Hørnu magasin1 1 2018 by HørNu

< N Y H EDER

· V I DEN · LI V S ST I L · I NSPI R AT ION · T EK N I K · G A D G E TS >

HørNu – hørelsens midtpunkt

Magasin #1 / 2018

FOKUS PÅ ... ...Ubehandlet hørenedsættelse. Det kan blive dyrt for samfundet, og ende i personlige tragedier.

Stort internationalt projekt: Hvordan får vi optimal lyd til koncerter uden at genere naboen?

Alt for lange ventelister

Politikerne begynder at se problemstillingen. Vi har set på en løsning

Ubehandlet hørenedsættelse kan være en potentiel

bombe under det danske samfund – og danskerne hører dårligere end vi troede Løssalgspris kr. 59,50

Velkommen IN DHOLD 3

LEDER – 34.000 danskere venter på sine høreapparater

H ØR N U M EN ER

Illu

io r at

n: I

ngr

De private klinikker kan reducere ventelisterne

6 C ARSTENs BLOG – Slyngen om halsen

F OK US PÅ HØR EN EDS Æ T T EL SE – EN PO T EN T I EL BOM BE

Foto: Shutterstock

8 Ubehandlet hørenedsættelse er en potentiel bombe – for dig og for det danske samfund 14 Hvordan undgår du en hørenedsættelse?

V I DEN

16 Ny forskning: Vi kan selv reducere risikoen for at få demens 17 Hvordan accenter og stemmetyper påvirker hørelsen 18 Hvordan skaber man optimal lyd til udendørskoncerter uden at genere naboerne?

LY D & HØR

Foto: Ingram

20 Kan Kia være Cool? 24 Professionel app gør livet med tinnitus lettere

S A M A R BE J DSPA RT N ER E

28 Vi har fundet et teleselskab, der – ligesom os – lytter til kundens behov 31 Hvorfor skal jeg melde mig ind i HørNu?

Forsidefoto: Ingram

: In

Foto: Kia

LEDER

34.000 danskere venter på sine høreapparater

orestil dig dette scenarie: Du synes, at du har svært ved at følge med, når der er mange personer til stede. Ind i mellem synes du, at folk mumler. Din partner fortæller dig, at du skruer højt op for TV’et. Du konstaterer, at du måske ikke hører så godt, som du tidligere har gjort, og du har udskudt det længe nok. Nu skal det være – du skal have tjekket din hørelse. Så du tager ud til den offentlige audiologiske afdeling og beder om hjælp. Det venlige personale fortæller dig, at de meget gerne vil hjælpe dig. Du skal bare sætte dig ind i venteværelset de næste 50 uger! Ja, du læste rigtigt. 50 ugers ventetid – hvis du er heldig. Og i nogle tilfælde er ventelisterne 120 uger! Når man samtidig tager i betragtning, at det, ifølge flere studier, tager 5 – 7 år fra man har erkendt en hørenedsættelse til man rent faktisk gør noget ved det, så er det mildest talt ikke hensigtsmæssigt med meget lange ventelisterne i det offentlige system. HørNu deltog i en debat i Folketinget, hvor netop ventelisterne var på dagsordenen. Og vi blev glædeligt overrasket over, at de fleste sundhedsordførere har fokus på det. Det blev blandt andet foreslået, at man skelner mellem svære og lette hørenedsættelser og om man er voksen eller barn. En let måde at reducere ventelisterne er at lade personer med en ukompliceret hørenedsættelse blive behandlet i privat regi, mens mere komplicerede hørenedsættelser og

En let måde at reducere ventelisterne er at lade personer med en ukompliceret hørenedsættelse blive behandlet i privat regi ... Mikkel Schramm Sekretariatschef HørNu

børn kan behandles i det offentlige. De private klinikker har kapaciteten, og dermed kan det danske samfund let og hurtigt få reduceret ventelisterne. Men hvad med økonomien, tænker du nok. Der kan være en egenbetaling i privat regi, og den ligger typisk mellem 2.000 – 10.000 per apparat. Men det koster også en del penge at lade danskerne have en ubehandlet hørenedsættelse. Faktisk sådan ca 2,7 milliarder kroner – hvert år. Det konkluderer en efterhånden ældre rapport fra SFI. Det må således også være en statslig opgave at løse denne udfordring, og derfor er det oplagt, at et højere tilskud til høreapparaterne er løsningen. Det er en god forretning for Danmark, og vil give de 34.000 danskere bedre trivsel i dagligdagen. For en ubehandlet hørenedsættelse kan medføre alvorlige følgevirkninger. Depression, demens, social isolation er blot nogle af de ting, der kan følge med en ubehandlet hørenedsættelse. I dag er situationen således, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af danskernes ubehandlede hørenedsættelse er ekstremt høje, og for den enkelte dansker kan det ende i en tragedie. Det er en tidsindstillet bombe under det danske samfund, der lystigt tikker. Denne situation er berettiget til at få fokus. Og det er netop det, som vi har gjort i denne udgave af HørNu. God fornøjelse!

F ot

o: In

gra

– hørelsens midtpunkt UDGIVER HørNu IVS Gl. Kongevej 11–13 1680 København V ANSVARLIG REDAKTØR Mikkel Schramm msc@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 ANNONCERING HørNu info@hnmail.dk Telefon 33 13 23 73 LAYOUT Michael Blomsterberg / fingerprint Telefon 23 83 84 20 TRYK Jannerup a/s www.jannerup.dk Telefon 58 52 52 22

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

HØR N U M EN ER

De private klinikker kan reducere

ventelisterne AF MIKKEL SCHRAMM

entelisterne på de danske audiologiske afdelinger i Danmark er ekstrem lange. Faktisk er de nogle steder på næsten to år. Det er på ingen måde rimeligt, og kan have alvorlige konsekvenser for den danske befolkning og den danske økonomi (læs også vores ”Fokus” i dette nummer af HørNu). HørNu deltog i slutningen af december i en debat i Folketinget, hvor Liselotte Blixt og Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti havde fremsat en forespørgsel til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Forespørgslen gik blandt andet på at høre,

t Fo

t te

rst

hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre personer med hørenedsættelse en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet i betragtning af de lange ventetider på høreapparatbehandling.

Lange ventelister Sundhedsminister Ellen Trane Nørby’s holdning er, at det nuværende system fungerer godt, men at der også er plads

til forbedringer: ”Det er godt, at vi har to valgmuligheder indenfor behandling af hørelse – dvs private og offentlige klinikker, og derudover fungerer det godt med de puljeklinikker, hvor man i nogle regioner tillader, at Øre-Næse-Hals læger kan behandle hørenedsættelse. Ministeriet har lavet en undersøgelse om, hvor godt danskerne kender til de to/tre valgmuligheder, og det ser ikke godt ud. Der skal derfor iværksættes flere aktiviteter, som gør folk opmærksomme på det frie valg.” Der er lige nu 34.000 personer på venteliste i det offentlige, og ifølge Ellen Trane Nørby, skal Sundhedsstyrelsen skal være bedre til at opdatere borgerne omkring det frie valg og generelt styrke deres aktiviteter overfor borgerne. Karina Adsbøl er enig: ”Det frie valg skal styrkes, da nærhed er væsentlig. Flere offentlige og private klinikker skal være medvirkende til at nedsætte ventelisterne,

Der er i øjeblikket 34.000 danskere der venter på at få et høreapparat.

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

og efter vores opfattelse bør vi differentiere mellem svære høretab og lettere høretab, således at det offentlige skal tage sig af børn og svære høretab, mens personer med andre hørenedsættelser skal henvises til private klinikker. Samtidig bør eboks.dk oplyse bedre om det frie valg.” Derudover er Karina Adsbøl af den opfattelse, at den nuværende kvalitetssikring af de private klinikker, ikke er god nok.

Kapacitet i det private Sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, er derimod af den opfattelse, at de private klinikker ikke har kapacitet til at

sig et høreapparat i en klinik, der er ejet af producenterne eller om klinikken er uafhængig.

hjælpe de offentlige klinikker. Han er i øvrigt af den holdning, at kommunikationscentrene i de danske regioner skal være medvirkende til, at ventelisterne bliver reduceret. I HørNu undrer vi os over denne holdning, og vi tvivler på, at Flemming Møller Mortensen har været i dialog med henholdsvis de private klinikker eller kommunikationscentrene. En hurtig rundspørge til de private klinikker, som HørNu samarbejder med, bekræfter dette. ”Der er absolut kapacitet i de private klinikker. Det er jo ikke os, der har 40 uger eller mere i ventetid. I vores klinik har vi 1 uges ventetid,” udtaler en klinikejer i Nordsjælland. Samtidig har HørNu været rundt på forskellige kommunikationscentre på Sjælland som alle bekræfter, at de er lagt ned på grund af arbejdspresset. Hos Venstre er man enig i problemstillingen, og sundhedsordfører, Jane Hellmann, supplerer: ”Vi bør få afdækket klinikkernes tilhørsforhold til producenterne, da der er meget lidt gennemsigtighed i branchen.” 2/3 dele af de private klinikker er ejet af høreapparatproducenterne, og HørNu er enig. Det skal være langt mere gennemskueligt for forbrugeren, om man anskaffer

Politikere skal agere nu Generelt bakkede salen op om ordlyden i forespørgslen, og i at der skal laves et udvalg. Hos HørNu er vi glade for, at Folketinget er opmærksomme på problemstillingen, og håber på, at vores folkevalgte vil fokusere mere på at løse dette end de hidtil har gjort. Sagen er jo, at det i forvejen tager lang tid fra man får en hørenedsættelse til man erkender hørenedsættelsen. Nogle studier siger 7 år! Hvis man så derefter skal vente et år eller mere før man så rent faktisk får behandlet hørenedsættelsen, så kan vi være nervøse for konsekvenserne. Som du kan læse i dette magasin er de helbredsmæssige følgevirkninger alvorlige og tilsvarende er de samfundsøkonomiske tab kolossale. De private klinikker er klar til at hjælpe. De har kapaciteten. Befolkning har et enormt behov for at få deres hørelse behandlet, og det er endda en god business case for det offentlige. Så kære politiker: Der er ingen tid at miste. Gør det rigtige nu!

