2016 februar by Jysk Fynske Medier

ERHVERV-DANMARK

SKATTEMAND MED SMAG FOR WHISKY – SIDE 4

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Jysk Fynske Medier P/S, Norgesgade 1, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark TRYK: ColorPrint Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergård Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

SØSKENDEPAR KAN NOGET MED VINE – SIDE 8

ROTTEBEKÆMPERE FRA HELSINGE – SIDE 22

Redigering og layout: Bente Pedersen SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark Kommende udgivelser: 26. april 2016 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016 ISSN: 2245-8301

GOLFKLUB MED UNIKT KLUBHUS – SIDE 15

ODENSE VIL VOKSE – SIDE 16

MILLIONER TIL TANGTAGE PÅ LÆSØ – SIDE 18

Skattemand har næsen i de gyldne dråber Jens-Erik Jørgensen fik smag på whisky for 16 år siden. Han kastede sig ud i whisky-produktion, men hvad der var ment som en pensionist-beskæftigelse, når den tid kom, er blevet et velbesøgt whisky-destilleri, der i år forventes at producere 25.000 flasker whisky.

Af Anette Jorsal Foto: Jacob Schultz

et er slet ikke så ringe at sidde med en solid baggrund som mangeårig skattemand, når man vil begynde at producere whisky. Som tidligere skattedirektør og nuværende projektchef hos Skat har JensErik Jørgensen et godt kendskab til myndighederne, og det er en klar fordel, når der skal hentes en lang række tilladelser hjem, inden der tændes under whiskyproduktionen. Det tog ham for eksempel ikke lang tid at finde ud af, at en alkohollicens koster 200.000 kroner, og at der skal betales 150 kroner i afgift pr. liter alkohol. Som ansat ved skat i 40 år ved han også, at grundighed er en dyd, der betaler sig, og Jens-Erik Jørgensen er grundig til det nørdede. Derfor var han godt rustet, da han i slutningen af 2009 tændte for blusset under sin første pot still for at producere sin egen whisky. Han fik interessen for whisky tilbage i 00’erne som nybagt medlem af Give og Omegns Whiskylaug. Et foredrag ved en engageret whiskygrossist gav ham lyst til selv at producere. Forholdene i Danmark er gode for whiskyproduktion. De klimatiske forhold er som i Skotland, og skotterne køber maltkorn i Danmark til deres whisky. Så hvorfor var der ikke et destilleri i Danmark? – Og jeg havde jo hørt, at det var godt at forberede en interesse, man kan

dyrke, når man går på pension, siger Jens-Erik Jørgensen, der tog på ferie i Skotland for at blive klogere på whisky. Fra 3.000 til 25.000 flasker Her godt seks år efter, at han producerede den første whisky, er han som 53-årig stadig langt fra pensionsalderen, men han er til gengæld langt med whisky-destilleriet, som er døbt Fary Lochan og ligger på to hektar jord ved Omme Å i Farre lige syd for Give. Det var oprindelig hans plan at producere 1500 liter til 3000 flasker, men produktionen er allerede oppe på 15.000 flasker om året, og Jens-Erik Jørgensen forventer, at den øges til 25.000 flasker i år. Der ligger 100 fade på lager i kælderen. Den første whisky er hældt på flaske efter fire et halvt år, men JensErik Jørgensen venter, til de første, store tønder har ligget i seks år. Det har de i år, og han har allerede i smug smagt på den seksårige whisky, og hans øjne svømmer af fryd, når han siger: – Den er god. RIGTIG god. Den seksårige whisky kommer på flaske i år eller næste år. – Det afhænger af kvaliteten. Det vigtigste for mig er, at kvaliteten er helt i orden, siger Jens-Erik Jørgensen. Børn med Det var hans oprindelige plan, at whiskyproduktionen skulle foregå i weekenden og på hobbyplan, men da naboen solgte sin smedeforretning og kedede sig som hjemmegående efter 14 dage, blev han brygmester i destilleriet.

Han arbejder stadig en dag om ugen. Sidste år kom den ene af sønnerne, Morten, hjem på fuld tid, og en søn og en datter arbejder begge en enkelt dag hos Fary Lochan. Forretningen balancerer, men det er uden, at Jens-Erik Jørgensen tjener penge på det. Han gør det for interessens skyld, og som han siger flere gange under rundvisningen: – Jeg har den svaghed, at når noget interesserer mig, så skal jeg bare helt til bunds i emnet og vide alt. Deler ud af viden I dag ved han så meget, at han gerne deler ud af såvel sin viden som sin erfaring, og mindst to tredjedele af de 12 whiskydestillerier i Danmark har været hos Jens-Erik Jørgensen og nyde godt af hans gavmilde uddeling af viden. Interessen for whiskyen fra Farre er stor, men indtil videre bliver der solgt mest af den snaps, som også fremstilles og sælges fra stedet. Derudover er der produktion af gin, og såvel whisky, gin og snaps sælges i et område fra Aarhus til syd for Kolding og ind til den midtjyske højderyg. – Vi sælger inden for den firkant til 45-50 specialbutikker og kroer og restauranter. Indtil videre vil vi ikke ud i større område, end at vi selv personligt kan supportere det. Samtidig er det vigtigt, at kvaliteten er i orden, men på sigt vil vi selvfølgelig gerne sælge til hele Jylland og Fyn, siger Jens Erik Jørgensen.

Sønnerne Morten og Thomas er nu helt og delvist med i firmaet. Her er de ved at hælde snaps om.

Når Jens-Erik Jørgensen kaster sig over en interesse, går han grundigt til værks.

Jens-Erik Jørgensen har selv tegnet kedlen til sin pot stills. Hans kedel har en kortere hals. Han sendte sine tegninger til producenten af kedler i Skotland, og producenten ville godt lige have en forklaring på den kortere hals. Jens-Peter Jørgensen måtte derfor pakke kufferten for at rejse til Skotland og forklare, hvorfor halsen skulle være kortere end normalt. Det skal den, fordi det giver en mere olieholdig whisky og ifølge Jens-Erik Jørgensen en mere ren, fin og blød smag.

Fary Lochan har mange besøg hvert år. En dag var destilleri-manager Ian Miller fra Glenfiddich blandt gæsterne, og han var ganske imponeret og gav flere fif. Siden har han været med på sidelinjen og givet whiskyproducenten i Farre flere gode råd.

Forbrugerne har mod på en ny smag SIDE 6

Der ligger 100 fade med whisky under Fary Lochan. De fleste indeholder 220 liter whisky, mens en mindre del er 140 liters fade, hvor whiskyen modner hurtigere. 80 af fadene er tidligere bourbonfade fra USA.

Whisky på aktier

Jens-Erik Jørgensen har solgt 500 aktier, som kostede 3.000 kroner stykket. Han blev helt overvældet over interessen. I løbet af to måneder var der udsolgt, og han havde 1,5 millioner kroner til driften de kommende år. En aktie giver ti procents rabat på whisky og en god generalforsamling med smagninger og mad. Cirka en tredjedel af de 350 aktionærer møder op. Jens-Erik Jørgensen har selv 75 procent af aktierne, og han har ingen planer om at sælge. – Aktionærerne er fantastiske ambassadører for foretagendet, siger JensErik Jørgensen.

Fary Lochan

Jens-Erik Jørgensen, 53 år, satte den første produktion af whisky over i 2009. Dengang var han skattedirektør i Herning. I dag er han projektchef ved skat. Han har øvet sig på både øl og vin, inden han gik i gang med whisky. Han producerer stadig vin på de stokke, som står på jorden lige ned til Omme Å. I 2016 forventes produktionen at nå op på 25.000 flasker, og der er allerede købt en større pot still hjem, som betyder, at produktionen kan komme op på 75.000 flasker om ugen. Jens-Erik Jørgensen er også medlem af Vejle byråd.

Englene tager også sin del af whiskyen – den såkaldte ”Angels Share”. Der fordamper en procent af whiskyen pr. år, og med 100 fade på lager, ryger der faktisk et fad whisky op til englene.

Mikrodestillerierne pibler frem. Forbrugerne har en stigende lyst til at smage noget nyt, og samtidig anerkender de, at de små tør tage kampen om med de store.

– Det fleste af os gør det, fordi whiskyproduktion er en meget kompleks og spændende verden, som vi bare må prøve. Der er også en tendens til, at vi som danskere er stolte af vores unikke skabertrang, og det vil mange gerne være en del af, siger Jens-Erik Jørgensen, Fary Lochan. Foto: Jacob Schultz

Forbrugerne har mod på en ny smag Af Anette Jorsal

ørst var der mikrobryggerierne. De dukkede op hist og pist i 90'erne, indtil det blev en bølge. I dag er der over 100 mikrobryggerier i Danmark. Nu er det mikrodestilleriernes tur. De pibler frem, og i dag er der godt en halv snes destillerier i Danmark. Braunstein, Fary Lochan, Skotlander, Spirit of Hven m.fl. Senest har Stauning Whisky ved Skjern kronet sit eventyr med, at verdens største spiritusproducent Diageo investerer 100 millioner i foretagendet. De fleste af destillerierne fremstiller whisky, men rom er også på programmet sammen med gin, som nogle kalder "det nye sort". – Mikrodestillerierne er en del af den trend, som står for "antibig" og "artisan", som dels er en anerkendelse af den lilles kamp mod det store konglomerat, dels en anerkendelse af håndværk og kvalitet, siger Louise Byg Kongsholm, trendforsker og direktør for PEJ-gruppen (privat rådgiver inden for livsstil-trends, red.) og fortsætter: – Det gælder både kaffebarer, mikrobryggerier og nu også mikrodestillerier. Forbrugerne har stor respekt for dem, der tør, og hvor ejeren selv går forrest for sit eget håndværk. Og så er der altid behov for en ny smag. – På tværs af alle fødevarer er der et evigt behov for noget nyt, lækkert og trendy. Lige nu oplever vi et skift til bedre tider. Fra dyr rødvin under højkonjunkturen gik vi til øl og mikrobryggerier under lavkonjunkturen. Når tingene vender igen, vil mange gerne forkæle sig selv lidt, men dyr rødvin

har en lidt træls eftersmag af overforbrug og finanskrise, og her har whiskyen fået fat, siger Louise Byg Kongsholm, der mener, at bla. tv-serien "Mad Men" har været med til at sætte whisky på bordet. Forarbejde for whiskysmagen Det kræver dog et vist forarbejde, og her har whiskynørder som Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen taget deres tørn. De afviklede i 2001 den første whiskymesse i Danmark, og i år skal de i marts i Kolding afvikle den 20. messe af slagsen. I 2012 etablerede makkerparret Whisky.dk – en specialforretning for whisky i landsbyen Sjølund uden for Kolding. – Det var midt i krisen, og folk sagde: "Aij, Olsen, har du nu tænkt dig om?", men jeg tænkte: "Jeg skal f…. vise dem", siger Henrik Olsen, der sammen med Ulrik Bertelsen nu lever af at drive whisky-forretningen, som til lørdagssmagninger kan have gæster fra Falster og Nordjylland. Hos Whisky.dk oplever man en stor interesse for den danske whisky, og Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen har selv investeret i nogle af destillerierne. Michael Holm, formand for VSOD, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, mener også, at den gode historie gavner whiskyen: – Vin har været gennem en fantastisk udvikling, hvor folk nu interesserer sig for druesorter og regioner. Kaffe og mad har oplevet den samme interesse, og nu er der så ved at ske noget på spiritusfronten – både inden for whisky, rom og gin. – Og der er jo lige så mange fede historier om whisky som om rødvin, for hvilke fade bruger man, og hvor ligger

