TEKST & FOTO: SARAH CECILIE CLAUSEN
Bleskift og jagt begynd! For mange nybagte forældre betyder barsel og familieforøgelse, at jagt og hundetræning bliver nedprioriteret. Sarah Cecilie Clausen ville det anderledes, da hun blev mor. Hun formåede både at være kærlig mor og aktiv med hund og bøsse.
Jeg har været jæger hele mit liv, og omdrejningspunktet har siden barndommen været jagten med den stående hund. Min jagtlyst og iver efter at komme afsted på jagt og hundeprøver fylder utrolig meget, og tanken om at måtte tilsidesætte dette i en periode i forbindelse med fødsel og opvækst af vores datter, var ikke noget jeg havde specielt meget lyst til. Jeg gennemtænkte mulighederne for at kunne forene livet som nybagt mor med forsat at være aktiv jæger og hundesportsmenneske, alt imens flere sagde til mig, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi er heldigvis to forældre, der brænder utrolig meget for hundene, jagten og sporten, så forståelsen for den lyst og det drive, der ligger bag, har blandt andet været medvirkende til, at vi har kunnet støtte hinanden i, at vi begge har kunnet dyrke jagten og sporten sammen med vores datter.
SER MULIGHEDER FREM FOR BEGRÆNSNINGER Jeg har aldrig siddet stille og ventet på, at tingene sker af sig selv, jeg befinder mig bedst med at være aktiv og tage del i fællesskabet, så med en veloverstået fødsel og en nyfødt datter var der jo rig mulighed for både at arrangere apporteringsprøve og sørge for hjemmelavet mad til de spisende deltagere. En nyfødt datter var ikke en udfordring i min optik, i stedet gav min barsel mig ekstra god tid til at sørge for, at hver
24 | JAGTHUNDEN NR. 01 | FEBRUAR 2021
eneste detalje var på plads. Nyfødte sover utrolig meget, så i den periode handlede det mest af alt om at planlægge, så al hendes vågne tid kunne bruges til at lære hende at kende, og hendes sovetid gav mig mulighed for at disponere. Jo mere vi lærte hendes søvnrytme at kende, jo nemmere blev det at planlægge, og med en lift på bagsædet var det nemt at sætte hende i autostolen på turen ud til terrænet, lægge hende til at sove i liften, og med en babyalarm ved hendes side var der rig mulighed for at få trænet hundene i et par timer.
“det ikke fordi jeg havde overvejet at sidde hjemme og vente.” Selvom tilvænningen til rollen som nybagt mor havde betydet, at efterårets prøvesæson var planlagt med mindst mulige starter til mig, så var det ikke, fordi jeg havde overvejet at sidde hjemme og vente. En god bæresele, eller nærmere bæretaske, blev anskaffet, og godt klædt på kunne datteren fint være med rundt i terrænet, så jeg også kunne følge prøvernes afvikling. Det krævede selvfølgelig også planlægning at få pakket grej til både enkelte dagsture, og
flerdagsture i Sverige. Det var nemt, at jeg ammede delvist, det gav mulighed for, at jeg kunne give hende noget at spise her og nu, men vores vigtigste ting på pakkelisten var et mini-gasblus med vandkoger, flaske samt modermælkserstatning. Pauserne blev således brugt på i fællesskab at få varmet mælk, så den sidste tørst kunne slukkes.
BØRNEPASNING PÅ SVENSK Mere udfordret var vi, da min mand blev inviteret til Långtora nord for Stockholm for at dømme i tre dage. Vi var ikke i tvivl om at takke ja, men snakken faldt hurtigt på, at det var en lang tur for at dømme, uden at jeg kunne stille med hund. Straks tilbød den svenske prøveleder, at hun da kunne passe vores datter i løbet af dagen, så jeg kunne stille med hund alle tre dage deroppe. Som sagt så aftalt, og med hunde og opbakning blev kursen sat mod Stockholm. Søvnrytmen var efterhånden mere og mere fast, så vi kunne sørge for, at spisning og søvn passede med pauser og pasning, så dagene forløb på bedste og nemmeste vis for både vores datter, for os og for den hjælpsomme svenske prøveleder, der straks indtog rollen som en bonus bedsteforældre og hyggede om vores datter, som nød al opmærksomheden. Så snart jeg var færdig i marken, sørgede jeg for at komme tilbage til standkvarteret, så jeg kunne være sammen med vores datter
