HørNu magasinet 2019 #3

< N Y H EDER

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A D G E TS >

HørNu

Magasin #3 / 2019

FOKUS PÅ ... ... sammenhængen mellem en ubehandlet hørenedsættelse og demens.

– hørelsens midtpunkt

Tjek fede hearables

4

Bliv vækket med høretekniske hjælpemidler:

Gode råd til dig, der ikke kan komme op om morgenen

Høreapparatbrugere har lavere risiko for at udvikle demens Løssalgspris kr. 59,50

Velkommen 6

IN DHOLD

8

3 LEDER – Ko-morbiditet

H ØR N U M EN ER

4 Hvordan får du behandlet din hørelse i fremtiden?

C ARSTENs BLOG 6 Blød vinyl i ørene

12

F OK US PÅ DE M ENS OG HØR EL SE

8 Hvorfor sætter HørNu fokus på demens?

9 Høreapparatbrugere har lavere risiko for demens 10 Nyt studie fra Taiwan 12 Vi gider ikke gøre noget ved demens 14 Ubehandlet hørenedsættelse er forbundet med ensomhed og isolation hos seniorer

V I DEN

18

18 Få en mentor – en vej til bedre hørelse 20 Hvordan kommer du op om morgenen?

LY D & HØR

24 Der er godt med vrinsk i hingsten 28 Fire fede hearables

20

24

28 Forsidefoto: iStock

LEDER

Ko-morbiditet

J

eg holder regelmæssigt foredrag rundt i det danske land. Publikum er typisk sådan nogle som dig, der sidder med magasinet i hånden nu.

Eller dig, der sidder på vores hjemmeside og læser om hørelse og teknologi. Med andre ord – gode repræsentanter for den danske befolkning. Under foredraget fortæller jeg lidt om den forskning, der har fokus på det, der med et fint ord hedder komorbiditet. Ordet har ikke noget med køer, der dør, men betyder frit oversat følgevirkninger. I dette tilfælde følgevirkninger af en ubehandlet hørenedsættelse. Dem er der desværre en hel del af, og du kan læse meget mere om det på forsiden af hørnu.dk, men den mest alvorlige er nok demens.

Der er nemlig efterhånden rigtig mange undersøgelser, som viser, at en ubehandlet hørenedsættelse øger risikoen for demens.

Ganske betydeligt endda – har man en kraftig hørenedsættelse, som ikke er behandlet, så indikerer nogle studier, at risikoen er 5 gange højere end for normalt hørende. Til mine foredrag hører jeg ofte, at folk ikke er klar over

denne sammenhæng. Og dette på trods af at de første studier efterhånden er 10 år gamle.

Samtidig viser en amerikansk undersøgelse, at demens og Alzheimer er den sygdom vi frygter mest – inklusiv kræft. Det er imidlertid 60 % af de erhvervsaktive danskere med en hørenedsættelse, der ikke har anskaffet sig et høreapparat og dermed udsætter sig selv for en højere risiko for at blive dement.

Hvad årsagen til dette er, ved vi ikke, men det skyldes formentlig manglende viden omkring sammenhængen. Derfor slår HørNu – igen – et slag for sammenhængen, så man i det mindste træffer et valg om at øge risikoen for at udvikle demens på et oplyst grundlag. Og samtidig minder vi selvfølgelig om, at man bør få testet hørelsen én gang om året.

Vi er godt klar over, at emnet omkring hørenedsættelse og demens er tungt. Og derfor krydrer vi i dette nummer af magasinet HørNu blandt andet med en artikel, der kan give dig inspiration til at komme op om morgenen her i den mørke tid. Og er du interesseret i lyd og biler, så tjek høre- og køre­ testen af Fords nye Mustang.

– hørelsens midtpunkt UDGIVER Audimus Gl. Kongevej 11–13 1680 København V ANSVARLIG REDAKTØR Mikkel Schramm msc@hnmail.dk Telefon 31 23 83 84

Der er nemlig efterhånden rigtig mange undersøgelser, som viser, at en ubehandlet hørenedsættelse øger risikoen for demens Mikkel Schramm Sekretariatschef HørNu

ANNONCERING Audimus info@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 LAYOUT Michael Blomsterberg / fingerprint Telefon 23 83 84 20 TRYK Jannerup a/s www.jannerup.dk Telefon 58 52 52 22

4

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

HØR N U M EN ER :

Hvordan får du behandlet din hørelse i fremtiden?

AF MIKKEL SCHRAMM

I

sommer vedtog det daværende Folketing, Lov nummer 194, som blandt andet handler om at give danskere et bedre overblik over priser på høreapparater og ejerforhold af de private klinikker. Mens vi venter på, hvordan loven rent faktisk skal føres ud i livet deltog HørNu i et såkaldt Topmøde indenfor branchen, hvor projektet med det mundrette navn ”Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering” præsenterede resultatet af 2 års arbejde med at løfte indsatsen for mennesker med nedsat hørelse.

Arbejdsgruppen, som indenfor branchen også kaldes BEAR (Better hEAring Rehabilitation), har et budget til 4 år, og gruppen skulle således være halvvejs i processen. Der er afsat 50 millioner kroner til gruppens arbejde, hvoraf hovedparten stammer fra Innovationsfonden, mens industrien har tilført gruppen 15 millioner kroner.

Større indsamling af data BEAR har også erkendt, at vi har for lidt data om høreapparatbrugere i Danmark. Vi ved eksempelvis for lidt om, hvornår brugere er tilfredse med deres høreapparater, og hvorfor de er (u-) tilfredse. Derfor skal vi have indsamlet betydelig mere data ind, og det lægger gruppen op til at få systematiseret. Samtidig ønsker man at / HørNu mener

udvikle en metode til at give en mere individuelt udformet løsning til at behandle hørelsen.

Endelig ønsker man at udvikle en metode til at dokumentere værdien af behandlingen både objektivt og subjektivt. Med andre ord – få en bedre forståelse for, hvordan og hvor godt høreapparatet reelt virker.

Mere kvalitet i behandlingen Gruppen ønsker at øge den generelle kvalitet i behandlingen, Det var desværre begrænset, hvor konkret gruppen var omkring, hvad en øget kvalitet betyder, men til foråret 2020 fremlægger gruppen ”De Nationale Kvalitetskrav”, og HørNu har en klar Forventning om, at det vil være medvirkende til at konkretisere gruppens visioner.

En konkret ting er dog, at gruppen anbefaler at indføre et krav til klinikkerne, om at lave en REM (Real Ear Measurement) måling som en del af høreapparatbehandlingen. REM måling er en metode til at finde ud af, om høreapparatet er optimalt indstillet. Med en såkaldt coupler, forbinder man den lyd, der kommer ud af høreapparatet med en målemikrofon, og på den måde kan man teste at høreapparatet giver den rigtige forstærkning.

Arbejdsgruppen BEAR præsenterede i Dansk Industri’s Hus deres visioner for fremtidens Hørerehabilitering

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

5

HørNu er enig i, at dette vil være medvirkende til at øge kvaliteten i behandlingen, men samtidig appellerer vi til, at man også har fokus på andre initiativer, der kan øge kvaliteten i behandlingen.

TOPMØDE HOS DANSK INDUSTRI:

HVORDAN SER FREMTIDENS HØREREHABILITERING UD?

Én vej ind til systemet De seneste par år er der ”dryppet” lidt rygter ud fra gruppen. En af disse ting er, at der fremover kun skal være én vej ind til systemet. Det betyder, at man kun skal lave én høreprøve, som gemmes på en server der er tilgængelig for alle offentlige og private klinikker. Tanken er faktisk god, da det vil gøre det betydelig lettere for danskerne at komme i gang med processen med at anskaffe sig et høreapparat.

De private klinikker har imidlertid diskuteret denne del af gruppens arbejde. Disse klinikker er naturligt nok bekymret over, at de laver høreprøven, hvorefter klienten går til en anden klinik og anskaffer sig høreapparatet. Dermed risikerer de enkelte klinikker at have omkostningerne ved at lave høreprøven uden at få indtægter i forbindelse med salget af høreapparater.

Ifølge enkelte medlemmer i BEAR er det planen, at klinikkerne fremover skal betales for at lave en høreprøve, men det er uklart, hvor pengene skal komme fra. Det blev dog indikeret, at pengene skal tages fra regionens tilskud, hvilket jo betyder, at tilskuddet til høreapparat og tilpasning vil dale, hvilket HørNu ikke mener, er en særlig god ide, da det i utvivlsomt vil øge egenbetalingen.

Det var i øvrigt meget begrænset, hvor meget gruppen kunne svare på de spørgsmål, der kom fra tilhørerne. I betragtning af, at gruppen har arbejdet i to år med dette projekt, så er det overraskende, hvor lidt konkret, der er kommet frem. Fremadrettet bør gruppen i langt højere grad prioritere ressourcer på at konkretisere projektet. I modsat fald er HørNu bekymret for, at projektet strander på kysten, hvor alle de gode intentioner ligger, men ikke er ført ud i livet.

Du kan følge med i BEARs projekt på vores hjemmeside eller i de kommende HørNu magasiner.

HørNu mener /

6

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

C A R ST ENs BLOG

Blød vinyl i ørene L Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA Fast skribent på ‘Carstens Blog’

/ Carstens blog

ad mig starte denne tekst med en indrømmelse: Jeg har aldrig lært at spille musik på andet end en plade- eller CD afspiller. Disse to instrumenter har jeg til gengæld brugt mange gange med stor fornøjelse. I stedet for at lære at spille et musikinstrument korrekt, har jeg kastet mig over disciplinen ”tweaking” af mit musikanlæg. Af hensyn til yngre læsere skal det understreges, at denne disciplin intet har med det moderne ord ”twerking” at gøre, men handler om, hvordan man kan tage et musikanlæg og med forskellige indgreb modificere anlæg-

get med det formål at få bedre lyd fra de indkøbte plader.

Begyndelsen til enden for den hobby var givetvis introduktionen af digital lyd. Mekanikken blev mindre, men den væsentligste forklaring på den udvikling er vel nok, at den generelle lydkvalitet henover tiden blev bedre. Bevares, superlyd kræver stadig et super anlæg for at gengive alle detaljer, men bundniveauet er hævet en del i mine ører.