Mikrodestillerier

Der er i dag ca. 12 producenter af primært whisky, men også rom og gin. Stauning Whisky ved Skjern blev etableret i 2006 af ni mænd – venner, brødre, en far og en onkel – som spurgte sig selv: Hvorfor laver vi ikke whisky i Danmark? Stauning Whisky har netop fået en international kapitalindsprøjtning på 100 millioner kroner, og produktionen skal mangedobles i løbet af få år. Braunstein i Køge, etableret af brødrene Braunstein Poulsen, oplever også en stigende produktion af whisky, efter at de begyndte med at brygge økologisk øl i 2005. Bryggerier som Ørbæk og Mikkeller er også begyndt at producere spiritus – herunder whisky. Lille Gadegård på Bornholm regnes for det første mikrodestilleri med den første produktion omkring 1980.

destilleriet, fortæller Michael Holm, der ikke mener, at mikrodestillerierne er en dille: – Slet ikke. Det er først lige begyndt. Forbrugerne vil gerne prøve det. Der er plads til meget mere. Han er også direktør for den nordiske afdeling af Diageo, og det var ham, der prikkede til selskabet og pegede i retning af Stauning Whisky. Diageo ejer 30 af de omkring 100 whiskymærker, der er i Skotland. – Der sker meget på whiskyfronten over hele verden, og vi har fulgt Stauning Whisky, siden de fik megen ros for deres første whisky til trods for, at den var så ung, siger Michael Holm. Træt af lille udbud Mikrodestillerierne har så kort en historie, at der ikke er forsket i dem, men til gengæld har man på SDU gennemført et forskningsprojekt om mikrobryggerierne, og lektor Kristian Philipsen, SDU, tror, at man kan drage flere paralleller. Forskningen viste blandt andet, at forbrugerne var trætte af, at udbuddet var så lille. Lektor Kristian Philipsen, SDU, fortæller: – For 20 år siden var der kun ganske få bryggerier tilbage, men folk ville gerne have en variation i smagsoplevelsen, og vi fik en bølge med mikrobryggerier. Ølentusiasterne satte en dagsorden, hvor det nu ikke kun handlede om at hente billige øl over grænsen, men mere om smag. USA, England og Australien har oplevet den samme tendens. Folk var trætte af de lyse pilsnertyper. I løbet af kort tid gik vi her i Danmark fra få bryggerier til over 100. Han tror, at den samme tendens gør sig gældende inden for destillerierne.

R E S T A U R A N T

N . 19

COMPANY DAY LYNGBYGAARD GOLF Hos Lyngbygaard Golf ved Aarhus har vi en målsætning om at skabe Danmarks bedste golfoplevelse. Vores ambition er, at alle, der besøger vores anlæg, skal have en uforglemmelig oplevelse, som vil blive husket i mange år fremover.

“Alt var i perfekt stand til dagen og vores kunder følte, at de var i fokus. Både mad og bane var af højeste kvalitet og personalet udviste sublim service. Alt i alt en rigtig god dag, som vi fik stor ros for af vores kunder.” Peter Worck, Customer Relations Manager, Bureau Veritas

Vores 27 hullers anlæg udgør den perfekte ramme for sportslige udfordringer og idylliske naturoplevelser. Her er masser af udfordringer for alle golfspillere uanset niveau, og vores professionelle greenkeepere leverer hver dag en mesterskabsbane med sans for detaljerne. Vi ved hvor vigtig denne dag er for Jer, og derfor afsætter vi selvfølgelig de nødvendige ressourcer til at skabe den perfekte oplevelse. Vi står for alt det praktiske på dagen lige fra opsættelse af reklamemateriale, turneringsopsætning og udskrivning af scorekort til velkomst og præsentation, således at I kan fokusere på gæsterne. Kontakt os for yderligere information og lad os give Jer et uforpligtende tilbud på en unik Company Day.

“Endnu engang leverede Lyngbygaard Golf varen til vores Company Day. Perfekte rammer i form af bane, klubhus og ikke mindst organiseringen, gjorde dagen til en super oplevelse for vores kunder.” Niels B. Thuesen, Adm. Direktør, Formuepleje

Lyngbygaardsvej 29 - 8220 Brabrand - +45 8744 1070 - info@lyg.dk - www.lyg.dk

8 Betina Newberry og Tom Christensen er søskende og et godt makkerpar, når det handler om forretning. Sammen driver de Dyrehøj Vingaard i Røsnæs.

De kan noget med hvidvine Tekst: Mette Hvistendahl Munch Foto: Thomas Brolyng Steen

2008 plantede Tom Christensen 4000 vinstokke fordelt på 15 sorter på et stykke land ved gården Dyrehøj, som han havde købt for en pose penge, han havde med sig fra salget af sin svineavl. Ideen om vinstokke var ikke hans egen, men han samlede den med det samme op, da han blev hvisket i øret, at området var ideelt til vinproduktion. Blandt andet på grund af klimaet på Røsnæs, der har 100 flere solskinstimer samt mindre regn end landsgennemsnittet. Otte år efter er et af de oprindelige delmål nået, for gården har i dag omkring 30.000 vinstokke, og med omtrent en flaske per stok som slutprodukt giver det samme antal flasker hvert år,

Står det til ejerne af Dyrehøj Vingaard, skal Røsnæs ved Kalundborg udvikle sig til at blive det nye nordiske distrikt for mousserende vine. Området er så velegnet, som det kan blive for vinproduktion på dansk jord.

forklarer Betina Newberry, som er søster til Tom Christensen og driver Dyrehøj Vingaard i fællesskab med ham. – Og vi sælger stort set alt, hvad vi producerer. 85 procent af det direkte fra gården, hvor vi har flere tusinde besøgende på rundvisning hvert år – både planlagte og "drop-ins". Vi vil

gerne have folk herud, og derfor har vi også kun få forhandlere i København, men har til gengæld prioriteret at have åbent i vores gårdbutik hver eneste dag, fortæller Betina Newberry. Den svære rødvin Gårdens primære produktion er mous-

serende vine og hvidvine. De første par år blev brugt på at lære vinproduktion at kende og finde ud af, hvilke druer, der egnede sig til jorden. Søskendeparret rejste meget til Frankrig og Tyskland for at se, hvordan de gør og har derefter eksperimenteret med det på Dyrehøj. – Rødvin er svær i Danmark på

Søskendeparret er ud over en investor også på udkig efter en kok, der har lyst til at forpagte og drive en restaurant på gården for at kunne give de årligt 4000 besøgende mulighed for at spise også.

Vinen står i ståltanke, inden de bliver flasket. Dyrehøj Vingaard håber snart at kunne investere i en større maskine til at proppe de mousserende vine.

og især mousserende vine grund af vores klima. Vi kan få masser af friske frugter som kirsebær, brombær og solbær frem i druernes smag, men vi får ikke nok sol til at bringe de modne frugter som svesker frem, forklarer Betina Newberry. Selv vidste hun ikke noget om vin, da de begyndte, men på et lille sted som Dyrehøj Vingaard tager alle del i alle led af produktionen, og derfor har det være learning by doing. Tom Christensen hyrede dog en vinmager, der er uddannet i Tyskland, for at hjælpe med at etablere produktionen, og siden er der kommet en specialist i vinmarker til gården fra New Zealand. – Vi er gået ydmygt til værks og har fra starten været klart over, at vi var nødt til at investere i ekspertise udefra, når vi vil drive en professionel vingård.

Vi giver medarbejderne plads til at arbejde og udfolde deres kreativitet inden for deres arbejdsområde, og det tror jeg, er en ting, vi gør rigtigt, siger Betina Newberry. 250.000 per hektar Etableringsomkostningerne er omkring en kvart million per hektar, og søskendeparret råder over samlet otte. Der er dog ikke økonomisk råderum til at plante mere lige nu, selvom efterspørgslen vil det, og produktionsapparatet kan klare langt mere end de nuværende 30.000 flasker årligt. Derfor er søskendeparret så småt begyndt at stikke følere ud for at finde en investor. – Vi er blevet enige om, at vi ikke har lyst til at sælge mindre anparter, selvom jeg tror, vi ville have stor støtte i

lokalområdet. Vi vil i hvert fald først forsøge at finde en investor, som også har sjælen med i projektet, siger Betina Newberry. Indtil videre glæder hun sig over, at gården har fået nye naboer, der sidste år plantede 12.000 vinstokke og måske lægger yderligere til i år. Betina Newberry forventer et tæt samarbejde og videndeling med de nye naboer, der forhåbentlig kan få flere danskere til at få øjnene op for dansk vin. – Vi er jo en meget ung branche med kun 25 år på bagen, så vi er kun i gang med at lære danskerne at drikke dansk vin. Dansk vin fylder kun 0,2 procent af markedet. Men vi kan noget med hvidvine og især mousserende vine, så jeg kan se, at Røsnæs på sigt kan blive et nordisk distrikt, fordi vi er begunsti-

get af jorden og klimaet netop her, siger Betina Newberry. Frugtvine og spiritus I mellemtiden kan Dyrehøj Vingaard til gengæld skrue gevaldigt op for produktionen af spiritus og likører, som klimaet ikke har nogen som helst indflydelse på. Gin, rom, portvin og frugtlikører sælger rigtig godt – også til udlændinge. – Vi tror, der er et stort frugtvinspotentiale, som slet ikke er udnyttet. Jeg er ikke meget for at skulle pege på en personlig favorit, for det er som at vælge mellem sine børn – men jeg er virkelig glad for vores lagrede æblebrændevin, siger Betina Newberry.

STÆRKEST PÅ ERHVERV Nationalt • regionalt • lokalt Stadig smæk på Bowl’n Fun

Helsepiller på anparter

SIDE 46-47

SIDE 24

Tema:

Dyrk netværket

ErhvervsavisenFyn

Generation Y er på vej ud i job

Lego-ar ing stopper dansk motorcyklen

SIDE 18-19

SIDE 26

9 SID ER F Ko OKUS

lding

Mere gang iFyn!

