Hørnu magasin 4 2017 by HørNu

HørNu stiller krav til de klinikker, som vi samarbejder med. Så du kan føle dig tryg! rundig undersøgelse. Klinikken 1 G slipper dig ikke før du er tilfreds! a. HørNu specialisten skal garantere en omfattende undersøgelse af din hørelse, så HørNu specialisten får et nøjagtigt indblik i din hørelse. b. HørNu specialisten finjusterer høreapparatet, så du bliver tilfreds med lyden c. HørNu specialisten informerer dig i høreapparatet & tilbehørets muligheder, og rådgiver dig i høreapparatets funktioner, vedligeholdelse og anvendelse.

2 Tillid. Du skal føle dig tryg a. Klinikken giver dig mulighed for at afprøve dine høreapparater i hjemlige omgivelser, så du kan sikre dig, at høreapparaterne passer til dig b. HørNu specialisten står til rådighed, når du ønsker at få justeret dine høreapparater eller bliver i tvivl om brugen af disse c. Du er garanteret efterkontrol, så du sikrer dig at lyden i høreapparaterne er optimal d. HørNu specialisten har tiden til at lytte til dine behov, og en forståelse for din situation.

4 Uafhængighed a. Klinikken skal være uafhængig. Det betyder, at klinikken ikke er ejet af en høreapparatproducent, så du – i samarbejde med HørNu specialisten – kan vælge det apparat, der passer til din hørelse.

Magasin #4 · 2017 · HørNu – hørelsens midtpunkt

k i n i l k e r ø h n e k l i Hv kan du have tillid til?

< N Y H EDER

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A DG E TS >

HørNu – hørelsens midtpunkt

Magasin #4 / 2017

FOKUS PÅ ... ...kvalitet i behandlingen af hørenedsættelse. Læs om HørNu’s certificering af klinikkerne.

HVORDAN GÅR MIN TINNITUS VÆK?

t d n e k d o G BRILLER ER SEJE. HVORFOR ER HØREAPPARATER DET IKKE?

5 Landsdækkende service a. Er du på ferie eller flytter til en anden del af landet, så kan du altid få gratis service, hvis du anskaffer dit høreapparat i én af de HørNucertificerede klinikker. Læs mere på side 8-11

Hvilke klinikker kan du have tillid til? HørNu stiller nye krav til klinikkerne, så du kan føle dig tryg

Dexter Gordons Vej 65, 2450 København SV

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B www.hørnu.dk

Løssalgspris kr. 59,50

Velkommen

Tilmeld et nyt medlem Foto: iStock

IN DHOLD 3

Kender du nogen, der ønsker at støtte den gode sag, så kvitterer vi med en kvalitetsvin og lækker chokolade.

LEDER – Bedre kvalitet i behandlingen

Støt en organisation, der taler din sag! I skrivende stund får vi hver eneste dag 10 nye medlemmer. Vores målsætning er, at vi i udgangen af 2017 har 30.000 medlemmer, og i 2024 har 100.000 medlemmer. Med mange medlemmer høres vi i medier og hos politikere. HørNu er din mulighed for at give din mening til kende, så vi sammen kan skabe bedre forhold for høreapparatbrugere.

4 C ARSTENs BLOG – Science Fiction

OK US PÅ BEDR E K VA LI T E T F I BEH A N DLI NG EN

6 Briller er seje. Hvorfor er høreapparater det ikke? 8 HørNu øger kvaliteten i de private klinikker! 12 Lydlandskab – en genvej til bedre høreprøver

HØRNU TILBYDER:

V I DEN

16 Hvordan går min tinnitus væk? 20 Edderkopper kan hjælpe med at lave et bedre høreapparat 22 Mener du, at du hører godt? Det bør du nok få tjekket

LY D & HØR

24 Mindre voldsom Volvo 28 Overlevelse og opvaskemaskiner 30 Daymond John – en rollemodel for 360 millioner mennesker

Information Vi samler og udgiver informationsmateriale, der kan være relevant for dig. Vi tager udgangspunkt i dine behov som høreapparatbruger og er altid uafhængige og forskningsbaserede i vores tilgang.

Foto: Lærke Feld Andersen

: In

Medlemsbladet HørNu Du får magasinet HørNu 4 gange årligt. Magasinet har fokus på forskning og

20 Foto: Volvo

nye muligheder for behandling. Vi tester industriens høreapparater og tilbehør, og holder dig opdateret om dine muligheder for at optimere din hørelse.

Kurser Du vil blive tilbudt kurser, som giver mere indsigt i dine muligheder for at optimere hørelsen, og udvide din viden om brug af høreteknologi. Personlig rådgivning Alle høreapparatbrugere har sine specielle behov uanset om man er studerende, erhvervsaktiv eller pensionist. Som medlem har du mulighed for at få rådgivning omkring dine muligheder. Arrangementer Vi arrangerer lokale arrangementer i samarbejde med kommunikationscentre, høreklinikker og producenter af høreapparater, som giver dig den direkte kontakt til faglige personale, så du kan holde hørelsen optimeret. Vi tilbyder dig spændende foredrag med mennesker, som kan inspirere dig og motivere dig. Mød andre medlemmer og folk fra vort sekretariat i et uformelt miljø ved fa-

ste tilbagevendende arrangementer. Lyder det interessant, så meld dig ind i din lokale høreklinik eller på www.hørnu.dk. Du kan også ringe på vores telefonnummer 3313 2373. Vi glæder os til at hjælpe dig med at optimere din hørelse. Bag HørNu står initiativtagere med en bred erfaring og omfattende indsigt i høreapparatbehandling og i, hvordan det kommunale og regionale system fungerer. Mikkel Schramm er leder af HørNu, og har arbejdet med høreapparatbrugere siden starten af 2000’erne. ”Min far arbejdede på en døveskole i København, hvor jeg regelmæssigt kom på besøg, og blev fascineret af de meget store høreapparater, som børnene i 1970’erne havde bag øret. Allerede dengang tænkte jeg, at jeg ville arbejde i denne verden, og forsøge at gøre mit for at mennesker med nedsat hørelse får en optimal hverdag,” fortæller Mikkel Schramm. Mikkel har arbejdet som produktchef for to af de dominerende producenter af høreapparater i Danmark, men valgte i 2014 at fokusere sine ressourcer på HørNu.

T I L M ELDI NG SBL A N K E T TAK FORDI DU MELDER DIG IND I HØRNU. Til gengæld for din indmelding vil HørNu fokusere alle ressourcer på at gøre Danmark til det bedste land i Verden at have en hørenedsættelse i. Du tilmelder dig HørNu ved at udfylde denne blanket og aflevere den til din høreapparatklinik eller sende den med posten. Du kan også ringe din tilmelding ind på telefon 33 13 23 73, samt tilmelde dig via vores hjemmeside www.hørnu.dk. Et medlemsskab koster 350,- for et år – det er mindre end 1 krone om dagen.

31 Tilmeld et nyt medlem

Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon E-mail

Navn på din audiologiassistent

FORSIKRINGSTJEK

HørNu har indgået et samarbejde med Gjensidige, der bl.a. giver medlemmer af HørNu mulighed for at få en pludselig-skade-dækning for høreapparater på indboforsikringen uden ekstra betaling.

q Ja tak, jeg vil gerne have et gratis og uforpligtende forsikringstjek af mine privatforsikringer q Nej tak, jeg er ikke interesseret Foto: Ingram Forsidefoto: iStock

Hvis du siger ja tak til tilbuddet om et gratis forsikringstjek, giver du samtidig samtykke til, at HørNu må videregive dit navn og dine kontaktoplysninger til Gjensidige, så de efterfølgende kan kontakte dig via mail eller telefon for at gennemgå dine forsikringer. Du giver også samtykke til, at dine oplysninger løbende videregives mellem HørNu og Gjensidige til brug for administration herunder bekræftelse af medlemskab.

LEDER

Bedre kvalitet i behandlingen

vis du – kære læser – har fulgt HørNu i en periode, så bør du ikke være i tvivl. Vi arbejder stenhårdt for at øge kvaliteten i behandlingen af hørenedsættelse. Da HørNu blev grundlagt for 3 år siden, var det én af hjørnestenene i vores mission. Vi skal arbejde for en bedre kvalitet i behandlingen, fordi det har betydning for livskvaliteten. Sagen er bare, at det er lettere sagt end gjort. Af flere årsager. For det første er der meget lidt samarbejde på tværs af branchen. De enkelte interessenter – offentlige- og private høreklinikker, producenter, kommunikationscentre osv. – holder informationerne tæt. For det andet er det politiske system i Danmark tilsyneladende ikke interesseret i at øge omkostningerne eller sætte mere fokus på hørenedsættelse. Derfor valgte vi at gøre tingene anderledes. Vi valgte at gå direkte til dem, som du møder. Nemlig hørespecialisterne på klinikkerne og kommunikationscentrene, og i dag har vi et samarbejde med 70 klinikker på landsplan. Dermed kan vi direkte påvirke dem til at forstå, at bedre kvalitet i behandlingen, giver større livsglæde for deres borgere eller kunder, og det giver en mere en mere effektiv dagligdag. Samtidig har HørNu det sidste halve år investeret en del i at gøre opmærksom på hørelsen. Som bekendt starter det med at få tjekket hørelsen, og det har vi reklameret med på nettet. Når danskere henvender sig til HørNu for

...klinikkerne skal overholde nogle krav, om at give en høj kvalitet i behandlingen før vi ønsker at sende danskerne videre til dem Mikkel Schramm Sekretariatschef HørNu

at få tjekket hørelsen, har vi henvist til de klinikker, som vi har haft tillid til. Det har klinikkerne selvsagt været glade for. Mange af klinikkerne er jo private uafhængige klinikker. Så når vi sender en person til deres klinik, så er det jo en ekstra kunde i forretningen. Som vi skrev i sidste nummer af HørNu, så skruer vi op for kravene til klinikkerne. Det betyder, at klinikkerne skal overholde nogle krav, om at give en høj kvalitet i behandlingen før vi ønsker at sende danskerne videre til dem. Hvis klinikken vil have kunden fra os, skal de give en høj kvalitet i behandlingen. Og dermed begynder vi pludselig at være medvirkende til at sætte pres på at øge kvaliteten. Og det er vi i al ubeskedenhed lidt stolte af. Vi er langt fra at være i mål, men det første skridt til en bedre behandling af hørelsen er taget. Alt dette kan du læse meget mere om i denne udgave af HørNu. Her kan du også læse Ingeborg Okkels spændende artikel. Ingeborg er forsker indenfor lyd og musik. Hun har en spændende tilgang til en ny måde at lave høreprøver, som kan være medvirkende til, at du får et mere nøjagtigt audiogram (hørekurve). Og det kan være medvirkende til, at du får en mere nøjagtig indstilling af dine høreapparater. Alt sammen med det formål at øge kvaliteten i behandlingen af din hørelse. Jeg håber, at vi med dette magasin kan inspirere og vejlede dig til at få den optimale hørelse. God fornøjelse!

