2013 december by Jysk Fynske Medier

3 Robotter er populære hos danske virksomheder

22 W. Haustein redder godset

PETER AALBÆK JENSEN

MAN SKAL IKKE GØRE VOLD PÅ SIG SELV

Læs side 12-14

December 2013

SUCCES UNDER VANDET: 27-29

ERHVERV-DANMARK Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af Post Danmark

GOLF AF HØJ KLASSE I DANMARK: 23

40 ÅR MED RUSTFRIT STÅL: 24-25

TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors

ROBOTTER ER ET HIT: 8-9

REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

HAUSTEIN REDDER GODSET: 30-31

REDIGERING OG LAYOUT: Kirsten Purkær Gomes Erhverv-Danmark Udgivelsesdatoer 2014: 25. februar 2014 29. april 2014 24. juni 2014 30. september 2014 2. december 2014

NY KARRIERE I DUBAI: 16-17

UNIK MARKEDSFØRING: 12-13

VIRKSOMHED MED SUCCES: 20-21

Foto: Colour

box

Robotterne kommer Industri-robotter har indtaget de danske virksomheder, og de er med til at skabe vækst og flere arbejdspladser i Danmark.

AF: Michael Nielsen e holder hverken ferie eller spisepause. Sygdom skænker de D heller ikke en tanke, og så arbejder

Hvad er en robot? Der findes ingen præcis definition af, hvad en industrirobot er. Men ifølge Søren Peter Johansen, Teknologisk Institut, er det afgørende, at teknologien er medvirkende til en hel eller delvis automatisering af en proces, der tidligere krævede manuelt arbejde. I de fleste danske virksomheder står robotter for enkle arbejdsopgaver som eksempelvis montage samt flytning og palletering af varer.

Her bliver de brugt Det er især fødevare-, metalog plastindustrien, der har gavn til industrirobotter til opgaver, som tidligere blev lavet på manuel – og dermed langt mere tidskrævende – facon.

de uden at kny 24 timer i døgnet, når der er behov for det. Der er tale om industrirobotter, der umiddelbart kunne lyde som enhver arbejdsgivers drøm – og som på mange måder også er det. Der er nemlig hovedsageligt positive effekter ved at bruge robotter, og det har flere danske virksomheder tilsyneladende fået øjnene op. I hvert fald er industrielle robotter ikke længere noget særsyn i fabrikshaller og produktionsenheder herhjemme, hvor antallet af robotter i dag har rundet 6000, viser de seneste tal fra DIRA – Dansk Robot Netværk. Det er næsten tre gange så mange som for ti år siden, og det glæder Søren Peter Johansen, der er faglig leder for Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut. – Det ser jeg som et tegn på, at danske virksomheder er ved at indse, at der er rigtigt meget at hente ved at bruge robotter, siger Søren Peter Johansen. Langt mere produktiv Og der er mange gode grunde til at erstatte menneskelig arbejdskraft med mekaniske løsninger.

– Én enkelt robot kan mange gange være lige så produktiv som tre-fire-fem ansatte, fortæller Søren Peter Johansen, der finder opbakning til det udsagn i en stor undersøgelse, der har været i gang siden 2010. Her undersøger forskere og professorer fra blandt andre Copenhagen Business School og Syddansk Universitet følgevirkningerne af at bruge robotteknologi i industrielle virksomheder. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun 30 procent af de processer, som ellers kunne klares uden manuel hjælp fra virksomhedens ansatte, i dag er automatiserede. Det er langt mindre end i lande som Tyskland og Sverige, som vi ellers normalt sammenligner os med. Hvis Danmark kommer på niveau med de bedste lande, vil de danske virksomheders konkurrenceevne stige med op mod 15 procent. – Det siger sig selv, at jo mere produktive, vi bliver, jo bedre er det for konkurrenceevnen. Det vidner om det enorme potentiale, der er i at udnytte robotteknologien bedst muligt, understreger Søren Peter Johansen. Sikrer arbejdspladser For år tilbage frygtede mange, at robotternes indtog på danske virksom-

heder ville betyde tabte arbejdspladser – men sådan forholder virkeligheden sig ikke helt. Investeringer i robotteknologi har allerede på verdensplan sikret mellem fire og seks millioner mennesker arbejde, og frem mod 2020 peger en ny undersøgelse fra International Federation of Robotics på, at robotter vil generere yderligere mellem 1,9 og 3,5 millioner nye arbejdspladser. Selvom der ikke er lavet en tilsvarende dansk undersøgelse, så mener Søren Peter Johansen godt, at konklusionen kan overføres til danske forhold. – I første omgang kan danske virksomheder undgå at outsource arbejdsopgaver til udlandet, hvis de får automatiseret de arbejdsopgaver, som de tidligere fik foretaget i lavtlønslande. Og på den lange bane Fortsættes side 4

De industrielle robotter er ikke længere noget særsyn i fabrikshaller og produktionsenheder herhjemme, hvor antallet af robotter har rundet 6000, viser de seneste tal fra DIRA – Dansk Robot Netværk. Foto: Colourbox

Robotterne kommer Fortsat fra side 6 kan vi se, at når virksomhederne får frigjort ressourcer ved at automatisere arbejdsprocesser, så opstår der muligheder for udvikling af nye produkter, der kan være til at skabe vækst og sikre arbejdspladser, siger han. Den holdning deles af Lene Kromann, der er forskningsadjunkt ved Copenhagen Business School. Hun sidder netop nu begravet i en massiv mængde data, som flere hundrede virksomheder har leveret til en stor såkaldt AIM-undersøgelse, hvor de præcise følgevirkninger af at bruge robotteknologi skal kortlægges. – Selvom vi ikke har lavet den endelige bearbejdning af tallene, tør jeg godt sige, at der en stor positiv effekt for virksomhederne i at være så automatiserede som muligt, og der spiller robotteknologien en stor rolle. Der er i hvert fald ikke noget i vores talmateriale, der tyder på, at det koster arbejdspladser, siger Lene Kromann. 3F begræder ikke udviklingen Selvom brug af robotteknologi samlet set er med til at genere flere arbejdspladser, så kan det på kort sigt betyde nedlagte stillinger. Og når det sker, så rammer det de ufaglærte, der i sagens natur ikke kan følge med i robotternes arbejdstempo.

Én enkelt robot kan mange gange være lige så produktiv som trefire-fem ansatte. Søren Peter Johansen, faglig leder for Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut

Alligevel ser fagforbundet 3F ikke negativt på udviklingen. – Vi begræder ikke udviklingen, for vores udgangspunkt er, at vi er ikke bange for, at man indfører nye teknologier. Hvis man ikke gjorde det, så ville der fremover slet ikke kunne være det samme antal arbejdspladser på industrivirksomheder i Danmark. Det er et spørgsmål om at holde arbejdspladser på danske hænder, siger Mads Andersen, der er gruppeformand for 3F Industri. Han understreger dog, at de nuværende ufaglærte bør oplæres til at håndtere arbejdet med at indstille og overvåge de nye robotteknologier.

– På den måde får vores medlemmer en lidt anden jobprofil, men en spændende og bedre arbejdsdag, fordi de eksempelvis slipper for de tunge og monotone løft, der kan være i industrien. Vi udbyder også selv robotkurser for at sikre, at vores medlemmer er så godt rustet til fremtiden som muligt, for robotterne er kommet for at blive, siger Mads Andersen. Smartere robotter på vej At robotterne er kommet for at blive, hersker der ifølge Søren Peter Johansen fra Teknologisk Instituttet ingen tvivl om. – Alternativet er, at vi mister alle produktionsarbejdspladser, fordi de enten bliver outsourcet, eller virksomheden går ned, fordi den ikke er konkurrencedygtig, siger han og peger på, at virksomhederne om få år kan høste endnu større fordele, når robotteknologien udvikler sig yderligere. – Der går ikke længe, før vi får endnu smartere robotsystemer, der kan sidemandsoplæres og dermed være langt mere fleksible end de nuværende robotter, der typisk kun løser én type opgave. Det vil betyde, at antallet af robotter i danske produktionsvirksomheder stiger markant, spår Søren Petersen Johansen.

Robotterne kommer Udviklingen i antallet af industrirobotter i Danmark: 1990:....................................... 489 1991: ...................................... 546 1992: ...................................... 578 1993: ...................................... 619 1994: ...................................... 684 1995: ...................................... 748 1996: ...................................... 858 1997: ...................................... 988 1998: .................................... 1203 1999: .................................... 1456 2000: .................................... 1763 2001: .................................... 2093 2002: .................................... 2342 2003: .................................... 2630 2004: .................................... 2926 2005: .................................... 3258 2006: .................................... 3626 2007: .................................... 4115 2008: .................................... 4622 2009: .................................... 4863 2010: .................................... 5133 2011: .................................... 5571 2012: .................................... 6074 Kilde: IFR – International Federation of Robotics

Nyt, bedre og mere af alt det sjove! All sport inclusiv e!

Club La Santa – Verdens største legeplads bliver større og bedre… Snart kan du nyde Club La Santa med en række nye muligheder, faciliteter og lejligheder. I løbet af første kvartal 2014, står Club La Santas nye luksus lejligheder og mange nye faciliteter klar til brug. Club La Santas nye ’Suites’ hotel-lejligheder er designet af den berømte danske arkitekt, Henning Larsen. Suiterne er designet med inspiration fra Lanzarotes unikke hvide stenhuse og kontrasten til sort lava. De lyse, moderne Suites i forskellige størrelser, har udsigt over Lanzarotes vulkanske bjerge, lagunen og Atlanterhavet. Ud over de nye hotel-lejligheder åbner vi også op for en række ekstra faciliteter - 2 olympiske svømmebassiner, aerobics områder, en sportshal,

squashbaner, et golf træningsområde, et nyt cykelcenter, rekreative områder og et stort moderne konferencecenter. Club La Santa vil stadig være den bedste ramme om jeres aktive ferie med sjove fællesoplevelser, sport, lækkert klima og utallige muligheder. Vi har børneklub for de mindste, wellnesscenter, egen dykkerskole og ”All Sport Inclusive” med mere end 30 gratis sportsfaciliteter, lækre restauranter og fantastisk stemning. Book de nye ’Suites’ allerede nu og se mere om de mange nye muligheder på www.clublasanta.dk

tidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Kajak angspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton åndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitb B Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - E e - Fritidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfing - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badm åndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitb B Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Toning - Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - E Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

Robotten er nem at programmere Flemming Buch, direktør, Amatak ApS, Vejle, fire ansatte:

Derfor bruger vi robotter

Erhverv Danmark har spurgt fire virksomheder om, hvorfor de bruger robotteknologi, og hvad det betyder for dem.

– Amatek stod over for en opgave, hvor tidsforbrug og miljø gjorde det svært at udføre ved manuelt arbejde i Danmark. Enten skulle opgaven løses i udlandet eller automatiseres for at sænke omkostningerne. Beslutningen om at investere i en lille, dansk robot blev taget, og vi opbyggede selv robotcellen for at holde omkostningerne nede. Robotten er opbygget, så man let kan programmere den, og med værktøjer, styring og så videre var prisen for at komme i gang cirka 250.000 kroner. Robotten bruges i dag til at løse flere forskellige opgaver, og vi er nede på, at opgaver, der tager mere end en dag, med fordel kan udføres af robotten. Vi overvejer nu at investere i en robot mere for at være endnu mere fleksible i vores produktion.

Seks nye job og kortere leveringstid Benny Pedersen, fabrikschef, Micro Matic Danmark, Odense, 200 ansatte:

Første robot tjente sig ind på et år Bjørn Sommer, fabrikschef, BJ Gear, Skanderborg, 80 ansatte: – Mange tror, at det er meget dyrt at indkøbe robotter, men uden applikationer gav vi kun 150.000 kroner for den første robot for et par år siden, og den investering var tjent ind på under et år, fordi robotten er meget mere effektiv. Det, synes jeg, er en god tilbagebetalingstid. Robotterne betyder, at vi kan bruge maskinteknikerne, som er dyrere og har en god uddannelse, til at lave noget mere spændende og værdifuldt arbejde. Robotterne laver det hårde og til tider irriterende arbejde, og det er der bestemt ingen, der er kede af at slippe af med. Det er kedelige og trælse manuelle processer, som let kan løses med en robot. Vi har i dag fem robotter på fabrikken, og det har nogle helt indlysende gevinster for os. Især det, at vi kan nedbringe omkostningerne i vores produktion, gør os mere produktive og konkurrencedygtige. Og så har vi valgt robotter, der ikke behøver sikkerhedsmæssige afskærmninger, så de fylder ikke det heller ikke det helt store på fabrikken.

AF: Michael Nielsen

Et eksempel på en robot er denne håndteringsrobot med tekniske fjedre og sugekopper. Den er designet til at kunne løfte papkasser på et lager. Foto: Colourbox

– Hos Micro Matic har vi brugt robotter i mere end ti år i vores produktion i Odense. Robotterne har været brugt i flere forskellige processer, men for halvandet år siden etablerede vi fire nye robotceller ved at sammensætte eksisterende udstyr på en ny måde. Disse fire celler bearbejder emner til vores anstikkere. Emnerne blev tidligere importeret fra Østen, men nu kan vi også selv producere dem. Det har givet os en stor fordel, fordi vi nu er langt mere fleksible og har nedbragt vores leveringstid på komponenter fra 12-14 uger til få dage. Denne produktion har skabt omkring seks nye arbejdspladser i Odense, alt efter sæson. Vi bruger også robotter i andre produktionsanlæg i fabrikken og vil fortsætte med at øge antallet. For os drejer det sig hele tiden om at blive mere og mere konkurrencedygtig, og det gør vi ved at automatisere og derved drive lønomkostningerne nedad. Hvis vi ikke gør det, er der nogle andre, der vil gøre det og tager markedsandele fra os, og det ønsker vi naturligvis ikke.

Nu er vi hurtigere og mere effektive Steffen Ramsgaard, direktør, DK Foods, Kjellerup, 35 ansatte: – Vi havde et ønske om at blive mere effektive ved selve håndteringen af pølser og pepperoni, når vi producerer vores pizzaer, og dermed opnå besparelser i lønomkostningerne og samtidig forbedre det fysiske arbejdsmiljø for vores medarbejdere i produktionen. Vi havde gennem længere tid haft et ønske om at effektivisere den del

af produktionen, som vedrørte blandt andet flytning af pølser og pepperoni. Netop denne del blev nemlig udført manuelt, og dermed var lønomkostningerne høje, og det fysiske arbejdsmiljø var præget af gentagne, ensidige arbejdsopgaver med tunge løft. Vi har brugt robotteknologi til to projekter. I det første projekt bruges en robot til at tage røgstokke med pølser hen til pølseafskæring for derefter at fjerne snoren og lægge røgstokkene væk. Ved det

andet projekt tager en robot fat i røgstokke, påfører pepperoni-pølser og hænger dem på et stativ, inden de skal røges. Begge løsninger har betydet en reduktion i vores lønomkostninger og fjernet mange af de dårlige og slidsomme arbejdsopgaver for vores medarbejdere, så vi er meget tilfredse. De dele af produktionen som nu er automatiseret med robot er nu både hurtigere og mere effektive.

Online er død ... HVIS DU IKKE PLANLÆGGER DINE KAMPAGNER OG ER BEVIDST OM DIN TILSTEDEVÆRELSE.

Møde med BAGTANKER Få nye ideer og konkret hjælp til din marketingplan. Se mere og book et møde på reklametanken.dk/service

en Tænk

gang!

KAMPAGNE der sælger! Fra idé til aktivering online

I de senere år har marketing fokuseret på flere og større aktiviteter indenfor online-

og trykklar pdf til print

medier samtidigt med, at tilbudsaviser og dagbladsannoncer er blevet dødsdømt. Hos REKLAMETANKEN mener vi ikke, at det ene udelukker det andet. Tværtimod – der kan være oplagt synergi at hente, uanset hvor du investerer dine reklamekroner. Men prioritering og struktur har afgørende betydning. Tænk over det.

REKLAMETANKEN arbejder med kommunikation, som skaber sammenhæng mellem nye og traditionelle medier. Det er ikke kun et spørgsmål om at være dér hvor det sker. Vi mener, at det er tanken der tæller ...

Kontakt os på tlf. 75 53 16 32 eller se vores arbejde på reklametanken.dk

fra

10.000,-

Robotteknologi er med til at skabe bedre arbejdsvilkår for de ansatte hos Abena, fordi robotterne eksempelvis klarer de tunge og monotone løft i produktionen. Foto: Poul Skøtt

Ble-producenten Abena i Aabenraa har ved hjælp af robotter kunnet bevare produktionen i Danmark, fortæller direktøren. Og selvom virksomheden har langt færre ufaglærte arbejdere ansat i dag, så har antallet af ansatte de senere år lagt stabilt på cirka 350.

Robotter tager sig af bleerne AF: Michael Nielsen bena A/S i Aabenraa er en af verdens største producenter af bleer, som virksomheden hvert år producerer og sælger millioner af. Men forventer man af den grund stressede mennesker i virksomhedens gigantiske produktionshaller, så tager man fejl. Faktisk er der nærmest ikke et øje at spotte, selvom bleer på stribe sorteres, pakkes, transporteres ud til lageret, palleteres og gøres klar til afhentning. Hos Abena er menneskehænder i store dele af produktion nemlig slet ikke nødvendig, forklarer direktør Arne Terp-Nielsen.

Det giver et bedre arbejdsmiljø for de ansatte på virksomheden, fordi robotterne kan klare de tunge løft og gentagne arbejdsopgaver. Arne Terp-Nielsen, direktør, Abena

– Flere af vores produktioner er i dag 100 procent automatiserede processer, så der bruger vi kun medarbejdere til overvågning, siger han. 20 år med robotter Abena begyndte så småt med at bruge robotteknologi i sin produktion for 20 år siden. Og fordelene for virksomheden er enorme. – Det giver et bedre arbejdsmiljø for de ansatte på virksomheden, fordi robotterne kan klare de tunge løft og gentagne arbejdsopgaver, der tidligere kunne være hårde for medarbejderne. Og så kan robotterne arbejde langt hurtigere og mere effektivt, siger Arne Terp-Nielsen, som også nævner, at forbrugerne i sidste

ende bliver gladere for produkterne, når produktionsprocesserne er automatiserede. – Vi ved alle sammen, at mennesker en gang imellem laver fejl. Det sker ikke på samme måde med robotterne. Der kan vi være sikre på, at alle produkterne er 100 procent ens, og når palleteringen for eksempel også sker automatisk, så er der heller ikke pludselig pakker, der vender på hovedet eller er fejlsorterede. Der er det hele ens hver gang, forklarer Abena-direktøren. Selvom virksomheden har haft held med at automatisere stort set hele produktionen, så har det ikke kostet arbejdspladser. – Vi er 350 ansatte i dag, og det

Abenas produktionslinje er i dag 100 procent automatiseret, og det er ifølge direktør Arne Terp Nielsen en medvirkende årsag til, at Aabenraa-virksomheden fortsat har sit hovedsæde i Danmark. Foto: Ulrik Pedersen

har vi været meget længe. Men robotterne har betydet, at mange af vores medarbejdere har fået en anden jobprofil. Vi har i dag langt færre ufaglærte ansatte. Mange er i stedet blevet efteruddannet i at bruge den teknologi, vi anvender i produktionen frem for selv at udføre det manuelle arbejde, forklarer Arne TerpNielsen. Vi skal være smartere Abena-direktøren understreger flere gange, at brugen af robotter i produktionen har været en uundgåelig udvikling. Uden de mere effektive robotter havde Abena simpelthen ikke været konkurrencedygtige. – Vi har år for år reduceret frem-

stillingsprisen på de enkelte produkter, og det havde ikke været muligt uden at investere i nye teknologier. Havde vi ikke gjort det, så havde vi mistet konkurrenceevnen på vores eksportmarkeder, der har væsentligt lavere lønomkostninger, end vi har i Danmark. Skal vi have en chance i de lande, hvor omkostningerne er lavere end vores, så skal vi være smartere i produktionen end konkurrenterne, understreger Arne Terp-Nielsen. Derfor har Abena heller ikke råd til »bare« at fortsætte med de nuværende teknologier. Virksomheden har derfor investeret et stort tocifret millionbeløb i mere avanceret robotteknologi, som forventes klar til brug

Abena Producerer hygiejniske løsninger som bleer. Har hovedsæde i udkanten af Aabenraa, hvorfra man beskæftiger 350 ansatte. Har i dag syv industrirobotter, der er medvirkende til at gøre store dele af produktionen 100 procent automatiseret. Abena-koncernen omsatte i 2012 for 3,1 milliarder kroner og fik samme år et overskud på mere end 136 millioner kroner.

i produktionen i løbet af de kommende måneder. – Det er den vej, det går. Vores konkurrenter bliver også klogere og får samme teknologier, så vi skal hele tiden være foran, siger Arne TerpNielsen og understreger, at virksomheden kun på den måde kan holde arbejdspladser i Danmark. – Jeg ved ikke, om man direkte kan sige, at brug af robotteknologi gør, at vi stadig er i Danmark, men hvis vi ikke havde implementeret det, så ville vi i hvert fald ikke være 350 ansatte her. Så var dele af produktionen flyttet til fabrikker i udlandet. Det er helt sikkert, understreger direktøren.

