2015 december by Jysk Fynske Medier

ERHVERV-DANMARK Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Jysk Fynske Medier P/S, Norgesgade 1, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk

REMEES VELSMURTE MASKINERI – SIDE 14

Oplag: 46.790 Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergård Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

DET HVIDE GULD – SIDE 20

GARTNERI GEMMER VARMEN – SIDE 10

Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark Kommende udgivelser: 23. februar 2016 26. april 2016 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016

FREMGANG I DANSK GOLF – SIDE 23

PATENT PÅ COOLBOX – SIDE 6 ISSN: 2245-8301

DANSK KVINDE DRIVER KONTORHOTELLER I BRUXELLES – SIDE 18

Skechers-butikker har minimum 360 varianter af skoene på hylderne. I det store showroom i Bramming er der 1.000 varianter af de 3.500 Skechersmodeller, der løbende er i produktion. Foto: John Randeris

Kulørte sko løber stærkt Sports Connection i Bramming oplever en eksplosiv vækst i forhandlingen af de amerikanske sko Skechers. I første halvår af 2015 har firmaet haft en vækst på over 100 procent. Af Anette Jorsal

eter Jørgensen kniber somme tider sig selv i armen. Hvis han ellers har tid til at stoppe op. For det går vildt stærkt i hans firma, Sports Connection, som fra Bramming forhandler den amerikanske sko-succes Skechers i de fire nordiske lande. Det illustrerer lidt tal med al tydelighed. I 1. halvår af 2015 har firmaet oplevet en vækst på over 100 procent. Salget af sko til foråret 2016 er afsluttet, og salget er dobbelt så stort som i 2015. Firmaet har i dag forhandling i 1100 butikker i Norden, og den 8. oktober blev den syvende rene Skechers-butik åbnet i år. Det samlede antal rene Skechers-butikker i Norden er nu på ti, og i 2016 skal der yderligere åbnes fire-fem butikker, deriblandt den første i Finland. Omsætningen i Sports Connection i Bramming har rundet mere end de 100 millioner, og antallet af medarbejdere er på kort tid gået fra 9 til 24 – og der kommer snart flere til. Tallene er ikke mindre vanvittige, når det gælder salget af det Los Angeles-baserede skomærke på verdensplan, men her nøjes vi med at konstatere, at det nu er USA's næststørste skomærke efter Nike. – Ja, vi har travlt. Somme tider

kniber jeg da også mig selv i armen, men jeg er optimist, og jeg forventer stadig en stigning, siger direktør Peter Jørgensen. Sko med komfort Han tror ikke på, at de kulørte sneakers fra Skechers er en dille. Først og fremmest, fordi Skechers har sat fokus på komfort. Som de selv skriver i noget af deres omfattende markedsføring, så er det lidt som at gå på puder. – Folk vil godt betale lidt ekstra for komfort og kvalitet, og jeg tror, at Skechers kan stå distancen. De arbejder hele tiden med en seriøs udvikling af skoen, og de er utrolig gode til både at læse, hvad forbrugerne efterspørger, og at lave deres egne vinkler på de nye produkter, siger Peter Jørgensen. Han kan derfor kun være godt tilfreds med, at der for 11 år siden var nogle, som prikkede til ham. Mange år med sko Peter Jørgensen har været i skobranchen i 28 år. I slutningen af 80'erne var han ansat som salgschef på en skofabrik i Gørding, og i 1995 etablerede han sit eget firma med forhandling af sko. Efterhånden havde han opbygget et stort netværk, og en dag var der nogle kontakter, der via Italien prikkede ham og spurgte ham, om han ikke skulle forhandle Skechers.

Jo, det kunne da godt være. Han satte sig ned og udarbejdede en forretningsplan, sendte den til USA og fik besøg af to af de øverste chefer fra Skechers, som i løbet af tre dage gennemgik hans forretning. Han "bestod" og fik i 2005 forhandlingen. De første mange år forhandlede han også andre sko, men for halvandet år siden valgte han at koncentrere sig 100 procent om Skechers. – Jeg har hele tiden haft en god fornemmelse med mærket. Både den måde de arbejder med at udvikle skoene og deres markedsføring. – Skomarkedet i USA er utrolig hårdt, og hvis man ikke står distancen på kvalitet, er det slut, siger Peter Jørgensen. Men succes forpligter også. – Forhandlerne forventer mere hjælp med præsentation i butikkerne og markedsføring af skoene, og at der hele tiden kan suppleres op, fortæller Peter Jørgensen, der har centrale showrooms i Oslo, Helsinki, Stockholm og Bella-Centret i København, hvor Sports Connection kan præsentere sko for forhandlerne. Peter Jørgensens tiltro til Skechers er uformindsket. – Når først folk finder ud af den komfort, skoene giver, tror jeg, at Skechers snart bliver Nordens førende skomærke, siger direktøren.

Sports Connection Peter Jørgensen, der er civiløkonom, etablerede i 1995 Sports Connection i Bramming. De seneste godt ti år har Sports Connection haft forhandling af Skechers, som oplever en eksplosiv vækst i disse år. Peter Jørgensen har bygget hovedsædet i Bramming ud flere gange, og han overvejer en ny udvidelse med en lagerhal. Han var i mange år engageret i politik og sad i byrådet i Bramming, hvor han en overgang var viceborgmester, men han stoppede i forbindelse med kommunesammenlægningen og har i dag slet ikke tid til politisk aktivitet.

Skechers Skomærke med hovedsæde i Los Angeles, USA. Skechers er ofte meget kulørte med glade farver, og de har en blød og komfortabel sål. Næststørste skomærke i USA efter Nike. Har 1200 rene Skechersbutikker i verden. Skoene produceres i Østen, blandt andet i Kina og Vietnam. I 1. halvår af 2015 har Skechers haft en fremgang på 40 procent på verdensplan. Omsætningen i 2014 var 2,4 milliarder dollars og forventes at blive 3,5 milliarder dollars i år.

Når data driver værket Der er et marked for store mængder data om kundeadfærd, og it-firmaet Plytix har en løsning, der gør det nemmere for producenter og onlinebutikker at indsamle dem. Af Kristoffer Krogh Kiesbye

ver gang en computer fra producenten Apple bliver solgt på internettet, indsamler webbutikkerne eftertragtet data om kundernes adfærd. Disse data er ikke kun værdifulde for internetbutikken, der ligger inde med dataene, men også for Apple. Der opstår dog et hul, når butik og producent ikke udveksler dataene. Det hul forsøger it-virksomheden Plytix med den nordborgensiske medstifter Morten Hellesøe Poulsen ved roret, at lukke. – Vores mission er at levere en helt ny verden af data til producenterne. Får de adgang til dem, kan de blandt andet bruge det til at forudse, om de bør skrue produktionen op for et produkt, fordi internettrafikken stiger. Det bliver også nemmere at måle effekten af en reklamekampagne, når man måler, om antallet af klik og salg stiger, siger Morten Hellesøe Poulsen. En win win-situation Dataene om forbrugerne er ikke sensitive, men får man indsamlet store mængder, såkaldt "big data", er de en potentiel guldgrube. Derfor har interessen for Plytix også været stor. Firmaet, der er etableret af en dansk-spansk stifterduo med fortid i it-giganten Google, har kun halvandet år på bagen, men en række multinationale producenter har allerede vist interesse for projektet. Investorerne ligeså. I sommer fik virksomheden et indskud på 3,75 millioner investorkroner fra Seed Capital, og der er flere i vente, hvis det lykkes Plytix at få tilknyttet 500 onlinebutikker og producenter over det næste halve år. Og Plytixs' forretningsmodel giver både producent og forhandler et incitament til at bruge løsningen. – Vi udbyder en internetbaseret billedbank, som producenterne kan uploade deres produktbilleder til. Billederne kan internetbutikkerne hente og bruge gratis på deres hjemmesider, hvilket sparer dem tid og penge. I billederne er der så indlejret en kode, der gør det muligt for producenterne at indsamle data om forbrugernes interaktion med produkterne på onlinebutikkernes hjemmesider, siger Morten Hellesøe Poulsen. Plytix gik først på markedet i begyndelsen af september, men billed-

I øjeblikket er vækst det vigtigste for Morten Hellesøe Poulsen og Plytix. Derfor er Plytix gratis at benytte sig af, men forløber alt efter planen, så lancerer firmaet en betalt premiumløsning i løbet af 2016.

Vi kan blive den eneste internetbaserede billedbank i verden. Morten Hellesøe Poulsen, medstifter af Plytix

banken rummer allerede nu over 25.000 produktbilleder. Kunderne har altså givet konceptet en varm velkomst, men Morten Hellesøe Poulsen og hans spanske partner har endnu ikke sat foden på speederen. Produktet er stadig i støbeskeen, og Plytix er hele tiden i dialog med

deres kunder om, hvad der kan forbedres. – Arbejdet med Plytix har ikke altid været en dans på roser, og der er stadig frustrationskilder, som vi skal have styr på, siger Morten Hellesøe Poulsen. Firmaet, der bliver drevet fra en traditionel andalusisk villa i Malaga, tæller nu ti ansatte. Det har gjort arbejdet nemmere, men der er selvsagt stadig lang vej fra Plytixs' nuværende stadie til succes. Men barren er sat højt. – Det er et ambitiøst projekt, og der er noget på spil. Der er en overhængende risiko for, at det ikke kommer til at lykkes, men gør det, så bliver det en kæmpemæssig succes. Vi kan blive den eneste internetbaserede billedbank i verden, og vi kan have samtlige produktbilleder i verden deri, siger Morten Hellesøe Poulsen.

Morten Hellesøe Poulsen Den 30-årige medstifter af Plytix.com ApS er født og opvokset i Nordborg på Als. Var efter sin studentereksamen i militæret, hvorefter han tog en ingeniøruddannelse på Syddansk Universitet i Odense. Var bagefter ansat hos Google i København i tre og et halvt år. Hos Google fik han ideen, der nu – halvandet år senere – blev til Plytix.

12405 KIRK & HOLM

Vi er vant til kunstnere med specielle ønsker…* Har I også det, så hold jeres konference i Musikhuset Esbjerg det sædvanlige, f.eks. et indslag fra en helt efter jeres behov, og der er naturligvis mulighed for at afslutte konferencen med kendt kunstner eller musiker. deltagelse i et kulturarrangement eller Der er en særlig stemming i vores måske en individuel arrangeret fest på smukke Musikhus, hvor utallige kunstnere bagscenen? har optrådt. Det fornemmes overalt. Man lader sig nemt inspirere af den energi, det Kontakt os på 76 10 90 00 og lad os nærvær og engagement, der kommer tage os af jeres specielle ønsker til jeres ud over scenekanten til forestillingerne. næste konference – også hvis I ønsker Ligesom forestillinger afvikles konfe- Og ikke mindst den glæde, som det grønt græs i omklædningsrummet. rencer live og kan ikke gøres om. Alle skal begejstrede publikum giver igen. performe. Teknikken skal fungere, maden skal være udsøgt, omgivelserne smukke, Mulighederne er mange i det Utzonog der må gerne være det ekstra element, tegnede Musikhus, uanset om I er 50 der sikrer gæsterne en oplevelse udover eller 1.000 deltagere. Vi sætter scenen Musikhuset Esbjerg er året rundt ramme om kulturarrangementer med musik, opera, teater, musical, stand-up og talkshow. Når lyset dæmpes, spotlightene rettes mod scenen, publikum sidder klar, og forestillingen skal i gang, skal måneders forberedelse kulminere, og alt SKAL klappe.

*John Lee Hooker Jr. forlangte i sine backstage krav, at han ville have et frisk græstæppe på 1 x 1 m i opklædningsrummet. Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 00 · mhe.dk

Det kræver en del papirarbejde at søge patent på sin opfindelse. Foto: Thomas Brolyng Steen

Husk, at...

Patent på den gode idé Det kan være en god idé at få patent på sin gode idé, hvis man vel at mærke formår at udnytte det rigtigt, lyder det fra Opfinderrådgivningen. Virksomheden Coolbox bruger deres som en konkurrencemæssig fordel.

Af Mette Hvistendahl Munch et ligger dybt i danske iværksættere og små og mellemstore virksomheder, at man skal være hurtig til at beskytte en idé, hvis man får en rigtig god en af slagsen. Det fortæller Kasper Birkeholm Munk fra den offentligt finansierede gratis rådgivning Opfinderrådgivningen, der hjælper danskere med at realisere deres ideer. Og det er populært at beskytte sine intellektuelle rettigheder eller IPR (Intellectual Property Rights), som det kaldes i fagsprog. IPR er en samlet betegnelse for de forskellige beskyttelsesmuligheder; patenter, designbeskyttelse, varemærker og brugsmodeller, man som opfinder eller virksomheder kan bruge til at beskytte sine ideer og opfindelser. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2013 var over 600 danske virksomheder med flere end ti ansatte, som aktivt har udtaget IPR i en eller anden form. Peter Mailund, ejer af virksomheden Coolbox, er en af de mange enlige iværksættere, der af den årsag ikke optræder i statistikken. Han har dog handlet med IPR for indtil videre omtrent 120.000 kroner.

Fra idé til virkelighed Hans virksomhedseventyr begyndte i

Peter Mailund står bag Coolbox, og hans idé i en meget forsimplet udgave er at tage en flamingokasse, nogle kobberrør og en bunke tøris og bruge det til at køle drikkevarer ned på ganske kort tid. Foto: Thomas Brolyng Steen

2009, da han på en festival endnu engang sad med en varm øl i hånden og undrede sig over, hvorfor der ikke fandtes en smart måde at få kølet den ned på. Allerede dengang forsøgte han sig med nogle primitive prototyper, men først da han mødte en anden iderig mand et par år senere, fik de to sat skub i udviklingen, og Coolbox blev en etableret virksomhed i 2014. Peter Mailunds idé i en meget forsimplet udgave var at tage en flamingokasse, nogle kobberrør og en bunke tøris og bruge det til at køle drikkevarer ned på ganske kort tid. – Vi fik det faktisk til at virke ret hurtigt, og jeg tænkte med det samme, at det var så smart en løsning, at vi simpelthen blev nødt til at få patent på det med det samme. Vi kunne nedkøle dåser med 20 grader på 30 minutter i begyndelsen, og i dag er det på kun 12 minutter, siger Peter Mailund. At det kostede 50.000 kroner at få lavet en såkaldt nyhedsundersøgelse, som patentbureauer foretager for at finde ud af, om ideen rent faktisk er ny, var han dog ikke forberedt på. Heller ikke på, at selve ansøgningen bagefter koster omtrent det samme at få skrevet, og at der derudover kommer mange tusind kroners indleverings- og vedligeholdelsesgebyrer. Som en meget dyr maskine Lige nøjagtig det er en af årsagerne til, at teamleder i Opfinderrådgivningen Kasper Birkeholm Munk ofte stiller danske iværksættere spørgsmålet: "Hvad vil du bruge dit patent til?". For skal man sikre sin idé med patent alene i Danmark, har man hurtigt brugt mere end 100.000 kroner alene det første år. Ofte oplever

Kasper Birkeholm Munk dog, at iværksætterne ikke har skænket det mange tanker, fordi de ikke er klar over, at et patent skal bruges, hvis det skal være noget værd, mener han. – Et patent skal bruges som et aktiv. Det tager tid at få, det er dyrt, og hvis man ikke har gjort sig klart, hvilken konkurrencemæssig fordel det vil give en, eller hvordan man vil bruge det, så bliver det ligesom at købe en meget dyr maskine og sætte den ind i en lagerhal for at samle støv, siger Kasper Birkeholm Munk. Hos Coolbox besluttede Peter Mailund sig for at trække mest muligt på sit netværk og tog desuden kontakt til Væksthus Hovedstadsregionen for at blive klar over, om der var andre måder at beskytte sin idé på. Han fandt ud af, at han i en vis udstrækning selv kunne lave en nyhedsundersøgelse, som patentbureauerne tager op mod 50.000 kroner for. Og mod et par tusind kroner kunne han desuden sidde med en ingeniør hos Patent- og Varemærkestyrelsen og foretage søgninger i de mange patentdatabaser i verden for at finde ud af, om han havde opfundet noget nyt. – Da vi var færdige der, var jeg rimelig sikker på, der ikke fandtes noget andet, og jeg havde i mellemtiden fundet ud af, at jeg kunne søge en anden IPR – en brugsmodel, som man også kalder for et lille patent, og der behøvede jeg ikke et bureau til at skrive ansøgningen, forklarer Peter Mailund. Specifikationerne i en brugsmodelansøgning og kravene til den er ikke lige så vidtrækkende, og en Fortsættes side 8

… du kan ikke patentere offentlig kendt viden. Så har du været i medierne med din idé, er løbet kørt. … du af samme årsag ikke kan søge patent i ét land af gangen. Er din idé kendt i bare ét land, så er den offentlig. … du nødvendigvis må offentliggøre detaljerne om din idé, når du søger en IPR. Selvom andre virksomheder ikke må udnytte det, så gør det det lettere for dem.

Hvad er IPR? IPR betyder Intellectual Property Rights og dækker over forskellige måder at beskytte sin idé på. Det kan være den tekniske del af din idé, du beskytter ved et patent, eller en brugsmodel, der også kendes som "en lille patent". Derudover kan en IPR også være en registrering af et varemærke med navn og logo eller af et design.

Tal på IPR Ifølge Danmarks Statistik registrerede danske virksomheder mere end 5000 nye IPR i 2013. De 4000 af dem var varemærker, mens den næststørste gruppe var patenter med 1000 styk. Virksomheder fik registreret 300 designrettigheder, og endelig blev der registreret mere end 100 nye brugsmodeller.

Få rådgivning Både Opfinderrådgivningen og regionernes væksthuse tilbyder gratis hjælp og sparring, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din idé er værd at beskytte. Der findes flere databaser over verdens opfindelser, hvor du selv kan give dig i kast med at søge. Få mere viden på www.styrkdinide.dk

Om Coolboxen En Coolbox gør det op med de gamle kølekasser med fryseelementer. En Coolbox holder mad og drikkevarer kolde i flere dage uden strøm men ved hjælp af tøris. Og derudover kan den også køle drikkevarer 20 grader på 12 minutter.

Patent på den gode idé Fortsat fra side 7

brugsmodelregistrering gælder også blot i ti år og ikke i 20, som et almindeligt patent. Derfor skriver Patentog Varemærkestyrelsen, at man bør vurdere, om det er tilstrækkeligt med en brugsmodelregistrering, hvis man eksempelvis har en opfindelse på hånden med en kort kommerciel levetid. Patentjunglen At opnå beskyttelse af sine ideer og opfindelser er en strategisk satsning og ikke en billig fornøjelse. Derfor bør man som opfinder og virksomhed søge assistance og rådgivning fra eksperter, forklarer Kasper Birkeholm Munk.

Peter Mailunds virksomhedseventyr begyndte i 2009, da han på en festival endnu engang sad med en varm øl i hånden og undrede sig over, hvorfor der ikke fandtes en smart måde at få kølet den ned på. Foto: Thomas Brolyng Steen

Han fortæller, som Peter Mailund har oplevet, at det bestemt ikke er alle og enhver, der kan skrive en god, sammenhængende patentansøgning. Det kræver erfaring og ekspertise, som man kan få hos landets mange patentbureauer. I første omgang er det derfor også nærliggende at tage kontakt til enten Opfinderrådgivningen, Patent- og Varemærkestyrelsen eller et af landets væksthuse for at få uvildig rådgivning på området, lyder anbefalingen. For det sker naturligvis, at gode ideer bliver kopieret, og selvom et patent kan beskytte ideen, så kræver det, at man har mulighed for at retsforfølge de skyldige og på den måde håndhæve patentet eller brugsmodellen. – Men ud over at det kan være svært at identificere, hvem

der har kopieret din idé, fordi det eksempelvis sker i Kina, så er det de færreste iværksættere, der har råd til lange retssager. Og derfor skal man kunne bruge sit patent på anden vis, siger Kasper Birkeholm Munk. Markedsføring med brugsmodel Peter Mailund har valgt at bruge sit i sin markedsføring, så ud over at skrive på sin hjemmeside, at det er et patenteret produkt, så har han mulighed for at sætte et såkaldt Pat Pending nummer på sine produkter, som viser andre potentielle producenter, at han har indgivet en ansøgning for at beskytte sin idé. Og alene det, håber han, kan være med til at holde eventuelle kopister på afstand. Han har i øvrigt indgået flere partnerskaber om sin virksomhed, og det er ikke usædvanligt at investorer ser det

som en stor fordel eller et krav, at der er søgt patent på en idé. Indtil videre har Peter Mailund sendt patentansøgninger af sted til flere europæiske land og til USA, og det har kostet i indleveringsgebyrer. Han venter stadig svar på ansøgningerne, men får han fat i markedet inden da, er det ikke sikkert, han vil fastholde sine ansøgninger. – Jeg har været meget i Tyskland på det seneste, og vi har fået kontakt til en distributør, som er interesseret i at få handelsretten dernede og allerede har bestilt 300 bokse. Så hvis det ikke bliver nødvendigt, så er der ingen grund til at betale for et patent hvert år i mange forskellige lande. De penge kan man jo bruge på meget andet, når man er ny virksomhed, siger Peter Mailund.

Nu behøver du ikke lede længg Kære virksomhed! Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin der målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

Registrer dig ved at gå ind på erhverv-danmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden. Husk – det er helt gratis!

Scan QR-koden og modtag Erhverv-Danmark gratis!

Gartneri gemmer sommervarmen i jorden Fremtidens intelligente væksthus står hos Hjortebjerg gartneri og kraftvarme, som drives af familien Juul Thomsen. I dag tjener de også på energiløsninger, for en tredjedel af omsætningen kommer fra salg af energi.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Yilmaz Polat

os gartneriet Hjortebjerg A/S nær Søndersø på Fyn går de og gemmer på varmen. Sådan helt bogstaveligt. Den overskudsvarme, som opstår på solrige sommerdage, kan de gemme nede i jorden og hive op til koldere tider. I stedet for at åbne for vinduerne i drivhusene og lukke varmen ud kan de via specialgardiner og særlige paneler føre varmen ned i jorden, nærmere bestemt 40 meter ned til grundvandet, hvor det ligger lunt, til det skal bruges om vinteren. – Du kan kalde det et gartneritilpasset airconditionanlæg, hvor vi i stedet for at lukke varmen ud i den blå luft, suger den ned og lægger den i undergrunden, for så at hente den op, når vi skal bruge varmen igen, fortæller administrerende direktør Steen Juul Thomsen. Det er smart, og det er da også så smart, at teknikken hører fremtidens væksthuse til. Tilbage i 00'erne gik

Hjortebjerg med i et projekt, der blev døbt Væksthuskoncept 2017, hvor det er målet at skabe det intelligente væksthus. Hjortebjerg investerede selv millioner i det avancerede drivhus og fik støtte af Region Syddanmark, stat og EU. I dag er der ingen tvivl hos den administrerende direktør Steen Juul Thomsen. Det er fremtidens drivhus. Hjortebjerg A/S har nedsat energiforbruget med mere end 60 procent i det intelligente drivhus. – Teknikken kan kun anvendes i nye væksthuse. Der er tale om store investeringer, og det kan ikke betale sig i de ældre væksthuse, men hvis man skal bygge nyt, er det her teknologien, hvor vi kan skabe et energineutralt væksthus, siger Steen Juul Thomsen. Strømproduktion på gartneriet Det er slet ikke nyt, at de tænker i nye energimuligheder hos Hjortebjerg A/S, som i dag drives af tre brødre. De er tredje generation i

gartneriet, der har et areal på 60.000 kvadratmeter under glas, og som i 2015 forventer at sende omkring seks millioner planter på markedet. Tilbage i 90'erne besluttede Nyrup-regeringen, at den Nordsø-gas, der blev landet i Danmark, skulle bruges nationalt. Det gav blandt andet mulighed for, at industrivirksomheder kunne investere i et industrielt kraftvarmeværk, et såkaldt IKV. I 1996 byggede Hjortebjerg det første IKV. Halvdelen af gassen blev brugt til at varme gartneriet op. 40 procent blev brugt til at producere el til el-nettet. Det er blevet til i alt tre kraftvarmeværker på gartneriet. I 2005 gik det fynske gartneri et skridt videre. Nu var der så mange vindmøller i det danske landskab, at der til tider var for meget el på nettet. Derfor kunne det ikke betale sig, at kraftvarmeværket hos Hjortebjerg stod og pumpede el ud på el-nettet. Derfor leverer gartneriet nu kun strøm til nettet, når vindmøllerne ikke kan følge forbrugernes el-be-

hov. Der kommer automatisk et kald til kraftvarmeværket ved gartneriet, når møllerne ikke leverer den ønskede strøm. Næste grønne skridt Men det stopper ikke her. – Næste skridt bliver at installere elkedler, der kan tage det overskud af el, som møllerne producerer i dag, og konvertere det til varme til gartneriet. – På den måde kan vi støtte vindenergien, og samtidig kan vi være med til at løse en samfundsopgave, siger Steen Juul Thomsen. Den bæredygtige drift af gartneriet er i dag en forudsætning for at drive gartneri, for som den administrerende direktør siger: – Det kan godt lade sig gøre at drive gartneri i Danmark, men det er det muliges kunst, og det kan kun lade sig gøre, når man mestrer de nye energimuligheder. Vi skal bruge så lidt energi som muligt, lige som vi skal bruge bæredygtig spagnum og den rette plast.

11 Hjortebjerg Gartneri, der drives af Steen Juul Thomsen og hans bror, er et af landets største. I snart 20 år har gartneriet arbejdet med egne varmekilder. I det nyeste drivhus trækkes den overskudsvarme, som solen kan skabe på solrige dage, ned gennem paneler, der står mellem planterne. Varmen føres 40 meter ned i undergrunden, hvor den ligger lunt til koldere tider.

Hjortebjerg A/S 1933 etableres Hjortebjerg nær Søndersø af Alma og Aage Thomsen. De dyrker grøntsager og avler frugt, og under krigen har de succes med at dyrke tobak. 1963 kommer sønnen Jørgen Thomsen med i gartneriet, og det første drivhus bygges. Efterhånden går produktion fra grøntsager til potteplanter, som bliver helt dominerende i 80'erne. 1993 kommer Steen Juul Thomsen med i firmaet, der nu har 5000 kvadratmeter under glas. De to andre sønner kommer hurtigt med i firmaet. Alex Juul Thomsen står for salg, Gert Juul Thomsen står for bogholderi, løn og it, mens storebror Steen Juul Thomsen er administrerende direktør. Gartneriet har senest installeret lamper med LED-lys for at spare på elforbruget til lys. Lamperne hænger under de specialgardiner, som er med til at samle overskudsvarmen fra drivhuset.

Hjortebjerg er verdens største producent af planten kristi tjørnekrone, som får nogle fine og hårdføre blomster i hvid og røde nuancer.

Hjortebjerg blev ramt af krise

Deres far, Jørgen Thomsen, er egentlig gået på pension, men han har stadig sin daglige gang i gartneriet.

Virksomheden Hjortebjerg kom i 2013 i krise. Året før havde gartneriet haft sit første år med røde tal. To meget kolde vintre havde været hårde ved varmeregningerne, og det sene forår gik ud over salget af udplantningsplanter. I 2013 måtte ét af de bærende selskaber derfor erklæres konkurs. – Det var hårdt at se gode leverandører og familie sætte penge til. Vi valgte at fortsætte, fordi det at drive gartneri er vores dna, siger adm. direktør Steen Juul Thomsen og tilføjer: – Men vi lærte også meget af krisen. Vi fik rystet posen og fik en mere dynamisk organisation bygget op. Vi blev mere fokuseret på planternes sæsoner, og vi fik en professionel bestyrelse, som hele tiden stiller os kritiske spørgsmål og giver masser af input.

Gartneriet 2015 I dag er 60.000 kvadratmeter under glas. Ud over væksthusene ved Søndersø, er der også væksthuse i Hårslev og Uggerslev. Der produceres udplantningsplanter som spanske margueritter, dahlia og dronning-pelargonier samt helårsplanter som kristi tornekrone, saint paulia og julestjerner. Der forventes et salg af seks millioner planter i 2015. To tredjedele af Hjortebjergs omsætning kommer fra salg af planter – en tredjedel fra salg af energi.

DANMARKS ENESTE LANDSDÆKKENDE ERHVERVSMAGASIN Med Erhverv-Danmark er du sikker på en relevant og inspirerende information, der vedrører din virksomhed og dine ansatte. 18-19 Jacob vil sælge ure til hele verden

20-22 Tavler er blevet et udﬂugtsmål

Februar 2014 3 Robotter er populære hos danske virksomheder

22 W. Haustein redder godset

December 2013

PETER AALBÆK JENSEN CHRISTINA HEMBO:

MAN SKAL IKKE GØRE VOLD PÅ SIG SELV

DU SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR AT MISTE PENGE LÆS SIDE 12-13

Vandkantsdanmark vinder 4-6 ved BoligJobOrdningen

18 Verdens bedste kagerulle er fra Sorø

Læs side 12-14

April 2015

Maj 2013

Juni 2015

ASGER AAMUND

MAN MÅ ALDRIG GÅ PÅ KOMPROMIS

THORBORG TRÆT AF POLITIKERE

Læs side 12-13

DENNIS KNUDSEN

SUCCES AFHÆNGER AF GODT HÅNDVÆRK 18 Europas største jagtbutik ligger i Hedensted

12 Tv-serier trækker gæster til badehotel

NÆSTE ERHVERV-DANMARK

UDKOMMER DEN 23. FEBRUAR 2016

WWW.ERHVERV-DANMARK.DK ...så har du dit Erhverv-Danmark - hvor du er - når du vil!

KONTAKT OS FOR NÆRMERE OPLYSNINGER Businesskonsulent Henrik Juul Kristensen, Tlf. 7912 4718 / hjk@jv.dk www.erhverv-danmark.dk

Remee styrer uden om skeptikerne og pessimisterne Som selvstændig iværksætter har sangskriveren, forretningsmanden, talentspejderen og konceptudvikleren Remee altid haft en tro på, at alt kan lade sig gøre. Den overbevisning lever i bedste velgående, men hans forretningssans er blevet skærpet, og i dag arbejder han inden for klare koncepter i det velsmurte maskineri under paraplyen Remee Group.

Tekst: Mette Hvistendahl Munch Foto: Thomas Brolyng Steen

er går kun et par minutter, fra Remee træder ind ad døren til sit kontor på Islands Brygge, til han har taget skoene af og trisser rundt i bare tæer. Det store rum minder mest af alt om et newyorker-loft, hvor alt er åbent på nær døren til det tilstødende musikstudie. I midten af lokalet står et stort arbejdsbord, hvor de ansatte smækker deres bærbare op, som det passer dem, og kaster sig over arbejdet. I dag er der to medarbejdere ved bordet. De snakker lidt hen over skærmene og på væggen hænger et stort tv, der viser musikvideoer. Direktøren for det hele er Remee, og den ene væg i lokalet er prydet af hans og holdets mange priser og udmærkelser, der vidner om, at den slagne vej ikke er den eneste chance for succes i Danmark. Remee har ingen uddannelse, og han ved af samme årsag ikke, hvilken titel han skal sætte på sig selv. Heldigvis er det mange år siden, han har haft behov for at introducere sig selv herhjemme, for hvis ikke alle kendte hans ansigt i forvejen, så har de gjort det, siden han i blev dommer i "X-Factor" og mere eller mindre ufrivilligt lige siden har prydet flere af de danske medier ugentligt. For det er faktisk en sjældenhed, han stiller op til interview, med mindre det drejer sig om "X-Factor". Hans forretning, Remee Group, er ikke længere afhængig af eksponeringen, og det har altid været en drøm at nå dertil for forretningsmanden i Remee. – Selvom virksomheden er brand-

baseret, så er det ikke mit ansigt men mine tanker, som ligger til grund for vores udvikling og skridt. Førhen var alt personificeret og båret af mig, og ud over at det slider enormt meget på et menneske, så gør det også forretningen enormt skrøbelig over for, hvad der foregår i sladder- og dagspressen, siger Remee. Andre menneskers regler Da han begyndte at skrive og producere sange som ung teenager, vidste han end ikke, hvad rettigheder var for en størrelse. Han lavede egentlig bare det, han syntes var allersjovest, og tænkte ikke på det som en forretning. Men han blev i de senere teenageår bevidst om mulighederne for at tjene penge på sine verdenshits og kiggede sig omkring for at få hjælp dengang, internettet kun var i sin spæde opstart.