F ot

o: i

Sto c

– hørelsens midtpunkt UDGIVER HørNu IVS Gl. Kongevej 11–13 1680 København V ANSVARLIG REDAKTØR Mikkel Schramm msc@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 ANNONCERING HørNu info@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 LAYOUT Michael Blomsterberg / fingerprint Telefon 23 83 84 20 TRYK Jannerup a/s www.jannerup.dk Telefon 58 52 52 22

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Science fiction C A R ST ENs BLOG

uligheden for at kombinere kold teknologi med menneskets fysiologi har fascineret mange mennesker gennem tiden. Indenfor sundhedsvidenskab er muligheden for at kunne kombinere ikke organiske materialer med menneskekroppen en forudsætning for at kunne reparere på denne. Og dermed kan man erstatte dele eller funktioner i kroppen med eksterne komponenter, som med tiden bliver en del af værten. Det forventes,

Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA Fast skribent på ‘Carstens Blog’

Cyborgs Etisk råd har skrevet en artikel om Cyborgs, et begreb undfanget i de tidlige 60'eres rumkapløb, som beskriver teknologiske tilføjelser til mennesket. Tidligere var formålet at kunne klare sig i rummet, men begrebet er senere blevet brugt mere generelt om sammenkoblingen af menneske og maskine. Mens sundhedsvidenskaben perfektionerer implantater og medicin, der reparerer på forsvundne kropsdele og –funktioner har litteratur, tegneserier og film i årtier leget med tanken om, at kombinationen mellem mennesker og teknologi gav kroppen evner ud over det sædvanlige. Selvom begrebet Cyborg her ofte dækker over kraftige fysiske forbedringer, så er tankerne om maskinen som en del af mennesket, der både er et fremmedlegeme, men også hjælper, meget

: In

at dette fysisk så vel som mentalt er en naturlig del af virkeligheden i dette århundrede. Tanken om at erstatte tabte kropsfunktioner med nye eksterne dele ligger vel lige for, og ligeledes gør vel tanken om, at kroppen og disse dele bliver bedre end kroppen alene.

nærliggende, når man tænker på mindre dramatiske maskiner som CI og høreapparater.

Cochlear Implants Tankerne om at tolerere og mestre maskiner, som bringer en øget kropslig funktionalitet, men også begrænsninger og ny kropslig bevidsthed, er nok store, men også essentielle i hverdagen med et høreapparat og et CI. Implantatet i cochlear kommer tættest på den rene science fiktion, fordi elektroden indgår i en så tæt symbiose med kroppen, at det er en sammenvoksning af teknologi og menneske. Gennem min undervisning har jeg haft fornøjelsen af at møde et par CI implanterede studerende. Jeg håber de har tilgivet mig, at jeg

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

til deres nye fysiologi, så gør de samme overvejelser sig også gældende for almindelige høreapparatbrugere. Godt nok er høreapparatet ikke fysisk påsat kroppen, men en form for symbiose mellem mennesket og maskinen er også her en fordel. Man bliver som høreapparatbruger afhængig af, at teknologien ikke svigter, og man må anvende teknologien bedst muligt for at høre mest muligt. Derfor må man gå efter at opnå så megen fortrolighed med sine apparater, at man gennem vedligehold og betjening sikrer sig bedst mulig opbakning i kritiske lytte situationer.

har mødt dem med en nærmest barnlig nysgerrighed på deres liv med implantatet. Nysgerrigheden er selvfølgelig udsprunget af en enorm fascination og beundring over den proces, de er resultatet af, men også en nysgerrighed på deres identitet som mennesker med CI. De er naturligvis begge selvstændige individer med hver deres skønne personlighed uafhængig af deres hørelse, men ligesom alle andre en sum af deres sind, krop og den proces det har været at lære at bruge alle sanser.

Afhængig af høreapparater Selvom de fysiske omstændigheder omkring implantater i cochlea er mere invasive og dermed tvinger dem, som får implantatet, til at forholde sig

Vi er maskinen Susanne Bisgaard har i sin doktor disputats "coping with emergent hearing loss" netop udtrykt denne afhængighed af teknologien gennem de høreapparatbrugere, hun har talt med. Mest rammende for mig i udsagnet "The machine is us". "Vi er maskinen". Konklusionen er, at høreapparater ikke er perfekte proteser, og netop derfor må man forholde sig til deres muligheder og begrænsninger og acceptere dem som en del af en selv. Det kræver opmærksomhed og vedligehold. Og i lighed med resten af kroppen kunne man fristes til at sige: "Use it or loose it". Nøjagtig som fysisk træning af muskler og i hjernetræning. Samme udtryk kunne man også kækt hæfte på de teknologiske muligheder, der findes til at hjælpe hørelsen. Grib maskinen Så hvad enten man kan lide cyborgtanken eller er skræmt af den, så er virkeligheden, at tab af hørelse, og teknologi til at afhjælpe dette tab, bliver en del af din identitet, uanset om du vil det eller ej. Og det eneste der er at gøre er – med en lettere omskrivning af det gamle udtryk "carpe diem" – grib dagen. Grib maskinen. Lær at udnytte teknologien på dine betingelser.

Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Briller er seje. Hvorfor

FOK US

er høreapparater det ikke? AF MIKKEL SCHRAMM

vis jeg gør mit job rigtigt, kan denne artikel rent faktisk ændre dit liv. Og endnu vigtigere. Den kan ændre livet for de mennesker, som du holder af. Men først skal vi snakke om Elton Johns briller. Jeg sad for længe siden og så en Elton John koncert fra 1974 på YouTube. Elton åbner koncerten med ”Daniel” på klaver. Han er iført det vildeste ”Bi-kostume”, men på trods af en lidt tynd lyd, så er det jo stadig underholdende at se og høre på. Men når jeg tænker tilbage på oplevelsen med Elton, så er det jeg bedst kan huske – hans briller! I slut-firserne havde jeg også briller, men jeg tænkte ikke på dem som et fashion statement. Jeg havde dem på, fordi mit syn var nedsat. Men Elton John opdagede allerede i begyndelsen af 70’erne, at briller kunne anvendes som et fashion statement. I dag definerer briller praktisk talt visse folks stil. Da / Fokus på bedre kvalitet i behandlingen

jeg var i 20'erne mødte jeg en pige, som havde et perfekt syn, men gik med briller uden styrke. "Jeg ser sej ud med dem på," forklarede hun.

Som om vores hørelse er en gave, vi aldrig taber! Hvordan kan det være, at produkter, der hjælper med at se, hædres som et fashion statement, mens produkter, der holder dig i stand til at høre er pinlige? Hvorfor er det, at den største kompliment, som nogen kan give dig om dine høreapparater, er "jeg kan næsten ikke se dem"? Høretab er ikke kun for seniorer. Næsten hver fjerde mellem 20 og 69 år, der tror, at de har en god hørelse,

har faktisk en nedsat hørelse. Det anslås, at mindst 400.000 erhvervsaktive danskere har en hørenedsættelse. Hvor mange af disse danskere bruger produkter, som vil gøre dem i stand til at høre bedre? Omkring en tredjedel! Brug af høreapparater kan ændre dit liv. Men vi vælger ikke at få hjælp. Fordi vi ikke ved, hvor eller hvordan vi får vores høreprøve? Fordi vi er bange for, hvad andre måske tror? Fordi høretab forbindes med at være gammel? Dette skal ændres. Hvis du selv anskaffer dig høreapparater kan de være dyre, men som erhvervsaktiv skal du vide, at personer med ubehandlet hørenedsættelse udfører deres arbejde mindre effektivt. En dansk undersøgelse viser, at 90 % af erhvervsaktive med hørenedsættelse mente, at deres høreapparater var vigtige for at de kunne beholde sit arbejde. For nyligt snakkede jeg med et af HørNu’s medlemmer, som havde fået konstateret en hørenedsættelse efter

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Foto: Wiki

Elton John til The Tribeca Film Festival med en usædvanlig diskret brille.

lang tid med høj musik. Han fortalte, at han ringede til sin kone og fortalte hende, at han skulle have høreapparater. "Jeg er så ked af, at du skal være gift med sådan en som mig," sagde han

til sin kone. Men hans kone, en tolerant kvinde, lo. "Tror du virkelig, jeg vil forlade dig, fordi du har høreapparater?" sagde hun. Og ja, fortalte vores medlem, det gjorde han. Han troede, at det ville

Vi lærer af markedet - til gavn for dig

få ham til at virke gammel og uønsket. For på en eller anden måde havde han glemt, at verden længe har været fuld af mennesker ligesom ham. Efter at have beskæftiget mig med hørelse i de sidste 15 år, falder det helt naturligt at minde mine børn om at skrue ned for hovedtelefonerne, når de lytter til musik eller ser film på deres tablets. De ved det godt, og alligevel er det nødvendigt at bede dem om at skrue ned. Det er ikke fordi de er uopdragne – tværtimod. Men de reagerer stadig som om, jeg siger det for sjov. Som om vores hørelse er en gave, vi aldrig taber! Ca. 90 procent af alle høretab skyldes skader på hårceller i det indre øre. Nogle gange er det resultatet af eksponering af for høje lyde. Den type høretab medfører blandt andet, at forståelse af en samtale i en overfyldt restaurant kan være en udfordring. Derfor er det vigtigt, at du får din hørelse testet. Dette er nyttigt, selvom du ikke mener, at du har en hørenedsættelse. Får du en høretest gennem HørNu’s samarbejdspartnere, så er høretesten gratis og uforpligtende.

