Højskolebladet Maj 2011

maj 2011

siden 1876

Supertaberen Danmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vĂŚkst

s. 1

s. 2

74 højskoler. 400 fag.

Hvad vælger du?

E L KO

S J Ø NH

v E 9 ø r 1 p V RØ 18 og e.dk/

P

, n 7 r 1 e l e o i ug .hojsk www

Aktuel nu!

Kampagne for Højskolernes uger

maj 2011

Indhold maj 2011

s. 3

s. 16 højskole

s. 8 tendens

80ernes taber er afløst af supertaberen Unge uden job og ungdomsuddannelse bliver ladt i stikken

Højskoler ribbes for designmøbler De kan efterfølgende købes på lauritz.com

s. 4 debat Leder s. 5 debat Har mænd brug for hjælp?

8 skarpe til formand for mandepanelet Mads Lange s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen? s. 12 tendens Ingen troede, at jorden var flad 2 historiske myter

maj 2011

s. 14 tendens Hot & not Af Rasmus Jakobsen s. 15 tendens Månedens litteratur Dy Plambecks Gudfar

s. 24 interview Velkommen til konkurrencestaten Professor Ove Kaj Pedersen afliver velfærdssamfundet i nye bog

s. 18 debat Er ministeriet ven eller fjende?

s. 26 essay Supermennesket er over os Et nyt ideal har set dagens lys

s. 22 debat Bogkritik En korrespondent udvider perspektivet

s. 30 højskole Troels Lund Poulsen er rykket en taburet Navnestof

debat Leder

s. 4

kolofon 4/2011, maj. 136. årgang

Velfærdstaberen Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen Tlf.: 3336 4267 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

i princippet kan ingen acceptere det: En stor og voksende gruppe af unge uden uddannelse, uden job, uden perspektiver, men med kontanthjælp.

40.000 unge under 30, der som tiden går får sværere og sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet eller starte på en uddannelse. Det viser erfaringen. I praksis bliver det dog stiltiende accepteret. Finanskrise og efterfølgende planer om genopretningen af dansk økonomi har en tydelig social slagside, der tilsyneladende bliver overset med det resultat, at man i grove træk er ved at tabe en generation på gulvet.

Er det fordi, man ikke mener, at man fra politisk hold kan stille noget op?

Eller er det fordi, man ganske enkelt ikke ved, hvad man skal gøre? Eller er det ingen af delene? Det ligner lidt et beregnet spild. Som professor Ove Kaj Pedersen siger i et interview i dette blad, har velfærdssamfundet udviklet sig i en retning, der kalkulerer med, at man parkerer en gruppe mennesker et sted, ud fra forestillingen om, at de hverken har viljen eller evnen til at arbejde. Man giver dem kontanthjælp, så de lige kan klare sig og forhåbentligt undgår at ende i kriminalitet, og håber så det bedste.

I hvert fald kan man kigge langt efter seriøse politiske initiativer, der forsøger at tage hånd om problemet. Man skal yde, før man kan nyde, hedder det. Underforstået, at man skal gøre sig fortjent til velfærden. Det er logikken. Det betyder, at opmærksomheden samler sig om at give de bedste betingelser for dem, der i forvejen bidrager, mens andre lades i stikken. Man begrunder den sociale uansvarlighed med ansvar for økonomien. Sådan blæser vindende i Danmark for tiden.

redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jesper Himmelstrup Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 70 27 11 55 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011: #5 : 26. maj #6 : 30. juni #7 : 28. juli #8 : 25. august #9 : 29. september #10 : 27. oktober #11 : 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

maj 2011

debat 8 skarpe

s. 5 Mads Lange (Født 1962) er chefredaktør på Euroman, hvor han har været ansat siden 1998. Han er uddannet cand.com med sidefag i historie. Tidligere har han blandt andet arbejde som billedredaktør på Billedbureauet 2. maj.

8 skarpe til mandeeksperten Retorikken er for ensidig i kønsdebatten, og det står mænd af på. Det mener mandepanelets formand, Mads Lange, som i øvrigt synes, at der er masser af vilkår, som mænd bør stå sammen for at forbedre

01 Hvorfor skal mændene have et mandepanel?

Måske fordi mænd er dårlige til at råbe op på andre mænds vegne. Mænd er overrepræsenteret i selvmordsstatistikken, blandt hjemløse, stofmisbrugere og andre på samfundets bund.

Mænd rammes lige så ofte af kræft som kvinder, men mænds overlevelse er langt dårligere, og ifølge Kræftens Bekæmpelse skrives der otte gange så mange artikler om brystkræft som om prostatakræft, selv om antallet af kræfttilfælde stort set er ens. Og så er der uddannelsesområdet og mænds rettigheder i forhold til skilsmisse og børn. Der er masser at råbe op om.

02 Hvad kvalificerer dig til at være formand for panelet – ud over at være en mand?

Det spørgsmål skal man måske stille ministeren, der udpegede mig. Men jeg har dog som redaktør på Euroman beskæftiget mig specifikt med mænd og samfundsforhold i 11 år, og jeg er uddannet historiker, så metode og faglighed er mig ikke fremmed.

03 Har mænd brug for mere hjælp end kvinder?

Nej. 04 Hvorfor interesserer så relativt få mænd sig for kønsdebatten?

Kønsdebatten er meget polariseret: enten er du for eller imod kvinders ligestilling. Men det er min opfattelse, at mænd i dag er et helt andet sted. Vi er på samme side som kvinderne. Ligestilling er et fælles projekt, derfor står mange mænd totalt af på den hidsige retorik.

05 Hvad er den største forskel på kønnene?

Det evner jeg ikke at svare kort på. Vi ved forskellene er der, men det bliver ofte til klichéer, når vi prøver at formulere det. Det er 1.000 dårlige standup’eres levebrød, ikke?

06 Kan man tale om en feminisering af det danske samfund?

Sikkert. I forhold til tidligere. Men var det ikke også meningen med ligestilling og kvinderne ud på arbejdsmarkedet?

07 Går du ind for positiv særbehandling af mænd – og kvinder?

Kvoter? Nej. Jeg troede, vi var enige om, at man ikke skal diskriminere nogen på baggrund af køn, race eller religion. Men man kan godt tænke sig om, handle på forhold der er problematiske og sætte ind over for specifikke grupper, der har særlige behov.

08 Findes der en ”kamp” mellem kønnene?

Der er nok nogen, der opfatter verden sådan, men det gør jeg ikke.

højskole Notitser

s. 6

Besøg og oplev

Gang i Gellerup

Ugerne 17, 18 og 19 står i højskolernes tegn. Her er det nemlig muligt for potentielle højskoleelever at besøge en lang række højskoler. Besøget er en oplagt mulighed for at undersøge, hvordan det er at gå på højskole. Formålet med ugerne er, at udefrakommende har mulighed for at opleve alt fra undervisning og måltider til foredrag og stemningen på skolerne. Informationskonsulent i Højskolerne Hus, Jakob Bonde Rasmussen, forklarer, at det handler om at opleve det, der kan være svært at forklare: ”Man siger altid, at der er umuligt at forklare, hvordan det er at gå på højskole – at det skal prøves, før man forstå det. Og det er netop formålet med det her. Så dem, der er interesseret kan få en smagsprøve,” siger han.

Der er muligt at besøge 40 skoler, i løbet af ugerne. Man kan læse mere på www.hojskolerne.dk/prøv.

Der har været mange op- og nedture i Gellerup Højskoles tilblivelseshistorie, men nu tegner det til, at skolen realiseres.

Alle de involverede parter har tilkendegivet, at de er opsatte på at finde en løsning. Endda så meget, at bestyrelsen med Keld Albrechtsen i spidsen vurderer, at skolen åbner til september.

Det har været en forhandling mellem Socialministeriet, Aarhus Kommune, Hejredalskollegiet, Realkreditdanmark og højskolen, som er trukket i langdrag, fortæller Keld Albrechtsen: ”Vi har ikke de endelige underskrifter, men højskolens bestyrelse tror så meget på det, at vi går i gang med at forberede skolens opstart. Det har taget rigtig lang tid at få det hele på plads. Til gengæld betyder det, at alle planer ligger klar. Skolen består af tre blokke på Hejredalskollegiet, så værelserne er klar til beboelse, men vi skal lave undervisningslokaler samt en masse andre tekniske ting, som det kræves af en højskole.”

Næste skridt bliver at ansætte en forstander samt gå i gang med rekrutteringen af elever til efterårets kursus, hvor man regner med opstart to gange.

/cp

74 højskoler.

400 fag.

Hvad vælger du?

/cp

Politiske taler på højskole Grundlovsdag bliver traditionen tro fejret godt og grundigt rundt omkring i landet, og Rødding Højskole er sædvanen tro stærkt på banen. Sidste år havde de besøg af statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og den 5. juni får de besøg af den måske kommende statsminister, Helle Thorning-Scmidt.

Sidste år samledes omkring 1000 mennesker, som hørte, hvad statsministeren havde på hjerte i sin grundlovstale.

Forstander Mads Rykind-Eriksen synes, det er vigtigt, at højskolerne markerer sig politisk: ”Det er vigtigt, at vi møder politikerne netop denne dag, så politik ikke bliver noget elitært, men noget folkeligt, da demokratiet kræver vores deltagelse for at fungere,” siger han.

Forhåbningen er, at lige så mange mennesker vil samles for at høre, hvad den socialdemokratiske formand har at sige. /cp

OLE K S J Ø H ØV EN

PR

9 , 18 og 1e.dk/prøv 7 1 e g u i jskolern www.ho

maj 2011

Pris til Engelsholm Grundtvigigen uden kender forstander – men hvem?

Grundtvigprisen skal igen i år uddeles, og Grundtvigsk Forum og GrundtvigAkademiet vil gerne have forslag til dette års modtager.

Prisen er en anerkendelse af en person eller institution, der arbejder for et grundtvigsk menneskesyn i et moderne samfund. Juryen skriver, at prisen gives til ”en person eller en institution, der i en bred, offentlig sammenhæng i ord, handling eller i kunstnerisk udtryk har formidlet kendskab Grundtvig eller i enestående grad har gjort det grundtvigske gældende i en bred offentlighed”.

Sidste år, hvor prisen blev uddelt for første gang, gik den til Maya Ilsøe og Helle Krogh Madsen, der stod bag manuskriptet og formidlingen af julekalenderen ’Pagten’.

Har man forslag til dette års nomineringer, kan man sende dem til bibliotekar Liselotte Larsen, ll@vartov. dk – senest den 15. august 2011. /cp

Slottet nær Jelling hvor Engelsholm Højskole har til huse, har endnu engang mistet en forstander. Poul-Henrik Jensen nåede at besidde stillingen et år, før han stoppede.

Bestyrelsesformand Jørgen Bruhn siger om det: ”Poul-Henrik sagde op, og det er jo aldrig festligt med et forstanderskrifte. Til gengæld er vi i den lykkelige situation, at vi næsten har fulde huse og elevfremgang.”

Han vil ikke fortælle om bruddet med den nu tidligere forstander, men siger: ”Vi har aftalt gensidigt, at vi ikke kommenterer, hvad der er sket.”

Engelsholm har ikke har haft heldet med sig i forhold til at holde på forstandere. Den forrige, Karen Friis Hansen, sad på posten i halvandet år, og før det nåede Jesper Vognsgaard at være på skolen i fire år.

