20 sider tillæg om Billund Kommune
Newspaper design is an intricate, often complicated process. Without henvis MÅNEDSMAGASINET
BUSINESS-SYD
28. juni 2015
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
Havne i hård kamp med udlandet De danske havne har fremgang, men konkurrencen fra de udenlandske havne er stor, så der er brug for at gøre de danske havne mere effektive, lyder det fra Gitte Lillelund Bech, direktør for brancheorganisationen Danske Havne. SIDE 18-21
Business-Syd udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten
2
BUSINESS-SYD
INDHOLD
side 4 Fisk, fuel og fede adresser
Regionalt store firmaer presses af de globalt store
side 4
Virksomheder under pres udvikler nye produkter
side 6
Ilt til en udfordret vognmandsbranche
side 10
Golfdrømme på nyt virtuelt rejsemagasin
side 11
De sender stumper fra Vejle til CERN
side 12
Hver anden ost i verden gror med Gråsten-enzym
side 14
Danske havne skal være stærkere
side 18
emmede af duften af halvrådden fisk,
En ny fremtid for Sønderborg Havn
side 23
mågerne fløj lavt og de blå fiskekuttere
Fra erhvervshavn til forlystelseshavn
side 26
I Af Per Guldberg Klausen pgk@jv.dk
Artikler
ndrømmet. Jeg er lidt af en nostalgiker. Jeg kan ofte længes tilbage til de "gode gamle dage". Dengang de danske havne
tuk-tuk'ede stille ind og ud af havnen. De dage er for længst overstået. I de gode gamle dage var der flere end 500 blå kuttere i Esbjerg. Er der et par stykker tilbage i dag? Fiskeriauktionen er borte, og det samme er meget af den fiskerirelaterede industri. Men har det fået havnen til at gå i stå? Nej da. Nu handler det om olierigge, vindmøller, import og oplagring af nye biler og meget, meget mere. Der har ikke været mere gang i Esbjerg Havn, end der er nu. Sådan er det mange andre steder. Engang store og betydende fiskerihavne er blevet centre for import af kunstgødning, kul, biler og landbrugsprodukter. Andre er blevet
side 12
side 14
krydstogthavne og meget, meget mere. En havn er ikke længere synonym med fiskeri. Nogle er blevet til særdeles eksklusive beboelseskvarterer og huser ofte også liberale erhverv – og i Esbjerg både en byret og en landsret.
BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk
Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500 ANSV. REDAKTØR: Peter Orry
REDIGERING OG LAYOUT: Bente Pedersen Kent Hansen Kirsten Purkær Gomes FORSIDEFOTO: Thomas Brolyng Steen ANNONCER: Henrik Juul Kristensen, tlf. 7912 4718
HADERSLEV, BISPEGADE 16, Tlf. 74 52 88 33 · RIBE, NEDERDAMMEN 39, Tlf. 75 42 37 50 AABENRAA, RAMSHERRED 43, Tlf. 74 62 83 62 SØNDERBORG, BORGEN, ØSTERGADE 4, Tlf. 74 44 05 80 · LØGUMKLOSTER, MARKEDSGADE 7, Tlf. 74 74 33 10 ESBJERG, KONGENSGADE 72, Tlf. 75 45 13 90 · TØNDER, STOREGADE 23, Tlf. 74 72 12 32
4
BUSINESS BUSINESS-SYD
Regionalt store firmaer presses af de globalt store Forstyrrelse gennemført af klodens store it-koncerner ryster de store i Syddanmark. Nye forretningsmodeller søsÌttes i raskt tempo og forstyrrer ikke blot, men truer med at vÌlte hidtil stabile virksomheder. Derfor etablerer Ecco og ITD nye innovationsafdelinger.
S
Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk
tadig flere af regionens store virksomheder har erkendt det: De presses af globale spillere som Google, Facebook, Tesla og Uber til at vÌre superinnovative. Ecco har for kort tid siden oprettet Innovation Lab Ecco og transportorganisationen ITD i Padborg, der er ejer af FDE, har netop oprettet Innovationscenter for Logistik og Transport. En ret ny national enegiklynge som Lean, Sønderborg/København, er et andet regionalt eksempel pü, at virksomhederne bruger flere ressourcer pü at udvikle idÊer – og realisere dem. – Vi ser stadig flere forretningsmodeller, der sÌttes i søen af folk, der ikke ejer noget gÌngs produktionsapparat. Uber opstod ud af en taxikonflikt, og Tesla er frembragt af folk, der ved noget om teknologi, men som ikke havde anelse om bilproduktion. Google kommer med sine milliarder og hÌfter sig ikke ved
Hotel Arnbjerg ligger smukt og ugenert ved Arnbjerg parken i hjertet af Varde. En ideel ramme for et uforstyrret arrangement uanset om I er mange eller fĂĽ. Vi rĂĽder over 30 vĂŚrelser samt lokaler op til 500 personer og grupperum.
at vÌre en søgemaskine, men løser bare problemer. Og Apple bryder bankernes monopol pü betalingssystemer, siger Jens Gamauf Madsen, der er administrerende direktør for IBC Kolding og indtil for nylig chef for IBC's Innovationsfabrikken. – Pointen er, at nogen er gode til at udvikle og formü at sÌtte kunder i forbindelse med producenter pü nye müder. Det mü alle "gamle" virksomheder forholde sig til. Hvorfor skal jeg købe Ecco-sko, hvis nogen kan sÌtte mig i forbindelse med andre, der er gode til at lave sko i Thailand? Da jeg forleden skulle have et nyt cover til min telefon, faldt jeg pü nettet over en tyrkisk pige i Anatolien. Hun har givet mig et farvevalg og har broderet mine initialer i lÌderet –
Grimur Fjeldsted fra Innovation Lab Ecco erkender, at den teknologiske udvikling udfordrer koncernen, men mener stadig, at skokoncernen har fat i den lange ende.
– Udviklingen har et navn: Disruption – forstyrrelse. De nye aktører forstyrrer sü at sige markedet, og det betyder, at vi hele tiden mü tage stilling til nye forretningsmodeller, siger Grimur Fjeldsted, der sammen syv andre eksperter med forskellig nationalitet og baggrund udgør den nye afdeling hos Ecco. – Hovedformület er at fü tÌnkt de tanker, som andre ikke har tid til i koncernen. At fü dem ud i alle hjørner af koncernen og invitere alle med, der har noget at bidrage med. Vores foreløbige erfaringer siger os, at vi har fat i den lange ende, siger Grimur Fjeldsted.
Arkivfoto
og hun er bare god til lĂŚder, mens resten er kommunikationsteknologi, siger IBC-chefen.
Forstyrere med magt Grimur Fjeldsted fra Innovation Lab Ecco erkender, at den teknologiske udvikling udfordrer koncernen. – Ret beset ved vi ikke, om folk i fremtiden selv printer deres sko i 3D. Til den tid mü vi sü sÌlge designet og softwaren, siger den digitale ekspert og tidligere webudvikler, der har stüet for koncernens entrÊ pü de sociale medier.
LÆS MERE SIDE 6
GJESING TĂ˜MRER & TAGDÆKKER APS
TĂ˜MRER OG TAGDÆKKER DER UDFĂ˜RE ALT
s $AGSMÂ’DE s $Â’GNKURSUS s &ORMIDDAGSMÂ’DE s %FTERMIDDAGSMÂ’DE s !FTENMÂ’DE s +ONFERENCER s 4EAMBUILDING
"ES’G VORES HJEMMESIDE WWW ARNBJERG DK ELLER RING OG FORH’R N�RMERE Hotel Arnbjerg ¡ Arnbjerg AllÊ 2 ¡ 6800 Varde ¡ Telefon 75 21 11 00 ¡ www.arnbjerg.dk
Tysk grundighed Rimelige priser
Vi er specialiseret inden for:
Nybyg og vedligehold af huse/fritidshuse m.m Alle slags tage og pap Isolering af loft og vÌgge vinduer og døre Facader Gipsplader Genoprettelse efter skade Pudsning af vÌgge Flise opmuring Akustik Kløvervej 11, 6715 Esbjerg Tlf. 4256 1000 ¡ Mobil 2118 9281 ¡ gjesingtomrer@live.dk
RE-Elteknik ApS Smedebakken 42 Starup, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk $ !
Nu behøver du ikke lede længere Kære virksomhed! Nu kan din virksomhed og dine ansatte få relevant og inspirerende information – helt gratis! Få Danmarks spændende erhvervs-magasin direkte med posten. Et magasin der målrettet fokuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring, produktion og salg.
Registrer dig ved at gå ind på erhverv-danmark.dk og indtaste kontaktdata eller scan QR-koden. Husk – det er helt gratis!
Scan QR-koden og modtag Erhverv-Danmark gratis!
6
BUSINESS BUSINESS-SYD
Poul Bruun, direktøren for ITD's innovationscenter, lader sig i høj grad inspirere af de store og innovative globale koncerner som Google, Facebook, Apple og Uber.
Virksomheder under pres udvikler nye produkter
VELKOMMEN TIL ECCO CONFERENCE CENTRE ECCO Conference Centre tilbyder unikke kursus og konference oplevelser samt afholdelse af private selskaber med mulighed for overnatning på et af vores 50 top moderne dobbeltværelser
Verdens mest succesfulde virksomheder har fuld kraft på innovation. Det gør det nødvendigt for alle andre at lure de store kunsten af. Derfor har Ecco i Tønder og ITD i Padborg oprettet særlige afdelinger for innovation.
I restauranten laver vi høj gastronomi med fokus på lokale og økologiske råvarer. Her er kvaliteten i højsæde når vi sammensætter den helt rigtige menu til dig og dine gæster. Med Naturpark Vadehavet som nabo byder vi på skønne natur- og kulturoplevelser. I vores ECCO 6SRUWV &HQWUH ÀQGHU GX GHVXGHQ PDVVHU DI PXOLJKHder for aktivitet med indendørs golf, tennis, fodbold VDPW VWRUW PRGHUQH ÀWQHVV FHQWHU Vi glæder os til at se dig!
Fakta om ECCO Conference Center: Kapacitet fra 2-298 gæster. 50 værelser til overnatning. Moderne AV-udstyr. Åbent hele året.
Foto: Ulrik Pedersen
ECCO Alléen 4 DK-6270 Tønder Tel.: +45 74 91 16 75 Email: ecc@ecco.com Web: ecc.ecco.com
F
orskere vil vide, at verdens viden fordobles hvert andet år, og at fordoblingen tager stadig kortere tid. Globale koncerner med viden om it-teknologi i kombination med deres fyldte pengetanke sætter dagsordenen for alle andre virksomheder. På direktør Poul Bruuns kontor i Padborg hænger virksomhedernes logoer: Google, Facebook, Apple,
Tesla og Uber samt en håndfuld andre. – Det er de frække drenge i klassen – og de er vores forbilleder, fastslår Poul Bruun, der er direktør for International Transport Danmarks nyetablerede Innovationscenter for Logistik og Transport, ILT.
FORTSÆTTES SIDE 8
OPLAGT SOMMERUDFLUGT TIL VIRKSOMHEDER OG ANDRE FORENINGER ABBA fans kan godt begynde at glæde sig til, at ARRIVAL FROM SWEDEN holder et brag af en koncert lørdag den 8. august med deres tribute show - The Music of ABBA. ARRIVAL FROM SWEDEN lægger deres verdensturne forbi Danmark og spiller på Gram Slot. Det bliver en helt utrolig aften, stemningen bliver god til musikken som alle kender og samtidig kan den nydes i en fantastisk ramme med udsigt over slot, park og slotssø. Tribute showet startede i 1995 og er på 20. år på verdensturné. Det siger med al tydelighed hvor populær ABBAs musik var og stadig er. Start aftenen med en lækker grillbuffet fra slotskøkkenet og nyd maden i de smukke omgivelser omkring slottet, åen og slotssøen. Kom med til denne fest af en koncert - det bliver en forrygende oplevelse.
Fordelspris: Øvrige:
KR.
219,-
kr. 249,-
+ gebyr: kr. 20,Mulighed for tilkøb grillbuffet kun kr. 150,-
ARRIVAL FROM SWEDEN tribute show præsenteres i et samarbejde med GRAM SLOT
KØB DIN BILLET
Lørdag den 8. august Gram Slot, Eventpladsen
Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk.
Pladsen åbner kl. 16.00. Koncerten starter kl. 20.00
Servicetelefon 7912 4500
8
BUSINESS BUSINESS-SYD
Danmark er takket være en masse mindre virksomheder godt rustet til en tid, da det er vigtigt at være hurtig til at omstille sig og komme med på nye treds, mener Jens Gamauf Madsen.
Foto: Jacob Schultz
VIRKSOMHEDER UNDER PRES UDVIKLER NYE PRODUKTER FORTSAT FRA SIDE 6 – Vi skal skabe værdi for vores medlemmer, vognmændene. Ikke mindst i tiden frem til, at vi ser de nye, store teknologispring: Selvkørende og elektriske lastbiler, siger Poul Bruun. Han og de øvrige medarbejdere i ILT står på skuldrene af den innovation, der har gjort ITD til en hovedrig organisation med 700 millioner kroner i egenkapital. De er tjent i datterselskabet FDE. – Den formue er også skabt på en teknologiinnovation: Vores evne til at håndtere et tusindtal europæiske vognmænds moms- og vejskatregnskaber, siger Poul Bruun og peger på et nyudviklet elektronisk fragtbrev, der meget vel kan blive FDE's nye guldæg.
Inspiration og udfordring 40 kilometer vest for Bruuns kontor – i Tønder – har en af verdens førende producenter af sko, Ecco, for ti måneder siden etableret et lignende innovationscenter, Innovation Lab Ecco, ILE. Her har de syv tilknyttede eksperter til opgave at fylde liv i tre begreber: Inspirere, udfordre og introducere banebrydende teknologi. – Kort sagt er fremgangsmåden, at vi sætter viden sammen på en ny måde. Den præsenterer vi hurtigst muligt for den øvrige koncern gennem en prototype koblet på en historie. Vi får lynhurtigt feedback: Kan det bruges til noget, eller skal idéen punkteres og nye tages op? siger Grimur Fjeldsted fra afdelingen. Produktet kan være en ny form for fodtøj, et it-system eller elementer til
detailhandelen i en af de 3060 Eccobutikker og shops-in-shops eller 14.000 salgssteder i 88 lande.
Den private skofabrik Fjeldsted lægger ikke skjul på, at baggrunden for det nye center er den galopperende teknologiske udvikling. I fremtiden vil folk sandsynligvis kunne fabrikere deres egne sko på en 3D-printer i garagen. – Det kan virke skræmmende. Omvendt giver teknologien os også store muligheder: Vi kan eksempelvis i dag scanne fødder med 3D-teknologi, og om få år vil man med den viden være i stand til at producere en individuelt tilpasset sko, der tager højde for kundens egne ønsker om fodtøjets udseende og præferencer, nævner Grimur Fjeldsted som et perspektiv. De syv eksperter hos Ecco trækker ud over specialuddannede kolleger blandt de små 20.000 ansatte på freelancere, professorer, designere og andre, der ad hoc kan bidrage med nyttig viden. ILE gennemfører en slags crowdsourcing blandt de mange medarbejdere. Idéen er at dele viden og idéer og derefter høste højst forskellige reaktioner blandt de mange medarbejdere. – Det sker gennem de nye medier, men også gennem events. ILE gennemførte den første event for 130 medarbejdere i marts i år. Da præsenterede vi en række idéer i form af prototyper. Det fantastiske var de mange samtaler og diskussioner, det gav mellem præsentationerne, siger Grimur Fjeldsted.
Et led springes over Direktør Jens Gamauf Madsen fra
International Business College, IBC, i Kolding påpeger, at en produktionsvirksomhed som Ecco risikerer at blive hårdere ramt end eksempelvis de danske vognmænd. – Trenden går mod, at vi ser bort fra nationale hensyn og blot bestiller der, hvor vi kan få produktet billigst og med det indhold, der passer til os. Vi springer altså gerne led i forsyningskæden over. – Men transport bliver der ikke mindre af – snarere tværtimod. Om få år vil vi opleve, at et flertal af varerne bliver leveret direkte hjemme på privatadressen. Hvis transportbranchen følger med, er den ikke udfordret. Der, hvor det er muligt, digitaliseres markederne. Indehaverne af den teknologi er få, men styrtende rige koncerner, siger Gamauf Madsen og givet et billede på udviklingen: – I gamle dage kunne selv en elendig violinspiller overleve i en vestjysk by. I dag kan du vælge og vrage mellem billige download, så hvorfor tage en dårlig violinspiller, hvis du kan få sublim kvalitet til små penge?
Danmark godt rustet Jens Gamauf Madsen er ikke bange for, at danske virksomheder vil sakke bagud og blive tabere på det globale marked. – Danmark er kendetegnet ved omstillingsparate, fleksible og ret små virksomheder. Hver dag tages der massevis af nye initiativer – nogle er bæredygtige, andre ikke. Der stilles krav til innovation, men det er ikke nødvendigvis de store, der er bedst til det. Se blot på giganterne i dag: De er født i garager af unge mænd og kvinder uden nævneværdige midler, siger IBC-direktøren og
Innovation lig med fornyelse Innovation af latin innovatio ; ”fornyelse”. Innovation er udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværs-former eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk KILDE: DEN STORE DANSKE anvendelse.
henviser til forfatteren bag "The connected company", Dave Grey: – Han påviser, at hver gang en koncern fordobler antallet af ansatte fra 1000, mindskes produktiviteten. Det er de smås chance. De vil have lettere ved at følge op på nye trends i markedet, siger Jens Gamauf Madsen og understreger, at innovation bør udøves i alle dele af en virksomhed. Eccos svar på den udfordring hedder ikke mindst ILE. – Det er et spørgsmål om at sætte forskellige hoveder sammen for finde stærkere løsninger, siger Grimur Fjeldsted og tænker på sit team, hvis medlemmer stammer fra fem lande og har så forskellige kompetencer som designer, ph.d. i kemi, guldsmed, 3D-ingeniør, it-projektleder og digital ekspert.
Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk
LÆS MERE SIDE 10
KURSER & KONFERENCE SANDBJERG GODS, SØNDERBORG Sandbjerg Gods er smukt beliggende på Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer. KONFERENCEDØGN Frokost m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 øl/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltværelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,DAGMØDE Kaffe/the m. hjemmebagt brød/pålæg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage. Pris pr. person fra 408,Reservation på tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk
Møde - kursus - konference • Hovborg Kro og Kursus Center • Gæstfrihed gennem mere ligger midt i et rekreativt område, hvor Holmeåen snor sig gennem kroens have, her står der masser af gamle bøgetræer, plantet i 1857, som de første træer på egnen.
• 51 dobbeltværelser med bad,
toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.
end 200 år. • Ladeloftet, Høloftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvær. • Projektor i alle mødelokaler. Der er fri WIFI på hele kroen. • Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvågning e v -o video Ring og lad vores venlige personale tage hånd om dit næste møde eller kursus.
Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk
Helle Hallen er et rigtig godt sted for afholdelse af jeres møde, konference eller kursus Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en række moderne faciliteter til jeres arrangement. Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland. Vi har løsninger til alt fra 5 til 1500 deltagere. Se mere på vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nærmere info om mødelokalerne og deres placering i centret. Kontakt os for et uforpligtende tilbud, så sammensætter vi en løsning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.
Møder kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Årre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk
KURSER & KONFERENCE
10
BUSINESS BUSINESS-SYD
ILT til en udfordret branche Vejgodstransportens brancheorganisation, ITD, har fået sin egen innovationsafdeling. Lige nu afprøves 40 idéer, som skal styrke konkurrencekraften.
P
opulært sagt var det frisk ilt til en udfordret branche, da International Transport Danmark for få måneder siden stiftede ILT. De tre bogstaver står for Innovationscenter for Logistik og Transport. – Centret har sat os i stand til at gøre noget konkret for at udvikle ikke mindst de små og mellemstore vognmandsfirmaer, siger direktør for ILT Poul Bruun. – ILT er født ud af en nødvendighed. Den internationale konkurrence er kommet for at blive, og vi er ikke et erhverv, der ønsker at blive kunstigt støttet gennem særordninger. Samtidig går den teknologiske udvikling rasende hurtigt. Det er blandt andet de muligheder, som teknologien giver, vi vil sende videre til vores medlemmer, siger Poul Bruun og peger op på en række A4-ark på sin
Det er ikke mindst løsninger, der forbinder mindre belastning af miljøet med vognmandens ønske om at spare på udgiften til brændstof, som er i fokus hos Innovationscenter for Logistik og Transport med Poul Foto: Ulrik Pedersen Bruun i spidsen.
væg med logoer fra en række globalt førende koncerner: Google, Ikea, Microsoft, Amazon og Uber.
Inspiration fra de frække drenge – De frække drenge i klassen kan det der med at inspirere. De er vores forbilleder, siger Poul Bruun og nævner et dansk eksempel: – Nemlig.com har ikke afsæt i nogen supermarkedskæde, men har stort set fra dag til dag etableret sig som e-leverandør af fødevarer til hr. og fru Danmark. Coop og Dansk Supermarked er tvunget til at følge trop for ikke at blive taget på sengen. – Vi er som transportbranche tvunget til at tage stilling til, hvordan distribueringen skal foregå. Når en femtedel af danskernes varer om fem år bestilles på nettet, ændrer det markant transportmønstrene, fastslår Poul Bruun. Lige nu har han og kollegerne 40 konkrete idéer, der befinder sig på stadier mellem skrivebord og førerhus. – Det er ikke mindst løsninger, der forbinder tidens krav om mindre belastning af miljøet med vognmandens ønske om at spare på den store udgift til brændstof. Her ser vi løsninger som brændstoftanke i letmetal og bedre teknologiværktøjer. Vi har udviklet en app, der henter værdifulde informationer om køreadfærd, overholdelse af køre-hviletidsregler, fakturering af brændstofindkøb og andet. Det giver vognmanden et minutiøst billede af chaufførens kørestil. Dermed bliver det muligt helt målrettet at rette uhensigtsmæssig adfærd – både når det gælder sikker kørsel og kørsel med det lavest mulige dieselforbrug, siger Poul Bruun.
Ønske: Dansk forskningscenter
Store transportnationer som Nederlandene og Tyskland har egne, uafhængige forskningscentre med hundredvis af medarbejdere. – Det er dem, vi har skelet til, da vi etablerede ILT for et halvt år siden. Men hvor de og de store bilfabrikker for eksempel arbejder på at udvikle den elektriske lastbil, er vi mere fokuseret på at udfylde tiden til det
næste store teknologispring med praktiske løsninger, siger Poul Bruun. – Det er vigtigt, at branchen selv tager ansvar for sin udvikling. Vi har heldigvis i Danmark virksomheder som DSV, Nagel Group, Tricolore, Mærsk, Frode Laursen og HPT, der går foran. Vi har DTU, som forsker i den store nationale trafikmodel, og vi har CBS, der især forsker i den interne logistik i produktions- og handelsvirksomheder – men vi savner et nationalt forskningscenter for godslogistikken, lufter direktøren en af ITD's politiske kæpheste.
En stærk økonomi ILT er en del af Vejgodstransportens brancheorganisation ITD, der fra sit hovedsæde i Padborg varetager vejgodstransportens interesser. Det er ITD ikke mindst i stand til at gøre, da organisationen – atypisk for en brancheorganisation – også er en særdeles god forretning. Egenkapitalen er på cirka 700 millioner kroner. Pengene er ikke mindst et tjent i datterselskabet FDE, der betjener et tusindtal af vognmandsfirmaer i Europa ved at håndtere deres afregning af moms og vejskat.
Et væld af løsninger ILT arbejder lige nu med 40 konkrete idéer, hvoraf en del er på vej til at blive realiseret og andre måske opgives. Eksempler på allerede realiserede idéer: Et elektronisk fragtbrev. Apps – for eksempel til kortlægning af chaufførens kørestil og brændstofforbrug. Trygheds- og overfaldsalarm. Supertynde solcellepaneler hæftet på lastbilers tage. De oplader batterier til for eksempel klimaanlæg i førerhuset. App til trafikinformation om eksempelvis bilkøer og vejarbejde. Software, der gør det lettere at holde styr på de mange krav og deadlines myndighederne stiller til vognmænd. Sms-beskeder til ordblinde chauffører.
Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk
BUSINESS - GOLF 11
Golfdrømme på nyt virtuelt rejsemagasin Nyt website giver ideer og artikler omkring den næste golfrejse.
T
usindvis af danske golfspillere pakker hvert år golfkøllerne for at rejse af sted til grønne fairways og greens ude på alverdens rejsedestinationer. Nu er en ny dansk golfportal lanceret. GolfersGlobe.com er navnet på det nye website, som mener at have fundet en niche mellem den enkelte forbruger samt de rejsebureauer, der sælger rejserne. – GolfersGlobe skriver kort og inspirerende om hoteller og golfbaner, og vi vil sikre os, at både golfbaner og hoteller ude på rejsemålene bliver præsenteret med flotte billeder i store formater. For billederne siger ofte mere end 1.000 ord, lyder det fra Søren Barnak, initiativtager og redaktør på sitet. Søren Barnak har i en årrække arbejdet tæt på rejsebranchen samt skrevet reportager til diverse golfblade og -magasiner. I første omgang har GolfersGlobe valgt at satse det redaktionelle indhold på destinationer som Spanien, Portugal, Tyrkiet, Thailand, Emiraterne og Egypten.
To grupper GolfersGlobe.com arbejder ud fra den opfattelse, at danskerne er delt i to grupper, når det gælder planlægning og bestilling af rejser. En gruppe arrangerer selv det hele med booking af både overnatning samt starttider, mens anden gruppe booker gennem et rejsebureau.
Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk
Ikke mindst Spanien, som er et af de helt store rejsemål, beskrives omfattende med golfbaner rundt i otte regioner fra Costa Brava i nordøst til Costa del Sol samt de kanariske øer i modsat retning.
Målsætningen Men der arbejdes på at udvide antallet af destinationer. – Vores mål med portalen er at samle al information og inspiration et sted. På den måde bliver det nemmere og mere overskueligt for golfturisterne, der skal planlægge deres næste golfferie. Vi ved, at det for langt de fleste golfturister handler om meget mere end det, der foregår på golfbanen. Det handler også om seværdigheder, badestrande og kulinariske muligheder, tilføjer redaktøren. En stor del af det redaktionelle indhold er naturligvis præget af beskrivelser omkring golfbanerne, men der er også tips og vejledning til de enkelte destinationers kulturer. Kort sagt – et inspirationssite.
Spanien fylder en del på det nye golfsite. Her er det Emporda-banen i Costa Brava-regionen Pressefoto nord for Barcelona.
TE AL SP G
IN
LN
RI
Vi udfører alle tænkelige opgaver... som f.eks. t Betonboring
t Kerneboring
t Betonskæring
t Nedbrydning med brokk
t Brandsikring
t Spalterilning
t Cirkelskæring
t Vægskæring
t Gulvfræser
t Wireskæring
t Gulvskæring LANDSDÆKKENDE TELEFON 7556 1799 WWW.TREKANTENSBETON.DK
12
BUSINESS BUSINESS-SYD
TripleCut fræser og drejer komplekse emner i bl.a. stål, aluminium, titanium. Lige fra kamerahuse til undervandskameraer til offshorebranchen til stumper til tyggegummifremstilling hos Fertin.
De sender stumper fra Vejle til CERN Maskinfabrikken TripleCut i Vejle er specialist i stumper og tusindedele af en millimeter. Deres produkter er så præcise, at de kan bruges i partikelacceleratoren CERN i Schweiz. Tre kolleger forlod i sin tid deres arbejdsplads for at starte for sig selv.
F
or knap ti år siden sagde tre kolleger på en maskinfabrik for sjov til hinanden: ”Vi kan da starte for os selv”. Den kække bemærkning blev til virkelighed. De startede firmaet TripleCut, og i dag er de ansatte i Vejlefirmaet så gode til at fræse og dreje med præcision på 1000-dele af en millimeter, at de kan lege med de helt store. De seneste tre år har de sendt produkter til CERN, hvor der forskes i partikelfysik. Og her er man kun med, hvis man kan levere et absolut kvalitetsprodukt. Forbindelsen er også en blåstempling, som slår ringe i vandet. Flere virksomheder har henvendt sig til TripleCut, fordi de har bemærket, at Vejle-firmaet kan levere til CERN. – Der har allerede været besøg hos os fra tre-fire virksomheder, som også leverer til CERN. Derfor tror vi også på, at vi kan få flere spændende opgaver, siger Michael Henningsen, der er administrerende direktør.
Han var én af de tre, som startede for sig selv i 2006. De havde været kolleger på en maskinfabrik, som blev solgt i 2004. Begejstringen for den nye ledelse var behersket, og de gjorde alvor af spøgen og gik i banken og lagde budgetter.
Tom hal og ingen ordrer Den 1. september 2006 stod Michael, Anders og Peter med en tom hal, en kassekredit og tre mobiltelefoner. De havde ingen maskiner, ingen computere og ingen ordrer. Men da de havde malet og fejet i en uge, kom den første maskine, og ordrerne kom lige så stille trillende. Kort tid efter måtte de ansætte fire mand, som også kom fra den gamle arbejdsplads. Ligesom en del af kunderne gjorde. I 2013 gik deres gamle arbejdsplads konkurs, og TripleCut købte stumperne og samlede produktionen på deres tidligere arbejdsplads.
TripleCut
Maskinfabrikken TripleCut ligger på Diskovej i Vejle. Etableret i 2006. I 2013 købte tre mand deres tidligere arbejdsplads. Den tredje kollega blev købt ud af firmaet samme år. 30 medarbejdere. Kører i treholdsskift. Omsætning i 2014: 32 millioner kroner. TripleCut fremstiller emner, som kræver viden og specialværktøj.
Siden er det gået stærkt. TripleCut drejer og fræser sig frem til komplekse emner til en bred vifte af brancher – fra tyggegummifabrik over medicobranchen til fødevarer og offshore. – Det kører på de høje nagler. Vi kan levere en god kvalitet til fornuftige priser, og der kommer flere kunder til. Vi har en sælger ude i marken, og han kan sælge sand i Sahara og sne i Grønland, smiler Michael Henningsen. Det var også sælgeren, der banede vejen ind til CERN i Schweiz.
Ingen frygt for Kina Michael Henningsen og produktionsdirektør Anders Hjerrild frygter ikke konkurrence for Østeuropa eller Kina. For når der skal laves så komplekse emner, kan Kina ifølge direktørerne ikke være med . – Vi har en større viden og er mere fleksible. Vi kan sagtens konkurrere med kineserne. På denne type produkter kan man slet ikke sammen-
BUSINESS-SYD
13
Michael Henningsen, til venstre, og Anders Hjerrild startede selv en fabrik for snart ti år siden, og det kører nu på de høje nagler. Set i bakspejlet ville de gerne have haft en mentor til at sparre med i begyndelsen. Og de vil gerne give et råd til andre iværksættere: ”Find ud af, hvad du er god til, og lad andre gøre det andet”. Michael Henningsen brugte for eksempel meget tid på bogholderi i begyndelsen. I dag bruger hans bogholder en time på de opgaver, som han dengang brugte fem timer på. ligne kvaliteten på danske og kinesiske produkter, siger Anders Hjerrild. I løbet af de otte regnskabsår har der kun været et enkelt år med røde tal. I 2009. Da ramte krisen hårdt, men nu går det godt. – Det har været spændende at starte for sig selv, og det har til tider været hårdt, siger Anders Hjerrild, og Michael Henningsen tilføjer: – Det første år til halvandet var vi stort set ikke hjemme. Min kone kom med mad og børnene på fabrikken, for at vi kunne spise og være sammen i en times tid.
Overskudsdeling TripleCut drejer og fræser sig frem til komplekse emner til en bred vifte af brancher.
Tekst: Anette Jorsal, tema@jv.dk Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Lige fra starten har ejerne af TripleCut haft overskudsdeling i firmaet. Ti procent af overskuddet går til medarbejderne. I 2014 bliver beløbet på 16.000 kroner, eller hvad der svarer til ni kroner i timen. Betingelsen er, at man har været ansat i et år. – Men vi er ikke mere firkantede,
end hvis en medarbejder begynder i januar, ja, så tæller vedkommende også med i årets overskudsdeling, siger Michael Henningsen. Det var helt naturligt for indehaverne at sætte overskudsdeling på programmet fra start. – Uden medarbejderne havde vi jo ikke kunnet bygge det her op, siger Michael Henningsen. Det er nærmest umuligt at få fat i arbejdskraft. Direktør Michael Henningsen lægger ikke skjul på, at det er svært at få den rette kvalificerede arbejdskraft til TripleCut. – Vi har råbt højt om det her problem flere gange, og det er virkelig en udfordring at få de unge til at søge ind på uddannelsen, siger Michael Henningsen. Derfor har TripleCut også meldt sig til et support-team ved erhvervsskolen i Vejle. Der mangler også efteruddannelse til maskinarbejdere af lidt ældre dato.
