Højskolebladet - Juni 2010

juni 2010

s. 1

siden 1876

Hun holder dansk kulturliv kørende Dansk kultur finansieres af Ìldre kvinder og produceres af mÌnd

n o t a r a M

g n a s

s. 2

På årets lyseste dag synger vi hele Højskolesangbogen - fra ende til anden!

21. juni - Vartov fra kl. 07 Kig forbi Farvergade 27, Kbh. Se hojskolerne.dk

Program 07:00- 07:10 VELKOMST M. MORGENMAD OG -KAFFE 07:15 – 08:15 MORGEN (nr. 001-034) 08:15 – 09:00 TRO (nr. 035-083) 09:00 – 10:15 LIV (nr. 084-151) 10:15 – 11:15 SPROG OG ÅND (nr. 152-173) 11:15 – 12:15 FRIHED OG FÆLLESSKAB (nr. 174-206) 12:15 – 13:00 MIDDAGSMAD 13:00 – 14:00 VINTER (nr. 207-259) 14:00 – 15:00 FORÅR (nr. 260-304) 15:00 – 16:00 SOMMER (nr. 304-338) 16:00 – 16:30 EFTERÅR (nr. 339-346)

et øg r t S

16:30 – 17:30 DANMARK (nr. 347-386) 17:30 – 18:15 DE ANDRE NORDISKE LANDE (nr. 387-420)

Ve ste r

18:15 – 19:00 AFTENSMAD ga d

e

Rå

dh

ad erg v r Fa

20:00 – 20:30 FOLKEVISER (nr. 457-467)

v rto a V

us et

Vartovkollegiet juni 2010

19:00 – 20:00 KÆRLIGHED (nr. 421-456)

e

Vo ld

20:30 – 21:30 HISTORIEN (nr. 468-520) 21:30 – 22:30 BIBELHISTORIEN (nr. 521-531)

OG AFTEN (nr. 532-572)

TOYOTA FONDEN

Indhold juni 2010

s. 3

s. 8 tendens

De grå hjelme holder kulturen i live Kulturforbrugeren er en ældre kvinde

s. 4 debat Leder: Panik før lukketid

s. 14 tendens Hot & not Af Anne-Marie Donslund

s. 5 debat 8 skarpe til Joakim Jakobsen

s. 15 tendens Månedens litteratur Ursula Andkjær Olsen

s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen?

s. 20 debat Kommentarer Donslund de luxe Fra bloggen

s. 12 tendens 2 historiske myter

juni 2010

s. 20 debat Bogkritik - faglitteratur Koch og Løgstrup

s. 16 tæt på

Reaktioner på besparelserne på højskoleområdet

s. 24 debat Bogkritik - skønlitteratur Sumobrødre flyver ikke s. 26 tendens Reportage Udkantsdanmark rykker endnu længere væk s. 30 højskole Navne Annisette bliver hædret

debat Leder

s. 4

kolofon 6/2010, juni. 135. årgang

Panik før lukketid Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz Jørgensen Uffe Strandby Neal Ashley Conrad

handlekraft synes at være det herskende politiske credo. Og det i en sådan grad, at det er muligt at gennemføre omfattende ændringer uden at kunne begrunde dem med noget, der minder om gode argumenter. De besparelser, der fra næste år bliver gennemført som et led i den såkaldte Genopretningsaftale, er udtryk for netop det: Man handler først – i et lønligt håb om, at netop den egenskab bliver belønnet af først og fremmest markedet og befolkningen. Først bagefter forsøger man at finde frem til de mulige konsekvenser af selve handlingen. Resultatet er, at man stort set handler i blinde og uden perspektiv.

Det er givetvis ingen dårlig ide at få skabt balance på de offentlige budgetter.

Og det er givet, at de berørte områder bliver utilfredse. Således også højskolerne.

Men får besparelserne karakter af magtdemonstration uden mulighed for dialog, bliver konsekvenserne langt værre end nødvendigt.

Kun at udvise handlekraft – uden at tage sig tid til at begrunde den – endsige tage ansvar for den, er udtryk for svaghed. Jo mere en regering – og dens ministre har behov for at markere, hvem der bestemmer, jo svagere er dens udgangspunkt.

Genopretningspakken, der ikke kun skal genoprette den danske økonomi, men også skulle genoprette tilliden til regeringens ansvarlighed og kompetence, er blevet lige nøjagtig det modsatte.

Det positive er imidlertid, at højskolerne, der i forvejen har rigeligt med argumenter, bliver tvunget til at sige dem højt og måske ligefrem være med at præge den offentlige debat igen.

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Karina Søby Madsen Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forsidefoto iStock.com tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Udgivelsedatoer for 2010: 12. august 9. september 14. oktober 11. november 9. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

juni 2010

debat 8 skarpe

VM i foldbold beviser, at verden består, trods besparelser, finanskrise og genoprettelsespakke.

Det handler om en eksistentiel selvforståelse, mener foldboldekspert Joakim Jakobsen, der selv har et overraskende bud på vinderen i VM charlotte kjærholm pedersen

01 Hvad er grunden til, at vi glæder os så meget til VM? Det er fordi, vi skal se en masse fodbold.

Det er en måneds bad i fodbold. For os, der går op i det, er det helt fantastisk. Det betyder jo en helvedes masse for os.

02 Hvorfor er det, at det betyder så meget?

Det handler dybest set om, ”vi er ikke ligesom de andre”. Vi bruger fodbold til at sige, hvem vi er, ved at definere, hvem vi ikke er. Det er heldigt, at Danmark er med denne her gang – det kan vi takke svenskerne for. De havde en masse gode spillere, men spillede på en meget gammeldags og fabriksagtig måde, hvor de stiller sig et sted og ikke flytter sig derfra.

Det er en meget kollektiv tankegang. Hvis Zlatan derimod havde været dansk, var holdet bygget omkring ham. Svenskerne kommer til at reducere individualisterne.

Danmarks tilgang til fodbold er helt anderledes – lidt romantisk og naiv.

03 Der er altså tale om en særlig danskhedsfølelse i fodbold?

Ja, det eksisterer i alle lande. Det er derfor, det er relevant at tale så meget om svenskerne i forhold til os. Deres landshold skal stadig vise effektivitet og pålidelighed, sådan som det var normen i industrisamfundet og opbygningen af den svenske udgave af velfærdsstaten. Fodbold som Volvo-fabrik. Danskerne derimod har en

s. 5 Joakim Jakobsen (f. 1963), sportsjournalist og anmelder på Weekendavisen samt forfatter til bøgerne Le Tour og Tynd luft om 80’ernes danske landshold.

8 skarpe til Joakim Jakobsen selvfed boheme-opfattelse af at være hævet over svenskernes knokleri og alvor.

Vores ideal er først og fremmest skønhed, hvilket er en meget højrøvet og lidt fej og konfliktsky tankegang: ”Nåh, spillede vi om at vinde? Vi troede, det gjaldt om at være kønnest. Det er jo 1864-traumet og hvad udad tabes (de andres 6 mål) skal indad vindes (vores ene mål var smukkest).

04 Har Danmark en chance for at vinde?

Ja, men det gør vi ikke. Meget kommer an på, om landstræneren vil spille med holdet fra 2002 eller det fra 2010. For mig at se, bruger han lidt for mange fra 2002.

05 Men hvorfor så holde med Danmark?

Jamen, det er fordi, det er os. Fodboldkulturen startede i takt med industrialiseringen, hvor folk flytter ind til byen. Der bliver det et samlingspunkt, en slags klan, hvor der skabes myter. Efter 1. Verdenskrig begynder landsholdsfodbold at betyde meget. I stedet for krig fører man sig frem med fodbold. I dag kan man se det i de afrikanske lande, som bygger på frihedsbevægelser, hvis fundament er fodboldens organisering. Det er jo ikke for sjov, at nobelpristageren i litteratur, den nigerianske Wole Soyinka har sagt: ”En politisk enhed kan først kalde sig selv en nation, når dets landshold er taget af sted til en stor slutrunde, og befolkningen mister proportionssansen om sig selv.” Det er jo fantastisk smukt.

06 Hypen om fodbold er noget større end sædvanligvis. Er det en form for fælles virkelighedsflugt?

Der er VM hver fjerde år. Og det er vidunderligt og viser, at verden består. Mange mennesker går jo rigtig meget op i det.

Selv USA er begyndt at gå op i det. Det er ikke større i år, men i år er Danmark med – og derfor fylder det så meget.

07 Men det ændrer vel ikke på, at det er en virkelighedsflugt?

Jeg synes, at man bør lade fodbolden komme til i stedet for at fokusere på slumbyerne. Det kunne man have gjort for lang tid siden. Det ødelægger festen og alt det, sydafrikanerne har arrangeret. Det er groft over for dem, som har lavet det her og glædet sig til det. Så er det forkert at fokusere på andet.

08 Hvem vinder?

Her vil de fleste sige Spanien. Spiller for spiller, så mener jeg, at Elfenbenskysten har det bedste hold, men det er noget værre rod. Hvis ikke Danmark, selvfølgelig, men som det ser ud nu, tror jeg det ikke.

højskole Notitser

s. 6

Naturpris til skovridder

Gellerup på tynd is

Skovridder Claus Jespersen modtog Gerlev-prisen, som hvert år gives af Gerlev Idrætshøjskole. Det var forstander Finn Berggren, som gav prisen og begrundede valget med ”Claus Jespersens store indsats for at skabe adgang til aktivitetsoplevelser i naturen, da han har været initiativtager til og forkæmper for, at alle aldersgrupper skal have fysiske oplevelser og udfordringer i naturen. Legepladser ved rastepladser, anderledes motionsstier og specielle sundhedsstier er blot få eksempler.” Derudover blev det også nævnt, at man Claus Jespersens var engageret i at udbrede budskabet ”Active Living” fra WHO. Gerlev Prisen er en idrætspris, som blev stiftet i 1978 for at støtte idrættens mangfoldighed med det mål, at idrætten bliver en del af hverdagskulturen. /cp

Gellerup Højskole skulle være åbnet den 1. august. Det eneste skolen ventede på, var at blive godkendt til at købe en del af Hejredalskollegiet til brug for højskolen. Det har de til gengæld vente enormt længe på. 5 en halv måned for at være mere præcis. Nu har højskolen fået afslag af Socialministeriet, som har behandlet ansøgningen.

Begrundelsen lyder, at købet ikke kan godkendes, fordi det ikke vil nedbringe kollegiets gæld, da det er finansieret med pantebrev. Det er et problem for både højskolen og kollegiet, da højskolen skal eje deres egne bygninger til undervisning og beboelse for at blive godkendt, mens kollegiet risikerer at skulle lukke. Højskolen vil nu arbejde videre på at finde en løsning, men siger til JP Århus, at det bliver svært.

Det så ellers lovende ud for Gellerup Højskole, som netop har ansat en ny kommunikationsmedarbejder, Mette Marie Karlberg. Hun er skolens anden ansatte, for ud over hende er kun forstanderen Kasper Graarup indtil videre tilknyttet skolen. Planen var, at de nu skulle i gang med at søge lærere, som kan undervise på skolen, hvis fokus er naturvidenskabelig med linjer inden for klima og miljøteknologi, sundhed og ernæring, computerspil og elektronisk legetøj samt arkitektur og konstruktion. /cp

juni 2010

Højskole på festival Danmarks smukkeste festival aka.

Skanderborg Festival får hjælp til afviklingen af årets festival, som finder sted i august. Festivalens formand Claus Visbye fortæller, at de er indgået i et samarbejde med Idrætshøjskolen Århus. Han fortæller, at han og festivalen har haft lyst til at videregive deres erfaringer med den 31 år gamle festival, hvorfor linjen Eventmageriet på Idrætshøjskolen afsluttes på festivalen.

