HørNu magasin 2 2017 by HørNu

< N Y H EDER

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A D G E TS >

HørNu

Magasin #2 / 2017

FOKUS PÅ ... Sommer. Bliv inspireret til at klare udfordringer med varme, vind og vand.

– hørelsens midtpunkt

Den ultimative vindtest – hvad sker der, hvis vi sætter en høreapparatbruger i en cabriolet og kører ud på motorvejen?

Løssalgspris kr. 59,50

Velkommen IN DHOLD

LEDER – Sommer – på godt og ondt

HØR N U M EN ER

Forbrugerrådet TÆNK vildleder

F OK US PÅ SOM M ER

7 Pas på din hørelse til sommer 8 Den ultimative vindtest 12 HørNu i samarbejde med Gjensidige Forsikring 13 Rejseforsikring

14 C ARSTENs BLOG – Solen i ansigtet, vinden i øret

V I DEN

16 Hvordan finder jeg de bedste høreapparater? 21 Køb høreapparat på apoteket 22 Hvordan fortæller man sine forældre, at de har brug for høreapparater? 24 Ny forskning: Støj kan være mere skadelig end vi ved

LY D & HØR

26 Mercedes passer på din hørelse ved kollision 28 Berømtheder med hørenedsættelse 30 Dansk Hearable i samarbejde med Starkey 31 Tilmeld et nyt medlem 32 Specialarrangementer kun for HørNu's medlemmer

LEDER

SOMMER

– på godt og ondt EFTER MIN MENING er det er i skrivende stund årets absolutte højdepunkt netop nu. Træerne er sprunget ud. Væk er vinterjakken og støvlerne, og vi kan nyde varmen fra solen. Det er lyst fra tidlig morgen til ud på aftenen. Så er det svært at være i dårligt humør. Sommer er også tiden, hvor vi er mere udenfor i solen, vandet og vinden. For høreapparatbrugere kan sommeren godt være forbundet med udfordringer. Selv om de fleste høreapparatproducenter de seneste år har haft fokus på, at nano-coate overfladen på deres produkter, så er det de færreste apparater, der har godt af en svømmetur i havet. Tilsvarende kan mange høreapparatbrugere være generede af en tur på stranden i blæsten. I denne udgave af HørNu har vi derfor valgt at fokusere på sommerens luner for høreapparatbrugere. I Carstens Blog fokuserer vores faste skribent Carsten Daugaard fra DELTA på udfordringerne set fra en produktmæssig vinkel. Du kan også blive klogere på, hvilke aktiviteter, som er meget støjende, og dermed er i risikozonen for at skade din hørelse. Vi har valgt at teste høreapparater i den ultimative vindstøjstest. Vi har ladet vores testbruger køre i en cabriolet, og ladet hende vurdere sine

Som altid forsøger HørNu at inspirere, informere og give dig en uvildig rådgivning omkring hørelse og høreapparater Mikkel Schramm Sekretariatschef HørNu

høreapparater i en voldsom vind. Læs hvordan hendes høreapparater klarede det i disse ugunstige forhold. Som altid forsøger HørNu at inspirere, informere og give dig en uvildig rådgivning omkring hørelse og høreapparater. Vi oplever, at vores medlemmer har behov for et bedre overblik over, hvilke høreapparater der findes på markedet, og hvad de enkelte producenter har fokus på. Vi har derfor dedikeret en stor del af magasinet til en grundig gennemgang af, hvordan man anskaffer sig et høreapparat. I Trine Hansens informative artikel giver vi dig svaret på, hvilke høreapparater, der findes på markedet, hvad de koster, hvad forskellen er på at anskaffe sig et høreapparat via det private eller det offentlige, og meget, meget mere. Vi vil som altid gerne inspirere dig til at optimere din hørelse. Derfor bringer vi i vores Lyd & Hør det seneste fra samarbejdet mellem danske Bragi og den amerikanske høreapparatproducent, Starkey. Jeg håber du finder magasinet informerende og underholdende. Og i øvrigt – det egner sig godt til en stille stund i liggestolen eller på stranden. Men husk at passe på dit høreapparat. God sommer og god fornøjelse!

For høreapparatbrugere kan sommeren godt være forbundet med udfordringer.

– hørelsens midtpunkt UDGIVER HørNu IVS Gl. Kongevej 11–13 1680 København V ANSVARLIG REDAKTØR Mikkel Schramm msc@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 ANNONCERING HørNu info@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 LAYOUT Michael Blomsterberg / fingerprint Telefon 23 83 84 20 TRYK Rosendahls www.rosendahls.dk Telefon 76 10 11 12

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

HØR N U M EN ER

Forbrugerrådet TÆNK vildleder Forbrugerrådet TÆNK bragte i marts måned 2017 en artikel, som havde til formål at sætte fokus på høreapparater, og den manglende transparens, der er i dele af branchen. I denne forbindelse bringer TÆNK dels en arrogant beskrivelse af høreapparatbrugere, og dels anvender TÆNK data fra en dansk undersøgelse, EUROTRAK 2016, som kraftigt indikerer, at private høreklinikker forsøger at snyde høreapparatbrugerne. I samme forbindelse ”glemmer” TÆNK at bringe data fra samme undersøgelse, som viser det modsatte. HørNu finder dette problematisk, at TÆNK, som gerne skal fortsætte med at være et troværdigt medie, ikke forholder sig faktuelt til den data, der er til rådighed, og det mener HørNu – objektivt set – ikke, er tilfældet her. Læs her HørNu’s korrespondance med Redaktionschef for TÆNK, Lars Nøhr Andresen. AF MIKKEL SCHRAMM, SEKRETARIATSCHEF FOR HØRNU

ørNu er enig i, at det kan være uigennemskueligt at anskaffe sig høreapparater – alene det faktum, at man kan få et høreapparat på 4 forskellige måder, fremmer ikke forståelsen for at anskaffe sig et høreapparat. Vi sætter ligeledes pris på, at Forbrugerrådet er opmærksomt på, at der er private klinikker, der er ejet af leverandører og undlader at gøre opmærksom på dette.

TÆNK bringer vildledende data Det er til gengæld under al kritik, at Forbrugerrådet vildleder læseren ved at bringe forkert data fra Eurotrak. I artiklen skriver Forbrugerrådet: ”En Eurotrak-undersøgelse fra 2016 viser, at 62 procent af de adspurgte i Danmark, der

Forbrugerrådet TÆNK bragte i deres marts udgave en 6 sider lang artikel om det danske høreapparatsystem.

/ HørNu mener

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

havde et selverkendt høretab, ikke vidste, at der er en gratis adgang til et høreapparat gennem det offentlige.” HørNu undrer sig over denne påstand, da EuroTrak meget tydeligt viser, at 70 % kender til den gratis behandling gennem det offentlige, og 30 % der ikke kender til det.

Ja Vi mener fortsat, at 30 % er en meget stor andel, der ikke kender til den offentlige behandling, men det ændrer ikke på det faktum, at Forbrugerrådets artikel bliver baseret på et fejlagtigt standpunkt. Redaktionschef for TÆNK, Lars Nøhr Andresen, svarer i sin mail: ”Ud af samtlige med selverkendt høretab, men uden høreapparat svarer 27 procent, at de ikke har kendskab til, at høreapparatet vil blive betalt helt eller delvist af det offentlige og anden tredjepart. 35 procent svarer ved ikke. Altså er der i alt 62 procent, som ikke er vidende om muligheden for offentligt tilskud.” Med andre ord vælger TÆNK at bruge data fra Eurotrak 2016, hvor man spørger personer, som ikke har været i dialog med en klinik omkring anskaffelse af et høreapparat i stedet for at bruge den data, hvor personerne har været i kontakt med en klinik. Det siger sig selv, at personer, som ikke har berøring med høreapparater, ikke kender til offentlig tilskudsregler. Det svarer til, at man blev spurgt om de offentlige tilskudsregler indenfor diabetes eller en anden lidelse, som man ikke har berøring med. Det er ærlig talt useriøst, at TÆNK vælger denne data. Da TÆNK’s artikel tager udgangspunkt i dette fejlagtige standpunkt, har HørNu appelleret til TÆNK om at bringe en ny artikel, hvor man oplyser om

de faktuelle fejl i artiklen. Dette har TÆNK desværre afvist.

TÆNK’s nedladende beskrivelse af høreapparatbrugere I artiklen refereres til Høreforeningen, som er dygtige til at bistå personer med hørenedsættelse, der opfatter deres ud-

Nej fordringer som et handicap. Høreforeningen beskriver hørenedsættelse som et handicap, hvorfor foreningen også hører til i Handicappens Hus. Kommunikationschef for Høreforeningen, Irene Scharbau, siger: ”Behandling af høretab er langt mere kompliceret end andre halvoffentlige sundhedsydelser såsom tandlægebehandling. Desuden bliver der ikke taget højde for, at hørehæmmede har et kommunikationshandicap. Det er en sårbar gruppe.” Hun suppleres af socialrådgiver hos Ældre Sagen, som mener, at ”Folk ikke forstår systemet, fordi det ikke er transparent. De ved ikke, hvordan det offentliges støtte til høreapparater fungerer.” Ifølge ovenstående data fra Eurotrak ved 70 % af høreapparatbrugerne som nævnt dette – så helt korrekt er dette jo ikke.

Indikering af snyd hos private klinikker Udtalelserne følges op af Sine Jensen, der er Forbrugerrådet TÆNK’s seniorrådgiver for sundhedspolitik: ”Hvis du tror, at du er ved at få et stykke medicinsk udstyr, som du ikke selv skal betale for, er det klart, at du ikke har de samme parader oppe, som hvis du ved, at du selv står for betalingen. Folk ved ikke, hvornår de er patient og hvornår de er kunde, og de forstår ikke deres rettigheder [……]. I forvejen svækkede borgere

tvinges ud på markedet, som ikke engang professionelle kan gennemskue.” Sagen er bare, at en meget stor del af de personer, som har en hørenedsættelse og får et høreapparat tilhører den erhvervsaktive befolkning, men de fylder ikke meget i mediebilledet. De er selvstændige, søger selv deres information på nettet og har på ingen måde svært ved at gennemskue, om de er gået ind i en privat klinik eller på en offentlig audiologisk afdeling.

Langt flere erhvervsaktive Ved at sammenholde forekomsten af hørenedsættelse hos den danske befolkning fra Eurotrak med tal fra Danmarks Statistik kan vi lave et estimat på, hvor mange danskere, der reelt har en hørenedsættelse. Samtidig har HørNu lavet en beregning på aldersfordelingen af personer, der har en hørenedsættelse. Heraf kan vi se, at den største gruppe er erhvervsaktive mellem 20-69, ca. 400.000 danskere, mens gruppen over 70 består af ca 260.000 danskere. Bil-

...en meget stor del af de personer, som har en hørenedsættelse og får et høreapparat tilhører den erhvervsaktive befolkning, men de fylder ikke meget i mediebilledet ledet som artiklen tegner af ”en sårbar gruppe hørehæmmede med et kommunikationshandicap, som ikke ved, om de er i færd med at købe et høreapparat som almindelig forbruger eller er ved at få en behandling i det offentlige” er ganske enkelt misvisende. Samtidig synes HørNu, at indikationen om, at høreklinikkerne udnytter forbrugeren, fordi de skulle have paraderne nede, er temmelig grov.

TÆNK’s beskrivelse øger stigmaen Den nedladende beskrivelse af høreapparatbrugere har i øvrigt tendens til at øge stigmaen af høreapparatbrugere, HørNu mener /

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

hvilket vi er meget kede af. Vi oplever normalt høreapparatbrugere, der sammenligner høreapparatet med deres briller eller kontaktlinser. De kobler deres høreapparater med bilens telefonsystemer, eller TV’et derhjemme, og streamer musik i toget fra deres telefon trådløst til høreapparaterne. Den virkelige verden hos en meget stor del af høreapparatbrugerne ser helt anderledes ud end den, der beskrives i TÆNK’s artikel.