Alle brancher er forskellige. Hvad enten du ekspanderer med en nystartet virksomhed eller strømliner en konsolideret forretning, er det gavnligt med en solid sparringspartner, der kender din branche.

Voergaardvej 2 | 9200 Aalborg | Tel. 98 18 72 00 www.beierholm.dk

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

HørNu øger kvaliteten i de private klinikker! AF MIKKEL SCHRAMM

Da HørNu blev grundlagt for 3 år siden, var én af de helt grundlæggende ting, at vi ønskede at øge kvaliteten i behandlingen af hørenedsættelse i Danmark og dermed være medvirkende til, at danskernes livskvalitet styrkes. Efter 3 års slid er vi nu lidt stolte af at være den første uafhængige organisation indenfor vores branche, der kan præsentere et helt konkret tiltag til, at de klinikker HørNu samarbejder med, øger kvaliteten! / Fokus på bedre kvalitet i behandlingen

Alt for mange danskere er utilfredse med deres høreapparater. Faktisk bliver 8 % af de høreapparater, der blev udleveret i 2016 aldrig anvendt, viser en dansk undersøgelse. Det svarer til, at ca. 11.000 helt nye høreapparater ligger i skufferne rundt omkring i de danske hjem. Det er der mange grunde til, og én af dem er, at opfølgningen ikke er god nok.

Forskel på offentlig og privat behandling Samme undersøgelse viser, at der er forskel på antallet af skuffeapparater afhængig af, om man anskaffer dem i privat regi eller i offentlig regi. 4 % af høreapparaterne endte i skuffen, hvis de var udleveret privat, mens det var 12 %, hvis de var udleveret i offentlig regi. Igen, det er der sikker mange år-

sager til, men én af dem kunne skyldes en mangelfuld opfølgning.

Hvilke klinikker kan man have tillid til? Mange, der har været i en offentlig eller privat klinik, har hørt om andre, der har haft en dårlig oplevelse. Og det spredes hurtigt. Men der findes også klinikker, som er i branchen for at yde en god og lødig service. Og som ved, at hvis man skal overleve i denne branche, så skal man behandle sine kunder ordentligt. Problemet er, at man ikke ved, hvem man helt konkret kan have tillid til. Med andre ord, hvordan kan man vide, om den ene eller anden klinik er god eller dårlig? For det er selvsagt vigtigt, at du finder en klinik, som har dygtige hørespecialister, og som går op i din hørelse og ikke deres egen tegnebog. Og

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Vælger du at gå i en klinik, der samarbejder med HørNu, får du en omfattende rådgivning og vejledning. Foto: iStock

det er disse klinikker, som HørNu samarbejder med.

Utallige fejlslagne kompromiser Der har tidligere været utallige tiltag til at øge kvaliteten i behandlingen af hørenedsættelse, men de har alle sammen haft fokus på at gå den politiske vej. Siden 2013 har der været flere arbejdsgrupper bestående af diverse interessenter i branchen, der har forsøgt at påvirke Sundheds- og Ældreministeriet. Det er der desværre ikke kommet noget helt konkret ud af – i hvert fald ikke noget, som vi forbrugere har kunnet mærke. Det skyldes to ting. For det første har de tidligere arbejdsgrupper bestået af mange forskellige interessenter, der alle har haft alt for meget fokus på deres egne interesser, hvilket har haft den konsekvens, at det kompromis,

der blev lagt på bordet var mere eller mindre uden betydning. For det andet er det ekstrem besværligt og langsom-

Når vi bliver ringet op af nye eller eksisterende høreapparatbrugere, der ønsker at vide, hvilke klinikker, som man kan have tillid til, så henviser vi til én af de 70 klinikker meligt at gå gennem det politiske system, og det har tilsyneladende været så langtrukkent, at nogle af forslagene

fortsat endnu ikke er kommet igennem systemet.

Samarbejde med 70 klinikker Af samme årsag har HørNu valgt at gå udenom det politiske system og direkte til den kilde, som høreapparatbrugerne beskæftiger sig med. Nemlig hørespecialisterne ude i klinikkerne. HørNu samarbejder i dag med 70 klinikker rundt omkring i landet. Når vi bliver ringet op af nye eller eksisterende høreapparatbrugere, der ønsker at vide, hvilke klinikker, som man kan have tillid til, så henviser vi til én af de 70 klinikker. Det er klinikkerne selvfølgelig ret glade for – de får en ny kunde fra os. Men af samme årsag kan vi jo sætte krav til klinikkerne for ellers vil vi ikke henvise til dem. Så HørNu’s model er helt enkel. Overhold de krav, som Fokus på bedre kvalitet i behandlingen /

10 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

HørNu’s krav til høreklinikkerne rundig undersøgelse. Klinikken 1 G slipper dig ikke før du er tilfreds! a. HørNu specialisten skal garantere en omfattende undersøgelse af din hørelse, så HørNu specialisten får et nøjagtigt indblik i din hørelse. b. HørNu specialisten finjusterer høreapparatet, så du bliver tilfreds med lyden c. HørNu specialisten informerer dig i høreapparatet & tilbehørets muligheder, og rådgiver dig i høreapparatets funktioner, vedligeholdelse og anvendelse. 2 Tillid. Du skal føle dig tryg a. Klinikken giver dig mulighed for at afprøve dine høreapparater i hjemlige omgivelser, så du kan sikre dig, at høreapparaterne passer til dig b. HørNu specialisten står til rådighed, når du ønsker at få justeret dine høreapparater eller bliver i tvivl om brugen af disse c. Du er garanteret efterkontrol, så du sikrer dig at lyden i høreapparaterne er optimal d. H ørNu specialisten har tiden til at lytte til dine behov, og en forståelse for din situation.

3 I ngen økonomiske overraskelser. Vi efterlever en lødig og rimelig pris a. Klinikkerne giver 4 års garanti på høreapparaterne. Her er ingen økonomiske overraskelser, så du ved nøjagtigt, hvad du betaler for og hvad der er inklusiv i prisen. b. Du skal kunne gå ned til klinikken og få justeret høreapparatet, hvis du har behov for det. c. Klinikkerne giver dig en uforpligtende prøveperiode, så du vælger de høreapparater, der passer til dine behov. 4 Uafhængighed a. Klinikken skal være uafhængig. Det betyder, at klinikken ikke er ejet af en høreapparatproducent, så du – i samarbejde med HørNu specialisten – kan vælge det apparat, der passer til din hørelse. 5 Landsdækkende service a. Er du på ferie eller flytter til en anden del af landet, så kan du altid få gratis service, hvis du anskaffer dit høreapparat i én af de HørNu-certificerede klinikker.

F ot

/ Fokus på bedre kvalitet i behandlingen

o: iS to c

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 11

HørNu sætter ellers ønsker vi ikke at samarbejde med klinikken. Og dermed mister klinikken kunder.

Sikker service Flere af de klinikker, som HørNu samarbejder med, er mindre klinikker, der er ejet af en enkelt person eller et ægtepar. Det kan måske føre til, at nogle vælger disse klinikker fra. Er klinikken der også om 2 år, når jeg skal have finjusteret mit høreapparat? Eller om 4 år? For at imødekomme denne usikkerhed har HørNu klinikkerne indgået et samarbejde på tværs af landet. Det betyder, at du altid er sikret en servicering af dine høreapparater de næste 4 år. Også selvom din klinik skulle lukke. Landsdækkende service Kan du forestille dig noget mere irriterende end, at dine høreapparater pludselig står af, mens du er på ferie i Danmark? Dette er løst nu. HørNu klinikkerne ligger spredt ud over hele Danmark. Er du på ferie eller flytter til en anden del af landet, så kan du altid få gratis service, hvis du anskaffer dit høreapparat i én af de HørNu Certificerede klinikker.

...en god hørelse er grundlæggende for et godt helbred, og dermed en høj livskvalitet. Vi har ikke nogen skjulte hensigter eller forsøger at sælge dig noget. Vi vil bare gerne have, at du tjekker hørelsen Kontrol af klinikken For at HørNu kan være sikker på, at de klinikker, som vi samarbejder med, overholder vores krav, vil du blive bedt om at udfylde en formular med 14 spørgsmål. Her vil du blive spurgt

HørNu klinikkerne er uafhængige og dermed ikke ejet af producenterne. Det betyder, at klinikkerne ikke er underlagt krav om at sælge et bestemt mærke. Foto: iStock

om, hvor tilfreds du er med klinikken, og om du kan anbefale klinikken til andre. Dermed får HørNu en løbende vurdering af, om vi kan blive ved med at henvise til klinikken eller om samarbejdet med den respektive klinik, skal ophøre. Systemet giver dig en garanti for, at du kan have tillid til vores samarbejdspartnere, og derfor opfordrer vi dig til at udfylde spørgeskemaet, når du har besøgt din lokale HørNu klinik.