Digital kontra analog lyd Jeg har for nyligt konstateret, at den gode gamle vinylplade sælger igen. Foruden

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

Med et høreapparat kan lydkvalitet også være fravær af lyd, specielt ubehagelige elementer af lyden

iStock

et indlysende element af nostalgi, skulle et af argumenterne være, at analog lyd lyder bedre end digital. Den diskussion husker jeg tilbage fra slut-firserne med introduktionen af CD’en. Nogle mente, at lyden fra CD’en lød hård, ”kantet” og unaturlig. Holdt man af CD’en klagede man over vinylpladens knas i rillen og det begrænsede dynamikområde. Det er tydeligt, at der er forskellige præferencer på området. Kan det alligevel være tilfældet, at analog lyd generelt er bedre end digital lyd, eller er det alene et spørgsmål om præference? Som ingeniør må jeg insistere på at måle forskelle

i lyden, som er objektive, fordi de er målt systematisk. Hvilke andre oplevelser, forskellige afspilningsmetoder og forskellige ritualer omkring afspilningen kan anspore til, er ikke relevante for spørgsmålet omkring analog i forhold til digital lyd, selvom det sagtens kan påvirke nydelsen af musikken.

Analog er ikke det nye sort Nu skal denne blog omhandle høreapparater, og den omfattende indledning skal da også kun lægge op til mine kommentarer til spørgsmålet om analoge høreapparater bør være tilgængelige ud fra argumentet om, at de kan levere en anden og måske endda bedre lyd end den digitale MP-3 lyd, som det påstås i en artikel af David Polansky på slate.com. Her går argumenterne på, at når nu verden har genopdaget den analoge lyd fra vinylpladerne, så burde den også genopdage de analoge høreapparaters kvaliteter.

Først er det værd at få på plads, at kvaliteten af digital lyd også er variabel, og proportionel med datamængden der beskriver den. CD’er for eksempel, inde­ holder al den nødvendige data­ information til en fuldstændig genskabelse af originallyden, mens MP-3 kodningen blandt andet benytter sig af psyko­a kustisk viden til at reducere datamængden. Jo mere data der fjernes – som blandt andet gør det lettere at opbevare musik og at sende denne trådløst – jo dårligere bliver kvaliteten af lyden naturligvis. Især båndbredden, hvor høje frekvenser der gengives, påvirkes af MP-3 kodningen. Der findes en del eksempler på systemer, der har haft for kraftig reduktion af datamængden med tydelige kvalitetstab til følge. Digitale høreapparater bruger ikke datareduktion, eller kun begrænset kompression af data, og lytter man på et høreapparat som normalt­hørende, er det ikke mit indtryk, at lyden er dårligere end den man kan opleve i en gennemsnits øretelefon.

Derimod kan man stille spørgsmål om meget af den signalbehandling dagens høreapparater foretager, er specielt fremmende for lydkvaliteten (og som

7

er mere omfattende efter digitaliseringen af høreapparatet). Chris Halpin fra Massachusetts Eye and Ear Infirmary skrev for et årti siden, at funktionerne i et moderne høreapparat kun lapper på en grundlæggende uperfekt lyd. At en ren bredbåndet forstærkning i høreapparatet, optimeret ved at måle på taleforståeligheden, var den bedste vej til ordentlig lyd i høreapparatet. Enkelthed omkring behandlingen af lyd er et synspunkt jeg hellere vil abonnere på end at analog er det nye sort. ”No-nonsense” filosofien havde også sine tilhængere i de gamle HIFI-dage. En nænsom, simpel behandling af lydsignalet er dog i min verden ikke ensbetydende med, at lyden ikke kan være digital, men snarere at man vælger gedigne komponenter i sin konstruktion og ikke påvirker lyden med unødvendig signalbehandling.

Digital høreapparater giver flere muligheder Når man kigger på den bedst mulige behandling af lyd i høreapparater, bør man dog også kigge på komfort. Man kan slukke for afspillet lyd, når man er færdig med at lytte til den. Med et høreapparat kan lydkvalitet også være fravær af lyd, specielt ubehagelige elementer af lyden. Her er der sket rigtigt meget siden høreapparaterne er blevet digitale med støjreduktion og feedbackreduk­ tion som de stærkest lysende eksempler.

Et ønske tilbage til analog lyd i høre­ apparater finder altså ingen genklang hos mig. Derimod kan en stræben efter god lydkvalitet i bredbåndede, dynamiske signaler godt kan give mening. I hvert fald i nogle af de situationer, hvor høreapparatet bruges.

Andre lydmiljøer kan i endnu højere grad drage fordel af digitalteknikken til at skabe et både roligere og klarere lydbillede, end noget analogt høreapparat nogensinde har kunnet.

Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

Carstens blog /

8

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

FOK US PÅ : DE M ENS OG HØR EL SE

Hvorfor sætter HørNu fokus på demens?

AF MIKKEL SCHRAMM

D

et er efterhånden små 10 år siden, at forskere på John Hopkins Instituttet i Baltimore fandt, at der var en sammenhæng mellem ubehandlet nedsat hørelse og demens. I 2011 refererede Nationalt Videnscenter for Demens til undersøgelsen, hvor man havde fulgt 639 mennesker over en periode på 12 år. Undersøgelsen konstaterede, at der ved en mild ubehandlet hørenedsættelse var en 89 % forøget risiko for demens, mens der for personer med en kraftig ubehandlet hørenedsættelse sås en 5-dobling af risikoen for demens.

Studiet fra John Hopkins Instituttet er siden blev fulgt op af adskillige undersøgelser fra anerkendte universiteter over hele verden. Senest viser et stort nyt studie fra Taiwan, hvor man har undersøgt 16.000 personer i alderen 45-60, at risikoen for demens fordobles, hvis man ikke tidligt opdager sin hørenedsættelse. Du kan læse om dette og andre studier i HørNu magasinet eller på vores hjemmeside. Fælles for alle studier er, at det bekræfter det oprindelige studie fra John Hopkins Instituttet – der er en klar sammenhæng mellem ubehandlet hørenedsættelse og demens.

Frygtede sygdomme En amerikansk undersøgelse foretaget af det verdensomspændende forsikringsselskab, MetLife, viser, at frygten for at få demens eller Alzheimers blandt 55-årige er langt større end kræft eller andre alvorlige sygdomme.

Der er ikke lavet lignende undersøgelser herhjemme, men i en artikel fra / Fokus på demens og hørelse

Kristelig Dagblad fortæller Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens, at de godt kan genkende billedet. ”Alzheimers sygdom og andre demens­ sygdomme, der angriber hjernen, fratager os gradvist evnen til at formulere os, til at forstå og huske og dermed det, der skaber og udgør vores identitet. Det er forståeligt nok et skræmmende perspektiv for de fleste.

Sygdomme andre steder i kroppen kan være mindst lige så alvorlige, men man bevarer trods alt sin personlighed og sit intellekt,” fortæller Gunhild Waldemar til Kristelig Dagblad.

Manglende viden blandt befolkning Der tegner sig således et billede, som desværre ikke er smukt. Vi frygter – helt naturligt – at Alzheimers og demens rammer os, og forskning viser en klar sammenhæng mellem ubehandlet hørenedsættelse og demens, men meget få danskere kender til denne sammenhæng. Derfor mener vi hos HørNu, at det er oplagt, at sætte fokus på en problematik, som i den grad er gået under radaren hos den danske befolkning.

Vi håber derfor, at du bliver klogere ved at gå på vores hjemmeside, hørnu. dk, eller læser artiklerne omkring demens i magasinet HørNu. Samtidig minder vi om, at det anbefales at tjekke hørelsen én gang om året, når du er fyldt 40! Nøjagtig som du gør det med dine tænder og dine øjne.

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

iSt

oc

9

k

Høreapparatbrugere har

lavere risiko for demens AF MIKKEL SCHRAMM

PERSONER MED EN hørenedsættelse, der anskaffer sig et høreapparat, når hørenedsættelsen opdages, har en lavere risiko for at blive diagnosticeret med demens eller depression i de efterfølgende tre år. Derudover har de en lavere risiko for at lide af faldrelaterede kvæstelser end de personer, som undlader at gøre noget ved hørenedsættelsen. Det viser en helt ny undersøgelse fra University of Michigan, som blev offentliggjort i september 2019.

Alligevel er det højst 50 % (nogle analyser indikerer at tallet er meget lavere)

af de danskere, der har en hørenedsættelse, der anskaffer sig høreapparater.

Det nye forskningsresultat fra Michigan er baseret på data fra næsten 115.000 mennesker over 66 år med hørenedsættelse og offentliggøres i Journal of the American Geriatrics Society.

Elham Mahmoudi, PhD i sundhedsøkonomi, der ledede undersøgelsen, fortæller, at den bekræfter, hvad anden forskning har vist blandt patienter, der blev undersøgt på et enkelt tidspunkt.

Men den nye forskning viser forskellen mellem behandlet og ubehandlet høre-

nedsættelse, der opstår over en længere periode. ”Vi ved allerede, at mennesker med ubehandlet hørenedsættelse er mere udsatte for negative sundhedssymptomer, men denne undersøgelse giver os mulighed for at se konsekvensen af høreapparatbrug og ser således på sammenhænge mellem brug af høreapparat og sundhedsresultater,” siger hun. ”Selvom det ikke kan siges, at høreapparater forhindrer disse tilstande, kan det udskyde en begyndende demens eller depression. Derudover reduceres Fokus på demens og hørelse /

10 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

risikoen for alvorlige fald betydelig for høre­apparatbrugeren.”

Langtidssporing Mahmoudi og hendes kolleger ved University of Michigan analyserede data for hver person med hørenedsættelse efter et år, og igen efter tre år, så de kun kunne se nyligt diagnosticerede demens eller depression, samt faldskader. De agter at fortsætte med at studere yderligere data fra denne befolkningsgruppe for at se, om forskellene i sundhedsresultaterne fortsætter over de efterfølgende tre år. Undersøgelsen viste i øvrigt også, at mænd med hørenedsættelse var mere tilbøjelige til at anskaffe sig et høre­ apparat, hvilket er lidt overraskende, da studier fra Danmark viser, at kvinder er bedre til at anskaffe sig et høreapparat, hvis de har en hørenedsættelse.

Forskelle i diagnoser Da forskerne sammenlignede det 3-årige forløb, fra de personer, som anskaffede sig et høreapparat med dem, der forsat

havde en ubehandlet hørenedsættelse, fremkom der betydelige forskelle. I alt var den relative risiko for at blive diagnosticeret med demens, inklusive Alzheimers sygdom, inden for tre år efter en hørenedsættelsesdiagnose 18 % lavere for høreapparatbrugere. Risikoen for at blive diagnosticeret med depression eller angst i slutningen af tre år var 11 % lavere for høreapparatbrugere, og risikoen for at blive behandlet for faldrelaterede skader var 13 % lavere.

