Magasinet HørNu #2 2019 by HørNu

< N Y H EDER

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A D G E TS >

HørNu – hørelsens midtpunkt

Magasin #2 / 2019

FOKUS PÅ ... ... HørNu certificerede klinikker. Hvad kan du forvente af klinikker, der er blevet certificerede af HørNu?

Ny lovgivning inden for høreområdet virker formålsløs Kia vs Tesla:

Høre- og køretest overrasker

HørNu certificerer private klinikker – Hvad betyder det for dig?

Løssalgspris kr. 59,50

Velkommen IN DHOLD

3 LEDER – Vi skal have større gennemsigtighed inden for vores branche

H ØR N U M EN ER

4 Ny lovgivning på høreområdet er uklar C ARSTENs BLOG 6 Der er noget i luften – strøm og elektriske felter

F OK US PÅ HØR N Us K LI N I K K ER

8 Friheden til at vælge 10 HørNu klinikkernes 10 bud 12 Her finder du HørNu klinikkerne

V I DEN

14 Hold godt øje med dine ører 18 Telefoni på arbejdet

LY D & HØR

22 Sound Hub Denmark 24 Beats Powerbeats Pro 26 Head 2 Head: Kia e-Niro vs Tesla 3 30 Hvor meget støj er der i bilen?

26 Forsidefoto: iStock

LEDER

Vi skal have større gennemsigtighed inden for vores branche

ørNu får rigtig mange telefonopkald fra nye og eksisterende medlemmer af HørNu, der benytter sig af vores gratis rådgivning. Og derfor er vi begyndt at lave statistik på, hvad vi bliver spurgt om, så vi kan målrette informationen til vores medlemmer. En meget stor del af henvendelserne drejer sig om, hvor man skal anskaffe sig sit nye høreapparat. Gennem rådgivningen forklarer vi om fordele og ulemper ved henholdsvis private og offentlige klinikker, ligesom vi fortæller om forskellen mellem de leverandørejede og uafhængige klinikker. Selvom vi følger meget med i, hvad der foregår ude i klinikkerne, så kan vi naturligvis ikke vide, hvilke klinikker, der yder den bedste service, og hvilke man skal holde sig fra. Derfor har vi lavet vores egen certificering – HørNu Certificeringen – som vi selv tjekker, og dermed har vi tillid til, at de certificerede klinikker laver et ordentligt stykke arbejde. Klinikkerne overholder de 10 bud, som vi har udarbejdet i fællesskab med klinikkerne. Det er således klinikkerne selv, der har har givet udtryk for, at disse krav som minimum skal overholdes. Det giver en større tryghed for dig, der skal have nye høreapparater, og i denne udgave af Magasinet HørNu kan du læse mere om, hvem der står bag klinikkerne, hvad deres kunder mener om klinikkerne, og om forskellen på disse klinikker og andre klinikker. De danske politikere er også blevet opmærksomme på, at der er behov for en større

Gennem rådgivningen forklarer vi om fordele og ulemper ved henholdsvis private og offentlige klinikker Mikkel Schramm Sekretariatschef HørNu

gennemsigtighed i branchen. Og således blev en ny lovgivning – L194 – forhandlet på plads under den tidligere regering. Formålet med L194 er at give danskere et bedre overblik over, hvad det koster at købe nye høreapparater, hvilket sortiment klinikkerne har, og hvem der ejer klinikkerne. HørNu støtter i den grad større gennemsigtighed, men desværre er L194 så løst formuleret, at vi har svært ved at se, hvordan lovgivningen skal øge gennemsigtigheden. Det er rigtig ærgerligt, og det virker ærlig talt som om politikerne enten ikke er blevet ordentligt informeret eller har fået rådgivning fra interessenter, der har haft fokus på egne interesser. Men døm selv. Du kan læse mere om L194 her i magasinet. Og som altid bringer vi en artikel for dig, der er bilinteresseret eller måske skal ud og anskaffe sig ny bil. Vi har lavet et nyt samarbejde med virksomheden Auricle. Virksomheden ejes af Pedro Costa, der både er høreapparatbruger og akustisk ingeniør. Han er således den perfekte person til at rådgive andre om det bedste lydmiljø i biler. Vi har derfor sat en duel op mellem to elbiler – Kia e-Niro og Tesla Model 3. En ulige kamp – nej, faktisk ikke, men vi afslører ikke årsagen til den overraskende lige kamp. Den må du selv læse i Magasinet HørNu eller på vores hjemmeside. God fornøjelse!

– hørelsens midtpunkt UDGIVER Audimus Gl. Kongevej 11–13 1680 København V ANSVARLIG REDAKTØR Mikkel Schramm msc@hnmail.dk Telefon 31 23 83 84 ANNONCERING Audimus info@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 LAYOUT Michael Blomsterberg / fingerprint Telefon 23 83 84 20 TRYK Jannerup a/s www.jannerup.dk Telefon 58 52 52 22

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

HØR N U M EN ER :

Ny lovgivning på høreområdet er uklar AF MIKKEL SCHRAMM

Vi har længe vidst, at der i løbet af 2019 ville komme en ny lovgivning indenfor høreområdet. HørNu har fulgt utallige debatter på Christiansborg, og på bedste lobbyist-manér forsøgt at påvirke udformningen af loven. Helt overordnet mener HørNu, at hørebranchen er en rodet forretning. Vi får dagligt utallige opkald om, hvor og hvordan man anskaffer sig høreapparater. Hvilke er bedst, og hvad koster de, hvis man går i privat regi? Hvor kan man sammenligne priser, og hvordan er kvaliteten af høreapparater i offentlige regi?

et var derfor med glæde, at vi læste den nye lovgivning – L194 – som helt enkelt hedder ” Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed”. Formålet med L194 er nemlig at give borgere i Danmark et bedre overblik over, hvor man kan gå hen og få en optimal hørelse, hvad det koster, og hvem der ejer den enkelte klinik. Med andre ord – et langt større transparens i branchen. Således fremgår det af lovgivningen, at klinikken ”tydeligt skal oplyse om muligheden for at få et høreapparat, der

/ HørNu mener

ikke overstiger tilskuddet.” Derudover skal det tydeligt fremgå, hvilke apparater klinikken sælger, og klinikken skal tydeligt oplyse prisen på disse. Endelig skal det tydeligt fremgå, hvem der ejer klinikken – altså om det er en ørelæge, en producent af høreapparater eller om klinikken er ejet af en eller flere privatpersoner. Men dykker man længere ned

i lovteksten opdager man hurtigt, at denne er skrevet meget elastisk, og vi kan godt frygte, at formålet

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

dermed udviskes. Og det er ærgerligt, for intentionerne er rigtig gode. Ironisk nok er det ord, der skaber udfordringer, ordet ”tydeligt”. For hvad betyder det? I en dialog med Sundheds- og Ældreministeriet spurgte vi, hvad ligger der i formuleringen ”tydeligt” omkring priser, sortiment og ejerforhold? ”Sortiment, ejerforhold og priser på høreapparater skal angives ”tydeligt”, og med tydeligt menes ikke bare prisgrupper, men den nøjagtige pris på det apparat, man spørger på,” fortæller fuldmægtig Ida Stube Holst i Sundheds- og Ældreministeriet. ”Priserne kan for eksempel ligge på hjemmesiden.” Vi spørger nærmere ind til, om det er et krav, at de skal ligge på hjemmesiden, og det er det ikke på nuværende tidspunkt. Omvendt oplyser hun, at det ikke er tilstrækkeligt at lave prisgrupper, som flere klinikker viser på deres hjemmeside i dag. Da det ikke er et krav, at klinikken skal oplyse prisen på hjemmesiden, vil de færreste klinikker nok lægge dem på. Dermed kan den nye lovgivning godt have den negative konsekvens, at de klinikker, der tidligere har oplyst prisgrupper på deres hjemmeside, fjerner dem fra siden. Vi har fremlagt dette synspunkt for ministeriet, men de henviser til, at der i løbet af 2019 vil komme nogle tilføjelser til L194, som skal konkretise-

re, hvordan lovgivningen skal udføres i ”det virkelige liv”. I lovteksten indføres der desuden et krav om, at private høreklinikker forpligtes til oplyse, om de har et høreapparat i deres sortiment, der kan erhverves inden for den offentlige tilskudsgrænse til privat høreapparatbehandling. L194 anvender igen ordet ”tydeligt”, og dermed vil der nok gå noget tid før det reelt vil være tydeligt for forbrugerne, hvorvidt klinikken tilbyder høreapparater indenfor tilskuddet. En interessant ting for kunder, der anskaffer sig høreapparater i privat regi, er §73h stk 2, hvoraf det fremgår, at et høreapparat kan udskiftes før 4-års periodens udløb, hvis høreapparatet går tabt ved tyveri, brand eller lignende. ”Dette er ikke nyt, men det er Regionen, der laver vurderingen,” fortæller Ida Stubbe Holst. Men som HørNu fortolker lovgivningen, så bør Regionen erstatte et høreapparat, hvis det er tabt. Vores fortolkning bakkes op af ministeriets tekst i forslaget til L194. Her fremgår det at ”det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at patienter, der vælger behandling hos private høreklinikker, skal sikres samme adgang til at få erstattet et mistet høreapparat som patienter, der har valgt at benytte det offentlige tilbud.” Hidtil har kunder i privat regi enten betalt for en udvidet garanti eller rettet henvendelse til deres eget forsikringsselskab, hvis de har tabt deres høreapparat.

