4 minute read

Leder: Når lyset bryder frem

Next Article
Medier for alle

Medier for alle

Når lyset bryder frem

Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Advertisement

En masse står for skud i it-verdenen, herunder tech-giganter, Aula og læringsplatforme. Noget berettiget og noget uberettiget. Der er desværre en tendens til, at debatten omkring it-forhold bliver sort/hvid. Det kan skyldes flere ting. En er, at den ofte finder sted online, og en anden er, at udfordringer med it virkelig kan give store frustrationer. Klart nok eftersom det anvendes i en stor del af både arbejds- og privatliv. It er på den ene side en foranderlig størrelse med de fordele, som det kan give, men vi har også en rimelig forventning om, at it skal virke gnidningsløst.

I foreningen er vi med på forskellige områder, der debatteres, og vi håber på den måde at være med til at skabe en balance mellem sort og hvid og dermed bidrage til konstruktive løsninger, der muliggør den bedste praksis på skolerne.

I forhold til GDPR og elevers data er der et stort fokus på tech-giganterne og i det hele taget it-løsninger fra lande uden for EU. Vi har forsøgt at synliggøre udfordringen i medierne, og vi arbejder for, at centrale aktører skal tage ansvaret og hjælpe kommuner og de mange skoler på vej. Vi havde fokus på området i sidste udgivelse. I næste ombæring er et webinar med datatilsynet og KL og UVM og alle kommuner højt på ønskelisten. Det er italesat og vi afventer i spænding, om det kommer, så vi kan skabe mere klarhed og sikre at alle lærere og elever i Danmark kan arbejde med de samme it-løsninger. Lige nu er usikkerheden medvirkende til restriktioner mange steder. Måske er det nødvendigt, måske er det ikke, men alle bør kunne arbejde under samme forhold. Der arbejdes også med KL og forskellige aktører omkring open source løsninger i skolen med afsæt i sikkerhed og korrekt behandling af data. Lige nu ses der på muligheden for at rammesætte en central styring, da det er et yderst omfangsrigt arbejde, og imens ser foreningen på de mange nuværende løsninger i skolen i forhold til hvilke alternativer, der kan findes. I den henseende er fokus på sammenhæng mellem administrative og pædagogiske områder, Aula og læringsplatforme samt styring og tekniske integrationer. Vi tester og eksperimenterer med de forskellige løsninger.

Heldigvis er der også positive sider at finde frem omkring digitaliseringen af skolen. Derfor er det rart, når lyset bryder frem. I rapporten “Lærerens digitale hverdag” ser man tegn på, at det faktisk ikke står så slemt til med it i grundskolen. Rapporten kan læses i sin helhed via linket: http://kortlink. dk/2bvn2. Overskriften lyder: En velfungerende digital hverdag med plads til forbedring. Vi skal glædes over de positive tegn i

rapporten, der peger på tilfredshed omkring forskellige it-forhold, men vi skal også have fokus på de udfordringer der peges på i rapporten. Der er mange spørgsmål til videre fordybelse. Hvordan kan vi i fremtiden implementere nye systemer i skolen, hvor produkt og kravspecifikationer hænger sammen, og hvor kravspecifikationer afspejler et faktisk behov i praksis? Hvorfor oplever omkring 50% problemer med login; kan det skyldes det nye UniLogin? Kan vi acceptere den megen spildtid, og skal der ses på det igen? Hvorfor er der så store forskelle i læreres opfattelse af og anvendelse af it? Hvad anvendes it til helt specifikt… administrative opgaver eller pædagogiske/didaktiske opgaver, og hvilke typer er der tale om i de forskellige sammenhænge? Hvorfor er der så stor forskel i lærernes oplevelse af læringsplatforme? Og hvad skal der til for, at endnu flere lærere vil opleve, at læringsplatforme er et meningsfuldt didaktisk værktøj? Er valg af digitale forlagsmaterialer et spørgsmål om metodefrihed, eller er det lige så meget et spørgsmål om alt for dyre priser og/eller om for lidt tid til selv at lave god undervisning ud fra de mange ressourcer der findes på internettet? I bund og grund er det fantastisk, hvad der findes af didaktiske byggeklodser i tiden, og det kan virke helt skørt at tale om begrænsning af metodefrihed, men der skal selvfølgelig være tid til at lege med byggeklodserne for at der kommer noget spændende ud i den anden ende.

Næste skridt skal være en mere kvalitativ tilgang til området, hvor man i en ny undersøgelse kan have fokus på de pædagogiske og didaktiske aspekter. Det vil være i tråd med undervisningsministerens udtalelse:

”Jeg er glad for, at vi med kortlægningen får viden om, hvordan lærere oplever deres egen digitale hverdag, og hvordan det digitale spiller ind i forhold til at sikre god læring for eleverne. Det væsentlige er, at alle lærere skal opleve, at de pædagogiske hensyn styrer det digitale – og ikke omvendt. Vi skal derfor også blive ved med at se på, hvordan endnu flere lærere kan få en meningsfuld digital hverdag til gavn for elevernes læring”

I dette blad forsøger vi netop med den kvalitative tilgang til brug af it. Vi har fundet nogle lyspunkter, og det er vores ønske, at de kan være en håndsrækning til praksis.

Foto: Istock

This article is from: