TEKST & ILLUSTRATION: JENS GREGERSEN
En dag i vintersolen
Vinteren går ind i sin sidste tredjedel i en tilstand af kompromis.
Hejrer elsker solskin og stiller sig i læ sider og lader sig solbade. Det var synet en af de dage hvor man fornemmede, at solskinnet var styrket. Egnens råger var også kommet op i gear, skinnende skarpt i modlys da de spankulerede omkring i vintervisent græs. Tårnfalken sidder i et træ ved vejen. Det har den gjort hver dag hele vinteren. Eller den har stået stille i luften og muset, som det hedder. Den lever næsten udelukkende af mus, som den kan se, når den muser, typisk over en vejkant. Langs motorvejene ikke mindst. Hvor der er brede skråninger med græs, holder tårnfalken til. Ingen tvivl om, at også tårnfalken sugede solvarmen til sig forleden, da solen skinnede hele dagen. Samme dag sprang de første erantis ud, efter at de havde stået på spring siden midvinter. Midvinter er et lidt mindre brugt begreb, som strækker sig fra tiden efter nytår til Kyndelmisse. Nu er vinteren ovre den fase, hvor den kan blive til isvinter. Dagene længes mere og mere. Tænk, man overraskes hvert år over det. Men det gør man især, hvis der som i år, har været en længere periode bare med gråvejr, blæsevejr og navnlig regn. Kyndelmisse er den 2. februar og det var virkelig et vendepunkt dengang man regelmæssigt havde strenge vintre. Det var, da man var afhængig af, at have sit eget forråd til dyrene – i form af hø. Det skulle slå til helt til første maj, tidspunktet hvor dyrene kunne forventes, at skulle på græs. Ved kyndelmisse skulle der gerne være halvdelen af forrådet tilbage. Det er
12 | JAGTHUNDEN NR. 01 | FEBRUAR 2021
en virkelighed som er svær at forholde sig til i dag.
VAND Særlig sidste vinter vil blive huskes for alt sit vand. Og for de problemer vandet havde forårsaget. Med store oversvømmelser på de lavtliggende arealer. Fordi åer og bække ikke rigtigt bliver renset op længere. Der har blæst og stormet, et træ væltede ud i en bæk og et stort areal blev oversvømmet. Landmanden må ikke røre bækken, men dem fra kommunen lovede at komme. Der gik 2 uger, der gik 2 måneder og åen lavede et nyt løb. Uden om træet. Det må være sådan naturen genopretter sig selv. I talrige ådale over hele landet, havde der aldrig stået så meget vand. Denne situation har forårsaget en hel masse diskussion om den manglende vedligeholdelse af vandløb. Nu har landbrugets folk slået i bordet. Dyrkning på lavtliggende arealer vil blive umuligt i fremtiden, hvis ikke man skrider til handling. Og nu tales der om, at lavtliggende arealer simpelthen ikke egner sig til at blive dyrket. Det vil i sandhed ændre landskabet – til stor gavn for naturens mangfoldighed. Med alt regnen bliver problemet meget synligt. Jorden har sat sig som det hedder. Under årtiers dyrkning, er jorden sunket sammen og det siger sig selv, at der opstår søer. Man har allerede erkendt problemet en lang række steder. Årtiers afvanding har sænket jorden så man har standset de pumper, som ledede vandet væk. Det ses på Solkær Enge ved Kolding hvor en fjordvig er opstået på den måde. Talrige
søer er genskabt. Vejlen ved Fåborg, Gyldensteens inddæmning på Nordfyn, Egå Engsø ved Århus. For ikke at tale om Skjern Ås delta i Ringkøbing Fjord og Filsø i Sydvestjylland.