Forstander Henrik Løvschall fortæller til Århus Stiftstidende, at eleverne skal afprøve de ting, de har lært gennem året: ”Eleverne tilbydes efter de 39 uger på højskolen at afslutte deres år med et seks ugers hæsblæsende forløb i festivalskoven, hvor de får mulighed for at bruge deres nye viden om eventmageri til at udvikle, planlægge og afvikle et brag af et afgangsprojekt, som kunne være en event, en ny scene for upcoming bands eller et helt tredje projekt på Danmarks Smukkeste Festival 2011,” siger han. /cp

SangHøjskole får maraton på starthjælp i den lyseste dag Haslev Muligheden for at synge alle sange i Højskolesangbogen byder sig relativt sjældent. Det forsøger Vartovkollegiet at råde bod på. I et samarbejde mellem FFD og Grundtvigsk Forum arrangerer kollegiet en sangdag, hvor sangbogen synges fra start til slut. Det starter kl. 7 om morgenen og slutter, når solen går ned. Eftersom det er den 21. juni – den længste dag på året – bliver det ikke til så få timer. Det forventes, at arrangementet slutter cirka kl. 22.30.

Der vil på dagen være mulighed for at kigge forbi, synge med på en enkelt sang eller dem alle.

Læs mere på www.grundtvig.dk /cp

Haslev Kommune virker opsat på, at et farvel til Haslev Udvidede Højskole ikke er ensbetydende med farvel til højskoledrift i det midtsjællandske.

Kommunen har vist stor interesse for, at højskoledriften føres videre, hvilket initiativtagerne for den nye skole også får brug for. De budgetterer med 5 millioner kroner, hvoraf de 2 millioner er til etablering, og det er de penge, som kommunen muligvis kan hjælpe med at stille en garanti for.

Og der er flere grunde til, at Henrik Vilsbøll, som er initiativtager til skolen, håber at finde en løsning snarest.

Den 21. juni går Haslev Udvidede Højskole i betalingsstandsning, og det vil medføre betydelige omkostninger til den nye køber, fordi man skal søge tilladelse til at drive højskole på ny.

N E Derudover håber han på at kunne åbne G R MO (01-34) skolen allerede den 1. august og afholde O R T ) (35–83 det første lange kursus i januar 2011.

IV L ) 1 (84–15 D Den nye højskole havde i første ynger G OG ÅN dag sP omgang fået navnet Højskolen uden O te s R e n s ts ly –17 3) Sgboge ESSKAB På åre(1 2 kolesan 5 js Alder, men er nu blevet til Kultur- og ø L H L le ! Æ vi he ndDen& F l aE tiIH VINTER Uddannelseshøjskolerne. Henrik ) e6n)dFeR 9 a 5 fr 2 0 (207 R (174–2 ) FORÅ Vilsbøll fortæller til Dagbladet Køge, 60-304 (2 ER at skolens værdigrundlag handler om Juni SOMM Tid: 21V.artov(304-338). Kom forbTi enERÅRfællesskab. ”Det er i bund og grund for F ler går ned Sted: solen 9 -3e,4i d6in) pEause el ARKat skabe en større forståelse for fælles7.00 til (33 a arbejd r fra kl.

Vi synge på vej til eller fr A ) D NM é, e halv tim agen.

47-r 3alle8o6g der er grEdatiagsLenenAtrtiNl DEskabets egenskaber, at et rigtigt fælles(3 ed el h liv b af t fo skab er et, hvor man får og giver noget. betK er åben N OadRiDløIS mentet Dka købes m nE Arrange ge GHED I Der R A .N L Det er også et væsentligt element ved R E ka D g Æ o ) K 0ffe R højskole,” siger han.

Emen (387-42kagode priser. (421–456) VbejIS E ed K e L d O F ar ) m 7 sa i 6 N ORIE/cp (457–4 T IS H ) 0 m N ru IE (468-52 dH fo R k igTsO EN nL tvIS FOND N 1) BgIBruE

n o t a r Ma

St

rø ge t

g n a s Ve ste r

e

ad rg ve

53 (521 – Vo ld

r Fa

gad

Rå

dh

use t

e

v to

r Va

A TOYO7T2)

(532–5

AFTE

legiet l o k v o t Var

NE.DK

R OJSKOLE

FO PÅ H MERE IN

Presseklip ”Kan man blive håndværker på en højskole? Nej, men en bedre håndværker.

Højskoleophold har været en forpost til mange uddannelser. Ingen kan løse ungdomsledigheden alene; men sammen kan vi gøre en forskel.”

Pia Schnoor, Søren Lauridsen og Louis Mogensen forstander hhv.

Vrå Højskole, Diget Højskole og Nordjyllands Idrætshøjskole i Nordjyske Stiftstidende d. 17. maj. ”De kan godt virke, som om de er lidt bedre end alle andre. Med deres videbegær, højttravende holdninger og lange humaniorauddannelser lægger de afstand til, hvad der ikke gør dem klogere - og bruger sågar ferien på at udvide horisonten.”

Karakteristik af ”højskole-folket” i Ekstra Bladet d. 8. maj. ”Højskoleverdenen har gispet i mange år. Nogle er døde, andre gisper endnu, mens andre igen er kommet på fode.

Det kan virke som en parentes at ville spare 55 millioner ud af 34 milliarder på højskoleområdet. Men for den gode danskhed, den gode arbejdskraft og den gode samfundsborger er det en katastrofe. Man slår simpelthen højskolerne ihjel ved denne besparelse.

Højskolerne er et stykke dansk kulturhistorie og mere end det.”

Søren Ottzen, viceforstander på Vrå Højskole i Kristeligt Dagblad den 28. maj.

s. 7

tendens Kulturforbrugeren

s. 8

Polfoto

De grĂĽ hjelme

holder kulturgryden i kog af karina søby madsen

juni 2010

Den typiske gæst til et foredragsarrangement en kvinde mellem 50 og 69 år. For det er de midaldrende kvinder, der forbruger kulturen, mens det er mændene, der producerer den. Og de ihærdigste af kulturforbrugerne sluger alt råt – lige fra klassiske koncerter over biografture og til foredragsarrangementer

på plakaten så det helt fantastisk ud. Instruktør Anders Østergaard kom og fortalte om sit Dan Turèll-portræt ”Så kort og mærkeligt livet er”, som desuden blev vist denne vinteraften på Vesterbro Bibliotek. Instruktøren var da også temmelig begejstret, for hans seneste dokumentarfilm ”Burma VJ” var netop gået videre i konkurrencen om en Oscar-nominering. I løbet af aftenen falmede smilet dog. Lærredet var lille og krøllet og kunne slet ikke leve op til filmens smukke billeder. Højtalerne var små og skrattende og havde svært ved at få Dan Turèlls melodiske intoneringer og Halfdan E’s musik op at svæve. Stole var der ikke nok af, og da en af deltagerne trak en kop kaffe i den brølende automat, der var placeret lige ved siden af projektoren, så forlod Anders Østergaard lokalet og kom først tilbage, da han skulle stå til rådighed for publikums spørgsmål.

Kendetegnende for arrangementet var hygge, samvær og en eklatant mangel på professionalisme, og det er netop en af årsagerne til, at det unge publikum også denne aften blev væk og overlod tilhørerpladserne til det grå segment.

Ifølge undersøgelsen ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004” er den typiske gæst til et foredragsarrangement en kvinde mellem 50 og 69 år. I det hele taget er kvinderne overrepræsenterede blandt kulturforbrugerne. Lektor og cand.polit. Trine Bille, der stod for undersøgelsen, udtalte i den forbindelse: ”Kvinderne har overhalet mændene i kulturforbrug”, og så gav hun en karakteristik af den gængse danske kulturforbruger, der lyder således: Hunkøn, veluddannet og typisk bosat i en af landets større byer. Så længe børn og job kræver sit, er interessen på vågeblus, men så snart der igen er tid til at læse, lytte og nyde, rykker hun ud. en kulturel altæder Annelise Sylvestersen er en af de kvinder, som i høj grad nyder godt af

»

Annelise Sylvestersen er en af de kvinder, som i høj grad nyder godt af det danske kulturliv.

Hun er 65 år gammel, pensioneret pædagog og har et +1 årskort til både Tivoli og Louisiana, hvilket betyder, at hun gratis må tage en ven med. det danske kulturliv. Hun er 65 år gammel, pensioneret pædagog og har et +1 årskort til både Tivoli og Louisiana, hvilket betyder, at hun gratis må tage en ven med. ”Jeg fandt ud af, at Niels Jørgen Steen var dirigent i Tivolis Big Band, som spiller derinde alle dage undtagen fredag, og man skal jo kun gå derind tre gange, så er årskortet betalt.

Derudover er der jo Fredagsrock; blandt andet spiller Lis Sørensen, og Dalton-brødrene har lige givet koncert. Og så er haven altså meget smuk med alle de fine blomsteropsætninger.”

Sådan forklarer Annelise Sylvestersen sit årskort til Tivoli.

Det, der bedst kendetegner Annelise Sylvestersens kulturforbrug, er, at hun ”bruger kulturlivet på et bredt plan”, som hun formulerer det. Hun siger: ”Jeg er vild med al kultur. Måske lige bortset fra musicals og videokunst.

Men jeg tvinger mig til at se videokunst for at følge lidt med i genren.”

Med sit brede kulturforbrug minder hun om den gruppe af kulturforbrugere, som i en undersøgelse fra SFI bliver kaldt ’altæderen’. Mads Meier Jæger, som stod bag undersøgelsen, forklarer:

s. 9

tendens Kulturforbrugeren

s. 10

”Altæderne forbruger alt, hvad de kan komme i nærheden af kulturelt. Der er over 50 % sandsynlighed for, at de har benyttet alle de seks kulturtilbud, vi har målt på, i løbet af det seneste år – biografen, klassisk koncert, opera, teater, museum/galleri og avislæsning.

Det er altså en gruppe, som ikke er snobbet i sådan en klassisk forstand.

I stedet har de en bred smag. Den ene dag går de på Bakken, og den næste dag i Det Kgl. Teater og ser Wagner.”

Mads Meier Jæger fortæller, at denne gruppe i 2004 bestod af 16 % af befolkningen, mens den i 1960’erne udgjordes af bare 1 % af danskerne, men at der i hele perioden er flere kvindelige såkaldte altædere end mænd. Desuden er der en overrepræsentation af unge i gruppen af altædere, men i løbet af årene er der blevet stadig flere ældre i gruppen. kvinder forbruger og mænd producerer Trine Bille fortæller: ”Meget finkultur har kvinder i de lidt ældre aldersgrupper som den typiske kulturforbruger.

Det gælder for eksempel klassiske koncerter og museumsbesøg, men det gælder også for læsning af skønlitteratur, deltagelse på aftenskole og i debatarrangementer.”

En nylig undersøgelse fra Kulturarvstyrelsen viser, at den typiske museumsgæst er en 55-årig kvinde fra hovedstadsområdet, der arbejder som folkeskolelærer og engagerer sig i samfundet. Bortset fra, at Annelise Sylvestersen er over gennemsnitsalderen for den typiske museumsgæst, så matcher hun nøjagtig det billede. Da Højskolebladet besøger hende i hendes lejlighed midt på Nørrebro, fortæller hun begejstret om et møde, hun lige har været til i andelsforeningens gårdlaug om at lave legeplads i gården. ”Det er så vigtigt at gøre gården hyggelig og brugbar, så der er flere, der får lyst til at bruge den”, siger hun. Ud over engagementet i gårdlauget sidder hun i andelsforeningens bestyrelse, og

juni 2010

derudover er hun engageret i Mellemfolkeligt Samvirke, som hun har været i Kenya med to gange, og desuden har hun netop meldt sig som frivillig medhjælper i et galleri. I det hele taget er hendes hverdag præget af engagement.

Annelise Sylvestersen fortæller, at hun går meget på både gallerier og museer, og når hun bliver spurgt, om hun helst går alene eller sammen med nogen, siger hun: ”Jeg gør begge dele.

Altså, jeg gider ikke følges med nogen, hvor jeg skal forklare alt, hvad jeg ser, eller hvis de skal læse alt op på skiltene og sådan noget. Jeg nyder at gå alene, men også at tage nogen med til noget, jeg har været begejstret for, og som de normalt ikke ville komme til.”

