2015 Fokus Fredericia Vejle

MAG

ASIN

14 SIDERS TEMA OM VEJLE-FREDERICIA FVEJLE-FREDE RICIA remti kassea dens p ET

22. feb ruar 20 15

Syddan ske Me dier Jydske Vestkyst en

www.j v.dk

MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

22. februar 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

er bær parat bart

Med et kassea trådløst og pp butikk arat kan bærbart ek en tjek udval ke lage spedienten ge produ t og måske ret, vise fa i ktet, m rveen vide varen i butikkens du kigg o om betale er på en. O Det er uden at sku g til sidst ka lle hen n men defremtidens til kass du ka t firmae sælges alle sseapperat en. , rede t Wallm ob i V nu af ejle.

www.jv.dk

Magas inet Vej le-Frede ricia er en

del af Busines s-Syd

Luksusboliger ved fjorden Ved en af verdens mest idylliske grænseovergange bygger sønderjyden Per Horup 23 luksuslejligheder.

"Costa del Wassersleben" er en dansker-enklave, hvor man bor naturskønt og tæt på storbyen Flensborg. De nye boliger ligger midt i en stor park ned til inderfjorden.

Udsigt til sø og fjord. Lige til venstre for NaturResidens Wassersleben ligger Krusåen med Gendarmstien og Fotos: Hans Chr. Gabelgaard Skomagerbroen, der fører til en stor bøgeskov på dansk grund.

Business-Syd udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten

2

BUSINESS-SYD BUSINESS INDHOLD BUSINESS-SYD

Luftkrig

Nu

er der udbrudt luftkrig. Ikke mellem to flyselskaber -

men mellem DSB og det nye flyselskab,

130 mio. kr for at kvalitetssikre Artikler Billund Lufthavn i klemme i lavpriskrig

4

Vejle vælter sig i priser og præmier

20

Nye mønstre hos forbrugere øger flytrafik 4-6

Fokus på industrien

21

Små lufthavne taber i lavpriskrig

Trådløse kasseapparater fra Vejle

8

22-23

der dækker ruten Esbjerg-København.

En flyvetid på under en time - og med fire daglige afgange - er det lidt svært at se Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

konkurrencen. DSB har timeafgange nuvel - men det tager små tre timer at

Lufthavn flyveklar uden kommunal støtte 10

Svært at følge med

22

Sønderborg på jagt efter nye ruter

10

Grøn legeplads skal give ny energi

24

Et erhvervseventyr uden ende

12

Fra forskning til eget firma

25

rulle tværs over Danmark for at nå til

Nye luksusboliger på vej

14-15

Paraply skal samle erhverv og kommune 26

hovedstaden. Og i den tid skal man døje

Gal eller bindegal

16

Fredericia på landkortet

23

En moderne familieret

17

Shipping-firma løser pladsproblem

27

GOLF: Danske golfklubber mere clean

18

Flytning til Fredericia gav kunder

med en langsom internetforbindelse, svært tilgængelige mobilforbindelser og et slingrende

Selvom der kun er fire daglige afgange, skal den nye rute mellem Esbjerg og København nok blive en succes.

tog.

28-29

Sparring og geografi gør forskel

29

Det bliver interessant at følge luftkrigen. Ingen tvivl

Havnen går i land i Taulov

30-31

om, at flysæderne nok skal

Havn indrettede sig på byudvikling

31

Krydstogtskibe er en god forretning

31

blive solgt. For i businessverdenen handler det om hurtighed og effektivitet.

Så velkommen til den nye luftkrig.

DS/EN ISO 14001 Certificeret

Genvindingsvirksomhed

der modtager og afhenter alle former for stålskrot og metaller MiljøSalg behandling af brugsaf biler efter jern de nyeste lovkrav Det sønderjyske genvindingsfirma siden 1919 Geestruplund 3 6534 Agerskov 74 83 17 44

www.ulp-genvinding.dk

Shipping-firma løser pladsproblem BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Fotografen flyttede og fik travlt

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

REDIGERING OG LAYOUT: Per Guldberg Klausen Lars Stokbro Dorthe Lodberg FORSIDEFOTO: H.C. Gabelgaard ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen

TORSDAG D. 19. MARTS 2015 KL. 17.30 – 21.30

GENIAL ELLER BINDEGAL Esbjerg Lufthavn danner rammen om dette unikke erhvervsarrangement.

Bliv inspireret af en af landets kendte og succesfulde erhvervsmænd

FOREDRAG AF PETER AALBÆK – ÅLEN Sæt kryds i kalenderen til et erhvervsarrangement hvor networking og det sociale samvær vil være i højsæde.

Det vil være kvalitet for øre, hals og mave, i form af foredrag, gode vine og mad i topklasse – alt inkluderet i prisen.

Peter Aalbæk er kendt som den udadvendte og grænseoverskridende erhvervsmand, som tør sige sin mening. Han har stået bag Zentropa siden 1992 og modtog blandt andet en æres Bodil for sit arbejde som producent tilbage i 2001. Han fortæller om, det at bevæge sig på et knivsæg af at være genial eller bindegal.

STED: ESBJERG LUFTHAVN, JOHN TRANUMS VEJ 20, 6705 ESBJERG Ø BILLETPRIS KR. 895.PER PERSON

DET BLIVER EN VARM AFTEN I ESBJERG LUFTHAVN FOR FULD VINDSTYRKE.

EN AFTEN PÅ ØVERSTE HYLDE …

Chilientusiasten Claus Pilgaard alias Chili Klaus har for alvor gjort chilien og chilismagningen kendt i Danmark. Sammen med Bubber, Preben Kristensen, Hella Joof og mange andre har han spist sig igennem nogle er verdens stærkeste chilier.

Chili Klaus´s videoer er set af millioner af mennesker og i 2014 fik han en Zulu Award for årets mest underholdende video, ligesom han fik mad+medieprisen for mad på de sociale medier.

Chili Klaus deler ud af sine erfaringer på de sociale medier, for hvordan får man over 200.000 følgere på Facebook?

Chili Klaus slutter af med en friviliig chilismagning, hvor der er noget til dem der blot vil mærke de svage varme men også til dem der vil have den helt hotte oplevelse.

BILLETTER BESTILLES OG YDERLIGERE OPLYSNINGER HOS: RIBE ESBJERG HH: DIREKTØR RIKKE TANGAA - RT@REHH.DK - TLF. 53642750 ESBJERG ERHVERVSUDVIKLING: KONSULENT GITTE SYDBØGE - GSY@EEU.DK - TLF. 60161179

ARRANGEMENTET AFHOLDES I SAMARBEJDE MELLEM RIBE ESBJERG HH, ESBJERG ERHVERVSUDVIKLING OG BUSINESS-SYD.

TAK TIL: www.es-air.dk

RENÉS KØKKEN www.reneskøkken.dk

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

Billund Lufthavn i klemme i blomstrende lavprismarked Den ellers så succesfulde Billund Lufthavn kan næppe forvente vækst i år, mener luftfartsekspert.

Skarp konkurrence inden for charter- og lavpristrafikken klemmer Billund mellem Aalborg, Hamborg og København.

K

øbenhavns Lufthavn opruster i stor skala på lavprismarkedet. Det samme gør Hamborg. Vrimlen af lavprisselskaber i de to store lufthavne betyder prisfald, og det giver en knap så positiv udsigt for Billund Lufthavn. Det konkluderer luftfartseksperten Ole Kirchert Christensen fra konsulentvirksomheden Travelbroker.

– Billunds vækst var lav sidste år som følge af, at Ryan Air har forlagt en del af sine ruter til hovedlufthavne som Københavns Lufthavn.

Ydermere rammes Billund af, at chartermarkedet er under pres. Billund har mange konkurrerende chartersel-

skaber. Det giver konkurrence på prisen. Derfor flytter en del af rejsearrangørerne forretningerne til den mindre Aalborg Lufthavn og tager midtjyder og århusianere med sig, pointerer Ole Kirchert Christensen.

Hul lukkes delvist Han forventer først vækst i Billund fra næste år, men fremhæver, at ”de er dygtige i Billund”.

– Det er lykkedes dem at få en række nye lavprisselskaber til at flyve fra det midtjyske. Det vil afbøde tabet af Ryan-ruter.

Billund vil ifølge Kirchert Christensen også miste passagerer i beskedent omfang til Esbjerg Lufthavn.

Han peger også på, at Billund er i stærk konkurrence med Hamburg Airport, der sidste år kunne notere sig en stigning til 250.000 danske passagerer.

Direktør for Billund Lufthavn, Keld Zacho Jørgensen, er enig med Kirchert Christensen og tilføjer: – Ud over andre, nye lavprisselskaber vil netværksselskaberne også have betydning for årets resultat.

Charterselskabernes salg er som bekendt afhængig af, om sommeren i Danmark bliver solrig eller regnfuld.

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

Udviklingen går i retningen af, at forbrugerne køber kortere ferieophold i storbyer ved siden af en længere rejse i sommerferien, fortæller Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for Billund Lufthavn.

Foto: Joan Karlsen

FOR LIDT PLADS? Flytteboxen er Sønderjyllands største center for opbevaring, for både private og erhverv.

Mobil 20 14 50 84 Flytteboxen samarbejder med ATB Flyt.

Mobil 40 41 91 49 /atbflyt@gmail.com

ATBFLYT Sønderjyllands billigste flytteservice

Møllegade 23 · 6310 Broager · www.flytteboxen.dk

Billund Lufthavn:

Nye mønstre hos forbrugerne vil øge flytrafikken

Læs side 6

FLOTTE MØDELOKALER TIL ATTRAKTIVE PRISER MED MEGET CENTRAL BELIGGENHED Odin Havnepark er et centralt placeret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal.

Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.

DAGSMØDE FRA

275

kr.

PR. PERS.

RUM MED PLADS Vi har møde- og konferencelokaler med plads fra 2 - 500 personer.

Alle lokaler har moderne AV-udstyr.

GOD MAD

Alt forplejning er frisklavet fra eget køkken, samme dag som det serveres.

PERFEKTE RAMMER

Du har rig mulighed for at skræddersy dit møde. Kontakt os med dine ønsker.

PLACERING

Vi har over 500 gratis parkeringspladser lige ved døren og nem adgang til både Odense Centrum og den fynske motorvej.

Læs mere på www.odinhavnepark.dk eller kontakt Ulla Christensen på 33 64 31 11 Odin Havnepark . Møde- og konferencecenter . Lumbyvej 11, 5000 Odense C . 33 64 31 11 . salg@odinhavnepark.dk . www.odinhavnepark.dk

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

KLM er et af de store luftfartsselskaber, der flyver fra Billund, og som opruster igen.

Fortsat fra side 4

Kjeld Zacho Jørgensen, Billund Lufthavns administrerende direktør, forventer øget vÌkst de kommende ür. Nye trafikmønstre vil sÌtte gang i vÌksten. Men selv om Billund Lufthavn stür stÌrkt i konkurrencen om de jyske og fynske passagerer til udenrigstrafikken, skal adgangsforholdene forbedres, mener han.

B

illund er som regel første stop for de rejsende fra det vestdanske.

Skal familien pü charterferie til det grÌske øhav eller kÌresteparrene pü storbytur til London, sÌtter de kursen mod lufthavnen fü kilometer fra Legoland. – Jeg ser Billund som Vestdanmarks internationale lufthavn, siger Kjeld Zacho Jørgensen, administrerende direktør for Billund Lufthavn.

Ifølge ham ligger Billund godt placeret for at fü udbytte af den vÌkst, som han forventer vil øges de kommende ür. Siden 2010 har hvert ür vist fremgang.

Ikke alene kan passagererne booke en rejse fra Billund til oversøiske destinationer med flyselskaber som KLM og SAS, med lavprisselskaber som Ryanair og Norwegian kan man ogsü fü en billig tur-retur til rejsemül i

Europa. For øjeblikket er det sÌrligt de flyselskaber, som kaldes netvÌrksselskaber som KLM, Air France og SAS, der udvider deres forretninger. – Det har vÌret en svÌr periode for mange flyselskaber siden finanskrisen i 2008. Oliepriserne har vÌret rigtigt høje i en lang periode. Men nu er der ved at komme gang i markedet. Det er i hvert fald min fornemmelse. Siden sommeren sidste ür har vi füet otte nye flyselskaber eller bestüende selskaber, der udvider deres aktiviteter. Det er forholdsmÌssigt meget. Lige nu er der en optimisme i markedet men hensyn til de kommende ür, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Han mener, at man skal se disse udsigter i sammenhÌng med finanskrisen, hvor mange forbrugere i stedet for de materielle goder søger

MERE END 20 Ă…RS ERFARING INDEN FOR ENTREPRENĂ˜RARBEJDE, BYGGERI OG ANLÆG

VEJRUPVEJ 7, VEJRUP ¡ 6740 BRAMMING ¡ TLF. 20 61 26 89 IVAN@IVANAJENSEN.DK ¡ WWW.IVANAJENSEN.DK ¡ CVR. 33886179

Ved hvem vi er Kjeld Zacho Jørgensen henviser til, at 96 procent af trafikken til og fra Billund er international, mens fire procent er indenrigstrafik. Kun Københavns Lufthavn har flere udenlandske ruter og mere chartertrafik. – Vi er kendt i markedet for vores udenrigstrafik. Büde passagererne og flyselskaberne ved godt, hvem vi er.

Med charterflyvninger siden 1965 har vi vÌret en foretrukken ferielufthavn for danskerne i mange ür. Og vi har haft udenrigsruter siden 1984, da Københavns monopol blev brudt med den første flyrute til London, siger han.

Samtidig ligger Billund centralt placeret i Jylland med mange af de store byer inden for overkommelige afstande. Kjeld Zacho Jørgensen peger pü, at 2,2 millioner danskere bor inden for halvanden times af-

stand fra hans startbaner. Men paradoksalt nok er adgangsforholdene ogsü den største svaghed for Billund Lufthavn. Enhver, der har prøvet at komme dertil med offentlige transportmidler, ved, at man er henvist til busruter fra togstationerne i Kolding eller Vejle. – TilgÌngeligheden med offentlig transport er ikke nÌr sü god, som den kunne vÌre. Men der kommer jernbane i 2019.

Den er en del af det store trafikforlig. Sü vi er i fuld gang med Banedanmark. I løbet af 2016 gür det egentlig projekteringsarbejde i gang. Det er den ene del, hvor vi kan blive bedre. Som det andet ligger motorvejen E45 lidt langt ude mod øst. Kan vi fü en midtjysk motorvej, vil det ogsü gavne os, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Bestemt udviklingspotentiale Ifølge ham kommer mellem tre og fire procent af hans passagerer med offentlig transport. Og lufthavnen arbejder sammen med busselskaberne pü at forbedre de offentlige transportmuligheder fra de større byer. – Andre sammenlignelige lufthavne kan have omkring 30 procent af passagererne, der kommer med tog, metro eller bus, siger han. – Der er mange mennesker, som ikke har bil eller ikke har lyst til at lade deres bil stü i lufthavnen. Her har vi et udviklingspotentiale, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Trekantens Tagrenovering.dk

˜ J] iXZ¨fYf ga c[ ghcfY h¨aaYfcd[UjYf ˜ 8]U`c[ aYX _ibXYb [YbbYa \Y`Y dfcWYggYb

Â&#x153; BGJ< Â&#x153; CDG9C Â&#x153; :=LGF Â&#x153; :=D¤?FAF? Â&#x153; F=<:JQ<FAF? Â&#x153; KLÂĽ:=9J:=B<= Â&#x153; M<D=BFAF? 9> E9KCAF=J

oplevelser sammen med familien. â&#x20AC;&#x201C; NĂĽr folk begynder at bruge penge igen, sĂĽ vil mange af dem efterspørge rejser. Samtidig kan vi se en tendens til, at folk generelt har flere og kortere ferier, end de havde tidligere, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Ifølge ham gür udviklingen i retningen af, at forbrugerne køber nogle kortere ferieophold i storbyer ved siden af en lÌngere rejse i sommerferien. Denne er sü typisk pü 10 dage i stedet for tre uger som før i tiden.