Hvorfor gør HørNu det her? HørNu ønsker helt grundlæggende, at du hører så godt som muligt. Det

gør vi, fordi vi fra forskning ved, at en god hørelse er grundlæggende for et godt helbred, og dermed en høj livskvalitet. Vi har ikke nogen skjulte hensigter eller forsøger at sælge dig noget. Vi vil bare gerne have, at du tjekker hørelsen. Hvis din høreprøve viser, at du har behov for et høreapparat, så er klinikkerne ikke underlagt krav om at sælge høreapparater af en bestemt type eller fabrikat. De rådgiver dig om, hvad der kan være godt for dig, men i sidste ende er det dig der bestemmer!

Fokus på bedre kvalitet i behandlingen /

Foto: Shutterstock

12 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Lydlandskab – en genvej til bedre høreprøver

På landsplan ender 8 % af nyligt udleverede høreapparater – svarende til ca. 11.000 stk. – hvert år i skuffen. På de offentlige audiologiske afdelinger er det imidlertid 12 %, mens det kun er 4 % i det private. Der er som oftest mere tid til efterjusteringer og dialog i det private. En anden statistik viser, at 10-15 % af brugerne er utilfredse med lyden. Kunne det forbedres med en nyere version af høretest?

Foto: Søren Zeuth

Ingeborg Okkels Lydnørd Lyd- og musikformidler med forskerbaggrund. Ejer af firmaet Lydværk, København. www.lydvaerk.dk

/ Fokus på bedre kvalitet i behandlingen

sit firma, Lydværk, arbejder Ingeborg Okkels med lyd, lydoplevelse og lyttebevidsthed. I sine lydworkshops bruger hun teoretiske greb udviklet i sin ph.d., som handler om forskellige måder at sætte ord på lytteoplevelsen – hvad hører vi og hvordan kan vi beskrive den med ord? Netop det at kunne beskrive sin egen lytteoplevelse er helt central, når man skal have justeret sit høreapparat. Ingeborg Okkels forklarer: ”Når høreapparater skal justeres, er det vanskeligt for brugerne at beskrive præcist, hvilke lyd- eller frekvensområder, der halter i hørelsen. Høretests er præcise, men

også kliniske og ikke-intuitive. Lyden man bruger i høretests er elektronisk og meget ’syntetisk’ i klangen. Det betyder, at man fra begyndelsen af høretesten bliver placeret i et køligt og klinisk lydunivers, som intet har med hverdagens lydoplevelse at gøre, og som derfor ikke er særligt trygt at være i. Klinisk og korrekt, ja, men ikke særligt trygt eller afslappende, fordi man indirekte beder klienten slå sin bevidsthed fra i lyttesituationen og reagere instinktivt og spontant. Og det er ret svært, når man befinder sig i et klinisk og ukendt lydunivers, hvor man oven i købet skal præstere at lytte ’rigtigt’.

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 13

Daglig forbrug af høreapparatet: 2016 gennemsnit: 9,2 time/dag 2012 gennemsnit: 9,1 time/dag

O o:

tic

bedre til at beskrive manglende lyde og ubehagelige lyde ved test af deres høreapparat – og dermed få en mere nøjagtig beskrivelse af deres lydoplevelse med høreapparatet.

I skuffen (0 timer): Alle høreapparat-brugere: 8% Høreapparat fra offentlig høreklinik (n=298): 12% Høreapparat fra privat høreklinik (n=324): 3%

Lyd og tone er klar Lyd er naturlig Lyd fyldig Komfort ved støj

10% 13% 13% 15%

75% 72% 71% 69%

Kilde: EuroTrak 2016

Tre lyttemåder Ingeborg Okkels har en forskerbaggrund inden for musikvidenskab, hvor arbejdet med en ph.d.-afhandling om lydopfattelse i elektronisk musik førte hende ind på sporet af lyd som generelt fænomen og hvordan lyd kan opfattes på mange forskellige måder: enten som lydtegn (lyden af en bil, lyden af en flyvemaskine, lyden af en violin), eller som ’neutralt’ lydobjekt (lys lyd, mørk lyd, lang lyd, kort lyd), eller som lyderindring (lyden af mormors bornholmerur, lyden af Vesterhavet) Det grundlæggende spørgsmål som satte Ingeborg Okkels i gang med at lave sine workshops var: Hvorfor er det overraskende nemt at sætte ord på lyde fra hverdagen – en flyvemaskine, en bil, folk der snakker – men overraskende svært

at sætte ord på, hvilke lyde et stykke musik består af? Svaret er, at musiks ’sprog’ traditionelt er baseret på nodekendskab, som tager år at lære. Derudover er vores kultur primært visuelt orienteret. Vi er trænede i at analysere visuel information – billeder, tekst og grafiske symboler på computerskærmen – men når det kommer til auditiv og dermed lydinformation – enkeltstående lyde, lydlandskaber (soundscapes) og musik – er vi overraskende dårlige til at sætte ord på, hvad vi egentlig hører. Ingeborg Okkels har derfor sat sig for at åbne den auditive side af vores verden på workshops gennem praktiske lytteøvelser og ’hands on’-øvelser med lydoptagelse. Hun har primært arbejdet med børn og unge, men har i den senere tid bevæget sig ind på ’de voksnes område’ med workshops for pædagogstuderende, arkitektstuderende og lærerefteruddannelse.

At øge lydbevidstheden Målet med workshopsene er at øge den lydlige sanseoplevelse og bevidsthed omkring alle de lyde vi møder i vores hverdag ved at bede deltagerne sætte ord på det, de hører. Med denne lydbevidsthed kan man enten bevæge sig ind i musikkens verden og bruge erfaringen fra hverdagens lyde til at analysere musik med. Eller man kan analysere hverdagens støj og lydforurening og udtænke nye måder at designe bymiljøer, som er mindre støjende og stressende. Og nok så væsentligt, workshopsene kan hjælpe høreapparatbrugere til at blive

Foto: Lærke Feld Andersen

Oplevelsen af at være til høretest er således forbundet med stor usikkerhed på lytteoplevelsen: ”Er det rigtigt, det jeg hører? Hørte jeg forkert før? Hvornår fejler jeg næste gang? Var det her mere ’ja’ end ’nej’? Er jeg totalt idiot til det her eller hvad?” Hvis man i stedet tager udgangspunkt i en lydoptagelse af naturen, kan høreapparatbrugerne bedre forklare, hvilke frekvensområder, de kan høre og hvilke de ikke kan høre: At fodtrinnene i skovens tørre knasende efterårsløv er tydelige, men vindens susen i træerne utydelige. At stemmerne af folk på stranden er tydelige, men havets brusen lyder ’uldent’. At bilerne, der kører over vandpytten er ’uldne i splash-lyden’.

En ny form for lyttetest De fleste høretests består af neutrale lydobjekter; rene elektroniske lyde som starter dybt og kører op i de høje toner, og som ingen forbindelse har til hverdagens genkendelige lyde. Hvis man i stedet forestiller sig en lyttetest med genkendelige lyde fra hverdagen og dens soundscapes (lydlandskaber og lydmiljøer) – lydtegn og lyderindring – ville det blive lettere for klienten at genkende lydene og forklare hørespecialisten, hvordan de opleves.

Forestil dig en høreprøve, hvor du bevæger dig fra en strand med bølgeskvulp (hvid støj) over knasende skridt i sandet (lidt dybere i frekvensspektret) over en vej med biler, der suser forbi over vandpytter (blanding af vandplask og mere tone-fokuseret lyd af dæk på asfalt/biler der suser forbi), for at gå videre ind i en skov med fugle (udsnit af frekvensspektrum), eventuelt en motorsav, folk der går forbi og snakker, en hund der gør, sus i trækronerne. Lydsekvensen kunne slutte af med en tur ind i byen med trafik afløst af en gågaFokus på bedre kvalitet i behandlingen /

Foto: Christianshavn Skole

ven?” Hvis klienten er usikker, kan hørespecialisten fortsætte: ”Kunne du høre suset i trækronerne? Kunne du høre fugle? Og hvor klart kunne du høre de folk, der snakkede sammen?” Klienten kunne så svare: ”Jeg lagde ikke mærke til suset i trækronerne, men der var nogen der talte sammen. Der var vist også nogle fugle, men de lød lidt ’uldne’ i lyden.” Klienten vil her få et meget mere nuanceret billede af, hvilke områder i frekvensspektret, som patienten har problemer med og hvordan det kan afhjælpes. For eksempel ved at ’fjerne den uldne lyd fra fuglene’ eller forstærke de områder i frekvensspektret, ’lyden af vindens susen i trækronerne’, som klienten ikke kan høre.

de og eventuelt en tur ind på en fabrik med dybere frekvenser. Alle lydlandskaber er mulige. Målet er at skabe en lydfortælling, som tager lytteren igennem en genkendelig lydvandring, som dækker alle områder i frekvensspektret, fra bred-

båndsstøj-områder (hav, sandskridt, trafik, maskinstøj, hund der gør) til smalle frekvensbånd med mere klar og fokuseret lyd (sirene, fuglefløjt, mennesketale). Hørespecialisten kan på den måde stille mere direkte spørgsmål, som: ”Hvilke lyde hørte du inde i sko-

Ingeborg Okkels’ lydworkshops Idéen om at øge lydbevidstheden gennem lytning til hverdagens lydoptagelser, stammer fra Ingeborg Okkels lydworkshops. På disse workshops skal deltagerne blandt andet lytte til lydoptagelser af forskellige soundscapes fra hverdagen og gætte, hvilke lyde de hører og hvilket sted lydoptagelsen er optaget: på en eng tæt på en lufthavn, i en trappeopgang hvor nogen kommer op af trappen, på et torv inde i byen med caféer, i en stor kirke med turister, i en svømmehal med vandrutsjebane osv. Med andre ord, skal de gætte lydtegn. Undervejs i lytteøvelsen bliver der også spurgt ind til lydenes kvalitet som

Sådan bliver du bedre til at beskrive lydoplevelsen Vi kan lytte til lyde på mange forskellige måder: • som LYDTEGN (lyden af en bil, lyden af en flyvemaskine, lyden af en violin) • som LYDOBJEKT (lys lyd – mørk lyd, høj lyd – lav lyd, lang lyd – kort lyd) • som LYDERINDRING (lyden af mormors bornholmerur, lyden af Vesterhavet) Lydtegn bruger vi ofte i hverdagen, når vi færdes rundt i trafikken, så vi ikke bliver kørt over. Lydobjekter bruger vi ofte, når vi skal snakke om lydes klang og dermed ofte når vi taler om musik. Lyderindring bruger vi ofte, når en lyd minder os om et særligt sted eller en situation vi har oplevet før. Brug lyttemåderne ved at stille spørgsmål som: • Hvad hører du? (lydtegn) • Hvor er vi henne? (lyderindring) • Hvordan lyder lydene? (lydobjekt) / Fokus på bedre kvalitet i behandlingen

F oto: S h

u tters to

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 15

lydobjekt; om lydene er lyse-mørke, lange-korte, høje-svage og om deltagerne kan vise med hænderne hvordan lyden bevæger sig – og her er deltagerne allerede i gang med en musik- eller frekvens/spektrumanalyse; de ved det bare ikke. En stor del af lytteøvelsen går ud på at få sat gang i deltagernes lyderindring: hvad minder det her soundscape dig om? Minder det dig om andre soundscapes fra din hverdag, din barndom, dit liv? Hvilken lyd kan du bedst lide? Osv. Her forbinder deltagerne lytteøvelserne med deres egne lydoplevelser. Det er med andre ord her, at deltagerne bliver bevidste om deres egen lydoplevelse, ’husker’ den og gør den til en del af deres egen erfaring og viden. Denne øgede lydbevidsthed har igennem tiden affødt nogle interessante bemærkninger fra nogle af deltagerne på Ingeborg Okkels’ workshops; især børnenes:

Jeg elsker hvordan det lyder, når jeg dykker ned under vandet i svømmehallen Elev, 6. klasse, Christianshavn

Elev, 5. klasse, Amager: ”Før [lydworkshoppen] lød min mor bare som ’min mor’. Nu kan jeg forklare hvordan hun lyder; hvordan jeg ved det er hende, når hun kommer hjem fra arbejde, på lydene. Nøglerne lyder på en helt speciel måde. Og hvordan det lyder anderledes, når det er min far, der kommer hjem fra arbejde.” Elev, 6. klasse, Christianshavn: ”Jeg elsker lyden af kunstgræs, når jeg spiller fodbold om vinteren.” Elev, 6. klasse, Christianshavn: ”Jeg elsker hvordan det lyder, når jeg dykker ned under vandet i svømmehallen.”

Tænk hvis høreapparatbrugerne var i stand til at beskrive lyden, som i citaterne ovenfor? Forklare, at lyden af mennesker der taler sammen ’lyder ligesom når man dykker under vandet i en svømmehallen’ og dermed mangler de høje toner i lydbilledet. Eller at fuglene i skoven ’lyder ’uldne’ som hvis man ligger under en dyne’. Med en sådan lyttebevidsthed kunne brugerne få deres høreapparater mere nøjagtigt indstillet, hvilket ville øge tilfredsheden med høreapparatet, – og færre høreapparater ville ende i skuffen. Med andre ord, ville det nuværende årlige ’spild’ på 11.000 høreapparater blive reduceret og den procentvise utilfredshed med lyden i høreapparaterne på 10-15% ligeså. Alt sammen gennem en justering af høretestens lydlige indhold, fra et ukendt, klinisk og elektronisk lydunivers til et genkendeligt og trygt soundscape fra hverdagen.

Foto: Lærke Feld Andersen

16 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

V I DEN

AF MIKKEL SCHRAMM

ange spørger, hvordan de kan stoppe den konstante lyd i ørerne eller om, der er en kur mod tinnitus. Desværre er der hidtil ingen evidens for at kunne behandle tinnitus. Men her kan du læse mere om, hvordan du kan leve og klare din tinnitus.

Hvad er tinnitus? Tinnitus er betegnelsen for støj “hørt i øret” eller i hovedet, når der ingen anden tydelig lydkilde er til stede. Lydene er som regel beskrevet som ringende, fløjtende, hvæssende, summende eller brummende. Tinnitus er ikke en sygdom eller en medicinsk lidelse, det er et ikke-specifikt symptom, som kan opstå ud af psykisk eller fysisk forandring og ikke nødvendigvis relateret til hørelsen. Tinnitus i en mild form er meget almindeligt. Næsten alle får til tider en / Viden

ringen for ørene enten uden nogen klar provokation eller efter udsættelse af høje lyde på arbejdet eller i sociale sammenhænge. Foto: iStock

De fleste danskere oplever tinnitus i større eller mindre grad.

Hvor mange danskere lider af tinnitus? Ifølge en dansk undersøgelse fra 2012 lider 6 % af den danske befolkning per-

manent af tinnitus (ringen eller andre lyde for ørerne eller i hovedet), og yderligere 21 % lider midlertidigt af tinnitus. Med andre ord har omkring ¼ af den danske befolkning i større eller mindre grad berøring med tinnitus, men vi har meget lidt viden omkring behandling af det.

Kan tinnitus gå væk? Ringen, summende, brølende – tinnitus kan tage mange former. Den irriterende og ubehagelige støj i dit øre varierer fra en tinnitus-lidende person til en anden. Det gør også virkningen af tinnitus på folks liv. Nogle vænner sig til den uendelige støj i øret med relativ lethed, mens andre er drevet til fortvivlelse. HørNu får mange spørgsmål om tinnitus kan væk? Hvordan kan man leve med tinnitus? Er der et middel mod tinnitus? På internettet, tv, radio, aviser og i

Vi har fået nem telefoni med god support hos ipnordic. Det er alfa og omega at tingene fungerer hos os – og det gør det hos ipnordic. Jørgen Gravgaard Filialchef, Nellemann Århus

Bestil

Skræddersyet erhvervstelefoni ipnordic A/S |

Tlf. 8910 1010 | info@ipnordic.dk | www.ipnordic.dk

et tel etjek i da på 89 10 10 g 10

Nyere forskning viser, at de, der har tinnitus, ofte har en form for hørenedsættelse. Det anbefales derfor, at man får tjekket hørelsen, hvis man lider af tinnitus. Foto: iStock

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 19

Foto: iStock

magasiner kan du nemt finde mange, der tilbyder en metode, der kan helbrede eller i det mindste reducere tinnitus. Dette kunne for eksempel være i form af "medicin" (piller og injektioner), naturlægemidler, forskellige typer af terapi og hypnose. Men andre "helbredelser" eksisterer også. Listen over "helbredelser" er lang og bliver løbende længere, men som nævnt findes der endnu ikke evidens for at én type behandling hjælper. Den behandling, der hjælper én person, er ikke nødvendigvis den rette for en anden. Heldigvis kan mange leve med deres tinnitus, da det kan forekomme lejlighedsvis og / eller er relativt stille, men for nogle er tinnitus’en så generende, alvorlig og intens, at den i meget stor udstrækning påvirker dem negativt i det daglige liv. For disse mennesker er det meget naturligt at søge en kur, der kan få tinnitus til at gå væk – eller i det mindste reducere det.

HørNu hjælper vores medlemmer med rådgivning til personer, der lider af tinnitus. Vi kan give vejledning til at komme videre i en proces, så du kan leve med din tinnitus ... Terapier og rådgivning kan være nyttige Nogle, der lider af tinnitus kan finde hjælp i forskellige former for terapier og rådgivning med forskellige typer tinnitus strategier. Psykologi spiller en stor rolle i tinnitus, og nogle kan have gavn af disse typer af tinnitusrelaterede tilbud. Disse kan hjælpe dig med at lære at leve med tinnitus. HørNu hjælper vores medlemmer med rådgivning til personer, der lider af tinnitus. Vi kan give vejledning til at

Forskere er enige om, at der er sammenhæng mellem støj og tinnitus. Undgå at opholde dig for længe i støjende omgivelser og brug høreværn.

komme videre i en proces, så du kan leve med din tinnitus, og vi kan hjælpe dig med at få erfaringer fra andre, der lever med tinnitus.

Tinnitus og høretab Forskning i de seneste år har vist, at de, der har tinnitus, ofte har en form for hørenedsættelse. For nogle kan hørenedsættelsen være så lille eller kun påvirke et smalt frekvensbånd, så det ikke resulterer i hørenedsættelse bortset fra den oplevede tinnitus. Men for andre kan høretabet være større og påvirke flere frekvenser. Hvis høretabet er så stort, at høretabet skal behandles med høreapparater, kan disse hjælpe med at reducere tinnitus. Videnskabelige, medicinske og audiologiske undersøgelser har vist, at behandling af høretab med høreapparater ofte hjælper. Undersøgelserne viser, at det øgede lydindtryk, som man får med høreapparater, reducerer selve tinnitusen eller i det mindste den oplevede tinnitus. Det er derfor en god ide, at få lavet en høretest for at se, om din tinnitus skyldes et høretab, som kan behandles med moderne høreapparater. Men det er vigtigt at understrege, at andre, der oplever tinnitus, ikke har et høretab i en udstrækning, at den skal behandles.

Hvordan lever jeg med min tinnitus? Svaret på dette spørgsmål er individuelt. Hver person med tinnitus skal finde sin måde at klare tinnitus på. Generelt er det en god idé at undgå stress og få hvilet mest mulig. Det kan også være en god ide at undgå støjende situationer. Nogle kan nyde godt af afslapningsøvelser. Mange oplever, at deres tinnitus stiger ved at drikke kaffe, alkohol eller ved rygning. Terapier og tilpasningsstrategier kan lette tinnitus for nogle. Lydbehandling kan også hjælpe. For andre kan alternative terapier som akupunktur, kiropraktik og hypnose have en positiv effekt på tinnitus. Men det er vigtigt at understrege, at virkningerne af disse alternative terapier ikke er videnskabeligt dokumenterede. Vil der nogensinde være en kur mod tinnitus? Det er svært at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Svaret på dette spørgsmål er derfor "måske". Ressourcerne, der afsættes til at få mere viden om tinnitus er steget meget i de seneste år. Så måske vil nogen en dag finde en behandling, der kan reducere eller helt helbrede (fjerne) tinnitus. Viden /

20 HÃ&#x2DC;R NU / MAGASIN #4 / 2017

F ot o: i c Sto k

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 21

Edderkopper kan hjælpe med at lave et bedre høreapparat AF MIKKEL SCHRAMM

HØREAPPARATER KAN EN dag blive optimeret med hjælp fra en lidt uventet front: edderkopper, der spinder superfin silke. Mennesker hører gennem deres trommehinder, som opfatter ændringer i trykket og fortæller hjernen, hvor lyden kommer fra. På samme vis bruger edderkopper deres spin til at registrere luftens hastighed og dermed afkode lyden. Ingeniører ved Binghamton University udnyttede disse lydfølsomme evner ved at tage edderkoppesilke, belægge den med guld, så den kunne lede elektricitet og indarbejde det i en mikrofon, som dem, der findes i høreapparater. "Mikrofonen består af supertynde fibre, der bevæger sig med luften i et lydfelt," fortæller Ron Miles, der er ingeniør ved Binghamton University, og som skabte mikrofonen. Høreapparater arbejder ved at tage trykændringer skabt af et signal, og omdanne dem til et elektrisk lydsignal og omsætte det til en lyd. Edderkoppens ”mikrofon” fungerer på en anden måde: Den opfanger lyden gennem bevægelser i luften, i stedet for trykændringer, og konverterer dem til lydsignaler, der danner lyd.

Hvorfor er edderkoppens mikrofon bedre? Forskere vurderer, at edderkoppens tilgang til lyden gennem sit spin har et stort potentiale. Fordelen ved at høre gennem bevægelser i luften i stedet for ændringer i trykket er nemlig, at det bedre kan behandle lavfrekvente lyde, hvilket et standard høreapparat har svært ved at gengive, fortæller Miles. ”Lyden er helt enkelt rigtig god,” smiler han. Den nye forskning er netop blevet udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

22 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Mener du, at du hører godt? Det bør du nok få tjekket! AF MIKKEL SCHRAMM

Det er væsentligt, at du anvender høreværn, når du er udsat for støj, og at du er opmærksom på at skrue ned for lyden, når du har mulighed for det

vis du mener, at din hørelse er fin, så få det alligevel tjekket. En ny amerikansk undersøgelse viser, at omkring en fjerdedel af mennesker mellem 20 og 69 år, der tror, at deres hørelse er god eller fremragende, faktisk viser tegn på hørenedsættelse. Undersøgelsen anslår, at 40 millioner amerikanere mellem 20 – 69 har en hørenedsættelse. Typisk skyldes hørenedsættelsen hverdagens lyde som plæneklippere og musik.

Støj på arbejdspladsen Hørenedsættelse skyldes oftest støjende arbejdsmiljøer. Faktisk viser en

/ Viden

ny undersøgelse fra den amerikanske myndighed, Centers for Disease Control and Preventions (CDC), at 24 procent af høretab skyldes støj på arbejdspladsen. "Men det, der overraskede os var, at vi også fandt mange mennesker med tegn på støjinduceret høreskader, der ikke har støjende job," siger Dr. Ann Schuchat, fungerende direktør for CDC. Faktisk viser undersøgelsen at halvdelen af de personer, som havde en hørenedsættelse, ikke arbejdede på en støjfyldt arbejdsplads. CDC’s konklusion er derfor, at høreskaden er

opstået i hjemmet eller i det lokale samfund.

Høretab starter tidligt Høje lyde – fra sirener til plæneklippere og koncerter til sportsbegivenheder – kan permanent beskadige hørelsen. Denne skade opbygges over tid, og når den går tabt, er den tabt for evigt. Undersøgelsen konstaterer, at tabet ofte starter tidligt i livet, og at 20 procent af amerikanerne i 20'erne har mistet evnen til at høre de lavere lyde. En fjerdedel af personerne i undersøgelsen, der har en hørenedsættelse, ved det ikke.

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 23

Foto: In gr am

Høje lyde – fra sirener til plæneklippere og koncerter til sportsbegivenheder – kan permanent beskadige hørelsen. Denne skade opbygges over tid, og når den går tabt, er den tabt for evigt "De troede, at deres hørelse var god eller fremragende, men høretesten viste, at mange af dem allerede havde tegn på en hørenedsættelse," siger Schuchat.

Husk høreværn Hørenedsættelse et stort problem for seniorer, som kan finde sig socialt isolerede, når de ikke kan høre, hvad folk omkring dem siger. Men CDC bemærker også, at kronisk udsættelse for støj er forbundet med øget stress, angst,

depression, højt blodtryk, hjertesygdom og irritation. Det er derfor væsentligt, at du anvender høreværn, når du er udsat for støj, og at du er opmærksom på at skrue ned for lyden, når du har mulighed for det. Danske og udenlandske forskere er enige om, at du ikke bør udsætte dine ører for lydniveauer over 85 dB i mere end 8 timer. En anden amerikansk undersøgelse foretaget af National Health and Nutrition Examination Survey, 2011 – 2012, fandt, at omkring 70 % af de personer, som er udsat for

skadelig støj aldrig eller sjældent anvender høreværn.

Og husk at tjekke hørelsen Hvis det er længe siden, at du har fået tjekket din hørelse, foreslår CDC, at det er værd at bruge en time på at få taget en høreprøve. Vil du have hjælp til at finde et hørecenter, som du kan have tillid til, så kontakt HørNu. KILDER: CENTERS FOR DESEASE CONTROL AND PREVENTION OG NATIONAL HEALTH AND NUTRITION EXAMINATION SURVEY

Viden /

24 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

MINDRE VOLDSOM VOLVO

LY D & HØR

AF MIKKEL SCHRAMM

rødrene Bisp, alias Michael Wikke og Steen Rasmussen, sang i Sonny Souffle Chok Show om deres Voldsomme Volvo i midten af 80’erne. Her 30 år senere forbinder man ikke Volvo med noget synderligt voldsomt. Men man skal ikke køre meget på de danske veje, før man støder på en Volvo XC 60. Den gamle var klassens mest solgte. Efter 9 år er der nu kommet en afløser, som er længere, lavere og bredere, hvilket er et godt fundament for masser af plads

Foto s: Vo lvo

/ Lyd & hør

i kabinen og gode køreegenskaber. Men det er et hårdt felt, som XC 60’eren er i. Jeg nævner i flæng Audi Q5, BMW X3, Mercedes GLC og Jaguar F-Pace. Heller ikke dårlige biler! Vi kørte den større XC 90 sidste år, og den var vi ret tilfredse med, så forventningen til XC 60 er i top.

Kæmpe kølerhjelm Den store køler med det klassiske Volvo logo, og forlygterne med den vandrette streg kender vi fra både XC90, S90 og

V90. Det ser fedt ud, og understreger bilens linjer. En anden fed detalje er, at man har lagt et kamera ind i Volvo logoet. Blæret! Volvo’s designere har lavet en anden genialitet. Volvo XC 60’erens forrude skråner mere bagud end på andre SUV’s i denne klasse. Det får bilens kølerhjelm til at se længere ud. Den føles enorm, når man sidder inde i bilen, og jeg kommer til at tænke på Maybachs koncept bil, Vision 6 Cabriolet, som har den længste køler jeg nogensinde har set.

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 25

Hm, Volvo er måske ikke helt i samme klasse, men den føles stor. Du mangler ikke overblikket over til det diagonale hjørne, men det giver en lækker majestætisk følelse bag rattet.

Kølerhjelmen har en perfekt bue fra forruden og ned til køleren, hvilket får bilen til at se mere dynamisk ud. Fra siden buler den ud og ind på de rigtige steder. Men det virker som om designerne gik til frokost og overlod bagenden til ham, der klaskede Skoda Favorit sammen. Den virker for kantet, og det nye baglygte design, som du også finder på Volvo S90 og V90 understreger desværre udtrykket. Så vi skynder os væk fra bagenden og ser bilen fra siden med de sorte og sølvfarvede 19” store hjul. Det ser fedt ud!

Indvendigt design Drengene i Göteborg har altid forsøgt at løfte baren indenfor kvalitet i kabinen, og det mærker man. XC60’eren oser ganske enkelt af svensk kvalitet. Det store vinduesareal på bilen bidrager til oplevelsen af en indbydende kabine, mens det lyse læder blandet med andre behagelige materialer, hensætter dig til de åbne vidder og svenske skove. Her er helt enkelt rart at være. På det funktionelle område virker den sublim. Alt sidder, hvor det skal. Man befinder sig fantastisk bag rattet. Det er let at finde en god siddeposition. Der er rigeligt med justeringsmuligheder, så uanset om du er stor eller lille, finder man hurtigt en kørestilling, der giver dig støtte og komfort. Og så er overblikket virkelig godt. Det virker som om Volvo har ramt den rette størrelse – i hvert fald til un-

dertegnet. De øgede dimensioner i forhold til den tidligere version, mærkes i kabinen. Den føles rummelig, og som du kan forvente af en SUV, er der mange opbevaringsrum til pung, telefon, nøgler og alle de andre ting, vi typisk render rundt med.