Remee Borgerligt navn: Mikkel Johan Imer Sigvardt. 41 år. Direktør for Remee Group. Ejer pladeselskabet Reach sammen med produceren Chief One.

– Jeg er altid styret uden om skeptikerne og pessimisterne. Det er pisseirriterende at lytte til folk, der ikke mener, det kan lade sig gøre. Jeg har heller aldrig haft det godt med andre menneskers regler. Jeg kunne til gengæld nok have sparet en del, hvis jeg havde lyttet til dem, siger Remee og griner. Forretningsmanden Klaus Riskær blev i midt 1990'erne en vigtig sparringspartner for Remee. Remee oplevede at blive taget alvorligt af et menneske, som havde prøvet et og andet og kunne lære ham at håndtere pressen og ikke tage skriverierne så nært. – Klaus Riskær skulle tydeligvis have gjort nogle ting anderledes, men det er de færreste mennesker, der har været i så mange forskellige brancher og prøvet så mange forskellige ting, og som 19-årig var det guld værd at sparre med sådan et menneske. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne forstå det overskud, han altid havde. Men han forklarede, at han lod tingene ske i ugens løb i medierne og ventede til søndag for at gå på live-tv og lukke røven på dem alle sammen, siger Remee. Remees eget forhold til pressen er blevet nemmere, efterhånden som hans forretning er så veletableret, at den lever dets eget liv uafhængigt af historierne. Han har tidligere oplevet, at en række artikler, der handlede om, at han var ved at miste alt, tog livet af en forhandling med en virksomhed, der skulle overtage en femtedel af aktierne i Remees selskab. – Og så er der jo også alle de potentielle projekter og penge, du slet ikke når at se på grund af dårlig pres-

se. Men som sagt er det heldigvis ikke noget, vi er skrøbelige over for i dag, siger Remee. Bivirkningen af succes Han er i dag blevet 41 år, og han nåede et stykke op i 30'erne, før han fandt det rigtige virksomhedskoncept og fik luget ud i alt det, som ikke gav mening. Hans optimisme og behov for at vise pessimisterne, at alt kan lade sig gøre, havde ført en masse projekter med sig, som vel nok var spændende, men ud fra et forretningsmæssigt perspektiv var udsigtsløse. Ud over det havde han ved siden af brændt virkelig mange penge af i Saint Tropez, hvor man ikke holder længe, med mindre man er dollarmillionær, som Remee selv udtrykker det. Han er en livsnyder og har aldrig gidet tælle sine penge, og derfor havde han over tid bygget en masse foranstaltninger op, der ikke producerede noget, men som kun var der for hans egen bekvemmeligheds skyld. Hvis han havde et problem, så hyrede han en assistent til at løse Fortsættes side 16

Remee om at gøre karriere: – Det kommer altid ned til én ting; at følge sit hjerte og lytte til sin intuition. Hvis du ikke befinder dig godt i din situation, så er der nok en grund til det. Det samme gør sig gældende for dine medarbejdere. Hvis de ikke skinner, så sidder de ikke det rigtige sted. Alle mennesker skinner i deres rette element.

Remee styrer uden om... Fortsat fra side 15

det, og når han ikke havde problemet længere, kunne han ikke lide at fyre assistenten. Da han fandt ud af, at det kostede ham mange hundrede tusinde kroner om måneden bare at leve, besluttede han sig for, at der skulle ske noget andet. – For mig har pengene bare været en bivirkning af at ramme rigtigt, og jeg har altid godt kunnet lide at have succes. Jeg har været god til at tjene dem og bruge dem, for hvad der er kommet nemt er gået nemt. Men jeg ville ønske, jeg havde haft en lidt større kærlighed til penge og gået mere op i at holde på dem i slutningen af mine 20'ere og et godt stykke op i 30'erne, siger Remee. Artestry, lifestyle, media I dag sidder han på toppen af Remee Group, hvor rammen for alle projekterne er "artestry, lifestyle og media". Artestry står for kunst, kreativ udfoldelse og musikken i pladeselskab Reach. Lifestyle er den eksklusive natklub Zen i indre København og kontorerne i Stay-bygningen på Islands Brygge, hvor Remee personligt sammen med Stay har arbejdet for at skabe et community for kunstnere, der blandt andet har huset Thomas Troelsen, Medina og Rasmus Seebach. Media er massekommunikation og brugen af sociale medier, som er en effektiv eksponeringskanal for alle dele af virksomheden. Inden konceptet blev defineret for små ti år siden, var det kun hans kreativitet og fantasi, der satte grænserne, og i praksis betød det, at der ingen rammer var for, hvilke projekter han involverede sig i eller satte i gang. – Det har givet et menneskeligt overskud at definere et koncept, og det har givet et økonomisk overskud at droppe alt, der kun drænede kas-

sen, siger Remee, der i dag har lige så store krav til det økonomiske perspektiv som til det kunstneriske. Med sig på sidelinjen har han altid haft Poul Martin Bonde som en ven og mentor. For mange danskere er Bonde ukendt, men med sine 57 år har han været vidt omkring i den danske musikbranche, og for Remee har han været en af de få, han har kunnet søge råd hos. – Jeg har altid haft svært ved at søge professionel rådgivning, for der har aldrig været en manager eller en advokat eller nogen andre, der har prøvet det før. Ingen jeg kendte, havde gjort det samme som mig, så der var ingen præcedens eller erfaring at arbejde efter, siger Remee. Han har allieret sig med en advokat, som igennem snart mange år har været juridisk rådgiver for Remee og derfor har måttet favne bredere og bredere, efterhånden som Remee har prøvet nye ting af. – Når man sidder med mine selskaber, så skal man både vide noget om publishing, bonusaftaler, natklubber, rettigheder, ejendomshandel, artistkontrakter og en hel masse andet, siger Remee. Det seneste, han har kastet sig over, er udvikling af tv-koncepter. "X-Factor" er det tætteste han nogensinde har været på at have et fast arbejde med så mange sæsoner på pinden, og han er fascineret af mulighederne for at blande de forskellige medier sammen i nye former og koncepter til tv. – Jeg opfinder mig selv hver eneste dag, og nu har forretningen fået et nyt ben. Det er det, jeg går mest op i lige nu, men sideløbende arbejder jeg med vores artister og skærper vores koncepter og platformen. Og skriver sange. En sang er lige som at lave sin egen aktie – den kan højest koste dig din tid, og den kan aldrig blive mindre end nul kroner værd.

Remee om at være arbejdsgiver: – Hos os er der en enorm frihed under ansvar. Jeg har aldrig haft et problem med, at folk tager ferie eller har brug for at være sammen med kæresten, så længe de leverer, og der ikke er for meget brok. Det giver et federe miljø at være fleksibel og omstillingsvenlig.

Alt under ét tag … Vi er din one stop samarbejdspartner Uanset hvilken retning du ønsker at give din markedsføring, så har vi den nødvendige erfaring og knowhow til at rådgive, så du kommer i mål med dit budskab. GraphicCo er en grafisk one stop leverandør, der kan løfte de fleste markedsføringsopgaver under ét tag. Tryksager, facadeskilte, storformat print, messesystemer, online løsninger og meget mere. Som en del af Jysk Fynske Medier har vi direkte adgang til endnu flere kompetencer indenfor grafisk produktion, medieplatforme og kommunikationsværktøjer. Kig forbi vores hjemmeside, giv os et ring – eller kom ind til en snak!

Østergade 3-5 · 7323 Give 75 73 22 44 · tryk@grafisk-hus.dk

Cikorievej 24 · 5220 Odense SØ 70 10 12 13 . info@graphicco.dk www.graphicco.dk

Ryttermarken 17 A · 5700 Svendborg 70 10 12 13 . info@graphicco.dk

Dansk kvinde har succes med kontorhoteller i Bruxelles Danske Anne-Sofie van den Born Rehfeld har skabt en succesfuld virksomhed i Belgien for egne sparepenge og med hjælp fra familien. Hun er nu i færd med at åbne det tredje kontorhotel i skandinavisk stil i den belgiske hovedstad. Af Peder Bjerge

nne-Sofie van den Born Rehfeld sagde sit gode chefjob op i den københavnske kommunikationsvirksomhed Mannov. Hendes mand havde aldrig helt fundet sig helt til rette i Danmark, og nu havde han fået et drømmejob i Bruxelles. Så i 2010 sagde det dansk-hollandske ægtepar farvel til Danmark. Selv om hun havde fået et par kunder med fra Danmark, var AnneSofie van den Born Rehfeld ikke tilfreds. Hun arbejdede hjemmefra. Og det var ensomt ikke længere at have kolleger og medarbejdere omkring sig. Og så slog det hende: Hun kunne da ikke være den eneste i den belgiske storby, der savnede en arbejdsplads og mennesker omkring sig. Her måtte være et marked for andre som hende. Dette blev begyndelsen til AnneSofie van den Born Rehfelds virksomhed The Library – et luksus kontorhotel i skandinavisk stil – som nu har hele to afdelinger i hendes nye hjemby, Bruxelles, med fire medarbejdere ud over stifteren selv. Og et tredje kontorhotel under samme

varemærke er snart ved at åbne i den belgiske metropol. Men på trods af succesen erkender hun blankt, at det har været lidt af en rejse. – Det har været et interessant eksperiment at starte helt fra nul i et andet land, siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld. Pænt ondt i maven For det første kræver det en del penge at begynde et projekt som dette, blandt andet fordi man som lejer i Belgien binder sig til et lejemål i op til ni år, fortæller hun. – Og det var 30.000 kroner om måneden alene i husleje, hvor jeg de første tre år absolut ikke kunne komme ud af kontrakten. Efter de første tre år kunne jeg komme ud af kontrakten ved at betale en bøde. Når så jeg oven i købet ikke anede, om projektet helt holdt vand, havde jeg pænt ondt i maven, da jeg skrev under, fortæller Anne-Sofie van den Born Rehfeld. Men inden hun kom så langt, skrev hun en forretningsplan, som hun præsenterede i sin bank. Om nogle måtte bankens erhvervsrådgivere da have en idé om, om hen-

Anne-Sofie van den Born Rehfeld flyttede med sin hollandske mand til Bruxelles, og her fik hun ideen til virksomheden The Library – et luksus kontorhotel i skandinavisk stil. Hendes mål er at få tre kontorhoteller under varemærket The Library op at køre i Bruxelles, inden hun vender blikket ud mod andre markeder.

des idé var god eller dårlig, tænkte hun. – Jeg skulle ikke låne penge. Jeg havde selv midler til opstarten med en opsparing. Jeg skulle bare have nogle, som var helt ærlige og vant til at se den ene idé efter den anden. De måtte vide, om min idé kunne leve. Det er jo ikke nok, at mine venner og min mor syntes, at det var en god idé, siger hun. Besøget i bank var mere end almindeligt positivt. Hendes bankrådgiver syntes, at det var en fortræffelig idé. I øvrigt ville hun gerne leje et kontor til sin mand, når Anne-Sofie van den Born Rehfeld var klar til det. Gentagelse skaber forståelse Næste skridt var, at hun formulerede sin idé til tre linjer, så hun nemt og hurtigt kunne forklare den til andre forældre i sin datters vuggestue, og andre hun mødte.

– Dels for at sprede budskabet, dels for at øve sig i at sige det. Jo mere du siger det, jo mere bliver du til den person. Jo mere overbevisende bliver du, når du skal sælge din idé, siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld. Da hun var klar til at rykke ind i de nye lokaler, afhang hendes strategi af, at der blot var tre kunder i hendes kontorhotel. Hvis de først var der, skulle de andre nok følge efter. Så i begyndelsen lavede hun flere gratis arrangementer for at trække betalende kunder ind i forretningen. – Men det er sindssygt opslidende hele tiden at skulle stable netværksmøder og andet på benene. Men jeg tror ikke på annoncering. Det er simpelthen for dyrt. Til gengæld sendte jeg selv en del pressemeddelelser ud, så vi fik rigtig meget medieomtale fra starten. Ideen var at angribe kunderne fra flere forskellige

vinkler. Hvis folk hører om noget fra to uafhængige sider – en ven, en avis eller andet – så tror de på det, siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld. Det mentale er afgørende Men selv om hun fik en god start, var det med hendes ord et "hæsblæsende ridt" hele tiden at være på. – Så ens mentale tilstand er altafgørende. Du skal blive ved med at tro på, at det bliver en succes, selv om folk siger nej eller opfører sig røvet. Det kræver meget mentalt hele tiden at have is i maven. Du glemmer at dyrke sport og spise ordentligt, fordi du hele tiden skal køre på, siger hun. Men strabadserne har ikke fået hende til at sætte tempoet ned. Målet er at få tre kontorhoteller under varemærket The Library op at køre i Bruxelles, inden hun vender blikket ud mod andre markeder.

Du skal blive ved med at tro på, at det bliver en succes, selv om folk siger nej eller opfører sig røvet. Anne-Sofie van den Born Rehfeld

– Måske bliver det i Antwerpen eller en by mere, inden jeg begynder at se på Tyskland. Jeg har hele tiden haft ambitioner om at opbygge en reel forretning. Og skal man holde motivationen, skal man ikke undersælge sig selv. Hvis du vil have, at andre skal tage dig seriøst, skal du tage dig selv endnu mere seriøst, siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld. Næsten i samme sætning peger hun på, at man som iværksætter skal se sig selv om en topatlet. – Der er jo ikke nogle elitesportsfolk, der træner seriøst for at blive nummer tre. Hvis du virkelig vil springe rammerne, skal du virkelig ville vækst. Og det kan betyde, at der måske er nogle mennesker, du skal være lidt mindre sammen med, hvis du vil beholde dit mentale overtag. Ikke fordi jeg taler for kun at være sammen med rygklappere,

men du skal ikke lade folk tale dig ned. Jeg møder jo folk, som ikke selv ville turde eller synes, at det er for vildt, siger Anne-Sofie van den Born Rehfeld. Selv føler hun sig stadig privilegeret af at have en familie og venner, der støtter op omkring hendes forretning. Ja faktisk har hendes svigermor selv påtaget sig opgaven med hver anden måned at ordne haven foran det ene kontorhotel. – Og min mor sidder på Fanø og køber kunst og møbler ind på danske auktioner. Min bror hjælper også. Jeg ved heller ikke, hvor mange venner, der hjælper med at sprede budskabet på Instagram og Facebook. Så det har også været utroligt positivt for både parforholdet og en masse personlige relationer at have et sådant projekt.

Medarbejderne øser gerne af deres enestående viden om salt og saltsydning. I forgrunden drypper nyproduceret salt af i fletkurve.

Læsø Salt har en fyldig smag. Processen betyder, at mineraler og sporstoffer bevares i det færdige salt, som er porøst og ikke raffineret.

Kombinationen af et forskningsprojekt, en turistattraktion og et beskæftigelsesprojekt har gjort saltet til øens hvide guld.

Tekst: Niels Henriksen Foto: Axel Søgaard

år man om nogen siger, at de ikke har salt til et æg, så er det for at indikere, at nu er tegnedrengen ved at være for slunken. Sådan forholder det sig ikke med Læsø Salt. For med en kilopris på 130 kroner erkender saltsyderne på Rønnerne, at det salt, som de udvinder af områdets saltholdige grundvand, er om end ikke verdens dyreste, så i hvert fald noget af det dyreste, man kan drysse på sine æg. Betegnelsen "Læsøs hvide guld" er derfor heller ikke helt skudt ved siden af, og nu er saltet så småt på vej

ud til middagsborde i hele verden som led i det nordiske køkkens stigende popularitet udenfor vores egne grænser. Salt er det ældst kendte krydderi. At salte maden både for smagens skyld og for at konservere har været brugt i mere end 6000 år. Derfor har salt op gennem historien da også været en af de vigtigste handelsvarer for stort set alle kulturer, og behovet for salt eller manglen på salt har både ført til øgede skatter og sågar krige. De romerske soldater fik en del af deres løn udbetalt som salt – salarium – deraf kommer udtrykket salær. Lokalt har bønderne på Læsø i middelalderen betalt skat til Viborg

Læsø Salt på Domkapitel i form af salt, fordi man ikke havde andre muligheder på øen. 300 bønder blev "landsforvist" – I vikingetiden var Læsø ikke beboet som sådan. Her var nogle få hyrder, der passede græssende får og kvæg, men da Sven, Knud og Valdemar havde været på latinskole i Hamborg, hvor de havde stiftet bekendtskab med saltsydere, sendte biskop Niels i Viborg 300 bønder til Læsø, hvor de skulle omsætte den ny viden til praksis. Som et plaster på såret for "landsforvisningen" til øen derude i Kattegat, fik bønderne en attraktiv ordning med kirken. I stedet

for at de skulle aflevere hele produktionen af salt til biskoppen, fik de lov til at beholde halvdelen. Det betød, at de selv blev handelsmænd og kunne sælge til hvem, de havde lyst til. Salt var en attraktiv handelsvare og særdeles efterspurgt både i Sverige, hvor man brugte saltet til konservering af årets sildehøst både forår og efterår, og i Frederikshavn til de saltede rødspætter. Derfor steg motivationen og interessen for saltsyderiet også betragteligt, og derfor har arkæologerne da også fundet spor efter hele 1700 sydehytter i området ved Rønnerne, hvor grundvandet er specielt saltholdigt, forklarer Poul Christensen, der i 1991

Hvert år besøges saltsyderiet af rigtig mange skolebørn, der selv får lov at syde salt. Her er det elever fra Forældreskolen i Aarhus.

Læsø Salt I middelalderen var udvinding af salt det primære grundlag for læsøboernes økonomi. Der er produceret salt på Læsø i mere end 500 år. Saltsydning med træ som brændsel blev forbudt i 1652. Arkæologiske fund har afdækket hele 1700 saltsyderhytter i området ved Rønnerne. Læsø Salt blev grundlagt som et kombineret forskningsprojekt og en turistattraktion i 1990-1991. Et projekt med arbejdsløse unge udviklede sig positivt og blev til en egentlig virksomhed. Læsø Salt er arbejdsplads for 12-14 medarbejdere og producerer årligt 70 ton salt. Til produktionen bruges 2000 kubikmeter brænde. Læsø Salt besøges årligt af mere end 60.000 gæster. Adgang til centret er gratis.

vej til verdens middagsborde fik idéen til at gøre saltsyderiet til et egentlig beskæftigelsesprojekt som en del af Læsø Produktionsskole. Saltholdigt grundvand Hvert år rammes Læsø og specielt området ved Rønnerne af kraftige storme, der presser havet ind over det lavtliggende område. Jorden er her meget lerholdig, og når vandet trækker sig tilbage og efterlader en smule af det ganske vist relativt ferske havvand, bliver saltlaget efterhånden tykkere og tykkere, inden saltet siver ned i grundvandet. Mens havvandet ud for Læsø kun indeholder et par procent salt, så indeholder grundvandet ved Rønner-

Vi erkender, at vi producerer om end ikke verdens dyreste salt så i hvert fald noget af det dyreste. Poul Christensen, initiativtager til virksomheden Læsø Salt

ne op mod 8-14 procent. Nok til, at et hønseæg kan flyde ovenpå. Som perler på en snor – Fra 1990-91 fik saltsydningen så at sige nyt liv, da arkæologer med Jens Vellev i spidsen afdækkede flere af de gamle bondegårde med saltsyderier på Rønnerne. Arkæologerne fandt på at kombinere forskningsprojektet med en attraktion for turister. De to første sydehytter er således rekonstruktioner af de gamle sydehytter fra middelalderen. Dengang lå sydehytterne som perler på en snor, og efterspørgslen på saltet var så enorm, at man simpelt hen udryddede alt træ på Læsø. Bønderne sydede

salt i døgndrift, og alt træ gik til saltsydningen, og da øen i bogstaveligste forstand fremstod nærmest nøgen, blev saltsydning med brændsel på Læsø forbudt i 1652. Herefter fortsatte kun en meget lille produktion frem mod 1730, fortsætter Poul Christensen, der selv er uddannet lærer og en af de mange saltsydere, der gerne deler deres omfattende viden med saltsyderiets mere end 60.000 besøgende på årsbasis. – Beskæftigelsesprojektet udviklede sig straks særdeles positivt, og der kom alene det første år 20.000 besøgende. I dag er projektet for længst Fortsættes side 22

Læsø Salt... Fortsat fra side 21

lukket ned, og Læsø Salt beskæftiger som virksomhed mellem 12 og 14 fastansatte medarbejdere, som arbejder med produktionen af salt hver dag året rundt samt med salg af vores produkter. I den første tid var vi på vagt 24 timer i døgnet, men i dag tillader vi os at holde fri om natten, således at vi kan nøjes med, at vi på skift kører herud om aftenen for at sikre, at der er blus nok under panderne til næste morgen, smiler Poul Christensen, der selv har lært saltsyder-teknikken i Tyskland, Frankrig og Spanien. Rønnerne Det saltholdige grundvand hentes fra saltsyderiets tre brønde ude på Rønnerne, hvor offentlig færdsel i øvrigt ikke er tilladt. Herude må kun færdes de bønder, der har dyr gående, en turistbus og så saltsyderiets medarbejdere. Det saltholdige vand fyldes i sydespande og varmes op til lige under kogepunktet, hvorefter cirka halvdelen af vandet fordamper over mange timer. Når saltkoncentrationen når 26 procent, udkrystaliserer saltet sig på overfladen af vandet. Herefter sænkes vandtemperaturen til 50-60 grader, og saltet vil langsomt synke til bunds på banden. Saltsyderne skubber nu hver morgen saltet sammen og skovler det op i nogle store fletkurve over panderne. Her dryptørrer saltet, mens den sidste tørring sker på tørreloftet ved hjælp af affugtning. Og så er saltet klar til brug. Læsø Salt har en fyldig smag. Processen betyder, at de velsmagende mineraler og sporstoffer bevares i det færdige salt, som er porøst og ikke raffineret. Enestående produkt – Vi erkender, at vi producerer om end ikke verdens dyreste salt så i hvert fald noget af det dyreste, men vi har også et helt enestående produkt, som vi ikke er bange for at kalde for Læsøs guld. Når vi sælger ét kilo salt for 130 kroner, så har vi regnet baglæns og taget alle parametre i betragtning. Vi skal ud i Rønnerne og pumpe grundvandet op i vores tanke. Vi skal hente træ, som stables helt specielt i runde bræn-

Fra saltsyderiet til havet er der 2,5 kilometer, men når efterårsstormene raser, presses havvandet ind over Rønnerne, hvorved saltet lagres i grundvandet.

Poul Christensen fik idéen til at kæde saltsyderiet sammen med et beskæftigelsesprojekt.

destabler. Herefter kommer den langvarige proces med at udvinde saltet. Når vi herefter krydrer saltsydningen med en spændende historie, når vi frem til en høj pris. Vi sammenligner os lidt med guldsmeden, som sammensætter en pris på et smykke ud fra guldets pris, ædelstenen samt designerens gode navn i branchen, påpeger Poul Christensen, der glæder sig over, at Læsø Salt med årene har givet arbejde på øen ud over arbejdspladserne på saltsyderiet, og at saltet er med til at gøre Læsø kendt og dermed tiltrækker endnu flere turister. – Man skal tænke på, at vi for eksempel benytter lokalt træ og lokalt producerede poser til saltet. Desuden fandt vi i 2008 på at indrette Læsø Kur i den tidligere Vesterø Havnekirke, hvor vi blandt andet benytter den ekstremt saltholdige restlage fra saltsyderiet. Jeg har personligt besøgt masser af speciallæger

Saltsyderiet benytter årligt et par tusinde rummeter træ til saltproduktionen. Sent om aftenen lægges de sidste pinde på, så varmen holdes hen over natten.

med stor viden om hudsygdomme for at synliggøre det saltholdige vands gavnlige virkning på psoriasispatienter. Desværre blev vi ramt af den verdensomspændende økonomiske krise, og Læsø Kur kom i alvorlige økonomiske problemer. De to virksomheder er i dag ejet af den erhvervsdrivende fond Læsøfonden, og begge virksomheder deltager i en fælles branding af Læsø. – Min vision er, at Læsø Salt udvikler sig til en naturportal eller et oplevelsessted, hvor vi tager afsæt i den gode historie, og hvor de mange digitale muligheder, som smartphones og tablets giver, smelter sammen. Samtidig opfører vi et moderne hus, hvor vi med en højteknologisk proces er i stand at producere konsumsalt til en langt lavere pris som et modstykke til den håndlavede havsalt, siger Poul Christensen.

Læsø Salt producerer årligt 70 ton salt, der pakkes i poser og sælges i større og større dele af verden som en del af det nordiske køkkens popularitet.

Danmark trodser golf-tendens Medlemstallet er stabilt i de danske golfklubber. Men fleks-medlemmer presser økonomien. Af Jørgen Schultz

ansk golf opererer med forskudt regnskabsår, når det gælder opgørelsen over medlemmerne. Hvert år efter tredje kvartal indsamler Dansk Golf Union de officielle medlemstal fra de 190 medlemsklubber. Og det er glædelig læsning denne gang. De seneste år har golfsporten været under pres, men medlemstallet i år ligger på 150.916, hvilket er en marginal fremgang på 217 medlemmer i forhold til i fjor. Og fremgangen vækker glæde: – Det er meget positivt, at medlemstallet i Danmark er stabilt modsat vores nabolande, hvor golfsporten taber medlemmer. Golf er udfordret af højintensitets-idrætter, som har øget deres medlemstal i de seneste år. Det stabile medlemstal vidner om, at den store indsats, der er gjort både i klubberne og i unionen, har virket, siger direktøren i Dansk Golf Union, Morten Backhausen.

Bag den beskedne vækst gemmer sig det faktum, at det er fleks-medlemmerne, der driver væksten. Det seneste år er antallet af fleks-medlemmer steget med ti procent. Det er medlemmer, som ikke spiller særligt ofte og som tegner medlemskab til lave priser. Til gengæld betaler de ofte greenfee-pris oven i. – Fleks-medlemmer giver os en udfordring som sportsgren, for de bidrager ikke med samme indtægter til klubberne som fuldtidsmedlemmer, tilføjer Morten Backhausen. Antallet af fleks-medlemmer er oppe på knap 27.000 – svarende til godt 11 procent af samtlige medlemmer. Færre juniorspillere En anden udfordring for golfsporten er fastholdelse af juniorspillerne. I det seneste år er der forsvundet flere juniormedlemmer, og det er blandt drengene, at tabet er størst. I alt er der 351 færre juniorspillere i år. – En af vores store udfordringer

Antallet af golfspillere er gået beskedent frem i modsætning til mange nabolande. Her driver en spiller ud på linksbanen på Fanø. Foto: Chresten Bergh

ligger helt klart på junior-området, og derfor er det blevet et indsatsområde for os i de kommende år. Vi har skabt et helt nyt træningskoncept,

JC NEDRIVNING A/S nedrivning og miljøsanering ... vi er eksperter på vores felt. JC Nedrivning har gennem mange år opbygget en bred erfaring i branchen. Vores dygtige medarbejdere er veluddannet og specialister på feltet og vi sætter en stor ære i at udføre vores arbejde med stor opmærksomhed på omgivelser, miljø og arbejdsmiljø og ikke mindst sikkerhed! Vi følger med tiden og teknologien og vi har det nyeste udstyr og en moderne maskinpark. Hos os kan du bl.a. leje en Manitou med chauffør på timebasis. Vores biler er udstyrret med kraner i alle størrelser. JC Nedrivning udfører alle former for nedrivning, miljøsanering og nedskæring. Ligeledes foretages demontering/baksning af produktionsudstyr i fabriksanlæg og tekniske installationer. Kvalitet til tiden med rettidig omhu.

Kontakt os for et møde, så kan vi se på hvilke muligheder, der passer til netop dine ønsker!

HEJREVEJ 5

2 4 0 0 K Ø B E N H AV N N V

JC@JCNEDRIVNING.DK

W W W. J C N E D R I V N I N G . D K

som vi er i fuld gang med at implementere i en række klubber rundt i landet, siger DGU-direktøren.

Se fremtiden i virkeligheden. Den nye Audi A4 fås med virtual cockpit. Audi har et mål om altid at være foran på teknologi. Den målsætning gælder i særdeleshed for den nye Audi A4, der lige nu er en af de mest teknologisk avancerede biler på markedet. Et af højdepunkterne er det

virtuelle cockpit, der fås som ekstraudstyr og erstatter den traditionelle instrumentering med en 12,3” farveskærm. Det giver dig et helt andet overblik bag rattet. Prøv selv den nye Audi A4. Så ved du, hvad vi taler om.

Experience progress hos din Audi forhandler eller på audi.dk/A4

* Audi A4 1.4 TFSI 150 HK: 490.000 kr. ekskl. lev. omk. 3.780 kr. Forbrug v/bl. kørsel: 19,6 km/l. CO2 119 g/km. Halvårlig grøn ejerafgift: 600 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr.

INDHOLD 06 07 08 10 12 16

FREMTIDENS KONTOR: Fra hårdt til blødt = god akustik Vi sanser fremtidens arbejdsplads Ikke et sted, men en relation Rum i arbejde – bedre performance Nyt kontorhotel for større virksomheder i Aarhus Et godt indeklima skaber arbejdsglæde og effektivitet

FOKUS VIBORG: 18 Skaber arbejdspladser i industrien 20 Apple-effekten bliver markant 22 God service nøglen til succesfuld erhvervsordning

FREMTIDENS KONTOR Hvordan skal fremtidens kontor indrettes? Er det storrumskontorer eller individuelle kontorer? Hvordan sikrer man, at akustikken er i orden? Hvad kan der gøres for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for medarbejderne? Der er rigtig mange ting at tage stilling til.

Annoncetillæg til Erhverv-Danmark Tillægget udgives af Jysk Fynske Medier A/S Norgesgade 1, 6700 Esbjerg Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790

FOKUS VIBORG

Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark Grafisk produktion: detKoncept, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors

Viborg har virkelig fået sat sig på landkortet, efter at kommunen sikrede sig den amerikanske IT-gigant Apples nye, store datacenter. Men Viborg kan meget andet end være vært for Apple. Kommunen er i forvejen godt med på industri, landbrug og animation, og nu bliver Viborg kendt i hele verden.

Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergård Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark kommende udgivelser: 23. februar 2016 26. april 2016 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016

FREMTIDENS KONTOR

Godt nyt for både indeklima og elregning

INFO

Dansk Klima Center er et dansk handels- og ingeniørfirma, der er leverandør af klimaløsninger til erhverv og boliger. I 1975 startede Henning Dueholm Dansk Klima Center med det formål at være med til at udbrede brugen af energibesparende og energibevarende klimaanlæg. Dansk Klima Center projekterer, leverer, monterer og servicerer færdige energiløsninger overalt i Danmark. DKC laver nøglefærdige special-løsninger i totalentreprise til fast pris og aftalt tid.

TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

Dansk Klima Center i Næstved har mange års erfaring i effektiv aircondition og indeklima-løsninger. Da virksomheden blev grundlagt i 1975, var det energikrisen, der krævede alternative løsninger – i dag er det erhvervslivets krav om intelligente køle-, varme-, og aircondition-løsninger, som er udfordringen. Og Dansk Klima Center har taget udfordringen op. Nu er virksomheden dansk distributør af Samsung varmepumper og leverer færdige klimaløsninger til større og mindre virksomheder, kontorer, butikker, serverrum osv. samt til et landsdækkende forhandlernet, der sælger til private hjem. - Vi arbejder inden for en bred vifte af områder, der omfatter varmepumper, luftkøleanlæg, køle- og frostanlæg, aircondition mm. Vi er en handels- og ingeniørvirksomhed, som har en stort net af 250 autoriserede forhandlere over hele landet. Vi er en lille organisation med administration, lager og fire montører, som servicerer såvel kunder som vore forhandlere. Oftest er der tale om pakkeløsninger med behovsanalyse, montering og serviceaftaler, fortæller teknisk salgschef Jann Holm Jensen fra Dansk Klima Center.

så er det kun autoriserede og uddannede folk, der må opsætte Samsungs modeller. Det sker for at sikre, at de tilgodeser såvel miljø, indeklima og energiforbrug bedst muligt. Desuden kræver det en uddannelse at montere anlæg med kølemidler, understreger Jann Holm Jensen. På udkig efter nye markeder Dansk Klima Center har gennem årene blandt andet leveret anlæg til en stor del af Danmarks service- og tankstationer, men er på udkig efter nye markeder, hvor de energirigtige varmepumper kan optimere indeklimaet. Jann Holm Jensen ser blandt andet værksteder, butik-

ker og kontorbyggeri som områder, hvor Dansk Klima Center med sine kompetencer kan tilføre en værdi for kunderne. - Netop på indeklimaområdet er vi stærke, fordi vi dels kan levere en helt optimal løsning, hvor energiforbruget er i bund, dels løsninger, som kan styres så luftindblæsningen i lokalerne giver mest komfort til medarbejderne. Blandt andet med ionisering af luften, som reducerer bakterier og virus i indendørsluften, ligesom partikler og allergener reduceres kraftigt til gavn for indeklimaet, påpeger Jann Holm Jensen. www.dkc-klima.dk

“

Netop på indeklimaområdet er vi stærke, fordi vi kan levere en helt optimal løsning. Jann Holm Jensen

Stærke på projekter Dansk Klima Center samarbejder bla. med rådgivere, arkitekter og entreprenører om projektopgaver. DKC rådgiver og dimensionerer de bedste og mest energirigtige muligheder. Alt efter byggeriet størrelse og formål findes en række løsninger, der giver det bedste indeklima, uanset om formålet er lagerhal, forretning eller kontor. Anlæggene dimensioneres, så de passer til byggeriet, og der kan leveres løsninger, som kan styres via web eller app’s til smartphones. - Samsung markedsfører hele paletten fra de helt små til meget store anlæg. Og til eksempelvis kontorer kan man vælge mellem væghængte enheder, gulvplacerede enheder eller loftmodeller. I modsætning til andre typer, som man kan købe i byggemarkeder eller på nettet,

Jann Holm Jensen fra DKC glæder sig til at vise kunderne, hvad Samsung kan gøre for indeklima og energibesparelse.

EVÆG

DIG

Vi udfør er alle former fo plantese r rvice

Fåes ogs å i en Mobil udgave

Frugtkurven.dk - Firmafrugt og frugtordning

Tid til ny firmafrugt? Vælg Frugtkurven idag! Hos Frugtkurven.dk får du 20 % mere frugt for pengene, personlig service og fast leveringstid - båret helt op på kontoret.

alitet

Frugtkurven byder altid på et sæsonog årstidstilpasset indhold i alle vores mange firmafrugtordninger, frugtkurve og frugtkasser

Variation Flest bananer

Firm afru gt fr a

Få et friskt tilbud på jeres firmafrugt idag! e Kontakt os og lad os sammen finde den helt rette løsning til netop jeres virksomhed.

kr. 9 0; om u g en

Frugtkurven Firmafrugt og frugtordning www.frugtkurven.dk

Tlf: 5150 1195

6 FREMTIDENS KONTOR

Fra hårdt til blødt = god akustik TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

“

Der er masser af dokumentation for, at støj - uønsket lyd - nedsætter effektiviteten. Hver gang man bliver revet ud af det, man arbejder med, tager det lang tid, før man er tilbage med fuld effekt. Peter M. Møller

- Der er masser af dokumentation for, at støj - uønsket lyd - nedsætter effektiviteten. Hver gang man bliver revet ud af det, man arbejder med, tager det lang tid, før man er tilbage med fuld effekt. Det kender vi vist alle. Og lyd fra andre i storrumskontorer kan ikke undgås, siger Peter M. Møller, direktør, akustikkonsulent og indehaver af Alpha Akustik i Roskilde, som har specialiseret sig i støjdæmpning. Han siger videre: - Vi skelner mellem koncentrationsog fordybelsesarbejdspladser, hvor det er vigtigt ikke at blive forstyrret, og kommunikationsarbejdspladser, hvor det er en vigtig del af arbejdet at kunne tale sammen med de kolleger, der sidder nærmest. De fleste arbejder på begge måder, og dette skisma kan løses ved at indrette rum til fordybelse og små mødesteder, hvor man kan gå ind, når man skal snakke med kolleger. En overvejelse, man nok også bør gøre sig, er helt at gå bort fra storrumskontorer og i stedet lave gruppekontorer med fire-otte medarbejdere. Det vil gøre det lettere at få styr på støjen. Få en støjpolitik Desuden anbefaler Peter M. Møller, at man får lavet en støjpolitik for sin virksomhed og arbejdsplads. - Det er vigtigt, at medarbejderne er med til at udforme den og således tager ejerskab for støjpolitikken. På den måde bliver det mere legitimt at tysse på en kollega, som ikke overholder den, siger han. For at skabe god akustik, god lyd, skal man igennem tre faser, hvor man i valget af materialer går fra hårdt til blødt, fra reflekterende til absorberende.

Tre faser i den rigtige rækkefølge God akustik er for Alpha Akustik-direktøren lig med lav efterklangstid og så meget dæmpning og evt. afskærmning, at lyden ikke kan bevæge sig frit ned gennem kontoret. Og for at skabe god akustik, god lyd, skal man igennem tre faser, hvor man i valget af materialer går fra hårdt til blødt, fra reflekterende til absorberende. - For det første skal man have et effektivt lydabsorberende loft. Her kan man fint bruge billige materialer, da der ikke er noget krav til robusthed. Dernæst skal man se på væggene. Er der tale om nøgne, hårde vægge eller glas, vil lyden reflekteres mellem de hårde overflader, hvilket kan være meget generende. Akustiske paneler, opslagstavler og akustikbilleder, der kan laves i kæmpe størrelser og dække hele vægge, er mulige løsninger på det problem. For det tredje kan man opsætte afskærmning mellem enkeltarbejdspladser og mellem arbejdsgrupper, fortæller Peter M. Møller og pointerer, at rækkefølgen er vigtig. - Det skal foregå i den nævnte rækkefølge, og man skal igennem alle tre faser. F.eks. virker en skærm ikke, hvis der er et hårdt loft. Og når det gælder skærmen, skal man vælge med omhu. Den skal være fremstillet af lydabsorberende materialer, understreger han. God akustik er et vigtigt element i fremtidens kontor, som mange steder bliver en kombination af hjemmearbejdspladser og såkaldte “flyverpladser” i virksomheden. Ny pjece fra BAR Kontor Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration, BAR Kontor, har netop udgivet en ny pjece med vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning på kontoret. Pjecen kan downloades på www.barkontor.dk. - Den kan jeg anbefale, slutter Peter M. Møller. www.alpha-akustik.dk

“Lyd fra andre i storrumskontorer kan ikke undgås”, siger Peter M. Møller, direktør, akustikkonsulent og indehaver af Alpha Akustik i Roskilde, som har specialiseret sig i støjdæmpning.

Fra hårdt til blødt. Fra reflekterende til absorberende. Det er løsningen, hvis der er problemer med akustikken i storrumskontorer. Dårlig akustik kan forårsage, at medarbejdere føler sig generet i deres arbejde og mister koncentrationen, med nedsat effektivitet til følge. Disse gener kan i yderste konsekvens give stress, irritation og med risiko for fravær.

INFO Alpha Akustik laver støjdæmpning alle steder, hvor det runger for meget - kontor, industri, skole/institution og private hjem. Virksomheden tilbyder alt fra målinger og beregninger til færdig montage. Desuden driver man en webshop med akustikmaterialer.

FREMTIDENS KONTOR

Vi sanser fremtidens arbejdsplads

Arbejdspladsen er for alvor under forandring… Et arbejdsmiljø fremstår ikke længere kun som et mentalt rum. Det er i aller højeste grad også et socialt rum, hvis primære formål er at understøtte de sociale oplevelser. Det sociale rum faciliterer en platform, hvor mennesker mødes for at dele viden, informationer, oplevelser og arbejdsrelaterede emner. Samfundets udvikling og digitaliseringen gør, at vi skal forholde os til nye arbejdsformer og adfærdsmønstre. Vi præsenteres konstant for banebrydende kommunikationsværktøjer, hvilket ændrer og udfordrer vores agen-

da. Vi går imod fladere organisationsstrukturer, som vil være mere netværksbaserede end hierarkiske. De mange digitale værktøjer indikerer, at kontoret bevæger sig hen mod en mere mobil enhed, som kan være geografisk uafhængig - virtuelle arbejdspladser opstår og fremtidens arbejdspladser bliver mindre stationære. Rumdesign som led i en brandingstrategi Oplevelsesøkonomien implicerer, at flere tjenesteydelser sælges på baggrund af kundens oplevelse med organisationen, hvor et indblik i virksomhedens identitet, kan være afgørende for den positive oplevelse. Det er en gevinst for medarbejdere samt nære kunderelationer, og virksomheden differentierer sig fra sine konkurrenter. Fremtidens arbejdspladser består af fleksible zoner, hvor møderum og kantiner ikke længere defineres ud fra en funktion. Knudepunkterne i indretningen bliver til uformelle mødezoner for mennesker på farten og et naturligt bindeled for netværk opstår. Kantiner bliver til caféer og barområder, hvor det private hjem - med samtalekøkkenet, ofte er inspirationen. Den fleksible tilgang til rumdesign, gør medarbejderne til aktive medspillere, hvor deres interaktion med rummet, skaber en Storytelling omkring virksomhedens kultur og måde at kommunikere på. STORM Advokatfirma – fremtidens foretrukne advokatkontor Det seneste projekt MADE BY CONCEPT har været involveret i, omhandler en totalindretning på 2300 kvadratmeter for STORM Advokatfirma.

STORM Advokatfirma markedsfører sig anderledes, de møder deres klienter anderledes, og de arbejder anderledes. Virksomhedens vision er, at blive fremtidens foretrukne advokatfirma, hvor kontorets fysiske rammer spiller en essentiel rolle i jagten på at tiltrække de dygtigste i branchen. Rune Hyllested – administrerende partner i STORM Advokatfirma, vil gerne skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel er i centrum og hvor det sociale rum inviterer byens borgere indenfor til forskellige arrangementer og udstillinger. Som Space Planner på et sådan projekt, har vi her fået mulighed for at skubbe til grænserne og præsentere et fremtidigt rumdesign, der brander virksomhedens vision og danner ramme om en ny kultur. www.madebyconcept.dk

Hvordan kan vi indrette os for at vores fysiske miljøer understøtter det vi arbejder med? Vi har hos MADE BY CONCEPT i gennem længere tid undret os over, hvilke arbejdsmiljøer, der fungerer godt og hvilke der fungerer mindre godt. Hvad gør egentlig forskellen? Vi er kommet til den overbevisning, at et godt fungerende arbejdsmiljø skyldes den stemning, som en kombination af sansepåvirkning og forståelsen for samfundets udvikling giver. Stimuleres medarbejdernes sanser, udvikles deres talent og potentiale. Det giver et sundere miljø med større arbejdsglæde, hvilket afspejles på bundlinjen. Den stigende opmærksomhed på brugen af sanserne og strategisk indretning på arbejdspladsen, kan opfattes som modsvar til den digitale udvikling. En tilgang MADE BY CONCEPT på nuværende tidspunkt arbejder med i et projekt på 2300 kvadratmeter, hvor kontorindretningen skal understøtte virksomhedens DNA, kultur og brandingstrategi.

INFO Sammen med den traditionelle tegnestue ønsker MADE BY CONCEPT, at skabe mere fokus på de indre rammers betydning for vores adfærd og den samlede oplevelse. Vi fungerer som en samarbejdspartner – til de, som er eksperter i de ydre rammer, hvor vi ofte oplever, at vores kompetencer indgår som en integreret del i et holistisk samarbejde.

FREMTIDENS KONTOR

Gitte F. Kjølby, arkitekt og leder af indretningsafdelingen Formsprog hos KPF Arkitekter A/S i Viborg.

INFO

KPF Arkitekter A/S er en organisation i udvikling. Virksomheden har hovedsæde i Viborg og lokalkontorer i Aarhus, Aalborg og København og tæller desuden afdelingerne Erik Møller Arkitekter, Brøgger Arkitekter og Formsprog. Der er 120 medarbejdere.

FREMTIDENS KONTOR

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

- Fremtidens kontor. Hvad det er, diskuterer vi meget med vores kunder lige nu. Tendensen i erhvervslivet er de mange optimeringsøvelser, der er gang i, for eksempel i forbindelse med Lean, og hvor man vender hver en sten - areal, organisation, kantineservice, rengøringsservice osv. Det hjælper vi med at sætte ind i et fremtidsperspektiv. Sætter vi fokus langt frem i tiden, er det et andet forhold til rum, vi møder. Vores forhold til, hvad en arbejdsplads er, bliver udvisket. Det siger Gitte F. Kjølby, arkitekt og leder af indretningsafdelingen Formsprog hos KPF Arkitekter A/S i Viborg. En afdeling, der har specialiseret sig i indretning og bygherrerådgivning ved forandringsprocesser - en lille afdeling med store kunder som Arla Foods, Sydenergi, Falck og mange af landets kommuner.

“

Sætter vi fokus langt frem i tiden, er det et andet forhold til rum, vi møder. Gitte F. Kjølby

Og hun fortsætter: - Den virtuelle verden gør det rigtigt spændende for os og muliggør, at en organisation arbejder globalt lokalt - arbejder på et projekt i Buenos Aires, men sidder i Viby. Og der er vel ingen tvivl om, at globalisering er kommet for at blive. Relationer Hun siger videre, at en arbejdsplads på et tidspunkt i nær fremtid ikke er et sted, men en relation. - En medarbejders relation til sin arbejdsplads er vigtig. I de kommende generationer bliver meget skabt på relationer. Faglighed bliver noget, de tager for givet - og uddannelse noget selvfølgeligt. Det er relationer, det kommer til at dreje sig om, og evnen til at løfte i flok. De vil ikke se en arbejdsplads som et skrivebord, men som en legeplads for netværk og relationer, forklarer Gitte F. Kjølby.

Tværfaglighed og projektarbejde kommer mere og mere i spil, og det skal tænkes ind i, hvordan en virksomhed indretter sig, påpeger hun. Og tilføjer, at mange virksomheder oplever mangel på projektrum. En vekselvirkning - Medarbejderne veksler mellem samarbejde og koncentration. Det kommer i fokus og bevirker, at de er meget væk fra deres skrivebord. De mødes omkring et projekt, mødes, koordinerer og skilles - og gentager forløbet igen og igen. Det bliver en vekselvirkning, som jeg oplever, at mange medarbejdere i dag kan have svært ved at forstå. At kunne tale og forstå bliver vigtigt i den proces og stiller høje krav til kommunikative evner hos medarbejderne, understreger Gitte F. Kjølby. Gør det, man siger Fremover kommer der stort fokus på, at man gør det, man siger. Det dur ikke, at man henvender sig til omgivelserne på ét sprog og signalerer noget andet internt i organisationen. - Et stærkt produktbrand svækkes, hvis man ikke også har et stærkt brand i sin egen organisation. Skriver man på sin hjemmeside, at man er en åben og fleksibel virksomhed, nytter det ikke, at medarbejderne sidder i cellekontorer, fastslår Gitte F. Kjølby. - Vi går ind og kigger på en virksomheds bygninger, og hvordan man har indrettet sig. Måske bruger man kun 60 procent af bygningspotentialet. Med en ombygning kan det eksempelvis bringes op på 85 procent, siger hun og tilføjer: - Typisk er 40-50 procent af skrivebordene i en virksomhed tomme. Det betyder, at man har mange uudnyttede arealer - rum, som kun bruges få timer om dagen. Vi hjælper virksomheden med at få en bedre udnyttelse og dermed en bedre bundlinje, hvilket er noget, der tæller i fremtiden. Indarbejder adfærdsdesign Formsprog indarbejder adfærdsdesign i en bygning, lægger de virkemidler ind, som giver den ønskede adfærd.

i øjeblikket. Mange virksomheder har desuden fokus på sundhed og Work Life Balance og tager ansvar for det. Grænsen mellem privatliv og arbejde er blevet mere udvisket, på godt og ondt, og der kommer endnu mere fokus på det i fremtiden. Derfor ser vi også en tendens til, at hjemlig hygge vinder indpas rigtig mange steder, siger hun. I samarbejdet med kunderne kigger man hos Formsprog ikke kun på de fysiske rammer, rum, inventar osv., men også på adfærd/mennesker og på mål for organisationen (hvor vil virksomheden hen). - Og så er det op til os at få de forskellige elementer til at spille sammen og understøtte hinanden, siger Gitte F. Kjølby og fortsætter: Går ind på forskellige niveauer - Vi går ind på forskellige niveauer - går ind i forskellige organisationer og optimerer dem med for eksempel en omorganisering, går ind på direktionsniveau og hjælper med strategiske analyser og valget mellem at bygge nyt eller bygge om. Helt lavpraktisk hjælper vi med indretning, som understøtter det gode arbejdsliv. Når det gælder arbejdsprocesser, bringer vi medarbejderne på banen. Vi tager dem med på råd, for de har optimal viden om processerne og ved, hvad det hele handler om. Desuden hjælper vi med indkøb af inventar og er en god samarbejdspartner, når det gælder indkøbsaftaler. Vi fungerer ofte som en virksomheds forlængede arm for intern projektledelse og som buffer, når der er meget at lave. Ordentlige og ærlige Forholdet til kunderne bygger på gode og lange relationer, som udspringer af, at man hos Formsprog kommer tæt på organisationen i en virksomhed. - Desuden er det et mantra for os at være ordentlige og ærlige. Også omkring det at tjene penge. Vi tager os kun betalt for uvildig rådgivning og tjener for eksempel ikke på indkøb af inventar, slutter Gitte F. Kjølby. www.kpf.dk

- Vi har specialister i adfærd, og de er meget efterspurgte

”Vi har specialister i adfærd, og de er meget efterspurgte i øjeblikket. Mange virksomheder har desuden fokus på sundhed og Work Life balance og tager ansvar for det”, siger Gitte F. Kjølby, t.h. sammen med Camilla Ammitzbøll.

”Den virtuelle verden gør det rigtigt spændende for os og muliggør, at en organisation arbejder globalt lokalt”, siger Gitte F. Kjølby - yderst til højre sammen med Katrine Mølgaard Olsen, Camilla Traczyk og Lotte Kirkgaard.

10FREMTIDENS KONTOR

Rum i arbejde - bedre performance 15-30 procent af tiden er vi ude af kontoret. 15-30 procent af tiden sidder vi i møde. 30-55 procent af tiden sidder vi ved en arbejdsstation. Det er - gennemsnitlige - nøgletal på, hvor vi bruger tiden på arbejdet. Og det er nøgletal, som giver en indikation af, at erhvervslivet skal tænke og indrette sig anderledes i fremtiden, mener Gitte Andersen, der er stifter og managing partner i konsulentvirksomheden Signal. - Vi arbejder med rum som et strategisk redskab til at nå nye mål i organisationer og fokuserer på sammenhængen mellem rum og adfærd. For os er rum og design et strategisk redskab til bedre performance i forandringsprocesser. Vi kobler mennesker og kultur med organisationers strategier for fremtiden og fokuserer på, hvordan rumdesign optimalt kan fremme relationer mellem mennesker, så trivsel og kvalitet øges og skaber ny værdi, siger hun. Aktuel med ny bog Gitte Andersen er lige nu aktuel med bogen “Rum i arbejde”, som hun har skrevet sammen med Peter Holdt Christensen, lektor på Copenhagen Business School. Gennem 15 år har Gitte Andersen indsamlet og bearbejdet data fra sin virksomheds projekter om sammenhængen mellem arbejdsrum og adfærd. Peter Holdt Christensen har de sidste 10 år forsket i, hvordan arbejdsrum gør noget ved mennesker og interaktioner mellem mennesker. Målet er at skabe bedre organisatorisk performance. Det kan man opnå ved at sætte rum i arbejde, hedder det i forordet til den nye bog. Her skriver de to forfattere videre: “Arbejdsrum er et værktøj, men på mange arbejdspladser bruges dette værktøj ikke godt nok. Måske fordi der ikke er viden om, hvordan værktøjet anvendes bedst muligt, eller måske fordi rum traditionelt ikke er noget, der tænkes ind i organisationens strategier - for betyder rum da overhovedet noget? Ja, det gør de - og de betyder også mere, end vi oftest forestiller os.” Kontorer som netværk At se kontorer som netværk mellem mennesker med fælles ejerskab til et antal kvadratmeter og med adgang til viden og ressourcer både i virksomheden og udenfor er en tendens, som vi allerede ser i dag, påpeger Gitte Andersen. - Især i kontorclusters, hvor små, innovative og nye virksomheder laver business på kryds og tværs med hinanden

og deles om ressourcerne i form af kvadratmeter og mennesker. Man kigger mere og mere på, hvem de andre virksomheder er og etablerer sig enten i klynger, f.eks. rene teknologiklynger, som der er flere af i København, eller sammen med andre, som man kan arbejde sammen med tværfagligt. Det er der, vi finder morgendagens virksomheder, siger Gitte Andersen og fortsætter: - I fremtiden vil også store virksomheder placere sig i klynger. Det er vejen til at forny sig og få frisk blod tilført. I fremtidens klynger vil vi komme til at se store lejere på lange lejekontrakter, små og mellemstore lejere på korte og mellemlange lejekontrakter. Vi vil se inkubationsmiljøer lokaliseret sammen med en række andre erhverv som eksempelvis advokater, revisorer, grafikere med flere, og derudover vil der i klyngen være en større gruppe af énmandsfirmaer tilknyttet i et netværk, som bruger klyngen efter behov og afregner on demand. Vi vil også se eksempler på, at store virksomheder vil lægge dele af deres forskning og udvikling i en specifik klynge for at sikre sig adgang til den dygtigste arbejdskraft og for at sikre virksomhedens innovationshøjde. Hun tilføjer, at det for mange virksomheder, der tidligere har været på stjernehimmelen i generationer, bliver sværere og sværere at genopfinde sig selv. Man har brug for andre udefra til at give nye idéer. Desuden er der det simple regnestykke, at jo mere vi alle deles om kvadratmeter i de fælles klynger, jo mere får vi alle adgang til i dagligdagen - både i form af faciliteter, idéer og viden. Det er en bæredygtig fællesskabstænkning, der kendes fra We-economy - med fælles indkøbsforeninger, fællesejede arbejdsmiljøer osv. (Spotify, boligbytte i ferier m.m.) Den nye generation Som Gitte Andersen ser det, er den nye generation født ind i denne måde at tænke på. Hvor tidligere generationer gerne blev på samme arbejdssted i mange år, forventer nutidens unge at have 18-20 jobs i et arbejdsliv. - Man løber derhen, hvor de mest spændende opgaver er, fordi man går efter at skaffe sig kompetencer og vil være der, hvor der er den bedste adgang til kompetencer og viden. Mange virksomheder får derfor brug for at synliggøre et alternativt organisationsdiagram i fremtiden. Man skal kortlægge organisationens kompetencenetværk og skabe større transparens både bygningsmæssigt og hierarkisk, så dem, der skal bruge hinanden, også kan både se og have adgang til hinanden, siger hun. Virksomheder, som opererer globalt, vil i stigende omfang komme til at arbejde ud fra clusters i forskellige lande, hvor man lejer sig ind efter behov, og hvor man

samarbejder tværfagligt med andre virksomheder. Mange medarbejdere vil derfor kun være på kontoret hjemme i virksomheden et par gange årligt. - For dem bliver kontoret et begreb, en virtuel ting, siger Gitte Andersen. En ledelsesopgave Fra drift til direktion. Måden at anskue de fysiske rammer i fremtidens kontor vil ændre sig, mener hun. - Fremtidens kontor vil blive en del af topledelsens redskaber til at skabe bedre organisatorisk performance, og det er en ledelsesopgave at afgøre, på hvilken måde man vil fremme performance og skabe bedre resultater, understreger Gitte Andersen og tilføjer: - For at skabe de bedste rammer skal der arbejdes med workplace design, og vi kan dokumentere, at der er en sammenhæng mellem design af rum i forhold til vores adfærd, trivsel og oplevelse af kvalitet og for vores evne til at skabe relationer, samarbejde og innovere. Ved hjælp af en performance-metrics baseret proces, der balancerer de tre perspektiver “corporate, people og facility performance”, er vi i stand til at skabe målbare resultater på sammenhængen mellem rum og adfærd. Ikke et “sted”, men en aktivitet Ved at designe kontorer med afsæt i de reelle arbejdsprocesser får man arealer, som afspejler det reelle brug i hverdagen. I følge Gitte Andersen kan der ofte spares et betydeligt antal kvadratmeter, da vi aldrig er det samme sted på kontoret 100 pct. af tiden, men derimod mange steder i løbet af dagen. - Det skyldes, at arbejde ikke længere er et “sted”, men en aktivitet, slutter hun. www.signal-arki.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

INFO Signal rådgiver kunder i hele Skandinavien i både den offentlige og private sektor. Virksomheden arbejder tværfagligt og har medarbejdere med spidskompetencer inden for bl.a. organisation og ledelse, forandringsprocesser og brugerinvolvering, arkitektur og design, byggeri og programmering, sociologi, økonomi og kommunikation. Signal har gennem 15 år designet mere end 70.000 arbejdspladser og gennemført mere end 100 forskellige projekter på uddannelsesinstitutioner.

FREMTIDENS KONTOR 11

Vi arrbejder med rum som et strategisk redskkab til at nå nye mål i organisationeer og fokuserer på sammenhængen melleem rum og adfærd. Gitte Andersen

G A Gitte Andersen d er llige nu aktuel med bogen “Rum i arbejde”, som hun har skrevet sammen med Peter Holdt Christensen, lektor på Copenhagen Business School.

“Vi kobler mennesker og kultur med organisationers strategier for fremtiden og fokuserer på, hvordan rumdesign optimalt kan fremme relationer mellem mennesker, så trivsel og kvalitet øges og skaber ny værdi”, siger Gitte Andersen.

12 FREMTIDENS KONTOR

Nyt kontorhotel for større virksomheder i Aarhus TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Fechtenburg

“

”Workplanet” udspringer af kontorhotellet ”Workspace”, og er beregnet til små virksomheder. Med andre ord kan vi her på stedet nu tilbyde topmoderne kontorfaciliteter til såvel små som mellemstore og store virksomheder. Brian Jørgensen

Sådan udtaler Brian Jørgensen, driftsleder i Byggeselskab Mogens de Linde A/S, som den 1. november slog dørene op til kontorhotellet Workplanet på Viborgvej i Aarhus - tæt på ydre ringgade, tæt på motorvej og tæt på byens centrum. - ”Workplanet” udspringer af kontorhotellet ”Workspace”, og er beregnet til små virksomheder. Med andre ord kan vi her på stedet nu tilbyde topmoderne kontorfaciliteter til såvel små som mellemstore og store virksomheder, siger han videre. Skal føle sig hjemme Man skal føle sig hjemme, og det er vigtigt, at fællesarealer og -faciliteter fungerer, fordi de er med til at gøre det hyggeligt og skabe en god stemning, påpeger Brian Jørgensen, der har masser af erfaringer med fra Work Space og ved, at et godt arbejdsmiljø er andet og mere end de fysiske rammer. - I Workplanet er man fælles om møderum - der er tre af dem, og man booker efter behov og betaler efter forbrug. Loungeafdelingernes sofagrupper og højborde er derimod frit til rådighed. Fælles er også kopirummet med alt relevant udstyr. Også her betaler man efter forbrug. Kantinen står frit til rådighed. Man booker frokost over intranet og vælger frit det antal kuverter, man ønsker fra dag til dag. En virksomhed, hvis medarbejdere er meget

ude, sparer mange penge på kun at skulle betale efter forbrug. Og så minimeres madspild. Også ”husets alter”, en topmoderne kaffemaskine, betales der for efter forbrug. Man køber en brik, som giver adgang til kaffe og alle mulige andre drikke ad libitum. Drift og vedligeholdelse sørger vi for, siger Brian Jørgensen og fortsætter:

kontorerne kan vokse med virksomhederne. Bliver der brug for mere plads, finder vi en løsning, siger Brian Jørgensen, der tager initiativ til, at virksomhederne i Workplanet mødes, f.eks. én gang om ugen, og på den måde lærer hinanden at kende og får gang i den indbyrdes networking.

Skærm med tre knapper - Receptionen er fysisk bemandet fra klokken 8 til 16 og tager sig af pakkemodtagelse og viser gæster til rette. Det første, en gæst møder, er dog en stor skærm med tre knapper. En knap for et oversigtskort. En knap for pakkemodtagelse, som guider buddet hen til modtageren. Og en knap for mødebekræftelse, hvor gæsten trykker på virksomheden og via sms eller mail koordinerer med medarbejderen, hvor mødet skal foregå. Det fungerer fantastisk. Gæsterne får også glæde af, at der er fri parkering til dem, når de kommer. Derudover er der et antal parkeringspladser til rådighed pr. kontorlokale.

Med til at give liv i Workplanet bliver også, at udefrakommende virksomheder tilbydes at leje fællesarealer og faciliteter, lokaler, kantine (bespisning) og teknisk udstyr til konferencer. www.workplanet.dk

Adgang til kontorhotellet er nøglefrit. Systemet er baseret på smartphonens Bluetooth og betjenes med et klik på smartphonen. - Desuden er det enkelte kontor tyverisikret individuelt med virksomhedens egen kode, siger Brian Jørgensen.

INFO

- Det er fremtidens kontor for mellemstore og store virksomheder. Her kan man både indrette sig fleksibelt og arbejde fleksibelt, idet man også kan tage sit arbejde med ud i loungeafdelingerne på de store gangarealer. Desuden kan man networke med de andre lejere. Og har i det hele taget den fleksibilitet og mobilitet, der efterspørges på morgendagens arbejdspladser.

Der er 20 kontorlejemål i Workplanet - det mindste på 50 kvadratmeter svarende til 1012 arbejdspladser. Kontorerne kan efter ønske udstyres med tekøkken. Der er fire faste omkostninger forbundet med lejemålene: Lejepris incl. el, vand og varme. Fibernet. Alarm. Og intelligent nøglesystem. Alle øvrige udgifter er variable.

Individuelle grupperinger Kontorerne er topmoderne med ventilation og lys, både elektronisk og dagslys. Indretningen med rå materialer og synlige ventilationsrør giver en særlig ”fabriksstemning”, og takket være flytbare vægge, lydisolering og god akustik er der mulighed for at lave individuelle grupperinger til den enkelte virksomhed. - Den indretningsmæssige fleksibilitet betyder også, at

Kantinen står frit til rådighed. Man booker frokost over intranet og vælger frit det antal kuverter, man ønsker fra dag til dag.

FREMTIDENS KONTOR

Soundscapes skaber ro i rummet TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

“

Vi skaber miljøer, der giver mennesker optimale muligheder for dialog og præstation. Scott Campbell

Vi vænner os til støj og opdager det først, når det holder op, fordi vi har flyttet os til et roligt sted. Støj er kilde til stress. Under stress kan vi ikke tænke og handle klart. Dialog og kommunikation bliver vanskelig, men der er hjælp at hente. Nu kan man flytte ro og fred derhen, hvor man skal bruge det. Intelligent Space Med en blanding af teknologi og gennemtænkt design gør Intelligent Space det muligt at skabe miljøer, der forbedrer kommunikation, præstation og produktivitet.

Der er mulighed for at finde ro i det moderne kontor, og dermed øget arbejdsglæde og produktivitet - og samtidig udnytte de fordele, som åbne kontorer byder på. Virksomheden er skabt af Scott Campbell og Svend Hangaard. Med mange års erfaring som administrerende direktør i managementvirksomheder har Scott stor indsigt i, hvordan omgivelserne bidrager til, at det enkelte menneske sætter sit potentiale i spil. Svend har sin erfaring fra arbejdet som scenograf i tv-verdenen, hvor omgivelserne er afgørende for indtryk og effekt. Interessen for samspillet mellem det fysiske miljø og præstation har de til fælles. Plads til tankevirksomhed og arbejdsro - Vi har udviklet produkter, der gør det let at skabe miljøer med plads til, at den enkelte har mulighed for at tænke og arbejde, selv om der er mange andre mennesker i det samme lokale. I et kontor ser vi på, hvad der skal til for at ændre dynamikken til det bedre, så lyd, visuelt design og rummets indretning går op i en højere enhed. Med vores unikke akustiske skærmsystem kan alle kontorer opnå mærkbare forbedringer, siger Scott Campbell. Selve produktet Soundscapes er et helt unikt og samtidig simpelt produkt: Letvægtselementer i bæredygtigt, lydabsorberende polyetylen (genbrugsplast), der er beklædt med 100 procent uld. De kan anvendes på vægge, som bordafskærmning, i lofter, produceres som ’telefonbokse’, samtalemiljøer og fleksible refuges i flotte, utraditionelle designs - og hvor alle kan være med rent økonomisk.

Elementerne kan tilskæres individuelt, og overfladen kan printes med motiver digitalt, så de tilpasses formål og miljø, og da elementerne absorberer lyd, får medarbejderne en langt bedre mulighed for at kommunikere face-to-face og i teams uden at forstyrre hinanden. - Vi har lavet et projekt for Rigshospitalet, hvor væggene i de lange kældergange er blevet monteret med Soundscapes. Løsningen har brudt den hårde lyd fra vogne og udsugning, og medarbejderne kan nu undgå støjen samtidig med, at de anonyme kældergange har fået variation, farve og dekoration, siger Svend Hangaard. - Foruden kontormiljøer er netop hospitaler, skoler, hoteller og restauranter blandt vores kunder, ligesom Soundscapes er ideelle til kursus- og konferencelokaler. Vi har sågar lavet en unik løsning til en totalfredet bygning, hvor de lette produkter blev ophængt med magneter i stedet for skruer og beslag. Med Soundscapes får ledelse og medarbejdere en ny mulighed for at indrette fleksible kontorer. Systemet er udviklet i samarbejde med en erfaren akustiker, som er med til at sikre, at lyden dæmpes optimalt både i nybyggeri og i eksisterende lokaler – alt efter, hvad der skal foregå i rummet. Dermed får man en markant virkning for en marginal investering, understreger Scott Campbell, som mærker, at mange flere – både arkitekter, bygherrer, ledelser og medarbejdere – får øjnene op for de nye designmuligheder inden for støjdæmpning. www.intelligentspace.dk

Soundscapes kan tilpasses alle rum og tildannes til eksempelvis telefonbokse eller møderum.

INFO

Mens stigende informationsmængder betyder stadig større muligheder for vidensdeling, betyder de også mere støj og uro. Storrumskontorer, hvor mange mennesker skal arbejde sammen på tværs af faggrænser og specialer og samtidig være kreative og produktive, er en stor støjudfordring.

Støjdæmpende Soundscapes findes i tre produktgrupper: Akustisk dekoration, skærme og såkaldte refuges. Det sidste er fleksible, flytbare telefonbokse, hvor der er fred til samtale samt små, separate møderum i storrumskontorer med mulighed for privat kommunikation. Soundscapes kan bruges i (storrums-)kontorer, møde- og konferencelokaler, restauranter, skoler, børnehaver, på hospitaler, hoteller, udstillinger – the sky is the limit.

FREMTIDENS KONTOR

Virksomheder s venteliste til nærvær og netværks

OfficeLab i Aarhus synes at have knækket koden til succesfulde virksomhedsfællesskaber. Med adskillige virksomheder i kø for at komme ind på ejendommen i Lystrup slår OfficeLab til januar dørene op for endnu flere kvadratmeter og råder nu over i alt 11.500 m2 kontorfaciliteter. Men moderne kontorer er ikke alene nøglen til succes. Ifølge manden bag OfficeLab kommer vækst og trivsel primært gennem nærværet, netværket og den summen af drivkraft, man oplever i omgivelserne. Om få uger indvier virksomhedsfællesskabet OfficeLab endnu en udvidelse af kontorfaciliteterne på ejendommen Kirstinelund i Lystrup. Udvidelsen sker, fordi OfficeLabs unikke koncept inden for virksomhedsfællesskaber er vokset markant i popularitet over de senere år. I dag har 80 virksomheder adresse hos OfficeLab, og 35 står på venteliste til de nye lokaler. Idéen om virksomhedsfællesskaber er ikke ny, og der står mange faciliteter til rådighed for virksomheder rundt omkring i Aarhus. Derfor skal man også lede efter grunden til, at virksomhederne flokkes til OfficeLab, et andet sted. - Vi arbejder målrettet for at gøre det lettere at drive virksomhed og for at skabe de optimale rammer for vores lejere. Her er moderne faciliteter, god infrastruktur og smuk arkitektur et stærkt fundament, men det er ikke nok. Vi ser, hvordan nærvær, sjæl og netværkskultur er mindst lige så vigtigt, og det

står på vækst, skultur

FREMTIDENS KONTOR

INFO OfficeLab er et netværksorienteret virksomhedsfællesskab, der foruden at leje kvadratmeter til virksomheder arbejder for at gøre det lettere for erhvervsfolk at drive virksomhed. Det gøres ved at tilbyde: Bemandet reception, sekretariat, møde- og konferencefaciliteter, erhvervs- og netværksarrangementer, café med frokost og konferenceforplejning, sociale arrangementer og meget mere. OfficeLabs virksomhedsfællesskab adskiller sig fra andre kontorfællesskaber ved at have sit eget erhvervsnetværk (VENSI), der aktivt hjælper til dyrkelsen af netværkskulturen blandt de tilknyttede virksomheder. Diversiteten i fællesskabet vigtig, og virksomhedsfællesskabet består derfor både af iværksættere, virksomheder i vækst og store, etablerede virksomheder. Kontorfaciliteterne findes i alle størrelser og helt op til 2.000 m2.

mærker man også tydeligt, når man færdes på Kirstinelund. Her summer af god stemning og drivkraft, forklarer Christoffer Broberg Flintholm, som står bag OfficeLab. Han har gennem de seneste ti år projektudviklet erhvervsejendomme til moderne virksomhedsfællesskaber og har selv en uddannelsesmæssig baggrund i byggebranchen. Netværket trækker OfficeLab består både af etablerede virksomheder og iværksættere, og selvom man opfordres til at udnytte netværket på stedet, er der ingen tvang eller betingelser. Dog ser Christoffer Broberg Flintholm en tydelig tendens til, at i en tid, hvor deleøkonomi og samarbejde blomstrer, søger de fleste virksomheder mod OfficeLab netop på grund af den synergi, der skabes på stedet: - Når du aktivt placerer din virksomhed og dine medarbejdere i en atmosfære af drive, nytænkning og synenergier på tværs af brancher, kan man næsten ikke undgå at blive påvirket. Du får nye input, idéer og bliver udfordret til at prøve nye territorier af. For mange bliver det startskuddet på en ny tid i virksomheden. Stadig plads at få Den nyerhvervede naboejendom renoveres over tre etaper og er en udvidelse af OfficeLab på 7.500 m2. Det giver et samlet areal på 11.500 m2 med plads til ca. 140 virksomheder, og den 1. januar 2016 står første etape klar til indflytning. - Mange på ventelisten er faktisk allerede lejere i OfficeLab, som er vokset ud af deres nuværende rammer og har brug for mere plads. Men de ønsker ikke at flytte væk fra herfra, og derfor har vi sammen designet lokaleplanen for den nye bygning. Vores målsætning er nemlig, at her skal være plads til alle, der vil noget med deres forretning, siger Christoffer Broberg Flintholm. Han påpeger dog, at der også er ledige lokaler til nye lejere, som overvejer at flytte virksomheden ind på Officelab Kirstinelund i Lystrup. Han opfordrer virksomheder i vækst til at kigge forbi og høre mere om stedet og mulighederne i virksomhedsfællesskabet. Konceptet går nationalt Det langsigtede mål er at rulle konceptet ud nationalt og gerne i samarbejde med det offentlige, som i dag har blandede erfaringer med at drive væksthuse og virksomhedsfællesskaber på egen hånd. To kommuner har allerede henvendt sig til Christoffer Flintholm på eget initiativ, og planen er at opstarte samarbejder i disse kommuner inden længe. www.officelab.dk

16 FREMTIDENS KONTOR

Et godt indeklima skaber arbejdsglæde og produktivitet

Chefkonsulent Jan Glenvig mener, at vi i fremtidens kontorer bla. vil se døgnrytmestyret lys.

TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

“

”Det optimale er selvfølgelig, hvis man helt fra byggeriets start stiller krav til indeklimaet og tænker funktioner, fleksibilitet og lys ind i rummene”. Jan Glenvig

Danmarks største og mest erfarne arbejdsmiljørådgiver har en række bud på, hvordan arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsglæde kan tilgodeses på kontoret. Og fremtiden byder også på nye muligheder. Fordele og ulemper ved storrum Mange af os arbejder i storrumskontorer. Det giver mening, fordi det kan styrke arbejdsfællesskaber og kommunikation, men har også en række ulemper som støj og visuelle forstyrrelser. Nogle af udfordringerne kan løses teknisk – for eksempel ved at have et godt akustikloft, benytte skærmvægge mellem arbejdspladserne, bruge gulvtæppe i gangbaner - mens andre kræver, at man tænker alternativt. - Det optimale er selvfølgelig, hvis man helt fra start stil-

ler krav til indeklimaet og tænker funktioner, fleksibilitet og lys ind i rummene. Eksempelvis kan man have ”flyverpladser” hvis en del af medarbejderne er på farten, så de ikke behøver faste pladser. Og man kan udnytte dagslys og indrette den kunstige belysning, så alle i rummet bliver tilgodeset, siger chefkonsulent Jan Glenvig fra Aletica. Lys giver udfordringer - Lys er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at tilgodese alle. Der er krav om, at arbejdsrum med faste arbejdspladser skal være velbelyste med dagslys og der skal være udsyn til udeomgivelserne. Det kan være svært at honorere i bygninger med stor bygningsdybe, så man skal tænke sig om, hvis man planlægger arbejdspladser langt inde i bygningen. Samtidig med at vi gerne vil udnytte dagslyset, skal vinduesfacaderne være forsynet med solafskærmning for at hindre utilsigtet opvarmning af arbejdslokalerne og til regulering af dagslysmængden, siger Jan Glenvig. - I fremtidens kontorer vil vi nok se døgnrytmestyret lys, som man allerede nu bruger på visse sygehuse. Det understøtter de biologiske processer og betyder, at vi ikke får slået vores døgnrytme i stykker. Et lidt kuriøst bud på et fremtidsscenarie kunne være øget brug af ”kunstige vinduer” hvor folk i lokaler, hvorfra der ikke er direkte udsyn til udeomgivelserne, får en projektion af udemiljøet ind på en skærm, der ligner et almindeligt vindue. Ventilationen skal passes Luftkvaliteten er et andet parameter for et godt indeklima. Der er ikke direkte krav om ventilation i kontorer, men er personbelastningen høj, vil CO2-indholdet i luften ofte overstige den anbefalede kravværdi på max 1.000 ppm. - Ofte betyder det, at man skal have mekanisk ventilation. Faktisk har vi måleredskaber, som løbende kan måle CO2-indholdet, støj og andre parametre, så man online

kan følge med i, hvornår der er belastninger, og så sætte ind. Da indeklimaet også kan være afhængigt af udeklimaet, kan vi via online målinger og vejrudsigter følge direkte med i udeklimaets påvirkning på indeklimaet. Man kan sige, at vi er gået fra statiske til dynamiske indeklimamålinger, siger Jan Glenvig. Han opfordrer til at man har et holistisk syn på miljøet i kontoret. Man skal tænke på, at arbejdspladsen for den enkelte skal være så optimal som muligt, og det kan være individuelt, hvad man lægger vægt på. Den optimale arbejdstemperatur for kontorarbejde er 20 - 22 grader afhængigt af årstiden. Luftfugtighed skal gerne ligge omkring 40-65 pct. Her er flest i komfort, men det kan svinge efter ens personlige preferencer. Det er også vigtigt, at der kan skabes et godt synsmiljø uden blænding og generende refleksioner. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladserne kan indrettes individuelt og fleksibelt, påpeger Jan Glenvig fra Aletica.

INFO



Langt de fleste af os er glade for vores arbejde og er produktive, og det skyldes, at der er gjort en indsats for, at arbejdsmiljøet skal stimulere os. Men en del steder halter det. Et dårligt arbejdsmiljø betyder mindre produktivitet, stress og dårlig trivsel, og det kan hverken medarbejdere eller virksomhed være tjent med.

Aletica er en af Danmarks største rådgivere inden for byggeri. Virksomheden har 700 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Virum nord for København og på kontorer i Aarhus, Odense, Kolding og i England. Aletica rådgiver om alle byggeriets faser. Dertil kommer en lang række specialkompetencer inden for optimering af komplekse produktionsfaciliteter, forretningsudvikling, logistik, indeklima, energi, arbejdsmiljø, sundhed, ledelse, vand og miljø.

Fokus Viborg

FOKUS VIBORG

”Vi designer et udviklingsforløb til den enkelte kunde og hjælper med at bringe kunden fra a til b”, siger Johnny Overgaard.

INFO

Center for industri er en selvstændig erhvervsdrivende fond etableret af Viborg Kommune og Viborgegnens Erhvervsråd den 11. maj 2015. CFI støttes af midler fra Viborg Kommunes udviklingspulje og fra kunderne, der betaler i form af medlemsskab, sponsorat, efter opgave eller leje af kontorfaciliteter.

FOKUS VIBORG

Skaber arbejdspladser i industrien

CFI har et tæt samarbejde med Mercantec af flere grunde. Det giver blandt andet mulighed for at udnytte uddannelsesinstitutionens kompetencer og faciliteter. Også de studerende kommer man tæt på - her Mohammed Muhiyadin Abdi (t.h.) og Ali Mohammad Ali.

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

Målt på antal arbejdspladser - ca. 7.400 - er Viborg Danmarks sjettestørste industrikommune, og står det til Center for industri, CFI, får Viborg endnu flere industriarbejdspladser i årene, der kommer. CFI blev etableret i maj 2015 med det formål at skabe vækst i den viborgensiske industri i form af arbejdspladser og omsætning. - CFI har tre ben at stå på. Vi skal hjælpe iværksættere og spin offs fra etablerede virksomheder. Vi skal understøtte etablerede virksomheder og gøre dem ”langtidsholdbare”. Og vi skal sørge for interaktion med uddannelsesinstitutionerne i Viborg - ikke mindst den største af dem, Mercantec, som er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution, og som vi bor under tag med i Bjerringbro, fortæller direktør i CFI Johnny Overgaard. Han tilføjer, at CFI understøtter sine kunder inden for tre fokusområder - produktudvikling, produktionsudvikling og forretningsudvikling. Designer et udviklingsforløb - Vi designer et udviklingsforløb til den enkelte kunde og hjælper med at bringe kunden fra a til b. Helt konkret består vores hjælp i, at vi bringer de rigtige mennesker sammen og skaber et godt netværk til de kompetencer og den viden, kunden skal bruge. Vi supporterer bredt og kommer hele vejen rundt om det, en industrivirksomhed har brug for - processer, indkøb, supply chain, finansiering og så videre, siger Johnny Overgaard videre. Han betoner, at der først og fremmest søges i lokalområdet efter de nødvendige kompetencer, men ellers hentes de, hvor de er. - Det sker kun sjældent, at tre opringninger ikke giver det rette netværk, siger han. Samarbejde mellem virksomheder Ud over at hjælpe iværksættere med at finde de kompetencer, de ikke selv råder over, vil CFI arbejde på at skabe samarbejde mellem etablerede virksomheder.

- Ved at koble to eller tre virksomheders kompetencer sammen kan der ofte bygges et fundament for at vækste sammen eller måske skabe et nyt selskab sammen. Helt grundlæggende drejer det sig om at se nogle behov hos et kundesegment, man kan tilfredsstille, og se forretningsmulighederne heri, påpeger Johnny Overgaard. Siden starten i maj har han haft travlt med at skabe et fundament at arbejde ud fra. En vidensbank. Blandt de lokale vidensmiljøer er Aarhus Universitet, der har en afdeling på Forskningscenter Foulum i Viborg Kommune.

“

Målt på antal arbejdspladser - ca. 7.400 er Viborg Danmarks sjettestørste i ndustrikommune, og står det til Center for industri, CFI, får Viborg endnu flere industriarbejdspladser i årene, der kommer.

Højteknologisk prototypeværksted CFI har et tæt samarbejde med Mercantec af flere grunde. Det giver blandt andet mulighed for at udnytte uddannelsesinstitutionens kompetencer og faciliteter. Ikke mindst et udviklingslaboratorium indrettet som et højteknologisk prototypeværksted med 3D-printer og CNC-maskiner. - Også de studerende kommer vi tæt på. Dem kan vi bruge i forhold til iværksættere og virksomheder. Det er kendetegnende for vi mennesker, at jo yngre vi er, jo mere tænker vi ud af boksen, og det skal selvfølgelig udnyttes. Desuden får vi mulighed for at finde og udvikle iværksættere blandt de studerende og kan hjælpe dem med at realisere deres idéer, siger Johnny Overgaard, der ser sig selv som iværksætter med starten af CFI. - Jeg får det prøvet på egen krop og kan direkte overføre det til andre, siger han og tilføjer:

- Min største udfordring lige nu er at gøre CFI kendt og få fortalt, hvad CFI er og kan. Jeg er aktiv både på de sociale og i de trykte medier, ligesom jeg besøger netværk for både etablerede virksomheder og iværksættere. Og så samarbejder jeg naturligvis med erhvervsrådet. ”Verdens bedste produktidé” Desuden har CFI for at synliggøre sig lanceret en idékonkurrence med sidste frist for tilmelding af idéer den 15. december. ”Verdens bedste produktidé” bliver præsenteret på CFI Award-show den 12. januar. Her præmieres vinderen med et kontantbeløb og får sammen med nummer to og tre ydermere et udviklingsforløb hos CFI, hvor deres idéer videreudvikles og bringes et skridt videre mod at blive realiseret. - At Viborg Kommune gør meget for at understøtte iværksætteri dokumenteres af, at Viborg er blevet nomineret som iværksætterkommune i 2015, siger Johnny Overgaard, der har budt den første iværksætter velkommen i ”rugekassen” hos CFI, hvor der tilbydes et fælles arbejdsmiljø med kontorfaciliteter, kantine, administrativ bistand og kursus- og mødefaciliteter. - Vi har også gennemført det første udviklingsforløb og er ved at planlægge yderligere nogle stykker. CFI er i gang, men det tager tid, før der er tilstrækkeligt med cases til at bevise, hvad CFI er værd. Og det er det, der er vigtigst lige nu - at få mulighed for at vise vores værd, pointerer Johnny Overgaard. Flytter til Viborg om tre år Placeringen i Bjerringbro er midlertidig. Om tre år, når Mercantecs nye tekniske gymnasium står færdigt i Viborg, flytter CFI med ind i den nye bygning. Her indrettes der blandt andet et showroom med meget af det, industrien i Viborg Kommune har skabt gennem årene. - Og det er ret anseeligt. Vi har mange produktionsvirksomheder og derfor også mange muligheder fremover, slutter Johnny Overgaard. www.centerforindustri.dk

FOKUS VIBORG

TEKST:

FOTO:

www.ver.dk

FOKUS VIBORG

“

I forvejen er Viborg landets sjettestørste kommune inden for industri og den næststørste inden for landbrug, og vi er førende i animationsuddannelse og iværksætteri. På alle områder er Viborg Kommune inde i en positiv udvikling. Oven i det skal vi så lægge Apple-nyheden. Henrik Hansen

FOKUS VIBORG

God service nøglen til succesfuld erhvervsordning FOTO: Lars Holm

- Virksomhederne har over for Viborg Kommunes politikere fremsat ønske om et højt serviceniveau i forhold til den tilbudte erhvervsordning for brugen af genbrugsstationer i kommunen. Derfor har klima- og miljøudvalget valgt, at et godt miljø har en pris, og har i samarbejde med forvaltningen for Teknik og Miljø iværksat en ordning, der kan tilbyde en bred palette af servicemuligheder, som tilstræber at opfylde alle de forskellige virksomheders behov. Og derfor er vi i dag blandt de kommuner, der kan tilbyde en af de bedste erhvervsordninger i Danmark. Sådan udtaler Poul Møller, affaldschef i Viborg Kommune, og han fortsætter: - Erhvervsordningen blev indført for fem år siden. Først i form af et abonnement, så en klippekortordning og affald efter vægt. Vi har i forarbejdet spurgt virksomhederne, hvad de bedst kunne tænke sig, og vi måtte konstatere, at der er forskellige behov. Så vi tilbyder i dag hele paletten - alle tre muligheder. Vores erhvervsordning er således tilpasset til alle typer og alle størrelser af virksomheder. Og den er en succes. Ikke mindst på grund af samarbejdet med virksomhederne, og fordi virksomhederne kan vælge. Med i top Viborg Kommune er med i top i Dansk Byggeris årlige benchmarking for affaldshåndtering blandt alle landets renovationsselskaber. Det samme er tilfældet i en undersøgelse blandt renovationsselskaberne foretaget af Jyllands Posten. - I undersøgelsen spiller prisen en stor rolle, men man kan nøgternt set ikke sammenligne ordninger ud fra pris alene, idet et højt serviceniveau ikke kun er et spørgsmål om pris. I Viborg Kommune består vores service også i, at virksomhederne kan aflevere affald på alle seks genbrugsstationer - og ikke kun på en særskilt og ofte fjernt beliggende plads. Kundevenlige åbningstider, nem adgang - praktisk taget uden ventetid - og korrekt håndtering af alt affald er også en del af vores service. Desuden hjælper og vejleder vores servicemedarbejdere virksomhederne, når de kommer for at aflevere affald, siger Poul Møller. Lige fra dag ét har Revas også modtaget farligt affald som PVC, asbest m.m. Det er dyrt affald at håndtere og betales derfor særskilt. Revas tilbyder vejledning og rådgivning om farligt affald - og desuden afhentning i virksomhederne. - Som vi ser det, er god service nøglen til en succesfuld erhvervsordning, siger Poul Møller. Øget åbningstid I kommunens kommende affaldsplan lægges der op til yderligere tiltag for virksomhederne. Der er f.eks. planer om et forsøg med udvidede åbningstider på Viborg gen-

brugsstation, hvor hovedparten af erhvervsaffaldet kommer fra kl. 7 om morgenen til kl. 18. I samarbejde med erhvervslivet Omkring 1.000 virksomheder er i dag tilmeldt erhvervsordningen. - Det er aftalt, at der holdes møder med parterne Dansk Byggeri og Viborgegnens Erhvervsråd – en eller to gange årligt for at diskutere ordningen. Intet her er statisk. Desuden gennemfører vi hvert år en undersøgelse blandt kommunens virksomheder for at høre, hvordan de oplever serviceniveau og priser. I det hele taget ønsker vi at få et endnu tættere samarbejde med erhvervslivet, understreger Poul Møller.

Stor fleksibilitet Erhvervsdirektør Henrik Hansen, Viborgegnens Erhvervsråd, hæfter sig især ved, at Revas i alle forhold over for erhvervslivet har vist stor fleksibilitet. - Hos Revas er det muligt for den enkelte virksomhed at vælge den mest fordelagtige måde at komme af med sit affald på. Revas har formået at tilpasse sig erhvervslivet og tilbyde løsninger, som tager udgangspunkt i det, de hører fra virksomhederne - i brugernes behov. Det er positivt, og det er et godt eksempel til efterfølgelse i offentlig service i øvrigt, siger Henrik Hansen. www.revas.dk

En stor udfordring At kunne tilbyde alle tre muligheder - klippekortordning, abonnement og affald efter vægt - har været en stor udfordring. Især teknologisk. Det hele registreres ved hjælp af en sensor, som kaldes RevasTag, og som aktiveres ved indkørsel på genbrugsstationerne. - Økonomisk skal ordningen hvile i sig selv. Vores priser afspejler således de faktuelle omkostninger. Ydelserne må kun koste det, det koster at udbyde dem. Det er således mængden af affald, typen af affald og antallet af virksomheder, som går med i erhvervsordningen, der bestemmer priserne. Jo flere der går med i ordningen, jo billigere bliver det. Her vejer solidaritet tungt, siger Poul Møller. Virksomheder i nabokommunerne kan også melde sig ind i erhvervsordningen, hvilket en del allerede har gjort. Ensartede regler i hele Danmark - Jeg kan godt forstå, at erhvervslivet ønsker ensartede regler for håndtering af erhvervsaffald i hele Danmark. Og jeg vil gerne bakke op omkring dette ønske. Men jeg må også betone, at det bør være en erhvervsordning med tilsvarende serviceniveau som det, vi har i Viborg Kommune, siger han. Kan ikke gøres meget bedre Murermester Jakob Kriegbaum, bestyrelsesmedlem i Dansk Byggeri Region Midt og Vest, ser det som en klar fordel, at virksomhederne kan tilmelde sig erhvervsordningen efter behov. - Det er meget vigtigt. Det betyder, at der er plads til alle. Revas har været meget samarbejdsvillig og lydhør over for erhvervslivet, og det er mit indtryk, at virksomheder får samme behandling som private. Umiddelbart mener jeg ikke, der kan gøres meget for at gøre ordningen bedre. Selvfølgelig vil det være helt optimalt, hvis åbningstiden bliver udvidet til kl. 7. Det giver specielt håndværkere mulighed for at få bilen tømt om morgenen, før de kører på arbejde igen.

“Umiddelbart mener jeg ikke, der kan gøres meget for at gøre ordningen bedre”, siger Jakob Kriegbaum.

“Revas har formået at tilpasse sig erhvervslivet og tilbyde løsninger, som tager udgangspunkt i det, de hører fra virksomhederne - i brugernes behov”, siger Henrik Hansen.

FOKUS VIBORG

“

Vi har i forarbejdet spurgt virksomhederne, hvad de bedst kunne tænke sig, og måtte konstatere, at der er forskellige behov. Så vi tilbyder i dag hele paletten - alle tre muligheder. Vores erhvervsordning er således tilpasset til alle typer og alle størrelser af virksomheder. Poul Møller

INFO

Revas (Renovationsselskab for Viborg Amt Syd) er oprettet i 1987 og fik ved kommunesammenlægningen i 2006 status som selvstyrende driftsvirksomhed under den nye Viborg Kommune. Revas beskæftiger 44 medarbejdere fordelt på administration, affaldscenter, modtagestationen for farligt affald og genbrugsstationer i Viborg, Ørum, Stoholm, Karup, Rødkærsbro og Møldrup. Erhvervsaffald udgør omkring 10 procent (3.500 tons årligt) af den samlede mængde affald, der afleveres på genbrugsstationerne.

Fusion og navneskift fra nytår TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

Den 1. januar 2016 forsvinder navnet på den gamle hæderkronede Rødkærsbrovirksomhed 2E Ellgaard Equipment A/S fra bygningen på Stadionvej 3. Men det gør aktiviteten på stedet ikke. Tværtimod vil der også fremover blive brug for kvalificerede og bl.a. endnu flere højtuddannede medarbejdere på fabrikken. - Fra nytår fusioneres det jyske selskab med moderselskabet Haas-Meincke A/S i Skovlunde og får samme navn. Dermed følger vi op på den styrkelse af vores virksomhed, der skete i 2010, da Haas Group i Østrig købte 85 pct. af aktierne, fortæller Rolf Overgaard, der er adm. direktør sammen med Frank Müntzberg, og fortsætter: - Det har skabt vækst og soliditet, at Haas Group trådte til, og vi er nu nået til et

punkt, hvor det giver mest mening at sammenlægge vores danske selskaber. Det sker alene ledelsesmæssigt, og vi opnår en administrativ lettelse ved at sammenlægge de to selskabers IT-systemer. Fremadrettet ser Rolf Overgaard en fortsat positiv udvikling med solide vækstrater, og en stor del af denne vækst kommer til at foregå på fabrikken i Rødkærsbro. - Her har vi 17.000 kvm. i alt, hvilket giver os den fornødne plads til den vækst, vi har planer om, siger han. I Rødkærsbro produceres ovne til industribagerier og i Skovlunde maskiner til produktion af kiks og småkager. Ca. 95 pct. af produktionen eksporteres til hele verden.

ELECTRONIC PRODUCT SOLUTIONS

CUSTOM MADE ELECTRONICS FOR HARSH ENVIRONMENTS Selektro has core competencies in the development, design and manufacturing of industry-electronic products for use in all types of physically-stressed

ELECTRONIC PRODUCT SOLUTIONS

CUSTOM MADE ELECTRONICS FOR HARSH ENVIRONMENTS Selektro has core competencies in the development, design and manufacturing of industry-electronic products for use in all types of physically-stressed and demanding environments. See more at www.selektro.dk or contact sales@selektro.dk

www.haas-meincke.com

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde”

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

INDHOLD 04 06 08 10

VIKARBRANCHEN: Vi har 6000 varme hænder Vikarservice lokalt og nationalt Fleksibilitet er fremtiden på arbejdsmarkedet Mere brug for vikarer end nogensinde

VEJDIREKTORATET: 13 Vandhuller og faunapassager sikrer dyrene ved motorvejen 14 Effektive vejbyggerier giver mest for skattekronerne 16 Dialog skal sikre Vejdirektoratet endnu bedre kontrakter 17 Et af Danmarks største asfaltfirmaer KURSER & KONFERENCER: 21 Meet & More vil tiltrække flere konferencegæster til Vadehavet 22 Fleksibilitet på menukortet 24 Ledelse starter med selverkendelse 26 Kurser og konferencer med lokalt præg 28 Noget ”sødt” til hjernen 30 En anderledes ro, en anden puls 33 Erhvervsturisme på fremmarch ERHVERVSBILER: 40 Firmabiler skal ”sidde” godt 42 Privatbilen på job – benzin eller diesel, køb eller leasing? 46 Erhvervsbil-markedet giver krisen baghjul

VIKARBRANCHEN Det er gode tider for vikarbranchen. I en tid, hvor det har kørt op og ned med travlheden i virksomhederne, har mange foretrukket at hente vikarer i et bureau. Virksomhederne slipper for besværet med at skulle rekruttere nye folk, og de er kun ansat så længe, behovet er der.