Undersøgelsen bekræfter også tidligere undersøgelsers resultater af, at personer med en ubehandlet høre­ nedsættelse har meget højere risiko for at udvikle demens, depression og få faldskader sammenlignet med den øvrige befolkning. Årsagerne hertil er komplicerede og omfatter tab af social interaktion, tab af uafhængighed, tab af balance og mindre stimulering til hjernen. Nogle forskere mener også, at tabet af nerveimpulser fra øret til hjernen og tab af kognitive evner, der fører til demens, kan være en del af årsagen.

Undersøgelsen omfattede kun personer, der har anskaffet sig et produkt, som er klassificeret som et høreapparat. Som den faste læser af magasinet HørNu vil vide, så findes der andre produkter, som er en hybrid mellem et høreapparat og hovedtelefoner – de såkaldte hear­ables – og derudover er USA på vej med et over-the-counter-produkt, som kun kan bruges til mild – moderat hørenedsættelse. Disse produkter er ikke omfattet af den amerikanske undersøgelse. Det vides således ikke, om disse produkter kan have samme positive indvirkning på demens, depression og faldulykker, som ”almindelige” høreapparater.

"Vi mener, at vores forskning hjælper hørespecialister med at få folk til at forstå sammenhængen mellem ubehandlet hørenedsættelse og andre aspekter af deres helbred, og dermed motivere personer med en ubehandlet høre­ nedsættelse til at anvende høreapparater, " afslutter Mahmoudi.

Kilde: University of Michigan, Journal of the American Geriatrics Society

Nyt studie fra Taiwan Et studie fra Taiwan der blev offentliggjort i august 2019,bekræfter sammenhængen mellem den ubehandlede hørenedsættelse og en højere risiko for at udvikle demens. Men i modsætning til det amerikanske studie har man i studiet fra Taiwan undersøgt, om personer i alderen 45-65 år med en ubehandlet hørenedsættelse vil have større risiko for at udvikle demens og kognitiv tilbagegang, når de bliver ældre.

Forskere fra National Taiwan University i Taipei under­ søgte over 16.000 mænd og kvinder og fandt, at en ubehandlet hørenedsættelse mere end fordobler demensrisikoen i de efterfølgende 12 år. I den sammenhæng pointerer forskere, at den positive konsekvens af høre­ apparatbehandlingen afhænger af, at man tidligt opdager sin høre­nedsættelse. ”Den tidlige identifikation af en hørenedsættelse og en vellykket hørerehabilitering kan mindske de negative virkninger af en hørenedsættelse” fortæller Charles TzuChi Lee fra National Taiwan University. Det er imidler-

/ Fokus på demens og hørelse

tid uklart, hvad det ideelle tidspunkt at udføre screening af hørelsen er. I den forbindelse minder vi om, at HørNu anbefaler at tjekke hørelsen hvert år efter man er fyldt 40 – netop for at man tidligt opdager en hørenedsættelse.

Lee oplyser, at tidligere rapporter antyder, at to tredjedele af risikoen for demens er genetisk og cirka en tredje­ del tilskrevet forebyggelige faktorer. Han fortæller, at en hørenedsættelse udgør 9 % af demensrisikoen blandt de forebyggelige risikofaktorer, hvilket er en større andel end faktorer som fedme, depression, diabetes og rygning.

Kilde: Reuters

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 11

Annonce Annonce

ipnordic elsker nørder At opbygge tillid i en

At opbygge tillid i en stærkt udskældt telebranche stærkt udskældt telebranche Sig nørd, og mange får et mentalt billede af en bleg og lidt kejtet computerfreak med morgenhår og et fraværende blik gennem tykke brilleglas. Den stereotype fordom Enhver kunde, der -mødes af en optaget-tone eller en urimelig lang telefonkø, er en er underholdende men bestemt potentiel mistet kunde. Alligevel lever mange virksomheder med en telefoniløsning, ikke dækkende.

der ikke er optimal. I nogle tilfælde fordi de er bundet af årelange kontrakter, men i ørderne findes de nemligikke i medhar seriøsitet, dresscode og klasandre, fordi tillid til, at nogen i telebranchen kan gøre det bedre!

N

alle brancher. Nogle ar- siske dyder. Umiddelbart rimer bejder med håndværk, andre med det ikke på nørder, pizza, cola og boligindretning, økomælk eller LAN-party – men i Gråsten ser mannogen spørger danskerne, en første De grund er naturlig-stor Hvis teleydelser. frembringer man ikke konflikt i kom- det er frustrerende, at branchens derne med god ret kan forvente. måske en smule ’old school’, men KonkurrenceForbru-er ry gør det vanskeligt for televirk- Tilliden til branchen skal genska- i Gråsten ser man det som den vej, vis svær bagatellisere. kunst, gør atnye opdagelser,Hvis skaber hvilket binationen.

Ledelsenog i ipnordic i en omfattenmanteknologiske har bundet fremskridt sig til en teleleveeller løser gerstyrelsen glade for gjorde deres nørder og bakker somheder at blive taget alvorligt. bes, og det kræver en langvarig telebranchen er nødt til at gå for undersøgelse fordet nogle år siden,og Til gengæld mener han, at løsnin- indsats. Som kunde kigger du na- at lægge det blakkede ry bag sig. randør gennem en langvarig kon- de 100 komplicerede tekniske udfordrin% op om uformelle Winnie Soelberg er Pedersen, på produktet, Thise Mejeride- og kunde hosRecepten ipnordic har virket for ipnordic i på problemet enkel: Administrationschef turligvis på smarte tilliden til sælgere af teleydelser trakt, detengagerede være dyrtogatgår flytte ger.kan De er direk- er kreative miljø.

Faktisk er det årlige gen samt Martin Nielsen Julius, supporter ved ipnordic features, flotte salgsmateri- årevis: i et niveau, der spænderet offii utide.

Tilbolden gengæld en dårlig te efter - oghar de skaber deres nede LAN-party i virksomheden aler og en god pris, når du katastrofal lav til ikke eksitelefoniløsning også en omkostnin”Tillid skabes gennem længereresultater gennem brændende fracielt firmaarrangement. ”Det handler om skalharkøbe ind meget - men for intet eksempelvis ger passion for en for virksomhed - både i sterende. positive for kunderne er kunderelationer,” godt i tråd med ”Det betydet os af at varende professionen, proces”Vi Folk elskerdernørder,” forklarer man, gennem virksomhedens så banalt som, det al betyder noget, til hvis ikke forklarer brugte biler, alkohol effektivitet, arbejdsglæde ognørder kro- i sælger Charles Ginnerskov. ipnordic’s forretningsmodel. ”Vi sen og produktet.

De er vores telefoni teamet Charles Ginnerskov, CEO ved noget 24/7 servicekoncept, trække på overlade du har tillid udbyder.” ”Den online gambling vurderes ner.ordets Derforbedste kan det i vissepositive tilfældebe- eller nåretdu som kunde føler, atskabes, vi danner team sammen Dettilerdin betryggende og mest ipnordic. ”Ellers ville vi ikke have at en vi stribe skarpe kompetencer, skal opføre os hos ipnordic. som meremed troværdige betale sig at skifte teleselskab, selv faktisk at vi lytter dine ønsker med kunden.

Vores til medarbejdere kunne ringehar til enbase livline,i oplever, tydning. en virksomhed en masse af døgnet rundt. Martin Julius for- altid at ipnordic anstændigt og i leve udbydere af teleydelser. om det noget og nu.

At enddem. forventninger.

Når på vi et er salg der, er ikke bare fokuserede ved, hvad vimed menererhvervsog som og Påkoster en måde er her vi alle en smuPassionen og den faglige klarer: ”Det virker praksis op som tilsom Gråsten, som kunderne medstrakskunder landet, Voog hver vælge den løsning kræver dog en gang du har brug– for hjælp. tager sigi afhele opgaverne. eller en hurtig løsning vi ønsker le nørdede inden for vores egne stolthed er følelser, vi deler meddet, at have en topmotiveret og komer en virksomhed, ogdet gør os til god stærk tro på, at men en nyofte teleleveraneventuelle udfordringer altid samarbejde der har Når at give kunden det bedste, vi kan. fagområder, skal vi bære Anstændighed vores kunder. Hvis petentret teknisk siddende res mangeårige kannørd forvente.

Kundetilfredshed er vigtig, når gjort vores forhold tættere, kasketter i løbet solide nørder,kerneværdier så bærer vi den titel med parat in-house altid – bare uden sikkert beviser, at man godt kan løses dørlidt kanfor gøremange det bedre - og netop hurtigt og effektivt.

Tilliden Tilliden til branchen man ikke har kontraktlige typiskoger ved kunde/ opbygges arbejdsdagen. er svært stolthed.”salgstricks, luftige tomgangsomkostningerne.

Vi vil end det vækste få et medvind, herafrører vi ved en afDet de helt store at Kreative med bittesmå bindinskridt ger ogtid.stadig vil have langtaler over koncentrerepåsigdet omdanske det, man Ofteogkanugennemskuelige der være kulturelle ogskal gernegenskabes, tilbyde vores kunderog nørderi det leverandør-samarbejde. selvom man gårVi mod udfordringer tele-gør ydelser Dengerne kan ikke skabes fra varigetilsamarbejder,” slutterhvis Charles sammen - og hin- dag bedst, hvis man sideløbende er priser kommunikative udfordringer og den bedste service – leveret fra jo ofte strømmen.

Hosbesøger ipnordic har medvirket til at i at kræver marked: dag – slet ikke, man en langvarig Ginnerskov. de sågar rullet lukker nødt til at tid på noget, som bringe få mange forskellige specialister harSidst manhavde nemlig en holdtelebranchen i en til rigtige mennesker, der altid svarer anden.

Tilliden til bruge operatørerne i telesupportlinjen til fyraften. indsats.” vi Vi tror på det lange seje træk - så man dybest set hverken at arbejdehvor sammen, hvis man og engagerer sig i deres eventuelle den røde ningløber om,udati Gråsten, der ikkeda er der men virkelig branchen er generelt så har lav,lyst at el- situation, på besøg.

Vi er virkelig ler evner til. accepterer en me- er vil den til samme vej, er detoglettere tekniske problem. Kunden skal kom nogen fornuftig grundglade til vi tager telefonen og løser kundens grund selvransagelse mange kunder det seriøse, men også uformelAlle virksomheder har fordi eksem- opstramning. at holde takten. Hos ipnordic er betragte os som ekstrasåkolleger, ”Det handler om noget banalt atfor binde tilfredse kunder.

De udfordringer, døgnet rundt.” get lav standard og service, pelvisdetbrug for atdehave velfun- Charles le, samarbejde, vi har med skabes ipnornørderi Ginnerskov, en del af virksomhedens der er vedopføre hånden… selv om langvarige at lige vi skal os anstænforbindelser CEO i er- som, de tror, er, hvad kan en forvendic, og jeg dem såfilosofi; tit, jeg gerende og opdateret teleløsning, hvervsteleselskabet DNA. vi sidder i Gråsten.” enanbefaler relativt enkel ipnordic, synes digt og leve op til det, som kun- gennem te som telekunde. men hvis man nu hellere vil fokuEn af de kunder, som har valgt målet kan.” har fra starten været at ”Det fungerer rigtig godt,” forsere på at skabe markedets at outsource telefonien skabe et teleselskab, som man selv bedste mejeriprodukter, til nørderne hos ipnordic, vil Langtidsholdbare være kunde i. ligger opgaven med at holer Winnie Soelberg Peder- forbindelser ”Passionen og den faglige Tilbuddet om at stille sen, Administrationschef Tillid de telefonien ajour ikke Tlf. 89 10 10 10 opbygges medengagesmå stolthed er følelser, vi deler på rede problemknusere lige til højrebenet. Det er Thise Mejeri. Hun føl- skridt ipnordic.dk - over tid til rådighed med vores kunder. Hvis det er, at samarbejdet med oplagt at overlade den del I et marked, hvor pris og smarte ipnordic har flyttet fokus features er blevet de væsentligste til nogen, der kan og vil – gør os til nørder, så bærer Tlf. 89 10 10 10 tilbage til det vigtige: at konkurrenceparametre, lyder ord og gerne nogen, der er lige vi den titel med stolthed.” ipnordic.dk skabe de bedst mulige meså passionerede omkring som kundepleje og god service ipnordic jeriprodukter med den frideres arbejde, som man ske økologiske mælk, der selv er om sit.

• leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark klarer Martin Julius, supporter kommer ind i huset hver morgen.

• er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere Nørderi er en del af ved ipnordic. ”Vi er alle passione- Hun fortæller: • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet ipnordic’s kerneværdier ”Når jeg ringer til ipnordic, får ipnordic’s DNA rede inden for vores eget fagom•kunden bygger ideres fokusforretning – altid på at tilbyde telefoni uden • Teleudbyderen ipnordic gør en råde. Det gælder også kollegerne jeg en mand i telefonen med det kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg • ingen dyd ud af at have nørder på løn- i marketing, bogholderi, på lage- samme, og ham jeg får i røret, er •transparens; har et servicekoncept, hvorsmåt, de tilbyder 24 timers support, ingenting med overskuelige fakturaer og året • ningslisten, og de tilbyder deres ret… ja overalt i virksomheden. også ham, der løser mit problem. rundt og svarer kun betaling for kald reelt inden forbrug15 sekunder kunder et stærkt team af specia- Alligevel forstår og respekterer vi Nu koncentrerer vi os 100% om er pioner inden for markedet for den ip-telefoni højt fagligt niveau og smarteste teknologi • •innovation, lister, der naturligt følger med hinanden - fordi vi føler, at vi har at lave mælk, smør og ost, og alt •skalerbare udvikler selv al software produkter, der tilpasses kundens skiftende behov • omkring telefonien tager ipnordic i handlen, når man indgår et et fælles projekt.” tilbyder specielle produkter som sekretærservice og udviklingsafdeling • •egen sig af.” samarbejde med den sønderjyske GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og • besøg hos alle kunder – uanset størrelse Mirella, Kundecenterchef ved virksomhed. Samtidig servicerer Nørd on demand – også arbejdsprocesser personlig og gratis support – uden ventetid – 24/7 året rundt • Nellemann Aarhus, er også glad de udelukkende erhvervskunder om natten • vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder – et klientel, der ofte forbindes Som kunde hos ipnordic kan for samarbejdet med ipnordic:

D

Charles Ginnerskov, CEO hos ipnordic

Fokus på demens og hørelse /

12 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

Vi gider ikke gøre noget ved demens Har du nogensinde fået spørgsmålet: skal du ikke gå til en læge og få det tjekket?

Jeg har. Flere gange endda. Og jeg har ind i mellem indset, at jeg nok bør tage af sted til lægen. Men jeg stikker helst hovedet i busken og håber det går over.

AF MIKKEL SCHRAMM

J

eg har virkelig ikke lyst til at erkende, at jeg har brug for lægen eller for den sags skyld medicin.

Og jeg er tilsyneladende ikke ene om det. En amerikansk undersøgelse viser, at det kun er 51 % af de patienter, der har fået ordineret medicin mod for højt blodtryk, der tager medicinen.

Tilsvarende er det kun 59 % af diabetes patienter, der tager den ordinerede medicin. I Danmark viser en undersøgelse, at det kun er 50 % af danskerne, der har en hørenedsættelse, der bruger høre­ apparater.

Uanset om behandlingen er medicin, høreapparater eller fysisk aktivitet, så har vi brug for motivation. Vi har brug for at forstå og sætte pris på fordelene ved at blive behandlet, selvom det kan være ubehageligt, ubelejligt, koste penge eller ændrer vores daglige rutiner. Hvis

/ Fokus på demens og hørelse

Starkeys høreapparater har sensorer, der motiverer dig til at træne hjernen.

vi ikke bliver motiveret, gider vi ikke. Så enkelt kan det vel siges.

Sundhedsindustrien er ved at flyde over med innovativ industri, der bru-

ger forskellige strategier for at motivere patienter til ”at gide” gøre noget ved hjerte- eller lungesygdom, fedme eller hørelse. Den amerikanske høreapparatproducent Starkey Hearing sendte i foråret produkter på markedet, som netop skal få os til ”at gide” gøre noget ved både demens og hørelse. Som du kan læse i vores magasin og på vores hjemmeside, så er der en direkte sammenhæng mellem de to ting – demens og ubehandlet hørenedsættelse.

Starkeys strategi kaldes for ”Gamification”, som næppe kan oversættes direkte, men handler om at gøre kedelige ting sjove. Helt konkret foregår det ved, at Starkeys nye høreapparat, Livio, registrerer 3 ting, som til sammen udformes i en ”kognitive score”.

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 13

På Starkeys app, Thrive, kan du dagligt følge, hvor meget du træner din krop og hjerne.

TID Livio registrerer hvor meget du bruger høreapparatet. Et amerikansk studie fra 2015 viser, at høreapparatbrugere reducerer risikoen for kognitivt forfald.

1

ENGAGEMENT Livio registrerer, hvor meget tid høreapparatbrugeren bruger på samtale med andre mennesker eller snakker i telefon. Dette er væsentligt, da studier viser, at personer, der engagerer sig i samtaler, træner hjernen, og dermed reducerer risikoen for kognitiv forfald.

2

AKTIV LYTNING Livio registrerer hvilke lydmiljøer brugeren befinder sig i. Jo mere varierende lydmiljøerne er, desto mere bliver hjernen trænet af de forskellige stimuli fra de enkelte lydmiljøer.

3

Uanset om behandlin­ gen er medicin, høre­ apparater eller fysisk aktivitet, så har vi brug for motivation

Den kognitive score vises på din telefon i Thrive app’en, og da app’en gemmer resultatet fra tidligere, kan du sammenligne dagens score, og se om det går den rigtige vej.

Høreapparaterne fra Starkey har i øvrigt også en bevægelsessensor, som blandt andet registrerer, hvor mange

skridt du tager. Dette kender du måske fra diverse fitnessure, men som den første høreapparatproducent, har Starkey lagt det ind i selve høreapparatet, så man ikke behøver at have et ur eller telefon med sig. Thrive app’en gemmer denne data, og på samme måde som den kognitive score, kan du konkurrere med dig selv og på den måde finde motivation for at bevæge dig endnu mere.

Vi har leget med Starkeys Livio høre­ apparater og Thrive app, og det er ret smart, for man sidder automatisk og konkurrerer med sig selv om at snakke lidt mere end dagen før, høre lidt flere podcasts eller tage lidt flere skridt i dag end i går. Vi må bare konstatere, at det virker. Og hvis det så endda kan få personer til at forebygge demens – ja, så er der kun en ting at sige. Skal du ikke ned og tjekke det ud?

Fokus på demens og hørelse /

14 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

Ubehandlet hørenedsætt er forbundet med ensomhed og isolation hos seniorer OVERSAT AF SOFIE ANDERSEN

D

a Anna Madison ikke længere kunne høre når mikroovnen bippede, gik hun ud fra, at den skulle til reparation. Det viste sig, at mikroovnen virkede fint, men forvirringen belyste en frustrerende kamp: en lang og ensom kamp imod hørenedsættelse. / Fokus på demens og hørelse

Madison gik ikke til lægen efter episoden med mikroovnen. Hun vidste, at høreapparater var udenfor hendes økonomiske rækkevidde. Derfor bestemte hun sig for at håndtere høretabet selv.

Der gik ikke længe for Madisons verden begyndte at gå i stykker. Hun holdt op med at gå i kirke, for hun kunne ikke

længere høre prædikenen. Hun holdt op med at gå til forelæsninger, og gik ikke længere til politiske møder, som hun ellers holdt så meget af. Kommunika­ tionen med hendes voksne søn blev mere og mere besværet, og var til sidst overskygget af anmodninger om at tale højere eller gentage sig selv.

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 15

else

Da hun flyttede til et boligbyggeri i Baltimore i 2013 fik hun hurtigt et ry for at være distanceret og arrogant, fordi naboerne fejlagtigt troede, at hun ignorerede dem, når hun i virkeligheden ikke anede, at der var nogen, der talte til hende.

“Du sidder der i din lejlighed og skruer mere og mere op for dit fjernsyn,”

Ensomhed er lige så skadelig som 15 cigaretter om dagen.

Shutterstock

Fokus på demens og hørelse /

16 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

siger 68-årige Madison, og beskriver at hørenedsættelsen føles som om nogen pludselig putter en osteklokke over dit hoved. ”Du bliver afskåret. Det er en skrækkelig måde at leve på.”