Lektor ved institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Peter Duelund, forklarede i forbindelse med Kulturarvstyrelsens undersøgelse museernes slagside til fordel for kvinderne. Han udtalte: ”Det er for eksempel også kvinder, der fortsat læser mest skønlitteratur.

I det gamle Danmark gik borgerskabets kvinder hjemme i intimsfæren og havde tid og overskud til at danne sig og læse og dyrke kultur, mens mændene var ude i det hårde businessliv.

Det er et gammelt kulturmønster, der er ved at ændre sig, men fortsat er en realitet.”

Mads Maier Jæger fremhæver endvidere, at kvinder over 60 er den befolkningsgruppe, der har den laveste arbejdsmarkedsdeltagelse, og som dermed har tid til at bruge kulturlivet. ”På mange måder bekræfter undersøgelser af de typiske kulturforbrugere de traditionelle kønsforskelle og ’fordomme’. Dette gælder også i vid udstrækning i produktionen af kultur”, forklarer Trine Bille. Om end mændene er underrepræsenterede blandt museumsgæsterne, så er de til gengæld overrepræsenterede på museernes vægge og direktionsgange. En undersøgelse af de største danske museers indkøb af malerier i perioden 19891998 viste, at kun 6,5 % af museernes

indkøb af malerier i denne periode var lavet af kvindelige malere. Også i eksempelvis musik- og filmbranchen dominerer mændene på produktionssiden. Trine Bille fortæller: ”Flere undersøgelser viser, at det er mændene, der dominerer de ledende stillinger indenfor såvel kulturproduktion som inden for mange andre erhverv.” demokrati og kultur Højskolebladet spørger Mads Meier Jæger, om det er et demokratisk problem, at det er en snæver gruppe af danskere, der eksempelvis bruger museerne. I undersøgelsen ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter” fremgår det således, at 52 % af mændene ikke har været til hverken kunstudstilling, klassisk koncert eller i teatret i 2004.

For kvinder er tallet 41 %. Og i undersøgelsen fra SFI fremgår det, at 36 % af den voksne befolkning ikke deltager i

»

I det gamle Danmark gik borgerskabets kvinder hjemme i intimsfæren og havde tid og overskud til at danne sig og læse og dyrke kultur, mens mændene var ude i det hårde businessliv.

Det er et gammelt kulturmønster, der er ved at ændre sig, men fortsat er en realitet.

- peter duelund, lektor ved københavns universitet

det danske kulturliv ud over en sjælden tur i biografen eller på biblioteket. ’Sofaløverne’ kalder Mads Meier Jæger denne gruppe. Han siger: ”Nej, det er ikke et stort demokratisk problem.

I Danmark bliver kulturlivet støttet rimelig bredt, og dermed er der noget for alle. Desuden er vi det land i verden med lavest indkomstulighed. Vi har en omfordeling til middelklassen, og det er faktisk denne gruppe, som går mest i teatret. Selvfølgelig kan man altid spørge, om man får nok for pengene.”

Han fortsætter: ”Der er sket en demokratisering af kulturlivet. Gruppen af kulturelle altædere er vokset kraftigt i løbet af de seneste 40 år og er samtidig blevet en mere broget skare.

Tidligere var det kun eliten og det fine borgerskab, der var altædere, mens den brede middelklasse i dag er blevet føjet til gruppen.”

Højskolebladet spørger, om denne gruppe ikke blot er en ny form for elite, der viser sit overskud både økonomisk og kulturelt ved at gå til så meget forskelligt som muligt. Mads Meier Jæger siger: ”Det er en mulighed. I hvert fald består gruppen i vid udstrækning af folk med et højt uddannelsesniveau, en relativt høj indkomst, og så er der en overrepræsentation af unge. Faktisk er denne altædende gruppe opstået i hele Europa, og man forsøger rundt omkring at få hold på den. Men man kan i hvert fald sige, at den er et tegn på, at danskerne er langt mere ens i dag end for 40 år siden, når det gælder socioøkonomiske forhold.

Fordi de sociale skel er mindre synlige, er det mindre vigtigt for en direktør at differentiere sig kulturelt fra folkeskolelæreren.”

Direktør for Købehavns Bymuseum, Jette Sandahl, mener til gengæld, at det er et demokratisk problem.

Hun siger: ”Når vores institutioner (museerne, red.) systematisk ikke har kontakt med cirka en tredjedel af befolkningen, og det er den samme tredjedel hele tiden, så må det fra vores side være en aktiv udelukkelse. Det må

»

Når vores institutioner (museerne, red.) systematisk ikke har kontakt med cirka en tredjedel af befolkningen, og det er den samme tredjedel hele tiden, så må det fra vores side være en aktiv udelukkelse. Det må være noget bestemt, vi gør. Det må være nogle bestemte måder, vi positionerer os på, så vi systematisk ikke er relevante for en meget stor del af befolkningens liv.

- jette sandahl, direktør for københavns bymuseum

være noget bestemt, vi gør. Det må være nogle bestemte måder, vi positionerer os på, så vi systematisk ikke er relevante for en meget stor del af befolkningens liv. Og da må vi spørge os selv: Hvad er det, vi gør for at sørge for at holde dem væk?”

Endvidere slår Jette Sandahl fast, at det er en vigtig del af museernes forpligtelse at tænke i, hvordan de kan tiltrække et bredere publikum, da det er grundlæggende i både dansk og københavnsk kulturpolitik, at kulturen skal være for alle. Hun siger endvidere: ”I de sidste 100 år har museerne gået

s. 11

og ventet på, at folk skulle ændre sig, så de passede til museumsinstitutionen, men nu er det på tide, at museerne begynder at være opmærksomme på folks behov og tænke over, hvordan de kan blive relevante for folk. Vi tænker i museerne ofte, at det er kommunikationen, den er gal med – altså at vi ikke får vores budskaber godt nok ud –, men måske det i stedet er kernen, der er noget galt med. Vi tænker, at det næsten er naturgivent, at museer består af ting i en montre, men for mig at se er det vigtigt at gentænke institutionen og tænke meget mere på tværs af genrer og at være i kontakt med befolkningen, og hvilke behov folk har.” opdrages til kunsten Annelise Sylvestersen mener, at befolkningen skal opdrages til at bruge kunst. ”Jeg synes, det er frygteligt, når jeg møder mennesker, der ikke kan læse en bog. Som kun kan spille bipbip-spil og læse dameblade. Ja, det kan selvfølgelig være godt nok, men ikke hvis det står alene.” Ifølge Annelise Sylvestersen er skolerne et godt sted at starte. ”Som det er i dag, er der en tendens til, at børnenes fantasi stækkes. Når vi beder dem tegne deres hus, så siger vi, at det ligner jo slet ikke, og på den måde ødelægger vi folks evne til udfoldelse. Jeg har været heldig at vokse op i et hjem, hvor kunst fyldte en masse. Min far elskede kunst og tog mig ofte med på besøg i gallerierne i Borgergade. Vi havde så mange malerier hjemme, men ofte forsvandt de igen et par uger senere – så skulle vi have rugbrød på bordet. Men der var altid noget pænt at se på, selvom pengene var små.”

Også Peter Duelund mener, at skolen spiller en stor rolle. Han siger: ”Især for kunstmuseer betyder uddannelse meget for, om folk kommer.

Derfor er samarbejdet med skolerne et sted at starte, hvis man vil brede kultur ud til alle og ikke blot til den snævre elite.”

tendens Myter

s. 12

2historiske myter

Historien er spækket med ”sandheder”, som alligevel ikke er det.

Højskolebladets historiker afliver to af dem af thomas oldrup

juni 2010

washington havde et gebis af træ ”Hvilket amerikansk præsident havde et gebis lavet af træ?” Sådan lyder et spørgsmål i det populære brætspil Trivial Pursuit. Når man vender kortet, får man svaret: George Washington.

Men det passer faktisk ikke.

Myten er dog vældig udbredt, og den har bl.a. lagt navn til historikeren Robert Darntons ”George Washington’s False Teeth” fra 2003. Darnton bruger myten, fordi han skriver at han ofte er blevet spurgt om han – der er en velestimeret 1700-talshistoriker – ville have lyst til at blive genfødt i 1700-tallet. Darnton plejer at svare, at det ville han da gerne, men for det første skulle han helst fødes et godt stykke over bondestanden, og for det andet ville han helst være fri for den tandpine, som man kan læse beskrevet hos så mange af samtidens kilder, og som lader til at have fyldt utroligt meget i det almindelige 1700-talsmenneskes bevidsthed. Darnton skriver, at samtiden reelt sikkert gik mere op i deres egen tandpine end i den nye forfatning.

En af dem, der var plaget af tandpine var George Washington (1732-1799).

Han var øverstbefalende i uafhængighedskrigen og formand for den grundlovsgivende forsamling. Da han blev valgt som USA’s første præsident i 1789 havde han kun én tand tilbage i sin mund. Hvis man ser godt efter, kan man se det på nogle af statsmandsportrætterne af ham. Det der ligner et smilehul kan sagtens være et krater fra en hårdhændet tandudtrækning. Hans tandproblemer efterlod ham i konstant ubehag, og han tog ofte opiumsdråber

s. 13

iStock

for at mindske smerterne. Et samtidigt vidne hævder at han ødelagde sine tænder ved at knække paranødder, andre påpeger at det kan skyldes kviksølv, som han blev behandlet med for sine kopper og sin malaria.

Washington opsøgte landets største tandspecialister og endte med at have en betragtelig samling af gebisser.

Nogle var lavet af elfenben, eller tand fra hvalros og flodhest, andre af tænder fra heste, æsler og endda et andet menneske, holdt sammen af guldtråde.

På Washingtons museum i Mount Vernon udstilles hans kunstige tænder.

Myten om at han havde et gebis af træ kan stamme fra, at nogle af eksemplarerne henover årene er blevet så brunlige, at de kan se ud som om de er af træ.

Washington – der bl.a. optræder på dollarsedlen og har lagt navn til såvel en stat som USA’s hovedstad – er i dag snarere et ikon end en egentlig historisk figur. Måske er det derfor at der eksisterer flere myter om manden.

En anden myte, der er ligeså vedholdende som den om tænderne af træ, er den om det lille kirsebærtræ. Som ung dreng skulle George Washington have fældet hans fars yndlingskirsebærtræ i haven. Da faren fandt ud af det og spurgte hvem der havde gjort det, svarede den ærlige George: ”Jeg kan ikke fortælle en løgn, jeg gjorde det med min lille økse.” I virkeligheden er der intet bevis på at denne historie er sand.

Sandsynligvis er det et stykke vellykket spin, en symbolsk lille fortælling, der skal markere hvor ærlig og godmodig USA’s præsident var, allerede som barn.

vikinger kastede deres gamle ud fra klipper De gamles stilling i vikingesamfundet i Skandinavien ca. 700-1100 ved vi ikke ret meget om. I princippet har man nok agtet de ældre, da de jo var bærere af traditionen og fordi traditionen og sædvanen var vigtig for vikingerne.

Kunne man fx støve et ældgammelt eksempel på sædvane op, kunne det sagtens legitimere ens handlinger i nutiden. Til det var de gamle naturligvis brugbare. Nogle hævder således at den berømte Edda-digtning i virkeligheden betyder noget i retning af oldemoder, men det er dog omstridt.

På det daglige plan var de ældre sandsynligvis mest til besvær. Var man ikke længere et aktiv for gruppen var man henvist til gruppens daglige forgodtbefindende og overbærenhed.

Hvis de gamle gik for meget i vejen, spiste for tidligt eller for meget eller tog plads omkring ilden, er de nok blevet behandlet med ringeagt og er blevet ”kyset bort med kosten” som en gammel viking Egil Skallagrimsson nævner i en saga.

Forskere gætter på at alderdommen for de fleste vikinger nok været en sølle og ynkværdig tilværelse. Men at det ligefrem skulle være tilfældet at de gamle trak sig tilbage og lod sig kaste ud fra en særlig rituel klippe, det findes der ikke belæg for i nogle kilder.