– Vi har haft mange maskinarbejdere til samtaler, som er meget interesserede, men når de kommer ud og ser vores maskinpark, trækker de sig og siger, at de lige skal lære lidt mere. Men vi kan ikke opgradere folk nogen steder, siger produktionsdirektør Anders Hjerrild og fortsætter: – Vi køber kurser hos vore leverandører. Det er vi nødt til, og så sparker vi lidt til teknisk skole for at få dem til at tage en del af kagen gennem kurser, så vores folk kan blive endnu dygtigere. Begge direktører håber, at den megen omtale af problemet gør flere unge interesserede i at blive industriteknikere, som maskinarbejder-jobbet hedder i dag. – Det starter jo faktisk hjemme ved køkkenbordet, hvor vi skal have mor til at indse, at der er andet end gymnasiet, og have hende til at overtale sønnen til at søge ind på uddannelsen, lyder det fra Michael Henningsen.
14
BUSINESS BUSINESS-SYD
Direktør Henrik H. Nielsen står i spidsen for virksomhed, der leverer osteløbeenzym til hele kloden. Til små sydamerikanske bønder og til verdens største mejerier. Foto: Timo Battefeld
Det børsnoterede Chr. Hansen A/S' afdeling i Gråsten er efter en stor investering parat til øge markedsandelene. På blot fem år er produktionen fordoblet med samme driftsbudget.
F
Hver anden ost i verden
or 30 millioner kroner elektronik, robotter, rustfrit stål, pumper og ventiler sat sammen som sindrig ingeniør-
kunst. – Det holdt hårdt med at finde de virksomheder, der kunne konstruere de multifunktionsmaskiner, vi havde behov for, men nu står de her altså, og det fungerer. Direktør Henrik H. Nielsens sidste bemærkning er overflødig. Dunkene ruller sikkert gennem systemet, får påfyldt den værdifulde væske og pakkes automatisk i kasser, mens den tyske robot til nogle millioner kroner klarer den sidste del af pakkeprocessen. Chr. Hansen A/S på Sundsnæs 1018 i Gråsten havde sidst i 00'erne en lidt uvis fremtid. Flavour-forretningsområdet i koncernen var solgt fra, og det betød, at den nyetablerede aromaproduktion i Gråsten skulle lukkes, og staben reduceres. Det var svært at tjene penge på den tilbage-
værende enzymproduktion. Bundlinjen var om ikke rød, så dog så meget i en gråtone, at det gav rynkede bryn i det internationale hovedkvarter i Hørsholm.
Vendepunkt i 2008 Lidt populært sagt kom vendepunktet, da kemi- og procesingeniør Henrik H. Nielsen gik over gaden fra BHJ A/S til enzymfabrikken på den anden side af Sundsnæs for at skifte fra udviklingschef hos BHJ til sitemanager hos Chr. Hansen. Det var i 2008. – Ret beset var det jo det samme, vi beskæftigede os med, nemlig ingredienser til fødevarer, siger direktøren og tilføjer, at samarbejdet med teamet af kompetente medarbejdere har været fantastisk. Chr. Hansen A/S kom til Gråsten i 1976 netop på grund af naboskabet til BHJ, som der har været samarbejdet med i mange år. Det historiske afsæt til at etablere sig i Gråsten fandt sted et århundre-
de tidligere – i 1874 – da godsejer, apoteker og fabrikant Christian Ditlev Ammentorp Hansen grundlagde virksomheden på sin viden om at udtrække osteløbeenzym fra kalvemaver. Opfindelserne faldt helt naturligt i landbrugslandet Danmark, der på den tid begyndte at organisere sig i større enheder for at kunne eksportere. Dengang som nu var det ko- og kalvemaver, der var råstoffet i produktionen. – Vi får store frosne blokke af koog kalvemaver leveret og udvinder fra dem de enzymer, som vi sælger kloden over, forklarer Henrik H. Nielsen. Det skal tages helt bogstaveligt, for der er Chr. Hansen-enzymer i hver anden ost, som tyrkere, tyskere og turkmenere og alle andre ostespisende folkeslag sætter tænderne i. – Lige nu vokser efterspørgslen på oste med tre til fire procent årligt. Vi er markedsledende og har en vækst,
der ligger på over det dobbelte, siger direktøren. Chr. Hansen leverer enzymerne flydende eller i pulverform og i beholdere med 1000 liter og i små sticks, som dem der anvendes til pulverkaffefløde. – Det betyder, at vi både kan levere til den sydamerikanske bonde, som skal lave fem kilo ost til familiens eget forbrug og til verdens største ostemejerier, siger direktøren.
Stabilt og sterilt Det, der lyder ganske simpelt, er ret kompliceret. Enzymerne får mælkeproteinerne til at klumpe sammen, koagulere. Vallen udskilles og tilbage er ost. – Kunsten består i at gøre produktet stabilt og til et fuldkommen rent koncentrat med den samme høje kvalitet hver gang. Hos os duer det ikke med vikarer. Kendskabet til processerne og erfaring hentet gennem årelangt koncentreret arbejde er
BUSINESS-SYD
15
I store centrifuger udvindes enzymerne, som her er undervejs på et Foto: Timo Battefeld transportbånd til det næste led i processen.
Enzymerne udvindes i en kompliceret proces af kalve- og komaver, hvor de forekommer naturligt. Et rent og stabilt produkt er afgørende for succesen ude på mejeriet. Chr. Hansens markedsandele taler for, at kunderne stoler på produktet. Foto: Timo Battefeld
Laboratoriet er et af hjertekamrene hos Chr. Hansen A/S. Med højteknologi testes det, om produkterne lever op til de høje kvalitetsstandarder. Det er blandt andre laborant Lene Jessen, der styrer slagets gang. Foto: Timo Battefeld
gror med Gråsten-enzym afgørende for, at vi leverer det, kunden har brug for, siger Henrik H. Nielsen, mens han viser rundt blandt kolber og elektronisk testteknologi i laboratoriet. – Vi har med de seneste investeringer nået et niveau, der er the state of art. Leveringssikkerhed og høj kvalitet er de parametre, vi bliver målt på. Derfor trækker vi produktion hjem fra Tyrkiet, Argentina og Australien til Gråsten. Det er en fjer i hatten for hele teamet, fastslår han.
Fordoblet produktion Chr. Hansens markedsandele på det voksende globale marked for mejeriprodukter taler deres eget sprog. – De seneste fem år har vi fordoblet
Der er hektisk aktivitet hos Chr. Hansen i Gråsten. Virksomheden kommer til at udvide i de kommende år, siger direktør Henrik Højager Nielsen. Foto: Timo Battefeld
produktionen og produktiviteten pr. medarbejder inden for et uændret driftsbudget. Det er opnået uden nævneværdige investeringer, alene med optimering i hvert led i processen og uden at ansætte flere, siger Henrik H. Nielsen, der forventer udvidelse af bygninger og stab i de kommende år. Ifølge Henrik H. Nielsen scorer Gråsten-fabrikken højt i undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen. – Vi lægger på niveau med Novo Nordisk, når det gælder tilfredshedsundersøgelser. Da vi blev børsnoterede i 2010, blev der udbetalt to ekstra månedslønninger, og så tager vi os nogle friheder hernede, siger direktøren, mens den lokale brugs bærer smørrebrød ind forbi de spækkede frugtkurve.
Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk
En global aktør ■ Chr. Hansen A/S i Gråsten har 35 ansatte. ■ Fabrikken i Gråsten producerer enzymer til osteproduktion. ■ Chr. Hansen A/S blev børsnoteret i 2010. ■ Der er 2600 medarbejdere i 30 lande. Hovedsædet ligger i Hørsholm ved København. ■ Koncernen arbejder indenfor tre felter: Bakteriekulturer og enzymer, sundhed og ernæring og naturlige farver.
Om enzymer
■ Enzymer er proteiner, som dannes af levende celler, og som er nødvendige for kemiske reaktioner i levende væsener. ■ Chr. Hansen A/S i Gråsten udvinder enzymer af ko- og kalvemaver. ■ Enzymerne får mælk til at koagulere, så den danner små ostekugler. Vallen presses ud, og osten kan formes og lagres.
16
BUSINESS BUSINESS-SYD
BEVIS OG BEVISBYRDE i danske retssale Det er ikke så meget love og paragraffer, der skaber diskussion i de danske retssale. Nej, det afgørende element er som oftest, hvad der rent faktisk er sket.
L
angt de fleste retssager drejer sig ikke om forståelsen af retsreglerne. I hovedparten af de sager, der afgøres ved danske domstole, er parterne – eller i hvert fald deres advokater – nogenlunde enige om indholdet af juraen. Parterne er derimod meget ofte stærkt uenige om sagens faktum eller det faktiske hændelsesforløb, der danner grundlag for sagen, og retssagens hovedproblem kommer derfor til at dreje sig om, hvilket faktisk hændelsesforløb, der kan lægges til grund, når sagen skal afgøres. På den måde bliver beviset det afgørende element i de fleste retssager. Et par eksempler: Det er i strid med færdselsloven at køre over for rødt lys, men var lyset nu også skiftet til rødt, da bilisten kørte ind i krydset? Det kan være erstatningspådragende for et byggefirma at levere et byggeri af dårlig håndværksmæssig kvalitet, men spørgsmålet i sagen er, om det nu også virkelig regner ind gennem taget, og i bekræftende fald skyldes det så en mangel ved tagstenene, som teglværket er ansvarlig for, eller en mangel ved understrygningen eller oplægningen, som mureren kan holdes ansvarlig for? Eller er der tale om en stormskade af en sådan styrke, at der måske kun er Vorherre at holde ansvarlig? Når hændelsesforløbet skal klarlægges, og årsagerne fastslås i en sag, hvor parterne er uenige, bliver det afgørende derfor, hvad der kan bevises. I dansk ret kan der som udgangspunkt føres mange forskellige typer beviser, og rettens bevisbedømmelse er fri forstået på den måde, at dommerne indenfor rammerne af den juridiske metode selv afgør, hvilke beviser, de tillægger vægt, og hvor højt de vægter dem. I praksis kan beviser føres for eksempel ved afgivelse af parts- og vidneforklaringer, ved fremlæggelse af dokumenter, kontrakter, breve og så videre, ved afholdelse af syn og skøn, fremlæggelse af fotos, afspilning af videooptagelse og meget andet. Så længe den ønskede bevisførelse er relevant for sagen, er danske dommere forholdsvis lydhøre. En vigtig del i bevisførelsen er spørgsmålet om, hvem af parterne, der har bevisbyrden. En fodboldkamp kan ende uafgjort, men det kan en retssag ikke på samme måde. Der skal træffes en afgørelse mellem de stridende parter, og bevisbyrdereglerne tjener til sikring af, at dette sker. Udgangspunktet er, at den, der påstår noget, også er den, der skal bevise det: Hvis sagsøgeren kræver, at sagsøgte skal betale 100.000 kroner, må sagsøgeren derfor bevise, at der skyldes 100.000 kroner. Hvis ikke det lykkes på tilstrækkelig overbevisende måde, taber sagsøgeren sagen. Det kan også være, at dommeren kun føler sig overbevist om, at skaden er halvt så stor, og i så fald vinder sagsøgeren kun delvist sagen og får tilkendt 50.000 kroner. Der er meget få skrevne regler om bevisbyrde i dansk ret, og når de findes, indeholder de som regel en fravigelse fra hovedreglen om, at den, der påstår noget, også er den, der har bevisbyrden. Eksempelvis har man lovregler om såkaldt "omvendt bevisbyrde", for eksempel indenfor ligebehandlingsloven. Her gælder, at man ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, og hvis arbejdsgiveren gør det alligevel, og det kan lægges til grund, at han vidste, at medarbejderen var gravid, så har arbejdsgiveren selv bevisbyrden for, at graviditeten ingen som helst rolle har spillet ved afgørelsen af, at det var lige præcis den gravide medarbejder, der skulle afskediges. På den måde virker regler om omvendt bevisbyrde som en lettelse for den anden part, typisk fordi lovgivningen har forudsat, at den anden part (medarbejderen) er den svageste og derfor har krav på udvidet beskyttelse. Inden man anlægger en retssag, skal man derfor natur-
ligvis nøje overveje, på hvilken måde man kan føre bevis for sin påstand, og det kan være nyttigt i tide at sikre sig de nødvendige beviser, for eksempel ved at gemme breve, kontrakter eller kvitteringer eller måske med sin mobiltelefon tage et par billeder af uheldsstedet.
Det kan gå galt Man kan dog også i sin iver efter at sikre sig bevis i sjældne tilfælde komme til at ødelægge sin sag, og et berømt eksempel fra Højesteret viser, hvor galt det kan gå: En radioforretning på Strøget i København havde i udstillingsvinduet stillet tre fabriksnye tv-apparater. Apparaterne var ens, og ovenpå det øverste stod der et skilt med prisangivelsen 1695 kroner kontant. På vinduesglassene var der klistret store mærkater, der annoncerede, at der var tale om tilbud. Ved siden af de tre billige fjernsyn stod der fire ganske tilsvarende tv-apparater, som var mærket med prisen 5421 kroner. Tre venner gik om aftenen ned gennem Strøget og så skiltene. De syntes, at det var usædvanligt billigt, og den ene af dem fotograferede udstillingsvinduet for at sikre sig bevis for den stærke prisnedsættelse på tv-apparaterne. Næste morgen indfandt vennerne sig i butikken for at købe alle tre nedsatte apparater. Personalet gjorde opmærksom på, at der var tale om en fejlskiltning på de tre apparater og nægtede at sælge dem for 1695 kroner. Vennerne anlagde sag mod radioforretningen og fik medhold i første instans, men glæden varede kun kort. I Højesteret blev radioforretningen nemlig frifundet med den begrundelse, at den meget lave pris måtte have givet de tre venner mistanke om, at der var tale om en fejlskiltning, og Højesteret lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at de til overflod havde fotograferet den lave tilbudspris om aftenen, og at denne fotografering kun kunne forklares med, at de selv havde været i tvivl om, hvorvidt prisskiltningen nu også kunne være rigtig. Så moralen er, at hvis man vil vinde sin sag, så skal man bevise den, men man skal ikke "overbevise" den.
Business og jura Business-Syd bringer i hver udgave en klumme om aktuelle juridiske spørgsmål i forbindelse med at drive virksomhed. Klummen er skrevet af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg. Foto: Steen Brogaard
STÆRK FINISH PÅ RUSTFRIT STÅL, VI LØSER OPGAVEN … INHOUSE HOS SCAN BEJDS STEEL A/S • Alt i rustfri overfladebehandling • Egen transportafdeling • Døgnåbent og weekend • Dag til dag levering • Alle standarder og certifikater • Topkvalitet og kompetent rådgivning
ONSITE MED SCAN BEJDS OFFSHORE A/S • Spraybejdsning • Pumpebejdsning m/cirkulation • Penselbejdsning • Passivering • ASTM standard • Certifikat
SCAN BEJDS ALT I RUSTFRI OVERFLADEBEHANDLING
Scan Bejds Scan Bejds Steel A/S steel@scanbejds.dk
Scan Bejds Offshore A/S offshore@scanbejds.dk
Essen 6B · DK-6000 Kolding · Tel. +45 75 500 133 · www.scanbejds.dk
OUR PEOPLE – OUR PROMISE KI KIRK & HOLM OLM
ALSIDIG SPILLER PÅ ENERGIMARKEDET Mere end 40 års erfaring med opgaver til offshorebranchen globalt har bibragt os betydelig erfaring, expertise og know-how. Som en proaktiv multi-service virksomhed tilbyder Danbor skræddersyede løsninger til kunderne på energimarkedet målrettet den enkelte kundes unikke krav og behov.
WWW.DANBOR.COM
•
Olie-, gas- og vindlogistik
•
Uovertruffen HSEQ
•
Offshore vedligehold og service
Part of NorSea Group
18
BUSINESS BUSINESS-SYD
Danske havne skal være stærkere De danske havne kan notere fremgang i mængden af gods, der kommer hen over kajanlæggene. Men Gitte Lillelund Bech, direktør for havnenes brancheforening, peger på behovet for at konsolidere driften af de mange havne.