VEJDIREKTORATET Når der skal anlægges nye motorveje, er Vejdirektoratet ude i milliardbyggerier. Men de samme veje skal også vedligeholdes. Det klares af private entreprenører, der byder ind på opgaverne, for direktoratet har ikke selv afdelinger til at klare disse opgaver.

KURSER & KONFERENCER Annoncetillæg til Erhverv-Danmark Tillægget udgives af Jysk Fynske Medier P/S Norgesgade 1, 6700 Esbjerg Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark Grafisk produktion: detKoncept, Esbjerg Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergård Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark kommende udgivelser: 23. februar 2016 26. april 2016 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016

Markedet for kurser og konferencer er i vækst. Men udbyderne skal sørge for at være fremme i skoene. Der skal nye ting til. Det kan kaldes erhvervsturisme eller mødeindustri. Mange byer er med i kampen om at blive det helt rigtige sted for både indenlandske og udenlandske kunder.

ERHVERVSBILER Selv om det har været krise, er bilforhandlerne godt tilfredse. De har mærket et opsving på erhvervsbilerne, hvor firmaerne igen fornyer der bilflåder. Der ser ud til at være en større miljøbevished ikke mindst på brændstoføkonomien, som betyder rigtig meget, hvis man har mange biler.

vi tager pulsen på arbejdsmarkedet – få de seneste trends og tendenser på www.randstad.dk/arbejdsmarkedet360

4 VIKARBRANCHEN

Vi har 6000 varme hænder

INFO SOS VIKAR har eksisteret siden 1999. I 2010 blev Lene Hansen og Dorte Thomsen partnere i virksomheden, som de i dag ejer i fællesskab. SOS VIKAR har over 3000 tilknyttede vikarer, og har foruden hovedkontoret i Næstved, kontorer i Skovlunde og i Odense.

TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: THOMAS BROLYNG STEEN

SOS VIKAR har gennem mange år hjulpet såvel det offentlige sundhedssystem som private borgere med ekstra varme hænder, når der var behov. Og behov er der. SOS VIKAR har i dag – efter mange år i branchen – mere end 3000 tilknyttede vikarer med uddannelser som blandt andre sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, hjemmehjælper og socialpædagog, som opererer over hele landet. Og da lederne af SOS VIKAR selv har baggrund i branchen, ved de, hvor meget det betyder for den enkelte borger, at faglighed og omsorg går hånd i hånd. - Jeg er selv sygeplejerske, og vores administrerende direktør Dorte Thomsen er social- og sundhedsassistent, forklarer kvalitetsdirektør Lene Hansen. Det er vigtigt for os, at alle i virksomheden har en sundhedsfaglig baggrund, så de kan forstå behovet og baggrunden, når de taler med kunder, pårørende eller personale i institutioner. Et ekstra supplement SOS VIKAR er ikke en konkurrent, men et supplement til den oftest gode service, det offentlige sundhedssystem leverer. Men der kan være behov for et ekstra par varme hænder, eksempelvis når en døende skal holdes i hånd, og opgaven bliver for kompliceret for de pårørende, der også skal have overskud til at være pårørende. - Vi gør altid meget ud af at tage de pårørende med på råd, når vi skal komme i et privat hjem. Vi sætter os ind i den pågældendes livssituation, og er ydmyge over for opgaven. Vi gør meget ud af at klæde vores ansatte på, så de, udover at have hjertet på rette sted, også bliver kvalificeret til at løse opgaverne i hver enkelt forløb. Ofte sker det i et godt samarbejde med eksempelvis hjemmeplejen eller et sygehus, hvor vi kan give den ekstra støtte, som både den pågældende borger og de pårørende har brug for, siger Dorte Thomsen. SOS VIKAR tilbyder foruden egentlig pleje og omsorg også ledsagelse til ældre og syge, som mangler en person til at støtte sig ved lægebesøg, frisør eller en familiefest ect. en opgave, som kræver tillid og empati. Fagpersoner står klar Det offentlige sygehusvæsen er presset, og de ansatte løber stærkt. Når en afdeling får sygemeldinger, udløser det ofte først en vikar ved den anden sygemelding på afdelingen. Her supplerer SOS VIKAR med en kvalificeret fagperson, der kan være med til at dække behovet. - Det kræver, at vikaren er dygtig til sit fag og kender arbejdsgangene på et sygehus eller i kommunerne. Vores vikarer er ofte i forvejen deltidsansatte i sektoren, eller de

“

Dorte Thomsen og Lene Hansen har begge en solid faglig baggrund i sundhedssektoren. er uddannede, men er måske for en tid ”hjemmegående” eller har et andet deltidsjob. En del er her kun i perioder, hvor det passer med deres dagligdag, mens andre er mere faste vikarer, der kan tilkaldes med kort varsel, forklarer Lene Hansen. Lene Hansen fortæller, at vikarerne har meget forskellig baggrund – både aldersmæssigt og kulturelt. Således er der en del vikarer med anden etnisk baggrund end dansk. Og det giver også en ekstra dimension, da de måske kan tale på en anden måde med ældre med en anden etnisk baggrund. Matcher bedst muligt - Vi screener alle vores nye vikarer, så vi ved, hvad de står for både fagligt og menneskeligt. Screeningen danner baggrund for det fremtidige samarbejde og sikrer, at både vikaren og SOS VIKAR ved, hvad vi kan forvente af hinanden. På den måde kan vi matche vikarerne bedst muligt med opgaverne. Det vigtigste er høj faglig kvalitet, men tillid, overskud og et varmt hjerte for de syge er også altafgørende, siger Dorte Thomsen. Som ledere skal de to også kunne tackle de konflikter og spørgsmål, der uvægerligt opstår når 3000 vikarer kommer ud til private og offentlige institutioner i hele landet. Ofte inviterer SOS VIKAR en kunde – eksempelvis en

Det vigtigste er høj faglig kvalitet, men tillid, overskud og et varmt hjerte for de syge er også altafgørende Dorte Thomsen

institution – ind til en indledende snak, hvor de også møder vikarerne. På den måde undgår man ofte, at der opstår misforståelser. - Det bedste er, hvis man kan afklare tingene direkte mellem kunden og vikaren. Men selvfølgelig kan det blive nødvendigt, at vi som ledere går ind og får tingene afklaret. Det er heldigvis sjældent, for i langt de fleste tilfælde går det rigtigt godt, og kunderne er glade for vores dygtige medarbejdere, siger Lene Hansen, som kan glæde sig over, at SOS VIKAR også er udnævnt til Gazellevirksomhed. www.sosvikar.dk

VIKARBRANCHEN

Viden giver værdi

Uanset om der er tale om en fastansættelse eller et vikarjob så bliver dygtige medarbejdere en mere og mere efterspurgt vare i fremtiden. »Danske virksomheder mangler dygtige medarbejdere inden for en lang række områder, og det problem vil helt sikkert tage til i fremtiden De virksomheder, der er i stand til at tiltrække de bedste medarbejdere, vil stå stærkest i markedet fremover. Det er derfor afgørende, at man løbende indsamler viden om arbejdsmarkedet,« siger Nima Astanehdost, direktør i vikar og rekrutteringsbureauet Randstad. Og han tilføjer: “Vi oplever løbende, at virksomheder tager kontakt til os i forbindelse med, at de gerne vil geare organisationen til fremtiden, herunder hvordan de kan tiltrække de bedste medarbejdere, og på baggrund af en masse indsamlet data og viden er vi i stand til at stille en række scenarier op omkring fremtiden.” En af de kanaler der anvendes til at søge viden om arbejdsmarkedet, er Randstads Workmonitor. Randstad samarbejder med Blauw Research og Survey Sampling International (SSI) om en undersøgelse blandt lønmodtagere i 34 lande - alle mellem 18 og 64 år, og med minimum 400 deltagere fra hvert land. Undersøgelsen er opdelt i fire hovedområder. Første del består af varierende emner, og de sidste tre dele består af tilbagevendende emner som; medarbejdertilfredshed, lysten til forfremmelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Workmonitor: Vi danskere diskriminerer ikke og er meget tilfredse I Randstads seneste workmonitor, der blev gennemført i september 2015, blev der i første del af undersøgelsen spurgt ind til, om lønmodtagerne mener, at de eller deres kollegaer havde været udsat for diskrimination på

arbejdspladsen på baggrund af køn, alder, religion eller etnicitet. Faktum er, at det i dag kun er ganske få, der oplever diskrimination på arbejdspladsen, når det gælder køn, alder, religion eller etnicitet. Selv om alder er det område, hvor der foregår mest diskrimination, er det forsvindende lidt, hvis vi sammenligner os med andre lande, fortæller Workmonitoren. Sammenligner vi os med andre skandinaviske lande, er der i Sverige mindre diskrimination på alle fire områder end i Danmark, mens der i Norge er mere diskrimination på de fire områder. Af de danske lønmodtagere siger 16 procent, at de har været vidne til diskrimination, når det gælder alder, 15 procent har været vidne til diskrimination, når det gælder køn, 11 procent har været vidne til diskrimination, når det gælder etnicitet, mens 10 procent har været vidne til diskrimination, når det gælder religion. Når det gælder tilfredshed med arbejdsgiver, som er et tilbagevendende spørgsmål i undersøgelsen, er det interessant at se, at danskerne her ligger i toppen sammenlignet med de øvrige lande. 80 procent af de danske lønmodtagere er tilfredse med deres arbejdsgiver. Forklaringen kan meget vel være strukturen på det danske arbejdsmarked. »Jeg tror, at en af forklaringerne på, at danskerne scorer højt, når det gælder medarbejdertilfredshed er, at vi har et forholdsvis fladt beslutningshierarki. Mange bliver delagtiggjort i beslutningerne og føler de bliver hørt, og det skaber alt andet lige tilfredse medarbejdere,« siger Nima Astanehdost. Samme flade struktur findes i de øvrige nordiske lande, som ifølge undersøgelsen også scorer højt, når det gælder medarbejdertilfredshed.

Arbejdsmarked 360 I slutningen af December oprettes der endnu et forum ’arbejdsmarked 360’, hvor man kan søge viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Vi er løbende i dialog med en række virksomheder, når det gælder tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, og vi mærker tydeligt, at der er et behov for at have fingeren på pulsen i forhold til arbejdsmarkedet – og derfor lancerer vi som noget helt nyt et forum ’arbejdsmarked 360’, på vores hjemmeside, hvor man kan læse om tendenser og trends på arbejdsmarkedet. Vores eksisterende Workmonitor vil naturligvis udgøre en vigtig del, men også andre historier med tilhørende eksperter vil komme til at fylde,« fortæller Nima Astanehdost. xxxxxxxx

VIKARBRANCHEN

“

Vi siger aldrig nej til en kunde, men trækker på hinanden, forener ressourcerne, hvis vi i en akut situation ikke selv har tilstrækkeligt med folk til rådighed. Det er vores holdning, at vi altid skal kunne finde de folk, der skal bruges. Peter Graugaard

VIKARBRANCHEN

Vikarservice lokalt og nationalt TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Lars Holm

Også akutte og store opgaver Samarbejdet indebærer også, at VikarService-bureauerne kan løse praktisk taget alle opgaver - også de akutte og de helt store. - Vi siger aldrig nej til en kunde, men trækker på hinanden og forener ressourcerne, hvis vi i en akut situation ikke selv har tilstrækkeligt med folk til rådighed. Det er vores holdning, at vi altid skal kunne finde de folk, der skal bruges, siger Peter Graugaard. De samme folk år efter år Det er et særkende for VikarService, at det typisk er de samme folk, kunderne kan trække på år efter år. Hvilket Peter Graugaard ser som en stor fordel for kunderne - og som et vigtigt konkurrenceparameter set fra hans og kollegernes stole. - Ofte skal vikarerne lave det samme arbejde som sidste gang, de var i en virksomhed. Og de kan derfor træde direkte ind i jobbet, når de vender tilbage igen og igen, siger han og tilføjer: - Alle VikarService-bureauer har en kernegruppe af medarbejdere med stor anciennitet. Mellem hver tredje og hver anden vikar har været hos os i mange år. Det er folk, der har valgt vikarjobbet som livsform. Gennem årene er der blevet fejret mange 10-, 20- og 25-års jubilæer hos VikarService. Det betyder, at vi kender vores medarbejdere rigtig godt.

Danmarks ældste vikarbureauer De ni VikarService-bureauer er desuden kendetegnet ved, at de er blandt Danmarks ældste vikarbureauer med mere end 40 års erfaring. Dertil kommer, at de alle er startet med baggrund i landbruget og har udviklet forretningskonceptet til også at omfatte andre - ikke mindst sæsonbetonede - erhverv, hvor der er brug for fleksibel arbejdskraft. - Derfor kender vi forholdene både i de store byer og i de mindre områder ude på landet, hvor vi selvfølgelig har en særlig styrke, pointerer Peter Graugaard. Uddannelse højt prioriteret Uddannelse af vikarerne er højt prioriteret i VikarService. Det gælder både generel og fagspecifik uddannelse målrettet de aktuelle behov hos kunderne. Vikarerne kan hyres fra blot to timer til lige så lang tid, en kunde har brug for. Og fleksibiliteten er stor. Også landmanden, der alene skal bruge en vikar til morgen- og eftermiddagsmalkningen, kan man hjælpe. - Især for små og mellemstore virksomheder kan ansættelsen af vikarer være en god løsning. De får øget fleksibilitet og mulighed for at løfte større opgaver, når de hurtigt kan få tilført nye medarbejdere og kompetencer, siger Peter Graugaard og peger på endnu en fordel ved samarbejdet med VikarService. Hele administrationen - Vi tager os af hele administrationen - betaler vikarens løn, feriepenge osv. og indberetter det, der skal indberettes. Virksomheden skal kun betale honoraret til os. Jeg vil også pointere, at vi betaler vikaren en løn, som matcher lønnen i virksomheden, siger han. VikarService har døgnservice og kan både kontaktes på et fælles telefonnummer og en fælles website alle døgnets 24 timer. - Websitet er omdrejningspunktet for samarbejdet i hverdagen og hjælper kunderne på vej til den vikarservice, de har brug for, slutter Peter Graugaard. www.vikarservice.nu

INFO

700 vikarer og serviceassistenter står bag VikarService, der er et frivilligt, landsdækkende samarbejde mellem ni vikarbureauer geografisk placeret, så de lokalt dækker hver en krog af landet. Og både tilbyder et lokalt og nationalt samarbejde med private og offentlige virksomheder. - Hvert vikarbureau har sit primære område, hvor vi lokalt stiller vikarer til rådighed til forskellige opgaver inden for landbrug, skovbrug, bygge- og anlægsbranchen (entreprenører, håndværkere, anlægsgartnere m.fl.), gartneri, industri (montage), maskinstationer osv. og til specialopgaver som spalterilning og liftarbejde. Desuden hjælper vi med graver-arbejde på kirkegårde, privat- og erhvervsrengøring, vinduespolering og hjemmeservice, fortæller Peter Graugaard, der er formand for lederforum i VikarService og direktør for Akurat i Holstebro. Han fortsætter: - Hvis en kunde skal bruge folk i en anden del af landet, tager vi kontakt til det lokale VikarService-bureau og skaffer dem ad den vej. Det er en langt billigere løsning - for eksempelvis for byggefirmaer - end at sende egne folk på tværs af landet i en kortere eller længere periode. Vi indgår ligeledes landeaftaler med virksomheder, der har brug for vikarer i hele landet. Det gælder blandt andet DLG, som skal bruge ekstra mandskab i høstsæsonen. Vi løfter opgaven for dem på landsplan. Et særligt udvalg forhandler disse aftaler på plads.

VikarService omfatter Himmerlands Vikarservice, Nordvestjysk Vikarservice, Sjællands Vikarservice/ Vikarservice Bornholm og Hjemmeservice Bornholm, Vikarservice Lillebælt, Vestjysk Vikarservice, Akurat, VikarService Storstrømmen, VHE Service Østjylland og Vikarservice Varde-Billund. VikarService ledes af et lederforum, der mødes fire-fem gange årligt for at koordinere samarbejdet. Desuden nedsættes der ad hoc-udvalg til at løse mere specifikke opgaver.

VIKARBRANCHEN

Fleksibilitet er fremtiden på arbejdsmarkedet TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

EU-lov sikrer vikarerne Han er glad for, at en EU-lov fra 2013 giver vikarerne og virksomhederne et regelsæt at rette sig efter, når man benytter vikarer. Eksempelvis skal vikarerne have adgang til de samme personalegoder som de fastansatte. Mange tror måske, at vikarer ofte er det af nød – måske fordi de ikke kan finde et fast job. Men i dag er langt de fleste vikarer af lyst – fordi de gerne vil prøve sig selv og deres kompetencer af i forskellige virksomheder, have et fleksibelt job, der passer til deres livssituation, eller fordi de ser en periode som vikar som et springbræt ind på arbejdsmarkedet. - Både virksomheder og vikarer er glade for den fleksibilitet, der ligger i at kunne hyre folk for en kortere periode uden særligt besvær og administration. Det gør det muligt for dem at skrue op og ned for produktionen, og vi ser, at vikarer bliver brugt mere og mere. Vi vil komme til at se et meget mere fleksibelt arbejdsmarked i tiden fremover, spår Flemming P. Brüggemann. Certificeret uddannelse Brancheforeningen har for nyligt søsat en certificeret uddannelse for medarbejdere i vikarbureauer, som sikrer, at bureauerne kender reglerne til fingerspidserne og kan informere kunderne om mulighederne. Uddannelsen er også med til at sikre, at medarbejderne kan matche vikarer og kunder så godt som muligt. - Det er en bred uddannelse, som de får et papir på, så de kan tage den med på deres cv. Den er kun for vores medlemmer, som også kan benytte Dansk Erhvervs specialister, hvis de har behov for eksempelvis juridisk assistance. Her sidder eksperter, som kender til netop vikarbranchen og dens specielle vilkår, fortæller formanden, som også hvert år kan kåre ”Danmarks Bedste Vikar” i samarbejde med de virksomheder, som benytter vikarer.

Det sker, at en vikar blot skal udføre mindre kvalificeret arbejde, hvis en medarbejder er sygemeldt eller på barsel. Men ofte er vikarerne veluddannede og har erfaring fra mange virksomheder, og det betyder, at de kan tilføre nye kompetencer og ideer til virksomheden. Der er mange eksempler på, at en erfaren vikar er kommet med input, som betyder, at man begynder at gøre tingene på en ny og mere effektiv måde og på den måde tilfører vikaren en værdi udover sin blotte arbejdskraft. Vikarjob er en livsstil For vikaren selv er vikarjobbet ofte en livsstil. Mange foretrækker den frihed, der ligger i at kunne tage opgaver, når det passer ind i hverdagen, men må så leve med, at indtjeningen ikke er lige sikker hver måned. På nogle områder kompenseres dette ved en højere løn, men som minimum er vikaren sikret det samme lønniveau og de samme goder som fastansatte på brugervirksomheder. En periode som vikar – eller en årrække for den sags skyld – er heller ikke noget, der spænder ben for en senere fastansættelse. Snarere tværtimod, siger Flemming P. Brüggemann. - Det kan være fint på cv’et at have erfaring fra mange virksomheder, og i dag er det ikke en ulempe at have skiftet job ofte. Og for mange nyuddannede er det en god vej ind på arbejdsmarkedet. Man får prøvet sig selv af i mange funktioner og smagt på forskellige muligheder, så man lettere kan målrette sin søgning mod den branche eller den specifikke virksomhed, man gerne vil arbejde i fremover. Vi ser også, at mange vikarer ender med at blive fastansat, fordi virksomhederne bliver glade for dem. Det er selvfølgelig ærgerligt for vikarbureauet, men godt for den enkelte, som får ønskejobbet, siger han. www.vikarbureauernes-brancheforening.dk

INFO

Fleksibel arbejdskraft som vikarer og freelancere bliver stadig mere almindelig på det danske arbejdsmarked. Netop derfor er det vigtigt, at der er ordnede forhold og rene linjer i branchen. Vikarbureauernes Brancheforening repræsenterer 40 procent af vikarbranchen – heriblandt nogle af de helt store bureauer. Brancheforeningen, som er medlem af Dansk Erhverv, udsteder blandt andet autorisationer og arrangerer kurser, der sikrer, at medlemsvirksomhederne har helt styr på lovgivning og regler på det fleksible arbejdsmarked. - Det er vigtigt for os at sikre, at vikarbranchens anseelse og agtelse er i top, for vikarbureauerne og vikarerne udgør en vigtig ressource på det danske arbejdsmarked. Totalt beskæftiger vikarbranchen, hvad der svarer til 20.000 fuldtidsjobs, så det har en stor samfundsmæssig betydning. Virksomhederne har lettere ved at regulere deres produktion hurtigt, når de kan bruge vikarer i nogle situationer, og ofte tilfører vikarerne værdifulde kompetencer til virksomhederne, siger Flemming P. Brüggemann, som er formand for Vikarbureauernes Brancheforening og indehaver af VIPvikar i Vordingborg.

Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv samler en stor del af de danske vikarbureauer. Vikarbureauerne er som betingelse for medlem alle autoriserede, og kontrolleres af en ekstern kontrollør. Det er kunder og vikarers sikkerhed for, at man samarbejder med et seriøst vikarbureau med ordnede forhold. Herudover er formålet at højne anseelsen af vikararbejde og til det formål er der udover autorisationskontrollen også lavet en uddannelse til ”Certificeret vikarkonsulent”, uddeling af prisen ”årets bedste vikar” og andre tiltag der kan støtte op om de seriøse bureauer der er medlem af ”Vikarbureauernes Brancheforening - VB”.

VIKARBRANCHEN

“

10 VIKARBRANCHEN

Mer for v end noge

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

Det går godt i vikarbranchen. Karin Brorsen, formand for brancheforeningen VikarBranchen og indehaver af vikar- og rekrutteringsbureauet MatchMind, kan berette om en branche i vækst. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i vikarbranchen er steget fra ca. 14.000 i 2012 (i gennemsnit hen over året) til over 19.000 i 2014 og 2015. Når ledighedskurven falder, bliver der mere brug for

“

Ikke blot slipper man selv for besværet med at søge, men man får også løst problemet på de områder, hvor der er flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft. Karin Brorsen

vikarer, og i VikarBranchen kan man se en kraftigt afsmittende effekt af væksten i hele vores samfund. - Det er blevet svært for mange virksomheder at finde den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er det oplagt at kalde på vikarer. Ikke blot slipper man selv for besværet med at søge, men man får også løst problemet på de områder, hvor der er flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft, siger Karin Brorsen. Når det gælder de uddannelsesmæssigt tungere stillinger, især tekniker- og ingeniørstillinger, suppleres arbejdet med at levere vikarer ofte med rekruttering. “Searches” en masse - I dag skal der “searches” en masse for at finde de rigtige. Tidligere fik vi fat i dem ved at annoncere, men det dur ikke mere på en lang række områder. Nu skal der søges i databaser og netværk. Jo flere kompetencer, jo sværere er det at finde de rigtige folk. Det gælder faglærte generelt. Vi er længere tid om at lukke sådanne opgaver de øger vores “produktionstid”, for kampen om denne arbejdskraft er stor lige nu. Og vi skal ikke blot finde ledige medarbejdere, men også flytte dem fra andre stillinger. Det er tidskrævende, fortæller Karin Brorsen. Ved vikarassistance på ufaglærte er udfordringen knap så stor, men også der begynder man at mærke den stigende konkurrence, lyder det fra brancheforeningsformanden. - Her trækkes der også på udenlandsk arbejdskraft. Antallet af ufaglærte udlændinge stiger. Det er en vej, vi er nødt til at gå for at dække erhvervslivets behov, siger hun. Fleksibel arbejdskraft populær Den positive udvikling og stigende efterspørgsel i vikarbranchen skyldes først og fremmest væksten i erhvervslivet, men mange virksomheder har også draget en lære af de senere års krise, som stimulerer brugen af vikarer. - Det er en vigtig del af konkurrencekraften at kunne geare op og ned hurtigt, siger Karin Brorsen og tilføjer, at en del virksomheder decideret opererer med vikarer som en fast procentdel af arbejdsstyrken. Udvikling i den rigtige retning Ændringen af antallet af ledighedsdage ved under tre

måneders ansættelse - der er nu én dag mindre - ser Karin Brorsen som noget positivt. - Det har gjort det nemmere for os, siger hun og fortsætter: - I øjeblikket er arbejdsmarkedet ved at blive reformeret. Der er tendenser og strømninger på vej, som skal gøre det nemmere at tage korterevarende jobs. Og det er en udvikling i den rigtige retning. Vi har i flere år agiteret for, at det skal kunne betale sig at gå på arbejde. Det er til fordel for både vikarer og vikarbureauer, når mulighederne øges for at bruge de kompetencer og den arbejdskraft, som lige nu befinder sig uden for arbejdsmarkedet. I det hele taget ser Karin Brorsen vikartilværelsen som en vej ud på arbejdsmarkedet for mange, der ikke har et job i dag. Mange succesoplevelser - Vi har mange succesoplevelser med mennesker, som måske ikke kan arbejde fuld tid af forskellige årsager. Eller ikke har “pakken”, der skal til for at klare en jobsamtale. Den tager vi for dem. Det kan være mennesker, som ellers ikke ville få chancen. Vi er kanal ud til mange virksomheder, hvorfor vikaren i stedet for at skrive et hav af ansøgninger kan nøjes med at skrive én. Til os. Herfra er vi bindeled til mange virksomheder, siger hun og understreger, at det for vikarbureauerne drejer sig om at præstere “det rigtige match”. - Og det rigtige match er både en tilfreds kunde og en tilfreds vikar, fastslår hun. Blandt vikarerne er også mange nyuddannede og folk, som har været ansat i samme virksomhed i måske 25 år og har brug for at prøve noget nyt. - For begge parter kan det være en stor hurdle at tage til jobsamtaler. Vi kender udfordringen, man står overfor, både som nyuddannet og efter en årrække i samme job, siger Karin Brorsen og tilføjer: - Mange vikarjobs ender ud i fast ansættelse. En god vikar bliver før eller siden fastansat. Det ved vi af erfaring. Glad for vikarloven At der bliver brug for flere og flere vikarer i fremtiden, er Karin Brorsen ikke i tvivl om, og derfor udtrykker hun glæde over vikarloven, som trådte i kraft den 1. juli 2013. - Er en vikar ikke overenskomstdækket, træder vikarloven til i stedet for og sikrer, at vikaren behandles på lige vilkår med andre ansatte. Det er i øvrigt et must for medlemmer af VikarBranchen, at de følger overenskomster og gældende regler på arbejdsmarkedet, slutter hun. www.vikarbranchen.di.dk

INFO

e brug vikarer nsinde

VIKARBRANCHEN

VikarBranchen er en forening for vikarbureauer i Dansk Industri. For at blive medlem skal man bestå et optagelsestjek og er forpligtet af etiske retningslinjer. Medlemmerne er underlagt stikprøvekontrol fra en ekstern revisor, der tjekker, at de overholder regler om ansættelse, løn, pension, feriepenge og sociale bidrag. Desuden er de opdaterede om love og regler på vikarområdet og har adgang til personalejuridisk rådgivning fra DI’s eksperter. Et certifikat er det fysiske bevis på, at man er godkendt af VikarBranchen.

AM VÆKS

OG DYRK

AGKOMP

NC R

e s

D NF R KA

UDP UK A VOR S S

CA A D

NG R:

ler ores k su rekrut etværk

me ig ivisi n n s

s e e

e e funktion ær

e t st t k

s spe r. r e

lj ns nte

te s

København 33 36 09 44

Herlev 44 54 09 44

Herning 97 21 69 21

Esbjerg 76 14 09 44

Holstebro 96 13 09 44

Aarhus 86 19 76 66

Allerød 48 76 08 44

Odense 63 12 53 44

Kolding 75 50 18 44

Horsens 76 28 69 44

Viborg 87 26 22 44

VEJDIREKTORATET

Vandhuller og faunapassager sikrer dyrene ved motorvejen

Biolog Niels Krogh Kristensen er med til at sikre dyrene i den danske natur, når Vejdirektoratet planlægger motorveje.

TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Jonas Ahlstrøm og Vejdirektoratet

Lovkrav om dyrebeskyttelse Faktisk kræver både dansk lov og EU-bestemmelser, at vi tænker dyrelivet ind i projekter helt fra starten. Et godt eksempel er Holstebro-motorvejen, hvor Vejdirektoratet har afsat mange ressourcer til at sikre dyrelivet langs vejføringen. - Helt fra projektets start laves en VVM-redegørelse, hvor dyrelivet undersøges, og der planlægges faunapassager over eller under vejføringen. Vi har rådgivere, som hjælper os med at kortlægge hvilke arter, der lever i området, og hvordan vi bedst kan sikre, at vejen ikke giver for store gener for dem. For store dyr som hjortevildt, ræve og grævlinger skal der være passager – eksempelvis hvor vejen passerer en dal eller et bakkestrøg, hvor man naturligt kan lægge en underføring eller en landskabsbro, fortæller biolog Niels Krogh Kristensen fra Vejdirektoratet. Han får støtte af eksperter fra eksempelvis Jægerforbundet og fra zoologer, som er eksperter i padder. For mens hjortene har brug for høje og brede passager, har padderne brug for små, fugtige underføringer og lave ”paddehegn”, der kan lede dem fra vandhul til vandhul.

Og i takt med at Vejdirektoratet eksproprierer arealer langs den nye vej, etableres vandhuller til erstatning for dem, der mistes ved byggeriet, eller for at sikre tilstrækkeligt med levesteder, hvor vejen afskærer padderne fra at migrere mellem vandhullerne på hver side.

“

sikre dyrenes passage, så er det kun et lille beløb i forhold til de samlede anlægsudgifter. Og vi har en pligt til at sikre, at den natur og de dyr, vi har i Danmark, også findes i fremtiden. Det er vi gode til i dag, siger Niels Krogh Kristensen. www.vejdirektoratet.dk

Vi har en pligt til at sikre, at den natur og de dyr, vi har i Danmark, også findes i fremtiden Niels Krogh Kristensen

72 store vandhuller - På Holstebro-motorvejen etablerer vi 72 nye vandhuller langs vejen for at sikre bestandene af blandt andre de fredede spidssnudede frøer og stor vandsalamander, som findes her. Projektet skal godkendes af Naturstyrelsen for at sikre, at vi overholder reglerne. Ofte laver vi aftaler med private lodsejere om at etablere vandhuller, hvor der tidligere har været vandhuller, og vi laver dem tilstrækkeligt store – 400-600 kvadratmeter – så de ikke gror til de første 10-15 år, fortæller Niels Krogh Kristensen. Truede dyr som eksempelvis odderen er helt afhængig af at kunne vandre frit, og bruger derfor passager under vejene. Når vejen føres over et vandløb, etableres der typisk reposer, som dyrene kan færdes langs vandløbet på. På den måde kan odderen følge vandløbene og finde en mage. - Selv om nogle synes, at vi bruger mange penge på at

INFO

Igennem tiden er det lykkedes for os her i Danmark stort set at rydde alt, hvad vi havde af oprindelig natur. Skove er blevet fældet, enge pløjet op, åer rettet ud, bække lagt i rør og fjorde, og søer drænet og tilsået med afgrøder. Men i de senere år er det gået op for os, at skal vi have noget natur at se på og nyde, så skal vi selv gøre en indsats. Når vi bygger store motorveje, skærer vi dyrenes naturlige veje midt over. Dyr, som ellers har kunnet vandre frit og opsøge og parre sig med artsfæller rundt om i landet, afskæres fra deres naturlige aktiviteter. Det har vi heldigvis forstået, og når eksempelvis Vejdirektoratet i dag bygger nye motorveje eller renoverer de eksisterende, gøres der store anstrengelser for at etablere passager for dyrene – både de store og små - så de kan udveksle gener med andre populationer.

