5 minute read
Den digitale leg og bevægelse er kommet for at blive
Den digitale leg og bevægelse
er kommet for at blive
Advertisement
Digitale kompetencer og de nye måder, den giver for at undervise, interesserer mig. Det fik mig til at stille udfordringen til mig selv; hvordan kan man arbejde med digitale kompetencer i faget engelsk? Inspirationen kom fra et online forløb på Alineas engelskfagportal - “Make a digital escape room”. Dette forløb kom til at danne grundlag for forløb på både 6. og 8. årgang i engelsk.
Af Sebastian Gråbæk
Vi er alle blevet kastet ud i det store eksperiment med fjernundervisning – både på godt og ondt. Det gælder især forældre, børn og lærere. Den digitale læring stiller store krav til lærernes formåen, både når vi taler om eksekveringen af konkrete læringsmål i den pågældende undervisning og når vi ser på de øvrige opgaver forbundet med undervisningen.
Mange elever oplever også de mærkbare konsekvenser af den manglende fysiske, sociale interaktion med klassekammeraterne. Derudover er de, af naturlige årsager, mindre fysisk aktive. Men vi skal blive bedre til at opdage og dyrke fjernundervisningens potentiale og muligheder. I denne artikel samler vi nogle af de gode råd og tips om fjernundervisning, som Danmarks it- og medievejlederforening tidligere har bragt i Folkeskolens blog – Den digitale Skole. Brain breaks giver mental balance
Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT, der bl.a. er lærer og bestyrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening, har tidligere skrevet en artikel her på siden om brain breaks. Hun fortæller bl.a., at der er en generel opfattelse af, at den almindelige, fysiske undervisning egner sig bedre til at give eleverne mentale afbræk i løbet af en dag, når de skifter klasse eller når én undervisningsform byttes ud med en anden. Fjernundervisningen kræver i højere grad elevernes kontinuerlige koncentration og afvekslingen i undervisningen udebliver. Derfor er der et særligt stort behov for, at vi husker at indlægge pauser i løbet af dagen, så deres hjerner får mulighed for at strække sig. Her kan brain breaks komme ind på banen. Det er små pauser, hvor man bryder en aktivitet for at aktivere krop og hjerne på en ny måde. Det kan give børnenes energi- og
INSPIRATION: BRAIN BREAKS I PAUSERNE
Digital Kims leg Få børnene til at filme fra et konkret sted. Sluk et af kameraerne og få barnet til at fjerne én ting. De andre børn skal nu gætte det forsvundne element.
Gæt og grimasser Få børnene til at lave quizzer for hinanden, hvor de skal optræde som et dyr, person eller karakter fra fantasien eller undervisningen.
Bankospil Man kan let finde websites, som tilbyder online banko-plader, som kan sendes ud til børnene. Geogebra tilbyder desuden en banko-opråber.
Fælles aktivitet Lav separate breakoutrooms, hvor børnene i mindre grupper lettere kan komme til orde, mens de f.eks. tegner eller laver perleplader. Læreren kan gå fra rum til rum og deltage i samtalerne.
Klassens brain break-kasse Giv børnene indflydelse på deres aktive pauser. Få dem til at søge inspiration hos hinanden og på nettet, så de kan være med i hele processen i form af både at udvikle, udvælge og udføre brain breaks.
Multiplayer-gaming efter fjernundervisningen Opfordr til digitale legeaftaler, hvor de f.eks. kan spille Minecraft, AmongUS eller Roblox. Med Mumble, TeamSpeak eller Discord kan de tale med hinanden og have social kontakt, mens de spiller.
Kilde: Rune Gråbæk, pædagogisk konsulent i Greve Kommune og bestyrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening
humørniveau et boost og afhjælpe på de stigende spændinger omkring nakke og skuldre efter mange måneder foran skærmen.
Ifølge projektet Trivsel og Bevægelsen i Skolen ved Syddansk Universitet kan brain breaks’ formål deles op i forskellige fokuspunkter se evt. - http://kortlink.dk/2burx
• Det sociale fokus, som giver fællesskab,
humør og incitament til samarbejde
• Fokus på koordination med spot på elevernes motorik og udfordrer således både krop og hoved
• Puls- og aktivitetsfokusset, som øger elevernes fysiske udfoldelse med høj intensitet for hele kroppen med fornyet energi som slutprodukt
• Fokus på velvære, der giver eleverne større mulighed for afspænding, massage, ro, meditation og afslapning
Der er omvendt en risiko for, at brain breaks kan virke som et forstyrrende element i undervisningen. Derfor gælder de samme retningslinjer for pauser som for den øvrige undervisning: Det er vigtigt med tydelige rammer og en fast struktur. Brain breaks’ formål skal italesættes for eleverne og andre kollegaer. Deres placering skal indtænkes i selve planlægningen af lektionen – og eleverne skal vide, hvad der skal foregå efter pausen.
Folkeskolen.dk Digitale værktøjer kan bringe bevægelse ind i fjernundervisningen
Der findes flere programmer til både pc, tablet og mobil, som kombinerer den digitale verden med den fysiske verden. Det giver eleverne mulighed for at øge deres digitale kompetencer, mens de udforsker naturen og får frisk luft og motion i en tid, hvor mange sports- og fritidsaktiviteter stadig er lukket ned for mange børn og unge.
Programmerne what3words, Nature Challenge og Edu-caching er tre gode bud på dette. Her indgår der læring i et spændingsfelt af fag fra bl.a. dansk, matematik, biologi og fysik/kemi. Der er fokus på sjove fysiske udfordringer og quizzer ud fra et udgangspunkt, hvor det er baseret på spil og lege gennem digitale platforme. Det kan både foregå individuelt eller i hold, hvor de skal samarbejde. Der kan f.eks. igangsættes en skattejagt i lokalområdet, som man kender det fra orienteringsløb. De forskellige programmer appellerer til forskellige målgrupper.
Formanden for Danmarks it- og medievejlederforening samt lærer og pædagogisk it-konsulent i Kerteminde Kommune, Thomas Dreisig Thygesen, har skrevet nærmere beskrivelser og vejledninger til de tre programmer i denne artikel: http://kortlink.dk/2bury
Inspiration findes rundt i cyberspace
I undervisningsmaterialet ”Victoria & Verdensmålene” kan du og dine elever læse mere om brain breaks og deres formål i undervisningen (https://www.victoriaogverdensmaalene.dk/brain-breaks/).
A-Sport har oprettet en idebank, hvor der findes eksempler på yoga-, bevægelses- og
Eksempel fra: https://a-sport.dk/shop/kims-leg-17545-ide
endda jongleringsøvelser, som er fint illustreret (http://kortlink.dk/2buy4).
Dansk Skoleidræt har ligeledes udgivet en publikation med såkaldte ”bevægelsespauser” med inspiration til lege og øvelser for alle klassetrin, hvor fysisk aktivitet spiller ind (http://kortlink.dk/2buy3).
Hos Idekassen findes der en lang række inspirationshæfter og undervisningsmateriale med massageopgaver og ideer til sjove udfordringer i pauserne (https://idekassen. dk/gratis/). Hjemmesiden Gonoodle er blevet virkelig populær og står øverst på mange læreres liste over pauseaktiviteter. Hjemmesiden kræver oprettelse af en bruger, men er gratis at bruge. Under kategorien Brainercise findes mange sjove og underholdende aktiviteter. Del din skærm med eleverne og kom i gang med øvelser med Mr. Catman, Moose Fabio og de andre populære figurer (https://app. gonoodle.com/login).
Hvis du har gode erfaringer med sjov og lærerig brain breaks, så tøv ikke med at smide en kommentar til artiklen – så ideerne kan deles!