Magasinet HørNu 2018 #4 by HørNu

< N Y H EDER

Magasin #4 · 2018 · HørNu – hørelsens midtpunkt

Synes du også, at det kan være en jungle at finde en klinik, som du kan have tillid til?

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A DG E TS >

HørNu – hørelsens midtpunkt

Magasin #4 / 2018

FOKUS PÅ ... ... Teknologi. Vi tjekker fremtidens høreapparater ud, og ser på, hvilke tendenser der er i branchen.

Hvad koster et høreapparat? Vi rydder op i, hvad der er løse rygter og hvad der er fakta

Så kontakt HørNu og hør mere om vores nye certificering af klinikkerne. Formålet med denne er, at du skal kunne føle dig tryg og få en tillidsfuld behandling af din hørelse.

Vækstfabrikken, Lydens Hus, Gl. Kongevej 11 - 13, 1610 København V

EUHA

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B www.hørnu.dk

– Europas største messe indenfor hørelse Løssalgspris kr. 59,50

Hvorfor skal jeg melde mig ind i HørNu?

Velkommen IN DHOLD 3

HørNu er en uafhængig organisation, som arbejder for dig, der ønsker en optimal hørelse. Vi arbejder konstant på at give dit medlemskab en høj værdi. Her er nogle af de fordele, du har som medlem af HørNu.

LEDER – Fuld fart frem på udviklingen 1 Det er en jungle, at finde rundt blandt

offentlige og private høreklinikker, ørelæger, kommunikationscentre osv. Og derfor har vi implementeret en ny certificering af de private klinikker. Gennem denne certificering får du et overblik over, hvad du kan forvente – og stille krav til! Formålet er at give dig tillid til klinikken, så du kan føle dig tryg, når du skal have høreapparater.

C ARSTENs BLOG – Dansk kvalitet 4

F OK US PÅ T EK NOLOG I

6 Fremtidens høreapparater – tjek tendenserne her 8 Hvad koster et høreapparat? 12 Hvordan får man høreapparater? 15 Vejen til optimal hørelse

22 24 26 29

LY D & HØR Bose skal lave høreapparater Thora og Guldsmedene Disse hovedtelefoner passer til DIN hørelse Audi’s stille kæmpe

4 Vi holder konstant øje med, hvad der

sker indenfor det teknologiske. Er der et nyt høreapparat på markedet eller nyt tilbehør, som kan medvirke til, at du hører bedre? Vi formidler dette i vores magasin, som du får 4 gange om året.

Så ind i dag. Meld dig ke s æ dig en sender vi med n e m e sa m chokolad agasin. HørNu m dit første

egen universitetsuddannede hørespecialist, som du kan få rådgivning af, hvis du har behov for en uvildig rådgivning omkring din hørelse.

5 Vi informerer og inspirerer dig til at

holde hørelsen optimal ved at formidle den seneste forskning om hørelsen i Danmark og i udlandet.

stem mere smidigt og gennemskueligt – så det netop ikke er en jungle at finde rundt i!

3 Vi bliver dagligt kontaktet af danske-

6 Vi deltager i politiske debatter på

re, som er i tvivl om, hvilke høreapparater de skal vælge, og hvor de skal gå hen. Som medlem af HørNu har du

Christiansborg og rundt omkring i landet for, at politikerne bliver mere opmærksomme på at lave vores sy-

Mangler jeg noget? Har du et område, som vi skal sætte fokus på, så kontakt os. Det er netop én af fordelene ved at være medlem af HørNu!

T I L M ELDI NG SBL A N K E T TAK FORDI DU MELDER DIG IND I HØRNU. Til gengæld for din indmelding vil HørNu fokusere alle ressourcer på at gøre Danmark til det bedste land i Verden at have en hørenedsættelse i. Du tilmelder dig HørNu ved at udfylde denne blanket og aflevere den til din høreapparatklinik eller sende den med posten. Du kan også ringe din tilmelding ind på telefon 33 13 23 73, samt tilmelde dig via vores hjemmeside www.hørnu.dk. Et medlemsskab koster 350,- for et år – det er mindre end 1 krone om dagen.

20 24 26

Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon

E-mail Forsidefoto: Mikkel Schramm

adgang til vores hotline og vores chatfunktion på nettet, hvor vi giver vores helt objektive og uvildige rådgivning omkring din hørelse.

2 Som noget helt nyt, har vi ansat vores

V I DEN

16 Hvad blev der talt om til julemiddagen? 19 5 aktiviteter som forbedrer din hørelse 20 20 ting du ikke vidste om hørelsen

Foto: Ingram

Navn på din audiologiassistent

LEDER

Fuld fart frem på udviklingen J eg har arbejdet med høreapparater i 15 år, og jeg har aldrig oplevet så meget aktivitet indenfor det tekniske område. Nye producenter er på vej med en ny tilgang til teknologien. Samtidig virker det som om, at de ”gamle” høreapparatproducenter er vågnet op, og har sat fuld damp på udvikling af nye funktioner til høreapparater. Det er spændende, hvis man er en høre-nørd, som jeg er. Det der gør det ekstra interessant er, at det ikke kun er høreapparater, der bliver udviklet – det er også de såkaldte ”hearables”, der er en hybrid mellem høreapparater og hovedtelefoner. Det er dels interessant for dig, der bruger høreapparater, da udviklingen betyder nye muligheder, men også interessant for os, der forsøger at reducere stigmaen i forbindelse med høreapparater. Der er ingen tvivl om, at hearables er medvirkende til at gøre det mere almindeligt at have noget i ørerne. Det har længe været almindeligt at have noget i ørerne, tænker du nok. Forskellen er, at hearables både kan give dig en forstærkning af lyden omkring dig (som i et høreapparat), men vil også blive brugt af normalthørende. Dermed kan man ikke se, om du bruger produktet, fordi du har en hørenedsættelse eller om du blot bruger det til at lytte til musik eller snakke i telefon.

... de ”gamle” høreapparatproducenter er vågnet op, og har sat fuld damp på udvikling af nye funktioner til høreapparater Mikkel Schramm Sekretariatschef HørNu

De mange muligheder stiller større krav til dig. Hvordan får man det fulde overblik over, hvad der virker, og hvad der bare ser smart ud, men ikke fungerer? Det er svært – også for os, der beskæftiger sig med teknologien til dagligt. I denne udgave af HørNu vil vi dog forsøge. Vi har været en tur i Hannover til producenternes største europæiske messe for høreapparater og lignende, og vi har valgt de nyheder, som vi finder mest interessant. Vi er løbende i dialog med diverse aktører indenfor hearables og lignende, og i denne udgave af HørNu tester vi nogle ekstremt interessante hovedtelefoner. En ting er teknologi. En anden er økonomi. Hvad koster det egentlig at anskaffe sig et høreapparat, hvis man vælger at få det i privat regi? Det er svært at få det fulde overblik, og et hurtig blik på klinikkernes hjemmesider hjælper ikke meget. I artiklen ”Hvad koster et høreapparat?” forsøger vi imidlertid at give dig et bedre overblik over priserne, men også forklare hvorfor høreapparater er så relativt dyre. Som sædvanlig har vi krydret de lidt tungere artikler med livsstilsartikler. I denne udgave kan du for eksempel læse, hvor stille en Audi A6 også kan være. God fornøjelse!

– hørelsens midtpunkt UDGIVER Audimus Gl. Kongevej 11–13 1680 København V ANSVARLIG REDAKTØR Mikkel Schramm msc@hnmail.dk Telefon 31 23 83 84 ANNONCERING Audimus info@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 LAYOUT Michael Blomsterberg / fingerprint Telefon 23 83 84 20 TRYK Jannerup a/s www.jannerup.dk Telefon 58 52 52 22

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Dansk kvalitet C A R ST ENs BLOG

Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA Fast skribent på ‘Carstens Blog’

olitikkerne snakker i øjeblikket om flere penge til høreapparatområdet på Finansloven. Hvis man skal tro på de rygter, jeg hører, skal pengene ikke alene gå til flere høreapparatbehandlinger, men også bruges til at sikre kvaliteten på området. Min blog i denne udgave af magasinet HørNu handler derfor om, hvad vi kan forvente os af et kvalitetsløft af høreapparatudleveringen i Danmark? Første skridt skal være at se på, hvad kvalitet egentlig betyder. Det er et ord, der bruges i mange sammenhænge efterhånden. Kvalitetstid med sine børn. Manglende kvalitet i afleveringerne på håndboldholdet. Kvalitet i rengøring, i design, på services, og altså også kvalitet i høreapparatudleveringen. Slår man op i Den danske ordbog er den følgende forklaring på kvalitet: ”Graden af gode egenskaber som noget besidder”. Når landets politikere ønsker at afsætte penge til øget kvalitet på høreapparatområdet, skal det altså sikre, at høreapparaterne i danskernes ører besidder en høj grad af gode egenskaber, eller måske i en mindre produktorienteret formulering: at hele forløbet omkring

/ Carstens blog

udleveringen af høreapparater rummer en høj grad af gode oplevelser. I min verden handler gode egenskaber i høreapparatet om holdbarhed, funktionalitet og design, men også det mere udefinerbare begreb: Lydkvalitet. Flere og flere brugere anvender høreapparatet sammen med deres telefoner og eventuelt høretekniske hjælpemidler, så et godt sammenspil med disse produkter er også for mange en kvalitet ved høreapparatet. Mål for høreapparatets kvalitet kan derfor være så simpelt som antallet af funktioner og parametre, der kan ændres i apparatet. Måske kombineret med tests af apparatets ydelse før og efter det er udsat for fx, støv, vand og tab på gulvet. De subjektive kvaliteter: Apparatets design, brugervenlighed og lydkvalitet er vanskeligere at lave mål for, selvom der er masser af mennesker verden rundt, der beskæftiger sig med systematisering af subjektive indtryk. Lyd indtryk f.eks. kan beskrives gennem en række attributter ved lyden (Bas-diskant, mængden af bag-

grundsstøj, rumlighed), og derefter kan man undersøge brugerens præferencer for lyd med en bestemt blanding af disse attributter. Da kvaliteten af høreapparatet er en vigtig parameter, kan man undre sig over, at umiddelbart målbare oplys-

