2014 december

Page 1

December 2014

MALOU AAMUND

JEG KEDER MIG ALT FOR NEMT

3

Den omvendte grænsehandel i Nordjylland

10 Succes på eksportmarkedet er lige om hjørnet


2

ERHVERV-DANMARK

NORDMÆND ER GODE KUNDER: 6

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Syddanske Medier A/S, Norgesgade 1, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

LAVE HUSPRISER TILTRÆKKER NORDMÆND: 9

NORSKE BILER PÅ VÆRKSTEDET: 8

Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark Kommende udgivelser: 24. februar 2015 28. april 2015 23. juni 2015 29. september 2015 8. december 2015

SUCCES PÅ EKSPORTMARKEDET: 10-13

MALOU AAMUND: 14-15

ISSN: 2245-8301

KONKURRENCE OM AT TILTRÆKKE KONFERENCER: 18-22


3

Nordmænd er flittige kunder i Nordjylland Nordmændene elsker Danmark. Og de elsker at handle i Danmark – specielt i Nordjylland. Og det kan det nordjyske erhvervsliv godt lide.

N

år vi danskere tænker grænsehandel, ser vi for os billige dåseøl, sodavand, vin og spiritus. Det gør nordmændene også, men mens vi handler hos Fleggaard, Otto Duborg eller Poetzsch i Harrislee, så kan nordmændene med fordel fylde bagagerummet i Danmarks nordligste grænsebutik, der netop er åbnet bare et par kilometer fra færgelejerne i Hirtshals. En opgørelse viser, at otte procent

af indtjeningen i virksomheder i Vendsyssel stammer fra handel med Norge. Bilværksteder, dagligvarer, reparationer – og såmænd også boliger – er det rene guf for nordmændene. Det mærker rederierne naturligvis. Men også de to nordjyske lufthavne. Fra Aalborg Lufthavn kan man seks dage om ugen komme til Oslo, og det nyetablerede Sindal Air Taxi har med hjælp fra norske Air Wing net-

op etableret en flyrute fra Sindal Lufthavn til i første omgang Bergen og senere formentlig Stavanger. Sindal Air Taxi flyver til Vestlandet fire dage om ugen med tre daglige afgange mandag, fredag, lørdag og søndag. Variationen af produkter, som nordmændene efterspørger, er bred. Biler, lastbilreparationer, kød, dagligvarer og huse. Salget af danske parcelhuse til

nordmænd er i stigning. – De norske købere er generelt solide. De fleste køber kontant og skal ikke ud at låne, smiler Louise Lund Grynderu, der er mægler hos Nybolig i Løgstør. Nordmænd kan ikke umiddelbart købe et hus i Danmark. De skal først godkendes af Justitsministeriet, men som oftest er der tale om en formssag.

Norge ligger lige til højrebenet Norsk erhvervsmand introducerer med nordjyske partner danske virksomheder til Norge. Af Niels Henriksen

N

orge ligger lige til højrebenet, ikke mindst for det nordjyske erhvervsliv, mener Johannes Hausken, der er tidligere Senior Vice President i olieselskabet Elf Norge A/S – nu Total E & P Norge A/S – og blandt andet driver konsulentvirksomheden Jokon. Sammen med Torben Jespersen fra konsulenthuset Xcutiva i Vrå i Nordjylland tilbyder han at hjælpe danske virksomheder ind på det norske marked, og han peger på en række områder, hvor danskerne umiddelbart har store fordele. Fordele – I hvert fald nordjyske virksomheder har en stor fordel i sproget og beliggenheden tæt på Norge. Desuden er danskerne kendt for at være ordholdende. De holder, hvad de lover, og de leverer til den aftalte tid. Endelig er danskerne attraktive samarbejdspartnere for nordmændene, fordi den lavere timeløn i Danmark afspejler sig i den endelige pris, påpeger Johannes Hausken, der tilføjer, at det er afgørende for danske virksomheder at gøre sig kendt i Norge. – Enten må den danske virksomhed ud at præsentere sig, eller også må man få nogen til at banke på de

rigtige døre. Og så må man efterfølgende have tålmodighed, for tingene skal have tid til at bundfælde sig hos potentielle norske samarbejdspartnere, fortæller Johannes Hausken, der naturligt har stort kendskab til især den norske olieindustri, som har sin egen database over mulige samarbejdspartnere. Orden i papirerne Det er vigtigt for en dansk virksomhed at have orden i papirerne, så at sige. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den har et godkendt kvalitetsstyringssystem, og ikke mindst i offshore-branchen lægges der stor vægt på sundhed og sikkerhed samt arbejdsmiljø. Hvis der i øvrigt kræves særlige certifikater eller godkendelser, vil det typisk fremgå af et i øvrigt ofte omfattende udbudsmateriale. – Men ellers er et generelt kendskab til Norge og norsk mentalitet et godt udgangspunkt, og her er nordmændene i Sør- og Vestlandet ikke særligt forskellige i forhold til nordjyder, siger Johannes Hausken, der

mener, at det vil gunstigt for en dansk virksomhed at positionere sig i Norge over tid eksempelvis ved at have en norsk repræsentant i virksomhedens bestyrelse. Strategisk tankegang – Jeg tror, at en nordmand i bestyrelsen kan være med til at styrke den strategiske tankegang. Desuden vil det sende et godt signal over for omverdenen om, at tanken og ambitionerne om at få foden inden for på det norske marked er solidt forankret helt i top i bestyrelsen, påpeger den norske erhvervsmand, der selv er bestyrelsesmedlem og formand i en række bestyrelser i Norge.

Olieindustrien består af mange lag. Den er et rigtig godt marked, når først man er kommet ind, og jeg ser gode muligheder også for mindre danske virksomheder inden for reparation, service og vedligehold og som underleverandører, lyder det fra konsultent Johannes Hausken.


4

Vejen til Norge Nordmændene er et stolt folkefærd, men at hvis man behandler dem med respekt, så har man gode chancer for at opbygge positive relationer, siger Arne Boelt. Foto: Axel Søgaard

Hjørrings borgmester advarer mod at tro, at danske virksomheder bare kan vade ind i Norge og tjene store penge. Af Niels Henriksen

S

elv om vi er broderfolk og nordboer med kun nogle få timers rejsetid imellem, så er der alligevel så stor forskel på danskere og nordmænd, at en grundig forberedelse kan gøre forskellen mellem succes og fiasko i forhold til at gøre forretning i Norge. – Vi skal som danskere ikke tro, at vi bare kan rejse til Norge og så begynde at tjene gode penge. Selv om mulighederne rigtig nok er mange, og pengene er gode, så er det helt afgørende, at danske erhvervsfolk med interesse for Norge gør et stykke meget grundigt forarbejde, ellers kan de lige så godt blive hjemme, fastslår Hjørrings borgmester Arne Boelt (S), der er i gang med sin anden periode som kommunens førstemand. I kraft af sin stilling har han været på besøg i Norge fem-seks gange og har derfor et godt billede af vort norske broderfolk, og hvad der skal til for at gøre forretning i det land, som nogle fejlagtigt tror flyder med mælk og honning. Styr på sikkerheden – Jeg oplever nordmændene som et meget stolt, høfligt og velopdragent folkefærd. De gør virkelig en dyd ud

af at opføre sig ordentligt i alle forhold, og det smitter naturligvis af på den måde, som de driver deres virksomheder på. De er utroligt kvalitetsbevidste. Hvis en dansk virksomhed ønsker at få en fod indenfor på det norske marked, så er det afgørende at have de rigtige kurser, certifikater og uddannelse, som kræves. Det er også afgørende, at en dansk virksomhed kan dokumentere, at der er fuldstændig styr på sikkerheden. Arbejdsrelaterede ulykker tolereres ikke, og en dansk virksomhedsleder skal ikke blive overrasket, hvis en potentiel norsk kunde forlanger at se dokumentation for arbejdsmiljøet, specielt arbejdsskader, tre år tilbage i tiden. Dokumentationen vil afspejle virksomhedens forhold til og indsats for sikkerheden på arbejdspladsen, påpeger Arne Boelt, der tilføjer, at hvis man møder nordmændene med naturlig respekt, ydmyghed uden store armbevægelser og har orden i papirer, så er der til gengæld gode chancer for at få del i de lukrative opgaver, der venter i Norge. Samarbejde kan bane vejen Men nogle af de opgaver, som ikke mindst den norske offshore-industri byder på, er så omfattende, at både Vendsyssel og Nordjylland let kan

blive for lille. Derfor opfordrer Arne Boelt til, at jyske kommuner og uddannelsesinstitutioner i højere grad tænker samarbejde. – Uddannelsesinstitutioner kunne gå sammen om at tilbyde den brede vifte af certifikater, som er unikke for det norske arbejdsmarked. Virksomheder kunne gå sammen og byde på de ofte meget omfattende reparationsarbejder, der kræves på borerigge fra Nordsøen. – Arbejdet bliver ofte forsinket, fordi boreriggens ejere lige skal løses én opgave mere, inden riggen kommer i havn. Den usikkerhed er svær at håndtere for en enkelt virksomhed, der ikke kan stå til rådighed. Men hvis flere virksomheder går sammen, kan der skabes et beredskab, som hurtigt kan træde til. Det samme gælder reservedele. – Her kan flere også med fordel gå sammen om at oparbejde et lager, som hurtigt kan sendes af sted i akutte tilfælde, mener borgmesteren i Hjørring, der ser muligheder i Norge for en lang række brancher – ikke mindst inden for alle slags af reparation – hvor danskerne er både hurtigere og billigere end deres norske kolleger.

BusinessBroen Norge-Norddanmark BusinessBroen NorgeNorddanmark er en paraplyorganisation, der tager udgangspunkt i et samarbejde med henholdsvis Væksthus Nordjylland og Udenrigsministeriet. Organisationen har et kontor i Stavanger, og det er bemandet med en norsk rådgiver med erfaring for erhvervsudvikling. Under paraplyen befinder sig foreløbig Nordjysk Erhvervsfremstød, Norge, der har til formål at kortlægge norske virksomheders efterspørgsel efter nordjyske samarbejdspartnere og skabe samarbejdsrelationer mellem nordjyske og norske virksomheden inden for især de maritime og industrielle brancher. Under paraplyen findes desuden Norgesprojektet i Vendsyssel, som er et tværkommunalt projekt i regi af de lokale beskæftigelsesråd i Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommuner og et tæt samarbejde mellem de lokale erhvervskontorer.


5


6

Nordmændene er gode, vigtige kunder, og vi strækker os langt for at bibeholde og udvikle det gode samarbejde, fortæller slagtermester Karl Christian Lunden fra Slagter Winther. Foto: Axel Søgaard

200.000 kunder i færgerens kølvand Af Niels Henriksen

Å

bningstiden hos Slagter Winther i Hirtshals er fuldstændig synkron med færgernes sejlplaner. Når dagens første færge lægger til kaj, åbner butikken i Hjørringgade, og når dagens sidste færge stævner ud, går medarbejderne i en af Danmarks mest kendte slagterforretninger hjem. Færgetrafikken er så vigtig, at omsætningen steg med 20 procent, da Fjordline valgte at flytte fra Hanstholm til Hirtshals for at supplere Color Line. 200.000 norske kunder finder hvert år vej til Slagter Winther i Hirtshals. Historien om Slagter Winther og nordmændene begynder i det helt små tilbage i 1960'erne, da mandskabet på skibene begyndte at købe kød og andre dagligvarer med hjem, fordi de var billigere i Danmark end i Norge. Snart kom de få passager og handelsfolk på Norges Ruten til, men det var først, da busselskaberne fik

øjnene op for Danmark som destination, at der kom lidt mere fart i omsætningen hos slagtermester Poul Winther, der havde overtaget butikken efter sin far, Vilhelm Winther. Ambassadører Butikken blev etableret helt tilbage i 1934, og de mange norske kunder har betydet, at forretningslokalet er blevet udvidet flere gange. Busselskaberne blev nemlig en slags ambassadører for Slagter Winther i Hirtshals i 1970'erne og 1980'erne. Men dels har trafikmønstret ændret sig, og dels er måden at holde ferie på forandret. Helt op til årtusindskiftet kom mange norske pensionister på endagsture til Hirtshals. Det vil sige, at de havde præcis en time til at handle i, før færgen sejlede retur. I dag har de turister, der vælger at tilbringe en dag i Hirtshals, hele dagen til at handle i. Samtidig vælger mange yngre og børnefamili-

er at tage bilen med til Danmark og tilbringe nogle dage her. Fordeling 60-40 Selv om der snakkes meget norsk i butikken, er Slagter Winther i høj grad også byens og omegnens slagterforretning. – Fordelingen er noget i retning af 60 procent danske kunder og 40 procent norske, så når en eller anden norsk professor vælger at bruge uge 29 på at sige noget negativt om danske fødevarer, og temperaturen samtidig stiger til over 30 grader, så kan vi mærke det på omsætningen, smiler slagtermester Karl Christian Lunden, der beskæftiger 20-25 medarbejdere. Hans erfaring er, at de norske kunder er meget kvalitetsbevidste. – De vil gerne se og mærke på varerne. Derfor har vi heller ikke en webshop. Kunderne vil selv se kvaliteten. Til gengæld tilbyder vi det, som vi ved, at de norske kunder ef-

Slagter Winther i Hirtshals har handlet med nordmænd siden 1970'erne.

terspørger. Vi har for eksempel en masse typiske norske udskæringer, som vi ellers aldrig ser i Danmark, og så har vi selvfølgelig masser af frisk, fersk kød, som er et kæmpe hit især i de mindre norske byer. Ikke mindst kalvekød er de norske kunder vilde med, forklarer Karl Christian Lunden, der ikke er medlem af en kæde, og som køber sit kød direkte hos slagterierne Tican og Himmerland Kvæg. Kendt i Norge Mere end 40 års handel med nordmænd – mange kommer som både anden og tredje generation – betyder selvfølgelig, at Slagter Winther har fundet en plads i nordmændenes bevidsthed. – Spørger man i den sydlige del af Norge, hvilke danskere de kender, nævner de Dronning Margrethe, H. C. Andersen og Slagter Winther i den rækkefølge, fortæller Karl Christian Lunden.


ANNONCE

Sætter for alvor Cloud på dagsordenen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi sætter for alvor Cloud computing på dagsordenen, da vi nu med vores nye Azure pack platform kan levere Cloud-servere ca. 25-50 pct. billigere end både vores udenlandske og indenlandske konkurrenter. I forhold til f.eks. Microsofts og Googles »Sky« kan kunderne godt lide, at deres data er i Danmark, og samtidig har vores danske »sky« langt hurtigere svartider p.g.a. kortere netværksdistancer. Så når prisen er lavere, performance bedre og data stadig i Danmark, synes kunderne, at valget er ret let. Søren Frandsen, salgschef og partner i Mentor IT og Hostcenter Danmark A/S, tør også love større fleksibilitet i løsningerne, hvilket skaber større konkurrencedygtighed hos slutkunderne. - Med en Cloud-løsning hos os kan man hele tiden tilpasse sin IT efter, hvor man får mest for pengene - og scalere sin IT-platform efter aktuelt behov. Vi sørger for løbende opgradering af »motoren«, så man altid er med på den nyeste teknologi, uden at det koster ekstra. Det er jo en del af abonnementet. Har man derimod købt sit eget hardware, og man vil opgradere, skal der endnu engang lægges mange penge up front, siger Søren Frandsen og tilføjer, at Mentor IT både tager sig af drift og support.

på den nyeste Microsoft-teknologi. At Mentor IT-konceptet virker, understøtters bl.a. af, at firmaet lige har ansat 11 nye medarbejdere. Det er tæt på en fordobling og gør firmaet til en af Syddanmarks mest voksende IT-virksomheder og en stor spiller på landsplan. - I hvert fald er vi store nok til at løfte opgaven for nogle af de allerstørste spillere i offshoreindustrien, som vi er godkendt til at betjene. Vattenfall, Blue Water, Semco Marine m.fl. I alt leverer vi til ca. 80 pct. af Esbjergs offshorevirksomheder. Men vi gør os også i alle andre brancher, dækker i det hele taget meget bredt - fra den lille tømrermester til store foretagender som Kitchenkæden, Bowln’Fun-kæden m.fl. Som det nyeste har vi fået foden inden for i lægebranchen, pointerer Søren Frandsen. Fra fem til 55 racks I 2010 fem racks. I dag 55 racks. Jo, hosting foregår også i stort format i Esbjerg og til den rigtige pris, hvilket der er endnu en god grund til.

Vi sætter for alvor Cloud computing på dagsordenen, da vi nu med vores nye Azure pack platform kan levere Cloud-servere ca. 25-50 pct. billigere end både vores udenlandske og indenlandske konkurrenter. Søren Frandsen

- Simpelthen fordi vi gør det smartere og med færre folk end tilfældet er med traditionelle leverancer, betoner Søren Frandsen. www.mentor-it.dk www.hostcenter.dk

Fri IT support - Med vores »Fri IT support«, hvor vi yder ubegrænset telefonsupport - man kan bare ringe - for et fast månedligt beløb, kan en virksomhed med f.eks. 50 brugere nøjes med en udgift på ca. 5.000 kr. om måneden. Det skal vejes op imod at have en IT-mand ansat på fuld tid. Også IT-sikkerhed er en del af hosting-løsningen fra Mentor IT. Enterpriseudstyr og -faciliteter, revisorerklæring, forsikringer og servicekontrakter indgår alt sammen heri. - Og det ligger helt fast, at kunden får meget ud af det. Ikke mindst virksomheder med 50-200 brugere opnår stor værdi i forhold til de løsninger, de typisk har i forvejen, hvor de ofte klarer det hele internt gennem ansættelse af en-to IT-folk. Ved at overlade drift og support til os kan man i stedet bruge IT-medarbejderen til at tænke strategisk IT for virksomheden og dermed løfte IT-dialogen i virksomheden op på et andet plan end blot ren brugersupport, understreger Søren Frandsen. På datacentersiden er Mentor IT HP Cloud Agile Partner og en del af Microsoft Cloud OS Network og, påpeger han, har dermed adgang til og er »front runner«

FAKTA Mentor IT er grundlagt i 1999 som IT-konsulenthus og har leveret hosting siden 2000 via Hostcenter Danmark A/S, som har ca. 300 kvm. serverrumsfaciliteter og er udstyret med HP og Cisco Enterpriseudstyr. Der er 26 medarbejdere.

Med »Fri IT support« yder Mentor IT yder ubegrænset telefonsupport - man kan bare ringe - for 99,- kr. pr. bruger om måneden.


8

Norske biler fylder på værkstedet Flere Mercedes-vogne fra Norge kræver ekstra mekanikere og tre nye lifte hos Ejner Hessel A/S i Hjørring. Af Niels Henriksen

T

akk. Tusen takk. Sådan lyder det hver dag, når norske værkstedskunder bliver præsenteret for regningen hos autoriseret Mercedes-Benz forhandler i Hjørring Ejnar Hessel A/S. Priserne på det nordjyske værksted er nemlig så attraktive, at norske Mercedes-ejere valfarter over Skagerrak for at få repareret deres dyre biler. Således kan man på værkstedet hos Ejnar Hessel konstatere, at op mod 50 procent af omsætningen stammer fra norske kunder. – I Norge skal kunderne betale mellem 1200 og 1500 kroner pr. værkstedstime, mens de her slipper med knap 800 kroner. Det vil sige, at nordmændene sparer 30-40 procent alene på arbejdslønnen. Hertil kommer, at priserne på reservedele i Danmark er meget lavere i Danmark end i Norge, siger værkfører Henning Palsgaard Christensen, der har

arbejdet strategisk med det norske marked siden 2008. Henning Palsgaard Christensen har familie i Norge og et indgående kendskab til Norge og nordmændene. Derfor ved han også, hvor vigtigt det er at vise ansigt og knytte personlige kontakter. – Jeg er jævnligt i Norge for at besøge norske kunder. Det er vigtigt, at jeg interesserer mig for dem og deres interesser. Det er også ekstremt vigtigt at holde ord og aldrig at love mere, end man er sikker på at kunne holde – det gælder også prisen, siger Henning Palsgaard Christensen, der har annonceret massivt i avisen Færdrelandsvennen samt i færgerederiernes sommerkataloger. Sør Import A/S Den store synlighed i Norge har betydet, at Ejnar Hessel A/S har fået kontakt til Sør Import A/S i Mandal. Sør Import importerer nyere, brugte kvalitetsbiler fra store dele af verden.

Sør Import sælger mellem 300 og 400 biler om året, og da bilerne naturligvis skal serviceres eller repareres, er det en vigtig kunde at få et samarbejde med. – Det blev da også gjort klart for os, at hvis vi skulle have et samarbejde, ville det være afgørende, at vi var i stand til at tilbyde garantikunder overnatning på hotel, hvis reparationen ikke kunne klares i løbet af en dag. Vi har derfor indgået aftale med Det Bette Hotel i Hjørrings gamle bydel, lyder det fra Henning Palsgaard Christensen. Foruden Sør Import har Ejnar Hessel A/S indgået aftaler med en lang række norske taxa-vognmænd – faktisk dobbelt så mange som danske taxavognmænd. De mange norske biler på værkstedet har betydet, at Ejnar Hessel A/S netop har ansat yderligere en mekaniker, en lærling og monteret tre ekstra lifte, således at de norske biler kan blive repareret hurtigt.

Danmarks nordligste grænsebutik Af Niels Henriksen

N

år vi danskere tænker grænsehandel, ser vi for os billige dåseøl, sodavand, vin og spiritus. Det gør nordmændene også, men mens vi handler hos Fleggaard, Otto Duborg eller Poetzsch i Harrislee, så kan nordmændene med fordel fylde bagagerummet i Danmarks nordligste grænsebutik, der er åbnet bare et par kilometer fra færgelejerne i Hirtshals. Og så er Last Stop Shop endda ejet af et par driftige nordmænd. Roald Helgø ejer og driver således 17 Meny-supermarkeder i Norge, mens Knut Roar Wiig driver Wiig Fine Wines med import og eksport af vin. Last Stop Shop åbnede i forsommeren og har siden oplevet en voldsom succes. – Mange af de rejsende, der lander

med færgerne fra Color Line, Smyril Line eller Fjord Line, kører ind her for at tanke brændstof. For nordmændene alene er der en besparelse på tre-fire kroner literen, så vi er et naturligt første stop, forklarer butikschef Michael Larsen, Last Stop Shop. – Benzinstanderne er således med til at tiltrække kunderne, og interessen for butikken har været så voldsom, at kunderne har stået i lange, lange køer, så vi har allerede udvidet med en ekstra kasselinje, forklarer butikschefen, der kommer fra en stilling hos COOP og derfor har et godt branchekendskab. Sparer op mod 50 procent I Last Stop Shop kan de norske kunder handle til danske priser og endda nyde ekstra godt af attraktive tilbud. Fordi Norge ikke er medlem af EU, er der grænser for, hvor meget kunderne må tage med hjem til Norge.

Last Stop Shop er en del af Hirtshals Transport Center og holder åbent alle ugens dage fra klokken 6.30 til 22. Foto: Axel Søgaard

–Men vores priser er så lave, at selv om de norske kunder lader sig fortolde, vil de typisk stadig kunne spare op mod 50 procent af priserne i de norske butikker. Hos os koster en kasse øl eksempelvis typisk 139 kroner. Hvis den fortoldes, vil prisen stige til 288 kroner, men det er stadig en meget lav pris i forhold til prisen i Norge, påpeger Michael Larsen, der kan tilbyde de norske kunder et stigende udvalg af norske produkter. – De norske kunder er utroligt

kvalitetsbevidste, og de køber gerne produkter, som de kender. Derfor udvikler vi løbende vores sortiment, og jeg forventer, at vi på sigt vil kunne tilbyde endnu flere norske produkter på hylderne, siger Michael Larsen, der også glæder sig over, at den norske pizza-kæde Pizzabakeren er flyttet ind i butikken. Pizzabakeren driver omkring 100 pizzariaer i Norge. Pizzabakeren i Hirtshals er den første i Danmark.


9

Nordmænd falder for lave huspriser Af Niels Henriksen

H

use i små oplandsbyer i Nordjylland bliver i stigende grad erhvervet af købedygtige nordmænd, som er tiltrukket af lave priser og autentisk, gammel dansk stemning. Dermed er de med til at holde liv i de små bysamfund og til at holde hånden under prisniveauet. Inden for de seneste par år har 10-12 norske familier erhvervet fritidshus i den idylliske Limfjordsby Løgstør, alene fem-seks i år. Og byens mæglere er gået ind i et tæt samarbejde med resten af byen om at markedsføre muslingebyen overfor potentielle norske huskøbere. Således udgives der i Stavanger-området en avis i 30.000 eksemplarer, ligesom Vesthimmerlands Kommune og Løgstør Handelsstandsforening gør et stort arbejde for at arrangere masser af events hen over året, så byen store dele af året vil summe af aktivitet og ægte dansk hygge.

Værkfører Henning P. Christensen, til venstre, taler med den norske kunde Jon Kili fra Birkeland, der ligger cirka 35 kilometer fra Kristiansand. Foto: Axel Søgaard

Idylliske huse – Mange falder naturligvis for de mange idylliske huse, der ligger smukt i de snævre gader med stokroserne. En del af de huse, som vi populært sagt ville kalde for et håndværkertilbud, afskrækker ikke nordmændene, der ser muligheder i husene. Renoveringen står de tit selv for, eller jeg har lokale håndværksmestre med til fremvisningen, såle-

– Nordmænd kan ikke blot købe sig en ejendom i Danmark uden videre. De skal først søge Justitsministeriet, og i ansøgningen skal de dokumentere, at de har en stærk tilknytning til Danmark. Vores erfaring er, at de fleste ansøgere får tilladelsen, fortæller statsautoriseret ejendomsmægler Louise Lund Grynderup, Nybolig i Løgstør.

des at den potentielle kunde får et realistisk overblik over, hvad der bør laves ved ejendommen, fortæller statsautoriseret ejendomsmægler Louise Lund Grynderup, Nybolig i Løgstør, der næsten dagligt får henvendelser fra interesserede nordmænd.

Succes med at være på pletten Af Niels Henriksen Foto: Axel Søgaard

R

enoveringen af bremserne på en lastvogn eller trailer kan i Norge sagtens løbe op i 100.000 kroner. Hos Agathon On Spot i Hirtshals kan den samme reparation typisk gøres mellem 30 og 50 procent billigere – også selv om den norske vognmand vælger at sende sin trailer eller lastvogn med færgen til Danmark. Agathon On Spot blev i 2006 grundlagt af Bent Agathon Leifsgaard, der kunne se en god idé i at være på pletten, når vognmænd havde brug for kvalificeret service her og nu. Med en mobil servicevogn løste Bent Agathon et stigende antal opgaver på løstrailere på Hirtshals Havn, samtidig med at strande-

de lastvogne på de nordjyske veje hurtigt blev sendt af sted igen. – Vi er servicepartner for de største producenter af reservedele, ligesom vi for eksempel er servicepartner for Termo King, der producerer køleanlæg til trailere. Desuden har vi attraktive aftaler med Color Line, Fjordline, Smyril Line samt alle udlejningsvirksomheder i trailerbranchen, fortæller Bent Agathon, der selv er i Norge cirka hver anden uge for at besøge eksisterende kunder og for opsøge potentielle nye kunder. Det er også nogle gange ham selv, der tager færgen til Norge for at klare en akutreparation. Åbent 24-7 – Vi har åbent på værkstedet fra klokken syv til 21 på alle hverdage,

Norske lastvognskunder kan spare op mod 50 procent ved at få foretaget større reparationer i Hirtshals, lyder det fra Bent Agathon Leifsgaard. Foto: Axel Søgaard

men i princippet er vi til rådighed 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Med lokaler klos op ad Hirtshals Trafik Center har Agathon On Spot en helt rigtig, strategisk placering, ikke mindst i forhold til chaufførernes køre-hviletider. Mens chaufføren

holder sine lovregulerede pauser, kan medarbejderne hos Agathon On Spot foretage mindre reparationer og service, således at chaufføren udhvilet kan komme videre.


10 Designvirksomheden Vita er en af de danske virksomheder, der har ramt plet på eksportmarkedet og har fået millioner af nordeuropæere til at tage pengepungen op af lommen. Læs mere side 12-13 Foto: Thomas Brolyng Steen

4 spørgsmål Hvis du overvejer at eksportere din virksomheds produkt, er der fire indledende spørgsmål at tage stilling til. 1. Hvilket marked skal din virksomhed vælge? EU-land? Nærmarkeder? Oversøisk? 2. Hvilke kanalstrategi skal din virksomhed vælge? Direkte salg? Handelsagenter? E-handel? 3. Hvordan skal produktet tilpasses? Andre sikkerhedsstandarder? Kulturelle forskelle? Ny markedsføring? 4. Hvad er budgettet? Hvad skal varen koste? Rejseaktivitet? Forhandlerled?

Succes på eksportmarkedet kan være lige om hjørnet Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har et eksporteventyr af de helt store til gode. Af Mette Hvistendahl Munch

E

r min virksomhed eksportparat? Det er det allerførste spørgsmål, man som virksomhedsejer eller administrerende direktør bør stille sig selv, hvis man går med eksporttanker. Er svaret ja, er der kun en vej frem, og rigtig mange små og mellemstore virksomheder har et eksporteventyr af de helt store til gode. Det fortæller Jens Kvorning, chef for international afdeling i Håndværksrådet, der arbejder for at give landets små og mellemstore virksomheder de bedste kort på hånden, når de sætter sig mål om at erobre udenlandske markeder. – Er virksomheden ikke parat, når man aldrig at komme rigtig i gang, før man stopper igen, og så er både penge og arbejde spildt. Derfor er det vigtigt at afklare, om ressour-

cerne er til stede, og det kan man få gratis hjælp til hos landets Væksthuse, fortæller Jens Kvorning. Sparring og eksportstrategi Et nyligt afsluttet forskningsprojekt, 'Made In Denmark Anno 2050', fra Aarhus Universitet viser, at en ganske lille andel af danske virksomheder eksporterer deres varer eller ydelser. I 2009 var andelen så lav som 7,5 procent, men potentialet er langt større, vurderer Henriette Freris, konsulent hos Væksthus Hovedstadsregionen, hvor 800 virksomheder hvert år får gratis rådgivning om vækst – mange om udenlandske markeder. – I forhold til hvor mange virksomheder, der er i Danmark, er det for få, der eksporterer. Heldigvis er der mange gode rollemodeller, som klarer sig godt og giver gode bud på,

hvordan man opnår succes i udlandet. Af de virksomheder, der kommer til os, vælger stort set alle at gå videre, når vi har hjulpet dem, fortæller Henriette Freris. Hos Væksthuset sætter konsulenterne virksomhederne i gang med at udarbejde en eksportstrategi, når de indledende spørgsmål om blandt andet valg af markedet og salgskanaler er blevet drøftet. Det er således op til virksomhederne selv at trække arbejdslæsset, mens konsulenterne tilbyder gratis sparring. – De fleste er parate, når de kommer til os. Enkelte virksomheder er meget unge, og dem råder vi til at få erfaringer på hjemmemarkedet først, for det er noget nemmere at køre til Taastrup end at flyve til Oslo for at holde møde, siger Henriette Freris.

Få gratis sparring Hos landets fem Væksthuse er det muligt at få gratis rådgivning om vækst. Efter en række konsulentsamtaler vil du blive sat i forbindelse med private rådgivere, som for eksempel Håndværksrådets Internationale Afdeling, ambassader, andre netværk eller virksomheder i udlandet eller lignende, der kan hjælpe dig videre med dine planer. Hos Eksportrådet er det også muligt for SMV'er at få tilskud til forskellige opstartspakker, der kan sparke gang i din virksomheds eksportstrategi.


11


12

Vita indtager verden bid for bid Rusland og Indien står på listen over nye markeder, som skal afsøges inden årsskiftet i designvirksomheden Vita. På godt to år er de gået fra tre stiftere til samlet 17 ansatte. Succesen ligger i eksportmarkedet.