D
et blå Danmark har det godt. I hvert fald hvis man står på havnekajen i de største danske erhvervshavne. Mængden af gods er steget med fem procent fra 2013 til 2014. Men selv om tallene umiddelbart ser gode ud for de danske erhvervshavne, peger direktør Gitte Lillelund Bech fra brancheorganisationen Danske Havne på, at der er udfordringer forude. – Faktisk ser udviklingen positiv ud. Blandt andet har vi i 2014 haft en
stigning i godsmængderne. Og vores havne er meget bevidste om, hvilken rolle de spiller. De største havne er knudepunkter for eksport og import, mens de mindre havne styrker lokalområdets erhvervsliv. Men vi ved godt, at vi har nogle udfordringer, siger hun.
Tungere på gods Ifølge Gitte Lillelund Bech har Danmark blandt andet mange flere havne – små som store – i forhold til nabolandene. I landene rundt omkring
Danmark samler man aktiviteter på de større havne for at gøre dem mere effektive. I Sverige har trafikmyndighederne for eksempel udvalgt en række havne som strategisk vigtige, og som man derfor støtter fra offentligt hold. Og derfor skal de store danske havne kunne vokse sig tilstrækkeligt store til at konkurrere effektivt med udenlandske konkurrenter i blandt andet Sverige, Tyskland og Holland, lyder hendes argument. – I de lande er havnene meget stør-
re. Og derfor kan de sætte sig tungere på godstransporten i forhold til import og eksport, siger Gitte Lillelund Bech. Hun peger på, at de danske havne konkurrerer på en lang række former for gods med havnene i både Sverige, Norge, Holland, Tyskland og England. Og selv om det går godt her og nu, skal man ikke være blind for, at det er ordentlige klepperter, danske havne er oppe imod. Alene havnen i Ham-
Fortsættes side 20
Let gang på jord • • • • •
Fælles klinik Alle specialer Ledige tider Statsautorisation Ydernummer
(tilskud fra sygesikring/”Danmark”)
• Aflastninger • Indlæg
Klinik for fodterapi
Vesterhavsgade 139
6700 Esbjerg
75 15 49 99
info@bolte.dk
Udo Rolschau Danmarksgade 20 6700 Esbjerg. Tlf. 21 26 23 88 ufo13@gmx.net www.fodterapi-esbjerg.dk
BUSINESS-SYD
19
Stigende godsmængder ■ Over de seneste fem år er omsætningen af gods på de danske havne steget med seks procent fra 87 millioner ton i 2010 til 92 millioner ton i 2014. Og alene fra 2013 og frem til 2014 steg godsomsætningen med fem procent. ■ Stigningen kan interesseorganisation Danske Havne notere over langt de fleste typer af gods, der bliver håndteret på de forskellige havneanlæg rundt om i landet. Størst fremgang kan man se i kategorien "mineralske olieprodukter" med en stigning på 46 procent og i råolie på 12 procent i den nationale godsomsætning. Mindre værditunge godstyper som kul falder til gengæld med hele 22 procent fra 2013 til 2014. ■ Der er også en svag fremgang at spore i passagertallene. Tallene fra 2013 til 2014 viser en stigning i passagertallet på de internationale ruter på en procent, hvor der på de nationale færgeruter kan noteres et uændret antal af passagerer på 9,5 millioner for begge år. Gitte Lillelund Bech, formand for brancheorganisationen Danske Havne, peger på, at de danske havne konkurrerer på en lang række former for gods med havnene i både Sverige, Norge, Holland, Foto: Thomas Brolyng Steen Tyskland og England.
Kilde: Danske Havne
DIN BILFERIE NORDISKE DRØMME – INDIVIDUELLE RUNDREJSER PÅ DEJLIGE HOTELLER
Nordkap og midsatssol fra 5.465,De Store Fjorde fra 4.565,Sydsverige fra 1.735,NORDIC TOURS Vestergade 48 | 8000 Aarhus C
WWW.NORDICTOURS.DK | TLF. 8832 0032
20
BUSINESS BUSINESS-SYD
Danske havne skal være stærkere Fortsat fra side 18
bejde med andre kommuner i et eller andet regi, siger hun.
borg er halvanden gang større end alle danske havne tilsammen, fremhæver Gitte Lillelund Bech. – Det er det, som vi er oppe imod. Så som brancheorganisation arbejder vi med at konsolidere sektoren, så den blive mere effektiv i konkurrencen. Men vores havne er ejet af kommunerne. Og som kommune må man ikke drive havn i en anden kommune. Så selv om havnen ligger i et selvstændigt selskab i en kommune, må den ikke lave noget i en anden kommune, siger direktøren. Så derfor arbejder Danske Havne på at få ændret på reglerne, så havnene får friere rammer. Men skulle man rundt omkring i kommunerne være nervøs for, at Danske Havne arbejder for at nedlægge havne rundt om i landet, tager de fejl, understreger Gitte Lillelund Bech. – Tværtimod arbejder vi for, at havnene får bedre muligheder for at samarbejde og specialisere sig på tværs af kommunegrænser. I sidste instans vil det jo også være op til den enkelte kommune at beslutte, om man vil lade sine havne drive i samar-
Mere konkurrencedygtige Ifølge hende har man i Fredericia forsøgt at arrangere sig med et aktieselskab, der har driften af havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg. Og det har været til stor fordel for disse havne, at man har dette kommunale aktieselskab med de forskellige kommuner som medejere. Men omvendt er denne form meget omstændelig, mener Gitte Lillelund Bech. I stedet ville hun meget gerne have, at man får kigget på mulighederne for at arbejde bedre sammen havnene imellem. – Selvfølgelig skal man ikke blande kommunekasser sammen, men man kunne jo lade selvstyrende havne arbejde sammen på tværs af kommunerne, siger Gitte Lillelund Bech. Og ved at gøre det muligt for de danske havne at gå sammen, kan man for eksempel gøre de danske havne, der specialiserer sig inden for offshore vindkraft, mere konkurrencedygtige, lyder hendes pointe. – Så har vi en større sandsynlighed for, at udskibningen af vindmøller til
’
Transportpolitikerne har været rigtigt dygtige til at investere i vejene. Nu kunne vi godt tænke os, at de begyndte at investere i havnene. Gitte Lillelund Bech, formand, brancheorganisationen Danske Havne
de tyske og polske vindmølleparker kommer til at ske fra danske havne. Og det samme gælder den efterfølgende service af møllerne, siger Gitte Lillelund Bech. I sidste instans handler det om at tiltrække økonomisk aktivitet og arbejdspladser til de danske havne. Ellers risikerer man at komme ind i en negativ økonomisk spiral, hvor det for eksempel ikke kan svare sig at vedligeholde havnene. – Transportpolitikerne har været rigtigt dygtige til at investere i vejene. Nu kunne vi godt tænke os, at de begyndte at investere i havnene. Vi ved for eksempel, at skibene bliver større og større. Så der er behov for at få øget vanddybden på en række havne, siger Gitte Lillelund Bech. Ifølge pressechef Mette Gerlach har Transportministeriet ikke tidligere spillet ud med forslag om, at havnene skal have friere muligheder for at gå sammen. Men det kan blive rejst i den evaluering af havneloven, ministeriet har igangsat.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
Book et møde i dag!
Gør it til din virksomheds styrke Ønsker du at optimere din virksomheds og dine medarbejderes brug af it? XPect™ er XPConsults unikke servicekoncept, som sørger for al drift, vedligeholdelse og proaktiv service, således at I kan koncentrere jer om jeres primære opgaver. Ønsker du økonomisk overblik over din virksomheds it? Via XPect™ serviceaftalen holder vi styr på alle it-omkostninger, og kan slåedes budgetterer disse tre til fem år frem.
Overvågning af hardware og systemer gør, at vi kan agere proaktivt og rette eventuelle fejl før de opstår.
Ønsker du ekspertise og tilgængelighed? XPConsults konsulenter er certificerede i alle de produkter, vi arbejder med, og vi sikrer dig uafhængighed afenkeltpersoner.
Ønsker du høj it-sikkerhed? XPConsult har en bred pallette af sikkerhedsprodukter og -ydelser ud over traditionel antivirus og firewall.
Nogle af de største danske erhvervshavne har allerede opnået fordelene med en XPect™ Plusaftale.
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, så kan vi hjælpe dig, med at opnå den optimale it-løsning for din virksomhed.
Ring til os og få en uforpligtende snak om din virksomheds it-løsning, og hør hvad vi kan gøre for dig!
Ring på 72 16 31 11
XPConsult | Skads Byvej 45 | 6705 Esbjerg Ø | 72 16 31 11 | info@xpconsult.dk | www.xpconsult.dk
BUSINESS-SYD
21
Ifølge Gitte Lillelund Bech, direktør for havnenes brancheorganisation, gælder det om at tiltrække økonomisk aktivitet og arbejdspladser til de danske Foto: Thomas Brolyng Steen havne
Din professionelle partner inden for teknisk isolering
BUSINESS-SYD
23
En ny fremtid for Sønderborg Havn Gennem årene har Sønderborg Havn været igennem perioder med hektisk aktivitet for nu at gå ind i ny tid med ambitiøse planer for at udvikle byens gamle industrihavn som en ny attraktiv del af byen. Fortsættes side 25 Sønderborg har som by taget afsked med sin erhvervshavn. Med havnemesteren Finn Hansens ord bliver det meget småt med trafik af gods til den tidligere erhvervshavn.
Foto: Claus Thorsted
Granly Gruppen overalt på de 7 have..!
Granly Steel A/S
Granly Gruppen -en stærk alliance Med en række selvstændige kerneområder fordelt på 8 specialicerede selskaber er Granly Gruppen dækket ind til at løse opgaver for mange forskellige brancher. Med mere end 200 dedikerede medarbejdere og et stærkt teamwork er Granly Gruppen altid klar til at løbe ekstra stærkt for vore mange kunder.
Granly Diesel
Kontakter: Granly Steel: Granly Diesel: Esbjerg Shipyard RMG Steel: KVK Hydra Klov Ceropa: Grumsen Equipment
www.granly.dk 75 www.granlydiesel.com 46 www.esy.dk 75 www.granly.dk 75 www.kvk.dk 75 www.ceropa.dk 62 www.grumsen.dk 75
45 42 12 45 36 21 12
01 35 59 01 81 11 54
11 50 22 11 87 11 22
PROFESSIONAL SURFACE PROTECTION
FOR THE OFFSHORE INDUSTRY
> TECHNOLOGY
> FOUNDATIONS
> COMPONENTS
Reach the unreachable with Palfinger Systems
The production is carried out at the highest quality level
Surface protection in a continues flow
> COATING REPAIR Our skilled specialists repair coating damages on- and offshore
MORE THAN 90 YEARS OF EXPERIENCE AND 100% FOCUS ON QUALITY
The offshore industry chooses its suppliers with great care. Gardit has been a part of the game from the beginning...
ERIK GLIPPINGS VEJ 6-12 | 8800 VIBORG +45 86 62 44 99 VELDBÆK INDUSTRIVEJ 1 | 6705 ESBJERG Ø +45 75 13 17 77 LET YOU INSPIRE AT: WWW.GARDIT.DK
BUSINESS-SYD
En ny fremtid for Sønderborg Havn Fortsat fra side 23
P
å gåturen hen over Christian X’s bro ser man i dag tydeligt forskellen på de to dele af Sønderborg Havn. Til den ene side – op mod Sønderborg Slot – dominerer de kulørte byhuse med restauranter og lystbådene fortøjet til kajen. Til den anden side overfor den tidligere Sønderborg Kaserne ligger det, der engang var byens erhvervshavn. – Den nordlige del af havnen, industrihavnen, er ved at blive omdannet til at blive en del af byen med stort hotel, kulturhus og boliger. Og det skal være muligt for lystsejlere at lægge til i området, siger havnemester Finn Hansen. Og dermed har Sønderborg som by taget afsked med sin erhvervshavn. Med havnemesterens ord bliver det meget småt med trafik af gods til den tidligere erhvervshavn. – Vi kan tage de mindre skibe, men
de større fartøjer med store mængder gods kan vi ikke tage mere. Erhvervshavnen er nedlagt, siger Finn Hansen.
Lystsejlere syd fra Og han har set sine arbejdsopgaver blive forandret gennem årene, hvor fokus er blevet rettet mod at betjene de mange turister, der kommer til havnen på lystfartøjer. Havnen skal være et attraktivt område for både byens faste beboere og turisterne, hvis antal – hvis man skal følge kommunens ambitioner – gerne skulle vokse betragteligt de kommende år. – Vi er en attraktiv havn. Vi ligger godt, så der kommer mange lystsejlere særligt fra syd fra de tyske havne. Vi har rigtigt mange, der tager ud at sejle i weekenden. De kommer fredag aften eller lørdag for at tage af sted igen søndag, siger Finn Hansen Og det giver penge til byen. I løbet af sæsonen har Sønderborg Havn besøg af godt 5500 lystsejlere, fortæller han. På hver båd er der i snit
tre personer, som bruger i omegnen af 300 kroner pr. mand, når de er i havn. – Og det er da værd at tage med, når man nu har havnen, siger Finn Hansen. Men antallet af lystsejlere syner ikke af meget ved siden af dengang, havnen var base for spritbådene til de tyske havne tilbage i 80'erne og 90'erne. Danskerne ville have toldfrie flasker og cigaretter med hjem fra Tyskland. – Dengang var der knald på. Er du tosset. Der kom jo 2,5 million passagerer om året. Og når de kom ind om aftenen med spritbådene, var der jo liv og glade dage. Der var jo dækket op med platter på bordene med en øl eller to sammen med brændevin. Så der var mange, der var lidt vakkelvorne, når de kom i land, fortæller Finn Hansen. Det hele fik en brat ende, da EU satte en stopper for det toldfrie salg i juni 1999.
– Den ene dag havde vi fuldt knald på, og den anden dag var der dødt. Der var ikke et skib mere i havnen. Dengang vidste jeg faktisk ikke, om jeg stadig havde et arbejde.
Holde gang i tingene Men han beholdt jobbet med at styre havnen, der dengang havde en del fiskerfartøjer. Særligt om vinteren mindede havnen om Esbjerg Havn tilbage i forne dage, da byen stadig var hjemsted for en stor fiskerflåde. Samtidig fungerede industrihavnen udmærket, husker Finn Hansen. – Men nu er fiskeriet forsvundet. Vi har et par enkelte fiskerbåde tilbage i havnen. I dag er turisme og lystbåde dominerende. Samtidig forsøger vi at tiltrække mindre krydstogtskibe til havnen. Vi skal jo forsøge at holde gang i tingene, siger Finn Hansen.
25
Havnemester Finn Hansen har set sine arbejdsopgaver forandres gennem årene, hvor fokus i dag er blevet rettet mod at betjene de mange turister, der kommer til havnen på lystfartøjer. Foto: Claus Thorsted
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
Vi strækker os langt for at finde den rigtige løsning til hver enkelt opgave, uanset om det er højt, langt, bredt, tungt eller småt.
Hill Transport ApS • St. Darum • Telefon: 40 18 10 02 • www.hilltransport.dk
26
BUSINESS BUSINESS-SYD
Fra erhvervshavn til forlystelseshavn I løbet af sine 28 år på havnen har havne- og overfartsleder Jens Kloster Hedegaard set Haderslev Havn undergå en voldsom forandring fra erhvervshavn til et område med beboelse og turisme.
D
a trafikken af de store handelsskibe forsvandt fra Haderslev Fjord, svandt vanddybden fra de seks meter til fire og en halv meter i sejlrenden til havnen. – Skulle vi genetablere en vanddybde på seks meter ville det koste omkring 50 millioner kroner. Og da vi ikke har indtægterne til den investering, blev det politisk bestemt at holde en vanddybde på fire og en halv meter, så vi stadig kunne få besøg af kongeskibet Dannebrog, siger Jens Kloster Hedegaard, havne- og overfartsleder på Haderslev Havn. Umiddelbart kunne dette synes som et godt billede på den transformation, som havnen har gennemgået gennem de 28 år, havne- og overfartslederen har haft sin gang på havnen. I dag betegner han Haderslev Havn som en forlystelses- og even-
thavn, hvor de fleste erhvervsvirksomheder er forsvundet til fordel for boligområder og turisme. – Jeg har været med, lige siden fragtskibe anløb havnen. Dengang havde havnen en stor omsætning på gods. I dag er der kun godt 25 anløb af den type skibe om året, siger Jens Kloster Hedegaard.