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

ninger som ovenfor beskrevet er noget sværere tilgængelige for høreapparater end det er for fx mobiltelefoner. Hvis jeg vil købe en mobiltelefon, er det forholdsvist let for mig at få adgang til en masse fakta om den, såsom skærmens størrelse, strømforbrug, hukommelsens størrelse osv. Jeg må indrømme, at det nok er de færreste, der reelt bruger disse oplysninger til at vælge deres nye mobiltelefon, men om ikke andet så er muligheden for at lave objektive valg til stede. For høreapparater er det nærmest umuligt at finde og sammenligne tilsvarende data, og dermed noget sværere at påvirke valget af sit høreapparat ud fra viden om apparatets funktioner. Umiddelbart virker det ikke som om høreapparatproducenterne står tilbage for mobiltelefonproducenterne med at reklamere for deres produkter, så kan de skjulte objektive data forklares på anden vis? En god del af forklaringen skal utvivlsomt findes i det faktum, at høreapparatet udleveres som et led i en behandling, et forløb mellem høreapparatbrugeren og en hørespecialist, hvis opgave det er at give den bedst mulige hørelse tilbage, primært ved at vælge det rette høreapparat og indstille det korrekt. I den proces er det vigtigt at vælge et kvalitetshøreapparat, som kan sørge for den bedst mulige behandling af lyden, men der er også mange andre elementer i dette forløb. Hørespecialisten må forstå brugeren og dennes behov både i forhold til valget af apparat type, tilbehør og lyden i apparatet, men også møde brugeren i den proces det er at erkende tabet af kroppens funktionalitet, og de konsekvenser det

giver. Selv den bedste lyd i høreapparatet kan ikke med den nuværende teknologi afhjælpe de samlede konsekvenser af tab af hørelse. Brugeren må have tillid til, at hørespecialisten gør sit bedste i det forløb, både som støtte i processen med erkendelse og tilvænning i brug af teknikken og med at vælge og justere apparaterne rigtigt, samt sikre sig, at apparaterne leverer den forventede kvalitet. Forløbet omkring en høreapparattilpasning er altså mere end selve apparatets kvalitet. Den anden ydelse, som hørespecialisten står for, er betydelig sværere at måle, fordi det er svært at afgøre, hvornår denne tilpasning er optimal. Det betyder ikke, at der ikke kan etableres procedurer, der kan detaljere og ensrette forløbet betydeligt mere end det er i dag. Der findes masser af beskrivelser af procedurer og værktøjer som kan hjælpe med at håndtere den pædagogiske indsats i forbindelse med en høreapparattilpasning. Inden for det seneste årti er der i flere lande set tiltag til at opbygge systemer, som forsøger at bygge bro mellem høreapparatet, tilpasningsforløbet og brugernes erfaring, sådan at hørespecialistens arbejde kan understøttes med erfaringer baseret på tidligere brugere. I mine øjne handler kvalitet i høreapparatbehandlingen derfor både om at kunne dokumentere mængden af gode egenskaber i appa-

ratet, men også om et struktureret og dokumenterbart godt forløb gennem tilpasningen, forståelse for menneskers diversitet og den erkendelsesproces en hørenedsættelse også er. Tiden vil vise hvordan det er politikernes hensigt, at midlerne skal anvendes. Glædeligt er det dog under alle omstændigheder, at området modtager politisk opmærksomhed og dermed en erkendelse af vigtigheden af en god hørelse for den enkelte og for samfundet. Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

Regeringen har afsat flere ressourcer, som har til formål at øge kvaliteten i høreapparatbehandlingen. Foto: iStock

Carstens blog /

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

FOKUS PÅ TEKNOLOGI

Fremtidens høreapparater – tjek tendenserne her

AF MIKKEL SCHRAMM

Med 8.000 deltagere fra 83 lande, er EUHA 2018 uden sammenligning Europas største messe indenfor hørelse og akustik. På 15.000 kvadratmeter viser 142 virksomheder fra 19 lande deres seneste innovationer og ideer inden for branchen. Generelt var der to ting, som prægede messen, og dermed hvad vi kan forvente i de danske høreklinikker i de kommen/ Fokus på teknologi

de måneder og år. Det ene er, at der er bemærkelsesværdigt mange virksomheder fra Kina, Korea og Japan. Vi besøgte alle standene, og flere af de asiatiske virksomheder er ret godt med, og vi skal ikke være overraskede, hvis én eller flere af disse virksomheders produkter dukker op i de danske klinikker. Den anden gennemgående ting er, at producenterne har fokus på kunstig intelligens og sensorteknologi. Vi har her valgt 4 ting, som vi fandt mest spændende på messen.

for revolutionerende, da det har Bluetooth og dermed kan sende (streame) lyd fra Android og iPhone direkte til høreapparatet. Starkey og ReSound har længe kunnet sende lyd fra en iPhone direkte til høreapparatet, men nu kan Marvel modtage signalet fra alle telefoner. Nyt er også en app, myPhonak, som indeholder en interessant funktion. Med

Phonak Marvel Schweiziske Phonak kalder i al ubeskedenhed deres nye høreapparat Phonak Marvel

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Austar Hearing Science

app’en kan du og din hørespecialist justere høreapparatet eksternt, så høreapparatbrugeren ikke behøver at gå ned i klinikken, men blot downloader en finjustering til høreapparatet. Marvel kan genoplades, og skulle holde en hel dag selvom du streamer. En smart detalje er, at de selv tænder, når man tager dem op af laderen.

AST – Austar Hearing Science En af de mest spændende producenter fra Asien, er kinesiske Austar Hearing Science, der præsenterede deres tre serier, IA, Elite og Elink. Det der er interessant er, at AST’s produkter kan næsten det samme som de store anerkendte producenter – dvs støjreduktion, trådløs programmering og du kan styre produkterne med en app, som du kender fra de andre producenter. De kan endnu ikke streame direkte til høreapparaterne, men ifølge AST skulle de være klar med denne funktion i 2019. Sortimentet er ret imponerende. Mens de 6 store producenter reducerer antallet af farver til høreapparaterne har AST 9 farver, og intet mindre end 11 produktserier. Til sammenligning findes ReSound LiNX i 4 serier. Vi har ikke prøvet AST produkterne, og de kan heller ikke købes i Danmark, men AST er selvsagt interesseret i at komme ind på markedet i Europa, og der er ingen tvivl om, at de er konkurrencedygtige på prisen. Signia Styletto Signia brugte langt det meste af sin standplads til deres nye type høreap-

parat, Styletto. Designet på høreapparatet er forfriskende anderledes. Slankt og langt. Om det er smukt, er nok en smagssag, men det er forløsende, at der er én af producenterne, der tør prøve noget nyt. Styletto er genopladeligt, og opladeren minder lidt om noget der kunne

Signia Styletto

komme fra Apple. Produktet tændes automatisk, når det fjernes fra opladeren og slukker, når de sættes tilbage. Inden i høreapparatet ligger den chip, der kendes fra Signia’s øvrige Nx produkter, som blev lanceret i løbet af 2018. Styletto bliver tilgængelig i tre serier - 7, 5 og 3.

ligens. Starkey Livio AI kan registrere, hvor sund brugerens hjerne og helbred er, kan lave simultanoversættelse fra utallige sprog og indeholder nogle avancerede algoritmer, der hjælper høreapparatbrugeren med at høre optimalt uanset, hvilket lydmiljø han/hun befinder sig i. Interessant er det også, at Starkey forsøger at vende kommunikationen på hovedet omkring brug af høreapparater. Dave Fabry, der har normal hørelse og er udviklingsingeniør hos Starkey fortæller, at han bruger Livio AI hver dag. ”Der er flere måder at håndtere stigma forbundet med høreapparater. Min mor blev mere stigmatiseret af høretab og brug af høreapparater, men jeg har mine på hver dag. De er røde, fordi jeg vil have, at folk lægger mærke til dem. Jeg er meget mindre stigmatiseret end min mor, men mine forventninger til produkterne er meget højere end min mors forventninger,” smiler han velvidende, at han dermed risikerer at lave et selvmål. ”Vi har tendens til at fokusere på de 50 % (red. i Danmark), der har en behandlet hørenedsættelse, men Starkey ser også på de andre 50 %. Hvordan kan vi få den anden halvdel af danskerne til at bruge høreapparater? Hvordan får vi folk til at fokusere på fordelen ved at optimere hørelsen? Industrien har i mange år slået folk i hovedet med truslen om, hvad der sker, hvis de ikke bruger høreapparater i stedet for at fokusere på de positive aspekter ved at høre optimalt. Vi bør se på alle de positive ting, der kommer af at bruge høreapparater." Livio AI fra Starkey forventes at ramme de danske klinikker til marts 2019. Starkey Livio AI

Starkey Livio AI Vi har tidligere skrevet om amerikanske Starkey og deres nye produkt, Livio AI, her i magasinet. Livio AI markedsføres som verdens første høreapparat med integrerede sensorer og kunstig intelFokus på teknologi /

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Hvad koste høreappara AF MIKKEL SCHRAMM

/ Fokus på teknologi

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

r et t? Det er virkelig svært at få nøjagtige priser på høreapparater. Foto: iStock

å HørNu-kontoret får vi meget ofte spørgsmål om, hvorfor det er så dyrt at købe et høreapparat i privat regi. Når vi spørger, hvad man har hørt, at det koster, så er svaret ofte – dkk 20.000,00. Det er tilsyneladende et beløb, som florerer i mange kredse, men et sæt høreapparater koster ikke nødvendigvis så meget.