Myten skulle gå på at de gamle selv indså det problem de var for lokalsamfundet, og dermed kastede sig ud fra særlige klipper – ofte kaldet Ættestuppan – efter en form for ritual. Forskellige steder i Norden udpeges der særlige klipper hvorfra de gamle vikinger kastede sig i døden. Klipperne var

specielle i og med at døden var sikker.

Men som sagt er der ingen kilder, der peger på at klipperitualet har fundet sted.

Det er dog ikke det samme som at det ikke kan have fundet sted af religiøse grunde eller i ekstreme situationer som eksempelvis hungersnød, hvor en hurtig død og slægtens bevarelse var at foretrække for langsom udpining.

I øvrigt ville ikke bare ældre, men alle der blev vurderet svagelige være i risikogruppen.

For vikingerne har døden for egen hånd ikke været velsanset. Asetroen fremhæver, at en rigtig mand skal dø i kamp. Derved ender han sine dage som kriger i Asgård blandt guderne.

En vikingekriger, der dør af alderdom eller sygdom i sin seng ender i stedet i Hel, et trøstesløst sted for ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og foretrak derfor en tapper død i krig og kamp. Omsorg for den døde i form af korrekt begravelse var vigtig i hele Norden; fx var det en religiøs pligt altid at begrave de døde, selv ens fjender. Det var også almindeligt at brænde liget af den afdøde på et ligbål sammen med gravgaver, eller endda trælle. Godt nok var ritualer vigtige for vikingerne, men døden var simpelthen nok for vigtigt for dem til at de kunne finde på at smide deres gamle ud fra klipper.

Det siges også at det var almindeligt blandt inuitter at ældre satte sig ud på isen og frøs ihjel, når de lå familien alt for meget til last. Skikken med at smide folk ud fra klipper er ikke unik.

I romertiden var en af strafmulighederne at blive smidt ud fra den tarsiske klippe.

tendens Tidsånden kort

s. 14

Hot & not

af anne-marie donslund, forfatter

» Jeg orker ikke mere snak om dårlig økonomi.

Det minder om min exmand. Det er også derfor, jeg synes, højskolerne skal lade sig skille fra staten.

HOT

NOT

frigørelse og fusion Man skal frigøre sig fra alt det, der er dårligt for en. F.eks. er staten meget dårlig for højskolerne. Hvis vi frigør os fuldstændigt, fusionerer med hinanden, brander os supertjekket, organiserer hvilke profiler, der skal være på hvilke højskoler, fylder de skoler, der kan fyldes og laver kommercielle kursuscentre på resten, så tror jeg, højskolerne kan gå ind i en ny æra.

knock out Mens stjernerne svæver i sejrssikker DF formation over de blå øjne på en knock outet bevægelse, passerer højskolernes liv revy for vores indre blik. Var vi direkte sundhedsskadelige, kunne man forstå den politiske beslutning om, at højskolerne skal afskaffes. Måske skulle vi klistre labels på brochurer og bygninger: ”ADVARSEL! Ophold på en højskole medfører oplysning, samvær og refleksion og kan i sidste ende forårsage livskvalitet.”

mod Man skal vise mod og handle og tage nogle drastiske skridt. Ellers kan det være lige meget. Jeg har samlet mod til at blive fuldtidsforfatter og kun timelærer på Vallekilde fremover.

Højskolelærer-adrenalin-angst-metaltræthed har muligvis haft indflydelse på beslutningen. For helt ærligt: jeg orker ikke mere snak om dårlig økonomi.

Det minder om min ex-mand. Det er også derfor, jeg synes, højskolerne skal lade sig skille fra staten. kollektiv Vallekildes førende kollektiv hedder 1000Fryd. Jeg ville blive ret misundelig, hvis jeg havde tjekket gruppen på facebook – og at det så gik op for mig, at jeg ikke selv boede der. Men det gør jeg! Kom forbi. Vi har webergrill og trampolin. Og altid gæster. blomstrende æbletræer Som i nyhederne skal man slutte med et smukt billede. Mine Damer og Herrer: Æbletræerne blomstrer. Og hvis de er blomstret af, inden dette blad kommer ud af trykken, så gå alligevel ud og kram et træ. Man bliver fredfyldt. Også indeni.

juni 2010

diktatur Jeg er bare ikke så vild med den styreform. Magthaverne straffer dem, der er uenige. Tarveligt! vulkan Kære Eyjafjellajøkull (eller hvad du hedder). Stop det giftige askenedfald. Jeg skal på rideferie på Island i sommerferien. Ellers kan jeg meget godt lide vulkaner, det er ikke det. I er rimeligt hotte. Især dig. Wow. Men er der ikke et kodeord, ligesom hos sadomaschochisterne i Svinninge Swingers.

Hvis det bliver for hedt, siger de fx lammefjordsgulerødder. Ve den der glemmer Lammefjorden! not Det er not at sige not. Men det er sikkert bare mig, der synes det. I de fleste tilfælde. I resten af tilfældene er det hot nok.

tendens MĂĽnedens litteratur

MĂĽnedens litteratur af laus strandby nielsen

fra digtsamlingen have og helvede af ursula og julie andkjĂŚr olsen, gyldendal 2010

15 s.s.15

»

højskole Sparekniven

s. 16

Sparekniven Højskolerne må også holde for, når Regeringen dikterer besparelser. Der er der mange, der har en holdning til. Højskolebladet har samlet nogle af de mest markante synspunkter på besparelserne i de forløbne uger

Vi håber, I vil kunne indse, at det, som I kalder en genopretningsplan, for os kan betyde en plan for afvikling.

- forstanderne for de sønderjyske højskoler

Udgangspunktet er ikke, at højskolerne ikke skal være med til at spare, men om vi kan gøre det på en anden måde.

- carl holst, regionsrådsformand (v)

jeg synes, det er utroværdigt, at man den ene dag lover, at vi skal have verdens bedste uddannelsessystem, når man dagen efter går ud og undergraver det selvsamme uddannelsessystem.

- jacob kjærsgaard, forstander, hadsten højskole

De 55 mio. batter intet i den store sammenhæng, men kan betyde konkurs for flere højskoler. Så hvis ikke man allerede fra august 2010 følger aftalen op med forbedringer og stimulerer mulighederne for at tage et længere højskoleophold, så minder det her mere om en ideologisk aktion over for den danske folkehøjskole.

- poul erik jensen, forstander, engelsholm højskole

Det står uden for enhver tvivl, at hver gang vi ryger i mediegyngen med negativt fortegn, synes det tydeligt, at det kun er os selv og andre indforståede, der kan skelne mellem indhold og markedsføring, mellem dybde og overflade, mellem kurser inden for loven og kurser uden for loven.

- helga kolby kristiansen, formand for folkehøjskolernes forening i danmark

På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler. Tilskuddet til kortere kurser på 4 uger eller derunder samt tilskuddene til husholdnings- og håndarbejdsskolerne reduceres. Samtidig forhøjes tilskuddet til lange kurser over tre måneder. Forslaget tilvejebringer samlet 55 mio. kr. årligt i 2011-2013.

- regeringens aftale om genopretning af den danske økonomi

juni 2010

Vi står med et besparelsesforslag, der kan betyde lukning for 10 – 15 højskoler, heraf 4 pensionisthøjskoler, og på længere sigt kan det meget vel betyde flere lukninger afhængig af, hvordan det endelige forslag kommer til at se ud.

Jeg er vred. Jeg er så - helga kolby kristiansen, formand for ffd vred over de fuldstændig perspektivløse, visionsløse, tilfældige Nu tordner en besparelse de lange kurser på 10 pct. lige direkte ud på friskoler, til især højskoler i de tyndt bidrager til at besparelser efterskoler, højskoler, befolkede egne. Det er skidt få unge i udfor Vestjylland, Sønderjylproduktionsskoler og dannelse. det land, Nordjylland og Lollandvoksnes efteruddannelse, Falster; men det er endnu gør de korte værre for den danske model, som der er i jeres plan. kurser ikke. for samtalen forstummer I har valgt, og I kunne og politikerne udviser ikke - tina nedergaard, undervisningshave gjort noget andet. rettidig omhu men deriminister mod urettidig reaktion på Og jeg er vred over, at markedsvilkårene.

I på den måde fører en - louis mogensen, forstander, nordjyllands idrætshøjskole politik, der lukker døre i Regeringen og Dansk Folkeparti kaster ideen om stedet for at brede dette den gode danskhed, den gode her skønne land ud og Jeg tror faktisk, det arbejdskraft og den gode vil give flere hospitalsbygge på en historie, samfundsborger i døden med deres besparelser. Jeg fristes indlæggelser. Jeg kom hvor folk tager ansvar næsten til at blive teatralsk her første gang, fordi og initiativ. og spørge: Når man slår et jeg havde en depression efter min hustru gik bort. Da jeg kom hjem til min læge, sagde jeg til ham, at du kan godt droppe de piller, jeg har slet ikke brug for dem mere, efter at jeg har været på højskole.”

- jørgen kroff, tilbagevendende kursist på højskolen marielyst siden 1987.

andet menneske ihjel, er man morder. Når man slår en idé ihjel, hvad er man så?

- margrethe vestager, leder af det radikale venstre

- søren ottzen, viceforstander, vrå højskole

Altså, hvis vi aldrig skulle udvikle os, og alting skal være status quo, så ville vi stadig rende rundt med køller og bo i huler, så det er ikke et brugbart argument i sig selv. Der er altid stor modstand mod alle nye tiltag, som ”nedlægger” noget. Men det er nu engang forudsætningen for at noget nyt kan opstå. Et eller andet sted må man vel sige, at folk selv må betale for deres fornøjelser - det er jo egentlig ikke en offentlig opgave?

- brian wengel på facebook

s. 17

højskole Sparekniven

s. 18

Undervisningsministeren forklarer sig INTERVIEW: Undervisningsminister Tina Nedergaard mener ikke, at de korte kurser er et væsentligt bidrag til hendes generelle målsætning, men ville helst have været besparelserne foruden af andreas harbsmeier

Når der skal spares, vil der altid være utilfredshed på de berørte områder – således også højskolerne. Hvad er din udmelding til utilfredse højskolefolk?

Den eneste grund til besparelserne er, at vi i øjeblikket er ved at skærme dansk økonomi af. Der er en regning, der skal betales nu, og det er der rigtig mange, der skal medvirke til – og altså også højskolerne.

Fra højskolerne synes der at være forståelse for, at området også skal være med til at spare. Men besparelserne er meget voldsomme – 10 % af det samlede tilskud – det vil sige markant mere end på beslægtede områder. Hvilke overvejelser ligger bag den prioritering?

Der ligger blandt andet den overvejelse, at der ikke har været effektiviseringer i højskolen, som der har været på en række andre sektorer de senere år. Det er den ene ting. Den anden ting er, at jeg lige siden jeg blev minister har haft ét uddannelsespolitisk mål: 95 %-målsætningen. Derfor har jeg

juni 2010

ønsket at skærme kvaliteten af i de uddannelser, der medvirker til, at vi får flere gennem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Og derfor har jeg prioriteret, at vi får et stigende tilskud til de lange kurser, som jeg bestemt mener bidrager til de to målsætninger. Det mener jeg derimod ikke, at de korte kurser gør.

Folkehøjskolernes Forening har kaldt besparelserne et politisk felttog mod de korte kurser – og ikke blot led i de generelle besparelser? Har det noget på sig?

Nej, det har det ikke. Men jeg kan da godt forstå bekymringen. Jeg sidder med et sted mellem 1/3 og 1/4 af statsbudgettet. Vi friholder Forsvaret, fordi vi har folk i Afghanistan, og vi har fuldstændig friholdt kommunerne, fordi vi ikke vil røre kernevelfærden. Og vi har sagt, at vi afsætter 5 milliarder kroner til regionerne til at skabe bedre sundhed. Derfor bliver det i højere grad mit område, der skal hjælpe med at løfte.

