Elektroniske Magasiner
14. december 2011 Introduktion til Medier og Kommunikation – Efterüret 1011 Underviser: Bjarki Valtysson Isabel Aagaard, 091190-iaag Ord: 3194
Billede lavet af Rikke Reiselbach
1
Abstract
Keywords
The purpose of this paper is to explore a new genre of communication
E-magazines
and entertainment, e-magazines. By interpreting and defining the media
Pandora
through Meyrowitz's theory of media as a channel and using the
Visual communication
jewellery company Pandora's e-magazine as a specific case study. I will
Aesthetics
then determine what communicative methods are inherently effective,
Interactive functionalities
and which are consequently less or ineffective. Gruppeforholdene In order to effectively conduct the analysis, we involved two other e-
Jeg har indsamlet min empiri med Rikke Reiselbach (301091-rrei),
magazines in the study, representing some of the many other
Maiken H. Hansen (080592-mhoe) og Julia Warnke (250891-jwar), og
possibilities within the genre.
vi har derefter brugt hinanden som sparringspartnere, men har skrevet
By directing a qualitative interview with use of a focus group, we
hver for sig.
explored how the user interprets the e-magazine's message, its aesthetic appeal, as well as its ability to proficiently communicate information. To add an additional component of analysis, I compared the results with previous articles which focused exclusively on the e-magazine business. E-magazines represents an entirely new generation of magazines, and with this modern media genre being less than a decade old, it leaves much of its potential yet to be explored. In the summer of 2011 Pandora published their first copy to the world. 2
Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering.....................................................4 Teori og metodevalg..............................................................................4 Analysen................................................................................................6 Afsenderen i forklædning........................................................................7 Samspillet med modtager og funktioner..................................................7 Den æstetiske vigtighed...........................................................................9 Navigationens overraskelsen...................................................................9 Konteksten forstærker budskabet..........................................................10 Den røde tråd mellem afsender og modtager.........................................11 Er kommunikationen fuldendt?.............................................................11 Konklusion...........................................................................................12 Litteraturliste.......................................................................................13
3
Indledning og problemformulering I slutningen af 90'erne ændrede vores opfattelse og brug af internettet sig drastisk. Vi gik fra Web 1.0 til 2.0, hvor det var brugeren som
kommunikative virkemidler indenfor de interaktive, visuelle og æstetiske aspekter, vil jeg forsøge at finde ud af, hvad der kan motiverer folk til at bruge e-magasiner som deres kanal til information.
pludseligt kom i centrum. Helt nye muligheder åbnede sig i forhold til brugerne, og den måde de kunne optage information.
Teori og metodevalg
I dag findes der uendelig måder at få, sortere, optage og bruge
Jeg har valgt at belyse tre e-magasiner Pandora, PlaymusicMagazine og
information. Jack Schulze fra design temaet Berg har udtalt:
M! ved hjælp af Lisbeth Thorlacius' analysemodel (2004), da
”(..) information has been abstracted and channels have been broken
modellen har til formål at analysere visuel kommunikation.
down. The way that we expect to see information now is diversely available across all sorts of devices and channels, but it’s easy to forget the importance of the physical context of consuming news and magazines and huge numbers of people still consume information in those formats.” (Mag+, 2009, 1:01-1:10) Schulze taler om e-magasiner som et nyt og unikt medie til at indtage information. De digitale virkemidler er næsten uendeligt, med lyd, video, interaktion, aktive links og animationer. Hvilke kommunikative virkemidler benytter Pandora sig af i deres e-magasin og hvordan opfatter brugeren budskabet? Jeg vil gerne se på hvordan Pandora benytter e-magasiner og dets potentiale. Derudover vil jeg belyse e-magasinet som genre i forhold til blogs, RSS-feed, nyhedsider og fysiske magasiner. Med fokus på de
4
deltagernes interaktion med hinanden ville producere diskussioner om deres holdninger (Halkier, 2009). Vi har brugt Bente Halkier's ”Fokusgrupper”(2009) som teoretisk baggrund for vores interviews og databearbejdning. Vores fokusgruppe var bestående af 6 personer, ligeligt fordelt i køn, som var mellem de 4-10 som Halkier (2009) anbefalder. Derudover bestod den af unge fra 16-24 år, da denne befolkningsgruppe anvender de sociale medier mest (Danmarks statestik, 2011, s. 1). Kun få af deltagerne kendte hinanden, dette var et valg vi gjorde os for at formindske den sociale kontrol i gruppen. Moderatoren kendte ikke nogle af deltagerne, da vi ikke ville påvirke gruppens dynamik under selve interviewet (Halkier 2009).
