Højskolebladet Marts 09

marts 2009

siden 1876

Hvem betaler regningen?

Bred forargelse over kreditforeningerne

Torben Stenos alter ego’er

s. 1

s. 2

Husk at du som medlem af Folkehøjskolernes Forening i Danmark gratis kan få trykt dit navn på forsiden af din nye højskolesangbog med

guldtryk www.hojskolesangbogen.dk www.ffd.dk/medlem

marts 2009

Indhold marts 2009

s. 3

s. 8 tendens

s. 24 højskole

Kreditinstitutterne sender regningen til kunderne

Torben Stenos alter ego’er

Hvem skal betale krisen?

s. 4 debat Leder s. 5 debat 8 skarpe til Dorte Kiilerich Kan højskolerne markedsføre Danmark i udlandet?

s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 14 højskole Hot / not Af Christian Dorph

marts 2009

”Jeg er ligeglad med, om det er sandt, så længe det ikke er upræcist”

s. 15 debat Udfordring Morten Albæk udfordrer Else Mathiassen om grøn dannelse på højskolerne s. 16 debat Kommentarer Donslund de Luxe - i Clemmes køkken s. 18 debat Bogkritik Darwin - Den langsommelige morder

s. 20 højskole Tæt på Retten til at køre på cykel s. 22 tendens Nedslag Thomas Hylland Eriksen.

Sammenligningens svøbe s. 28 debat 2 sider af samme sag Kan en bestyrelse lukke en skole? s. 30 højskole Navne

debat Leder

s. 4

kolofon udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

De uprofessionelle Andreas Harbsmeier Redaktør

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz Jørgensen Uffe Strandby Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

rundt omkring i erhvervslivet er bestyrelser under pres. Når det gå dårligt, skal der handles hurtigt og ofte træffes upopulære beslutninger. Så længe forretningen kører fint, hører man intet til de høje - som oftest - herrer på bestyrelsesniveau. Nu hvor krisen kradser, må den ene bestyrelse efter den anden erkende, at de ikke har handlet i tide - at de ikke har ageret tilstrækkeligt kompetent.

Med sagen om Køng Idrætshøjskoles lukning rejser det samme spørgsmål sig for landets højskoler. Uanset hvad man måtte mene om Køngs situation, står det klart, at forløbet omkring lukningen - eller ”hvilen”, som man så fikst har valgt at kalde det - ikke har været håndteret særligt professionelt. Bestyrelsen skulle have lagt en linje, der kunne skaffe elever til skolen, i stedet for først at vise handlekraft, når det allerede var for sent.

Men hvordan sikrer man, at bestyrelser har de fornødne kompetencer? FFD’s kurser for bestyrelsesmedlemmer er dårligt besøgt, og man spørger sig selv hvorfor? Det må være i alles interesse, at skolerne har så kompetent en ledelse som muligt. Formelt set er bestyrelserne en højskoles øverste myndighed, men i praksis er det som oftest forstanderen, der har langt den bedste indsigt. Bestyrelsen skal svæve over vandene, og have det fornødne overblik, som det daglige arbejde kan skygge for. Det seneste eksempel har vist, at det langt fra altid er tilfældet.

Måske var det på tide med professionelle bestyrelser.

skribenter Jesper Himmelstrup Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg AC Annoncer Allan Christensen Tlf: 2172 5939 @: ac@ac-annoncer.dk design Esben Niklasson layout Katrine Dahlerup, FFD forsiden Ulrik Jantzen / DASK Gallery tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 15. april. Deadline 1. april.

Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

marts 2009

debat 8 skarpe

Højskolerne er hyperaktuelle og kan om nogen være med til at markedsføre Danmark over for udlandet. Men det kræver, at de står sammen og først og fremmest bliver synlige.

s. 5 Dorte Kiilerich Administrerende direktør i Danmarks nationale turismeorganisation, Visit Denmark

af jesper himmelstrup 01 Hvad er det folk efterspørger, når de vælger ferie?

Der er tre ting, der er meget efterspurgt i internationale trends for ferieafholdelse; fællesskab, mental sundhed og interesse.

Derfor er der nu en unik mulighed for højskolerne, fordi de internationale tendenser peger i retning af det, som højskolerne står for. Når vi ser på Danmark som ferieland, er det frihed, tryghed og tillid, der er efterspurgt. Og derfor er højskolerne på mange måder også en af de mest troværdige, danske ferieformer, man overhovedet kan finde, fordi de er baseret på danske samfundsværdier, som har meget tillid, tryghed og frihed knyttet til sig.

02 Vil det sige, at højskolerne kan lokke udenlandske turister hertil?

Ja. Hvis et tema på en højskole interesser fx en japansk familie og denne tilhører kategorien af internationale gæster, som søger fællesskab, mental sundhed og immaterielle goder, så er det i allerhøjeste grad relevant for den.

03 Men vil en udenlandsk familie have den samme oplevelse af frihed, tillid og tryghed som en dansk?

Det tror jeg i endnu højere grad, de vil.

Vi danskere er jo privilegerede, fordi vi oplever tryghed, frihed og ligestilling hver eneste dag. For en udlænding vil det være en meget positiv oplevelse at komme til et land og møde et samfund og nogle mennesker, hvis hele eksistens er baseret på de her værdier. Og højskolerne er dem, der leverer varen med størst troværdighed overhovedet.

04 Men løber de udenlandske familier ikke ind i nogle sprogbarrierer?

Ikke hvis det, du har formidlet over for dem, er at komme til Danmark og få en

8 skarpe til Dorte Kiilerich troværdig, god dansk oplevelse. Det svarer til at tage til Frankrig for at opleve en vinhøst: Du vil netop til Frankrig for at opleve vinhøsten på franske traditioner – sådan som bønderne gør, når de jokker rundt i vinen med bare tæer og drikker den første vin, inden den er gæret. På samme måde kan højskolerne tilbyde vores udenlandske gæster en dansk oplevelse.

05 Forventer du, at vi kommer til at se flere udenlandske familier på højskolerne fremover?

Ja, men det kræver tre ting: At højskolerne bliver synlige uden for Danmarks grænser, at de bliver tilgængelige - at man fx kan booke produktet - og at de bliver dygtigere til at formidle på andre sprog end dansk og engelsk. Og så kræver det, at højskolerne samarbejder og ikke markedsfører sig højskole for højskole.

Det er der ingen af dem, der på den lange bane har råd til.

06 Men nu er det ingen hemmelighed, at det kan være lidt af en udfordring at få 78 vidt forskellige højskoler til at arbejde sammen?

Nej, men så længe de ikke gør det, så kommer de ikke ud over Danmarks grænser. Men den dag, det lykkes, vil det simpelthen være helt, helt fantastisk. Inden for alle andre brancher er det lykkedes.

Selv 600 vidt forskellige campingpladser - alt fra et-stjernede til fem-stjernede -

evner at samarbejde. Det samme gælder hotellerne - og feriehusene, som er ærkekonkurrenter.

07 Er det dermed slut med de ”magre” år for højskolerne?

Der er i hvert fald nogle forudsætninger, som nu er positive for højskolerne. Fordi der er nogle samfundsmæssige ændringer, som gør, at det de står for, er hyperaktuelt.

Til gengæld må højskolerne melde sig ind i hele rejsebranchens univers, som måske ikke ligger naturligt for dem. De er nødt til at være kommercielle i deres synlighed, men det betyder ikke, at de skal være kommercielle i deres indhold.

08 Hvad er din opfordring til højskolerne?

Når Danmark markedsfører sig selv, så sker det ved hjælp af et fysisk symbol, som er et hjerte med et dannebrogsflag.

Det signalerer friheden ved vores nation, og at vi er et land, som er venligt og trygt.

Hvorfor bruger højskolerne ikke det symbol? Det visualiserer jo i den grad det, de står for. Når jeg nu rækker hånden frem til at bruge dansk turismes symbol, som man har investeret mange millioner i gennem 40 år, er det fordi, jeg bliver helt glad ved tanken om, at højskolerne leverer det, der er så dansk. Så vi vil jeg gerne dele ”Danmarks hjerte” med dem.

højskole Notitser

s. 6

Højskole arkiv Succes for Sommercamp Tre højskoler har siden 2005 været involveret i projektet Sommercamp, hvor unge danskere med indvandrereller flygtningebaggrund samt etniske danskere i alderen fra 16-25 har deltaget i et tre ugers sommercampforløb.

90% af deltagerne vurderer, at de er blevet styrket i at tale og skrive dansk, 75% af eleverne mener, at de har fået styrket deres kompetencer i matematik. Yderligere udtrykker evaluator, at eleverne har fået styrket deres selvtillid, selvopfattelse, deres sociale kompetencer og deres faglighed. Samtidig giver alle elever udtryk for, at det har været en god oplevelse at deltage på Sommercamp. ”I forhold til lignende integrationsprojekter for en tilsvarende målgruppe, er tilfredsheden og udbyttet af sommercampen bemærkelsesværdigt højt”, siger Charlotte Bill-Jessen, konsulent hos Cubikon. /ah

marts 2009

Hermed en opfordring til alle som har en kasse, indeholdende alle minderne fra højskolen, stående på loftet. Den nystiftede Forening til Folkehøjskolernes Historie står nu ikke længere alene med at dokumentere højskolernes historie, også Vartov-arkivet blander sig. De vil gerne indsamle alle slags ting fra ”almindelige” højskolefolk.

Materialet kan være dagbøger, billeder, breve, og hvad man ellers har liggende, da de gerne vil fokusere mere på den grundtvigske virkningshistorie, hvilket vil sige den måde, højskolen har påvirket den almene befolkning i Danmark.

Så om man har været underviser, elev, køkkenassistent eller noget helt fjerde er ligegyldigt. Hvis du har noget spændende højskolestof, som ellers bare vil ryge ud, så send det til Vartov-arkivet.

Mere på www.vartov-arkivet.dk. /cp

Bæredygtig uddannelse Den 4. marts blev der afholdt en indvielse af en skulptur, som skal symbolisere Uddannelse for bæredygtig udvikling. Skulpturen er bare en ud af ti, som i løbet af 2005-2014, hvor FN’s projekt kører, bliver vist. Efter indvielsen, der fandt sted på Christiansborg Slotsplads, blev de deltagende inviteret på Borup Højskole til et traktement, hvor der blandt anden blev diskuteret strategier og forskellige perspektiver på Uddannelse for bæredygtig uddannelse. Derudover blev Uddannelse for bæredygtighed også sat i forhold til klimaforandring og diskuteret af adskillige konsulenter fra bl.a. Dansk Naturvidenskabsformidling. Opsætningen markerer starten på projektet Balanceakten, www.balanceakten.dk. /cp

Presseklip

Ny diplomuddannelse Godt nyt til de højskolelærere, der gerne vil lære mere. University College Lillebælt har i samarbejde med Den Frie Lærerskole i Ollerup lavet en ny diplomuddannelse. Navnet er Pædagogisk Diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik, og henvender sig især til højskole-og efterskolelærere. Uddannelsens fokus vil ligge på grundtvig-koldsk tankegods og de frie skolers historie og frihedssyn.

Derudover indeholder uddannelsen også undervisning i fortællekultur og narrativitet, kostskolepædagogikkens særlige muligheder, samt ledelse og samarbejde i frie skoler. For at blive taget i betragtning til optag på uddannelsen skal man være læreruddannet og have mindst to års praktisk erfaring. /cp

Performers House er reddet Skolen i Silkeborg, der blev fanget af deres egen succes, har nu fået reddet trådene ud. Da Undervisningsministeriet i 2008 vurderede skolens elevtal for 2009, blev det gjort på grundlag af elevtallene fra 2008, som var skolens første år. Performers House’ elevtal steg derfor markant, hvilket alle var glade for, men desværre betød det, at forskudsvurderingen var sat alt for lav og gav for få penge.