Mens jagten går ind på at finde en ny forstander, er Jakob Bonderup endnu engang konstitueret forstander for skolen. /cp

s. 7

Presseklip ”Humlebien kan stadig flyve - imod al logik. Mange havde dømt højskolebevægelsen til undergang efter mange års nedtur. Men nu søger danskerne igen mod dannelsens højborge.”

Anders W. Berthelsen i Fyens Amts Avis den 7. april. ”Hvorfor ønsker det liberale Danmark at ødelægge de frie skoler? I knap 20 år har jeg været en del af de frie skoler i Danmark på den ene eller anden måde. I samtlige 20 år og ikke mindst de sidste 10 år med VKO-regeringen har det undret mig temmelig meget, hvor især gæve liberale venstremænd & -kvinder har været henne i de snart utallige stramninger i forhold til de frie skoler Såkaldte ’højskolevenstre’ hører givetvis fortiden til og er blevet overtaget af et ’handelshøjskole-venstre’, der ved, hvad total topstyring og detailkontrol er! De har ingen fornemmelse af de frie skolers enorme betydning for demokratiet og det såkaldte udkantsdanmark med Mors og Thy som rigtige fine eksempler.”

Steen Asgeir Petersen, formand for Radikale Venstre Thy-Mors i Morsø Folkeblad den 11. april. ”Det koster kun omkring 1200 kroner om ugen at være på højskole. For de penge får man både kost og logi, men også uvurderlig ny viden om sig selv og verden på en måde, man ikke finder andre steder. At være på højskole er en af de mest intense oplevelser, man kan få i livet. Både gennem det, man lærer, og de nye mennesker, man møder.”

Helle Woersaa i Flensborg Avis 7. april 2011.

tendens Supertaberen

Supertaberen

s. 8

...der aldrig vender tilbage

TENDENS: Antallet af unge på kontanthjælp stiger med ekspresfart, fordi de snubler i uddannelsessystemet, og globaliseringen stjæler deres job.

Flere forskere advarer mod en alarmerende udvikling, der begynder at ligne 1980erne, hvor lige så mange unge blev tabt og aldrig kom ind på arbejdsmarkedet.

Folkeoplysningen kan blive en del af løsningen på problemet af jesper himmelstrup

maj 2011

44.500 personer. eller hvad der svarer omtrent til antal- let af indbyggere i roskilde.

Så mange unge under 30 år lever i dag på kontanthjælp, og dermed er der i dag flere unge på kontanthjælp end før 2004, hvor højkonjunkturen satte ind, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. ”Jeg er overrasket over, at de unge under 30 år faktisk fylder så meget.

Men vi kan konstatere, at mange unge forud for den økonomiske krise ikke var særlig godt rustede, fordi mange havde fravalgt uddannelse og blev lokket af gode penge på arbejdsmarkedet. Samtidig var mange af dem heller ikke medlem af en a-kasse,” forklarer arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at billedet i dag derfor begynder at minde om 1980’erne, hvor et lignende antal personer endte uden for arbejdsmarkedet uden nogensinde rigtigt at finde fodfæste igen.

”Det er trist, at vi har sat hele fremgangen fra de gode år over styr. Hvis ikke vi får vendt den udvikling, risikerer vi at tabe en generation på gulvet. Igen,” understreger Erik Bjørsted.

Og rådet til de unge er ikke til at tage fejl af. ”Se at få dig en uddannelse. Det er det, der bliver brug for i fremtiden,” opfordrer arbejdsøkonomen. i skole i 12 år Men hvem er det så, der har ansvaret for de unges deroute? Samfundet eller de unge selv? Her findes naturligvis ikke et entydigt svar, men de høje frafald på uddannelserne tyder på, at uddannelsessystemet i dag ikke honorerer de unges krav. ”Men man kan spørge; Er der uddannelsestilbud nok til de her mennesker? I dag er der groft sagt kun mulighed for at vælge mellem to uddannelser; en erhvervsfaglig uddannelse og en gymnasial. Men måske er der brug

s. 9

»

De unge har bygget rigtig mange forventninger op – ikke mindst i forhold til sig selv. Når de så møder en dør, der er smækket i, falder det tilbage på dem selv. Så føler de ikke, at de kan imødekomme de krav, der stilles til dem.”

- noemi katznelson, leder af center for ungdomsforskning på dpu, aarhus universitet

for et tredje spor, som kan fange de knap så boglige unge, hvor der lægges større vægt på praktiske elementer,” siger Erik Bjørsted.

I stedet for de nuværende ni års skolegang foreslår han desuden, at man i fremtiden har tolv års obligatorisk skolegang, så ungdomsuddannelsen faktisk smelter sammen med folkeskolen. ”De dårligst stillede taber, fordi de ufaglærte job flytter til udlandet.

Men uddannelse giver dem en omstillingsparathed, som giver dem flere muligheder. Så der er ikke rigtig noget valg; Vi skal have højnet uddannelsesniveauet herhjemme,” understreger Erik Bjørsted. sin egen værste fjende Og tallene taler desværre deres tydelige sprog. Selv om 97 procent af de unge rent faktisk starter på en ungdomsuddannelse, kan vi samtidig prale af verdens højeste frafaldspro-

center herhjemme. Ikke mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor op mod halvdelen mange steder falder fra. ”Mange unge ved godt, det er vigtigt med en uddannelse, men de er simpelthen ikke gearet til at skulle klare en ungdomsuddannelse,” siger leder af Center for Ungdomsforskning på DPU, Aarhus Universitet, Noemi Katznelson.

Hun peger desuden på, at hvor man tidligere har betragtet ungdomsarbejdsløshed som et samfundsproblem, så påtager mange unge i dag selv skylden for, at de er havnet uden for arbejdsmarkedet. ”De unge har bygget rigtig mange forventninger op – ikke mindst i forhold til sig selv. Når de så møder en dør, der er smækket i, falder det tilbage på dem selv. Så føler de ikke, at de kan imødekomme de krav, der stilles til dem,” siger Noemi Katznelson.

Hidtil har man groft sagt uddannet en tredjedel til akademisk arbejde, en tredjedel til faglært arbejde og en tredjedel til ufaglært arbejde. Men den globale indvirkning betyder, at især mange af de ufaglærte job nu forsvinder fra kongeriget i hobetal, og det er én af de store udfordringer, mener Noemi Katznelson. ”Det betyder, at vi i dag står foran en større omstillingsproces både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet,” understreger hun.

Også hun mener, at uddannelsessystemet i dag virker for stift. I hvert fald, når det handler om at motivere og engagere de unge. ”Mange af disse unge er simpelthen vaccineret mod uddannelse, fordi der er så meget bogligt stof i skolen. Og det går helt klart ud over den gruppe, som hverken er klar til en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse,” siger

tendens Supertaberen

s. 10

Noemi Katznelson.

Derfor understreger hun også på det kraftigste, at vi som samfund har en forpligtelse til at sørge for, at bussen ikke allerede er kørt for den store gruppe af unge, som i dag er havnet på kontanthjælp. ”Ja, det ved Gud, vi har, og vi skal huske på, at det er en rigtig barsk omgang for de her mennesker. Vi har de unge, vi har. Og det kan man så brokke sig over, men det bliver det ikke bedre af,” understreger Noemi Katznelson. industrisamfundets soldater Der er altså tale om en hel generation af unge, som godt ved, at uddannelse er den eneste rigtige vej frem – men som for manges vedkommende falder helt fra, når de endelig går i gang med den.

Og det er egentlig ikke så overraskende, for så længe, vi bliver ved med at agere sådan, som vi har altid har gjort over for de unge, så længe vil vi blive ved med at få de samme resultater, siger direktør og konsulent Steen Elsborg i LDI, Læringsdrevet Innovation, der i de seneste ti år blandt andet har været tilknyttet forskningsenheden for kompetenceudvikling og organisatorisk læring på Aarhus Universitet. ”Der handler om, at unge, som ender med et dårligt folkeskoleforløb, de oplever sig ikke set og forstået og mødt med de udfordringer, der motiverer dem,” siger han.

Han peger på, at rummeligheden i nutidens uddannelsessystem stadig ikke eksisterer, som vi tror, den gør, og at systemet stadig hviler på en række krav, der kun gjorde sig gældende for flere årtier siden. ”Vi tænker i for høj grad stadig i industrisamfundets strukturer med at uddanne soldater; At uddannelsessystemet er skruet sammen til, at man skal kunne noget bestemt og lære noget på en bestemt måde. Man kan sige,

maj 2011

at hele setup’et på skolerne er baseret på de gamle strukturer; Det handler både om lokaler, borde og stole, men også den måde, som lærerne er blevet uddannet på,” siger Steen Elsborg.

Ligesom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser han gerne, at man både stiller større krav til eleverne i folkeskolen, og at den obligatoriske skolegang fremover bliver 12 år. ”Man kan jo sige, at det uddannelsesniveau, som var godt nok for 30 år siden, ikke godt nok i dag. Hvis vi tager den opgave på os som samfund, så skal vi jo sørge for at vores grundmateriale - nemlig børnene - også får de stimuli i skolen, som gør, at de kan klare udfordringen,” siger han. skolen skaber tabere Og så længe vi udelukkende baserer vores uddannelsessystem på de gamle strukturer, så længe vil vi uvilkårligt skabe både et A og et B-hold blandt eleverne, påpeger Steen Elsborg. ”Sådan som skolesystemet er bygget op, er det de priviligeredes børn, der klarer sig godt, fordi de har opbakning i hjemmet. For selv om man fra Folketingets talerstol siger, at 95 procent af en årgang skal have sig en ungdomsuddannelse, er det ikke noget, man aktivt arbejder for. Man skal strukturere vores skolesystem, så det ikke er afhængigt af hjemmets opbakning,” siger han.

Og derfor tror han heller ikke på, at vi får vendt udviklingen med de mange unge på kontanthjælp - med mindre vi begynder at tænke hele uddannelsessystemet radikalt anderledes. ”Vi har i mange år grint af det, der hedder tankpasserpædagogikken; hvor man tror, man kan hælde viden på folk som tomme kar – men ikke desto mindre, så lever det i bedste velgående.

For vi skal huske på, at vi skal uddanne til, at vi skal kunne tænke kreative og innovative løsninger. Det er ikke kun

»

Når vi kigger i krystalkuglen, vil der i høj grad være behov for folk med videregående uddannelser. Om 10 år kommer vi til at mangle 150.000 mennesker med en videregående uddannelse.

Vi vil også have mangel på faglært arbejdskraft på 30.000 mennesker, mens vi vil stå med et stort overskud af ufaglært arbejdskraft på 130.000 personer, som vi ikke har brug for.

- erik bjørsted, arbejdsøkonom, arbejderbevægelsens erhvervsråd

i skåltalerne, det bliver nævnt, men det er faktisk også det, man siger i de økonomiske analyser,” påpeger han.

Og hvis vi skal uddanne folk til det, skal vi tilrettelægge undervisningen på en helt ny måde, understreger Steen Elsborg. ”Der er lavet meget forskning i læring, som igen og igen peger på, at læring ikke kun sker gennem hjernen, men at læring også sker gennem følelserne og kroppen og også gennem det

De tørre tal Siden juni 2008, hvor arbejds-løsheden var lavest, er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med ca.