Af Mette Hvistendahl Munch

D

anske designlamper til en pris på mellem 299 og 999 kroner. Den seks år gamle virksomhed Vita har ramt plet på markedet og fået millioner af nordeuropæere til at tage pengepungen op af lommen. Især gennem de seneste knap to år efter virksomhedens tre stiftere – to designere og én til at klare alt andet – besluttede sig for, at der skulle mere arbejdskraft til, hvis målsætninger skulle nås. – Vi har lige fra begyndelsen eksporteret, for med et volumenprodukt som vores kræver det en vis mængde salg, før vi får en god forretning ud af det. Derfor er Vita fra start gået ud over landets grænser, siger salgschef Søren Murmann Gotfredsen. Lune tyskere Siden 1. januar 2013 har han haft salg og eksport som eneste fokusområde, og på det første år betød det en fordobling i omsætning, og når regnestykket for 2014 er gjort op, forventer han at kunne sige det samme igen. – Det kræver nogle ressourcer at hyre arbejdskraft, men pengene kommer hurtigt ind, og det handler i første omgang om at komme ud over stepperne. Selvfølgelig kan man risikere at brænde nallerne, men potentialet derude er så stort. Bare i Tyskland er der ubegribeligt mange

forbrugere, siger Søren Murmann Gotfredsen. Og lige præcis Tyskland er det land, virksomheden besluttede sig for først og fremmest at sætte ind på. Både fordi det er Danmarks største eksportpartner, men også fordi tyskerne godt kan lide den uformelle, danske tone, dansk design, og fordi de kulturelle barrierer er forsvindende små. – Min erfaring er, at jo hurtigt man bliver uformel med tyskerne, jo større succes får man. Generelt er de meget lune mennesker, men de har en anden facade, fordi sådan gør man bare i Tyskland. Men så længe du ikke træder nogen over tæerne, kan man komme langt med lidt kækhed og dansk charme. Årlige messebesøg Tyskland er siden indsatsen blevet det største marked for Vita og herefter følger Schweiz og dernæst de skandinaviske lande. For Vita har opskriften på et succesfuldt indtog været en kombination af at være til stede på messer hvert år og at finde de rette agenter i eksportlandene. Stort set hele virksomhedens marketingbudget går til messebesøg, for en standplads på de største af slagsen koster hurtigt 50.000 kroner, og dertil kommer udgifterne til at sende to mand af sted i en uge. Med så mange eksportmarkeder og flere messer hvert år i

hvert land, river det adskillige uger ud, men det har været indgangen til mange lande. – Alene i 2014 har vi været på ti europæiske messer og otte i USA. Det er her, vi tester nye design af for at få en idé om, om vi har ramt rigtigt. Det er også her, vi møder nye agenter og får vist de eksisterende kunder vores nye produkter, så de

Om Vita Stiftet i 2008 af tre unge danskere. Produkterne er lamper til priser på typisk under 1000 kroner. Designet er lavet sammenklappeligt, hvilket betyder, at transport er mindre omkostningstungt og skånsomt for miljøet. I dag har virksomheden samlet 17 ansatte fordelt i Danmark, Shanghai og i USA. Vita eksporterer til mere end 40 lande.

ikke bare kører i samme rille, siger Søren Murmann Gotfredsen. Men ud over at pleje netværk og bruge messen som showroom, sætter Vita sig også klare mål om at lukke ordrer for et vist beløb, inden messen begynder. Søren Murmann Gotfredsen ser mange virksomheder, der ikke er gode til at komme videre end at dele brochure ud og drikke kaffe, men når en messedeltagelse er så omkostningstung, skal der aftaler på bordet i løbet af ugen. – Det er klart, at det er svært, hvis man har et produkt, der koster mange tusinde kroner i indkøb. Vi har lidt nemmere ved at lukke salg, fordi vores lamper ikke koster mere end nogle få hundrede kroner stykket, så beslutningen er ikke lige så stor. Men det er også et udtryk for, at vi sætter os et mål, inden vi tager af sted, siger Søren Murmann Gotfredsen. Næste stop Næste markeder på programmet er Rusland, og igen er proceduren den samme. Et messebesøg for at stikke føleren ud på designet og forhåbentlig skabe relationer til salgsagenter i landet. – Vi er den eneste danske virksomhed, der skal med. Er det ikke utroligt? Hvor intet vover, intet vinder. Ud over stepperne, siger Søren Murmann Gotfredsen.


13 Selvfølgelig kan man risikere at brænde nallerne, men potentialet derude er så stort. Bare i Tyskland er der ubegribeligt mange forbrugere, siger Søren Murmann Gotfredsen. Foto: Thomas Brolyng Steen

Vita sælger lamper til hele verden til en pris under 1000 kroner. Foto: Søren Brolyng Steen

KOPIMASKINER KØBES Brugte kopimaskiner kan være penge værd. Lad os give et bud. www.kopi-maskiner.dk

THING A/S Tlf: 8637 2533 POWER • KAPACITET • KOMFORT Ljungby L 30 Læssemaskine TOTALLEVERANDØR AF RENSE- OG RENGØRINGSMIDLER TIL INDUSTRI- OG SERVICEVIRKSOMHEDER Tilbud til alle ERHVERVDANMARK kunder: Tilmed dig vores nyhedsbrev og få 10 % på din første ordre. Scan koden eller kontakt os på ordremodtagelse@knudedan.dk

Kraftig maskine til de store læsseopgaver • Motor: Scania Dc 13 • Effekt: 294 Kw / 400 HK• • Zf Transmission 5 trins • 45 grader styrvinkel • Lyd niveau i kabinen 68 db(a) • Drift vægt 32 ton • Kan nu også leveres med LM- Komfort kabine • Hydraulisk affjedring af kabinen

Vi har også gode tilbud på brugte Ljungby læssemaskiner

Ljungby læssemaskiner i størrelsen fra 10 til 32 ton Vi udstiller på Agromek på stand C 2582

Ljungby Service • www.ljungbymaskin.se Betal lidt mere og få meget mere

Salgschef Svend Sørensen •Tlf. +45 21 99 60 61 Drejergangen 13, Karlslunde • Tlf. +45 46 15 55 00

Knud E. Dan A/S Tlf. Øst 43 69 24 22 I Idé-Kemi ApS Tlf. Vest 75 81 56 22


14

Jeg ender altid med at gå i en anden retning Igennem snart 20 år har Malou Aamund opbygget en karriere i it-branchen. Som ung var hun tæt på at vælge en helt anden retning, men hendes utålmodige, selvstændige væsen og en stor portion frihedstrang fik hende til at kaste sig over erhvervslivet. Og erobre det. Af Mette Hvistendahl Munch

J

eg tror, det er den første og eneste gang, jeg har spurgt min far til råds om noget. Ellers plejer vi mest at snakke om tennis og madopskrifter, siger Malou Aamund og griner. Hun taler om dengang, hun valgte en cand. merc.-uddannelse på Copenhagen Business School frem for litteraturhistorie på Københavns Universitet. Hun var ung og splittet, men de forløsende ord blev hendes fars. Han pointerede for unge Malou, at hun hasvde brug for et studie, der ville efterlade hende på en kæmpe fodboldbane at boltre sig på og ikke bare et lille frimærke uden mulighed for at løbe i nye retninger. Det var omkring 1990 og samme tidspunkt, som medierne fik øjnene op for skønheden. Dengang var det primært for fotomodelkarrieren, for kæresteforhold til kronprinsen og for at være datter af Asger Aamund. Men sidenhen blev det for hendes plads i en direktørstol hos IBM ved siden af familielivet med ægtemand og tre små piger og senest for sin tid i Folketinget hos Ny Alliance og Venstre. – Da jeg var i politik, kunne jeg godt blive træt af pressen. Historierne handlede mest om magtkampe, ikke om den politiske substans, vi arbejdede med hver dag. Men jeg kom til at savne erhvervslivet. Ligesom jeg kan komme til at savne politik engang imellem, når nu jeg er tilbage i erhvervslivet, siger Malou Aamund og smiler. I maskinrummet For i de seneste tre år har hun slået sine folder i it-giganten Microsofts danske hovedkvarter på Tuborg Havn i København. Efter sin exit fra Folketinget fik hun job som direktør for enterprisesalg i Microsoft, og godt to år senere rykkede hun op ad karrierestigen til en titel som CMO – direktør for Marketing & Operations – samt COO – direktør for den daglige drift af hele den danske enhed.

Med det skifte kom hun for første gang i sin karriere til at sidde i en stilling, hvor blikket er rettet mod virksomhedens maskinrum, drift og styring i stedet for mod omverdenen og kunderne. Tidligere har salg og kontakt med de vigtigste partnere været omdrejningspunktet i hendes karriere, og hun betegner sig selv som en meget udadvendt profil. – Jeg har en stærk strategisk indsigt, og jeg er dygtig til at få medarbejderne til at vokse i deres arbejde, men i min nye rolle har jeg desuden haft brug for at komme helt ind i maven på Microsoft og forstå forretningen. På den front er jeg selv vokset meget de seneste 12 måneder, fortæller Malou Aamund. Sin nysgerrighed og iver for at følge med i erhvervslivet og verden dyrker hun ikke mindre af den grund. Hun kender faren ved at opholde sig i maskinrummet for lang tid ad gangen og blive viklet ind i myter om virkeligheden i stedet for

Malou Aamund er 43 år, gift med tv-personlighed Mikael Bertelsen og mor til tre piger. Hvad? Hun er leder af den daglige drift i Microsoft Danmark med titlen Chief Operating Officer samt direktør for marketing med titlen Chief Marketing Officer. Hun har en fortid i IBM og er tidligere folketingspolitiker i Ny Alliance og sidenhen Venstre.

at komme ud i den og møde den. Hun søger inspiration i andre brancher, når hun skal knuse problemer i sin egen verden, og hun lytter til nye vinkler på velkendte udfordringer, når hun møder erhvervsfolk og politikere i sit netværk eller i avisspalterne. Et nyt blik på salg Det er på sin vis også den slidte floskel om at kunne sætte sig i kundens sted og vende blikket udad, der har givet hende førerpinden i Microsoft Danmark. For hendes klare målsætning som dengang nyudnævnt direktør for enterprisesalg i virksomheden var at ændre ved den traditionelle opfattelse af, at antallet af solgte licenser var lig med større eller mindre succes. – Jeg flyttede fokus fra vores produkter over på hvilken værdi, vi kunne skabe for hver enkelt kunde. Det var en stor ændring i vores tilgang til kunderne, men det gjorde noget ved organisation, at vi satte os ind i kundernes behov. Den transformation er jeg nu i spidsen for i hele organisation som ansvarlig for den daglige drift i Danmark, fortæller Malou Aamund. Nye lederdiscipliner At være salgschef gav hende mulighed for at gå dybt ned i et snævert felt i stedet for på tværs af hele forretningen, som hun skal i dag, og hun oplever stor forskel på, hvad det kræver af hende som leder at bevæge sig et niveau op i en international mastodont som Microsofts. At være salgschef handlede meget om motivation og udvikling af medarbejdere samt om at nå forretningsmæssige målsætninger, hvor driften af en samlet virksomhed bærer en helt anden kompleksitet til bordet. – I begge roller betyder people management utrolig meget, men som COO er det i form af change management. Jeg skal engagere mig i hele organisationen, jeg skal turde tage risici, og jeg skal have fokus på

bundlinjen her og nu, samtidig med jeg skaber en fremtid for virksomheden. I det hele taget er det større og mere komplekse strategiske problemstillinger, jeg står over for, siger Malou Aamund. Hun er begunstiget af Microsofts store investeringer i medarbejderes personlige udvikling samt lederudvikling og har brugt mange timer på kurser om især change mangement, på dansk forandringsledelse. Når små skal blive store Lige præcis manglende investering i lederudvikling i små og mellemstore danske virksomheder ser hun som en hæmsko for erhvervslivet. Der er behov for at identificere sårbare områder i forretningen, og ofte viser det sig at være virksomhedens nøglepersoner selv. – I Microsoft er vi vanvittigt opmærksomme på, at ingen skal være uerstattelige. Hvis jeg får en mursten i hovedet i morgen, så ligger der en hel drejebog for, hvordan driften forsætter. I mange mindre virksomheder er der ikke tænkt over den slags, og enkeltpersoner sidder med en masse viden, som ingen andre i virksomheden har, siger Malou Aamund. Ifølge hende er en af de største hæmsko for vækst i små og mellemstore virksomheder den manglende investering i uddannelse og teknologi. – For mange ledere er ikke aggressive nok i deres vækstambitioner og for ringe til at udnytte forskning og innovation. For de helt små virksomheder kunne første skridt være at udnytte eksempelvis Innoboosterordningen, siger Malou Aamund. The power of now Udvikling ligger hende på sinde, og når det går hånd i hanke med people management, er hun i sit rette element. Hun er lidt af en elektroniknørd, men at hun blev en del af it-branchen allerede før internettet var noget, man talte om, var lidt af et


15

4 hurtige til

Malou Aamund Hvor meget er du online? – Jeg er hele tiden forbundet med det vigtigste, der sker på kontoret og i familien. De sociale medier og Skype er familiens back bone, og derudover har jeg et stort engagement i verdens gang.

tilfælde. Som færdiguddannet prioriterede hun forskningsintensive virksomheder, fordi kompleksiteten var størst, og fordi de i hendes optik var af størst betydning for samfundet. – Jeg har og har altid haft karriereplaner, men jeg er altid endt med at gøre noget andet. Det er vigtigt for mig at have et sigte, selvom jeg er fuld af beundring over dem, der kan hvile i øjeblikket og maksimere 'the power of now'. Men jeg keder mig bare alt for nemt, og så bliver jeg utålmodig for rykke mig.

– Jeg har og har altid haft karriereplaner, men jeg er altid endt med at gøre noget andet. Det er vigtigt for mig at have et sigte, selvom jeg er fuld af beundring over dem, der kan hvile i øjeblikket, siger Malou Aamund. Foto: Thomas Brolyng Steen

Hvor mange mennesker er du chef for? – I mit eget team er vi 32 mand. Som COO er jeg ansvarlig for 450 medarbejdere. Hvilke buzzword inden for ledelse hører du i øjeblikket? – Lige nu handler alt om storytelling og change management. Men det er også vigtige discipliner. Hvad laver du, når du ikke arbejder? – Jeg holder som regel mine eftermiddage fri til min familie, ligesom sport er en stor del af min hverdag. Tennis, løb, yoga og styrketræning.


16

Masser af tivitet, sport, ak r plevelse puls og o ie med famil r e og venn

Mening, motion og inspiration Slap af, kom i form og prøv nye ting – uanset alder og erfaring! Hvad kan man kalde en ferie der... · giver dig ny energi · styrker din selvtillid og gør dig glad · plejer dit sind, din krop og din sjæl · inspirerer og udvikler dig? Vi kalder det ’Ferie med puls’! Og det sker på Club La Santa, hvor sport, motion, wellness, sol og afslapning går op i en højere enhed. Bo i vores nye luksuriøse Suites, der ligger uforstyrret med udsigt til vulkaner, lagune, høj sol og Atlanterhav.

Slap af, kom i form og prøv nye ting. Plej familien, sjælen og kroppen på en aktiv ferie. Club La Santa giver jer lækre rammer og muligheder for forkælelse og nydelse, under solen på Lanzarote. Vi har åbnet op for 96 nye luksuslejligheder og en række nye fantastiske sportsfaciliteter. Læg dette oveni mere end 30 andre gratis sportsfaciliteter og lækkert klima – så har du verdens bedste aktive ferie. Vi glæder os til at byde jer velkommen på Lanzarote, til en ferie med indhold, nydelse og velbefindende – for alle!

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk


17

Godt 1800 aktive medlemmer har de danske golfklubber tilsammen mistet på et år. Klubbernes store udfordring er særligt at tiltrække og ikke mindst fastholde juniorer.

Morten Backhausen - direktør i Dansk Golf Union – er alt i alt tilfreds med medlemstallet. Ikke mindst når det tages i betragtning, at flere nabolande fortsat oplever stor tilbagegang. Foto: Dansk Golf Union

Golfsporten har mistet medlemmer Af Jørgen Schultz

D

e 188 golfklubber rundt i Danmark må konstatere, at det samlede medlemstal er dalet en anelse i den seneste sæson. I modsætning til de fleste andre sportsgrene, så kører Dansk Golf Union med "forskudt regnskabsår", når det gælder medlemsstatistikken. Pr. 30. september opgøres det samlede medlemstal, som i den seneste sæson faldt med 1889 golfspillere. 150.669 aktive medlemmer er der i år. På trods af den beskedne tilbagegang er der tilfredshed i Dansk Golf Union, som kalder medlemstallet for noget nær stabilt. Især hvis blikket

rettes med nabolande, som for en stor dels vedkommende fortsat mister mange medlemmer. Det gælder ikke mindst i Sverige. – Jeg ser positivt på medlemstallet, som vidner om den store indsats, der er blevet gjort både i klubberne og på sekretariatet. Vi vil i Dansk Golf Union fortsat bruge en del ressourcer på implementering af de udviklingsprojekter, som er med til at fastholde både yngre og ældre medlemmer ved at øge fokus på oplevelser og træningsmiljø, siger Morten Backhausen, direktør i DGU. Tab af juniorer Golfsporten er fortsat kendetegnet som en voksensport, hvor det er

svært at tiltrække og ikke mindst fastholde juniorerne. Tabet af juniormedlemmer udgør den største andel af det samlede fald – nemlig i alt 903 færre juniorer. Derimod er der positive tendenser omkring fleksmedlemskaberne. Det er golfspillere, som tegner deres medlemskaber i de allerbilligste klubber –og derefter typisk spiller greenfee på andre baner. – Det ser ud som om, at antallet af fleksmedlemskaber har fundet sit leje. Hvor vi de senere år har set markante stigninger i netop den medlemskabstype, så er det i år stagneret, og det er præcis, som vi har forventet, og det er positivt. Vores udfordringer ligger helt klart på ju-

De største klubber De klubber med flest medlemmer er størstedels placeret på Sjælland. Hørsholm Golfklub er landets største med 1956 aktive medlemmer, hvoraf godt 600 er fleksmedlemmer. Læsø Seaside Golf Klub har 1882 aktive medlemmer. Her er medlemstallet dog trukket op af ikke færre end 1100 fleksmedlemmer. Smørum Golfklub følger lige efter med 1858 aktive medlemmer, mens Furesø Golfklub har 1682 aktive medlemmer.

niorområdet, og det er et stort indsatsområde i DGU, tilføjer Morten Backhausen. DGU er fortsat medlemsmæssigt Danmarks næststørste specialforbund under Dansk Idrætsforbund – efter fodbold. For 15 år siden var medlemstallet under 100.000.


18

Kritik: VisitDenmark glemmer det nordjyske Direktøren for Aalborg Kongres & Kultur Center langer ud efter VisitDenmark: Der bliver gjort alt for lidt for at tiltrække kongresser og konferencer til hele Danmark. Generelt er markedet stadig stramt efter krisen, lyder det fra tre af de største jyske konferencevirksomheder. Af Peder Bjerge

I

følge det officielle Danmark gennemførte man 27 kampagner og aktiviteter i 2012 for at tiltrække internationale møder og kongresser til Danmark. Dette skulle have resulteret i 612 kontakter til danske virksomheder, der potentielt kunne give en omsætning på 312 millioner kroner. Men de 312 millioner kroner har Ernst Trillingsgaard ikke set meget til. Direktøren for en af Danmarks største kongrescentre, Aalborg Kongres & Kultur Center, AKKC, mener ikke, at centret har ikke fået meget hjælp fra organisationen VisitDenmark, der som en offentlig organisation har til formål at tiltrække udenlandske turister og events til Danmark. – Så vidt

jeg ved, har vi aldrig nogensinde fået en eneste kongres her til Aalborg gennem VisitDenmark. Dette alene tegner et klart billede, siger Ernst Trillingsgaard. Ifølge ham har VisitDenmark et ensidigt fokus på at promovere den almindelige turisme og hovedstaden. – VisitDenmark gør for lidt for sådan nogle som os. Det hele drejer sig om København. VisitDenmark burde gøre langt mere for at få de store kongresser til resten af Danmark i stedet for blot at satse på hovedstaden, siger Ernst Trillingsgaard. Og at godt en femtedel af AKKC’ omsætning kommer fra udenlandske kongresser, skyldes ikke hjælp fra VisitDenmark, men derimod et tæt samarbejde med lokale kræfter som for eksempel Visit Aalborg, universitetet og sygehuset. Alligevel har Aalborg fremgang på både kongres-, konferenceog mødeområdet, og tallene er stigende både i 2014 og 2015 i forhold til de forudgående år, lyder det fra direktøren. Ladet med pengesedler Ernst Trillingsgaard peger på, at Danmark i stedet burde følge efter Finland, hvor man markedsfører landet som helhed. Og der er gode grunde til at gøre den ekstra indsats. Han sammen-

ligner det at få en kongres til byen med at sende en flyvemaskine ladet med pengesedler hen over kommunen for at drysse dem ud over borgerne og virksomhederne. En kongres giver nemlig flere kunder til hoteller, restauranter, hyrevogne og mange andre arbejdspladser i byen ud over selve kongrescenteret. Og det er i sidste ende godt for kommunekasserne omkring byen. Ifølge hans konkurrent, Peder J. Madsen, direktør for Hotel Koldingfjord et godt stykke syd for Limfjorden, oplever man nu en vis fremgang i markedet efter finanskrisen. – Vi har selvfølgelig haft det vanskeligt i nogle år, men nu kan vi mærke en fremgang. Vi kan mærke, at der sker noget i erhvervslivet, der også har et efterslæb på efteruddannelse af medarbejderne, siger han. Tallene viser vækst Ifølge de seneste tal fra brancheorganisationen Horesta og Danmarks Statistik er omsætningen for konferencecentre og kursusejendomme vokset med hele 8,3 procent i perioden fra 2010 til 2013. Den største vækst sker dog mellem 2012 og 2013, hvor omsætningen i branchen vokser med 6,8 procent til hele 1,69 milliarder kroner i 2013. Men ifølge Peder J. Madsen er markedet dog langt fra de glade dage, før finanskrisen rev bunden ud af alle glade drømme. – Markedet er ikke som i 2007 og 2008, hvor alting kogte. I dag er det mere fornuftigt, hvad der er en god ting. Vi oplever i stigende omfang strategikonferencer, hvor det er tydeligt, at der er kommet gang i hjulene igen. Og det er jo rigtig positivt, at det så smitter af på os andre, siger Peder J. Madsen.

En af Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC) styrker er den centrale placering i byen, fremhæver direktør Ernst Trillingsgaard. Godt 5500 hotelværelser ligger inden for fem kilometers afstand af centeret. Foto: Esben Toftdahl Olesen

VisitDenmark svarer på kritik Steen Møller, international projektchef for erhvervsturisme i VisitDenmark, har sendt en skriftlig kommentar til kritikken fra Ernst Trillingsgaard og skriver blandt andet: "Vi er kede af, at Ernst Trillingsgaard ser det sådan på det. VisitDenmark bidrager aktivt til konsortiet MeetDenmark, som netop arbejder på at tiltrække større kongresser til Danmark i samarbejde (med, red.) Danmarks største konferencebyer, herunder Aalborg. ... Vi er selvfølgelig altid interesserede i at skabe de bedst mulige betingelser for, at Danmark og Nordjylland får så mange internationale erhvervsturister som muligt, og derfor vil vi nu tage fat i Ernst Trillingsgaard for at få en snak om, hvad vi kan gøre mere af sammen".

Væksten i tal Konferencecentre og kursusejendomme Omsætning i mio. kr. 2010 1563 2011 1574 2012 1584 2013 1692


19

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks nye spændende erhvervsmagasin direkte med posten. Et magasin der

målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg. Registrer dig ved at gå ind på erhvervdanmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden her på siden. Husk – det er helt gratis!

Scan QR-koden og modtag ErhvervDanmark gratis!


20

Aalborg Kongres & Kultur Center ligger lokaler til nogle af landets største kongresser med tusinde af deltagere fra hele landet. Lige fra arbejdsmarkedets parter til store interesseorganisationer har lagt deres kongresser i byen. Her er det 3F. Foto: Flemming Lodberg

Et tæt samarbejde med universitet og sygehus giver Aalborg Kongres & Kultur Center en række udenlandske kongresser. Og dette til trods for, at det som hovedregel kræver mindst en mellemlanding at flyve til den nordjyske by.

Aalborg Kongres & Kultur Center:

Vi har geografien imod os Af Peder Bjerge

A

alborg er en by med egen lufthavn, motorvej og tog til døren. Alligevel mener direktøren for Aalborg Kongres & Kultur Center, AKKC, at byen har hårde odds imod sig i konkurrencen om at tiltrække de store kongresser og konferencer. – Vores største ulempe er helt basalt geografien. Skal du til Aalborg, må du tage en mellemlanding i for eksempel København. Den eneste undtagelse er, hvis du kommer fra Amsterdam, hvor der er seks forbindelser dagligt til Aalborg, siger Ernst Trillingsgaard, administrerende direktør for AKKC. I samme åndedrag fortsætter han: – Og ude på markedet tæller den ekstra flyvetur altså ned. Vi ligger så specielt på danmarkskortet, at vi ikke

får de store dagmøder, der begynder klokken ti for at slutte klokken 18. 20 procent udlændinge Men alligevel er det lykkedes AKKC at lægge scene til en lang rækker kongresser – og ikke kun for de store danske organisationer. – Vi har mellem 20 og 22 store, danske kongresser om året. Med store mener jeg kongresser med 1000 deltagere og opefter. Foruden disse har vi en del udenlandske kongresser. Godt 20 procent af vores kongresser er internationale. Samtidig har vi selvfølgelig en lang række konferencer for virksomheder, siger Ernst Trillingsgaard. At de udenlandske kongresser kommer til byen, skyldes især et nært samarbejde med Visit Aalborg og Aalborg Universitet, der har man-

ge internationale kontakter. Men det er ikke hele forklaringen. – Vi arbejder med de to andre vigtige ord, nemlig kvalitet og service. Og det virker. Dem, der har været her, vil gerne komme igen, siger Ernst Trillingsgaard. Inden for gåafstand Han peger på, at Aalborg har en anden konkurrencefordel, nemlig at Aalborg Kongres & Kultur Center ligger godt placeret i forhold til overnatningsmulighederne i byen. – Inden for gåafstand har vi 1700 hotelsenge. Og inden for fem kilometer har vi 5500 værelser til deltagerne på kongresser og konferencer. Her har vi en stor fordel i forhold til mange konkurrenter, fordi gæsterne kan komme til deres overnatning inden for ti minutter, siger han

Ernst Trillingsgaard erkender dog blankt, at markedet er presset for tiden. I de økonomisk trange tider bliver der skelet meget hårdt til prisen for at afholde kongresserne og konferencerne. – Nøjagtigt som i alle andre erhverv går folk efter pris, pris og pris igen. Alle skal mærkværdigvis spare i dette samfund. Vi oplever, at virksomhederne går det hele nøje igennem, hvor man før havde lidt lettere ved at acceptere et tilbud, siger han. Som et modtræk har AKKC foretaget en grøn satsning, hvor man som et led i renoveringen af centeret til 75 millioner kroner har foretaget en række klimavenlige tiltag for at spare på forbruget af energi og vand. – Samtidig støtter vi en lang række sociale tiltag og organisationer, siger Ernst Trillingsgaard.


21

MCH: Kunderne stiller større krav Af Peder Bjerge

T

iden går hurtigt i Herning. I hvert fald for Georg Sørensen og hans medarbejdere i MCH op mod store sportsmesterskaber i multiarenaen Boxen eller udstillinger i messehallerne. Men selv om MCH i offentligheden mest er kendt for disse arrangementer, har virksomheden også en stor del af det danske marked for kongresser og konferencer. – Ud af de godt 450 arrangementer, vi har om året, udgør møder, kongresser og konferencer en meget stor del af vores forretning. Vi har virkelig fået en pæn del af markedet, siger Georg Sørensen, administrerende direktør for MCH. I år er 60 år siden, at selskabets første bygning blev indviet. Og det er den, der i dag udgør fundamentet i Herning Kongrescenter, virksomhedens primære forum for denne type arrangementer. – Så møder, kongresser og konferencer er en del af den oprindelige forretning. Indtil da havde man af-

holdt den type møder på hoteller ude i byen eller i lokaler, der blev inddraget efter behov. Men i dag har vi ud over kongrescenteret også en række andre faciliteter, som vi kan tage i brug alt efter kundens ønsker og behov, siger Georg Sørensen. Kunderne udfordret Han fremhæver, at det efter den økonomiske krise begynder at se bedre ud i den del af forretningen, der vedrører møder, kongresser og konferencer. – Men selv under krisen har vi haft en beskeden fremgang. Og det er meget tilfredsstillende i en svær tid, hvor kunderne virkelig har været udfordret. Generelt oplever vi en øget interesse fra den type kunder, der kommer til Herning i forretningsøjemed, siger Georg Sørensen. Trods økonomien i samfundet og erhvervsliv endnu ikke er kommet helt op i gear, kan han mærke, at interesseorganisationer og virksomheder stadig er interesserede i at holde møder, konferencer og kon-

gresser for at komme helt tæt på deres interessenter, uanset om det er medlemmer, kunder eller partnere. – Men vores kunder stiller til gengæld større og større krav til alle dele af vores produkt. Lige som du og jeg har vores kunder flere forventninger til det, de køber. Når de kommer her, skal det være turen til Herning værd for deres kunder og interessenter, siger Georg Sørensen. Guddommelig i detaljen Han mener, det er vigtigt at få afstemt forventningerne med kunderne for at kunne levere det bedste produkt i fremtiden. – Vi arbejder hele tiden på at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Og det finder vi jo kun ud af ved at have en tæt dialog med kunden før og under arrangementet. Men bagefter bruger vi også en del kræfter på at få samlet tingene op. Jeg plejer at sige "guddommeligheden ligger i detaljen". Og det arbejder vi ud fra hver eneste dag, siger Georg Sørensen.

MCH i Herning lægger lokaler til en stor del af det danske marked for kongresser og konferencer.

MCH kort De fire hoveddele af forretningen er MCH Herning Kongrescenter, MCH Arena Herning, Jyske Bank BOXEN og MCH Messecenter Herning.

ANNONCE

Ventilation i den tunge ende TEKST: Knud Erik Jensen / LF

Knowhow er reelt det, vi lever af. Vi sælger ikke et produkt, men en løsning på det ventilationsproblem kunden har. Design, udlæg af ventilation, så kunden får det rigtige produkt til opgaven, opstart og indregulering - vi sørger for, at ventilationen kommer til at virke med optimalt forbrug af energi. Det siger Lars Fischer, direktør og indehaver af LF Ventilation A/S, som han startede op for 22 år siden, og som leverer tunge ventilatorer, store konstruktioner, til industri og kraftværker. Tunnelventilation leverer Næstved-firmaet også. Ventilation og aircondition til skibe er vores hoved produkt. LF’s speciale er, at designe og producere løsninger, der ikke er standard. Et af rederiernes største problem i dag, er energiforbruget på deres skibe. Det gør en markant forskel, hvilken kvalitet i ventilatorer man vælger. Mange redere får skibene bygget i Kina, og vi skifter ventilationsanlæg i en hel del nye skibe produceret i Kina. Dette skyldes at kinesiske anlæg har en virkningsgrad på omkring 50 pct. og vores anlæg har en virkningsgrad på omkring 80 pct., siger Lars Fischer og tilføjer: Set over en periode på 20 år, udgør indkøbsprisen på

ventilation blot fra 1/2 til to pct. af den samlede driftsudgift. Resten er rent strømforbrug. Med andre ord er investeringen i et af vores anlæg, tjent hjem i løbet af seks måneder til to år. Derefter er det penge lige ned i lommen. Mercedes-kvalitet fra Witt & Sohn LF Ventilation forhandler ventilatorer fra den tyske producent Witt & Sohn, der har fabrikker i Tyskland, England og Schweiz. Der er tale om tysk kvalitet i den tunge ende. Kølemaskiner fra Carrier Transitcold LF Ventilation er ligeledes agent for amerikanske Carrier, der er verdens største producent af kølemaskiner. Kommer i hele verden Uanset hvor i verden et skib befinder sig, påtager LF Ventilation sig at udskifte ventilatorer på skibet. Det er garvede folk, vi sender af sted, for de skal løse opgaven helt på egen hånd, eftersom de ikke bare kan ”ringe hjem” og få hjælp, siger Lars Fischer.

Set over en periode på 20 år udgør indkøbsprisen på ventilation blot fra 1/2 til to pct. af den samlede driftsudgift. Resten er rent strømforbrug. Med andre ord er investeringen i et af vores anlæg tjent hjem i løbet af fra seks måneder til to år. Lars Fischer

www.lf-group.dk

Et stk. 400KW industri ventilator

Kontakt informationer: LF Ventilation A/S · Smedevænget 3 · 4700 Næstved · Tlf.: 5577 2244 · Mail.: ventilation@lf-group.dk


22

Hotel K nedtu oldingfjor d r forbe til at ruste har brugt d d s perso re de fysis ig til fremti en økonom k nale, fortæ e rammer den ved at iske ller dir o ektør g træne Pede Foto: r J. Madse Ludvig n. Dittma nn

Hotel Koldingfjord satser på den intime oplevelse Hotel Koldingfjord går efter at tilbyde kunderne mere nærvær. Deltagere på konferencer og kurser skal have plads til at fordøje, hvad de bliver undervist i, mener hoteldirektøren. Af Peder Bjerge

S

om et palæ fra renæssancen fanger Hotel Koldingfjord uvægerligt de sejlendes øjne, når de passerer den nordlige side af fjorden ind mod byen. Og selv om man måske let kan forestille sig bygningen som opført efter ønske fra en adelig med hvidpudret paryk er den virkelige historie en anelse mere prosaisk. Det er kun lidt over 100 år siden, at Koldingfjord stod færdig, opført som Danmarks første julemærkesanatorium, tæt på vand og skov. Og det er blandt andet denne adresse, som er virksomhedens styrke i dag, mener direktør Peder J. Madsen. – Vi kan tilbyde tid og plads til, at man kan fordybe sig i den viden, man får ved at tage på et kursus eller

et konferenceophold her. Rigtig mange benytter sig af den natur, der omgiver Koldingfjord. Lige fra naturyoga med instruktør til at ligge i en hængekøje, siger han. Peder J. Madsen peger på, at Hotel Koldingfjord går efter arrangementer med op til 200 personer, altså det, der i fagsproget må betegnes som mindre konferencer arrangeret af det offentlige, virksomheder og faglige organisationer. – Og denne type arrangementer gør det muligt for os at være meget tættere på gæsterne. Vi satser på den mere intime oplevelse med nærvær og det at være tættere på gæsternes behov, siger han. Investerer under krise Ifølge Peder J. Madsen er det noget, som stadig flere kunder efterspørger

ud over basisydelsen, hvor der ikke kan sættes en finger på service og gæstebetjeningen. I den forbindelse kommer han ind på finanskrisen, der ramte markedet hårdt i 2009 og 2010. – Det oplevede vi naturligvis også på Koldingfjord. Vi valgte i den periode at investere stort på to fronter, hvor andre skar ned og sparede. Vi investerede i uddannelse af vores medarbejdere og opgradering af bygninger, siger han. Med hans ord har virksomheden satset på software, nemlig medarbejdere, og hardware, de fysiske rammer. – Kunderne vil have værdi for de dage, de er væk fra arbejde for at være på kursus og konference, siger Peder J. Madsen. Og det lykkes kun, hvis de godt

110 medarbejderne, svarende i runde tal til 80 fuldtidsstillinger, er trænet i at give kunderne den rigtige service, understreger han. – Der er ikke to gæster, som er ens. Når man har over 27.000 overnatninger om året, så ved man, at alle gæster skal behandles forskelligt. De ønsker skal vi kunne se og efterkomme som medarbejdere. Jeg prøver selv på at gå foran og være synlig, siger Peder J. Madsen. Ved en større konference er han for eksempel selv med til at byde deltagerne velkommen til hotellet, fortæller han. – Man kan ikke være leder af nogen virksomhed per korrespondance. Man er nødt til selv at være til stede, siger Peder J. Madsen.