I forlængelse af L194 vil Sundhedsstyrelsen udarbejde et forslag til ”De Nationale Kvalitetskrav”, som har fokus på at få bedre indsigt i, hvor god (eller dårlig) kvaliteten i høreapparatbehandlingen er, men også hvad det koster for det danske samfund at behandle vores hørelse i privat og offentlig regi. Derudover vil man lave et eller flere initiativer til at give danskerne et bedre overblik over de enkelte behandlingssteder – både private og offentlige, og herunder oplyse hvor man kan få høreapparater indenfor tilskuddet samt hvor lang ventetid der er på dette. Sidstnævnte kan have den positive effekt, at det reducerer ventelisterne på offentlige audiologiske afdelinger, og samtidig giver danskerne et bedre overblik over, hvor man kan anskaffe sig et høreapparat. Alt dette afhænger imidlertid af, om Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen formår at udarbejde en lovgivning og materiale, som er mere konkret i sin udformning. Ministeriet er opmærksomt på problemstillingen og henviser til, at der i løbet af 2019 skal etableres et udvidet tilsyn af klinikkerne. Og i den forbindelse vil mere detaljeret materiale blive sendt til klinikkerne, dermed håber HørNu, at L194 reelt kan føres ud i livet. For loven og intentionerne bag den er virkelig gode, da den vil give os et bedre overblik og øge konkurrencen mellem de enkelte klinikker, hvilket alt andet lige bør styrke kvaliteten i behandlingen. Vil du vide mere om L194, så følg med på HørNu’s hjemmeside.

Foto: iStock

L194 blev vedtaget under den tidligere regering, men havde en bred opbakning, og derfor forventer man ikke, at der sker ændringer i denne med den nye regering. Hvorvidt Sundheds styrelsens forslag til ”De Nationale Kvalitetskrav” er færdige i 2019 afhænger til dels af den nye regerings priori teringer.

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

C A R ST ENs BLOG

Der er nog – strøm og ele

Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA Fast skribent på ‘Carstens Blog’

”DER ER NOGET i luften, jeg ved ikke hvad. Som forår skønt skoven har mistet hvert blad.” Sådan lyder starten på en fin gammel dansk sang med en tekst, som næppe kan støde nogen. Men selvom sommeren er over os, er det, som jeg vil bruge spalteplads på denne gang, ikke at sammenligne med forår og sommer, for det er på ingen måde afhængig af / Carstens blog

årstider, vejr og vind. Det er derimod elektriske felter, der er afhængig af ledninger, elektronik og jern i bygnings konstruktionen. Vores berømte landsmand HC Ørsted fandt ud af, at når der går strøm i en ledning, så skabes der samtidigt et felt, som kan påvirke en anden ledning ved siden af. Ørsted udnyttede sin viden til at arbejde med elektromagnetisme, mens andre har udnyttet viden om de elektriske felter til at transmittere informa tioner igennem luften. Størst udbredelse har vel radiobølgerne opnået. AM og FM modulerede signaler fra radiostationer i Europa, som er transmitteret rundt i æteren. Senere er der indført en digital indpakning af signalerne, så det der sendes igennem luften, er binært kodede informationer, der repræsenterer signalet fra afsenderen. Disse systemer er efterhånden velkendte som trådløst netværk og Bluetooth til PC, tablet og telefon. I høreverdenen kender vi de analoge signaler fra teleslyngen og de digitalt

kodede fra de nyeste FM løsninger og streamingen fra fx telefonen til høreapparatet. Trådløs transmission er en smart løsning for høreapparatbrugeren, hvad enten det er telefonens signal, musik eller lyden fra en mikrofon på taleren, der flyttes op i øret på høreapparat brugeren. Når dette signal prioriteres højere end signalet opfanget af høre apparatets mikrofoner, forbedres signal/ støjforholdet ved, at støjen i rummet ikke opfanges. Det elektriske felt bliver som udgangspunkt ikke begrænset af vægge eller andre fysiske forhindringer, og hvis det er analogt kan alle modtage det. Er det digitalt kodet kan kun de apparater, som har dekodningsnøglen modtage et brugbart signal. Rækkevidden af de almindeligt anvendte elektromagne tiske signaler i høreverdenen er dog begrænset. Begrænsede energimængder i batteriet, høje frekvenser med korte bølgelængder og integrerede antenner sætter begrænsninger for rækkevidden. Mange kender til udfordringerne med at

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

g et i luften ktriske felter få et hus dækket ordentligt af et trådløst netværk. Erfaringen siger, at især metal i bygningsdele kan være med til at forstyrre de digitale signaler. Samme udfordringer kan opstå med trådløse systemer til høreapparater, om end de ikke så ofte behøver at dække helt så store områder. Det er ikke alle elektriske felter, der er ønskelige. Meget udstyr der benytter strøm, støjer med elektriske felter i rummet. Det gælder f.eks. transformere, computere, induktionskomfurer og mange maskiner i industrien. Ligesom vinden i sig selv er usynlig, som det beskrives i den gamle børnesang ”Blæsten kan man ikke få at se”, så opfattes disse felter ikke af mennesker, men bølgerne kan opfanges af andre apparater, hvor felterne introducerer støj. De fleste har på et eller andet tidspunkt hørt den karakteristiske ”drrt drrt drrt” lyd af en GSM telefon, der kommunikerer med antennen enten gennem et høreapparat, en bilradio eller et tredje apparat. Som tidligere nævnt udsender mange

elektriske apparater støjfelter, som kan forstyrre den uheldige høreapparatbruger. Mobiltelefonen holdt op til øret, kan stadig give noget uønsket støj, selvom høreapparatet er blevet væsentligt mindre modtageligt for disse felter gennem årene. Her giver den trådløse forbindelse mellem telefonen og høreapparatet en fordel, da det er et elektrisk felt med brugbar information fremfor et støjfelt, der når høreapparatet. Lysinstallationer og induktionskomfurer er måske lidt uventede støj- syndere, ligesom det stigende antal robotplæneklippere også kan volde problemer. Det kan forekomme lidt ironisk, at den stille robotplæneklipper, der er i gang med at spare parcelhuskvartererne for en del akustisk støj, i stedet generer med elektrisk støj. Det er faktisk ikke plæneklipperen selv, der støjer. Den ledning, der afgrænser græsplænen, udsender et signal, som holder plæneklipperen på plænen, har tendens til at gå ind i høreapparatet hos beboeren på matriklen ved siden af.

Jeg tror den største udfordring ved elektrisk støj er, at den ikke kan opfattes direkte af mennesker. Det kræver derfor ofte en ekstra indsats af de støjplagede mennesker at overbevise andre om, at det er et reelt problem og at der bør gøres noget for at fjerne støjen. En del af problemet er, at elektrisk støj bedst dæmpes ved kilden, og man kommer derfor ikke langt med afkobling og afskærmning hos sig selv, men er nød til at tage fat ved kildens rod så at sige. Så hvis du eller andre høreapparatbrugere oplever ”mystisk” støj i ørene, som du ikke umiddelbart kan finde kilden til, så husk på den gamle danske sang; ”Der er noget i luften, vi ved hvad det er”. Det er ikke forår, og det er heller ikke magi i luften, men elektromagnetiske svingninger, der oftest kun opfanges af mennesker med elektronik på ørene. Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

Carstens blog /

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

FOK US PÅ : HØR N Us K LI N I K K ER HørNu certifikatet er din sikkerhed for, at du kan have tillid til klinikken.

FRIHEDEN TIL AT VÆLGE Du er måske ret træt af at høre om valg! Men i dette tilfælde handler det ikke om politik, men om muligheder for at optimere din hørelse. AF MIKKEL SCHRAMM

ørNu laver statistik over de mange henvendelser vi får i løbet af året. På den baggrund kan vi se, hvad det er for spørgsmål, der optager danskerne. 57 % af henvendelserne drejer sig om, hvor man skal anskaffe sig sit høreapparat. Forståeligt nok, for der er ifølge audiologi.dk 397 offentlige og private klinikker at vælge mellem i Danmark. Det er en god ting, for det betyder, at der aldrig er særlig lang vej til at få hjælp med hørelsen. Af førnævnte 57 % henvendelser er det næsten 80 %, som på forhånd ved, at de vil have et høreapparat i privat regi. / Fokus på HørNus klinikker

Årsagerne er velkendte, og her skal det blot nævnes, at kvaliteten på apparaterne ofte er bedre, og ventetiden kortere end i offentlig regi. Men fra de mange samtaler med HørNu’s medlemmer, kan vi konstatere, at der er meget få, der ved, hvad forskellen på de enkelte klinikker er. Helt firkantet sagt findes der i Danmark 2 forskellige typer af private klinikker. Klinikker ejet af høreapparatproducenterne og klinikker, der er ejet af privatpersoner. Denne forskel er ret væsentlig for dig, der skal anskaffe sig nye høreapparater, da de klinikker, der er ejet af producenterne sjovt nok primært sælger høreapparater, som de selv

producerer. Dermed ikke sagt, at det er dårlige apparater, som man får hos i de leverandørejede klinikker. Men ofte har man ikke muligheden for at vælge mellem forskellige mærker af høreapparater, hvilket ikke er så heldigt. Ulempen består i, at lyden i høreapparaterne ikke er ens. Nogle foretrækker måske lyden fra et Widex apparat, mens andre ønsker lyden fra et Phonak produkt, men går du i én af de leverandørejede klinikker, har du oftest ikke friheden til at vælge apparatet. Netop denne forskel på ydelsen i klinikkerne er en ting, som vi snakker med HørNu medlemmerne om. De kli-

nikker, der ikke er ejet af producenterne har vi valgt at kalde uafhængige klinikker, da de ikke er afhængige af at sælge et bestemt mærke, og dermed kan du som regel selv vælge, hvilket mærke apparat, du ønsker.