Hendes kommunikationsmodel fokuserer ikke kun på relationen mellem afsender, medie og modtager, men beskæftiger sig især med konteksten og indholdets relevans til det. Thorlacius beskæftiger sig også med forskellen på den implicitte og faktiske afsender eller modtager, inspireret af hende besluttede vi os for at fortage et fokusgruppeinterview udover analysen. Dette skulle hjælpe os til at belyse den faktiske modtager. Ifølge Bente Halkier (2009) højner det også validiteten af ens resultater, hvis man kombinerer flere metoder til at producere sin viden. Vi valgte at arbejde med fokusgruppeinterviews
I relief med Thorlacius' (2004) teori, vil jeg indrage Joshua Meyrowitz teori ”Tre paradigmer i medieforskningen” (1997) til at belyse emagasiner som medie, hvor jeg bruger hans metafor: medie som kanal, til at danne rammerne for min undersøgelse. Derudover har jeg valgt at bruge artikler fra og om e-magasin verden, så som Björn Jeffery ”Digital Magazines: Bonnier Mag+ Prototype” (2009) og Jakob Møllman Larsen ”Elektroniske magasiner – det nye 'print'?”(2009) til at indrage en forståelse for de tendenser som florerer i vores samfund.
frem for individuelle interviews eller gruppe interview, for vi håbede at 5
Analysen
(Frontbox, 2009, s. 1) Hermed sagt at e-magasiner skal skabe en oplevelse for læseren. De er på mange måde sammenlignelige med blogs og nyhedsider, men skiller
For at forstå fremtiden af e-magasiner, må vi gå tilbage i tiden og forstå dens fortid. I slutningen af 1990'erne begyndte redaktionshusene at bruge de interactive kvaliteter i stedet for at duplikere deres fysiske magasiner på nettet. David Talbot lancerede 1995 det første e-magasin Salon.com (Sensagent, 2009), og et nyt begreb var født, her defineret af en online ordbog: ”electronic magazine - (e-zine) A regular publication on some particular topic distributed in digital form, chiefly now via the WorldWide Web (...) . E-zines are often distributed for free by enthusiasts.” (Free Online Dictionary of Computing, 2011, s. 1)
E-magasiner, e-mags, ezines kært barn mange navne. En af de store diskussioner indenfor e-magasin verden er om navnet er passende. Mange mener, at det er misledende, så som Anders Kraglund, som udtaler: ”Vi ønsker altså ikke at overføre magasinet til nettet, men vi ønsker at skabe en lean back oplevelse på nettet, som kan sammenlignes med en magasinoplevelse. (...) Måske skal vi stoppe med at kalde mediet for “elektroniske magasiner”, da det måske giver en skæv association –
sig ud ved at være et samlet produkt. Jack Schulze mener, at det er et af deres styrker: ”One of the things that we've observed about how the magazine works and some of its properties. That they can be completed, that they are very nobel, that one can read through it and finish it and have a sense, that they have consumed an editorial package. Without necessarily the kind of endless instantly expanding RSS feed for example, when there is no end.” (Mag+, 2010, 4:16-4:25)i Derudover er det også en god signalværdi for et firma eller en organisation at beskæftige sig med det nyt medie.
Jeg har valgt at fokusere på Pandora's e-magasin og supplerer med de to andre e-magasiner, som repræsentere de to verdener som begrebet emagasiner befinder sig imellem. Musikmagasinet med dets bloglignende indhold og M! bladet med dets meget traditionelle æstetiske udseende som ligger sig op af det fysiske blad. Anders Kraglund mener, at vi skal bruge begge sider: ”At placere sig mellem to verdener tror jeg ikke er en negativ ting, så længe man fokuserer på at kombinere det bedste fra begge verdener. (Frontbox, 2009, s. 1)
ligesom TV- og RadioAvisen heller ikke helt holder rent retorisk.” 6
modemagasin, som Lonnie i vores fokusgruppeinterview sagde: ”Det ligner lidt Bazar og så er der skrevet Pandora i stedet for Bazar blad.”(Lonnie, bilag A, s. 16) Selv om firmaet lægger navn til magasinet, bliver man i tvivl om hvem afsenderen er, eller rettere hvad Pandora står bag. Sara fra vores fokusgruppe mente at magasinet afspejlede: ”Du sælger ikke smykker du sælger en livsstil” (Sara, bilag A, s. 14). Sara syntes, at Pandora skabte en inspirerende verden rundt om smykkerne, men blev forvirret over hvad pandora stod bag: ”jeg tænkte lige, måske at de har lavet et samarbejde sådan på tværs af forretningerne. Jeg så noget H&M, Marc Afsenderen i forklædning
Jacobs og Zara var der også, Jimmy Choo.”(Sara, bilag A, s. 9)
Det første man møder i Pandora's e-magasin er dets bløde, rolige farver
Læseren har nogle forventninger forinden om at se Pandoras produkter,
og dynamiske layout som lægger sig meget op af et modeblad.
men bliver mødt af forvirring. David og Henrik var ikke imponeret:
Blandingen af stilrene billeder, produkter sidestillet med små tekster
”Det er jo stadig bare en reklame.” Henrik: ”Ja jeg ved godt det er en
som udformer råd om både velvære og mode, får den implicitte
måde at skjule at det er et katalog, at få det til at ligne et magasin
afsender til at fremstå som et modeblad. Den komparative metode
mere.” (David/Henrik, bilag A, s. 16). Den faktiske afsender er et
mellem deres smykker og andre modeprodukter, sætter deres produkter
smykkefirma, som gerne vil inspirere deres kunder til at se deres
ind i en kontekst de fleste firmaer inden for smykkeverden ønsker.
produkter i en ny sammenhæng.
Pandoras e-magasin beskæftiger sig med skønhed og velvære, som ikke kun er understøttet af billeder og farve valg, men også den romantiske
Samspillet med modtager og funktioner
typografi er nøje udvalgt. Tilsammen resulterer det i en fornemmelse af
Modtageren bliver mødt af konative funktioner, som skal øge
næsten lidt tilfældige og håndlavet collager som tager udgangspunkt i
nysgerrigheden. Når man cursor over produkterne kommer der en box
den 'rette' livstil. Det lykkes afsenderen at fremstå som et
frem, som viser information omhandlende produktet. 7
nævner bl.a: ”Det at jeg rykker frem og så falder det lækkert, og tingene glider sådan frem, det ser næsten futuristisk ud.”(Sara, bilag A, s. 12) Den transmitterende funktion giver et vis flow, som er utrolig vigtigt i et e-magasin, det giver Jakob Møllman Larsen udtryk for (Frontbox, 2009, s. 1). Musikmagasinet benyttede sig meget af denne funktion ved at animationer, film og musik går i gang når man bladre. Henrik og flere i Dette forekommer meget virkningsfuldt, men irriterede vores
fokusgruppen syntes godt om det: ”elsker funktionen af at det bare
fokusgruppe i længden. Henrik: ”Det bare hopper frem, fordi at min
spiller, altså, filmen kommer frem, musikken kører bare med det
cursor bare roder rundt på skærmen”. (Henrik, bilag A, s. 26)
samme”.(Henrik, bilag A, s. 22)
Den konative funktion bliver også benyttet ved overskrifter, som linker videre ind i magasinet, her bevæger teksten sig, når man cursor over den. Det er for at øge lysten til at trykke på den. Funktionen er dog ikke lykkedes, da den er så gennemgående og general for magasinet, at man næsten mister overblikket. ”De har været sindssyg kreative med det, men de har puttet alt for mange funktioner ind.”(Henrik, bilag A, 10) Pandora bruger den transmitterende ikke interaktive funktion aktivt. Brugeren bliver mødt med en række tekster og billeder, som glider henover skærmen, når man bladre til en ny side. De gør derved opmærksom på specifikke muligheder på den pågældende side, og derved en diskret vejledning til det som læseren skal lægge mærke til. Det er i højgrad en envejskommunikation og inddrager på ingen måde
