L ARS MØLLER
NYHED
JACOB BECH ANDERSEN
BØRNS TRIVSEL SKAL FORBEDRES Målene var mange og ambitionerne tårnhøje, da Hans Natorp på DIF’s årsmøde fremlagde sin første beretning som formand for DIF. En beretning, der i sær fokuserede på, at idrætten skal være med til at forbedre trivslen hos mange børn og unge.
B
ørn og unge er et af de vigtigste aktiver i det danske samfund. De er vores fremtid, og dem skal Danmarks Idrætsforbund i høj grad være med til at værne om, beskytte og udvikle. Med andre ord: DIF skal være Danmarks vigtigste organisation for børn og unge. Budskabet var klart fra DIF-formand Hans Natorp, da han ved DIF’s årsmøde 2022 fremlagde sin første beretning for organisationens 62 specialforbund. Hans Natorp blev vagt til formand for DIF i juni sidste år, og han har således siddet på formandsposten i et år nu. Perioden har været fyldt med store udfordringer for idrætten – deriblandt coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine. Men et område bekymrer i særlig grad Hans Natorp: ”Det er dybt, dybt foruroligende, når vi ser tallene for, hvor mange børn og unge, der mistrives i Danmark. Rapporterne om fysisk og psykisk mistrivsel er mange – og ventetiderne til psykologerne lange,” lød det fra Hans Natorp på årsmødet. Han understregede ligeledes, at fysisk aktivitet og foreningsfællesskaber ofte er nøglen ud af mistrivsel. ”Blandt andet derfor kæmper vi vedholdende for alle børn og unges ret til bevægelse og adgang til idræt.
En urkraft Med over 800.000 medlemmer i idrætsforeningerne i alderen 0-19 år spiller børn og unge en central rolle i DIF’s politiske program, som anviser de strategiske hovedveje i DIF for de kommende år. ”Det er både en urkraft, et privilegium og et markant ansvar, der bor hos os. Dét ansvar skal vi udfylde og aktivere som Danmarks største børneorganisation,” lød det fra Hans Natorp, der heller ikke lagde skjul på, at DIF er ambitiøs på området: ”Vi ønsker at være afgørende i udviklingen af børns motorik, sociale kompetencer, deres sundhed og deres demokratiske dannelse. Kort sagt ønsker vi at spille en vigtig rolle i børn og unges opvækst, og vi vil gøre en markant forskel for endnu flere. Det drejer sig om vores – og om Danmarks fremtid. ”
Læs hele Hans Natorps årsmødetale og dyk ned i DIF’s politiske program 2021-2022 på dif.dk
”Det er dybt, dybt foruroligende, når vi ser tallene for, hvor mange børn og unge, der mistrives”
14
IDRÆTSLIV JUNI 2022