Højskolebladet Maj 09

maj 2009

s. 1

siden 1876

Gravskrift for et parti?

Med Tøger Seidenfaden, Annegrethe Rasmussen, Svend Thorhauge, Uffe Elbæk, Simon Emil Ammitzbøll

HOVEDET

s. 2

PÅ KROPPEN ROPP RRO ROP OPP OOPPP

Højskolerne på DGI’s landsstævne i Holbæk 1.- 4. juli 2009

JAZZ RAP POP DANS FÆLLESSANG FORTÆLLING GLAM-ROCK SPOKEN WORD

CELINA REE - Rock PER VERS - Rap RUNE T. KIDDE - Storyteller CARSTEN ISLINGTON - Storyteller GRAVERS GRAVERSEN - Storyteller JENS BLENSTRUP & FRODEGRUPPEN Spoken Word T.S.HØEG - Multikunstner STEEN KAALØ - Digter PARTYBANDET SKUM - Pop/rock SVENNINGSEN - Pop ARNAR ANARSON - ISL - Pop LEAVING A SMALLTOWN - Pop GLIMMER OG ROCK’N ROLL - Glam-rock MOGENS JENSEN - Bjergbestiger THORKIL & THORNINGS “PIP SHOW” Poetry Slam GERLEVS PERFORMANCE TEAM - Dans/ performance Se hele programmet på www.hojskolerne.dk

Arrangør:

maj 2009

Det du ikke lærer andre steder

Indhold maj 2009

s. 3

s. 8-25 tema

Gravskrift for et parti?

s. 4 debat Leder s. 5 tema 8 skarpe til Margrethe Vestager s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen?

maj 2009

s. 8 tema Gravskrift for et parti?

Højskolen og De Radikale

s. 18 tema Gravskrift for et parti?

Den kulturradikale Uffe Elbæk

s. 14 tema Gravskrift for et parti?

Korrespondenten Annegrethe Rasmussen

s. 20 tema Gravskrift for et parti?

Teaterproducenten Svend Thorhauge

s. 16 tema Gravskrift for et parti?

Analytikeren Tøger Seidenfaden

s. 22 tema Gravskrift for et parti?

Afhopperen Simon Emil Ammitzbøll

s. 26 debat Kommentarer Donslund de Luxe s. 28 debat Bogkritik Hal Koch s. 30 højskole Navne

debat Leder

s. 4

kolofon udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Gravskrift eller revitalisering Andreas Harbsmeier Redaktør

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz Jørgensen Uffe Strandby Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

det radikale venstre er lige nu i dyb krise. Blokpolitik, intern split- telse med dannelsen af to nye partier, historisk lav tilslutning i menings målinger, og eklatant mangel indflydelse, har gjort, at partiet har svært ved at gøre sig gældende. Det politiske klima har utvivlsomt bidraget til De Radikales situation, men partiet må nok også selv tage sin del af ansvaret.

Det Radikale Venstre har traditionelt haft gode forbindelser til højskoleverdenen, ligesom der synes at være en stor fællesmængde, hvad angår tankegods og livssyn. Så selv om hele det politiske spektrum utvivlsom er repræsenteret på landets højskoler, er det nok meget gode chancer for at støde ind i en radikal vælger, hvis man skulle driste sig på sommerkursus.

Men spørgsmålet er nu, hvilken rolle partiet frem over skal, hvis overhovedet nogen? Højskolebladet forsøger med dette gravskrift at give et indspark i den debat, som for partiets egen skyld nok hellere skal tages nu end senere. Derfor har vi spurgt en række folk med sympatier for det radikale projekt, hvis man kan gennemskue, hvad det består i, at give deres bud på, om dette faktisk er et gravskrift, eller om der er muligheder for at revitalisere partiet.

skribenter Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg Højskolebladet Tlf: 3336 4047 post@hojskolebladet.dk design Esben Niklasson layout Katrine Dahlerup, FFD tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 9. juni. Deadline den 26. maj.

Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

maj 2009

debat 8 skarpe

Krisen kradser hos De Radikale. To folketingsmedlemmer har startet deres eget parti, partiet har været uden reel indflydelse siden 2001 og vælgertilslutningen er historisk lav.

Hvad siger formand Margrethe Vestager? charlotte kjærholm pedersen

01 Hvad synes du karakteriserer en radikal?

De fleste radikale har et ønske om at præge deres omverden i stort og småt på en måde, hvor der er plads til den enkeltes udfoldelser, men i en fælles ramme. Idealet er den enkeltes myndighed, hvor man ikke manipuleres eller overtales af andre. At man på godt og ondt træffer sine egne valg og står ved dem. De er ikke kun det at være en stemmeberettiget borger, men også at skabe sit eget liv.

02 Men er der brug for den slags mennesker mere?

Det synes jeg i høj grad, at der er, fordi hver tid har sine ting at tage stilling til.

Lige nu diskuterer vi Forebyggelseskommission. Der kræver virkelig meget af os alle at skulle tage stilling til, hvad der er sundt, og hvad ikke er sundt, og samtidig holde fast i, hvad man plejer og har lyst til at gøre. Vi bliver hele tiden bombarderet med informationer i et stort kaos af elektroniske medier, aviser osv., så ambitionen om, at vi hver enkelt er i stand til at tage stilling i så broget en verden, er virkelig vigtig.

03 Hvad tror du grunden er til de radikales nedtur?

Jeg tror ikke kun, at der er en grund. Siden systemskiftet i 2001, hvor der blev et fast flertal af De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, har de ikke haft brug for andre. Det vil sige, at De Radikale er i en helt ny position, i forhold til hvad de har været de seneste 100 år.

s. 5

8 skarpe til Margrethe Vestager Margrethe Vestager (f. 1968) har siden 2007 været formand for Det Radikale Venstre.

Undervisningsminister og kirkeminister under sidste SR-regering.

04 Men skal et parti ikke kunne klare at være i opposition?

De Radikale har kun i meget få perioder været i opposition i den forstand, at der ikke har været et samarbejde. Typisk har Danmark haft en mindretalsregering, som så måtte søge sit flertal. I 2001 kom der godt nok en mindretalsregering, men den fungerer som en flertalsregering, fordi de altid kan regne med Dansk Folkeparti.

05 Hvad skal der til for, at De Radikale i fremtiden får stemmer?

Vi forandrer os lige i øjeblikket. Ikke i vores grundlæggende idealer, men vi bliver bedre til at fungere på de vilkår, der er lige nu. Et af vores idealer er jo at samarbejde på kryds og tværs. Vi har generelt været glade for mindretalsregeringer, for erfaringer viser, at det er en rigtig god vaccine mod magtarrogance. En magtarrogance som vi ser hos VKO nu. I mange år har dansk politik været sådan, at man var nødt til at finde løsninger på tværs og lytte til andre. Og det er derfor, at De Radikale har svært ved at være i sådan en gold position, som vi er i lige nu. Det strider imod vores grundlæggende erfaringer for, hvad der giver gode løsninger.

06 Siden 2007 er to nye partier etableret på baggrund af radikale folketingsmedlemmer – hvorfor er det sket?

Det må du hellere spørge dem om. Jeg har selv svært ved at se behovet for flere midterpartier. Måske kommer de nye partier ud fra et ønske om at finde en måde at komme tilbage til tiden, da vi var tungen

på vægtskålen. Jeg tror, at vi skal have en helt ny regering for at få en ny politisk linje og en anden ledelse. Man kan ikke bare komme ind og korrigere det flertal, der er - VKO, ved at blive en del af det. Vi skal have en ny regering, som vil have nye folk ind, og som tænker på en anderledes måde end den blå blokpolitik, vi har set.

07 Tror du det styrker eller gør De Radikale svagere, at Danmark har fået en ny statsminister?

Indtil videre er det svært at sige. Vi har en ny statsminister – men samme flertal, samme politik, samme regeringsgrundlag. Så Venstre og Dansk Folkeparti har stadig det samme værdifællesskab, som er grunden til denne her følelse af ”dem” og ”os”. Og den centralisering af magten i Danmark, der er arven fra Fogh består også – selvom der i virkeligheden er brug for det modsatte. Løkke skal også stå til ansvar for, hvad der er sket de første 8 år, hvor han var indenrigsminister og sundhedsminister, det er jo ikke en ny mand i den forstand. Men jeg undervurderer ikke Lars Løkke, for han er en dygtig og dreven politiker, og han er jo selvfølgelig også motiveret for at bevise, hvad han kan - det tror jeg kan styrke ham.

09 Kunne du godt tænke sig at være statsminister?

Nej, det har jeg ingen ambition om. Vi har en statsministerkandidat og hun hedder Helle Thorning Smidt. Vi har en ønske om at få en ny regering og et regeringsgrundlag, som vi kan stå inde for.

højskole Notitser

s. 6

Fælles kerne i de nordiske lande På Nordiska Folkhögskolan i Kungälv ved Göteborg blev der diskuteret realkompetencer for alle de nordiske højskoler på vårkonferencen den 27.29. april.

Selvom skolerne fungerer under forskellige lovgivninger og vilkår viste konferencen sig meget frugtbar, og gjorde nuanceringen af de forskellige problematikker endnu mere tydelig.

For fælles for alle højskolerne er, at de lige nu arbejder med måder at dokumentere, hvilke realkompetencer og kerneværdier, som ligger til grund for højskolerne. Tovholder på projektet, udannelseskonsulent for FFD, Kristina Bæk Nielsen, fortæller ”Det er altid interessant at diskutere med folk, som ser tingene udefra. Alle de nordiske højskoler arbejder ud fra samme grundlag, men på vidt forskellige præmisser, hvilket er meget inspirerende.”

Danmark var repræsenteret med cirka 10 deltagenre. /cp

maj 2009

Stort optag af Fyn er fin højskoleelever på sværttilgængelige uddannelser Stor succes for Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn, der har etableret sig som en særdeles god forskole til landets skuespillerskoler. De har i år fået adskillige elever ind på de ”rigtige” skoler.

På teaterskolerne i Århus, Odense og Århus optages der hvert år 24 elever. I år kommer hele 7 stykker fra et ophold på Teaterhøjskolen Rødkilde. Landets teaterskoler plejer at have over 1000 ansøgere, så det må siges at være ganske imponerende for højskolen.

Lige så fint går det for Kunsthøjskolen på Ærø, hvor 5 af de nuværende elever er blevet optaget på Kunstakademiet i København. Sidste år så tallene også overordentlig fine ud for Kunsthøjskolen, da 13 ud af de 25 langtidskursister blev optaget på en kunstskole i Norden. /cp

Alle kneb gælder, når sommerkurserne på højskolerne skal fyldes. Ryslinge Højskole på Fyn har nu lavet specialpriser for kursister, som kommer fra Fyn. Tilbuddet gør, at man kan komme af sted på et højskolekursus til meget favorable priser, hvis hjemmeadressen ellers er på øen. Dette projekt kan lade sig gøre, fordi kursisterne ikke skal overnatte på skolen.

Om det er en praksis som flere skoler benytter sig af vides ikke, men forstanderen på Ryslinge, Asser Amdisen, mener, at det giver god mening at åbne mere op for lokalsamfundet ved tilbud som dette. /cp

Nyt liv til Roskildefestivalens højskole Der gives nu et nyt forsøg på etableringen af en højskole i det kreative innovationsmiljø Musicon Valley i Roskilde. Tanken bag højskoleideen er, at man vil forsøge at skabe et sted, hvor kommende elever kan få lov til at afprøve de forskellige retninger inden for iværksætterfeltet. Skolens profil kommer til at bygge på tre retninger - design og produktion af musiske oplevelser, eventmanagement og -produktion samt ”holdninger”. Skolen kommer til at bygge på den traditionelle højskoletanke, så undervisningen skal også indeholde en vis portion alment dannende fag. Ny projektleder/ forstander bliver Jesper Øland, som skal overtage projektet fra Kenneth Sejlø Andersen. Jesper Øland kommer fra et job i FFD, hvor han har arbejdet med information, netværks - og eventmarkedsføring.

Konceptet Musicon Valley blev grundlagt, da man fra Roskilde har haft et ønske om at bevare byen som musikalsk og kreativt fikspunkt med det formål at skabe grobund for en ny bydel baseret på oplevelsessamfundet, musikken og på innovation og kreativitet. /cp

Højskolerne Presseklip stærkt repræsenteret i nyt udvalg Undervisningsministeriet har netop nedsat et folkeoplysningsudvalg.

Udvalget, som har været på tegnebordet et stykke tid, består af forskellige personer, som gennem deres virke har med folkeoplysning at gøre. Højskolerne er stærkt repræsenteret med både formand for FFD Helga Kolby Kristiansen og Ane Kollerup, som er tidligere elev på Testrup Højskole og del af FFD’s bestyrelse. Ane Kollerup fortæller: ”Jeg synes, det er rigtig godt, at højskolerne er så stærkt repræsenteret, for det er et af de steder, hvor folkeoplysningen finder sted i dag. På højskolerne foregår der en demokratisk dannelse, hvor man tager ejerskab i forhold til relevante problematikker, man bliver stillet over for”. Og netop det er en fordel, mener Ane Kollerup: ”I udvalget skal vi finde ud af, hvordan man bedst engagerer folk og får dem til at deltage og tage ansvar i samfundet - og det er jo netop det, højskolerne er gode til.” /cp

”Rapporten viser med al tydelighed, hvad de danske højskoler og efterskoler kan, og hvilket enormt potentiale, der gemmer sig i forhold til integrationsindsatsen i Danmark” Britta Schall Holberg - MF, medlem af Uddannelsesudvalget (V) om evalueringen af sommercamp, i Fyns Amts Avis 15. april 2009. ”Vi er nødt til at have ro, hjælp og opbakning til at udføre vores arbejde nu” Ny bestyrelsesformand på Køng Højskole Bo Zierau om balladen på skolen. Fyens Stiftstidende 9. april 2009. ”I dag må man som højskole kæmpe hver dag for at overleve. Det har på mange måder været en både vanvittig hård, men også sund proces for højskolerne og højskolernes ledere at være i modvind i mere end et årti. Vi har været tvunget til at tænke os godt og grundigt om. Hvem er vi? Hvad vil vi? Og hvordan vil vi gøre?”

Louis Mogensen om at være højskoleforstander til Nordjyske Stiftstidende Himmerland 14. april 2009 /cp

s. 7

Polfoto

s. 8

maj 2009

tema Gravskrift for et parti?

Gravskrift for et parti?

Højskolebevægelsen og Det Radikale Venstre har historisk haft et nært forhold. Nu er partiet i alvorlig krise.

Højskolebladet sætter fokus på det parti, der igennem 2 årtier var tungen vægtskolen med skiftende regeringer.

Men næsten 10 år uden indflydelse, to afhopperpartier og et markant fokus på værdipolitikken har bragt Det Radikale Venstre kritisk tæt på spærregrænsen i meningsmålingerne af andreas harbsmeier

”når man taler med en høj- skoleperson, forventer man, at man taler med en radikal, med mindre andet meddeles,” siger historiker og tidligere højskolelærer Jes Fabricius Møller med et glimt i øjet. Men der er muligvis noget om sagen. I perioder har forbindelsen mellem højskoleverdenen og Det Radikale Venstre været tæt. Der findes ingen statistikker over, hvad højskolefolk stemmer, når der er folketingsvalg, men vurderinger går på, at Det Radikale Venstre nok får en noget større procentdel af stemmerne i højskoleverdenen sammenlignet med landsgennemsnittet.

Nu er partiet i krise - formand for folketingsgruppen Margrethe Vestager har sågar selv sagt det. Med to afhopperpartier, meningsmålinger, der hælder faretruende mod spærregrænsen og ingen reel politiske indflydelse siden 2001, skal man lede længe efter optimisterne - også internt i partiet.

Politisk kommentator på Weekendavisen, Arne Hardis, forklarer blandt andet Det Radikale Venstres deroute med den entydige fokusering på en højtravende værdipolitik, der ikke kunne omsættes i konkret indflydelse: ”Luften gik ud af Det Radikales Projekt i og med, at man begyndte at stille politiske krav, som ikke kunne opfyldes.”

Han uddyber: ”Hele den vanvittige politik-udvikling som Marianne Jelved stod for, hvor det kun var De Radikale, der duede, har gjort, at den kolossale vælgeropbakning, der blev Det Radikale Venstre til del i en periode efter Muhammed-krisen, blev spildt. I stedet for at positionere sig, så man stod stærkere, valgte man at kravle så højt op i træerne, at man ikke kunne falde ned uden at brække alle fingrene.”

de radikale og højskolen Forbindelsen mellem højskoleDanmark og Det Radikale Venstre har tråde tilbage langt tilbage i tiden.

Ove Korsgaard, der er professor på Danmark Pædagogiske Universitet og tidligere højskolelærer og forstander, trækker på sine mange år og kontakter i højskolemiljøet, når han siger: ”Generelt vil højskolefolk gerne have Det Radikale Venstre tilbage i regeringen, fordi man opfatter det som et parti, der bakker op om højskolen.”

Forbindelsen går langt tilbage, forklarer han: ”Man må skelne mellem tiden før Anden Verdenskrig og tiden efter. Før krigen var de fleste højskolemennesker Venstre-folk eller i hvert fald mange.

80-90 % af dem, der kom på højskole tilhørte landboungdommen. Der var et meget tæt slægtskab mellem højskolebevægelsen og Venstre. Selvfølgelig fandtes der også på det tidspunkt højskolefolk, der markerede sig som radikale, men det var fortrinsvist på husmandshøjskolerne.”

Men selv om størstedelen af højskolerne i mellemkrigstiden var tæt knyttet til partiet Venstre, var der alligevel en synlig radikal tilstedeværelse: ”Det var også en relativ stærk pacifistisk orienteret bevægelse inden for højskoleverdenen efter Første Verdenskrig. Så der har også før Anden Verdenskrig været en klar radikal strømning inden for højskolebevægelsen, knyttet til husmandsbevægelsen og fredsbevægelsen,” siger Korsgaard. krogerup Den radikale strømning, der har knyttet partiet tættest til højskolen, skal dog findes i miljøet på Krogerup fra

s. 9

tema Gravskrift for et parti?

s. 10

»

Hele den vanvittige politik-udvikling som Marianne Jelved stod for, hvor det kun var de radikale, der duede, har gjort, at den kolossale vælgeropbakning, der blev Det Radikale Venstre til del i en periode efter Muhammed-krisen, blev spildt. I stedet for at positionere sig, så man stod stærkere, valgte man at kravle så højt op i træerne, at man ikke kunne falde ned uden at brække alle fingrene.

- arne hardis

De Radikale siden 2005

maj 2009

og med Hal Koch. Selv om skolens berømte forstander Hal Koch var socialdemokrat, var meget af tankegodset radikalt. Det Radikale Venstres nuværende landsformand, Søren Bald, fungerede som forstander på Krogerup i en årrække, og skolen har leveret en lang række personer til undervisningsministeriet. Ove Korsgaard beskriver udviklingen fra Hal Koch og frem: ”Hal Koch kunne ret beset lige så godt have været radikal. Hele hans projekt med Dansk Ungdoms Samvirke byggede på forestillingen om, at højskolen skulle politisere og demokratisere ungdommen. Projektet blev aldrig en succes, men Krogerup fortsatte som en højskole, der åbnede sig mod byungdommen.” ”Selv om hele ideen med en demokrati-højskole aldrig blev rigtig realiseret, betyder det ikke, at Krogerup Højskole ikke fik meget stor betydning. Det gjorde den i høj grad, fordi en lang række lærere fra Krogerup vandrede i en lind strøm ind i undervisningsministeriet. Blandt andet blev Hal Kochs datter undervisningsminister for Socialdemokratiet.

Folk som Per Himmelstrup og K.E. Larsen kom også samme vej. En lang række af dem, der kom til at tegne billedet af højskolen fra 60erne og frem, havde fået deres inspiration fra Krogerup. Der blev forbindelsen for alvor etableret mellem Det Radikale Venstres uddannelsespolitik og højskoleverdenen og Krogerup.

Man skal ikke tage munden alt for fuld, men det er helt tydeligt, at folkene fra Krogerup kom til at spille en stor rolle, og var med til at institutionalisere Det Radikale Venstres uddannelsespolitik.”

8. februar 2005 - stort folketingsvalg for De Radikale, hvor de med 9,2 % af stemmerne får 17 mandater i Folketinget.

I 2006 udsendes der et frihedsbrev for De Radikale, som forklarer projektet Den Anden Vej, hvor det gøres klart, at De Radikale ikke vil støtte en regering med hverken Venstre eller Socialdemokraterne som styrende. Derimod ser partiet muligheder i en radikalt

fra rød til radikal En anden udvikling tog sin begyndelse med 60ernes og 70ernes ideologiske brydninger, fortæller Korsgaard: ”Efter Anden Verdenskrig - og der skal vi helt op i 60erne - skete der en del ideologiske ændringer inden for højskolebevægelsen ligesom i det øvrige samfund, og den gamle forbindelse til Venstre svækkedes. De højskoler, der var klare Venstre-skoler, ændrede profil.”

Starten på en den tredje radikale strømning i højskoleverdenen, skal forklares som en udløber af disse ideologiske brydninger: ”Den anden strømning knyttede sig til ungdomsoprøret, hvor en række folk inden for den nye venstrefløj fik øje på højskolen og begyndte at rejse ud i landet og overtage en række højskoler, der var på vej ned. Det var i høje grad det, der gav ny vitalitet til en række af de gamle hendøende skoler.

Mange højskolefolk blev i den periode VS’ere og SF’ere, men i takt med, at radikaliseringen tog af i løbet af 80erne og særligt 90erne, var der mange af de folk, der blev radikale. Mange af de røde højskoler lukkede. De fik en kolossal opmærksomhed i 70erne. Både

gamle højskoler, der fik ny besætning, men også nye højskoler. Men de døde ud i løbet af 80erne.”

Højskole-Danmarks forbindelse til Det Radikale Venstre kan altså beskrives som tre forskellige bevægelser. For det første har der altid været radikale højskolefolk. Der er dem, der er mere eller mindre uberørt af situationen.

Den anden bevægelse er Krogeruplinjen, og den tredje opstår i takt med at de socialistiske elementer går over til Det Radikale Venstre. krise og indflydelse Forbindelserne mellem Det Radikale Venstre og højskolen er ikke så tætte som tidligere, hvilket nok primært skyldes de danske højskolers fravær i det politiske liv i det hele taget.

Men heller ikke inden for partiet Det Radikale Venstre er der indlysende forbindelser til højskolebevægelsen, men en række indlysende skæringspunkter på det værdipolitiske. Som situationen er nu, er partiet måske heller ikke den indlysende hest at spille på.

Arne Hardis beskriver partiets situation således: ”Det Radikale Venstre trækker vejret gennem den politiske midte, og den har stort set ikke fået ilt siden 2001. Alle de bevægelser, man har set på den politiske midte med Ny Alliance, Borgerligt Centrum og til dels også SF, er et udtryk for et borgerligt ungdomsoprør i Det Radikale Venstre, som har slået fejl. Både Naser

styret regering. Frihedsbrevet har først og fremmest til formål at bryde det samarbejde, De Radikale har haft med Socialdemokraterne i en årrække.

Brevet møder stor kritik internt, og i meningsmålingerne taber de radikale mange stemmer.

Khader, Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen tilførte i partiet, at man også skulle kunne samarbejde med Anders Fogh, hvis muligheden var der. Og at de ikke er der mere, giver den spektakulære situation, at partiet er slået ind på en meget venstreorienteret kurs.”