2. årgang. Nr. 9. 5. maj 2015

Tæt på erhvervslivet

1. december 2015 1. udgave

Tav viskleen ren s hver dag e

67.000 følger Odense Marcipan:

Gør kunden til ven for livet

SIDE 10-11

SIDE 8-9

Claus Houden

UDFORDRET AF LIVET?

PROFESSIONEL VINDUESPOLERING TIL ERHVERV

BRUG FOR LIKVIDITET?

- din personlige stemme

Vækst og Livskvalitet

- Genfind din styrke

ERHVERVSPOLEREREN ApS

• Stress coaching • Personlig udvikling • Leder sparring • Mindful coaching

v. Klaus Hansen Brændekilde Bygade 36 5250 Odense SV Tlf. 64 75 23 06 Mobil 30 65 06 30 www.epkh.dk E-mail: info@epkh.dk

– tal leasing og factoring med os…

www.houden.dk

(Første session til halv pris)

Mastercoach & Udviklingskonsulent Lone Klercke Allégade 2, 3. sal · 8700 Horsens mail@klerckekommunikation.dk · Telefon +45 40 37 58 59 Se referencer mm. på www.klerckecoaching.dk

Medlem af Odense Byråd Folketingskandidat, Fyn

Leasing Fyn Bank A S · Havnegade 19 B · 5600 Faaborg · Telefon 62 61 20 20 · leasingfyn@leasingfyn.dk · www.leasingfyn.dk

IDE -

67.000 følger Odense Marcipan:

10SIDE ce. o perf bedre r u og jd e rb med a stolt res har et ot”. e te ”Perf koncep er g r d til fo abt pla d e sk a den kerne på a har oldin iK en virks urérK

a er en

Vi er der, hvor erhvervslivet leves..! TEMA: Brasilien åbner muligheder for danske offshore-firmaer

24 SIDER OM ERHVERVSLIVET I VARDE KOMMUNE

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

SIDE 32-33

MÅNEDSMAGASINET

OFFSHORE 25. april 2015

Design bringer potteplanterne ind i de unges hjerter Anett Madsen fra gartneriet PKM har været primus motor på designprojekt

MAGASINET

BUSINESS-SYD www.jv.dk

29. marts 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk Tirsdag 24. november 2015

Fynske Medier Fyens Stiftstidende – Fyns Amts Avis

www.business-fyn.dk

nger i n s ø l e v i Effekt

arbejdet neste tid og lave em den se hov r har genn ndernes reelle be arketingve Iso n m te ku producen definere , mener salgs- og 3 Isolerings ktureret med at m vejen fre mdrup. Side 22-2 ru meget st løsninger. Det er heden i Va e om tig ks rig vir s de s Eske ho chef Klav

Falck-Schmidt i den syvende himmel Rumindustrien er blevet et vigtigt marked for den fynske forsvarsvirksomhed ■ ERHVERVSPORTRÆT

14-18

TEMA Design FOTO: JONAS AHLSTRØM

Magasinet Offshore udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten

Business-Syd udgives af Syddanske Medier / JydskeVestkysten

at blive færdige i år. . Fredericia udvides for Olieterminalen i

chef a de rigtig e løsn n s virksomhe en r vejen fre trukturer . . Side 22 et me -23 m, m Iso e ere kund ucenten - og mar ernes r Isover ket ngv og lave m den se neste t

Kvinden der ikke kunne holde sig fra indflydelsen Når man har været leder samme sted i otte år, så finder man sine faste veje og måder. Mediekvinden Lisbeth Knudsen er med sit jobskifte fra Berlingske Media til Mandag Morgen ved at reboote sig selv, som hun kalder det. På sin nye arbejdsplads vil hun sætte lidt færre skibe i søen og forsøge sig som strukturfacist.

tegi samt på at konsolidere egne antagelser. – Nogle af dem røg ud, mens andre bestod og fik endnu mere vægt. Der er er et stort potentiale i en medievirksomhed, som går udenom den sædvanlige nyhedsstrøm og sætter nogle andre mål. Men vi har også klart færre ressourcer, siger Lisbeth Knudsen.

Tekst: Mette Hvistendahl Munch Foto: Martin Stampe

vor er det fantastisk sundt at genopfinde sig selv som leder, siger Lisbeth Knudsen begejstret. Hun sidder på Mandag Morgen, hvor hun har været direktør siden 1. december. Et mediehus, der bedriver journalistik med fokus på udvikling og problemløsning frem for krig, katastrofer og skandaler. Et mediehus, der selv sætter dagsordenen frem for at jagte dagens begivenheder. Når hun allerede efter kun et par måneder har hovedet langt inde i organisationen og lagt planer for det kommende halvår, er det, fordi hun tyvstartede. I det øjeblik ansættelsen blev en realitet, smøgede hun ærmerne op og gik i gang med at lægge en plan for, hvordan Mandag Morgen skal løse dens største udfordringer: At blive en økonomisk stærkere virksomhed og med en mere markant profil i offentligheden. Derfor mødte hun op med en plan, hun havde lagt på baggrund af sine 40 års erfaring som leder i journalistbranchen og ikke mindst på baggrund af de seneste otte år i Berlingske-koncernen, hvor hun blev ansat for at vende skuden fra gæld og millionunderskud og klarede opgaven. Så da hun mødte op til sin første arbejdsdag på Mandag Morgen havde hun skitseret en model på baggrund af sin research af den kommende arbejdsplads, og de første par uger blev brugt på at sætte sig ind i tankegange, arbejdsprocesser og den nuværende stra-

Lisbeth Knudsen elsker at være i gang hele tiden.

”Med undtagelse af min nye stilling på Mandag Morgen har jeg altid haft flair for at finde jobs, som ingen andre ville have, fordi de har krævet stort mod at tage.” Lisbeth Knudsen

Beskæftigelse og bibeskæftigelse Berlingske Media forlod hun med udgangen af september sidste år på grund af uenighed om strategien med den nye ejer, De Persgroep, og det nye job blev annonceret allerede i begyndelsen af november. På den ene måned som arbejdsløs nåede hun at starte en blog på Altinget.dk samt at genetablere sin egen blog og hjemmeside www.mediebloggen.dk, trods hun forlod et job, der havde været travlt til det sidste. – Når man er mellem job, finder man ud af, at hverdagen kan tage kolossalt lang tid. En almindelig storvask eller indkøb tager tre gange så lang tid, hvis man har tiden til det. Det dur jeg bare ikke til. Jeg elsker at være i gang hele tiden, så jeg sætter mig mål for at læse og lære nye ting, siger Lisbeth Knudsen. Og imens det stod på, havde hun travlt ved telefonen, for et hav af mennesker var ude med snøren, da pressemeddelelsen om hendes exit fra Berlingske Media forlod redaktionen. Selv beskriver hun, at hun var i den heldige situation, at mange kontaktede hende, og hun blev klar over, at hun skulle gøre op med sig selv, hvad hun ville. Hun har ved siden af sin primære karriere altid haft en bibeskæftigelse som bestyrelsesmedlem og i nogle tilfælde bestyrelsesformand i adskillige virksomheder så som Netdoktor, Ra-

dio24syv, Infomedia og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. – Efter at jeg stoppede på Berlingske, fik jeg blandt andet et tilbud fra udlandet om en meget stor og tidskrævende bestyrelsespost inden for en helt anden branche, som jeg virkelig synes, var vanvittigt spændende. Jeg havde derfor overvejelsen, om jeg skulle gå i det spor og beskæftige mig udelukkende med bestyrelsesposter samt blogs og kommentarer. Men jeg elsker at være sammen med andre mennesker, at samarbejde, diskutere og blive udfordret. Jeg var i tvivl om, om jeg kunne holde ud at være alene i bestyrelsesarbejdet og nåede i sidste ende frem til, at jeg ikke er færdig med at være operationel som chef og chefredaktør, siger Lisbeth Knudsen.

Lisbeth Knudsen har været direktør på Mandag Morgen siden 1. december sidste år. Før den tid har hun blandt andet været otte år i Berlingske-koncernen.

Det var i denne proces, at hun ved flere lejligheder havde talt med ejeren af Mandag Morgen, Erik Rasmussen, der selv grundlagde virksomheden i 1989. Planen for første halvår Han ville gerne have Lisbeth Knudsen med om bord, og hun sagde ja til stillingen som direktør for danske aktiviteter under virksomheden Mandag Morgen Danmark, så Erik Rasmussen fremover kunne bruge mere tid på at lede de udenlandske aktiviteter i virksomheden Monday Morning Global Institute. Mandag Morgen skal blive stærkere økonomisk og markedsmæssigt funderet i form af et stort stykke salgsarbejde og nye opgaver til huset. Først og

fremmest skal virksomhedens website og ugebrev udvikles med digitale muligheder i fokus hen over årets første tre måneder. – Derudover skal vi styrke analyse og rapporter samt events og konferencedelen, så vi kommer til at stå stærkere kommercielt og indtægtsmæssigt. Og så skal vi udvikle salg og annoncering. Det er de mål, jeg har sat mig for det første halvår, siger hun Som leder er hun ofte blevet spurgt, om hun ikke bare engang i mellem kan standse op og fejre en succes og et delmål, for hun er altid 100 kilometer længere fremme og er kendt for hele tiden at sætte nye skibe i søen. Men når hun ved, hvor virksomheden er på vej hen, kan hun ikke lade være med at tage fat på næste etape.

– Og det, mener jeg, er en leders opgave: At have fokus lidt længere fremme end resten af flokken, siger hun. Til gengæld har hun gjort sig nogle overvejelser om det nye lederskab og grebet muligheden for at genopfinde sig selv og finde sin plads i den nye kultur side om side med Erik Rasmussen, som selv er kendt for at sætte mange skibe i søen. – Så jeg har besluttet mig for at blive "strukturfacist" og følge op på alle mål og ikke hele tiden være på vej til det næste. Det har jeg meldt ud her i huset, men jeg er ikke sikker på, det lykkes. Det er svært at reboote sig selv, når man hele livet har været den anden type, siger hun med et smil. Rent journalistisk synes hun, det er

attraktivt at arbejde et sted, hvor kerneproduktet kommer af tid til eftertanke og refleksion efter mange år i nyhedsstrømmen. Derudover er hun kommet væsentligt tættere på journalistikken, som altid har været hende passion, snarere end lederskab i sig selv. I Berlingske Media var der 1700 ansatte under hendes ledelse, mens der i Mandag Morgen er knap 60 ansatte. Hvor mange der er, er ikke afgørende for hende, men med få får hun mulighed for at tage del i de daglige redaktionsmøder og prioriteringer i langt større udstrækning end tidligere. – I en stor koncern er du nødt til at Fortsættes side 14

14 Et hav af mennesker var ude med snøren, da Lisbeth Knudsen stoppede i Berlingske-koncernen i september sidste år. Men valget faldt på Mandag Morgen.

