tendens De andre indvandrere Hvorfor hører vi ikke fra dem? 2 sider af samme sag Forståelser af folkelighed Tilhører folkeligheden Ekstra Bladet, eller findes den stadig på højskolerne?
s. 1
Nedslag Kunst og kapitalisme er et perfekt match Ifølge innovationsrådgiver Frederik Wiedemann.
juni 2008
siden 1876
s. 2
VIDSTE DU AT 2008 ER SANGENS ÅR?
NYHED Musik
Repræsentativt udvalg af de mest sangbare dansksprogede sange fra 1965 til i dag Bogen indeholder både nyere og klassiske fællessange inden for rock, pop, folk, dansktop, højskoletradition med mere. – i alt 225 sange inkl. noder, der tegner den nye danske sangskat. Mange af sangene er egnede til sammenspil, og der er medtaget instrumentale temaer, riffs samt korstemmer. Sangene i Den nye sangskat lever – i mindst lige så høj grad som den traditionelle danske sangsskat – i den kollektive bevidsthed fra børn til gamle. Det er samtidig en samling sange, som udgør en fortælling om det at være dansker og menneske i en moderne og globaliseret virkelighed. Derfor er disse sange vigtige at kunne synge på daglig basis. Der er bl.a. medtaget sange af: Natasja • Magtens Korridorer • Rasmus Nøhr • Peter Sommer • Kim Larsen • Shu-bi-dua • Anne Linnet • Sebastian • Skousen & Ingemann • Røde Mor • Tøsedrengene • Halberg-Larsen • Ibens • Tobias Trier • News • Søs Fenger • Thomas Helmig • Love Shop • Lis Sørensen • Steppeulvene • Cæsar • Per Dich • Gasolin.
Redigeret af Inge Marstal, Henrik Marstal og Jens Cornelius
Pris kr.198,Bestil bogen på alinea.dk juni 2008 og læs meget mere på sangensaar.dk
ekskl. moms Forbehold for prisstigning og trykfejl (13499) Højskolebladet 5-2008
Indhold juni 2008
s. 3
s. 8-13
s. 22-23
tendens De andre indvandrere Der findes masser af velintegrerede indvandrere i Danmark. Og de har også en mening om danskerne. Hvorfor hører vi aldrig fra dem?
højskole Tæt på Nørgårds Højskole Nørgårds Højskole samarbejder med Grundfos. Begge parter profiterer af samarbejdet.
s. 4
s. 14
s. 20-21
s. 29
dedat Leder Danmarks ældste kulturtidsskrift er relanceret. Formand Helga Kolby fortæller hvorfor.
højskole Hot/Not Det er definitivt not at tale om wellness på højskolerne.
debat Anmelderi
højskole Kalender
s. 24-25
s. 30
tendens Kunst og Kapitalisme Innovationsrådgiver Frederik Wiedemann mener, at Mozart kun blev bedre af at få private penge i ryggen.
højskole Navne Højskolernes Grand Old Man, Poul Engberg har rundet de 100 år.
s. 5 debat 10 skarpe til Ungdomshuset Talsperson Viktoria er glad for, at det nye Ungdomshus ikke kommer til at ligge hos de pengestærke egoister på Østerbro. s.6-7 højskole Notitser Hvad sker der lige nu på Højskolearenaen?
juni 2008
s. 15 debat Udfordring: Er højskolerne blevet lavskoler? Filosof Arno Victor Nielsen spørger, om højskolerne kun er for arbejdsløse, pensionister og utilpassede indvandrere. s. 16-17 tendens Overtager web 2.0 den politiske samtale? Samfundsdebatten foregår ikke længere på en ølkasse i døde forsamlingshuse.
s. 26-27 debat 2 sider af samme sag om folkelighed Tilhører folkeligheden Ekstra Bladet eller findes der stadigt et levn på højskolerne?
leder
kolofon
“Hvad med navnet?”
Udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk Redaktionelt koncept Kontrabande
s. 4 Helga Kolby Kristiansen Formand for FFD Forstander på Silkeborg Højskole
Redaktion Dette nummer: Kontrabande www.kontrabande.com Fra næste nummer: Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Skribenter Birgitte Raben Mette Bom Stine Bjerre Herdel Stine Carsten Kendal Redaktionen påtager sig intet ansvar for indlæg, som indsendes uopfordret.
>
Efter mere end et halvt års debat i FFD’s bestyrelse og andre fora om Højskolebladets fremtid fremkaldte dette spørgsmål alligevel en vis overraskelse. Ingen havde tænkt på, at bladet kunne hedde andet end netop ”Højskolebladet”.
Abonnement Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk/abonnement
En kort debat om navnet med synspunkter fra ”håbløst indforstået” til ”moderne kult” gjorde det klart, at navnet skulle bestå. Ikke af nostalgisk ærbødighed over for Danmarks ældste kulturtidsskrift med 132 år med navnet ”Højskolebladet”, men fordi navne over år suger identitet til sig, så et navn ikke kan ændres uden, at identiteten ændres. Derfor er både ”Højskolebladet” og Højskolebladets identitet i behold.
Annoncesalg: Stibo Zone Kontaktperson Lars Juul Nielsen Tlf.: 8939 8833 Mob.: 2425 9622 @: hojskole@stibo.com
Under overskriften ”Hvad vil Højskolebladet?” skrev bladets første redaktør Konrad Jørgensen: ”Bladet er for dem, der gennem højskolerne har fået sans for et ædelt og åndeligt løftet menneskeliv, i hvilket synet når længere end til pengeposen, madskabet eller klædeskabet…bladet [skulle] gerne være en lille højskole”. Ordvalget ville være anderledes i dag, men den grundtanke, at Højskolebladet vil mere end det selvfølgelige, og mere end det enhver kan sige af sig selv, er den samme.
Layout Katrine Dahlerup, FFD
Højskolebladet skal spotte politiske, kulturelle og samfundsmæssige tendenser og reflektere disse i en højskolemæssig sammenhæng. Samtidig skal bladet være et spejl ud ad til for højskolernes muligheder og berettigelse. Højskolebladet ønsker ikke mindst at være forum for en fremadskuende og substantiel debat om, hvad højskolen skal, og hvor den er på vej hen. Ikke kun som en række selvejende institutioner men som idé og ideal. ”Højskolebevægelsen er præget af lysten til diskussion og er drevet af et dannelsesideal, der savner at blive diskuteret i en bredere offentlighed”. Med disse ord skrev bladets nye redaktør Andreas Harbsmeier sig til den højskoleopgave, det er at udgive Højskolebladet. Velkommen til den nye redaktør og en relancering af Højskolebladet. Og velkommen til dig som læser. Vi hører gerne din mening om det nye blad.
juni 2008
Design Esben Niklasson
Forsiden Foto: Nana Reimers Tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 4. august. Deadline den 1. juli Medlem af Dansk Fagpresse. ISSN: 0018-3334
debat 10 skarpe
s. 5 Viktoria er med i pressegruppen og talsmand for Ungdomshuset. Københavns Kommune vedtager den 16. juni 2008, om der skal være nyt ungdomshus i det hidtidige kulturhus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.
af stine carsten kendal foto: pernille høy malmstedt
10 skarpe til Ungdomshuset 01 Hvorfor er I så vrede? Fordi kommunen overhører så mange unge mennesker og tror de løser problemerne ved at rydde huset. Vi er også borgere. 02 Hvorfor skal vi skatteydere betale et hus til jer? Det er billigt. Vores hus er frivilligt drevet, og vi betaler selv forbrugsregninger. Hvis operaen skal have skattepenge, så skal vi også. 03 Men alle er vel ikke velkomne i Ungdomshuset? Nej, kun dem, der respekterer de fem grundregler: Ingen sexisme; ingen racisme; ingen heterosexisme; ingen vold; ingen hårde stoffer. Der er ingen aldersgrænser, og huset på Dortheavej er vist også rollatorvenligt. 04 Ingen vold? Forstår du så, at folk undrer sig over volden i kampen om huset? Ja. Men det er vigtigt at forstå, at volden ikke er et middel for os. Volden var et resultat af, at der var blevet kæmpet for det hus i så lang tid på fredelige og demokratiske måder, uden at der kom noget resultat ud af det. Nogle folk vælger at reagere så kraftigt, fordi de ikke synes, de har andre udtryksformer.
05 Hvorfor skal værkstederne i Dortheavejs kulturhus flytte, for at I kan komme til? Det har desværre ikke været muligt at finde et andet sted. 06 Hvorfor stiller I ikke op som politikere, hvis I vil ændre verden? Det ville jo tage en evighed. Det må være nok, at man demonstrerer for sine holdninger. 07 Hvorfor vil I fortsætte en institution fra 1982? Kan I ikke finde på noget selv? Der var jo meget historie og kultur i Jagtvej 69. Der er mange kreative mennesker, der er kommet ud af huset, f.eks. DAD og Sort Sol. Vi er lige så kreative, som bz’erne var dengang. Det er verden, der har forandret sig. Folk i dag er mere sippede, og får så let ondt i røven. Den sympati bz’erne fik, får vi ikke. Vi bliver anholdt, hvor de bare blev båret ud, når de besatte et hus. Men vi har da rykket os, vi står da ikke længere og tuder på Jagtvej 69.
08 Hvad gør I for andre end jer selv? Lige nu handler det om at få et hus. Så vi kan styrke vores fællesskab og sådan få vores politiske budskaber om fx mindre trafik, ingen hjemløse, ingen racisme ud. 09 Hvad er det med jeres uniformer. Skal man gå i sort og have piercinger? Det kommer fra punkkulturen, der handler om at provokere og skilte med det. Der er også mange af os, der er hippier og går i underligt farvet tøj. 10 Hvorfor kæmpede I ikke for at få et hus i livsstilskvarteret på Østerbro – er der ikke mere brug for jer dér? Folk ville nok ikke bryde sig om os på Østerbro, og vice versa, fordi de bor i store lejligheder og går rundt i hver deres lille sæbeboble med deres penge. På Nørrebro vender folk sig ikke om og glor efter en punker.
højskole Notitser
s. 6
Den Europæiske Model for nepalesere og kinesere
Hadsten hjælper kræftramte børn Rasmus har i april sammen med sine højskolekammerater på Hadsten Højskole knoklet for en indsamling til fordel for kræftramte børn på Rigshospitalet, og de har samlet over 35.000 kr. ind gennem salg af keramiksmykker. Rasmus fik selv som 15-årig konstateret en aggressiv kræftsygdom. Hans forældre, der henholdsvis er læge og operationssygeplejerske, var sikre på, at han skulle dø fra dem. Efter kyndig behandling på børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet, overlevede Rasmus sygdommen. Pengene fra indsamlingen skal især støtte den skole, som Rigshospitalet har for de børn, der ligger på afdelingen i lang tid. Det er højskoleelevernes ønske, at de ud over at aflevere pengene også må få lov at tilbringe en dag på afdelingen, hvis børnenes tilstand tillader det. Eleverne har planlagt at lave historier, musik og teater sammen med børnene, så de kan give dem en uforglemmelig dag.