Denne begejstring understøtter også Anders Kraglunds udtalelser tidligere, om at læseren gerne vil inviteres ind til en oplevelse (Frontbox, 2009). Pandora Magasinet giver også brugerne mulighed for at konversere interaktivt ved at lægge en kommentar direkte i magasinet. Sara mente, at det var et meget taktisk træk: ”De [Pandora] vil gerne kommunikere at 'vi vil helt vildt gerne lytte til hvad i synes, jeres mening betyder noget'.(..) Så kommer der noget likeability henover, oven på alt det her pæne og måske sådan helt magasin agtigt, uopnåelige, så trækker de det ned på jorden igen. (..) meget karismatisk.”(Sara, bilag A, s. 14). Udover at det er et godt kommunikations signal at have kommentar muligheden, da det hjælper virksomheden til at fremstå mere troværdig,
brugeren, men som den faktiske modtager var positiv overfor. Sara 8
var der ingen i vores fokusgruppe, som mente at de ville læse eller
(Frontbox, 2009).
producere kommentarer. Jeg kunne forstille mig, at vi måske ville have
Navigationens overraskelse
fået et andet svar i et individuelt interview, da der kan være tendens til konformitet (Halkier, 2009, s. 15). Musikmagasinet bygger på at brugerne producere indhold og sender det ind til redaktionen, som
Pandora’s e-magasin har en uudsigelig funktion, som de to andre emagasiner ikke benytter. Og som blev efterlyst af vores fokusgruppe.
sorterer og samler det til et magasin. En interessant brug, som lægger sig godt op af mulighederne inden for mediet. Hvor det traditionelle magasin har læsere, så har e-magasinet brugere. Så som genre bliver der stillet nye krav til e-magasiner i forhold til at involvere brugeren.
Den æstetiske vigtighed
Pandora introducerer en uudsigelig navigationsform. Fokusgruppens
Der er en tydelig æstetisk oplevelse i Musikmagasinet, som ikke ses i
umiddelbare indtryk var at det var forvirrende at navigere, men så snart
samme grad i Pandora's e-magasin. Oplevelsesmomentet er i fokus, og
overraskelses momentet aftog, udtrykte de sig positivt overfor
musik genren er mere oplagt til mulighederne indenfor et e-magasin.
funktionen. Den uudsigelig æstetiske funktion lå i brugen af pil-tasterne
Det er svært at bevæge sig væk fra det traditionelle magasin, noget som
til at bladre med og den dynamiske navigation, gør det muligt at gå
man kan se M! kæmper med. M! findes, som det eneste af de tre
nedad i artiklerne.
magasiner, i fysisk format. De forventninger om at et e-magasin
M! og musikmagasinet benytter sig af den lineærer og traditionelle
indeholder æstetiske funktioner, som udnytter mediets potentiale, bliver
bladre funktion. Jacob Møllman Larsen mener, at man skal stopper med
ikke indfriet i M!. Som vores fokusgruppe påpegede fremstår M!'s e-
at benytte den ”fysisk bladre-funktion”, da det giver en
magasin som en konvertering af deres fysiske magasin, hvor de
uhensigtsmæssig association til fysiske magasiner (Frontbox, 2009).
tilføjede muligheder begrænser sig til aktive links og simple funktioner. Derfor lever M! ikke op til Anders Kraglund's definering af emagasinernes formål, som er at det ikke blot er et elektronisk magasin 9
Konteksten forstærker budskabet
Da fokusgruppen begyndte at diskutere relationen mellem firmaet og
For at få en forståelse af det overordnede budskab, kiggede jeg lidt
Jennifer Aniston, begynder de at have deres tvivl til om Pandora
nærmere på Pandora’s e-magasin i en større kontekst, hvor man næsten
overhovedet har interviewet hende. Diskussionen understøttede Bente
falder over kendiseffekten. De har udgivet 3 e-magasiner indtil videre
Halkier's mening om udtalelsen:
og reklamere kraftigt med den næste. På 3 ud af 4 af e-magasinerne,
”Typisk vil de forskellige deltageres sammenligninger af erfaringer og
lægger de vægt på et dybdegående og eksklusivt interview med en
forståelser i gruppeprocesserne kunne producere viden om
kendt skuespillerinde hhv. Jennifer Aniston, Penelope Cruise og
kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser.” (Bente
Gwyneth Paltrow. Ved dette fokus, forstærkes tvivlen om afsenderen.
2009, s. 14)
Er Pandora kun et smykkefirma eller er de en større organisation som står for andet og mere end blot smykker. Da vi spørger vores fokusgruppe om Jennifer Aniston går med Pandora, får vi dette svar:
Fokusgruppen vurdere, at eftersom der ingen smykker er på billederne og da spørgsmålene er meget generelle, står Pandora nok ikke bag artiklen. Artiklen er skrevet Nicolas Pellagro fra The interview People.
”Ja det tror jeg... under hendes billede der står der nogle spørgsmål,
Hvilket er en organistion af freelance journalister, som laver interviews,
man skal klikke på dem for at få et svar på dem.” (David, bilag A, s.16)
samt tager passende billeder af vedkommende og derefter sælger licensen til at bruge de færdige artikler. ”We package the texts and images (..) Then we license the one-time printing right or limited time of online use”(The interview People, 2007, s. 1)ii Pandora er ikke en redaktion og Musikmagasinet bruger deres læsere til at sammensætte indholdet. Firmaerne bag e-magasinerne står i dette tilfælde udelukkende for layoutet. Det giver et indtryk af, hvor essentielle rammerne og mulighederne i e-magasinet er for læserens oplevelse. 10
Den røde tråd mellem afsender og modtager
Er kommunikationen fuldendt?
“Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager.” (Thorlacius,
En kode er et system hvori tegn og symboler er tillagt en betydning.
2004, s. 94) Thorlacius taler om den fatiske funktion, som forsøger at
Kommunikationen er først lykkedes når begge parter, afsender og
bevare kontakten mellem afsenderen og modtageren, uden at der er en
modtager, er bekendt med betydningen af symbolet (Thorlacius, 2004).
direkte kontakt eller udveksling af information. Gennem Pandoras e-
Der er en forventning til at modemagasiner er upartiske, og viser
magasin afspejles den røde tråd i de milde farvenuancer, billedvalg,
sæsonens trends, og ikke hvad de gerne vil sælge. Symbolet i at lave et
håndskrevet typografi og idylliske mønstre. Den fatiske funktion brydes
modemagasin er der derved tillagt en betydning og forventning til
dog til dels, når man bladrer og oplevelsen ændre sig. Der kan være tale
troværdigheden. Kommunikationen er ikke fuldendt, da modtageren vil
om at designet holdes, men oplevelsen ændres.
være forvirret af symbolets betydning.
Dette benytter Musikmagasinet sig også af, der er dog tale om en næsten ikke eksisterende rød tråd, der er ikke på samme måde skabt nogle gennemgående rammer for magasinet. Fokusgruppen var meget positivt indstillet overfor dette, men følte at musikmagasinet’s drastiske variationer virkede voldsomme.
11
Konklusion
fornemmelse af et færdigt produkt, imodsætning til andre webbaserede informationskanaler, hvor mængden af indhold ingen ende har. Dermed
Da e-magasiner er en forholdsvis ny genre, kan en virksomhed
er Anders Kraglund's udtalelse bekræftet, succesen afhænger af at tage
kommunikere stærke signalværdier som værende moderne og
det bedste fra begge verdener. Bibeholde de fysiske rammer, men
fremadtænkende, når de benytter sig af mediet. Dette er en
udnytte de interaktive funktioner, som inddrager læseren til at blive en
fællesnævner for alle tre magasiner, vi har beskæftiget os med i
bruger. Pandora opfylder potentialet med den harmoniske
undersøgelsen og noget som kunne tænkes at være generelt for genren i
sammensætning mellem brugen af rammen fra traditionelle magasiner,
forhold til dets traditionelle forgænger, det fysiske magasin.
og at udnytte de teknologiske muligheder indenfor mediet. Dette er en balancegang, hvor musikmagasinet har lagt vægt på funktionerne, men
Pandora promoverer deres smykker, som var de på lige fod med
har tabt overskueligheden og den røde tråd, imodsætning til M! som
anderkendte designprodukter. Det er en selviscenesættelse, som
mangler interaktivitet og flow. Begge e-magasiner efterlader læseren
understøttes af mediet, e-magasin, og det visuelle indtryk, som ligger
med en ufuldendt oplevelse.
sig op af et modemagasin. Mediet, layoutet, artiklerne, skønheds tipsene og inddragelsen af modeprodukter, bidrager til Pandora's forsøg
Folk motiveres til at læse e-magasiner, fordi det er en alternativ
på at overbevise læseren om, at det ikke blot er en reklame.
informationskanal. Hvis opbygningen er dynamisk men samtidig
Fokusgruppeinterviewet viste os dog, at brugeren lægger mærke til
overskuelig, vil brugerne kunne indtage informationen nemt, og med
Pandora's brug af virkemidler, i forsøget på selviscenesættelse.
flere sanser i brug. E-magasiner udnytter de traditionelle magasiners
Budskabet er kommet ud til brugeren, men troværdigheden er tabt på
levedygtige design men tilføjer moderne teknologiske muligheder.
vejen, og derved er kommunikationen ikke lykkedes.
E-magasin som genre indeholder et stort potentiale, da det inddrager brugeren i selve oplevelsen. Dette opnås ved at skabe interaktive funktioner, som brugeren kan udforske. Det giver derudover også en 12
Litteraturliste Thorlacius, L., 2004. “Visuel Kommunikation på www” i Digitale Verdener. I. Engholm og L. Klastrup (ed.) Gyldendal, København. Halkier, B., 2009. “Fokusgrupper”. Samfundslitteratur, 2. udgave, 2. oplag
http://www.magwerk.com/mag.php?magazine=playmusic&language=e n [Tilgået 1. december 2011] Free Online Dictionary of Computing 2011. E-magazine definition. Tilgængelig på: http://encyclopedia2.thefreedictionary.com/electronic+magazine [Tilgået 10. december 2011]
Meyrowitz, J., 1997. ”Tre paradigmer i medieforskningen” Artikler: Jeffery, B., 2009. ”Digital Magazines: Bonnier Mag+ Prototype”. Tilgængelig på: http://www.bonnier.com/en/content/digital-magazinesbonnier-mag-prototype Larsen, J. M., 2009. ”Elektroniske magasiner – det nye 'print'?” Tilgængelig på: http://www.frontbox.dk/2009/11/13/elektroniskemagasiner-%E2%80%93-det-nye-%E2%80%9Dprint%E2%80%9D/ Links: Pandora's e-magasin issue 3/November. 2011. [Online] Tilgængelig på: http://magazines.pandora.net/#/issue-3/en-gb/cover/0/ [Tilgået 10. december 2011] M!'s e-magasin. [Online]. 2011. Tilgængelig på: http://viewer.zmags.com/publication/a05d93fc#/a05d93fc/1 [Tilgået 10. december 2011]
Dictionary Sensagent. 2009. Tilgængelig på: http://dictionary.sensagent.com/e-magazine/en-en/ [Tilgået 10. december 2011] The interview People. 2011. Tilgængelig på: http://www.theinterviewpeople.com/index.php?id=8 [Tilgået 10. december 2011] Danmarks statestik. 2011. Tilgængelig på: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf/ [Tilgået 10. december 2011] Video: Bonnier, 2007, Mag+ [Video Online]. Tilgængelig på: http://www.bonnier.com/en/content/digital-magazines-bonnier-magprototype [Tilgået 10. december 2011] Bilag A - fokusgruppeinterview med Henrik, Sara, Lonnie, David, Rasmus og Kristina. Interviewet i tilgængeligt på vedlagte CD transkriberet i en pdf format
PlaymusicMagazine. 2007. Tilgængelig på: 13
14