Højere kvalitet i privat regi HørNu er slet ikke i tvivl om, at der er forbrugere der føler sig snydt, og kan genkende sig selv i ovennævnte. Vi er heller ikke i tvivl om, at der er private høreklinikker, der driver deres klinik på en etisk og moralsk kritisabel måde, men dette er langt fra alle klinikker. Vi er derfor noget skuffet over, at Tænk beskriver de private klinikker på denne unuancerede måde. Det ville fx have været tjenligt at inddrage fakta fra Eurotrak omkring antallet af skuffeapparater. Her fremgår det, at det er langt højere hos høreapparatbrugere, der har fået deres høreapparat via det offentlige (3 % i det private, 12 % i det offentlige). Man kunne også have nævnt, at forbrugere i langt de fleste tilfælde er mere / HørNu mener

tilfredse med deres høreapparat i det private end det offentlige (jf. tabellen). Men den del passer selvfølgelig ikke til den vinkel, som TÆNK har valgt. For at nuancere hele billedet, burde man have nævnt førnævnte og samtidig oplyst, at forbrugere er mere tilfredse med høreapparatbehandlingen i offentlig regi, hvis man har en meget kraftig hørenedsættelse (privat/offentlig: 52 % / 67 %). Til dette siger Lars Nøhr Andresen fra TÆNK: ”Hvordan vi vinkler vores artikler, hvilke kilder vi inddrager, om vi fokuserer på de ældre, fordi de er vores målgruppe i magasinet og så videre, ligger inden for vores redaktionelle frihed.”

Hvad er HørNu’s holdning? HørNu’s holdning er, at vi ønsker en bedre behandling både i det private og det offentlige, men taler vi det private ned – hvor kvaliteten netop nu er bedst, så risikerer vi, at den samlede kvalitet indenfor behandling af hørelse i Danmark går den forkerte vej. Vi er derfor rigtig kede af, at private klinikker bliver beskrevet så negativt, når det rent faktisk viser sig, at kvaliteten i privat regi ofte er bedst. TÆNK’s artikel kan have den konsekvens, at

folk ikke anvender det private, får ringere kvalitet i det offentlige og dermed ikke beholder høreapparatet i øret. Det skaber ”dårlige ambassadører” og kan medføre, at færre personer anvender høreapparater. Og dermed rammes ét af HørNu’s fokusområder – nemlig, at orientere om konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse. Dit helbred hænger nøje sammen med din hørelse. Det kan du læse mere om her: http://hørnu.dk/helbred. Derudover er vi rigtig kede af retorikken i artiklen. Når høreapparatbrugere beskrives som en svækket og sårbar gruppe mennesker med et kommunikationshandicap, så medvirker det til et stigende stigma, hvilket igen medfører, at personer med en ubehandlet hørenedsættelse tøver med at få behandlet deres hørelse. Når alt dette er sagt, så støtter vi op om, at der skal være en langt større gennemskuelighed og transparens i det danske system, og vi er glade for, at Forbrugerstyrelsen har fokus på dette. Husk. Er du i tvivl om, hvor du skal gå hen og få testet din hørelse, så kontakt HørNu og bliv henvist til en klinik, som følger HørNu’s etiske moralkodeks. Det kan du læse mere om her: http://hørnu.dk/book-tid

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

FOK US PÅ SOM M ER

Fokus på din hørelse hen over sommeren

Sommer er lig med sociale sammenkomster, koncerter og udendørsliv. Alt sammen noget der gør os glade og er en del af en høj livskvalitet. Som høreapparatbruger kan det dog være forbundet med lidt udfordringer. Har du høreapparater, så har du sikkert også været ude for at der går vindstøj i mikrofonerne på høreapparaterne. Tilsvarende har du sikkert overvejet, hvad du

kan gøre for at passe på hørelsen i løbet sommeren. Måske er du nervøs for at miste dine høreapparater på stranden? Magasinet HørNu dedikerer de næste sider til dig, der gerne vil forberede dig lidt på sommeren. Som altid forsøger vi på underholdende vis at informere og inspirere dig til at holde din hørelse optimal. God fornøjelse!

Foto: StockPhoto Secrets

PAS PÅ DIN HØRELSE TIL SOMMER AF MIKKEL SCHRAMM

Sejlads, jetski, motorcykel, jagt og golf kan skade din hørelse. Sommeren er over os og det er lig med en masse sjove udendørsaktiviteter. Men mange af disse aktiviteter kan være støjende. De kan skade din hørel-

se og i værste fald kan du risikere et høretab.

Sommeraktiviteter der kan skade din hørelse: • Sejlads: en støjende aktivitet med støjniveau omkring 80 dB.

Det er vigtigt at holde afstand til motoren og holde en fornuftig fart. • Jetski: en aktivitet med støjniveau fra 85 dB til 105 dB. Det anbefales kraftigt, at man anvender høreværn. • Motorcykel: en tur på motorcyklen kan resultere i op til 85 dB i støjniveau. Det er en god ide at bruge hjelm, ikke kun på grund af almindelig sikkerhed, men også for at beskytte din hørelse. • Jagt: nok den mest støjende aktivitet. Med op til 140 dB ved affyring. Høreværn anbefales på det kraftigste. • Golf: kan være en støjende aktivitet når titaniumdriveren rammer bolden. Ørepropper anbefales til disse situationer.

Beskyt dine ører Menneskets øre kan tåle støjniveauer op til 85 dB i længere perioder. Støjniveauet i de ovennævnte sommeraktiviteter svinger fra 80 dB til 140 dB, og efter længere tids eksponering ved disse niveauer, kan din hørelse tage skade. Jo højere støjniveauet er, des kortere tid kan øret tåle anstrengelsen. Derfor anbefales det altid, at der anvendes høreværn ved aktiviteter hvor støjniveauet overstiger 85 dB. Er du i tvivl om du har en hørenedsættelse, så kontakt HørNu og få en gratis høretest. Du kan læse mere her: http://hørnu.dk/book-tid Fokus på sommer /

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

Den ultimative vindtest Der er ikke noget værre end vindstøj i høreapparaterne. Markedets mest avancerede høreapparater er blevet bedre til at håndtere udfordringen, men hvad sker der, hvis vi sætter en høreapparatbruger i en cabriolet og kører ud på motorvejen? Det, kære læser, er netop hvad vi skal teste i denne helt uvidenskabelige artikel. Vi har derfor været ude og køre to af markedets fedeste cabrioleter: Mercedes C-klasse cabriolet, og Audi A5 cabriolet, og bedt vores testperson at give sin uforbeholdne mening om de to bilers støjniveau. Men vi har selvfølgelig også tjekket bilernes design og køreegenskaber ud. AF MIKKEL SCHRAMM

F oto: D

/ Fokus på sommer

a im ler

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

egge biler går under betegnelsen – spændstig! Forfra har Mercedes med den ikoniske stjerne i kølergrillen, og den skarpt optrukne kølergrill et dynamisk og aggressivt udtryk. Bilen ser dejlig helstøbt ud uanset, om du ser bilen forfra, fra siden eller bagfra. Specielt bagenden har nogle bildesignere fuldstændig glemt at se på. Tænk blot på den ækle Nissan Micra Cabriolet, eller mesteren over alle rædsomme biler, Peugeot, som har været i stand til at lave en grim Peugeot 207 CC, kun overgået af den håbløse Peugeot 307 CC. Men sådan er det ikke med Mercedes. Den ser potent ud fra alle sider – både med kalechen oppe og

nede. Vi er dog lidt kede af det imiterede aluminium bag bagruden. Det virker en anelse billigt at røre ved. Audi A5 cabriolet er i skrivende stund netop kommet til landet. Og det både ses og mærkes. Bilen er vokset en del, men på trods af dette, er bilen langt skarpere at se på. Jeg kan specielt godt lide kølerens nye linjer, der – helt i tråd med A5 Coupe – udstråler et tiltrængt ”her kommer jeg” udtryk. Det ser fedt ud, og heldigvis har Audi’s designere været modige nok til at føre linjerne langs siden og helt om til baglygterne. Well done, Audi! En virkelig smart detalje er, at Audi har rykket deres sidespejl ned under sideruden. Det betyder dels, at man oplever et bedre udsyn bag sidespejlet, og dels at spejlet kan komme tættere på føreren – hvilket igen har den konsekvens, at spejlet kan bli-

ve mindre (som dermed igen giver bedre overblik bag spejlet). Hvorfor har man ikke tænkt på det noget før? En anden meget fed detalje er bremselyset, som er integreret i pyntelisten, der løber under kalechen. Nice!

Kabinen Indvendigt mærkes det, at Audi har givet den gas. Rat, gear, og den runde knap til at styre skærmen føles fantastisk, og bør give konkurrenterne noget at tænke på. Audi følger tidens trend med det minimalistiske udtryk. Alt i midterkonsollen er barberet ned. Rent fysisk har Audi valgt at lægge radioen i handskerummet, men styres naturligvis fra midterkonsollen. Udover at give et enkelt udtryk i bilen, så har det også den fordel, at radioen automatisk er låst inde i handskerummet, når man låser bilen. Det er selvsagt ret praktisk i en åben bil. Ulempen er til gengæld, at der stort set kun er plads til din pung i handskerummet. Det ville have været

Mercedes er en potent bil – uanset om kalechen er oppe eller nede.

Fokus på sommer /

10 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

rart med en anelse mere plads til solbrillerne. Både A5’eren og C-klassen har en lille touchpad overflade til at styre displayet. Ligesom du kender det fra din bærbare pc. Det er smart, at du med din finger kan bruge touchpad’en til at skrive navnet på den person, du ønsker at ringe til. Men det er en anelse svært at skrive Anna-Maria uden at se på pad’en. Derimod virker swipe funktionen fint. En anden ting, som de to biler har til fælles er en infotainment skærm, som designmæssigt virker eftermonteret. Skærmen stikker ud af frontpanellet som en anden uønsket trold, og har tendens til at ødelægge et næsten fejlfrit indtryk i begge biler. For på trods af at Mercedes C-klassen ikke er så ny som Audi, så er kvalitetsindstrykket i Mercedes’ kabine rigtig godt. Læderpanelet ved forruden er tykt og rattet føles sindssygt fedt. Personligt kan jeg bedst lide rattet i Mercedes, men Audi vinder i konkurrencen om det overordnede indtryk i kabinen.

Det her er ren og skær lykke – og definitionen på høj livskvalitet. Og det giver en vidunderlig ro og overskud Hvordan kører de? Inden jeg går i selvsving over bilernes køreegenskaber skal jeg lige sende denne disclaimer. Mercedes var så venlige at stille op med en Mercedes C400, der har en skøn 6-benet motor med 333 hk, mens Audi’en ”blot” var en 4 cylinderet motor med 190 spændstige heste i. Ned med taget. Begge biler klarer manøvren med op til 50 km/t. Taget er helt nede efter henholdsvis 15 (Audi) og 20 (Mercedes) sekunder. Jeg sætter bilerne i gear – og her er den første helt reelle kvalitetsforskel. A5’eren har et super fedt automatgear, der med et let tryk på knappen og et skub nedad sætter bilen i D for Drive, men i C-klassen sidder gear/ Fokus på sommer

Audi A5 Cabriolet Sport 2.0 TFSI Mercedes C400 Cabriolet Pris fra: 705.157

Pris fra: 688.700

Pris testbil inkl. ekstraudstyr: 855.690

Pris testbil inkl. ekstraudstyr: 1.375.182

Motor: 4 cyl

Motor: V6

Volumen: 1984 cm3

Volumen: 2996 cm3

Tophastighed: 237 km/t

Tophastighed: 250 km/t

0 – 100 km/t: 7,9 sek

0 – 100 km/t: 5,2 sek

Motorydelse: 190 hk

Motorydelse: 333 hk

Max moment: 320 Nm

Max moment: 480 Nm

Gearkasse: 7 trins S-tronic

Gearkasse: 9 trins G-Tronic

vælgeren ved rattet. Det virker simpelthen så forældet, og jeg føler mig hensat til mit udvekslingsophold i USA i slutningen af 80’erne. Hvad sker der, Mercedes? Begge biler er udstyret med en køredynamikpakke, der til forveksling ligner hinanden. Du kan således indstille bilens køreegenskaber til at være økonomiske, komfortable, automatiske eller dynamiske. Vi triller ud på motorvej, og nej – det gør vi faktisk ikke. Med de 333 lystige heste under Mercedes hjelmen sparkes vi ned ad tilkørslen til motorvejen. Ok, C400 er virkelig hurtig. Det er mega fedt at mærke accelerationen i Mercedes’en, og i Dynamic forkæler Mercedes dig desuden med et basorkester, der får englene til at fryde sig. A5’erens basorkester eller acceleration mærkes ikke i samme grad, men mon ikke du får det i S5’eren?