juni 2008
andebølle ungdomshøjskole har som den første højskole fået godkendt sit studieforberedende kursus, ”Den Europæiske Model” af Evaluering Danmark. Andebølle Ungdomshøjskole har i samarbejde med flere erhvervsakademier gennem flere år afholdt og videreudviklet ”Den Europæiske Model”, som et kursus der bygger på højskolens pædagogiske principper og bruger dannelse som en grundsten i det fundament, der skal til for at tilegne sig uddannelse. Den første gruppe kursister under den nye ordning ankommer i maj fra Nepal og Kina. For flere informationer kontakt: Forstander Orla Hansen Andebølle Ungdomshøjskole www.andebolle.dk Mob.: 2148 9847
Stor projektbevilling til højskolerne Folkehøjskolerne får nu bedre mulighed for at samarbejde med de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Med en bevilling fra satspuljen på 20 mio. kr. over de næste fire år kan højskoler sætte særlig fokus på, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Bevillingen skal understøtte højskolernes samarbejde med erhvervsskoler, ungdommens uddannelsesvejledning og kommuner om unge, der som led i en uddannelsesplan ønsker at få en erhvervsuddannelse. Med bevillingen kan højskoler modtage ekstra støtte til samarbejde og vejledning og evt. nedsættelse af egenbetalingen. Der forventes iværksat pilotprojekter til efteråret 2008. Nærmere oplysning kan findes på www.ffd.dk
Trim din studietvivl slut med tvivlere og drop outs. Et samarbejde mellem Løgumkloster Højskole og Syddansk Universitet om højskoleophold for universitets studietvivlere skal gøre antallet af frafaldstruede studerende mindre. Projektet er et af 11 nye udviklingsprojekter, der er blevet tildelt støtte af den særlige 3x3 pulje. Puljen er finansieret af Undervisningsministeriet og støtter højskolernes samarbejde med det formelle uddannelsessystem. Næste ansøgningsfrist i puljen er 6. oktober 2008.
Tykke mænd har pondus - fede kvinder er bare fede
Slumkunst som inspiration om få uger rejser kunstlærer jan lundum og forstander carsten kolby kristiansen til kenya for at samle de sidste brikker til en studierejse for det nye fag på Silkeborg Højskole, ‘Art Studio - kunst og design’ . ”I stedet for Milano eller Paris, sender vi eleverne til Nairobi, hvor kunsten virkelig er i forbindelse med livets basale sider,” forklarer forstander Carsten Kolby Kristiansen. Med inspiration fra kunstmiljøet i Østafrika vil undervisningen fokusere på, at få kunsten gjort mere vedkommende. Kunstlærer Jan Lundum vil bl.a. involvere sit kom-
Der er så yndigt… En gruppe elever fra Musik og Teaterhøjskolen har taget udfordringen op med at lave en bryllupssang i anledning af Prins Joakim og Marie Cavalliers bryllup i maj. Sangen hvor både tekst og musik er skrevet af eleverne, blev fremført af et elevkor den 18. maj i Møgeltønder som afslutning på, at idrætsforeningerne har bragt en bryllupskærlighedsstafet rundt i hele Tønder kommune.
mende elevhold i et kunstprojekt blandt gadebørn i et af Nairobis fattige slumkvarterer. Jan Lundum har selv som kunstner bl.a. arbejdet med at skabe brugskunst af genbrugsmøbler, men er også produktiv som maler og skulptør. Art Studio tager elever ind på højskolens lange kursus med start i august 2008. For flere oplysninger: Underviser Jan Lundum: @: jl@silkeborghojskole.dk Mob.: 28 48 42 55, Forstander Carsten Kolby Kristiansen: @: ckk@silkeborghojskole.dk, Tlf. 86 82 29 33
en overvægtig mand er et rigtigt mandfolk. En overvægtig kvinde er bare fed. Dette er en udbredt opfattelse i samfundet og derfor er mænd også langt mindre motiverede for at tabe sig end kvinder, fastslår forstander på Ubberup Højskole, Lisbeth Trinskjær. Ubberup har specialiseret sig i livsstilsændring for overvægtige og er kendt for tv-dokumentarprogrammet, ”Livet er fedt”. Ubberup Højskoles mål er ikke i sig selv at kunne sende sine kursister hjem med et vægttab, men rettere at kursisterne tager en beslutning om vægttab, fortæller Lisbeth Trinskjær. Derfor lyder kursets motto: ”Beslut, hvor langt De vil nå i løbet af tre måneder, et år, fem år eller ti år. Beslut Dem i dag, og begynd i dag - ikke i morgen!”
s. 7
tendens De andres blik
s. 8
De andre indvandrere
talen falder på > når Der findes over hunintegration, ser man en kvinde med tørklæde og drede tusinde indvanen utilpasset 17-årig palæstinendrere i Danmark, som serdreng på vej i ungdomsfængsel for det indre øje. Det er muslier usynlige. Det er de merne og de mellemøstlige udlændinge deres (manglende) tilpasningsevne, ’artige’ indvandrere, som og der fylder debatspalterne, og som politikernes handlingsplaner er møntet på. uddanner sig, arbejder De velintegrerede indvandrere - som og integrerer sig med typisk kommer fra vestlige lande- er mere stille om. De bliver ikke sild og snaps ved julefro- der repræsenteret i den debat, der ellers trukket fulde huse sidst under kosten. Man hører sjæl- har Muhammedkrisen, og nu i diskussiodent om dem i medierne nen om statsborgerskab og manglen på kvalificeret arbejdskraft. Der er heller eller i integrationssam- ikke meget forskning tilgængelig om deres forhold og hvorfor, de vælger at menhænge. Men det er komme til Danmark. dem, vi skal kunne fastEn ny undersøgelse Udenlandsk Arbejdsholde og tiltrække, hvis kraft i Danmark – konsekvenserne for løn beskæftigelse fra Rockwoolfondens velfærdsstaten ikke skal ogForskningsenhed viser, at der er sket et skred i, hvem der kommer til landet. tilte. Indvandringen fra de udviklede lande
af mette bom foto: nana reimers
udgør nu en langt større andel end den fra de mindre udviklede lande. Det vil sige, at der kommer flere til landet, som har en uddannelse. Dette sker på grund af stramninger i asyl- og indvandringspolitiken, og fordi der er åbnet op for indvandring fra de nye EUlande i Øst. Ifølge Danmarks Statistik udgør den samlede indvandrergruppe i Danmark nu 8.8 procent af befolkningen. Én ud af tre kommer fra et vestligt land. Sidste år var der 130.303 vestlige indvandrere i Danmark imod 230.599 indvandrere fra ikke-vestlige lande. de ønskede Det er egentligt underligt, at de vestlige og de bedre integrerede indvandrere fra lande som Indien, Vietnam og Kina, ikke bliver hørt, når de sandsynligvis
juni 2008
oplever mange af de samme udfordringer i forhold til at integrere sig, som de andre nye danskere gør: Sproget, humoren, vanerne, skatten, arbejdsforholdene eller forståelsen af vores velfærdsmodel. Underligt, når kampen om guldkalven i disse år står om, at kunne tiltrække netop dem som arbejdskraft. Danmark er i skarp konkurrence med de europæiske nabolande om at få uddannede folk til landet, og her er de vestlige indvandrere en lille, men meget væsentlig gruppe, som det er absolut nødvendigt at tiltrække og/ eller fastholde i landet, hvis velfærden skal opretholdes. Disse indvandrere er nemlig typisk bedre uddannede og har flere kvalifikationer end de ikke-vestlige indvandrere. Rockwoolfondens analyse viser fx, at indvandrerne fra de gamle EU-lande ikke blot klarer sig bedre end indvandrerne fra de mindre-udviklede lande, men oven i købet bedre end indfødte danskere i gennemsnit. ”Indvandringen fra de gamle EU-lande ligger i top, uanset hvordan man kigger på dem. De klarer sig ualmindelig godt. Det går dem ikke bare bedre end andre indvandrere. De klarer sig faktisk bedre end indfødte danskere i gennemsnit. Det betyder konkret, at de er vellønnede, og bestrider job, hvor der stilles store krav til uddannelsesniveauet.” Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2007 For at kunne tiltrække nogen, må man kende deres forhold og bevægegrunde. Kende deres opfattelse og forhold til Danmark og til danskerne. Vide, hvad de tænker om danskerne og om debatten om det danske. Vide, hvordan de har overvundet de kulturelle, racemæssige og måske også religiøse barrierer, som ligger i vejen for så mange andre
Den tyske akademiker Moritz Schramm flyttede til Danmark i 1998 for at tage en ph.d-grad ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Moritz arbejder som lektor på Syddansk Universitet og bor på Østerbro med sin danske kone, forfatteren Lotte Inuk, og deres to katte.
Definition af en vestlig indvandrer Vestlige indvandrere kommer fra: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien, Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande Kilde: Ministeriet for flygtninge indvandrere og integration
indvandrere – her især de ikke-uddannede mellemøstlige indvandrere. Interviewpersonerne i denne artikel, amerikanske Brenda Paustian, tyske Moritz Schramm og de vietnamesiske søskende Son og Anh Lê Hoang er alle førstegenerationsindvandrere i Danmark. Brenda og Moritz er vestlige indvandrere, mens Son og Anh er fra et ikke-muslimsk men ikke-vestligt land, Vietnam. De tilhører alle samtidigt den gruppe af indvandrere, nogle ville kalde for ’mønsterindvandrere’. De integrerer sig ved at lære at tale sproget, de sætter deres børn i danske institutioner, de betaler skat, og de arbejder så blodet springer fra neglene i forsøget på at leve op til de borgerpligter, vi har defineret i Danmark. Et andet fællestræk for dem er, at de alle fire oprindeligt kommer fra lande, som selv har haft alvorlige interne etniske og racemæssige spændinger. De boede her alle fire under terrorangrebet i New York i 2001 og under Muhammedkrisen i 2005-2006, og de har alle sammen tænkt sig at blive boende i landet. Højskolebladet har talt med dem om udfordringerne ved at være nye danskere. Om racisme, tonen, danske traditioner og eksklusioner og om debatten om danskheden. Vi har spurgt dem, hvad de godt kan lide ved Danmark og hvorfor de overhovedet bliver boende her i landet.
Jeg er pludselig populær moritz schramm er født berliner og arbejder som adjunkt ved Institut for litteratur, kultur og medier ved syddansk universitet. Han har gennem sine studier beskæftiget sig meget med den danske og tyske samtidslitteratur, men også med nationalitetsforståelse i henholdsvis Danmark og Tyskland. Hans accent er næsten væk efter 10 års ophold i landet. Alligevel har han oplevet danskernes ’indre svinehund’ og især danskernes negative indstilling overfor tyskerne, selvom han jo var for ung til at have oplevet nazismen og de krige som Danmark har udkæmpet med nabolandet. - Nogle af mine medstuderende på kollegiet kunne finde på at synge ”Deutschland Deutschland” og heile og sådan noget, når jeg kom hjem fra byen og skulle have mig en mad i køkkenet. Selvom man kunne grine af det i starten, er det i længden ret udmattende. En enkelt gang blev jeg endda overfaldet af nogle danske mænd på en bænk i Århus, hvor jeg sad og talte med nogle tyske venner. Det var heldigvis ikke så alvorligt, men alligevel.
