2015 Fokus Aabenraa

MAG

ASIN

20 sider tillæg om Aabenraa Kommune AABENRAA ET

31. ma j 2015

Syddan ske Me dier Jydske Vestkyst en

www.j v.dk

MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

31. maj 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

A pp kan hj æ

unge a lpe utister

www.jv.dk

Bettin a udvik Carstens og le børn og t et progra hendes sa m m diagn unge med og app, so lever har oser m m hjæ ed at autisme og lper få styr an på hver dre dagen .

Magas inet Aa benraa er en

Travle hænder hos posten

del af Busines s-Syd, som

udgive s af Sy ddansk e Med ier/Jyds keVestk ysten

Færre sender breve og pakker, men hos Post Danmark i Fredericia bliver de igen flere ansatte til at sortere brevposten.

Business-Syd udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten

2

BUSINESS-SYD

INDHOLD

Findahls Møbelfabrik overvejer fremtiden

Sikkerhed ikke kun på job Alle kan være enige om, at det at komme

18-19

Artikler Faldet i arbejdsulykker størst i Syddanmark

4

Arkil vil fjerne hver tredje arbejdsulykke

5-6

Arbejdsulykker på tilbagetog

8

Spanske drømme om Ryder Cup'en

9

til skade, uanset om det er på job eller i fritiden, ikke er særlig smart. Og på arbejdspladserne – typisk i industri- og håndværksvirksomheder – gør man utroligt

Nye regler i lejelovgivning

10

Verdens største produktion af sandart på vej i Vejen

12-13

Ribe Jernindustri på vej efter krisen

14-15

meget for at sikre sine medarbejdere mod Af Per Guldberg Klausen pgk@jv.dk

ulykker. Der indføres politikker, bonusord-

Opkøb af konkurrent var hårdere end forventet

14

ninger, gennemføres kurser og meget,

Fredericia er et stort post-kryds

16-17

Findahls Møbelfabrik overvejer fremtiden

18-19

meget mere.

Alt dette er meget positivt og yderst prisværdigt. For naturligvis skal det at gå på job være sikkert.

Men når så Flemming, Torben, Jørgen og Kristian kommer hjem og skal i gang med at sætte ny gavl på huset,

Sikkerheden i fokus på jobbet - men gørdet-selv-folket har svedt det ud.

male sternbrædder eller isolere på loftet, ryger alle de gode råd, forholdsregler og ikke mindst sikkerhedsudstyret fløjten.

Derhjemme kan man da snildt stå på allerøverste trin på stigen for lige at nå spidsen i gavlen. På jobbet er den

slags bandlyst og kræver enten en højere stige eller en lift.

Når vi holder fri, glemmer vi alt om

Ribe Jernindustri på vej efter krisen 14-15

Faldet i arbejdsulykker størst i Syddanmark 4

sikkerhedsregler, forholdsregler og god sund fornuft. Vi tager chancer og gør ting, der – set lidt udefra – er torskedumt.

Hvorfor mon? Prøv lige at tænke lidt over det, inden du kaster dig ud i dit næste gør det selv-projekt.

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro, Morten Lindberg Maaetoft FORSIDEFOTO: Maria Tuxen Hedegaard ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

!

VI LAVER

OBERJDTE S AR

og gult, grønt, rødt, blåt ..

HÆFTER

LØSBLADE

BØGER

SKILTE

INTRO-TILBUD SPAR 25% PÅ

på ørgsel til Dorte sp re fo in d d en S 25 k med emnet JV info@toptryk.d

Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten · T: 7465 0101 · mail@toptryk.dk · www.toptryk.dk Intro-rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter, bonus eller prisaftaler. Max. rabat 2.000 kr.

Intro-rabatten er gældende til og med den 30. juni 2015, og kan kun benyttes én gang pr. kunde.

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

Ifølge Henrik Gliese, direktør i virksomheden Arbejdsmiljøeksperten, har Arbejdsmiljøstyrelsens øgede fokus på arbejdsulykker været medvirkende til at presse udviklingen den rigtige vej.

Faldet i arbejdsulykker størst i Syddanmark I løbet af de seneste seks år er antallet af arbejdsulykker faldet med hele 24 procent, viser tal fra Arbejdstilsynet. Generelt viser tallene for hele landet en positiv udvikling i retningen af færre ulykker.

Men ikke alle arbejdsulykker bliver indberettet, vurderer ekspert.

S

lagteriarbejdere er blandt de danskere, der oftest kommer ud for en arbejdsulykke. For hver 10.000 ansatte på slagterierne var der 513 ulykker i 2013. Også håndværkere og renovationsarbejdere har mange arbejdsulykker.

Men fælles for langt de fleste brancher er, at antallet af ulykker er faldet i løbet af de sidste seks år, viser den seneste opgørelse fra Arbejdstilsynet. Og ifølge de sidste tal fra samme myndighed har man for Syddanmark fra 2008 og frem til 2013 registreret det største fald i arbejdsulykker. I Syddanmark er antallet af ulykker faldet med 24 procent.

– Til sammenligning er det gennemsnitlige fald for hele landet på godt 16 procent, siger Anders Christensen, konsulent i Arbejdstilsynet.

Et helt speciale Mens tallene viser et klart fald i arbejdsulykker i det syddanske, er det til gengæld svært præcist at udpege de bagvedliggende årsager til, at regionen skiller sig så markant ud fra udviklingen i resten af landet.

– Det ville kræve nogle voldsomme analyser af erhvervsstrukturerne i Danmark set over de sidste ti år. Men det er jo næsten et helt speciale i samfundsfag, som man skal give sig i kast med for at komme det nærmere, siger Anders Christensen.

Men der kan ligge et fingerpeg, hvis man ser på udviklingen før 2008, da Region Syddanmark lå dårligt med mange ulykker især inden for transportsektoren.

– Alle langturschauffører på vej ud og ind i landet skulle jo igennem Padborg, og her kan man forestille sig, at trafikulykker og andre ulykker i forbindelse med transport har vejet tungt. Her kan være sket en udvikling inden for erhvervet, der har påvirket antallet af ulykker, siger Anders Christensen.

Hvis man spørger en ekstern ekspert, nemlig Henrik Gliese, direktør i virksomheden Arbejdsmiljøeksperten, peger han på, at Arbejdstilsynets egen plan frem mod år 2020 sætter særligt fokus på arbejdsulykker.

– Det betyder jo noget, når man hvert år kommer på besøg i virksomhederne. Til gengæld kommer folkene fra Arbejdstilsynet kun ud i et

fåtal af det samlede antal virksomheder. Men alt andet lige bliver det bedre, når myndighederne har et særligt fokus på dette område, siger han.

En del af kulturen Skal han vove det ene øje, vil han pege på, at energisektoren – både olie- og gasproduktion og vindenergi – fylder meget i det sydvestjyske omkring Esbjerg, og netop denne branche har traditionelt haft meget stort fokus på arbejdssikkerhed. Mange folk i energisektoren tager denne kultur med sig, når de kommer ind i andre typer af virksomheder, lyder hans bud.

– Men statistik kan jo bruges til mange ting. I dag har man en formodning om, at over halvdelen ikke bliver anmeldt. Og hvis de ikke bliver anmeldt, bliver man jo ikke klogere på, hvordan man bedre kan forhindre ulykker, siger Henrik Gliese.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Foto: Ludvig Dittmann

BUSINESS-SYD

Arkils jord- og betonarbejdere anlægger veje, udgraver til kloakker, udvides havne og lægges jernbanespor. Overalt er Foto: Ludvig Dittmann risikoen for ulykker stor.

5

Arkil vil fjerne hver tredje arbejdsulykke Entreprenørkoncernen Arkil A/S bruger i høj grad kontant belønning for at sænke antallet af arbejdsulykker. 100 af 1300 ansatte har klart definerede opgaver, der forebygger, at det går galt.

Alle opfordres til at passe på hinanden.

M

ed op mod 1000 mænd på hårdt fysisk arbejde hver dag skal entreprenørvirksomheden Arkil A/S i Vojens vare sig for ikke at komme til at ligge for højt i ulykkesstatistikken. Jord- og betonarbejdere er en udsat gruppe, og ulykkerne har store konsekvenser på en lang række områder, pointerer Arkils arbejdsmiljøchef, Tina Thaarup Jakobsen.

Først og fremmest er det selvfølgelig pinefuldt for den uheldige medarbejder, men Arkil har regnet ud, at en ulykke gennemsnitligt koster virksomheden 20.000 kroner. Det er dyrt, når et forkert vrid i terrænet sætter medarbejderen ud af drift i tre uger.

– Du kan forebygge meget for de penge, fastslår arbejdsmiljøchefen.

Stort sikkerhedsteam Arkil har tre medarbejdere, der på fuld tid kerer sig om medarbejdernes sikkerhed.

100 af de i alt cirka 1300 medarbejdere udgør ét stort sikkerhedsteam.

Koncernen er sig bevidst, at sikkerhed er en opgave,

som aldrig må tabes af syne. Mennesker er forskellige og ofte glemsomme, og der kommer hele tiden nye medarbejdere og ny teknologi til, når man som Arkil beskæftiger sig med så bredt et felt som anlæg af motorveje, broer, kloakker og jernbaner.

– Vi besluttede i 2013, at

vi ville nedbringe vores antal af ulykker med 30 procent inden udgangen af 2015. Det går, som det skal.

Vi havde 21 ulykker pr. en million arbejdstimer i 2013. Det var lige under gennemsnittet for branchen,men stadig for højt,

Fortsættes side 6

Lindedal 7 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 63 16 Bil 20 22 63 16

Malerarbejde

UDFØRES

- Alt malerarbejde udføres - ude som inde Kontakt os for et uforbindende tilbud...

Hjemmeside: www.roberts-malerforretning.dk

NYE TIDER I KANTINEN...

Træt af kedelige madpakker?

Prøv FROKOSTEN fra Gammelhavn Office Catering Ikke helt overbevist?

Hvad koster FROKOSTEN?

Prøv FROKOSTEN i en uge eller 14 dage og se om det er noget for Jer

Vi tilbyder fleksible løsninger, men anbefaler denne sammensætning af FROKOSTEN

Laver vi herefter en aftale får I prøveperioden til ½ pris Vi lover jer en professionel leverandør af frokostordninger siden 2010, et tæt samarbejde og gode madplaner med variation

3 slags pålæg med tilbehør Dagens lune ret Grøn salat med dressing/salatfad Special Salat Brød og smør Kage HVER fredag

www.gammelhavn.dk/officecatering

47kr. pr. person/dag excl. moms

office

catering

DOKKEN - 6700 Esbjerg - mp@gammelhavn.dk - 29384180

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

ARKIL VIL FJERNE HVER TREDJE ARBEJDSULYKKE

Risikoen for arbejdsulykker er altid til stede. Arkil satser på forebyggelse, som koncernen også er forpligtet til ifølge Arbejdsmiljøloven.

Foto: Ludvig Dittmann Her inspicerer arbejdsmiljøkoordinator Carsten Skaaning (t.v.) en arbejdsplads i Jordrup, Kolding Kommune.

Fortsat fra side 5

og derfor var det også dejligt at konstatere at det lykkedes os at få tallet bragt ned på de ønskede 17 sidste år.

Og som det er nu, ser det ud til, at vi når målet på 15 i år, siger Tina Thaarup Jakobsen.

Mange redskaber Virksomheden benytter sig af mange redskaber for at få medarbejderne i tale. 100 af i alt 1300 medarbejdere beskæftiger sig i større eller mindre grad dagligt med arbejdsmiljøet. De fleste er arbejdsmiljørepræsentanter, der går blandt kollegerne til daglig og er en slags kontrollører og rådgivere i nærmiljøet. De og koncernens 25 afdelingschefer er de lokale arbejdsmiljøudvalg. Direktøren, arbejdsmiljøchefen og repræsentanter fra de 25 lokale udvalg udgør Hovedarbejdsmiljøudvalget. Her vedtages de overordnede strategier, og her drøftes de analyser, som arbejdsmiljøet er un-

derlagt med jævne mellemrum. Groft sagt kan indsatsen summeres op til at beskæftige sig med to områder: Adfærd og information.

I skurvognene bliver der med jævne mellemrum sat nye plakater op.

Den seneste opfordrer blandt andet til ”sig fra!” og ”pas på dig selv og de andre”.

– Det skal tages helt bogstaveligt.

Det er selvfølgelig helt ok og forventeligt , hvis en medarbejder siger til sin formand, at ”jeg går ikke ned i det hul, før der er anbragt en gravekasse”, understreger arbejdsmiljøchefen.

Nye mest udsat Arkil kan se på sin statistik, at de fleste uheld sker blandt folk med få års anciennitet. Det kan være unge, men er lige så ofte folk, der kommer fra andre firmaer til den sønderjysk baserede virksomhed. Derfor sætter man ind i ”time et” efter ankomsten.

Som noget helt nyt bliver alle sat til at gennemgå et e-learningforløb på en time. Det afsluttes med en test og er et af flere redskaber, koncernen selv har designet.

Koncernen har både gulerødder og pisk i sin værktøjskasse.

– Hver afdeling måler sin ulykkesfrekvens. Der er bonus til alle medarbejdere, der overholder målet: 1000 kroner til personligt brug og 500 kroner til fællesskabet. Sidste år udbetalte vi immervæk 680.000 kroner, siger arbejdsmiljøchefen.

Det ultimative skridt Som noget nyt er det netop besluttet, at den af de 25 afdelinger, der indmelder flest nærved-ulykker, modtager 5000 kroner til et socialt arrangement.

Er det nødvendigt, kan pisken findes frem. Blæser en medarbejder bevidst på sikkerhedsreglerne får han en skriftlig advarsel. Tredje gang udskrives en fyreseddel.

– Men det er ikke sket i den tid, jeg har været her, siger Tina Thaarup Jakobsen.

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

MORS - WEEKENDOPHOLD - FERIETILBUD TrĂŚskibssejlads og dansefest

Weekendophold - Ă˜sterspremiere

Golfferie pĂĽ Mors - 3 dage

Sommerhusudlejning

Miniferie pĂĽ 3 dage med ankomst 10.9 eller 11.9 % TFQUFNCFS J GPSCJOEFMTF NFE /PSEFOT TU“STUF USÂ?TLJCTTFKMBET w-JNÄ–PSEFO 3VOEUw MÂ?HHFS UJM LBK J /Z L“CJOH .PST )BWO IBS WJ BSSBOHFSFU FU GFTUGZSWÂ?SLFSJ BG PQMFWFMTFS 5PSTEBH CMJWFS NBO FO EFM BG GFTUFO QĂŒ IBWOFO NFE NBE CPEFS EF HBNMF USÂ?TLJCF LSZESFU NFE IBWOFTUFNOJOH 'SFEBH LBO .PST OZEFT QĂŒ FHFO IĂŒOE J EBHUJNFSOF ,M TUPS CVÄŒFU PH FÄ™FSG“MHFOEF EBOTFGFTU NFE MBOETLFOEUF w,BOEJTw J +ZTLF .PST #BOL "SFOB 0WFSOBUOJOH QĂŒ EBOIPTUFM LSP IPUFM

Den ĂĽrlige sĂŚsonstart for østers og muslingefiskeriet markeres med en festdag pĂĽ havnen i Nykøbing Mors lørdag den 10. oktober kl. 13.00 – 17.00. * EFU TUPSF UFMU QĂŒ IBWOFO TUĂŒS HPVSNFULPLLF LMBS UJM BU HJWF HÂ?TUFSOF FO VOJL TNBHTPQMFWFMTF -“SEBH BÄ™FO JOWJUFSFS WJ QĂŒ Ä•TLF TLBMEZSTCVÄŒFU QĂŒ )PUFM 1BLIVTFU TNVLU CFMJHHFOEF QĂŒ IBWOFO J /ZL“CJOH

Golf – gourmetmad – flot natur og frisk luft er indholdet i denne pakketur.

4QJM HPMG QĂŒ FO BG MBOEFUT ĘPUUFTUF HPMÄ‹BOFS CFMJHHFOEF QĂŒ “FO .PST "OMÂ?HHFUT IVMMFST CBOF IBS FO VOJL CFMJHHFOIFE IFMU VE UJM -JNÄ–PSEFO #BOFO CZEFS QĂŒ NBTTFS BG VEGPSESJOHFS GPS TĂŒWFM BNBU“SFS TPN NFSF SV tinerede.