23

ANNONCE

Enormt potentiale i at digitalisere TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

- Der er et enormt potentiale i at digitalisere sin virksomhed og dermed gøre den mere effektiv og produktiv. Og vores erfaringer viser, at der er hurtig payback, når man sætter strøm til digitaliseringsprocessen. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om at skaffe kapital, men om at turde gøre det, siger Leif Vestergaard, CEO i IT-koncernen EG. - De fleste danske virksomheder er relativt gode til IT og har styr på det grundlæggende - økonomistyring, lagerstyring, e-mail, internet osv. Det grundlæggende niveau er højt sammenlignet med f.eks. USA, England og Rusland. Der, hvor der mangler noget i Danmark, er inden for service og salg til kunder online, e-commerce. Der halter vi bagefter, siger Thomas Honoré, CEO i konsulentvirksomheden Columbus. Leif Vestergaard og Thomas Honoré, som deler formandsskabet i brancheorganisationen IT-Branchens

FAKTA IT et afgørende element Elfac er en jysk produktionsvirksomhed, specialiseret i skræddersyet kabel- og ledningskonfektion. En branche, der er hårdt udfordret af konkurrence fra lavtlønsområder. Men Elfac har på trods af finanskrise og konkurrence formået at vækste, og en stor del af fremgangen skyldes virksomhedens udnyttelse af IT. Foruden at effektivisere interne processer og sikre kvalitet i leverancer har Elfac’s satsning på digitalisering betydet, at virksomhedens kunder ikke alene er sikret høj kvalitet til tiden, men også tilbydes en række services som eksempelvis forecast-analyser, Cad/Cam tegninger og logistikhåndtering. IT er ikke længere blot en supportfunktion, men er blevet et afgørende element i at skabe værdi for kunden. For Elfac har digitalisering handlet om at høste de lavthængende frugter først; de områder hvor der er mange gentagelser i processen er oplagte at automatisere. Man skal turde at udfordre ”plejer” og vende processen på hovedet. Kort sagt ”work smarter – not harder”.

udvalg for produktivitet og digitalisering i erhvervslivet, giver her deres syn på og gode råd om, hvordan dansk erhvervsliv - både det private og det offentlige - kan profitere af at satse endnu mere på IT. En ledelsesbeslutning I en analyse, som EG og YouGov står bag, blev 250 virksomheder spurgt: Tror I, at IT kan gøre virksomheden mere effektiv? Næsten alle, omkring 90 pct., svarede ja. Men kun 30 pct. viste sig at have en plan for en større satsning på IT. De øvrige 70 pct. forklarede fraværet af en plan med, at de ikke havde tid, fortæller Leif Vestergaard.

- I dag står kampen om kunden ude hos kunden. Til gengæld laver kunden mange ting selv, og opgaven består i at få kunden sporet ind på at lave selvbetjening. Det er billigere for virksomheden, og det er lettere for kunden og opleves af kunden som en bedre service. Rådet er derfor: Bliv bedre til at adressere kunden. Det er der, mange danske virksomheder halter og risikerer at blive overhalet af udenlandske virksomheder med en god idé. www.itb.dk

- De havde valgt ikke at prioritere det og manglede ledelsesmæssig opbakning til det. At øge produktiviteten gennem digitalisering er en ledelsesbeslutning. Det er der, det starter, siger han og fortsætter: - IT-systemer understøtter processerne i en virksomhed, forstærker dem og gør det muligt at arbejde på en anden måde. Men mange bruger ikke deres IT-systemer rigtigt, og derfor skal der både arbejdes med organisationen og med uddannelse af medarbejderne for at få optimalt udbytte af IT. Et godt råd, når man vil digitalisere, er: Gå systematisk frem, tag udgangspunkt i forretningsbehovene og prioriter, hvad der har det største potentiale, og hvad der er lettest at gennemføre.

»Der er et enormt potentiale i at digitalisere sin virksomhed og dermed gøre den mere effektiv og produktiv. Og vores erfaringer viser, at der er hurtig payback, når man sætter strøm til digitaliseringsprocessen«, siger Leif Vestergaard.

Ændret købsmønster E-commerce, der er en videreudvikling af begrebet ehandel, tager sit udgangspunkt i, at vi - både virksomheder og private forbrugere - har ændret købsmønster. Der er i dag tale om en mere avanceret købsproces end for et par år siden, påpeger Thomas Honoré og giver et eksempel: - Før gik man blot ind i en forretning, når man skulle have et nyt ur. I dag går man først på internettet, søger på ur, brand og mange andre ting, inden man går ind i forretningen. Og når man så er der, er man en mere avanceret køber, som stiller større krav til ekspedienten end tidligere. Sådan er det også inden for b-t-b. Kunderne søger, før de ringer. Derfor skal virksomhederne lære at håndtere de forskelligheder, der kan være fra kunde til kunde. Og de skal finde ud af, hvordan man fanger kunderne på internettet og får dem trukket ind på sin hjemmeside, siger han og tilføjer:

FAKTA Optimerer alle faser i værdikæden For at skabe vækst skal man hos Nic. Christiansen Gruppen, en af Nordens største bilimportører, der opererer i Danmark, Norge og Sverige og beskæftiger ca. 440 medarbejdere, være tæt på de data, der i hverdagen viser, hvordan forretningen udvikler sig. Det opnår man med en Cognos BI-løsning. - Med den løsning har vi mulighed for at gøre vores data synlige, uanset hvor vi er. Samtidig har vi fået en løsning, hvor vi med forholdsvis få museklik eller fingertryk kan få skabt et godt overblik over forholdsvis komplekse data, siger CFO Jan Stærmose-Enke. Før indsamlede man data i mere adskilte systemer. Det var lidt langstrakt og på nogle områder en forholdsvis manuel proces, og det tog rimelig lang tid at få dem ud af systemet og efterfølgende at få lavet et output, der kunne bruges andre steder. Antal servicerede biler, gennemsnitlige timepriser og salgsstatus pr. sælger er nogle af de data, som medarbejderne bruger i hverdagen. Man bruger især Active Reports, som gør dataanalyser lettilgængelige og visuelle for nøglemedarbejdere. Med dem kan man få skabt et hurtigt overblik. Udfordringen i Nic. Christiansen Gruppen er at optimere alle faser i værdikæden fra import og salg til service. Det kræver transparens af nøgletal i alle hjørner af forretningen, der påvirker indtjeningen pr. bil.


ARBEJDSBEKLÆDNING // FALDSIKRING // HJELME // HANDSKER // FODTØJ // ÅNDEDRÆTSVÆRN // OVERLEVELSESDRAGTER // REDNINGSVESTE

COMTECINT KLÆDER DIG PÅ TIL

Alle opgaver ret Ce rt if ice KSTED SERVICEVÆR CRESTO · SALA

· PROTECTA ·

ION · VIKING

PETZL · MULL

NETOP NU INTRODUCERER VI FØLGENDE NYHEDER NY KLATRETØJSSERIE

NY HANDSKESERIE

FIRMAJULEGAVER

NYHED NYHED NYHED EN 343

EN 20471

Vi har lyttet til brugerne og med baggrund i vores store know-how indenfor arbejdsbeklædning og faldsikring, udviklet vores egen serie af klatretøj. Fås i Hi-Vis gul/sort samt orange/sort i str. S-4XL Sættet består at skaljakke, softshelljakke samt buks. Sættet leveres i stor dustbag.

Vi har fået det danske agentur for de verdenskendte Ringers Gloves. Designet til at opfylde kravene til dit arbejde og samtidig reducere risikoen for personskade. YOUR HANDS…YOUR WORK… YOUR LIFE

Vi har mange gode idéer til firmajulegaverne, til de helt rigtige priser, bl.a. sautérpandesæt fra Raadvad og trolleyer fra Bon Goût. Kontakt Allan Fogh så vi sammen kan finde den løsning, som lige netop passer til jer.

Comtec leverer arbejds- og profilbeklædning, alt indenfor personlige værnemidler samt sikkerhedsudstyr til alle brancher. Besøg www.comtecint.dk eller ring 7512 0930 og hør hvad vi kan gøre for dig.

Vesterhavsgade 153 · DK-6700 Esbjerg

Kontakt vores salgsteam: Morten Espersen Salgschef t: 2784 7959 e: morten@comtecint.dk

Ronnie B. Jensen Faldsikringsspecialist t: 3168 4043 e: ronnie@comtecint.dk

Jens Larsen Faldsikringsspecialist t: 2784 7960 e: jens@comtecint.dk

Kaj Gravesen Beklædning & værnemidler t: 2345 0650 e: kaj@comtecint.dk

Allan Fogh Kent Munch Key account manager Beklædning Vesterhavsgadebeklædning 153 · DK-6700 Esbjerg & gaveartikler & værnemidler t: 4014 6077 t: 2094 6657 e: kent@comtecint.dk e: allan@comtecint.dk


Ti

lv og irks ko om nt he or de er r

ANNONCETILLÆG December 2014

Gods byder på kant, konference og event Læs side 61

 De har styr på skiltene

 Tør du blive udfordret?

 Arbejdsmiljøet er vigtigt

Side 31

Side 60

Side 51


INDHOLD 04 06 08 10 11 12

NYBORG Forskellighed er en af styrkerne Vi ruller den røde løber ud for erhvervslivet Mange nye aktiviteter skal øge bosætning Millioninvestering i rigets samlingssted Nye aktiviteter skal hente folk til Nyborg Kinesiske brohoved for Danmark

14 16 18 20 21

HILLERØD En samlet indgang til Hillerød Innovativ teknik løser spildevandsproblem Hillerød satser på Life Science Effektivog målrettet uddannelse Lokalt kendskab og faglig høj kompetance

24 26 28 31 35 36 37

MOTORVEJSNETTET I DANMARK Nyt syn på motorveje og transport Flyet, legepladsen og vikingeborgen 100 kilometer byen Specialiseret viden i hele vejens bredde Landets mest attraktive erhvervsjord Klimaet tilpasser sig havne og moler Hele vejen rundt om asfalt

40 44 49 51

ERHVERVSBILER Mere grøn kørsel med dæktrykstjek Varevogne på vej ud af krisen Her får lederne penge tilbage Arbejdsmiljøet er vigtigt

52 55 56 58 60 61 62 63

ERHVERVSBILER Aktive og interaktive kurser og konferencer Uddannelse som vækstmotor Mixerteknologi indtager Europa 100 pct. momsafløftning fra nytår Tør du blive udfordret? Kragerup Gods med kant, konference og events Kursusfaciliteter med sjæl og charme Golf giver et godt break

HILLERØD Kommunen byder på dynamisk erhvervsliv, hvor mange forskelligartede virksomheder trives. Kommunen sætter en ære i at tiltrække nye, og fastholde og servicere etablerede virksomheder.

MOTORVEJSNETTET I DK Det stor sig som en slange gennem landet. Bliver længere og længere – og vi kan ikke undvære dem. Og omkring dem skyder masser af firmadomiciler op.

ERHVERVSBILER Bilen er for mange en arbejdsplads. Gods skal fragtes, men også salgsbesøg, ekspreslevering og meget andet sker dagligt på de danske veje.

Annonce-tillæg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Tillægget udgives af Syddanske Medier K/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk. www.erhverv-danmark.dk Oplag: 47.000 Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmark Grafisk produktion: KIVA Grafisk, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors. Ansvarhavende chefredaktør: Peter Orry Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark udgivelser 2015 24. februar 2015 28. april 2015 23. juni 2015 29. september 2015 08. december 2015

KURSER OG KONFERENCER Efteruddannelse, videreuddannelse og opkvalificering. Det danske arbejdsmarked skal hele tiden ajourføres. Og det kræver gode og inspirerende kursusfaciliteter.

NYBORG Infrastrukturen fås ikke bedre, og Nyborg er det ideelle sted for virksomheder, der lægger vægt på omgivelserne og medarbejdernes livskvalitet.


www.hotelsvanen.dk

Billunds nyeste design - & boutique hotel

Konferencefaciliteter

Hold dit næste dagskonference på Hotel Svanen i moderne lokaler. Hotel Svanen er blevet klassificeret som 4 stjernet konferencehotel og tilbyder en række serviceydelser der, som firmakunde, gør det bekvemt at afholde konferencer og møder på hotellet

:KLWHERDUG ÁLSRYHU EHDPHU RJ O UUHG YLVLROL]HU RJ :,), 3n +RWHO 6YDQHQ InU PDQ GHQ SHUVRQOLJH VHUYLFH RJ YL HU ÁHNVLEOH RYHUIRU VSHFLHOOH ¡QVNHU )UXJW RJ LVYDQG )RUPLGGDJVNDIIH P UXQGVW\NNH VP¡U RVW RJ PDUPHODGH )URNRVWSODWWH HO EXIIHW P ¡O HO YDQG (IWHUPLGGDJVNDIIH PHG NDJH ,QFO ORNDOHOHMH 3ULV SU J VW NU

Standard Heldagskonference )RUPLGGDJVNDIIH P UXQGVW\NNH VP¡U RVW RJ PDUPHODGH )UXJW RJ LVYDQG KHOH GDJHQ )URNRVWSODWWH HO EXIIHW P ¡O HO YDQG (IWHUPLGGDJVNDIIH PHG NDJH UHWWHUV PLGGDJ $IWHQVNDIIH PHG FKRNRODGH ,QFO ORNDOHOHMH 3ULV SU J VW NU

Deluxe Heldagskonference

Vi giver

10%

ved bestilling inden den 15. december

Kontakt os for en firmaaftale

Nordmarksvej 8 7190 Billund Tlf. 75 33 28 33

6XQGH VQDFNV KHOH GDJHQ )RUPLGGDJVNDIIH P UXQGVW\NNH )UXJW RJ LVYDQG KHOH GDJHQ )URNRVWSODWWH HO EXIIHW P ¡O HO YDQG (IWHUPLGGDJVNDIIH PHG NDJH UHWWHUV JRXUPHW PLGGDJ $IWHQVNDIIH PHG DIWHU GLQQHU VQDFNV ,QFO ORNDOHOHMH 3ULV SU J VW NU

3ULV SU SHUVRQ IRU RYHUQDWQLQJ L &RPIRUW Y UHOVH L IRUELQGHOVH PHG NRQIHUHQFH NU LQNO VWRU PRUJHQEXIIHW

Hedemarken 22 7200 Grindsted Tlf. 75 31 01 55

Skolegade 36 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 82 44


4 NYBORG

Forskelligheder en af styrkerne TEKST: Knud Erik Jensen

På trods af kædetilknytninger og indbyrdes konkurrence står de fem konferencesteder og hoteller i Nyborg sammen om at bevise én ting: At Nyborg er Danmarks mødested nr. 1. For et år siden etablerede Nyborg Strand, Sinatur Hotel Storebælt, Hotel Hesselet, Holckenhavn Slot og Hotel Villa Gulle samarbejdet Destination NYBORG. Tre store hoteller med højteknologisk faciliteter, et renæssanceslot og et lille byhotel med en lang historie - forskelligheder er der nok af. Mange nye muligheder - Men netop forskellighederne gør os stærke. Vi supplerer hinanden og kan spille på flere strenge. I fællesskab kan vi danne rammerne om alt fra de mindre konferencer med 2-15 gæster til de meget store arrangementer med op til 1.000 gæster. Man kan vælge at holde sit møde hos den ene af os og overnatte hos en af de andre, man kan »bryde« flere sammenhængende konferencedøgn med middag eller andre sociale aktiviteter hos de andre - samarbejdet i Destination NYBORG åbner mange nye muligheder for vores gæster, fortæller hotelier Peter Karner, Hotel Hesselet.

- I det hele taget vil vores erhvervsgæster komme til at opleve os som meget innovative omkring det at møde deres behov og ønsker. Hvad Destination NYBORG kan udvikle sig til i fremtiden, sætter kun fantasien grænser for. De mange nye muligheder, vi har fået, kan vi allerede se bærer frugt. Konferenceindustrien er vigtig for Nyborg, og vi forventer, at vi fremadrettet vil skabe endnu flere arbejdspladser, siger Jan Grimstrup Larsen. Intet er umuligt - Vi vil på alle måder være aktive i forhold til Nyborg Kommune og ikke blot bidrage med idéer, men også konkrete tiltag. F.eks. kan vi sagtens se Destination NYBORG som igangsætter for etablering af nye faciliteter og aktiviteter i Nyborg. Måske en fynsk udgave af Boxen i Herning, et sportel - intet er umuligt, pointerer Claus Frank Hansen. - Et ønske har vi også. Pendlerbusser, der kører i fast rutefart mellem vores hoteller som en del af bybusnettet, er et stort ønske for os. Evt. som et OPP-projekt. I dag

Vi supplere hinanden og kan spille på flere strenge - samarbejdet i Destination NYBORG åbner mange nye muligheder for vores gæster. Peter Karner

klarer vi transporten ved at leje busser fra gang til gang, siger Peter Karner og tilføjer: - Etableringen af Destination NYBORG har givet genklang i branchen landet over og danner allerede skabelon for andre, som vil forsøge at gøre det samme.

- Og er alt optaget, når en gæst ringer til én af os, henviser vi ikke blot til én af de andre, men også om der er ledig kapacitet, tilføjer direktør Jan Grimstrup Larsen, Sinatur Hotel Storebælt, og opsummerer hele idéen bag Destination NYBORG således: - Via samarbejde vil vi gøre os mere sexede og tiltrække flere gæster. Vores baggrunde og forskelligheder er lagt væk. Her i Nyborg er det gæsten, der er fokus på. Fantastisk infrastruktur Claus Frank Hansen, salgs- og marketingchef på Nyborg Strand, påpeger, at Nyborgs beliggenhed er central for hele landet og infrastrukturen fantastisk. - Vi ligger tæt på København, som mange konferencer udspringer fra, fordi her har store virksomheder og organisationer deres hovedadresse - og lige i midten mellem København, Aarhus og Esbjerg. Desuden er det unikt for Nyborg, at man blot 300 meter fra motorvejen kan finde det første hotel og inden for 800 meter herfra 600 værelser. Lige så vigtigt er det, at vi også har Nyborg Banegård tæt på. Vi forventer, at endnu flere gæster kommer med tog i årene fremover, siger Claus Frank Hansen. Også muligheder for aktiviteter og rekreation har Nyborg masser af med strand og skov lige uden for døren. Endnu større attraktion Nyborg Slot er allerede i dag en stor attraktion, som de fem hoteller i Destination NYBORG gør flittigt brug af, men i løbet af de kommende fire år bliver slottet en endnu større attraktion. Det sker i kraft af en millioninvestering og udbygning til et markant ankomst- og formidlingscenter, der kan bruges til mange forskellige arrangementer og offentlige velkomster med reception, flagallé, rød løber, tale af borgmesteren m.m.

Aktørerne bag Destination NYBORG (f.v.): Christina Hou Holck, Holckenhavn Slot, Peter Karner, Hotel Hesselet, Gulle Simonsen, Hotel Villa Gulle, Claus Frank Hansen, Nyborg Strand, Jan Grimstrup Larsen, Sinatur Hotel Storebælt.

FAKTA Tilsammen råder de fem hoteller i Destination NYBORG over 1.200 senge, 70 konferencelokaler og 1.400 gratis parkeringspladser. Nyborg Strand: Mødekapacitet op til 1.000 personer. 426 værelser. www.nyborgstrand.dk Hotel Hesselet: Mødekapacitet op til 150 personer. 59 værelser. www.hotel-hesselet.dk Sinatur Hotel Storebælt: Mødekapacitet op til 500 personer. 115 værelser. www.hotel-storebaelt.dk Holckenhavn Slot: Mødekapacitet op til 150 personer. 18 værelser. www.holckenhavn.dk Hotel Villa Gulle: Mødekapacitet op til 35 personer. 23 værelser. www.villa-gulle.dk


Destination NYBORG - konferencehoteller centralt i Danmark

5 hoteller

1200 senge

70 konferencelokaler

1400 gratis P-pladser

Lige midt i Danmark – kun en god times kørsel fra henholdsvis København og trekantsområdet – i den smukke østfynske natur omgivet af hav og åben himmel. Velkommen til Destination NYBORG!

www.nyborgstrand.dk Tlf: 6531 3131

www.hotel-hesselet.dk Tlf: 6531 3029

www.hotel-storebaelt.dk Tlf: 6531 4002

www.holckenhavn.dk

www.villa-gulle.dk

Tlf: 6531 3105

Tlf: 6530 1188


6

NYBORG

Ruller den røde løber ud for erhvervslivet TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi har fokus på dialog og samarbejde med erhvervslivet for at sikre, at rammevilkårene i vores kommune virker og gør os attraktive, så vi kan fastholde de eksisterende virksomheder og være med i kampen om nye. Dialog og samarbejde er måske endnu vigtigere i dag end nogensinde før, for det er en forudsætning for fortsat at kunne skabe velfærd. Derfor prioriterer vi højt at skabe løsninger sammen med erhvervslivet og vil fremover satse endnu mere på OPP-projekter. Sådan udtaler borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs, der er af den faste overbevisning, at både kommune og erhvervsliv kan profitere af at samarbejde og også lære noget af hinanden. - Jeg tror på effekten af at tænke det private ind i vores løsninger. F.eks. når det gælder kvalitetsforbedringer og udvikling af velfærdsteknologi, drift af vej og park, infrastruktur m.m. Vi har brug for nye løsninger, som gør det muligt at kunne justere på omkostningerne, for vi er udfordret af, at udgifterne overstiger indtægterne. Og det er ikke en farbar vej frem at skulle arbejde ud fra et budget, der viser underskud, siger Kenneth Muhs og tilføjer: - Kommune og erhvervsliv i Nyborg skal løfte den opgave sammen og finde nye områder, hvor man kan gavne hinanden. 34 pladser op I Dansk Industris nyeste undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne er Nyborg Kommune sprunget 34 pladser op til en 44.-plads - det femte højeste spring af alle. Det er for Kenneth Muhs en bekræftelse på, at man er på rette vej, og at dialogen med erhvervslivet begynder at sætte synlige spor. - Men dialogen og samarbejdet er en proces, der skal køre hele tiden. Derfor har vi lige holdt møde med DI for at få deres syn på, hvordan vi kan få endnu mere ud af samspillet mellem kommune og erhvervsliv, blive endnu bedre til at understøtte erhvervslivet og skabe de bedst mulige rammevilkår. Derfor bruger jeg også meget tid på at besøge virksomheder for at få at vide, hvad vi kan hjælpe dem med. Virksomhederne skal opleve Nyborg Kommune som en samarbejdspartner - ikke kun en myndighed, der forvalter. Man kan godt sige, at vi er i færd med at rulle den røde løber ud for erhvervslivet, påpeger Nyborg-borgmesteren.

Erhvervs- og udviklingsudvalget skal sikre, at samarbejdet forankres i løsninger. At det ikke bare bliver ved snakken. Nyt er, at man samler kommunens tre erhvervsforeninger i et erhvervscenter, hvor kommunen er en aktiv medspiller og står for det meste af finansieringen, men overlader styringen primært til erhvervsfolk. - Ved at pulje indsatsen inden for erhverv, detailhandel og turisme vil vi skabe synergi og bedre samarbejde til gavn for alle parter, siger Kenneth Muhs og tilføjer, at Nyborg Kommune også er en del af det rekonstruerede Udvikling Fyn og den nye vision 2.0. - Hvis vi skal løfte Fyn, skal de fynske kommuner løfte i flok, fastslår han. En ny job- og vækstskabelsesplan er endnu et værktøj, der skal bringe Nyborg Kommune videre. En hurtigere afvikling af dækningsafgiften end oprindeligt planlagt og fjernelse af den sidste rest af byggesagsgebyr for erhvervsbyggeri ligeså. - Jeg tror på den dynamiske effekt heraf. Desuden har vi etableret én indgang for erhvervslivet til det kommunale system og er i følge DI’s medlemmer blandt de 10 bedste kommuner, når det gælder sagsbehandling. Det er afgørende for os at være skarpe på at levere en hurtig og kompetent sagsbehandling, siger Kenneth Muhs og understreger, at man ikke mindst på ét område har lært noget af erhvervslivet. Laver målsætninger - Vi begynder nu at lave målsætninger for det, vi sætter i værk, og måle på det. Fremover vil vi være meget opmærksomme og skarpe på, hvilke effekter vi vil have, fortæller han. Det erhvervsmæssige fundament i Nyborg Kommune udgøres primært af små og mellemstore virksomheder og enkelte store. Mødeindustri er det helt store erhvervssegment, og Kenneth Muhs ryster ikke på stemmen, når han kalder Nyborg for »hele Danmarks mødested«. - Over en mia. kr. i årlig omsætning alene inden for møder, kurser og konferencer - det er stort for en kommune af vores størrelse. Placeringen midt i Danmark vil helt sikkert trække yderligere til i fremtiden, og vi ser det som en kommunal opgave at understøtte det ved at forsøge at trække nye arrangementer og aktiviteter hertil, siger han.

Dialog og samarbejde er måske endnu vigtigere i dag end nogensinde før, for det er en forudsætning for fortsat at kunne skabe velfærd. Derfor prioriterer vi højt at skabe løsninger sammen med erhvervslivet. Kenneth Muhs

To områder er særligt i fokus, når det gælder nyudvikling i Nyborg Kommune i de kommende år. - Det drejer sig om de gamle DSB-arealer, hvor vi gerne vil skabe mulighed for nybyggeri til liberalt erhverv og boliger. Det forhandler vi med DSB om. Og det drejer sig om det gamle færgeleje, hvor der er planer om at etablere Nordeuropas største lystbådehavn, Admiral Marine. Planer, der lige nu bremses af en utidssvarende planlov, som folketingsmedlemmerne på Christiansborg må se at få lavet om, lyder opfordringen fra borgmesteren, som tilføjer: - Planloven gør det praktisk taget umuligt at omdanne ejendomme uden for byskiltet til erhverv, og dermed begrænser den en kommune som vores i at skabe udvikling. Sænk broafgiften Kenneth Muhs er blandt de fynske og vestsjællandske borgmestre, som ønsker at få sænket broafgiften på Storebælt. - Som det er nu, rammer det os både på mobilitet og erhvervsudvikling. En sænkning af broafgiften vil slå positivt igennem på erhvervslivet i Nyborg Kommune, fastslår han.

www.nyborg.dk

FAKTA Nyborg Kommune har 31.500 indbyggere, heraf er 58,5 pct. i den erhvervsdygtige alder mellem 17 og 64 år. Antal ansatte i kommunen er ca. 2.500. Kommunen dækker et areal på 277 km2.


NORD åbner døren til en renere verden

ef

Dit affald Sp

Mi ljø

orbarhed

r kte effe

effekter

Sociale

Økonomi

ce

redygtighed s Bæ snø RD gle NO R ess r ou kte e r f

Vi har kun Jorden og dens ressourcer til lån Vores samfund har gennem generationer brugt kemiske stoffer i landbrug, industri og byggeri, som efterfølgende har vist sig at skade mennesker og miljø. Pesticider udgør en trussel mod vores drikkevand, skoler lukkes på grund af PCB-forurening og phthalater i forbrugsprodukter kan medføre hormonforstyrrelser hos mennesker. Hos NORD er vi specialister i at fjerne disse kemiske stoffer fra kredsløbet.

Bæredygtighed kræver, at man ser på helheden Bæredygtighedsnøglen giver overblik, når vi sammen med vores kunder planlægger, hvordan deres farlige affald skal håndteres. Nøglen sikrer, at der bliver taget hensyn til de mange og ofte modsatrettede effekter, behandlingen af farligt affald kan medføre. På den måde vælger vi holdbare løsninger på et oplyst og velovervejet grundlag.

NORD – en international miljøvirksomhed NORD omdanner farligt industriaffald til fjernvarme og el. Vi renser spildolie og kemisk forurenet vand. Samtidig sørger vi for, at mest mulig af det olie og de metaller vi bearbejder, kan genanvendes. Vi råder over markedets bedste behandlingsteknik og sørger for, at der er fuld sporbarhed hele vejen. Alt sammen til gavn for mennesker og miljø.

Nordgroup a/s Lindholmvej 3 DK-5800 Nyborg

Tel +45 6331 7100 nord@nordgroup.eu www.nordgroup.eu


8

NYBORG

»Jeg tror på effekten af at tænke det private ind i vores løsninger. F.eks. når det gælder kvalitetsforbedringer og udvikling af velfærdsteknologi, drift af vej og park, infrastruktur m.m.«, siger Kenneth Muhs.


NYBORG

Ruller den røde løber ud for erhvervslivet TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi har fokus på dialog og samarbejde med erhvervslivet for at sikre, at rammevilkårene i vores kommune virker og gør os attraktive, så vi kan fastholde de eksisterende virksomheder og være med i kampen om nye. Dialog og samarbejde er måske endnu vigtigere i dag end nogensinde før, for det er en forudsætning for fortsat at kunne skabe velfærd. Derfor prioriterer vi højt at skabe løsninger sammen med erhvervslivet og vil fremover satse endnu mere på OPP-projekter. Sådan udtaler borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs, der er af den faste overbevisning, at både kommune og erhvervsliv kan profitere af at samarbejde og også lære noget af hinanden. - Jeg tror på effekten af at tænke det private ind i vores løsninger. F.eks. når det gælder kvalitetsforbedringer og udvikling af velfærdsteknologi, drift af vej og park, infrastruktur m.m. Vi har brug for nye løsninger, som gør det muligt at kunne justere på omkostningerne, for vi er udfordret af, at udgifterne overstiger indtægterne. Og det er ikke en farbar vej frem at skulle arbejde ud fra et budget, der viser underskud, siger Kenneth Muhs og tilføjer: - Kommune og erhvervsliv i Nyborg skal løfte den opgave sammen og finde nye områder, hvor man kan gavne hinanden. 34 pladser op I Dansk Industris nyeste undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne er Nyborg Kommune sprunget 34 pladser op til en 44.-plads - det femte højeste spring af alle. Det er for Kenneth Muhs en bekræftelse på, at man er på rette vej, og at dialogen med erhvervslivet begynder at sætte synlige spor. - Men dialogen og samarbejdet er en proces, der skal køre hele tiden. Derfor har vi lige holdt møde med DI for at få deres syn på, hvordan vi kan få endnu mere ud af samspillet mellem kommune og erhvervsliv, blive endnu bedre til at understøtte erhvervslivet og skabe de bedst mulige rammevilkår. Derfor bruger jeg også meget tid på at besøge virksomheder for at få at vide, hvad vi kan hjælpe dem med. Virksomhederne skal opleve Nyborg Kommune som en samarbejdspartner - ikke kun en myndighed, der forvalter. Man kan godt sige, at vi er i færd med at rulle den røde løber ud for erhvervslivet, påpeger Nyborg-borgmesteren. Forankres i løsninger Erhvervs- og udviklingsudvalget skal sikre, at samarbejdet forankres i løsninger. At det ikke bare bliver ved snakken. Nyt er, at man samler kommunens tre erhvervsforeninger i et erhvervscenter, hvor kommunen er

en aktiv medspiller og står for det meste af finansieringen, men overlader styringen primært til erhvervsfolk. - Ved at pulje indsatsen inden for erhverv, detailhandel og turisme vil vi skabe synergi og bedre samarbejde til gavn for alle parter, siger Kenneth Muhs og tilføjer, at Nyborg Kommune også er en del af det rekonstruerede Udvikling Fyn og den nye vision 2.0. - Hvis vi skal løfte Fyn, skal de fynske kommuner løfte i flok, fastslår han. En ny job- og vækstskabelsesplan er endnu et værktøj, der skal bringe Nyborg Kommune videre. En hurtigere afvikling af dækningsafgiften end oprindeligt planlagt og fjernelse af den sidste rest af byggesagsgebyr for erhvervsbyggeri ligeså.