Moritz Schramm mener dog alligevel, at danskernes negative indstilling til tyskerne er ved at forsvinde. Det er ikke fordi, danskerne er blevet mere tolerante. Det er blot fordi, danskerne har fundet en anden trussel mod deres identitet, mener han: - Det handler vel nok om et mindreværdskompleks hos danskerne, som kommer til udtryk i en voldsom afgrænsning mod andre. At man et eller andet sted godt ved, at man er fra et lille land med et lille folk og derfor er bange for ikke at være noget. Så skal man spejle sig i andre og hævde sig. Førhen var det i tyskerne, man spejlede sig i. Man sagde, vi var autoritetstro, humorforladte, og at de tyske piger var grimme. Nu er det muslimerne, der er blevet danskernes prygelknabe, og folk, jeg møder, kan nogle gange blive helt begejstrede ved tanken om, at jeg er tysker, siger Moritz. Moritz Schramm illustrerer sin pointe om danskernes Napoleonskompleks med udtrykket die dummen Dänen, et udtryk der udsprang af den Slesvigske krig i 1864.
s. 9
s. 10
- Jeg hørte udtrykket konstant, da jeg kom til Danmark. Men faktisk har jeg aldrig mødt en eneste tysker, der kender det. Alligevel elsker nogle danskere at sige det. Det booster deres selvfølelse og nationalitetsfølelse og positionerer dem over for tyskerne, der var dem overlegne. Jeg tror, det er noget, man lægger i munden på tyskerne, for derefter at hæve sig over dem og sige: Vi var slet ikke så dumme, som I troede! det ekskluderende danmark I hele perioden fra terrorangrebet i 2001 til Muhammedkrisen i 2005 følte Moritz Schramm og hans kone en uro ved at bo i Danmark. Og der var tider, hvor de også overvejede at flytte fra landet. Moritz var ikke tryg ved at tale med accent, fordi han var bange for at blive slået i hartkorn med landets muslimer. Han brød sig bestemt heller ikke om tonen eller måden, man omtalte muslimerne og indvandrerne i Danmark. - Grundet den historiske arv er man i Tyskland meget påpasselig med ikke at omtale landets mindretal i kollektiver. Så jeg var slet ikke vant til mediernes og politikernes retorik og den skarpe opdeling i os og dem, som foregik under Muhammedkrisen. Jeg hørte hele tiden generaliseringer: - ”Vi danskere, vi gør sådan og sådan, og muslimerne - de er sådan og sådan”. Altså dette her behov for hele tiden at definere det danske overfor det ikke-danske - altså nu det muslimske. Det var virkelig ekskluderende. I Tyskland er integrationsdebatten langt mindre generaliserende, og der tales i konkrete problemstillinger. Alt andet er uhørt. I takt med at Moritz Schramm konstant blev gjort opmærksom på nationalitet, begyndte han også ubevidst at søge andre tyskeres selskab. - Jeg blev mere og mere bevidst om min nationalitet i den periode og søgte sammen med andre tyskere, fordi der var så meget fokus på det danske og så alle dem, der ikke var det. Og det var jo også mig. Selvom jeg ikke var muslim eller fra Mellemøsten, var jeg jo heller ikke dansker. Hvis man hele tiden bliver talt om og ikke med, vender man sig bort og søger ind i sammenhænge, hvor man bliver accepteret, hvilket jo også er sådan fundamentalisme og radikale grupperinger opstår. Jeg kan kun forestille mig, hvordan mange danske muslimer må have følt i den periode. juni 2008
Min oplevelse er ikke din
»
Når danskerne bruger ordet ”neger”, forstår de ikke, at det ord har negative konnotationer for mig.
amerikanske brenda paustian kom hertil i firserne, hvor sorte mennesker stadig var et særsyn i gadebilledet. - Jeg var helt klart anderledes, jeg var jo sort. Børn løb efter mig i supermarkedet og gamle damer ved busstoppestedet spurgte bramfrit: - ’Kommer du fra Afrika?’ Hertil svarede jeg altid: ’Ja, oprindeligt men de sidste 300 år har jeg boet i Amerika’. De var jo selvfølgelig nysgerrige efter at vide, hvad jeg var for en. Men det var ikke onde tanker, der lå bag. Hun fortæller, at den diskrimination, hun har følt fra danskerne, har været af klassemæssig karakter, fordi hun giftede sig ind i en velhavende familie og selv kom fra arbejderklassen.
Brenda Paustian kommer fra bydelen the Bronx i New York, USA. Som 22-årig mødte hun danske Morten Paustian, som hun giftede sig med og kort efter og flyttede de til Danmark. Parret har to fælles børn, 19-årige Maja og 14-årige Lukas, som Brenda bor sammen med på Nørrebro i København.
søn Lukas. Brenda Paustian arbejder i dag i Illum som salgskonsulent, men i begyndelsen af halvfemserne havde hun en lille frokostrestaurant ved Langelinie, ”Eti & Brendas Kitchen” med sin israelske veninde, Eti. - Jeg har altid reageret på det dårlige serviceniveau i Danmark. Engang havde jeg købt noget fiskefars fra Inco, som viste sig at være råddent. Næste gang jeg kom derud for at købe ind, reklamerede jeg over for manden, der havde solgt mig det. Han ville se farsen, som om han ikke troede på mig. Og så sagde han noget, jeg virkelig hader, fordi det ekskluderer mig fra samtalen: - ”Her i Danmark tager vi altså varen med, hvis vi vil reklamere over den”. Som om jeg ville tage fars med orme i med derud flere dage efter. Det var da ham, der havde begået en fejl, siger Brenda Paustian. - Jeg husker en selskabelig sammenhæng, hvor jeg tillod mig at undre mig over de meget dyre, små hummere, som blev serveret og som ikke smagte af noget som helst. Jeg fortalte en dame, at i staten Maine i USA kunne man få de største hummere, og de kostede næsten ingenting. Hun blev meget fornærmet over, at jeg tillod mig at kritisere det fine traktement, og jeg hørte hende sige til en anden dame: ’Hvad ved hun om god smag, sådan en sort amerikansk pige.’ - Den fordom er jeg blevet mødt med i Danmark. I Brenda Paustians køkken dufter der af jerk turkey. Den helt specielle cajun-amerikanske måde at lave kalkun på, hvor kalkunen steger i lang tid med stærke krydderier i en stor gryde med bouillon. Duften når hele vejen ned på Gormsgade, Nørrebro, hvor Brenda Paustian bor med sin datter Maja og
manglende indlevelse Kan det passe, at danskerne ikke kan tåle kritik, når man nu tænker på al den ballade om Muhammedkrisen? - Jo, men det er ikke fordi, danskerne slet ikke har selvironi eller kan tåle kritik, det er mere, at de ikke har evnen til at sætte sig i andres sted. Danskerne kunne simpelthen ikke sætte sig ind i, at de små Muhammedtegninger kunne fornærme og støde nogen. Og de respekterede ikke muslimernes følelser og oplevelse, siger Brenda Paustian, og illustrerer sin pointe sådan: - Da min datter Maja lige var født, fik hun ”Lille Sorte Sambo” af min svigermor. Den blev jeg virkelig stødt over, og jeg sagde pænt tak, men at jeg ville bytte den. I min verden er den bog stereotyp og reducerer sorte mennesker. Det kunne min svigermor
slet ikke forstå. Hvordan kunne den lille børnebog dog støde nogen? Det var jo en klassiker, som alle danske børn læste. Hun respekterede ikke min oplevelse. - Det er nøjagtig det samme, der sker, når danskerne bruger ordet ”neger”. Mange forstår ikke, at det ord har negative konnotationer for mig og ligger ret tæt på ordet ”nigger”. Folk siger, at der ikke ligger noget nedladende i det, men det gør der for mig, og så synes jeg bare, man skal være voksen og sige: ”Undskyld. Jeg bruger da bare et andet ord”. det dejlige ved danmark Brenda og hendes danske mand Morten Paustian blev skilt for 8 år siden, men Brenda Paustian blev alligevel boende i Danmark. - I tyve år har jeg talt om at tage hjem. Men der var altid et eller andet, der kom i vejen. Og så har jeg jo mine børn her. Jeg kan godt lide Danmark. Her er et fantastisk velfærdssystem, som ikke findes mage til nogen steder. Da jeg var ung og kom til landet, var jeg så forbavset over velfærden. At jeg kunne gå hjemme sammen med min lille datter på barsel og ikke behøvede at tæske rundt på et arbejde til langt ud på natten. Jeg har også et kæmpe netværk her i København, som jeg ikke kan undvære, siger Brenda Paustian. det var på vej Muhammedkrisen kom ikke bag på Brenda Paustian. Hun havde egentlig forventet, at det ville komme til et sammenstød mellem muslimerne og danskerne: - På sin vis er danskerne ret naive. De kan slet ikke forestille sig, at der findes mennesker her i landet, som ikke har den selvtillid og den ballast, som man har, når man kommer fra en tryg baggrund og et lille land som Danmark. Og derfor forstod de ikke, at for mange af muslimerne er deres profet deres eneste tryghed og holdepunkt. Derfor var Muhammedtegningerne en slags sandhedens time for begge parter. Dét, der overraskede mig, var ikke reaktionerne fra den muslimske verden, men dét, at danskerne kunne blive så overraskede over reaktionerne. Som om danskerne har ligget inde i en puppe de sidste hundrede år.
s. 11
tendens De andres blik
s. 12
At være dansk er et privilegium vietnamesiske son le hoang byder på en stærk vietnamesisk kaffe i sit spisehus på vesterbro, lê lê nhà hàng. - Jeg har aldrig haft det privilegium, at være eller føle mig som dansker. For danskerne var jeg en fremmed, hvis grillbar skulle smadres. Og jeg er heller ikke vietnameser. Så jeg ville være en tredje ting. Gå min egen vej og gøre dét fuldt ud. Og holde op med at klynke. Mine forældre sagde til mig: ”Du skal være bedre eller ligeså god som danskerne. Ellers overlever du ikke”. Det motto lever jeg efter nu, siger Son Le Hoang. I 2003 åbnede Son restauranten sammen med sine tre søskende, søsteren Anh, lillebror Lam, storebror Dung, forældrene og Sons svoger. Restaurationen er nu vokset til at inkludere en fransk café - også på Vesterbro. Restauranten blev til, fordi Son og hans søster Anh synes, der manglede et godt etnisk spisested på Vesterbro, men vigtigst af alt var det for at få deres mor væk fra grillbaren og Nørresundby. Son Le Hoang taler, ligesom han drikker den vietnamesiske kaffe på bordet langsomt og alvorligt i små mundfulde. Han fortæller om det specielle vietnamesiske køkken, som er en blanding af fransk, kinesisk, thai og japansk mad. Han taler om det salte, det syrlige og det stærke i maden, om kokos, chili, råvarer og thaigryder, så man kan smage nudlerne og det soja-marinerede kød helt op i ganen.
juni 2008
Son var ved at færdiggøre sit studium på Designskolen, da han droppede ud for at åbne spisehuset. Selvom han havde boet i Danmark hele sit liv, følte han alligevel ikke, at hans baggrund tillod ham at få en akademisk karriere. - Jeg skulle op til afgangseksamen på Designskolen og tænkte: Fuck det! Jeg er førstegenerationsindvandrer, jeg bliver alligevel aldrig akademiker. Det er noget med at se realiteten i øjnene. Kende sin kulturelle bagage. Uanset hvad jeg gør, så er jeg en fremmed på fremmed jord. Hvordan kunne jeg vælge min familie fra for at blive designer? Min familie er hele min sjæl. Anh, Son Le Hoangs søster har sat sig ved bordet. Hun lyser hele restauranten op med store, undersøgende øjne og en energi, der sætter alting i gang. Anh Le Hoang taler med en meget jysk accent: - Det er synd, at det at være anderledes er behæftet med noget negativt. Som lille pige troede jeg i lang tid, at jeg var lyshåret og blåøjet som alle mine skolekammerater. Men en dag sagde nogen, at jeg var noget andet, og jeg så mig i spejlet, og pludselig så jeg en mørkhåret. Men sådan er det jo også for de rødhårede, eller hvis du er københavner i det mørke Jylland. Du behøver ikke være indvandrer for at blive diskrimineret. Sådan er mennesker. Son og Anh le Hoang har begge en meget pragmatisk indstilling til deres etnicitet og deres rolle her i livet. De
»
Da jeg stod i den lorte grillbar, gjorde jeg en dyd ud af at putte ketchuppen ordentligt ned i hotdoggen.
er klar over, at de er anderledes i både baggrund, udseende og kultur, men de ser det ikke som noget negativt. Det grundlæggende er, at man er et menneske som er tildelt nogle muligheder. Dem må man gribe og lade være med at gøre sig til offer for omstændighederne, siger Anh: - Livet er en evig søgen efter identitet. Først var jeg vietnameser og søgte min vietnamesiske baggrund, så var jeg dansker og søgte alt det danske. Så fandt jeg en balance imellem de to kulturer og blev det perfekte menneske! Racisme rammer dig, hvis du ser dig selv som et offer – ikke hvis du ser dig selv som et menneske.
s. 13
Migration til Danmark Danmark har altid tiltrukket folk fra hele verden. I slutningen af 1800-tallet kom der en betydelig migration til Danmark fra Polen. Fattigdommen tvang mange polske bønder til udlandet for at tjene til livets opretholdelse som sæsonarbejdere i det danske landbrug. Før polakkerne havde en del jøder fået lov at bosætte sig i landet og der kom også immigranter fra Holland. Manglen på arbejdskraft i 1960erne gjorde, at Danmark åbnede grænserne for jugoslavere, tyrkere og pakistanske gæstearbejdere, typisk mænd, der sendte penge hjem til deres familier. Under oliekrisen i 1970erne, steg arbejdsløsheden betydeligt og indvandringen blev begrænset ved lov.
Tal om indvandring
Det er vel let at sige, når man har noget at hænge sin hat på – I har skabt en succesfuld restaurant, og I har en familie, der bakker jer op? - Det handler om at tage sin bagage på ryggen og komme videre. Og at gøre det bedst dér, hvor man er. Da jeg stod i den lorte grillbar, gjorde jeg en dyd ud af at putte ketchuppen ordentligt ned i hotdoggen. Jeg var grundig. Som førstegenerationsindvandrer er jeg altid blevet sluset ind af sidedøren, indtil jeg kunne begå mig i det danske samfund med de danske traditioner, regler og kultur. Mine børn vil forhåbentlig kunne gå ind af hoveddøren, siger Son Le Hoang.
Son Lê Hoang er 32 og har sammen med sin familie, fået stablet en af Vesterbros mest succesrige restaurationer på benene, Lê Lê nhà hàng. Familien kom hertil som bådflygtninge efter Vietnamkrigen og begyndte forfra med livet i Nørresundby, et socialt belastet kvarter uden for Aalborg. Sons far tog manuelt arbejde på en industrivirksomhed og moderen en uddannelse som køkkenassistent. Kort efter åbnede forældrene en grillbar, hvor alle fire børn arbejdede efter skole.
• Siden 1980 er antallet af ikkevestlige indvandrere femdoblet. • Det er langt fra alle indvandrere, som kommer til Danmark for at bo her permanent. Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 1999, var lidt over halvdelen genudvandret i 2007. Andelen, der genudvandrer, er højest blandt vestlige indvandrere. Udstationeringer for multinationale selskaber og studieophold af begrænset varighed er blandt de vigtigste årsager til deres ophold i Danmark. • En ny rapport lavet af Institute for Public Policy Research af immigrationen af østeuropæere i England viser, at der er kommet over 1 million østeuropæiske immigranter til Storbritannien i perioden 2004-2007. Polakkerne er nu den største nationale gruppe fremmede efterfulgt af inderne. Over 84 procent af immigranterne har fundet arbejde, og de arbejder i gennemsnit to timer mere end briterne. Men over halvdelen af immigranterne er allerede taget hjem, og det udgør et stort problem for de engelske myndigheder, som jo som Danmark, har brug for at fastholde arbejdskraften. Kilde: Danmarks Statistik, www. ippr.org
Hot / Not
højskole Tidsånden kort
s. 14
pileflet og raku-keramik På et tidspunkt var det retro. Nu er det bare skønt at se, hvordan højskolerne fedter for det købestærke (og sikre) publikum ved at insistere på at udbyde disse kurser. Alt magt til markedet. jaruplund højskole Her er en skole, der ved, hvad det drejer sig om: ”Øvandringer på de frisiske øer”, ”Marsk og Diger” og ”Sort Sol”. Dyrk din nichekultur, dansker! morten bruun Tidl. fodboldspiller og -kommentator med hjerne opvokset på højskole. at svede Og ikke gøre noget ved det. tid til forundring At være ”forundringsparat” som i Testrup Højskoles annonce. stavefejl Men ikke r’endelsesfejl og at sige ”i sommers”. Det bliver aldrig moderne.
at være ’forandringsparat’ Vi er alle sammen reaktionære ind til benet. wellness Den næste højskole, der bruger det udtryk, får en flad. drop nu det b.s. christiansen-fis Hvorfor skal næsten hver tredje højskole i pandekageflade Danmark have et overlevelsesagtigt kursus ved navn ’Outdoor’ eller ’Adventure’? Vi kan sagtens overleve i den danske vildmark - også i løvedyreparken i Givskud. gummistøvler udenom bukserne Det er lang tid siden, supermodellen med minusrøven Kate Moss kunne noget med sine gummistøvler til en beskidt festival. Og det er endnu længere tid siden, at de frustrerede husmødre i 2900 Happiness var smarte, når de efterlignede hende ved at putte deres bukser ind i Hunter-gummistøvler til 1200 kr. afrika Nej, vi kan ikke hjælpe dem - hverken dernede eller ved at hive dem herop til noget bastskørt-agtigt, interkulturelt, multietnisk kulturmøde. engelske gloser Performance, event making, academy, cross, adventure, coaching - vi behøver ikke tale engelsk for at være med.
kr. 49,50
tendens De andre indvandrere Hvorfor hører vi ikke fra dem? 2 sider af samme sag Forståelser af folkelighed Tilhører folkeligheden Ekstra Bladet, eller findes den stadig på højskolerne? Nedslag Kunst og kapitalisme er et perfekt match Ifølge innovationsrådgiver Frederik Wiedemann.
juni 2008
siden 1876
Bliv annoncør i Højskolebladet
Højskolebladet er blevet relanceret som månedsmagasin med ny redaktionel profil og nyt design – og dermed også som en ny annonceplatform. Læs mere om dine muligheder som annoncør på www.hojskolebladet. dk eller kontakt vores annoncesælger: Stibo Zone. Sælger Lars Juul Nielsen, tlf. 8939 8833, mail: hojskole@stibo.com, www.stibozone.com
juni 2008
Udgivelsesdatoer 2008 5. august 2. september 7. oktober 4. november 2. december
debat Udfordring
s. 15 15 s. Arno Victor Nielsen Filosof mag. art, cand.mag Arno Victor Nielsen er professor i æstetik. Han virker som foredragsholder, anmelder og skribent på flere medier. Og er forfatter til flere bøger om filosofi.
ArnoVictor Nielsen spørger: er højskolen blevet en lavskole? Oprindeligt var højskolen en eliteskole. Det var de mest fremsynede bønder, der sendte deres sønner og døtre på højskole. Og forstandere og lærere var åndspersonligheder. I dag er højskolen blevet en taberskole, først fyldt op med
arbejdsløse, senere med uintegrerede og andre unge som man ikke kan finde anden anbringelse for. Som tak for statstilskuddet har højskolen stillet sig til rådighed for socialpolitiske og integrationspolitiske formål. Kun de korte kurser er vel i dag ægte højskole?
Svar
Forstander Signe Bo haslev udviede højskole »
Så vil jeg også være en taber! Højskolen har gudskelov ændret sig. De fremsynede bønder sendte deres børn på højskole for at danne dem, så de i deres fædres ånd på den fædrene gård kunne cementere og videreføre traditionen og den på den tid accepterede livsførelse. Højskole i dag kan noget andet.
I stedet for at højskolen er en institution, der ensretter en socialklasse med dannelse og meninger, er højskolen i dag et sted, der kan håndtere tidens individer uden forargelse - men i ønsket om at udnytte individets lyst til at realisere sit potentiale i fællesskab med andre. Sådan at fællesskab og individ ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Jeg er forstander, men ikke på en intellektuel højborg hvor filosofisk causeri er dagligdag. Men et sted hvor erfaring følger oplysning og selvrefleksionen er det vigtigste, uagtet hvem man
er. Vi interesserer os ikke for, hvilken status, de studerende har, når de kommer ind ad døren, men mere for hvem de kan blive, mens de er her, og hvilken ambition, de bærer med sig herfra. At højskolen stiller sig til rådighed for socialpolitiske og integrationspolitiske formål er ikke problematisk. I erkendelsen af at samfundet ikke kan producere gode løsninger, skal Højskolen vise sig som den institution, der i sin tankefrihed og skoleform har de bedste ideer. Hvis vi som kulturinstitution kan præge vores samtid ved at rumme og dygtiggøre de uopdagede
potentialer – så hellere det end bekræfte os selv i vores egen dannelsesmæssige overlegenhed. Så ja! Hvis Højskolen skal være elitær, ekskluderende og højrøvet for at være højskole, så er det en lavskole. Og hvis åndspersonlighederne, der skulle inspirere undervisningen er tilknappede, alvorlige mænd, med forsagte koner og klippefaste principper, så er det ikke noget for mig. Men hvis taber betyder ukonform, ufærdig og uopdaget, vil jeg hellere end gerne være en taberagtig og åndssvag lavskoleforstander.
tendens Sociale medier
s. 16
Overtager Web 2.0 den politiske samtale? af stine bjerre herdel illustration: tine vognsen, gul stue
juni 2008
De politiske partiers medlemsskare har i mere end et halvt århundrede været i tilbagegang, men danskerne er ikke blevet mindre politisk engagerede. Engagementet foregår blot mere via sociale medier som blogs, MySpace og Facebook. Men det politiske rum på nettet er stadig i sin vorden og forstås af eksperter som et energisk supplement til den politiske debat snarere end en erstatning.
