24 SIDER OM ERHVERVSLIVET I VARDE KOMMUNE MÅNEDSMAGASINET
BUSINESS-SYD
29. marts 2015
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
r e g n i n s ø l e v i t k Effe
ejdet b r a d i t e n senest hov og lave e d m e n har gen dernes reelle be r e ingv t o e s k I r a n n e m t u n roduce efinere k mener salgs- og p d s g t a n i r d e e l Iso ureret m t er vejen frem, rup. Side 22-23 t k u r t s t mege i Vamd ger. De n n i e n s d e ø l h e de rigtig Eske hos virksom s chef Klav
Business-Syd udgives af Syddanske Medier / JydskeVestkysten
2
BUSINESS-SYD
INDHOLD
10-11 Tro ikke, du kan klare alt
A
t få foden under eget bord.
Region Danmark vil skabe nye vækstvirksomheder
3
Cepos: Chancen for succes er beskeden
4
Forårets grej til golfere
6
Advokaten om selvejende institutioner
8
At blive selvstændig. At
PTI er en virksomhed i vækst
10-11
starte for sig selv. For
Hele verdens spænding spiller ind på Sørens Mørchs hverdag
12-13
Fælles fodslag styrker regionens turisme
15-16
Slagteriet i Skærbæk er en god forretning
20-21
Kundernes behov i fokus hos Isolver
22-23
mange er det en gigantisk
drøm. Måske endda en uopnåelig drøm. Men sådan behøver det ikke være. Der
Af Per Guldberg Klausen pgk@jv.dk
Artikler
er masser af muligheder for at få hjælp, støtte og vejledning både indenfor regnskab, finansiering, drift og mange, mange andre emner, indenfor det at drive virksomhed. Allervigtigst, når man skal drive sin egen virksomhed, er det at have den gode idé. Kunne gå 100 procent ind for idé, produktion og salg. Er det først på plads – sammen med en gigantisk
Mange selvstændige tror, de kan klare alt selv. Det kan de ikke.
portion selvtillid, så er alt klar til dit forretningsmæssige indtog. Det kræver kroner, sved og hårdt arbejde – men når nu man arbejder for sig selv, gør det ikke så meget. Bare spørg en, der har prøvet! Desværre tror rigtig mange
udsprungne selvstændige, at de er verdensmestre til det hele; regnskab,
12-13
personaleledelse, marketing, salg og produktion. Den går ikke.... Lær af dine
20-21
begrænsninger at kende – og lad andre gøre det, de er gode til. Outsourcing er – selv for små selvstændige – et uhyre
BUSINESS-SYD
væsentligt ord. Kun på den måde får du
Syddanske Medier
timer nok i døgnet til at drive din
JydskeVestkysten www.jv.dk
virksomhed.
Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500
ANSV. REDAKTØR: Peter Orry REDAKTØR: Per Guldberg Klausen FORSIDEFOTO: Claus Thorsted ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718
BUSINESS-SYD
3
Syddansk Vækstforum og Region Syddanmark satser med millioner af regionale kroner og EU-midler i støtte, lån og direkte investeringer på at få skabt en klynge drevet af private vækstvirksomheder.
Region Syddanmark vil skabe
nye vækstvirksomheder V
irksomheden Warning System A/S fra Aabenraa har udviklet et system, der advarer bilister om, at der er en ambulance på vej i høj fart. Systemet udsender et signal, der overdøver bilisternes bilradioer, så de bliver opmærksomme. Det er både praktisk for ambulancerne og godt for trafiksikkerheden. I dag har den lille iværksættervirksomhed seks prototyper klar. Og systemet er blevet testet på ambulancer i Kolding. En præstation, der ikke havde været mulig uden hjælp fra Syddansk Vækstforum under Region Syddanmark, hvis man spørger Ole Mørk Lauritsen. – Hvis vi ikke havde fået tilsagnet om penge, ville vi ikke have været i stand til at frembringe de fungerende prototyper, siger den administrerende direktør for virksomheden. Han vil få dækket 60 procent af udgifterne til dette. Pengene kommer fra en pulje, der er beregnet til hjælpe virksomheder i Syddanmark med at skabe nye produkter og services i et samarbejde med det offentlige. Også kaldet Offentlig-Privat Innovationspulje, oftest forkortet til OPI-puljen. Warning Systems A/S forventer at kunne sælge det færdige system til ambulancetjenester i mange europæiske lande efter de gode resultater i det danske sundhedssystem.
En positiv spiral Virksomheden er blot en af flere, som Syddansk Vækstforum med forskellige former for bistand forsøger at udvikle til en klynge af virksomheder med fokus på velfærdsteknologi. Ideen med at skabe en klynge er at få en positiv spiral i gang, hvor virksomheder føder nye virksomheder og dermed skaber arbejdspladser og vækst. Det mest kendte eksempel på en klynge er Silicon Valley i Californien, der er hjemsted for virksomheder som Google, Apple og Facebook for nu at nævne de mest kendte. Og i Esbjerg er det lykkedes at få en klynge inden for offshore og energi, hvor nye virksomheder bliver til og andre firmaer kommer til. Og det giver vækst og arbejdspladser til gavn for kommunen og resten af Vestjylland. Ifølge formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V), skal klyngen af velfærdsvirksomheder i regionen både hjælpe det offentlige med at levere bedre og billigere service til de stadigt flere ældre og kronisk syge og samtidig skabe vækst og arbejdspladser. Problemet er, at det ikke er sådan bare lige at skabe en klynge som i Vestjylland og Californien. – Sandheden er, at der ikke er nogen, der rigtigt ved, hvorfor klynger udvikler sig og skaber en positiv spiral i et område, siger professor Mogens Dilling-Hansen, professor på Aarhus Universitets Institut for marketing og organisation. Og den liberale tænketank Cepos har – læs mere side 4 – peget på, at Region Syddanmark risikerer at spilde skatteydernes penge.
Hjælper hele vejen I regionen har man i samarbejde med Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet udviklet en metode til at vurdere erhvervseffekten af at deltage i projekter med
støtte fra EU's regional- og socialfonde. I Syddanmark viser tallene, at i perioden 2010-2012 blev der skabt lidt under 800 nye arbejdspladser i en række virksomheder, der i samme periode har øget deres omsætning med 3,7 milliarder kroner. Ifølge Dorthe Kusk, afdelingschef i Region Syddanmark, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det tager tid at løbe den type projekter i gang. Hun henviser som eksempel til vindmølleindustrien, det også tog tid at få op i omdrejninger. – Vi arbejder tillige med at støtte virksomhederne med at få udviklet nye produkter i et samarbejde med det offentlige. Det er jo det offentlige, som på sygehuse og andre steder, der har den afgørende viden på dette område. Vi skal have testet produkterne ude i klinikkerne på sygehusene og i andre institutioner, siger hun. Regionen sætter ind med flere tiltag. Et af disse er OPI-puljen, som blandt andet Warning Systems har fået støtte fra. Et andet værktøj i skuffen er en erhvervsdrivende kapitalfond Welfare Tech Invest med 120 millioner kroner beregnet til at sætte fut i unge syddanske virksomheders vækst gennem lån eller direkte investeringer. Fonden, der har været i gang siden januar 2012 kan tilbyde iværksættere lån op til tre millioner kroner, og kan investere op til ti millioner kroner i nye virksomheder. – Vi går faktisk ind hele vejen med at hjælpe virksomhederne fra den gode idé over samarbejdet med det offentlige til, at de kan komme ud på markedet med deres produkter, siger Dorthe Kusk.