Kvinden der ikke kunne holde sig fra indflydelse 1 Fortsat fra side 13

uddelegere, at stole på at medarbejderne griber bolden, og at tingene bliver ført ud i livet. Jeg er en meget detaljeorienteret person. Virkelig detaljeorienteret. Hvis jeg føler, det ikke fungerer i uddelegering, så går jeg i kontrol, siger Lisbeth Knudsen. Som person stiller hun store krav til sig selv, og det smitter af på hendes forventninger til medarbejdernes indsats. Hun gider ikke sjusk og dårlig forberedelse, og hvis man ikke engagerer sig, så tænder hun af på samarbejdet. Hun er intuitiv, til tider utålmodig, altid visionær og har med sikkerhed gang i et eller andet hele tiden. Et af hendes største kendetegn som menneske og leder er, at hun ikke kan skjule hverken sin tilfredshed eller utilfredshed. – Jeg har ikke et pokerfjæs. Jeg kan simpelthen ikke skjule, hvad jeg tænker, og det har jeg valgt at bruge. Moderne medarbejdere tror ikke på fine powerpoints. De tror på personligheder og synligt lederskab. Selvom jeg har været på distancen, er jeg kommet uformelt, åben og ærligt rundt i organisationen og har derfor altid vidst, hvad der foregik. Det kan man praktisere, ligegyldigt om man er mange eller få, siger Lisbeth Knudsen.

– Jeg har ikke et pokerfjæs. Jeg kan simpelthen ikke skjule, hvad jeg tænker, siger Lisbeth knudsen.

Når man er mellem job, finder man ud af, at hverdagen kan tage kolossalt lang tid. En almindelig storvask eller indkøb tager tre gange så lang tid, hvis man har tiden til det. Det dur jeg bare ikke til. Lisbeth Knudsen

Med jobbet på Mandag Morgen har hun på mange måder fået det, som hun gerne vil have det. Stillingen tillader hende at arbejde med bestyrelsesarbejde i endnu større udstrækning end tidligere. Senest har hun afløst Stine Bosse som bestyrelsesformand for Det Kongelig Teater, og hun har desuden sagt ja til at være bestyrelsesmedlem i start-up virksomheden Service Lovers. Og på 11. år er hun i spidsen for uddannelsen af journalister, kommunikationsfolk, tv-producenter og meget mere. Hun har således mulighed for at indrette sit arbejde efter bestyrelses- eller økonomiudvalgsmøder og arbejder på alle tidspunkter af døgnet og på alle ugens dage som så mange andre direktører. Sådan har hun altid gjort, og det fungerer. Til gengæld er der ikke meget hjemmebag hos hende, og hun får hjælp til havearbejde og rengøring, så hun og hendes mand kan være noget for hinanden, når de begge har fri. – Jeg kan godt lide det sådan. Jeg har det sjovt med det, jeg laver, og sådan har jeg altid haft det. Det skal være udfordrende og super interessant hver dag, og hvis jeg i kortere perioder ikke har følt det, så er det fordi, jeg har været på vej til noget andet.

Lisbeth Knudsens mest brugte ledelsesredskaber

Jeg kan godt lide at sende en problemstilling ud til forskellige mennesker på forskellige niveauer i organisationen. I situationer, hvor jeg som leder ikke har mulighed for at dele min problemstilling med andre, så laver jeg en systematisk kortlægning af de udfald, forskellige beslutninger vil have. Jeg beskriver scenarier og vælger derefter den bedste eller mest sandsynlige.

Uanset hvor travlt jeg har, gør jeg hver uge status på, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Hvad jeg skal gøre bedre, hvad jeg skal huske til den efterfølgende uge. Om der er nogen, der skal have særlig ros eller efterkritik. Det er et vigtig redskab, for jeg mener, at arbejde altid er en læringsproces. Ellers risikerer man at begå de samme fejl igen og igen.

Jeg prioriterer mine opgaver dagligt. Når man som menneske sidder med ti arbejdsopgaver, så har man en tendens til at starte med den nemmeste, og så ender man med ikke at have tid nok til den, der egentlig var vigtigst. Derfor prioriterer jeg, hvad der er vigtigst fra start.

Greenfee

Det er ikke billigt hverken at være medlem eller at spille greenfee på banerne i The Scandinavian. Greenfee koster 1500 kroner for 18 huller. Kender man et medlem, er der dog mulighed for at få adgang for 650 kroner. Medlemsprisen ligger på godt 22.000 kroner om året.

Lige uden for terrassen ved klubhuset ved The Scandinavian bruser springvandet, så spillet ved 18. green ikke forstyrres. Foto: Mickael Tannus

Et spektakulært klubhus Prisen er ikke noget, der snakkes om, når det gælder klubhuset i The Scandinavian Golf Club i Farum i det nordsjællandske.

Af Jørgen Schultz

undt i de 190 danske golfklubber er der et væld af både charmerende, smukke og hyggelige klubhuse. Men der er næppe et så spektakulært klubhus som det længehus på Oldvej i Farum, hvor medlemmerne og gæsterne gør deres entre i The Scandinavian Golf Club. The Scandinavian Golf Club omfatter to af landets absolut bedste 18 hullers-golfbaner – Old og New Course. Banerne ligger på et 200 hektar stort område i en storslået natur, hvor Farum Kaserne og et stort øvelsesterræn tidligere lå. Ingen ringere end det kendte arkitektfirma Robert Trent Jones jr. blev sat til at designe banerne. Der blev heller ikke gået på kompromis, da der skulle vælges arkitektfirma til klubhuset. Opgaven blev lagt i hænderne på Henning Larsen Architects, som blandt andet

Nedgangen til omklædningsfaciliteterne foregår via en smuk trappe, hvor de enkle materialer kommer til deres ret. Foto: Mickael Tannus

har sat stregerne til Operaen i København. Dertil kommer en lang række andre projekter i såvel Danmark som ude i verden. Bag The Scandinavian-projektet står de tre oprindelige Navisionstiftere Jesper Balser, Torben Wind og Peter Bang. Med sig har de deres tidligere Navision-kollega Lars Peter

Wilhelmsen, der i dag er direktør i golfklubben. Henning Larsen Architects' vision med arkitekturen på klubhuset har været at bygge bro mellem inspirationen fra amerikanske golfklubber og den funktionelle skandinaviske arkitektur. Længehuset er udført i rustikke og eksklusive materialer med skæve vinkler og udkragninger. 2.600 kvadratmeter Klubhuset omfatter i alt knap 2600 kvadratmeter med 1450 kvadratmeter i kælderplan og de resterende 1150 i stueplan. Klubhusets eksklusivitet er opnået ved at anvende douglastræ fra de store skove i Schwarzwald i Tyskland, skifer fra Norge samt sten og tombak, som er en messing-legering bestående af kobber og zink. Sammen med store glaspartier har det givet bygningen et iøjnefaldende enkelt, men alligevel komplekst udseende. Der blev nærmest etableret et savværk ved byggegrun-

den, da de lange douglasplanker skulle skæres til. Klubhuset er i to plan. Tæt ved indgangen er receptionen samt en pro-shop med udstyr og beklædning. Dertil kommer hyggekroge og opholdsarealer, og gennem de store vinduer er der en fabelagtig udsigt til banen. Udgangen til terrassen findes også her. Endelig er restauranten – med navnet The Waters – og køkkenet indrettet på samme etage. Tæt ved indgangen findes en imposant vindeltrappe, der fører ned til kælderen med attraktive omklædningsrum, badefaciliteter med rainshowers samt skabe med elektronisk låse til personlige ejendele. Intet er overladt til tilfældighederne i et klubhus, der ikke kan andet end at vække behørig opsigt med arkitektur og materialevalg. Klubhuset er allerede hædret med Tømrerprisen, som uddeles af Københavns Tømrerlaug.

Odense vil skabe 10.000 nye arbejdspladser inden 2020 Odense Kommune satser på vækst, og den opruster massivt med 100 millioner kroner om året for at skabe 10.000 nye arbejdspladser inden 2020.

Af Peter Jensen

lere virksomheder, flere store kulturbegivenheder, flere arrangementer, flere kreative og veluddannede indbyggere og flere odenseanere, der er stolte af deres by. Ingen by i Danmark satser lige nu så stort som Odense. 100 millioner kroner om året bruges på en målrettet indsats, som skal få erhvervsvirksomheder til at flytte til byen og dermed skabe den vækst, Odense Kommune har manglet de seneste årtier. Odense har altid været en af Danmarks største byer. I 1805, da H.C. Andersen blev født, var Odense Danmarks næststørste by med cirka 6000 indbyggere – og 500 større husdyr. Industrialiseringen bragte velstand og vækst til Odense, men nu er mange industriarbejdspladser forsvundet, og Odense er for længst blevet overhalet af Aarhus.

I top tre I Odense Kommune gør man sig ingen forhåbninger om at overhale Aarhus på indbyggertal, men når det gælder vækst og tiltrækningskraft er ambitionerne tårnhøje. – Vi vil meget hurtigt i top tre blandt vækstkommunerne. Vi er allerede godt på vej, og vores mål er at skabe 10.000 nye arbejdspladser inden 2020, siger vækstchef Bjarke Wolmar, der i organisationen Odense&Co har ansvaret for, at de 100 millioner bliver vekslet til vækst. Odense&Co er skabt i et partnerskab mellem Odense Kommune, Udvikling Fyn, andre offentlige

institutioner samt ledende erhvervsfolk. – Der er to hjul, som vi er i gang med at få i omdrejninger, forklarer vækstchef Bjarke Wolmar. – Der er det hjul, som handler om at få mere gang i de virksomheder, der allerede er her og samtidig få flere til at flytte til. – Vi satser på internationale virksomheder og virksomheder uden for Fyn, for der er ikke meget gevinst i at kapre virksomheder fra det øvrige Fyn. Og så er der "oplevelses-hjulet", som handler om at gøre Odense mere attraktiv for at få kreative og veluddannede mennesker til at flytte til byen. Brand og stolthed Oplevelserne er den del, der skal være med til at skaffe Odense et nyt brand – et ry som en by, der har det hele, og som kan byde på noget, som København og Aarhus ikke kan. Og dermed også skabe odenseanere, der er stolte af deres by. – Der findes ikke bedre ambassadører for Odense end odenseanerne, siger Bjarke Wolmar. Når det gælder tiltrækning af virksomheder, vil Odense satse ekstra på de brancher, der allerede er stærke. – Odense har allerede cirka 70 virksomheder, der arbejder med robotteknologi, så det er helt oplagt at satse på det felt. – Hvis vi lykkes med udvikle mulighederne for robot- og drone-virksomheder, vil det også understøtte andre it-virksomheder. – Og teknologien kan understøtte sundheds- og velfærdsbranchen, hvor Odense også er stærk. Vi har jo set andre steder, at en enkelt branche er nok til at få en by eller et område til at blomstre, fordi vækst i én branche har

Bjarke Wolmar blev ansat i september 2015 for at skabe vækst i Odense. Han har tidligere haft direktørposter i flere private virksomheder, Han var også direktør for Business Kolding i otte år. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

grundet invitation til at flytte til Odense. På event-delen arbejder Odense&Co på begivenheder i verdensklasse. Men hvad det er, vil Bjarke Wolmar ikke afsløre endnu. Den aggressive markedsføring over for danske erhvervsvirksomheder kan Nyhedsservice pr. mail Odense&Co er ved at opbygge en data- naturligvis være med til at skabe fjender i landets øvrige kommuner. base med et netværk af virksomheder – Men sådan er betingelserne. Vi over hele landet. skal selvfølgelig opføre os ordentligt, Virksomhederne får nyhedsservice men hvis vi kan lokke en virksomhed fra Odense pr. mail og på de sociale til Odense, gør vi det uden at blinke. medier, og før eller siden kommer en repræsentant fra Odense&Co og banker på virksomhedens dør med en been afsmittende effekt, siger Bjarke Wolmar. Bjarke Wolmar er ikke bange for at gå aggressivt til værks, når det gælder om at få virksomhederne til at overveje en ny adresse.

