Højskolebladet September 08

Ensretning i kulturkampens hede - må lærere have en holdning?

Fra højskole til koncern - er der grænser for vækst?

Da Danmark blev ”forbudssverige” s. 1

september 2008

siden 1876

s. 2

VIDSTE DU AT 2008 ER SANGENS ÅR?

NYHED Musik

Den nye sangskat Repræsentativt udvalg af de mest sangbare dansksprogede sange fra 1965 til i dag. Bogen indeholder både nyere og klassiske fællessange inden for rock, pop, folk, dansktop, højskoletradition med mere.

– i alt 225 sange inkl. noder, der tegner den nye danske sangskat.

Mange af sangene er egnede til sammenspil, og der er medtaget instrumentale temaer, riffs samt korstemmer.

Sangene i Den nye sangskat lever – i mindst lige så høj grad som den traditionelle danske sangsskat – i den kollektive bevidsthed fra børn til gamle. Det er samtidig en samling sange, som udgør en fortælling om det at være dansker og menneske i en moderne og globaliseret virkelighed. Derfor er disse sange vigtige at kunne synge på daglig basis.

Der er bl.a. medtaget sange af: Natasja • Magtens Korridorer • Rasmus Nøhr • Peter Sommer • Kim Larsen • Shu-bi-dua • Anne Linnet • Sebastian • Skousen & Ingemann • Røde Mor • Tøsedrengene • Halberg-Larsen • Ibens • Tobias Trier • News • Søs Fenger • Thomas Helmig • Love Shop • Lis Sørensen • Steppeulvene • Cæsar • Per Dich • Gasolin.

Redigeret af In ge Marstal, Henrik Marstal og Jens Cornel ius

Se Politikens anmeldelse af bogen på alinea.dk

Der findes forklarende noter til hver sang.

Bestil bogen på alinea.dk .dk og læs meget mere på sangensaar.dk

september 2008

Pris kr.198,- ekskl. moms For spiralryg eller hardback Forbehold for prisstigning og trykfejl (13676) Højskolebladet 6-2008 Fo

Indhold

september 2008 s. 3

s. 22-25 højskole

s 8-11 tendens

Koncern eller højskole?

I orkanens øje

Hvad skal man som lærer stille op i kulturkampens hede?

Om indoktrinering og neutralitet

s. 4 debat Leder Et spøgelse går igen s. 5 debat 10 skarpe til Jakob Lange s. 6-7 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 14 Højskole Hot / Not Dværgenes comeback

juni 2008

s. 15 debat Udfordring Hvad skete der med forstanderne som meningsdannere? Spørger Anita Bay Bundegaard s. 16-17 tendensinterview Forbudsland Svenske Alexandra Ahndoril om regler, forbud og behovet for frizoner s. 18-19 debat Louis Mogensen om realkompetence

Hvad er grænsen for vækst?

- og er Tvind stadig et problem?

s. 20-21 debat Filmkritik Superheltenes menneskelighed s. 26-27 debat 2 sider af samme sag Hvad betyder demokratisk dannelse? s. 28 højskole Kalender s. 30 højskole Navne USA i centrum

debat Leder

s. 4

kolofon

Et spøgelse går igen Andreas Harbsmeier Redaktør

Udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk Redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Skribenter Andreas Tonnesen Morten Gliemann Anders Rou Jensen Andreas Harbsmeier Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

for nylig kunne man læse om, hvordan visse erhvervs- og professionshøjskoler udnytter nepalesere for at tjene penge til skolerne. Og enkelte folkehøjskoler var også nævnt. Det er på mange måder en rigtig dårlig historie. Dels fordi det - såfremt det er rigtigt - er skandaløst at udnytte mere eller mindre intetanende nepalesere, uanset hvad deres mål med opholdet måtte være. Dels fordi det skader alle folkehøjskolernes anseelse som sådan - uanset om det er rigtigt eller ej.

Af begge grunde ville det i den grad være en god ide at få fuldstændig klarhed over forholdene. Hensigten er her ikke på forhånd at mistænkeliggøre udvekslingen med kursister fra tredje verdenslande - fordi der utvivlsom er mange gode, gennemtænkte og helt igennem lødige projekter og kurser, der involverer både nepalesere og kinesere. Hensigten er netop at frigøre dem fra mistænkeliggørelse.

Socialdemokraten Christine Antorini foreslog under et samråd i folketingets uddannelsesudvalg for nylig, at man kunne oprette en ekstern instans - det kunne være ambassaderne i de pågældende lande, eller et lokalt kontor - der sikrede, at agenterne gav ordentlig information til kursisterne, at kursisterne fik den undervisning, de har krav på osv. Det er en rigtig god ide. Så ville højskolerne være fritaget for mistanke. Men hvis der ikke er noget problem, kunne man jo passende lægge alle oplysninger frem, så højskolerne som samlet gruppe ikke skal belastes af kineser-spøgelset til evig tid.

september 2008

Abonnement Højskolernes Hus Line Hemmingsen Tlf. 3336 4040 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Annoncesalg Stibo Zone Kontaktperson Lars Juul Nielsen Tlf.: 8939 8833 Mob.: 2425 9622 @: hojskole@stibo.com Design Esben Niklasson Layout Katrine Dahlerup, FFD Forsiden Polfoto Tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Næste nummer udkommer den 7. oktober. Deadline den 22. september.

Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

debat 10 skarpe

s. 5

Med de nye regler for optagelse på universiteterne giver højskoleophold ingen merit, men et stort marked for suppleringskurser ligger åbent folkehøjskolerne

Jakob Lange Studiechef ved Københavns Universitet. Cand. phil. i samfundsfag, formand for SU-rådet og for Ungdomsboligrådet

af andreas harbsmeier

10 skarpe til

Jakob Lange 01 Er du tilfreds med det nye optagelsessystem?

Kun delvist. Intentionen om, at folk har de samme høje kvalifikationer fra starten, er gode nok, men der skal nogle justeringer til.

02 Ingen synes entydigt at kunne forklare det markante fald i ansøgere i år. Hvad tror du, det skyldes?

Der er tre årsager. De nye adgangskrav, den gode beskæftigelse og den værste: manglende lyst til at uddanne sig.

03 Universiteterne har brokket sig meget, siden det har vist sig, at de nye regler har betydet markant færre optagne. Kunne man ikke have forudsagt det?

Universiteterne har i vidt omfang selv været med til at lave reglerne, og de steder, hvor der har været ansøgere nok, glæder man sig over de nye højere adgangskrav. Man har ikke haft fokus nok på, hvad der her betyder for folk med gamle studentereksaminer. Man har hele tiden sammenlignet det nye gymnasium og de nye adgangskrav, men 80 % af ansøgerne er jo folk med gamle studentereksaminer, og det er dem, der er kommet i klemme.

04 Tror du som videnskabsministeren på at færre optagne på studierne giver bedre kvalitet?

Desværre, nej. Jeg er bange for, at det er en dødsspiral, hvor færre optagne giver dårligere økonomi, mindre undervisning og større frafald.

05 Højskoleophold har tidligere givet point til kvote 2. Det er slut nu. Det lyder som dårlige nyheder for højskolerne? Er det det?

Det spiller en meget lille rolle for højskolernes tilgang af elever. Og det hænger sammen med, at der mindre behov for kvote 2, og antallet af ansøgere er faldet så drastisk, at der faktiske er fri adgang til 55 % af studierne, så er adgangsreguleringen jo sat ud af kraft – og dermed også kvote 2. Pædagog- og sygeplejestudierne råber jo på studerende, og det var dem, der var flest af på højskolerne.

06 Man markerer en nedprioritering det alment dannende til fordel for en faglig specialisering. Mener du, det er den rigtige vej at gå?

Jeg er ikke enig i, at vi nedprioriterer det alment dannende. I forbindelse med optaget er der tale om, at man skruer kravet til de faglige kvalifikationer i vejret, men det sker ikke på bekostning af de alment dannende.

Det er stadig alle ens kvalifikationer, der bliver set på.

07 Specialisering i uddannelserne imødekommer ikke kravene fra et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked, der i stigende grad efterspørger mere brede kompetencer som innovation, samarbejdsevne og omstillingsparathed. Hvad er din kommentar til det?

Pointen er, og det er det, der er kritik af, at man fokuserer på redskabsfagene. Vi er stadig ude i bredden, men det er redskaberne, der skal være bedre.

08 Skal højskolerne skynde sig at byde ind med suppleringskurser for at få del i det marked, der kan vise sig at være stort?

Der er mange flere, der skal supplere. At kombinere et højskoleophold med supplering er en usædvanlig god ide. Derfor bør højskolerne byde ind, fordi der er mange, der får en måske ufrivillig pause, før de skal i gang med studierne, hvor de let kan risikere at være underbeskæftigede.

09 Mener du højskolerne general bør indtage en central rolle i det formelle uddannelsessystem?

Højskolerne skal være højskoler. Det er det, de skal markedsføre sig på. At man så som en sidegevinst kan tage noget supplering samtidig med, at man går på en rigtig højskole, går ikke ud over oplevelsen af at få et rigtigt højskoleophold.

10 Hvad vil du sige til alle de unge, der ikke har valgt de rigtige fag i gymnasiet og måske heller ikke har fået de rigtige karakterer.

Skal de bare opgive at få en universitetsuddannelse, eller skal der være en anden vej for dem?

De skal ikke lade sig afskrække af, at de skal supplere, men derimod finde ud af at få et fornuftigt år, hvor de får suppleret og samtidig får udvidet deres horisont, og måske også får hjælp, som man blandt andet kan få på højskolerne, til at få pudset deres studievalg og strategier af.

højskole Notitser

s. 6

Nepal Danmark t/r Polfoto

Radikalisering i Hillerød Højt profilerede arrangementer og seminarer er blevet flere højskolers måde at melde sig på banen i den offentlige debat. Således også Grundvigs Højskole i Hillerød, der præsenterer et 3-dages seminar om radikalisering, arrangeret i samarbejde med PET og Muslimernes Fællesråd. Det tidligere medlem af Hisb-ut-Tarir Muhammad Hee vil fortælle om sine erfaringer, ligesom chefen for PET’s afdeling for forebyggende sikkerhed, Anja Dalgaard Nielsen vil komme med et oplæg.

Ideen med seminaret, der finder sted den 15-17. september, er at give ideer og praktiske værktøjer til de, der beskæftiger sig professionelt med grupper, hvor radikalisering er en risiko. Seminaret afsluttes med en politisk debat med deltagelse af Lene Espersen, Johanne Schmidt-Nielsen og Manu Sareen.

september 2008

I kølvandet på sagen om de nepalesiske elever på landets erhvervsskoler og professionshøjskoler, kom ogsåhøjskolerne igen i fokus. Sagen landede da Bertel Haarder under et samråd i Folketingets uddannelsesudvalg midt i august fremhævede højskolernes tiltag i retning af selvjustits. Som et resultat af den såkaldte ”kinesersag” i 2005 udarbejdede FFD et sæt etiske retningslinjer, der skulle vejlede de højskoler, der arbejdede med udenlandske kursister.

Med henvisning til de involverede erhvervsskoler sagde Bertel Haarder under samrådet: ”Erhvervsskolerne selv skal indføre nogle skærpede etiske regler. Vi har gode erfaringer med dette fra de danske højskoler. Men hvis ikke det fungerer, skal der være en lovændring. Med hævet paragraf.”

Der føres særligt nu tilsyn med fire erhvervs- og professionsskoler, mens højskolerne i første omgang ikke fik yderligere opmærksomhed.

Trendy ved et tilfælde

Tvivl på højskolen

En undersøgelse iværksat af organisationen VisitDenmark viser, at sommeren ikke længere skal være ren badeferie.