ViVilærer læreraf afmarkedet markedet --tiltilgavn gavnfor fordig dig

Alle Alle brancher brancher erer forskellige. forskellige. Hvad Hvad enten enten dudu ekspanderer ekspanderer med med enen nystartet nystartet virksomhed virksomhed eller eller strømliner strømliner enen konsolideret konsolideret forretning, forretning, erer det det gavnligt gavnligt med med enen solid solid sparringspartner, sparringspartner, der der kender kender dindin branche. branche.

| 9200 | Tel. Voergaardvej Voergaardvej 2 2| 9200 Aalborg Aalborg| Tel. 9898 1818 7272 0000 www.beierholm.dk www.beierholm.dk

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

C A R ST ENs BLOG

Slyngen om halsen For nyligt havde jeg lejlighed til at deltage i en konference om brugen af induktionssignaler til at forbedre den akustiske tilgængelighed for dårligt hørende

Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU Senior specialist DELTA Fast skribent på ‘Carstens Blog’

rligt talt er jeg en teknologi-freak, og har derfor et noget anstrengt forhold til den simple induktive teknologi, som du kender fra en teleslynge. Det bedste man kan sige om den er vel, at den er enkel og gennemprøvet. Der er en stribe af udfordringer med støj, dækningsområde og signalbehandling, som den induktive teknologi ikke byder ind med smarte løsninger på. Tilbyde avancerede og smarte funktioner med data i skyen kan den heller ikke. På den anden side må man dog anerkende, at hvis hørelsen er for dårlig til at forstå en samtale eller få optimalt / Carstens blog

udbytte af en koncert, så er det vigtigste i den situation et system, der nemt og hurtigt sørger for god lyd i øret. I den situation vil de fleste være ligeglade med ekstra funktioner, der kan vise billeder af, hvem der står ved hoveddøren eller tænde for kaffemaskinen, selvom det kan være spændende muligheder i andre sammenhænge. Netop det med den gode lyd er ofte brugt som argument mod den induktive teknik. I den mest brugte standard på området kan man kun finde krav om frekvenslinearitet op til 5 kHz, og det har været god latin, at teleslynger er gode til tale men ikke duer til f.eks. musik, fordi de ikke indeholder ret megen energi ved frekvenser over disse 5 kHz. Og mennesker kan som bekendt høre lyde helt op til 20 kHz, i hvert fald som ung, og typisk i hvert fald op til 12-15 kHz, hvis de ikke specifikt har skadet hørelsen.

Er teleslynger gadgets? Som bro mellem f.eks mobiltelefoner og digitale sendere og høreapparatet, bliver de såkaldte halsslynger flittigt brugt uden, at man generelt hører om dårlige oplevelser med de høje frekvenser, og ved den aktuelle konference skulle jeg så blive belært om, at man i Californien

laver opsætninger af slyngeanlæg på koncertsteder og til festivaler til stor tilfredshed for de involverede i musikbranchen. Installatøren af disse anlæg hævder, at der ikke er problemer med at installere slynger med god lyd, der går op til 15 kHz. Han har oven i købet lavet et headset med en telespole i, så normalthørende også kan få lyden fra mikseren direkte i ørene, og på den måde få artistens kommentarer med fremfor de omkringstående koncertdeltagere, som måske er for fulde og for uinteresserede til at give kunstnerne og medtilskuerne den fornødne respekt. Hvis installatøren har ret så er den simple teleslynge faktisk her i stand til at levere det gadget-freaks

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

Desværre er det langt fra alle teleslynger, der lever op til disse niveauer af kvalitet. Der findes rigtigt mange teleslyngeinstallationer rundt omkring, og en stor del af dem fungerer af forskellige grunde ikke tilfredsstillende

k a lde r augumented reality, kunstige tilføjelser til virkeligheden, og så kan selv de mest hardcore gadget fans vel godt være bekendt at bruge den gamle teleslynge alligevel!

Mere viden og kontrol Desværre er det langt fra alle teleslynger, der lever op til disse niveauer af kvalitet. Der findes rigtigt mange teleslyngeinstallationer rundt omkring, og en stor del af dem fungerer af forskellige grunde ikke tilfredsstillende. Det er min overbevisning, at det ikke behøver at være sådan. Bedre viden om teknikken, kontrolmålinger i forbindelse med opsætningen, og regelmæssig kontrol vil kunne hjælpe på mange dårligt opsatte systemer, omend der kan findes steder, hvor den lavfrekvente elektromagnetiske baggrundsstøj kan gøre det svært eller umuligt at benytte denne teknologi. Det er altså tilsyneladende stadig muligt at malke den traditionelle teknologi for lydforbedringer, men det udelukker heldigvis ikke, at et væld af nye teknologier også kan hjælpe med at forbedre lyden, kommunikere gennem telefon og internet og supplere kom-

Illu

munikationen med visuelle input, samt være koblingen til et væld af informationer, som kan findes og gøres tilgængelige på internettet. De teknologiske muligheder er der. Det er kun fantasien og den enkeltes virkeløst i den retning, der sætter grænserne. Således kommer vi tilbage til en kæphest, der tidligere er trukket frem og sadlet i denne klumme. Løsningerne skal passe til den individuelle. De fleste er glade, når lyden kommer forstærket og uden baggrundsstøj op i øret, men nogle ser helst det sker så automatisk som muligt. Andre ønsker

tio

løsningen koblet til deres telefon, spækket med ekstra justeringsmuligheder, mens en tredje gruppe finder helt andre måder til at hjælpe kommunikationen på. Både brugere og professionelle må erkende de forskelligheder og arbejde på at gøre det mere gennemskueligt, hvilke muligheder for kommunikationsstøtte, der findes og hvordan disse muligheder bedst passer til den enkelte. Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

Carstens blog /

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

FOKUS PÅ HØRENEDSÆTTELSE – EN POTENTIEL BOMBE

Ubehandlet hørenedsættelse er en potentiel bombe – for dig og for det danske samfund Danskere hører dårligere end vi troede AF MIKKEL SCHRAMM

/ Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

ed at sammenholde et studie fra 2016 (EuroTrak 2016) med data fra Danmarks Statistik har vi tidligere konstateret, at 850.000 danskere har en hørenedsættelse. Det danske studie er baseret på besvarelser fra over 14.000 danskere, og er således relativt stort. Men besvarelserne er baseret på, hvorvidt den enkelte person selv mener, om han eller hun har en hørenedsættelse. Studier fra England og USA viser imidlertid, at kun 7 % af den voksne befolkning (over 18 år) har en reel viden om sin hørelse. Disse studier bakkes op af et studie foretaget af Center for Desease Control and Prevention i USA. Her fandt man, at hver 4. person, som troede de havde en ”god” eller ”fremragende” hørelse, faktisk havde en hørenedsættelse. I Danmark er det kun 12 % af befolkning, der har taget en høreprøve indenfor det sidste år. Med andre ord tror vi, at vi hører fint, men vi ved det faktisk ikke. Og i mange tilfælde har vi ligefrem en hørenedsættelse. Konklusion må således være, at antallet af danskere med en hørenedsættelse er langt højere end vi troede! Samtidig anslås det, at kun 300.000 danskere har et høreapparat. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte persons helbred, og være en potentiel bombe for det danske sundhedsvæsen og den danske økonomi! Ifølge EuroTrak 2016 er forekomsten af hørenedsættelse blandt danskere i gennemsnit 10,3 %, mens nedsat hørelse findes hos 34 % af danskere over 74 år. Mange tror, at det kun er seniorer, der har en hørenedsættelse, men dette er ikke tilfældet. 8-13 % af erhvervsaktive danskere har en hørenedsættelse. Og husk på – tallene er baseret på selvrapporteret hørenedsættelse. Tallene er sandsynligvis langt højere. Samtidig ved vi, at 6 ud af 10 erhvervsaktive danskere med en hørenedsættelse, ikke har høreapparater.

center for Velfærd, SFI, viser en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og hørenedsættelse. Her ser man, at kun 1/3 af de personer med en middelsvær hørenedsættelse tog en lang uddannelse i forhold til normalt hørende.

... personer med hørenedsættelse har en anden relation til ledelsen på deres arbejdsplads og er mere i tvivl om deres arbejdsopgaver end personer uden hørenedsættelse Undersøgelsen viser også, at personer med en ubehandlet hørenedsættelse på arbejdsmarkedet i langt højere grad er psykisk udmattet efter en arbejdsdag. Studiet sammenlignede personer uden hørenedsættelse med personer med hørenedsættelse (mild – kraftig hørenedsættelse), og her fandt man, at dobbelt så mange med hørenedsættelse følte sig psykisk udmattet i forhold til personer uden hørenedsættelse. Analysen tyder desuden på, at personer med

hørenedsættelse har en anden relation til ledelsen på deres arbejdsplads og er mere i tvivl om deres arbejdsopgaver end personer uden hørenedsættelse – derudover føler personer med en ubehandlet hørenedsættelse sig mere ensomme på arbejdspladsen. Disse oplevelser af arbejdslivet kan have afgørende betydning for den øgede andel af personer med nedsat arbejdstid blandt personer med hørenedsættelse i forhold til normalt hørende. Undersøgelsen konkluderer således, at hørelsen påvirker arbejdslivet og uddannelsesniveauet, og hæfter sig ved, at kun ganske få personer med hørenedsættelse har tekniske hjælpemidler til rådighed på deres arbejdsplads og uddannelsesinstitution. Endelig konkluderer undersøgelsen: ”Tager man højde for, at personer med nedsat hørelse har en lavere beskæftigelsesgrad og gennemsnitligt arbejder færre timer ugentligt, vurderer vi, at problemer med hørelsen koster samfundet ca. 2,7 milliarder kroner årligt. Og

Hyppigheden af hørenedsættelse blandt patienter med Parkinson Syge er næsten dobbelt så stor. Foto: Shutterstock

Ubehandlet hørenedsættelse er dyrt for samfundet Undersøgelsen, Uhørt, som blev lavet af Det Nationale ForskningsFokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe /

10 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

Foto: Shutterstock

Personer med en kraftig ubehandlet hørenedsættelse kan have 5 gange så stor risiko for at udvikle demens.

det vel at mærke, når der udelukkende ses på de 50-64- årige.”

