December 2016
ANDERS DAM, JYSKE BANK:
VI ER RUSTET TIL DEN NÆSTE KRISE
4-7 Interview: Rengøringsdronningen Birgit Aaby
21-64 TEMA: Et bæredygtigt Danmark
2
ERHVERV-DANMARK
GIN FRA NORDJYLLAND - SIDE 16
Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Jysk Fynske Medier P/S Norgesgade 1 6700 Esbjerg Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle virksomheder i Danmark med minimim fem ansatte TRYK: ColorPrint Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Troels Mylenberg Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk
DANSKE GOLFANLÆG HAR FÅET INTERNATIONAL HÆDER - SIDE 19
Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Kommende udgivelse: 28. marts 2017
DET GÅR GODT FOR BIRGIT AABY - SIDE 4 ISSN: 2245-8301
BANK RUSTET TIL KRISE - SIDE 8
DE KLARER STORBYERNES VASKETØJ - SIDE 12
Vi er vant til kunstnere med specielle ønsker…* Har I også det, så hold jeres fest, møde og reception i Musikhuset Esbjerg *Van Halen forlangte i sine backstage krav, at der skulle stå en skål med M&Ms i omklædningsrummet UDEN brune M&Ms.
Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 00 · mhe.dk
4
Løvinde har fokus på de ansatte Tekst: Anette Jorsal Foto: Thomas Brolyng
H
un ordner lige det sidste på telefonen, inden hun rejser sig fra stolen i mødelokalet for at tage imod. Imødekommende, smilende og med et varmt blik. Telefonen ringer, og Birgit Aaby taler med én af sine ledere i firmaet. Da hun finder ud af, at lederen faktisk har fri, beklager hun straks. "Nej, nej, søde, det kan da vente. Du har jo fri. Undskyld, det var jeg ikke klar over". Birgit Aaby sætter sig til rette i konferencestolen. Bag hende står der et stort billede af de fem løver i DR's iværksætterprogram "Løvens Hule". Hun står som nummer to fra venstre, og her i efteråret lytter hun og medløverne om tirsdagen i DR's bedste sendetid til iværksættere, der har en idé og håber på en investering. I løbet af de to første sæsoner har Birgit Aaby investeret i syv iværksættere, blandt andre REC Watches og is-firmaet Chriis. Og i dag bruger hun al sin tid på at rådgive dem som business-angel. Der er så meget styr på hendes egen virksomhed, Combi Service, som hun ejer og er formand for, at hun kan bruge al sin tid på at rådgive de syv firmaer. – Det forventes ikke af os, at vi bruger så megen tid på iværksætterne, når vi deltager i programmet,
men jeg har mulighed for det, og det er super inspirerende. Jeg har lært mere i det halvandet år, hvor jeg har været business-angel, end jeg har i hele mit arbejdsliv. Hold k…, de er dygtige de unge mennesker, siger Birgit Aaby. Medarbejdere i centrum Uanset hvad man skal gøre som iværksætter for at klare sig, så handler det for Birgit Aaby i bund og grund om én ting: Man skal opføre
sig ordentligt. Det har altid været hendes mål og motto, og derfor er det gået så godt for hende. – Når vi gør rent, skal vi gøre ordentlig rent, og vi skal behandle vores ansatte og vores kunder ordentligt. Jeg har medarbejderne i fokus og ikke kunderne. Mange har kunden i centrum, men jeg mener, det er forkert. Medarbejderne skal i centrum, for hvis mine medarbejdere har det godt, så har mine kunder det også godt. Derfor får alle
mine assistenter julegaver og påskeæg, uanset hvor og hvor meget de arbejder. Hvis det går godt, tager jeg alle mine funktionærer med ud at rejse med ægtefæller. Derfor er det gået godt for mig i forhold til mange andre rengøringsselskaber. De presser deres medarbejdere. De giver ikke en ordentlig løn. Nogle selskaber tilbyder nærmest slavelignende forhold. Vi går en anden vej. Mine inspektører har tid til at tage ud og passe og pleje rengøringsassi-
5
Rengøringsdronningen Birgit Aaby er blevet kendt som løvinde i DR's populære iværksætter-tv-serie "Løvens Hule". Det kører så godt i hendes firma, at hun nu bruger al sin tid på at være business-angel for de iværksættere, som hun har investeret i. Hendes råd til dem er: Det handler om at opføre sig ordentligt i enhver henseende. Direktørposter i sportsverdenen
– Jeg er jo the underdog i "Løvens Hule". Hende rengøringskonen, mens de andre har solgt virksomheder til mange millioner. Men jeg føler mig rigtig privilegeret ved at være med. Jeg har fået venner for livet, og jeg lærer en masse, men de andre løver lærer også af mig. Det ved jeg, siger Birgit Aaby.
Birgit Aaby har sideløbende med sit rengøringsfirma været meget aktiv inden for sportsverdenen. I 2011 blev hun direktør for boldklubben Lyngby. Hun investerede i klubben, og i løbet af det første år fik klubben et overskud på godt tre millioner, ret uhørt for en superligaklub. Efter to år trak hun sig som direktør. – Jeg duede ikke til det. Det var meget politisk, og jeg valgte selv at stoppe, siger Birgit Aaby, der er meget sportsinteresseret. Hun har også arbejdet for Brøndby, hvor hun havde ansvaret for alle sponsorater. Hun har siddet i bestyrelsen for AG København. Og hun blev for fire år siden konstitueret som direktør for Ishøj Golfklub, der ligger næsten nabo til hovedsædet i hendes firma. – Det gik skidt, og det er jo altid spændende at være med til at vende noget, så det begynder at gå godt igen, lyder Birgit Aabys motivation.
Om Birgit Aaby
stenterne. De kan også tale socialt med dem – de kommer ikke kun, når der skal skældes ud. Det betaler sig at ofre noget på medarbejderne. Vi har for eksempel et lavt sygefravær og en stabil arbejdskraft, siger Birgit Aaby. Ikke den billigste Combi Service blev etableret i 2001, og virksomheden er ved at nærme sig en omsætning på 100 millioner kroner med cirka 230 medarbejdere.
Omkring 90 procent af de ansatte er af anden etnisk herkomst. – Vi har hele familier ansat, og hvis vi behandler dem ordentligt, så er de også nødt til at opføre sig ordentligt. Hvis der bare er én, der ikke gør det, får vedkommende hele familien på nakken, fortæller Birgit Aaby, der jævnligt bliver budt med til bryllupper og andre fester hos de ansatte. Birgit Aabys rengøringsfirma er ikke det billigste. Det er heller ikke
det dyreste, men hun vil ikke være med til at dumpe prisen: – Mange dumper prisen, og så tjener de ingen penge. Vi er heller ikke omsætningssyge. Vi tager ikke opgaver ind for enhver pris. Hvis vi ikke kan tjene penge, siger vi nej. Vi tager kun de kunder, der vil betale for rengøring. Blandt de kunder er Nets, Microsoft og Bosch. Fortsættes side 6
48 år. Single og tre sønner. Født og opvokset på Mors. Tog til København som nybagt student og startede med at gøre rent. Etablerede Combi Service i 2001. Har i dag en omsætning, der nærmer sig 100 millioner kroner. Cirka 230 ansatte. Medvirker i DR's populære tv-serie "Løvens Hule", hvor iværksættere præsenterer deres ideer i håb om, at en af løverne vil investere.
Business Angel Business Angel er en private investor, der ud over at tilføre kapital også går aktivt ind i virksomheden. Det er typisk velhavende personer, der tidligere selv har ejet en virksomhed og nu ønsker at udnytte deres viden og kapital for at starte og udvikle nye virksomheder.
6
Gitte Meedom er administrerende direktør og ejer 20 procent af Combi Service, som har hovedsæde i den gamle kro i Kildebrønde ved Greve. Her ses hun med medejer og formand Birgit Aaby. Fortsat fra side 5
– Det er store virksomheder, som vil have kvalitet og vil betale for det. For dem er det også vigtigt, at vi ikke snyder. De kan ikke leve med, at deres leverandører ikke har styr på alle regler og for eksempel opholdstilladelser og skat, siger Birgit Aaby. Birgit Aaby blev faktisk selvstændig af nød. Hun flyttede som nybagt student fra hjemmet på Mors til København. Ikke for at læse, for…. – Det har aldrig sagt mig noget at læse!! Ja, det må mine børn ikke høre, for jeg tuder dem ørerne fulde af, at de skal tage sig en uddannelse. Jeg fik faktisk også et godt snit til studentereksamen, men jeg duede bare ikke til at sidde stille og læse, siger Birgit Aaby med et smil. Hun tog til København, for her boede hendes kæreste. Hun begyndte at gøre rent om aftenen og natten inden for skadeservice, men blev snart ansat i firmaets telemarketing, for de ville gerne have en jysk stemme, og siden blev hun salgsleder. Men så blev firmaet solgt til ISS. Birgit Aaby blev hentet over i Karsten Aabrinks rengøringsselskab, for… – Jeg er en ret god sælger, og jeg blev salgs- og marketingdirektør, men så blev det firma også solgt til ISS. Hun var kun 25 år. – Og det var helt galt. Jeg var jo alt
Mange sætter kunderne i centrum. Jeg mener, det er forkert. Jeg sætter fokus på medarbejderne, for når de har det godt, har mine kunder det også godt. Birgit Aaby, Combi Service
for ung til sådan en stilling og havde ingen uddannelse, så ISS ville ikke have mig med over. Aldrig taget lån Birgit Aaby begyndte igen at gøre rent, men denne gang i sit eget firma. Hun fik kontor i Roskilde tæt på familiens hjem i Viby Sjælland, og hun gjorde rent om aftenen og sad på kontoret om dagen. Hun startede med 25.000 kroner på bankbogen. – Det var nok dengang, og jeg har
aldrig taget et lån. Jeg har aldrig købt noget, uden at jeg kunne betale det. Når jeg havde tjent lidt ekstra, købte jeg en kopimaskine, en pc og en bil. Det betød, at finanskrisen ikke kunne ødelægge os. Vi har også haft en lortetid i krisen, men det kunne ikke vælte os, for vi skylder ingen penge, siger Birgit Aaby. Hun giver også de iværksættere, hun nu er business-angel for, et råd om, at de ikke skal tage for mange lån. Og at de skal være ærlige. – Lad være med at lyve. Det er dumt. Vi begår også fejl her i firmaet, og vi prøver altid at informere kunden, inden han selv finder ud af det. Hvis han opdager fejlen, uden at vi har sagt noget, bliver han sur. Det ville vi jo også selv blive. Man kommer længst med at være åben og ærlig. Børn led nød Birgit Aaby har også været mor for tre drenge, mens hun har bygget sit firma op. Hun har hele tiden stræbt efter at være nærværende, når hun var sammen med dem, og forsøgt at indrette arbejdstiden efter at kunne være hjemme, når de kom hjem. Når de så var puttet, kunne hun arbejde igen. Da børnene var små, havde hun stor hjælp i sin eksmand, som for eksempel kunne hente børnene. I dag er den yngste søn 17 år, den mellemste 19 år og den ældste 27 år, gift og far til Olivia. – De har helt sikkert lidt nød, og
det har jeg snakket med dem om, nu de er blevet store. Der har været tider, hvor jeg har arbejdet rigtig meget. Det her er jo ikke kommet af ingenting. Men som de siger: "Mor, hvis du ikke havde gjort det, så havde vi jo ikke kunnet gøre det, som vi kan i dag", fortæller Birgit Aaby. – Man kan sagtens arbejde hårdt i en periode, men så skal man også stoppe, og derfor indså jeg på et tidspunkt, at jeg var nødt til at ansætte en direktør. Selvstændige har friheden Birgit Aaby synes, at hun som selvstændig har fået friheden. Både til selv at indrette sine arbejdstider, men også til at bo godt – hun bor i en kæmpe villa med 15 værelser i Bagsværd. Hun har friheden til at tage på store rejser med sønnerne til for eksempel Thailand og USA, og hun har friheden til at bruge tid på at hjælpe de unge iværksættere. Villaen i Bagsværd er sat til salg – "jeg laver jo næsten ikke andet end skiftet elpærer!!", men firmaet Combi Service – det sælger hun ikke. Der har været flere bud, men nej. – Jeg har selv en filosofi om, at det er meget svært at samle to miljøer. Vi har skabt en sjæl her i firmaet, og mange har valgt at arbejde her på grund af firmaets sjæl. Nej, det er ikke til salg – og der er heldigvis ingen grund til at sælge det, for det kører jo sindssygt godt, siger hun.
7
Birgit Aaby er selv helt vild med biler. Hun har på et tidspunkt haft fem seje biler, men lige nu har hun kun to. En stor Mercedes og en Austin Martin. Her ses hun med nogle af firmabilerne med den store gule solsikke som logo. Combi Service har til huse i en tidligere kro.
Island eller Færøerne - Fantastiske oplevelser i særklasse Tag jeres personale med til Island eller Færøerne, hvor I kan opleve en masse spændende aktiviteter, fantastisk natur, lækker mad og hyggeligt samvær. North Travels dygtige medarbejdere har mange års erfaring i at arrangere grupperejser til Island og Færøerne og kan hjælpe med at sammensætte en uforglemmelig firmatur. Lad turen til Island starte med en tur i Den Blå Lagune. Kør i superjeep til Den Gyldne Cirkel, hvor I oplever det geotermiske område ved Geysir og det smukke vandfald Gullfoss. Tag på snescooter på Langjökull gletsjeren eller ATV tur i det barske men smukke landskab. Færøernes fabelagtige klippekyst kan opleves på en spændende tur med hurtiggående RIB-boat. Bliv udfordret på en vandretur i den færøske natur. Oplev den færøske kultur og de maleriske, små bygder på en bustur rundt på øerne. Tlf. 2489 2113 e-mail: info@northtravel.dk www.northtravel.dk
8
Anders Dam ruster Jyske Jyske Banks koncernchef, Anders Dam, peger på fusionen med BRF og den globale finanskrise, som nogle af de øjeblikke, der har præget ham mest som bankmand og øverste chef for landets tredjestørste bank. Og ifølge ham gælder det om at være forsigtig for at være rustet til den næste krise, når den rammer. Af Peder Bjerge
H
er spiser vi godt. Anders Dam viser hen til mødebordet på sit kontor med udsigt til Silkeborg Langsø midt i byen. På bordet er dækket op med et par stykker smørrebrød og frugt, og et par minutter senere kommer hans sekretær ind med et par basser. Anders Dam betegner sig selv som "sangvinsk". Der er heller ingen pessimisme at spore i Jyske Banks ordførende direktørs ord eller stemme. Heller ikke selv om han som øverste chef for et af landets største pengeinstitutter driver forretning i en tid med lav vækst. Og en mulig international bankkrise, der lurer i horisonten. Anders Dam kan i hvert fald ikke mærke, at der ikke er vækst i Danmark. Og egentligt tvivler han
Jyske Bank Danmarks tredjestørste bank er mindre end 50 år gammel. Jyske Bank blev stiftet med en fusion mellem fire lokale banker. Siden har banken fusioneret eller overtaget ni andre banker og et enkelt realkreditinstitut. I dag er Jyske Bank repræsenteret over hele landet og har afdelinger i Tyskland og på Gibraltar. I sidste årsregnskab kom banken med et resultat på 3,2 milliarder kroner før skat, hvilket er en forrentning af egenkapitalen på 11,6 procent. En forbedring af resultatet fra foregående årsregnskab, der lå på godt 3,1 milliarder kroner. I årsregnskabet forventer banken at kunne forrente egenkapitalen med mindst ti procent før skat.
Anders Dam har gjort sin bank, Jyske Bank, til boligejernes bank. Denne nye profilering af banken hænger sammen med købet af BRF. Foto: Gorm Branderup
Anders Dam er øverste chef for koncernen, der tilsammen beskæftiger cirka 4000 medarbejdere. Kilde: Jyske Bank, bankens årsregnskab 2015 mv.
9
Bank til den næste krise …når den rammer på, om politikere og økonomer har ret, når de siger, at Danmark har lav vækst. Men inden vi kommer til dette, taler ErhvervDanmark med Anders Dam om en af de mest afgørende begivenheder i de snart 20 år, han har stået i spidsen for Jyske Bank. Nemlig fusionen med BRF, der – sammen med den økonomiske krise i 2008 – har været nogle af perioder, der har præget ham mest som bankmand. – Fusionen med BRF er et af de mest afgørende øjeblikke, fordi det ændrede hele koncernens karakter. Det er det største, bedste og mest perspektivrige, der er sket i min tid i banken, siger Anders Dam, der dog erkender, at der kommer til at gå år, før fusionen kommer helt på plads for de godt 4000 medarbejdere. – Der går måske ti år, men jeg håber, at vi på fem år kan skabe en
følelse hos medarbejderne af at være en enhed. Forsigtighed frem for alt Her hjælper det, at netop den del af forretningen går godt, og medarbejderne fra både Jyske Bank og BRF er en del af noget, der ligner en succes. Anders Dam fremhæver, at den del af forretningen, nemlig realkreditudlånet, er vokset fra godt 200 til 270 milliarder kroner siden fusionen. – Gennem banken har BRF fået en effektiv salgskanal. De er vokset med over 30 procent i de to og et halvt år, vi har været sammen. Det har givet dem langt større distributionskraft, siger Anders Dam. Han sætter kaffekoppen fra sig: – Vi har nået vores mål for fusionen halvandet år før tid. Vi har lavet de tilpasninger af medarbejderne, som sådan en fusion skal give. Så der
kommer ikke flere afskedigelser som følge af fusionen. Og her bevæger vi os ind på noget af det, som Anders Dam opfatter som grundlæggende for hans måde at drive koncernen – nemlig forsigtighed. Og det har ikke ændret sig i de snart to årtier, hvor han har bestridt sit job. – Jeg synes altid, at jeg har været forsigtig. I den tid, jeg har været med i direktionen, har vi ikke fremlagt et resultat med underskud. Det laveste resultat har været 584 millioner kroner før skat i 1997. Jeg har ikke prøvet at aflevere et underskud. Men man kan jo aldrig vide, om det kommer, griner han. Igen alvorlig fortsætter Anders Dam: – Sådan har jeg altid haft det. Jo mere uforudsigelig verden ser ud, jo mere forsigtig skal man være.