KONFERENCE

COMPANY CAMP 2014 LEDELSE OG KUNDEFOKUS I EN NY DIGITAL DAGSORDEN Digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier gennemsyrer alt, hvad forbrugerne tĂŚnker og gĂ¸r. Forbrugernes adfĂŚrd har ĂŚndret sig radikalt og lammet virksomhedens

PĂĽ COMPANY CAMP 2014 vil du, sammen med erhvervsledere fra hele regionen, fĂĽ nyeste viden, afgĂ¸rende indblik og overraskende

ny digital dagsorden.

COMPANY CAMP 2014 er en konference for hele den kommercielle del af virksomhedens strategiske ledelse.

Tirsdag den 4. februar 2014, kl. 8.30-16.30, Hotel Kolding Fjord

! "# $ Big Data Nudging

ForbrugeradfĂŚrd og lederskab FAKTA

Kundefokus

COMPANY CAMP 2014 bliver arrangeret af:

COMPANY CAMP 2014 sponsorer:

Tid: Den 4. februar 2014 !

" # $ Pris: Kr. 2.495,AnnoncĂ¸r ved JydskeVestkysten/

af Huset MarkedsfĂ¸ring: Kr. 1.995,% ! & ' Ved spĂ¸rgsmĂĽl eller Ă¸nske om faktura, kontakt: Trine Vad, JydskeVestkysten ()*+ 36(7 8

HĂ¸r ; ? @B

@ ;

moderne virksomheder udfordres af de sociale medier, og fĂĽ hĂĽndfaste strategiske lĂ¸snings

SPOR C 2. RUNDE

Pelle Guldborg Hansen fortĂŚller hvordan denne

at skabe overraskende resultater.

SPOR B 1. RUNDE Mikkel Holm SĂ¸rensen & Simon Bentholm

Virksomhedens nye grundstof

! " AdfĂŚrdsdesigner, KL7

Gyldendal Business

SPOR D

& kunden HĂ¸r hvordan man kan ?

gode kundeoplevelse, hvorfra den indtĂŚgtsgivende lĂŚngerevarende ?

2. RUNDE TAG ANSVAR FOR

KUNDEN â&#x20AC;&#x201C; OG INVESTER I DIN BUNDLINJE!

TOMAS LYKKE NIELSEN

SPOR E

* FĂĽ indblik i hvordan du som virksomhed kan ';

trends og navigere i en verden af selvmĂĽleri og selvtracking.

GYLDENDAL BUSINESS

2. RUNDE

' 5#

^ < ] < konsulent, Master i LĂŚreprocesser - Ledelses- og ^ '

RambĂ¸ll

Er du en af de, der gerne vil skabe en datadreven virksomhed,

HĂ¸r Simon Bentholm fortĂŚlle om

grundstof i de kommende ĂĽr.

& >

Kl. 11.20-12.00 VĂ&#x2020;LG SPOR

Nudging â&#x20AC;&#x201C; magiske 7 7 = adfĂŚrden

1. RUNDE

Jan Lind-Hansen

$ ; < holder og User Experience Director, In2Media

! * / "

SPOR A

Teori [ G

ud med nĂŚrvĂŚr og innova B

" \ ] < " ;

begreber under lup.

! "

Uâ&#x20AC;&#x2122;et

Jan Lind-Hansen

Kl. 10.20-11.00 VĂ&#x2020;LG SPOR

Kl. 9.10

Den perfekte storm

Pelle Guldborg Hansen PhD, AdfĂŚrdsforsker, Roskilde Universitet, Leder af ISSP, Formand for Danish Nudging Network, Leder af iNudgeyou

' 5#

& >

}

Harddisken DR P1

{ { ^| Dong Energy

Kl. 13.00

* * PĂĽ fĂĽ ĂĽr har Tommy Ahlers skabt og solgt to virksomheder for mere end 250 mio. kroner "

Men ZYB.com og Podio er ikke hele historien om Tommy. Det er ogsĂĽ en vidnesbyrd om, at ?

R # '

? B

& '" Adm. direktĂ¸r, Podio

(" ) # Lektor Aarhus Universitet & Partner i Unilyze

(" ) #

Mange

? '

Troede

S W

? B

X *6 B ?

B ?

Lars Kolind > ;

bestyrelsesformand, ;

Lars Kolind

; !< / "

Kl. 15.10

Kl. 14.10

(

+ / 5 " 7 9 # :

Peter Aalbæk Jensen:

Fyr alle de kloge og eksperterne Trusselbreve og periodisk pressehetz er prisen for høj cigarføring i medierne som dansk films førstemand, mener Peter Aalbæk Jensen, der markedsfører sit filmselskab, Zentropa, med åbent ansigt og nøgen krop. Men er det nok til at overleve i et mediemarked under voldsomme forandringer?

m han optræder som sjofel juleO nisse i landets aviser eller hopper nøgen i en fransk swimmingpool

– Jeg har ikke lavet en kynisk beregning af det. Men jeg kan da godt regne ud, at står jeg i bar røv, så rykker jeg fra side 18 om til side tre i avisen, siger Peter Aalbæk Jensen.

kun iført en cubansk cigar, er Peter Aalbæk Jensen sikret overskrifter i både danske og udenlandske medier. Måske er det knap så spektakulært som da den trinde rejsekonge Simon Spies kørte i karet gennem Københavns gader. Måske dansk discount ved siden af amerikanske Steve Jobs, når han præsenterede den sidste nye iPhone eller iPad. Men alligevel er den danske filmdirektørs gråskæggede grin blevet synonymt med millionforretningen Zentropa, der står bag en lang række af de mest succesfulde danske film. Om nogen er Peter Aalbæk Jensen sikker på mediernes opmærksomhed, når han erklærer sin afsky for små-nussede SF’ere eller smider kludene for den undrende verdenspresse.

Synlig eller usynlig Ifølge ham er der intet nyt under solen. – Den har virket i 20 år, og jeg griner hver gang. Her for nylig skulle Danmarks Radios »kanal klog« lave et program om Zentropa. Og det første, de spurgte om, var, hvornår jeg skulle bade nøgen. Fint, sagde jeg, det skal jeg nu. Peter Aalbæk Jensen fortsætter: – Dybest set kan man vælge to veje. Man kan vælge at være usynlig, og det er der en masse fordele ved som virksomhedsleder. Man kan også vælge at være synlig, siger Peter Aalbæk Jensen. Fordelen ved den sidste vej er, at han nemt kommer til orde i de danske medier blot ved at have en mening.

AF: Peder Bjerge

Man skal ikke gøre vold på sig selv. Hvis man er en forsigtig virksomhedsleder, skal man jo ikke flirte med pressen. Og omvendt er man ekshibitionistisk som mig, hvorfor så ikke bruge lige det karaktertræk i profileringen af virksomheden. Peter Aalbæk Jensen, filmdirektør, Zentropa.

Dødsdom over sure kunstnere

Peter Aalbæk Jensen er en habil trommeslager. Og på Zentropa er der naturligvis et veludstyret trommesæt, som filmdirektøren ofte kaster sig over. Foto: Thomas Brolyng Steen

– Omvendt ved jeg, at samtlige journalistelever i Danmark drømmer om at få spiddet mig. Jeg får jo en kæmpe røvtur i medierne sådan cirka hvert femte år, hvor der er et eller andet blad, der kaster sig hæmningsløst over mig i 14 dage. Og ind imellem har jeg da tænkt, hvor ville det være nemmere bare at gå i et med tapetet, siger Peter Aalbæk Jensen. Fyr alle de kloge Han er vant til kritikken og de store overskrifter om forfulgte praktikanter og bilag for middagsselskaber. Han lever med risikoen for at blive hevet

ind foran de snurrende tv-kameraer til fri beskuelse fra samtlige af landets hjørnesofaer. I de situationer tror Peter Aalbæk Jensen ikke på, at dyre kommunikationsrådgivere er til megen hjælp. – I stedet gør jeg det eneste rigtige: Inden interviewet går jeg ind på en dyr restaurant og spiser en middag med en god flaske rødvin. Jeg duer ikke til alt den slags, hvor man har forberedt alt det, man skal sige. Så vil jeg hellere have tanket op med en god Châteauneuf-du-Pape, så jeg reagerer impulsivt. Han fortsætter:

– Jeg er administrerende direktør, og jeg skal kunne svare på det, vi bliver spurgt om. Og hvis jeg svarer, at det ved jeg ikke noget om, er det jo også et regulært svar. Og Peter Aalbæk Jensen har aldrig overvejet at lade et lag af beskyttende kommunikationsmedarbejdere skærme sig mod pressens uønskede spørgsmål. Som han ser det, er det snarere et problem, at alt for mange administrerende direktører anvender præfabrikerede kommunikationsstraFortsættes side 14

Peter Aalbæk Jensen grundlagde sammen med filminstruktør Lars von Trier grundlagde Zentropa i 1992. Zentropa havde sin kunstneriske storhedstid i 90’erne, hvor selskabet fulgte sin egen kurs og brød med en række af filmbranchens mest fasttømrede konventioner, blandt andet i form af Dogme95, der udfordrer det konventionelle filmsprog. Zentropa blev også kendt for en usædvanlig struktur uden styring ovenfra. – Jeg var træt af at høre på statssubsidierede kunsterne, der var sure. Det burde der være dødsdom for. Man kan da ikke bo i Danmark, få offentlig støtte til at lave kunst og være sur. Det kan man tillade sig. Her gælder det bare om at komme ned på knæ og takke Gud for, at man ikke er kulminearbejder i Columbia, siger Peter Aalbæk Jensen.

Peter Aalbæk Jensen Fortsat fra side 13 tegier. De skader mere end de gavner, er hans konklusion. – Jeg synes, at det er synd, at så mange virksomheder bliver indfanget af en skabelon, hvor en stakkels direktør sidder med nogle dumsmarte, overuddannede kommunikationsrådgivere, der forsøger at gøre ham til noget, han ikke er. Faktisk mener han, at danske virksomheder burde gå helt anderledes til værks, hvis de vil være troværdige i omverdenen. – Fyr alle de kloge og eksperterne, siger Peter Aalbæk Jensen. I stedet bør en virksomhedsleder turde være sig selv, også selv om han eller hun måtte være ordknap og utilnærmelig. – Man skal ikke gøre vold på sig selv. Hvis man er en forsigtig virksomhedsleder, skal man jo ikke flirte med pressen. Og omvendt er man ekshibitionistisk som mig, hvorfor så ikke bruge lige det karaktertræk i profileringen af virksomheden, siger Peter Aalbæk Jensen. Vrælende og vanartet Han er bevidst om, at plakaterne med ham som nissemand med erigeret lem, den høje cigarføring og nøgenbadning for verdenspressen kan have andre omkostninger end ubehagelige overskrifter. – Selvfølgelig får jeg også nogle trusselbreve ind imellem, men det kan jeg også leve med, siger Peter Aalbæk Jensen. Til gengæld føler han, at Zentropa har løftet den danske filmbranche fra bunden af fjerde division til at være leverandør af film til hele verden. – Zentropa er mit barn. Et stort, vrælende og vanartet barn, der til tider har lidt DAMP. Men det er også et barn, der har løftet eksporten af danske film fra nul procent til at være en primær indtægtskilde for dansk film, siger Peter Aalbæk Jensen. Et af de afgørende redskaber har været at skabe historier om filmene, der kunne fascinere ikke bare journalisterne men også det brede publikum. Det værste, der kan ske for Zentropa, er at være anonym. – Selvfølgelig skal selve produkterne være gode, men vi skal fandeme også have de rigtige historier omkring dem. Hvis ikke du har en historie omkring dine produkter, er det sindssygt dyrt at markedsføre dem, siger Peter Aalbæk Jensen. Ind i mellem går den »gale« strate-

Peter Aalbæk Jensen er bevidst om, at plakater med ham som nissemand med erigeret lem, den høje cigarføring og nøgenbadning for verdenspressen kan have andre omkostninger end ubehagelige overskrifter. Foto: Thomas Brolyng Steen

gi dog grueligt galt, som da Peter Aalbæk Jensens partner, filminstruktøren Lars von Trier, kom for skade at udtrykke sympati for nazismen – Det var et skrækkeligt forløb, men efter sårene er slikket, så passer det ind i myten om en genial og gal kunstner. For værdien af vores bagkatalog af filmrettigheder var det meget godt. Igen handler det om at få skabt en historie, der drager de mulige kunders opmærksomhed. Og dette parameter bliver endnu vigtigere i fremti-

den, hvor digitale platforme som Netflix og andre filmkanaler skærper konkurrencen om nye kunder. – Vi er et lille land med et sprog, som ingen forstår. Men der er tilpas mange nørder i denne verden til, at der er et større marked digitalt end der var i den gamle analoge verden, siger han. Peter Aalbæk Jensen peger på Indien som et muligt nyt marked for Zentropa. – I Indien er der en hel mellemklasse med bredbåndsforbindelser.

De har aldrig set andet end indiske film. Og er der 1,3 milliarder mennesker i Indien, så er der måske også 50.000 kunder til mig. I samme åndedrag nævner han et eksempel fra Japan, hvor man kan finde en klub, der samler på kunstplastikposer fra den danske supermarkedskæde Irma. – Der er en menighed for alt. Og her skal vi skabe historierne om vores produkter, der fanger deres interesse, så de går på Netflix for at hive filmene hjem.

Rette person til din opgave Sikkerhed for kompetent juridisk sk rĂĽdgivning baseret pĂĽ viden, indsigt og erfaring tilpasset passet dine aktuelle opgaver og udfordringerâ&#x20AC;Ś

Effektiv og smidig sagsbehandling dling er nĂ¸gleord, der gĂ¸r sig gĂŚldende for alle typer af kunder. Hver gang sammensĂŚttes dett team af medarbejdere, der lĂ¸ser opgaven pĂĽ den mest st optimale mĂĽde.

Film er federe end tekst

elt specie

iet til en h

ve med n du afprĂ¸

Lige nu ka

RIS P E N G A P KAM

, 0 5 6 . 8 . r k KUN ved en lder ĂĽret ud Tilbuddet gĂŚ

Andrea Broberg Jakobsen Salgskonsulent Telefon +45 7211 4352 Mobil +45 2060 4566 Mail aja@jv.dk

Ă&#x2030;n optagelse - mange muligheder Du sp are kr. 500 r 0,-

ekskl. moms

nders ďŹ lm.

60-90 seku

Rikke Meier Poulin Salgskonsulent Telefon +45 7211 4210 Mobil +45 4162 0863 Mail rmp@jv.dk

Filmen kan bruges pĂĽ f.eks. sociale medier, hjemmesider, online bannere, nyhedsbreve via e-mail, messer/konferencer, information til nye medarbejdere osv. Vil du hĂ¸re mere om SDM FILM, kontakt os allerede i dag og fĂĽ en uforpligtende mĂ¸deaftale! Vi glĂŚder os til at hĂ¸re fra dig.

Vencke Neuberg Rasmussen Salgskonsulent Telefon +45 7211 4127 Mobil +45 2940 2854 Mail vnr@jv.dk

16 Carina Bækkegaard, der er sælger hos Royalty Bunker Petroleum, er her fotograferet i hjemmet i Dubai, hvor alt er i fliser og marmor. Måske koldt og sterilt set med danske øjne, men sådan er byggestilen i Dubai.

Dubai er handelscentrum i de syv kongedømmer, der tilsammen udgør De Forenede Arabiske Emirater. Foto: Colourbox

For godt to år siden flyttede Carina Bækkegaard med sin mand til Dubai, hvor han blev udstationeret for sit firma. Dét åbnede døren til en helt ny karriere for hende i en anderledes verden, hvor hverdagen dog minder om hjemme.

Dubai åbnede helt nye døre for Carina AF: Yvonn Tittel arina Bækkegaard læner sig tilbage i stolen i sit nye hjem i udkanC ten af Dubai centrum. Hun og manden, Jesper, er endnu ikke kommet helt på plads, for de har kun boet her en måned, efter to år i et hus i en anden del af byen. På terrassen sidder hendes svigerforældre og nyder vinterens kølighed, omkring 25 grader i aftenskumringen, og Jesper er som sædvanlig på forretningsrejse. Han er ansvarlig for Mellemøsten og Indien for M.A.C. Cosmetics, et datterselskab under Estee Lauder Companies, og det er på grund af hans udstationering, de to kom til det mest liberale af de i alt syv kongedømmer, der tilsammen udgør De Forenede Arabiske Emirater. – Tidspunktet passede rigtig godt i vores liv, så det tog ikke lang tid at beslutte os, siger Carina.

Hun og Jesper havde været kærester i 12 år og havde netop aftalt at blive gift, da hans arbejdsgiver tilbød ham det ny job. Selv var Carina i gang med sidste år på HD, efter det meste af sit liv at have arbejdet med tøj ved Brandtex og HTM Group. Kedel af forretningsfolk Mens mange danskere i job i oliestaten Qatar, nabostat til emiraterne, får huslejen som en del af lønnen, skulle Jesper og Carina selv ud at finde et sted at bo. Ligesom de skulle finde en ny omgangskreds. Men begge dele gik let, i den kedel af internationale forretningsfolk, der udgør Dubai. Kun ti procent af indbyggerne i kongedømmet er indfødte, resten er fremmedarbejdere på to eller tre års opholdstilladelse, og tager sig af alt fra de dårligt betalte job i byggeindustrien til taxa og service og de velbetalte, veluddannede job.

Samtidig er Dubai områdets handelscentrum og huser en vrimmel af selvstændige med egne firmaer fra hele verden. – Vi ville have et hus, så vi har plads til at få gæster hjemmefra, siger Carina, der via et mødested for danskere i Dubai på internettet, samt via sit HD-studium, hurtigt fandt to danske veninder i kongedømmet. – Her findes udmærkede netværk, og jeg tror, man bliver mere dansk, når man er i udlandet. Det har nok noget at gøre med, at vi har samme mentalitet, så vi straks har noget at snakke om, siger hun. Syrer gik efter dansker Det var da også via netværket, hun fik det job, der for alvor har gjort hendes ophold i Dubai til et karrierespring. Udstationeringen var baseret på Jespers løn, men Carina ville gerne have noget at se til selv, og efter

forskelligt knapt så attraktivt arbejde hørte hun via en veninde om en syrer, der ville starte firma med levering af brændstof til skibsfarten. – Han har en mangeårig fortid i branchen, hvor kunderne på tradersiden blandt andre er nogle store danske selskaber, som Bunker Holding i Middelfart og Wrist Group i Aalborg, så han ville gerne have en dansker, selvom al kommunikation i branchen foregår på engelsk, siger Carina, der sendte sit cv, tog til samtale og fik jobbet i en branche, hun end ikke vidste eksisterede. – Dubai er blevet et karrierespring for mig, siger hun, der sammen med sin mand sagtens kan forestille sig at blive længe endnu, eller for den sags skyld rejse videre til et andet sted i verden. – Måske bliver vi en dag trætte af Dubai, men nu har jeg jo oplevet, at der er mange muligheder, siger hun.

Jobbet Carina Bækkegaard er sælger hos Royalty Bunker Petroleum. Det vil sige, hun sørger for den fysiske leverance af brændstof, som mellemled mellem de store traderselskaber, der sælger brændstof til de helt store rederier – og skibene. Både ud for Dubai og nabokongedømmerne i emiraterne.

Dubai Handelscentrum i de syv kongedømmer, der tilsammen udgør De forenede Arabiske Emirater. Befolkningen består af ti procent indfødte, godt 200.000 emiratierer, der alle er forsørget af staten fra vugge til grav. Stort set alt arbejde bliver udført af de 90 procent fremmedarbejdere, lige fra de dårligt betalte indere, der præger det enorme byggeri – til de velhavende forretningsfolk fra hele verden.

Fremmedarbejdere Ingen fremmede kan opnå statsborgerskab i emiraterne. Alle er her på to eller tre års opholdstilladelser og ryger hjem, så snart de ikke har arbejde eller virksomhed. Desuden er der straksudvisning ved enhver form for overtrædelse af landets love.