Screening af danskere I Danmark hørescreener vi nyfødte, men vi har ikke en systematiseret proces, hvor vi screener den danske befolkning i den aldersgruppe, hvor forekomsten af hørenedsættelse er stor. Som nævnt anslår flere undersøgelser, at mindst 550.000 danskere har en ubehandlet hørenedsættelse. Og da vi ofte ikke er klar over – eller har fokus på – at vi har en hørenedsættelse, vil det være hensigtsmæssigt, at vi indfører en systematisering, så vi årligt får taget en høreprøve. Praktiserende læger mangler fokus på hørelse Dette kunne foregå hos den praktiserende læge eller i samarbejde med en offentlig eller privat høreklinik. Desværre tyder noget på, at de praktiserende læger ikke har fokus på hørelsen i dag. EuroTrak 2016 viser, at 43 % af danskerne

med hørenedsættelse har snakket med den praktiserende læge om hørelsen. Af de personer, som havde en ubehandlet hørenedsættelse, anbefalede lægen i 19 % af tilfældene, at der ikke skulle foretages yderligere undersøgelse! Med andre ord undlod den praktiserende læge i langt de fleste tilfælde, at sende patienten videre i systemet! HørNu har længe arbejdet for at komme i dialog med de praktiserende læger for at få en forklaring på, hvorfor de praktiserende læger ikke hjælper danskerne videre i forløbet. Desværre har vi endnu ikke formået at få denne forklaring fra de praktiserende læger, og konsekvensen af den manglende behandling er uheldigt, da undersøgelser viser, at risikoen for uønskede følgevirkninger øges, hvis hørenedsættelsen ikke er behandlet.

Demens Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem en ubehandlet

/ Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe

hørenedsættelse og demens. Frank Lin M.D, Ph. D. fra John Hopkins Universitetet forsker i denne sammenhæng. Han fortæller, at hjernen bliver sat på overarbejde, når man har en hørenedsættelse. Det kan medføre træthed, og at man opgiver det sociale samvær med efterfølgende risiko for at isolere sig selv. I 2011 publicerede Frank Lin et al deres studier, Hearing Loss and Incident Dementia, på Baltimore Longitudinal Study of Aging. Sammenlignede man normalt hørendes risiko for at udvikle demens med mennesker, der havde en mild ubehandlet hørenedsættelse, så var risikoen for at få demens dobbelt så stor, mens den var 3 gange så stor for mennesker med moderat ubehandlet hørenedsættelse og 5 gange så stor for mennesker med en kraftig ubehandlet hørenedsættelse. Frank Lins undersøgelse underbygges af et studie fra Macquarie Universitet i Australien. Her viste Stephen Crains studie, at høreapparater kan spille en

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 11

vigtig rolle med hensyn til at ”udskyde” udviklingen af demens.

Behandling af hørenedsættelse reducerer kognitivt forfald PAQUID er en omfattende fransk undersøgelse foretaget blandt 3.670 tilfældigt udvalgte personer i alderen 65 og ældre. Undersøgelsen begyndte i 1989-1990, og deltagerne er siden blevet evalueret regelmæssigt igennem 25 år. Undersøgelsen er blevet ledet af professor Hélène Amieva, Université Victor Segalen Bordeaux II, i Frankrig. Undersøgelsen viser, at hørenedsættelse accelererer kognitivt forfald hos seniorer, men brugen af høreapparater modvirker denne udvikling. Det viser et omfattende 25 år langt videnskabeligt studie fra Frankrig. Studiet dokumenterer således, at brugen af høreapparater næsten eliminerer dette kognitive forfald. Undersøgelsens resultater viser en sammenhæng mellem selvrapporteret hørenedsættelse og accelereret kognitivt forfald hos ældre voksne. Men samtidig viser studiet også den modsatte statistiske tendens blandt de deltagere, der bruger høreapparater. Det kognitive forfald blandt høreapparatbrugere, var således ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen (dem, der ikke rapporterede nogen høre-

nedsættelse). Brugere af høreapparater havde med andre ord nogenlunde samme kognitive niveau som dem uden hørenedsættelse. Studiet dokumenterer ikke, at hørenedsættelse direkte fører til kognitivt forfald, men at de mentale og sociale konsekvenser af en hørenedsættelse formentlig bidrager til forfaldet.

Diabetes Risikoen for hørenedsættelse er langt større for mennesker med diabetes. Det viser en undersøgelse fra det amerikanske Institute of Health. 21 % af diabetespatienterne havde en hørenedsættelse, mens det kun var 9 % af ikke-diabetikerne. 68 % af diabetikerne havde en hørenedsættelse i det højfrekvente område, hvor en stor del af taleforståelsen ligger. Der er således en betydelig overrepræsentation af patienter med diabetes,

som har en hørenedsættelse. Årsagen menes delvist at være dårlig kontrol af blodsukkeret, som har tendens til at ødelægge blodkar og nerver i det indre øre.

Depression Depression er nok den hyppigste følgesvend af en hørenedsættelse. Der er utallige undersøgelser og artikler, som underbygger dette. Måske er den væsentligste en undersøgelse fra 2011 som National Council of Aging fra USA foretog. Den viste, at mennesker med ubehandlet hørenedsættelse havde større tendens til depression, angst, vrede, frustration, følelses-ustabilitet, paranoia, og var generelt mindre

En ubehandlet hørenedsættelse accelererer et kognitivt forfald. Foto: Shutterstock

Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe /

12 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

Rygning Omkring 17 % af den danske befolkning ryger dagligt, og ca. 6 % ryger engang i mellem (Kilde: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening). Undersøgelser viser, at sandsynligheden for en hørenedsættelse er mellem 1,69 – 2,1 gange større hos rygere. Forskningsresultater viser, at forskellige mekanismer spiller en rolle i forbindelse med en hørenedsættelse, når man udsættes for rygning. En af dem kan være relateret til vævshypoxi (iltmangel). Nikotin og kulilte kan nedbryde iltindholdet i høresneglen, og dermed opstår der væv i høresneglen. Den påvirkning rygning har på hørelse synes at være korreleret med mæng-

Foto: Shutterstock

socialt engagerede. Undersøgelsen viste også, at jo større hørenedsættelsen er, desto mere alvorlig er følgevirkningerne. Det bakkes op af et nyere studie, der viser, at antallet af mennesker med depression stiger fra 5 % hos normalthørende til 11 % hos personer med hørenedsættelse. Det omfattende studie, som involverede 18.000 personer over 18 år, er ikke overraskende. Mennesker, der har en hørenedsættelse, og som ikke anvender høreapparater har sværere ved at kommunikere med sin familie, i sociale sammenhænge eller på arbejdet, og har derfor en tendens til at trække sig tilbage.

Depression er en hyppig følgesvend af en ubehandlet hørenedsættelse.

den af cigaretter røget. I en undersøgelse foretaget i Japan så man, at der var en klar sammenhæng mellem mængden af cigaretter røget per dag og risikoen for en højfrekvent hørenedsættelse.

nervetråde blandt andet i det indre øre. Både nyresvigt og hørenedsættelse hænger sammen med andre risikofaktorer som diabetes, forhøjet blodtryk og aldring (Medical News Today, 2. oktober 2010).

Parkinson Syge Ved et studie fra Taiwan undersøgte man 5.000 personer over 65 år med en hørenedsættelse. Sammenlignet med de 20.000 personer man undersøgte uden hørenedsættelse var hyppigheden af hørenedsættelse 1,77 større, hvis man havde Parkinson Syge. Dopamin hjælper med at beskytte cochlea (høresneglen) for støj, og patienter med Parkinson har meget lidt dopamin, hvilket kan medvirke til at skade høresneglen.

Fald En undersøgelse fra John Hopkins Universitetet viser, at personer med ubehandlet hørenedsættelse har 3 gange forøget risiko for at falde. Dette gælder selv for milde høretab (25 dB). For hver 10 dB’s hørenedsættelse øges risikoen med 1.4 gange. Dette skyldes, at balanceorganet er sammenkoblet med indre øre. Den kognitive belastning øges ved en ubehandlet hørenedsættelse, hvilket medfører mindre overskud til at orientere sig og dermed risiko for at falde.

Nyrelidelser Seniorer med kroniske nyrelidelser har oftere høretab. Forekomsten af hørenedsættelse er ca dobbelt så stor. Ved nyresvigt kan ikke-filtrerede toxiner påvirke

Risikoen for at have en hørenedsættelse er langt større, hvis du har diabetes. Foto: Shutterstock

/ Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe

Du bør få tjekket hørelsen en gang om året De mange studier underbygger behovet for at tjekke sin hørelse regelmæssigt,

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 13

Foto: Shutterstock

Tjek din hørelse, hvis du ryger. Der er dobbelt så stor sandsynlighed for at du har en hørenedsættelse, hvis du ryger.

og mindst en gang om året. Samtidig er det HørNu’s håb, at praktiserende læger vil have denne artikel i baghovedet, når næste patient skal undersøges. Derudover må du der sidder med magasinet i hånden tage ansvar for dit helbred. Det må være i din interesse at få hørelsen undersøgt, da det som beskrevet har konsekvenser for andre vigtige helbredsfunktioner. Og omvendt. Er du ramt af et eller flere af de forhold, som vi har nævnt her, så bør du få foretaget et høretjek. Det er således både i den enkeltes og i samfundets interesse at sørge for, at høretjek indgår som fast bestanddel af almene helbredstjek, og i alles interesse, at der anlægges en holistisk tilgang til sundhed. Når den praktiserende læge møder et menneske med eksempelvis diabetes, så bør lægen overveje at sende patienten videre til en høretest. Det er i

alles interesse, at vores sundhedssystem øger tværfagligheden og tænker mindre i siloer. Det giver danskerne mere livskvalitet, og i sidste ende reducerer samfundet omkostninger ved at fastholde de personer, der har en hørenedsættelse, i arbejde. Og nok så vigtigt. Hvis vi ikke gør noget nu, så står Danmark overfor en uoverskuelig udfordring. Tager man i betragtning, at antallet af danskere, der ikke hører optimalt, er langt højere end man tidligere har troet, hvad vil kon-

sekvensen så være på arbejdsmarkedet og i det danske sundhedsvæsen? Er den økonomiske byrde i virkelighed langt større end de 2,7 milliarder, som SFI konkluderer? Ventelisterne på de offentlige audiologiske afdelinger er allerede ekstremt lange. I nogle tilfælde over et år. Hvad sker der, hvis danskerne pludselig begynder at få screenet hørelsen hvert år? Hvem skal gøre det, og hvor skal dette foregå? Og endelig, hvem skal betale for de mange høreapparater? Det kan gå hen og blive en helt uoverskuelig bombe for det danske sundhedsvæsen!