Vejdirektoratet har pligt til at sikre passager for truede eller fredede dyrearter. Desuden skal Vejdirektoratet etablere vandhuller og genoprette naturen, når et vejprojekt er færdigt. Ved Holstebro-motorvejen etableres således 72 vandhuller for at sikre især spidssnudet frø og stor vandsalamander. De fordeles med 60 på strækningen fra Holstebro til Aulum og 12 mellem Aulum og Snejbjerg.

VEJDIREKTORATET

Effektive vejbyggerier giver mest for skattekronerne TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen og Vejdirektoratet

Når det kan lade sig gøre at få projekterne færdige før tiden og til under budgettet, skyldes det dels, at Vejdirektoratet er meget dygtig til at stille krav og forhandle kontrakter på plads, dels at entreprenørerne har en større frihedsgrad til selv at foreslå ændringer og forbedringer, og det giver en meget større fleksibilitet. - Entreprenørerne bliver bedre og bedre til at planlægge og regne økonomien ud, og vi samarbejder intenst med dem om at få de rigtige løsninger, hvor sikkerhed og kvalitet er i højsædet, siger Per Jacobsen.

Udbygninger letter presset Statsveje tager halvdelen af al trafik Og det er der i høj grad brug for i det trafikale billede. Det giver store udfordringer for Vejdirektoratet, som har Trafikken stiger år for år, og trængsel på ikke mindst moansvaret for statsvejnettet. Selv om statsvejnettet kun ud- torvejene omkring de store byer betyder utallige spildte gør fem procent af det samlede vejnet, bliver halvdelen timer i kø. Men Vejdirektoratet arbejder på højtryk for at af al trafik afviklet på netop lette presset. statsvejene. Vejdirektoratet Nye motorvejsstrækninger har domicil i København, åbner løbende – bl.a. aktumen har afdelinger over hele elt ved Silkeborg og Hollandet. Herfra styres de stostebro - mens andre stræk”Faktisk kunne vi levere penge tilre anlægsarbejder, men også ninger udvides med et eller bage til vores ejere, og det er vi ret den daglige drift og vedligeflere spor. På Vestfyn er stolte af”. holdelse af statsvejene, som motorvejen blevet udvidet Vejdirektør Per Jacobsen. kræver tusinder af ansatte – et projekt, som krævede, hos de mange private leveat man lukkede hele den randører, som Vejdirektoraene vejbane og førte trafiktet samarbejder med. ken over i modsatte bane i - 80 procent af vores budget arbejdsperioden. går til entreprenører over hele landet, som står for vores - Når vi udbygger de travle veje, kan vi ikke bare lukke store anlægsarbejder og den løbende drift. Vores opgave for hele trafikken. Det ville jo klart være det letteste og er dels at planlægge arbejdet, dels at styre afviklingen af hurtigste, men vi er nødt til at opretholde trafikken, selv trafikken og aktiviteterne på vejene. Og det er vi blevet om det selvfølgelig betyder gener for bilisterne. Det kræver rigtigt gode til. Det handler jo om skattekroner, og det store sikkerhedsforanstaltninger for både de arbejdende og er altafgørende både for os og vores politiske ”ejere” at bilisterne, og vi arbejder her med aktiv trafikstyring, så få mest muligt for hver enkelt skattekrone, understreger skiltningen og hastighedsbegrænsningerne ændres efter, vejdirektør Per Jacobsen, som har det overordnede ansvar hvornår der er aktivitet, fortæller Per Jacobsen. for Vejdirektoratets godt 800 ansatte og et budget på godt 4,7 milliarder kr. Heraf gik alene i 2014 knap 3 milliarder Håb forude før Københavns pendlere kroner til store anlæg. To af de helt store indfaldsveje til København er også ved at blive udvidet. Helsingør-motorvejen udvides fra Lyngby Færdig før tiden og under budgettet til Hørsholm med et ekstra spor i hver retning, og det pro- Mange tror, at store offentlige byggeprojekter altid bli- jekt kunne have trukket længere ud end planlagt, fortæller ver forsinkede og bliver langt dyrere end projekteret. Men vejdirektøren. vi har så godt styr på vores aktiviteter, at vi i perioden - En bro styrtede sammen under støbning. Heldigvis kom 2010-2014 havde 24 store anlægsarbejder, hvoraf de 23 ingen til skade, men det kunne have betydet en årelang blev færdige til tiden eller før tiden. Og de 22 blev færdige forsinkelse. Nu har vi sammen med entreprenørerne aftalt, til budgettet eller under. Faktisk kunne vi levere penge at vi satser alt på at få asfaltarbejdet færdigt, så vi allerede tilbage til vores ejere, og det er vi ret stolte af, understreger i december kan åbne i tre spor – og så må broen gøres Per Jacobsen. færdig senere, siger han.

“

En anden knast i pendlertrafikken er Køge Bugt Motorvejen, som er fast indslag i Trafikradioens meldinger. Her er altid kø, men Vejdirektoratet og leverandørerne har arbejdet på højtryk for at få nye kørebaner klar. Første etape af det store arbejde er færdigt, og vejen er åbnet, men der resterer stadig en del kompliceret arbejde. - Der er det specielle, at netop nu er Banedanmark i færd med at anlægge en bane, der krydser Køge Bugt Motorvejen, og det gør selvfølgelig tingene endnu mere komplicerede. Men vi får det løst, så både bilister og togpassagerer ender med at få bedre vilkår, understreger vejdirektøren, som også i de kommende år forhåbentlig kan se frem til store projekter, der vil give genlyd i medierne. For er der noget, der interesserer os alle, så er det fremkommeligheden på vejene.

INFO

Langt størstedelen af den danske biltrafik foregår på de store motorveje og hovedlandeveje. Siden 2004 er trafikken på motorvejene steget med næsten 40 procent, mens trafikken på de mindre veje kun har udviklet sig ganske lidt. Det skyldes flere faktorer. Dels ønsker mange kommuner at få trafikken væk fra de mindre veje og lægger derfor hindringer i vejen for trafikken her, dels er der bygget flere motorvejskilometer. Dertil kommer, at vi har flere biler og gerne tager en længere vej på arbejdet – og det kræver en tur på motorvejen.

Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejnettet, som består af motorveje, en række hovedlandeveje og mange af landets broer. VD vedligeholder blandt andet 55 store broer og tunneller samt 2.291 små broer og tunneller. Desuden bestyrer VD fem broer i fællesskab med Banedanmark (en lille bro har en længde på højest 200 meter). VD udførte omkring 550 vejarbejder på statsvejnettet i 2014. Vejdirektoratets arbejde består primært af tre elementer: Planlægning, Anlæg og drift, Trafikafvikling og -ledelse Fakta om statsvejene: Statsvejnettet er det overordnede vejnet herhjemme. Det er på cirka 3.800 kilometer vej. Dermed fylder statsvejnettet blot omkring fem procent af det samlede vejnet på knap 75.000 kilometer. Men næsten halvdelen af al trafik i Danmark bliver afviklet på statsvejene. Siden 2004 er antallet af kørte kilometer på motorvejene steget med 35 procent. Langs statsvejene er der: - 22 bemandende serviceanlæg med tankstationer og ét ubemandet serviceanlæg. - 18 rastepladser med Info-Teria (altså et cafeteria med trafikinformation.) - 49 rastepladser med toilet.

VEJDIREKTORATET

De store arbejder på Køge Bugt Motorvejen er snart til ende, og bilisterne kan glæde sig til bedre plads.

Vejdirektør Per Jacobsen har det øverste ansvar for statsvejene, som afvikler halvdelen af al vejtrafik i Danmark.

VEJDIREKTORATET

Dialog skal sikre Vejdirektoratet endnu bedre kontrakter TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Jonas Ahlstrøm

Når Vejdirektoratet anlægger nye motorveje, er der tale om milliardbyggerier. Men netop fordi der er tale om så store samfundsmæssige værdier, er det vigtigt, at vejene bliver vedligeholdt og repareret. Det sørger mange forskellige private entreprenører for over hele landet. Og i 2017 planlægger Vejdirektoratet at udbyde de fleste drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Vejdirektoratet er en bestillervirksomhed og har således ikke egne anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesvirksomheder. Alle opgaver udbydes i entrepriser, og med udgangen af 2017 udløber kontrakterne på både drift og vedligeholdelse. Det giver en unik mulighed for et samlet udbud af 400-500 kontrakter, forklarer områdechef for drift og vedligeholdelse Michael Ebbesen. Vejene skal holde længe - Vi har to overordnede områder. Dels den løbende drift: renholdelse, reparation af skader, udskiftning af skilte og så videre, dels ”kapitalbevarelse”, hvor vi udskifter asfalt, vedligeholder broer og så videre for at sikre, at vejene er i god stand og kan holde længe. Vi har for eksempel 80100 asfaltarbejder hvert år, og vi planlægger arbejderne, så de udføres i tide – inden der sker varige skader på vejene. Det er med til at holde omkostningerne nede. I 2012 afholdt Vejdirektoratet Danmarks største samlede udbud på den løbende drift – renholdelse, reparation af skader, udskiftning af skilte og så videre, hvor mere end 350 femårige kontrakter blev indgået. I 2013 udbød Vej-

direktoratet ca. 100 fireårige vedligeholdelseskontrakter, og de udløber altså samtidig med driftkontrakterne. - Det betyder, at vi kan udbyde alle opgaver i 2017 md entreprisestart pr. 1. januar 2018. Inden da indbyder vi entreprenører til en dialog om, hvordan vi kan gøre det bedst muligt og få mest mulig synergi ud af opgaverne. Hvis entreprenørerne for eksempel får en stor fleksibilitet, kan de måske udnytte produktionsapparatet bedre og derved give en bedre pris for det samlede arbejde. Vi vil gerne opsamle erfaringerne centralt, så vi kan skrue de bedste udbud sammen og få mest muligt for skattekronerne, understreger Michael Ebbesen. Der skal prioriteres Vejdirektoratet er tidligt ude, men der er også et stort arbejde fremover. Opgaverne skal analyseres og beskrives, og så skal der søges bevillinger i det politiske system. Får man ikke bevilling til alle de ønskede opgaver, skal der prioriteres, så trafiksikkerhed og fremkommelighed sikres. Kontrakterne vil efter planen løbe op i omkring 1,3 milliard kroner årligt afhængigt af bevillingen. Men netop ved at inddrage entreprenørerne så tidligt som muligt kan Vejdirektoratet inddrage erfaringerne fra de nuværende kontrakter og skabe de bedste forudsætninger for det kommende udbud. - Efter planen udarbejder vi udbudsmateriale i løbet af 2016 og holder licitation medio 2017. Så kan vi skrive

Michael Ebbesen og hans kolleger i Vejdirektoratet skal holde snor i op til 500 nye kontrakter i det samlede udbud af drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

“

Vi vil gerne opsamle erfaringerne centralt, så vi kan skrue de bedste udbud sammen og få mest muligt for skattekronerne. Michael Ebbesen.

kontrakter, så de nye entrepriser kan træde i kraft den 1. januar 2018. Vores opgave er at holde det store overblik og sikre, at arbejderne kan gennemføres samtidig med en hensigtsmæssig trafikafvikling. Ved vedligeholdelsesarbejder skal vi have fokus på trafiksikkerheden og fremkommeligheden, skiltning og så videre. Så vi får gennemført de store opgaver med mindst mulige gener for trafikken og på de bedste økonomiske vilkår, siger Michael Ebbesen. www.vejdirektoratet.dk

INFO

Vejdirektoratet forventer, at udbudsstrategien vil ligge klar frem mod årsskiftet, og at udformningen af udbudsmaterialet vil tage det meste af 2016. Primo 2017 udbydes arbejderne med licitation medio 2017, og kontraktindgåelse vil ske derefter. Kontrakterne starter op den 1. januar 2018.

VEJDIREKTORATET

Et af Danmarks største asfaltfirmaer TEKST: Knud Erik Jensen

“

Den lokale tilstedeværelse har stor betydning for os. På den måde er vi tæt på de lokale entreprenører, kommunerne og de private virksomheder Claus Terkildsen

- Vi producerer og udlægger varmblandet asfalt til alle formål, herunder veje, motorveje og pladser. Desuden leverer vi specialasfalttyper til brobelægninger, industrigulve, p-dæk, busholdepladser og stærkt trafikerede vejkryds med mere, hvor der stilles høje krav til belægningens styrke. Blandt andet den fugefri belægning Confalt, der kombinerer den høje styrke i den cementbaserede mørtel med fleksibiliteten i asfalt, siger Claus Terkildsen videre.

Stor leverandør til Vejdirektoratet De sidste 10 år har Lemminkäinen været en stor og fast leverandør til Vejdirektoratet. Både når det gælder vedligeholdelsesopgaver på statsvejnettet, og når det gælder anlæg af nye motorveje og broer. - Vi er et af de firmaer, der har haft flest opgaver for Vejdirektoratet, hvilket blandt andet skyldes, at vi vandt VD’s udbud af fireårige vedligeholdelsespakker for perioden 2008-11, hvor der blev stillet ekstra penge til rådighed til vedligeholdelse. I de seneste fem år har vi udført ca. en tredjedel af alle nyanlæg på statsvejene og en lang række broer. Her i 2015 medvirker vi som fag- eller underentreprenør ved nyanlæg af motorveje både i Jylland og på Sjælland, fortæller Lemminkäinendirektøren og fortsætter: - Det er et samarbejde, vi er rigtigt glade for. Ikke mindst fordi det har været med til at udvikle os som virksomhed både fagligt og størrelsesmæssigt til det, vi er i dag. På kortere tid - og billigere Tid er en afgørende faktor ved disse udbud, og også på det punkt har Claus Terkildsen konstateret en god udvikling henover årene. - Generelt er det min oplevelse, at alle involverede aktører, Vejdirektoratet, entreprenører og asfaltfirmaer, er blevet dygtigere til at gennemføre projekterne på væsentligt kortere tid. Mange projekter bliver nu færdige langt tidligere end forventet og til en billigere pris, siger han. Arbejder meget med bæredygtighed Hos Lemminkäinen arbejder man meget med bæredygtighed, når det gælder både miljø og arbejdsmiljø, pointerer Claus Terkildsen. - Vi øger hele tiden anvendelsen af genbrugsasfalt og er

blandt dem, der anvender mest gammel asfalt i ny asfalt. Også genbrug af gamle jernbaneskærver i asfalt har vi fokus på. Desuden arbejder vi meget med støjreducerende og lavtemperatur asfalt. Støjbelastning er en af de største gener for os mennesker, og med støjreducerende asfalt kan vi formindske støjgenerne omkring vejene. Lavtemperaturasfalt produceres ved lavere temperaturer, ca. 20 procent eller 30-40 grader lavere, og vi sparer energi og reducerer udledningen af CO2. Anvendelse af lavtemperaturasfalt er således til gavn for både arbejdsmiljø og det eksterne miljø, siger han. Lemminkäinen har asfaltfabrikker og kontorer over det meste af landet. - Den lokale tilstedeværelse har stor betydning for os. På den måde er vi tæt på de lokale entreprenører, kommunerne og de private virksomheder, understreger Claus Terkildsen. www.lemminkainen.dk

INFO

- Vi vil være kendt som en leverandør, der er til at stole på i forhold til kvalitet, overholdelse af tidsplaner og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø. Det har vi nu arbejdet ud fra i en årrække, og det har placeret os som en af de største i Danmark inden for produktion og udlægning af asfalt med en markedsandel på ca. 20 procent. Det siger direktør hos Lemminkäinen A/S Claus Terkildsen, der også ser en stor palette af produkter og ydelser - større end de fleste af konkurrenternes - som en væsentlig årsag til, at virksomheden er blevet en attraktiv og landsdækkende leverandør til bl.a. Vejdirektoratet.

Lemminkäinen A/S har hovedsæde i Silkeborg og er en del af finske Lemminkäinen Group med mere end 4.700 medarbejdere. I Danmark er der ca. 300 medarbejdere fordelt på seks lokalkontorer og syv asfaltfabrikker. Desuden har den danske virksomhed to datterselskaber. Det ene på Sjælland med speciale i asfaltfræsning. Det andet er GenVej A/S (delvist ejet), som genanvender byggematerialer til asfaltprodukter.

Den lokale tilstedeværelse har stor betydning for os. På den måde er vi tæt på de lokale entreprenører, kommunerne og de private virksomheder

I 2015 medvirker Lemminkäinen som fag- eller underentreprenør ved nyanlæg af motorveje både i Jylland og på Sjælland - her asfalteres Silkeborg-motorvejen på strækningen fra Låsby til Hårup.

VEJDIREKTORATET

Mobilis Danmark A/S står i alt for tre af broerne på Helsingørmotorvejen.

Administrerende direktør Sjoerd Opdam ved motorvejsbroen ved Egebækvej. Broen styrtede delvist sammen under støbning, og Mobilis Danmark A/S genopbygger den.

Hollandske broeksperter rykker ind i Danmark TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

“

Vi har helt klart potentiale til at få flere opgaver Sjoerd Opdam

Mobilis Danmark A/S er et søsterselskab til hollandske Mobilis B.V, der begge er datterselskaber til TBI Infra B.V. Det hollandske moderselskab har mange års erfaring i bro- og anlægskonstruktioner, og den erfaring ville virksomheden gerne vise frem til de danske bygherrer. Og det blev godt modtaget, fortæller administrerende direktør Sjoerd Opdam, som leder de danske aktiviteter fra kontoret i Taastrup. Vi startede op i Danmark i 2012, hvor vi i samarbejde med en anden hollandsk entreprenør – Van Gelder - stod for etableringen af Frederikssundsmotorvejen etape 2, hvor vi først vandt

udførelsen af Tværvejen i en totalentreprise, der er en motortrafikvej mellem Frederikssundsmotorvejen og Smørum. I forbindelse med Pihl & Søns konkurs overtog vi udførelsen af selve Frederikssundsmotorvejen etape 2, som starter ved motorring 4 og frem til Tværvejen. Samme år fandt vi sammen i et samarbejde med Barslund A/S, som vi med stor succes udfører både etape 3 og 4 på udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen med, siger Sjoerd Opdam. Opbygger ny organisation op i Danmark Mobilis Danmark A/S åbnede kontor herhjemme i april 2014, og har i dag 20 medarbejdere i det danske selskab. Specialet er broer, hvor Mobilis egne folk står for selve styringen af arbejdet, mens underentreprenørens folk udfører størstedelen af selve arbejdet. 15 af medarbejderne i virksomheden er hollændere, som rejser frem og tilbage mellem Danmark og Holland i weekenderne, men det er planen, at Mobilis på sigt opbygger en medarbejderstab bestående af såvel danske som internationale medarbejdere. - Det er ikke meningen, at vi skal ind og konkurrere direkte med danske entreprenører. Vores speciale er integreret design og udførelse af betonkonstruktioner i massiv skala. Vi har en anden tilgang til brobygning end den traditionelle danske måde at gøre tingene på, det gælder blandt andet på selve design-delen, på udførelsen af stilladskonstruktioner mv og vi mener derfor, at vi også har en plads på det danske marked. Og det har jo også vist sig, at vi kan vinde opgaver i fri konkurrence, fremhæver direktøren. Vi kan tilføre nye værdier - Vi har helt klart potentiale til at få flere opgaver – typisk

i joint ventures med store og seriøse virksomheder som Barslund A/S, som kan supplere vores arbejder med jord, afvanding og belægninger. Det, som vi kan tilføre, er måske nye måder at tænke på, fordi man i Danmark er vant til at gøre tingene på en bestemt måde. Det vil vi gerne være med til at ruske lidt op i, understreger Sjoerd Opdam, som roser sine danske samarbejdspartnere for at tage godt imod de nye tanker. www.tbi-mobilis.dk

Mobilis Danmark A/S er en ny spiller på det danske entreprenørmarked, men har allerede godt fat i de spændende opgaver. Det er således Mobilis Danmark, der sammen med anlægsentreprenøren Barslund A/S, opfører tre broer på udvidelsen af Helsingørmotorvejen mellem Gl. Holte og Hørsholm S – blandt anden opførelsen af broen for Egebækvej, som delvist kollapsede i forbindelse med støbning i 2014.

INFO Mobilis Danmark A/S står i alt for tre af broerne på Helsingørmotorvejen. Tal Mobilis Danmark A/S 2014

2013

52.7

23.9

2014

2013

2012

Omsætning (i mil. Dkk)

1.157

1.410

1.925

Medarbejdere

358

474

467

Omsætning i mil. Dkk

Tal TBI Infra B.V.

VIDSTE DU AT...

Selskabsudlejning Erhverv:

Hold dit næste firmaarrangement på Sonnerupgaard Gods - vi hjælper dig med at få indfriet alle ønsker omkring jeres næste kursusafholdelse i samarbejde med dig. Vi kan endvidere arrangere events imellem jeres faglige indslag. Til middagen kan vi tilbyde jer vores nye koncept ”Hyldest til grisen”, hvor I bydes velkommen med et koldt shot mjød eller et kop mjød. Til arrangementet tændes faklerne på godset, den gamle hestevogn køres frem som buffetbord alt imens en velhængt pattegris steger på grillen og udgør den perfekte afslutning på en indholdsrig dag i godsets smukke omgivelser. Hos os har hvert kursushold sin egen værtinde, og jeres middag vil altid blive serveret for jeres kursushold alene.

Leje et hotel

Ønsker I at have en del af godsets fire afdelinger for jer selv og dermed fuld diskretion under jeres næste arrangement, kan I på Sonnerupgaard Gods leje jeres egen afdeling og dermed selv stå for jeres firmaarrangement. En afdeling består af hotelværelser, komplet køkken, mødelokale og spiselokale.

R E B A K S T E D E K R MØDEMA G O . R K . A I M 8 , 0 2 R E S D A L P S D J E B R 37.900 A I DANMARK RIENS ØKONOMISK KILDE: MØDEINDUST

E BETYDNING I DANM

ARK, VISITDENMARK

Sonnerupgaard Gods, Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø - +45 4640 9531 info@sonnerupgaard.dk, www.sonnerupgaard.dk

TIVOLI HOTEL & CONGRESS CENTER I CENTRUM AF KØBENHAVN

Den lette dagmødepakke pr. person fra kr.

545,r

679 værelser og 55 møde- og udstillingsrum

Søg, forespørg og bestil på: www.arp-hansen.dk/konference

2012

KURSER & KONFERENCER

Meet & More vil tiltrække flere konferencegæster til Vadehavet Under navnet Meet & More vil 40 aktører ved Vadehavet og i Esbjerg/Ribe nu arbejde på at tiltrække flere konferencer og større arrangementer til området. Udover professionelle faciliteter byder området på en lang række muligheder for at facilitere spændende og anderledes møder i unikke omgivelser. 40 aktører fra området ved Vadehavet har samlet sig i netværket Meet & More med én fælles ambition: at tiltrække flere møder og konferencer til de spændende omgivelser ved og omkring Vadehavet. Via Meet & More-netværket kan man som konference- eller mødearrangør henvende sig ét sted og få hjælp til at planlægge og skabe de rigtige rammer for sit arrangement. Meet & More organiserer og koordinerer på tværs af de 40 aktører, og fordi netværkets koordinatorer kender alle områdets muligheder, kan de fra kunde til kunde – og fra arrangement til arrangement – hjælpe med at skræddersy det helt rigtige program. - Vadehavet og området omkring Esbjerg og Ribe har været lidt overset i konferencesammenhæng, og vi vil derfor gerne sætte mere fokus på de mange muligheder, vi som område har – særligt i forbindelse med Vadehavet, der i 2014 blev udnævnt til Unesco-område. Her er nogle unikke muligheder for at integrere naturen i sine arrangementer fx via østers- eller sælsafarier eller ved at opleve fænomenet ”sort sol”. Vi har nogle andre strenge at spille på, fordi vi er så tæt på naturen og har en række faciliteter, der kan andet og mere end at levere stole og projektorer – fx afholder vi møder og events på Fiskeriog Søfartsmuseet eller Vadehavscentret, fortæller konceptchef i Meet & More Janni Baslund Dam. Få del i energien på havnen Samtidig betyder Esbjergs status som Danmarks Energimetropol, at området har en masse at byde på for virksomheder inden for vind, olie- og gasindustrien. - Det er ingen hemmelighed, at der sker rigtigt meget i Esbjerg for tiden – specielt på havnen. Her er en helt særlig energi og et dynamisk erhvervsliv i vækst, og det

INFO Meet & More er et samarbejde mellem 40 aktører ved Vadehavet, der arbejder for at tiltrække møder og konferencer til de mangfoldige omgivelser ved og omkring Vadehavet i Esbjerg Kommune. Meet & More tilbyder gratis sparring og rådgivning til virksomheder og foreninger på jagt efter et anderledes sted til deres næste møde eller konference, og bidrager både med praktisk planlægning og ideer til at give deltagerne så autentisk og unik en oplevelse som muligt – i samspil med det faglige indhold.

kan være med til at inspirere de virksomheder, som afholder arrangementer i området. Ofte kan vi i Meet & More skabe mulighed for samarbejde, sparring og videndeling med virksomhederne i området, fortæller Janni Baslund Dam.

ding-arrangement for bare 40 personer. Udover teambuilding-aktiviteter ved Sport & Event Park Esbjerg og møder på Esbjerg Conference Hotel, bød programmet også på blandt andet havnerundfart og et besøg på kontrolcentralen hos energiselskabet Vattenfall, på havnen.

Olie Gas Danmark, der er brancheorganisation for den danske olie- og gassektor, afholdte tilbage i april offshore-industriens årlige sikkerhedskonference for 350 internationale deltagere i Musikhuset i Esbjerg. Valget af Musikhuset skyldtes arrangørens ønske om et mere eventpræget arrangement, hvor de lyd- og lystekniske forhold sammen med fleksible rammer virkelig kom i spil og gjorde arrangementet til mere end blot en traditionel konference.

- Meet & More var en meget positiv oplevelse. Der var fra den første henvendelse fokus på at få spurgt ind til vores ønsker og mål med arrangementet. Vi fik ret hurtigt program og reservationer på plads, og helt op til dagen blev der fulgt op på små detaljer, og mindre korrektioner blev hurtigt bekræftet. Dagen forløb perfekt og efter tidsplanen, så jeg kan kun anbefale Esbjerg og Meet & More-servicen til andre, som vil prøve kræfter med en anderledes og inspirerende team-building dag, fortæller Torben Krogsdal Jacobsen, Senior Director - Materials & Processes hos LM Windpower.

- Området har ved flere lejligheder bevist, at vi – udover at have styr på de praktiske forhold som mødelokaler, overnatning og logistik – har produktet og rammerne til at tiltrække konferencer af den størrelse. Men det er bestemt ikke kun større konferencer, som med fordel kan kigge vores vej. Vi er åbne for alle typer forespørgsler og hjælper også gerne mindre grupper med at skabe uforglemmelige arrangementer som f.eks. et møde på vadehavsøen Mandø, fastslår Janni Baslund Dam. Den gode vært Meet & More assisterede for nylig LM Wind Power, der er verdens førende leverandør af komponenter og serviceydelser til vindmølleindustrien, med et teambuil-

Og netop den gode behandling fra start til slut er helt centralt for konceptchefen: - Vi vil gerne være gode værter, der tager sig af sine gæster og gør det nemt og bekvemt at lægge sine møder her i området. Vi kombinerer muligheden for skræddersyede oplevelser med god service, for vi ved, at tryghed er en afgørende faktor, når det gælder arrangementer og konferencer, slutter Janni Baslund Dam. www.meetandmore.dk

22 KURSER & KONFERENCER

“

Vi påtager os ansvaret for den totale drift af kantinen, inklusive personale. Og vi tilbyder en 80/20-løsning baseret på, at 80 procent af maden leveres fra et af vores store cateringkøkkener, og de sidste 20 procent klares af en Kokken & Comedarbejder ude i virksomheden.

Flemming Binger

Fleksibilitet på menukortet TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Fleksibiliteten kommer til udtryk på flere måder Under finanskrisen reducerede mange virksomheder medarbejderstaben og stod pludselig med et stort kantinekøkken og en kapacitet i køkkenet, de slet ikke havde brug for mere. Hurtigt skalere op og ned - Ved at outsource frokosten til os kan der hurtigt skaleres op eller ned alt efter den aktuelle situation. Frokosten bliver en variabel omkostning tilpasset det konkrete behov i virksomheden. Efter nogle år, hvor mange virksomheder skar ned på frokosten for at spare, går trenden nu den modsatte vej. Man vil igen gøre noget for medarbejderne og medarbejdernes sundhed, siger Flemming Binger og tilføjer: - Endnu en fordel ved at outsource frokosten er, at man kan spare det store køkken væk. Vi bliver ofte taget med på råd, når der skal indrettes kantine, og vi anbefaler, at man nøjes med et anretterkøkken, hvor maden kan gøres

færdig og rettes an. Det areal, der bliver til overs, kan man helt sikkert finde noget andet at bruge til.

af de fremtidige menuplaner, siger Flemming Binger og understreger, at man gør meget for at variere maden.

Tid og penge. Også det sparer man med en Kokken & Co-kantineløsning, påpeger Flemming Binger og sætter ord på en række fordele: Man ved, hvad det koster. Ingen uventede omkostninger. Mindre madspild. Mindre energiforbrug og vedligeholdelse af driftsudstyr. Fuld service hver dag hele året. Ingen problemer ved syge- og feriedage.

Skifter menukort ofte - Når man “spiser på den samme restaurant hver dag”, er det vigtigt at skifte menukort ofte. Vi udvikler hele tiden nye og spændende menuer, laver temadage, følger op på årstiden - påske, pinse, sommer og jul - serverer “mormormad”, hvis man ønsker det, giver mange salater at vælge imellem, hvis det står højt på ønskesedlen, minimerer antallet af gange, vi serverer varm fisk, hvis det er et kritisk punkt, og så videre. Også mad til medarbejdere med anden etnisk baggrund, gluten- og laktosefri mad, spisende gæster fra Japan og andre udfordringer har vi IT og logistik til at klare, siger salgschefen og betoner, at medarbejderne hos Kokken & Co selv spiser den mad, der serveres for kunderne. - Vi tester alt på os selv, slutter Flemming Binger. www.kokkenogco.dk

364 dage om året - Med vores kantineløsninger får man ikke kun frokosten. Vi leverer også mødeanretninger, mad til firmafester, receptioner og meget mere. Og vi leverer om aftenen, om natten og i weekenden 364 dage om året - kun den 1. januar holder vi fri. Vi stiller kantinemedarbejder til rådighed. Det er vigtigt, at der kommer et ansigt på det, der foregår i køkkenet, og at der dufter af mad. Bag det hele er der et stort bagland. Vi har fire cateringkøkkener og kan med kort varsel levere mad til gæster og møder, uden at det griber ind i kantinemedarbejderens daglige arbejde. Det hele koordineres via én kontaktperson hos os, fortæller Flemming Binger. Behovsanalyse Samarbejdet med Kokken & Co bygger på en behovsanalyse hos kunden, idet man ser på, hvordan fordelingen af kvinder og mænd er i virksomheden, om det er en “blue color”, en “white color” eller en både og -virksomhed osv. - Vi graduerer den ugentlige menuplan efter den enkelte virksomheds behov og ønsker. Efter en tid tager vi ud og hører, hvad man siger om frokosten i virksomheden og får feedback, som vi retter ind efter ved udarbejdelsen

INFO

- Hvis nogen tror, at en frokostordning bare er en frokostordning, så tager de fejl. Meget fejl. Vi tilbyder også den klassiske frokostordning, hvor vi kommer hver dag, stiller maden og kører igen. Men frem for alt tilbyder vi en kantineløsning, som både omfatter mad og drift. Vi påtager os ansvaret for den totale drift af kantinen, inklusive personale. Og vi tilbyder en 80/20-løsning baseret på, at 80 procent af maden leveres fra et af vores store cateringkøkkener, og de sidste 20 procent klares af en Kokken & Co-medarbejder ude i virksomheden. Kendetegnende for vores kantineløsninger er en ekstrem grad af fleksibilitet. Det siger Flemming Binger, salgschef hos Kokken & Co, der leverer “god og varieret mad til den vigtige pause midt på dagen”, som han udtrykker det.