Arne Hardis mener, at partiets krise skal spores tilbage til storhedstiden som regeringsparti i 80erne og 90erne: ”Den grundlæggende årsag til Det Radikales Venstres krise er udlændingepolitikken og karikaturkrisen.

Schlüter var nødt til at bøje sig for Det Radikale Venstres udlændinge-politik i 1983. Nyrup blev nødt til at bøje sig for holdninger i sit eget parti og hos Det Radikale Venstre, der gjorde, at han heller ikke kunne operere tilstrækkeligt i udlændinge-politikken.

Partiet var dermed gennem næsten et par årtier nøglepartiet i udlændingepolitikken. Men i 2001 blev det for ubærligt for flertallet i folketinget og i befolkningen med den politik på udlændingeområdet.”

Hvis partiet skal finde sig selv igen, må man tænke langsigtet, mener Hardis: ”Det er et meget langsigtet projekt at komme tilbage. Lige nu er de nødt til at være en del af S/SF-alliancen, selv om det virker som om de er pryglet til - i stedet for at tage et aktivt valg.”

Forskellige røster har ellers været frem med en overvejelse af, om det i virkeligheden ikke ville være bedre for

7. maj 2007. Efter lang tids intern uro stiftes Ny Alliance af Naser Khader og Anders Samuelsen. Med sig tager de også og en lang række andre radikale politikere. Ny Alliance vil samarbejde over midten.

»

Forskellige røster har ellers været frem med en overvejelse af, om det i virkeligheden ikke ville være bedre for Det Radikale Venstre at stå uden for en eventuel kommende regering med Socialdemokratiet og SF. For så ville man kunne genopbygge troværdigheden som et midterparti.

15. juni 2007. Marianne Jelved stopper som formand for De Radikale efter først at have været formand fra 1988-1993 og derefter fra 2001. Margrethe Vestager vælges efterfølgende som formand.

s. 11

tema Gravskrift for et parti?

s. 12

»

Det eneste, der skal ske, er dog, at oppositionen skal vinde ved det kommende folketingsvalg.

Der er ikke noget, der bedre for selvtilliden end at få ministerposter.

Men hvis oppositionen ikke vinder, er det meget svært at forudsige, hvad der sker med Det Radikale.

- arne hardis

13. november 2007 er der Folketingsvalg, hvor De Radikale styrtdykker. Der bliver med 5,1 % af stemmerne kun til 9 mandater. En forringelse på 8 mandater i forhold til forrige valg.

maj 2009

Det Radikale Venstre at stå uden for en eventuel kommende regering med Socialdemokratiet og SF. For så ville man kunne genopbygge troværdigheden som et midterparti. I Arne Hardis’ analyse af situationen, er det dog ikke nogen frugtbar mulighed: ”Det er nok ingen god ide. For det første fordi de radikale vælgere synes, at det er en god ide, at partiet får indflydelse sammen med SF og Socialdemokraterne. Det Radikale Venstre er blevet venstreorienteret. For det andet ville det være farligt at stå uden for en sådan regering, for så ville der jo straks være en anden partner, der ville tilbyde sig for sådan en S/SF-regering, nemlig Danske Folkeparti. Så for at holde Danske Folkeparti væk, bliver man nødt til at gå med i en regering. Nogle mener, at man skal kortslutte processen for på den måde at vende tilbage til fortiden. Men det tror jeg ikke kan lade sig gøre.”

skal ske, er dog, at oppositionen skal vinde ved det kommende folketingsvalg. Der er ikke noget, der bedre for selvtilliden end at få ministerposter.

Men hvis oppositionen ikke vinder, er det meget svært at forudsige, hvad der sker med Det Radikale.”

Højskole-Danmarks mest beslægtede politiske parti siden Anden Verdenskrig er i dyb krise - og uden reel indflydelse. Uanset hvad højskolefolk stemmer, så føler de sig trykke med en radikal undervisningsminister.

Man tror, at Det Radikales Venstre er en sikkerhed for, at der er et politisk parti, der støtter højskolebevægelsen.

Spørgsmålet er, om bliver ved med at være sådan. Det Radikale Venstres manglende indflydelse i det politiske liv siden 2001 har næppe styrket troen på, at højskolen her har sit faste holdepunkt.

fremtiden Et grundlæggende problem i forhold til at skabe den nødvendige fornyelse i partiet er, ifølge Hardis, at ”folketingsgruppen er et ollekolle. Det eneste, der

Margrethe Vestager kommer i stærk politisk modvind da hun efter terrorangrebet på den danske ambassade i Islamabad den 2. juni 2008 ytrer, at det måske er tid til at revurderer den danske udlændingepolitik.

15. marts 2008. Simon Emil Ammitzbøll kritiserer den radikale folketingsgruppe.

Han vil have, at de ældste medlemmer skal trække sig, for at give plads til de yngre.

Polfoto

s. 13

13. oktober 2008 forlader Simon Emil Ammitzbøll De Radikale efter den 17. september 2008 at have skrevet en kronik i Berlingske Tidende, hvori han skarpt kritiserer de radikale. Både for at ikke at turde åbne op for et samarbejde

med VK under valget i 2007, men også for at partiet tilsyneladende ikke har lært noget af valgnederlaget i 2007.

Den 6. januar 2009 danner Simon Emil Ammitzbøll partiet Borgerligt Centrum. Meningsmåling den 2-4. februar som viser, at de radikale ligger tættere på spærregrænsen end nogensinde før med 3,7 % - et mandattal på 7.

tema Gravskrift for et parti?

s. 14

Korrespondenten Annegrethe Rasmussen har fulgt den danske debat på afstand fra Paris, London og nu Washington. Hendes dom over Det Radikale Venstre er klar: Uden en mere borgerlig profil, får partiet det svært. af andreas harbsmeier Hvad er gået galt?

Det er jo klart, at et parti, hvis historiske eksistensberettigelse har været at placere sig i midten af dansk politik har det svært under blokpolitikken.

Partiet har altid været garanten for, at en rød regering så mod højre, og at en borgerlig regering bevægede sig i retning af en mere social, grøn og internationalistisk profil. Det er næsten oplagt, at et parti, der har den profil, vil lide betydelige tab, når midten går hen og forsvinder på grund af den simple fordeling af mandater i Folketinget. Det er altid svært at være et parti, som ingen har brug for.

Når jeg ser det udefra, så er SF inden for det, man stadig kalder værdipolitikken efterhånden ikke til at kende fra Det Radikale Venstre. Både SF og Det Radikale Venstre vil sikkert protestere højlydt over en sådan karakteristik, men hvis man ser det udefra, så er det blevet sværere og sværere at se skillelinjen. Det er skadeligt for partiets profil, at man ikke har været dygtigere til at understrege, at der jo er forskelle.

maj 2009

Der er ingen fremtid for Det Radikale Venstre i at ligge og rode rundt i nærheden af Enhedslisten. Det er jo helt vanvittigt at partiet er kommet derud. Efter min mening må der være et kæmpe hul for den borgerlige anstændighed, som de radikale burde placere sig i. Man kan jo sagtens være i en rød regering og stadig være et social-liberalt parti. Der er som om, at man nu selv har givet efter for blokpolitikken. Nu er man blevet en del af en rød blok.

gjort det med så stor succes?

Nogle gange er politik også en smule uretfærdigt. Det er nyt, at SF ligner Det Radikale Venstre, og derfor løber de med al opmærksomheden, mens det jo ikke er nyt, at de radikale ligner de radikale. Og partiet har i øvrigt også brugt for mange kræfter på intern fraktionering og positionering i forhold til, om man i hvert fald i teorien stadig kunne støtte en borgerlig statsminister. Det har taget nogle kræfter fra at profilere sig over for vælgerne.

Hvis man forestiller sig, at Det Radikale Venstre fortsatte med så entydigt at fokusere på en værdipolitik, der er i tråd med Socialdemokratiet of SF, kan man så overhovedet genrejse sig?

Jeg tror, at partiet kan genrejse sig på retspolitik, på indvandring og på integration, men ikke ved at overhale SF venstre om. Det Radikale Venstre har altid haft den her fine humanistiske profil. Men det er ikke det, man skal slå på, hvis man skal genrejse sig, for der vader SF og i et vist omfang Socialdemokraterne rundt.

Det er den mere borgerlige del af Det Radikale Venstre, der er brug for.

Hvis man nu forudsætter, at flertallet skifter ved næste valg, så kan jeg ikke se andet, end at de radikale stadig har en stor mission. Den social-liberale profil, der måske er lidt mere liberal end social, står partiet alene med i forhold til S og SF. Begge de to sidstnævnte partier har jo stadig tanken om en stor og tung offentlig sektor.

Der kunne de radikale igen have en indflydelse. Inden for store dele af værdipolitikken er det svært at skelne.

Men på det økonomiske område ligger de radikale forhåbentligt et andet sted end SF og Socialdemokratiet.

Er det i sidste ende så et personspørgsmål?

Har Det Radikale Venstre den rigtige formand?

Jeg kender ikke nok til den aktuelle personsammensætning hos Det Radikale Venstre til at vurdere, om partiet har den rette formand. Personligt mener jeg, at Margrethe Vestager både er dygtig, troværdig og kompetent.

Men sagt med et lille muntert blik i øjet, ville det nok ikke skade, hvis hun på den ene side havde en lidt mere passioneret tilgang til tingene og på den anden side havde lidt mere folkelig begejstring. Det er måske ikke nok i disse medievante tider at være dygtig, troværdig og kompetent. Man skal også have varme, humor, karisma og passion.

Men jeg tror ikke, at der er noget i vejen med det politiske budskab, som Margrethe Vestager leverer. Det er klart, at politik i vore dage også handler om kommunikation. Og på det område kunne partiets politik nok trænge til at blive fremført på en mere entusiastisk måde. Det Radikale Venstre skal ikke være og bliver aldrig et populistisk parti. I stedet har man jo - helt bevidst - anti-populistiske synspunkter på en lang række områder.

Der er et kæmpe rum for en radikal politik, der er fremsynet, internationalistisk udadvendt, grøn og moderne.

Det er (slettet:jo) ikke fordi, partiet

Man hvorfor har Det Radikale Venstre så ikke kunnet drage fordel af at markere sig på det værdipolitiske område, som SF har

s. 15 Annegrethe Rasmussen Korrespondent i Washington for Dagbladet Information og Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere medlem af chefredaktionen for Berlingske Tidende og Weekendavisen.

er overhalet inden om af udviklingen.

Det er et moderne parti, men man har været for dårlig til at sælge det budskab. Og der må man pege på ledelsen. For ledelsen har (slettet:jo) altid ansvaret for, hvordan politikken bliver solgt. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at have en politik. Det er også et spørgsmål om at få den ud.

Er dannelsen af de nye partier - først Ny Alliance og senest Borgerligt Centrum kun udtryk for intern splid i partiet, eller er det også udtryk for, at der er en tom plads med mulighed for noget andet?

Jeg tror, at det er et udtryk for to ting.

Der har jo været flere strømninger historisk i partiet. Men når der er succes, og man står centralt, så betyder det ikke noget, at der er flere strømninger.

Når krybben er fuld, kan der være flere heste ved truget, men når krybben er tom, bides de. Det har haft stor betydning. Man ville ikke have set Naser Khaders udbrud, hvis Det Radikale Venstre havde været i regeringen.

Det er et personspørgsmål. Jeg tror ikke, at Ny Alliance var kommet, hvis ikke Khader var blevet så umådeligt populær. Det blev simpelthen for fristende for ham at kapitalisere sin popularitet. Bagefter kan man kritisere Det Radikale Venstre for ikke at have gjort det mere attraktivt for Khader at blive. Ny Alliances indledende succes afspejler åbenlyst et behov hos vælgerne, som burde have været realiseret af Det Radikale Venstre. Nu har SF fået det meste. Det er de samme vælgere.

