2015 Fokus Kolding

16 Without SIDERhenvis OM Newspaper design is an intricate, often complicated process.

KOLDING

MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

25. januar 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Succes i Afrika Danske virksomheder har gode muligheder for at skabe forretninger med succes i Afrika.

Danimex Communication i Sønderborg er en af de virksomheder, der i dag har succes på det store kontinent.

SIDE 4, 6 OG 7

Business-Syd udgives af Syddanske Medier / JydskeVestkysten

2

BUSINESS-SYD BUSINESS INDHOLD BUSINESS-SYD

12-13 Cimber blev for ambitiøs

I

2009/2010 var det årets flyselskab i Europa. Så gik de på børsen.

Landede med et ordentligt brag –

Store muligheder i Afrika

4

Vækst på de afrikanske markeder

4

Danimax i Afrika

6-7

Fokus på byggemarkedet

8-9

Detailhandlen er presset

10-11

Cimber - historien om et nederlag

12-13

Gårdproducent satser på Tyskalnd

14-16

18-20

og gik konkurs.

Historien om det danske flyselskab

Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

Artikler

Cimber Air er spændende og til tider lidt

Golfhotel trækker gæster til Brundtlandbanen 17

skræmmende. Det lille famileejede selskab levede i mange år et stille og komfortabelt liv – men fik ambitioner.

Cimber ville spise kirsebær med de store.

Skærtoft Mølle reddet eftet elendigt 2014

18

Tre hårde år for Skærtoft Mølle

20

Advokaten om parkeringsafgifter

23

Ville have flere fly, udlandsruter og i det

8-9

hele taget bide blandt andet SAS i haserne. Det blev til et opkøb af et konkursramt andet flyselskab – Sterling Airways. Sterling blev jo oprindeligt stiftet

14-16

som et selskab, der skulle servicere nu hengangne Tjæreborg Rejsers passagerer og flyve dem på feie.

Med overtagelsen af Sterlings fly, tabte Cimber ellers for alvor højde. Selv ikke en russisk rigmand kunne redde selskabet, der nu er en del af SAS. Trist skæbne for et ellers dygtigt og veldrevet flyselskab, der altså bare lige satte ambitionerne noget højere end luftfartsmarkedet kunne bære.

Luftfartsbranchen er er en særdels omskiftelig størrelse. Penge kommer

BUSINESS-SYD

hurtigt og kan lige så hurtigt forsvinde

Syddanske Medier

igen. Det kræver ro, overblik og solid

JydskeVestkysten www.jv.dk

økonomi.

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

REDAKTION: Per Guldberg Klausen REDIGERING: Kirsten Purkær Gomes FORSIDEFOTO: André Thorup ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

TORSDAG D. 19. MARTS 2015 KL. 17.30 – 21.30

GENIAL ELLER BINDEGAL Esbjerg Lufthavn danner rammen om dette unikke erhvervsarrangement.

Bliv inspireret af en af landets kendte og succesfulde erhvervsmænd

FOREDRAG AF PETER AALBÆK – ÅLEN Sæt kryds i kalenderen til et erhvervsarrangement hvor networking og det sociale samvær vil være i højsæde.

Det vil være kvalitet for øre, hals og mave, i form af foredrag, gode vine og mad i topklasse – alt inkluderet i prisen.

Peter Aalbæk er kendt som den udadvendte og grænseoverskridende erhvervsmand, som tør sige sin mening. Han har stået bag Zentropa siden 1992 og modtog blandt andet en æres Bodil for sit arbejde som producent tilbage i 2001.

Han fortæller om, det at bevæge sig på et knivsæg af at være genial eller bindegal.

STED: ESBJERG LUFTHAVN, JOHN TRANUMS VEJ 20, 6705 ESBJERG Ø BILLETPRIS KR. 895.PER PERSON

BILLETTER BESTILLES OG YDERLIGERE OPLYSNINGER HOS: RIBE ESBJERG HH: DIREKTØR RIKKE TANGAA - RT@REHH.DK - TLF. 53642750 ESBJERG ERHVERVSUDVIKLING: KONSULENT GITTE SYDBØGE - GSY@EEU.DK - TLF. 60161179

ARRANGEMENTET AFHOLDES I SAMARBEJDE MELLEM RIBE ESBJERG HH, ESBJERG ERHVERVSUDVIKLING OG BUSINESS-SYD.

MEGET BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER

TAK TIL: www.es-air.dk

RENÉS KØKKEN www.reneskøkken.dk

4

BUSINESS BUSINESS-SYD

Særligt virksomheder med kompetencer inden for olieudvinding har gode muligheder på en række afrikanske markeder, lyder budskabet fra Dansk Industri.

Danske virksomheder har store muligheder i Afrika I

kke mange virksomheder har fået øjnene op for mulighederne på det afrikanske kontinent. Det er jo et marked, der ligger mange kilometer væk, og ikke mindst ligger det mentalt langt væk, siger Peter Helk, der følger de afrikanske markeder for Dansk Industri, DI. Han peger på, at en række afrikanske vækstmarkeder kom sig relativt hurtigt efter finanskrisen.

Et godt eksempel er et land som Nigeria, der i perioden fra 2008 til 2011 sammenlagt voksede med 28,3 procent, kun overgået af Kina og Indien.

– Selvfølgelig gælder det ikke alle markeder, men vi ser en række lande syd for Sahara med ganske betydelige væksttal, siger Peter Helk.

Ifølge ham har en række større virksomheder allerede kastet sig ind i

konkurrencen for at få deres andel af væksten på disse markeder.

– I avisens område har vi rigtigt mange store virksomheder, der omkring Esbjerg arbejder med produktion af olie og gas. Og en del af disse virksomheder kan med fordel kaste et blik på de afrikanske markeder, hvor man mangler den samme struktur af underleverandører. Her er der muligheder for danske virksomheder, siger Peter Helk.

Nødvendige services Hans pointe er, at man i Danmark har et væld af virksomheder, der er specialiserede i at betjene dem, der udvinder olie og gas ude på boreplatformene.

– Men når de finder olie i Angola, Ghana eller andre steder i Afrika, mangler man de virksomheder, der

kan levere de nødvendige services for at få produktionen til at fungere så effektivt som muligt. Og her har danske virksomheder en række kompetencer, som man sagtens kan sætte i spil på markeder i Afrika, siger Peter Helk.

Ud over råstofudvinding ligger der gode muligheder i den stadigt voksende middelklasse, hvis behov og forbrugsmønstre ligner danske eller vestlige forbrugeres.

– De har faktisk ganske mange penge mellem hænderne. Og de skal finde ud af at bruge de penge på noget fornuftigt. Og netop derfor ser vi en virksomhed som BoConcept etablere sig i Kenya og Nigeria. Her har middelklassen fået hus i en rimelig kvalitet. Og det skal nu fyldes med alle de ting, som de har set på fjernsynet. Kort sagt har de fuldkommen

de samme behov, som du har i din hverdag, siger Peter Helk.

Ifølge ham begynder detailhandlen i disse afrikanske lande at minde mere og mere om det, som danske forbrugere oplever, når de shopper.

Her er der shoppingcentre, konceptbutikker og supermarkedskæder ganske som i Danmark.

– I Danmark bruger vi penge på at få et godt og komfortabelt liv. Og det gør de også i Afrika. Når det gælder om at betjene middelklassen, er der slet ingen tvivl om, at der er et interessant og spirende marked. Det samme gælder olie- og gasudvinding.

Måske kunne der være mere gang i markedet for produkter til landbruget, siger Peter Helk.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Vækst på de afrikanske markeder I en række afrikanske lande flytter folk fra landområderne til de større byer. Det er med til at skabe et fundament for økonomisk vækst i en række lande syd for Sahara.

D

er er ikke tvivl om, at vi ser vækst på en række afrikanske markeder, siger Trine Sig. Som administrerende direktør i virksomheden Bestnet, har hun gennem årene haft en betydelig berøring med en række afrikanske markeder.

Bestnet i Kolding producerer hver måned op mod to millioner myggenet beregnet til at bekæmpe sygdommen malaria i tredjeverdenslande i blandt andet Afrika.

– Vi kan se folk flytte mod byerne, og at levestandarden stiger. Selvfølgelig er der forskel på, hvor stor væksten er fra land til land. Men i et land som Nigeria, hvor der er en betragtelig bevægelse ind mod byerne, ser vi indkøbsmønstrene ændre sig.

Og det kommer til at ligne noget, som vi kender fra vores del af verden, siger hun.

Trine Sig fremhæver, at

voksende middelklasse i disse lande efterspørger nye produkter.

– Vi vil se et større fokus på innovation og design, end vi har set tidligere. Hvis vi ser på myggenettet, så har det være et redskab til at forebygge malaria. Det har været et ganske almindeligt firkantet net, som sikrer mod sygdommen. Men nu skal nettet også være i farver eller med striber eller logo på. Kunderne vil have, at det skal se pænt ud. Og det er et meget godt billede på, hvad der sker på dette markedet, hvor efterspørgslen ændrer sig, siger hun.

Bølge på vej Men hvor de helt almindelige myggenet blev leveret gratis af nødhjælpsorganisationer, så skal kunderne som regel selv betale for de mere fashionable udgaver.

Trine Sig mener, at denne ændring ikke er forbeholdt byerne.

Også ude i landsbyerne er mange forbrugere villige til at betale for de nye myggenet.

– Så vi ser både et skifte i de produkter, der efterspørges, og i distributionen af disse. Det er en bølge, der vil skylle ind over Afrika, siger Trine Sig. Ifølge hende går udviklingen i retningen af, at en række afrikanske markeder vil blive langt mere interessante for danske virksomheder.

– Vi vil helt klart se forbrugere, som efterspørger mange produkter, som danske virksomheder kan levere i dag. Så

Fortsættes side 6

den

Som administrerende direktør i virksomheden Bestnet i Kolding, har Trine Sig gennem årene haft en betydelig berøring med en række afrikanske markeder. Bestnet producerer hver måned op mod to millioner myggenet beregnet til at bekæmpe sygdommen malaria i tredjeverdenslande i blandt andet Afrika.

Foto: Thomas Brolyng Steen

DEN PERFEKTE GAVE

NORDENS STØRSTE GRILLKURSUS 600 DELTAGERE 100 PAVILLONER 200 GRILL

HYGGELIGT SAMVÆR

KOKKEKURSUS

GOODIEBAG TIL ALLE

PROGRAM:

DET FÅR DU MED HJEM:

13.00: Velkomst og snacks (blåmuslinger fra grill) 13.45: Pause 14.15: Forret, whiskeymarineret laks mm.

15.45: Whiskeysmagning og foredrag.

17.00: Pause 17.30: Hovedret, 300 g. steaks af rib eye, whiskeysaucen fra Weberhimlen, 19.30: Whiskey cocktails, forklaring og smagning 20.30: Dessert, irish coffee pandekager a la Weber.

21.15: Afslutning og udlevering af goodiebag

1 fl. Buffalo Trace Kentucky Bourbon Whiskey 40% (værdi kr. 350,-) 1 stk. Whisky & Rom magasinet (værdi kr. 100,-)

Lørdag den 13. juni 2015 Bramdrupdam Hallerne, Bramdrupskovvej 110, Kolding WHISKEY SMAGNING

GRILLKURSUS, WHISKEY OG MAD ABONNENT:

KR.

995,-

ØVRIGE KR. 1.095,GEBYR KR. 15,-

Arrangeres i samarbejde med:

KØB DIN BILLET Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk. Servicetelefon 7912 4500.

6

BUSINESS BUSINESS-SYD

Danimex har kun én hvid plet i Afrika

Vækst på de afrikanske markeder Fortsat fra side 4 der vil være rigtigt mange muligheder for ikke bare produkter men også forretningsmodeller, siger Trine Sig. Peter Helk kan nikkende genkendende til hendes analyse. Han har ansvaret for at bistå medlemmer af Dansk Industri, DI, med at komme ind på de afrikanske markeder.

Ifølge ham sker den øgede økonomiske aktivitet i en række forskellige afrikanske regioner som en konsekvens af, at kontinentet som helhed er blevet langt mere fredeligt. Ud over dele af Nordafrika var det tidligere kun landet Sydafrika i bunden af kontinentet, der kunne betragtes som et attraktivt marked for vestlige virksomheder. Dette har ændret sig markant på en række områder.

Selv om terrororganisationer som Al-Shabab i Somalia trækker overskrifter, når de gennemfører angreb på civile i nabolandet Kenya, er Afrika langt mere fredeligt end i 80'erne. Da var kontinentet kendt for en række krige, påpeger Peter Helk.

– Basalt set handler det om, at antallet af væbnede konflikter og områder med intern uro er faldet betragteligt. Og det var egentlig gået lidt upåagtet hen frem til finanskrisen, hvor mange afrikanske markeder kom sig ganske hurtigt, siger han.

En anden vigtig faktor bag den økonomiske vækst er, at en række lande fungerer som markeder, der hænger sammen på tværs af de stiplede linjer på landkortene.

– Vestafrika er et ret godt eksempel.

Selv om mange forbinder Vestafrika med ebola, så er sygdommen begrænset til tre lande. Men den region udgør et marked på 350 millioner mennesker. Og det gør det lettere at flytte varer hen over grænserne, hvorfor det bliver langt mere interessant for virksomheder. Den slags var ikke muligt i 80'erne og op i 90'erne, siger Peter Helk.

Afrikanske vækstrater Ifølge Peter Helk har en del markeder syd for Sahara præsteret ganske betydelige vækstrater, som har tiltrukket en række større virksomheder. De kan se et betydeligt potentiale i den voksende gruppe af forbrugere med penge mellem hænderne.

– Det er fuldstændig det samme billede, som vi så i Østeuropa først i 90'erne. Der er en skarp konkurrence om disse nye forbrugeres opmærksomhed. Og de har penge til at opfylde mange af deres behov. I dag minder de afrikanske forbrugere meget mere om europæiske forbrugere end tidligere. Samtidig har vi set en betydelig professionalisering af det afrikanske erhvervsliv, siger Peter Helk.

Dog er der stadig en række kulturelle og praktiske forskelle, der gør sig gældende. Netop fordi man sjældent har offentlige registre til at hente regnskabsoplysninger eller andre informationer om samarbejdspartnere er personlig tillid mere vigtig end kontrakter, fortæller Peter Helk.

– Og den tillid får man ikke ved at møde op en enkelt dag. Det kræver tid og penge at opbygge tillid mellem mennesker, siger han.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

N

u er der kun én hvid plet tilbage på kortet for Sønderborg-virksomheden Danimex blandt Afrikas 55 lande. Det er Egypten.

– Senest har vi etableret os i Sydafrika, hvor vi nu har 15 lokale medarbejdere, et stort lager og et velfungerende forhandlernet, siger marketingschef Claus Levinsen.

Virksomheden har størstedelen af sin omsætning af radio- og satellitbaserede telefoner på det enorme kontinent.

Afsættet var den nuværende medejer og grundlægger Egon Bruuns erfaringer som montør i 1980'erne i Nigeria. Bruun bemærkede, at der var et udækket marked for telekommunikation og returnerede i begyndelsen af 90'erne til Sønderborg, hvor han tidligere havde været ansat hos elektronikvirksomheden Eegholm A/S. Danimex blev grundlagt og har siden formået at ekspandere hvert år.

Livets skole Danimex har ikke nogen intern uddannelse, der skal klæde medarbejderne på til at kunne begå sig på et af Afrikas mange markeder. Et krav er, at omrejsende sælgere selv har høstet erfaringer i Afrika.

Sønderborgske Danimex Communication A/S sørger for, at afrikanere i 54 lande kan kommunikere. Markederne drives dybt professionelt, og der er masser af plads til ekspansion, fastslår marketingschef.

– Vi har primært brug for folk med tekniske kompetencer og for sælgere med værktøjskassen og erfaringen i orden til den konkrete opgave. Det omfatter god etik og kulturel forståelse, siger Levinsen og fortsætter: – Det er vores erfaring, at de sociale og kulturelle kompetencer, som gør en forskel ude i marken, skal erhverves i livets hårde skole og ikke i et klasselokale.

Et forvrænget billede Han mener, at danskerne har et forvrænget, stereotypt og medieskabt billede af Afrika.

Kontinentet rummer en lang række kulturer og regionale karaktertræk i de 55 stater, der for hovedpartens vedkommende fik fastlagt deres

grænser populært sagt med blyant og lineal af de daværende kolonimagter i Berlin i 1884.

– Der er en købedygtig middelklasse på størrelse med den europæiske og en større overklasse end den i Europa, siger han i et forsøg på at indramme et enormt marked.

– Vi kunne ekspandere langt mere, end vi har gjort. Vi har valgt at vokse organisk. Mange markeder i Afrika er ustabile, og det kan blive dyrt at satse, fastslår marketingchefen og tilføjer, at Danimex trods dette forventer at fastholde sin stabile vækst.