Tillid til klinikken Fra samtalerne med vores medlemmer ved vi, at mange danskere, der skal anskaffe sig et høreapparat, har hørt dår lige historier om private klinikker. Derfor har HørNu lavet sin egen certificering. Formålet med certificeringen er, at du kan føle dig sikker på at blive behandlet ordentligt. Omkring 50 af de uafhængige klinikker er blevet certificeret af HørNu. Hvem er de? Klinikkerne kan være et enkeltmandsfirma, hvor ejeren har etableret klinikken for at yde en mere personlig service. Faktisk har mange af ejerne af de HørNu certificerede klinikker arbejdet i de leverandørejede klinikker, og har et ønske om at være herre (eller kvinde) i eget hus. Tag for eksempel Keld Stenbak. Efter 4 år i én af de leverandørejede klinikker valgte han at starte den private uafhængige høreklinik, VelLyd, i Aalborg. ”Nu kan jeg give mine kunder muligheden for at afprøve 2 forskellige slags høreapparater. Jeg vejleder dem selvfølgelig om forskellen på de forskellige mærker, men det er væsentligt, at det er dem selv, der vælger, hvilket høreapparat, de vil have. Det er jo dem, der skal gå med dem de næste 4 år,” smiler Keld.

o ot

ikke et høreapparatmærke, som jeg har valgt for dem.”

Jeg vejleder dem selvfølgelig om forskellen på de forskellige mærker, men det er væsentligt, at det er dem selv, der vælger, hvilket høreapparat, de vil have ”Derudover er der det psykologiske parameter, at kunden bliver mere involveret i høreapparatet, da de selv vælger, hvilket høreapparat, der lyder bedst. Og

Friheden til at vælge virker Ikke så mærkeligt, så giver friheden til selv at vælge sit eget høreapparat tilfredse kunder. ”Jeg er fortsat aktiv på arbejdsmarkedet og kører en del i bil, hvor jeg hører mange lydbøger, men kunne godt mærke, at min hørelse var på retur,” fortæller Carl Lundø, der har fået høreapparater hos Lotte Møller, der ejer Høremobilen i Havndal. ”Jeg undersøgte mulighederne på det private marked, men oplevede desværre, at det mange steder handler om at sælge mig den dyreste løsning. Men så hørte jeg om Høremobilen, og her har oplevelsen været helt anderledes. Lotte tager udgangspunkt i mit behov, og det har været et betryggende samarbejde, og nu har jeg et høreapparat, der passer nøjagtigt til mit behov,” smiler Carl Lundø. Fokus på HørNus klinikker /

to : iS

10 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

HØRNU

10 BUD KLINIKKERNES

1 Klinikken laver en grundig

undersøgelse, så HørNu specialisten har et nøjagtigt indblik i, hvordan du hører. 2 Du har frit valg – klinikken sælger det apparat, der passer til dig, og ikke et mærke, som klinikken skal sælge, fordi den er ejet af producenten. 3 HørNu specialisten giver sig tid til at sætte dig ordentlig ind i høreapparatets muligheder, og rådgiver dig i høreapparatets funk tioner, vedligeholdelse og anvendelse. 4 Klinikkerne giver dig en uforpligtende prøveperiode,

6 7

hvor du kan teste høreapparaterne i hjemlige omgivelser, så du sikrer dig, at høreapparaterne passer til dine behov. HørNu specialisten står til rådighed, hvis du har behov for at få justeret lyden i dine høreapparater. Klinikkerne giver 4 års garanti på høreapparaterne. Her er ingen økonomiske overraskelser, så du ved nøjagtigt, hvad du betaler for. Klinikken skal være uafhængig. Det betyder, at klinikken ikke er ejet af en høre apparatproducent, så du – i samarbejde med HørNu

Se efter HørNu certificeringslogoet i din lokale klinik.

specialisten – kan vælge det apparat, der passer til hørelsen. 9 Landsdækkende service. HørNu klinikkerne ligger spredt ud over hele Danmark. Er du på ferie eller flytter til en anden del af landet, så kan du altid få gratis service i én af de HørNu Certificerede klinikker. 10 Garanteret service i 4 år. Hvis den klinik, hvor du har købt apparatet, mod forventning skulle lukke, kan du få serviceret dine høreapparater hos én af de andre HørNu certificerede klinikker.

HørNu holder løbende øje med, at klinikken overholder ovenstående, så du kan føle dig tryg. / Fokus på HørNus klinikker

HØRESMYKKER

12 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

KLINIK: Budolfi Aalborg, Brovst, Aabybro, Nibe, Thisted og Nykøbing Mors KLINIK: Høreapparatet Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Hobro, Frederikshavn og Aars KLINIK: Høremobilen Mobil klinik i Havndal KLINIK: VestJyllands Hørecenter Struer, Ringkøbing og Holstebro KLINIK: VelLyd Aalborg KLINIK: Høreklinikken Store Kongesgade København KLINIK: Din Høreklinik Frederiksværk KLINIK: Helenes klinik Valby KLINIK: Hjørring Hørecenter Hjørring KLINIK: Din Mobile Hørelse Tinglev KLINIK: Sund Hørelse Ballerup, Vallensbæk og Skibby KLINIK: Ibens Mobile Høreklinik Mobil klinik i Hadsten KLINIK: Hørerøret Stege og Nykøbing Falster KLINIK: Din Lyd Mobil klinik i Fredericia KLINIK: Joans Klinik Asnæs og Holbæk KLINIK: Rasmussens Hørecenter Mobil klinik i København KLINIK: Tonax Horsens KLINIK: Auditiva Gentofte, Helsingør, Hillerød, Holte, Hørsholm, Søborg og Valby / Fokus på HørNus klinikker

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019 13

Her finder du HørNu klinikkerne Hos de HørNu certificerede klinikker kan du selv vælge, hvilket mærke dit høreapparat skal være. Klinikken har friheden til at vælge blandt alle høreapparatmærker, da klinikken ikke er ejet af en producent.

Se efter HørNu certificeringslogoet i din lokale klinik.

Fokus på HørNus klinikker /

14 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

V I DEN

Hold godt øje med dine ører AF MIKKEL SCHRAMM

Husk at bruge høreværn, når du er til koncert. Foto: Shutterstock

/ Viden

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019 15

SOMMEREN ER OVER os. Det er skønt, men nogle af de aktiviteter, som vi dyrker om sommeren kan være skade lige for vores ører. Alle der svømmer, rejser og er udendørs kan let få behov for hjælp til øreproblemer. Her ses de mest almindelige øreproblemer, som læger oplever i løbet af sommeren. Og selvfølgelig har vi et par råd med på vejen.

Musikfestivaler og fyrværkeri kan føre til en hørenedsættelse Der er utallige undersøgelser, som bekræfter det samme. Hvis du udsætter dine ører for koncerter med meget lyd eller fyrværkeri, så er risikoen for en hørenedsættelse betydelig. Dit øre består af tre dele: det ydre, mellemøre og indre øre. Forestil dig, at du sidder på stranden og lytter til vandet, der rammer sandet. Lydbølger går ind i det ydre øre og videre ind i mellemøret via en smal passage kaldet øregangen. Når disse lydbølger rammer din trommehinde, begynder den at vibrere. Når disse vibrationer rammer dit indre øre, sender følsomme hårceller nerveimpulser til din hjerne, og her omsætter

Hvis en lyd er for høj, kan det ødelægge de hårceller i det indre øre, der sender de nødvendige nerveimpulser til din hjerne. Dette er et sandsynligt scenarie, hvis du har gentaget eller været udsat for længerevarende eksponering af lyde over 85 decibel hjernen lydbølgerne til forståelse – og sådan hører du bølgerne, der bryder mod sandet. Hvis en lyd er for høj, kan det ødelægge de hårceller i det indre øre, der sender de nødvendige nerveimpulser til din hjerne. Dette er et sandsynligt scenarie, hvis du har gentaget eller været udsat for længerevarende eksponering af lyde over 85 decibel. Det kan endda ske efter en enkelt eksponering af høj

Vi lærer af markedet - til gavn for dig

lyd. Interesseorganisationen Dansk Live har udarbejdet retningslinjer omkring lydniveauet til koncertarrangører. Heraf fremgår det, at arrangøren skal lave en 15 minutters måling, hvor det lydtrykket ikke må være over 103 dB. Da dette er en måling, der vurderer det gennemsnitlige lydtryk, kan lyden i visse perioder være langt over 103 dB, og som det fremgår af modellen ”Lydeffekter” er det få minutters eksponering, der kan lede til en hørenedsættelse. Problemet med en hørenedsættelse er, at du ikke mærker den med det samme. Din hørelse falder over tid, indtil din verden begynder at lyde ulden. Der er også en risiko for, at du vil opleve en ringen i dine ører (også kaldet tinnitus) eller en ringere hørelse i timer efter en begivenhed. Går du til koncerter eller festivaler, så bør du anskaffe dig nogle gode ørepropper – helst nogle støbte propper, der passer til dit øre, da disse er langt mere effektive.

ette og lande med fly L Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor babyer skriger, når et fly letter eller lander? Det hænger

Alle brancher er forskellige. Hvad enten du ekspanderer med en nystartet virksomhed eller strømliner en konsolideret forretning, er det gavnligt med en solid sparringspartner, der kender din branche.