Men nu skulle der være fundet en løsning. De penge, som ministeriet har til gode i højskolen, skal ikke betales tilbage først på året, som man ellers plejer, men i løbet af året. Det giver højskolen lidt længere løbetid til at finde økonomisk støtte andetsteds. /cp

”På højskolen oplever man et meningsfuldt samvær med andre omkring fælles interesser. Her vælger man ikke kun strand og hotel til, men vælger at være sammen med andre. Man sætter sig selv i spil og bliver udfordret på en anden måde end ved en ordinær ferie, og det, tror jeg, tiltrækker mange af kursisterne” Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening Niels Glahn om højskolernes korte sommerkurser i Information den 21. februar. ”Det er meget forskelligt, hvad studierne vægter højt. Nogle steder tæller det meget, hvis man har været på højskole eller har erhvervserfaring, mens det andre steder er knap så vigtigt” Tine Bjerregaard fra Studievalg København (om kvote 2) i Berlingske Tidende den 3. februar. ”89 procent er i gang med eller på vej ud i uddannelse, og af de resterende er 11 procent er langt de fleste i gang med noget, vi mener, har perspektiv. Det kan være erhvervsarbejde, som senere kan føre til uddannelse, eller kan være et højskoleophold, udlandsophold eller produktionsskole, som også er en forberedelse til uddannelse” Finn Lambek formand for landets 45 centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning om unge og uddannelse i Politiken den 29. januar. /cp

s. 7

tendens Hvem betaler?

s. 8

Hvem betaler regningen?

af andreas harbsmeier fotokunst Ulrik Jantzen.

Dansk fotograf og grundlĂŚggerne af Das BĂźro. Billederne er leveret af Dask Gallery www.daskgallery.com

marts 2009

Finanskrise: Hvem skal betale, når krisen kradser? Med kort varsel og uden videre forklaring, skruer kreditinstitutterne op for bidragssatsen til højskolerne - og alle andre erhverv.

Deres fremgangsmåde er uanstændig, lyder kritikken fra højskolerne

fået kreditforeningerne til at reagere. Det sker over en bred kam - alle institutter forhøjer satsen, hvilket har medført, at der stort set ingen konkurrence er på markedet.

Hos kreditinstitutterne er situationen selvfølgelig alvorlig og langt fra nem. Handler man ikke i tide for at sikre egenkapital og polstre sig mod en svigtende økonomisk vækst, vil kritikken også være hård. Belaster man kunder, hvis situation ikke har forandret sig, får man på puklen for at lade de gode kunder betale for de dårlige.

Men flere højskoler giver udtryk for, at måden det sker på, er direkte uanstændig, og at kreditinstitutterne er for uklare i deres udmeldinger, arbejder med alt for korte varsler, og taler direkte usandt, når de hævder, at den forhøjede sats beror på en ny vurdering af den enkelte skoles økonomi.

Lavkonjunktur og høj arbejdsløshed har traditionelt betydet gode tider for de danske højskoler. Det har hidtil betydet flere elever. I den aktuelle økonomiske afmatning har man endnu ikke set et mærkbart udsving på elevtilstrømningen, selv om der generelt meldes om en lille øget tilgang.

Men krisen på de finansielle markeder får nu også negative konsekvenser for højskolernes økonomi. Indtil nu er højskolerne gået fri af de værste resultater af det, der startede som finanskrise og nu er blevet generel økonomisk krise. Men fra slutningen af sidste år og frem til nu har alle skoler modtaget et brev fra deres realkreditinstitut, der meddeler, at den såkaldte bidragssats for deres lån er blevet forhøjet.

Bidragssatsen er den procentdel af lånet, som udgør kreditinstitutternes indtjening - den er en form for administrationsbidrag.

De fleste skoler, Højskolebladet har talt med, vidste slet ikke, at det var muligt at skrue op og ned på bidragssatsen, da mange års gode tider på lånemarkedet gjort, at det ikke var nødvendigt. Men trængte tider har nu

kort frist og uigennemskuelige breve Yvonne Birgitte Jessen fra Partner Revision er revisor for en lang række højskoler. Hun er noget uforstående over for fremgangsmåden. Dels melder kreditforeningerne ud med meget kort varsel, så skolerne ikke har mulighed for at få den ekstra udgift med i deres budgetter, dels virker det noget tilfældigt, hvor satsen ender, da institutterne som oftest slet ikke har orienteret sig i skolernes regnskaber for at lave en ny vurdering: - ”På skolerne undrer man sig over, at der argumenteres med, at stigningen i bidragssatsen blandt andet begrundes med en vurdering af den enkelte skoles økonomi.”

Det er stadig relativt små beløb, det drejer sig om. Har en skole eksempelvis lånt 15 millioner, vil en forhøjelse på 0,5 procent betyde en yderligere årlig udgift på 75.000. Ingen højskoler lukker af den grund, men det er et betragteligt beløb at skulle finde i budgettet med så kort varsel - særligt for skoler, hvor økonomien er skrøbelig. Og de findes.

»

De (kreditforeningerne) bør melde klart ud, hvad det handler om. De har haft muligheden for at forhøje bidragssatsen i mange år, uden at gøre brug af den. Så det passer ikke, når de siger, at det er en vurdering af den enkelte skole.

Der er jo skoler, der har haft dårlige regnskaber i mange år. Og det har ikke givet anledning til, at man har hævet satsen.

Det kan kun begrundes med finanskrisen - lene galonska, økonomichef

s. 9

tendens Hvem betaler?

s. 10

»

Vi havde ikke forventet, at vores kunder ville blive begejstrede over forhøjelsen. Det er de færreste kunder, der bliver glade, når tingene bliver dyrere.

Jeg kan godt forstå, at nogen er utilfredse, men årsagerne skal jo findes i den generelle udvikling på de finansielle markeder - og ikke hos de enkelte kreditinstitutter - michale hermansen, kreditchef i nykredit

kort varsel Lene Galonska er økonomichef for Gymnastik og idrætshøjskolen ved Viborg - og desuden økonomisk konsulent for en række andre højskoler, og hun er naturligt nok heller ikke begejstret for udsigten til yderligere udgifter på lånene. Her det mere måden, institutterne gennemfører deres forehavende, der vækker undren: - ”Det er uanstændigt, at man melder ud med så kort varsel.”

I et brev til Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg, hvor man meddeler forhøjelsen af satsen med kun halvanden måneds varsel, referer

marts 2009

Nykredit til en samtale, der skulle have fundet sted mellem højskolen og Nykredit - ”i forlængelse af vores samtale”, står der. Den samtale har imidlertid slet ikke fundet sted: - ”Jeg har ikke talt med dem. Der har ikke været nogen samtale. Vi er jævnligt i kontakt med kreditforeningen, men vi har aldrig talt med dem om forhøjelsen af bidragssatsen”, siger Lene Galonska. Hun fortsætter: - ”De henviser i deres brev også til de generelle markedsvilkår. Og det er jo det, det handler om. Den eneste grund til forhøjelsen af finanskrisen.”

- ”De bør melde klart ud, hvad det handler om. De har haft muligheden for at forhøje bidragssatsen i mange år, uden at gøre brug af den. Så det passer ikke, når de siger, at det er en vurdering af den enkelte skole. Der er jo skoler, der har haft dårlige regnskaber i mange år. Og det har ikke givet anledning til, at man har hævet satsen. Det kan kun begrundes med finanskrisen.”

- ”Jeg har aldrig oplevet noget tilsvarende i min tid som forretningsfører.

Det er ikke ulovligt, hvad de foretager sig, men det er uanstændigt”, siger hun.

- ”Institutterne har retten på deres side, men deres argumentation er forkert, hvis de siger, at det er på grund af skolernes økonomi. Den har jo ikke ændret sig det seneste halve år.”

Hun skal nu finde pengene et andet sted i budgettet, og det betyder en fordyrelse af højskoleophold: - ”Det er trist, fordi vi jo i sidste ende bliver vi jo nødt til at sende regningen videre til eleverne, for det er den eneste måde, vi kan dække de øgede udgifter på lånene på. ” påbud eller oplæg til forhandling Et andet eksempel er Silkeborg Højskole. Her fik man meddelelse om, at satsen var forhøjet med godt 0,5 procent. Man fik at vide pr. telefon, at det var ens for alle, men en hurtig rundrigning til kolleger på andre skoler, viste, at det ikke var rigtigt. De

skoler, Højskolebladet har talt med, bekræftet også, at der er tale om store forskelle i forhøjelserne fra samme kreditinstitut. Det er langt fra ens for alle. Man forsøger altså at give det indtryk, at forhøjelsen er et faktum, skolerne bare skal acceptere, at det ikke er til forhandling. På Silkeborg Højskole har man dog ikke uden videre accepteret den nye sats - og har insisteret på at tage et møde om den forhøjede sats.

Et problem i denne sammenhæng er selvfølgelig, at man som kunde er i en dårlig forhandlingssituation, fordi det er utrolig svært at gå et andet sted hen. Dels er konkurrencen meget lille på kreditmarkedet, dels er det næsten umuligt for højskoler at optage nye lån.

Da kreditinstitutterne foretager en ny vurdering af alle kunder, skulle man tro, at de revurderede regnskaberne for hver enkelt. Men det synes heller ikke at være tilfældet. Silkeborg Højskole har på intet tidspunkt fremlagt sit regnskab for Nykredit - alligevel mener Nykredit, at de er i stand til at lave en ny vurdering. Derfor fremstår forhøjelsen snarere lidt tilfældig fra kunde til kunde - tilsyneladende efter devisen: Går den, så går den. administration eller finanskrise?

Hverken hos Nykredit eller Realkredit Danmark er man videre imødekommende over for kritikken. Her mener man, at det er alle kunder, som skal være med til at betale, når samfundsøkonomien halter, lige som alle kunder har haft glæde af lave satser gennem en længere årrække.

Hos Finansrådet, der er de danske pengeinstitutters interesseorganisation, kan man ikke umiddelbart se problemet, selv om man medgiver, at institutterne kunne være bedre til at informere om deres dispositioner. ”Som led i en forretningsmæssig gennemgang af Realkredit Danmarks generelle prisstruktur, skal vi orientere Dem om forhøjelse af Deres bidrag.”

Så lyder beskeden i et af de breve, der er modtaget af en højskole. Og videre

s. 11

tendens Hvem betaler?

s. 12

»

Det er trist, fordi vi jo i sidste ende bliver vi jo nødt til at sende regningen videre til eleverne, for det er den eneste måde, vi kan dække de øgede udgifter på lånene på - lene galonska, økonomichef

hedder det: ”Forhøjelsen er sket i henhold til bestemmelserne i pantebrevene og i henhold til ”Lånetyper og forretningsbetingelser”.

Michael Hermansen, kreditchef hos Realkredit Danmark forklarer: - ”Satserne bliver forhøjet ud fra en kreditvurdering af hver enkelt skole, men jeg kan ikke sige noget om konkrete sager. Hvis der er skoler, der mener, at de ikke har fået en rimelig vurdering, må de henvende sig til os.”

I udgangspunktet er forhøjelsen dog ikke til forhandling: - ”Det er os, der sætter priserne.

Det er ingen skjulte motiver i det. Man må jo også spørge, om forhøjelsen er stor eller lille. Sammenligner man os med bankerne, er forhøjelsen jo meget lille. Men det er klart, at det betyder noget for kunderne.”

Hos Real Kredit Danmark mener man selvfølgelig heller ikke, at situationen er optimal for kunderne: - ”Vi havde ikke forventet, at vores kunder ville blive begejstrede over

Gavekort

- til en oplevelse der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www. hojskolerne.dk/gavekort

Det du ikke lærer andre steder

marts 2009

forhøjelsen. Det er de færreste kunder, der bliver glade, når tingene bliver dyrere. Jeg kan godt forstå, at nogen er utilfredse, men årsagerne skal jo findes i den generelle udvikling på de finansielle markeder - og ikke hos de enkelte kreditinstitutter.”

- ”Efter en lang periode med gode konjunkturer, var bidragene kommet for langt ned. Nu har tingene ændret sig, og risikobilledet ser markant anderledes ud, ligesom prisen på kapital er øget markant. Derfor er det også blevet dyrere for kunderne. Sådan er det jo i alle brancher”.

Højskolerne skal altså ikke gøre sig nogen forhåbninger om udsættelse eller nedsættelse af den forhøjede sats, men kilderne til denne artikel viser, at der er al mulig grund til at stille sig skeptisk over for kreditinstitutternes vurderinger - og forhandlingsbordet er måske mere åbent, end kommunikationen fra institutterne ellers kunne foranledige en til at tro.

Vejstrup Valgmenighed

søger præst

Vi er en grundtvigsk valgmenighed i det sydfynske med ca. 550 medlemmer, som er glade for traditioner men også åbne for fornyelser. Gudstjenesten er hjertet og kernen i menigheden, men vi er også levende engageret i det kulturelle liv i lokalområdet og har mange forskellige arrangementer i løbet af året.

Læs om os på vores hjemmeside: www.vejstrupvalgmenighed.dk, og ring til formanden og få mere at vide.

Ansøgning sendes til: Formand Asta Fjord Gudme Søpark 25 - 5884 Gudme Tlf. 62 25 19 92 Tiltrædelse 1. september 2009 Ansøgningsfrist 15. april.

WWW.MASTER-I-TEATER.DK

MASTERUDDANNELSEN I TEATERPÆDAGOGIK

Historien

om dine højskolesange

SanghĂĽndbogen indeholder viden om alle

højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med sÌrligt

kendskab til de enkelte sange.

Pris: 298,-

Købes pü hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040

Universität der Kßnste Berlin Frederiksberg Seminarium Betty Nansen Teatret/C:NTACT

s. 13

højskole Tidsånden kort

s. 14

Hot eller not

af christian dorph forfatter

»

Champagnebrunch på højskole ville være den hårde måde at trodse finanskrisen på

HOT

NOT

positive mennesker som f.eks. Testrups køkkenchef, Finn.

Der er aldrig noget dér, ingen smalle steder (i Bredgade), intet ævl eller forstilt misundelse eller intriger, vi finder ud af det, alt kan lade sig gøre, maden står allerede på bordet med katorvler (kartofler), og det hele smager fantastisk: ’Og så skal vi til det igen …’

peter straarup Han fører sig frem som om, han var medlem af kongehuset. Han er skyld i, at milliarderne fra Bankpakke 2 ikke kan konverteres til aktier, såkaldt upside, så nu løber skatteyderne en kæmpe risiko uden mulighed for gevinst. Stein Bagger fik 350 mio. af ham på sit glatte bodybuilderfjæs! Og så skal det forestille at være katastrofalt, at banken kun havde to milliarder i overskud!

Det er der ikke meget højskole i.

dansefester med folk, der ikke er forfængelige. champagnebrunch I 1990’erne var topmodellerne alene om at drikke champagne først på dagen (med en sukkerknald i, fordi den dyre vin blev for sur for de unge piger).

Siden har det bredt sig til andre lag pga. aktiegevinster, friværdi mv. Men de nyeste tider med panik, sparsommelighed og puritanisme truer denne gode eksklusive trend. Champagnebrunch på højskole ville være den hårde måde at trodse finanskrisen på. håndværkere Det gør noget ved stemningen på en højskole, at der et par stykker, som er dét bredere over skuldrene end de andre drenge (med fistelstemmer, flagrende piberenserarme og intellektuelle attituder: ’jeg har lige læst Doktor Faustus af Thomas Mann’). Det er den ro, de har, det blik på tingene, fuldskægget.

vinter i danmark Det holder bare ikke, og jeg gider ikke høre folk sige ’jamen, det er da blevet lysere om morgenen’ eller ’der er forår i luften i dag, hva!’, når det er 2 grader udenfor! Den sekundærgevinst af CO2-udledningen, man var blevet lovet, med behageligere klima, palmer langs kysterne osv., er også udeblevet. x-faktor De bliver kaldt store kunstnere og geniale performere, den største stemme i nyere tid osv., men er faktisk bare en flok overstimulerede og forfjamskede amatører med sangtalent (som man kan finde 3-4 stykker af på enhver ordentlig højskole). De har ikke komponeret eller skrevet noget, der er værd at høre på!

Hvad er der blevet af at øve 14 år i en kold garage, skrive sine sange selv og give kakkelbords-Danmark fingeren? indsamlinger til den tredje verden, hvor man er med til at bestemme, om de nødlidende skal have cykler eller computere, bøger eller legetøj, og hvor de fattige børn skal skrive små taknemmelige postkort om, hvor meget bedre deres hverdag er blevet, efter at de har fået nye lærebøger i matematik. Nej! Lav jeres indsamlinger, men overlad til eksperter i bistandsarbejde at afgøre, hvor behovet er, og hvad de har brug for.

marts 2009

debat Udfordring

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

» Morten Albæk Forfatter, adjungeret Professor i filosofi ved Ålborg Universitet og Vicedirektør i Vestas

Else Mathiassen Forstander på Vestjyllands Højskole. Tidligere lærer samme steds og mangeårig aktiv inden for dans og teater.

Så hvorfor ser Højskolen ikke sig selv som epicentret og laboratoriet for skabelsen af et helt nyt dannelsesparadigme, nemlig Grøn Dannelse?

Grøn dannelse » spørgsmål

Morten Albæk: Aldrig har vi talt så meget om klimaudforingen, miljøet, Co2, vedvarende energiformer, global opvarmning og aldrig har vi i skåltaler, festtaler, og balkontaler talt så meget om nødvendigheden af at vi som individer, samfund og stater erkender nødvendigheden af at skabe en grøn revolution, der kan sikre fremtidige generation, en klode der er kendetegnet af fred, fremskridt og bæredygtighed. Men ingen (værdiskabende) revolution uden først en oplysningstid. Så hvorfor ser Højskolen ikke sig selv som epicentret og laboratoriet for skabelsen af et helt nyt dannelsesparadigme, nemlig Grøn Dannelse?

» svar

Else Mathiassen: Morten Albæk har ret, når han ytrer sin bekymring om ”grønne skåltaler” og når han peger på at netop højskolerne kan varetage en grøn dannelse.

Vi har på Vestjyllands Højskole god erfaring for, at det nytter at bevæge sig ind i det grønne felt. Vi fik i 2008 Rav Åge prisen – en miljøpris stiftet af Thise Mejeri - for ikke kun at snakke om miljø og økologi, men også gøre noget ved det.

Højskolerne har om nogen mulighed for at lade handling og refleksion følges ad. Den grønne dannelse sker i kroppen. En grøn bevidsthed kan ikke fæste rod ved at forblive i diskussionsrummet. Det skal ses, høres, smages og ind imellem gøre ondt i musklerne.

Kommer du til Vestjyllands højskole er det første, du ser vindmøllen, der snurrer og giver strøm og varme. Buffeten du får serveret er økologisk, bl.a hentet fra vores egen økohave. Eleverne på Øko- iværksætterlinjen forarbejder træ og genbrugsmaterialer til en primitiv campingplads. Værkstedet er det runde halmhus, der egentlig er bygget

til fortælling og dans. På den måde opleves det grønne i hverdagen. Det er vigtigt, at vi hele tiden relaterer grøn dannelse til en moderne tilværelse. I aften skal vi høre foredraget ”Bæredygtig adfærd – rager det mig? Hvad gør vi, når benzinen koster en 20’er?” Til disse foredrag arrangeret sammen med Landbrugsforeningen og Folkeuniversitet er der altid fulde huse. Så lokalt er vi et grønt epicenter.

Vores mål er ikke et forsøg på at skabe frelste elever. Erfaringen er, at elever som overhovedet ikke havde klima, øko eller grøn energi i deres verdensbillede tager fra højskolen med en grønnere bevidsthed. De konkrete oplevelser med bæredygtighed gør, at de tænker over, hvad de putter i indkøbskurven, og giver dem en underbevidsthed, der gør, at de får det lidt dårligt, når de ser en reklame, hvor alt isenkram smides ud af vinduerne.

Grøn dannelse består i at vise den enkelte grønne muligheder, der kan erstatte vanens konventionelle ”det plejer vi”. Både som konkret oplevelse og i diskussion.

s. 15 15 s.

debat Kommentarer

s. 16

Bragesnak og besynderlige billeder

»

af jens kristian lings lemvig De fleste kender det, at man pludselig forstår noget i en sang, man har sunget utallige gange før. Sådan er det med de gode sange, de er digte, som kan læses med udbytte. Men flere og flere sange rummer bragesnak og besynderlige billeder og synges oftest på grund af, at de har en god melodi. Denne voksende accept af en næsten tom tekst kan måske skyldes, at man langsomt har vænnet sig til, at sangere synger noget uforståeligt på engelsk. Melodien er blevet det afgørende.

For ikke mange år siden var forudsætningen for en sangs optagelse i Højskolesangbogen, at teksten havde kvalitet som digt. Melodien kom i anden række. Men digtere afløses mere og mere af såkaldte sangskrivere, som ikke altid er lige heldige med teksternes indhold, rim og rytme. Man

marts 2009

I stedet for ret ukritisk at antage digte fra kendte personer og at lade sangskriveres dårligere udgydelser få mere og mere plads i Højskolesangbogen ville det være godt for vort danske sprog, om sangbogsredaktionen ville satse langt mere på kvalitetsdigte kan fristes til at tro, at en svag tekst er kommet med, enten fordi den er skrevet af en kendt person, eller fordi melodien er en ørehænger, eller fordi der er opstået en tendens til at cementere et lille ordforråd frem for at øge det og sætte fokus på sprogets fineste nuancer.

Følgende eksempler på bragesnak og besynderlige billeder er kun et uddrag. Der findes mange andre eksempler.

129 Jens Smærup Sørensens sang: Jeg ejer både mark og eng har følgende omkvæd: Alligevel er det lærkens sang og kalvens bløde tunge / og kornets fine skær og ræven med sin unge / der holder mig i live / og får mig til at blive.

Man behøver ikke at være landmand for at høre lærkesang. Den kan høres overalt uden for byområder, idet lærken er Danmarks talrigeste fugl.

Selvfølgelig kan kvægavleren komme i kontakt med en kalvetunge, hvis han skal lære kalven at drikke af en spand, men en kalvetunge er ikke blødere end andre tunger, og dens overflade føles næsten som sandpapir.

En ræv har ikke sin unge, den har hvalpe, og der er ofte mindst fire stykker af dem. Desuden ses ræven sjældent med hvalpe i dagslys på marker.

Omkvædet er ret intetsigende som argument for ”jeg’ets” holden sig i live og forbliven ved landbruget. Det er bragesnak. Når man i en forsamling skal synge med på det, ville det være rart, om hjernen kunne standse sin virksomhed imens.

374 Johannes V. Jensen havde tendens til at udtrykke sig i en ordknap form. I sangen Hvor smiler fager findes udtrykket De gamle lig, som mod søen stunded.

Det udtryk havde han næppe valgt, hvis han havde vidst, at senere tider let ville misforstå det. De gamle er et lidt forældet poetisk udtryk for vore forfædre. Og lig betyder selvfølgelig ”ligesom”. I dag anvendes ordet vel kun i matematikken.

Billedet De gamle lig, som mod søen stunded vil flere og flere komme til at opfatte konkret. Man forestiller sig måske stående ved f.eks. Maarup Kirke og ser gamle kister gøre sig fri af skrænten og stå til søs. En dag vælger en sangbogsredaktion på grund af sådanne besynderlige billeder måske den ellers så poetisk flotte sang fra?