40 medarbejdere i hovedkvarteret i Sønderborg har den overordnede styring af virksomheden. Herfra og fra fire lokale kontorer i Afrika og Mellemøsten styres et forhandler-

BUSINESS-SYD

7

Danimex har størstedelen af sin omsætning af radio- og satellitbaserede telefoner i Afrika. Foto: André Thorup

Kommunikation i lukkede netværk

■ Danimex designer og etablerer lukkede UHF/VHF og TETRA-radionetværk samt bredbåndsløsninger og leverer alt det tilhørende udstyr. På det seneste har virksomheden indrettet en produktion af HF-radioer af eget fabrikat.

■ Virksomheden skræddersyer løsningerne til kunderne. De er baseret på kundernes ambitionsniveau og landskabernes udfordringer. Eksempelvis skal det afgøres, hvor mange forstærkerstationer og sendemaster, der er brug for.

■ Typisk lyder opgaven på at skabe tovejskommunikation med radiotelefoner til alt fra nogle få til flere tusinde mennesker.

Danimex sælger næsten 100 procent af deres produktion og import af mobiltelefoner i Afrika.

Foto: André Thorup

netværk, som omfatter flere end 200 lokale virksomheder.

Umiddelbart skulle man tro, at mobiltelefonens sejrsgang over det afrikanske kontinent ville gøre Danimex' produkter overflødige. Infrastruktur, hvor kobbertråd forbinder byer og lande, er i høj grad fraværende i Afrika. Derfor har mobiltelefonen været en enorm gevinst i mange lande. Ikke kun som middel til telekommunikation, men også som bank, til information, uddannelse og handel. Den høje vækst på kontinentet skyldes ikke mindst, at 650 millioner afrikanere i 2013 var indehaver af en mobiltelefon, fremgår det af en rapport fra Verdensbanken.

– Vores produkter bruges der, hvor det ikke er sikkert nok med en mobiltelefon, eller der hvor folk har brug for at tale i et internt, stabilt netværk.

Eksempelvis i nationalparker, i områder der er ramt af katastrofe og krig og øde befolkede områder. Derfor er vore kunder også ofte humanitære organisationer, regeringer og myndigheder, siger Claus Levinsen.

tion er et vilkår på mange af Afrikas markeder. Bag en ny kunde kan der sidde uigennemskuelige netværk af familier, klaner og stammer, der forventer at blive tilgodeset.

– Men vi har ikke nogen konto til at smøre potentielle kunder. Sælgerne kan have det svært, men det nytter ikke at græde. Der er så meget at vinde ved at holde stien ren, siger Claus Levinsen.

– Konkurrencen er knaldhård. Ikke mindst fra kineserne. De har ingen fine fornemmelser. Og et kopiprodukt med Motorolas logo kan fås til en tiendedel af vores pris, siger marketingchefen og finder virksomhedens etiske retningslinjer frem. Vi kræver af vores forhandlere, at de underskriver vores etiske regler – en code of conduct. Hertil kommer vores antikorruptionsløfte, hvor partnerne skriver under på en detaljeret erklæring om på alle måder at afstå fra penge under bordet, fastslår Claus Levinsen.

Denne holdning falder godt i tråd med Danimex’ mangeårige medlemskab af UN Global Compact – et antikorruptionsnetværk i FN-regi.

Korruption er et vilkår

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

Alt andet end mobiltelefoni

Han lægger ikke skjul på, at korrup-

VELKOMMEN TIL ECCO CONFERENCE CENTRE ECCO Conference Centre tilbyder unikke kursus og konference oplevelser samt afholdelse af private selskaber med mulighed for overnatning på et af vores 50 top moderne dobbeltværelser I restauranten laver vi høj gastronomi med fokus på lokale og økologiske råvarer. Her er kvaliteten i højsæde når vi sammensætter den helt rigtige menu til dig og dine gæster.

Med Naturpark Vadehavet som nabo byder vi på skønne natur- og kulturoplevelser. I vores ECCO 6SRUWV &HQWUH ÀQGHU GX GHVXGHQ PDVVHU DI PXOLJKHder for aktivitet med indendørs golf, tennis, fodbold VDPW VWRUW PRGHUQH ÀWQHVV FHQWHU Vi glæder os til at se dig!

Fakta om ECCO Conference Center: Kapacitet fra 2-298 gæster. 50 værelser til overnatning.

Moderne AV-udstyr. Åbent hele året.

ECCO Alléen 4 DK-6270 Tønder Tel.: +45 74 91 16 75 Email: ecc@ecco.com Web: ecc.ecco.com

8

BUSINESS BUSINESS-SYD

Byggevirksomheder som HusCompagniet har meget svært ved at se en stigning i byggeaktiviteten. Nybyggeriet er i dagens Danmark blot en svag skygge af det, der var dagens orden før 2008, mener Steffen Baungaard fra HusCompagniet.

Støtteordning og storme gav travlhed – men få nybyggerier

Byggemarkedet bliver mere strømlinet

BoligJobOrdning og to store storme har givet travlhed i byggebranchen - men få bygger nyt, både private boliger og erhvervsbygninger.

I

2014 var der godt 4000 flere beskæftigede i byggeriet i forhold til året før. Så skulle man tro, at det gik godt i byggebranchen. Men nej: – Stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2014 skyldtes først og fremmest flere renoveringer af de almene boliger og de mange udbedringer efter stormene Allan og Bodil, samt at mange flere husstande benyttede sig af BoligJobordningen, vurderer chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

– Det er med andre ord de politiske aftaler og naturkræfterne, som har æren for fremgangen i aktiviteten, men det vil også sige, at der er tale om midlertidige effekter. For så vidt angår boligaftalerne, så falder renoveringerne af almene boliger i år med et par milliarder kroner, og håndværkerfradraget ophørte ved årsskiftet, understreger Finn Bo Frandsen.

– Den økonomiske vækst er for svag til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet, som omfatter nybyggeri og renoveringer af boliger og erhvervsbygninger, fortæller Finn Bo Frandsen og henviser til Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra oktober.

Færre konkurser I december var der 32 konkurser mod 47 året før. Til sammenligning var der i de to foregående måneder mindst lige så mange konkurser i 2014 som i 2013.

– Generelt har vi hele 2014 set færre konkurser end i 2013, men oktober og november brød desværre det mønster, og vi så en stigning i konkurserne. Med decembers konkurser på et lavere niveau end sidste år tyder det dog heldigvis på, at det ikke er en blivende tendens, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

153.500 ansat i byggeri

■ Ifølge Danmarks Statistik var der pr. medio november i fjor 153.500 beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed. Dermed var der i 2014 i gennemsnit beskæftiget 148.400 arbejdere, funktionærer og mestre i bygge- og anlægsbranchen. Det var 4000 flere end i 2013 og det højeste niveau i de seneste fem år.

Af Per Guldberg Klausen, pgk@jv.dk

H

vis man skal opsummere situationen på det danske byggemarked med et enkelt ord lige nu er ordet "skizofrent" måske ikke det værste at vælge.

Selv om økonomien i landet egentlig ser fin ud, har byggevirksomheder som HusCompagniet meget svært ved at se en stigning i byggeaktiviteten.

– Markedet er historisk lavt. Før krisen blev der bygget mellem 10.000 og 12.000 enfamiliehuse om året. Og i dag taler man om, at der kun blev bygget mellem 2600 og 2800 af den slags sidste år. Det er uhyggeligt lavt, siger Steffen Baungaard, administrerende direktør for HusCompagniet.

Kunderne meget forsigtige Og det har haft store konsekvenser for mange virksomheder, der er gået konkurs, konstaterer han. Og set i lyset af de usikre tendenser tør han umiddelbart heller ikke give noget bud på, hvordan det nye år vil arte sig.

– Det tør jeg simpelthen ikke. De sidste år troede jeg, at markedet ville blive bedre, så jeg er lidt forsigtig med at spå om det nye. Alle de makroøkonomiske faktorer er til stede.

Renten er lav, og boligpriserne er ved

at komme igen. Men krisen har været så lang og så dyb, at mange er meget forsigtige med at bygge nyt, fordi alle kender en, der er kommet galt af sted, siger han.

Steffen Baungaard har dog svært ved at tro på, at markedet forværres.

Alligevel er byggevirksomhederne nødt til at indrette sig på, at de nu bevæger sig i købers marked de næste mange år.

– Som byggeentreprenør er det slut med at tryne kunderne. Jeg mener, at man er nødt til at blive meget mere kundeorienterede, siger Steffen Baungaard.

Kunderne skal plejes Og det er man som virksomhed nødt til at gøre, mener han. I dag bliver byggevirksomheder som alle andre forretninger anmeldt på nettet af kunderne.

– De går på nettet for at se, hvad andre siger om din virksomhed på hjemmesider som Trustpilot. De tager ikke dine ord for gode varer. Jeg kan sige nok så mange gange, at vi er gode. Men uanset hvad tjekker folk på nettet, om du er en tosse eller til at have med at gøre. Jeg tror, at de virksomheder, der formår at sætte kunden i centrum, hele vejen gennem deres organisation, vil stå stærkest på

markedet. Det kan selvfølgelig koste nogle penge på den korte bane, og har man dem ikke, er det trist, men jeg tror, at det er den bedste strategi, siger Steffen Baungaard.

Dette var en af årsagerne til, at HusCompagniet tog et for branchen usædvanligt skridt, da virksomheden gik ind på markedet.

– Vi indførte en ny standard, nemlig at kunden først betaler, når deres hus står færdigt til indflytning. Og mange af vores konkurrenter er fulgt med og tilbyder det samme, siger Steffen Baungaard.

Samtidig er man som byggevirksomhed nødt til minimere sine omkostninger mest muligt og indrette sig så fleksibelt som overhovedet muligt, mener han. Og netop derfor har HusCompagniet ikke en stor elementfabrik med mange ansatte eller en stab af håndværkere til at bygge de få nye huse, der trods alt kommer i ordrebogen.

– Men vi beskæftiger vel i omegnen af 2000 personer gennem underentreprenører, som vi har arbejdet sammen med i mange år. For eksempel kan vi ikke være eksperter inden for vvs, så derfor er det bedre at arbejde sammen med nogle superdygtige vvs-mestre. Og vores partnere behøver ikke at være nervøse for, om

BUSINESS-SYD

Steffen Baungaard, chef for HusCompagniet, har dog svært ved at tro på, at markedet forværres.

Alligevel er byggevirksomhederne nødt til at indrette sig på, at de nu bevæger sig i købers marked de næste mange år.

Pressefoto

Lave omkostninger og fleksibel forretning er altafgørende for byggevirksomhederne i et marked, der er i bund.

Ifølge Steffen Baungaard, administrerende direktør for HusCompagniet, er det afgørende at have tilfredse kunder, der anmelder ens virksomhed positivt på internettet. der er arbejde til dem i morgen eller, om de får deres penge. Arbejder de for os, ved de, hvad de skal lave de næste 11 eller 12 måneder frem. Og vi har en solid egenkapital, så de ved, at de får deres penge.

Et andet element har været et fokus på hele tiden at gøre byggeprocessen mere effektiv. Hele byggeprocessen er blevet strømlinet, så en række arbejdsgange er blevet standardiseret. Til gengæld kan de forskellige dele til et hus sættes sammen på mange forskellige måder, fortæller han.

– Så selv om vi er en typehusproducent, så laver vi ikke to ens huse om året. Alt er individuelt tilpasset til kundernes ønsker, siger Steffen Baungaard.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

9

10

BUSINESS BUSINESS-SYD

Den økonomiske krise og den teknologiske udvikling har ændret mange danskeres indkøbsmønstre. Det lavere forbrug har i en årrække kunnet ses i antallet af konkurser, mener Dansk Erhverv. Og meget peger på, at denne tendens vil fortsætte med konsekvenser for beskæftigelsen og byerne.

Økonomisk krise og e-handel presser DETAILHANDLEN F

lere danskere købte julegaverne på nettet. Omsætningen i e-handlen vokser konstant og nærmer sig år for år de 100 milliarder kroner.

Umiddelbart virker udviklingen positiv. Midt i en økonomisk stram tid er nyheder om vækst og fremgang gode at varme sig på. Og de færreste forbrugere har ret meget at indvende mod billigere varer bragt lige til døren den næste dag.

Men udviklingen har dog også en kontant bagside. Web-butikkerne tager nemlig kunder og omsætning fra butikkerne på gågaderne rundt om i landet. Og det vil formentlig også koste arbejdspladser i fremtiden, mener man i Dansk Erhverv.

– Vi har kunnet se på tallene for detailhandlen, at e-handel er begyndt at fylde noget. Brugen af e-handel er accelereret i løbet af krisen, ligesom vi har set udflytning af industriarbejdspladser slå igennem for alvor. Vi skal se en krise som en tid, hvor der bliver ryddet op overalt i erhvervslivet som hos forbrugerne, siger Mira Lie Nielsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Udenlandsk omsætning Hun peger på, at mens man kan se de fysiske butikker få det sværere, har e-handelsbutikkerne sammen med transport- og logistikvirksomheder noteret fremgang.

– Og de fysiske butikker, som er kommet allerbedst gennem kriseårene, er dem, som virkelig har forstået

at indarbejde alle kanaler – digitale og fysiske – i deres salgsstrategi, siger Mira Lie Nielsen.

Hun fortsætter: – Kort sagt er e-handel boomet, mens fysiske butikker er gået nedad.

Krisen gør kunderne langt mere omkostningsbevidste og opmærksomme på at spare tid. Samtidig kan vi desværre se, at forbrugerne holder sig tilbage fra at bruge penge. Vi køber simpelt ikke så meget som tidligere.

Og mange af vores indkøb foregår gennem udenlandske portaler. Så godt nok køber vi måske danske produkter på nettet, men det giver ikke nødvendigvis danske arbejdspladser.

Man ser store webbutikker fra blandt andet England og Tyskland, som markedsfører sig i Danmark.

Udenlandske internetbutikker er nemlig ikke underlagt de samme omkostninger, moms og afgifter som deres danske konkurrenter, påpeger Dansk Erhverv.

– Så store virksomheder har mulighed for at køre kampagnetilbud overfor danske forbrugere. Ofte er forbrugerne ikke klar over, at de handler i en udenlandsk butik. Websiderne er jo på danske. Sådan er vilkårene. Men det skaber jo ikke arbejdspladser i Danmark, siger Mia Lie Nielsen.

Og tendensen går – ifølge hende – kun i en retning: Forbrugerne vil øge deres indkøb på nettet.

– Hvis man ser på Nets' tal, så stiger danskernes brug af Dankort på nettet. Og det er slet ikke slut endnu. Og

ser vi på udviklingen inden for detailhandlen, siden den økonomiske krise slog igennem, bliver det meget tydeligt. Op til krisen så vi flere nye butikker åbne, og vi fik flere butiksansatte.

Og det var naturligt nok. Forbruget var historisk højt inden krisen. Siden da er det dykket særligt for de fysiske butikker, der sælger boligartikler, siger Mira Lie Nielsen.

Store forandringer Og særligt en gruppe på arbejdsmarkedet ser ud til at skulle indstille sig på de nye tider.

– Der er ingen tvivl om, at det koster noget for beskæftigelsen i detailhandlen, når antallet af butikker bliver mindre, siger Mira Lie Nielsen.

– Og det er vanskeligt at spå om, hvad de butiksansatte skal lave i fremtiden. Men det er jo klart, at vi må arbejde på, at transport- og logistikvirksomheder bliver placeret i Danmark. Vi skal også mindske de økonomiske byrder, som i høj grad tynger dansk detailhandel, der i stigende grad er et erhverv udsat for international konkurrence. Så kan vi få skabt nogle danske arbejdspladser.

Vi er nødt til at tage situationen alvorligt, fordi der i dag er mange mennesker beskæftiget i detailhandlen, siger Mira Lie Nielsen.

Mens mange virksomheder må dreje nøglen om, fordi forretningsgrundlaget er smuldret væk under dem, vil andre forsøge sig med nye forretningsmodeller.

– Der vil også være fysiske butikker,

hvor kunderne kommer ind for at få råd og vejledning for efterfølgende at gå hjem og bestille varerne på butikkens hjemmeside eller direkte via nettet inde i butikken. Og det er der rigtigt mange forretninger, som arbejder med for tiden, siger Mira Lie Nielsen.

Nyt bybillede Ifølge hende kommer vi i løbet af de kommende år sandsynligvis til at se store ændringer inden for detailhandlen, hvor de fysiske butikker bliver færre i gadebilledet. Allerede nu skal man ikke gå ret lagt op af sidegaderne til den lokale gågade for at se tomme butiksruder.

Bybilledet bliver anderledes rundt om i Danmark, når man ikke længere kører hjem med indkøbene i cykelkurven, mener hun. I stedet kommer pakkeposten for at levere varerne til privatadressen eller henne på arbejdet.

– Hvis jeg skal gøre det personligt, så handler jeg selv meget på nettet.

For ikke så længe siden stod jeg længe i kø for at sende en pakke retur. Og jeg tror, at der med tiden vil opstå nye løsninger, så forbrugerne ikke skal stå så længe i kø for at hente eller returnere de varer, som de har købt på nettet. Hvis ikke, forsvinder en del af ideen med at handle over nettet, siger Mira Lie Nielsen.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Udenlandske internetbutikker er ikke underlagt de samme omkostninger, moms og afgifter som deres danske konkurrenter, p책peger Dansk Erhverv. Det kan koste arbejdspladser.

Tegning: Colourbox

Malerarbejde

11

12

BUSINESS BUSINESS-SYD

I dag er Cimber et datterselskab i SAS, engang havde ledelsen fra konkurrenterne på udenrigsruterne. Hvad

Historien om et D

a SAS købte Cimber A/S den 8. december sidste år, var det et led i det store flyselskabs plan om at spare mere end halvanden milliard danske kronerlød det fra den svenske koncernchef Rickard Gustafsson.

Men engang var Cimber et sundt, selvstændigt og familieejet flyselskab med ambitioner om at udvide forretningen til mere end blot at flyve på indenrigsruterne i Danmark.

Historien tog fart i 2008, hvor virksomheden satsede på at blive stor med et køb af dele af det konkursramte charterselskab Sterling Airlines. Umiddelbart et dristigt og modigt initiativ, der blev belønnet med erhvervspriser. Og frem til den 3. maj 2012 havde selskabet Cimber Sterling stadig ruter til udlandet, inden det gik konkurs.

Starten på slutningen Spørger man senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank har han i dag et klart bud på, hvornår det for alvor gik galt for det sønderjyske flyselskab.

– Starten på slutningen for Cimber var, da man overtog en del af Sterlings fly, da det flyselskab gik konkurs. Det var en forretningsmodel, som jeg på det tidspunkt ikke havde set andre flyselskaber have succes med. Og jeg kunne ikke se, hvordan Cimber skulle få succes med sit forsøg. Det fik de så heller ikke, stærkt presset af konkurrenten Norweigian. Det norske flyselskab havde også set, at Cimber var en spiller, der godt kunne slås af banen, siger han.

Men hvorfor kunne Cimber slås af banen?

– Forretningsmodellen fungerede ikke. Det at have nogle små fly og store

fly uden at have et større marked med mange kunder var ikke bæredygtigt. Hvis man sammenligner Cimber med Norweigian, så begyndte det norske selskab med én type fly og et simpelt set-up. Hele Cimbers forretning var langt mere kompleks og mindre målt på antal af passagerer. Og du er altså nødt til at have et vist volumen og et antal fly for at kunne tjene penge. Så fra starten så det svært ud for Cimber. Selskabet nåede jo heller aldrig rigtigt at finde sine ben efter købet af Sterling-flyene. Man blev ved med at levere nogle dårlige resultater, samtidig med at Norweigian satte hårdt mod hårdt med lave billetpriser på nogle af de ruter, som Cimber havde håbet at kunne have for sig selv som for eksempel København-Karup, siger Jacob Pedersen.

Han fortsætter: – Umiddelbart lød Cimbers strategi besnærende, nemlig at flyve med de små fly, når der ikke var så mange passagerer, og flyve med de store maskiner om eftermiddagen og aftenen, når der er mange passagerer.

Men det duede bare ikke med den type fly, som Cimber havde at gøre med.

Hvorfor duer det ikke?

– Det gør forretningen meget mere kompleks og øger omkostningerne.

Du kan jo se, at de flyselskaber, der gør det godt, er lavprisselskaberne som Ryanair, Easyjet og Norweigian.

Og de arbejder med en type fly, så det er billigere i reservedele og personale. Og så flyver de ellers fra A til B uden at tænke så meget på, om passagerer-

Om Cimber

■ Grundlagt som Sønderjyllands Flyselskab i Rødekro i 1949 og omdøbt i 1950 af den senere ejer Ingolf Lorenz Nielsen til Cimber Air A/S. ■ Den 3. december 2008 køber Cimber det konkursramte Sterling Airways, og selskabet skifter navn til Cimber Sterling, der går på børsen den 1. december samme år.

■ 8. oktober 2009 vandt Cimber Sterling en europæisk pris som "Airline of the Year 2009/10”.

■ 8. juni 2011 udstedes nye aktier for at få tilført ny kapital på 300 millioner kroner.

Trods amerikanske og ukrainske kapitalinteresser er inde over, lykkes det ikke. Og Cimber går den 3. maj 2012 konkurs.

■ SAS overtager 8. december 2014 Cimber A/S, en virksomhed dannet af folk fra det gamle Cimber Sterling, der har drevet forretningen videre.

ne kan komme videre. Det er bare mere simpelt end Cimbers model, der også byggede på at sørge for, at passagerne kunne komme videre fra København med SAS eller andre flyselskaber.

Men hvorfor var det så dum en idé at gå sammen med Sterling?

– Det er lidt lige som det gamle

BUSINESS-SYD

13

i det lille flyselskab store drømme om at tage markedsandele gik der dog galt for det sønderjyske selskab?

forudsigeligt nederlag? mundheld, "Skomager, bliv ved din læst". Cimber var jo rigtig dygtig til at flyve indenrigsruterne og tjene penge på det, uanset om det gik godt eller skidt. Men selskabet købte de store fly for at flyve ned i Europa. Og det kræver, at man som flyselskab kan fylde flyene med passagerer. Her skulle man have langt flere fly for at kunne lave en god forretning. Samtidig kræver det en stor administration at flyve ned i Europa. Det er bare mere dyrt lige pludselig at flyve med store fly, som man i øvrigt aldrig havde prøvet at flyve med før, end at flyve indenrigs med mindre flytyper, siger Jacob Pedersen.

Cimber var sårbar Er det historien om en forudsigelig nedtur?

– Ja. Selvfølgelig blev nedturen også forstærket af finanskrisen, og af at blandt andet Norweigian kunne se, hvor sårbar Cimber var, siger han.

Hvad er læren af Cimbers historie?

– Læren er, at man skal sikre sig, at forretningsmodellen kan holde til en så omskiftelig verden som luftfarten.

Flyselskaber har meget svært ved at tjene penge, næsten uanset om det går godt eller skidt. For mig er det uomtvisteligt, at købet af Sterlingflyene blev starten på slutningen for Cimber. Set ud fra et sønderjysk perspektiv er det så bittert og ærgerligt, at den fantastiske forretning, som

Cimber havde i mange år, ikke kunne holde, at vingerne ikke bære til sidst, slutter Jacob Pedersen.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

de gere den n u f fly u r a del smo g store nder v er g n i u o k n k i t t y e e l y forr må f ang anal ings ogle s med m senior . l r e St ave n rked reger bank a ber t h d Cim Det at ørre m unders fra Sy t . , s n t e e t g k s i e r k t i ede ave dyg at h e bære Jacob P k ik

Starten på slutningen for Cimber var, da man overtog en del af Sterlings fly, da det flyselskab gik konkurs, mener senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

14

BUSINESS BUSINESS-SYD

Med eget mosteri og Krogh Specialitet er familien Krogh, der også står bag Kroghs Grønt, ved at få foden inden for på det tyske marked få kilometer fra den danske adresse.

Gårdproducent satser på det tyske marked S

elv om adressen Sottrup By 8 ligger i omegnen af ti kilometer fra den dansk-tyske grænse, er det sin sag af slå igennem på det store tyske marked med 80 millioner forbrugere. Her drukner en lille familievirksomhed nemt i mængden af konkurrenter med de samme ambitioner.

Ikke desto er det familien Kroghs ambition med den forretning, der er bygget på

deres gård med 100 hektar marker.

– Gennem Væksthus Syddanmark har vi fået en eksportordre til et firma i Hamborg. Samtidig har man fået øjnene op for vores produkter på række messer her i Danmark, siger Kristian Krogh.

Gennem de seneste tre år har han og resten af familien kunnet se eksporten hvert år fordobles for den del af virksomheden Kroghs Grønt, der hedder Krogh Specialitet.

– Vi kører med to grene af forretningen. I Kroghs Grønt sælger vi friske varer som kar-

tofler, jordbær, ærter og andre grøntsager. Og det er mest til lokalbefolkningen her i Sønderjylland. Den anden gren er Krogh Specialitet, hvor vi har en produktion af specialiteter i et lille mosteri, hvor vi laver saft og marmelader. Og til jul laver vi en speciel æblegløgg og gløgg-marmelade. Varerne fra Krogh Specialitet sælger vi over hele landet sammen med en begyndende eksport til Tyskland, siger Kristian Krogh.

Danske råvarer Selv om den tyske eksport endnu ikke er stor, er det tyske marked meget interessant.

– Kan vi få en fod ind der, så er det et kæmpe marked, siger Kristian Krogh.

I Krogh Specialitet arbejder man efter et koncept om kun at anvende danske råvarer. Så man kommer forgæves, hvis man spejder efter marmelade med abrikoser, appelsiner eller andre eksotiske frugter i familiens gårdbutik.

– Godt 75 procent af råvarerne

Væksthus Syddanmark ■ Kroghs Grønt er en ud af mange virksomheder, der med hjælp fra Væksthus Syddanmark har fået hjælp til at eksportere deres produkter.

■ Der findes et Væksthus i hver region.

Væksthusene blev etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2007, hvor Væksthus Syddanmark er oprettet som en erhvervsdrivende fond, der er ejet af de 22 kommuner i Region Syddanmark. Tønders borgmester, Laurids Rudebeck, er formand for husets bestyrelse.

■ Væksthus Syddanmarks formål er blandt andet at bistå virksomheder som Kroghs Grønt, der gerne vil vokse. Hvert år hjælper de fem væksthuse i omegnen af 2500 virksomheder landet over. I perioden 20092011 var de virksomheder, der var i kontakt med Væksthus Syddanmark, i stand til at ansætte 1432 medarbejdere. Og i perioden 2008 til 2011 øgede disse virksomheder tilsammen deres omsætning med 3,7 milliarder kroner.

Kilde: Væksthus Syddanmark

Fortsættes side 16

Gårdmand Kristian Krogh har fået foden inden for på det tyske marked med sine specialiteter produceret hjemme på gården.

KURSER & KONFERENCE SANDBJERG GODS, SĂ˜NDERBORG

Møde - kursus - konference Helle Hallen er et rigtig godt sted for afholdelse af jeres møde, konference eller kursus Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en rÌkke moderne faciliteter til jeres arrangement.

Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland.

Vi har løsninger til alt fra 5 til 1500 deltagere.

Se mere pü vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nÌrmere info om mødelokalerne og deres placering i centret.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud, sü sammensÌtter vi en løsning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.

Møder kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Årre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk

3 Hovborg Kro og Kursus Center 3 GÌstfrihed gennem mere ligger midt i et rekreativt omrüde, hvor Holmeüen snor sig gennem kroens have, her stür der masser af gamle bøgetrÌer, plantet i 1857, som de første trÌer pü egnen.

3 51 dobbeltvĂŚrelser med bad,

toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.

end 200 ĂĽr.

3 Ladeloftet, Høloftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvÌr.

3 Projektor i alle mødelokaler.

Der er fri WIFI pĂĽ hele kroen.

3 Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvĂĽgning e v -o o vide

Sandbjerg Gods er smukt beliggende pĂĽ Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer.

KONFERENCEDĂ˜GN Frokost m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 øl/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltvĂŚrelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,DAGMĂ˜DE Kaffe/the m. hjemmebagt brød/pĂĽlĂŚg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage.

Pris pr. person fra 408,Reservation pĂĽ tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk

Ring og lad vores venlige personale tage hünd om dit nÌste møde eller kursus.

HolmeĂĽvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

www.sandbjerg.dk LZg][c^k`o^c *)+ LĂŽg]^k[hk` ppp'lZg][c^k`']d

Hotel Arnbjerg ligger smukt og ugenert ved Arnbjerg parken i hjertet af Varde.

En ideel ramme for et uforstyrret arrangement uanset om I er mange eller fĂĽ.

Vi rĂĽder over 30 vĂŚrelser samt lokaler op til 500 personer og grupperum.

s $AGSMÂ’DE s $Â’GNKURSUS s &ORMIDDAGSMÂ’DE s %FTERMIDDAGSMÂ’DE s !FTENMÂ’DE s +ONFERENCER s 4EAMBUILDING

"ES’G VORES HJEMMESIDE WWW ARNBJERG DK ELLER RING OG FORH’R N�RMERE Hotel Arnbjerg ¡ Arnbjerg AllÊ 2 ¡ 6800 Varde ¡ Telefon 75 21 11 00 ¡ www.arnbjerg.dk

KURSER & KONFERENCE

16

BUSINESS BUSINESS-SYD

På gården laver man most af frugter dyrket på egen jord.

I gårdbutikken er der et bredt udvalg af egne – og enkelte andre producenters– produkter.

Der er kælet for indpakningen, der forsøger at ramme et enkelt og rustikt design.

Der er travlhed i mosteriet, hvor alle i familien må hjælpe til for at få produceret til kunderne.

Kristian Krog mener, at der er rige muligheder for at få mere fat i det tyske marked.

Gårdproducent satser på det tyske marked Fortsat fra side 14

Kristian Krogh understreger, at den nære kontakt med kunderne er med til at give ham et ekstra skub for at levere det bedste.

avler vi selv. Resten køber vi primært i Sønderjylland. Så det kan ikke blive mere fra-jord-til-bord. Vi høster selv for så at forarbejde og sælge vores afgrøder, siger Kristian Krogh.

Og dette koncept har vakt tysk interesse. Under et besøg på livsstilsmessen Formland i Herning fik den tyske virksomhed Foodist nogle af Kristian Kroghs produkter med hjem til Hamborg. Og så var der etableret en kontakt, der med Væksthus Syddanmarks hjælp blev til en aftale, fortæller Kristian Krogh.

– Det er en rigtigt spændende virksomhed at arbejde sammen med. Vi har efterfølgende været nede og besøge dem. Og det er nogle friske gutter, der har 4000 kunder, som abonnerer på hver måned at få en kurv med forskellige specialiteter fra hele

Europa. Og her har vi og et par andre danskere været med, siger han.

Nye muligheder Indtil videre har Kristian Krogh ikke overvejet nærmere, hvordan eksporten til Tyskland kan øges yderligere. Indtil videre kan han dog se gode muligheder for at øge sin omsætning på det danske marked, når det gælder salget af Krogh Specialitet.

Da familien fik bygget et mosteri i 2010, blev der nemlig åbnet nye muligheder for at forarbejde og sælge gårdens egne jordbær og æbler uden for det sønderjyske.

– Jeg specialiserer mig i disse varer, så jeg kan bevare overblikket. Jeg holder mig til mine kerneforretning, hvor jeg producerer direkte til forbrugerne, siger han.

For Kristian Krogh er det spændende at tale direkte med de mennesker,

der skal spise de varer, som han og familien producerer: – På den måde har du mere fingeren på pulsen. Du skal lægge dig meget mere i selen for at producere den bedste kvalitet. Hvis du leverer noget af en lidt lavere kvalitet til virksomheder, så får du lidt færre penge for det. Og det er det. Men her skal du kunne se dine kunder i øjnene. Og det gør, at du er mere på dupperne for at levere en super kvalitet, tror jeg.

Kristian Krogh fortsætter: – Selvfølgelig er det et pres, men det er også rigtigt spændende. Og lykkes man med at have en høj kvalitet – som jeg føler, at vi gør – så er det en glæde at tale med folk. Det giver en stolthed ved at kunne levere så fine produkter. Når folk siger noget pænt, er det til at blive helt høj over, griner han.

I dag udgør salget af frisk frugt og grønt en solid base for forretningen, mens salget af produkterne fra mosteriet skal øge omsætningen uden for Sønderjylland.

– Vi er begyndt at dyrke hindbær, hyldebær og rabarber for at kunne have den slags produkter i sortimentet. Vi prøver at finde nogle af de gode, gamle opskrifter, som vi kan relancere, siger Kristian Krogh.

Ellers kommer inspirationen fra ture til blandt andet Sverige og tyske messer i Berlin eller Hannover.

– I Tyskland har man en masse små producenter, der kommer på de messer. Her prøver vi at få inspiration fra, hvad de gør, siger Kristian Krogh.

Tekst: Peder Bjerge, tema@jv.dk Foto: Claus Thorsted, clt@jv.dk

FLOTTE MØDELOKALER TIL ATTRAKTIVE PRISER MED MEGET CENTRAL BELIGGENHED Odin Havnepark er et centralt placeret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal.

Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.

DAGSMØDE FRA

275

kr.

PR. PERS.

RUM MED PLADS Vi har møde- og konferencelokaler med plads fra 2 - 500 personer.

Alle lokaler har moderne AV-udstyr.

GOD MAD

Alt forplejning er frisklavet fra eget køkken, samme dag som det serveres.

PERFEKTE RAMMER

Du har rig mulighed for at skræddersy dit møde. Kontakt os med dine ønsker.

PLACERING

Vi har over 500 gratis parkeringspladser lige ved døren og nem adgang til både Odense Centrum og den fynske motorvej.

Læs mere på www.odinhavnepark.dk eller kontakt Ulla Christensen på 33 64 31 11 Odin Havnepark . Møde- og konferencecenter . Lumbyvej 11, 5000 Odense C . 33 64 31 11 . salg@odinhavnepark.dk . www.odinhavnepark.dk

18

BUSINESS BUSINESS-SYD

Møllen

■Gürden SkÌrtoft, SkÌrtoft Mølle og kursusvirksomheden SkÌrtoft Staldkøkken ejes og drives af familien Risgaard Bonde: Ægteparret Hanne og Jørgen og datteren MarieLouise, som er femte generation pü stedet. ■Gürdmølleriet blev etableret i 2004. ■Cirka en tredjedel af melet stammer fra gürdens egne biodynamisk dyrkede marker.

NĂŚsten alt mel stammer fra grĂŚnseregionen og males pĂĽ SkĂŚrtoft Mølle. â– Stedet er ogsĂĽ kendt for sin gentagne Brød & Mad Festival. â– Produkterne fra SkĂŚrtoft Mølle er gennem ĂĽrene blevet tildelt en rĂŚkker priser, blandt andet den Ă˜kologiske Guldmedalje i 2006 for Fuldkornshvedemel.

Det Danske Gastronomiske Akademi's hĂŚdersdiplom (2009), og i 2010 for emballage Den Danske Designpris og sĂŚrprisen Design Matters.

Tre hürde ür for SkÌrtoft Mølle SkÌrtoft Mølle har haft svÌrt ved at tjene penge i de seneste tre ür.

Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

KURSUSDĂ˜GN

ker Formiddagskaffe med rundstyk Frokost med 1 øl, eftermiddagskaffe med kage, vin, 3 retters menu incl. 1/2 aske ad. genm mor og ing natn over aftenkaffe, AV-UDSTYR, PLENUMLOKALE OG GRUPPERUM. relse Pr. døgn pr. person i enkeltvÌ kr. 998,else Pr. døgn pr. person i dobbeltvÌr kr. 928,-

Rudbøl GrÌnsekro Rudbølvej 36 ¡ DK-6280 Højer Tlf. 74 73 82 63 / -58 rudbol@rudbol.dk

H

anne Risgaard, ÌgtefÌllen Jørgen H. Bonde og datteren Marie-Louise Risgaard valgte i 2011 at omdanne familieforetagnet til et aktieselskab. Regnskaberne fra 2012 og 2013 viser, at SkÌrtoft Mølle har haft svÌrt ved at tjene penge. I 2012 forsvandt egenkapitalen pü en halv million kroner. Det noteres i ürsregnskabet, at udsigterne for at genvinde kapitalen var gode i 2013.

Men det skete ikke. 2014 Ìndrede ikke den vanskelige situation, tvÌrtimod. – Vi har nu füet tilført ny kapital pü to millioner kroner. Samtidig har vi füet vores tidligere formand tilbage, siger Hanne Risgaard.

Jan Gerber, tidligere direktør for blandt andet DanÌg AmbA, mütte forlade formandsposten pü grund af et jobskifte. Han hører nu til blandt de fire, der har indskudt den ny kapital. Da han som investor vil have indflydelse pü forretningen, har han afløst formand Erik Høj.

Ægteparret Hanne Risgaard og Jørgen Bonde samt datteren Marie Louise Risgaard slog sig sammen om pü SkÌrtoft Mølle at vÌre med til at sÌtte et fingeraftryk pü verden ved hjÌlp af sü gode produkter som overhovedet muligt.

Arkivfoto

ER DIT POTENTIALE UDKLÆKKET? Erhvervsakademiet LillebÌlt har aftenudbud i Vejle

Studies ta uge 8 rt

OmrĂĽde

Fag

OmrĂĽde

Fag

Alle omrĂĽder

Afgangsprojekt

Ledelse

Det strategiske Lederskab

Int. handel og markedsføring

AfsĂŚtningsstrategi

Ledelse

Leanledelse i praksis

Int. handel og markedsføring

International markedsføring og analyse

Ledelse

Ledelse i praksis

Int. handel og markedsføring

Salgspsykologi & grundlĂŚggende salg

Ledelse

Organisation og arbejdspsykologi

Int. transport og logistik

Indkøbsjura

Ledelse

Projektstyring i praksis

Int. transport og logistik

Operationelt indkøb

Ă˜konomi- og ressourcestyring

Erhvervsøkonomi

Int. transport og logistik

Strategisk indkøb

Ă˜konomi- og ressourcestyring

Regneark til økonomistyring

Int. transport og logistik

Supply Chain Management

Ă˜konomi- og ressourcestyring

Ă˜konomistyring i praksis

Kommunikation og formidling

Kommunikation i praksis

Kommunikation og formidling

Strategisk kommunikation

Laboratorie- og bioteknologi

Mikrobiologi & hygiejne

LĂŚs mere og tilmeld dig pĂĽ efteruddannelser.eal.dk

For mere info eller vejledning, kontakt: t -FEFMTF PH )3 t 'JOBOT PH Â?LPOPNJ t .FSLBOUJMF GBH t *5 PH 5FLOJTLF GBH

&JMFS 4LPWCKFSH FJTL!FBM EL UMG +FTQFS )KPSU KFIK!FBM EL UMG -BST ( 4DIPV MBHS!FBM EL UMG )BOT , +“SHFOTFO ILK!FBM EL UMG

BUSINESS-SYD

19

Det gik af hekkenfeldt til sidste år, siger direktør for Skærtoft Mølle A/S Hanne Risgaard. Med ny kapital og en ny storkunde forventer hun, at 2015 vil blive anderledes positiv.

Skærtoft Mølle reddet efter elendigt 2014 2014 blev et anno horribilis for det økologiske mølleri Skærtoft Mølle på Als. Først havnede det i en bestillingstørke, hvorefter den største kunde sagde stop. Ny kapital og ny storkunde redder møllen.

F Skærtoft Mølle er blandt andet kendt for sin Brød & Mad Festival.

or Skærtoft Mølle A/S, der er et af landets få økologiske mikromøllerier, blev 2014 katastrofalt.

Møllen på Als fik sidst på året en meget kedelig besked. Den største kunde, Coop, meddelte, at de karakteristiske Skærtoft-poser ikke længere

skulle stå på hylderne i SuperBrugsen og Kvickly.

Beskeden kom efter, at selvsamme kunde i april sidste år ikke kunne få et it-system i det nye varelager i Odense til at fungere og dermed sendte Skærtoft Mølle og mange andre ud i en bestillingstørke på fem måneder.

– Det gik af hekkenfeldt til i 2014.

Det var et forfærdeligt år, siger medejer og direktør Hanne Risgaard.

Om Coops opsigelse af samarbejdet siger hun: – Det er den slags beskeder, som man har brug for at sunde sig over, men som også udløser ny energi.

– Vi var så utroligt heldige, at Dansk Supermarked netop på det tidspunkt ønskede at højne deres melkategori og derfor var på jagt efter en leverandør af økologisk mel til Føtex og Bilka.

Ny coop-strategi Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, nævner overfor Business-Syd, at årsagen til fravalget skyldes, at der ikke var nok salg i

Skærtoft Mølles produktserie. Hanne Risgaard har en anden forklaring: – Coop har fået ny administrerende direktør, Peter Høgsted. Topchefer skal sikre deres berettigelse ved at lufte ud og gøre noget nyt. Coop har fået et madmanifest og har valgt en række fortrinsleverandører, og hertil hørte vi altså ikke, siger Hanne Risgaard.

Med den pressede situation med blot to fødevaremastodonter på det danske marked, netop Coop og Dansk Supermarked, er I så blevet presset på prisen?

– Nej, dels ville der også være en række andre mindre kæder, vi kunne henvende os til. Dels har vi ved at indføre ny produktionsteknik netop været i stand til at sænke vores pris med 20 procent, svarer Hanne Risgaard.

Hun tilføjer, at Dansk Supermarkeds indkøbere er kendt for at være meget dygtige købmænd, og at de kun tager et kvalitetsprodukt i den tunge ende af prisskalaen på hylderne, fordi det er en god forretning.

Forretningskvinden tilføjer, at det

har været overraskende positivt at samarbejde med Dansk Supermarked.

– Melet kom på hylderne i uge to, og vi har netop nu et tv-hold på besøg, der skal lave spots til en kampagne i Føtex, hvor vi forventer størst salg. Udgiften til kampagnen afholdes af Dansk Supermarked. Vi er aldrig tidligere blevet bakket så stærkt op, siger Hanne Risgaard.

Irma holder fast Jens Juul Nielsen understreger, at Coops samarbejde med Skærtoft Mølle fortsætter i supermarkedskæden Irma.

– Her begyndte vores samarbejde med Skærtoft Mølle for en halv snes år siden. Vi har udviklet mange produkter sammen, og kvaliteten er helt i top, siger Jens Juul Nielsen.

Skærtoft Mølle lancerer snart en ny produktserie med seks melblandinger til brød, kage og boller i Irma.

Læs mere side 20

BUSINESS - GOLF 20 Alex Lau fra Hong Kong og Jan Pedersen fra Harboøre har købt Blåvandshuk Golfbaner og vil udvikle stedet. De er klar til store investeringer, hvis de får lov.

Foto: John Randeris

Først grinede de af ideen, men så slog en af verdens største mink-brokere og en minkavler fra Harboøre sig sammen og købte Blåvandshuk Golfbaner. Får de lov, vil de investere stort.

Millioner fra mink i golfbanen i Blåvand D

er er lyse udsigter for Blåvandshuk Golfbaner. Hvis det ny ejerpar, Jan Pedersen fra Harboøre og Alex Lau fra Hong Kong, får lov, er de klar til at investere endda meget stort i at udvikle centret. Og måske endda hele området.

– Først troede jeg, at det var en vittighed, siger Alex Lau om dengang, den tidligere ejer af golfbanerne tilbød ham at købe.

Men, som den forretningsmand han er, fordi han ud over mink kun har golf som hobby, og fordi hans danske ven og kompagnon Jan Pedersen har det på samme måde, så slog makkerparret til.

– Engang imellem løber du ind i nogle muligheder, du slet ikke selv havde set, og det her er sådan en, siger Alex Lau.

Lynvisit i Ho Han er på lynvisit i Ho, hvor golfbanerne ligger. Et smut på vej fra minkauktionen i København, og til morgenmøde i Hong Kong i overmorgen. Bagefter skal han både nå forbi Malaysia og Toronto indenfor en uges tid.

Han har investeringer overalt og gør forretninger endnu flere steder.

Med opkøb og salg af minkskind, med minkfarme og med produktion af

pelse. Det var sådan det hele begyndte. Da han kom i lære som pelsskrædder som 17-årig. Eller måske begyndte det endnu før, for han mener selv, at hans baggrund i stor fattigdom har formet ham til at blive den, han er.

– Min mor er en meget stærk kvinde, så da min far kom hjem med sin hustru nummer to, pakkede hun min bror og jeg og flyttede os til Hong Kong. Hun har opdraget os alene og tjent penge først ved at passe børn for andre, siden ved at arbejde på fabrik. Selv har hun aldrig lært noget.

De var 13 søskende, og der var ikke råd til skolegang, så det eneste, min mor kan skrive, er sit eget, min brors og mit navn, siger Alex Lau.

minkskind. I dag er han en af de største på det felt, og sidste år handlede han tre millioner skind, og fordoblede sin omsætning på et år.

Derudover har han andre forretninger. Han får syet minkpelse hos andre producenter, og han er begyndt at opkøbe egne minkfarme. I 2014 for første gang i Danmark, i Grenaa, og senere samme år købte han Jan Pedersens fem farme i Harboøre og hans farm og pelseri i Letland.

Dansk modstykke Jan Pedersen er modsat Alex Lau opvokset i velstand baseret på mink.

Hans far var avler, hans to storebrødre var avler, og som 18-årig fik han sin første BMW i fødselsdagsgave.

Fra fattig til stor rigdom Hans egne to sønner derimod læser på universiteter i England. Den ældste læser økonomi, den yngste arkitekt, og der er en verden til forskel.

Ikke mindst, fordi Alex Lau viste sig at have forretningstalent.

– I 1984, da jeg var 26, etablerede jeg virksomhed, og i 1988 åbnede jeg egen fabrik i Kina. I 2000 var vi en af verdens største producenter af minkpelse, siger Alex Lau. I 2005 havde han mistet troen på en fremtid i produktion og begyndte som broker, med opkøb og salg af

Golfbanerne

■ Etableret i 1994, 18-huller + 9 huller og restaurant.

■ Alex Lau havde en omsætning omkring 100 millioner dollars i sit handelsfirma i 2013-14. Ved siden af driver han en stribe øvrige forretninger, blandt andet med minkpelse og minkfarme.

■ Jan Pedersen solgte sidste år sine fem minkfarme i Harboøre og sin farm og pelseri i Letland til Alex Lau, og er i dag direktør for den europæiske afdeling.

Han droppede ud af handelsskolen og blev selv avler, og han har gjort både op- og nedture med i branchen.

– Hvis man ikke tør satse alt, kan man ikke vinde, siger han.

Derfor bad han om at få de 50 millioner kroner, salget af hans farme indbragte, udbetalt i dollars. Fordi han satsede på, at dollaren vil stige.

Hvilket den også har gjort uafbrudt lige siden.

Rige kinesere på ferie De to har købt Blåvandshuk Golfbaner ligeligt, for omkring 25 millioner kroner. Og planerne er store.

– Hvis vi får lov vil vi udvikle stedet, så det kan rumme familieferier, siger de. Drømmen er noget med hotel og andre faciliteter. Og i øvrigt ser de mulighed for at udvikle yderligere i hele området, sammen med flere investorer.

– Hvis det lykkes, så tror jeg på, at vi kan trække velhavende kinesere herover på ferie, siger Alex Lau. Det er trods alt også kun en rejsetid på 17-18 timer væk, og med et liv, hvor han rejser op mod 200 dage om året, til Danmark, Finland, Kina, Malaysia, Canada Italien, Frankrig og Letland, er det småting.

Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk

BUSINESS - GOLF 21

Golfhotel trĂŚkker gĂŚster til

Brundtlandbanen Siden en konkurs i 2009 har Brundtland Golfcenter i Toftlund oplevet en nĂŚrmest eksplositiv vĂŚkst, nĂĽr det gĂŚlder om at tiltrĂŚkke gĂŚster til hotellet ved banen.

D

et var mørke skyer, der trak hen over Toftlund Golfklub, da Brundtlandbanen blev erklÌret for konkurs tilbage

i 2009.

Efter to tvangsauktioner ĂĽret efter, kom klubben dog i gang igen, da EDJ-Gruppen i Esbjerg fik hele anlĂŚgget for beskedne 7,7 millioner kroner.

Nu, her snart fem ür efter. er der anderledes optimisme i klubben, og ud over at medlemmerne igen har füet ro pü hverdagen, sü er det ogsü lykkedes Brundtland Golfcenter at tiltrÌkke mange greenfee-gÌster. Det skyldes ikke mindst golfhotellet, som ligger ganske fü skridt fra første tee.

Eksplosiv vĂŚkst Golfklubben har godt 500 medlem-

mer, men gÌsterne, som tjekker ind pü hotellet, er med til at øge trafikken pü 18 hullers banen, fortÌller golfmanager Morten Fagerberg; – Siden konkursen har vi oplevet en eksplosiv vÌkst i antallet af gÌster, og det gÌlder primÌrt pü vores golfhotel. Udviklingen er kommet dels pü grund af en meget øget indsats pü salg og synlighed, samtidig med at vi hele tiden sørger for ikke at sÌlge vores produkt 100 procent, siger Morten Fagerberg, der ikke viger tilbage for at anvende en god portion ironi, nür han forklarer den positive udvikling: – Groft sagt sÌlger vi os som Bed and Breakfast og en pløjemark. Nür vores gÌster sü oplever en bane i god stand, mange point ude pü banen samt meget store vÌrelser med eget

Hotellet

â– Hotellet pĂĽ Brundtlandbanen i Toftlund omfatter to suiter samt 20 dobbeltvĂŚrelser. â– PĂĽ hotellet er der ogsĂĽ et fĂŚllesrum. â– MĂĽltiderne serveres i klubhuset, som ligger side om side med hotellet. â– Hotelbyggeriet blev igangsat i 2004.

Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk

lille tekøkken og enten terrasse eller balkon, sü giver det en positiv oplevelse. Derigennem har vi füet skabt en stor skare af stamgÌster, og det er det bedste, nemmeste og billigste salg, fortÌller manageren.

Ud over en bane, der fremstür i rigtig fin stand, er der i klubhuset skabt optimale rammer for restauratøren, der i følge Morten Fagerberg er med til at skabe helheden pü Brundtland Golfcenter. Faciliteterne med en hyggelig restaurant samt to store selskabslokaler giver gode rammer til büde at huse den individuelle gÌst samt grupper og festarrangementer. – Vi er stille og roligt blevet byens sted for afvikling af fester og kurser, og det giver en god kombination, sü vi ikke kun har golfgÌster, fastslür manageren.

Med hotellet, til højre i billedet, samt klubhuset i ryggen har denne trio sat kursen ude pü fairway pü første hul pü Brundtlandbanen.

Pressefoto

Entreprenør

Ivan A. Jensen Constructions y Jord y Kloak y Beton y BelÌgning y Nedbrydning y Støbearbejde y Udlejning af maskiner Tlf: 2061 2689 ivan@ivanajensen.dk Vejrupvej 7, Vejrup 6740 Bramming

Mere end 20 ürs erfaring indenfor entreprenørarbejde, byggeri og anlÌg

FOR LIDT PLADS?

Flytteboxen er Sønderjyllands største center for opbevaring, for büde private og erhverv.

Mobil 20 14 50 84

Flytteboxen samarbejder med ATB Flyt.

Mobil 40 41 91 49 /atbflyt@gmail.com

ATBFLYT Sønderjyllands billigste flytteservice

Møllegade 23 ¡ 6310 Broager ¡ www.flytteboxen.dk

RE-Elteknik ApS Smedebakken 42 Starup, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk $ !

Hotel Skarrildhus Herning · 9719 6233

Hotel Haraldskær Vejle · 7649 6000

Hotel Sixtus Middelfart · 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs Assens · 6373 7373

Hotel Storebælt Nyborg · 6531 4002

Hotel Frederiksdal Lyngby · 4585 4333

Når du vil mødes de smukkeste steder i Danmark

Vi har mere end 50 års erfaring i at tage os godt af gæster. Og vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor – og udenfor – til en rendyrket og naturskøn oplevelse.

Se mere på sinatur.dk En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Sinatur er ejet af Danmarks Lærerforening

Sinatur er en kæde af seks hoteller, der ligger nogle af de smukkeste steder i landet. Alle vores hoteller byder på moderne faciliteter, udstyr og værelser kombineret med naturskønne omgivelser, udsøgt gastronomi og sunde værdier.

Noget om

BUSINESS-SYD

23

PARKERINGSAFGIFTER Det er lidt af en jungle, hvilke regler, der gælder på private parkeringspladser.

D

er er flere måder at regulere menneskelig adfærd eller forvaltningen af knappe ressourcer på.

To af de almindeligt brugte er enten at pålægge straf for brud på gældende regler eller lægge en afgift på benyttelsen af de begrænsede ressourcer.

En gammel vittighedstegning illustrerer forskellen (eller ligheden!). Tegningen viser indgangen til to forskellige byparker. Foran indgangen til den ene park står et skilt med teksten "Græsset må ikke betrædes. Overtrædelse straffes med en bøde på kr. 500". Foran indgangen til den anden park står et skilt med teksten "Græsset må gerne betrædes mod betaling af en afgift på kr. 500".

I trafikken fik man i gamle dage parkeringsbøder, hvis man parkerede i strid med reglerne. I dag anvender færdselsloven udtrykket "parkeringsafgift", men for den bilist, der har parkeret i strid med reglerne, er der ikke den store forskel.

Derimod er der stor forskel på, om det sted, man holder ulovligt parkeret, er undergivet offentlige eller privatretlige regler.

DE OFFENTLIGRETLIGE REGLER fremgår af færdselsloven og af de kommunale parkeringsregler, som kommunerne har beføjelse til at udstede med godkendelse af politiet. Disse regler hjemler som udgangspunkt en parkeringsafgift på 510 kroner og en forhøjet afgift på 1020 kroner i særligt alvorlige tilfælde, for eksempel ved parkering ud for indkørslen ind til en ejendom eller uretmæssige parkering på en handicapparkeringsplads. Endvidere fremgår det af færdselsloven, at der kun kan pålægges én afgift i døgnet, og at der tidligst kan pålægges en ny afgift 24 timer efter, at den første afgift er pålagt, ligesom der for samme overtrædelse højest kan pålægges tre afgifter.

VED PARKERING PÅ PRIVATE PARKERINGSPLADSER, der overvåges af et af de talrige private parkeringsselskaber, gælder imidlertid helt forskellige regler, og det er op til grundejeren i samarbejde med parkeringsvagtselskabet at udforme disse regler. Hvis man parkerer i strid med reglerne, kan man pålægges en parkeringsafgift, hvis størrelse ikke er reguleret i nogen lov, men som fremgår af skiltningen på pladsen. Det afhænger i øvrigt af skiltningen på pladsen, hvilke regler man skal overholde, og det er op til grundejeren og parkeringsselskabet at sørge for, at skiltningen er tydelig og ikke kan misforstås.

Det er lidt af en jungle, og de følgende eksempler viser, hvilke problemer man kan komme ud for, idet domstolene gennem de seneste par år har afgjort en lang række sager.

Domstolene har lavet den tilgang til problemerne, at man anser parkering på en privat parkeringsplads som en aftaleindgåelse mellem bilisten og parkeringsselskabet: Parkeringsselskabet angiver i sin skiltning, hvilke aftalevilkår der gælder, hvis man vælger at parkere på pladsen, og ved at køre ind på pladsen og henstille sin bil under disse skiltninger, accepterer bilisten aftalevilkårene, der fremgår af skiltningen.

1) En advokat skulle besøge en ældre klient, der boede i et boligkompleks, hvor der var indgået aftale med et parkeringsselskab. Skiltningen på stedet viste, at parkering kun var tilladt med gyldig parkeringstilladelse eller gæstekort. Advokaten ankom til boligkomplekset, gik op til sin klient, der udfyldte et gæstekort, hvorefter advokaten gik ned til bilen for at anbringe gæstekortet i forruden. Da havde parkeringsvagten imidlertid allerede slået til og lagt en afgift. Landsretten fandt, at i mangel af anden angivelse på parkeringsskiltet, måtte vilkåret om gæstekort naturligt forstås således, at der var mulighed for at parkere uden gæstekort i en kort periode, mens gæstekortet blev hentet. Da advokaten var vendt tilbage til bilen med gæstekortet inden for kort tid efter, at bilen var parkeret, havde hun ikke overtrådt parkeringsvilkårene, og hun blev derfor frifundet.

2) En bilist havde parkeret sin bil på en privat parkeringsplads ved et indkøbscenter, hvor der var skiltet med, at man højest måtte parkere i tre timer, og at p-skive var påbudt. Bilisten havde en elektronisk p-skive, som havde udfald. Han havde derfor ved siden af den elektroniske p-skive, som han ikke kunne regne med, opsat en manuel

p-skive. Den manuelle p-skive stillede han til klokken 15, mens den elektroniske viste 15.15. I tidsrummet fra klokken 15.24 til 15.39 observerede p-vagten bilen og udstedte en kontrolafgift med angivelse af, at det var forbudt at have to p-skiver, og at det kunne misforstås, når man havde det. Et sådant krav var gældende i de kommunale parkeringsregler, men landsretten udtalte, at de offentligretlige regler ikke uden videre kunne overføres til private parkeringspladser, og da bilisten utvivlsomt havde holdt mindre end tre timer på pladsen, blev han frifundet.

3) En bilist havde parkeret på en privat parkeringsplads, hvortil man kun kunne købe parkeringskort ved at gå ind på parkeringsselskabets hjemmeside og betale afgiften, hvorefter man kunne udskrive en parkeringsbillet, som skulle lægges i frontruden. Når man købte parkeringsbilletten, skulle man angive blandt andet bilens registreringsnummer og parkeringsperioden.

Alt dette gjorde bilisten, men da han kom tilbage og skulle hente sin bil, lå den parkeringsbillet, som han sagde, han havde lagt i frontruden, på passagersædet, og i vinduesviskeren sad der en parkeringsafgift.

Landsretten frifandt imidlertid bilisten for denne afgift med henvisning til, at parkeringsselskabet jo allerede via den betaling, der var foretaget på hjemmesiden, kunne se, at der var løst gyldig p-billet.

p-skive kunne skabe uklarhed og medføre, at der ikke kunne foretages en effektiv kontrol, og det synspunkt har landsretten øjensynligt bøjet sig for, fordi landsretten mener, at bilisten har tilsidesat aftalevilkåret om, at der skal benyttes en egentlig p-skive for, at parkeringen er lovlig.

De aftalevilkår, som parkeringsselskaberne stiller op ved deres skiltning, skal således forstås særdeles bogstaveligt, og man kan øjensynligt ikke forlange, at ord som for eksempel "konduite" skal indgå i pselskaberne ordbog.

JEG VIL IMIDLERTID slutte denne rundvisning på parkeringspladsen af med at nævne en helt ny dom fra Østre Landsret, der trækker i den modsatte retning, og som viser, hvor bogstaveligt man skal tage princippet om, at parkering på en privat parkeringsplads er en aftaleindgåelse, der skal vurderes efter de helt almindelige civilretlige regler i aftaleloven: En bilist parkerede på et privat parkeringsareal, hvor det ved skiltning var oplyst, at "Parkering er tilladt med pskive". Ved ankomsten til parkeringspladsen konstaterede bilisten imidlertid, at hans elektroniske p-skive var ude af funktion. , Bilisten skrev med tydelige bogstaver på en seddel som overskrift ”P-skive”, og nedenunder skrev han ”Ankomsttid 11.30.” Da han vendte tilbage kort tid efter, havde parkeringsvagten pålagt ham en parkeringsafgift og anført som begrundelse "Manglende brug af p-skive". Bilisten førte med hjælp fra FDM sagen igennem to instanser men tabte begge steder. Landsretten udtalte, at det i forbindelse med parkering var naturligt at forstå påbuddet om "p-skive", som en urskive med bevægelige visere, og at anden forståelse ikke havde nogen rimelighed for sig. Placeringen i bilens forrude af en håndskreven seddel med angivelse af, at det var en p-skive, var således en tilsidesættelse af aftalevilkåret om brug af p-skive.

Parkeringsselskabet havde i retten gjort gældende, at brug af en sådan løs seddel i stedet for en mere officiel

Business og jura Business-Syd bringer i hver udgave en klumme om aktuelle juridiske spørgsmål i forbindelse med at drive virksomhed. Klummen er skrevet af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg.

Foto: Steen Brogaard

12345 KIRK & HOLM

Vi er vant til kunstnere med specielle ønsker…* Har I også det, så hold jeres konference i Musikhuset Esbjerg Musikhuset Esbjerg er året rundt ramme om kulturarrangementer med musik, opera, teater, musical, stand-up og talkshow. Når lyset dæmpes, spotlightene rettes mod scenen, publikum sidder klar, og forestillingen skal i gang, skal måneders forberedelse kulminere, og alt SKAL klappe.

Ligesom forestillinger afvikles konferencer live og kan ikke gøres om. Alle skal performe. Teknikken skal fungere, maden skal være udsøgt, omgivelserne smukke, og der må gerne være det ekstra element, der sikrer gæsterne en oplevelse udover

det sædvanlige, f.eks. et indslag fra en kendt kunstner eller musiker.

Der er en særlig stemming i vores smukke Musikhus, hvor utallige kunstnere har optrådt. Det fornemmes overalt. Man lader sig nemt inspirere af den energi, det nærvær og engagement, der kommer ud over scenekanten til forestillingerne.

Og ikke mindst den glæde, som det begejstrede publikum giver igen.

helt efter jeres behov, og der er naturligvis mulighed for at afslutte konferencen med deltagelse i et kulturarrangement eller måske en individuel arrangeret fest på bagscenen?

Kontakt os på 76 10 90 00 og lad os tage os af jeres specielle ønsker til jeres næste konference – også hvis I ønsker alle de brune chokoladepastiller fjernet fra slikskålen.

Mulighederne er mange i det Utzontegnede Musikhus, uanset om I er 50 eller 1.000 deltagere. Vi sætter scenen

*Van Halen forlangte i sine backstage krav, at der skulle stå en skål med M&Ms i omklædningsrummet UDEN brune M&Ms. Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 00 · mhe.dk

Den gamle damask fik vendt skuden i den rigtige retning BUSINESS-SYD

KOLDING

25. januar 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

M

www.jv.dk

&

ode eget ere

Kolding er ved at udvikle sig til et sandt modemekka, og borgmesteren ser gerne, at det bliver til meget mere.

Vi kigger ind hos flere af de virksomheder, der er med til at drive trenden frem.

Business-Syd udgives af Syddanske Medier / JydskeVestkysten

2 KOLDING BUSINESS-SYD

Gang i Koldings erhvervsliv

Å

rets julegave til fruen derhjemme blev i år en lækker frakke – sådan en kvalitetsfrakke med et mærke i nakken, som straks

blev bemærket på den gode måde af den

Af Laust Tuxen Hedegaard lokalredaktør i Kolding

Kolding som modemekka

bedre halvdel: En Nümph.

Kolding-borgmester Jørn Pedersen vil brande Kolding på, at byen er ved at være det nye modemekka i Danmark.

I dag er omkring 1200 arbejdspladser i Kolding tilknyttet modebranchen.

Modevirksomheden, som står bag fruens frakke, er blot et af de mange fremadstormende firmaer, som Kolding i dag kan prale med og være stolt af. Pieszak, Panuu, Black Lilly, Gabba, Mosh Mos og Black Swan er andre – for nu udelukkende at blive i modebranchen.

Men som dette tillæg afslører, sker der helt generelt en masse godt i Koldings erhvervsliv. Gamle og hæderkronede virksomheder som Georg Jensen Damask finder nye og succesfulde veje, nye opfindelser kommer til verden – som hos Teccluster, der er ved at færdigudvikle en sår-scanner, der kan komme både patienter og samfundsøkonomien til gode. Og helt nye virksomheder som Nord Gourmet popper op drevet af en inderlig iværksættertrang.

Jo, der sker en masse godt i Koldings erhvervsliv. Og forhåbentlig og formentlig vil der ske endnu mere, når et nyt iværksættermiljø i det gamle Bornholmerpakhus på havnen efter planen bliver til virkelighed til sommer. Et sådant miljø, hvor de studerende, som holder til lige i nabolaget, kan mødes og lade idéerne blomstre sammen med andre iværksættere, vil for alvor kunne sætte yderligere skub i iværksætteriet og gøre Kolding til Danmarks iværksætterby nummer et.

Jo, Kolding har masser at prale af. Og for at vende tilbage til fruens nye frakke og de mange succesfulde modevirksomheder i Kolding, hvorfor så ikke vise hele verden, hvad Kolding kan på den front?

Som du kan læse her i tillæget, forslår Koldings borgmester, Jørn Pedersen, lige-

H

vad med en modeuge i Kolding? Og hvad med modeshow på Koldinghus?

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), har en drøm om, at Kolding kan udnytte sin status som et voksende modemekka. Byen får flere og flere modefirmaer, og det passer fint med, at byen har Designskolen Kolding, og at kommunen har en designvision.

– Når man ser på, hvilke virksomheder der arbejder med mode, er det helt vildt, hvad vi har i dag. Derfor er jeg i dialog med nogle i modebranchen om, hvordan vi kan udvikle Kolding til også rent brand-mæssigt at være et modecentrum. Det er jo et vigtigt signal at sende til andre, som gerne vil etablere sig med et modefirma. Vi taler allerede om at få en designfestival, men skal vi have en fashionuge med modeshow på Koldinghus, hvor vi præsenterer det, vi kan på den front? Det vil jo hænge fint sammen med, at designskolen har både tekstil og accessories på programmet, siger han.

De mange modefirmaer læner sig i Jørn Pedersens øjne fornemt op ad kommunens vision, som lyder "Kolding – vi designer livet".

Men design er andet end form og mode – det er også et værktøj til at udvikle en forretning, og det er en stor del af kommunens vision. Den er bare sværere at få kommunikeret ud.

– Jeg er helt sikker på, at vi har den rette vision, men vi skal have gjort det endnu tydeligere, hvad visionen kan føre med sig. At det kan være et redskab til at skabe resultater. Heldigvis er der firmaer, som gerne vil markedsføre sig på, at de har brugt designredskabet med succes i deres produktudvikling – som Kolding Byferie, nu Kolding Hotel Apartments – og firmaet Nord Gourmet, siger borgmesteren.

Nyt tilbud til innovation Kolding Kommune vil også arbejde på at få en topplacering, når det gælder iværksættermiljøet. Kommunen ligger i top i Region Syddanmark, men borgmesteren taler for at blive Danmarks vækstcenter nummer et.

Derfor suppleres de eksisterende iværksættertilbud i House of Innovation og House of Design med et nyt iværksættermiljø. Det skal indrettes i det gamle Bornholmerpakhus på havnen og stå klar til sommer. Her kan studerende fra uddannelsesmiljøerne, der ligger lige i nabolaget, mødes og arbejde videre med deres idéer i et tæt samarbejde med eksisterende virksomheder og andre iværksættere.

– Blandt dem vil der måske være en ny Mads Clausen eller Kristiansen. Nogle får idéer, som andre griber, siger Jørn Pedersen.

Det nye innovationsmiljø etableres af Business Kolding, Svane Shipping og en partnergruppe, der består af Syddansk Universitet, IBA, Designskolen Kolding, Design City og Design2innovate.

Kolding-borgmester Jørn Pedersen ser gerne, at mode og design bliver en markant del af Kolding Kommunes brand.

Arkivfoto: Jacob Schultz

Flere borgere Kolding Kommune har fået flere indbyggere i 2014 – kommunen voksede med 700 indbyggere. I 2010 oplevede kommunen en tilbagegang på 450 borgere.

Borgmester Jørn Pedersen (V) mener, at det er afgørende, at Kolding er blevet en uddannelsesby. Derudover er priserne på kommunale grunde sat ned. I dag kan man finde byggegrunde fra 300.000 kroner i kommunen, og det var umuligt for få år siden. Endelig har man fra kommunens side bevidst arbejdet på at få flere lejeboliger.

– Vi kunne konstatere, at mange af tilflytterne var singler – faktisk hele 80 procent – og de begynder jo ikke med at købe familiebolig. Derfor har det betydet noget, at vi har arbejdet på at få flere lejeboliger, siger han.

Modevirksomheder Kolding har i de senere år tiltrukket en række modefirmaer som Nümph, Pieszak, Panuu, Black Lilly, Gabba, Cashott, HB Textil, Fipotex, Bianco, Trademark Textiles, Mosh Mos og Black Swan.

Af Anette Jorsal tema@jv.dk

frem, at Kolding skal have sin egen modeuge. Og hvorfor ikke? En modeuge i Kolding, hvor designere og modevirksomheder får lov at vise, hvad de kan, og samtidig gøre Kolding kendt som design- og modecentrum, lyder i hvert fald spændende.

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

REDAKTION: Per Guldberg Klausen FORSIDEFOTO: Chresten Bergh ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

BUSINESS-SYD

KOLDING

3

Trekantområdet er Danmarks største industriområde Business Kolding vil tilbyde produktionsvirksomheder hjælp til at optimere produktionen – blandt andet gennem design.

K

olding har tradition for at være produktionsland, og der er stadig mange industrivirksomheder i området.

Dermed giver Kolding Kommune et væsentligt bidrag til, at Trekantområdet er det område i Danmark, der har den største industriproduktion. Det er så stort, at det er større end Aarhus og København tilsammen.

Erhvervsorganisationen Business Kolding er på vej med en række initiativer for, at det fortsat kan være sådan. Business Kolding vil i tæt samarbejde med erhvervsorganisationerne i de fem andre kommuner i Trekantområdet tilbyde produktionsvirksomhederne i Kolding Kommune hjælp til at optimere produktionen, så den stadig kan blive i landet og meget gerne vokse.

Det skal blandt andet ske ved at koble design op på innovationen i virksomhederne.

– Det er vigtigt at få kommunikeret ud, at design ikke kun er formgiv-

ning, men også en metodik til at udvikle forretningen. Det er en bestemt metodik til at koble det, som virksomheden gør, med kundernes behov, siger administrerende direktør Tommy Langhoff, erhvervschef i Kolding Kommune.

Flere krav til virksomheder – Ofte, når man skal udvikle et produkt, spørger man kunderne, hvad de har behov for, men de seneste ti år har vist, at det er ret ineffektivt, for kunderne ved reelt ikke, hvad de har brug for. Design er en metodik, hvor man inddrager kunderne på en anden måde i udviklingsprocessen og tester tingene undervejs. Verden løber så stærkt i dag, at vi ikke kan sidde og vente på fokusgruppernes meninger.

I stedet inddrager man kunderne løbende ved at teste produkt og andre tiltag og så gå tilbage igen og arbejde videre med udviklingen.

Og der er ifølge erhvervschefen flere grunde til, at det er nødvendigt

Iværksættere og design vejer tungt i ny strategi

Tommy Langhoff, 43 år, begyndte som administrerende direktør for Business Kolding 1. juni 2014. Han er uddannet officer i hæren og har taget en hd i afsætning. Han har haft lederstillinger i en række virksomheder og kom til Kolding fra en direktørstilling i EffiMat Storage Technology A/S i Odense, som han i sin tid var med til at stifte. Han bor i Ørum ved Hedensted og er far til syv i alderen Arkivfoto: André Thorup tre til 18 år. for produktionsvirksomhederne at arbejde med innovation. Mange produktionsvirksomheder er underleverandører, og det er typisk små og mellemstore virksomheder, som er hurtige til at omstille sig efter kundens behov.

– Nu er det ikke længere nok. Hvis man leverer til eksempelvis en tysk

Søndergade 18, 1 - 6580 Vamdrup - tlf. 75 58 25 35 www.beringhus.dk

Michael Them

Mads Lindkær

Business Kolding er på trapperne med en ny erhvervsstrategi i Kolding Kommune – en strategi, som er udarbejdet i tæt samarbejde med de relevante forvaltninger i kommunen. De to tungeste temaer er iværksætteri samt innovation og design.

Kolding Kommune har flere tiltag for iværksættere. House of Innovation, House of Design og snart også et iværksætterhus i det gamle pakhus på havnen. Men de nye tiltag i strategien begynder længe før, at nogen tænker på at oprette et CVR-nummer.

– Hvis vi skal have succes med iværksætteri, skal vi ud i folkeskolen for at give eleverne en positiv tilgang til iværksættertankegangen.

Og på ungdomsuddannelserne skal vi være med til at skabe miljøer, hvor de unge animeres til at skabe idéer, siger Tommy Langhoff, administrerende direktør for Business Kolding.

Der arbejdes med at tilbyde et modul til alle elever i 7.-9. klasse.

Lærere, forvaltning og erhvervsfolk er ved at udvikle et forløb samt materiale om, hvad det vil sige at etablere egen virksomhed, og materialet skulle gerne være tilgængeligt til skoleåret 2015-2016.

bilproducent, kræver den tyske producent, at underleverandøren i dag selv kommer med nye idéer og produkter. Det kræver en stor omstilling af virksomheder med måske 20-30 ansatte, at de selv skal være udfarende med nye tiltag, og derfor satser vi på at arbejde meget med innovation i forhold til industrivirksomheder, siger Tommy Langhoff.

Af Anette Jorsal tema@jvdk

Anne Kock

Tillid, tryghed og faglig stolthed

Der er i dag to fuldtidsansatte kokke plus det løse.

Dertil kommer en ekstern konsulent, som er med til at udvikle nye retter.

Hun ville have et meningsgivende arbejdsliv

F

or halvandet år siden forlod Annette Møller Therkelsen det vikarbureau, som hun havde været medejer af i 12 år. Nu ville hun have sit helt eget.

– Jeg ville finde ud af, hvad der for mig er et meningsgivende arbejdsliv, hvor passion, kompetencer og markedsværdi er forenet.

Hun vendte og drejede syv-otte idéer, og sammen med en mentor fik hun det barberet ned til to. Mentor blev udslagsgivende, for han sagde "Det er så tydeligt, at du brænder mest for det med mad".

– Jeg har bare ingen kompetencer inden for mad. Min force er, at jeg har fornemmelse for markedet og for, hvad folk gerne vil have, siger den 45-årige Annette Møller Therkelsen.

Hun er uddannet sygeplejerske, men det var en fejl, og i stedet blev hun franchisetager i en af de første 7-Eleven-butikker i Danmark – den på Gl. Kongevej i København. Omkring årtusindskiftet tog hun en hd i organisation, og hun var sammen med en kollega med til at etablere et vikar- og rekrutteringsbureau, Focus People.

Det blev stort med en omsætning på 65 millioner kroner om året, da hun

Annette Møller Therkelsen, der har etableret sin tredje virksomhed, er uddannet sygeplejerske, men har altid været iværksætter med fornemmelse for marked og forbrugerne. lækkert. Og så arbejder jeg med princippet "Lidt, men godt". Man behøver ikke at spise sig overmæt, og derfor har vi testet, hvor store portionerne skal være.

Hun er overbevist om, at der er et stigende behov for, at fortravlede forbrugere kan købe sig til nem og ordentlig mad, og noget tyder på, at hun har ret, for Nord Gourmet har allerede, inden der er gået et år, rundet en omsætning på en million kroner.

– Det passer godt til tiden. Vi vil se meget mere streetmad fremover.

Maden vil komme ud i gadebilledet, fordi folk er i bevægelse hele tiden, siger Annette Møller Therkelsen.

forlod det for halvandet år siden, efter at det var blevet tydeligt for de to ejere, at deres veje skulle skilles.

Ordentlig mad 1. marts sidste år åbnede Annette Møller Therkelsen dørene til sit nye firma, Nord Gourmet, som ligger i B-Youngs tidligere lokaler på Kokbjerg i den nordlige del af Kolding.

Hun ville gøre det let for alle at spise ordentlig mad.

– Alle skulle have adgang til det, og alle skulle hurtigt kunne afkode, hvad de fik. Og det skulle være ordentlig mad. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål, men jeg synes, at det handler om at bruge råvarer i sæsonen og at bruge lokale varer frem for globale, siger hun: – Det skal være usnobbet, men ordentligt, og det skal være æstetisk

Af Anette Jorsal tema@jv.ck

En foodtruck Nu er hun begyndt i Kolding, men hun ville oprindelig gå direkte til

Hamborg og ligge i forreste linje ved Alster-søen. Men efterhånden som hun fik sig arbejdet gennem analyserne, stod der et stort beløb til husleje og blinkede rødt.

Derfor blev det til etablering i hjembyen Kolding, og hendes første store opgave blev melodigrandprix.

Hun stillede op med sin foodtruck – en pølsevogn i nye klæder – for at sælge rugbrødstapas, men blev næsten skyllet væk af regn.

Bedre gik det med foodtrucken ved SMUK Festival i Skanderborg, hvor gæsterne vendte tilbage dag efter dag for at få rugbrødstapas, for som flere sagde: "Endelig kan vi få noget ordentlig fastfood". Denne sommer håber Anette Therkelsen at kunne stille sin foodtruck op på Roskilde Festival.

Store planer I løbet af de næste to-tre år håber Annette Møller Therkelsen at have fem foodtrucks. Hun satser på, at Nord Gourmet på et tidspunkt er landsdækkende, og hun vil også gerne ud over grænsen.

– Nu har vi en prototype i Kolding, og vi skal lære af den, inden vi ruller

BUSINESS-SYD

KOLDING

5

En leg at designe egen virksomhed

Nord Gourmet leverer nem, økologisk mad – blandt andet i form af rugbrødstapas, som er blevet meget populære.

Da Annette Møller Therkelsen skulle etablere sin tredje virksomhed, brugte hun et designværktøj for at udvikle sin idé til virkelighed.

A

den ud, siger Anette Therkelsen.

Hun har stadig beherskede kompetencer på mad-området, men det tager to kokke og en konsulent sig af.

Hun har til gengæld sans for at udvikle og se forbrugernes behov. Og så har hun mod.

– Jeg er ikke dygtigere end andre, men jeg har modet. Jeg tror, at det helt grundlæggende hænger sammen med selvværd. Hvad jeg gør, gør jeg godt nok, og når jeg tør sige sådan, tør jeg også være modig, siger hun.

Annette Møller Therkelsen etablerede Nord Gourmet 1. maj 2014, og hun har allerede rundet en omsætning på en million.

Fotos: John Randeris

Få produkter Nord Gourmet har kun få produkter: Madkassen – en kasse med hylder, hvor der ligger rugbrødstapas.

Fredagsboxen – består af 12 forskellige små tapas i en pose, som man kan hente efter arbejde.

H.EAT – introduceret 19. januar og består af råvarer, som er skåret og snittet, og som man bare skal smide på panden og i gryden.

Den såkaldte foodtruck, hvorfra der sælges rugbrødstapas.

Derudover leverer Nord Gourmet anretninger til virksomheder og uddannelsessteder – for eksempel store planker med nordisk tapas eller morgenmadstapas.

Kunderne bestiller mad via sms og betaler med mobile pay.

nnette Møller Therkelsen har to gange tidligere etableret virksomhed, og hun syntes hver gang, at det var dødkedeligt at sidde og kigge på forretningsplaner og svare på, hvad omsætningen skulle være om fem år.

– Jeg ved godt, at man skal igennem det, men det er ikke det mest motiverende, når man brænder for en masse idéer, sukker Annette Møller Therkelsen.

Hun var derfor meget motiveret for at prøve en anden metode, og her blev strategisk design som værktøj løsningen – og faktisk mere end det: Det blev en leg at udvikle den nye virksomhed.

Annette Møller Therkelsen besluttede sig i sommeren 2013 for at gå efter den idé, som hun brændte for: At gøre det let for alle at spise ordentlig mad. I foråret 2014 etablerede hun sit eget firma, Nord Gourmet.

Men inden hun kom så vidt, havde hun deltaget i et kursus hos Design2innovate, hvor hun lærte at bruge design som et strategisk værktøj til at finde frem til forretningsmodellen. Det handler om metoder til at analysere og beslutte – om at designe eksempelvis produktprofil, serviceniveau og arbejdsgange i virksomheden.

– Du har hele tiden fokus på, hvad forbrugeren har behov for, og du går

Design2innovate Design2innovate er et projekt under Designskolen Kolding og Syddansk Universitet, som skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark med at udvikle forretningen og skabe vækst ved at bruge design som et redskab i selve processen. Designværktøjet skal blandt andet fremme innovation, forstå og inddrage brugere og sikre bæredygtighed i produktionen.

KILDE: SDU

flere gange ud og researcher, interviewer og laver observationer, som du analyserer for derefter at beslutte, fortæller Annette Møller Therkelsen: – Det var en stor leg for mig. Jeg legede mig gennem udvikling og beslutninger.

Inspiration til madkasse Annette Møller Therkelsen fik et helt konkret resultat med fra kurset: Inspiration til den madkasse i pap, som Nord Gourmet leverer små rugbrødstapas i. Seks styk tapas i rugbrød med økologisk pålæg serveret i et tårn, hvor man skal spise sig ned gennem tårnets fire tapas, som slutter med et stykke med ost.

– At bruge designværktøjerne i udviklingsprocessen fungerede totalt for mig, for jeg havde brug for noget nyt, og jeg elsker at lege, siger Annette Møller Therkelsen.

3. december sidste år modtog hun prisen for Best Business Case Award på konferencen Design meets Business arrangeret af Design2Innovate.

Annette Møller Therkelsen var rimelig overvældet, for hendes virksomhed var i konkurrence med store spillere som Odense Kommune og Louis Poulsen.

www.prebenjohansen.dk CVR: 85501119

t Renovering t Energi-vejledning t Døre og vinduer Vi anbefaler: KPK Døre & Vinduer - et bredt sortiment i vinduer, terrassedøre, hæve/skydedøre samt facadedøre Ventilationsvinduet.dk - verdens første intelligente »Plus energivindue«

v/ Hans Agerholm Hansen

Blæsbjergvej 24 · 7323 Give Telefon 40 55 24 29 · mail@haervejen.dk · www.haervejen.dk

Preben Johansen A/S Industrivej 12 · 6070 Christiansfeld 7456 2933 · preben@pj-aps.dk Murer · Tømrer · Snedker Entreprenør · Anlægsgartner Kloak-inspektion · Aut. Kloakmester Ejendomsservice

6 KOLDING BUSINESS-SYD

Professor stod bag oprydning hos Tresu Da tingene gik rigtigt stærkt hos Tresu i Sdr. Bjert, og man havde planer om udvidelse, fik man en professor til at kigge på arbejdsgangene. Og han fandt ud af, at en grundig oprydning kunne gøre meget godt – og var dermed med til at ruste virksomheden til den krise, der hurtigt fulgte.

I

2007 kørte hjulene for fuld kraft over det meste af verden, og det gik også stærkt hos Tresu i Sdr. Bjert – rigtigt stærkt. Der blev arbejdet dag og nat, og 200 medarbejdere havde flere end 34.000 overarbejdstimer i virksomheden, som fremstiller avancerede trykmaskiner til hele verden.

Ledelsen havde et ønske om at bygge ud for at få plads til den voksende produktion og hyrede en professor som konsulent. Han skulle analysere arbejdsgangene, fra en ordre kom ind, til den gik ud til kunden som færdigt produkt.

Professorens melding var temmelig klar – nærmest provokerende: Ryd op!

Der var varer i arbejde overalt, og hans konklusion var, at Tresu var meget lidt styrbar. Han mente faktisk, at der kunne køres næsten lige så meget gennem produktionen i de eksisterende bygninger, hvis blot der blev ryddet op i processen.

Udvidelsesplanen røg i skuffen, og oprydningen gik i gang.

Tresu A/S Fremstiller fleksible og skræddersyede flexotrykmaskiner og udstyr til den grafiske branche og til emballageindustrien og dermed til trykning af så forskellige produkter som eksempelvis Tetra Pak-emballage, skrabelodder og bløde tekstiler som bleer og hygiejnebind.

Der er store forventninger til vækst i 2015 – dels fordi markedet for flexotryk med dets miljømæssige fordele vokser, dels fordi Tresu også fremstiller maskiner til den digitale trykindustri – i første omgang til coating af digitalt trykt emballage til eksempelvis medicin og kosmetik.

Omsætning 2013-2014 var 395 millioner kroner. Resultatet før skat i samme periode var 25 millioner – en forbedring på 20 millioner i forhold til året før.