Ikke afskrækkende I dag er de fleste virksomheder forsvundet fra havnen. Det giver udfordringer, fordi lejeindtægterne fra virksomhederne er svundet drastisk ind, mens udgifterne til vedligeholdelsen af kajanlægget er overgået fra virksomhederne til havnens budget. – Men vi har fået det bedste ud af at gå fra at være en erhvervshavn til at arbejde med turisme, siger Jens Kloster Hedegaard. De to dele udelukker dog ikke hin-
Havne
Aarøsund, Aarø og Haderslev havne spænder over godt 290.000 kvadratmeter. Økonomisk har havnene en omsætning på 3,2 millioner kroner om året på blandt andet de 13.000 tons fisk, muslinger og havbrugsfisk. Færgeforbindelsen til Aarø udgør dog det vigtigste på havnen. KILDE: DANSKE HAVNE
anden helt. Ifølge havne- og overfartslederen blev bekymringen over, at fiskernes slagtning af fisk på havnen i Aarøsund – et andet af hans ansvarsområder – skulle afskrække turisterne fra at besøge havnen, gjort til skamme. – Vi undersøgte det, og konklusionen blev, at det var til fordel for turismen, fordi det gjorde området levende. Det var ikke bare en kulisse, der var sat op, men et aktivt område interessant nok for turisterne. Og det gjorde, at de erhvervsaktiviteter, der var tilbage, blev et aktiv for havnen. Turisterne vil jo gerne se noget autentisk, siger Jens Kloster Hedegaard. – Så det er der, vi skal tjene pengene i dag. Kan vi hjælpe turisterne, så de også er positive, når de tager herfra, kan det jo hænde, at de kommer igen. Generelt ser man fra politisk hold turismen som en udviklings-
mulighed for byerne og havnene. Og det gør det jo nemmere at agere i hverdagen for mig. Haderslev Havn blev nedlagt som erhvervshavn i 2007 og er nu en filial af Aarøsund Fiskerihavn. Den indgår i den maritime klynge, som består at Aarøsund Fiskerihavn, Aarø Lystbådehavn, Haderslev Lystbådehavn og Aarø Færgefart, som drives og administreres fra Aarøsund. Ifølge Jens Kloster Hedegaard handler det om at kunne fortælle den gode historie om mulighederne i kommunen med disse faciliteter. – Vi har for eksempel 150.000 passagerer på årsbasis. Så det er virkeligt synligt i det daglige, siger han.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
BUSINESS-SYD
27
I dag betegner Jens Kloster Hedegaard, havne- og overfartsleder på Haderslev Havn, denne havn som en forlystelses- og eventhavn, hvor de fleste erhvervsvirksomheder er forsvundet til fordel for boligområder Arkivfoto: Søren Gylling og turisme.
Are you
prepared to join a rewarding partnership?
DIN SERVICEPARTNER
24 TIMER
I DØGNET Få en screening inden for HSE-området. License to operate sikrer din virksomhed.
Ring nu: 75 50 88 11 Læs mere på www.bvhse.dk/license-to-operate
www.knudhansen.dk Telefon 7330 2500
:M IV X X To HMK (Y OSQQIV X X To LIPI (ERQEVO
+RUVHQV +DYQ ² W W Sn KHOH 'DQPDUN
,SVWIRW ,EZR IV TSVXIR XMP WXN]PPERH ¯ SK ZM PMKKIV X X To LIPI (ERQEVO ,SVWIRW ,EZR IV IR QSHIVRI IVLZIVZWLEZR QIH WXSV OETEGMXIX ¯ FP E VoHIV ZM SZIV IR QSFMPOVER QIH IR P JXIIZRI To XSR - ,SVWIRW LEV
ZM KSH TPEHW SKWo XMP HI WXSVI JSVWIRH IPWIV SK ZM VoHIV SZIV OQ OENTPEHW LZSV HMX KSHW OER PSWWIW SK PEWXIW :M LEV WXSV IVJEVMRK QIH FoHI WX]OKSHW SK FYPO SK OER SKWo LN PTI QIH HIX WTIGMIPPI SK TPEHWOV ZIRHI KSHW
,SVWIRW ,EZR LSVWIRW LEZR$LSVWIRW HO [[[ LSVWIRWLEZR HO
.RQWDNW RV ® Vn ¼ QGHU YL KXUWLJW RJ ½ HNVLEHOW GHQ O VQLQJ GX KDU EUXJ IRU
MAGASINET
BILLUND
28. juni 2015
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
Strudsefarmer blev til økologisk stor-købmand
Fairfood, Lars Poulsen og ni ansatte leverer økologisk frugt og grønt til over 100 insitutioner i Danmark. Og nu handler det også om økologi til private. I samarbejde med Økologi til folket leverer firmaet 500 kasser frugt og grønt, som bestilles over nettet.
Magasinet Billund er en del af Business-Syd, der udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten
2
BUSINESS-SYD BUSINESS INDHOLD BUSINESS-SYD
De forsvundne fuldmægtige
E
ngang var der både dommere, special-
Artikler Byplan og børne-hovedstad skal tiltrække arbejdskraft
side4
læger, fuldmægtige og politiinspektører i små danske provinsbyer. Så kom alle reformerne - fra rets-, politi-
og kommunalreform til diverse sundhedsreformer og skolereformer. Gradvist forsvandt fuldmægtige inden for staten, funktionærerne og efterhånden
Af Lars Fahrendorff lfa@jv.dk
Drømmen - det er lige nu
også læger og lærere og små skoler lukkede, sygehuse blev lagt sammen. Tilbage var alle vi med træsko på med færre jobs at vælge imellem. Er Danmark blevet rigere af den udvikling? Spørger du en økonom, får du sandsynligvis at vide, at det var sund fornuft, umuligt at undgå. Spørger du os, der bor i de små provinsbyer, ja så
Erhvervschefens udfordring midt i prisregnen
6
Det startede med en struds
8-9
Drømmen testes på den gamle kro
10-11
Davinci vil printe reservedel til kroppen
12-13
Afdelinger i store byer kan tiltrække arbejdskraft
13
Max gør det lettere at lave en handicapbil
14-15
Billund-firma helt i front i fiskebranche med vild vækst
16-17
BIllund Aquakultur vil hente ingeniører i Chile
18
Fremtidens renseanlæg svømmer i priser
19
er der snarere tale om afvikling end udvikling. BILLUND KOMMUNE OPLEVER for tiden en sand kamp for at fastholde befolkningsudviklingen og få de højtuddannede til at blive i kommunen. Lego-familiens stædige holden fast ved Billund, hvor det hele startede, ligner set udefra en hård kamp. For det er ingen hemmelighed, at de store virksomheder i det jyske produktionsdanmark er hverdag at mangle de rigtige kompetencer. Billund Erhvervsfremme har netop dokumenteret ud fra en rundspørge til Billunds virksomheder, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største hindringer for vækst. Derfor skal vi have sat gang i tilbageflytningen af statslige arbejdspladser. For statslige arbejds-
Handicap-hjælper
Fisk på land
pladser vil gøre det mere attraktivt for det højtuddannede at bo og leve i Jylland eller på Fyn, når der ikke bare er et job på Lego, men også et job til ægtefællen i en statslig styrelse. Det skal blive spændende at se, om en ny blå regering vil leve op til sine løfter. Måske vil vi igen komme til at se fuldmægtige i den lokale brugs?
BILLUND Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk
Magasinet BILLUND udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500
REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro FORSIDEFOTO: Mads Hansen ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718
4
BUSINESS BUSINESS-SYD
Borgmester Ib Kristensen, Billlund Kommune, har det luksusproblem, at kommunens virksomheder mangler arbejdskraft. En udfordring, ja, men også godt med lav arbejdsløshed.
Foto: OrlaLund
Byplan og børne-hovedstad skal tiltrække arbejdskraft Langsigtet planlægning for at trække børnefamilier og dermed også arbejdskraft til både Billund og Billund Kommune. Bjarke Ingels tegner på en ny byplan for Billund.
J
amen, prøv at forestille dig – en lille kommune som vores med godt 26.000 indbyggere. Vi skriver 2015, og så skal vi til at planlægge to togstationer! Det er jo fantastisk. Borgmester Ib Kristensen er næsten selv overvældet over al den medvind, som
Billund Kommune har på mange fronter. To nye togstationer – én ved lufthavnen og én ved Legoland – det er næsten surrealistisk. Men ikke desto mindre er det planen, at de skal stå klar i 2019. Der er flere planer for Billund by, som skal gavne både byen og hele kommunen. Mange virksomheder har, som det beskrives i dette tillæg, en udfordring med at tiltrække arbejdskraft. Men det skal en ny byplan i Billund og Børnenes Hovedstad være med til at ændre på. – Det er jo noget af et dilemma, at vi mangler arbejdskraft. For på den ene side kan jeg kun være glad for, at vi har en af de laveste arbejdsløshedsprocenter. På den anden side er det jo frygteligt for virksomhederne, siger borgmesteren. Derfor skal vi også hjælpe virksomhederne i det omfang, vi kan, og derfor er vi aktivt med i Tech Tour. Her kan vi vise de studerende, at Billund Kommune dækker et område, hvor der er masser af udvik-
Pædagogisk udvikling Faglige udfordringer Omsorg og nærvær
Trehøjevej 10, 7200 Grindsted Telefon 75 32 09 22 gp@grindsted-privatskole.dk Faglig og personlig udvikling i samarbejde med forældrene
ling, og at der er gode muligheder for at være med.
Børnenes by Børnenes Hovedstad er en anden faktor, som på længere sigt skal være med til at tiltrække arbejdskraft. – Det er jo et meget langstrakt projekt, og nogle gange kan det sikkert være svært at forstå, hvad det skal ende med. Men vi sætter i disse år en masse penge af til et kvalitetsløft på skolerne og til renovering af dem, og vi vil gerne være kendt som en kommune, der går foran i forhold til børn, og det skal på sigt gerne være med til at tiltrække børnefamilier og give virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger, siger Ib Kristensen.
Bjarke Ingels tegner I øjeblikket er Billunds bymidte en kæmpe byggeplads med kraner og indhegning, og byggepladsen får en længere levetid end
først forventet, da byggeriet af Lego House er forsinket med et år og først forventes at stå færdigt i 2017. Lego House vil ændre bymidten radikalt, og Billund Kommune har indgået et samarbejde med Realdania og Kirkbi om at udvikle en ny byplan for Billund. Den største udfordring er at få turister og borgere til at leve sammen i en by, som begge parter opfatter som en god by, siger Ib Kristensen. Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet Lego House, og han har også en finger med i spillet med byplanen. Man kan næsten undre sig over, at han og han store tegnestue har tid. Han har lige fået opgaven med at bygge flere bygninger ved Ground Zero i New York. Men som borgmesteren siger med en slet skjult latter: – Han skal jo træne et sted . Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
VIKARBUREAU MIDT- OG VESTJYLLAND BILLUND
RIBE VEJEN
BRANDE ØLGOD OKSBØL VARDE ESBJERG OG BRAMMING
Dit lokale servicebureau med rødder i landbruget Vikarservice Varde-Billund har 55 medarbejdere, som servicerer landbruget, håndværkere, montører, entreprenører og alle virksomheder, som lige mangler en ekstra medarbejder i nogle timer, få dage eller en længere periode.
FAKTA Hvad laver vi?
• passer køer og grise (driftsledelse og som ekstra hjælp) • fodrer mink og løser alle opgaver på minkfarm • arbejdsmandsopgaver hos håndværkere • maskinfører og arbejdsmandsopgaver for entreprenører • arbejdsmandsopgaver for brøndborere • opgaver for anlægsgartnere, planteskoler og brolæggere • truckfører på byggemarkeder og trælast • rengøring og højtryksrensning af maskiner og bygninger
Fundamentet er dygtige medarbejdere Vore vikarer har en høj grad af omstillingsparathed, da de arbejder mange forskellige steder, og skal indgå i forskellige teams og kunne tilpasse sig forskellige kulturer og procedurer. Medarbejderne har en fast ansættelse hos Vikarservice Varde-Billund, og flere vikarer har været hos os i over 25 år. Vores særlige kendetegn er: stabilitet og troværdighed. Vore medarbejdere er trofaste og sætter en ære i at servicere kunderne på bedste vis.Vore medarbejdere har lønforhold, som alle andre på arbejdsmarkedet med pensionsordning, sundhedsforsikring og ulykkesforsikring. Vi gør meget ud af at de trives og er tilfredse. De er fundamentet i Vikarservice.
• montageopgaver af inventar, hegn, skilte, gulve, tæpper • maskinstationsarbejde • råder over arbejdsmænd til isolering og tagarbejde • tilbyder hjælp på kirkegårde, som afløser i ferier samt til grandækning i efteråret. • hjælp til stutterier og rideskoler.
Vi står til rådighed 24/7 og er altid klar på nye opgaver.
Vikarer – sparer tid og penge Mange af vore kunder oplever vækst i deres aktiviteter, men er alligevel tilbageholdende med at ansætte ekstra personale, derfor bruger de vikarer i en periode. Det betyder, at vore kunder kan overholde aftalte tidsfrister, de kan tage ekstra opgaver ind og samtidig være skarpe i deres styring af omkostninger. Vi hjælper mange virksomheder i deres højsæsoner, og i efteråret har vi
Opgaver på timebasis Hos os kan kunderne bestille en ekstra medarbejdere til en given opgave - fra 2 timer til flere uger, helt uden forpligtelser. Det danske vejr er tit en udfordring, og gør det svært at planlægge, derfor er det nemt med os, da kunderne kan sende medarbejderen hjem, hvis vejret driller – og derved spare lønudgifter.
Dine ekstra hænder i en travl tid!
Carsten Ugelvig
Julie Abild Christiansen
Direktør Phønix Tag Esbjerg A/S:
Blue Horse:
Vikarservice Varde skal have vores bedste anbefalinger, kompetente medarbejdere som løser næsten alle opgaver - for os en fantastisk buffer i en meget omskiftelig byggebranche.
Vi er rigtig glade for at bruge Vikarservice. Man får altid det som man lige står og mangler, om det er til den ene elle anden afdeling… og det er lige meget om vi finder ud af det lige dagen før vi står og mangler, så får vi vores ønske opfyldt.
Døgnservice på
75 21 07 10 Marianne Thomsen
Bodil Henneberg
Sanne Nørgaard Nielsen
Besøg også vores hjemmeside:
www.vikarservice-varde.dk
ÅBNINGSTIDER: Skansen 10: mandag-torsdag 8.00-15.00 og fredag 8.00-12.00 · Majsmarken 1: tirsdag + torsdag 10.00-15.00.
VARDE · BILLUND
Skansen 10, 6800 Varde Majsmarken 1, 7190 Billund Send os en mail, - og du bliver kontaktet i tidsrummet 8.00-15.00. email@vikarservice.net
6
BUSINESS BUSINESS-SYD
Morten Karlsbjerg har travlt med andet end at glÌde sig over Billunds høst af priser.
Billund Kommune er noget af en score-Kaj, nĂĽr det gĂŚlder attraktive placeringer i diverse mĂĽlinger over erhvervslivsklima i de danske kommuner. Men der er ogsĂĽ en stor udfordring med at tiltrĂŚkke arbejdskraft.
G
ad vide, hvad en erhvervschef laver, nür han sidder i en kommune, der bare høvler topplaceringer ind, nür det gÌlder erhvervsklima? Førsteplads i Dansk Byggeris müling af erhvervsklima. I Top Fem over stigning i antallet af arbejdspladser. Sjetteplads i Dansk Industris müling over erhvervsklima. For blot at nÌvne nogle. Og sü er der Billund Erhvervsfremmes egen analyse fra marts. Den viser, at halvdelen af de 171 virksomheder, der svarede, forventer en større omsÌtning i 2015. 30 procent forventer at ansÌtte flere. Hver tredje forventer at investere offensivt, og 40 procent regner med at sende nye produkter og servicetilbud pü markedet. Men Morten Karlsbjerg, erhvervschef i Billund Erhvervsfremme, har andet at lave end at pudse pokaler og placeringer.
denne analyse var der en svarprocent pĂĽ 50 procent, som svarer til 171 virksomheder.