Har du en ubehandlet hørenedsættelse er risikoen for faldulykker langt større. Foto: Shutterstock

Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe /

14 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

Hvordan undgår du en hørenedsættelse? Og hvordan reducerer du konsekvensen af en hørenedsættelse? AF MIKKEL SCHRAMM

IFØLGE VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN WHO lever mere end 466 millioner mennesker med en ubehandlet hørenedsættelse. Organisationens beregninger viser, at hver tiende person på globalt plan i 2050 lever med en ubehandlet hørenedsættelse. I forbindelse med World Hearing Day sætter WHO hvert år – den 3. marts – fokus på

dette. For WHO har også opdaget, at konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse kan være voldsomme. Og derudover er sagen jo, at vi selv kan gøre noget for at undgå en hørenedsættelse.

Hvad er en hørenedsættelse? Nedsat hørelse kan variere i sværhedsgrad. En person med en mild høre-

nedsættelse kan have svært ved at forstå samtaler i støjende steder, som for eksempel på en restaurant. Har du en moderat hørenedsættelse, så kan du have svært ved at forstå en almindelig samtale med mindre man øger stemmelejet. Personer med en kraftig hørenedsættelse kan ikke høre høje lyde tæt på.

Hvad forårsager høretab?

Blandt børn og voksne:

Blandt nyfødte: • Genetisk • Infektioner, som moderen lider af under graviditet • For tidlig fødsel • Manglende ilt ved fødslen • Alvorlig gulsot kort efter fødslen

• Infektioner som meningitis, mæslinger, kramper eller øreinfektioner • Brug af visse lægemidler • Skader på hoved eller øre • Eksponering af for høje lyde over for lang en periode • Lytte på lydenheder med for høj volumen • Voks eller fremmedlegemer, der blokerer øregangen

/ Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe

Blandt seniorer: • Normal aldringsproces • Eksponering af høje lyde • Højt blodtryk • Diabetes og Parkinson Syge • Rygning • Søvnapnø

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 15

Hvad kan du gøre for at undgå en hørenedsættelse? • Lad være med at sætte objekter ind i øret • Brug ørepropper og høreværn, når der er støj • Gå til en læge, hvis du oplever øre problemer • Kontroller, om du bruger medicin, der kan påvirke din hørelse • Få din hørelse testet mindst én gang om året • Hvis fagfolk anbefaler dig at bruge et høreapparat, så skal du være sikker på, at du bruger det korrekt

Illu s t

r at io

ram n: In g

Hvis du til dagligt arbejder med børn eller gerne vil have information om, hvordan du kan rådgive dine egne børn til at passe på hørelsen, så har WHO lavet en vejledning. Her fremgår det blandt andet følgende: • Sæt aldrig noget ind i et barns øre – også hvis du forsøger at rense det • Lær aldrig børn at indsætte noget i deres ører • Opsøg en læge, hvis barnet klager over smerter, har blokering, eller der er udflåd fra øret • Lad ikke børn svømme i snavset vand • Beskyt børnenes ører fra høje lyde • Lær børn at lytte i et lydniveau, der ikke skader hørelsen • Hvis et barn er uopmærksom i klassen, kan det indikere en hørenedsættelse. Overvej at få lavet en høretest • Lær børn at pleje øret og om konsekvenserne ved at opholde sig i meget støj eller høre høj musik

Hvornår bør du have en mistanke om en hørenedsættelse? Dit BARN kan have en hørenedsættelse, hvis han eller hun: • i kke reagerer på lyde • i kke har en korrekt forståelse af hvad du siger •h ar en forsinket eller ukorrekt taleudvikling • l ider gentagne gange af smerte i eller blokering af øret

Helt generelt bør du få taget en høretest, hvis du er i tvivl, om du har en hørenedsættelse. HørNu kan hjælpe dig med at få testet din hørelse hos en uafhængig høreklinik. Høretesten er gratis og uforpligtende. Tag fat på os, hvis du vil vide mere om det.

Som VOKSEN kan du have en hørenedsættelse, hvis: •d u ofte beder folk om gentage sig selv •d u har tendens til at skrue op for din radio eller TV •d u jævnligt misser dele af samtaler •d u har en ringende lyd i øret (Tinnitus) • f olk fortæller dig at du taler højlydt Fokus på Hørenedsættelse – en potentiel bombe /

16 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 Ill us tr

V I DEN

at io n: In gr

Ny forskning: Vi kan selv reducere risikoen for at få demens AF MIKKEL SCHRAMM

n ny undersøgelse, foretaget af en gruppe internationale eksperter på demens, fokuserer på risikofaktorer for at udvikle demens. Og den gode nyhed – ifølge forskerne – er at en tredjedel af risikoen kan reduceres. Med andre ord kan vi – i de tilfælde det ikke er risici der er styret af genetik, – rent faktisk selv gøre noget for at reducere risikoen for at få demens.

De risikofaktorer, som vi selv kan gøre noget ved er: 1. Øge din viden om demens 2. Kontrollere og reducere højt blodtryk 3. Undgå at få diabetes 4. D yrke regelmæssig motion 5. Forebygge fedme 6. Undlade at ryge 7. Få tilstrækkelig behandling af depression 8. Være socialt engageret Men den største potentielle risikofaktor for at udvikle demens, og som vi selv kan gøre noget ved er – hørenedsættelse! Ifølge forskernes beregninger kan 35 procent af demens skyldes de ni risikofaktorer, der er anført ovenfor. Blandt disse faktorer er mere end en fjerdedel forbundet med høretab.

Hvorfor øger en ubehandlet hørenedsættelse risikoen for demens? Ifølge rapportens forfattere er årsagen til dette "endnu ikke klar", men den er

sandsynligvis relateret til den eskalation af den "kognitive belastning" i en sårbar hjerne. Hvis du ikke hører optimalt skal hjernen arbejde hårdere for at forsøge at fortolke, hvad der foregår omkring den. Det medfører stigende niveauer af baggrundsstress i de utallige processer hjerne foretager. Visse befolkningsgrupper synes mere tilbøjelige til at udvikle dårlig hørelse. I forhold til kvinder er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at mænd har nedsat hørelse. Nogle studier indikerer, at fedme øger risikoen for høretab, ligesom rygning og dårligt kontrolleret diabetes har en negativ indflydelse på din hørelse.

Hvad kan vi gøre for at beskytte vores hørelse? For det første, undgå meget høje lyde. Langvarig eksponering af støj over 85 decibel (dB), såsom tung bytrafik, en fyldt café eller en græsplæneklipper kan medføre gradvist høretab. Det anbefales, at du højst udsætter dine ører 15 minutters ubeskyttet eksponering af støj over 100 dB (kædesav, maksimal lydstyrke for de fleste musikafspillere). Husk at de færreste hovedtelefoner lukker for den omgivende støj. Lytter du til musik fra din iPhone eller en tilsvarende enhed, når du slå græs, vil du være udsat for yderligere støj. Opholder du dig regelmæssigt i mere end et minut på 110 dB støj risikerer du en

/ Viden

30 decibel: Blød hvisken

60 decibel: Normal samtale

Hvad med fødevarer og kosttilskud? Vi har tidligere nævnt, at en bred vifte af frugter og grøntsager er bedre end en masse kosttilskud. Forskning tyder på, at folat, beta-caroten og andre carotenoider og omega-3 fedtstoffer er nogle af de komponenter, der højst sandsynligt beskytter hørelsen, men der er sandsynligvis mange flere frugter og grøntsager, der hjælper. De sunde fedtstoffer i fisk er også tilbøjelige til at hjælpe os med at passe på hørelsen. Hvad med høreapparat? Vi har ikke forskning der direkte viser, at risikoen for demens reduceres ved at bruge høreapparater. Men vi ved, at effektive høreapparater kan forbedre dine sociale interaktioner og gøre socialt samvær mindre stressende. Hvis du er over 40 og ikke har testet din hørelse, er det nok en god ide at få gjort dette. Vælger du én af HørNu’s samarbejdspartnere er det gratis af få lavet en omhyggelig høreprøve, og nogle af klinikkerne kan endda komme hjem til dig og lave testen.

105 decibel/4 minutter: Personlig lydenheder ved maksimal volumen, kædesav

Udvalgte lyde med decibel niveauer og maksimal daglig eksponering for at undgå risiko for støjrelateret hørenedsættelse. Ved mindre end 85 decibel er lyde ikke anset som en risiko

20 decibel: Tikkende ur

permanent hørenedsættelse (rock koncerter, ambulance sirener, råbe direkte ind i øret). Hvis dine ører ringer efter en støjeksponering, kan dette betyde, at der i hvert fald er sket en mindre permanent skade på din hørelse.