På hjemmebane Jeg tager en tur ud til enhver cabriolets hjemmebane. Strandvejen! Det er her begge biler for alvor giver mening. Når du kører en cabriolet, får du en sjov kombination af at være udenfor samtidig med, at det føles som at være indenfor. Du sidder og kigger ud, som i en normal bil, men føler dig udendørs – hvilket du jo helt reelt også er. Siddende der bag rattet med solbrillerne på, mærker man solen varme dejligt. Du hører træernes hvislen. Fuglene synger, og jeg hører brøkdele af samtaler fra de forbipasserende cyklister og fodgængere. Det her er ren og skær lykke – og definitionen på høj livskvalitet. Og det giver en vidunderlig ro og overskud. Hvilket i øvrigt afspejles af min kørsel. Den ældre dame, der er en halv time om

sin parallelparkering får et smil med på vejen. Det ville hun nok ikke have fået i min egen bil.

Gearskiftet Jeg drejer væk fra vandet, og ind i landet på de snoede landeveje. Jeg sætter farten op, gearer ned og lægger bilen ind i svinget. Men paddle gearet er forsinket, og jeg må bremse midt i svinget. Paddle gearet i både Mercedes og Audi har så meget forsinkelse, at du skal planlægge dine gearskift langt tidligere, hvilket kræver en hel del øvelse. Må jeg tillade at sende en opfordring til ingeniørerne i Stuttgart og Ingolstadt. Snup lige en tur i en Alfa Romeo Giulia, og tjek, hvordan et paddle gear skal virke. Vægt og styring Styringen i begge biler er der til gengæld ikke noget galt med. Du har en god føling i både Audi og Mercedes gennem svingene, men Mercedes C400 virker strammere i undervognen. Cabrioleter har generelt et vægt problem, og det mærkes også i de to biler. Audi har arbejdet en del med vægten i forhold til forgængeren, men den er stadig ikke i stand til at nedlægge de skarpe sving i samme grad som Mercedes. Det er dog muligt, at S5’eren vil give et andet indtryk. Med 351 arbejdsvillige heste under hjelmen vil S5 cabriolet være et bedre match i forhold til C400’eren. Vind i kabinen For at reducere mængden af vind i kabinen er de to biler udstyret med hver sit system. Ved et tryk på en knap aktiveres Mercedes Aircap system, der består af en vindspoiler i tagrammen og

Foto: Audi

CHARLOTTE SOMMER’S KARAKTERBOG Designet af Audi A5 cabriolet er helt i top!

VIND PÅ FORSÆDET

en vindafviser, som dukker op mellem bagsædernes nakkestøtter. Systemet er måske ikke jordens smukkeste, men til gengæld er det supereffektivt, og vi mærker kun vinden meget lidt. Skulle det alligevel blive for koldt aktiverer du blot Mercedes Airscarf system, som giver varme omkring skuldre og hals på fører og passagerer. Audi afhjælper turbulens i kabinen med en almindelig vindafviser, der sættes fast bag forsæderne. ”Cabriolet’er er generelt udfordret af vægten pga. konstruktionen uden tag, og det løser vi bl.a. ved at bruge stofkaleche og en manuel vindafviser, da dette system er det letteste, der findes på markedet,” fortæller Audi’s PR Chef, Britt Stellinger. ”Oftest benyttes en cabriolet kun af en eller to personer, og vi oplever derfor ikke, at vores kunder er generet af, at systemet ”stjæler” de to bagsæder, når vindafviseren er oppe.” Audi har ikke et airscarf system. Til gengæld er hele frontpanelet – med undtagelse af instrumentbrættet – ét langt luftdysesystem, og vi oplever ikke på noget tidspunkt at fryse i kabinen.

Audi:

Vindtesten Hvis du som høreapparatbruger, overvejer at købe en cabriolet, er du måske gået bort fra det på grund af netop vind i kabinen. Her på redaktionen tænkte vi det samme, og derfor bad vi vores høretester, Charlotte Sommer, om at tjekke vinden ud i de to biler. Charlotte har haft høreapparater i 4 år og anvender i dag GN ReSounds Linx2 9. Vi beder hende om at sætte høreapparaterne i automatik programmet, og sætte sig på forsædet. Test-

kørslerne i både Audi og Mercedes udføres i en vindstyrke på 8 m/s. Vi triller ud på motorvejen, og sætter fartpiloten på nøjagtig 110 km/t.

Mercedes:

VIND PÅ BAGSÆDET Mercedes:

Godt på forsædet Jeg ser spørgende på Charlotte, men hun virker helt upåvirket af vinden på forsædet. ”Jeg er virkelig overrasket over det her. Jeg havde forventet meget vindstøj i mikrofonerne. Men det er jo slet ikke tilfældet,” smiler hun. ”Der er almindelig støj, men det suser ikke i mikrofonerne. I Mercedes’en kan hun faktisk slet ikke høre vinden på forsædet, når Aircap’en er oppe, mens hun hører det lidt i Audi’en – uden at det dog er generende. Vind på bagsædet Vi stopper bilen, og Charlotte sætter sig på bagsædet. Denne gang kører jeg præcis 60 km/t. Det er tydeligt, at Charlotte har sværere ved at føre en samtale. Jeg må øge stemmelejet, og da vi må tage den manuelle vindafviser ud af bilen i Audi’en (så der er plads til Charlotte på bagsædet), har hun svært ved at høre mig. Turbulensen kommer ind bagfra, og hun klager over en del vindstøj i mikrofonerne. Omvendt forholder det sig i Mercedes’en. Da vindafviseren i Mercedes dukker op bag de to nakkestøtter på bagsædet, er Charlotte stadig beskyttet fra turbulens, og det er tydeligt, at vores dialog lettest føres i Mercedes’en. Tilbage på parkeringspladsen er Charlotte positivt overrasket. ”Jeg må sige, at begge biler imponerer. Jeg troede ikke, vi kunne føre en samtale i en åben cabriolet med høreapparater. Men det kan vi jo sagtens, og det er både en ros til de to biler, men faktisk også til

Audi:

DET ER SMART! Det kan være svært at tale i telefon i en åben cabriolet. Det har Audi løst ved at sætte mikrofoner i sikkerhedsselen. Jeg snakkede flere gange med høreapparatbrugere i telefonen, hvilket normalt er en udfordring i biler. Men selv på motorvejen med kalechen nede kunne vi let snakke sammen. Det er altså smart!

teknologien i høreapparaterne,” smiler Charlotte.

Konklusion Kvaliteten i kabinen hos Audi er bare bedre. Mercedes er stivere og kører bedre i svingene. Der er langt mindre vindstøj på bagsædet af Mercedes. Audi’s nye design er efter denne anmelders mening virkelig fedt. Så skulle jeg vælge en af disse to biler, så ville jeg vælge A5’eren. Nej, C-klassen. Nej, Audi! Arg, jeg kan ikke vælge. Det er virkelig to lykkefremelskende biler. Og måske, kun måske, er jeg glad for, at min økonomi ikke sætter mig i en situation, hvor jeg skal vælge. Fokus på sommer /

12 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

10% introduktionsrabat på dine privatforsikringer. Kun til 30. september 2017!

HørNu i samarbejde med Gjensidige Forsikring HørNu tilbyder sammen med Gjensidige Forsikring særlige fordele og gode forsikringer til medlemmer hos HørNu. Samarbejdet omfatter alle typer privatforsikringer, og der et specielt fokus på indboforsikringen, som bl.a. har en udvidet dækning for høreapparater.

jensidige er norskejet og et af Nordens største skadeforsikr ingsselskaber. Gjensidige etablerede sig i Danmark i 2006 og tilbyder forsikringsydelser og -produkter til privat-, erhvervs- og landbrugskunder, samt kommuner og regioner. Gjensidige ønsker at styrke sin position i Danmark og arbejder målrettet på at være det mest kundeorienterede selskab på markedet. HørNu er stolte over at kunne præsentere forsikringer med fordele, som i særlig grad retter sig mod mennesker med hørenedsættelse. Det gælder fx / Fokus på sommer

indboforsikringen, som automatisk omfatter en ekstra fordel for dig, som er medlem hos HørNu, hvor du er dækket for alle pludselig skader på hjælpemidler, herunder høreapparater og briller. En anden fordel er, at du kan tegne en ulykkesforsikring, der varer livet ud, efter du er fyldt 70 år. Mange tænker ikke over, at de også har behov for en ulykkesforsikring, når de har forladt arbejdsmarkedet. Gjensidige tilbyder dig en særlig introduktionsrabat på 10%, hvis du tegner dine forsikringer inden den 30. september 2017. Ud over det kan du også opnå

10 % i samlerabat ved køb af 3 rabatgivende forsikringer (hus, indbo, bil, fritidshus, ulykke og ejerskifte). Du kan læse mere om forsikringerne og bestille et online tilbud på gjensidige.dk/hn.

Gjensidiges rejseforsikring sikrer hele familien på alle familiens ferierejser.

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 13

Rejseforsikring SOMMERFERIEN ER LIGE om hjørnet og det er tid at tænke på rejseforsikring. Gjensidiges rejseforsikring sikrer hele familien på alle familiens ferierejser. Hvis du rejser i EU/EØS lande, skal du huske det blå sygesikringskort, der dækker dig på samme måde som borgerne i det land, du rejser til. Kortet dækker kun behandling og ophold på offentlige sygehuse, men i nogle lande skal du selv betale for fx medicin og ambulancetransport. Vi dækker dig der, hvor det blå kort ikke dækker. Husk både rejseforsikring, pas og det blå kort, når du rejser i EU/EØSlandene. På mange populære rejsemål som fx Spanien og Grækenland er der typisk kun private lægeklinikker og hospitaler. Det betyder, at du selv skal betale for behandling og ophold på et privat hospital, hvis du bliver syg eller kommer til skade og ikke har en rejseforsikring. Din rejseforsikring dækker dig, når det blå kort ikke gør. Det vil sige, at du får dækket dine udgifter til behandling og ophold på private klinikker og hospitaler i udlandet og sikrer dig hjemtransport, hvis det skulle blive nødvendigt.

Du tegner rejseforsikringen som et tillæg til din indboforsikring. Du kan vælge mellem dækning i Europa eller hele verden, og om du vil have afbestillingsforsikring med på forsikringen.