Hvis du skulle komme med nogle råd eller forslag til, hvad partiet skal gøre, hvad ville det så være?

Jeg mener som sagt, at partiet skulle slå langt mere på den økonomiske politik. Og så kunne partiet også med fordel understrege sin moderne profil inden for udlændingepolitikken. Det er en gåde set her fra USA, hvorfor

Foto: Scanpix

Det Radikale Venstre finder sig i at blive udråbt til ”halal-hippie”-partiet, når den aktive og internationalistiske profil lige så godt kunne sælges som en politik, der tager konsekvenserne af globaliseringen og den demografiske og teknologiske udvikling i de fleste samfund, som objektivt set desperat har brug for en åben og mere intelligent tilgang til øget indvandring.

Det har været historisk godt for Det Radikale Venstre at brande sig som det kloge parti. Det skal de ikke forlade, de skal bare finde en smartere og mere glad måde at pakke det ind på. Set på afstand virker det, som om Det Radikale Venstre ikke har tabt indholdet og ideerne, men som om de har tabt viljen og gejsten til at fortælle den gode historie om, hvad partiet vil.

Hvornår er det sket?

Det skete i forbindelse med oprettelsen af Ny Alliance. Det var nok første gang, jeg lagde mærke til at Det Radikale Venstre så trætte ud. Margrethe Vestager har også tidligere virket mere engageret og glad. Det lyder måske meget populistisk, men det er noget med, at hvis man har fornemmelse af, at hun vil belære hele tiden frem for at engagere, så bliver vælgerne umiddelbart forståeligt nok mindre tændt på projektet.

»

Set her fra USA, er det er en gåde, hvorfor Det Radikale Venstre finder sig i at blive udråbt til ”halal-hippie”-partiet, når den aktive og internationalistiske profil lige så godt kunne sælges som en politik, der tager konsekvenserne af globaliseringen og den demografiske og teknologiske udvikling i de fleste samfund, som objektivt set desperat har brug for en åben og mere intelligent tilgang til øget indvandring.

tema Gravskrift for et parti?

s. 16

Analytikeren Politiken har altid ligget tæt op ad Det Radikale Venstre. Også chefredaktør Tøger Seidenfaden

For det er ikke kun regeringen lige nu, som anskuer verden sådan. Det gør oppositionen også ­- de er i mindre og mindre grad imod de hovedlinjer i værdipolitikken, som regeringen og Dansk Folkeparti har defineret. Så man kan vel roligt sige, at der er en ledig rolle som modpol til det.

af charlotte kjærholm pedersen

Men hvorfor har Det Radikale Venstre så ikke kunnet profilere sig i forhold til det?

De profiterede jo også af det på et tidspunkt. Det første valg, i 2001, med lidt fremgang, det næste valg med enorm fremgang og det seneste valg med stor tilbagegang. Så i to ud af tre valg er de gået frem, eller rigtig meget frem, under de samme parlamentariske vilkår, som der er lige nu. Derfor tror jeg, at man tager fejl, hvis Det Radikale Venstre ikke mener, at man bør være i markant opposition til den værdipolitiske linje, som VKO står for. Det skal de være - og det er der vælgere i - hvis man gør det på en tydelig måde.

Fordi VKO-linjen rent værdipolitisk har vundet så store sejre, som den har, inklusiv over for Socialdemokarterne og til dels SF, så vil Det Radikale Venstre sende et meget kraftigt signal i at være uenig, som ligger meget langt til venstre, og som vil give Det Radikale Venstre en snert af Enhedslisten.

Det medfører i mine øjne, at man må afbalancere det, fordi det jo grundlæggende er et midterparti, ved at man i den økonomiske politik og skattepolitikken ligger sig klart til højre for midten. Det er den logiske linje at profilere sig som et liberalt parti, både som liberalt i opposition til VKO’s værdipolitik og liberalt i forhold til større reformvilje end Socialdemokraterne, og dernæst en større vilje til at samarbejde med Venstre og De Konservative om samfundet og velfærdsstaten. I det omfang, at de formår at

Det er blevet en almen holdning, at de radikale er i problemer, fordi de er i opposition, men det kan vel ikke være det eneste. Hvad tror du der er gået galt?

De Radikale Venstres aktuelle problemer skyldes ikke kun, at de er i opposition. De har de været mange gange, og alligevel haft en central rolle. Kompositionen i dag gør indflydelsen meget lille. Dansk politik har historisk set været skruet sådan sammen, at der har været brug for partier på midten, for at det har været muligt at føre politik.

Men siden 2001 har der været blokpolitik og fast flertal uden de radikale.

Det er en fundamental udfordring for dem, da der ikke længere brug for dem.

Spørgsmålet er, hvad Det Radikale Venstre skal gøre, for at arbejde sig ud af det? Skal de opgive midterpartirollen og tilslutte sig en af blokkene og søge indflydelse den vej, eller skal de benhårdt kæmpe for at blive større og vente på den dag, hvor de får mulighed for at spille deres sædvanlige rolle? Det er de to veje, der er for dem.

De seneste år har været en tendens til, at regeringen siger krig mod terror, de gode mod de onde. Har radikal tankegang det ikke også svært der?

Det er ikke kun i den blå blok, at Det Radikale Venstre har det meget svært.

maj 2009

sende det signal, så klarer de sig godt, under de vilkår, der har været siden 2001. De samler jo hjemløse vælgere op fra både højre og venstre.

Der var været et forløb, som har knyttet sig til lederskiftet i partiet og som knytter sig til den sidste periode af Marianne Jelveds lederskab, hvor hun overspillede sin rolle og begik nogle taktiske fejl. Og så er der det forhold, at Det Radikale Venstre ikke kun har set sig sure på Dansk Folkeparti, men også på Venstre og De Konservative og tanken om at samarbejde med dem. Det, der retfærdiggør, at det er endt sådan, er, at Venstre og de Konservartive jo helt åbenlyst også er uinteresserede i Det Radikale Venstre og i at søge flertal over midten. Det har gjort, at Det Radikale Venstre har meldt sig ind i rød blok - og det er for så vidt en god undskyldning - for hvem har lyst til at samarbejde med parter, som ikke selv har lyst? Ikke desto mindre burde man i den politiske substans sige, at Det Radikale Venstre vil samarbejde med alle, som vil bryde med blokpolitikken. Det bør være den logiske position.

Desværre så man Margrethe Vestager under sidste valgkamp sige, at når det kom til stykket, var hun kun interesseret i at samarbejde med Helle Thorning Smidt. Det er blevet forstærket lige siden - og der er pragmatiske argumenter for det – det er den eneste vej frem. Min bekymring er blot, at hvis Det Radikale Venstre kun er medlem af rød blok, hvad er det så, der skal tiltrække stemmer til netop dem? Jeg ved godt, at de fleste undersøgelser viser, at radikale vælgere hellere vil have rød blokpolitik end blå blokpolitik. Det er fordi, man har set sig så sur på VKO. Det Radikale Venstre bør gøre sig selv til Dansk Folkepartis værdipolitiske modpol og

s. 17

Tøger Seidenfaden (F. 1957) Ansvarshavende Chefredaktør for Politiken siden 1993. Før det chefredaktør for Weekendavisen.

sige, at det, der definerer deres parlamentariske taktiske identitet, er at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Da Ny Alliance havde deres optur, så vi, at det er der et betydeligt potentiale i - hvis man mobiliserer det på en overbevisende måde. Det burde kunne give Det Radikale Venstre flere stemmer.

Det man kan håbe på er, at den nye statsminister vil give mulighed for et bredere samarbejde, fordi han har et andet temperament og fører politik på en anden og mindre robat-agtig måde end Anders Fogh. Fra Det Radikale Venstres side kunne det være begrundelse for, at man måske kunne overveje at støtte andre end Helle Thorning Smidt, og i stedet sige, at det eneste, man ikke vil, er at støtte en regering, som er afhængig af Dansk Folkeparti.

Har De Radikale den rigtige formand?

Jeg kan slet ikke få øje på nogen anden kandidat. Margrethe Vestager er det største politiske talent i den folketingsgruppe, der er lige nu. Hun har valgt den forkerte politiske linje, men jeg kan ikke se noget alternativ til hende som formand. Når Det Radikale Venstre lige nu klarer sig så dårligt, skal man ikke laste Margrethe Vestager for det. Det er lige så meget fraværet i folketingsgruppen - der er alt for få andre talenter i partiet - og det er jo ikke Margrethe Vestagers skyld. Lige nu er det jo kun Morten Østergaard, som fylder noget udover Margrethe Vestager, og det er simpelthen for lidt.

Så hvis De Radikale skal genrejse sig, skal der nye kræfter til?

Nye kræfter og ny politisk linje, men gerne med Margrethe Vestager som leder, for hun er det største talent, der er til rådighed.

»

Når De radikale lige nu klarer sig så dårligt synes jeg ikke, at man skal laste Margrethe Vestager for det. Det er lige så meget fraværet i folketingsgruppen - der er alt for få andre talenter i partiet - og det er jo ikke Margrethe Vestagers skyld.

tema Gravskrift for et parti?

s. 18

Den kulturradikale Uffe Elbæk er den kulturelle iværksætter med en entydigt centrumvenstre position. Der er brug markante humanistiske værdier og flere kulturradikale i partiet, der skal finde tilbage til sine rødder i højskole- og andelsbevægelsen af andreas harbsmeier Hvad er de primære årsager til den situation, som Det Radikale Venstre befinder sig i?

Vi har været uklare på, hvilken hest vi spillede på. Det er en klassisk radikal problemstilling. En hvilken som helst folketingsgruppe inklusiv partiorganisationen vil bestå af folk, som enten trækker mod højre eller mod venstre.

Og fordi det politiske landkort er, som det er i dag, har vi haft svært ved at kommunikere klart. Derfor er det en kæmpe lettelse, at Margrethe Vestager har meldt klart ud, at vi peger på Helle Thorning Schmidt, og at vi er del af en samlet opposition, som ønsker en anden regering. Den afklaring hænger selvfølgelig sammen, at først den ene del af Det Radikale Venstres højrefløj gik med Naser Khader og Anders Samuelsen og senest ved at den anden del gik med Simon Emil Ammitzbøll.

Men det er vel ikke årsagen til situation, men snarere et resultat af den?

Det faktuelle er, at der har været

maj 2009

nogle fløje, som har trukket i hver sin retning, og dermed har partiet stået bomstille. Og sådan er det. Og hvis man skal gå bag om det, er det givetvis en uenighed om, hvad det er for nogle udfordringer, vi står over for som samfund. Og hvad er det, der skal til, for at løse dem.

Jeg tilhører den del af partiet, som mener, at de problemer, som verden har i dag - både på det nationale plan og ude i verden - kræver et centrumvenstre-svar. Vi kan tage dem fra en ende af: miljøudfordringen, den finansielle krise og hvordan vi tackler, at vi er et flerkulturelt samfund. Det håber jeg står krystalklart for alle oven på finanskrisen, fordi den ultra-liberale markedsorientering har spillet fallit, og at de løsninger, vi skal komme frem til, kræver et fællesskabsfokus i stedet for et markedsfokus.

Der er mange svar på, hvorfor Det Radikale Venstre er, hvor det er.

Personligt tror jeg, at der er nogle områder, som Det Radikale Venstre skal gøre endnu mere ud af, og som ligger fuldstændig til højrebenet for partiet.

Tag fx uddannelsesområdet, som jo er et kerneområde for Det Radikale Venstre, men hvor vi ikke har været præcise og synlige nok. Det samme gælder kulturområdet, som også burde være en radikal spillebane. Og noget som vi ikke har gjort særligt meget ud af, men som vi burde gøre meget mere ved, er iværksætterfeltet.

Nå det nu er Højskolebladet, der tager spørgsmålet op, kan man jo stille spørgsmålene: Hvad var det højskolebevægelsen voksede ud af? Hvad var det andelsbevægelsen voksede ud af?

Det var en tilsvarende krisesituation, som vi er i nu. Altså et samfund, der var ved at overgå fra en måde at organisere sig på til en anden. Det Radikale Venstre bør være en af initiativtagerne til og hovedaktørerne i en revitalisering af det, man kalder højskolebevæ-

gelsen og andelsbevægelsen, bare i en generation 2009-udgave, i stedet for at understøtte den DJØF-kulturelle profil. Vi står over for at skulle skabe nye arbejdspladser. Og vi skal højne folkeoplysningsniveauet i dag markant, fordi det er blevet svækket så meget, som det er.

Det vil sige mindre kreativ klasse?

Egentlig er det en skam, at forståelsen af den kreative klasse blev lidt bysmart. For i grunden er det jo rigtigt: Hvad er det, vi skal leve af i fremtiden? Det er jo vores kreativitet. Vores evne til at få bedre ideer end de andre.

Så der var masser af indholdsmæssigt gods i det, men det blev bare for selvfremhævende og bysmart på den dårlige måde. Og der så jeg i stedet en hellere oprigtig stolthed over, hvor vi kommer fra.

Men forudsætningen for, at noget af det her bliver interessant, er vel, at der kommer et regeringsskifte?

Ja, hvor ville det være fantastisk rart, men det kan vi ikke være sikre på. Det Radikale Venstre skal acceptere og forstå, at spillereglerne har ændret sig. Vi er ikke på samme måde som tidligere kongemager-partiet, men skal finde en ny rolle i det politiske landskab. Det ville af mange grunde være godt, hvis vi fik en ny regering. Vi bliver nødt til at acceptere den nye rolle, men også udnytte de muligheder, som denne nye rolle giver. Det vil sige, at vi skal blive endnu mere græsrodsorienteret og lave nogle helt nye alliancer. Og det er et stort identitetsskift, fordi Det Radikale Venstre, i hvert fald igennem de sidste årtier, er blevet et rigtigt kloge-Åge-parti, hvor der er virkeligt mange potentielle radikale vælgere, som vi ikke er i dialog med. Vi skal være det stærke humanistiske parti, der tør sige, at vi tror på en centrumvenstre-strategi. Hvis vi ikke tager den

humanistiske platform, så er der andre, der vil gøre det.

De ting, som du nu sidder og siger her. Tror du ikke, at den nuværende folketingsgruppe vil mene, at det er det, de gør?

Jo, og det mener jeg faktisk også, at de gør. Men partiets negative situation er også til dels medieskabt. På samme måde, som medierne kan skabe en succes, kan de også skabe en fiasko.

Det er for øjeblikket sådan, at man tager betydningen ud af alt, hvad Det Radikale Venstre siger og gør. Det er svær situation for et parti at være i.

s. 19

Kunne man forestille sig, at det også havde noget med de personer, der tegner partiet udadtil, at gøre?

Jeg vil gerne sige, at jeg bakker Margrethe Vestager og Morten Østergaard fuldt op, men uanset, hvilke personer, der er ledere for et parti, er det utrolig vigtigt, at man ikke bliver defensiv, men bliver positiv og offensiv. Og det er vigtigt ikke at give andre skylden for den situation, man befinder sig, men påtage sig ansvaret, hvis resultaterne ikke er der.

Så du ville ikke kunne forestille dig, at Det Radikale Venstre ved et kommende folketingsvalg som tidligere kunne være tungen på vægtskålen?

I politik kan man forestille sig alt. Og man skal ikke låse sig fast på noget som helst. Men det ændrer ikke ved, at centrum-venstre-strategien er den bedste løsning. Jeg ved, at det vil give nogle gevaldige slagsmål i partiet, hvis vi får en mere bevidst centrumvenstre-strategi.

Kunne du ikke lige så godt stille op for SF? Nej, det kan jeg nemlig ikke, for SF har i mine øjne udviklet sig til et utroligt populistisk parti. Jeg har altid sagt, at Det Radikale Venstre er det mindst ringe parti, for nu at bruge et slogan fra en dansk avis. SF og Socialdemokratiet vil tænke på det offentlige som drivkraften i at skabe ny innovation og udvikling, hvor jeg mener, at det er de folkelige, ikke-statsligt styrede organisationer, der har kraften til at flytte det her samfund. Man skal også være stolt af sine rødder som kulturradikal. Det er meget kraft i det, der skete i 30’erne. Vi skal ikke være bange for vores historiske udgangspunkt, for vores egen skygge. Vi skal være hammerstolte af det. Der er brug for mange flere kulturradikale.

»

Det Radikale Venstre bør være en af initiativtagerne til og hovedaktørerne i en revitalisering af det, man kalder højskolebevægelsen og andelsbevægelsen, bare i en generation 2009-udgave.

Uffe Elbæk er iværksætter, kulturpersonlighed og radikal politiker. Han var initiativtager til og rektor for uddannelsen Kaospiloterne, kulturudvekslingsprojektet “To Russia with love”, som indgik i Next Stop Sovjet, iværksættermiljøet Frontløberne og fungerer nu som direktør for den internationale sports-, kultur- og menneskerettighedsbegivenhed World Out Games 2009.

Han har siddet i byrådet i Århus og stiller op til næste folketingsvalg.

tema Gravskrift for et parti?

s. 20

Teaterproducenten Der er brug for udskiftning og ubetinget opbakning til Margrethe Vestager, mener Svend Thorhauge, der siger, at man skal droppe værdipolitikken og i stedet fokusere på holdninger og principper af andreas harbsmeier

Hvad gik der galt?

Partiets problem opstod, fordi Det Radikale Venstre kom til at fokusere for meget på den succes, man havde en overgang. Partiet får virkelig mange mandater, men får ikke rigtig bragt dem i spil, og derfor sker der en afmatning. Det Radikale Venstre blev til et protestparti mod Dansk Folkeparti og deres retorik. Men man fik ikke det store ud af det - og det skabte efterfølgende så stor skuffelse, at en stor del af vælgerne røg over til SF. Samtidig formåede statsminister Anders Fogh Rasmussen selv at gøre noget ved retorikken. Det ville i praksis sige, at Anders Fogh og Pia Kjærsgaard fik gennemført det, som De Radikale ikke fik gennemført med deres mandater.

Hvordan skal der forstås?

Regeringen har holdt Det Radikale Venstre uden for indflydelse, og det har fået udstillet partiet som handlingslammet. Det Radikale Venstre fastholder strategien fra dengang, man havde mange mandater, ved at blive

maj 2009

ved at sige: Vi vil pege på den statsminister, der laver mest radikal politik.

I stedet for at melde ud, at så længe politikken er, som den er, så tilhører vi den røde fløj.

Var det en fejl at satse så entydigt på det værdipolitiske?

Det Radikale Venstre købte Venstres dagsorden og hele Venstres opgør med den socialdemokratiske regeringstid som en værdikamp. Man gik hovedkulds ind i værdikampen og sagde: Vi vil kæmpe for radikale værdier. Men der er ikke noget, der hedder ”radikale værdier”. Det Radikale Venstre har altid været et holdningsparti og ikke et værdibaseret parti. Netop ved at fokusere så meget på værdier, gik man fra at være et liberalt parti med et socialt sindelag til at blive et socialkonservativt værdiparti. I stedet for at være et parti, der baserede sig på grundlæggende principper, men udmærket kunne indeholde og være baseret på forskellige værdier, definerede man sig nu grundlæggende som et værdibaseret parti. Det var her, den helt store splittelse måtte opstå.

Naser Khader har altid været socialkonservativ værdipolitiker. Det var han også i Det Radikale Venstre.

Overordnet set var det godt med den splittelse, vi fik med Ny Alliance, for ellers var det ganske enkelt blevet for svært at få den gamle holdningsbaserede socialliberalisme til at hænge sammen med det nye socialkonservative værdibaserede Radikale Venstre.

Når det er sagt, bliver jeg nødt til at tilføje, at man efterfølgende har ikke formået at give Margrethe Vestager den fornødne opbakning som partileder. Der sidder nogle personer i folketingsgruppen, som burde have sagt, at enten så bakker vi fuldstændig op og lader være med at brokke os bagefter, eller også trækker vi følehornene til os. Alting har en tid og nogle

gange skal der et generationsskift til.

Det har Lone Dybkær indset, og det er alle tiders. Uden dermed at sige, at Lone Dybkjær ikke har givet Vestager den fornødne opbakning, nogle gange er det bare godt at få rystet posen.

På den ene side, handlede opgøret med Nasser Khader om et opgør mellem socialkonservatisme og socialliberalisme. På den anden side viste opgøret med Simon Emil Ammitzbøll, at Margrethe Vestager stod svagt som leder. Hvis hun havde haft tilstrækkelig opbakning fra gruppen, havde hun stået så meget stærkere og havde kunnet rumme forskelligheden. Margrethe Vestager er den rigtige leder, men hun har manglet opbakning. Der er behov for udskiftning i Christiansborg-gruppen. Der skal være flere, der træffer den samme beslutning, som Lone Dybkær har gjort. Derudover skal partiet droppe værdikampen fuldstændig og vende tilbage til at drøfte holdninger og principper i stedet.

Man kan man så overhovedet med den nuværende positionering revitalisere partiet?

Det er absolut behov for den position i dansk politik, der holder fast i de helt grundlæggende oplysningsprincipper om individets rettigheder og forholdet mellem borger og stat. Og som baserer det på et markedsøkonomisk grundlag.

Og som også har forståelse for, at hvis individets politiske rettigheder skal sikres, skal der også være sociale rettigheder. Der skal være en socialitet, som sikrer, at den enkelte også er i reel stand til at udtrykke sine individuelle rettigheder. Det er ikke nok at sige, at enhver har ret til at leve, hvis enhver ikke også kan overleve og gerne mere end det. Hverken Liberal Alliance eller Borgerligt Centrum er et alternativ til det.

Du siger, at der stadig er brug for radikale kerneprincipper. Siger du det af personlig

overbevisning, eller af analytisk indsigt. Lå situationen ikke lige til højrebenet for Det Radikale Venstre?

Verden oplever for øjeblikket en tid, hvor man synes, at markedsøkonomien har slået fejl. Det vil nødvendigvis give udslag i tilstrømning til SF og frastrømning fra Det Radikale Venstre.

Her følger den politiske tilslutning konjunkturerne meget fint. Lige nu er der en tro på, at vi skal kontrollere os ud af finanskrisen. Det har aldrig været radikal politik at kontrollere sig ud af problemer. Det Radikale Venstre har altid stået som den økonomiske fornuft, hvis nu venstrefløjen kom til og det menneskelige ansigt, hvis højrefløjen kom til. Nu har befolkningen ikke længere tiltro til højrefløjens økonomiske politik, samtidig med at højrefløjen ikke længere er liberal.

Men siger du så ikke samtidig, at Det Radikale Venstre har udspillet sin rolle?

Nej, for det er helt momentant. Det er klart, at det er en reaktion, der kommer af, at den siddende regering sammen med Bush og Blair bare har troet på, at markedet ville blive ved med at skabe overskud. Man har gearet hele verdensøkonomien efter det.

Det har skabt en finanskrise, og det har skabt en økonomisk krise. Og det giver en reaktion, så en tredjedel af Danmarks befolkning nu bekender sig til socialismen. Det Radikale Venstre har altid haft et socialt hjerte, men en liberal fornuft. Man har bare ikke længere kunne se Det Radikale Venstre stå for den solidaritet, fordi den linje, som er blevet lagt med Anders Samuelsen i spidsen, har været så asocial. Det vil sige, at man fået indtryk af et økonomisk asocialt parti, som samtidig stod for nogle værdier, som kun eliten havde råd til at fastholde.

Hvis du skulle skitsere, hvad man skal gøre mere fremadrettet, hvilke punkter ville du så fremhæve? Gør man det rigtige nu, eller skal man ændre kurs?

