Højskolebladet December 2010

december 2010 / januar 2011 s. 1

siden 1876

Her er nutidens ungdomsoprører - integrationen er en megasucces

s. 2

Julegaven der ikke pakker noget ind!

Giv et årsabonnement til én der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

dec. 2010 / jan. 2011

Indhold

dec. 2010 / jan. 2011 s. 3

s. 22 tendens

s. 8 tendens

2010ernes ungdomsoprørere

Nye generationer af indvandrere klarer sig langt bedre end deres rygte – og deres danske jævnaldrende

s. 4 debat Leder s. 5 debat 8 skarpe til Astrid Krag s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 12 tendens 2 historiske myter

dec. 2010 / jan. 2011

s. 24 tendens Hot & not Af Jonas Møller s. 15 tendens Månedens litteratur Af Amalie Smith s. 16 højskole Historien, der forsvandt Vartov-arkivet lukker

Fra erhvervskomet til højskolemand

Stig Jørgensen valgte højskolelivet og familien frem for penge og erhverskarriere

s. 18 debat Kommentarer Donslund de luxe Fra bloggen s. 20 debat Var Kierkegaard nu også antisemiet?

Af Paw Hedegaard Amdisen s. 26 Index for 2010 s. 30 højskole Navne

debat Leder

s. 4

kolofon 11/2010. 135. årgang

Godt nytår Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

2010 har været et mildest talt interessant år for landets højskoler. Årets i særklasse dårligste nyhed var, at der på det politiske plan var opbak- ning til en genopretningsaftale og en finanslov, hvor højskolerne måtte holde for i en grad, der vidner om en voldsom mangel på politisk anerkendelse af det arbejde, landets højskoler gør.

Den gode nyhed – og det er virkelig en god nyhed – er imidlertid, at der stadig kommer flere elever på de lange kurser. Det bør man glæde sig over.

Men selv den gode nyhed har en bagside. Samlet set er der nemlig stadig mange tomme senge på landets skoler; der er stadig plads til flere elever. Et relevant synspunkt, som af indlysende årsager sjældent bliver fremført, kunne være, at der stadig findes alt for mange højskoler. Tendensen er, at de skoler, der klarer sig godt, klarer sig bedre – og at de der ikke klarer sig så godt, får det vanskeligere.

For når mange med et begrænset kendskab til skoleformen stadig har et billede af højskolerne som en branche i krise, hænger det sammen med, at lukninger og klagesange om økonomiske problemer stadig når ud fra højskolernes maskinrum, er det et reelt problem for mange skoler.

Det er beklageligt, når nu højskolerne stadig er, hvad statsligt tilskud angår, en ualmindelig dyr skoleform. Den politiske legitimitet må nødvendigvis primært hentes i højskolernes evne til at gøre sig selv uundværlige for unge, der af den ene eller den anden grund vælger at tage på højskole – og ikke i evnen til at agere i det politiske rum. Højskolevenstre er snart en saga blot – og det sandsynlige regeringsskifte vil ikke bringe nye højskolefolk til magten.

Derfor bliver 2011 utvivlsomt også interessant. Så hermed ønskes et rigtig godt nytår.

redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Karina Søby Madsen Christopher Glimberg Rønne Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com Udgivelsesplan for 2011 #1 februar: 20. januar #2 marts: 24. februar #3 april: 31. marts #4 maj: 28. april #5 juni: 26. maj #6 juli: 30. juni #7 august: 28. juli #8 september: 25. august #9 oktober: 29. september #10 november: 27. oktober #11 december: 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

dec. 2010 / jan. 2011

debat 8 skarpe

Efter næste valg kan Astrid Krag fra SF være den nye integrationsminister. Hun mener, oppositionen byder på en klogere integrationspolitik. charlotte kjærholm pedersen

01 I Danmark fylder udlændingepolitikken ekstremt meget. Hvorfor, tror du?

Vi har en regering, der baserer sig på et parti, der stiller som betingelse for at stemme for velfærdsforringelser og skattelettelser til de rigeste, at de samtidig kan få en stramning af en art i noget udlændinge-relateret. Derfor har vi også set ændringer i udlændingeloven i snit to gange om året under VKO-regeringen.

02 Ikke kun den siddende regering – men også jer i oppositionen – er enige om en strengere udlændingepolitik. Hvad er problemet?

I oppositionen er vi ikke enige i, at der er behov for en strengere udlændingepolitik. Vi mener, der er behov for en klogere udlændingepolitik – hvor staten ikke skal være smagsdommer over valg af ægtefælle, og hvor de rigeste og højest uddannede ikke har bedre rettigheder end almindelige danskere. Derfor handler de krav, vi stiller i forbindelse med ægtefællesammenføring om viljen til integration og om at sikre, at de, der kommer hertil for at leve deres familieliv, er godt forberedt.

03 Hvis man kigger rent statistisk på, hvor mange ikke-vestlige udlændinge, som er kommet i arbejde, er tallene steget meget de seneste år. Hvorfor fylder de forhold så lidt, når man diskuterer integration i det politiske Danmark?

Det er vel ofte sådan, at man som politiker har fokus på de problemer, der ikke er løst endnu og de steder, hvor der er brug for en indsats. Et eksempel: mens de unge piger med indvandrerbaggrund stryger til tops i uddannelsessystemet på en måde, ingen havde turdet drømme om, så kan vi se, at drengene halter bekymrende bagefter. Derfor vil jeg også som politiker fokusere min indsats på at få drengene med – selvom det betyder, at pigernes succes kommer til at fylde mindre i debatten.

s. 5

8 skarpe til Astrid Krag 04 Dansk Arbejdsgiverforening siger, at ikke-vestlige indvandrere deltager på arbejdsmarkedet i næsten samme omfang som danskere. Hvorfor skal det være så svært at komme ind i landet, når vi i fremtiden ved, at der kommer til at være mangel på arbejdskraft?

Vi siger klart, at regler for ægtefællesammenføring ikke handler om hensyn til landets BNP eller folks nytteværdi.

Arbejdskraft rekrutterer vi gennem anden lovgivning – og her er det rigtigt, at en hvilken som helst regering i fremtiden kommer til at kæmpe for, at Danmark kan konkurrere med landene omkring os i forhold til at tiltrække arbejdskraft. Den udfordring tror jeg, den nuværende regering har undervurderet groft.

05 Der er stort set lige mange unge danskere og efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, som er i gang med en uddannelse. Hvordan hænger det sammen med yderligere stramninger af udlændingeloven?

For S-SF’s vedkommende handler det om at sikre, at de mennesker der bliver ægtefællesammenført til Danmark, også får de bedste forudsætninger for at leve deres familieliv her og blive en del af samfundet.

Derfor fokuserer vi på, at man skal have tilegnet sig en smule dansk, før man kommer, og at man skal være indstillet på at bidrage til sine børns skolegang, til arbejdsmarkedet og til samfundet generelt ved at have eller tage en uddannelse eller stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

06 Danmark det bedste land i Europa til at få indvandrere i arbejde. Til gengæld har vi også den strammeste udlændingelovgivning. Bliver det anderledes, hvis I kommer til magten?

Hvis vi kommer til magten kommer statistikkerne forhåbentlig til at se endnu bedre ud. Vi har stadig alt for mange læger og ingeniører, der kører taxa og alt for mange unge mænd med indvandrerbaggrund der aldrig får en uddannelse,

Astrid Krag (f. 1982) har været folketingsmedlem siden 2007 for SF. Hun er politisk ordfører for integration, asyl og indfødsret og for ældreområdet og bachelor i statskundskab.

fordi de ikke kan få en praktikplads. Alle de udfordringer vil en ny regering kaste sig over fra dag ét. I forhold til reglerne vil vi fjerne fattigdomsydelserne, sikre at asylansøgere ikke bor længere end seks måneder i asylcentrene, give sexhandlede kvinder mulighed for opholdstilladelse, fjerne de diskriminerende elementer ved regeringens pointsystem for permanent ophold og indføre vores eget pointsystem for ægtefællesammenføring.

07 Retfærdiggør virkelighedens forhold det voldsomme fokus på indvandring og integration?

Nej, jeg havde hellere set, de sidste uger var blevet brugt på at angribe regeringen for de ting, der for alvor sejler. Men samtidig mener jeg ikke, vi skal lukke øjnene for, at vi stadig står med nogen alvorlige problemer med kriminalitet og utryghed i de mest belastede områder i landet med bandekriminalitet, hvor også fejlslagen integration spiller en rolle, med radikaliserede grupperinger og med en voksende underklasse med etnisk slagside.

08 Burde man ikke – i en tid med massive økonomiske problemer – fokusere på noget andet en udlændingepolitik?

Jo – jeg synes, det er fuldstændig absurd, at vi den dag regeringen lancerede en historisk ringe finanslov, skulle bruge tiden til at diskutere en udlændingeaftale, som regeringen og DF ikke engang rigtigt var blevet enige om, hvad skulle betyde. Også derfor vender jeg mig imod en fortsat pseudo-diskussion af ordet ”pointsystem” som nogen gerne vil køre. Ligesom ”nedskæringer” ikke bare er dårlige – jeg kunne pege på mange gode af slagsen i forsvaret fx – så må et pointsystem jo også vurderes ud fra, hvilke krav det stiller, og hvilket formål det har. Og det pointsystem S-SF har opstillet er et fleksibelt og klart sæt af krav, der har til formål at forbedre integrationen og forberede folk bedst mulig til det liv, de vælger at leve i Danmark med deres ægtefælle. Og det er ikke så ringe endda.

højskole Notitser

s. 6

Grundtvig for HUH skal udlændinge være galleri I maj næste år vil 12 voksne fra Østeuropa komme til Danmark for at lære mere om Grundtvig. De skal bo Hotel Hørby Færgekro ved Holbæk. Derfra skal de undervises i grundtvigske tanker og på udflugt for at se dem udført i praksis. Det betyder, at de blandt andet skal besøge Vallekilde Højskole og sundhedsminister Bertel Haarder på Christiansborg.

Det er Huset på Næsset, som står bag besøget. De har fået penge til projektet gennem Videnskabsministeriets Styrelse for International Uddannelse via EU’s Grundtvig program. Projektets målgruppe er mennesker, som ikke har fået så meget uddannelse.

Susanne Thyboe, der er bestyrelsesmedlem i Huset på Næsset, fortæller til Holbæk Amts Dagblad, at de ikke er helt færdige med planlægningen og gerne vil høre fra folk med kendskab til Grundtvig, som kunne have lyst til at bidrage til projektet.

/cp

dec. 2010 / jan. 2011

Den lukkede højskole i Haslev er efter en usikker periode blevet solgt. De nye ejere kommer ikke til at opstarte en ny højskole i bygningerne, som derimod skal bruges til at lave et galleri og kursuscenter. Bag købet står Galleri Emmaus, som skal drive stedet. Galleri Emmaus er et kristen galleri, som sælger religiøs kunst til menigheder og til privat brug. Galleriet kender skolen fra før den lukkede og har ansat to af skolens tidligere medarbejdere, som skal varetage ugekurser.

Til Kristelig Dagblad siger Mogens Larsen, den tidligere bestyrelsesformand for højskolen: ”Det er godt for Haslev Udvidede Højskole, og det er godt for bygningerne, at skolen ikke skal stå tom længere. Det er positivt, at galleriets aktiviteter ligger i forlængelse af højskolens, og hvis der er nogen, der har været kulturbærere på højskolen, så er det netop de to ansatte lærere, så det glæder mig meget, at de kan bære det videre.”

/cp

Demokratidag Efter at have afholdt symposiet ”Ideernes krise i åndsliv og politik” på Krogerup Højskole er det, af forstander Rikke Forchhammer og initiativtagerne til dagen, blevet besluttet at afholde en årlig demokratidag. Her skal rigets tilstand diskuteres.

I 2011 bliver demokratidagen højst sandsynlig den 23. september. Gruppen bag forklarer, at deres intention er, at dagen hvert år skal placeres et tidspunkt før Folketingets åbning i oktober.