>
2500 personer besøger ugentligt bloggen dansk-politik.dk. Bloggen skrives af den 27-årige David Troels Garby, der er medlem af Socialdemokratisk Ungdom. Han skriver flere gange om dagen sin mening om, hvad der rører sig i dansk politik. Bloggen er stort set altid præget af livlig debat, der også spreder sig videre til andre websites og til de etablerede medier, som ofte citerer hans blog. Garby er blot én af tusindvis af danskere, der ytrer deres politiske holdninger på nettet, hvad enten det foregår via en hjemmeside, en blog eller på sociale medier som Kommunikationsforum.dk og internationale som Facebook, MySpace eller YouTube. At den politiske debat i stigende grad foregår online er noget, de danske politikere også har taget til sig. Under valgkampen i 2007 var der ikke ét parti, der ikke havde tråde ude i nettets mange kroge. Politikerne bloggede, præsenterede sig selv med videoklip på YouTube og oprettede Facebook profiler i flæng. ytringer i afkrogene eller reel indflydelse? Ifølge en undersøgelse fra Mandag Morgen sidste år, gjorde de politiske partier klogt i at være aktive på nettet. Tendensen er, at borgerne via meningsfællesskaber på nettet i fremtiden vil sætte den politiske dagsorden - eller i det mindste udfordre den. - Vi har fået et mere åbent og uregerligt mediesystem. Det giver en række små grupper mulighed for at få mere betydning og indflydelse, fordi de har fået en række uredigerede platforme at tale fra, siger medieforsker og professor ved Københavns Universitet, Stig Hjarvard. Hjarvard mener dog, at man skal passe på med at tro, at det at råbe fra platformen i sig selv påvirker den politiske dagsorden. - Jeg er skeptisk over for, i hvilket omfang en holdningsytring eller en debat på nettet præger den politiske dagsorden. Min påstand er, at der stadig eksisterer et mediehierarki, hvor ytringer først skaber en effekt, idet de også repræsenteres i de etablerede medier som aviser og tv, siger Stig Hjarvard.
Han mener til gengæld, at politikerne kan have god gavn af at følge med rundt omkring blandt små og store relevante interessefællesskaber på nettet. - Tidligere har politikernes fornemmelse for, hvad der rørte sig i befolkningen, været medieret og redigeret af journalister. Nu har politikerne mulighed for at fornemme folkestemningen direkte via respons og diskussioner rundt om på internettet, siger Stig Hjarvard. for flygtigt til at være strategisk Den hollandske medieteoretiker, forfatter og webkritiker, Geert Lovink, ser masser af potentiale i nettets evne til at sprede selv bitte små ”partikler af information” til alverdens afkroge. - På internettet kan både politikere og borgere lynhurtigt skabe opmærksomhed omkring et emne og sprede budskabet ud til en stor skare. Men internettet er stadig karakteriseret ved at være et meget flygtigt medie, hvor fællesskaber dannes, handler - og derpå opløses igen, siger Geert Lovink. Han mener netop, at internettets flydende og flygtige struktur skaber en masse ikke målrettet dialog og aktivisme, som ofte er for ustrategisk til at påvirke den politiske dagsorden. Debatter på MySpace, profiler på Facebook og politiske blogs har efter hans mening mere karakter af kortvarige PR-indsatser, der får tilsvarende kort opmærksomhed fra publikum. - Jeg tror ikke, dette er den politiske revolution, som mange går og venter på. Man skal ikke forveksle hurtig PR med ægte politisk debat og dialog, siger Geert Lovink. Ligesom Stig Hjarvard mener Geert Lovink, at det stadig er TV, radio og aviser, der primært påvirker den politiske dagsorden. - Internettets sociale medier spiller selvfølgelig en rolle for den politiske dagsorden, men de er ikke ved at overtage den dagsordensættende funktion, som de gamle traditionelle medier stadig har. De sociale medier skaber noget mere uforudsigelighed - og det er efter min mening det sjove ved det hele.
Sociale medier i tal Internationale tal: • 100 mio. weblogs • 165 mio. profiler på interna- tionale MySpace • 14 mio. professionelle på karrierenetværket Linked In • 7 millioner artikler på det brugerdrevne internationale leksikon Wikipedia (heraf over 85.000 i den danske udgave) Danske tal: • 600.000 aktive profiler på danske børnesite Arto.dk • 70.000 weblogs i august 2007 (hvor der kun var oprettet 3.000 i august 2006) • 5.000 profiler på nichenetvær- ket kommunikationsforum.dk • 2.500 profiler og 80 weblogs på hojskolerne.dk
Vælger 2.0 Der er al mulig grund til at holde øje med den politiske debat på nettet i fremtiden. De unge, kommende vælgere er scenevante på nettet, hvor deres kommunikationsredskaber er chat, fildeling, blogs og sociale netværk: • 69% bruger nettet til informa tionssøgning • 62% bruger mail • 60% bruger chat • 45% anbefaler sites til andre • 33% er på sociale netværk • 35% ser videoklip online • 30% læser blogs • 22% skriver blogs De unges medievaner: 12 til 17. Kilde: Mindshare, www.marketeer.com
Egyptisk protest på Facebook Den 4. maj fyldte den egyptiske præsident Hosni Mubarak 80 år. Over 75.000 aktivister på Facebook har benyttet lejligheden til at demonstrere for flere rettigheder og bedre løn. Andre grupper er oprettet for at protestere imod den internetcensur, som mange egyptere bliver udsat for fra den egyptiske regering, som fx aktivisterne 27-årige Esra Abdel Fattah og Bilal Diab, 20. Esra blev tilbageholdt i tre uger for at have stiftet en strejkegruppe på Facebook, der nåede op på 60.000 medlemmer. Kilde: Mona Elthawy’s blog www. monaeltahawy.com/blog
s. 17
Lær om klima og energi på din højskole Lær din højskole om klima og energi! s. 18
Der er store muligheder for at sænke vores udslip af klimagasser, bl.a. ved at renovere bygninger til lavenergi-standard. Brug Det Økologiske Råds publikationer. Tilsendes gratis, mod betaling af porto og eks.gebyr. + tilhørende film (DVD) om erfaringer med grønne indkøb Bliv medlem og få bladet Global Økologi 4 gange om året. 295 kr/år, dog 175 for studerende og pensionister
juni 2008
Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B , 2200 Kbh. N 33 15 09 77, in fo@ecocouncil.d k www.ecocounc il.dk
Vi søger en underviser med energi og evner til at udvikle linjefaget Politik inden for kostskolemiljøets vide og udfordrende rammer og til at profilere højskolens politiske undervisning udadtil. Personligt engagement i samfundsforhold samt evne til at netværke med organisationer, institutioner og bevægelser prioriteres højt. Vi søger en god holdspiller til faglig sparring inden for gruppen af politiske studier (U-LAND, EuroClass og Politik) og til tværfagligt samarbejde omkring projekter, arrangementer og kurser. Desuden vægter vi din lyst til at engagere dig i elever i og uden for undervisningen.
Silkeborg Højskole har et bredt undervisningstilbud med vægt på musik, friluftsliv, u-landsstudier, europæiske studier, idræt, livstydningsfag, pædagogisk-psykologiske fag, billedkunst – og politik. Ansættelsen kan evt. rumme undervisning i andre af højskolens fag og gerne også klaverspil til fællessang. Lærerbolig er en mulighed. Ansøgningsfrist er fredag den 13. juni 2008. Ansættelsessamtaler er torsdag den 19. juni 2008. Skriftlig ansøgning stiles til forstanderne Helga og Carsten Kolby Kristiansen, hvor yderligere oplysninger også kan fås.
08:25:28 May 5, 2008
Silkeborg Højskole søger politikunderviser med stærk samfundsfaglig eller humanistisk baggrund til ansættelse i en fuldtidsstilling 1. august 2008.
s. 19 _036CD_1081701_Annonce_165x115.pdf
08:25:28 May 5, 2008 _036CD_1081701_Annonce_165x115.pdf
H Ø J S K O L E LÆ R E R I P O L I T I K
Silkeborg Højskole Platanvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 29 33, Fax 86 82 23 53 E-mail: info@silkeborghojskole.dk www.silkeborghojskole.dk Silkeborg Højskole er en moderne højskole oprettet af FDF med rod i den grundtvigske højskoletradition og ligger midt i Søhøjlandets enestående natur med veludstyrede faciliteter og egen svømmehal. Silkeborg Højskole udbyder både lange kurser (aug.-juni) og korte sommerkurser (juni-aug.) og har 100 årselever.
1
1
Kom til informationsmøde på Den frie Lærerskole - fredag d. 30. maj kl. 15.00 - 17.00
Den frie Lærerskole tilbyder en unik læreruddannelse, med fokus på høj faglighed og sprudlende kreativitet i et dynamisk og højskolepræget studiemiljø. Vores læreruddannelse er målrettet den enestående lærerrolle der er behov for som lærer på efterskoler, friskoler og højskoler. Uddannelsen er femårig og rummer et helt års lønnet praktik. - Vi er sikre på at du vil elske det! Se mere me på vores hjemmeside:
www.dfl-ollerup.dk
debat Anmelderi
s. 20
Demokrati eller ideologi? læst af rasmus kolby rahbek, lærer ry højskole Demokratikanon kalder ikke direkte sig selv for et undervisningsmateriale. Snarere ser udvalget bag de 35 punkter formidlingen af dem som et oplæg til debat om både demokratiet og kanonen selv. I en konkret højskolesammenhæng virker det da også som en oplagt formidlingsmodel. Spørgsmålet er dog, om der i de to siders opslag, som knyttes til hvert punkt, findes tilstrækkelig viden og information til, at læseren kan indgå i en kvalificeret debat om demokratiets udviklingshistorie og kanonens sammensætning? Det spørgsmål, altså den formidling som udvalget bag Demokratikanon er blevet pålagt i kommissoriet, er det centrale for denne anmeldelse og således ikke den aktuelle debat i medierne om, hvorvidt Demokratikanon er udtryk for en bestemt partipolitisk holdning, eller om det nu er de rigtige 35 punkter, der er taget med. Med de meget korte introduktioner bliver det mere eller mindre umuligt at skelne mellem konsekvenserne af især de mange positioner, som omkredser oplysningstiden fra Spinoza (punkt 8) til John Stuart Mill (punkt 19). Dette gælder især for de tænkere, der er medtaget, men også i nogen grad for de historiske begivenheder. Denne tendens forstærkes i høj grad af, at læsningen af samtlige positioner foretages med frihedsbegrebet som fælles linse, og dermed resulterer i en reducerende enhedstænkning. Dette er på ingen måde en kritik af valget af frihedsbegrebet som omdrejningspunkt, men alene af entydigheden. Modsat Kulturkanonen, der ikke opererede med en fælles udviklingshi-
juni 2008
storie og dermed ikke læste en fælles indre sammenhæng ind i de enkelte værker, bliver udviklingsperspektivet i Demokratikanon så entydigt og gennemtrængende postuleret, at det bliver svært for læseren at forestille sig et andet perspektiv. Og sådan dræber Demokratikanon den debat, der ellers lægges op til. Debatten bliver til en forsimplet debat for eller imod demokrati, og ikke en debat om demokratibegrebet selv og dets indre mangfoldighed og tvetydighed både som ideologi og styreform. I den forbindelse kan man undre sig over, at man frem til punktet om Grundloven medtager en række teoretiske positioner, men at man fra nyere tid kun har kunnet finde plads til to ”demokratiteoretikere” - Alf Ross og Hal Koch (som må deles om et punkt). Hvorfor ikke give plads til aktuelle teoretikere, som fx Robert A. Dahl, David Held, Jürgen Habermas eller andre, der kunne være med til at belyse og forklare mere nutidige og gerne modsatrettede sider af demokratiet? Godt nok er Demokratikanon forsynet med et perspektiverende efterskrift ved filosof Ole Thyssen, der sætter sig for at udforske fire aktuelle udfordringer til demokratiet - en tekst, der langt overgår selve kanonen med henblik på at skabe en inspirerende og oplysende debat om demokratiet. Denne tekst peger netop på, at demokrati som begreb er mangfoldigt, og at demokrati som ideologi selv er underlagt den omstændighed, at demokrati som styreform ikke accepterer ideologier, der hævder at ligge inde med sandheden. Det er blot en skam, at denne erkendelse ikke lader sig udfolde i selve Demokratikanon.