Kokken & Co er landsdækkende og har cateringkøkkener i København, Slagelse, Odense og Aarhus. Virksomheden er en del af Catering Danmarkkoncernen, som også omfatter Smageriet, Kokken & Jomfruen, Brunchtid, Kokkens hverdagsmad og Festen.dk. Catering Danmark har i alt ca. 120 medarbejdere, mere end 200 vognmænd og en årsomsætning på over 100 millioner kroner.

Skab værdi for virksomheden med kompetence- og lederudvikling Aarhus BSS udbyder kurser og enkeltfag målrettet ledere og specialister med vægt på praktisk anvendelighed, så man med det samme kan omsætte viden og værktøjer til værdi i egen virksomhed. Overvej at lade flere fra organisationen deltage sammen – det giver både synergi og bedre resultater.

Vi tilbyder også virksomhedstilpassede forløb af kortere eller længere varighed. Dette er specielt relevant, hvis I har flere end 10 personer med behov for kompetenceudvikling inden for samme område. Kontakt Thomas Korsgaard på telefon 8715 0402 eller tkors@au.dk for mere info.

AKTUELLE KURSER • Prisstrategi – værdibaseret prisfastsættelse

– Skab langsigtet profitpotentiale • Blue Ocean Strategi med strategikort

– Gør dine forretningsidéer til en indtjeningskilde • Complexity Management – når direktionen leder, styrer og profiterer på kompleksitet

• Succes med vækststrategi

– Skab god og sund vækst • Den effektive strategiproces

– Vælg den rette strategimodel • Bestyrelsesuddannelse – med fokus på små og mellemstore virksomheder

Find vores kurser på executive.au.dk/kurser

KURSER &KURSER KONFERENCER & KONFERENCER 24

Ledelse starter med selverkendelse TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

Positiv effekt breder sig - Der er ikke berøringsangst i nær samme grad i dag som tidligere. Det skyldes at så mange har oplevet positive personlige og forretningsmæssige effekter af vores udviklingsprogrammer, og vi kan se at det breder sig internt i de enkelte virksomheder, hvor vi ofte ser flere medarbejder efterfølgende, når en har været på et af vore åbne kurser. Og de oplever at både deres arbejdsliv og privatliv får et løft, fortæller partner i Mandrup & Co, Anne Specht. Kursusvirksomhedens stifter, Charlotte Mandrup, var den første, der bragte mindfulness til erhvervslivet i Danmark, og hun har skrevet en række bøger om mindfulness og ledelse. Mindfulness er en træningsteknik eller meditationsform, der stammer fra buddhismen, og kan gavne ethvert menneske, men i Mandrups regi er det målrettet udelukkende mod erhvervslivet. Med mindfulness træner man hjernen til at udvikle en stærkere koncentrationsog fokuseringsevne og et åbent sind. Mandrup & Co råder over en række erfarne konsulenter, der ligesom Anne Specht har et indgående kendskab til erhvervslivet og ledelsesproblematikker – erfaring der sættes i spil på kurserne.

Lær at skille ”dit shit fra mit shit” - Vi skal lære at skille ”dit” fra ”mit”. Du skal ikke tage det på dig der dybest set ikke vedrører dig. Et eksempel er fra et callcenter i en offentlig styrelse, hvor – ofte vrede - borgere ringede ind med klager. Her påvirkede det de ansatte, så de selv blev vrede og kørte en konflikt op, samtidig med at de tog vreden med hjem. I stedet lærte de at skille tingene ad, så kundens vrede ikke blev taget personligt, siger hun. Nogle virksomhedsledere møder op til mindfulness-sessionen med en sund skepsis, men vil samtidig gerne have noget med hjem, når de lægger tid og penge til et kursus. Men de skal selv ville det, for mindfulness er benhård træning, der kræver meget af deltagerne. - De er ofte lidt usikre i starten. Vores opgave er at skabe et tillidsfuldt rum, hvor deltagerne kan erkende at de lige nu, i forhold til mindfulness, er ”begyndere” så vi kan arbejde med den åbenhed og nysgerrighed begynderindstillingen ofte beriger os med, forklarer Anne Specht.

Selvindsigt og fokusering Vi arbejder blandt andet med åndedrætsteknikker, som balancerer nervesystemet og modvirker fx stress, men også med en række filosofiske principper, som giver selvindsigt, fokus og nærvær. Det er vigtigt at kunne fokusere på en enkelt ting ad gangen for at kunne løse et problem, men de fleste er utrænende i at være nærværende og fokuserede. Det er vi ellers fra helt små, men vi aflærer det efterhånden. Vi vil mange ting på én gang. Vi forveksler travlhed med effektivitet. Ved at kunne vende dig mod det væsentlige, bliver du mere effektiv som leder og medarbejder, og få en større arbejdsglæde, siger Anne Specht. Derfor arbejder konsulenterne i Mandrup & Co. med at træne koncentrationsevnen og åbne opmærksomheden mod

Mød medarbejderne på en anden måde Med mindfulness lærer man at man ikke skal tage tingene for givet. Man må forholde sig åbent, og ikke bedømme, konstatere at tingene er som de er – og så tage den derfra. - Jeg kan fx ikke lære en leder at begejstre sine medarbejdere. Lederen kan skabe gode rammer og vilkår for at begejstringen kan blomstre men selve begejstringen, den kan kun medarbejderen vælge. Men jeg kan lære ham ikke at møde medarbejderen med en fordømmelse eller bebrejdelser, der låser medarbejderen i sin position. Forventer du at dine medarbejdere skal udvikle sig, er kravet til dig, at du skal kunne slippe dine fastlåste forventninger til dem. Dit liv bliver hvad du vier din opmærksomhed til, grib øjeblikket og brug det til at bidrage, til at skabe værdi for dig selv, dine medarbejdere og din virksomhed, understreger Anne Specht fra Mandrup & Co. www.mandrupco.dk

Mindfulness har hjulpet mange i toppen af dansk erhvervsliv til at blive mere afbalancerede og effektive som ledere og som mennesker.Meditation er effektiv mentaltræning, understreger Anne Specht og Lone Zanchetta Klercke, begge partnere i Mandrup & Co.Anne Specht fra Mandrup & Co har mange års erfaring både fra traditionel ledelsesudvikling og mindfulness.

INFO

Mandrup & Co. udbyder blandt andet følgende kursusrækker: Mindful Leadership forledere på alle niveauer Professionel Robusthed for medarbejdere Mindful Company Virksomhedsprogram for medarbejdere og ledere Mindfulness Pro Instruktørprogram for interne/eksterne konsulenter og ledere Mindfulness i hverdagen Endags workshop for medarbejdere, interne konsulenter og mellemledere

INFO

det væsentlige. Et eksempel er mødeledelse. Vi kender alle fornemmelsen af at sidde i et møde og håbe det snart er overstået, opmærksomheden er fæstnet i fremtiden – ”hvad skal jeg bagefter”, eller i fortiden - “hov nu nåede jeg ikke X”. Det eneste sted du kan handle fra, er i nutiden. Er din opmærksom ikke optaget af det du bruger din tid på, er du i gang med at spilde din tid. Enten deltager du bidragende ellers gør du noget for at ændre omstændighederne. Din tid er dit ansvar. Der er ikke noget mystisk i det. Det handler i høj grad om almindelig, sund fornuft. Vi ved godt hvad vi bør gøre, men vælger det ofte ikke, fordi vi har indlært nogle uhensigtsmæssige mønstre, der hæmmer vores evne til at fokusere og skille væsentligt fra uvæsentligt, siger Anne Specht.

I en lang række af Danmarks største offentlige og private virksomheder har ledere og medarbejdere fået en mere afbalanceret tilgang til arbejdet. Mindfulness og andre former for mentaludvikling har for alvor vundet indpas på direktionsgangene og årsagen er at mindfulnesstræning er en meget direkte vej til at højne effektiviteten. Mindfulness er disciplinen som træner dig at tage styring over din opmærksomhed og skære ind til det væsentlige. En af Danmarks mest erfarne kursusvirksomheder indenfor ledelsesrådgivning, coaching og mentaludvikling, Mandrup & Co, oplever, at fordommene om de ”mystiske” former for selvudvikling for alvor er blevet aflivet i dansk erhvervsliv.

Mindfulness er en træningsteknik, der styrker opmærksomheden og rent fysisk påvirker centralnervesystemet. Gennem bl.a. meditation træner mindfulness hjernen til at udvikle en stærkere koncentrationsog fokuseringsevne og forbedrer kontrollen over egne tankemønstre og følelser. I dag anses mindfulness som et af de stærkeste og dog enkleste udviklingstilbud til ledere og medarbejdere, der dagligt forventes at præstere, have overblik og udvise gennemslagskraft og ansvar.

25 LEDELSE, KURSER &KURSER KONFERENCER & KONFERENCER

“

Der er ikke berøringsangst overfor mental træning i nær samme grad i dag som tidligere Anne Specht, Partner i Mandrup & Co

26 KURSER & KONFERENCER

Kurser og konferencer med lokalt præg TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

- Der skal tænkes meget mere bredt - ikke kun tænkes på det, der foregår inde, og ikke kun tænkes på forplejning. Vi skal skabe nye mødekoncepter og bruge mødefaciliteterne anderledes. For eksempel være mere udenfor, hvor der er højere til loftet og plads til at tænke mere og bedre, og hvor der er gode faciliteter til teambuilding og ryste sammen-aktiviteter. I det hele taget bruge naturen og lokalområdet aktivt. Det siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og meget involveret i konferencemarkedet. Brancheorganisationen, der repræsenterer hotel-, restaurant- og turisterhvervet i Danmark, ser en ny trend i anmarch hos mange af medlemmerne inden for kursus- og konferencesegmentet. - Det har vundet mere indpas at bruge naturen, der ligger lige uden for døren, og at samarbejde med lokale producenter og leverandører. Mange gør det, men endnu flere kan få glæde af det. Vi hører fra medlemmer, som gør det, at de får meget ud af det og øger omsætningen. Samtidig kan det være en måde at differentiere sig på i forhold til konkurrenterne, siger Mikal Holt Jensen videre.

“

Det har vundet mere indpas at bruge naturen, der ligger lige uden for døren, og at samarbejde med lokale producenter og leverandører. Mange gør det, men endnu flere kan få glæde af det. Michal Holt Jensen

Ikke kun jakkesæt og hardcore business Med projektet “Naturligt samspil” støtter HORESTA op omkring øget brug af naturen. Projektet handler om pakketilbud for friluftsaktiviteter til turister i Danmark, men også når det gælder kurser og konferencer går trenden i den retning. - Deltagere i kurser og konferencer er ikke kun erhvervsfolk i jakkesæt og handler ikke kun om hardcore business. De er også mennesker, som kan lide naturen og gerne vil færdes i den i løbesko eller med en fiskestang i hænderne, pointerer Mikal Holt Jensen. Tænke bredere og anderledes En kampagne, som HORESTA netop nu er ved at afslutte, har til formål at instruere medlemmerne i at tænke bredere og anderledes. - Vores gæster gider ikke sidde fra kl. 10 til 16 i et mødelokale. Der skal ske noget mere. I forvejen er vi gode til mad. Det nordiske køkken, småt, men godt, lokale råvarer, større ansvarlighed, brain-food i form

af mad og snacks, der får deltagerne til at virke bedre i mødesituationer og koble bedre af - alt sammen bidrager det til at give ny energi og sikre mere effektive møder, som deltagerne får noget ud af. Men der er også brug for at klatre i træer, spille fodboldgolf, tumle rundt på stranden, og hvad der nu ellers er mulighed for på stedet, ind imellem den faglige snak, siger Mikal Holt Jensen og fortsætter: - Frokost skal ikke nødvendigvis serveres inde, men kan også foregå udendørs, tilberedes og nydes udenfor og gerne med brug af lokale naturprodukter. På den måde fortæller man samtidig lidt lokalhistorie og giver gæsterne oplevelser, de kun kan få netop dér. Ved at tilbyde det hele i form af pakkeløsninger gør man det nemt for kunderne at finde det, som er specielt for sit lokalområde. Skaber loyalitet HORESTA har på direktørplan forhørt sig blandt medlemmerne, der beskæftiger sig med kurser og konferencer, om effekten af at gribe tingene lidt anderledes an. - Først og fremmest skaber det loyalitet og bevirker, at gæsterne kommer igen og bliver ofte også længere. Med andre ord giver det en større tilgang af gæster og øger omsætningen at inddrage naturen og det lokale som en del af produktet. Vi er generelt blevet mere sundhedsbevidste og opmærksomme på, at sundhed er noget, vi får i naturen. Også konferencegæster ønsker at gøre noget for sundheden, understreger Mikal Holt Jensen.

Det er vigtigt, at erhvervsturisten får en god oplevelse af Danmark - også uden for hotellet. Blandt andet når han eller hun sætter sig ind i en taxa, hvor det første møde med Danmark ofte foregår. Der er derfor lavet et servicemanifest over for taxachauffører omhandlende de mest basale ting, når man tager imod gæsten. Får gæsten en god serviceoplevelse, har det en positiv afsmittende effekt på resten af opholdet i Danmark. Også de mere skæve oplevelser og uformelle måder at gøre tingene på er der tænkt på i NICE. www.horesta.dk

Generelt begynder det at gå bedre for kursus- og konferencebranchen oven på krisen. Især hoteller og især hoteller i København har fremgang.

Går bedre for branchen Generelt begynder det at gå bedre for kursus- og konferencebranchen oven på krisen. Især hoteller og især hoteller i København har fremgang. I følge tal fra HORESTA (opgørelsen omfatter kun hoteller med minimum 40 senge) var der totalt set 7.139.616 overnatninger i 2014 mod 6.581.672 året før og konstant fremgang siden 2010, hvor der var 5.191.677 overnatninger. Når det gælder forretning, var der 2.272.496 overnatninger/individuelt i 2014 mod 2.248.455 i 2013 og 701.742 overnatninger/gruppe i 2014 mod 621.901 i 2013. Serviceoplevelse i særklasse Med det såkaldte NICE-projekt, der finansieres af midler fra Vækstforum Hovedstaden og en partnerkreds bestående af HORESTA, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Roskilde Universitet, CPH Business og Wonderful Copenhagen, tilstræbes det at give besøgende i Danmark en serviceoplevelse i særklasse. - Oprindelig var det et rent københavnsk projekt, men i dag er det landsdækkende, fortæller Michal Holt Jensen og tilføjer: - Formålet med NICE, der betyder New Innovative Customer Experiences, er at arbejde med serviceinnovation inden for turisme, herunder også erhvervsturisme.

“Vi skal skabe nye mødekoncepter og bruge mødefaciliteterne anderledes. For eksempel være mere udenfor, hvor der er højere til loftet og plads til at tænke mere og bedre, og hvor der er gode faciliteter til teambuilding og ryste sammen-aktiviteter”, siger Mikal Holt Jensen.

KURSER & KONFERENCER 27

“Det har vundet mere indpas at bruge naturen, der ligger lige uden for døren, og at samarbejde med lokale producenter og leve-randører. Mange gør det, men endnu flere kan få glæde af det”, siger Mikal Holt Jensen.

INFO HORESTA er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet og repræsenterer ca. 1.800 virksomheder. Den består af HORESTA Brancheforening og HORESTA Arbejdsgiverforening og arbejder overordnet for at sikre politisk indflydelse og interessevaretagelse for turist- og oplevelseserhvervet. Der er ca. 50 medarbejdere.

KURSER & KONFERENCER

Noget ”sødt” til hjernen

“

”Også de mere konservative virksomheder vil i dag have noget andet og mere end blot et godt mødelokale, det nyeste AV-udstyr osv. Kurset eller konferencen må gerne krydres og peppes op med en event, som sikrer, at deltagerne får strukket benene og får frisk luft til hjernen.” Peter Bindner

PC Action Fest og Eventbureau står bag mange firmaevents, og de sidste fem år har kursus- og konferencedelen vokset sig stor.

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

- Folk bliver døsige, når de får mange informationer på én gang. Der er brug for noget ”sødt” til hjernen.

tælle om bagefter og føler stolthed over at have været til stede, siger han og tilføjer:

Det siger Peter Bindner, stifter og indehaver af Danmarks første eventbureau, PB Action Fest og Eventbureau. Hans bureau står bag mange firmaevents, og de sidste fem år har kursus- og konferencedelen vokset sig stor. Efterspørgslen er øget markant.

Det handler om motivation - Det handler om motivation. Motivationsfaktoren skaber det gode kursus og den gode konference. Den gør, at folk lytter og er klar til at modtage. Når tale bliver for monotont, siger hjernen stop, og der skal noget andet, noget nyt til at motivere og gøre det muligt at koncentrere sig igen i længere eller kortere tid. Ellers bliver det nemt sløvende.

- Også de mere konservative virksomheder vil i dag have noget andet og mere end blot et godt mødelokale, det nyeste AV-udstyr osv. Kurset eller konferencen må gerne krydres og peppes op med en event, som sikrer, at deltagerne får strukket benene og får frisk luft til hjernen. Det giver et mere succesrigt forløb og bevirker, at folk tager topmotiverede hjem derfra. Uden noget ”sødt” til hjernen kan det faglige stof nemt opleves som tørt og langtrukkent, nærmest sløvende, mener Peter Bindner. - Folk kommer for at blive klogere, få et budskab og blive peppet op, så de internt i virksomheden har noget at for-

INFO

En mangedobling - Rent faktisk er der tale om en mangedobling henover de seneste fem år, siger han og fortsætter:

Det er mere end 25 år siden, Peter Bindner startede PB Action Fest & Eventbureau, og det københavnsk-baserede bureau opererer ikke blot landsdækkende, men også world wide. Til dato har man lavet events i 14 lande verden over. Også Europas største firmafest med 12.000 gæster fra hele Danmark. 270 busser skulle der til for at hente dem og bringe dem tilbage efter festen. Det var en stor logistikopgave.

Hvad dette andet og nye skal være, hvad en event skal dreje sig om, afhænger meget af budskab og temperament. Det skal være noget, som kursus- og konferencedeltagerne kan committe sig til og leve sig ind i, pointerer Peter Bindner. Op af stolene - Det er ikke bare at hente noget fra stand up-verdenen. Man skal virkelig overveje, hvad man ”putter på”. Og så er timingen vigtig. Det skal være den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Events bliver større og større og skal være helt anderledes end noget, deltagerne tidligere har set. Man må godt lave noget forfriskende, men ikke skeje ud. En god peptalk - gerne tilsat en aktivitet med en sjov vinkel - kan få folk op af stolene. Både åndeligt og fysisk. Derfor er det også altid en god idé at komme ud af bygningerne på stedet og foretage sig noget under åben himmel, siger han. I alt væsentligt skal en god event bestå af noget nyt, noget specielt og noget anderledes. - Og ”alt kan lade sig gøre - vi mener alt.” Det er vores slogan, siger Peter Bindner.

www.pbaction.dk

KURSER & KONFERENCER

Champagne på Grenen som velkomst?

FAKTA

Color Hotel Skagen har mødelokaler i forskellige størrelser - op til 250 personer i skolebords- og 350 personer i biografopstilling. Flere af lokalerne har udsigt til natur og blå himmel og et stort indfald af det særlige Skagenslys. Desuden er der mange hyggekroge på hotellet.

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard & Firmafoto

Borde stilles op på det yderste af Grenen, Danmarks nordligste punkt, hvor Skageraks og Kattegats bølger mødes. Der dækkes op med hvide duge og champagneglas, og champagnen sables og skænkes op. - Er det en sådan velkomst, man kan tænke sig til sin konference, møde eller teambuilding arrangement, kan det kun foregå ét sted. Hos os i Skagen. Det er en unik oplevelse uanset vejr og vind. Og vi har til dato aldrig måttet aflyse p.g.a. dårligt vejr, siger direktør Rikke Gandrup fra Color Hotel Skagen, der også har en enestående beliggenhed midt i et spændende naturområde tæt på Den Tilsandede Kirke i den sydlige udkant af Skagen.

“

Er det en sådan velkomst, man kan tænke sig til sin konference, møde eller teambuilding arrangement, kan det kun foregå ét sted. Hos os i Skagen. Det er en unik oplevelse uanset vejr og vind. Rikke Gandrup

- Her kan man lave teambuilding lige uden for døren og tage picnickurven med ud til en frokost under åben himmel. I det hele taget indbyder stedet til lidt anderledes aktiviteter, aktiviteter med et ekstra twist hvad det sociale angår. Kun fantasien sætter grænser, og vi er fleksible både i valg af løsninger og under selve opholdet. Fleksibilitet er et kodeord for os i vores bestræbelser på at opfylde gæsternes ønsker, siger Rikke Gandrup og fortsætter: F.eks. et malerkursus - En aktivitet kan f.eks. være et malerkursus med en nulevende Skagensmaler i hans atelier på havnen. Al-

Borde stilles op på det yderste af Grenen, Danmarks nordligste punkt, hvor Skageraks og Kattegats bølger mødes. Der dækkes op med hvide duge og champagneglas, og den boblende champagne sables og skænkes op.

le får et lærred at male på, og efter kurset kan maleren ramme malerierne ind. I området omkring hotellet kan vi tilbyde aktiviteter som f.eks. havrafting, tårnbygning, let forhindringsbane og naturligvis vandre- og løbeture. Dertil kommer saunahytter, fitnessrum og udendørs swimmingpool - som noget nyt er poolen nu også åben i vinterhalvåret mellem kl. 15-18. Guidede ture til Råbjerg Mile, Skagens Museum med netop færdiggjort nybygning og renovering, Michael og Anna Anchers hus og områdets mange øvrige seværdigheder kan vi også klare.

Muligheder er der så rigeligt af, og derfor anbefaler Color Hotel Skagen-direktøren, at man som minimum sætter halvanden til to dage af til opholdet for at få hele oplevelsen af Skagen. Maksimalt udbytte af konferencen Også hvad den professionelle del af konferencen angår, har Color Hotel Skagen en særlig kompetence. - Vores konferencekoordinator Kristina Lund Jensen kan give et bud på en anderledes konference og sammensætte den, så der bliver en perfekt balance mellem mødeaktiviteter og pauser, pointerer Rikke Gandrup og understreger, at Color Hotel Skagen har faciliteter til alt fra bestyrelsesmødet og op til den store konference. Skræddersyr en menu Det lokale er et væsentligt islæt i forplejningen, der kan foregå i restaurant og café, men også ved grillen i den overdækkede gårdhave og som ”mad over bål” ude i naturen. - Vi bruger flest mulige lokale råvarer. Fisk naturligvis og årstidens grønsager direkte fra producenten. En god og spændende forplejning, hvor vi også imødekommer specielle ønsker, idet vi gerne skræddersyr en menu til den enkelte kunde, siger Rikke Gandrup. www.colorhotels.dk

Kærlighed til mad og lokale råvarer går hånd i hånd på Color Hotel Skagen.

En aktivitet kan f.eks. være et malerkursus med en nulevende Skagensmaler i hans atelier på havnen.

KURSER & KONFERENCER

En anderledes ro, en anden puls

”Her kommer man væk fra alfarvej, men er blot tre timers kørsel fra Hamborg, København og Aalborg”, siger Henning Kohl Overgaard Lauritsen.

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Allerede ved de første bump, når bilen rammer de toppede brosten på Slotsgaden i Møgeltønder, siver hverdagens fart ud af kroppen. Der kommer en anderledes ro på, en anden puls, og det er ideelle betingelser, når der skal tænkes dybere over tingene og store beslutninger tages. Eller når der skal tilføres friske impulser. Det siger Henning Kohl, der den 1. marts 2016 har været forpagter gennem 10 år på Schackenborg Slotskro. Han byder på en unik oplevelse, når der skal holdes møder, store såvel som små, på bestyrelses- og ledelsesplan. Kurser, konferencer, team building eller bare gode oplevelser i et pragfuldt natur- og kulturlandskab med marsk og hav og en masse historisk vingesus - alt kan lade sig gøre. Væk fra alfarvej - Her kommer man væk fra alfarvej, men er blot tre timers kørsel fra Hamborg, København og Aalborg, siger Henning Kohl og fortsætter: - Freden og roen - er der deltagere nok, kan man næsten få det hele for sig selv - kombineret med de rette faciliteter og en ud-af-lokalet-oplevelse gør besøget på Schackenborg Slotskro både udbytterigt og minderigt. Det er på én gang business to business topprofessionelt og foregår alligevel helt på vores egen jordnære facon.

Op til 40-50 personer kan overnatte på slotskroen, og ved endnu større deltagerantal kan man skaffe ekstra overnatningskapacitet i nabolaget. De fire møde- og konferencelokaler er hyggelige, lyse og venlige og udstyret med moderne faciliteter. Christiansborg-konferencelokalet har plads til 20 personer i U-bordopstilling og 50 personer ved biografopstilling. Lindenborg- og Brattingsborg-grupperummene er til det lille møde med maksimalt fire personer og Amalienborggrupperummet til det store møde med op til 10 personer. 25 helt forskellige værelser - Vi har 25 lækre og helt forskellige værelser. De er individuelt indrettet af tapetserer Mette Palsteen og renoveres løbende, pointerer Henning Kohl. Med Vadehavet og den sønderjyske marsk næsten lige uden for døren er det oplagt at bruge naturen dels til vandreture og dels til ud-af-lokalet-oplevelser. - Man bliver blæst godt igennem på en travetur langs Vadehavet, men området her danner også nogle fantastiske rammer om aktiviteter som kanosejlads, golf, lystfiskeri og naturoplevelser som f.eks. Sort Sol. Eller man kan besøge vores nærmeste nabo og gå en tur i haven på

Schackenborg Slot. Området byder også på mange andre slotte, godser og herregårde foruden interessante museer

“

Freden og roen - er der deltagere nok, kan man næsten få det hele for sig selv - kombineret med de rette faciliteter og en ud-af-lokaletoplevelse gør besøget på Schackenborg Slotskro både udbytterigt og minderigt. Det er på én gang business to business topprofessionelt og foregår alligevel helt på vores egen

jordnære facon. Henning Kohl Overgaard Lauritsen

KURSER & KONFERENCER

Schackenborg Slotskro har 25 lækre og helt forskellige værelser. De er individuelt indrettet af tapetserer Mette Palsteen og renoveres løbende.

INFO Schackenborg Slotskro er i dag ejet af Schackenborg Slotskro A/S, der er en konstellation mellem Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og skibsreder Hans Michael Jebsen. I årene fra 1978-2014 hørte slotskroen som en del af Schackenborg Slot til Kronen.

og kunstudstillinger som bl.a. Nolde, Vandtårnet i Tønder og Zeppelin, fortæller Henning Kohl og tilføjer: - Vi går gerne i dialog med kunden herom, har forslag og idéer og hjælper med at skrue et individuelt program sammen til den enkelte kunde, uanset om det drejer sig om team building eller oplevelser. Eller begge dele. Vi samarbejder med bl.a. KommunikationsFabrikken, Dansk Natursafari og helt lokale udbydere om at skabe unikke arrangementer. Det kan eksempelvis også være en tur på hesteryg i marsken og madlavning på bål. En ganske særlig kvalitet Schackenborg Slotskro besøges af mange forretningsfolk og mennesker på 50+, som går efter en ganske særlig kvalitet og oplevelse. Ikke mindst på det kulinariske område, hvor Henning Kohl mangeårige erfaring og ekspertise som kok er meget efterspurgt. - På det kulinariske område spænder vi bredt. Jeg har mine rødder i det franske køkken, men vi kommer også rundt om det bedste fra det nordiske køkken og det italienske køkken. Og vi byder ind med helt andre specialiteter. Når det gælder maden, er Schackenborg Slotskro en

ganske særlig størrelse, et stærkt brand med appeal til virksomheder, som er kendt for deres satsning på høj kvalitet, understreger han. Lammekød i verdensklasse Lokale råvarer fylder meget på menukortet i de hyggelige krostuer. Naturligvis ikke mindst specialiteten marsklam, der er lammekød i verdensklasse, lyder det fra Henning Kohl. - Jeg har smagt lammekød mange steder i verden, og kød fra lam, som har gået og græsset på digerne ved Vadehavet, er noget af det absolut bedste, der fås, fastslår han. Forskellige produkter fra Schackenborg Slot, pølser og pålæg fra det lokale charcuteri i Højer, unghaner fra marskgården Sødam, melprodukter fra Skærtoft Mølle i Augustenborg, mineralholdigt vand hentet på gammel havbund fra gården Krusmølle ved Aabenraa - listen over lokale råvarer er lang. Kongeligt privilegeret siden 1687 Det samme er historien om Schackenborg Slotskro, der har været kongeligt privilegeret siden 1687 og var oprindeligt ejet af grevskabet på Schackenborg Slot.

Kroen blev genopført efter en storbrand i Møgeltønder i 1861 og blev til i sin nuværende form ved en renovering i 1998 og igen i 2001, hvor der etableredes 11 nye værelser, så antallet i alt kom op på de nuværende 25 værelser. www.slotskro.dk

MØDER MED STIL I SMUKKE OMGIVELSER

Blot et stenkast fra Lillebælt, omgivet af smuk natur og et varieret terræn, finder du Hindsgavl Slot. Her skruer vi ned for hverdagens stress og jag og op for forkælelse og luksus. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. • • • • •

16 mødelokaler og grupperum Plads til 650 deltagere i stolerækker 120 værelser Egen a la carte restaurant og slotskøkken med fokus på kvalitet og gode råvarer Mulighed for pause – og teambuldingaktiviteter ude som inde

DØGNMØDE, KL. 09.00 – 09.00 Pris pr. person, fra kr. 2.250,Inkl. plenum, gratis trådløst netværk, projektor og storskærm. Formiddagsservering med lækre, hjemmelavede specialiteter. Frokost inkl. 1 øl/vand, kaffe/te med hjemmebag samt et sundt alternativ. 3 retters aftenmenu. Overnatning og lækker hjemmelavet morgenbuffet. Kildevand, frugtsnacks og frisk frugt hele dagen.