/cp

Samarbejde på midtsjælland

Demente tager på højskole

To højskoler er gået sammen om at lave et kursus med start efter jul. Det drejer sig om Vallekilde og den endnu ikke åbnede højskole i Roskilde. Det vil være et eventkursus og er en af de nye linjer på den kommende Roskilde Festival Højskole. Kurset vil dog i første omgang fysisk finde sted på Vallekilde Højskole og gøre brug af stedets lange tradition for medborgerskab, mens Roskilde Festivals Højskole får mulighed for at afprøve nogle af de fag, de regner med at skulle undervise i ved skolens start i 2014.

Elever på eventkurset, hvis mål er at lære kursister om kultur- og eventledelse, stilles til eksamen ved sommertid, hvor det er meningen, at de skal sørge for, at et campingområde med plads til 20.000 efterskole og højskoleelever efterlades i samme stand, som det indtages.

/cp

Når mennesker diagnosticeres med Alzheimers, ender de ofte med at sidde derhjemme og ikke foretage sig det store. Det er både dårligt for sygdommen og ikke mindst de syges sociale velbefindende. Det er Alzheimerforeningens erfaring, og de er derfor indgået i et samarbejde med Brandbjerg Højskole for at gøre noget ved det problem.

De har med fondspenge fra Socialministeriets SATS-pulje og TrygFonden arrangeret et højskoleophold til mennesker med demens. Opholdet af en uges varighed bød på forskellige aktiviteter. Projektleder for Aktiv Højskole, Else Hansen, fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at projektet især er målrettet de yngre diagnosticerede, som stadig er i stand til at lave en masse ting. Hun siger til avisen: ”De vil helst gøre det i trygge rammer blandt mennesker, der kender til livet med demens. Det kan de på højskolekurserne.”

/cp

Presseklip ”Det er en meget vigtig sag for mig, og jeg vil arbejde på at minimere besparelsen. Jeg savner højskolevenstre i den her sag, men den rolle må Kristendemokraterne så påtage sig”, Kristendemokraternes Per Ørum i Nordjyske den 7. november. ”Jeg har siddet inde på Folketingets bibliotek og læst de gotiske bogstaver i Rigsdagstidende, hvad Grundtvig sagde dengang på Christiansborg.

Og jeg sagde til mig selv, at det er da ejendommeligt, som Grundtvig er enig med mig. Forskellen er bare, at Grundtvig ikke var medlem af noget parti, men af det danske folk” Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i Dagbladet Køge den 17. november. ”Men heldigvis er vi danskere jo gode til at improvisere og hitte på, med hvad end vi nu har for hånden. Derfor så vi dengang vores snit til at vende nederlaget til vores fordel.

Det gode ved katastrofen var jo, at den havde reduceret os til en kulturelt homogen småstat, og givet os en kollektiv bevidsthed om, at vi måtte stå sammen for at klare os. Det måtte vi udnytte og straks gik vi i gang med at skabe den særlige danske samfundsmodel, der af statskundskabsfolk kaldes for demokratisk korporatisme, og som den kulturradikale historiker og journalist Paul Hammerich i sin Danmarkskrønike fra 1975 kaldte for en »brugsforening«. Udviklingen af modellen tog fart med grundtvigianismen og højskolebevægelsen, der i slutningen af 1800-tallet oplyste bønderne og inddrog dem i det fælles statslige projekt.”

Jeppe Matzen om den danske model efter nederlaget i 1864 i Weekendavisen den 26. november 2010.

s. 7

tendens Intergration en megasucces

s. 8

Nutidens ungdomsoprørere er nydanskere dec. 2010 / jan. 2011

s. 9

Integration i Danmark er en megasucces.

Den sociale mobilitet hos nydanskere med ikke-vestlig baggrund er enorm. Der, hvor integrationsproblemet for alvor eksisterer, er hos de danske drenge, der halter alvorligt efter karrieremæssigt. Alligevel er indvandrerdebatten fortsat massiv på den politiske scene af karina søby madsen ”når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, svarer jeg: fra jylland. Trukket lidt hårdt op mener jeg, at man skal forholde sig til den hverdag, man er en del af. Og den hedder København og ikke Tyrkiet for mit vedkommende. Det udelukker ikke, at jeg er stolt af min kulturelle baggrund, men jeg savner et sted, hvor vi kan mødes som ligeværdige borgere uden at sætte etiketter på hinanden.

Jeg vil defineres ud fra, at jeg er en aktiv medborger i det danske samfund og ikke ud fra, at jeg er muslim.” Sådan forklarer Yildiz Akdogan, som er en ung og fremadstormende nydansker.

Hun er født i Tyrkiet i 1973 og blev familiesammenført til Danmark i 1979. Hun er den første i sin familie, der har fået en studentereksamen, og hun har endog taget en kandidatgrad i statskundskab fra Århus Universitet.

Faktisk kan man sige, at Yildiz Ak-

dogan er en del af en bevægelse. Selv om det nogle gange kan være svært at få øje på de positive integrationshistorier i mediebilledet, så er integrationen intet mindre end en megasucces, hvis man spørger integrationskonsulent Hans Lassen. Sidste år udgav han bogen Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark, som er fuld af statistikker og konkrete eksempler på, at integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fungerer godt.

Hans Lassen siger om den offentlige diskurs om integration: ”Myten om den fejlslagne integration er vel forankret, men den har ikke bund i virkeligheden. Vi er simpelthen ikke i kontakt med vores egne styrker på integrationsområdet. Vores selvbillede er forvrænget. Danmark er som en stor patient, der har brug for terapeutisk hjælp.”

Hans Lassen henviser blandt andet til statistikker, som viser, at Danmark – med Lassens ord – ”ligger i den europæiske superliga”, når det handler om integration. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri fra sidste år er Danmark det land i Europa, der har været allerbedst til at reducere beskæftigelsesgabet mellem indvandrere og personer med indenlandsk oprindelse.

Fra 1996 til 2006 er gabet mindsket med 13 %. Tilsvarende viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i år, at Danmark i 2009 er det EU-land, der er allerbedst til at øge andelen af indvandrere i job, og at Danmark har den højeste andel af indvandrere i beskæftigelse. uddannelsens frontkæmpere Også på uddannelsesområdet går det særdeles godt. En just offentliggjort undersøgelse viser, at andelen af 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er højere end for de jævnaldrende danske kvinder.

Flemming Mikkelsen, der forsker i området unge og marginalisering ved

Center for Ungdomsforskning, og som er forfatter til bogen Indvandring og integration, siger: ”Ser man integrationen fra nydanskernes vinkel, så går det rigtig godt. De er tilfredse med at være her, og de er taknemmelige for den sociale sektor. Mange af de unge er dybt taknemmelige for vores uddannelsessystem. I modsætning til i mange andre lande er det gratis, og kvaliteten er høj.”

»

En just offentliggjort undersøgelse viser, at andelen af 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er højere end for de jævnaldrende danske kvinder.

Yildiz Akdogan er i høj grad tilfreds med det danske uddannelsessystem.

Hun fortæller om sit møde med universitetet: ”Universitetet var sagen for mig, et trygt og intellektuelt miljø.

Her blev jeg bekræftet i, at jeg blot var en ud af mange studerende og ikke et etnisk fænomen. Ingen stillede spørgsmål om tvangsægteskaber og tørklæder. Jeg blev respekteret for den person, jeg var.”

Vi hører ellers tit i medierne, at elever med ikke-vestlig oprindelse kan så lidt, når de forlader grundskolen, at de end ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Men det bliver der kompenseret for senere i livet. En rapport fra i år, der undersøger situationen for de unge i København, viser, at

tendens Intergration en megasucces

s. 10

der er 85% af de etsprogede drenge og piger og af de tosprogede drenge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 11 måneder efter afsluttet folkeskole.

For de tosprogede piger er tallet 90 %.

Ifølge Hans Lassen er integration i virkeligheden et danskerproblem. ”Danske drenge fra såkaldt ressourcesvage hjem (undskyld udtrykket) er ved at gro fast. I virkeligheden burde vi tale om de danske drenge, som vi er ved at tabe på gulvet.”

Mens der er en enorm og stigende social mobilitet hos nydanskerne, så er den mindre og stagneret hos danskerne. En undersøgelse foretaget af Jørgen Goul Andersen i 2008 viser, at mens den sociale mobilitet er stigende blandt drenge med ikke-vestlig baggrund, så er den stagneret for de danske drenge. En dansk 21-årig dreng fra et såkaldt ressourcesvagt hjem ville både i 1997 og 2007 have 25 % sandsynlighed for at være i gang med en uddannelse. For 21-årige tyrkiske drenge var tallene henholdsvis 19 % og 37 %, mens de for pakistanske drenge var på henholdsvis 33 og 47 %. myten om integration Men når nu integrationen tilsyneladende går så godt, hvorfor lever myten om den fejlslagne integration så stadig i bedste velgående? Hvorfor handler mediehistorierne om kriminalitet, pointsystemer, ghettoproblemer og terror?

Flemming Mikkelsen siger: ”Integrationen er et overpolitiseret område.

Små problemer hæves op på et stade, hvor de slet ikke hører hjemme. Det er eksempelvis tilfældet med ghettoerne.

Og det er med til at sløre for de problemer, som rent faktisk eksisterer.”

Det er Hans Lassen enig i. Han siger endvidere: ”Der har udviklet sig en konsensus i Danmark om, at man kun kan vinde et valg på en stram udlændingepolitik. Derfor må man som politiker fortælle historien om den fejlslagne integration, hvilket 90 % af mandaterne i Folketinget gør i dag – SF, Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og DF.” Ifølge både Hans Lassen og Flemming

dec. 2010 / jan. 2011

Mikkelsen er det en udvikling, der er sket siden regeringsskiftet i 2001, og som også er forstærket af terrorangrebet i New York 9. september 2001.

Flemming Mikkelsen siger: ”Terroraspektet har gjort, at alle indvandrere er blevet til muslimer. Det er med til at køre den offentlige debat i en negativ retning. Terrorkortet er let at gribe til, for der er da en frygt i befolkningen, som kan pustes til.”

»

Integrationen er et overpolitiseret område. Små problemer hæves op på et stade, hvor de slet ikke hører hjemme. Det er eksempelvis tilfældet med ghettoerne. Og det er med til at sløre for de problemer, som rent faktisk eksisterer.

- flemming mikkelsen, forsker ved center for ungdomsforskning Begge er endvidere enige om, at også medierne spiller en stor rolle. Flemming Mikkelsen forklarer: ”Det er lettere at få plantet en negativ historie.

Formen passer bedre til de journalistiske nyhedskriterier, hvor konflikten ofte er i højsædet.”

Ifølge Hans Lassen er det en stor udfordring, at hverken journalister eller de, der gerne vil en anden historie, er klædt godt nok på vidensmæssigt. ”Når jeg taler med dem, der har arbejdet med integration de sidste 20-30 år, så er det også overraskende for dem, hvordan det rent faktisk står til med integrationen. Det betyder, at meget få kan fortælle en overordnet historie, og

de små solstrålehistorier bliver jo nemt undtagelsen, der bekræfter reglen,” siger han og fortsætter: ”Ofte hører vi om, at der er så og så mange med anden etnisk baggrund end dansk, der er på overførselsindkomst set i forhold til danskere. Men hvis man i stedet for at se på øjebliksbilledet gik bag om udviklingen, så ville man se, at gabet mellem danskere og nydanskere bliver mindre og mindre.” indvandrerkortet Noget tyder dog på, at udlændingedebatten får en mindre betydning i den offentlige og politiske debat fremover.

Professor ved Århus Universitet, Jørgen Goul Andersen, siger til Information: ”Man kan fastholde stemmer på værdipolitikken og indvandrerdebatten. Ikke vinde nye eller flytte de store vælgerskarer længere, fordi der i løbet af de seneste ti år er etableret en skillelinje i vælgerkorpset, der ikke er så afhængig af, hvad der sker fra dag til dag.” Ifølge Jørgen Goul Andersen var indvandrerspørgsmålet udslagsgivende ved valget i 2001, men siden har det mistet betydning. Mens 41 % af danskerne fremhævede flygtninge/ indvandrerspørgsmål som et af de vigtigste emner ved valgkampen i 2001, så peger kun otte procent af vælgerne i 2009 på, at de ser indvandring som et vigtigt emne.