Voergaardvej 2 | 9200 Aalborg | Tel. 98 18 72 00 www.beierholm.dk

16 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

sammen med den tynde passage mellem din næse og øret, som vi kalder det eustakiske rør. Disse rør regulerer trykket i mellemøret, så det er det samme som trykket uden for din krop. Når et fly starter, falder lufttrykket. Det vil typisk få noget af luften til at forlade mellemøret, så der er en ubalance. Når flyet lander, stiger lufttrykket hurtigt, og så vil der komme for meget luft komme ind i mellemøret. I begge disse tilfælde kan dine ører føles til stoppede, hvilket kan forårsage ubehag eller smerte. Selv om det er mest sandsynligt, at det sker hos børn, fordi deres eustakiske rør er mindre, kan det også påvirke voksne. Man er særligt sårbar, hvis man er forkølet eller har allergi. Infektion eller betændelse kan få det eustakiske rør til at svulme op, hvilket fører til pres og smerte. I ekstreme tilfælde kan trykket føre til en perforeret trommehinde. Hvis du har tilbøjelighed til at få prop i øret eller smerter, når du flyver, skal du prøve at bruge tyggegummi under start og landing. Dette åbner de eustakiske rør, så trykket i mellemøret kan udlignes. Man kan også klemme sine næsebor sammen og blæse blidt næsen, hvilket kan hjælpe med at udligne trykket.

vømmeører – og nej S vatpinde hjælper ikke Hvis du bruger meget tid i vandet, er der risiko for en hudinfek tion i øregangen. Vand kan blive fanget i øregangen, og bakterier og svampe kan lide at vokse i varme, våde omgivelser. Mange tror, at det er en god ide at bruge vatpinde for at fjerne vand eller fugt i øregangen. Brug af vatpinde kan

/ Viden

ridse øregangen, som skaber et godt grundlag for bakterier eller svampe, der kan forårsage en infektion. Desuden kan du beskadige de fimrehår, som dit øre bruger til at føre skidt og snavs ud af øret. Tegn på, at du måske har svømmeøre, er kløe i øret og smerte, der intensiverer, hvis du trækker i dit ydre øre. Du kan opleve at få feber, at øret er tilstoppet eller at der kommer væske fra dit øre. Du bør søge læge, hvis du har symptomer på et svømmeøre. Lægen vil formentlig skrive en recept på noget antibiotika.

tress af at rejse kan S give smerte i øret At tage på ferie skal hjælpe dig med at slappe af, men selve processen med at rejse kan medføre stress. Hvis du spænder i kæberne, når du stresser, kan slid på din kæbe forårsage øresmerter. Smerten kan sprede sig til øret fra kæbeleddet. Hvis du har ørepine ledsaget af andre symptomer som hovedpine, problemer med at bide eller tygge, og har svært ved at åbne munden, bør du lave en aftale med din tandlæge for at se, om det er din kæbe, der er problemet.

jov på vandet kan S føre til en brudt trom mehinde Hvis du lander direkte på dit øre efter at have siddet på en vandtube eller vandski, kan din trommehinde sprænge. Det samme gælder, hvis du dykker for hurtigt under vandet. Både en pludselig ændring i trykket i øret (som fx ved at dykke) eller et direkte traume (som at lande direkte på øret i vandet) kan få din trommehinde til at sprænge. Det

opleves lige så ubehageligt, som det lyder. Trommehinden har mange nerver, så det kan være meget smertefuldt. Efter den første smerte kan det hurtigt føles bedre, fordi hullet i din trommehinde gør det muligt for trykket i mellemøret at tilpasse sig. En perforeret trommehinde kan forårsage symptomer som væskelækage fra øret, svimmelhed der kan fremkalde kvalme eller opkastning, høretab og ringetone i øret. Pas på, at der ikke kommer noget ind i mellem øret gennem hullet i trommehinden, da der er en øget risiko for infektion. Små huller i trommehinden kan heles på cirka to måneder. I mellemtiden bør du forsigtigt lægge bomuldskugler i dine ører, når du bader (for at holde vandet i ude af mellemøret) og undgå at svømme. Hvis din brudte trommehinde ikke heles af sig selv, bør du søge læge. I sjældne tilfælde kan en perforeret trommehinde forårsage permanent høretab. Hvis du tror, at du har fået hul i trommehinden og føler dig ekstremt svimmel, har feber, hører meget højt, har ringen for ørerne, hører dårligt eller det gør meget ondt, kan det skyldes en infektion. Lav en aftale med ørelægen for at finde ud af det bedste behandlingsforløb. I Danmark er der indført mange initiativer til at informere om vandkvaliteten, men det kan du ikke altid forvente i udlandet. Hold derfor godt øje med dine ører og rigtig god ferie! Kilder: Dansk Live Sundhedsstyrelsen Sundhed.dk National Institutes of Health

Hvad er intelligent telefoni? p 100% skalerbar software, som løbende tilpasser sig jeres behov p Intuitiv og overskuelig brugerflade p Egen udviklingsafdeling p Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg p Nærværende og hurtig kundeservice, så I hurtigt kan komme videre p Naturligvis ingen kontraktlige bindinger - hellere tilfredse kunder p Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer - og kun betaling for reelt forbrug

Ring 89 10 10 10 Vi leverer intelligent telefoni til din virksomhed

Uden ventetid

Uden binding

Uden risiko

24/7 support Svartid max 15 sek

Ingen kontraktlige bindinger

Fuld returret i en måned

Se mere på ipnordic.dk

18 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

Telefoni på arbejdet telefoni i fritiden. Denne gang har jeg fokus på telefoni i arbejdstiden, som ofte kræver nogle andre løsninger.

Christina Hansen Audiologopæd Ansat i Tonax som Audiologisk Rådgiver Høreapparatbruger

For de allerfleste udgør telefoni eller videokonferencer en væsentlig del af deres arbejdsfunktion. Dette gælder også for personer, der bærer høre apparater. I sidste nummer af magasinet HørNu fortalte jeg om de mange forskellige løsninger, der findes til / Viden

Når man bruger høreapparater, følger der naturligt nogle udfordringer med i forhold til telefonering. Den første er selvfølgelig, at hørelsen er nedsat, og det derfor er svært at høre, hvad der bliver sagt. En anden problematik kan være, at proppen i øret blokerer for den lyd, der kommer ud af telefonrøret. Jeg hører ofte om folk, der vælger at tage høre apparatet ud, når de skal telefonere. Jeg kaldes derfor ofte ud på opgaver, hvor der er brug for hjælp til telefoni i forbindelse med arbejdet. Der er altid flere ting, der skal tages højde for i disse situationer. Vigtig viden før valg af telefoniløsning på jobbet: • dine høreapparaters mærke og model • din arbejdssituation (fx støj i storrums kontor, lagerhal osv.), a rbejdspladsens telefonløsning, her• under om arbejdspladsen anvender:

IP telefoni, almindelig fastnet, mobil telefon eller telefon direkte over computeren (fx Skype). • der skal yderligere tages højde for, om der er flere, der skal bruge telefonen. Alt efter hvilket telefonsystem, der anvendes på arbejdspladsen, hvilken hørelse og høreapparater og hvilke behov der er, skal vi finde en løsning, der gør det muligt for den enkelte at telefonere på den måde, som jobbet dikterer. Og det er her arbejdet som konsulent hos Tonax bliver spændende. For der findes et hav af muligheder – nogle mere komplicerede end andre, men vi finder altid en god løsning!

Headsets med støjreduktion Et headset kan være en god løsning til telefoni på jobbet. Vi anvender kvalitets headsets, hvor hovedtelefonerne har en form eller størrelse, der gør, at de kan sidde udenpå høreapparaterne. Det er vigtigt, at headsettet har behagelige, bløde kopper og at høreapparatets mikrofon ikke generes af koppen. Derfor har vi flere forskellige headsets med ud på arbejdspladsen, da der er meget individuel opfattelse af, hvilke headsets,

HØR NU / MAGASIN #1 / 2019 19

der sidder behageligt og giver plads til både øre og høreapparat. Vi anvender ofte headsets med indbygget støjreduktion, så baggrundsstøj fra fx et storrumskontor sorteres fra, og vi tilbyder både headsets til ét og to ører. Jeg kan faktisk ikke henvise til ét bestemt headset. Jeg vil hellere anbefale, at man kontakter os for aftale om afprøvning, så vi finder det helt rigtige. Det skal jo sidde på hovedet mange timer hver eneste dag, så der skal tages hensyn både til lyd og komfort.

Lyd direkte til høreapparatet via streamer Nogle har brug for, at lyden kommer ind direkte via høreapparaterne. Her anvender vi ofte streamere, der passer specifikt til høreapparatets mærke/ model. I disse situationer er der som regel behov for ekstra led mellem telefonsystemet og streameren (høreapparaterne), da man sjældent kan skabe forbindelse direkte mellem disse. Fordelen ved at benytte en streamer er, at lyden bliver klar og tydelig og forstærket fuldstændig efter dine behov. En ulempe kan dog være, at mikrofonerne i

Headset med støjreduktion er ofte en god løsning på jobbet. Foto: iStock

Viden /

20 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

Åbne kontorer kan være et mareridt for personer med nedsat hørelse.

streamerne tager rigtig meget lyd med fra rummet. Så sidder du i et storrumskontor, er der stor sandsynlighed for at dem, du taler i telefon med, også kan høre de andre i rummet. Dette kan være et problem, hvis dine kollegers samtale i rummet indeholder fortrolige oplysninger. I sådan et tilfælde ville jeg i stedet forslå afprøvning af et headset med en meget retningsbestemt mikrofon. Der findes faktisk så mange forskellige kombinationsmuligheder mellem høreapparater/streamer og virksomhedens telefonløsning, at vi med jævne / Viden

Tonax.dk På Tonax.dk kan du læse meget mere om et aktivt arbejdsliv med høre nedsættelse. Du kan også kontakte os, hvis du ønsker at afprøve et høreteknisk hjælpemiddel på din arbejds plads eller på din uddannelse. tonax.dk/aktivt-arbejdsliv tonax.dk/god-lyd-i-skolen

mellemrum laver telefonopstillinger på kontoret i Horsens for at afprøve præcis, hvilke kombinationer, der kan fungere sammen. Vi tester teknologien og kombinationsmulighederne løbende – ikke mindst, når der kommer nye modeller af høreapparater og streamere fra høreapparatsproducenterne.