0WFSOBUOJOH QĂŒ 4BMMJOHTVOE 'Â?SHFLSP CFMJHHFOEF J TUPS TMĂŒFU OBUVS PH NFE ĘPU VETJHU PWFS -JNÄ–PSEFO

Vi tilbyder

t Y PWFSOBUOJOH t Y NPSHFONBE t Y TUPS CVÄŒFU t Y CJMMFU UJM %BOTFGFTU Ankomst 10.9 eller 11.9.

Pris pr. pers. i db.vĂŚr fra

1.029

Tilbud i forbindelse med premieren M“SEBH LM �TUFSTTBGBSJ PH 6SUFUVS N HVJEF

Pris pr. pers. t Y PWFSOBUOJOHFS QĂŒ i db.vĂŚr fra LSP IPUFM %BOIPTUFM t Y NPSHFONBETCVÄŒFU t Â?TUFST NVTMJOHFTNBHOJOH t Y 'JTLF 4LBMEZSTCVÄŒFU M“SEBH BÄ™FO 5JMMÂ?H GPS CZIPUFM LS Ankomst fredag den 9.10 Afrejse søndag d. 11.10

1.095

7J UJMCZEFS PHTĂŒ PQIPME QĂŒ IPUFM EBOIPTUFM # # PH TPN NFSIVT ,POUBLU PT PH GĂŒ FU HPEU UJMCVE t Y PWFSOBUOJOH t Y NPSHFONBE t Y SFUUFST HPVSNFUNFOV t Y HSFFOGFF Valgfri ankomst i 2015.

Pris pr. pers. i db.vĂŚr

1.499

4UBOEBSEIVTF t 4QBIVTF t 1PPMIVTF i alle størrelser og prisklasser.

Lej sommerhus i uge 28 og fĂĽ kr. 200,- i rabat ved bestilling inden d. 13/6-2015.

Ved online booking skrives �JV 315� i 2. adressefelt.

Book online pĂĽ: www.visitmors-booking.dk eller kontakt os pĂĽ tlf. 9772 0488.

Nordmors rundt pĂĽ cykel - 3 dage

Mors Rundt pĂĽ cykel - 5 dage

Cykeltur med charme - 8 dage

Mors og Nationalpark Thy - 6 dage

Nordmors er en perfekt ramme for din cykelferie. %FU ĘPUUF OBUVSPNSĂŒEF FS TLBCU UJM FO GFSJF QĂŒ UP IKVM %V IBS NVMJHIFE GPS BU PQMFWF CĂŒEF wCKFSH FUBQFSw PH ĘBEF TUSÂ?LOJOHFS NFO CFHHF GPSNFS GPS FUBQFS JOEFIPMEFS TUPSTMĂŒFEF PH LPOUSBTUGZMEUF OBUVSPQMFWFMTFS &Ä™FS EBHFOT FUBQF CMJWFS EV GPSLÂ?MFU NFE FO HPE NJE EBH QĂŒ PWFSOBUOJOHTTUFEFU %BHTFUBQFS LN

5 dages cykeltur ad den kystnĂŚre solrute Mors Rundt. .PST FS IFMF +ZMMBOE J MJMMF NĂŒMFTUPL Â?FO IBS BMMF FMFNFOUFS EFS HJWFS IFMF GBNJMJFO FO VECZU UFSJH GFSJF QĂŒ IKVM 0WFSOBUOJOH QĂŒ LSPFS PH IPT FO QSJWBU WÂ?SU * QSJTFO FS JOLMVEFSFU LPSUNBUFSJBMF PH UVSCFTLSJWFMTF %BHTFUBQFS o LN

Limfjordslandet er et fremragende cykelomrĂĽde.

1ĂŒ EFOOF UVS GĂŒS EV EBHTFUBQFS EFS SVNNFS EFU IFMF &O TUJMMF Ä–PSE FU CSVTFOEF IBW FO FOFTUĂŒFOEF PH BGWFLT MFOEF OBUVS I“K IJNNFM SFO MVÄ™ PH WFTUKZTL HÂ?TUGSJIFE HBOHF LSZETFS EV -JNÄ–PSEFO QĂŒ EFOOF SVOEUVS J EFO WFTUMJHF EFM BG Ä–PSEFO %BHTFUBQFS LN

Cykelferie - Alt det bedste fra Mors og Thy har vi samlet i denne pakke.

5VSFO TUBSUFS QĂŒ “FO .PST NFE TJO TNVLLF PH WBSJFSFEF OBUVS 0WFS -JNÄ–PSEFO UJM ćJTUFE TPN MJHHFS MVOU WFE -JNÄ–PSEFOT CSFE 7JEFSF UJM )BOTUIPMN PH HFOOFN /BUJPOBMQBSL ćZ TPN FS %BONBSLT TU“STUF WJMENBSL %FSFÄ™FS HĂŒS UVSFO HFOOFN ćZ PH PWFS .PST

t Y PWFSOBUOJOHFS t Y NPSHFONBE t Y BęFOTNBE t Y NBEQBLLFS t ,PSUNBUFSJBMF UVSCFTLSJWFMTF Valgfri ankomst i 2015.

Pris pr. pers. i db.vĂŚr

1.399 760

Børn u. 12 ür

t Y PWFSOBUOJOHFS t Y NPSHFONBE t Y BęFOTNBE t Y NBEQBLLFS t ,PSUNBUFSJBMF UVSCFTLSJWFMTF Valgfri ankomst i 2015.

Pris pr. pers. i db.vĂŚr

2.499 1.299 Børn u. 12 ür

t Y PWFSOBUOJOHFS t Y NPSHFONBE t ,PSUNBUFSJBMF t 5VSCFTLSJWFMTF t 5JMM�H GPS › QFOTJPO Valgfri ankomst i 2015.

Pris pr. pers. i db.vĂŚr

3.495 1.745 Børn u. 12 ür

Cykeludlejning: %BNFDZLMFS t )FSSFDZLMFS t &MDZLMFS t5BOEFN t &ęFS M“CFSF t #“SOFUSBJMFS t #BHBHFUSBJMFSF t 5BTLFS t )KFMNF

Vi tilbyder: 'Â?SEJHQBLLFEF DZLFMGFSJFS QĂŒ .PST J -JNÄ–PSETMBOEFU PH J /PSEKZMMBOE

Rekvirer kataloget: w1ĂŒ DZLFM J EFU OPSEKZTLFw NFE NBOHF GPSTLFMMJHF QBLLFUVSTGPSTMBH Vi hjĂŚlper ogsĂĽ gerne med specialture.

Snapseruten rundt i bil

Miniferie med Sejlads

Tursejlads pĂĽ Limfjorden

Miniferie 4 dage pĂĽ Snapseruten.

4OBQTFSVUFO TOPS TJH HFOOFN -JNÄ–PSETMBOEFUT TNVLLF WBSJFSFEF MBOETLBC GZMEU NFE EVÄ™FOEF LSZEEFSVSUFS PH CÂ?S WFMFHOFU UJM LSZEEFSTOBQTF .BO PWFSOBUUFS QĂŒ 4OBQTFSVUFOT LSPFS PH IPUFMMFS PH GĂŒS Y FOUSĂ? UJM 4OBQTFSVUFOT BUUSBLUJPOFS

Bo 3 dage pü kro/hotel/danhostel pü Mors – alle beliggende med flot udsigt over Limfjorden.

Se den smukke natur fra søsiden nĂĽr turbĂĽden Bertha K stĂŚvner ud fra Nykøbing Havn VĂŚlg mellem sejladserne t Â? )PQ UJM -JW“ NFE -JNÄ–PSETCVTTFO JOLM GSPLPTU QĂŒ -JW“ ,SP %BUPFS

t .PST 3VOEU BE T“WFKFO JOLM GSPLPTU QĂŒ Â?TU 7JMETVOE 'Â?SHFLSP %BUPFS Pris pr. pers. t Y PWFSOBUOJOHFS i db.vĂŚr fra t Y NPSHFONBE t Y TFKMBET t Y GSPLPTU QĂŒ TFKMUVSFO Rekvirer brochuren: Kør selv ferie 2015

Pris pr. pers. t Y PWFSOBUOJOHFS JOLM NPSHFONBE i db.vÌ r t Y BęFOTNBE t 4OBQTFSVUFCPHFO t Y &OUSFCJMMFUUFS UJM BUUSBLUJPOFSOF Valgfri ankomst i 2015.

2.475

Pris pr. pers. t Y PWFSOBUOJOHFS JOLM NPSHFONBE i db.vÌ r t Y BęFOTNBE t 4OBQTFSVUFCPHFO t Y &OUSFCJMMFUUFS UJM BUUSBLUJPOFSOF Valgfri ankomst i 2015.

3.895

1.169

Sejl med turbüden �Bertha K�

Alle ture med afgang fra Nykøbing Mors Havn. t .PST 3VOEU BE T“WFKFO t Â? )PQ UJM -JW“ t 5BQBT 7JODSVJTF t Â?MTNBHOJOH QĂŒ -JNÄ–PSEFO t 5JM #MJOEFS“O GPS BU TF TÂ?MFS Fra TrinbrĂŚttet ved Sallingsund FĂŚrgekro t 4PMOFEHBOHTUVS Sejl med Limfjordsbussen fra t /ZL“CJOH UJM 'VS t /ZL“CJOH UJM -JW“ t 'VS UJM -JW“ t 'VS UJM .PST Rekvirer katalogerne: 4FKMUVSF QĂŒ -JNÄ–PSEFO t (VJEF .PST t ,“S TFMW GFSJF t 1SJWBUF WÂ?SUFS

t Y PWFSOBUOJOHFS t Y NPSHFONBE t ,PSUNBUFSJBMF t 5VSCFTLSJWFMTF Valgfri ankomst i 2015.

Pris pr. pers. i db.vĂŚr

2.695 1.495 Børn u. 12 ür

Rekvirer katalogerne: (VJEF .PST 1ĂŒ DZLFM J EFU /PSEKZTLF

Cykeludlejning

Cykler / Tilbehør Pris. t %BNFDZLMFS

t )FSSFDZLMFS

t #“SOFDZLMFS

t 5BOEFNDZLMFS t "OIÂ?OHFS

t &ęFSM“CFS

t #BSOFTUPMF

t $ZLFMUBTLFS

t #BHBHFUSBJMFS

t $ZLFMIKFMNF J NBOHF TUS

Pr. dag/uge LS LS LS LS LS LS LS LS LS LS

Nye elcykler Kontakt os for et godt tilbud.

Yderligere information og booking kontakt: Morsø Turistbureau - Havnen 4 ¡ DK-7900 Nykøbing Mors Tel 9772 0488 ¡ mt@visitmors.dk ¡ www.visitmors.dk Bliv inspireret / Book ferieoplevelser pü www.visitmors.dk

Bliv inspireret / Book ferieoplevelser pĂĽ www.visitmors.dk

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Skal man for alvor sætte ind, handler det ifølge Henrik Gliese, administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Arbejdsmiljøeksperten, om at uddanne medarbejderne bedre.

Foto: Ludvig Dittmann

Arbejdsulykker på tilbagetog En af årsagerne til det faldende antal arbejdsulykker i Danmark er, at mange jobs i industrien er forsvundet til lavtlønslande, mener ekspert.

A

rbejdsulykker er utroligt dyre. Ikke kun for selve ofrene, der i værste fald kommer af dage eller lever videre med permanente skaber på krop og sjæl. Også arbejdsgiverne og samfundet bliver ramt, når arbejdsulykkerne rammer.

– De er dyre for alle. En mindre arbejdsulykke koster rask væk samfundet op mod 300.000 kroner. Skal man være meget polemisk, kan man sige, at den billigste arbejdsulykke er, når ofrene ikke kommer hjem igen, siger Henrik Gliese, administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Arbejdsmiljøeksperten.

Så både lønmodtagere, arbejdsgivere og myndigheder har grund til at smile over det faktum, at antallet af arbejdsulykker er faldet støt – både i Region Syddanmark og på landsplan. Siden 2008 og frem til 2013 er arbejdsulykkerne ifølge Arbejdstilsynets sidst registrerede opgørelser faldet med 16 procent.

Ifølge Anders Christensen, konsulent i Arbejdstilsynet, er det regeringens erklærede mål at nedbringe forekomsten af alvorlige arbejdsulykker med 25 procent målt i forhold til 2011, hvor der skete 41.362 arbejdsulykker.

– Det er et ambitiøst mål at eliminere en fjerdedel af alle alvorlige arbejdsulykker. Så det bruger vi mange kræfter på, siger han.

Færre jobs i industrien I løbet af de seneste år har Arbejdstilsynet, når man kommer på besøg på virksomheder, haft et særligt fokus på at få nedbragt arbejdsulykkerne.

Og det kan være en af årsagerne til det støt faldende antal ulykker, mener både myndigheder og eksperter.

En anden faktor er, at dansk erhvervsliv har forandret sig markant i løbet af de sidste år, lyder Henrik Glieses pointe: – De danske virksomheder er under forandring. Vi får flere virksomheder og arbejdspladser inden for de liberale erhverv og færre jobs i industrien.

Tag bare mit erhverv. Her er den største risiko for ulykker, når jeg ligger på landevejen på vej ud til kunderne.

Eller sagt på en anden måde: risikoen for en arbejdsulykke er noget mindre, når man sidder bag et skrivebord og en skærm, end hvis man står ved en produktionslinje i en industrivirksomhed. Men ifølge Henrik Gliese er det ikke ensbetydende med, at alle problemerne er løst. Langt fra.

– Til gengæld ser vi nemlig en væsentlig større udbetaling for skader i forbindelse med psykiske lidelser.

Mellem 30 og 35 procent af de penge, som forsikringsselskaberne udbetaler, går til mennesker med psykiske skader. Går man blot fire til fem år tilbage i tiden, lå tallet omkring 27 procent, siger Henrik Gliese.

Mens en ulykke sker pludseligt, opstår en psykisk skade over tid for eksempel med et dårligt arbejdsmiljø

De unge er særligt udsatte ■ Godt en tredjedel af alle ulykker på arbejdspladserne sker for de yngste medarbejdere eller de nyansatte.

– Vi kan se, at der er en større forekomst af ulykker blandt de unge i alderen 18 til 24 år og medarbejdere, der har været på en arbejdsplads mindre end et år, siger Anders Christensen fra Arbejdstilsynet.

■ Derfor understreger han det vigtige i, at arbejdsgiveren sørger for en god oplæring og instruktion fra første arbejdsdag samt fører aktivt tilsyn med udførelsen af arbejdet i den første tid.

■ Arbejdsgiverne har en pligt til at oplære de unge tilstrækkeligt i sikker adfærd på arbejdspladsen, siger Anders Christensen.

Dødsulykker i frit fald ■ Siden 90'erne er antallet af dødsulykker halveret, understreger Anders Christensen, konsulent i Arbejdstilsynet. Sidste år døde 37 mennesker ved arbejdsulykker, mens der indtil uge 20 i 2015 er omkommet seks.

■ Dette er selvfølgelig stadig alt for mange, der omkommer på deres arbejde.

Men udviklingen går i den rigtige retning, siger Anders Christensen. med mobning, seksuel chikane eller andre problemer.

Ifølge Arbejdstilsynet skyldes godt 20 procent af alt sygefravær og førtidspensioner problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Årsagerne til problemerne er mangeartede, hvor stress, trusler og mobning er væsent-

lige faktorer. De sidste opgørelser viser, at 12 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser har været udsat for mobning af kolleger eller deres overordnede. Og hele 10 procent mener, at de ofte er stressede på arbejde.

Flere ulykker blandt ældre Skal man forebygge et dårligt arbejdsmiljø og forhindre arbejdsulykker, er man nødt til at arbejde systematisk med uddannelse af medarbejderne, mener Henrik Gliese.

– Jeg kender ingen arbejdsgivere, der vil deres medarbejdere det dårligt. I de 25 år, jeg har arbejdet med arbejdsmiljø, har jeg ikke mødt en eneste. Men medarbejderne har et kæmpestort hjerte for deres arbejdsplads, og derfor gør de nogle ting, der ikke er smarte. Da jeg arbejdede på fabrik som ung, lavede jeg ind i mellem nogle ting, hvor jeg selv den dag i dag får ondt i maven, når jeg tænker over det, siger han.