Som forklaring siger Jørgen Goul Andersen: ”Der er kommet et problemunderskud på indvandrerspørgsmålet, fordi det går ret godt med integrationen på mange områder. Men det er jo ikke sådan, at Dansk Folkeparti er svækket, selvom økonomien har fyldt dagsordenen i de seneste to år på grund af finanskrisen.” at påvirke samfundet Ifølge Flemming Mikkelsen trænger de positive historier sig mere og mere på, bl.a. fordi nydanskerne i stigende grad får offentlige stillinger og ytrer sig. Dermed er de med til at presse på.

Yildiz Akdogan begyndte i løbet af sin studietid at blande sig i integrationsdebatten. Sammen med nogle medstuderende med nydansk baggrund dannede hun en forening med

De har haft en stor indflydelse på partierne, og hvad de beskæftiger sig med. Endvidere har de stor betydning kulturelt – de bliver meget eksponerede i musik og sport, men også snart i litteratur. Desuden har de ændret vores madkultur og bybilledet. Det er utroligt, hvordan sådan en lille gruppe kan sætte samfundet over ende,” siger Flemming Mikkelsen og drager en parallel til ungdomsoprøret i 70’erne: ”Dengang gik jeg og mange andre med patisantørklæde – i dag går de unge piger med tørklæde. Dengang demonstrerede vi mod krigen i Vietnam, i dag demonstrerer de mod krigene i Irak og Afghanistan. Mens de danske unge ikke længere har noget at kæmpe for, så er der et enormt drive hos nydanskerne.”

Dette drive er flere forskere enige om, er kendetegnende for nydanskerne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Jørgen Goul Andersen i 2008 har indvandrere meget sværere ved at modtage noget uden at gøre noget for det – såsom overførselsindkomster – end danskerne. Hans Lassen siger endvidere: ”Nydanskerne vil gerne

Højskoleforstander til Djurslands Folkehøjskole Vor nuværende forstander fratræder den 31. marts 2011. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse den 1. april 2011.

Djurslands Folkehøjskole er en relativt ny højskole for alle, også for udviklingshæmmede. Højskolen har en engageret og selvstændigt arbejdende medarbejderstab, og den er beliggende i et naturskønt område på Djursland. Se mere om stillingen og Højskolen på www.djfh.dk.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Eigil Vestergaard, tlf. 21 43 06 88.

Ansøgning bedes fremsendt til bestyrelsesformand Eigil Vestergaard, Møllevangs Alle 213, 8200 Århus N pr. brev eller via e-mail til: eigil@vestergaard-aarhus. dk, senest den 1. januar 2011. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i løbet af januar måned 2011.

mentorordninger En del af årsagen til den store succes på integrationsområdet er mentorordninger. Ifølge Hans Lassen burde mentorordningerne udbredes langt mere og gøres mere prestigefyldte og karrierefremmende. ”Mentorordninger er noget af det bedste, der er fundet på. Man burde satse mere på mentorordninger og eksempelvis gøre det karrierefremmende at være mentor. Og her tænker jeg ikke kun, at det er nydanskerne, der har brug for en mentor – det er i høj grad også et behov for de danske drenge. Der skal sættes ind, før det er for sent. Gerne allerede i folkeskolealderen.”

HØJSKOLELÆRERTILSLANKESKOLEN Med undervisningserfaring fra højskole eller anden voksenuddannelse med vægt på livsstilsændring og med fokus på:

Nordfyns Folkehøjskole

Vi søger en forstander med et holistisk menneskesyn, der samtidig er en leder, en ildsjæl og en igangsætter - i en og samme person.

arbejde. De har oftere end danskerne selvstændig virksomhed, de er hårdtarbejdende og burde på den måde være enhver liberals drøm. Man kan sige, at de står for en revival af de klassiske dyder – de er mere dedikerede over for arbejdsgiveren, og de er mindre syge.

De sætter pris på at udvikle ting og knokle – i modsætning til danskerne, som tæller timer og går op i rettigheder og kontrol.”

www.nfhs.dk

navnet Center for Ghettologi. Ideen var at lave gensidig integration, blandt andet gennem debataftener. Under Århus Festuge lavede de for eksempel et arrangement, hvor folk kunne komme og hilse på en ’rigtig’ indvandrer. Efter endt uddannelse har Yildiz Akdogan været med til at stifte foreningen Mangfoldigt.dk. Hun fortæller: ”Arbejdet i Mangfoldigt blev en politisk øjenåbner for mig. Hvor jeg tidligere havde arbejdet på græsrodsniveau, fik jeg nu mod på at gå aktivt ind i politik.

Resultatet blev, at jeg opstillede som socialdemokratisk folketingskandidat i 2005.” Siden 2007 har hun siddet i Folketinget for Socialdemokratiet.

Ifølge Flemming Mikkelsen har det ligefrem overrasket ham, hvor stor indflydelse nydanskerne rent faktisk har og har haft på udviklingen af det danske samfund. ”Det, der slog mig, da bogen Indvandring og integration var færdig, var, at denne meget lille gruppe i befolkningen har haft så stor indflydelse på det danske samfund. De har haft en enorm indflydelse på den politiske diskussion og har ligefrem lavet ravage i det politiske system.

¥ ¥ ¥ ¥

Ernæring Motion og fysiologi Personlig udvikling og psykologi Almen dannelse

Ansættelse: 1. januar 2011 Ansøgningsfrist: 15. december 2010 Kontakt forstander Mogens Godballe om jobbeskrivelse og yderligere information.

SLANKESKOLENSLANKESKOLEN ¥ er et linjefag på Nordfyns Folkehøjskole ¥ er livsstilsændring med focus på kost, motion og personlig udvikling.

NORDFYNSFOLKEHØJSKOLENORDFYNS Fælledvej 11 - Harritslev - 5400 Bogense 64813280 - kontor@nfhs.dk - www.nfhs.dk

s. 11

tendens Myter

Dronning Victoria sagde – luk øjnene og tænk på fædrelandet

s. 12

2historiske myter

Historien er spækket med ”sandheder”, som alligevel ikke er det.

Højskolebladets historiker afliver yderligere to af dem af thomas oldrup

dec. 2010 / jan. 2011

Det er dronning Victoria (1819-1901), der har lagt navn til udtrykket at være victoriansk. Det betyder at være gammeldags, konservativ, især på det moralske og seksuelle område. Udtrykket er næsten altid brugt nedsættende og i dag er det nærmest ensbetydende med at være puritansk. Som eksempel på dronning Victorias ikke særlig livsglade syn på sex hører man hende ofte citeret for at have rådet andre kvinder til at håndtere deres sexliv ved at sige, ”Bare luk øjnene og tænk på fædrelandet!” På engelsk siger man enten ”Close your eyes and think of England” eller ”Lie back and think of England”.

(Den sidste udgave er i øvrigt også blevet navnet på et album fra 1983 af gruppen Oysterband.)

Glosen er altså en reference til uønsket samleje hovedsageligt inden for ægteskabet, og man kunne forestille sig den videregivet fra mor til datter.

Tanken var at kvinden ikke skulle forestille sig sex som noget lystfuldt.

Hun skulle forholde sig passivt, men kunne måske udholde samlejet nemmere ved at se frem til den graviditet, fødsel og de småbørn den kunne føre til. Kvinder skulle opfatte sex som en pligt, som man i sidste ende gjorde for fædrelandet. Men Victoria har – så vidt vi ved – aldrig ytret den. Hun levede i et lykkeligt ægteskab og fødte ni børn.

Tværtimod tilskrives replikken den bly Lady Hillingdon, der bl.a. er kendt for at have fået to roser opkaldt efter sig.

Hun er ofte citeret for at have skrevet følgende i sin journal: ”Jeg er glad for nu, at George (hendes mand) kommer til mit soveværelse sjældnere end han gjorde tidligere. Som det er nu, må jeg kun døje to gange om ugen, og når jeg hører hans skridt udenfor min dør, ligger jeg mig i sengen, lukker mine øjne, spreder mine ben og tænker på England.” Lady Hillingdon, der på det tidspunkt er over 50 og har født sin mand, baronen, tre børn, skal have skrevet dette i sin journal i 1912. Men journalen er gået tabt, og citatet kan

derfor ikke verificeres. Under alle omstændigheder stammer det fra længe efter dronning Victorias død i 1901, og det vi normalt kalder Victoria-tiden.

Udtrykket blev først for alvor udbredt omkring den såkaldte seksuelle revolution, hvor man ønskede at vise sit eget frisind ved at stille det op overfor tidligere tiders konservatisme og stivsind.

Eksemplet kan dog bruges til at illustrere en del af tankesættet bag victo-

»

Som eksempel på dronning Victorias ikke særlig livsglade syn på sex hører man hende ofte citeret for at have rådet andre kvinder til at håndtere deres sexliv ved at sige ”Bare luk øjnene og tænk på fædrelandet!” rianismen. Man forkastede al lystfyldt adfærd, bestemt også den seksuelle, og ønskede ikke at anerkende en kvindelig kønsdrift. I kunst og litteratur slog man hårdt ned på omtale og diskussion af sex. Nyere forskning peger dog på en mere nuanceret opfattelse, end vi hidtil har vidst. Forskningen viser, at Victoria-tiden var en holdningsmæssigt meget mere sammensat periode, end man før har givet udtryk for. Den sociale og private praksis svarede ikke altid til de højt proklamerede idealer, fx har Londons gadeprostitution næppe nogensinde været mere udbredt, åbenlys og forrået end den var i Victoria-tiden.

Carsten Niebuhr var dansker s. 13

Carsten Niebuhr deltog på den store arabiske ekspedition i 1760’errne som ”matematicus”. Ekspeditionen var sendt af sted og finansieret af den danske konge. Det var et prestigeprojekt for et lille land, der ville vise sig over for de andre oplyste nationer ude i Europa. Ekspeditionen drog af sted med fem højt profilerede lærde herrer fra Danmark, Sverige og Tyskland i januar 1761 under stor bevågenhed.

Ekspeditionen endte dog dramatisk: Af de mænd, der drog af sted, overlevede kun én, og det var Carsten Niebuhr. Meget af materialet gik tabt, og rejsen kom til at tage knap syv år, hvor den var berammet til to til tre år.

Ved hjemkomsten var kongen sågar død, og Niebuhrs modtagelse, der skulle være som en hjemkommet helt, var til at overse.

»

Som en lille nation har vi en tendens til gerne at ville have alle, der blot har en dråbe dansk blod i årerne til at være danske, hvis de da har udført noget storslået.

Carsten Niebuhr var en helt. At han formåede at gennemføre den hårde rejse og indsamle så meget materiale var en kraftanstrengelse af dimensioner. Derfor står han i dag i et rød/hvidt helteagtigt skær. Som en lille nation har vi en tendens til gerne at ville have alle, der blot har en dråbe dansk blod i årerne til at være danske, hvis de da har udført noget storslået. Det er Niebuhr et eksempel på. Han har fået opkaldt en afdeling efter sig på Københavns

Universitet og mindst to veje. Men det gør ham ikke mere dansk af den grund.

Carsten Niebuhr var tysker. Han var født 17. marts 1733 i landskabet Hadeln nær det nuværende Cuxhaven. Han gik i gymnasiet i Hamborg. Under et ophold ved universitetet i Göttingen blev han ”headhuntet” til den danske ekspedition. Han drog først af sted til København i september 1760, få måneder før afrejsen. Det var tilsyneladende første gang, han besøgte byen. Hans modersmål var plattysk. Alt hvad han skrev og udgav var på tysk. Der er kun ét eksempel i hans omfattende rejsejournaler på, at han overhovedet talte dansk. En af de andre deltagere på ekspeditionen, Von Haven, hvis dagbøger blev udgivet for få år siden, skrev, at Niebuhr talte ”et slet svensk eller dansk”. Han slog hovedet på sømmet, da han ved en anden lejlighed skrev, at både Niebuhr og ekspeditionens maler begge ”i hjertet altid var tyske”.

Ved en lejlighed, i Aleppo, boede Niebuhr hos en gesandt og dennes hustru, der var født i henholdsvis Holsten og Hamborg, som han betegnede som ”landsmænd”.