Selv om jeg altid har været imod, at nogen piller ved en digters værk, håber jeg i dette tilfælde, at den næste redaktion vil ændre udtrykket til: Som vore fædre mod søen stunded. Vi skal beholde

Donslund de luxe i Clemmes køkken denne flotte sang om Danmark, og jeg er ikke i tvivl, om at Johannes V. Jensen ville have godkendt mit ændringsforslag.

378 Jens August Schade var i sin tid populær som digter. I dag kendes hans navn formodentlig kun af dem, der beskæftiger sig med litteraturhistorie.

I sangen Jeg ser mig selv så blufærdigt stå siges: ingen kan finde mer glad en mand / end ham, som hører hende brage. Både i sammenhængen og løsrevet forekommer dette billede besynderligt.

En forsamling sidder andagtsfuld og synger b r a g e, som der ifølge melodien skal dvæles længe ved. Udtrykket forstås ikke, men man har måske hørt, at Schade var en stor digter, og så må han jo mene noget stort og godt med det.

Billedet er i bedste fald fortænkt, men umiddelbart er det uforståeligt. En nærliggende og helt konkret opfattelse trænger sig let på: En mand glæder sig inderligt over, at hans kære kone endelig får forløst sin kolik ved at lade sin tarm brage.

Er det af snobmæssige grunde, redaktionen har taget denne Schadesang med?

453 Jens Rosendals kærlighedssang, Du kom med alt det der var dig, har i de tre første linjer i vers 2 nogle besynderlige billeder, som føles malplaceret i sangens øvrige univers. At storme ud efter øl, fordi kæresten er kommet, tyder ikke på nogen åndelig kærlighedsdimension. Og billedet vintrens gamle, stive føl er bragesnak. Et føl fødes om foråret og kan aldrig blive gammelt og stift. Hvis det er ungdom og kådhed, Jens Rosendal vil have frem, har han ikke været heldig.

I den ellers så smukke kærlighedssangs vers 3 lever en heteroseksuel

mand sig, som alle andre gør, ind i kærlighedens univers og rækker hånden frem for at føle en dejlig pigehånd.

I stedet får han et chok, fordi han får fat i en varm og god næve. Det kan føles som en slags voldtægt. Strofen indskrænker sig derved til kun at være for kvinder og homoseksuelle mænd.

Jens Rosendal burde have skrevet: Din hånd, den var så varm og god. Så havde ingen haft problemer med at synge med.

Man kan godt undre sig over, at redaktionen uden videre har optaget denne sang. ukritiske valg I stedet for ret ukritisk at antage digte fra kendte personer og at lade sangskriveres dårligere udgydelser få mere og mere plads i Højskolesangbogen ville det være godt for vort danske sprog, om sangbogsredaktionen ville satse langt mere på kvalitetsdigte, som den danske litteratur er så rig på. Lad da dygtige komponister om nødvendigt skabe nye melodier, der harmonerer med disse digte, så melodi og tekst går op i en højere enhed.

For mig er Weyses melodier til Ingemanns Morgen- og Aftensange og Oluf Rings melodi til Ambrosius Stubs digt, Den kedsom vinter gik sin gang, fremragende eksempler på, at melodi og tekst kan danne en enhed så fuldkommen, at man på poesiens vinger virkelig føler sig løftet op i en verden, hvor man kun kan smile.

Inden for tre måneder afleverede jeg speciale, fik barn, blev boligløs, fik en salmonellaforgiftning, og erkendte, at jeg var fysisk og åndeligt isoleret i et skrantende forhold. Jeg hang i neglene, mens jeg langsomt søgte fodfæste. Når jeg fortæller det, er det fordi, det danner baggrund for det særlige møde, som blev et vendepunkt. Jeg mødte Erik Haunstrup Clemmensen. Han havde annonceret med et sted, vi kunne bo: En aftægtsbolig ved billedskønne Brydegaard. En del af huslejen var, at vi skulle hjælpe med haven. Jeg samlede nedfaldsæbler i kassevis, skrællede og gjorde i stand i hans køkken, så de kunne komme i fryseren. Imens lavede han frokost og kaffe og fortalte anekdoter om, at Grevinde Danner i det nærliggende slot havde opmuntret Frederik den 7. ved at kravle baglæns ind i hans soveværelse med et tændt stearinlys i røven. Og han betroede mig, at han havde stemt på Nyrup og Socialdemokratiet ved sidste folketingsvalg.

Erik var 77, jeg var 30 og dybt charmeret af denne varme, vidende og humoristiske mand.

Erik var 77, jeg var 30 og dybt charmeret af denne varme, vidende og humoristiske mand. Det var surrealistisk, da dagplejemoren oppe i Snave fortalte, at de i hendes barndom kørte langsomt forbi uhyggelige Brydegaard og ”onde Clemmensen”. Gennem alle disse æbletimer i et uendeligt efterår byggede han mit selvværd op. Og da jobbet kom: Højskolelærer i filosofi og teater på Rønshoved, fik han tårer i øjnene og sagde: Jeg ved du får det! Det er 11 år siden, og det kan godt være, jeg lærte en masse af at hænge der i neglene, men det er Erik Haunstrup Clemmensens kærlige nærvær, der blev symbol for opturen. Måske har vendepunkter brug for et ansigt. Måske kan ethvert møde, vi foretager os få så stor betydning, at vi tænker det som et vendepunkt. Også selvom vi mister kontakt og aldrig får det sagt.

Anne-Marie Donslund er forfatter og lærer på Vallekilde Højskole

s. 17

debat Bogkritik

s. 18

Den langsommelige morder

Anmeldelse: Hanne Stragers nye bog om Darwin og hans aktualitet i 200-året for hans fødsel er solid formidling af lars andreassen lærer på egå ungdomshøjskole

Darwin, Lyell og Hooker i Darwins studereværelse.

Maleri af Evstafieff. Den unge naturforsker Alfred Wallace havde formuleret en teori fuldstændig magen til Darwins – inden Darwin havde offentliggjort sin – og sendt den til ham. Nu skulle man finde ud af, hvordan Darwin og Wallace kunne dele æren.

marts 2009

Som at tilstå et mord Darwin og idéen der forandrede verden

Hanne Strager.

Illustreret. Gyldendal.

208 sider.

Kr. 249,- (vejl.)

Vi er i England i industrialiseringens tidsalder. Samfundet er i forandring.

Der graves kul i minerne, de gamle grusveje erstattes af glatte jernbaneskinner, der fyres op i dampmaskinerne og røgen svider i storbyens lunger.

Det var forandringernes tidsalder, og det gik hurtigt.

På denne tid i det sydvestlige hjørne af England var landmåleren William Smith beskæftiget med at grave kanaler. I forbindelse med dette gravearbejde dukkede adskillelige fossiler op, og Smith opdagede, at fossiler i ét lag og fra én epoke kunne være forsvundet i det nyere lag ovenpå. I dette nye lag kunne man så finde en anden slags forsteninger og så videre. Fossilerne optrådte i rækkefølge; og ikke nok med det de optrådte i samme rækkefølge vidt forskellige steder. Disse fund - og lignende fund gjort i Frankrig - viste, at ikke alene samfundet var i forandring, naturen var det også.

Forandring og udvikling er vor tids kodeord, men sådan var det ikke for 200 år siden, da Charles Robert Darwin blev født. Dengang var det kætterske og samfundsnedbrydende tanker, og at udtrykke sådanne var forbundet med fare for at miste sit embede og sætte sit gode rygte over styr.

I løbet af 1800-tallet fandt tanken om forandring langsomt fæste. Man accepterede, at jordens overflade kunne forandre sig, at faunaen og dyrelivet i fortiden ikke var som i nutiden.

Men at en enkelt dyreart skulle kunne forandre sig og med tiden så meget, at man måtte tale om en ny art, det var

En berømt side fra en af Darwins notesbøger, der viser den første skitse til livets træ.

Bemærk overskriften ”I think.” ”Men måske skal livets træ snarere kaldes livets koral, hvor de nederste grene er døde,” overvejede han lidt længere fremme i notesbogen.

Bogkort ved andreas harbsmeier

s. 19

De andre mente ”Som Darwin, der skrev i et sprog der, også uden de store forkundskaber, gjorde det relativt let at læse hans bog, således er det på forbilledlig vis også lykkedes Hanne Strager i denne bog. En god start på Darwin-året.”

Carsten Reyhé i Flensborg Avis

Fra Føtex til Folketinget Özlem Cekic Gyldendal

dog stadig for voldsom en tanke. Man og det gælder også Darwin - var præget af teologen William Paleys syn på naturen: ”Hvis man finder et ur på jorden, indser man straks, at det må være skabt af en urmager. […] En der har forstået dets formål og konstrueret og designet det til netop dette. På samme måder vidner naturens mange komplicerede og spidsfindige tilpasninger om, at Gud omhyggeligt har designet og skabt selv de mindste detaljer.” opdateret darwin Det er i Hanne Stragers bog om Darwin, man kan læse ovenstående historie. Hun undlader ikke at nævne, at Paleys argument fra 1802 er nøjagtig det samme, som fortalerne for intelligent design bruger i dag. Som at tilså et mord er titlen på bogen, noget Darwin med et glimt i øjet (og i parentes) skrev til vennen og kollegaen, botanikeren Joseph Dalton Hooker i 1844 første gang han luftede sine tanker om, at arter ikke er uforanderlige.

Stragers bog er blevet til sammen med Statens Naturhistoriske Museums store jubilæumsudstilling om Darwin og evolutionen. Det er solid formidling af en af de mest fascinerende historier overhovedet: Naturens egen nemlig, og selvfølgelig Darwins indre og ydre rejse mod formuleringen af de love, der styrer naturens gang. Det eneste, jeg savner, er årstal på bogens hovedpersoner; det er sådan noget, der gør det lettere at følge den kronologiske udvikling i videnskabens historie. Og så

kan man savne lidt mere om Darwins psykologiske tænkning, som vi finder den i Descent of Man og Expression of Emotions. Det er de færreste, der ved, at han faktisk lagde grunden til den moderne forskning i vores emotionelle liv, og det er en skam. Men ellers er bogen faktisk tilpas på alle mulige måder. Vi hører om Darwins forgængere ud i naturhistorien, hans vigtigste inspirationskilder, den store rejse med Beagle og det enorme arbejde, der fulgte i kølvandet på rejsen, inden den store altomfattende teori om arternes udvikling kunne lanceres. en stærk teori Bogen er velskrevet, velkomponeret og fuldstændig klar og koncis i formuleringen. Alene på denne baggrund kan den anbefales, men særlig fortræffeligt er det, at vi løbende opdateres med de nyeste forskningsresultater. Det fortælles, hvor langt Darwin kunne komme på sin tid, hvilke forbehold han måtte tage, og hvilke forudsigelser han gjorde, og dernæst får vi så at vide, hvor han måtte modificeres, hvor hans forudsigelser er blevet bekræftet, og hvordan forskningen har bygget videre på hans observationer, tanker og formodninger. Dette parløb er suverænt, og det illustrerer hvor tænksom, velbegrundet og modig Darwin var, men først og fremmest viser det, hvor stærk teorien om naturlig selektion er. Den, der begynder sin rejse med Darwin med Stragers bog, er virkelig godt begyndt.

Det var ikke indlysende, at Özlem Cekic skulle havne som folketingsmedlem for SF på Christiansborg. En tidlig barndom i Tyrkiet, de første svære år i Danmark og skoafdelingen i Føtex er nogle af elementerne i denne selvbiografiske bog, der er skrevet sammen med Anders Rou Jensen.

Folkhögskola så in i Norden!