Skal man for alvor sætte ind, handler det ifølge Henrik Gliese om at uddanne medarbejderne bedre til at arbejde sikkert. Typisk forekommer ulykker blandt de helt nye medarbejdere og de unge.

– Men vi ser også en del flere arbejdsulykker blandt medarbejdere, der er i gamle i gårde. De kan være mere skødesløse, siger Henrik Gliese.

Arbejdstilsynet er i færd med at udarbejde en ny opgørelse over udviklingen til og med 2014. Den forventes først færdig på den anden side af sommerferien 2015.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS - GOLF 9 13. hul på PGA Catalunya Stadium Course er af mange betegnet som banens signaturhul.

Hvis Ryder Cup'en skal spilles på banen, bliver der trængsel for tilskuerne på netop dette hul.

Foto: PGA Catalunya Resort

Ryder Cup ■ Opgøret mellem USA og Europa skaber en gigantisk omsætning for værtslandet.

■ Omkring 250.000 tilskuere samles i løbet af de dage, hvor turneringen står på. På verdensplan bliver opgøret fuldt af henved en halv milliard seere.

■ Afgørelsen om, hvem der skal være vært i 2022 falder hen på efteråret.

■ Også i 2018 bliver Ryder Cup afviklet på det europæiske kontinent - nemlig på Le National tæt ved Paris.

Spanske drømme om Ryder Cup'en

G

olfens absolut største event er og bliver Ryder Cup'en det prestigefyldte opgør mellem Europa og USA. Når Europa er vært, så er der kun sket en enkelt gang, at turneringen har været spillet uden for de britiske øer. Det var i 1997 på Valderrama i det sydlige Spanien.

Nu drømmer Spanien om at være vært endnu engang. I dette forår er der fuld blus på kampen om at sikre sig værtsskabet i 2022. Denne gang er det en anden af de absolut bedste baner i Spanien, PGA Catalunya Resort, der har lagt billet ind på at huse begivenheden. Banen har flere gange de seneste år opnået prædikatet; Spaniens bedste bane.

I fjor blev Europa Tourturneringen Open de Espana afviklet på Stadium Course.

Hele Costa Brava-regionen står bag PGA Catalunya Resorts ansøgning om at blive Ryder Cup-vært i 2022. Hårdeste modstander bliver formentlig den tyske bane tæt ved Berlin. også hele regionen omkring PGA Catalunya Resort, der står bag kandidaturen.

Anlægget ligger blot få minutter fra Girona, der har egen lufthavn, men samtidig er der under en times transport til Barcelona - metropolen i Catalonien og Costa Brava. 37 minutter tager turen fra Barcelona til Girona med

det nye højhastighedstog.

Da officials fra Ryder Cup-komiteen var på besigtigelsestur for nylig, blev der ikke kun set på forholdene omkring PGA Catalunyas Stadium Course, men der blev også set på hotelkapacitet og infrastruktur. På begge områder er Costa Brava-regionen særdeles godt kørende.

Hotelkapaciteten i om-

Rødekro

rådet er samtidig enorm med flere end 100.000 sengepladser, og samtidig passerer motorvej og andre hovedfærdselsårer tæt forbi anlægget.

Flere bejlere i Europa Spanierne er ikke de eneste, som bejler til Ryder

Cup-værtsskabet. Det samme gør Tyskland, Østrig, Italien og Portugal. De tre sidstnævnte lande betegnes alle som outsidere.

Den vel nok hårdeste modstander bliver det tyske bud på en værtsbane - nemlig Falde Course på Sporting Club Berlin Schar-

Norgesvej 3 · 6230 Rødekro Tlf: 7466 16 48

Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk

Outsourcing af lager & logistik?

• Vi gør faste omkostninger variable • Du undgår investeringer • Vi har lager i flensborg og padborg

• Du kan fokusere på din kerneforretning • Vi skaber værdi for dine kunder • Se vores præsentationsfilm på dtk.dk

Hele regionen bag Ryder Cup er ikke blot en sportslig begivenhed af de helt store. Det er også erhvervs- og turistmæssigt en fantastisk mulighed for det pågældende land i almindelighed og banen i særdeleshed. Og det er da

mützelsee. Modsat spanske PGA Catalunya er banen i Brandenburg ved den tyske hovedstad ikke helt så begunstiget af den fornemme infrastruktur, som findes i det nordøstlige Spanien.

Ryder Cup'en skal næste år afvikles på Hazeltine i Minnesota i USA.

Kvalitet hele vejen!

6330 Padborg · www.dtk.dk Susanne Provstgaard · 7367 0830 · sp@dtk.dk

10

BUSINESS BUSINESS-SYD

Nye regler i lejelovgivning Lejere stilles bedre ved fraflytning af lejlighed, hvor kravene til istandsættelse mindskes.

F

olketinget har vedtaget en lov med den prætentiøse titel ”Forenkling og modernisering af lejelovgivningen”.

Loven indeholder væsentlige ændringer af bl.a. lejelovens regler om udlejning af beboelseslejemål, og den træder i kraft den 1. juli 2015.

De væsentligste ændringer omfatter spørgsmålet om huslejeregulering og om lejemålets istandsættelse ved fraflytning.

Navnlig det sidste spørgsmål har tidligere givet anledning til mange frustrationer hos lejerne, som er blevet mødt med ofte temmeligt uforståelige krav om fuldstændig nyistandsættelse af lejemålet, bl.a. med total afslibning af alle gulve, ny maling overalt indvendigt og afslibning af samtlige køkkenskabe, bordplader mv., uanset om det var nødvendigt eller ej.

DENNE NOGET UHELDIGE PRAKSIS bliver ændret med den nye lov - men dog kun med virkning for lejeaftaler, der indgås den 1. juli 2015 eller senere.

Pr. denne dato kan det nemlig ikke længere aftales, at lejer skal nyistandsætte ved fraflytning, idet der indføres en regel om, at lejer kun har pligt til at vedligeholde så ofte, som det er påkrævet under hensyntagen til ejendommens og det lejedes karakter.

Lovens forarbejder lægger vægt på, at lejerens pligt til at istandsætte ved fraflytning alene kan fastsættes til det, man kalder ”normal istandsættelse”, og selv om dette begreb naturligvis ikke er fuldstændig entydigt, vil det dog fremadrettet kunne hjælpe mange lejere, der slipper for at renovere den fraflyttede lejlighed indvendigt, selv om den er pænt normalt vedligeholdt.

DESUDEN INDFØRES DER EN REGEL om obligatorisk syn ved både indflytning og fraflytning af alle ejendomme, der rummer mere end én beboelseslejlighed.

Udlejer får for disse ejendomme pligt til at sørge for, at der udarbejdes både en indflytnings- og en fraflytningsrapport, som lejeren skal have udleveret senest 14 dage efter afholdelse af synet. Hvis udlejeren forsømmer denne forpligtelse, vil han ikke efterfølgende kunne fremsætte krav om istandsættelse ved fraflytning.

Der gælder dog en undtagelse fra denne regel, nemlig hvis kravet om istandsættelse skyldes deciderede skader på ejendommen, som er forvoldt af lejeren.

Heller ikke disse nye regler kommer dog til at gælde for lejekontrakter, der er indgået før lovens ikrafttræden.

ENDVIDERE INDFØRER LOVEN nye regler om huslejeregulering. Det har tidligere i beboelseslejemål været muligt at aftale en såkaldt ”trapperegulering”, så huslejen steg med visse på forhånd aftalte intervaller. Denne mulighed forsvinder nu for huslejekontrakter, der indgås efter lovens ikrafttræden, således at der fremover i stedet kan aftales huslejeregulering én gang årligt efter udviklingen i Danmark Statistiks nettoprisindeks.

De gamle ”trappelejeaftaler” kan således fortsætte uændret i de gamle kontrakters løbetid, men man skal dog være opmærksom på, at hvis der aftales ændringer i reguleringen af lejen i disse eksisterende lejekontrakter, så kan der heller ikke her aftales ”trappeleje”.

Endelig indfører den nye lov ændrede regler om den omkostningsbestemte husleje, men disse regler og navnlig overgangsreglerne i forbindelse med ikrafttræden af den nye lov er så tilpas indviklede, at man med rimelighed kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt der på dette punkt er tale om en sådan ”forenkling” af lovgivningen, som lovens titel ellers stillede i udsigt. Reglerne om omkostningsbestemt husleje skal ikke behandles her.

Business og jura Business-Syd bringer i hver udgave en klumme om aktuelle juridiske spørgsmål i forbindelse med at drive virksomhed. lummen er skrevet af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg.

Af advokat Bo Ascanius

Foto: Steen Brogaard

KURSER & KONFERENCE Møde - kursus - konference 3 Hovborg Kro og Kursus Center 3 GÌstfrihed gennem mere ligger midt i et rekreativt omrüde, hvor Holmeüen snor sig gennem kroens have, her stür der masser af gamle bøgetrÌer, plantet i 1857, som de første trÌer pü egnen.

3 51 dobbeltvĂŚrelser med bad,

toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.

3 3 3

end 200 ĂĽr.

Ladeloftet, Høloftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvÌr.

Projektor i alle mødelokaler.

Der er fri WIFI pĂĽ hele kroen.

Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvügning ve -o o e vid Ring og lad vores venlige personale tage hünd om dit nÌste møde eller kursus.

HolmeĂĽvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

SANDBJERG GODS, SĂ˜NDERBORG Sandbjerg Gods er smukt beliggende pĂĽ Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer.

KONFERENCEDĂ˜GN Frokost m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 øl/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltvĂŚrelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,DAGMĂ˜DE Kaffe/the m. hjemmebagt brød/pĂĽlĂŚg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage.

Pris pr. person fra 408,-

Hotel Arnbjerg ligger smukt og ugenert ved Arnbjerg parken i hjertet af Varde.

En ideel ramme for et uforstyrret arrangement uanset om I er mange eller fĂĽ.

Vi rĂĽder over 30 vĂŚrelser samt lokaler op til 500 personer og grupperum.

s $AGSMÂ’DE s $Â’GNKURSUS s &ORMIDDAGSMÂ’DE s %FTERMIDDAGSMÂ’DE s !FTENMÂ’DE s +ONFERENCER s 4EAMBUILDING

Reservation pĂĽ tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk

"ES’G VORES HJEMMESIDE WWW ARNBJERG DK ELLER RING OG FORH’R N�RMERE Hotel Arnbjerg ¡ Arnbjerg AllÊ 2 ¡ 6800 Varde ¡ Telefon 75 21 11 00 ¡ www.arnbjerg.dk

Helle Hallen er et rigtig godt sted for afholdelse af jeres møde, konference eller kursus Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en rÌkke moderne faciliteter til jeres arrangement.

Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland.

Vi har løsninger til alt fra 5 til 1500 deltagere.

Se mere pü vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nÌrmere info om mødelokalerne og deres placering i centret.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud, sü sammensÌtter vi en løsning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.

Møder kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Årre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk

KURSER & KONFERENCE

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

Verdens største produktion AquaPri tager livtag med den vilde sandart i Gamst ved Vejen. Med stor EU-støtte har det danske familiefirma store forventninger til den stadig mere efterspurgte og delikate fisk.

V

elsmagende, fast struktur, snehvid og filet uden ben.

Sandarten er en fisk i aborrefamilien. Og kannibal. Det vender vi tilbage til.

Uden for Vejen i Gamst bygger AquaPri A/S netop nu verdens største anlæg til opdræt af sandart. Det er familien Priess – for godt 100 år siden grundlægger af det kendte sildebrand Glyngøre – der investerer 60 millioner kroner. På den bare jord rejser sig betonkummer i redekamsmønster til yngel og 12 store runde bassiner, hvor fiskene kan vokse sig op til halvandet kilo tunge.

– Vi avler nu mellem 100 og 150 tons om året på vore anlæg i Egtved og ved Holstebro. Det skulle vi gerne have firedoblet til 500-600 tons.

Sammenlignet med torsk er det lat-

Direktør Henning Priess har store forventninger til det nye anlæg i Gamst, der ifølge firmaet selv er verdens største til opdræt af sandart.

Foto: Soffi Chanchira Larsen

terligt små mængder, vi snakker om.

Sandarten er en nichefisk og tilsvarende dyr i indkøb, fastslår direktør Henning Priess.

Risikoen spredes Sandarten kom ind i AquaPri-familien for at sprede risikoen og supplere opdrættet af ørred og laks. Det er 10 år siden, og Henning Priess erkender, at sandarten er drilsk.

– I modsætning til ørred og laks så er det nyt at opdrætte sandart. Det har kostet penge, tid og mange kræf-

BUSINESS-SYD

13

Velsmag og fast struktur har gjort sandarten populær hos restauranter.

AquaPri leverer blandt andet fersk sandart til sushi-restauranter, Foto: AquaPri som serverer den moderne fisk rå.

Op til 100 kroner kiloet

Fiskemester Søren Holm med et net fuld af sandart fra AquaPris anlæg i Egtved. Med produktionen i Gamst femdobles firmaets produktion af sandart.

■ Sandart, Stizostedion lucioperca, lever fra Tyskland og østpå til Det Kaspiske Hav. Den er udsat i mange af de større danske søer og er her med til at holde bestanden af fredfisk nede. Rovfisken kan blive op til 130 cm lang og veje op til 19 kilo. Den er en populær sportsfisk og har i Sydøsteuropa betydning for fiskeriet.

■ Kasakhstan har en stor filetproduktion, der eksporteres i frossen tilstand til hele verden.

■ AquaPri sælger fersk sandart til gourmetrestauranter i Danmark, Schweiz og Tyskland, også til sushi og sashimiprodukter (rå fisk).

■ Fiskene slagtes, når de vejer mellem et og halvanden kilo og indbringer, når prisen er højest, cirka 100 kroner kiloet.

■ AquaPri har planer om at eksportere til Kina, Japan og USA. KILDER: DEN STORE DANSKE, WIKIPEDIA OG AQUAPRI.

Foto: AquaPri

af sandart på vej i Vejen ter at komme derhen, hvor vi er nu.

Fisken gyder i foråret, men vi snyder den ved at justere på temperaturen i de forskellige tanke. Derfor får vi nye æg fire gange om året og kan arbejde med fire kuld, siger Henning Priess, der blandt sine ansatte har biologen Julia Overton.

– Det er hendes ansvar at få fisken til at yngle. Bagefter tager vores fiskemester, Søren Holm, over for at få ynglen til at overleve, når den vokser fra de kritiske nul til fem gram. Det har kostet mange ressourcer at få helt styr på den del af den naturlige proces. Og det er i virkeligheden det håndværk, der gør, at vi er alene på markedet, forklarer direktøren.

Virksomheden ser et voksende marked for sig og vil gerne sælge yngel til andre, der tør tage livtag med sandarten.

– Men dem, der har prøvet, har måttet opgive igen. Venstrehåndsarbejde duer ikke. Enten går du ”all in” eller lader det ligge, fastslår Henning Priess.

Noget af det drilske ved sandarten er samtidig et paradoks. De mest levedygtige af arten er samtidig de

mest forslugne. Og de er kannibaler.

– Vi har folk, der er trænede i at spotte kannibalerne blandt fiskelarverne og fjerne dem, inden de æder for mange af deres artsfæller. På det tidspunkt er der ganske vist titusinder af dem, men griber vi ikke ind, så ender vi med at have én fisk i bassinet, siger Henning Priess.

Anerkendt og EU-støttet Sandarten er i modsætning til laks og ørred ikke domesticeret - tæmmet af mennesker.

– Derfor består opgaven i at få den vilde fisk til at gyde levedygtige æg i fangenskab. Kannibalerne har i naturen til opgave at æde deres deforme søskende. Vi griber ind i naturen og ”survival of the fittest” for at få den størst mulige produktion, siger direktøren, som afviser, at det går ud over dyrevelfærden.

– Naturorganisationen WWF har anerkendt vores sandartproduktion ved at sætte den på den grønne liste.

Den vilde sandart i mange østeuropæiske søer er enten på den gule eller røde liste. Den bliver overfiskes eller forurenet med dioxin.

Familien Priess har investeret 60 millioner kroner i anlægget i Gamst.

20 af millionerne kommer fra EU. – Vi fik en tredjedel af EU's støtte til udvikling af dansk akvakulturproduktion i 2012. EU er kommet for sent i gang. Med en stigende global befolkning er der nu og i fremtiden en enorm efterspørgsel på fisk, men lige nu er det Norge, Chile og Asien, der er foran.

– EU har med henvisning til et belastet miljø været tilbageholdende. Vi får støtte, fordi vi arbejder med en ny art, og fordi vore anlæg arbejder i et sluttet recirkulerende kredsløb. Det er i høj grad bæredygtig produktion, siger Henning Priess.

Tiltro til markedet Han peger dog også på, at der kræves store mængder energi til at varme bassinerne i den lukkede hal op. I klimasammenhæng er det en knap så bæredygtig produktion.

– Vi har 20 hektar jord i Gamst. Med tiden vil vi derfor sprede slammen på markerne og dyrke energipil, som vi vil bruge som brændsel og dermed undgå CO2-belastet fossil energi,

pointerer direktøren. Oven i de 60 millioner kroner investeret i Gamstanlægget skal lægges yderligere 2025 millioner kroner brugt i det årti, AquaPri har eksperimenteret sig frem til at håndtere den vilde sandart.

– Vi har dyr, specialiseret arbejdskraft. Lige nu hænger forretningen nogenlunde sammen. Med større volumen forventer vi, at det bliver en god forretning, fastslår Henning Priess med en tanke til en anden del af AquaPri-familien.

Russerne har været meget glade for den ørredrogn, virksomheden har leveret i mange år. Men med handelsrestriktioner som følge af Ukrainekrisen er det – i hvert fald i en periode – fortid.

– Også derfor sætter vi vores lid til sandarten, der heldigvis bliver mere og mere efterspurgt i Europa, lyder det fra direktøren.

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

’

Vi har brugt mange kræfter på at gøre vores salg i England og Tyskland stærkere. I dag rammer vi disse markeder langt bedre end før.

Michael Boel Olesen direktør Ribe Jernindustri

Ribe Jernindustri på vej efter krisen Efter en hård periode med flere underskud er den 167 år gamle industrivirksomhed, Ribe Jernindustri, på rette vej, vurderer administrerende direktør Michael Boel Olesen. Sidste års beskedne overskud, et teknisk nul, forventer han vendt til et overskud.

Men resultatet lover til gengæld godt for fremtiden, hvor den administrerende direktør og medejer forventer mere solide overskud. Hvor stort overskuddet til næste år skal være for at gøre ham tilfreds, vil han dog ikke sætte et tal på. Det tætteste, vi kan komme, er, at afkastet af virksomheden skal være en af sådan karakter, at omverden kan se, at kursen er den rigtige. Og ifølge Michael Boel Olesen er der god grund til optimisme: – Vi er markedsledende i Danmark, og vi har brugt mange kræfter på at gøre vores salg i England og Tyskland stærkere. I dag rammer vi disse markeder langt bedre end før, siger han.

Ingen bakterier

S

idste års regnskab viste et overskud på godt 320.000 kroner – hvilket måske ikke er det mest imponerende resultat for en industrivirksomhed som Ribe Jernindustri med en solid position på det danske hjemmemarked for radiatorer og eksport til en lang række europæiske lande.

– Vi gik fra et par år med minus til beskedne 320.000 kroner i overskud.

Teknisk set fik vi et pænt nul, siger Michael Boel Olesen.

Samtidig har virksomheden de sidste fem år arbejdet på at udvikle en række nye produkter til specielle markeder. Det gælder blandt andet sygehusvæsnet, hvor en ny type radiatorer er konstrueret på en måde, der forhindrer vækst af bakterier på bagsiden. Både på Panum-instituttet i København og ved det aktuelle byggeri i forbindelse med sygehuset i Esbjerg har man valgt den type radiatorer, fortæller Michael Boel Olesen.

– Vi går kraftigt ind på det marked med blandt andet test på sygehuse i Aarhus, Kolding og Odense. På bag-

167 års industrihistorie midt i Ribe ■ Da apoteker Frederik von Stöcken i 1847 købte seks tønder land uden for byporten i Ribe, havde de færreste af byens bedre borgerskab forestillet sig, at Ribe Jernindustri en dag ville ligge inde i selve byen. De første årtier var virksomheden kendt som Ribe Jernstøberi, der producerede støbeovne.

■ Træder man indenfor i hovedbygningen falder øjnene på en række ældre støbejernslåger med rigt ornamenterede kristne motiver, der synes væsentligt ældre end fabrikken. Ifølge Rikke Schmidt, markedsføringschef, blev disse, der i dag pryder væggene, oprindeligt indleveret til omsmeltning, men reddet for eftertiden af en leder.

■ Gennem årene er produktsortimentet ændret og udvidet af flere omgange frem mod 1970'erne til blandt andet køkkenudstyr, hvor den emaljerede gryde – Ribegryden – var fast inventar i mange danske hjem og rost af blandt andet kogebogsforfatteren Kirsten Hüttemeier.

■ I dag producerer Ribe Jernindustri radiatorer til både det danske marked og en række europæiske markeder.

Adrian Stewart styrer og overvåger malerbåndet, hvor radiatorerne males efter kundernes specifikationer.

Foto: Annett Bruhn

grund af disse tests arbejder vi på at fintune et varmesystem, der har en meget lille forekomst af bakterier, siger han.

Vinder frem i udlandet Et andet eksempel på virksomhedens udvikling af nye produkter er radiatorer til sportshaller, hvor man for eksempel på det tyske marked har en række skrappe krav.

– I Tyskland kræver man, at radiatorer til sportshaller er stødabsorberende. Og vi er faktisk de eneste på det tyske marked, der kan leve op til de tyske krav, siger Michael Boel Olesen.

Den type produkter skal bringe virksomheden ind på nogle nye markeder for radiatorer, hvor det ikke blot handler om at have en lavere pris end konkurrenterne.

– Jeg tror på, at vi har den rigtige kurs. I udlandet vinder vi frem på specielle markeder, mens vi i Danmark står stærkt med samlede løsninger til større byggerier i samarbejde med blandt andet arkitekter, siger han.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Opkøb af konkurrent var hårdere end forventet Michael Boel Olesen, administrerende direktør for Ribe Jernindustri, fortæller, hvordan man kom igennem krisen.

L

ige inden den økonomiske krise opkøbte Ribe Jernindustri sin fynske konkurrent Hudevad.

Mens produktionsfaciliteterne nåede at blive solgt, inden krisen for alvor satte ind, var overtagelsen hård kost for den nye koncern, fortæller Michael Boel Olesen, administrerende direktør for Ribe Jernindustri.

– Vi var så mærkede af overtagelsen, at arbejdet med at få virksomheden på ret køl begyndte, inden krisen satte ind. Vi var nok en tre til fire måneder foran selve finanskrisen. Vi troede, at vi var på ret kurs, men da krisen satte ind, måtte vi i gang igen,

siger Michael Boel Olesen.

Hvad kostede finanskrisen jer?

– Vi var godt 400 mand inden krisen.

I dag er vi 110 medarbejdere. Vi frasolgte en virksomhed i Fredericia, og staben blev reduceret kraftigt her i Ribe. Samtidig indførte vi en række nye måder at gøre tingene på, der også medførte ændringer, siger han.

Michael Boel Olesen peger på en serie radiatorer af mærket Hudevad, der er beregnet til den dyrere ende af markedet.

– De bliver produceret til projekter, hvor vi arbejder tæt sammen med arkitekter og ingeniørerne på byggepro-

jekterne. Her kan vi nu være mere fleksible end tidligere, og det er en fordel i markedet, siger han.

Var det det, som fik jer igennem finanskrisen?

– Vores fordel var, at vi havde et bredt marked, og det kunne holde os flydende, mens vi begyndte at satse på tættere samarbejde i forbindelse med byggeprojekter, siger direktøren.

Hvordan kan en dansk produktion af radiatorer overhovedet overleve i konkurrence med billigere konkurrenter fra Østeuropa og Asien?

– Kunsten for os er at holde en høj grad af automatisering – også af speci-

alprodukter. I dag 50 procent af mandskabet beskæftiget i produktionen, og den anden halvdel er funktionærer. Vi arbejder mere og mere med at rådgive arkitekter og andre kunder. Vi bliver aldrig de billigste, for på det brede marked bliver priserne presset helt ned. Men vi kan levere specialløsninger, der gør, at den samlede økonomi ved at vælge os er bedre, siger Michael Boel Olesen.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Michael Boel Olesen, administrerende direktør og medejer forventer, at Foto: Annett Bruhn Ribe Jernindustri i fremtiden vil levere solide overskud.

MERE END 20 Ă…RS ERFARING INDEN FOR ENTREPRENĂ˜RARBEJDE, BYGGERI OG ANLÆG

Â&#x153; BGJ< Â&#x153; CDG9C Â&#x153; :=LGF Â&#x153; :=D¤?FAF? Â&#x153; F=<:JQ<FAF? Â&#x153; KLÂĽ:=9J:=B<= Â&#x153; M<D=BFAF? 9> E9KCAF=J VEJRUPVEJ 7, VEJRUP ¡ 6740 BRAMMING ¡ TLF. 20 61 26 89 IVAN@IVANAJENSEN.DK ¡ WWW.IVANAJENSEN.DK ¡ CVR. 33886179

15

Jan Knudsen, Ole Jensen og Niels Vodder er beskĂŚftiget i den manuelle del af produktionen, hvor radiatorer bliver tilpasset.

DS/EN ISO 14001 Certificeret

Genvindingsvirksomhed

der modtager og afhenter alle former for stülskrot og metaller MiljøSalg behandling af brugsaf biler efter jern de nyeste lovkrav Det sønderjyske genvindingsfirma siden 1919 Geestruplund 3 6534 Agerskov 74 83 17 44

www.ulp-genvinding.dk

RE-Elteknik ApS Smedebakken 42 Starup, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk $ !

16

BUSINESS BUSINESS-SYD

Mange nationaliteter er repræsenteret på arbejdspladsen i Erritsø. Der er i dag knap 20 nationaliteter, . Kønsfordelingen er cirka 50-50.

Fredericia er et Godt 800 personer har deres arbejde hos Post Danmark i dels Erritsø og Taulov ved Fredericia.

Medarbejderne møder på arbejde, når vi andre har fri.

R

igtig mange mennesker arbejder hos Post Danmark i Fredericia. Godt 800 personer har deres arbejde ved enten Sydjyllands Postcenter i Erritsø, Taulov Pakkecenter eller ved transportcentret i Erritsø, hvor 200 ansatte sørger for, at posten bliver hentet og bragt ud til fordelingscentrene.

I Sydjyllands Postcenter i Erritsø er der 325 medarbejdere, men næste år bliver de endnu flere, når brevpostcentret i Aarhus lukker og flytter til Fredericia. Det betyder, at en del

Tre brevpostcentre ■ I dag er der tre brevpostcentre i Dannmark. Den ene ligger ved Hovedbanegården i København, og det er det største. De to andre ligger i Erritsø ved Fredericia og i Risskov i Aarhus. Brevposten fra Aarhusafdelingen flytter til Erritsø i løbet af 2016.

■ Gert Thomsen er i dag chef for både Erritsø og Risskov, og han er allerede i dialog med tillidsfolk om omstruktureringen.

arbejdspladser rykker til Fredericia.

Der er heldigvis god plads til dem, for engang var der mange flere ansatte i postcentret i Erritsø. Da Gert Thomsen, chef for Post DanmarkBrevproduktion Vest, blev ansat som chef i Erritsø i 2008 var der 800 ansatte. Men siden er det gået ned ad bakke med brevmængden pga. den omfattende digitalisering af posten. I dag bliver flere breve sendt digitalt, og mange fødselsdagshilsener og julehilsener havner på Facebook eller som mails frem for på papir.

BUSINESS-SYD

17

I Sydjyllands Postcenter sorteres alt andet end pakker - breve, reklamer, magasiner, aviser, maxibreve – ja, sågar dagligvarer bl.a. grøntkasser med økologiske grøntsager.

A5-breve og mindre breve bliver sat i en rækkefølge, så den passer til postbudets rute.

Gert Thomsen er chef for Brevproduktion Vest. Alle brevforsendelser i Vestdanmark skal fra 2016 samles i Fredericia, hvor 325 ansattei dag fordeler post.

Al post bliver hentet fra postkasser og posthuse og kørt til Fredericia sidst på eftermiddagen. 90 procent af posten bliver sorteret i maskiner. Resten af mennesker. Hen over midnat er posten sorteret og bliver sendt ud til omdelingsstederne.

stort post-kryds De ansatte ved Sydjyllands Postcenter arbejder, når vi andre har fri. I Erritsø arbejder de ansatte i tre teams i aften og nattetimerne. De tre teams arbejder 16-00, 21-04 og 22-06. Der er kun ro i postcentret i ganske få timer om lørdagen, ellers er der altid nogen på arbejde i Erritsø.

90 procent gennem maskiner Om aftenen får postarbejderne ca.

300.000 breve ind fra Fyn og den sydlige del af Jylland. Brevene skal sorteres, og maskinerne klarer 90

procent af sorteringen. Kun ti procent bliver sorteret manuelt.

I løbet af natten sendes ca. 400.000 breve ud af centret igen. Nu er brevene fra Sjælland med, og derfor er den udgående postmængde større end den indgående.

Posten fra Erritsø bliver fordelt til omdelingscentre i områder, hvor postnumrene begynder med fem, seks eller syv. Og så har postnumre, der begynder med 87 sneget sig med.

Brevcentret i Aarhus klarer postnumre, der begynder med otte og ni, men

fra midten af 2016 er det som nævnt slut.

En enkelt funktion forbliver dog i Aarhus. Det er videokodningsafdelingen. Her ryger alle breve med adresser, der ikke kan læses af scanneren, ind. Når en maskine må give op, bliver adressefeltet scannet, og billedet bliver sendt til videokodningsafdelingen i Risskov. Her er omkring 100 medarbejdere ansat til at afkode de svært læselige adresser, og mange af dem er studerende, som arbejder et par aftener om ugen.

Tekst: Anette Jorsal, tema@jv.dk Foto: Maria Tuxen Hedegaard

18

BUSINESS BUSINESS-SYD

En af de største udfordringer for Orla Findahl er at få gennemført et glidende generationsskifte for at sikre arbejdspladserne i den familievirksomhed, han overtog efter sin far.

Findahls Møbelfabrik overvejer fremtiden

Arkivfoto: Andre Thorup

Den familieejede stoleproducent Findahls Møbelfabrik A/S har været hårdt presset af krisen. Nu overvejer anden generation fremtiden.

Ambitionen om en bæredygtig produktion af danske kvalitetsmøbler er svær at opfylde i et hårdt presset marked.

K

lokken 04.14 om morgenen den 5. marts 2010 glemmer Orla Findahl aldrig.

I et styringsrelæ til et samlebånd på lageret eksploderede en inverter og satte hele fabrikken i brand.

Og Orla Findahl kunne kun se til, mens den fabrik, hans far – Chresten Findahl – havde grundlagt i 1946, brændte ned til grunden.

– Heldigvis var der ingen, der kom noget til. Og vi var alle enige om, at vi fortsatte. Og allerede 14 dage efter var vi i gang igen, siger Orla Findahl.

Men branden blev også anledningen til at tilpasse produktionen til den økonomiske virkelighed, der havde indhentet familievirksomheden. I stedet for at genopføre fabrikkens 1400 kvadratmeter, nøjedes Orla Findahl med at bygge en produktionshal på 650 kvadratmeter.

– Vi benyttede lejligheden til at starte på en frisk – ikke bare med produktionen, men også mentalt. Og det har vi aldrig fortrudt, understreger han.

Mere end krisen Fabrikken havde ikke brug for så mange kvadratmeter, fordi markedet for møbler har været hårdt ramt af den økonomiske udvikling de seneste år. Ifølge Orla Findahl efterspørger forbrugerne knap så meget møbler som før den økonomiske krise. Og hvis husholdningsbudgettet er knapt, kan familien godt leve med de gamle møbler et år eller to mere i stedet for at købe helt nye. Men den

’

Fremtidsforskere har gennem lang tid peget på, at producenter i mellemsegmentet inden for detailhandel og produktion er truede. Vi kan ikke matche Ikeas priser. Og vi kan ikke hævde os som et brand i de ”hvide butikker”.

