Højskolebladet Marts 2011

Z

marts 2011

siden 1876

Generation

De unge vil sig selv - og os andre

s. 1

”Jeg var i tvivl ... jeg skulle være enten embedsmand eller idrætskvinde.” s. 2

Lene Tanggaard – psykologiprofessor, forfatter og tidligere højskoleelev.

Find det, du er god til marts 2011

www.hojskolerne.dk

l

k

11

marts 20

Z Indhold s. 1

marts 2011

siden 1876

TEMA

Tema: Generationsportræt. De unge vil sig selv - og os andre

s. 8

TEMA

s. 16

’Kun for mig, kun for mig’

Generation Z er de nye unge.

Er de egoistiske og asociale, eller vil de gerne fællesskabet?

REPORTAGE

Lektiecafé på Nørrebro

on i t a r e n e G e vil De ung

s. 4 DEBAT

Leder

s. 5 DEBAT

7 skarpe til egypteneksperten

s. 6 HØJSKOLE

Hvad sker der lige nu på højskolearenaen?

s. 12-13 TEMA

Interview Den fremtidsorienterede frivillig

marts 2011

sig selv

- og os

andre

s. 14-15

s. 24-25

TEMA

DEBAT

Interview Frivilligt arbejde gør en øjeblikkelig forskel s. 20-21 TEMA

2 historiske myter

s. 22 DEBAT

Hot & not Ida Ebbensgaard s. 23

Kommentarer Donslund de luxe Fra bloggen

s. 26-27 DEBAT

Bogkritik - skønlitteratur Voetmann

s. 28-29 HØJSKOLE

Bendt Svendsen Pedel og traditionsbærer

DEBAT

Månedens litteratur

s. 30 HØJSKOLE

Navne

s. 3

debat

kolofon

Leder

2/2011, marts. 136. årgang udgiver

s. 4

Kært barn har mange navne Charlotte Kjærholm Pedersen Stedfortrædende redaktør

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion

Andreas Harbsmeier (ansv.)

(Orlov) Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe

ungdommen er blevet kaldt - og anklaget for - meget. Sådan har det altid været. Den nye generation er altid værre end den forrige - og langt værre end den før. Ja, man kan slet ikke sammenligne dem med de unge dydsmønstre i 40erne og 50erne.

I efteråret blev det foreslået, at frivilligt arbejde skulle være obligatorisk for unge ligesom værnepligt. Ud over at være potentiel løsning på et velfærdsproblem; for få hænder i den offentlige sektor, mente en forsker, at det ville fremme unges ansvarlighed. Foruden det paradoksale i at gøre frivilligt arbejde tvunget satte kritikere spørgsmålstegn ved, om man kan og bør tvinge uuddannede unge til at varetage jobs, som implicerer udsatte og sårbare mennesker frem for fx en socialrådgiver.

Men selv uden tvang vil de unge faktisk gerne det frivillige arbejde. En nylig undersøgelse viste, at de unge set over de seneste 15 år i højere grad end tidligere dyrker det fælles. De vil gerne fællesskabet og opsøger det i form af foreninger og frivilligt arbejde.

I denne udgave af Højskolebladet sætter vi fokus på de unge generationer og frivilligt arbejde. Efter at have haft en generation X, hvor fokus på personlig succes og materiel velstand var afgørende, og generation Y hvis succeskriterie var selvrealisering, er det nu tid til generation Z. Det er den nye generation af unge, som foruden Z bliver kaldt alt fra ’Generation dum’ til ’Generation navlepillende’. De er opvokset med internet og mobiltelefoner, og de bruger sociale medier. Hvordan hænger det sammen med dyrkelsen af fællesskabet?

Karakteristisk for de unge er, at de er individualiserede, men at de er det i forhold til fællesskabet. De dyrker de nære relationer og er rent faktisk langt mere immaterielle end de forrige generationer. Det betyder, at deres verden måske synes lille, men de er enormt nærværende i, hvad end de laver - så længe det interesserer dem. For det handler om dem, deres verden og om, hvor de sætter deres grænser. Ansvarlighed har typisk været et fælles anliggende. Hos Generation Z er det en individuel beslutning.

Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter

Karina Søby Madsen Sabrina Drevsfeldt Christopher Glimborg Rønne Charlotte Kjærholm Pedersen abonnement

Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg

DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout

Dystan Grafisk Service forside

Dystan Grafisk Service tryk

Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011:

#3 april: 31. marts #4 maj: 28. april #5 juni: 26. maj #6 juli: 30. juni #7 august: 28. juli #8 september: 25. august #9 oktober: 29. september #10 november: 27. oktober #11 december: 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

marts 2011

debat

Jakob Skovgaard-Petersen f. 1963, religionshistoriker, professor mso ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier. Tidligere direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.

7 skarpe

Selvom det er svært at spå om fremtiden, har Højskolebladet spurgt egypten-eksperten, Jakob Skovgaard-Petersen om fremtidens demokrati i mellemøsten af charlotte kjærholm pedersen

01 Hvorfor er det lykkedes at lave et oprør og faktisk fjerne en diktator denne gang?

Der er to ting, som gør sig gældende.

For det første tror jeg, inspirationen fra Tunesien var meget vigtig. Derudover var valget i slutningen af 2010 så åbenlyst uretfærdigt, så ingen længere kunne tro på intentioner om frihed og demokrati.

02 Men bliver Egypten en demokratisk stat, som vi kender det i Vesten?

Det kan man ikke svare så simpelt på, for demokratiet udfoldes meget forskelligt i den vestlige verden. Der er stor forskel på fx den britiske og franske version af demokrati.

Egypten har været en republikansk stat med en stærk præsident, men nu forsøger man sig med forfatningsændringer, der skal sikre det civile folkestyre.

03 Hvordan kan man forvente, at demokratiet bliver udøvet i Egypten?

Man har siden 1990 haft et system, som har gjort, at folk blev valgt ind i regeringen individuelt uden at være medlem af et politisk parti.

Det har resulteret i, at alle kunne stille op til parlamentsvalget, mens det kun var folk med store formuer, som reelt havde en chance for at vinde. Det betød også, at de, som stillede op, havde et personligt incitament for at gå ind i politik, og det har resulteret i et korrumperet system. Det er hæren og demonstranterne enige om, at der skal gøres noget ved, og det bliver hærens opgave at rydde op i det.

Men hæren vil også gerne sikre, at de beholder store privilegier både politisk og økonomisk. Og det bliver det vanskeligt for demonstranterne at gøre noget ved, så længe hæren sidder på magten.

s. 5

Foto: Det humanistiske fakultet

7 skarpe til egypten-eksperten 04 Men kan man så forvente flere protester i fremtiden?

Det kommer meget an på, hvad der sker.

Hvis hæren slet ikke giver befolkningen de ønskede privilegier, hvis de beslutter ikke at ville overdrage magten til et civilt styre - det tror jeg nu ikke kommer til at ske - eller hvis hæren forsøger at ændre forfatningen i en meget negativ retning, så kommer vi til at se demonstranter på gaden igen.

05 I lang tid har Vesten ønsket forandring i Mellemøsten. Nu sker der noget, og så begynder en række skeptikere at sige ’en diktator ved man hvad er’. Hvorfor tror du, man reagerer sådan?

Ja, der er nogle skeptikere, som har sagt, at ’en diktator ved man hvad er’, og det fortæller noget om deres egen politiske moral. Hvis de tror, at det vil skabe stabilitet at sende de mange mennesker hjem igen, så må de tro om.

06 Hvad med resten af Mellemøsten - er det en dominoeffekt, vi ser?

Ja, demokrati betyder folkestyre - og folk vil gerne styre og have indflydelse på deres eget liv.

Det er i flere lande lykkedes for magthavere at undertrykke andre politiske partier og oppositionen. Grunden, til at det er sket her, har blandt andet noget med Den Kolde Krig at gøre. Der havde Sovjet magt over området, og der blev indsat en række diktatorer, som de støttede. Den fase er ved at være forbi, for diktatorerne er alle ved at være meget gamle. De har forsøgt at overføre magten til deres børn, men det har medført protester mange steder.

07 Kan hele denne proces forbedre forholdet mellem Vesten og Mellemøsten?

Det kommer meget an på hvilken politik, der bliver ført. Det er jo ikke fordi, at folk i Mellemøsten ikke kan lide den vestlige verden eller de politiske strukturer. Det handler om politikken over for Mellemøsten - at Israel får lov at lave bosættelser, at Vesten har holdt hånden over diktatorer som fx Saudi-Arabiens konge, og at Irak er blevet invaderet - set med de øjne handler det ikke om kritik af styreformer og politisk kultur, men om hvad der udføres.

højskole

Notitser

s. 6

Ny gammel højskole i Randers

Nær Randers - i Mellerup - hvor Mellerup Højskole lå indtil 1917, skal der være højskole igen. Skolen, som i sin tid blev ledet af salmedigteren Jacob Knudsen, starter på ny til sommer, hvor der vil blive udbudt et ugekursus.

Kurset, ”Livet, legen og musikken - en uge for hele familien”, bliver ledet af Hans Henrik Hjermitslev og kommer til at foregå på friskolen, som ligger i Mellerup. Til Randers Amtsavis siger Claus Bock, forstander på Mellerup fri- og efterskole: ”Mellerup er en rigtig grundtvigsk skoleby, og det er meget glædeligt, at fri- og efterskolen nu suppleres med en højskole, der kan tiltrække kursister, undervisere og foredragsholdere, som uden tvivl vil virke som inspiration for skolens lærere og skabe liv i lokalsamfundet. Højskolen kan også indgå som en del af den aktuelle satsning på at gøre området omkring Randers Fjord mere attraktiv”.

På lang sigt håber man at kunne gøre højskolen mere permanent. /cp

Bygninger til salg

Bygningerne fra de to lukkede højskoler, Kunsthøjskolen Thorstedlund og Støvring Højskole i henholdsvis Nordsjælland og Nordjylland, er stadig til salg, selvom der har været flere interesserede købere.

I Støvring er det Rebild Byråd, som har afslået et tilbud, som Støvring Idrætsefterskole har givet. Ifølge Nordjyske Stiftstidende var buddet ikke højt nok, men medlem af byrådet, Leon Sebbelin (R), siger til avisen: ”Vi lægger op til, at efterskolen kan komme med et nyt bud, men det skal være højere, og de må tage bygningerne, som de er. Det er ikke os, der har ødelagt dem eller slidt på dem. Hvis de giver et nyt bud, vil vi gerne drøfte garantistillelse, men vi lover ikke noget på forhånd. Vi forsøger blot at signalere åbenhed.”

I Græse Bakkeby, hvor bygninger fra Kunsthøjskolen Thorstedlund ligger, er seneste nyt, at skolen muligvis går på tvangsaktion efter at have været nødt til at afvise en tyrkisk-kurdisk efterskole, som ønskede at købe skolen. De, som ønskede at etablere en ny højskole, er ikke længere interesserede. Det skriver den tidligere højskoles bestyrelse i en redegørelse om lukningen af skolen. /cp

marts 2011

Hjælp til Det Nye Afrika En række nødhjælpsorganisationer som Dansk Røde Kors og Børnefonden samlede med hjælp fra DR ind til Det Nye Afrika under Danmarksindsamlingen.

Også højskolerne bidrog til indsamlingen, som samlet set indtjente 87.018.013 kroner til unge i Afrika.

Blandt andre Aalborg Sportshøjskole, som gav 50 øre for hver armbøjning skolens elever lavede i løbet af 20 minutter, hvilket løb op i ikke så lidt.De 80 elever samlede i alt 11.615 kroner ind.

Folkehøjskolernes Forening bidrog på vegne af Højskolerne med 20.000 kr, som Rikke Forchhammer fra Krogerup Højskole overrakte, efter at hun havde optrådt i P3 med sin vokalgruppe Baobab. /cp

En vise til valget

Hvis man under den kommende valgkamp skulle få lyst til et besøg fra en musiker, kunne man overveje Laboratorium for Politiske Visers rejsehold.

Det består af en lang række sangere, gøglere og lignende, som gerne tager ud på skoler og optræder. Selv beskriver de det som at ”bidrage med det, de kan, i valgkampen for en ny regering.”

Man kan på hjemmesiden www. viselaboratorium.dk se hvilke kunstnere, der optræder, ligesom de vil blive præsenteret søndag den 28. februar kl.

20.00 på PH-cafeen i København. /cp

Sund kogebog

På livsstilshøjskolen i Ubberup udgiver man i løbet af 2011 skolens anden kogebog. Skolens køkkenpersonale er netop ved at lægge sidste hånd på kogebogen, som i skolens ånd vil byde på opskrifter i sund levevis, som kan klares på dagligdagsbasis og med råvarer, som kan købes i dagligvarebutikker.

Ifølge Kalundborg Folkeblad er det planen, at bogen skal udgives Grundlovsdag, hvor den forrige kogebog også blev udgivet. /cp

Konkurs

Presseklip

De fire seniorhøjskoler i Danmark bliver snart til tre. Den 11. februar blev der afsagt konkursdekret af Skifteretten i Århus vedrørende Kolt Seniorhøjskole. Det betyder, at skolen er taget under konkursbehandling, og at kreditorer med tilgodehavende i skolen i den nærmeste fremtid skal henvende sig til skolens advokat, Fredericia Advokaterne.

Allerede tilmeldte kursister skulle være underrettet om konkursen, men det har ikke været muligt at få en kommentar på vegne af skolen.

”Det er noget af det værste, jeg har oplevet i livet og i Danmark. Vi kommer, fordi vi gerne vil gøre noget godt, åbne en skole og bidrage til, at unge mennesker kommer videre i deres uddannelse. Og så gør de det til, at vi er nogle tyrkiske muslimer, der vil overtage hele byen. Jeg oplevede, at det var rent racistisk” Tuncay Suna Üzümcü, bestyrelses-formand for den tyrkiskkurdiske efterskole, som forsøgte at købe Kunsthøjskolen Thorstedlund og omdanne den til efterskole. I Politiken 19. januar 2011.

/cp

”Da jeg startede på højskolen, var jeg kommet ud af en langvarig depression og havde på godt og ondt skabt nogle forestillinger om, hvad jeg kunne, og hvem jeg var. Disse forestillinger var totalt nedbrudt efter mit ophold.

Jeg meldte mig på en faglinje, der beskæftigede sig med projektudvikling og lederskab, da jeg med megen entusiasme havde brugt min fritid på projekter i forhold til udvikling af Udkantsdanmark før i tiden. Jeg havde egentlig set mig selv som en meget innovativ og inspirerende person (trods alt), før jeg kom på højskolen, men de ressourcer, jeg fandt i mig selv under mit ophold, slog fuldstændig benene væk under mig.”

Tidligere højskoleelev på Brandbjerg Højskole, Rasmus Ottesen.

I Politiken 23. januar 2011.

s. 7

tema

Generationsportræt

s. 8

’Kun for mig, kun for mig’ Tema: De bliver kaldt ’generation dum’, ‘internetgenerationen’ og ’generation navlepillende’. De beskyldes for at være asociale og egoistiske, og de vil kun engagere sig i fællesskabet, hvis ’der er noget i det for mig’. Men hvor slemt står det egentlig til? Højskolebladet tager temperaturen på nutidens unge af karina søby madsen

”Så fuck dig,” synger Anna David i det ørehængende hit, der en overgang blev spillet så ofte på P3, at det nærmede sig en landeplage. Og skulle man tro den gængse fortælling om ungdommen nu til dags, så er den netop plaget af denne ’fuck dig’-mentalitet. Ungdommen bliver beskyldt for at være ignorant og uvidende, egocentrisk og asocial, navlepillende og uengageret i omverdenen.

»

”Behovet hos mange unge for at indgå i fællesskaber er social anerkendelse og accept. De er ikke bare optaget af at definere sig selv, men af at definere sig selv i forhold til fællesskabet.

- noemi katznelson, leder af

center for ungdomsforskning

Men fællesskabet er ikke blevet ligegyldigt, selv om de unge er meget fokuserede på at iscenesætte sig selv som enkeltindivider. Det siger Noemi

marts 2011

Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. ”Der er jo det her billede af, at de unge er meget egocentriske og selvoptagede. Den antagelse, der ligger i det, er, at det er i modsætning til at være fællesskabsorienteret. Men der er faktisk ingen modsætning mellem at være individorienteret og fællesskabsorienteret,” forklarer hun og fortsætter: ”Behovet hos mange unge for at indgå i fællesskaber er social anerkendelse og accept. De er ikke bare optaget af at definere sig selv, men at at definere sig selv i forhold til fællesskabet. Kollegaer og venner betyder rigtig meget, og derudover har de unge meget fokus på, hvad der adskiller dem fra andre.”

Det er Sanne Dalgaard Madsen enig i. Hun er ledende etnolog i Flensby og Partners og har for nylig forestået undersøgelsen ”Generation Z zoomer ind” for TV2. Hun siger: ”Generation Z, der er født i årene fra 1990, er mere relationsorienteret end decideret fællesskabsorienteret.

I et fællesskab står man sammen i en gruppe og har samme normer og regler og måske en fælles sag. Sådan socialiserer generation Z i mindre grad. De socialiserer via tætte og dybe relationer til nærtstående familie og venner - hvor regler, normer og fælles sag kan variere fra relation til relation.”

Ikke alle er lige begejstrede for, at ungdommen har flyttet fokus fra

fællesskabet. Lektor i psykologi og ungdomsforsker, Sven Mørch, er en af dem, der råber vagt i gevær. Han forklarer, at når unge mennesker holder højlydte fester på hverdagsaftener, går hånd i hånd på gaden uden at flytte sig for forbipasserende og taler i mobiltelefon i biografen, så er det i mindre målestok samme mekanisme, som når unge hopper på hovedet af tilfældige mennesker eller sender mobiloptagelser af gruppevoldtægter på rundtur på Facebook. Han siger: ”For nogle unge sker der dét, at de kun refererer til deres kammeratskab.

For disse unge kan kammeratskabet blive en enormt inkluderende VIPklub, mens de mennesker, der ikke står på gæstelisten, bliver ekskluderet.” de asociale

”Kun for mig, kun for mig”, synger en af ungdommens stjerner, Medina, og hendes 39 minutter lange album ”Velkommen til Medina” har ikke mindre end 505 selvreferencer. Dette mig-fokus har mange foreninger også oplevet hos de unge. I de senere år har fagforeninger og sportsklubber rapporteret om faldende medlemstal og manglende engagement fra medlemmernes side, og demonstrationer foran Christiansborg samler efterhånden kun en håndfuld af Tordenskjolds forkølede soldater. Alt imens bliver køen af danskere, der mangler en besøgsven, længere og længere. Fortolkningen ligger lige for - de unge gider ikke fællesskabet.

Det er nu ikke det billede, som den seneste værdiundersøgelse af danskernes værdier viser. Undersøgelsen er forestået af sociologiprofessor Peter Gundelach og er netop offentliggjort i bogen ”Små og store forandringer”.

Ifølge Peter Gundelach er danskerne i stigende grad sociale. Han siger til Weekendavisen: ”Jeg tror, at de sociale kompetencer i samfundet er voksende, fordi vores uddannelsessystem lægger op til det.

Flere uddannelser lægger vægt på, at studerende håndterer sociale forhold, monitorerer sig selv og bidrager til grupper. Og selv børn nede i tredje og fjerde klasse skal jo engagere sig i antimobning, lave handleplaner, refleksioner og hvad ved jeg. Man lærer i dag gennem hele uddannelsessystemet at

håndtere sociale ting, snakke om det, være en del af familien.” Årsagen til, at de unge fremstår uansvarlige og uengagerede, er, at de har en anden tilgang til tilværelsen end

»

”68’ernes opgør medførte stor frihed, men det blev samtidig op til folk selv at magte den. Når man står over for så komplicerede valg og har så mange muligheder, som de unge har i dag, så har man brug for en reference, og den reference bliver kammeraterne.

Derfor reproducerer mange unge reelt sig selv via deres venner og indgår i nogle ekstremt ekskluderende fællesskaber, hvor alle er meget ens.

- sven mørch, lektor i

psykologi og ungdomsforsker

de tidligere generationer. Det mener Sanne Dalgaard Madsen. ”De unge er blevet anklaget for ikke at tage ansvar, og det er også rigtigt, at det er en generation, der ikke er i direkte opposition til deres forældre - som eksempelvis 68’erne var. Derfor ser vi også sjældnere, at de unge i dag stimler sammen om en fælles sag. Det kan meget vel være med til at tegne et billede af generationen som selvcentreret,” fortæller Sanne Dalgaard Madsen og forklarer, at de

unge i høj grad synes at handle ud fra, at ansvarlighed er noget, som hører til på et individuelt plan og ikke et kollektivt. Derfor er de unge også meget centrerede omkring, hvad de selv kan gøre for at have det godt - for hvis de ikke har det godt, stiller de ikke andre end sig selv til regnskab. Hun siger: ”En sang som bandet TV2’s ”Det er samfundets skyld”, der inkarnerer generation X, vil aldrig kunne blive skrevet af denne generation, for de anskuer kun sig selv som ophavsmand til, at noget kan gå galt i deres liv - og stiller ikke rigtig andre til ansvar for, hvordan deres liv tager sig ud.”

Sven Mørch mener ellers netop, at den frihed, som 68-generationen fik tilkæmpet, har givet problemer for nutidens unge. Han siger: ”68’ernes opgør medførte stor frihed, men det blev samtidig op til folk selv at magte den. Når man står over for så komplicerede valg og har så mange muligheder, som de unge har i dag, så har man brug for en reference, og den reference bliver kammeraterne. Derfor reproducerer mange unge reelt sig selv via deres venner og indgår i nogle ekstremt ekskluderende fællesskaber, hvor alle er meget ens.” generation @

En gængs betegnelse for nutidens ungdomsgeneration er generation @.

Det er således den første generation, der har fået internettets muligheder ind med modermælken, og dermed kunne den blive den første globalt orienterede generation. Men det har ikke fået de unge til at knytte flere bånd på tværs af landegrænser. Forestillingen om, at generation @ består af unge, der laver deres egen musik og chatter med internetvenner i Moskva, er således ikke dagligdagen. I 2008 foretog konsulentvirksomheden Red Associates en undersøgelse blandt de 13-23-årige for Egmont, og den får partner i Red Associates, Christian Madsbjerg, til at konkludere, at de unges univers er meget snævert. Han udtaler til Dagbladet Information: “De unge i vores undersøgelse chatter med hinanden om ligegyldige ting. Der er nogle ganske få, der laver noget spændende. Men der er ikke en bog, ikke et magasin, ikke en avis i deres liv. Bare Facebook, Arto og

s. 9

tema

Generationsportræt

s. 10

Olivia, hvor de sludrer med de samme seks veninder, som de sms’er til 500 gange om dagen, og som de går til håndbold med om eftermiddagen. Det er en utrolig lille verden.”

I stedet for at bruge de moderne medier til at kommunikere ud i verden, bruger de unge dem til at kommunikere med deres nærmeste og styrke deres nære netværk, og det er ifølge Sanne Dalgaard Madsen noget,

»

“De unge i vores undersøgelse chatter med hinanden om ligegyldige ting. Der er nogle ganske få, der laver noget spændende. Men der er ikke en bog, ikke et magasin, ikke en avis i deres liv.

Bare Facebook, Arto og Olivia, hvor de sludrer med de samme seks veninder, som de sms’er til 500 gange om dagen, og som de går til håndbold med om eftermiddagen.

Det er en utrolig lille verden.

- christian madsbjerg,

partner i red associates

der i høj grad præger nutidens unge.

Når det første, de unge gør om morgenen, er at modtage eller sende sms’er som ‘godmorgen, hvordan har du det’ og ‘jeg har det godt’ eller lignende, så er det et tegn på, at de unge er fokuserede på de nære relationer. Hun siger:

marts 2011

”Generationen bliver kaldt internetgenerationen, men det, det handler om, når man graver et spadestik dybere, er, at de evner at forholde sig til det immaterielle. Generation Z har udviklet en særlig evne til at forholde sig til ting, der er immaterielle - til følelser, relationer og folk, der ikke er i samme rum. Og de bruger i vid udstrækning de sociale medier til at styrke deres helt tætte relationer.”

Når tv udvikler programmer i dag, så er de udviklet sådan, at der er konstant afsluttede plots i løbet af de enkelte afsnit. De unge ser sjældent en udsendelse fra A til Å. De læser lektier imens og går til og fra. Sanne Dalgaard Madsen siger: ”De unge forholder sig hele tiden til, om de er i gang med noget, som er spændende, sjovt og givende eller ej.

De kan for eksempel give udtryk for, at tiden i undervisningen bør bruges mere effektivt, fordi de ikke synes, udbyttet er stort nok i forhold til, hvor lang tid de sidder der. Og når de ser tv for eksempel, så forholder de sig løbende til, om det giver dem noget at kigge med. Man kan spørge, om det er navlepillende. Man kan også sige, at de er nærværende - de forholder sig konstant, og det giver udfordringer for omgivelserne - man kan ikke tage deres tid og opmærksomhed for givet.” din egen lykkes smed

Ifølge Noemi Katznelson har fællesskabet ændret karakter. Hvor fællesskabet tidligere gav identitet og løftede ansvaret fra den enkelte, så giver det i dag ansvaret tilbage til den enkelte. Det betyder, at de unge har en følelse af at være selvansvarlige: ”De unge føler sig alene med ansvaret for at lykkes. De skal ’tune’ sig selv og deres performance. De stiller store krav - til udseendet, antallet af venner, og hvordan de klarer sig. Samtidig er målrettethed normen blandt stadig flere unge - det er sværere at være søgende og uafklaret. For de unge bliver udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks. Der er flere muligheder, også for at fare vild,” siger Noemi Katznelson.

Denne følelse af selvansvarlighed oplever Sanne Dalgaard Madsen også som et karakteristisk træk hos de unge. Hun siger: ”Der er ingen tvivl om, at de føler

et stort pres. Mange føler sig stressede og pressede, og det afspejles også i mange statistikker.”

»

”Generationen bliver kaldt internetgenerationen, men det, det handler om, når man graver et spadestik dybere, er, at de evner at forholde sig til det immaterielle.

Generation Z har udviklet en særlig evne til at forholde sig til ting, der er immaterielle - til følelser, relationer og folk, der ikke er i samme rum. Og de bruger i vid udstrækning de sociale medier til at styrke deres helt tætte relationer.

- sanne dalgaard madsen,

etnolog i flensby og partners

Presset viser sig eksempelvis i antallet af unge, der føler sig ensomme.

SFI’s undersøgelse ”Børn og Unge i Danmark - Velfærd og Trivsel” viser, at 27 % af de 15-årige føler sig ensomme af og til, mens tallet for de 19-årige er 28 %. Ifølge Noemi Katznelson er det i mødet med fællesskabet, at sårbarheden kommer til udtryk. Hun siger: ”Mange piger bliver psykisk ’sprøde’, fordi de så gerne vil leve op til ansvaret og klare sig godt. Man kan se individualiseringsvilkårenes konsekvenser i stigningen i unge

med psykiske lidelser - pigerne tager individualiseringsprojektet på sig og får spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd af det, mens drengene afviser projektet og får ADHD.” Flere i undersøgelsen ”Generation Z zoomer ind” giver da også udtryk for, at de føler sig pressede. Mads på 19 år siger: ”Jeg kan godt komme til at spekulere meget, inden jeg falder i søvn.

Stresse lidt nogen gange med tanker om arbejde, om de opgaver der venter og sådan.”

Sanne Dalgaard Madsen oplever alligevel, at den unge generation er bedre følelsesmæssigt rustet til tilværelsen, end den tidligere generation.

Hun siger: ”Løsningsrummet for generation Y og Z er ret forskelligt. Mens generation Y har været meget optaget af at skabe et billede af sig selv og finde fodfæste ved at skabe et liv ud fra, hvad der ser godt ud, så forsøger Z’erne at få fod på tilværelsen via

tætte relationer og i højere grad ud fra, hvad der føles godt.”

Det er Frederik på 17 år fra undersøgelsen ”Generation Z zoomer ind” et godt eksempel på. Han giver udtryk for, at han gerne vil have et spændende job - for eksempel på Discovery. ”Det tror jeg vil være rigtig sjovt og ikke spor kedeligt,” siger han. Alligevel er han mere optaget af de nære relationer frem for et fedt job. Han siger: ”Men det er jo vigtigere at få en god familie og have gode venner. Ellers kan det fede job jo være lige meget.”

Generation X Født mellem 1960 og 1975 Individorienteret Mentalitet: Verden er fuld af muligheder og uoverskuelige problemer Behov: Personlig succes og materiel velstand Udfordring: Rodløshed og modløshed Generation Y Født mellem 1975 og 1990 Netværksorienteret Mentalitet: Verden skal opleves Behov: Selvrealisering Udfordring: Perfektionisme Generation Z Født fra 1990 til 2010 Nærhedsorienteret Mentalitet: Verden er i positiv fremdrift og fuld af muligheder Behov: Nære relationer til familie og venner Udfordring: 100 % ansvarlig for at lykkes Kilde: Anna Frellsen, Sanne Dalgaard Madsen, Anne-Kristine Prag og Tamira Snell: Generation Z zoomer ind, 2010.

Søger medarbejder med TV-faglig baggrund samt gode sociale og pædagogiske kompetencer TV Værkstedet på Kofoeds Skole i København producerer tv-udsendelser til Kanal Kofoed, der har 30 minutters sendetid på Kanal Hovedstaden hver uge. Du skal som tv-værkstedets medarbejder producere udsendelserne til Kanal Kofoed sammen med eleverne.

Der er tale om en udfordrende og spændende stilling, hvor du både skal kunne arbejde procesorienteret i forhold til eleverne og resultatorienteret i forhold til tv-produktion. Eleverne skal tilegne sig basale færdigheder indenfor TV-produktion, og opleve, at de indgår i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Eleverne er voksne ledige og socialt udsatte mennesker, som på Kofoeds Skole modtager hjælp til

selvhjælp i forhold til at forbedre deres livssituation og arbejdsevne.

I arbejdet med eleverne skal du være åben og imødekommende, tålmodig og lyttende, men også fastholdende og udfordrende. Vi forventer, at du TV-fagligt befinder dig på et niveau, hvor du umiddelbart kan løfte produktionsopgaverne i stillingen, både journalistisk og tv-teknisk. Pædagogisk erfaring som fx undervisning af voksne er et stort plus.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen og ansøgningsfristen er d. 8. marts 2011 kl. 10.00.

Se hele stillingsopslaget og de hidtidige udsendelser på Kanal Kofoed på:

www.kofoedsskole.dk

Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | ks@kofoedsskole.dk | www.kofoedsskole.dk

s. 11

tema

Generationsportræt

s. 12

Portræt: Landets skoler og gymnasier får jævnligt besøg af Dennis Nedergaard Larsen, der sammen med Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK prøver at sprede viden om flygtninges vilkår i Danmark. Han gør det frivilligt for at hjælpe dem, der har brug for hjælp og for at få erfaring og kontakter, som han kan bruge i fremtiden af sabrina drevsfeldt

”Det er ikke forkert have en personlig dagsorden”

»

Foto: Lasse Kofod

I 2009 gjorde Dennis Nedergaard Larsen efter mange års tilløb alvor af at involvere sig i frivilligt arbejde.

Sammen med nogle veninder i Aarhus stiftede han en lokalafdeling af Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, DFUNK, med det formål at arbejde for bedre vilkår for flygtninge i Danmark. Med lokalafdelingen fik han mulighed for at sætte sit eget præg på arbejdet, og det gav blod på tanden. ”Vi fik lov til at bygge det hele op fra bunden. Vi diskuterede værdigrundlag og visioner, og vi bestemte selv, hvilke arrangementer vi ville lave,” fortæller Dennis Nedergaard Larsen.

I dag er han flyttet til København, hvor han er kommet med i DFUNK’s oplysningsprojekt DFUNK Outreach, som består af en gruppe unge, der tager rundt på skoler, institutioner og gymnasier og holder oplæg om flygtninges vilkår i Danmark. Også her har han mulighed for selv at styre retningen.

marts 2011

”Det er det, jeg gerne vil og brænder for - og så er det fordelagtigt at være aktiv i en organisation.

Med det frivillige arbejde skaber jeg mig forhåbentlig nogle gode kontakter til en praktikplads eller et job hos en NGO senere hen. Men det hænger jo sammen med, at jeg virkelig er engageret i at skabe bedre forhold for mennesker, der har det værre end mig. Hvis jeg kun gjorde det for at pynte på mit CV, så ville jeg hurtigt brænde ud. ”Jeg får lov til at være med til at udvikle på tingene, og det er ikke alle steder, man får lov til det. Det giver en personlig tilfredsstillelse at være med til at sætte dagsordenen. Jeg

får en masse erfaring med organisation, formidling og projektudvikling, som jeg forhåbentlig kan bruge i mit fremtidige job. For mig at se er det ikke forkert at have en personlig

høj grad om at gøre folk klogere ved at trække nogle linjer, som kan være svære at trække, når de ser nyhederne eller læser avisen,” forklarer han. tiden flyver med frivilligt arbejde

kert at g dagsorden på den måde, og det skal ikke fejes ind under gulvtæppet,” siger han. vil gøre folk klogere

Til daglig læser Dennis Nedergaard Larsen nemlig antropologi på Københavns Universitet, hvor han har valgt fag, der også kredser om flygtninge- og udlændingespørgsmål. ”Det er det, jeg gerne vil og brænder for - og så er det fordelagtigt at være aktiv i en organisation. Med det frivillige arbejde skaber jeg mig forhåbentlig nogle gode kontakter til en praktikplads eller et job hos en NGO senere hen. Men det hænger jo sammen med, at jeg virkelig er engageret i at skabe bedre forhold for mennesker, der har det værre end mig. Hvis jeg kun gjorde det for at pynte på mit CV, så ville jeg hurtigt brænde ud,” forklarer han.

Dennis Nedergaard Larsen er langt fra brændt ud. Faktisk bliver han mere

og mere engageret, jo mere han arbejder med området. ”Jeg synes, at det er bunduretfærdigt, at der er mennesker, der skal have det så meget værre end mig.