Flere hĂĽndtag
Erhvervschefens udfordring
Erhvervschefen forsøger at skrue pü flere hündtag for at afhjÌlpe den manglende arbejdskraft. – Vi er sammen med kommunen nu med, nür virksomheder i Billund afvikler Tech Tour. I ür deltog 325 studerende, som besøgte syv virksomheder og sü, hvad de har at byde pü. Kommunen byder de studerende pü en lille frokost, og borgmesteren fortÌller om, hvad Billund Kommune kan tilbyde, fortÌller Morten Karlsbjerg. Som noget nyt inviterede Billund Erhvervsfremme i juni alle virksomheder i kommunen til et orienteringsmøde pü erhvervsgymnasiet i Grindsted. – Her fortalte vi om, hvad reformen af erhvervsuddannelserne betyder for erhvervslivet. Hvad betyder det helt konkret for virksomhederne, nür de skal have en elev eller en lÌrling. Det er planen efterfølgende at samle de unge og fortÌlle om mulighederne for job i Billund Kommune og at fortÌlle, at der er job herude, siger erhvervschefen. I øvrigt viste analysen ogsü, at en del virksomheder havde svÌrt ved at fü elever eller lÌrlinge. – Der er megen snak om mangel pü praktikpladser, men vi har altsü virksomheder her i omrüdet, som ikke kan skaffe lÌrlinge, siger Morten Karlsbjerg.
midt i prisregnen
Brobygger Han ser det som Ên af erhvervskontorets fornemste opgave at vÌre brobygger mellem virksomheder og andre erhvervsaktører og konsulenter med specialkompetencer. Billund Erhvervsfremme henviser faktisk en del til bl.a. VÌksthus Syddanmark, som har en rÌkke specialister. Det kan ogsü vÌre kontakt til konsulenten i Region Syddanmarks EU-kontor. Billund Erhvervsfremme spottede for nylig seks-syv virksomheder, som konsulenten har besøgt, og det har givet konkrete overvejelser om at søge EU-midler i flere af virksomhederne.
SvĂŚrt at fĂĽ de kvalificerede Men han har ogsĂĽ en udfordring. For godt nok er der generelt megen medvind pĂĽ cykelstierne for erhvervslivet i Billund
Kommune. Men der er en stor knast, som Billund Erhvervsfremmes analyse af arbejdskraften viste i det tidlige forür. Det er ikke nyt, at det kniber med at trÌkke kvalificeret arbejdskraft til Billund Kommune, men med analysen blev det meget tydeligt. – Halvdelen af deltagerne i analysen havde søgt arbejdskraft, og syv ud af ti af dem, der havde søgt medarbejdere, svarede, at de havde problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og det er ikke kun ingeniører. Det er ogsü industriteknikere og vÌrktøjsmagere og andre faggrupper, siger Morten Karlsbjerg. Billund Erhvervsfremme havde bedt Dansk Erhvervsfremme om at gennemføre analysen, og ofte svarer 10-15 procent af de adspurgte virksomheder. I
Tech Tour ■Starten: For fü ür siden gik fire højteknologiske virksomheder i Billund sammen om Tech Tour. De inviterede deres kunder til en üben virksomhed-dag, og den enkelte virksomheds kunder kunne besøge de andre virksomheder. De inviterede ogsü studerende, og tilstrømningen var sü stor, at de mütte fordele arrangementet over et par dage. Pü dagen for studerende var der 300 deltagere. ■Nu har tre andre virksomheder i Billund hÌgtet sig pü, og deltagerne kunne i ür besøge Zebicon, Davinci, HN Group, Stansomatic, Lego, Modulex og Billund Aquakultur. 400 kunder deltog i Tech Tours erhvervsdag, mens der var 325 deltagere i arrangementet for studerende.
Af Anette Jorsal, tema@jv.dk
PH BYG BILLUND EN LILLE VIRKSOMHED MED ET STORT VIRKE!
KNUD JĂ˜RGENSEN EL ApS AUT. EL-INSTALLATĂ˜R Nebel Afd. Fromssejervej 18 6623 Vorbasse Tlf. 26 33 89 99
EL- & HVIDEVARER
Gørding Afd. Nørregade 23 6690 Gørding Tlf. 75 17 89 99
Esbjerg Afd. Darumvej 62 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 81
K J E L A P S . D K ¡ E S B J E R G N E T H V I D E VA R E. D K Ring og fü et uforpligtende tilbud pü dit projekt! El installationer ¡ Hvidevareservice ¡ Grøn Energi ¡ Alarm
VI TILBYDER: ARBEJDE ERFARING ET SOLIDT
KONTAKT OS OG FĂ… EN UFORPLIGTENDE SNAK
75353470 ELLER 29134293 PETERHOLM.BYG@GMAIL.COM
// INDSTIK
Sร T AFTRYK Pร AVISEN MED DIT BUDSKAB SOM INDSTIK
โ
(W LQGVWLN L -\GVNH9HVWN\VWHQ GHW VNDO SUยนYHV LJHQ 9L ฦ N Vยฆ JRG UHVSRQV Sยฆ GHW LQGVWLN YL KDYGH PHG L -\GVNH9HVWN\VWHQ DW YL JยนU GHW LJHQ HQ DQGHQ JDQJ )OHUH DI PLQH NROOHJDHU L EUDQFKHQ HU EOHYHW VWยงUNW LQVSLUHUHW WLO DW SUยนYH GHW VDPPH IRU GHW JDY ULJWLJ JRG RSPยงUNVRPKHG EODQGW HQ UHOHYDQW PยฆOJUXSSH
NIELS ROSENDAHL ,QGHKDYHU DI %DQJ 2OXIVHQ (VEMHUJ
(W LQGVWLN JLYHU GLW EXGVNDE OLY L KยงQGHUQH Sยฆ YRUHV OยงVHUH .RQWDNW -\GVNH9HVWN\VWHQ Sยฆ WOI RJ KยนU RP PXOLJKHGHUQH 7HOHIRQ x 0DLO WHPD#MY GN
8
BUSINESS BUSINESS-SYD Pakker Mette Mai Vestergaard har travlt med at fylde i kasser. Foto: Mads Hansen
Fairfood Aps
Det startede med en struds
Etableret i 2007. Ligger på Omme Landevej i udkanten af Filskov. Lars Poulsen er udlært inden for handel hos DLG. Han sælger økologiske frugter, grøntsager og andre økologiske produkter til husholdningen. Han får til ØF-kasserne fisk hjem fra Fiskehuset i Hirtshals og er leveringsdygtig i økologisk kylling til ØF's kunder. Køber ind hos grossister i Hamborg, Holland og Italien. Får også danske produkter primært salater, kål, gulerødder og kartofler.
Der er grøde i økologi, og Lars Poulsens firma, Fairfood Aps i Filskov, er ved at sprænge rammerne og vokse ud af den forholdsvis nye hal. Antallet af ansatte er steget fra fire til ni på et år. Senest har han fået succes med ØF.
V
i skal lige en tur omkring strudseproduktion før historien om Lars Poulsens succes med handel med økologiske varer. Hans far foreslog omkring år 2000, at han og Lars skulle begynde med strudseproduktion. - Vi kastede os ud i det uden at vide en skid. Ingen vidste noget, og når vi ringede til dyrlægen, fordi en struds var syg, vidste han heller ikke noget! Det var vores intention at koncentrere os om produktionen, men det var da det mindste, for vi skulle også tænke på salg og opskrifter og markedsføring, fortæller Lars Poulsen. Rugeriet og de syv moderdyr gik hos Lars i Filskov, mens de unge strudse gik hos hans far på gården i Næsbjerg. Da det toppede, var der 200 strudse.
Gårdbutik på nettet Strudsenichen gik i sig selv, men Lars Poulsen havde fået interesse for niche-
udvikling, salg og markedsføring. Han etablerede GaardbutikkenDirekte.dk på nettet i 2001 og var blandt de første, der solgte fødevarer på nettet. Det gik godt, men sortimentet blev for bredt og gav en masse slæb, og han solgte butikken.
Fairfood vokser I stedet etablerede han i 2007 Fairfood Aps for at koncentrere sig om økologi og salg til offentlige institutioner, kantiner og arbejdspladser. Han vandt Vejle Kommunes udbud om at levere økologisk frugt og grønt og fik også en aftale med frugt til syv skoler. Fairfood kom godt fra start. Flere varer kom på hylderne. I dag er der 2.000 varenumre, og Fairfood vokser så stærkt, at firmaet er ved at sprænge de rammer, som blev bygget i 2011. Firmaet leverer til godt 100 institutioner,
Filskov Friplejehjem Livskvalitet i centrum - Vi gør en forskel - også for dig
Du kan frit vælge os, hvis du er visiteret til plejebolig!
og omsætningen er steget 30-35 procent de seneste to år, og i år ser det ud til, omsætningen vil stige med 50 procent. Sidste år var der fire ansatte. Nu er der ni, og der skal snart ansættes hjælp til kontoret. - Jeg har aldrig haft en ambition om at blive kæmpestor, men det er sjovt at vokse, siger Lars Poulsen, der om omsætningen kun vil sige, at den nærmer sig et tocifret millionbeløb.
Hjulpet af offentligt mål Væksten skyldes i høj grad det offentliges mål om at institutioner skal anvende 60 procent økologiske varer senest 2020, men Lars Poulsen har også udvidet produktporteføljen. For ikke kun at satse på ét spor kontaktede han Billund Erhvervsfremme, og et meget konstruktivt møde med en konsulent gav nye muligheder. Erhvervsfremme skabte en kontakt til en it- mand, der
brænder for økologi. Han etablerede ØF Økologi til folket – på nettet og sælger abonnementskasser til private. Fairfood henter varerne hjem på hylderne, pakker kasserne og sørger for forsendelse.
Svært at låne ØF blev etableret lige før jul, og der går allerede 500 kasser ud fra Fairfood i Filskov om ugen! Målet er 5000 kasser pr. uge om et år. - Det giver pladsmæssigt en voldsom udfordring. Jeg vil helst bygge ud her, men ved endnu ikke, om jeg kan låne penge til det. Det var svært nok at låne til den første hal, fordi den ligger i Filskov og ikke i industrikvarteret i Billund. Plan B er at flytte lageret til et andet sted, men jeg vil jo helst have firmaet lige ved siden af min privatbolig, siger Lars Poulsen. Tekst: Anette Jorsal
Foto: Mads Hansen
Regnskab / Råd / Revision ”Vi ved, der er rigtige mennesker bag tallene, derfor gør vi os umage”. Eksperter i:
• Alt fra bogføring til budgetlægning • Uvildig økonomisk rådgivning • Selskaber og selskabsrådgivning
e Vi har ledig r e d e h lejlig t i øjeblikke
Du er hjertelig velkommen til at kontakte os og høre mere om os, eller aftale en rundvisning med dine pårørende for at se Filskov Friplejehjem
www.jl-revisorer.dk info@jl-revisorer.dk
Solhaven 1 - Filskov - 7200 Grindsted Tlf. 79 50 13 00
Majsmarken 1 | 7190 Billund | 76 60 22 66 John Tranums Vej 25 | 6705 Esbjerg Ø | 76 60 22 66
BUSINESS-SYD
9
Lars Poulsen får de fleste varer fra Hamborg og via Holland og Italien.
Renault Megane Limited
Udstyrslisten er lige så imponerende som prisen Renault Megane Limited fra 229.300 kr.
Renault Megane Sport Tourer Limited fra 238.900 kr.
RENAULT MEGANE LIMITED – DESIGN OG UDSTYR HELT I TOP Tillad os at præsentere Renault Megane Limited: Kombinationen af stilfuldt design, brændstofeffektive motorer og overraskende meget ekstraudstyr til prisen. Under det smukke ydre gemmer sig topmoderne teknologi, der blandt andet er udviklet i løbet af vores mangeårige engagement i F1®. Hvis ikke designet alene er nok til at få dig til at spærre øjnene op, så er udstyrslisten det helt sikkert. Imponerende god stil fra inderst til yderst – velkommen til en prøvetur
Bilhuset Claus Lützhøft A/S Hedemarken 15 · 7200 Grindsted · Tlf. 75 34 13 44
www.bilhuset-cl.dk Åbningstider: Man - Fre kl. 9 - 17.30. Lørdag lukket. Søn kl. 13 - 17 ENERGIKLASSE – Renault Megane Limited. Brændstoføkonomi fra 18,9 - 28,6 km/l, CO2-udledning fra 90-119g/km. Renault Megane 1.2 TCe 115 Limited fra 229.300 kr. Renault Megane Sport Tourer Limited. Brændstoføkonomi fra 18,9 - 28,6 km/l, CO2-udledning fra 90-119g/km. Renault Megane Sport Tourer 1.2 TCe 115 Limited fra 238.900 kr. Bilerne er vist med ekstraudstyr. Vi tager forbehold for uforudsete prisændringer og renteforhøjelser.
10
BUSINESS BUSINESS-SYD
’
Hvis vi en aften vil have fokus på vegetarmad eller muslinger eller stegt flæsk, så kan vi gøre det. Vi har ikke et stort menukort, men alle kan finde noget. TORBEN KLOVBORG CHRISTIANSEN KROVÆRT
Drømmen testes på
DEN GAMLE KRO De to venner, Torben Klovborg Christiansen og Tommy Refshøj, har længe haft lyst til at drive forretning sammen. 1. marts overtog de Billund Kro, og tre måneder senere åbnede de Refborg. De har forladt to gode indtægter for at teste drømmen.
I
løbet af kun tre måneder har Torben Klovborg Christiansen og Tommy Refshøj nået at overtage en gammel kro, give den en ordentlig overhaling og åbne dørene for Refborg med værelser, Spiseriet og delikatessebutik. De har haft hamrende travlt, men dog ikke mere travlt, end at de har taget sig tid til at joke med, at ”vi arbejder dobbelt så meget og får det halve i løn”. Det bliver imidlertid sagt med et smil. Dels har de to venner været helt sikre på, at det var nu, de skulle gøre dét, som de har talt om i årevis: at drive virksomhed sammen. Dels er timingen ikke helt skæv. Billund får stadig flere gæster, og når det store Lego House åbner midt i byen, et stenkast fra Refborg, vil der komme mange flere kunder ind i Billund by end hidtil. – Stedet har en super beliggenhed i forhold til Lego House. Det vil give en øget trafik og har været en del af beslutningsgrundlaget, siger Tommy Refshøj, der suppleres af sin partner Torben Klovborg Christiansen: – Men vi skal ikke hænge vores hat på Lego House. Vi vil hellere end gerne servicere gæster fra Lego House, men det skal ikke redde vores forretning. Torben Klovborg Christiansen henter én af de mange gaver fra receptionen 29. maj, hvor 300 kom for at ønske held og lykke til de to nye hotel-ejere. Gaven er et skilt, hvor der står: ”Wisht it – Dream it – Do it”. Og det er lige, hvad de to herrer har gjort – de har ønsket og drømt om at drive
en forretning sammen, og nu gør de det. – Hvis vi skal leve den drøm ud, så skal det være nu. Vi ved jo ikke, hvor længe vi er her, siger Torben Klovborg Christiansen. Refborg henvender sig til et meget bredt publikum. Lige fra de lokale over de forretningsrejsende til turisterne.
Økologi og indretning De to mænd har i flere år talt om at drive en restaurant sammen, og de har en fælles interesse for mad og vin samt for økologi og bæredygtighed. Torben Klovborg Christiansen, 45 år, har mange års erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen. Han har i 23 år været på Hotel Propellen i Billund, hvor han senest i en årrække har været underdirektør. Tommy Refshøj, 47 år, har siden 1999 været selvstændig og bl.a. drevet eget marketingbureau. De har været rundt i landet og se på caféer, restauranter og indretning, og sammen har de fundet en let og lys nordisk stil med bl.a. råt træ, råt betongulv og naturfarver – godt hjulpet af deres koner. Refborg består af Spiseriet, 18 nye værelser (fra 1. juli 26 værelser) og delikatessebutikken, hvor man kan købe lige fra ferske Hopballe-kyllinger og ferske bøffer til krydderier, chokolader, te, ost m.m. – Det skal være sådan, at kunderne i Spiseriet kan gå herind og købe den pesto, vin eller æblemost, som de fik i restauranten. Forleden var der en
Refborg ■ Torben Klovborg Christiansen og Tommy Refshøj ejer Refborg sammen med Torbens bror, Kurt, som mest er sleeping partner, men dog står for driften af ejendommen. ■ De overtog Billund Kro 1. marts og har siden arbejdet på højtryk sammen med håndværkerne for at være klar til højsæsonen. ■ 29. marts var der åbningsreception, og der har allerede været masser af gæster i Spiseriet, i sengene og i den store festsal. ■ Frokostretterne i Spiseriet begynder med priser fra 65 kroner, mens en hovedret koster 195 kroner, tre retter 315 kroner. ■ Refborg har også kig på de mange pendlere i Billund, både som frokostgæster og som kunder til det såkaldte convenience mad, hvor man hos Refborg kan hente aftensmaden, som stort set er forberedt og bare lige skal smides på panden eller varmes i ovnen derhjemme. ■ Refborg begyndte med seks ansatte og de to ejere, men søgte ret hurtigt en kok mere og en tjenerelev. ■ Refborg ligger i Billunds ældste hus.
kvinde, der havde spist i Spiseriet og absolut måtte have et stykke af osten med hjem, fortæller Tommy.