Øge omsætningen Hun peger på, at fonden for nylig er blevet evalueret af konsulentvirksomheden Cowi. Og af den analyse fremgår det, at de godt 30 virksomheder, der har haft med Welfare Tech Invest at gøre, forventer at kunne skabe flere job og mere omsætning de næste år. – Vi kan klart se, at en række iværksættervirksomheder er kommet ud over rampen på den måde, siger Dorthe Kusk. I Dansk Industri, DI, ser man generelt positivt på det offentliges arbejde med at skabe erhvervsklynger i et tæt samarbejde, hvis der er interesse for det blandt virksomhederne. – Man skal blot passe på, at det ikke kommer til at leve sit eget liv i et isoleret kredsløb i en enkelt del af landet. Men kan man skabe et frugtbart samarbejde mellem virksomhederne indbyrdes og det offentlige, så synes vi, at det er en god ting, siger Jens Peter Bjerg, chefkonsulent i Dansk Industri. Han peger på, at en region kan have den fordel, at man kender de lokale virksomheders styrker og svagheder samtidig med at man har de administrative muskler til at løfte opgaven. Jens Peter Bjerg mener dog ikke, at det med sikkerhed kan siges hvilken region, der har de bedste forudsætninger for at skabe en succesfuld klynge af virksomheder omkring sundhed og velfærd.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
Carl Holst, formand for Region Syddanmark, vil have, at private velfærdsvirksomheder i regionen både hjælpe det offentlige med at levere bedre og billigere service, og samtidig skabe vækst og arbejdspladser. Foto: Lasse Hyldager/Region Syddanmark
4
BUSINESS BUSINESS-SYD
Den liberale tænketank Cepos er skeptisk overfor Region Syddanmarks ambitioner om at skabe en klynge af virksomheder for at sikre velfærd og samtidig skabe arbejdspladser og vækst.
Cepos: Chancen for succes er beskeden I følge Venstres Carl Holst, formand for Region Syddanmark, er der god ræson i, at regionen støtter nye virksomheder, der udvikler nye produkter og services inden for sundhed og velfærd. – Det er svaret på nogle af de udfordringer, vi har med vores sygehuse. De er under pres, fordi gruppen af ældre medborgere, der kræver behandling, vokser. Antallet af personer med kroniske lidelser vokser. Og uanset, om der er en blå eller rød finansminister, så er der færre ressourcer til rådighed. Derfor skal vi finde nye måder at give den offentlige sektor mest muligt for pengene, siger han. Men i den liberale tænketank Cepos er direktør Martin Ågerup yderst skeptisk overfor de offentlige ambitioner om at skabe en klynge af virksomheder inden for sundhed og velfærd. – Chancen for succes er meget beskeden. Det generelle billede er, at det er forsøgt et utal af gange både i udlandet og i Danmark, hvor kun få er lykkedes, siger han. Martin Ågerup køber ikke argumentationen om, at de private virksomheder sammen med offentlige institutioner kan udvikle nye og smartere
produkter og services inden for dette område. Omvendt henviser Carl Holst til, at Region Syddanmark i samarbejde med Danmarks Statistik og Erhvervsog Vækstministeriet har udviklet en metode til at vurdere erhvervseffekten af at deltage i projekter med støtte fra EU's regional- og socialfonde. I Syddanmark viser tallene, at i perioden 2010-2012 blev der skabt 776 nye arbejdspladser inden for dette marked. Og virksomhedernes omsætning voksede med 3,7 milliarder kroner. Martin Ågerup er dog skeptisk. – Selvfølgelig lyder det flot med 776 job, men hvor mange offentlige penge er der brugt på det? Og hvor mange ressourcer har hver enkelt virksomhed brugt på at søge støtte fra det offentlige, spørger han.
Bedre vilkår frem for støtte Generelt mener Martin Ågerup, at det offentlige i stedet for økonomisk støtte burde sikre virksomheder bedre rammevilkår som lavere skat, bedre infrastruktur eller adgang til den rigtige arbejdskraft. – Ellers er der en fare for, at virksomhederne blot forsvinder, når den økonomiske støtte fra det offentlige
falder bort, konkluderer Martin Ågerup. Hertil bemærker Carl Holst, at der er en stigende efterspørgsel efter nye velfærdsteknologiske løsninger globalt, idet mange lande oplever udfordringer som følge af demografiske ændringer og nye behandlingsmuligheder. På grund af det voksende marked, bevæger flere eksisterende virksomheder sig også ind på det velfærdsteknologiske område. Samtidig oplever han, at flere store internationale virksomheder søger mod den velfærdsteknologiske klynge i Syddanmark. Carl Holst fremhæver, at det offentlige er nødt til at sætte sig selv i spil for at få mere vækst. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor den offentlige sektor er den største efterspørger af velfærdsteknologiske løsninger. Syddanmark har brug for mere vækst efter den økonomiske krise, der har kostet dyrt i nedlagte jobs inden for industrien. – De seneste ti år har væksten været lav, og i Region Syddanmark har den været endnu lavere. Så vi er nødt til at have vores virksomheder og iværksættere til at vokse, så vi får nogle flere arbejdspladser, siger Carl Holst.
