TEKST & ILLUSTRATION: JENS GREGERSEN
Et tidløst sted
Der er steder i Danmark, som lever helt sit eget liv. Der kunne stadig være stenalder eller middelalder, kun meget lidt fortæller noget andet.
Der kommer et skib ind derude fra fjordmundingen, som om det har direkte kurs mod dette punkt, men så drejer det i en brat vinkel. Det er en ralgraver, som skal ind til havnen med sin tunge last. Hændelsen kommer ikke stedet så meget ved, dog hører man svagt skibets motor. Øer i fjorde, i bælterne eller hvor som helst, kan være øer, der er så små, at de ikke er beboede af mennesker. Mindre øer har ofte navne som holm, pold eller kalv. Denne her er en kalv, en betegnelse som går igen mange steder. Der er Fænø Kalv i Lillebælt og der er Vorsø Kalv i Horsens Fjord, men der er flere andre. Altid er en kalv tæt på en hovedø som bærer sit navn som ø.
bælte til stor glæde for grøniriskerne, der elsker hyben.
TROLDBROEN Mennesket har bestemt også været her. Så sent som forgangne sommer blev der fundet en pæn stor stenøkse fra ældre stenalder. Den lå frit fremme på den stenede kyst, og et heldigt asen fik øje på den, før en an-
Stedet emmer af intimitet og sin helt egen verden. Man kommer 8-9 meter op på en banke af mager jord, undermineret af grævlingers huler. Ræven er her også. På en eller anden måde kommer de ud af det med hinanden. Her kan engang have været skov, eller i det mindste krat af tjørn og slåen som det er tilfældet nu, på læsiden; østsiden, fordi vestenvinden dominerer. Netop på den side er der en skrænt forårsaget af et indgreb. Fra nærmeste købstadshavn havde man manglet sand, og hvad var mere oplagt, end at hente det her pr. skib. Det var dengang, hvor der ikke var så mange regler. Dog hørte øen til et større gods, så man havde nok tilladelse og betalte nok også for råstoffet. Så købte en fond stedet og det blev besluttet, at det skulle have lov at passe sig selv. Helt uden nogen form for naturpleje, som man ellers ynder at praktisere alle vegne. Sågar invasive arter får lov at være her, i dette tilfælde hybenrose, som står i et tæt
16 | JAGTHUNDEN NR. 06 | DECEMBER 2021
den. Man kan også finde kronhjortegevirer, der har været brugt som kommandostave og skafter. Dertil er der overalt afslag fra arbejdet med redskaber, de såkaldte flinteflækker. Herude var man om sommeren, fordi der var masser af mad, ikke mindst østers. Om vinteren rykkede man ind i land og op i bakkerne. Det vidner flere gravhøje om, skønt få der er tilbage.