Det er ikke et politisk korstog mod hverken den ene eller den anden aktivitet i det danske samfund. Jeg har ikke siddet med en lup og set på, hvad kan jeg ikke lide i uddannelsessektoren. Jeg ved godt, at det er ulige fordelt mellem skoleformerne. Men det er vigtigt for mig at sende det signal til Folkehøjskolerne, at jeg sætter så stor pris på deres kerneaktivitet, at jeg benytter øvelsen til at vise, at det er meget vigtigt, hvad højskolerne foretager sig på de lange kurser. Men i en situation, som vi er i i Danmark lige nu, er det ikke en offentlig opgave at hjælpe folk på en uges kursus på en højskole.

I Genopretningsaftalen står, at det er ”på baggrund af de senere års stigning i de korte kurser” at man har reduceret tilskuddet.

Ja, man kan sige, at det også er derfor, at der noget at hente. Man kan meget

let risikere at få problemer, når man har stor succes på et område. Der en hel del mere indhold i at tage på en dansk højskole, end at tage til solkysten. Det er vigtigt. Men det må den enkelte selv tage stilling til.

Situationen er i dag sådan, at der er en del af det, vi tidligere har kunnet glæde os over at kunne give, som vi ikke kan give i en årrække.

Men ifølge tal som Folkehøjskolernes Forening har modtaget fra Undervisningsministeriet har der ikke været nogen fremgang på de korte kurser de seneste fem år. Tværtimod.

Jeg kan sige, at jeg ikke personligt har brugt den begrundelse, der står i aftalen.

»

Det er ikke et politisk korstog mod hverken den ene eller den anden aktivitet i det danske samfund. Jeg har ikke siddet med en lup og set på, hvad kan jeg ikke lide i uddannelsessektoren.

højskole Tæt på

I aftalen står der: ”På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler.” Og i de tal, der kommer fra ministeriet fremgår det, at antallet af årselever er faldet en smule set over de sidste 4 år?

Den begrundelse har ikke været en del af mit beslutningsgrundlag. Det, der har været helt afgørende for mig, er: Hvad bidrager til 50%-målsætningen, og hvad bidrager til 95%-målsætningen? Jeg har ønsket at sende et politisk signal til højskolerne om, at jeg og regeringen værdsætter højskolernes indsats i det danske samfund ved at indsætte en 4%-stigning på de lange kurser – i øvrigt som den eneste stigning på hele området.

Men man må jo nok kalkulere med, at der er en del skoler, der må lukke på baggrund af besparelserne. Foreningen vurderer, at op mod 10-15 skoler må lukke som følge af besparelserne. Og dermed ryger jo også en del af de lange kurser?

Jeg mener ikke, at de korte kurser bidrager til 50 og 95%-målsætningen.

Det mener jeg, at de lange kurser gør, og de fleste skoler har lange kurser.

Når der kommer en stigning i statsstøtten til de lange kurser, så er det der, højskolerne skal lægge indsatsen.

Jeg skal ud og forklare mange ting.

Det skal regeringen også, det skal Dansk Folkeparti også. Sådan er det, når man tager hånd om dansk økonomi. Jeg mener, at det er forsvarligt uddannelsespolitisk. Hvis man skal på pensionisthøjskole, skal man glæde sig over, at dansk folkeparti har fjernet enhver form for besparelse over for ældre og pensionister. Derfor har man også bedre råd til at tage på højskole.

Mange af de pensionister, som også kunne være en interessant målgruppe – nemlig de dårligt stillede – har hvert år fået forbedret ældrechecken, så man har bedre mulighed for at tage på kurserne. Hele økonomien hænger jo sammen.

Læse hele interviewet på www.hojskolebladet.dk

Klar udmelding Højskolerne kommer sjældent med samlede udmeldinger. Men denne gang har man ment, det var nødvendigt med en resolution Ved generalforsamlingen i Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) 2010 blev følgende resolution vedtaget i anledning af de besparelser, som folkehøjskolerne forventes ramt af.

Regeringen og Dansk Folkeparti foretager den største beskæring af højskolerne i 50 år. I den såkaldte genopretningspakke foreslås en så stor reduktion i tilskuddet til de korte højskolekurser, at konsekvensen bliver, at et større antal højskoler, herunder 4 seniorhøjskoler, må formodes at dreje nøglen om.

Folkehøjskolerne har set i øjnene, at vi også skal holde for, når der skal spares, men vi opfordrer til, at det udmøntes, så skolelukninger kan undgås.

I kraft af de korte kurser opholder flere end 36.000 danskere sig årligt på en folkehøjskole. Mennesker i alle aldre, fra alle dele af landet og med vidt forskellige sociale og uddannelsesmæssige baggrunde bruger tid på at mødes, blive klogere på hinanden og på verden omkring dem. Det er en stor gevinst for det danske demokrati, at sådanne mødesteder findes. De medvirker til fællesskab på tværs af befolkningen og er med til at skabe den særlige sociale kapital, der gør, at vi kan klare os i den globale konkurrence.

Resultatet af besparelserne vil være en kraftig stigning i egenbetalingen. Det vil især gå ud over dem, der ellers havde brug for det sociale og faglige rum, et højskoleophold kan give. Og det gælder især ældre, der, gennem højskoleopholdets berigende fællesskab med andre, kan bevare tilknytningen til det omgivende samfund.

Besparelserne vil også have andre alvorlige konsekvenser: Når skoler må lukke, vil de ikke kunne medvirke til at opfylde regeringens egen 95 pct. målsætning, om at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Når skoler må lukke, vil især ”Udkantsdanmark”, hvor flere af de lukningstruede skoler ligger, blive ramt. I direkte modstrid med regeringens egen politik vil lokale mødesteder og kulturelle kraftcentre forsvinde på steder, hvor der er brug for det modsatte.

Når skoler må lukke, forsvinder lokale arbejdspladser.

Forsamlingen udtrykker hermed stor utilfredshed med det foreliggende besparelsesforslag og opfordrer bestyrelsen til at arbejde for ændringer, der kan modvirke skolelukninger.

Vedtaget d. 3. juni 2010

s. 19

Forretningsfører s. 20

GAVEKORT

- til en oplevelse der aldrig bliver glemt

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Søges til Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole Forretningsføreren bliver en del af et levende og dynamisk skolemiljø, hvor kombinationen af højskole, kursuscenter og efterskole giver alsidighed og muligheder.

Vi søger en forretningsfører med: En økonomisk grunduddannelse (revisor, HD).

Skole indsigt.

Erfaring med internt regnskab.

Forretningsførerens primære arbejdsopgaver bliver: Ansvar for drift og styring af skolens økonomi.

Skabe klare økonomiske opstillinger, som skal danne grundlag for skolens fremtidige strategi.

Personale ledelse.

Ansøgningsfrist den 18. juni 2010.

Ansøgningen sendes til ole@vih.dk.

Læs mere på www.vih.dk

Det du ikke lærer andre steder

Samsø Højskole søger lærer med kompetencer indenfor idræt, friluftsliv og evt. spil til fællessang!

Samsø Højskole er en lille, populær højskole med plads til 70 elever og 24 ansatte. Skolen har fokus på folkesundhed og livsstilsproblemer, og vi søger derfor en dygtig og engageret kollega, der sammen med os vil arbejde på at gøre højskolen til landets førende tilbud til mennesker, der ønsker at ændre deres livsstil.

På Samsø Højskole hjælper og støtter vi mennesker i at opleve nye muligheder for - i fællesskab med andre - at finde nye veje i det moderne liv. Det er vores mål, at eleverne tager herfra klogere på sig selv og på andre, og med ny viden og færdigheder til at ændre deres livsvilkår.

juni 2010

Vi tilbyder lange kurser af 6 - 18 ugers varighed med temaer inden for folkesundhed: eksempelvis overvægtsproblematikker og livsstilssygdomme, motivation og vanebrydning samt stresshåndtering og livsstilsændringer. Desuden undervises i kost, sundhed og coaching foruden en bred vifte af fysiske aktiviteter samt almene og kreative fag. Vi tilpasser vores tilbud til den enkeltes behov – eksempelvis individuelle kost- og motionsplaner samt livsstilscoaching.

I sommerperioden udbyder højskolen ugekurser med skiftende emner: eksempelvis kajakroning, vandrekurser, mindfulness, Styrk hjertet og Smag på Samsø - kurser som højskolens undervisere er en del af.

Så tilbyder vi: • en højskole i konstant udvikling • stor medindflydelse på overordnede udviklings strategier • selvstændig tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver • udviklingsmuligheder i forhold til særlige kompetencer • dygtige og engagerede kolleger, der brænder for skolen • et inspirerende arbejdsmiljø • en skole med fuld belægning og god efterspørgsel • en skole placeret midt i den smukke samske natur • hjælp til at finde bolig

Vi har nu brug for en ny kollega, der kan undervise i idræt, friluftsliv samt tilpasset fysisk aktivitet og som måske også kan spille klaver (eller andet) til fællessang. Herudover er der mulighed for at bringe særlige kompetencer ind i højskolens tilbud samt at undervise i almene højskolefag.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, som ønskes besat pr. 1. september 2010. Ansøgningsfrist d.

14. juli 2010 kl. 12.00. Løn og ansættelsesvilkår: efter gældende love, bekendt-gørelser og cirkulærer for højskoleområdet. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 30 2010.

Er du: • veluddannet (cand.scient., bachelor i idræt eller anden relevant baggrund) • fagligt dygtig med styr på dine kompetencer • engageret og procesorienteret • rummelig, respektfuld og god til at kommunikere • i stand til at være støttende og motiverende i forhold til forandringsprocesser • fleksibel, omstillingsparat og tændt på højskole- tanken • den, der trives i et uhøjtideligt miljø, hvor arbejds- glæde og godt humør er hverdag • klar til at prøve livet som øbo

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Jan Svensson, tlf.: 40 28 04 11, viceforstander Lynelle Poulsen, tlf.: 61 74 19 39 eller på www.samsohojskole.dk .

Ansøgningen sendes enten pr post eller e-mail til: Samsø Højskole Forstander Jan Svensson Skolebakken 10, Kolby 8305 Samsø E-mail: kontakt@samsohojskole.dk

Højskolerne og nazismen

Fra bloggen Donslund www.hojskolebladet.dk

af jes fabricius møller Denne antologi rummer artikler om de forskellige aspekter af de særlige problemer og udfordringer, som Hitlers magtovertagelse i 1933 skabte i Grænselandet, ikke mindst de SlesvigHolstenske nazisters krav om en grænserevision, den såkaldte ’Påskeblæst’. Især Rene Rasmussens bidrag bør fremhæves for deres nuancerede analyser af tidens forskellige strømninger, både nazismen, antinazismen og nationalismen. I et særskilt afsnit om Hitler og Grundtvig behandler han højskolebevægelsens forhold til nazismen, der klargør hvorfor mange højskolefolk betragtede nazismen som både en inspiration, en udfordring og en fare. Det er det hidtil bedste, der er skrevet om dette interessante spørgsmål.

Besparelser I Nanna Knudsen: ”Ministeren siger i Kristeligt Dagblad: ”Vi tager pengene fra de korte kurser. Jeg har hæftet mig ved, at der har været historier i pressen om golf og klaphatte.”

Det må da siges at være en falliterklæring som politiker - at lave politik ud fra, hvad der står i pressen?! I hvor høj grad har ministeren overhovedet sat sig ind i området? At skære i de korte kurser vil også have konsekvens for de lange kurser, og det vil omdanne de korte kurser til ren kursusvirksomhed. Med andre ord: der bliver ikke færre golfkurser af at fjerne statsstøtten, tværtimod.”

Besparelser II Else Rosenskjold ”Det må bero på manglende kendskab til det, fantastiske mellemfolkelige arbejde der foregår på de korte kurser.

Og en manglende erkendelse af det sociale og menneskelige løft, som gør mange menneskers liv meget rigere.”

Besparelser III Jakob Mejlhede Nielsen ”Bliver statsstøtten til korte kurser så lille, at man sætter for mange penge til ved at lave almendannelse i forhold til at lave skræddersyede kurser for hvem der nu vil betale, så kan man dreje hele skoleformen i retningen af ”aktiviteter uden for højskoleloven”. Og det er vel ikke i hverken skolernes eller samfundets interesse?”