Bredt publikum Tommy og Torben har valgt at kalde restauranten Spiseriet, fordi det ikke er en restaurant, et brasserie eller en café. – Vi er ikke et hus med gourmetmad. Vi serverer god mad med vægt på økologi. Med navnet Spiseriet bestemmer vi, hvad det er. En restaurant, en café eller et brasserie er omgærdet af forventninger, siger Torben Klovborg Christiansen og fortsætter: – Hvis vi en aften vil have fokus på vegetarmad eller muslinger eller stegt flæsk, så kan vi gøre det. Vi har ikke et stort menukort, men alle kan finde noget. Torben og Tommy, der begge har boet i Billund i mange år, er selv med i alle funktioner. De vil dels have hele forretningen ind under huden, dels vise de ansatte, at de brænder for projektet i håbet om, at det så også smitter af på personalet. En af de første dage tog to hollandske forretningsrejsende afsted med en melding om, at de ville give deres bookingafdeling besked om, at de fremover vil bruge Refborg på deres forretningsrejser til Danmark. Den lunede de sig ved, de to nye hotelejere.
Tekst: Anette Jorsal Foto: Mads Hansen
BUSINESS-SYD
Torben Klovborg Christiansen i et af de renoverede lokaler i det gamle Hotel Billund - nu Refborg.
Torben og Tommy er klar til at gå hele vejen for deres kro.
Tommy Refshøj i butikken.
Spiseriet hedder det, for så er man ikke bundet af koncepter. Her er det Torben Klovborg Christiansen, der inspicerer.
11
Davinci vil printe reservedele til kroppen Billund-virksomheden er med i et udviklingsprojekt, hvor man bl.a. skal udvikle en 3D-printer til medico-industrien. Den skal printe materiale, som kan erstatte manglende brusk i knæ.
H
os Davinci i Billund er de ved at bygge et nyt rum inde i virksomheden. Et renrum. Det vil sige et rum fuldstændig blottet for støvpartikler. Der må ikke være det mindste fnug, og den medarbejder, der skal arbejde i dette renrum, skal efter nøje forskrifter iføre sig en rumlignende dragt for at kunne arbejde i rummet. Her skal der stå en 3D-printer, som kan printe et materiale, der kan opereres ind i et knæ og erstatte manglende brusk. Men ikke nok med det. Det nye materiale kan ved hjælp af stamceller sætte en proces i gang, der skaber nyt brusk. Det er i alle tilfælde målet. Davinci er med i et udviklingsprojekt sammen med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og medicofirmaet LevOss, som sammen arbejder på at udvikle implantater til knæ. Davinci har i syv-otte år arbejdet for medico-branchen, men for halvandet år siden gik firmaet med i udviklingsprojektet. 3D-printeren er udviklet, og Davinci er i gang med at bygge den, og det bliver dermed den første 3D-printer, Davinci selv producerer.
Høj barriere Medicobranchen er ikke en nem branche, men den er interessant – især hvis projekterne lykkes.
– Der er en høj indgangsbarriere, men der er også mange penge i branchen, hvis tingene lykkes, siger Ole Lykke Jensen. Projektet støttes af Innovationsfonden, som dækker 60 procent af udviklingsudgifterne, mens partnerne selv skal investere de sidste 40 procent. – Det koster selvfølgelig, og hvis det ikke lykkes, har vi trods alt lært en masse undervejs. Vi står med et renrum, som vi kan bruge i andre sammenhænge, og vi har fået en knowhow, som vi kan bruge til andre formål. Hvis det lykkes – ja, så er potentialet ret stort, og det bliver nok lidt sjovere at gå på pension en dag, smiler Ole Lykke Jensen. Davinci er førende inden for 3Dprint i Danmark – især inden for emner med helt fine detaljer og såkaldt biokompatible produkter, som kan klare langvarig kontakt med huden.
Fra vindmøller til høreapparater Men flere og flere arbejder i dag med 3D print, og 3D print udgør da også kun 25 procent af Davincis forretning, mens 75 procent af omsætningen kommer fra rådgivende ingeniørarbejde. Davinci løser opgaver for alle brancher lige undtagen byggebranchen. Lige fra vindmøller til høreapparater, fra chokoladeforme og møbler til plastprodukter. Her er ofte tale om udviklingsopgaver. Således er Davinci bl.a. med til at udvikle den nyeste generation af vindmøller.
UGENS VÆRTINDEGAVE
KUN 100 KR! NY VÆRTINDEGAVE HVER TORSDAG FØLG OS PÅ FACEBOOK OG SMUGKIG UGENS VÆRTINDEGAVE
blume · glentevej 2a · 7200 grindsted · 7532 3737
Og hvis kunden har brug for en model i skalaen 1:100 af en vindmølle – ja, så kan de få 3D-printet en sådan model hos Davinci. – Vi oplever den største vækst inden for engineering, men vi har også vækst inden for 3D og forventer, at det vil vokse med flere løsninger til medicobranchen, siger Ole Lykke Jensen.
Fald i indtjening stoppet
Davinci ■ 65 medarbejdere, heraf 52 i Billund. Af de 65 ansatte arbejder de 45 med engineering. ■ Davinci har også hentet arbejdskraft i udlandet bl.a. tre indere, som har kompetencer inden for beregning. Derudover er der en iraner og en tysker ansat i firmaet. ■ Langt de fleste af medarbejderne er uddannet maskiningeniører.
Virksomheden spænder meget bredt inden for ingeniørarbejde og avanceret 3D-print. – Det er en fordel, hvis en af brancherne oplever afmatning. Så har vi stadig de andre brancher at arbejde med, og samtidig er der en del synergi på tværs af brancherne. Der er faktisk noget fra vores arbejde med medicobranchen, som vi kan bruge i vindmøllebranchen, siger Ole Lykke Jensen. Den store spredning og de mange kompetencer betyder imidlertid, at det ikke altid lykkes at udnytte alle kompetencer lige godt. Det har bl.a. præget indtjeningen i de foregående år. – I de seneste tre år har vi haft en dalende indtjening, og sidste år var vi tæt på røde tal. Samtidig har vi haft stigende omsætning, og derfor har det været ret frustrerende at opleve den vigende indtjening. Men det næste årsregnskab (30. juni i år, red.) ser ud til at blive noget bedre. Vi har en omsætningsstigning på 20 procent og en tilsvarende stigning på indtjening, og det skyldes, at vi har fået en højere belægning på både 3D-printning og i udviklingsafdelingen, fortæller Ole Lykke Jensen. Han har dog ingen planer om at indskrænke kompetencerne. – Det er svært at begrænse forretningsområder, når der kommer så meget nyt og spændende. Vi plejer at sige, at vi ikke ser problemer, men muligheder. Jeg elsker nye teknologier og projekter, og jeg bliver let grebet. Så jo – jeg har svært ved at sige nej, siger Ole Lykke Jensen, der er uddannet maskiningeniør og har en fortid hos Lego lige som sin partner Lars Pedersen.
Tekst: Anette Jorsal Foto: Mads Hansen
BUSINESS-SYD
13
AFDELINGER I STORE BYER KAN TILTRÆKKE ARBEJDSKRAFT Davinci etablerede i august sidste år en afdeling i Aarhus. Den ligger i den flotte bygning Navitas på havnen i Aarhus - i samme hus, hvor Aarhus Universitet uddanner maskiningeniører. Det gør det lettere for Davinci at rekruttere nye medarbejdere. - Vi har afdelinger i Aarhus, Skovlunde og Sønderborg primært for at være tæt på vores kunder, men også for at tiltrække medarbejdere. Vi startede med en medarbejder i Aarhus i august sidste år. Nu er der seks ansatte, fortæller Ole Lykke Jensen, direktør for Davinci. Han har lige som mange andre firmaer også mærket manglen på ingeniører. - Hidtil har vi kunnet få de medarbejdere, vi skulle have her i Billund, men vi kan mærke, at det bliver sværere. Billund ligger ikke dårligt, men de unge vil gerne blive i studiebyerne, mens de stadig er unge, siger Ole Lykke Jensen. Davinci forventer en del af firmaets vækst vil ske i Aarhus og København. Sønderborg-afdelingen har i dag to medarbejdere.
Ole Lykke Jensen stiftede Davinci i 2000 sammen med Lars Pedersen. De kom begge fra Lego.
GENVEJE: TAG DEM IKKE. LAV DEM.
JONSERED KOMBITRIMMER CC 2235: 3.995,- (SPAR 800)
JONSERED FRONTRIDER FR 2315 MA: 24.995,-
www.rimboel.dk
»Vores design - er din sikkerhed for en stabil produktion.«
Rimbøl Teknik har som speciale at udvikle fremstille fødeudstyr af meget høj kvalitet, og da vi tilsammen har mere end 40 års erfaring med opbygning af fødeudstyr og produktionsanlæg, ved vi hvad der skal til for at levere et produkt, der fuldt ud lever op til de krav, der stilles til moderne produktioner i dag og mange år fremover. Opgaverne kan også være enkelt dele, såsom cirkulær-fødere, lineær-fødere, silo-fødere, trappefødere, fødebånd samt emne-fødere. Vi lægger stor vægt på design og finish, og da fødeudstyret er hjertet i enhver produktion, tilstræber vi altid at opbygge “nul – stop” løsninger, da man derved undgår dyre produktionsstop.
Opgaverne løses altid i tæt samarbejde med kunden for at opnå den optimale løsning og sikre produktet den høje kvalitet som i dag kræves, så vi kan garantere en stabil produktion i fremtiden. Opgaverne konstrueres i CAD, således dokumentationen opfylder nutidige krav. Vi kommer gerne forbi og tager en snak med kunden
JONSERED GRÆSTRIMMER GT 2128: 1.695,Komplet udstyr til krævende hverdagsopgaver. Få alle de hårde fakta på WWW.JONSERED.DK
Rimbøl Teknik A/S · Tårnvej 57 · 7200 Grindsted · 76 72 02 70 · rimboel@rimboel.dk
14
BUSINESS BUSINESS-SYD
Max Birkelund ser til, mens bilopbygger Henrik Krogh Nielsen er ved at montere en af de håndbetjente speeder- og bremseanordninger.
Max gør det lettere at lave en handicapbil Max Birkelund, Vorbasse, har udviklet en ny håndbetjening til handicapbiler. Han har allieret sig med professionelle sparringspartnere og håber snart at få hul til det amerikanske marked.
D
et begyndte faktisk med en rejse til USA for godt tre år siden. Max Birkelund kunne ikke leje den bil, som han tidligere havde lejet i USA. En ny ekstra airbag installeret under rattet ved knæene forhindrede, at bilen kunne indrettes til handicapkørsel. Der var ikke længere plads til den anordning, som skulle installeres, således at en handicappet kunne køre bilen. – Det kan da ikke passe. Det må jeg kunne lave bedre, sagde Max Birkelund. Han har i størstedelen af sit 51årige liv handlet med biler, og han har i 26 år siddet i kørestol efter en ulykke med en motocross-motorcykel. Det har dog ikke forhindret ham i at køre både rally og baneløb og selv bygge på sine biler. I dag, tre år efter rejsen til USA, har Max Birkelund selv udviklet en smart håndbetjening, som man på ti sekunder lige kan klikke på under rattet og forvandle en almindelig bil til en handicapbil. Der skal blot installeres et beslag og lidt elektronik under rattet, således at håndbetjeningen Click & Go kan klikkes på.
Smartere Og Max Birkelunds opfindelse er meget mere moderne end de anordninger, der har været på markedet i mange år. Tidligere skulle en handicappet faktisk bruge en del kræfter på at trække i et håndtag, for at en stang kunne trykke på speederen. Med Max Birkelunds opfindelse ved rattet skal chaufføren kun vippe lidt med et håndtag for at give gas, og det er lige så let at bremse. Men nu er det jo begrænset, hvor mange handicapbiler, der kører i Danmark. Max Birkelund har derfor lige fra start haft øje på markedet i USA.
Hjælp fra innovationsmiljø Det amerikanske marked er spændende på grund af volumenen, men
Max Birkelund lægger vægt på, at håndbetjeningen er af bedste kvalitet og vil markedsføre den som Made in Denmark.
det også en stor mundfuld. Max Birkelund var derfor fra begyndelsen klar over, at det krævede professionel hjælp fra folk med de rette kompetencer. Da han i et år havde udviklet på sit produkt, gik han til Billund Erhvervsfremme, som satte ham i forbindelse med forskellige innovationsmiljøer. Flere meldte tilbage, at de var interesserede. – Jeg var så heldig, at jeg kunne vælge, og jeg valgte Syddansk Teknologisk Innovation, SDTI. Sammen med dem stiftede jeg AutoMax.dk for at få kapital ind. Det er nemlig ret dyrt at udvikle produktet. Det tager lang tid, og det skal testes, så der skal bruges en del penge, fortæller Max Birkelund. Med SDTI fik han både kapital og kloge hoveder. – Jeg har jo ikke meget viden om, hvordan man eksporterer til USA, så jeg har brug for, at andre kan byde ind med deres viden, siger Max Birkelund.
Sparring med bestyrelse Han har også sammensat en professionel bestyrelse, hvor han selv sidder sammen med to andre – en person fra SDTI og en repræsentant fra én af Danmarks største opbyggere af handicapbiler. – Det er vigtigt at have nogen at
I Danmark skal det være billigst ■ Max Birkelund bruger også tid på at sælge flere håndbetjenings-systemer i Danmark. Indtil videre betaler de danske kunder oftest selv differencen mellem hans håndbetjenings-system og det billigste, man kan købe. Derfor vil han tale med kommunerne. Hans system er ikke det billigste, men det er ifølge ham selv det bedste og mest fleksible. – De danske kommuner går altid efter det billigste, og her skal jeg ud at fortælle om fordelene ved mit produkt. Anordningen er hurtig at installere, og det forringer ikke værdien af bilen, som dermed er lettere at sælge, siger han.
AutoMax.dk ■ Max Birkelund, 51 år, har i mange år handlet med biler, men i hans firma Birkelund Biler er på vågeblus, mens han udvikler på håndbetjeningen Click & Go. ■ Som 25-årig var han ude for en alvorlig ulykke med en motocross-motorcykel og brækkede ryggen. Han har siden siddet i kørestol, men har hverken opgivet biler eller at køre bilvæddeløb. I 1996 var han den første danske handicappede, der deltog i DM i rallyløb, og i 2000 var han den første handicappede, der kørte et baneløb.
sparre med, for man kan jo let gå kold i sådan et projekt, siger Max Birkelund. Han synes, det er sværest med al den tid, han skal bruge på noget, som ikke har med udviklingen af produktet at gøre. Papirarbejde, forsikringer og bogholderi. Det er ikke noget, der kommer bag på ham, for han har drevet virksomhed i mange år, men han håber en dag, at produktet slår an på andre markeder, og at han dermed kan hyre folk til papirarbejdet og koncentrere sig om det, han helst vil – udviklingen af håndbetjeningen. I øjeblikket har han f.eks. hyret hjælp til at søge midler i Markedsmodningsfonden og EU-midler til videreudvikling. Derudover har han en mekaniker ansat, som samler håndbetjeningen, når stumper og dele kommer hjem fra de danske underleverandører.
Besøg hos Hertz USA Håndbetjeningen sælges allerede på det danske marked, og i juni har han været i USA for at demonstrere sit produkt for folk fra biludlejningsfirmaet Hertz. – Jeg tror på det her projekt. Der er ingen andre, der har lavet noget, der er så fleksibelt og komfortabelt. Det giver kunderne også udtryk for, og jeg håber selvfølgelig, at min indsats på et tidspunkt bliver belønnet. Men jeg kan også li’ at arbejde med produktet, og jeg vil gerne hjælpe mange handicappede med at gøre hverdagen lettere, siger han. – Dét, der driver mig, er, at jeg gerne vil ud og gøre en forskel, siger Max Birkelund, der håber at have gang i eksporten inden for et års tid.
Tekst: Anette Jorsal Foto: Jacob Schultz
BUSINESS-SYD
15
Max Birkelund har helt bevidst valgt at gå til det amerikanske marked først. Det er stort og kan aftage mange sæt ad gangen, hvis aftalen kommer i hus. Det europæiske marked er splittet op i mange lande med hver sine regler og dermed lige så mange godkendelser af produktet.