Ogsü disse nye trafikmønstre er med til at øge aktiviteten i Billund Lufthavn.

Â&#x2DC; 5ZhU`Yf cjYf\c`XYg Â&#x2DC; Hfcj§fX][\YX Â&#x2DC; ?jU`]hYhgVYj]Xgh\YX Â&#x2DC; 9ZhYf]gc`Yf]b[

Â&#x2DC; Â&#x2DC; 5`[YfYbg Â&#x2DC; ?¨__YbacbhU[Y Â&#x2DC; Tagrenovering

HchU` fYbcjYf]b[

FmhhYfj§b[Yh %% Â&#x2DC; +$$$ :fYXYf]W]U Â&#x2DC; H`Z" '$ )( +- )) www.trekantenstagrenovering.dk

RE-Elteknik ApS Smedebakken 42 Starup, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk $ !

EEKE

ǁǁǁ͘džƉĐŽŶƐƵůƚ͘ĚŬ

/dͳWZK > D Z <K^d Z ϯ h' Z^ Z : ^d/ Z>/'d &KZ ,s Z &: Z E^ dd

͟WƌŽďůĞŵĞƌŶĞ ƐŬLJůĚĞƐ ŽŌ ĞƐƚ ĨŽƌčůĚĞƚ ƐŽŌ ǁĂƌĞ ŽŐ ŚĂƌĚͲ ǁĂƌĞ͕ ĚĞƌ ŬƆƌĞƌ ůĂŶŐƐŽŵƚ͕ ŵĂŶŐůĞƌ ŽƉĚĂƚĞƌŝŶŐĞƌ ĞůůĞƌ ŐĊƌ ŶĞĚ͟ DĞƩ Ğ >ƵŶĚďĞƌŐ͕ ĚŝƌĞŬƚƆƌ ĨŽƌ ƉŽůŝƟ Ŭ ŽŐ ŬŽŵŵƵŶŝŬĂƟ ŽŶ ŝ /dͲ ƌĂŶĐŚĞŶ Ɵ ů ǀŝƐĞŶ͘ĚŬ

͟KŌ Ğ ƐŬLJůĚĞƐ ĚĞƚ ŽŐƐĊ͕ Ăƚ ĚĞ ƐLJƐƚĞŵĞƌ ĚĞƌ ĂƌďĞũĚĞƐ ŝ͕ ŝŬŬĞ ƚĂůĞƌ ŐŽĚƚ ŶŽŬ ƐĂŵŵĞŶ͕ ŽŐ ĚĞƌĨŽƌ Ğƌ Ɵ ĚƐŬƌčǀĞŶĚĞ Ăƚ ŚĊŶĚƚĞƌĞ ĞůůĞƌ ůĂǀĞƌ ĨĞũů͕ ŶĊƌ ĚĞ ƐĂŵŬƆƌĞƐ͕͟ ƐŝŐĞƌ DĞƩ Ğ >ƵŶĚďĞƌŐ͘

^ĞƌǀŝĐĞĂŌ ĂůĞƌ ŵĞĚ ĂƵƚŽŵĂƟ ƐŬ ŚũčůƉ

Ŷ ŶLJ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĨƌĂ tŝůͲ ŬĞ ͬ^ ǀŝƐĞƌ͕ Ăƚ ŚǀĞƌ ł ĞƌĚĞ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌ ƐƉŝůĚĞƌ ϭϱͲϯϬ ŵŝŶƵƩ Ğƌ Žŵ ĚĂŐĞŶ ƉĊ ŝƚͲƉƌŽͲ ďůĞŵĞƌ͘ Ğƚ ďůŝǀĞƌ ŽƉ Ɵ ů ϭϭϮ Ɵ ŵĞƌƐ ƐƉŝůĚƚ ĂƌďĞũĚƐƟ Ě͕ ĞůůĞƌ ŚǀĂĚ ĚĞƌ ƐǀĂƌĞƌ Ɵ ů ϯ ƵŐĞƌ͘

dĂďƚ ƉƌŽĚƵŬƟ ǀŝƚĞƚ Ğƌ ŝŬŬĞ ĚĞƚ ĞŶĞƐƚĞ ƉƌŽďůĞŵ

Ŷ ƐƚĂďŝů ŝƚͲůƆƐŶŝŶŐ ŝ ƐŬLJĞŶ

EĊƌ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌŶĞ ƐƉŝůĚĞƌ Ɵ Ě ƉĊ ŝƚͲƉƌŽďůĞŵĞƌ͕ ďůŝǀĞƌ ĚĞ ŽŌ Ğ ĨƌƵƐƚƌĞƌĞĚĞ ŽŐ ƐƚƌĞƐƐĞĚĞ͕ ĨŽƌĚŝ ĚĞ ŵŝƐƚĞƌ Ɵ Ě͕ ĚĞ ƐŬƵůůĞ ŚĂǀĞ ďƌƵŐƚ ƉĊ ĂŶĚƌĞ ĂƌďĞũĚƐͲ ŽƉŐĂǀĞƌ͘ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĚĊƌůŝŐ ĂƌͲ ďĞũĚƐŵŽƌĂů ŽŐ ƐŵŝƩ Ğƌ ůĞƚ ĂĨ ƉĊ ĚĞ ĂŶĚƌĞ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ͘

Det er dyrt, når

,ŽƐ yW ŽŶƐƵůƚ ŬĂŶ ǀŝ ŚũčůƉĞ ĚĂƚĞƌŝŶŐĞƌ ƉĊ ƉĐ͛ĞƌŶĞ ŝ ďĂŐͲ ũĞƌ ŵĞĚ Ăƚ ƐŝŬƌĞ͕ Ăƚ ũĞƌĞƐ ŝƚ ŐƌƵŶĚĞŶ͕ ƵĚĞŶ ĚƵ ƐŬĂů ďƌƵŐĞ ďĂƌĞ ǀŝƌŬĞƌ͕ ƐŽŵ ĚĞƚ ƐŬĂů͘ Ɵ Ě ƉĊ ĚĞƚ͘ sŝ ŚŽůĚĞƌ ŽŐƐĊ ƆũĞ ŵĞĚ ũĞƌĞƐ ƐŽŌ ǁĂƌĞ͕ ƐĊ / ĂůĚƌŝŐ DĞĚ ǀŽƌĞƐ yWĞĐƚΡ ƐĞƌǀŝĐĞͲ ŬƆƌĞƌ ƉĊ ĨŽƌčůĚĞĚĞ ǀĞƌƐŝŽŶĞƌ͘ ĂŌ ĂůĞƌ ǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞƌ ǀŝ ũĞƌĞƐ ŝƚͲůƆƐŶŝŶŐ͘ Ƶ ĨĊƌ ĂƵƚŽŵĂƟ ƐŬ WĊ ĚĞŶ ŵĊĚĞ ďƌƵŐĞƌ ĚƵ ŽŐ ŬůĂƌĞƚ ĂůůĞ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐŽƉͲ ĚŝŶĞ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ ŵŝŶĚƌĞ

Ɵ Ě ƉĊ ŝƚͲƉƌŽďůĞŵĞƌ ŽŐ ĨĊƌ ŵĞƌĞ Ɵ Ě ŽŐ ĨŽŬƵƐ Ɵ ů ĂƌďĞũĚƐͲ ŽƉŐĂǀĞƌ͘ &Ċƌ / ďƌƵŐ ĨŽƌ ŚũčůƉ Ɵ ů ŝƚ͕ ƐŽŵ Ĩdž ŐůĞŵƚ ůŽŐŝŶ͕ ƐŝĚĚĞƌ ǀŽƌĞƐ ƚĞŬŶŝŬĞƌĞ ŬůĂƌ Ɵ ů Ăƚ ŚũčůƉĞ͘

TŶƐŬĞƌ ĚƵ ĞŶ ,ŽƐƟ ŶŐͲͬ ůŽƵĚͲůƆƐŶŝŶŐ ŬĂŶ ǀŝ Ɵ ůďLJĚĞ ĚŝŐ ĞŶ ƵŶŝŬ ůƆƐŶŝŶŐ ďĂƐĞƌĞƚ ƉĊ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ͘

/^ ϯϰϬϮ͖ ĚǀƐ͘ ĚŝŶĞ ĚĂƚĂ ŽŐ ĂƉƉůŝŬĂƟ ŽŶĞƌ Ğƌ ƐŝŬƌĞƚ ǀŝĂ ĞŶ ĚĞƚĂůũĞƌĞƚ ƌĞǀŝƐŽƌͲ ĞƌŬůčƌŝŶŐ

^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ Ğƌ ͟&Žƌƚ <ŶŽdž͟ ƐŝŬŬĞƌƚ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ůŽƵĚͲůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ Ƶ ĨĊƌ Ĩdž ĚŝƐƐĞ ĨŽƌĚĞůĞ͗

ͻ ĚƵ Ğƌ ŐĂƌĂŶƚĞƌĞƚ ŵŝŶŝͲ ŵƵŵ ϵϵ͕ϴй ŽƉƉĞƟ Ě

ͻ ĚƵ ŽƉŶĊƌ ĞŶ ŵĞŐĞƚ ƐŝŬŬĞƌ ŽŐ ĂǀĂŶĐĞƌĞƚ ůƆƐŶŝŶŐ ǀŝĂ yWͲ ŽŶƐƵůƚ͕ ƐŽŵ ŚĂƌ ƐƉĞĐŝĂůŝƐĞͲ ƌĞƚ ƐŝŐ ŝ Ăƚ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞ ŶĞƚŽƉ ƐĊĚĂŶŶĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ͻ ĂůůĞ ĚŝŶĞ ĚĂƚĂ ŽŐ ĂƉƉůŝŬĂͲ Ɵ ŽŶĞƌ ůŝŐŐĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ͻ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJƐ ĚĂƚĂĐĞŶƚĞƌ Ğƌ ĐĞƌƟ Į ĐĞƌĞƚ

ϳϮ ϭϲ ϯϭ ϭϭ

ZŝŶŐ ƵĨŽƌƉůŝŐƚĞŶĚĞ Ɵ ů yW ŽŶƐƵůƚ ŽŐ ŚƆƌ ŚǀŽƌĚĂŶ / ƵŶĚŐĊƌ ƐƉŝůĚƚ ĂƌďĞũĚƐƟ Ě

ͻ ĚƵ Ğƌ ƐŝŬƌĞƚ ĚĂŐůŝŐ ďĂĐŬƵƉ ŽŐ ŝƐĂƐƚĞƌ ZĞĐŽǀĞƌLJ sŝ ŝŵƆĚĞŬŽŵŵĞƌ͕ ŝ ƐĂŵͲ ĂƌďĞũĚĞ ŵĞĚ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ĂůůĞ ĚĞ ƚƌĂĚŝƟ ŽŶĞůůĞ ďĞŬLJŵƌŝŶŐĞƌ ǀĞĚ ƐĊĚĂŶŶĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ Ŷ ůŽƵĚͲďĂƐĞƌĞƚ ůƆƐŶŝŶŐ ŵĞĚ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ ŬĂŶ ƐĞůǀĨƆůŐĞůŝŐ ŬŽŵďŝŶĞƌĞƐ ŵĞĚ ǀŽƌĞƐ yWĞĐƚΡ ĂŌ ĂůĞƌ͘

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Martin Klatt mener, at den sydjyske region er overforsynet med lufthavne og at borgerne i sidste ende betaler via kommunale tilskud.

Små lufthavne taber i lavpriskrig Københavns Lufthavn bugner af lavprisselskaber samtidig med, at der er færre ruteafgange til fjerne distinationer. Derfor foretrækker mange passagerer andre lufthavne som Amsterdam og Frankfurt. Det rammer små lufthavne som Esbjerg og Sønderborg, der er yderste led i fødekæden.

K

onkurrencen på chartertrafik og lavprisruter ud i Europa har næppe nogensinde været hårdere end nu. Store, stovte selskaber som SAS, KLM og Lufthansa er ved at lære lektien om ”vind eller forsvind”. Det giver sig paradoksalt nok udslag i stigende passagertal i to af jydernes foretrukne lufthavne, Hamburg og København, men det er på bekostning af de store interkontinentale ruter. For det er lavprisselskaberne, der har væksten både i antal passagerer og i antal konkurrerende selskaber på de to store lufthavne og i Billund.

For den sydjyske regions to regionale lufthavne, Esbjerg og Sønderborg, er det en udvikling, der giver anledning til bekymring. Ikke mindst i Sønderborg, der med sin enlige rute til København er mere sårbar end bistadet Esbjerg, der 2. marts åbner sin 3. rute og summer af helikoptertrafik til Nordsøen.

Markant færre skift – I forhold til for f.eks. fem år siden er der i dag færre, der skifter fly i København. Lavprisselskaberne har ikke noget billetsamarbejde med ruteselskaberne, og København lukker nu ned for indenrigsterminalen, hvilket

betyder længere veje og mere besvær for de passagerer, der har ærinde i København, siger lufthavnschef Anders Sørensen, Sønderborg Lufthavn.

Han peger på, at problemet rammer alle provinslufthavne.

– Hver gang Billund sender én passager til København, sender den to til tre til Amsterdam, hvorfra folk kan komme, hvorhen i verden de vil, siger lufthavnschefen.

Den lille Sønderborg Lufthavn kæmper for at tiltrække flere rutefly med destinationer som eksempelvis Berlin eller Amsterdam. Men det er en stor udfordring – Konkurrencen mellem selskaberne er benhård. Mange flyver med underskud, siger Anders Sørensen og henviser til lavprisselskabet Norwegian, der netop har offentliggjort et underskud på en milliard norske kroner.

Tvivlsom Esbjerg-rute Iagttager af europæisk luftfart, Ole Kirchert Christensen, konsulentfirmaet Travelbroker, medgiver, at provinslufthavne som Esbjerg og Sønderborg lider under et marked i hastig forandring.

Han og en anden iagttager, lektor Martin Klatt, Institut for Grænseregionsforskning under Syddansk Universitet, mener, at Esbjergs kommende rute til København vil få svært ved at få luft under vingerne.

– Det bliver spændende at se, hvor mange passagerer de kan stjæle fra Billund. Personligt tror jeg ikke, Esbjerg-ruten har det bedste udgangspunkt for succes. Fra Billund er der flere afgange og mulighed for deltage i SAS' stærke bonusprogram. Desuden har det nye ES-air intet billetsamarbejde. Det svækker rutens attraktivitet, siger Ole Kirchert Christensen.

Martin Klatt peger på, at tre timers tog til Københavns centrum er et reelt alternativ til flyet.

– Med Køgebugt-banen, der kommer om få år, vil det blive endnu mere attraktivt, siger han.

Ole Kirchert Christensen vil ikke

afskrive, at Sønderborg kan få held til at få flere ruter. Lufthavnen slikker sårene fra Cimbers krak i 2012, og selv med en ny Danfoss og Air Alsiedrevet københavnerrute vil Sønderborg næppe nå passagertal som under Cimber.

– Cimber tilføjede ruten 10.00015.000 passagerer årligt bare til eget behov for at transportere personale.

For lufthavnen har motorvejen været et tveægget sværd. Det er blevet lettere at komme til Sønderborg, men det er også blevet lettere at komme fra Sønderborg til lufthavnen i Billund og Hamborg, påpeger Ole Kirchert Christensen.

Hamburg Airport udgør en stadig stærkere konkurrent til de tre sydjyske lufthavne. Lufthavnen håndterede knap 15 millioner passagerer sidste år, en stigning på 9,3 procent.

Antallet af danske passagerer steg med 13,5 procent til 250.000 passagerer. 66 ud af 100 danske passagerer er charter- og lavprisrute-kunder. 24 ud af 100 er forretningsfolk.

– Vi har haft held til at tiltrække endnu flere lavprisselskaber fra i år.

Væksten vil fortsætte – også den, der omfatter danskerne, siger pressetalsmand Torben Tost.

Han oplyser, at danskerne typisk rejser til Malaga, Antalya og Mallorca – ruter, som også tilbydes fra Billund.

Kører langt efter prisen – Hamborg vil også i 2015 være en stærk konkurrent til Billund, der med tabet af Ryan Air-ruter er mindre attraktiv. Der er en voldsom priskrig i Hamborg mellem de mange lavprisselskaber, siger Ole Kirchert Christensen.

Han tilføjer, at danskerne langt op i Jylland og på Fyn er villige til at køre langt efter et godt tilbud. Alt efter sæson kan det svinge, om prisen er billigst i Billund, Hamborg eller København.

Direktør for Billund Lufthavn Kjeld Zacho Jørgensen peger på København som den største konkurrent.

– Det er meget nemmere at komme til København med toget. Selv om

folk i Odense har halvanden times bilkørsel til os, så kan de tage toget til København i stedet, lyder hans pointe.

– Selvfølgelig kan man se Hamborg Lufthavn som en konkurrent for så vidt angår Sønderjylland og Sydslesvig. Vi har danskere, der flyver fra Hamborg, men vi har også tyskere, som tager af sted fra Billund. Men generelt ligger vi så langt fra hinanden, at vi ikke er de største konkurrenter, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

For mange lufthavne Martin Klatt mener, at den sydjyske region er overforsynet med lufthavne.

– I sidste ende bliver det borgerne, der kommer til at betale via kommunale tilskud til de kommunalt ejede lufthavne. EU vil til at se på de offentlige tilskud. De er konkurrenceforvridende. Flytrafikken er i forvejen fritaget for afgift på brændstof, og der er ingen moms på udlandstrafik, påpeger lektoren og fortsætter: – Et selskab som Ryan Air lukrerer groft på de kommunale tilskud ved at undslå sig at betale gebyrer.

– Mindre lufthavne er ofte skabt for at skabe prestige til kommunerne og efter krav fra erhvervslivet, mener Klatt. Sønderborg Lufthavn modtog sidste år 4,5 millioner kroner i tilskud fra kommunen, mens Esbjerg for første gang i år skal klare sig uden et bidrag fra ejeren, Esbjerg Kommune.

Klatt medgiver dog, at det kan være svært at tiltrække store virksomheder uden en lufthavn.

– Det er Flensborgs store problem.

Men groteske eksempler fra Tyskland viser, at megen lufttrafik lukrerer på unfair konkurrence. Her er 25 trafiklufthavne, hvoraf syv-otte kører rentabelt, siger Martin Klatt.

Af Niels Ole Krogh og Peder Bjerge, tema@jv.dk

Vi er vant til kunstnere med specielle ønsker…* Har I også det, så hold jeres konference i Musikhuset Esbjerg det sædvanlige, f.eks. et indslag fra en helt efter jeres behov, og der er naturligvis kendt kunstner eller musiker. mulighed for at afslutte konferencen med deltagelse i et kulturarrangement eller Der er en særlig stemming i vores måske en individuel arrangeret fest på smukke Musikhus, hvor utallige kunstnere bagscenen? har optrådt. Det fornemmes overalt. Man lader sig nemt inspirere af den energi, det Kontakt os på 76 10 90 00 og lad os nærvær og engagement, der kommer tage os af jeres specielle ønsker til jeres ud over scenekanten til forestillingerne. næste konference – også hvis I ønsker Ligesom forestillinger afvikles konfe- Og ikke mindst den glæde, som det alle de brune chokoladepastiller fjernet fra slikskålen. rencer live og kan ikke gøres om. Alle skal begejstrede publikum giver igen. performe. Teknikken skal fungere, maden skal være udsøgt, omgivelserne smukke, Mulighederne er mange i det Utzonog der må gerne være det ekstra element, tegnede Musikhus, uanset om I er 50 der sikrer gæsterne en oplevelse udover eller 1.000 deltagere. Vi sætter scenen Musikhuset Esbjerg er året rundt ramme om kulturarrangementer med musik, opera, teater, musical, stand-up og talkshow. Når lyset dæmpes, spotlightene rettes mod scenen, publikum sidder klar, og forestillingen skal i gang, skal måneders forberedelse kulminere, og alt SKAL klappe.

*Van Halen forlangte i sine backstage krav, at der skulle stå en skål med M&Ms i omklædningsrummet UDEN brune M&Ms. Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 00 · mhe.dk

10

BUSINESS BUSINESS-SYD

Helikopterne giver stor aktivitet i Esbjerg Lufthavn.

Foto: John Randeris

Lufthavn flyvefærdig uden kommunale støtteben Fra i år modtager Esbjerg Lufthavn ikke kommunalt milliontilskud.

Lufthavnen øger passagertallet.

E

sbjerg Lufthavn minder mest af alt om et bistade. Helikoptere svirrer ud og ind for offshoreindustrien, mens enkelte brumbasser har fjernere mål Stavanger i Norge og Aberdeen i Skotland. Tredje ben på rutenettet indvies 2. marts, når København-Esbjerg indvies med fire daglige afgange.

Sidste år lykkedes det et konsor-

tium af erhvervsfolk og kommunen at få en konstruktion på vingerne.

Skeptikere som lektor Martin Klatt, Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet tvivler på, at ruten er bæredygtigt.

– Du er i København med toget på tre timer og står så i centrum, siger Martin Klatt, der generelt mener, at regionen er overforsynet med lufthavne.

Slut med tilskud Lufthavnschef Anette Bendixen siger, at der er gennemført lange analyser, der godtgør behovet for hovedstadsruten. Hun ønsker i øvrigt ikke at kommentere skepsissen udover, at flyveturen inklusive tjek ind tager en

Esbjerg Lufthavn ■ 250 jobs. 70 luftshavnsansatte – resten arbejder for en række virksomheder med relation til lufthavnen.

■ Passagerer i 2014: 121.583. Cirka 16.000 flere end i 2013.

■ Ruter: Adskillige helikopterruter til offshoreprojektet i Nordsøen. Desuden til Aberdeen i Skotland og Stavanger i Norge. Fra 2. marts til København.

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

time og ti minutter. Herefter står metrotoget klart.

– Fra i år modtager vi ikke længere kommunalt tilskud. Fremover regner vi med at kunne betale til fællesskabet, siger lufthavnschefen.

Sidste år modtog lufthavnen 1,4 millioner kroner i tilskud fra ejeren, Esbjerg Kommune.

Lufthavnschefen er optimistisk.

Passagertallet er steget jævnt fra 92.000 i 2012 til 106.000 i 2013. Sidste år nåede det 121.583, og i år forventes en stigning på op mod 30.000 især som følge af den nye rute.

Anette Bendixen om fremtiden: – Vi har altid noget i støbeskeen. Nu skal vi lige have indenrigsruten på plads.

Sønderborg på jagt efter nye ruter

D

et var noget af en mavelanding for Sønderborg Lufthavn, da Cimber Sterling gik konkurs i 2012 på et tidspunkt, da der stadig var efterdønninger af finanskrisen. Efter at flyselskabet DAT blev udkonkurreret på lufthavnens eneste rute til København, tog regionens dominerende koncern, Danfoss, affære.

Danfoss, der har hovedkvarter på Als, kunne ikke leve uden flyforbindelser, købte to fly og driver nu i fællesskab med Air Alsie københavnerruten under navnet Alsie Express.

Siden har passagertallet i lufthavnen igen været støt stigende.

Lufthavnschef Anders Sørensen glæder sig over undersøgelser, der viser at provinslufthavnen topper listen over danske lufthavne, når det gælder service og omkostning pr.

– Som ”stationsforstander” er jeg hele tiden i dialog med europæiske selskaber, som vi gerne vil have til at flyve fra Sønderborg.

Hans foretrukne destinationer er Berlin, Amsterdam og Wien. Alle tre er vigtige trafikknudepunkter, hvorfra mange mål kan nås globalt.

– Men flertallet af flyselskaberne er i krise og tjener ingen penge, konstaterer han.

Undersøgelser har vist, at der er en lille million potentielle kunder til lufthavnen. Heraf bor de 400.000 syd for grænsen. Det har fået Sønderborg Lufthavn til at gå efter at blive binational – dansk-tysk lufthavn. Den idé har det hidtil ikke været mulig at realisere, erkendes det i Sønderborg.

passager og åbningstime. Samtidig erkender han, at der er kort afstand mellem lufthullerne i en tid, hvor det er lavprisselskaber, der har fat i styrepinden.

Kommunalt tilskud Det er Sønderborg Kommune, der ejer lufthavnen, og den måtte sidste år spæde 4,5 millioner kroner til, for at budgettet på 17,25 millioner kroner kunne gå op. Tilskuddet er dog ifølge lufthavnschefen faldende.

– Vi må erkende, at stadigt færre flyver til København for at flyve videre ud i verden. Det er til dels det, der er vores grundlag for driften i Sønderborg. Københavns Lufthavn har ganske vist et stigende passagertal, men det skyldes flere lavprisselskaber, der opererer udenom ruteselskaberne, siger Anders Sørensen:

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

Air Alsie flyver fra Sønderborg til København.

KURSER & KONFERENCE SANDBJERG GODS, SĂ&#x2DC;NDERBORG

Møde - kursus - konference Helle Hallen er et rigtig godt sted for afholdelse af jeres møde, konference eller kursus Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en rÌkke moderne faciliteter til jeres arrangement.

Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland.

Vi har løsninger til alt fra 5 til 1500 deltagere.

Se mere pü vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nÌrmere info om mødelokalerne og deres placering i centret.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud, sü sammensÌtter vi en løsning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.

Møder kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Ă&#x2026;rre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk

3 Hovborg Kro og Kursus Center 3 GÌstfrihed gennem mere ligger midt i et rekreativt omrüde, hvor Holmeüen snor sig gennem kroens have, her stür der masser af gamle bøgetrÌer, plantet i 1857, som de første trÌer pü egnen.

3 51 dobbeltvĂŚrelser med bad,

toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.

end 200 ĂĽr.

3 Ladeloftet, Høloftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvÌr.

3 Projektor i alle mødelokaler.

Der er fri WIFI pĂĽ hele kroen.

3 Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvĂĽgning e v -o video

Sandbjerg Gods er smukt beliggende pĂĽ Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer.

KONFERENCEDĂ&#x2DC;GN Frokost m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 øl/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltvĂŚrelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,DAGMĂ&#x2DC;DE Kaffe/the m. hjemmebagt brød/pĂĽlĂŚg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage.

Pris pr. person fra 408,Reservation pĂĽ tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk

Ring og lad vores venlige personale tage hünd om dit nÌste møde eller kursus.

HolmeĂĽvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

www.sandbjerg.dk LZg][c^k`o^c *)+ LĂ&#x17D;g]^k[hk` ppp'lZg][c^k`']d

Hotel Arnbjerg ligger smukt og ugenert ved Arnbjerg parken i hjertet af Varde.

En ideel ramme for et uforstyrret arrangement uanset om I er mange eller fĂĽ.

Vi rĂĽder over 30 vĂŚrelser samt lokaler op til 500 personer og grupperum.

s $AGSMÂ&#x2019;DE s $Â&#x2019;GNKURSUS s &ORMIDDAGSMÂ&#x2019;DE s %FTERMIDDAGSMÂ&#x2019;DE s !FTENMÂ&#x2019;DE s +ONFERENCER s 4EAMBUILDING

"ESÂ&#x2019;G VORES HJEMMESIDE WWW ARNBJERG DK ELLER RING OG FORHÂ&#x2019;R NÂ?RMERE Hotel Arnbjerg ¡ Arnbjerg AllĂŠ 2 ¡ 6800 Varde ¡ Telefon 75 21 11 00 ¡ www.arnbjerg.dk

KURSER & KONFERENCE

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

Et erhvervseventyr uden ende

Tove Vestergaard Bach og Niels Erik Burgaard Madsen er vokset med opgaven.

I begyndelsen fordoblede Niels Burgdorff Madsen og Tove Bach hvert år omsætningen i Nordisk Svejse Kontrol. I de senere år har vækstraten heddet 35 procent og i 2014 var omsætningen på 130 mio kroner.

D

et er et helt almindeligt ægtepar fra Ølgod, og når de går i SuperBrugsen i hjembyen, er der ikke rigtigt nogen, der ved, at de er indehavere af en virksomhed med en årsomsætning på 130 mio kroner.

– Hjemme er vi forholdsvis anonyme. Heldigvis, for sådan vil vi også helst have det, siger Tove Vestergaard Bach.

Hun er fra Gaarde, Niels er fra Strellev, og det er hans arbejde med NDT, der førte til egen virksomhed per 1. december 2000.

NDT står for non destructive tests, som er seks forskellige metoder til at teste eventuelle brud og revner i metalkonstruktioner og svejsninger, uden at ødelægge materialet. Oprindelig var Niels Erik Burgdorff Madsen smed, men da gasbehandlingsanlægget Nybro blev bygget ved Varde i 1983, blev han udlært NDT-tekniker ved Monberg & Thorsen, der stod for opførelsen.

Tove tog teknikeruddannelse Da Nybro stod færdigt, flyttede ægteparret fra Ølgod til Middelfart, fordi han fik arbejde med NDT hos Nordisk Materiale Kontrol, der senere blev

opkøbt af Carl Bro, og via en opstigning som projektleder og afdelingsleder endte han som direktør for Carl Bros norske afdeling i 1997.

– Imens tog Tove også uddannelse som NDT-tekniker, siger Niels Erik Burgdorff Madsen.

Tove havde indtil Norge fulgt sin mand, født Søren og Silje og arbejdet som pædagogmedhjælper og på gartneri.

– Men når det brændte på, så var jeg nogle gange med Niels ude, siger Tove om dét, der gav interessen.

På daværende tidspunkt havde parret endnu ikke tænkt tanken om at få eget firma. Men den modnedes i 1999.

– Niels syntes, at han kunne gøre det bedre, siger Tove Vestergaard Bach og griner.

Etableret i 2000 Så familien flyttede hjem og lejede en tidligere husvildebolig af Ølgod Kommune, og den 1. december 2000 blev Nordisk Svejse Kontrol officielt etableret.

– De første år fordoblede vi omsætningen og medarbejderskaren hvert år. Det kan selvfølgelig ikke blive ved, men fra 2012 til 2013 voksede vi fra 70 til 98 millioner kroner i omsætning, og fra 2013 til 2014 til 130 millioner kroner, siger Niels Erik Burgdorff Madsen.

Og væksten fortsætter. Nu især via nye områder som destructive tests og med udstedelse af certifikater og hjælp til at udarbejde kvalitetsstyringssystemer.