Ensomhed er skadelig Der er nok ikke nogen nem løsning på den epidemi af ensomhed, der hærger landet, men ved at hjælpe mennesker med at behandle deres hørenedsættelse kan man i hvert fald løse problemet nogle steder. Hvert femte person har en hørenedsættelse, som er stærkt forbundet med ensomhed. Et hollandsk studie viser, at for hver decibel hørelsen falder, stiger risikoen for at blive ensom med 7 %. Efterhånden som hørelsen forsvinder, kan ensomheden intensiveres. Dette kan starte en række af effekter som er skadelige for dit helbred. I dag regnes ensomhed for at være ligeså skadelige som 15 cigaretter om dagen, og risikoen for depression, demens og for tidlig død til stiger væsentligt.

Du sidder der i din lejlighed og skruer mere og mere op for dit fjernsyn ... ...Du bliver afskåret.

Det er en skrækkelig måde at leve på Alligevel er størstedelen af de personer, der lever med en hørenedsættelse ikke selv klar over det – eller vil ikke vide det. Ændringerne sker for det meste gradvist, og ofte tidligere end forventet.

Selv når behovet opdages, er der mange der fravælger høreapparater, formentlig på grund af omkostninger, stigmatisering eller tekniske udfordringer. I årtier har aldersrelateret høretab været regnet for at være harmløst helbredsmæssigt. Men for cirka ti år siden begyndte forskerne at fokusere mere på de potentielle følgevirkninger af både / Fokus på demens og hørelse

høretab og ensomhed. Inden længe stod det klart, at begge dele havde enorme sundhedsmæssige konsekvenser.

Ubehandlet høretab bør behandles Forskningen viser, at ensomhed er forbundet med højt blodtryk, forhøjet mængde af stresshormoner og svækket immunsystem. Isolationsfølelsen øger også risikoen for demens med 40 %, og risikoen for tidligere dødsfald med 26 %.

Ubehandlet høretab øger risikoen for demens med 50 %, risikoen for depression med 40 % og risikoen for at falde med 30 %. Dette ses fra et studie som er udført over en tiårig periode af JAMA Otolaryngology. Forsøget, som forventes afsluttet i 2022, undersøger også behandling af høretabs indflydelse på ensomhed. ”Høretab er forbundet med ensomhed,” siger Frank Lin, som er direktør for John Hopkin’s Center for Hørelse og Folkesundhed.

Det står uklart, hvorfor høretab er en faktor i forhold til demens, men ensomhed kan være en vigtig faktor. Ensomhed kan øge niveauet af stresshormoner og inflammation, og dette kan bidrage til demensen. Personer med hørenedsættelser kan opleve at blive så isolerede, at deres hjerner stimuleres mindre, hvilket kan bidrage til en reduktion af de kognitive evner, siger Lin. Der spekuleres også i, at personer med hørenedsættelse bruger en anden del af deres hjerne til at opfatte lyd. Dette kan betyde, at arbejdshukommelsens kapacitet belastes og/eller bruges til noget andet, hvilket kan lede til demens.

For Lin er den eksakte mekanisme ikke nær så interessant som en potentiel løsning. “Behandling af hørelsen kan gøre en forskel,” siger han.

Lille andel bruger høreapparater I et mindre pilotstudie fandt Lin og hans kolleger, at behandling med høreapparater mindskede patienternes symptomer på demens og samtidig ”løftede et slør der gjorde det muligt at være til stede på en fornyet måde.”

Få andre studier har undersøgt denne forbindelse. Blandt andet findes der

et fransk observationsstudie, som har fulgt næsten 4000 mennesker over 25 år, og som har fundet, at seniorer som brugte høreapparat så ud til at reducere risikoen for kognitivt forfald.

Virksomheder som Bose ser ud til at være klar til at gå ind på det nye marked, og dette presser på innovationen og den tekniske udvikling, der forhåbentligt gør høreapparaterne mere tilgængelige for forbrugerne Alligevel er det ifølge Lin kun omkring 20 % af amerikanske ældre med hørenedsættelse, der bruger høreapparater. Dette betyder, at der alene i USA er 23 millioner, der lever med ubehandlet høretab. I England er høreapparaterne gratis, men også her er det kun 25 % af de ældre med hørenedsættelser, der bruger dem. Den lille andel af personer, som har en hørenedsættelse, og som bruger høreapparaterne, skyldes formentlig udfordringer med apparaternes tekniske funktioner.

For mange ældre er en høreapparattilpasning enormt frustrerende.

"Jeg levede i en verden af bankelyde og ekkoer,” siger 94-årig Jean Mason mens hun mindes sin kamp med høreapparaterne. Hun startede med et sæt apparater til $1700 (ca. 11.500 dkk) for at gå videre til et dyrere sæt, der ikke duede.

En lovende løsning på problemer som disse er i støbeskeen. Kongressen i USA stemte i 2017 for at oprette en ny kategori af over-the-counter apparater (apparater der sælges i elektronikforretninger, apoteker og lignende). Disse apparater, som forventes at ramme mar-

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 17

kedet næste år, vil formentlig skabe røre i høreapparatindustrien, der lige nu er domineret af 6 store producenter.

Billigere høreapparater i fremtiden Virksomheder som Bose ser ud til at være klar til at gå ind på det nye marked, og dette presser på innovationen og den tekniske udvikling, der forhåbentligt gør høreapparaterne mere tilgængelige for forbrugerne. Lin forudsiger, at der ikke går længe før forskellen på medicinske instrumenter og forbrugselektronik vil være svær at få øje på. På nuværende tidspunkt er det muligt at købe billige, apparater som kaldes ”personlige lydforstærknings-produkter” på nogle apoteker.

Anne Madison bestemte sig for at afprøve et sæt af de ”personlige lydforstærknings-produkter” for fem år siden, da John Hopkins’ forskere kom til hendes bosted for at teste et nyt program.

Hun mærkede straks en forandring. Efter bare en time var hendes verden forandret. Hun kunne have samtaler med naboerne, og familiesammenkomster blev en positiv oplevelse igen.

Hun blev så entusiastisk at hun begyndte at arbejde frivilligt for sagen for at overbevise andre om at give det et forsøg. Hun oplevede hvordan én kvindes ægteskab fik nyt liv, og en anden blev forskrækket over en ukendt lyd – fuglekvidr, som hun ikke havde hørt i over 30 år. ”De fik mig tilbage ud i samfundet,” siger hun om lydforstærkerne. ”De fik mig ud af den lille skal, som jeg selv havde bygget op.”

Ensomhed øger antallet af stress­ hormoner.

Shutterstock

Denne artikel blev bragt på det ame­ rikanske uafhængige nyheds site NPR, og refererer således til systemet i USA. I Danmark kan man anskaffe sig høre­ apparater gratis via det offentlige sy­ stem eller få et tilskud på 6.502 kroner fra den lokale Region til at købe høreap­ parater i privat regi. HørNu anbefaler, at du får tjekket hørelsen én gang om året efter du er fyldt 40, så du undgår følgevirkninger af en ubehandlet høre­ nedsættelse.

Fokus på demens og hørelse /

18 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

V I DEN

Få en mentor

– en vej til bedre hørelse Det nye initiativ ‘Jeg vil høre’ handler blandt andet om at give mennesker med høretab en ligesindet sparring, når det kommer til beslutningen om en eventuel operation med cochlear implantater. ”Jeg ville ikke have været det foruden”, fortæller Claus Bech, der for nylig benyttede sig af mentorordningen.

AF METTE BAU

CLAUS BECH HAR høreapparater og en meget dårlig hørelse. Han overvejer derfor, om Cochlear implantater kan være en mulighed. En torsdag eftermiddag møder Claus Bech mentoren Erik Thonke til en snak om tanker, bekym-

ringer og facts om både operation og udbytte. Erik er selv opereret med to implantater, arbejder som lærer, og er i dag frivillig mentor i initiativet ‘Jeg vil høre’. ”Mentorordningen er et gratis tilbud til dem, som enten overvejer at få, eller

som bare har hørt om cochlear implantater. De har mulighed for at få tilknyttet en frivillig person, der selv har fået operationen, og derfor har været igennem et forløb, hvor bekymringer og spørgsmål har fyldt meget,” fortæller René Konge-

Claus Bech er af de personer som har tilmeldt sig det gratis mentorprogram med Erik Thonke.

Sådan får du en mentor Er du interesseret i at få en mentor? Det er uforpligtende og mentoren tager altid udgangspunkt i din aktuelle situation.

Det er op til dig om du har brug for en, to eller flere snakke.

Læs mere på www.jegvilhøre.dk Kontakt: info@jegvilhoere.dk

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 19

Mødet med en mentor giver mange svar på de spørgsmål, som opstår i forbindelse med cochlear implantater.

dam, der er initiativtager til projektet.

Han er strategisk koordinator i Danaflex og har arbejdet indenfor høreområdet i 25 år.

Initiativet blev igangsat i 2017 fordi personer, der allerede havde fået cochlear implantater gav udtryk for, at de gerne ville have haft mulighed for at tale med nogen forud for deres beslutning og operation. I den tid initiativet har været i gang, har det også vist sig at være en stor succes for de mennesker, der allerede har benyttet sig af et mentorforløb. ”Vi ved, der går mange folk rundt med et stort høretab, og som tror, de ikke kan komme til at høre bedre. Det er ærgerligt, for i nogle tilfælde kan de få en bedre hørelse med cochlear implantater. Men de aner ikke, at muligheden er der, og hvis de kender til mulig­heden, er de skræmt af alle de spørgsmål og bekymringer, de går rundt med. Men sådan behøver det ikke være,” fortæller René Kongedam.

Mellemrubrik I dag står der jordbærkage og kaffe på bordet. Mentoren Erik Thonke har forberedt nogle spørgsmål, som skal give ham en indsigt i Claus Bechs situation.

Claus er mødt op med alle de tanker og bekymringer, han kan komme i tanker om. Der er afsat en formiddag til mødet.

Samtalen er uformel og tager udgangspunkt i det, Claus bringer på banen. ”Det er meget vigtigt, at et mentorforløb tager udgangspunkt i den enkelte persons situation. Ingen personer med høretab har den samme historie, men vi kan se, at folk går rundt med mange af de samme spørgsmål og bekymringer. Derfor er den allerbedste de kan tale med, en person der selv har stået der, hvor de er nu,” fortæller René Kongedam.

Claus Bech er 53 år. Han er helt døv på venstre øre og har en meget dårlig hørelse på højre øre. Ifølge ham selv klarer han sig ok, fordi han har oparbejdet

hørestrategier. Men der er mange situationer, hvor han må give helt op og trække sig fra kommunikation. Han føler sig helt hægtet af, hvis han ikke kan mundaflæse, hvis flere taler sammen, hvis folk taler hurtigt eller hvis der er støj. ”Jeg er nok nået til et punkt nu, hvor min dårlige hørelse begrænser mig så meget, at jeg gerne vil undersøge muligheden for cochlear implantater. Jeg er nysgerrig på Eriks oplevelser og erfaringer, fortæller Claus Bech.