Kerstin Mustel og Monica Roselius Der bliver ikke udgivet meget om samarbejdet mellem højskolerne i norden. Alene derfor er der god grund til at omtale denne fremstilling. Her gås der systematisk gennem folkehøjskolens historie i de nordiske lande – og de forskellige nordiske institutioner og råd. Det er hermed givet videre.

højskole Tæt på

s. 20

Retten til at køre på cykel Dansk-støttede højskoleprojekter i Bangladesh fremmer ligestillingen og gør eleverne attraktive på arbejdsmarkedet. Men støtten fra Danmark ophører charlotte kjærholm pedersen

i danmark skal man helst cykle så meget så muligt, så længe man husker cykelhjelmen. I Bangladesh ser det noget anderledes ud. I hvert fald for piger, for dem er det uhørt at cykle. Så da en pige, med hjælp fra en daghøjskole, fik en cykel, så hun kunne komme til og fra arbejde, vakte det så stor opsigt, at hun endte på forsiden af lokalaviserne og dagligt måtte finde sig i, at forbipasserende pegede fingre og grinede af hende. Historien er morsom, men også meget karakteristisk for den måde, man ser på kvinder i Bangladesh og er bare én ud af mange.

Ved slutningen af sidste år ophørte støtten til et af de to DANIDA-projekter i Bangladesh, som Folkehøjskolernes Forening (FFD) har været tilknyttet siden 1991. Begge projekterne er udformet som et daghøjskoletilbud til både kvinder og mænd, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt i Bangladesh, da kønnene sjældent er sammen uden for ægteskab. Netop det er en af grundene til, at dagshøjskolerne har gjort en forskel, er de to korttidsrådgivere, som FFD sendte af sted i 2008, enige om. Da projekterne i sin tid blev sat i gang, var et af målene at bidrage til ligestilling mellem mænd og kvinder samt at opbygge en form for bæredygtighed blandt eleverne i Bangladesh. kvinder der siger fra Lone Nikolajsen er del af Testrups elevforening og tog til Bangladesh sidste forår. Hvis hun skal forklare, hvordan Bangladesh generelt ser ud, siger hun ”Bangladesh er præget af en enorm fattigdom og manglende oplysning. Derudover er der meget dårlige vilkår for kvinder.” Hun besøgte Community School Project i en måned, hvor man med diskussionsforum og yoga- og gymnastik-

marts 2009

undervisning har forsøgt at opbygge en tillid mellem kønnene, hvilket Lone Nikolajsen også oplevede: ”Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, hvordan højskolerne virkelig gjorde en forskel. Gennem de praktiske øvelser opstod der et mere lige forhold mellem kvinder og mænd. Ligesom de gennem undervisning fik opbygget en selvrespekt, som gjorde, at de var i stand til at sige fra. Fx at sige til deres onkel, at deres kusine var for ung til at blive gift.

Det kræver et usædvanlig mod at pege på sådanne problemer, og det synesjeg, at de klarede virkelig fint.”

Jesper Lindstrøm Larsen fra Borholms Højskole tilbragte også en måned i landet. Han oplevede også, at kvinder på daghøjskolerne blev respekteret langt mere end normalt i Bangladesh, men siger samtidig: ”De mener selv, at de har ligestilling på daghøjskolerne, men det er kun til en vis grad, at man kan tale om det. Jeg oplevede fx ved samling, at forstanderen og jeg sad på en scene. Drengene sad foran scenen, mens pigerne sad ude i en side, så man ikke kunne se dem.

Drengene og forstanderen sagde, at sådan kunne pigerne bedst selv lide det. Men det er ikke godt nok. Det er bare et symbol på, at de ikke havde lyst til at blive set, og det er et problem.”

Foruden af tage fat på ligestillingsproblematikken har daghøjskolerne bidraget til at udlære alle elever, mænd som kvinder, i et håndværk, som for manges vedkommende har sikret dem arbejde. Denne nødvendighed afspejles også i den måde, opholdet bruges på, fortæller Jesper Lindstrøm Larsen: ”For dem, som kommer på daghøjskole i Bangladesh, drejer det sig om liv eller død. De har ét forsøg, og det skal bare lykkes. De skal ud og have et job bagefter. Det kunne danske højskoleelever godt lære noget af. At komme

s. 21

»

Ikke engang skolerne i Danmark kan klare sig uden økonomiske tilskud, så hvordan skulle disse skoler kunne klare sig uden anden indtægt end eleverne, som er den fattigste del af befolkningen.

- torleif jonasson international konsulent i ffd

på daghøjskole er altafgørende for ens fremtid.” støtten stopper Ved udgangen af 2008 stoppede den økonomiske støtte fra DANIDA til det ene projekt, Gonobidyalaya, og spørgsmålet er, om daghøjskolerne har mulighed for at fortsætte.

Jesper Lindstrøm Larsen vurderer, at ”hvis de, som driver skolerne lige nu, finder ud af, hvilke kompetencer de har, så kan de sagtens drive daghøjskolen i fremtiden, men det kræver, at de tør kaste sig ud i det.”

International konsulent fra FFD Torleif Jonasson kan dog ikke forestille sig, at skolerne overlever, hvis de ikke finder andre samarbejdspartnere, der kan give økonomisk støtte: ”Ikke engang skolerne i Danmark kan klare sig uden økonomiske tilskud, så hvordan skulle disse skoler kunne

klare sig uden anden indtægt end eleverne, som er den fattigste del af befolkningen. Hvis de kan finde andre samarbejdspartnere, kan man måske finde en løsning, som gør, at skolerne kan køre rundt”.

Han tilføjer samtidig, at det ældste projekt, som har kørt siden 1981, har været økonomisk støttet i langt længere tid, end lignende projekter plejer at være. Dog håber han, at man vil bevare tilknytningen til det lille projekt i endnu et par år. faktabokse I Bangladesh har der hidtil, i samarbejde med DANIDA, eksisteret to projekter. Begge er udformet som daghøjskoler, der bygger på den danske højskoletradition, men ligeledes inspireret af den indisk fødte poet Tagore, som var en af de første til at forbinde vestlig og østlig tankegang.

Det første projekt, Gonobidyalaya, etablerede DANIDA selv, men FFD kom med i projektet, da DANIDA manglede professionelle kræfter til drift af højskolerne. Et mindre projekt, Community School Project, udspringer af Gonobidyalaya, men er langt mere lokalt forankret.

FFD har haft adskillige internationale projekter rundt omkring i verdenen. Lige nu er der aktive projekter i Bangladesh og Nepal. I Nepal samarbejder FFD med CARE og Dansk Skovdyrkerforening om at drive landsbyskoler. Meningen er at skabe en skole for folket, hvor alle behandles ens, uanset om de er kvinder, kasteløse eller andet. Skolerne bygger på demokratiske principper.

tendens Nedslag

s. 22

Sammenligningens svøbe ESSAY Den du sammenligner dig med gør dig til den du er. Mænd gør dig til kvinde, gamle til ung, børn gør dig til voksen.

Essay af Thomas Hylland Eriksen af thomas hylland eriksen

”det vigtigste er ikke at vinde, men at slå svenskerne.”

- norsk mundheld En af Monty Pytons klassiske sketcher er „Four Yorkshiremen“, hvor fire fyre på ferie sydpå sidder og taler om hvor hårdt livet var da de voksede op. En del af dialogen lyder cirka som følger: A: Der er nu ikke noget som et godt glas Château de Chasselas, vel Josiah?

B: Det har han sgu da ret i, Obadiah.

C: Hvem skulle have troet for tredive år siden at vi skulle sidde her og drikke Château de Chasselas?

D: Dengang skulle vi være glade for at have råd til en kop te.

A: En kop kold te.

B: Uden mælk eller sukker.

C: Eller te.

A: Serveret i en skåret kop.

D: Gudfader, vi havde ikke kopper. Vi plejede at drikke af en sammenrullet avis.

B:Vi måtte nøjes med at sutte på en våd klud.

A: Men I ved jo at vi var lykkelige dengang, selv om vi var fattige.

marts 2009

(…)

D: Vi var lykkelige dengang, selv om vi ikke havde noget. Vi boede i et lille faldefærdigt hus med et stort hul i taget.

A: Et hus! I var heldige at I boede i et hus! Vi måtte bo i et værelse, alle seksogtyve, uden møbler, og det halve gulv var væk, så om natten måtte vi klemme os sammen i et hjørne for ikke at falde ned i det.

B: I var heldige at I havde et værelse!

Vi var nødt til at bo på gangen.

C: At bo på gangen ville have været som et slot for os. Vi boede i en gammel container på en losseplads. Vi blev vækket hver morgen ved at nogen tømte et læs rådden fisk ned i hovedet på os.

D: Altså, når jeg siger hus, så mener jeg at det var et hul i skråningen med en presenning over, men for os var det et hus.

B: Vi blev smidt ud af vores hul i skråningen, så vi måtte flytte ned i en grøft.

C: I var heldige at I boede i en grøft! Vi boede alle hundrede og halvtreds i en skotøjsæske midt på gaden!

A: Papkasse?

C: Jeps.

D: I var heldige. Vi boede tre måneder i en papirsæk i en septiktank, (…)

Sådan fortsætter det indtil de begynder at diskutere hvor hårdt de måtte arbejde som børn. En måtte for eksempel stå op hver nat forlade skotøjsæsken hvor familien boede og slikke gaden ren, samtidig med at han arbejdede 24 timer i døgnet på en fabrik.

I et desperat forsøg på at overgå de andre, afslutter en af mændene: D: All right. Jeg måtte stå op om morgenen klokken ti om aftenen, en halv time inden jeg gik i seng, drikke en kop svovlsyre, arbejde niogtyve timer om dagen på fabrikken, og jeg måtte betale ejeren for at få lov til at arbejde der,

og når vi kom hjem igen, så slog far og mor os ihjel, og så dansede de på vores grave, mens de sang halleluja.

A: Og det værste ved det er, at I bare ved det, at når man fortæller det til ungdommen i dag, så tror de fandeme ikke på det!

Denne noget løsslupne samtale er tydeligt inspireret af ældre europæeres historier om hvordan det var at leve under krigen. Historierne om kålrabi stegt i tran, kradsende, hjemmestrikkede julegaver og en generel mangel på bananer, har til formål at fortælle yngre generationer at de bare har at være taknemmelige for at de har det så godt. Frem for alt har de ikke noget at beklage sig over, for vi havde det bare så uendelig meget værre end nutidens forkælede ungdom.

Alle sammenligner sig med nogen, for at kunne måle sig i forhold til dem.

Den slags sammenligninger udgør koordinatsystemet for vores plads i verden, vores identitet. Uden kontraster findes der ingen konturer, kun nuancer i gråt. Uden vinter, ingen sommer.

Uden nat, ingen dag. Uden fattigdom, ingen rigdom. Uden islamister, fiktive eller reelle, ingen trusler i Pentagon (i går var det kommunister).

Moralske sammenligninger handler som regel om at vi er bedre (venligere, klogere, renligere, mere rationelle osv.) end de andre. Kulturelle sammenligninger kan være af den moralske type, men de kan også fungere som lærestykker i komplementaritet: Vi supplerer hinanden og har glæde af at lytte til hinandens musik, læse hinandens digte, spise hinandens mad og så videre. Nu er det ikke den slags sammenligninger vi taler om her, men dem der får græsset til at virke grønnere på den anden side af gærdet.