Orla Findahl direktør for Findahl Møbelfabrik

økonomiske krise er ikke hele forklaringen.

– Går vi 20 år tilbage i tiden, var vi 45 medarbejdere på fabrikken, der producerede 100.000 stole om året. I dag er vi 14 mand, som er godt tilfredse, hvis vi kan få lov at lave 15.000 stole. Men vi har faktisk ikke fyret nogle mennesker de sidste 15 år, hvor naturlig afgang har gjort det muligt at komme ned på den størrelse, vi har i dag, siger Orla Findahl.

Han fortsætter:

– Hvis folk trækker nogle nøgletal på os, så vil de kunne se, at vores liv er barskt. Vi tjener ikke de penge på driften, som vi gerne ville. Men i tidernes morgen må vi have gjort noget rigtigt, fordi vi med hensyn til likviditeten er rimelig helgarderede.

Vi er selvfinansierende.

Tidligere havde Findahls Møbelfabrik en stor eksport til USA, da dollarkursen lå omkring 11 kroner for en dollar, og til Mellemøsten, da prisen for råolie steg mod himlen, fortæller Orla Findahl.

– Men vi har altid holdt fast i vores hjemmemarked, fordi nogle kloge mennesker sagde, at det kunne da være, at vi fik brug for det. Og den loyalitet overfor det hjemlige marked er det, som vi lever af nu. I dag er eksporten begrænset til mellem 10 og 15 procent til markederne i Tyskland, USA og Japan, siger han.

Og det har sikret virksomhedens overlevelse i et marked, hvor man er klemt fra to sider. Mens varehuse med helt billige møbler ikke har problemer med at tiltrække kunderne, står det værre til for en producent som Findahls Møbelfabrik.

I midten af markedet Ifølge Orla Findahl ligger 85 procent af virksomhedens salg i midten af markedet. Med det mener Orla Findahl, at firmaet ikke henvender sig til de kunder, hvor den laveste mulige pris er det afgørende.

– Vi sælger ikke gennem Ikea, Biva eller Bilka. Og vi sælger heller ikke til det, som vi kalder de ”hvide butikker”, der udelukkende sælger mærkevarer. Vi kan hurtigt blive enige om,

at vi kan ikke konkurrere på pris. Så for os handler det om nogle andre parametre såsom kvalitet, nærhed og ordholdenhed, siger Orla Findahl.

Og her bevæger vi os et skridt nærmere en mere kompliceret del af den strategiske udfordring, som Findahls Møbelfabrik står overfor.

– I dag er alt tilladt, når det gælder møblering. Får du gæster i dit hjem, skammer du dig jo ikke over at have Ikea-møbler stående et sted sammen med nogle gamle møbler, som du har fundet på et loppemarked eller i en genbrugsbutik. Samtidig er mange unge menneske også så bevidste om kvalitet, at de alligevel køber en Wegner-stol for 10.000 kroner. At den så står sammen med en fodskammel fra Ikea gør ingenting, siger Orla Findahl.

Og i dette opbrud blandt slutkunderne er hans firma presset netop fra de to sider – de helt billige producenter og de store mærkevarer.

Selv om Findahls Møbelfabrik pro-

BUSINESS-SYD

ducerer stole som i kvaliteten nok kan måle sig med de dyre, er det ikke et navn, som forbrugerne genkender.

– Fremtidsforskere har gennem lang tid peget på, at producenter i mellemsegmentet inden for detailhandel og produktion er truede. Vi kan ikke matche Ikeas priser. Og vi kan ikke hævde os som et brand i de ”hvide butikker”, siger Orla Findahl.

Rolle som underleverandør Skal han skitsere den strategi, som skal føre virksomheden ud af dette dødvande, er den tostrenget. For det første skal et samarbejde med møbelkæderne udbygges i en kombination mellem handel i fysiske butikker og over internettet.

– Jeg håber, at vi kan finde den rigtige kombination af online og offline. Der vil stadig være behov for fysiske butikker. Et er at købe frugt og grønt over nettet, men noget andet er at købe møbler. Her vil der

stadig være et behov for at se, mærke og prøve varen fysisk, mens købet sagtens kan foregå over nettet. Det er den udfordring, som vi skal have fundet et svar på, siger Orla Findahl.

Og for det andet satser han på at få en rolle som underleverandør til andre møbelfabrikker, der producerer mærkevarerne.

– Nogle af de gamle arkitekter kræver, at deres varer skal produceres i Danmark. Jeg ved for eksempel, at familien Wegner ser ret strengt på, at deres møbler bliver produceret her i landet. Det samme gør sig gældende for en række andre producenter. Så det kunne godt være, at der var et hav der, hvor vi kunne få lov at svømme, siger Orla Findahl.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

s s s s

19

Vi tilbyder alarm og videoovervågning Vi har 22 års erfaring Vores personale er veluddannede og godkendte Se flere informationer og referencer fra andre virksomheder på www.securing.dk

Kontakt os og få en snak om jeres sikkerhed Tlf. 27 52 01 71 eller på info@securing.dk

12405 KIRK & HOLM

Vi er vant til kunstnere med specielle ønsker…* Har I også det, så hold jeres konference i Musikhuset Esbjerg det sædvanlige, f.eks. et indslag fra en helt efter jeres behov, og der er naturligvis kendt kunstner eller musiker. mulighed for at afslutte konferencen med deltagelse i et kulturarrangement eller Der er en særlig stemming i vores måske en individuel arrangeret fest på smukke Musikhus, hvor utallige kunstnere bagscenen? har optrådt. Det fornemmes overalt. Man lader sig nemt inspirere af den energi, det Kontakt os på 76 10 90 00 og lad os nærvær og engagement, der kommer tage os af jeres specielle ønsker til jeres ud over scenekanten til forestillingerne. næste konference – også hvis I ønsker Ligesom forestillinger afvikles konfe- Og ikke mindst den glæde, som det grønt græs i omklædningsrummet. rencer live og kan ikke gøres om. Alle skal begejstrede publikum giver igen. performe. Teknikken skal fungere, maden skal være udsøgt, omgivelserne smukke, Mulighederne er mange i det Utzonog der må gerne være det ekstra element, tegnede Musikhus, uanset om I er 50 der sikrer gæsterne en oplevelse udover eller 1.000 deltagere. Vi sætter scenen Musikhuset Esbjerg er året rundt ramme om kulturarrangementer med musik, opera, teater, musical, stand-up og talkshow. Når lyset dæmpes, spotlightene rettes mod scenen, publikum sidder klar, og forestillingen skal i gang, skal måneders forberedelse kulminere, og alt SKAL klappe.

*John Lee Hooker Jr. forlangte i sine backstage krav, at han ville have et frisk græstæppe på 1 x 1 m i opklædningsrummet.

Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 00 · mhe.dk

MAGASINET

AABENRAA

31. maj 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

App kan hjælpe unge autister Bettina Carstens og hendes samlever har udviklet et program og app, som hjælper børn og unge med autisme og andre diagnoser med at få styr på hverdagen.

Magasinet Aabenraa er en del af Business-Syd, som udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten

2

AABENRAA - INDHOLD BUSINESS-SYD

Iste fra Aabenraa skal ud i hele landet 10-11 Artikler

Sæt fokus og få gang i væksten

Borgmester: Bedre erhvervsfremme for de kommunale penge

4

Ny app til børn med autisme

6

Erhvervsformand: Send flere på efteruddannelse i Tyskland

8

Iste fra Aabenraa skal ud i hele landet

10-11

Aabenraa kommune ligger perfekt.

Rift om trehjulede cykler til voksne

12-13

Tæt på grænsen, tæt på motorvej, har

Undgå at medarbejdere går psykisk ned

14-15

Projektmagerne

16-19

en havn – og en ledelse, politisk og administrativt, der gerne vil udvikle.

Derfor har kommunens politikere med borgmester Thomas Andresen i Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

spidsen lagt brikkerne for en erhvervspolitik, der skal fokusere på det, kommunen allerede har et stort udvalg af: landbrug og fødevarer, transport og logistik samt byggeri.

Et gammelt reklameslogan lyder: "Gør det, du er bedst til". Og det er præcis, hvad Aabenraa kommune

Aabenraa Kommune vil sætte fokus på nye brancher for at vækste

er i gang med. Nemlig at skabe viden, kompetencer og effektiv servicering af virksomhederne indenfor de tre hovedgrupper.

Men det er jo ikke nok kun at fokusere på det, man

allerede har. Det skaber ikke udvikling, dynamik og innovation. Kommunen har søsat en ny vækststrategi, der sætter fokus på specifikke brancher og målgrupper, hvor det passer ind. Her skal

Undgå at medarbejdere går 14-15 psykisk ned

Rift om trehjulede cykler til voksne 12-13

en særlig taskforce sætte ind og skabe udvikling og fremdrift.

Den nye strategi og taskforce-gruppens arbejde bliver spændende at følge.

Målet er at skabe nye arbejdsplader og tiltrække nye virksomheder til Aabenraa Kommune.

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro, Morten Lindberg Maaetoft FORSIDEFOTO: Ulrik Pedersen ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

invitation til en fælles fremtid Kære fremtidige samarbejdspartner I det sønderjyske erhvervsliv går det stærkt lige nu. Det stiller store krav til både sikkerhed og pålidelighed omkring virksomhedens integrerede IT-systemer. Men det stiller også store krav til os, der hver dag servicerer og optimerer systemerne. Det handler om at kunne løse IT-udfordringer her og nu, forstå de forskellige forretningsgange og samtidig sørge for at optimere på den lange bane.

IT SUPPORT

Et nedbrud i systemerne kan medføre forsinkelser i både de interne arbejdsgange – men også hos leverancen til din kunde. Hos os lægger vi vægt på hurtig reaktion og kompetent service. Vi kan med vores centrale placering nå det meste af Sønderjylland på 30 minutter – og inden for få minutter med fjernsupport.

Vi er din IT-samarbejdspartner og ikke bare IT-leverandør, for os handler det nemlig om at forstå din forretning og dine behov for at skabe værdi i din forretning. I dag – og i morgen.

PRINT, SCAN & KOPI

De bedste hilsner

Kim Lassen Direktør, it&co HOSTING & BACKUP PS: Du kan bare ringe direkte til mig på 40 89 24 02

it & co business solutions

WWW.ITOGCO.DK Industrivej 1 | 6230 Rødekro | 7466 2402 | info@itogco.dk

4

AABENRAA BUSINESS-SYD

Borgmester: Bedre erhvervsfremme for de kommunale penge Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune.

Med en ny strategi for at skabe vækst i Aabenraa Kommune tror borgmester Thomas Andresen på, at kommunen kan få mere ud af de penge, byrådet hvert år bevilger til erhvervsfremme. Kommunen skal samle flere kræfter i en fælles indsats, lyder budskabet.

I

nd i mellem er det sundt at ryste posen lidt. I stedet for at fortsætte ad samme spor skal Aabenraa Kommune forny sin indsats for at fremme det lokale erhvervsliv, lyder budskabet fra borgmester Thomas Andresen.

– Vi vil tænke anderledes i forhold til vores erhvervsservice. Vi vil sætte nyt fokus på de virksomheder, som beskæftigelsen i kommunen er bygget op omkring. Det er vigtigt, at vi er i stand til at servicere fødevare- og landbrugsvirksomheder, virksomheder inden for transport og logistik samt byggeri, siger han.

Komme længere ud Borgmesteren henviser til, at godt 60 procent af kommunens borgere, der er beskæftiget i det private erhvervsliv, arbejder i netop disse tre sektorer. I en eftersætning tilføjer han, at der ud over de tre også eksisterer en gruppe af virksomheder, der kan betegnes som ”alt andet.” Thomas Andresen henviser til, at der blandt andet inden for nichen sundhedsinnovation og velfærdsteknologi i kraft af det nye akutsygehus og psykiatriske sygehus i kommunen er et

Arkivfoto: Ulrik Pedersen

potentiale for nye virksomheder.

– Som kommune vil vi målrettet gå efter at tiltrække de typer af virksomheder, der ligger inden for hovedgrupperne. Som kommune må vi jo være gode til noget, som er attraktivt for eksempelvis transport- og logistikvirksomheder. Det er infrastrukturen og nærheden til grænsen, siger Thomas Andresen.

Sammen med et flertal i byrådet vil han have langt mere fokus på netop de erhverv, som er vigtige for kommunens erhvervsliv. Selvfølgelig vil kommunen løse de opgaver, som ligger i de love og regler, der kommer fra Christiansborg. Men til gengæld vil kommunen for resten af sin erhvervsfremmeindsats fokusere på det, der kan gøre en forskel for at skabe vækst og arbejdspladser lokalt.

– Vi skal ikke kun være gode til at servicere vores eksisterende virksomheder. Vi skal også gøre os nogle tanker om, hvordan vi kommer længere ud, siger Thomas Andresen.

Kommunens penge Og det skal blandt andet ske ved at knytte erhvervslivets interesseorganisationer som for eksempel detailhandlen til den nye kommunale enhed, der foreløbigt har fået arbejdstitlen ”Operatørhuset.” Dette vil dog ikke betyde, at kommunen vil læne sig mere ind over erhvervsfremmeindsatsen end tidligere.

– Tværtimod. Jeg vil sige, at vi bliver skarpere i den måde, som vi formulerer opgaverne på, siger borgmesteren.

Fremover skal indsatsen være endnu mere målrettet, understreger han.

– Den nye enhed skal udelukkende gå efter de elementer, der understøtter vores vækststrategi. Hvis ikke det passer med vores strategi, så skal kommunens penge ikke bruges på det, siger Thomas Andresen.

Han understreger, at medarbejder-

Business Aabenraa ■ Operatørhuset: Ifølge et notat fra den 17. marts i år har Aabenraa Kommune formuleret overvejelserne om at samle hele indsatsen for erhvervsfremme i en enhed, der har fået arbejdstitlen ”Business Aabenraa” eller ”Operatørhuset”. Formålet er blandt andet at opnå ”klare snitflader mellem rådhuset… og den nye enhed", hvilket skal sikre en klar og tydelig effekt af kommunens indsats inden for erhvervsfremme. Om den nye struktur bliver en succes eller ej, skal ifølge notatet måles på: ■ Målet er, at der skabes fremgang og vækst i form af arbejdspladser og at der sælges erhvervsjord til nye virksomheder.

Indikatorerne er de årlige kommunale nøgletal, kontur for jobskabelse og etablering af virksomheder, samt Aabenraa Kommunes opgørelse over solgt erhvervsjord.

ne i Erhvervenes Hus Aabenraa har gjort en god indsats for at styrke det lokale erhvervsliv: – Men med den ny vækststrategi, der zoomer ind på vækstpotentialer inden for specifikke brancher og målgrupper, er kommunen også blevet skarpere på, hvilke opgaver det ny operatørhus skal levere, og hvordan det bedst muligt understøtter kommunens vækstdagsorden, siger borgmesteren.

– Som borgmester vil jeg måles på vores befolkningstilvækst og vores image som kommune. Og jeg vil måle kommunens indsats på antallet af kvadratmeter jord solgt til erhvervslivet og tilgangen af nye virksomheden og arbejdspladser. Kort sagt skal effekten af vores indsats inden for erhvervsfremme hele tiden være målbar. Ellers bliver det til et eller andet løst, hvor vi ikke kan se, hvad vi har fået for vores penge, siger

Thomas Andresen. Han fortsætter: – Man skal passe på, at man ikke glemmer området, når pengene er bevilget. Hvis ikke vi måler effekten, ved vi jo heller ikke, om vi bare kunne lade være med at bruge de penge.

Mere for pengene Ifølge Aabenraas borgmester er mange andre kommuner lige som hans begyndt at se mere kritisk på, hvad de får for de penge, som de anvender på erhvervsfremme.

– Og det gør man, fordi bloktilskuddene fra staten er hængt op på, hvor mange indbyggere kommunerne har.