17 Odenses nye musik-, kultur- og kongreshus Odeon er en vigtig brik i Odenses eventstrategi. Når det åbner i 2017 kan det rummer store kulturarrangementer og internationale kongresser med 1200 deltagere. Der var stor interesse, da der blev holdt rejsegilde på Odeon sidste sommer. Foto: Nils Svalebøg

Odense&Co

Odense&Co blev dannet i 2015 på anbefaling fra Odense Business Task Force – en gruppe af erhvervsfolk med tidligere Falck-direktør Lars Nørby Johansen i spidsen. Odense Business Task Force kom med fem konkrete råd til, hvordan Odense Kommune kan skabe vækst. En af anbefalingerne var at skabe en ny "tiltrækningsenhed" – Odense&Co.

Kultur er en del af Odenses vækststrategi. Første udgave af musikfestivalen Tinderbox sidste sommer var en stor succes. Foto: Michael Bager

Odense&Co arbejder med 6 overordnede mål:

1. 2 procent årlig vækst i produktiviteten. 2. 10.000 flere private arbejdspladser. 3. 2 procent årlig vækst i realindkomsten. 4. Øget produktivitet. 5. Øget bystolthed. 6. Øget synlighed.

Væktinitiativer

Her er det D-A-D's Jesper Binzer, der er på scenen til musikfestivalen Tinderbox Foto: Michael Bager

Odense Kommune har årligt afsat 100 millioner kroner til vækstinitiativer. Heraf er de 20 millioner øremærket tiltrækning af store events – for eksempel musikfestivalen Tinderbox. Cirka 25 millioner er afsat til nedsættelse af erhvervsvirksomheders dæknings/ afgift og afskaffelse af byggesagsgebyret for nyt erhvervsbyggeri. Siden Odense&Co blev sat i søen i begyndelsen af 2015, er 12 virksomheder flyttet til Odense Kommune. Odense&Co er også i gang med at udbygge et internationalt netværk for at få udenlandske virksomheder til at interessere sig for Odense.

Millioner giver kunstigt åndedræt til tangtagene Donationer fra Mærsk og Realdania er med til at rette spotlyset mod helt unikke tage, som kun findes på Læsø.

Tekst: Niels Henriksen Foto: Axel Søgaard

ndtil omkring 1900 var læsøboerne de eneste i hele verden, der benyttede tang til tængning af tage – altså til tagbeklædning. Eller … tang var det faktisk ikke, men derimod ålegræs, som har en række enestående kvaliteter, der gjorde havplanterne ideelle til mange formål, blandt andet tagbeklædning. Men da en ondartet tangpest angreb den danske bestand af ålegræs og tog livet af de fleste planter ved Læsø, forsvandt tangtagene. Nu har en gruppe læsøboere med solide donationer fra Mærsk og Realdania i ryggen imidlertid sat sig for ikke kun at bevare tangtagene for fremtiden men også sætte fokus på ålegræssets mange anvendelsesmuligheder. 19 mio. fra Mærsk – A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har skænket os 19 millioner kroner, mens Realdania med 500.000 kroner i den indledende fase har været med til sætte ny fokus på tangtagene og ålegræsset, fortæller Henning Johansen, der er indfødt læsøbo, uddannet tækkemand og initiativtager til bevarelsen af de blot 30 tilbageværende tangtage, der findes på Læsø. – Da jeg var dreng, var der flere end 100 tangtage på Læsø, men udfordringen for os er dels, at ingen nulevende læsøboere ved præcis, hvordan man tænger et tangtag, og dels er ålegræsset nærmest forsvundet fra farvandene omkring Læsø, så vi skal have planterne høstet ved Møn og Bogø for derefter at få dem transporteret til Læsø, og det er alt i alt en bekostelig affære. Derfor kan vi også allerede nu konstatere, at de 19 millioner ikke rækker helt til vores ambitioner om at redde de tilbageværende 30 tangtage, og derfor er vi også indstillet på at søge flere fonde, ligesom Kulturstyrelsen har vist interesse for at være med i projektet, forklarer Henning Johansen.

Henning Johansen inspicerer tangtaget.

Jeg vurderer, at der i alt skal bruges omkring 1000 tons ålegræs til at renovere tagene på de 30 tilbageværende huse på Læsø. Henning Johansen, tækkemand og ildsjæl

Ålegræs vokser på sandet bund i kystnære vande. Ålegræs kaldes også bændeltang, selv om det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Tidligere var ålegræs langt mere udbredt, end det er i dag. Udbredelsen af ålegræs har været undersøgt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor man kunne dokumentere ålegræs ned til 11 og måske endda 17 meters dybde. I dag kan man kun ganske få steder finde ålegræs ud til cirka ti meters dybde, men oftest er det slut allerede på omkring fem-seks meter. – Omkring 1920’erne blev den danske bestand af ålegræs ramt af tangpest, og ålegræsset ved Læsø forsvandt mere eller mindre. Ålegræs høstes typisk i efterårsmånederne, når storme rykker det udvoksede ålegræs fri af den sandede havbund. Bølgerne skyller herefter ålegræsset ind på stranden, hvor de flotte, grønne planter bliver samlet sammen og formet i runde bigballer, akkurat som halm. Læsøboerne gik på stranden og samlede ålegræsset ind, tørrede det og brugte det herefter til at tænge tagene med, men da ålegræsset forvandt omkring øen, var det ikke længere muligt hverken at vedligeholde de eksisterende tage eller anlægge nye, siger Henning Johansen. Kvindearbejde – Tængning af tangtage var i høj grad kvindearbejde, men ingen nulevende kvinder på Læsø er så gamle, at de har været med til det hårde fysiske arbejde med at tvinde den sammenrullede pølse af ålegræs. Heldigvis var Nationalmuseet så forudseende, at man omkring 1950 foretog en række interviews med ældre læsøboere, der havde været med til at tænge huse, således at man kunne få metoden beskrevet, siger Henning Johansen, der har lært sig selv teknikken, dels ved at læse de gamle beskrivelser og dels ved at prøve sig frem. Erfaringen som tækkemand kan han kun bruge i begrænset omfang, for der er tale om en helt anden teknik og et helt andet materiale. Han har nu arbejdet med tængning af tangtage i

Tækkemand Henning Johansen er en af ildsjælene bag bevarelsen af de gamle tangtage på Læsø. Her er han ved at lægge tørv ovenpå et renoveret tag.

otte-ni år og lærer stadig nyt, hver gang han går i gang med et nyt projekt. Af de gamle fortællinger fremgår, at der til arbejdet med at tænge et tangtag blev benyttet to tængemænd, to indsættere og 18-20 unge piger, der skulle være stærke og kraftige, for det var ikke pillearbejde, som det fremgik. Mens de øvrige fik løn for deres arbejde, fik pigerne ingen løn. For dem var det nemlig en ære at få lov at blive indbudt, for der var liv og glade dage fra meget tidlig morgen til sen aften. I løbet af dagen blev arbejdsholdet trakteret med den fineste forplejning. Der var morgenkaffe med sigtebrød, frokost klokken 8 med skåret rugbrød med røget fårekød, rullepølse og andet sul. Klokken 12 blev der serveret middagsmad med vælling eller grød, fisk eller steg, og havde man ikke andet vred man halsen om på et par høns. Klokke fire om eftermiddagen var der melmad, og ved 8-9 tiden om aftenen var der skåren mad på bordet i stuen, og så blev der ellers suppleret med rigeligt med snaps. Arbejdet begyndte klokken 6, og der skulle to piger til "å vrij i wasg". Et lag tang blev bredt ud på jorden cirka to meter langt og halvanden meter bredt.

Anerkendelse

Tanggårdene er en bygningstype, som udelukkende findes på Læsø, og som kan betragtes som et fysisk vidnesbyrd om den kultur og det liv, der siden 1100-tallet har præget udviklingen på den lille Kattegatø. Siden 2007 er der arbejdet ihærdigt på at sikre de sidste 30 tangtage, og arbejdet har opnået både national og international anerkendelse. Europa Nostra er en pan-europæisk sammenslutning af flere end 50 lande med fokus på Europas kultur. Sammenslutningen vedtog i 2012 at støtte bevaringsarbejdet med tangtagene på Læsø, og nu har først Realdania med 500.000 kr. støttet et forprojekt med tængning af et gammelt fårehus, siden har A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal skænket 19 mio. kr. til det videre bevaringsprojekt.

Tangen på Læsø

På Læsø Museums Gård ved Lynget får man en tydelig fornemmelse af, hvor tykt et tangtag kan være.

Sådan ser det ud, når et hus får lagt en helt nyt tangtag efter de gamle teknikker.