Erik og Claus har talt sammen et par timer på Claus´ arbejdsplads, og han lyser helt op, da Erik spørger, om det har været et godt møde, og om han har lyst til, at de skal mødes igen og tale videre. ”Ja helt sikkert. Det har været en rigtig god oplevelse. Det er meget afgørende for mig at tale med en person, som har prøvet operationen og efterforløbet selv. Det giver håb for min egen situation. Jeg er glad for at have takket ja til mødet. Ellers tror jeg ikke, at jeg havde haft modet til at gå videre.”

Erik og Claus aftaler, at de skal snakke sammen igen om noget tid, når Claus har snakket med nogle læger. Erik til­ byder, at de kan mødes med jævne mellemrum, så Claus løbende kan snakke sine tanker og bekymringer igennem med en, som har stået i samme situa­ tion. De smiler til hinanden og takker for en god formiddag. Sammen har de en forståelse for, hvad der er på spil, når hørelsen svigter.

Udpluk af de spørgsmål Claus Bech snakkede med sin mentor om: • Hvor godt hører du?

• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil videre med en operation?

• Er du blevet gladere af at få cochlear implantater?

• Skal jeg opereres flere gange?

• Hvordan trænede du?

• Hvordan gik operationen?

• Havde du nogle gener efter operationen?

• Hvad er dine gode råd?

• Hvordan foregik det, da du fik lyd på?

• Hvordan genoptræner man efter operationen?

• Hvordan og hvor ofte bliver dine apparater justeret?

• Hvad er forskellen på et almindeligt høreapparat og et cochlear implantat?

• Hvordan er det at bære noget, der er så synligt?

Viden /

20 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

Hvordan kommer du op om morgenen?

V

Christina Hansen Audiologopæd Ansat i Tonax som Audiologisk Rådgiver Høreapparatbruger

/ Viden

ores samfund er bygget sådan op, at næsten alle, unge som gamle, har behov for at komme op til en bestemt tid mange dage om ugen. Personligt har jeg to børn, som fungerer fint som morgenvækning de fleste dage.

Men børn, hunde eller bofæller dækker dog sjældent behovet for sikker og stabil vækning. De fleste har brug for et vækkeur eller vækning via mobiltelefonen. Men hvad gør man, hvis man på grund af hørenedsættelse ikke kan høre alarmen på et helt almindeligt vækkeur eller på sin mobiltelefon?

Formålet med et vækkeur er jo selvsagt at vække en person, der sover. Men der er

stor forskel på, hvordan vi har lyst til at blive vækket. Når man har nedsat hørelse, kan det være en udfordring at vågne af en lyd, med mindre at lyden er meget kraftig.

Der findes en lang række forskellige vækkeure, som er designet til at vække folk med nedsat hørelse. Alle har enten forstærket lyd, blink eller vibration – Men de f leste har en kombination af alle tre varslinger.

Vi sælger ekstra mange vækkeure i månederne op til jul. Det er også en god og nem gaveidé! Men det er nok også fordi, det er den tid på året, hvor vi begynder at sove dybere og får endnu sværere ved at vågne.

Dagen gryr senere, og morgenlyset hjæl-

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 21

Når man har nedsat hørelse, kan det være en udfordring at vågne af en lyd, med mindre at lyden er meget kraftig

Det kan være svært at komme op til tiden, når man ikke hører vækkeuret. iStock

Viden /

22 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

per derfor ikke længere os med en hørenedsættelse til at vågne.

Bare jeg ikke sover over mig!

Bekymringer om at sove over sig giver unødig usikkerhed. Alle kender til denne problematik. De fleste tænker bare kun over det, hvis de skal rejse på ferie og fx er bange for at komme for sent til et fly. Mennesker med hørenedsæt­telse kan derimod opleve det som et stort og dagligt problem. Men der er heldigvis virkelig gode muligheder for at blive vækket med høretekniske hjælpemidler – og der er en del gode vækkeure at vælge imellem. Her er et par eksempler: Vækkeure med meget kraftig lyd Foretrækker man at vågne af lyd – på trods af nedsat hørelse – er Sonic Classic vækkeur med vibration og Sonic Traveller SBT600SS vækkeur med vibrator og USB er nogle gode bud, da de både kan skrues meget højt op, men også reguleres i tonen, så man kan finde en tone, som er mere hørbar og dermed ikke behøver at være så høj. Begge kan naturligvis kombineres med vibration og blink.

Det lille diskrete med indbygget vibration Rejser man meget, er Geemarc Sonic Shaker eller Travel Tim vækkeur med lys

Der er fuld tryk på lyd og vibrationer med Sonic Classic.

ASSIC SONIC CL

Geemarc Sonic Shaker fylder ikke meget, og er derfor god at have med på rejsen.

SONIC GEEMARC

og vibrator to gode bud, da de fylder minimalt, men samtidig sikrer, at man kan blive vækket til tiden – hvor som helst og når som helst. Begge ure består af en vibrator med et lille display monteret, så vibrator og ur er i ét. De er meget populære – også hos folk der ikke rejser, fordi de er nemme og handy.

Vækning med pude- eller sengebundsvibrator Der medfølger pudevibratorer til de fleste vækkeure, der er lavet til mennesker med nedsat hørelse. Pudevibratoren anbringes under puden eller under rullemadrassen, så man ikke skubber den væk i løbet af natten.

SHAKER

For dem, der virkelig sover tungt, vil jeg foreslå en ægte Storm P løsning!

Signolux Sengebundsvibrator kan tilkobles vores forskellige vækkeure og monteres nemt under sengen. Når uret ringer, så vibrerer hele sengen, så selv de mest tungt-sovende bliver vækket.

Bekymringer om at sove over sig giver unødig usikkerhed.

Alle kender til denne problematik Varslingssystemer med vækkeur Man kan også få vækkeure, der er en del af et samlet alarmeringssystem, og som sammenkobles og modtager signaler fra andre alarmer i boligen, såsom fx dørklokke, røgalarm og telefon. Jeg nævner i flæng mærkerne Puzzle Pro, Signolux og Bellman. Alle er gode høretekniske varslingssystemer, der kan vække samt varsle om andre vigtige lyde.

Vækning via mobiltelefon Det er mit indtryk at rigtig mange, ligesom jeg selv, benytter sig af sin mobiltelefon som vækkeur. Men ofte er mobiltelefonens egen lyd, lys eller vibration ikke kraftig nok til at vække en person med hørenedsættelse. Jeg kan derfor varmt anbefale en rigtig ”bestseller”, nemlig SmartShaker 2, som via bluetooth tilsluttes til mobilen og dermed

HØR NU / MAGASIN #1 / 2019 23

vibrerer kraftigt under hovedpuden, når vækkeuret ringer. En god og ledningsfri løsning.

Kan man bedst lide at vågne eller blive varslet via lysindikation, kan LightOn Mobilsensor også være en fin løsning. LigthOn mobilsensor fungerer ved, at den reagerer på vibration fra mobiltelefonen ved at blinke i hele fronten. Mobiltelefonen placeres i Light on mobilsensoren, som så blinker kraftigt

uanset om der er tale om SMS, opkald, vækning eller lign. Det smarte ved denne er, at den er nem at flytte, og at den kan monteres med en pudevibrator, hvis man har behov for en kombination af lys og vibration.

Angst for ikke at vågne til tiden påvirker søvnen!

Jeg har i min tid som hørekonsulent hørt mange historier om folk, der sover dår-

Du kan selv indstille frekvensen på alarmen, og dermed sikre dig, at du hører vækkeuret.

BT600SS S R E L L E AV SONIC TR

ligt, eller bevidst eller ubevidst vågner længe før vækkeuret, fordi de er bange for ikke at vågne af lyden. Dette giver en afbrudt og generelt forringet søvn. Min egen mormor vågner altid omkring kl. 5 og vender sig om på sin ”døve” side, så hun er sikker på at hun kan høre vækkeuret, på trods af at hun ikke ligger særlig godt på den side.

Det er ærgerligt at bekymringen for ikke at komme op til tiden reelt kan ødelægge søvnen og dermed hele dagen, når man i virkeligheden kan løse problemet med et egnet vækkeur.

Sov godt :-)

Tonax forbedrer lyd og reducerer støj i private hjem, skoler og på arbejdspladser ved hjælp af høreteknik og akustikregulering.

Du finder de omtalte produkter – og mange andre – på www.tonax.dk

Vi lærer af markedet - til gavn for dig

Alle brancher er forskellige. Hvad enten du ekspanderer med en nystartet virksomhed eller strømliner en konsolideret forretning, er det gavnligt med en solid sparringspartner, der kender din branche.

Voergaardvej 2 | 9200 Aalborg | Tel. 98 18 72 00 www.beierholm.dk

24 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

LY D & HØR

Der er god t vrinsk i hin Hvad er definitionen på en fantastisk bil? Når du, kære læser, trævler den ene bilanmeldelse efter den anden igennem, så undgår du ikke én eller anden form for subjektiv holdning fra journalistens side. For undertegnede er det helt grundlæggende, at en bil aldrig må være kedelig. Bilen behøver hverken være fyldt med heste, elektronik – eller for den sags skyld være ny. Jeg kørte for nyligt en Peugeot 205, som havde en hel del år på bagen, og lige så mange kilometer på tælleren – men kedelig var den bestemt ikke.

AF MIKKEL SCHRAMM

Fed detalje; Lyset under sidedøren har form som et hest.

/ Lyd & hør

t med gsten

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 25

N

år jeg nu står foran den nye Ford Mustang i orange med to sorte striber, som går fra fronten, over taget og om til bagkofangeren, så har jeg en klar forhåbning om, at denne bil opfylder mit grundlæggende krav til en fantastisk bil. Det vil være en slem skuffelse, hvis denne bil er kedelig!

Forventningerne til bilen er store.

Ikke kun fra mig, men fra den samlede skare af bilinteresserede. For den nye Mustang skal løfte arven fra verdens mest kendte biljagt. Er du bare lidt bilnørd, så har du med garanti set filmen Bullitt, hvor Steve McQueen i San Franciscos gader brænder gummiet af sin grønne Ford Mustang i forsøget på at fange banditten. I anledning af filmens 50 års jubilæum sidste år sendte Ford en speciel udgave af Ford Mustang, som sjovt nok hed Bullitt. Det er ikke denne udgave vi tester i dag – men derimod den diskrete Ford Mustang Fastback GT med en ”lille” 5.0-liters V8 under køleren, og et 10 trins automatgear. Ud over dagens testbil fås Mustangen med en 2,3 liters EcoBoost med 290 heste, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor man skulle vælge den lille, når man kan få en fuldblods børste af en bil med 450 heste.

Som den står der foran mig – stor og orange – så minder den mig om naboens labrador-hvalp. Sådan en med lidt for store poter, tungen hængende ud af halsen, der bare venter på, at du kaster

Ford Mustang Fastback GT, 5.0-liters Antal cylindere: 8 Slagvolumen: 4951 cc Max. moment: 530 Nm v/4250 omdrejninger Ydelse: 450 HK Topfart: 249 km/t Gearkasse: 10 trin automatik Acc. 0-100 km/t.: 4,8 sekunder Pris aktuelle model: kr. 742.380,-

Lyd & hør /

26 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

Man sidder dejligt kompakt i den store bil.

bolden igen. Eller måske en Bulldog – for denne bil er voldsom og bare så ekstremt rå! Nå, nok om hundeanalogierne.

Lad os få tændt dyret!

Ohh, my God!! Denne lyd kan ikke beskrives. Den skal opleves. Jeg sidder stadig på parkeringspladsen foran den Ford-forhandler, som vi låner testbilen af, og træder lidt på speederen, mens automatgearet står i P for Parkering. De 8 cylindere kalder drengerøven frem i én, og det er som om speederen ligefrem beder om at få lidt tærsk. Da jeg for 100. gang træder på speederen, kan jeg se, at Ford-forhandleren med venlige, men bestemte øjne, ser på mig, mens han lukker døren til forretningen, og jeg tænker, at jeg hellere rent faktisk må sætte den i gear og køre forsigtigt ud i trafikken.

Man skal lige vænne sig til størrelsen.

For bilen både føles og er reelt kæmpe stor. 4,8 meter lang og 2,1 meter bred – sådan i runde tal, og bag rattet skal man have en kikkert for at se fronten af bilen.

Køleren er gigantisk, men oplevelsen er fantastisk. Efter ganske kort tid bag rattet får jeg også lyst til at brænde gummi af i San Franciscos gader. Men mere end det. Man får en ubærlig lyst til at sidde med armen ud af vinduet, tage de mørkeste solbriller på denne grå efterårsdag og forsøge at se lige så ond ud som Mustangen lyder. Bilen kalder på dren-

gerøven i én, og sjovt nok oplever jeg ofte 10 – 15 årige drenge begejstret stå og klappe, smile og huje over bilen. Drengene i den dobbelte aldersklasse giver også et ”thumps up”, mens fædre med sønnike på armen stopper op og vinker.

Og når selv ”Hus Forbi” sælgeren smiler og nikker anerkendende, så ved man, at denne bil – af en eller anden årsag – ikke er et offer for den danske jantelov. Jeg har før været så heldig at køre Maserati, Audi R8 og den slags eksklusive biler, og i disse biler mærker man straks danskernes ”du-skal-ikke-komme-her-og-tro-atdu-er-bedre-end-os”-blik. Men ikke i en Mustang. Her er alle glade.

Jeg kører op af Nordre Fasanvej i indre København, og ved siden af mig jubler en jævnaldrende mand i en cabriolet, og vinker ivrigt til mig. Det går op for mig, at han også kører en Mustang, og at det er kutyme at vinke til hinanden på samme måde som motorcyklister gør. Ved næste røde lys retter jeg op på min manglende reaktion, og bekræfter, at livet skam ikke er så ringe endda. Her inde i byen bemærker jeg en sjov lille detalje – nemlig at blinklyset klikker på samme måde som en hest løber galop.

Jo, jo – Ford har fokus på detaljerne.

Desværre virker det som om Fords ingeniører har været så begejstret for lydbilledet fra motoren og blinklyset, at

de har glemt at fokusere på gearet. Inde i byen virker det lidt skizofrent, og har svært ved at vælge, hvilket af de 10 gear, som bilen vil benytte. Bilens paddle gear bag rattet er ekstremt forsinket, og er derfor et skidt alternativ. Til gengæld laver gearet et himmelsk lille knald, når der geares ned med paddle gearet.

Jeg smider bilen ud på rampen til motorvejen, og trykker gaspedalen ned i tæppet. De 8 cylindere brøler, og det grå efterår føles som den skønneste forårsdag. For satan hvor lyder det godt. Ja undskyld sproget, men Mustang’en appellerer altså bare til det mest primitive i mig. Ærgerligt nok tager det kun et øjeblik at nå de 110 km/t. Faktisk klarer de 450 heste at skubbe de 1732 kg op på 100 km/t på blot 4,8 sekunder. Men da bilen er så stor, føles det langt mere voldsomt end i andre biler. Og ja, fik jeg nævnt, at det lyder helt fantastisk? Hvis du af en eller anden årsag ikke kan lide lyden, så kan du ændre den – både til noget mere voldsomt, men Ford har faktisk også taget hensyn til naboen, så du stille og roligt kan glide ud af nabolaget. Vi målte 72 decibel i ”Quite” mode, som er et støjniveau langt under det tilladelige. Godt tænkt, Ford! Lydniveauet i ”Normal” og ”Sport” målte vi til henholdsvis 82 og 84 dB, mens ”Track mode” er over det anbefalede lydniveau på 85 decibel. Og når man først træder på speederen går det helt galt i forhold til et ”sundt” lydniveau.

Men lige nu tager vi ikke hensyn til naboerne. Tværtimod – vi lister med de 110 km/t ud mod Københavns Lufthavn. Vi skal nemlig ud og flyve – ikke sådan i bogstavelig forstand – men for at komme derud skal man igennem en skøn tunnel. Jeg sætter farten lidt ned, gearer ned, og giver Mustang’en et spark bagi. Aahh! Nu ved jeg, hvordan engle-

HØR NU / MAGASIN #3 / 2019 27

Fronten på Mustangen ser ond ud.

ne synger! Og de synger højt og dybt! De helt lavfrekvente (bassen) toner i bilen er helt op til 10 dB højere end en almindelig personbil som fx en Kia. Forskellen i lydtrykket mellem Mustangen og andre ”almindelige” personbiler flader ud jo lysere tonen bliver. Med andre ord – lyden er dyb, insisterende og kan mærkes helt ind i knoglerne, og nu ved jeg, hvordan det lyder i himlen.

Den akustiske ingeniør, Pedro Costa, beskriver lyden med et ord: LOUD! Men som den lydnørd han er, kan han ikke lade være med at uddybe: ”Når bilen accelererer, er lyden meget behageligt, da frekvensresponsen er rigere på de lave frekvenser, hvilket jeg typisk forbinder med mere behagelige lyde, som fx et musikinstrument eller en meget stærk og fyldig mandlig operasanger. Generelt set er de lavfrekvente lyde meget mere behageligt for det menneskelige øre end høje frekvenser. Accelerationen lyder næsten som musik, og har endda samme slags tempo som kendes fra musikken. Det er nærmest helt smukt,” smiler den akustiske ingeniør.

På de små landeveje mærker man, at bilen er stor. Den er ikke kluntet, men har slet ikke den samme balance som eksempelvis BMW 550’eren, der også rummer en skøn 8-cylindret motor. Måske husker du scenerne fra Bullitt, hvor Steve McQueen har tendens til at overstyre i svingene. Det samme sker her. Det er ikke svært at få bagenden ud, og vil du brænde gummi af, så kræver det heller ikke den erfarne chauffør. Men det er som om, man kan tilgive den store bamse hvad som helst. Man sidder bag rattet som en anden teenager, der er forelsket for første gang, klapper kærligt rattet, smiler overbærende over bilens små fejl, og griner højtlydt over dens små finurligheder. Som fx når man åbner døren, når det er blevet mørkt. Så ser man en Mustang lyse på asfalten. God stil!

Mustang MyMode giver dig mulighed for at indstille affjedring og køreindstillinger. Hvis du skulle komme på en lukket bane kan man indstille bilen til ”Track Mode”. Udover at ændre lyden fra udstødningen ændrer det hele bilens karakter. Speederen er langt mere

følsom, styringen hårdere, men bedst af alt – displayet ændres fuldkommen.

Væk er det almindelige speedometer og omdrejningstæller. I stedet ses 5 ringe, der én af gangen bliver rød – nøjagtigt som starten på et Formel 1 løb. De røde ringe bliver grønne, og så er det ellers bare at smide speederen i bund. Bilen brager bogstaveligt talt derudaf. Man trykkes voldsomt tilbage i Recaro sædet, og mine hænder knytter sig så hårdt om læderrattet, at knoerne bliver kridhvide. Bilen passerer hurtigt de 100 km/t.

Faktisk helt nøjagtigt på 5,2 sekunder senere for det står nu i displayet i stedet for de grønne ringe. Du kan indstille track mode, om du vil tage tid på at ramme 100 eller 200 km/t, og selvom sidstnævnte lyder besnærende, nøjes vi med den halve hastighed. Vi prøver igen – 5,4 sekunder. Øv – jeg ved, at det kan klares på 4,8 sekunder, men min reaktionstid er ikke god nok. Og nej, du kan ikke snyde. Bilen måler, hvis du skulle vælge at tyvstarte. Sidder du, kære læser, og tænker, hvad er formålet med den funktion, så må jeg tilstå, at jeg ikke aner det. Bortset fra, at det her simpelthen er skide skægt, og jeg snildt kunne bruge alle de 61 liter benzin, som tanken indeholder på det her.

Track-mode funktionen sætter bilens udtryk meget godt i relief. Denne Don’tmess-with-me attitude gennemsyrer bilens udtryk. Det her er slagterens ønskebil. Jeg forestiller mig ham, som lidt overvægtig i sin bedste alder siddende i bar mave med lædervest og med venstre arm skødesløst hængende halvt ude af vinduet. Med et kæmpe smil. Men det er ærlig talt ikke en retfærdig beskrivelse. For denne bil får smilet frem på alle. Både på dem der bor nord for København og havnearbejderen på kajen i Esbjerg. Sikkert fordi bilen virker så jovial. Dette er ikke en smart Jaguar eller Lamborghini, som signalerer succes og måske lidt arrogance. Det her er en larmende, glad, ond, brutal, vulgær, rå bil. Superlativerne står i kø, når folk skal kommentere bilen. For egen regning kan jeg tilføje sjov, fornøjelig, vild og glubsk, men én ting bliver den aldrig nogensinde – kedelig. Heldigvis!

Lyd & hør /

28 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

NuHearea er stadig det hearable, som er bedst til at forstærke lyden.

4 Ø

1

DS BOOST U B Q I A R NUHEA

fede hearables AF MIKKEL SCHRAMM

rerne er et stadig stigende populært sted, hvor man kan have såkaldte ”wearable’s” siddende, som ud over at være en hovedtelefon, også har en række smarte funktioner, som kan gøre din hverdag lidt lettere. Til daglig kalder vi disse hearables, og efterspørgslen for produkter i denne kategori er stor, da der er utallige funktioner i disse produkter. Udover at høre musik, podcast og besvare telefonopkald har de dels nogle ret smarte funktioner, hvor de fx direkte oversætter fremmedsprog eller fungerer som et fitness ur og dels slipper man for at have noget på håndleddet eller skal bruge et display.

I tilfælde, af at du ikke er helt klar til at købe dit hearable, har vi – helt subjek/ Lyd & hør

tiv – fundet de produkter, som vi mener, er bedst i fire forskellige kategorier.

1

Bedst til at forstærke lyden:

Nuheara IQbuds Boost

Nuheara’s anden generation af hearable – Nuheara IQbuds Boost bygger på de funktioner, der blev introduceret i den første generation, dvs at de kan optimere din hørelse, lægge støjreduktion ind og lade dig blande din egen balance mellem din musik og lyd fra den ”virkelige” verden.

IQBuds Boost indeholder en Ear ID-funktion, som tjekker brugerens høreprofil og skaber mere personlig høreoplevelse. Lyden i produkterne er god, og på trods af, at produkterne ikke er billige – ca 4.000 kroner på nettet – så er

Nuheara fortsat den producent, som har bygget den bedste bro mellem et høreapparat og almindelige øretelefoner. Du kan læse den fulde test af IQ Buds Boost i tidligere HørNu magasiner eller på vores hjemmeside – hørnu.dk.

2

Bedste hearable:

Apple AirPods 2

Vi har tidligere været rigtig glade for Bragi Dash, som blev grundlagt af danske Nikolaj Hviid. Men efter samarbejdet med den amerikanske høreapparatproducent, Starkey, er disse ikke længere tilgængelige, og derfor går vores titel til Apple. Selvom AirPods ikke er helt smarte nok til at være en ægte "hearable", får de alligevel titlen, da de skal roses for at være katalysator for

HØRESMYKKER

®

Køre- og høretest /

30 HØR NU / MAGASIN #3 / 2019

2

RPODS 2 I A E L P P A at sætte ting i ørerne. Designet er ikke fantastisk og de lyder ikke helt så godt som nogle af de andre produkter på denne liste, men der er mange grunde til at kunne lide dem.

AirPods er naturligvis kompatible med Apples egne produkter - iPhone, Apple Watch, iPad og Mac. Forbindelsen oprettes øjeblikkelig og sættes automatisk på pause og genoptager musik, når du sætter dem i ørerne (eller tager dem ud af ørerne). Vi forventer at der – i stil med de nyeste høreapparater fra Starkey (som du kan læse mere om i magasinet HørNu eller på hørnu.dk) – kommer optiske sensorer og sensorer der registrerer bevægelser, og dermed kan de også snart bruges som fitness produkter, der registrerer antal skridt, hastighed, afstand osv.

Apples nye H1-chip er mere effektiv, skaber hurtigere forbindelser, mere

taletid og håndfri stemmestyring. Batterilevetiden er blevet bedre og giver dig mere tale- og musiklyttetid, og den nye trådløse opladningssag ser meget fed ud.

3

Bedste Apple AirPods-

alternativ: Samsung Galaxy Buds De nye ørepropper fra Samsung ligner meget deres forgænger, men indeni Galaxy Buds er der foretaget nogle gode forbedringer, og pasformen er langt bedre. Lyden er blevet justeret af AKG, som Samsung erhvervede, da de købte Harman tilbage i 2017, og det har hjulpet på kvaliteten. Andre nøglefunktioner er Bixby-support, hvor du kan foretage opkald, sende beskeder eller kontrollere batteriets levetid. Hvis du ejer en Samsung S10-telefon, kan du bruge telefonen til at oplade øretelefonerne

4

trådløst ved blot at placere telefonen i stikket.

Batteriets levetid er god. Samsung leverer op til seks timers Bluetooth-streaming og op til fem timers opkald. Hvis det stadig ikke er nok, så kan du genopfylde lidt over 100 minutter strøm på en 15-minutters opladning.

Hvis du ejer en iPhone, er de vigtigste funktioner, du går glip af, automatisk synkronisering og hurtig parring.

Bortset fra det får du et flot sæt trådløse øretelefoner, der sidder mere diskret i ørerne end Apples AirPods.

4

Bedst når du skal løbe:

Jabra Elite 75t

Den trådløse Elite Sport ser ud til at kunne det hele – coaching i realtid, måler hjertefrekvens, og er certificeret til at holde vandtæt i 30 minutter. Lyden er forbedret i forhold til tidligere udgaver fra Jabra – specielt i basområdet, og man kan vælge at lade lyden trænge igennem (med mikrofoner) så du ikke bliver helt isoleret fra for eksempel trafikken. Elite 75t er 20 % mindre end forgængeren, og batterilevetiden er forøget med 50 %. Endelig kan du med 75t med et enkelt tryk aktivere Alexa, Google Assistant eller Siri.

Lyden er ikke så god som i Sony eller Sennheiser, men afgørende er en mere pålidelig pulsfrekvens i forhold til forgængeren. Elite 75t er IP55 rated, hvilket betyder, at produktet er afvisende for støv og vand, og dermed kan du godt svede igennem uden at beskadige produkterne.

ITE 75T JABRA EL

3

GAL AXY SAMSUNG / Lyd & hør

BUDS

Hvorfor skal jeg melde mig ind i HørNu? HørNu er en uafhængig organisation, som arbejder for dig, der ønsker en optimal hørelse. Vi arbejder konstant på at give dit medlemskab en høj værdi.

Her er nogle af de fordele, du har som medlem af HørNu. 1 Det er en jungle at finde rundt blandt

offentlige og private høreklinikker, ørelæger, kommunikationscentre osv.

Og derfor har vi implementeret en ny certificering af de private klinikker.

Gennem denne certificering får du et overblik over, hvad du kan forvente – og stille krav til! Formålet er at give dig tillid til klinikken, så du kan føle dig tryg, når du skal have høreapparater.

adgang til vores hotline og vores chatfunktion på nettet, hvor vi giver vores helt objektive og uvildige rådgivning omkring din hørelse.

4 Vi holder konstant øje med, hvad der

sker indenfor det teknologiske. Er der et nyt høreapparat på markedet eller nyt tilbehør, som kan medvirke til, at du hører bedre? Vi formidler dette i vores magasin, som du får 4 gange om året.

Så ind i dag.

Meld dig ke s æ dig en sender vi med n e m e sa m chokolad agasin.

HørNu m dit første

2 Som noget helt nyt, har vi ansat vores

In gr am

egen universitetsuddannede hørespecialist, som du kan få rådgivning af, hvis du har behov for en uvildig rådgivning omkring din hørelse.

5 Vi informerer og inspirerer dig til at

holde hørelsen optimal ved at formidle den seneste forskning om hørelsen i Danmark og i udlandet.

stem mere smidigt og gennemskueligt – så det netop ikke er en jungle at finde rundt i!

3 Vi bliver dagligt kontaktet af danske-

6 Vi deltager i politiske debatter på

re, som er i tvivl om, hvilke høreapparater de skal vælge, og hvor de skal gå hen. Som medlem af HørNu har du

Christiansborg og rundt omkring i landet for, at politikerne bliver mere opmærksomme på at lave vores sy-

Mangler jeg noget?

Har du et område, som vi skal sætte fokus på, så kontakt os. Det er netop én af fordelene ved at være medlem af HørNu!

T I L M ELDI NG SBL A N K E T TAK FORDI DU MELDER DIG IND I HØRNU. Til gengæld for din indmelding vil HørNu fokusere alle ressourcer på at gøre Danmark til det bedste land i Verden at have en hørenedsættelse i. Du tilmelder dig HørNu ved at udfylde denne blanket og aflevere den til din høreapparatklinik eller sende den med posten. Du kan også ringe din tilmelding ind på telefon 3123 8384, samt tilmelde dig via vores hjemmeside www.hørnu.dk. Et medlemsskab koster 350,- for et år – det er mindre end 1 krone om dagen.

Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon

E-mail

Navn på din audiologiassistent

HØRNU KLINIKKERNES

10 BUD linikken laver en grundig 1 K undersøgelse, så HørNu specialisten har et nøjag­ tigt indblik i, hvordan du hører.

periode, hvor du kan teste høreapparaterne i hjem­ lige omgivelser, så du sikrer dig, at høre­ apparaterne passer til dine behov.

u har frit valg – klinikken 2 D sælger det apparat, der passer til dig, og ikke et mærke, som klinikken skal sælge, fordi den er ejet af producenten.

ørNu specialisten står til 5 H rådighed, hvis du har behov for at få justeret lyden i dine høreapparater.

ørNu specialisten giver 3 H sig tid til at sætte dig ordentlig ind i høre­ apparatets muligheder, og rådgiver dig i høre­ apparatets funk­tioner, vedligeholdelse og anven­ delse.

er er ingen økonomiske 7 H overraskelser, så du ved nøjagtigt, hvad du betaler for.

linikkerne giver dig en 4 K uforpligtende prøve­

linikkerne giver 4 års 6 K garanti på høreapparaterne.

linikken skal være uaf­ 8 K hængig. Det betyder, at klinikken ikke er ejet af en høre­apparatproducent, så

du – i samarbejde med HørNu specialisten – kan vælge det apparat, der passer til hørelsen.

andsdækkende service.

9 L HørNu klinikkerne ligger spredt ud over hele Danmark. Er du på ferie eller flytter til en anden del af landet, så kan du altid få gratis service i én af de HørNu Certificerede klinikker. aranteret service i 4 år.

10 G Hvis den klinik, hvor du har købt apparatet, mod forventning skulle lukke, kan du få serviceret dine høreapparater hos én af de andre HørNu certifice­ rede klinikker.

HørNu holder løbende øje med, at klinikken overholder ovenstående, så du kan føle dig tryg.

Se efter HørNu certificeringslogoet i din lokale klinik.