– Og så er vi også begyndt at gå uden for metalbranchen. Vores store kundegrupper i dag er vindindustrien, der nok tegner sig for 40 procent, olie & gas med 30 procent, byggestål 25 procent, kraftvarmeværker 5-10 procent og fly. Men andre materialer skal også styrkeprøves og

testes, og kvalitetsstyringssystemer findes i alle brancher. Senest fik vi besøg af en tømrermester, der skal implementere kvalitetsstyringssystem efter standard 9001, siger Niels Erik Burgdorff Madsen.

I familiens hænder På trods af den store vækst, en omsætning på 130 millioner kroner og 130 medarbejdere fordelt på fem afdelinger i Danmark har ægteparret hverken lavet professionel bestyrelse eller for den sags skyld taget udefra kommende ind i topledelsen.

– Vi er jo vokset med opgaven, og så er det heller ikke så forskelligt fra en lille husholdning, der skal bare flere nuller bagved, siger Tove Vestergaard Bach og griner.

Hun står for økonomien, og hun og Niels fremhæver, at de bliver båret igennem af dygtige medarbejdere.

Børnene må selv vælge Børnene er i dag voksne, Søren er 28 år, og Silje 24, men det ligger ikke i kortene, at de skal overtage virksomheden.

– Det skal ikke komme fra os, i hvert fald, siger Niels Erik Burgdorff Madsen og fortsætter: – Det bliver jo også en helt anden opgave at gå ind og overtage så stor en virksomhed. For os har det jo været noget andet, for vi er vokset med opgaven.

Helt uden føling med Nordisk Svejse Kontrol er næste generation dog ikke. Søren er også NDT-tekniker og specialiseret i fly. Nordisk Svejse Kontrol er den eneste virksomhed med dansk godkendelse til at teste fly, og Søren står især for Dancopter i Esbjerg Lufthavn, mens to medarbejdere er fast tilknyttet Kastrup Lufthavn.

– Silje er udlært maler hos malermester Kurt Skovdal i Tistrup, og

derigennem har hun malet vores nye hovedkontor her i Esbjerg. I den forbindelse fandt hun sin kæreste, som også er NDT-tekniker hos os, siger Tove Vestergaard Bach med et smil.

Virksomheden flyttede den 17. november fra Susåvænget til Hammeren 5 i Tarp, og der er mulighed for at bygge en ekstra hal på grunden, så der er plads til at rumme en del vækst endnu.

– Vi bliver ikke ved med at vokse med 35 procent, men vi bliver ved med at vokse. Det er en nødvendighed, for stilstand er dræbende, siger Niels Erik Burgdorff Madsen.

Nordisk Svejse Kontrol A/S ■ Nordisk Svejse Kontrol A/S er i dag en af Danmarks førende leverandører af NDT, destruktiv prøvning, inspektion, svejseteknisk rådgivning samt certificering.

■ Non destructive tests, i form af: visuelle og penetrations-tests; magnetprøvninger; ultralydsscanning; røntgen og hvirvelstrøm.

■ Destructive tests, i form af at rykke, trække og fryse i materialet, for at tjekke svejsningers styrke.

■ Certificeringer, certificerer personel og uddanner og rådgiver virksomheder i at lave kvalitetsstyringssystemer.

■ 130 medarbejdere og afdelinger i Esbjerg, Aalborg, Aarhus, Korsør og Køge.

Tekst: Yvonn Tittel, yti@jv.dk Foto: John Randeris

BUSINESS-SYD

13

Tove Vestergaard Bach har også taget uddannelsen til test-tekniker. Før det har hun været pædagogmedhjælper og på gartneri.

Flemming Juhl er i gang med en visuel vurdering af materialer, før de skal testes.

Tidligere lavede NSK kun ikke-destruktive tests.

Jesper Nielsen i færd med en træktest. En såkaldt destruktiv test, for der bliver trukket til, til svejsningen ikke holder længere.

Selv om NSK lokalt har hovedkontor i Esbjerg og i øvrigt ligger i hele Danmark, føler ægteparret en stærk lokal tilknytning til Varde Kommune.

Malerarbejde

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

Det tilhørende parkanlæg fører ned til vandet.

De 23 nye lejligheder vil få både danske og tyske navne på postkasserne.

Per Horup og Horup Gruppen står bag byggeriet.

Krisen afblæst:

Nye luksusboliger på vej Sønderjyden Per Horup står bag 23 luksuslejligheder i ”Costa del Wassersleben” – en dansker-enklave på grænsen.

D

er er parken til forskel, siger Per Horup, mens han lader blikket panorere hen over Flensborg Fjord, Skomagerbroen – givetvis en af verdens mest idylliske grænseovergange – og parken med en mangfoldighed af smukke efterårsklædte træer af mange arter.

Per Horup, indehaver af HorupGruppen, Aabenraa, har vovet det, mange tøver med i en krisetid: Bygget luksusboliger. 23 af slagsen placeret i Wassersleben mellem to Fleggaard-supermarkeder.

I en radius på 10 kilometer er der adskillige luksusboliger til salg – både med havudsigt, dansk design og tysk kvalitet, som Per Horup slår på i sit salgsmateriale for ”NaturResidens Wassersleben”.

Priserne kan sagtens matche – ofte underbyde – Horups lejligheder, der koster 2,3 til 5,1 millioner kroner i størrelser fra 77 til 155 kvadratmeter.

En sjælden grund – Men der er parken til forskel, gentager Per Horup. Jeg fik gennem mit netværk tilbudt denne 18.000 kvadratmeter enestående grund. Det er den eneste ubebyggede grund her ved Flensborgs inderfjord, så selvfølgelig måtte jeg takke ja, siger Per Horup, der regner med selv at skulle

bo i en af lejlighederne.

– Der var 530 større træer. Vi har nu fjernet de 400 efter først at have haft en konsulent på, så det hele kunne godkendes under de stramme kommunale regler til træbeskyttelse, Baumschutzverordnung, siger investoren.

Syv ud af ti borgere i Wassersleben er ifølge Horup danskere. Bydelen mellem Kruså og Flensborg har stadig øgenavnet klæbende til sig, "Costa del Wassersleben", fra tiden før dobbeltbeskatningsaftalen.

Der kommer dog både til at bo danskere og tyskere i NaturResidens.

– Ret beset er Flensborg jo den nærmeste storby for Sønderjylland.

Du skal til Aarhus for at finde et kulturudbud af samme størrelse. Folk vil bo naturskønt og tæt på byen. Det kommer de til her, fastslår bygherren og tilføjer, at billige biler og fødevarer også er incitamenter til, at danskere slår sig ned syd for grænsen.

Andre normer Per Horup har mange års erfaring med at bygge i Tyskland.

Han investerede allerede som 20årig i de første to ejendomme. Siden er virksomheden – der også tæller et messefirma – vokset støt. I dag råder Horup-Gruppen over 400 lejligheder Aabenraa-området, i Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern.

Boligerne i Wassersleben koster 30.000 kroner pr. kvadratmeter.

– Det er nogenlunde det samme for samme kvalitet i Danmark. Ganske vist er arbejdskraften noget billigere i Tyskland, men byggenormerne er skrappere, og tyskerne sender eksempelvis en statiker ud for at kontrollere, om vores ingeniører har regnet rigtigt. Det er lidt overflødigt og med til at gøre byggeriet dyrere, siger Per Horup, der er på vej til at have solgt fire af de første ejerlejligheder.

Horup-Gruppen ■ Per Horup er tømrer, projektudvikler og boligdesigner.

■ Til Horup-Gruppen, Aabenraa, hører også et messefirma og en gardin-netbutik.

■ Gruppen råder over 400 lejligheder i Danmark og Nordtyskland.

■ Byggeriet i Wassersleben koster ca. 10 millioner euro.

■ I den tilhørende ”engelske park” vil der være udsigtsplatforme, tehus, petanquebane, bådebro og egen badestrand.

■ Projektet gennemføres af Horup Innovations-Bau GmbH.

’

Du finder ikke en ubebygget grund magen til i Flensborg Inderfjord, siger Per Horup, der har gjort parken og udsigten til det vægtigste salgsargument for at købe en af de 23 luksuriøse lejligheder.

Per Horup

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Horup gruppen råder over 400 lejligheder i Aabenraa-ormrådet.

Byggeriet er i fuld gang.

Lejlighederene tilbyder en enestående udsigt til Flensborgs Inderfjord.

De 23 nye lejligheder er placeret på en helt enestående 18.000 kvadratmeter stor grund. Den sidste ubebyggede, der var tilbage ned til Flensborgs Inderfjord.

De fire første ejerlejligheder er allerede ved at være solgt.

15

Sådan ser lejlighederne ud fra vej-siden.

16

BUSINESS BUSINESS-SYD

Peter Aalbæk er utraditionel i sin lederstil. I studierne på Zentropa har han blandt andet et komplet trommesæt, som han ikke er bange for at benytte ...

Foto: Thomas Brolyng Steens

Gal eller bindegal Filmmanden Peter Aalbæk Jensen er helt sin egen. På et arrangement for erhvervslæsere den 19. marts i Esbjerg Lufthavn kan du møde den uortodokse erhvervsmand, der har været med til at sætte dansk film på verdenskortet.

H

vor mange topchefer kan du nævne, der foran rullende fjernsynskameraer smider alt tøjet for at hoppe i en swimmingpool?

Og hvor mange af dem forbereder sig til et kritisk interview på landsdækkende og live tv med en god fransk rødvin?

Umiddelbart er det kun navnet Peter Aalbæk Jensen – eller ”Ålen” – der springer frem på nethinden hos de fleste danskere. Og det er ikke tilfældigt. Han er kendt fra aviser, fjernsyn og radio for sine anderledes holdninger til sine roller som filmproducent, administrerende direktør og personaleledelse. Og netop derfor er han vært ved et erhvervsarrange-

ment den 19. marts i Esbjerg Lufthavn, hvor deltagerne får mulighed for at møde manden bag en internationalt anerkendt – og til tider kontroversiel – erhvervssucces.

Vrælende og vanartet Sammen med filminstruktøren Lars von Trier grundlagde Peter Aalbæk Jensen filmselskabet Zentropa i 1992.

– Zentropa er mit barn. Et stort, vrælende og vanartet barn, der til tider har lidt damp. Men det er også et barn, der har løftet eksporten af danske film fra nul procent til at være en primær indtægtskilde for dansk film, har Peter Aalbæk Jensen udtalt til bladet ErhvervDanmark.

Ud over partneren Lars von Triers film har Peter Aalbæk Jensen stået bag en lang række af de meste succesfulde danske film. Titler som "Breaking The Waves", "Jagten" og "Dancer In The Dark" har hentet priser og nomineringer over hele verden. Og ikke mindst fået folk fra dagligstuens sofaer ind i biografernes mørke.

Men et er kunstnerisk succes. Peter Aalbæk Jensen har også med Zentropa været med til at skabe en forretning, der tjener penge. Og dette handler i vid udstrækning om at markedsføre produkterne, så det giver genlyd i medierne. Uanset om man som direktør må smide gevand-

Mød Ålen på slap linie ■ Har du lyst til at høre og ikke mindst se Ålen på slap linie? Så er muligheden der den 19. marts kl. 17.30, hvor Peter Aalbæk, den excentriske leder af Zentropa-film, gæster området. Han stiller op til en arrangement i Esbjerg Lufthavn, hvor man udover at få en dosis lederkendskab – på Peter Aalbæks måde – også får en lækker menu og gode vine.

■ Prisen for arrangementet er 895 kroner og kan bestilles hos Ribe-Esbjerg HH eller Esbjerg Erhvervsudvikling.

■ Arrangører er Ribe Esbjerg HH, Esbjerg Erhvervsudvikling og Syddanske Medier/ Business-Syd.

terne for at nøgenbade i fuld offentlighed.

– Jeg har ikke lavet en kynisk beregning af det. Men jeg kan da godt regne ud, at står jeg i bar røv, så rykker jeg fra side 18 om til side tre i avisen, sagde Peter Aalbæk Jensen i 2013.

Bade nøgen Ifølge ham var der intet nyt under solen.

– Den har virket i 20 år, og jeg griner hver gang. Her for nylig skulle Danmarks Radios "kanal klog" lave et program om Zentropa. Og det første de spurgte om, var, hvornår jeg skulle bade nøgen. Fint, sagde jeg, det skal jeg nu.

Peter Aalbæk Jensen fortsatte: – Dybest set kan man vælge to veje.

Man kan vælge at være usynlig, og det er der en masse fordele ved som virksomhedsleder. Man kan også vælge at være synlig, siger Peter Aalbæk Jensen.

Og den formel har den 58-årige sjællænder mildest talt fulgt uden at afvige ret meget gennem årene. Og han har sjældent holdt sig tilbage for at give udtryk for både sin foragt for små-nussede SF’ere eller kunstnere, der vover at beklage sig over deres forhold, selv om de får statsstøtte.

– Man kan da ikke bo i Danmark, få offentlig støtte til at lave kunst og være sur. Det kan man ikke tillade sig. Her gælder det bare om at komme ned på knæ og takke Gud for, at man ikke er kulminearbejder i Columbia, siger Peter Aalbæk Jensen.

Af Peder Bjerge tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

En moderne familieret Ægtefæller deler alt, hvad de ejer - hvis de skal skilles. Men de deler ikke alt, hvad de skylder.

Men nu er nye regler på vej.

F

ormueforholdet mellem ægtefæller er reguleret i en lov fra 1925. Denne lov fastslår, at ægtefæller som udgangspunkt har fuldstændigt formuefællesskab, hvilket betyder, at de ved separation eller skilsmisse skal dele, alt hvad de ejer og har.

Delingsreglen gælder dog kun positive aktiver. Gæld og andre passiver skal man ikke dele, for ægtefæller hæfter ikke for hinandens gæld.

Hvis ægtefællerne ønsker en anden ordning med helt eller delvist særeje eller f.eks. en blandet ordning, hvor der er formuefællesskab ved død men særeje ved skilsmisse, så står det dem frit for. Blot skal de indgå en aftale om det. Det er sådan en aftale, der hedder en ægtepagt.

Der er altså forholdsvist frit slag med hensyn til, hvordan man vil arrangere sig med formueforholdene under den nugældende lovgivning.

Ligestillings- og Socialministeriet, som for nyligt har fået overdraget familieretten under sit ressort, har netop sendt en betænkning på gaden, der handler om ægtefællers økonomiske forhold, og som foreslår en helt ny lov på området.

HOVEDINDHOLDET AF DEN NYE LOV er, at man vil opretholde men begrænse formuefællesskabet, sådan at formuefællesskabet som udgangspunkt kun kommer til at omfatte de aktiver, som ægtefællerne har tjent eller oparbejdet efter ægteskabets indgåelse. Formuefællesskabet skal således ikke omfatte det, ægtefællerne hver for sig ejede, da de indgik ægteskabet, ligesom det heller ikke nødvendigvis skal omfatte arv og gaver, som ægtefællerne modtager. De aktiver, som ægtefællerne hver for sig har ved indgåelsen af ægteskabet, og som holdes udenfor formuefællesskabet, bliver således deres særeje.

Der er imidlertid ikke i udvalget enighed om, hvordan dette lovgivningsmæssige særeje skal opgøres. Et flertal i udvalget mener, at der skal være tale om et trinvist særeje, således at der først, når ægteskabet har varet i 8 år, er fuldstændigt formuefællesskab også med de aktiver, som ægtefællerne havde med ind i ægteskabet. Denne trinvise indførelse af fuldstændigt formuefællesskab skal efter flertallets opfattelse ske med 1/8 pr. år i de første 8 år, således at der i år 8 er fuldstændigt formuefællesskab.

Et mindretal i udvalget bryder sig ikke om denne trinvise ordning og foreslår simpelthen, at et beløb svarende til værdien af de aktiver, den enkelte ægtefælle havde med ind i ægteskabet, skal være den pågældendes særeje.

Et andet mindretal vil i stedet bare have en nødløsningsregel, der siger, at hvis en ligedeling vil være urimelig, så kan retten bestemme, at en ægtefælle helt eller delvist kan beholde værdien af sin egen formue ved separation eller skilsmisse.

UDVALGETS FORSLAG til ny ægteskabslov bliver i øjeblikket markedsført forholdsvist bastant som en modernisering af ægteskabsloven. Sådan skete det bl.a. ved en stor TVudsendelse forleden, hvor man til skræk og advarsel omtalte bl.a. en fabrikant fra Århus-egnen og en udenlandsdansker, hvis bodelingssager havde trukket ud i årevis og for udenlandsdanskerens vedkommende vist nok i 25! Til det sidste er vist nok kun at sige, at hvis en bodelingssag varer 25 år, så har man vist selv været skyld i det! Det er i hvert fald ikke hverken domstolene eller lovgivningen, der afstedkommer en sådan forsinkelse.

Det er desuden svært at se, hvorfor den foreslåede nye lov (naturligvis bortset fra en række sproglige forenklinger) skulle være mere moderne end den gamle. Udvalget henviser til forskellige opinionsundersøgelser, der synes at vise, at folk for det første har svært ved at forstå reglerne om formuefællesskab og for det andet synes, at

det er urimeligt, hvis man skal dele alt og navnligt også alt det, man havde med, inden man indgik ægteskabet.

Der er ingen tvivl om, at formuefællesskabet med en ligedeling, der som udgangspunkt omfatter alt, oprindeligt er indført for at beskytte den svage part i ægteskabet. I 1925 var den svage part som altovervejende hovedregel kvinden. I dag er det måske stadigvæk oftest kvinden men dog også temmelig tit manden. Men at den ene part i et ægteskab i økonomisk henseende er ringere stillet end den anden, er fortsat det typiske.

Formålet med en lovgivning, der regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, må være at etablere en lovgivning, der som udgangspunkt tilfredsstiller behovet hos flest mulige borgere, sådan at kun et mindretal behøver at oprette ægtepagt for at få en anden ordning end lovens hovedregel.

I ØJEBLIKKET HAR VI EN LOV med en hovedregel om fuldstændigt formuefællesskab, som medfører, at de, der er utilfredse med dette og gerne vil have en eller anden form for særeje, må lave ægtepagt herom.

Hvis forslaget til den nye lov bliver gennemført, får vi en hovedregel, der går ud på det modsatte, således at de, der ønsker et fuldstændigt formuefællesskab, må lave en ægtepagt om dette.

At markedsføre denne ændring som en ”modernisering” af loven forekommer at være mere populistisk end egentligt retvisende. At indføre et system med trinvist formuefællesskab vil f.eks. kunne medføre, at der spekuleres i, hvornår separationsbegæringen skal indgives. Det vil kunne give anledning til mange konflikter og besværligheder, alt sammen til skade for den svage part.

Skulle det nu være moderne?

Business-Syd bringer i hver udgave en klumme om aktuelle juridiske spørgsmål i forbindelse med at drive virksomhed. Klummen er skrevet af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg.

Af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius.

Foto: Steen Brogaard

17

BUSINESS - GOLF 18

Ikke et eneste ulovligt sprøjtemiddel er fundet ved den seneste kontrolaktion ude i de danske golfklubber. Men flere golfklubber er fortsat udfordret med belastningstallene.

Danske golfklubber er blevet mere clean Miljøstyrelsen har ikke fundet et eneste ulovligt sprøjtemiddel i de danske golfklubber.

Når det gælder belastningstallene er der stadig plads til forbedring.

M

iljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2009 hvert år kontrolleret danske golfklubber for, om de havde sprøjtemidler stående, som er ulovlige at bruge på golfbaner. Ved den seneste kontrolaktion er der for første gang ikke fundet en eneste overtrædelse hos de 15 klubber, der er kontrolleret.

– Da vi begyndte kontrollerne, var den gal hos tre ud af fire klubber, og nu er vi på nul. Det viser klart, at

vores indsats har virket. Jeg vil også godt rose golfklubberne og branchen for at gøre en indsats for at tage vare på miljøet. Jeg håber, at vi ser det samme flotte billede næste gang, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Miljøstyrelsen har offentliggjort, at der er lagt op til en fortsættelse af reglerne om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Og det bringer ikke ligefrem massiv jubel i golfbranchen.

Udfordret Godt nok skaber det stor glæde, at der nu er kommet helt styr på sprøjtemidlerne i golfbranchen, men der er også en bekymring for, at flere golfklubber i fremtiden kan blive udfordret ved at skulle overholde de nye belastningstal, er konklusionen fra Dansk Golf Union.

Alle de danske golfklubber har for første gang skullet indberette deres belastningstal fra det foregående kalenderår til Miljøstyrelsen, og det viser, at 85 procent af klubberne kunne overholde belastningsloftet, og at de resterende 15 procent bryder belastningsloftet. Foruden en tilpasning i belastningslofterne lægges

Kontrollen ■ Kemikalieinspektionen har også i år været på kontrolbesøg i de danske klubber, og alle de besøgte klubber havde styr på både opbevaring og anvendelse af pesticiderne.

■ Der har været kontrol de seneste fem år, og antallet af overtrædelser har i løbet af årene været konstant faldende og lander nu på nul.

■ Dansk Golf Union har gennem rådgivning fra konsulenter være aktive ude i golfklubberne samt gennem dialog og samarbejde med Greenkeeperforeningen.

der nu op til at styrke de danske greenkeeperes kompetencer og uddannelsesniveau, så de i højere grad er klædt på til at kunne implementere de nye krav.

– Vi er helt enige med Miljøstyrelsen om formålet med bekendtgørelsen, men som de historiske tal også viser, så er der golfklubber, der vil have vanskeligt ved at imødekomme kravene, da de ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de meget forskelligartede forhold, som golfklubberne har. Der er forskellige forhold på golfbanerne, og de reviderede regler tager desværre stadig kun hensyn til arealernes størrelse, og ikke til individuelle forhold som eksempelvis konstruktion, jordbund, ukrudts-tryk, insektangreb mm. Det er utilfredsstillende for flere af vores klubber, der gør alt, hvad de kan for at begrænse forbruget, fortæller Jim Staffensen, formand i Dansk Golf Union.

Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk

Foto: Jørgen Schultz

MAGASINET

VEJLE-FREDERICIA

22. februar 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

Fremtidens kasseapparat er bærbart

www.jv.dk

Med et trådløst og bærbart kasseapparat kan ekspedienten i butikken tjekke lageret, vise farveudvalget og måske en video om produktet, mens du kigger på varen i butikken. Og til sidst kan du betale uden at skulle hen til kassen.

Det er fremtidens kasseapperat, men det sælges allerede nu af firmaet Wallmob i Vejle.

Magasinet Vejle-Fredericia er en del af Business-Syd

20

BUSINESS BUSINESS-SYD

’

Vi er meget opmærksomme på, at der er stor mangel på arbejdskraft inden for industrien og it, og at det skal løses.

Arne Sigtenbjerggaard borgmester

Helt lavpraktisk vil vi ikke bruge penge, som vi ikke har, og slet ikke penge, som vi TROR, vi får, siger Arne Sigtenbjerggaard.

Foto: Jan Westphal

Vejle vælter sig i

priser og præmier Vejle Kommune blev sidste år – igen – årets iværksætterkommune.

Det var en blandt flere kåringer.

Nu vil borgmesteren gerne tage nogle gevaldige hop på Dansk Industris årlige måling over erhvervsklimaet.

ÅRETS IVÆRKSÆTTERKOMMUNE 2014.

VEJLE - DANMARKS BEDSTE HANDELSBY. VEJLE KOMMUNE / DANMARKS MEST EFFEKTIVE KOMMUNE 2015. LIGESOM I 2013.

981 FLERE BORGERE I KOMMUNEN I 2014.

I 2013 VAR TALLET 773 FLERE INDBYGGERE.

B

orgmester Arne Sigtenbjerggaard er nærmest viklet ind i priser og kåringer, og han er ikke mere glad for den ene frem for den anden – og dog.

– Jeg er rigtig glad for Cepos placering af os som den mest effektive.

Eller – jeg vil nu hellere bruge Børsens betegnelse – mest veldrevne kommune. Den mest effektive – så lyder det, som om vi har sparet os til det, siger borgmesteren.

Men det har kommunen sådan set også. Vejle Kommune var i alle tilfælde gennem en stor sparerunde i 2011, hvor man skar i stort set alle velfærdsydelser.

– Indtjeningen svarede ikke til udgifterne, og vi var i byrådet enige om, at vi ikke ville gennem en sparerunde hvert år, hvor vi skulle tage lidt hist og pist. Vi skar på alle velfærdsydelser, og vigtigst af alt lagde vi en meget stram styring ned over økonomien bl.a. med budgetstrategier over otte år. Helt lavpraktisk vil vi ikke bruge penge, som vi ikke har, og slet ikke penge, som vi tror, vi får, siger Arne Sigtenbjerggaard.

Ord er afskaffet Vejle Kommune har også afskaffet et

par ord i deres ordbog. Alle i hele systemet har fået at vide, at der er ikke noget, der hedder ”ustyrbart” mere. Det samme gælder formuleringen ”ufinansierede tillægsbevillinger”. Det er også streget over.

Når borgmesteren får vristet sig fri af alle medaljekæderne, er der faktisk én pris – eller placering – som han gerne vil have gjort noget ved. Placeringen som nummer 42 på Dansk Industris liste over erhvervsfolks bedømmelser af erhvervsklimaet i de danske kommuner. Her røg Vejle faktisk tilbage i 2014.

– Jeg vil meget gerne op i Top Ti, og her har vi da mulighed for at tage nogle store hop. Til trods for vores mange tiltag ligger vi for lavt, og jeg kunne godt tænke mig høre nogle bud på hvorfor. Derfor har jeg også meldt ud efter den seneste måling, at vi nu skal prøve at knytte os endnu tættere til erhvervslivet, siger borgmesteren.

Mangel på arbejdskraft En af udfordringerne er faktisk mangel på arbejdskraft inden for visse brancher, men her mener borgmesteren også, at kommunen har gjort noget proaktivt, bl.a. inspireret af

virksomheden Triplecut, som mangler industriteknikere.

– Efter sidste valg nedsatte vi et kontaktudvalg for erhverv og uddannelse og har sat en erhvervsmand i formandsstolen, direktør Jacob Madsen fra Danfoss, siger borgmesteren. Vi har endvidere nedsat en følgegruppe, som bl.a. skal være med til at skaffe flere praktik- og lærepladser, få folk ud af Jobcentret og i arbejde og etablere mentorordninger. Vi kalder det Vejle Alliancen, og her sidder folk fra Syddansk Erhvervsskole, Campus Vejle, Dansk Industri, Dansk Byggeri og LO. – Det er et rigtig godt eksempel på, at uddannelsesinstitutioner, kommunen, virksomhederne og organisationerne skal trække på samme hammel. Maskinvirksomheden Triplecut har f.eks. stillet noget af deres avancerede materiel til rådighed for elever fra erhvervsskolerne. Jo, vi er meget opmærksomme på, at der er stor mangel på arbejdskraft inden for industrien og it, og at det skal løses, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Af Anette Jorsal tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

21

På den korte bane må vi ud og lede efter både indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft, siger erhvervschef Michael Jul Nørup.

Foto: Jonas Ahlstrøm

Fokus på industrien D

et kunne sikkert være fristende for erhvervschefen i Vejle Kommune, Michael Jul-Nørup, at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Danmarks bedste handelsby og Årets Iværksætterkommune – begge titler erhvervet i 2014.

Men det har hverken han eller de andre i Erhvervsafdelingen i Vejle Kommune tid til. Der er rift om pladserne i iværksættermiljøerne, som skal serviceres, og der er mangel på arbejdskraft ude hos en del af de produktionsvirksomheder, som Vejle har mange af lige som de øvrige kommuner i Trekantområdet.

Der er mangel på industriteknikere.

Der går flere på pension, end der kommer til som lærlinge i disse år.

Derfor har Syddansk Erhvervsskole arbejdet hårdt på at øge optaget af nye elever. I januar er en pæn flok

Mangel på arbejdskraft i bl.a. industrien betyder, at erhvervschefen har fokus på industrivirksomhederne i 2015. begyndt, og de skal i de kommende måneder finde praktikplads.

– Heldigvis er det lykkedes at få en rigtig god dialog i gang imellem skolen og de virksomheder, der især mangler arbejdskraft. Så vi er fortrøstningsfulde, siger Michael JulNørup. Knap 20 industriteknik-elever begynder på uddannelsen, og det er det højeste antal i lang tid. Industrivirksomhederne får flere og flere specialiserede opgaver og mangler derfor specialiseret arbejdskraft.

– På den korte bane må vi ud og

lede efter både indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft.

Fokus på efteruddannelse Samtidig har vi fokus på efteruddannelse af arbejdskraften bl.a. gennem jobcentret. På den lange bane arbejder vi på at gøre de unge opmærksomme på industriteknikeruddannelsen bl.a. ved at fortælle UU-vejlederne ude i folkeskolerne, at der er mangel på den specialiserede form for arbejdskraft. Vi skal ud og fortælle folkeskolerne, at det er en

interessant arbejdsmulighed, siger Michael Jul-Nørup.

Erhvervschefen har i 2015 fokus på industri-virksomheder og i det hele taget de bestående virksomheder.

Erhvervsafdelingen i Vejle Kommune skal bl.a. gennemføre en dialog-runde med en bred kreds af industrivirksomheder for at få et overblik over, hvor de er på vej hen, og hvad der udfordrer dem ud over manglen på arbejdskraft.

– Vi vil se nærmere på, hvad vi kan gøre for dem og har bestemt os for at opskalere indsatsen i forhold til de bestående virksomheder. I øvrigt sker det i tæt samarbejde med de øvrige erhvervskontorer i Trekantsområdet, siger Michael Jul-Nørup.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

22

BUSINESS BUSINESS-SYD

Trådløse kasseapparater fra Wallmob i Vejle Mens butikkerne ømmede sig under krisen, udviklede Wallmob i Vejle fremtidens kasseapparat.

Vejle-virksomheden er vokset fra tre til 45 medarbejdere på godt to år og er netop blevet kåret som Årets Iværksætter 2015 i Vejle Kommune.

K

asseapparatet henne på disken har fået en hård konkurrent. Fremtidens kasseapparat er klappet sammen og lagt ned i en iPad, og det er både trådløst og mobilt.

Denne Point of Sale – eller POS, som forkortelsen lyder på det nye kasseapparat – kan man møde i flere og flere forretninger, herunder i en del butikskæder.

Det kunne være i en sportsforretning. Du vil købe et par løbesko.

Sælgeren kommer hen til dig med en iPad i hånden. Du vælger sko, men den rette størrelse er måske ikke på hylden. Sælgeren tjekker lageret på webshoppen, finder rette størrelse og sørger for, at skoene bliver sendt hjem til dig eller ned i butikken, hvor du kan hente dem. Alt sammen via hans iPad. Måske vil du gerne se skoene i andre farver. Sælgeren viser de mange farvemuligheder på sin iPad. Måske viser han også en video om skoenes kvaliteter.

Når skoene er valgt, betaler du ved en mobil betalingsterminal via en iPhone.

Ikke noget med at stå i kø ved en disk.

Mens butikkerne tøvede Mens detailbranchen i store dele af verden lå og ømmede sig under finanskrisen, var der tre unge mænd i Vejle, der så muligheden for at udvikle denne POS – det trådløse kasseapparat. Ken Villum Klausen og Jørgen Christian Juul havde allerede et firma, der lavede digitale løsninger til bl.a. webshops. De havde en del kæder som kunder, og de kunne se, at den teknologiske udvikling gav mulighed for nye løsninger til gavn for butikkerne.

– Tidligere havde e-handel og butikker været to forskellige verdener. Vi kunne samle dem på vores platform.

Men mange butikker og kæder var meget påpasselige med at investere under krisen. Nu da krisen er slut, har de opdaget, at det er et helt andet landskab, de skal drive detailhandel i, siger Ken Villlum Klausen, der i dag er direktør i Wallmob.

Ken og Jørgen begyndte i januar 2012 at udvikle det trådløse kasseapparat til kæder sammen med Rasmus

Hummelmose. De udviklede og testede produktet for at gøre det klar til levering. I juli 2012 fik de Jesper Tastesen, Fredericia, med som investor og dannede selskabet Wallmob – sammensat af Wallet (pung) og mobil.

Aktiemajoriteten solgt Der var stor interesse for det trådløse kasseapparat. Wallmobs produkt er en åben platform, hvor en række andre funktioner kan integreres, f.eks. andre betalingstyper, kundeklubber, webshop m.m.

For et år siden solgte de tre stiftere aktiemajoriteten til det norske selskab Visma, som er specialiseret i netbaseret regnskab.

– Vi havde brug for at booste udviklingen, men det koster penge, og vi brugte hver måned flere penge, end vi fik ind. Samtidig kunne vi se gigantiske muligheder for vores produkter, men det krævede tyngde og økonomiske muskler. Vi har koncentreret os om kæder, men når du sidder som et lille start up-firma fra Vejle hos de store retailere, spørger de: ”Hva’ nu hvis I ikke er her om et

år?” Kunderne efterspurgte meget naturligt noget tryghed, siger Ken Villum Klausen, der siger, at salget af aktiemajoriteten ikke er gået ud over friheden.

Wallmob kører som en selvstændig enhed med månedlige bestyrelsesmøder med Visma.

På vej mod sorte tal I 2014 gik det ekstremt hurtigt. Der blev ansat tre medarbejdere om måneden, og der eksporteres til Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Spanien, Holland, Thailand og Australien.

– Vi oplever nu, at nye kunder henvender sig til os. De har set vores produkt på messe eller i andre butikker, eller de har læst om os, fortæller Ken Villum Klausen.

Indtil nu har Wallmob kørt med røde tal, men firmaet er ved at nærme sig sorte tal, og indeværende regnskabsår skal ende med en balance på bundlinjen.

Tekst: Anette Jorsal Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Svært at følge med D

et er ikke kun en dans på roser at vokse fra tre til 45 medarbejdere på to et halvt år og sælge produkter til flere og flere lande. Der giver også en god portion udfordringer.

Det kan være svært at få kulturen med, og det er også en udfordring at ansætte de helt rigtige medarbejdere.

– For tre år siden var vi en start-upvirksomhed i min baghave, og nu er vi et firma, der handler med store kæder. Og somme tider crasher de to verdener, siger Ken Villum Klausen.

De tre stiftere er helt opmærksomme på, at de skal tage fat på udfordringerne.

– Vi prøver at få en overordnet struktur, og så har vi en række mantraer. Vi skal f.eks. blive bedre til at kommunikere, så vi kommer nærmere hinanden, og så skal folk være proaktive og selv tage mere ansvar. Vi som stiftere er nødt til at sætte rammerne for at få kulturen på plads. Vi sagde i starten, at vi ville skabe ver-

dens bedste arbejdsplads med gode rammer, benefits og fleksibilitet for de ansatte, og det glemmer vi selv, når der kun er fokus på opgaverne, siger Ken Villum Klausen.

F¨å juice-barens menukort på din mobiltelefon og bestil og betal over telefonen.

Mangel på udviklere Wallmob har ansat mange nye medarbejdere i 2014, og der skal ansættes flere i 2015, men det er svært at finde folk. Der er ifølge Ken Villum Klausen stor mangel på udviklere. Wallmob har sat et rekrutteringsfirma på opgaven, og indtil nu er det lykkedes at finde medarbejdere. Her er placeringen i Vejle en fordel.

– Der er adgang til arbejdskraft i et stort område. Fra Aarhus Universitet til uddannelsesstederne i Vejle, Middelfart, Kolding og Odense. Så reelt er vi nok bedre stillet her, end hvis vi havde valgt at slå os ned i København, siger Ken Villum Hansen.

Juice via mobiltelefon Den 32-årige direktør Ken Villlum

Klausen ser store muligheder i udvikling af nye produkter til Wallmobs platform. Wallmob har f.eks. udviklet en app for Joe & the Juice, som indeholder juicebarens menukort.

Du kan bestille og betale din sandwich og juice på mobiltelefonen og meddele i hvilken afdeling, du vil hente bestillingen. Og måske vil du

være gavmild. Måske har datteren skovlet sne foran døren. Du vil give hende en sandwich og en juice. Du sender hende et klip fra dit loyalitetskort, og hun får en QR-kode på sin mobiltelefon, som hun kan vise henne i juicebaren.

Wallmob har serveret den tekniske mulighed.

BUSINESS-SYD

23

Direktør Ken Villum Klausen fortæller, at der skal noget af en omstilling til, når man er vant til at være tre stiftere i firmaet, der kører deruda', til pludselig at være et firma, der sidder med de store drenge fra butikskæder i store dele af verden. Så skal man lige vænne sig til, at det kan tage seks til ni måneder at lukke en aftale. Til gengæld gælder aftalen ikke kun en butik, men måske 1.000 eller 1.500 butikker.

Det trådløse kasseapparat ligger på en iPad, og Wallmob har også udviklet en betalingsterminal på en iPhone. Der er mange firmaer, der udvikler på det trådløse kasseapparat, men der er på verdensplan kun godt en håndfuld, der gør det til kædebutikkerne. Heriblandt Wallmob.

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Wallmob leverer trådløse kasseapparater til fortrinsvis butikskæder i en lang række lande. Den trådløse løsning ligger foreløbig kun på en iPad, da Wallmob bruger Apples system, men det varer ikke længe, inden firmaets model også kan tilbydes til Androids.

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

24

BUSINESS BUSINESS-SYD

Grøn legeplads skal give ny energi Tre familier og en grøn fond byggede Green Tech Center – en grøn legeplads, hvor iværksættere og firmaer kan udvikle og prøve deres ideer.

De grønne løsninger i huset skulle gerne generere 1000 nye arbejdspladser i Trekantområdet.

S

idst i januar sad iværksættere fra 12-13 firmaer i Green Tech Center i Vejle og lyttede interesseret via Skype til folk fra New York. Byen New York har besluttet at investere i grønne løsninger for at undgå igen at sidde i mange dage uden strøm, sådan som det skete, da orkanen Sandy havde hærget i 2012.

Iværksætterne i Vejle lyttede og spurgte og gik derefter tilbage til deres kontorer med håb om at kunne udvikle grønne løsninger til New York.

Green Tech Center i Vejle har et samarbejde med New York, og samarbejdet har allerede affødt to ordrer, som firmaer i Green Tech Center skal levere til den amerikanske storby.

Men der skal også mange aftaler til.

Ikke kun med New York, men med alle mulige interessenter inden for grøn teknologi, for ambitionen er, at Green Tech Center skal generere 1.000 grønne arbejdspladser i Trekantområdet inden 2020.

Fuldt hus Tiden må vise, om målet er inden for rækkevidde, men foreløbig er det gået forrygende med at fylde Green Tech Center, som kun er godt et halvt år gammelt. 30 firmaer med i alt 200 medarbejdere er allerede rykket ind i

det grønne hus i det nordlige industriområde i Vejle, tæt på motorvejen.

Green Tech Center er et såkaldt triple helix center med tre parter.

Erhvervslivet, forskning og uddannelse og endelig myndighederne.

– Mange steder i udlandet har man indset, at der kan komme rigtig gode resultater ud af det, når de tre parter arbejder sammen. Forskerne arbejder med noget, der om to-fem-ti år kan blive godt, erhvervslivet kan gøre resultaterne konkrete, og myndighederne kan stille krav, men de kan også gå foran. I Vejle har man netop investeret i tre brintbiler, fortæller Jørgen Andersen, direktør for Green Tech Center.

Blandt de mange partnere er Vejle Kommune, Syddansk Universitet, Syddansk Erhvervsskole, Dansk Industri, Dansk Energi, Clean, Erhvervsakademiet Lillebælt, Tre-For, NRGI og State of Green.

Videndeling Green Tech Center udmærker sig ved især tre ting – ved dialog og vidensdeling, ved samarbejde på kryds og tværs og ved at stille en række teknologiske muligheder til rådighed inden for grøn energi.

De 30 virksomheder strækker sig fra mange små iværksætter-firmaer

VIL DU OGSÅ VÆRE SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER? START PÅ UDDANNELSE: UGE 18 Ansøgningsfrist: Løbende frem til 23. februar. Skriftligt svar modtages onsdag i uge 09

KONTAKT OS Se mere på sosufvh.dk Eller ring 79 211 200

på Social- og Sundhedsskolen og hør om vores uddannelser og de mange muligheder

til mellemstore og helt store spillere som f.eks. Rambøll. Den lille innovative, men måske uerfarne iværksætter kan tale med det store firma med flere muskler og mere knowhow.

– Her i huset kan vi skabe en række faglige fora, hvor folk kan tale sammen og bruge hinanden. Hver uge har vi enten konferencer, workshops eller get-together, fortæller Jeanette Kristensen, der er Business Development Manager.

Hun er såmænd outsourcet fra Erhvervsafdelingen i Vejle Kommune.

– Vi tror i Vejle Kommune ikke på, at udviklingen sker i en osteklokke, men derimod i et tæt samarbejde med erhvervslivet tæt på markedet.

Vi ser Green Tech Center som et kuvøsemiljø, der kan generere flere arbejdspladser, siger Jeanette Kristensen.

Hun leverer service, som er med til at understøtte firmaernes udvikling og vækst. Lige fra at fremskaffe kapital til matchmaking.

Fire platforme En vigtig del af Green Tech Center er Green Tech Park. Her ligger fire platforme, hvor firmaer – både dem, der bor i huset, og firmaer udefra – kan teste deres produkter. På de fire platforme kan de teste og demonstrere udstyr inden for geotermi, sol, vind og lagring af energi. På hver platform er der et teknikhus, hvor produkter nemt kan tilsluttes og dermed testes.

– Normalt er det kun de virkeligt store virksomheder, som har sådan et anlæg, hvor man kan teste sin teknik eller sit produkt, men her har store som små virksomheder mulighed for at teste produkter, uden at de skal investere i dyre testanlæg, siger direktør Jørgen Andersen.

Derudover er 20 virksomheder i nabolaget med i et energilaug, som afleverer deres energidata til Green Tech Center, for at firmaerne i huset kan analysere data og måske til gengæld levere gode løsninger til, hvordan virksomhederne kan optimere deres energiforbrug.

Se mere på sosufvh.dk eller ring 79 211 200

Tekst: Anette Jorsal Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Tre familier ■ Green Tech Center er bygget for private penge. Tre familier og en grøn fond har sat penge i projektet: Bagger-Sørensen (familien bag det tidligere Dandy), Hanssen (udgangspunkt dagligvarer, John Hanssen grundlagde bl.a. Faktakæden) og Mortensen (familien bag Casa-koncernen i Horsens).

Derudover har den grønne fond Insero investeret penge i projektet

Insero ■ Insero er en grøn fond, som blev etableret i 2008 af to el-selskaber på Horsens-egnen. Det ene el-selskab havde en stor egenkapital, og den røg over i en grøn fond, som skal støtte udvikling af grøn teknologi i Juelsminde, Horsens og Vejle.

Tredje hus på vej ■ I juni 2014 åbnede kronprins Frederik Green Tech Center. For nylig åbnede det andet hus i Green Tech Park, nemlig Green Tech Lab, hvor firmaer også kan leje sig ind og benytte protype-værkstedet og udstille i showroomet. Søgningen til Green Tech Park er så stor, at investorerne er ved at være klar til at bygge den tredje bygning, som er døbt Resilience Lab Denmark.

Resilience Lab Denmark ■ I 2014 blev Vejle udpeget som en af 100 byer i hele verden, som er Resilience City.

Det vil sige en by, der har en del udfordringer i forhold til f.eks. vand – læs: oversvømmelse i fremtiden.

En Rockefeller-fond står bag og har sat en del penge af til at finde ud af, hvordan disse byer kan gøres mere modstandsdygtige og dele erfaringer.

■ Det kommende Resilience Lab Denmark i Vejle skal simulere Vejle i år 2050. I huset vil man simulere de udfordringer og muligheder, Vejle står over for ved fuld implementering af de globale energi- og klimamål. På den måde kan man se, hvad man skal forberede sig på og udvikle teknologi, som kan afhjælpe udfordringerne.

BUSINESS-SYD

25

Jeanette Kristensen og Jørgen Andersen befinder sig i en grøn verden, hvor de hjælper dialog og videndeling på vej i iværksættermiljøet Foto: Maria Tuxen Hedegaard Green Tech Center.

Fra forskning til eget firma EmaZys har udviklet et apparat, der kan gøre fejlfinding i solcelleanlæg meget lettere og billigere.

Firmaet var med fra start i Green Tech Center og har mange udenlandske markeder i kikkerten.

D

et behøver slet ikke at være svært at flytte fra et forskermiljø over i erhvervslivet for at udvikle sin viden til et produkt.

Det er Anders Rand Andersen et godt eksempel på. Han er fysiker og har gennemført en Ph.d. inden for solcelleforskning på Syddansk Universitet. Undervejs i Ph.d.-forløbet brugte han en målemetode, som han så muligheder i.

I dag har han sit eget firma, EmaZys Technologies, som ligger i iværksættermiljøet Green Tech Center i Vejle. EmaZys har udviklet et apparat, som kan finde fejl i solcelleanlæg og gøre det meget billigere at udføre service på disse anlæg.

EmaZys, der blev etableret i 2011, har netop været med i opløbet om at blive Årets Iværksætter 2015 i Vejle. Senere på året bliver de første apparater solgt, og både iværksætter Anders Rand Andersen, direktør Arne Pedersen og investorerne har store forventninger til produktet.

Det kan ikke passe …

Der er to gode grunde til, at Anders Rand Andersen blev iværksætter. For det første havde fysikeren lyst til at være iværksætter. For det andet kunne han se et potentiale i at udvikle en teknologi til at måle fejl i solcelleanlæg.

– Alle talte om det samme, men ingen havde mod på at gøre noget ved det. Det var bøvlet at forstå de solceller. De måleapparater, der fandtes, gav en masse data, men jeg hørte hele tiden selv erfarne folk diskutere disse data. Jeg tænkte, at det måtte kunne gøres smartere. En maskine må kunne fortælle, hvad det er for en fejl og hvor. Og det er vi i nogen grad nået i mål med, fortæller Anders Rand Andersen.

I 2014 har EmaZys gennemført succesfulde felttests af en prototype. Apparatet skal nu forfines.

– I september lancerer vi måleapparatet

EmaZys ■ EmaZys er etableret i 2011 af fysiker Anders Rand Andersen, 34 år. Han blev inviteret med til de første planlægningsmøder, da Green Tech Center skulle bygges for at høre, hvad en iværksætter havde brug for.

Svaret var: ”Et køleskab til kolde øl og et hurtigt net”. Arne tilføjede netværk, kapital i området, kreativt og rart miljø, hvilket er opfyldt.

Virksomheden har endnu ikke stødt på en konkurrent, der kan det samme, og der er endda ledt i patentdatabaser.

Solceller boomer

Anders Rand Andersen, til venstre, og Arne Pedersen er meget glade for at være i iværksættermiljøet Green Tech Center, fordi der er et givtigt miljø, hvor der er viden og konstant dialog mellem firmaerne.

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

på det tyske og italienske marked, og senere vil vi udvide til Frankrig, Spanien, USA og Asien, fortæller direktøren i EmaZys, Arne Pedersen.

Solcelleanlæg har typisk en vis alder, tre-fem år, før service er påkrævet, og den slags anlæg er der rigtig mange af i Tyskland og Italien.

Senest er EmaZys blevet kontaktet af en japansk virksomhed, som er interesseret i salg af produktet.

Besparelserne EmaZys-produktet kan betyde besparelser.

I tid og dermed penge. Dels er apparatet let at betjene, så enhver elektriker eller

tekniker kan benytte det. Det behøver ikke længere være en ingeniør. For det andet finder apparatet hurtigt frem til, hvor fejlen er, og det er tidsbesparende.

Derudover kan apparatet måle, uanset om solen skinner eller ej. Det vil sige, at sæsonen for målinger udvides væsentligt og faktisk også kan foregå i f.eks. december og januar.

– Produktet grænser til det unikke, fordi man kan nå en besparelse på op til 40 procent ved service i forhold til det antal timer, man hidtil har brugt på service, siger direktør Arne Pedersen.

Indtil videre er EmaZys tilsyneladende også alene på markedet med apparatet.

EmaZys har fået foretaget en markedsundersøgelse, og den viser, at der formentlig er et marked på 14.000 apparater om året. Mens etablering af solcelleanlæg stort set er gået i stå i Danmark, boomer det ifølge stifteren Anders Rand Andersen i Amerika og Asien, og servicemarkedet i Europa er i kraftig vækst.

Ud over stifteren og direktøren er der to medarbejdere, Ronnie Basu og Daniel Hamkens, der arbejder med udvikling af software og elektronik. Det er selvfølgelig hårdt arbejde at starte selv, men …

– Det er rigtig sjovt, siger Arne Pedersen og suppleres af fysikeren, forskeren og iværksætteren Anders Rand Andersen: – Det er skide spændende!

Tekst: Anette Jorsal Foto: Maria Tuxen Hedegaard

26

BUSINESS BUSINESS-SYD

Borgmester Jacob Bjerregaard har, lige siden han blev borgmester, mærket en vilje blandt borgmestrene i de seks Trekantkommuner til at gå i takt.

Ny paraply skal samle erhvervsliv og kommune Samarbejdet mellem erhvervsinteresserne og Fredericia Kommune skal blive bedre med det netop etablerede Business Fredericia. Image og bosætning er et par af Fredericia udfordringer ifølge borgmester Jacob Bjerregaard.

B

orgmester Jacob Bjerregaard (S) havde ikke været borgmester ret længe, før han hørte den samme opfordring igen og igen blandt erhvervsfolk: ”Borgmester, se nu at få det system til at fungere”. Læs: samarbejdet mellem erhvervsinteresserne og samarbejdet mellem erhvervsliv og Fredericia Kommune.

– Samarbejdet var ikke godt nok, og Business Fredericia er et forsøg fra kommunal side på at samle erhvervslivet og udnytte den tyngde til at gå i samme retning, siger Jacob Bjerregaard og tilføjer: – I min verden skal en kommune og erhvervslivet nemlig gerne ville det samme, og derfor vil vi gerne svejse de to parter bedre sammen.Vi går som kommune med ind og finansi-

erer samarbejdet for at give det økonomisk muskelkraft.

Fredericia Kommune har sat fire millioner kroner af til Business Fredericia, og dertil kommer bidrag fra de fem erhvervsforeninger, som også er med. Foreningerne repræsenterer både erhvervsliv, handel og turisme.

– Det er mit klare indtryk, at vi med Business Fredericia får en stærk paraply for de eksisterende foreninger og Fredericia Kommune. Jeg kan allerede mærke, at virksomhederne viser en vilje til at være med, siger borgmesteren.

Mere bosætning Business Fredericia skal både servicere det eksisterende erhvervsliv og forsøge at tiltrække flere virksomheder til Fredericia.

Men faktisk er én af Fredericias udfordringer at få nogle af de mange pendlere til at slå sig ned i Fredericia Kommune. Der er nemlig rigtig mange arbejdspladser i Fredericia-området og Borgmester Jacob Bjerregaard så gerne, at nogle af pendlerne bosatte sig i Fredericia og omegn.

– Fredericia har stadig hos mange et image som en by for den tunge industri, og vi skal have flyttet fokus til bosætning. Folk kan godt se, at vi er en grøn kommune, når de kommer hertil, men vi har en historie at slås med, og vi skal have skabt en ny fortælling for at brande os bedre som by. Vi er ved at skabe en meget spændende bymidte og med den nuværende byudvikling får vi ved Lillebælt en helt ny bydel, som man kan sejle ind til, og hvor man kan bo ved vandet.

Borgmester ■ Borgmester Jacob Bjerregaard (S), tidligere medlem af Folketinget, blev valgt som borgmester i 2013.

Takt i Trekanten ■ Samarbejde: Borgmester Jacob Bjerregaard har, lige siden 2013 mærket en vilje til samarbejde blandt de seks Trekant-kommuner.

– Uden et stærkt Trekantområde har Syddanmark et problem, og derfor skal vi arbejde tæt sammen på erhvervsområdet for at skabe den vækst, der er nødvendig, siger Jacob Bjerregaard.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

Fredericia på landkortet Ejeren af T.Hansen Gruppen, Bent Jensen, er netop valgt som formand for det nystiftede Business Fredericia.

B

ent Jensen, ny formand for Business Fredericia, vil gerne sætte Fredericia på landkortet. Hans firma har godt nok hovedsæde i Middelfart, men han har siden 2001 boet i Fredericia.

– Fredericia har uanede muligheder med en beliggenhed lige ved vandet og et stort motorvejskryds. Og så er der skøn natur, masser af kultur og

idræt, siger Bent Jensen.

Men erhvervslivet kan ikke stå alene, og han nævner kultur og natur som vigtige værdier.

– Det er ikke nok bare at skaffe arbejdspladser. Det er utroligt vigtigt, at du har en samlet pakke med natur, kultur, bymiljø og meget andet. Det er Herning og Ikast et godt bevis på.

Ude midt på heden har de et par driftige byer, hvor erhvervsliv og borgere spiller sammen, siger han.

Men han er også udmærket klar over, at byen har et par udfordringer.

– Fredericia har i mange år været begunstiget af de funktioner, som staten placerede i byen: posten, jernbanen og hæren. Som den tidligere borgmester Uffe Steiner engang sagde, så var Fredericia en rigtig banearbejderby, hvor tingene kom af sig selv, men nu var det nødvendigt at kigge ud og selv skabe udviklingen, siger Bent Jensen.

– Fredericia er også en by, der er

præget af, at den rent historiske opfatter sig som en by, der ligger bag voldene, men her skal vi se at skabe mere miljø omkring den natur og det vand, som omgiver byen, siger Business Fredericias formand.

Bestyrelsens første opgave bliver at finde en ny erhvervschef. Bent Jensen håber, ansættelsen kan være på plads inden sommerferien, og at det nye erhvervskontor klar i slutningen af tredje kvartal.

–Vi skal have en erhvervsservice, hvor erhvervsfolk kan få en lige så kompetent service, som man får i de bedste erhvervskommuner i Danmark, siger Bent Jensen.

Han vil ikke sige noget om hvilken erhvervschef, han går efter.

– Om det er en mand eller en kvinde – ung eller erfaren. Det er jo ligegyldigt, hvilken farve katten har, når bare den kan fange mus, lyder det fra den nye formand for Business Fredericia.

Business Fredericia ■ Business Fredericia blev stiftet i begyndelsen af februar, og der blev på den stiftende generalforsamling valgt en bestyrelse på 12 personer.

■ Bent Jensen blev siden konstitueret som formand.

■ Fredericia Kommune yder et bidrag på fire millioner kroner om året.

Derudover skal der komme bidrag fra erhvervslivet.

BUSINESS-SYD

27

Fredericia Shipping A/S kan ikke udvide mere på havnen i Fredericia. Derfor rykker familiefirmaet en del af godshåndteringen til Taulov.

Fredericia Shipping håndterer bl.a. store stålmængder, og en del af det går til Taulov frem for til havnen, når Fredericia Shipping i løbet af 2016 har bygget ny terminal i Taulov.

Shipping-firma løser pladsproblem i baglandet D

er er sket meget, siden Niels Jørgen Andersen i 1973 etablerede eget firma med kontor og en enkelt truck på Fredericia Havn.

I dag er Fredericia Shipping A/S en stor virksomhed med forretning på godt 100.000 af havnens 500.000 kvadratmeter. Sønnen Klaus G. Andersen er direktør og driver den stadigt voksende forretning.

Problemet er bare, at det kniber med at udvide aktiviteterne på havnen. Derfor har Fredericia Shipping måttet kigge ind i baglandet og har sidste år købt 145.000 kvadratmeter jord i Taulov.

– Vi vil jo gerne vokse, for hvis man ikke vokser, er det lig med stilstand.

Vi har rigtig meget på havnen, som ikke nødvendigvis behøver at ligge på en havn. Der står f.eks. nede på havnearealet en række banevogne med stålplader til vindmølletårne. De er kommet fra Tyskland, og vi læsser det så om til lastbilerne. Men det kunne lige så godt gå til Taulov og blive omlæsset derude, fortæller direktør Klaus G. Andersen – Ved at flytte aktiviteter, som ikke er kaj-relateret, kan vi frigive kapacitet, så vi stadig kan vokse på havnen, siger direktøren, der ser store muligheder i mere gods via banen.

Han forventer at kunne tage første spadestik i Taulov omkring det kommende årsskifte.

Fantastisk beliggenhed – Det er ikke for at kannibalisere på havnetrafikken. Det er sådan set slet

ikke muligt, for der vil stadig være meget gods, der skal over kaj i Fredericia. Havnen i Fredericia har en fantastisk beliggenhed. Man kan komme videre på kryds og tværs, for der er et opland 360 grader rundt om havnen. Der er jernbane og motorveje, og det er en dybvandshavn, og den er isfri, siger Klaus G. Andersen.

Men havnen har også et par begrænsninger. Den er så dyb, at det er meget dyrt at udvide den, for der skal smides temmelig meget jord i Lillebælt for at kunne udvide med mere kajplads.

Derudover er havnen omringet af lystbådehavn, beboelse og byudvikling med boliger på den gamle Kemira-grund.

– Myndighedsmæssigt har vi fået en god behandling, og kommunen har lagt sig i selen for, at vi stadig kan vokse i kommunen, men når det er sagt, så har vi borgere, der bor tæt på, eller som har en båd liggende i lystbådehavnen, og det giver begrænsninger i forhold til støj, støv og trafik, som vi må tage hensyn til, siger Klaus G. Andersen.

Fire ben Fredericia Shipping står primært på fire ben.

Det er stål, som enten kommer med skib fra Baltikum, Finland eller Sverige eller med tog fra bl.a. Tyskland og Centraleuropa.

Det andet ben er bulk, som er løsvarer - bl.a. korn- og foderstoffer og biomasse.

Det tredje ben er logistik. Frederi-

cia Shipping ejer også Danmark C Transport (DKC Transport), som driver en flåde af ca. 35 lastbiler, hvoraf firmaet selv ejer de 18.

Det fjerde ben er containere, hvor Fredericia Shipping har en årlig omsætning på 80.000 TEU (20 fods containere). I 1995 kom Klaus G. Andersen hjem i sin fars firma efter 15 år hos Mærsk. Blodet var nok blevet lidt lyseblåt, og erfaringerne med containere blev omsat til en containerafdeling i Fredericia Shipping i 1998.

Det er siden blevet en stor og stabil forretning – også trods en finanskrise.

Faktisk gjorde container-driften det lettere at komme hjem i firmaet som fars søn.

– Det var sundt, at jeg havde muligheden for at etablere containerdriften og dermed kunne skabe noget selv.

Jeg kom hjem med noget og tilførte forretningen noget nyt, siger Klaus G. Andersen, der administrerende direktør i 1995.

Pragmatisk ledelse Fredericia Shipping er stadig et familieforetagende. Stifteren Niels Jørgen Andersen er næstformand i bestyrelsen og har sin daglige gang i firmaet.

Når sønnen skal sige det, så skyldes virksomhedens enorme udvikling gennem 42 år bl.a., at hans far har været en rigtig god sælger, har knyttet mange kontakter, været god til at finde medarbejdere og pleje dem.

– Med en ejerledet struktur er man som ejer meget tæt på forretningen, og vi har en meget pragmatisk tilgang

til ledelse. Vi har ikke den store strategi om, at vi skal det og det. Vi holder hele tiden øjne og ører åbne for at reagere på det, som kunderne efterspørger. Det har i 42 år været virksomhedens kendetegn, at vi er utrolig fleksible og openminded, siger Klaus G. Andersen, 51 år.

Fredericia Shipping ■ Hovedsæde og primær aktivitet i Fredericia med kontor på Lindø og i Grenaa og via søsterselskabet Schultz Shipping A/S afdelinger i Kalundborg, København, Aalborg, aarhus, Grenaa, Nakskov, Lolland/Falster, Malmø, Hamborg og Gdansk.

■ 125 medarbejdere inklusiv Schultz Shipping, heraf 75 ved Fredericia Shipping.

■ Resultatet før skat var i 2013 knap 14 mio. kroner.

■ Stiftet i 1973 af Niels Jørgen Andersen.

I 1995 kom sønnen Klaus G. Andersen med i virksomheden, men han var kun ti år, da han startede som fejedreng og bud i firmaet.

■ Klaus G. Andersen har en række tillidshverv bl.a. som formand for Foreningen af Arbejdsgivere i Fredericia, Fredericia Havn, formand for Danske Havnevirksomheder, bestyrelsesmedlem i Fredericia Håndboldklub samt norsk konsul.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk Foto: Poul Skøtt

28

BUSINESS BUSINESS-SYD

Flytning til Fredericia gav flere kunder S

kyd din familie.

Han er ikke ked af det, Michael Bang, for sådan lyder titlen på én af hans bøger.

Heldigvis har den en tilføjelse, som lyder ”Og slip godt fra det”.

Michael Bang skyder ikke med skarpt, men med sit kamera. Det har han gjort, lige siden han forlod en god lederstilling, købte et kamera og besluttede sig for at lære at fotografere på tre måneder. Og beslutningen kunne bære. Tre måneder efter køb af kamera kunne han leve af at fotografere.

Det var i 2009, og han byggede på kort tid en rigtig god forretning op i København.

For fire år siden rykkede han så teltpælene op og rykkede til Fredericia, hvor hans kæreste boede. Han

forlod det hippe københavner-miljø, hvor han fotograferede alt lige fra kendisser til erhvervsfotos og lavede videoer – lige fra musikvideoer til videoer for virksomheder.

Tidligt op Men det gik ikke ud over forretningen at rykke helt til Jylland. Tværtimod.

Han har faktisk fået flere kunder, for københavner-kunderne blev hængende, og i Jylland og på Fyn har han fået nye kunder. Forretningen er vokset med 50-60 procent, siden han slog sig ned i Fredericia.

- Det er ekstremt vigtigt, at man ikke er flyttet i kundernes hoved.

Mine kunder er jo fuldstændig ligeglade med, om jeg bor i en penthouselejlighed på Vesterbro, eller om jeg bor i Fredericia. Mange af de faste

kunder fandt først ud af, at jeg var flyttet længe efter. Når de ringede og bad mig om at stille op til foto-opgaver klokken 7.30 i København, sagde jeg: ”Fint, vi ses 7.30”. De kunne jo ikke høre, at jeg tænkte: ”SHIT, så skal jeg op halv fem!!”, fortæller Michael Bang, som heller ikke satte priserne op, til trods for at han nu skulle køre langt. Største hæmsko i forhold til at skaffe nye kunder i Fredericia og omegn var faktisk listen over kunder. Det er i alle tilfælde Michael Bangs fornemmelse, at navne som Carlsberg, Marabou, Novo Nordisk gjorde det svært for mindre kunder at se sig selv i det selskab.

Billigt og godt Til gengæld fandt han hurtigt de rette rammer at bo i som erhvervsfotograf.

Han googlede sig frem til et lejemål hos Videnpark Trekantområdet, som ligger lige mellem de to broer over Lillebælt. Han flyttede faktisk fra stedet efter to år, men vendte tilbage efter et par måneder, for bofællesskabet for firmaer fungerer godt.

- For det første er det billigt, for det andet får man kolleger til trods for, at man er et enkeltmandsfirma, siger Michael Bang.

Med en placering i Fredericia kan han også komme hurtigt rundt i landet. I dag er hans opgaver delt fiftyfifty op mellem erhvervsfotografering og fotokurser.

Fotokurser Der var så mange, der gerne ville med ham på opgave for at lære lidt mere om fotografering. De fik et nej, men

BUSINESS-SYD

29

Michael Bang har fået nye kunder, efter han rykkede til Fredericia fra København, men han har samtidig bevaret mange store kunder i København. Han fortalte dem nemlig ikke, at han flyttede, for så var de bare mentalt begyndte at vælge ham fra – ”Nåh, nej, Michael skal køre så langt, så vi kan nok ikke starte fotografering før kl. 10”.

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Fotograf Michael Bang rykkede for fire år siden fra København til Fredericia. En beslutning, der har givet forretningen vokseværk. på et tidspunkt udbød han en workshop, og søgningen var stor. I dag har der været 2.500 foto-entusiaster og semi-professionelle fotografer gennem hans kurser. Den første søndag i februar var der 100 deltagere til en foto-workshop på Nationalmuseet i København, hvor deltagerne i løbet af ti timer blev klogere på deres kamera og dets muligheder.

Derudover har han et par websider om at fotografere, og han forsøger i sin undervisning at undgå fagtermer, og i stedet fortælle på lægmandssprog om kameraets muligheder.

Som ét af kurserne hedder ”Aldrig mere auto”.

Og det er også her, at bogen ”Skyd din familie” hører til. Det er én af de e-bøger om at fotografere, som Michael Bang har skrevet.

Michael Bang ■ Karriere: Som barn hjemme på Fyn ville Michael Bang være bankmand eller advokat. Han prøvede begge dele, men kedede sig. I stedet fik han job i klubmiljøet i København som f.eks. bestyrer af en natklub og arbejdede med management af DJ’s i Københav, det blev til sælgerjobs, og en dag var han salgschef i abonnementsafdelingen på Politiken med ansvar for 120 medarbejdere.

Facaden fejlede ikke noget. Kæmpe lejlighed på Vesterbro og single.

– Men jeg røvkedede mig, siger Michael Bang.

■ Opgaver: I dag fotograferer han til erhvervskunder f.eks. salgsmateriale eller til internt brug, herunder videoer til hjemmesider og Youtube.

Derudover har han fotokurser og de to hjemmesider fresk.dk og fotograffabrikken.dk I år er han udnævnt som ambassadør for mærket Olympus og skal stå for workshops for Olympus.

■ Netværk: Han er formand for Erhvervs7000, et netværk af en snes selvstændige, som mødes hver anden uge til morgenkaffe og hjælper bl.a. med at skaffe kontakter via netværket.

Af Anette Jorsal Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Sparring og geografi gør forskellen Videnspark Trekant-området huser i dag 75 lejere, der kan bruge hinanden til sparring på kryds og på tværs.

D

a Videnpark Trekantområdet åbende i 2004, var der meget hurtigt fyldt op i huset på Vesterballevej 5.

Så kom krisen, og mange af de små virksomheder smuttede af den ene eller anden grund. Belægningen har været nede på 60, men nu er der igen søgning til huset, og der er en be-

lægning på over 90 procent.

- Dels fornemmer jeg, at konjunkturerne er med os, dels er der flere og flere, som kender os, siger daglig leder Pia Mørk.

Dertil kommer, at der er et godt miljø med en god stemning i huset, og lejerne har mulighed for at få en masse sparring hos hinanden.

Der er 75 lejere i huset, som ejes af Fredericia Kommune. En tredjedel kommer fra Fredericia, en tredjedel kommer fra Nordvestfyn og en tredjedel kommer fra en større geografi, ganske enkelt fordi huset ligger geografisk godt.

Oprindelig var huset for iværksættere, men under krisen ændrede man det til et erhvervshus, hvor man kan bo uanset, om man er nystartet eller ej.

Lejen starter ved 2.600 kroner pr. måned for et enmandskontor, inklusiv el, vand og varme.

30

BUSINESS BUSINESS-SYD

Havnen går i land i Taulov Havnen i Fredericia udvider nu sine aktiviteter inde i baglandet. Et stort transportcenter til håndtering af gods i bl.a. containere og lastvognstrailere etableres på foreløbig 200.000 kvadratmeter i Taulov.

I

Fredericia har de nærmest opfundet et nyt ord. En tørhavn.

Den skal ligge inde i baglandet. Nærmere bestemt i Taulov.

Med andre ord – der er reelt tale om et transportcenter, men det er koblet op på havnen i Fredericia.

Der er nemlig ikke mange muligheder for at udvide havnen i Fredericia. Dels er Lillebælt meget dyb, så det er dyrt at udvide en havn ud i Lillebælt. Dels er den gamle Kemiragrund på havnen blevet inddraget til byudvikling.

Men der er masser af plads i Taulov, og ADP, som havnen hedder i Fredericia, har foreløbig købt

200.000 kvadratmeter i Taulov med forkøbsret til yderligere 550.000 kvadratmeter.

I dag kommer der meget gods i containere og lastvognstrailere ind over havnen i Fredericia, og containergods er i vækst. Containerne bliver transporteret rundt i landet alt efter hvilket lager, de skal til, og hvor varerne pakkes ud.

Midt i et motorvejskryds Med en tørhavn behøver man ikke at køre containerne og lastbilerne ret langt. De bliver losset i Fredericia og herfra kørt ud til DMTC – Danmarks Multimodale Transport Center, som tørhavnen allerede er døbt.

Det kunne være en container fyldt med tv-skærme. I stedet for at køre langt med containeren til et firmas centrallager, kunne man køre containeren til Taulov, hvor den bliver pakket ud, og varerne ligger på lager, inden de skal videre ud til butikkerne rundt i landet. Det giver mulighed for at spare en del transport, ganske enkelt fordi Fredericia ligger godt.

- Fredericia ligger historisk bare godt placeret ved Danmarks største havn og lige ved et motorvejskryds af E45 og 20, siger direktør for ADP Jens Peter Peters.

Første kunde på vej Det kan betyde, at nogle centrallagre vil placere sig i Fredericia for at spare transport af den fyldte container, og allerede i løbet af marts forventer Jens Peter Peters at kunne offentliggøre, hvem den første store kunde

Over 10 millioner tons gods ■ Fredericia Havn har en pæn vækst på container-fronten, og i dag går der omkring 100.000 20 fods containere over havnen.

Mængderne af tørstof, primært korn, og stykgods bl.a. stålplader til vindmølleindustri stiger også.

■ To gange om ugen sender DFDS et skib fra Fredericia til Klaipeda i Litauen. Ombord er lastvognstrailere til og fra markederne i Rusland og Baltikum.

■ Fredericia Havn håndterer også råolie fra Nordsøen, men her er mængden faldet drastisk. I 2005 kom der 12 millioner tons råolie om året til Fredericia. Det var i 2014 faldet til fire millioner tons, som bliver behandlet af DONG på et stort anlæg på Nørremarken, bag Shells raffinaderi.

■ Den samlede godsomsætning er altså faldende, når man ser på tallene inklusiv råolien, mens den er stigende uden tallene for råolie.

■ I 2014 havde ADP en godsomsætning på over 10 millioner tons – heraf 9,3 millioner tons i Fredericia.

i DMTC i Taulov bliver.

Havnen i Fredericia havde faktisk allerede planer om at placere en tørhavn i Taulov tilbage i 2005, men loven gav ikke mulighed for det. En justering af havneloven i 2012 har nu givet mulighed for, at havne også må drive transportaktiviteter uden for havneområdet.

- Vi vil egentlig bare tilbyde kunderne det samme, som vi er gode til på havnen. Vi er en neutralitetspart på havnen, hvor vi stiller bygninger, arealer og udstyr til rådighed. Det vil vi gerne kopiere i en tørhavn. Vi vil gerne hjælpe kunderne med transport, men vi vil ikke drive deres forretning, siger Jens Peter Peters.

Lige ved post og bane I Taulov er der flere fordele ved en tørhavn. Halvanden kilometer fra det kommende DMTC ligger Postdanmarks afdeling for pakkepost, og det er interessant i en tid, hvor internethandlen stiger markant. Dertil kommer, at der løber en jernbanelinje til godstransport i området.

- ADP har ikke bare stukket fingeren i vejret og følt efter, om man kunne få vind i ryggen. Der er lavet en markedsanalyse, hvor omkring 75 kunder er kontaktet. Og vi blev faktisk overrasket over hvor mange af vores kunder, der var meget positive og gerne ville snakke videre med os om tørhavnen, siger Jens Peter Peters.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

ADP – tre havne under en hat ■ ADP – Associated Danish Ports – blev dannet i 2000 som et aktieselskab, der driver havnene i Nyborg, Middelfart og Fredericia.

■ Tre individuelle havne skulle ind på en fælles platform. I dag har de tre havne samlet set stigende omsætning og stigende indtjening, og der er ambitioner om, at alle tre havne skal vokse.

BUSINESS-SYD

31

Havn indrettede sig på byudvikling En tørhavn er ikke ensbetydende med en lukket havn.

Jens han Peter Pe Dan i 15 år h ters går i Han sh Ports ar stået på efte r han havde a , ADP, so i spidse løn 1. m n l b m d l r e i v bl.a. for As aj, efte g ha sam r s f t m ans erfa en. Til at til at t med h æller Fr ociated ring eder l g a æ v e n g n e g gæld fora icia. e de at n med og f dringsl salg og havde tre hav gøre, da ra Y h e n m d a ara P else fr arked n omf e a a bl. s raxa a. jo føring o ttende ir. bs i Tysk g land

F

or nogle år siden var der en voldsom ballade i Fredericia i forbindelse med en stor byudviklingsplan for den gamle Kemiragrund. Byens værft var stærkt imod planerne, flyttede og ligger i dag ved det gamle Lindø-værft på Fyn. Men hos ADP havde man set, at den store Kemira-grund lå så attraktivt, at den ville indgå i den kommende byudvikling.

- Vi brugte tiden på at formulere de rammebetingelser for havnen, som både byen og havnen kunne leve med, siger Jens Peter Peters og understreger, at planerne om en tørhavn ikke har noget at gøre med, at havnen føler sig presset af byudviklingen i en del af havnen.

Undervejs i den hidsige debat blev Jens Peter Peters mundlam. For undder et besøg fra Folketinget blev det klart, at de troede, at havnen i Fredericia var ved at lukke.

Krydstogtskibe er god forretning Flere og flere krydstogtskibe lægger til i Fredericia.

K

rydstogtskibe er ikke længere kun forbeholdt storbyer. Nu lægger krydstogtskibe også til i Fredericia. Ikke færre end fem styk i 2015.

- Det startede i 2014 med et enkelt skib, og vi startede projektet i 2012.

Man siger, at det normalt tager seks år at bygge et marked for krydstogtskibe op, så vi er ret stolte af, at vi på kort tid har femdoblet antallet, smiler Jens Peter Peters.

Krydstogtskibe betyder ikke bare mange nysgerrige gæster, der lige skal hen og se de store skibe, der ligger til kaj. Det betyder også godt 20.000 gæster i Fredericia. Der er plads til 2.800 gæster på de krydstogtskibe, der lægger til i Fredericia, og dertil skal lægges en besætning på 1.400 personer.

Der er tale om kulturkrydstogter på 14 dage, der lægger vejen omkring Fredericia en enkelt dag. Herfra kan de komme til Legoland, Ribe, Egeskov, Odense, Koldinghus, Jellingstenene eller bare blive i Fredericia og gå en tur på voldene eller shoppe.

Der var 28 nationaliteter med det første skib, og det gav flere sjove aha-oplevelser rundt i byen. Blandt andet de mexicanere, der lejede cykler og kom forbi en kirkegård, som de blev så betagede af.

Tænk at danskerne passer så godt på deres døde. Eller amerikaneren, der ville have en taxa til Randers – til Graceland. Det vides ikke, om han kom af sted, efter at han havde hørt lidt om de danske taxa-priser.

Henning

Brian

Professionelt teamwork, hvor DU som kunde er i centrum.

Hydraulik og transmissionsløsninger Sparring og designforslag Korrekt og dokumenteret dimensionering af løsninger.

Dokumentation, vejledning og nødvendige certifikater.

Produktion og test Levering og installering Idriftsætning og 24 timers service www.dani-tech.com

FRYGT OG FORNUFT – I TERRORENS TIDSALDER Hans Jørgen Bonnichsen kan med rette kaldes dansk politis ”grand old man”, og når han toner frem på skærmen og udtaler sig om terrorhandlinger, frygten for og årsagen til dem samt mulighederne for at imødegå dem, lyttes der med respekt.

Respekt for den viden, som Hans Jørgen Bonnichsen har tilegnet sig i sine 41 år i dansk politi – heraf 20 år som chef for Rejseholdet og ni år i spidsen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) inden pensionen i 2006.

Nu får du lejlighed til at høre, hvad han mener om både frygt og fornuft – set i lyset af, at verden er rykket ind i terrorens tidsalder. Han fortæller sin erfaring med terrorismens væsen, dens rødder og tankesæt og metoder belyst fra sit professionelle virke i efterretningsvæsenet.

Bonnichsen beretter, hvordan man med fornuften i behold håndterer en terrortrussel. Hvad gør politiet og efterretningsfolkene?

Onsdag den 8. april i Varde Fritidscenter Fra 19.30 til ca. 21.30 KØB DIN BILLET

ABONNENT:

KR.

165,-

ØVRIGE: KR. 195,+ GEBYR: KR. 15,-

Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk Servicetelefon 79124500 Præsenteres i samarbejde med: