Elektroniske Magasiner

Elektroniske Magasiner

14. december 2011 Introduktion til Medier og Kommunikation – Efterüret 1011 Underviser: Bjarki Valtysson Isabel Aagaard, 091190-iaag Ord: 3194

Billede lavet af Rikke Reiselbach

1

Abstract

Keywords

The purpose of this paper is to explore a new genre of communication

E-magazines

and entertainment, e-magazines. By interpreting and defining the media

Pandora

through Meyrowitz's theory of media as a channel and using the

Visual communication

jewellery company Pandora's e-magazine as a specific case study. I will

Aesthetics

then determine what communicative methods are inherently effective,

Interactive functionalities

and which are consequently less or ineffective.

Gruppeforholdene In order to effectively conduct the analysis, we involved two other e-

Jeg har indsamlet min empiri med Rikke Reiselbach (301091-rrei),

magazines in the study, representing some of the many other

Maiken H. Hansen (080592-mhoe) og Julia Warnke (250891-jwar), og

possibilities within the genre.

vi har derefter brugt hinanden som sparringspartnere, men har skrevet

By directing a qualitative interview with use of a focus group, we

hver for sig.

explored how the user interprets the e-magazine's message, its aesthetic appeal, as well as its ability to proficiently communicate information.

To add an additional component of analysis, I compared the results with previous articles which focused exclusively on the e-magazine business.

E-magazines represents an entirely new generation of magazines, and with this modern media genre being less than a decade old, it leaves much of its potential yet to be explored. In the summer of 2011 Pandora published their first copy to the world.

2

Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering.....................................................4 Teori og metodevalg..............................................................................4 Analysen................................................................................................6 Afsenderen i forklædning........................................................................7 Samspillet med modtager og funktioner..................................................7 Den æstetiske vigtighed...........................................................................9 Navigationens overraskelsen...................................................................9 Konteksten forstærker budskabet..........................................................10 Den røde tråd mellem afsender og modtager.........................................11 Er kommunikationen fuldendt?.............................................................11 Konklusion...........................................................................................12 Litteraturliste.......................................................................................13

3

Indledning og problemformulering I slutningen af 90'erne ændrede vores opfattelse og brug af internettet sig drastisk. Vi gik fra Web 1.0 til 2.0, hvor det var brugeren som

kommunikative virkemidler indenfor de interaktive, visuelle og æstetiske aspekter, vil jeg forsøge at finde ud af, hvad der kan motiverer folk til at bruge e-magasiner som deres kanal til information.

pludseligt kom i centrum. Helt nye muligheder åbnede sig i forhold til brugerne, og den måde de kunne optage information.

Teori og metodevalg

I dag findes der uendelig måder at få, sortere, optage og bruge

Jeg har valgt at belyse tre e-magasiner Pandora, PlaymusicMagazine og

information. Jack Schulze fra design temaet Berg har udtalt:

M! ved hjælp af Lisbeth Thorlacius' analysemodel (2004), da

”(..) information has been abstracted and channels have been broken

modellen har til formål at analysere visuel kommunikation.

down. The way that we expect to see information now is diversely available across all sorts of devices and channels, but it’s easy to forget the importance of the physical context of consuming news and magazines and huge numbers of people still consume information in those formats.” (Mag+, 2009, 1:01-1:10) Schulze taler om e-magasiner som et nyt og unikt medie til at indtage information. De digitale virkemidler er næsten uendeligt, med lyd, video, interaktion, aktive links og animationer.

Hvilke kommunikative virkemidler benytter Pandora sig af i deres e-magasin og hvordan opfatter brugeren budskabet?

Jeg vil gerne se på hvordan Pandora benytter e-magasiner og dets potentiale. Derudover vil jeg belyse e-magasinet som genre i forhold til blogs, RSS-feed, nyhedsider og fysiske magasiner. Med fokus på de

4

deltagernes interaktion med hinanden ville producere diskussioner om deres holdninger (Halkier, 2009). Vi har brugt Bente Halkier's ”Fokusgrupper”(2009) som teoretisk baggrund for vores interviews og databearbejdning. Vores fokusgruppe var bestående af 6 personer, ligeligt fordelt i køn, som var mellem de 4-10 som Halkier (2009) anbefalder. Derudover bestod den af unge fra 16-24 år, da denne befolkningsgruppe anvender de sociale medier mest (Danmarks statestik, 2011, s. 1). Kun få af deltagerne kendte hinanden, dette var et valg vi gjorde os for at formindske den sociale kontrol i gruppen.