Der er 255 medarbejdere.

Kapitalfonden Erhvervsinvest II ejer aktiemajoriteten i Tresu, mens direktørerne Søren Maarssø og Erik Gaj Nielsen hver har en mindre ejerandel.

Det var lidt et tilfælde, at Tresu blev gjort opmærksom på Jan Stentoft, der er professoren i supply chain ved Syddansk Foto: Jonas Ahlstrøm Universitet – men det gav bonus. ventetid, hvor var der overproduktion, og hvor var der overbearbejdning?

Der blev lagt en plan på den korte og den lange bane.

– Vi opførte os som en global virksomhed, men lignede måske mere en lille håndværksvirksomhed med en række subkulturer og uskrevne procedurer. Vi var meget afhængige af dygtige medarbejdere, som havde meget af det skrevet mellem ørerne, fortæller Søren Maarssø.

Tresu satte fokus på planlægningen.

– Vi havde gang i mange ordrer, men fik nu fokus på at producere en ad gangen og gøre den færdig. Vi

Af Anette Jorsal tema@jv.dk

kiggede på, hvor lang tid en ordre var i gang, ved at sammensætte nogle tværfaglige team, der skulle se på, hvor problemerne var. Det kunne være, at noget, der var smart i den ene afdeling, ikke var smart i den anden afdeling, og det betød, at vi skulle udfordre nogle af de subkulturer, der var på fabrikken, fortæller Søren Maarssø.

Der blev standardiseret, ryddet op, sorteret og sat i system, og Tresu gjorde én overordnet erfaring: at analyse og definering af ny praksis kun fylder ti procent, mens de resterende 90 procent går med arbejdet med medarbejderne – primært uddannelse og holdningsbearbejdning.

Optimering gav resultater

Professor i produktionen Det var lidt et tilfælde, at firmaet via en medarbejder blev gjort opmærksom på professoren i supply chain ved Syddansk Universitet, Jan Stentoft, som også leverer konsulentydelser til virksomheder.

Han havde en anden måde end andre at gå til opgaven på, fordi han både har reference til andre virksomheder og en stor teoretisk viden om, hvordan man kan få tingene til at køre.

– Vi troede, at vi skulle gennem et langt forløb, men det gik næsten lige så hurtigt som speeddating. Han gennemførte interview med 44 medarbejdere og lagde en analyse i løbet af ti dage, fortæller Søren Maarssø, direktør for Tresu.

Jan Stentoft analyserede processen ved blandt andet at se på planlægning, organisation og intern logistik.

Hvor var der spildtid, hvor var der

– Man skal bruge megen tid på at forklare, hvad man gør og hvorfor, siger Søren Maarssø og fortæller om en proces, som lignede en popcornproduktion: Når man fortæller om planerne, vil der være nogle, som straks hopper ud ad gryden og siger "Nej, hvor spændende". De fleste hopper bare med, og så er der nogle, der er brændt fast. Dem kan man nemt bruge meget energi på, men det er spild af tid. Man kan ikke få alle med.

– Professoren fik hurtigt kig på nogen, som han ikke mente kunne være med til forandringerne, og jeg var dybt uenig – men han fik ret.

– Der var både frustrationer, kritik og konflikter. Men det er vigtigt, at ledelsen viser mod til at prøve noget nyt og samtidig er åben over for nye idéer, ligesom man skal dræbe de idéer, som ikke er så smarte.

Efter en grundig oprydning med hjælp fra en professor ved Syddansk Universitet fik Tresu bedre plads til sin produktion.

Dermed var direktør Søren Maarssø og den øvrige ledelse klædt godt på til at tackle krisen, da den kom. Foto: Jacob Schultz

Optimeringen af produktionen gav både hurtige og langsigtede resultater. Der er kommet et betydeligt plus på bundlinjen, og samtidig betød processen, at Tresu var klædt godt på, da krisen slog til i 2008.

– Vi havde simpelt hen de styringsværktøjer, der var nødvendige, da krisen kom. Vi havde styr på vores lager og på varer i produktion, og vi havde fokus på planlægning. Vi kunne lynhurtigt reducere lageret og dermed styrke vores kassekredit, og vi kunne producere efter ordre. Der blev også reduceret i mandskabet, men flere af dem er allerede kommet retur, siger direktøren.

Og professoren? Han kommer stadig i huset. Han har været tilbage for at lave et par andre analyser og planer, og han følger løbende, hvordan det står til i virksomheden. I øvrigt har han sammen med servicechef og projektleder Peder Larsen, Tresu, skrevet en artikel til en af Børsen Forums ledelsesbøger om produktionsoptimeringen hos Tresu – med fokus på holdningsbearbejdning.

Fotos: Henri Rix og Mikkel Barker

)../6!4)6 s %.%2')2)'4)' 42!.30/24 -),*Œ#%24)&)#%2%4

Kolding Havn fokuserer som

pü grøn transport og grønne produkter. Havnens ideelle placering i bunden af Kolding Fjord med kun 3 km til motorvejen betyder stor aktivitet af de mange produkter, som anvendes i landbruget i Syd- og Sønderjylland.

glĂŚde af den stigende vĂŚkst

ing Havn i fremtiden kan spille en rolle i grøn transport via skib/bane eller bane/bil fra Ă˜stersøen til Danmark eller Centraleuropa.

Kolding Havn er kendetegnet

serviceniveau 24 timer i døgnet

og for løbende at udvikle nye produkter i samarbejde med vores kunder.

for gods og skibe, men i sĂŚrde

$

Det bliver let at fĂĽ adgang for Kolding Havn sĂŚtter i efterĂĽret brugerne, uanset de bruger

brobizz, som kendes fra Store !

bĂŚlt, adgangskort eller kode. sĂĽledes det i fremtiden kun er personer med lovligt ĂŚrinde,

$ #

information. "

#

Kolding Havn ¡ Havnekontoret ¡ Jens Holms Vej 1 ¡ 6000 Kolding ¡ Tel. 75 50 20 66 ¡ www.koldinghavn.dk

8 KOLDING BUSINESS-SYD 75 procent af kollektionerne bliver fremstillet i Tyrkiet og 25 procent i Fjernøsten og Portugal. Jeans udgør 75 procent af omsætningen, og der fremstilles årligt fire kollektioner.

Fotos: Chresten Bergh

Kim Hyldahl og designer Anne Mette Bjerre Hansen gennemgår varer, som indgår i efterårskollektionen 2015, der netop er præsenteret for kunder fra 13 lande.

Kim Hyldahl valgte at kalde sit firma Mos Mosh, fordi det nok var det tætteste, han kunne komme på supermodellen Kate Moss. Hun passer også lige ind i firmaets tøjstil: Den ene dag ligner hun en festivalpige, den næste dag ligner hun en million – egentlig bare ved at dresse det samme tøj op og ned.

Det er ikke noget ni til fem-job at eje sit eget modefirma og selv være designer af alle jeans. Det er både en passion og en livsstil – og det kræver en forstående familie, siger Kim Hyldahl, der i 2014 modtog Nordeas initiativpris.

BUSINESS-SYD

KOLDING

Succes med at give kvinder en god numse Mos Mosh er historien om et modefirma, som har skabt en omsætning på 75 millioner kroner og sælger jeans i snart 13 lande.

Men vækst er ikke altafgørende.

U

dsigten var som altid god, da 25 sælgere og agenter fra 11 lande først i januar mødte op i hovedsædet for modefirmaet Mos Mosh ved Slotssøen med udsigt til Koldinghus. De fremmødte blev dog lidt forundrede, da de skulle ud at gå. Undren blev vendt til begejstring, da de stod i kirkesalen på Koldinghus og skulle se efterårskollektionen 2015 fra Mos Mosh.

Men først skulle direktøren for Mos Mosh, Kim Hyldahl, lige byde velkommen, og han indledte med at sige, at han var glad for at være tilbage i de smukke omgivelser. I november blev han nemlig gift med sin kæreste i de historiske rammer.

Så var stemningen ligesom lagt: Godt humør og uhøjtidelighed – ligesom Kim Hyldahl selv.

Manden bag Mos Mosh Kim Hyldahl, 50 år, opvokset ved Esbjerg, i lære som tøjekspedient i Esbjerg, ansat som indkøber hos Jack&Jones og siden som herretøjsdesigner med til at etablere mærket Selected for Bestseller.

Etablerede sammen med sin daværende kone modefirmaet Pieszak i Kolding.

I 2010 etablerede han selv virksomheden Mos Mosh med jeans. Nu omfatter kollektionen også toppe.

Kim Hyldahl designer stadig selv jeans, men har ansat en designer, som tegner den øvrige kollektion.

Mos Mosh sælges i cirka 1000 butikker i ind- og udland – heraf 300 i Tyskland og godt 100 i Holland.

Designer og ejer Han har da også god grund til at være i godt humør: Ud over at være nygift er han designer i sit eget firma Mos Mosh, som har oplevet en raketvækst siden etableringen i 2010. Mos Mosh rundede i 2014 en omsætning på 75 millioner kroner, og væksten var på cirka 25 procent. I 2014 blev der ansat seks nye medarbejdere, og nu er der 15 ansatte. Tøjet sælges i 11 lande, og i efteråret kommer Frankrig og Israel med på eksportkortet.

Det kan lyde kækt, når Kim Hyldahl siger, at væksten i sig selv ikke er afgørende, og han vil hele tiden understrege, at det gælder om at være ydmyg. Han er ikke vestjyde for ingenting.

– Jeg er selvfølgelig helt overvældet over, hvordan det er gået, og vækst er ilt til blodet, men den er ikke altafgørende. Det er vigtigere, at vi har hjertet med, og at vi kan stå inde for vores produkter. Den største risiko

Kun få leverandører Mos Mosh får alle sine jeans syet og vasket i Tyrkiet. Toppe og overtøj fremstilles i Fjernøsten.

– Det er vigtigt, at vi er fleksible og hurtige, og det gør altså en forskel, om varerne skal 35 dage med skib fra Fjernøsten eller femseks dage fra Tyrkiet, siger Kim Hyldahl.

Han har valgt at arbejde sammen med få leverandører – eller samarbejdspartnere, som han vælger at kalde dem. De fleste har været med fra dag ét, og det er leverandører, som han har gode relationer til, hvilket har mindsket nervøsitet ved at vokse så voldsomt.

er, at vi ikke kan følge med, og at kvaliteten ikke er på det niveau, som vi vil have. Vækst kan også dræbe én og skal hele tiden finansieres, siger Kim Hyldahl.

Han har flere svar på, hvorfor han med et nyt firma kan skabe en sådan vækst i løbet af få år i et presset marked.

– Min tilgang til designprocessen er ret uhøjtidelig, og jeg er meget fokuseret på at skabe værdi, og med det mener jeg det købmandsmæssige.

Jeg er meget obs på, at både detailledet og forbrugeren får noget ud af det, siger Kim Hyldahl.

Kvinder, jeans og bagdele Med erfaring fra modebranchen ville han begynde for sig selv i 2010 trods finanskrisen.

– Jeg tror mere på mine egne fornemmelser end på rapporter, siger han med et smil.

Han havde i mange år været herretøjsdesigner, men nu ville han lave jeans med god pasform og smarte detaljer til kvinder. Og det med pasform er meget vigtigt: Når kvinder prøver et par jeans, kigger de allerførst på, om "jeg får en god numse i de her bukser". Pasformen er altafgørende for succes hos kunden.

– Vores jeans er lidt højere i taljen end andre, og de skal sidde godt, uanset om du har født tre børn eller er nået over de 50, siger Kim Hyldahl.

Kvinder i 11 landet i Europa har taget bukserne med navne som Duffy, Nelly, Naomi og Sienna til sig.

Kim Hyldahl er egentlig mest stolt af, at han er begyndt fra bunden.

– Mos Mosh er en lille, uafhængig virksomhed, som er etableret fra scratch, siger eneejeren.

Og han har prøvet det før – det var ham, der etablerede mærket Selected hos Bestseller.

Af Anette Jorsal tema@jv.dk

9

10 KOLDING BUSINESS-SYD

Direktør Peter Hulweg Christiansen i butikken med viskestykker linet op i baggrunden, mens den senest modtagne pris, Customer Centric-prisen fra 2014, står i forgrunden. Georg Jensen Damask vandt en forbrugerpris Fotos: Chresten Bergh for Danmarks bedste kundeservice foran så store spillere som SAS og Danske Bank.

Damask fandt den rette tråd lige før lukketid Georg Jensen Damask er historien om, hvordan røde tal og en gammeldags organisation kan vendes til en moderne virksomhed med masser af vækst.

D

er er enkelte virksomheder, som bare altid har været der – som for eksempel Georg Jensen Damask i Kolding: Kendt for nærmest uopslidelige tekstiler. Det kan man vel godt konstatere uden at blive beskyldt for gratis reklame.

– Ja, det er ren Volvo Amazon, smiler direktør Peter Hulweg Christiansen.

Hvis man går ned i virksomhedens kælder, bliver det nærmest Det Kgl. Bibliotek, som gemmer et eksemplar af alle udgivne bøger i Danmark.

Under Georg Jensen Damask ligger der et eksemplar af hver enkelt tekstil, som virksomheden har fremstillet siden 1800-tallet. Og syerskerne hos Damask får stadig duge ind – også de helt gamle fra 1800- tallet – hvor små huller skal lappes.

Af med kitlerne Men lige efter årtusindskiftet var der så store huller i økonomien, at Georg Jensen Damask var lukningstruet. I 2002 var virksomheden reelt teknisk konkurs, og der skulle ske noget, hvis

Georg Jensen Damask er en af Danmarks ældste virksomheder.

Den blev etableret i 1756 i Vonsild, men rødderne går tilbage til 1400-tallet.

den skulle overleve. Gælden var næsten lige så stor som omsætningen.

Der var masser at tage fat på – både muligheder og udfordringer – for den nye ledelse i skikkelse af direktør Peter Hulweg Christiansen, der blev ansat i 2002 og havde en fortid med lederstillinger i elektronikbranchen.

Det var lige fra at tage kitlerne af personalet og flytte rundt på folks puder i kantinen til at afskedige alle væverne for at outsource selve væveriet til primært Tjekkiet og til Kina, Indien og Thailand.

– Timelønnede blandede sig ikke med funktionærer, folk var De's og gik i kitler. De ansatte havde faste pladser i kantinen, og det gav en værre ballade, da jeg personligt gik rundt og flyttede på folks puder på stolene for at bryde det fastlåste system, fortæller Peter Hulweg Christiansen: – Virksomheden slog på, at det var en international virksomhed, men der var kun nogle stykker, der kunne tale engelsk, fortæller direktøren.

Produktet var der ikke noget i vejen med, men målgruppen var 50+ og

BUSINESS-SYD

Tekstilerne bliver vævet og syet i udlandet, men der er stadig tre syersker tilbage i Kolding. De syer blandt andet duge i specialmål.

11

Georg Jensen Damask har involveret sig i et projekt i Indien, hvor man får håndvævet viskestykker. En håndvæver kan væve tre viskestykker om dagen.

meget bred. Det var derfor målet at få fat i målgruppen fra 35+.

– Vores målgruppe rækker fra den traditionelle bedstemor, der gerne vil dække op med juledugen, til den moderne kvinde, som elsker at sove i vores sengetøj af langfibret bomuld – og til dronningen, som både står for det romantiske og traditioner. Det er en stor udfordring at ramme så bred en vifte, når man skal kommunikere.

Det er stille og roligt ved at lykkes.

Vores produkter skal være up to date på farve og mønster, når de lanceres, men over tid skal de blive til klassikere, og det er ikke nødvendigvis let.

For hvem ved, hvad der bliver en klassiker? siger Peter Hulweg Christiansen.

I dag er produktporteføljen udvidet og spænder fra duge til viskestykker, sengetøj, håndklæder, lampeskærme med mere.

To Georg Jensen Der er Georg Jensen med tekstilerne, og der er Georg Jensen med smykkerne – altså to gange Georg Jensen helt i toppen dansk design. Det er der nok nogle, der ved, men ikke alle, og i alle tilfælde er de i hovedsædet hos Georg Jensen Damask udmærket klar over forvirringen ude blandt forbrugerne.

Damaskvæveriet blev etableret i 1756 på en gård i Vonsild lige syd for Kolding, men væveriets rødder kan føres tilbage til 1400tallet. Det var Andreas Jensen, der i 1700tallet etablerede væveriet i Vonsild, og virksomheden gik i arv – først til sønnen Jens Andreas Jensen. Hans sønner blev oplært som vævere, og en af dem, Henrik Georg Jensen, flyttede virksomheden til Kolding i 1911.

Bent Georg Jensen var den sidste ejer fra Georg Jensen-familien. Han døde sidste år i en alder af 90 år.

I 2000 købte familien Hviid, Kolding, virksomheden.

Vækst på 37 procent Det tog to år at gennemføre den omfattende turnaround, og siden 2004 har der været vækst i firmaet. De seneste tre år har Georg Jensen Damask oplevet en vækst på 37 procent, og den nye strategi for 20142017 lægger op til en vækst på 45 procent fordelt over de tre år.