Tilskud til køb af høreapparater Lad os holde os til det faktuelle. Vælger du høreapparatbehandling hos en godkendt, privat forhandler, får du i 2019 et offentligt tilskud på 4.129 kr. for behandling af 1. øre og 2.373 kr. for behandling af 2. øre - dvs. i alt 6.502 kr. for 2 ører. Tilskuddet dækker høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. 6.502 kroner er mange penge, men det er sjældent tilstrækkeligt til at dække førnævnte, og derfor bør du forvente, at du skal supplere med en egenbetaling. Priser på høreapparater Høreapparatbranchen skal ikke have skyld for at være gennemsigtig. Faktisk er det ekstremt svært at få et overblik over, hvad et sæt høreapparater koster – i hvert fald, hvis man kun tjekker internettet. Vi har også forsøgt at få svar på priser ved at anvende den chat-funktion, der er på nogle af de store kæders hjemmeside. Hos AudioNova fik vi eksempelvis at vide, at vi kunne blive ringet op af en audiolog, hvis vi ønskede priser, men at få en pris på et høreapparat via chatfunktionen var ikke muligt. Vi vil allige-

vel her forsøge at give dig et lidt bedre overblik over prisen på et høreapparat.

Klinikkerne opererer som regel med 3 eller 4 prisklasser. Prisgruppe 1: 3.000 – 4.000 kroner. Prisgruppe 2: 6.000 – 8.000 kroner Prisgruppe 3: 10.000 – 13.000 kroner Prisgruppe 4: 15.000 – 20.000 kroner

Nogle få klinikker tilbyder høreapparater indenfor det offentlige tilskud. I de fleste tilfælde er disse apparater meget lidt avancerede, og derfor bør du være forsigtig med at vælge disse. Husk på, at der går 4 år før du er tilskudsberettiget igen, og derfor skal høreapparatet være avanceret nok til at dække dine behov i de næste 4 år. Der er mange ting, som adskiller de enkelte prisgrupper, men prisen dækker selvsagt over, hvor avanceret høreapparatet er. Nedenfor har vi lavet en oversigt over, hvilke forskelle det eksempelvis kan være: Kanaler: Antallet af kanaler dækker over, hvor mange områder hørespecialisten kan inddele din hørelse i – lidt ligesom equalizeren på din radio. Et høreapparat med mange kanaler giver hørespecialisten større mulighed for at finjustere høreapparatet. Vær derfor varsom med at anskaffe dig et høreapparat, der ikke har så mange kanaler. Automatikprogrammer: Et høreapparat ”lytter” til dine omgivelser, og på den baggrund kan det vurdere, om du befinder dig i støjende omgivelser, i bilen eller i helt rolige omgivelser. Jo flere automatikprogrammer høreapparatet har, desto lettere er det for dig at bruge det. De billigste høreapparater har som regel 3 automatikprogrammer, og afhængigt Fokus på teknologi /

10 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

af hvor aktiv du er, skal du overveje om 3 er tilstrækkelig. Manuelle programmer: Ud over antallet af automatikprogrammer kan man vælge at have nogle nøjagtigt indstillede programmer. Det kan eksempelvis være til dit mødelokale eller et program til kirken, hvor hørespecialisten finindstiller lyden til dig. Du bør vælge høreapparater, som giver dig muligheden for flere manuelle programmer. Som sagt – det er muligt, at du ikke har behov for det i dag, men dit høreapparat skal dække dine behov i de næste fire år. Streaming: De fleste høreapparater kan i dag streame. Det betyder, at du fx kan sætte en sender til dit TV, så du hører lyden trådløst direkte fra TV til dit høreapparat. Ikke at forveksle med en teleslynge, som er et ældre system, der er mere følsomt overfor interferens (som kan støje i høreapparatet). MFI: De tre bogstaver dækker over Made For Iphone, hvilket betyder, at høreapparatet har direkte kontakt med din iPhone, så du kan høre alle lyde fra telefonen uden du behøver at købe ekstraudstyr. Derudover fungerer din smartphone som en fjernbetjening, så du kan skifte program, skrue op og ned for lyden, og ofte kan du også justere lyden lidt (give lidt mere bas eller diskant).

Hvilke høreapparater skal jeg vælge? Inden du henvender dig til en klinik bør du overveje, hvilke behov du har. Hvis du er meget aktiv, og bevæger dig i mange forskellige lydmiljøer, har du måske brug for flere automatikprogrammer. Går du ofte i teateret, biografen eller i kirke, så kan det være gavnligt at have en telespole i høreapparatet, så du kan benytte den teleslynge, der som regel befinder sig i rummet. Bruger du ofte en smartphone, så skal du måske have et høreapparat, der via en

ekstra enhed (fx en phone clip) kan streame lyden fra din telefon til høreapparatet. Og anvender du en iPhone er der mange, der finder det praktisk at have et høreapparat, der kan forbindes direkte til iPhone’en (uden en phone clip). Det vil hjælpe din hørespecialist, og dermed dig selv, hvis du er godt forberedt, når du skal drøfte, hvilket høreapparat, du skal have.

Inden du henvender dig til en klinik bør du overveje, hvilke behov du har Generelt laver de 6 store producenter, Starkey, Sivantos, Phonak, Widex, Oticon og ReSound, gode høreapparater, som kvalitetsmæssigt ikke afviger betydeligt fra hinanden. De har lidt forskelligt design, men holder du dig til én af førnævnte producenter, og er det den nyeste version af deres produkter, så bør du være sikret, at kvaliteten er god. Men de har hver deres lyd, og den hørespecialist, som du går til, har måske en præference for et eller to mærker. Det kan være en god idé at holde sig til disse, da hørespecialistens indsigt i disse mærker formentlig skyldes, at de har arbejdet en del med dem, og dermed har erfaringen med tilpasningen af apparatet. Husk, et høreapparat er aldrig bedre end den tilpasning, som hørespecialisten laver. Med andre ord, den finjustering, som din hørespecialist laver, er afgørende for, at du bliver tilfreds med lyden.

Hvorfor er høreapparatet så dyrt? Vi bliver ofte spurgt, hvorfor et sæt høreapparat koster 20.000. For det første er dette ikke den fulde sandhed. Faktisk er gennemsnitsprisen langt lavere. Vi har lavet en analyse, som indikerer, at den gennemsnitlige egenbetaling (efter det offentlige tilskud) ligger på 4.261 kroner per høreapparat, og altså betydeligt under de førnævnte 20.000. For det andet udgør selve høreapparatet kun en del af de omFoto: Shutterstock

/ Fokus på teknologi

kostninger, som du betaler for. I Danmark er man som nævnt berettiget til et tilskud til nye høreapparater hvert 4. år. Det har de private klinikker lagt sig op af, og derfor tilbyder mange klinikker 4 års service, hvor du gratis kan få justeret dine høreapparater (vælger du en klinik, der er godkendt af HørNu, får du altid 4 års gratis justering). Men denne service er jo ikke gratis for klinikken. Et høreapparat justeres i gennemsnit 4,5 gange i løbet af de efterfølgende 4 år, og alene lønnen til hørespecialisten løber op i flere tusind kroner i efterjusteringer. Derudover kan du i de fleste klinikker gratis få lavet service på dit høreapparat i de efterfølgende 4 år. Igen, dette er jo ikke gratis for klinikken, og derfor lægges disse omkostninger også ind i selve salgsprisen. I øvrigt er det jo ret unikt, at man har 4 års garanti på et teknologisk produkt. Går dit TV eller din telefon i stykker, så kan du jo ikke gå ned i forretningen og få det lavet gratis (med mindre du har købt en tillægsforsikring). Når alt dette er sagt, så ja, høreapparater er dyre uanset om du har købt dem for 2.000 eller 20.000. Men forhåbentlig er du også enig i, at det er ret vigtigt at høre. Uden hørelsen er det svært at kommunikere, og kommunikation er som bekendt helt grundlæggende for at være sammen med andre mennesker.

Så hvad koster høreapparatet? Har du læst hele denne artikel, så sidder du måske stadig tilbage med spørgsmålet – hvad var svaret på overskriften af artiklen? Jeg forstår godt din frustration over vores u-konkrete svar, men det er meget svært at give et nøjagtigt svar på, da det afhænger af hvordan din hørelse ser ud, og hvilke krav du har til dit høreapparat. Til gengæld kan vi tilbyde dig en personlig og meget konkret rådgivning, hvis du er medlem af HørNu. Rådgivningen er gratis, og kræver blot, at du enten ringer til os eller besøger os (bestil tid) på vores kontor i København. Er du endnu ikke medlem af HørNu kan du melde dig ind på vores hjemmeside eller udfylde blanketten i vores magasin. Det koster under 1 krone om dagen!

HØRESMYKKER

12 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

F oto :

iSto c k

Mærkeligt spørgsmål, tænker du måske. Men det er ikke et dumt spørgsmål, for det danske system er ret kompliceret

/ Fokus på teknologi

høre

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018 13

Hvordan får man apparater? H

til høreapparatbehandling. Med denne henvisning i hånden kan du selv vælge, om du går i det offentlige sygehusvæsen eller i en privat høreklinik.

Høreprøve Når du skal have et høreapparat, starter processen med en høreprøve. Den kan du få hos en privat klinik eller hos en ørelæge. Der er ikke forskel på kvaliteten i høreprøven, men hvis det er første gang du anskaffer dig et høreapparat, skal ørelægen undersøge dig. Er ørelægen enig i, at du kan få glæde af høreapparater, vil han/hun udstede en henvisning

Det offentlige system Ulempen ved det offentlige system er, at du skal være tålmodig. I skrivende stund er der mellem 13 og 115 ugers ventetid på at få den første undersøgelse. Du kan altid tjekke ventetiderne på www.mitsygehusvalg.dk. Det er Amgros der styrer indkøb af høreapparater til det offentlige gennem en licitation, som foregår ca hvert andet år. Høreapparatproducenterne har lov til at opdatere de produkter, som de sælger gennem licitationen, men det er som regel ikke den nyeste teknologi, man får via det offentlige. Har du tålmodigheden til at gå gennem det offentlige system, så er fordelen

vordan får man et høreapparat? Og hvem kan jeg have tillid til? Mærkeligt spørgsmål, tænker du måske. Men det er ikke desto mindre spørgsmål, som HørNu meget ofte får. Og det er ikke et dumt spørgsmål, for det danske system er ret kompliceret. I denne artikel vil vi forsøge på objektiv vis at give dig det fulde billede af fordelene og ulemperne ved de forskellige muligheder.

til gengæld, at du låner høreapparaterne gratis i de næste 4 år.

Puljeklinikker I et forsøg på at reducere de lange ventetider, besluttede man i nogle regioner (primært Region Hovedstad og Region Sjælland) at indføre en ordning, hvor ørelæger kan udlevere høreapparater fra licitationen – de såkaldte puljeklinikker. Fordelen ved at gå til ørelægen er, at ventetiderne ofte er kortere end på sygehuset, og at du låner høreapparaterne gratis på samme måde som på sygehuset. Ulempen er, at kvaliteten ikke altid er i top. En stor dansk undersøgelse – EuroTrak – foretaget i 2016, viste at de danskere der havde fået høreapparatet via en puljeklinik var mindre tilfredse med høreapparatet. I figuren på næste side kan du se, hvor stor en procentdel, der Fokus på teknologi /

14 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Tilfredshed med nuværende høreapparat: privat høreapparatbutik vs. offentlig høreklinik vs. ørelægen % tilfredse

var tilfredse med deres høreapparat afhængigt af, om de fik høreapparatet via en privat høreklinik, på sygehuset eller hos en ørelæge.

Det private system Hvis du er over 18 år, kan du vælge at gå i en privat høreklinik. I en privat klinik har du større medindflydelse på valget af, hvilke høreapparater du får. Ofte har den private klinik den nyeste teknologi, og du kan stille krav til service, ligesom i enhver anden forretning. Hvis du har fået en henvisning fra din ørelæge er du som nævnt berettiget til at få et tilskud fra det offentlige til køb af høreapparater. Uafhængige klinikker og leverandørejede klinikker I Danmark findes der over 300 private høreklinikker. Mange af klinikkerne er ejet af høreapparatproducenter, som naturligvis helst vil sælge sine egne produkter. Det er ret svært at se, hvem der ejer de enkelte klinikker, og derfor har vi lavet denne oversigt for dig. / Fokus på teknologi

• AudioNova – Sonova Brands: Phonak og Unitron •A udika – William Demant Brands: Oticon og Bernafon •D in Hørespecialist – Widex Brands: Widex •D ansk Hørecenter – GN Hearing Brands: Beltone og ReSound Hvis du på forhånd ved, at du ønsker et bestemt mærke, så kan det være en fordel at henvende sig til én af ovenstående kæder. Vær opmærksom på, at du i visse tilfælde vil blive tilbudt et produkt, som kun kan efterjusteres i netop deres klinik. Dermed risikerer du at blive ”låst fast” til denne kæde. Derudover bør du sikre dig, at du kan få justeret dine apparater i de næste 4 år, hvor du igen er tilskudsberettiget. Nogle kæder giver dig 2 års gratis efterjustering, og derefter skal du betale for justeringerne.

Uafhængige klinikker De uafhængige klinikker er ejet af én eller flere hørespecialister. Disse klinikker tager udgangspunkt i din hørelse,

og sammen tager I en dialog om, hvilken høreapparatproducent I vil benytte. I mange klinikker har du mulighed for at prøve høreapparater fra to forskellige producenter, så du selv kan vurdere, hvilken lyd du bedst kan lide. På www.hørnu.dk/book-tid kan du se, hvilke uafhængige høreklinikker, der er i nærheden af din bopæl.

Hvad skal jeg vælge? Det er svært at sige, da det afhænger af, hvilket apparat du ønsker, og hvor tålmodig du er. Vi kan dog henvise til førnævnte undersøgelse – EuroTrak 2016 – hvor man vurderede kvaliteten i behandlingen i det private og offentlige system baseret på svar fra over 13.000 danskere. Her viser det sig blandt andet at • 12 % af alle offentligt udleverede høreapparater ender i skuffen, mens det kun er 3 % af de apparater, der er udleveret i privat regi. Noget kan tyde på, at rådgivning og indstilling af dit høreapparat i nogle tilfælde er mindre god i det offentlige system.

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018 15

Vejen til optimal hørelse Høreprøve

Du har behov for høreapparat. Her er dine muligheder

Du ikke behov for høreapparat

Offentlig ordning

Privat klinik

– Din regions sygehus

Fordele: • Du får omkostningsfrit stillet et høreapparat til rådighed Ulempe: • Ventetider mellem 13 – 110 uger på forundersøgelse, udlevering samt efterjustering af høreapparatet • Begrænset udvalg af høreapparat • Nyeste teknologi ikke tilgængelig

Offentlig ordning Puljeklinik (offentlig udlevering hos ørelægen)

Fordele: •D u får omkostningsfrit stillet et høreapparat til rådighed •D er er ikke så lang venteliste Ulempe: •B egrænset antal behandlingsforløb •B egrænset udvalg af høreapparater •N yeste teknologi ikke tilgængelig

Klinik ejet af producenter Fordele: • Kort ventetid • Lille risiko for at kæden går konkurs Ulempe: • Der er egenbetaling til de fleste høreapparater • Du kan ikke vælge mellem forskellige mærker • Du risikerer at blive låst fast til et mærke og én kæde

Tjek din hørelse én gang om året

Uafhængig klinik

Fordele: • Kort ventetid •F leksibilitet – du kan selv vælge hvilket mærke du ønsker •D u er ikke låst fast til et mærke eller én klinik Ulempe: •D er er egenbetaling til de fleste høreapparater •H vis klinikken ikke samarbejder med HørNu er du ikke sikret, hvis klinikken går konkurs

3 vigtige spørgsmål, som du skal stille klinikken: 1 2 3

an du afprøve dine høreapparater i hjemlige omgivelser? K Hvor lang ventetid er der på at få høreapparat og på at få justeret apparatet? Hvilken service er inklusiv i prisen? Er der fx 4 års garanti og gratis justering af høreapparater med i prisen? Fokus på teknologi /

16 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

V I DEN En dansk analyse, der måler danske høreapparatbrugeres viden om tilbehør til høreapparater, viser at under halvdelen ved, hvad en streamer er, og kun meget få danskere anskaffer sig tilbehør som eksempelvis en streamer, kommunikationsforstærker eller mikrofon. Det er synd, for vi ved, at tilbehøret ofte hjælper. Lidt firkantet sagt daler lyden med 6 dB hver gang afstanden fordobles. Hvis du eksempelvis står 1 meter fra en person, og lydniveauet her er 60 dB, så vil dette være faldet til 54 dB på to meter, 48 dB på 4 meter osv. Inden lyden rammer mikrofonerne på dit høreapparat, er lydintensiteten således faldet (hvorefter høreapparatet forstærker lyden igen). Tilbehør til høreapparater ”fjerner” denne afstand, og dermed har høreapparatet bedre vilkår for at give dig den optimale lyd. For at øge din viden om, hvilke muligheder du har som høreapparatbruger, har HørNu ønsket at indgå et samarbejde med Christina Hansen, som er uddannet Audiologopæd fra Syddansk Universitet, og som selv anvender høreapparat. Christina har i en årrække rådgivet høreapparatbrugere på Kommunikationscenteret i Esbjerg, og er i dag audiologisk rådgiver i Tonax, som er fast leverandør til Undervisningsministeriet samt jobcentre og kommuner i hele landet.

Hvad blev til julemid J

Christina Hansen Audiologopæd Ansat i Tonax som Audiologisk Rådgiver Høreapparatbruger

/ Viden

ulen er en skøn begivenhed med mange glæder og traditioner. Men julen kan også være hård med et stramt program og mange samtaler i støjende omgivelser. Alle de hyggelige arrangementer ligger ofte så tæt, at man ikke har mulighed for at slappe af i ørerne - og man kan være helt udmattet allerede inden, man rigtig er kommet i gang. Fra mine år som hørekonsulent i et kommunikationscenter husker jeg, at mange høreapparatbrugere havde øget

fokus på deres høreapparater og tilbehør til disse op til julen, hvor familien skulle samles. Ligeledes fik vi lige efter nytår et stigende antal henvendelser fra brugere eller pårørende, som henover julen havde oplevet, at de selv eller et familiemedlem havde svært ved at følge med i samtalerne. Denne travlhed forplanter sig også til mit nuværende job som audiologisk rådgiver ved Tonax, som jo leverer de man-

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018 17

Det kan være svært at høre alle under middagen. Men der findes forskellige tekniske løsninger. Foto: iStock

der talt om dagen? ge høretekniske hjælpemidler. Her ser vi også en øget interesse for høreteknik og rådgivning op mod og lige efter jul.

Hvad gør du, når samtalen ”løber fra” dig? Tag for eksempel selve juleaften, som vi alle nok lige har været ”udsat” for. Det er rigtig hyggeligt at se hele familien, men samtalen omkring bordet bliver hurtigt så lystig, at det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt. Og pludselig har

man mistet overblikket, og tør næsten ikke spørge, hvor vi er i samtalen. Både i mit tidligere job og i mit private liv har jeg oplevet mange forskellige løsninger, eller nødløsninger om man vil. Nogle vælger at trække sig fysisk eller psykisk fra samtalen, hvilket kan tolkes, som om man ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller Viden /

Roger Pen'en fra Phonak er et kommunikationssystem, som tilpasser sig til én eller flere samtalepartnere.

18 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

at man er arrogant og ikke svarer, når man bliver spurgt. Andre personer vælger at overtage samtalen, og holder gerne en lang og høj enetale, for så skal man nemlig ikke høre, hvad andre siger. Det er ikke mit indtryk, at disse løsninger er ondsindede eller bevidste, men simpelthen en måde at klare sig.

Sådan kommer du med i samtalen igen Kommunikationen kan forbedres på flere forskellige måder. Grundlæggende handler det om at mindske baggrundsstøjen og sørge for, at man kan se dem, man taler med. Måske behøver julemusikken ikke spille under hele middagen, og måske skal ungernes skærmtid flyttes ind i rummet ved siden af. Det kan være stemningsfuldt med dæmpet belysning, så man rigtig kan nyde juletræet stråle, men det gør det til gengæld ret svært at se munden på dem, man taler med, hvilket giver dårligere ”hørelse”. Måske er ovenstående foranstaltninger ikke nok, og her kan teknikken komme os til gode. Der findes forskellige måder at få lyden tættere på ørerne. Der findes simple systemer, hvor man har en mikrofon liggende på bordet, som er forbundet med ledning enten til høretelefoner, eller til en halsteleslynge, så lyden forstærkes yderligere. Og der findes trådløse systemer med mikrofoner,

der enten lægges på bordet, eller sættes fast på den man taler med. Begge slags systemer kan forbedre talesignalet, så det igen er muligt at medvirke i samtalen under maden.

Når der skal teknologi på bordet Et system, der er enkelt at anvende og som egner sig til samtaler med en eller få samtalepartnere er Echo Minitek Pro. Her får man en billig kommunikationsforstærker, som enten kan anvendes med den medfølgende halsteleslynge, eller med de medfølgende hovedtelefoner til de brugere, som ikke benytter høreapparat. Et andet produkt, der ligger i den lave ende af prisskalaen, og som samtidig har en række funktionaliteter er Clearsound Quattro 4.0 LD. Modtageren hænger om halsen på brugeren, mens en lille smart mikrofon ligger på bordet. Modtageren kan desuden anvendes til forstærkning af mobiltelefoni. Conversor Pro er et simpelt og brugervenligt høreteknisk hjælpemiddel, der består af en trådløs mikrofon og en modtagerenhed. Mikrofonen placeres fx på bordet, mens modtageren hænger om halsen på høreapparatbrugeren. Comfort Audio Contego er et kommunikationssystem, der har den fordel, at den har en mikrofon indbygget i modtageren, således at man kan høre dem, man sidder tæt på, uden at man behøver at

have mikrofonerne på høreapparaterne tændt. Audinor Duo er et andet kommunikationssystem, der udmærker sig ved at være meget brugervenligt. Ønsker man et lidt mere avanceret kommunikationssystem, findes alternativerne Roger Pen eller Roger Select. Disse kommunikationssystemer har mikrofonindstillinger, som på forskellig vis tilpasser sig samtalesituationen og antallet af samtalepartnere. En række af høreapparatsproducenterne tilbyder desuden små mikrofoner velegnet til en-til-en samtaler. Disse mikrofoner sender lyden til høreapparaterne – enten direkte eller via en streamer. Når det kniber med at følge med i samtalen, er der altså rigtig meget hjælp at hente i form af høreteknik, som kan anvendes sammen med høreapparaterne. Men husk også at have en god dialog med familie og venner om, hvor meget det betyder for dig, at fx belysning og baggrundsstøj tilpasses, så også selve kommunikationssituationen forbedres.

Tonax Tonax er uafhængig forhandler af høreteknik. Tonax er fast leverandør til Undervisningsministeriet samt jobcentre og kommuner i hele landet. Tonax tilbyder rådgivning og vejledning om høretekniske produkter. Ring eller skriv til Tonax på tlf. 86898029/ SMS: 26825418 / info@tonax.dk Du kan få mere information om produkterne i artiklen samt priser på www.tonax.dk

/ Viden

ClearSounds produkter er relativt billige og har flere forskellige funktioner.

Fotos: iStock

5 aktiviteter som

forbedrer din hørelse Alle kan få en hørenedsættelse, men disse 5 aktiviteter kan hjælpe med at styrke din hørelse og forbedre din livskvalitet

AF SOFIE ANDERSEN

Motioner dagligt

Uanset om det er løb, spring, sjipning eller svømning, så hjælper daglig motion på blodcirkulationen, som er vigtig for det indre øre. I det indre øre sidder cochlea, som er den del af øret der står for at omdanne lydens vibrationer til nerveimpulser. Et godt blodomløb forebygger også tab af neurotransmittere, som står for at transportere disse nerveimpulser i hjernen. Et studie som fulgte 68.000 sygeplejersker i 20 år har vist, at to timers motion om ugen er nok til at sænke risikoen for høretab.

at spille spil der tester din hørelse, kan du forbedre den. Forskere testede en gruppe seniorer, hvor halvdelen fik hukommelsesstimulerende spil, mens den anden halvdel fik et spil, der handlede om at følge en samtale. Man fandt at den sidstnævnte gruppe forbedrede deres hørelse, og dermed kunne forskerne konkludere, at samtaler er ekstremt vigtige for din hjerne.

Yoga Ligesom mange andre slags motion forbedrer yoga blodcirkulationen i ørene. Flere stillinger er dedikerede til at forbedre din hørelse. Disse stillinger inkluderer træet, lotusblomsten og trekanten. Yoga er også kendt for at afhjælpe patienter der lider af tinnitus. Forskere har fundet ud af, at stressniveauet falder ved kontinuerlig udøvelse af yoga. Symptomerne på tinnitus kan dermed mindskes. 2

Spille spil

Hvis du holder din hjerne sund, reducerer du risikoen for hørenedsættelse. Ved

i supermarkedet, eller ligger i din seng, skal du prøve på at identificere de forskellige lyde, der er omkring dig. Prøv om du kan adskille hvad der laver hvilken lyd. Øv dig i at skifte dit fokus fra én lyd til en anden og tilbage igen. Dette kan hjælpe dig med samtaler i baggrundsstøj, så du bliver bedre i stand til at bortfiltrere baggrundsstøj og fokusere på samtalen.

Meditation Meditation har eksisteret i tusindvis af år, og har ry for at have utallige helbredsfremmende egenskaber. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at meditation også kan forbedre din hørelse. Når du sidder stille og slapper af i sindet, reguleres dit blodtryk og din blodcirkulation. Meditation hjælper også på stress i din hverdag. Risikoen for at stress skader dit system er høj. Dette skyldes blandt andet, at dine neurotransmittere (red.: kemiske stoffer, som fungerer som bindeled mellem hjernecellerne) bliver påvirket kraftigt når du er stresset. 5

Lydlokation

Denne aktivitet er nem, og du kan gøre det alle steder. Uanset om du star i kø

Viden /

20 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

20 ting du ikke vi AF SOFIE ANDERSEN

idste du, at slanger og delfiner ikke har et ydre øre? Dette er bare ét eksempel fra rækken af interessante fakta om hørelsen. De fleste af os tager hørelsen for givet, og det er normalt ikke et emne vi bryder vores hjerne med – lige indtil der sker noget, som påvirker

status quo. Her kan du tjekke de grundlæggende fakta ud – og tjekke 20 nyttige (og måske også unyttige) ting, som du måske ikke vidste om hørelsen.

Grundlæggende fakta Nedsat hørelse kan medføre, at vi føler os

I følge World Health Organization (WHO), har omkring 466 millioner mennesker på verdensplan en hørenedsættelse.

isolerede og afskårne fra resten af verden, og dette kan lede til depression og angst. Hørenedsættelser starter oftest i de højere frekvenser hvilket betyder, at vi som midaldrende kan have en øvre tærskel, der er faldet til mellem 12.000 og 14.000Hz. Hvorvidt en lyd kan opfattes af menneskets øre, afhænger af to ting; fre-

in hørelse afhænger af små hår dybt inde i dit D øre. Hvis disse hår forsvinder, vil du ikke længere være i stand til at høre.

en hyppigste årsag til hørenedsættelse er udD sættelse for høje lyde (85 decibel eller højere).

in hørelse kan tage permanent skade efter at D være blevet udsat for en ekstremt høj lyd én gang – for eksempel en eksplosion eller et skud.

ine ører er aldrig inaktive – ikke engang når du D sover. Din hjerne reagerer blot ikke på lyden.

rene har mere end én funktion, de hjælper dig Ø nemlig også med at holde balancen.

et er ikke alle levende væsener der hører med D ører. Slanger bruger kæbeknoglerne, fisk reage-

mkring 3 ud af 1000 børn i USA fødes med en O hørenedsættelse på ét eller begge øre. 3

ere end 90 % af døve børn fødes M af forældre uden hørenedsættelser.

landt voksne i alderen 20–69 er B alder den mest almindelige årsag til en hørenedsættelse. Forekomsten af hørenedsættelser er størst i aldersgruppen fra 60-69.

I aldersgruppen 20–69 har mænd næsten dobbelt så stor risiko som kvinder for at få en hørenedsættelse.

I slutningen af 2012 nåede antallet af cochlea implantater på verdensplan op på 324.200. I USA er ca 58.000 af disse indopereret på voksne, og 38.000 på børn.

landt de allermindste knogler i menneskets B krop findes ossiklerne i mellemøret; Incus, malleus og stapes (måske bedre kendt som ambolten, hammeren og stigbøjlen).

/ Viden

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018 21

dste om hørelsen kvensen og lydens styrke. Vi måler frekvens i Hertz (Hz) og lydstyrke i decibel (dB). I forhold til frekvens er den menneskelige hørelse i stand til at detektere lyde fra omkring 20Hz og helt op til 20.000Hz, men hørelsen er mest sensitiv mellem 2.000 og 5000Hz. I forhold til lydstyrke kan vi

udsætte menneskets øre for lyde imellem 0 og 85 dB uden at forårsage skade, men højere lydstyrke kan skade hørelsen.

Illustrationer: iStock og Shutterstock

rer på trykændringer, og hankønnede myg bruger antenner. 14

I takt med at vi bliver ældre, bliver vi dårligere til at høre høje frekvenser. Nogle af de små hår i det indre øre begynder at gå i stykker, og dette reducerer evnen til at høre de højfrekvente toner.

revoks fanger snavs for at Ø beskytte dit indre øre. Det har et formål, og medmindre der er en god grund til at fjerne det, bør det bare have lov til at være i fred.

elfiner har ikke ører. I stedet har de trommeD hinder som sidder uden på kroppen. De bruger også sonar eller ekkolokation til at forbedre deres i forvejen overlegne hørelse.

unde kan høre meget højere frekvenser end H mennesker. Det er derfor den ved, at du kommer hjem længe før alle andre.

atte kan høre højere freK kvenser end både mennesker og hunde. De kan høre lyde næsten to oktaver højere end vi kan. Deres øremuskler gør dem også i stand til at rotere deres øre 180°.

bers hørelse starter lidt højere på frekvensA skalaen end menneskers, men til gengæld hører de op til 45.000 Hz hvilket er en oktav højere end den øvre grænse for menneskers hørelse.

lefanters ører kan opfange frekvenser der er E 25 gange lavere end de dybeste lyde som menneskets ører kan detektere. De kan også opfange lyde gennem deres fødder og deres snabel.