Demokratikanon Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon 2008. www.demokratikanon.dk
s. 21
Skolen i bevægelse læst af ole vind, højskolelærer, dr. phil., grundtvigs højskole Bogens titel giver læseren en forventning om at komme dybere end dagens debat om folkeskolens formål, lovgrundlag og pædagogiske praksis, som den udspiller sig i medierne. Og denne antologi, hvis forfattere kommer fra det filosofiske miljø på Aarhus Universitet, giver da også en grundig analyse af de forestillinger, der har styret folkeskolens udvikling, for at spørge til mulige, stadigt gyldige idealer og værdier. I nogle idehistoriske afsnit belyses udviklingen frem til den seneste folkeskolelov. Debatten har gennem tiden kredset om de samme grundtemaer, uddannelse og dannelse, undervisning og læring, fællesskabet og den enkelte, men den seneste tendens drejer sig om evaluer-bare kompetencer og Danmarks konkurrenceevne i en global markedsøkonomi. Som kritik af denne tendens giver antologien en række bud på filosofisk begrundede idealer og værdier for folkeskolen - ikke just overraskende bud, men ikke derfor mindre relevante: Demokratisk dannelse, verdensborgerlig humanitet, tolerance, åbenhed og
gensidig agtelse, livsoplysning - idealer, der alle funderes ud fra klassiske filosofiske traditioner. Indtrykket er velment, men flimrende. Det i Højskolen så velkendte udtryk, livsoplysning, udlægges ganske tvetydigt: Som oplysning om universelle livslove (Løgstrup) og modsat som oplysning om egen kulturelle horisonts begrænsning (Gadamer). Keld Holm tager her nølende, men klart stilling mod Løgstrup; det handler om respekt for mangfoldigheden, ikke om at bekæmpe ”pluralismen”. Løgstrups rolle i bogen - blandt andet med en artikel fra 1981 - røber noget om dens forankring i et særligt miljø ved Aarhus Universitet. Ud over at bidrage til en debat om folkeskolens formål giver bogen således også et indblik i et produktivt filosofisk og idehistorisk værksted.
Folkeskolens filosofi Idealer, tendenser & kritik. Red. af Lise Marie Andersen, Simon Laumann Jørgensen og Hanne F. Skovmose. 390 s. Forlaget Philosophia. 2008.
højskole Tæt på
s. 22
Bjerringbroforbindelsen
Socialt ansvar og menneskelige værdier samler højskole og erhvervsliv i Bjerringbro. En forbindelse til det private erhvervsliv har skabt et nyt undervisningskoncept på Højskolen. Erhvervslivet får samtidig styrket deres sociale profil. af birgitte raben foto: rasmus baaner
juni 2008
>
at en delegation fra grundfos tager på team building på nørgaards højskole i bjerringbro, lyder måske ikke så mærkeligt. Men at det er højskolens elever - og ikke lærerne - der ryster de ansatte fra Grundfos sammen, er straks mere iøjnefaldende. Ryste-sammen-oplevelsen er en del af en ny linje på Nørgaards Højskole, der hedder Scout Academy. Konceptet er udviklet i samarbejde med KFUMspejderne, og formålet er at gøre eleverne i stand til at projektlede og gøre en forskel for grupper af særligt udsatte unge. Det kan være socialt eller bogligt udfordrede unge, handicappede eller unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Grundfos har også hjemme på Bjerringbro-egnen. Det er imidlertid ikke det udslaggivende element i samarbejdet. Grundfos har først og fremmest fået tilknytning til Nørgaards Højskole, fordi de deler synet på samfund og mennesker. Social ansvarlighed er en af de grundlæggende værdier i Grundfos’ forretningsideologi, og derfor støtter virksomheden Scout Academy gennem ”Poul Due Jensens Fond”. Scout Academy er også støttet af Legos ”Ole
Kirks fond” og Direktoratet for Fødevareerhverv. Mogens Lindhard er CSR-afdelingsleder for Grundfos’ afdeling for socialt engagement, som blandt andet har socialrådgivere ansat til at hjælpe med at fastholde langtidssygemeldte ansatte på arbejdspladsen. Virksomheden har også mentorer ansat, som hjælper med integration af udsatte grupper. Højskoleeleverne fra Nørgaard har været på besøg på Grundfos, og Mogens og kollegaerne møder gerne op igen på højskolen, så eleverne kan prøve deres evner som projektledere af, før de skal stå over for de udsatte unge. - Jeg ser mødet imellem os som en kvalificerende del af elevernes undervisning. Samtidig får vi konkret oplevet noget af det, eleverne har lært. Det kan være en øjenåbner for begge parter, siger Mogens Lindhard om samarbejdet. lær at lede et projekt Scout Academy-linjen på Nørgaards Højskole er en mini-projektlederuddannelse med et forløb på 21 uger. Linjen fokuserer på evnerne til at tænke strategisk, kunne spotte den gode idé og et behov, som de kan
s. 23
Forstander Vibeke Hundborg, Nørgaards Højskole.
vis noget for støtten Men fondstøtten fra erhvervslivet varer ikke evigt. Så projektlederne på Akademiet må lægge en overlevelsesstrategi. Projektleder for Scout Academy hos KFUM-Spejderne, Torben Stenstrup, siger: opfylde gennem bestemte projekter. Og når målgrupper og koncepter er på plads, får eleverne øvelse i at planlægge projekter, skabe opmærksomhed om dem, gennemføre projekter i praksis og efterfølgende evaluere forløbene. Et af forårets konkrete projekter, ’Nye spor i sneen’, retter sig mod unge med en sindslidelse. Tanken er at give de unge et aktivitetstilbud, hvor de kan deltage med en ven, få naturoplevelser og muligheden for at male et kunstværk sammen med en professionel kunstner. Det økonomiske tilskud fra fondene betyder, at faget har kunnet udbydes til en lavere pris end ellers. Men forbindelsen til erhvervslivet giver også eleverne en anden tilgang til udbyttet af deres ophold på højskolen: - Det skaber nogle anderledes forventninger til konkrete resultater, når nogle har doneret penge til det. Og det betyder også noget for eleverne, at der på den måde er nogen, der interesserer sig for det, de laver, siger Trine Kruse Friis, der underviser på Scout Academy på Nørgaards Højskole.
- Det er nødvendigt, at højskolen og eleverne rent faktisk formår at nå ud til de socialt udsatte unge og opnå konkrete resultater, som fx når projekt ’Nye spor i sneen’ bliver til virkelighed. - Hvis vi kan dokumentere, at vi har nået de lovede mål, har vi et godt udgangspunkt for at fundraise igen. Det er vigtigt at fokusere på udvikling og fornyelse, men vi skal også vise resultater, som skaber tillid og troværdighed, siger han. Spejderne og Grundfos ser gode muligheder for fremtidige tværgående samarbejder mellem andre foreninger, erhvervsliv og højskoler. Og det gør forstander på Nørgaards Højskole, Vibeke Hundborg også, så længe højskolen ikke bliver mødt med krav om at give køb på sine fag eller traditioner. Hvor grænsen præcis går, afhænger af det enkelte projekt, mener hun: - Meget at udbyttet ved et højskoleophold ligger i selve processen. Nogle projekter bliver selvfølgelig store og flotte, men jeg ville være betænkelig ved at indgå i samarbejder, hvor der blev stillet reelle krav om andre former for udbytte, slutter Vibeke Hundborg.
Ny folkedans mellem højskoler og det private Rundt om i landet dukker flere samarbejder mellem Højskoler og det private erhvervsliv op. Disse samarbejder antager mange former, men tendensen er klar: Det er et noget-fornoget princip, der hersker: Højskolerne får økonomisk støtte og mulighed for at snuse til virkeligheden i virksomhederne, og det private får styrket deres sociale profil - deres Corporate Social Responsibilty- profil. RY: Turbohøjskole. Det er, hvad lærerne og ledelsen på Ry Højskole byder velkommen til, når Spar Invest tager ledelse og medarbejdere ud af den daglige kontekst for at drage på inspirationsweekend her. I løbet af halvandet døgn er der korsang, musik, foredrag, teater, kajaksejlads og klatring. Lærerne får ny inspiration ved at geare højskolen til at imødekomme nye krav og vilkår i det intense møde med erhvervslivet. VALLEKILDE: Vallekilde Højskole arbejder på lignende vis sammen med erhvervslivet, når eksempelvis Politikens ledelse og medarbejdere sommer efter sommer vender tilbage for at mødes med læserne af deres avis.
tendens Nedslag
Hvad klynker I over?
s. 24
Kunst og kapitalisme er et perfekt match
»
Takket være det private marked levede Mozart fornemt i herskabslejlighed med tjenestefolk og tjente tre gange så meget som overlægerne i Wien.
af frederik wiedemann, partner i red associates illustration peter hermann
>
Charlie Chaplin har fortalt, at han gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, men at der voksede kunst ud af det. Jeg vil netop pege på den store og positive rolle, en fri markedsøkonomi spiller for kunstens udvikling. Perioden efter Anden Verdenskrig har understreget, hvor vigtig den politiske – og økonomiske – frihed er for at skabe et dynamisk kunstmiljø. Se blot på den overvældende kunstneriske energi, fornyelse og kvalitet i efterkrigstidens amerikanske musik, film, billedkunst og litteratur. Vel at mærke ikke kun den meget brede og ”kommercielle” kunst og kultur, men også avantgarden. Da den sorte R&B musik brød i gennem i USA i 1940erne, blev de afvist af radiostationerne og de store pladeselskaber. På det frie marked skabte de deres egne uafhængige pladeselskaber som Sun og Motown. Det frie marked giver kunstnerne mulighed for
juni 2008
at afsætte deres værker uden om de politiske magthavere, smagsdommere og reaktionære virksomheder. I 1983 nægtede MTV, som dengang mest spillede rockvideoer for et hvidt publikum, at vise Michael Jacksons video Billie Jean. Det fik Jacksons pladeselskab CBS til at true med at trække samtlige deres videoer fra MTVs sendeflade. Forbrugerne var vilde med Michael Jackson og CBS brugte den markedskraft til at gøre MTV mere pluralistisk og nytænkende. De franske impressionister kunne i de første mange år kun klare sig, fordi en lang række private kunder købte deres værker. Det franske akademi og centraliserede salonsystem ville ikke udstille dem. I renæssancens Firenze blev kunstnere som Michelangelo og Donatello til brands, takket være efterspørgsel fra mange forskellige private kunder. Derfor kunne de frigøre sig fra statslige, kirkelige og private mæcener og bevare deres kunstneriske uafhængighed. Mozart frigjorde sig også i stigende grad fra staten og andre mæcener.
