5 minute read

Minecraft-stratego - løb med børnene ind i deres mediekultur”

Minecraft-stratego

- løb med børnene ind i deres mediekultur”

Advertisement

Når børn begraver sig i multiplayerspil, app-verdener eller SoMe-kulturer kan de til tider være svære at motivere ud og lege. Jeg fandt på en metode der har virket de sidste 9 år og virker endnu. Minecraft-stratego gjorde databehandling, strategisk tænkning, samarbejde og bevægelse til et sjovt legefællesskab. Med en klassisk skovstratego-klon fik jeg løftet nogle børn ud af sofaen med løftet om at blive en Enderdrage eller en Creeper.

Af Christian Toft, skolepædagog på Fuglsanggårdsskolen i Virum og Skæv Strøm vært på Youtube.

Måske har du før hørt om Minecraft - det har du nok hvis du er fast læser af It, Medier og Læring eller bare arbejder med børn generelt. Minecraft er ofte nævnt i forbindelse med legende læring i samarbejde i klassen, matematik-byggeøvelser, kodeprojekter, 3d-kreationer og meget mere. Jeg var selv “hooked” før de fleste og havde derfor en lille tyvstart i forhold til at forstå ungernes fascination af spillet. Hver aften når min kone så “De unge mødre” eller lignende, var jeg Steve, der forsøgte at bygge en hverdag op med flotte bygningsværker og overlevelse i tankerne. Så da Minecraft pludselig bredte sig ud blandt ungerne, var det en ny situation hvor jeg kunne rådgive dem om spillet, forstå deres laaaange forklaringer om hvad de havde bygget/skabt/overlevet og endda svare dem interesseret og meningsfyldt tilbage. Vi skabte en fælles relation bygget over Minecraft.

De selv samme drenge gad dog aldrig deltage i de bevægelseslege vi lavede udenfor, så jeg udnyttede vores fælles tredje og skabte “Minecraft-Stratego”. (Jeg har ingen tilknytning i denne sammenhæng til Mojang eller Microsoft - og jeg sælger det heller ikke ;-) Men i må FÅ det ganske gratis.)

Minecraft-Stratego er en klassisk skovstratego-variant. Spillet består af 2 (eller flere) hold med hver sin farve kortbunke. Hvert hold har de samme kort, så det handler altså om at tænke strategisk for at vinde over

modstanderholdet. Spillet kan bruges helt ned til 0. Klasse og er blevet brugt helt op til 9. klasse.

Basis er at de to holds deltager starter i hver sin base, hvor en “dealer” giver dem kort, så alle er klar til kamp. Derefter løber de ud på slagmarken mellem baserne og forsøger at fange modstanderne og finde ud af hvilke kort de har, og potentielt vinde over dem, og vinde modstanderens kort med hjem til egen base.

I kan her på kortene se at STEVE er nummer 3. Han kan vinde over nummer 2, som vi kan se i infoboksen er en Enderdragon.

Han taber til 1,3,4,5,6,7.

CREEPEREN er nummer 4 og kan slå 3,4,5,6,7 (og ville altså dermed vinde over Steve hvis de var på hvert sit hold.

Creeperen kan ikke slå Notch og Enderdragon.

De forskellige kort i bunkerne forestiller Notch (skaberen af Minecrafts gamernavn og figur), Ender Dragon, Steve, Creeper, Zombie, Edderkop, Skelet og Slime. Alle figurer som børnene nikker genkendende til fra spillet af - undtagen Notch som kun de allermest “Pro” kender. Det giver altså maximal street credit at kunne præsentere hans kort.

Mange af figurernes kort har egenskaber der minder om deres egenskaber i spillet, og til tider vil børnene være uenige i, at eksempelvis Steve taber til en creeper og så kan man jo starte en debat blandt børnene om hvorfor dette kunne være. Det altafgørende i spillet er dog at man skal benytte de data man får på kortet til at bearbejde hvorvidt man vinder eller taber i en given kampsituation med en modstander. Når man får viden om hvilke kort de andre har, vil man skulle videreformidle den data til sine holdkammerater og sammen lave en strategi for hvordan man vinder med den viden. “Hvem skal ud og angribe det modstander-kort - og er der nogle af de andre vi ved er farlige for den angriber - og hvem kan vi så sende med?”

Minecraft-stratego kører som sagt på 9. år på Fuglsanggårdsskolen i Virum og måske er spillet ved at have passeret sin gyldne æra - men frygt ej, for Minecraft-temaet er jo fuldkommen udskifteligt for den næste børne- og ungemediekulturelle dille der rammer. I virkeligheden er det jo bare endnu en lavthængende frugt for at tale med børnene om det fælles tredje. En mulighed for at gøre regnestykket sjovere at gå til, graferne sjovere at gennemgå, samarbejdslegen mere ligeværdig og inkluderende,

Det kræver ikke meget omtænkning at lave en Roblox-Obby (forhindringsbane), bilkortspil baseret på Marvel eller DC superhelte, eller hvad med en række kriterier børnene skal kategorisere forskellige Youtubere/ Tiktokkere/Instagrammere ind efter: Antal følgere, antal videoer, tutorialsmængde, underholdningsværdi som man derefter kan dyste på indbyrdes.

De lege jeg efterfølgende har lavet har altid været skabt ud fra en tanke om at bruge begreber og terminologi fra ungernes egen digitale hverdag - Likehunter, FortniteStratego (lært af pædagog Nicolas Trygved), Roblox-Obbys som kongens efterfølger og lignende. Det har handlet om at følge efter børnene ind i deres mediekultur og forstå at med relativt få greb har man et godt tag i børnenes lyst til at deltage. Da Corona lukkede skolerne sidste år var vi netop ved at udvikle et live Among Us med opgaver/tasks, som børnene skulle løse i et legescenarie baseret på det populære spil. Det var der heldigvis mange der tænkte i og i dag findes der masser af varianter der kan findes på nettet.

For mig er bevægelseslegene også et afbræk fra nogle af de tekniske forløb jeg ellers laver, hvor vi mange gange bruger meget tid stille ved en skærm, eller bøjet over en robot eller ting der skal skilles ad. Minecraft-stratego giver mig et nyt tilknytningsområde til de (oftest drenge), der har svært ved at komme i gang med bevægelse men nemt ved at snakke om eks. Minecraft.

Mit fokus, som pædagog og it-vejleder, er altid på at gøre læringen legende, at gøre den inklusiv og båret af børnenes egen viden om materialet i forvejen. Derfra kommer læringsrummet og lysten til at tænke de skønne ord: “Hvad nu hvis man…” Og når ungerne først tænker det - så ved vi alle at det bare gælder om at følge med!

This article is from: