TEKST: ELISABETH SCHRØDER | FOTO: ALLAN KRISTENSEN
Min første unghundetest
Det giver både anledning til bekymring og søvløse nætter da Elisabeth Schrøder skal prøve kræfter med Unghundetesten (UT) for første gang. Men det viser sig dog at, der slet ikke var grund til de store bekymringer.
lig. Hun skulle da bestemt på markprøve en dag, og vi skulle prøve at undgå nogle af de fejl, vi havde begået med hendes mor.
I december 2019 startede vores karriere som vizsla opdrættere. Hvalpenes mor, Sansa, er vores første stående jagthund, og vi brugte de første par år med hende på at finde ud af, hvad der er op og ned i den verden, vi var blevet en del af. Vi har været lidt på markprøver med Sansa (dog uden kæmpe succes), trænet en del apportering og haft hende med på jagt. Egentlig var det slet ikke meningen, at vi skulle have beholdt en hvalp, men skæbnen ville det anderledes, da en hidsig brystbetændelse og efterfølgende fjernelse af nogle af mælkekirtlerne satte en brat stop-
26 | JAGTHUNDEN NR. 05 | OKTOBER 2021
per for Sansas videre karriere som avlshund. Vi syntes egentligt ikke, at vi havde hverken tid eller boligforhold til endnu en hund, men vi måtte simpelthen beholde en tævehvalp for ikke at skulle starte helt forfra.
Da jeg første gang blev opmærksom på Jagtbrugshunde.dk og unghundetesten (UT), var Sansa allerede blevet for gammel, men med Vixen havde jeg nu muligheden for at deltage i denne prøveform. Men for at være helt ærlig havde UT’en fået lidt blandede anmeldelser blandt mine hundetræningskammerater. Det hed sig blandt andet, at bestemte racer blev bedømt mere positivt end andre, at man ikke følte sig velkommen med en af de mere ukurante racer, og at det bare galt om at hunden skulle være “så vild og ustyrlig som muligt”. En udbredt holdning var, at prøven ikke var forenelig med markprøvesporten - til markprøverne må hunden ikke forfølge hårvildt, men til UT’en bliver den ligefrem ansporet til det. Derfor havde jeg med vilje ikke trænet til den del af prøven, og så ville jeg hellere acceptere at vi måske ville få lidt færre point i den del.
Og heldigvis for det. Covid19 ramte landet i marts 2020, og selvom det gav nogle udfordringer i forhold til socialisering af en lille hvalp, kunne det meste træning stadig gennemføres, og vi var meget hjemme og have god tid til hjemmetræning. Fra starten var der ingen tvivl om, at Vixen var en hvalp med krummer i. Fræk som en slagterhund, meget tændt på vildt og meget arbejdsvil-
Jeg syntes dog at konceptet med at kigge på den forholdsvis rå unghunds medfødte jagtegenskaber var meget spændende for mig som helt nystartet opdrætter, så nu skulle det i hvert fald prøves. Det er også meget brugt at stille unge vizslaer på de såkaldte “natural ability tests” både i racens hjemland Ungarn, og i andre europæiske lande.