Han tjente penge på at opføre sine klaverkoncerter, og hovedværker som Tryllefløjten og hans dødsmesse Requiem er skrevet på privat bestilling. Takket være det private marked levede Mozart i øvrigt fornemt i herskabslejlighed med tjenestefolk og tjente tre gange så meget som overlægerne i Wien. Men først og fremmest blev han sat fri kunstnerisk fra krav eller forventninger hos enkelte mæcener – private som offentlige. Markedsøkonomien har gennem århundreder gjort det stadig billigere at producere og distribuere kunst. I takt med at en kunstform er blevet billigere, har den udviklet sig til et mere og mere varieret og nichepræget udbud. I begyndelsen blev alle film lavet til det brede publikum, men med billigere produktionsapparat blev der lavet mere varierede og eksperimenterende film. På samme måde blev oliemaling og lærred i løbet af 1800-tallet sat i produktion af dygtige forretningsfolk, så flere kunstnere fik mulighed for at tage ud i landskabet, finde nye motiver og eksperimentere. Takket være kommercielle pladeselskaber og det profitmaksi-
>
Provokeret?
Interesseret? Købte du argumentet? Skriv din mening til redaktionen@hojskolebladet.dk eller på www.hojskolebladet.dk
s. 25
merende firma Apple, kan vi i dag købe mere end 6 millioner musiknumre og mere end 20.000 lydbøger på iTunes. Er det mainstream alt sammen? Nej, man kan for eksempel købe 34 albums med musik af avantgardekomponisten John Cage. Udbud og kvalitet af tv-serier er eksploderet takket være det kommercielle amerikanske tv-marked. Kabel-tv og DVD-salg har åbnet nye afsætningskanaler, og seerne er gradvis blevet trænet i at forstå og værdsætte komplekse formater og indhold. Sammenlign de sidste 10 års bedste serier, West Wing og Sopranos, med de bedste serier fra 70erne. Der er en afgrund af kvalitet og narrativ raffinement til forskel. Drevet frem af markedet. En tilsvarende effektivisering er ikke sket inden for scenekunsten, hvor hver forestilling stadig kræver mange menneskers tid. Derfor er der et særligt behov for offentlig støtte til teater, opera og ballet, hvis der skal produceres andet end musicals, Den Grønne Elevator og andet populært repertoire. Og netop derfor har det smalle teater udviklet sig mest i Europa, hvor støtten er størst. I Danmark er den offentlige støtte til scenekunst større end til film og musik tilsammen, og den er i øvrigt steget siden regeringsskiftet i 2001 efter en periode med faldende offentlig støtte. Også den samlede offentlige støtte til kunst og kultur er steget mere i årene siden regeringsskiftet end i de forudgående år. Der har aldrig været bedre muligheder for at skabe og nyde kunst i Danmark. Men det er først og fremmest, fordi markedsøkonomien øger efterspørgslen efter kunst, og skaber bedre produktionsmuligheder for kunstnerne.
debat 2 sider af samme sag
To Forståelser af Folkelighed
s. 26
Højskolebladet har spurgt to mennesker, der lever af folkeligheden, Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert og DGI’s formand Søren Møller om, hvad folkelighed er. Eksisterer den stadig - og hvilke institutioner eller fænomener er for dem sandt folkelige?
af mette bom foto: dgi og polfoto
» juni 2008
bent falberts forståelse: folkelighed er ubegrænset adgang til samtalen Internettet er dér, hvor den mest interessante og dynamiske folkelige debat foregår lige nu, og Ekstra Bladets debatforum ’Nationen’ er et træffende eksempel på et bredt folkeligt medie, som nu har 50.000 aktive brugere og vokser hurtigt, rekrutteret via papir- og netavisens 800.000 læsere. Den folkelige debat har hidtil været forbeholdt relativt få medievante figurer, som politikere, mediefolk og eksperter. Nu kan alle og enhver - selv ordblinde og dem, der knapt kan stave deres eget navn - deltage i den demokratiske samtale. Du har pludselig mange hundrede tusinde ukendte mennesker, der kaster sig entusiastisk ud i debatten døgnet rundt med masser af læsere uden at være bange for, om de udtrykker sig korrekt. Det er det største folkelige og demokratiske fremskridt i mange år. Folkelighed er at kommunikere i et sprog, som alle kan forstå - både professorer og arbejdsmænd, høj og lav. Emnemæssigt skal man som avis – både på papir og net - forsøge at skrive om emner, der interesserer de mange. Emner for de få må vi henvise til specieltidsskrifter eller særlige hjørner på nettet. Folkelige avistemaer kan være sportsbegivenheder, overenskomstforhandlinger, skattereformer eller integrationspolitik. Emnerne kommer på dagsordenen via en vekselvirkning imellem de to parter: Vi journalister, der får penge for at holde øje med brændpunkterne, og læserne, som reagerer, bidrager og kommenterer med afsæt i deres hverdag. Mange gange ved folk ikke, hvad de gerne vil have, så vi prøver selv
at sætte den folkelige dagsorden ved at have blik for nye problemstillinger, som vi tror, vil vedrøre læserne. Det er ikke så svært i Danmark, fordi vi har et meget homogent samfund. Der findes ikke provokerende økonomiske eller sociale forskelle. Overklassen er minimal og underklassen kun lidt større. 95 pct. af danskerne lever i midterfeltet og har meget stor fælles forståelse for, hvordan samfundet skal indrettes socialt. Vi har 8 socialdemokratier i Folketinget, som plus-minus 10 procent mener det samme. Denne konsensus bevirker, at det bliver nogle meget små emner, vi diskuterer i vældig lang tid, som f. eks. Jeppe Kofod-sagen og kritikken af Lars Løkke Rasmussens små, men talrige bilag. Altså ofte moralske debatter mere end fordelingspolitiske. Gamle forvaltere af den folkelige debat som folkehøjskolerne er faldet i søvn. Jeg har selv mange gange været foredragsholder på landets højskoler, men jeg gider ikke rigtigt mere, fordi debatten dér er så forsinket. De fleste diskussioner er spændende lige nu og her. Så går man i tv, i aviser eller radio samt hen, hvor kvikke folk sætter et hurtigt møde op. Men højskoleforstanderne sidder som nisser på hylden og kigger på livet, som går forbi. En gang eller to om året lægger de så et program, som trykkes – hvorefter almuen langt om længe kan tilmelde sig et kursus, hvor sådan nogle som jeg bliver bedt om at genopføre en for længst afsluttet debat, som mange på det tidspunkt er dødtrætte af. Højskolerne skal være hurtigere på aftrækkeren og ikke et opsamlingstrug for en masse drøvtygning af genbrugsfoder. Lige nu, i aften, burde de fx invitere til en debat om, hvor solidariteten og fællesskabet
>
Provokeret?
Interesseret? Købte du argumentet? Skriv din mening til redaktionen@hojskolebladet.dk eller på www.hojskolebladet.dk
s. 27
Bent Falbert - er uddannet journalist fra Dagbladet Ringsted/ Køge/Roskilde. Falbert har siden 1988 været ansvarshavende chefredaktør af Ekstra Bladet, hvor han blev ansat i 1971. Flabert, som han kaldes blandt venner, er frontfigur i Ekstra Bladets juridiske slagsmål. Af over 400 sager har han tabt under 50 i sine 20 år som juridisk ansvarlig for avisens indhold.
imellem fagforeningerne i nærværende overenskomstforhandlinger er blevet af. Selv højtlønnede akademikere nægter at bidrage til, at hjemmehjælperne får et niveauløft. Se dét emne angår alle, der planlægger at blive gamle. Men debatten finder sted NU. Ikke til vinter. søren møllers forståelse: folkelighed er at finde fællesskab i forskelligheden I den daglige praksis på landets efterskoler, højskoler og i foreningslivet i Danmark foregår der noget rigtigt og god folkelighed. Dét, at man samler hundrede mennesker med forskellige baggrund og nationalitet på en skole, og får dem til at leve sammen og forstå hinanden på trods af deres indbyrdes forskelligheder er stærkt, og det er vigtig folkelighed i praksis. Jeg ville bare ønske, at der var mindre retorik og svulstighed om folkeligheden og mere folkelig praksis. Den faldende tilslutning til højskolerne mener jeg hænger mere sammen med de små ungdomsårgange og de faldende statslige tilskud, end det er et udtryk for tidsånden. Højskolerne er public service og ligesom med TV2’s radiokanal kan de ikke udelukkende fungere på kommercielle vilkår uden at blive banale og intetsigende. Men public service institutioner skal selvfølgelig også udvikle sig. Der er sket det for højskolerne, at der er masser af innovation og udvikling i kursusindholdet - fx
Søren Møller - er læreruddannet fra Silkeborg Seminarium og efteruddannet på Danmarks Forvaltningshøjskole. Siden 2002 har Søren Møller været landsformand for DGI. Her har Møller blandt andet markeret sig ved at sætte en større debat i gang om foreningslivets fremtid, ligesom han som medlem af kulturministerens tæskehold har været med til at undersøge, hvor uhensigtsmæssige regler og love lægger hindringer i vejen for det frivillige foreningsarbejde. Søren Møller var forstander på Gerlev Idrætshøjskole fra 1992 til 2001 og var medlem af Højskoleudvalget 2005.
er der kommet mange studerende fra Østeuropa og mange fag, der perspektiverer det nye Europa, men højskolernes image har ikke fornyet sig i samme takt. Der er ikke blevet lukket ned for de gamle ikoner og krisehistorier fra Rødding og Askov. Og det er en fejl. Det svarer til at B&W absolut skulle holdes i live af sentimentale årsager, fordi det var det ældste skibsværft i København, selvom der ikke var basis for at drive skibsværft. Dansk tv-dramatik er et andet godt eksempel på sand folkelighed. Rejseholdet, Forbrydelsen, Ørnen, Krøniken handler alle sammen om danske forhold og fortæller historier, som vi kan identificere os med, og som samtidig sætter fokus på almene menneskelige forhold og værdier. Vi bruger en masse tid på at diskutere, hvad der er dansk, danske værdier og hvad det vil sige at være dansker i en globaliseret verden. Den diskussion synes jeg faktisk er meget folkelig og væsentlig. Tidligere handlede det om at finde en fællesnævner for borgere, bønder og adel i Danmark. Nu handler det om at finde meningsfulde fællesskaber på tværs af vores etniske, religiøse, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle forskelligheder. Folkelighed er at være opmærksom på vores forskelligheder og så finde frem til det, vi alligevel kan være fælles om. I stedet for at gøre vores forskelligheder og uoverensstemmelser til et problem, så at gøre det til noget spændende, noget vi kan lære af.
Giv karakter fra 1-10 10 er meget folkelig og 1 er meget lidt folkelig. Socialistisk Folkeparti FALBERT: 8 - De har ramt en folkelig stemning, men de får svært ved at realisere og finansiere deres løfter. MØLLER: 5 - Politiske partier vil aldrig få højere karakter, fordi de samtidig med at finde en sammenhængskraft i samfundet, jo skal profilere sig som parti imod de andre partier og derved mister de fællesskabet. Konservativt Folkeparti FALBERT: 5 – De er for smalle – og kun folkelige på tre punkter: Lene Espersen med hendes konsekvent stramme retspolitik, Connie Hedegaard, der strider for at gøre klimadebatten folkelig, og Lars Barfoed, der vil have indkomstskatten ned. MØLLER: 5 - som SF. Folkedans FALBERT: 1 - Det er ligeså latterligt og tungt som tyrolermusik. Det er kun for den promille af befolkningen, der er ansat på Frilandsmuseet. MØLLER: 8 – Hvis det er noget ordentligt musik med dygtige spillemænd, så er det virkelig fascinerende. Og folk som aldrig havde set sig selv på et dansegulv, bliver revet med. Folkevogn FALBERT: 2 - Det er ikke længere en folkelig bil. Nu kan almindelige småfolk jo ikke engang betale dem. MØLLER: Den findes jo ikke længere, så den kan ikke få en særlig høj karakter. Nu lanceres den som et særligt livsstilsvalg. Folkehøjskoler FALBERT: 3 - Fordi de i det mindste stadigvæk overlever, men mange ser skindøde ud – med megen rette. MØLLER: 10 - For den daglige praksis, 3 for deres image, fordi der holdes kunstigt liv i nogle skoler, der burde være lukket for længst.
VI GÅRD EN UDFÅRDRANDE FRAMTID I MØDE...
s. 28
hvis vi ikke får uddannet nogle flere lærere
BLIV LÆRER
www.dfl-ollerup.dk Den frie Lærerskole tilbyder en unik læreruddannelse, med fokus på høj faglighed og sprudlende kreativitet i et dynamisk og højskolepræget studiemiljø. Vores læreruddannelse er målrettet den enestående lærerrolle der er behov for som lærer på efterskoler, friskoler og højskoler. Uddannelsen er femårig og rummer et helt års lønnet praktik - Vi er sikre på at du vil elske det!
juni 2008
Kalender Rollespilweekend Scenarie 2046 Rollespilweekenden er for både børn og voksne; nybegyndere og mere erfarne. 7. -8. juni 2008 Nordfyns Folkehøjskole Koncert The Middle East Peace Orchestra - spiller unik musik, baseret på traditionen i jødisk Klezmer, synagogemusik, den fælles mellemøstlige Makam samt den klassisk arabiske musik. 1. juli 2008 Askov Højskole
Foredrag Mogens Wenzel Andreasen: Vidunderbørn i musikken Foredrag ved forfatter, cand.pæd., fhv. deltager i DR-TV’s nordiske musikquiz Kontrapunkt. 9. juli 2008 Askov Højskole
Foredrag Billedhugger Claus Ørntoft: Granit i store størrelser ”Der sidder det så, granitdyret, fredeligt, bøjet sammen om sig selv, eftertænksomt, næsten sårbart. Det har fine bløde ører og et bredt godmodigt hoved, men tag ikke fejl.” (Nils Ohrt). 4. juni 2008 Ry Højskole
Koncert Lydland - Musik i Farver “Lydland” er en helt ny konstellation opstået ud fra ønsket om at skabe en fælles musikalsk oplevelse sammen med publikum. 9. juli 2008 Askov Højskole Se mere på www.hojskolerne.dk
Højskolepædagogisk Uddannelse, HPU FFD’s årskursus for højskolelærere. (ca. 25. Kursusdage) Uge 37, 41, 48 og 5. Tilmeldingsfrist 1. juli 2008 Det inkluderende kulturmøde Grundkursus i kulturmøde 23.-24. september 2008. Ollerup Højskole PRO-kursus Kursus for pedeller, oldfruer og rengøringspersonale. 24.-26. september 2008 Uldum Højskole Vejledertræf Højskolernes årlige vejledertræf med skiftende temaer inden for vejledning. Oktober 2008
Forstandermøde Højskolernes årlige forstandermøde. 30.-31. oktober Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Herning Markedspladsen 2 7400 Herning Tlf. 96 26 38 00 København Havneholmen 29 1561 København V Tlf. 39 15 52 00
www.hojskolerne.dk
Styring af pædagogiske udviklingsprojekter Temaseminar for projektansvarlige i 3x3. 3. juni 2008 Odense Fagskole
Klimaprojekt 2009 Seminarer for projekt-tovholdere på højskolerne. 8. oktober 2008 samt marts og juni 2009 Højskolernes Hus
Gi’ et gavekort
En oplevelse der aldrig bliver glemt
Foreningens kurser
Lærerkonference 2008 Årlig konference for højskoleundervisere. 10.-11. november 2008 Silkeborg Højskole Sekretærkursus Kursus for højskolernes sekretærer, forretningsførere og andet administrativt personale. 24.-26. november 2008 Nørgaards Højskole
Se mere på www.ffd.dk
s. 29
højskole Navne
Fhv. højskoleforstander Poul Engberg 100 år - 26.maj Af Finn Slumstrup
s. 30
Dy Plambeck Ry Højskole »”Jeg har aldrig danset linedance, jeg har heller aldrig redet hen over prærien, men derfor kan man vel godt skrive en moderne western” siger den nye underviser på Ry Højskole, forfatter Dy Plambeck. Foto: Gyldendal.
Lydjubilæum i Uldum ”Uld Lyd Studiet” på Uldum Højskole fejrer i disse dage 10 års jubilæum med 486 indspilninger under bæltet. Senest har gospelkoret ”Bless The Day” fra Vejle lagt vejen forbi lydstudiet. Med Etta Camerons søn, Steve, i front som korleder og guitarist er koret begyndt på indspilningerne til deres kommende cd i samarbejde med lydtekniker og underviser på højskolen, Flemming Sønderup.
Cowgirl og højskolelærer Ry Højskole har ansat den 28-årige forfatter og skribent Dy Plambeck som ny litteratur og skrivelærer. Dy har netop udgivet sin debutroman Texas Rose, som er en moderne western, en slægtskrønike, der har familien som tema. Dy Plambeck er uddannet fra Forfatterskolen i 2004 og fik sit litterære gennembrud med sin debutdigtsamling Buresø-fortællinger, som indbragte hende Klaus Rifbjergs debutantpris og Statens Kunstfonds
juni 2008
Bevægelsen fra jura over højskolelærer i Askov og forstander på først Købmandshvile og derefter Snoghøj til frimenighedspræst i Mellerup, signalerer en kurs. Men den siger ikke noget om det særlige ved Poul Engbergs vej. Nemlig, at han har fulgt et kald. Engberg har både mundtligt og skriftligt fortalt, om den åbenbaring han fik som dreng en solbeskinnet morgen på vej til skole i Randers. Han har siden fulgt den røst, der beordrede ham til at følge ”den lysende sti”, og er på den måde kommet til at yde en meget omfattende indsats i det folkelige Danmark. I dag fylder folkehøjskolen ikke tilnærmelsesvis så meget i den offentlige bevidsthed i Danmark, som den gjorde, da Poul Engberg begyndte som ung lærer i Askov for 75 år siden. Men visionen har ikke flyttet sig, og Engberg har på sine meget gamle dage ofte talt om ”det håbløse håb”. Det gør han også i ”Myten om Kongeådalen”, en fin lille bog der lå som gave til deltagerne i Engbergs 99 års fødselsdag i fjor. Bogen kan minde os om, at nu hvor alderdomssvækkelsen har sat ind og der ikke kommer flere foredrag fra Poul Engberg, står et forfatterskab parat til at møde enhver, der vil stifte bekendtskab med en folkelig personlighed, hvis konkrete perspektiv er så bredt, at han er den sidste nulevende, der har talt med en af eleverne fra Ludvig Schrøders første vinterhold på Askov Højskole 1865-66.
treårige arbejdsstipendium i 2006. Dy begyndte sin skrivekarriere allerede som 20-årig elev på højskole. Og det blev et vendepunkt for Plambeck, der siden har levet af at skrive. Som højskolelærer vil hun videregive sin egen entusiasme for at skrive, og som hun selv udtrykker det: - Se hvordan mine elever kæmper med sproget, vender og drejer det og forsøger at gøre det til deres eget. Læs mere: www.dyplambeck.dk
USA-ekspert Jørgen Dragsdahl på Europahøjskolen Europahøjskolen på Kalø har ansat journalist og sikkerhedspolitisk ekspert Jørgen Dragsdahl som lærer. Med sin fyrre års lange erfaring med amerikanske samfundsforhold og politik vil Dragsdahl, som noget af det første sætte fokus på det amerikanske præsidentvalg. Skolen rejser med Dragsdahl til USA, hvor eleverne kommer i nærkontakt med forskellige aktivistgrupper. Eleverne vil også tage til staten, hvor Barack Obama er senator, Illinois, for at deltage aktivt i valgkampens afsluttende fase, hvor Demokratiske aktivister stemmer dørklokker.
s. 31
Tjek ud om vi har flyttet os siden 70’erne
Starttilbud: 199,- kr. for resten af 2008 Årsabonnement, 11 numre: 499,Tegn abonnement på 3336 4040 www.hojskolebladet.dk
B
HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K
s. 32
Næring til hjernen På landets højskoler får tusindvis af danskere hvert år ny næring til hjernen. Du har nu en god mulighed for, at gøre den gode vane til en daglig oplevelse.
Politiken 5,85 kr. pr. dag. 5 mdr. for KUN 879 kr. Spar 50% Bestil på tlf. 70 21 20 00, eller send en e-mail til levende@pol.dk
Vilkår Når du holder ferie, har du gratis adgang til at tage avisen med overalt i Danmark. Du kan også flytte den til venner og bekendte eller måske vælge at donere den til et godt formål, så har andre glæde af den mens du holder ferie. Du finder alle mulighederne på www.politiken.dk eller du kan ringe til vores Kundecenter på telefon 70 15 01 01. Vi har åbent alle hverdage til kl. 20:00 og i weekenderne til kl. 14:00. Abonnementet er uopsigeligt i introduktionsperioden og du kan heller ikke sætte det på pause i perioden. juni 2008