Kør og lyt Bilen er udstyret med en 9” lodret touch screen med CarPlay, og det fungerer virkelig godt. Sæt dig ind i bilen, lyt til en podcast eller musik fra din telefon. Start motoren og nyd de behagelige toner fra bilens anlæg. Det spiller altså. Skærmens funktioner er lette at bruge og virker i det hele taget intuitivt, og ikonerne på skærmen er lette at ramme. Volvo XC 60 fås kun med fem sæder, og dermed går du glip af den tredje række sæder. Til gengæld sidder du godt på bagsædet. Der er masser af benplads og hovedrum til tre voksne nordboere, selvom midterpladsen begrænses af mindre gulvplads.

niveau på 81 dB (målt på motorvejen ved 110 km/t). Til sammenligning målte vi et gennemsnitligt lydniveau på 74 dB i XC 90’eren. Men XC 60’eren føles stille, og adskillige gange har jeg andre med i bilen, der bemærker stilheden.

Halsende heste Faktisk ind i mellem lidt for stille. Under hjelmen på vores testbil ligger 190 heste, og det er ikke meget til de knap 2 tons, der skal trækkes over asfalten. Der er ikke meget sport over kørslen, og ved overhalinger på motorvejen er motoren på overarbejde. Du kan få XC 60 med 235 dieselheste samt 250 og 310 benzinheste, og det er nok værd at overveje, hvis du ønsker en mere frisk bil. Spørgsmålet er blot, om Volvo’s målgruppe søger det. Sjove køreegenskaber er ikke rigtigt det, som denne bil handler om. Søger man en mere sporty suv, så vælger man vel en Jaguar F-Pace eller den nye Alfa Romeo Stelvio? Vi tog en tur fra København til Fredericia, og på de danske

Mere støj på motorvejen I Volvo XC 90 var vi ret imponerede over Göteborg-drengenes arbejde i Noise & Vibration afdeling. Bilen føltes lige så stille, som når Zlatan Ibrahimovic scorer i Parken. Nærmest helt tystnad. Samme oplevelser har vi i XC 60’eren, men mærkeligt nok viser vores måling et langt højere gennemsnitligt lyd-

Lyd & hør /

26 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

motorveje er 190 heste imidlertid rigeligt, og turen til den jyske østkyst var virkelig behagelig.

Head-up! Testbilen er udstyret med head-up display, som jeg er stor fan af. Det bør være standard udstyr i alle biler. Alle de informationer, som du har behov for at vide for at køre sikkert, står ude foran din forrude. Hastighed, eventuelle advarsler og har du sat gps på, så står det også lige foran dig. Men husk på, at du ikke må slå hjernen fra. Systemer kan fejle. Vi oplevede flere gange på landevejen, at systemet oplyste en maximal hastighed på 130 km/t. Jeg valgte at køre lidt langsommere. Perfekt Pilot Assist Til gengæld fungerer Volvo's Pilot Assist virkelig godt. Det aflæser vejen, hvis denne er afmærket med korrekte striber. Fartpiloten sørger for at holde hastigheden, mens sensorer holder afstand til de forankørende og følger vejen, når den drejer. I princippet kan du slippe rattet, / Lyd & hør

og lade bilen køre selv, men dette er ikke lovligt i Danmark, så det gjorde vi naturligvis ikke. Vi prøvede også systemet i Tesla X, men systemet i Volvo fungerer langt bedre. Det er bedre tilpasset europæisk kørsel, og går ikke så aggressivt ind og påvirker kørslen, som det amerikanske system. Og det betyder en mere smidig kørsel.

Systemer kan fejle. Her oplyses det, at den maximale hastighed på landevejen er 130 km/t!

Da vi eksempelvis skal overhale en lastbil på motorvejen, finder vi et hul i overhalingsbanen, blinker af, rykker forsigtigt i rattet, og bilen finder hurtigt ind mellem linjerne i ydersporet. En bil

kører ikke langt foran os, og havde det været det amerikanske system, så havde bilen lavet en katastrofeopbremsning. I Volvo’s system reduceres langsomt bilens hastighed uden dramatiske udsving. Helt perfekt, og det øger tilliden til Volvo’s Pilot Assist. Bilen finder nøjagtigt midten af sporet i yderbanen, men hvis en lastbilchauffør trækker til venstre i det højre spor (altså tæt på linjen), så kører bilen lige lovlig tæt på lastbilen. Det giver lidt småkampe mellem fører og system, men ikke noget der for alvor er et problem.

Blandet oplevelse i byen I byen og på landevejen mærker man, at de 190 heste og den 8 trins gearkasse er på overarbejde. Første til tredje gear virker lidt hakkende i byen, og jeg hører bilen geare en del op og ned ved langsom kørsel. Nærmest som om den ikke kan finde det rette gear. Til gengæld er det virkelig fedt med det 360 graders kamera, testbilen har fået påmonteret som ekstraudstyr. Det koster 20.000, hvilket er mange penge. Men spørgsmå-

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 27

Volvo XC60 D4 Aut. AWD, Momentum Pris fra: kr. 661.905,Pris aktuelle model: kr. 703.310,Testbil med ekstraudstyr: kr. 866.386,Motor: 4 cylindret diesel Ydelse: 190 HK Max. moment: 400 Nm ved 1750-2500 omdr./min. Gearkasse: 8-trins automatgearkasse Tophastighed: 205 km/t Acc. 0-100 km/t.: 8,4 sek. Køreklar vægt: 1.971 kg

let er, om det sidste ende ikke er en god investering, da det giver dig et fantastisk overblik, når den skal parkeres i det indre København. På landevejen mærker man, at tyngdepunktet ligger højt. Det er tydeligt, at dette er en europæisk bil med en strammere undervogn, og gennem svingene mærkes det dejlige 4-hjulstræk, men der er nogle fysiske love, bilen trods alt skal overholde. Den understyrer lidt, og minder dig om, at denne udgave af Volvo XC 60 har andre komfortzoner end sportskørsel. Vil du have mere sport end komfort bør du vælge en større motor, og også sætte kryds ved ”Sportsundervogn”, når bilen bestilles.

Sikkerhed Volvos brand er i høj grad bygget op omkring sikkerhed, og det er oplagt, at Volvo bruger mange ressourcer på at holde sig på toppen her. Eksempelvis har Volvo sit eget hold af ulykkesforskere, der besøger bilulykker for at lære, hvordan deres biler kan gøres mere sikre. Volvo kalder selv XC 60 for én af de sikreste biler, der nogensinde er lavet. Bilen er således udstyret med utallige sikkerhedssystemer, herunder BLIS (Blind Spot Indication System), der kombineret med Steer Assist (hjælper med at følge vejen) reducerer risikoen for kollision ved et baneskift. Alle XC60'er leveres med City Safety systemet, der automatisk bremser

eller styrer udenom, hvis en fodgænger, cyklist eller et dyr går ud foran bilen.

Priser & konklusion Testbilen er en XC 60 D4 aut Momentum, og det lange navn dækker over Volvos laveste udstyrsniveau med en automatisk 8-trins gearkasse og 190 heste. Du kan slippe med 661.905 dkk for en Volvo XC 60, mens testbilens fra-pris er 703.310. Derudover er der smidt omkring 150.000 kroner ekstraudstyr i den, så testbilen står til 866.386. Det væsentligste ekstraudstyr er Volvos sikkerhedspakke, Teknikpakke (bl.a. LED forlygter og Head Up display) og 360 Surround View kamera. Alt sammen fede ting at have med i bilen, men med en dankortudskrivning på små 900.000, skal den nok vendes med fruen først. Har hun tjekket markedet for lignende SUV’er, vil hun formentlig spørge lidt til Jaguar F Pace, Mercedes GLC eller Audi Q5, som alle ligger i samme prisklasse. Og du bør være skarp med dine argumenter, for det er altså et hårdt felt Volvo XC 60 er landet i. Den nye Volvo XC 60 er større, ser langt skarpere ud, kvaliteten i kabinen er i absolutte topklasse og den kører virkelig behageligt. Men er den bedre end konkurrenterne? Herfra skal der blot lyde et ”Good luck!” med valg af ny SUV. Det bliver ikke let. Lyd & hør /

28 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Overlevelse o opvaskemask

Hører du til én af de ca 350.000 danskere, der lider af permanent tinnitus, så bruger du måske en app for at ændre fokus fra din tinnitus til en mere behagelig lyd. På HørNu redaktionen kom vi til at tænke på, hvordan man finder frem til netop de lyde, der er i app’en. Vi bad derfor lyddesigner Andreas Steinholtz om at dele sine tanker og overvejelser om, hvilke lyde vi finder behagelige og hvad sammenhængen bag dette er. Steinholtz har leveret lydene til GN ReSounds nyeste Tinnitus app ”Relief”, der netop er landet i diverse app stores. Foto: iStock

/ Lyd & hør

HØR NU / MAGASIN #4 / 2017 29

g iner

leder mig til en sjov tanke. Jeg kender flere, inklusiv mig selv, som finder den svagt rytmiske lyd af en opvaskemaskine afslappende. Måske minder det os om lyden af at ligge i maven? Eller også er det bare rart, at man ikke selv skal vaske op!

Andreas Steinholtz Lyddesigner og indehaver af Steinholtz Media www.steinholtz.dk

Når jeg spørger folk om, hvilke lyde de finder afslappende, og når jeg ser på internetsider med afslappende lyde, er det interessant at se, hvordan mange af de samme lyde går igen. Lyden af vand, i forskellige afskygninger, er selvskreven. Regn, bølgebrus, en å som risler eller dryppe-lyde. Jeg tror på, at vi mennesker i bund og grund er meget primitive og i høj grad styret af instinkter. Ét instinkt trumfer alle andre og det er overlevelse. Det mest grundlæggende for vores overlevelse er vand. Uden vand er vi truede, så når vores sanser fortæller os, at her er vand, så sænker det vores fareniveau. Her er vand; her kan jeg overleve.

