![](https://assets.isu.pub/document-structure/230223074540-8d9bc4198efd622b8acd287988899535/v1/030dfac67a6bc08aadca4b3b989b6a7e.jpeg?crop=1196%2C897%2Cx98%2Cy0&originalHeight=897&originalWidth=1392&zoom=1&width=720&quality=85%2C50)
5 minute read
FEJLFRI TRANSPORT I FOKUS
FEJLFRI TRANSPORT I FOKUS
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mangel på chauffører i transportbranchen, men heldigvis er de, vi har, både topkvalificerede og til at regne med. En af dem er 56-årige Henrik Kastbjerg fra Møller Transport i Rødding, der for nylig blev tildelt IRU’s eftertragtede æresdiplom for loyal og stabil tjeneste.
Af Line Sorth Bendixen / Foto: ITD og Møller Transport
Imere end 35 år har Henrik Kastbjerg tilbragt sine dage bag rattet, og de seneste 15 af disse har været i en lastbil fra Møller Transport. Her har han kørt mere end 2.000.000 km uden et eneste uheld, og det er netop denne loyalitet over for branchen og anerkendelsen af hans gode arbejde, den internationale vognmandsorganisation IRU honorerer med uddelingen af deres æresdiplom.
En god ambassadør
Det var Kenneth Møller, ejer og direktør i Møller Transport, der indstillede Henrik Kastbjerg til det fornemme æresdiplom, og der var da også udelukkende rosende ord fra vognmanden til chaufføren ved overrækkelsen af diplomet.
– Vi ved med sikkerhed, at der aldrig er noget at komme efter, når vi sætter dig til en opgave. Du er en god ambassadør for firmaet udadtil, altid pæn i tøjet og med nyvasket lastbil. Jeg har mange gange hørt vores kunder omtale dig som »ham i den nye lastbil« – og det på trods af, at du ofte har haft en lastbil, der er ældre end de andres. Den skinner bare altid, som var den ny. Det er jo dejligt og virkelig godt klaret, udtaler Kenneth Møller.
Hos familievirksomheden Møller Transport løser de store som små opgaver, der blandt andet omfatter transport af løsgods og fødevarer og losning af skibe. Men det er langt fra kun de skarpe køreevner og høje rengøringsstandarder, der gør Henrik Kastbjerg til en værdsat medarbejder, som Kenneth Møller håber at kunne have glæde af i mange år endnu.
Henrik Kastbjerg, chauffør hos Møller Transport
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230223074540-8d9bc4198efd622b8acd287988899535/v1/030dfac67a6bc08aadca4b3b989b6a7e.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Foto: ITD og Møller Transport
– Hos os er du kendt for dit gode humør, både blandt kunder og mellem kollegaer. Du er altid hjælpsom, for eksempel når vi skal have en ny chauffør lært op, så tak for din tålmodighed. Og du er jo heldigvis stadigvæk en ung mand, så der er meget arbejde i dig endnu, udtaler Kenneth Møller med et smil og takker Henrik for det gode samarbejde.
Og glæden gengældes af Henrik Kastbjerg, der trives rigtig godt i sit arbejde som lastbilchauffør hos Møller Transport.
– Jeg elsker den frihed, jeg har i mit arbejde. Jeg finder selv ud af, hvor og hvornår jeg skal være et bestemt sted, og så planlægger jeg min dag. Jeg behøver ikke at ringe til Kenneth hver dag – jeg ved, hvad jeg skal.
Hos ITD er man ikke i tvivl om, at gode chauffører er med til at profilere erhvervet.
– Dygtige, erfarne og hensynsfulde chauffører er vigtige for vores branche, så vi er meget stolte over, at flere chauffører fra vores medlemsvirksomheder bliver anerkendt for deres indsats, udtaler John. A. Skovrup, bestyrelsesformand i ITD.
Men selvom branchen er fuld af dygtige chauffører, er det alligevel de færreste, der kan prale af at have modtaget et æresdiplom for sit arbejde som lastbilchauffør.
Henrik Kastbjerg lægger da heller ikke skjul på, at han er glad for diplomet.
– Jeg er da stolt af at modtage sådan et æresdiplom. Særligt det at firmaet har indstillet mig til det, det havde jeg ikke lige regnet med. Det er bestemt et klap på skulderen. Diplomet skal da nok op at hænge hjemme på væggen – den kommer ikke til at hænge i lastbilen i hvert fald, afslutter Henrik Kastbjerg med et smil.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230223074540-8d9bc4198efd622b8acd287988899535/v1/6e0bffd54aa3c58a495abb0bc4457ac1.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Foto: ITD og Møller Transport
Henrik Kastbjerg fra Møller Transport i Rødding fik overrakt IRU’s æresdiplom af Chef for ITD Medlemsservice, Anne Mikkelsen Thyssen, og Chefkonsulent Ulla Mørck Thietje fra ITD. Vognmand Kenneth Møller deltog også.
MODTAGERNE
De ti hædrede chauffører hos ITD’s medlemmer er:
Bo Mortensen, Dantra A/S
Johnni Lykke Lindskog Jensen, Dantra A/S
Thomas Bondesen, JTV Trans ApS
Henrik Kastbjerg, Møller Transport
Torben Frederiksen, Sehested Bording ApS
Finn Gad, SPF-Danmark A/S
Kim Gade, SPF-Danmark A/S
Kim Kristiansen, SPF-Danmark A/S
Flemming Luther, Steen M. Hansen A/S
John Degn Hansen, Steen M. Hansen A/S
IRU DIPLOMA OF HONOUR
Det er en meget stor ære for dygtige chauffører at få æresdiplomet, fordi kravene er så høje, som de er. Men det betyder også, at diplomet virkelig er en anerkendelse af det arbejde og den indsats, de har leveret
Kravene er høje, så det er kun de absolut bedste chauffører, der kan nomineres:
Chaufføren skal have været aktiv i 20 år til arbejdsgiverens fulde tilfredshed
Chaufføren skal have været ansat minimum 5 år i det nuværende firma
Chaufføren skal have kørt minimum én million kilometer
Chaufføren må ikke have været skyld i alvorlige trafikuheld med personskader de seneste 20 år
Chaufføren må ikke have haft alvorlige forseelser de seneste 5 år
Chaufføren kan udelukkende modtage prisen én