Christina har hænderne godt skruet på

Christina har hænderne godt skruet på

Hun kender mekanikken og motoren på en lastbil bedre end de fleste, og hun kan sit kram, når det kommer til at gøre lastbilen køreklar igen. 29-årige Christina Christensen er lastvognsmekaniker hos Scania, og hun kommer med et klart budskab om, at dit køn ikke er afgørende for, hvad du kan blive.

Af Line Sorth Bendixen / Foto: Scania

Vi skulle have mødtes i de vante omgivelser på Scanias værksted i Aarhus, men da Christinas arbejde som lastvognsmekaniker er lige så uforudsigeligt som det danske vejr, ender vi med at mødes på en overskyet landevej i Skanderborg.

– Det er tit og ofte, at vi ikke ved, hvad dagen går ud på, når vi møder ind – ligesom her. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved mit arbejde. Ved problemer med personbiler bliver det hele slæbt ind, men det er jo meget sjovere at stå herude. Det er altid de mest mærkelige steder, lastbilerne holder – og gerne i vejen, så jo før jeg kan få dem fikset til at køre videre jo bedre.

Chaufføren var på vej til Fyn og Sjælland med blomster, da hans lastbil pludselig meldte en fejl. Det viste sig at være remmen, der var sprunget.

– Heldigvis er hun meget dygtig, så vi kommer snart afsted igen, siger chaufføren og smiler.

Imens vi taler, har Christina hænderne langt nede i lastbilens motor. Hun forklarer, at hun intet kan se dernede og derfor udelukkende »ser« med sine hænder, hvilket er ret fascinerende.

– Vi laver 9 ud af 10 lastbiler ude på landevejen, og du kan jo se, hvor glade kunderne bliver over at få det lavet herude. De kan snart komme videre med deres dag, de bliver blot lidt forsinkede. Hvis den skulle bugseres ind på værkstedet, kunne der hurtigt ende med at gå mange timer med det. Hvis jeg kunne stå herude hele tiden, så havde jeg gjort det – det er herude, det fede sker.

Har det ikke fra fremmede

Der er uddannelser nok at vælge mellem for unge mennesker i dag, men for Christina var der aldrig nogen tvivl om, hvad hun gerne ville arbejde med.

– Interessen er kommet fra min far, der havde sit eget værksted hjemme i Hammel. Jeg har bare altid syntes, at det har været fascinerende. Se alle de dele her, dem kan du sætte sammen, så de kan trække 100 tons, det er da fascinerende. En personbil kan da også noget, men dét her, siger hun og smiler over hele ansigtet.

Men selvom Christinas far selv er lastvognsmekaniker, er det ikke ham, der har forsøgt at skubbe hende i hans fodspor –den vej har hun selv valgt.

– Min far sagde til mig »Du skal da være tandlæge, det er da dumt at ligge herude og skrue«. Men det er jo det, der interesserer mig, og det er jo det, man skal vælge ud fra.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da Christina som 17-årig blev elev hos Scania, som hun nu har været ansat hos i 13 år. Der var da også et par konkurrenter, der skulle vippes af pinden først.

– Jeg har bare altid syntes, at Scania er et fedt mærke – det er jo toppen af poppen inden for lastbiler, så det var der, jeg gerne ville hen. I 9. klasse var jeg i praktik hos Scania i Aarhus, og efterfølgende spurgte jeg, om jeg kunne få en læreplads. De sagde, at de skulle lige se, hvordan jeg skruede, for der var 3 drenge, der også havde spurgt, så dem var jeg oppe imod. Men da ugen var slut, kom de og sagde, at jeg kunne starte hos dem. Jeg blev valgt som den eneste af os 4, så det var jo megafedt!

Kvinde kend dit køretøj

Der er fortsat en klar underrepræsentation af kvindelige lastvognsmekanikere, men det spiller ingen rolle i Christinas hverdag. Tværtimod giver det hende mulighed for at vise skeptikerne, at hendes køn ikke har nogen betydning for hendes evner som lastvognsmekaniker.

– Jeg mærker det mest i forhold til vognmændene. De kan stadigvæk have lidt forbehold for, at der er kvinder i det her job. Så når de ringer om natten, tror de ofte, at de har fået fat i kontoret. »Jeg er brudt ned her i Skanderborg, kan du lige sende en mekaniker ud og lave den?« »Ja, jeg skal nok komme ud og lave den.« »Nej, jeg skal ikke snakke med kontoret, jeg skal snakke med mekanikeren.« »Jamen, du snakker med mekanikeren«, siger hun og smiler. Det er så fedt at komme herud på landevejen og modbevise chaufførerne og vognmændene om, at det altså ikke behøver at være en mand, der kommer og laver lastbilen, den kan jeg sagtens lave.

I Scania er der én kvindelig svend og to i lære som lastvognsmekaniker lige nu. Der kommer således kvinder ind i faget, men antallet er begrænset. Christina håber, at flere kvinder vil vælge at blive lastvognsmekaniker, hvis de har interessen. Det er i hvert fald ikke kønnet, der skal være en hindring.

– Selvom det er et mandefag, så skal man bare se at komme i gang. Det er jo kun et mandefag, fordi mænd traditionelt set har været i den her branche altid, og så fordi det er stort og tungt, det man arbejder med. Tag nu for eksempel denne bremseskive her og navet. Det vejer 70 kg, det skal du tage ned fra en halv meters højde og sætte det op igen. På værkstedet har vi hjælpemidler, det har du ikke herude. Så man skal have fysikken med, men det er lige så meget at have hovedet med, at man gør det rigtigt. Men i min optik er der ikke noget, der gør, at jeg ikke skulle kunne klare det lige så godt som de mandlige mekanikere.

Forbillede for flere kvinder

Christina vil gerne sprede budskabet om, at køn ikke er en hindring for at blive det, man drømmer om. Gennem sin deltagelse i DR-programmet »Danmarks stærkeste hænder« er hun blevet et forbillede, som flere kvinder kan spejle sig i.

– Jeg har fået god respons på min medvirken, og jeg har fået en hel del henvendelser fra kvinder, der enten er ved at uddanne sig til lastvognsmekaniker eller ønsker at gøre det. Jeg håber, at jeg kan hjælpe med at vise folk, at køn ikke skal bestemme, hvad du kan og ikke kan lave. Selvom jeg ikke er et stort muskelbundt, så får jeg det jo fikset alligevel – dét synes jeg er fedt.