Giv en gave, der kan smages
Mere end 25 års erfaring med produktion af vaskeanlæg og ultralydsrensere www.anmasi.dk
dvalg i Stort u nso recepti ver aga m r fi g o
Bestil fra vores butik, interflora.dk eller via mobilen. Vi sender over hele landet. BLOMSTER
CHOKOLADE
VIN
SPECIALITETER
Thorsvej 106 • DK-7200 Grindsted • 76 50 02 32 • info@anmasi.dk
16
BUSINESS BUSINESS-SYD
Billund-firma helt i front i fiskebranche med vild vækst Billund Aquakultur har projekter i 10 lande, og medarbejderstaben er tredoblet på få år. Efterspørgslen på flere og større anlæg til fiskeopdræt stiger, og virksomheden bygger nyt domicil.
B
jarne Hald finder regnemaskinen frem og sætter læsebrillerne på næsen, da han skal svare på, hvor mange medarbejdere der i dag er i Billund Aqua-
kultur. Han regner lidt og facit lyder på 99 ansatte – heraf 30 i Chile-afdelingen, en i Norge-afdelingen og 16-18 medarbejdere, der hele tiden rejser rundt i verden og stiller store fiskeanlæg op for Billund Aquakultur. Jo, det kan være svært at følge med i firmaet, som især inden for de senere år har oplevet en vild vækst. I 2011 var der knap 30 ansatte. Nu er der altså 99. Virksomheden er for længst vokset ud af de meget beskedne rammer på Kløvermarken i Billund. De godt 50 ansatte i Danmark er spredt ud over diverse adresser i Billund. Men 1. september bliver de samlet i et nyt domicil på 5.600 kvadratmeter, hvoraf 4.000 kvadratmeter er til pro-
duktion, til omkring 30 millioner i den vestlige ende af Billund. For produktionen vokser også. Ikke kun i form af flere kunder, men også fordi de anlæg til fiskeopdræt, som Billund Aquakultur fremstiller, bliver stadig større. – For bare fem år siden var opgaver til 25 millioner kroner en stor kontrakt. Det er det stadig, men vi er i gang med vores største opgave, som er et anlæg til 135 millioner kroner til opdræt af laksesmolt. Hele den samlede investering for lakseopdrætteren er en halv milliard, fortæller Bjarne Hald.
Projekter i 11 lande Lige i øjeblikket har Billund Aquakultur 16 projekter i 11 lande: Armenien, Danmark, Turkmenistan, Norge, Finland, Polen, Kina, Tasmanien, Sverige, Chile og Moldova. Administrerende direktør Bjarne Hald rejser meget rundt til de mange opgaver og har senest været en tur i Kina, hvor Billund Aquakultur har leveret et anlæg, der er stillet op i Gobi-ørkenen, 3.500 kilometer fra vand. Andre kæmpe anlæg bliver installeret i Moldova og Turkmenistan, og her er der begge steder tale om anlæg til opdræt af størfisk til produktion af kaviar. Men omkring 85 procent af produktionen går i dag til opdræt af laksesmolt,der dækker udviklingen fra lakseæg til små laks med en vægt på 120 gram. Herfra sættes de ud i store bure i havvand.
Den nye røde bøf Norge er den suverænt største producent af lakseopdræt med Chile på
andenpladsen. I 2014 producerede Norge 1,3 millioner tons laks, men det er målet, at landet i 2050 skal producere fem millioner tons. – Fisken er den nye, røde bøf, fordi den udnytter protein så godt, og der er en stigende efterspørgsel på verdensmarkedet. Flere og flere spiser laks, siger Bjarne Hald. Samtidig har der over en årrække været stadig stigende krav til vandmiljøet ved fiskeopdræt, og her har Billund Aquakultur bidt sig fast inden for recirkulering af vand. Firmaets teknologi med genbrug af renset vand betyder, at man i et lukket anlæg kun skal bruge en promille af det vand, som man ellers bruger i anlæg, der ligger ved en å, og hvor man bruger gennemstrømning af å-vandet i dambrugene. Ved at recirkulere vandet har man meget bedre kontrol med vandkvaliteten, fiskesygdomme og ikke mindst med foderet. Fiskefoder udgør næsten 60 procent af produktionsomkostningerne, og jo bedre man udnytter det, jo bedre økonomi. I tillæg hertil kan man også reducere fiskedødeligheden markant, fortæller Bjarne Hald.
Førerposition Ifølge Bjarne Hald er der fire store aktører inden for installation af anlæg med recirkulation af vand, og han tør godt sige, at Billund Aquakultur er førende på verdensmarkedet, ganske enkelt fordi Billund-firmaet har leveret flest anlæg i verden. Billund Aquakultur bruger ikke mange penge på markedsføring, men sælger stort set alene i kraft af den omfattende referenceliste, men også
via sit ry om at levere projekterne til tiden og til aftalt pris. – Vi er også de eneste, som har egne montører ude for at stille anlæg op, og når vi skal sende det store anlæg i Norge, er det immervæk 95 styk 40 fods containere, der skal sendes fra Billund til Norge, fortæller Bjarne Hald, som næsten selv ser helt imponeret over den volumen, som firmaet i enhver henseende har fået. Der går 44.000 mandetimer til sådan et projekt, så det er ikke små regninger, der skrives ud i Billund, og derfor skal fiskene, der skal opdrættes i de store anlæg på land, også have en vis værdi, for at det kan lade sig gøre. Der er primært tale om laks, stør, ørred og senest også sandart.
Større rejseflåde Billund Aquakultur insisterer også på selv at oplære de folk, som skal betjene de anlæg, Billund-firmaet sætter op. Der er hele tiden 16-18 mand fra Billund Aquakultur på farten verden rundt for enten at montere eller lære op. Det kræver en medarbejderstab, der er villig til at rejse, og som hele tiden er omstillingsparate. – Ud over at vi er dygtige til at styre processen fra A til Å og holde tid og pris, så er vi også gode til at tilpasse os kulturen i de enkelte lande og forstå den. Det er meget vigtigt for at levere en professionel løsninger, siger Bjarne Hald.
Tekst: Anette Jorsal Foto: Jørn Deleuran
BUSINESS-SYD
17
Fiskeopdræt bliver på land ■ Fisk på land: Der er en trend med, at laksen skal blive på land. At den skal have hele sin opvækst på land – fra æg til slagtning, siger Bjarne Hald. ■ Billund Aquakultur har leveret tre anlæg i Danmark, Polen og Kina, hvor laks er i anlæggene under hele opvæksten. Ifølge Bjarne Hald bevarer fisken smagen, dødeligheden er lavere, og efterhånden kan produktionsprisen i anlæg også konkurrere med prisen for laks færdigopdrættet i bure.
Middel mod lakselus ■ Fisk i vand: Laks i havburene risikerer at blive angrebet af lakselus. Det betyder, at man skal til at bruge kemi i burene for at udrydde lakselus. Men hvis man har laksen i kortere tid i havvandet, kan lakselusen ikke nå at blive et problem, og derfor er der en trend mod at lade laksen vokse større i bassinerne på land, inden de overføres til burene i havet. Og det giver jo endnu mere medvind på cykelstien for os, siger Bjarne Hald.
Fra åleforsøg til Billund Aquakultur ■De to brødre Christian Sørensen og Oluf Sørensen startede med åleopdræt baseret på recirkulering på den fædrene gård Frederikshåb ved Egtved. Oluf var landmand, mens Christian var mekaniker. ■ I 1986 etablerede de Billund Aquakulturservice, hvor Christian Sørensen i dag er arbejdende bestyrelsesformand, mens Oluf Sørensen stadig driver åleopdræt og de ca. 250 ha jord ved barndomshjemmet. ■ Omsætningen var i 2013/14 110 millioner med et beskedent overskud på 4,4 millioner kroner, som dog forventes at stige, når virksomheden rykker sammen på en adresse i nye lokaler i Billund.
Bjarne Hald er uddannet miljøtekniker og blev i 2007 ansat som direktør for Billund Aquakultur.
STÆRK FINISH PÅ RUSTFRIT STÅL, VI LØSER OPGAVEN … INHOUSE HOS SCAN BEJDS STEEL A/S • Alt i rustfri overfladebehandling • Egen transportafdeling • Døgnåbent og weekend • Dag til dag levering • Alle standarder og certifikater • Topkvalitet og kompetent rådgivning
ONSITE MED SCAN BEJDS OFFSHORE A/S • Spraybejdsning • Pumpebejdsning m/cirkulation • Penselbejdsning • Passivering • ASTM standard • Certifikat
SCAN BEJDS ALT I RUSTFRI OVERFLADEBEHANDLING
Scan Bejds Scan Bejds Steel A/S steel@scanbejds.dk
Scan Bejds Offshore A/S offshore@scanbejds.dk
Essen 6B · DK-6000 Kolding · Tel. +45 75 500 133 · www.scanbejds.dk
18
BUSINESS BUSINESS-SYD
Billund-firmaet vil til at hente ingeniører i Chile.Her ses CEO Bjarne Hald (i midten) sammen med COO Julio Diaz (til venstre) og CEO i Chile Marcelo Varela (til højre).
Foto: Jørn Deleuran
Billund Aquakultur vil hente ingeniører i Chile Billund-firma må sige nej til opgaver, fordi det mangler arbejdskraft. Men firmaet har ikke råd til at sige nej til ret mange opgaver, for det vil gerne bevare sin førerposition på verdensmarkedet.
M
idt i glæden over at Billund Aquakultur ligger i førerposition i en branche, der er i vækst, er der også nogle heftige udfordringer. Billund-firmaet må sige nej til opgaver på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at de 99 medarbejdere har så travlt, at direktør Bjarne Hald er lykkelig for, at han endnu ikke har nogle medarbejdere sygemeldt med stress. – Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan vokse, men når markedet er der, kan man ikke bare læne sig tilbage, for der vil altid komme nogen og dække hullerne. Vi kunne godt bare tage svømmevinger på og flyde med væksten, men vi har en førerposition på verdensmarkedet. Den vil vi gerne bevare, og det kræver altså noget, siger Bjarne Hald. Derfor har han gjort forarbejdet for at kunne hente hydraulik- og procesingeniører til Danmark. Han ved, at de er i Chile, for Billundfirmaet har en større afdeling i Chile med 26 ansatte, og der er hele tiden nogen af de ansatte fra Chile på ophold i Billund-virksomheden for at sikre, at de har Billund-firmaets tilgang til
opgaver og produktet under huden. – Der er hammerdygtige ingeniører i Chile, og nu prøver vi at tage nogle af dem til Danmark. Vi har talt med Billund Erhvervsfremme og har kontakt til folk i kommunen, der kan hjælpe. Det næste bliver så at finde en bolig til dem og få dem ordenligt integreret, siger Bjarne Hald. Han oplever dels, at der er for få, der søger stillingerne hos Billund Aquakultur, dels at der blandt ansøgerne er for få med de rette kvalifikationer.
Billund klinger ikke Firmaet har senest haft besøg af godt 100 studerende, som var på busturen Tech Tour rundt til en række virksomheder i Billund. – Vi prøver at få fat i de unge allerede, mens de er under uddannelse, siger Bjarne Hald, der var meget glad for de tilbagemeldinger, han fik fra en række af deltagerne. Han tilføjer: – Men jeg føler nogle gange, at Billund ikke klinger specielt attraktivt hos de unge – uden at jeg ved helt præcist hvorfor. Der skal mange fag ind over, inden Billund Aquakultur kan sende et anlæg ud i verden til
’
Vi kunne godt bare tage svømmevinger på og flyde med væksten, men vi har en førerposition på verdensmarkedet. Den vil vi gerne bevare, og det kræver altså noget. Bjarne Hald
fiskeopdræt. – Vi er en butik med blandede bolsjer. Vi har både arkitekter, biologer, smede, VVS-folk og forskellige former for ingeniører, tekniske tegnere og maskinmestre, fortæller Bjarne Hald. Problemet med manglende arbejdskraft får dog ikke firmaet til at overveje sin beliggenhed i Billund. Faktisk er der kun fem-seks medarbejdere, der også bor i Billund. Resten pendler ind til virksomheden. – Nej, det kan stadig betale sig at blive i Billund. Beliggenheden kan være lidt træls, når vi søger efter folk, men omvendt er vi jo meget glade for at ligge så tæt på lufthavnen, for mange af os rejser rigtig meget. Og vi kan heller ikke klandre Billund Erhvervsfremme for ikke at gøre noget, for de gør en stor indsats. Men vi er helt klart vågnet for sent op i Danmark i forhold til behovet for ingeniører, siger Bjarne Hald.
Af Anette Jorsal
BUSINESS-SYD
19
Fremtidens renseanlÌg svømmer i priser Projektschefen for Billund BioRefenery, Bjarne Bro, har netop füet vandmiljøets Oscar-pris for sin store indsats for at rense og bruge borgernes affald.
B
jarne Bro blev i juni lokket med pü ürsmødet i Spildevandsteknisk Forening. Det hed sig, at en gruppe australiere gerne ville møde ham. Men der var ingen australiere. Til gengÌld fik Bjarne Bro overrakt Vandmiljøprisen, som blev uddelt for 25. gang. Det var en meget bevÌget projektchef fra Billund BioRefinery, der modtog hÌder og rejsestipendiet pü 15.000 kroner. Siden 1995 har først Grindsted Kommune, siden den nydannede Billund Kommune arbejdet mülrettet pü at gü foran inden for renseanlÌg, og anlÌgget har füet mange priser og megen opmÌrksomhed. Billund Vand er stadig i gang med at udvikle og bygge fremtidens renseanlÌg, som er døbt Billund BioRefiney, og Bjarne Bro er som projekt-
chef dybt engageret i projektet. – I stedet for at køre langt vÌk med affaldet samler vi det lokalt og bruger de forskellige typer affald som f.eks. spildevandsslam og husholdningsaffald til forgasning, og i dag kan vi sende et overskud af energi tilbage til nettet, fortÌller Bjarne Bro. Al spildevand i hele kommunen skal samles i renseanlÌgget uden for Grindsted, og derfor er der i ür lagt 17 kilometer ledninger, der kan føre spildevand fra en pumpestation i Billund til Grindsted. RenseanlÌgget i Grindsted har i flere ür vÌret genstand for stor opmÌrksomhed fra hele verden, og Bjarne Bro har entusiastisk fortalt om anlÌgget til gÌster fra Kina, Pakistan, Indien, Korea, Afrika, Sydamerika, USA m.fl. Og som det hed ved prisuddelingen:
– Vi taler om en mand, der med lige stort engagement formidler viden til en lokal skoleklasse og til besøgende fra andre verdensdele. Vi taler om en mand, som i det ene øjeblik er fordybet i diskussion om procesmÌssige spidsfindigheder med en kollega
og i det nÌste øjeblik med overskud og fortÌllelyst viser en miljøminister rundt pü sit anlÌg.
En passioneret og engageret Bjarne Bro fortÌller om renseanlÌgget under et besøg i Kina sidste ür.
Af Anette Jorsal
Foto: Medvind Bent Sørensen
DFT-PRESSWORK – en dansk leverandør i international klasse DFT-Presswork en familieejet dansk producent af metalemner i verdensklasse. Vi leverer halvfabrikata og fÌrdige emner til hele verden og konkurrere med Asien og hele Europa fra vores fabrik pü Als. Det er vi stolte af! ! " #$ %&'(' #% ) " * + ,
! - . $/$ 0 1 2 " +
DFT-PRESSWORK SOM ARBEJDSPLADS:
De 90 engagerede medarbejderne pü DFT-Presswork har et godt sammenhold og støtter hinanden i deres faglige udvikling.
ET UDPLUK AF VORES PRODUKTER
Virksomheden støtter op om mange initiativer büde i og udenfor arbejdet.
DFT-Presswork.dk ¡ Tlf. 7488 3333
OPLEV RÅSTYRKE
MED
INTELLIGENS
SUBARU OUTBACK MED EYESIGHT SOM STANDARD
559.900,-
fra (Van fra 299.900,- + moms kr. 48.317) V E L KO M M E N T I L E N P R Ø V E T U R Den nye Subaru Outback forener styrke med intelligente løsninger. Som EyeSight, der automatisk holder afstand til forankørende og bremser bilen ved risiko for kollision. Det unikke, symmetriske firehjulstræk giver et sikkert vejgreb på udfordrende underlag, mens Subarus Boxermotor kombinerer trækkraft med harmonisk motorgang.
GT Biler Ambolten 7 • 6000 Kolding Tlf.: 75 50 75 99 • www.gtbiler.dk www.subaru.dk
Brændstofsforbrug 17,9km/l CO2 147g/km. Den afbillede bil er monteret med ekstraudstyr. De angivne priser er ekskl. lev.omk. Der tages forbehold for fejl og ændringer.