I runde tal udløser hver borger et beløb på 50.000 kroner. Og 100 borgere mere i kommunen giver os fem millioner kroner mere, som vi kan bruge på en børnehave eller noget andet. Og skal vi kunne tiltrække de mennesker, skal der jo også være et arbejde til dem her, og Aabenraa skal være et godt sted at bo. Den problematik er ens for alle borgmestre, uanset om det er mig eller en borgmester fra Hanstholm, siger Thomas Andresen.

Ifølge ham hænger erhvervsfremmeindsatsen derfor også sammen med en række andre faktorer som for eksempel, at byen skal være attraktiv ud fra mange forskellige parametre lige fra at få uddannelsesinstitutioner og statslige arbejdspladser til området.

– Samtidig skal der være mulighed for at få realkreditlån til en ny bolig.

Jeg går ikke ind for statslig indblanding, men jeg ser gerne en eller anden form for statslig garanti for, at man kan finansiere købet af et nyt hus her omkring, siger Thomas Andresen.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

KompletPris

Briller med glidende overgang fra 795,Vores priser er altid inkl. glas Bestil synstest pĂĽ louisnielsen.dk

Aabenraa Ramsherred 23 ¡ Tlf. 9632 5202

Standard Pentax glas med glidende overgang (indeks 1.5). Kan ikke kombineres med 2for1, 60+ eller tilbud. Š2015 Specsavers.

6

AABENRAA BUSINESS-SYD

Bettina Carstens har sammen med sin kæreste udviklet et digitalt hjælpemiddel, der ville gøre det muligt for børn og unge med autisme at Foto: Ulrik Pedersen kunne overskue, hvad de skal i løbet af dagen.

Ny app til børn med autisme Iværksætter Bettina Carstens fik ideen til et digitalt hjælpemiddel, der med en app til smartphone og tablets kan hjælpe børn og unge med autisme, ADHD eller andre diagnoser til at få bedre styr på deres hverdag. I dag er systemet udbredt til en lang række skoler.

I

nd i mellem kan de fleste mennesker have svært ved at overskue alt det, der skal nås derhjemme og på jobbet. Men lider man af autisme eller beslægtede diagnoser kan det være endnu sværere, understreger iværksætter Bettina Carstens.

– I institutioner arbejder man derfor meget med at gøre det visuelt for børnene, hvad de skal, siger hun.

Men det fungerer ikke for alle børn og unge, der har problemer med at få struktur på deres hverdag. Så i 2012 begyndte Bettina Carstens at undersøge mulighederne for at konstruere et elektronisk redskab til det samme: – Kunne man få det ind i deres mobiltelefoner, ville det være naturligt or børnene at anvende dette hjælpemiddel, siger hun.

De seneste 14 år har Bettina Carstens arbejdet med børn, der har autisme. Og da hun begyndte at un-

dersøge, hvilke digitale systemer der egentlig fandtes til at giv mere struktur på autisters hverdag, var resultatet nedslående.

Og hvad gør man så?

Bygge deres eget Joh, man gør det da bare selv.

Bettina Carstens besluttede sammen med sin kæreste at udvikle deres eget digitale hjælpemiddel, der ville gøre det muligt for børn og unge med autisme, ADHD eller andre lidelser at kunne overskue, hvad de skal gøre i løbet af deres hverdag.

Så Bettina Carstens samlever, Ole Thomsen, og faglærer Anders Gertsen foretog en markedsundersøgelse af, hvad en sådan app skulle indeholde.

– Vi kom frem til, at vi ikke kunne løfte opgaven alene. Blandt andet at få udviklet og programmeret softwaren koster rigtig mange penge, fortæller Betina Carstens.

De tre begyndte derfor at undersøge mulighederne for at få tilskud til at gennemføre deres projekt. Og det lykkedes dem efter halvandet år at få tre millioner kroner i tilskud og lån, og sammen med egne penge var der et økonomisk fundament at begynde projektet med. I september 2013 stiftede de virksomheden inhust ApS., der står for udviklingen af det nye digitale hjælpemiddel. I foråret 2014 var den første prototype klar, som blev testet i et pilotprojekt med 30 brugere på Fjordskolen i Aabenraa Kommune. Resultaterne fra projektet blev brugt til at videreudvikle systemet, der blev lanceret for alvor i

Hvad er autisme?

■ Autisme er en diagnose for lidelser, der er kendetegnet ved en anderledes, og ofte forsinket, udvikling på områderne socialt samspil, social kommunikation, social forestillingsevne og adfærd samt interesser.

Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation.

■ Opvækst, intelligens og omgivelsernes handlemåder har indflydelse på, hvordan og i hvilken grad vanskelighederne kommer til udtryk.

■ Anlægget for autisme er medfødt, men omgivelserne har stor betydning for, hvordan den enkelte person med autisme udvikler sig, og dermed for, hvor stort et handicap autismen vil være for den enkelte. september 2014. Og derfra gik det stærkt: I dag bliver det elektroniske hjælpemiddel ShowMyDay brugt på en række specialskoler og kommuner.

Systemet fungerer på den måde, at forældre og lærere kan indsætte de elementer, som børnenes dag består af. Og det kan børnene så se på deres app på deres iPhone eller anden smartphone, mens de voksne fra deres smartphones kan overvåge, om aktiviteterne rent faktisk bliver gennemført.

ShowMyDay er blevet implementeret i Aabenraa Kommune på Fjordskolen med 136 børn samt i Tønder, Sønderborg, Odense og Haderslev kommuner.

–I København har vi haft et kæm-

Betinna Carstens begyndte projektet efter at have konstateret behovet for et hjælpemiddel for mennesker med autisme.

pestort projekt, hvor vi har testet det på 14 skoler. Det hele drøner bare derudad, siger Bettina Carstens.

Vildt mange kontakter Efter en international konference om autisme i Odense, der blev afholdt i sidste måned, har virksomheden fået en række kontakter til folk både i Danmark og resten af Norden.

– Vi har fået vildt mange adresser med hjem, som vi glæder os til at kontakte, siger hun.

Forretningen er bygget op omkring at sælge licenser til systemet og abonnement på at opbevare brugernes data. Indtil videre er der blevet solgt godt 320 licenser til ShowMyDay. Denne forretningsmodel mener Bettina Carstens er tilstrækkelig holdbar til at kunne anvendes på markeder uden for landets grænser.

– Indtil nu har vi fulgt forretningsplanen til punkt og prikke, hvor vi er kommet frem til, at vi skal have sammensat en professionel bestyrelse til at hjælpe os videre med at udvikle forretningen til nye markeder, siger hun.

Ifølge hende har godt en procent af den danske befolkning en diagnose, der ligger inden for det, man kalder autisme.

– Så vi ved, at der er godt 50.000 mennesker, der har autisme i Danmark. Og så kan du jo selv regne ud, hvor der er i Tyskland, Norge, Sverige og andre lande, siger Bettina Carstens

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

HUSK FARS DAG FREDAG D. 5. JUNI

Find os på facebook - søg »mr herrehus«

menswear Nørretorv 2 · Aabenraa · Tlf. 74 62 21 76

s Sønderjylland ! største udvalg

8

AABENRAA BUSINESS-SYD

Erhvervsformand: Send flere på

EFTERUDDANNELSE I TYSKLAND I stedet for at sende medarbejderne på efteruddannelse herhjemme skal de sønderjyske virksomheder være bedre til at udnytte uddannelsesmulighederne på den anden side af grænsen. Formanden for Aabenraa Erhvervsforening savner bedre overblik over mulighederne i Nordtyskland.

I

stedet for at stå med ryggen til grænsen kan danske virksomheder få meget mere for pengene ved at vende sig om og udnytte potentialet i det tyske.

– Vi skal simpelthen have et bedre overblik over mulighederne på tværs af grænsen i stedet for at sende folk på uddannelse i Aarhus eller København, siger John Christensen, formand for Aabenraa Erhvervsforening.

Et godt eksempel er et samarbejde mellem transportvirksomhederne, der har iværksat en udvekslingsordning, hvor medarbejdere får mulighed for at prøve kræfter med udfordringerne i virksomheder på den anden side af grænsen. Det kan ruste danske virksomheder i det sydjyske til bedre at udnytte potentialet i det enorme tyske marked, mener John Christensen.

– Hvorfor ikke fremhæver alle muligheder i en cirkel omkring Aabenraa i stedet for at stå med ryggen til grænsen, lyder det retoriske spørgsmål fra John Christensen.

Ifølge ham får de fire sønderjyske kommuner gode muligheder ved at arbejde tættere sammen. Der kan for eksempel være meget at vinde ved at gå sammen i et mere formelt samarbejde for at tiltrække arbejdskraft.

– Jeg håber, at tre – måske fire – kommuner vil nærme sig hinanden i løbet af 2015. Vi mangler virkelig at få løftet markedsføringen af området.

Lokalt kender alle Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Men kommer vi længere væk, er der ikke mange, der ved, hvad de tre byer har at tilbyde, siger John Christensen.

Med opmærksomheden omkring krigen i 1864 er der kommet øget fokus på de kulturelle og historiske værdier i det sønderjyske. Nu skal erhvervslivet og kommunerne udnytte dette til at markedsføre sig bedre, mener han. For der vil være god brug for mere arbejdskraft til virksomhederne i kommunen, lyder pointen.

– Generelt kan vi mærke, at økonomien er ved at komme igang. Både udviklingen inden for eksporten og detailhandlen ser mere positiv ud. Og den erhvervspolitiske retning, som kommunen har sat, er i overensstemmelse med vores ønsker. Vi skal have mere ud af de penge, som vi bruger på erhvervsfremme, siger John Christensen.

Mere fokus Samtidig foreslår han, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner begynder at tale sammen om at give de unge bedre tilbud på tværs af grænsen.

– Vi har alle en interesse i at kunne holde vores arbejdskraft hernede.

Derfor burde vi finde ud af at gøre noget i fællesskab i stedet for at konkurrere mod hinanden. Hamborg ligger kun en time og 20 minutters kørsel væk. Det kunne vi godt sætte noget mere fokus på, siger John Christensen.

Ifølge ham er samarbejdsklimaet mellem erhvervsfolk i Sønderjylland og Slesvig-Holsten blevet langt bedre de sidste år.

– På mange områder eksisterer grænserne slet ikke mere. Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne mangler lidt mere for at komme med, men især skolerne er virkelig kommet fint op i gear. Og vi skal huske, at tyskerne tæt på grænsen har et lige så stort behov for at få et bedre samarbejde med os. Vi har brug for hinanden, siger John Christensen.

Skal han pege på nogle barrierer, ligger de blandt andet i, at de tyske kommuner er langt mindre beslutningsdygtige end de danske kommuner.

– Aabenraa Kommune har et meget større råderum for at tage egne beslutninger, end du vil finde i en tysk kommune. Der skal ikke meget til, før de er nødt til at spørge længere oppe i systemet. Det politiske system er noget tungere at arbejde med. Men viljen er helt klart til stede, siger John Christensen.

I dag er der danske studerende på for eksempel universitetet i

Op i gear

Et samarbejde på tværs af grænsen kan give erhvervslivet et betydeligt løft, mener formanden for Aabenraa Erhvervsforening, John Christensen.

Arkivfoto: Andre Thorup

Flensburg. Og der ligger gode muligheder for unge til at få en internationalt orienteret uddannelse ikke langt fra det sønderjyske, fremhæver John Christensen. Han opfordrer til, at man på begge sider af grænsen går sammen for at hjælpe den udvikling mere på vej. Her kan erhvervslivets organisationer gøre deres for at komme med viden og ønsker.

Markedsføre bedre – En anden udfordring er, at industri-

virksomheder i kommunen har svært ved at få faglært arbejdskraft. Og de søger den på den anden side af grænsen og længere oppe i landet. Her er udfordringen at få gjort de mennesker interesseret i at flytte til Sønderjylland. Vi har stadig barriere for, at folk flytter herned, siger John Christensen.

Selv om Aabenraa er en dejlig by, bør man også fremhæve nærheden til andre større byer som Sønderborg og Flensborg, mener han.

Med andre ord støtter Aabenraa Erhvervsforening byrådets plan om at samle alle kræfter inden for erhvervsfremme i en fælles indsats.

– Så det bruger vi en masse krudt på at komme med input til. Det er ekstremt vigtigt, at vi prioriterer rigtigt, så vi får mest muligt ud af de penge, vi investerer i det. Tidligere har vi skudt lidt med spredhagl efter alt, hvad der nu bevægede sig. Og det giver ikke altid den bedste effekt, siger han.

Ligesom borgmester Thomas Andresen fremhæver John Christensen også mulighederne for at markere de stærkeste erhverv i kommunen endnu bedre.

– Kommunen har hidtil været lidt tilbageholdende, men man er virkelig kommet op i gear i 2014 og specielt her i 2015. Nu begynder der virkelig at ske noget, siger han.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

TOM JONES LIVE

6. JUNI MØLLEPARKEN SØNDERBORG BILLETNET.DK - TLF. 70156565 NEMBILLET.DK KULTURISYD.DK FACEBOOK.DK/KULTURISYD TOMJONES.COM

Eneste koncert i DK i 2015

OUT NOW

10

AABENRAA BUSINESS-SYD

Iste fra Aabenraa skal ud i hele landet I løbet af de sidste to år er iste fra Butler Engros kommet på hylderne ude i de største danske supermarkedskæder.

Den lille virksomhed har satset på egne opskrifter. Og foreløbigt har forbrugerne taget godt imod den nye iste, der er i benhård konkurrence med de største varemærker inden for læskedrikke.

H

vor mange medarbejdere skal der til for at producere og sælge tusinde og atter tusinde liter iste til supermarkeder og restaurationer landet over?

Det korte svar på spørgsmålet er ikke 10, 20 eller 30.

Næh, Butler Engros har såmænd kun to ansatte, nemlig grundlæggeren Bjarne Jønson Buthler og hans svigerinde og partner Tina Jønson.

Virksomheden har i dag fem forskellige varianter af iste på markedet i danske supermarkedskæder som Fakta, Netto og Føtex. Også i grænsebutikkerne bliver Butlers iste i dag solgt i store mængder til danskere på jagt efter gode tilbud.

Skal man forstå, hvordan det kan lade sig gøre, er man nødt til at gå næsten ti år tilbage i tiden til 2006.

Da havde Bjarne Jønson Buthler åbnet sin egen restaurant, Cafe Butler, i centrum af Aabenraa. Efter at have færdiggjort sin uddannelse som kok ville han gerne have sit eget, der helst skulle adskille sig fra konkurrenterne.

– I cafeen gjorde han meget ud af, at maden skulle bestå af gode råvarer. Og al mad lavede han fra bunden ude i køkkenet. Hans mad var lækker, men han var ikke tilfreds med de drikkevarer, der blev langet over disken. Det meste var nøjagtigt det samme, som andre cafeer havde på køl, siger Tina Jønson.

Så hvorfor ikke også lave sine egne drikkevarer?

En kort stund overvejede Bjarne Jønson Buthler at brygge sin egen øl.

Men dengang væltede det frem med små nye bryggerier, så det var der ikke noget særligt ved.

– Efter at have summet lidt over det kom han på at lave iste. Så hver dag stod han ude i cafeens køkken med store gryder med iste. Kanderne med

iste kom på køl, så de var klar til åbningstid, fortæller Tina Jønson.

Ikke kogeplader nok Ifølge hende tog kunderne i restauranten godt imod isteen. Indkøbere fra detailkæder kom også forbi for at forhøre sig om mulighederne for at få det ind i deres sortiment. Og nogle cafeer i Sønderborg og Haderslev spurgte, om de ikke kunne købe isteen.

Med andre ord begyndte efterspørgslen at stige til et så højt niveau, at medarbejderne i cafeens køkken beklagede sig over, at der knap var kogeplader at lave mad på med al den iste. I første omgang forsøgte Bjarne Jønson Buthler sig med at producere isteen i nye lokaler på nogle 300 liters tanke, hvor han med håndkraft blandede og tappede den på fem liters beholdere – de såkaldte bag-in-box. Umiddelbart var den størrelse jo fin til cafeer og andre restauranter.

Til gengæld passede det ikke rigtigt til supermarkeder. De færreste forbrugere køber iste i de mængder - og da slet ikke iste fra et lille ukendt mærke, som de sjældent har smagt før. Forbrugerne skulle have andre tilbud på hylderne end storkøbsprodukter. Derfor ændrede han størrelsen til en treliters boks.

Bjarne Jønson Buthler begyndte at få ambitioner om at udvide forretningen, så for to år siden fik han overtalt sin svigerinde til at gå med i projektet. Og ikke mindst kvitte sit gode, faste job med månedsløn, pensionsordning og seks ugers betalt ferie på industrivirksomheden Abena.

Har ikke fortrudt – Da Bjarne først spurgte, sagde jeg nej. Jeg turde ikke. Jeg går for meget med livrem og seler. Samtidig var jeg meget glad for mit job hos Abena og de udviklingsmuligheder, jeg havde i

’

Man må bare springe ud i det og give det to, tre eller fire år. Nu prøver vi, om projektet kan bære, og kan det ikke det, så har det været en fantastisk spændende rejse.

Tina Jønson partner i Butler Engros

virksomheden, siger Tina Jønson.

Men ved nærmere eftertanke besluttede hun sig så alligevel for at gå ind i projektet. I Abena arbejdede den tidligere sygeplejerske med salg. Og måske var det alligevel ikke så uoverskueligt at gå til, selv om det var nogle helt andre produkter. Foreløbig har hun ikke fortrudt.

– Man må bare springe ud i det og give det to, tre eller fire år. Nu prøver vi, om projektet kan bære, og kan det ikke det, så har det været en fantastisk spændende rejse, siger Tina Jønson.

I dag sælger Butler Engros sin iste til restauranter rundt om i Danmark gennem forskellige grossister. Fra 2013 til 2014 fordoblede den lille virksomhed sin omsætning. Der blev alene solgt 100.000 bokse á tre liter stykket.

– Men skal man have volumen og blive kendt blandt forbrugerne, skal produkterne for alvor ud i detailhandlen. Her i Sønderjylland ved

mange, hvem Butler er. Men kommer man op forbi Kolding, er der færre, som kender os, siger Tina Jønson.

Hun fortsætter: – Mens vi ikke har tjent så meget her de første år, kan vi dog se, at vi har fat i noget af det rigtige. Når vi står og udleverer smagsprøver i supermarkederne, får børnene lov til at smage, så snart mødrene hører, at isteen er baseret på rigtig te, urter og frugter uden brug af kunstige farvestoffer. Og sukkerindholdet er også væsentligt lavere i vores produkter end i andre læskedrikke.

Ud til tankstationer Indtil videre er det lykkedes at komme ud i to af COOP's kæder, nemlig Irma på Sjælland og den landsdækkende Fakta-kæde. Dansk Supermarked er også kommet på listen over aftagere med Netto, Bilka og Føtex med salg af isteen i halvliters plastikflasker.

– Vi vil også rigtig gerne ud til tankstationer for at blive mere kendte i markedet. På en Statoil- eller Shelltankstation kommer der jo mange mennesker, som ikke nødvendigvis er fra Sønderjylland, siger Tina Jønson.

Samtidig vil den lille virksomhed gerne de næste år øge sit salg i den danske detailhandel for at få budskabet om produkterne ud i markedet. Her er det ambitionen at komme endnu videre ud end det danske marked med deltagelse på en international fødevaremesse i Köln.

– Så fremtiden skulle gerne give os en større omsætning i det danske marked og et eksporteventyr, siger Tina Jønson.

Tekst: Peder Bjerge, tema@jv.dk Fotos: Hans Christian Gabelgaard, hcg@jv.dk

BUSINESS-SYD

AABENRAA

11

Tina Jønson fra Butler Engros fremhæver, at der ikke er skyggen af kunstige farvestoffer i virksomhedens iste, og at sukkerindholdet er en del lavere end i andre læskedrikke på markedet. Isteen er baseret på masser af rigtig te, urter og frugter.

De fleste af Butler Engros' istevarianter er sødet med et naturligt udtræk fra Steviaplanten i stedet for almindelig sukker, forklarer Tina Jønson.

12

AABENRAA BUSINESS-SYD

Rift om trehjulede cykler til voksne Gennem tre ürtier har Jørn Iversen opbygget en forretning med salg af trehjulede cykler til Ìldre og handicappede.

Nu forsøger hans virksomhed at komme ind pü et nyt marked, nemlig børnefamilier i byerne.

D

e fleste af os er begyndt med en trehjulet cykel. Og som vi husker, var det det nemmeste i verden. Alligevel insisterer Jørn Iversen pĂĽ at undervise sine kunder i at køre pĂĽ de trehjulede cykler, som hans virksomhed, Jørn Iversen Rødekro ApS, AktivLiv, producerer i Rødekro. â&#x20AC;&#x201C; Før vi gjorde det, fik vi i omegnen af 50 procent af cykler retur fra kunderne. De kunne ikke bruge dem, siger han.

SĂĽ nĂĽr kunder henvender sig til Jørn Iversen Rødekro ApS., bliver den solgt sammen med en instruktion i forskellen pĂĽ at køre pĂĽ tohjulede og trehjulede cykler. â&#x20AC;&#x201C; Hvis folk kører pĂĽ en trehjulet cykel med to baghjul, mĂĽ de ikke lĂŚne kroppen ind i svinget, nĂĽr de

drejer. Hvis man cykler pü en cykel med mere end to hjul, bliver man afhÌngig af det underlag, man kører pü. Skrüner underlaget til højre, hÌlder cyklen ogsü til højre siger Jørn Iversen.

Og lÌner brugerne sig sü den forkerte vej, kan de risikere at vÌlte eller køre i grøften. Den slags undgüs med lidt instruktion ved salget.

Ny cykeltype pĂĽ vej Jørn Iversens forretning koncentrerer sig om at producere trehjulede cykler til ĂŚldre og handicappede. Og den ekspertise er opbygget gennem mere end tre ĂĽrtier fra hovedkvarteret i det nedlagte landbrug ved Rødekro. â&#x20AC;&#x201C; Og da vi var gode til dette, har vi udviklet en ny cykeltype, som henvender sig til et nyt publikum, nemlig

unge børnefamilier i byerne, siger han.

Forretningen med 10 medarbejdere har ogsü eksport af de trehjulede cykler til blandt andet Norge, Sverige og Tyskland. Den samlede produktion ligger mellem 500 og 600 stk. om üret. Hovedparten af disse cykler bliver produceret af hans medarbejdere med bistand fra en underleverandør, der ogsü er placeret i Aabenraa Kommune. Ved siden af dette forretningsomrüde sÌlger virksomheden ogsü en rÌkke andre hjÌlpemidler som rollatorer og el-scootere.

I Danmark sĂŚlger han mange cykler til kommuner, der bevilger disse til borgere. â&#x20AC;&#x201C; Men vi sĂŚlger ogsĂĽ til forbrugere, der gerne vil fortsĂŚtte med at cykle, selv om de er kommet op i ĂĽrene,

siger Jørn Iversen.

Og selv om mange kommuner er mindre villige til at bevilge den type hjÌlpemidler til deres borgere, ser Jørn Iversen stadig meget lyst pü fremtiden.

Der bliver stadigt flere ĂŚldre. Og hvor ĂŚldre medborgere i dag mĂĽske ikke har sĂĽ mange penge, vil de nĂŚste generationer af pensionister have langt bedre rĂĽd â&#x20AC;&#x201C; og de vil e vĂŚre langt mere orienterede i retningen af at holde sig aktive., mener han.

Den lille forfĂŚngelighed Og denne del af markedet â&#x20AC;&#x201C; de ĂŚldre â&#x20AC;&#x201C; kan ogsĂĽ vĂŚre interesseret i den nye cykel, der henvender sig til børnefamilierne i byerne, mener Jørn Iversen. â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ kan de ĂŚldre sige, at de har

R5 35 )&0)5' 5gjf5 5 5%, ( ,65 ,5,ĸ%% ,5ih7il5' . ,< R5 3.5!& --/!65 ,5% (5&Ä? . 50#( / -* ,.# ,5)*5.#&5lff5%!8

R5 #5" ,5)!-ĂĽ5%Ä? .5 .5Ĺ&#x201A;#- -/!65 ,5&Ä? . ,5)*5.#&5hkff5%!8 R5 Ä?, ,5 (' ,%65 3 -0 ,#! 65 .) %")&'5)!5 3-%& (

BUSINESS-SYD

AABENRAA

13

Her er den nye trehjulede cykel, der henvender sig til børnefamilierne i byen, som har brugt for lidt ekstra plads på cyklen, men ikke behov for en bil.

Med en helt ny cykeltype henvender Jørn Iversens virksomhed til et helt nyt marked, nemlig unge byboere. valgt denne type cykel, ikke fordi de er blevet gamle, men fordi de har brug for den ekstra plads til større indkøb eller til at transportere børnebørnene, når de kommer på besøg, smiler Jørn Iversen.

Ifølge ham skal man nemlig ikke

underkende, at kunderne ikke har lyst til at se sig selv som ”gamle” eller ”seniorer”. Denne gruppe af kunder er langt mere ungdommelige end tidligere.

– I dag taler vi jævnligt med folk, der er fyldt de 85 år eller mere, som

har fundet vores produkter på nettet, siger Jørn Iversen.

Sælges også over nettet Selv om det er en stor fordel at få kunderne i tale over nettet på virksomhedens webshop, er det stadig

Foto: Timo Battefeld

nødvendigt at yde ekstra service.

– Selv om folk klikker køb på nettet, får de besøg af os. Vi skal vide noget mere om, hvilken cykel de har behov for. Vi producerer og leverer den sammen en instruktion i, hvordan den bruges, siger Jørn Iversen.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

14 AABENRAA BUSINESS-SYD

Undgå at medarbejdere GÅR PSYKISK NED Psykolog Jörg Albers har skabt et tilbud til det offentlige og det private erhvervsliv, der kan forhindre, at medarbejdere går psykisk ned.

S

ocialrådgivere kan komme ud for, at deres klienter i afmagt råber ad dem. Kunder, der får afslag på et lån, siger grimme ord til bankmedarbejderen hen over skrivebordet. Eller hvad med kundeservice, der må lægge øre til rasende telefonopkald?

Hver for sig noget man kan ryste af sig, før man går videre med arbejdsdagens gøremål.

– Men mange små ubehagelige oplevelser kan hobe sig op. Jeg har udviklet en model, hvor man hjælper medarbejderne til at få afviklet alle de dårlige oplevelser og komme videre, siger psykologen Jörg Albers.

Virksomheden Essential Exposure Institute blev stiftet november 2014

af Jörg Albers, psykolog og specialist i kognitiv adfærdsterapi, efter han begyndte som selvstændig praktiserende psykolog. Ideen var at tilbyde arbejdspladser en metode til at bearbejde ubehagelige og voldsomme oplevelser og på den måde skabe et bedre arbejdsmiljø.

– Tag socialpsykiatrien i Sønderborg, som jeg har arbejdet med. Her er godt 80 medarbejdere, som ikke kan undgå ubehagelige oplevelser som at blive truet eller anden grænseoverskridende adfærd, siger Jörg Albers.

– Det kan ovære en telefonsamtale, hvor man oplever, at der bliver talt ned til en. Man kan møde et menneske, der er påvirket af alkohol. Eller

man kan opleve at blive latterliggjort overfor andre mennesker. Tag for eksempel min egen datter, der har arbejdet på et callcenter. De to eneste samtaler, hun kan huske, var dem, hvor hun blev svinet til. Og det er jo ud af mange hundrede opkald, som er gledet fuldkommen i baggrunden i forhold til de to dårlige.

Overset i travlhed Og hober denne type af hændelser sig op, kan medarbejderne risikere depression, søvnbesvær, træthed eller blot psykisk overfølsomhed, hvor de reagerer uforholdsmæssigt stærkt på mindre situationer.

– På arbejdspladserne overser man ofte denne ophobningseffekt, som i

værste fald betyder, at medarbejdere går ned med stress. Jeg kommer så ind i billedet, når der bliver behov for at få ryddet op.

– Jeg får sat disse mindre hændelser på dagsordenen, som ellers nemt kan blive overset eller glemt. Har en hjemmehjælper været ude for en grænseoverskridende opførsel, er der sjældent tid til at tage sig af det, før man skal videre på sin næste opgave, siger Jörg Albers.

Til dette formål har hans virksomhed, Essential Exposure Institute udviklet en metode, så man som kolleger på arbejdspladsen sammen systematisk kan få behandlet disse oplevelser.

– Her arbejder man efter faste strukturer til forskel fra, at man lige får luft

Stenbjerg A/S Ejendomme

Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis!

Få Danmarks spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin der

målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.

Registrer dig ved at gå ind på erhvervdanmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden.

Husk – det er helt gratis!

Ønsker man at leje en ganske særlig bolig eller bare en almindelig én?

Stenbjerg Ejendomme A/S

Søndergade 20 • 6200 Aabenraa • Tlf. 73 68 00 12

Scan QR-koden og modtag ErhvervDanmark gratis!

BUSINESS-SYD

AABENRAA

15

Jörg Albers, psykolog, tilbyder arbejdspladser en hurtig og effektiv metode til systematisk at bearbejde medarbejdernes ubehagelige og voldsomme oplevelser og på den måde skabe et bedre arbejdsmiljø. Foto: André Thorup ved at nævne det over for en kollega.

Ofte tager det mellem 15 og 30 minutter at gennemgå det i en gruppe, siger Jörg Albers.

E-learning Ifølge ham vil det resultere i mere robuste medarbejdere og et mindre sygefravær blandt dem.

Efter at have arbejdet med disse

forløb i Aabenraa og Sønderborg kommuner er planen, at Jörg Albers vil uddanne psykologer til denne type opgaver. Ideen er at sprede modellen ud over landet og flere brancher.

– I næste fase skal tilbuddet udvides fra at være en personlig kontakt til at kunne foregå som e-learning, så der bliver hurtigere adgang til at få

den rigtige coaching. Det er på tegnebrættet, siger Jörg Albers.

På længere sigt forestiller han sig samarbejde med forsikringsselskaber, så disse kan tilbyde psykisk førstehjælp til deres kunder.

Har man for eksempel været ude for et mindre trafikuheld, skal ens forsikringsselskab kunne tilbyde adgang til et elektronisk program til

OBS: Der er Livemusik i Fox and Hounds HVER fredag og lørdag i hele december

at komme af med de ubehagelige Af Peder Bjerge, oplevelser på en hensigtsmæssig tema@jv.dk måde.

– Det skal være de næste trin i min forretning, fortæller han.

I dag har hans virksomhed til huse i Udviklingspark Aabenraa, hvor kommunen også har vist interesse for at etablere det for enkelte afdelinger i Social og Sundhed

F. eks. Julebuffet

All inclusive I eget lokale ved min. 25 personer

Der er knald på vores julefrokoster...

Snart skal årets store julefrokost planlægges – og der er rift om pladserne. Book festen i god tid – så kan du gå på sommerferie med god samvittighed

• • • •

Velkomstdrink Stor lækker traditionel julebuffet Øl, vand, vine, alm. spiritus og snaps i 7 timer.

Kaffe og cognac Hotdogs til natmad

Pr. person

kr. 695,Overnatning ifm. med julefrokost Enkeltværelse inkl. morgenmad kr. 500,Dobbeltværelse inkl. morgenmad kr. 700,-

BEST WESTERN H.P. Hanssens Gade 10 - 6200 Aabenraa | Denmark Tlf. +45 74 62 26 22 - info@foxaabenraa.dk

Ring på 74 62 26 22 og få et godt tilbud

16

AABENRAA BUSINESS-SYD

â&#x20AC;&#x2122;

Man kan indarbejde det i dit sportstøj, sü det müler, hvor meget luft du indünder, mens du dyrker sport.

Benjamin Thomsen ingeniør og partner i Leap Tecnnology A/S

Projektmagerne Fra en tidligere produktionsskole i landsbyen Bjerndrup satser fire ingeniører pü at skabe en teknologisk virksomhed, der skal hjÌlpe andre med at skabe nye produkter med avanceret teknologi som for eksempel intelligent sportstøj.