Moderatoren kendte ikke nogle af deltagerne, da vi ikke ville påvirke gruppens dynamik under selve interviewet (Halkier 2009).

Hendes kommunikationsmodel fokuserer ikke kun på relationen mellem afsender, medie og modtager, men beskæftiger sig især med konteksten og indholdets relevans til det. Thorlacius beskæftiger sig også med forskellen på den implicitte og faktiske afsender eller modtager, inspireret af hende besluttede vi os for at fortage et fokusgruppeinterview udover analysen. Dette skulle hjælpe os til at belyse den faktiske modtager. Ifølge Bente Halkier (2009) højner det også validiteten af ens resultater, hvis man kombinerer flere metoder til at producere sin viden. Vi valgte at arbejde med fokusgruppeinterviews

I relief med Thorlacius' (2004) teori, vil jeg indrage Joshua Meyrowitz teori ”Tre paradigmer i medieforskningen” (1997) til at belyse emagasiner som medie, hvor jeg bruger hans metafor: medie som kanal, til at danne rammerne for min undersøgelse.

Derudover har jeg valgt at bruge artikler fra og om e-magasin verden, så som Björn Jeffery ”Digital Magazines: Bonnier Mag+ Prototype” (2009) og Jakob Møllman Larsen ”Elektroniske magasiner – det nye 'print'?”(2009) til at indrage en forståelse for de tendenser som florerer i vores samfund.

frem for individuelle interviews eller gruppe interview, for vi håbede at 5

Analysen

(Frontbox, 2009, s. 1) Hermed sagt at e-magasiner skal skabe en oplevelse for læseren. De er på mange måde sammenlignelige med blogs og nyhedsider, men skiller

For at forstå fremtiden af e-magasiner, må vi gå tilbage i tiden og forstå dens fortid. I slutningen af 1990'erne begyndte redaktionshusene at bruge de interactive kvaliteter i stedet for at duplikere deres fysiske magasiner på nettet. David Talbot lancerede 1995 det første e-magasin Salon.com (Sensagent, 2009), og et nyt begreb var født, her defineret af en online ordbog: ”electronic magazine - (e-zine) A regular publication on some particular topic distributed in digital form, chiefly now via the WorldWide Web (...) . E-zines are often distributed for free by enthusiasts.”

(Free Online Dictionary of Computing, 2011, s. 1)

E-magasiner, e-mags, ezines kært barn mange navne. En af de store diskussioner indenfor e-magasin verden er om navnet er passende.

Mange mener, at det er misledende, så som Anders Kraglund, som udtaler: ”Vi ønsker altså ikke at overføre magasinet til nettet, men vi ønsker at skabe en lean back oplevelse på nettet, som kan sammenlignes med en magasinoplevelse. (...) Måske skal vi stoppe med at kalde mediet for “elektroniske magasiner”, da det måske giver en skæv association –

sig ud ved at være et samlet produkt. Jack Schulze mener, at det er et af deres styrker: ”One of the things that we've observed about how the magazine works and some of its properties. That they can be completed, that they are very nobel, that one can read through it and finish it and have a sense, that they have consumed an editorial package. Without necessarily the kind of endless instantly expanding RSS feed for example, when there is no end.” (Mag+, 2010, 4:16-4:25)i Derudover er det også en god signalværdi for et firma eller en organisation at beskæftige sig med det nyt medie.

Jeg har valgt at fokusere på Pandora's e-magasin og supplerer med de to andre e-magasiner, som repræsentere de to verdener som begrebet emagasiner befinder sig imellem. Musikmagasinet med dets bloglignende indhold og M! bladet med dets meget traditionelle æstetiske udseende som ligger sig op af det fysiske blad. Anders Kraglund mener, at vi skal bruge begge sider: ”At placere sig mellem to verdener tror jeg ikke er en negativ ting, så længe man fokuserer på at kombinere det bedste fra begge verdener. (Frontbox, 2009, s. 1)

ligesom TV- og RadioAvisen heller ikke helt holder rent retorisk.”