Hindsgavl Allé 7 · 5500 Middelfart · Telefon 64 41 88 00 · www.hindsgavl.dk

Erhvervsturisme på fremmarch

“

KURSER & KONFERENCER 33

Danmark har markeret sig stærkt inden for internationale møder og kongresser i årevis. I følge International Congress & Convention Association, ICCA, er Danmark p.t. nr. 22 på ”verdensranglisten”. Og København er nr. 13 blandt verdens største kongresbyer. Jonas Wilstrup

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

65 kongresser, 100.000 delegerede og 403.000 overnatninger på hotelværelser - det er tal, som gør 2016 til et af de største kongres-år nogensinde i Region Hovedstaden. Og er samtidig en indikation af, at erhvervsturismen igen er på fremmarch i Danmark. Vi har i mange år arbejdet på at fremme erhvervsturismen eller mødeindustrien, som vi hellere vil kalde det - og både nationalt og internationalt lykkes det ganske godt. Det gælder i Wonderful Copenhagen, hvor vi sammen med vores partnere i erhvervsturismenetværket Meetingplace Wonderful Copenhagen har til opgave at trække internationale møder og kongresser til Region Hovedstaden. Og det gælder inden for rammerne af MeetDenmark, som er et projektsamarbejde mellem de store møde- og kongresbyer København, Aarhus og Aalborg samt Region Syddanmark, og som vi i Wonderful Copenhagen er sekretariat for, fortæller Jonas Wilstrup, kongreschef i Wonderful Copenhagen, og tilføjer: Danmark har markeret sig stærkt inden for internationale møder og kongresser i årevis. I følge International Congress & Convention Association, ICCA, er Danmark p.t. nr. 22 på ”verdensranglisten”. Og København er nr. 13 blandt verdens største kongresbyer. Også de andre danske kongresbyer har succes i øjeblikket. Stor forskel Jonas Wilstrup påpeger, at der er stor forskel på foreningskongresser og virksomhedsmøder. Ved foreningskongresser er der en formel procedure, som i sidste ende munder ud i, at vi giver et tilbud. Det er typisk ”store klumper”, mange delegerede, og der disponeres langt ud i fremtiden. Virksomhedsmøder er derimod mere kortsigtede, ofte inden for et par måneder, og vi skal umiddelbart komme med et godt tilbud på sted og aktivitet, siger han og fremhæver det seneste udbud på en foreningskongres, som Meetingplace Wonderful Copenhagen lige har vundet. Der er tale om IWA World Water Congress and Exhibition, som finder sted i 2020. Antallet af delegerede forventes at blive omkring 5.000, fortæller kongreschefen. Frugtbart samarbejde Samarbejdet i MeetDenmark beskriver Jonas Wilstrup som frugtbart. Det handler om at udnytte hinandens særlige styrker og kompetencer og måske placere et mindre optaktsmøde ét sted og selve kongressen et andet sted. Det handler også om at lære af hinanden og af hinandens erfaringer fra gode og dårlige cases. Vi skal kompetenceudvikle sammen. Og vi skal samarbejde om at markedsføre Danmark som mødested, forklarer han.

Virksomheder og kongresbranchen Jonas Wilstrup anbefaler på det varmeste private virksomheder at samarbejde med kongresbranchen om at trække internationale kongresser til Danmark. Kongresserne kan være et udstillingsvindue for virksomhederne og kan bruges til at skabe sig en international platform inden for sit felt. Derfor efterspørger jeg samspil med virksomhederne, f.eks. i form af et sponsorat. Det kører fornuftigt i Meetingplace Wonderful Copenhagen og MeetDenmark, men der er potentiale til at blive bedre og styrke netværkene. Er der noget, vi kan i Danmark, er det samarbejde. Lad os udnytte det. Vi har fået skabt en stærk kongresposition inden for IT, Life science og Cleantech. Det er tre brancher, hvor vi står stærkt, og hvor vi derfor skal satse. Lidt det samme gælder grøn omstilling. Her er vi stærke både i det offentlige og i det private erhvervsliv, siger Jonas Wilstrup og tilføjer: - Og det er værd at gå efter de internationale kongresser. Internationale delegerede lægger 3.100 kroner i døgnet alene på hotel, transport, bespisning og shopping, og dertil kommer, at kongresserne genererer forskningssamarbejder og medfører investeringer i både vidensinstitutioner og virksomheder.

IWA World Water Congress and Exhibition i 2020 er det seneste udbud på en foreningskongres, som Meetingplace Wonderful Copenhagen har vundet.

The Mayor Hotel ligger centralt placeret i hjertet af Aarhus ved siden af blandt andet Banegården og Rådhuspladsen. Nyd simpel luksus i form af friskbagt, økologisk bagværk, tilberedt af vores egen bager med en kop af vores signatur kaffe – ristet af lokale La Cabra Coffee Roasters. Alle vores 162 værelser er udstyret med sengelinned og håndklæder af højeste kvalitet.

Hotellet råder over 4 fleksible mødelokaler – alle med dagslys og smukke sildebensparket gulve. Om I er 2 eller 80 personer, leverer vi den bedste løsning og skræddersyr efter jeres behov. Vi tilbyder gratis parkering i forbindelse med mødeafholdelse, samt velfungerende WIFI.

Ønsker I overnatning / kursus / møde i centrale og charmerende omgivelser med enestående forplejning, kontakt os på: +45 87 32 01 00 • hotel@themayor.dk • www.themayor.dk

1½ Kursusdøgn

Bring people together på Marselis Hotel – Aarhus ved skov og strand

Konferencen på ca. halvanden døgn DAG 1

DAG 2

Morgenmad fra kl. 08.00 Kaffe/te, frugt og kildevand hele dagen Frokost kl. 12.00 - 14.00 inkl. 1 øl/vand Tjek ind i dobbeltværelse fra kl. 14.00 Eftermiddags snack fra kl. 14.00 3 retters middag fra kl. 17.30

Morgenmad i restauranten fra kl. 06.30 Kaffe/te, frugt og kildevand frem til kl. 16.00 Tjek ud kl. 11.00 Frokost kl. 12.00 - 14.00 inkl. 1 øl/vand Eftermiddags snack fra kl. 14.00

Inkl. moms, lokaleleje, av-udstyr, parkeringsafgift, adgang til pool, sauna, ﬁtness og internet samt ufattelig god betjening.

Besøg os på www.helnan.dk Vi glæder os til at byde jer velkommen på Marselis Hotel – Aarhus, det eneste hotel i Aarhus hvor vinduet kan åbnes til frisk luft fra sandstrand eller skov

1498,-

Pr. person i dobbeltværelse* Tillæg for enkeltværelse DKK 300,- pr. person. (Stort set alle værelser har split bed funktion) *Minimum 20 personer fordelt i dobbeltværelser. Alt efter ledig kapacitet

Marselis Hotel - Aarhus A/S – Strandvejen 25 – 8000 Aarhus C – Tlf. Nr. (+45) 86 14 44 11 – Mail: kf-marselis@helnan.dk

Flyt dig! Akademi- og diplomuddannelser med udbytte

til Start r februa ld Tilme å p dig nu k eaaa.d

Få kompetencer, ompetencer, du u kan an bruge ruge i dit job o me med det e samme e eller er som spr springbræt ng ræt v videre ere i karrieren. arr eren. Du tilrettelægg tilrettelægger selv forløbet, så det passer ind i din virkelighed – dag eller aften, enkelte fag eller hele uddannelser. Skru op for dine kompetencer inden for: Finans og økonomi • Innovation og entrepreneurship • It og softwareudvikling • Laboratorie- og bioteknologi • Ledelse og HR Salg og markedsføring • Social og sundhed • Webudvikling og digital kommunikation

eaaa.

MINI MBA Styrk dine kompetencer og bliv en bedre leder

Uddannelsen gennmføres med kræfter fra de længerevarende videregående uddannelsern, MBA samt landets kendte rådgivningshuse

OPSTART I KØBENHAVN, ÅRHUS, ODENSE, AALBORG ELLER VEJLE Januar / marts / maj / august / oktober / november

Du får her en dansk managementuddannelse, en “Mini MBA”, som vil

STED

styrke dig i din karriere som leder, så du når dine mål og opnår tydelige

Radisson Blu Royal Hotel, København

resultater. Et anerkendt læringsforløb, som både støtter og udfordrer

Radisson SAS Scandinavia, Århus

dig i din udvikling som leder. Uddannelsen er praksisorienteret og har

Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Odense

et stærkt fokus på ledelse, forandringer, strategisk kommunikation og

Radisson Blu Limfjord, Aalborg

forretningsudvikling.

Munkebjerg Hotel, Vejle

Uddannelsen indfanger alle de elementer, der kræves af dig som leder -

DELTAGERGEBYR

uanset om du er direktør eller mellemleder. Som enten nuværende eller kommende leder opnår du de nødvendige kompetencer for at kunne lede og motivere dine medarbejdere samtidig med, at du udvikler og driver

Normalprisen for uddannelsen er kr. 35.000 ex moms, men der gives 10.000,- i rabat, så prisen bliver 25.000,- ex moms ved benyttelse af rabatkoden ERHVERV ved tilmelding.

arbejdspladsen positivt fremad.

TILMELDNING Er I ﬂere, der ønsker at tilmelde jer en af vores uddannelser, skal tilmelding ske på telefon: 45 76 58 58 eller pr. mail: probana@probana.com

LÆS MERE www.minimba.dk

Sankt Annæ Plads 13 1256 Copenhagen K Denmark

+(45) 45 76 58 58 probana@probana.com www.probana.com

KURSER KONFERENCER & KONFERENCER 38 &KURSER

LEDELSE, KURSER &KURSER KONFERENCER & KONFERENCE 39

Spændende og inspirerende mødefaciliteter på Skrøbelev Gods Skal I holde kursus, møde eller give jeres kunder/leverandører en speciel oplevelse og vil inspirere deltagerne – og gerne på et lidt højere plan, så er Skrøbelev Gods den perfekte ramme. Her sættes jeres behov og ønsker i højsædet, hvorfor arrangementet bliver skræddersyet til jer. Godsets spændende arkitektur og køkken samt vores serviceniveau og fleksibilitet er med til at give mødedeltagerne en professionel og mindeværdig oplevelse. Godset kan også tilbyde flot dekorerede værelser/suiter til konkurrencedygtige priser.

Kontakt os allerede i dag på: www.skrobelevgods.dk • info@skrobelevgods.dk Skrøbelev Hedevej 4, Skrøbelev • 5900 Rudkøbing - Denmark • tlf: +45 62514531

ERHVERVSBILER

For andet år i træk blev Ford Mondeo kåret som årets firmabil, ”Businessbilen 2016”.

Firmabilen skal ”sidde godt”

”Når man tilbringer mange timer bag rattet, er det helt afgørende, at firmabilen er komfortabel og sikker. Vores medlemmer kører gennemsnitligt op imod 50.000 kilometer årligt”, siger Michael Krag-Svendsen.

TEKST: Knud Erik Jensen

Sådan beskriver pressechef Michael Krag-Svendsen fra Business Danmark - fagforening og a-kasse for sælgere og marketingfolk - processen, når kørende sælgere og ledere skal vælge firmabil. - Når man tilbringer mange timer bag rattet, er det helt afgørende, at firmabilen er komfortabel og sikker. Vores medlemmer kører gennemsnitligt op imod 50.000 kilometer årligt. 94 procent peger på, at komfort har størst indflydelse på deres bilvalg, og 93 procent siger sikkerhed. Til sammenligning vurderes pris/beskatning som vigtig af blot 72 procent, siger Michael Krag-Svendsen og pointerer, at man i Business Danmark er fortaler for at ændre registreringsafgiften til fordel for sikkerheden. - Biler er dyrere i Danmark end i andre land på grund af verdens højeste registreringsafgift. Konsekvensen er, at sikkerhedsudstyr vinder langsommere indpas i den danske bilpark, fordi meget sikkerhedsudstyr brandbeskattes, selv om det kan reducere ulykker og redde menneskeliv. Vi opfordrer politikerne til at overveje fradrag for ny sikkerhedsteknologi som automatisk nødbremse, blindvinkel-alarmer m.m. Jo mere rabat på sikkerhed jo mere sikre biler får vi, lyder det fra pressechefen. Intuitiv forståelig Endnu en vigtig ting, når der skal vælges firmabil, er, at bilen skal være let kørt og teknologien intuitiv forståelig.

INFO

“

firmabil - ”Businessbilen 2016”. En jury bestående af otte professionelle bilister fra Business Danmark og to motorjournalister fra Jyllands-Posten pegede på Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium Powershift, da de for tiende år i træk 94 procent peger på, at komfort har kårede årets businessbil. størst indflydelse på deres bilvalg, og

- Sælgere, der kører meget i bil, kender systemerne, men et betjeningspanel i de større firmabiler kan også blive for overvældende. Der kan komme for meget flycockpit over det, understreger Michael Krag-Svendsen. Vælger det sikre Også i anden forstand vælger sælgere det sikre, hvilket kommer til udtryk i deres forkærlighed for tysk/amerikanske biler.

93 procent siger sikkerhed. Til sammenligning vurderes pris/beskatning som vigtig af blot 72 procent. Michael Krag-Svendsen

- Mange er ret konservative i deres bilvalg og vælger psykologisk helst noget, som ikke er for fremmedartet. Det kan vi bl.a. se af ”Firmabilernes top 10” over foretrukne mærker. Ford, Opel og Volkswagen topper denne liste, pointerer Michael Krag-Svendsen og tilføjer: - Hovedparten af vores medlemmer kører i en større mellemklassebil som f.eks. Ford Mondeo, VW Passat og Opel Insignia. Det gælder godt 65 procent blandt dem, som har firmabil, mens kun godt 40 procent af dem, som kører i privatbil, vælger en større mellemklassebil. Businessbilen 2016 For andet år i træk blev Ford Mondeo kåret som årets

- Det er som at prøve et par bukser. De skal sidde godt.

Tallene i denne artikel kommer fra en online spørgeskemaundersøgelse udført af Business Danmark i juni 2015 blandt 2.500 medlemmer. Af undersøgelsen fremgår også, at 61 procent af medlemmerne har firmabil (knap halvdelen med privat råderet). At sælgere med firmabil kører gennemsnitligt markant flere erhvervskilometer end sælgere med egen bil. At langt de fleste sælgere kører i dieselbiler.

Vinderbilen, en stationcar med kraftig dieselmotor og automatgear, vandt på sit høje komfortniveau, fine køreegenskaber, flotte udstyrsniveau, gode pladsforhold og de mange muligheder for at reducere bilens pris, hvilket gør den til et realistisk bud på en firmabil for mange, hedder det i juryens vurdering. Erhvervsleasing vinder frem På firmabilmarkedet dominerer leasing. De sidste fem år har erhvervsleasing vundet markant frem og er gået fra en markedsandel på 57 til 71 procent. - Virksomheder køber sjældnere og sjældnere selv deres biler. Det er langt mere fleksibelt at bruge erhvervsleasing, og desuden slipper virksomhederne for at binde alt for mange midler i biler, siger Michael Krag-Svendsen, der har denne kommentar til udfasningen af afgiftsfritagelsen på elbiler med en gradvis indførelse af 100 procent afgift i løbet af de næste fem år: - Det ændrer drastisk denne del af bilmarkedet, idet prisen på elbiler allerede fra nytår næsten vil blive fordoblet. www.businessdanmark.dk

SydjySk topsælger med talforStåelSe Fakta om Louis Lund a/s Fire forretninger. Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen. Dækker 4,3 procent af Danmarks areal og har 6 procent af landets Toyota-salg. 2200 solgte biler årligt – 1000 nye og 1200 brugte. 100 ansatte. 60 mekanikere, 10 sælgere, 15 på lager og 15 i administrationen. Ejerkredsen består i dag af Louis Lund der har ansvaret for salg og administration og Lars Hansen der har ansvaret for eftermarkedet, bestående af værkstederne og reservedele.

Entusiast: louis lund scanner uafbrudt det danske bilmarked for at udvikle nye pakketilbud. 100 ansatte og 2200 solgte biler årligt gør det nødvendigt. Jeg har et godt tilbud til dig. Der er noget Lars Larsen over Louis Lund, en af Danmarks største Toyota-forhandlere.

Med fire bilbutikker i Sydjylland, 100 ansatte og 2200 ”solgt-skilte” årligt scanner den drevne direktør og sælger hele tiden udviklingen i bildanmark for at holde salgskurven i top. Vi skal samle hel pakken til kunden: salg af bilen, finansiere bilen og lave en servicekontrakt. Så har vi 3 områder at tjene penge på og vi har 3 områder, at give rabat på. Vi yder også den bedste rådgivning nar vi kan samle alle 3 områder. Det sparer firmaerne mange penge at samle hele pakken. Det er helt klart en konkurrenceelement, som vi gør meget brug af fastslår Louis Lund Ekstern og intern leasing fylder meget i hans forretning.

Netop en bil af med så høj kvalitet som Toyota egner sig godt til pakkeløsninger, der indebærer køb, finansiering og service. Vi har rigtig mange kunder, der vælger den model. Servicekontrakten indeholder service og reparationer, sommerdæk, vinterdæk, pærer og sprinklervæske m.v. Vi ved, hvor gnavne kunderne kan blive, hvis de bliver præsenteret for en regning på 12.000 kroner. Med en servicekontrakt på 6 eller 8 år, ved jeg, hvad jeg har at holde mig til. Jeg kan planlægge ud i fremtiden, og det er en rabat på 10-20 procent værd. Altså gavner det både mig og kunden, siger Louis Lund. www.louis-lund.dk

ERHVERVSBILER

Privatbilen på job - benzin eller diesel, køb eller leasing? TEKST: Knud Erik Jensen

Benzin eller diesel? Køb eller leasing? Det er to store spørgsmål ved valg af privatbil. Hos FDM understreges det, at man skal tage udgangspunkt i sit kørselsmønster, før man begynder at overveje økonomien i en dieselbil. En del bilkøbere ser først og fremmest på økonomien, når de vælger dieselbil. Dieselbiler kører længere på literen, og diesel er billigere end benzin, men en dieselbil kan blive en dyr investering, hvis ens kørselsmønster ikke passer til en dieselbil, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom hos FDM, og fortsætter: Grundreglen er: Kører man primært korte ture, køkørsel eller kørsel i byer, bør man vælge benzin. Pendler man derimod over lange afstande uden køkørsel, kan man vælge diesel. Tidligere var det et spørgsmål om motorens konstruktion og holdbarhed. I dag er det mere et spørgsmål om tilsodning af bl.a. indsugningssystem og hensynet til partikelfilteret, der gør, at man skal undgå de korte ture og tomgangskørsel i en dieselbil. I sidste ende kan det have afgørende betydning for pengepungen i form af dyre reparationer. Tre regler FDM peger på tre regler for den primære kørsel, når man vil tjekke, om man har det rette kørselsmønster til at have dieselbil:

1) Minimum 30 km pr. køretur om dagen. Dieselmotoren skal nå at blive gennemvarm. Om sommeren skal der minimum køres 30 km pr. tur, før det sker. Om vinteren skal der køres længere for at opnå drifttemperatur alt afhængig af den aktuelle udetemperatur. 2)De primære køreture skal have en varighed på minimum 30 minutter om dagen. Igen handler det om, at motoren skal blive gennemvarm. 3) Minimal kø- eller tomgangskørsel på de primære ture. Selv om der er 50 km til jobbet hver vej, er ens kørselsmønster ikke til en dieselbil, hvis man primært triller af sted på motorvejen i kø. Motoren vil sode til ved den slags kørsel.

“

”Dieselbiler kører længere på literen, og diesel er billigere end benzin, men en dieselbil kan blive en dyr investering, hvis ens kørselsmønster ikke passer til en dieselbil.” Peter M. Møller

Rådgiver om valget Vi rådgiver vores medlemmer om valget mellem benzin og diesel, giver en konkret vurdering og vejledning ud fra den enkeltes kørselsmønster, siger Allan Skytte Christensen og erindrer om, at ejere af dieselbiler betaler udligningsafgift, som udligner afgiftsforskellen mellem benzin og diesel. Han tilføjer, at man på FDM’s hjemmeside kan finde en beregner, som man selv kan bruge til at sammenligne og få beregnet de årlige udgifter for benzin- og dieselbiler. At forudse sit kørselsbehov At kunne forudse sit kørselsbehov i hele leasingperioden er en væsentlig forudsætning for at vælge privatleasing,

der - pointerer Allan Skytte Christensen - ikke må sammenlignes med erhvervsleasing. Man kan sige, at privatleasing er forbeholdt dem med et stabilt liv. Er der ikke forandringer i udsigt, vil man normalt kunne forudsige sit kørselsbehov meget præcist. At privatlease kan være et alternativ til at købe bil - ny eller brugt. Under alle omstændigheder vil det kunne betale sig at undersøge bilmarkedet grundigt, før der vælges. En stor rabat på en ny bil eller en god brugtbilhandel kan gøre det til en økonomisk bedre løsning at købe, siger FDM-forbrugerøkonomen og tilføjer: Ny bil ofte Hvis man prioriterer at få ny bil ofte, cirka hvert tredje år eller oftere, kan privatleasing være at foretrække. Vil man derimod beholde bilen i måske fire til seks år, bør det overvejes at købe. Den største ulempe ved at privatlease er, at der ikke gælder den samme forbrugerbeskyttelse som ved køb. Det er et spørgsmål om at få leasingkontrakten udformet rigtigt. De fleste leasingkontrakter omfatter ud over en førstegangsydelse, et fast månedligt beløb og et bestemt antal kilometer, der må køres i leasingperioden - også løbende vedligeholdelse og service. Desuden kan f.eks. autohjælp, benzinkort og forsikring indgå. Holdningen hos FDM er helt klar. Vi fraråder at privatlease en bil, hvor der ikke er en løbende vedligeholdelsesaftale, slutter Allan Skytte Christensen. www.fdm.dk

INFO

Privatbilen spiller en stor rolle for mange i forbindelse med det daglige arbejde. Dels når det gælder kørsel mellem hjem og arbejdsplads, og dels bliver privatbilen brugt til arbejdskørsel for firmaet. Ofte løber det op i et anseeligt antal kilometer og påvirker således den enkeltes valg af bil ret markant.

FDM er Danmarks største interesseorganisation for bilejere. 239.000 husstande er medlemmer. FDM driver test- og bilsynscentre, køretekniske anlæg, rejsebureau og campingpladser over hele landet. Desuden driver man forsikringsselskab og tilbyder vejhjælp. Der er knap 400 medarbejdere.

”Grundreglen er: Kører man primært korte ture, køkørsel eller kørsel i byer, bør man vælge benzin. Pendler man derimod over lange afstande uden køkørsel, kan man vælge diesel”, siger Allan Skytte Christensen.

Renault KADJAR På papegøjeplader fra 180.850 kr. inkl. moms.

Papegøjeplader er også til private. Så hvis du kan nøjes med to sæder, giver den nye Renault KADJAR dig rigtig meget af verden. Fra 180.850 kr. Du skal ikke være en virksomhed for at køre på papegøjeplader. Du skal bare sige farvel til bagsædet. Og goddag til masser af komfort, plads og udstyr, som f.eks. Bluetooth®, fartpilot, aircondition og 7’ skærm. Den nye Renault KADJAR lægger virkelig op til rejselysten – ikke mindst med 26,3 km på literen. Det lave forbrug betyder også, at den grønne ejerafgift på papegøjeplader kun er 1.040 kr. halvårligt. Ingenting i forhold til de 100.000 kr., du har sparet på bagsæderne. Og har du lidt mindre ambitioner, men lige meget lyst til at se verden fra forsædet, så ta’r du bare Renault Captur. Verden skal ses fra en Renault. Men turen begynder hos Hessel. r papegø eplader fra 129.161 kr. inkl. moms.

Renault Kadjar 1.5 Energy dCi 110 Van: 26,3 km/l ved blandet kørsel, CO2-emission 99 g/km. Fra 180.850 kr. på papegøjeplader inkl. moms. Renault Captur Energy dCi 90 Van: 27,0 km/l ved blandet kørsel, CO2-emission 95 g/km. Fra 129.161 kr. på papegøjeplader inkl. moms. For begge modeller gælder: Leveringsomkostninger 3.820 kr. ekskl. moms. Halvårlig grøn afgift 1.040 kr. OBS: Privatkørselsafgift 2.755 kr. pr. halvår. Bilerne er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for trykfejl. Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Renault og Dacia.

SJÆLLAND: Albertslund tlf 7312 5800 • Avedøre tlf. 7311 7600 • Næstved tlf. 7311 7100 • Ringsted tlf. 7311 7200 • Slagelse tlf. 7311 7300 JYLLAND: Hjørring tlf 7211 5300 • Randers tlf. 7211 5100 Ringkøbing tlf. 7211 6400 • Silkeborg tlf. 7211 6500 • Thisted tlf. 7211 6900 • Aalborg tlf. 7211 5200 • Aars tlf. 7211 6800 • Aarhus tlf. 7211 5000 • www.hessel.dk

Forsikring specielt til ledere. Med overskudsdeling.

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring. De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05 ∙ www.gfforledere.dk

Lækker bil til dig. Pænt regnskab til banken Biler belaster balancen og påvirker dermed din virksomheds nøgletal. Med mindre du vælger en leasing-løsning fra Lindholm. Så er bilen helt væk fra bøgerne. Vi indestår for restværdien og dermed optræder bilen alene som en driftsomkostning. Med en serviceaftale, der kan skræddersyes til dig, kender du alle omkostninger til sidste krone i hele leasingperioden

lindholmbiler.dk

Danmarks fl k ibl

Fire biler som en anden allerede har været så venlig at tage den store afskrivning på:

Ford S-MAX 2,0 TDCi 163 Tit. aut. 5d 2012 / 86.000 / Diesel / Koksmetal NYPRIS: 539.192! Udb: kr. 35.000,- Leasing kr. 3.495,Skattemæssig værdi 270.000,-

BMW 320d 2,0 aut. ED 4d 2012 / Diesel / 144.000 / Sortmetal NYPRIS: 667.071! Udb: kr. 45.000,- Leasing kr. 4.195,Skattemæssig værdi kr. 300.000,-

Mercedes C200 2,2 CDi Avantgarde st.car 2012 / 146.000 / Diesel / Sortmetal NYPRIS: 809.139! Udb: kr. 45.000,- Leasing kr. 3.795,Skattemæssig værdi kr. 220.000

VW Passat 2,0 TDi 140 Highl. Vari. BMT 5d 2011 / 114.000 / Diesel / Brunmetal NYPRIS: 481.959! Udb: kr. 35.000,- Leasing kr. 3.395,Skattemæssig værdi kr. 210.000,-

Se 250 biler med billeder og komplet udstyrsliste på lindholmbiler.dk Lindholm Biler A/S

Vi holder åbent for dig:

lindholmbiler.dk /Lindholmbiler Gl. Århusvej 241,B * 8800 Viborg * T: 86 61 02 44 * E: info@lindholmbiler.dk Hverdage kl. 9 -18 * Lørdag, søndag & helligdage kl. 11 - 16

1 års garanti 72 punkt gennemgang

ERHVERVSBILER

Salget af erhvervsbiler er oppe i højt gear, og det glæder administrerende direktør Jens Brendstrup fra AutoBranchen Danmark.

ERHVERVSBILER

Erhvervsbil-markedet giver krisen baghjul TEKST: Gunnar Lomborg FOTO: Thomas Brolyng Steen

Nye udfordringer Han har svært ved at få armene ned på medlemmernes vegne, men erkender også, at krisen har haft omkostninger og givet medlemmerne nye udfordringer. Dels har mange virksomheder ventet længe med at forny deres biler, og det har betydet flere gamle vare- og firmabiler på de danske veje til skade for miljø og sikkerhed. Dels er forbrugerne blevet meget mere prisbevidste, og det kræver skarphed og nytænkning af forhandlerne. - Der er en meget større gennemsigtighed omkring priser og udstyr i dag, så forhandlerne skal oppe sig for at holde på kunderne. Vi ser, at man typisk kobler mere service på salget, og at man fokuserer mere på eftermarkedet – service, reparation, brændstofordninger og andre ekstraydelser. Og vi ser en stor stigning i leasing, som er meget attraktivt for mange virksomheder, fordi bilfirmaerne kan give særligt gode priser på leasingbiler, siger jens Brendstrup. Lav rente giver leasing medvind Ikke mindst den lave rente er med til at give leasingbilerne medvind. Men det er i høj grad politikerne på Christiansborg, der bestemmer, hvor let det skal være at købe eller lease nye erhvervsbiler. - Vi har arbejdet politisk for at få sat afgifterne ned. Vi har set, hvor meget en afgiftsomlægning kan betyde – eksempelvis for salget af de helt små biler. Men det er vigtigt at tænke sikkerheden ind i afgiftsplanlægningen. Derfor er det godt, at der er fradrag for sikkerhedsudstyr i erhvervsbilerne. Vi ser også gerne, at man gennem afgiftsomlægninger fremmer salget af de mere sikre og miljøvenlige biler, og derfor samarbejder vi med Trafikstyrelsen om et ”kør grønt”-projekt, fortæller Jens Brendstrup. Han mener, at netop brændstoføkonomi – og dermed miljø – er et fokusområde for flådeejerne. Der er nemlig mange penge at spare, hvis en vognmand med 50 biler kan køre nogle kilometer ekstra på literen.

“

Vi har set et markant fald i antallet af trafikdrab herhjemme, og det skyldes i høj grad teknologien. Jens Brendstrup

Elbil-salget vil falde markant Elbiler har været meget fremme i de seneste år, hvor eksempelvis mange kommuner har investeret i de miljørigtige biler. Men det skyldes primært afgiftsfritagelsen, og Jens Brendstrup spår, at salget vil falde markant, når bilerne igen bliver pålagt registreringsafgifter. - Når det sker, tror jeg, at vi vil se hybridbiler og biler, som

kører på brint eller gas, blive det nye. Ligesom elbilerne kræver de en infrastruktur med tankstationer etc. Men allerede i dag kører en del lastbiler på gas, og der er rimeligt mange gas-stationer landet over, siger han. Han håber, at politikerne vil tænke i sikkerhed og miljø, når de omlægger afgifter. Det er vigtigt at få skiftet ud i de mange gamle varevogne, der stadig kører rundt i landet, og selv om håndværkerne i dag har en bedre indtjening, så må der gerne være et incitament for dem til at skifte til biler med en nyere teknologi. Teknologi er vejen frem - Vi har set et markant fald i antallet af trafikdrab herhjemme, og det skyldes i høj grad teknologien. Vi ser også at teknologien vinder frem, når det gælder om at beskytte bløde trafikanter. Det gælder eksempelvis sensorer og kameraer, der viser blinde vinkler og beskytter cyklister og fodgængere ved højresvingsulykker, biler, der selv kan bremse, og andre tiltag, der minimerer risikoen for menneskelige fejl. Den slags er vigtigt at få indført så hurtigt som muligt, og det kan politikerne i høj grad være med til, understreger Jens Brendstrup. Han nævner også andre teknologiske landvindinger som eksempelvis elektroniske kørebøger, der selv regner ud, om kørslen er privat eller erhverv, selv udfylder destination osv.

- Vores tal viser, at vi i 2015 får et salg, der er næsten dobbelt så stort som i 2009, hvor det lå lavest. Og i Danmark er vi foran de andre nordiske lande, hvor krisen har bidt sig bedre fast. Det er en glædelig udvikling, at virksomhederne nu igen fornyer deres bilflåder, ligesom vi ser de private forbrugere investerer i nye biler, så der er lige nu stor optimisme i branchen, understreger administrerende direktør Jens Brendstrup fra AutoBranchen Danmark.

Faktisk kan brændstoføkonomien og de øvrige driftsomkostninger betyde langt mere end selve indkøbsprisen, og derfor er det vigtigt at gennemregne hele bilens levetid, inden man investerer.

Den økonomiske krise skal man kigge i bakspejlet efter, hvis man spørger autoforhandlernes brancheforening, AutoBranchen Danmark. Foreningen, der tæller 1400 bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, som tilsammen har flere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 milliarder kroner om året, mærker et stort opsving, ikke mindst i salget af erhvervsbiler.

INFO

AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Den har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, og tilsammen beskæftiger de flere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året.

I oktober 2015 blev der solgt 3.334 vare- og lastbiler. Det er knap 8 procent højere end samme måned sidste år. Fra januar til oktober 2015 er der solgt knap 18 procent flere vare- og lastbiler end i samme periode sidste år.

AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandler Forening og Foreningen af Auto- og Industrilakerere.

Personbilsalget i oktober ligger på samme niveau som samme måned sidste år, hvor der blev solgt 16.880 personbiler. Salget i 2015 er fortsat 8,5 procent over sidste års rekordsalg, og derfor tyder meget på, at 2015 bliver et nyt rekordår, der runder de 200.000.