I den liberale tænketank Cepos er direktør Martin Ågerup yderst skeptisk overfor de offentlige ambitioner om at skabe en klynge af virksomheder inden for sundhed og velfærd. Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
TE AL SP LN
RI
Vi udfører alle tænkelige opgaver...
G
IN
som f.eks. t Betonboring
t Kerneboring
t Betonskæring
t Nedbrydning med brokk
t Brandsikring
t Spalterilning
t Cirkelskæring
t Vægskæring
t Gulvfræser
t Wireskæring
t Gulvskæring LANDSDÆKKENDE TELEFON 7556 1799 WWW.TREKANTENSBETON.DK
OPLEV RÅSTYRKE
MED
INTELLIGENS
SUBARU OUTBACK MED EYESIGHT SOM STANDARD
559.900,-
fra (Van fra 299.900,- + moms kr. 48.317) V E L KO M M E N T I L E N P R Ø V E T U R Den nye Subaru Outback forener styrke med intelligente løsninger. Som EyeSight, der automatisk holder afstand til forankørende og bremser bilen ved risiko for kollision. Det unikke, symmetriske firehjulstræk giver et sikkert vejgreb på udfordrende underlag, mens Subarus Boxermotor kombinerer trækkraft med harmonisk motorgang.
GT Biler Ambolten 7 • 6000 Kolding Tlf.: 75 50 75 99 • www.gtbiler.dk www.subaru.dk
Brændstofsforbrug 17,9km/l CO2 147g/km. Den afbillede bil er monteret med ekstraudstyr. De angivne priser er ekskl. lev.omk. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
BUSINESS - GOLF 6
Forårets grej til golfere Efter den mørke vintertid er golfspillerne igen ved at komme på græs. De kan indlede sæsonen med masser af nyheder.
Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk
Skift dine grips før ny sæson Det første, der bliver slidt på jern og køller, er grips. Sæsonoptakten kan være et godt tidspunkt at få udskiftet alle grips, så man fortsat kan stole på, at jern og køller ikke glider ud af hænderne. En af de mest kendte producenter inden for grips er GolfPride, som i særdeleshed hos de professionelle er det foretrukne mærke. Omkring 80 procent af tour-spillerne har grips fra GolfPride monteret på udstyret. 2015 byder også på nyheder hos GolfPride i New Decade MultiCompound-serien. Den nye serie er udformet, så hånden lavest på køllen har et større område, og samtidig er den nye grips blevet lettere med kun 52 gram. New Dacade MultiCompound kommer i tre nye farver - blå, grå og rød. Pris: 129 kroner pr. stk. Info: golfpride.com
Hold dig tør på golf-runden Enhver golf-runde kan nærmest bogstaveligt talt gå i vasken, hvis regnen siler ned, og den forkerte påklædning er valgt. Et regnsæt hører til golfspillerens bedste ven, og det svenske mærke Abacus' regnsæt Gorey hører til i den gode kvalitet. Regnjakken er funktionel og komfortabel, og jakken er produceret med strecthmateriale på ryg, skuldre og arme for at kunne bevare fleksibilitet i svinget. Abacus Ladies Gorey er vandtæt op til 10.000 mm og bevarer samtidig sin åndbarhed. Gorey leveres i sort med grå kontraster, og bukserne har samme farver. Pris: Cirka 1400 kr. pr. sæt. Info: abacussportswear.com
Håndlavede sko fra Ecco Ecco er forlængst blevet et verdenskendt brand, når det gælder golfsko. Det var ikke mindst de lette og komfortable Street-modeller, som i særdeleshed var med til at sende Ecco frem i feltet – også når det gjaldt golfsko. Op til 2015-sæsonen har den sønderjyske koncern lanceret den såkaldte Biom Zero til herrer, som er den hidtil letteste sko - samtidig med den laveste profil. For at skabe optimalt klima i skoen er der en indlægssål i læder, og Hydromax-systemet gør skoen vandafvisende, men den patenterede hybrid-teknologi formår at give skoen stabilitet og et godt fodfæste. En højtydende og meget behagelig sko. Pris: 1500 kr. Info: ecco.com.