Verdens største i alt Den enorme rigdom i området har medført en kultur, der i høj grad går ud på at gøre sig bemærket med for eksempel verdens højeste tårn, verdens største moske, verdens største butikscenter, verdens skæveste tårn og så videre. Dubai er også kendt for anlæggelsen af en stribe kunstige øer, formet som palmeblade, til anlæggelse af endnu mere luksusbyggeri.

Religion Emiraterne er alle muslimske og en del af dem er helt anderledes religiøst moralske end Dubai. Det understøtter Dubais rolle som internationalt handelscentrum i regionen, blandt andet i kraft af, at det er muligt at få udskænket alkohol.

– I begyndelsen var det da lidt svært som dansker at se, at her er så stor forskel på folk. Men efterhånden har vi lært at forså, at selv dem, der tjener mindst her, tjener meget mere, end de ville gøre hvor de kommer fra. Så på den måde giver Dubai fantastiske muligheder for os alle, bare på forskellige niveauer. For os er det et karrierespring og en mulighed for opsparing, for det hjælper jo, at man ikke betaler skat. Hvor meget arbejder du? – I princippet altid, for jeg har telefonen på mig, hvis en kunde skal have et tilbud på at få leveret brændstof. Men i det daglige fra 9 til 18. Hjemme gik jeg også meget op i mit arbejde, men her er det bare endnu mere udpræget, fordi vi jo alle sammen er her for at arbejde. Lever stort set som hjemme Hvorfor har I ikke ansat hushjælp, li-

gesom så mange andre har her i Dubai? – Vi vil helst leve, som vi gjorde derhjemme. En dag skal vi jo til Danmark igen, og så ville det være træls, hvis man ikke kunne huske, hvordan man starter vaskemaskinen. Vi lever stort set ligesom vi gjorde i København. I hverdagene arbejder vi og i weekenden ordner vi vasketøjet, dyrker motion og ser vores venner. – Alt bliver jo hverdag. Så ser du ikke verdens højeste tårn, men der imod det indkøbscenter, hvor du vil købe et par billige sko. Hvor lang tid bliver I? – Det er svært at sige. Jeg tror ikke, vi bliver i 20 år. Jeg tror, vi kommer til at savne regnvejret og alt det grønne i Danmark. Mens vi har boet her, har vi kun haft én dag, hvor det regnede en hel dag, men så var det også i avisen. Ellers er her jo altid skyfrit med op mod 45 grader og en enorm

fugtighed hele sommeren, hvor vi burer os inde i vores huse. Børn ingen hindring Hvad med børn? – Dem kan vi sagtens finde på at få herude. Min chef har givet udtryk for, at vi kan finde en fleksibel løsning og der er også pasningstilbud her eller man kan få en maid. Hvad er sværest og hvad er nemmest herude? – Det sværeste er at undvære familie og venner. Det nemmeste er at få en hverdag op at køre, fordi tingene er så nemme herude. Du kan få alt det, du skal bruge. Samtidig er der jo ikke noget at komme hjem til lige nu, med al den snak om krise og frygt for arbejdsløshed. Det er slet ikke emner herude, så derfor har vi nok heller ikke travlt med at tænke på at returnere til Danmark i øjeblikket.

Vi giver dit budskab godt selskab Business-Syd Erhverv Danmark

Mediekonsulent Lise-Lotte Lassen

Produktudviklingschef Mogens Jensen

Business-Syd Henrik Juul Kristensen

Temaredaktør Per Guldberg Klausen

JydskeVestkystens TemaGruppe producerer tillæg og proﬁlaviser om eksempelvis kultur, erhverv, sundhed, idræt, økonomi og fritid. Gruppens journalister skriver levende, engageret og uafhængigt om de emner, der interesserer vore læsere. Konsulenterne kan rådgive om de bedste placeringer for netop at få dit budskab ud.

FREDERIC MÅN

6 Køb et klistermærke og lån mesters bil

14 Røgen stiger op fra Svendborg

November 2012

10 sider

MAG

ASIN

BUSINESS-SYD MÅNEDSMAGASINET

Har du en ide til et tema eller ønsker at indgå et samarbejde om en proﬁlavis, så kontakt TemaGruppen på telefon på 7912 4700 eller via mail tema@jv.dk

24. februar

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Syddanske

EDSM

AGAS

INET

Festival-skrald forvandles til tasker

2001

Syddanske

Medier

om Fredericia

2013

VEJ BYG LE STO GER HA RT PÅ VN EN

Fredericia IA vil 23. februar

FOKUS PÅ VEJLE OG FREDERICIA VEJL

bruar 2013

Kommune

- JydskeVestkysten

skabe 3.000 E arbej dspla

Medier

i tillægget

SIDE 15-24

- JydskeVestkysten

www.jv.dk

dser

I firmaet We:Re produceres tasker af gamle liggeunderlag og teltduge. Side 14-16

www.jv.dk

Investeringer kroner for fire i udvidelser milliarder nal, byggerier af olietermiog forskønnelseaf boligområder ver optimisme af midtbyen i Fredericia. gi10 SIDER

TILLÆG SIDE 15-24

Grønt sælger ikke DYNE-LARSEN:

DET ER NU DU SKAL INVESTERE

BUSINESS-SYD MÅNEDSMAGASINET

27. januar 2013

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

Livet bliver fattigt for kobbertyve

Direktør Erik Barsøe Bohsen og Abena A/S gør en dedikeret indsats for at være med til at skåne miljøet. Men i sidste ende er det stadig prisen, der afgør, om kunderne siger ja. Side 8-10

De seneste års stigende antal kobbertyverier har inspireret Klaus Sandfeld til at udvikle en ny type kabler i aluminium. Hos Banedanmark er de lige nu i gang med at teste flere forskellige nye kabeltyper.

Læs side 10-13

TEMA Arbejdsmiljø BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

TEMA Arbejdsmiljø A b jd j iljj

INV STER INVE STERE TERE DU SKAL SKAL DET ERR NU NU Læs side 10 10-13 13

DYNE-LARSEN:

Side 8 8-10 10 om kunderne siger siger ja. ja prisen, der afgør, ende d er d det stad dig i ig at skåne miljøet. j Men i sidste indsats for at være med til og Abena A/S gør en dedikeret

www.jv.dk

Vejle får vartegn. et nyt nerende En imposeks-etagers bygning havnebassinet. MAGude i bygning, En som mere et kunstværk er kontorbygning. end en en kæmpe menvokset tand, Ligner den gevækst træstuben samfra Ringe eller en SE CO

Side 12-13

BS BS

TEMA

GRÆNSEHANDEL SIDE 3 - 6

BUSINESS -SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN BUSINESS -SYD SYD UDGIVES AF SYDDANSKE MEDIER/JYDSKEVESTKYSTEN

Side 12 12-13 13

TEMA

BS BS BS

GRÆNSEHANDEL SIDE 3 - 6

forskellige g ny y kabeltyper. ye yp nu i g gang g med d att teste t t fle fl re Hos Banedanmark Banedanmark er de lige ny type kabler kabler i aluminium. aluminium. Klaus Sandfeld til at udvikle en kobbertyverier har inspireret De seneste års års stigende antal antal

kobbertyve

1c5 )5 635('(6 2* 1< 9 .67 6.$%(6 1 5+(' )$*/,*+(' (1*$*(0(17 9 .67 .9$/,7(7

• Kunden i centrum • Økonomirådgivning, der styrker • Tre specialafdelinger: - Administrationsservice til erhvervslivet - Landbrugsafdeling - Skatteafdeling • Samarbejde med andre fagkonsulenter

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks nye spændende erhvervsmagasin direkte med posten. Et magasin der

målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg. Registrer dig ved at gå ind på erhvervdanmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden her på siden. Husk – det er helt gratis!

Dansk Revision Randers | Tronholmen 5 8960 Randers SØ | Tlf. 89 12 50 00 randers@danskrevision.dk | www.danskrevision.dk

)RUVNHOOLJKHGHQ HQ VW\UNH

Scan QR-koden og modtag ErhvervDanmark gratis!

Med en profilsektion i Erhverv Danmark blev vi flot eksponeret, og artiklerne kom levende rundt om vores virksomhed. Målet var at kommunikere med arkitekter, ingeniører og bygherrer på en anderledes måde, og det lykkedes vi med. Vi har i hvert fald fået en rigtig god respons efterfølgende. Lars H. Nielsen Direktør i B. Nygaard Sørensen

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

De store maskiner har en gennemsnitlig leveringstid på mellem tre og fire måneder. Skal de specialbygges, går der op til fem måneder.

Familievirksomheden Nilpeter i Slagelse producerer maskiner til tryk og har forretning i 66 lande verden over. Så når en kineser klæber et frimærke på en konvolut og smider den i en postkasse på den anden side af kloden, har Nilpeter haft en finger med i spillet.

Maskinerne kan tilpasses til alle lokaler og dimensioner.

Nilpeter vandt på at blive i Danmark TEKST: Mette Hvistendahl Munch FOTO: Thomas Brolyng vert år producerer den danske H virksomhed Nilpeter omkring 60 maskiner til tryk fra hoveddomicilet i

95 procent af Nilpeters produktion går til udlandet. Alligevel har virksomheden langt hen ad vejen valgt at holde sin produktion inden for Danmarks grænser.

Slagelse. Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men en gennemsnitlig maskine vejer omkring 20 ton, er op til 20 meter lang, specialbygget til køberen og har en leveringstid på minimum tre måneder. Det fortæller Peter Eriksen, underdirektør og fjerde generation i virksomheden, der stadig er 100 procent familieejet. Virksomheden slog sine rødder i 1919 i København men flyttede i løbet af 70’erne og 80’erne til Slagelse på grund af pladsmangel. Produktionen blev mere og mere omfattende, og midt i København var der ikke mulighed for at udvide. I stedet for at holde produktion og hovedkontor adskilt, tog Nilpeter konsekvensen og rykkede hele butikken til Slagelse for at centralisere. Fra selvklæb til glitter En strategi som virksomheden har holdt fast i sidenhen, og som Peter Eriksen i dag kalder en klar konkurrencefordel. For mens mange danske virksomheder rykkede produktion til Asien i de rige 00’er, gik Nilpeter i modsatte grøft og investerede mas-

sivt i Slagelse for at holde innovation, udvikling og produktion tæt på hinanden. – I gamle dage lavede vi meget selvklæbende etiketter, men i dag bliver der oftere og oftere trykt direkte på emballagen. En anden tendens er, at vores kunders behov for at lave

Udenlandsk produktion Nilpeter begyndte produktion i USA for 12 år siden og i Indien for fire år siden. I de to lande producerer virksomheden typemaskiner, der ikke i samme grad er tilpasset køberne. På verdensplan har Nilpeter 400 medarbejdere, hvoraf de 200 er placeret i Slagelse. Derudover har virksomheden lokale samarbejdspartnere på 66 markeder.

Nilpeter startede i sin tid på Prags Boulevard i København, men det blev for småt og i løbet af 1970'erne og 1980'erne blev virksomheden centraliseret i Slagelse.

noget specielt og differentiere sig stiger, og begge dele er en positiv udvikling for os. Fordi vi er blevet i Danmark, har vi kunnet specialisere os i at levere det, og vi er samtidig meget omstillingsparate, forklarer Peter Eriksen og tilføjer: – Til gengæld kan vi ikke konkurrere på pris. Vi har en af de højeste lønstrukturer i verden, og vi bruger lige så mange timer som andre, så vores kostpris er højere. Men efterspørgslen betyder, at vi kan tillade os at være lidt dyrere. Byggeklodser og digitalt tryk Nilpeters maskiner trykker typisk etiketter til internationale brand owners som Coca Cola og Unilever, men også det danske og kinesiske postvæsen, som begge trykker selvklæbende frimærker på maskiner fra Nilpeter. Et hold af medarbejdere tog for nyligt med den tonstunge maskine til Kina, fik den sat op og installeret samt uddannet den kinesiske kundes medarbejdere i at bruge maskinen. – Vi har lokale ressourcer verden over, som vi normalt trækker på, men i sådan en situation vælger vi at sende danske medarbejdere med. Det er ikke det billigste i verden, men vi tror på, det er en fornuftig investering, da særligt disse produkter er behæftet med en høj grad af know-how, siger Peter Eriksen.

Maskinerne er bygget op i moduler, som han beskriver som byggeklodser, og derfor kan Nilpeter på relativ simpel vis ændre i eksisterende maskiner ude hos kunderne, så det ikke kræver en ny millioninvestering gang på gang. Til gengæld er den nye digitale verden en udfordring, som Nilpeter i øjeblikket forsøger at gribe an. – Det er en hård nød at knække at skulle være first mover på det område. Vi har mange konkurrenter og også mange nye konkurrenter, vi ikke kender fra tidligere, siger Peter Eriksen. Nilpeter oplever, at det især er virksomheder med korte oplag på kun et par tusind tryk, der ikke vil investere i trykplader og værktøjer til konventionelt tryk, når det kan gøres digitalt. I udviklingsafdelingen i Slagelse arbejder Nilpeter derfor på at gøre sig klar til den digitale fremtid. Indtil videre producerer de kun mellem tre og fire maskiner til digitalt tryk årligt. – Om fem år er det nok over 20, siger Peter Eriksen.

Kvalitetskontrol er et vigtigt element for virksomheden. Kvaliteten skal være i top – for konkurrencen er stor.

ÉN LEVERING I MINUTTET DØGNET RUNDT!

Scan koden og læs mere om STARKs 60 dages returservice. Hent applikationen Scanlife eller send sms 60DAGE til 1220. Det sker til almindelig datatrafik og sms takst.

DET FORPLIGTER AT VÆRE BYGGERIETS FORETRUKNE LEVERANDØR Som hovedleverandør til dansk byggeri kender vi alt til håndværkerens behov. Vi ved, at varer til tiden er afgørende for en effektiv byggeproces. Med 1.448 daglige leveringer fra vores 93 forretninger dækker vi landet bedre end nogen anden. Som loyal kunde hos STARK kan du bestille varer frem til kl. 21, og få dem leveret næste dag inden kl. 10. Når varerne er på vej, sender vi dig en SMS.

60 dages returservice Du kan samle dine indkøb og få leveret alle materialerne til hele projektet på én gang. På den måde løber du ikke tør for materialer undervejs. Med 60 dages returservice er der god tid til at returnere evt. overskydende materialer. Så kan du fokusere på det vigtigste – nemlig dit byggeri.

Med 60 dages returservice sparer du tid! Du kan få leveret materialer til hele projektet på én gang, og du har 60 dage til at returnere de materialer, du ikke bruger. Se mere på STARK.dk/60dage

Golf event giver dansk erhvervsliv pr for millioner AF: Jørgen Schultz år Backtee Course på Himmerland Golf & Spa Resort ved FarN sø 15 kilometer sydøst for Løgstør til august næste år bliver kulisse om en Europa Tour-turnering i golf, er der udsigt til, at eventen bliver et fantastisk udstillingsvindue for dansk erhvervsliv. Det er i år ti år siden, at Danmark sidst havde Europa Tour-stjernerne på besøg. Det skete i Simons Golfklub i det nordsjællandske, hvor økonomien kuldsejlede og endte ud i konkurs. Sådan kommer det ikke til at gå næste år. Jysk-grundlæggeren Lars Larsen er manden, som har fået tourkaravanen tilbage på dansk grund. Og han og hans stab forbereder arrangementet med det købmandskab, der har kendetegnet Larsen gennem årtier. Unik branding Omkring 100 millioner kroner er udgifterne for en treårig aftale. Pengene rejses i samarbejde mellem sponsorer og nationale, regionale samt kommunale instanser, heriblandt Sport Event Denmark og Dansk Golf Union. Made in Denmark bliver navnet på turneringen, og det navn er valgt helt bevidst. – Made in Denmark skal dels

Næste års golfturnering Made in Denmark vil blive fulgt af millioner af tv-seere og er et attraktivt udstillingsvindue for danske virksomheder. Billetsalget imponerer turneringens ledelse. sætte fokus på golfsporten i Danmark og dels sætte fokus på Danmark som golf-destination. Vi vil sikre, at dansk design og dansk innovation bliver elementer i markedsføringen. Turneringen får millioner af tvseere rundt i specielt Europa, og det vil give en unik mulighed for branding. Jeg ved ganske godt, hvad det ellers koster at komme i kontakt med så mange tv-seere, konstaterer Lars Larsen. Forsalget af billetter sætter en kraftig streg under interessen for den store turnering. Arrangørerne valgte med en såkaldt Early Bird-ordning hurtigt at sætte partoutbilletter til salg. Det er billetter, der giver adgang til hele turneringens program. Godt 10.000 gæster har allerede sikret sig partout-

kortet. Her frem til årsskiftet er der nu muligheder for at sikre sig dagsbilletter. Det store billetsalg har overrasket selv chefen for Europa Touren George O’Grady, som konstaterer, at han ikke tidligere har oplevet så stor interesse for en ny turnering, som tilfældet er i Himmerland. Det nuværende forsalg giver berettiget håb om et sted mellem 3040.000 tilskuere. – De allerede solgte partoutkort vil gennem de fire turneringsdage med stor sandsynlighed akkumulere et sted på den gode side af 30.000 tilskuere, forudser Flemming Astrup, promoter for turneringen.

Made in Denmark Europa Tour-turneringen Made in Denmark afvikles i Himmerland fra den 14.-17. august 2014. Der bliver en samlet præmiesum på omkring 11 millioner kroner, hvoraf vinderen kan drage af sted med omkring to millioner kroner. Turneringen er planlagt til at blive spillet på den nyrenoverede Backtee Course de næste tre år.

Manden bag Europa Tourturneringen Made in Denmark er Jysk-grundlæggeren Lars Larsen, til venstre. En stribe af de danske golfstjerner med Thomas Bjørn, til højre, i spidsen er med for at skabe maksimal interesse for den store event.

Chris Jensen har værksteder på tre forskellige lokaliteter på Sjælland for at være tættest muligt på kunderne, når de skal serviceres on-site. Virksomhedens primære forretningsområde er specialopgaver, og de leverer til stort set alle dele af industrien. Langt de meste af produktionen og montering sker på virksomhedens egne værksteder.

Fra selvstændig klejnsmed TEKST: Mette Hvistendahl Munch FOTO: Thomas Brolyng Steen hris Jensen, direktør for stålvirksomheden Chris Jensen, kunne i foråret fejre 40 års jubilæum på sit hovedkontor i Stenlille. Herfra, i Slagelse og i Kalundborg producerer virksomheden store beholdere, rør og tanke på tværs af industrier som fødevaresektoren, fiskerisektoren og medicinalindustrien. Klejnsmeden Chris Jensen startede i 1973 forretningen i garagen ved sit parcelhus i den lille by Stenlille og tjente penge ved at tage ud på fabrikker og servicere deres produktionsapparat. Ikke længe efter fik han en

På fyrretyvende år sidder stifter Chris Jensen i direktørstolen i virksomheden af samme navn. Han startede sin forretning i en garage i 1973 og beskæftiger i dag 100 mand i stålindustrien.

ansat, og da han omkring 1978 var nået op på fem-seks ansatte var garagen blevet for lille. Han købte et gammelt hotel i byen og startede sin produktion op, inden han i 1981 begyndte at bygge fabrikken, som i dag bærer en stor del af virksomhedens produktion.

– Det var noget nemmere at låne penge dengang, og jeg havde egentlig ingen planer om, at det skulle blive så stort. Jeg havde bare ambitioner om at prøve noget nyt. Det er kunderne, der bestemmer, hvor meget man skal lave, siger Chris Jensen. Det var allerede omkring 1978, at

han trak sig fra den daglige produktion og service for at trække i pænere tøj og sætte sig på kontoret. Siden da har han drevet virksomheden som direktør og taget sig af kunderne, som er præcis de samme som dengang i 70’erne. – I begyndelsen skulle vi jo ud at

til direktørstolen finde kunderne, så vi kørte rundt fra sted til sted med mappen i hånden. I dag er også det noget andet, men det er mere eller mindre den samme faste kundekreds, vi har haft i 40 år, siger Chris Jensen. Derfor går en del af hans tid med at pleje relationer, men sjældent på at opsøge nye. – Det er som regel mund til mund, fortæller han. Døtrene skal tage over Ordrene hos virksomheden er i millionklassen og tager op til et halvt år at fremstille. Det kræver et stort produktionsapparat, og samlet råder Chris Jensen over 3000 kvadratmeter

fordelt over Stenlille, Kalundborg og Slagelse. – Vi havde brug for mere plads og åbnede først i Kalundborg og siden i Slagelse for en 10-12 år siden. Det er en fordel at være tættere på kunderne, når vi skal lave service ude hos dem, og der er egentlig ikke særlige omkostninger ved at have produktionen fordelt. Tværtimod sparer vi penge på transport, siger Chris Jensen. Når varerne er fremstillet, er det kunderne selv, der skal afhente, og selvom de fleste kommer fra Sjælland og Fyn, tiltrækker Chris Jensen også virksomheder fra Jylland. Dertil kommer indirekte eksport, når dan-

ske ingeniørfirmaer køber ind til udlandet. Herhjemme har virksomheden tre til fire konkurrenter, og krisen har kunnet mærkes også her, men det går den rigtige vej igen. De seneste år fokus har til gengæld været et generationsskifte, som efterhånden nærmer sig. Hans to døtre har været i virksomheden i mange år – den ene er kvalitetschef og den anden sidder i lønbogholderiet, men de skal drive forretningen videre efter deres far. – Teoretisk set er jeg jo på pension, men i praksis er jeg det kun om onsdagen. Der holder jeg fri, siger Chris Jensen og griner.