22 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Bose skal lave høreapparater LY D & HØR

AF SOFIE ANDERSEN & MIKKEL SCHRAMM

u kender formentlig Bose fra deres hovedtelefoner eller højtalere. Produkterne stinker af kvalitet, og det er næppe et tilfælde, at den nyslået Formel 1 verdensmester, Lewis Hamilton, har Bose’s hovedtelefoner på ørerne før hvert race eller at NASA’s rumfærger og Det Sixtinske Kapel i Vatikanet anvender produkter fra Bose. Nu skal den amerikanske gigant lave høreapparater. Produktet er foreløbig blevet navngivet “the Bose Hearing Aid”. Og nok så væsentligt – produktet er blevet godkendt af de amerikanske myndigheder, FDA, som et høreapparat, og dermed er det ikke bare rygter – men en realitet, at Bose har teknologien på plads. Interessant er det også, at FDA har godkendt Bose’s produkter, selvom de er lavet med henblik på, at man kan tilpasse,

/ Lyd & hør

programmere og styre apparatet uden hjælp fra en hørespecialist eller en høreklinik. Via en app tilpasser, kontrollerer og justerer brugeren selv høreapparatet.

Hørenedsættelse er et signifikant samfundsmæssigt sundhedsproblem, især i takt med individers stigende alder ”Hørenedsættelse er et signifikant samfundsmæssigt sundhedsproblem, især i takt med individers stigende alder,” siger Malvina Eydelman, som

er direktør for den afdeling af FDA, der blandt andet beskæftiger sig med produkter, der kan afhjælpe hørenedsættelser. ”Godkendelsen af dette produkt giver en gruppe mennesker adgang til et nyt høreapparat, som de selv vil være i stand til at tilpasse, kontrollere og justere. For FDA er det vigtigt, at individer med hørenedsættelse har mulighed for at tage aktivt del i deres egen sundhedspleje.” Før produktet blev godkendt til lanceringen, gennemgik FDA data fra kliniske forsøg med 125 patienter. Resultaterne af disse forsøg var sammenlignelige med resultater fra patienter, hvor en hørespecialist havde tilpasset apparatet. “Det skal tilføjes, at deltagerne generelt foretrak det Bose-apparat som de selv havde tilpasset, frem for den tilpasning, som en professionel lavede til dem,”

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018 23

Bose skal lave høreapparater, og spørgsmålet er, om de bliver designet som producentens andre produkter?

skriver FDA. Bose er ikke den første virksomhed, der forsøger sig med dette. Firmaet Doppler Labs, som ikke længere eksisterer, udviklede øretelefoner med en teknologi, der gjorde brugeren i stand til at ændre på lyden. Også Nuheara lancerede i 2018 øretelefoner, som er designet til at forbedre hørelsen. Det, der adskiller Bose fra de andre, er godkendelsen fra FDA. Bose har gennemgået en procedure hos FDA, som kaldes ”De Novo”. Det er en procedure for særligt nyskabende

produkter, der endnu ikke er tilgængelige på markedet, og som vurderes til at være i en risikogruppe, der betegnes som værende lille til moderat. Dette er det første godkendte høreapparat, som tillader brugeren selv at tilpasse og programmere apparatet. Afhængigt af hvilke love der er gældende i de enkelte lande, vil nogle brugere dog stadig skulle anskaffe apparatet i en godkendt klinik. Det vides endnu ikke hvordan dette apparat kommer til at se ud, eller om der blot er tale om, at Bose Hearphones

Vi lærer af markedet - til gavn for dig

– som allerede er på markedet – simpelthen bliver relanceret som et høreapparat. Rygterne går på, at produktet fra Bose skal lanceres til en pris, der ligger langt under prisen på de eksisterende høreapparater. Om det er korrekt må vi endnu vente og se, men hvis det er tilfældet, må vi forvente, at produktet bliver særdeles konkurrencedygtigt. Produktet kan endnu ikke købes i Danmark – eller for den sags skyld i andre lande – men HørNu følger selvsagt udviklingen.

Alle brancher er forskellige. Hvad enten du ekspanderer med en nystartet virksomhed eller strømliner en konsolideret forretning, er det gavnligt med en solid sparringspartner, der kender din branche.

Voergaardvej 2 | 9200 Aalborg | Tel. 98 18 72 00 www.beierholm.dk

24 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Thora og Guldsmedene Er du fast læser af HørNu’s magasin, så ved du allerede godt, at alt for mange danskere anskaffer sig høreapparater, men ”glemmer” at bruge dem. Det er der mange årsager til, og de fleste kan forklares med én eller anden form for stigma omkring høreapparaterne. Men hvad nu, hvis et høreapparat kunne være et fashion statement. Nysgerrig? Så læs videre her! AF MIKKEL SCHRAMM

13 ÅRIGE THORA sidder i spisestuen en solbeskinnet eftermiddag og smiler genert. Hun fortæller om sine høreapparater. ”Det er de nye fra Oticon. Jeg er rigtig glad for dem,” siger hun. Men for en gang skyld er det ikke høreapparatet, som jeg lægger mærke til, men derimod det, der sidder på receiveren. Et smukt lille smykke med 3 små blomster og en lille guldkugle med sten i midten. Thora kalder det Høresmykker®. ”Det er mit andet høresmykke. Da jeg gik i 3. klasse var jeg rigtig glad for sommerfugle og larver, og derfor havde jeg selvfølgelig en larve på det ene høreapparat, og en sommerfugl på det andet. Jeg var mega stolt af dem, og mine klassekammerater var ret misundelige,” husker Thora tilbage. Ideen til høresmykkerne kommer fra Thora’s mor, Marianne. Hun var nervøs for, at Thora ville ”glemme” at tage høreapparaterne på, og ønskede således at motivere Thora til at bruge sine høreapparater. ”Jeg gik derfor ned til Guldsmedene, og snakkede med Vivi, der er den ene / Lyd & hør

halvdel af ægteparret, der ejer den lille forretning, som ligger på gågaden i Roskilde.” De to kvinder tog en snak om, hvad Thora kunne lide, og hvordan man kunne lave et smykke, som motiverede Thora til at bruge høreapparatet.

”Det var en rigtig god oplevelse at være nede hos Guldsmedene. Vivi havde en masse gode idéer og var rigtig dyg-

tig til at udvikle de idéer, som jeg selv havde. Og så landede vi på den fine lille sommerfugl og larve – og det var jo en succes,” siger Marianne og kigger på Thora. ”Ja, de andre børn blev ret misundelige på mig, og ville pludselig også gerne have et høreapparat,” griner Thora forsigtigt, og fortsætter. ”Det gode ved høresmykkerne er også, at jeg slipper for at få huller i ørerne.”

Kunderne kan selv designe smykket Snakker man med ægteparret Vivi og Anders, der ejer Guldsmedene i Roskilde, så opdager man hurtigt deres glæde ved at lave et smykke helt fra bunden i værkstedet, der ligger over butikken. De har en næsten nørdet form for engagement, der smitter af på deres kunder. De er begge uddannede guldsmede, og har været i branchen i en evighed. ”Vi har jo et par år på bagen, og den viden og erfaring vil vi gerne dele med kunderne, så de får en god oplevelse, når de bestiller deres smykke hos os. Det er

HØR NU / MAGASIN #4 / 2018 25

Hiddi har sine nye høresmykker på, skabt af Guldsmedene i Roskilde.

sjovt at sidde og udveksle idéer, komme med forslag og rådgive kunderne om æstetik og om, hvad der reelt kan lade sig gøre,” siger Anders.

Fokus væk fra høreapparat Efter adskillige tilløb anskaffede Hiddi sig endelig sine høreapparater i juni 2018. Ganske kort efter faldt hun over en annonce for Guldsmedenes høresmykker i avisen. ”Min mor er så glad for guldsmykker, så da vi kom ned i forretningen havde vi en ret god idé om, hvordan smykket skulle se ud. Der skulle gerne være lidt fylde i det, og så vidste vi, at smykket skulle have tre blomster. Vivi var rigtig sød til at tegne og fortælle, hvordan blomsterne rent faktisk kunne se ud, men bortset fra det, så var det ikke så svært at finde ud af designet,” fortæller Hiddi’s datter, Bettina. ”Jeg er bare så glad for dem,” storsmiler Hiddi. ”Forleden var jeg i en anden forretning her i byen, og da ekspedienten så mine Høresmykker® spurgte hun, hvordan de sad fast på mit øre. Det er

som om, folk ikke ser høreapparatet, når jeg har smykket på. Det tager al fokus, og det er jo skønt.”

God stemning De to kvinder sidder oppe ved værkstedet sammen med Anders, og drøfter udviklingen af nye Høresmykker®. Ved første ”ørekast” skulle man tro, at Hiddi og Bettina var ansat i forretningen, men det er ikke tilfældet. Det er ikke desto mindre et godt eksempel på stemningen i forretningen, hvilket Bettina nikker genkendende til. ”Det er en fornøjelse at se rundt i butikken. Det her er jo ikke en fabrik. Der er sjæl i denne butik. Det er en speciel ting, at få kunderne til at føle sig hjemme.” Hvad med mændene? På vej ud af forretningen kommer jeg i tanke om, at den ene halvdel af de danske høreapparatbrugere ikke kan identificere sig med de smykker, som vi har snakket om. ”Laver I egentlig også smykker til mænd?” spørger jeg. ”Det har vi faktisk

tænkt over,” siger Anders. ”Det kunne jo godt være, at der var nogle ægtefæller, som tænkte, at deres mand kunne have glæde af et smykke. Det kan jo godt være et maskulint smykke afhængig af, hvad deres mand har af interesser. Alle vores smykker er håndlavede, så vi kan jo i princippet lave alt,” griner Anders.

Guldsmedene i Roskilde Vivi og Anders Hansen ejer Guldsmedene, som ligger på gågaden i Roskilde centrum. Siden 1862 har der været en guldsmed i ejendommen på Skomagergade. I forretningen finder du et udvalg af ægteparrets smykker, som er skabt i det værksted, der ligger over butikken. Du kan læse mere om Guldsmedenes Høresmykker® på www.guldsmedene.dk.