Han fremhæver finanskrisen som den mest spændende periode i sin karriere. Anders Dam peger på den nøddebrune bordplade, der i de dage var scenen for fem-seks møder om dagen. Men på trods af hele den finansielle verden – både ude og hjemme – skælvede som budding under et jordskælv, afviser Anders Dam at have været nervøs i de skelsættende dage i 2008. – Jeg har den grundholdning, at selv hvis vi som en af de sidste tre banker måtte bede om hjælp, kunne jeg stadig se mig selv i spejlet. Jeg vidste, at vi var stærke på det tidspunkt. Og vi bad heller ikke om penge fra staten. Vi har i en periode været Danmarks største statsfrie bank, smiler han. Anders Dam griner lidt ved mindet Fortsættes side 10
WebDesign4Dynamics
....A World of Value Adding Solutions BLUEPACK A/S · Havnegade 5-9 · DK-5100 Odense C Tlf. +45 66 11 58 32 · info@bluepack.dk · www.bluepack.dk
10 Fortsat fra side 9
om de reklamer, banken kørte under krisen: "100 procent jyske, nul procents stat". Og skulle den næste krise vise sit ansigt, vil han gøre sit til at holde sin bank fri af statslige penge: – Vi skal ikke skylde det politiske system noget. Men et par sætninger senere gør han opmærksom på, at netop nu – denne dag sent i september – ved de færreste, om en ny global finanskrise er under opsejling. Den tyske gigant Deutsche Bank har fået en bøde fra de amerikanske myndigheder på et tocifret milliardbeløb. I euro. Og kursen på bankens aktier har taget et udspring fra den høje vippe. – Men jeg tror ikke på, at den som Tysklands største bank får lov til at falde. Selv om Merkel og alle de andre slår kors for sig på, at de ikke vil hjælpe, hvis alternativet er en BRRD-løsning (det europæiske Bank Recovery and Resolution-direktivet, red.). Hvis jeg har lært noget i min tid, så er det, at min fantasi rækker ikke til virkeligheden. Jeg havde heller ikke forestillet mig, at vi ville have negative renter. Selv er han overbevist om, at Jyske Bank altid har været godt rustet til de
kriser, der er kommet og gået i løbet af hans år som koncernchef. – Hvis det hele skulle bryde sammen i Eurozonen, så er det sikreste sted Danmark. Vi har et fantastisk udgangspunkt. Vi har overskud på betalingsbalancen. Vi har ikke stor gældsætning for det offentlige. Vi har stærke valutareserver. Vi har stærke banker, siger Anders Dam. Og her vender vi tilbage til hans skepsis over for den etablerede sandhed, nemlig at Danmark lige som så mange andre europæiske lande lider af lav vækst. – Jeg tror, det går bedre end de officielle tal viser. Jeg begynder i stigende omfang at fornemme, at vi har et problem med den måde, vi måler den økonomiske aktivitet. Jeg er ikke sikker på, at de eksisterende målemetoder opfanger de enorme produktivitetsgevinster, der ligger i mere effektive it-systemer og mobiltelefoner et cetera, siger Anders Dam. Ser han på sine erhvervskunder, så har de det godt. Jyske Bank sælger også hele tiden flere boliglån gennem BRF og banken. Beskæftigelsen er i Danmark også god. Han kan ikke mærke den lavvækst, som alle taler om: – Når du køber en mobiltelefon,
Anders Dam Jyske Banks ordførende direktør er født den 29. februar 1956 i Aalborg. Han blev student i 1975, og uddannet som cand. oecon fra Aarhus Universitet i 1981. I de første år arbejdede han som økonom i Håndværksrådet. Anders Dam kvittede i 1987 stillingen som cheføkonom i Håndværksrådet til fordel for et tilsvarende job i Jyske Bank, hvor han i 1990 blev udnævnt til underdirektør. Efter to år som administrerende direktør i virksomheden Stibo Datagrafik, vendte han i 1995 tilbage til banken, hvor han i 1997 blev udnævnt til ordførende direktør for banken. Anders Dam bor i Silkeborg. Han er gift og har to døtre. Kilder: Børsen, Berlingske Business mv.
Ægte transportglæde kommer indefra r
- Opbygning af kølebil / frostbil - Indretning af varevogn Montering og Service af: - Aircondition - Kølebokse - Oliefyr
Kertevej 25 | 5560 Årup | Tlf. 64 43 18 47 | Fax 64 43 38 47 dan-cool@dan-cool.dk | www.dan-cool.dk
iv
·
.
.
11 kan den mere end den forrige. Det samme gælder, hvis du køber en bil, fjernsyn og så videre. Og det er ikke sikkert, at prisen er steget. Køber du et nyt hus med jordvarme, sparer du energi. Jeg kan ikke se en tilbagegang med underskud i virksomhederne eller stigende arbejdsløshed. Derfor tror jeg, at væksten reelt er større end de offentliggjorte BNP-tal.
Jyske Banks øverste chef, Anders Dam, kan ikke mærke,at der ikke er vækst i Danmark. Og egentligt tvivler han på, om politikere og økonomer har ret, når de siger, at Danmark har lav vækst. Foto: Gorm Branderup
Gammeldags metoder Anders Dam peger ud mod udsigten over Silkeborgs huse omkring søen. – Når jeg kører rundt i den her by, hvor jeg snart har boet i 30 år, kan jeg se velstanden vokse hele tiden. Jeg hopper ikke med på det kor om, at det går skidt. Jeg tror, at der er vækst. Vi kan bare ikke måle det med de gammeldags metoder, siger han. Selv de mest ihærdige forsøg fra ErhvervDanmarks udsendte kan ikke punktere bankchefens optimistiske syn på fremtiden. – Jeg befinder mig som en fisk i vandet. Jeg elsker de udfordringer og signaler, markedet giver. Markedsøkonomien er en gave. Lytter man som virksomhed til sine kunders behov, er man her også i morgen og om fem år, siger Anders Dam.
HP Masking g er dansk distributør af
Kva litets
A
ffra verdens d fførende producent, Dr. Shrink
Premium produkterne, der produceres i USA, er af 100% recirkulerbart plast og er derfor et grønt miljøvenligt produkt, der er let at genanvende. Alle typer plast er UV-bestandig. Dr. Shrinks Premium krympeplast har uendelige anvendelsesmuligheder inden for:
Industri, opbevaring, transport, byggeri og stilladser, bådindustri, skadesservice, landbrug og meget, meget mere.
VIENNA INTERNATIONAL AIRPORT - Hanger nº 7 REALISATION: 2012 - 2014 COATING SYSTEM DESCRIPTION: HeMPaDUr FaST DrY 17410 HEMPACORE ONE FD 43601 HEMPATHANE 55210
HP Masking lagerfører Danmarks største udvalg af krympeplast og ligeledes udstyr hertil Nu har man også indset i Danmark, at krympeplast er nyttigt til stilladser. Her sikres der med krympeplast et optimalt arbejdsmiljø for håndværkere, samtidigt med, at der fremstår et professionelt ydre.
Vi tilbyder
...et bredt sortiment indenfor ophæng og afdækning til overfladebehandling
BESKYT DINE BESKYT DINE INVESTERINGER INVESTERINGER ANTIKORROSIVE OG INTUMESCENT
ANTIKORROSIVE OG INTUMESCENT COATINGS TIL COATINGS TIL • Infrastruktur
• Infrastruktur • Broer • Olie & gas • Broer • Kemiske • Olie & gasfabrikker • Vindturbiner • Kemiske fabrikker • Strømproduktion • Vindturbiner Hempel leverer professionel rådgivning, teknisk support og • Strømproduktion systemløsninger, der skræddersys efter dine behov.
Hempel leverer professionel rådgivning, teknisk support og systemløsninger, der skræddersys efter dine behov.
Højen Kirkevej 75, 7100 Vejle Tlf. 75 86 36 11
www.hpmasking.dk
v/ Kim Hofmann ∙ Tlf. 21 81 08 88 Klokkestøbervej 12 ∙ 5230 Odense M. x-perten@mail.dk
www.farvexperten.dk
www.farvexperten.dk
12
Travle københavnere kan få vasket og renset deres tøj inden for 48 timer, lyder tilbuddet fra iværksættervirksomheden Washa, der i dag beskæftiger 22 fuldtidsog deltidsmedarbejdere.
Washa vil have fat i
13
storbyboernes vasketøj FortsÌttes side 14
14
Washa... Få vasket og renset tøj inden for 48 timer, lyder tilbuddet fra iværksættervirksomheden Washa. Med penge fra investorer satser iværksætterne bag Washa på at udvide forretningen fra hovedstaden til at omfatte Malmø.
WASHA APS Washa blev stiftet i februar 2014 af Karim Ben M'Barek, Jannick Christensen og Max Børglum Stripp. På to år er virksomheden vokset fra de tre stiftere til en medarbejderstab på 22 ansatte, hvor de tre stiftere er registreret som direktører med Karim Ben M'Barek i rollen som administrerende direktør. – Efter vi har prøvet at arbejde i iværksættervirksomheder har vi selvfølgelig fået blod på tanden efter selv at blive iværksættere. Vi har prøvet at være en del af en hastig vækstvirksomhed, siger Jannick Christensen. I virksomhedens første årsregnskab 2015 havde virksomheden et underskud efter skat på 925.077 kroner. Ifølge regnskabet havde virksomheden samtidig en likvid beholdning på mere end 837.000 kroner. – Vi har udelukkende fokuseret på at få nye kunder i forretningen og blive ved med at skabe større volumen. Det kræver penge mange penge. Det er også en af grundene til at vi indtil nu har rejst næsten ti millioner kroner i risikovillig kapital fra udefrakommende investorer, siger Jannick Christensen. Gennem blandt tv-programmet "Løvens Hule" har virksomheden fået tilført ekstern kapital. De tre stiftere har dog tilsammen stadig bestemmende indflydelse i selskabet. Kilder: CVR, Børsen mv.
I
en stadig mere travl hverdag brugere danskerne mange penge på at få bragt hverdagens indkøb lige til døren af chauffører. Virksomheder som Just-Eat og Amazon leverer alt fra aftensmaden til fødselsdagsgaverne direkte til danske hjem. Så måske kunne man skabe en virksomhed på at ordne folks vasketøj? Hvorfor ikke prøve? Netop dette spørgsmål stillede den unge københavner Karim Ben M'Barek sig selv i 2014, da han klokken to om natten vaskede tøj i etageejendommens vaskekælder. Det var den eneste ledige vasketid, der var til at få. Der måtte da være en lidt nemmere måde at gøre det her på, sagde han til sig selv. Efter at have undersøgt markedet, konstaterede han, at der ikke var noget tilbud på det danske marked. Men i USA havde en amerikansk virksomhed – Washio – året før fået millioner fra investorer på netop den idé. Så hvorfor ikke prøve i København? Og så gik det stærkt. Karim Ben M'Barek tog fat i sine barndomskammerater Max Børglum Stripp og Jannick Christensen. Med en fyreseddel i lommen havde Jannick Christensen "ikke noget at tabe", da Karim Ben M'Barek ringede ham op en tidlig morgen i januar 2014. Gammel Mazda Så med få penge fik de en billig hjemmeside op at stå, som de tre markedsførte over Facebook med hjælp fra venner og bekendte. – Vi købte en gammel Mazda 323 fra '96, som vi hev bagsæderne ud af. Vi gik i Ikea efter en ordentlig røvfuld poser. Vi købte også en kuffertvægt. Og så gik vi simpelthen i gang med at vaske tøj hjemme i min lejlighed i Taastrup, siger Jannick Christensen, en af de tre stiftere af virksomheden Washa, der i 2015 fik penge fra blandt andet erhvervsmanden Christian Stadil i tv-programmet "Løvens Hule". Han fortsætter: – Men vi vidste jo godt, at det ikke var en holdbar løsning at vaske tøjet hos mig. Og vi forsøgte at få aftaler med forskellige renserier, men de var
Washa blev stiftet i februar 2014 af fra venstre Karim Max Børglum Stripp, Ben M'Barek og Jannick Christensen. I dag vokser virksomhedens omsætning med godt 30 procent om måneden, fortæller Jannick Christensen.
ikke interesserede. Til sidst samlede vi vores ordresedler sammen og viste dem til et renseri på Frederiksberg. Og det blev vores første aftale, der gjorde det muligt at både tilbyde kunder vask og rens. Godt otte måneder efter virksomhedens begyndelse – i oktober 2014 – blev virksomheden omtalt i gratisavisen Metroxpress. Og med den omtale begyndte ordrerne at tage til i omfang, så det renseri, som tog sig af rensetøjet, ikke længere kunne følge med. Og i dag har Washa en aftale med koncernen Berendsen Textil Service, der leverer både renseri og vaskeri til den nye virksomhed. – Det er gået meget hurtigt, efter vi blev omtalt første gang i medierne, siger Jannick Christensen. Og da de tre iværksættere blev kontaktet i forbindelse med DR's tv-serie "Løvens Hule", så de det først og fremmest som en mulighed for at få noget mere opmærksomhed. – Egentlig tænkte vi, at det kunne
Vi har længe snakket om at udvide til den anden side af broen, men det er først nu, at vi har styr på vores kerneprodukter og processer i virksomheden. Så nu er vi klar til at prøve nye markeder af. Jannick Christensen, Washa
15
DE TRE VENNER BAG WASHA Bag den nye vækstvirksomhed står tre barndomsvenner: Karim Ben M'Barek, Jannick Christensen og Max Børglum Stripp. De kender hinanden som holdkammerater på det lokale fodboldhold i Taastrup, en forstad til København. Karim Ben M'Barek og Jannick Christensen har tillige også arbejdet sammen i it-virksomheden Autobutler.dk. – Vi har hele tiden haft en klar indstilling til, hvordan vi fordeler ansvaret for de forskellige dele af virksomheden, siger Jannick Christensen. Mens Max Børglum Stripp som datamatiker tager sig af det tekniske – herunder hjemmeside og andre it-systemer – sørger Karim Ben M'Barek for det finansielle fundament under forretningen, mens Jannick Christensen har ansvaret for driften og kundetilfredshed. Kilder: Børsen, Washa, MX mv.
give nogle flere kunder i Københavns-området, men vi endte faktisk med at gå fra programmet med en investering. Med 1,5 millioner kroner fik vi den anden største investering i den sæson af "Løvens Hule", siger Jannick Christensen. Prøve nye markeder I dag vokser virksomhedens omsætning med godt 30 procent om måneden, og Washa beskæftiger 22 fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Denne vækst har givet mod på at bevæge sig uden for landets grænse. I første omgang dog kun en lille smule, nemlig lige over Øresundsbroen til Malmø. – Vi har længe snakket om at udvide til den anden side af broen, men det er først nu, at vi har styr på vores kerneprodukter og processer i virksomheden. Så nu er vi klar til at prøve nye markeder af, siger Jannick Christensen. I næste ombæring bliver der kigget
på den hollandske hovedstad, Amsterdam, der i befolkningstæthed minder meget om København. – Også i Aarhus med godt 320.000 indbyggere vil det også give mening. Vi er også i dialog med vores partner, Berendsen Textil Service, om at udvide. Jeg tror dog, at vi venter lidt med det jyske, indtil vi har fået styr på det svenske marked. Vi vil gerne vise vores investorer, at vi er i stand til at opbygge en sund forretning uden for landets grænser, siger Jannick Christensen. Omkostningerne falder Lige som i København skal de nye markeder have den rigtige befolkningstæthed, så omkostningerne ved distributionen holder den rigtige kadence. Priserne er blevet justeret, så de passer med de faktiske omkostninger, hvor de før – med Jannick Christensens ord – blev fastsat efter "vores mavefornemmelse". Med erfarne erhvervsfolk inde
som investorer har de tre oprindelige stiftere fået den rigtige støtte til at udvide forretningen på den mest effektive måde. Det var et vendepunkt i udviklingen af Washa, understreger han. – Vi troede, at virksomheden handlede om at vaske tøj for vores kunder, men i virkeligheden er vi en logistikforretning. I begyndelsen kostede et stop hos en kunde os godt 250 kroner. I dag er vi nede omkring en 20-30 kroner. Og det falder i takt med, at vi får flere ordrer, der ligger tæt på hinanden, siger Jannick Christensen. Med penge fra investorerne er der nu også penge til at markedsføre virksomheden bredere, så man kan få adgang til kunder, der har et latent behov for at få ordnet deres vaskeog rensetøj uden selv at skulle ned i vaskekælderen en sen nattetime for at få en ledig vasketid.
AMERIKANERNE HAR GIVET OP Den amerikanske virksomhed, Washio.com, der gav de tre iværksættere bag Washa ideen til deres virksomhed, har lukket forretningen. Ifølge teknologimediet Techcrunch annoncerede virksomheden i august, at de ikke længere tager imod ordrer. Ad fire runder skød investorer, herunder filmstjernen Ashton Kucher, i alt 16,8 dollars (knap 113 millioner danske kroner, red.) i Washio. Virksomheden har blandt andet fået hård konkurrence på det amerikanske marked med konkurrenter som blandt andet Flycleaners, Rinse og Cleanly. Kilde: Techcrunch
16
Ekspedition i Ishavet inspirerede Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard
Eventyreren Anders Bilgram har altid ført sine drømme ud i livet, hvad enten det drejede sig om at sejle Ishavet rundt i åben båd eller etablere sit eget brænderi. Det sidste endda til medalje.
D
et seneste halvandet år har produkter fra Nordisk Brænderi i Nordjylland vundet over 25 medaljer ved spiritus-arrangementer i Europa og USA. De gyldne dråber kan erhverves i førende butikker og restauranter, og når en ny og større kedel er installeret til næste år, vil
brændevine, gin, rom og whisky af mærkerne Nordisk Brænderi, Thy Whisky, VI.ER Akvavit og Skotlander Spirits fæstne sig i endnu flere forbrugeres bevidsthed. Hjemmebrændt i Arktis Ideen til at starte et mikrobrænderi opstod under en ekspedition rundt i Ishavet. Anders Bilgram havde tidligere sammen med et par kammera-
17 Anders Bilgram er medlem af Eventyrernes Klub med baggrund i sine polarekspeditioner. Lige nu finder han eventyret i at udvikle rom i verdensklasse.
Udvalget af brændevin, gin, rom og whisky vokser år for år hos Nordisk Brænderi. Passionen er at skabe en unik smag, gerne baseret på lokale råvarer. Og medaljehøsten er imponerende.
Anders Bilgram ved glasfiberbåden, der bragte ham hele vejen rundt langs Ishavets kyster.
Kronblade fra nordvestjyske hybenroser indgår i Nordisk Gin. Anders Bilgram har konstrueret en trådkurv, så bladene kan hænge over mæsken i stedet for at blive kogt med. Det giver den fine smag.
til Nordisk Brænderi ter sejlet gennem Nordvestpassagen i åben båd, og nu ville de sejle Ishavet rundt, ligeledes i åben båd, for at møde de oprindelige folk langs Ishavets kyster. Ekspeditionen, der strakte sig over otte sommerperioder, bragte Anders Bilgram i kontakt med mange folkeslag, og de fleste steder fik han serveret en eller anden form for hjemmebrændt snaps eller vodka –
oftest af meget ringe kvalitet. Det måtte kunne gøres bedre, og hjemme i Hjortdal gik fru Githa rundt og skabte de mest fantastiske flasker og snapseglas i sit glaspusteri. En oplagt mulighed for et unikt gavekoncept. Jubel i Ishavet Planen tog form, og der blev indsendt en ansøgning til landdistriktsmidlerne.