Den du sammenligner dig med gør dig til den du er. Mænd gør dig til kvinde, gamle til ung, børn gør dig til

voksen og så videre. Vi sammenligner os alle på kryds og tværs og derfor har vi komplekse identiteter. Ikke mindst sammenligner vi os med succes her i livet. Jeg vil anslå at en hel del gamle venskaber er blevet ødelagt, fordi den ene pludselig suser forbi den anden på en af samfundets rangstiger, eventuelt fordi den ene står i stampe et sted, mens den anden er på vej op. Det hedder sig jo at det er i nøden at man skal kende sine sande venner. Glemmer man at tage vare på sine venskaber, fordi man ikke har tid, eller er for optaget af karrieren og af at pleje sit eget ego, løber man en risiko. Den slags mennesker går det ofte dårligt senere, måske fordi de har forsømt at følge det råd musikjournalisten Charles Shaar Murray gav succesfulde rockmusikere: „Opfør dig ordentligt over for dem du møder på vej op, for du kommer til at møde de samme mennesker, når du er på vej ned.“ reklamebranchen Sociologisk forskning har altid bekræftet at mennesker søger sammen med deres socialt ligesindede. I det multietniske samfund på Mauritius har de fleste deres tætteste netværk inden for deres egen etniske gruppe; i visse af den slags sammenhænge er det etniske fællesskab vigtigere end hvor meget man tjener. Men for nogle spiller etnicitet også dér en mindre rolle, og det gælder særligt for dem der befinder sig på toppen eller på bunden af samfundet. For de allerfattigeste findes hverken hindu eller katolik, og de rigeste fejrer også nytår sammen.

(Det gælder i øvrigt også for en del idealistiske kosmopolitter som udgør en kulturel elite, selv om de ikke er særlig velhavende).

Folk søger sammen med deres ligemænd for at finde bekræftelse og et tilhørsforhold, men de sammenligner sig også med dem de mener burde være deres ligemænd. Af og til fører sådanne sammenligninger til en jantelovslignende moral, men de kan lige så vel stimulere ambitioner og en opstigning.

I så fald ønsker man ikke at trække de andre ned til sit eget niveau, men snarere at rykke op på deres niveau.

Dette var „de urenes“ dilemma i raceopdelte kolonier både før og efter slaveriets ophævelse. Ofte var mulatterne børn af slavinder og plantageejere; de var af blandet oprindelse og racemæssigt tvetydige, altså ikke som

»

All right. Jeg måtte stå op om morgenen klokken ti om aftenen, en halv time inden jeg gik i seng, drikke en kop svovlsyre, arbejde niogtyve timer om dagen på fabrikken, og jeg måtte betale ejeren for at få lov til at arbejde der, og når vi kom hjem igen, så slog far og mor os ihjel, og så dansede de på vores grave, mens de sang halleluja.

- fra en monthy python-sketch

i dagens USA, hvor alle med antydningen af afrikansk oprindelse bliver regnet for sorte, selv om de har mindst lige megen europæisk oprindelse.

L’homme de couleur var ofte kultiveret og uddannet, men han blev ikke accepteret som hvid. Sort ville han ikke være, det ville være et tegn på nedadstigende mobilitet. Han var frustreret fordi han baserede sit liv på sammenligninger der aldrig kunne indfries, og sindslidelser var almindeligere blandt de racemæssigt tvetydige end blandt sorte og hvide.

Reklamebranchen lever højt på vores ønske om at ligne nogen der er lidt højere på strå end os selv. Marketingschefer har længe vidst at trangen til at

keep up with the Joneses - at holde trit med Jensens er en mægtig drivkraft i arbejdet for at få solgt nye produkter.

Man hører om computerfabrikanter som uddeler gratis bærbare computere til studerende som „ser cool ud“, i den overbevisning at andre studerende som har et ønske om at ligne dem, vil købe samme model. Reklamefolks jagt på trendsættere skyldes visheden om at mange har lyst til at ligne dem, så de får kendisser til at reklamere for deres produkter. Så enkelt er det. […] mennesket er et dyr Hvordan man har det, kommer an på hvem man sammenligner sig med.

Og hvem man sammenligner sig med, afhænger af hvilken slags verden man lever i. Det er til dels ens eget værk, men også skabt af omgivelser og omstændigheder man ikke selv har valgt. Kulturantropologen Clifford Geertz skrev poetisk at „mennesket er et dyr som hænger fast i et net af meninger som han selv har spundet.“ Men hans kritiker Bog Scholte svarede at „det er et fåtal der selv spinder; de fleste bliver simpelthen fanget.“ Er vi selv herre over vores liv, eller er vi ofre for systemet? Dette er i en nøddeskal et af socialfilosofiens største problemer, og det er ikke et spørgsmål af den slags som har noget endeligt svar. Der er grader af begge dele, både selvstændighed og systemtvang. Når visse amerikanske psykologer anbefaler deres publikum at tænke positivt og sætte sig realistiske, men passende vanskelige mål, er det fristende at slå en kynisk latter op. Hvad ved de om hvordan det er at bo i en øde isørken, at være arbejdsløs og nyskilt, at dumpe til eksamen eller at have verdens mest meningsløse job? Og hvilke råd har de til verdens slumbeboere og ludfattige småbønder? Vi er alle ofre for omstændighederne, men alligevel må vi, måske en anelse modstræbende, indrømme at psykologerne ikke er helt galt afmarcherede. Hvis man først er mæt og tryg, kommer meget an på ens holdning til tingene.

Thomas Hylland Eriksen er norsk antropolog og forfatter. Teksten er et uddrag fra den netop udkomne bog af Thomas Hylland Eriksen: Jagten på Lykken - eller Store Stygge Ulv Syndromet. Udkommet på forlaget Tiderne Skifter. Oversat fra norsk af Mone Hvass.

s. 23

tendens Interview

s. 24

“Jeg er ligeglad med, om det er sandt, bare det ikke er uprĂŚcistâ€?

marts 2009

Pt. er han radiovært, forfatter og bandmedlem i indtil flere orkestre, mens hans imaginære personer lever deres eget liv på nettet. Interview med nogle af Torben Stenos identiteter. af andreas harbsmeier i en række bagsidekommentarer på dagbladet information sidste år citerer torben steno gentagne gange ”den oversete Limfjordsforfatter Jens Haaning Sørensen”. Samme forfatter bliver også takket på Stenos seneste album, som han har udgivet sammen med Johan Olsen, ligesom Haaning tidligere var emnet for en hel interviewudsendelse med Niels Hausgaard på DR2 for nogle år tilbage. Men lidt søgning på Det Kgl. Bibliotek giver problemer. Jens Haaning Sørensen har tilsyneladende slet ikke skrevet nogen bøger - faktisk eksisterer han overhovedet ikke - og har aldrig gjort det. Ikke desto mindre har Jens Haaning Sørensen, lige som den næsten lige så ikke-eksisterende hviderussiske Viktor Dudko, hjulpet Torben Steno i flere sammenhænge: - ”Jeg har brugt ham nogle gange.

Hvis man selv synes, man mener et eller andet helt vildt genialt, vil man jo ikke selv sige det. Men hvis du i stedet citerer en anden, selv om han ikke eksisterer, så kan man bruge det.”

Det er muligvis den slags, der har givet Torben Steno ry som en lidt ”skæv”, en lidt ”krøllet” figur i det danske mediebillede, selv om han selvfølgelig ikke kan fordrage mærkatet: - ”Jeg kan ikke fordrage, når folk

siger - kan du ikke lave ’noget krøllet’ eller ’noget skævt’ - hold dog op! - det er mit arbejde. Tag det dog alvorligt. ’Skæv’ og ’krøllet’ er ord, der opfundet af folk, der fantasiløse. De vil gerne have det, men de forstår det ikke - og respekterer det ikke. Jeg synes jo ikke selv, at jeg er ’skæv’. Jeg vil meget hellere kaldes ’original’. Jeg har spillet i klezmerbandet Spielniks i mere end ti år og synes jo ikke, at det er mærkeligt. Men jeg kan da godt se, at det for andre kan lyde lidt sjovt.”

- ”Jeg tænker ikke så meget i koncepter - men spørger altid mig selv: Hvad vil jeg gerne fortælle, og hvordan kan man gøre det på en måde, så andre føler sig underholdt. For hvis ikke det er underholdende, så er det som at få lektier for. Jeg har aldrig gidet lave lektier, men jeg vil gerne underholdes.

Hvis man har en debat, hvor man ikke kan sige noget for sjov - eller hvor folk ikke kan blive lidenskabelige, så gider jeg ikke være med.” imaginær kritik Stenos imaginære forfatter Jens Haaning Sørensen blev til som en form for protest mod det, han kalder åndssnobberiet på kulturredaktionen på Danmarks Radio. Han opstod i et interview med komikeren Niels Hausgaard: - ”Det gik ud på, at vi nævnte vi så mange snobbede referencer, vi overhovedet kunne på 20 minutter. Alt det, jeg hadede ved kulturjournalistik.”

Efter at være blevet henlagt blev udsendelsen af omveje og nærmest ved tilfældighed vist på DR2 som del af dækningen af bogmessen i Forum i København: - ”Det var opspind fra ende til anden. Vi havde også et billede af Haaning Sørensen med, som i virkeligheden var en ældre regissør i Danmark Radio. Og der var ingen, der reagerede!

Folk synes det var udmærket - der var nogle spørgsmål, der hang lidt, mente nogle. Jeg spurgte en anden kollega, om hun havde læst noget af

»

Jeg har aldrig gidet lave lektier, men jeg vil gerne underholdes. Hvis man har en debat, hvor man ikke kan sige noget for sjov - eller hvor folk ikke kan blive lidenskabelige, så gider jeg ikke være med.

Jens Haaning Sørensen. ’Ja’, sagde hun, ’men det er jo mange år siden.’ Ingen turde sige, at de ikke kendte manden!

Man kan sige de mest horrible ting og få folk til at forholde sig til dem. Åndssnobberiet er ikke så slemt længere, men det var det dengang i begyndelsen af 90’erne.”

fra kriminalreportage til Det var ikke indlysende, at manden, der i DR2’s unge dage tonede frem i brunt med kraftige briller i halvfjerdserstil i kultprogrammet DDR2, skulle komme til at skrive en bog sammen med X-factor-ikonet og selvrosens ukronede konge Thomas Blachman, der er Stenos seneste bedrift. Det kolossale menneske er titlen på bogen, der for tiden ligger højt på bestsellerlisterne i landets boghandlere.

Steno, født i 1959, voksede op som præstesøn med nære forbindelser til højskolemiljøet, men havde ingen udtalte ambitioner om, at journalistikken skulle være hans gebet: - ”Jeg kommer fra en familie, hvor man sagde: Hvis du ikke kan blive andet, kan du blive journalist.”

Det blev han så. Efter afgang fra Journalisthøjskolen i Århus, startede han

s. 25

højskole Tæt på

s. 26

»

Dan sagde, at vi skulle på Odder Højskole, der havde kurser i billedvævning og keramik.

Det kunne jeg jo ikke lige se det fantastisk interessante i, før Dan forklarede: ’Det betyder, at der kun er piger.’ Og det var der også, så det var rimeligt nemt at gå til. sin journalistiske karriere som kriminalreporter på Holbæk Amtsavis - og var en kort periode på Ekstra Bladet.

Derefter lød stillingsbetegnelsen redaktionssekretær på morgen-tv på det, der dengang hed Kanal 2, og derefter Michael Meyerheims researcher på TV2.

Et kortere engagement som ”kulissegeneral” sammen med Ingolf Gabold på et, efter eget udsagn, fuldstændig håbløst, kommercielt projekt på TV 3 var med til at pejle Steno i retning af, hvad det var, han egentlig gerne ville lave: - ”Vi var så dårlige til at lave noget, der skulle være kommercielt. Vi fandt bare på noget, vi selv synes var sjovt.

Det var så langt ude, at det nærmest var DR3. Thomas Mygind skulle være vært - og han forstod overhovedet ikke de jokes, vi lavede - han stillede bare vores syrede spørgsmål til de kendte gæster i programmet, mens Ingolf og jeg sad ude i kontrolrummet og grinte

marts 2009

højt. Programmet blev hurtigt lukket, og Ingolf blev bedt om at gå ad helvede til. I stedet blev han succesfuld dramachef på Danmarks Radio, så det var jo ikke fordi, han ikke kunne noget.

DR2 blev stedet, hvor der var lydhørhed over for Stenos personligt drevne projekter: - ”Det var ikke sådan, jeg fra barnsben havde store ambitioner om at lave fjernsyn. Jeg gik ind i det, fordi jeg ikke var særlig god til at skrive - og fordi mulighederne for iscenesættelse og sammenblanding af genrer er utroligt gode inden for tv-mediet.

Selv om han måtte bruge sin egen ferie på at lave den nødvendige research til DDR2-serien, hvor Steno gravede arkiverne igennem i det hedengangne Østtyskland, blev programmet realiseret med redaktørens lidt lunkne velsignelse: - ”Han sagde til mig: ’Vi har ikke andet, så nu bliver vi nødt til at prøve dit østtyske lort.’ Det var en lidt særpræget opbakning at få.”

Til gengæld var DR2’s nystartede programchef Mette Davidsen-Nielsen ikke sen til at se kvaliteterne i Stenos programudkast. Og siden fik han produceret så forskellige programmer som Uden skyld og skam om de positive aspekter ved alkohol, Verdens bedste land og Jagten på den røde tråd om de tidligere østbloklande - og han optrådte som kongenial medvært i Mik Schacks program Hjemmeservice.

- ”Det var ret inspirerende at lave det program, fordi Mik og jeg i virkeligheden var meget forskellige og politisk står langt fra hinanden. Folk troede, at det var skuespil, men det var det ikke. Vi var ikke enige om særligt meget.” højskolefortiden Før alt det bliver Steno gennem sin familie introduceret til højskoleverdenen. Faderen var deltidslærer på Ollerup Gymnastikhøjskole og tog ofte sønnen med. Mens faderen underviste, gik Torben på opdagelse i Niels

Bucks fascistiske arkitektur. Men det var først i 1983, da en anden af Stenos ”skæve” karakterer - den ”professionelle” højskoleelev, Dan Andersen - mødte ham i Svendborg og sagde, at nu skulle han af sted, at et egentligt ophold på en højskole kom i stand. På det tidspunkt forfulgte Steno drømmen om at blive fuldtidsmusiker, men måtte erkende, at talentet ikke rakte.

Dan Andersen, der utvivlsomt ville være en biografi værdig, havde levet et ganske normalt liv med kone og job i Fona, indtil han var sidst i tyverne og ikke gad længere, så han blev skilt - og tog på højskole mere eller mindre permanent i tyve år. Han fandt ud af, at man bare kunne finde ud af, hvad der var af forskellige understøttelsesmuligheder, og så skrive sig på et højskoleophold: - ”Dan sagde, at vi skulle på Odder Højskole, der havde kurser i billedvævning og keramik. Det kunne jeg jo ikke lige se det fantastisk interessante i, før Dan forklarede: ’Det betyder, at der kun er piger.’ Og det var der også, så det var rimeligt nemt at gå til. ” Opholdet var afklarende i den forstand, at Steno efterfølgende søgte ind på journalisthøjskolen - og kom ind.

Siden har han jævnligt optrådt som foredragsholder om alverdens emner - fra Tyskland til Danmarks Radio - og forsøgte sig sågar med en stilling: - ”Jeg søgte engang en stilling som højskoleforstander på Vallekilde, men fik den ikke. Det var ikke fordi, jeg ville lave X-factor ud af, men noget af det, jeg skrev i min ansøgning, har sikkert afskrækket dem helt vildt. Jeg ville gøre noget ved dannelsestabet. Og så ville jeg indføre bare en smule kæft, trit og retning, i det mindste noget af tiden - man skulle kunne sige til folk, at der er noget, man er bedre til end noget andet. Også en ridelinie, så vi kunne få fat i hestepigerne. Det tror jeg ikke, at de kunne lide.”

- ”Det er brug for et opgør med det, man kalder ”bubberficeringen”. At nogen tager et æbleskrog og kaster det

s. 27

op i luften - så falder det ned på jorden - og alle står og råber ’neiiihh, hvor er det fantastisk’. Rosekulturen er ikke sund. Det er bedre at få det stoppet i tide.” blachman og selvoptagelse Netop det synspunkt går godt i spænd med Stenos seneste samarbejdspartner Thomas Blachman, og hans engagement i succesen X-factor. Sammen er de aktuelle med bogen Det kolossale menneske. Og man kan spørge, om der ikke er meget langt fra DDR2, men Steno ser ikke nogen modsætningsforhold dér. For det handler om at underholde, og om at finde en form, hvor man også kan - om det så er en imaginær forfatter eller den figur, Thomas Blachman fører sig selv frem som.

Man kan bruge sine forskellige roller til at iscenesætte sig selv: - ”Jeg er blevet så gammel nu, at selv om jeg altid har været meget selvoptaget, så har jeg været det så lang tid nu, så kan jeg tillade mig at bruge det som en resurse. Jeg kender ikke nogen, der er så begejstret for sig selv som Thomas Blachman. Der kan jeg slet ikke være med. Jeg har levet af

at have et surt ansigt. Han lever af at være guru. Når kameraet ikke er på, er han jo også ved at knække sig af grin over sig selv og den rolle, han har fået.

Han synes, det er sjovt at lege med det.

Jeg opfordrede ham til at gå planken ud i fuldstændig overdreven selvros, som ingen nogensinde ville komme i nærheden af. Bogen blev til ved, at vi iscenesatte hinanden.

- ”Men det er jo ikke kun sjovt - det er også rigtigt. Ellers ville det jo ikke være interessant. Det gælder for så vidt for alle de programmer, jeg har lavet, og de identiteter, jeg har brugt det skal være underholdende, men det skal også være sandt.”

Hele tiden handler det for Steno om på den ene side at fastholde det underholdende, men samtidigt skabe undren og stof til eftertanke.

At fastholde flertydigheden. Således citerer Steno sit forfatter-alter ego Jens Haaning Sørensen i Information med den mystiske sætning, der i al sin tilsyneladende meningsløshed, lyder: “Jeg er ligeglad med, om det er sandt, bare det ikke er upræcist.”

Blå bog Torben Steno Født 1959. Journalist, foredragsholder og musiker.

Mangeårig medarbejder ved Danmarks Radio som tv-vært og tilrettelægger af bl.a. serierne ”DDR2”, ”Hvad gør vi med Frank” og ”Uden skyld og Skam” og ”Hjemmeservice”. Har senest udgivet albummet Pligten Kalder med Johan Olsen og Alt und aggressiv med Channe Nussbaum og Spielniks, samt bogen Det kolossale menneske med Thomas Blachman.

Foto: Klaus Holsting

debat 2 sider af samme sag

s. 28

Kan en bestyrelse lukke en skole?

Kan en bestyrelse egenhændigt lukke en højskole? Til august er det slut med at drive højskole i Køng. Ved en generalforsamling i januar orienterede bestyrelsen om, at friskolen, som blev oprettet for tre år siden, skulle udvide i højskolens bygninger. Beslutningen blev taget alene af bestyrelsen, hvilket har medført kritik fra højskolekredsen.

Højskolebladet har talt med bestyrelsesmedlem Inge Thestrup og aktivt medlem i højskolekredsen Ib Dahl af charlotte kjærholm pedersen

marts 2009

ib dahl ”Vi i den oprindelige højskolekreds, opfatter det ikke som en pæn måde at lukke Køng Højskole på. Den erklæring om, at der vil være en mulighed for at lade skolen genopstå, er tom tale. For det kan man ikke. Når man tager højskolens bygninger i brug til andet formål, har man reelt lukket højskolen. Og det er et af de punkter, som højskolekredsen er meget utilfredse med.

Jeg synes rent ud sagt, at bestyrelsen har opført sig skammeligt. Man har frataget højskolekredsen al ret. Ved at lade friskolens forældre fylde lige så meget i forsamlingen, så fratager man jo hele den gamle højskolekreds nogen form for indflydelse. Det er højskolekredsen, som har valgt bestyrelsen, og så lytter man ikke til os.

Da højskolekredsen hørte om lukningen gennem forældre og involverede i friskolen, tog vi også vores ansvar i kredsen alvorligt og stillede et forslag til dagsordenen. For det første gennemgik vi skolens regnskaber, som viste os, at man ikke klart havde adskilt nogle posteringer mellem højskole og friskole på den måde, at forstanderens løn er 100 % ligger på højskolens budget ligesom alle administrative poster.

Da regnskabet var fremlagt, anmodede vi om, at der blev set på regnskabet endnu engang. For det andet bad vi om en afstemning, hvor der skulle stemmes om bestyrelsen skulle arbejde for kontinuerlig højskoledrift i stedet for lukning. Det blev nedstemt med 60 imod og 40 for. De 40 som stemte for er fra den oprindelige højskolekreds, og de 60 er fra friskolen.

Problemet er, at man inden generalforsamlingen havde indkaldt friskolens forældre til et møde, hvor man havde gjort det klart, hvad de skulle stemme for og imod. Det er usmageligt. Alle i højskolekredsen troede på, at der blandt friskolens forældre ville være oplyste mennesker, der kunne se og

forstå de budgetter, vi fremlagde. Men de var ikke til at få i tale, de havde besluttet at deres egne børn skulle sætte sig på højskolebygninger. Friskolen har manglet plads, og den er i vækst og man har svært ved at finde lokaler, og nu vil man udvide med 8. og 9. klasse, som skal være i højskolens bygninger.

Derudover har man rent økonomisk drevet det så langt ud, at man ikke kan lade skolen stå alene. Nu vil man åbne en vuggestue, som skal tjene som en ny økonomisk maskine.

Derudover foreslog vi, at man opstillede et visionsudvalg, som skulle komme med nye forslag i forhold til ledelse og læring på højskolen, men det faldt heller ikke i god jord. Siden har man så fået tømmermænd og har sat to i bestyrelsen til at nedsætte et visionsudvalg. Men lige nu er der så dårlig en stemning, at der ikke kan komme noget godt ud af det.” fremtid i køng Gennem alle de år, hvor friskolen har eksisteret, har man ført penge fra højskolen over til friskolen. Højskolens oprindelige egenkapital er reduceret med 800.000 over tre år, alene pga. friskolen.

Dernæst sætter man folk i udsigt, at friskolen kan klare sig økonomisk ved at åbne en vuggestue og en børnehave. Et forslag, der først skal i gennem kommunen - de har slet ikke noget form for tilladelse endnu. Jeg er bekymret for, at hele den samlede institution på Køng går konkurs.

Vi mener, at skolen er blevet lukket på et forkert grundlag og meget forkastelig måde. En højskolekreds er en legitim forsamling, hvis ansvar også er at tage beslutningen om lukning. Og det har man ikke respekteret. Det er folk som har stået bag højskolen i mange år.

Man tror på demokrati, men det her er lige det modsatte. Det er bestemt ikke demokrati og fuldstændig modsat af, hvad Køng står for.”

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Køng Idrætshøjskole

s. 29

inge thestrup ”Bestyrelsen har diskuteret højskolens situation i lang tid. Bl.a. hvordan vi kunne få flere elever til, og vi har sat flere ting i værk. Det har desværre ikke givet pote. Derudover har der rent økonomisk ikke kunnet fremvises nogen positive resultater. Det har gjort, at vi i løbet af 2008 kunne se, at det heller ikke ville se positivt ud fremover, og derfor fik vi i sommers sat ord på en mulighed for lukning.

Lige nu kører vi højskole og idrætsfriskole. Da man i sin tid startede friskolen op, lagde man de administrative omkostninger på højskolen for at give friskolen lidt plads. Ideen har så været, at man lige så stille skulle ligge udgifterne over på friskolens budget.

Men det er jo ikke sådan, at friskolen skal stå alene. Vi har masser af ting, som nu skal sættes i værk på Køng.” elevværelser til klasseværelser ”I højskolens nuværende form kan den ikke drives videre. Derfor har vi valgt at benytte os af muligheden for at lade den ”hvile” i to år. Så vi har tid til at se, om der findes et koncept, der gør det muligt at drive højskole igen. For hvis vi vælger at lukke det hele ned, så kan vi ikke starte det op igen, og vi har ikke haft lyst til at gøre det definitiv.

Rent ombygningsmæssigt vil vi tage det i etaper, så de elevværelser, som skal ombygges, bliver ikke ombygget de næste par år. Der er planer om, at det skal gøres på sigt, men uanset om højskolen skal op og køre eller ej, så skal de bygninger, hvor værelserne ligger, renoveres. Så hvis det nedsatte visionsudvalg kommer med en god ide, så ændrer vi planerne.

I bestyrelsen kan vi ikke pt. se nogen mulighed for genåbning, men man kan håbe det. Det er jo sket før på Køng, at man har været nødt til at stille tingene på hovedet og finde nye løsninger på højskolens problemer, fx da man for ca. 30 år siden omlagde

skolen til en idrætshøjskole. Derfor har man nedsat et visionsudvalg, hvor man skal finde ud af, om der findes det koncept eller den ide, som gør det muligt at drive højskole igen. ” bestyrelsens ansvar ”Vi er valgt på en generalforsamling til at varetage skolens opgaver. Og på baggrund af det, har vi følt os i stand til at tage beslutningen om højskolen.

Det har der været meget kritik af, og det tager vi på os. I bagklogskabens lys, kan man godt sige, at hele processen skulle have været anderledes. Jeg forstår godt skolekredsens argumenter, men vi står stadig ved den beslutning.

Ved den ekstraordinære generalforsamling i januar kom der mange ting frem, og det har vi også lyttet til.

Men grundlæggende handler det om at have elever nok, og det har højskolen ikke. Hvis man kigger på, hvad vi tjener i forhold til de elever, vi har, så er vi meget skrøbelige, og før vi startede friskolen, gik det heller ikke godt.

Så friskolen har ikke gjort højskolens økonomi dårligere.

Det er vigtig at understrege, at vi ikke har lukket højskolen for at lave mere plads til friskolen, fordi den nu lige kører godt. Men friskolen er i vækst og har pladsmangel, og en højskole som kører på pumperne og har gjort det meget længe. Det er vi nødt til at forholde os til. Bestyrelsen har været nødt til at se på, hvad der er fremtid i, og hvad der ikke er.” ingen overraskelse ”Vi har ved hver generalforsamling fremlagt regnskaberne, og de er offentligt tilgængelige, så der har været rig mulighed for skolekredsen til at se, at det ikke gik godt. Jeg forstår godt, hvis højskolekredsen mener, at årsberetningerne har været for positive i forhold til de reelle problemer. Dermed ikke sagt, at man har pakket noget ind eller ladet noget være usagt, for regnska-

»

Vi er valgt på en generalforsamling til at varetage skolens opgaver. Og på baggrund af det, har vi følt os i stand til at tage beslutningen om højskolen.

- inge thestrup

»

Jeg synes rent ud sagt, at bestyrelsen har opført sig skammeligt. Det skal forstås på den måde, at man har frataget højskolekredsen al ret.

- ib dahl

berne har været fremlagt.

Som bestyrelse synes jeg, at vi har ageret professionelt. Man kan diskutere, om vi burde have ladet processen være anderledes. Men vi står inde for de beslutninger, vi har taget.

Vi har ikke ligget på den lade side, og vi har handlet professionelt, for vi har taget den beslutning i tide, inden hele økonomien brasede sammen og hele institutionen Køng blev nedlagt. ”

højskole Navne

s. 30

Ryslinge har fået ny forstander. Valget faldt på Asser Amdisen, der er ny i højskolesammenhæng.

Gøgler for en stund Sara Panduro startede efter jul på anden del af sit højskoleophold på Performers House i Silkeborg, hvor hun går på teaterlinjen. Men før hun startede var det ikke fordi, at hun gik og drømte om at gå på højskole. Hun fortæller ”Jeg havde gået på Gøglerskolen i Århus, og var lidt i tvivl om, hvad jeg så skulle i gang med. Men så var der en på skolen, som fortalte mig om Performers House, og så tog jeg til Silkeborg for at se skolen, og her var rigtig dejligt, og så valgte jeg det.”

Sara har før optrådt og danset rigtig meget, men ikke rigtig spillet teater, så grundet til, at hun valgte teaterlinjen, var for at udvide sin kunnen, men også for at udforske andre aspekter i det at optræde. ”Det er ikke fordi, jeg kun vil danse eller spille teater. Jeg vil gerne optræde.” Hvad Sara skal efter sit højskoleophold er ikke helt sikkert endnu, men det peger i retning af noget inde for performansgenren. Hun har overvejet enten at uddanne sig til danselærer eller måske komme med i en teatergruppe.

På Ryslinge Høj- og efterskole skal man nu også ud og lede efter en forretningsfører. Efter mere end 25 år på posten har Hanne Pedersen opsagt sin stilling fra 1. juni for at gå på pension. Endnu en udskiftning på Ryslinge.

Også Luthersk Missions Højskole i Hillerød har mistet deres forretningsfører. Karin Røgeskov valgte at gå på efterløn efter næsten elleve år i stillingen. Højskolen har allerede en ny medarbejder parat, nemlig Bent Enevoldsen, som tidligere har været ansat på Dansk Bibel-Institut som sekretariatsleder og økonomifuldmægtig.

Esbjerg Højskole har ikke fået ny forstander, men derimod ny direktør, nemlig Steen Friis. Han har aldrig arbejdet med højskole, men har derimod erfaring som sekretariatschef og direktør i advokatbranchen samt HR-chef i en produktionsvirksomhed.

Ny kvinde på udfordrende post Som ny bestyrelsesformand på Europahøjskolen på Kalø har Karen Nørskov Andreasen mange fordele.

Hun har i mange år været involveret i lokalmiljøet omkring højskolen. Hun har blandt andet siddet i bestyrelsen for teaterforeningen, og har i sit virke som lokalpolitiker gjort meget for området. Derfor er Karen Nørskov Andreasen også af den holdning, at de to højskoler, som ligger i Rønde, er lokalområdets fordel og skal promoveres på bedste vis. Foruden sin viden om lokalmiljøet har hun også et stort

marts 2009

kendskab til unge mennesker. Hun er nemlig uddannet folkeskolelærer, og til dagligt arbejder hun som UU-vejleder på Rønde Folkeskole.

Karen Nørskov Andreasen gik ind i Europahøjskolens bestyrelse i 2008, og afløser nu Henrik Vinther som bestyrelsesformand. Som formand er hendes ambition både at udbrede kendskabet til Europahøjskolen og det skønne område den ligger i, men også at lede opmærksomhed på højskoletankegangen og hvilke tilbud højskolerne i det hele taget har at byde på.

Nyt fra FFD s. 31

16. marts 2009 COme 2gether - Møde for deltagende skoler - 0 kr.

Ry Højskole 16. til 17. marts 24. marts 2009 Højskolelærernes Temakonference - 1000 kr.

Silkeborg Højskole 24. til 25. marts 22-23. april 2009 Informationsseminar 2009 - 1950 kr.

Højskolernes Hus, Kbh. 27. april 2009 Nordisk Højskolekonference/ Vårkonferencen - 2000 kr.

Nordiska Folkhögskolan i Kungälv 11-12. juni 2009 FFD’s Årmøde og generalforsamling - 1200 kr.

Grundtvigs Højskole, Frederiksborg 23-25. september 2009 Kursus for pedeller, oldfruer og rengøringspersonale - 1500 kr.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup 11. november 2009 Kursus for sekretærer og forretningsførere - 1900 kr Haslev udvidede højskole

Mere på www.ffd.dk

31. marts 2009 kl. 12 er absolut sidste mulighed for at søge forsøgsog udviklingsmidler fra 3x3 puljerne. 3x3 midlerne går til fremme af højskolers og husholdnings- og håndarbejdsskolers samarbejde med formelle uddannelsesinstitutioner samt til styrkelse af skoleformernes pædagogiske og idémæssige udvikling. Det er muligt at søge midler til både nye udviklingsprojekter og erfaringsopsamling af tidligere eller igangværende udviklingsarbejde. Der kan søges støtte til aktiviteter til hele resten af 2009. Ansøgningsskema og vejledning til projektansøgere kan downloades på www.ffd.dk/indsatsomraader/uddannelsessamarbejde.

Yderligere oplysninger fås hos projektleder Rasmus Kjær på 3336 4049.

Klimaprojektet COme 2gether er i gang

FFD’s klimaprojekt, COme 2gether er ved at tage endelig form.

Projektet tager afsæt i indsatsområderne ”Læring for livet” og ”Demokratisk dannelse” og ”Medborgerskab”. Målet er at benytte og synliggøre højskolernes særlige læringsmiljø som middel til folkelig forankring af dagsordenen for klimatopmødet i København i december 2009. 13 højskoler er aktivt deltagende i projektet og er i uge 33, 2009, vært for hver deres klima-camp som stiller skarpt på klimaudfordringerne. Deltagerne skal komme fra forskellige sektorer og ca. halvdelen af dem fra udlandet. Projektet vil bl.a. munde ud i 7 løfter for fremtiden - som bruges som afsæt for lokale Åbent Hus begivenheder i uge 33, en stor samlende hovedbegivenhed i København d. 15. august, levende oplysning på Borups Højskole under klimatopmødet i december og fortsat virtuel videndeling, netværk og debat via bl.a. projektets hjemmeside: www.come2gether.com. Her kan alle interesserede samtidig finde viden, idéer og kontaktpersoner.

Skal jeres højskole med til Gellerup?

Det er nu ansøgningsfrist for støtte til events i Gellerupparken.

Satspuljeprojektet Next Stop har sit tredje og dermed sit sidste stop på kulturmøde ruten i Gellerupparken i oktober 2009. FFD inviterer højskolerne og deres elever med til Gellerupparken, hvor missionen er at afholde en venskabsevent for børn og unge i området. Det bliver en dag med forskellige aktiviteter og events udtænkt i samarbejde med det lokale foreningsliv. Formålet med projektet er at skabe nogle rammer for et positivt og inkluderende kulturmøde mellem højskolerne og områdets beboere. Projektet er samtidigt et udviklingsprojekt, der bl.a. har til hensigt at generere nye netværk blandt de etniske minoritetsmiljøer i Århus.

Der er plads til mellem 3 og 6 projekter i størrelsesordenen 50-100.000 kr. inkl. honorar til ansatte på højskolen. Find retningslinierne og ansøgningsskemaet på FFDs hjemmeside. Vil du vide mere om projektet, så er du meget velkommen til at kontakte projektkoordinator Rikke Mandrup på tlf.: 3336 4261 eller på rm@ffd.dk. Mere information findes på FFD’s hjemmeside på www.emph.dk under Højskoler i sociale boligområder.

Denne side redigeres af FFD

Foreningens kalender

Projektstøtte til uddannelsessamarbejde

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

00

"RINGĀ#ITYMAIL

s. 32

AU DET TEOLOGISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer.

NYT

ARRANGEMENTER

Michael Schelde tiltræder som leder af Grundtvig Centeret den 1. april.

18. marts Religious terrorism.

Foredrag v/ Mark Sedgwick.

Center for SamtidsReligion præsenterer den 17. marts netudgivelsen Religion i Danmark 2009.

Det Teologiske Fakultet... nu også på Facebook.

27. marts 3FMJHJªT ÞMPTPÞ FMMFS SFMJHJPOTLSJUJL Debatforedrag v/ Svend Andersen og Vagn Andersen.

15. april Nye fund i gamle samlinger.

Foredrag v/ lektor Nils Arne Pedersen.

16. april Martin Luther. Reconsidered for 2017.

Gæsteforedrag v/Volker Leppin.

BOGUDGIVELSER Troels Dahlerup /Per Ingesman (red.):

New Approaches to the History of Late Medieval and Early Modern Europe.

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk marts 2009