29.760 personer.

sociale; Bare det at være en del af de sociale sammenhænge lærer man også af, og det udnytter man ikke i folkeskolen. Der er strukturerne stadig baseret på, at læringen sker gennem hjernen,” siger han. folkeoplysningen genskaber motivationen Men der findes faktisk steder, hvor læringen gribes helt anderledes an, og det er i blandt andet hos højskolerne, daghøjskolerne og i aftenskolerne.

Steen Elsborg har sammen med kollegaen Steen Høyrup Pedersen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i rapporten ”Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen” dokumenteret, at lige præcis folkeoplysningen tilsyneladende kan give de fortabte unge det, som de ikke får i det etablerede uddannelsessystem. ”Folkeoplysningen har udviklet en professionalitet ved at tage udgangspunkt i den enkelte. Det kunne uddannelsessystemet generelt lære noget af.

Det er der ingen tvivl om,” siger Steen Elsborg.

Hans forskning har blandt andet koncentreret sig omkring daghøjskolernes måde at tage imod de unge utilpassede. ”Folkeoplysningsarbejdet er i stand til at bevise, at når de arbejder med mennesker, som ikke kommer af egen lyst, kan de gennemføre nogle projekter, hvor motivationen til at lære udvikler sig undervejs. Og det gør de ikke ved at gøre det fagligt stoforienteret; de gør det ved at møde de her mennesker, hvor de er – og tage udgangspunkt i det, der præger dem lige nu – det, der foregår i deres hoveder. Og så bliver der arbejdet med de sociale sammenhænge, så de unge oplever at være en del af noget større end sig selv, og så bliver de langsomt motiveret til at lære,” forklarer han.

På den måde kan folkeoplysningen

Af dem udgør de unge mellem 16-29 år ca. 16.500. Det betyder, at der i dag er ca.

44.500 unge under 30 år på kontanthjælp, hvilket svarer til mere end en tredjedel af alle kontant-hjælpsmodtagere.

Det er specielt de 20-24-årige, som trækker udviklingen i en negativ retning.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ganske enkelt vise resultater i forhold til at genskabe motivationen for at lære, mener han. ”Når de unge utilpassede tænker i læring, forbinder de det med skoleoplevelser, de tidligere har haft, som ikke har været gode, og når de så kommer på fx højskolerne, så oplever de, at her kan man gribe læring an på en helt ny måde.

Og derfor er der i høj grad brug for folkeoplysningens redskaber, når det gælder om at beholde de unge i uddannelse, siger Steen Elsborg. ”Jeg har arbejdet med lære- og udviklingsprocesser i mere end 30 år, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke har lyst til at være en del af det. Jeg tror simpelthen, at det er et fundamentalt behov hos mennesker at udvikle sig. Det, der er afgørende, er, at de kan se en mening med det. Og det er altså ikke alle, der kan se en mening med at gå i den folkeskole, vi har i dag. Der er så en del, som ikke kan se en mening med det, men som kan få en refleksion over middagsbordet ved at tale med deres forældre om det, men dem, der ikke har den mulighed, de kan møde deres kammerater på gaden og kun blive bekræftet i, hvor åndssvag skolen er.” ”Her kan folkeoplysningen tilbyde dem noget, som de ikke har mødt andre steder i uddannelsessystemet, og på den måde kan de udvikle en motivation for at lære yderligere. Og det er jo det, de har brug for.”

Højskolernes rolle ? af jesper himmelstrup Da den store ungdomsarbejdsløshed satte ind i 1980erne, betød det samtidig begyndelsen på en gylden tid for højskolerne, der blandt andet med hjælp fra gode dagpenge- og kontanthjælpsregler fik masser af højskoleelever gennem fordøren.

Men at den samme situation lige nu igen skulle betyde rekordhøje elevtal på højskolerne, tror forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole, Louis Mogensen, alligevel ikke på. ”Nej, jeg ser ikke en masse nye højskoleelever i krystalkuglen på den baggrund. De muligheder, der var i 1980’erne, er næsten væk. Kommunerne har fået en del penge, som de kan bruge til højskoleophold til de unge, men de er desværre blevet brugt til asfalt og andre kommunale projekter,” siger han.

Og selv om Louis Mogensen gentagne gange selv har haft unge kontanthjælpsmodtagere i røret, der gerne ville tage et højskolekursus, så plejer økonomien som regel at spænde ben. ”Dem, der bliver tabere og arbejdsløse, vender den tunge ende nedad.

Det betyder samtidig, at de tilhører den gruppe, der ikke har råd til et højskoleophold. Og selv om vi har mulighed for at tilbyde forskellige støtteordninger, så vi kan få prisen på et højskoleophold helt ned på 500 kroner om ugen, så siger de unge mennesker, at det ikke kan lade sig gøre.”

Derudover peger han på, at nutidens unge på kontanthjælp står i en langt sværere situation end ’tabergenerationen’ fra dengang. ”Jeg vil kalde dem ’supertabergenerationen’. For de unge i dag har det dobbelt så svært som de unge i 1980’erne, hvor de ufaglærte job jo stadig var i landet,” siger han.

Derfor efterlyser han også uddannelsespolitiske tiltag, der kan fange de mange unge, der hurtigt bliver tabt på gulvet. ”Jeg savner en lang række af de mellemstationer, vi havde tidligere. Fx Den Fri Ungdomsuddannelse, som jo forsøgte at give disse unge mennesker en uddannelse på en helt anden måde”, siger Louis Mogensen.

s. 11

tendens Myter

I Middelalderen troede man jorden var flad s. 12

2historiske myter

Historien er spækket med ”sandheder”, som alligevel ikke er det.

Højskolebladets historiker afliver yderligere to af dem af thomas oldrup

maj 2011

Troede man i gamle dage, at jorden var flad som en pandekage, og hvis man sejlede langt nok ud på havet, ville man falde ud over kanten og ned i en afgrund?

Niks. Allerede de gamle grækere vidste, at jorden var rund. Grækenland var en søfartsnation, og det var ikke svært at lægge mærke til, at man altid så masterne på skibene først, når de dukkede op i horisonten. I en periode mente historikere, at denne viden var gået tabt i Middelalderen, så iagttagelsen så at sige skulle genopfindes. I dag mener historikere dog, at i hvert fald de lærde hele tiden har vidst, at jorden var rund. Et enkelt eksempel: Den britiske munk Beda skrev i et vidt ubredt værk fra omkring år 700 umisforståeligt, at jorden måtte være rund.

Historikere påstår i dag, at der næppe var ret mange dannede kristne, der ikke anerkendte, at jorden var rund og endda kunne regne sig frem til dens omtrentlige omkreds. Der var rimelig megen plads til fritænkning i Middelalderen, så længe man ikke satte spørgsmålstegn ved den pavelige autoritet.

En ting er, at de lærde har siddet inde med denne viden, en anden ting er dog, om Middelalderens ”almindelige mennesker” kendte til jordens form. Noget tyder på, at oplysningen ikke har været forbeholdt de mest dannede. Fx eksisterer der en lærebog ved navn Elucidarius fra slutningen af 1100-tallet, som skriver, at kloden var rund som en kugle, og denne bog var oversat til mange sprog og vidt læst og udbredt. Denne bog og dens viden kan have været kendt af mange landsbypræster, som kan have citeret den i deres prædikener.

På mange malerier fra Middelalderen ses konger, der holder en kugle i hånden, som repræsenterer kloden.

Nogle ”almindelige mennesker” kan også have set disse afbildninger i bøger, i kobberstik eller på malerier i fx lokale kirker. Men de fleste tænkte næppe særlig meget over det i deres hverdag.

»

Historikere påstår i dag, at der næppe var ret mange dannede kristne, der ikke anerkendte, at jorden var rund og endda kunne regne sig frem til dens omtrentlige omkreds.

Det hævdes, at Christoffer Columbus’ mandskab var rædselsslagne for at drage med på hans færd, fordi de frygtede at dratte ud over jordens kant. Denne myte stammer fra en biografi fra 1828, Washington Irvings “The Life and Voyages of Christopher Columbus”. Irving var især skønlitterær forfatter, inspireret af folklore, og hans bog blev ved en fejltagelse betragtet som solid biografisk forskning i hans samtid. Få år senere lykkedes det endda en engelsk videnskabsmand at finde to figurer fra Middelalderen, den ene mere obskur og urepræsentativ end den anden, der rent faktisk troede på, at jorden var flad. I virkeligheden var det, som de lærde diskuterede på Columbus’ tid, ikke hvor vidt jorden var rund, men jordens størrelse og dermed, om mennesket kunne sejle langt nok med den forplejning, der var plads til på datidens sejlskibe. Det er rigtigt, at Columbus’ mandskab truede med mytteri, men det skyldtes netop, at sømændene frygtede at løbe tør for vand og mad. I virkeligheden var sømænd nok dem, der var mest overbeviste om jordens kugleform, da de jo til dagligt var vant til at se jordens hældning i horisonten og som sagt få øje på skibes master, før de kunne se skibenes skrog.

Mange brunøjede danskere stammer fra spanierne på Koldinghus s. 13

Mange danskere med brune øjne og sydlandsk temperament hævder, at begge dele skyldes, at de har spansk blod i årerne, og at dette stammer fra de spanske soldater, der boede i Kolding og ved et uheld brændte Koldinghus ned den 30. marts 1808.

Napoleons hjælpekorps bestod af ca.

24 000 franske og spanske soldater.

Mange ledsager forklaringen med et: ”Men det talte man ikke om dengang.”

I anledning af 200-året for Koldinghus’ ærgerlige brand satte en gruppe slægtsforskere fra Kolding med amatørhistorikeren Steffen Riis i spidsen sig for at undersøge, hvor mange spanske ”elskovsbørn”, der kom ud af spaniernes visit i byen. De undersøgte samtlige kirkebøger fra Kolding Købstad og opland fra 1808, 1809 og 1810. Selvom alle kirkebøger er blevet gennemgået to gange af to forskellige garvede slægtsforskere, var resultatet det samme: Der er ikke født ét eneste barn i perioden i området af en dansk mor og en spansk far.

Overraskede over resultatet af søgningen gik forskerne til dagspressen og søgte efter danskere med spanske aner i slægten. Et halvt hundrede danskere meldte sig med stort set enslydende historier: Deres forfader var en af de spanske soldater, der havde charmeret en lokal pige. Men ingen af disse mange danskere havde slægtsbøger, der kunne bevise påstanden. Da slægtsforskerne gik slægten igennem, kunne de ofte konstatere, at der slet ikke var tale om spanske forfædre, men ofte om tyske.

Gruppen fandt kun frem til to spaniere, der efterfølgende blev i Danmark og fik børn. Bl.a. Isodore Panduro, en spansk rytter, der brækkede sit ben og blev glemt på lazarettet i Kerteminde, og siden slog sig ned på godset Hverringe, blev gift og fik syv børn. Han blev derfor stamfader til den store Panduro-slægt, der bl.a. tæller forfatteren Leif Panduro og ca. 350 nulevende personer.

På Rigsarkivet i København og

Landsarkivet i Viborg fandt forskerne frem til dokumenter, der nøje redegjorde for spaniernes ophold i landet.