80 decibel: Vækkeur

94 decibel/1 time: Gennemsnitslig brug af personlig lydenheder

110 decibel/ 1 minut, 30 sekunder: Råb direkte ind i øret

150 decibel: Fyrværkeri, skydevåben

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 17

Foto: Shutterstock

HVORDAN ACCENTER OG STEMMETYPER PÅVIRKER HØRELSEN AF TRINE HANSEN

EN GRUPPE FORSKERE fra University of Utah har foretaget en række undersøgelser om, hvordan forskellige tale-parametre påvirker vores evne til at høre, inklusive accenter, kønsforskelle og talehastighed. Sarah Hargus Ferguson, professor i kommunikation, har ledet undersøgelsen sammen med en række af hendes studerende. Nogle af resultaterne blev fremlagt ved Acoustical Society of America, som blev afholdt i Salt Lake City, Utah. En af undersøgelserne viste, at amerikanske seniorer med ned-

sat hørelse, havde sværere ved at forstå tale med britisk accent, når der er baggrundsstøj end yngre personer med nedsat hørelse havde. “Seniorer med nedsat hørelse havde en smule sværere ved at forstå britiske accenter end amerikanske accenter, når der var stille i omgivelserne. De havde væsentligt sværere ved det, når der også var baggrundsstøj,” forklarer Ferguson. Forskerholdet har også fundet, at personer opfatter klar tale som mere feminint end almindelig tale ved en samtale.

Klar tale er blandt andet den måde, nogle personer taler, når de tror, at lytteren har nedsat hørelse. Det vil sige en tale, der er langsommere og højere og med et højere pitch. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at hurtig tale er sværere at forstå, og endnu sværere er det, hvis det er kvinder, der taler hurtigt. Hovedtemaet i undersøgelsen er, at forskellige aspekter omkring taleren har en stor indvirkning på lytterens opfattelse, herunder hvor klart de taler, deres køn og deres accent. KILDE: EUREKALERT; UNIVERSITY OF UTAH

Viden /

18 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

lle events re u lt u k e n a rb u s en d ti Lydens Hus vil sikre frem Foto: Ingr am

Kontakt Iværksættere, som er interesserede i at være med til at udvikle løsninger inden for lyd og sikkerhed ved udendørs koncerter, kan finde mere information via: www.monica-project.eu/ hackathon Mads Váczy Kragh, direktør Vækstfabrikkerne, mvk@vhsj.dk, M: 4199 9800 Katja Gjørup, Projektleder MONICA, Vækstfabrikkerne, kgj@vhsj.dk, M: 4188 6638 Læs mere om projektet her: www.monica-project.eu

Hvordan skaber man optimal lyd til udendørskoncerter uden at genere naboerne? i luften – eller også fordi lydniveauet var så lavt fordi arrangørerne ikke ville have ballade med naboerne.

Katja Gjørup Kristensen Projektleder på MONICA projektet, Vækstfabrikken Lydens Hus i København Væksthus Sjælland

Vi har alle prøvet det. At være til en udendørs koncert med dårlig lyd. Enten fordi lyden ”forsvandt” op / Viden

Men nu er der håb forude både for dem som er med til festen og de naboer som ikke er med til festen. Københavner Vækstfabrikken Lydens Hus er nemlig partner i et stort innovationsprojekt, der skal forbedre lydoplevelsen, mindske støj og samtidig øge sikkerheden ved store kulturelle udendørsevents i byen. Innovationsprojektet MONICA vil demonstrere, hvordan byer kan anvende Internet of Things (IOT) til at løse udfordringer med lyd, støj og sikkerhed ved store outdoor events i byområder.

I projektet bliver en lang række apps og teknologiløsninger afprøvet i seks europæiske storbyer, hvor mere end 100.000 brugere skal involveres. Lydens Hus er partner i projektet og vil bl.a. facilitere iværksættere inden for musik og lyd til udvikling af løsninger, som kan løse udfordringerne og som på sigt skal skabe nye arbejdspladser. Gennem projektet vil Lydens Hus søge at bygge bro mellem små kreative danske iværksættere, internationale forskningsinstitutioner samt multinationale selskaber.

Bedre lyd til open air arrangementer Forestil dig lydzoner til udendørskoncerter i byen, hvor lydoplevelsen er forbedret for dem, som nyder musikken, og hvor den afledte støj for naboer er

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 19

mindsket. Visualiser derefter intelligente kameraer opstillet til festivaler som i realtid estimerer publikumstørrelse og tæthed, og som samtidig advarer sikkerhedsfolk, hvis noget usædvanligt skulle ske blandt publikum. Eller forestil dig intelligente armbånd og mobilapps, som gør det muligt for publikum at interagere med hinanden og med de optrædende, og som leder dig frem til spillestedet eller guider dig hen til nærmeste exit ved nødsituationer. Dette er blot nogle af de apps som MONICA projektet vil demonstrere til mindst 16 kulturelle begivenheder, som finder sted i pilotbyerne København, Bonn, Hamburg, Leeds, Lyon og Torino. Begivenhederne tæller koncerter, festivaler, by- og sport events, og involverer brugen af forskellige mobile enheder med sensorer såsom armbånd, smart glasses, videokameraer, højtalere, droner og mobiltelefoner.

Potentiale for iværksættere En af partnerne er Vækstfabrikken Lydens Hus, der drives af erhvervsfremmeaktør Væksthus Sjælland. Direktør Mads Váczy Kragh ser et stort potentiale for iværksættere ved at være med i MONICA projektet. Og det er ikke kun iværksættere der sidder i Lydens Hus – men alle iværksættere, der kunne tænkes at have ideer til at løse de nævnte

udfordringer. Projektet er i sin startfase og forventes afsluttet ved udgangen af 2019 – så der er god tid til at kontakte Lydens Hus, hvis man har kompetencer inden for lydteknologi, Crowd Management/sikkerhed og ikke mindst kreativ brug af IOT-løsninger. ”Lydområdet er en styrkeposition i Danmark. Vi har store verdensførende virksomheder på lydområdet, plus et stærkt segment af iværksættere og verdens eneste inkubationsmiljø centreret omkring lyd. Med MONICA får lydiværksættere en unik mulighed for at ”plugge-in” på et super interessant tech-område i forhold til byer og lyd. Og Ikke bare i København, men til flere af de store europæiske byer,” fortæller Mads Váczy Kragh. Partnerskaber via den slags projekter kan ifølge Mads Váczy Kragh være med til at booste væksten hos en iværksætter. ”At koble ”små” iværksættere med ”store” byer er en oplagt måde at skabe innovation på. Iværksætterne er ekstremt innovative, men mangler ofte et set-up til at kunne lave deres løsninger. Her kan store byer med en lille investering omkring iværksætterne få nogle løsninger, som er nyskabende og langt bedre, end hvis en stor etableret virksomhed alene fik opgaven. Og det medfører meget ofte vækst i form af nye job. Det set-up skaber MONICA sammen med byerne,

Om Vækstfabrikken Lydens Hus Vækstfabrikken Lydens Hus, et innovativt kontorfællesskab centralt placeret ved søerne på Vesterbro i København, der hjælper lydiværksættere og startups med at udvikle deres forretning ved hjælp af sparring, workshops, uddannelse og networking-aktiviteter. Lydens Hus inviterer desuden løbende indenfor til events om iværksætteri, ny forskning og trends inden for lyd- og musikområdet. Lydens Hus er et samarbejde mellem Vækstfabrikkerne, Væksthus Hovedstaden, Københavns Kommune, Gramex og Dansk Lyd.

og det bliver rigtig interessant at følge”, udtaler Mads Váczy Kragh.

Brugerdrevne piloter Hver af pilotbyerne vil på baggrund af de udfordringer, de står overfor, implementere forskellige apps, der kan hjælpe med at løse problemerne. For nogle af byerne vil det være kontrol og forbedring af lyd, der er i fokus, mens det for andre byer er optimering af sikkerhed og service. Alle pilotbyer skal samtidig aktivt involvere brugerne – herunder både myndigheder, arrangører og borgere.

Om MONICA MONICA projektet er et Innovation Action projekt, støttet af Den Europæiske Union gennem Horizon 2020 programmet for forskning og innovation. Projektet løber i tre år fra januar 2017 til december 2019. Piloter og events omfatter: TIVOLI København (Fredagsrock), Bonn (Rhein in Flammen, Pützchens Markt), Hamburg (Hamburger Dom og havnefestival), Leeds (cricket- og rugbykampe på Headingly Stadium), Lyon (Festival of Lights), Torino (Kappa FuturFestival, Movida).

Viden /

20 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

LY D & HØR

KAN KIA VÆRE COOL? AF MIKKEL SCHRAMM

uk lige øjnene engang og forestil dig det her. 6-cylinderet 3.3 liters motor. 370 HK. 0 – 100 på 4,9 sekunder og en tophastighed på 270 km/t. Læg dertil et træk på alle fire hjul og alt det udstyr, som en bil anno 2018 kan have. Ikke ringe vel? Forestil dig så en bil med alt dette udstyr, som har stort set samme dimensioner som en BMW M5 – lige bortset fra, at denne bil er lidt lavere! Man skal ikke være Lewis Hamilton for at regne ud, at dette er grundopskriften til en køremaskine. Hvad nu, hvis jeg så fortalte dig, at du kan anskaffe dig dette pragteksemplar af en køremaskine til under 900.000?

/ Lyd & hør

Ja, tak, ikke sandt? Men hvad nu, hvis jeg også fortalte dig, at der hverken var 4 ringe eller en stjerne på rattet? At der blot stod tre bogstaver på rattet – og disse ikke var BMW – men K-I-A! Ja, så bliver stemningen pludselig en anden. HørNu har forsøgt at tage sine fordomsfulde og snobbede briller af, og har testet Kia’s helt nye superbil, Kia Stinger. Jeg så første gang Kia Stinger ved den årlige bilmesse i Frankfurt i efteråret 2017. Den stod foran indgangen til messecenteret i en montre, og den så intet mindre en potent ud! Nej, mere end det – den så mega fed ud med sine velproportionerede dimensioner. Lav og bred. Og med en køler, der fortæller dig, at

den kun lige akkurat kan holde et monster af en motor inde døre. Forlygter, der ligner min søns øjne, når jeg stjæler hans fredagsslik til X-factor. En frihøjde, hvor man lige akkurat kan stikke Børsen under, og fire afgangsrør bagi, der understreger en ”don’t mess with me”attitude. Hofterne over baghjulene passer fantastisk til udtrykket, og afstanden fra forhjulet op til køleren er så tilpas lille, og får mig til at tænke på Jaguar F-type. Designet snyder lidt og får bilen til at fremstå som en coupé, men den har faktisk fire døre – lidt ligesom Tesla S. Stående i Frankfurt gik der faktisk et stykke tid før det gik op for mig, at det var en Kia, der var inde i montren. Jeg har lige

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 21

Fotos: Kia

siden tænkt, at denne bil måtte testes. Kører den lige så godt som den ser ud, eller er det ren Pamela Anderson – smuk udenpå, men ikke så meget indeni?

Endelig bag rattet På en kølig vinterdag står jeg hos Kia i København foran skønheden. Jeg glæder mig som et lille barn til at få fingrene i denne Kia – hvem skulle have troet, at en Kia kunne få disse følelser frem for blot et par år siden! Sammen med Kia’s salgschef sætter jeg mig ind i Stingeren. Lad mig sige det på godt jysk – du sidder ikke så ringe endda bag rattet. Faktisk har jeg ikke siddet så kompakt i en bil, siden jeg sad i den fantastiske Jaguar XF. Det elektriske sæde kan justeres i alle retninger, og du kan få den helt perfekte sidestøtte, hvilket skulle vise sig, at være temmelig nyttigt. Spækket med udstyr Jeg sidder med en kop kaffe og får et overblik over alt udstyret. I sædvanlig Kia-stil får du det meste med som standard, men i Stingeren er ”det meste” lig med alt, hvad du kan forestille dig af ekstraudstyr. Det vil fylde det meste af denne artikel at nævne alt udstyr, men for blot at nævne lidt i flæng, så er bilen udstyret med Apple Carplay, 360 grader kamera, trådløs opladning af telefon, head-up display, lane assist system, og FCW, RCTA, BSD, og AEB, som alt sammen dækker over et utal af sensorer, der hjælper dig med at undgå kollision med andre trafikanter. Læg dertil 19” fælge med røde Brembo bremsekalibre og 350/340 bremseskiver. Alt sammen inkluderet i de ca 820.000 kroner, som bilen koster. Det eneste ekstraudstyr bilen var udstyret med er den rødmetaliske

farve og et soltag til i alt 25.000 kroner. Vil du have en tysk bil med tilsvarende udstyrspakke skal du nok forvente at lægge det dobbelte på salgsdisken.

Ingen kaffe i bilen Kia’s salgschef stiger ud af bilen, men giver lige en sidste advarsel inden jeg trykker på bilens startknap. ”Hvis jeg var dig, så ville jeg nok drikke den kaffe op. Ellers ender du med, at den ryger ud over hele kabinen,” smiler han med en slet skjult hentydning til bilens køreegenskaber. Hmm, jeg tror, jeg starter med at tage en tur ud på de danske landeveje. Du kan sætte bilen i fem forskellige ind-

stillinger – Eco, Comfort, Sport, Sport+ og en Smart indstilling, som tager udgangspunkt i din tidligere kørsel. Okker, gokker, gummiklokker – hov, den endte på Sport+. De seks cylindere og de fire rør bagi laver til sammen en dyb symfoni, som ville få Richard Wagner til at trække på smilebåndet. Speeder responsen i Sport+ er knivskarp. Tryk en smule ned med højre fod, og du flyver af sted. Jeg er hurtigt ude på de snoede øde landeveje, og smider bilen ind i et højresving. Styringen er lidt tung, men ikke for tung. Venstresving. Jeg sætter mere fart på, og bremser inden svinget. Apex er let at ramme og Lyd & hør /

22 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

Foto: Mikkel Schramm

da jeg accelererer ud af svinget mærker jeg, hvordan trækket forskydes til baghjulene. Bilen er født med 4-hjulstræk, men er også udstyret med DTVS (Dynamic Torgue Vectoring System) som fordeler drejningsmomentet til det optimale hjul. Helt enkelt fortalt giver det en bedre balance i bilen – og det virker! Efter en hel del sving har jeg så meget tillid til bilens balance og system, at jeg tør give den godt med gas ind i svingene. Bilens fabelagtige ligevægt sætter mig i stand til at smide bilens bagende ud i et kontrolleret skred. Det klaver spiller helt enkelt, som det skal!

Tung bil Men 4-hjulstrækket har også en ulempe. Det er medvirkende til, at bilen er tung. Næsten 2 tons der skal smides rundt, og det mærkes, når der skal bremses. Heldigvis er bilen udstyret men nogle solide bremseskiver, der taget godt fat. / Lyd & hør

digt de 60 liter benzin i tanken. Faktisk kører jeg sjældent over 8 km på literen.

Vi snød lidt, da vi lydtestede bilen. Vi satte den i Sport og trykkede gaspedalen i bund. Derfor peaker den ved 105 dB. Til gengæld er det gennemsnitlige lydniveau på 86 dB egentlig ikke skræmmende.

På trods af de 370 vilde heste under køleren, mærkes vægten faktisk også ud af svingene. Bilen er hurtig, men motoren får også lov til at arbejde for det. Det ses på benzinmåleren, og Kia’en sluger grå-

Comfort Tilbage i byen sætter jeg bilen i Comfort, og triller gennem byen. Sjovt nok kan bilen på trods af det potente ydre og køre kultiveret, og stille gennem byen. Men trykker du højre fod ned, vågner gespenstet under køleren, og giver en skøn brummen fra sig. Hvis du af én eller anden mærkelig årsag ikke kan lide lyden kan den i øvrigt reduceres – ligesom det meste i bilen kan du justere og ændre på dens opsætning. En ulempe med at have bilen stående i Comfort er Stingerens reaktion, som er noget langsom. Flere gange oplever jeg, at jeg ønsker at nå et grønt lys, og vil have lidt mere fart i bilen, men bilen er længe om at geare ned. Comfort indstillingen er således fin til en søndagstur på Strandvejen, men bilen agilitet er ikke til stede. Helt galt går det, hvis du sæt-

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 23

ter den i Eco. Men helt ærligt, hvem gør også det i en Stinger?

Kia kabine Den rolige kørsel giver mig lejlighed til at se mig lidt mere om i kabinen. Pladsen på bagsædet er fint, hvilket flere medpassagerer bekræfter. I det hele taget er den næsten 5 meter lange bil godt udnyttet. I kabinen er der god plads, men du får faktisk også et ganske fornuftigt bagagerum. Til gengæld har jeg svært ved at blive glad for en typisk Kia-ting. Det blanke plastik, som du finder i rattet, ved gearet og luftdyserne i siderne. Det virker billigt, og passer efter min mening ikke ind i en bil til 850.000. Det er lidt ærgerligt, for den øvrige del af kabinen har et godt kvalitetsindtryk. Frontpanelet, midterkonsolen, rattet – alle de andre elementer er lavet af god plastik eller læderkvalitet med fine syninger. Bilen bemærkes Gennem byen bliver bilen betragtet. Ikke bare sådan af bilnørderne. Piger, drenge, voksne og børn. Der bliver lagt mærke til bilen. Flere gange oplever jeg medtrafikanter, der lige skal op på siden af bilen og se, hvad det er for en Kia. Og hvis du savner lidt opmærksomhed, så sæt bilen i Sport eller Sport+, og tryk lidt på gaspedalen. Det er ikke kun designet, men også lyden, der bemærkes. Og det er ikke så mærkeligt, for bilen både ser og lyder potent. Jeg kunne dog godt undvære de to luftindtag i frontkøleren. Ser man nærmere på dem, handler det om udseende og ingen funktion. Der er nemlig ikke

hul til motoren. Det er unødvendigt at sætte dem på, for bilen ser rigeligt potent ud uden. Og jeg frygter, at den slags ”ekstraudstyr” skræmmer nogle af de kunder, som Kia ønsker, væk.

Dyr bil? 850.000 kroner er mange penge for en bil, men det er billigt, hvis man skal sammenligne med konkurrenterne. Hvis vi skæver til de tyske biler, så skal du slippe 905.000 for en BMW 435

Kia Stinger GT Pris fra: kr. 819.999,Pris aktuelle model: kr. 844.997,Motor: 6 cylindere 3,3 liters benzindrevet Ydelse: 370 HK Max. moment: 510 Nm ved 1300- 4500 omdrejninger Gearkasse: 8 trins automatgearkasse Tophastighed: 270 km/t Acc. 0-100 km/t.: 4,6 sek. Køreklar vægt: 1.909 kg

med kun 313 heste. Skal der 4 ringe på fronten, så starter en Audi A5 3,0 med 272 heste på 830.000. Og så har vi slet ikke snakket ekstraudstyr. Den mest konkurrencedygtige bil er nok Alfa Romeo Giulia Veloce med 280 heste. En helt aldeles fremragende bil, som vi testede for et års tid siden. Den koster 660.000, men har altså 100 heste mindre, ikke så meget plads, og slet ikke så meget udstyr som Kia Stinger’en.