Repetition er rart En anden faktor jeg bemærker omkring lyde, som vi finder afslappende, er lyde med repetition – en følelse af rytme eller noget som går igen. F.eks. lyden af et tog, der rasler rytmisk, eller lyden af havbølger som bruser med et fast interval. Jeg tror, det er fordi, at vi mennesker godt kan lide orden frem for kaos. Når noget er i et ordnet system, så kan vi forudse, hvad der sker. Hvis der ingen orden findes, kan vi ikke forberede os på, hvad der vil ske, hvilket gør os sårbare. Tænk på f.eks. gyserfilm som ofte bruger høje lyde til at give os et chok. Hvis vi vidste, hvornår den næste høje lyd kom, ville vi ikke blive nær så forskrækkede.

Har du lyst til at prøve GN ReSounds tinnitus app, så søg på ReSound Tinnitus Relief i app store.

Afslappende opvaskemaskine Årsagen til at vi finder tryghed i rytme og repetition, kunne stamme fra dengang vi lå i vor moders mave. En krop laver mange lyde, og i 9 måneder har vi lyttet til rytmen af vor moders hjerte – den mest vitale lyd for et ufødt barn. Det

Dybe lyde skræmmer Tilbage til forudsigelige lyde kontra pludseligt opstående lyde, så tror jeg, at vi igen kan lede det tilbage til vores instinkter. En pludselig lyd kan f.eks. betyde et rovdyr, som angriber eller andet, som kan bringe vores liv i fare. Jeg har bemærket, at dybe lyde gør os utrygge. Hvor ofte hører vi f.eks. et uhyre i en film have en meget lys stemme? Næsten aldrig. Det er som regel dybe stemmer, eller dybe dyriske lyde, som skræmmer os. En lille sidenote: Man ved at hunde, og sikkert også andre dyr, bliver utrygge af dybe stemmer. Læg mærke til hvor mange mennesker, ofte helt uden at tænke over det, nærmest går helt op i falset, når de snakker til en lille hund. Generelt om lave frekvenser, så kræver de meget mere energi at frembringe, end høje frekvenser, så der er også en sammenhæng mellem et dyrs størrelse, og farlighed, og de lyde det kan frembringe. En lille mus vil aldrig kunne lave en dyb lyd, som et stort farligt rovdyr kan. Det gælder i øvrigt også andre fænomener. Jordskælv, torden vulkanudbrud og eksplosioner. Alle er begivenheder med en enorm energiudladning og dermed farlige for os, og alle frembringer meget dybe lyde. Jeg tænker, at her kunne en kobling mellem dybe lyde og vores følelse af utryghed findes. GN ReSounds app Der er uden tvivl en masse andre faktorer som spiller ind, når det handler om behagelige og ubehagelige lyde. Hvilke minder vi f.eks. associerer bestemte lyde med, har også en stor indflydelse, og vores fortid, hvor vi var i tæt kontakt med naturen, spiller nok også en væsentlig rolle. Helt i forlængelse af ovenstående har jeg I GN ReSounds Relief app forsøgt at finde lyde, som er ikke-pludselige, ofte med en form for repetition og ofte forbundet med at være ude i naturen. Lyd & hør /

30 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

Daymond John

– en rollemodel for 360 millioner mennesker AF MIKKEL SCHRAMM

Hvis du har opholdt dig i USA, så har du formentlig hørt om Daymond John. Men for os andre, der ikke kender ham, kan han bedst beskrives som en yngre udgave af Asger Aamund. Han er en anerkendt virksomhedsleder, global innovator, stærk administrerende direktør og stjerne i ”Shark Tank” – et koncept der blev kendt i Danmark under titlen ”Løvens Hule”, og blev bragt på Danmarks Radio. På CNN Money åbnede Daymond John op om sin hørenedsættelse og om, hvordan hans høreapparater fra Starkey havde ændret hans liv. John indså, at hans hørenedsættelse var begyndt at blive en udfordring. ”Jeg oplevede, at folk mumlede eller ikke snakkede højt nok," fortæller han. "Men jeg blev inviteret til at prøve et høreapparat, og det var ligesom nat og dag. Jeg led af tinnitus i det ene øre og et eller andet var galt med det andet." I de sidste to år har John båret Starkey's høreapparater, Halo, og for nylig fik han opgraderet dem med den seneste udgave af Halo. Og det inspirerede ham til at skrive ud til sine følgere på Instagram og opfordre dem til at sætte fokus på en optimal hørelse. "Jeg elsker musik! Jeg har festet, deltaget i koncerter og har / Lyd & hør

siden jeg var barn anvendt hovedtelefoner, hvor musikken var alt for høj. Som så mange andre er min hørelse ikke, som den skal være. For tre år siden begyndte jeg at bruge Starkey’s Halo’s, fordi de ikke kun forstærker min hørelse, men jeg kan også forbinde dem til min iPhone og lytte til min musik og lydbøger. Da jeg begyndte at bruge dem, blev jeg chokeret over, hvor mange mennesker kontaktede mig om dem. Mange af dem var klar over, at de selv – eller en i deres omgangskreds – havde en hørenedsættelse, men var for flove over at have et høreapparat, fordi de var bange for, hvad folk ville tænke. Det giver mig absolut ingen mening. Hvorfor skulle du savne alle de smukke lyde i livet på grund af, hvad andre mener? Jeg besluttede, at jeg ville hjælpe med at bryde stigmatiseringen om, at det kun er seniorer, der har brug for høreapparater. Ikke mindst, fordi høreapparater i dag giver dig utallige muligheder, når du kobler dem til din smartphone. Så jeg bad Starkey, om at få et sæt i en sej farve, der var tydelige i forhold til min brune

hud. Jeg vil gerne have at folk bemærker dem, når de ser mig. I dag kom mine helt nye røde Halo’s med posten, og jeg er helt klar til at komme i gang!! Så er der er nogen i dit liv, der er bange for, hvad folk tænker, hvis de bruger høreapparater, så brug mig som et eksempel. For at undgå misforståelser, så har jeg et godt forhold til Starkey, men jeg har absolut intet ejerskab. Jeg bliver ikke betalt for mine udtalelser. Hvis du vælger ikke at købe et Starkey-produkt, er det ok. Pointen er, at livet er alt for kort til ikke nyde alle de smukke aspekter af livet. Skubbe til folk for at få deres hørelse tjekket, og sende budskabet videre om, at hvad andre mener om høreapparater, bør være det sidste man skal tænke på." John ønsker at være en rollemodel for de 360 millioner mennesker verden over med høretab, og hans Instagram-post bør minde alle om, at hørelsen er fundamental for din livskvalitet. Vil du også have tjekket din hørelse, så kontakt HørNu, og få en høretest hos en uvildig klinik.

Daymond John postede sine nye røde høreapparater fra Starkey på Instagram. Entreprenøren lægger vægt på, at det ikke kun er seniorer, der har behov for høreapparater.

Velkommen

Tilmeld et nyt medlem Foto: iStock

IN DHOLD 3

Kender du nogen, der ønsker at støtte den gode sag, så kvitterer vi med en kvalitetsvin og lækker chokolade.

LEDER – Bedre kvalitet i behandlingen

4 C ARSTENs BLOG – Science Fiction

OK US PÅ BEDR E K VA LI T E T F I BEH A N DLI NG EN

6 Briller er seje. Hvorfor er høreapparater det ikke? 8 HørNu øger kvaliteten i de private klinikker! 12 Lydlandskab – en genvej til bedre høreprøver

HØRNU TILBYDER:

V I DEN

16 Hvordan går min tinnitus væk? 20 Edderkopper kan hjælpe med at lave et bedre høreapparat 22 Mener du, at du hører godt? Det bør du nok få tjekket

LY D & HØR

24 Mindre voldsom Volvo 28 Overlevelse og opvaskemaskiner 30 Daymond John – en rollemodel for 360 millioner mennesker

Foto: Lærke Feld Andersen

: In

Medlemsbladet HørNu Du får magasinet HørNu 4 gange årligt. Magasinet har fokus på forskning og

20 Foto: Volvo

nye muligheder for behandling. Vi tester industriens høreapparater og tilbehør, og holder dig opdateret om dine muligheder for at optimere din hørelse.

31 Tilmeld et nyt medlem

Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon E-mail

Navn på din audiologiassistent

FORSIKRINGSTJEK

HørNu har indgået et samarbejde med Gjensidige, der bl.a. giver medlemmer af HørNu mulighed for at få en pludselig-skade-dækning for høreapparater på indboforsikringen uden ekstra betaling.

q Ja tak, jeg vil gerne have et gratis og uforpligtende forsikringstjek af mine privatforsikringer q Nej tak, jeg er ikke interesseret Foto: Ingram Forsidefoto: iStock

Magasin #4 · 2017 · HørNu – hørelsens midtpunkt

k i n i l k e r ø h n e k l i Hv kan du have tillid til?

< N Y H EDER

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A DG E TS >

HørNu – hørelsens midtpunkt

Magasin #4 / 2017

FOKUS PÅ ... ...kvalitet i behandlingen af hørenedsættelse. Læs om HørNu’s certificering af klinikkerne.

HVORDAN GÅR MIN TINNITUS VÆK?

t d n e k d o G BRILLER ER SEJE. HVORFOR ER HØREAPPARATER DET IKKE?

Hvilke klinikker kan du have tillid til? HørNu stiller nye krav til klinikkerne, så du kan føle dig tryg

Dexter Gordons Vej 65, 2450 København SV

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B www.hørnu.dk

Løssalgspris kr. 59,50