Certificeringer er en konkurrencefordel Siden Chris Jensen startede sin virksomhed er krav om miljø og certificering steget betragteligt. I dag arbejder virksomheden kun med rustfrit stål, der har dokumentation af produktets ophav, og produktionen i Stenlille har siden 1993 været ISO-certificeret, hvilket beskriver internationale standarder for miljø og kvalitet. Det har ifølge Chris Jensen været en konkurrencemæssig fordel særligt i medicinalindustrien både herhjemme og i udlandet, og i 2006 blev også produktionen i Slagelse ISOcertificeret.

Become a privileged passenger with our customized service If you work in the Oil and Gas Industry, then join the Flying Blue Petroleum Club and beneďŹ t from our large network of over 95 AIR FRANCE and KLM oil destinations. With your membership card, you can access priority check-in, comfortable transfers, the Flying Blue Petroleum lounge at the Pullman hotel in Paris-Charles de Gaulle, the KLM Crown lounge at Amsterdam-Schiphol airport, as well as many other exclusive offers from our partners.

Join online on airfrance.dk or klm.dk Click on Flying Blue then Petroleum.

Elektroniktekniker Arne Albrektsen ved én af de teknologiske løsninger, som MacArtney kan levere og sende ud på dybt vand ude i verden.

MacArtney arbejder på dybt vand rundt i hele verden, hvor de leverer undervandsteknologiske løsninger. Virksomheden har i en årrække haft en årlig vækst på 20 procent. 115 af de 300 medarbejdere sidder i Hjerting, og alle er sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med kurs mod den første milliard i Hjerting TEKST: Anette Jorsal FOTO: Orla Lund jemmesiden er udelukkende på engelsk. Direktøren må indimelH lem lede efter de danske gloser for highvoltage og dredging. 98 procent af omsætningen ligger i udlandet. Og firmaet har afdelinger hele jorden rundt. Egentlig kunne MacArtney ligge hvor som helst i verden og alle andre steder end netop lige i Hjerting. Det er da også lidt et tilfælde, at det

Vi har jo heller ikke gjort noget for at blive kendte her, da 98 procent af vores salg foregår i udlandet. Niels Erik Hedeager, CEO, MacArtney

dansk-engelske ægtepar MacArtney slog sig ned i en forstad til Esbjerg, da de ville etablere egen forretning. Men nu ligger de i Hjerting, og virksomheden ligger godt. Så godt, at den netop har købt nabogrunden på 2800 kvadratmeter for at udvide. Det bliver der nemlig brug for. Vækstrater på 20 procent MacArtney har som mål at nå den første milliard i regnskabsåret 2015/ 2016, og firmaet er godt på vej med årlige vækstrater omkring de 20 pro-

cent. Godt nok er forventningerne i år »kun« 15 procent, hvilket mange nok vil misunde dem, og omsætningen forventes at nå de 700 millioner i 2014. En del af væksten frem mod en milliard kroner skal dog også ske ved opkøb. Der er knap 300 medarbejdere, hvoraf de 115 arbejder i Hjerting, men der skal være flere for at nå den første milliard. Fortsættes side 28

En del af MacArtneys udstyr skal ud på meget store dybder. Ud for Afrikas vestkyst, Brasililen og i Den Mexicanske Golf er der 3000-4000 meters havdybde, og det betyder, at MacArtney skal teste, om udstyret kan gå ned på 6000 meters dybde. Derfor har MacArtney tanke, der kan måle et tryk a la 6000 meters dybde.

MacArtney på dybt vand Fortsat fra side 27 MacArtney er det eneste firma af sin art i Danmark, og der er i hele verden ikke mange, hvis overhovedet nogen, der kan levere den samme palette af produkter inden for undervandsteknologi som blandt andet undervandsstik, kabler og elektronik til fjernstyrede robotter. Men det er ikke ensbetydende med, at MacArtney er kendt i lokalområdet. – Vi har jo heller ikke gjort noget for at blive kendte her, da 98 procent af vores salg foregår i udlandet, siger CEO Niels Erik Hedeager. Sikkerhedsgodkendt Faktisk vil de hos MacArtney gerne fortælle om de avancerede løsninger, de har leveret ude på dybt vand, men mange kunder siger nej. De vil ikke fortælle om de specialløsninger, som de har betalt udviklingen af. For slet ikke at tale om det undervandsudstyr, som MacArtney leverer til militær og flåder rundt i verden. Det må de slet ikke fortælle om, og derfor er alle medarbejdere i MacArtney sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste. Tre ben MacArtney står på tre ben. Olie/gas, havforskning og ny energi. – Vi har lige leveret overvågningsudstyr til et hollandsk firma, som har

verdens største rørlægningsskib, der er på vej til Den Mexicanske Golf. Her skal skibet lægge rør ned på store dybder, og det var en kæmpe udfordring at udvikle det rette overvågningsudstyr til overvågning af rørene, når de forlader skibet, fortæller CEO Niels Erik Hedeager, der har været med siden 1989. Når det gælder det andet ben med havforskning leverer MacArtney udstyr til forskere, der skal samle data og lave målinger. Det kan være af tilstanden i havets spisekammer og følger af den globale opvarmning. MacArtney har for eksempel leveret udstyr til den seneste Galathea-ekspedition og skal ligeledes levere udstyr til et togt til Sargassohavet, hvor man vil undersøge, hvorfor ålen kun yngler her. Endelig er der vedvarende energi. Her leverer Hjerting-firmaet elektronik og kabler til flere store projekter i Skotland, som er førende inden for produktion af energi ved at udnytte tidevandsstrømning gennem propeller. Langt de fleste løsninger bliver udviklet med kunden. Ingeniører og eletronikteknikerne i Hjerting udvikler og tester de nye produkter, inden de sendes ud i verden. Hele den tekniske afdeling er i Hjerting, mens afdelingerne rundt i verden er salgsselskaber, nogle af dem med tilknyttede serviceselskaber.

Derfor blev det Hjerting det var sådan set en stor tilfældighed. Englænder Martin MacArtney havde Jpåa,forladt sit job som pilot hos Royal Air Force, da han ved et tilfælde kom med ét af de første skibe, der ledte efter olie i Nordsøen. Senere rejste han rundt i verden for at lede efter olie. I London mødte han en dansk kvinde, Winnie, og de blev gift og bosatte sig i Holland, hvor de fik to sønner. De ville gerne starte eget firma, men hvor? Nogle danske venner i Hjerting skulle udstationeres i Bahrain, og familien MacArtney rykkede ind for at passe huset, og Winnie og Martin MacArtney startede som selvstændige i gæsteværelset.

Niels Erik Hedeager, CEO, ved en undervandsrobot, som får udstyr med, der kan måle og registrere ude i havet. Selve den gule ramme er fremstillet af kulstoffiber fra Tyskland, men al elektronikken er fremstillet hos MacArtney.

MacArtney i dag

Mere forskning til Esbjerg

artin MacArtney døde, da han kun var 58. Hans hustru Winnie fortsatte i firmaet og er i dag formand for bestyrelsen. For fem år siden indledte hun et generationsskifte med de to sønner, som nu er indehavere af firmaet. Sønnen Marco er salgsdirektør i MacArtney, mens Glenn MacArtney, der arbejder hos Mærsk, er medlem af bestyrelsen. Virksomheden forventer en omsætning på 700 millioner i 2014. Der er 300 ansatte, heraf 115 i Hjerting. Hovedsædet ligger på Gl. Guldagervej med salgsafdelinger i Norge, Tyskland, Frankrig, Holland, England, fire steder i USA, Singapore, Australien og Bahrain.

acArtney ligger fint i Hjerting. M – Så længe vi kan tiltrække dygtig arbejdskraft. Det går ok, men det er ikke nemt, for mange efterspørger den samme arbejdskraft i Esbjerg, siger

CEO Niels Erik Hedeager. – Det er svært at hente unge hertil fra andre steder i landet, men vi forsøger at gøre opmærksom på, at vi er en spændende virksomhed. Vi har et tæt samarbejde med universitetet. Samarbejdet går to veje. Dels køber virksomheden ydelser fra universitetet, og dels er vi med til at stille de studerende en række opgaver. På den måde forventer vi at kunne tiltrække ny velkvalificeret arbejdskraft, siger Niels Erik Hedeager.

Uanset om det er hvidløg fra Mexico, asparges fra Kina eller fersk kød fra Danmark, så skal der handles hurtigt, når lastbilen havarerer. Henrik Haustein og Co. redder værdierne for speditørerne og er forsikringsselskabernes mand på åstedet.

Godsets stilfærdige redningsmand AF: Niels Ole Krogh enne formiddag er det et parti kinesiske asparges, der optager D Henrik Haustein og hans højre hånd, Mark Overgaard Jensen. Fra kontoret på Søndre Tingvej i Rødding i Sønderjylland er de to fokuserede på, hvordan de får reddet flest mulig af dåserne, så kundens tab bliver så lille som muligt. De får fotos sendt pr. mail af 20-fods containeren med indhold. 24 timer i døgnet – Det er lidt kompliceret, for vi har jo af gode grunde ikke stået på fabrikken i Kina og set, hvilke fejl der måtte være begået der. Men vi kan slå fast, at dåserne er stablet forkert, er blevet trykket, og at der er en del rust på dem. Altså er det også noget gået galt med kølingen. Luftfugtigheden har været for høj, siger Henrik Haustein, der har kontaktet en af sine mange samarbejdspartnere: Et rengøringsselskab sender folk ud til containeren i Padborg for at tørre dåserne af én for én. En typisk sag for W. Haustein ApS. 24 timer i døgnet er Henrik Haustein & Co. parat til at rykke ud i hele Europa. Opgaven består i at redde, hvad reddes kan for danske speditører og for upartisk at rapportere til forsikringsselskaberne. Det mellem ørerne Haustein står i Europas havne, transportcentre, i vejkryds og på landevejene for at redde fersk kød, kostbare maskiner, frosne rejer, teknisk halvfabrikata – kort sagt alt, der kan ligge på et lad. Henrik Haustein løser opgaven ved at gribe ned i den store værktøjskasse, karrieren har forsynet ham med. Han er vokset op i faderens, Willy Hausteins, store vognmandsforretning, har selv kørt Europas landeveje tynde, har en fortid som indu-

striassurandør med speciale i transport og behersker engelsk på højt niveau som følge af et længere arbejdsophold i England. En rolig type – Og så er jeg en rolig type. Det nytter ikke, at du lader dig rive med, siger Henrik Haustein, der til tider er under et voldsomt pres. For eksempel når han nedstirres af en flok fiskere, der frygter, at en havareret lastbil med 20.000 liter dieselolie i havnebassinet foran dem skal forurene hele Limfjorden og udrydde de muslinger, de lever af. Eller som da han den 9. august 2011 om aftenen stod i flækken Brinjahe ved Rendsborg. En dansk lastbil med 12.000 liter flydende ammoniak var skredet ud i vejgrøften. Landsbyen blev evakueret. Død og ødelæggelse truede i nogle timer. – Lastbilen havde pløjet sig gennem grøften og langs en asfalteret

W. Haustein ApS 25-år jubilæum i år. Er grundlagt af vognmanden Willy Haustein. Sikrer gods, sørger for videre forsendelse af det, bjærger køretøjet og rydder op efter uheldet. Sælger om ønsket godset videre og har 3800 kontakter i Europa.

cykelsti. Det var et under, at studsene på siden mod asfalten ikke var blevet revet af, husker direktøren. Da det lokale brandværn havde konstateret, at området ikke var truet af øjeblikkelig udslettelse, med andre ord at tanken ikke var beskadiget, måtte de pænt vente tre timer på, at Haustein dukkede op. Ansvaret for at få tankbilen tilbage på alle otte sæt hjul var speditørens. En lastbil magen til – Når vi når det punkt, så er det os, der koordinerer indsatsen. Vi fik fat på en anden tankbil magen til og fik pumpet lasten over i den. Dermed var vores del af opgaven næsten løst, siger Haustein. Firmaets rapportering til forsikringsselskaberne gør det let for sagsbehandleren at afgøre erstatningens størrelse. Og når det gælder beskadiget last, så hjælper et par klik i tastaturet til at afsætte skinker, symaskiner og sojasovs. En stor database er afgørende. – Vi tilbyder kunderne partiet, og som regel går det gnidningsfrit. Prisen falder ofte betragteligt, men for speditøren kan alternativet være destruktion, pointerer Henrik Haustein. Et spørgsmål om tillid Hvorfor køber I det ikke selv for at sælge det videre? – Det handler om troværdighed. Vores kunder skal kunne være trygge ved, at vi arbejder uvildigt for dem. Har de ikke fuld tillid til os, så kan vi lukke butikken, siger Henrik Haustein. På åstedet lader han ikke nogen i tvivl om, at alt skal gå reelt til. – Folk lever i den tro, at ting, der er faldet af en lastbil, kan de kalde deres. Jeg er to gange gået hen til en politibil og gjort betjentene klart, at det, de netop har stoppet i bagagerummet, kan de godt aflevere igen, fastslår Henrik Haustein.

Henrik Haustein har et stort netværk indenfor virksomheder og myndigheder, der skal kobles på, når der skal ryddes op efter et uheld, og godset skal reddes. – Det vigtigste er, at du kan handle hurtigt og rigtigt. Derfor skal dine kontakter være på plads, siger direktøren. Foto: Christer Holte

Limfjordsfiskerne frygtede for deres levebrød, da en tankvogn røg af en færgerampe og i havnebassinet. Henrik Haustein fik organiseret dykkere og kran. Alt gik godt. Foto: Haustein

Det var tæt på en katastrofe, da en dansk tankvogn med 12.000 liter ammoniak skred ud i en grøft tæt på Rendsborg. Brandvæsenet konstaterede at tanken ikke var læk, og Henrik Haustein fik pumpet ammoniakken over i en tankvogn magen til. Foto: Haustein

VANETÆNKNING ELLER VOKSEVÆRK? HMM… Det er lettest at blive, hvor I er. I kender de gode p-pladser og den hurtigste vej til kantinen. Alt går sin vante gang. At ﬂytte ind i Design City Kolding, derimod, er straks mere kompliceret: Uventede samarbejder og banebrydende viden fra design- og vidensinstitutioner tvinger jer til konstant udvikling. Irriterende. Men magelighed er jo heller ikke meningen med erhvervslivet, vel?

Design City Kolding bliver en ny bydel i centrum af Kolding. Med en placering ved siden af banegården, havnen og den nye Kolding Åpark, og med Syddansk Universitet, Designskolen Kolding og International Business College som de nærmeste naboer, er der tale om en unik beliggenhed med store muligheder for videndeling og nye samarbejder.

Få nyt kontordomicil i Design City Kolding. Køb jeres egen byggegrund og byg selv eller lej og lad os skabe rammerne. Ring til Susanne Blix på 70 20 98 50 og hør om jeres muligheder. www.designcitykolding.dk

ADVARSEL DETTE ER IKKE EN ERHVERVSPARK!

ANNONCETILLÆG December 2013

Danske Havne har vokseværk Læs Side 9-23

 Kolding har nøglen til grøn transport.

 Hirtshals omdrejningspunkt for hele Skandinavien.

Side 20

Side 12

8 la eks 4.0 nd em 0 sd p 0 æ lar kk e en r de

DANSKE HAVNE

INDHOLD GRØNLAND 06 Dansk-Grønlandsk samarbejde i perfekte rammer

11 12 14 16 18 20 23

Danske Havne har 68 medlemmer, der tilsammen håndterer 99 pct. af godshåndtering over kaj. Otte havne er kommunale aktieselskabshavne, 23 havne er selvstyrehavne.

DANSKE HAVNE Danske Havne i gang med fornyelse Omdrejningspunkt for hele Skandinavien Beliggenheden er vigtig Havnen i hjertet af Danmark Kampen om en færgefond Nøglen til grøn transport Ventilation, der flytter

FC NORDSJÆLLAND 24 Et samarbejde med værdi 27 Erhvervssucces på grønsværen

BYGGERI I DANMARK 30 Bæredygtighed i en klasse for sig 31 De bygger for ungdommen

FC NORDSJÆLLAND FC Nordsjælland har en langtidsstrategi om at præge dansk topfodbold med en positiv fodboldfilosofi, og essensen af denne plan er formuleret i vores vision: Altid mod målet. I sæson 2012-13 blev klubben nummer to i Superligaen

Annonce-tillæg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Tillægget udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk. www.erhverv-danmark.dk Oplag: 84.000 Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmark Grafisk produktion: KIVA Grafisk, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors. Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

BYGGERI I DANMARK Overalt i Danmark skyder der nye spændende byggerier op. Arkitektur og placering er vigtig for mange virksomheder – ligesom materialerne skal være både miljørigtige, energibesparende og holdbare.

Erhverv-Danmark udgivelser 2014 25. februar 2014 29. april 2014 24. juni 2014 30. september 2014 2. december 2014

GRØNLAND Verdens største ø har et sprudlende og spirende erhvervsliv. Der er fokus på at fremme eksporten, øge produktudviklingen og stimulere innovative projekter og miljøer –og i det hele taget styrke iværksætteriet.

Se mere på www.bws.dk

SAMMEN SKABER VI LØSNINGER Integrerede og kundespecifikke transportløsninger har været vores speciale i mere end 40 år. Med vores kunder i fokus tilbyder vi logistikløsninger til store projekttransporter samt minedrift og havneagenturer for alle typer fartøjer. Vi råder også over basefaciliteter samt arealer til oplagring. Blue Water Greenland kontorerne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er en del af et stærkt globalt set-up, og tilbyder alle former for transport til og fra Grønland. Kontorerne samarbejder med agenter i 15 byer og mere end 60 Blue Water kontorer fordelt over hele verden – heraf 16 kontorer i Danmark.

Kontakt: » Nuuk: bwgnuuk@bws.dk » Sisimiut: sisimiut@bws.dk » Ilulissat: ilulissat@bws.dk

Blue Water Shipping er et internationalt transport-, shipping- og speditionsfirma med over 1.100 medarbejdere, mere end 60 kontorer i verden samt et omfattende globalt netværk af agenter og samarbejdspartnere.

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

GRØNLAND

Spændende måneder forude TEKST: Knud Erik Jensen

- Vi kommer fra et godt niveau, men udviklingen i år har været svag. Meget kan dog ændre sig i løbet af de næste 12 måneder. Sådan ser Martin Kviesgaard, direktør i GrønlandsBANKEN, situationen lige nu i erhvervslivet i Grønland. - Som bank er vi indikator for, hvordan det går i erhvervslivet. Vi kan se det på to måder, når det går ganske fornuftigt – vi låner penge ud, og vi får pengene tilbage med renter. Hidtil har vi ligget lunt på tab. Der er tale om meget lave nedskrivninger. Sammenlignet med krisen i Danmark har vi klaret os rigtigt godt. Men nu bliver der lånt færre penge ud, og der er tale om en økonomisk svagere udvikling end tidligere. Der bliver sat lidt mindre og færre projekter i gang, siger Martin Kviesgaard og tilføjer: - Eksempelvis har byggebranchen vist rimelig god form, men nu kan vi mærke, at hjulene begynder at gå lidt langsommere hos entreprenører og følgeerhverv. Store byggerier er blevet afsluttet, og færre bliver sat i gang, fordi der er usikkerhed om, hvad vej udviklingen kommer til at gå i samfundet. Får vi opgang igen, eller? Det tredje økonomiske ben Grønland står på to økonomiske ben – bloktilskud fra Danmark og fiskeri. Bloktilskuddet vokser ikke, og fiskeriet er tæt på at have nået sin maksimale indtjeningsevne, så det er ikke her, man kommer til at se nyudvikling, påpeger Martin Kviesgaard. Derimod kan et tredje ben være på vej. Råstofindustri i form af minedrift. - Det er dog blevet lidt sværere at skaffe investorer, og desuden er der usikkerhed om, hvornår et eventuelt gennembrud for råstoffer kommer. Vi står lige nu i et brydningspunkt, hvor pilen peger svagt nedad, men flere af råstofprojekterne er så fremskredne, at de snart kan sættes i gang, og det er rigtigt interessant. Tre projekter har søgt udvindingstilladelse, og flere forventes at ansøge inden for få måneder. Og selv om den første, London Mining, med deres jernprojekt nu har fået udvindingstilladelse, er der forhindringer på vejen. Hvor rentable er projekterne? Lykkes det at skaffe investorer? Det er ubesvarede spørgsmål, som gør, at virksomhederne her venter med at investere. Ikke mange har indtil nu satset på råstofferne. Men man gør sig klar, siger Martin Kviesgaard og fortsætter: - Råstofudvinding giver mulighed for en stærk økonomisk udvikling – vel større end i noget andet nordisk land. Inden for de næste 12 måneder tror jeg, vi får en afklaring på, om det lykkes at skaffe investorer til de mest fremskredne projekter og dermed en klar pejling af, om minedrift i Grønland er rentabel. Så det er en ret spændende tid lige nu. Interessen for minedrift i Grønland kommer især fra Kina, Sydkorea, Australien og Canada, mens dansk erhvervslivs interesse heri mere handler om almindelig entreprenørarbejde, vurderer Martin Kviesgaard. Hvad olie- og gasudvinding angår, er tidshorisonten noget længere. Penge at tjene i Grønland Danske virksomheder behøver dog ikke tøve med at satse grønlandsk. Der er penge at tjene, hvis man gør det rigtigt.