To piger satte sig på hver sin side og rullede tangen sammen mod hinanden. Når tangen således var vredet til en tyk rulle, som man næppe kunne spænde om, den egentlige "vaske", tog man fat på at "tvinde" halsen. Den ene pige satte sig på knæ ved vaskens ene ende og trak tang ud, som hun tvandt sammen. Når hun havde tvannet et kort stykke på den måde, fortsatte hun med at tvinde løs tang, som den anden pige rakte hende, i. Så samlede man halsen sammen og lagde oven på vasken, indsætteren stak sin fork i den og rakte den op til tængeren. Så langt man kunne nå, blev tangen stukket op med fork. Derefter trak tængeren tangen op i store bundter i et reb ad brandstigen, der var blevet forsynet med et bræt midt på. Man lagde tang op til højde med spærtoppen, men ikke over den. Når det var gjort, lagde man en masse vragtræ på tangen, for at den kunne falde godt sammen. Den sidste aften inden denne første del af tængningen holdtes et stort "tænggilde" for alle deltagerne i arbejFortsættes side 20

Tangen drev næsten udelukkende i land ved Bløden i den østre ende af Læsø. Herfra blev den hentet af folk fra Østerby, Hals og Byrum. Vesterøboerne derimod fik formentlig deres tang andre steder fra, men man holdt op med at bygge tanghuse i Vesterø, før det skete i Østerby. Ved det sted, hvor tangen særlig drev i land, boede en ældre enlig kvinde, der levede af sin ko og af at skære lyngtørv. Hendes hovednæringsvej var dog "å røjt" tangen. Arbejdet bestod i, når tangen var nogenlunde tør, "å rist den op", dvs. hun med en almindelig trefliget fork rystede sand og lignende af tangen. Herefter blev den stakket og stod der, til kunden hentede det. Betalingen for at få tangen samlet og røgtet var højst én krone pr. læs. Som oftest byggede man om foråret, og gav så den omtalte kone besked tidlig på foråret, så hun kunne tage fat på at røgte den tang, der var drevet ind i vinterens løb. Til hvert fag skulle der bruges mindst , seks-syv læs tang, og det blev ikke kørt hjem, før det skulle bruges. Kilde: www.tangtag.dk

20 Af de gamle fortællinger fremgår det, at der til arbejdet med at tænge et tangtag blev benyttet to tængemænd, to indsættere og 18-20 unge piger.

Millioner giver kunstigt åndedræt til tangtagene Fortsat fra side 19

det, hvor man spiste, drak og dansede til langt ud på natten. Sommeren igennem skulle taget ligge og falde sammen, men inden vinteren skulle man have "tænget op". Man fyldte ud de steder, hvor taget var sunket, og lagde det sidste buede lag, der dækkede spærtoppene. Derefter lagde man møntørv på, og ved gavlene anbragte man rafter, der var vinkelstillet og sammenbundne foroven, således at de hvilede i spænd over taget. Næste forår skulle der "mørnes". Møntørvene var ca. 20-30 cm brede, ca. trekvart meter lange græstørv, der skulle tages i stranden i den bedste jord for at være fri for sand. De skulle være grønne og fugtige, når de blev lagt op, for at de kunne vokse fast på taget. På samme tidspunkt blev tangen skåret af forneden og skåret væk fra vinduer og luger. Det gjaldt dog kun, hvis det var et udhus. Tængede man et stuehus, sørgede man for at det skete så tidligt på året, at man kunne få skåret fri ved vinduerne inden vinteren. Afskæringen blev foretaget af ejeren med en hø-le, altså en le til at slå græs med. Skibstømmer Men ålegræsset var ikke det eneste materiale fra havet, læsøboerne brugte, når der skulle bygges huse. Til træværket i huset gjaldt det nemlig om at få fat

i det bedst mulige skibstømmer, og det fik man fra strandede skibe. Master, ræer, dæksbjælker, kølsvin og lignende blev savet ud til bjælker med langsav. Nogle gange kunne man samle sammen i årevis, før der var tilstrækkeligt med kvalitetstræ til et helt hus, og når Henning Johansen i dag renoverer de gamle tangtage, kan han stadig finde fuldstændig frisk træ indenunder det meter tykke lag af ålegræs, selv om huset blev bygget for 150 år siden. – Da vi opdagede, hvor meget vejr og vind influerer på den stærkt varierende mængde af ålegræs, der skyller ind på strandene, besluttede vi at etablere en tangbank, hvor vi vil indsamle og gemme op mod 100 tons, således at vi altid er sikre på at have et solidt lager, som vi i nødstilfælde kan bruge af. Jeg vurderer, at der i alt skal bruges omkring 1000 ton ålegræs til at renovere tagene på de 30 tilbageværende huse på Læsø, så der skal transporteres rigtig mange vognlæs ålegræs fra Møn og Bogø til Læsø. Jeg har netop renoveret den ene side af et 150 år gammels Læsøhus med tangtag, og her brugte jeg 18 ton alene til én side af et tag, der er omkring ti meter langt. Kvaliteter – Men ålegræs er jo slet ikke kun brugt til at tænge tage med på Læsø. Ålegræs har en række fantastiske kvaliteter, som man i vores industrialiserede samfund tidligt har fået øjnene op for. Ålegræs

Dette moderne sommerhus er med ålegræs som byggemateriale.

har således været brugt som isoleringsmateriale i nogle af de første køleskabe på markedet. Mange kan sikkert huske de gamle krøluldsmadrasser. Det lidt grove materiale inden i madrasserne var ålegræs, lige som de tørrede planter blev brugt som polstring i møbler, herunder også til sæderne i de første biler, siger Henning Johansen, der yderligere fremhæver ålegræsset som et perfekt tagmateriale. – Ålegræs er et utroligt tagmateriale, og på sin vis er det svært at forstå, at det ikke har været brugt meget mere. Ålegræs kan ikke rådne. Presset grun-

digt sammen er det fuldstændigt uigennemtrængeligt for vand og holder dermed huset og det underliggende træ helt tørt, og graver man hånden ind i det metertykke lag på de gamle tangtage, kan man tage ålegræs ud, der ser ud fuldstændig som det nye, vi lægger op i dag. Ålegræs kan ikke brænde, og det bliver ikke befængt med hverken mus eller insekter. Endelig har det en fremragende isoleringsevne, påpeger Henning Johansen, der tilføjer, at et nyt tangtag vil være cirka fire gange så dyrt som et traditionelt stråtag. – Projektet med at bevare de gamle tangtage på Læsø har også til formål at genopdage ålegræsset og dets egenskaber og måske komme frem til nye anvendelsesmuligheder. Vi har en vision om, at Læsø kan udvikle sig til et dansk videnscenter for ålegræs, og i hvert fald vil det lokale erhvervsliv drage fordel af projektet. Vi benytter selvfølgelig lokale vognmænd til at transportere ålegræsset, lige som lokale håndværkere også bliver en del af renoveringsprojekterne. Endelig kan man forestille sig, at øget fokus på ålegræs kan gøre selve høsten til en hel industri, og jeg ved, at man har forsøgt sig med egentlige høstmaskiner, der kan arbejde i vandet, således at man kan høste ålegræsset, inden det selv river sig løs og skylles ind på stranden, siger Henning Johansen.

Nu behøver du ikke lede længg Kære virksomhed! Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin der målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

Registrer dig ved at gå ind på erhverv-danmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden. Husk – det er helt gratis!

Scan QR-koden og modtag Erhverv-Danmark gratis!

Rottefængerne fra Nordsjælland Virksomheden WiseCon i Helsinge har efter syv år fået så meget hul igennem til markedet, at den løber stærkt for at kunne følge med. De første tre år blev til gengæld brugt på pilotprojekter for at få opbygget en portefølje af succeshistorier.

Af Mette Hvistendahl Munch Foto: Thomas Brolyng Steen

or cirka ti år siden kunne danskerne læse i formiddagsaviserne, at en baby i en barnevogn var blevet skambidt af en rotte. Det læste også ægteparret Anne og Preben Fritzbøger, som på det tidspunkt producerede plastrør til industrien. I stedet for at bladre videre gav de sig til at diskutere, at det i grunden var mærkeligt, at det kunne ske. At man ikke havde fundet på en smartere måde at bekæmpe rotter på end ved gift, der hverken kunne fortælle noget om, hvor mange der var blevet dræbt, eller i sidste ende om rotteproblemet var blevet løst. Fire år senere introducerede de produktet WiseTrap fra virksomheden WiseCon. Et plastikrør med spyd, der monteres i kloakken, og ved hjælp af sensorer bliver udløst med døden til følge for rotterne. – Førhen arbejdede man kun med gift og skadedyrsbekæmperen sagde: "Jeg håber, vi får dem”, når han kom ud. I dag kan vi med ny teknologi dokumentere, hvad vi fanger, og når vores fælder holder op med at skyde, så er det fordi, der ikke er flere rotter, siger Klaus Baagøe-Nielsen, vicepresident for salg og marketing. Videnssamarbejde Anne og Preben Fritzbøgers tanke var at bekæmpe rotterne, hvor de bor – i kloakkerne – og for at udvikle produktet indgik de et samarbejde med Skadedyrslaboratoriet, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet. Planen var fra den spæde start at gå internationalt med produktet, og derfor blev virksomheden døbt WiseCon. I 2010 blev de første fældesystemer eksporteret, men det var sværere end forventet at få fat i såvel det danske som det udenlandske marked. Branchen var vant til at arbejde manuelt og ikke betjene teknologi med overvågning og software, der skal kobles til computer og mobiltelefonen. – Det var for branchen som at gå fra

Virksomheden WiseCon eksporterede de første fældesystemer i 2010. Nu er firmaet ved at få fat i markedet og skal til at prioritere for fortsat at kunne nå at uddanne sælgere og teknikere i systemet.

en drejeskivetelefon til en smartphone, og der var en frygt blandt skadedyrsbekæmperne for, at de ville udradere deres eget erhverv, fordi de skulle sælge et produkt, der faktisk eliminerer rotteproblemet, siger Klaus BaagøeNielsen. Derfor stod WiseCon uden særligt mange forhandlere og besluttede for en periode selv at ansætte sælgere i virksomheden og starte pilotprojekter til gode priser for at få nogle gode cases til porteføljen. – Vi har været ude hos blandt andet boligforeninger, og når vi har hjulpet dem af med rotteproblemet, har vi fået en pr-historie i lokalavisen, og det har vi så kunnet bruge til næste projekt. Sådan er det stille og roligt vokset, indtil vi har fået skadedyrsbekæmperne med om bord, forklarer Klaus BaagøeNielsen. Support af forhandlerne Igennem de seneste par år er WiseCon rigtig begyndt at få fat, og lige nu skal virksomheden prioritere for forsat at kunne nå at uddanne skadedyrsbe-

kæmpernes sælgere og teknikere i systemet. Det kræver i øjeblikket to til tre moduler af nogle dages varighed, og derudover skal WiseCon selv være i stand til at supportere forhandlerne, når de skal installere og servicere teknologien hos kunderne. – Det er mit indtryk, at det ofte er svært at komme udefra til en etableret, manuel branche med et helt nyt, teknologisk produkt. Og man skal først selv bevise, at det virker og dernæst overbevise de gamle i branchen om, at det ikke tager arbejdet fra dem. Og så skal man lære dem at bruge det, at sælge det og servicere det, siger Klaus Baagøe-Nielsen. WiseCon’s ambition er, at virksomheden på sigt udelukkende skal supportere forhandlere, og nogle af de danske pilotprojekter har dannet grundlag for opstarten på markederne i Norge og Sverige. Også i det øvrige Europa arbejder virksomheden med at vinde terræn blandt andet sammen med sin partner Anticimex. Der kommer også forespørgsler fra Singapore og USA.

– Det er vigtigt, at vi kan nå at yde support til de skadedyrsbekæmpere, der bliver uddannet i systemet, for ellers bliver det et dårligt salg. Vi er i gang med at geare op, men det tager tid, siger Klaus Baagøe-Nielsen om WiseCon, der i dag har 45 ansatte. Han peger på, at virksomheden har haft held til at ramme ned i en grøn bølge, og selvom der ikke indledningsvis var politisk bevågenhed for WiseCon’s løsning; at man bekæmper rotteproblemer på grøn vis uden brug af gift, så er der blevet det, og det offentlige bruger systemet flere steder. – WiseCon er ikke noget, man som sådan bliver færdig med at bruge. Vi udrydder problemet i et bestemt område, men hvis vi fjerner fælderne, kan rotterne komme igen. Så ud over at være et nyt system, så er det også en ny måde at angribe problemet på. Vi bekæmper først, og så sikrer vi for eftertiden ved at lade vores fælder og overvågning sidde. Det er ligesom at have en forsikring, siger Klaus Baagøe-Nielsen.

23 Klaus Baagøe-Nielsen viser en WiseTrap frem, der brækker ryggen på rotten.

Om teknologien

WiseCon har lavet produkterne WiseCam, WiseTrap, WiseBox, og Wise-I, som arbejder sammen om at overvåge, registrere og dræbe rotterne. Hvor en WiseTrap arbejder i kloakken og brækker ryggen på rotten ved hjælp af en række spyd, så den bliver skyllet ud med kloakvandet, så står WiseBox på jordens overflade og skal tømmes. Til gengæld sendes der fra alle fældetyperne information om, hvor mange rotter der er slået ihjel og hvornår. WiseBox’en og Wise-I skal kun tilses, når der er fangst, eller den er fuld. Der kan være otte-ti rotter i en WiseBox eller 20–30 mus. Wise-I er det nyeste produkt i porteføljen. Det er et system, som overvåger lagre, produktionslokaler og bygninger, og som samtidig kan slå ihjel.

Rottestatistik

WiseCon er i gang med at indsamle en stor mængde statistik fra projekterne om rotteproblemer i hele Danmark. Typisk tager det kun cirka tre måneder, før et område er rottefrit. Herefter klapper fælderne kun sjældent, men bliver siddende som en sikkerheds foranstaltning. Under gunstige forhold kan to rotter blive til 800 på et år.

Vi er vant til kunstnere med specielle ønsker…* Har I også det, så hold jeres fest, møde og reception i Musikhuset Esbjerg *Van Halen forlangte i sine backstage krav, at der skulle stå en skål med M&Ms i omklædningsrummet UDEN brune M&Ms.

Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 00 · mhe.dk

OFFSHORE

Granly Group

-the Energy Group for you

Granly Steel A/S

Granly Diesel -a strong alliance With a number of in pendent co areas spread across specialized mpanies Gr nly Group overed to provide services f many erent industries. and strong t

ith m w

e th 00 dedicated employees i ranly Group always ready help you too.

Gra ly Group AS Nyhavnsgade 20 - DK-6700 Esbjerg Phone: (+45) 75 45 01 11 - Fax: (+45) 75 45 11 55

www.granly.dk

OFFSHORE

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed. DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 25 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der grundlaget for ”hands-on” management strategien. DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport. Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER. DANPRO Steel Construction A/S - Diskovej 2 - 7100 Vejle - Tlf: +45 7642 4500 - Fax: +45 7642 0545 - danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

OFFSHORE

Gateway to SPECIALIZED OFFSHORE LOGISTICS AND SERVICE The Port of Esbjerg is Denmarkâ&#x20AC;&#x2122;s leading offshore hub. We offer direct access to the North Sea and a highly specialized supply chain within offshore wind and oil & gas. Join the international energy hub at the Port of Esbjerg. www.portesbjerg.dk

Gateway Scandinavia

OFFSHORE

FOKUS FREDERICIA

Alt til gods... Alt til gods ... MRS Grabs

E-Crane

Landsoldatens Transport ApS Telefon 75 92 59 88 Mail: post@landsoldat.dk

Terex Port Solutions

Samson Bulk Systems

Bud & Kurerkørsel store og små biler med lift Tel.: 7628 0102

www.port-trade.com

FOKUS FREDERICIA

KURSER & KONFERENCER

NÆSSESLOTTET I HOLTE DANMARKS SMUKKESTE BELIGGENDE KONTORHOTEL

KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER... Velkommen til Næsseslottet beliggende ved Furesøen og i dag omdannet til kontorhotel. Slottet tilbyder eksklusive kontorer med søudsigt, de perfekte rammer for eksklusive seminarer, strategimøder, bestyrelsesmøder og konferencer.Næsseslottet er omgivet af en smuk romantisk landskabshave i engelsk havestil. Disse smukke omgivelser er velegnet til udendørsarrangementer, teambuilding, sejlture, walk and talk og meget, meget mere.... • • • • • •

Danmarks smukkeste beliggenhed 36 tønder land Smagfuld og funktionel indretning Mødefaciliteter fra 2 til 100 personer Skræddersyet arrangementer 5 stjernet betjening

Dronninggårds Allé 136 Dk-2840 Holte www.naesseslottet.dk

KURSER & KONFERENCER

Konferencer & Møder Hotel Propellen i Billund

· · · · · ·

14 kursuslokaler og grupperum Døgnbemanding i reception 94 værelser Konferencesekretariat Hyggelige restauranter og bar Swimmingpool, fitness, sauna og boblebade

Hotel Propellen ligger midt i Jyllands hjerte. Små 3 kilometer fra Billund Airport, 20 min. fra motorvej E45, E20 og Midtjyske Motorvej samt en halv times kørsel i bus fra Vejle.

DAGSMØDE kr. 425,DØGNKURSUS kr. 1.425,-

Propel - Park - Plane Når du flyver fra Billund Lufthavn · · · ·

Overnatning Morgenmad i restauranten eller “to go” Parkering mens du er væk Taxa fra Hotel Propellen til Billund Lufthavn Fast pakkepris:

Enkeltværelse

kr.

775,-

Tillæg for dobbeltværelse kr. 200,Begrænset antal værelser hver dag

NY APP: “Hotel Propellen” Propel - Smart - Booking

Download “Hotel Propellen”s app til iPhone eller Android. Med vores nye App “Hotel Propellen” sikrer vi dig den absolut nemmeste vej til booking af værelser og med vores prisgaranti, dagens bedste pris.

Nordmarksvej 3 · DK-7190 Billund · Tlf.: 75 33 81 33 · www.propellen.dk · mail@propellen.dk

KURSER & KONFERENCER

MØDER · KURSER · SEMINARER · foREDRAg · fESTER · PRæSENTATIoNER

Hvis akkc var en frugt ... - ville den indeholde meget mere, end du tror! 40 forskellige lokaler giver rig mulighed for at sammensætte netop dit arrangement! Vi tilbyder bl.a.

Konferencepakker pr. person fra...................... 289,-

Høst frugten af stærke kompetencer Kontakt vores møde- og konferenceafdeling på tlf. 9935 5555

Europa Plads 4 · Aalborg · Tlf. 9935 5555 · akkc.dk AKKC er et af Skandinaviens største og mest fleksible møde-, kongres-, kultur- og messecentre. Indrettet til mødeaktivitet af enhver art og omfang - fra det mindste til det helt store. 40 mødelokaler med plads fra 10 til 2.430 personer. AKKC er centralt beliggende nær Aalborgs centrum, blot 5 min. fra banegården og 15 min. fra lufthavnen. Vi har gode P-forhold samt restaurant og hotel i direkte tilknytning til centret.

GOLF

BYFORNYELSE

Under en løbetur indbyder udendørs motionspladser til ekstra øvelser.

Træn i naturen

Der er ikke grænser for, hvor udendørs motionsredskaber kan placeres.

Ældre mennesker har gavn af motionsredskaber i det fri, hvor en fysioterapeut kan instruere i øvelserne.

Naturfitness sætter fokus på mere simple og rå træningsformer. Samtidig kan en flerfunktionalitet i redskaberne bringe legen tilbage i træningen. Det kommer både motionister og personer med nedsat bevægelsesevne til gode. Tekst: Stine Andersen / pa-magasiner@brandmovers.dk Foto: Aktiv Ude

Luften er tung af sved. Du føler ikke, at du kan få ordentligt luft. Det gullige lys i fitnesslokalet får det til at flimre for dine øjne. Lyder det som et scenarie, du hellere vil skifte ud med frisk luft og naturligt dagslys? Så er du ikke den eneste, ifølge Svend Erik Laursen, ejer af Aktiv Ude, der udvikler og producerer naturlegepladser og redskaber til naturfitness. Fitnessbølgen har for alvor gjort, at træningscentrene er blevet oversvømmede af brugere, men Svend Erik Laursen har i de senere år set en voksende tendens til, at folk søger udendørs, når de dyrker motion. “Folk søger i højere og højere grad aktiviteter, de kan dyrke udenfor. Det kan måske have noget at gøre med, at mange sidder lang tid foran en computer hver dag, og derfor har de bagefter trang til at komme ud. Der er bestemt ikke noget i vejen med indendørsfitness, men mange kan godt lide at være udenfor, når de træner – i stedet for at træne

i et svedfyldt fitnesslokale. Den friske luft tilfører træningen ekstra kvalitet for mange,” siger Svend Erik Laursen. Alsidig og legende træning En anden tendens, som Svend Erik Laursen oplever, er, at mange er begyndt at søge mere simple og rå træningsformer. Mange dyrker f.eks. den grovere form for træning som crossfit, der er blevet helt enormt populært de senere år. Det gør – i kombination med at udendørsfitness har vundet frem – at naturfitness bliver mere og mere populært. “Naturfitness er et vidt begreb, men for mig handler det især om at træne i fri luft og om at arbejde med redskaber, som er karakteriseret ved størst mulig enkelhed – jo enklere redskaber, jo flere funktioner kan de have. Tag eksempelvis trapper i træ, som man umiddelbart ville bruge til at løbe op og ned ad. Dem kan man bruge på mange forskellige måder – f.eks. til step- og hoppetræning, til armbøjninger og til udstrækning,” forklarer Svend Erik Laursen. Alle Aktiv Udes naturredskaber er en del af serien, Rigur Naturfitness, hvor netop flerfunktionalitet og enkelthed er omdrejningspunktet. Andre eksempler fra serien er ryg- og mavebænke, som giver mulighed for at træne en stor del af kroppen. Med seriens ringe og barer kan man opnå varierede former for styrketræning, ligesom man med balancestammer og -stubbe både kan lave udstrækning, styrke- og balancetræning. Der er en vejledning til hvert redskab, men en vigtig pointe er, at det er meget op til en selv, hvad man vil have ud fra

træningen, mener Svend Erik Laursen. Dertil er redskaberne ikke funktionsbestemt som eksempelvis en motionscykel, hvilket giver nogle klare fordele. “Fordelen er især, at man kan bruge redskaberne, uanset om man er supermand eller begynder. Der er muligheder for alle, fordi man i høj grad selv kan styre sværhedsgraden. Det har også det aspekt, at redskabernes alsidighed gør træningen legende,” siger Svend Erik Laursen. Redskaber tilpasset forholdene Det handler imidlertid om mere end enkelhed og funktionalitet, når man laver redskaber til naturfitness. Det handler også om, at redskaberne har et naturlook, der kan falde godt ind i omgivelserne i parker og skove. “Når vi laver redskaber, er det altid i naturmaterialer som egesveller og robiniestolper. Vi går ikke blot ud og fælder nogle stammer og skærer dem over med en motorsav. Det er vigtigt for os, at redskaberne falde i et med de naturlige områder, men det skal også se professionelt ud. Derfor forfiner vi det rå materiale, så det får en flot finish,” siger Svend Erik Laursen, der samtidig understreger vigtigheden af, at man tilpasser hvert produkt til den enkelte kunde. “Jeg oplever, at det giver stor værdi at tilpasse produkterne, når det handler om redskaber til udendørs træning. Vi laver eksempelvis træningsområder i parker og skovområder, som skal være tæt kombineret med løberuter og motionsruter. Det stiller krav til redskaberne, da man skal kunne kombinere dem

med andre udendørs aktiviteter,” uddyber han. Hjælp til ældre Et andet område, hvor det er af stor betydning, at hvert enkelt produkt er skræddersyet, er træningsredskaber til ældre og personer med nedsat bevægelsesevne. Her oplever Svend Erik Laursen, at et tæt samarbejde med kunden i stor udstrækning højner brugsværdien. Det skyldes især, at det ofte er fagpersonale, som er med til at udvikle redskaberne. “Skal man skabe brugbare redskaber, er det centralt, at man har en god dialog med brugerne og lytter til, hvilke behov de har. Vi har f.eks. lavet produkter til ældre på plejehjem, hvor det foregik i tæt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der var særlige krav til redskaber til balance- og styrketræning af især hofter og ben, hvilket understreger, hvor vigtigt det er, at man har fokus på de brugere, man producerer til,” fortæller Svend Erik Laursen, der understreger, at ved at skræddersy produkterne, kan man samtidig sørge for, at plejepersonale eller fysioterapeuter nemt kan komme til og hjælpe med træningen. Men selvom det er vigtigt at udvikle individuelt tilpassede produkter, så mener Svend Erik Laursen igen, at det med at komme ud i den friske luft, når man træner, er afgørende. “Jeg tror at både ældre, personer med nedsat bevægelsesevne og personalet får mere kvalitet i hverdagen, når man har mulighed for at komme udenfor. Derfor er det oplagt at føre træningen ud i den friske luft.” n

BYFORNYELSE

Byfornyelse “Vi sætter os selv meget i fokus, og ligesom der skal være offentlige byrum til alle, skal der i dag også være semioffentlige rum, som er ens eget”, siger Maria Schougaard Berntsen.

Med Carlsberg Byen i København har man vendt noget kedeligt – industri, der er flyttet ud - til noget positivt.

Info Dansk Byggeri er erhvervsog arbejdsgiverorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger ca. 70.000 medarbejdere.

______ ” BYFORNYELSE

Mennesket i centrum - det gode liv. Det er den største trend inden for byfornyelse i dag. Koblet sammen med, hvad der er den stedbundne kvalitet (det lokale forankringspunkt), skaber denne trend et væsentligt fundament for måden at tænke byfornyelse på.

______

”

I Carlsberg Byen etableres semioffentlige rum, hvor man kan have interaktion med de andre beboere, hvor man sammen kan plante blomster, sætte bænke op osv. og således tage ejerskab over rummet. Foto: Cadwalk __________________________________ Tekst: Knud Erik Jensen Foto: Thomas Brolyng Steen _____________________________________ Mennesket i centrum - det gode liv. Det er den største trend inden for byfornyelse i dag. Koblet sammen med, hvad der er den stedbundne kvalitet (det lokale forankringspunkt - havet, havnen, lystbådehavnen, en historisk bygning, skolen, boldpladsen, hallen og lignende), skaber denne trend et væsentligt fundament for måden at tænke byfornyelse på. - Vi sætter os selv meget i fokus, og ligesom der skal være offentlige byrum til alle, skal der i dag også være semioffentlige rum, som er ens egne. Rum, hvor man kan have en interaktion med de andre beboere, hvor man sammen kan plante blomster, sætte bænke op osv. og således tage ejerskab over rummet, for ellers bruges det ikke. Nordhavnen i København er et godt eksempel. Her bliver der også fokuseret meget på mulighederne for at cykle og gå - at dimensionere området til mennesket, ikke til bilen. Desuden skabes der variation med forskellige bebyggelser og forskellige semioffentlige rum, siger økonomisk konsulent Maria Schougaard Berntsen fra Dansk Byggeri. Hun fortsætter: - De mindre byer, der er samlingspunkt for oplandet omkring dem, havde tidligere en handelsgade som centrum, men med købmand, slagter, bager og andre butikker, der er lukket, har handelsgaden mistet værdi. Som by er det væsentligt at se på, hvad man så har at byde på af særlige forcer og kompetencer - måske en skole, måske en lystbådehavn. Og så at bygge noget op omkring skolen eller lystbådehavnen, som kan skabe synergieffekter. Det er en trend, som breder sig mere og mere. Gør man ikke noget, dør man som by. Man skal turde tage lidt mere modige valg og turde sætte ambitionerne lidt højere. Fra papirfabrik til bymiljø Maria Schougaard Berntsen peger på Silkeborg, som er kendt for sin smukke natur og sine søer, og som er i hård konkurrence med andre byer tæt på. Især Aarhus.

- Her har man forandret en gammel papirfabrik, ændret den til et bymiljø og åbnet den for byen. Vendt noget kedeligt - industri der er flyttet ud - til noget positivt. Lidt a la Carlsberg Byen i København. I Silkeborg har man taget den smukke natur med ind i byen, hvilket er med til at give identitet. Og som mennesker er vi individuelle, men har også behov for at høre til, og noget af det, som giver identitet og tilhørsforhold, er miljøet, befolkningen og livet på stedet, siger hun.

re end nogensinde før på grund af digitaliseringen. Derfor får for eksempel caféer en særlig rolle i fremtiden. Der bliver brug for sådanne nærmiljøer. Denne trend bliver tydelig i eksempelvis Ceres Byen i Aarhus. Det bliver en by i byen. Her kan man handle, her har man sit hjem og sin partner/familie, her er der undervisningsinstitutioner, her kan man opleve noget hele tiden, her er natur og bygninger blandet sammen, siger Dansk Byggeri-konsulenten.

Glidende overgang En stadig mere glidende overgang mellem fritid og arbejde sætter også sit præg på byfornyelse og på vurderingen af, hvad det er for byer og byrum, vi gerne vil have, påpeger Maria Schougaard Berntsen. Det gælder, når der skal bygges nyt, når bestående bygninger skal bygges om og fornyes, når et tørloft eller loftsrum på 4. sal skal udnyttes og give nye muligheder for dem, som bor der, osv. - I dag er vi hele tiden tæt på jobbet, får arbejdsopgaver på mobilen og skifter ud og ind af arbejdslivet. Der er ikke længere vandtætte skotter mellem arbejdstid og familieliv. Tingene blandes. Det, som især har forandret sig, er hastigheden, hvormed disse skift sker. Det går hurtige-

I omstillingsfasen At bruge områder i omstillingsfasen fra industri til boliger og livsudfoldelse er endnu en trend, der er oppe i tiden. En midlertidig foranstaltning, mens der byudvikles, kan være at bruge et område som rekreativt område og få mennesker til området som noget af det første. - På den måde vænnes folk til stedet, det bliver attraktivt at komme der, og gennem borgerinddragelse, som mange kommuner praktiserer, får disse mennesker medejerskab for det, der skal ske. Det styrker deres identitetsfølelse og giver lyst til at gå i dialog om og komme med idéer til, hvad der skal ske på stedet. Være konstruktivt medskabende, siger Maria Schougaard Berntsen.

Helt ny by og en S-togsstation Køge Kyst-projektet er endnu et eksempel på, hvordan man inddrager et havnemiljø, der tidligere har været præget af tung industri, i byfornyelse og giver stedet nyt liv. Tager man turen Danmark rundt, foregår det mange steder. Når det gælder fokus på grøn energi og bæredygtighed, skiller ét projekt sig dog ud. -DeterVinge-projektetvedFrederikssund. Her vil man bygge en helt ny by op omkring en S-togsstation, og her forsøger man at tænke fremtidens miljørigtige liv ind i byen fra starten. Projektet er et af Danmarks største byudviklingsområder med et samlet areal på ca. 3,5 millioner kvadratmeter og fuldt udbygget med plads til ca. 4.000 boliger, fortæller Maria Schougaard Berntsen. Historisk lavpunkt I 2013 var opførelsen af nye boliger på et historisk lavpunkt. Ikke siden 2. verdenskrig er der bygget så få boliger inden for et år. Det er udtryk for, at vi i Danmark har haft svært ved at komme op i omdrejninger efter finanskrisen. Blandt andet i Sverige og Tyskland har man noget hurtigere genvundet det tabte. Hvad nybyggeriet angår, går det bedre i dag, men det har stadigvæk karakter af en opstart. Inden for erhvervsbyggeri er det en hæmsko, at der er så mange ledige lokaler. Derimod har værdiforbedrende arbejde, renovering og ombygning, ikke været så hårdt ramt. Det har vækstpakke og boligjobordning bidraget væsentligt til. - At nedgangen i nybyggeriet er kommet samtidig med, at tilstrømningen til byerne har taget til, er en smule skræmmende. Specielt inden for segmentet mindre boliger er behovet stort. Til de unge og til de mange, som lever alene, siger Maria Schougaard Berntsen og tilføjer: Storbyerne skal trække det i gang - Storbyerne bliver de primære byudviklingsområder i de kommende år. Det er her, behovet er størst, og derfor er det også her, man tør have visionerne. Det er damplokomotivet, der skal trække det i gang. www. danskbyggeri.dk

BYFORNYELSE