Morten Østergaard skrev for nylig i en klumme, at Det Radikale Venstre de facto er en del af oppositionen. Det er rigtigt, men det skulle man have meldt klart ud fra starten. Med den nuværende ledelse i V og K, er der ikke grobund for et samarbejde med Det Radikale Venstre. Der er på alle politiske parametre for stor afstand, og det skal man tage konsekvensen af. Man har i Det Radikale Venstre

s. 21 Svend Thorhauge (født 1971) er producent på teatret Mungo Park Kolding, redaktør på tidskriftet Distinktion - Scandinavian Journal of Social Theory siden 2000, i 2004 leder af Kulturnat Aarhus og fra 2004 til 2008 forstander på Ry Højskole.

Han har studeret på Institut for Statskundskab og på Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet. Fra 1997 til 2004 var han formand for de mindre andelsforeninger i Danmark og havde sideløbende hermed en række politiske tillidsposter.

Medlem af Det Radikale Venstre.

helt alvorligt sagt, at det afhænger af, hvilken vej de andre går. Det er jo ikke politik. Politik er at sige, at det afhænger af, hvilken vej vi går. Man har sagt: Vi står fast, det kommer an på, hvordan de andre flytter sig. Det ikke nok, at Margrethe Vestager for nylig melder ud, at vi er et parti, der har et værdigrundlag. Ja, men hvem fanden vil ikke have det? Hold op med at gå ud og lave skønmalerier af, hvordan vi gerne vil se verden. Det skal man lade Jehovas Vidner om.

Du er ikke pessimistisk?

Nej. Jeg har meget svært ved at se, Det Radikale Venstre gå under efter så mange år. Tiden er lige nu imod Det Radikale Venstre. Og det handler ikke om folketingsgruppen, men om, at der er et opgør med den liberale økonomiske politik, som Det Radikale Venstre holder fast ved. Samtidig er der en frustration over, at partiet er blevet opfattet som dem, der blot kæmper for abstrakte rettigheder. Det gælder nu om at reformulere det projekt, så vil de potentielle vælgere besinde sig på, at Det Radikale Venstre forsat er den vigtigste garant i Danmark for, at vi ikke får forhold, der hører tiden før Oplysningen til.

»

Det ikke nok, at Margrethe Vestager for nylig melder ud, at vi er et parti, der har et værdigrundlag. Ja, men hvem fanden vil ikke have det? Hold op med at gå ud og lave skønmalerier af, hvordan vi gerne vil se verden. Det skal man lade Jehovas Vidner om.

tema Gravskrift for et parti

s. 22

Afhopperen Unge Simon Emil Ammitzbøll brød sidste år med Det Radikale Venstre for at danne sit eget parti. Det Radikale Venstres utallige strategiskift ligger til grund for krisen i partiet, mener han af charlotte kjærholm pedersen

Simon Emil Ammitzbøll (f. 1977) Siden 2005 folketingsmedlem for Det Radikale Venstre indtil han i efteråret 2008 brød med partiet for at stifte Borgerligt Centrum, som han i dag er formand for.

Hvad gik der galt for Det Radikale Venstre?

Jeg tror det skyldes flere ting, som er sket over flere etaper. Først skete der det, at man i 2001 kommer i den sjældne situation, at De Radikales mandater ikke længere er afgørende for dansk politik. Det er sket nogle enkelte gang før i De Radikale Venstres historie, men da det skete igen i 2005 er det meget usædvanligt, at Det Radikale Venstre er uden indflydelse i to valgperioder - og nu er i gang med den 3. Partiet har tradition for at være meget idealistisk og pragmatisk, hvilket man ikke har kunnet bruge til noget i de sidste valgperioder, når man er uden indflydelse. Det er meget betydningsfuldt for, at det er gået galt for Det Radikale Venstre.

I 2007 bryder Naser Khader med de radikale for at stifte Ny Alliance.

Det er mit indtryk, at Nasers ambitioner havde svært ved at blive rummet inde for Det Radikale Venstre på det tidspunkt. Efter valget i 2005 og frem til dannelsen af Ny Alliance er der meget snak og fnidder internt, som man også kunne fornemme.

Hvorfor har De Radikale ikke kunnet profitere af den politiske situation?

Det gjorde man jo også i 2005. Der havde man nogle klare oppositionelle holdninger, som gav det bedste valg i 32 år, men desværre gav det ikke den regeringsmagt, som man havde håbet på. Efter valget i 2005 er Det Radikale Venstre i en situation, hvor man agerer lidt rådvildt og aldrig følger nogen bestemt strategi. Hvis man ser tilbage på det, så udskiftes gamle strategier hele tiden med nye. I 2006 vælger man

maj 2009

pludseligt Den Anden Vej, hvor Marianne Jelved er statsministerkandidat, men strategien kører helt af sporet.

Så bliver Ny Alliance dannet og Margrethe Vestager bliver leder, og man vælger en ny strategi, som skal samle alle de kræfter, der er tilbage hos Det Radikal Venstre. Det gik sådan set meget godt, men min kritik af det er, at man under valgkampen i 2007 kaster hele den strategi over bord, som man havde opbygget for at forene kræfterne i partiet. Faktisk mener jeg ikke, at Margrethe Vestager siden 2007 har valgt, om hun vil gennemtrumfe det, hun selv mener, eller om hun vil forsøge at samle de mennesker, der er i partiet. Og så længe hun ikke vælger en af delene, så bliver det rigtig svært for Det Radikale Venstre.

Har Det Radikale Venstre den rigtige formand?

Jeg ved ikke, om jeg er den rette til at afgøre det.

Men tror du det ville være anderledes med en anden formand?

Det vigtigste for et parti er at vide, hvad det er, man vil. Hvis man ikke helt er klar over det, så bliver det svært.

Hvorfor tror du netop, at det er hos Det Radikale Venstre at der er to folketingsmedlemmer inde for de seneste år, som har stiftet nye partier?

Der er ikke kun en grund til det, men flere. Man kan sige, at der traditionelt har været flere forskellige parter inden for partiet, men de har kunnet finde til enighed, fordi de var enige om det væsentlige. Man har været enige om, at

s. 23

det vigtige har været at forene fløjene i dansk politik, men i et politisk mønster, som var helt anderledes, da Det Radikale Venstre blev dannet. Derfor er det måske relevant at spørge sig selv hos Det Radikale Venstre, om det giver det mening at holde sammen, og om det er muligt at være partiet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, når disse positioner ikke som sådan eksisterer mere - og når den debat, de gerne vil modificere, ikke længere er der.

Hvis kan kigger på Det Radikale Venstres dannelse, var det en blanding af grundtvigianske gårdmænd og brandesinspirerede byboere, hvor jeg tilhørte den sidstnævnte fløj. Men opblomstringen og diskussionen af religionens rolle i samfundet i dag var måske medvirkende til, at der er dannet en konfliktakse i stedet for noget, man havde hver for sig, og som man så ikke gjorde så meget ud af.

Har de udspillet deres egen rolle?

Det spørgsmål kan man altid stille om et parti, men jeg mener altid, at man har mulighed for at redefinere det

politiske projekt og gøre det relevant.

Jeg mener bestemt, at der er brug for et humanistisk liberalt parti - og det er, hvad jeg ser i Borgerligt Centrum - og hvad jeg engang så i Det Radikale Venstre.

Så der er brug for et midterparti?

Ja, der er brug for et parti, som står til højre i økonomien og til venstre i værdierne. Spørgsmålet er, om Det Radikale Venstre ikke bliver indfanget i at være nødt til at stå til venstre i økonomien også.

Kan De Radikale genrejse sig - eller skal vi vinke farvel?

Man skal huske på, at Venstre havde det dårligste valg i historien i 1987 og i 2001 det bedste nogensinde. Der er ikke langt fra fiasko til succes, men heller ikke fra succes til fiasko. Det, som er vigtigt, er at holde fast i, hvad det er, man vil. Hvad er det for et projekt, man tilbyder? Hvor vil man hen?

Hvis man ikke selv ved det, er det ikke særligt let at få vælgerne til at hoppe med på vognen.

»

Faktisk mener jeg ikke, at Margrethe Vestager siden 2007 har valgt, om hun vil gennemtrumfe det, hun selv mener, eller om hun vil forsøge at samle de mennesker, der er i partiet. Og så længe hun ikke vælger en af delene, så bliver det rigtig svært for Det Radikale Venstre.

GAVEKORT

s. 24

- til en oplevelse der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

maj 2009

Det du ikke lærer andre steder

s. 25

De Frie Skolers Edb-Brugs a.m.b.a. udvikler og supporterer administrative programmer til højskoler, fri- og grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt fri- og valgmenigheder. Til sekretariatet i Nyborg søges

IT-konsulenter til support, uddannelse og rådgivning Kompetent sparringspartner Du skal som IT-konsulent være brugernes sparringspartner og rådgiver. Du har et godt overblik og kan hurtigt afklare, hvilke behov brugerne har og kompetent guide dem frem mod en god løsning. En del af rådgivningen kan klares på hotline, resten foregår som konsulentbesøg på skolerne eller som kursusundervisning.

Dagligdagen præges af udfordringer, tempo og variation, og du får en bred kontaktflade og en høj grad af selvstændighed i jobbet.

Kontaktskabende og kvalificeret IT-bruger Du er en kvalificeret IT-bruger og har et godt kendskab til Microsoft-miljøet generelt, herunder gerne SQL. Derudover

har du kvalifikationer inden for og min. 2-3 års erfaring med regnskab, bogføring, lønadministration m.v. Du har f.eks. en baggrund fra skoleadministration, som lærer med superbrugeransvar, revision/bank, IT-undervisning el. lign.

Du kan og vil selv, men er også en stærk holdspiller med gode samarbejdsevner. Du er en rolig, imødekommende og pædagogisk formidler, der skaber kontakt og agerer tillidsvækkende og åbent. Hvis du har en særlig interesse i de frie skolers verden, er det et ekstra plus!

Yderligere information findes i notatet “IT-konsulenter” på edb-brugs.dk og mercuriurval.dk. Heri findes også relevant kontaktinfo ved yderligere spørgsmål.

Ansøgning vedlagt CV mærket “DK-160.40302-W” bedes sendt til Mercuri Urval, ans.aarhus.dk@mercuriurval.com senest den 2. juni 2009.

debat Kommentarer

s. 26

Digital kulturarv - til fælles bedste?

af michael schelde centerleder, grundtvig centeret, århus universitet

»

Bliver kulturarven atomiseret gennem digitaliseringen, eller lykkes det at holde fast i det fælles i vor kulturarv? Netop heri ligger der en stor udfordring til vores kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Skal vi forstå os selv i nutiden og turde tage de nødvendige skridt ind i fremtiden, skal vi have blik for fortiden og den kultur, vi har i ryggen. På det seneste er denne forståelse af fortiden som forudsætningen for vore handlinger i nutiden blevet aktualiseret gennem to helt nye rapporter.

På april måneds sidste dag udkom Kulturministeriets rapport Digitalisering af Kulturarven og tidligere på måneden Digital formidling af kulturarven - fra samling til sampling fra Danmarks Biblioteksskole. Begge udgivelser er optagede af de teknologiske muligheder i forbindelse med formidlingen af kulturarven og den moderne brugers reception af kulturen.

Gennem de seneste år er vi blevet opmærksomme på, hvad der samler og dermed også på, hvad der skal samles fra vor fælles historie. I den forbindelse er kulturarv blevet et stærkt plusord. Kulturarven er en resurse i nutiden rettet mod fremtiden, og skal som sådan skærpe vores bevidsthed om, hvad vi har til fælles i dette land.

Aktualisering af kulturarven er dermed et af svarene på de udfordringer, som samfundets hastige forandring har skabt: Hvordan sikrer vi sammenhængskraft i det 21. århundrede?

I lyset af dette har Kulturministeriet og kulturinstitutionerne fået øje på digitaliseringens muligheder.

Kulturarven har den særlige egenskab, at den bliver stærkere jo flere, der deler den. Derfor er der stor optagethed af digitaliseringen, fordi den netop kan synliggøre og formidle historien. gør det selv kultur Der foregår netop nu en omfattende digitalisering af kulturarven rundt

maj 2009

Donslund de luxe i Sverige om i Europa - Ibsen i Norge, Holberg i et samarbejde mellem Norge og Danmark, Søren Kierkegaard i Danmark og fra 2010 og fremefter kommer Grundtvig på bytes and bites i Danmark. Den nyeste teknologi giver os her en enestående mulighed for at genindtræde i en dialog med vor kulturs bærende kvinder og mænd.

Der er en indbygget modsætning imellem den klassiske formidling af kulturarven med dens kobling mellem sprog, erfaring og identitet og så den enkeltes anvendelse af den nye teknologi, der individualiserer ”arven” i form af fri adgang til tekster og billeder uden stedbundethed og med stor selvvalgt fleksibilitet. Gennem digitaliseringen bliver den gamle virkelighed til en ny virkelighed, men på helt andre præmisser, hvor den enkelte bruger så at sige selv kan konstruere sin egen fortælling med udgangspunkt i den digitalt overleverede kulturarv.

Bliver kulturarven atomiseret gennem digitaliseringen, eller lykkes det at holde fast i det fælles i vor kulturarv?

Netop heri ligger der en stor udfordring til vores kultur- og uddannelsesinstitutioner. en kæmpe bliver digital I de kommende år bliver Grundtvig sluppet løs på skærmen. Hans omfattende tekstkorpus bliver digitaliseret og kommenteret og lagt ud til individuel fortolkning på netop din skærm.

Det vil ikke ryste den gamle, der i flere generationer har været udsat for lidt af hvert. Han er fx blevet brugt til at styrke det danske i et opgør med det europæiske, ligesom det modsatte har været tilfældet. Men nu får den enkelte bruger muligheden for at flette Grundtvig ind i sin egen fortælling.

Grundtvigs tekster er blevet til over flere generationer. Både set kronologisk - Grundtvig var skrivende i 68 år - og samtidigt mentalt med erfaringer helt tilbage fra begyndelsen af det

18. århundrede og frem til tiden efter demokratiets indførelse og de politiske kampe, det affødte. Netop dette historiske spænd og de mange personlige erfaringer og mødesteder gør det vanskeligt at forstå det omfattende forfatterskab. Hvem kender i dag fx sæbemester J. Madsen og skomagermester L.C. Aborre, der begge i 1831 ansøgte om at få Grundtvig som præst i en tid, hvor han havde behov for anerkendelse?

Den digitale udgave vil understøtte læseren i arbejdet med at fortælle Grundtvig på ny. Den digitale udgave vil således blive udbygget med en række resursefiler så som et biografisk leksikon, indledende overgribende kommentarer til de enkelte værker og dertil i mindre grad punktkommentering. Alt sammen med det formål at fremme brugerens mulighed for at forstå teksterne og den kontekst, de i samtiden indgik i. teknologien former forståelsen Det er en kendt sag, at mediet former forståelsen. De teknologiske muligheder for fx at søge særlige udtryk eller ord og begreber på tværs af hele forfatterskabet vil således give nye spændende indsigter, fremme nye forskningsprojekter og kaste nyt lys på virkningshistorien. Prøv at taste Universal-Historisk, Christelige Anskuelse, Gåde, Folkelig Vidskab eller Dannelse og Duelighed i søgefeltet og nye mulige sammenhænge vil tone frem på skærmen.

For brugeren vil der således blive mulighed for at kunne vælge forskellige indgange til teksterne. Brugerens særlige interesse for fx salmerne, de pædagogiske skrifter, myter og sagn vil kunne indfries gennem valg af forskellige genremæssige indgange til det omfattende forfatterskab.

Hermed er bolden givet op til at konstruere en ny - fælles som individuel - Grundtvig.

Jeg er på eksil i svensk idyl, spiser korv med reksalat på vejen og råber ”hey du” til naboerne. Siden krebsegildet i vejkrydset har vi været de fineste venner.

Jo flere krebs, der lå på min tallerken, des bedre blev jeg til svensk. ”Det er så bra med alla dom søerne i Sverige,” sagde jeg til ham, vi kalder Elvis. På et stykke granit har han skrevet ”the king is alive”, og på husmuren hænger kongen i neon. Den svenske Elvis åbnede smirnofflasken med hjemmebrændt. ”I Danmark laver vi kunstige søer, fordi vi længes efter jeres,” sagde jeg. ”Konstige sjöar,” sagde Elvis og skænkede op. ”Jag tycker nu också, Köbenhamn är konstig. Och alla dom spårvagnar!”

”I Danmark laver vi kunstige søer, fordi vi længes efter jeres,” sagde jeg. ”Konstige sjöar,” sagde Elvis. ”Jag tycker nu också, Köbenhamn är konstig.”

Min kæreste købte huset af Sonja Wretlings børn. Sonja blev født i huset skråt bagved og mødte sin mand, da han arbejdede i savværket ved siden af.

Hun befandt sig indenfor en radius af 100 meter hele sit liv, undtagen når hun var i kirke. Huset er nærmest intakt. Der er kombineret brænde- og elkomfur i køkkenet, rødternet dug og plisserede gardiner. De kendte alle sammen Sonja.

Hun kunne opskrifterne i Kajsas Kokbok udenad og elskede at se Alsang på Skansen. En vinternat i fjord så bagboen, at der var lys i huset, men ingen dansk bil og ingen fodspor i sneen. Sammen med naboen listede han over til stuevinduet.

Fjernsynet var tændt, og i sofaen sad Sonja med rød baskerhue på.

Bagboen kommer forbi med et flyttelæs. Han er blevet skilt. Det er naboen også. Jeg går hen til volvoen. “Det var ikke Alsang på Skansen, Sonja så i fjernsynet, vel?” spørger jeg. Bagboen ryster på hovedet. ”Nej du, hon så Paradise Hotel.” Så tænder han for Bob Dylans “Hell is my wife’s hometown”, kører ned til landevejen og flytter mere end 100 meter væk.

Anne-Marie Donslund

s. 27

debat Bogkritik

s. 28

Teolog på tidens bølger Anmeldelse: Ny Hal Koch-Biografi er solidt historisk håndværk med fokus på det politiske frem for det teologiske

holdninger og meningsbrydninger på samtidens baggrund. Der er fine og nuancerede eksempler herpå i forholdet mellem Hal Koch og andre politiserende teologer som Kaj Munk og K. E. Løgstrup. Den fælles baggrund giver deres uenigheder en dybere klangbund, og ingen fremstår utvetydigt som helte eller skurke. JFMs sympati for Hal Koch og hans holdninger skinner dog igennem, og han tolker gerne tvivlsspørgsmål til hans fordel.

af ole vind højskolelærer, dr. phil., grundtvigs højskole

demokratiets fortaler Bogens første kapitler fortæller om Hal Kochs akademiske løbebane indtil 1940. Med baggrund i en gammel præsteslægt, herunder først og fremmest faderen Hans Koch, var studievalget let. Hjemmet var et københavnsk overklassehjem præget af klassisk borgerlige dannelse, og den sociale arv lettede ham vejen til den universitetskarriere, der kulminerede med udnævnelsen til professor i kirkehistorie som 33-årig i 1937.

Vanskeligere var vejen til personligt fodfæste midt i tidens teologiske bølgegang. Hal Koch voksede op i et miljø, præget af Indre Missions københavnske kirkelighed men åbent for tidens akademiske liberalteologi med vægt på Jesu menneskelighed og human etik. Men efter 1918 brød den dialektiske teologi igennem, herunder i Danmark Tidehverv, med sin skarpe og polemiske kritik af al pietisme og humanisme som hovmod og synd.

JFM redegør ret kortfattet for disse brydninger. Hal Koch fulgte langt hen som så mange af tidens begavede teologer Karl Barth og hans dialektiske teologi, men tilsluttede sig aldrig nogen teologisk retning. I 1930’erne blev han tiltrukket af Grundtvig skønt han aldrig blev grundtvigianer og stod den grundtvigske landbokultur fjernt. Men det blev hans Grundtvigforelæsninger, der i 1940 brat kastede ham ud i det offentlige livs bølger - og

I 2008 blev Hal Koch endegyldigt kanoniseret som en af dansk demokratis kirkefædre, idet han fik plads i regeringens demokratikanon. Hans pamflet Hvad er demokrati? fra 1945 har længe haft en slags kultstatus og er senest genoptrykt i 1991, mens hans øvrige forfatterskab er gået i glemme - eller overladt til historikernes interesse.

Jes Fabricius Møller (JFM) har som historiker især arbejdet med de sidste 150 års danmarkshistorie. Han er kendt for sin hurtige og letflydende pen og sin evne til klart og forståeligt at belyse bevægelser i tiden, fra det politiske til det religiøse. Fra hans hånd foreligger nu den første biografi om Hal Koch, og den vidner i høj grad om de nævnte evner.

Bogen er lagt traditionelt til rette som en fortælling fra fødsel til død (1904-1963), men besættelsestiden og dens følger udgør dog halvdelen af bogen. Det var den tyske besættelse af Danmark, der drejede den lutherske teologs livsbane ind på den politiske arena. Som formand for Dansk Ungdomssamvirke blev han kastet ud i offentlig debat. Han blev landskendt som skarp debattør og inden længe som folkestyrets talsmand.

Som ægte historiker vurderer JFM

maj 2009

Jes Fabricius Møller

HAL KOCH en biografi GADS FORLAG

Hal Koch - en biografi

Jes Fabricius Møller Gads Forlag. 360 sider.

Kr. 349,-

først i 1956, efter tiden som forstander for Krogerup Højskole, vendte han tilbage til sine kirkehistoriske studier.

I bogen fortæller JFM til slut om, hvordan Hal Koch kom tilbage til sit fag, men stadig var en aktiv debattør, ikke mindst i dagbladet Politikens spalter og med åbent vedkendt sympati for socialdemokratiet. Disse år blev dog præget af træthed og i 1963 døde han brat af et hjerteanfald. I de mange nekrologer blev han mindet først og fremmest for sit virke som demokratiets fortaler, hvad der jo ligger helt i tråd med hans nylige kanonisering.

JFMs bog har sin styrke i den nuancerede redegørelse for denne side af hans virke, hvad der dog samtidig er bogens svaghed. Som JFM selv skriver, så er Hal Kochs demokratibog

»

Som politisk danmarkshistorie er JFMs bog udtryk for solidt historisk håndværk, der udfylder et hul i litteraturen. I et idehistorisk perspektiv savner jeg større lydhørhed for den åndelige dybdedimension De andre mente Historieløsheden har også ramt en af de centrale personligheder i det danske demokratis histories eftermæle. Det rådes der nu bod på med historikeren Jes Fabricius Møllers velskrevne biografi om Hal Koch præstesønnen født 1904, teologisk professor, kirkehistoriker, debattør og folkeoplyser.

Birthe Rønn Hornbech i Politiken Bogen er loyal over for Hal Kochs verdensbillede i den forstand, at Hal Koch mente, at den nationale kamp kunne føres uden blik for nazismens globale tørst efter verdensherredømmet.

Bent Blüdnikow i Berlingske Tidende At bogen holder sig tæt til de skriftlige kilder og ikke begiver sig ud i vidtløftige spekulationer er vel bestemt af historikerens faglige ethos. Men man savner alligevel, at Fabricius Møller vover et øje med mere dristige psykologiske og/eller åndshistoriske tolkninger af udvikling og brud i Kochs tankegang.

Nils Gunder Hansen i Kristeligt Dagblad

jo ganske ukontroversiel i dag. Som pamflet fra 1945 forstås den bedst på baggrund af den tids debat. Og jeg vil tilføje, at demokratiet i dag har så bred opbakning i Danmark, at der skulle en muslimsk indvandring til at begrunde udgivelsen af en demokratikanon! politik frem for teologi Biografiens fokusering på det politiske skygger for teologen Hal Koch.

Man fornemmer en vis berøringsangst over for de stærke brydninger netop i Hal Kochs levetid: Indre Mission og pietismen, liberalteologien (der jo lever endnu, jf. Grosbøll), grundtvigianismen og den sejrende dialektiske teologi, herunder Tidehverv og endelig Kierkegaard-bølgen efter 1945.

Den uløste konflikt mellem ungdommens humanistiske liberalteologi og Tidehvervs antihumanisme udgør et gennemgående tema i Hal Kochs liv og værk, som det også fremgår af bogen. Men JFM forsøger vedvarende at udglatte og harmonisere dilemmaet, hvad der gør Hal Koch fladere og mere ukontroversiel, end han var.

Karakteristisk er det, at havkatten i hyttefadet blandt teologer, religionshistorikeren Vilhelm Grønbech, helt overses. Det hedder, at ”det er vanskeligt at se, at Grønbech har haft nogen dybere indvirkning på hans livsanskuelse” (s. 292). Denne påstand støttes af en bemærkning i et brev fra Hal Koch til Løgstrup fra 1941: ”Da jeg ikke har læst Grønbech…”. Men bemærkningen er misforstået: den henviser alene til Grønbechs bog om Paulus, som netop var udkommet.

Sandt nok er der ikke tale om en indvirkning på Hal Kochs ”livsanskuelse”, men Grønbechs indvirkning gik dybere end anskuelser og meninger og spores lettest der, hvor Hal Kochs tone bliver højspændt som i afvisningen af Kierkegaard og respekten for - og senere opgøret med - Grundtvig. Og ikke mindst i omtalen af Jesus, der giver genlyd fra Grønbechs Jesus-bog fra 1935, der ifølge Hal Koch ”gengav Jesu ord, således at de blev levende igen”.

Som politisk danmarkshistorie er JFMs bog udtryk for solidt historisk håndværk, der udfylder et hul i litteraturen. I et idehistorisk perspektiv savner jeg større lydhørhed for den åndelige dybdedimension, som Hal Koch fandt hos både Grundtvig og Grønbech, og hvorfra ordene får mere end mening, nemlig liv og kraft.

Bogkort ved andreas harbsmeier

s. 29

Ungdomsliv Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen og Sørensen Forlaget Samfundslitteratur På Center for Ungdomsforskning tager man ungdommen alvorligt. Denne antologi samler op på de væsentligste områder inden for ungdomsforskningen. Det er omfattende og unægteligt spændende og relevant læsning.

Fremtidens universiteter Helge Sander (red.)

Gyldendal Videnskabsminister Helge Sander har ikke været en populær mand på universiteterne, efter at han i begyndelsen af sin embedsperiode udtalte, at det var en fordel, at han ikke kendte så meget til området. Med denne antologi giver en række forskere og politikere deres bud på, hvordan fremtidens universitet bør se ud.

Bogen er først og fremmest en præsentation af ministerens tiltag gennem de sidste syv år, men også kvalificerede og fremsynede bud på, hvordan universitetet kunne have set ud.

højskole Navne

Tyskprofessor ved roret s. 30

Per Øhrgaard er professor i tysk - han har tidligere arbejdet på Københavns Universitet og er i dag tilknyttet Copenhagen Business School, men bor og forsker i øjeblikket i Berlin. Foruden sit bierhverv som oversætter af blandt andre Günter Grass og Hans Magnus Enzensberger sidder Per Øhrgaard i bestyrelsen for Glyptoteket samt i Carlsbergfondets direktion.

Han ser fortsat stort potentiale i højskoletanken, da det alment dannende, som højskolerne profilerer sig på, ikke længere er at finde andre steder. ”Med det alment dannende bliver folk i stand til at tage vare på eget liv på en kvalificeret facon. De bliver forsynet med nogle kundskaber, men også med evner til at håndtere disse kundskaber.” ”Derudover bliver man i stand til indgå i en meningsfuld social sammenhæng. Kort sagt er dannelse at blive en myndig borger. Man tager del i sit eget liv, men også i samfundet. Man viser respekt uden at opgive sine egne standpunkter. Ens standpunkter skal ikke kun bero på fordomme, men være funderet i eftertanke. Det er yderst vigtig at satse på almen dannelse, for verden er blevet mere kompleks, og vi får informationer hele tiden. Problemet er, hvordan man får de informationer forvandlet til viden og indsigt.

Der har højskolerne en stor opgave, for eksamensuddannelserne er i færd med at afvikle det alment dannende aspekt”.

Dog er Per Øhrgaard også af den holdning, at højskolerne skal kunne udbyde en stærk faglig profil, da almen dannelse går hånd i hånd med viden: ”Specialiserede højskoler er der bestemt ikke noget odiøst i. Det er selvfølgelig forudsat, at specialiseringen sker under synsvinklen, at det ikke udelukkende skal være en forberedelse til en videregående uddannelse, men at det også er en del af en personlig udvikling. Til gengæld er jeg ret sikker på, at man kommer bedre gennem sin senere uddannelse med et højskoleophold bag sig. Jeg mener ikke, at det gør noget at være specialist Det er glimrende at være specialist og gå i dybden med noget, men man skal kunne se det i et bredere perspektiv. Derfor er det helt fint, at højskolerne har et højt fagligt niveau på specielle områder” den hedder jo ikke for ingenting en skole!

Men samtidig ligger den vægt på horisontudvidelse og dannelse. Øhrgaard er dog ikke sikker på, at man skal tage højskolenss fremtid for givet? - Der er relevant at stille sig spøgsmålet: Kunne det tænkes, at højskolerne har overlevet sig selv? At resten af samfundet har taget dem til sig og omformet dem, ganske vist undertiden til ukendelighed? Men her i det eksamensrettede uddannelsessystem bliver det alment dannende element trængt mere og mere ud, så også derfor er der brug for højskolerne. /cp

Historien om dine højskolesange Sanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange.

Kan købes på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

maj 2009

Køng Højskole har efter en del tumult fået en ny bestyrelsesformand - Bo Zierau - som støtter det tidligere bestyrelses arbejde, men vil forsøge at skabe ro omkring skolen.

Morten Roneklint Ellehauge påbegyndte den 1. april stillingen som forstander på Idrætshøjskolen Bosei. Skolen som åbner efter sommer har været undervejs siden starten af 2008 - og det første forstanderjob, som skal ordnes, er ansættelse af lærere til skolens start.

Højskoleforstander Mogens Godballe fra Nordfyns Højskole stiller op for De Radikale som spidskandidat til kommunevalget i november. Held og lykke til ham.

Nyt fra FFD 27. maj Netværksmøde for Kombinationsprojektet Århus Idrætshøjskole 11-12. juni FFD’s Årmøde og generalforsamling Grundtvigs Højskole 9. september Mentorkursus 17. september Netværksmøde for Europanetværket, efterår 23-25. september Kursus for pedeller, oldfruer og rengøringspersonale Gymnastikhøjskolen i Ollerup 23-24. september Next practice Dalum Landbrugsskole 23-25. oktober Det Europæiske Kulturmødetræf 5-7. november Frie Skolers Fællesmøde Pt. ukendt, 5.-7. november 2009 11-13. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Haslev udvidede Højskole

Mere på www.ffd.dk

Vær med til at forme FFD’s kommunikation om højskolerne!

En tydelig profil er altafgørende for, at Højskolernes kommunikation trænger igennem. Derfor vil FFD nu sætte gang udarbejdelsen af en tydelig og stærk profil - og her har vi brug for din hjælp og erfaring. Vi håber, at du vil bruge en af nedenstående dage og give dit input for dermed at sætte et afgørende fingeraftryk på foreningens fremtidige kommunikationsarbejde. Til gengæld lover vi en inspirerende dag, fyldt med energi. Workshoppen varetages af kommunikationsbureauet København ved direktør Sune Bang. Der afholdes to workshops - en på hver side af Storebælt: Den 1. september på Borups Højskole og den 3. september på Silkeborg Højskole, fra kl. 10 til 15.

Tilmelding på www.ffd.dk/tilmelding/kommunikationsworkshops

s. 31

Workshops på Årsmødet 2009 På årsmødet den 11. til 12. juni på Grundtvigs Højskole vil der efter formandens beretning være følgende workshops: ”Højskolen og særlige målgrupper” ved Noemi Katznelson (DPU), ”Selvdannelse og demokratisk dannelse - en udfordring til højskolen” ved Dorte Odde, ”Kommunikation af højskolens kerne - fra proces til profil” ved Sune Bang (Kommunikationsbureauet København), ”Rollen som TAP’er på en højskole” ved Jørgen Schmidt Nielsen (Den Skandinaviske Designhøjskole) og ”Højskolernes internationale arbejde. Fra strategi til handling” ved Torleif Jonasson og Berit Asmussen (FFD). Glæd dig også til en forrygende festmiddag, uddeling af Den Folkelige Sangs Pris og foredrag ved Rune Lykkeberg og Bertel Haarder.

Medlemsrabatter Husker du at benytte dit medlemskort? FFD’s personlige medlemskort giver dig adgang til Danmarks største og bedste udvalg af rabataftaler. Med rabataftalerne kan du typisk spare 10-50 % på alt fra shopping og kultur til rejser og restauranter i hele landet. Log ind på medlem.logbuy.dk med det password, som står på dit medlemskort.

Læs om medlemsfordele på www.ffd.dk/medlem/medlemsfordele Ekstraordinær pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter FFD kan for skoleåret 2009/10 efterfordele ca. 300.000 kr. til højskolernes forsøgs- og udviklingsarbejde. Disse midler kommer fra et mindreforbrug på det projekt om uddannelsessamarbejde, som højskolerne kører og afslutter i 2009 i samarbejde med Foreningen for hus- og håndarbejdsskoler. Se nærmere om kriterier og frister på www.ffd.dk/indsatsomraader.

Opslag FFD søger Kommunikationsmedarbejder/Webredaktør med flair for sociale medier. Se opslag på www.ffd.dk Denne side redigeres af FFD

Foreningens kalender

HĂ˜JSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

00

"RINGÄ€#ITYMAIL

s. 32

AU DET TEOLOGISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION 7FMLPNNFO UJM FU HPEU NJMKÂŞ Q˜ "BSIVT 6OJWFSTJUFU 7J M™HHFS W™HU Q˜ BU W™SF FU MFWFOEF sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spĂŚndende arrangementer.

NYT Bliv prĂŚsenteret for undervisere, uddannelser og karrieremuligheder i GBLVMUFUFUT OZF XFCĂžMN TF EFN Q˜ hjemmesiden.

ARRANGEMENTER 14.-16. maj Constructing Religious Identities.

International konference v/ fokusomS˜EFU 3FMJHJPO TPN OPSNT™UUFS

18. maj Darwinisme i religionsvidenskab?

Foredrag v/Hans Jørgen Lundager Jensen.

4.-5. juni Normative status of liturgies. *OUFSOBUJPOBMU TFNJOBS W GPLVTPNS˜det Religion som normsĂŚtter.

28. - 29. maj Meaning in Religion, Cognition and Culture.

International konference v/ satsnJOHTPNS˜EFU 3FMJHJPO LPHOJUJPO PH kultur.

BOGUDGIVELSER RenÂœ %ZCEBM 1FEFSTFO N Ă&#x; SFE

Senmoderne religiøsitet i Danmark.

"OEFST ,MPTUFSHBBSE 1FUFSTFO N Ă&#x; SFE Northern Lights on the Dead

Sea Scrolls.

Det Teologiske Fakultet i Ă…rhus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer Q˜ www.teo.au.dk maj 2009