Dokumenterne viste, at der ganske vist havde været mange spanske soldater på gennemrejse i Kolding, men langt de fleste havde kun overnattet i byen i én nat, før de drog videre mod Fyn. Der havde faktisk været endnu flere franske soldater på gennemrejse i Kolding, også på længerevarende ophold, men ingen fortæller historier om franske forfædre fra Kolding. Forskerne gik også kirkebøgerne igennem for at finde børn med franske fædre og danske mødre, men fandt heller ikke en eneste indførelse. Faktisk gik både antallet af børnefødsler, både af uægte børn og af børn i ægteskaber ned i perioden, hvor spanierne - og franskmændene - var i Kolding.

Historien, som danskere med brune øjne og mediterrant temperament fortæller, lader altså til at være en myte. Myten er blandt andet styrket af Ib Michaels roman, ”Den tolvte rytter”, som netop beretter om elskovsmødet mellem en spansk soldat og en dansk bondepige. Myten lader også til at være gammel. En kilde fra 1843 fortæller allerede dengang: ”Man har i enkelte egne, hvor man hyppigt møder sorte, funklende øjne og sydlandske ansigtstræk oftest troet eller tænkt, at disse måtte have forbindelse med spaniernes ophold i 1808.”

Hvorfor er myten så hårdnakket? spørger Steffen Riis, og kommer selv med et interessant bud på et svar.

Mange af de danskere, der henvendte sig, efter at gruppen af forskere gik til dagspressen, viste sig som sagt at have tyske og ikke spanske aner. Måske, foreslår Steffen Riis, har mange familier, hvis aner var tyske, efter nederlaget i 1864 følt skam og ærgrelse over sin slægt. Derfor er slægtshistorien blevet ændret fra at være grundlagt af de i 1800-tallet så hadede prøjsere til i stedet at stamme fra en charmerende solbrun spanier.

Polfoto

»

Et halvt hundrede danskere meldte sig med stort set enslydende historier: Deres forfader var en af de spanske soldater, der havde charmeret en lokal pige. Men ingen af disse mange danskere havde slægtsbøger, der kunne bevise påstanden.

tendens Tidsånden kort

s. 14

Hot & not

af rasmus jakobsen højskolelærer, krogerup højskole

»

Selv om jeg har kørt en del voksne branderter hjem gennem Københavns gader, kommer jeg alligevel aldrig i Se & Hør for det.

maj 2011

HOT

NOT

ja-hatten Måske på nær Puk Elgaard.

nej-hatten På nær Carsten fra Krysters Kartel, der bærer sin så flot.

ugens brandert i se & hør Det er sladder, jeg kan forstå - og en titel jeg for øvrigt gerne ville prøve at eje - bare en enkelt gang. Men selv om jeg har kørt en del voksne branderter hjem gennem Københavns gader, kommer jeg alligevel aldrig i Se & Hør for det. langrendsferie i norge Selv for undertegnede, der ikke er specielt glad for natur, er det alligevel en helt fantastisk oplevelse at opleve smukke, smukke Norge med langrendsski på. flyvergrillen Det øko-frie alternativ. Grøn cecil, caciobajer og flynørder med kikkerter på maven. What’s not to like. christine antorini som ny undervisningsminister Der er vist ikke så meget andet at sige, end at det er tid til vagtskifte på broen.

vm i qatar Det er ikke ”ugens brandert”, men snarere ”århundredes brandert”. Det svarer jo til at holde VM på Bornholm i 50 graders varme. oslobåden En mærkelig blanding af Lalandia og Bakken. Jeg kan kun anbefale en tur, hvis man vil kureres for lysten til at få børn nogensinde. runkeeper på facebook Hvordan kan nogle tro, at vi andre gerne vil vide, hvor lang deres løbetur har været, gennemsnitsfarten, og hvor mange kalorier, de har forbrændt. silvio berlusconi Han er jo nok på vej ud, men ikke uden en vis vemod. Godt han ikke ejer/regerer Danmark, men man skal alligevel tilbage til gode gamle Boris Jeltsin for at finde en international toppolitiker med samme underholdningsværdi.

tendens Månedens litteratur

Månedens litteratur af dy plambeck

Gudfar Miss Wet T-shirt-konkurrencen var i fuld sving på 4ever2wheeltræffet. Kvinder i trusser og hvide T-shirts gned sig op ad pæle på scenen, mens mænd skød løs på dem med vandpistoler. Kvinderne smed deres våde, gennemsigtige T-shirts, lirkede deres trusser af og dansede videre.

Det var juni, 1976, de lyse nætters tid, ud på aftenen, og skyerne var spredt over himlen som en plantage af bomuldsplanter, men det var langtfra overskyet. Sommersolen trak sine gule, røde og orange farver ned gennem skyerne og fik alting, teltene, træerne og motorcyklernes stel til at lyse rødt. Og ud over marken og hen over skoven: orange og gule nuancer. Da Uffe så det, gik han ud af koncertteltet. Selv om han ikke drak, ville han købe en omgang. Himlen og teltpladsen, det var, som om Uffe havde taget et par solbriller på med gule glas. Han stoppede op og stod lidt i en kvidren af vipstjerter og så ud over pladsen, før han gik hen mod baren. Han var toogtyve år, en lille flagstandstynd mand, der levede af grøn peberfrugt skåret i skiver og pot, og som evig og altid var iført sin sorte læderjakke, cowboyvesten med rygmærket MC Spitfire og sine cowboybukser, der var smurt ind i indtørret bræk og lort. Uffe havde selv skidt på bukserne, det var en del af uniformen, han havde dryppet dem i olie og pisset på dem. Han havde ikke råd til læderbukser, men pis og olie var den ideelle alternative isolering.

fra dy plambeck ”gudfar”, gyldendal 2011

15 s.s.15

højskole Tæt på

s. 16

Designerstole for millioner

TYVERI: Designerstole er i høj kurs på det sorte marked. Mange højskoler er gennem de senere år blevet tømt for værdifuldt møblement, der via auktionshuse og på lauritz.com havner hjemme i private stuer af charlotte kjærholm pedersen

maj 2011

en forårsfredag fik jakob mejl- hede, forstander på grundtvigs højskole, sig lidt af et chok.

Alle stolene på skolen var forsvundet.

Heldigvis var der ikke tale om tyveri, men om en aprilsnar, og stolene stod gemt i kælderen. Men situationen er desværre ikke urealistisk. For højskoler landet rundt med designermøbler i foredragssalen har oplevet tyverier, For nylig gik det ud over Krogerup.

Og det var et tyveri af de større. Danske designstole blev stjålet over flere omgange – spisebordsstole såvel som lænestole af Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Hans Wegner. I alt omkring 140 stole, som samlet set er mere end en 1 million koner værd, forsvandt fra skolen. Det er langt fra den eneste gang, det er sket i højskoleregi. Mange skoler har været udsat for tyverierne; Højskolen Østersøen, Luthersk Missions Højskole i Hillerød og Haslev Udvidede Højskole er nogle af dem.

Også Askov Højskole har haft proble-

mer. I 2008 fik de stjålet 200 stole til en værdi af omkring 1 million kroner.

Og for nylig var den gal igen. En dag i april kunne skolen endnu engang vågne op til et tyveri. Denne gang fra kælderen, hvor 29 stole var sat til side, fordi de var i stykker. Stolene blev da også fundet og givet tilbage.

Det forklarer hos politikommissær ved Nordsjællands Politi, Lau Lauritzen: ”Vores erfaring siger os, at det skal være møbler, som kan sælges videre i auktionshuse eller på lauritz.com til almindelige mennesker. Så det handler om, at der skal være købere, for når det handler om så mange stole, er det jo ikke til eget forbrug,” forklarer han.

Han fortæller videre, at det er meget forskelligt, hvor organiseret tyveriet er. Nogle sælger selv møblerne videre, mens andre sælger dem videre til en hæler, der igen sælger stolene videre til private.

forsikringsproblem På Krogerup står man tilbage med en spisestue med lånte stole. Forsikringen har givet skolen omkring 50.000 kr., men det bliver ikke til mere, forklarer Rikke Forchhammer, forstander på skolen: ”Forsikringen dækker ikke, når dørene ikke har været låst. Og det er de jo sjældent på en højskole. Siden tyveriet har vi forsøgt at holde alle døre låst, men det er svært med en flok unge mennesker, som render ud og ind.”

Sagen på Krogerup tog en uventet drejning, da ikke mindre en 22 stole kort tid efter tyveriet blev fundet på en nærliggende mark. Mens skolen havde forventet, at politiet ville efterforske sagen og lade stolene blive på marken i håb om, at tyvene ville dukke op for at hente de efterladte møbler, så valgte politiet at bede skolen tage stolene med tilbage til skolen uden at gøre mere ved efterforskningen. ”Politiet karakteriserer det som simpelt tyveri og vil derfor ikke gøre mere ved det. Men for os er det ikke simpelt. Vi har mistet møbler for en million kroner,” siger Rikke Forchhammer. Hun forklarer, at skolens økonomi ikke er dårlig, men at der absolut ikke er budget til at indkøbe nye stole. Derfor har de søgt forskellige fonde og virksomheder. Indtil videre uden resultat. Derudover har skolen taget alternative midler i brug: ”Vi har hyret en privatdetektiv, som ved meget om den slags tyveri.

Desværre spår han ikke en opklaring mange chancer mere, da der er gået for lang tid,” forklarer hun.

I Højskolernes Hus blev man også udsat for tyveri af Arne Jacobsen stole og besluttede efterfølgende at købe stole i en helt anden stil. På Krogerup indkøber de originale stole for forsikringspengene, men derudover er det ikke helt besluttet, hvad de gør. ”Nogle har rådet os til at købe nogle billigere stole, men det vil vi ikke. Krogerups identitet ligger blandt andet i

»

Forsikringen dækker ikke, når dørene ikke har været låst. Og det er de jo sjældent på en højskole. Siden tyveriet har vi forsøgt at holde alle døre låst, men det er svært med en flok unge mennesker, som render ud og ind.

- rikke forchhammer, forstander krogerup højskole vores spisestue, der også er udstyret med Wegner-borde. Dengang man indrettede skolen, var der en tanke med det – og den vil vi beholde,” siger hun.

Og der er et stort problem ved tyverierne. Ikke alene giver det ganske praktiske problemer omkring spisning i spisesalene, men forsikringsmæssigt er der ikke meget at komme efter, når skolernes døre står åbne og der ikke er nogen form for overvågning.

Lau Lauritzen råder højskolerne til at gøre møblerne usælgelige: ”Mit bedste råd må være at få mærket møblerne. Hvis man brænder mærkningen i bunden af stolene – ind i træet – så kan tyvene ikke komme af med dem igen. De kan ikke komme af med mærkningen uden at ødelægge stolen. Der er ingen, der vil købe stole, som er mærket, og det gør det lettere for politiet at bevise tyveriet. Der findes jo uendelig mange Y-stole, så hvis vi finder sådan nogle hos en mistænkt, skal vi kunne bevise, at han har stjålet dem. Det ville en mærkning hjælpe med til.”

s. 17

Stoletyveri de seneste 5 år 2011: Askov Højskoles kælder bliver tømt for Arne Jacobsenstole, der er i stykker. I alt 29 stykker, som dog bliver fundet og leveret tilbage.

2011: Krogerup Højskole får stjålet omkring 140 stole til en værdi af i alt 1 million kroner. 22 af dem bliver fundet på en mark og leveret tilbage.

2010: 110 lyseblå Arne Jacobsen 7’er-stole forsvinder fra Luthersk Missions Høj-skole. Det er fjerde gang, de bliver stjålet.