/ Lyd & hør

26 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

Disse hovedtele passer til DIN h De fleste danskere opfatter hørelsen meget forenklet. Enten hører du tydeligt, har lidt svært ved at høre, eller også hører du slet ikke. Men så simpelt er det ikke. Frekvensspektret – det vil sige fra de dybe til de høje toner – høres og opleves forskelligt, fordi der ikke er to ører, der hører ens. AF MIKKEL SCHRAMM

lmindelige hovedtelefoner tilpasser sig ikke din unikke hørelse. De er udviklet af lydeksperter, der måske, eller måske ikke hører musik, som du gør. Nogle hovedtelefoner kan lyde fantastisk til nogen med mindre basfølsomhed, men overvældende til andre. Dette er grunden til, at nogle anlæg har equalizers, der giver dig mulighed for at tilpasse lydstyrken i forskellige frekvensbånd. Ved at bruge en dyr og nøjagtig mikrofon, samt en 60 sekunder lang høretest, har det kun 3 år gamle australske firma, Nura, fundet en løsning, som automatiserer denne proces. Vi har testet deres hovedtelefoner, Nuraphones, i en måned, og på trods af, at flere fagfolk har givet udtryk for, at dette ikke ville virke, så må vi blot konstatere, at det gør det altså bare alligevel. Men lad os tage tre skridt tilbage, og forklare lidt om teknologien bag Nuraphones.

Otoakustiske emissioner I Danmark bliver alle babyer hørescreenet ved at måle deres OAE – oto/ Lyd & hør

akustiske emissioner – det er en slags høreprøve for nyfødte. Den foregår ved, at man spiller en række toner i øret. Cochlea (høresneglen) reagerer ved at sende meget svage impulser retur, som får trommehinden til at vibrere, og dermed sender øret en lyd retur, der er ca. 10.000 gange svagere end den lyd, der gik ind i øret. Med ekstremt følsomme mikrofoner opfatter Nuraphone-hovedtelefonen ørets respons, og via nogle komplicerede algoritmer tilpasser hovedtelefonerne sig din unikke hørelse. ”For at dette skal fungere godt, så skal de mikrofoner, der opfanger lydene fra ørene være ekstremt præcise,” fortæller Dragan Petrović, der er én af de tre grundlæggere af Nura. ”De mikrofoner, som vi anvender, er faktisk de samme, som NASA bruger til deres 2020 Mars mission. De er utrolig følsomme, og uden sammenligning den dyreste komponent i hovedtelefonerne.” Ved at bruge denne mikrofon til at analysere signalet fra dit øre, hævder Nura, at de er i stand til at regne ud, hvor følsomt dit øre er for hele frekvensspektret. Alt dette er imidlertid ikke noget,

man tænker over, når man tager Nuraphones i brug. Det kræver blot, at man downloader en gratis app, kobler den til hovedtelefonen, laver en OAE-måling, og vupti – så har hovedtelefoner lavet en personlig profil til dig. App'en opretter derefter en graf over din unikke høreprofil,

foner ørelse som vises i behagelige farver og ombrydes rundt om en cirkel, så du kan se den. Når Nuraphone har skabt din høreprofil, formaterer den din musik, så den passer til dit øre. Man kan gemme tre profiler, hvis der er flere, der bruger hovedtelefonerne. Det prøvede vi, og der var en tydelig forskel på lyden i de tre profiler.

Over the ear hovedtelefoner Nuraphones er en slags hybrid mellem in-ear og over-the-ear hovedtelefoner, da de dels dækker over hele øret, men samtidig har en slag sonde, der går ind i øret. Der er flere årsager til denne udformning. For at OAE-målingen bliver så nøjagtig som mulig er det vigtigt, at hovedtelefonerne lukker mest mulig af for den omgivende støj, og derfor bliver de nød til at lukke øret af. Samtidig hjælper ”sonden”, der går ind i øret, med til, at de før-

omtalte mikrofoner opfanger mest mulig lyd fra øret. Men udformningen har også andre funktioner, fortæller Dragan Petrovic. ”Vi adskiller reelt diskant og mellemtone fra bassen, idet de højfrekvente og mellemfrekvente lyde kommer via ”sonden”, mens bassen kommer fra hovedtelefonerne uden på øret. Vi ender reelt med at levere bassen til det ydre øre snarere end din trommehinde. Dermed får trommehinden et meget klart signal, og samtidig får du en tydelig bas uden, at vi skader din hørelse.”

Hvordan lyder de? Resultatet af OAE-målingerne og udformning er overvældende. Du får en sprød lyd i mellemtone og diskant i en kvalitet, som du normalt skal betale betydeligt mere for. Lyden er klar. Det er ikke de klareste hovedtelefoner, som vi har prøvet, men i denne prisklasse er lyden helt enkelt suveræn. Og så er der bassen. Ooh, den er så dyb og har lige

Lyden i Nuraphones er i en kvalitet, som man normalt skal betale meget mere for.

28 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

så meget bund som Marianergraven i Stillehavet. Bassen er godt hjulpet på vej af det materiale, som Nuraphones er lavet af. Og så er de bløde at have på. Det minder mig om, - ja hvad er de egentlig lavet af, spørger jeg Dragan. ”De er fremstillet på samme måde, som man fremstiller andre produkter, hvor huden er meget følsom, og hvor der kan være tæt kontakt med andre mennesker, og så skal de jo gerne holde på trods af slitage – hvis du forstår?” griner Dragan lidt forlegent, og på trods af en lidt ustabil Skype-forbindelse er vi ikke i tvivl om, hvad han mener.

Hvordan lyder det for personer med hørenedsættelse? Pedro Costa er ingeniør i lyd og akustik, og har siddet i udviklingsafdelingen hos én af de danske høreapparatproducenter. Samtidig har han selv en hørenedsættelse. På trods af sin skepsis indvilligede han i at prøve hovedtelefonerne af i et par dage for at prøve, om det også fungerer for personer med hørenedsættelse. Hans skepsis bunder i, at OAEmålingen er en ret unøjagtig måde at måle hørelsen på, og derfor fortæller hans faglige baggrund, at det ikke vil virke. Efter et par dage kommer Pedro tilbage, og vi behøver ikke at spørge ham, hvordan hans oplevelse har været. Ansigtsudtrykket siger det hele. ”Det virker!”, siger han med et udtryk af undren og stor begejstring. ”Det er simpelthen den bedste lyd, jeg har prøvet i hovedtelefoner.” Vi spørger Dragan hos Nura, hvad de har af erfaring med salg til personer med hørenedsættelse. / Lyd & hør

Nuraphones er lavet i lækre materialer, men man skal lige vænne sig til sonden, der går ind i øret.

”Vi har i første omgang fokuseret på personer med normal hørelse, og derfor har vi ikke så meget erfaring med denne gruppe af mennesker. Men det er klart, at vi dels er glade for, at vores produkt også kan hjælpe her, og dels er det en målgruppe, som vi kommer til at have mere fokus på fremover. Vi har imidlertid ikke evidens for, at vores algoritmer virker på alle personer med hørenedsættelse, men man er selvfølgelig velkommen til at købe Nuraphones og prøve det af, og hvis det ikke virker, så kan man returnere dem, og få pengene tilbage.”

Smarte funktioner Nuraphones har adskillige smarte detaljer. En af dem er de eksterne mikrofoner, som blandt andet anvendes til ANC – Active Noise Cancellation. Og denne er ekstrem effektiv, hvilket gavner musikoplevelsen, men du bør absolut ikke cykle med dem på, da man ganske enkelt ikke hører trafikken. Et andet tydeligt tegn på at ANC er effektiv, er når andre har Nuraphones på. Folk begynder ubevidst at råbe for at høre deres egen stemme. Nura bruger også de eksterne mikrofoner til det, de kalder ”Social Mode”, hvilket betyder, at mikrofonerne samler lyden op omkring dig. Dragan fortæller, at han for nyligt havde Nuraphones på i et fly, og bestilte en cola hos stewardessen. ”Hun blev ved at med at sige, at hun ikke kunne høre mig. Jeg kunne tydelig høre hende indtil jeg tog mine hovedtelefoner af. Så det skal man selvfølgelig være opmærksom på,” siger Dragan med et smil. Du kan i øvrigt aktivere ”Social Mode”, skifte sang, tage telefonen og meget andet ved at trykke – eller dobbelttrykke – på højre eller venstre hovedtelefon. Du kan selv vælge, hvilken funktion et eller to tryk skal aktivere. En enkelt men genial funktion er, at hovedtelefonerne automatisk slukker et

par minutter efter, at man har taget dem af. Hvorfor fungerer det ikke på samme måde med høreapparater?

Hvad virker ikke? Udformningen af ”sonden” der går ind i øret har samme ulempe, som vi kender fra i-øret høreapparater – okklusion, dvs at øret lukker til. Det svarer til, at du stikker fingrene i øret, og når du spiser, går eller snakker lyder din egen stemme meget mærkelig. Tilsvarende med Nuraphones. Det er ikke rart at spise, når du har Nuraphones på. Samtidig er de små kupler, der sidder på ”sonden” ikke ventileret, hvilket betyder, at mellemøret virker ekstra indelukket. Årsagen til den manglende ventilation ligger igen i udførslen af OAE-målingerne, fortæller Dragan. ”Vi er nervøse for at målingerne ikke bliver tilstrækkeligt nøjagtige, hvis vi ikke lukker øret helt af.” Til gengæld er ”koppen” uden på øret forsynet med ventilation, så det ydre øre ikke bliver for varmt. Udenfor i vinden savner vi en algoritme, der reducerer vindstøj, og endelig fortæller Pedro, at det ville have været dejligt, hvis man kunne justere ”Social Mode” så man kunne forstærke de eksterne lyde, når det er nødvendigt. Sidstnævnte er faktisk et område, som Nura overvejer at implementere i en softwareopgradering. Her på redaktionen kan vi dog godt leve med manglerne. Vi elsker den sprøde lyd i mellemtonerne og diskanten. Og bassen, oh den bas, den kan vi bare ikke få nok af.