Turistbranchen kommer fremover i stedet mere og mere til at handle om fordybelse og fællesskab - det er den nyeste trend. Afmatningen i økonomien får familier til at se i nye retninger, når ferien skal planlægges. Og her kan højskolerne spille en afgørende rolle.

De senere år har mange højskoler kørt med fuld belægning eller sågar ventelister til en del af deres sommerkurser.

Og den tendens vil fortsætte, hvis man spørger VisitDenmark.

Dorthe Killerich, der er administrerende direktør i VisitDenmark siger til Jyllandsposten: ”Deres [højskolernes] tilbud har et klart indhold, samtidig med at rammerne giver mulighed for at dyrke fællesskabet med familien og med andre, der har samme interesser.

Det appellerer både til danskerne og til folk på vore nærmarkeder.” Det er med andre ord traditionelle højskoleværdier, der nu skal bruges til at markedsføre Danmark som helårs ferieland for turister fra ind- og udland. Højskolen er blevet trendy.

Studerende, der er i tvivl om de har valgt det rigtige studie, skal på højskole. Det er ingen hemmelig, at frafaldet på de danske universiteter er enormt - og et højskoleophold kan måske være med til at give afklaring til tvivleren.

Et storstilet seminar blev afholdt i slutningen af august på Løgumkloster Højskole i samarbejde med Syddansk Universitet. Her var temaet ”Trim din studietvivl. Time out til afklaring af dine fremtidsplaner”.

Grundideen er, at de problemer, som universiteterne kæmper med i forhold til frafald, har højskolerne arbejdet med i årevis. Med andre skal projektet undersøge forholdet mellem dannelse og uddannelse. Hvordan kan universiteterne blive bedre til at løse problemerne med frafald - og hvilken rolle kan højskolerne spille i den sammenhæng? Bestyrelsesmedlem for Løgumkloster Højskole Gertrud Iversen siger om initiativet ”Det er et fælles projekt, der skal klargøre, om det faktisk er, som vi har en fornemmelse af: nemlig at dannelse og uddannelse gensidigt er afhængige af hinanden.”

Højskolemand bag ny forening Skal man kunne udføre ceremonier som begravelse og navngivninger uden Guds indblanding? Det mener en nystiftet forening, der er grundlagt af en gruppe af mennesker med højskolelærer Lars Andreassen fra Egå Ungdomshøjskole. Humanistisk Samfund kalder foreningen sig, og den vil tilbyde verdslige ceremonier til dem, der ikke føler sig hjemme i kirken.

Forbilledet finder man i sær i Norge og Sverige, hvor lignende foreninger har stor succes. Ideen er at tilbyde sekulære ceremonier, der bygger på humanistiske værdier som tolerance, respekt, tolerance og lighed, udført af en uddannet celebrant. Der skal være et alternativ til de religiøse ceremonier, således at religionen skal være et aktivt tilvalg. Lars Andreassen, der sidste år udgav bogen ”Det virkelige menneske” sammen med en af medstifterne, Dennis Nørmark, er idehistoriker.

s. 7

tendens Kulturkampens hede

s. 8

I orkanens øje Når kulturkampen hyler og tuder skal lærere og elever tro på sig selv og hinanden af anders rou jensen

september 2008

skolen og uddannelsesinstitu tioner ne som politisk slag mark? Situationen er selvfølgelig langt fra ny. Allerede i 70’erne rasede der en såkaldt indoktrineringsdebat om forholdene i folkeskolen. Alle, som har alderen til det, kan således næsten med garanti genkalde sig Erhard Jakobsens oppiskede udfald mod den moderne pædagogiks truende og skadelige konsekvenser. Debatten syntes hvidglødende af forbitrelse og fordomme. Var det lærerne, som var en samling ræverøde socialister?

Eller var det tværtimod det højreorienterede, borgerlige samfund, der i undervisningssystemet fremmede en række grove fortielser og fordrejelser af sandheden?

I dag er låget atter revet af debatten, selvom den naturligvis føres på nye præmisser og i en ny tids tegn. Det var i 2003, statsminister Anders Fogh Rasmussen i et interview blæste en meget omtalt værdi- og kulturkamp i gang. En kamp, der naturnødvendigt endnu engang måtte inddrage skolen, undervisningen, lærerne og eleverne.

Det er jo her et sted, de vigtigste samfundsværdier igen og igen skabes, brydes og videreføres. Undervisningslokalet er et ømtåleligt sted og en vigtig strategisk position, når ideologier og samfundssyn kaster sig ud i den store strid. I dag gælder det især

kanondiskussionerne og uenigheden om værdien af bl.a. nationale tests og gruppeeksamen.

Dr. pæd. Ellen Nørgaard har for nylig udgivet en bog, Indoktrinering i Folkeskolen, om den famøse skole- og værdikamp i 70’erne. Hun ser visse lighedspunkter mellem dengang og nu.

Først og fremmest i det, hun kalder ”opdæmningspolitikken”: ”I 70’erne var der både tale om en opdæmningspolitik overfor et intellektuelt erkendelsesskred, som bl.a. angik de ’skjulte’ læreplaner og skolens sorterende funktion, og overfor den almindelige venstreorientering. I dag er der tale om en mere klar opdæmningspolitik - overfor en anderledes, mere kritisk måde at organisere verden på”.

Men midt i orkanens øje står selvfølgelig den enkelte underviser, læreren. Hvordan reagerer han eller hun i klasseværelset, når samfundet udenfor er ved at gå bersærk i diskussionen om undervisningens retning og indhold?

Ellen Nørgaard husker sin egen reaktion, da hun i 70’erne var ansat på den daværende Danmarks Lærehøjskole.

Hun blev forundret og forskrækket: ”Det, som kendetegner oplysningsog uddannelsesinstitutioner, er jo en tolerance og en menneskelighed. Det, som forskrækkede mig og mange andre, var hadefuldheden i debatten. Det

s. 9

er en tone, som minder om hadefuldheden i rindalismen og indvandrerdebatten. Hvis vi skal forstå det, må vi jo ned i nogle ret dybe lag. Der er nogle kræfter, der bliver mobiliseret. Det er måske en slags primitivitet, der opstår, når man kan skabe en fælles enighed om et fjendebillede”. selvcensur?

Det gælder altså om at stå fast. Det mener også folkeskolelærer Astrid Fribo, som i dag underviser på 32. år.

I fagene dansk, historie, religion og engelsk. ”Fag, der er gods i - i forhold til at diskutere værdier”, som hun slår fast.

For Astrid Fribo er 70’erne ikke ret langt væk i hukommelsen: ”Jeg husker ret godt indoktrineringsdebatten. Måske fordi jeg var helt ny lærer. Det påvirkede os på den måde, at vi selvfølgelig diskuterede det. Men der, hvor jeg var ansat, var der kun én konkret sag, hvor Skolenævnet gik ind og sagde om en bestemt bog, at den måtte vi ikke bruge”.

På den måde mener Astrid Fribo ikke, at indoktrineringsdebatten direkte påvirkede undervisningen i nævneværdig grad: ”Vi diskuterede selvfølgelig, hvad vi brugte af materialer, og hvordan vi greb det an. Men det var ikke sådan, at fordi der var den her debat, så gjorde vi

sådan og sådan. Diskussionerne ville vi have til enhver tid, og det har vi stadig.

Der kan jo altid være materiale, som er meget propagandaagtigt, og det vil vi altid diskutere. Uanset om der er en værdidebat eller ej”.

Derfor kan hun også helt bestemt afvise, at hun som følge af debatten har været i nærheden af at udøve nogen form for selvcensur i sit arbejde som lærer.

Heri er forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole, Louis Mogensen, på linje med Astrid Fribo: ”Selvcensur kan slet ikke komme på tale i højskoleverdenen”, understreger Mogensen. ”Der mener jeg stadig, vi går ind og leverer den vare, vi brænder for, og med de vinkler, vi brænder for.

Og måske næsten i en grad så man kan sige, det bliver hver mand sin kampvogn. I hvert fald meget anderledes end i 70’erne. Det er der jo også en pointe i. Samtidig med at regeringen siger ’kanoner’ og ’kulturkamp’, så råber resten af samfundet på det individuelle”.

Selv husker Louis Mogensen også ganske klart 70’ernes hårde ideologisk kamp, hvis styrke og følelsesregister illustreres direkte af hans eget karriereforløb: ”Grunden til, at jeg ikke blev folkeskolelærer, var, at det bl.a. lykkedes Erhard Jakobsen at skabe sådan en

»

I 70’erne var der både tale om en opdæmningspolitik over for et intellektuelt erkendelsesskred, som bl.a. angik de ’skjulte’ læreplaner og skolens sorterende funktion, og over for den almindelige venstreorientering. I dag er der tale om en mere klar opdæmningspolitik overfor en anderledes, mere kritisk måde at organisere verden på -ellen nørgaard

s. 10

stemning om, at vi alle sammen var ude på at omstyrte samfundet. Man oplevede selv som lærerstuderende på meget kort tid, at det svingede om fra, at læreren var velset til at være en suspekt person. Jeg havde job i en idrætsforening, som gerne ville ansætte mig, og så tænkte jeg: ’Fint nok’. Der var langt højere til loftet i konkurrenceidrætten end i folkeskolen lige pludselig”.

Men pointen for Mogensen er også, at den anden fløj i debatten, som udgjordes af de venstreorienterede studerende, kunne være lige så ensidig og ekstrem som de borgerlige politikere: ”Jeg kan huske, at jeg som grøn lærerstuderende var dybt rystet over, at det stort set var de samme introduktioner fra Unge Pædagoger, man læste i alle fag. Der var bestemte fag, jeg ikke var faglig dygtig i, fordi den kritiske vinkel fyldte så meget. Værdikamp blev svaret på alt. Hvis man ville være faglig dygtig, skulle man i vid udstrækning selv sørge for det”.

Værdikamp er måske i nogle kredse stadig svaret på alt. Men når Ellen Nørgaard mener, at der i den nuværende regerings politik på undervisningsområdet stadig ligger en slags opdæmningsstrategi, er der nok alligevel tale om nogle lidt andre fronter end i 70’erne. Mindre traditionelt politiske, mere nationalistiske: ”Man vil beskytte Danmark, man vil beskytte dansk kultur. Jeg tror, at man gennem skolepolitikken vil styrke det, man opfatter som det danske. Og så kan man sige, at dansk kultur er mange ting. Er det den side af danskheden, vi vil have bevaret, som kommer til udtryk i en kanon? Men hele den diskussion kommer også an på, hvordan man bruger en kanon. Skal den være vejledende eller styrende?”.

september 2008

at bekende kulør Også Astrid Fribo kender naturligvis kanondiskussionen - på sin egen krop, i sin egen undervisning: ”Der er nogle mål og nogle tekster og forfattere i dansk, som man skal have med og igennem. Men vi vælger jo stadig ud. Jeg synes, det er ok, at man i samfundet har en holdning til, hvad der er værdifuldt, og hvad der ikke er værdifuldt. En værdikamp i samfundet - det er fint. Så kan man diskutere med de mennesker og forholde sig til deres argumenter. Både i klasseværelset og i samfundet i det hele taget”.

Netop en sådan offensiv, åben og opsøgende indstilling er ifølge Astrid Fribo et plus for både læreren og eleverne: ”Jeg synes tit, jeg kan bruge samfundsdebatten i undervisningen. For nylig var der en avisartikel med nogle drenge, som var blevet sendt på en slags genopdragelsesrejse til Irak. Den artikel har vi læst i dansk, og vi har arbejdet fagligt med den. Hvordan er den bygget op og sådan noget? Men så har vi også arbejdet med den ud fra det værdimæssige og fået en diskussion ud af det”.