Det var under den følgende sommers ekspedition i Ishavet – de var nået til Lenaflodens udmunding i Sibirien – at Anders Bilgram via satellittelefon fik besked fra Githa om, at de havde fået bevilget 450.000 kroner til at starte et mikrobrænderi for. Jublen var stor, og Anders Bilgram ringede straks til en frugtavler, han kendte, og bestilte en portion af årets æblehøst. Nu skulle der bræn-
des. Han skulle dog først hjem fra Ishavet, og det kunne let være gået galt. Et havari på den ene af bådens to påhængsmotorer forsinkede dem, og så blev de overrasket af en polarstorm, der truede med at kaste båden ind mod klipperne. De kastede anker, men var ikke sikre på, at ankrene kunne holde båden. Derfor Fortsættes side 18
18 Fortsat fra side 17
besluttede de at overnatte i redningsflåden. En bølge rev flåden væk fra båden lige idet, Anders Bilgram som den sidste sprang over, og så landede han i Ishavet. Det lykkedes ham at indhente redningsflåden og komme om bord, hvorefter holdet besluttede at sende nødsignal. De var uden for helikopter-rækkevidde, men blev heldigvis samlet op af et russisk kulskib, der også bjærgede deres båd. Den tyske læremester I 2009 stod brænderiet klar, og Anders Bilgram havde fået de nødvendige godkendelser hos Skat og Fødevarestyrelsen. Han havde også fundet en leverandør af brænderiudstyr, det sydtyske Müller Brennereianlagen. Via dem fik Anders Bilgram kontakt til en af Tysklands bedste destillatører, Herbert Rösch på Schloss Stauffenberg, som indvilgede i at lære danskeren brænderikunsten. Det blev til kurser både i Tyskland og på Anders Bilgrams eget anlæg hjemme i Hjortdal. Det gik godt med at udvikle snapse og blive dygtig til håndværket, men i mellemtiden besluttede Githa Bilgram at stoppe som glaspuster for at hellige sig jobbet som sundhedsplejerske. Den oprindelige plan om et gavekoncept blev ikke til meget, men i stedet kunne Anders Bilgram rykke ind i glaspusteriet med sit brænderi. Her er der nu gjort klar til at installere en ny og større kedel. Thy Whisky På et tidspunkt fandt Anders Bilgram og Nicolaj Nicolajsen, der er økologisk landmand i Thy, på, at de ville lave en lokal whisky. Den økologiske byg bliver maltet og gæret hos Thisted Bryghus, der er ekspert i gæring og kan håndtere små mængder. Mæsk til whisky er i princippet øl uden humle. Whiskyen sælges under brandet Thy Whisky. Det gik godt. Thy Whisky Fad No. 1 vandt sølv ved San Fransisco World Spirits Competition, og Anders Bilgrams Special Edition No 1 tog guldmedaljen. For tre år siden blev Anders Bilgram kontaktet af Anders Skotlander, der gerne ville lave en rom sammen med ham. De fandt en melasse i Sydamerika, som egnede sig til den type rom, de gerne ville lave. Bilgram eksperimenterede med forskellige brændinger, indtil han syntes, resultatet var dueligt. Han sendte nogle flasker til Skotlander, som uden at sige noget til Bilgram sendte dem til en romfestival i Miami. Her fik den guldmedalje, og året efter fik en ny udgave af Skotlander White Rum titlen Best in Class! Nordisk Gin Anders Bilgram udvikler også nye produkter i sit eget brand, Nordisk Brænderi. Senest har han skabt Nordisk Gin. Den er hånddestilleret med
Thy Whisky lagres på gamle sherryfade. Smagsudviklingen kontrolleres jævnligt.
Alt er håndarbejde i Nordisk Brænderi. Her er Lasse Frost i gang med aftapning af æblebrændevin.
enebær og særligt udvalgte nordiske ingredienser: danske æbler, havtorn, hyldeblomst, islandske kvanfrø, svenske multebær, grønlandsk qajaasat – kaldet grønlandspost – samt kronbladene fra nordvestjyske hybenroser. Nordisk Gin vandt dobbelt guldmedalje i New York sidste år som en af de ti bedste gin i verden. – Nordisk Gin er jeg særlig stolt af, for den er resultatet af en lang udviklingsproces, hvor jeg virkelig har udnyttet alle de håndværksmæssige færdigheder, Herbert Rösch har lært mig, siger Anders Bilgram. Sammen med Rösch og Skotlander har Anders Bilgram et projekt i gang i Colombia. Her har de fundet en helt fantastisk sukkerrørs-juice, som giver en langt bedre rom, end den der fremstilles på sukkerrørsmelasse. Juicen kan imidlertid ikke transporteres, derfor må rommen fremstilles på stedet.
Hver flaske har en unik etiket med flaskenummer, tappedato og underskrift. Jesper Lauridsen lægger håndskrift til.
– At skabe ny spiritus og brændevin er også et eventyr, selv om man ikke sætter livet på spil. Men jeg drømmer da om endnu en polarekspedition. Jeg vil gerne sammen med en filmfotograf, jeg kender, være til stede lige i det øjeblik, isbjørnehunnen kommer ud af sit vinterhi med sine nyfødte unger, men jeg skal lige have skaffet en million eller to i
sponsormidler, og det er ikke så let, konstaterer Anders Bilgram. Så imens går han all in på brænderiet, som han håber kan blive et familieforetagende. Datteren, Katrine, læser Corporate Communication og har ligesom sønnen, Rasmus, der læser datalogi, deltidsjob i destilleriet sideløbende med studierne.
19
Danmarks bedste golfbane ligger i Farum, mens det bedste golfhotel ligger i Himmerland.
The Scandinavians Old Course stak af med titlen som Danmarks bedste golfbane ved World Golf Awards i Portugal. Foto: Mickael Tannus
Golfanlæg fik international hæder Af Jørgen Schultz
D
er var fornemme roser og hæder til to golfanlæg rundt i det danske dronningerige, da den internationale World Golf Awards løb af stabelen på Hotel Conrad Algarve i Portugal. Danmarks bedste golfbane, Danmarks bedste golfhotel og Danmarks bedste golfrejsebureau var de tre kategorier, som de rød/hvide farver medvirkede i. Og den bedste golfbane ligger i Farum; Old Course – den ene af de to baner på The Scandinavian – løb med sejren. Det er anden gang på tre år, at netop Old Course strøg til tops som landets bedste bane. The Scandinavian er designet af en af verdens førende arkitektfirmaer inden for golf, amerikanske Robert Trent Jones Jr. Det har været ejernes målsætning, at samtlige køller og jern i baggen skal i brug ude på banen. Og det kommer de. Hullernes længde veksler mellem korte og lange huller, og mange steder er banen designet med udpræget risk-and-reward – forstået på den måde, at den spiller, som satser og lykkes med det, belønnes, mens det omvendte bliver tilfældet, når slagene ikke er til det. Visuelt er der flere fælder på banerne. De øvrige nominerede i det danske felt var Marbæk-banen i Esbjerg, Holstebro, Lübker på Djursland, Silkeborg og Simons i det nordsjællandske. Tre på stribe Mens det blev Nordsjælland, der stak af med hæderen som bedste golfbane, så var der jysk triumf i kategorien Danmarks bedste golfhotel. For tredje gang på stribe er det Jysk-ejeren Lars Larsens hotel på
Europa Tour-anlægget Himmerland Golf & Spa Resort, som kom øverst på podiet. Dermed blev det endnu engang understreget, at Lars Larsens trecifrede million-investering i anlægget for at skabe Skandinaviens bedste golfresort bærer frugt. – Vi er rigtig glade for at få titlen for tredje år i træk. Vi er specielt glade, fordi det er gæster og branchefolk, som sender vort resort til tops. Et personale, der hver dag yder sit ypperste for at tilfredsstille hver en gæst, fantastiske rammer i en uovertruffen natur og glade gæster er, hvad vi mener er opskriften på vinderen af denne award, lyder det
fra administrerende direktør Claus Birk Larsen. Himmerland-hotellet, som ligger i gåafstand til de to 18 hullers baner Backtee Course og Garia Course, fik titlen foran Bella Sky Comwell i Ørestaden, Best Western i Viborg,
Brundtland Golfhotel i Toftlund i Sønderjylland samt Crowne Plaza Towers i København. Titlen som landets bedste golfrejsebureau fik til Krone Golf foran Caddie Rejser, Green2Green og Profil Rejser.
Verdens bedste De absolutte vindere ved World Golf Awards i Portugal blev de såkaldte globale vindere. Verdens bedste golfdestination blev igen Portugal, verdens bedste bane blev en af de allermest kendte; nemlig Old Course i St. Andrews i Skotland. Den bedste nye bane blev Ba Na Hills Golf Club i Vietnam, mens titlen som verdens bedste golfhotel gik til The St. Regis Saadiyat Island i Abu Dhabi.
Gør IT mere enkelt - og se mulighederne Løsninger og rådgivning med udgangspunkt i din virksomheds ønsker og behov Vi kan hjælpe med en bred vifte af løsninger der effektiviserer og udvikler din forretning. Fra ERP-systemer til mobile løsninger og hosting. Du kan også outsource alle eller udvalgte IT driftsopgaver til os – så I kan fokusere på det, I er bedst til. Vi lægger stor vægt på at løse opgaverne i tæt samarbejde med dig som kunde.
Læs mere om hvordan vi sammen kan skabe effektive IT-løsninger. Se mere på ProInfo.dk eller ring på telefon 86 42 57 11
Bluepack har vind i sejlene med CSR ”Vi er medlemmer af UN Global Compact og som leverandør arbejder vi efter en særlig Code of Conduct, som betyder at vi også skal kunne redegøre for arbejdsforholdene hos vore udenlandske samarbejdspartnere. De er jo som led i værdikæden, med til at tegne helhedsbilledet af vores virksomhed. Det er værdier som vores kunder sætter pris på.” Adm. dir. Poul Strandmark, Bluepack
Vores løsninger holder på alle måder Servicefilosofien hos Bluepack A/S er helt enkel: Dialogen er helt central – i kombination med åbenhed, troværdighed, viden, rådgivning og uddannelse. Vi er samtidig helt kompromisløse, når det gælder kvalitet. For det har vores kunder brug for, at vi er. Kunderne har brug for emballageløsninger, der matcher de krav, de selv bliver stillet over for fra egne kunder og myndigheder.
Et spørgsmål om kvalitet Kvalitet er også et spørgsmål om sikkerhed. For eksempel for de fødevare- og medicinalvirksomheder, der skal leve op til nogle ekstremt skrappe krav til kvalitet. For den vognmand, der skal transportere store mængder af byggematerialer. Eller for den håndværker, der skal modtage og arbejde med materialerne. Alle har de brug for, at vi ved, hvad vi har med at gøre – og at vores løsninger holder på alle måder. Også når de bliver testet af myndigheder og andre eksterne aktører. Det er også derfor vi i dag er ISO 9001 certificerede – så har vi papir på det.
Indien, hvor vi investerer i forskellige støtteprogrammer – bl.a. i samarbejde med Udenrigsministeriets repræsentanter i det enkelte område.
Aktiv miljøprofil Med en veldefineret profil på CSR-området (bl.a. arbejdsmiljø og socialt engagement) er det kun naturligt, at Bluepack A/S har en aktiv miljøprofil, som vi alle bidrager til i det daglige. Alle medarbejdere sorterer deres affald med folie, pap, papir og jern som de største mængder. Sorteringen giver os mulighed for at levere affald med en meget høj genbrugsværdi. Det betyder, at vi – modsat mange andre virksomheder – ikke skal betale for at aflevere vores affald. Samtidig har vi etableret solcelleanlæg på taget af vores hovedkvarter, så vi er 100 procent selvforsynende med strøm.
Corporate Social Responsibility Hos Bluepack A/S er CSR en naturlig del af hverdagen – og i vores måde at agere på i forhold til vores omverden. Vi vurderer aktivt vores leverandører og den måde de fremstiller produkterne på. Vores holdninger og værdisæt gør vi gerne synlige over for vores samarbejdspartnere og opfordrer dem til at tage tankerne til sig. Det gælder især i
BLUEPACK A/S · Havnegade 5-9 · DK-5100 Odense C Tlf. +45 66 11 58 32 · info@bluepack.dk · www.bluepack.dk
ET BÆREDYGTIGT DANMARK ERHVERV-DANMARK
DDD SIDE 28
DER ER MANGE PENGE I ELEKTRONIK-SKROT
Annonce
”For os har det været en overraskende oplevelse at erfare, hvor positivt både vores gæster, vores medarbejdere og byen reagerer på initiativet med at gøre AKKC grønnere. Det er en sjov og lærerig proces, som både sparer ressourcer og gavner miljøet. Det tvinger os til at tænke anderledes. For eksempel laver vi nu et opslag på Facebook, hvor vi har 30.000 følgere, når man kan komme efter store kongresser og konferencer og hente de engangsduge og – tæpper, som jo dybest set intet fejler. Det er meget populært, og dejligt at AKKC tænker i genbrug”. Ernst Trillingsgaard direktør i AKKC
INFO • Et af Skandinaviens mest fleksible mødeog konferencecentre. • Perfekt til mødeaktivitet af enhver art og størrelse - fra de mindste til de helt store. • Centralt beliggende nær Aalborg centrum. • Plads til op til 2.200 konferencedeltagere. • Flere end 40 mødelokaler fra 10 til 625 deltagere. • Restaurant Papegøjehaven og Scandic Aalborg City i direkte tilknytning til centret. • 15 min. fra lufthavn. • 5 min. fra motorvej • I gåafstand fra banegården - kun 5 min. • Parker og skov lige udenfor døren. • 1.500 værelser i Aalborg city. • Sidst, men ikke mindst, et højt serviceniveau!
Stjernebannere bliver til kreativt genbrug Unge fra Aalborg Kommunes Produktionsskole, der arbejder i afdelingen Kunsthåndværk, bliver igen og igen udfordret på deres kreative evner, når 25 kvm. store bannere, der har hængt på Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC) facader lander på skolens gulv. Det kan være bannere med forestillinger som, Cirkusrevyen, Kylie Minogue, Eros Ramazzotti, Elton John, Sting, Paul Simon og mange, mange flere. Alle giver de mulighed for et genbrug, der er nyttigt både ift. de unges kreative arbejde og senere uddannelses- og jobmuligheder, og de
giver AKKC mulighed for at få nogle unikke genbrugs-produkter til brug i det store kongres- og kulturcenter. Under tiltaget Tur-Retur ”Gør din shopping bæredygtig” arbejder eleverne løbende med de store bannere, som AKKC leverer gratis til dem, og det er kun fantasien, der sætter grænser i den kreative proces. Det er således blevet til både puder, ærteposer, indkøbsnet, vasketøjskurve, sækkestole, heldragter og de små minibags til kulturpakker. AKKC køber dele af de mange forskellige produktioner, mens andre sælges via skolens webshop på www.produktionsskolen.dk.
Annonce
Aalborgs mødehus tager ansvar Lige siden Aalborg helt tilbage i 1994 var med til at sætte bæredygtighed på de europæiske byers dagsorden via Aalborg Charteret, har en markant grøn profil været en naturlig del af byens strategiudvikling. Så da Aalborg Kongres & Kultur Center nogle år efter skulle i gang med en omfattende renovering var netop en langt højere grad af bæredygtighed med som parameter. Det betød overgang til strøm leveret fra nordjyske vindmøller, konvertering til LED-belysning, vandbesparende installationer, nye ventilationsanlæg samt begrænsninger af varmespild. Grøn, Grønnere I 2016 har et af de største mødehuse i Skandinavien med flere end 1300 møder og 144.000 mødegæster årligt taget fat i 2. etape af bæredygtighedsstrategien, der gerne skal føre til en ISOcertificering som leveringsdygtig i bæredygtige events. Det betyder genbrug, affaldssortering og medarbejdernes direkte indflydelse på områder, hvor der kan spares ressourcer. Uden med-
arbejdernes og omgivelsernes input flyttes der nemlig ikke ret meget på den grønne profil. Som eksempler på medarbejdernes indflydelse, så har de udvirket, at AKKC i dag genbruger plastik, papir, bannere og engangsduge, og flere tiltag er på vej ligesom plastikkrus er udskiftet med bionedbrydelige papkrus og kaffe og frugt i kantinerne er økologisk. Madspild er i fokus Al den gode mad der hvert år serveres for de mange mødegæster leveres af husets egen Restaurant Papegøjehaven, som i 2016 har sat ekstra fokus på madspild. Restauranten er Refood certificeret, og er dermed med til at reducere det enorme madspild i Danmark til anslået 16 milliarder kroner årligt. Madspildet reduceres bl.a. gennem portionsanretning af buffeter, små tallerkner, registrering og handling på madspild, og siden 2013 har en madkværn sørget for at madrester bliver ”råvarer” til produktion af biogas. Desuden har Restaurant Papegøjehaven fokus på udskiftning af plastikservice til den langt mere
bæredygtige løsning af engangsservice produceret af palmeblade. en bæredyGtiG infrastruktur Selvom Aalborg er en af Danmarks største byer, så er der ofte en stor glæde og ahaoplevelse at spore hos nye mødedeltagere i byen. Hele byens konference-infrastruktur ligger inden for 5-10 minutters gåafstand, både når det gælder hoteller, city-midten med restauranter, shoppingmuligheder og den spændende havnefront med arkitektur i verdensklasse. Også transport til og fra byen er der kort til - kun 5 minutter til motorvej og tog, og med en køretur på 15 minutter, så er man i den venlige og hurtige Aalborg Lufthavn med forbindelser til hele verden. De mange smukke byparker, der ofte bliver brugt til aktiviteter eller til gå-/løberuter er ligeledes med til at gøre et møde, konference eller kongres i Aalborg grønnere.
www.akkc.dk
ANNoNce
Nordisk Stilladsudlejning investerer i topmoderne grej og sikkerhed ”Vi bruger mange ressourcer på at sikre, at vores grej er up to date og i god stand. Hos os kører alt efter reglerne, for det er vores kunders medarbejdere og deres sikkerhed, det drejer sig om.” Preben Korsgaard
ANNoNce
Investeringerne i tekniske hjælpemidler handler både om sikkerhed og om, at de gør Nordjysk Stilladsudlejning meget mere effektive. Og dermed mere konkurrencedygtige. Her et projekt på Torvet i Nørresundby.