Sønderjylland i 1933 Birgit Herreborg Thomsen og Henrik Skov Kristensen (red.)

Historisk Samfund for Sønderjylland 150 sider, 198 kroner

Besparelser IV Af Vita Andreasen ”Man kan vel med god ret sige, at gæsterne på de korte kurser er med til at finansiere de lange kurser. Mig bekendt findes der ikke en præcis udregning på området, men det må vi kunne fremlægge. Der kan være enkelte højskoler, der kan få balance i økonomien uden kursistbetalingen fra de korte kurser, men jeg gætter på, at de er få. Taksametertilskuddet på de korte kurser er allerede meget minimalt, kortkursusgæsterne betaler stort set det hele selv. Nøgternt betragtet, så betaler kortkursusgæsterne i deres elevbetaling en “lang-kursusskat”, uden denne så ville omsætningen på de fleste højskoler være så lav, at der ikke ville være løn til de forskellige personalegrupper: pedeller, køkkenmedhjælp, rengøringsmedhjælp, kontormedarbejdere og lærere. Der er personale i gang fra 7.00 - 23.00 hver dag!”

de luxe - til nøgensumo Jeg læser Sumobrødre af Morten Ramsland, og jeg mærker det næsten ikke, da mit tøj falder af. Jeg tumler ophedet rundt på gulvet med andre sumobrødre og søstre, får en flaprende tissemand, oppustede kinder og slimede ben. Jeg er en frø, en gammel græker, et barn på ti.

Min kusine lærte mig at lege doktor.

Doktoren havde altid tabt noget mellem patientens ben. Eller også skulle han strække sig så langt, at hans læber strejfede hendes. Det var en god leg, som jeg forpligtede mig til at lære videre til veninder og andre kusiner. Hinkeruder var der ingen, der gad lære, men doktor var et hit.

På Christiansborg ruller de nogle gange gardinerne for og tager en omgang sumo hele folketingssalen.

Vi legede også mand og dame. Louise ville kun være dame. Men når jeg legede med Dorthe, var hun manden. Dorthe var god til at være mand. Hun var stor og stærk på en fremmed og skræmmende måde. I Sumobrødre tager Frank og Lars al tøjet af og låser døren, når de skal lave sumobrydning. De tumler rundt i timevis, hud mod hud. Men Lars’ nysgerrige mor lirker vinduet op og kigger under gardinet. ”Hvad laver I?” spørger hun. Frank er hoppet ind i skabet. Lars sidder nøgen på sengen. Hvad skal han sige? Engang kiggede Dorthes mor ind ad vinduet.

Dorthe lå ovenpå mig med røde kinder og trutlæber, da hendes mors ansigt blev stort bag pyntegardinet. Pludselig var det som om, vi var nøgne, selvom vi havde tøj på. Fløjlsbukser og velourtrøjer.

To sekunder efter trampede jeg op ad J.P. Jacobsensvej på minicykel og var blevet for gammel til den slags lege.

Men sumobrydning bliver man aldrig for gammel til. På Christiansborg ruller de nogle gange gardinerne for og tager en omgang sumo hele folketingssalen. ”Vi snupper lige en ophedet demokratisk debat,” siger de. Og så tumler Lars, Frank, Birthe og alle de andre nøgne rundt mellem stolene som ægte sumobrødre.

Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 21

debat Faglitteratur

s. 22

Venskab og strid Hal Koch og K.E. Løgstrups genudgivne brevveksling fra besættelsestiden er et uomgængeligt indblik i datidens ideologiske debat af jes fabricius møller

I 1992 udgav nu afdøde Henrik Nissen de dele af brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch, som stammer fra besættelsestiden, en udgivelse, der har vundet status som nyklassiker.

Brevene er et reservoir af erfaringer og formuleringer, som nu indgår i den erindringspolitiske kamps standardrepertoire, når det handler om besættelsestiden.

Forlaget Klim har nu gjort det læsende publikum den tjeneste at nyudgive brevene, suppleret med ti breve fra perioden 1934-36 og nogle enkelte af de breve, som vennerne udvekslede efter krigen. Nissens eget oprindelige forord er heldigvis taget med i denne udgave. Det er et mesterværk i sin genre - forbilledligt enkelt, kortfattet, præcist og klogt. Ove Korsgaards nyforfattede efterord giver et fint supplement til Nissens tekst, idet Korsgaard meget præcist karakteriserer brevvekslingen og ikke mindst de faser, den gennemgår.

Brevene fra før krigen danner et sigende bagtæppe. De minder om, at det først og fremmest var to teologer, der meddelte sig til hinanden. Løgstrup var dengang fuldbefaren Tidehvervsmand, og Hal Koch delte hans kritik af den særlige sentimentalitet, der prægede fx KFUM. Løgstrup lagde

juni 2010

hele sit akademiske hjerte i brevene, mens Koch også fik stunder til at berette om hverdagens tildragelser og på sin egen kirkehistoriske facon mindet sin ven om, at han også skyldte at fortælle noget om familien og livet i Tyskland: ”dine Breve minder om den ortodokse Tids Prækener: man kan paa dem ikke se i hvilket Aarhundrede eller hvilket Land, for hvilke Tilhørere eller af hvilken Præst, de er holdt. … Af Overskriften fremgaar det, at du bor i Tübingen, af Underskriften, at der vedblivende eksisterer en Person, der hedder Rosemarie – og dermed Basta.”

(7/8 -35) tidehvervsk klangbund Brevvekslingen 1940-43 var præget af alvoren i den politiske situation.

Akademiske spørgsmål trængtes i baggrunden. Striden mellem vennerne gik ikke så meget på målet for det politiske arbejde som midlerne. Det handlede for dem begge om at sikre et frit og demokratisk Danmark, men mens Løgstrup hurtigt ønskede at gå langt for at fremkalde et brud med tyskerne, stillede Hal Koch sig kritisk til, men grundlæggende solidarisk med de skiftende regeringers politik med det argument, at der var tale om en løsning, der havde den bredest mulige folkelige opbakning, hvilket valget i marts 1943 bekræftede. Løgstrup var anderledes radikal. Han krævede opslutning om absolutte værdier: ”Men det jeg vilde sige dig, det er, at kommer du ved din Lydighed mod den Absoluthed, der er over vort Liv, i Kampen mellem Gud og Satan, saa er du ikke ansvarlig i noget Stykke for den Kamps Følger – det Ansvar kan du slet ikke bære, det er et umenneskeligt Ansvar, og det er gudløst at ville paatage sig det i et Forsøg paa at beregne det.”

(6/12 -41) Der er en stærk klangbund af Tidehverv i Løgstrups argumentation: Mennesket må ikke prætendere at tage Guds ansvar på sig. Sammenhæn-

Venskab og strid K.E. Løgstrup og Hal Koch Forlaget Klim 272 sider, 299 kr.

gen var, at et brud med tyskerne ville medføre jødelovgivning. Og hvis var så ansvaret for jødernes deportation?

Hal Koch fastholdt samarbejdslinjen blandt andet fordi det skånede danske liv. Han kunne godt savne de klare linjer, men ”bliv mig saa fra Livet med det Sludder om det absolute og dansk Politik.” (14/12 -41).

Man kan også tage denne forskel i deres måde at tænke på som et udtryk for den vej, de hver især tog inden for teologien. Hal Koch havde som historiker sans for det relative, mens Løgstrup som dogmatiker var vant til at tænke i absolutter. kompromis og naivitet Initiativet i korrespondancen var Løgstrups. Hans breve var ofte lange, sprudlende i traktater, mens Hal Kochs svar kunne være meget korte, endda lidt korte for hovedet. Ikke alene havde Løgstrup antagelig mere

tid til at korrespondere, han sad også langt fra København og de store beslutninger og kunne tillade sig den luksus at havde absolutte principper.

Hal Koch sad på sin side som formand for Dansk Ungdomssamvirke meget tæt på de vigtigste politikere og kunne se ræsonnementet i deres handlinger, ”bedærvede af den Vigtighedens Atmosfære, man kommer ind i, naar man lever sit Liv i ’vigtige Forhandlinger,’” som Løgstrup skrev. Løgstrup mente, at kompromiset og den nationale enighed var blåøjet og naiv. Selv om man ved et brud med tyskerne kun fik halvdelen af danskerne med sig, drejede det sig om den gode halvdel med instinkterne og energien i behold.(6/12 -41) Grunden til Hal Kochs demokratisyn, der netop bestod i en respekt for alles synspunkter og ikke kun den ene halvdels, blev lagt med denne korrespondance, hvorimod Løgstrup udviklede synspunkter, der sagtens kunne forveksles med fx Kaj Munks. På den anden side var det netop Løgstrup, der med tidehvervsk allergi over for patos advarede Hal Koch om (10/11 -40), at Dansk Ungdomssamvirkes nationale appeller ikke adskilte sig væsentligt fra nazisternes.

Det forhindrede ham dog ikke i selv blot et år senere at øse af den nationalkonservative retorik, mens Hal Koch i samme periode forlod en opviglet og stærkt national grundtvigsk tone til fordel for en politisk pragmatisme og en markant anti-nazisme, der medførte et af besættelsestidens første bombeanslag mod hans hus. begge havde uret Værdien af bogen afgøres ikke af, om den ene eller den anden havde ret. Det er en misforståelse at tro, at der er tale om en konkurrence, hvor man skal finde en vinder i debatten. Man kan sige, at de begge på afgørende punkter havde uret, men at det ikke lader sig gøre at afskrive deres standpunkter som ligegyldige. Og den vigtigste lære at drage er måske, at venskabet holdt, ikke uden ridser, men det holdt. Det havde de format til. Løgstrup overlevede Hal Koch med næsten 20 år, og han skrev kort før sin død i 1981 en mindekronik om sin ven, et meget smukt vidnesbyrd om den forbindelse, der var mellem de to mænd, en tekst som godt kunne have fortjent at blive genoptrykt. Men det skulle da også være en af de få mangler ved denne udgivelse.

De andre mente ”Denne bog er et mægtigt intellektuelt monument over det ubehagelige møde mellem skammen og skylden som grundlaget for den danske velfærdssucces.”

Rune Lykkeberg i Information

”Den kan både fortælle eftertiden om et venskab, der kunne holde til, at to mennesker sagde hinanden deres ramsaltede mening om hinanden, uden at venskabet blev sat over styr, og det er i sig selv både bevægende og eftertankevækkende for en senere tid, hvor en uendelig ekspansion i såkaldt kommunikation kun synes forbundet med stadig større mængder af tom snak.”

Niels Højlund i Weekendavisen

»

Bogkort ved ida ebbensgaard ebbensgaards.blogspot.com

s. 23

USA’s historie Af Erling Bjøl Gyldendal, 664 sider USA er Guds eget land, her må historien starte og slutte. Gyldendal har genudgivet Erling Bjøls USA’s historie, nu med Obama inkluderet, og det er en god ide. Selv om alle taler om Kina, Brasilien og Indien i øjeblikket, er de kun på vej op, de fylder ikke. Nævn mig en kinesisk forfatter?

En indisk film? Amerika ER stadig vores Motherhood, og derfor er USA’s historie så knaldende vigtig at kende. Fordi Tea Party ikke er en fest, der blev inviteret til i går, fordi slaver, fordi forbudstid, fordi McCarthy, fordi Watergate. Det er vores historiske referencer i kompakt form. En nøgle.

Værdien af bogen afgøres ikke af, om den ene eller den anden havde ret.

Det er en misforståelse at tro, at der er tale om en konkurrence, hvor man skal finde en vinder i debatten. Man kan sige, at de begge på afgørende punkter havde Ledelse på kanten Af Uffe Elbæk uret, men at det ikke Gyldendal Business, 191 sider lader sig gøre at afskrive Det er hånden til munden, masser af anekdoter, håndtegnede diagrammer og smånår Uffe Elbæk vil give ledelsesfif. deres standpunkter som øvelser, Men det er jo sådan, at virkeligheden er.