En af konsekvenser af disse diskussioner er, at Astrid Fribo som lærer selv bliver tvunget til at bekende kulør holdnings- og værdimæssigt - og ser en stor gevinst i det: ”Når eleverne spørger, hvad jeg mener, siger jeg det altid - det kan være om et politisk eller et religiøst spørgsmål. Jeg siger selvfølgelig, at det er min holdning, og at vi kan diskutere det og være uenige. Men jeg prøver som regel at lade være med at sige min mening i begyndelsen af forløbet. Engang var det måske sådan, at man var lidt bange for at sige sin mening, netop fordi man

»

Selvcensur kan slet ikke komme på tale i højskoleverdenen”, understreger Mogensen. ”Der mener jeg stadig, vi går ind og leverer den vare, vi brænder for, og med de vinkler, vi brænder for. Og måske næsten i en grad så man kan sige, det bliver hver mand sin kampvogn. I hvert fald meget anderledes end i 70’erne. Det er der jo også en pointe i. Samtidig med at regeringen siger ’kanoner’ og ’kulturkamp’, så råber resten af samfundet på det individuelle - louis mogensen

var bange for at blive anklaget for at indoktrinere. Men jeg tror ikke, man skal være bange, hvis man samtidig er åben for diskussionen. Jeg tror, det er vigtigt, at læreren viser, hvem han eller hun er, og viser, hvad man står for og er tydelig i sin måde at undervise og være på. Det gælder også i forhold til at deltage i debatten i aviser og andre steder.

At man ikke er bange for at sige, hvor man selv står. Det tror jeg giver noget mere ballast i lærerrollen”.

Tydelighed og ballast. Det er nogle af nøgleordene for Astrid Fribo i funktionen som lærer. Et spørgsmål om personlighed og engagement.

Egenskaber, som netop synes at være en fordel, når mindre ubefæstede sjæle trues med at hvirvles rundt som løse blade i de mere eller mindre hysteriske politiske stormvejr. Men også egenskaber, som synes at harmonere med den grundindstilling, nutidens elever har til omverdenen og sig selv. ”De unge og børnene er jo opdraget til, at deres egen vinkel på tingene er fin”, understreger Louis Mogensen. ”Den skal man da gå efter. Der kan man næsten sige, at det er lidt odiøst i dag, hvis man siger, at der faktisk er en fælles vinkel”. ”Med eleverne har jeg det sådan, at de sådan set må mene hvad som helst, men de skal kunne argumentere for deres standpunkt. Det er jo også en del af danskfaget”, siger Astrid Fribo.

Måske er det her et sted, den største forskel mellem 70’erne og nutiden findes, når vi taler værdikamp og samfundsdebat i forhold til uddannelse og undervisning. At præmisserne og udgangspunktet for eleverne har ændret sig markant. ”Det er vigtigt at indse, at vi ikke kan styre de unges indholdsvalg i dag”,

fastslår Ellen Nørgaard. ”Hvis man vil have en selvstændiggørelse af de unge og en projektorienteret undervisning, skal de have frihed til at søge viden selv. Og det skærper de mulige konflikter om valg af indhold. Men vi må have tillid til, at de unge kan finde vej selv.

Vi kan ikke styre dem. Ikke mindst pga. nutidens videnskilder. Det, som forudsætter, at vi kaster os ud i tillidens projekt, er, at vi har opøvet deres kritiske sans og deres selvtillid til selv at kunne”.

Om netop dette projekt kunne man så sagtens forestille sig en kommende politisk kulturkamp. For som Ellen Nørgaard ser det - med inspiration fra først og fremmest Villy Sørensen - er der hele tiden tale om en strid mellem det progressive og det konservative, mellem det samfundsfornyende og det samfundsbevarende. Men så er regeringen og Anders Fogh Rasmussen og alle kanon-fortalerne måske i virkeligheden alt, alt for sent ude. ”Det er meget svært at definere det progressive og det ikke-progressive i dag”, forklarer Ellen Nørgaard. ”Forhold som globaliseringen, klimasituationen og hele tilgangen til viden gør, at vi må redefinere denne problemstilling. I forhold til dette er det nationale projekt, som regeringen kører frem med - også i skoledebatten - en idyllisering af problemerne. Det, som skolen skal opdrage børnene til, er en helt anden situation end for 20 år siden. Og så er diskussionen om morgensang eller ikke-morgensang ikke relevant. Hvis der er noget, der er vigtigt i folkeskolen nu, er det da at styrke det enkelte individs dømmekraft”.

s. 11

Højskolebladet er et kulturmagasin i bredeste forstand. I Højskolebladet og på hojskolebladet.dk kan man holde sig orienteret om væsentlige diskussioner om politik og kunst, om dannelse og folkeoplys-

s. 12

ninge og om centrale værdidebatter. Højskolebladet er højskolen i trykt form og stræber ikke kun mod at afspejle væsentlige debatter, men også at være dagsordensættende på højskolens kerneområder.

Højskolebladet er ikke et smalt magasin udelukkende for højskolemiljøet, men et bredt orienteret magasin, der stræber mod at bringe højskolen ud i verden, og verden

ind i højskolen. Højskole-

bladet er et uafhængigt månedsmagasin - og udgives af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) - og holder til i Højskolerne Hus på Nytorv i København.

Højskolebladet udkommer 11 gange om året, distribueres i et begrænset gratis oplag til alle landets højskoler og forhandles ellers udelukkende i abonnement. Hojskolebladet.dk er et supplement til det trykte blad. Her finder man udvalgte artikler fra det trykte blad, men også nyheder, blogindlæg, anmeldelser mv., der kun kan læses her. Tegn abonnement på www.hojskolebladet.dk

september 2008

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

STIFINDEREN

- Øvebog

“Tea for two” Games and Activities

s. 13

STIFINDEREN af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

Andrico

• En differentieret engelsk grammatik, 128 sider, 99 kr.

Indlærer traditionel engelsk grammatik. Bag i bogen findes der en 'Grammatisk Værktøjskasse' med en helt grundlæggende indføring i ordklasser og sætningsanalyse. Tre forskellige niveauer med hver sin farve.

• Øvebog, 92 sider, 62 kr.

Indeholder forskellige typer øvelser, som er tilpasset grammatikbogens regler. Niveaudelt med samme tre farver.

• Facithæfte, 44 sider, 25 kr.

Velegnet til selvrettende undervisning.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

Grammatiktræning på en mere funktionel måde. 140 fokuserede øvelser i form af par-opgaver, lege og brætspil, som træner mundtlig kommunikation og interaktion. Følger samme niveaudeling som de andre bøger i serien.

Der findes en tilsvarende serie til tysk (REGNBUEN). Se uddrag af bøgerne på www.andrico.dk

(Priser eksklusiv moms)

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf: 86 57 92 19 • Fax: 86 57 92 45 • forlaget@andrico.dk

Smykkekursus på Bornholm

- et rejsebureau med rødder i folkeoplysningen

Kiev og Krim i efterårsferien Lær grundlæggende guldsmedeteknikker og lav dine egne smukker i vore veludstyrede og rummelige værkstederslokaler SMYKKESKOLEN BORNHOLM afholder weekend-, 3-dages og ugekurser resten af 2008. Se kursusprogrammet på www.rutskerferie.dk eller ring på tlf. 5696 9060 og hør om vores mange muligheder.

Rejs med Globetosserne til Kiev og Krim fra 12.-19. oktober 2008. Kiev, Jalta, Sebastopol, Sortehavet, foredrag om Ukraine i dag - og meget mere.

Pris 7.800 kr.

Læs udførligt program på www.globetosserne.dk

højskole Tidsånden kort

s. 14

Højskolens hot eller not

»

af dy plambeck

En højskole er ikke en døgninstitutionel sovesal for zombielignede unge mennesker i slatne bukser, dreadlocks-sammenfiltret hår og skjorter taget direkte ud af tørretumbleren.

september 2008

HOT

NOT

dig Efter en guldalder for temafester a la ”Det vilde vestens vidunderbanditter”, ”Firserfimser” og ”Havens buske” sætter individualisterne dagsordenen med et ”Kom-som-du-er-party”.

zzzzzz En højskole er ikke en døgninstitutionel sovesal for zombielignede unge mennesker i slatne bukser, dreadlockssammenfiltret hår og skjorter taget direkte ud af tørretumbleren.

dannelse ”Vær hellere for enkelt end for elegant klædt til anledningen. Malplaceret pragt virker tarveligst af alt. Spar så lidt som muligt på handsker og fodbeklædning. En smuk frisure gør også underværker. Når De har klædt Dem på til selskab, efterlad da ikke et uordentligt og sjusket værelse med brugt vaskestel, klædningsstykker der flyder o.l.” Det er igen tilladt at kende sin Emma Gad.

ground zero alias lærerværelset I skabet ligger en rulle Digestive-kiks fra 1996. Lærerværelserne burde være rømmet og nedlagt sammen med rockernes højborge i midthalvfemserne.

portvinssmagning Glem alt om Træmand, Ølstafet, Trimmelim - pimmelim, Tour de øl, Sprængt blære, Ølbowling, Pyramide og Øltimate. Det nye er at smage på en Feist Colheita fra 1957 til 1550 kr. pr. flaske.

meddelelser under middagen ”Jeg vil gerne mødes bare fem minutter med dem fra ”Vi tæller fregnerne på hinandens kroppe”-klubben henne ved opslagstavlen lige efter maden.”

facebook Selv Grundtvig er på nu! dværge De går direkte ind i højskolens bankende værdigrundlagshjerte: Her er plads til alle uanset personlig, national, religiøs og politisk holdning og højde.

impro-teater i provinsielle gågader (herunder særlig ildspyning) Hold op med det! Hold så op! Det er pinligt for alle!

debat Udfordring

s. 15 15 s.

Anita Bay Bundegaard (F. 1963) Debat- og kulturredaktør for Politiken. Tidligere radikal politiker og minister. Før det bl.a. journalist og redaktør for Højskolebladet.

Karsten Dressø (F. 1956) Forstander for Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund.

Uddannet officer fra Hærens Officerskole og har tidligere haft forskellige lederposter i LEGO.

Udfordring til højskolen » spørgsmål Anita Bay Bundegaard: Tidligere så man ofte højskoleforstandere blande sig i den offentlige debat om allehånde emner, hvilket bidrog til at give offentligheden et indtryk af at der var liv i højskolerne. I dag er forstanderne forsvundet fra debatten.

Hvorfor?

» svar Karsten Dressø: Spørgsmålet burde egentlig besvares af hver enkelt forstander. Svar som efterfølgende skulle samles, kategoriseres, analyseres og dokumenteres med faktuelle målinger og undersøgelser, for på den måde at være renset for ”synsninger” og antagelser og dermed sikret validiteten i svaret og baseret på faktuelle informationer! Min umiddelbare første reaktion på dit spørgsmål er ”er højskoleforstandere usynlige i den offentlige debat eller er der andre ting i spil”? Jeg synes ofte, at jeg støder på særdeles synlige og engagerede forstandere, der tager aktivt del i samfundet, sender indlæg, læserbreve, synspunkter, holdningstilkendegivelser og pressemeddelelser til såvel lokale som landsdækkende medier og til tider også bliver spurgt til råds via TV. Spørgsmålet kan være om den mængde af information, der er tilgængelig i dag, er vokset i en sådan grad, at der skal noget andet til end tidligere for at ”blive hørt”. Måske har tiden og udviklingen gjort, at synlighed i dagens Danmark primært opnås, når der fra journalistisk side kan vejres noget

kriminelt, forargende eller skandalepræget, og sekundært når der er tale om aktive bidragsydende indlæg til samfundsudvikling. Måske har vores samfundsmæssige status og rolle ændret sig i takt med udviklingen. Måske har tiden og samfundsudviklingen overhalet relevansen af højskoleforstandere som skribenter, agitatorer, samfundskommentatorer og politiske talerør til mere at være forvaltere, administratorer, formidlere og ledere med andet fokus i en periode, hvor der har været behov for dette.