Flere møder foregår som videokonference Flere og flere virksomheder benytter sig af videokonferencer eller internetbaserede møder. Det giver udfordringer for folk med hørenedsættelse, da lyden kan

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019 21

se. Vi tilbyder altid en afprøvningsperiode, så både bruger og arbejdsplads er sikre på, at løsningen lever op til forventningen.

Gratis hjælpemidler og fornyet arbejdsglæde! Som erhvervsaktiv med hørenedsættelse kan man oftest få sit jobcenter til at bevilge det tekniske udstyr samt opsætningen. Og hvis man er under uddannelse eller i praktik i forbindelse med en uddannelse, er det Undervisnings ministeriet, man kan søge om udstyret hos. Der er desværre mange, der ikke kender disse gode muligheder for at få bevilget høretekniske hjælpemidler til job og uddannelse.

Nogle er helt konkret ved at miste arbejdet eller droppe ud af studiet på grund af problemer med at kunne høre godt nok ...

Foto: iStock

være svær at høre, og der kan være forsinkelser mellem lyd og billede, hvilket vanskeliggør mundaflæsningen. Derfor er jeg og mine kolleger ofte ude på arbejdspladser, hvor opgaven handler om at trække lyden ud fra konferencesystemet og sende den til høreapparaterne. Også her kræves ofte skræddersyede løsninger, som forbinder lyden mellem computer/konferencesystem og høre apparater. I Tonax løser vi dagligt telefoni opgaver for erhvervsaktive brugere i hele landet, så de kan telefonere effektivt på jobbet på trods af deres hørenedsættel-

Det er min klare anbefaling, at man skal gøre brug af al den hjælp, man kan få. Der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage, hvis man fx har svært ved at høre, hvad der bliver sagt i telefonen eller under et møde på sit job. Jeg kommer dagligt ud til erhvervsaktive eller studerende, der oplever, at høreteknikken gør en uvurderlig forskel i deres professionelle liv. Nogle er helt konkret ved at miste arbejdet eller droppe ud af studiet på grund af problemer med at kunne høre godt nok i undervisningen eller i kontakten med kunder og kolleger på jobbet. Høreteknikken reducerer også den træthed mange med hørenedsættelse oplever efter endt arbejdsdag, og mange oplever derfor fornyet arbejdsglæde. Flere oplever også at de med høreteknik nu har energi til at være noget for familien derhjemme efter arbejde, hvilket jeg personligt synes er et helt rimeligt krav at stille til sit liv.

Fakta fra HørNu Et dansk studie fra 2016, EuroTrak 2016, hvor 13.434 danskere blev spurgt til deres hørelse, viste, at kun 58 % af høreapparatbrugerne var tilfredse med deres høre apparater i støjende situa tioner, mens 66 % af brugerne var tilfredse med høreappa raterne ved samtaler i større grupper. Det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem den manglende tilfredshed med høreapparater og et meget lille kendskab til tilbehør til høre apparaterne. Samme studie viste, at 57 % af høreapparat brugerne aldrig havde hørt om en streamer. Selv om du bruger høre apparater til dagligt, så kan man godt mangle lyd. Det kræver mere energi at lytte, hvilket bekræftes af EuroTrak 2016, Den viser, at mange danskere – på trods af brug af høreapparater – stadig er fysisk udmattet efter en arbejdsdag, Faktisk viser undersøgelsen, at hele 32 % er fysisk udmattet efter en arbejdsdag, mens 24 % er mentalt udmattet efter en arbejdsdag. EuroTrak 2016 bakkes op af en anden dansk undersøgelse – Uhørt – som blev foretaget af det daværende Social forskningsinstitut. Denne undersøgelse konkluderede, at det danske samfund hvert år taber 2,7 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste, fordi personer med nedsat hørelse trækker sig ud af arbejdsmarkedet eller går ned i tid på grund af fysisk eller psykisk udmattelse.

Viden /

22 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

LY D & HØR

Sound Hub Denmark I seneste nummer af HørNu beskrev jeg en række initiativer taget indenfor det akustiske miljø i Danmark gennem en lang årrække, og i samarbejde mellem forskellige interessenter. I denne artikel skal vi se på det seneste initiativ, der er taget for at bevare den danske styrkeposition indenfor lyd og akustik.

Joel Beilin har arbejdet indenfor høreapparat industrien siden 1987, dels som konsulent på TAL i Odense, dels som chef for audiologi hos Oticon og siden hos Siemens/Sivantos. Han er i dag direktør og seniorrådgiver i Global Audiology Consulting, og formand for InnoVision Denmark, og har været en del af opbygningen af Danish Sound Network.

SOUND HUB DENMARK er et nyt, og tilmed verdens første, lydteknologi og innovations-center for start-ups, små- og mellemstore virksomheder, sto/ Lyd & hør

re koncerner samt vidensinstitu tioner – såsom universiteter. Visionen er at blive et af verdens allerstærkeste centre af sin slags indenfor lyd og akustik med en dyb forankring i den danske innovationskultur og tradition for såkaldt ’design-tænkning’. Dette indebærer et tæt samarbejde på tværs af fagskel og kompetenceområder for at sikre sammenhængende produkter og løsninger, der ikke bare ser godt ud, men også lyder godt, er lette at betjene og lever op til helhedsorienterede principper som eksempelvis bæredygtighed. Sound Hub Denmark er bosiddende i de ikoniske bygninger på Peter Bangs Vej i Struer, der i mange år rummede B&O, men som blev solgt fra, da virksomheden flyttede til nye faciliteter. En lang række af de oprindelige faciliteter blev efterladt ved flytningen, og mens istandsættelsen er finansieret af de formelle ejere (Færchfonden og Vald. Birn Holding A/S), arbejder Struer Kommu-

ne, Harman Lifestyle, Bang & Olufsen, Aalborg Universitet og Danish Sound Network (Netværk for Lydteknologi) sammen om at løbe hele forretningen i gang, så man for alvor kan etablere et innovativt udviklings-miljø for lyd med verdensklasse måle- og test faciliteter i et spændende virksomhedsfællesskab og med adgang til vidensinstitutioner og -mentorer.

Sound Hub støtter start-ups Den danske forankring og vores styrkeposition indenfor netop lyd danner udgangspunkt for et tæt samarbejde med hele det internationale øko-system indenfor lyd og akustik, og Sound Hub Denmark har allerede aktiviteter kørende, der støtter start-up projekter fra bl.a Danmark, Belgien, Holland, Tyskland, Italien, Latinamerika, Slovenien og Schweiz. Små og lidt større virksomheder er i gang med deres arbejde, og f.eks. har en virksomhed, AVAtronics, der arbejder med aktiv støjdæmpning, valgt at Sound Hub’en er det rigtige sted for deres koncept og test valideringer, ligesom en anden virksomhed, der producerer højkvalitets soundbars til TV, STEENSSEN, har tilsluttet sig Sound Hub Denmark for at supplere sine egne teknologikompetencer med rådgivning til udvikling af det forretningsmæssige. Bæredygtighed kommer i høj grad til udtryk hos en virksomhed som Mapugu-

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019 23 Cocobo bygger højtaler enheden ind i en kokosnødde skal. Det skulle reducere resonansen i kabinettet.

aquén, der har sin oprindelse i Tyskland og Chile, og som producerer højttalersystemer støbt i organiske ler-kabinetter, og herved smukt kombinerer oprindelig Chilensk pottemageri med moderne trådløs teknologi, eller Polsek med branded Cocobo fra Holland, der producerer højttalere indbygget i kokosnøddeskaller; et design der ikke alene er iøjnefaldende, men som også gennem sin konstruktion reducerer resonanser i kabinettet.

SoundTech Accelerator Programmet Specifikt for særlig talentfulde internationale iværksættere gælder, at disse tilbydes et SoundTech Accelerator Program. Et unikt forretnings- og udviklingsprogram udviklet af Accelerace og Sound Hub Denmark, og enestående i verden ved at have et skræddersyet program indenfor netop lyd og akustik. Bliver man udvalgt til at deltage i et accelerator-forløb, får man tilbudt målrettet hjælp til udvikling af forretningsplan og produktkoncept under det 6 måneder lange program. Halvdelen af tiden foregår i Struer, hvor deltagerne gennem faglig relevant vejledning fra mentorer og reviewpartnere kan få videreudviklet og evalueret deres produkt, marketing og forretningsfokus. Produktkoncepter fra nuværende programdeltagere dækker alt fra AI (kunstig intelligens), IOT (Internet-of-Things), cloudløsninger for producere, musikapps samt høreappara-

ter og -værn, højttalere, controllere samt skræddersyede tilbehørsløsninger. Og der er yderligere en række forhold i Struer, der tjener til at skabe et enestående vækstmiljø. Specifikt skal nævnes de 3 ’Spaces’, Coworking Space, Makerspace og Learning Space, der hver især sikrer, at husets lejere og programdeltagere i det daglige kan få inspiration fra ligesindede og højt kvalificerede eksperter fra andre start-ups, fra mindre virksomheder eller fra en af de store organisationer, der udgør hjertet i Sound Hub Denmark. Makerspace er en samling af verdensklasse faciliteter til prototyping, støbning, 3D print eller test og måling på produkt koncepter. Learning Space giver deltagerne rig mulighed for at vidensdele med kollegaer, mentorer og specialister gennem forskellige arrangementer, seminarer og forskningsprojekter – og alt sammen under samme tag og under kyndig vejledning fra eksperter på hvert af de pågældende områder.