Uffe Elbæk stiller konkrete spørgsmål: ligegyldige.

Hvem sad for bordenden, da I sidst traf en stor beslutning i organisationen?

Hvem skulle have siddet der? Ja. Hvem?

Næppe en bog, der bliver stor litteratur på ledelsesgangene i Danmark, men fucking hatten af for en modig mand, der har skabt noget nyt.

debat Skønlitteratur

s. 24

Sumobrødre flyver ikke Morten Ramslands Sumobrødre er fuld af spøjse anekdoter fra en balstyrisk drengeverden.

Men romanen løfter sig aldrig til tankevækkende højder af dennis meyhoff brink

juni 2010

Morten Ramsland Sumobrødre er en skæv og til tider morsom drengerøvsroman, hverken mere eller mindre.

Den skildrer livet i forstadskvarteret Paradishaven, som det tager sig ud for 11-årige Lars. Men det er ikke en roman, der spejler historiens store emner i sin egen lille fortælling.

Romanens plet er flettet sammen af tre tråde. Den første tråd handler om barbariet i den lille lukkede drengeverden, romanen skildrer. Her tæsker store som Tyrenakken og Det Tårnhøje Helvede romanens hovedperson, som så til gengæld tæsker mindre drenge med lige så kuriøse øgenavne. Overalt styres denne drengeverden af hævnlyst og hakkeorden. Når Lars kaster lort ind i haven hos Spasserens forældre, så bliver han selv tvunget til at spise hundelort som straf.

Den anden tråd i romanen handler om drengenes vågnende drifter.

Fascinerede af det seksuelle mysterium jagter drengene pornoblade i Franks forældres klædeskabe. Men i stedet for de søgte sider finder Olsenbanden Kjeld en besynderlig ”plasticpik”, som ikke ser spor levende ud. Senere demonstrerer Peter Pan glæderne ved at stikke sin pik i munden på hunden Kaptajn Ko. Og samtidig dyrker Lars og Frank nøgenbrydning bag lukkede døre. Det er nysgerrig, famlende drengeseksualitet med homoseksuelle undertoner.

Den tredje tråd handler om hovedpersonens disharmoniske familie. Lars og Overbiddet, som er hans lillebror, kæmper om farens opmærksomhed. Men samtidig plages Lars af en mistanke om, at faren slet ikke er hans rigtige far – en mistanke der vokser, da

Sumobrødre Morten Ramsland Rosinante 256 sider, 300 kr.

Bogkort ved andreas harbsmeier

»

De drengestreger, der hele tiden iscenesættes som farlige, er i virkeligheden dybt almindelige og uden konsekvenser.

Intet bringer drengene ud i interessante ekstremer. Intet sprænger den provinsielle monotoni.

Intet bringer romanen ud over det sædvanlige.

det viser sig, at faren har en parallelfamilie ude i byen. Til sidst går faren ned med flaget og får uventede gæster (som ikke skal afsløres her). Da det ses gennem Lars’ unge øjne forbliver det hele i det halvdunkle. Ikke desto mindre er sagernes alvor dog med til at modne ham og mindske interessen for drengeverdenens brydekampe. roman uden vinger De tre tråde er vævet kyndigt sammen til en troværdig og usentimental fortælling om farer og fantasier på tærsklen mellem barndom og ungdom. Men romanen hæver sig aldrig over dette lettere anekdotiske niveau.

Sumobrødre er en lige-ud-af-landevejenroman, hvor den ene spøjse drengerøvshistorie afløser den anden, uden det nogensinde løfter sig til tankevækkende højder eller når interessante

s. 25

De andre mente ”Sprogspasseren er en stærk fortæller, der ligesom Rabelais og Pantagruel kan forstørre en tissetår, så den drukner domkirken Notre Dame, og ligesom Villy Sørensen kan få drengestreger til at åbne afgrunde af katastrofer og afskårne lemmer.”

Bjørn Bredal i Politiken

”Som I kan høre, er det besværligt for mig at finde noget kritisk at sige om Ramslands roman, udover at jeg har læst det hele før, hvilket man kan sige om ret mange glimrende romaner, som ikke desto mindre fortjener ros.”

Lars Bukdahl i Weekendavisen

psykologiske dybder.

Trods oplagte paralleller finder man heller ingen overbevisende forbindelser mellem drengenes barbariske kampe i deres lille provinsparadis og den omkringliggende verdens historiske, ideologiske eller religiøse kampe.

Scenerne rækker ganske enkelt ikke ud over sig selv. De antyder ingen andre, større betydninger. De åbner ikke øjnene for oplysende eller overrumplende sammenhænge.

De drengestreger, der hele tiden iscenesættes som farlige, er i virkeligheden dybt almindelige og uden konsekvenser. Intet bringer drengene ud i interessante ekstremer. Intet sprænger den provinsielle monotoni. Intet bringer romanen ud over det sædvanlige.

Som en sumobryder bliver Sumobrødre ved jorden.

Fjolsernes Forbund Af Peter John Toole Töffsteins. 412 sider Den er ikke helt ny – til gengæld er den fantastisk. Det er ikke ofte, at man griner højt, når man læser en roman. Det gør man adskillige gange under læsningen af denne fortælling om et monstrum af en irriterende hovedperson, der bor hos sin mor, er overvægtig og skriver på ind til flere afhandlinger om verdens sande tilstand. Han spolerer alt omkring sig, men er på mærkværdig vis elskværdig i sit forsøg på at redde verden. Helt forrygende burlesk.

Berømmelse Af Daniel Kehlmann Per Kofods forlag. 208 sider Ung tysker, der skriver som en drøm og storsælger på verdensplan. Ikke just en cocktail, man finder ofte i de danske boghandlere. Ikke desto mindre er forfatteren bag ”Opmålingen af verden” et så indlysende talent, at hans ”Berømmelse” uden at være hans bedste er glimrende.

Ni forskellige menneskeskæbner væver sig ind i hinanden under temaer som utroskab, identitetstab og meget andet.

Mennesker i ekstreme situationer skildres finurligt og med psykologisk indsigt.

tendens Udkantsdanmark

s. 26

Ude

hvor kragerne vender

juni 2010

Polfoto

REPORTAGE: I den såkaldte rådne banan, i Udkantsdanmark på Falster, ligger seniorhøjskolen Marielyst. Genopretningsaftalen betyder sandsynligvis farvel til højskoledrift derude, hvor der ellers ikke er så meget andet tilbage charlotte kjærholm pedersen

når man går gennem køben havn en lørdag morgen kl.

8.30 er der tomt og stille. Det er der ikke i toget mod Nykøbing Falster. Kupeen er indtaget af fire unge, selv om man larmen taget i betragtning skulle tro, at der er flere. De har været i byen hele natten, og i takt med at toget ruller sydpå og deres McDonald’s mad er indtaget, får man efterhånden øjne som koffeinen breder sig i kroppen, mens deres forsvinder. Og så er der stille lige indtil Næstved, hvor de slingende vakler ud.

De er allerede på vej væk nu. Hvis de følger mange andre unge i området, ryger de snart permanent til København. Sydsjælland har det svært ligesom resten af den rådne banan. under vand Det meste af Sjælland er flad som en pandekage. Det gælder også de sydsjællandske øer Lolland/Falster – man kan faktisk sige, at det går ned af.

I al fald i Marielyst, hvor Højskolen

Marielyst ligger cirka en meter under vandoverfladen. Hvis det ikke var for diget, ville vand fra Østersøen gøre jorden til sump. Området blev i 1872 oversvømmet – og omkring den gamle firelængede gård kunne jorden ikke længere dyrkes og blev ombygget til badehotel – i 1971 blev den til højskole.

Seniorhøjskole. Men det er måske ved at være slut.

Med regeringen finanslovsudspil, Genoprettelsesaftalen, er det mere tale om nedbrydning af højskolerne, og især seniorhøjskolerne er hårdt ramt, fordi de kun udbyder korte kurser.

Forstander på Højskolen Marielyst Hans Jørgen Møller forklarer, at hans første reaktion var chok over forslaget.

Det har nu foretaget sig lidt, og han er mere trist over det, men absolut ikke parat til at acceptere forslaget, ”Vi er lidt i koma og rigtig kede af det. Og meget trætte,” siger han med et trist smil.

Ligesom andre højskolefolk var han godt klar over, at der muligvis var besparelser i vente i Finanslovsforlaget for 2011, men han havde ikke fantasi til at forestille sig, at det var så slemt, at det højst sandsynlig vil resultere i lukning, hvis de gennemføres. det forkerte sted at spare Den gamle gård er i dag tom for kursister. De er på tur. I Marielyst tager man for det meste på højskole i 14 dage. Kursisterne ligger i alderen 60 år og op efter. Mange af dem er gengangere, nogle kommer endda to eller tre gange om året. Siden Genoprettelsesaftalen blev offentliggjort, har Hans Jørgen Møller haft mange ulykkelige og bekymrede kursister i røret. De vil vide, hvad det kommer til at betyde for skolen. Det ser ikke godt ud for dem.

De har det allerede svært. I modsætning til andre skoler, har skolen ikke haft fremgang de sidste par år. Hans Jørgen Møller forklarer, at den ældre generation bliver bekymret, når de hører ordet krise: ”Vi har kunnet mærke nedgang det seneste år, for der er blevet snakket så meget krise. Denne her

»

Jeg ville respektere, hvis man sagde: ’Vi vil ikke støtte højskoleophold til ældre’. Det ville i det mindste være ærligt og bygge på en holdning, at vores samfund ikke har råd til det. Det her giver ikke mening.

- hans jørgen møller

generation har oplevet 2. Verdenskrig, og når de hører ordet krise, så lukker de pengepungen i. De tager det meget alvorligt, for de har før oplevet trænge tider,” forklarer han.

For ham at se, er seniorhøjskolerne enormt vigtige. Han oplever mange ældre, som ser frem til kurset, fordi de er ensomme til dagligt. ”Mange af dem sidder alene i deres lejlighed, og så siger vi nu til dem, at de også godt kan vinke farvel til den her glæde. Det er ikke rimeligt. Vi har jo kursister, som kommer her og siger: ”Hvis jeg ikke kommer herned en eller to gange årligt, bliver jeg idiot at sidde alene derhjemme. Men når jeg har været hernede, får jeg ladet op og får overskud igen,” forklarer han. Derfor har han svært ved at forstå, at Tina Nedergaard kalder sig for grundtvigianer: ”Mange af vores kursister har kun haft syv års skolegang og i mange år haft et job, som ikke krævede mere af dem. Nu er de blevet pensioneret, og mange sidder meget alene. Her kan højskolen gøre en forskel. For det er ikke sjovt at tage til Mallorca og til grisefest alene.

Her kommer man ned, bliver sat ved et bord – efter tre dage siger de alle

s. 27

s. 28

»

De, som kun har deres folkepension, kan få svært ved at få råd til et ophold, hvis de ikke har andet. Dem, jeg tænker mest er dem, som kun lige har penge nok til et ophold nu – og det er måske dem, som får allermest ud af det.