Hvordan med vores kommunikationsform, hvilken matcher bedst samfundet i dag? Er det vigtigt at kommunikere, så offentligheden får indtryk af, at der er liv eller er det vigtigste at sætte fokus på at skabe endnu mere liv på de enkelte højskoler. Hvis du spørger den del af offentligheden, der er vores tidligere elever og kursister, så tror jeg ikke, at en eneste af dem er i tvivl om, at der er liv på højskolerne, og at højskolerne i dagens Danmark er i stærk positiv udvikling og måske mere end nogensinde er aktive bidragsydere til den samfundsmæssige udvikling.

tendens En røst fra Sverige

s. 16

Forbudsland?

Er Danmark blevet det nye forbudssverige, og hvordan ser de egentlig på det hos det svenske broderfolk? Interview med den svenske debattør Alexandra Ahndoril af andreas harbsmeier

i løbet af ganske få år, er tendensen klar i danmark. Flere regler, forbud, påbud og love. Er vi ved at blive et gennemrelugeret samfund? Eller er vi blevet ligesom det Sverige, man med foragt i stemmen omtaler som ”forbudssverige”?

Højskolebladet har spurgt den svenske antropolog og kommentator Alexandra Ahndoril, om hvordan man ser på tingene derovre.

Er forestillingen om ”forbudssverige” en fordom, eller ligger der realiteter bag?

Selvfølgelig er der noget om det. Som jeg ser det, er termen passende, hvis man ser på, hvor konformistisk og snæversynet, Sverige kan være og har været rent historisk. Der findes en angst for ulighed, en angst for de forskelligheder, der kan være i vort land, der har let til uhyrligheder som tvangssteriliseringer og lobotomier [hjerneoperationer]og så videre. Rammerne for, hvordan en borger har lov at være, er meget snævre. Måske hænger det sammen med, at dette land stadig er alt for tyndt befolket og xenofobisk.

Findes der en seriøs intern kritik af forbud og regler i Sverige?

Hvis den findes, så har jeg ikke set noget til den. Diskussionen om ”forbudssverige” var jo et politisk argument i valgkampen for den nuværende regering. Men det var den forrige regering, som begyndte at kæmpe for større muligheder for at overvåge medborgere, og desuden har fået gennemført antiterror-loven.

september 2008

Kan flere regler og love ikke være nødvendigt og godt for folkesundheden?

Nej, det tror jeg egentlig kun er muligt for en seriøs og magtkritisk journalistik. Et godt debatklima er godt for folkesundheden. Desværre ser man intet af det i medierne, der næsten uden undtagelse fordrer en kortfristet konfliktpolitik: Man sætter to personer med forskellige holdninger op over for hinanden, lader dem skændes med hinanden og takker så for samtalen.

Det er anstrengende for alle involverede. blind tiltro til staten Findes der en form for blind nordisk tiltro til staten og magten?

Ja, og det foruroliger mig. Et autoritetsbundet folk er aldrig nogen god ide i længden. Et samfund skal indeholde mulighederne for at gøre oprør mod øvrigheden, at kritisere, problematisere og rent ud sagt nægte at underkaste sig - og hvis man underkaster sig, bliver man først nødt til at forstå hvorfor.

Kan det tænkes, at politikere har større behov for at markere handlekraft? - og derfor laver flere regler og forbud mv.?

Den største fare ved forbud er, når lovstifterne ikke ved, hvordan borgerne i virkeligheden har det. Eller populistiske forbud, som eksempelvis bygger på racisme og ikke på viden. Så opstår der et tomrum mellem borgernes konkrete virkelighed og politikernes populistiske ambition. I Sverige har vi nu magthavere, som aldrig har haft deres børn i daginstitution. De indfører en

Alexandra Ahndoril Svensk forfatter og skuespiller.

Ph.D. i Litteraturvidenskab fra Stockholms Universitet.

s. 17

»

Den største fare ved forbud er, når lovstifterne ikke ved, hvordan borgerne i virkeligheden har det. Eller populistiske forbud, som eksempelvis bygger på racisme og ikke på viden. Så opstår der et tomrum mellem borgernes konkrete virkelighed og politikernes populistiske ambition.

masse regler, som bygger på, at man har barnepige eller tjenestefolk.

På den anden side tror jeg, at et samfund uden og regler og forbud kan forvandle sig til et bur for mange. Samfundet er jo sociale overenstkomster og disse overenskomster stadfæster man med love. Der findes jo mange forbud, som handler om at hjælpe mennesker, at give dem et værktøj til hverdagen. Som de svenske prostitutionslove. Man kan sige, at det både er et forbud og en beskyttelse. Jeg er for eksempel stor modstander af børneponografi og så gerne et forbud mod de banker eller teleselskaber, der tjener penge på det.

Er det udtryk for en nypuritansk bølge?

Ja, når det gælder populistiske forbud.

Er populister ikke ofte nypuritanske?

Det virker sådan, men hvorfor ved jeg ikke.

Ser man i Sverige stadig Danmark som liberalt land på de områder?

Nej, derimod tror jeg, at svenskerne ser det som et dansk selvbillede. Jeg tror, at Danmark har taget utrolig meget skade af den højrepolitik, som tager udgangspunkt i det liberale selvbillede, men i stedet bruger det til at styre og ensrette samfundet.

Er det godt, hvis vi ikke selv skal tage stilling - men staten eller andre institutioner fortæller os, hvad der er fornuftigt? Så er vi fri for selv at tage stilling?

Faren indtræder, når vores politikere fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert, men ud fra et værdigrundlag, som bygger på fordomme, populisme og racisme. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved det hele. Ethvert demokratisk land har vel den regering, det fortjener.

I Sverige taler man om, at ”stille større krav til indvandrerne”. Jeg synes, man burde stille større krav til politikere, politiet og jurister.

Men er det du ikke bare glad for de regler, du er enig i, og kritisk over for dem, du er uenig i? Men synes at formyndersamfundet er ok?

Det kan godt tænkes. Regler kan som sagt være gode. Men jeg ser en stor afgrund mellem populistiske love og seriøse love.

debat Kommentarer

s. 18

Med eller imod de unge? af louis mogensen (F. 1954) Forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole.

i højskoleudvalget var vi vidt omkring. Jeg har stadig et par ring- bind med oplæg og notater stående ved siden af rapporten, og jeg er stadig ærgerlig over, at så lidt af vores arbejde har været synligt i lovgivningen. Hvad der ærgrer mig endnu mere er, at vi tabte kampen om realkompetencen.

Diskussionen var, om fremtiden for højskolerne ligger i samarbejde med uddannelsesinstitutioner eller i det mere luftige realkompetenceprojekt.

Ingen i udvalget så det som et enteneller; men de, der mente, at tilknytningen til uddannelserne var vigtigst, havde mest medvind. For FFD-repræsentationen var det ikke odiøst at opnå samarbejdsmuligheder; men vi havde den opfattelse, at det formodentlig var for snæver en synsvinkel. Indtil videre er det formodentlig ret let at bekræfte, for mængden af samarbejde er næppe blevet ret meget større end tidligere.

Her i 2008 står vi så med et nyt problem. Antallet af unge, der uddanner sig, falder. Studiechef Jacob Lange, der også var en visionær deltager i Højskoleudvalget, siger det meget klart: ”Det er et stort problem, at de unge uddanner sig mindre end deres forældre”.

Det har han ret i. Dansk Industri gør det sædvanlige og tordner igen mod sabbatåret.

Problemet er, at de unge jo gør præcist, hvad de er flasket op med.

De træffer valg på baggrund af deres

september 2008

egne vurderinger. Og deres vurdering fortæller dem formodentligt, at de skal være på arbejdsmarkedet i omkring 40 år. Derfor har de ikke hastværk, og derfor vil de gerne vælge rigtigt. De læser måske også jobannoncer og ser, at personlige kompetencer er et must, uanset hvad man søger. De ved godt, at de ikke får disse kompetencer ved at gå den slagne vej fra folkeskole over ungdomsuddannelse til en egentlig uddannelse. Samtidig lokker erhvervslivet med lønninger og bonusordninger, der nok kan få én og anden til at overveje, om det er værd at tage en årrække på SU og med gæld til følge. Dogmet om at uddannelse er vigtigt står måske for fald. I hvert tilfælde er det presset fra mange sider, og dogmet er ikke så robust som for en generation siden.

Hvilket argument skal bære igennem studiegæld og en indtjening på et middelniveau, når man skal fortælle de unge, at det er bedre at læse til lærer eller ingeniør end at få arbejde nu og supplere sig frem igennem kurser og uddannelsesprogrammer i virksomhederne.

Set fra erhvervslivets side er der en kortsigtet gevinst i, at de unge går den lige vej; men alle ved, at den er kortsigtet. Set fra samfundets side, er den største gevinst, hvis mennesker finder den rigtige hylde med de rigtige udfordringer. Det giver faktisk flere produktive år. Tænk bare på de mange omskolingsprojekter, der følger i halen på ethvert økonomisk opsving.

Bag realkompetencetænkningen ligger der faktisk et godt kompromis

En røst fra graven gemt. Nemlig kompromisset mellem egne nuværende behov og samfundets langsigtede. Der ligger en forståelse af, at der er flere veje til målet, og at målet måske endda ændrer sig. Der er på mange måder tale om et system, hvor samfundet toner rent flag. Som det er i dag, overlader samfundet de letteste og mest profitable sider af udviklingen til erhvervslivet, mens man forpligter sig til at levere varen i form af et uddannet folk og desuden samle dem op, der ikke passer ind.

Måske kan de unges adfærd ses som et lille opgør med dette skisma mellem uddannelse og erhverv. Hvis det er rigtigt, stiller det samfundet over for en ny opgave med at fastholde et samfund, hvor viden er essentielt, og hvor lyset er for både lærde og ulærde.

Det stiller også højskolerne over for et muligt valg. Er vi med de unge eller med erhvervslivets korte behov? Skal vi være et alternativ til uddannelse? I så fald lurer andre problemer lige om hjørnet.

I et realkompetenceperspektiv er dette aspekt minimeret. Det bygger nemlig på en gensidig forståelse og en stor grad af tillid. Se til den norske model, hvor højskolerne beskrev sig selv som højskoler, og hvor hele Stortinget stemte for, at det var sådan, det skulle være, og hvor et højskoleophold bliver støttet med stipendium og får godskrevet konkurrencepoint. Det er et vink med en vognstang om, at dannelse og uddannelse er vigtig; men at det må foregå i overensstemmelse med den tid, vi lever i.

af ole vind Dr. phil. og højskolelærer, Grundtvigs Højskole.

»

Enten må man give slip på al sand forklaring af tilværelsen, al fornuftig indsigt i de store hemmeligheder om menneskets vilkår og bestemmelse, eller man må stræbe efter forklaringen og søge indsigten på historiens vej

ulrik høy efterlyser i høj- skolebladet august 2008 en god gammel gedigen højskolekerne ud over Højskolesangbogen, og som en sådan kerneydelse peger Neal Ashley Conrad med Hal Koch på det engagerede møde om fælles menneskelige og folkelige opgaver. Hertil kunne man føje to yderligere gamle, gedigne kerneydelser, nemlig levende ord og historisk oplysning. Og i anledning af, at Grundtvig fylder 225 år den 8. september i år, kunne vi jo lade ham selv, fra sin grav på Køge Ås, tale den historiske oplysnings sag: ”Enten må man give slip på al sand forklaring af tilværelsen, al fornuftig indsigt i de store hemmeligheder om - grundtvig menneskets vilkår og bestemmelse, eller man må stræbe efter forklaringen og søge indsigten på historiens vej; er det vist, da kan der heller ingen tvivl være om, at historien bør dyrkes med langt mere flid og iver og langt mere almindelig end hidtil, da man selv hos de fleste boglærde kun fandt en såre fattig kundskab om de almindeligste begivenheder, medens lægmand var aldeles uvidende om tidernes løb i det hele.

Historien indeslutter os alle; enhver af os er beskikket til at udrette en del af menneskets gerning, til efter evne og lejlighed at bidrage til oprettelse af sandheds rige på jorden, og vi tør da ligesålidt udelukke nogen fra historisk kundskab, som vi kan udelukke nogen af menneskeslægten eller af sandheds rige.”

s. 19

debat Kritik

s. 20

“Why so serious?”

Superhelte i det 3. årtusinde Vi kan ikke få superhelte nok - den seneste bølge af film kombinerer det trivielle og hverdagsagtige med længslen efter noget andet

Polfoto

af morten lykkegaard

ved et trafikkryds står en mand i stram, grå sparkedragt, underhylerne uden på bukserne, en glinsende blå kappe og en maske med små stritører på toppen. På sit bryst har han påklistret et gult emblem med en sort flagermus i midten. Da en knægt vil krydse gaden, griber manden i det besynderlige kostume resolut fat i skulderen på purken og løfter belærende en pegefinger: ”Ikke løbe over for rødt, unge mand!”

Sådan mødte jeg som barn for første gang Batman i kød og blod i den berygtede tv-serie fra 60’erne. Superhelten Batman spankulerede dengang rundt med det jublende dampbarn Robin - den dynamiske duo! - og slog løs på karnevalsklædte skurke som Gækkeren og Pingvinen, mens festlige lydord som POW!, KLONK! og THWACK!! dansede hen over skærmen.

Godt 40 år senere møder vi i filmen The Dark Knight en helt anden Batman. Væk er alle de fjollede optrin og spraglede karnevalsdragter. I stedet befinder vi os i en dyster, gudsforladt by, Gotham City, hvor en skræmmende psykopat, Jokeren, giver afløb for sit

september 2008

indre kaos og slipper en hæmningsløs ondskab løs. Handlingen er rå og brutal og skåner ingen, og Batman selv er en desillusioneret selvtægtsmand, martret af indre dæmoner og konstant på kant med loven - ja, så langt fra den dydige spejderdreng, der opfordrer til god opførsel i trafikken, man overhovedet kan forestille sig. Også omgivelserne har ændret sig radikalt, og Gotham City fremstår nu som en by præget af paranoia og angst, hvor nye terrortrusler hele tiden står på spring.

Hvad skete der lige med drengeværelsets gæve superhelte? Hvordan kunne noget så lyst og sorgløst udarte sig til noget så mørkt og forstemmende? superhelte i den virkelige verden Superheltefilm er i dag mere populære end nogensinde, og folk i alle aldre og afskygninger strømmer til biograferne for at slå et par timer ihjel i selskab med de kostumeklædte karakterer, der spænder fra kejtede nørder (SpiderMan), blinde advokater (Daredevil), udsvævende playboy-milliardærer (Batman, Iron Man), geniale viden-

skabsmænd med skidt temperament (Hulk) til en alkoholiseret ulykkesfugl (Hancock).

Tre ting har været altafgørende for genrens succes: 1) De teknologiske fremskridt, som har gjort det muligt at omsætte tegneserieuniverset til film, uden det ligner et billigt gøglershow befolket af alt for mange freaks i farverigt undertøj, 2) en ny generation af gode instruktører - Bryan Singer (X-Men), Sam Raimi (Spider-Man), Guillermo del Toro (Hellboy) og Christopher Nolan (Batman) m.fl. - der med stor succes har insisteret på at tage genren seriøst og inddrage aktuelle politiske og eksistentielle temaer (terrorisme, retsstaten, tro, våbenindustri, nationalisme, angsten for det fremmede m.m.), og 3) det skarpe fokus på heltens ekstremt menneskelige sider med alle de fejl, mangler og dårlige hårdage, det implicerer.

Efter folk som Frank Miller og Alan Moore i 80’erne førte superheltegenren ind i en mere voksen, kompleks - og grum! - verden, er det tredje årtusinds filmatiseringer nu også fulgt med. Superhelte betragtes

Bogkort

bæredygtig udvikling, Livets mening, Universiteternes kontroversielle styringslov og monarkiets tvivlsomme rolle m.m.

og rådgivende udvalg vedr. energi og miljø.

Forfatter og medforfatter til en række danske

Bogen er en udveksling af divergerende opfattelser og argumenter,

og internationale bøger om teknologi, miljø og generelle samfundsproblemer – bl.a. debatbogen ”Oprør fra midten”, 1978 (med K. Helv .eg Petersen og Villy Sørensen).

HENSSEL

undtagelser, Demokratiets underminering, Kristendom i et oplyst samfund, A-kraft eller vedvarende energi, Økonomisk vækst kontra

for de Tekniske Videnskaber (ATV), samt medlem af en række af statens forskningsråd

Samtaler

9 788779 733206

Samtaler.indd 1

10000

om en klar konklusion eller en bestemt problemløsning. Det er også karakteristisk for

TIDERNE SKIFTER

Senest udgav Niels I. Meyer ”Fra højre mod venstre – Samtidshistoriske erindringer”, 2004

”Jeg har tilstræbt at dele sol og vind lige, så samtalepartnernes modargumenter får samme vægt som mine egne.

De færreste samtaler ender med enighed

”italesat” af bogens forfatter, så de modsatrettede synspunkter har lige vægt. Hvilke der virker mest overbevisende, er det op til læseren at afgøre.

ISBN 978-87-7973-320-6

eu-forbehold livets mening NIELS I. MEYER lobbyisme bæredygtig udvikling atomkr aft? global opvarmning demokr atisk underskud religiøs overtro monarkiets udløbsdato folkestyre eller – på en pengestyre anden måde turbok apitalisme fr a forskning til faktur a OMSLAG: MIKKEL

Dialogerne i denne anderledes samtalebog handler om en række af de spørgsmål, som optager danskerne i dag: Unionen og de danske

år. Medlem af Romklubben, tidligere prorektor ved DTU og tidligere præsident for Akademiet

TIDERNE SKIFTER

ikke længere som bizarre, barnagtige væsner stilet til mindreårige, men som nuancerede arketyper, de fleste kan identificere sig med. Når Peter Parker må ofre forholdet til sit livs udkårne, Mary Jane, eller stille forskerkarrieren på standby, fordi hans sidebeskæftigelse som Spider-Man gør alt for alvorlige indhug i timemanageren, kan de fleste nikke genkendende til følelsen af ikke at få alle livets elementer til at gå op i en højere enhed.

I den virkelige verden er hverdagen jo på mange måder ét langt prosaisk kompromis, der på bedste beskub forsøger at få en anstændig, borgerlig tilværelse med familie, job og boliglån til at hænge nogenlunde sammen. De fleste kender derfor følelsen af at længes efter noget andet, noget larger than life. Og det er her, superhelten belejligt kommer svingende ind fra højre som en frigørende ventil. For skønt også helte kæmper med ubetalte regninger og ulykkelig kærlighed, tager sådanne kvaler sig immervæk noget mere charmerende ud, når de krydres med universer og underskønne kvinder, der skal reddes.

NIELS I. MEYER, født 1930, professor i fysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 39

NIELS I. MEYER Samtaler – på en anden måde

For skønt også helte kæmper med ubetalte regninger og ulykkelig kærlighed, tager sådanne kvaler sig immervæk noget mere charmerende ud, når de krydres med universer og underskønne kvinder, der skal reddes

s. 21

eu-forbehold livets mening lobbyisme bæredygtig udvikling atomkr aft? global opvarmning demokr atisk underskud religiøs overtro monarkiets udløbsdato folkestyre eller pengestyre turbok apitalisme fr a forskning til faktur a

»

v. andreas harbsmeier Messure: 85+127+9,2+127+85 X 205 MM

samtalerne i denne bog. Det er godt nok, hvis samtalen giver anledning til eftertanke.”

– NIELS I. MEYER

07/07/08 14:28:25

Samtaler - på en anden måde Af Niels I. Meyer Bogmarkedet ser mange samtalebøger i disse dag. Denne her er en noget anderledes en af slagsen. Niels I. Meyer udfordrer vante forestillinger i en dialog med sig selv. EU, miljøet og demokratiet og er de centrale temaer i formmæssigt original debatbog.

Forlaget Tiderne Skifter.

Modsat film som Ringenes Herre og Star Wars er superheltens univers altid nært forankret i den umiddelbare virkelighed. Helten drager ikke til fjerne galakser for at bekæmpe onde imperier, men udkæmper sine kampe i øjenhøjde, på gader og stræder blandt alle os andre dødelige. Og hvor stærk fristelsen end er til at give efter for sin suveræne overlegenhed, give hverdagen fingeren og udleve rollen som übermenneske, vender helten altid tilbage til livet som civil borger, hvor en forsmået kæreste, en svigtet ven eller jobbet som pizzabud venter. Superhelten er, kort sagt, en af vores egne.

Måske er det netop denne særegne blanding af kulørte drengehelte, der vækker barndommens landskaber til live på lærredet, og evnen til at gå planken helt ud, når det kommer til tilværelsens store spørgsmål, som gør superheltefilmen så populær i dag.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det netop er de filmatiseringer, der bedst har formået at kombinere en upoleret realisme med superheltens magiske univers, som har vakt størst glæde blandt filmelskere verden over.

Med venner i lys vi tale Suste Bonnén Ledsaget af store fotos får læseren indblik i Vartovs mange forskellige aktiviteter lige nu. Fra Kierkegaardscentret til kirken til og rengøring! I billeder og ord – særligt Grundtvigs – giver fotografen Suste Bonnén øjebliksbilleder af det ”grundvigske kraftcenter”.

Forlaget Vartov.

Frigørelsesfilosofi Enrique Dussel Den argentinske filosof Enrique Dussel er stort set ukendt i Danmark. Nu introduceres han i en tekstsamling på dansk, der skal gøre hans ”Frigørelsesfilosofi” tilgængelig.

Forlaget Politisk Revy.

højskole Tæt på

s. 22

Koncern eller højskole?

FDB gør det. Bankerne gør det. Universiteter og gymnasieskoler gør det. Går sammen, deler ressourcer, fusionerer.

De danner koncerner.

Globalisering kalder på vækst, men sporene fra Tvind og særloven giver ikke gode betingelser for et samarbejde højskolerne imellem tekst og foto morten gliemann

september 2008

”Vi kan tilbyde et stort netværk, fordi vi er op i mod 1000 mennesker samlet på campus. Netværk er vejen til læring og til de kontakter og forbindelser, der gør dig i stand til at navigere i livet.

Det fortæller Carsten Petersen fra Oures Skoleledelse og forstander på højskolen.

Dagen for besøg og interviews på koncernen kan hjemmesiden www.oure. dk melde: Højskolen totalt udsolgt!

Gode nyheder. Man begyndte med en bar mark i det sydfynske, og står 20 år senere med en klar succeshistorie.

Kommunen ville dengang bare være sikker på, at initiativtagerne ikke var ”missionske, socialdemokrater - eller fra Tvind”. Det fortæller en grinende Ole Hjorth, forstander for efterskolen.

En anden hånd eller arm i Oures Skoleledelse. Man troede på et potentielt marked bestående af københavnske efterskoleelever. Man vidste, at Storebæltsbroen en dag ville stå færdig.

Oures founding fathers fik ret: Højskolebladets udsendte må stå op hele

vejen i Nyborg i en proppet bus. Det er fredag eftermiddag, og på stationen er perronen fyldt med elever. Men de skal kun den ene vej...

Værdigrundlaget for Oure, Sport og Performance distancerer sig fra det grundtvigianske, og Ole Hjorth er ivrig for at fortælle, hvordan kristelig anskuelse, nationalisme og romantisk kun kan ”ende i DF”, som han udtrykker det. Han ser den traditionelle forestilling om højskole, landlig idyl og small is beautiful som paternalistisk og passé.

På samme måde hos Carsten Petersen mener Ole Hjorth, at størrelsen i sig selv faktisk er afgørende. ”Når det handler om at indgå i netværk - at skabe forbindelser - så er det da klart, at du har flere chancer, hvis der er mange kontakter at tage af.

Det er jo det, de nye læreanstalter kan.

Se for eksempel Roskilde Universitetscenter med deres enorme campus, eller se de virtuelle netværk på Internettet. De unge kan godt navigere i det”, påpeger Carsten Petersen.

”matthæuseffekten” og en undskyldning ”For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”, siger Ole Hjorth og ler begejstret. Det er ikke hver dag, at bibelcitater flyver gennem Oure Skoleledelses lokaler. Men det sker altså. Ordene er fra Matthæusevangeliet, og de hentes frem i et forsøg på at beskrive en logik, næsten en lovmæssighed: ”For det første har du folkehøjskolens iboende tendens til at male sig op i et hjørne, når man satsede på Grundtvig. For det andet har der været en historisk tendens til modstand mod det formelle kompetencegivende. Da bevægelsen, som både vi på Oure og dem på Tvind stod lidt udenfor, sagde nej tak til folkehøjskolen som kompetencegivende institution, ja så savede man den gren over”, siger Ole Hjorth.

På den historiske baggrund fil Oure og Tvind succes. Så meget at betingelserne på markedet efter mange højskolefolks opfattelse blev forringet og forvredet. I maj 1996 skriver Weekendavisen: ”Tvind. Folketinget lærte i denne uge, at det er svært at give totalitære systemer en smuk død”. Et solidt flertal i Folketinget havde bakket op om daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens lovforslag om at stoppe for udbetaling af tilskud til 32 navngivne Tvindskoler.

Daværende formand for FFD, Søren Bald, som i de år også var forstander på Krogerup Højskole, var ude med riven.

Opgøret med Skolesamvirket Tvind blev bittert, og formanden havde også kritiseret Oure. Ole Hjort bemærker dog i dag, at Søren Bald faktisk kom på besøg - og gav en undskyldning.

campustanker i rønde Der tænkes også stort i Jylland. Forstander Ole Kamp, Rønde Højskole, bruger et moderne sprog, når han taler om højskole, vækst og ledelse: Management, organisationsudvikling, marketing, branding og coaching er bare nogle få. ”Jeg kan personligt ikke lide ordet ”management”. Det med at stå og piske en hest rundt i en manege, så den gør, som du vil. Det duer ikke i ledelse.

Du skal finde ud af, hvor styrker og svagheder ligger hos de involverede aktører, og så skal du finde ud af, hvordan man bedst når de mål, som er opstillet i fællesskab”. Ole Kamp har fået en daglig højskoleleder i Jens Lund Tranholm Damkjær til højskoledriften, samtalerne med elever og forældre, men han selv er blevet opgraderet til forstander for både efterskole og højskole. Ole Kamp har dog selv via faget ”Etik” direkte fat i eleverne, så han ved, hvem de er, og de hvem han er. Han har også en hurtig forbindelse til en stærk bestyrelse, hvor der er store gensidige forventninger. Lige for tiden er det en virksomhedsplan for perioden 2009 til 2012. Ordet ”campus” er blevet centralt også i Syddjurs, for skolerne har en afgørende rolle i udformningen af erhvervsudviklingen. ”Prøv at se på stedets historie. Christen Herskind startede folkehøjskole her i Rønde i 1897 med et missionsk udgangspunkt. Men Herskind havde også en ambition om, at ændre på kortet over Danmark. Det lykkedes så godt, at mere end 20 % af landets præster havde indledt deres uddannelser på Rønde Kursus. I 1936 kom efterskolen til. Højskolen kom før gymnasieskolen, der startede som såkaldt præliminær- og studenterkursus.

I 1921 fik man statsankerkendelse og eksamensrettigheder”, fortæller Ole Kamp.

»

Jeg kan godt se, at der kan være økonomiske eller andre motiver til at tænke i større enheder, i flere enheder eller i en mere kompetencegivende uddannelse.

Altså formelt set. Men jeg mener stadig, at højskolen i Danmark skal kunne tilbyde det unikke, frie rum. Det er rigtig højskole, synes jeg. Set herfra virker det ikke relevant med sammensmeltninger af vores type kulturinstitution lige nu.

- rikke forchhammer

s. 23

højskole Tæt på

s. 24

frisat til sparring Efter ansættelse af en ny højskoleleder er Ole Kamp selv i højere grad sat fri til at sparre med det omgivende samfund. Der er stadig fokus på det studieforberedende og koblingen til medicinstudiet, til uddannelser inden for sygeplejerske, jordemoder er tydelige. Her tilbydes kompetence, så det vil noget. Kursusbeskrivelsen taler for sig selv: ”Du følger ca. 8 timer i kemi om ugen på Rønde Gymnasium og har højskolefag resten af ugen. Det giver dig den fordel, at du kan følge vores sygepleje-/medicinlinje og blive godt forberedt til en uddannelse indenfor sundhedssektoren.”

Ole Kamp har lige været med til arrangementet Integrationsdøgnet inviteret af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, og ser store muligheder og markeder for folkehøjskolen, når komplekse emner som integration eller klima skal mainstreames ind i virksomheden og dens udvikling. ”Det kan der skabes nye kurser af, og profilering af skolen er oplagt, når jeg selv har formuleret nogle tanker om Integrationsdøgnet. Det kan være på vores hjemmeside, eller det kan være i sparring med en repræsentant for en kommune langt borte, som måske gerne vil tilbyde deres unge nydanske et ophold på en folkehøjskole. Dér kommer vores kontakt og tilknytning til andre institutioner ind i billedet.

Dér kan stordriften have sin berettigelse og styrke”, slutter Ole Kamp. andre positioner Der sker løbende drøftelser om regelforenkling på ministerielt plan.

Der sker rationaliseringer på kryds og tværs både hvad glæder universiteter og gymnasieskoler. Hovedlinjen er stadig, at folkehøjskolen gerne må fortage sig meget andet, men alt højskole skal

september 2008

være hovedaktiviteten. Man må ikke blive et appendiks til for eksempel en efterskole. ”Jeg kan godt se, at der kan være økonomiske eller andre motiver til at tænke i større enheder, i flere enheder eller i en mere kompetencegivende uddannelse. Altså formelt set. Men jeg mener stadig, at højskolen i Danmark skal kunne tilbyde det unikke, frie rum. Det er rigtig højskole, synes jeg.

Set herfra virker det ikke relevant med sammensmeltninger af vores type kulturinstitution lige nu”.

Det siger Rikke Forchhammer, nytiltrådt forstander på Krogerup Højskole i Nordsjælland, på vejen hjem fra koncerter med koret Papaya i det nordjyske. Det er vel Sangens År.

For Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, handler det i høj grad om at se på højskolerne som kulturcentre.

Forkvinde Helga Kolby Kristiansen siger: ”For bestyrelsen er der to sider i denne sag. På den ene side ønsker vi - helt i tråd med højskoletraditionen - at fremme råderum, fleksibilitet, samarbejde og nye muligheder, men vi ønsker også at fastholde en lovgivning, der er med til at værne om kernen og det unikke i skoleformen.

Højskolefolks lod er at finde nye veje, lytte til hvor græsset gror, udvikle og profilere egen skole, men også at fastholde ideen. Det betyder i praksis, at der skal være stor frihed til at udvikle skoleformen. Det kan være samarbejde skoler imellem om personale, faciliteter, undervisningsudstyr, maskiner m.v. Det kan også være samarbejde med eksterne partnere om faciliteter og investeringer. Mange højskoler fungerer jo som lokale kulturcentre, og derfor er det oplagt at indgå samarbejdsaftaler med kommuner og det lokale foreningsliv, og et sådant samarbejde kan da kun være til fordele for begge parter. Min egen

»

For det første har du folkehøjskolens iboende tendens til at male sig op i et hjørne, når man satsede på Grundtvig.

For det andet har der været en historisk tendens til modstand mod det formelle kompetencegivende. Da bevægelsen, som både vi på Oure og dem på Tvind stod lidt udenfor, sagde nej tak til folkehøjskolen som kompetencegivende institution, ja så savede man den gren over.

- ole hjort

s. 25

Fakta - om betingelser for at oprette og drive folkehøjskole - fra Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk : Hvordan opretter man en højskole?

Et godt sted at starte er at læse ministeriets vejledning om oprettelse af en ny folkehøjskole. […] Du skal bl.a. være opmærksom på, at en ny højskole selv skal eje sine bygninger - herunder elevværelser, forstander- og lærerbolig, spisesal, køkken, opholdsarealer og undervisningslokaler.

Hvor mange tager på højskole?

Ca. 8.000 personer tager årligt på et af højskolernes lange kurser, mens der er ca. 45.000 deltagere på de korte kurser.

skole har nu i mere end 20 år haft et forbilledligt samarbejde med kommunen om skolens svømmehal. Uden dette samarbejde havde skolen ingen svømmehal, og kommunen manglede svømmehalsfaciliteter. Et sådant forhold vil sagtens kunne overføres på mange andre felter. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner er jo i dag også en selvfølgelighed.

Fra Odder Højskole lyder lignende toner. Forstander Søren Winther Larsen kan se mange fordele i at dele ressourcer med de andre højskoler på egnen. Men han er ikke sikker på, at baglandet er med. ”Vi har jo tre højskoler liggende i samme kommune. Pensionisthøjskolen Rude Strand, Egmont Højskolen og Odder Højskole. Det ville jo være rigtig, rigtig fint hvis vi kunne deles om en pedel, en elektriker, en lærer som

kan fortælle om egnen her. Det tænker jeg som administrator. Det handler om praktiske opgaver og reelle udgifter. Så tænker man, at det er der jo ikke modstand ideologisk i. Men nu kommer det: Vi er frie skoler med et værdigrundlag. De tre skoler har forskellige baglande med interesseorganisationer, repræsentantskaber og skolekredse.

Når du ser en deling eller sammenlægning af ressourcer på den baggrund, så tror jeg alligevel ikke, at det er nogen god idé”, konkluderer Søren Winther Larsen.

Redaktionen forsøgte at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder. Vi fik skam også et venligt svar fra pressechefen, men da dette nummer af Højskolebladet* skulle researches og skrives netop i dagene omkring skolestart, blev tiden for knap.

Hvor meget får højskolerne i tilskud til et kursus?

Tilskuddet afhænger af flere forhold: (De oplyste tal er for 2006) En almindelig elev på et langt højskolekursus udløser 2.187 kr. i tilskud til højskolen om ugen.

Hvis eleven er under 25 år og ikke har nogen ungdomsuddannelse, stiger tilskuddet med 371 kr. pr. uge.

Hvis eleven er indvandrer, stiger tilskuddet med 543 kr. pr. uge.

Tilskuddet til de korte kurser er lavere: Tilskud til kurser på 2 uger er 1.816 kr. pr. uge.

Tilskud til ugekurser er 1.281 kr. pr. uge.

Det samlede taxametertilskud til højskolerne var 451,8 mio. kr. i 2006.

Medregnes grundtilskuddet var det samlede tilskud 488,9 mio. kr. (2006-prisniveau).

debat 2 sider af samme sag

s. 26

Hvad er demokratisk dannelse?

Serie: Hvordan giver man en moderne tolkning af højskolens kernebegreber - livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Højskolebladet giver de første input til FFD’s udviklingsprojekt Højskolernes Kerne. Denne gang handler det om demokratisk dannelse af andreas tonnesen

Finn Thorbjørn Hansen (F. 1963) Cand.mag. i Idéhistorie og Æstetisk Kulturarbejde og Ph.d. i pædagogisk filosofi.

Lektor på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus.

Niels Buur Hansen (F. 1950) Cand. Psych., ph.d. Lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.

september 2008

finn thorbjørn hansen: Jeg vil godt advare om, eller i hvert fald problematisere, at man drager alverdens demokratiopfattelser ind i højskolekonteksten. Selvfølgelig skal højskolen være i en fortsat dialog, men vi må ikke glemme selve udgangspunktet. For at sige det lidt firkantet bør man skelne mellem demokrati med ånd og uden ånd. Højskolerne har godt blik for, at hvis ikke den demokratiske dannelse er i tæt dialog og resonans med mere eksistentielle overvejelser over livet, så ender man med en flad demokratiopfattelse - et demokrati uden ånd. Det ser man meget af i den moderne læringsteori og forståelse af demokratisk dannelse.

Og hvad er det så for et greb om verden, denne flade opfattelse af demokratisk dannelse lægger op til? Det er først og fremmest begreber som “empowerment”, selvbemestring eller bemyndigelse. Tænker man udelukkende den demokratiske dannelse som en styrkelse af elevernes eller borgernes empowerment - deres evne til at organisere og kontrollere sig selv og handle inden for det politiske liv - så mister man fuldstændig livsoplysningen og det eksistentielle fundament.

Den eksistentielle dannelsesforståelse, som livsfilosofien og K.E. Løgstrups tilværelsesbegreb bygger på, peger jo netop på, at der er sider af vores liv, vi mennesker ikke kan bemestre, ikke magter og ikke kan kontrollere, størrelser som kærlighed, håb, tillid eller skønhed og nærvær. Ikke desto mindre er det netop den slags livsfænomener eller livsytringer, som holder vores liv oppe.

Højskolerne har altid været sokratiske skoler. For at styrke demokratiet må man gå ind i en samtaleform, som har det sokratiske visdomstræk over sig.

Det særlige ved den sokratiske måde at tænke på er netop en respekt for og en besindelse på livets grundlove som noget andet end det, vi kan formuleres os rationelt i forhold til.

Begrebet om demokratisk dannelse skal altså sættes i spil med det eksistentielle som en bevidst pædagogik. Hvis man tager fat dér, hvor den enkelte elev befinder sig, i hvad der egentlig engagerer ham her og nu, og derfra begynder at stille sokratisk drillende, provokerende og kritiske spørgsmål, så vil han på en helt anden måde blive engageret i debatten. Det gælder om at få fat i det, som han mener, giver personlig mening og som har eksistentiel betydning. Hvis man vil engagere unge i demokratiet i dag i det senmoderne samfund, går vejen over den enkeltes eksistentielle værdiafklaring. Først når vi sætter fokus på, hvad der egentlig er den dybere mening med livet - med mit eget liv - først da kan vi også i undervisningen engagere de unge. Først da kan vi komme i dialog med dem, og først da vil de begynde at kigge ud over deres egen næsetip og ud i samfundet. Og her har netop højskolerne noget, som folk uden for højskolerne kan lære meget af. Jeg vil kalde det eksistentielt medborgerskab eller sokratisk citizenship. Ikke som et alternativ, men som et supplement til de andre former for medborgerskab.

Hvis man ikke fastholder denne eksistentielle dimension, så går ånden ud, og demokratiet bliver tomt.

Polfoto

s. 27

statement:

»

Finn Thorbjørn Hansen Højskolen har noget helt unikt og interessant at tilbyde, fordi den i snart 200 år ikke bare på et teoretisk plan, men i praksis har udviklet en helt særlig forståelse af, hvad demokratisk dannelse kan være. Det unikke ved højskolernes forståelse af demokratiske dannelse er, at de kobler den med et eksistentielt blik på verden.

statement:

»

Niels Buur Hansen Forudsætningerne for demokratisk dannelse er, at man både kan sondre mellem og sammenføje demokratiet som en styreform og som livsform. At man både har viden om demokrati, og at man også kan indgå i demokratiske processer. Og det samspil synes jeg ikke højskolerne indtil nu har udfyldt på en rimelig måde.

niels buur hansen: Når højskoleelever snakker om demokrati, så snakker de om det at opleve og indgå i et fællesskab. Det er også det, højskolen selv slår på. Selvfølgelig er det en vigtig del af demokratiet, men det er ikke nok. Hvis man nu skal være provokerende, kan man sige, at nazisterne jo også indgik i et fællesskab. Man må altså i højere grad tage stilling til, hvad det er for et fællesskab, man indgår i. Og her har højskolerne noget at indhente. Demokratisk dannelse er nu kommet ind som en del af lovgrundlaget, men paradoksalt nok spiller det rollen som “underdog” i forhold til begreberne livsoplysning og folkeoplysning. Vi forstår jo alle sammen folkehøjskolen og folkeoplysningen som noget enormt centralt i den danske demokratiske tradition.

Så det virker mærkeligt, at et begreb som demokratisk dannelse ikke umiddelbart synes at passe ind højskolens selvforståelse. Men det er fordi demokratibegrebet har ændret sig.

Historisk set har man jo i højskolebevægelsen talt om folkestyre og ikke om demokrati. I den klassiske højskoletradition opfattede man demokratiet som noget med at tilhøre et bestemt folk. Og det er den opfattelse, jeg går imod. Det var måske rigtigt engang, men sådan kan man ikke tænke det længere. Vi udgør ikke længere nogen ensartede etnisk gruppe i Danmark, og derfor er højskolens nationalromantiske folkeopfattelse ikke gyldig i dag.

Man kan ikke længere tænke inden for rammerne af en simpel dualitet, hvor man sætter individet op over for omverden i en enten eller logik. Når man overfører denne optik til et begreb

om folket, sætter man det danske over for resten af verden. Og så kommer demokrati til at handle om at være en del af dette folk.

I dag er der ikke plads til at operere med en etnisk demokratiforståelse.

Hvis vi tager det alvorligt, at der er sket en migration, så er vi ikke længere et folk. Vi er blevet til en befolkning, der indadtil har forskellige grupperinger og udadtil indgår i sammenhænge med andre større befolkningsgrupper.

Derfor er det klart, at man må til at tænke demokratiet på en helt anden måde. Og det rammer lige ind i højskolens kerne, fordi den i den grad har været forankret i en etnisk demokratiopfattelse, hvor der er sammenfald mellem statsborgerskab og det at være dansker.

Men nu er vi altså kommet i en ny situation, der kræver, at vi ændrer vores opfattelse af demokratiet. Og det er en udfordring højskolerne må svare på. Højskolen har sovet i timen - vi har alle sammen mere eller mindre sovet i timen de sidste 20 år. Man bliver nødt til at forstyrre danskerne i deres selvforståelse. Det er højskolens fornemmeste opgave at forstyrre os i vores selvforståelse. Vi lever i en ny tid, og derfor må vi også forstå vores egen rolle anderledes. At forstyrre er jo ikke det samme som at forkaste. Og der er mange eksempler på, at vi ikke er særligt gode til det.

Hvis højskolen skal overleve, og det tror jeg den vil, så skal den også ændre sig. Den er jo vokset op inden for en nationalromantisk monokultur.

Højskolen behøver ikke at dø sammen med den, men den skal irritere og genbeskrive sig selv.

højskole Det sker

Kalender s. 28

- udvalgte begivenheder fra ffd.dk 9. september foredrag Angora-drengene på Grundtvigs Højskole Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard har i mange år arbejdet med humor på tv og radio, og har blandt andet lavet ”Chris og Chokoladefabrikken” på P3 og Angora by Night på DR2. De vil fortælle om, hvordan de får deres ideer, og hvordan de fører ideerne ud i livet.

Og så vil de vise en masse klip fra deres udsendelser.

Grundvigs Højskole 11. september 2008 Sangevent Danmark for alle Fællessang og koncert for frisind, fællesskab og forskellighed 2008 er Sangens År. Det vil Højskolerne gerne være med til at markere med sang den 11. september på Rådhuspladsen i København. Søs Fenger og Isam B slutter dagen af med en koncert.

Rådhuspladsen i København 13. september koncert Radioens Pigekor I forbindelse med Askov Højskoles store traditionsrige Efterårsmøde har højskolen valgt at fejre sangens år 2008 ved at invitere til koncert med DR Radiopigekoret og chefdirigent dette års modtager af Den Folkelige Sangs Pris, Michael Bojesen.

Askov Højskole 15-17. september seminar Radikalisering Radikalisering, polarisering og marginalisering – hvornår og hvordan kan man gribe ind? 3 dages seminar i samarbejde med PET. Grundtvigs Højskole 16. september foredrag Clement Kjersgaard En aften med en af Danmarks mest markante journalister, meningsudfrittere og kommentatorer, Clement Kjersgaard.

Brandbjerg Højskole

september 2008

Foreningens kalender 23-24. september 2008 Grundkursus i kulturmøde Højskolernes Hus 24-26. september 2008 Pedel-, rengørings-, og oldfruekursus Uldum Højskole

Herning Markedspladsen 2 7400 Herning Tlf. 96 26 38 00 København Havneholmen 29 1561 København V Tlf. 39 15 52 00

1. oktober 2008 Højskolernes vejledertræf Højskolen Snoghøj 30-31. oktober Forstandermøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup 10-11. november Lærerkonference 2008 Silkeborg Højskole 24-26. november Sekretærkursus Nørgaards Højskole 28. november Google kursus: søgeoptimering, reklamer og statistik Højskolernes Hus 3-5. december UVM’s kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole

Historien om dine højskolesange Sanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange.

Pris: 298,-

Se mere på ffd.dk

Købes på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040

Korkatalog · Korkatalog · Choral Catalogue

Værker for blandet kor og lige stemmer

Works for mixed

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

EDITION WILHELM HANSEN

EDITION EGTVED

EDITION EDITION EGTVED

Nyt korkatalog fra Wilhelm Hansen og Edition Egtved

WILHELM HANSEN

Korkatalog Værker for blandet kor og

lige stemmer

Works for mixed and equal voices

Choral Catalogue Choral Catalogue and equal voices EDITION WILHELM HANSEN · Korkatalog · Choral Catalogue

l Catalogue Choral Catalogue Chora voices Works for mixed and equal

Hvis du ikke allerede har bestilt det gratis katalog+cd, er du meget velkommen til at kontakte os pr. email ewh@ewh.dk eller telefon 33 11 78 88.

Sammen med kataloget sender vi dig en tilbudsfolder med en række stærke tilbud på udvalgte korudgivelser.

Works for mixed and equal voices

Værker for blandet kor og

lige stemmer

EDITION EGTVED

Korkatalog N EDITION WILHELM HANSE EDITION EGTVED

Værker for blandet kor og lige stemmer

Korkatalog

EDITION EGTVED EDITION WILHELM HANSEN

GRATIS g Katalog o r cd-sample

Choral Sampler Works for mixed and equal

voices a cappella

WH30918

Michael Bojesen

PLANT A TREE Lyrics by Lisa Freeman

NYHEDER FOR KOR NYE VÆRKER AF EDITION WILHELM HANSEN

M HANSEN EDITION WILHEL WH30830

EDITION WILHELM HANSEN

WH30917

EDITION WILHELM HANSEN

Per Skriver

WH30914

FOUR SEA SONGS for SATB choir a cappella

L’ENFANT MOURANT The Dying Child

II There comes a murmur (lyrics: William Morris)

Vagn Nørgaard

THREE LATIN MOTETS Jakob Lorentzen

I Break, Break, Break (lyrics: Alfred, Lord Tennyson)

III At Dover Cliffs (lyrics: William Lisle Bowles)

for mixed choir a cappella

VIDENTES STELLAM HODIE CHRISTUS NATUS EST O MAGNUM MYSTERIUM

Text: Hans Christian Andersen

IV Dreams of the Sea (lyrics: W.H. Davies)

Score

Score

For equal voices (SSA, SSA, SSA), harp (or piano) and dabachi (or triangle)

for equal voices (SSA, SSA, SSA) and piano

· Michael Bojesen · Vagn Nørgaard · Bo Holten · Jakob Lorentzen · Per Skriver Se smagsprøver og køb online på webshop.ewh.dk

KVcY`jchiZc * 9@"&)+, 8deZc]V\Zc @!

Ia[#/ )* ,%'( '&&% ^c[d5XdeZc]V\ZcYdlcidlc#Xdb lll#XdeZc]V\ZcYdlcidlc#Xdb

Nyt vandrehjem CPHCITY - midt på Vandkunsten!

Med et højskoleophold i Københavns historiske og kulturelle centrum ligger det meste inden for gå-afstand, så transporttid, overfyldte busser og spildtid udgås.

s. 29

Oplev international city stemning i indre by.

Copenhagen Downtown vil være med til at give København en storbypuls, og vi er et interna- tionalt kulturelt alternativ, der understøtter mangfoldigheden, og har overnattende gæster og kunstnere fra hele verden. Vi inviterer Københavnerne indenfor, ved at åbne cafemiljøet ud mod Vandkunsten, så den internationale stemning kan spredes ud.

Copenhagen Downtown ligger midt i indre by lige ved strøget og 2 minutters gang fra Hovedbanegården, Tivoli. Hygge, levende kunst og et pulserende kulturliv er det, der gør Copenhagen Downtown til noget helt specielt. Her vil du

9@"&)+, Ia[#/ ^c[d5XdeZc]V\Zc lll#XdeZc]V\Zc

møde performende kunstnere, københavnere og rejsende fra hele verden, der tilsammen danner et mødested for forskellige nationaliteter, udtryk og oplevelser.

Copenhagen Downtown er både hyggeligt hostel, cool lounge, caféområde, hvor madens kvalitet er kompromisløs, stemningen autentisk og frem for alt imødekommende. Om aftenen hygger turister og lokale i baren, mens Københavns kulturliv venter lige uden for døren

På Danhostel Copenhagen Downtown kan vi have grupper på op til 250 personer. Mulighederne er uendelige når i bor på Danhostel Copenhagen Downtown midt i København.

højskole Navne

s. 30

Med hang til USA Mads Fuglede havde egentlig ikke tænkt sig, at han skulle være højskolelærer. Han havnede nærmest ved et tilfælde som timelærer på den nu hedengangne Ask højskole, fordi en kammerat havde fortalt, at det var godt for cv’et at have undervisningserfaring.

Men den unge cand.mag. i historie og filosofi blev så grebet af undervisningsformen, at det gik fra Rønshoved over Brandbjerg til Grundtvigs Højskole i Hillerød, hvor han stadig er ansat. Lige nu har han dog orlov for at skrive en ph.d. på Københavns Universitet om det amerikanske vicepræsidentembede.

Mads Fuglede

For det er USA, der er Fugledes altoverskyggende interesse - og det er også derfor, han præsenteres her. De næste måneder vil man nemlig kunne opleve den 37-årige USA-eksperts udtalelser i aviser, tv og radio, med kommentarer til og analyser af præsidentvalget i USA. Selv om Fuglede gennem flere år har undervist på en række forskellige universiteter, er det undervisningsformen på højskolen og samværet med kolleger, der giver den største frihed, mener han.

På Samsø Højskole stopper forstander gennem 13 år Ole Kæmpe per 1. oktober. Indtil en afløser er fundet fungerer viceforstander Betina Møgeltoft som forstander.

På Vestjyllands Højskole har man oprustet hen over sommeren. Kristian Skov og Line Sandvad Mengers er nye lærere på skolen.

Jesper Lindstrøm Larsen, der er lærer på Bornholms Højskole, er udvalgt som korttidsrådgiver til FFD’s Bangladesh-projekt, Gonobidyalaya Project (GBP) til november.

Forretningsfører til læreruddannelse!

Den frie Lærerskole i Ollerup skal desværre snart sige ”farvel og go’ efterløn” til vores forretningsfører gennem næsten 25 år. Derfor søger vi nu hans afløser.

Forretningsføreren på DFL har en mangesidig og spændende opgavebeskrivelse. Centralt for arbejdet er ansvar for regnskabsførelse, løn- og ansættelsesadministration, studenteradministration, bygningsadministration, kollegieadministration og IKT-administration. Nærmere stillingsog opgavebeskrivelse kan ses på www.dfl-ollerup.dk.

Forretningsføreren er stedfortræder for forstanderen, og sammen med ham danner han/hun skolens ledelse. Forretningsføreren er personaleansvarlig for skolens ca. 20 medarbejdere i TAPområdet.

Vi søger en medarbejder, der har en indsigt og en erfaring, der kan matche ovenstående opgaveområder. Det vil være en fordel om vedkommendes erfaring er opnået gennem arbejdet i en institution, der har med uddannelse at gøre, og som er underlagt statens tilskudssystemer og lovgivning.

Ud over, at forretningsføreren har en tilstrækkelig høj faglig og professionel viden og kunnen i forhold til arbejdet, ønsker vi at hun/han har et godt humør, er fleksibel og kan udstråle ro, selv om der skal arbejdes i pressede situationer og med samtidige krav fra mange sider. Det forventes at vores kommende

forretningsfører er visionær og vil udfolde de udviklingsmuligheder, der ligger i arbejdets mange opgaver.

Stillingen er ledig fra 1. februar 2009, men vi ønsker den nye forretningsfører ansat tidligere, så der kan blive et overlap mellem den nye og den gamle forretningsfører.

Ansættelsestidspunktet er derfor til forhandling.

Løn-, ansættelses-, og pensionsforhold efter kvalifikationer.

Forhandling med udgangspunkt i overenskomsten på HKområdet.

Ansøgningsfrist: 26. september 2008 kl. 12:00.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 41.

Ansøgningen sendes til: Den frie Lærerskole Svendborgvej 15 5762 Vester Skerninge Nærmere oplysning om stillingen ved henvendelse til forstander Thorstein Balle, 6224 1066 eller på mail til forstander@dflollerup.dk

DFL tilbyder en 5-årig læreruddannelse, som er lovfæstet i Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Uddannelsen sigter specielt på lærerarbejdet på de frie skoler – dvs. friskoler, efterskoler og højskoler. Herudover gennemfører DFL efteruddannelse for lærere ved de frie skoler. Se mere om uddannelsen på www.dfl-ollerup.dk.

DFL har en omsætning på 25 mio. kr., ca. 40 medarbejdere og 230 studerende. DFL er placeret i herlige naturskønne omgivelser i Ollerup på Sydfyn og uddannelsen foregår i et tæt og fællesskabsorienteret, højskolelignende miljø med stor medarbejder- og studenterindflydelse.

september 2008

FORUDBESTILLING AF NATURSKOLENS BØGER Er udkommet

Skal gerne udkomme snarest

Naturskolens bøger skrives for de yngste klasser. Hvert emne behandles på et opslag, 2 x A4-sider, fire farver og en enkel tekst. I bøgerne, der er på godt hundrede sider, behandles ca. 50 af de almindeligste træer, blomster og dyr. Prisen er kr. 200,- pr. eksemplar.

For to år siden udgav vi ”Naturskolens træer – billedbog for de yngste”, som blev meget rost.

Vi havde den lykke, at Undervisningsministeriet gav et tilskud til både trykning og udsendelse.

s. 31

Skal gerne udkomme i 2009

Derfor kunne vi udsende 10.000 gratiseksemplarer til danske folkeskoler. Men vi har ikke kunnet få flere tilskud fra ministeriet, og da vi meget gerne vil fortsætte disse udgivelser, må vi desværre spørge, om man vil forudbestille bøgerne ved at indsende de to kuponer herunder.

Hvis bestillingsantallet kan dække udgifterne, vil bøgerne blive udgivet. Ellers har vi ikke mulighed for det. Vi vil gerne have blomsterbogen udgivet snarest muligt og bogen om de vilde dyr i løbet af 2009, så vi anmoder venligst om tilbagemelding hurtigst muligt, men inden den 15. oktober 2008.

Pris: kr. 160,- ekskl. moms, 100-105 sider, fast bind, A4-format Ja, vi vil herved forudbestille ––––––––– eksemplarer af Naturskolens vilde planter, når bogen udkommer

Ja, vi vil herved forudbestille ––––––––– eksemplarer af Naturskolens vilde dyr, når bogen udkommer i 2009

Skole

Skole

Tlf.

Navn

Navn

EAN-nr.

EAN-nr.

Adr.

Adr.

Postnr.

By

Postnr.

Tlf.

By

Send eller mail til: Naturskolens Forlag v. Bjørn Døssing, Egebæksvej 47, 8270 Højbjerg Tlf. 8614 2222. Mail: plant13@plant-et-trae.dk

Forlagetbjørndøssing.indd 1

18/08/08 14:04:17

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

fællessang og koncert Arrangementet er gratis

isam B Søs fenger

11. september på Rådhus-

pladsen i København

18.00: Fællessang Jacob Hougaard, Özlem Cekic, Tøger Seidenfaden, Manu Sareen og Peter Aalbæk Jensen præsenterer sange fra Højskolesangbogen under temaet Danmark for alle.

Konferencier: Jakob Bonderup Pianist: Rasmus Skov Borring. Elever fra Aurehøj Gymnasium synger for.

N DA

19.30: SØS FENGER med trio 20.30: ISAM B

K AR M FO R

Blandt publikum: Højskoler: Den Rytmiske Højskole,

ka

LE

AL

Krogerup Højskole, Borups Højskole, Den frie Lærerskole,

b

Vallekilde Højskole, Grundtvigs Højskole, Den InternationshovedHøjskole, Brandbjerg Højskole, Brenderup Højskole,

ind

Silkeborg Højskole, Idrætshøjskolen i Århus, Rønde Højskole,

lle fæ

Livsstilshøjskolen Gudum, Ærø Højskole, Vestjyllands Højskole,Vrå Højskole, LHE. Kor: Laetitia Musica, Kakafonia,

ka ss

hed

ig

skell

is

for

fr

ale Højskole, Uldum Højskole, Hadsten Højskole, Røn-

Beat that blue, Strøby Kirkes Pigekor, N. Zahles Gymnasium

b

N DA

(en musik klasse), Tårnbykoret, Søborg Motetkor, MaJazz-

AR M

koret, Cantus, HK Hovedstaden, ØreVOX, Elverhøjkoret, Slangerup-Koret, Kokkedal Kammerkor, Lyngby Kammerkor,

LE

AL september 2008

kirkekor, Det Grafiske Kor

ig

skell

R

FO

for

K

Oktoberkoret, Gribskovkoret, TAP-koret, Hårlev og Varpelev

hed

fr is