“

Råstofudvinding giver mulighed for en stærk økonomisk udvikling – vel større end i noget andet nordisk land. Martin Kviesgaard

- Hvis man har de rigtige kompetencer, placerer sig i landet og gør sin knowhow til en del af samfundet, så kan man tjene penge. Det er vi i GrønlandsBANKEN et bevis på. Det bliver straks sværere, hvis man vil gøre det på lang afstand. Man må nemlig ikke tro, at man bare kan sende folk frem og tilbage mellem Danmark og Grønland og drive virksomhed på den måde. Der kræves lokalkendskab. Der er særlige forhold, som er væsentlige at tage højde for. En positiv ting er, at vi ser flere danske virksomheder, som gerne vil lave partnerskab med lokale grønlandske virksomheder. Det er til stor gavn for begge

parter, siger Martin Kviesgaard. Han påpeger, at det gennem årtier har vist sig, at der kan drives virksomhed i Grønland – også uden et råstofgennembrud. Inden for fiskeindustri, bygge og anlæg og andre almindelige erhverv. Og med fine driftsresultater til følge. Reformer og uddannelsesefterslæb De største forhindringer ser bankdirektøren i at sikre, at råstofindustrien bliver rentabel, og i et behov for reformer i det politiske landskab og på uddannelsesområdet. Hvis de reformer, som Det Økonomiske Råd har peget på, bliver gennemført, er der stadig basis for en god erhvervsudvikling, mener han. - Når det gælder uddannelse, har vi et efterslæb, som rækker helt ned i Folkeskolen. Grønland er en ung nation og må udvikle sig derfra, hvor man er nået til. Der er brug for at sætte fokus på uddannelse, og alle involverede – politikere, forældre og erhvervslivet – må støtte op om det, for at få det til at lykkes. Til gengæld vil det åbne dørene for de unge i en masse virksomheder, siger Martin Kviesgaard. www.banken.gl

FAKTA I Grønland ejer Grønlands Selvstyre de største arbejdspladser. De største erhverv er fiskeri, bygge og anlæg og offentlig service. Fiskeri står for ca. 90 pct. af den grønlandske eksport. Omkring 2.100 personer er ansat i fiskeriet eller arbejder med forarbejdning af fisk. Landbruget består stort set kun af fåreavl. Turisme er kun lokalt et stort erhverv. Omkring 40 pct. af de beskæftigede arbejder med offentlig administration og service.

”Vi kommer fra et godt niveau, men udviklingen i år har været svag. Meget kan dog ændre sig i løbet af de næste 12 måneder”, siger Martin Kviesgaard.

GNC Company proﬁle GNC ApS has a broad range of skilled and competent employees and partners with many years of experience in the Arctic region and extensive local knowledge in Greenland. This enables us to solve many different tasks to the beneﬁt of our customers, according to the »one door« concept. GNC ApS is a blasting and construction company, founded in February 2003 with eight employees. Over the years the company has grown and by the end of 2012 we had a staff of 40 skilled employees and approximately 80 machines ranging from 1 to 45 tons and a mobile crushing plant.

Brief description of competencies and services N Construction project planning N Construction project implementation N Camp construction and operation N Personnel and cargo transportation N Land, lake and sea surveys with GPS equipment N Drilling and blasting tasks N Metalwork and machining N Mechanics N Manpower

Contact information in Greenland GNC ApS Niels Meinel, President, CEO P.O. Box 315 3900 Nuuk

Tel. +299 31 31 31 Mobile phone +299 55 61 44 Fax.+299 31 31 34 GNC@gnc.gl

GRØNLAND

Dansk-grønlandsk joint venture

“

TEKST: Knud Erik Jensen

”Der skal en speciel viden til for at operere under de ekstreme forhold, som findes i Grønland og hele det arktiske område. Den viden har vi.”

Jens Panum Have og tilføjer: - Desuden tilbyder vi mange andre services til olie- og gasbranchen. Vi skaffer en kost, hvis man har brug for sådan én. Et fly. En lastbil. En kran. Mandskab. Et komplet program inden for Marine Mamal and Seabird Observance, som kræves på alle skibe involveret i olieefterforskning, og som går ud på at observere, registrere og evt. afbryde en operation, hvis der f.eks. kommer en hval ”på tværs”, og der er risiko for en påsejling. Kort sagt er ingen opgave er for lille eller for stor til os.

Jens Panum Have

- Der skal en speciel viden til for at operere under de ekstreme forhold, som findes i Grønland og hele det arktiske område. Den viden har vi. Sådan udtaler Jens Panum Have, adm. direktør i Arctic Base Supply, der tilbyder en komplet pallette af support, service og logistik til virksomheder, som arbejder med efterforskning og indvinding af olie og gas i Grønland. - Arctic Base Supply er et joint venture mellem danske Danbor A/S og grønlandske Royal Arctic Line. Vi trækker på kompetencerne i begge moderselskaber. Danbor har netværk og viden om olie og gas-logistik og -service, Royal Arctic Line om arktiske forhold, og samlet under ét i Arctic Base Supply repræsenterer det den viden, der skal til for at begå sig på det grønlandske marked, siger Jens Panum Have videre. Alt hvad der skal bruges i forbindelse med olieefterforskning og –indvinding skal transporteres ind og ud over en kajkant. Det er alt fra store maskin- og bygningsdele til fødevarer, toiletpapir og hvad der ellers skal til for at opretholde livet ude på en platform. Og der skal en masse retur – rør, skrald og affald, spildvæsker osv. En supply base - Vi etablerer en supply base, som tager sig af det alt sammen. Også logistikken står vi for. Det vil sige toldbehandling og alle de mere traditionelle logistiske ydelser, siger

Lokale underleverandører Arctic Base Supply benytter sig af mange underleverandører, udelukkende lokale, som har den nødvendige kompetence og kapacitet. Og som kan leve op til de krav, der stilles. - Vi kræver samme standard og kvalitet af dem, som man kender fra Danmark og EU. Det gælder f.eks. HSSEQkrav (Health, Safety, Secure, Environment, Quality), det gælder også krancertificering, hvor vi kræver, at underleverandørerne kan leve op til en dansk eller EU-certificering, fortæller Jens Panum Have. Grønlandsk arbejdskraft Dertil kommer, at man stort set kun bruger grønlandsk arbejdskraft, og kan man ikke skaffe folk med de nødvendige kompetencer, sørger man for at uddanne nogle. - Vi har et tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder herom med gode muligheder for at få støtte til opkvalificering af vores medarbejdere. Det er vigtigt, at

”For mig er det en positiv oplevelse at drive virksomhed i Grønland, og jeg har mødt nogle meget dedikerede mennesker, som både kan og vil noget”, siger Jens Panum Have. grønlænderne selv løfter opgaverne, så det bliver bæredygtigt på sigt for Grønland, og så pengene bliver heroppe, siger Jens Panum Have og tilføjer: - For mig er det en positiv oplevelse at drive virksomhed i Grønland, og jeg har mødt nogle meget dedikerede mennesker, som både kan og vil noget. Et særligt ansvar Et vigtigt tema, når man opererer i det arktiske område, er naturen. - Alle i branchen ved, at naturen er sårbar, og at man har et særligt ansvar, når man opererer heroppe. Alle er opmærksomme på det, og alle tager det seriøst, siger Jens Panum Have. www.abs.gl

FAKTA Arctic Base Supply er stiftet i 2010 som et joint venture mellem Danbor A/S og Royal Arctic Line. Virksomheden har hjemme i Nuuk, hvor man deler kontorbygning med olieselskaber, der har folk i Grønland. Det giver god synergi, og stedet beskrives som et ”oliekraftcenter”.

Firmaets klientportefølje består i høj grad af mindre og mellemstore virksomheder. Udviklingen for firmaet går dog i retning af stadigt flere opgaver for internationale selskaber, og efterhånden som vi har etableret en stadig tættere relation med store danske advokatfirmaer, er vore muligheder for at påtage os større opgaver øget. Udviklingen går hurtigt, og det er vigtigt, at vi hele tiden holder trit med den. Uddannelse og efteruddannelse er derfor forudsætning for, at vi kan yde professionel rådgivning og området prioriteres meget højt for alle medarbejdere i firmaet. ________________________________________________ Kissarneqqortuunnguaq 9 3900 Nuuk www.paulsen-law.gl

telefon: 32 12 52 telefax: 32 58 77 advokat@paulsen.gl

Advokatfirma siden 1984

CT A FA CH CE IS EE RIEN E OF SP E P X R U NE WHE UST A FIG J NOT

12653 KIRK & HOLM

SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER TIL OFFSHORE- OG VINDINDUSTRIEN Knap 40 år med offshoreydelser og –løsninger verden over har bibragt os megen erfaring, ekspertise og know-how. Vi er derfor i dag en af verdens største udbydere af kvalitetsløsninger til vindmølle- samt olie- og gasindustrien, såvel onshore som offshore.

• Offshore forsyningsbaser nationalt og internationalt

• Reparationer og vedligeholdelse på bore- og produktionsrigge

• Offshore logistik

• Produktion og konstruktion til offshoreindustrien

• Vindmøllelogistik

• Overﬂadebehandling

• Service, inspektion, reparation og vedligeholdelse af vindmøller

• Havneagentur, stevedoring og toldbehandling

• Erhvervsklatring med inspektion, service og vedligehold

• Alle typer fragt inkl. farligt gods/projektgods

Danbor blev etableret i 1974 som forsyningsbase til olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. Siden har Danbor opbygget en stærk position i offshore-, energi- og transportbranchen som førende service- og logistikvirksomhed. Med hovedsæde i Esbjerg beskæftiger Danbor Gruppen 550 mennesker onshore og offshore. Vi anser vores medarbejdere for vores vigtigste aktiv. Deraf payoff’et: OUR PEOPLE – OUR PROMISE.

DANBOR A/S · KANALEN 1 · DK-6700 ESBJERG · PHONE +45 7911 1900 · WWW.DANBOR.COM PART OF THE A.P. MOLLER – MAERSK GROUP

”Der er tale om den historisk set største investering nogensinde. Hvis alle de planlagte udvidelser realiseres, øges det samlede havneareal i Danmark med 50 pct. i løbet af de næste 10-15 år”, siger Uffe Steiner Jensen.

DANSKE HAVNE

Det ”nye” Danske Havne TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Et nyt Danske Havne. Så stærkt udtrykker Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, effekten af de ændringer, der blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 8. oktober 2013 og træder i kraft ved den ordinære generalforsamling den 3. april 2014. Dagen, hvor samme Uffe Steiner Jensen – efter 16 år – stopper som formand for brancheforeningen. - Vi startede processen for et års tid siden, da vi besluttede os for at kigge os selv grundigt efter i sømmene. Anstødsstenen var, at to medlemmer, to store havne, meldte sig ud. Vores styrke har altid været, at Danske Havne er talende brancheforening for alle erhvervshavne. Og det ville vi pludselig ikke være mere. Derfor satte vi en intern og en ekstern undersøgelse i gang, og ud over at kunne konstatere, at Danske Havne er en meget velanskrevet brancheforening, også på Christiansborg, kunne vi notere os nogle markante ønsker fra medlemmernes side, fortæller Uffe Steiner Jensen og fortsætter: - Først og fremmest ønskede man, at vi skulle arbejde mere med forretningsudvikling. Hidtil har det været noget, den enkelte havn selv tager sig af. Fremover skal det også foregå i Danske Havne-regi. Dernæst var det et ønske, at foreningen skulle være uafhængig af KL, Kommunernes Landsforening, der hidtil har kunnet udpege to medlemmer til vores bestyrelse. Det ophører. Ligeledes ophører det, at KL stiller med foreningens direktør, og at vores medarbejdere er ansat i KL. Fremover får vi vores egen fuldtidsdirektør og egne medarbejdere. Det

“

”Først og fremmest ønskede man, at vi skulle arbejde mere med forretningsudvikling.” Uffe Steiner Jensen

fremtidige samarbejde med KL, rederierne og andre interesseorganisationer kommer til at foregå via partnerskabsaftaler. Nye valgregler Nye valgregler er endnu en nyskabelse, valgregler der var fuld opbakning til på den ekstraordinære generalforsamling. Hidtil har kun medlemmer af havnebestyrelser været valgbare, men det bliver liberaliseret, således at den enkelte havn frit kan foreslå en fra egen bestyrelse, en havnedirektør eller en helt tredje person. - Det bevirker, at vi får et større udbud af kandidater, og at man kan gå efter bestemte kvalifikationer, pointerer Uffe Steiner Jensen og tilføjer, at man også har vedtaget en ny valgform. - Fremover kan de fem største havne (målt på omsætning) stille med hver et bestyrelsesmedlem, mellemgruppen stiller med fire og de mindre havne med to bestyrelsesmedlemmer. Desuden udpeger de fem store formanden, mens den samlede bestyrelse vælger næstformanden. Hver gruppering kommer til at udgøre en havnegruppe, og Danske Havne kan gå ind i hver gruppe og arbejde specifikt med dens problemstillinger og interesser. Hidtil har man kun gjort det for de mindre havne, siger han videre og understreger, at Danske Havne skal fortsætte som lobbyorganisation (”men være mere klar i mælet”, som han udtrykker det) og fortsat varetage medlemmernes politiske interesser. Model for forretningsudvikling Hvordan man som forening skal arbejde med forretningsudvikling, skal der i den kommende tid findes en model for, men Uffe Steiner Jensen er ikke i tvivl om, at de nye tiltag vil gøre Danske Havne til en endnu bedre brancheforening. Også på internationalt plan.

- Foreningen bliver til endnu mere nytte for medlemmerne, og den kommer til at sætte danske havne endnu mere på den erhvervspolitiske dagsorden, når man går ud og fortæller om havnenes store potentiale for at skabe vækst og jobs. Netop vækst og jobs er nøgleord i havnenes bidrag til den fremtidige udvikling, siger han og erindrer om, at en pct. vækst i samfundet betyder to-tre pct. stigning i transporten. Og det faktum, at 80 pct. af al gods, som transporteres ind og ud af Danmark, løftes over en havnekaj, siger alt om havnenes store betydning. Infrastruktur og tørhavnsaktiviteter Væsentlig for havnenes fortsatte udvikling er også infrastrukturen i baglandet og den udvidede adgang – jævnfør den nye havnelov – til at skabe tørhavnsaktiviteter. Uffe Steiner Jensen ser gerne, at politikkerne snart får lanceret Danske Havnes ”Havnepakke 3” med nye store investeringer i infrastruktur. I kraft af de første to havnepakker blev der samlet set investeret op imod to mia. kr. i nye veje og togskinner med direkte forbindelse til havne, men der er brug for flere investeringer, hvis søtransportens klare fordele i forhold til lastbilstransport, bl.a. bæredygtighed, skal udnyttes, påpeger han. - Det vil skabe endnu stærkere transportkæder i vores samfund, siger han og tilføjer, at muligheden for at lave aktiviteter længere væk fra havnene (den gamle havnelov foreskrev, at aktiviteter i land skulle foregå lige op til det bestående havneområde) gør dem til en markant bedre medspiller i hele transportkæden. Vindmøller på havnen - Og nye spændende tiltag begynder at vise sig. Bl.a. foregår der nu energiproduktion på Hvide Sande Havn, der har opstillet tre store vindmøller på havneområdet. Lejen herfra er med til at finansiere en udvidelse af havnen. Sådanne kombiløsninger er nytænkning hos vores medlemmer, fortæller Uffe Steiner Jensen, der beskriver de danske havnes udvidelsesplaner som ”ganske imponerende og særdeles lovende for fremtiden”. Historisk største investering - Der er tale om den historisk set største investering nogensinde. Hvis alle de planlagte udvidelser realiseres, øges det samlede havneareal i Danmark med 50 pct. i løbet af de næste 10-15 år, siger den snart forhenværende formand for Danske Havne.

www.danskehavne.dk

FAKTA Danske Havne har 68 medlemmer, der tilsammen håndterer 99 pct. af godshåndtering over kaj. Otte havne er kommunale aktieselskabshavne, 23 havne er selvstyrehavne. Foreningen af Privathavne i Danmark er associeret medlem. I havnene lastes og losses ca. 100 mio. ton gods årligt. 40 mio. passagerer sejler med færger.

DANSKE HAVNE

Omdrejningspunkt for hele Skandinavien TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Axel Søgaard

Siden årtusindskiftet har Hirtshals Havn udviklet sig til at være Danmarks sjettestørste erhvervshavn. En markant udvikling og vækst, som bliver yderligere accelereret i årene frem til 2020. - Vi lægger os nu ud i overhalingsbanen, og der bliver vi, siger adm. direktør ved Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen, og fortsætter: - Vi tager afsæt i en unik geografi og udnytter denne geografi til at skabe vækst. Rent faktisk ligger Hirtshals midt i Skandinavien, og transportmæssigt gør det Hirtshals til omdrejningspunkt for hele Skandinavien. Der er 20 minutters sejlads til verdens tredje mest trafikerede sejlrute, E39-motorvejen går lige til færgeklappen, og inden længe er jernbanen hertil fuldt udbygget med ny godsterminal. Det giver os en unik platform at bygge videre på. Og bygge videre det gør man. På landjorden råder Hirtshals Havn over 800.000 kvm. jord, hvor forskellige havnerelaterede virksomheder inden for produktion, fiskeforædling, marine og offshore service, fiskeauktion m.m. er etableret. Hertil kommer 140.000 kvm. på Hirtshals Transport Center, som netop er blevet udlagt til logistikvirksomheder. Yderligere 250.000 kvm. i land - Kun 4.000 kvm. er p.t. ikke lejet ud. Det er alt. Og vi er i gang med miljøgodkendelserne til en udvidelse af vores landareal på yderligere 250.000 kvm. Det kommer til at ske inden for en overskuelig tidshorisont. Så snart vi har de nødvendige miljøgodkendelser på plads og kan se, at der bliver en sund økonomi i projektet, går vi i gang med at bygge. Bl.a. er det planen, at der skal etableres vindmøller på området, fortæller Jens Kirketerp Jensen. Langt hovedparten af aktiviteterne i Hirtshals Havn udgøres i dag af færgetrafik. Der sejles fast på fem destina-

tioner i Norge, en på Island og en på Færøerne. Samlet set er der 40 ugentlige afgange med gods, som således allerede er en stor aktivitet i dag og bliver endnu større i fremtiden, fastslår Jens Kirketerp Jensen. Fiskeri også i vækst Fiskeri er også et aktivitetsområde, hvor der er fokus på vækst. Det skyldes i høj grad, at havnen har lagt en anden strategisk tænkning til grund for fiskeriaktiviteterne. - Vi har gjort fiskeriet til en del af vores logistiktænkning. Det betyder, at vi nu – udover hvad vores egne fiskere bringer i land – får fisk bragt hertil med færge fra Norge og fra andre danske fiskerihavne til forarbejdning og til Hirtshals Fiskeauktion, hvorfra fisken sendes videre ud i Danmark og det øvrige Europa, siger Jens Kirketerp Jensen og tilføjer: - Hirtshals Havn er i dag landets næststørste havn, når det gælder konsumfisk, og vi har en af Danmarks største klynger inden for forarbejdning af fisk og den største specifikt på laks. Det fjerde ben Indtil for to år siden var maritim og offshore service en ”har også”-aktivitet. I dag er det et nyt ben, det fjerde, man satser på og ser betydelige vækstmuligheder i. Virksomheder, der kan levere en god kvalitet, gode markedsmuligheder specielt i kraft af boomet i den norske oliesektor og ejer- og generationsskifte i nogle af de

“

”Vi lægger os ud i overhalingsbanen, og der bliver vi.” Jens Kirketerp Jensen

lokale virksomheder giver grund til optimisme, lyder det fra havnedirektøren. - Virksomhederne er gode til at arbejde sammen og har bl.a. dannet netværket Repair4Norway, der skal skaffe flere ordrer til Hirtshals. I løbet af det sidste par år har vi haft en del supplyskibe, to olieboreplatforme, og adskillige tank-, gas- og kemikalieskibe til service og reparation her i havnen, siger Jens Kirketerp Jensen og slutter lidt filosofisk: - Som sådan kan en havn ingenting. Det er geografien og aktiviteterne på havnen, som gør den til noget. I vores tilfælde til noget unikt. Et omdrejningspunkt i Skandinavien. www.hirtshalshavn.dk

FAKTA Hirtshals Havn er grundlagt i 1929 som fiskerihavn og blev kommunal selvstyrehavn i 2001. Omsætning: Ca. 62,4 mio. kr. Godsmængde: Ca. 1,5 mio. tons. Passagerer: 2,1 mio. Lastvogne/trailere: 137.000 enheder.