2009: Højskolen Østersøen mister ved højlys dag otte Børge Mogensen stole til en samlet værdi af 144.000 kroner.

2008: Ryslinge Højskole får stjålet 7’er-stole fra spisesalen ved to tyverier.

I første omgang er der tale om 60 stole, mens der anden gang forsvinder 96 stykker.

2008: Askov Højskole mister 200 Arne Jacobsen stole til en værdi af omkring 1 million kr. (Hvorefter de tager konsekvensen og får installeret tyverialarm i festsalen, hvor de nyindkøbte stole står.)

2007: Luthersk Missions Højskole er igen udsat. 56 Arne Jacobsen 7’er-stole forsvinder.

2007: Højskolen på Helnæs bliver udsat for tyveri. Det handler ikke om mange stole, men to Arne Jakobsen lænestole, ’Ægget’, som koster 40.000 kr. stykket.

2006: Luthersk Missions Højskole er udsat for tyveri af 93 stole. Det er anden gang inden for få år.

Kilde: Oplysninger er baseret på Infomedia.

Der har givetvis været flere tyverier, som blot ikke blevet omtalt i medierne.

debat Kommentarer

s. 18

Stopurstyranni Om man er enig med lovgivningen eller ej: “Os-imod-Miniterietretorikken” er ødelæggende for højskolebevægelsens udvikling af kenneth c. pedersen højskolelærer og kursusleder på idrætshøjskolen i sønderborg

maj 2011

Sommerdansekurset er godt i gang.

Stemningen er høj blandt de 100 kursister, der har valgt at bruge deres fritid på at tage på dansekursus i sommerferien. Energiniveauet er stødt opadgående lige fra begyndelsen af kurset om søndagen, og både søndag og mandag aften bliver der danset, samtalet og lyttet til langt ud på aftenen blandt kursisterne, lærerne, assistenterne, hjælperne, kursuslederne og ikke mindst på tværs af disse grupper.

Tirsdag morgen kl. 08.00 er der en kollega, der med et skævt smil henvender sig til mig og siger: ”Kenneth, jeg tror sørme, der er besøg fra ministeriet”. Der gik et sug igennem kroppen på mig.

Gennem hele foråret var vi fra Idrætshøjskolens side blevet bedt om at redegøre for indholdsplaner, fagbeskrivelser, forskellige beregninger, ugeskema m.m. vedr. ”undervisning af bred almen karakter” på dansekurset - en ganske omfangsrig og krævende proces. Det var først to uger henne i forløbet (efter andet tilsynsbrev), at det gik op for mig selv, at det ikke handlede om ”almen dannelse” men om ”undervisning af bred almen karakter”; dvs. perspektiverende undervisning.

Gennem hele tilsynets første del fra primo april til medio juli blev alle mine henvendelser og forespørgsler til ministeriet besvaret med indholdsrige og fyldestgørende tilbagemeldinger og kritik, og selvom suget i maven tirsdag morgen mest var af ubehagelig karakter, kunne jeg alligevel mærke en snert af glæde og ikke mindst spænding. Det bliver godt det her

”godmorgen kenneth” ”Godmorgen Jesper Moesbøl - Velkommen til IHS” Jesper Moesbøl, som er konsulent i Undervisningsministeriet, havde taget en jurist med til at overvære tilsynet.

Vi gik ned i foredragssalen og nød morgenens oplægsholder, der berettede om Istedløven og dens omtumlede tilværelse, og ydermere blev oplægget blev sat i samfundsmæssigt perspektiv.

Heldigt nok, var det mit skarpeste kort, historielærer og pianist, Lars Hauerberg, der havde morgensamlingen tirsdag morgen.

Efter morgensamlingen bad Jesper Moesbøl om ordet. Han fortalte i korte træk kursisterne på dansekurset om tilsynet og præsenterede i forlængelse af dette sin kollega.

Jesper Moesbøl ønskede først og fremmest at overvære danseundervisningen, idet han ville identificere den brede almene undervisning. Ydermere ville han gerne tale med både undervisere og kursister uden kursusledelsens tilstedeværelse. Det blev et tilløbsstykke. Rigtig mange af vores engagerede kursister valgte at bruge deres middagspause på at tale med de to embedsmænd fra Undervisningsministeriet.

Tilsynet gik godt. Det varede til kl. 16.00, hvor Jesper Moesbøl og Lis kørte nordpå mod en anden højskole, der dagen efter skulle udfordres med et tilsyn. undervisning af bred almen karakter Når man sætter inspirerende lærere sammen med motiverede kursister i

s. 19

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

»

Forstanderkommentar: ”Jeg vil til hver en tid kunne argumentere for, at klatring på vores skole er 100 % alment dannende.” Forstanderen har tydeligvis ikke forstået, hvad det handler om. Den almene dannelse som begreb har været ude af højskoleloven i over 10 år.

Polfoto

nogle gode og passende rammer, så opstår der en speciel energi, kærlighed, lyst til livet, opløftethed og sikkert en masse mere.

MEN DET ER IKKE NOK! Den danske højskolebevægelse er ikke et rejseselskab, der skal forkæle unge eller ældre med vilde og spændende oplevelser fra morgen til aften.

Vi både vil og skal noget mere.

Den almene dannelse har til stadighed en meget central plads i det levende kostskolemiljø, en højskole byder på. At den almene dannelse er ude af lovgivningen i forhold til selve undervisningen er ikke ensbetydende

med, at den er ude af højskolen.

Jeg har måttet erkende, at vores korte dansekurser desværre ikke opfyldte højskoleloven, før vi rettede dem til. Det VAR ikke godt nok. Erkendelsen var hård. Jeg har de sidste 10 år lavet dansekurser og været fuldstændig overbevist om, at vores dansekurser var RIGTIG god højskole. I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg blot konstatere, at den brede almene undervisning sandsynligvis var for lille.

Vi dansede med hinanden, hørte på spændende foredrag, blev opløftede af fællessangen og rørte ved livet - vi spiste godt og sov for lidt - men vi

Fra bloggen

debat Kommentarer

www.hojskolebladet.dk s. 20 ”Find det du ikke er god til” I Kurt Willumsen: ”Livet leves i med og modgang, - men det er vel nærmest blevet forbudt i visse kredse, at forholde sig til at tilværelsen også er noget bøvl.

Eller også skal det hele handle om bøvlet, og alle de mennesker der oplever problemer, bliver påhæftet diagnoser, – særligt dem med bogstavforkortelser er fine, har jeg hørt. Og du har så evig ret i, at det netop er fordi højskolen kan rumme begge dele på samme tid, at ideen om skolen for livet, stadig holder den dag i dag.”

”Find det du ikke er god til” II Ole Rahbek: ”Find det, du er god til” kan også være at drikke kold kaffe, smøre den mærkeligste rugbrødsmad, eller måske være den der lytter til en højskolekammerats bekymringer i en sen nattetime.

Det at stille sig selv til rådighed – og altså ikke udelukkende at lære at tage fotos, spille skuespil eller være en dygtig politiker.

”Find det du ikke er god til” III Jakob Bonde Rasmussen: ”Så bare for god ordens skyld - det giver god mening at kommunikere ”Find det, du er god til” – selvom det ikke er højskolens kerne. Det giver ingen mening at kommunikere ”Find det, du ikke er god til”. Hvem har dog lyst til at købe et sådant produkt, med mindre man har nærlæst Ole Rahbeks artikel :-)”

”Find det du ikke er god til” IV Dennis Jim Frederiksen: ”Min pointe er at hverken en blind tro på kun muligheder eller problemer er vejen frem, det om handle om at få lov til at være her som mennesker på den måde vi er, med en forpligtigelse overfor andre mennesker. Jeg vil hverken tvinges til kun at se muligheder eller problemer, men vil anerkende (!) at begge dele eksisterer i verden og har deres berettigelse i verden.”

»

Jeg har måttet erkende, at vores korte dansekurser desværre ikke opfyldte højskoleloven, før vi rettede dem til.

Det VAR ikke godt nok.

Erkendelsen var hård.

Jeg har de sidste 10 år lavet dansekurser og været fuldstændig overbevist om, at vores dansekurser var RIGTIG god højskole.

perspektiverede ikke undervisningen.

Og det er lige præcis i perspektiveringen, at undervisningen i vores unikke skoleform skiller sig ud. medlemsmøde i ffd På FFD’s medlemsmøde i Hadsten torsdag den 17. marts blev jeg bedt om at holde et oplæg om undervisning af bred almen karakter på korte dansekurser. Der var 14 tilhørere på min workshop, hvoraf halvdelen var forstandere og den anden halvdel lærere, der alle hungrede efter eksemplificeringer og anden brugbar viden. Det var en rigtig god oplevelse med en masse erfaringsudveksling og vidensdeling samt en heftig interesse omkring det at overholde højskoleloven - en masse positiv og fremadrettet energi i forhold til at få det bedste ud af lovgivningen og de udfordringer, den byder os. vi ved bedre Desværre oplever jeg ofte det modsatte. Endda også på selvsamme medlemsmøde om undervisning af bred almen karakter. I skrivende stund undrer jeg mig over forskellige kommentarer, hvor retorikken er skarp og meningen ikke er til at tage fejl af: ”Vi er de gode, og Ministeriet er de onde. VI VED BEDRE” Forstanderkommentar: ”Jeg vil til hver en tid kunne argumentere for, at klatring på vores skole er 100% alment dannende. ”Forstanderen har tydeligvis ikke forstået, hvad det handler om.

Den almene dannelse som begreb har været ude af højskoleloven i over 10 år.

Nu hedder det, som før nævnt ”Undervisning af bred almen karakter”; altså perspektiverende undervisning. og så er det bare jeg undrer mig

maj 2011

Donslund de luxe - og folkeskolen Jeg forstår ikke ”os-imod-Ministerietretorikken”, som jeg støder på adskillige steder. Indrømmet: Jeg mente og sagde selv det samme for mindre end et år siden. Jeg undrer mig over ordet ”Stopurstyranni”. Det har jeg ikke været i nærheden af. Jeg havde en rigtig god oplevelse med tilsynet på IHS oplysende og oplivende.

Jeg forstår ikke de højskolefolk, der kun har én definition af, hvad ”god højskole” er. Kom nu ind i kampen! Jeg forstår ikke de højskoleforstandere og andre prominente højskolefolk, der ikke sætter sig ind i lovgivningen og ikke følger med i udviklingen. I udtaler jer ofte.

Ovenstående er eksempler, der bremser udviklingen i højskolebevægelsen, og som er med til at besværliggøre dialogen med ministeriet.

Hvis man ikke er villig til at lade sig inspirere og ændre holdning i forhold til sin egen definition af ”god højskole”, sidder man uhjælpeligt fast.

Personligt har jeg fået rigtig meget ud af hele processen. Tilsynet har fået mig til at anskue højskoleverdenen og vores forpligtende rolle i denne på en helt anden og meget mere nuanceret måde end før. Det kan man da kalde horisontudvidende midt i forundringsparatheden. ved vi bedre?

Undervisningsministeriet fører tilsyn med, at højskolerne overholder loven.

De ministerielle tilsyn, der har været, og de, der venter os, er samtidig med til at sikre kvaliteten - med til at sikre 2god højskole”. Jeg ser meget lyst på det fremtidige samarbejde mellem højskolebevægelsen med FFD i spidsen og Undervisningsministeriet.

Så kan man være enig eller uenig i lovgivningen. Det er en helt anden sag.

Jeg ville ønske, at alle højskolelærere blev beriget med et ministerielt tilsyn.

Det er noget, der rykker. Oplysning være skal vor lyst - også om højskoleloven.

»

Jeg forstår ikke de højskolefolk, der kun har én definition af, hvad ”god højskole” er. Kom nu ind i kampen! Jeg forstår ikke de højskoleforstandere og andre prominente højskolefolk, der ikke sætter sig ind i lovgivningen og ikke følger med i udviklingen. I udtaler jer ofte.

Min storebror er lærer på vores gamle skole, som har jubilæum i år. Han er med i festskriftsudvalget og har spurgt, om jeg har lyst til at bidrage med en historie.

Hele natten har jeg tænkt. Jeg har tænkt på dengang, Lone tissede på stolen, fordi hun ikke turde gå på toilettet. På dengang politimesteren besøgte os i fuld uniform, og jeg nøs snot i hånden og var bange for, om det var ulovligt.

Jeg tænkte på dengang, en af de store kom over i den lille skolegård, tog min taske og hældte bøgerne ud i en vandpyt. Jeg tænkte på dengang, vi fik ny klasselærer, der lagde sine cerutter i tavlerenden, og en dag, hvor han fjollede, grinede vi og råbte, at han var åndssvag.

Jeg husker, da Carsten tog mig på brysterne, og jeg var rasende af ydmygelse og lykkelig af forelskelse. Jeg husker en masse, og jeg ved ikke, om det er godt eller dårligt.

Desværre hørte han kun min stemme og smed mig udenfor døren. Jeg husker, hvordan jeg gemte mig bag jakkerne og kunne høre mit hjerte slå i ørerne. Jeg husker vintrenes snebolde med is indeni, og dengang jeg blev offer for snehulen, hvor man bliver smidt i jorden, og alle sparker sne op på dig, til du er dækket. Jeg husker Flemming løbe skrigende gennem skolegården med Dokkedal og de andre buksevaskere efter sig. Jeg husker, at gårdvagten var næsten blind. Jeg husker dengang, der var en dille med at binde folks snørebånd sammen. I legestativet, så man lå med benene oppe og måtte hjælpes fri. Jeg husker, da fru Lilbæk hev Peter i øret, fordi han sagde fire og fis i stedet for fire og firs. Jeg husker toiletpapiret, der var hårdt og brunt og ikke kunne suge. Og drengene, der kravlede op på nettet over toiletterne og kiggede ned. Jeg husker, da Gitte kom med blå øjenskygge på, og jeg tænkte: åh nej, ikke endnu. Jeg husker, da Carsten tog mig på brysterne, og jeg var rasende af ydmygelse og lykkelig af forelskelse. Jeg husker en masse, og jeg ved ikke, om det er godt eller dårligt. Jeg ved bare, at det var sådan, det var.

Anne-Marie Donslund er forfatter

s. 21

debat Faglitteratur

s. 22

Ud af den platoniske hule Med stor geografisk og historisk spændvidde beretter JyllandsPostens mangeårige korrespondent Per Nyholm om verden af i dag. Som en anden Herodot fremmaner Nyholm subjektive billeder af en verden i opbrud uden at miste nuancerne af henning dochweiler, tidligere forstander, askov

maj 2011

Per Nyholms helte er Herodot og Tocqueville, tilsat vores egen Johs. V. Jensen. Så er den historiske spændvidde angivet, men ikke den geografiske, for efter de to hidtidige bøger om Danmark (2005) og om Europæerne (2008), beretter Jyllands-Postens mangeårige korrespondent denne gang om sine herodotiske rejser i den nu kendte verden, fordelt på tre kapitler eller snarere lange essays, som titlen angiver. Spændvidden er både historisk og geografisk og ser både mod dybden og mod tinderne, samtidig med at Per Nyholm insisterer på tidsdimensionen som antidosis mod det elektroniske bloggerjag.

Per Nyholm rejser ikke for at ankomme, men for at finde de gode spørgsmål. Han er kritisk indstillet over for den fremherskende konsumentideologi på globalt niveau, over for Israels fremfærd, og især over for Discount-Danmark, hvor der er drøje hug til både venstrefløjen og til Pia Kjærsgaard og hendes ligesindede, efter Per Nyholms opfattelse snævertsynede og nationalistiske hyklere.

Per Nyholm er stærkt bekymret for demokratiets overlevelsesmuligheder og anfører det forbløffende aktuelle Tocqueville-citat fra 1832 (La Démocratie en Amérique), hvor datidens formynderstat og indirekte nutidens infotainmentsamfund hudflettes. Efter forfatterens mening er den igangværende krise ikke et bump på vejen, men systemisk: magten er gledet fra de demokratiske rådsforsamlinger til markedet. Og der er ikke meget at stille op: ”Vi er historiens ofre, ikke dens skabere”. Hans frygt er, at den fundamentalistiske kapitalisme æder den humane civilisation, intet mindre.

HAVET, BYEN, BJERGENE Undervejs i det 21. århundrede.

Per Nyholm Jyllands-Postens Forlag.

320 sider, kr. 300.

Bogkort ved andreas harbsmeier s. 23

kærlig kritik Per Nyholms harske kritik af (manglen på) dansk kultur og udsyn bunder i en kærlighed til fædrelandet, som den også kom til udtryk i hans første bog.

Han mener, at vi skal hæve hovedet og anerkende andre kulturer, i tillid til vores egen formåen. Han kommer med en klar europæisk bekendelse, men han skriver samtidig om Islam med en indforståelse og respekt, som ellers er stærkt savnet i debatten. Hans beskrivelse af ophold i Istanbul og i Damaskus er yderst læseværdige i en undervisnings- og debatsammenhæng og også for Jyllands-Postens abonnenter.

Som titlen angiver, kommer vi vidt omkring, især i Levanten og i Sydamerika, fra Xenofon til Llosa. Den drevne fortæller Per Nyholm, der har været udenrigskorrespondent i snart fyrre årtier, fører med overlegen historisk viden og aktuel indsigt sine læsere over alle kontinenter, og sparer ikke på personlige oplysninger og kommentarer undervejs. Sammen med det for ham relativt lille sidetal gør det bogen meget læseværdig for alle, der formår at kigge ud over skærmene og har mod på at bevæge sig ud af den platoniske hule for at blive klogere på vores komplicerede verden – i al fald bedre rustet til at stille de basale, eksistentielle spørgsmål.

»

Magten er gledet fra de demokratiske rådsÅrgang 2012 forsamlinger til marke- Af Søren Schultz Hansen Informations Forlag, 200 sider, kr. 249,det. Og der er ikke meget At unge bruger mere tid på diverse medier – mobiltelefoner, internet, comat stille op: “Vi er puterspil – end nogensinde før, kommer bag på nogen. Men hvad betyder historiens ofre, ikke dens næppe det for fællesskab og identitet? Forfatter reklamemand, Søren Schultz Hansen, skabere”. Hans frygt er, og tager pulsen på Årgang 2012, dem er født i 1994, internettets fødselsår. Schultz Hansen viser gennem en række interviews at den fundamentalisog analyser, hvordan privatsfære og offentlig sfære smelter sammen, når unge tiske kapitalisme æder kommunikerer med hinanden. Det betyder, vores liv konstant er under indflydelse den humane civilisation, ataf andre, fordi vores person hele tiden er til stede i et offentligt tilgængeligt rum. intet mindre.

Tankevækkende og interessant.

På kant med klodens klima Af Ole Jensen Forlaget Anis, 176 sider, kr. 189,Naturen er udelukkende til for mennesket skyld, er den mest almindelige opfattelse i det, der ligner en altomfattende ødelæggelse af komplekse økosystemer, der har millioner af år om at blive til. Teolog og tidligere forstander for Grundtvigs Højskole, Ole Jensen, leverer med udgangspunkt i idehistorien og teologien stærke argumenter for, at vi pinedød må ændre natursyn og lære os selvbegrænsningens kunst for ikke at ødelægge alt det, vi ikke selv har skabt. For naturens skyld – men i særdeles for vores egen. Det er unægteligt op ad bakke, men efter end læsning er der ingen andre alternativer.

tendens Interview

s. 24

Farvel til velfærdssamfundet INTERVIEW: Velfærdstaten er afløst af konkurrencestaten.

Og den er ikke for børn – men for rationelle mennesker med viljen og evnen til at arbejde.

Professor Ove Kaj Pedersen tegner et dystert billede af menneskesynet i konkurrencestaten af rasmus kjær og andreas harbsmeier Ove Kaj Pedersen

maj 2011

vi taler om den, som om den stadig eksisterer. Men vel- færdsstaten er allerede afviklet til fordel for en konkurrencestat, hvor det altoverskyggende krav til det enkelte menneske er, at det skal have viljen og evnerne til at indgå på arbejdsmarkedet. Det har skabt et nyt menneskesyn: ”Du er forpligtet til at arbejde og at stå til rådighed for arbejdsmarkedet så tidligt som muligt og så lang tid som muligt. For det er kun på den måde, at du undgår at blive en omkostning for samfundet. Det er kun på den måde, at du kan levere din betaling til fællesskabskassen,” siger Ove Kaj Pedersen over kaffen i sit hjørnekontor i en gammel villa på Frederiksberg, hvor Departement of Business and Politics, der er en del af Copenhagen Business School, holder til.

For at finde grundene til det ændrede menneskesyn, skal vi tilbage til 70ernes Danmark, hvor den store økonomiske krise viste, at vi ikke kunne finansiere velfærdsstaten.

Danmark havde et budgetunderskud på intet mindre end 730 milliarder. Fra slutningen af 70erne frem til midten af 90erne har man reformeret velfærdsstaten. Man har indført økonomistyring, så der er nogenlunde tjek på indtægterne og udgifterne. globaliseringens konsekvenser Midt i den proces, fra midten af 90erne, indtrådte globaliseringen.

Danmark blev medlem af det indre marked i 1987, Clinton kom til i 1993 og åbnede det nordamerikanske fællesmarked, NAFTA, og alle de globale handelsaftaler blev lagt om. Det stillede Danmark over for to store udfordringer: velfærdsstatens finansielle krise – og udfordringen med det indre marked. Og de to ting fører, ifølge Ove Kaj Pedersen, frem til konkurrencestaten: ”Det, der er den store forskel, er, at velfærdsstaten kan beskytte sit

»

Alle velfærdsydelser er indrettet efter din arbejdsdygtighed og din arbejdsvilje. Og har du ikke begge dele, så er du nede i den lave sats – du bliver betalt, så du holder din kæft og ikke begår forbrydelser. Det er også derfor socialkontoret og politistationen ofte ligger meget tæt op ad hinanden.

- ove kaj pedersen

hjemmemarked og sin arbejdskraft ved devalueringer, tekniske handelshindringer og ved toldskranker. Det kan konkurrencestaten ikke. Alle de muligheder er med indtrædelsen i det indre marked og fastkronepolitikken blevet frataget den.”

Det andet, der karakteriserede velfærdsstaten var, at når den ikke kunne beskytte fuldt ud, så kompenserede den befolkningen for konsekvenserne af manglende beskyttelse. Hvis der blev arbejdsløshed, kom der arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvis man blev syg, fik man sygedagpenge. Blev man invalideret, fik man revalidering.

Denne kompensation forsvinder også i og med, at det ikke kan finansieres, forklarer Ove Kaj Pedersen:

s. 25

”Der bliver så mange arbejdsløse i 70erne, at velfærdsstaten må opgive at finansiere dem. Derfor skærer man dagpengeperioden ned. Engang var den 8 år, i dag er den 2 år. Og man ændrer betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

Velfærdsstaten er kompenserende og beskyttende. Konkurrencestaten er ikke-beskyttende og ikke-kompenserende. Konkurrencestaten forsøger derimod at mobilisere alle sine produktionsfaktorer til konkurrence med andre nationale økonomier, ” siger Ove Kaj Pedersen og skitserer de centrale forskelle mellem velfærdsstat og konkurrencestat: ”Velfærdsstaten sagde, at vi skulle have fuld beskæftigelse. Konkurrencestaten siger, at vi skal have en høj beskæftigelsesrate, men ikke fuld beskæftigelse. Konkurrencestaten forsøger hele tiden at presse et overskud af arbejdskraft ud på arbejdsmarkedet, så der aldrig bliver mangel på det.

Konkurrencestaten kompenserer ikke – den forebygger. Den vil nødigt betale for nogen, der er arbejdsløse. Den vil meget hellere undgå, at nogen bliver arbejdsløse. Derfor lægger den vægt på uddannelse og sundhedsforebyggelse.

Ingen må ryge, ingen må drikke. Alle skal løbe, og alle skal hoppe. Og det er jo ikke fordi, vi skal være sunde og raske, men fordi vi skal være bedre til at arbejde.” det forandrede menneskesyn Transformationen fra velfærdsstat til konkurrencestat influerer ikke kun beskæftigelsespolitikken. Det menneskesyn, man ser i beskæftigelsespolitikken, i hovedparten af sociallovgivningen og den aktive arbejdsmarkedspolitik, er også tydeligt i folkeskolens formålsparagraf, som, ifølge Ove Kaj Pedersen, er stedet, hvor man finder det fælles menneskesyn: ”Tidligere havde vi et menneskesyn,

tendens Interview

s. 26

Ove Kaj Pedersen (F. 1948) Professor på Copenhagen Business School og leder af Departement of Business and Politics.

Uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1970. Studier i sprogfilosofi på Paris Universitet 197273. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1978. Ville hellere have gået journalist-vejen, men blev af forskellige grunde på universitetet, hvor han har været siden.

Før Ove Kaj Pedersen i 2004 blev ansat som professor på Copen-hagen Business School, havde han haft professorater på både Aarhus og Københavns Universitet.

Medlem af en række videnskabelige rådgivningskomiteer, offentlige råd, nationale forsk-ningsråd samt videnskabelige tidsskrifter og private fonde.

I marts i år udkom Ove Kaj Pedersens seneste bog Konkurrence-staten på Hans Reitzels Forlag.

maj 2011

der svarede til velfærdsstaten. Det er hvad jeg kalder den essentielle person, som trækker på Løgstrup og i en vis forstand Grundtvig. Det kom eksemplarisk til udtryk i Folkeskoleloven fra 1975, hvor de enkelte skulle ’dannes til medlevende og deltagende demokratiske borgere’. Læreren skulle gennem dialog og samarbejde bringe eleven til indsigt i sig selv som menneske – og dermed bygge et fællesskab på tillid, åbenhed og respekt for den anden.”

Men fra 70erne ind i 80erne bliver det menneskesyn udråbt som en af grundene til, at velfærdsstaten ikke kan finansieres, fordi der er nogen, som ganske vist dannes til gode borgere, men kun bruger muligheden til at få det offentlige til at finansiere deres liv. Dem, der i gamle dage blev kaldt sociale snyltere. Det får indflydelse på menneskesynet: ”Vi får i stedet forestillingen om ’noget for noget’, som socialdemokraterne præsenterede først. Det følges op nu af den nuværende regering med ’man yder, før man nyder’. Det er det princip, der er et resultat af kritikken af menneskesynet i velfærdsstaten.”

I dag er det selvstændige menneske i centrum, og det efterlader ikke meget plads til fordybelse og forankring: ”Det menneskesyn, der kommer til udtryk i Folkeskolens formålsparagraf fra 2006, er et noget andet: Et menneske der selvstændigt ved hjælp af sine færdigheder og ved at udvikle sine færdigheder, kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Selvstændigt vil sige at være i stand til at påtage sig ansvaret for egne kompetencer og færdigheder, så man altid er ansættelsesdygtig. Det kræver et menneskesyn, der ikke er gudbilledligt, men i stedet siger, at den enkelte er en opportunist. Den enkelte er en person, der er rationel i grundlaget og bruger sin rationalitet til hele tiden at vurdere: ’hvilke kompetencer skal jeg have for at blive ansat på arbejdsmarkedet?’” uddyber Ove Kaj Pedersen.

Men hvad sker der så med dem, der ikke kan leve op kravene om arbejdsvilje og

-evne? ”Hvis man ikke vedligeholder sine arbejdskompetencer – hvis man fx ryger eller drikker for meget, eller hvis man ikke uddanner sig med det resultat, at ens kompetencer forfalder, har det konsekvenser for de ydelser, man får.”

Derfor har vi, ifølge Pedersen, inddelt hele den danske befolkning i tre match-grupper: ”Den laveste gruppe er dem, der ingen arbejdsevne og ingen arbejdskompetencer har. De får kontanthjælp – den laveste sats. Lige så de kan overleve. Den mellemste gruppe er dem, man bruger flere ydelser på.

Fleksjobs, tilskudsjobs osv. Og i den forreste gruppe finder man dem, man bruger dagpenge på. Der er dem, der har arbejdsevne, arbejdsvilje og bare er på vej fra et job til et andet. Alle velfærdsydelser er indrettet efter arbejdsdygtighed og arbejdsvilje. Og har man ikke begge dele, så er man nede i den lave sats – man bliver betalt, så man holder kæft og ikke begår forbrydelser.

Det er også derfor, socialkontoret og politistationen ofte ligger meget tæt op ad hinanden. Det er en helt anden forståelse af forholdet mellem myndighed og borgere end den, der karakteriserede velfærdsstaten. Der havde du – uanset din arbejdsvilje, uanset din arbejdsevne og dine kompetencer – ret til den samme ydelse.”

Selv om Ove Kaj Pedersen fastholder sin analytiske distance gennem det meste af samtalen, kan man alligevel godt fornemme, hvor han står: ”Personligt vil jeg meget nødigt leve et liv, hvor hovedparten af min koncentration er rettet mod at have færdigheder, som nogen efterspørger.

Jeg vil gerne have et liv på mine egne betingelser. Se fodbold, læse bøger, se mange film, læse filosofi.” borgerens manglende indflydelse Ove Kaj Pedersen beskriver udviklingen næsten udelukkende som et resultat af politiske beslutninger. Men hvor

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

»

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

Personligt vil jeg meget nødigt leve et liv, hvor hovedparten af min koncentration er rettet mod at have færdigheder, som nogen efterspørger. Jeg vil gerne have et liv på www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk mine egne betingelser.

Se fodbold, læse bøger, se mange film, læse filosofi.

står borgerne i hele denne proces? særinteresser ind i politik.” ”Det er et godt spørgsmål. Vel Resultatet blev, ifølge Pedersen, at færdsstaten byggede på et demokraden medborgerskabsopfattelse, der tisk ideal og et menneskesyn, der hang slog igennem efter 2. Verdenskrig, blev sammen med forståelsen af demokrati. miskrediteret med den finansielle krise Man skulle dannes til at være ibørnehaver 70erne. Det til en tilbagerulning 185 frie 185 skoler 185medfrie frie ogskoler skoler og ogførte børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl levende og deltagende borgere i et af det parlamentariske demokrati: demokratisk samfund. Den demo ”En form for afdemokratisering kratiopfattelse blev kritiseret, fordi satte ind. Man forsøgte at rulle interden ikke kunne finansieres. For det esseorganisationerne ud af politik første fordi nogle borgere unddrog sig igen. Man forsøgte at minimere det forpligtelsen til at arbejde. Og for det kommunale selvstyre. Man forsøgte at andet fordi dem, der arbejdede, brugte nedlægge amterne, så de ikke kunne meget af deres energi til at være med bruge flere ressourcer, end de havde. til at skabe velfærdsomkostninger i Det parlamentariske demokrati er stedet for indtægter. Vi fik interesseor- blevet styrket, mens medborgerdemoganisationer, der blev integreret i den kratiet er blevet svækket. Og hvor står offentlige sektor, der brugte alle deres borgeren? Borgeren er blevet en perressourcer på at rage til sine medlemson, der ikke har de samme rettigheder mer uden at overveje, hvad det kostede som tidligere, men som har betydeligt - ove kaj pedersen fælleskassen. Der kom alt for mange flere pligter. ”

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

s. 27

tendens Essay

s. 28

Supermennesket er vor tids ideal ESSAY : Den enorme velstandsstigning var det 20. århundredes egentlige revolution. Den har banet vejen for et nyt ideal: Supermennesket. For i dag kæmper vi ikke længere for at forbedre samfundet, men for at forbedre os selv af dennis meyhoff brink og karsten wind meyhoff

maj 2011

et spøgelse går gennem den rige verden: supermennesket.

Et nyt ideal har taget form og er begyndt at tiltrække menneskene som en magnet. Forestillingen om supermennesket får i dag indbyggerne i den rige del af verden – som i dag findes i enklaver over hele kloden – til at handle, leve og drømme på nye måder.

Forestillingen om supermennesket er en drivkraft, som påvirker menneskene og samfundene helt ind i deres inderste fibre. Den er drømmen om at mestre alting, kunne det hele, være fuldkommen. Den er drømmen om at have succes på samtlige fronter.

Supermennesket er ikke et bestemt individ, men vor tids ideal om, hvad der er rigtigt, forbilledligt og beundringsværdigt. Supermennesket er sammensætningen af alt det, der gør nogle kolleger til superkolleger, nogle forældre til superforældre, nogle venner

til supervenner osv. Supermennesket rummer alle disse sider på én gang og mere til. For som ideal er supermennesket ikke blot mangesidigt. Det er alsidigt.

Alligevel er mange supermennesker for andre. De er ikke inkarnationer af selve idealet om supermennesket, da de ikke er alsidige, men de er dog supermennesker i bestemte henseender og sammenhænge: på arbejdspladsen, blandt forældre, i vennekredsen. Helt konkret kan vi for eksempel møde et sådant forbilledligt supermenneske på avisens business-sider, hvor hun fortæller om, hvordan hun med planlægning og fokus forener livet som succesfuld direktør med at være mor til tre. Vi kan også se ham brillere i et madprogram, mens han fortæller, hvor lidt der skal til for at lave sund og lækker mad hver dag. Og vi kan se dem samlet som veltrænet og veludseende

familie, der afslappet tilsmiler os fra strandkanten på forsiden af feriekataloger. supermennesket er din nabo De mennesker, der er supermennesker for andre, findes over det hele og gemmer sig ikke. Ofte er de hårdtarbejdende. Ofte har de succes på arbejdspladsen. Ofte har de familie og børn. Og de har stort set altid mange interesser, gode venner og en sund fysik. Supermenneskene er altfavnende og altid i gang. De har overskud og viser forståelse i svære situationer. De gør altid lidt mere, kan altid lidt mere, end det der forventes. Men de er ikke superstjerner. De kan tværtimod være din nabo eller din kollega.

Det særligt forjættende og særligt tiltrækkende ved supermenneskene er, at de giver os en fornemmelse af, at vi selv kun er ét skridt fra at blive som dem, kun ét skridt fra at blive kendte som supermennesker. Også du kunne blive fremhævet som firmaets mand eller fremtidens kvinde på arbejdspladsen. Også du kunne provokere offentligt og komme i mediernes søgelys. Uanset hvilken chance, du måtte foretrække, så er den til at gribe. mulighedssamfundet Tidligere bestemte manglerne massernes liv. I dag svømmer vi i muligheder for at købe dit eller dat, uddanne sig til dette eller hint, bosætte sig her eller der. Samfundets enorme materielle velstand har afskaffet fortidens mangler og ændret menneskene. De store afgørende kampe mod fattigdommen, nøden og manglerne, og for ligheden, indflydelsen og retfærdigheden er i det store hele vundet. Tilbage er kun de små mangler. Alvorlige mangler findes ikke længere. I mulighedssamfundet eksisterer der kun mangel på den ene eller anden form for luksus.

Mulighedssamfundet er betingelsen for fremvæksten af det personlige projekt, der i dag bevæger menneskene i den rige verden. Og supermennesket er kernen og idealet i dette projekt.

For efter udbedringen af de samfundsmæssige mangler, er den personlige

scene det eneste sted, hvor der endnu findes mangler, det giver mening for den enkelte at udbedre. Kun her er der fortsat behov for virkelige forbedringer. Tidligere har samfundet været manglernes hjemsted – nu er individet blevet det.

»

Supermenneskene er altfavnende og altid i gang. De har overskud og viser forståelse i svære situationer. De gør altid lidt mere, kan altid lidt mere, end det der forventes. Men de er ikke superstjerner. Det kan være din nabo eller din kollega.

I mulighedssamfundet opdager vi individet som et manglernes paradis, en uopdyrket prærie, en legeplads for det kultiveringsdyr, vi kalder mennesket. Her er der endnu meget at kaste sig over. Derfor er visionen om det perfekte samfund trådt i baggrunden, mens idealet om supermennesket er trådt frem. Den enkelte er i dag optaget af et bedre, smukkere og sundere liv. Den enkelte er optaget af at realisere flest mulige sider af supermenneskets alsidighed. Den enkelte er optaget af drømmen om at kunne mere, mestre mere, være mere.

I mulighedssamfundets tidsalder afdækker mennesket således sit eget væsen som et imperfektum. Sammenligner vi os med en hvilken som helst anden person, har vi mangler. Vi kan ikke spille klaver eller holde taler.

Vi ser ikke godt ud eller tjener ikke mange penge. Sammenligner vi os med supermennesket som ideal – altså med

sammensætningen af de bedste sider fra alle dem, der er supermennesker for andre – så er der uendelig mange mangler, vi kan udbedre. supermennesket er din mulighed og dit nederlag Sammenligningen med supermennesket er imidlertid ikke gratis. Som det meste i denne verden, har den både solsider og skyggesider. På den ene side er supermennesket årsagen til, at den enkelte har et forbedringsprojekt, som giver mening. På den anden side er nederlaget over for supermennesket altid til stede. At sammenligne sig selv med supermennesket blander smerte og lyst i den, der sammenligner sig.

Han er vores redning og vores drivkraft, men han er også vores pligt og vores nederlag.

Når vi kaster os så energisk over det personlige projekt i dag, er det dels fordi, det giver afløb for overskydende energier, dels fordi det lover os en mere lykkelig fremtid. Før var manglen en skæbne. Nu er den et potentielt forbedringsprojekt, noget vi kan ændre og udbedre gennem øvelser og indgreb.

Kan man ikke spille musik, kan man lære det. Har man en skæv næse, kan man få den rettet. Muligheden ligger lige for.

Både-og bliver det afgørende mantra i mulighedssamfundet. Hver dag hører vi, at man både kan være karrierekvinde og mor, både violinist og handyman, både intellektuel og superelsker. Enten-eller er gået af mode, fordi et valg altid implicerer et fravalg. Og i et samfund, der bugner af muligheder, er fravalget vanskeligt og upopulært. Fra alle sider får vi jo at vide, at både-og er muligt. Overalt realiserer supermennesker mulighedssamfundets mantra. Og grunden til, at de kan sole sig i andres beundring, er netop, at de er i stand til at modbevise den gamle fordom om, at succesrige mennesker må være ensidige. For de kan netop varme sig i strålerne fra lykken, fordi de både formår det ene og det andet. Dagligt viser medierne dem frem, mens andre bukker under i stress.

s. 29

højskole Navne

s. 30 Forfatterbesøg. Jørgen Sonne var i april på besøg på Vestjyllands Højskole.

Udskiftning. Esbjerg Højskole mister deres forstander, Jakob Lykke, som i stedet skal være forstander for 3F kursuscentret Langsøhus ved Silkeborg. Også skolens formand, Ole Wehlast, har valgt at overlade posten til en ny.

Troels Lund Poulsen

Ny minister Valget af 34-årige Troels Lund Poulsen som ny undervisningsminister var det nok de færreste, der havde forudset, men de fleste analytikere anser det som et skridt op ad – fra starten som miljøminister under Fogh og seneste som skatteminister. Sin politiske karriere startede han i Venstres Ungdom, hvor han også en periode sad på formandsposten. Han spås da også til at være potentiale for formandsposten i Venstre, når det engang bliver tid til udskiftning der.

Der er ikke særlig meget, der knytter Poulsen til undervisningsministeriets; hans far var folkeskolelærer, han har selv læst historie, men aldrig færdiggjort sit studie.

Det er endnu lidt uklart, hvad der præger Troels Lund Poulsens holdninger til netop undervisning og uddan-

nelse – og de frie skoler. Flere pegede ved udpegelsen på, at han ville bidrage til en være liberal profil af Venstre.

Mere specifikt blev det ikke, da han til bladet Frie Skolers aprilnummeret sagde: ”… inden jeg spiller ud med mine tanker og planer på for eksempel de frie skolers område, vil det være på sin plads at indlede en dialog med de repræsentanter, jeg kender inden for den fri skoleverden.”

Dog fortalte Poulsen blandt andet, at han går ind for offentliggørelse af skolers testresultater, at det er i orden at stille krav og føre tilsyn med de frie skoler – og at han ikke tror, at genopretningspakkens besparelser vil få mange friskoler til at bukke under.

/cp

X-factor på højskole. Sarah Skaalum Jørgensen, dette års vinder af konkurrencen der tryllebinder det meste af Danmark, starter til sommer i 10. klasse på Oure Skolerne. Åbning. Fotolærer på Egå Ungdomshøjskole, Erik Pill Christensen, har åbnet atelier på Rosenholm Hovedgård.

Afsked. På Testrup Højskole tager i foråret afsked med to medarbejdere. Den ene er forretningsfører gennem 28 år, Margrethe Poulsen. Den anden er Kristian Kånbjerg, som efter 33 år stopper som pedel.

Fonden for landboungdoms højskoleophold Fonden giver økonomisk støtte, 4-6 portioner, til højskoleophold (ikke landbrugsskoleophold), for unge kvinder og mænd, der uddanner sig inden for landbrug. Støtte kan også ydes til børn fra landbohjem. Udlændinge, der opfylder kriterierne, kan komme i betragtning. Der kan søges om støtte til højskoleophold, der endnu ikke er påbegyndt. Der kan kun søges til kurser á mindst 12 ugers varighed.

maj 2011

Ansøgningsfristen er 5. maj 2011.

Ansøgningsskema og nærmere oplysning kan rekvireres hos: Folkehøjskolernes Forening i Danmark Nytorv 7 - 1450 København K. - Tlf. 3336 4036

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Foreningens kalender 13.-17. september HPU modul 1 Den fire Lærerskole

Årsmøde 2011

FFD holder årsmøde og generalforsamling på Silkeborg Højskole den 9. og 10. juni. Foruden selve generalforsamlingen byder årsmødet på besøg af vores nye undervisningsminister, Troels Lund Poulsen, uddeling af Den Folkelige Sangs Pris, gigantisk fest og – ikke mindst – mulighed for at deltage i én nedenstående spændende workshops:

Workshop 1: “Find det, du er god til” – evaluering og perspektivering Oplæg v. kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen.

Workshop 2: Højskolernes Lærerforening (HL) Oplæg og debat v. Ole Tougård, lærer Gymnastikhøjskolen i Ollerup, formand for HL. Workshop 3: De sange vi aldrig synger V. Jørgen Carlsen og Jakob Bonderup.

Workshop 4: Skole og forretning Oplæg v. Thomas Amstrup, forretningsfører Nørgaards Højskole og Søren Stein Brinck, forstander Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Workshop 5: Samværets betydning Oplæg og debat v. Alexander Von Oettingen og Niels Buur Hansen fra UC Syd. Workshop 6: Højskolen i tidens strøm Oplæg v. professor Ove Korsgaard.

Indkaldelse til årsmødet kommer ud til alle højskoler og personlige medlemmer i starten af uge 19 – og derefter vil alle relevante papirer ligge til download på www.ffd.dk/aarsmode, hvor man også kan tilmelde sig.

Vigtige datoer: Sidste frist for indkomne forslag: 20. maj Sidste frist for opstilling af kandidater til bestyrelsen: 26. maj Sidste frist for tilmelding til årsmødet: 1. juni Det er først muligt at tilmelde sig fra den 9. maj.

22.-24. september Kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer Idrætshøjskolen Bosei 24. september EU-nævnets messe Københavns Universitet 29.-30. september Forretningsføreruddannelsen, modul 1 Brandbjerg Højskole 6.-7. oktober Højskolernes studietur til Bruxelles Bruxelles 14.-15. oktober Forstandermøde Askov Højskole 29. oktober Kursus i Google Analytics Hotel Nyborg Strand 2.-3. november Kursus for lærere der vil være ledere Hadsten Højskole 9. november Kursus om sårbare unge Mødecenter Odense 10.-11. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Borups Højskole 12.-14. november Europæisk kulturmødetræf Rødding Højskole 17.-19. november Kursus for nye forstandere Askov Højskole 29. november HPU modul 3 Brandbjerg Højskole

Kontaktperson: Charlotte Schrøder, cs@ffd.dk Mere på www.ffd.dk

s. 31

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

NYt om tEoloGi oG rEliGioN ARRANGEMENTER 28. april

3. maj

Racisme og antisemitisme i okkulte traditioner

Self-regulation, Goal Setting, and Mental Accounting

28. april

24. maj

Foredrag v/Olav Hammer.

Forskningens døgn på Vartov Grundtvig Akademiet og Grundtvig Centeret

Frokostforedrag v/ Julia Nafziger-Alex Koch.

Fieldwork among Sufis in Yemen

Frokostforedrag v/ Kasper Mathiesen.

29. april

25. maj

Tværfagligt seminar.

Åbent frokostseminar v/ Katrine Frøkjær Baunvig.

Eksistens og erkendelse - Løgstrup og Sløk 2. maj

Decoding the Underpinnings of Religious Belief and Spirituality through a Study of Asperger Children and Adults

Efferscensmanualer. Grundtvigs festsalmer og skolesange 6.-9. juni

The 11th Nordic Conference of Religious Education

Foredrag v/Anne L. C. Runehov.

Aarhus Universitet rummer Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk maj 2011