt er, at lægen har pligter, men ifølge forslaget skulle ikke kun lægen have pligter. Nej, patienterne skulle i lige så høj grad forpligtes. De skulle følge sundhedsfremmende adfærd med hensyn til kost, hvile og motion. De måtte ikke misbruge tobak, alkohol og stoffer. De skulle huske hjelme og sikkerhedsseler. De måtte ikke holde noget skjult for deres læge, og de skulle følge lægens anvisninger og ordinationer. Forslaget var fremsat i ramme alvor. Flere medlemslande blandt andre Danmark spurgte, hvad sanktionerne over for ulydige patienter egentlig skulle være - og tog i øvrigt afstand fra forslaget, som da heller ikke er kommet videre. Forslaget afspejler den øgede tendens til at anbringe grunden til sygdom og ansvaret for helbredelse hos individet, fordi sygdom anskues som resultatet af forkert adfærd. Der ses en tendens til, at behandling af patienter, som er usunde eller har en usund og risikobetonet livsstil, for eksempel misbruger alkohol eller tobak, prioriteres lavere, og der er et stigende antal eksempler på, at sygdomsbehandling endog nægtes disse patienter. I parentes bemærket er det ikke al risikoadfærd, der på denne måde fordømmes. Idræt betragtes i almindelighed som sundt, og skader, der opstår hos sportsudøvere, for eksempel alpine skiløbere, behandles af særlige lægelige specialer som idrætsmedicin og idrætskirurgi. Hvorfor ikke gøre forebyggelse tvungent, når det nu er til den enkeltes, til samfundets, ja, til alles bedste? Det amerikanske forslag kunne ses som et forvarsel om, hvad der venter os i fremtiden. […] sundhedsoplysning og adfærdsregulering Vi tager os selv for højtideligt og tror, at vi véd nok til at diktere korrekt opførsel. Derfor straffes forkert op-
førsel, og omsorg, empati og forståelse nægtes endog, fordi folk selv er ude om det. De har handlet forkasteligt – de forkastes. Sygdom og skyld vikles ind i hinanden. Hvis ikke du følger sundhedsrådene, er du uartig, skyldig eller endog syndig ... “big brother is watching you”. Men folk er uartige; de prioriterer ofte ikke sundhed særlig højt. Eller de protesterer i alle fald mod tvang og adfærdsregulering. De sidder alligevel på et værtshus og spiller saxofon klokken fem om morgenen og har røget 40 smøger. Petr Skrabanek refererer en graffiti, hvor der stod: “Jeg hverken ryger eller drikker. Jeg er ikke sent ude, og jeg sover ikke med piger. Jeg spiser sundt og motionerer regelmæssigt … Det skal alt sammen blive anderledes, når jeg kommer ud af fængslet.” Sundhedsbudskaber formidles gennem sundhedsoplysning fra det offentlige, patientforeninger osv., ofte i form af kampagner. Men der spores også en nypuritanisme eller nymoralisme, hvor for eksempel den overvægtige, den tobaksafhængige, den stofmisbrugende, alkoholisten og patienten med aids fordømmes og stemples som uansvarlig, det vil sige stigmatiseres. Den gode hensigt at fremme sundheden skaber et alibi for at fordømme uansvarlig adfærd. Og efterhånden også for eksempel indtagelse af usund mad, manglende motion, undladelse af at gå til regelmæssige helbredsundersøgelser, undladelse af at følge screeninger osv. Budskaberne har et vældigt tag i den ansvarsbevidste borger, hvis liv præges af at skulle passe de forskellige forebyggelsestilbud. En kvinde fra Amerika, som besøgte en af sine venner i Danmark, udbrød pludselig: “Åh nej, jeg har glemt at få sendt min afføring til den årlige undersøgelse, før jeg rejste!” Der er en tendens til at plage og skræmme mennesker med alt for mange ting. Der laves kampagner
under forsagelsens banner, og man kan end ikke blive enige om det videnskabelige grundlag for eller om vigtigheden af mange af anbefalingerne. Det vil vist overraske mange, hvor svagt funderet dokumentationen for de fleste forebyggelsesråd er. Lægen Marshall Becker resumerer betænkelighederne ved sundhedsbudskaberne i en artikel The tyranny of health promotion (sundhedspropagandaens tyranni). Han siger: - Vi bør ikke lave kampagner under fornægtelsens banner, når vi samtidig ikke kan blive enige om dokumenta tionen for vore anbefalinger. - Vi bør ikke lancere videnskab som sandheder, når der er tale om sand- synligheder. - Vi må ærligt oplyse, at individets ind flydelse på sundhed er lille, samme lignet med hvad arv og ren tilfældig- hed betyder. - Vi må ikke kaste skylden for dårligt helbred på offeret. Det har taget århundreder at fjerne sig fra opfattel- sen af sygdom som resultat af synd og Guds straf. Det skal ikke være sådan, at en nyviktorianisme eller nymo- ralisme igen forbinder sygdom med skyld. - Vi må vende os fra individet mod samfundet og de socioøkonomiske faktorer, der ofte i langt højere grad har indvirkning på sundhedsstilstan den.(boligforhold, sult, arbejdsløshed osv.) Der er brug for skepsis over for forebyggelsesteorierne. Skepsis over for risikomarkører og risikofokusering. Over for adfærdsregulering. Over for at skulle måle kolesterol og veje afføring. Over for et bangeliv, hvor religionen er krop og sundhed. Måske har vi mere brug for, at mennesker forpligtes på noget uden for sig selv, altså stik modsat interessen for personlige risikofaktorer og livsstilssygdomme. I foråret 2008 blev det foreslået, at der skal indføres et nyt skolefag ’Krop og sundhed’. Man må håbe, at undervisningen vil basere sig på det, der er videnskabeligt dokumenteret, og ikke på hvad der for tiden er politisk korrekt, for ellers bliver det undervisning i sludder og vrøvl. Man vil gerne lære den opvoksende generation sunde vaner og en sund indstilling. En sund indstilling til en sund livsførelse er vel sagtens at lade sig lede
af sund fornuft. I virkeligheden kunne man måske nøjes med sammen med eleverne at repetere det mundheld, som vi kender helt fra den oldgræske filosofi: ’Alt med måde’. – I vore dage skal man løbe sig til sundhed. I gamle dage kunne man sidde og sunde sig. Jeg mener, at læger må fastholde, at lægegerning ikke skal bruges til at fremme en nymoralisme. Vi skal ikke være mediernes og politikernes forlængede arm med tilhørende løftede pegefinger! Mange læger må jo også indrømme, at de ikke kender deres kolesteroltal, og at de ikke undersøger deres familiemedlemmers afføring for blod hver sjette måned. En engelsk læge, som besøgte den danske lægeforening, berettede om tidens sundhedsmani. Han fortalte os, at han gennem 1970’erne og 80’erne som patient havde haft en kvinde, som efterhånden var kommet op i 90-års alderen. Hun kom en gang om ugen. Ikke fordi hun fejlede noget særligt, men hun kunne lide at møde sin læge, og han var glad for hendes jævnlige besøg. De drøftede mange af livets forhold. Engang havde han spurgt hende, om hun kunne fortælle ham, hvorfor hun var blevet så gammel. Hun tænkte sig grundigt om, og så kom det: “Jeg tror, det er, fordi jeg aflyste min rejse med Titanic i 1912.” sundhed - fysisk, mentalt og socialt velbefindende Hvad er sundhed? Vi bruger ordene sund og sundhed i mange sammenhænge uden præcist at definere, hvad det er, men det er i hvert fald noget godt - godt at have og godt at stræbe efter. Sproglige udtryk som en ’sund sjæl i et sundt legeme’, en ’sund tankegang’, en ’sund indstilling’, ’sund fornuft’ og en ’sund tagkonstruktion’ betyder i alle tilfælde, at her er der sundhed – af forskellig art. Mens der med for eksempel en ’sund latter’, en ’sund søvn’, et ’sundt arbejdsmiljø’, en ’sund livsstil’, ’sunde fødevarer’ og ’sunde vaner’ i almindelighed forstås alt det, der befordrer sundheden. Det er sundt at spise grøntsager og ikke at ryge. Sundhed er ikke blot modsætningen til sygdom. Vi taler om, at det er godt at være ’sund og rask’, og det er ikke bare en tautologi, for man kan godt være rask uden at være sund, og man kan være sund uden at være rask. Hvis man har influenza, er man syg uden nødvendigvis at være usund. Sygdom er altså ikke i sig selv udtryk for dårlig sundhed. Heller
ikke kronisk sygdom behøver at være ensbetydende med usundhed. For eksempel kan en, der får hormontilskud for nedsat stofskifte, eller en allergiker eller en, der sidder i kørestol, være absolut sunde mennesker. Omvendt opfattes den overvægtige ryger, der let bliver forpustet, som usund uden nødvendigvis at være syg. Vi kan spørge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, hvad sundhed er, for det har den vidst lige siden stiftelsesåret i 1946. Dengang foreslog WHO: “Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.” Definitionen er helt verdensfjern og alt for ideal. Den tilstand, der beskrives – “fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende” – eksisterer næppe eller i det mindste kun i ret korte glimt som under orgasme eller under en let rus. Desuden beskriver WHOs definition snarere lykke end sundhed. Det betyder, at det at være ulykkelig bliver et sundhedsproblem. Derved bliver forespørgslen efter sundhed uden grænser. Dette kan igen retfærdiggøre et uhæmmet krav om sundhedsressourcer; og et uhæmmet forbrug af sundhedsydelser kan true målet om lighed i adgangen til dem. For nogle år siden fik mavesårspatienter en brochure om sunde leveregler med hjem fra hospitalet. Et af de gode råd lød: “Undgå sorger og bekymringer.” Som løsrevet sætning er den absurd, men sat ind i en bedrevidende og pegefingerløftende sammenhæng vil man ikke umiddelbart studse. Der er mange, der vil os det godt, og som vil hjælpe os med at bevare vor sundhed, og det skal de vel ikke have utak for. Men sammenkoblingen mellem lykke og sundhed kan føre til den omtalte sundhedisme og dermed berettige en adfærdsregulering, som ellers mere kendes fra totalitære regimer. Ethvert forsøg på at maksimere befolkningens lykke indebærer en risiko for totalitarisme. Ole J. Hartling (Født 1946) Lægeuddannet 1972, dr. med. 1986. Siden 1987 ledende overlæge på Vejle Sygehus. Fra 2003-2007 formand for Etisk Råd. Modtager af Rosenkjær-prisen 2007.
Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring - er udkommet på Danmarks Radios forlag. uddraget er trykt med forlagets og forfatterens tilladelse.
s. 23
tendens Turisten
s. 24
Den rigtige og forkerte rejse
Polfoto
Interview med den svenske etnolog Orvar Löfgren som ikke mener, at der kun er én måde at forstå den gode rejse på. Rejsetendenserne har ændret sig meget gennem tiden. Hvor befinder højskolen sig i dag i forhold til begrebet dannelsesrejse?
januar 2009
af christian blomgreen journalist Enhver velopdragen gymnasieelev ville indlede en artikel om at rejse med H.C. Andersens udtryk ”at rejse er at leve”. Det er så klichétungt, at det næsten ikke er til at bære… I stedet starter vi et helt andet sted og i et helt andet århundrede. I foråret 1790 foretog en 27-årig franskmand Xavier de Maistre en eksotisk rejse i sit sovekammer, og kaldte senere beretningen om det, han havde set for ”Rejse i mit kammer”. Behageligt overrasket over sine oplevelser foretog de Maistre otte år senere en ny rejse. Denne gang rejste han om natten i sit værelse og dristede sig så langt som hen til vindueskarmen. Denne beretning kaldte han for ”Natlig udflugt i mit kammer”. Pointen i rejserne vender vi tilbage til, men begge rejsebøger har dannet skole for flere filosofiske overvejelser om at rejse. ”Vi har en forestilling om, at det er godt at rejse. Tanken stammer fra dengang, adelen sendte unge mænd til Italien, inden de skulle indtræde i statsadministrationen,” fortæller Orvar Löfgren, der er etnolog og professor ved universitetet i Lund. ”Om det er rigtigt, at vi bliver mere dannede af at flytte os, er mig bekendt aldrig blevet påvist. Men logikken er, at hvis vi er kropsligt i bevægelse, er vi også mentalt i bevægelse,” siger han. middelklassens rejsemoralisme Der findes naturligvis mange forskellige rejseformer at vælge mellem. Fra weekendture til London med tre fodboldkampe på programmet til en uge i sommerhus eller et halvt år med rygsæk i Asien. Men der findes en klar forestilling om, hvad der er en rigtig og en forkert rejseform, fortæller Orvar Löfgren. Han kalder denne forestilling for middelklassens rejsemoralisme, der dikterer, hvordan vi bør rejse. ”Det moralske aspekt er meget
s. 25
interessant, og det skifter hele tiden. I 1960’erne og 1970’erne var interrail det helt store hit, mens det i 1990’erne og i dette årti gælder om at være backpacker på fjerne destinationer. Grundlæggende kan man sige, at rejsens magi består i at flytte sig fra hjemmet, og deri ligger også muligheden for at være et andet menneske. At være anonym og starte på ny, og det kræver, at man bryder op og flytter sig,” siger Löfgren. Et dansk studie har undersøgt, hvad backpackere typisk drømmer om, når de rejser, og det er ikke, at de skal blive dannede mennesker af deres rejse. ”De drømmer om at finde den perfekte strand. Når de så finder den, keder de sig efter en dag i strandkanten, konkluderer undersøgelsen, ” siger Orvar Löfgren. At sidde på en oppustelig banan på sin ferie kan være yderst underholdende, men at det skulle være en oplevelse, der er med til at danne et menneske, er nok tvivlsomt. For den konstruerede oplevelse er langt fra altid interessant, mener Löfgren. ”Hele fænomenet ’oplevelsesøkonomi’ der udspringer af tanken om, at man skal iscenesætte oplevelser for turister, er misvisende. Jeg mener ikke, at man kan konstruere oplevelser på den måde. En køretur til Jylland kan rumme langt større oplevelser, for det er i det uventede, vi kan finde de oplevelser, der udvider vores horisont, og giver os den åndelige føde, som skal til for at danne os som mennesker.” den mystiske nordiske sommer Vi elsker at rejse. Kufferterne pakkes oftere i Danmark, Norge og Sverige end i mange andre lande, og det kan både være godt og skidt. ”Al menneskelig ulykke kommer af den kendsgerning, at mennesket ikke er i stand til at sidde stille i et værelse”, filosoffen Blaise Pascal i 1700-tallet. ”Mennesket har historisk set altid haft en længsel mod at opleve noget nyt, og den længsel er blevet forstærket i de seneste år, i takt med at
medierne og rejseselskaberne sælger idéen om rejsen til paradiset og den spændende verden, der venter på os. Vi er besatte af solen i Norden. Vi har en forestilling om, at sol og varme er forløsende og åbner op for vores sanser og ressourcer, og vi har et udpræget romantisk syn på den nordiske sommer, som noget helt særligt. Udover et enormt forbrug af weekendrejser og charterferier, har vi verdensrekord i frekvensen af sommerhuse. Intet andet sted i verden findes der så mange. Og når vi kører ud af byen og ankommer til sommerhuset, føler vi, at vi befinder os i et helt andet univers. Et mytisk sted hvor verden er anderledes. Italienerne er ligeglade med solen. Den er der bare, mens den spiller en stor rolle for os, der ikke har den til hverdag. Lige siden 1700-tallet har vi forbundet solen med noget sensuelt, magisk og hedonisk, hvor vi har bedre mulighed for at få erfaringer og udvikle os end herhjemme,” siger han. højskolen er en ø Orvar Löfgren kender den danske højskolebevægelse indgående efter flere ophold som foredragsholder, og han mener godt, at et ophold på en højskole kan sidestilles med en rejse. ”Langt de fleste højskoler ligger i mindre byer, og som elev føles et ophold som om, man er rejst til en isoleret ø. Det er samtidig min erfaring, at man ofte møder det uventede på en højskole, og derfor findes der mange paralleller til vores forståelse af en dannelsesrejse ved et højskoleophold,” siger han. Xavier de Maistres var naturligvis aldrig i nærheden af en højskole, men hans mange vandringer i soveværelset leder ham frem til, at det at være en god rejsende har mindre at gøre med at drage langt væk, end det har at gøre med at bruge sine øjne til at se verden, som om den hele tiden var ny. Så måske behøver vi slet ikke tjekke ind i lufthavnen, stige på bussen eller toget for at komme på dannelsesrejse?
Orvar Löfgren Professor i etnologi på Lunds Universitet, hvor han både underviser og forsker. Blandt hans forskningsfelter er skabelsen og ideen om turisten, samt hvordan man oplever som turist.
»
Langt de fleste højskoler ligger i mindre byer, og som elev føles et ophold som om, man er rejst til en isoleret ø. Det er samtidig min erfaring, at man ofte møder det uventede på en højskole, og derfor findes der mange paralleller til vores forståelse af en dannelsesrejse ved et højskoleophold.
debat 2 sider af samme sag
s. 26
Retsstaten under pres? Lukkede retssager og flere og flere særlove. Er retsstaten under pres? Højskolebladet har spurgt professor Ditlev Tamm og kritiker Rune Lykkeberg af charlotte kjærholm pedersen
januar 2009
ditlev tamm (Født 1946) Professor, dr.jur. et phil. Ansat på København Universitet siden 1971, hvor han underviser i retshistorie samt forsker i bl.a. dansk og europæisk retshistorie.
”Hvis man kigger historisk på retsstatens grundlæggende betydning i forhold til borgeren, har den haft den sikring, at borgeren altid har kunnet gå til domstolen og få retsbeskyttelse. Det er der ikke ændret ved. Når der har været eksempler på, at antiterrorlovgivningen er blevet tilpasset for at kunne gøre sig gældende i enkeltstående tilfælde, er det ikke fordi, at det har påvirket forståelsen af Danmark som retsstat. Det er klart, at der må være visse afvejninger, når et samfund stilles over for trusler, og så må man jo indføre de midler, som skal til for at afværge truslen. Ellers er man et mærkeligt samfund. Min grundopfattelse er, at det bliver gjort med respekt for, at vi lever i en retsstat, hvor man kun indfører det, som er absolut nødvendigt. Man er nødt til at tilpasse lovgivningen efter samfundet og omstændighederne. Retsstaten gør sig også gældende som en foranstaltning, der skal gøre borgerne sikre og trygge. Når PET ikke kan offentliggøre alle beviser, er det fordi, de ikke opererer på samme måde som almindeligt politi. En række af de oplysninger, som de får, stammer fra kilder, som ikke kan offentliggøres. Der opstår selvfølgelig et dilemma i forbindelse med hvilket beviskrav, man skal stille, når man ikke kan lægge det offentligt frem. Men jeg er meget tryg ved de vurderinger, som en efterretningstjeneste foretager sig. De er en institution, som grundlæggende har til opgave at efterforske og forhindre kriminalitet, såsom overtrædelse af de love man har i retsloven om statens sikkerhed. PET’s opgave er at
være forebyggende. For mig at se er det absolut nødvendigt med lukkede forhør, da terrortruslen er så vigtig.” Danmarks sikkerhed er vigtigst ”Når der er tale om ikke-danske borgere, synes jeg ikke, at de kræver samme beskyttelse, når de er under mistanke. Det er klart, at det er et dilemma, hvor man må træffe en afgørelse, men jeg vil være tilbøjelig til at tage stærkest hensyn til trygheden og sikkerheden i det danske samfund. Det er i orden med udvisning af udlændinge, hvis efterretningstjenesten kan fremlægge gyldige beviser for en dommer, også selvom det er for lukkede døre. Medmindre der sker noget meget alvorligt i fremtiden, tror jeg ikke, at der vil ske de store ændringer i forhold til retsstaten. I lande hvor der lige pludseligt sker noget, fx England, bliver kravene pludselig skærpet markant. Og jeg synes bestemt ikke, at der kan være tale om, at man må sidde længere tid varetægtsfængslet, end man gør nu.”
Uenig? Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk
s. 27
rune lykkeberg (Født 1974) Ansat på Dagbladet Information siden 2005, hvor han er redaktionschef for kultur og weekend. Han er ivrig debattør og har for nylig udgivet bogen Kampen om sandhederne.
Polfoto
statement:
»
Ditlev Tamm Det er klart, at der må være visse afvejninger, når et samfund stilles overfor trusler, og så må man jo indføre de midler, som skal til for at afværge truslen. Ellers lever vi i et mærkeligt samfund.
statement:
»
Rune Lykkeberg Det antages, at truslerne mod retsstaten kommer udefra – fra fundamentalister, terrorister og anti-demokratiske kræfter. Denne antagelse har styrket en dyrkelse af den store, stærke stat, som de gode borgere ikke behøver bekymre sig om.
”Vores demokrati er liberalt i den forstand, at borgerne er udstyret med garantier over for myndighederne. De skal beskyttes mod staten. Denne mistillid er aktuelt meget stærk i forhold til forvaltningen af velfærdsstaten, hvor skattestop og kontraktpolitik tilbyder borgerne kontrol med myndighederne. Men på det strafferetslige område har det offentlige fokus ændret sig: Her er det myndighederne, vi skal have tillid til, og forbryderne vi skal beskyttes imod. De gode, retskafne borgere skal beskyttes af den stærke stat mod de destruktive borgere. For bare 25 år siden havde man tillid til, at velfærdstaten gennem socialpædagogik og opdragelse kunne gøre destruktive borgere til gode borgere. Den tillid er der ikke længere. Nu handler det om at spærre de destruktive borgere inde, så de ikke skader de gode borgere. Man tror ikke længere på, at man kan danne dem, derfor skal man beskytte de andre borgere imod dem. Politikerne ved godt, at fængselsstraf ikke gør forbryderne til bedre mennesker, men det holder dem væk fra samfundet. Erfaringer viser, at folk bliver kriminelle af at komme i fængsel, men hvis man tror på, at kriminalitet er en kerne indeni forbryderen, som man ikke kan nå, så er det jo lige meget. Hvis man derimod tror på, at kriminalitet ikke er en nødvendig skæbne for de mennesker, så er det bestemt ikke lige meget. Man kan sige, at der er to tendenser, som støder sammen. Den ene er tillid til myndig-
hederne, og den andet er socialkriminologiens fallit.” Mistillid er en nødvendighed ”Det er et kriterium for lovgivning, at det skal være alment. Man skal ville ønske, at loven skal gælde i alle tilfælde. Det sikrer, at den er retfærdig, og at lovgivning ikke misbruges til at ramme enkeltpersoner eller organisationer. Hvis en lov ikke kan almengøres, er det som regel fordi, den ikke er retfærdig. Og det er tilfældet med den såkaldte tuneserlov. Når den kan accepteres, hænger det sammen med en grundlæggende forandring af risikobevidstheden. Det antages, at truslerne mod retsstaten kommer udefra - fra fundamentalister, terrorister og anti-demokratiske kræfter. Denne antagelse har styrket en dyrkelse af den store, stærke stat, som de gode borgere ikke behøver bekymre sig om. Det regnes for en elitær eller en smagsdommeragtig bekymring at minde om retssikkerhed og forsvare den, der endnu ikke er dømt. Det lader til, at der er en sammenhæng mellem opgøret med smagsdommere og opgøret med kriminologisk indsigt og juridisk ekspertise. Men vi har set adskillige eksempler på, man ikke skal stole ubetinget på politiet. Fx dengang hvor 4 politimænd skød en mand i 7-11, som lå på gulvet med en hund ovenpå sig. Det viser problemet med paradigmeskiftet. Man skal ikke bare have ubetinget tillid til myndighederne, men det virker som om, at politiet og PET er blevet borgerens bedste venner. Det kan bare ikke lade sig gøre, når man er den udøvende magt i et samfund. Jeg synes ikke, nogen skal have ubetinget tillid. De liberale garantier, som er indskrevet i vores retsstat, er jo netop til for at have kontrol med magtudøveren.”
v/Pia Gødeke
Specialister i grupperejser i Europa s. 28
Se en musical i London; studér Gaudi-arkitektur i Barcelona; besøg Auschwitz nær Krakow; få et foredrag i Rigsdagsbygningen i Berlin; se på moderne kunst på MoMa i New York; overvær en messe i Peterskirken i Rom; få en rundvisning i Europa-parlamentet i Bruxelles; hør om miljøvenlig energi i Island; brug jeres engelske i Dublin eller nyd et kurbad i Budapest....
BERLIN ......................... fra BUDAPEST ..................... fra KRAKOW ....................... fra BRUXELLES ................... fra LONDON ........................ fra
1.995 2.195 2.395 2.495 2.545
DUBLIN ........................ fra BARCELONA .................. fra ROM ............................. fra REYKJAVIK ................... fra NEW YORK .................... fra
2.775 2.875 3.075 3.395 6.295
Fly fra København t/r inkl. 4 nætter med morgenmad. Alle priser er baseret på rejse i september-oktober 2009.
Tlf. 7020 9160
Seniorhøjskole på fjeldet
. E-mail: pg@sbtours.dk . www.sbtours.dk
VM REJSER
Gudbrandsdalen NORGE Tegne, akvarel og kulturophold Hold Hold Hold Hold
25-09: Dato 12.06. – 20.06.09. 27-09: Dato 26.06. – 04.07.09. 35-09: Dato 21.08. – 29.08.09. 37-09: Dato 04.09. – 12.09.09.
Undervisning og ekskursioner. Tilmelding senest 1. april 2009 Vi sejler til Oslo, herfra starter kursus. Ophold i luksushytter. Kr. 6.990,00 alt inkl. med rejse, kost, logi og ekskursioner. Kursusprogram ring 23 37 68 78 eller marianne@holmer-as.dk
Berlin med eksperten fra.......720,Prag 6 dg/3 nt.fra ............. 1.055,-
INSPIRATION & EFTERUDDANNELSE
Cesky Raj (Action) fra ............... 1.335,Krakau/Warszawa fra . ................................ 1.125,Budapest fra . ................................ 1.110,-
VM REJSER Tlf. 3698 1939 & 7516 4215 www.vm-rejser.dk
januar 2009
Danmarks største samling af kurser inden for håndværksfagene
Nyt ka t udkom alog mer den 15. dec e Husk a mber. t bestill ee gratis e ksempl t ar!! tlf. 63 32 20 96 kursus@netoplysning.dk www.netoplysning.dk
Nyt fra FFD Foreningens kalender 22. januar 2009 Medlemsmøde om Højskolens Kerne Idrætshøjskolen i Århus fra kl. 10 til 16 4. februar 2009 Metodeseminar i kollektiv narrativ praksis Brandbjerg Højskole 4. til 5. Februar 16. februar 2009 Grundkursus i Vejledning Gerlev Idrætshøjskole 16. til 18. februar 5. marts 2009 Forstandermøde Brandbjerg Højskole 5. til 6. marts 6. marts 2009 Konference for skolebestyrelsesmedlemmer Nørgaards Højskole 6. marts kl. 16 til 7. marts 16. marts 2009 COme 2gether - Møde for deltagende skoler (0 kr.) Ry Højskole, 16. til 17. marts 24. marts 2009 Højskolelærernes Temakonference Silkeborg Højskole 24. til 25. marts
s. 29
Penge til debat og oplysning om Europa
FFD har efter ansøgning modtaget en tre-årig bevilling fra EuropaNævnet til debat og oplysningsarbejde på højskolerne. Foreningen har således fået mulighed for at fortsætte arbejdet i og med Højskolernes Europanetværk. Europapuljen vil fortsætte, så skolerne kan søge midler til aktiviteter, ligesom der vil blive arrangeret en studietur til Bruxelles og årlige kulturmødetræf med fokus på Europa. Bevillingen er på 900.000 for perioden 2009-2011.
Konference for bestyrelsesmedlemmer
FFD afholder den 6. og 7. marts 2009 konference for skolebestyrelsesmedlemmer. Det er håbet, at mange medlemmer vil deltage - både nye og gamle i gårde. Vi har forsøgt at tilrettelægge et alsidigt program, hvor der både vil være lejlighed til at drøfte højskolens overordnede sigte og til at komme tæt på de rammer og vilkår, der er for at drive højskole i 2009. Information om konferencen findes på http://www.ffd.dk/uddannelse/skolebestyrelse/konference-for-skolebestyrelsesmedlemmer. Henvendelse kan også ske til Casper Graff-Pereira, kursuskoordinator FFD på tlf.: 3336 4040 eller via mail: cg@ffd.dk
Er du medlem af FFD?
Alle med interesse for højskolen kan blive medlemmer og med deres støtte og stemme bidrage til at tale højskolernes sag. Medarbejdere, skolebestyrelses-medlemmer samt medlemmer af skolekredse/repræsentantskaber ved tilskudsberettigede folkehøjskoler kan blive medlemmer med stemmeret. Som medlem støtter du ikke blot højskolesagen. Med dit medlemskab følger også en række medlemsfordele, som fx rabat på udgivelser og kurser, gratis guldtryk på Højskolesangbøger med eget navn, stipendier til studier og rejser m.v. Alle personlige medlemmer vil modtage en medlemspakke med materiale om foreningen og et personligt medlemskort, som også giver rabat i 3000 butikker i hele landet. Medlemmer kan desuden se frem til en medlemsgave i form af en usb-nøgle, som bl.a. rummer film og en elektronisk bog om højskolens kerneværdier.
22. april 2009 Informationsseminar 2009 Højskolernes Hus, Kbh. 24. og 25. april 11. juni 2009 FFD’s Årmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole -Frederiksborg, 11. og 12. juni
Mere på www.ffd.dk
Denne side redigeres af FFD
højskole Navne
s. 30
Søren Lerche Ny forstander på Den Internationale Højskole er 48-årige Søren Launbjerg, der efter en karriere inden for dansk musikliv, de sidste fem år har fungeret som lærer på skolen. Nu er kontoret blevet større - og afløser forstander siden 1991 Kristof Kristiansen.
Energi i kulturmødet Man kender ham efterhånden. Søren Lerche har på ganske kort tid markeret sig som en et stort aktiv i højskoleverdenen. Ikke mindst for sit store engagement i diskussioner om etniske minoriteter - i medier og samfund. Lerche, der er uddannet fra RUC i Kommunikation, Kultur- og Sprogmødestudier, er født i 1975. Synlighed er en væsentligt del af hans arbejde - først på Krogerup, siden på Grundt-
vigs Højskole, har han fungeret som presse- og projektmedarbejder. Blandt resultaterne af det var højt profilerede offentlige debatter om mediebilledet af etniske minoriteter og om radikalisering. Søren beskæftiger sig med mediebilledet af etniske minoriteter og rekruttering af etniske minoriteter til journalistuddannelserne og mediebranchen.
Simon Lægsgaard hedder manden, der har været konstitueret forstander på Brandbjerg er nu fastanset pr. 1. april 2009. Det er et godt tegn. På Askov har man ansat Ine Rosenkjær som underviser på dansk sprog- og kulturlinjen. ”Drømmejobbet” kalder hun det i Jyske Vestkysten. Jens-Kristian Lütken og Erik Boel slog deres navne fast i højskoleverdenen med en kronik i Berlingske Tidende, der ikke vakte udelt begejstring blandt højskolefolket. Danske Bank har stadig nogen penge tilbage - og 22.000 kr. fra bankens ”Haslevfond” dem modtog forstander Signe Bo på vegne af Haslev Udvidede Højskole.
En bedre skolerejse På fine hoteller med dygtige guider Aktivrejser til: Polen og Tjekkiet
Rejse til
Ghana
Oplev kulturen og det traditionelle liv. Dans, sang og musik i by og på landet / undervisning.
Studierejser til: Berlin, Prag, Krakow, Budapest, St. Petersborg
Bo med udsigt til Atlanterhavet hos en familie.
Ring og få et godt tilbud!
Landsbyliv: bad i floden, vær med i marken.
Billige skirejser til: Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien
Gavekort
God forplejning og omsorg.
- til en oplevelse der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www. hojskolerne.dk/gavekort
Fællesrejse til jul!
www.afrikanskdans.dk Østeuropa Rejser 97252524 www.osteuropa-rejser.dk
januar 2009
Det du ikke lærer andre steder
• • • • •
Tag med højskolen til Berlin Oplev den tyske metropol Spændende koncept Events til netop jeres gruppe Mulighed for undervisningsmateriale Dansk guide www.berlinspecialisten.dk berlin@email.dk 8646 1060
Tag med højskolen til Berlin - Oplev den tyske metropol - Spændende koncept - Events til netop jeres gruppe - Mulighed for undervisningsmateriale - Dansk guide
• • • • •
Tag med højskolen til Berlin Oplev den tyske metropol Spændende koncept Events til netop jeres gruppewww.berlinspecialisten.dk berlin@email.dk Mulighed for undervisningsmateriale 8646 1060 Dansk guide www.berlinspecialisten.dk berlin@email.dk 8646 1060
Der er brug for din stemme! - som ambassadør og garant for højskolen og dens bæredygtighed.
• • • •
Savner Savner Savner Savner
du du du du
et et et et
sted at udtrykke din begejstring? sted at aflevere din frustration? sted, hvor du kan udfolde din faglighed? sted, hvor du kan gøre din indflydelse gældende?
Kampagnetilbud i 2009: medlemskab + Højskolebladet kr. 599,Medlemskab 200,- om året Læs om formål og fordele på www.ffd.dk/medlem
m af nes e l d Me skoler ehøj ning k l o F Fore ark m i Dan
s. 31
HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K
B
s. 32
AU AU AU DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE AARHUS UNIVERSITET FAKULTET UNIVERSITET AARHUS AARHUS UNIVERSITET
NYT OM TEOLOGI OG RELIGION NYT OM TEOLOGI OG RELIGION NYT OM TEOLOGI OG RELIGION Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger at være et levende Velkommen til et faciliteter, godt miljøengagerende på Aarhus Universitet. Vi lægger vægtvægt på arrangementer. atpå være et levende sted med gode undervisning og spændende sted med faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer. sted med godegode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer. professorer: Kirsten Nielsen, Jens Holger NYT BOGUDGIVELSER professorer: Kirsten Nielsen, Jens Holger NYT BOGUDGIVELSER Kirsten Nielsen, Jens Holger NYT Schjørring og Peter Widmann. Se fakultetets hjemmeside med efter- og professorer: TroelsBOGUDGIVELSER Nørager: Troels Nørager: Schjørring og Peter Widmann. Se fakultetets hjemmeside med efterog Troels Nørager: Schjørring og Peter Widmann. Sevidereuddannelsestilbud fakultetets hjemmeside med efterog ... måske er der Taking leave of Abraham: An Essay on videreuddannelsestilbud ... måske er der Taking of Abraham: Anon Essay on videreuddannelsestilbud ... måske er der Taking leave of Abraham: An Essay 6. februar noget for dig? Religion andleave Democracy. 6. februar noget Religion and Democracy. 6. Den februar noget for dig?for dig? Religion and Democracy. grundtvig-koldske grundskolepædaDen grundtvig-koldske grundskolepædaDen grundtvig-koldske grundskolepædagogik - historisk, systematisk og empirisk ARRANGEMENTER Vagn Andersen: gogik historisk, systematisk og empirisk ARRANGEMENTER Vagn Andersen: gogik historisk, systematisk og empirisk ARRANGEMENTER Vagn Andersen: belyst. 29. januar Transformationen Gottes - Abwandlunbelyst. 29. januar Transformationen - Abwandlunbelyst. 29.The januar Transformationen -Gottes AbwandlunPh.d.-forsvar v/ Ulrik Overgaard. Cognitive Origins of Soul Belief: Emgen des BegrižsGottes des Unbedingten in der Ph.d.-forsvar v/ Ulrik Overgaard. The Cognitive Origins of Soul Belief: Emgen des Begriž s des Unbedingten Ph.d.-forsvar v/ Ulrik Overgaard. The Cognitive Origins of Soul Belief: Emgen des Begriž s des Unbedingten in der in der pathy, Responsibility and Purity. Moderne. pathy, Responsibility and Purity. Moderne. pathy, Responsibility and Purity. Moderne. 9. februar Ph.d.-forsvar v/Gretchen Koch. 9. februar Ph.d.-forsvar v/Gretchen 9. Genkomster. februar Ph.d.-forsvar v/Gretchen Koch. Koch. Religion og politik i PalæIben Damgaard: ogi politik Iben Damgaard: Genkomster. ReligionReligion og politik Palæ-i Palæ-Iben Damgaard: stina.Genkomster. 30. januar At lege fremmed med det kendte. Kierkestina. 30. januar At lege fremmed med det kendte. stina. 30.De januar At lege fremmed med det kendte. KierkeSeminar ved Afd. for Systematisk Teologi. teologiske fag gennem en mengaards gendigtninger af bibelske gurer.KierkeSeminar ved Afd. for Systematisk Teologi. De teologiske fag gennem en mengaards gendigtninger af bibelske gurer. Seminar ved Afd. for Systematisk Teologi. Deneskealder. teologiske fag gennem en mengaards gendigtninger af bibelske gurer. Afskedsseminar for tre neskealder. Afskedsseminar neskealder. Afskedsseminar for tre for tre
januar 2009
Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab Det Teologiske Fakultet Århus er Danmarks fagmiljø inden for religionsvidenskab Det Teologiske Fakultet i Århusi er Danmarks fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabiskog islamstudier. Se mere omstørste vores største uddannelser, forskning ogteologi, aktuelle arrangementer samt arabiskog islamstudier. Seom mere omuddannelser, vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer samt arabiskog islamstudier. Se mere vores forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk på www.teo.au.dk på www.teo.au.dk