TEKST: SVEND HENNINGSEN | ILLUSTRATION: JENS GREGERSEN
Som far så søn Som lille dreng i 50’erne var min bror Arne og jeg altid med far på jagt. Det var det bedste vi vidste. Hver søndag formiddag kl. 10.00 præcis trak vi i gummistøvlerne og var klar til jagt. Vi havde 40 tdr. land i Sønderjylland. Der var roer, lupiner og græsmarker; flad landbrugsjord. Vi havde også jagten hos naboen, der var 30 tdr. land. Der var mange agerhøns og harer. Min bror og jeg gik på hver vores side af far, en lille smule bagved. Vi havde ingen hund, så når far skød noget, løb vi ud for at finde det, og den der kom først måtte bære det hjem. Jeg kan huske, at min far skød med H.K den gule. Det var en god patron. I 1960 fik jeg selv jagttegn. Det kostede 10 kr. for et lille og 15 kr. for et stort, og så måtte vi også gå på jagt andre steder. Jeg har altid været jæger. I 1969 blev jeg gift med en dejlig pige; Gerda fra Allerup ved Tjæreborg. Hendes far havde en lille landejendom, hvor jeg fik jagtretten. I 1969 fik vi en pige og i 1971 fik vi så en dreng og endnu en pige i 1979. Nu var det bare spændende, om sønnen var én som blev interesseret i jagt...
“Da han var 3 år fulgte han far overalt...” Når jeg skulle på jagt ville han med. Da jeg gik på jagt i Værnengene, var jeg nødt til at have hund og jeg købte en gul labrador. En dejlig apportør, den fandt alt. Min søn
Steen var så glad for den og da den fik hvalpe, beholdt vi en, og den blev Steens. Den fulgte ham overalt. Jeg har haft mange dejlige timer og sjove oplevelser sammen med sønnen på jagt. Da han var 4 år var han med på Værnet i al slags vejr. Jeg måtte bære ham over vandpytterne. En morgen vi var jagt kom der tre ænder, der var for højt og Steen sagde: Hvorfor skød du ikke? Jeg svarede, at de var for højt oppe. Steen responderede hurtigt med: Så kunne du da bare have skudt to skud, du er også så nærig!
tede at få hvalpe på Monic. Det blev starten på Steen og Jeannettes kennel.
Steen var meget interesseret i jagthunde, og da han blev voksen og gift, ville han og konen have en jagthund. Valget faldt på Tysk Ruhår Hønsehund, som de var meget betaget af. De købte den i nærheden af Orten ved Varde. Jeg var med derude da de købte den. Da jeg så den sagde jeg til ham, at det er da en korthåret. Den var brun og havde kun lidt skæg. Men de ville have den. Den var med stamtavle.
I dag udlever Steen og Jeanette stadig deres drøm med deres kennel.
Det skulle vise sig at blive en fantastisk hund. Den var meget lærenem og havde gode evner som sweisshund. Steen tog den med på markprøver, og den viste sig at være god og opnåede hurtigt at komme i vinderklassen. Den fik flere placeringer og kom med til DM. Steen mente også, at jeg skulle have en ruhåret og han beslut-
Jeg kaldte min hund Donna og Steen beholdt en hvalp, som han kaldte Sheila. Steen hjalp mig med hundetræningen. Donna og Sheila blev også gode til prøver og Sweiss. De opnåede begge at komme i vinderklassen og være til DM. Sheila blev også Jagtchampion.
Jeg er flyttet på plejehjem og følger stadig meget med i hvad der sker i hundeverdenen. Kære Steen Stort tillykke med de 50 år d. 16. februar 2021. Tak for alle de gode hunde og jagtoplevelser vi har haft sammen. Jeg er stolt af dig og glad for stadig at følge med fra sidelinien. Kærlig hilsen Far
FEBRUAR 2021 | JAGTHUNDEN NR. 01 | 17