Samarbejde mellem Lydens Hus og Sound Hub Endelig er det naturligvis en fornøjelse at se, hvor hurtigt der er opstået et nært samarbejde mellem, entreprenører fra Lydens Hus i København og Sound Hub Denmark, hvor flere projekter med bopæl netop i Lydens Hus er blevet knyttet til faciliteterne i Struer. To eksempler er Auricle og IDUN, der begge er spændende udvik-

lingsprojekter, som beskæftiger sig med henholdsvis transmisson af lydbølger direkte til kraniet, og rumlig lyd-gengivelse. Sound Hub Denmark er i høj grad også åben for teams eller afdelinger fra eksisterende virksomheder, som ønsker at arbejde med lydinnovation og -udvikling, og som kan drage fordel af at være en del af dette miljø. Man skal heller ikke skal være blind for disse virksomheders ønske om at fiske efter spirende talenter. Markedsføringen er godt i gang, og artiklens forfatter har selv haft fornøjelsen af at repræsentere Sound Hub Denmark ved en innovationsmesse i Seoul og Tokyo i efteråret ’18. Blandt de virksomheder, der deltog i messen, var giganter som Samsung, Sony, Mitsubishi Electric, Kia, Hyundai og Honda Motors, samt en lang række andre virksomheder med særlig interesse for audio og lydgengivelse. Trods disse virksomheders enorme ressourcer og kompetencer var der udtalt interesse for at vide mere om Sound Hub Denmark. Asien er et rigtig godt sted at producere, men i den del af verden har man stadig brug for, at hele koncept-udviklingen og kundeoplevelsen udtænkes i samarbejde med andre. Derfor er der en stor efterspørgsel efter integreret design og produktinnovation, som vi netop indenfor dansk lyd er så kendt for.

Fundamentet er på plads Med de nye rammer for lydteknologinetværket, der samler den danske audio-industri, og med konstant tilgang af spændende projekter i København, i Struer og i resten af Kongeriget, er der grundlag for, at Danmark kan fortsætte med at markere sig globalt indenfor lyd og akustik. Det er vigtigt, at vi holder fast i den udvikling. Lyd er identificeret som en styrkeposition herhjemme, og der er efter mange års arbejde skabt politisk opmærksomhed omkring den industri-klynge, der i lighed med møbeldesign kan få hele verden til at sige: Det er i gode til Danmark. Det skal bruges til at skabe nye arbejdspladser herhjemme, til at sikre indtjening på de eksisterende, og til at fastholde os på det akustiske- og audiotekniske verdenskort. Lyd & hør /

24 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

BEATS POWERBEATS PRO

AF MIKKEL SCHRAMM

r du én af dem, der tager høreapparatet ud og sætter Apple’s AirPods i øret i stedet uden at være tilfreds med lyden – så læs videre her! Nogle synes nok, at AirPods ser lidt mærkelige ud, når de sidder i ørerne. Andre føler ikke, at de sidder godt i øret, eller at de lukker for meget af den omgivende støj ind. Måske vil du kunne skrue op eller ned, skifte nummer, besvare telefonen ved at trykke på produktet? Alle dette er gode grunde til ikke at købe AirPods! Hvis du genkender ovenstående irritationsmomenter, så kan jeg stærkt anbefale de nye Powerbeats Pro. De er baseret på samme teknologi som Air-

Vi er ikke glade for kabler mellem ørerne.

/ Lyd & hør

Pods 2, og giver dermed den tilsvarende forbindelse med Apple-enheder (iOS og Mac), håndfri Siri-stemmekontrol og langvarig batterilevetid, men har ingen af de førnævnte ulemper fra Airpods. Men lad mig afsløre det med det samme – der er ulemper ved Powerbeats Pro. Opladeren og prisen. Sammenlignet med den lille AirPods lader, er Powerbeats Pro enorm. Den vil helt sikkert ikke passe i lommen på din nederdel eller kontorbukserne. Og så er der det med prisen – 1.990 kroner er dyrt i forhold til AirPods 2, der koster 1.399.

Endelig kabelfri Vi kan ikke lide ledninger mellem ørerne, og det er på tide, at Powerbeats Pro laver en kabelfri version af Beats populære Powerbeats 3. Men Beats har ikke blot klippet ledningen, der forbinder de to ørepropper. Den Apple-ejede virksomhed re-designede de sportslige trådløse øretelefoner fra bunden og har forbedret komfort og lydkvalitet. I forhold til Powerbeats 3 er Powerbeats Pro mindre og lettere, hvilket er også var nødvendigt, da Powerbeats 3 er noget klumpede at se på. Beats har også ændret udformningen, så de er vinklet og passer bedre i ørerne.

Det føles godt, at jeg ikke har et kabel rundt om halsen, og jeg sætter pris på in-ear designet, der sidder dybere i ørerne og hjælper med at holde dem på plads Alle disse forbedringer gør Power beats Pro mere behagelige at have i ørerne. Det føles godt, at jeg ikke har et kabel rundt om halsen, og jeg sætter pris på in-ear designet, der sidder dybere i ørerne og hjælper med at holde dem på plads. HørNu hører fra folk, at de har udfordringer med AirPods, der falder ud af ørerne. Personligt har jeg ikke haft dette problem, men med Powerbeats Pro ved jeg, at de bliver siddende takket være ”ørekrogene”. Enig! Ørekrogene er ikke smukt designet, men de føles bedre, end de ser ud. Man skal lige vænne sig til at sætte dem på plads omkring øret, men med lidt øvelse bliver det lettere at sætte dem på. Den eneste måde du kan styre lydstyrken på AirPods er ved at gøre det

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019 25

Powerbeats Pro sidder bedre i øret end AirPods.

på enheden den er tilsluttet (telefonen, iPad’en eller lignende), eller bruge Siri (hvem gør dette?). På Powerbeats Pro er der imidlertid fysiske volumenknapper på begge ørepropper, og trykker du på Beats-logoet kan du spille / pause og aktivere Siri (langt tryk).

Fed lyd Jeg har aldrig været glad for lydkvaliteten i mine AirPods. Naturligt nok. Størrelse giver ikke meget plads til højtalere, der kan give en ordentlig lyd. Powerbeats Pro er ikke på nogen måde for lydentusiaster, men lyden er mærkbart bedre end AirPods, og ikke kun for bas-tung musik. Jeg har prøvet at lytte til en række forskellige musikgenrer – alt fra pop til klassisk til hip-hop, og efter min opfattelse er Powerbeats Pro produceret i et bredere lydområde. Musikken lyder varmere og skelner godt mellem de høje og frekvenserne i midten, mens bassen ikke er alt for dominerende, hvilket tidli-

gere har været tilfældet. Lyden i Powerbeats Pro er helt enkelt renere med mindre forvrængning, når lydstyrken skrues op. Da de sidder langt bedre i øret bliver lydkvaliteten heller ikke kompromitteret under træning eller en tur i metroen.

Batterilevetid hele dagen Batteriets levetid er et andet område, hvor Powerbeats Pro er bedre end AirPods. Jeg får normalt AirPods til at holde ca. fem timer på en enkelt opladning, men Powerbeats holder til omkring ni timers lytning fra en opladning. Som AirPods kan Powerbeats Pro hurtigt oplades. Beats oplyser, at denne "Fast Fuel" opladning med en fem minutters opladning giver dig 1,5 times musikafspilning, mens 15 minutter opladning giver dig 4,5 time. Til sammenligning oplyser Apple, at AirPods giver tre timer med en 15-minutters opladning. Selve Beats opladeren er stor! Faktisk er den næsten fire gange større end AirPods lader, som nok er en af de mindste, der findes på markedet.

Det er ikke et problem, hvis du har en rygsæk, pung eller lommer til at stikke den i. Men hvis du kan lide at gå ud med så lidt som muligt i dine lommer, vil du ikke være glad for Beats lader. Opladningen er ikke et stort problem, hvis du blot bruger Powerbeats Pro, når du skal ud og løbe eller træne, men hvis du tager dem af bagefter, har du intet andet valg end at holde dem i hænderne eller lægger dem i lommerne, hvilket ikke er behageligt.

AirPods eller Powerbeats Pro? Så AirPods eller Powerbeats Pro? Personligt foretrækker jeg Powerbeats Pro – alene på grund af lyden, længere batterilevetid og betjeningsmulighederne på selve produktet. Når det er sagt, så er 1.990 kroner mange penge, og går du alene efter lyd, så er der mange andre hovedtelefoner, der har langt bedre lyd til samme pris. Men hvis du løber eller træner meget, er Powerbeats Pro det rette produkt. Lyd & hør /

26 HØR NU / MAGASIN #1 / 2019

KØR E - OG HØR E T E ST

Head 2 Head: Kia Vi har testet to meget forskellige elbiler. Tesla’s Model 3 og Kia e-Niro. Ulige kamp, tænker du måske. Det var også min første tanke. Giver det overhovedet mening at sammenligne de to biler? Men sagen er, at begge biler overrasker – både på den positive og negative side. / Køre- og høretest

Tesla har fået nærmest ikonisk status for bilfolket. På trods af at Tesla er en relativ ny spiller på bilmarkedet, så er kendskabet til Tesla ligeså stort som til bilproducenter, der har været på markedet i århundreder. Vi har tidligere her i magasinet sammenlignet Tesla med Apple’s stjernestatus indenfor smart phones, og det er vel næppe en over drivelse.