Dialog og samarbejde er måske endnu vigtigere i dag end nogensinde før, for det er en forudsætning for fortsat at kunne skabe velfærd. Derfor prioriterer vi højt at skabe løsninger sammen med erhvervslivet. Kenneth Muhs

- Jeg tror på den dynamiske effekt heraf. Desuden har vi etableret én indgang for erhvervslivet til det kommunale system og er i følge DI’s medlemmer blandt de 10 bedste kommuner, når det gælder sagsbehandling. Det er afgørende for os at være skarpe på at levere en hurtig og kompetent sagsbehandling, siger Kenneth Muhs og understreger, at man ikke mindst på ét område har lært noget af erhvervslivet.

planlov, som folketingsmedlemmerne på Christiansborg må se at få lavet om, lyder opfordringen fra borgmesteren, som tilføjer:

Laver målsætninger - Vi begynder nu at lave målsætninger for det, vi sætter i værk, og måle på det. Fremover vil vi være meget opmærksomme og skarpe på, hvilke effekter vi vil have, fortæller han.

Sænk broafgiften Kenneth Muhs er blandt de fynske og vestsjællandske borgmestre, som ønsker at få sænket broafgiften på Storebælt.

Det erhvervsmæssige fundament i Nyborg Kommune udgøres primært af små og mellemstore virksomheder og enkelte store. Mødeindustri er det helt store erhvervssegment, og Kenneth Muhs ryster ikke på stemmen, når han kalder Nyborg for »hele Danmarks mødested«.

- Planloven gør det praktisk taget umuligt at omdanne ejendomme uden for byskiltet til erhverv, og dermed begrænser den en kommune som vores i at skabe udvikling.

- Som det er nu, rammer det os både på mobilitet og erhvervsudvikling. En sænkning af broafgiften vil slå positivt igennem på erhvervslivet i Nyborg Kommune, fastslår han.

www.nyborg.dk

- Over en mia. kr. i årlig omsætning alene inden for møder, kurser og konferencer - det er stort for en kommune af vores størrelse. Placeringen midt i Danmark vil helt sikkert trække yderligere til i fremtiden, og vi ser det som en kommunal opgave at understøtte det ved at forsøge at trække nye arrangementer og aktiviteter hertil, siger han. Nordeuropas største lystbådehavn To områder er særligt i fokus, når det gælder nyudvikling i Nyborg Kommune i de kommende år. - Det drejer sig om de gamle DSB-arealer, hvor vi gerne vil skabe mulighed for nybyggeri til liberalt erhverv og boliger. Det forhandler vi med DSB om. Og det drejer sig om det gamle færgeleje, hvor der er planer om at etablere Nordeuropas største lystbådehavn, Admiral Marine. Planer, der lige nu bremses af en utidssvarende

FAKTA Nyborg Kommune har 31.500 indbyggere, heraf er 58,5 pct. i den erhvervsdygtige alder mellem 17 og 64 år. Antal ansatte i kommunen er ca. 2.500. Kommunen dækker et areal på 277 km2.

9


10

NYBORG

Millioninvestering i rigets samlingssted gennem 800 år TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Rigets hjerte. Middelalderens Christiansborg. Her blev der holdt Danehof, og det var kongernes foretrukne residensbolig gennem århundreder. Her blev håndfæstningen af 1282 (Danmarks første grundlov) underskrevet. Her blev Marsk Stig dømt for kongemord. Her blev riget samlet på tværs af sunde og bælter af Harald Blåtand. Nyborg Slot er en væsentlig grund til, at Nyborg har været hele Danmarks mødested gennem 800 år. Og i århundreder også politisk centrum. Dertil kommer, at Nyborg i kraft af sin beliggenhed altid har været et knudepunkt og den eneste overfart over Storebælt. - Da kong Frederik II i 1500-tallet gjorde København til landets hovedstad og flyttede kongemagten fra Nyborg, forærede han byen sine ridderes turneringsplads

foran Nyborg Slot og købte grunden ved siden af til byens rådhus. Begge dele som »afskedsgave«, fortæller museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer og tilføjer, at Nyborg Slot nu skal genopstå som borganlæg og udbygges for et anseeligt millionbeløb. International arkitektkonkurrence - Lige nu er vi sammen med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania ved at udarbejde grundlaget for en international arkitektkonkurrence, der skal sætte streger på det nye Nyborg Slot. Det er et forprojekt til 10 mio. kr., og planen er, at nybyggeriet skal stå færdigt i 2018, siger Erland Porsmose og fortsætter: - Målet er at give slottet nyt liv, at gøre historien om Nyborg Slot og Nyborg vedkommende og levende for

»Kulturarvsturisme er den hurtigst voksende økonomi i dag, og det anslås, at besøgstallet på Nyborg Slot efter 2018 vil være omkring 100.000 turister om året.« Erland Porsmose

nutiden med et borganlæg og Danehofsal næsten som i år 1200, udstillinger, ridderstævner m.m. Vi vil binde historien sammen og fortælle, hvad der gjorde byen til rigets samlingssted. Kulturarvsturisme Erland Porsmose mener, at Nyborg Slot har potentiale til at komme på verdenskulturarvslisten, hvilket i givet fald vil have en betydelig turismeeffekt. - Kulturarvsturisme er den hurtigst voksende økonomi i dag, og det anslås, at besøgstallet på Nyborg Slot efter 2018 vil være omkring 100.000 turister om året, siger museumsdirektøren og tilføjer: - Nyborgenserne har grund til at være stolte af deres by. www.ostfynsmuseer.dk

Afdelingsleder på Nyborg Slot, Janus Møller Jensen, foran »Rigets hjerte« og »Middelalderens Christiansborg«, som nu skal udbygges for et anseeligt millionbeløb.

HARREBEK ARKITEKTER A/S arkitektrådgivning www.harrebek.dk skitsering / myndighedsmateriale / projektering / bygherrerådgivning / byggeledelse / fagtilsyn / lokalplaner m.m.

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde”

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.


NYBORG 11

»Vi vil gøre Nyborg kendt for et væld af nye aktiviteter, for vi er obs. på, at jo flere positive tiltag og aktiviteter, vi har at byde på, jo bedre er mulighederne for øge bosætningen i Nyborg Kommune«, siger Peter Wagner Mollerup.

Mange nye aktiviteter skal øge bosætning TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Vi vil gøre op med Nyborgs image som byen, man kører forbi på vej til eller fra Storebæltsbroen, byen man blot ser gennem et togvindue og tidligere byen, hvor Storebæltsfærgerne lagde til. Derfor vil vi udvikle Nyborg Slot og Nyborg som gammel kongeby. Og derfor vil vi gøre Nyborg kendt for et væld af nye aktiviteter, for vi er obs på, at jo flere positive tiltag og aktiviteter, vi har at byde på, jo bedre er mulighederne for øge bosætningen i Nyborg Kommune. Det siger Peter Wagner Mollerup, selvstændig, byrådsmedlem og formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune. Og han fortsætter: - Satsningen på Nyborg Slot sikrer byens historiske forankring og skal kombineres med, at der fremadrettet kommer til at ske noget nyt på en bred front. Vi har fået en masse gode idéer fra et »48 timer«-projekt med elever fra Erhvervsakademi Lillebælt. Dem er vi i Erhvervs- og Udviklingsudvalget og Udviklingsrådet i fuld gang med at bearbejde og gøre klar til at føre ud i livet. Og det er vigtigt at pointere, at der er sat penge af i kommunens budget til formålet. »Klar til« nyt supersygehus Peter Wagner Mollerup understreger, at bosætning er mange ting. En af dem er interessante arbejdspladser, og i Nyborg Kommune er man »klar til« det nye supersygehus, der snart bliver bygget blot 15 minutters kørsel derfra. - Det er oplagt, at sygehusets mange nye medarbejdere vil se på Nyborg som en mulighed, når de skal vælge bosted, siger han og peger på endnu en forudsætning for at øge bosætningen. - Byggegrunde. Dem har vi mange af både i byen og på landet. I Nyborg, i centerbyerne Ullerslev og Ørbæk, i

kommunens 20 landsbyer. Og det skal hænge sammen, når vi skaber udvikling. Derfor vil vi gerne sælge bredt og således skabe liv i hele kommunen. Som en understregning heraf investerer vi 20 mio. kr. i udvikling af centerbyerne henover de næste fire år og forhøjer puljen til forskønnelse af landsbyerne, fortæller Peter Wagner Mollerup og tilføjer: Byggegrunde sat 20 pct. ned - Tidligere på året vedtog vi at sætte priserne på byggegrunde i området Jagtenborg i det vestlige Nyborg ned med 20 pct. og at gå ud og opsøge folk i stedet for at vente på, de skulle ringe. Bl.a. havde vi folk fra Teknisk Forvaltning på pinsemarkedet i Nyborg og på det store Ørbækmarked, hvor vi skiltede med grunde til salg i vores boder. Det gav positiv opmærksomhed. Vi har solgt syv og reserveret 11 grunde i år, hvilket er væsentligt bedre end sidste år. Optimal infrastruktur med bl.a. ny telekørsel, hvor borgerne ved at kontakte Flextrafik kan komme over det meste af kommunen uden de store problemer. Et højt serviceniveau inden for folkeskoler og gode rammer for friskoler, uddannelse i øvrigt, daginstitutioner, indkøbsmuligheder m.m. En fantastisk musikskole, der har omkring 600 elever årligt. Alle muligheder inden for kultur og idræt - Nyborg blev kåret som den fjerdebedste idrætskommune i Danmark i 2014. Peter Wagner Mollerup kan give mange gode grunde til at bosætte sig i Nyborg Kommune. Fantastisk rent geografisk - Også geografien. Kommunen ligger fantastisk rent geografisk - og jobmæssigt. Inden for en times kørsel kan man finde 300.000 arbejdspladser. Men det ved alt for få, og vi har derfor etableret et samarbejde med kommunens ejendomsmæglere og ledere fra vores pengeinstitutter med henblik på at få skabt en kampagne, der skal fortælle omverdenen om alt det gode, vi har at tilbyde. F.eks. vil vi gøre københavnerne opmærk-

Vi vil gøre op med Nyborgs image som byen, man kører forbi på vej til eller fra Storebæltsbroen, byen man blot ser gennem et togvindue og tidligere byen, hvor Storebæltsfærgerne lagde til. Peter Wagner Mollerup

somme på, at der er et alternativ til at bo i hovedstaden. For os politikere er det vigtigt at bidrage til at skabe rammer for et tiltag som dette og understøtte det med penge og måske mandskab, siger Peter Wagner Mollerup og slår fast: - Nyborg har meget at byde på og får endnu mere i fremtiden. www.nyborg.dk

FAKTA I Nyborg Kommune er kvadratmeterprisen for parcelog rækkehuse 8.822 kr. Et hus på 145 kvm. kostede således i gennemsnit 1.279.190 kr. (2. kvartal 2014). Andelen af ejerboliger er 58 pct. I 2014 brugte Nyborg Kommune 1.447 kr. pr. indbygger på sport og kultur.


ÂťDer er forhandlinger i gang om andre investeringerÂŤ, siger Erik Christensen - her med kommunal brochuremateriale pĂĽ kinesisk.


NYBORG 13

Kinesisk brohoved for Danmark TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

En henvendelse for tre år siden fra en vietnameser, bosiddende i Esbjerg og kinesisk gift, blev starten på et Kina-eventyr for Nyborg Kommune - og en positionering af den østfynske kommune som kinesisk brohoved for Danmark. - Vietnameseren ville formidle besøg af kinesiske erhvervsdelegationer i Danmark og samarbejde mellem et dansk gymnasium og en kinesisk high school. I løbet af to år havde vi besøg af godt 45 delegationer fra Kina, og med på én af dem var den kinesiske byggematador Wang Yang, fortæller daværende borgmester Erik Christensen, i dag viceborgmester og formand for Kinaudvalget i Nyborg Kommune. - Wang Yang blev interesseret i at investere i Nyborg og købte den tidligere institutionsbygning Sølyst af Nyborg Kommune i januar 2014. Hans plan er at etablere et kultur- og erhvervscentrum for kinesiske delegationer i Danmark og for danske virksomheder, der er interesseret i at komme ind på det kinesiske marked. Endnu en Wang, dem er der 95 mio. af i Kina, kom på besøg. Han er direktør i belysningsdivisionen i en stor kinesisk virksomhed. Også han investerer i Nyborg, køber den nedlagte Østerøvejens Børnehave og vil oprette en afdeling af sin virksomhed her. Men han er personligt også meget interesseret i biogas, siger Erik Christensen videre og fortsætter: En stor udfordring i Kina - Energi er en stor udfordring i Kina, og det samme er en stor mængde madaffald. Deraf hans interesse for biogas. Vi formidler en kontakt til Nyborg-firmaet NC Miljø, men da han ytrer ønske om at få opført et prøveanlæg i Kina, må vi gå uden for Fyn for at få ordren placeret i Danmark. Bigodan i Skanderborg er i gang med at levere anlægget, og falder det heldigt ud, kan der blive tale om leverancer af yderligere 10-15 anlæg. Endnu en satsning på biogas er på vej via et samarbejde mellem Naturgas Fyn-selskabet Biogas Danmark, Nyborg Kommunes forsyningsselskab, Syddansk Universitet, Nyborg-hotellerne Hotel Hesselet og Sinatur Hotel Storebælt og Udenrigsministeriet. Formålet er at skabe danske arbejdspladser. Mange ringe i vandet Uden rigtigt at vide, hvad det kunne føre til, takkede Erik Christensen i 2011 ja til at gå i dialog med kineserne. Hans »mavefornemmelse« sagde ham, at der kunne være noget i det, og den har vist sig at være rigtig. Der er allerede mange ringe i vandet, som han udtrykker det. En Kina-ekspert har udtalt, at det er unikt, hvad Nyborg Kommune har opnået på blot tre år. - Wang Yang har en særlig interesse for ældrepleje, og med en demografi i Kina meget lig den danske står kineserne overfor at få rigtigt mange ældre borgere i de kommende 10 år. Ét barns-politikken og en vækst de senere år på syv-otte pct., ja, helt op til 10 pct., om året

har bevirket, at alle - både mænd og kvinder - er på arbejdsmarkedet. Derfor er den gamle kinesiske tradition for, at familien tager sig af de ældre, ved at forsvinde. Hvordan skal man så gribe det an? Wang Yang er meget interesseret i den skandinaviske velfærdsmodel, den har han som forbillede, men i modsætning til Skandinavien vil det i Kina blive en privat opgave at realisere den, siger Erik Christensen og tilføjer: Unik knowhow i Danmark - I Kina har man hverken plejehjem eller uddannet plejepersonale. På det område har vi en unik knowhow i Danmark, men den ligger i offentligt regi, og som kommune må vi ikke drive virksomhed. Vi har lavet en samarbejdsaftale med Wang Yang om at formidle kontakt til danske firmaer, der har noget at byde på inden for ældrepleje. Det gælder bl.a. Nyborg-firmaet Training Gallery, der skal uddanne kinesere i at tage sig af de ældre. Fra kommunens side stiller vi gerne plejehjem og personale - mod betaling - til rådighed for dette arbejde. Også danske arkitektfirmaer kan profitere af det og være med til at bygge plejehjem i Kina, og det samme gælder inden for f.eks. robotteknologi. Alt i alt er der et fantastisk potentiale. Bare en pct. af 1,4 mia. kinesere giver et meget stort tal. På rejser til Kina har Nyborg Kommunes Kinaudvalg fået mange kontakter takket være to x Wang. Senest til en kinesisk restauratør, der arbejder på at lave en dansk fødevarefestival i Kina og en kinesisk ditto i Danmark. - Der er netop indgået en aftale mellem Holckenhavn Slot og kineserne, siger Erik Christensen, der også har kontakt til et kinesisk firma, som har specialiseret sig i at arrangere kinesiske bryllupper i udlandet. Måske kommer firmaet til Nyborg med disse bryllupper. Turisme har en særlig bevågenhed i Nyborg Kommune, og også på det punkt kan den kinesiske forbindelse blive af stor værdi. Velhavende kinesere forventes at blive en ny stor gruppe af turister, der vil besøge Danmark i de kommende år, og den østfynske kommune vil sikre sig deres besøg bl.a. gennem en stor investering i Nyborg Slot (læs andetsteds). Kommunens rolle at åbne døre - Nyborg Kommunes rolle er at åbne døre for erhvervslivet. Kontakterne må den enkelte virksomhed selv skabe. Vi gør det her for Østfyn, for at skabe vækst og arbejdspladser i østfynske virksomheder, men det vil også gavne det øvrige Fyn og i mange situationer det øvrige Danmark. Der, hvor vi kan spille en særlig rolle, er inden for turisme og ældrepleje. Vi har fået skabt to baser i Nyborg for kinesiske investorer, to baser som kan bringe danske og kinesiske erhvervsinteresser sammen, og som vil få dansk erhvervsliv til at rette blikket endnu mere mod Nyborg, understreger Erik Christensen og påpeger, at der er mere på vej. - Der er forhandlinger i gang om andre investeringer, siger han.

Vi gør det her for Østfyn, for at skabe vækst og arbejdspladser i østfynske virksomheder, men det vil også gavne det øvrige Fyn og i mange situationer det øvrige Danmark. Erik Christensen

Et aspekt, der er vigtigt at tage i betragtning ved samhandel med kinesere, er, at kinesisk forretningskultur er meget anderledes end dansk. Det sociale først - business bagefter - Det er altafgørende for at kunne handle og samarbejde med kinesere, at der er gode relationer, en god kemi mellem dem og os. Ellers kan man godt droppe det. Modsat her i Danmark skal den sociale del på plads først, for kinesere laver ikke forretninger med nogen, de ikke kender. Når de finder ud af, at vi mener det alvorligt, og at vi kan snakke sammen om andet end business, så kan vi gå i gang med at lave forretninger. Og så betyder titler meget for dem. At vi fra første færd og hele vejen igennem det tre år lange forløb har stillet op med borgmester og kommunaldirektør til alle sammenkomster, har bevist for dem, at vi mener det alvorligt, siger Erik Christensen, der laver dette lille regnestykke over Nyborg Kommunes kinesiske satsning til dato: - Vi har brugt en masse tid, og vi har brugt ca. 500.000 kr. på arrangementer og rejser, men til gengæld har vi fået 20 mio. kr. ind for salg af to bygninger. Dertil kommer, at istandsættelse og renovering af de to bygninger uden tvivl vil give arbejde til lokale håndværkere. En ganske god forretning, vil jeg mene. Og det er kun begyndelsen. En kommunal brochure og dele af den kommunale hjemmeside på kinesisk, hoteller der snart vil servere kinesisk morgenmad, butikker der opfordres til at skilte også på kinesisk - jo, Nyborg ruster sig til at være kinesisk brohoved for Danmark.

www.nyborg.dk



HILLERØD 15

Én samlet indgang til Hillerød TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng

C4 er Hillerøds samlende erhvervsorganisation. C4 er organisationen, som under samme paraply har netværk, iværksætterhus og væksthus, og som samler handelsstandsforeninger, turistråd, erhvervsråd og andre organisationer til fremme af erhverv og handel. Hillerøds knapt 50.000 indbyggere kan nyde godt af mange ting. Her er en smuk natur, god infrastruktur, en central by med slot og mange turistattraktioner, et rigt handelsliv og mange især højteknologiske arbejdspladser inden for ”life science”. Samtidig er her en række uddannelsessteder lige fra ungdomsuddannelser over kortere til mellemlange uddannelser, ligesom Københavns Universitet er repræsenteret ved Skovskolen i Nødebo.

loven for min virksomhed” og et møde om mobile betalingsløsninger, som tiltrak mere end 50 virksomheder. Stor byggeaktivitet På udviklingsområdet sker der ekstremt mange ting i Hillerød netop nu. Der bygges på livet løs flere steder i byen, og snart vil en helt ny bydel skyde op omkring en ny station ved Favrholm i den sydlige del af byen, hvor også det kommende supersygehus skal ligge. Også bydelen Ullerød udbygges og giver plads til nye boliger

Alle skal samarbejde Skal alle disse elementer spille sammen, så der kommer det bedste ud af det, skal der samarbejdes på tværs. Både handelsstanden, virksomhederne, uddannelsesstederne og det politiske liv i kommunen skal kende hinandens virkeligheder og behov, og her kommer C4 ind i billedet, fortæller direktør Erik Helmer Pedersen. - Vi er gode til at samarbejde og netværke her i Hillerød, og det skal vi være med til at støtte op om. Vi har fire faste, stærke netværk, hvor erhverv og politikere mødes, og hvor begge parter kan udveksler erfaringer med hinanden. Desuden er der nedsat en ”Task Force” som mødes minimum fire gange årligt, og som har til formål at give kommunens politikere indsigt i erhvervslivets tænkemåder og behov. Erhverv hjælper kommunen Som et eksempel nævner Erik Helmer Pedersen at erhvervsnetværket giver input til kommunens erhvervshjemmeside, hvor virksomheder skal kunne finde hjælp til eksempelvis lokalplaner, byggeansøgninger, udbud osv. Og netværket kan også hjælpe politikerne med at pege på områder, hvor procedurer eller regler er uhensigtsmæssige eller forældede. - Allerede nu rykker kommunen med digitale byggeansøgninger og KVIK service for erhverv, hvor man sikrer hurtigt svar og en hurtig sagsbehandling. Det er med til at skabe større tillid mellem erhvervsliv, forvaltning og politikere, understreger Erik Helmer Pedersen. Sparring til nye og etablerede C4 afholder en lang række arrangementer for både det eksisterende erhvervsliv og for iværksættere. Begge parter kan få hjælp, og C4’s hus på Krakasvej rummer i dag ca. 30 små virksomheder. Gennem tiden har 87 virksomheder trådt deres barnesko her og har siden skabt 1500 arbejdspladser. C4 er også hjemsted for samarbejdet med Væksthuset, hvor mere etablerede virksomheder kan få sparring og rådgivning om vækststrategier. - På den måde fungerer vi som én samlet indgang til kommunen for erhvervslivet. Her kan de få rådgivning og kontakt til kommunen og til andre virksomheder, og udnytte de synergieffekter, der opstår når små, mellemstore og store virksomheder samarbejder og udveksler erfaringer, fortæller Erik Helmer Pedersen. Blandt de aktuelle arrangementer, C4 har afholdt, er eksempelvis et møde med titlen: ”Hvad betyder finans-

Der er en stor aktivitet, som i høj grad også kommer lokale virksomheder til gode Direktør Erik Helmer Pedersen, C4

Direktør Erik Helmer Pedersen og hans medarbejdere i C4 har hjulpet mange nye og eksisterende virksomheder i Hillerød Kommune. og erhverv, og et nyt storcenter for store butikker er vedtaget og vil snart skyde op og tiltrække kunder fra hele Nordsjælland. - Det er en stor aktivitet, som i høj grad også kommer lokale virksomheder til gode. Vi satser jo på medicinal- og hightechvirksomheder, og de vil i sig selv trække flere til, ligesom vi håber at kunne få flere uddannelsesinstitutioner inden for dette område til byen, siger Erik Helmer Pedersen, som også nævner arbejdet med at skabe en bedre bymidte. Mere attraktiv bymidte Et arbejde som dels skal gøre bymidten mere attraktiv for turister og borgere, men også for de specialbutikker, cafeer og andre handlende, som ligger centralt i byen. Og når det nye supersygehus står klart i 2020, vil Hillerøds nuværende hospital stå ledigt. Det tilhører Region

Hovedstaden, men Erik Helmer Pedersen håber at dele af sygehuset kunne udvikles til uddannelses- og forskningsformål inden for eksempelvis biotech. www.c4.dk

FAKTA C4 Foreningen er en paraplyorganisation, der samler byen og kommunen i fire søjler: Erhverv, Handel, Kultur & Turisme samt Uddannelse. C4 Foreningen skal skabe dialog, synergi og branding af Hillerød som Region Hovedstadens bedste bosætningskommune, bedste erhvervskommune og det oplagte rejsemål for turister.


16

HILLERØD

Stærkt advokat-team i Nordsjælland TEKST: Knud Erik Jensen

Med 12 advokater og 19 administrative medarbejdere er August Jørgensen Advokater i Hillerød Nordsjællands største advokatkontor uden for København. Efter en fusion i foråret med Munk|Hartz Advokater i Frederiksværk, står August Jørgensen Advokater nu endnu stærkere i Nordsjælland. Advokaterne dækker tilsammen over alle specialer indenfor især erhvervsret, og det nyder de mange større og mindre virksomheder i hele regionen godt af. - Vi råder over specialer i såvel generel erhvervsrådgivning som ansættelsesret, selskabsret, generationsskifte og virksomhedsoverdragelse samt familie- og arveret, konkurs- og dødsbobehandling Vi er flyttet i nye, større lokaler i Trollesminde Kontorpark, hvor vi ligger centralt i forhold til vores mange erhvervskunder, understreger advokat og partner Carl Gustaf Jespersen. Forsigtig optimisme Som erhvervsadvokater mærker August Jørgensen Advokater nu

en forsigtig optimisme i kølvandet af den økonomiske krise. Der er lidt flere opgaver med rådgivning omkring nye lejekontrakter, flere ejendomshandler – både erhverv og privat - samt flere opgaver vedrørende ansættelse af medarbejdere end afskedigelser. Der bliver opkøbt nye virksomheder og der bygges og udvides forsigtigt igen. Og det er gode tegn. - For os er det glædeligt, at hjulene drejer lidt hurtigere. Vi holder jo alle sammen mest af fremgang, siger Carl Gustaf Jespersen, som glæder sig til at se endnu flere erhvervskunder fra hele Nordsjælland i de nye lokaler. www.augustj.dk

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde” August Jørgensen Advokater rummer nu 12 advokater og er flyttet til større lokaler i Trollesminde Kontorpark.

Innovativ teknik løser spildevandsproblem TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Helt ny teknologi gør det nu muligt at løse et af samfundets alvorlige problemer på en lettere og billigere måde. Skævinge-virksomheden Aquarden Technologies ApS har arbejdet intensivt på en højteknologisk løsning, der kan rense spildevand med svært nedbrydelige organiske stoffer. Spildevand fra lossepladser, fra kemisk og biokemisk industri, farmaceutiske og petrokemiske virksomheder og mange andre har hidtil skullet på en dyr rejse til specielle behandlingssteder herhjemme eller i udlandet, men med Aquardens nye løsning kan spildevandet renses på stedet. - Vandet bliver rent nok til at det enten kan genbruges som procesvand eller udledes direkte til havet eller kloakken, og der bliver ingen reststoffer, for de farlige stoffer forbrændes og forsvinder fuldstændigt. Det er en proces, der sker under et tryk på 250 bar og ved 550 graders varme i SCWO – Supercritical Water Oxidation – altså ”superkritisk vand”, forklarer direktør Zhuoyan Cai, som i 2005 kom til Danmark og købte patentet på ideen. Siden har han og hans ingeniører og teknikere udviklet teknologien, og har nu flere anlæg i drift, og det er godt nyt for mange danske virksomheder – ikke mindst i Nordsjælland - som hidtil har betalt dyre penge for at bortskaffe det problematiske spildevand. Med Aquardens anlæg kan spildevandet behandles

Direktør Zhuoyan Cai har store visioner for Aquarden – og har noget at have dem i! ude på virksomheden. Processen afgiver varme under forbrændingen, og varmen kan genbruges, så processen faktisk genererer mere energi end den forbruger. I testanlægget i Skævinge kan virksomheder ved selvsyn opleve, hvordan deres spildevand kan renses. - Ideen med at destruere giftstoffer med superkritisk vand under varme og tryk er blevet brugt af det amerikanske militær til at destruere kemiske våben, men først

nu er det muligt at benytte den rentabelt i industrien. Prisen for behandlingen matcher prisen på konventionelle metoder, men er mere effektiv, fordi der ikke efterlades reststoffer, fortæller Zhuoyan Cai, som snart er klar til foruden i Danmark at føre sit anlæg på markedet i EU-lande som Sverige og Tyskland. www.aquarden.com


HILLERØD 17

En levende del af byen TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng

Da Chr.4 grundlagde skolen på Frederiksborg Slot havde han næppe set de moderne glasbygninger med interaktive tavler og elever med laptops, smartphones og tablets for sit indre blik. Men han ville nok være stolt over at se, at hans vision den dag i dag er blevet en nærmest campus-agtig del af Hillerød. Midt i byen, lige ved trafikknudepunktet Hillerød Station, hvortil mange elever og lærere fra hele Nordsjælland hver dag pendler. Skolen er i sagens natur flyttet – senest i 1958 til sin nuværende placering - og udvidet flere gange, og rummer i dag 1300 elever og 140 ansatte. Det er en skole med traditioner, og mange elever søger hertil, fordi deres forældre og bedsteforældre har fået deres grunduddannelse her. - Vi har elever der kommer ind fra Hundested og fra København, for vi tilbyder en attraktiv uddannelse og mange studieretninger. Netop fordi vi er så stor en skole, kan vi tilbyde studieretninger med musik, idræt, geografi og mediefag, og vi har de inspirerende lærerkræfter, der løfter fagene til et højt niveau, understreger uddannelsesleder Ditte Smith. Med i byens kulturliv Med 1300 unge kan det ikke undre, at skolen påvirker hele byens kulturliv. Skolens elever er da også aktive i flere af byens kulturtilbud som musiksteder og idrætsklubber – og det samme gælder lærerne. Frederiksborg Gymnasium betragtes som en attraktiv arbejdsplads, og skolen får altid mange ansøgninger til lærerstillinger. Her er der muligheder for faglig sparring og udvikling, og en ledelse der bakker op om medarbejdernes lyst til at udnytte deres kompetencer. - Vi gør også meget ud af personalepleje, og har foruden frugtordninger mm. også egen massør, en super kantine for både elever og lærere, og spændende udviklingsprojekter på tværs af faggrænserne, fortæller Ditte Smith. Mange faglige muligheder Også eleverne er godt tilfredse med Frederiksborg Gymnasium. Caroline Stenderup Korch går i 3. u på samfundsfaglig linje, og hun valgte helt bevidst den store skole. - Jeg bor i Lynge, men valgte alligevel at komme på et stort gymnasium, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen. Det var en stor fordel, for jeg lærte en masse nye mennesker at kende, siger Caroline, som er elevrådsformand. Hun fremhæver de mange faglige muligheder på skolen, som er stor nok til, at de fleste valgfag bliver oprettet, og hvor der udover det faglige er plads til mange forskellige aktiviteter og klubber. - Der er altid et fællesskab for dig, når der er så mange.

Også for dem med mere nørdede interesser. Og så bruger vi selvfølgelig også byen, selv om vi kommer så mange andre steder fra, siger Caroline, som bestemt ikke fortryder, at hun valgte den lidt længere skolevej i sin tid. www. frederiksborg-gymhf.dk

Med 1300 elever og 140 ansatte er der altid liv og aktivitet på Frederiksborg Gymnasium & HF.

Der er altid et fællesskab for dig, når der er så mange. Caroline Stenderup Korch, 3. u Frederiksborg Gymnasium & HF. Caroline Stenderup Korch er glad for at hun valgte det store gymnasium i Hillerød, selv om det betød en længere skolevej.


Borgmester Dorte Meldgaard i det nye flotte r책dhus, som administrationer er flyttet ud i efter kommunalreformen i 2007.