6

modemagasin, som Lonnie i vores fokusgruppeinterview sagde: ”Det ligner lidt Bazar og så er der skrevet Pandora i stedet for Bazar blad.”(Lonnie, bilag A, s. 16) Selv om firmaet lægger navn til magasinet, bliver man i tvivl om hvem afsenderen er, eller rettere hvad Pandora står bag. Sara fra vores fokusgruppe mente at magasinet afspejlede: ”Du sælger ikke smykker du sælger en livsstil” (Sara, bilag A, s. 14). Sara syntes, at Pandora skabte en inspirerende verden rundt om smykkerne, men blev forvirret over hvad pandora stod bag: ”jeg tænkte lige, måske at de har lavet et samarbejde sådan på tværs af forretningerne. Jeg så noget H&M, Marc Afsenderen i forklædning

Jacobs og Zara var der også, Jimmy Choo.”(Sara, bilag A, s. 9)

Det første man møder i Pandora's e-magasin er dets bløde, rolige farver

Læseren har nogle forventninger forinden om at se Pandoras produkter,

og dynamiske layout som lægger sig meget op af et modeblad.

men bliver mødt af forvirring. David og Henrik var ikke imponeret:

Blandingen af stilrene billeder, produkter sidestillet med små tekster

”Det er jo stadig bare en reklame.” Henrik: ”Ja jeg ved godt det er en

som udformer råd om både velvære og mode, får den implicitte

måde at skjule at det er et katalog, at få det til at ligne et magasin

afsender til at fremstå som et modeblad. Den komparative metode

mere.” (David/Henrik, bilag A, s. 16). Den faktiske afsender er et

mellem deres smykker og andre modeprodukter, sætter deres produkter

smykkefirma, som gerne vil inspirere deres kunder til at se deres

ind i en kontekst de fleste firmaer inden for smykkeverden ønsker.

produkter i en ny sammenhæng.

Pandoras e-magasin beskæftiger sig med skønhed og velvære, som ikke kun er understøttet af billeder og farve valg, men også den romantiske

Samspillet med modtager og funktioner

typografi er nøje udvalgt. Tilsammen resulterer det i en fornemmelse af

Modtageren bliver mødt af konative funktioner, som skal øge

næsten lidt tilfældige og håndlavet collager som tager udgangspunkt i

nysgerrigheden. Når man cursor over produkterne kommer der en box

den 'rette' livstil. Det lykkes afsenderen at fremstå som et

frem, som viser information omhandlende produktet.

7

nævner bl.a: ”Det at jeg rykker frem og så falder det lækkert, og tingene glider sådan frem, det ser næsten futuristisk ud.”(Sara, bilag A, s. 12) Den transmitterende funktion giver et vis flow, som er utrolig vigtigt i et e-magasin, det giver Jakob Møllman Larsen udtryk for (Frontbox, 2009, s. 1).

Musikmagasinet benyttede sig meget af denne funktion ved at animationer, film og musik går i gang når man bladre. Henrik og flere i Dette forekommer meget virkningsfuldt, men irriterede vores

fokusgruppen syntes godt om det: ”elsker funktionen af at det bare

fokusgruppe i længden. Henrik: ”Det bare hopper frem, fordi at min

spiller, altså, filmen kommer frem, musikken kører bare med det

cursor bare roder rundt på skærmen”. (Henrik, bilag A, s. 26)

samme”.(Henrik, bilag A, s. 22)

Den konative funktion bliver også benyttet ved overskrifter, som linker videre ind i magasinet, her bevæger teksten sig, når man cursor over den. Det er for at øge lysten til at trykke på den. Funktionen er dog ikke lykkedes, da den er så gennemgående og general for magasinet, at man næsten mister overblikket. ”De har været sindssyg kreative med det, men de har puttet alt for mange funktioner ind.”(Henrik, bilag A, 10) Pandora bruger den transmitterende ikke interaktive funktion aktivt.

Brugeren bliver mødt med en række tekster og billeder, som glider henover skærmen, når man bladre til en ny side. De gør derved opmærksom på specifikke muligheder på den pågældende side, og derved en diskret vejledning til det som læseren skal lægge mærke til.

Det er i højgrad en envejskommunikation og inddrager på ingen måde

Denne begejstring understøtter også Anders Kraglunds udtalelser tidligere, om at læseren gerne vil inviteres ind til en oplevelse (Frontbox, 2009).

Pandora Magasinet giver også brugerne mulighed for at konversere interaktivt ved at lægge en kommentar direkte i magasinet. Sara mente, at det var et meget taktisk træk: ”De [Pandora] vil gerne kommunikere at 'vi vil helt vildt gerne lytte til hvad i synes, jeres mening betyder noget'.(..) Så kommer der noget likeability henover, oven på alt det her pæne og måske sådan helt magasin agtigt, uopnåelige, så trækker de det ned på jorden igen. (..) meget karismatisk.”(Sara, bilag A, s. 14).

Udover at det er et godt kommunikations signal at have kommentar muligheden, da det hjælper virksomheden til at fremstå mere troværdig,

brugeren, men som den faktiske modtager var positiv overfor. Sara 8

var der ingen i vores fokusgruppe, som mente at de ville læse eller

(Frontbox, 2009).

producere kommentarer. Jeg kunne forstille mig, at vi måske ville have

Navigationens overraskelse

fået et andet svar i et individuelt interview, da der kan være tendens til konformitet (Halkier, 2009, s. 15). Musikmagasinet bygger på at brugerne producere indhold og sender det ind til redaktionen, som

Pandora’s e-magasin har en uudsigelig funktion, som de to andre emagasiner ikke benytter. Og som blev efterlyst af vores fokusgruppe.

sorterer og samler det til et magasin. En interessant brug, som lægger sig godt op af mulighederne inden for mediet. Hvor det traditionelle magasin har læsere, så har e-magasinet brugere. Så som genre bliver der stillet nye krav til e-magasiner i forhold til at involvere brugeren.

Den æstetiske vigtighed

Pandora introducerer en uudsigelig navigationsform. Fokusgruppens

Der er en tydelig æstetisk oplevelse i Musikmagasinet, som ikke ses i

umiddelbare indtryk var at det var forvirrende at navigere, men så snart

samme grad i Pandora's e-magasin. Oplevelsesmomentet er i fokus, og

overraskelses momentet aftog, udtrykte de sig positivt overfor

musik genren er mere oplagt til mulighederne indenfor et e-magasin.

funktionen. Den uudsigelig æstetiske funktion lå i brugen af pil-tasterne

Det er svært at bevæge sig væk fra det traditionelle magasin, noget som

til at bladre med og den dynamiske navigation, gør det muligt at gå

man kan se M! kæmper med. M! findes, som det eneste af de tre

nedad i artiklerne.

magasiner, i fysisk format. De forventninger om at et e-magasin

M! og musikmagasinet benytter sig af den lineærer og traditionelle

indeholder æstetiske funktioner, som udnytter mediets potentiale, bliver

bladre funktion. Jacob Møllman Larsen mener, at man skal stopper med

ikke indfriet i M!. Som vores fokusgruppe påpegede fremstår M!'s e-

at benytte den ”fysisk bladre-funktion”, da det giver en

magasin som en konvertering af deres fysiske magasin, hvor de

uhensigtsmæssig association til fysiske magasiner (Frontbox, 2009).

tilføjede muligheder begrænser sig til aktive links og simple funktioner.

Derfor lever M! ikke op til Anders Kraglund's definering af emagasinernes formål, som er at det ikke blot er et elektronisk magasin 9

Konteksten forstærker budskabet

Da fokusgruppen begyndte at diskutere relationen mellem firmaet og

For at få en forståelse af det overordnede budskab, kiggede jeg lidt

Jennifer Aniston, begynder de at have deres tvivl til om Pandora

nærmere på Pandora’s e-magasin i en større kontekst, hvor man næsten

overhovedet har interviewet hende. Diskussionen understøttede Bente

falder over kendiseffekten. De har udgivet 3 e-magasiner indtil videre

Halkier's mening om udtalelsen:

og reklamere kraftigt med den næste. På 3 ud af 4 af e-magasinerne,

”Typisk vil de forskellige deltageres sammenligninger af erfaringer og

lægger de vægt på et dybdegående og eksklusivt interview med en

forståelser i gruppeprocesserne kunne producere viden om

kendt skuespillerinde hhv. Jennifer Aniston, Penelope Cruise og

kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser.” (Bente

Gwyneth Paltrow. Ved dette fokus, forstærkes tvivlen om afsenderen.

2009, s. 14)

Er Pandora kun et smykkefirma eller er de en større organisation som står for andet og mere end blot smykker. Da vi spørger vores fokusgruppe om Jennifer Aniston går med Pandora, får vi dette svar:

Fokusgruppen vurdere, at eftersom der ingen smykker er på billederne og da spørgsmålene er meget generelle, står Pandora nok ikke bag artiklen. Artiklen er skrevet Nicolas Pellagro fra The interview People.

”Ja det tror jeg... under hendes billede der står der nogle spørgsmål,

Hvilket er en organistion af freelance journalister, som laver interviews,

man skal klikke på dem for at få et svar på dem.” (David, bilag A, s.16)

samt tager passende billeder af vedkommende og derefter sælger licensen til at bruge de færdige artikler. ”We package the texts and images (..) Then we license the one-time printing right or limited time of online use”(The interview People, 2007, s. 1)ii Pandora er ikke en redaktion og Musikmagasinet bruger deres læsere til at sammensætte indholdet. Firmaerne bag e-magasinerne står i dette tilfælde udelukkende for layoutet. Det giver et indtryk af, hvor essentielle rammerne og mulighederne i e-magasinet er for læserens oplevelse.

10

Den røde tråd mellem afsender og modtager

Er kommunikationen fuldendt?

“Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager.” (Thorlacius,

En kode er et system hvori tegn og symboler er tillagt en betydning.

2004, s. 94) Thorlacius taler om den fatiske funktion, som forsøger at

Kommunikationen er først lykkedes når begge parter, afsender og

bevare kontakten mellem afsenderen og modtageren, uden at der er en

modtager, er bekendt med betydningen af symbolet (Thorlacius, 2004).

direkte kontakt eller udveksling af information. Gennem Pandoras e-

Der er en forventning til at modemagasiner er upartiske, og viser

magasin afspejles den røde tråd i de milde farvenuancer, billedvalg,

sæsonens trends, og ikke hvad de gerne vil sælge. Symbolet i at lave et

håndskrevet typografi og idylliske mønstre. Den fatiske funktion brydes

modemagasin er der derved tillagt en betydning og forventning til

dog til dels, når man bladrer og oplevelsen ændre sig. Der kan være tale

troværdigheden. Kommunikationen er ikke fuldendt, da modtageren vil

om at designet holdes, men oplevelsen ændres.

være forvirret af symbolets betydning.

Dette benytter Musikmagasinet sig også af, der er dog tale om en næsten ikke eksisterende rød tråd, der er ikke på samme måde skabt nogle gennemgående rammer for magasinet. Fokusgruppen var meget positivt indstillet overfor dette, men følte at musikmagasinet’s drastiske variationer virkede voldsomme.

11

Konklusion

fornemmelse af et færdigt produkt, imodsætning til andre webbaserede informationskanaler, hvor mængden af indhold ingen ende har. Dermed

Da e-magasiner er en forholdsvis ny genre, kan en virksomhed

er Anders Kraglund's udtalelse bekræftet, succesen afhænger af at tage

kommunikere stærke signalværdier som værende moderne og

det bedste fra begge verdener. Bibeholde de fysiske rammer, men

fremadtænkende, når de benytter sig af mediet. Dette er en

udnytte de interaktive funktioner, som inddrager læseren til at blive en

fællesnævner for alle tre magasiner, vi har beskæftiget os med i

bruger. Pandora opfylder potentialet med den harmoniske

undersøgelsen og noget som kunne tænkes at være generelt for genren i

sammensætning mellem brugen af rammen fra traditionelle magasiner,

forhold til dets traditionelle forgænger, det fysiske magasin.

og at udnytte de teknologiske muligheder indenfor mediet. Dette er en balancegang, hvor musikmagasinet har lagt vægt på funktionerne, men

Pandora promoverer deres smykker, som var de på lige fod med

har tabt overskueligheden og den røde tråd, imodsætning til M! som

anderkendte designprodukter. Det er en selviscenesættelse, som

mangler interaktivitet og flow. Begge e-magasiner efterlader læseren

understøttes af mediet, e-magasin, og det visuelle indtryk, som ligger

med en ufuldendt oplevelse.

sig op af et modemagasin. Mediet, layoutet, artiklerne, skønheds tipsene og inddragelsen af modeprodukter, bidrager til Pandora's forsøg

Folk motiveres til at læse e-magasiner, fordi det er en alternativ

på at overbevise læseren om, at det ikke blot er en reklame.

informationskanal. Hvis opbygningen er dynamisk men samtidig

Fokusgruppeinterviewet viste os dog, at brugeren lægger mærke til

overskuelig, vil brugerne kunne indtage informationen nemt, og med

Pandora's brug af virkemidler, i forsøget på selviscenesættelse.

flere sanser i brug. E-magasiner udnytter de traditionelle magasiners

Budskabet er kommet ud til brugeren, men troværdigheden er tabt på

levedygtige design men tilføjer moderne teknologiske muligheder.

vejen, og derved er kommunikationen ikke lykkedes.

E-magasin som genre indeholder et stort potentiale, da det inddrager brugeren i selve oplevelsen. Dette opnås ved at skabe interaktive funktioner, som brugeren kan udforske. Det giver derudover også en 12

Litteraturliste Thorlacius, L., 2004. “Visuel Kommunikation på www” i Digitale Verdener. I. Engholm og L. Klastrup (ed.) Gyldendal, København.

Halkier, B., 2009. “Fokusgrupper”. Samfundslitteratur, 2. udgave, 2. oplag

http://www.magwerk.com/mag.php?magazine=playmusic&language=e n [Tilgået 1. december 2011] Free Online Dictionary of Computing 2011. E-magazine definition.

Tilgængelig på: http://encyclopedia2.thefreedictionary.com/electronic+magazine [Tilgået 10. december 2011]

Meyrowitz, J., 1997. ”Tre paradigmer i medieforskningen” Artikler: Jeffery, B., 2009. ”Digital Magazines: Bonnier Mag+ Prototype”.

Tilgængelig på: http://www.bonnier.com/en/content/digital-magazinesbonnier-mag-prototype Larsen, J. M., 2009. ”Elektroniske magasiner – det nye 'print'?”

Tilgængelig på: http://www.frontbox.dk/2009/11/13/elektroniskemagasiner-%E2%80%93-det-nye-%E2%80%9Dprint%E2%80%9D/ Links: Pandora's e-magasin issue 3/November. 2011. [Online] Tilgængelig på: http://magazines.pandora.net/#/issue-3/en-gb/cover/0/ [Tilgået 10. december 2011] M!'s e-magasin. [Online]. 2011. Tilgængelig på: http://viewer.zmags.com/publication/a05d93fc#/a05d93fc/1 [Tilgået 10. december 2011]

Dictionary Sensagent. 2009. Tilgængelig på: http://dictionary.sensagent.com/e-magazine/en-en/ [Tilgået 10. december 2011] The interview People. 2011. Tilgængelig på: http://www.theinterviewpeople.com/index.php?id=8 [Tilgået 10. december 2011] Danmarks statestik. 2011. Tilgængelig på: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf/ [Tilgået 10. december 2011] Video: Bonnier, 2007, Mag+ [Video Online]. Tilgængelig på: http://www.bonnier.com/en/content/digital-magazines-bonnier-magprototype [Tilgået 10. december 2011] Bilag A - fokusgruppeinterview med Henrik, Sara, Lonnie, David, Rasmus og Kristina.

Interviewet i tilgængeligt på vedlagte CD transkriberet i en pdf format

PlaymusicMagazine. 2007. Tilgængelig på: 13

14