Priser På trods af at Kia er den dyrere og mere luksuriøse udgave af de koreanske biler, så har Kia ikke samme position som Tesla. Men skæver man til prisen på de to

biler, så ligger de rent faktisk ikke langt fra hinanden. Kia’s stiller op i fineste klæder med det højeste udstyrsniveau, som de kalder Advance og den store batteripakke. I denne udgave som er inklusiv monteret ekstraudstyr (blandt andet lædersæder med ventilation, elsæder og Blind Spot Detection) koster Kia e-Niro testbilen 392.000 kroner. Tesla Model 3 Standard Range Plus fås fra 373.000 (Kia e-Niro har en fra pris på 350.000). Her får du stort set samme udstyrsniveau som Kia e-Niro – dog ikke med ventilation i sæderne, men samme sikkerhedsudstyr. Tesla stiller op til testen med to pressebiler. Mellem-

HØR NU / MAGASIN #2 / 2019 27

e-Niro vs Tesla 3 varianten Long Range til 476.000 (pris fra 454.000) og topmodellen Performance til 563.000 (pris fra 510.700). Med andre ord dyrere biler end Kia e-Niro, men dog, hvad vi vil kalde indenfor samme prisklasse. For at gøre tvekampen så fair som muligt vil vi dog primært fokusere på den Long Range modellen.

Rækkevidde Der er som bekendt ikke nogen nødplan, hvis elbiler løber tør for strøm. Det er der jo sådan set heller ikke med biler, der bruger almindelig brændstof, men da elbilernes rækkevidde er noget kortere er rækkevidden stadig et væsentligt emne.

Kia e-Niro’s rækkevidde er opgivet til 455 kilometer, mens den er 560 kilometer for 3’erens Long Range (409 i den billigste Tesla-udgave). Vi ramte ingen af de opgivne rækkevidder, men procentuelt er vi betydeligt tættere på at ramme de 455 km i e-Niro end de 560 km i Tesla. Faktisk er vi ikke i nærheden af at ramme 560 kilometer i Longe Range, og slet ikke i Performance, men med til historien er, at de to Tesla’er i langt højere grad lægger op til at køre friskt, mens man i e-Niro befinder sig bedre med at køre stille og roligt. Men selv med et behersket antal kraftige accelerationer i Teslaen vil vi næppe ram-

me i nærheden af 560 km. Vi kørte en rolig tur uden at overtræde fartgrænsen eller lave formålsløse accelerationer fra København til Havndal og tilbage til igen. Der er i alt 730 kilometer, men alligevel måtte vi stoppe op og lade to gange på turen. I den periode, hvor vi havde Teslaen, generede det imidlertid ikke at lave stop på vejen. Tesla-ejere er tilsyneladende et både hyggeligt, og snaksaglig folkefærd, og vi formåede ikke at oplade bilen uden at falde i snak med andre, der ladede deres bil. Og dermed går de 30 minutter det tager at lade bilen fra 0 til 80 % hurtigt. Køre- og høretest /

28 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

Tesla

I øvrigt oplyser Tesla, at de til næste år vil lancere nye Tesla-superchargere, så ladetiden vil blive halveret. I Kia’en kørte vi 353 kilometer på motorvej og havde 40 kilometer tilbage på ”tanken”. Dermed virker rækkevidden lidt mere pålidelig – i hvert fald i forhold til vores kørestil i henholdsvis Kia og Tesla.

Designet Kia’en fremstår noget firkantet, og der er ikke meget sexappeal over bilen. Men det er vel heller ikke det, målgruppen nødvendigvis søger i e-Niro. Bilen ligner en helt almindelig hverdagsbil, fordi det netop er det, det er. En hverdagsbil. Det er ikke en bil, som folk vender sig om efter på gaden, men der er designelementer, der er meget fede. Specielt LED-linjen under selve forlygterne ser godt ud, og kan med lidt god vilje ligne Jaguar XE. Resten af designet hænger fint sammen uden at imponere. Omvendt med Tesla’s Model 3. Den ligner ikke andre biler – undtagen søsterbilen Tesla S. Faktisk ser det ud som om Model 3 er en Tesla S, der har stået lidt for længe på et kogeprogram. Store dele af det udvendige design går / Køre- og høretest

igen – det er blot mindre. Det er langt fra alle, der kan lide designet, men alle, som vi møder, har en mening om den. Lige fra at ligne en computermus til at være kønsløs. Én kommentar, der ofte går igen, er linjen fra forhjulene, op til forlygterne, og hen over køleren, som folk sammenligner med en Porsche. Og jeg er enig. Model 3 rammer store dele af designet lige i skabet. Specielt, når den står på 20” (der kommer som standard i Performance-udgaven).

Kabine Inde i kabinen bliver forskellen mellem de to biler endnu større. Tesla’s designer må have læst den seneste bog om minimalisme, og tænkt ”det her er fedt” for her er ingen knapper. Al betjening er lagt i den iPad lignende skærm i midten samt to knapper i rattet. Ellers er den fuldstændig ryddet og panelet står helt rent blot med en lang, skjult ventilation i bilens bredde. Fedt lavet, og med den trælignende front ser den helt nordisk ud. Det kræver lidt tid til at sætte sig ind i al betjeningen på skærmen, og derudover kiggede jeg mindst 1000 gange forgæves på det speedometer, som plejer at

være lige foran føreren, men som også er rykket over på skærmen. En ret fed detalje er glastaget, som går fra forude og helt tilbage til bagklappen kun afbrudt af en lille bjælke på midten. Det giver en behagelig fornemmelse på bagsædet. Heldigvis er ruden tonet, så det ikke bliver for varmt i kabinen. Hos Kia mener man tilsyneladende at den nye sort – er sort! Alt undtagen de synlige syninger i sædet er sorte. Det ser pænt og nydeligt ud, men også lidt kedeligt. Sjovt nok er der dog endnu en Jaguardetalje –gearet - som består af en rund knap, hvor du kan vælge om vi skal frem eller tilbage. Gearet glider ikke op fra dybet som i Jaguar, men det fungerer fint og enkelt. En ret smart ting er, at man har beholdt de to paddles bag rattet, der bruges til at skifte gear i en brændstofbaseret bil. I stedet for at skifte gear kan man nu henholdsvis skrue op og ned for, hvor meget strøm, der skal re-genereres, når man slipper speederen. I Tesla’en findes dette ikke, og derfor skal man vænne sig til at slippe den senere end normalt, da bilen bremser en hel del så snart man slipper speederen. Det behøver man ikke i Kia’en, da der er tre indstillinger i re-generationen. For-

Kia e-Niro

delen er dels, at man dermed kan indstille bilen til sin egen kørestil, og dels får man brugt bremserne lidt mere, hvis den står i laveste niveau. Sidstnævnte er interessant, da Tesla’s biler ifølge flere ejere, som vi mødte, skulle have ordnet bremserne, da disse ikke bruges så meget, som i en normal bil. I begge biler føles sæderne meget korte. Specielt i Kia’en havde jeg svært ved at finde en god køreposition, der både støttede benene frem til knæet og i nakken.

Hvordan kører de? At sammenligne de to bilers køreegenskaber er ganske enkelt tarvelig og unfair, for Tesla’en kører ganske enkelt

suverænt! Jeg har aldrig kørt en bil – specielt i Performance-udgaven – som i den grad føles som en gokart på testosteron. Vægtfordelen, afstanden mellem hjulene, 4-hjulstrækket og bilens moment får bilen til at brage ud af svingene. Hvis du virkelig presser på, kan du godt få hjulene til at hyle. Men du bør være på en lukket bane, før du begiver dig ud i den stilart. Bilen vejer 1847 kg, men det mærker man faktisk ikke noget til. I Long Range udgaven føles øvelsen ikke så overlegen, men stadig ganske enestående. Der er masser af greb i bilen, og heldigvis har amerikanerne ikke lavet en blød undervogn, som de ellers er så kendte for. Personlig kan jeg godt lide en stram styring, men har du ikke samme smag, så kan dette justeres på skærmen. Begge biler er ekstremt hurtige. I Performance-udgaven rammer du de magiske 100 km/t på 3,4 sekunder, og lad mig i stilhed minde dig om, at den helt nye Porsche 911 Carrera 4S er 3,6 sekunder i denne øvelse. Og den koster for resten 2,4 millioner kroner. Kia’en kan hverken imponere med 0-100 tider eller gokart-lignende køreegenskaber. Men bilen virker hudløst ærlig og pålidelig, og minder mig om Balder. Du ved, hunden i Poul Thomsens populære naturprogram, Dus med Dyrene, der altid lagde sig, når Poul bad den om det. På samme vis med e-Niro. Tingene fungerer bare. Telefonen opkobles på 10 sekunder, og slår med det samme til næste gang du sætter dig i bilen. Den adaptive fartpilot bremser hverken for tidligt eller for sent, og til sammenligning med Tesla’en så har jeg mere tillid til Kia’s fartpilot. Bilen kører fuldkom-

ment som en almindelig personbil. Der er ikke supermeget spræl over den, men det fungerer. Og det er netop det, som de fleste Kia-købere søger. En bil, der er til at stole på, bringer dig sikkert fra A til B. Ikke mærkeligt, at Kia tilbyder 7 års garanti. Undervognen er ret kontant, og det gør den lidt stivbenet, hvilket mærkes på landevejen. Topfarten på 167 km/t imponerer ikke i forhold til Model 3’s 261 km/t (i Performance udgaven), men igen – det er heller ikke meningen.

Konklusion Nogle vil måske argumentere for, at sammenligningen mellem en Kia og en Tesla ikke er fair, og jeg kan have tendens til at give kritikkerne ret. For bilerne kører meget forskelligt, men der er ikke den helt store forskel på prisen mellem Long Range og e-Niro – hvis man altså ikke betragter 84.000 som mange penge! For det er mange penge, men det er også en helt anden køreglæde, man får i Tesla Long Range. Og er du til køreglæde, så vil jeg kraftigt anbefale at slå sparegrisen helt i stykker, og gå op i Performanceudgaven. Gokart fornemmelsen i denne bil er uovertruffen. Vi må ærligt tilstå, at vi havde forventet, at Tesla ville løbe hjem med en sikker sejr indenfor den kategori, som vi kalder Lyd i Kabinen. Men vi blev overraskede! Er du derfor til en bil, der skal bringe dig sikkert – og roligt – fra A til B, så er Kia e-Niro et fantastisk alternativ. Husk at sætte kryds i udstyrslisten under ”ventilation i sæderne”, så du får perforeringen i sæderne med, og dermed et lydbillede, der ganske enkelt er eminent.

Kia e-Niro

Tesla Long Range Tesla Performance

Motor:

Tophastighed: 167 km/t

233 km/t

261 km/t

0-100 km/t:

7,8 sek

4,6 sek

3,4 sek

Rækkevidde: 455 km

560 km

530 km

Vægt:

1.812 kg

1.847 kg

Garanti:

7 år / 150.000 km

4 år / 80.000 km* 4 år / 80.000 km* * 8 år på batteri og drivenhed

Køre- og høretest /

30 HØR NU / MAGASIN #2 / 2019

Kabinen i Kia er meget sort, men sæderne absorberer meget baggrundsstøj.

Glastaget i begge Tesla'er ser godt ud, men det gavner ikke akustikken i kabinen.

Minimalisme i kabinen. Alle knapper er væk og kridhvide sæder. Vi kan lide det!

HVOR MEGET STØJ ER DER I BILEN? AF MIKKEL SCHRAMM

Dørene lukkes i de tre biler, Kia e-Niro, Tesla 3 Performance og Tesla 3 Long Range, og vi kan mærke det med det samme. Rummet i kabinen lyder meget forskelligt. Vi sidder med Pedro Costa, som er akustisk ingeniør og ejer af virksomheden Auricle. Samtidig bruger han høreapparat, og er dermed den perfekte mand til at vurdere lyden i bilerne. "Lyden i Kia’en er langt bedre end i begge Tesla’er," siger Pedro, og forklarer, at Tesla’en glastag ikke kan absorbere lyden, og derfor opstår der en langt højere genklang i ka/ Køre- og høretest

binen. "Derudover er sæderne lavet i et andet materiale i Kia’en end i Tesla’erne, og vigtigst af alt – de små ventila tionshuller i Kia’ens sæder er perfekte til at absorbere støjen i kabinen," uddyber Pedro. Det har den konsekvens, at lydbilledet i kabinen er langt mere behagelig i Kia’en end i begge Tesla'er. Specielt den højfrekvente støj (de lyse toner) absorberes bedre i Kia’en. Og netop disse frekvenser er væsentlige for taleforståelsen. Lyden i Kia’en domineres dermed af de dybere lyde, hvilket giver et indtryk af en højere kvalitet.

Resultat af konkrete målinger Lydbillederne bekræftes af de målinger, som vi laver. Ved stabil hastighed på landevej (80 km/t) og i byen (50 km/t)

er det højfrekvente lydtryk op til 8 dB lavere i Kia’en end i Model 3 Long Range, mens det er op til 10 dB lavere i forhold til Performance udgaven. Forskellen ligger i, at Performance-udgaven står på 20" vinterdæk med en lavere profil, mens Long Range har 18" sommerdæk med en højere profil. Long Range Tesla’en klarer sig sjovt nok bedre end Kia’en ved lyde omkring 2500 Hz (hvor ustemte konsonanter som ‘k’ og ‘t’ ligger). Mærkeligt nok er billedet ikke så udtalt ved acceleration. Det skulle man ellers tro, da Kia’en ikke i samme grad kan lave de voldsomme accelerationer (0-100 på 7,6 sekunder). Forskellen mellem de tre bilers støjniveau er op til 5 dB igen i Kia’ens favør, mens der ikke er den store forskel på støjniveauet mellem de to Tesla modeller.

Hvorfor skal jeg melde mig ind i HørNu? HørNu er en uafhængig organisation, som arbejder for dig, der ønsker en optimal hørelse. Vi arbejder konstant på at give dit medlemskab en høj værdi. Her er nogle af de fordele, du har som medlem af HørNu. 1 Det er en jungle at finde rundt blandt

offentlige og private høreklinikker, ørelæger, kommunikationscentre osv. Og derfor har vi implementeret en ny certificering af de private klinikker. Gennem denne certificering får du et overblik over, hvad du kan forvente – og stille krav til! Formålet er at give dig tillid til klinikken, så du kan føle dig tryg, når du skal have høreapparater.

Foto: Ingram

adgang til vores hotline og vores chatfunktion på nettet, hvor vi giver vores helt objektive og uvildige rådgivning omkring din hørelse. 4 Vi holder konstant øje med, hvad der

sker indenfor det teknologiske. Er der et nyt høreapparat på markedet eller nyt tilbehør, som kan medvirke til, at du hører bedre? Vi formidler dette i vores magasin, som du får 4 gange om året.

Så ind i dag. Meld dig ke s æ dig en sender vi med n e m e sa m chokolad agasin. HørNu m dit første

2 Som noget helt nyt, har vi ansat vores

egen universitetsuddannede hørespecialist, som du kan få rådgivning af, hvis du har behov for en uvildig rådgivning omkring din hørelse.

5 Vi informerer og inspirerer dig til at

holde hørelsen optimal ved at formidle den seneste forskning om hørelsen i Danmark og i udlandet.

stem mere smidigt og gennemskueligt – så det netop ikke er en jungle at finde rundt i!

3 Vi bliver dagligt kontaktet af danske-

6 Vi deltager i politiske debatter på

re, som er i tvivl om, hvilke høreapparater de skal vælge, og hvor de skal gå hen. Som medlem af HørNu har du

Christiansborg og rundt omkring i landet for, at politikerne bliver mere opmærksomme på at lave vores sy-

Mangler jeg noget? Har du et område, som vi skal sætte fokus på, så kontakt os. Det er netop én af fordelene ved at være medlem af HørNu!

T I L M ELDI NG SBL A N K E T TAK FORDI DU MELDER DIG IND I HØRNU. Til gengæld for din indmelding vil HørNu fokusere alle ressourcer på at gøre Danmark til det bedste land i Verden at have en hørenedsættelse i. Du tilmelder dig HørNu ved at udfylde denne blanket og aflevere den til din høreapparatklinik eller sende den med posten. Du kan også ringe din tilmelding ind på telefon 33 13 23 73, samt tilmelde dig via vores hjemmeside www.hørnu.dk. Et medlemsskab koster 350,- for et år – det er mindre end 1 krone om dagen. Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon

E-mail

Navn på din audiologiassistent

HØRNU KLINIKKERNES

10 BUD 1 Klinikken laver en grundig

undersøgelse, så HørNu specialisten har et nøjagtigt indblik i, hvordan du hører. 2 Du har frit valg – klinikken sælger det apparat, der passer til dig, og ikke et mærke, som klinikken skal sælge, fordi den er ejet af producenten. 3 HørNu specialisten giver sig tid til at sætte dig ordentlig ind i høreappara tets muligheder, og rådgiver dig i høreapparatets funk tioner, vedligeholdelse og anvendelse. 4 Klinikkerne giver dig en ufor pligtende prøveperiode,

6 7

hvor du kan teste høreappa raterne i hjemlige omgivel ser, så du sikrer dig, at høreapparaterne passer til dine behov. HørNu specialisten står til rådighed, hvis du har behov for at få justeret lyden i dine høreapparater. Klinikkerne giver 4 års garanti på høreapparaterne. Her er ingen økonomiske overraskelser, så du ved nøjagtigt, hvad du betaler for. Klinikken skal være uafhæn gig. Det betyder, at klinikken ikke er ejet af en høre apparatproducent, så du – i samarbejde med HørNu

Se efter HørNu certifice ringslogoet i din lokale klinik. specialisten – kan vælge det apparat, der passer til hørelsen. 9 Landsdækkende service. HørNu klinikkerne ligger spredt ud over hele Danmark. Er du på ferie eller flytter til en anden del af landet, så kan du altid få gratis service i én af de HørNu Certificerede klinikker. 10 Garanteret service i 4 år. Hvis den klinik, hvor du har købt apparatet, mod forventning skulle lukke, kan du få serviceret dine høreapparater hos én af de andre HørNu certificerede klinikker.

HørNu holder løbende øje med, at klinikken overholder ovenstående, så du kan føle dig tryg.

Vækstfabrikken, Lydens Hus, Gl. Kongevej 11 - 13, 1610 København V

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B