- hans jørgen møller

Marielyst Højskole ligger i det, man kalder Udkantsdanmark

juni 2010

sammen, at de sidder ved det bedste bord. Der er folk, som bliver kærester og flytter sammen bagefter. Der bliver dannet netværk, hvor man lærer nye folk at kende, folk kommer igen for at mødes. Og det er da i Kold og Grundtvigs ånd, at vi har et mødested, hvor man kan få åbnet sit sind,” mener han. de ressourcesvage bliver ramt Han giver ikke meget for Tina Nedergaards forklaring i Højskolebladet om, at de ældre ikke bliver ramt på andre måder – det vil sige, at ældrechecken ikke røres. For ham at se er problemet, at de, der får mest ud af opholdet, er dem, som kan få svært ved at få råd: ”Nogle spørger om det ikke er ok, at folk betaler for at tage på højskole. Og jo, det er det selvfølgelig, men det gør de jo også. Det her kommer til at gå ud over dem, som ikke er ressourcestærke. De, som kun har deres folkepension, kan få svært ved at få råd til et ophold, hvis de ikke har andet. Dem, jeg tænker mest på er dem, som kun lige har penge nok til et ophold nu – og det er måske dem, som får allermest ud af det,” siger han og understreger, at modellen med de korte kurser er det eneste, som fungerer for skoler for ældre, men han generelt synes, at lange kurser er vigtige: ”Jeg synes bestemt, at de lange kurser er gode. Jeg kan også godt forstå, at Tina Nedergaard gerne vil styrke de lange kurser. Men for 40 år siden besluttede man, at fire skoler kunne benytte sig af kun korte kurser, fordi vi henvender os til ældre, og det ikke muligt for dem at være væk hjemmefra et halvt år. Dengang var tanken, at man gerne vil holde ældre skærpet. Derfor er det utilsigtet, når man så pludselig skærer så voldsomt i de korte kurser.

Jeg ville respektere, hvis man sagde: ’Vi vil ikke støtte højskoleophold til ældre’. Det ville i det mindste være ærligt og bygge på en holdning, at vores samfund ikke har råd til det. Det her giver ikke mening.”

fejltagelse af dimensioner Hans Jørgen Møller tror, at det er et ugennemtænkt forslag, og at regeringen godt selv kan se, at det ikke hænger sammen. Når Tina Nedergaard siger til Højskolebladet, at fx sundhedsforebyggelse er blevet opprioriteret, mener forstanderen, at eksempelvis højskoler sagtens kan gøres deres på den måde: ”Jeg tror, man i sidste ende vil spare sundhedsudgifter ved at holde ældre aktiveret. Ikke bare ved højskole, men på alle mulige andre måder. Folk bliver depressive, når der ikke længere er brug for dem, og de sidder derhjemme og er overflødige,” siger han og tilføjer, at han synes, det er problematisk, at regeringen ikke tænker på andet end økonomi: ”Samfundet får flere tilfredse mennesker, og det kan vel kun være et mål. Tilfredse mennesker er sjældent syge. Det er umuligt at regne ud i kroner og ører,

»

I en tid, hvor man taler om Den rådne banan osv., er det jo absurd at tale om at lukke de velfungerende ting i områderne. Vi har jo akademiker ansat blandt lærerne, uuddannede mennesker i køkkenet, håndværkere som pedeller og gartnere, så vi repræsenterer jo alle arbejdsgrupper.

- hans jørgen møller

s. 29

men man sætter ikke penge af ved at gøre det. Men er det ikke også noget, vi skylder de ældre? De har været med til at byge vores velfærdssamfund op,” mener han. det forladte land Hans Jørgen Møller er uddannet folkeskolelærer og journalist og er ligesom sin kone fra Lolland/Falster, men flyttede, da han var 17 år. For halvandet år siden vendte han tilbage som forstander, men er nødt til at flytte igen, hvis skolen lukker. Falster er en del af udkantsdanmark, og der er ingen jobs at få, ”I vores storkommune truer de med at lukke hver fjerde folkeskole, så deres første tanker går nok ikke til os, hvor end de gerne vil. Hvis skolen lukker, er vi nødt til at flytte herfra – især hvis

de lukker hver fjerde folkeskole,” siger han. Det er derfor også uforståeligt for ham, hvorfor det er på områder som højskolen, der bliver skåret.

Højskolen giver arbejde til omkring 30 personer: ”I en tid, hvor man taler om Den rådne banan osv., er det jo absurd at tale om at lukke de velfungerende ting i områderne.

Vi har jo akademikere ansat blandt lærerne, uuddannede mennesker i køkkenet, håndværkere som pedeller og gartnere, så vi repræsenterer jo alle arbejdsgrupper,” forklarer han.

Højskolen Marielyst er også med til at opretholde kulturelt liv – på Grundlovsdag inviterer skolen alle indenfor til kanelsnegle og kaffe og tale – i år af Villy Søvndal, forklarer Hans Jørgen Møller, mens han viser gårdhaven i

midten af den firelængede gård frem.

Hvis vejret er godt, regner man med, at der kan komme op til 1000 mennesker. Derudover har en tre år gammel koncertsal medført mange koncerter og folkeuniversitet holder til på skolen.

Selvom man ikke kan se havet, er det der. Lige bag træerne og en række huse. I vinters var det svært at komme derned med svagtgående ældre mennesker med al sneen, nu skal den måske ikke mere besøges af ældre højskolekursister, Hans Jørgen Møller synes, regeringen er fordummende: ”Bare fordi vi bliver fattigere, er vi ikke nødt til at blive dummere.” Hvis det eneste, vi skal koncentrere os om i det her dejligere land, er, om ting kan betale sig, så synes jeg for alvor, at vi er blevet forarmet og fattige.”

de frie skolers advokat ® Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

højskole Navn

s. 30 Svend Erik Bjerre, tidligere forstander på Grundtvigs Højskole og U-landshøjskolen i Holte og redaktør på Højskolebladet fra 1992 til 1995, er død. Han blev 81 år gammel.

Vibeke Lundbo er blevet tilbudt nye udfordringer på Famliehøjskolen Skærgaarden, og ved en afskedsreception i sidste uge sagde Lundbo farvel til et job på et handelsgymnasium.

Stort hår og hæs stemme Annisette Koppel er langt fra én, som falder ind i mængden. I år har hun fik hun tildelt Den Folkelige Sangs Pris, som blev uddelt på Højskolernes Årsmøde i juni. Det store sorte hår, den hæse smukke stemme og de lange kjoler på den lille dame gør hende til en, alle kan huske. Alligevel er det svært at tænke på hende uden at tænke på Thomas Koppel, hendes mand som døde i 2006. De dannede sammen bandet Savage Rose og optrådte nærmest altid sammen. Savage Rose kom til verdenen i 1967 og har årene igennem haft skiftende medlemmer.

Bandet har altid været kendt for deres politiske ståsted – fra begyndelsen stod det klart, at de havde stærke holdninger. Fx var de ved at få en pladekontrakt i USA i 1969, men pladeselskabet ville have dem til at optræde for tropperne i Vietnam, hvilket de nægtede og afslog at skrive kontrakt. Siden da har bandet optrådt utallige gange i politisk sammenhæng.

I Danmark blandt andet under demonstrationer imod invasionen i Irak og for at støtte Christiania. Udenlandsk

juni 2010

har bandet optrådt i Libanon til fordel for palæstinensiske flygtningelejre.

Deres politiske har da også ligget på den yderste venstrefløj, hvor de har været med til at stifte det hedengangne Danmarks Kommunistiske Parti Marxister -Leninister (DKP/ML.).

Musik og dans har altid fyldt meget i Annisettes liv. Som barn optrådte hun sammen med sin søster, og hun har svært ved at forestille sig, hvad hun ellers skulle lave. Til Berlingske Tidende sagde hun før sin mands død, »Det er så vigtigt for mig at bevare mig selv i det, jeg laver. At synge er mit tredje sprog, der har presset sig på indeni, siden jeg var helt lille. Jeg vil ikke have nogen producenter eller markedsføringsfolk til at bestemme, hvordan jeg skal forvalte det.”

Hele 19 albums blev det til gennem tiden, heriblandt det kanoniserede debutalbum ’Savage Rose’ og topsællerten ’Black Angel’ fra 1995. Hertil kommer hendes uforglemmelige vokale indsats i Flemming Flindts sensationelle ballet Dødens Triumf.”

Karen Hanne Munk, lærer på Højskolen Østersøen, som har været med i redaktionen til Højskolesangbogen er blevet næstformand for Aabenraa Musikråd.

Hadsten Højskole Prisen gik i dette år til sundhedsguruen og foredragsholderen Chris MacDonald, Han modtog prisen på skolen, hvorefter han holdte et foredrag.

Kontorassistent på Gymnastik-og Idrætshøjskolen ved Viborg Sussie Krarup Pedersen er på tragisk vis omkommet i en trafikulykke.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Genopretningspakken Der er varslet store besparelser på højskoleområdet. Læs foreningens udmeldinger og opdateringer på området på http://www.ffd.dk/genopretningsaftalen-2010

Rådgiver søges til Danida-financieret projekt i Bangladesh Comnmunity School Project, Comilla. Med kendskab til højskolearbejde I forbindelse med Folkehøjskolernes Danida-financierede projekt i Bangladesh, er der brug for en korttidsrådgiver. Udsendelsestidspunktet vil være ca. 4 uger i perioden oktober-december 2010. Community School Project blev startet i 1997 er nu i sin 4. og sidste fase med en ny Danida bevilling fra jan. 2010 til 31. dec.

2012. Partnerne bag projektet er FFD og Protoggya Parishad (PP), en mindre lokal NGO, der har eksisteret siden 1987. Projektområdet er kommunen New Sadar South lidt uden for Comilla, ca. 3 timers kørsel øst for Dhaka. Der er her opbygget en daghøjskole, nu med mindre underafdelinger, der henter inspiration fra den danske højskole.

Korttidsrådgiveren forventes at kunne være med til at styrke især kapacitetsopbygningen af bestyrelsen og den daglige ledelse og støtte en begyndende opbygning af CBOen, kaldet MAPP (Member Association of PP).

Det forventes, at du: • Er en aktiv person med base i en højskolehverdag og/eller med rod i forenings- Danmark; • Har kendskab til idegrundlaget bag de frie skoler og lyst til at bistå aktivt med udviklingen af projektet • Har kendskab til udviklingslande og fremmede kulturer fra egne rejser og kan begå dig i en fremmed kultur; • Kan motivere og samarbejde med forskellige grupper, herunder afholdelse af workshops Stillingen er ulønnet med alle udgifter betalt, her under dagpenge efter statens regler.

Udbyttet af opholdet vil blive intense oplevelser fra mødet med en anden kultur og et møde med engagerede mennesker der er optaget af at uddanne unge og voksne til myndige borgere. Desuden vil du få værdifulde erfaringer omkring udviklingsarbejde, som kan bruges direkte kan bruges i det daglige arbejde på højskolen, en anden fri skole eller i foreningsarbejdet.

Send en kort ansøgning til Gunhild Skovmand, gs@ffd.dk, senest den 1.juli 2010.

Eventuel ansøgning per brev sendes til Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), Nytorv 7, 1450 København K, att. Gunhild Skovmand. Yderligere oplysninger om korttidsrådgiveropgaven kan ske ved henvendelse til Gunhild på mail eller telefon 23393425.

Læse det fulde opslag på www.ffd.dk

Det du ikke lærer andre steder

Foreningens kalender 15. juni HPU forløbet Højskolernes Hus 9. september Højskolernes Europanetværk mødes Sted endnu uvist 14.-15. september Forretningsføreruddannelsen modul 1 Brandbjerg Højskole 22.-24. september Kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer Idrætshøjskolen Bosei 24. september EU-nævnets messe Københavns Universitet 29.-30. september Forretningsføreruddannelsen, modul 1 Brandbjerg Højskole 6.-7. oktober Højskolernes studietur til Bruxelles Bruxelles 14.-15. oktober Forstandermøde Den Internationale Højskole 29. oktober Kursus i Google Analytics Hotel Nyborg Strand 2.-3. november Kursus for lærere der vil være ledere Hadsten Højskole 11.-12. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Borups Højskole 12. november Europæisk kulturmødetræf Rødding Højskole 17.-19. november Kursus for nye forstandere Sted endnu uvist

Mere på www.ffd.dk

s. 31

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

dette ologi TEOLOGI - mere end du tror!

Teologi er indblik, udblik, overblik – måske mere end du tror!

På teologi beskæftiger du dig med historie, religion, samfund, antropologi, etik, kultur, sprog og kommunikation. Du bliver ekspert i den rolle kristendommen spiller i Danmark og resten af verden, i dag og førhen, på det politiske, psykologiske og filosofiske plan.

Derudover byder uddannelsen på et spændende og engageret studiemiljø.

Interesseret? Så find mere på TEOstudier.dk

juni 2010

B