- Vi bruger mange ressourcer på at sikre, at vores grej er up to date og i god stand. Hos os kører alt efter reglerne, for det er vores kunders medarbejdere og deres sikkerhed, det drejer sig om - det er dem, der kravler højt til vejs på stilladserne, som lejes hos os. Eksempelvis har vi i år brugt 500.000 kr. alene til gennemgang og mærkning af gulvplader og udskiftning af dem, som var slidte. Det siger Preben Korsgaard, direktør og indehaver af Nordjysk Stilladsudlejning A/S, som har ekspanderet voldsomt de sidste syv-otte år og i dag er blandt de største spillere på sit felt i Jylland. - Udover den løbende vedligeholdelse af grejet har vi i de senere år investeret omkring 10 mio. kr. i nyt topmoderne grej, både hvad angår stilladser og tekniske hjælpemidler. Vi har flere stilladstyper - facadestillads, murer- og ergostillads, specielt industristillads osv., hvorfor vi kan løse alle opgaver og imødegå de krav, fremtidens byggeri byder på. Med det bedste inden for materiel, mandskab, tilbehør og hjælpemidler er enhver stilladsopgave i trygge hænder hos os, siger Preben Korsgaard videre og understreger, at investeringerne i høj grad også tager sigte mod virksomhedens egne medarbejdere. Medarbejdernes ve og vel - Vi kigger meget på ergonomi og vores medarbejderes ve og vel. Dygtige folk skal man passe på, og vi investerer gerne i tekniske hjælpemidler som små elevatorer til materiel og hejsegrej som f.eks. vindueshejsere og elhejsere. Desuden har alle vores lastbiler kraner købt som nye. Alt sammen noget, der betyder, at vores folk sparer en masse tunge løft. Og er en medvirkende årsag til, at vi endnu engang har fået en Grøn Smiley ved Arbejdstilsynets årlige kontrol som bevis på, at vi har styr på arbejdsmiljøet og tager sikkerhed,
Preben Korsgaard foran Danmarks største vægmaleri, hvor Nordjysk Stilladsudlejning har opstillet det til dato vel nok højeste stillads i området - 46 meter højt. På billedet til højre ses stilladsmontørerne Jim Nordby Andersen (t.h.) og Thorvald Marco Henriksen under arbejdet på det 1.200 kvm. store maleri.
”Udover den løbende vedligeholdelse af grejet har vi i de senere år investeret omkring 10 mio. kr. i nyt topmoderne grej, både hvad angår stilladser og tekniske hjælpemidler”, siger Preben Korsgaard - her sammen med sønnen Stefan Korsgaard (t.v.).
ergonomi og egenkontrol alvorligt, pointerer den nordjyske direktør og tilføjer: - Investeringerne i tekniske hjælpemidler handler både om sikkerhed og om, at de gør os meget mere effektive. Og dermed mere konkurrencedygtige. Tid er penge, og i dag spiller økonomi - prisen - en afgørende rolle. Det er vi indstillet på og kan levere ”selv til priser, en nordjyde kan smile af”. nordjylland er kerneoMrådet Nordjylland er kerneområdet for Nordjysk Stilladsudlejning, men virksomheden kommer også længere ud i landet. Lige nu har man et projekt i gang på Aarhus Banegård i forbindelse med en større betonrenovering af godsbanegården. Ellers giver den store byggeaktivitet i Aalborg masser at lave. Nybyggeri, renovering af boligblokke og kontorbygninger og ikke mindst store opgaver inden for industrien fylder godt i ordrebogen. 46 Meter højt stillads - Vi er i øjeblikket med på Danmarks største vægmaleri, et 1.200 kvm. stort maleri på en gammel silo hos Hedegaard, hvor vi har opstillet det til dato vel nok højeste stillads i vores område. 46 meter højt er det. Lige så højt som Aalborg Tårnet. Logistik spiller ofte en stor rolle ved et byggeri. Det gjaldt ikke mindst ved opførelsen af boligkomplekset Plaza på havnen i Aalborg, der ligger i den mest trafikerede del af byen. Det var en kæmpe opgave og en svær logostik, som vi fik løst ved at planlægge og koordinere vores kørsel til og fra stedet på tidspunkter, hvor der var mindst trafik i området. Andre opgaver er kendetegnet ved, at de kører over en årrække. Det længste, vi har været på samme sted, er tre år, fortæller Preben Korsgaard. Mange specialopgaver Nordjysk Stilladsudlejning løser desuden mange specialopgaver. Bl.a. inden for offshoresektoren. - Vi har lavet stilladser, der følger vindmøllevinger i en halv meters afstand hele vejen fra vingernes ene ende til den anden. Vingerne kan være 65 meter lange eller mere og ”bølger sig” derudad. Også specialstillads til skibstanke har vi bygget. Det
skete i forbindelse med renovering af skibstanke på Karstensens Skibsværft i Skagen, hvor vi kom hver dag i fire måneder, siger Preben Korsgaard. ekstra folk Med kort varsel Den aalborgensiske virksomhed har omkring 20 faste medarbejdere, men havde det dobbelte antal i beskæftigelse i starten af 2016 p.g.a. ekstrem travlhed. - Ikke mindst opgaverne inden for industrien kræver ofte mange folk, og i kraft af et godt netværk kan vi altid finde de ekstra folk, der skal bruges, med kort varsel, pointerer Preben Korsgaard og fortsætter: - Det betyder også, at vi er hurtige til at rykke ud, når der er brug for os. Når en bygherre eller entreprenør har ”glemt” stilladset i sit projekt. Når der sker noget uventet og uforudset i et igangværende projekt. Og så kan vi komme over alt - også i de store byers miljøzoner, fordi alle vores lastbiler er miljøvenlige Euro 4-lastbiler. hurtige oMstillinger I det hele taget ser Preben Korsgaard evnen til hurtigt at lave omstillinger som en væsentlig styrke i sin virksomhed, fordi man derved kan tilpasse sig de udsving, som præger byggebranchen. - Derfor ser det lyst ud fremadrettet, siger han. Nordjysk Stilladsudlejning har 25 års jubilæum i 2017. nsustillads.dk
INFO Nordjysk Stilladsudlejning A/S blev stiftet i 1977 som en del af Hünnebeck Danmark A/S og ændrede navn til det nuværende, da Preben Korsgaard overtog virksomheden i 1992. Virksomheden har til huse i Aalborg Øst, hvor man råder over ca. 9.000 kvm. areal med bygninger og plads indrettet til stilladsbrug.
26
CENTER I NATURLIGE OMGIVELSER - SIDE 44
NEDBRYDNING I EN GOD MENING - SIDE 52
BRIKETTER GØR GAVE - SIDE 48
VADEHAVSCENTER I PAGT MED NATUREN - SIDE 56
GENANVENDELSE I FREDERIKSHAVN - SIDE 34
SUCCES HOS VASKERI - SIDE 60
BÆREDYGTIGT HOTEL - SIDE 38
”I de sidste to år har vi oplevet et stigende antal kunder investere gennem deres selskaber i stedet for at investere privat. Ca. 40 pct. af vores kunder er selskaber - primært holdingselskaber, som placerer en del af egenkapitalen i vores K/S projekter, hvor de typisk opnår en årlig forrentning på mellem 18-21 pct.” Martin Kibsgaard Jensen
Her investerer både selskaber og private i økonomisk bæredygtigt byggeri
- I de sidste to år har vi oplevet et stigende antal kunder investere gennem deres selskaber i stedet for at investere privat. Ca. 40 pct. af vores kunder er selskaber - primært holdingselskaber, som placerer en del af egenkapitalen i vores K/S projekter, hvor de typisk opnår en årlig forrentning på mellem 18-21 pct. plus evt. muligheden for en yderligere gevinst, hvis ejendommen stiger i værdi.
at følge det hele endnu tættere, kan man stille op til bestyrelsen. Hvordan dette forløb skal være, defineres af ejerkredsen.
fra ejendommens drift. Og så får man ejendommen til den rigtige pris, siger han videre og pointerer, at Blue Capital køber omkring 10 ejendomme om året.
Har man som investor mulighed for at købe en hel ejendom selv og overlader administrationen til andre, kommer man til at mangle noget, påpeger Blue Capital-direktøren.
- Vi ved, hvad der er den rigtige pris på en ejendom, fastslår Martin Kibsgaard Jensen.
Sådan udtaler Martin Kibsgaard Jensen, direktør i Aarhus-virksomheden Blue Capital A/S, som formidler ejendomsinvesteringer med og uden skatteincitament.
sprEdEr risikoEn - Nemlig muligheden for at sprede risikoen. Køber man en hel ejendom, hvilket typisk betyder en købesum i størrelsesordenen 20 mio. kr., er det INVESTERINGEN. Lægger man derimod 10-20 pct. hos os, kan man sprede sin investering over 5-10 ejendomme med forskellige butikskæder - Aldi, Rema 1000, Fakta, Netto, Jem&Fix osv. Man får spredning både på lejere og geografi, siger Martin Kibsgaard Jensen.
- Set ud fra et økonomisk perspektiv får de hos os en bæredygtig og sikker investering. Vel at mærke en investering, hvor arbejdsbyrden er begrænset, hvilket er vigtigt for disse investorer, fordi de har fokus på at drive deres virksomheder, siger han og tilføjer, at flere velhavere ofte har egenkapitalen til at kunne købe hele ejendomme selv, men må sande, at en ejendomsinvestering på egen hånd ikke er en passiv investering. - Som investor hos Blue Capital har man allieret sig med professionelle, som kan drive ejendomme og forstår at servicere lejere i butiksejendomme, hvor der kommer måske 2.000 kunder i løbet af en dag, siger Martin Kibsgaard Jensen og fortsætter: En samlEt pakkE - Når man investerer i Blue Capitals K/S projekter, er det en samlet pakke, man modtager. Èn gang om året får man tilsendt regnskabet, der indkaldes til den årlige generalforsamling, der afrapporteres på driften som minimum kvartalsvis, og ønsker man
Det koster en smule på afkastet at lægge sine investeringer hos Blue Capital, som beregner sig en andel heraf til egne udgifter. - Men det er marginalt, hvad man mister. Til gengæld får man øget sikkerhed og et projekt, som er lagt i professionelle hænder, understreger Martin Kibsgaard Jensen og tilføjer: 18-21 pct. i afkast - I kraft af stordriftsfordele kan vi både få lavere rentesatser i pengeinstitutter og kreditforeninger og opnå besparelser på ejendomsadministration, revisorarbejde, forsikringer m.m., hvilket bidrager til et ganske tilfredsstillende afkast. 18-21 pct. er det typiske afkast af egenkapitalen hos os beregnet ud
Hvor afkastet af investeringer i f.eks. vindmøller og solceller ofte bygger på subsidier, er det bæredygtig økonomi i sig selv, der er tale om ved Blue Capitals K/S projekter. fast lEjEindtægt 10-15 år frEm i tidEn - Her er der fast lejeindtægt 10-15 år frem i tiden, hvorfor budgetsikkerheden er meget høj, siger Martin Kibsgaard Jensen, som i det sidste halvandet års tid har spottet en ny investorgruppe - folk, som investerer på baggrund af den negative rente i en del pengeinstitutter. I 2. halvår af 2016 har Blue Capital udbudt dagligvarebutikker til Aldi i Vejle, Rema 1000 i Esbjerg og Jem&Fix i Gilleleje.
bluecapital.dk INFO Blue Capital A/S er stiftet i 2010 og havde i 2015 en omsætning på 300 mio. kr. i danske ejendomme incl. private placement-projekter. Virksomheden er godkendt af det internationale forsikringsselskab AIG til tegning af en professionel udbyderansvarsforsikring. Der er seks medarbejdere.
28
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Elektronikskrot skal genbruges Mængden af elektronikaffald bare vokser og vokser. Det er vigtigt, at det bliver genanvendt. Af Per Guldberg Klausen
H
vert år køber vi 4,8 millioner mobiltelefoner – og smider dem ud efter 18 måneder. Det giver stabler af brugte mobiltelefoner, der fylder i skuffer og skabe. Indtil de en dag ryger ud. Når det gør det, skal de ikke blot smides i husholdningsaffald. Mobiltelefoner indeholder masser af stoffer, der kan genbruges, og derfor skal de smides ud til elektronikskrot. 4,8 millioner mobiltelefoner ville kunne give 2,5 ton bly, 35 ton kobber og 32 kilo guld – hvis de alle blev genbrugt. Det gør de langtfra. Faktisk er det ifølge Miljøstyrelsen under halvdelen, der bliver genbrugt. Men mobiltelefonerne er ikke det eneste elektronik, der skal genbruges. I de seneste år er mange fjernsyn og computerskærme blevet erstattet af fladskærme. Når man skal skrotte et fjernsyn eller en computerskærm, udgør billedrøret den største del, og det er også det, der indeholder de mest miljøskadelige stoffer. Elektronikskrot er den hurtigst voksende affaldstype i Danmark såvel som i resten af verden. Og det elektroniske skrot skal afleveres på genbrugspladsen, hvis man er privatperson – eller til en autoriseret genbrugsvirksomhed, hvis man er en virksomhed. Elektronikskrot er penge værd – det er faktisk en stor forretning. Det skyldes både den teknologiske udvikling og forbrugernes stadigt stigende købekraft. Fjernsyn, mobiltelefoner og computere bliver hurtigere skiftet ud til den nyeste og smarteste model, og i takt med det stigende forbrug stiger affaldsmængden af elektronikskrot tilsvarende. og stofferne, der udvindes er penge værd. Væksten i elektronikaffald er meget, meget større end væksten i almindeligt husholdningsaffald: I 1998 producerede det samlede verdens-
samfund seks millioner ton elektronikskrot. I 2012 var tallet steget til næsten 50 millioner ton om året. Og allerede i 2017 regner FN med, at der vil være 65 millioner ton elektronikskrot. Det svarer til 11 egyptiske pyramider.
Nøgletal I 2011 blev der indsamlet cirka 83.000 ton elektronik fra husholdningerne, som blev sendt til genanvendelse. Det svarer til 15 kilo per indbygger. Cirka 90 procent af et elektronikprodukt kan genbruges. I Danmark kasseres der hvert år over 125.000 ton elektronikaffald. Det svarer til 22 kilo pr. person. Heraf regner man med, at 40.000 ton ender i forbrændingsanlæggene.
Sådan gør du Har du elektronikaffald er det som privatperson gratis at aflevere det på genbrugspladsen. Du skal selv sortere det i de containere, der er opstillet. Som virksomhed skal du lave en aftale med en indsamler af elektronikaffald, der kommer og henter dine udfasede skærme, tastaturer, pc'ere og andet elektronik.
Gamle tvapparater skilles af med håndkraft hos DanWeee Recycling.
Skrottet DanWeee Recycling A/S i Erritsø er filial af landets eneste virksomhed, der udelukkende arbejder med elektronik-affald.
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
elektronik bliver nyttigt affald Tekst: Carsten B. Grubach Foto: Jacob Schultz
E
n kæmpegrab tager en ordentlig mundfuld af bunken med kasserede video- og dvd-optagere. Lige efter kommer turen til ledningerne, og når lastbilen er fyldt, tager den turen til hovedkvarteret i Hedehusene, hvorfra det elektroniske skrot
efter en finsortering sendes til smeltning. Vi er hos DanWeee Recycling i Erritsø. Her har landets eneste virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med bortskaffelse af elektronikaffald, sin jyske filial. 25 af firmaets 80 ansatte sørger her for at skille affaldet ad, inden det køres videre, for
der er gode penge i de metaller, der kan omsmeltes. – Vi servicerer 80 procent af de kommunale genbrugspladser i Danmark. Og vi har både små og store firmaer som kunder – lige fra det lille enmandsfirma til Sonofon. Vi sørger enten selv for at hente affaldet enten gratis eller mod betaling og ellers køres det hertil. Vi har 18 leasede
lastbiler, der kører mellem Erritsø og Hedehusene, fortæller direktør Brian Clemmensen, der har været i branchen siden 1995 og derfor også godt ved, at der kan være gode penge i affald. Siden 2013 har han drevet DanWeee Recycling A/S sammen med Fortsættes side 30
29
30
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Direktør Brian Clemmensen regner med, at DanWee Recycling, der har haft filial i Erritsø siden foråret, bliver miljøcertificeret i løbet af efteråret.
Fortsat fra side 29
Andzej Uzialo, der stammer fra Litauen. Weee i firmanavnet står for Waste (of) Electrical (and) Electronical Equipment, altså affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. Alle arbejdsprocesser sker med det klare formål at minimere eksporten af dansk itaffald. Det sker i pagt med den danske miljølovgivning og EU's Weeedirektiv. De store bunker skrot vidner om, at der er nok at se til. På en måned indsamler DanWee Recycling således alene 130 ton el-værktøj, og på årsbasis behandles 35.000 ton elektrisk og elektronisk affald. Der smides altså rigtig mange fladskærme, tv-apparater, computere, tablets og mobiltelefoner ud, ofte fordi det ikke kan betale sig at reparere dem, og fordi der er nye spændende ting på Messinglamper smeltes også om...
markedet. Men ikke alt er elektronik. Otte procent af det materiale, DanWee Recycling forædler, er plastik. I lagerhaller skilles det elektroniske udstyr af ved håndkraft. – Det er learning by doing, for man kan ikke få en uddannelse i det. Man skal simpelt lære det af sidemanden på den hårde måde, siger Brian Clemmensen, mens han viser rundt på firmaets matrikel i Erritsø Møllepark. Maskinhjælp DanWee Recycling er sammen med et universitet i Limerick i Irland med i et EU-projekt, hvor man har udviklet verdens første maskine, som kan udtage det indium, et sjældent, blødt metal, der sidder som et ultratyndt lag i et fladskærms-tv. – Og så sparer vi masser af tid med maskinen. I dag skal vi bruge otte minutter på at skille en flad-
skærm af og blandt andet fjerne indium, maskinen skal blot bruge 48 sekunder, siger DanWeee-direktøren. I Hedehusene er man ved at udvikle en maskine, der kan knuse elektronikken og sikre de metaller, der kan smeltes om til genbrug. Tusinder af ton elektronisk affald sendes videre hver måned, og så er vægten på de gamle messinglamper, som ligger i en kasse for sig, på i alt 2-2,5 ton om måneden, blot en lille del af en ren nicheproduktion. – Vi kunne virkelig mærke, da det sidste analoge tv-signal forsvandt. Da havde vi rigtig mange af de gamle billedrørsfjernsyn, der blev smidt ud og skulle skilles ad, fortæller Brian Clemmensen, der forventer, at DanWeee Recycling i Erritsø lige som hovedkvarteret i Hedehusene bliver miljøcertificeret her i efteråret.
Stakke af bærbare computer klar til at blive plukket for elektroniske dele.
DanWeee Recyling A/S På adressen Erritsø Møllepark 10 i Erritsø i Fredericia Kommune finder man DanWeee Recycling A/S. Firmaet arbejder ud fra Weee-direktivet, som blev udformet af EU i 2012 som et supplement til den overordnede EU-lovgivning om affaldshåndtering. Læs mere om DanWeee Recycling A/S på www.danweee.dk
Der smides masser af el-værktøj væk. DanWeee Recycling får 130 ton ind om måneden.