Konklusion Kia Stinger er en fed bil. Helt enkelt. Den kører lige så godt som en Mercedes C400 og inklusiv ekstraudstyr koster Kia’en det halve. Men der er nogle designmæssige missere, som måske vil skræmme potentielle købere væk. Det helt store spørgsmål er om Stinger’en vil blive revet væk fra hylderne? Svaret på det spørgsmål er dels, om kunderne handler rationelt, når de køber bilen, og dels om de kan forlige sig med, at der står KIA i rattet. Hos mig er der ingen tvivl om, at dette rationelt set er et langt bedre køb end de tyske og italienske konkurrenter. Den er billigere, har langt mere udstyr, ser godt ud, kører fremragende og har Kia’s standardgaranti på 7 år. Så det egentlige spørgsmål er om kunderne kan tage de snobbede briller af, være fordomsfrie, og købe en bil, der helt reelt giver mere værdi for pengene. Lyd & hør /

24 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

Professionel app gør livet med tinnitus lettere Sandsynligheden for at du har oplevet det er stor. Den der brummen eller ringen i ørerne efter en festlig aften i byen eller efter en dag med meget støj på din arbejdsplads. I et dansk studie fra 2012 undersøgte man mere end 14.000 danskeres hørelse. Her fandt man, at 27 % af de adspurgte led af midlertidig eller permanent tinnitus. Med andre ord generes ca. ¼ af den danske befolkning af tinnitus AF MIKKEL SCHRAMM

å trods af meget forskning indenfor dette område, ved vi meget lidt om tinnitus. Ifølge overlæge Ture Andersen på Odense Universitetshospital er tinnitus ofte et symptom på, at der er sket en eller anden skadelig påvirkning af øret eller af de nervebaner, der udgår fra det indre øre. Tinnitus er altså ikke en sygdom, men kan være et symptom på en sygdom eller skade i øret. Den defineres som en støj “hørt i øret” eller i hovedet, når der ingen anden tydelig lydkilde er til stede. Lydene er som regel beskrevet som ringende, fløjtende, hvæssende, summende eller brummende. Forskerne er dog ret enige i, at tinnitus er relateret

/ Lyd & hør

til støj, og et større svensk studie viser, at for meget støj på arbejdet og i fritiden resulterer i træthed, hovedpine og i sidste tilfælde nedsat hørelse eller tinnitus. Studiet bakkes op af et fransk studie, der viser, at blot én ud 123 personer med tinnitus ikke har nedsat hørelse.

Eva's historie Eva Jensen passer ret godt ind i den statistik. Med en hørenedsættelse på 40 – 60 dB i hele frekvensspektret – dvs. fra de helt dybe til de lyse toner – hører Eva ikke optimalt uden sine høreapparater. Og derudover er Eva generet af tinnitus. ”Hvordan lyder din tinnitus?” spørger jeg. Eva gengiver den med en kon-

stant brummen, som ligger midt i frekvensspektret. ”Jeg tror den opstod på mit arbejde, hvor der var meget støj,” fortæller Eva. Hun stoppede i 2006 som pædagogmedhjælper i en børnehave på grund af en rygskade, som hun pådrog sig, da tre børn på kælk kørte ind i hende. Hendes rygsøjle blev skadet, og Eva lider af en konstant rygsmerte. ”Men det var faktisk først, da jeg stoppede med at arbejde, at jeg begyndte at tænke på min tinnitus. Min mand var på arbejde, så jeg gik alene derhjemme, og da der var helt stille, blev jeg mere opmærksom på den brummen i ørerne.” Hun er generet af det hele dagen. Især når hun tager sine høreapparater af om

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 25

App'en er let at bruge og har et overskueligt design. Foto: GN Hearing

aftenen. ”Så ligger jeg i min seng og tænker ”Arrg!”. Siden min ulykke med ryggen har jeg haft mit tv kørende om natten, selvom min mand ikke synes, at det er så godt,” siger Eva med et undskyldende smil. Men tv’et hjælper hende med at fokusere på noget andet end smerterne i ryggen.

ReSound Relief Tanken om at hjælpe folk til at ændre fokus fra smerte, eller i dette tilfælde tinnitus, er netop den grundlæggende tanke med en ny app, som høreapparatproducenten, GN Hearing har lavet. Den gratis app hedder Resound Relief og indeholder en kombination af lydterapi og afslappende øvelser. Her på redaktionen har vi afprøvet app’en, og på nogle områder minder den om andre producenters tinnitus-app. Men der er nogle helt unikke ting i ReSound Relief app’en. En virkelig smart funktion i

app'en er, at den giver dig mulighed for at lave dine helt egne lydlandskaber. Ved at kombinere lyde vi kender (fx lyde fra fugle eller bobler) med små stykker musik eller terapeutiske lyde, er mulig-

Min mand var på arbejde, så jeg gik alene derhjemme, og da der var helt stille, blev jeg mere opmærksom på den brummen i ørerne hederne næsten uudtømmelige. Funktionen, som GN Hearing kalder Soundscape, giver dig mulighed for at blande seks forskellige lyde, og du kan endda justere volumen på hver lyd. Og lad det

være sagt med det samme. For lydnørder som os her på redaktionen er det en ren tidsrøver, da du nærmest kan justere i det uendelige. Fantastisk! Når du har downloaded app’en kan du lytte til musikken fra din smartphone, som du plejer, og hvis du bruger trådløse høreapparater eller høretelefoner, kan du naturligvis streame direkte gennem dem. ReSound Relief app’en indeholder en funktion, som kaldes MyRelief. Det er en super smart funktion, der registrerer, hvordan du bruger app’en og laver en slags dagbog, så du fx kan se, hvilke lyde du har brugt mest. ”Da vi skulle lave denne app, analyserede vi markedet for tinnitus apps, og vi opdagede, at de fleste apps kun indeholder lyde. Meget få hjælper brugeren med at komme videre i et forløb. Tanken med MyRelief er, at du kan bruge app’en og MyRelief som en del af en behandling med en hørespecialist. Da MyRelief Lyd & hør /

26 HØR NU / MAGASIN #4 / 2017

App'en giver dig nogle gode værktøjer til at hjælpe dig med din tinnitus. Foto: GN Hearing

registrerer dit forbrug, giver den et godt grundlag for din hørespecialist, som han eller hun kan anvende i sin tinnitusrådgivning,” fortæller Michael Piskosz, Senior Audiologist - GN Hearing.

Undgå en ond spiral På verdensplan er der omkring 700 millioner mennesker, der lider af tinnitus, og 2/3 af dem har en mild til moderat tinnitus. Den sidste tredjedel består af mennesker, der er virkelig desperate, og som er begyndt at miste håbet om at kunne leve med sin tinnitus. Fra studier i Danmark og i udlandet kan vi se, at det kun er 3-5 %, der søger hjælp, og derfor må man kunne konkludere, at en hel del mennesker forsøger at leve med sin tinnitus uden at søge hjælp udefra. ”I USA har 70 – 80 % af befolkningen en smartphone, og med denne app vil vi gerne vise personer med tinnitus, at vi har et helt reelt ønske om at hjælpe / Lyd & hør

dem med tinnitus, for der er nogle, der er virkelig desperate. I de fleste tilfælde vil disse mennesker have gavn af denne app, da den udover lydene hjælper

...jo mere følelsesmæssigt du reagerer på din tinnitus, desto flere støjsignaler vil der slippe igennem dette filter dig med den terapeutiske del,” fortæller Michael Piskosz. ”Relief indeholder afspændingsøvelser og -teknikker til at håndtere stress og spændinger, der er forårsaget af tinnitus. Men hvis du er meget generet af din tinnitus, så vil app’en ikke være nok. Det er derfor væ-

sentligt, at man betragter app’en som et godt værktøj til at gøre livet lettere, når man er generet af tinnitus.” Denne strategi bakkes op af et studie foretaget af tidligere overlæge Ture Andersens studie fra Odense Universitetshospital. ”Desværre forholder det sig således, at jo mere følelsesmæssigt du reagerer på din tinnitus, desto flere støjsignaler vil der slippe igennem dette filter. Dit hørecenter i storhjernen modtager flere støjsignaler fra dine beskadigede hårceller, og du vil høre din tinnitus endnu højere. Hvis du altså reagerer på tinnitus ved fx at blive vred på lyden, ked af det eller nervøs for, om den bliver værre, vil dit hørecenter modtage flere støjsignaler. Du vil derved høre lyden højere og sandsynligvis reagere endnu kraftigere. Dette medfører, at endnu flere støjsignaler når hørecentret, at lyden bliver endnu højere etc. Du kan således køre dig selv ned i en ”ond spiral”, hvor

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 27

Jeg har haft meget glæde af boble lyden. Jeg ville elske at bytte den lyd med min tinnitus specielt høj – du skal altså ikke overdøve din tinnitus – men derimod prøve at få din opmærksomhed rettet ud mod musikken og væk fra din tinnitus.

Soundscape Tilbage i Greve, syd for København, sidder Eva med sin smartphone. Hun har testet ReSound Relief app’en de sidste 10 dage. Da hun hørte om app’en, var hun frisk på at prøve den af. ”Alle tiltag for at få reduceret min tinnitus, skal man jo sige ja til. App’en er virkelig nem at finde rundt i. Jeg er ikke nogen ørn til teknik, Eva er specielt glad for Soundscapefunktionen i Relief app'en.

men jeg har ikke haft svært ved at bruge den. Så den må virkelig være let at finde rundt i,” griner Eva. ”Jeg har haft meget glæde af boble lyden. Jeg ville elske at bytte den lyd med min tinnitus. Soundscape-funktionen, hvor jeg kan blande lydene, har jeg også haft en del gavn af. Specielt var det godt at blande boblelyden med lyden fra opvaskemaskinen (i app’en).” Vi sidder med hendes telefon i sofaen, og jeg får lov til at gå ind i MyRelief, og kan se at hun har brugt den en time om dagen i gennemsnit. ”Du har også anvendt cikader, kan jeg se?” spørger jeg. ”Ja, når min tinnitus var specielt slem, så har det været nødvendigt at sætte cikader på, men så forsvandt min tinnitus også.” Ofte var det dog for meget med tre lyde i Soundscape-funktionen, og derfor valgte Eva at blande den behagelige boble-lyd med fugle eller cikader, selvom hun egentlig syntes boblelyden med opvaskelyden var den mest behagelige. ”Og egentlig ville jeg helst nøjes med boblelyden, men så hørte jeg fortsat min tinnitus for meget.” Jeg spørger Eva, hvor meget hun har brugt afspændingsøvelserne i app’en? ”Jeg har ikke brugt det så meget. I forbindelse med min rygskade har jeg prøvet at lave afslapningsøvelser, men jeg kunne ikke rigtig slappe af. Jeg prøvede også vejrtrækningsøvelserne, men det virker desværre omvendt på mig. Jeg kommer

Foto: GN Hearing

din tinnitus virkelig styrer dig. Du skal lære at undgå denne spiral. Det gøres ved at træne dig selv op til ikke at reagere på tinnituslydene. På den måde vil hjernen frafiltrere støjsignalerne i udstrakt grad, inden de når hørecentret. Du hører blot en svag lyd i baggrunden, et lydbillede, der ikke længere er en plage for dig.” Studiet beskriver tilsvarende, at musik kan hjælpe. Musikken skal ikke være

Du kan selv blande de lyde, der passer bedst til din tinnitus.

til at tænke på min tinnitus, når jeg skal lave disse øvelser.”

Eva's oplevelse med Relief app'en Michael Piskosz forklarer, at det ikke er ualmindeligt. ”Når man begynder at bruge lydterapi for at lindre sin tinnitus, vil fokus på sin tinnitus i nogle tilfælde stige. Mange mener, at det skyldes den øgede opmærksomhed på tinnitus, og integrationen mellem teknologi og tinnitus. Typisk vil brugere opleve, at fokus på tinnitus vil blive reduceret betragteligt, jo mere man anvender en app som ReSound Relief.” ”Men det er fantastisk, at man kan bruge app’en, når man er ved at blive sindssyg af sin tinnitus,” supplerer Eva. ”Hvis man er plaget af tinnitus, så vil jeg absolut anbefale denne app. I og med at der er så mange muligheder med Soundscape, så kan man altid finde en lyd, der er behagelig. Der ingen tvivl om, at den i hvert fald skal blive liggende på min telefon, så jeg kan få hjælp, når min tinnitus generer for meget,” siger Eva med et bestemt smil. Har du lyst til at prøve GN Hearings app, så søg på ReSound Tinnitus Relief i App Store eller på Google Play. Lyd & hør /

28 HØR NU / MAGASIN #1 / 2018

S A M A R BE J DSPA RT N ER E

Vi har fundet et teleselskab, der – ligesom os – lytter til kundens behov Som høreklinik er man afhængig af, at alt teknik og udstyr virker – både for at få hverdagen til at fungere, men i høj grad også for at være i stand til at levere den bedste kundeservice. Telebranchen kan især være lidt af en jungle at finde rundt i, for hvor får man den bedste mobildækning, det bedste samarbejde og den bedste service – og kan man overhovedet / Samarbejdspartnere

finde en udbyder, som gider at lytte i stedet for bare at sælge? Eva Frederiksen, indehaver af Hørebutikken i Horsens Sundhedshus, er ikke i tvivl om, at hun er landet hos den rette telefoniudbyder: ”Jeg har været kunde hos ipnordic i 7 år. Jeg har ladet mig fortælle, at målet med ipnordic var at skabe et teleselskab, som man selv ville være kunde hos. Dét er lykkedes, og dén vision kan jeg 100% sætte mig ind i som virksomhed; vi lever selv af tilfredse kunder. Vi er hverken provisionslønnet eller pålagt at sælge bestemte fabrikater. Vi lytter til kunderne, og finder sammen

den bedste løsning, og dét er vi meget stolte af.” Ingen kontraktlige bindinger og fuld returret ved ipnordic er også værdier, som Eva kan genkende i sin egen virksomhed: ”Vores kunder kan selvfølgelig også prøve høreapparaterne kvit og frit – og aflevere dem igen. Det er altafgørende med en ordentlig behandling. Tillid er utrolig vigtigt, når man er på ukendt grund. Vores kunder overlader jo opgaven til os, og så er det vigtigt, at de føler sig i gode hænder. Lidt ligesom når vi har brug for den rette telefoniløsning – et område vi ikke ved særlig meget om.” At skabe og fastholde tilfredse kunder, er også noget Lone Häbel fra Din

HØR NU / MAGASIN #1 / 2018 29

Mobile Hørelse har stor fokus på i sin hverdag: ”Vi laver det samme som andre høreklinikker – men i brugerens eget hjem. Vi er dagligt på hjemmebesøg, og det er da rarest at besøge glade og tilfredse mennesker.” Lone og ægtefællen Ragner valgte sidste sommer at skifte teleselskab, hovedsageligt pga. manglende mobildækning. Den mobile høreklinik har adresse i Tinglev, men kører ud til brugere i hele Danmark, og hér er en ordentlig mobildækning altafgørende for, at computere og internetopkobling fungerer i det daglige arbejde: ”Der var ingen dækning ved vores tidligere teleselskab. De lovede os guld og grønne skove, og undskyldte det med, at der ingen 4G var

Vores kunder overlader jo opgaven til os, og så er det vigtigt, at de føler sig i gode hænder. Lidt ligesom når vi har brug for den rette telefoniløsning – et område vi ikke ved særlig meget om i Tinglev. Det blev aldrig bedre. Derfor valgte vi at gå nye veje og finde et teleselskab med bedre dækning. Nu har vi været kunde hos ipnordic i 6 måneder, og vi har aldrig oplevet dårlig dækning

– heller ikke her i lille Tinglev. Når vi kobler op hos kunderne, så fungerer det bare, og det er virkelig rart, for nu undgår vi pinlige situationer, hvor vi skal undskylde overfor kunden, fordi udstyret og opkoblingen driller.” I Horsens er Eva også glad for, at teknikken fungerer og at kundeservicen på høreklinikken dermed optimeres fra første telefonkontakt med kunden: ”Vi har fået en pålidelig telefon. Der er altid hul igennem til os. Kunderne møder aldrig en optaget-tone eller uendelig bibben. Det samme gør sig gældende hos ipnordic: Supporten er hurtig, hjælpsom, imødekommende – og vigtigst af alt nærværende.” Se mere på www.ipnordic.dk

Samarbejdspartnere /

Telefoni Telefonifra fraipnordic ipnordic har harbetydet betydetfor foros, os,at at vivigiver giveren enlangt langtbedre bedre kundeservice kundeservicei idag dag - -og ogdet detsiger sigervores vores kunder kunderogså. også.Og Ogvores vores arbejdsgange arbejdsgangeer erblevet blevet optimeret optimeretsådan, sådan,at atvivi kan kanbruge brugealalvores vorestid tid på påkundebetjening. kundebetjening. Niels NielsBressendorff Bressendorff Direktør, Direktør,Wellvita Wellvita

BBeessttii l l ee t ttete ll Skræddersyet Skræddersyeterhvervstelefoni erhvervstelefoni ipnordic ipnordic A/S A/S| | Tlf. Tlf. 8910 8910 1010 1010| |info@ipnordic.dk info@ipnordic.dk| |www.ipnordic.dk www.ipnordic.dk

ee tjteje kki idd aa pp gg åå88 99 11 0011 00 11 00

Hvorfor skal jeg melde mig ind i HørNu? HørNu er en uafhængig organisation, som arbejder for dig, der ønsker en optimal hørelse. Vi arbejder konstant på at give dit medlemskab en høj værdi. Her er nogle af de fordele, du har som medlem af HørNu. 1 Det er en jungle, at finde rundt blandt

offentlige og private høreklinikker, ørelæger, kommunikationscentre osv. Og derfor har vi implementeret en ny certificering af de private klinikker. Gennem denne certificering får du et overblik over, hvad du kan forvente – og stille krav til! Formålet er at give dig tillid til klinikken, så du kan føle dig tryg, når du skal have høreapparater.

Foto: Ingram

adgang til vores hotline og vores chatfunktion på nettet, hvor vi giver vores helt objektive og uvildige rådgivning omkring din hørelse. 4 Vi holder konstant øje med, hvad der

sker indenfor det teknologiske. Er der et nyt høreapparat på markedet eller nyt tilbehør, som kan medvirke til, at du hører bedre? Vi formidler dette i vores magasin, som du får 4 gange om året.

Så ind i dag. Meld dig ke s æ dig en sender vi med n e m e sa m chokolad agasin. HørNu m dit første

2 Som noget helt nyt, har vi ansat vores

egen universitetsuddannede hørespecialist, som du kan få rådgivning af, hvis du har behov for en uvildig rådgivning omkring din hørelse.

5 Vi informerer og inspirerer dig til at

holde hørelsen optimal ved at formidle den seneste forskning om hørelsen i Danmark og i udlandet.

stem mere smidigt og gennemskueligt – så det netop ikke er en jungle at finde rundt i!

3 Vi bliver dagligt kontaktet af danske-

6 Vi deltager i politiske debatter på

re, som er i tvivl om, hvilke høreapparater de skal vælge, og hvor de skal gå hen. Som medlem af HørNu har du

Christiansborg og rundt omkring i landet for, at politikerne bliver mere opmærksomme på at lave vores sy-

Mangler jeg noget? Har du et område, som vi skal sætte fokus på, så kontakt os. Det er netop én af fordelene ved at være medlem af HørNu!

T I L M ELDI NG SBL A N K E T TAK FORDI DU MELDER DIG IND I HØRNU. Til gengæld for din indmelding vil HørNu fokusere alle ressourcer på at gøre Danmark til det bedste land i Verden at have en hørenedsættelse i. Du tilmelder dig HørNu ved at udfylde denne blanket og aflevere den til din høreapparatklinik eller sende den med posten. Du kan også ringe din tilmelding ind på telefon 33 13 23 73, samt tilmelde dig via vores hjemmeside www.hørnu.dk. Et medlemsskab koster 350,- for et år – det er mindre end 1 krone om dagen. Dato

Type høreapparat

Navn

Evt. tilbehør

Adresse

Hvornår fik du dit høreapparat?

Postnr. By

Hvor (hvilken klinik) fik du høreapparat?

Telefon

E-mail

Navn på din audiologiassistent

Synes du også, at det kan være en jungle at finde en klinik, som du kan have tillid til? Så kontakt HørNu og hør mere om vores nye certificering af klinikkerne. Formålet med denne er, at du skal kunne føle dig tryg og få en tillidsfuld behandling af din hørelse.

Vækstfabrikken, Lydens Hus, Gl. Kongevej 11 - 13, 1610 København V

HørNu +++25253+++ 0893 Sjælland USF B