Efter hjemkomsten fra den strabadserende rejse slog Niebuhr sig ned i København i en halv snes år. Her blev han gift i 1773 (med en tysker). I København påbegyndte han det store arbejde med at udgive sine rejseberetninger, samt den svenske botaniker Forsskåls fund fra den fatale rejse. I Danmark blev han udnævnt til justitsråd i 1778, men afslog samtidig en adelstitel, uvist af hvilken grund. I 1808 blev han udnævnt til etatsråd og året efter ridder af Dannebrog. Men længe inden, allerede i 1778, havde han forladt Danmark og taget imod en beskeden stilling som landskriver i Ditmarsken nær hans fødeegn. Her levede han et stilfærdigt liv, hvor han arbejdede videre, simpelt og stabilt til sin død 26. april 1815. I Tyskland tilbragte han altså udover sine første 27 år også de sidste knap 40 år af sit liv.

Carsten Niebuhr. Polfoto

tendens Tidsånden kort

s. 14

Lunt & Koldt

af jonas møller, højskolelærer

»

Da den slidte sportstaske efterladt på bagsædet af min Kia Rio indeholdt fem par gamle fodboldstøvler og ikke de guldure og diamanter, du havde håbet på, bedes du sende fodboldstøvlerne til børnehjemmet Ndugu Mdogo i Kenya

dec. 2010 / jan. 2011

LUNT

KOLDT

idump4u.com Kan du ikke lige finde de rigtige ord?

Er det for hårdt følelsesmæssigt? Eller tør du bare ikke? For den nette sum af 10$ gør de gode folk på iDUMP4U. com dit beskidte arbejde og slår op med din kæreste over telefonen. Nå ja, og lægger samtalen ud på nettet, så vi alle kan høre med. Og så siger man, at nutidens medialiserede virkelighed gør vores relationer overfladiske.

udlændingepakken “Løs kun selv det røde bånd!

Hvor du ryster på din hånd Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet!”

En jule(op)sang til Villy og Helle.

lademanns leksikon 33 bind for 5 kr. stykket købt i genbrugsen i Thyborøn. Ser skide godt ud på min bogreol og er i al sin ekspertvælde og professionelt formidlede bedreviden et svalende alternativ til nettets amatøristiske faldbydelser af grænseog tankeløse informationer. Mangler dog murens fald. thyborøn Stiv kuling, Cheminova, VLTJ, sneglehuset, nazibunkere og Bodega Ankerpladsen. Køb et byhus før Baronessen og Bendtner – Thyborøn bliver det nye Skagen! Eller, deres genbrugs er i hvert fald billig. ambivalens Ikke alene er det et flot ord, ambivalens, det er tillige en følelse, der gør tilværelsen og mennesket langt mere spændende at bruge tid på. Det er da ret sejt fundet på, at vi på en og samme tid kan hade og elske, foragte og beundre, være for og imod. Mennesker, der aldrig er ambivalente er farlige.

Politikere for eksempel.

babydjøffere Er jeg den eneste, der er træt af provinsimporterede statskundskabere på 1. semester, der tror, de er alt det, og fortæller vitser om arbejdsløse humanister? indbrud i min kia Kære tyv, Da den slidte sportstaske efterladt på bagsædet af min Kia Rio indeholdt fem par gamle fodboldstøvler og ikke de guldure og diamanter, du havde håbet på, bedes du sende fodboldstøvlerne til børnehjemmet Ndugu Mdogo i Kenya, til hvem de var tiltænkt, og en ny siderude til mig, når du nu alligevel er på posthuset.

Knus Jonas ambivalens Hold kæft, hvor er det irriterende ikke at kunne tage stilling. Hvis jeg tænker længe nok over det, kan jeg uden problemer indtage to gensidigt uforenelige synspunkter; muhammedtegningerne var noget svineri, muhammedtegningerne var nødvendige; lad os beholde efterlønnen, lad os afskaffe den; EU er noget røv, EU er super; det her er sjovt skrevet, det her stinker, osv. En gang imellem ville det være rart med en smule fundamentalisme. På den anden side…

tendens Månedens litteratur

Månedens litteratur af amalie smith

Ved at sammenholde min erindring med andres har jeg lokaliseret en fejl ved min hjerne, et fænomen jeg har kaldt erindringsfordobling. Den består i, at mine erindringer fordobles, idet jeg erindrer dem. Vi sad på bænken i går, og nu (først nu) føles det som om, vi allerede havde siddet der før. Et forskudt deja-vu. Det lyder enkelt, men det var svært at finde ud af. (Jeg har en tendens til at gentage mig selv.) Nu er jeg sikker. Jeg halverer mine erindringer, så snart de fordobler sig. Lapper på tiden. (For mange fordoblinger laver huller i tiden.) (Så kan man se vinduet igennem den.) Det er bygevejr i dag. Imellem to regnskyl kan vi se to regnbuer over Østerbro. Ikke samtidig. Vi står på taget to gange. Den anden regnbue var en anden dag. Det har regnet flere dage i træk, bygevejr. Vi står på taget mellem to regnskyl to forskellige dage. Nu regner det igen. Vi sidder i køkkenet og taler. Da jeg spørger dig, om du tror, det kan være en svulst, der får min hjerne til at fordoble erindringer, beroliger du mig og siger, at du har det samme symptom, bare omvendt, altså ud i fremtiden. Det føles lidt som et ekko, når det sker. Jeg nikker, det er også sådan, det føles for mig, et visuelt ekko. Men dit ekko foregriber tingene, dit ekko er en fremtidserindring.

Sådan må vi kalde det for at forstå det. fra amalie smith: de næste 5000 dage, gyldendal 2010. amalie smith (f. 1985) er uddannet fra forfatterskolen 2007-09. de næste 5000 dage er hendes debut

15 s.s.15

tæt på Vartov-Arkivet

s. 16

Vartov-Arkivets svanesang Med Vartov-Arkivets lukning brister forestillingen om et fælles grundtvigsk arkiv endegyldigt. Manglende midler og splittelse i samarbejdet gjorde udslaget af mette e. havsteen-mikkelsen, afgående leder af vartov-arkivet

Med udgangen af 2010 lukker VartovArkivet. Som en død fugl faldet til jorden hovedsagelig af mangel på driftsmidler. Ligeså er var det en mulighed for at studere arkivalierne i håndgribelig sammenhæng med beslægtede arkivalier fra den grundtvigske virkningshistorie gået fløjten - ligesom muligheden for forskning og formidling som ikke mindst husfællesskabet med Grundtvig-Biblioteket og Grundtvig-Akademiet gav. Nu er forskere og andre interesserede i stedet henvist til de offentlige arkiver.

På Vartov-Arkivet så vi arkivalier lidt bredere defineret end på arkiver i almindelighed. Vi tog således også vare på det såkaldte ’grå materiale’, typisk årsskrifter, programmer, udklip, undervisningsmateriale og ikke mindst bredt billedmateriale. Desuden tilstræbte vi, ikke alene at fokusere på foreningsarkiver fra den grundtvigske virkningshistorie eller de større grundtvigske koryfæer, men også at få afleveringer fra ’almindelige mennesker’ med. Vandrebøger, brevvekslinger med baglandet, erindringer og dagbøger, stile og

dec. 2010 / jan. 2011

albums er eksempelvis kildemateriale fra højskolemiljøet, der fortæller om højskolen som identitetsskabende og engagerende i den enkeltes videre liv i demokratiske folkelige fællesskaber.

Kilderne er således intet mindre end en væsentlig del af vor danske kulturarv! splittelse Arkivet fik efterhånden en del arkivalier fra dels overvejende landsdækkende foreningsnetværk og dels personarkiver fra det grundtvigske kulturmiljø i vid betydning. Arkivalierne var for langt størsteparten fra forrige århundrede, dvs. fra 1900-tallet - en tid med skråskrift, skrivemaskine og duplikator, og hvor den enkelte ofte satte sig et voluminøst skriftligt eftermæle.

At skildre den digitale registrering og opbevaring i ideelle kompaktreoler på den hotte klimaregulerede adresse ved roden af Skovgaards Grundtvigstatue tjener intet formål mere. Men nævnes skal det, at arkivet jævnligt blev brugt, folk vidste det var der, planlagde afleveringer til arkivet på sigt og regnede med at komme forbi en skønne dag, når børnebørnene havde set, hvad godt var.

Lukningen af arkivet er en sørgelig slutning på noget, der ellers tegnede godt. Ikke at forhistorien var enkel og problemfri med splittelsen af Nornesalen i 2000 i en friskoledel, der forblev i Ollerup på Den Frie Lærerskole og resten, dvs. arkivalier fra højskoler, efterskoler og gymnastik- og idrætsforeninger, der kom til VartovArkivet i lokaler stillet til rådighed af det daværende Kirkeligt Samfund og under ledelse af historikeren Morten Mortensen.

Vartov-Arkivet blev en kort tid drevet i samarbejde med Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO), men allerede i 2004 måtte Vartov-Arkivet etablere sig som en

selvejende institution for at opnå støtte fra Kulturministeriet, som i sin tid Nornesalen og IFO, hvilket dog også for Vartov-Arkivet blev skæbnesvangert udfaset kort tid efter. Baglandsforeningerne, der nu var Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Kirkeligt Samfund / Grundtvigsk Forum, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), De Danske Skytteforeninger (DDS) samt Gymnastik- og Idrætshistorisk Samling i Viborg, garanterede dog hver for sig støtte i et vist åremål og af betragtelig størrelse efter formåen. I realiteten kunne støtten opfattes som en art brugerbetaling, der dog ikke nødvendigvis garanterede arkivet alsidighed og slet ikke evigt liv. DDS og siden DGI var

»

Set i bakspejlet er illusionen om et fælles arkiv i det grundtvigske bagland bristet. Tiden er nok en anden, der er ikke i så høj grad som tidligere tale om fælles retning og historisk bevidsthed i det sagnomspundne grundtvigske fællesskab, blandt så forskellige folkefærd som DGI folket, kirkefolket, højskole- og efterskolefolket og skytterne.

s. 17

da også de første til at trække væsentlige økonomiske tilskud tilbage. illusionerne brister endeligt Der blev i 2008 taget et fornyet initiativ til samarbejde mellem Ollerup og Vartov, trods al tidligere splid omkring arkivaliernes placering. Det fælles fodslag var en forudsætning for overhovedet at kunne gøre sig forhåbninger om igen at få del i det kulturministerielle tilskud, der helt ebbede ud i 2009 således, at medarbejderantallet måtte reduceres fra knap tre til en halv her i

»

I realiteten kunne støtten opfattes som en art brugerbetaling, der dog ikke nødvendigvis garanterede arkivet alsidighed og slet ikke evigt liv. DDS og siden DGI var da også de første til at trække væsentlige økonomiske tilskud tilbage. arkivets efterår. Den basale drift måtte sikres, så det gav mening for arkivets støtter. Den tilstræbte fusion mellem arkiverne i Ollerup, Viborg og Vartov afhang imidlertid af den foreningspolitiske velvilje – og ikke mindst af samarbejdsviljen i de tre samlinger. Velviljen var ganske vist stor hos de kulturpolitiske ordførere på Christiansborg, men den udmøntede sig nu ikke – og der manglede opbakning til projektet fra

Kulturministeriet! Tværtimod blev vi henvist til det statslige arkivvæsen og vi måtte se på, at Dansk Skolemuseum lige om hjørnet i Rådhusstræde også måtte gå forgæves og lukke helt ned.

Dermed forsvandt i øvrigt muligheden for at gennemføre et spændende og såre aktuelt fællesprojekt med forskning og formidling af højskolens kulturhistorie og planlagt dokumentation på å-stederne!

Set i bakspejlet er illusionen om et fælles arkiv i det grundtvigske bagland bristet. Tiden er nok en anden, der er ikke i så høj grad som tidligere tale om fælles retning og historisk bevidsthed i det sagnomspundne grundtvigske fællesskab, blandt så forskellige folkefærd som DGI folket, kirkefolket, højskole- og efterskolefolket og skytterne.

Desuden synes spørgsmålet om det rimelige i at oprette et arkiv på åremål nu at have fundet sit svar. I princippet er et arkiv vel langtidsholdbart? Det er vor fælles hukommelse – ’harddisk’ såvel som hjertekammer! Det kan ikke så godt leve på lånt tid og som Pagtens Ark blive ført fra sted til sted med forskellige registreringsformer, sorteringsgrader og ordningsprincipper til følge. fremtiden?

Hvad sker der nu med Vartov-Arkivet, og hvor kommer tingene hen? I arkivets vedtægter er vi ved ophør forpligtede til at aflevere arkivalierne til enten Statens Arkiver (Landsarkiverne eller Rigsarkivet) eller andre arkiver godkendt af Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver, typisk lokalog byhistoriske arkiver – alt afhængig af arkivaliernes art, om de har national, regional eller overvejende lokal betydning. Arkivalier fra landsorganisationerne De Danske Skytteforeninger og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, er for længst overført til Rigsarkivet, der mod engangsbetaling

fra baglandsforeningerne nu er sikret – for evigheden. Andre større personarkiver efter Poul Engberg, Helle Gotved, Erica Simon, Jakob Knudsen med flere går formentlig samme vej, dvs. får stregkoder, så de kan indgå i Rigsarkivets mange nye hyldekilometer i Kalveboderne. Vartov-Arkivets større foreningsarkivalier vil typisk blive fordelt mellem Rigsarkivet og Landsarkiverne, mens resten givetvis vil gå til diverse lokalarkiver eller tilbage til Friskolearkivet i Ollerup, hvor Nornesalen før lå.

Mon dog ikke det vil gå Vartov-Arkivet som andre idealistiske grundtvigske foreninger, der har haft sin tid, sine opildnende fællesmøder, knopskydninger og kampe – og fald? Det vil nok en dag genopstå af asken som en vis fugl.

For historieløse er vi da ikke?

Fra bloggen www.hojskolebladet.dk s. 18 Korte kurser I Af Erik Holm Det er da ærgerligt, at de korte kurser bliver devaluerede med denne masseindustri af ukvalificerede, irrelevante kurser.

Imidlertid er det jo ikke en ny diskussion højskolefolk imellem. Andreas Harbsmeier skriver eksempelvis d. 15.4 at ”... kurserne bliver udformet og markedsført udelukkende for at skaffe kunder i butikken.” Det (måske?) nye er, at kursisterne begynder at give deres besyv med. Jeg vil ikke begræde, hvis Undervisningsministeriet stiller mere præcise krav til de kurser, som er tilskudsberettigede. Både hvad indgår indhold, men også undervisernes/personalets kvalifikationer. Men hvorfor deltager højskoler med disse kurser ikke i debatten?

Korte kurser II Af Thue Kjærhus Hvis højskolerne ikke selv kan finde på at renoncere på Golf og Bridge kurserne og stramme op, så vil der ske to ting. Et: folketinget skærer yderlige i taxameteret til de korte kurser. To: man giver kun taxameter til korte kurser med et nøje og meget præcist defineret alment indhold.

Udlændingeaftalen I Af Frederik Christensen Bravo! Endelig står højskolens folk frem og viser, de er mere end institutionsbestyrere.

Udlændingeaftalen II Af Thue Kjærhus FFD skal ikke være en politisk organisation. Lad os i stedet udtrykke os politisk uafhængigt af FFD. Personlig er jeg modstander af pointsystemet. Grundene hertil er andre end det manifest, I har offentliggjort. Det problematiske ved pointsystemet er, at man sjakrer med det danske statsborgerskab og indskrænker statsborgerskabets rettigheder. At Socialdemokraterne, de Radikale og SF sjakrede med statsborgerskaberne ved at uddele dem uden hensyn til, om man destabiliserede eller stabiliserede Danmark, er ikke tilstrækkelig grund til at indskrænke det danske statsborgerskab.

dec. 2010 / jan. 2011

debat Kommentarer

Alle I ”lyse” og ”opvakde Hove Hvordan man måske kan bruge Grundtvig af ole nyborg ph.d.-studerende, københavn universitet

Grundtvigs skema om skole, læring, sand viden og dygtighed finder man i så godt som alle hans tekster – kristelige prædikener, teologiske afhandlinger, politiske taler og pædagogiske skoleskrifter. Når man - som jeg selv har undervist unge og gamle i mange år og har sine pædagogiske rødder solidt plantet i de glade 1970-ere, er Grundtvigs skema om viden, dygtighed, kompetence og stræben både provokerende og tankevækkende. I Grundtvigs skema om læring, uddannelse og skole er der bestemt noget at lære.

Grundtvigs læringsskema kan måske gøres op i de følgende punkter: For det første: Der er forskel på mennesker. Nogle er meget mere kærlige, vidende, kompetente og duelige end andre. Viden er ikke en isoleret intellektuel størrelse, men en form for indre evne, dyd eller kraft. At vide noget er at kunne producere viden i den konkrete situation eller i det øjeblik, hvor det er passende eller nødvendigt.

Nogle mennesker har på den måde en langt højere grad af visdom, intuition eller praktisk fornuft. De er mere erfarne, dvs. de har lært noget mere. En fader eller en mester er altså kvalitativt forskellige fra en søn eller en lærling.

For det andet: Et godt træ bærer gode frugter, og fra et dårligt træ kan umuligt komme nogen god frugt.

Sand viden kommer fra ham, som er vidende. Dyden er det, som den dydige mand gør. Kærlige gerninger kommer

fra mennesker, som er mere kærlige.

Hvis man kender sandheden eller det gode, så gør man også sandheden og det gode.

For det tredje: Menneskers handlinger, viden, dygtighed eller godhed kommer ikke ud af det rene ingenting, og de kommer ikke fra en såkaldt beslutning eller fra et valg. De mennesker, som er mere dygtige eller kærlige, er ikke mere kærlige eller dygtige, fordi de har valgt det. Et menneske handler ud fra sin indre natur eller karakter. I virkelighedens verden sker der ingen brud eller spring. Alle mennesker gør det, som de evner og plejer at gøre. At lære noget er på den måde at erhverve sig nye og bedre vaner.

For det fjerde: Hos Grundtvig er al denne kærlighed, dygtighed, kvalitet eller duelighed ikke noget, som er medfødt, men i høj grad noget, som vi lærer og har lært. Dygtigheden lærer vi ved en anstrengelse, arbejdsomhed, flid og stræben. At komme lidt videre i livet er ikke noget, som vi får foræret ved lykkens gunst, men når vi først er kommet videre på dydens, dygtighedens og duelighedens lange vej, så oplever vi til gengæld øjeblikkelige resultater. Dygtigheden og kompetencen bærer i en vis forstand lønnen i sig selv.

For det femte: At lære noget indebærer i Grundtvigs skema, at man bliver en elev under en mester. Man kan kun lære noget, hvis man finder sig en mester, og hvis man vil acceptere sig selv i rollen som en elev. Man lærer noget ved at leve sammen med en, som tydeligt nok er dygtigere, klogere eller kærligere, end man selv er. Nogle mennesker vil sikkert ikke acceptere at gå ind i en sådan mesterlære. De siger: - ”Vi har ingen mester!” De stiller sig selv uden for skolen, og de vil aldrig nogensinde lære noget som helst. Man lærer noget ved at se på sin mester og

der”: ”Stræber alvorlig”! ved gradvist at lære at handle i hans ånd. De ”moderne” liberalistiske filosoffer i det 18. århundrede benægter ifølge Grundtvig nødvendigheden af en sådan mesterlære. De vil være deres egen mester. Men uden en virkelig mester er man fortabt. At gå i skolen er det samme som at stræbe alvorlig efter at blive som sin mester.

For det sjette: Det menneske, som ikke ejer nogen viden, dygtighed eller kraft, er ikke værdifuldt. Det er ikke værdifuldt i egne og heller ikke i

»

Uden en virkelig mester er man fortabt. At gå i skolen er det samme som at stræbe alvorlig efter at blive som sin mester. andres øjne. Et sådant menneske er i Grundtvigs kristelige og menneskelige terminologi helt fortabt. Vi skal altså lære noget og stræbe og anstrenge os for ikke at gå fortabt. Det er kernen i Grundtvigs læringsteori. Det menneske, som ikke ejer nogen viden, dyd eller dygtighed, kan ikke opnå de goder, som han naturligt ønsker sig. Virkeligheden fungerer efter naturlige love.

Vores viden, dygtighed og kompetence er virkeligt noget, som gør en forskel.

For det syvende: At der er forskel på mennesker viser sig ikke bare i deres viden, handlinger, kompetence eller duelighed, men også i deres indre motivation og vilje. Kærlige mennesker har ikke bare ressourcerne til at udøve en større eller bedre kærlighed, men

de har også viljen, lysten og motivationen.

For det ottende: Vi skal anstrenge os og stræbe alvorligt. Livet er en skole, og tiden i skolen er knap, og hvis vi ikke gør os umage, kommer vi ikke nogen vegne. Man opnår ikke noget i dette liv ved et slumpetræf, men gennem flid, alvor, koncentration og arbejdsomhed.

For det niende: Når man begynder i skolen, er man en nykommer og et barn. Barnet eller nykommeren ejer ingen dygtighed og lever i mørket, men ved at komme ind i skolen får han muligheden for at komme ud af elendigheden og mørket. For det lille barn er de fleste ting ikke mulige, men for den fuldvoksne mand er mange flere ting blevet realt mulige. Læring handler om vækst. At mennesket vokser betyder, at flere og flere ting bliver realt mulige for det menneske. Mange ting er mulige for os, som slet ikke var mulige for de mennesker, som levede i det 16. århundrede.

For det tiende: Ethvert menneske ønsker at blive en vinder, og ingen ønsker at være en taber. Viden, kompetence og dygtighed gør os til vindere.

Gode og kompetente mennesker har magt over deres liv og succes og fremgang i tilværelsen, og de er elsket og afholdt af deres omgivelser. Viden, dygtighed og kvalifikationer giver magt og mægtighed og tager mennesker ud af deres elendige offerrolle. Det gode, vidende, kompetente menneske er i en sand forstand et frit menneske. Han lever efter sin egen vilje og sit eget hjerte, og han har en god selvfølelse.

Han føler sig med god ret værdig og værdifuld. Forskellen mellem ham og så mange andre mennesker er, at han har stræbt alvorligt og gjort sig umage og anstrengelse. Han har derfor lært noget, og han er kommet et stykke videre på vejen.

Donslund de luxe - er en illusion Religionsfrihed er et dogme sat sammen af to påbud: du skal være religiøs, og du skal være fri. I min barndom skulle jeg tro, og der var kun én Gud. Da jeg blev ung, skulle jeg være fri, og der var kun én frihed. Det var Moden. Også når det handlede om, at vi skulle være topløse og frigjort fra markedsmekanismer. Også når vi stemte til venstre i 70erne og til højre i 80erne. Det var alt sammen moderne, det var bølger, der tog os, og som gav os en følelse af frihed, men dybest set gjorde vi bare som de andre. Og måske fandt vi ud af, at det hele var en illusion.

At religion er en illusion. At frihed er en illusion. At sandhed er. Måske.

Dansk folkeparti har haft nemt ved at tage os med bukserne nede.

Individet er i hvert fald ikke bedre end det samfund, det er en del af. Især ikke nu, hvor der er et eller andet (moderne) påbud om, at vi skal være etiske og gennemsigtige. Så vidt jeg ved, betyder det at være etisk, at jeg’et ikke kan slippe udenom ansvaret. Desværre er vi mange, der ikke for alvor har fattet dette.

Dansk folkeparti har haft nemt ved at tage os med bukserne nede, så de ikke kun er i gang med at pule alle indvandrere, de er også i gang med at pule værdinihilisterne. Os, der troede, vi havde hævet os over godt og ondt og set på verdens teater udefra, leet hånligt ad fremmedangsten og gjort grin med nationalromantikernes gigantiske patos.

Jeg er bange for, at vi nu er nødt til at træde ind i illusionen igen og finde en måde, vi kan bekæmpe dem på. Men hvordan? Skal vi ned i sumpen og lave mudderslåskamp? Skal vi nedbryde partiet indefra, melde os ind og få hele flokken til at fatte, at deres Kampf en illusion? Eller kunne vi simpelthen lave en gang apartheid, hvor racisterne kunne få lov til at bo for sig selv ude på Sejrø!