· Isværket A/S Rudolf Lolk A/S
· DIN Forsyning Friis & Moltke
· SVS Esbjerg Arkitema Architects
· Claus Sørensen A/S Esbjerg Strand Friis & Moltke
INGENIØR’NE A/S Østre Havnevej 4 6700 Esbjerg
INGENIØR’NE A/S Kokholm 1 6000 Kolding
INGENIØR’NE A/S Sivlandvænget 27 5260 Odense S
34
ET BÆREDYGTIGT DANMARK Recycling er et fokusområde for Frederikshavn Havn. Til venstre i billedet ses Stena Recycling, midt i billedet Jatop skibsophug og til højre den havneudvidelse, der i 2018 giver plads til Modern American Recycling Services.
Fokus på genanvendelse i Frederikshavn Med Stena Recycling og skibshuggeriet Jatop er genanvendelse en stor aktivitet på Frederikshavn Havn. Den udbygges i 2018 med ophug af offshore-platforme. Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard
R
ecycling er på samme tid en meget enkelt og dog kompleks aktivitet. Det handler om at sortere affald og genbruge så meget som muligt. Det er enkelt. Det komplekse ligger i at få skilt tingene ad på en miljørigtig måde, så metal, plast og alle de øvrige materialer kan sorteres og genanvendes. Det er man eksperter i hos Stena Recycling. – Vi er 18 steder i Danmark. I Frederikshavn siden 2004. Som de eneste i branchen kan vi håndtere alt, og jeg mener alt. Vi har kemiingeniører
og andre specialister ansat og har de anlæg og den knowhow, der skal til, forklarer filialchef Claus Thinggaard Larsen, Stena Recycling i Frederikshavn. Senest har Stena Recycling etableret et anlæg til rensning af slop. Slop er den blanding af vand og olie, der dannes i bunden af skibes maskinrum og som skal fjernes, hver
gang skibet er i havn. Det startede med et påbud om at rense virksomhedens eget overfladevand, og nu har man så udbygget anlægget til også at håndtere skibenes slop, hvor slutprodukterne er rent vand og en olieholdig væske, der
kan raffineres. Skæreolie fra metalvirksomheder behandles i samme anlæg. 1000 ton om ugen Stena Recycling i Frederikshavn modtager jern og metal fra virksomheder og genbrugspladser i hele landsdelen. Cirka 1000 ton om ugen. Det grovsorteres på stedet og sejles derefter til Grenaa, hvor virksomFortsættes side 36
Filialchef Claus Thinggaard Larsen på Stena Recyclings plads på Frederikshavn Havn, hvor man kan modtage alle typer af affald til genvinding.
ANNONCE
HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG ARKITEKTUR – nu og langt ind i fremtiden Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Disse tre elementer bør altid balanceres og afstem mes i en lokal sammenhæng. Når bygninger skal stå i 50 eller 100 år bør man inddrage hele bygningens livscyklus og ikke kun tænke i nutid og anlægs økonomi. De tre begreber bliver i dag tænkt ind i alle Arkitema Architects’ projekter fra start, så man sikrer et resultat, der gør en forskel mange år ud i fremtiden. Bæredygtighed er for mange udelukkende et spørgs mål om påvirkning af miljøet, men for arkitekten, der skal udvikle nye projekter, er bæredygtighed meget mere end blot miljø. Det gælder i lige så høj grad om at have styr på økonomien i projektet både i anlægs fasen, i driftsfasen samt ved senere demontering og genanvendelse af komponenterne. Og endelig bør man sikre sig, at når de pågældende bygninger eller by områder tages i brug, så passer de til brugerne – ikke bare nu, men også langt ind i fremtiden. Hos Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema Architects, har man i mange år haft en helhedsorien teret tilgang til bæredygtighed, og dette er derfor ikke nye tanker for virksomheden. Gennem etableringen af en bæredygtighedsafdeling kan kunderne nu få målrettet rådgivning om, hvordan deres projekter kan optimeres i forhold til bæredygtighed. Både bygninger og byområder kan opnå at blive certifi ceret bæredygtige – dette giver bygherren dokumenta tion for, at en række veldefinerede kriterier i projektet overholdes. De mest brugte certificeringssystemer i Skandinavien er DGNB, BREEAM, LEED, Miljöbyggnad og Svanemærket, der hver især har fokus på forskel lige temaer, dog med et vist overlap. Disse kan være oplagte at bruge i mange sammenhænge. Men ingen af dem er komplette – hver især har de deres styrker
og svagheder. Arkitemas Head of Sustainability, Rikke Bjerregaard Orry, fortæller, at der er mange måder at gå til projekterne på for hende og hendes team:
“I princippet bør man definere en bæredygtigheds strategi på hvert projekt – præcis ligesom vi laver en brandstrategi for en bygning. Ambitionsniveauet kan være moderat eller tårnhøjt alt efter bygherrens ønsker, men det bør synliggøres ved hjælp af konkrete mål sætninger for relevante bæredygtighedstemaer. Visse kunder er meget bevidste om hvad de vil have, og nog le har endda egne værktøjer og måder at kommunikere bæredygtighed på. Andre er først for nyligt begyndt at tænke i de baner. Vi kan hjælpe på alle niveauer med at gøre bæredygtighed konkret og relevant for projektet. Der er jo ikke to projekter der er ens, så vi går altid ind og vurderer hvad der er mest relevant i det pågældende projekt og for den pågældende kunde”.
Skræddersyet bæredygtighed Arkitema Architects anbefaler altid, at der udarbejdes en individuel bæredygtighedsstrategi, som tager ud gangspunkt i en analyse af byggeriets funktionskrav, bygherrens ambitionsniveau og projektets økonomi. Samtidig er det også vigtigt at kigge på den lokale kontekst i form af områdets lokale forudsætninger i form af energiforsyning, infrastruktur, risiko for over svømning, støj eller om bygningen endda kunne være et potentielt terrormål. ”Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte sted og laver en analyse, der afdækker hvad der bør adresseres i en bæredygtighedsstrategi. På den måde sikrer vi, at vi ikke ender med et færdigt produkt, der slet ikke pas ser til kunden, til stedet eller til den fremtidige brug. Strategien kan meget vel bestå i en certificering i et af de anerkendte systemer, suppleret af en række ekstra målsætninger, der er relevante for det pågældende
Den prisvindende masterplan for NærHeden, tegnet af Arkitema Architects, er en plan for, hvordan fremtidens forstad skal sammen sættes. Projektet tager afsæt i en vision om en bæredygtig bydel, der skal skabe stærke sammenhold og understøtte muligheder for at en gagere sig socialt i den nye bydel.
projekt” fastslår Rikke Bjerregaard Orry, der endvidere fortæller, at den model, som Arkitema Architects bru ger til at lave en strategi ud fra, rækker længere end blot miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed: “Vi tilfører også brugbarhed, bygbarhed og æstetik til vores bæredygtighedsstrategi. Vi mener, at netop disse faktorer er relevante og er med til at fremtidssikre et projekt. Det indebærer, at arkitekturen skal være funk tionelt optimeret til både aktuelle og fremtidige krav. Det skal være ukompliceret både at bygge og nedtage igen, så komponenterne kan indgå i fremtidens cirku lære systemer – samtidig med at arkitekturens æstetik skal være holdbar over tid. Hensynet til miljø, økonomi, sociale forhold, funktion og æstetik skal således møde hinanden i en velovervejet balance med mennesket i centrum. Tilsammen viser disse elementer vejen til bedre og mere bæredygtige bygninger og bydele, der kommer til at gøre en forskel for mennesker i mange år ud i fremtiden.”
WWW.ARKITEMA.DK
Rikke Bjerregaard Orry, Head of Sustainability i Arkitema Architects
36
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Kobbertråd fra en installationsvirksomhed. Kobbertråden er lakeret og kræver derfor en behandling, inden det kan genbruges.
Hvidblik fra en dåsefabrik er en særlig metallegering, der ikke blandes med øvrige metaller, men håndteres særskilt til genbrug.
Hver uge modtager Stena Recycling i Frederikshavn 1000 ton jern og metal fra genbrugspladser i landsdelen.
Fokus på genanvendelse... Fortsat fra side 34
heden har en stor shredder, der findeler materialet og sorterer metallerne fra. Hver dag køres 20 ton indsamlet pap og papir til afdelingen i Nørresundby, der har specialiseret sig i dette. Og lysstofrør sendes til filialen i Vissenbjerg på Fyn, som har udstyr til at fjerne kviksølv. – Vi bruger hinanden på tværs af koncernen, lige som vi er gode til at bruge hinanden her på havnen, hvor vi samarbejder med flere virksomheder, siger Claus Thinggaard Larsen.
og ubåde i alle størrelser. Jatob har alle nødvendige miljøtilladelser til ophugning og håndtering af materialer og affald fra skibene. Alle metaller genanvendes, og de øvrige materialer kildesorteres, hvor hovedparten går til genbrug, blandt andet via Stena Recycling. De resterende transporteres til miljøgodkendt deponi eller destrueres i overensstemmelse med den gældende miljølovgivning. Jatob med afdelinger i Bjerringbro og Frederikshavn
arbejder også på land, blandt andre for Energinet.dk og Dong, hvor man demonterer kedler, kulkraner og master. Lige nu er firmaet i gang med at nedtage Danmarks længste strækning af højspændingsledninger mellem Roskilde og Asnæsværket. Recycling er et prioriteret område Frederikshavn Havn har recycling som et prioriteret forretningsområde. I forbindelse med en igangværende havneudvidelse, der også skaber 300.000 kvadratmeter erhvervsarealer, har havnen skrevet kontrakt med
Modern American Recycling Services. Det er et selskab med hovedaktiviteter inden for ophugning og genbrug af olieplatforme og skibe. Selskabet vil etablere sig i Frederikshavn i løbet af 2018. – Havnens strategi har miljø- og genindvindingsindustri som et af fokusområderne, og det har længe været vores ønske at få et etableret selskab med erfaring fra offshoreolie og -gas til at etablere sig i Frederikshavn. Den partner har vi nu fundet i Modern American Recycling Services, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør i Frederikshavn Havn.
Ophug til lands og til vands Skibsophugget Jatob håndterer skibe
Hos Stena Recycling i Frederikshavn grovsorteres affaldet og sejles til virksomhedens afdeling i Grenaa, hvor det findeles og sorteres i de forskellige bestanddele.
ANNONCE
Grøn omstilling og bæredygtighed – det er også Himmerland Boligforening Som en af Jyllands største boligorganisationer går vi forrest i grøn omstilling og arbejder målrettet på at gøre bæredygtighed til en del af hverdagen. Tidligere i år indførte vi eldelebiler til vores beboere. I første omgang i afdelingerne i Sundparken i det østlige Aalborg, men snart følger flere afdelinger og biler. De første tre måneder har eldelebilerne kørt over 16.000 km – og fordi der er tale om elbiler, har de sparet os alle sammen for udledning af næsten 1.800 kg CO2. I en række af vores afdelinger er der opsat solceller, som medvirker til at dække det lokale elbehov. Siden etableringen har vores anlæg samlet set produceret el svarende til 1,1 mio.
km i elbil – eller det samme som halvanden tur op til månen og hjem igen. Og en række boliger i vores afdeling på Blåkildevej har høstet værdifuld viden om brug af affaldskværn i køkkenet. Der er tale om en ægte win-win-situation, for affald i kloakken i stedet for skraldeposen betyder mindre dagrenovation og dermed en lavere regning. Og på renseanlægget kan energien fra madresterne medvirke til at reducere slamtørringsanlæggets forbrug af naturgas.
Rendsburggade 22, 9000 Aalborg |
96 31 52 00 / info@abhim.dk
|
I vores cirka 7.000 familie-, ungdoms- og seniorboliger bor 12-15.000 yderst forskellige mennesker. Det er en forskellighed, som vi hylder – uanset om det gælder uddannelse, beskæftigelse, etnisk oprindelse, religion eller social status. Sådan er vi med til at skabe tolerance, forståelse og medejerskab til eget boligområde. Bæredygtighed handler nemlig også om beboerne og deres hverdag.
www.abhim.dk
38
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Bæredygtigt hotel tiltrækker kunder Fortsættes side 40
Det firestjernede Hotel Crowne Plaza, der åbnede i 2009 i Ørestaden i København, er CO-neutral og har 366 værelser.
u
r te :1 r l
o l ken
Med 11 afdelinger rundt om i landet er Brandt Revision og Rådgivning tæt på kunderne lokalt i en række jyske byer og i Danmarks tre store vækstområder Aarhus, Trekantområdet og København. - Nærhed til kunderne er det bærende element i vores forretning. Det gælder både geografisk og personligt. Senest har vi - for to år siden - etableret en afdeling i København, hvor den primære vækst i Danmark foregår. Vi har nu en afdeling med 20 medarbejdere, og det er vores ambition at vokse ganske betragteligt i hovedstaden og i løbet af fem år komme op på 80 medarbejdere, fortæller Henrik Rummenhoff, statsautoriseret revisor og partner i Brandt Revision og Rådgivning. Han fortsætter: - Vores største kontor ligger i Aarhus og er en aktiv medspiller i det østjyske vækstområde. Hvor andre har trukket sig ud af byerne i Trekantområdet for at samle aktiviteterne på én adresse, er vi til stede lokalt i Fredericia og Kolding for at bevare nærheden til kunderne - og har i dag et markedsledende kontor i Fredericia. Også i Thisted, hvor vores firma har sine rødder, er vi solidt repræsenteret, men er også lokalt til stede i en række mindre byer omkring Thisted, for her betyder det meget, at der er kort afstand til sin revisor og rådgiver. 360° rådgivning Brandt Revision og Rådgivning har kunder i mange forskellige brancher inden for ejerledede mindre og mellemstore virksomheder. Firmaet har en god balance mellem erfarne og yngre revisorer, hvilket giver en god dynamik og er med til at skabe værdifuld rådgivning hos kunderne, påpeger Henrik Rummenhoff. Man kan derfor tilbyde 360° rådgivning samlet på ét sted.
- Hos os er der en 1:1 relation mellem den kundeansvarlige revisor og kunden, og vi leverer en komplet ydelse i form af revision, skat, regnskabsmæssige forhold osv. og berører derudover også forhold omkring generationsskifte, arveforhold, børn, ægtefælle, nøglemedarbejdere m.m. For os er fundamentet for den gode rådgivning at bygge på 1:1 relationer, hvilket giver et indgående kendskab til den enkelte kunde. Vi ved, hvad der foregår i virksomheden, hvad der kendetegner den og gør den anderledes. Og vi ved, hvilke udfordringer ejeren har privat. Derfor møder vi vores kunder præcis der, hvor de befinder sig i deres liv, siger Henrik Rummenhoff og tilføjer:
e
”Senest har vi - for to år siden etableret en afdeling i København, hvor den primære vækst i Danmark foregår. Vi har nu en afdeling med 20 medarbejdere, og det er vores ambition at vokse ganske betragteligt i hovedstaden og i løbet af fem år komme op på 80 medarbejdere.” Henrik Rummenhoff
”Nærhed til kunderne er det bærende element i vores forretning. Det gælder både geografisk og personligt”, siger Henrik Rummenhoff.
- Et så indgående kendskab til kunden betyder også, at vores reaktionstid kan være meget kort og målrettet relevant. anseelig videnskapacitet Som et af de større danske revisionsfirmaer har Brandt Revision og Rådgivning en anseelig videnskapacitet, som holdes opdateret gennem en løbende indsamling af ny viden på det lovgivningsmæssige område. - Det enkelte kontor har den grundlæggende viden, der er brug for i hverdagen, og den viden kan man efter behov udbygge fra et stort kollegialt bagland. Her kan hvert kontor hente de kompetencer, der er brug for, og således stille det rigtige team til hver kunde og opgave. Vi ser ikke nogen større værdi i at samle faglighed og specialer i én afdeling geografisk set. Gennem et godt indbyrdes samarbejde - støttet af gode tekniske løsninger - sikrer vi nyttiggørelse af firmaets samlede viden. For os er det vigtigere at være tæt på kunderne personligt og geografisk og derigennem skabe merværdi for dem, understreger Henrik Rummenhoff.
.
Brandt viser vej - Brandt viser vej. Med lanceringen af dette nye slogan og et nyt logo har vi sat ord og symbol på, hvad vi vil i fremtiden, slutter Henrik Rummenhoff.
brandtrevision.dk INFO Vækstteamet for Det Blå Danmark skal belyse udfordringer og barrierer for vækst i Det Blå Danmark og udarbejde konkrete anbefalinger til fremtidsrettede vækstvilkår. Arbejdet påbegyndtes i juni 2016, og vækstteamet forventes at aflægge rapport senest i 1. kvartal 2017. Det Blå Danmark står for knap 25 pct. af den samlede danske eksport.
40
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Bæredygtigt hotel tiltrækker kunder Selv om mange hotelkunder forsvandt under finanskrisen, satsede Hotel Crowne Plaza på at adskille sig fra konkurrenterne med bæredygtighed. Og stadigt flere kunder vælger det nye hotel, fortæller koncerndirektøren for BC Hospitality Group.
Tekst: Peder Bjerge Foto: Thomas Brolyng Steen
H
vem åbner et hotel til 800 millioner kroner midt under en global, økonomisk nedsmeltning? Svaret på dette spørgsmål er Allan Agerholm, koncernchef i BC Hospitality Group. – Jeg stod over for at skulle åbne Hotel Crowne Plaza midt i den dybeste krise, som hotelmarkedet har set, siden man begyndte at føre statistikker. Ikke alene så vi en nedgang i efterspørgslen, det københavnske hotelmarked fik også over en kort årrække en ekstra kapacitet på 20 procent, godt 3000 nye hotelværelser, siger han. Kort sagt var konkurrencen om de få tilbageværende kunder så hård, at der skulle noget mere til end blot at tilbyde kunderne værelser på et firestjernet hotel. – Vi var nødt til at finde på noget, som kan adskille os fra konkurrenterne. Og fra dag et har vi åbent sagt, at vi er bæredygtige, fordi det er en forretningsmæssig fordel. Samtidig giver det en masse opmærksomhed i medierne, som vi ellers ikke havde fået, siger Allan Agerholm. Dog måtte bæredygtighed ikke gik ud over hverken pris eller kvalitet. Byggeriet af hotellet blev godt 32 millioner kroner dyrere, men den merudgift betalte sig gennem energibesparelser over de første driftsår. – Ideen var at give Crowne Plaza en konkurrencefordel ved, at kunderne kan være sikre på, at de kan drikke kaffen, spise maden eller tænde for aircondition og samtidig være sikre på, at det går så lidt ud over miljøet som muligt, siger Allan Agerholm. Og selv om han ikke har tal for, at hotellet med et image som bæredyg-
Ifølge Allan Agerholm, koncerndirektør i BC Hospitality Group, sker der lige nu to markante skred blandt både forbrugerne og virksomhedskunder. Generelt har forbrugerne bevæget sig fra at tage mere og mere hensyn til bæredygtighed i deres forbrug, mens virksomhederne går i den anden retning.
tigt tiltrækker flere kunder, er han ikke i tvivl om, at det i dag – otte år efter finanskrisen – giver flere kunder. Ansvarlighed på dagsordenen Ifølge ham sker der nemlig lige nu to
markante skred blandt både forbrugerne og virksomhedskunder. Generelt har forbrugerne bevæget sig fra at tage mere og mere hensyn til bæredygtighed i deres forbrug, hvor for eksempel økologiske varer tager større og større markedsandele.
Forbrugerne vælger bæredygtige produkter, så længe de ikke skal betale markant mere eller får en dårligere kvalitet. – Men jeg anerkender, at det endFortsættes side 42
Annonce
Arkitektur med klar identitet ”Vi har konsolideret os og har i dag en stabil omsætning, er klar til de store projekter og leverer løsninger med designmæssig kant. Løsninger, som er langtidsholdbare og sikrer kunderne et byggeri af høj kvalitet og god reference.” Lars Kragh
- Byggeriet følger meget konjunkturerne, men vi har konsolideret os og har i dag en stabil omsætning, er klar til de store projekter og leverer løsninger med designmæssig kant. Løsninger, som er langtidsholdbare og sikrer kunderne et byggeri af høj kvalitet og god reference. Vi er med andre ord præcis der, hvor vi gerne vil være. Sådan udtaler Lars Kragh, adm. direktør i KHR Architecture AS, der er inde i en god udvikling med positiv vækst i firmaets 70 års jubilæumsår. - I øjeblikket ansætter vi en ny medarbejder hver måned, siger han og fortsætter: - Vi arbejder med store offentlige og private byggerier domiciler, kontorbygninger, boliger, hospitaler, skoler osv. - og tilbyder et bredt sortiment inden for både bygninger og infrastruktur. Vores tilgang til projekterne er, at arkitektur skal understøtte funktion og anvendelse og tage udgangspunkt i de mennesker, der skal bruge en bygning. Den tilgang til tingene har skaffet os store projekter rundt om i hele landet. B&O’s domicil i Struer, Fiberline Composites fabrik i Middelfart, KMD’s domicil i København, Pihl og Søns hovedsæde i København - blev fredet i 2015 - og mange flere opsigtsvækkende byggerier. Et ikonisk byggEri Lars Kragh siger videre, at resultatet ofte bliver et ikonisk byggeri, som brander og identificerer kundens virksomhed og produkter.
- Man skal kunne se, at det er et KHR-projekt. Det er ikke mainstream, vi leverer. Det er heller ikke dyrere byggerier, der kommer ud af det. Forskellen består alene i, at vi har en anden, en speciel tilgang til projekterne. Noget vi tit får ros for, fastslår han. bærEdygtigt kontorbyggEri Lige nu er KHR Architecture i gang med et stort projekt på Oslo Plads i København, hvor man dels skal ombygge Østerport Station til at kunne håndtere endnu flere togpassagerer og dels renovere stueetagen og udvide Østerport Center i nabobygningen til at kunne rumme flere butikker end de to nuværende (Irma og Spejder Sport) foruden at bygge et kontorbyggeri i fem-seks etager. - Der bliver tale om et bæredygtigt kontorbyggeri - bæredygtigt både teknisk energimæssigt og i forhold til arbejdsmiljø. Bæredygtighed er for os en helhedsbetragtning, hvor den måde, vi er på som mennesker i bygningen, er det vigtigste. Vi sikrer både social og teknisk bæredygtighed i vores projekter, siger kreativ direktør og partner i KHR Architecture, Mikkel Beedholm, og tilføjer: - Alle arbejdspladser på Oslo Plads rykkes væk fra facaden, så alle, der kommer til at arbejde i bygningen, får lige stor glæde af udsigten gennem de store skråtstillede glaspartier. Den indre cirkulation og færden på kontorerne kommer til at foregå ude ved facaden. Set udefra giver det liv i bygningen. De 80-100.000 mennesker, som dagligt passerer Østerport Station, kan se, at der foregår noget. I det hele taget får bygningen en positiv
karakter også for dem, som går forbi. Facadens skråtstillede glas vil skygge for solen og gøre solafskærmning overflødig. Gardiner kommer der heller ikke, hvilket gør bygningen mere åben set udefra. Og set indefra bliver udsigten bedre også i mørke, fordi de skråtstillede glas forhindrer egen spejling. At der ingen korridorer og gange bliver i storrumskontorerne, betyder et mindre netto kvadratmeterforbrug end i andre bygninger. Byggeriet på Oslo Plads starter til januar. MangfoldighEd og idérigdoM På KHR Architectures store tegnestue er der både unge og ældre og flere udlændinge - især amerikanere og nordmænd - blandt arkitekterne, hvilket giver en mangfoldighed og idérigdom, som den kreative direktør skal holde samling på, styre i den rigtige retning og sikre en klar KHR-identitet. - Processen hos os er metode, håndværk og analyse - resultatet ”kunst” i form af byggeri på højt niveau, slutter Mikkel Beedholm.
khr.dk INFO KHR Architecture AS er grundlagt den 23. september 1946 af Gunnar Krohn og E. Hartvig Rasmussen. Firmaet beskæftiger 60 medarbejdere og har til huse i de gamle kanonbådshaller på Christianshavn.
42
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Hotel Crown Plaza er et grønt hotel på flere måder. Ifølge koncernchef Allan Agerholm har andre hoteller for eksempel fravalgt aircondition på værelserne for at blive mere bæredygtige. Men det er fejltagelse, hvis man som hotel skal tiltrække internationale erhvervskunder, understreger han.
Bæredygtigt hotel... Fortsat fra side 40
nu ikke er stort inden for hotelmarkedet til private gæster. Men når det gælder et hotel som Crowne Plaza afsættes hovedparten af værelserne gennem aftaler med virksomheder, siger Allan Agerholm. Lige da hotellet åbnede i november 2009 var bæredygtighed – ifølge ham – ofte noget, som virksomheder talte meget om og dokumenterede i fine rapporter, for så at glemme alt om det i den daglige drift. Under finanskrisen gik de fleste i erhvervslivet i stedet efter at rundbarbere deres omkostninger så meget som muligt. – Men i dag er ansvarlighed kommet meget højt op på dagsordenen. Når vi forhandler firmaaftaler med indkøberne, betyder det en hel del, at vi kan dokumentere, at de køber et bæredygtigt produkt samtidig med, at vi er konkurrencedygtige på pris, beliggenhed og kvalitet, siger Allan Agerholm. Samme standard Ifølge ham har andre hoteller for eksempel fravalgt aircondition på
værelserne for at blive mere bæredygtige. Men det er fejltagelse, hvis man som hotel skal tiltrække internationale erhvervskunder, understreger koncernchefen. – Så er vi bare nødt til at finde en CO2-neutral løsning. Vi bruger naturens grundvand som kølevand og strøm fra vindmøller, så vi ikke belaster miljøet. En bæredygtig løsning behøver ikke at være ringere, siger Allan Agerholm. Som et andet eksempel fremhæver han indkøb af kød til hotellets restaurationer, hvor man har måttet vægte dyrevelfærd mod økologi. – Så det kød, vi køber, er ikke økologisk, fordi vi kan ikke finde kød i en tilstrækkelig god kvalitet inden for prisrammen, hvor dyrevelfærd samtidig er i orden. Men udviklingen går i den rigtige retning, så over tid vil vores kød også være økologisk, siger Allan Agerholm. Til gengæld kan hotellet få for eksempel æg og kaffe, hvor både økologi og bæredygtighed kan kombineres med en pris, der giver mening i forhold til budgetterne. Alle de mange elementer – lige fra indkøb af madvarer til strømforbrug – skal spil-
Hotel Crowne Plaza
le sammen i en helhed, hvorfor det kan synes som et uoverskueligt projekt at holde styr på med så mange forskellige bevægelige dele. Men det er i virkeligheden simpelt at holde sammen på projektet, mener koncerndirektøren fra BC Hospitality Group. – Man gør det lige som at spise en elefant, nemlig en bid af gangen. Vi havde ikke styr på alting, da vi åbnede hotellet. Vi fik først vores projekt med bæredygtig kaffe på plads efter to og et halvt år. Men vi havde styr på bygningsdriften fra starten, hvor vi så hen ad vejen har minimeret vores påvirkning fra driften, siger Allan Agerholm. Erfaringerne fra Hotel Crowne Plaza er blevet brugt andre steder i koncernen, der blandt andre tæller messecenteret Bella Center, AC Hotel Bella Sky og Hotel Marriott. – Nu arbejder vi centralt med – på tværs af hele koncernen – at reducere vores påvirkning af miljøet. Og vi kigger på alt, lige fra firmabiler, over tøjvask til forretningsrejser, siger Allan Agerholm.
Det firestjernede Hotel Crowne Plaza åbnede 16. november 2009 i tide til det globale klimatopmøde, der blev afholdt i Bella Centeret på Amager samme år i december. Hotellet midt i Ørestaden, København, har 366 værelser til overnattende gæster. Erhvervskøb som overnatninger, konferencer og møder tegner sig dog for op mod 70 procent af omsætningen, hvorfor der er afsat 3500 kvadratmeter til dette. Som CO2-neutralt hotel overholder virksomheden standarderne for socialt samfundsansvar og miljøledelse, nemlig DS 49001 og ISO 14001. – På den måde sikrer vi, at der kommer nogen og kigger os over skuldrene, så vi rent faktisk gør det, som vi siger, at vi gør, siger Allan Agerholm, koncernchef i BC Hospitality Group, der blandt andet driver Hotel Crowne Plaza. Kilder: Børsen, BC Hospitality Group mv.
Den årlige varmeregning i huset, der i 2015 blev hædret med Hjørring Kommunes Arkitekturpris i kraft af sunde materialer, kvalitetsbyggeri, god æstetik og godt indeklima, lyder på ca. 1.500 kroner.
Annonce
Bæredygtigt byggeri med træ i fokus - Træ har i århundreder vist sin styrke som et let tilgængeligt, genanvendeligt og holdbart materiale i byggeriet, og vi har som certificerede passivhus- designere i mange år haft træ på vores bæredygtige agenda af bl.a. sommerhuse, plejehjem, skoler og børnehaver.
”Med Bjerg Consulting understreger vi tegnestuens rolle som innovativ spydspids i udvikling af bæredygtigt byggeri og sætter mennesket i fokus for fremtidens integrerede designløsninger med et bredere socialt sigte.” Mark Krebs
- På den baggrund glæder vi os over, at træets fantastiske egenskaber efter i mange år at være skubbet i baggrunden af andre byggematerialer nu igen er i fokus og anerkendes som et energivenligt og bæredygtigt materiale, og for os er der ikke tvivl om, at træ i årene frem bliver et af det bæredygtige byggeris væsentligste materialer. Det siger Mark Krebs, der er arkitekt, certificeret passivhusdesigner og partner hos Bjerg Arkitektur A/S – et af landets førende omdrejningspunkter for udvikling af danske passivhusstandarder og lavenergibyggerier baseret på bæredygtighedsstandarderne DGNB og BREEAM. Mark Krebs tilføjer, at Bjerg Arkitektur med afsæt i udvikling af nye koncepter for byggeri i træ netop nu viser vejen med flere store projekter, hvor træ - både når det gælder bærende konstruktioner i flere etager, facader og indretning - indgår som det altdominerende byggemateriale, og fortsætter: - I Ringkøbing og Smørum bygger vi boliger i træ, i Aalborg har vi som rådgiver sammen med Lund & Staun A/S taget første spadestik på børnehaven Karolinelund, der opføres i træ og som det første danske byggeri bliver certificeret i den højeste bæredygtighedsklasse DGNB Platin, og i København er vi langt fremme med projektering af et fler-etagers domicilbyggeri, der opføres som passivhus med bærende konstruktioner i Cross Laminated Wood. Målrettede studier i udlandet Arkitekten fra Bjerg Arkitektur slår i øvrigt fast, at træ for længst har vundet indpas ved store etagebyggerier i udlandet, men pointerer samtidig, at anvendelse af træ i byggeriet herhjemme endnu er i sin vorden. På den baggrund ser han firmaets igangværende projekter med træbyggeri som udviklingsprojekter, der - bl.a. med afsæt i tegnestuens erfaringer fra byggerier i Norge og studieture til Østrig og Sydtyskland - bygger videre på flere års målrettet
arbejdet med i en dansk kontekst at afdække træets potentialer i bæredygtige byggerier. - Det handler selvfølgelig om at udnytte træets som et levende og genanvendeligt materiale optimalt i relation til konstruktioner, facader, isolering og overflader inde og ude. - Men det handler også om at udnytte træet som et varmt materiale til at skabe nærhed, socialt engagement og fællesskab ved f.eks. at inddrage lokale savværker, tømrere og andre håndværkere i den bæredygtige skabelsesproces, pointerer Mark Krebs og åbner døren til en ny dimension i arkitektvirksomhedens bæredygtige tradition. den sociale diMension - Vi blev i 2007 som den første danske arkitektvirksomhed af det globale passivhus Institur i Darmstadt certificeret til udvikling og byggeri af passivhuse, og siden har vi føjet DGNB og BREEAM til vores kernekompetencer. Nu tager vi med etablering af Bjerg Consulting næste step og kobler det sociale perspektiv på udviklingen af fremtidens bæredygtige arkitektur. - Med Bjerg Consulting føjer vi med mennesket i fokus som bærende led i integrerede designløsninger nye dimensioner til vores bæredygtige koncepter og krydser grænserne for den traditionelle arkitektvirksomhed med ansættelse af en rådgivende ingeniør, konstaterer Mark Krebs og karakteriserer sluttelig fremtidens bæredygtige arkitektur som individuelt tilpassede løsninger, der integrerer viden og kompetencer fra forskellige fag til at imødekomme den enkelte brugers sociale behov og ønsker.
bjerg.nu INFO Bjerg Arkitektur A/S er etableret i 1987 af arkitekt maa Kjeld Bjerg i Hjørring og har gennem 30 år haft bæredygtighed og energirigtigt byggeri i fokus. Arkitektfirmaet, der i dag med Kjeld Bjerg i spidsen har afdelinger i København, Hjørring og Aalborg samt Oslo og Warszawa, beskæftiger 30 erfarne medarbejdere med dybgående og certificerede kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri.
44
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
En af mange skoleklasser besøger naturcentret, der ligger lige over for Hindsgavl Dyrehave.
Torben Skovbjerg Larsen har tegnet naturcentret. På det skrånende tag suger sedum regnvandet til sig.
Bæredygtigt center i naturlige omgivelser Naturcenter Hindsgavl er bygget i træ og har tre elementer af bæredygtighed.
Tekst: Carsten B. Grubach Foto: Yilmaz Polat
T
o 6. klasser fra Strib Skole myldrer ind i madpakkehuset. De har lige bagt snobrød over åben ild, og skolebussen er klar til at samle dem op. En flok midaldrende kursister er
klar til at blive vist rundt i dyrehaven af en naturvejleder. Mens de to hold mennesker forsvinder i hver deres retning, står Naturcenter Hindsgavl tilbage i al sin naturlige pragt. Nydelig nedsunket i landskabet med front mod syd og unik udsigt til både dyrehave og Lillebæltsbro, hvor brogængere be-
sejrer højdeskræk i toppen på vejen over bæltet til Jylland. Et center, der er tænkt, bygget og også fungerer som en bæredygtig helhed. Torben Skovbjerg Larsen fra AART architechs i Aarhus viser rundt. Det er ham, der har tegnet naturcentret, og det var ham og hans firma, der i 2009 vandt den konkurrence om det naturlige byggeri, Middelfart Kommune udskrev. Siden 2012 har naturcentret ligget lige om hjørnet ved broen mellem Fyn og Jylland, og i Fortsættes side 46
Naturcenter Hindsgavl er ikke blot bygget efter bæredygtige principper, men passer også fint ind i landskabet.
Naturcenter Hindsgavl Det er 450 m2 stort, adressen er Galsklintvej 2, Middelfart, lige over for dyrehaven. Naturcenter Hindsgavl ejes af Middelfart Kommune. Læs mere om naturcentret på www.hindsgavldyrehave.dk
Annonce tte Qvist er direktør i Green Building Council ark, n non-profit medlemsorganisation (NGO), de arbejde for at frem b edygti hed i bygninger og e o rå er i rk.
”Målet må være, at bæredygtighed bliver et fælles sprog for hele den danske byggebranche og alt byggeri i Danmark”, siger Mette Qvist.
Bæredygtighed er et fælles sprog i byggeriet - Fremtidens byggeri vil være mere modulopbygget. Det vil være kendetegnet ved en ”ikke bare smid væk”-filosofi og skal kunne holde i mindst 80 år. Det vil være fleksibelt og således nemt at lave om til noget andet, hvis der bliver brug for det. Og det vil bygge på en mere udbredt opfattelse af bygningsmassen som en ressource og som noget, vi skal passe på, for der vil være penge for investorer i at tænke langsigtet og tænke på bruger to og tre.
fire ordninger valgte vi den oprindelige tyske DGNB, fordi den handler decideret om bæredygtighed og derfor skubber vores branche videre. Med den får man sikkerhed for kvalitet inden for områderne økonomi, miljø, sociale forhold, teknik og proces. Der er et mindste mål for hvert område, men en bygherre må gerne prioritere og øge kvaliteten på et eller flere af områderne, siger Mette Qvist og fortsætter:
Sådan udtaler direktør Mette Qvist fra Green Building Council Denmark, en non-profit medlemsorganisation (NGO), der arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og bebyggede områder i Danmark.
- Ved at DGNB-certificere sit byggeri tager man beslutninger, som har stor værdi på længere sigt. Det gælder totaløkonomi, det gælder trivsel og performance i bygningen, det gælder materialer, idet man bruger materialer, som holder længere og er nemme at rengøre og vedligeholde, der indgår levetidstabeller, som viser fordelene ved at tænke langsigtet, der beregnes ressourcebesparelser og meget mere.
- Ligesom Danmark blev et foregangsland med etablering af de frivillige energiklasser, ser vi gerne, at Danmark også bliver det inden for frivillige bæredygtighedsklasser. Lige nu mangler vi især, at Staten og endnu flere kommuner og private aktører kommer med. Forhåbentlig snart, for det nytter ikke at vente. Vi har mulighed for at opbygge en stærk konkurrencemæssig fordel, men det kræver, at vi kommer i gang, siger Mette Qvist videre og tilføjer: - Målet må være, at bæredygtighed bliver et fælles sprog for hele den danske byggebranche og alt byggeri i Danmark. Tysk cerTificeringsordning World Green Building Council skyder i disse år op rundt om i verden. Hvert land etablerer selv en national organisation og sætter selv agendaen for bæredygtigt byggeri, som kan være forskelligt fra land til land. - Dansk byggeri nyder stor anerkendelse i udlandet, og det har kun styrket omverdenens respekt, at vi har valgt at tage en international certificeringsordning som vores standard for bæredygtigt byggeri. Blandt
TilpasseT flere kaTegorier Certificeringsordningen er tilpasset dansk lovgivning og traditioner og måler på brugen af en bygning, og der arbejdes med kategorierne kontor, etageejendomme og rækkehuse, hospitaler, undervisnings- og børneinstitutioner og byområder. DGNB kan bruges ved nybyggeri og gennemgribende renoveringer omfattende minimum 25 pct. af en bygning. - Desuden er vi ved at have kriterier for eksisterende kontorer klar til markedet. Her indsamles og måles, hvad bygningerne leverer i forhold til miljø, økonomi og social/funktionelle krav sammenlignet med en referencebygning. Denne status på, hvad en bygning kan yde i dag, kan danne grundlag for en strategi for fremtidige renoveringer, fortæller Mette Qvist. ny opdaTereT manual Den oprindelige DGNB-kontormanual med 40 kriterier for, hvordan man bygger bæredygtige
kontorer, er blevet opdateret og illustrerer, at kriterierne er dynamiske og bliver fornyet efter behov. Den bliver offentligt tilgængelig i januar 2017. Kriterierne fungerer som en form for tjekliste, et centralt værktøj suppleret med den nødvendige dokumentation. - En dokumentation, man ikke kan snyde med, fastslår Mette Qvist og forklarer forløbet for en DGNB-certificering: - Det foregår i to tempi. En præcertificering inden byggeriet igangsættes og certificering af det færdige byggeri, som udføres af en DGNB-auditor. Vi anbefaler, at man inddrager DGNB-tankegangen så tidligt som muligt, for derved opnår man den største værditilvækst. Man får sat fokus på processen, og der ligger meget - ikke mindst økonomi - i en god proces, der typisk betyder færre fejl, ingen dyre hovsaløsninger, aflevering før tid m.m. Til gavn for alle Green Building Council Denmark besluttede for tre år siden, at alle skal have adgang til og gavn af DGNB-kriterierne.
dk-gbc.dk INFO Green Building Council Denmark, DK-GBC, er etableret i 2010 og har i dag 263 medlemmer - entreprenører, rådgivere, organisationer, regioner, kommuner og andre med interesse i byggebranchen. DK-GBC certificerer bæredygtigt byggeri og byområder og uddanner konsulenter og auditorer i DGNBcertificeringsstandarden. Til dato har man certificeret 30 bygninger (og har cirka sammen antal i pipeline) og uddannet 430 konsulenter/auditorer.
46
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Bæredygtige byggerier
Naturcentret er udvendig beklædt med sortbejdsede profiler af grantræ, som virker vandafvisende.
Store glaspartier gør centret lyst og luftigt. Her er der udsigt til dyrehaven.
De sorte lameller tager solindfaldet fra syd.
Der er brugt solidt dansk fyrretræ inden døre i naturcentret.
AART architects, der har hovedsæde i Aarhus og kontorer i Oslo og København, arbejder med bæredygtigt byggeri i hele Norden. I september modtog arkitektfirmaet den eftertragtede, internationale miljøpris Energy Globe Award for Inspiria Science Center i Norge, der er et oplevelsescenter, hvor børn kan lege sig til viden om miljø og energi via alt lige fra interaktive udstillinger og laboratorier til et planetarium og en udendørs sciencepark. I Norge har AART architects også slået stregerne til Vandkanten, et af Europas største boligbyggerier i træ, og i Danmark til blandt andet Bolig for Livet, et aktivhus, hvor energimåleren løber baglæns. Læs mere om firmaets arbejde med bæredygtige byggerier på www.aart.dk
Bæredygtigt center... Fortsættes side 44
dag, fire år senere, er det et populært udflugtsmål for både ung og gammel. – Der er tre hovedelementer i bæredygtigheden, siger Torben Skovbjerg Larsen og kigger rundt i de store rum med lyse vægge af massivt dansk fyrretræ. Der er den sociale del, som handler om at få bygget et hus, som kan bruges af mange forskellige slags mennesker i flere slags rum, som kan deles. Der skal være plads til skoleklasser, som kan få undervisning, til fagfolk som ornitologer, til familier på udflugt, til de mountain-
bikeryttere, der kommer forbi og lige skal have deres cykel vasket, og til folk, der løber forbi. Kort sagt til de mennesker, der bruger naturen. Dansk supertræ – Det andet element er det miljømæssige, materialerne. Her har vi brugt træ fra yderst til inderst, ikke noget med stål og gips her, og det er godt for allergikere, og så giver det en fantastisk akustik, siger arkitekten og klapper i hænderne, så det runger mellem fyrretræsvæggene. Det lyse naturcenter er udvendigt beklædt med sortbejdsede profiler i grantræ, der har rødder i bæredygtigt skovbrug i Norden, hvor der føres streng kontrol med fældning og genplantning. Grantræet er iføl-
ge Torben Skovbjerg Larsen valgt som facadebeklædning, fordi det fra naturens side har en lukket cellestruktur og derfor virker vandafvisende. Det betyder blandt andet, at det i høj grad bevarer sin oprindelige og naturlige form og vrider sig mindre end for eksempel lærk. Mindre energi – Det tredje element er det energimæssige, og her har vi lavet et super kompakt hus. Glasvinduer giver åbenhed mod syd, mens vi har bygget huset ind i terrænet mod nord. Lameller tager solindfaldet fra syd, og de gode, tætte vinduer og de tykke vægge holder på varmen fra gulvet og jorden. De forskellige passive og aktive energitiltag kan være lidt dyrere i anlæg end mere traditionelle
Fra syd mod nord slanger Naturcenter Hindsgavl sig ind i det grønne landskab.
løsninger, men på længere sigt er de billigere i drift. Og så ser det jo heller ikke så pænt ud med radiatorer langs væggene, pointerer Torben Skovbjerg Larsen. Der spares altså masser af energi i naturcentret, der som det første af sin art klarer kravet for både passivhusbyggeri og for Bygningsklasse 2020, fordi energiforbruget, som er under 15 kWh pr. m2 pr. år, er lavere end det niveau, reglerne kræver. Der er ganske diskret bygget solceller på det flade nordvendte tag over madpakkehuse. På det skrånende tag over hovedhuset suger beplantningen med sedum regnvandet til sig, så det ikke går til spilde. En ikke uvæsentlig bæredygtig detalje.
“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde” Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.
48
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Briketter er godt for Afrikas Biomasse, der presses til briketter, bliver lettere at håndtere og får langt bedre brændselsegenskaber. En maskinfabrik i Himmerland er kommet på verdens klima-dagsorden.
C. F. Nielsen A/S har udviklet briketpressere til utallige former for biomasse og affald. Det har givet en imponerende samling af briketter af alt fra tobaksaffald til afskær af papir fra produktion af pengesedler.
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
skove og dansk biogas Af Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard
C
. F. Nielsen A/S i Bælum mellem Aalborg og Hadsund blev etableret i 1889 af en smedemester med det navn. 120 år senere var virksomheden, nu med andre ejere, inviteret til at have en stand på klimakonferencen COP15 i København. Og i august 2016 deltog virksomheden i en udstilling og et seminar på Aalborg Universitet arrangeret af access2innovation med fokus på Afrika og med udenrigs-
minister Kristian Jensen (V) som indleder. Hvorfor det? Jo, fordi virksomhedens produkter kan blive en vigtig brik i at bremse den globale opvarmning og ikke mindst den galopperende skovhugst i Afrika. Produktet er briketpressere, og de fremstilles i mange størrelser og varianter optimeret til forskellige former for biomasse lige fra træflis og halm til affald fra tobaksindustrien og andre spildprodukter. I mange år var Sverige og Tyskland hovedaftagere, hvor briketterne blev anvendt i henholdsvis fjernvarmeværker og private brændeovne. De senere år har C. F. Nielsen A/S vundet
fodfæste i Afrika, hvor der er et kæmpe potentiale, men også nogle helt specielle forhold, som skal håndteres. Rovdrift på skovene undgås I store dele af Afrika bliver aftensmaden tilberedt over bål eller på ildsteder fyret op med trækul. Trækul er en meget ekstensiv energiform, idet der går enorme mængder træ til at fremstille trækullet. Og selv om det er ulovligt, bliver der fremstillet trækul i store mængder og fældet tilsvarende mange hektar skov, som ikke bliver tilplantet igen. Samtidig bliver biomasse fra for eksempel ananas- og majsproduktion brændt af på markerne for at gøre plads til næste afgrøde.
– Det var jo helt oplagt at udnytte de visne ananasplanter og majsstokke som brændsel i stedet for trækul. Det ville vi gerne være en del af, forklarer adm. direktør og medejer Mogens Slot Knudsen. C. F. Nielsen A/S fik sin første stoFortsættes side 50
49
50
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Mogens Slot Knudsen i samtale med montør Vagn Krogh i klargøringshallen.
Briketter er godt for Afrikas skove og dansk biogas Fortsat fra side 49
re afrikanske ordre i byen Thika i det centrale Kenya. Her har en af verdens største producenter af frugt, Del Monte, en kæmpe plantage med ananas. Når ananassen er høstet, ligger planterne tilbage og visner på marken, inden de brændes af for at give plads til plantning af nye ananasplanter. En lokal forretningsmand havde set muligheder i denne biomasse og havde indgået kontrakt med Del Monte om at aftage de visne ananasplanter. C. F. Nielsen A/S blev valgt som leverandør af et stort briketanlæg. Briketterne skal blandt andet bruges til tørring af teblade. Maskiner og rådgivning – I processen erfarede vi, at der i Afrika er meget stor virkelyst og også interesserede investorer, men der mangler et service-setup med de smede, elektrikere og andre teknikere, der kan holde et produktionsanlæg kørende. Det viste sig også, at de lokale iværksættere havde brug for rådgivning omkring logistikken i en produktion. Vores kunde havde således styr på selve fremstillingen af briketter og på afsætning af dem.
Han havde jo også sikret sig tilstrækkeligt med råmateriale, men han havde ikke regnet på, hvordan han skulle få biomassen samlet sammen på markerne og bragt til briketfabrikken. Han havde købt en ballepresse, men der skulle mindst fem pressere til for at opsamle al biomassen og udnytte briketanlæggets kapacitet. Vi måtte simpelt hen hjælpe med rådgivning og kontakter til leverandører af de øvrige maskiner, der var nødvendige for, at anlægget kunne komme til at fungere, siger Mogens Slot Knudsen. Bæredygtigt og jobskabende C. F. Nielsen A/S har tillige udviklet et mindre og mere manuelt briketanlæg til afrikanske landsbyer. Fordelen er, at de enkelte maskiner i anlægget er enkle og robuste konstruktioner, der ikke kræver megen vedligeholdelse, og at alle led i forarbejdningsprocessen kræver manuelt arbejde. Arbejdskraft har man nemlig nok af, og så er anlægget med til at skabe beskæftigelse. På det afrikanske marked er det således ikke nok bare at tilbyde en briketpresse, her skal man faktisk kunne levere hele processen, råd-
I processen erfarede vi, at der i Afrika er meget stor virkelyst og også interesserede investorer. Mogens Slot Knudsen givning om driften og et fremtidigt set-up for vedligeholdelse. Det forventer C. F. Nielsen A/S at gøre blandt andet i samarbejde med Danida og Care Danmark i et projekt i Uganda. C.F. Nielsen og Care Danmark afventer endeligt svar på en ansøgning hos Danida. Briketterne skal anvendes til lokale husholdninger til erstatning af træ og trækul. Halmbriketter til biogasanlæg Også herhjemme har C. F. Nielsen A/S fundet nye nicher for briketpressere. En af nicherne er halmbriketter til anvendelse i biogasanlæg. Mange gårdanlæg og større
biogasanlæg anvender gylle fra husdyr som deres primære materiale til gasproduktion. Ved at tilsætte 10 procent ekstra tørstof kan gyllen afgive 150 procent mere gas, og da landmændene typisk har rigeligt med halm til rådighed, er det jo oplagt. Men halm har en vandskyende overflade og kan ikke bruges umiddelbart. C. F. Nielsen A/S har i samarbejde med landbrugets udviklingscenter Foulum og en anden partner udviklet en briketpresse til halm som under presningen knuser halmens vandafvisende overflade. Samtidig får briketten en større massefylde, så den af sig selv synker ned i gyllen, hvor den opløses og gør sin virkning. – Som en lille virksomhed må vi dyrke nicherne. Markedet for træbriketter er vi flere om, men der er ikke så mange, der kan lave pressere til alle de øvrige former for biomasse. Det kan vi, og vi går efter at sætte maskinerne derud hvor affaldet er. Det være sig afrikanske landsbyer eller fabrikker, der har affald fra produktionen, som med fordel kan presses til briketter, siger Mogens Slot Knudsen.
Annonce
Bæredygtigt byggeri er støbt i beton Beton distancerer alle andre byggematerialer med nutidens skærpede krav til miljø og energi, konstaterer Erling Holm, medstifter og direktør for CONFAC A/S, der de seneste år er gået forrest i udvikling af betonelementer, som lever op til fremtidens krav om unikt og bæredygtigt byggeri - Forudsætningerne for at kunne efterleve de tre grundlæggende aspekter - miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed - lader sig simpelthen bedst forene, når byggeriet er baseret på betonelementer. Det er med god grund, at beton med de senere års skærpede krav og fokus på energi og bæredygtighed har erobret store markedsandele, resulterende i at andelen af betonelementer pr. kvadratmeter nybyggeri er tredoblet på 10 år, siger Erling Holm, der som spydspids i de senere års udvikling af nye bæredygtige rammer for produktion og anvendelse af betonelementer sætter andre byggematerialer skakmat med bæredygtig beton. NatureNs egNe materialer - Beton er sammensat af naturens egne uforgængelige materialer, som det giver god mening at anvende, fremfor at importere byggematerialer fra fjerne lande, pointerer Erling Holm og fortsætter: - Beton er baseret på lokale råstoffer, vand, sand, grus og kridt, og har i kyndige hænder enestående æstetiske og funktionelle kvaliteter og nærmest uendelig holdbarhed, eksemplificeret på bedste vis med Pantheons tempel i Rom, som stadig står flot og imponerende. - Derudover optager betonoverflader CO2 fra atmosfæren, så størsteparten af den CO2 der afgives ved cementproduktion kan neutraliseres, og efter endt levetid kan betonen nedknuses og genbruges. - Endelig står det fast, at byggeri med tunge beton-
elementer, udover at det hverken kan brænde eller rådne, har attraktive varmeakkumulerende egenskaber, ved at kunne optage varme fra solen i dagtimerne og afgive den igen om aftenen. En sådan udjævning af temperaturer giver et behageligt indeklima og sparer 10-15 pct. på energiforbruget til opvarmning og nedkøling. skaNderborg rådhus Erling Holm fortæller videre, at CONFAC sammen med førende arkitekter indenfor lavenergibyggeri de senere år har været med i udvikling af betonelementer til en række byggerier, der uden problemer opfylder de skærpede bæredygtighedskrav og energikrav i BR 2020. Han tilføjer, at virksomheden, der beskæftiger 65 medarbejdere i Randers, for kort tid siden afsluttede produktion og levering af bl.a. 9000 kvadratmeter højisolerede sandwichelementer til byggeriet af Skanderborgs nye rådhus, og konkluderer: - Rådhuset i Skanderborg opført med betonelementer er et af Danmarks mest bæredygtige offentlige byggerier og er blevet tildelt det eftertragtede helhedsorienterede DGNBcertifikat i bæredygtighed. Det fremstår som et godt eksempel på et nyt offentligt byggeri, der på alle parametre er bæredygtigt. et kvalitativt tilvalg - Mange års hård konkurrence og løbende optimeringer af produktionsprocesser og investeringer i ny teknologi har resulteret i, at betonelementer i dag kan produceres så effektivt, at der nu er både råd, teknologi og vilje til, at man hos CONFAC kan fokusere på at udvikle og udfordre de uomtvistelige æstetiske potentialer, som betonen besidder, men som ofte hidtil ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad. - Via løbende medvirken i forsknings- og udviklingsprojekter ønsker vi, at CONFAC frem-
står som en foregangsvirksomhed, der anviser nye kreative veje med grafiske dekorative indslag, tredimensionelle effekter, organiske former eller andre nye løsninger, så betonelementerne forbliver det bedste kvalitative tilvalg både ud fra et funktionelt, et æstetisk og et bæredygtighedsmæssigt perspektiv, slutter Erling Holm.
INFO CONFAC A/S - grundlagt i 2007 af Frank Laursen, Peter Adamsen, Verner Lind og Erling Holm beskæftiger 65 medarbejdere med produktion af beton- og facadeelementer på et af Europas mest effektive produktionsanlæg i Randers. Virksomheden er førende specialist i udvikling af grafisk beton og unikke designfacader med forskellige overflader, individuelle symboler og et tredimensionelt formsprog.
Beton distancerer alle andre byggematerialer med nutidens skærpede krav til miljø og energi, konstaterer Erling Holm.
”Forudsætningerne for at kunne efterleve de tre grundlæggende aspekter - miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed - lader sig simpelthen bedst forene, når byggeriet er baseret på betonelementer.” Erling Holm
Skanderborgs nye rådhus opført med betonelementer er certificeret som et bæredygtigt DGNB-byggeri og står som et godt eksempel på et nyt offentligt byggeri, der både når det handler om miljø, økonomi og kvalitet viser nye veje i bæredygtigt, dansk byggeri.
CONFAC’s facader i grafisk beton til Rigsarkivet i Viborg er et eksempel på, at en simpel facade med enkle virkemidler kan forædles, så facaden fremstår som en kæmpestor bogreol, der i et utvetydigt formsprog signalerer bygningens arkivfunktion.
52
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Nedbrydning i en god mening Fortsættes side 54
Klaus Peter Riggelsen på inspektion på Enstedværket, hvor Rimeco A/S er i gang med at nedbryde det tidligere fjernvarmeværk.
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
53
54
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Ikke alt kan gøres med maskiner. Her sorteres blandt andre kabler fra manuelt.
Global og lokal For mange er det en letkøbt kliché, men for Rimeco A/S giver det som forretningsfilosofi god mening at tænke globalt og handle lokalt ved eksempelvis at genvinde metal fra Danmark i udlandet. Aabenraa-firmaet er medlem af BIR, en international sammenslutning af 850 private firmaer og 40 nationale organisationer inden for genbrug. Læs mere om Rimeco på www.rimeco.com
Tekst: Carsten B. Grubach Foto: Ludvig Dittmann
Nedbrydning i en god mening Rimeco A/S med hovedsæde i Aabenraa lever blandt andet af at rive ned. Fortsat fra side 53
I
den gule, restaurerede toldbod over for Aabenraa Havn sidder ti medarbejdere foran computere i kontorer, der med blankpolerede møbler og slægtsportrætter er holdt i gammel stil. Man forbinder dem ikke umiddelbart med ansatte i et skrotfirma, for det er jo det, man med et gammeldags udtryk også kan kalde aktieselskabet Rimeco, som er en forkortelse for Riggelsen Metal Company. Tager man en lille kilometer mod syd, kan man se, hvad Rimeco A/S kan og står for. Her er 15 mand med hænder i handsker og tonstunge maskiner ved at nedbryde en del af Enstedværket, der tidligere forsynede Aabenraa med el og fjernvarme. En række bygninger, deriblandt EV2værket, der engang var 128 meter højt, rives ned. Metallet sorteres i store dynger, som køres væk til genvinding. – Det er faktisk kun ti procent af vores forretning, der handler om nedbrydning, for vi lever mest af at forsyne stålværker og støberier med jern og metal – mest i Skandinavien, Baltikum og det nordvestlige Rusland, siger Klaus Peter Riggelsen, direktør i og ejer af det flere end 100
år gamle familieejede firma, hvor han er femte generation. Det er lidt tilfældigt, at Rimeco arbejder så tæt på hovedkontoret i Aabenraa. Andre nedbrydningsopgaver ligger eller har ligget i København, i Aalborg, i et nedlagt olie- og gasraffinaderi syd for Hamborg, i et nedlagt stålværk i Finland og på Grønland, hvor Rimeco tidligere har haft en stor opgave på Thulebasen. – Vi købte grunden i Aabenraa af Dong for at rive bygningerne ned, men har så solgt den videre til Aabenraa Havn. Når vi ved udgangen
af 2017 efter halvandet års arbejde er færdige med nedbrydningen, vil havnen bruge området, der er på 155.000 m2, som oplagsplads. Jern, jernbeton og andet metal køres væk og afskibes, sendes med tog eller lastbil til stålværker og støberier i udlandet. Blandt Rimecos kunder er i øvrigt også en række danske kommuner, som der hentes metalaffald fra. Salg og køb – Vi har omkring ti ansatte, som primært arbejder med indkøb, salg,
Tonstunge maskiner skiller langsomt, men sikkert bygningen ad.
logistik og projektstyring. Vi har oplagsplads i Aabenraa, Kolding og Dortmund, siger Klaus Peter Riggelsen, der efter salget af Rimeco til det tyske firma ELG Haniel i 2005 købte det tilbage i 2011. I dag er han både hovedaktionær og ejer. – Vi køber jo jern og metal op, og det giver med genvinding god mening at have hele fødekæden med. Med hensyn til nedbrydning er der nok at lave. Tendensen ude i Europa går på, at man nedlægger mindre utidssvarende anlæg for at bygge større. Vi er fleksible og omstillingsparate, og vi smider simpelt hen ikke noget væk. Så på den måde er vi sammen med vores mange underleverandører med til at støtte det bæredygtige miljø. – Naturligvis er det også en forretning for os, men det er en branche, hvor det går op og ned. For noget gammelt jern kan vi få en krone pr. kilo den ene gang, næste gang måske kun 70 øre, for andet får vi næsten ingenting. Priserne svinger meget i skrotbranchen. Men tiden er med os, fordi man går meget ind for recycling, og vi bliver aldrig arbejdsløse. For jern vil altid være en råvare.
ERHVERVSGRUNDE DANMARKS BEDSTE PLACERING
Få landets mest centrale og synlige beliggenhed i Fredericias erhvervsområde DanmarkC. Her har du let adgang til de medarbejdere, netværk og transport, din virksomhed har brug for. Bliv en del af et dynamisk og ambitiøst erhvervsmiljø.
Sk ær
bæ
kv ej
– vi hjælper dig gerne til rette!
Kontakt Kristian Bendix Drejer
Jens O. Andersen
Etablering i eksisterende/ kommende bygninger
Køb af erhvervsjord
Tlf. +45 9215 0123
Tlf. +45 7210 7601 danmarkc.dk
businessfredericia.dk
-vi er til at handle med....
56
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Arkitekt Kasper Pilemand rører ved strået, der er brugt til at dække både tag og facade.
Vadehavscentret er formet som et dige. Glaspartiet skal mere bruges til at kigge ud af end at give lys indadtil.
Vadehavscenter med strå, træ og jordvarme Bæredygtigt og synligt byggeri vest for Ribe er opført i pagt med naturen. Tekst: Carsten B. Grubach Foto: Chresten Bergh
D
et var i bund og grund bæredygtigt, betongulvet. Men overfladen var ikke helt, som den skulle være. Derfor er indvielsen af det nye Vadehavscenter i Vester Vedsted vest for Ribe i et par omgange blevet udskudt. Centret tæt på Vadehavets vandkant og dermed en væsentlig del af Unescos verdenskulturarv indvies i februar af prins Joachim. Han vil for øjnene af en forventningsfuld offentlighed åbne dørene til et byggeri, der er tegnet og opført i pagt med den
Vadehavscentret er indpasset i de naturlige omgivelser.
barske og vindblæste natur, det er omgivet af. Dorte Mandrup Arkitekter fra København vandt konkurrencen, fordi arkitekturen er bæredygtig, synlig, visionær og samtidig tilpasset landskabet med respekt, som det så smukt hedder i bedømmelsen fra dommerkomiteen, der havde borgmester Johnny Søtrup (V) fra bygherren, Esbjerg Kommune, i spidsen. Bæredygtig? – Ja, det er det blandt andet, fordi vi bruger strå, som er taget lige ude i naturen
ved Ringkøbing Fjord og blot har ligget og tørret i et halvt år, siger Kasper Pilemand, associeret partner og arkitekt i Dorte ManFortsættes side 58
Intropris
11.995,ex. moms
(14.994 inkl)
• Høj kvalitet • fuld service • 5 års garanti • Bæredygtig i alle led • • Hurtig levering inkl. montering • Uden fordyrende mellemled • • info@jkoffice.dk • www.jkoffice.dk • • Jens Olsens Vej 9, 8200 Aarhus N • 71 45 60 00 • • Vallensbækvej 6c, 2605 Brøndby • Tlf: 35 82 58 00 •
58
ET BÆREDYGTIGT DANMARK Fortsat fra side 58
Der er brugt termowood på terrassen.
LED-lys sørger for, at der spares på strømmen i det nye center.
Det er meningen, at man skal kigge ud og føle, at man er en naturlig del af landskabet.
drup Arkitekter, da vi går en tur rundt i og omkring det næsten færdige byggeri. – Stråtaget holder på varmen og sørger også for, at der er forholdsvis køligt indenfor om sommeren. Vi har brugt flere træsorter, eg til paneler og døre, robinia, som også kaldes pseudoakacie, på facaderne, og varmebehandlet fyrretræ, såkaldt termowood, på terrassen. Varmen i gulvet og i radiatorerne kommer fra et jordvarmeanlæg, og vi har LED-lys, så vi sparer på strømmen. Det er ikke meningen, at udstillingslokalerne skal være særlig lyse, så her er lyset bevidst dæmpet med ovnlys, og der er derfor heller ikke mange glaspartier i udstillingsområdet. Kig ud – Vi har sat trelags termoruder i, og det er meningen, at man skal kigge ud og føle, at man er en naturlig del af landskabet, siger arkitekten fra København om det om- og nybyggede center, der er formet som en trelænget gård og er indrettet således, så man kan stå i læ for den næsten permanente vestenvind, der ligger i områdets dna. At byggeriet er synligt, ser man straks med et det blotte øje, når man drejer rundt om hjørnet til centret. – Byggeriets form er inspireret af digerne og de grøfter, der er i området, siger Kasper Pilemand og pointerer det vigtige i, at byggeriet er tilpasset det flade landskab. – Det ville virke helt forkert, hvis byggeriet ragede op. Det ville i så fald fuldstændig ødelægge det naturlige helhedsindtryk.
Vadehavscenter 2800 m2 til ca. 53 millioner kroner. Så stort og så dyrt bliver Vadehavscentret i Vester Vedsted, når nybyggeriet og ombygningen står klar til februar. Det nye center skal rumme 1000 m2 udstillingsareal, møde- og formidlingsfaciliteter, café og butik. Der er brugt ikke færre end 25.000 strå til til de skrå og lodrette flader på tag og facade, Strået er leveret af tre tækkefirmaer. Læs mere om Vadehavscentret på www.vadehavscentret.dk På youtube kan man, hvis man søger på Vadehavscentret, se flere videoer fra og om byggeriet.
Kasper Pilemand, arkitekt Det nye Vadehavscenter forener nyt og gammelt og er formet som en trelænget gård.
ØRESTAD COPENHAGEN BUSINESS CLASS
Is it a tie? CPH CITY
? e n a l p a Is it
MED VERDEN SOM NABO Spænd sikkerhedsbæltet og land sikkert i Ørestad – Skandinaviens bedste destination for internationalt orienterede virksomheder. Ørestad ligger 10 minutter fra CPH lufthavn – og der er samme korte afstand fra Købehavn City. Der er direkte adgang til motorvejen og Øresundstoget, og metroen kører døgnet rundt. Hele året. Derfor er Ørestad den mest begavede beliggenhed i Øresundsregionen. Oplev ægte Copenhagen Business Class i Ørestad og bliv en del af hovedstadens mest dynamiske, internationale miljø, hvor en lang række virksomheder særligt inden for IT-, farma- og konsulentbranchen allerede er landet og har lokaliseret sig. Og flere virksomheder ankommer hele tiden.
BY & HAVN By & Havn udvikler og sælger nogle af Københavns mest eftertragtede områder langs Københavns havn og i Ørestad. Alle grundene ligger centralt med optimal infrastruktur og kollektiv trafikbetjening. Når du handler med By & Havn, handler du med Danmarks største udviklingsselskab. Vi følger de nye bydele fra udviklingsområde til færdig by, sørger for infrastrukturen og sikrer, at der er plads til videre udvikling. Kontakt By & Havns salgsafdeling og hør meget mere om mulighederne.
www.byoghavn.dk
Træd ind i cockpittet og se dronefilmen fra Ørestad!
No It’s restad
CPH LUFTHAVN
60
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
En chip-læser registrerer det nyvaskede tøj, inden det hænges på bøjle. Herefter sørger computerstyringen for, at tøjet leveres til den rigtige person blandt de 35.000 brugere af arbejdstøj.
Det snavsede tøj sorteres til de enkelte vaskelinjer. En central funktion, men også her hjælper chipmærkningen med en advarsel, hvis noget ryger forkert.
Fra miljøfarligt affald til værdifuld ressource Måtter skal forhindre, at du slæber snavs ind. Til gengæld ender snavset på vaskeriet, hvor det enten er et problem eller en ressource. Hos Vraa dampvaskeri er det en ressource.
Tekst: Hans Sejlund Foto: Axel Søgaard
D
et familieejede Vraa Dampvaskeri i Vendsyssel har netop fejret 60 års jubilæum og er et af landets store industrivaskerier. Det er et af de mere innovative vaskerier, der gennem alle årene har været blandt de første til at investere i ny teknologi. Måtteservice er efterhånden blevet en større del af Vraa Dampvaskeris ydelser, især om vinteren, hvor måtterne skiftes hyppigere. På et tidspunkt udgjorde måtterne faktisk et problem for vaskeriet. De kommunale miljømyndigheder havde nemlig målt et højt niveau af
blødgører, phthalat, i vaskeriets spildevand. Det undrede vaskeriejer Jørgen Rasmussen sig meget over, for hverken måtter, maskiner eller vaskemidler indeholdt blødgører. Men det gør skosåler, og det viste sig, at de mange sko, der blev tørret af på måtterne hos deres kunder over hele landet, efterlod blødgører, som bandt sig til sandkornene og derfor havnede på vaskeriet. Vraa Dampvaskeri tacklede problemet ved at sætte rystetiden op på deres måtteryster, så endnu mere sand blev fjernet, inden måtterne blev vasket. Så stod man til gengæld med noget sand – op mod 30 ton årligt – som var så forurenet, at det
skulle deponeres som miljøfarligt affald. Løsningen fundet i netværk Fordi Jørgen Rasmussen altid har haft interesse for og fokus på miljø og bæredygtighed, var han med i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Norddanmark. Her kom han på et tidspunkt i snak med en deltager fra NCC Roads, der fortalte, at de havde et tilsvarende problem, når de fejer gader og veje, idet bildæk også indeholder blødgører, der afsættes på asfalten og forbinder sig med sand og snavs. NCC Roads havde fundet en løsning på problemet, hvor Fortsættes side 62
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
Det snavsede tøj sorteres til de enkelte vaskelinjer. En central funktion, men også her hjælper chipmærkningen med en advarsel, hvis noget ryger forkert.
En chip-læser registrerer det nyvaskede tøj, inden det hænges på bøjle. Herefter sørger computerstyringen for, at tøjet leveres til den rigtige person blandt de 35.000 brugere af arbejdstøj.
Vaskeriejer Jørgen Rasmussen ved rullen. Selv om mange processer er automatiserede, er der stadig meget håndarbejde i et vaskeri.
61
62
ET BÆREDYGTIGT DANMARK
... værdifuld ressource Fortsættes side 61
de filtrerer gummiresterne fra og anvender sandet i produktionen af asfalt, og de ville også gerne aftage sandet fra Vraa Dampvaskeri. På den måde forvandlede sandet fra måtterne sig fra et miljøproblem til en ressource. Arbejdstøj, linned og måtter Vaskeriet har tre fokusområder: Arbejdstøj til især fødevareindustrien og den offentlige plejesektor, linned til hoteller og restauranter samt måtter. Med egne biler og chauffører hentes og leveres tøj og måtter i hele landet samt i Sverige og Nordtyskland. Tyskland kom ind i billedet, da flere af vaskeriets kunder flyttede noget af produktionen syd for grænsen – så fulgte vaskeriet med. Men som indehaver Jørgen Rasmussen siger, så tager det ikke væsentlig længere tid at køre til Oldenburg end til Stevns. Vraa Dampvaskeri har i dag 118 ansatte, for selv om mange processer er automatiserede, kræver det stadig meget manuelt arbejde at håndtere tøjet. Udvikling af maskiner – Tøj er et blødt og fleksibelt produkt, som er vanskeligt at håndtere med maskiner i modsætning til flasker, dåser og kasser. Men vi arbejder på sagen sammen med vores maskinleverandør, Jensen Wordwide. Vi har således været med til at udvikle en maskine til automatisk sammenlægning af håndklæder til hoteller, hvor der skal pakkes et stort og et lille håndklæde samt en bademåtte. Og der er også udviklet en maskine, der kan lægge morgenkåber sammen. Med linned er det noget lettere, forklarer Jørgen Rasmussen. 950.000 stykker arbejdstøj Arbejdstøjet udgør den største aktivitet i Vraa Dampvaskeri. De 950.000 stykker tøj håndteres individuelt til hver enkelt medarbejder ved hjælp af chipmærkning, således at det rene tøj leveres helt ind i virksomhedens depot- eller omklædningsrum. Vaskeriet indkøber og vedligeholder tøjet – og bortskaffer det, når det er udtjent. Det vil sige, tøjet smides ikke væk, men genbruges på forskellig vis. Chippen holder styr på tøjet Indførelsen af chipmærkning, som Vraa Dampvaskeri gennemførte allerede i begyndelsen af 1990'erne,
30 ton sand bliver der årligt rystet af måtterne hos Vraa Dampvaskeri, fortæller vaskeriets ejer, Jørgen Rasmussen. Sandet er forurenet med blødgører fra skosåler, men det kan anvendes til asfaltproduktion i stedet for at deponeres som farligt affald.
gav helt nye muligheder for at yde en bedre service. Nu kan hver enkelt af de mere end 35.000 medarbejdere, som Vraa Dampvaskeri leverer arbejdstøj til, have sit eget tøj i den rigtige størrelse og med navn på. Vaskeriet tilbyder endda at udlevere arbejdstøjet i specielle skabe, som man lejer ud. Chippen hjælper med at holde styr på det hele. Og hvis et stykke tøj går i stykker, kan virksomhedens kunder taste chippen ind
online, og så bliver tøjet sorteret fra på vaskeriet og enten repareret eller udskiftet. – Chipmærkningen er helt uundværlig, for mens en industrimedarbejders arbejdstøj er enkelt og ens både sommer og vinter, er der andre fag, hvor der stilles mere varierede krav til beklædningen. Hvor man måske både skal have korte og lange ærmer, shorts og lange bukser, vest eller jakker til sommer- og vinter-
brug. Der er også nogle virksomheder, hvor medarbejderne kan vælge mellem flere farver. Det giver et utal af kombinationer, men det kan vi håndtere takket være chippen. Til gengæld er vi selv med til at levere tøjet, for så bestemmer vi kvaliteten og levetiden. Tøj, der går i stykker eller ikke passer til den specifikke kunde, er alt for besværligt, siger Jørgen Rasmussen.
ANNONCE
g f e
ikk nn
e
i i
ortiden erfor slås vi for ret en t landbrug i balance med b Kald det b re ”smartfarmi Det er nemlig bæred .
t l
vidt. Den ”grønne l . a n
.
m r
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf. 71 99 33 43
ø
.
Heldigvis hænger pris og kvalitet ikke sammen.
Hos vognmand Bjarne G. Madsen kører de 3,5 km/l i den ny Mercedes-Benz Actros. Hos Hessel får vognmand Bjarne G. Madsen det bedste fra to verdener. Den ny Mercedes-Benz Actros giver nemlig hans chauffører den optimale lastbil til langturskørsel, hvor komfort og køredynamik er i en klasse for sig. Samtidig leverer de mange brændstofbesparende innovationer og perfekt afstemte tjene-
steydelser den mest rentable lastbil nogensinde. Og tallene taler deres eget tydelige sprog, for Bjarne G. Madsens chauffører har i gennemsnit kørt 3,5 km/l med 30 tons last på kørsel i Nord Norge. Med andre ord får du højeste kvalitet til laveste pris. Læs mere på hessel.dk om vores lave TCO og gode service.
Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.
SJÆLLAND: Avedøre tlf. 7311 7600 • Næstved tlf. 7311 7100 • Slagelse tlf. 7311 7300 • Holbæk tlf. 7311 7400 • Ringsted tlf. 7311 7200 • Nykøbing F tlf. 7311 7500. JYLLAND: Hjørring tlf. 7211 5300 • Aalborg tlf. 7211 5200 • Thisted tlf. 7211 6900 • Aars tlf. 7211 6800 • Randers tlf. 7211 5100 • Aarhus tlf. 7211 5000 • Ringkøbing tlf. 7211 6400 Silkeborg tlf. 7211 6500 • Vejle tlf. 7211 6600 • Brande tlf. 7211 6100 • Holstebro 7211 6300 • Viborg 7211 6700 • Herning 7211 6200. www.hessel.dk