”Vi tager afsæt i en unik geografi og udnytter denne geografi til at skabe vækst”, siger Jens Kirketerp Jensen.

Biler: 679.000 enheder. Værdi af landet fisk: Ca. 502 mio. kr. (alle sammen 2012-tal). Vanddybde: Op til 10,7 m. Kajlængde: 4,5 km. Antal medarbejdere: 20.

RO/RO services General cargo services

HIRTSHALS HAVN ŏ En af Danmarks største færgehavne med over 40 færgeanløb om ugen ŏ Færgeafgange til syv forskellige destinationer i Skandinavien og Nordatlanten ŏ Danmarks tredje største fiskerihavn og anden største konsumhavn ŏ Hjemsted for en stærk klynge af erhvervs- og servicevirksomheder ŏ Unik geografisk placering lige ved starten af det europæiske motorvejsnetværk og kun 20 minutters sejlads fra en af verdens mest trafikerede sejlruter ŏ Ideel placering for udvikling af transport- og logistiknetværk

DANSKE HAVNE

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

“

TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

”Måske når vi to mio. tons gods i 2013. Det er en milepæl, som vi har stilet efter længe. Vi er tæt på.” Thomas Kampmann

- Vi slår alle rekorder. År efter år. Vi havde et godt regnskab i 2012, og det bliver bestemt ikke ringere i år. Måske når vi to mio. tons gods i 2013. Det er en milepæl, som vi har stilet efter længe. Vi er tæt på. Sådan udtaler Thomas Elm Kampmann, direktør i Køge Havn, der ikke har ledige arealer nok til at kunne dæmme op for efterspørgslen fra interesserede virksomheder. Man er godt i gang med at udvide og lægge mere end 650.000 kvm. til de 350.000 kvm., man har i dag, men der går fem-syv år, før de nye arealer kan tages i brug. - Havneudvidelser tager den tid, havneudvidelser tager. Og det tager tid, når man skal inddæmme store vandområder. Så store, at vores dækværker skal rykkes 800 meter ud i Øresund, siger Thomas Elm Kampmann. - Her og nu er det stærkt begrænset, hvor meget vi kan udvide p.g.a. mangel på arealer. Derfor superoptimerer vi på alle kajer, og derfor vil vi være tilfredse med at nå de to mio. tons i løbet af de kommende fem-syv år. Og sker det allerede i år, vil det være fantastisk. En fornuftig bundlinje er vigtig for os, eftersom det er kæmpe investeringer vi står over for, siger han videre og tilføjer: 80 pct. allerede udlejet - Ca. 80 pct. af de nye arealer er allerede udlejet, og der er

ingen tvivl om, hvorfor de er det. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er de tre nøgleord for Køge Havn. Vi er et af de bedste alternativer, når der skal transporteres varer til primært København, men også de andre storbyer på Sjælland. Køge Havn er en del af transportklyngen Køge, som også omfatter Skandinavisk Transport Center ved motorvejen. Ligesom på havnen udvider man markant. 500.000 kvm. er byggemodnet og ved at blive solgt, og det første rejsegilde finder snart sted. På Lidl’s nye centrallager. - Alle vil være så tæt på konsumenterne som muligt, og Køge ligger centralt for halvanden million mennesker, der skal have mad og drikke hver dag. Desuden kan skib, bil og tog understøtte hinanden hos os. Køge er ved at blive et multimodult trafikknudepunkt med en spændende fremtid, der bl.a. kan profitere af Femern Bælt-forbindelsen. Specielt jernbanedelen er interessant for os. Den vil betyde eldrift på jernbanen fra Sicilien til Finland, og det vil åbne op for nye muligheder for transport af gods med overflytning mellem bane og bil, siger Thomas Elm Kampmann, der ser store perspektiver i at køre gods på skinner fra Sicilien til Køge og videre derfra med bil til resten af Danmark og det øvrige Skandinavien. Ideel til ny kombiterminal Og Køge er ideel til den nye kombiterminal, der skal placeres så tæt på København som muligt, fastslår han og appellerer til landets politikere om at investere de 500-900 mio. kr., som en kombiterminal koster, i Køge-området. - Det er en unik mulighed for at skabe en værditilvækst,

”Vi er et af de bedste alternativer, når der skal transporteres varer til primært København, men også de andre storbyer på Sjælland”, siger Thomas Elm Kampmann.

som kommer Danmark til gode, siger Thomas Elm Kampmann. By og havn hånd i hånd Udvidelserne af Køge Havn sker i tæt koordinering med de mange andre aktiviteter, som er planlagt i Køge hen over de næste 10 år, hvor der vil blive investeret 15-20 mia. kr. i byudvikling, universitetssygehus, havn m.m. - Vi udvider mod nord, men har til gengæld afgivet 100.000 kvm. i sydhavnen til byudvikling, siger Thomas Elm Kampmann og tilføjer: - By og havn går hånd i hånd. www.koegehavn.dk

FAKTA Nøgletal om Køge Havn (2012): Omsætning 31 mio. kr. 28.000 trailere.1,3 mio. ton bulk og stykgods. 82.000 passagerer. Størrelse: Areal ca. 350.000 kvm. 2.000 kajmeter. Vanddybde i bassinerne syv m. Køge Havn kan anløbes af skibe op til 160 m længde og 25 m bredde. Havnen ligger centralt for en lang række destinationer i hele østersøområdet og ligger kun 40 km fra Københavns lufthavn og 35 km fra Københavns centrum.

Her og nu er det stærkt begrænset, hvor meget Køge Havn kan udvide p.g.a. mangel på arealer. Derfor superoptimerer man på alle kajer – med bl.a. denne kran til lastning og losning.

DANSKE HAVNE

I hjertet af Danmark TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Mellemvej 25 DK-6200 Aabenraa Telefon 7462 2514 www.aabenraaport.dk port@aabenraaport.dk

Vejen til Europa begynder her Aabenraa Havn er det perfekte udgangspunkt for transportlĂ¸sninger til og fra Europa â&#x20AC;&#x201C; tĂŚt pĂĽ det europĂŚiske motorvejsnet og vores netvĂŚrk i hele Ă&#x2DC;stersĂ¸-omrĂĽdet.

KorsĂ¸r Havn er med sin placering direkte ud til StorebĂŚlt en vigtig havn for bl.a. Fyn og SjĂŚlland. - KorsĂ¸r Havn er en effektiv og fleksibel havn, der har respekt for kundernes behov og udfordringer. Havnens personale er altid klar til at service kunderne, uanset hvornĂĽr de skal bruge os, siger Havnechef Flemming Erichsen og fortsĂŚtter: - For at kunne yde en god kundeservice prioriterer KorsĂ¸r Havn vedligehold af kajer, arealer, pakhuse og maskinel hĂ¸jt. Vi ved, at vi er en del af et forlĂ¸b - fra leverandĂ¸r til kunde - hvorfor vi er meget opmĂŚrksomme pĂĽ at medvirke til at skabe den bedste

og mest Ă¸konomiske lĂ¸sning for vores kunder. Et fortsat godt samarbejde med nye og bestĂĽende kunder i ĂĽrene, der kommer â&#x20AC;&#x201C; det er â&#x20AC;?billedetâ&#x20AC;? af KorsĂ¸r Havn anno 2013. - Vi er i gang med at undersĂ¸ge muligheden for at udvikle en del af StigsnĂŚs Industrihavn til erhvervshavn og dermed skabe grundlag for nye forretningsaktiviteter. Vanddybde og placering er optimale for en erhvervshavn, fortĂŚller Flemming Erichsen. Ud over erhvervshavn varetager KorsĂ¸r Havn ogsĂĽ driften af Slagelse Kommunes Ă¸vrige havne: SkĂŚlskĂ¸r Havn, StigsnĂŚs FĂŚrgehavn, AgersĂ¸ og OmĂ¸ Havne, samt ledelsen af Rederiet AgersĂ¸ OmĂ¸ FĂŚrgerne. www.korsoerhavn.dk

- rĂ¸r, fittings, flanger

ASTM/API/ANSI

- bolte, pakninger

HĂĽndvĂŚrkervej 67 Âˇ 6710 Esbjerg V

Tlf. 75 15 64 00 Âˇ Fax 75 15 61 43

- filtre

www.estool.dk

â&#x20AC;?Vi har fĂĽet en ny kundetype inden for jern- og metalskrotâ&#x20AC;?, siger Flemming Erichsen.

DEN FLEKSIBLE

HAVNE pĂĽ Lolland til et hvert formĂĽl

ERHVERVSHAVN

KORSĂ&#x2DC;R HAVN Nakskov

RĂ¸dbyhavn

Ă&#x2DC;stre Kaj 3 Âˇ 4970 RĂ¸dbyhavn Harbour master Torben Christiansen Tlf. +45 54 60 57 22 Âˇ +45 20 25 06 72 Âˇ Fax +45 54 60 09 34 Email: havne@lolland.dk Âˇ www.rodbyport.dk

Âˇ 765 m kaj Âˇ 5 meters dybde Âˇ 6.000 kvm kajarealer Âˇ 1 sĂ¸mil til kommende faste forbindelse

Fakta og faciliteter

Med hele SjĂŚlland og Fyn som bagland

KORSĂ&#x2DC;R HAVN

s (AVNEAREAL CA HA s 3AMLET KAJLÂ?NGDE METER s 6ANDDYBDE METER s 0AKHUSAREAL CA M s 2O 2O ANLÂ?G s 4ILSLUTNING AF VAND OG EL s )303 GODKENDT

midt i hjertet af Danmark. Placeret tĂŚt forbundet med det europĂŚiske motorvejsnet og StorebĂŚlt.

KORSĂ&#x2DC;R HAVN har evnen til hurtig omstilling og hĂ¸jt serviceniveau. Dette sikre en hĂ¸j effektivitet. Havnegade 2 Âˇ 4900 Nakskov Harbour manager Hans Borchersen Tlf. +45 54 67 73 32 Âˇ Fax +45 54 92 51 13 Email: havne@lolland.dk Âˇ www.nakskovhavn.dk

Âˇ 2050 meter kaj Âˇ op til 8,5 m dybde Âˇ 82.000 kvm kajarealer Âˇ 31 sĂ¸mil til kommende faste forbindelse

ER DU VORES NĂ&#x2020;STE KUNDE? Ledige arealer Losserater pĂĽ op til 700 tons/time.

Telefon: 58370085 - info@korsoerhavn.dk www.korsoerhavn.dk

hvidesandehavn.dk

Hvide Sande Havn

– Midt - og Vestjyllands nye trafikhavn mod vest

hvidesandehavn.dk id d h dk

Hvide Sande havn kan nu også tilbyde - 6 meter vand - Bæreevne på op til 10 tons / m2 - Gods arealer på ca. 30.000 m2 - Hvide Sande Havn er isfri året rundt, og byen kan tilbyde en bred vifte af maritime servicevirksomheder.

“En indgang til Hvide Sande”

Kontakt os for en snak om mulighederne! Esben Thomey Kristensen – Tlf: +45 20 20 79 77 – E-post: etk@hssg.dk – www.hssg.dk Steen Davidsen - Tlf: + 45 23 67 58 64 - E-post: sd@hvshavn.dk – www.hvidesandehavn.dk

DANSKE HAVNE

”Lad os nu få den færgefond!” TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Det trækker i den stik modsatte retning. Sådan konkluderer Bent Rasmussen, havnedirektør i Kalundborg Havn, på udviklingen inden for transport af gods med færger. Trods et politisk ønske både herhjemme og i EU om at fremme godstransport til søs og på skinner sker der det stik modsatte, når det gælder færgedelen. Til skade ikke kun for miljøet, men også med den konsekvens, at køerne på landevejene bliver endnu længere. - For vores eget vedkommende er der sket en regulær ”turn around”. Det er ikke ret mange år siden, vi havde op til 11 færger på Kalundborg Havn og 54 ugentlige afgange, men siden Storebæltsbroen åbnede, er det gået ned ad bakke. Det til trods for at den tunge trafik, der er relevant for overfarten mellem Kalundborg og Aarhus, fortsat vurderes til at udgøre 10 pct. af det samlede marked på over en million lastbiler, som hvert år flyttes øst-vest og har gjort i alle årene. Alene fra 2009/10 til 2012 er vores andel af denne trafik faldet med yderligere næsten ni pct. til kun fem pct.s andel sidste år. Og kun én færge, siger Bent Rasmussen og tilføjer: - Når intentionen er at flytte mest mulig godstransport fra vej til bl.a. sø, så er det på høje tid, at færgefarten får en hjælpende hånd fra politisk side. Det kan ske ved at etablere en færgefond i stil med togfonden. Konsekvensen af ikke at gøre noget bliver helt sikkert, at endnu flere færgeruter kommer til at lukke. Prisfald på Storebælt Det, som ifølge Bent Rasmussen har vredet konkurren-

“

På ruten Kalundborg-Aarhus er det p.t. slut, og jeg tror desværre også, at andre overfarter må kaste håndklædet i ringen. Bent Rasmussen

cen mellem færgerne og Storebæltsbroen totalt skæv, er prispolitikken på Storebæltsbroen. På 13 år er prisen for at få en lastbil over Storebæltsbroen steget med 44 kr. (fra 715 kr. i 1999 til 759 kr. i 2013), påpeger han. - Betalingen er politisk besluttet, og reelt er der tale om et prisfald. At holde prisen vil være utænkeligt, når vi skal prissætte færgeoverfart. Udgifterne til olie, lønninger osv. er steget markant siden 2000. Vi ved fra de store vognmænd, at en prisforskel på 500 kr. kan accepteres. Det vil sige, at en færgebillet må koste ca. 1.200 kr. Et rederi kan tilsyneladende ikke drive kommerciel færgedrift for den pris, og i det hele taget kan vi ikke konkurrere på Kattegat, når prisen på Storebæltsbroen fastholdes, siger Bent Rasmussen. Det bliver endnu værre Og endnu være bliver det den 1. januar 2015, når de internationale regler for Nordsøen og Baltikum vedrørende svovlindhold i brændstof træder i kraft. I dag er

der 1,0 pct. svovlindhold. Fra 2015 må der kun være 0,1 pct. - Eftersom denne type brændstof er op til 50 pct. dyrere, og eftersom 50 pct. af udgifterne til færgedrift går til olie, siger det sig selv, at konkurrencesituationen skævvrides endnu mere. Løsningen med at installere en scrubber til at rense røgen fra 1,0 pct. brændstoffet er heller ikke gangbar. Den er pladskrævende og koster omkring 30 mio. kr., siger Bent Rasmussen og peger ydermere på, at den stigende brug af billige udenlandske underentreprenører inden for vognmandsbranchen vil gøre det endnu sværere for færgerne at konkurrere. Eller stort set umuligt. - På ruten Kalundborg-Aarhus er det p.t. slut, og jeg tror desværre også, at andre overfarter må kaste håndklædet i ringen, forudser han. Kræver relativt få midler - Så lad os få den færgefond. Og når beslutningstagere nu ikke vil acceptere det forslag, som min kollega, Bjarne Mathiesen, Aarhus Havn, og jeg har stillet om at lægge et miljøgebyr på 40 kr. på hver lastbil, der kører over Storebæltsbroen, og give pengene til de lastbiler, som med miljømæssig fordel kan sejle, så må pengene komme et andet sted fra. Det kræver relativt få midler for at kunne sænke færgeprisen til et konkurrencedygtigt niveau, siger Bent Rasmussen og tilføjer: - I hvert fald er det grotesk at køre den lange vej fra Nordjylland til København uden at bruge ”den blå motorvej”. Alene på strækningen Aarhus-København er der tale om fire-fem timers kørsel på landevejene contra måske 1¼ times kørsel, hvis man benytter KalundborgAarhus overfarten. Pr. trailer! www.danskehavne.dk

”I hvert fald er det grotesk at køre den lange vej fra Nordjylland til København uden at bruge ”den blå motorvej”, siger Bent Rasmussen.

GRENAA HAVN

$!.-!2+3 -%34 #%.42!,% $9"6!.$3(!6.

Scan QR-koden, og se filmen om Masterplan 2030

GRENAA HAVNS

STYRKEPOSITIONER ER BL.A. s (AVNEN ER BELIGGENDE T T VED DE CENTRALE SEJLRUTER I +ATTEGAT s 3TORE FRIAREALER LEDIGE LAGERHALLER OG TANKKAPACITET s 3TOR AFSTAND TIL BYM SSIG BEBYGGELSE s %N ERHVERVSVENLIG mEKSIBEL OG L SNINGSORIENTERET ORGANISATION

KONTAKT

GRENAA HAVN 2030

MASTERPLAN 2030 s KM KAJL NGDE s (AVNEBASSIN OG SEJLRENDE MED METERS DYBDE s .YT SAMMENH NGENDE ERHVERVSAREAL P» GODT M2

Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa

KP MEHLSEN +%9 !##/5.4 -!.!'%2 +0- '2%.!!(!6. $+ -/"),

Døgntelefon +45 8758 7600 Fax +45 8632 4371

www.grenaahavn.dk Grenaa Havn A/S er medlem af DJURS Wind Power

DANSKE HAVNE

Nøglen til grøn transport TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Grøn, udviklingsorienteret, solid og sund base. Det er essensen af Kolding Havn, sådan som direktør Claus Holm Christensen ser det, og flere års gode regnskaber viser, at det også økonomisk går rigtigt godt. - ”Nøglen til grøn transport”, sådan lyder vores slogan, og den kurs bliver vi på. Vi er en grøn havn, og søtransport på den blå motorvej og jernbanetransport på det grønne spor kommer til at spille en stadig større rolle i fremtiden, siger Claus Holm Christensen og fortsætter: - Vi er en af de få havne herhjemme med jernbanespor på begge sider af kajen og kan håndtere mange jernbanevogne. Det tror jeg bliver vigtigt i årene, der kommer. Som en understregning heraf arbejder en af virksomhederne på Kolding Havn, transport- og logistikkoncernen H. Daugaard, strategisk med at udvikle jernbanetransport. Et spørgsmål om håndtering At biomasse i form af træpiller transporteres rundt i landet i store mængder via Kolding Havn, passer naturligvis fint ind i den grønne profil, men det udelukker på ingen måde andre og måske umiddelbart mindre grønne produkter. Det er et spørgsmål om håndtering, fastslår havnedirektøren. - Vi har det mest moderne udstyr til at håndtere den

type gods og den størrelse af skibe, som anløber vores havn. Og vi er meget opmærksomme på at være opdateret med udstyr, der reducerer støv, støj og energiforbrug i forbindelse med håndteringen af godset. Eksempelvis har vi investeret i en silo med en speciel tragt, der kan reducere mængden af støv med op til 50 pct. ved gennemløb, siger Claus Holm Christensen. Byens borgere også kunder Satsningen på at være grøn hænger også sammen med, at havnen ligger midt i Kolding by. - Vi har det godt sammen med byen og dens borgere. Rent faktisk ser vi også borgerne som vores kunder. Vi vil udvikle os og vækste sammen med byen, og vi vil gøre det i harmoni med byen, for vi må ikke ødelægge noget for hinanden. En god balance i tingene er vigtig. Byen skal kunne udvikle sig tæt på havnen, og havnen skal kunne udnytte sine udviklingsmuligheder, siger Claus Holm Christensen og tilføjer, at Kolding Havn som den eneste havn i Danmark er miljøcertificeret i henhold til ISO 14001. I løbet af få år får Kolding Havn mulighed for at udvide og åbne op for nye virksomheder, primært logistik- og produktionsvirksomheder. Lige nu er det kun begrænset med ledige arealer. De fleste er optaget af, hvad Claus Holm Christensen beskriver som ”en god base af betydende virksomheder” – ud over H. Daugaard er det

FAKTA t Kolding Havn har 2,6 km kaj, syv meter vanddybde og syv kraner (max. 100 tons). t Omsætning: 1,2 mio. tons (heraf en mio. tons bulkvarer) og ca. 30 mio. kr. t Omkring 3.500 godsvogne vil benytte havnens jernbanespor i 2014.

t Der er 15 medarbejdere i Kolding Havn, 800 medarbejdere i virksomhederne på havnen og 3.000 medarbejdere (hos leverandører og samarbejdspartnere) i alt er afhængige af aktiviteterne på havnen.