Nuraphones er ikke billige – 399 euro – men sammenlignet med hovedtelefoner med en tilsvarende lyd er prisen bestemt rimelig. Du kan læse mere om Nura og Nuraphones på www.nuraphones.com

Vi har testet den nye A6 med støjreducerende ruder.

AUDI’S STILLE KÆMPE Markedet for biler i den dyre ende af firmabiler er benhård. BMW 5 serie, Mercedes E-klasse, Volvo 90-serie og Jaguar XF – for blot at opremse et par stykker af de biler, som den nye Audi A6 Avant skal ud og konkurrere med. Vi har testen den, men Audi har en joker med i handskerummet for dig, der foretrækker ro i kabinen. Nysgerrig? Så læs videre her. AF MIKKEL SCHRAMM

e kunder, der er i markedet for en bil i denne prisklasse, er kræsne og stiller store krav til køretøjet. Bilen skal være alsidig. Den skal byde på komfort, en bred vifte af gadgets og et design, der signalerer køreglæde og en eller anden form for sportsligt udtryk. For at imødekomme dette, er Avant vokset i bredde og har fået tydeligere hofter. Samtidig er bilen lavere end forgængeren, hvilket giver den et mere dynamisk udtryk. Efter min helt subjektive mening ser bilen bedst ud fra siden. Specielt er jeg ret glad for den lange kølerhjelm, og de skrånende D-stolper. Det ser fedt ud og giver et nærmest coupé-agtigt udtryk. Fronten er blevet helt re-designet med en mere kantet kølergrill og tydeligere linjer på kølerhjelmen. Bagtil er udtrykket endnu mere

aggressivt med nyt baglygtedesign. Parkerer du bilen ved siden af den ”gamle” A6 Avant er dimensionerne på den nye version tydelige, og specielt det faktum, at den er lavere, giver et dynamisk udtryk. Testbilen var forsynet med S-Line udstyrspakken, som også indeholder en meget tydelig diffuserindsats mellem bagklappen og udstødningsrørene, som får mig til at tænke på bagenden på en Formel 1. Den er voldsom, men er du en bilnørd, så vil du elske den. Inde i kabinen opleves bilen enorm. Men det er ikke blot fatamorgana. På bagsædet er det blevet mere plads til hoved, ben og skuldre, og længden i kabinen er øget med 21 mm. Generelt har kabinen fået et kvalitetsmæssigt løft i forhold til forgængeren. Det er overalt præget af lækre materialer, og om aftenen er der et behageligt lys i dørene og

ved fødderne. En ret fed detalje er de to skærme i midterkonsollen. Vi kender den 10,1” skærmen fra andre Audi’er – og deres konkurrenter. Men under denne skærm er der yderligere en touch skærm, som du kan styre klimanlægget på. Tryk på den øverste skærm for at gå til navigationssystemet, og den nederste skærm bliver til en sort tavle, hvor du med din pegefinger kan skrive den by eller vej, som du ønsker at køre til. Vi har tidligere prøvet det i Audi A5 og Mercedes C klasse, men her var skærmen så lille, at det ikke rigtig fungerede. Men med den større skærm og forbedret software fungerer det perfekt, hvilket betyder, at du let kan indstille navigationssystemet, mens du kører, da du ikke behøver at se på skærmen. Godt tænkt Audi! Audi fremhæver deres nye system med knapperne på skærmene i deres Lyd & hør /

30 HØR NU / MAGASIN #4 / 2018

markedsføring. Det er rent faktisk ikke knapper, men en blanding af et auditivt signal og en mekanisk puls som din finger mærker, når systemet registrerer din kommando. Tanken er god, men i den virkelige verden, skulle vi som regel trykke flere gange før det fungerede. Det er nok en tilvænningssag, men vi nåede ikke dertil, mens vi havde bilen. Derimod er det godt tænkt, at man kan rykke rundt på knapperne, så det passer til dig. Princippet er det samme, som du kender fra din smartphone. Simpelt og smart! Troldmændene i Ingolstadt brygget anden en lille trylledrik. Der er nemlig meget stille inde i kabinen, og som høreapparatbruger kan du helt enkelt bruge dit almindelige program i høreapparatet. Der er ingen grund til at slå over på hverken støjprogram eller bilprogram for her lige så stille som når sneen daler ned en sen vinternat. Helt tilfældigt er det ikke. Bilen er udstyret med særlige akustiske vinduer. De er lavet af komposit sikkerhedsglas, og en speciel mellemfilm, der giver yderligere isolering mod støj. De støjisolerende sidevinduer fås som ekstraudstyr, og du skal lægge ekstra 10.000 på bordet for at få dem, men det giver som nævnt god mening for en høreapparatbruger. Det indvendige støjniveau reduceres med op til 6 dB, hvilket måske ikke

lyder af meget, men det er mærkbart! Vi målte et gennemsnitligt lydniveau på 82 dB over en strækning på 100 km ved en hastighed på 110 km/t og på forskellige typer af asfalt.

Hvordan kører den? Komfortabelt er nok det mest rammende ord. Testbilen havde basismotoren med Audi’s nye betegnelse, 40 TDI, der dækker over en motor med 204 HK og et drejningsmoment på 400 Nm. Bilen vejer 1785 kg. Sammenlignet med den nye 5-serie fra BMW er den en anelse overvægtig – faktisk vejer Audi’en 80 kg mere og det mærkes. Når det er sagt, så er formålet med A6 40 TDI ikke at være en dynamisk landevejsbil. Det er en klassisk tur-bil. En stormfuld dag – 8 – 10 m/s – kørte vi en længere tur fra Kø-

benhavn til det nordlige Jylland. Bilen er overraskende retningsstabil og over Storbæltsbroen bemærker vi slet ikke vinden. Faktisk opdager vi først vinden, da vi holder en pause ved en rasteplads på Fyn. Et godt råd. Hvis du anskaffer dig den nye A6’er, så husk at sætte fartpiloten på – specielt hvis du har sat kryds ved akustikvinduer på listen over ekstraudstyr. Motoren er ekstrem stille, og med akustikvinduer hører du ikke meget til dækstøj, hvilket betyder, at du let kommer til at køre for stærkt.

Sikkerhed De tyske biler bider Volvo godt i hælene, når det drejer sig om sikkerhedsudstyr. Den nye A6 er ingen undtagelse. Audi kan forsynes med intet mindre end 38 forskellige sensorer, kameraer, radarer og laserscannere, som hjælper dig med at undgå en kollision. Desværre er det ikke alt, der er standardudstyr, og derfor skal du forvente at smide et par ekstra håndører på bordet. Konklusion Den nye A6 er en stor, behagelig og praktisk langtursbil. Anskaf dig den, hvis du kører lange ture, og bruger du høreapparater, bør du overveje at smide akustiske vinduer i den. Der er ingen fare for at få en hørenedsættelse her. Bilen er virkelig stille.

Kabinen er meget stor, men føles dejlig kompakt.

/ Lyd & hør

Hvorfor skal jeg melde mig ind i HørNu?

Velkommen IN DHOLD 3

LEDER – Fuld fart frem på udviklingen 1 Det er en jungle, at finde rundt blandt

C ARSTENs BLOG – Dansk kvalitet 4

F OK US PÅ T EK NOLOG I

6 Fremtidens høreapparater – tjek tendenserne her 8 Hvad koster et høreapparat? 12 Hvordan får man høreapparater? 15 Vejen til optimal hørelse

22 24 26 29

LY D & HØR Bose skal lave høreapparater Thora og Guldsmedene Disse hovedtelefoner passer til DIN hørelse Audi’s stille kæmpe

4 Vi holder konstant øje med, hvad der

Så ind i dag. Meld dig ke s æ dig en sender vi med n e m e sa m chokolad agasin. HørNu m dit første

egen universitetsuddannede hørespecialist, som du kan få rådgivning af, hvis du har behov for en uvildig rådgivning omkring din hørelse.

5 Vi informerer og inspirerer dig til at

holde hørelsen optimal ved at formidle den seneste forskning om hørelsen i Danmark og i udlandet.

stem mere smidigt og gennemskueligt – så det netop ikke er en jungle at finde rundt i!

3 Vi bliver dagligt kontaktet af danske-

6 Vi deltager i politiske debatter på

re, som er i tvivl om, hvilke høreapparater de skal vælge, og hvor de skal gå hen. Som medlem af HørNu har du

Christiansborg og rundt omkring i landet for, at politikerne bliver mere opmærksomme på at lave vores sy-

Mangler jeg noget? Har du et område, som vi skal sætte fokus på, så kontakt os. Det er netop én af fordelene ved at være medlem af HørNu!

20 24 26

Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon

E-mail Forsidefoto: Mikkel Schramm

adgang til vores hotline og vores chatfunktion på nettet, hvor vi giver vores helt objektive og uvildige rådgivning omkring din hørelse.

2 Som noget helt nyt, har vi ansat vores

V I DEN

16 Hvad blev der talt om til julemiddagen? 19 5 aktiviteter som forbedrer din hørelse 20 20 ting du ikke vidste om hørelsen

Foto: Ingram

Navn på din audiologiassistent

< N Y H EDER

Magasin #4 · 2018 · HørNu – hørelsens midtpunkt

Synes du også, at det kan være en jungle at finde en klinik, som du kan have tillid til?

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A DG E TS >

HørNu – hørelsens midtpunkt

Magasin #4 / 2018

FOKUS PÅ ... ... Teknologi. Vi tjekker fremtidens høreapparater ud, og ser på, hvilke tendenser der er i branchen.

Hvad koster et høreapparat? Vi rydder op i, hvad der er løse rygter og hvad der er fakta

Så kontakt HørNu og hør mere om vores nye certificering af klinikkerne. Formålet med denne er, at du skal kunne føle dig tryg og få en tillidsfuld behandling af din hørelse.

Vækstfabrikken, Lydens Hus, Gl. Kongevej 11 - 13, 1610 København V

EUHA

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B www.hørnu.dk

– Europas største messe indenfor hørelse Løssalgspris kr. 59,50