Og jeg kan ikke forstå, at alle ikke kan se, at vi skal tage os af dem. At vi har en forpligtelse til at tage os af dem. Derfor er det vigtigt for mig at skabe debat på et oplyst grundlag, fordi mange danskere går rundt med forkerte billeder af, hvad en flygtning er, og hvilken rolle de spiller i vores samfund,” siger han. Og med DFUNK Outreach prøver Dennis Nedergaard Larsen netop at fortælle danskerne mere om flygtningene, så de kan tage stilling på baggrund af fakta i stedet for politiske udmeldinger, der ofte er styret af en politisk dagsorden. ”Det er ofte noget helt basalt som at fortælle, at der kun kommer 2000 flygtninge om året i stedet for 20.000.

Og at forklare forskellen på en flygtning og en indvandrer. Det handler i

Og Dennis Nedergaard Larsen oplever ofte, at folk bliver overraskede over det, han fortæller dem. ”Man kan se, hvor meget det rykker i folk, når man taler med dem.

Man kan se i øjnene på dem, at de har lært noget. Der er rigtigt mange ahaoplevelser, og det er virkelig motiverende at vide, at man har fået nogen til at tænke ekstra over tingene og måske pirret deres interesse for sagen.

Alle reagerer meget positivt på vores arbejde,” fortæller han.

Når man kan mærke, at man gør en forskel, så lægger man ikke så meget mærke til, hvor mange timer man bruger på det, fortæller Dennis Nedergaard Larsen: ”Jeg har ikke rigtig styr på, hvor mange timer om ugen jeg bruger på det. Nogle uger er det en eller to timer - og andre uger er det 20. Sådan er det med frivilligt arbejde. Når man beskæftiger sig med noget, der er interessant, og som man brænder for, så løber tiden jo. Jeg går ikke så meget op i, hvor meget tid jeg bruger.”

Og tiden går hurtigt, når man også har det godt sammen med de andre frivillige i DFUNK. ”Det sociale aspekt betyder også meget - og er lige så interessant. Jeg møder nye mennesker hele tiden, og det er virkelig fedt. Hvis jeg stoppede, ville jeg virkeligt komme til at savne det,” siger han.

Men Dennis Nedergaard Larsen kunne heller ikke forestille sig at stoppe med at arbejde frivilligt lige foreløbig: ”Jeg tror, at i det omfang, jeg har tid til det, vil jeg blive ved med at engagere mig i et eller andet. Man lægger jo de timer i det, som man har lyst til. Der bliver ikke stillet krav til, at du skal yde mere, end du kan.

Og jeg ville virkelig have svært ved at sætte mig hjem i sofaen og bande af fjernsynet igen, når jeg har prøvet at gøre noget ved det, der er i fjernsynet.”

s. 13

tema

Generationsportræt

s. 14

”Uden mig ville Muhammed ikke få hjælp til sin stil” Portræt: En dag om ugen sidder Rannva Thomsen i lektiecaféen på Nørrebro Bibliotek, hvor unge indvandrere kommer for at få hjælp til at løse deres hjemmeopgaver. Hun retter kommaer og løser ligninger uden betaling, fordi hun godt kan lide at gøre en håndgribelig forskel af sabrina drevsfeldt

To timer hver dag kan unge mennesker fra 7. klasse og opefter komme i Ungelektiehjælpen på Nørrebro

marts 2011

Bibliotek i København. Her står otte unge hver gang klar til at hjælpe dem med at skrive danske stile og regne sig igennem matematikafleveringerne. Én af dem er Rannva Thomsen på 27 år. Hun har været frivillig i lektiecaféen, der kører med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, i over tre år. Hun bruger et par timer om ugen, og timelønnen er på nul kroner. For Rannva Thomsen ligger betalingen et andet sted: ”Det, der får mig til at gøre det, er, at jeg kan se fra gang til gang, at jeg har gjort en synlig forskel. Det er så konkret, at jeg kan se, at de har fået en nogenlunde karakter for deres afleveringer, eller at de efter nogle måneder ikke behøver den samme hjælp mere,” siger Rannva Thomsen.

Det er primært unge i gymnasiet med anden etnisk herkomst end dansk, der kommer i caféen, og det er med til at motivere Rannva Thomsen, fordi eleverne ofte ikke har forældre, der har ressourcer til at bøje danske verber og kombinere molekyler. ”Det er nemt at bevare lysten til det, når jeg ved, at hvis jeg ikke dukker op, så får Muhammed ikke hjælp til sin stil. Men når jeg er der, så

hjælper jeg ham i kampen for at få en uddannelse.

Der er mange af de her unge, der ikke ville komme igennem gymnasiet, hvis ikke de kunne komme på biblioteket. Jeg kan mærke, at det virkeligt er fedt for dem at få den hjælp,” fortæller hun. fedt at tale med en 17-årig i tørklæde

At arbejdet netop er hjælp til selvhjælp for folk tæt på var afgørende for Rannva Thomsen, da hun søgte om at blive frivillig lektiehjælper via et opslag på hendes studie. Tidligere var hun frivillig hos Amnesty, men arbejdet blev for abstrakt. ”Jeg var der kun en måned, fordi jeg ikke rigtig kunne blive motiveret af, at vi var en gruppe unge universitetsfolk, der sad og nørdede omkring, hvordan man kunne skaffe penge til et eller andet formål langt væk. Vi ville aldrig få at se med egne øjne, at vi gjorde en forskel,” siger hun.

Efter gymnasiet var Rannva Thomsen frivillig på en skole i Indien, hvor hun underviste børn i engelsk. Her kom hun tæt på de mennesker, hun hjalp - og det var også det, hun ledte

s. 15

Foto: Lasse Kofod

efter, da hun meldte sig på Nørrebro Bibliotek i København. Selv om den slags arbejde er en udfordring. ”Jeg hjælper ikke nogen, jeg kun kender på tredjehånd, og det er virkelig hårdt nogen gange, fordi man kan se, hvor svært nogen af dem har det. Og det er ikke alle, der er nemme at hjælpe, fordi de er på forskellige niveauer og lærer på forskellige måder.

Men jeg kommer tæt på nogle mennesker, jeg ikke ellers ville komme tæt på. Det er fedt at sidde og snakke med en 17-årig pige med tørklæde, der bare gerne vil have en uddannelse.

Hende ville jeg ellers kun høre om i nyhederne. Det er spændende at få et dybere kendskab til en gruppe, som jeg ikke ellers kender,” forklarer Rannva Thomsen. kontakt til den virkelige verden

Til daglig læser Rannva Thomsen sociologi på Københavns Universitet på 9. semester. Og selv om studielivet er travlt, vil hun holde fast i det frivillige arbejde, fordi det giver hende en kontakt til den virkelige verden ”Når man læser sociologi, så bliver ens faglige hverdag meget abstrakt og uden den store menneskekontakt,

selv om vi sidder og lærer om mennesker. Der giver arbejdet i lektiehjælpen mig en mulighed for at have konkret menneskekontakt, der også kan udvikle mig fagligt,” siger hun.

»

”Der er flere af de unge, som jeg kender, der gør det for at få et bedre CV og for at få kontakter til jobs i fremtiden. Men for mig kommer det ikke umiddelbart til at betyde noget direkte for min fremtidige karriere.

Rannva Thomsen arbejder ikke frivilligt for at skrive det på CV’et. Faktisk

regner hun ikke med at skulle arbejde med integration eller indvandrere i fremtiden. ”Der er flere af de unge, som jeg kender, der gør det for at få et bedre CV og for at få kontakter til jobs i fremtiden. Men for mig kommer det ikke umiddelbart til at betyde noget direkte for min fremtidige karriere.

Men jeg tror da, at det rent personligt kvalificerer mig til at være bedre til det arbejde, som jeg engang ender med,” forklarer hun.

Dog har det påvirket Rannva Thomsen, at en stor del af hendes omgangskreds også arbejder frivilligt: ”Det har da klart vakt min interesse for frivilligt arbejde, at mine venner også er sådan nogen, der har rejst og lavet frivilligt arbejde. Det ligger i min venskabskreds, at det er noget, man gør, og at der er fedt. Og så er det jo rart at kunne snakke med om det. Jeg vil helt sikkert blive ved med at arbejde frivilligt, så længe jeg kan finde tid til det.”

tema

Generationsportræt

s. 16

Lidt for andre og lidt for sig selv Reportage: På Nørrebro Bibliotek er der lektiecafé for børn og unge.

Det er frivillige, der står bag af charlotte kjærholm pedersen

Foto: Lasse Kofod

Børn løber lidt forvirrede omkring i institutionslysets skarpe skær. Der er mange, og de er højlydte. Måske ikke lige det, man forbinder med et bibliotek, men ikke desto mindre situationen på Nørrebro Bibliotek kl. 16.30 onsdag eftermiddag. Der er lektiecafe for børn. Og et stykke væk fra de legende børn sidder da også en gruppe børn, som er noget mere stille. De læser lektier og får hjælp af

marts 2011

frivillige. Sådan er det flere gange om ugen på biblioteket.

Julie Ellehøj er kontaktperson for børnelektiecafeen og forklarer, at det er meget forskelligt, hvor mange der kommer: ”Der plejer at være omkring 10 til 15 børn. Grunden til at de er her, er ofte at deres forældre synes, de skal have hjælp. De kan ikke selv godt nok dansk til at hjælpe dem. Det svinger

meget, hvor længe børnene er her.

Nogle er her en time, andre er her fra start til slut.”

Caféen eksisterer kun i form af ulønnet hjælp. De, der sidder på biblioteket, er ubetalte frivillige, som selv har valgt at møde op biblioteket.

Og det er der både fordele og ulemper ved, forklarer hun: ”Vi har 30 frivillige tilknyttet, hvor der hver gang er 4-5 stykker

s. 17

til stede. Det frivillige arbejde er uforpligtende, hvilket både er godt og skidt. Det kræver, at man kan komme et par timer to gange om måneden eller lignende, og det er overskueligt for de fleste. Men samtidig gør det også, at det er let at glemme at komme. Nogle glemmer også at sige, at man ikke har lyst til at komme mere. Men det plejer nu for det meste at ske meget hurtigt,

hvis de kan se, at de ikke har lyst,” fortæller hun. de ambitiøse

Anderledes stille er der i den anden ende af biblioteket. Her åbner lektiecafeen for de lidt ældre. Fra kl. 17.00 begynder det lige så stille at dumpe ind med unge - flest piger - som får hjælp til at lave lektier.

Ligesom i børnelektiecafeen er langt

de fleste brugere efterkommere af indvandrere. Konceptet det samme, men brugerne er ældre og langt mere ambitiøse. Her bliver der hjulpet med alt fra 9. klasses matematikopgaver til højniveaufag, som skal give adgang til videregående uddannelser. Som fx Hannah, der efter at have endt et studenterkursus nu tager matematik på a-niveau. Hun regner med at starte på økonomi på universitet til sommer.

tema

Generationsportræt

s. 18

”I stedet for at lægge de lektier til side, som jeg ikke kan finde ud af, kommer jeg her og får hjælp - og kommer videre,” forklarer hun og fortæller, at hun synes, de frivillige er meget kompetente: ”Jeg synes, det er rart at komme her. De fleste frivillige er kompetente til at hjælpe, og det betyder rigtig meget, at de gider. Men jeg kommer her for at lave lektier, ikke for at lave noget socialt.”

Det gælder også for Aysegül, som går i 9. klasse. Hun er ved at få hjælp til et essay, hun skal skrive i dansk: ”Jeg kommer her kun for at få den faglige hjælp. Hvis det lå tættere på, hvor jeg bor, ville jeg nok komme her mere, men jeg bor i Valby, så jeg skal med bus eller s-tog, når jeg skal herhen.”

Det er Dansk Flygtningehjælp, som står bag caféen, og deres ambition er, at der også skal foregå en form for socialt samvær. Både for de frivillige og for brugerne: ”Hos os taler vi meget om tovejsintegration, hvor både den frivillige

og brugere indgår i nye relationer,” forklarer Jon Jackson. Han er regionskonsulent og står blandt andet bag lektiecaféerne på Nørrebro Bibliotek.

For ham at se, er der meget få ulemper ved at være i det frivillige arbejde: ”Der er selvfølgelig nogle ting, man skal være opmærksom på. Der er nogle opgaver, som frivillige ikke er så egnet til at løse, men ulemper som sådan synes jeg ikke, man kan tale om, så længe man er opmærksom på, hvad det kan bære, og hvad det ikke kan.” det er ikke opsøgende arbejde

Til gengæld kan han se mange fordele: ”I kraft af at man laver noget, der giver mening, giver det individet noget. Mange identificerer sig med indsatsen, og der er mange, der kommer for at løse den konkrete opgave, som ellers ikke ville blive løst. Der er en samfundsmæssig fordel i det, ligesom der er en fordel i, at man møder nogle nye mennesker.”

Han tror, det handler om, at unge gerne vil udfordres i livet: ”Jeg tror, det giver indhold. At det

giver mening, det man laver. Som ikke bare er karriere og samtalekøkken, men noget, hvor man føler, man kan gøre en forskel. Det giver en noget andet end det, ens lønarbejde giver.

Det er meget konkret og givende.”

I lektiecafeen er der stadig gang i lektiehjælp. De runde borde er ikke helt fyldte i dag. Thomas, en frivillig, forklarer, at det svinger meget. Han er med i styregruppen for cafeen og har også gjort sig nogle tanker om, hvilke forskel det gør, når man er frivillig sådan et sted. ”Jeg ved jo godt, at det ikke er dem fra gaden, vi får fat på. Det er ikke ballademagerne, men nogle unge - mange piger - som er ambitiøse, men som ikke får ro og hjælp derhjemme til at klare lektierne,” forklarer han. Selv er han fysiker og har ikke tid til mere snak. Han skal tilbage til Fatima. Hun skal have hjælp til fysik, da hun skal på arkitektskolen, når hun er færdig med gymnasiet.

EUforedrag.dk Der findes hjemmesider med hundredvis af foredragsholdere, men kun meget få tilbyder at tale om EU. Det er synd for den politiske debat, hvis vi ikke forholder os til EU, hvor størstedelen af alle vores love besluttes.

EUforedrag.dk er en gratis præsentationsside for alle foredragsholdere, der har viden om EU. Er du mødearrangør, er det her, du finder dine oplægsholdere.

DEO arrangerer også selv EU-debat. På www.deo.dk kan du se de spændende spørgsmål, vi sætter til debat.

DEO marts 2011

Oplysningsforbund der arbejder for Demokrati i Europa info@deo.dk – tlf. 70 26 36 66 – www.deo.dk

Annonce til januar-nr.:

de frie skolers advokat ®

s. 12

235 frie skoler og børnehaver kan tage fejl 185

www.frieskolerlaw.dk

Annonce til resten:

Advarsel! Sang på de frie skolerskan advokat arbejdspladsen virke® stærkt vanedannende Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

“Start med en sang”-pakken for arbejdspladser: 10 højskolesangbøger (flere kan købes for 198,- pr. stk. / 15% rabat ved min. 20 stk.)

Vihistorierne påtager os 572 aldrig 1 sanghåndbog med om alle sange sager mod 1 usb-nøgle med melodierne som lydklip 1 sangarrangement med en akkompagnatør Pris kr. 2.499,(Pakkens værdi er kr. 6.000,-)

frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Bestil på hojskolesangbogen.dk

januar 2010

s. 19

tendens

Historiske sandheder

Wilhelm Tell skød et æble af sin søns hoved

s. 20

2historiske myter

Historien er spækket med ”sandheder”, som alligevel ikke er det.

Højskolebladets historiker afliver yderligere to af dem af thomas oldrup

marts 2011

Alle kender historien om den schweiziske mesterskytte og nationalhelt Wilhelm Tell. Fordi Wilhelm Tell har nægtet at hilse til en figur af den nyudnævnte østrigske fyrst Gessler på landsbyens torv, dømmes den uforfærdede skytte til at vise sin kunst ved at ramme et æble på sin søns hoved.

Opvisningen foregår ude i en skov.

Tell har sin søn, et æble, to pile og sit våben med sig. Hans søn placeres med bind for øjnene og med ryggen op af et træ i skoven. Tell kløver æblet på sønnens hoved. Gessler lykønsker Tell og spørger ham hvorfor, han har taget to pile med til opvisningen.

Tell svarer, at hvis han havde ramt sin søn med den første pil, ville han have skudt Gessler med den anden.

For schweizerne er Tell-historien selve grundfortællingen om statens opståen, og de kan blive lidt sure, hvis man antyder noget grimt om Wilhelm Tell. Såsom at han ikke eksisterer.

Hvilket han aldrig har gjort. Wilhelm Tell er en sagnfigur, som aldrig har eksisteret. Den første reference til Tell optræder i en tysk bog fra 1475, men ikke som en virkelig figur. De forskellige Tell-historier er ikke konsistente ned til mindste detalje. De fleste har dog det dramatiske højdepunkt med, da mesterskytten kløver æblet på sin søns hoved.

Ingen har kunnet placere hverken Tell eller fyrst Gessler på noget som helst tidspunkt i historien. Det er især usædvanligt, at en fyrste som Gessler ikke ville dukke op i arkiverne. Faktisk lader det til at historien er tyvstjålet fra Saxos Danmarkshistorie, hvor der optræder en figur ved navn Palnatoke. Han var en sagnhelt fra Fyn, der ud over hos Saxo også omtales i den islandske Jomsvikingesaga.

Palnatoke har såret Harald Blåtand dødeligt med et pileskud i bagdelen, efter at kongen nogle år forinden har grebet Palnatoke i at prale om sine evner med buen og tvunget ham til at skyde et æble af sin søns hoved.

En interessant lille sammenfaldende detalje er, at både Palnatoke og Tell

tager mere end én pil med til skydescenen. Noget tyder endda på, at Saxo har lånt fortællingen fra et endnu ældre svensk sagn.

Det er ikke nyt at betvivle Wilhelm Tells historiske eksistens. Allerede i 1607 kunne historikeren Francois Guillimann konkludere, at ”hele historien lader til at være helt og aldeles eventyr.” Men paradoksalt nok er den schweiziske frihedshelt i den samme periode for nogle blevet mere og mere brugbar: I starten af 1800-tallet blev han brugt mere og mere, især lokalt i Schweiz som en tapper nationalhelt, der stillede sig op mod den udenlandske fyrste. Gennem historien har denne figur kunne bruges igen og igen, bl.a. at nationalister. Under 2. verdenskrig blev han påny populær som en national figur, og i de senere år hvor han kunne opfattes som beskytteren mod udefrakommende trusler - såsom indvandring og globalisering - er han blevet populær igen.

»

Faktisk lader det til at historien er tyvstjålet fra Saxos Danmarkshistorie, hvor der optræder en figur ved navn Palnatoke.

Hans figur er dermed blevet kraftigt politiseret, og han lever videre i populærkulturen. En nyere undersøgelse pegede på, at 60 % af alle schweizere tror på, at han levede i virkeligheden, på trods af at der blandt historikere er total konsensus om, at Tell aldrig har levet, endsige skudt et æble af sin søns hoved.

Mathias Rust fløj uopdaget fra Tyskland til Den Røde Plads i Moskva Mange husker billederne af den lille en-motors flyvemaskine, der landede i Moskva tidligt den majmorgen 1987, og den unge teenager med de store briller, der stod ud af flyet. Mange husker også med rette de store konsekvenser, som flyveturen fik for Sovjetunionen og den proces, der endte med Murens fald et par år senere.

Historien er præget af en del upræcise detaljer og forenklinger, som man ofte ser ved ”ikonografiske” enkeltbegivenheder, der siden får stor betydning for verdenshistorien.

»

Rusts oprindelige plan var at lande inden for Kremls mure, men han skiftede mening i sidste øjeblik, da det gik op for ham, at der kunne KGB anholde ham uset og derefter benægte hele sagen.

Mathias Rust blev født i juli 1968 i Slesvig-Holsten. Han var således ikke engang 19 år under sin flyvetur. Han fløj ikke fra sit hjemland Tyskland, men den langt kortere rute fra Finland til Moskva. Han blev faktisk opdaget på de sovjetiske radarer, og luftvåbnet bad om tilladelse til at skyde ham ned, men fik ikke lov. Luftvåbnet og hele det sovjetiske militær blev efterfølgende skarpt kritiseret og latterliggjort.

Militæret, hvis budgetter fyldte store andele af den sovjetiske stats budget, mistede megen prestige, og det gav præsident Michail Gorbatjov muligheden for at fyre flere hundrede officerer - bl.a. forsvarsminister Sokolov - som

stod i vejen for de reformer, han så brændende ønskede, og som i sidste ende førte til den kolde krigs ophør.

Rusts intention med sin happening var netop at skabe en ”imaginær bro” mellem øst og vest og at reducere spændingen og mistænksomheden mellem de to sider i den kolde krig.

Dette lykkedes i og for sig for den unge tysker, der dog næppe har kunnet forudsige de enorme konsekvenser, hans flyvetur fik.

Rusts oprindelige plan var at lande inden for Kremls mure, men han skiftede mening i sidste øjeblik, da det gik op for ham, at der kunne KGB anholde ham uset og derefter benægte hele sagen. Det ville han ikke give dem muligheden for. Han ville i stedet lande på Den Røde Plads. Det viste sig dog, at da han skulle til at lande ved halv otte tiden om morgenen, var morgentrafikken af fodgængere stor, og det ville være for risikabelt for ham, at lande sit fly der. Derfor landede han faktisk ikke på Den Røde Plads, som de fleste tror, men på en bro ved Moskvas katedral.

Det sted, han landede, ligger mellem katedralen og floden og har det mindre mundrette navn Vasilevskij Spusk.

Rust blev efterfølgende idømt fire års fængsel, men blev allerede returneret til Vesttyskland i august 1988 som en imødekommende gestus over for Vesten i forbindelse med nedrustningsaftaler. Rusts efterfølgende liv blev omtumlet: Under hans militærnægtertjeneste året efter hans løsladelse stak han en kvindelig kollega ned, fordi hun havde afvist ham, hvilket - igen - gav ham fire års fængsel. To gange siden har han været dømt for henholdsvis tyveri og bedrageri. Senest forlyder det, at Rust er konverteret til hinduismen og nu ernærer sig som professionel pokerspiller. Rust har i dag bl.a. en populær bar i København opkaldt efter sig.

Polfoto

s. 21

tendens

Tidsånden kort

s. 22

Hot & not HOT

NOT

punk

krakkonger

Så er det frem med sikkerhedsnålene, håret sættes med håndsæbe i en hanekam og ka’ du så få nogle huller i de-der (sorte) jeans! Punk er på vej tilbage, og den danske frontløberbrigade er de fire teenagere i bandet Iceage. af ida ebbensgaard, journalist

»

Amerikanere er bare høfligere, venligere, hjælpsomme og åbner gerne deres hjem for folk, de ikke kender. Overfladiske, måske, men jeg bytter gerne.

third ear

Cool dansk radiostation, som laver montager og reportager og bare straight fabelagtige fortællinger, fra spøgelser til pornoens frigivelse.

Findes kun online og som månedlig podcast. creme brulée

Hvilken fransk frøgnasker har fået den gennemgeniale ide at strø sukker på kagecreme og så brænde det med en bunsenbrænder? Merci, fordi vedkommende var til. amerikanere

Kan man sende ALLE danskere på genopdragelse i USA? Amerikanere er bare høfligere, venligere, hjælpsomme og åbner gerne deres hjem for folk, de ikke kender. Overfladiske, måske, men jeg bytter gerne. caroline wozniacki

Ikke kulørt som Clijsters, ikke rap som Federer, men bare sig selv, en helt særlig person: Hun er en slags ren væren, ureflekteret uden at være dum, hun er fokuseret. Hun er en laser, ikke et prisme. Du troede ikke, du skulle læse ”En bold ad gangen” om hende.

Men det skal du. rom

Sprød bund og pecorino. Vongole.

Tomater, der rent faktisk smager af tomat. Verdensklassearkitektur på ethvert gadehjørne. En espresso og så afsted til, ja.

marts 2011

Hele toppen af rosset hos Amagerbanken og Roskilde Bank skulle have 10 år på kontanthjælp og ikke en krone mere. Hvor mange gange har man ikke hørt dem argumentere for, at de fik så høj løn, fordi de havde et stort ansvar?

Hyklere, hyklere og atter hyklere. itunes

Apples latterlige betalingspolitik er en skandale. De moraliserer og monopoliserer over indholdet, de tager ågerpriser for at få adgang til iTunes.

Lige om et øjeblik er Apple verdens største selskab (!), og det ligner, det er ved at udvikle sig til et monster. Men et pænt et. berlusconi

Silvio - nu går den ikke længere. Man må ikke knalde mindreårige. Og hvis man gør det, må man ikke ringe til politiet og få hende løsladt, når hun er snuppet for tyveri. Og hvis man ringer, må man altså ikke sige, hun er Hosni Mubaraks niece. Fy. karen ellemann

Danmarksmester i politiske kovendinger af den uelegante slags. Giftskibe, vindmøllerne i Østerild, vandrammedirektivet skrottet - hvor politisk udygtig kan man egentlig være som minister? gonzo-plagiater

’Forfattere’ til store parfumerede søndagsartikler, som mest handler om journalister og dennes fjer, mindre om virkelighed. De vil alle sammen så gerne være Hunter S. Thompson, og de er alle sammen så utroligt lidt.

tendens

Månedens litteratur

Månedens litteratur af lone aburas

Det passer ikke, at Klaus altid er glad. I dag befinder han sig i et byggemarked, hvor han prøver at finde en grundvandspumpe. Klaus har ikke den fjerneste anelse om, hvordan sådan en ser ud. Hvis der bare var en, man kunne spørge? Klaus forholder sig passivt-aggressivt til det faktum, at der ikke er ansat nok medarbejdere i forhold til antallet af kunder. Han glor op og ned ad reolerne med værktøj, men han kan ikke umiddelbart få øje på noget, der skal forestille at være en grundvandspumpe.

Det er Klaus’ svigerfar Bendt, der har bedt ham købe den. Bendt ringede i morges og afbrød Klaus midt i det samleje, som han i månedsvis var blevet snydt for, fordi Britt ikke gider dyrke sex med ham, medmindre der er blevet ordnet noget på huset.

Fra Lone Aburas’ Den svære toer. Gyldendal 2011. Udgivelsen anmeldes andetsteds i bladet.

s.23 23 s.

Fra bloggen

debat

Kommentarer

De museale fa

www.hojskolebladet.dk s. 24 Om fyrtårne Erik Lindsø (…)Af den grund optræder en højskoleforstander aldrig i medierne, for han eller hun varetager en sag og et virke, som stikker dybere. Det er, hvad højskolen fortsat gør. Det nye er blot, at ingen medier interesserer sig for højskolen - og vel kun Erik Boel, jeg kan komme i tanke om, har bedrevet noget, der ville kunne give adgang til fx Aftenshowet. Knud Hansen, Hans Lund eller CPO Christiansen, Poul Erik Søe, Niels Højlund og K.E. Larsen ville ikke have en chance for at blive eksponeret som fyrtårne i dag. Ej heller Jørgen Bukdahl. En åndshøvding som K.E. Løgstrup ville være blacklistet som gennemgribende kedelig på samtlige TV-kanaler.

Kommentar: Hvor er kvinderne og udkanten af Danmark, når forstandernes rolle som fyrtårne diskuteres?

Else Mathiassen savner perspektiv i debatten

Louis Mogensen Mon ikke der er en vis sammenhæng med de rigtige fyrtårne. De står og blinker og minder om dengang, de blev brugt.

I dag navigerer man fra både hav og landjord. Derfor må vores rolle nødvendigvis ændre sig. Jeg synes, det er til det bedre. Mon ikke de fleste tænksomme mennesker vil betakke sig for det meste af det mediehalløj, der præger tiden?

Nytænkning - om lukningen af Digethøjskolen ved Skagen Cornelia Abildgaard Det smerter meget. Vi er mange, som har haft vidunderlige, givende - og lange kurser. Har også selv bidraget med både det ene og det andet. Vi forstår godt (Vibeke Aarestrup og jeg), at det også må smerte alle, som har gjort store forsøg på at lade skolen leve. Tænker også på, hvad skænkeren af grunden ville have sagt, - ved hvad arkitekten tænker og siger, da han er min meget gode ven.

Kan der laves et ”Lotte” (Frederiksberg)plejehjem på skolen? Det er da en god idé!

af else mathiassen, forstander ved vestjyllands højskole

marts 2011

En knaldrød sol går ned bag klitterne, og den røde himmel tager helt pusten fra Nørre Lyngvig Fyr. Et gåsetræk hen over himlen. Det kunne lyde som optakten til en meget gammel roman, men det er bare udsigten fra mit vindue. Solen er lunefuld. Ind imellem viser den sig bleg og veg, andre gange tager den al opmærksomhed. Fyrtårnet derimod er stabilt. Når jeg vågner om natten, blinker det roligt til mig i en fast rytme. I over 20 år har jeg levet med udsigten til fyret, selvom jeg ikke har boet på den nøjagtig samme plet.

Sidste vinter, da man kunne gå over isen, var det vigtigt at gå fra Ringkøbing mod Hvide Sande og ikke omvendt, for man skulle kunne gå efter fyrtårnet. Så sig ikke, at det lys ikke er vigtigt, men som et fallossymbol leder det os ligeså sikkert, som at Højskolebladet orienterer sig efter mandlige synspunkter, når noget skal undersøges. I artiklen i forrige blad blev der ikke én gang refereret til en kvinde. Findes der ikke kvindelige forstandere? Jo der gør. Findes der ikke adskillelige kvindelige forstander, der driver højskole med succes. Jo, der gør.

Fyrtårnet blev bygget for, at skibene kunne navigere efter det.

Når det står og lyser i dag, er det kun af nostalgiske grunde, og det er jeg rigtig glad for. Det føles trygt og godt.

Modsat månen der også står som en projektør ind af soveværelsesvinduet.

Månen er lunefuld. Når skyer glider forbi, bliver det hele lidt uhyggeligt.

Lidt uforud-sigeligt. Fyrtårnet er der altid, fast som en klippe.

Fyrtårnet står som et råb fra en fjern tid. Skibe med navne som Lisa, Anna og Leonora Christina har for

le fallossymboler » længst fundet andre måder at finde vej. Fyret flytter sig derimod ikke. Det er blevet et museumsstykke, som folk besøger i weekenden, når de har fri.

Men til at finde vej, har man fundet nye, bedre og mere usynlige metoder.

Men hvad nu hvis det er skibene med de kvindelige navne og ikke fyrtårnet, som rummer det interessante indhold?

Skulle man så ikke vende lyset den vej og i det mindste spørge, hvad de har med sig i lasten - trods Højskolebevægelsens patriarkalske tradition.

Personligt skal jeg ikke klage,

det ved jeg, men jeg synes ikke, at en mangesidet samtale har godt af, at kikkerten bliver sat for det blinde øje. i udkanten

Det er klart min opfattelse, at højskolefolk i langt højere grad er en del af debatten i dag, end der var tilfældet for bare nogle få år siden. Ikke som fyrtårne, men som mennesker, man gerne vil tale med på god demokratisk vis.

Det skyldes kort og godt, at højskolerne generelt er gået ind i en periode med flere elever. Når nogen har succes bliver man hørt, og har man succes, er der overskud til at blande sig. Som få møder højskolefolk mange forskellige mennesker.

Med de unge elever på vinterskolen og de ældre på sommerkurserne får vi erfaringer, som selvfølgelig skal bruges. Selv oplever jeg at blive brugt lokalt i aviser, radio og tv. Sådan er det sikkert mange steder, men selvom fyrtårns-metaforen er hentet fra udkanten, er det er som om, at det ikke eksisterer, når det ikke er landsdækkende. Kan jeg ikke have ret i det?

Som et fallossymbol leder det os ligeså sikkert, som at Højskolebladet orienterer sig efter mandlige synspunkter, når noget skal undersøges. I artiklen blev der ikke én gang refereret til en kvinde. Findes der ikke kvindelige forstandere?

Jo der gør. Findes der ikke adskillelige kvindelige forstandere der driver højskole med succes. Jo, der gør.

Donslund de luxe - på Sat’lit’en Vores lokale døgner hedder Sat’lit’en.

Foruden apostroffer sælger de brød, porno og cigaretter og har en spillehal i baglokalet.

Når jeg tænker på Darwins evolutionsteori er det ikke Sat’lit’en, der først falder mig ind. Så forestiller jeg mig snarere menneskeheden stå på skuldrene af hinanden for at perfektionere multitasking i rummet.

Jeg kender en, der engang gik til optagelsesprøve som jagerpilot. Under prøven sad han i en flysimulator og blev udsat for en større og større mængde stress, knapper der lyste, andre der bippede, ting han skulle gøre. Jagerpiloter skal kunne holde hovedet koldt og klare syv ting på én gang, ellers falder flyet ned, fortalte han.

Men måske tager jeg fejl.

Måske er verdens vilje i gang med at forfine forskellige typer og ikke kun genier.

Jeg forestiller mig, at det ypperste menneske kan håndtere en ligeså stor mængde stress som en jagerpilot, samtidig med at det med lethed klarer både kvadratrødder, Bezzerwizzer og parallelparkering. Jeg tænker, at vi er i gang med et mentalt udskillelsesløb, hvor vi bliver udsat for stigende pres med det ene formål at producere mennesker, som kommer til at sikre artens overlevelse i en sci-fi fremtid.

Og det er ikke nødvendigvis dem, jeg kan høre hoste inde i spillebulen i Sat’lit’ens baglokale.

Men måske tager jeg fejl. Måske er verdens vilje i gang med at forfine forskellige typer og ikke kun genier. Måske skyldes polariseringen, at verden ikke ved, hvem der vinder i sidste ende.

Næste gang jeg kommer i Sat’lit’en og går ud igen, kan det være, resten af verden er forsvundet. Alt er goldt og øde, tilbage står kun døgneren med blinkende spillemaskiner og rygende gæster på livslang overførselsindkomst.

Lars Qvortrup har sagt, at det perfekte menneske er det menneske, der selv har skabt sin egen perfektion. Måske er det også en perfektion at hænge ud i Sat’lit’en dagen lang, spille Space Ace og vide præcist, hvornår man får jackpot.

Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 25

debat

Skønlitteratur

Drægtige fossiler

s. 26

Anmeldelse: Som en litterær Vesuv udspyr Voetmanns Vågen glohede fortidsfantasier over nutidens litterære landskab. Det er stærkt utidssvarende og svært lovende. Højskolebladet anmelder Vågen, som er en af de danske nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris af dennis meyhoff brink

små sære historier og skæve filosofiske smuler. For eksempel hører vi om, hvordan Plinius den Ældres far købte nedkæmpede gladiatorers lig, dels for at drikke deres blod, dels at sælge deres legemsdele til højestbydende som et middel mod hvad som helst: ”Hvert år steg prisen på disse varer, og afdødes alder, popularitet, fysiske fremtoning og generelle helbred havde ingen indvirken på prisen, kun rygtet om, at en hårlok kunne bremse skaldethedens indtog, en fingerknogle afværge tredjedagsfeberen, en testikel most og opløst i eddike fremme frugtbarheden, en lille luns af tungen i en sølvkapsel i munden beskytte mod onde øjne og ulykkelige forelskelser osv. … Da min far døde, havde han drukket blodet fra seksten gladiatorer, lagt læberne til deres sår og suget.

Måske var det dette, der holdt ham i live. Jeg har ikke mere at sige om det.” encyklopædiens understrøm

Harald Voetmanns romandebut Vågen er ikke, som romaner er flest. For det første handler den om noget så fjernt som romerrigets måske mest besynderlige skribent, nemlig Plinius den Ældre og hans værk Naturalis Historia, der som regel hives frem for at give belæg for, hvor kuriøse den tids antagelser og iagttagelser kunne være.

For det andet udfoldes anekdoterne om Plinius den Ældre - og aforismerne hvormed Voetmann forlænger Plinius’ betragtninger - i et sprog, der på én gang er altmodisch og avantgarde, anti-anakronistisk og formbevidst.

Det er virkelig ikke hver dag, en sådan bog kommer til verden i Danmark!

Romanen udspiller sig ikke i en umiddelbart genkendelig verden, og den har heller ikke noget fremadfræsende plot med en veltilrettelagt spændingskurve. Derimod fabulerer den fantasifuldt og frodigt over Plinius den Ældres besynderlige Naturalis Historia, som citeres i udvalgte småbidder, der danner udgangspunkt for Voetmanns

marts 2011

Naturalis Historia er oldtidens mest kendte forsøg på at skrive en altomfattende encyklopædi. For et moderne blik forekommer værkets ophobning af viden (og myter og overtro) temmelig vilkårlig. Men det har næppe været tilfældet for oldtidens og middelalderens mennesker.

Og det var klart for Plinius og hans samtidige, at ambitionen var at skabe et overblik over - og en orden i verden gennem tålmodig registrering af alverdens fænomener og sammenhænge.

Voetmann supplerer så Plinius den Ældres encyklopædiske ambition med en serie opdigtede historier om Plinius’ liv og tanker - historier som i modsætning encyklopædiens distancerede iagttagelser kredser om kropslige detaljer og legemlige sekreter, om moste testikler og grådkvalt liderlighed, om ustoppelig næseblod og sex med kvinder uden kropsåbninger, om opsprætning af drægtige søer og voldtægt af germanske drengebørn.

Vågen Harald Voetmann Gyldendal, 16o sider, 199 kr.

Den groteske kropslighed, som Voetmann udfolder lige så detaljeret, som Plinius den Ældre udfoldede alt fra botanik til kosmologi, danner sit eget, burleske spor i romanen. Under Plinius’ optegnelser og overvejelser flyder en understrøm af blod, snot, sæd og tårer, som truer med at underminere kortlægningen af verden og opløse den i en altomfattende, komisk rytme af forgængelighed og frugtsommelighed, af efterår og forår, af undergang og genfødsel. kosmisk orgie

Det er naturligvis ikke den beherskede Plinius, men derimod hans undertrykte skriverslave Diokles, der først sætter ord på den krops-kosmologi, der er alternativet til - og kritikken af - encyklopædistens herrediskurs.

Diokles er normalt underlagt sin herres diktat, men da Plinius en dag beordrer ham til at beskrive sit eget mislykkede flugtforsøg - og samtidig forlanger, at han skriver uafbrudt, for ”når tanken tøver, fødes løgnen” - da kommer den undertrykte stemme endelig til orde. Gennem skriverslavens uafbrudte skriven, som foregriber den surrealistiske automatskrift, får

Bogkort

r

ved ask hansen

s. 27

krops-kosmologien kontur, da Diokles beskriver, hvad der skete, da han gled og viklede sig ind under en trærod: ”Jeg lå der, med hovedet nedad og benene filtret ind i træets rødder.

Jeg fik stiv pik og gennem mig fik vel også denne cypres sin første rejsning.

Det er den enighed, du ikke er en del af ... Du har ingen trang til at fylde verden op med mere liv, du synes, der er for meget i forvejen, mere end du kan beskrive og navngive. Jeg kan kun unde dig at mærke det indefra, når morgenstjernens dråber gør verden liderlig, følelsen af at dele sin drift med træerne og græsset og insekterne … Jeg sigtede med pikken mod Venus, det liderligste, dugdryppende hul i universet, og gennem mig kneppede træet og græsset og jorden hende, drivvåde af hendes kolde morgensafter. Det var ene og alene dig, som ikke var med, herre.”

»

I fortættede anekdoter og kondenserede aforismer fremtryller Voetmann en verden ladet med indre spændinger mellem det kropslige og det åndelige, det inkluderede og distancerede, det litterære og det filosofiske.

For at kunne beskrive og klassificere naturen må Plinius nødvendigvis distancere sig fra den. Men det har en pris, og det er den, Diokles gør

De andre skrev ”Voetmann er selv latinkyndig og har tidligere oversat både Plinius og Petronius, som nu mødes i hans fantasi - i et litterært eksperiment, som er forbavsende vellykket.”

Lasse Horne Kjældgaard i Politken ”Men Voetmanns fantasi om den romerske naturhistoriker Plinius den Ældre er hverken pompøs eller vulgær, derimod rå, poetisk, melankolsk og meget, meget morsom. Sproget sprudler, som sjældent nogen kan få det danske til at gøre.”

Lilian Munk Rösing i Information

ham opmærksom på: Den indøvede distance gør ham nok fri af naturens blinde magter, men den reducerer ham også til blot at være tilskuer til det kosmiske orgie. fremtidsdrægtige fossiler

Historier som denne minder mest af alt om fossiler fra en fjern fortid. Der er noget fremmed og utilgængeligt over dem, og alligevel fascinerer de.

I fortættede anekdoter og kondenserede aforismer fremtryller Voetmann en verden ladet med indre spændinger mellem det kropslige og det åndelige, det inkluderede og distancerede, det litterære og det filosofiske.

Voetmann den Yngres genfødsel af Plinius den Ældre er på ingen måde, som romaner er flest. Den er grotesk og smuk. Den er fremmed som bare fanden og lovende som ind i himlen.

Den er en komprimeret lille knaldperle, som er drægtig med en fremtid, hvor dansk litteratur igen formår at fremmedgøre verden og så vildtvoksende historier i læsernes hjerner.

Mere af det!

Den svære toer Lone Aburas Gyldendal, 172 sider, 199 kr.

Efter debutsuccesen Føtexsøen fra 2009 fortsætter Lone Aburas ufortrødent med at give stemme til almindelige mennesker i Den svære toer. Aburas skildrer i bogen forstadsskikkelsernes på forhånd dødsdømte forsøg på at ændre tilværelsen til det bedre med befriende humor og rammer gang på gang dagligdagens konversation lige på klichekornet.

Vi møder centervagten Lasse, frisøren Lilly og akademikeren Kristoffer, der udover hver at have betalt 24.000 kr. for at følge et tvivlsomt hundetrænerkursus på Etologisk Institut Ballerup også udgør et ganske komisk trekantsdrama. Ved siden af dette får vi historien om Kristoffers kollega Klaus, der får nok af at skulle ordne ting ved huset, hver gang han vil i seng med konen Britt og i stedet lader sig indlogere på et klubværelse i Rødovre.

Symptomatisk for bogens personer indser Klaus dog hurtigt, at livet stadig er det samme - bare mere ukomfortabelt.

Karaktererne er tegnet med både indlevelse og ironisk distance, hvilket skaber en let og morsom socialrealisme. Man har faktisk lyst til at høre mere om Lasses narkogæld, Klaus’ skilsmisse og Kristoffers nye liv som hundeejer, og undervejs morer man sig ganske kosteligt over, hvordan livet ser ud for en romanfigur i Aburas’ forstadssunivers.

Som titlen indikerer, forholder bogen sig meget til sig selv som tekst og indeholder bl.a. både læsevejledning og læsespørgsmål. Man skal dog ikke lade sig skræmme. Det er slet ikke så alvorligt.

højskole

Tendensinterview

s. 28

Pedel og traditionsbærer Portræt: Han kan give eleverne en skideballe, så fingrene bliver lige lange. Han er ikke bleg for at give sit pædagogiske besyv med på personalemøderne.

Pedellen på Ry Højskole, Bendt Svendsen, gør meget andet end at lukke luft ud af radiatorerne. Han er en varm og ærlig traditionsbærer af højskoleånden på Ry Højskole tekst og foto christopher glimborg rønne

Profiler Højskolebladet sætter i en serie fokus på de mere usædvanlige højskoleprofiler. Mennesker, der bringer en ny erfaringsverden ind i Højskolen. Dette er den tredje artikel af fire.

marts 2011

de nyankomne elever til

forårets lange kursus 2011 sidder i foredragssalen på

Ry Højskole.

Fremme på de brune stole. Forventningsfulde og spændte. Forstander, Ole Toftdahl Andersen, har på fin vis introduceret dem for den myriade af oplevelser, der ligger på lur foran dem. Lærerne fortæller lidt om sig selv - én efter én. Rasmus Kolby Rahbek, underviser i filosofi, Lene Friislund, keramik, Torben Skovlund Madsen, friluftsliv… Til sidst rejser en rank mand i slutningen af 50erne sig op. Den tydelige stemme fylder hele salen: ”Ja, og jeg hedder Svendsen, jeg er pedel, og det er mig, der står for den almene dannelse her på stedet.”

Lærerne griner, og det samme gør eleverne.

Vi forlader teatersalen, sætter os direkte ind i tidsmaskinen og drejer årstals-indikatoren ind på ”1980”.

Forstander Niels Højlund står foran 26-årige Bendt Svendsen. Højlund siger: ”Du skal da være pedel her på skolen, Bendt”. Bendt Svendsen hører, hvad forstanderen siger, men kigger ned i jorden og smiler. Et job med at gå rundt og banke på vandrør er ikke sagen for den 26-årige tømrer. Men sådan blev det. Og så alligevel ikke. ”Pedel” er nok den tekniske jobbeskrivelse for Bendt Svendsen på Ry Højskole. ”Et meget stort aktiv for skolen” eller ”højskolemand helt ind til benet” er ordene, man hører, når man spørger andre i Ry og omegn om ”Svendsen”. Og de ord stemmer bedre. kan skælde ud til de skammer sig

Han startede som elev på højskolen i 1978. Bendt Svendsen forklarer: ”Jeg havde krudt i hovedet og bly i benet”.

Den jagtinteresserede Bendt var blevet skudt i benet under en jagt, og da den ukampdygtige tømrer skulle

bruge tiden som rekonvalesceret på bedste vis, lå valget lige for. Han begyndte som elev på Ry Højskole den 2. januar og blev hængende. Foreløbig i 33 år. Her fandt han sit livs kærlighed, Kirsten, i højskolens køkken, og han gjorde Ry Højskole til sit andet hjem.

Bendt ”kører” for tiden på sin syvende forstander, Ole Toftdahl Andersen, der her fortæller om pedellen: ”Bendt har stor betydning for højskolen. Han er en traditionsbærer.

Han repræsenterer en lang historie her på stedet. Han kender hver en flise, hver en mursten på højskolen”.

Forstanderen fortsætter: ”Han er simpelthen opdraget til at tænke i højskole. Og så er han den her på stedet, der kan skælde eleverne ud til de skammer sig, når det er på sin plads”, griner han.

Vi sidder i højskolens køkken.

Jeg har end ikke nået at tænde den bærbare computer, før Bendt Svendsen er i gang. Man forstår, hvorfor højskoleeleverne kalder ham for en bonusfar, der kan give dem en fortjent overhaling med et kærligt glimt i de tændte øjne. Bendt Svendsen forklarer sit engagement: ”Vi skal jo lære dem, hvordan man gebærder sig i fællesskab med andre.

Man kan ikke holde til kun at være sig selv. Højskolen kommer ind i de unges liv i en sårbar tid”. Bendt fægter med hænder, der ser ud, som de kan håndtere et hvilket som helst stykke værktøj, og han fortsætter: ”Når eleverne starter, tager jeg dem med på en rundtur på højskolen, hvor de skal se, hvordan skolen fungerer. Når vi står nede i vaskekælderen, plejer jeg at sige til eleverne: ”Det er hårdt at gå på højskole. Så forstår læreren jer ikke, og så forstår jeres kæreste jer pludselig heller ikke.

Så kan I altid komme til Kirsten. Hun vil altid gerne hjælpe jer. Vi er en slags mor og far for eleverne”.

»

Man kommer langt ved at sige: ’Du har da vist et problem her, som du skal have hjælp med

»

Og det mest groteske er, at eleverne klapper og jubler, når jeg skælder dem ud. Det er typisk for unge i dag - de klapper af alt. Men de plejer at blive bedre til at rydde op, når jeg har skældt dem ud.

svesken på disken

Når Ry Højskoles store elevforening har årsmøde, holdes en vigtig tradition fra den tidligere forstander Johannes Terkelsen i live. Det seksfoldige leve - tre almindelige hurra og tre i rask tempo. En 57-årig mand med fattig hårvækst, en rank senet krop og et fornavn på fem bogstaver står midt på gulvet på et serveringsbord og dirigerer den fælles hyldest fra det 350 mands store kor. Bendt trives i rollen

som pedel mm. Han bestemmer selv, hvor meget han vil involvere sig i det pædagogiske arbejde med eleverne.

Bent Svendsen fortæller: ”Bare det at en pedel rejser sig op og siger noget, det kommer bag på eleverne, der tænker: ’Hvad er det her for et sted?’”.

I de pædagogiske diskussioner på lærerværelset er det ofte pedellen, der skærer igennem, når håret på argumenterne bliver for langt: ”Jeg kan godt lide at klargøre tingene, når der bliver for meget ævl på kryds og tværs,” forklarer han. Det er svesken på disken for ham. ”Man skal gå til eleverne. De skal ikke pakkes ind i vat. Ofte kan det være bedre at gå direkte til den elev, der har en problematisk adfærd, og konfrontere vedkommende i stedet for at gå som katten om den varme grød. Man kommer langt ved at sige: ’Du har da vist et problem her, som du skal have hjælp med’,” siger hans erfaring ham. det var da helt uuhtroooligt

Det er ikke få gange, Bendt Svendsen har bedt om at få ordet ved morgensamlingen, efter der igen har været problemer med fyldte askebægre eller affaldssorteringen. Den kollektive ski-

deballe kulminerer næsten altid med et ”Det var da helt uuhtroooligt!”. ”Jeg kan sige til eleverne: ’Vil I forandre noget, kan I starte lige her’,” forklarer han og tager et stykke imaginært affald op i hånden, og foregiver han lader det falde fra hånden og ned på gulvet. ”Og det mest groteske er, at eleverne klapper og jubler, når jeg skælder dem ud. Det er typisk for unge i dag - de klapper af alt. Men de plejer at blive bedre til at rydde op, når jeg har skældt dem ud”, griner pedellen.

Vi har rejst sig fra køkkenet. Vi går over i skolens ældste bygning.

Gymnastiksalen fra 1883. Her er Bendt Svendsen fast Kaptajn Jespersen stand in, når elevholdet har klassisk strækog-bøj-gymnastik på skemaet som sjovt indslag. Og den tidligere gymnast fylder den ærmeløse undertrøje ud til sidste syning. Stolt, præcis og tydelig i stemme og bevægelser.

Vi fortsætter mod toppen af højskolens tårn. Med himmelbjerget i baggrunden fortæller Svendsen: ”Livet er mit arbejde. På den måde er jeg bonde. Om klokken er kvart i fire eller kvart over fire, spiller ingen rolle. Jeg gør mit arbejde uanset hvad. Det har jeg det godt med”. Vi kigger udover den smukke Ry Møllesø.

s. 29

højskole

Navne

s. 30

Mindeord over Dagny L. Rytz, Rødding Af Grethe Schøler, Ib Møller Pedersen, Bente Brudsgård og Lars Kjær Larsen Dagny Rytz døde tidligt tirsdag morgen den 25. januar af en blodprop - et døgn før hendes 65 års fødselsdag.

Dagny levede et helt liv i tæt forbindelse med det grundtvigske miljø og de frie skoler. Hun voksede op tæt på Rødding, gik i Rødding Friskole, og senere Skibelund Efterskole.

Som 18 årig tog hun på Den Frie Lærerskole i Ollerup og fik efter endt uddannelse lærerjob på Nr. Ørslev Ungdomsskole på Falster. Her virkede hun i 16 år, indtil hun i 1986 blev ansat som højskolelærer på den nystartede Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Efter yderligere 14 år kom Dagny til Seniorhøjskolen Nørre Nissum, hvor hun virkede som højskolelærer, til hun gik på efterløn i 2008 og flyttede tilbage til Rødding.

Cirklen blev således sluttet i Rødding, hvor Dagny hurtigt indlevede sig i det Grundtvigske miljø i og omkring Rødding Højskole og Rødding Frime-

marts 2011

nighed samtidig med at hun drog land og rige rundt med foredrag som ”Bøvl og Begejstring” eller ”Grundtvig, Steffen Brandt og Kim Larsen”.

Dagny var et levende, engageret og markant menneske, gennem mange år en fremragende håndboldmålmand, men først og fremmest en enestående autentisk højskolelærer. For Dagny var ordene ”at oplive”, ”at opleve” og ”at oplyse” den daglige inspiration, og igennem 4 årtier formåede hun således at begejstre tusindvis af unge og voksne med foredrag, teater og sang.

Dagny udødeliggjorde på sin egen måde ”Min Marie”, ”Oh at være en Høne” eller Folkeligt skal alt nu være”.

Og ved festlige lejligheder kunne hun få taget til at lette med fællessang om ”Muldyret”, ”Tag din gamle sweaters på” og ”Så længe jeg lever”.

Vi er dybt taknemmelige over at have været kollega og god ven med Dagny. Æret være hendes minde

Pris. Vinder af Montanas litteraturpris, som uddeles af Testrup og Information, blev Pia Juul. Den fik hun for digtsamlingen Radioteatret.

Ny forstander. Geert Bruno Sørensen bliver ny forstander for Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund.

Rund fødselsdag. 21. februar fyldte tidligere forstander fra Højskolen i Thy, Lone Olsen, 60 år.

Ny Højskole. Alex Nyborg Madsen er blevet konsulent for et arkitektfirma, som giver bud på hvordan Rockmagneten, hvor Roskilde Festival Højskole skal ligge, skal se ud.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Årsmøde 2011 Foreningens årsmøde afholdes i år d. 9-10. juni på Silkeborg Højskole. Notér allerede nu i kalenderen, at det er disse dage, hvor du kan drøfte din forenings arbejde. Det er også her, at du kan involvere dig direkte i foreningen - både ved at give din mening tilkende og ved at stille op til bestyrelsen. På Årsmødet kan du også deltage i forskellige workshops, deltage i forrygende aftenfest og høre foredrag af bl.a. Ove Korsgaard, Lene Andersen og Steen Hildebrandt. Programmet vil snart være at finde på ffd.dk

”Mellem vejledning og mentorskab” Den 3.-5. maj afholdes kurset ”Mellem vejledning og mentorskab” på Esbjerg Højskole. Det er højskolernes grundkursus i vejledning og fortsætterkursus for mentorer.

For vejledere er der tale om et grundkursus, mens der for mentorer er tale om et fortsætterforløb. Vi sætter fokus på samtaleteknikker, vejlednings- og mentorværktøjer og præsenterer nyt fra eksterne samarbejdspartnere, herunder Studievalg og UU. Program m.v. samt tilmelding findes på www.ffd.dk Tilmeldingsfrist d. 3. april 2011.

Europanetværket Europanetværket byder i 2011 på 3 aktiviteter: netværksmøde på Ry Højskole d. 9. maj, netværksmøde i Højskolernes Hus d. 26. september og Højskolernes Europatræf på Brandbjerg Højskole d. 9.-11. november. Møderne vil indeholde generel europadebat, ligesom der vil være oplæg fra forskellige parter, som beskæftiger sig med Europa og EU. Derudover planlægges et Europatræf for højskoleelever i foråret 2012 i København i forbindelse med Danmarks EU-formandskab.

Foreningens kalender 2.-3. marts Samfund og højskole - et netværksmøde Vejle Idrætshøjskole 8.-9. marts Forretningsføreruddannelsen modul 3 Brandbjerg Højskole 9.-11. marts Kursus for nye forstandere Askov Højskole 16.-17. marts Forstandermøde Hadsten Højskole 17. marts Medlemsmøde Hadsten Højskole 5.-6. april Informationsseminar Nørgaards Højskole 3.-5. maj Grundkursus i vejledning og fortsætter-kursus for mentorer Esbjerg Højskole 12.-13. maj Hvordan spiller vi til fællessang?

Sted endnu uvist 9.-10. juni Generalforsamling og årsmøde Silkeborg Højskole 9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Vejle Højskole

Mere på www.ffd.dk

s. 31

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Nyt oM teoLoGI oG ReLIGIoN NYHEDER

14. marts

Rundt om Religion

Foredrag v/Peter Lodberg og Marianne Schleicher.

Ny blog om religion og de uddannelser, der beskæftiger sig med det. Redigeret af studerende ved teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier ARRANGEMENTER 3.-5. marts U-days. Åbent hus på Aarhus Universitets uddannelser.

7. marts

Hvad kan kognitionsforskning fortælle om religiøs adfærd?

Foredrag v/Jesper Sørensen.

11. marts

Kristendommens fremtid - Fremtidens Kristendom Bogudgivelsesseminar.

Religion, politik og samfund i Israel/Palæstina 15. marts

Contemporary Apostasy

Frokostforedrag v/ Phil Zuckerman.

22. marts

Religion i Danmark 2011

Præsentation af e-årbog.

23. marts

Grundtvigsalmens relasjonelle retorikk

Åbent frokostseminar v/ Synnøve Sakura.

BOGUDGIVELSER

P.G. Lindhardt 1910-2010. Kirkehistoriker i en røverkule Redigeret af Carsten Bach Nielsen.

Aarhus Universitet rummer Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk marts 2011

Højskolebladet Annonce 2_2011.indd 1

14-02-2011 08:13:37