HILLERØD 19

Hillerød satser på Life Science TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng

Indfødte københavnere vil måske mene, at Hillerød med 40 km. afstand ikke er en del af hovedstaden, men for store amerikanske virksomheder er muligheden for en stor erhvervsgrund ”stort set midt i København” ikke til at modstå. For virksomheden Biogen var det blandt andet beliggenheden tæt på storbyen og lufthavnen, der var attraktiv. I modsætning til andre kommuner tættere på storbyen havde Hillerød meget store erhvervsarealer til salg – med muligheder for senere udvidelse. - Det er en af vores styrker, at vi har plads nok også i årene fremover. For de store virksomheder er det en ideel beliggenhed, og de ser ikke Hillerød som en provins, men som en integreret del af hovedstadsområdet, siger borgmester Dorte Meldgaard ( C ). Attraktiv for store virksomheder Og ikke bare Biogen blev forelsket i Hillerøds lyksaligheder. Store virksomheder som Novo Nordisk, Foss og Ellab har slået sig ned på et af de mange erhvervsarealer i det nordsjællandske smørhul, hvor infrastrukturen er god og der er masser af højtuddannet arbejdskraft i nabolaget. Men kommunen har også selv gjort en indsats for at tiltrække de højteknologiske virksomheder – og gør det stadig. - Vi vil gerne være en kommune, der faciliterer virksomheder inden for life science, og der er plads til flere blandt andet i det nye vækstområde ved Favrholm, hvor der også bliver etableret en station og det kommende supersygehus. Jo flere af den type virksomheder, der kommer, jo mere synergi kan de få ud af det i forhold til arbejdskraft og udveksling af erfaringer og viden, siger Dorte Meldgaard. Hillerød Kommune samarbejder med det etablerede erhvervsliv om at skabe bedre rammer for både eksisterende og kommende virksomheder. Blandt kommunens tiltag nævner borgmesteren kommunens KVIK Erhverv – en indgang til det offentlige system for erhvervslivet, hvor man får tildelt en sagsbehandler, som følger én gennem hele sagens forløb. Fokus på hurtig sagsbehandling - Vi har meget fokus på hurtig sagsbehandling, eksempelvis ved byggesager, hvor vi i de simple sager lover at de bliver behandlet på fire uger. Vi foretager en prioritering, så de tungere sager ikke spærrer for de lette sager, og at sagerne dermed hober sig op. Sagsbehandlingen skal selvfølgelig være korrekt og efter bogen, men skal

FAKTA OM HILLERØD: Indbyggere: 48 695, heraf de 31.181 i selve Hillerød by Areal: 212 km2 Antal arbejdspladser: ca 4500 ansatte i Hillerød Kommune I alt er der 27223 beskæftigede i Hillerød

også foretages så hurtigt, at tingene ikke sættes i stå, understreger Dorte Meldgaard. Med til billedet af Hillerød som hjemsted for de højteknologiske virksomheder hører, at Hillerød er en uddannelsesby med både ungdomsuddannelser, korte og mellemlange uddannelser. Desuden er Skovskolen i Nødebo en del af Københavns Universitet. Og borgmesteren ser gerne endnu flere uddannelsessteder i kommunen, der rummer ca. 48.000 indbyggere. Hun nævner mulighederne for at benytte bygningerne på Hillerød Hospital til forsknings- og uddannelsesformål inden for biotech eller sundhed, når supersygehuset tager over i 2020. Og der bliver brug for uddannelser, for alene i det nye område ved Favrholm kommer der til at bo 4000 mennesker, så befolkningstallet vil stige. Natur og kultur Hillerød er nemlig ikke kun en erhvervsby, men i høj grad også en by, som er attraktiv at bo i. Her er natur lige uden for døren i bla. Gribskov, Store Dyrehave og ved Esrum Sø og Arresø, her er Frederiksborg Slot og mange andre attraktioner. Og der kommer mange turister og tilflyttere, som snart vil kunne få mere ud af byen, lover borgmesteren. - Vi har vedtaget en helhedsplan for Favrholm med mange typer boliger – både etagebyggeri og lavt byggeri. Og der er afsat plads til institutioner. Det koster – men det er prisen for at få en masse nye borgere. Bymidten skal opgraderes Flere arbejdsgrupper er i gang med at se på bymidten, så vi kan gøre den mere attraktiv og måske tiltrække flere af de turister, som kommer for at se slottet. De skal gerne have lyst til at slentre en tur op i byen, understreger Dorte Meldgaard. Nogle af de emner, der har været nævnt som indsatsområder i processen har været helt almindelige problemer som dårlig skiltning og offentlige toiletter, der ikke bliver holdt rene, men også en mere generel opgradering

“ “

Vi ser jo gerne, at både vore turister, vores borgere og vores virksomheder bruger byen aktivt. Borgmester Dorte Meldgaard

Vi vil gerne være en kommune, der faciliterer virksomheder inden for life science. Borgmester Dorte Meldgaard

af bymidten omkring Torvet og ”Posen” ved slotssøen. Desuden kan blandt andet gratis WiFi i byrummet være et tilbud. - Vi ser jo gerne, at både vore turister, vores borgere og vores virksomheder bruger byen aktivt. Det vil være godt for handelen, men også for os der bor her og som gerne vil have en livlig og attraktiv by. I forvejen har vi mange kulturtilbud som musik, teater og idræt, men vi vil også have en by, der er attraktiv for dem, som blot er på gennemrejse eller kommer et par timer som turister, siger Dorte Meldgaard. www.hillerod.dk


20

HILLERĂ˜D

Effektiv og mĂĽlrettet uddannelse TEKST: Gunnar Lomborg

VEU-center NordsjĂŚlland har et mĂĽl: at skabe ĂŠn indgang til voksen- og efteruddannelse i NordsjĂŚlland. Og det giver god mening for de mange store og smĂĽ virksomheder i Hillerød, Allerød, Fredensborg, Helsingør, Frederiksborg, Gribskov, HalsnĂŚs, Hørsholm og Lyngby-TaarbĂŚk. VEU-centret tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder – lige fra basale grunduddannelser i dansk og regning til mĂĽlrettede faglige kurser for hĂĽndvĂŚrkere og teknikere. Men mange isĂŚr mindre virksomheder mangler overblik over mulighederne, og mĂĽske ogsĂĽ tiden til at sĂŚtte sig ind i støttemuligheder mv. Besøger 700 virksomheder om ĂĽret - Derfor er vi meget udfarende og besøger mere end 700 virksomheder om ĂĽret. Vi aftaler møde og har en dagsorden, hvor vi hjĂŚlper med at afdĂŚkke deres uddannelsesbehov og deres muligheder for støtte til lønrefusion. Ofte kan vi tilbyde muligheder, som virksomhederne slet ikke har tĂŚnkt pĂĽ, fordi vi kan skrĂŚddersy kurser og lĂŚgge dem pĂĽ tidspunkter, hvor det passer i virksomhedernes produktion, siger VEU-konsulent Bente Mikkelsen, som dagligt er pĂĽ farten for at besøge virksomheder i hele NordsjĂŚlland. Uddannelse af en medarbejder skal give vĂŚrdi til virksomheden. Derfor er det vigtigt at der ligger en plan

for undervisningen. De store virksomheder som Novo Nordisk kan stille med hele hold alene, mens mindre virksomheder kan gü sammen i hold, der passer til netop deres brancher. Fra ufaglÌrt til faglÌrt - I et frugtbart samarbejde med virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har vi i NordsjÌlland haft stor succes med at opkvalificere ufaglÌrte til faglÌrte. Ofte er det mennesker, som mangler de grundlÌggende skolekundskaber eller eksempelvis er ordblinde, og derfor ikke har taget en faglig uddannelse, men de har müske udført kvalificeret arbejde i ti ür. Sü skal de selvfølgelig ogsü kunne springe lettere hen til svendebrevet og fü merit for deres erfaringer. Sü skal skolerne nok lÌre dem de grundlÌggende ting, der skal til for at klare det teoretiske, siger VEU-centerchef Dan Madsen. VEU-center NordsjÌlland samarbejder ogsü med de ni kommuners jobcentre om at opkvalificere ledige, sü der er solid arbejdskraft til rüdighed, nür vÌksten for alvor slür igennem.

“

www.veucenternordsjĂŚlland.dk

Ofte kan vi tilbyde muligheder, som virksomhederne slet ikke har tĂŚnkt pĂĽ. VEU-konsulent Bente Mikkelsen

FAKTA

VEU-center NordsjÌlland bestür af følgende institutioner: Erhvervsskolen NordsjÌlland, SOPU (SOSU-assistent-uddannelsen) Pharmakon (Farmaceuter og apotekere) HF & VUC NordsjÌlland Kursusafdelingen København Nord VUC Lyngby

Dines Jørgensen & Co. A/S

DJ Miljø & Geoteknik

RĂĽdgivning med sund fornuft

Vi sikrer dig et rent og fast grundlag

%" & #! "

*+

! " # $" # #

4$"#! &#= "

( " #+" "

*+ > ? " "

$ " " #$" # #

% & $ " "

' # $ "

(() #

*+ " " #$" # #

,- )./-0 1 23 245.4 678 '9, .(25,2 .5 25.0'2' '.

: 8 ; : <


HILLERĂ˜D

Lokalt kendskab og høj faglig kompetence

“

!" # $ TEKST: Gunnar Lomborg Foto: ?????????

SlotsArkaderne og ombygningen af Nordstensvej og Carlsbergvej var nogle af de første større projekter, Tvilum var landinspektør pü i Hillerød, og siden har firmaet vÌret landinspektør pü Biogen Idec, Hillerød Rüdhus, Gallerierne, Søstien, Campus ved Carlsbergvej og udvikling af Ullerød Byen og erhvervsomrüdet ved Rønnevang samt Foss nye domicil. I øjeblikket har firmaet travlt med opmülinger til det

% & Tvilum er teknologisk og kvalitetsmÌssigt førende i landinspektørbranchen. Tvilum er bl.a. specialiseret i: BygningsafsÌtning Teknisk arbejde MatrikulÌrt arbejde Ejerlejligheder og lejemül Ejendomsjura og -rüdgivning Landbrugslovgivning Ekspropriation Ledningsregistrering Laserscanning og 3D-modellering KortlÌgning med drone Kort, GIS og IT Veje

nye Hillerød Storcenter og infrastrukturen omkring centret. I Ullerød Byen er der stor aktivitet med boligbyggeri pü de sidste ledige byggegrunde. Novo udvider og her er Tvilum ogsü landinspektør. Bruger droner til kortlÌgning Tvilum er ogsü pü forkant nür det kommer til kortlÌgning med droner. To af landinspektørerne er uddannede dronepiloter og godkendt af Trafikstyrelsen. - Derved har vi mulighed for at foretage kortlÌgning fra luften, samt at levere fotos og videooptagelser fra et nyt perspektiv. Dette er blandt andet blevet benyttet i Kikhavn ved Hundested. Her har vi ved hjÌlp af dronebilleder kortlagt 600 m kyststrÌkning for at kunne dokumentere, hvorvidt stormen Bodil havde beskadiget diget langs kysten, siger firmaets stifter, landinspektør Børge Tvilum. Store opgaver i Hillerød Hillerød er en spÌndende by, der stür foran meget store projekter med nyt hospital ved Overdrevsvejen samt udviklingen af den nye bydel Favrholm i Hillerød Syd. - I Tvilum gør vi os klar til at løse opgaverne. I sidste müned ansatte vi fire nye medarbejdere, heraf to landinspektører. Den ene landinspektør kommer fra Vejdirektoratet og har mange ürs erfaring som projektleder ved statsekspropriationer. Den anden landinspektør har speciale inden for vejlovgivning og kommer fra en kommunal stilling, fortÌller Børge Tvilum. Tvilum Landinspektørfirma A/S er stÌrkt reprÌsenteret i Hovedstadsregionen med kontor i Türnby og

Landinspektør Jonas Lassen Jessen med dronen, som bruges til kortlÌgning fra luften.

I Tvilum gør vi os klar til at løse opgaverne. Landinspektør Børge Tvilum

København. Firmaet dĂŚkker sĂĽledes hele SjĂŚlland, men hovedparten af opgaverne ligger i NordsjĂŚlland og KøbenhavnsomrĂĽdet. Letbane og store byggerier I juni mĂĽned vandt Tvilum Metroselskabets udbud pĂĽ opmĂĽlingsteknisk bistand pĂĽ Ring 3 Letbane. En 27 km lang strĂŚkning fra DTU ved Lundtofte til Ishøj Station. Opgaven er vundet i et konsortium med et firma i Roskilde. - Den største aktivitet pĂĽ bolig- og erhvervsbyggeri har vi i KøbenhavnsomrĂĽdet. Opførelsen af energianlĂŚgget Amager Ressource Center, multiarenaen Royal Arena i Ă˜restaden, udbygning Herlev Hospital, opførelse af Microsoft´s nye hovedkvarter i Lyngby, opførelse af boliger i Nordhavnen og pĂĽ Islands Brygge samt løbende opgaver for Københavns Lufthavne er blandt de mange aktuelle projekter, vi arbejder med netop nu, siger Børge Tvilum. www.tvilum.dk

21


adformation.dk

Nordens knudepunkt for transport og eksport


I Padborg –1000 meter fra den dansk tyske grænse ligger GateDenmark - et af de største transportcentre i Nordeuropa.

Millioner af danske forbrugere er afhængige af GateDenmark - de ved det bare ikke. Det samme er tusindvis af virksomheder i hele Europa.

GateDenmark består af virksomheder med speciale i transport og logistik. Hver dag kører 4500 lastbiler gennem området og videre ud i Europa med størstedelen af Danmarks eksport.

Hvis ikke GateDenmark fungerede, ville hylderne i de danske butikker være tomme og virksomheder i hele Europa ville mangle leverancer.

I GateDenmark ligger også en af Danmarks mest effektive kombiterminaler, der omlader trailere og containere fra lastbil til jernbane og kører godset videre ud i Europa.

VI HAR VILJE TIL VIRKSOMHED I Aabenraa Kommune vil vi vores virksomheder. Og vi har store planer for udviklingen af GateDenmark. Vil du og din virksomhed også være en del af GateDenmark? Så kontakt vores erhvervspiloter på: erhvervspiloten@aabenraa.dk Eller ring til: Ellen Kankelborg, tlf. 7376 7010 Peter Mumm, tlf. 7376 8214

Læs mere på www.gatedenmark.com


24

MOTORVEJSNET I DANMARK

»Det indebærer en ændret klassificering af vores motorveje og jernbaner baseret på tekniske beregninger og målinger - og dermed af, hvilke danske transportkorridorer, der er kommet med i EU-sammenhæng i TEN-T«, siger Kent Bentzen.


MOTORVEJSNET I DANMARK

Nyt syn på motorveje og transportcentre i EU TEKST: Knud Erik Jensen

Anbefalinger erstattes af krav. Det er en af de afgørende forskelle på den nye EU transportpolitik, der blev vedtaget den 20. december 2013, og den tidligere, der oprindeligt er fra 1996. Samtidig realiserer den nye politik i langt højere grad transportbranchens og dermed en bredere opfattelse af, hvad der er brug for at investere i for fremtiden, og det glæder adm. direktør Kent Bentzen, formand for FDT, Foreningen af Danske Transportcentre, og vicepræsident i det europæiske netværk af logistikcentre, EUROPLATFORMS EEIG. - I FDT og EUROPLATFORMS EEIG har vi kæmpet længe for det, som nu bliver en realitet. Vi har været med til at påpege de gode løsninger, der indgår i den nye europæiske transportpolitik, som er vedtaget med bindende virkning for alle medlemslandene, siger Kent Bentzen og fortsætter: - Den gamle aftale var alene vejledende for medlemslandene. De kunne gøre, som de ville, og det gjorde de. Denne gang er der tale om krav, som skal indfries, og som er juridisk bindende. Og denne gang er der stillet et flot budget til rådighed for at realisere den nye transportpolitik. Aldrig før er Den Europæiske Kommission gået så grundigt til værks, hvad det planlægningsmæssige og økonomiske angår. De 26,3 mia. Euro, der er afsat i perioden 2014-2020, er mere end tre gange så mange Euro, som Kommissionen havde bevilget for perioden 2007-2013. Logistikcentre eller -platforme De nye retningslinjer for det transeuropæiske transportnet,TEN-T, bringer et nyt syn på transportcentrene. De skal i fremtiden betegnes som logistikcentre eller -platforme og skal fokusere lige så meget på logistik som transport, og transportcentrene bliver en mere væsentlig del af den nye transportpolitik i Europa. Også motorvejene og jernbanerne får en ny rolle, der for de mest betydningsfuldes vedkommende bygger på nye krav om at fremme samhørigheden i hele EU, om at gøre transport mere effektiv og bl.a. fjerne flaskehalse, om at skabe bedre mobilitetsforhold og om at fremme sikkerhed, bæredygtighed og logistisk performance. - Det indebærer en ændret klassificering af vores motorveje og jernbaner baseret på tekniske beregninger og målinger - og dermed af, hvilke danske transportkorridorer, der er kommet med i EU-sammenhæng i TEN-T, hvor motorveje og jernbaner er rangeret i to lag. Et hovednet og et samlet net. På hovednettet er der to danske strækninger. Det er transportkorridorerne Hamborg-Aarhus-Hirtshals Havn/Frederikshavn Havn og Hamborg-Femern Bælt-København/Malmø. Desuden er motorvejsstrækningen fra Taulov til Kastrup en del af det europæiske hovednet, fortæller Kent Bentzen og påpeger videre: - Der kan opnås store tilskud fra EU til udbygning og

opgradering af de godkendte korridorer. Og især til dem. FDT-medlemmet Taulov Transportcenter er udpeget som kombiterminal og Danmarks eneste »Core Railroad Terminal« i det europæiske transportnet. Desuden er havnene i København og Aarhus klassificeret som hovednethavne i TEN-T, mens de øvrige havne indgår som en del af det samlede Europanet. - For os i FDT er det naturligvis glædeligt, at seks af vores syv medlemmer indgår i de to hovedkorridorer. Kun Herning Transport & Logistikcenter falder uden for, men vi forventer, at også dette medlem kommer til at spille en særlig rolle i fremtiden. Samlet set betyder det, at FDT-medlemmernes placeringer får den effekt, vi gerne vil have, understreger Kent Bentzen. Adgangsvejene til de fremtidige logistikcentre bliver der også mulighed for at forbedre med sideanlæg »koblet på« FDT-transportcentrene - omfattende bedre afkørsel fra motorvejene og bedre vej- og banetilslutning til centrene. - Det vil bl.a. Nordisk Transport Center i Aalborg kunne profitere af, eftersom det ligger et par kilometer fra motorvejen, siger Kent Bentzen.

I FDT og EUROPLATFORMS EEIG har vi kæmpet længe for det, som nu bliver en realitet. Vi har været med til at påpege de gode løsninger, der indgår i den nye europæiske transportpolitik, som er vedtaget med bindende virkning for alle medlemslandene. Kent Bentzen

- Til den tid vil man se på, om beregningerne, der ligger til grund for den nuværende politik, holder, men allerede nu er der forventning om, at TEN-T investeringer vil være på samme niveau også i den næste periode, siger Kent Bentzen. www.fdt.dk

Fokus på byområder Også byområder er der fokus på i den nye EU transportpolitik, idet det er et krav, at miljøbelastningen ved godstransport i byer skal reduceres og være CO2-fri senest i 2030. - På det punkt har man gode erfaringer fra det maritime område, hvor det er lykkedes at få skibe til at forurene mindre. Transport med skib og lastbil står for en stor andel af forureningen i branchen, og vi tror på, at der kan opnås det samme for lastbiler som for skibe - nemlig et skifte til renere former for drivmidler, der ikke forurener, fortæller Kent Bentzen og tilføjer, at rastepladserne langs motorvejene skal udbygges for at leve op til de nye krav. Mangler plads på rastepladser - Som det er i dag, kan det være svært for chaufførerne at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne og få det langtidshvil, der kræves, fordi der mangler parkeringsplads på de danske rastepladser. Det bliver også et krav, at der højst må være ca. 100 km’s afstand mellem rastepladserne, og at der bliver tale om sikre rastepladser med indhegning og den nødvendige klassificering. Sådanne findes ikke i Danmark i dag. Vi i FDT vil gerne anvise plads til det på vores transportcentre, men det er Vejdirektoratet og Staten, som skal tage sig af det økonomiske. Endelig bliver der brug for flere tankfaciliteter for el- og gaskøretøjer på de motorveje, der udgør hovedkorridorerne Den nye EU transportpolitik skal tages op til fornyet overvejelse senest ultimo 2023.

De syv transportcentre, som er medlemmer af Foreningen af Danske Transportcentre, FDT.

25


26

MOTORVEJSNET I DANMARK

Motorvejen bag nyt samarbejde TEKST: Jens Michael Damm Foto: Jonas Ahlstrøm

Det er lidt af en gave at få mulighed for at placere sit firmadomicil lige ud til en motorvej. Du får en enestående chance for at brande din virksomhed, men et smart facadeskilt alene gør det ikke. En attraktiv beliggenhed er et aktiv, der skal værnes om. Arkitektur og materialevalget, ja, hele historien om huset skal være med til at afspejle de visioner og værdier, virksomheden har. Det er den fælles grundindstilling, der har fået entreprenørfirmaet STB Byg, Vejle, GPP Arkitekter, Aarhus, og det rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen, Vejle, til at etablere IKON Domicil. Det er et totalkoncept for opførelsen af erhvervsdomiciler langs motorvejsnettet. Firmaerne, som samlet beskæftiger flere end 200 medarbejdere, håndterer hele værdikæden fra grundarealer til udvikling, projektering og opførelse af byggeri for både private og offentlige bygherrer. Parterne har drøftelser med flere kommuner og private grundejere, som ønsker assistance til at finde de firmaer, som ved at få en beliggenhed tæt ved motorvejen, kan have en positiv effekt på områdets image. Omvendt er man også i dialog med virksomheder og investorer, der går efter de attraktive arealer. Alle parter har erfaring fra byggerier tæt på motorvejsnettet. GPP Arkitekter står bl.a. bag energiselskabet SE’s karakteristiske hovedkontor ved Esbjerg, Hundsbæk & Henriksen har kompetencer fra dengang, da Hørkram Schulz Food Service etablerede en 10.000 kvm. stor cateringterminal syd for Aarhus, mens STB Byg i øjeblikket arbejder på opførelsen af det nye sygehus i Aabenraa tæt ved motorvejsafkørsel Aabenraa Nord på Den sønderjyske Motorvej.

Tusindvis af bilister passerer dagligt Audis afdeling i Fredericia. I Guldborgsund Kommune har man tilsvarende attraktive erhvervsg klar til de virksomheder, der vil ses af bilister til og fra Tyskland.

Sydøstdanmark oprust TEKST: Jens Michael Damm Foto: Jonas Ahlstrøm

Der er masser af spændende byggeri langs motorvejen arkitekterne boltrer sig.

Går man borgmestre og ledende erhvervsfolk på Sydsjælland og Lolland-Falster lidt på klingen, indrømmer de, at motorvejen til Rødby – en del af Fugleflugtslinjen – aldrig har fået den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige effekt, som man ventede ved åbningen i 1963. Man var for passiv og sov Tornerosesøvn. Den situation skal ikke gentage sig, når Femernforbindelsen i 2021 står klar. Oprustningen er i fuld gang. Guldborgsund Kommune investerer mellem 40 og 50 mio. kr. i udviklingen af et 42 hektar stort erhvervsområde direkte ud til motorvejen ved afkørsel 43 – syd for Farøbroerne. Beliggenheden er attraktiv, fordi den ”dækker” både den del af trafikken, der vælger Gedser-Rostok overfarten, og den der vælger Femernforbindelsen. -Jeg har store forventninger til Business Falster, som området er døbt. Det ligger centralt, og du kan uden at overskride hastighedsgrænserne nå Rådhuspladsen i København

på en time på visse tidspunkter af dagen. Vi ligger også attraktivt i forhold til Hamburg og Berlin. Vi er klar til at udnytte de muligheder, vi får. Det skal der ikke være tvivl om, siger borgmester i Guldborgsund, John Brædder. Frisksmurt smørrebrød Etableringen af Femern-forbindelsen vil på den danske side skabe 73.000 årsværk, hvoraf 45.000 job vil være direkte involveret i byggeprojektet. Støbningen af elementer skal ske i Rødbyhavn. -Vi kommer ikke med de store programerklæringer, men søger at lære af de erfaringer, man har gjort ved eksempelvis Eurotunnellen. Forbindelsen bliver en ”gamechanger”. Er du god til smørrebrød, hvorfor så ikke etablere en produktion i Maribo, og et udsalg af frisk dansk smørrebrød i Hamburg. Mulighederne er der, og de er store siger erhvervsdirektør Mikkel Wesselhoff fra LF Business. -I stedet for at omdanne havnen i Nakskov til et boligområde, er havnebassinet uddybet, så vi er i stand til at


MOTORVEJSNET I DANMARK

Flyet, legepladsen og vikingeborgen TEKST: Jens Michael Damm Foto: Jonas Ahlstrøm

For en del år siden ”landede” et Boeing 727 på en mark tæt ved motorvejen ved Skanderborg. ”Ombord” var medarbejderne i reklame- og kommunikationsbureauet 727. Det at vælge at gøre et fly til hjemsted for et firma var nyt og vakte berettiget opsigt. Ja, i dag er det et trafikalt pejlemærke. Hvad flyet konkret har betydet for bureauet, er adm. direktør Jannek Bejtrup meget forsigtig med at udtale sig om. Han nøjes med at fastslå, at flyet er en del af den måde, bureauet strategisk har valgt at positionere sig. -For os handler det om at være i beslutningstagernes Top of Mind, når de har behov for de ydelser, vi kan levere. Med flyet sender vi et anderledes signal til markedet og de tusinder, der kører forbi. Det har betydning, når vi, i konkurrence med andre, skal rekruttere unge medarbejdere fra Aarhus, siger 727’s luftkaptajn. Nysgerrigheden pirres På Fyn – lidt udenfor Middelfart - har professor Jan Søndergaard fra KHR Arkitekter ladet sig inspirere af vikingetidens borge med deres aerodynamiske form og funktionelle opbygning, da han kombinerede moderne kompositmaterialer og produktionsprocesser og skabte Fiberline Composits karakteristiske bygning.

-Når vi får mulighed for at bygge en fabrik på en grund lige ud til motorvejen, har vi også pligt til at skabe en både smuk og inspirerende bygning, der samtidig er en effektiv og funktionel arbejdsplads. Det er lykkedes, siger kommunikationschef Torben Rønlev. -Værdien af byggeriet kan ikke gøres op i penge, og vi ved, at udformningen og beliggenheden pirrer den almindelige nysgerrighed. Mange forlader motorvej for på tæt hold at tage bygningen i nærmere øjesyn. Det kan vi se på de mange biler, der cruiser rundt på parkeringspladsen. Det legende menneske Ved motorvejsafkørslen Tietgenbyen øst for Odense er det ikke bilisterne, men de mindre børn, der har taget udendørs arealerne i brug. Det sker hos Kompan, der producerer verdensberømte legeredskaber. Bygningen, der blev taget i brug i 2011, er speciel. Det er efter lange overvejelser lykkedes at få virksomhedens logo Humo Ludens – det legende menneske – til at bevæge sig dansende hen langs facaden, som slog det vejrmøller. Og så har det specielle look ikke fordyret byggeriet. For Kompan var det vigtigt at få et byggeri, der fortæller hvem Kompan er, samtidig med, at andre kan overtage lokalerne, hvis Kompan en dag skulle flytte ud.

grunde

ter understøtte de virksomheder, som har brug for transport via vandvejen. Det har man i forbindelse med bygningen af en ny Storstrømsbro. Så væksten opleves i Nakskov. Der er ikke plads til flere virksomheder på havnen, siger Mikkel Wesselhoff. I Vordingborg, landets største pendlerkommune, fokuserer borgmester Knud Larsen på, at få de kommende højhastighedstog til at stoppe i Gåsetårnets by. Byen har motorvej, men ønsker bedre vejforbindelser til Næstved og videre til motorvejen i Slagelse. -Vordingborg har en central placering i forhold til Stockholm, Berlin og Hamburg, det skal vi udnytte, siger Knud Larsen. Han forudser kommunale slåskampe om at få den bedst mulige infrasturktur, men går samtidig ind for et Danmark i balance, og derfor vil kompromisser være nødvendige. Men Femernforbindelsens muligheder vil blive udnyttet. En beliggenhed tæt ved motorvejen handler om tilgængelighed og branding.

27


28

MOTORVEJSNET I DANMARK

Revisorerne har også set fordelene ved en placering tæt ved motorvejen. De er stærkt og markant repræsenteret i Vejleområdet

Motorvejen handler om mere ens trafik – også om at signalere, at borgerne får noget for pengene.

100 kilometer byen TEKST Jens Michael Damm Foto: Jonas Ahlstrøm

Det er de gamle vikingeborge, der har inspireret arkitekten bag Fiberlines markante byggeri ved Middelfart.

Motorvejene er oprindelig bygget af hensyn til lastvognstrafikken. En lastvogn belaster motorvejskonstruktionen lige så meget som 20.000 personbiler

Motorvejene ændrer vores samfund. Det der for over 50 år siden var tænkt som nye veje, hvor lastvognene let og sikkert kunne transportere varer fra A til B bliver i dag til hovedstrøg i morgendagens byer. Bag motorvejene – i et bælte på mellem 5 og 10 kilometer – ser vi nye virksomheder og by-koncentrationer skyde op. Det er en udfordring for de eksisterende bymiljøer, hvor man ikke længere ser nogen erhvervssudvikling omkring jernbanen eller i 60’ernes industriområder. -Motorvejene er placeret i noget af den smukkeste natur vi har, og der er virkelig tænkt over alt, som eksempelvis beplantningen, her ved Skanderborg. Vejen er designet til ca. 100 km/t, men udviklingen både på vejene og langs vejnettet er kommet bag på alle. Ingen havde forudset den eksplosion i privatbilismen, vi har set over de sidste 50 år, siger lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder. -Men motorvejen handler om mere end blot trafik. Det handler også om at signalere, at borgerne får noget igen for den skat, de betaler. Det er politikerne, der beslutter, hvor vejene skal anlægges og i hvilket tempo. Det giver naturligvis, en til tider voldsom debat, både lokalt og nationalt. Men det er altså stadigvæk københavnerne, der får den største del af alle trafikinvesteringer. Henrik Harder er uddannet arkitekt og har en Ph.D i by/vejplanlægning. Han er en af landets førende forskere i transport og byplanlægning, og derfor har vi inviteret

ham med på en biltur fra Aarhus til Vejle og retur for at få en snak om motorveje i al almindelighed. Motorvejen ændre geografien -Det var befolkningsunderlaget, der afgjorde placeringen motorvejen op gennem Jylland. Man mente, at det var østjyderne, der havde brug for varerne, der skulle transporteres. Men politikere og planlæggerne havde ikke forudset, at driftige erhvervsfolk og politikere, som her ved Hedensted, så muligheden for at etablere virksomheder helt ud ved vejen. De gjorde det for at være synlige, og for at tiltrække nye kunder, medarbejdere og skatteydere. De første der kom, var transportvirksomheder og lastvognsforhandlere. I dag ser du revisionsfirmaer, servicevirksomheder og McDonalds i første række. I områderne bag motorvejen finder du nu vinhandlere, møbelvirksomheder, store detailforretninger og faktisk også nogle steder boligområder, siger Henrik Harder. -En placering ved motorvejen kan sprænge de geografiske rammer. Se Østjysk Våbenhandel. Placeringen sender et signal til alle forbikørende vestdanskere, om, at det er her man handler. Det er let at komme til og fra. Den udvikling, med kunder fra næsten hele landet, havde du ikke fået ved en lokal placering. Se Starmark ved Vejle. Det er ikke en lokal, men en regional, ja, næsten national forretning, når man vælger den placering. Tysk planlægning Når strækningen mellem Vejle og Aarhus populært kal-


MOTORVEJSNET I DANMARK

Henrik Harder er forsker i trafik og byplanlægning.

des 100 kilometer byen, er det fordi, det er langs den vej, du finder udviklingen. Motorvejen nærmest suger trafikken til sig, og i baglandet vil du på sigt se nye boligområder skyde op. I Randers og en række andre østjyske byer, har man allerede tænkt det dybt ind i byplanlægningen. -I Tyskland er områderne tæt på motorvejen en del af den overordnede planlægning. Derfor ser du de store erhvervsmæssige koncentrationer. Det gør du ikke herhjemme. Her vil enhver borgmester med respekt for sig selv gerne tillade en byudvikling langs vejen for at sende et signal om, at der sker noget i kommunen. -Men at få en motorvej til byen er ikke ensbetydende med, at der kommer vækst til området. Der skal i forvejen være et dynamisk erhvervsliv. Er der ikke det, kommer væksten ikke. Bropenge deler arbejdsmarkedet -Storebæltsbroen binder landet sammen, men det, at vi skal betale for at komme over, gør, at vi har et sjællandsk og et jysk/fynsk arbejdsmarked. Fyn mangler eksempelvis erhvervsvirksomheder, og derfor pendler mange fynboer til Østjylland for at komme på arbejde. Esbjerg har stor glæde af motorvejen. Her er der et dynamisk erhvervsliv. Det samme er Herning-området, som du kan komme til både fra Aarhus og Vejle i løbet af meget, meget kort tid. Den megen trafik på motorvejen fører ofte til en diskussion om de skal udvides med et ekstra spor. Det kan ikke betale sig, fastslår Henrik Harder. Der er mere økonomi i at finde linjeføringen til en ny vej, som kan tiltrække mere erhvervstrafik, turister og privattrafik – hvis der er ledig jord, som f.eks. i Jylland. En stor del af trafikken udgøres af privatbilister, der gerne kører lang for at komme til de nye attraktive centerbyer.

10 pct. af danskerne har en ugentlig fridag, og det ses på trafikmængden. Motorvejen vælges jo også til, når du skal til og fra sommerhuset eller en smut over grænsen. Superpendlere holder i 2 år Det er de veluddannede, der søger mod arbejdspladserne i de større byer. Netop uddannelse er afgørende for, hvor virksomhederne placerer sig. Er du en industrivirksomhed, Mercedes-Benz Starmark er et af de markante byggerier der beskæftiger medarbejdere i 3-holds skift, er en placering tæt ved motorvejen vigtig, fordi medarbejderne hentes ved Vejle. fra et meget stort opland. Men pendlingen har også en pris. 7-8 pct. er superpendlere og kører mere end 50 km. Den situation er kun holdbar i få år, så finder de enten et nyt job eller flytter nærmere. -Det er grundpriserne, der afgør, hvor de flytter hen. Jo mere populær et område er, jo større er tiltrækningen. Randers er ved at udvikle sig til en forstad til Aarhus, og FAKTA frontløberen Hedensted er forstaden til Vejle, mens det er baglandet i Kolding, der er interessant i motorvejs samAlle har en holdning til motorvejene og den natur/ menhæng. Ringsted og Køge Bugt er områder på Sjælland, bygninger, der omslutter dem. hvor du kan vente vækst, siger Henrik Harder Hvor synes du den smukkeste motorvejsstrækning er, Politikerne beslutter og hvorfor? Hvor udviklingen vil ske i de kommende år er en politisk Hvad er den mest markante/flottes bygningskompleks beslutning, men ser man på de strækninger, hvor Vejdireklangs motorvejene? toratet er i gang med motorvejsundersøgelser, kan man få Kom med din mening en ide om, hvor man politisk ønsker en udvikling. Send os en kort mail på adressen red@erhverv-dan-Historisk set har Vejdirektoratet sjældent igangsat udmark.dk senest den 10. januar 2015. redningsprojekter omkring motorvej eller motortrafikvej, Blandt de indkomne forslag trækker vi lod om tre uden det er blevet til noget, men det er politikerne, der gavekort. træffer afgørelserne, og sådan skal det være, siger Henrik Besvarelserne vil danne baggrund for artikler i næste Harder, da vi forlader motorvej for at køre ind i Aarhus’ udgave af Erhverv Danmark, der udkommer bymidte. den 27. februar 2015.

29


30

MOTORVEJSNET I DANMARK

www.erhverv-danmark.dk

scoop-reklame.dk

Selvom vi foretrĂŚkker orange hos Lemminkäinen, tĂŚnker vi ogsĂĽ grønt.. DH UHVVRXUFHU YL EUXJHU SĂŽ DW JĉUH YHMHQH VĂŽ KROGEDUH VRP RYHUKRYHGHW PXOLJW YHMHr JRGW L PLOMĉUHJQVNDEHW IRUGL langtidsholdbarhed IRUWVDW HU HQ DI GH EHGVWH PĂŽGHU DW XGYLVH miljøhensyn SĂŽ Vi gør os umage IRU DW RSWLPHUH DUEHMGV SURFHVVHUQH RJ IRUVNHU KHOH WLGHQ L Q\H PLOMĉYHQOLJH W\SHU DVIDOW VRP I[

BĂŚredygtig asfalt ?

GHQ støjdÌmpende Whisper GHQ CO2-besparende Warmfalt RJ GENBRUGSasfalt VRP HIIHNWLYW

pü innovation WLO JDYQ IRU PLOMĉHW RJ L GHW GDJOLJH IRU YRUHV PHGDUEHMGHUH

Om Lemminkäinen Lemminkäinen A/S varetager alle opgaver inden for produktion, udlÌgning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og

Vi gør hvad vi kan.

IRUPHQ KDU YL VNDEW HQ DWWUDNWLY DUEHMGVSODGV KYRU YL LQWHUHVVHUHU RV IRU KLQDQGHQ RJ XG YLVHU JHQVLGLJ UHVSHNW Vores høje kvalitet RJ YRUHV DPELWLRQHU RP DW EOLYH HQGQX EHGUH O\NNHV GRJ LNNH XGHQ dygtige folk 'HUIRU HU YL DOWLG SĂŽ XGNLJ HIWHU NRPSHWHQWH PHGDUEHMGHUH VRP NDQ ELGUDJH WLO GHQ positive vĂŚkst RJ VDPWLGLJ ĉQVNHU DW XGYLNOH VLJ VDPPHQ PHG RV L respekt IRU YLUNVRPKHGHQ NROOHJHU RJ YRUHV IĂ‘OOHV RPJLYHOVHU

SC AN KO DE N

JHQDQYHQGHU GHSRQHUHW DVIDOW 'LVVH DVIDOWW\SHU HU gode eksempler

Med fokus pü arbejdsmiljøet RJ RPJDQJV-

industrigulve. Med 7 asfaltfabrikker og 5 kontorer fordelt over hele Danmark, beskÌftiger vi samlet ca. 300 medarbejdere. Lemminkäinen A/S er en

RJ VH HIWHU OHGLJH MREV L ĉMHEOLNNHW +DU GX LNNH HQ VFDQQLQJVDSSOLNDWLRQ LQVWDOOHUHW SÎ GLQ VPDUWSKRQH VÎ

Lemminkäinen - veje for fremtiden

VHQG VPV PHG RUGHW Ĺ˜6&$1Ĺ˜ WLO

Hovedkontor: 1ĉUUHVNRY %DNNH ť 6LONHERUJ 7HO ť )D[ LQIR#OHPPLQNDLQHQ GN Region Region Region Region

Nord: Midt: Syd: Ă˜st:

7HO 7HO 7HO 7HO

del af den finske Lemminkäinen Group, Helsinki, med ca. 6.500 ansatte.

www.lemminkainen.dk


MOTORVEJSNET I DANMARK

Daluiso-medarbejder Jacob Bjerre i gang med at montere folie på aluminiumsplader.

Specialiseret viden i hele vejens bredde TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Fællesindkøb, større udbud og større volumen er en markant trend i markedet for vejudstyr og trafiksikkerhed. Der er desuden et stigende behov for mere skræddersyede løsninger, en mere samlet projektledelse og mere sparring omkring opgaverne. Det stiller krav til os om at tænke i helheder, være løsningsorienteret og at kunne tilføre viden i større dele af værdikæden, samtidig med at vi både skal kunne matche indkøbere, som bliver dygtigere og dygtigere, og servicere vejmanden, der blot skal bruge et enkelt skilt. Det siger Gregers Münter, adm. direktør i Daluiso A/S, der netop for at kunne leve op til nye krav og nye tider - og kunne tilbyde et endnu større sortiment og endnu flere tjenester - den 1. oktober 2014 bød velkommen til GG Construction, som er slået sammen med Daluiso og flyttet ind på Aalborg-kontoret. - GG Construction er en stærk samarbejdspartner og i forvejen - ligesom os - en del af SafeRoad-gruppen. Virksomheden sælger og monterer et bredt produktsortiment af bl.a. ståltunneller, falsrør, autoværn og broautoværn i bedste kvalitet, fortæller Gregers Münter og fortsætter: - Vi kan med dette tiltag i dag levere en specialiseret viden i bredden og således også skabe merværdi i bredden for vores kunder, og vi kan inden for egne rækker samle et hold af specialister tilpasset den enkelte opgave. Hos os kan kunden få one stop shopping, hvor man får hele paletten koordineret via blot én kontakt - projektering, tilbud, planlægning, produktion af skilte, levering, dokumentation for, at vores løsninger overholder gældende regler og opfylder danske standarder og normer, montage og service. Men man kan også »dumpe ind« og

købe en enkelt vare. Daluiso arbejder desuden rigtigt godt sammen med vejstribefirmaet EuroStar, som også er en del af SafeRoadgruppen, om at tilbyde den samlede pakke. Kulturen fra den lille virksomhed Selv om Daluiso er en af Danmarks førende leverandører inden for trafiksikkerhed, fastholder man kulturen fra den lille virksomhed, pointerer Gregers Münter.

Hos os kan kunden få one stop shopping, hvor man får hele paletten koordineret via blot én kontakt. Men man kan også »dumpe ind« og købe en enkelt vare. Gregers Münter

- Vi bygger på en platform af medarbejdere, som er kendetegnet ved initiativ, handlekraft og personligt ejerskab til opgaverne. Og gerne med et smil. Det gør Daluiso til en leverandør, der er parat til at gå de ekstra mil for kunden, som bevirker, at leverancesikkerheden er stor, siger han. Kunderne er godt nok Staten, Vejdirektoratet, kommuner og entreprenører, men slutkunderne er trafikanterne. Vores fornemste opgave er at sørge for størst mulig sikkerhed for trafikanter og vejarbejdere.

»Vi skal både kunne matche indkøbere, som bliver dygtigere og dygtigere, og servicere vejmanden, der blot skal bruge et enkelt skilt«, siger Gregers Münter. Desuden skal vi sikre trafikanternes fremkommelighed under arbejdet, ikke være i vejen, og det kræver meget timing og planlægning, understreger Gregers Münter. Avanceret produktionsanlæg Produktionen af vejskilte hos Daluiso foregår på et af de mest avancerede produktionsanlæg i Nordeuropa bestående af bl.a. folieprintere, vandskæremaskiner, robotanlæg og automatiske pakkemaskiner. Virksomhedens udlejnings- og montageafdeling hjælper med alt inden for afspærringsmateriel, opsætning og nedtagning af skilte, tilsyn, projektstyring, udarbejdelse af skilteplaner, rådighedsansøgninger, montering og meget andet. - Kombinerer kunden sine indkøb fra hele produktpaletten i Daluiso, vil kunden få gevinst af den tilbudte synergi og samme høje service i hele forløbet. Og vil derfor bedre kunne fokusere på egne kerneydelser, slutter Gregers Münter. www.daluiso.dk

31


Placér din virksomhed i knudepunktet

Kontakt grundsælger Anne Mette Skjærlund på tlf.: 9628 8517

Herning er klar til at modtage foretagsomme virksomheder med ambitioner.


Vi tilbyder helt nye muligheder i Hirtshals Hirtshals Transport Center (HTC) kan nu tilbyde logistikvirksomheder helt nye muligheder for optimering af godstransport i Skandinavien, ved at tænke logistik på en ny måde. På HTC er et nyt areal på 140.000 kvadratmeter klar til at logistikvirksomheder kan bygge terminaler, distributionslagre, lagerhaller og højlagre, til konsolidering, i samme område hvor der i dag også findes speditører, told, rederier, kontorer og andre erhverv. De nye arealer kan købes til en kvadratmeterpris på DKK 150-200 pr m2. Vej og belysning er etableret, der er byggemodnet til transportsektoren – send en byggeansøgning og få byggetilladelse inden for 6 uger – og flyt ind om 6 - 8 mdr Hirtshals Havn kan i løbet af 2015 tilbyde kajnære erhvervsarealer til maritim service og produktion på et 250.000 kvadratmeter nyt indvundet areal. Medio 2015 tages en godsbaneterminal på 24.000 m2 i brug, og dermed er vejtransport, søtransport og jernbanetransport muligt fra dine nye arealer i Hirtshals. I samspil med rederierne Color Line & Fjord Line giver HTC helt nye muligheder for at arbejde med løstrailertrafik mellem Norge og det europæiske kontinent. Isla nd &

Køb en erhvervsgrund og etablér din virksomhed på HTC. Beliggenheden bliver ikke bedre. Hirtshals er i dag et stykke fremskudt Norge i EU og et centralt omdrejningspunkt for transport af varer mellem Norge og EU. På HTC har vi en række attraktive erhvervsgrunde til salg. Kontakt centerdirektør Tonni Sørensen for nærmere oplysninger. Læs mere på www.htc-erhverv.dk TONNI SØRENSEN Centerdirektør Hirtshals Transport Center Dalsagervej 3 9850 Hirtshals +45 20 11 39 55 ts@htc.dk

Bergen

e rn øe

Bel ig genhed Bel ig genhed Bel ig genhed

Fæ r

Stavanger

Langesund

Larvik

Kristiansand

Hirtshals


LOGISTIKCENTRET I FREMTIDENS SKANDINAVIEN HIRTSHALS HAVN - FAKTA

Hirtshals Havn har en unik geografisk position, der sammen med en effektiv infrastruktur og et godt logistiksystem gør havnen til et naturligt omdrejningspunkt for transport, fiskeri, offshore og maritim service i Skandinavien. Godsbaneterminal Hirtshals Havn kan fra medio 2015 tilbyde endnu en korridor til Centraleuropa, når godsbaneterminalen åbner. Godsbaneterminalen ligger i direkte forbindelse med havneområdet og motorvej E39, samt i tilknytning til Hirtshals Transport Center. Med terminalen kan havnen tilbyde rammerne for intermodale løsninger, og dermed kan transportkøberne få den løsning, der giver den optimale løsning i forhold til tid og pris, og yderligere med mulighed for at kombinere med lager og produktion. Logistikløsninger Hirtshals Havns unikke placering giver geografi og kompetencer mulighed for at tænke i nye banebrydende logistikløsninger i Skandinavien. Søtransport, banetransport og vejtransport kan kombineres i løsninger, der optimalt giver transportører et minimum af spild i tid og penge. Erhvervsarealer Hirtshals Havn tilbyder erhvervsarealer, der er didikerede til særlige erhvervssegmenter; logistik, fiskeindustri, maritim service, lager og produktion. Arealerne ligger dels direkte til mortorvej E39 og dels direkte kajnært.

1 1

1,5 mio. tons gods kom over havnen i 2013

1

60 færgeafgange om ugen til Norge og Nordatlanten

1

140.000 m2 nye arealer på Hirtshals Transport Center

1

160.000 m2 nye kajnære arealer til udlejning på Hirtshals Havn

1 1 1

Godsbaneterminal åbner medio 2015

141.000 lastbiler blev i 2013 transporteret med færgerne til eller fra Hirtshals

Direkte adgang til motorvej E39 For mere information gå til www.hirtshalshavn.dk


MOTORVEJSNET I DANMARK

Landets mest attraktive erhvervsjord TEKST: Jens Michael Damm Foto: Jonas Ahlstrøm

Det er lærer ved Idrætsefterskolen i Vejle, Knud Juul Jensen og entreprenørselskabet Ajcon, der ejer de over 500.000 kvadratmeter erhvervsjord, som sammen med naboarealerne – Lysholt Parken - betragtes som noget af landets mest attraktive byggejord – beliggende lige ud til motorvej E45/E67 nord for Vejle. Målinger fra Vejdirektoratet viser, at der hver dag i gennemsnitligt kører 65.000 personbiler og lastvogne forbi ude på motorvejen. Et tal der givet vil stige, når trafikanterne for alvor finder ud af at bruge udfletningen mod Billund/Herning. Det har betydning for arealernes værdi, både når det gælder branding og tiltrækning af medarbejdere. Første parket Ajcons godt 110.000 kvadratmeter er beliggende i første parket lige ud til motorvejen. Det er først efter færdiggørelsen af motorvejsudfletningen, at der nu kan bygges på arealet – og det skal ifølge lokalplanen være erhvervs eller offentligt relaterede projekter af regional betydning i en højde på max. 17 meter. -Det er ikke et must, at det er os, der skal stå for byggeriet. Vi er åbne for alle kombinationer, men det er vigtigt, at det bliver et æstetisk flot byggeri, der matcher området, og er med til at brande Vejle, fastslår Ajcons chef, adm. direktør Christian Wihrs. Virksomheden har specialiseret sig i industribyggerier med fokus på levnedsmiddel- og fødevaresektoren.

Christian Wihrs venter, at beliggenheden lige ud til motorvejen betyder, at Ajcon-jorden er bebygget helt eller delvist indenfor en fem-årig periode. Åbningen af motorvejen mod Herning gør Vejle til en attraktiv konkurrent til Aarhus, når virksomheder og organisationer af en vis tyngde skal placere et nyt domicil. Infrastrukturen med offentlig transport er på plads. Viden og grøn teknologi Bag Ajcon-jorden finder man Lysholt Parken, hvor jorden ejes af to af Vejles kendte erhvervsfamilier, tyggegummiproducenten Bagger-Sørensen og Hanssen-familien, der grundlagde Fakta-kæden. På området finder man nu det karakteristiske orangegyldne kontorkompleks Advice House tegnet C.F. Møllers Tegnestue i Århus. Green Tech House er et andet af Lysholt Parkens arkitektonisk flotte projekter. Her er det KPF arkitekterne, der har slået stregerne. På Knud Juul Jensens 420.000 kvadratmeter erhvervsjord kan der opføres virksomhedsdomiciler og projekter indenfor produktion og logistik. Dele af arealerne grænser op til 80.000 kvadratmeter fredskov og Vejle Boldklubs topmoderne træningsarealer. Uanede muligheder Fra 1977 til 2005 har jorden ”passet sig selv”, men i forbindelse med en lokalplan, blev der etableret et overordnet vej- og kloaknet. Det har sat fart i tingene. -Ja, byggemodningen er på plads, så nu kan du selv bestemme, hvor stort et stykke jord du vil have, siger

Knud Juul Jensen og Christian Wihrs på det attraktive erhvervsområde.

FLERE OG FLERE BILER Den daglige trafikmængde på udvalgte motorvejsstrækninger stiger årligt med mellem 1 og 2.000 biler. Det viser de nyeste tal fra Vejdirektoratet, der netop har offentliggjort 2013 målingerne. Set over de sidste 20 år – fra 1993 til 2013 – er trafikmængden flere steder mere end fordoblet. 1993

2013

10.000

16.287

32.600

68.000

16.600

39.511

38.800

68.672

29.900

63.567

70.300

100.304

40.700

65.645

Hillerød motorvejen ved Fiskebækbroen 33.800

54.499

Sydjysk motorvej ved Frøslev

Østjysk motorvej ved Vejlefjordbroen

Nordjysk motorvej ved Randers

Limfjordstunnellen

Den ny Lillebæltsbro

Køge Bugt motorvejen ved Hundige

Holbæk motorvejen ved Roskilde

Vestmotorvejen ved Ringsted 16.400

43.420

13.400

21.978

Sydmotorvejen ved Farøbroerne

Knud Juul Jensen, hvis familie blev ejer af jorden i forbindelse med udviklingen af Vejle bymidte. -Vi ligger i anden række, men de domiciler, der placeres i området kan ses fra motorvejen, når du kommer fra nord. Skal transportcentret udvides, har vi arealerne. Det har vi også, hvis man vil etablere virksomheder, der kan udnytte det, at ligge tæt ved attraktive sportsarealer. Der må ikke være boliger, men så vil kontorbyggerier passe fint ind, siger Knud Juul Jensen. Han har, som de øvrige jordbesiddere, det ønske, at området nord for Vejlefjordbroen og øst for E45 bliver noget ganske specielt.

35


36

MOTORVEJSNET I DANMARK

Der arbejdes med udbygningen af molen i Vedbæk Havn. Direktør Niels Christian Larsen (t.v) og adm. direktør Uffe Larsen.

Udvidelse og udbygning af Vedbæk Havn er et prestigeprojekt

Klimatilpasning af havne, moler og kyst TEKST: Kelle Woersaa Foto: Thomas Brolyng

Virksomheden VG Entreprenør A/S beskæftiger sig med opgaver inden for: Kystsikring, mole- og havnebyggeri og entreprenør- og anlægsopgaver i hele Danmark og indimellem også i udlandet. I de senere år er der kommet større fokus også på klimasikring. Med godt 50 års erfaring indenfor vandbygning fra Skagen i nord til Gedser i syd er VG Entreprenør A/S et af landets mest erfarne på området. Virksomheden har arbejdet langs alle danske kyster og ofte i direkte samarbejde med Kystdirektoratet. Virksomhedens værdisæt omfatter nøgleord som kvalitet, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed. - Alle vore medarbejdere er fuldt bevidste om vore værdier og ansvarsbevidstheden i forhold til opgaverne. De fleste har været med i mange år og ved, hvad havet kan gøre, og hvordan man agerer i forhold til det, siger adm. direktør Uffe Larsen. VG Entreprenør A/S bygger på vore medarbejdere og deres kompetencer inden for stenbyggeri samt den teknologiske udvikling for materiellet. Medarbejderne Medarbejderne er firmaets vigtigste ressource. Og når Uffe Larsen i ramme alvor understreger, at en vigtig kompetence hos en medarbejder er at være god til at konstruere et 3-dimensionelt LEGO-pudslespil, så dækker det over noget andet: - Som stenbygger skal man kunne lægge sten med stor nøjagtighed under vand. Vi har selvfølgelig det rigtige materiel til at løfte opgaverne - også bogstaveligt talt.

Alle vore gravemaskiner er derfor udstyrede med GPS, hvor de forskellige moleprofiler på projekterne er tegnet ind. Maskinføreren kan dermed nøjagtigt se skovlens position, og samtidig i sit hoved skabe et billede af, hvor stenen skal ligge, og hvor og hvordan de næste tre sten skal placeres. Det kræver visualiseringsevne at bygge med sten med præcision. Men også æstetisk sans, så man kan se for sig, hvordan kronen/moletoppen skal se ud. Men lige så vigtige er dygtige maskinførere, der i en snæver vending også kan bakke på en smal molestrækning og se logistikken i arbejderne. Kompetencer VG Entreprenør A/S er beskæftiget med opgaver ved næsten alle kyster i landet, og netop nu er vi i gang med reparation af kystsikringen i bl.a. Ålsgårde. Vi var faktisk næsten færdige før stormen Bodil, men Bodil var ekseptionel af størrelse og varighed, hvilket sikringen ikke var dimensioneret for. Det betød, at det hele måtte forstærkes og repareres, siger direktør Niels Christian Larsen. For tiden er vi igang med at sikre meget af kysten fra Hornbæk til Helsingør, hvor vi har arbejdet gennem flere år med kystsikring. I et joint venture projekt med Aarsleff som partner arbejder vi i Skagen Havn med en stor udvidelse af havnens ydre rammer, som bl.a skal muliggøre modtagelse af store krydstogtskibe i fremtiden. I samme skala og med Aarsleff i Joint Venture skabes de ydre rammer ligeledes for Ny Køge Havn. Vi har gennem mange år sikret kyststrækningen på Vestkysten ved at fodre med sand. Inden for de sidste tre år år har VG Entreprenør

A/S løst opgaver i bl.a. Esbjerg, Hvide Sande, Hanstholm, Thyborøn, Skagen, Frederikshavn, Grenå, Lillebælt, Nordfyn, Sydlolland, Køge og Bornholm. Vedbæk Havn I samarbejde med moderfirmaet Aarsleff er VG Entreprenør A/S frem til maj 2015 i gang med en speciel opgave, som samtidig er et prestigeprojekt: Udvidelse og udvikling af Vedbæk Havn. Mere end ét års korrespondance fra efteråret 2012 mellem bygherren Vedbæk Havn og VG Entreprenør pejlede parterne ind på hinanden og resulterede i, at VG Entreprenør A/S fik overdraget projektet i december 2013.

FAKTA VG Entreprenør A/S er et datterselskab i koncernen Aarsleff, den førende danske entreprenørkoncern, der lægger stor vægt på at kombinere moderselskab og datterselskabernes mange entreprenørdicipliner i totalleverancer. VG Entreprenør A/S startede som selvstændig virksomhed 1/1 2001. Indtil da var VG-entreprenør A/S en afdeling af Vejlby Grusleje A/S, der er grundlagt i 1961. Ledelsen i VG Entreprenør A/S består af adm. dir. Uffe Larsen og direktør Niels Christian Larsen.


MOTORVEJSNET I DANMARK

Hele vejen rundt om asfalt TEKST: Helle Woersaa Foto: Firmafoto

Med udlægning af asfalt på hovedparten af nyetableringer af de jyske motorveje i de senere år er firmaet Lemminkäinen A/S storentreprenør inden for asfalt til motorveje og en af de største asfaltleverandører til Vejdirektoratet. Firmaet har nylig investeret i større maskiner til effektivisering af arbejdsgange og forbedring af kvaliteten. Bl.a. Danmarks største udlægger og eneste selvkørende feeder. Asfaltudlæggeren er forsynet med strygejern, der udlægger hele bredden af hovedsporet uden samlinger, og feederen sikrer færre stop og en optimal jævn belægning. - Lemminkäinen A/S i Danmark er landsdækkende og delt op i fire regioner: Nord, Midt, Syd og Øst som hver især varetager opgaverne lokalt, siger direktør Claus Terkildsen. Vi har fem kontorer og syv asfaltfabrikker fordelt rundt i landet. Silkeborgmotorvejen - Lemminkäinen har, som underentreprenør, sammen med firmaet M. J. Eriksson vundet entreprisen om udførelsen af endnu et stykke af Silkeborgmotorvejen på knap 4 km i 2015, som den sidste del vest for Silkeborg. Vi er i gang med færdiggørelsen af de godt 12 km motorvej fra Låsby til Hårup øst for Silkeborg, som åbner 1. december 2014. Det samlede projekt Silkeborgmotorvejen er det største og mest komplicerede arbejde, Vej-

direktoratet har i gang lige nu, og er bl.a. kendetegnet ved mange broer, forklarer Claus Terkildsen. Vores Specialafdeling har udført godt 70 procent af de godt 40 broers fugtisolering og asfaltbelægning - herunder alle de store broer. Også udvidelsen af Køge Bugt motorvejen er et af vores igangværende store projekter. Tidligere har vi udført projekter som f.eks. en stor del af VejleHerning motorvejen og renoveringen af bl.a. Vejlefjordbroen.

belastede arealer. Lemminkäinen råder desuden over en af de største fræseafdelinger i Danmark. Lemminkäinen udfører endvidere støjreducerende SRS-belægninger med en reduktion på over 4 dB af støjniveauet. Denne type belægning er bl.a. udlagt på hovedvej 13 gennem Viborg by og udlægges nu også på den nye Silkeborgmotorvej. www.lemminkainen.dk.

Organisationen Efter en ændring af organisationen hos Lemminkäinen A/S sorterer Jylland og Sjælland nu under én chef hver henholdsvis regionschef Lars Sabroe og regionschef Søren Andersen. Lemminkäinen koncernen har i foråret 2014 omstruktureret koncernledelsen og Casimir Lindholm er ny koncernchef fra 1. august 2014. Virksomheden i Danmark beskæftiger 300 medarbejdere og er et 100 procent ejet datterselskab af den finske entreprenørvirksomhed Lemminkäinen Corp. med 6500 ansatte. Se mere på www.lemminkainen.dk Kompetencer Lemminkäinen A/S tilbyder alt inden for produktion og udlægning af asfalt, vejmarkering, drift og vedligehold til den danske vejsektor. Virksomheden leverer også Confalt, en semifleksibel belægning af asfalt og stærk Confalt cement til f.eks. industrigulve og tungt

www.erhverv-danmark.dk

Vort landsdækkende net gør det enklere for kommuner og private virksomheder at få udført alle former for asfaltarbejde i deres eget nærområde siger direktør Claus Terkildsen.

37


BMW i

GÅ FORREST. MEN IKKE PÅ KOMPROMIS. MED BMW i3 KAN DU HÆVE VIRKSOMHEDENS CSR-PROFIL UDEN AT SÆNKE STANDARDEN. Med BMW i3 har vi tænkt elbilen helt forfra for at forene køreglæde, mobilitet og bæredygtighed. Rækkevidden i BMW i3 er op til 160 miljørigtige km på en opladning. Vælger du BMW i3 Plug-in Hybrid, leverer en lille lydsvag benzinmotor ekstra strøm, mens du kører. Så kan du nå op til 300 km - og endnu længere, hvis du tanker. Også konstruktionen er tænkt forfra. Karrosseriet er af kulfiberforstærket kunststof, der er stærkere end stål, men vejer det halve. I kabinen møder du bæredygtige materialer som bl.a. certificeret eukalyptustræ. Så med BMW i3 kan du hæve virksomhedens CSR-profil på en helt ny måde. Se mere på bmw.dk/i3. BESKATNINGSGRUNDLAG: BMW i3 FRA 285.780 KR. I BMW i3 PLUG-IN HYBRID FRA 352.780 KR.

A+++

Jan Nygaard AS

Bayern AutoGroup Aarhus

Firskovvej 31-33 I 2800 Kgs. Lyngby Telefon 4588 6600 I www.jan-nygaard.dk

Blomstervej 4A I 8210 Aarhus V Telefon 8743 0300 I www.bag.dk

BMW i3 kontantpris fra 282.000 kr. ekskl. lev. omk. 3.780 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. BMW i3’s rækkevidde er op til 160 km. Med hjælpemotorens tank på 9 liter benzin er rækkevidden op til 300 km. Efterfyldes tanken, kan bilen fortsætte ud over rækkevidden. CO2-udledning 0-13 g/km, 170 hk.

Ren køreglæde


Kan du heller ikke få blikket væk?

NY FORD MONDEO Årets Firmabil 2015

Ford Mondeo fra 397.600 kr. (inkl. Stylingpakke 1). Leveringsomk. 3.780 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Kåret til Årets firmabil – Businessbilen 2015 – af Business Danmark og Jyllands-Posten.

A+

-

D

13,3 – 27,8 km/l, CO2 94 – 174 g/km


40

ERHVERVSBILEN

Mere grøn kørsel med automatisk overvågning af dæktryk TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng

Alle nye personbiler skal fra den 1. november 2014 være udstyret med det automatiske dæktrykovervågningssystem TPMS. Med nye menes personbiler, der bliver indregistreret for første gang den 1. november 2014 eller senere. TPMS fungerer således, at der kommer en advarsel i instrumentpanelet, hvis dæktrykket er for lavt. Advarslen bliver både vist i tilfælde af en punktering, og når dæktrykket er blevet for lavt, fordi det er for længe siden, der er blevet fyldt luft i dækkene. Kontrollampen lyser, hvis trykket i et eller flere dæk er faldet med 20 pct. eller mere. Kontrollampen tænder også, hvis der er fejl i systemet. TPMS-systemer fungerer enten via ABS-sensorerne eller via tryksensorer i hvert hjul. Hver femte bil mangler luft Kontorchef i Center for biler og grøn transport i Trafikstyrelsen, Leif Lorenzen, udtaler: - Det er meget positivt, at nye personbiler fremover

DE 10 GRØNNE KØRERÅD Trafikstyrelsens 10 gode råd om energieffektiv køreteknik: Brems med motoren. Kør i et så højt gear som muligt. Accelerér kvikt. Vær forudseende - følg med i trafikken. Tjek dæktrykket. Aircondition er dejligt - men det koster. Tøm bagagerummet. Afmontér tagbagagebærer og tagboks efter brug. Brug instrumenterne. Kør ikke for hurtigt.

skal hjælpe os med at huske på, når der skal fyldes luft i dækkene. Vi ved, at omkring hver femte bil mangler 20 pct. eller mere luft i et eller flere dæk. Det er et sikkerhedsmæssigt problem, fordi det bl.a. øger bremselængden, og det betyder også, at danskerne spilder penge på brændstof. En tysk afprøvning viser, at allerede med 0,5 bar for lidt luft i hjulene, forøges bremselængden med 10 pct. på våd vej ved 100 km/t. Det betyder, at hvis to ens biler - den ene har korrekt dæktryk, den anden mangler 0,5 bar - kører med 100 km/t ved siden af hinanden og bremser på samme tidspunkt, så vil bilen, der mangler 0,5 bar, stadig køre med 33 km/t, når bilen med korrekt dæktryk lige er stoppet. På de fleste biler kan man finde oplysninger om anbefalet dæktryk i dørstolpen, på indersiden af tankdækslet eller i instruktionsbogen. Korrekt dæktryk er et vigtigt skridt på vejen til at opnå god sikkerhed og brændstoføkonomi, men derudover gælder det også om at køre på nogle gode dæk. Ved valg af dæk er der god hjælp at få på www.dæklabel.dk. Her kan man ved at indtaste sin bils registreringsnummer få vist en liste over dæk, der passer til bilen, og man kan sortere dækkene efter rullemodstand, vådgreb og støj. Desuden kan man vælge, om man vil søge efter almindelige dæk eller vinterdæk. Krav om gearskifteindikator Fra den 1. november 2014 er der også krav om, at alle nye personbiler med manuelt gear skal være forsynet med gearskifteindikator efter reglerne i EU forordning nr. 661/2009. En gearskifteindikator viser, hvornår det er tid til at skifte op i gear, og der er penge at spare ved at følge anvisningerne. En bil kan bruge 30-35 pct. mere brændstof i tredje gear end i femte gear, når man kører bykørsel.

Fra den 1. november 2014 er der også krav om, at alle nye personbiler med manuelt gear skal være forsynet med gearskifteindikator efter reglerne i EU forordning nr. 661/2009.

- I de fleste biler hører man kun motoren ganske svagt, når man kører. Det er godt for komforten, men man kommer også let til at glemme at skifte gear. Dertil kommer, at mange biler kan køre med et meget lavt omdrejningstal. Det gælder navnlig dieselbilerne. Det er der mange, som ikke er opmærksomme på, og derfor er det et stort fremskridt, at de nye personbiler fremover vil hjælpe os med at vælge de rigtige gear, siger Leif Lorenzen. Korrekt gearvalg er vigtigt, hvis man vil køre grønt, men der er flere grønne råd, man kan følge for at køre langt på literen - og spare op til 20 pct. brændstof.

www.trafikstyrelsen.dk


, t a r a p , r Kla rstar t e t n i v

HAR DINE MEDARBEJDERE STYR PÅ SIKKERHEDEN? Styrk trafiksikkerheden i din virksomhed. Det giver færre skader og mindre sygefravær – og er godt for både samfundet, bundlinjen og dine medarbejderes ve og vel. Et FDM køreteknisk kursus kan skræddersyes til netop din virksomhed. Vi træner dine kørende medarbejdere i alt fra katastrofeopbremsning til undvigemanøvrer og under alle forhold, på både våd, tør og glat vej. Se mere på fdm.dk/køreteknik/erhverv

KØRETEKNISK KURSUS ERHVERV Priser fra

595 KR.


Først forførende, så fornuftig

Kør op til 22,7 km/l i den nye Audi A6 Avant Audi A6 familien har altid forført og begejstret, og med den seneste opgradering får den endnu mere at byde på. Nye motorer og gearkasser gør den eksklusive model mere effektiv, kraftfuld og attraktiv for den er udviklet til at yde mere med mindre. Audi A6 Avant 2.0 TDI med 190 HK kører helt op til 22,7 km/l – uden at du går glip af sportslige præstationer og køreegenskaber. Derudover byder opgraderingen på et unikt lygtedesign, et avanceret infotainmentsystem og ualmindeligt meget køreglæde, hvor du hverken behøver at gå på kompromis med eksklusivitet, fornuft eller følelse. Kom og oplev den nye generation af Audi A6 hos din Audi forhandler.

A+

Audi A6 Avant 2.0 TDI 190 HK S tronic: 719.707 kr. ekskl. lev. omk. 3.780 kr. Forbrug v/bl. kørsel: 22,7 km/l. CO2: 114 g/km. 1/2 årlig grøn ejerafgift: 1.400 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr.


Forsikring specielt til ledere. Med overskudsdeling.

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring. De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05 ∙ www.gfforledere.dk


44

ERHVERVSBILEN

»Ved leasing lægges en lavere indkøbspris til grund for afgiftsberegningen i forhold til almindeligt salg. Det gør, at især de lidt større biler er attraktive at lease«, siger Jens Brendstrup.


ERHVERVSBILEN

Varevogne på vej ud af krisen TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

Salget af varebiler ligger 16 pct. højere i år end sidste år, men det er stadig noget lavere, end det vi så, før finanskrisen brød ud. Krisen tvang mange virksomheder til at udskyde deres varebilkøb, og derfor er der opstået et akkumuleret behov. - Men salget har haft en flot udvikling i år, og vi ser det som et tegn på, at samfundsøkonomien er ved at komme sig, og at virksomhederne igen har tiltro nok til at investere i deres transportmidler, siger Jens Brendstrup, der er adm. direktør i brancheorganisationen AutoBranchen Danmark. Det er den typiske håndværkerbil på mellem to og tre tons, der sælges flest af. Samtidig var det også salget af den størrelse varebil, som var hårdest ramt af krisen. Leasingaftaler klart medvirkende Leasingaftaler, der også figurerer i salgsstatistikkerne, er klart medvirkende til, at salget af større biler i år er højere sammenlignet med sidste år. Efter stramningen af loven for leasing- og demobiler er danskerne begyndt at lease igen, og det er i høj grad mellemklassesegmenterne, som bliver leaset. I 2012 strammede man loven for leasing- og demobiler, hvilket gjorde leasing relativt dyrt i forhold til bilkøb. Men i 2014 er der altså igen kommet gang i leasingaftalerne, hvor der fra januar til august er indgået 38.879 leasingaftaler med personbiler, hvilket udgør omkring 30 pct. af det samlede bilsalg. Det er 43 procent flere leasingaftaler sammenlignet med samme periode sidste år. Stærkt stigende personbilsalg Personbilsalget til erhvervslivet er også stærkt stigende. Det er helt klart leasingaftaler, der er årsag hertil, idet erhvervsleasing er steget med 43 pct. Erhvervslivet leaser faktisk mere, end det køber - 72 pct. af firmabilerne er således leaset. Leasingaftaler er også noget, som vi kommer til at se mere af i de kommende år, mener Jens Brendstrup. - Ved leasing lægges en lavere indkøbspris til grund for afgiftsberegningen i forhold til almindeligt salg. Det gør, at især de lidt større biler er attraktive at lease. Men leasing er også begyndt at brede sig til mikro- og minisegmentet. Flere mærker udbyder nemlig leasingaftaler

FAKTA AutoBranchen Danmark er brancheorganisation for bilforhandlere, bilværksteder og autolakerier. Organisationen har 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandler Forening og Foreningen af Autoog Industrilakerere.

med næsten ingen udbetaling i de klasser. Den slags aftaler åbner markedet op for helt nye kundetyper, siger han og fortsætter: - Fordelene ved leasing er den økonomiske sikkerhed. Så længe der ikke kommer ekstraregninger, er der tryghed for økonomien i hele leasingperioden. Men leasingkontrakterne stiller ofte nogle krav til forbrugeren både i form af driftsrisiko og hæftelse for en bestemt gensalgsværdi, som de skal være opmærksomme på, når de skal vælge mellem køb eller leasing. Håndsrækning til pendlerne I den nye vækstplan for 2015 ønsker regeringen at styrke yderområderne. Bl.a. gennem en håndsrækning til pendlerne i udkantskommunerne, som får et øget befordringsfradrag. Som det ser ud nu, vil vækstplanen betyde, at antallet af udkantskommuner øges fra 16 til 25. Jens Brendstrup bifalder initiativet og mener, at det både er et nødvendigt og klogt håndtag at skrue på. - Et forhøjet befordringsfradrag vil understøtte danskernes mobilitet og dermed medvirke til at skabe den nødvendige økonomiske vækst, siger han og tilføjer: - Fra politisk side har man indset, at udkantsområderne går i stå uden bilen, fordi offentlig transport i mange tilfælde ikke er et reelt alternativ. Det nye væksttiltag har selvfølgelig også en positiv indvirkning på autobranchen, der med et øget bilsalg genererer flere arbejdspladser. Vækstforslag AutoBranchen Danmark har en række idéer, som kan skrue op for væksten i samfundet, skabe flere arbejdspladser og øge trafiksikkerheden. - Især omlægningen af registreringsafgiften vil virkelig gøre en forskel. Der er få afgiftsmæssige tiltag, der giver en så positiv samfundsøkonomisk effekt, uden det koster staten en krone, understreger Jens Brendstrup. Skatteministeriet lancerede for nyligt beregninger, der viste, at staten kun ville miste 6,7 mia. kr., hvis registreringsafgiften afskaffedes helt. Tænketanken CEPOS har siden offentliggjort yderligere beregninger, der viser, at en registreringsafgift på 60 pct. for alle nye biler ville være provenuneutral for staten. AutoBranchen Dan-

Vi ser det som et tegn på, at samfundsøkonomien er ved at komme sig, og at virksomhederne igen har tiltro nok til at investere i deres transportmidler Jens Brendstrup

mark foreslår derfor, at registreringsafgiften afløses af en købsafgift baseret på hver enkelt bils tekniske specifikationer, som f.eks. vægt, motoreffekt og CO2-udledning - svarende til provenuet fra en registreringsafgift på 60 pct. Permanent totalskadegrænse Totalskadegrænsen blev den 1. januar 2014 hævet fra 65 til 75 pct., og landets værksteder har allerede kunnet mærke de positive effekter af stigningen, viser en undersøgelse, AutoBranchen Danmark har lavet. Forhøjelsen løber frem til udgangen af 2015, og det ligger lige til regeringens højreben at gøre den permanent, påpeger Jens Brendstrup. Gør vinterdæk lovpligtige Desuden mener han, at det bør være lovpligtigt at køre med vinterdæk i vintermånederne eller ved vinterligt føre. Vinterdæk og trafiksikkerhed hænger sammen, og de korrekte dæk kan være nok til at forhindre en ulykke. - Forkerte dæk kan også være skyld i en langsommere afvikling af trafikken. Vinterdækkenes bedre vejgreb tillader nemlig højere hastigheder ved vinterlige vejforhold. Lovpligtige vinterdæk vil dermed reducere spildtiden i trafikken og medføre en positiv samfundsøkonomisk effekt, siger han. www.autobranchendanmark.dk

45


www.erhverv-danmark.dk


LEASIN LEASING/MĂ…NED N FRA

2.695kr.

Årets varebil i Europa 2015 – Premiere-kampagne MODEL: 35S13V

RUMFANG: 10,8MÂł

HK: 126 HK

DIMENSIONER: 3141/1900/1800 AKSELAFSTAND: 3520

W W W. I V E C O . D K

KONTAKT DIN LOKALE FORHANDLER: ESBJERG !" # $& '+ +; '' FREDERIKSHAVN Frederikshavn Lastbilcenter 98 47 92 99 GLOSTRUP Iveco København 44 57 05 90 HERNING Iveco Herning 97 22 00 11 HILLERĂ˜D Era Biler 48 29 95 00 HOLSTEBRO Thybo Biler 96 10 10 10 KOLDING I.M. Jensen & Bache 74 67 00 41 - MARIBO Jens E Biler 54 78 18 88 NÆSTVED NĂŚstved Erhvervs Auto 55 77 44 77 ODENSE Iveco Odense 63 95 20 00 RINGSTED Ringsted Erhvervs Auto 57 61 32 32 SLAGELSE Slagelse Erhvervs Auto 58 58 06 58 SVENDBORG Svendborg Motor Co. 63 21 32 32 THISTED Thybo Biler 96 17 23 88 VEJEN !" = $> Q> XX XX VEJLE = $> +Y Q$ >> AABENRAA HLT Service 74 61 73 32 AALBORG Iveco Aalborg 98 15 88 55 AARHUS Iveco Aarhus 87 45 48 48 *Tilbuddet er gĂŚldende til og med den 31. december 2014. Førstegangs ydelsen er kr. 48.000 (20% udbetaling). Alle beløb er ekskl. moms. Etableringsomkostninger kr. 3.700 inkl. notering af panthaverdeklaration. Afgiften betales forud, er


DET HAR ALDRIG VÆRET NEMMERE ... … AT SKIFTE TIL DANMARKS MEST SUCCESFULDE REGNSKABSPROGRAM Prøv et online regnskabs- og faktureringsprogram, der matcher dine behov helt gratis. Det er enkelt at skifte. Vi hjælper dig i gang og med at overføre dine regnskabsdata fra dit nuværende program. Uanset hvilken virksomhed du har, får du den supportløsning, som passer dig, så du let bliver fortrolig med e-conomic.

Køb e-conomic nu eller prøv programmet gratis på www.e-conomic.dk

Regnskabsprogrammet e-conomic er målrettet mindre og mellemstore virksomheder og har i dag flere end 70.000 brugere i Danmark. e-conomic er Europas førende udbyder af regnskabsprogrammer og er repræsenteret i mere end 50 lande globalt.

Lad os hjælpe dig med:

at konvertere dit regnskab til e-conomic live online-kurset “Kom godt i gang med e-conomic” gratis at få dine data med dig efter din gratis prøveperiode


ERHVERVSBILEN

www.erhverv-danmark.dk

Her får ledere penge tilbage TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Penge tilbage. Det er nærmest et vilkår, når ledere i det private erhvervsliv vælger at lade deres biler forsikre i klub 131 i GF Forsikring A/S, hvor man som bilkunde automatisk bliver medlem af en forsikringsklub. Klub 131 er for ledere på alle niveauer i hele landet og hedder i dag »GF for Ledere i det private erhvervsliv«.

14,7 pct. af den indbetalte præmie fik vores medlemmer betalt tilbage, da vi havde gjort bilskaderegnskabet for 2013 op. De sidste fem-seks år har vi sendt 14-20 pct. retur. Jørgen Lück Wedel

- 14,7 pct. af den indbetalte præmie fik vores medlemmer betalt tilbage, da vi havde gjort bilskaderegnskabet for 2013 op. De sidste fem-seks år har vi sendt 14-20 pct. retur, fortæller Jørgen Lück Wedel, der har været formand for GF for Ledere i det private erhvervsliv i fire

år og blev genvalgt på generalforsamlingen tidligere på året. Del i overskud og indflydelse - Hos os bliver man forsikret med ligesindede og kommer med i en sammenlignelig gruppe, hvor man ud over at få del i overskuddet fra bilforsikringen - hos GF er det ikke aktionærer, som høster overskuddet, men medlemmerne, eftersom de er medejere og besidder hver især en aktie for 100 kr. - også får indflydelse. Både på klubbens arbejde og på GF Forsikring i øvrigt ved at møde op på de årlige generalforsamlinger, siger Jørgen Lück Wedel og understreger, at jo færre skader der bliver anmeldt i forsikringsklubben, jo flere penge sendes retur i overskudsdeling. GF for Ledere i det private erhvervsliv drives af en

medlemsvalgt bestyrelse. Klubben har sine rødder helt tilbage til 1966, hvor den var forbeholdt værkstedsfunktionærer, men blev siden udvidet til at omfatte alle ledere i det private erhvervsliv. Der er 2.254 biler forsikret i klubben. Børn kan optjene anciennitet - Som det sidste nye tiltag tilbydes elitebilister nu at kunne medforsikre hjemmeboende børn med kørekort, altså fra 18 år. Præmien stiger en smule, men til gengæld optjener børnene anciennitet og kan starte op senere med deres egen bilforsikring til en markant lavere præmie end ellers. Desuden slipper man for dobbelt selvrisiko, når et barn låner forældrenes bil, pointerer Jørgen Lück Wedel og tilføjer, at man også tilbyder autohjælp til 216 kr. om året. Medlemmer af GF for Ledere i det private erhvervsliv kan også tegne alle andre forsikringer, som GF Forsikring tilbyder. Salget af bilforsikringer til ledere foregår fra Randers-kontoret. www.gfforledere.dk

Hos os bliver man forsikret med ligesindede og kommer med i en sammenlignelig gruppe, hvor man ud over at få del i overskuddet fra bilforsikringen også får indflydelse«, siger Jørgen Lück Wedel.

49


Hvorfor køre til Tyskland når er billigere? Vi tager imod Euro.... Eftersyn af alle gængse bilmærker.

Wir sind sehr beschäftigt.... Derfor har vi ansat Brian,der har mere end 25 års erfaring med VW, Mercedes, Audi og BMW...

Moderne diagnoseteknik. Hurtig service. Dæk skift og dæk opbevaring.

Søren

Brian

Indehaver

Akseludmåling.

Hos Jels Biler tages kvaliteten yderst seriøst!

Klimaanlæg service.

Derfor samarbejder vi også med den mest seriøse partner på området - FDM.

Reparation efter uheld / forsikringskader. Glasskader. Service og olieskift Pris

Alle AutoPartner værksteder kvalitetskontrolleres min. 1 gang årligt, og der stilles krav til resultaterne. At køre sin bil på værksted er som at gå til tandlæge. Et nødvendigt onde som koster penge. Derfor mener vi, det er ekstra vigtigt at gøre det til en god oplevelse.

382.900

Km 116.000

Pris

589.900

Km 98.000

Pris

321.900

Km 138.000

2009 Audi A4 Avant 3,0 V6 TDI DPF Quattro Tiptr. 240HK Stc 6g Aut.

2009 Audi S4 3,0 TFSI quattro aut. 333HK Stcar.

2010 Audi A6 2,0 D 170HK Stc Trinl. Gear

Alle service, diesel partikelfilter, mørktonet ruder bag, 18« alufælge, diode lygter, tonede ruder, Xenon lygter, 2-zoners klimaanlæg, auto. nedbl., automatgear, AUXstikCD / radioEl-foldbare sidespejle, el-parkeringsbremse, El-rudehejs, fjernbetjent centrallås, håndfri telefon, kørecomputer, multifunktionsrat, navigation, sædevarme, delvis læder-kabine, læderrat mm.

2-zoners klimaanlæg, auto. nedbl. Automatgear, AUXstik, bak-kamera, CD / radio, el-parkeringsbremse, el-rudehejs, el-sæder, fartpilot, fjernbetjent centrallås, håndfri telefon, kørecomputer, multifunktionsrat, navigation, parkeringssensor, sædevarme, 19« alufælge, diode lygter, glastag, tonede ruder, læder-kabine, læderrat mm.

2-zoners klimaanlæg, auto. nedbl., automatgear, AUXstikCD / radio, el-parkeringsbremse, El-rudehejs, fartpilot, fjernbetjent centrallås, lygtevasker, multifunktionsrat, navigation, sædevarme, alufælge, parkeringssensor, Xenon lygter, læder-kabine, mm. Alle service.

Drømmebilen

Vestergade 43 6630 Rødding

Tlf. 74552233

- og er det ikke den du søger, skaffer jeg den rigtige…


ERHVERVSBILEN

Her er arbejdsmiljøet i bilen vigtigt TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen

50.000 km om året i bil er ikke usædvanligt for en sælger. Nogle kommer endda op i nærheden af det dobbelte. For dem er bilen et særdeles vigtigt arbejdsredskab, og derfor går man meget op i biler og biløkonomi på medlemmernes vegne i Business Danmark - interesseorganisation og a-kasse for sælgere og marketingfolk. - Eftersom mange nærmest »lever i deres bil«, er arbejdsmiljø og ergonomi vigtigt, når vi kårer årets firmabil sammen med Morgenavisen Jyllands-Posten. Kåringen er den eneste, der også fokuserer på bilen som arbejdsplads, og i juryen suppleres sælgere og motorjournalister af en ergoterapeut og arbejdskonsulent, fortæller pressechef i Business Danmark, Michael Krag-Svendsen, og tilføjer: - Hvert år tager vi temperaturen på, hvilke biler der er de mest populære blandt professionelle kørende sælgere, hvor dyre de er, hvilket segment - modeltype, størrelse, benzin eller diesel osv. - de foretrækker, og alt andet der er relevant. Plusser på arbejdsmiljøområdet BusinessBilen 2014, Skoda Octavia 2,0 TDI Elegance Combi, blev rost for ind- og udstigningsforholdene og

»Lad os få afstands- og overhalingssensorer grupperet på lige fod med ESP, ABS og airbags i afgiftssystemet. Det vil give en mere sikker trafik.« Lars Bundgaard

et midterarmlæn, som kan justeres i alle retninger. Jo flere muligheder for individuel, ergonomisk justering, jo bedre for arbejdsmiljøet, og vigtigst af alt er netop armlæn og lændestøtte. Også BusinessBilen 2015, Ford Mondeo 2,0 TDCi, fik plusser på arbejdsmiljø-området i kraft af en god rækkeafstand til instrumenterne og mulighed for tilkøb af elektrisk indstilling af rattet. Og blev i øvrigt valgt foran ni kombattanter i et historisk stærkt felt. - Udbuddet af velkørende og komfortable firmabiler har aldrig været større end i år, påpeger Michael KragSvendsen Biløkonomi er endnu et stort tema hos Business Danmark. Ikke mindst beskatningsforhold stilles der skarpt på. Reglerne er blevet ændret flere gange de senere år, og hos Business Danmark er man lidt betænkelig ved, at ændringerne stort set kun handler om miljø. Glem ikke sikkerheden - Man må ikke glemme sikkerheden. Som reglerne er nu, risikerer vi at gå glip af de forbedringer af sikkerheden i vores biler, der dukker op i disse år, siger Lars Bundgaard, der er formand for trafik- og vejpolitisk udvalg i Business Danmark. Han har et par ønsker til politikerne. - Lad os få afstands- og overhalingssensorer grupperet på lige fod med ESP, ABS og airbags i afgiftssystemet. Det vil give en mere sikker trafik. I tæt trafik, som vi især har på indfaldsvejene til de større byer, dårligt vejr som dis og tåge og glat føre skal der kun en kort uopmærksomhed til, før der sker harmonikasammenstød og de piskesmældsulykker, der er så dyre for samfundet. En afstandsalarm er i den sammenhæng et fantastisk redskab, og det er glædeligt at konstatere, at årets businessbil, Ford Mondeo 2,0 TDCi, er udstyret med en sådan, siger Lars Bundgaard. Sikring af kørepenge Også en større sikring af kørepenge for sælgere, der kører i privatbil på jobbet og modtager skattefri kørepenge

FAKTA Medlemmerne af Business Danmark har gennemsnitligt kørt 32.500 erhvervskilometer i 2014. Medlemmer med hjemadresse i København og Nordsjælland kører markant færre erhvervskilometer end resten af medlemmerne. Hovedparten af medlemmerne kører i en større mellemklassebil (f.eks. Ford Mondeo, VW Passat, Opel Insignia etc.). Langt de fleste sælgere kører i dieselbiler, og sælgere med dieselbiler kører markant flere erhvervskilometer end sælgere med benzinbiler. Godt en tredjedel af firmabilerne er leaset. Godt halvdelen af alle private biler, der bruges til erhvervskørsel, er købt brugte. Kilde: Online spørgeskemaundersøgelse udført af Business Danmark i juni 2014.

fra arbejdsgiveren (det gør fire ud af 10 sælgere), står på ønskelisten hos Business Danmark. Nemlig i den situation, hvor en virksomhed går konkurs. - Kørepenge betragtes som et simpelt krav. Det betyder kort og godt, at du ryger allerbagest i kreditorkøen og sjældent får dine tilgodehavende penge, siger Lars Bundgaard og kritiserer konkursloven for at stille folk på kørepenge ringere end folk med firmabil. - Det er uacceptabelt og diskriminerende, at kørepenge ikke juridisk betragtes som et privilegeret løngode på linje med en fri firmabil, pointerer han og tilføjer, at Business Danmark har gjort Konkursrådet opmærksom på forskelsbehandlingen. Rådet overvejer nu at ændre reglerne i konkursloven. www.businessdanmark.dk

»Man må ikke glemme sikkerheden. Som reglerne er nu, risikerer vi at gå glip af de forbedringer af sikkerheden i vores biler, der dukker op i disse år«, siger Lars Bundgaard (t.v.). Han står sammen med Lars Bundgaard.

51


52

KURSER & KONFERENCER

»Interaktivitet, dialog, tovejs kommunikation, det er et vigtigt islæt i møder, kurser og konferencer i dag«, fortæller Mikal Holt Jensen.

Interaktive møder, hvor deltagere i andre lande kan kobles op via Skype, efterspørges i stigende omfang, ligesom også muligheden for at kommentere undervejs på mødet ved hjælp af f.eks. iPad eller smartphone vinder frem. Mikal Holt Jensen


KURSER & KONFERENCER

Aktive og interaktive kurser og konferencer TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Aktive og interaktive møder, kurser og konferencer, hvor deltagerne involveres mest muligt, står højt på dagsordenen i brancheorganisationen HORESTA, der repræsenterer hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark. Mange af medlemmerne inden for kursusog konferencesegmentet har taget den nye trend til sig, og flere er på vej. I det hele taget er der gang i en omstilling på dette marked, nu hvor sårene efter finanskrisen er lægt eller ved at være lægt hos de fleste udbydere. - Den elektroniske udvikling sætter mere og mere sit præg på måden at arrangere kurser og konferencer på. Interaktive møder, hvor deltagere i andre lande kan kobles op via Skype, efterspørges i stigende omfang, ligesom også muligheden for at kommentere undervejs på mødet ved hjælp af f.eks. iPad eller smartphone vinder frem - muligheden for at klikke på et indlæg, man synes er rigtigt godt, give sin mening til kende, stemme om et eller andet osv. Interaktivitet, dialog, tovejs kommunikation, det er et vigtigt islæt i møder, kurser og konferencer i dag, fortæller Mikal Holt Jensen, der er miljøchef i HORESTA og meget involveret i konferencemarkedet. Ikke bare sidde i hestesko Også aktiviteter i forbindelse hermed spiller en stærkt stigende rolle, og HORESTA hjælper sine medlemmer med inspiration til at skabe rammerne for disse aktiviteter. - I dag ønsker man ikke bare at sidde i hestesko, hvor alle lytter, og én fortæller hele tiden, fastslår Mikal Holt Jensen og fortsætter: - Deltagerne skal være mere aktive. F.eks. er walk-andtalk møder blev populære, og naturen bruges, når der skal laves aktiviteter sammen og sammenholdet styrkes. Der er højere til loftet ude i naturen og rum til at samle de store tanker. Vi rådgiver vores medlemmer om, hvordan de med fordel kan stille faciliteter til rådighed for aktiviteter. Det kan være et bålsted, det kan være en klatrebane i træerne, det kan være udendørs lokaler under et halvtag. Der er mange muligheder. Og så skal man også finde en ordning på at servere mad derude. Guide til medlemmerne Gruppearbejde og workshops er også aktiviteter, der ofte indgår i kurser og konferencer, og HORESTA deltager i projekter sammen med medlemmerne for at hjælpe dem med at gøre det på den mest hensigtsmæssige måde - og få kunderne til at vælge de aktive kurser og konferencer, som matcher deres behov bedst muligt. - Vi har lavet en guide til medlemmerne og illustreret for dem, hvordan de kan skrue en pakke sammen bestående af kursus- eller konferenceophold og friluftsliv.

Aktiviteter i forbindelse med kurser og konferencer spiller en stærkt stigende rolle, og HORESTA hjælper sine medlemmer med inspiration til at skabe rammerne for disse aktiviteter. Det kan være et firmakursus kombineret med en rotur i kajak. Vi vil gøre det nemmere for kunderne at vælge sådanne løsninger, og det bliver det, når kursus- og konferencestedet har tænkt tanker, før man får henvendelser fra kunderne, forklarer Mikal Holt Jensen. Styr på miljøforholdene Som miljøchef har han naturligvis særligt fokus på dette område, og udviklingen på miljøområdet er nået dertil, hvor det nærmest er en grundforudsætning, at man agerer som ansvarlig virksomhed og har styr på miljøforholdene. Det kommer synligt til udtryk derved, at man skilter med det miljømærke, man er godkendt til. Svanemærket eller Green Key-mærket. - Der er også fokus på madspild i branchen. Hvordan man nedbringer det og sørger for mindre spild i alle led, siger Mikal Holt Jensen og tilføjer: - I stedet for en stor buffet er man begyndt at gøre maden til gæsterne mere delikat og servere mindre, men godt. Man portionsanretter også i stigende omfang. F.eks. serveres æblekage i små skåle i stedet for i store mængder, hvor man skal øse op selv. På den måde tvinger man gæsterne til at tænke sig om, før de tager anden gang, for den mulighed tager man ikke fra dem, men det reducerer spildet. »Brain Food« Kursus- og konferencestederne har desuden fokus på at sikre, at deltagerne får mest muligt ud af at deltage i arrangementerne. Det gælder på alle områder. Også maden.

- Maden skal virke positivt stimulerende bagefter og skærpe indsatsen og opmærksomheden ved møder. Derfor tilbydes gæsterne mad med energi i, som bevirker, at man kan fortsætte mødet, kurset eller konferencen med stor succes. Et af vores medlemmer, Radisson-kæden, taler ligefrem om »Brain Food« - mad der stimulerer hjernen. Vi og vores medlemmer er ikke fanatiske, men vi lægger kræfter i at gøre sund mad mere spændende, understreger Mikal Holt Jensen. Historien bag lokale råvarer Det gør man bl.a. ved at bruge årstidens råvarer, ved at satse på økologi og tænke bæredygtigt, og ikke mindst ved at købe lokalt. - Og samtidig gøre meget ud af at fortælle historien bag de lokale råvarer. At det er saft af ribs fra den lokale gårdbutik. At æblerne er plukket i plantager 500 meter herfra. At øllet er brygget på et lokalt bryggeri. Det skaber et nærvær og giver et lokalt særkende, som gør maden ekstra spændende for gæsterne, siger Mikal Holt Jensen. Omstillingen til endnu bedre kurser og konferencer ruller videre. www.horesta.dk

53


54

KURSER & KONFERENCER

www.erhverv-danmark.dk

Kurser med faglig tyngde KursusCenter Vest og Rybners er fusioneret og hedder nu Rybners Kursuscenter

Døgnbemandet reception 109 vÌrelser 218 sengepladser 4 plenumlokaler 8 grupperum Restaurant Bar Lounge ¡ Sund morgenstarter ¡ Frokost - hertil 1 pilsner eller vand ¡ Eftermiddagskaffe ¡ 2 retters middag og aftenkaffe

¡ Kaffe, the og isvand samt frisk frugt Ad libitum hele dagen ¡ Overnatning inkl. Morgenbuffet

Fri parkering Fri internetadgang Hele hotellet er handicapvenligt

! ! " Vi tilbyder kursus inden for: „ # $% „ Svejsning „ CAD & konstruktion „ El & L-AUS – ogsĂĽ som e-learning „ '( ! ) * „ IT – kontor & projektstyring „ Ledelse & teamudvikling „ Regnskab & økonomi „ Salg „ Eftergodkendelse til kontorassistent NYHED (

Open Learning – IT & regnskab og CAD Centret. Se mere pü www.rybners.dk Du er altid velkommen til at kontakte os for vejledning og information pü tlf. 7913 4444 eller kursus@rybners.dk

Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg Telefon 7913 4511 www.rybners.dk


KURSER & KONFERENCER

Uddannelse som vækstmotor TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Uddannelsespartnerskaber. Fra ufaglært til faglært. Fra ledertalent til adm. direktør. Fra projektmedarbejder til projektleder. IBC Kurser dækker hele det merkantile område med efteruddannelse - vel at mærke uddannelse, som gør en forskel for virksomhederne. - Vi ser uddannelse som vækstmotor og en vej til at nå strategiske mål. Uddannelse og vækst hænger sammen. Uddannelse og strategiimplementering hænger sammen. Og det giver en bundlinjeeffekt, fastslår Jens Gamauf Madsen, direktør i IBC Kurser, og siger videre: - Hos os tilbydes praksisnær uddannelse, hvor der er fokus på handling. Vi ser uddannelse som træning. Man skal øve det hos os, som man skal »hjem« at gøre. Det betyder, at folk gør en forskel, når de vender hjem til virksomheden bagefter. Har de lært om Lean, øger de produktiviteten. Har de lært om ledelse, skaber de en bedre kultur, skaber mere tilfredse medarbejdere, skaber mere kreative medarbejdere, hvis det er kreativitet, virksomheden bygger på osv. - for det er ikke nok bare at vide noget. Man skal også kunne handle. Uddannelsespartnerskaber Efteruddannelse handler om hele organisationen og om organisationsudvikling, og IBC Kurser indgår uddannelsespartnerskaber med virksomheder. Der er typisk tale om forløb fra et halvt til tre år, og det er inden for

støttekompetencerne ledelse, IT, projektledelse, sprog, administration, kommunikation og forretningsudvikling (innovation), man tilbyder træning. - Vi leverer 50-80 pct. af kompetenceudviklingen i virksomheden på disse områder og tager gerne projektlederansvar for de øvrige områder. Det sker via underleverandører og partnere, siger Jens Gamauf Madsen og tilføjer: - En stor del af uddannelsen og træningen foregår i virksomheden. Vi lægger vægt på at være mest muligt derude. F.eks. en dag hos os og to dage ude i virksomheden. Det er individuelt og afstemt efter behovet. Typisk foregår 40 pct. af aktiviteten i virksomheden og 60 pct. hos os. Vi kommer ud over alt i Danmark, og vi kommer også ud i verden til kunder uden for Danmarks grænser. Tiltrække arbejdskraft IBC Kurser arbejder primært med SMV’ere og enkelte store virksomheder, og derfor indgår »evnen« til at tiltrække arbejdskraft ofte i de uddannelsestilbud, man laver.

Hos os tilbydes praksisnær uddannelse, hvor der er fokus på handling. Vi ser uddannelse som træning. Man skal øve det hos os, som man skal »hjem« at gøre. Det betyder, at folk gør en forskel, når de vender hjem til virksomheden bagefter. Jens Gamauf Madsen

dannet til leder for medarbejdere og leder for ledere. - Vi arbejder med relationer, ikke hyldevarer, og vi designer uddannelsen sammen med virksomheden og den enkelte person, siger Jens Gamauf Madsen

- Netop det har mange SMV’ere svært ved, understreger Jens Gamauf Madsen.

www.kurser.ibc.dk www.ibcexecutive.dk

Anden vej til at blive faglært At flytte ufaglærte til faglærte er et stort tema i den ofe t ge debat, men e det er e i høj grad også en udfordring fentlige for de virksomheder, hvor den ufaglærte er ansat. - Vi tilbyder en anden vej til at blive faglært. Både til gavn for medarbejderen medarbejd og virksomheden. For mange ufaglært ufaglærte er skolebænk-oplevelsen en stor barriere. Derfor er det en træningsbane, hvor de kan prøve tingene af, de finder ho hos os. De går ikke i skole, vi høre hører ikke folk på lektien, men sikrer sikrer, at de opnår de kompetencer, de sskal have. En anden barriere er det meget stive system, den uf ufaglærte bliver mødt af i et trad ditionelt skoleforløb. Vi er fleks sible, når vi skal tilrettelægge et forløb. Fire uger, 12 uger, 52 uger - det aftaler vi med den enkelte. Vi hjælper den ufaglærte frem til praktik- eller læreplads, hjælper ham elller hende over gærdet, fortælle Jens Gamauf Madsen. ler IB Executive IBC Det nyeste tiltag hos IBC Kurser er IB IBC Executive, der er en udviklingsve for ledere, hvor man starter lingsvej tale og trin for trin bliver udsom talent »Vi ser uddannelse som vækstmotor og en vej til at nå strategiske mål. Og det giver en bundlinjeeffekt«, fastslår Jens Gamauf Madsen.

Hos IBC Kurser tilbydes praksisnær uddannelse, hvor der er fokus på handling. Man ser uddannelse som træning. Kursisterne skal øve det, som de bagefter skal »hjem« at gøre.

FAKTA IBC Kurser er en bærende gren af International Business College (IBC) med afdelinger på Innovationsfabrikken i Kolding, Fredericia og Aabenraa. IBC Kurser træner hvert år ca. 20.000 personer på kurser, workshops, uddannelser og på deres arbejdspladser. Kurserne er primært i ledelse, projektledelse, kommunikation, forretningsudvikling, it, økonomi og markedsføring. IBC Kurser har 25 undervisere og konsulenter og trækker derudover på et netværk af eksterne specialister. IBC Kurser træner hele virksomheder i alle medarbejder- og ledelseslag.

55


56

KURSER & KONFERENCER

AMERIKANSK MIXER-TEKNOLOGI INDTAGER EUROPA BJARNE HAVE BUCHERT ER FRA LOKALER I ALLERØD GODT I GANG MED AT OPBYGGE EN EUROPÆISK SALGSORGANISATION FOR ADMIX.


KURSER & KONFERENCER

Tekst: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng

VI SKAL VÆRE KUNDENS PARTNER, Den amerikanske virksomhed Admix, som producerer mixer-teknologi til fødevare-, medicinal- og kemikaliebranchen, satser nu på det europæiske marked. Og det er Danmark, som lægger jord til det første fremstød. Admix – eller Advanced Mixing Technologies blev stiftet som en enmandsvirksomhed for kun 25 år siden af Lou Beaudette i New Hampshire i USA. I dag har virksomheden 58 medarbejdere, og producerer selv stort set alle komponenter til de avancerede mixere. Markedet har fra første dag været såkaldte sanitære applikationer, en niche som rummer produktion hos både små og store virksomheder. Egenproduktion og striks kvalitetskontrol har sammen med evne til at levere og installere til tiden gjort Admix førende indenfor sit segment i USA.

OPBYGGER ORGANISATION I EUROPA Nu kommer så turen til Europa, og her har Admix sat Bjarne Have Buchert, som har en solid fortid i branchen, til at opbygge en salgsorganisation, foreløbig fra lokaler i Allerød nord for København. Admix har tidligere ikke gjort noget for at eksportere udenfor USA, men har alligevel solgt en del mixere til europæiske virksomheder, som selv har henvendt sig – enten efter gode anbefalinger eller fordi deres amerikanske moderselskab brugte Admix’ produkter. - Admix’ styrke er at fremstille mixere, der kan blande pulvere i væsker, som man gør det i mange fødevare- og medicinalproduktioner. Det er der mange andre der kan, men vores force er High Shearprodukter – såkaldte højforskydningsmixere – der ofte klarer opgaven på minutter i stedet for timer, og derved markant forkorter produktionstiden, fortæller Bjarne Have Buchert.

LÅN EN MIXER MED HJEM Admix har dog allerede et net af partnere i en række europæiske lande, som markedsfører produkterne, og tanken er, at de enkelte partnere også skal udføre service og installation, efterhånden som personalet får den fornødne uddannelse. I hovedkontoret i Danmark bliver der opstillet et forsøgslaboratorium, hvor kunderne kan se produkterne og køre tests med deres egne produkter, ligesom kunderne kan få en Admix-maskine hjem på prøve i deres virksomhed. - Vi vil hellere vise kunderne fordelene i stedet for at fortælle det. Derfor vil vi have et komplet sæt af maskiner, som vi kan udlåne til kunder. Og så tilpasser vi selvfølgelig udstyret individuelt til den enkelte kundes produktion. Med den rigtige mixerteknologi kan kunden opnå et længere produktionsforløb mellem produktionsstop til fx. rengøring, og derved nedbringe deres omkostninger drastisk, fortæller Bjarne Have Buchert.

STØTTE OG HJÆLPE, OGSÅ NÅR DET IKKE FØRER TIL ET SALG” BJARNE HAVE BUCHERT.

IMPONERENDE KUNDELISTE Admix har en imponerende kundeliste fra det amerikanske selskab, som blandt andet har leveret til Coca Cola, Heinz, Pepsi, Unilever og mange andre verdensbrands. - Det er virksomheder, der ikke kan tåle at begå fejl i produktionen. Produktet skal være ens hver gang, og derfor har de valgt at bruge Admix. Vi arbejder med mixerteknologi til tanke, til inline og til pulverinduktion, og vi rådgiver gerne, så kunden får det optimale flow i sin produktion, hvilket er essentielt. Vores service-ingeniør kan stå for opstart og efterfølgende service – samme koncept som Admix har succes med i USA, understreger Bjarne Have Buchert.

ADMIX Grundlagt i 1989 af Lou Beaudette. Hovedsæde: Manchester, New Hampshire, USA Primært marked: fødevare industri Mixere installeret i over 60 Lande. Blandt de tre største High Shear mixer-producenter i USA. Ca. 1800 kunder – heriblandt størstedelen af USA’s 50 største fødevarevirksomheder. Blandt de største kunder er brands som Tyson Foods, Johnson Matthey, General Mills, Mars, Campbell Soup, Nestlé og Kraft Foods.

FOKUS PÅ ALLE KUNDER Admix er en mindre virksomhed – både i USA og i Europa – og har derfor enormt fokus på den enkelte kunde, stor som lille. Virksomheden er delvist ejet af medarbejderne, som derfor har et stort og ægte engagement, som smitter af på kunderelationerne. - Vi kalder det Partnering with Admix. Vi skal være kundens partner, støtte og hjælpe, også i situationer hvor det ikke fører til et salg. Den lille virksomhed, som vi måske hjælper med at producere bedre, mere og billigere, bliver måske morgendagens Coca Cola, fremhæver Bjarne Have Buchert. Kæmpe europæisk potentiale Admix tror selv på at der er et kæmpe potentiale i Europa, hvor markedet er lige så stort som i USA. Og den teknologi, som Admix repræsenterer, har betydelige fordele i forhold til konkurrerende teknologier som bliver brugt i Europa i dag, siger Bjarne Have Buchert. - Alene i Danmark er der adskillige små og store kunder indenfor fødevare- og medicinalbranchen, som kan bruge Admix’ teknologi, mener Bjarne Have Buchert, som derfor også er at finde på Food Tech i Herning og til Anuga FoodTec-messen i Köln. I USA er Admix godkendt efter standarden 3A og en EHEDG-certificering er på vej for det europæiske marked.

WWW.ADMIX.COM

I ALLERØD VIL KUNDERNE KUNNE TESTE DERES PRODUKTION PÅ ADMIX’ MASKINER, LIGESOM DE VIL KUNNE FÅ MASKINER HJEM PÅ PRØVE I VIRKSOMHEDEN. BJARNE HAVE BUCHERT VENTER, AT DET EUROPÆISKE MARKED BLIVER LIGE SÅ STORT SOM DET AMERIKANSKE.

57


58

KURSER & KONFERENCER

'' ( $ ) * + + " TEKST: Knud Erik Jensen

- Med finansloven indføres fuld momsafløftning på hotelovernatninger. Det er et initiativ, som vil bidrage til at skabe vækst og flere hundrede nye arbejdspladser over alt i landet. Sådan kommenterer Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA, der er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark, den nye finanslov, som bl.a. indebærer, at erhvervslivet fra nytår kan afløfte 100 pct. af momsen ved køb af overnatninger på hotel. Hidtil har man kunnet afløfte 75 pct. og indtil for tre år siden kun 25 pct. Fuld momsafløftning vil ikke alene kunne tiltrække flere internationale møder og konferencer fra udlandet til Danmark. Det vil også gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at holde deres møder inden for

landets grænser, mener man i HORESTA. - Der er store økonomiske gevinster at hente ved at satse på flere internationale forretningsovernatninger. Forretningsturister lægger langt flere penge i døgnet under et ophold i Danmark end andre former for turister. Det er derfor en klog investering at satse på netop forretningsovernatninger, understreger Katia K. Østergaard og tilføjer: - Turisterhvervet er Danmarks femte største eksporterhverv, og turismen vokser internationalt med fem pct. årligt. Danmark har nu for alvor fået mulighed for at koble sig på det internationale turismevæksttog. Katia K. Østergaard påpeger videre, at fremgangen inden for turismen også vil have positiv effekt på bl.a. detailhandlen og transportsektoren. I forvejen har turisterhvervet skabt tusindvis af nye arbejdspladser de senere år, selv om Danmark ikke fuldt ud har fået glæde af den globale turismevækst.

Med finansloven indføres fuld momsafløftning på hotelovernatninger. Det er et initiativ, som vil bidrage til at skabe vækst og flere hundrede nye arbejdspladser over alt i landet. Katia K. Østergaard

Sådan bliver det trods 100 pct. momsafløftning heller ikke fremover, mener HORESTA-adm. direktøren, fordi finansloven også indeholder elementer, som kan modarbejde væksten. Hun frygter, at nye sociale ydelser kan gøre det mindre motiverende for ledige at søge ind på arbejdsmarkedet, og at mangel på arbejdskraft på længere sigt kan hæmme væksten i erhvervet. Samtidig er HORESTA kritisk over for finansieringen af PSO-afgiftslettelsen. Hotel-, restaurant- og turisterhvervet kommer nemlig til at betale en del af regningen i form af højere elafgifter, som en række andre erhverv kan få refunderet. - Det kan undre os, at et af Danmarks største eksporterhverv sidestilles med almindelige husholdninger, når det gælder elafgifter. Man giver med den ene hånd og tager med den anden. Det er ærgerligt, når der nu er fuld politisk bevidsthed om, at turismen er en stærk vækstskaber, siger Katia K. Østergaard. Betaler langt mere i energiafgift Hun har også i frisk erindring en opgørelse, som Skatteministeriet offentliggjorde i september i år. Den viste, at de danske turistvirksomheder betaler langt mere i energiafgift, op imod det dobbelte, end deres nærmeste konkurrenter i Sverige og Tyskland. Ifølge opgørelsen betaler danske hoteller 37 kr. pr. forbrugt Gigajoule, mens de tyske til sammenligning kun betaler 19 kr. og de svenske 24 kr. Samtidig viser internationale undersøgelser, at Danmark er et af de dyreste lande at være turist i, hvilket, konkluderer HORESTA, ikke kan undre, idet de høje danske afgifter påvirker prisniveauet. Desuden erindrer man om, at turisterhvervet er et af de områder, hvor vi herhjemme hurtigst kan skabe vækst og beskæftigelse. Både i de større byer og i de mindre befolkede områder. Og der er vel at mærke tale om arbejdspladser, der ikke kan flyttes til udlandet, fastslås det. www.horesta.dk

»Der er store økonomiske gevinster at hente ved at satse på flere internationale forretningsovernatninger«, siger Katia K. Østergaard.


KURSER & KONFERENCER

»Man kan sige, at vi samler trådene fra det sydfynske og er ambassadører for den skat af herligheder, vi har her i området.« Holger Brodersen

»Vi tilbyder et miks af det gode liv, walk-and-talk møder i naturen, team building, hvor vi inddrager naturen, muligheden for at slappe af i naturen med gåture, morgenmad på bådebroen, kaffepause på stranden osv. og mad baseret på råvarer fra Sydfyn og Det Sydfynske Øhav«, siger Holger Brodersen.

Det gode liv midt i det sydfynske spisekammer TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

Et sted med sjæl. Et sted, hvor naturen er en gave. Et sted med en unik udsigt og beliggenhed ved skov, vand og strandeng. Et sted med 300 vilde planter, urter og rodfrugter, som i stor udstrækning kan bruges i madlavningen. Et sted, der er et helt resort og tilbyder møde-, spise-, kultur-, overnatnings- og eventfaciliteter. På Hotel Christiansminde i Svendborg træder man direkte ud i naturen, hver gang man går til eller fra sin lejlighed. Hotellet er en integreret del af naturen, påpeger direktør Holger Brodersen, ligesom det er en integreret del af et Sydfyn, hvor man har fokus på det gode liv og kulinariske værdier, som han er vokset op med på forældrenes gård i Sønderjylland - man bruger egne råvarer og laver maden fra bunden. - Vi bruger råvarer fra lokalområdet i videst mulige omfang og er meget bevidste om at være så CO2-neutrale som muligt. Hos os smager det af Sydfyn. Ikke kun i kraft af de klassiske råvarer, som er helt specielle på Fyn, men også de mange vilde urter fra vores strandkant, have og skov, som sagtens kan måle sig med de lidt mere eksotiske urter, vi ellers ofte importerer. Jeg føler mig meget privilegeret over at kunne arbejde med noget af det bedste i verden hver dag, siger Holger Brodersen og fortsætter: - Vi tilbyder et miks af det gode liv, walk-and-talk møder i naturen, team building, hvor vi inddrager naturen, muligheden for at slappe af i naturen med gåture,

morgenmad på bådebroen, kaffepause på stranden osv. og mad baseret på råvarer fra Sydfyn og Det Sydfynske Øhav. Man kan sige, at vi samler trådene fra det sydfynske og er ambassadører for den skat af herligheder, vi har her i området.

af oplevelser, som naturen byder på. Vores idégrundlag indeholder et stort ønske om at inddrage den fantastiske sydfynske natur, vi er omgivet af, kombineret med topprofessionelle faciliteter og kompetencer i organisationen, siger Holger Brodersen.

Unik som mødested Hvad gode råvarer betyder for et menneskes effektivitet i hverdagen ved at drive affaldsstoffer ud af kroppen, og hvad en gåtur i en smuk natur betyder for det menneskelige sind, kendt fra mindfullness, er i fokus på Hotel Christiansminde.

Han tiltrådte som direktør i 2011 i forbindelse med en omstrukturering på det kendte hotel, der har en århundredlang historie og stadig har ejeren, HK, som sin største kunde.

- Det er der, vi er unikke som mødested. Og det er derfor, vi bruges meget som kursus- og konferencested for foreninger, organisationer og virksomheder, der sætter pris på sund mad, muligheden for aktiviteter i en enestående natur og gode konferencefaciliteter, siger Holger Brodersen.

Årlig vækst på fem-otte pct. - Et nyt forretningsgrundlag blev udarbejdet, og allerede i 2012 var der overskud og mulighed for at investere i at skaffe de fornødne kompetencer og efteruddanne personalet, så vi kunne realisere forretningsgrundlaget ved egen kraft. Trods krise i samfundet har vi siden haft en årlig vækst på fem-otte pct. Det er vi meget stolte af, slutter Holger Brodersen.

Samarbejde med Naturturisme Det lokale engagement indebærer også et tæt samarbejde med organisationen Naturturisme, der med et andet fokus og en anderledes business case bidrager til at få en forretning ud af naturen på Sydfyn. - Der er penge i at gøre naturen synlig og tilgængelig på nye måder. Vi kan se, at trenden i samfundet går den vej, og vi er glade for det store stykke arbejde, Naturturisme gør i Svendborg og Fåborg for at samle erhvervslivet, foreninger, frivillige og kommunerne omkring professionalisering af den store mangfoldighed

www.christiansminde.dk

FAKTA Hotel Christiansminde er et 4-stjernet hotel og har 5-stjernede kursus- og konferencefaciliteter. Der er 98 store værelser. Hotellet ejes af HK.

59


60

KURSER & KONFERENCER

Tør du blive udfordret? TEKST: Gunnar Lomborg Foto: Thomas Brolyng

Danske virksomheder betaler dyre penge for kurser og konferencer, uden reelt at vide hvad de fĂĽr ud af det. En del kurser og konferencer risikerer at give et meget ringe resultat, fordi virksomheden ikke fra start har gjort sig klart, hvad udbyttet skal vĂŚre. Det vil Konventum Konferencecenter i Helsingør gerne lave om pĂĽ. Her er det reglen at spørge ind til behov og forventninger hos kunden og tilrettelĂŚgge et mĂĽlrettet program, der giver vĂŚrdi for virksomheden. - Vi gĂĽr i dialog med kunden bĂĽde før, under og efter kurset, og bruger vores 45 ĂĽrs erfaringer som kursus- og konferencecenter til at skabe det helt rigtige mødedesign for kunden. Hos os betyder mødedesign et solidt kvalitetstjek af kundens konferenceprogram, hvor vi udfordrer mĂĽlsĂŚtningen, indholdet, arbejdsmetoden og de fysiske rammer lĂŚnge før konferencen afholdes. Det sikrer et solidt afsĂŚt for konferencen og sikrer derved ogsĂĽ, at mĂĽlsĂŚtningen med konferencen i langt højere grad opfyldes, siger Marina Hoffmann, direktør for Konventum. Ikke en hyldevare Den økonomiske krise har gjort virksomhederne bevidste om at et dyrt kursus eller en konference skal føre til et konkret resultat – mere effektivitet, mere engagement, bedre samarbejde. Derfor er et kursus eller en konference ikke en hyldevare, men en helt individuel event. Som et af ganske fĂĽ steder i Danmark, arbejder man hos Konventum med unikke lĂŚringsstile. Konceptet tager udgangspunkt i, at vi alle sammen optager lĂŚring forskelligt, afhĂŚngig af om vi er se-, høre-, røre- eller gøre-mennesker. Det betyder, at man opnĂĽr de bedste resultater med sin konference, hvis man i indholdet tager hensyn til bĂĽde at forklare, visualisere, aktivere og involvere. Aha-oplevelser i utraditionelt miljø Arbejdet med rykke konferencegĂŚsternes indlĂŚringssucces markant har medført, at man hos Konventum ogsĂĽ har indrettet flere lokaler utraditionelt, sĂĽ man, ud over de almindelige auditorier og mødelokaler, kan vĂŚlge om, man ønsker at sidde i sofagrupper, ved en bardisk eller i fatboys. Og Konventum rĂĽder over en stribe konsulenter – undervisere, oplĂŚgsholdere og underholdere – som tør udfordre og kan give â€?aha-oplevelser, der sikrer at kurset giver vĂŚrdi. - Vi ønsker at give vores gĂŚster de bedst mulige betingelser for at fĂĽ mest muligt ud af deres konference. Derfor arbejder vi hele tiden med at udvikle vores produkter i trĂĽd med tidens tendenser, sĂĽ vi fortsat kan tilbyde

“

Vi gür i dialog med kunden büde før, under og efter kurset Marina Hoffmann, direktør for Konventum.

den bedst mulige kvalitet inden for sĂĽvel rammer som fagligt indhold, siger Marina Hoffmann. Rundt om Konventum t BVEJUPSJFS NFE QMBET PQ UJM QFSTPOFS

Vidste du, at‌ t ,POWFOUVN FS %BONBSLT ZOHTUF GSFEFEF CZHOJOH pü grund af sin unikke arkitektur? t ,POWFOUVN PGUF LBMEFT wMJMMF -PVJTJBOBw

t VOJLLF N“EFMPLBMFS

t ,POWFOUVN FKFS %BONBSLT TU“STUF QSJWBUF LVOTUTBNMJOH NFE DB W�SLFS

t WÂ?SFMTFS NFE VETJHU UJM QBSLFO

t ,POWFOUVN IBS TJO FHFO IVMT HPMGCBOF

t TQJTFQMBETFS NFE VETJHU PWFS Â?SFTVOE t 6CFHSÂ?OTFU HSBUJT QBSLFSJOH www.konventum.dk

Konventum er et utraditionelt kursus- og konferencecenter med en spÌndende arkitektur. Men vigtigst af alt er, at man her kan skabe kurser, der giver vÌrdi til virksomheden, fortÌller direktør Marina Hoffmann.


KURSER & KONFERENCER

Kragerup Gods med kant, konferencer og events TEKST: Helle Woersaa Foto: Thomas Brolyng/firmafoto

På Vestsjælland i naturskønne omgivelser ligger det historiske og unikke Kragerup Gods, der i dag er et firestjernet, moderne hotel-, konference- og eventcenter, som med stor succes har udviklet innovative og udfordrende aktiviteter til bl.a. erhvervslivet. Godsets historie kan føres tilbage til 1327. Siden 1801 er godset gået i arv i Dinesen-slægten og nuværende godsejer, Birgitte Dinesen er ottende generation. Siden 1986 har Birgitte Dinesen drevet Kragerup Gods sammen med sin far, og efter faderens pension i 1998 opstod ideen om at bruge hovedbygningens 1800m2 alternativt. Birgitte Dinesen er bl.a. uddannet landmand og er, på rejser rundt i verden, blevet inspireret til nogle af sine fremsynede og spændende ideer, der i dag præger hotel, konference- og eventstedet. Fra landbrug til firestjernet virksomhed - I starten stod jeg selv for en stor del af arbejdet: Jeg redte senge og lavede mad m.m. Siden er det gået stærkt, og i dag 16 år efter er godset både hotel, konference- og eventcenter, forklarer godsejeren. Jeg har i dag en firestjernet klassificering, 70 personer på lønningslisten, og vi kan tilbyde 49 elegante og rummelige værelser i indrettet i hovedbygningen samt i de gamle avlsbygninger. I hovedbygningen har vi endvidere gårdbutik samt pool og sauna. Dybest set udspringer alt af, at jeg får en masse ideer og kan lide at søsætte dem. - Det er kendt, at motivation og overskud til at indgå mentalt i en konference, teambuilding, eller et møde,

FAKTA Kragerup Gods består af 200 ha skov, 850 ha planteavl, en besætning af skotsk højlandskvæg samt en større svineproduktion. Kragerup Gods er et moderne hotel-, konference- og eventcenter med 49 dobbeltværelser. Virksomheden har Grøn Nøgle, medlem af DKBS og SDH

i høj grad påvirkes af de omgivelser, vi er i. Derfor er det vigtigt at være i det rette element, og det er præcis det, vi har udnyttet på Kragerup Gods, hvor virksomheden kan vælge lokaler med plads til store armbevægelser eller små lokaler i en sidefløj i hovedbygningen. Når virksomheder og gæster kontakter Kragerup Gods, spørger vi derfor ind til formålet med deres ophold for at kunne give dem den bedste vejledning om muligheder for at optimere deres ophold, evt. med teambuilding og proces-facilitering, som understøtter og forankrer teorierne fra konferencelokalet. Historiske konferencerum Byhoteller kan ikke konkurrere med de rammer Kragerup Gods tilbyder sine gæster. Gæsterne får stillet »hele historien” til rådighed i firestjernede konferencelokaler, og kan vælge f.eks. det rummelige og smukt restaurerede »Kornmagasin« – eller ”Vognporten” med plads op til 200 pers., mens hovedbygningen byder på »Fløjen«, ”Herreværelset” eller »Blå Stue« til mindre grupper. Man kan også afholde hele - eller dele af mødet ude i naturens mødelokale med fatboys-stole og bål. Man kan også vælge en af de 3 walk- and talkstier i park og skov, hvor der tilbydes lettere forplejning undervejs. Der er i alt seks mødelokaler og flere mindre grupperum. Aktiviteter, events og gastronomi Enhver konference eller firmafest kan kombineres med teambuilding. Kragerups Gods tilbyder bl.a. Klatreparken Go High - en af Danmarks mest udfordrende klatreparker, med 4,1 km klatrebaner i trætoppene fordelt på 6 baner af varierende sværhedsgrader. Alle virksomheder kan få et skræddersyet aktivitetsprogram med teambuilding for sjov eller teambuilding for alvor med afsæt i læring, samarbejde og personlig udvikling. Kragerup Gods har endvidere en 18 hullers fodboldgolfbane, en mountainbikebane på 5,7 km samt mange andre aktiviteter. Eventcentret udgøres af et team på ca. 20 instruktører og udbygges løbende. De fleste aktiviteter foregår i skoven, men også mark, voldgrav, park og indendørs arealer benyttes til større arrangementer, hvor der f.eks. tilbydes ATV bane, adventurerace mv. Køkkenchef Frank Andersen er inspireret af såvel det

Vi har i mange år ledt efter det »perfekte« sted, hvor man kan afvikle seminarer i jakke og slips, gennemføre outdoor-opgaver og lave forløb i stort set alle priskategorier. Hvor alt »spiller«, aftaler holdes med kvaliteten i orden hver gang. Indtil vi fik anbefalet Kragerup Gods, troede vi ikke, et sådan sted fandtes. Det er mange kurser siden nu. Rammerne er perfekte, service og maden outstanding, mulighederne fantastiske - for her er alt muligt. Vi har fundet Danmarks bedste kursusog konferencested. Activator Group, adm. direktør Carsten Haugaard

danske som det udenlandske køkken, og godset garanterer smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Maden tilberedes fra grunden med brug af årstidens friske råvarer, urter fra godsets køkkenhave, spiselige blomster fra parken og kød af egen avl.

Kragerup Gods Kragerupgaardsvej 33, 4291 Ruds Vedby Tlf.: +45 58 26 12 50 www.kragerup.dk

61


62

KURSER & KONFERENCER

Direktør Brian Madsen i Den Gamle Lade - samlingspunkt og mødelokale.

Kursusfaciliteter med inspiration, sjæl og charme TEKST: Helle Woersaa Foto: Firmafoto/Helle Woersaa

Højt til loftet, ro overalt og charmerende rammer med tydelige spor af historien præger den nedlagte landejendom, der i dag fremtræder i en spændende blanding af historiske elementer, høj komfort og topmoderne udstyr. Trænger medarbejdere og ledelse til nytænkende samvær med inspirende faciliteter og med rum til kreativitet i hyggelige, men luksuriøse omgivelser? Så er her et godt bud: Den tidligere avlsgård, Nebelgaard ved Vorbasse er i dag ombygget til et luksuriøst og moderne mødested i tre sammenhængende længer, som udlejes til kurser, møder og seminarer med overnatning. Nebelgaard ligger i naturskønne, skovklædte omgivelser i smørhullet mellem Vejle, Kolding og Esbjerg og med kort afstand til Billund Lufthavn. Kreativ - uden konkurrenter Charmen og sjælen i den gamle avlsgård fra 1850 er bevaret i den totalt moderniserede udgave og passende krydret med moderne loppefund og antikviteter, der understreger den unikke stemning, som bl.a. findes i det gamle roekammer - i dag et moderne køkken med alt i udstyr til gårdens gæster, men også i Den Gamle Lade - samlingspunkt og mødelokale - indrettet i den tidligere stald med flotte træbjælker til kip. Nebelgaard er et inspirerende, uformelt og ikke mindst uforstyrret sted at afholde møder, kurser, seminarer, konferencer, teambuildingevents og andre arrangementer i virksomheden. Også når disse har fortrolig karakter, for her er kun ét firma ad gangen. Ideer og film kan præsenteres i Nebelgaards biograf med plads til 20 personer. Ideel til både faglige præsentationer og aftenhygge. Nebelgaard har også trådløst internet og alt i AV-udstyr. Natur og faciliteter Nebelgaard er et moderne mødested med naturen lige uden for døren - bl.a. egen sø og tre tilhørende vandreruter - en let, en sværere og den lange! Ideelle til walk and talk, luftning af hoved og tanker eller sund bevægelse - året rundt. På Nebelgaard er der rum til både store armbevægelser og store tanker. Hele ejendommen

står til virksomhedens disposition ligesom den opvarmede indendørs swimmingpool indbyder til friske morgenbade med efterfølgende spa og sauna. Der er også fodboldbane, petanquebane og legeplads. Gården rummer også et stort aktivitetsrum med bl.a. bordfodbold. Komfort og idé For ejerne Jane Langvad og Brian Madsen var ideen at skabe et unikt og komfortabelt sted, hvor mange mennesker kan være sammen i uformelle og charmerende omgivelser for at arbejde og slappe af uden, at der er tale om hotelophold og fælles buffet med andre firmaer. Gruppearbejde kan foregå i små loungeområder rundt om på gården. På Nebelgaard er plads til 32 mennesker, fordelt på 13 hyggelige værelser og ni badeværelser, og gulvvarmen, der luner i hele gården - er miljøvenlig jordvarme, der hentes i haven. Gastronomi og samtale Det moderne køkken, i det gamle roerum, indbyder til samtale, mens man hjælpes ad med at anrette aftenens menu. Nebelgaard har et tæt samarbejde med Vorbasse kro, der kan stå for al forplejning under hele opholdet. Afhængig af virksomhedens ønsker sammensætter Nebelgaard forplejningsdelen, så den passer til forventningerne. Og firmaet vælger selv, om den skal være dansk eller krydret med fornyelser fra det moderne køkken. Man kan også vælge helforplejning, men Nebelgaard skræddersyr alle arrangementer, så de passer præcist til virksomhedens ønsker.

FAKTA Nebelgaard, Firma og konference Nebelvej 47, Nebel, 6623 Vorbasse Tlf. 2611 3019 www.nebelgaard.com

“ “

Gæstecitater, uddrag:

På Nebelgaard kan vi være os selv. Vi skal ikke tage hensyn til andre gæster og det giver en mere særlig stemning, hvor vi både kommer mere i dybden med de faglige emner og får et større socialt udbytte af vores seminarer. Nebelgaard er for os en god løsning i stedet for et hotelophold, og økonomisk får vi meget mere for pengene Torben Ebler Andersen, Director, LEGO

På Nebelgaard kan vi kombinere det strengt faglige med sociale aktiviteter som fælles madlavning, en god film i den lille biograf og en dyst ved billardbordet eller på fodboldbanen. Nebelgaard er godt, når man har brug for at komme ud af de vante rammer og kedelige mødelokaler. Omgivelserne inspirerer til nye løsninger og dybere samtaler Jacob Nielsen, National Teamleder, Nestlé


KURSER & KONFERENCER

Golf giver et godt »break« TEKST: Knud Erik Jensen Foto: Jonas Ahlstrøm

- Man får »fat i« sine kunder eller medarbejdere på en måde, som skaber stor værdi. At være sammen i afslappende omgivelser ryster folk sammen, og golf er ideelt til formålet. Et par timer på golfbanen giver et godt »break« i et arbejdsmøde, et kursus eller en konference, og hvad golf angår, har vi et unikt produkt - vores bane er ratet som en af Europas bedste, hvilket er enestående i Danmark. Det siger Henrik Koch, adm. direktør hos Lübker Golf Resort, og pointerer, at Lübker Golf Resort er mere end blot golf. Meget mere.

Man får fat i sine kunder eller medarbejdere på en måde, som skaber stor værdi. At være sammen i afslappende omgivelser ryster folk sammen, og golf er ideelt til formålet. Henrik Koch

- Vores tilbud omfatter både Lübker Golf Resort og Lübker Square, og vi tilbyder en helhedsoplevelse, man ikke kan få andre steder. Vi har kursus-, konference- og mødefaciliteter, vi udlejer golfhuse til overnatning, vi har to restauranter, vi har spa- og wellnessfaciliteter, og udendørs har vi ud over golfbane også en skov med flere

løberuter. Alt hvad der skal til for at skabe unikke rammer og de anderledes oplevelser, som i dag efterspørges i stigende omfang, når der arrangeres kurser og konferencer, siger Henrik Koch og fortsætter: Skræddersyr arrangementet - Vi skræddersyr arrangementet til den enkelte kunde, hvad enten der er tale om halve eller heldagsmøder, kurser eller konferencer. Med eller uden overnatning. Og vi har kunder fra hele landet. Også mange private, både familier og par. Vores faciliteter er opført i høj standard hele vejen rundt, men alligevel kan vi »levere« en fantastisk oplevelse til en konkurrencedygtig pris. At spa og wellness har særlig interesse i vintermånederne, er næppe overraskende, men der spilles også golf. Der er nemlig åbent hele året for golf. Kun rigeligt med sne kan sætte en stopper for det. - Uanset vejr og vind tilbyder vi hele palletten året rundt, understreger Henrik Koch. Company Events og Business Club Lübker Golf Resort har også succes med at arrangere Company Events, hvor en virksomhed møder op til en golfmatch, spisning m.m. sammen med sine kunder. - Vi arrangerer det hele og sikrer, at man får en god oplevelse. Det er et område, som er i voldsom vækst hos os, siger Henrik Koch og tilføjer, at det samme gælder resortets egen Business Club, hvor en større gruppe virksomheder mødes til netværk, foredrag, golf og spisning. Typisk hveranden måned. - Det er et halv- eller heldagsarrangement bygget op omkring et tema. Formålet er at knytte vores kunder tættere sammen med hinanden og skabe nye relationer og netværk. Vi har et omfattende program i støbeskeen for vores Business Club i 2015, fortæller Henrik Koch.

FAKTA Lübker Golf Resort ligger på et 200 ha stort areal. Heraf er en væsentlig del skov med fem og otte kilometers løberuter. Kursus- og konferencefaciliteterne kan rumme op til 125 deltagere. Der er en halv times kørsel fra Aarhus og Randers, og Lübker Golf Resort ligger tæt på Aarhus Lufthavn. Desuden tæt på Kattegatcentret, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark, strande m.m. - Djursland har Danmarks største koncentration af oplevelsescentre for hele familien set i forhold til areal.

Nye aktiviteter hvert år Udvikling og nye tiltag er et vigtigt element i den fremtidige strategi for Lübker Golf Resort. En ny restaurant i Lübker Squares spa- og wellnessområde er netop indviet, ligesom en ny skybar på tagterrassen i golfbygningen er på idéplan. - Vi skal udvikle os år for år og tilføre nye aktiviteter hvert år. I vores planer for de næste tre-fem år indgår muligheden for etablering af en mountainbike-rute i skoven og tennis- og beachvolleybaner, pointerer Henrik Koch, der også har en lille »slutpointe« til dem, som ikke allerede er golfere. - De kan lære spillet at kende hos os. Vi tilbyder nemlig lektioner i golf - også som en del af konferencer og møder, siger han. www.lubker.com

Hvad golf angår, har vi et unikt produkt - vores bane er ratet som en af Europas bedste, hvilket er enestående i Danmark«, siger Henrik Koch.

63



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.