”Nøglen til grøn transport”, sådan lyder vores slogan, og den kurs bliver vi på”, siger Claus Holm Christensen.

“

”Vi er meget opmærksomme på at være opdateret med udstyr, der reducerer støv, støj og energiforbrug i forbindelse med håndteringen af godset.” Claus Holm Christensen

Svane Shipping, NCC og to af Europas største grovvareselskaber, DLG og Danish Agro. Store på bulkvarer - Vi er store på bulkvarer, og der bliver sækket både træpiller og gødning op på havnen til videre distribution. Med maksimalt 10 minutters kørsel til motorveje, der løber i retning af alle fire verdenshjørner, er infrastrukturen på landjorden god. Det er også årsag til, at flere produkter, som ikke findes så mange andre steder, bliver distribueret via Kolding Havn. F.eks. cement fra Aalborg Portland og papir til hele den danske kartonnageindustri, fortæller Claus Holm Christensen, der fremhæver fleksible medarbejdere som endnu én af Kolding Havns styrker. - Vi skulle have en bugserbåd ud en påskelørdag. Henvendelsen kom længe efter lukketid fredag aften. To medarbejdere sagde straks ja til at klare opgaven. Sådan fungerer det her, siger han. www.koldinghavn.dk

MODERNE & UDVIKLINGSORIENTERET

Kolding Havn er en moderne og udviklingsorienteret havn og blandt landets mest velfungerende havne. Der er udviklingsmuligheder på arealerne og faciliteter til at håndtere forskellige godstyper som bulk, stykgods og større projektlaster. Medarbejdernes forskellige kompetencer er en styrke på havnen. Havnen investerer løbende i nyt materiel og optimerer forholdene for kunder og ansatte. Havnen er åben fra 7.00-17.00 på hverdage, og der er 24 timers service, når det efterspørges.

Kolding Havn · Havnekontoret · Jens Holms Vej 1 · 6000 Kolding · Tel. 75 50 20 66 · www.koldinghavn.dk

DANSKE HAVNE

Nordiske havne står sammen Danske Havne var den 14. og 15. november vært for det årlige Nordiske Havnemøde. Finske, norske, svenske og danske havne er stærke spillere – og endnu stærkere sammen. De nordiske havne har mange fælles interesser. Og hvorfor kæmpe hver for sig, når man kan stå sammen. Det er en af konklusionerne på det fælles nordiske havnemøde, som netop er afviklet med Danmark som vært. Havnen vil stå endnu mere sammen, særlig i forhold til

EU og indsatsen i ESPO, havnenes europæiske organisation. I første omgang gælder den fælles indsats områder, der belaster søtransporten i forhold til transport på vej og bane. Områder som maritim sikring, de kommende svovlkrav og forældede administrative regler. Også EUKommissionens arbejde med regler for havnedrift er vigtig. Sekretariatschef Tom Elmer Christensen fra Danske Havne siger:

- Også i EU sager er der fornuft i at stå sammen. Vi skal tale med én stemme, hvor det er muligt. Og EU’s havnepakke er et godt sted at fokusere vores kræfter. Vi planlægger at lægge vores kræfter i tre til fire områder, hvor vi ønsker at påvirke maksimalt i ESPO-regi og over for EU. De nordiske havneforeninger er også enige om at styrke de større nordiske havnes muligheder for at udvikle deres forretning yderligere. www.danskehavne.dk

De nordiske havne har mange fælles interesser. Så hvorfor kæmpe hver for sig i eksempelvis det store EU-system. Fremover vil de nordiske havne stå sammen.

FAABORG HAVN

NÆSTVED HAVN – EN HAVN I UDVIKLING

HAR DU BRUG FOR EN HAVN, DER ARBEJDER FOR DIG – 24 TIMER I DØGNET, 365 DAGE OM ÅRET… Så kontakt os på tlf. 55 98 52 00 eller klik ind på naestvedhavn.dk Havnedirektør Jesper Møller Petersen Kanalvej 19, DK-5600 Faaborg, tlf. 72 53 02 60, fax 62 61 16 57, www.faaborghavn.dk

PORTEN TIL EUROPA

DANSKE HAVNE

Fart på inden for ventilation TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Han er uddannet blikkenslager og maskintekniker. Han arbejdede som blikkenslager i 14 år og var derefter rejsemontør hos Colorlux i tre år, inden han tog springet til ventilationsbranchen – først som projektleder hos Semco i Esbjerg og senere Ventilationsgruppen i Kolding. Efter 16 år, hvor han bl.a. stod for etableringen af ventilation på laboratorierne i Gumlinks nybyggeri i Vejle og støjdæmpning og procesventilation hos Ribe Jernindustri, var tiden kommet. Han startede sin egen virksomhed, Lassen Ventilation, den 1. september 2011. Og har haft travlt lige siden. - Jeg var selvkørende som projektleder i 16 år, skaffede selv ordrer, hvilket selvfølgelig er kommet mig til gode som selvstændig, siger 51-årige Steen Lassen, der fik så meget at lave i starten af 2012, at han i august samme år ansatte projektleder Brian Iversen, der også har en baggrund som blikkenslager og desuden er uddannet produktionstekniker. Siden er der også blevet ansat flere montører, hvorfor Steen Lassen i dag bruger det meste af sin tid på projektledelse, tilbudsgivning og kundekontakt. Gældfri og sorte tal - Der går praktisk taget ikke en dag, uden at vi får en ny ordre eller henvendelse. Vi afgiver tilbud for 80100 mio. kr. om året og har allerede ordrer for 10 mio. kr. frem til uge 47 i 2014. Til dato har firmaet omsat det dobbelte af, hvad jeg havde forventet, så vi er både gældfri og har sorte tal på bundlinjen. Jeg forventer som minimum at ansætte en-to nye medarbejdere til næste

FAKTA Et hospice i Haderslev, et børnecenter i Toftlund, et nyt storkøkken hos Let & Lækkert i Esbjerg, en direktørbolig i Holmegård ved Næstved (skulle laves om til naturbørnehave), Fanø Bryghus, Hvide Sande Skole, Rødding Højskole (stald og lade skulle bygges om til undervisningslokale, værksted og auditorium), Social- og Sundhedsskolen, ny storkøkkenventilation hos Restaurant Røde Okse i Esbjerg, flere sygehuse, flere autoværksteder – opgaver, som Lassen Ventilation har løst, og som dækker et bredt spekter inden for ventilation.

år, men allerede nu er vi klar til at løse også de helt store ventilationsopgaver, siger han. Lassen Ventilation beskæftiger sig med alt inden for ventilation og inden for alle brancher. Det afspejler sig i de mange opgaver, man har løst siden starten for to år siden. Det største projekt - Det største projekt til dato, ventilation hos Bell Air, der bygger ny administration og hangar i Esbjerg Lufthavn, er vi lige gået i gang med. Det samme gælder to

“

”Vi sætter en ære i at lave et ordentligt stykke arbejde og går ikke på kompromis med kvaliteten”, siger Steen Lassen, der her ses ved firmaets nye AO farveplotter.

Lassen Ventilation projekterer selv opgaverne, får dem tegnet hos ekstern samarbejdspartner, plotter tegninger på nyanskaffet AO farveplotter og står desuden for montage ude hos kunderne. - Samme projektleder, Brian Iversen eller jeg selv, følger opgaven fra start til slut, siger Steen Lassen og tilføjer:

”Der går praktisk taget ikke en dag, uden at vi får en ny ordre eller henvendelse.” Steen Lassen

skolebygninger. Yderligere tre nye projekter – hos HKJ Group i Esbjerg i forbindelse med kontor- og værkstedsudvidelse, hos Veneklinikken i Brørup og 16 pavilloner i Lejre Kommune, som benyttes til kontorer – kommer til her sidst på året, siger Steen Lassen.

Et ordentligt stykke arbejde - Vi sætter en ære i at lave et ordentligt stykke arbejde og går ikke på kompromis med kvaliteten. Det er hele essensen af firmaets værdigrundlag. Ærlighed og hjælpsomhed er andre parametre, vi gerne vil måles på. Og vi går ikke ind i et projekt uden at have været på stedet. Esbjerg-firmaet tilbyder også at servicere ventilationsanlæg. Der følger et tilbud om service til fast pris med, når man afleverer et færdigt projekt.

www.lassenventilation.dk

”Samme projektleder, Brian Iversen eller jeg selv, følger opgaven fra start til slut”, siger Steen Lassen.

FC NORDSJÆLLAND

Samarbejde der bringer værdi TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Vi skal bringe værdi for vores partnere. Og det gør FCN. Det siger Ole Palmå, adm. direktør i FC Nordsjælland A/S. Han underbygger påstanden med resultaterne af en stor analyse af sportssponsorering i Danmark, men også i hverdagen og den daglige omgang med sponsorerne finder han masser af bekræftelse på udtalelsen. - Sportssponsorering har en unik virkning, viser analysen. 70 pct. af de danske forbrugere er positive over for sportssponsorering, så positive at sponsorernes budskaber også trænger igennem, når forbrugerne møder dem i anden sammenhæng. Desuden viser analysen, at FCN er et stærkt brand, som betyder noget for mange mennesker, og som mange virksomheder derfor ønsker at associere sig med. Brandet er forankret i Nordsjælland med sympati i hele landet. Mange er fans af andre klubber, men har FCN som den anden klub, de holder med, siger Ole Palmå og forklarer den positive indstilling til FCN på denne måde: - Man har sympati og respekt for FCN, fordi vi står for positiv fodbold, fordi vi har fokus på talentudvikling, fordi vi udviser ansvarlighed i måden at drive forretning på, og fordi vi tænker i familiedimensionen, når vi afvikler vores hjemmekampe. Forskellige mål med samarbejdet FCNs erhvervspartnere har forskellige mål med deres samarbejde med klubben, påpeger Ole Palmå. - For nogen er målet at styrke deres salg gennem øget kundeloyalitet, og vores VIP Hospitality-arrangementer ved kampene og den gode fodboldoplevelse bidrager til at skabe tætte kunderelationer. Derudover har vi også et stærkt funderet business netværk, hvor det for deltagerne handler om at skabe stærke relationer og direkte gøre forretning med hinanden. For andre er det mest marketing, man er interesseret i. Man ønsker at øge kendskabet til ens virksomhed, produkt og service, eller

“

FCN er et stærkt brand, som betyder noget for mange mennesker, og som mange virksomheder ønsker at associere sig med. Ole Palmå

man ønsker at pudse sit image af. Og FCN er en unik platform for værdifuld eksponering via TV og onlinemedier og overfor tilskuerne, fortæller han. Handler for 12 mio. kr. i netværk I FCNetværk, som også mange mindre virksomheder er med i, arbejdes der ret konkret med at dokumentere effekten af deltagelsen i møderne. Får man en ny kunde eller en ny ordre, opfordres man til at give besked herom til FCN. - Der er til dato i år oplyst samhandel for 12 mio. kr. internt i netværket. Vigtigt er også, at virksomheder får skabt relationer, de kan bruge i andre sammenhænge på et senere tidspunkt, siger Ole Palmå og tilføjer, at FCN

er gået fra det lokale og regionale til også at signalere nationale værdier. Og i det hele taget står for værdier, som også store koncerner gerne vil identificere sig med. - Det er bl.a. baggrunden for en stor aftale, som vi indgik tidligere på året med Opel Danmark, pointerer han. Hele tiden fornyelse Kravene til FCN bliver højere og højere, og der skal hele tiden tænkes i fornyelse for at leve op til dem eller i bedste fald overgå dem, lyder det fra Ole Palmå. - Gode faciliteter er vigtige, og derfor har vi i sommer udvidet vores VIP-lounge, som efterhånden ikke kunne rumme de mange sponsorpartnere. Desuden er vi ved at bygge tre Sky Lounges, hvoraf den ene allerede er solgt. Et andet nyt tiltag er vores nye LED bandesystem, formentlig Danmarks længste og et rigtigt godt reklamemedie. Kommunikation er også vigtig. Vi får ny hjemmeside i 2014 og gør rigtigt meget online. Vi har eget FCN TV, hvor vi gør meget ud af at eksponere vores partnere. Et nyt og ret unikt tiltag er udnævnelsen af en aktiverings- og eventansvarlig, der skal rådgive om og aktivere partnerskabet med FCN. Det er en service over for partnerne, som vi hjælper til at få mest muligt ud af deres sponsorater – f.eks. på kampdage, hvor vi har stor fokus på at aktivere kamppartnere med at få mest muligt ud af investeringen, siger Ole Palmå. www.fcn.dk

FAKTA Over 250 virksomheder har partnerskabsaftaler med FC Nordsjælland A/S. Omkring 600 partnere og gæster mødes i VIP loungen, hver gang der er hjemmekamp. FCNetværk består af ca. 70 virksomheder, der mødes to gange om måneden. Desuden er der forskellige andre arrangementer for sponsorerne. Sponsoromsætningen er støt stigende. Det samme gælder tilskuertallet til kampene i Farum Park. På fem år er antallet af tilskuere steget med 50 pct. I 2013 har man allerede rundet 100.000 tilskuere totalt set.

”Man har sympati og respekt for FCN, fordi vi står for positiv fodbold, fordi vi har fokus på talentudvikling, fordi vi udviser ansvarlighed i måden at drive forretning på, og fordi vi tænker i familiedimensionen, når vi afvikler vores hjemmekampe”, siger Ole Palmå.

Furesø er rykket op i superligaen Furesø Kommune er sprunget 36 pladser frem i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes lokale erhvervsklima. Samtidig er Furesø den kommune i landet med største fremgang over de seneste ﬁre år. Det skyldes primært den nære dialog mellem erhvervsliv og kommune Furesø – gode omgivelser for din virksomhed og dine ansatte Skov og sø / superliga / plads til erhverv - tæt på kbh / stærk økonomi / arbejdskraft i verdensklasse / champions league / boligboom / Flyvestation Værløse klar til takeoff: kreativt erhvervsmiljø i helt unikke omgivelser / Danmarks stærkeste foreningsliv / sportsmekka med faciliteter i toppen af superligaen / cykelruter, kajak, golf, mountainbike, sejlads / klimakommune / hold dit møde/team-arrangement på søen eller i skoven.

En indgang for virksomheder

Det siger virksomhederne:

Furesø har erhvervsområder tæt ved motorvejen både i Farum og Værløse. De ligger kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen og 35 km til CPH Københavns Lufthavn. Vi har fast track byggesagsbehandling med 24-timers service og en samlet indgang til kommunen. Og det hele er tæt på København. Derfor mener vi, at vi har et tilbud i superligaen til erhvervslivet, siger erhvervskonsulent Flemming Ipsen fra Furesø Kommune. – Når man som virksomhed etablerer sig eller bygger om, betyder det virkelig noget, hvor effektiv kommunens byggesagsbehandling er. Med Fast Track lover vi, at Furesø Kommune inden for 24 timer, fra vi modtager en ansøgning, er i dialog med virksomheden om, hvad ønsket går på. Det er i både din og vores interesse, at du kommer videre så hurtigt og effektivt som muligt, siger Flemming Ipsen.

“

Her er nemt for mine kunder at komme til. Furesø ligger centralt for hele Nordsjælland og København, hvor kunderne er. - Anina Rasmussen, Anina Rasmussens Tegnestue

“

Furesø kommune har en meget kort behandlingstid af byggesager, hvilket gør mine kunder - især erhvervskunderne meget tilfredse. - MAA. Morten Sørensen, arkitektﬁrmaet sørensens tegnestue ApS

“

Furesø er en veldrevet kommune, som er smuk, grøn og ligger supergodt trafikalt set. Og her er plads til parkering - det er nemt for medarbejdere, kunder og alle vores medlemmer. Da vi flyttede hertil, fik vi god hjælp af Teknisk Forvaltning på rådhuset. Og vi følte, at der var en forståelse fra kommunens side om de ting, som Dana gerne ville. Vi følte os velkomne. Direktør Keith Fobian, Dana

Altid mod målet Han glæder sig enormt over at kommunen har en fodboldklub i toppen af dansk fodbold. - Vi har et godt samarbejde med FC Nordsjælland og deler deres grundidé ”altid mod målet.” Når FCN er i Champions League giver det selvfølgelig Furesø og Nordsjælland en unik proﬁlering, og det samtidig med, at både vi og vores virksomheder kan lære af deres vinderkultur og proﬁtere af de netværk, klubben skaber, siger Flemming Ipsen.

“

Som eksportvirksomhed har vi ofte besøg fra hele verden. Nærheden til lufthavnen kombineret med de mange muligheder for såvel overnatning som restaurantbesøg, er et klart plus” Direktør Christian Aasted, Aasted

Ring til Flemming Ipsen Hør mere. Erhvervskonsulent Flemming Ipsen sidder klar ved telefon 7235 5454 Læs mere på www.furesoe.dk/erhverv

Furesø sænker skatten – en kommune en skat!

DI: Furesø har Danmarks bedste infrastruktur

Furesø Kommune har styr på økonomien. Siden kommunen i 2011 ﬁk en ny gunstig aftale med staten om kommunens gæld, har økonomien ligget fast. Personskatten er i de senere år sat ned, og i 2014 afskaffes særskatten i Farum, så alle i kommunen betaler samme skat. Det giver samlet mere end 100 millioner kroner mere i borgernes lommer. Dækningsafgiften er fra 2014 nedsat til 8.5 promille og hører til blandt de laveste i Region Hovedstaden.

Furesø har Danmarks bedste infrastruktur for erhverv. Sådan siger virksomhederne i Dansk Industris undersøgelse af de lokale erhvervsklima 2012. Hvad er forklaringen? Vi har motorvej næsten til døren, S-tog og S-busser i erhvervsområderne og mange busser til og fra andre byer. Det tager kun 17 minutter at komme fra Rådhuspladsen uden for myldretiden. 35 kilometer til CPH. Og så er vi er en kommune uden P-afgifter.

FC NORDSJÆLLAND

Erhvervssucces på grønsværen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Denne rejse er speciel. Den har med mennesker at gøre, og det er små marginaler, som afgør, om det går op eller ned. Men jeg har i alle henseender håndteret fodboldforretningen FC Nordsjælland A/S som mine andre forretninger, hvor jeg har lavet en ”turn around”. Jeg agerer som en gammeldags købmand, sætter tæring efter næring, og når vi spænder buen, skal der være penge i kassen og et klar mål med det, vi gør, så det bliver bæredygtigt. At vi ikke blot har stået finanskrisen igennem, men også fortsat vores fremgang, ser jeg som udtryk for, at vi udviser rettidig omhu. Sådan udtaler Allan K. Pedersen, bestyrelsesformand og ejer af FC Nordsjælland A/S, som han etablerede i 2003. Og siden har gennemført en succesfuld forretningsrejse sammen med i 10 år. - Farum Boldklub var i krise, da ledelsen henvendte sig til mig. I løbet af 14 dage var vi blevet enige om betingelserne. Den første var et navneskifte. Når vi står i Farum med ryggen til Rådhuspladsen, har vi vores hjemmemarked lige foran os. Nordsjælland – et af de mest interessante områder i Danmark med over en halv million mennesker. Men ingen fodboldhistorie. Den er vi godt i gang med selv at skrive, siger Allan K. Pedersen, der har den holdning, at man ikke kan købe sig til sportslig succes. I hvert fald ikke på den korte bane. Udvikler egne talenter Det første, han tog fat på efter overtagelsen, var at bygge superligaholdet op, men straks derefter vendte han blikket mod ungdommen. - Vi vil udvikle vores egne talenter og trimme dem til den type fodbold, vi vil spille. En type fodbold, der byger på ”mere refleks”. De bliver uddannet og skolet rigtigt og har et FCN-dna med i bagagen, når de får

“

Jeg har i alle henseender håndteret fodboldforretningen FC Nordsjælland A/S som mine andre forretninger, hvor jeg har lavet en ”turn around. Allan K. Pedersen

chancen på førsteholdet. Vi har hele tiden unge stående i kulissen klar til at tage over, hvis en etableret spiller ikke kan holde niveauet. Den interne konkurrence er en del af vores setup. For den unge spiller betyder turen gennem FCN Akademi til førsteholdet en god mulighed for at komme videre i fodboldkarrieren. F.eks. i udlandet, hvor der er langt flere penge at tjene end herhjemme. Vi er én af de klubber, som har solgt flest spillere de seneste år. Vi har i alle 10 år budgetteret med salg af spillere og tjent gode penge på det – og altid haft sorte tal på bundlinjen. Men vi har også arbejdet benhårdt på at skabe forbindelser til de rigtige scouts og klubber rundt om i Europa, fortæller Allan K. Pedersen. Som en konsekvens heraf er FC Nordsjælland i dag altid i spil, når unge spillere, deres forældre og agenter søger en klub at ”kickstarte” karrieren i. - Vi er garant for, at det i hvert fald lykkes for nogen af dem at forfølge drømmen om en karriere i udlandet, siger Allen K. Pedersen. ”Gør tingene på vores måde” Store krav, vinderkultur og ”vi gør tingene på vores egen

FAKTA FC Nordsjælland A/S er grundlagt den 1. juli 2003 med Farum Boldklub A/S som fundament. Farum Boldklub rykkede op i Superligaen i 2002 og sluttede som nr. 3 i sæsonen 2002/2003. Den gang var der ca. 30 ansatte i klubben, heraf tre-fire i administrationen, og en omsætning på 15-16 mio. kr. I dag er der ca. 200 ansatte, heraf 25 i administrationen, og en omsætning på 205 mio. kr. (2012) i FC Nordsjælland A/S. Titler: 2010/2011 pokalvinder – 2011/2012 dansk mester. En del af fundamentet for den nordsjællandske fodboldforretning er samarbejdet med mere end 60 amatørklubber i Nordsjælland. Med i alt ca. 25.000 medlemmer.

måde” er væsentlige årsager til erhvervssucces’en FCN, understreger han. - Vi ser ikke på andre klubber, men kører helt igennem vores egen linje. Når en cheftræner forlader os, går vi ikke i panik, men fortsætter med at løbe samme vej. Og det vælger vi ny cheftræner ud fra, foruden at han skal kunne gøre os endnu bedre. Det er et krav til alle. Vi skal forbedre os hver dag – gøre 30 pct. forskel. Intet mindre. Det gælder på banen, i administrationen og i alle andre jobs i klubben. Derfor kan vi kun bruge dedikerede mennesker, og kan man ikke leve op til kravene, bliver man skiftet ud. Vi har fået skabt en vinderkultur både på og uden for banen, og den holder vi fast i, siger Allan K. Pedersen. Kan komme langt sammen Et styrket samarbejde med Furesø Kommune står højt på Allan K. Pedersens ønskeliste for de kommende år. At FC Nordsjælland og kommunen ved fælles indsats fik etableret Danmarks første kunstgræsbane i Farum Park, ser han som et stort skridt på vejen. - Men det er heller ingen hemmelighed, at vi i årene efter Brixtofte-skandalen har mærket en vis berøringsangst fra kommunens side. I løbet af den sidste valgperiode er dialogen blevet bedre og bedre, og jeg håber på, at den udvikling fortsætter i den kommende periode. Vi kan komme langt sammen. At have en superligaklub er vigtigt for kommunens brand. Og socialt set tager vi vores del af ansvaret. Senest gennem et samarbejde med børneafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Vi sælger armbånd for at skaffe penge til afdelingen, og vores spillere stiller gerne op til arrangementer, hvor de kan glæde andre, siger Allan K. Pedersen. Fire fantastiske år 2012 var et godt år for FC Nordsjælland. Dansk mester og Champions League-deltagelse. Over 100 nye partnerskaber med erhvervslivet, der – som den nordsjællandske klubejer udtrykker det – har ”pligt til at handle med hinanden”. Og et markant styrket brand, som har skaffet klubben fans over hele landet (50 pct. af netsalget i fanshoppen sker vest for Storebælt). Men ellers taler man om ”de fire fantastiske år”, de sidste fire sæsoner med pokaltriumf, DM-titel, DM-sølv og europæisk deltagelse. - De har været en kæmpe udfordring at komme igennem, men vi har også lært rigtigt meget, og det kan forhåbentlig bidrage til, at vi bliver en fast del af toppen i dansk fodbold, slutter Allan K. Pedersen. www.fcn.dk

”At vi ikke blot har stået finanskrisen igennem, men også fortsat vores fremgang, ser jeg som udtryk for, at vi udviser rettidig omhu”, siger Allan K. Pedersen.

Den Røde Tråd - sammen gør vi en forskel Med dette armbånd støtter du FC Nordsjællands samarbejde med Nordsjællands Hospital Børne- og Ungeafdeling.

Pris 100,-

65,- direkte til Nordsjællands Hospital Kan købes på fcnshoppen.dk og i FCN shoppen ved Farum Park Der gives ikke yderligere rabat på dette produkt. Bemærk: begrænset antal

Velkommen til Holger Danske Bustraﬁk A/S Står du med en kommende transportopgave som du ønsker leveret med sikker, seriøs og ﬂeksibel professionalisme.

– så ring til vores kundecenter på 70 11 12 00

Scan QR-koden og modtag ErhvervDanmark gratis!

Fabriksvangen 25 - 3550 Slangerup - Tlf. 70 11 12 00 – www.holgerdanske.dk

Danskernes foretrukne bank er også en erhvervsbank Træf de rigtige beslutninger med sparring fra en ansvarlig erhvervsbank.

Gør det noget, at vi stiller store krav - til os selv?

Vores kompetente rådgivning bygger på personlig kontakt og grundig forståelse for din virksomhed. Se mere på www.al-bank.dk.

Vi taler om “kvalitet i alle faser”, og vi mener det faktisk. Vores kunder skal kunne stole på, at vi leverer den aftalte kvalitet til den aftalte tid - i ALLE byggeriets faser. Hver gang. Vil du have en entreprenør, som er ambitiøs i både ord OG handling, så kontakt os på 39770202.

www.dahl-as.dk

Objective.dk

Det kræver ikke det store at fortælle omverdenen, at man er ambitiøs. Ord koster intet. Derimod kræver handling og resultater en hel del mere. Udover en klar ﬁlosoﬁ og overordnet målsætning som virksomhed, kræver det, at den enkelte håndværker og specialist virkelig ER ambitiøs og ikke slipper opgaven, før den er færdig og i orden. Helt i orden.

BYGGERI I DANMARK

Tøndeform og bæredygtighed i verdensklasse TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Det er formet som en tønde, det er Danmarks største erhvervsbyggeri i passivhus-standard og et af de fem største domiciler af denne art i Europa, det rummer et af verdens mest energieffektive serverrum – og det er et arkitektonisk fyrtårn. Energiselskabet SE’s nye domicil i Esbjerg, der stod færdig i juni 2013 og har været i drift i et lille halvt års tid, kan ses som det ultimative bevis på, at bæredygtige teknologier sagtens kan bygges ind i spændende arkitektur. - Vores ambition var at skabe et bæredygtigt byggeri i verdensklasse. Vi leverer selv bæredygtighed og energiløsninger til vores kunder og tager et stort samfundsansvar, og derfor er det vigtigt for os at gå forrest og vise et godt eksempel, når vi bygger nyt domicil, siger Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef i SE. Bygningen er et certificeret passivhus bygget efter de skrappe tyske standarder og kategoriseret som et plusenergihus efter danske standarder. Det betyder, at man ingen energi taber, og at al energi produceres ”in house”. De 2.000 kvm. solceller på taget producerer mere energi, end der skal bruges til driften af bygningen, og CO2udledningen herfra er – set hen over året – et stort nul. - For at minimere varmetabet fra klimaskærmens overflade skulle der bygges så kompakt som muligt. Klimaskærmen bliver mest kompakt som kugle, men det er en

“

Det er vigtigt for os at gå forrest og vise et godt eksempel, når vi bygger nyt domicil.” Jan Lyng Lauridsen

FAKTA SE’s nye domicil er på godt 10.000 kvm. kontorer og har derudover et lager på 3.000 kvm. Der er fem etager inkl. kælder. Den runde bygning har en diameter på 63 m. Byggesum: Ca. 210 mio. kr. I byggeriet indgår: 10.000 m jordvarmeslanger. 32.000 m køle/varmeslanger. 76 km PDS-kabler. 160 km kabler i alt. 2.000 m3 beton. 72.000 kg armering. 859 betonelementer. Bygningen har CTS styring: 3.500 sensorer måler på alt. Der er 420 arbejdspladser i bygningen.

noget upraktisk byggeform. Så vi valgte den næstmest kompakte form. Tøndeform, fortæller Jan Lyng Lauridsen og tilføjer, at bygningens tøndeform understreges af facadearkitekturens synlige ”tøndebånd” i blankt metal. Med til at skabe den høje grad af energieffektivitet er et serverrum, der kan måle sig med store energieffektive datacentre som bl.a. Facebooks. Overskudsvarmen fra serverrummet anvendes direkte til opvarmning af bygningen, og kombineret med 10 km jordslanger, der supplerer med varme om vinteren og køl om sommeren, bruges der et minimum af energi på at opvarme bygningen. Er der ikke brug for opvarmning af bygningen bruges overskudsvarmen i stedet for til produktion af varmt brugsvand. Termoaktive elementer Jordslangerne forbinder 65.000 hulrum i de termoaktive elementer, der i kraft af hulrummene reducerer vægten i betondækkene. Air Deck hedder disse elementer og kommer oprindeligt fra Holland, men produceres nu også af Beton Element A/S i Varde. Det er første gang, de anvendes i et byggeri på dansk grund. Ventilationsbehovet i bygningen er kun ca. to gange

luftskifte i timen – mod normalt fire-seks gange luftskifte i timen. Bygningens tæthed er målt til 0,12 l/s-m2. Kravet i det gældende bygningsreglement er minimum 1,50 l/s-m2 og i det kommende 2020-reglement 0,50 l/s-m2. I forbindelse med målingen af tætheden var det nødvendigt at tape nøglehullerne til for at få en korrekt måling. Endnu en energireducerende faktor er det særlige dagslysindfald, der når dybt ind i lokalerne og giver alle arbejdspladser en dagslysfaktor på to pct. Det minimerer behovet for kunstig belysning. Hæderspriser SE-domicilet har allerede fået norske Veidekke ASA’s ”Miljøprisen 2013”. Måske venter der flere priser forude. Desuden ses SE og det nye domicil som et ”lokomotiv” for Esbjergs nye erhvervspark, Next Step City. En internationalt orienteret erhvervspark for vidensvirksomheder, der arbejder med udvikling inden for energi, klima, højhastighedsinternet m.m. Målet er at skabe og tiltrække 1.000 nye vidensjob, hvoraf mange skal komme fra udlandet. www.se.dk

BYGGERI I DANMARK

Bygger for ungdommen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Ajs Nielsen

Landets hurtigst voksende optag af studerende. Heraf mere end halvdelen fra områder uden for den nordjyske region. Det er kendsgerninger, som har skabt et sandt byggeboom inden for ungdomsboliger i Aalborg. Samlet set vil Aalborg Kommune i 2015 stå med 5.000 nye ungdomsboliger – opført i løbet af en femårig periode. - Vi vil gerne støtte op om Aalborg Universitets store vækst og være med til at sikre, at de mange unge, der kommer til byen, kan få et godt sted at bo. Og vi kan allerede nu se resultatet heraf. Lige så hurtigt vi kan få et byggeri af ungdomsboliger klar, lige så hurtigt bliver de lejet ud, siger direktør Ole Nielsen fra Aalborgs største almene boligorganisation, Himmerland Boligforening. Han ser det som en stor kvalitet, at Aalborg vil noget som universitetsby. Transformationen fra at være en by domineret af skibsværftet og produktionsvirksomheder til i højere grad at blive teknologi- og uddannelsesby kører for fuld kraft. Og det i en grad, at ”der snart må være flere byggekraner her end i Hong Kong”, som Ole Nielsen udtrykker det. Bred politisk enighed - At der er bred politisk enighed om det, er naturligvis et kæmpe plus. Desuden er det en styrke, at erhvervslivet støtter op om at gøre Aalborg til en god by at bo i, bl.a. i kraft af et godt kulturliv. Det skal få de unge til at komme herop for at studere, få dem til at trives, mens de bor her, og få dem i job, når de er færdige med uddannelsen. Der bliver gjort en stor indsats for at sikre det, siger Ole Nielsen videre og tilføjer: - Det er helt fantastisk at se alle de unge i byen. 1.500 af de 5.000 Med ca. 1.500 af de i alt 5.000 nye ungdomsboliger

”Lige så hurtigt vi kan få et byggeri af ungdomsboliger klar, lige så hurtigt bliver de lejet ud.” Ole Nielsen

er Himmerland Boligforening den største bygherre på dette felt. - Idrætsbyen, som vi har overtaget fra sportskoncernen AaB, er det største byggeri af ungdomsboliger nogensinde i Aalborg. Prestigeprojektet er Larsen Waterfront. Det er arkitektur i verdensklasse og en beliggenhed på havnen, der ikke fås bedre – med udsigt over vandet og Musikkens Hus som nærmeste nabo, fortæller Ole Nielsen. Forskellige temaer Himmerland Boligforening bygger ungdomsboliger over forskellige temaer – bevægelse, ”fordybelse”/være sig selv, aktive fællesarealer. Eksempelvis er der udendørs idrætsfaciliteter og indendørs pool, spa og fitnessfaciliteter i Idrætsbyen. Hvad beliggenhed angår, forsøger man at finde en balance mellem bynært og universitetsnært. - For mange unge handler det meget om fællesskab, og det imødekommer vi ved at opgradere fællesarealer, skabe mulighed for fredagsbar osv. og i det hele taget bidrage til det sociale liv. For andre unge er det mere vigtigt at kunne lukke døren og være sig selv, siger Ole Nielsen.

Idrætsbyen er det største byggeri af ungdomsboliger nogensinde i Aalborg.

Højhastigheds-internet og 50 kvm. En gang var det et must, at der skulle være fællesantenne i en ungdomsbolig. I dag er det primære krav, at der skal være højhastigheds-internet og opkobling på universitetet. - Størrelsesmæssigt taler vi om ca. 50 kvm. beboelse minus fællesarealer, påpeger Ole Nielsen, der mener, at behovet for ungdomsboliger i Aalborg vil være dækket med de 5.000 nye i 2015. - Til den tid skal vi nok lige stoppe op og vurdere, om tilgangen til universitetet vil fortsætte med at vokse i årene derefter, siger han.

Prestigeprojektet er Larsen Waterfront. Det er arkitektur i verdensklasse og en beliggenhed på havnen, der ikke fås bedre.

”Vi vil gerne støtte op om Aalborg Universitets store vækst og være med til at sikre, at de mange unge, der kommer til byen, kan få et godt sted at bo”, siger Ole Nielsen.

Mølleriet med 40 ungdomsboliger.

FAKTA Seminariebyen med 136, Kvadratet med 130, Ramblaen med 140, Henius House med 240, Mølleriet med 40, Idrætsbyen med 460 og Larsen Waterfront med 160 ungdomsboliger udgør den lange liste over nybyggede boliger, som Himmerland Boligforening står bag. Yderligere 120 er under projektering. Himmerland Boligforenings samlede investering i nye ungdoms- og familieboliger løber op i ca. 1,5 mia. kr. Dertil kommer, at man frem til 2020 renoverer for ca. 2,5 mia. kr. Bl.a. 1.100 boliger i komplekset Kildeparken, hvilket gør det til den største renovering nogensinde udført af en almen boligorganisation herhjemme. Kvadratet med 130 ungdomsboliger.

Bygninger får et klogt energiforbrug med grøn it

Caverion A/S hjælper kunderne med at optimere brugen af energi i bygninger og anlæg. Intelligente it-systemer kan bidrage til et markant lavere energiforbrug i erhvervs- og offentlige bygninger. Det er erfaringen hos Caverion A/S, der udvikler og vedligeholder energieffektive løsninger til bygninger og industrianlæg. – Typisk kan vi hjælpe kunden til at spare op til 25 % på energiregningen. Det kan blive et betragteligt beløb, for energi er en stor driftsomkostning i de fleste virksomheder, siger afdelingschef Bent Ole Jonnsen, Caverion.

Løsninger med it Netop ansættelsen af Bent Ole Jonsen er udtryk for, at Caverion i endnu højere grad tænker it ind i sine løsninger. I oktober blev der indgået et samarbejde med Atea, der leverer it-infrastruktur, med sigte på at levere intelligent energioptimering til danske virksomheder og offentlige bygninger.

– Vi arbejder med en holistisk tilgang, siger Bent Ole Jonsen. De fleste virksomheder ved godt, at de kan hente en gevinst. Men ofte er deres tanker kun rettet mod produktionen, når det gælder om at spare energi. Der kan da også spares mange kilowatt-timer ved at købe en ny, effektiv motor. Men faktisk er halvdelen af energiforbruget i Danmark knyttet til bygninger. Derfor er det mindst lige så værdifuldt at få gået sine bygninger igennem og se, hvad der kan optimeres på lys, varme, køl og ventilation. – Det er ikke altid, at kunden er opmærksom på de teknologiske muligheder, der er for at integrere de tekniske installationer på en intelligent måde. Det kan være noget så simpelt som at bruge vores ’grønne stikontakter’, så når du slukker lyset til fyraften, så slukker du også for skærmene i lokalet, påpeger Bent Ole Jonsen.

– Der er sikkert masser af steder, hvor en virksomhed kan spare energi. Men det skal også kunne betale sig for kunden. Vi afdækker, hvad der er interessant at arbejde videre med, set fra kundens side. Og så kommer vi med en prioriteret plan for, hvordan kunden kan gribe det an. – Det kan være en plan, der strækker sig over to-tre år, og hvor vi også har afdækket, hvad virksomheden har af planer for bygningen. Står den foran en udvidelse, eller skal den rives ned på et tidspunkt inden for overskuelig fremtid? De overvejelser skal også med, når kunden vurderer, hvilke energiinvesteringer der giver forretningsmæssig mening. Bent Ole Jonsen tilføjer, at Caverion også undersøger, om der er muligheder for tilskud inden for de enkelte områder.

360 grader rundt

14 servicecentre

Caverion Energi og Miljø kommer sammen med Atea alle 360 grader rundt, når de gennemgår en kundes bygninger og anlæg. De rådgiver og tilbyder totalløsninger, hvor it bruges til at optimere energiforbruget.

Caverion hed frem til 30. juni YIT. Den er en del af Caverion koncernen med mere end 18.000 medarbejdere i en række lande i Europa.

Bent Ole Jonsen kommer til Caverion fra et job hos Atea, hvor han stod for en afdeling til at opnå energibesparelser i bygninger ved hjælp af intelligent styring af de bygningstekniske installationer. Hos Caverion er han chef for afdelingen Energi og Miljø.

Caverion har med mange års erfaring med teknologi og service til alle bygningssystemer fra el, ventilation og varmestyring til VVS. Atea’s kompetencer på it-området omfatter blandt andet installation og indretning af møderum og serverrum.

Meget at spare i bygningerne

Forretningen i fokus

Caverion Energi og Miljø tilbyder kunderne at gå deres bygninger og udstyr igennem og lægge en plan for, hvordan energibesparelser kan gennemføres, og hvor hurtigt de enkelte investeringer tjener sig hjem igen.

– Selv om vi kommer med solide kompetencer på hver vores felt, så er alt, hvad vi foretager os, ud fra en tilgang med fokus på kundens forretning, siger Bent Ole Jonsen og fortsætter:

Tlf: 76 232323 Fax: 76 232121 E-mail: caverion@caverion.dk

I Danmark er der cirka 1.000 medarbejdere fordelt på to hovedadresser i Fredericia og Skovlunde foruden 14 servicecentre i de større byer. Inden for forretningsområdet Bygningsservice designer, udvikler og vedligeholder Caverion brugervenlige og energieffektive løsninger til blandt andet kontorer, forretninger, beboelsesejendomme, offentlige bygninger og industrianlæg. Foruden Bygningsservice er der to forretningsområde: Marine og Offshore.

www.caverion.dk

Hovedkontor i Fredericia Caverion A/S Vejlevej 123 7000 Fredericia Tlf.: 76 232323

Hovedadresse i København Caverion A/S Literbuen 18 2740 Skovlunde Tlf.: 44 500 600