Særlige fordele med Gjensidiges rejseforsikring • Én rejseforsikring til hele familien • Rejseforsikringen dækker hele året, uanset hvor meget I rejser • Dækker også skirejser • Rejseforsikringsbevis • Dækker i 1 måned eller 90 dage efter dit valg Tre trin får dig sikkert ud og hjem igen 1 Bestil det blå EU sygesikringskort hos din kommune 2 Køb en rejseforsikring – den dækker de ting, det blå kort ikke gør 3 Kontakt SOS International (døgnåbent), hvis uheldet er ude, så guider de dig til den rigtige læge eller hospital

Oplever du tyveri på rejsen, så husk at få en kvittering fra det lokale politi med hjem. Anmeldelsen af tyveriet til dit forsikringsselskab kan sagtens vente, til du kommer hjem. 5 Dukker bagagen ikke op på ferien inden for 3 timer, kan du få erstatning på stedet. Ring til SOS på 70 10 50 50. Husk at få en ”claims-rapport” fra lufthavnen og gem kvitteringer for dine køb. Du finder erstatningsbeløbene i dine rejseforsikringsbetingelser 6 Husk en forhåndsgodkendelse, så du er sikker på at være dækket ved sygdom. (En forhånds-vurdering er til dig, der har haft en behandlingskrævende sygdom eller en kronisk lidelse, der har været ustabil inden for de sidste to måneder før afrejsen). Du kan få en forhåndsvurdering ved at gå ind på SOS hjemmeside: sos.eu/da/selvbetjening Med en forhåndsvurdering er du sikker på, at vi også dækker, hvis du får behov for behandling i forhold til denne sygdom. Inden du går i gang med at bestille forhåndsgodkendelsen, skal du have følgende klart: Policenummer, aktuelle rejsedokumenter og evt. indscannede dokumenter fra læge eller hospital som dokumentation 7 Lej aldrig scooter, vandscooter, jetski eller bil uden en ansvarsforsikring! Uanset hvilket motoriseret fartøj du vælger at leje på ferien, skal du altid sikre dig, at der følger en ansvarsforsikring med. Konsekvenserne ved at lave skade på andre eller deres ting – uden en ansvarsforsikring – kan blive en svimlende erstatningssag, som du selv bliver gjort ansvarlig for. Sæt dig derfor aldrig op på et køretøj, hvor udlejeren ikke kan tilbyde dig en ansvarsforsikring. 4

7 gode råd før rejsen 1 Tag billeder af dit pas og dine billetter, inden du tager af sted på ferie. Sender du billederne til din mail, kan du altid fremvise en kopi, hvis du pludselig mister pas, billet eller visum på rejsen 2 Bestil et rejseforsikringsbevis hos Gjensidige, hvis du har tegnet rejseforsikring hos os. Det er gratis og indeholder bl.a. telefonnummeret til SOS, som leverer hurtig assistance, hvis du fx ! kommer til skade, bliver syg eller bliver NYHED Den officielle European udsat for tyveri. Du kan ringe til SOS Health Insurance Card app døgnet rundt og få hjælp uanset hvor i Med den nye app har du altid informationerne lige ved hånden, hvis uhelverden, du befinder dig 3 Tjek om din rejseforsikring dækker det er ude på ferien. I app'en finder du Europa eller hele verden. Det kan koste generel information om det blå kort, en større formue, hvis du bliver syg i nødtelefonnumre, dækkede behandUSA, og din rejseforsikring kun dæk- linger og udgifter, og hvordan man anmoder om refusion. ker i EU.

Fokus på sommer /

14 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

C A R ST ENs BLOG

Solen i ansigtet,

vinden i øret Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA Fast skribent på ‘Carstens Blog’

læsten kan man ikke få at se, det er der ikke noget gøre ved.” Sådan sang Ingrid og Lillebror i børne-tv i min ungdom. Måske kan blæsten ikke ses, men den kan høres. I træernes susen og i mikrofonerne på mobiltelefoner og høreapparater. Vinden i mikrofonerne er sandsynligvis den største udfordring for brugen af høreapparater i naturen, selvom fugt,

vand, sol og temperatur også kan udfordre, som elementerne kan med ethvert elektronisk produkt. Heldigvis er det sådan, at så længe høreapparatet bliver siddende tæt på kroppen, dominerer kroppens klima, og vi er designet således, at vores krop forsøger at opretholde nogenlunde det samme lokalklima, det vil sige: Rimelig konstant temperatur, fugtighed mv. Til gengæld er vinden, når den stryger hen over ørene, hvor mikrofonerne ofte sidder, ikke helt på samme måde reguleret af det lokale klima.

Vind kan støje Blæst er bevægelse af luftmolekyler, ganske som lyd også er det. Blæst kan danne turbulens, som er små uregerlige luftstrømme, der rykker frem og tilbage i membranen i mikrofonen, og som ender med høj lyd ud af høreapparatets højtaler og ind i øret. Da bevæ-

gelserne i luften er komplekse, er det svært elektronisk at behandle signalet. Det ses også med de såkaldte vindhætter, der benyttes på alle mikrofoner i det fri både til måleinstrumenter og til optagelser af tv og radio. De viser, at det ikke er så let elektronisk at dæmpe vindstøjen, og at den rette afdækning af mikrofonen kan sænke lufthastigheden så vindstøjen mindskes. Desværre er denne afdækning langt mere problematisk foran en lille mikrofon med lav følsomhed end på de større mikrofoner brugt til TV og radio. Verden har set høreapparater med et tyndt lag stof foran mikrofonindgangen, og en kort overgang blev der fremstillet i-øret høreapparater, hvor mikrofonen kunne placeres oppe i folden på øremuslingen og var forbundet med selve høreapparatet i øregangen med en plastikbetrukket ledning. Dette design havde sandsynligvis andre fejl, som er årsagen til, at apparaterne ikke er på markedet mere, men løsningen med den utraditionelle mikrofonplacering gjorde under-

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 15

Vinden i mikrofonerne er sandsynligvis den største udfordring for brugen af høreapparater i naturen, selvom fugt, vand, sol og temperatur også kan udfordre Foto: StockPhoto Secrets

værker i forhold til vindstøjsundertrykkelsen.

Luftstrøm hos cykelryttere Et firma på nettet, der kalder sig ”catears”, har kigget på det lydniveau, der kommer som følge af luft, der bevæger sig rundt om ørene på cykelryttere. Deres undersøgelser viser, at vinden ved ørene kan give ret kraftige lydtryk, specielt i det lavfrekvente område. Deres påstand er, at lydniveauet som følge af luftstrømmen, når de cykler, nemt kommer op på niveauer over 85 dB, og dermed er potentielt skadeligt. Catears har derfor udviklet en slags stofskærm, der placeres lige foran øret, og mindsker turbulensen. Om lyden kommer på grund af en bevægelse igennem luften, eller fordi luften bevæger sig på grund af blæst må være det samme. Der er derfor grund til at tro at disse skærme også har en god effekt på høreapparater, men kosmetisk attraktive, synes nok de færreste de er. Vand og varme er ikke et problem Mens løsningen relateret til vind ved brug af høreapparater udendørs, kan

være vanskelig at finde, så synes problemer med temperatur og vand ikke i samme grad at volde problemer. Selvfølgelig kan et høreapparat tage skade af at ligge i en forrude i en bil en varm sommerdag, men apparatet bør jo også sidde i øret! Man kan også opleve fugtproblemer med sit høreapparat, men det kan normalt løses med regelmæssig tørring af apparatet, og ellers findes flere vandtætte høreapparater på markedet, som man sågar kan benytte under en svømmetur. Det er dog værd at bemærke, at når høreapparatet er meget (vand-)tæt, skaber det problemer for de normalt anvendte zink/luft batterier, der kræver kontakt med luften for at kunne fungere optimalt. Hvis ikke man har lyst til regelmæssigt at give sit batteri ”kunstigt åndedræt” kræver vandtætte høreapparater andre typer batterier end det traditionelle.

Pas på havvand Selv standard apparater kan i dag med lidt held overleve en dukkert. Min kone tog springet ned i en swimmingpool iført plastic-indpakket gipsarm og høre-

apparater for et par år siden, men efter en times tid i solen var de tørre og fuldt funktionelle igen. Det er dog ikke sikkert, at det ville have faldet ud til høreapparaternes fordel, hvis fruen var sprunget ud i havvand. Rent vand er nemlig langt mindre skadeligt for elektronik end de salte og mineraler, vandet ofte også indeholder.

Husk vedligeholdelse Selvom dagens høreapparater normalt kan overkomme mange af naturens luner, så er en løbende eksponering for verden omkring os naturligvis med til at påvirke levetid og driftssikkerhed af apparaterne. Ligesom alt andet udstyr vi medbringer i naturen, er det vigtigt, at vi ofrer lidt opmærksomhed på forebyggelse af de problemer, der kunne opstå med høreapparater i det fri. Husk at sørge for det nødvendige vedligehold af høreapparatet, så du også fremover kan sikre dig, at du fortsat er hørende i alt slags vejr. Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

16 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

V I DEN

Hvordan finder jeg de bedste høreapparater? Markedet for høreapparater kan være noget af en jungle at finde rundt i. Din hørespecialist anbefaler et eller flere slags høreapparater, baseret på en række forskellige faktorer, såsom dit specifikke høretab, dit kommunikationsbehov, æstetiske præferencer, livsstil og ikke mindst budget. HørNu har lavet denne artikel for at give dig et bedre overblik over alle de forskellige typer høreapparater, hvad de koster og hvordan du anskaffer dig dem. AF TRINE HANSEN

vilket høreapparat, der passer til dig af hænger af din hørenedsættelse og formen på og i dit øre. Høreapparater har alle komponenter, inklusiv receiver og mikrofon, samlet i en lille skal, som bæres i eller ved øret. På side 17 kan du se de forskellige typer af høreapparater.

Det kan være svært at genneskue hvilket høreapparat der passer bedst til din hørenedsættelse.

/ Viden

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 17

Helt-inde-i-øret CIC-høreapparatet (completely-in-canal = helt inde i øregangen) er den mindste model og er særligt egnet til milde og moderate høretab. Selve høreapparatet er placeret i en skal, som støbes efter et aftryk af dit øre og derefter placeres helt inde i øregangen.

Helt-inde-i-øret.

I-øret-model Et ITE-høreapparat (in-the-ear = i øret) er særligt velegnet til brugere med mildt til svært høretab. I-øret-høreapparat har alle elektroniske komponenter i en skal, der er støbt efter et aftryk af dit øre. Denne prop fylder lidt mere i øret end et CIC-høreapparat. I-øret-model.

Bag-øret-model Det klassiske BTE-høreapparat (behindthe-ear = bag øret) er det man vælger til et svært høretab – eller hvis øregangen er så lille, at det er vanskeligt at sætte et høreapparat ind i øret. Komponenterne er samlet i en halvmåneformet skal, som passer bag øret. Lyden sendes gennem en transparent plastikslange til en øreprop inde i øret. Bag-øret-model.

Højttaler i øregangen RIC-modellen (receiver-in-canal = højttaler inde i øregangen) er en nyere udvikling inden for høreapparater, som er egnet til brugere med mildt til svært høretab. Højttaleren i et RIC-høreapparat er placeret i eartippen.

Højttaler i øregangen.

Højttaler i øret RITE-modellen (receiver-in-the-ear = højttaler i øret) er til brugere med mildt til svært høretab. Højttaleren i et RITEhøreapparat er placeret i eartippen.

Højttaler i øret.