Væksten skal primært hentes i Europa, men virksomheden er også ved at etablere et brohoved til Asien – nærmere bestemt Malaysia.

I det seneste regnskabsår20132014 blev der solgt 520.000 stykker tekstil, og resultatet var 7,4 millioner kroner før skat.

Tekstilerne sælges gennem fem salgskanaler shop-in-shop, almindelige butikker, B2B, gennem aftaler med andre mærker – som Dux – og endelig på nettet, og der er vækst på alle kanaler – mest på websalget, som nu udgør ti procent af salget.

Der er 65 ansatte – heraf 25 i hovedsædet. Dertil kommer 50 mennesker, som fremstiller produkterne i primært Tjekkiet og derudover i Indien, Kina og Thailand.

Men pladsen hjemme på Dieselvej i Kolding er ved at være for trang, og Georg Jensen Damask forbereder sig på en udvidelse på cirka 2000 kvadratmeter på de fire tønder land, som virksomheden ligger på.

Brohoved til Asien Georg Jensen Damask i Kolding er i gang med at etablere et joint venture – Georg Jensen Damask Asien – med leverandøren i Thailand og Sven Philip Sørensen i England som sleeping partner.

Georg Jensen Damask har været forsigtige med at rykke ind i Kina, fordi det er svært, og man har set andre brænde fingrene.

Men nu skal et brohoved i Asien sørge for, at Damask-produkterne kommer ud på asiatiske markeder som Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand, Laos og Myanmar.

Tekstilerne sælges under brandet Pasaya og produceres hos leverandøren i Thailand.

Ti nye medarbejdere skal i 2015 fokusere på markederne Malaysia og Singapore.

Målet er, at Pasaya-produkter i løbet af 12 måneder ligger i 270 butikker på de to markeder.

Efter tre år hos Damask var der også flere i hans netværk, som spurgte, om han ikke snart skulle videre.

– Jeg blev i løbet af de første tre år suget ind i det her univers, hvor værdierne harmonerer gevaldig godt med mine egne værdier og mit livssyn. Det er værdier om kvalitet og historik, og i det her tekstilunivers er det kun fantasien, der sætter grænser. Det er kun et spørgsmål om, om organisationen kan følge med, siger direktøren.

Faren for at blive selvfed Kunsten bliver nu at holde fast i væksten.

– Efter ti år, da det er gået godt, skal man passe ikke at blive selvfed. Derfor bruger vi mange ressourcer på hele tiden at trække folk ind, som skal se på os udefra, siger Peter Hulweg Christiansen.

Han er selv blevet hængende i firmaet i 12 år. Tidligere var han tre-fire år i elektronikvirksomheder, hvor han gennemførte en turnaround.

KOLDING

Ved hovedsædet i Kolding er der en stor butik med showroom, og den trækker en omsætning på ti millioner kroner om året. Georg Jensen Damask Har selv ti butikker. Virksomheden har 14 eksterne designere med tøjdesigner Susanne Rützou som den senest ankomne. Hun har designet sengetøj.

Af Anette Jorsal tema@jv.dk

12 KOLDING BUSINESS-SYD

Ny skanner skal hjælpe læger til at behandle sår

BUSINESS-SYD

KOLDING

13

I dag er Teccluster sammen med Odense Universitetshospital ved at udvikle en scanner, der kan måle sår i tre dimensioner, fortæller Per Lynnerup.

Fotos: Ulrik Pedersen

En 3D-scanner til sår kunne spare sundhedsvæsnet mange penge, og den vil også forbedre behandlingen af blandt andre patienter med sukkersyge, mener den administrerende direktør for virksomheden Teccluster, Per Lynnerup.

nerup erkender i dag, at han havde en anelse om, at der var et potentiale i markedet.

– Vi er en ingeniørvirksomhed med eget værksted, så ud over at konstruere avanceret maskineri er vi i stand til at fremstille dem selv. Men i dag er vores kerneforretning at deltage i store projekter i Sydamerika, Kina og Europa, siger Per Lynnerup.

3D-teknologi

Ingeniørvirksomheden Teccluster i Kolding er i færd med at udvikle en 3D-scanner til at måle sår på patienter.

Den vil kunne spare sundhedsvæsnet mange penge og vil også forbedre behandlingen af blandt andre patienter med sukkersyge, mener administrerende direktør.

E

t tilfældigt møde mellem to forfrosne fædre på en havn blev afgørende.

Per Lynnerup var ude for at heppe på sin søn, der sejlede kapsejlads, og han faldt i snak med en af de andre forældre, der også var ude for at følge sin søn på havet. Under samtalen nævnte faderen – en overlæge – sit problem med nøjagtigt at kunne måle sår.

Af Peder Bjerge tema@jv.dk

– Han var irriteret over, at der ikke fandtes udstyr til det. Og den vinterdag, da vi stod og halvfrøs på en havn, kom jeg så lidt frejdigt til at sige, at det kunne vi da bare lave til ham, griner Per Lynnerup.

Og det var ikke tomme ord, for hans virksomhed, Teccluster i Kolding, har i mange år arbejdet med materialer i 3D-modeller. Så godt nok faldt ordene spontant, men Per Lyn-

Som eksempel nævner han blandt andet arbejdet med at opstille en containerfabrik i Kina for AP Møller – Mærsk og produktionen af verdens største passagerfly, Airbus A380.

Umiddelbart kan de to projekter synes langt fra hinanden, men Per Lynnerup peger på, at i begge projekter arbejder man med at forme materialer som stål og plast.

– Ved siden af den type designudviklingsopgaver er vi også Danmarks største leverandør af 3D-printere.

Faktisk har vi som virksomhed altid arbejdet med 3D-scanning, siger han.

Og netop viden inden for 3D-teknologi er afgørende for virksomhedens ambitioner om at udvikle produkter til sundhedsvæsnet.

I dag er Teccluster sammen med Odense Universitetshospital ved at udvikle en scanner, der kan opfylde de behov, som lægen på havnen skitserede for Per Lynnerup, og som på sigt kan udgøre en væsentlig del af Tecclusters omsætning.

– I Europa er der et markedspotentiale på 21 milliarder kroner om året – og vi bliver de første på markedet. Og selv om vi sikkert ikke bliver ved med at være de eneste, er vi ved at patentere vores scanner til sår. Vi tror på, at den vil være til stor fordel ikke bare for os i Teccluster, men også for Danmark med mange nye arbejdspladser, siger Per Lynnerup.

Førende i Region Syddanmark Han håber, at andre virksomheder i Kolding vil gå med i projektet med at investere i den prototype, som Teccluster allerede har udviklet.

– Lykkes det, kan Region Syddanmark blive et rigtigt stærkt område inden for telemedicin. Rent politisk taler man meget om telemedicin, men endnu har man ikke set instrumenter, der kan løse denne type opgaver, siger Per Lynnerup.

Ifølge Tecclusters direktør ligner scanneren en almindelig iPad, og den er designet til at være nem at an-

vende for sundhedspersonale, uanset om det er en hjemmesygeplejerske på sygebesøg eller en læge på et af de nye supersygehuse. Han mener, at scanneren kan være særligt interessant i forhold til det danske og de nordeuropæiske sundhedssystemer, hvor man arbejder på at indføre telemedicin.

– I fremtiden vil det være en vigtig del af strategien, at man kan håndtere patienternes behov hjemmefra.

Idéen er jo, at patienterne skal kunne være længst muligt i eget hjem. Her har vi en teknologi til at scanne sår i 3D. Sår er nemlig noget af det dyreste at håndtere i sygehusvæsenet, siger Per Lynnerup.

Han henviser til undersøgelser, der viser, at det offentlige sundhedsvæsen i Danmark kan spare op mod 400 millioner kroner om året alene på sår forårsaget af sukkersyge ved at behandle folk i hjemmet i stedet for på et hospital.

Fuld 3D-model Ifølge Per Lynnerup har man længe inden for sundhedsvæsnet manglet sikre målemetoder i forhold til sår, så man har klare data for, om patienten er i bedring eller det modsatte. Selvfølgelig kan en patient eller hjemmesygeplejerske hive mobiltelefonen frem for at tage et almindeligt billede af et sår, men det er ikke pålideligt nok til at anvende i behandlingen.

– Et fladt billede siger simpelt hen ikke nok om, hvorvidt der er behov for et besøg af en læge hjemme hos patienten, eller om denne skal ind på hospitalet, siger han.

Med den nye 3D-teknologi har man muligheden for at indsamle data for, hvordan et sår udvikler sig hen over tid.

– Teknologien kan også anvendes mange andre steder. Skal man foretage en brystoperation, kan man få dokumenteret det inden operationen, så man ikke behøver at bekymre sig om at kunne genskabe brystet bagefter. Man vil have en fuld 3D-model af brystet, som det så ud før operationen. Plastikkirurger kan have god brug for det, siger Per Lynnerup.

Men det får nu vente, indtil man i Teccluster har færdigudviklet scanneren til at behandle sår. En ting ad gangen, understreger Per Lynnerup, som er overbevist om, at den nye scanner vil være begyndelsen til et nyt stort forretningsområde for hans virksomhed.

14 KOLDING BUSINESS-SYD Janne Eskildsen og Sabine Boye Kass fandt for tre år siden en niche i modemarkedet og er nu på vej til udlandet med salg af eget tøjmærke.

D

en første gang, Sabine Boye Kass og Janne Eskildsen skulle trykke på knappen og bestille deres egen kollektion hos producenterne, var det med en bævende finger: Hvem skulle trykke på knappen og sende ordren?

Det var ganske enkelt grænseoverskridende for dem at købe varer hjem, før de havde solgt dem.

De havde sat deres sparepenge i projektet, og som Janne Eskildsen i dag kan sige med et stort smil: – Vi havde gamblet mand, børn, hus og kat!

Og så var det midt i en finanskrise, men som hun tilføjer: – Det er noget sjovere at gå i banken nu end i begyndelsen.

Hun og kompagnonen fandt nemlig et hul i en ellers hårdt presse modebranche – de fandt med hendes ord "bagdøren ind til folks stuer" ved at sælge tøj via homeshopping.

– Det var vores vej til succes, og det har vist sig at være en unik idé. Vi har ramt et hul, og vi var de første, siger Sabine Boye Kass.

De begyndte for tre år siden, og i 2014 havde de haft en vækst på 35-40 procent. De begyndte med 25 fritidssælgere i 2011, og i dag har de 50, og fra februar har de også ti fritidssælgere i Finland, når de træder ind på deres første eksportmarked.

Homeshopping til tiden De gik i gang med knapt ti års erfaring fra Bestseller og en næse for, hvor kunderne befinder sig i en moderne hverdag.

– Tanken om homeshopping appellerede til mig, for som karrieremenneske og mor til tre børn nåede jeg aldrig i butikkerne, før de lukkede.

Men ved et homeparty kunne jeg samle veninderne, hvis der bare var et ordentligt brand, og det manglede på markedet. Til gengæld var alle blevet vant til at købe tøj til børnene via homeshopping – Pomp de Lux har virkelig banet vejen for homeshopping. Og når man kan sælge tøj til børn på den måde, kan man også sælge til mødrene, siger Janne Eskildsen.

Derfor blev homeshopping vejen.

Sammen designer de kollektionerne, som består af omkring 40 stykker beklædning i minimalistisk stil, hvor alt passer sammen og kan dresses op og ned. Janne Eskildsen, der er designer, tegner, mens Sabine Boye Kass er indkøber, men i øvrigt har de begge alle kasketter på.

Firmaet blev døbt Black Swan, og tøjet sælges enten via fritidssælgere til homeparties eller på nettet. Sælgerne har de fortrinsvis fundet gennem annoncer på Facebook – de satte et bureau til at screene ansøgerne og holdt derefter introduktionsaftener for de udvalgte sælgere. Det er kvinder, der gerne vil sælge tøj ved siden af deres faste arbejde, men som ikke nødvendigvis er vant til at stå foran en flok for at sælge.

Derfor får de løbende salgscoaching, og to gange om året deltager de i Kick Off-samlinger hos Black Swan, hvor de blandt andet får at vide, at de skal være ærlige og være sig selv.

Hårdt arbejde Det har været en hård begyndelse, og uden "bedster" til at hjælpe på hjemmefronten var det ikke gået, men nu går det godt.

– Vi er vokset op med hårdt arbejde, og vi bliver ikke rystede af, at der dukker en udfordring op, siger Sabine Boye Kass og suppleres af Janne Eskildsen: – Vi har en høj stresstærskel.

De har fået ros for at være professionelle. De holder deadline, de har styr på tingene, og de er vant til at præsentere for sælgere. Og så er de velforberedte og klare i spyttet.

– Vi er heller ikke bange for at sige fra, når der er noget, vi ikke kan finde ud af. og så gå ud og søge hjælp, siger Sabine Boye Kass.

Ligesom de ønsker, at sælgerne skal være ærlige, er ærlighed en vigtig forudsætning for, at det kører godt mellem de to kompagnonger, som efterhånden er blevet veninder.

– Vi har det første skænderi til gode, siger Sabine Boye Kass, og de to kvinder slår – igen – en latter op.

Af Anette Jorsal tema@jv.dk

Janne Eskildsen og Sabine Boye Kass mødes klokken halv ni i hovedkontoret i Kolding.

De har aldrig arbejdet så meget i deres liv før, men der skal altid være plads til en high five.

Efter et par år med hårdt arbejde går det godt for Black Swan, og hver gang de får et klap på skulderen, sætter de bare barren højere op. Janne Eskildsen, til højre, og Sabine Boye Kass forventer at fordoble omsætningen i løbet af de næste tre år.

Fotos: Christer Holte

BUSINESS-SYD

KOLDING

15

Black Swan Janne Eskildsen, 42 år, og Sabine Boye Kass, 37 år, ejer halvdelen af Black Swan, mens investorgruppen Midtjysk Udviklings Selskab A/S ejer den anden halvdel.

De får deres kollektioner produceret gennem danske agenter i Kina, Indien og Portugal. De besøger selv tøjleverandørerne to gange om året.

De mødes midtvejs Janne Eskildsen, der er vokset op i Grindsted, bor i Ry, og Sabine Boye Kass bor i Esbjerg. Da de skulle etablere firma sammen, faldt valget på Kolding. Dels var det praktisk at mødes på midtvejen og lige ved et motorvejskryds i Kolding, dels betød det noget, at Kolding havde signaleret, at byen vil være en designby.

De håber også over tid at nyde godt af Designskolen Kolding.

Janne Eskildsen har tre børn på fem-ti år, og Sabine Boye Kass har haft arbejdende barsel, som hun siger, for hun har to børn på seks og et år.

De møder som regel halv ni, og ofte kører de hjem ved 15-tiden for at kunne hente børn. Om aftenen, når der er ro i lejren på den hjemlige front, mødes de igen på nettet og arbejder flere timer, og det gælder også i weekenden.

De fandt en bagdør ind i folks stuer

GOD KOSTPOLITIK er ogsü en god investering Sund og lÌkker mad giver ekstra energi til at løse dagens opgaver, og den positive stemning fra frokostbordet spreder gode vibrationer. Vi forvandler sunde, friske og ernÌringsrigtige rüvarer til store smagsoplevelser. Men det er ikke kun vores mad, der gør dig glad. Det gør vores priser ogsü. Se blot her, hvor lidt det koster at servere en lÌkker, daglig frokostmenu.

Er der sĂŚrlige ønsker (frugtordning, kage o.a.) til frokostordningen, skrĂŚddersyr vi naturligvis et sĂŚrligt tilbud til dig. Ă˜nsker du bemanding i kantinen, kan vi ogsĂĽ vĂŚre behjĂŚlpelig med det.

Kontakt os pĂĽ tlf. 75 50 44 95.

MENUFORSLAG 1 32 KR. pr. person eks. moms Hver dag serveres frokost med en lun ret eksempelvis:

32,fra

eks. moms

• BrÌndende kÌrlighed • Kylling grill diable • Indbagt unghanebryst • Pandekager med kødfyld

• Ribbensteg med rødkül • Æggekage med bacon • Biksemad med spejlÌg • Farsbrød

Tilbehør:

og dressing, hjemmebagt brød og smør ––––––––––––––––

MENUFORSLAG 2 40 KR. pr. person eks. moms Hver dag serveres frokost med en lun ret (som menuforslag 1) sammen med: To slags pülÌg eksempelvis: • Roastbeef • Spegepølse • Hamburgerryg • Rullepølse • Diverse stege • Kalkunpølse • Oksebryst • Sardel • Tunmousse

Tilbehør eksempelvis:

! "

Afhent dagens frokostret – pü Nordager 22 i Kolding (som menuforslag 1) fra 11.30-13 dagligt man-fre.

Pris 40 kr. pr. person inkl. moms.

Ved mere end 10 frokostretter er det en god idÊ at bestille pü tlf. 75 50 44 95 inden kl. 12.00 dagen før. Ved mere end 30 frokostretter kan du fü maden leveret.