Så kunne de sejre ad helvede til, mens vi andre sætter vores tørklæder, hvor vi vil.

Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 19

debat Faglitteratur

s. 20

Kierkegaard og den evige jøde Ny bog om Kierkegaards forhold til jøder og jødedom er langt hen af vejen en eminent idéhistorisk rekonstruktion.

Desværre skæmmer et anakronistisk fejlgreb og sensationalistisk markedsføring det overordnede indtryk

emne som Kierkegaards syn på jøder og jødedom. Tudvad har før med sin bog Kierkegaards København vist, at han med kildekritisk sans for detaljen forstår at fremlæse nye perspektiver på Kierkegaards liv og tænkning. Dette er også tilfældet med den nye bog, som langt hen af vejen altså også former sig som et bredt historisk studium af danskernes syn på jøderne i første halvdel af 1800-tallet, sådan som det udviklede sig omkring den såkaldte jødefejde og jødeforfølgelse i 1813-1820 (sammenfaldende med statsbankerotten og den efterfølgende krisetid) og senere i forbindelse med diskussionen omkring, hvorvidt jøder kunne inddrages i det spirende danske demokrati på lige fod med alle andre.

af paw hedegaard amdisen

detaljeret tekstlæsning Skal man sige noget forbeholdent om Tudvads idéhistoriske fremstilling, er det, at den nogle steder fortaber sig i lige lovlig detaljeret teksteksegese.

Man skal således som undertegnede være lidt af idéhistorisk nørd for at stå igennem bogens tunge kapitel om den litteratur Kierkegaards læste og kunne have læst omkring myten om den evige jøde i sin samtid (111 sider!). Det er min fornemmelse, at mangt en læser vil gå død i dette kapitel, hvilket er en skam, da mange af bogens øvrige kapitler er rigtig spændende historieskrivning.

Især de kapitler, der forsøger at rekonstruere den polemiske kontekst – dvs. rammerne – for datidens diskussioner om jøder, jødedom og jødernes placering i det danske samfund generelt er spændende og levende formidlet og åbner for nye perspektiver på diskussionernes spændvidde. Der var rent faktisk også mange i Danmark, der talte den religiøse mangfoldighed og tolerances sag.

Til de sidste hørte Kierkegaard bestemt ikke. Men er det også rigtigt, som bogen påstår, at Kierkegaard var ”antisemit”? Spørgsmålet er vigtigt, da bogen i mange uger op til udgivelsen

Historisk revisionisme er blevet et populært fænomen i Danmark. Ikke bare i samfundsdebatten generelt, men også i faglitteraturen konfronteres vi oftere og oftere med fortidens synder, som i den afslørende journalistiks form bliver til knaldgodt nyhedsstof. Således kunne en bog om det danske nederlag i 1864 for nylig ”afsløre”, at Danmark, hvis det havde stået til ledende kræfter i landet, kunne være blevet en tysk delstat i kølvandet på katastrofen ved Dybbøl. Og således kan filosoffen Peter Tudvad i sin nye bog om Kierkegaards syn på jøderne og jødedommen ”afsløre”, at Søren Kierkegaard – Danmarks uden sammenligning største filosof til dato – var ”antisemit”.

Kierkegaards ”antisemitisme” skal vi senere vende tilbage til.

Lad det indledningsvist være slået fast, at Peter Tudvad er en dygtig idéhistoriker. På eminent vis formår han at rekonstruere den historiske, polemiske og intellektuelle kontekst for Kierkegaards tankeverden. Også om et altså indtil nu så underbelyst

dec. 2010 / jan. 2011

Stadier på antisemitismens vej Søren Kierkegaard og jøderne Peter Tudvad Rosinante, 586 sider, 399 kr.

blev lanceret som en bog, der endegyldigt kunne ”afsløre”, at Kierkegaard var ”antisemit”. Dette holdt sammen med, at bogen symbolsk udkom på dagen for Krystalnatten og dermed antydede en direkte forbindelse mellem nazismens jødeudryddelser og Kierkegaards ”antisemitisme” – en ret alvorlig anklage – gør det ekstremt vigtigt, at Tudvads rubricering nu også holder vand. Og det gør den faktisk ikke.

Tudvad holder selv den historiske korrektheds fane højt. Det vil man huske, hvis man fulgte hele debatten omkring Kierkegaards København, hvor Tudvad gik kraftigt i rette med Joakim Garffs historiske unøjagtigheder omkring SAK-bogen. Derfor kan det undre, at Tudvad vælger at rubricere Kierkegaards animositet over for jøder og jødedom som ”antisemitisme” al den stund, at begrebet antisemitisme, som jo klart refererer til jødens semitiske race – og indebærer et raceteoretisk grundlag – ikke kom i brug før i 1879, da den tyske agitator Wilhelm

»

At kalde Kierkegaard for ”antisemit” indebærer således for mig at se, at Kierkegaard skulle være skyldig i at ytre sig negativt om jødernes racemæssige baggrund, og noget sådant lykkes det altså ikke for Tudvad at påvise i løbet af bogens 498 effektive sider.

De andre skrev ”Tudvad er jo med god ret berømt som arkivrotte, og store dele af denne bog hviler på en enorm research i samtidige kilder, langt ud over Kierkegaards egne skrifter,” Frederik Stjernfelt i Weekendavisen Debatten handler om, hvad aviser - og ikke Tudvad - har kaldt Kierkegaards »glødende antisemitisme«. Visse aviser har præsenteret det ikke kun som et faktum, men som en sensationel nyhed - som om ingen tidligere har vidst, eller turdet sige offentligt, at Kierkegaards skrifter og journaler rummer en række polemiske udfald mod jøder og jødedommen.

Lars Sandbeck i Politiken ”Pengene passer. Kierkegaard er antisemit. Og det er han. Men er han det i en så overvældende grad, at vi skal læse 500 sider om det?

En sensationel overskrift sælger altid. Smart af Tudvad . Også for smart.”

Kathrine Lilleør i Berlingske Tidende

Marr første gang brugte begrebet semit i stedet for jøde. Det ligner et skoleeksempel på historisk anakronisme – dvs. at vi trækker senere tiders begreber ned over fortiden for at bebrejde fortidens aktører noget, som de egentlig ikke kan bebrejdes. At kalde Kierkegaard for ”antisemit” indebærer således for mig at se, at Kierkegaard skulle være skyldig i at ytre sig negativt om jødernes racemæssige baggrund, og noget sådant lykkes det altså ikke for Tudvad at påvise i løbet af bogens 498 effektive sider. antisemitisme-kortet Hvad det lykkes for Tudvad at påvise er, at Kierkegaard i bedste lutheranske tradition formår at gøre sig skyldig i en udtalt religiøs og kulturel animositet over jødedommen og jøderne. Dog slet ikke i samme omfang som Luther selv, der i bogen om Jøderne og deres løgne (1543) opfordrede til afbrændinger af jødiske hjem og synagoger samt at anbringe jøderne i stalde ”sådan som man gør med sigøjnerne”. Set i denne sammenhæng går der selvfølgelig en lige linje fra Luthers jødehad, over Kierkegaards animositet til eksempelvis Jesper Langballes og Søren Krarups nationalkulturalistiske lutheranisme.

Men af disse tre positioner er det dog kun Luther, som det for alvor i virkningshistorisk forstand giver mening at placere som forudsætning for eksempelvis nazismens antisemitiske dagsorden. Dermed ikke sagt, at Kierkegaards animositet er uproblematisk.

Det giver bare ikke mening at kalde Kierkegaard for antisemit.

Nu kan man selvfølgelig kun gisne om Tudvads bevæggrunde for at trække antisemitisme-kortet. Det har jo for eksempel givet ikke så lidt medieomtale af bogen, at dette begreb er blevet taget i brug. Skal man være lidt mere venligt stemt, så er det værd at bemærke, at der mellem linjerne i bogen ligger en klar aktualiserende opfordring til at være opmærksom på, hvordan vi omtaler religiøse og kulturelle mindretal i den danske samfundsdebat og implicit heri en pointe om, at ord kan føre til handling, som man så det i Danmark omkring den litterære jødefejde og den efterfølgende fysiske forfølgelse af københavnske jøder i starten af 1800-tallet. En mere eksplicit diskussion af denne aktualiserende dimension i bogen kunne have været interessant.

Bogkort ved andreas harbsmeier

s. 21

Geniet Af Nils Thorsen Politikens forlag, 397 sider, 300 kr.

Er en kunstner forpligtet til at forklare sit værk? Ikke hvis man skal følge Lars von Trier, der hele sin karriere har excelleret i ikke at give mere end små ironiske hints til baggrunden for sine ofte tvetydige i film.

I den massive biografi over Danmarks i særklasse bedste filminstruktør, der netop er udkommet, bliver vi i grunden heller ikke stort klogere på, hvad Lars von Trier egentlig tænker, men vi læser en masse om, hvad Lars von Trier synes, vi skal vide om ham og hans film.

Manipulator er han ofte blevet kaldt – med god grund. Han efterlader konstant den irriterende fornemmelse hos tilhøreren, at man bliver taget ved næsen.

Det er ikke desto mindre også en den væsentligste grund til, at manden bliver ved at være interessant. I bogen Geniet lykkes det ind imellem forfatteren Nils Thorsen at åbne små sprækker ind til mennesket von Trier. Men i det store og hele bidrager bogen til at opbygge det, den egentlig ville bryde ned, nemlig myten om Lars von Trier.

højskole Tendensinterview

s. 22

Direktøren på højskole Stig Jørgensen har efter mange år på de bonede direktionsgulvene i Købehavn fundet meningen med arbejdslivet på Bosei Højskole ved Præstø. Den store familie er helt enig af christopher glimberg rønne foto: christoffer madsen

Profiler Højskolebladet sætter i en serie fokus på de mere usædvanlige højskoleprofiler. Mennesker, der bringer en ny erfaringsverden ind i Højskolen. Dette er den første artikel af fire.

dec. 2010 / jan. 2011

præstø: ”far tager du ikke med over i svømmehallen?”. 8-årige christopher er lige kommet hjem fra skole og tager hånden om fars nakke. Drengen kender sin fars svage punkt. Faren er Stig Jørgensen og svømmehallen ligger bare 200 meter væk på Bosei Idrætshøjskoles matrikel.

Sceneriet var utopi for blot et år siden. Her hørte lange arbejdsdage og alt for lidt tid til familien til hverdagens orden for familien Jørgensen fra indre København. Nu er Stig Jørgensen forretningsfører på Bosei Idrætshøjskole – et valg både far og familie stortrives med. det var engang Fra første studiedag på cand. merc.

Sol studiet på Handelshøjskolen i København var man klar over, at den rolige Stig med de gennemblå øjne gik i en klase for sig. De klare humanistiske holdninger til samfundet, verden og virksomhederne lå helt fremme på tungen hos Sønderborg-knægten på et studie, hvor de fleste sætninger ellers begyndte på ”profit” og endte på ”optimering”. De klare etiske holdninger til trods (eller måske netop på grund af dem) begyndte Stig Jørgensen en karriere, som mange studiekammerater sukkede efter. Kundechef, direktions assistent, etableringsdirektør og senest divisionsdirektør i nogle af nationens mest velkonsoliderede virksomheder var titler, der gjorde unge Jørgensens CV til et guldrandet papir. Men en sensommeraften for godt et år siden

ringede telefonen hos hustruen Julie.

I røret fra Sydeuropa og endnu et ledelsesseminar var en ægtemand, der havde fået nok.”Vi må gøre noget, Julie. Jeg har ikke lyst til det her mere.

Jeg siger op”. Der var med det samme opbakning fra Julie. ”For mig har det altid handlet om kunne sætte pris på hverdagen, ikke at tænke på, hvad man skal om to eller tre måneder men i stedet glædes over det nu, der er”, fortæller den 37-årige forretningsfører og kommer igen: ”Vores liv og vores samfund er blevet super effektivt, men vi er ikke meget i nuet. Vi skynder os for at dø, som forfatteren Jakob Ejersbo skrev i bogen Revolution. Det var min higen efter et mere meningsgivende og nærværende liv, der første mig til Bosei Idrætshøjskole”. ingen byttehandel Som forretningsfører på Bosei Idrætshøjskole er Stig blevet en del af et dynamisk forstanderpar. Og Stig har på højskolen i Faksinge Skov omsider fået den sten ud af skoen, der endte med at gøre hans erhvervskarriere meningsløs.

Stig Jørgensen: ”På højskolen har jeg fundet en masse unge mennesker, der gerne vil hjælpe uden det er en byttehandel. De har en indre motivation, der skaber nærvær, fællesskab og oplevelser, og det er den, vi skal arbejde med”. Vi sætter os på to stubbe i højskolens park. Stig Jørgensen fortætter: ”På højskolen findes ægtheden, glæden og det uegennyttige i en målestok, jeg aldrig mødte i erhvervslivet. Derfor er jeg her”.

s. 23 Stig Jørgensen, 37 år og forretningsfører på Bosei Idrætshøjskole, kommer fra stillinger som kundechef, direktions assistent, etableringsdirektør og senest divisionsdirektør i nogle af nationens mest velkonsoliderede virksomheder.

”Jeg havde fået nok af det selvfede. I erhvervslivets top bruger man mange steder rigtig meget tid på at etablere hierarkier og organisationskonstruktioner, der skal være attraktive at komme ind i og igennem for medarbejderne. Som fremadstormende medarbejder tror man, at når man kommer i toppen af hierarkiet og ind i det forjættede land, så får man lov at lave alle de fede ting. Det var ikke min oplevelse. Succes og det at lykkes giver jo mening, men er det så, det man laver, man gerne vil have succes med?” at vaske op er ikke noget dårligt Stig Jørgensens valg af nyt job er i høj grad truffet for at få mere tid sammen med familien. Den store lejlighed i

indre København er solgt og erstattet af en ydmyg lærerbolig på højskolen.

Christopher (8), Sophia (5) og Josephine (2) er begyndt i skole og institutioner i Præstø, og familien har fået det, den er rejst efter: Mere nærvær og tid i hverdagen. ”Med til de tunge job i erhvervslivet hører ofte, at man udliciterer de meningsfulde gøremål i hverdagen. Man ansætter en barnepige til at se efter børnene, en rengøringskone til at gøre rent og en dame til at lave mad. Til slut findes de meningsgivende familieopgaver, der kan skabe fællesskaber og nærvær på andre hænder end ens egne.” Stig Jørgensen fortsætter: ”Der er ikke noget dårligt ved at vaske op, bare man gør det med sin kone.”

»

Vores liv og vores samfund er blevet super effektivt, men vi er ikke meget i nuet. Vi skynder os for at dø.

højskole Tendensinterview

s. 24

kompasset er klar Stig Jørgensen er stolt over sin tid i erhvervslivet, og han bruger de værktøjer, han lærte sig dér i arbejdet med at udvikle højskolen. Værdikompasset, hvor alle ansatte, elever og skolen som organisation kan placeres i forhold til højskolens værdier er en matrix, som Stig brugt i sine tidligere job. Fra Stig Jørgensens køkkenvindue i skoven kan de to verdener – erhvervslivet og højskolen – gensidigt lære meget af hinanden og planen er at starte ”højskolekurser” på Bosei målrettet erhvervslivet.

Godt 10 år skulle der til, før rebellen fra erhvervslivet fandt sin sag at kæmpe for i arbejdslivet – på en højskole så langt fra de blankpudsede skosnuder, som man næsten kan komme.

Med sig fra erhvervslivet bringer Stig effektive styringsværktøjer og strategisk planlægning – hjertet for det nære, det fælles og de udviklende oplevelser har han og højskolen haft hele livet.

dec. 2010 / jan. 2011

»

Jeg har fundet en masse unge mennesker, der gerne vil hjælpe uden det er en byttehandel. De har en indre motivation, der skaber nærvær, fællesskab og oplevelser, og det er den, vi skal arbejde med - stig jørgensen om arbejdet på højskolen.

Idrætshøjskolen Bosei Danmarks nyeste højskole, der ligger ved Præstø syd for København. Bygningerne fik man foræret af Tokai University i Japan. Det skyldes at grundlæggeren af Tokai University, Dr. Shigeyoshi Matsumae (1901-1991), havde et helt særligt forhold til den danske højskole. Han besøgte i 1930’erne nogle danske højskoler, og det fik ham til at tage Grundtvigs tanker om folkeoplysning og samtalebaseret undervisning med sig hjem til Japan.

På Bosei fortsætter man idegrundlaget fra Tokai – således at højskolen ”kombinerer østens livsvisdom med dansk folkeoplysning i et inspirerende og lærerigt miljø”.

de frie skolers advokat ® s. 25

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Nye kataloger på gaden Find det, du Lange ophold

er 2-10 måned

er god til

- 2011

Korte kurser 1 -7 uger 2011

Nogle uger husker man bedre end andre!

Bestil på www.hojskolerne.dk eller tlf. 3336 4040

gymnastik viden kreativitet

BjergsnæsskoLen søger ny forstAnder Vi søger pr. 1. august 2011 en dynamisk, synlig og visionær efterskoleforstander med udstråling og personlighed, der kan bære Bjergsnæsskolen ind i fremtiden.

Læs forstanderprofilen og andre oplysninger om stillingen på www.bjergsnaes.dk.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 4. jan. 2011, kl. 12.

gl. Århusvej 161 B · 8800 Viborg tlf. 86 62 52 22 · www.bjergsnaes.dk

Index:

Højskolebladet januar-december 2010 s. 26

Tendens

Den sidste idealist Interview med Jan Grarup August 2010, side 24-28.

Ida Ebbengaard: I sundhedens navn Interview med Nanna Mik-Meyer Marts 2010, side 24-28. ___

Velkommen til virkeligheden Dokumentarfilm er populære som aldrig før Oktober 2010, side 10-13. ___

Søren Fonsbøl: Videnskabens dyrkes – mens morale glemmes Bør videnskaben have så meget indflydelse, som den har?

Januar 2010, side 26-29. ___

Andreas Harbsmeier og Charlotte Kjærholm Pedersen: Politikere og embedsfolk udstikker kursen Hvem har magten i højskolebranchen?

September 2010, side 8-15. ___

Andreas Harbsmeier:

Stefan Jonsson: Æstetikkens fakta og journalistikkens fiktioner Om journalistik og dokumentarfilm Oktober 2010, side 36-39. ___

Dansk selvcensur er svensk anstændighed I Danmark er vi meget optagede af selvcensur og trusler mod ytringsfriheden og islam Februar 2010, side 8-11.

Danmark – den gradvise afvikling af en model Den danske model har været en stor succes. Nu trues den af reformer April 2010, side 24-28.

INDEX

Fantomet Amdi Mock-interview med Mogens Amdi Petersen Maj 2010, side 24-29.

dec. 2010 / jan. 2011

Anna Kirstein: I krig mod eliten Om ligheden mellem polsk og dansk politik Februar 2010, side 22-25. ___

Karina Søby Madsen: Retten til eget navn Interview med Das Beckwerk Maj 2010, side 8-11.

De grå hjerner holder kulturgryden i kog Den typiske gæst til et foredragsarrangement en kvinde mellem 50 og 69 år Juni 2010, side 8-11.

Diagnosesamfundet Flere og flere bliver diagnosticeret November 2010, side 8-11.

Unge indvandrere er vor tids ungdomsoprørere December 2010, side 8-11. ___ Thomas Oldrup: 2 historiske myter: Göring sagde - når jeg hører ordet kultur afsikrer jeg min revolver / Hagekorset blev opfundet af nazisterne April 2010, side 12-13.

2 historiske myter: Napoleon var lille / Katarina den Store døde mens hun havde sex med en hest Maj 2010, side 12-13.

Johs Lynge og Martin E. O. Grunz: DF’er med høj PH-værdi Interview med Ole Hyltoft Februar 2010, side 26-29. ___

2 historiske myter: Washington havde et gebis af træ / Vikinger kastede deres gamle ud fra klipper Juni 2010, side 12-13.

Januar 2010

Februar 2010

s. 27 2 historiske myter: Feminister brændte deres bh’er i 1960’erne / Den amerikanske borgerkrig var en kamp for eller imod slaveriet August 2010, side 12-13.

2 historiske myter: Henrik 8. lod alle sine dronninger henrette / J. Edgar Hoover var transvestit September 2010, side 16-17.

2 historiske myter: Tycho brahe døde af en sprængt blære / Riddere iførte deres fruer kyskhedsbælter når de drog på korstog November 2010, side 12-13.

2 historiske myter: Dronning Victoria sagde – luk øjnene og tænk på fædrelandet / Carsten Niebuhr var dansker December 2010, side 12-13. ___ Charlotte Kjærholm Pedersen: Hædret og hadet Interview med Jørgen Leth Maj 2010, side 20-23.

Ude hvor kragerne vender Reportage fra Seniorhøjskolen i Marielyst Juni 2010, side 26-29.

Kvinder man helst vil glemme Menneskehandel i Danmark Oktober 2010, side 30-34. ___

Undervisningsministeren forklarer sig Interview med Tina Nedergaard om besparelser Juni 2010, side 18-19.

Andreas Tonnesen:

Solidaritet i bevægelsen?

En række skoler indsendte selv forslag til Undervisningsministeren i modstrid med FFD’s forslag til besparelserne September 2010, side 18-20.

Hvordan synes du selv, det går?

Om unge der kæmper med selvværdet Januar 2010, side 8-12.

Apatiens tid Apatien er blevet vort tids kendetegn August 2010, side 8-11. ___ Binyavanga Wainaina: Hvordan man beskriver Afrika – en brugsanvisning Oktober 2010, side 22-26.

Højskole Christopher Glimberg Rønne: Direktøren på højskole Interview med Stig Jørgensen fra Bosei Højskole ___

Det går af helvede til, men det går bedre Om Verdens Bedste Nyheder Oktober 2010, side 20-21.

Andreas Harbsmeier:

Marts 2010

April 2010

Den nye minister Interview med Tina Nedergaard Marts 2010, side 8-12.

Højskolelæreren som kultfigur Interview med Henrik Hartvig September 2010, side 24-25.

Dokumentarfilm på skoleskemaet Ny linje på Oure Oktober 2010, side 18-19.

Historien der forsvandt Vartov arkivet lukker December 2010, side 16-17. ___ Karina Søby Madsen: Højskolernes flirt med nazismen Ved 70-årsdagen for besættelsen af Danmark ser Højskolebladet tilbage på højskolens forhold til nazismen.

April 2010, side 8-11.

Undervisningsministeren kulegraver korte kurser Skal højskolerne have statstilskud til kurser om rødvinssmagning, golf og VM i fodbold?

April 2010, side 20-22. ___

Maj 2010

Charlotte Kjærholm Pedersen: So last year Hvad nu med klimaet?

Januar 2010, side 23-25.

s. 28

En højskoles død Om lukningen på Haslev Udvidede Højskole Februar 2010, side 20-21.

Dansk demokrati skal man passe på Reportage fra Krogerup Højskole November 2010, side 16-17. ___ Nana Toft: Hvad kan man egentlig?

Om ”højskolebeviset” Marts 2010, side 18-20.

Samtaler Jørgen Dragsdahl & Jes Fabricius Møller: Kampen om den kolde krig November 2010, side 25-28. ___ Frank Poulsen & Lasse Jensen: Hvem vil være journalist?

Oktober 2010, side 40-44.

Debat Asser Amdisen: Er Løgstrup mere almen end klaphatte?

Oktober 2010, side 50-51. ___ Lars Andreassen: Det du lærer alle andre steder Oktober 2010, side 48-49. ___ Egon Clausen: Hus forbi!

Marts 2010, side 14-15. ___

Dan Mølgaard: Det forpligtende fælles…!!

Februar 2010, side 16-17. ___ Charlotte Kjærholm Pedersen: 8 skarpe til Chris MacDonald Januar 2010, side 5.

5 skarpe til Jørgen Carlsen Marts 2010, side 5.

8 skarpe til Jacob Mchangama Februar 2010, side 5.

9 skarpe til Marianne Thyrring April 2010, side 5. ___

10 skarpe til Klaus Lynggaard Maj 2010, side 5.

Thue Kjærhus: Ytringsfriheden er under pres Marts 2010, side 22-23.

Om at holde højskole i det folke-lige November 2010, side 18-21. ___

Off game August 2010, side 18-19. ___ Andreas Lundby: Hvor ligger Nordjylland?

Oktober 2010, side 47. ___

dec. 2010 / jan. 2011

Simon Lægsgaard: En genopretningsplan for højskolebevægelsen August 2010, side 16-17. ___

Andreas Harbsmeier:

Helga Kolby Kristiansen: Den generaliserede højskolelukning Februar 2010, side 14.

Juni 2010

Anders Lyng: Opråb fra det nordiske!

April 2010, side 16-17. ___

August 2010

8 skarpe til Joakim Jakobsen Juni 2010, side 5.

8 skarpe til medietræneren August 2010, side 5.

7 skarpe til Kasper Villadsen September 2010, side 5.

8 skarpe til Christian Sønderby Jepsen Oktober 2010, side 5.

10 skarpe til Lykkeforskeren November 2010, side 5.

8 skarpe til Astrid Krag December 2010, side 5. ___ Johanne Schwensen: Jeg måtte fjumre Maj 2010, side 16-17. ___

September 2010

Rex O. Shade: Højskolen og Den 2. Kolde Krig Januar 2010, 16-19. ___ Ole Vind: Ånd og ord Februar 2010, side 15.

Absolutisme eller humanisme?

September 2010, side 26-27.

Anmeldelser Dennis Meyhoff Brink: Sumobrødre flyver ikke Morten Ramsland: Sumobrødre Juni 2010, side 24-25.

Høegs fornemmelse for satire Peter Høeg: Elefantpasserens børn Oktober 2010, side 52-53. ___ Jørgen Carlsen: En filologisk bedrift (red.)Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: Platon, bind 1 Januar 2010, side 21-22. ___ Egon Clausen: Grundtvig: Identitet, ungdom og kriser Finn Abrahamowitz: Grundtvig. Danmark til lykke September 2010, side 28-29. ___ Ida Ebbensgaard: Supermagt i slips og sari Thomas Sehested: Indien – Verdens næste stormagt August 2010, side 20-21. ___

Oktober 2010

Jimmi Ekløv: En mand, der ikke kan overvurderes C.W. Eckers dagbøger 1810-1853 April 2010, side 18-19 ___

Ledere

Thue Kjærhus: Politisk lidenskab Uffe Ellemann-Jensen: Nu gik det lige så godt - men så gik verden af lave November 2010, side 22-23. ___

Sundhedens årti Januar 2010, side 4.

Paw Mathiesen: Kierkegaard og den evige jøde Peter Tudvad: Stadier på antisemitismens vej December 2010, side 20-21. ___ Jes Fabricius Møller: Venskab og strid Venskab og strid K.E. Løgstrup og Hal Koch Juni 2010, side 22-23. ___ Charlotte Kjærholm Pedersen: Da ligestilling kom på bordet Suzanne Giese: Med verden i lommen.

Erindringer fra dengang kvinder blev frie Marts 2010, side 16-17. ___ Rasmus Kolby Rahbek: Til rekonstruktion af klassesamfundet Lars Olsen: Eliternes triumf Februar 2010, side 18-19.

Andreas Harbsmeier:

Er danskheden universel?

Februar 2010, side 4.

Den svære balancegang Marts 2010, side 4.

Korte Kurser April 2010, side 4.

Fantomet Maj 2010, side 4.

Panik før lukketid Juni 2010, side 4.

Det går jo fint nok August 2010, side 4.

Bureaukratisering September 2010, side 4.

Velkommen til virkeligheden Oktober 2010, side 4.

Hvilket demokrati?

November 2010, side 4.

Godt nytår December 2010, side 4.

Kasper Støvring: Sammenhængskraft Maj 2010, side 18-19. ___ Jonathan Scwartz: Vild med dyr Josefine Klougart: Stigninger og fald August 2010, side 22-23.

November 2010

December 2010

s. 29

højskole Navne

s. 30

Helle Solvang

Ildsjæl for højskolerne Det nye bestyrelsesmedlem har et meget nært forhold til den skole, hun er tilknyttet, selvom hun bor midt på Nørrebro. Ikke blot er hun opvokset i nærheden af Vallekilde, hendes tipoldefar, Ernst Trier, var grundlægger af Vallekilde Højskole. Han var en af Grundtvigs tilhængere, som efter Grundtvigs anbefaling åbnede en højskole på Vestsjælland. Dengang var formålet, at kursister skulle få noget praktisk og noget åndeligt med sig fra skolen. Selvom det er mange år siden, er Helle Solvang enig med sin forfader: ”Det er ikke så konkret, og det handler ikke om at blive målt og vejet, når man er på højskole. Det handler om at blive set som et helt menneske,” forklarer hun.

Det var selv sådan Helle Solvang oplevede det, da hun i sin tid gik på højskole. Først var hun på Brandbjerg og derefter på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund (dengang Den Sønderjyske Højskole for musik og teater) og blev inspireret og fik opbakning til at starte på Musikvidenskab og Moderne Kultur på universitet. Og det er netop, hvad højskolerne, ifølge Solvang, kan. ”Højskolen handler om at hjælpe de unge til at finde deres vej i livet. Mens uddannelsessystemet bliver pålagt at fremme den hurtige og økonomisk mest rentable vej, så er Højskolen den lille omvej med den store betydning” siger hun.

Efter at have færdiggjort sin uddannelse som Kulturformidler, har Helle Solvang bl.a. været producent for flere korstævner og musikfestivaler, kunstkurator, teater-agent og udført undersøgelser for Kulturministeriet. Siden 1997 har hun været ansat i DR som koncert-konferencier, tilrettelægger og

dec. 2010 / jan. 2011

vært i bl.a. P2 og på DR2. Pt. laver hun portrætter af ildsjæle i P1-programmet VITA. Derudover er hun sanger og skal optræde ved et åbent arrangement med sin Poul-Henningsen trio på Vallekilde Højskole d. 26. december. Det musikalske foredrag om PH indgår i Vallekildes 4 dages julekursus, som Helle Solvang også er arrangør af. åndfulde omveje Som bestyrelsesmedlem støtter Helle Solvang den nye forstander Torben Smidt Hansens nytænkende tiltag 100%. ”Det ser allerede meget lovende ud mht. forårets elevtal, og det er Torbens fortjeneste. Det er så glædeligt, at der er fremgang generelt på højskolerne. Vores korte kurser kører godt, og derfor har vi fuld fokus på de lange kurser og de unge. Her har Torben kæmpe erfaring fra sin tid som chef i DR UNG”.

Da jeg møder Helle Solvang er hun på vej til et stort visionsmøde på Vallekilde Højskole. Forstander, bestyrelse og medarbejdere på skolen skal mødes og bl.a. diskutere, hvordan skolens værdier kan forplante sig til aktiviteter, ikke bare i undervisningen, men i måden eleverne deltager i de daglige gøremål på en højskole. ”Jeg er gået ind i bestyrelsen for at være med til at sikre, at der fremover findes ”værdifulde og åndfulde omveje” for de unge, som et ophold på Vallekilde, kan give dem. Og for at slå et slag for Vallekilde, som har sådan en stærk historisk aura.” Hun kunne tale i timevis om sin tip-oldefars visioner, men afbryder sig selv: ”Nu vil jeg lytte til de unges behov” griner hun. /cp

Mad. Kokken Anders Fisker er blevet ansat som køkkenchef på Testrup Højskole.

Midlertidig forstander. Hartvig Dolberg er konstitueret forstander på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund indtil der findes en ny forstander.

Rød borg. Esbjerg Højskole fyldte i november ikke mindre end 100 års jubilæum.

I den forbindelse blev også bogen Esbjerg Højskole altid i bevægelse udgivet.

Chefredaktør. Tidligere forstander for Vallekilde, Troels Mylenberg, går fra være politisk redaktør på Fyens Stiftstidende til chefredaktørstillingen på Fyns Amts Avis.

Forstanderstop. På Højskolen på Kalø leder man efter ny forstander, for Johann Bang Jensen, som har været ansat på skolen gennem de seneste 29 år, har valgt at stoppe.

Ny forstander. Cand. pd.

Ole Pedersen er valgt som ny forstander for Den Frie Lærerskole.

Ny sekretariatsleder. Hos DFS hedder den nye chef Trine Bendix Knudsen. Hun kommer fra en stilling i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Nyt fra FFD s. 31

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Kursus for nye lærere Igen holder FFD et introduktionskursus til rollen som højskolelærer. Mød blandt andre Laust Riis-Søndergaard fra Den Fri Lærerskole og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen og Niels Glahn og Thor West Nielsen fra FFD, Og ikke mindst alle de andre lærere.

Deadline for tilmelding er d. 15. december på www.ffd.dk/uddannelse

Grundkursus i vejledning (HGV) og fortsætterkursus for mentorer Fra den 3-5. maj 2011 afholder FFD dels et vejledningskursus og dels et mentorkursus. For vejledere er der tale om et grundkursus, mens der for mentorer er tale om et fortsætterforløb. Vi sætter fokus på samtaleteknikker, vejlednings- og mentorværktøjer og præsenterer nyt fra eksterne samarbejdspartnere, herunder Studievalg og UU. Der er mange fælles udfordringer og metoder for vejledere og mentorer, og derfor har vi besluttet at afholde dele af de to kurser som fællesmoduler. Tilmelding på vejledningsmodulet inkluderer deltagelse i et kortere opfølgningsmodul og netværksmøde i efteråret 2011. På: www.ffd.dk/uddannelse kan du tilmelde dig og læse mere om kurserne. Vi glæder os til at se dig!

Foreningens kalender 11.-12. januar Forretningsføreruddannelsen modul 2 Brandbjerg Højskole 26.-27. januar Kursus for nye lærere Højskolernes hus 31. januar - 4. februar HPU modul 4 DPU Århus Universitet

4.-5. februar Konference for bestyrelsesmedlemmer Brandbjerg Højskole 8.-9. februar Kursus for nye mentorer Idrætshøjskole i Århus 25. februar Informationskursus DGI-Byen, København

”Jeg elskede naturudsendelserne i tv, så jeg ville arbejde i skoven.”

Mikael Birkkjær – skuespiller og tidligere højskoleelev.

”Min bror var shippingmand, så det ville jeg også være.”

Jens Nauntofte – udenrigskorrespondent, forfatter og tidligere højskoleelev.

”Jeg var i tvivl ... jeg skulle være enten embedsmand eller idrætskvinde.”

Lene Tanggaard – psykologiprofessor, forfatter og tidligere højskoleelev.

Find det, du er god til

Find det, du er god til

Find det, du er god til

www.hojskolerne.dk

www.hojskolerne.dk

www.hojskolerne.dk

8.-9. marts Forretningsføreruddannelsen modul 3 Brandbjerg Højskole 20.-21. april Informationsseminar Sted endnu uvist 4.-5. maj Kursus i vejledning Sted endnu uvist 9.-10. juni Årsmøde og generalforsamling Silkeborg Højskole

Find det, du er god til - kampagne for højskolerne med bl.a. Mikael Birkkjær, Jens Nauntofte og Lene Tanggaard. Gentages i marts måned 2011.

Mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

au DET TEOLOGISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

NyT OM TEOLOGI OG RELIGION Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer.

ARRANGEMENTER

15. december

13. december

Seminar i anledning af P. G. Lindhardts 100-års fødselsdag den 12. december.

Teologi og gen-etik

Foredrag v/Kees van Kooten Niekerk.

14. december

Lesning av “Det kimer nu til julefest”

Frokostforedrag v/Synnøve Sakura Heggem.

14. december

The Question of the Farm Animal. Welfare, Ethics and Public Policy in modern Animal Agriculture Ph.d.-forsvar v/ Jes Harfeld.

Biografien og det biografiske

BOGUDGIVELSER

Religion, magt og kommunikation.

Filosofiske overvejelser over religionens betydning i moderniteten, set i krydsfeltet mellem Foucault og Habermas Af Lars Albinus.

Rembrandt som bibelfortolker

Redigeret af Kasper Bro Larsen.

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk dec. 2010 / jan. 2011