Kapitel 1
den udstødte
Rakans tænder klaprede. Og selvom han trak bjørneskindskappen tættere omkring sig, spredte gåsehuden sig ned langs hans arme og helt ud på hænderne. Der var ingen læ at finde på toppen af bjerget. Den iskolde nordenvind flåede i hans tøj og isnede hans fingre og ansigt. Rakan havde fået den værste vagt af dem alle, den nordlige nattevagt. Han skulle overvåge dalen, der førte ud af Muraka-bjergene og op i ingenmandsland mod nord. Det var straffen for hans fejltrin i træningskampen mod de andre unge krigere tidligere på dagen. De var blevet delt i to hold, der hver fik en ’general’, som skulle beskyttes. Det hold, der først ramte de andres general, havde vundet. De unge krigere tæskede løs på hinanden, træningskøller og morgenstjerner hamrede
12