FortsĂŚttes side 18

RĂĽd til advokat

Vi arbejder Vi arbejder med med en en bred bredvifte vifteafaf sager, sager,herunder retssager, hushandler, skilsmisser, forÌldreherunder retssager, hushandler, familieret, myndighed, bopÌl og samvÌrssager, lejeret,lejeret, aftaleog køberet, inkasso, socialret, aftale- ogerstatningsret, køberet, erstatningsret, dødsbobehandling og testamenter inkasso, dødsbobehandling og testamenter samt international kontraktsret .

â&#x20AC;˘ Om-, til og nybygning â&#x20AC;˘ Murreparationer og flek Mu epa at o e og oge flisearbejde â&#x20AC;˘ BadevĂŚrelse â&#x20AC;˘ BadevĂŚrelse og flisearbejde â&#x20AC;˘â&#x20AC;˘ Diverse Diverse støbearbejder støbearbejder

Alt inden for snedker og tømrer arbejde udføres Kontakt os og fü et tilbud udfÌrdiget sü i kender prisen og ikke blir overrasket over ekstra regninger.

MURERMESTER

FĂĽ dit hus efterisoleret med isover

Willi H. Tästensen

Rüd til Advokat ¡ Bjerggade 4K ¡ 6200 Aabenraa mail@raadtiladvokat.dk ¡ www.raadtiladvokat.dk Afdelingskontorer ogsü i Fredericia, Roskilde og København

seminarcenter

Ç Ç Ç Í&#x2DC;ĹŹĹśĹ?Ç&#x20AC;Ć?Ä?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?Í&#x2DC;Ä&#x161;ĹŹ

Ĺ?ĹŻÄ&#x161;ƾŜĹ?Ć?Ć?Ć&#x161;Ä&#x2021;ĆŠÄ&#x17E; <ĹśĹ?Ç&#x20AC;Ć?Ä?Ä&#x17E;Ć&#x152;Ĺ?

Kulturhistorisches Zentrum der deutschen Minderheit in Dänemark Vi er det kulturhistoriske centrum for det tyske mindretal.

Vi glĂŚder os over at have tĂŚt samarbejde med den danske

laver grĂŚnseoverskridende projekter i hele Europa.

- seminar- eller konference

ĂĽbent seminarprogram historiske rundvisninger og foredrag klatreanlĂŚg i skov lydstudie fotovĂŚrksted n teatersal m/stor scene amphiteater (Ă&#x2DC; 750 pers.) overnatninger - sĂĽvel for grupper som private

teltplads grill- og lejrpladser idrĂŚtspladser mindretallets hjerte - ĂĽben for alle!

Ă&#x2DC;D

EK

06

Marianne Betzer Advokat Tel: 42 52 22 60 mail@raadtiladvokat.dk

Vi er autoriseret indblĂŚser.

R

Michael Gabrielsen Adv. fm Tel: 30 56 56 40 michael@raadtiladvokat.dk

KRAVLUNDVEJ 10 6360 TINGLEV TLF. 74 64 39 11 BIL 20 23 19 11

RO

3 T L F. 4 0 3

85

Vi tilbyder ogsĂĽ thermografering, sĂĽ du kan se hvor kulder komme ind.

Peter Nissens Tømrer og Snedkerforretning Kirkegade 32 ¡ HjordkÌr ¡ 6230 Rødekro ¡ Tlf. 40338506 peter@peternissen.dk ¡ www.peternissen.dk

BJ

STILLADSER

HjĂŚlper jer i vejret

VI TILBYDER LEJE OG MONTAGE AF: t '"$"%&45*--"%4&3 t .63&345*--"%4&3 t 1&340/ ."5&3*"-&)&+4 t "3#&+%41-"5'03. t 36--&45*--"%4&3 t #:((&)&(/ t '"-%4*,3*/(&3

Kathale 37 ¡ 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 26 28 www.bj-stilladser.dk

BUSINESS-SYD

AABENRAA

17

Sammen med to andre ingeniører, Rahaimullah Saban og Adam Poole, har de to danskere, Benjamin Thomsen (t.v.) og Kim Lorenzen stiftet virksomheden Leap Technology A/S. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

A/S KONTAKT OS PĂ&#x2026; TLF.

7526 9238

SALG AF FLISER OG BELĂ&#x2020;GNINGSSTEN 3FUVSUBHOJOH BG HBNMF Ă˝JTFS J DPOUBJOFS

UDLEJNING t 1MBEFWJCSBUPS t 'MJTFLMJQQFS t $POUBJOFSF t 5WBOHTCMBOEFS t .JOJTJMP PH 4JMPFS

LANDSDĂ&#x2020;KKENDE SILOSYSTEM .Â&#x201C;SUFM PH DFNFOU MFWFSFU J TJMPFS HJWFS NBTTFS BG GPSEFMF 7J MFWFSFS J IFMF %BONBSL

Se vores nye hjemmeside:

TOTAL LAVPRIS Fra kr. pr. m2

59,-

SALG t ,OVTU CFUPO t (SVTHSBWNBUFSJBMFS t 'VOEBCMPLLF t 'VOLUJPOTNÂ&#x201C;SUFM t 3FDFQUNÂ&#x201C;SUFM t 7Ă&#x152;ENÂ&#x201C;SUFM

www.

VOGNMAND

.dk

18 AABENRAA BUSINESS-SYD

Benjamin Thomsen begyndte 1. april sidste år med at arbejde fuld tid på den nye virksomhed.

Foto: Hans Chr. Gabelgaard

V

ed første øjekast synes den tidligere produktionsskole på Bjerndrup Bygade forladt. Overladt til stilhed og forfald.

Men på gårdspladsen vidner et par biler om, at der er noget i gære. En gruppe iværksættere er i færd med et nyt projekt på den gamle skole.

Benjamin Thomsen og Kim Lorenzen viser den tidligere kantine frem, hvor tomme stole venter på, at der sker noget. Inde på de tidligere administrationskontorer har de to ingeniører deres kontor. Sammen med to andre ingeniører, Rahaimullah Saban og Adam Poole, har de to danskere stiftet virksomheden Leap Technology A/S, med hovedkvarter her i landsbyen lidt syd for Aabenraa.

– Vi har en række forsknings- og udviklingsprojekter i gang, hvor vi sammen med andre virksomheder undersøger mulighederne for at bruge vores teknologi og viden sammen med deres produkter, siger Benjamin Thomsen.

Opsigt i erhvervslivet De fire arbejder med en teknologi kaldet ”electroactive polymers” – forkortet til EAP. Det er materialer, der har den samme blødhed og styrke som for eksempel musklerne i menneskekroppen. Hermed kan man konstruere sensorer eller dele af aktuatorer, som er motorer til at bevæge alt fra hospitalssenge til solceller, i fleksible materialer i stedet for stive komponenter som metal eller plastik.

Og disse teknologiske muligheder har vakt opsigt i erhvervslivet.

– Mange store virksomheder har set, at de kan bruge denne teknologi i deres eksisterende produkter. Men de mangler nogle som os, der kan hjælpe dem med at integrere teknologien i produkterne, siger Benjamin Thomsen.

Kim Lorenzen nikker: – Med teknologien kan en gravko styres mere præcist. Med EAP får du en billig, fleksibel løsning, som du kan

smide væk og erstatte med en ny, hvis den går i stykker.

Benjamin Thomsen supplerer med, at ud over de industrielle anvendelsesmuligheder kan producenter af sportstøj også anvende eap-teknologien.

– Mange arbejder for eksempel med noget, der kan måle vores åndedræt eller puls, når vi er ude at motionere.

Man kan også indarbejde det i dit sportstøj, så det måler, hvor meget luft du indånder, mens du dyrker sport, siger han.

Mål med sportstøjet Og netop dette er et godt eksempel på de forretningsmuligheder, som Leap Technology satser på at udnytte i fremtiden. Så i stedet for at motionsløbere bærer et dyrt og kluntet ur, kan de blot nøjes med at tage deres sportstøj på, når de vil ud på asfalten. Eller patienter kan med intelligent tøj overvåge deres helbredstilstand .

– Uden at nævne navne har vi en canadisk kunde, der har meget store ambitioner og armbevægelser i forhold til at udvikle intelligent tøj. Det kan netop være sportstøj, beklædning til patienter eller udstyr til militæret. Vi ser en lang række muligheder for at udvikle nye intelligente løsninger til beklædning, siger Benjamin Thomsen.

Kim Lorenzen fortsætter: – Vi ved ikke noget om tøj eller anatomi, men vi ved en masse om, hvordan de forskellige materialer fungerer med vores teknologi. Og vi har en ekspertise i, hvordan man laver en serieproduktion af denne type sensorer, siger han og peger på det, der mest minder om sort båndlakrids.

Kolleger fra Danfoss De fire partnere har opbygget deres viden om EAP-teknologien som kolleger i Danfoss-koncernen.

– Vi var fire gutter, der kom på de samme tanker uafhængigt af hinanden.

Vi kunne se, at der var muligheder i at servicere kunderne med de små styktal

EAP ■ Electroactive Polymer (EAP) er groft sagt materialer, der kan skifte form, når de bliver stimuleret med et elektrisk felt.

■ Denne teknologi er ikke ny. I 1880 observerede den tyske fysiker og senere vinder af Nobelprisen Wilhelm Röntgen, at gummi ændrer karakter, når han udsatte det for et elektrisk felt. Siden dengang er der sket en rivende udvikling af de typer af EAP-materialer.

i stedet for de store serieproduktioner.

Man er nødt til at starte et sted, siger Kim Lorenzen. Han og Benjamin Thomsen begyndte 1. april sidste år med at arbejde fuld tid på den nye virksomhed, hvor de samtidig fungerede som konsulenter for andre virksomheder.

– Vi er så i en fase, hvor vi arbejder med en række forsknings- og udviklingsprojekter og samtidig sælger vores standardprodukter, der hjælper kunder med en bedre forståelse af teknologien.

Og får vi en forespørgsel fra en virksomhed på at udforme noget på en bestemt måde, gør vi det og tager nogle kroner for det, siger Benjamin Thomsen.

Ifølge ham skal produktionen fra 1. juni foregå fra lokalerne på den gamle produktionsskole.

– Vi skal holde hovedet oven vande, indtil vi får etableret en løbende produktion. Men når vi i slutningen af året når frem til at have en eller flere ”fundede” produktudviklingsprojekter i gang, kan vi blive mere fokuseret på vores primære forretning, siger Benjamin Thomsen.

Og selv om det kunne synes som sin sag at sige farvel til en fast hyre med pension og feriepenge, har det ikke fået de to iværksættere til at ryste på hænderne.

– Vi må tage det som det kommer og tro på det. Nu er det gået for to mand i et helt år. Det er gået fint, selv om det kræver rigtigt meget arbejde. Vi tror på det, men vi har jo ikke taget store lån i vores huse for at realisere det. Går det galt for os, sker der jo ikke andet end, at vi i en periode har tabt vores løn, siger Benjamin Thomsen.

Ifølge ham vil der fra juni være tre fuldtidsansatte ingeniører og en produktionsmedarbejder i Leap Technology. Og inden årets udgang forventer han, at der vil være otte til 10 medarbejdere.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

AABENRAA

ŐĞŶƉƌŽĚƵŬƚŝŽŶ

9 9 9 9

9L OHYHUHU E\JJHUL IRU SHQJHQH

:ŽƌĚĂƌďĞũĚĞƌ <ůŽĂŬĂƌďĞũĚĞƌ ĞƚŽŶĂƌďĞũĚĞƌ DƵƌĞƌĂƌďĞũĚĞƌ

^ƆŶĚĞƌďŽƌŐ ŝŽŵĂƐƐĞĂŶůčŐ

x x x x

dŽƚĂůĞŶƚƌĞƉƌŝƐĞƌ ,ŽǀĞĚĞŶƚƌĞƉƌŝƐĞƌ &ĂŐĞŶƚƌĞƉƌŝƐĞƌ ^ƉĞĐŝĂůĞ ŝ ďLJŐŶŝŶŐƐĞŶƚƌĞƉƌŝƐĞƌ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ƐŽůǀĂƌŵĞĂŶůčŐ ƐĂŵƚ ĨŽƌďƌčŶĚŝŶŐƐĂŶůčŐ ƚŝů ďŝŽďƌčŶĚƐĞů

sŽũĞŶƐ ĂŵǀĂƌŵĞůĂŐĞƌ

Ğ Ğƌ Ŷ Ž

t Sejlmagere t Sadelmagere t Møbelpolstrere t Møbelindustri t Solafskærmning t Bådkalecher t Presenninger t Skilteindustri t Øvrige industri

Receptionen er fredag d. 12. juni

<ŽŶƚĂŬƚ ŽƐ Ɖ < Ŭ

Cesco er leverandør af kvalitetsmaterialer til

LJŐŐĞƌ ĨĨŽƌƉĞŶŐĞŶĞ͘ĚŬ ŽŐ Ĩ ĚŬ Ĩ Ğƚ ƚ Ƶ Ƶ

Ğ ŬĂŶ ƐŝŐĞ ŶĞũ ƚŝů Ŭ

CESCO A/S · Ørnevej 4 · 6705 Esbjerg Ø Tlf. 5944 5005 · Fax. 5944 4914 E-mail: info@cesco.dk · Online shop: www.cesco.dk

19

Hvad kan vi gøre for din virksomhed?

I Aabenraa Kommune vil vi vores virksomheder. Vi vil understøtte dem i at skabe vækst og værdi. Derfor har vi skruet op for vores erhvervsservice og lanceret en række nye tilbud.

Vil du drive virksomhed hos os? Eller gør du det allerede? Uanset hvad står vi klar til at hjælpe dig og din virksomhed med udfordringer og potentialer.

Erhvervspiloten - én indgang til kommunen for erhvervslivet ”Vi var interesseret i nabogrunden på ca.

30.000 m2 til udvidelse af virksomheden, men havde behov for en lokalplansændring for at kunne bruge grunden – jeg tog kontakt til Erhvervspiloten i Aabenraa Kommune, der tog hånd om processen.

Vi havde en fantastisk god dialog og et godt samarbejde med erhvervspiloten, der rådgav og orienterede os professionelt under forløbet og fik lokalplansændringen gennemført, så vi er nu klar til at udvide virksomheden”.

Læs mere om Erhvervspiloten på: www.aabenraa.dk/erhverv www.aabenra raa.dk/erhverv

Jörg Albers, klinisk psykolog, psykologisk korttidsterapi, Essential Exposure Institute www.jorgalbers.com

Anne Therkelsen Schultz, medejer af det døgnåbne Børnehuset Evigglad www.boernehuset-evigglad.dk

Business2Student skaber netværk Busin mellem studerende og erhvervslivet melle grænselandet i græ havde behov for at få udviklet en ”Jeg h strategi- og forretningsplan for kommerstrate cialisering af en ny behandlingsmetode i cialise min vvirksomhed. Gennem Business2Student fifik jeg kontakt til Akademikerkorpset og tre kvalificerede studerende, der fik min vvision og mission omsat til en konforretningsplan. De tænkte ud af kret fo boksen, kom med kreative løsninger, så bokse udfordringerne fra et andet perspektiv udfor gjorde det nemt for mig at gribe fat i og gjo muligheder, så behandlingsmetoden nye m markedsføres og udvikles med forskkan m ningsmidler”. nings

Gratis vejledning, information og netværk til nye virksomheder ”Erhvervenes Hus Aabenraa har igennem vores proces med at starte privat institution med fleksible åbningstider været en stor hjælp. De har hjulpet os - og gør det stadig - når vi har brug for det, og kommer med input til vores videre arbejde – bl.a. vejledte de os med spørgeskemaer, så vi fik de resultater og svar, som vi havde brug for. De er utrolige gode at sparre med, der er altid én i huset, der kender til vores projekt, og de arbejder utrolig godt sammen på tværs af deres kompetencer.

Vi ville ikke være der, hvor vi er i dag, hvis ikke det var for den hjælp, vi har fået fra Erhvervenes Hus Aabenraa”

mere om Business2Student på: Læs m www.ehaa.dk/projekter/business2student www.

Læs mere om iværksætterservice på: www.ehaa.dk/firmaetablering

Erhvervenes Hus Aabenraa Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa T: 7362 2020 F: 7362 2021 E: post@ehaa.dk

Jan Knudsen, adm. direktør i Krone ScanBalt A/S www.scanbalt.dk

ehaa.dk

aabenraa.dk