Hvilken type høreapparat er bedst for mig? Vi oplever ofte medlemmer som siger, at de gerne vil have det samme høreapparat, som et familiemedlem eller en ven, da vedkommende er glad for dette. Hørelsen og øret anatomi er meget individuel, og derfor passer dit øre og hørelse ikke nødvendigvis til en anden høreapparatbrugers. Generelt kan man dog sige, at høreapparater, der sidder i-øret (ITE eller CIC) og fine til mindre høretab, men har den ulempe, at der ikke kommer så meget luft ind i øregangen, og derfor kan der opstå fugt, svamp og lignende. Derudover oplever mange høreapparatbrugere med i–øret apparater okklusion. Det opleves som at de lave frekvenser bliver fremhævet. Specielt bliver ens egen stemme og tyggeViden /

18 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

De forskellige producenter og mærker Der findes et utal af høreapparatproducenter verden over, men Danmark har været bemærkelsesværdigt førende på området helt fra start. Oticon i Smørum, Widex i Lynge og GN Store Nord i Ballerup er tre af de store spillere i branchen. Nævn én anden branche, hvor tre danske virksomheder sidder på næsten halvdelen af verdensmarkedet tilsammen. Og det endda tre virksomheder, der rent geografisk befinder sig indenfor en radius af godt 20 km – og som derudover er en del af medicoindustrien, der med en eksportværdi på 16 milliarder kroner i 2012 var Danmarks vigtigste eksportvaregruppe foran nordsøolie og slagtegrise. De mest populære høreapparater er Widex, Oticon, Siemens, ReSound, Starkey og Phonak.

Widex høreapparater

Oticon høreapparater

Widex’ selverklærede mission lyder sådan her: ”Vores mission er gennem originalitet, målrettethed og pålidelighed at levere kvalitetshøreapparater, der giver mennesker med høretab samme forudsætninger for kommunikation som normalthørende.” Det nyeste høreapparat fra Widex hedder Beyond. Det tilbyder, ifølge dem selv, banebrydende lyd. Brugeren har fuld kontrol over lyttemiljøet og funktionaliteten i deres høreapparater med den medfølgende app, som forbinder brugeren nemt og bekvemt. Widex har fokus på en klar lyd, selv når der streames. Den nyeste platform i Beyond giver brugeren mulighed for at koble høreapparatet til sin iPhone via en app. Når appen er hentet til brugerens smartphone, kan man justere de forskellige indstillinger og lytteprogrammer, så de passer til brugerens individuelle behov.

"People First" er Oticons slogan og ifølge dem selv, er det meget mere end bare et fancy slogan: “Det er måden, vi tænker, arbejder og udvikler vores produkter på.” Oticon Opn er deres nyeste høreapparat. Ifølge Oticon er Opn det første høreapparat med dokumentation for, at hjernens arbejde bliver lettere takket være den nye BrainHearing teknologi. Platformen behandler lyddata 50 gange hurtigere end på deres tidligere platform. Det sker ved at analysere, scanne og reagere på lyd mere end 100 gange i sekundet. Oticon beskriver Opn teknologien som en åbning af det brede lydbillede – deraf også navnet Opn – og dermed kan brugeren deltage aktivt i samtaler med flere personer på samme tid.

lyde generende. Dette kan afhjælpes ved en større ventilation, som man bedst finder ved et høreapparat, der sidder bag øret. De fleste høretab kan afhjælpes med et RIC eller RITE apparat. Disse apparater er lavet så små, at de ses meget lidt, og ledningen, der går ned til øret er efterhånden så tynd, at denne ofte ikke bemærkes.

producenter nogle fokusområder, men også nogle ligheder. Lyden i de enkelte høreapparater er imidlertid forskellig, og derfor anbefaler HørNu, at du prøver forskellige typer af apparater inden du træffer det endelig valg til dig. Husk, at du skal være glad for høreapparatet de næste 4 år, hvor du igen vil være berettiget til et tilskud fra det offentlige.

Hvilket høreapparat er bedst for mig? På samme vis som med type af høreapparat, så er perceptionen af lyden i et høreapparat meget forskellig, og derfor er det meget individuelt, hvilket høreapparat du bedst kan lide. Som det fremgår ovenfor, så har de enkelte

Hvad koster et høreapparat? Der er meget mere end bare produktprisen på selve høreapparatet, som gør sig gældende når høreapparatsbehandling skal prissættes. Høreprøver, tilpasning af høreapparat, opfølgning og "gratis" justering i den 4-årige garantiperiode, er med til at bringe prisen

/ Viden

på et høreapparat op til det nuværende niveau. Vælger man høreapparatbehandling i en godkendt, privat klinik, får man et offentligt tilskud til at købe høreapparaterne med. Pr. 1. januar 2017 ydes et tilskud på 4.054 kr. for behandling af 1. øre og 2.360 kr. for behandling på 2. øre. Hvis udgifterne overstiger disse beløb, skal man selv betale merprisen. Tilskuddet gives til personer over 18 år, uden hensyn til indkomst og udbetales hvert 4. år. Tilskuddet dækker høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti. Man ejer selv høreapparatet og skal derfor ikke levere det tilbage. Udbetalingen af tilskud finder sted mellem klinikken og den region, man bor i.

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 19

Siemens høreapparater

Resound høreapparater

Starkey høreapparater

Phonak høreapparater

Siemens leverer høreapparater under virksomhedsbrandet Signia med sloganet “Signia giver ubesværet hørelse!” Siemens har med Signias Pure et høreapparat, som kan forbindes direkte til iPhone og TV via Bluetooth-forbindelse. De nye Pure 13 BT primax-høreapparater giver, ifølge Signia selv, ubesværet hørelse, der passer til enhver livsstil. Uanset om man arbejder, shopper eller er på restaurant kan det være trættende at føre samtaler i støjende omgivelser. Selv for mennesker uden høretab. Med Pure 13 BT lover Signia ubesværet hørelse, der er bedre end normalt, i sådanne krævende situationer. Og sammen med myControl App, sikrer Pure 13 BT en optimal, individuel lytteoplevelse, så du kan fokusere på det, der er vigtigt, uanset hvad du laver.

GN ReSound er en af verdens største leverandører af høreapparater. Gerd Rosenstand grundlagde virksomheden Danavox i 1943, som GN Store Nord opkøbte i 1977. ReSound er repræsenteret ved et veludviklet forhandlernet i mere end 80 lande. LiNX2 er ReSounds førende høreapparat. Resounds filosofi omkring lydbehandlingen, er at give brugeren en mere naturtro hørelse. Software i høreapparatet understøtter brugerens egen hjernes naturlige evne til at opfange og forstå lyde. For at sikre både funktionalitet og holdbarhed, er alle komponenter i LiNX2 behandlet med nanoteknologi. så høreapparatet er både støv- og vandafvisende. Resound leverer et stort udvalg af farver og designs, så enhver kan få det høreapparat, der passer ideelt til både ønsker og behov.

Starkey er grundlagt af William F. Austin i 1967 med et simpelt mantra "Alene kan vi ikke gøre meget. Sammen kan vi ændre verden." I dag doneres et beløb til Starkey Hearing Foundation for hvert apparat, der sælges, og de har udleveret over 1 million høreapparater til mennesker over hele verden. Muse er Starkeys mest avancerede platform, der ifølge Starkey, leverer en overlegen lydkvalitet. Starkeys brugervenlige app er designet til at fungere med alle Apples produkter, og software i høreapparatet sørger for at forbedre hørbarhed i vanskelige lyttesituationer. Høreapparatet kan se, hvor du befinder dig og aktiverer automatisk programmet “Home”, når du kommer på din hjemadresse. Alle produkter er voks,- fugt- og vandafvisende.

Phonak er en af verdens største høreapparatproducenter med hovedkvarter og udviklingscenter i Schweiz. Phonaks grundlæggende forretningsprincip er at udfordre teknologiens grænser på en kreativ måde under erklæringen: “En verden, hvor alle kan høre og derfor lever livet uden begrænsninger”. Phonaks nyeste høreapparat Audéo V er lanceret under sloganet “Brug dem. Elsk dem. Glem dem.” Ifølge Phonak giver Audéo V støtte i selv de mest krævende lyttesituationer, fantastisk lydkvalitet og diskret og moderne design. Phonak mener, at Audéo V er banebrydende, fordi man ikke skal tænke over, at man har dem på, da høreapparaterne automatisk tilpasser sig optimalt efter forholdene.

I nogle private klinikker kan du få et høreapparat indenfor det offentlige tilskud. Du skal dog være opmærksom på, at høreapparatet skal passe til din hørelse de næste 4 år (hvor du igen er tilskudsberettiget), og til dine behov for at høre i sværere lyttemiljøer. Du bør forvente, at det offentlige tilskud ikke er tilstrækkeligt, og at der derfor er en egenbetaling på høreapparatet. Priser varierer meget og vi anbefaler derfor, at man tjekker markedet for priser inden man vælger udbyder. Du kan også kontakte HørNu for at få vores uvildige vurdering af den klinik, som du overvejer at besøge. Normalt har klinikkerne 3 eller 4 prisgrupper, hvor de billigste koster ca 2.000 kroner per apparat, mens de dyreste koster omkring

10.000 per apparat. Uanset om man får høreapparat i det offentlige sygehusvæsen eller hos en privat forhandler, tilbyder kommunen gratis instruktion og undervisning i brug af høreapparatet.

Husk, at du skal være glad for høreapparatet de næste 4 år, hvor du igen vil være berettiget til et tilskud fra det offentlige Hvordan får man høreapparater? Hvis en hørespecialist anbefaler behandling med høreapparat og det er

første gang du får høreapparat, skal du undersøges af en ørelæge. Er ørelægen enig i, at du kan få glæde af høreapparater, vil han/hun udstede en henvisning til høreapparatbehandling. Med denne henvisning til høreapparatbehandling kan du selv vælge, om behandlingen skal foregå i det offentlige sygehusvæsen eller i en privat høreklinik.

Skal jeg vælge høreapparater i privat eller offentligt regi? Der er fordele og ulemper ved begge. I nedenstående har vi gjort os umage med at beskrive de to systemer så objektivt som muligt. Som altid er det HørNu’s interesse, at du får en optimal hørelse og den bedste behandling Viden /

20 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

– ikke om du går det ene eller det andet sted hen!

Det private system Hvis du er over 18 år, kan du vælge at gå i en privat høreklinik. I en privat klinik har du større medindflydelse på valget af, hvilke høreapparater du ønsker. Ofte har den private klinik den nyeste teknologi, og du kan stille krav til service, ligesom i enhver anden forretning. Hvis du har fået en henvisning fra din ørelæge er du som nævnt berettiget til at få et tilskud fra det offentlige til køb af høreapparater. Uafhængige klinikker og leverandørejet klinikker I Danmark findes der næsten 300 private høreklinikker. Der findes stort set ikke en by i Danmark uden en privat høreklinik. Nogle af klinikkerne er ejet af høreapparatproducenter, og derfor er sandsynligheden for, at de vil anbefale deres eget høreapparat større. De uafhængige klinikker er ejet af én eller flere hørespecialister. Disse klinikker tager udgangspunkt i din hørelse, og sammen tager I en dialog om, hvilken høreapparatproducent I vil benytte. I mange

klinikker har du mulighed for at prøve høreapparater fra to forskellige producenter, så du selv kan vurdere, hvilken lyd, som bedst kan lide. Ønsker du at få mere at vide om, hvilke klinikker, der er uafhængige kan du altid tage kontakt med HørNu.

Hvem ejer de private klinikker? Her kan du se, hvilke kæder de forskellige høreapparatproducenter har ejerskab i: • AudioNova – Sonova. Brands: Phonak og Unitron • Audium – Sonova. Brands: Phonak og Unitron • Din Hørelse – William Demant. Brands: Oticon og Bernafon • Din Hørespecialist – Widex. Brands: Widex • Dansk Hørecenter – GN Hearing. Brands: Beltone og ReSound Det offentlige system I det offentlige låner du høreapparaterne af kommunen og behandlingen er dækket af sygesikringen. Du skal dog forvente en vis ventetid på første undersøgelse. I 2017 er ventetiden mellem 2 og 69 uger på første undersøgelse. På www.venteinfo.dk kan man finde nærmere oplysninger om ventetiderne på of-

fentlige sygehuse for høreundersøgelse og udlevering af høreapparat.

Puljeklinikker Som nævnt ovenfor kan ventetiderne til første undersøgelse på de offentlige audiologiske afdelinger være temmelig lange. Derfor indførte regioner (primært Region H og Region Sjælland) de såkaldte Puljeklinikker, som er ørelægeklinikker, der har fået mulighed for at udlevere høreapparater til personer med hørenedsættelse. På denne måde har man øget antallet af offentlige behandlingsmuligheder og fået kortet ventetiden, samt tilgængeligheden noget. Hvor finder jeg den bedste kvalitet? I en undersøgelse – EuroTrak 2016 – vurderede man kvaliteten i behandlingen i det private og offentlige system baseret på svar fra over 13.000 danskere. Her fandt man, at 8 % af høreapparatbrugere aldrig bruger deres høreapparat, men glemmer alt om dem på grund af forskellige problemer især i opstartsfasen. Det kaldes skuffeapparater. Der er imidlertid stor forskel på, om høreapparatet er udleveret i offentligt eller privat regi. Det er ca. 12 % af alle offentligt udleverede høreapparater, der ender i skuffen, mens det kun er 3 % af de privat udleverede. Noget kan tyde på, at du derfor skal være opmærksom på, at rådgivningen omkring dit høreapparat i nogle tilfælde kan være mindre god i det offentlige system. Jura Som patient i det offentlige er du juridisk omfattet af sundhedslovgivningen, mens du som kunde i en privat høreklinik er omfattet af købeloven. Det har for eksempel betydning, hvis du skal klage, eller hvis dit apparat går i stykker.

Valgmulighederne er mange, og det kan være svært at gennemskue, hvilket høreapparat, der passer bedst til dig.

/ Viden

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 21

Køb høreapparat på apoteket Amerikanere med mildt høretab kan få gavn af en ændring i den amerikanske lovgivning, der ville lade befolkningen købe deres egne billige høreapparater på samme vis, som man køber medicin i håndkøb på apoteket. Den 20. marts i år introducerede 4 senatorer ”Over-the-Counter Hearing Aid Act”, som har til formål at gøre det lettere og billigere for personer med en mild til moderat hørenedsættelse at anskaffe sig et høreapparat. AF MIKKEL SCHRAMM

øreapparatindustrien har tidligere modsat sig bestræbelserne på at stille høreapparater til rådighed uden en hørespecialist tilpassede dem med den begrundelse, at risikoen var større end fordelene ved, at høreapparatbrugere ”diagnosticerede” sig selv derhjemme. Anders Hedegaard, GN Hearings topchef, er imidlertid ikke i tvivl om, at USA snart vil få et marked for håndkøb af høreapparater. Temaet har været diskuteret heftigt, siden de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, i starten af december sidste år foreslog Over-the-counter handel (OTC) som en måde at lette tilgangen til høreapparater og få flere i behandling. "Jeg tror, at det er entydigt, at det her sker, og at vi så må prøve at se, hvordan vi kan påvirke det, så vi sikrer, at audiologerne får den rolle, som vi ser som afgørende. Den professionelle rådgivning af brugerne er meget vigtig," siger Anders Hedegaard i et interview med Ritzau Finans i forbindelse med USA’s største messe for høreapparater, Audiology Now, i Indianapolis i sidste måned. "Alt i mens skal vi naturligvis også forberede os selv ved at have et produkt og en forretningsmodel klar. Det er vi nødt til at tænke over," fortsætter GN Hearing-topchefen.

Høreapparatindustrien er allerede i gang Ifølge pålidelige kilder er de danske høreapparatproducenter allerede i

gang med at producere hardware og software, som sætter brugerne i stand til at købe høreapparat, og tilpasse det derhjemme, og dermed kan det blive en saga blot at gå i en høreapparatklinik og anskaffe sig et høreapparat. Selvom dette foreløbig handler om det amerikanske marked, så har de danske politikere længe skævet til de relativt høje omkostninger i forbindelse med høreapparatbehandling, og politikerne vil utvivlsomt holde et vågent øje med udviklingen i USA. Fra de danske forbrugeres side kan det vække bekymring, hvis hørespecialisterne bliver fuldstændig forbigået i OTC-handlen. Derudover appellerer vi fra HørNu’s side, at man er opmærksomme på regulering, så sikkerheden bliver holdt på et acceptabelt niveau. Årsagen til, at forslaget om en OTC-model har været så heftigt debatteret blandt høreapparatproducenterne er, at det formentlig vil skabe øget konkurrence, da en stribe større elektronikselskaber sandsynligvis vil begynde at producere høreapparater som følge af den

nye tilgang. Gigantvirksomheder som Samsung og Sony har længe arbejdet med at udvikle PSAPs (Personal Sound Amplification Products), som i mange tilfælde har lignende features som et høreapparat, dog uden at være klassificeret som et høreapparat (og dermed ikke kan sælges som et høreapparat). Med giganternes erfaring indenfor masseproduktion vil dette sandsynligvis også betyde, at priserne på høreapparater vil blive reduceret ganske betydeligt til glæde for forbrugerne. Men modellen vil kræve, at forbrugeren selv skal udføre det arbejde, som en hørespecialist i dag foretager, og spørgsmålet er, hvilken konsekvens dette vil have for lydkvaliteten i høreapparaterne. HørNu følger selvsagt den amerikanske og danske udvikling. Du kan læse mere om dette på HørNu’s hjemmeside. www.hørnu.dk. Senatorer arbejder på, at USA inden længe vil få et marked for høreapparater i håndkøb. Foto: StockPhoto Secrets

Foto: StockPhoto Secrets

22 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

HVORDAN FORTÆLLER MAN SINE FORÆLDRE, AT DE HAR BRUG FOR HØREAPPARATER? Uanset hvor gammel du er, så er det skønt at have sine forældre, som en del af sit liv. Ind i mellem kan det dog komme til nogle ubehagelige samtaler om upopulære emner, som når det er tid til at stoppe med at køre bil eller fortælle, at man synes det er på tide at få hjælp til et høretab, fordi kommunikationen foregår lidt trægt. AF MIKKEL SCHRAMM

ngen ønsker at smide i håndklædet i ringen og indrømme, at de ikke længere kan gøre ting, som de tidligere helt naturligt har gjort. Ikke kun det, men de fleste forældre og deres børn er bekymret for den dag, hvor deres roller kan vendes - når det voksne barn står over for at blive plejepersonale for deres aldrende forældre. Meget af den uro er – hos den ældre voksne – forankret i en frygt for at miste sin uafhængighed. At have et ubehandlet eller ignoreret høretab kan ikke virke som det mest / Viden

presserende problem for dine aldrende forældre, men det kan have stor indflydelse på deres sundhed og sikkerhed. Kører de en bil uden at høre sirener eller andre biler, der kører, kan forårsage ulykker. Det har endvidere vist sig, at når du har et ubehandlet høretab, øges risikoen for andre helbredsmæssige forhold. Undersøgelser har vist, at når høretab ignoreres, kan det fremskynde kognitivt fald. Ikke at kunne høre betyder, at dine forældre vil have en sværere ved at kommunikere med andre, hvilket fører til

social isolation, følelse af hjælpeløshed og dårligt humør. De kan stoppe med at gøre mange af de ting de engang nød at lave. Selv dine egne interaktioner med dine forældre kan blive anstrengt på grund af deres høretab, og det er ingen måde at tilbringe din dyrebare tid sammen med dem.

Gode råd til at tale om høretab Hvis du er klar til at kaste dig ud i dette vanskelige emne og fortælle dine forældre, er det tid til at få høreapparater, så er der er rigtige og forkerte måder at

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 23

med dem i telefonen. Spørg dem om der er andre udfordringer, som høretabet forårsager. Tilbyd din hjælp – I det omfang de ønsker hjælp, er det vigtigt, at du italesætter det. Begyndelsen på en ny rejse med høreapparater kan være skræmmende med så mange produktvalg, forvirrende høreapparatannoncer og teknologi, der kan være svært at forstå. Hjælp dine forældre med at finde en klinik tæt på hjemmet, og tilbyd at være til stede, når de har en aftale med klinikken. Det er nyttigt at have et ekstra sæt ører med, da der vil være meget information at fordøje, og du kan hjælpe dine forældre med at sortere det. Hjælp med rådgivning – Hvis det lykkes, og din mor eller far ender med nye høreapparater, er det vidunderligt. Men nye høreapparater er kun begyndelsen på en optimal hørelse. Som høreapparatbruger skal man vænne sig til nye lyde og det er ikke altid lige let at håndtere høreapparater. Du kan være en værdifuld ressource for dine forældre ved at hjælpe med vedligeholdelsen af høreapparaterne, tale med dem om alle de

nye lyde, de hører, og være tålmodige med denne proces. Du kan også være deres vejleder overfor resten af familien, så alle forstår, hvordan man bedst kan kommunikere med dine forældre. Når vi bliver ældre, bliver vi nogle gange mindre sikre på vores behov og mindre villige til at brokke os. Hvis høreapparaterne ikke virker ordentligt, eller hvis dine forældre ikke er tilfredse, bør du være en forbindelse mellem dem og deres hørespecialist. Deres bekymringer må ikke blive ignoreret, og høreapparater må endelig ikke ende i skuffen.

Næste skridt Høreapparater er fyldt med fantastisk teknologi, der forbedrer mere end 300.000 danskeres hverdag. Men høreoplevelsen afhænger meget af brugerens forhold til sin hørespecialist. Når du har drøftet deres behov for at få hjælp, skal du finde en betroet hørespecialist i nærheden af deres bopæl. Har du behov for uvildig rådgivning kan vi på HørNu’s hjemmeside henvise til en hørespecialist, som opfylder vores etiske moralkodeks. Foto: StockPhoto Secrets

gøre dette på. Her er nogle tips til en god samtale. 1 Forbered dig – tag tid til at undersøge det grundlæggende i høretab og høreapparater. Hvis dine forældre har begrænset viden om hørenedsættelse og om hvordan man anskaffer sig høreapparater, så vil de sætte pris på, at du er få skridt foran dem. Hvis de allerede ved meget om høretab, er det væsentligt, at du også kender til det grundlæggende. Mangler du et sted at finde information, så tjek vores hjemmeside. HørNu har et omfattende nyhedsbibliotek om hørelse, høreomsorg, teknologi og industrien. 2 Timing er vigtig – Undgå at tale om høreapparater med dine forældre på tidspunkter, hvor de måske føler sig stressede over andre ting eller er frustreret over deres høretab. Vent indtil du har lidt fredelig alene-tid med dem. Sluk fjernsynet og din telefon, så du ikke bliver afbrudt. 3 Vær empatisk og kærlig – Prøv at sætte dig selv i deres sko. Om nogle år er du måske dig, der står i den modsatte situation, og skal have denne vanskelige samtale med dine børn. Husk, at formålet med samtalen er at hjælpe dem med deres høretab, fordi du vil det bedste for dem. Glem ikke dine gode hensigter, hvis samtalen ikke går, som du håbede på. 4 Fokus på virkningerne – I stedet for at tale uophørligt om selve høretabet, som kan få din mor eller far til at blive defensiv, så sæt fokus på, hvordan høretabet påvirker jeres liv. Du kan måske fortælle dem, at du er ked af at se, at de ikke nyder at spille bridge længere eller gå i teatret, som de engang gjorde. Du kan nævne, at de oftere virker trætte og frustrerede, fordi det kræver meget mere energi at høre med en ubehandlet hørenedsættelse end ved normal hørelse. Du kan måske fortælle dem, hvor meget deres barnebarn savner at kunne tale

Kommunikation mellem mennesker er vigtig. Og det kræver en god hørelse.

Viden /

24 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

Ny forskning:

kan være mere skadelig end vi ved Matthias Gerdsen har problemer med at forstå, hvad hans venner siger i støjfyldte barer. Han fik derfor testet sin hørelse, men den viste en normal hørelse. Ny forskning kan have fundet en forklaring dette. De kalder det "skjult høretab." AF MIKKEL SCHRAMM

orskere har fundet dokumentation for, at høj lyd – fra koncerter, elværktøjer og lignende – beskadiger vores hørelse på en overraskende måde. Det kan ikke umiddelbart mærkes, og det vises ikke i en almindelig høretest. Men over tid, siger Harvardforsker M. Charles Liberman, kan det reducere vores evne til at forstå samtale i en støjende omgivelser. Det kan også hjælpe med at forklare, hvorfor folk har flere problemer med at forstå samtalen, når de bliver ældre. Hans forsøg er udelukkende udført på dyr. Forskere ved endnu ikke, hvilken indvirkning skjult høretab har på mennesker eller hvor udbredt det kan være i befolkningen. Men han og andre arbejder allerede på potentielle behandlinger.

Hvordan hører man? For at forstå Libermans forskning hjælper det at vide, hvordan vi hører. Når / Viden

lyd kommer ind i vores ører, bliver den registreret af såkaldte hårceller. De konverterer lydbølger til signaler, der bæres af nerver til hjernen. Folk kan tabe hårceller af en række årsager – fra høj støj eller simpel ældning – og vores hørelse nedbrydes, da disse sensorer går tabt. Den type hørenedsættelse er det, der vises på en almindelig høreprøve kaldet et audiogram, der måler, hvor lav en lyd vi kan høre i et roligt miljø. Libermans arbejde tyder på, at der er en anden form for skade, der ikke dræber hårceller, men som fører til oplevelser som Mathias Gerdsens.

Skadet af utallige koncerter "Jeg har været til utallige koncerter, hvor det ringer i ørerne, når jeg kommer hjem. Det varer et par dage, og så går det væk," sagde Gerdsen. Men efter en vens fødselsdag, hvor de efterfølgende havde været i byen, gik det ikke væk. Men ifølge hans audiogram var hørelsen normal.

Sidste efteråret faldt han over en artikel om en undersøgelse, hvor Liberman var medforfatter. Det var en opfølgning på Libermans tidligere forsøg, der antyder, at kraftig støj beskadiger de sarte forbindelser mellem hårceller og de nerver, der bærer signalet til hjernen. Artiklen beskrev, hvordan skjult høretab ikke alene kan forårsage tinnitus, men også permanente vanskeligheder med at forstå samtaler i baggrundsstøj. Efter byturen, opdagede Gerdsen, at han selv havde det problem. "Jeg bemærkede, at jeg skulle læne mig ind mod folk og bede dem om at gentage sig selv, men jeg bemærkede også, at de andre ikke gjorde det," sagde han. Og derfor tog Gerdsen kontakt med Liberman. Han har svært ved at være sikker på, at Gerdsens situation kan forklares gennem hans forsøg, men de modsat rettede konstateringer af høreproblemer hos mennesker med perfekte høretest har forvirret eksperter

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 25

Støj på natklubber kan være skadelig uden at det fremgår af en høreprøve.

Det er ikke fantastisk at få tinnitus. Det er et kraftigt signal om, at dine ører har lidt skade

Foto: StockPhoto Secrets

i årevis, siger han. Han har set det hos luftvåbenpersonale, der arbejdede omkring fly og hos nogle musikere. "Vi har ikke en rigtig god forklaring på det," smiler han.

Foreløbige forklaringer Forskningen, som Liberman og andre arbejder med, giver en del af forklaringen. Forbindelserne mellem hårceller hedder synapser. En hårcelle har mange af synapser. Dyrestudier tyder på, at du kan miste mere end halvdelen af dine synapser i hårcellen uden at man kan registrere det i audiogrammet.

Men, fortæller Liberman, mister man tilstrækkelig mange synapser ødelægges det signal, som nerverne leverer til hjernen. Og dette kan være medvirkende til at udviske de detaljer, der er afgørende for at forstå samtalen i meget baggrundsstøj.

Undersøgelse med mennesker Undersøgelsen, som Gerdsen opdagede, er et af de få forsøg, man har lavet på mennesker. Forskere fandt 34 universitetsstuderende mellem 18 og 41 år, som ifølge audiogrammet havde normale hørelse. De studerende blev opdelt i

grupper med højrisiko eller lavrisiko for skjult høretab. Opdelingen blev baseret på deres udtalelser om eksponering af kraftig støj og hvad de havde gjort for at beskytte deres hørelse. Højrisikogruppen viste flere vanskeligheder med at forstå tale i støjende situationer, og i en laboratorietest med samme formål scorede de generelt ringere. ”Det er en lille undersøgelse, der skal gentages,” siger Liberman, men det viser, at der formentlig er en sammenhæng. ”En opmuntrende indikation fra dyreforsøg er, at et lægemiddel kan være i stand til at reetablere de tabte synapser,” fortæller Liberman, der har en finansiel andel i et firma, der forsøger at udvikle sådanne behandlinger. Indtil man ved mere og kan give en bedre behandling skal vi fra HørNu’s side understrege rådet om at beskytte ørerne på steder med meget støj. "Det er ikke fantastisk at få tinnitus. Det er et kraftigt signal om, at dine ører har lidt skade," siger Mathias. Libermans egen hørelse er ret god, men i en alder af 65 kan han til tider have svært ved at høre sine børn, når der er meget støj. Det kan meget vel skyldes de mange år som håndværker, hvor han har brugt en båndslibemaskine eller en bordsav. "Jeg bruger ørepropper, når jeg slår græsplænen nu," siger Liberman med et skævt smil. Viden /

26 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

LY D & HØR Foto: Daimler

Systemet er den første af sin art, som udnytter ørets naturlige refleks til at passe på øret

Mercedes passer på din hørelse ved kollision AF MIKKEL SCHRAMM

MERCEDES HAR UDVIKLET et system, som de kalder Pre-Safe Sound, som har til formål at passe på førerens og passagernes hørelse, hvis bilen bliver involveret i en ulykke. Nu bliver systemet en integreret del af Mercedes’ sikkerhedssystem – Pre-Safe. Hvis et biluheld sker, tager det kun et splitsekund at ændre en persons liv. Mercedes sikkerhedssystem for/ Lyd & hør

søger at minimere skaden. Når køretøjets sensorer har opdaget, at en kollision er uundgåelig, aktiveres et omfattende system af sikkerhedsfunktioner i det korte tidsrum, der er fra systemet registrerer en uundgåelig kollision til uheldet opstår. For eksempel tager det kun 150 millisekunder at aktivere sikkerhedsselernes opstrammere. For at sætte dette i

kontekst tager det 100 millisekunder for et øje at blinke.

Udnyttelse af Stapediusrefleksen Mercedes’ sikkerhedssystem blev introduceret i 2002, men nu udvider Mercedes-Benz sikkerhedssystemet med Pre-Safe Sound. Systemet er den første af sin art, som udnytter ørets naturlige refleks til at passe på øret. Hvis systemet

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 27

'Pink støj' i alle frekvenser Udløsningen af stapediusrefleksen er ikke kun betinget af, hvor høj lyden er,

Hvad er en stapediusrefleks? I mellemøret findes vores tre mindste knogler – hammeren, ambolten og stigbøjlen. De tre knogler har to formål. Deres primære funktion er at overføre trommehindens vibrationer til bølger i membranerne i det indre øre, og videre til cochlear (høresneglen). Knoglernes andet formål er at dæmpe lyde, der møder trommehinden ved at afkoble fra hinanden, og dermed beskytte det indre øre. Knoglerne

men også sammensætning af det signal, der anvendes. En enkelt tone bærer kun den krævede energi på en enkelt frekvens, hvilket betyder, at denne frekvens skal overføres til øret med et meget højt volumen. Men hvis denne energi spredes ud over så frekvenser som muligt, kan den overføres med et meget lavere volumen. Et frekvensspektrum kendt i fysik som ”Pink støj” er ideel til dette formål.

i mellemøret bevæges ved hjælp af to muskler, Stapedius og Tympani. Hvis der kommer en høj lyd, trækker de to muskler sig sammen, og afkobler dermed hammeren fra trommehinden, og stigbøjlen fra det ovale vindue. Og dermed beskyttes det indre øre. Dette kaldes stapediusrefleksen.

Det lyder en smule som diffus trafikstøj, brydningen af bølger eller et vandfald. "Denne opdagelse var gennembruddet," siger Bullinger. "100 decibel var for meget. Men omkring 80 decibel, som nu er implementeret i vores system, var perfekt. Dette svarer til støjniveauet ved en trafikeret vej. Ved udgangen af 2011 viste forsøg med Pink støj, at konceptet fungerede.” Og i dag eksisterer system i bilerne. Foto: Daimler

Lyd & hør /

Foto: StockPhoto Secrets

registrerer en forestående uundgåelig kollision, afspiller bilens lydsystem et kort og højt signal. Dette får musklerne i ørerne til at reagere, og indenfor et splitsekund ændres forbindelsen mellem trommehinden og det indre øre og reducerer dermed førerens og passagerernes risiko for høreskader. Denne reaktion kaldes stapedius refleksen. Det lyder måske simpelt nok, men som det så ofte er tilfældet med avanceret teknologi, er det ikke helt så enkelt. "Man har længe været opmærksomme på Stapedius refleksen og dens beskyttende effekt," siger Wilfried Bullinger, der arbejder med udviklingen af MercedesBenz sikkerhedssystemer. "For at sikre, at du udløser refleksen, har du normalt brug for et højt lydtryk. Typisk omkring 100 decibel. Det svarer til at lytte til en trompet, der spilles fra omkring en meter væk. Men dette volumen ville helt sikkert være for voldsomt i en bil." Men så opdagede eksperterne imidlertid en måde at snyde ørets system.

28 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

Berømtheder med hørenedsættelse AF CATHRINE MEJDAL

HAR DU NOGENSINDE følt, at du stod alene med en nedsat hørelse? At ingen af dine venner har det problem, og at du derfor er dømt til at henslæbe tilværelsen uden nogen form for succes? Så kan vi trøste dig med, at der er mange kendte mennesker, der også er udfordrede på hørelsen – og det har på ingen måde bremset dem. Her kan du hilse på dem – og måske blive inspireret af deres historier!

Bill Clinton, tidligere præsident for USA Eks-præsidenten har været åben omkring sin hørenedsættelse og forklarer, at han især har svært ved at skelne mellem stemmer og andre lyde, når han står i et lokale med mange mennesker. Som årsag fremhæver han bl.a. at han var lidt for ivrig med jagtriflen i sin yngre dage og desuden yndede at høre høj rockmusik. / Lyd & hør

ikke i at lære både at tale og at tage en bacheloruddannelse – som den første døvblinde nogensinde.

Pete Townshend, guitarist for bandet The Who Musikeren har tinnitus og en større hørenedsættelse på begge ører efter mange års larmende rockkoncerter. Han bruger computerteknikker til at korrigere sin musik, da han ikke kan høre højfrekvens lyde. Helen Keller, døvblind foredragsholder Som bare 2 år gammel blev Helen Keller (18801968) døvblind efter en hård omgang meningitis. Det hindrede hende dog

Ludwig van Beethoven, komponist Som 26 år gammel begyndte Ludwig van Beethoven (1770-1827) at miste hørelsen – og det gik hurtigt. Efter en årrække var han blevet helt døv – men det hindrede ham ikke i at komponere sit mest berømte musikstykke: Niende Symfoni. Desuden er mange af hans senere værker kendetegnet ved brugen af baslyde, da det var mærkbart.

HØR NU / MAGASIN #2 / 2017 29

Rob Lowe, skuespiller Den smækre skuespiller, Rob Lowe, er fuldstændig døv på det ene øre – og det har han været siden han var 8-9 måneder gammel, sandsynligvis som følge af fåresyge. Det har dog ikke forhindret ham i at blive en verdenskendt og anmelderrost skuespiller. William Shatner, skuespiller Trekkien William Shatner aka Kaptajn Kirk har haft tinnitus i mange år – fak-

tisk helt siden et uheld under optagelserne til et afsnit af Star Trek, hvor noget eksploderede lige bag ham.

hun var i 20’erne. Hun bruger høreapparat på det ene øre, og klarer ellers sit arbejde uden større problemer.

Eric Clapton, legendarisk solo-guitarist Larmende rockkoncerter gennem mange år har givet Eric Clapton en hård medfart: en alvorlig hørenedsættelse og tinnitus. Han fortæller, at han i dag kun lytter til dæmpet, klassisk musik – fordi han gerne vil bevare den smule hørelse han stadig har. Hørenedsættelsen har dog ikke slækket på hans passion for musik: han spiller stadig anmelderroste solokoncerter den dag i dag. Fotos: Pressebilleder

Thomas Edison, opfinder elektrisk lys Da Thomas Edison (1847-1931) var 12 år gammel begyndte det at knibe med hørelsen. Faderen havde det samme problem, så det var sandsynligvis arveligt betinget. Han har senere sagt, at hørenedsættelsen faktisk fremmede hans opfinder-karriere, da han havde ualmindelig let ved at koncentrere sig og ignorere alt omkring sig. Gennem sin lange karriere opfandt han bl.a. filmen, batteriet og elastikken.

Marlee Matlin, skuespiller Oscarvinderen Marlee Matlin er født med en misdannet øresnegl på begge ører, og har en kraftig hørenedsættelse. Hun lærte amerikansk tegnsprog som 5-årig og det har hun siden talt – både på film og i fritiden. Filmen ’Kærlighed uden ord’, hvor hun spillede en døv, tegnsprogstalende kvinde, vandt hun stor anerkendelse for – og hjembragte også den prestigefyldte guldstatuette. Halle Berry, skuespiller En ekskæreste gav Halle Berry en syngende ørefigen, der faktisk gjorde hende næsten helt døv på det venstre øre, da

tjekket Så husk nu at få jælp hørelsen. Der er h år ikke at hente, og du st il du have alene med det. V gratis, testet din hørelse . Du kan så kontakt HørNu d til en også booke en ti på gratis høreprøve ook-tid www.hørnu.dk/b

Denne artikel bringes i overensstemmelse med Loud, som er opretshaver til artiklen. Du kan læse mere om Loud her: http://loud.land

Lyd & hør /

i.com Foto: br ag

30 HØR NU / MAGASIN #2 / 2017

Dansk Hearable i samarbejde med Starkey AF MIKKEL SCHRAMM

I BEGYNDELSEN AF 2016 dannede den amerikanske producent af høreapparater, Starkey Hearing Technologies, et strategisk partnerskaber med den relative nye elektronikvirksomhed, Bragi, med det formål at "revolutionere hørbar og bærbar teknologi".

Dansker bag Bragi Bragi’s grundlægger, danske Nikolaj Hviid, kunne i 2016 sammen med Chris McCormick, Vice President for Starkey, offentliggøre, at Starkey og Bragi havde fokus på at revolutionere høreapparatbranchen og bringe ny teknologi og nye funktioner til forbrugere og fagfolk indenfor branchen. "Starkey og Bragi har en fælles vision om, at høreapparater og hearables kan give folk mulighed for at kommunikere og forbedre deres muligheder," sagde Nicolaj Hviid. "Partnerskabet mellem de to virksomheder skaber værdi for vores respektive kunder. Bragi's avancerede integration af sensorer giver værdi til høreapparatbrugere, mens Starkeys viden om avanceret lydbehandling udvider Bragis potentiale til at gøre det muligt for folk at udnytte helt ny teknologi indenfor branchen." Første fælles produkt Nu kan Bragi og Starkey præsentere deres første fælles produkt. Det nye medlem af Bragi-familien er The Dash Pro, som bliver skræddersyet af Starkey, og kaldes "Verdens første I-øret trådløs Computer", der ifølge Starkey og Bragi giver en unik personlig oplevelse. The Dash Pro er ikke kun hovedtelefoner, høreapparater eller ægte trådløse en/ Lyd & hør

heder, men kraftige ørecomputere. Formålet med de nye produkter er at bringe AI (kunstig intelligens) og kognitiv indlæring sammen i et enkelt produkt, og dermed forbedre livskvaliteten for slutbrugeren. Bragi og Starkey har desuden indgået partnerskaber med virksomheder som IBM, BMW og iTranslate, og frugten af dette samarbejde giver brugeren helt nye features.

Høreapparater og hearables kan give folk mulighed for at kommunikere og forbedre deres muligheder

• Nyd en løbe-, svømme- eller cykeltur med automatisk aktivitetssporing. Enheden genkender aktiviteten, så brugerne kan holde styr på træningsprogrammet uden at trykke på en knap. • Visualiser træning fra Bragi-appen, herunder nuværende præstationer og en detaljeret oversigt over tidligere aktiviteter. • Bliv våd! Dash Pro er vandtæt i op til 1 meters dybde. • Hør, hvad du vil høre. Du vælger selv om du vil lukke lyde udefra af eller om der skal være åbent fra de omgivende lyde.

Her er en liste over alle de features, som du kan forvente med The Dash Pro: • Stream musik, podcasts og andet via Bluetooth. • Gem op til 1.000 sange og podcasts på 4 GB disk. Dermed kan du undlade at tage din telefon med. • Foretag telefonopkald selv i støjende omgivelser • Efterlad USB-ledningen derhjemme. Produkterne siges at levere op til 5 timers batteri levetid og 30 timer på farten. • Foretag en samtale på flere sprog. Dash Pro er nu kompatibel med iTranslate. • Vær håndfri med Virtual 4-D menuen og få adgang til kernefunktioner gennem dine hovedbevægelser og lydkommandoer. Det betyder på dansk, at du kan styre The Dash Pro ved eksempelvis at nikke eller ryste på hovedet.

Dash Pro er et spændende produkt indenfor høreapparatmarkedet og hearable, og ifølge Starkey har The Dash Pro evnen til at reducere den negative opfattelse af høreapparater og kan dermed være med til at gøre folk mere opmærksomme på at tage deres hørelse alvorligt. Dash Pro kan udformes, så det passer præcist til brugerens ørekanal, hvilket vil give brugeren en optimal isolering og perfekt pasform. Tilpasningen skulle desuden have indflydelse på lydkvaliteten med vægt på klarhed og intet tab af basfrekvenser. Dette kræver et besøg i den lokale høreklinik for at få lavet en afstøbning af din øregang. Produktet er endnu ikke nået til Danmark, men priserne på nettet ligger på 349 USD svarende til ca. 2.300 kroner, og er lige nu tilgængelig på Bragi Shop.

Tilmeld et nyt medlem Kender du nogen, der ønsker at støtte den gode sag, så kvitterer vi med en kvalitetsvin og lækker chokolade. Støt en organisation, der taler din sag! I skrivende stund får vi hver eneste dag 10 nye medlemmer. Vores målsætning er, at vi i udgangen af 2017 har 30.000 medlemmer, og i 2024 har 100.000 medlemmer. Med mange medlemmer høres vi i medier og hos politikere. HørNu er din mulighed for at give din mening til kende, så vi sammen kan skabe bedre forhold for høreapparatbrugere.

HØRNU TILBYDER:

Information Vi samler og udgiver informationsmateriale, der kan være relevant for dig. Vi tager udgangspunkt i dine behov som høreapparatbruger og er altid uafhængige og forskningsbaserede i vores tilgang. Medlemsbladet HørNu Du får magasinet HørNu 4 gange årligt. Magasinet har fokus på forskning og

nye muligheder for behandling. Vi tester industriens høreapparater og tilbehør, og holder dig opdateret om dine muligheder for at optimere din hørelse.

Kurser Du vil blive tilbudt kurser, som giver mere indsigt i dine muligheder for at optimere hørelsen, og udvide din viden om brug af høreteknologi. Personlig rådgivning Alle høreapparatbrugere har sine specielle behov uanset om man er studerende, erhvervsaktiv eller pensionist. Som medlem har du mulighed for at få rådgivning omkring dine muligheder. Arrangementer Vi arrangerer lokale arrangementer i samarbejde med kommunikationscentre, høreklinikker og producenter af høreapparater, som giver dig den direkte kontakt til faglige personale, så du kan holde hørelsen optimeret. Vi tilbyder dig spændende foredrag med mennesker, som kan inspirere dig og motivere dig. Mød andre medlemmer og folk fra vort sekretariat i et uformelt miljø ved fa-

ste tilbagevendende arrangementer. Lyder det interessant, så meld dig ind i din lokale høreklinik eller på www.hørnu.dk. Du kan også ringe på vores telefonnummer 3313 2373. Vi glæder os til at hjælpe dig med at optimere din hørelse. Bag HørNu står initiativtagere med en bred erfaring og omfattende indsigt i høreapparatbehandling og i, hvordan det kommunale og regionale system fungerer. Mikkel Schramm er leder af HørNu, og har arbejdet med høreapparatbrugere siden starten af 2000’erne. ”Min far arbejdede på en døveskole i København, hvor jeg regelmæssigt kom på besøg, og blev fascineret af de meget store høreapparater, som børnene i 1970’erne havde bag øret. Allerede dengang tænkte jeg, at jeg ville arbejde i denne verden, og forsøge at gøre mit for at mennesker med nedsat hørelse får en optimal hverdag,” fortæller Mikkel Schramm. Mikkel har arbejdet som produktchef for to af de dominerende producenter af høreapparater i Danmark, men valgte i 2014 at fokusere sine ressourcer på HørNu.

T I L M ELDI NG SBL A N K E T TAK FORDI DU MELDER DIG IND I HØRNU. Til gengæld for din indmelding vil HørNu fokusere alle ressourcer på at gøre Danmark til det bedste land i Verden at have en hørenedsættelse i. Du tilmelder dig HørNu ved at udfylde denne blanket og aflevere den til din høreapparatklinik eller sende den med posten. Du kan også ringe din tilmelding ind på telefon 33 13 23 73, samt tilmelde dig via vores hjemmeside www.hørnu.dk. Et medlemsskab koster 350,- for et år – det er mindre end 1 krone om dagen. Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon E-mail

Navn på din audiologiassistent

FORSIKRINGSTJEK HørNu har indgået et samarbejde med Gjensidige, der bl.a. giver medlemmer af HørNu mulighed for at få en pludselig-skade-dækning for høreapparater på indboforsikringen uden ekstra betaling.

q Ja tak, jeg vil gerne have et gratis og uforpligtende forsikringstjek af mine privatforsikringer q Nej tak, jeg er ikke interesseret Hvis du siger ja tak til tilbuddet om et gratis forsikringstjek, giver du samtidig samtykke til, at HørNu må videregive dit navn og dine kontaktoplysninger til Gjensidige, så de efterfølgende kan kontakte dig via mail eller telefon for at gennemgå dine forsikringer. Du giver også samtykke til, at dine oplysninger løbende videregives mellem HørNu og Gjensidige til brug for administration herunder bekræftelse af medlemskab.

10% introduktionsrabat på dine privatforsikringer. Kun til 30. september 2017! HørNu og Gjensidige har indgået et samarbejde, som giver medlemmer i HørNu fordelagtige forsikringsløsninger. Vi kan bl.a. tilbyde dig en indboforsikring, der er udvidet til at dække pludselige skader på dit høreapparat.

Få et godt tilbud på: 70 10 90 09

Vores dygtige medarbejdere er klar til at rådgive dig. Besøg gjensidige.dk/HN for mere information.

Gjensidige_HørNu_annonce_210x297_jun17.indd 1

02-06-2017 00:21:08

Dexter Gordons Vej 65, 2450 København SV

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B