Eksklusiv bærebag fra Backtee Der er vel ikke noget tidspunkt i løbet af golfsæsonen, hvor flere anvender bærebag, end når det går løs i de tidlige forårsmåneder. Danske Backtee har i årevis været producent af eksklusive bags – heriblandt en bærebag, der kun vejer 2,3 kilo. Baggen er forsynet med en komfortabel bæresele med stropper, som gør vægtfordelingen lettere. To af lommerne er med en vandtæt lynlås, og samtidig er der en godt placeret flaskelomme for at lette tilgængeligheden ude på banen. Køllerne er adskilt med dividere i fuld længde, og benen foldes let ud ved et tryk på pedalen, når baggen stilles på jorden. Pris: 1199 kr. Info: backtee.dk.
Maksimal længde fra Callaway Callaway har i årevis nærmest sprøjtet nyt udstyr ud over det globale golfmarked fra Carlsbad i Californien. I år er én af de helt store nyheder en helt ny serie med jern og køller, der har fået navnet XR. Endnu en gang er det lykkedes ingeniørerne at forbedre både længden og retningsstabiliteten. Det er alle typeraf golfspillere – lige fra nybegyndere til etablerede spillere – der kan anvende de jern og køller. Når det gælder jernene, kan der vælges mellem grafit eller stål, mens køllerne er monteret med Projext X LZ-grafikskaft i fire forskellige stivheder. Med Hyper Speed Face Cup samt en ændret vægtning har Callaway formået at skabe mere fart i køllehovedet, en højere boldbane, mindre spin og dermed øget længde. Pris: 1899 kr. for fairway-køller. Info: callawaygolf.com.
Innovativ putter fra Ping Når det gælder puttere, så hører Ping til blandt de allermest kendte producenter. Ping blev grundlagt af Karsten Solheim i 1959, og med årene er mærket blevet kendt viden om for fulde produktlinjer. Men det er ikke mindst putterne, der er berømte, og forud for 2015-sæsonen kommer en ny udgave af den kendte Anser-model. Anser 2 hedder den nye putter, som er en klassisk blade-putter med det karakteristiske klassiske look. Letteste putter er 340 gram, mens den tungeste er 365 gram, og så gælder det ellers om at finde den rigtige længde - afhængig af ens højde. Pris: Endnu ukendt. Info: ping.com.
KURSER & KONFERENCE SANDBJERG GODS, SĂ˜NDERBORG
Møde - kursus - konference Helle Hallen er et rigtig godt sted for afholdelse af jeres møde, konference eller kursus Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en rÌkke moderne faciliteter til jeres arrangement. Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland. Vi har løsninger til alt fra 5 til 1500 deltagere. Se mere pü vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nÌrmere info om mødelokalerne og deres placering i centret. Kontakt os for et uforpligtende tilbud, sü sammensÌtter vi en løsning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.
Møder kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Årre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk
3 Hovborg Kro og Kursus Center 3 GÌstfrihed gennem mere ligger midt i et rekreativt omrüde, hvor Holmeüen snor sig gennem kroens have, her stür der masser af gamle bøgetrÌer, plantet i 1857, som de første trÌer pü egnen.
3 51 dobbeltvĂŚrelser med bad,
toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.
end 200 ür. 3 Ladeloftet, Høloftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvÌr. 3 Projektor i alle mødelokaler. Der er fri WIFI pü hele kroen. 3 Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvügning e v -o video
Sandbjerg Gods er smukt beliggende pĂĽ Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer. KONFERENCEDĂ˜GN Frokost m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 øl/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltvĂŚrelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,DAGMĂ˜DE Kaffe/the m. hjemmebagt brød/pĂĽlĂŚg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 øl/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage. Pris pr. person fra 408,Reservation pĂĽ tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk
Ring og lad vores venlige personale tage hünd om dit nÌste møde eller kursus. Holmeüvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk
www.sandbjerg.dk LZg][c^k`o^c *)+ LĂŽg]^k[hk` ppp'lZg][c^k`']d
Hotel Arnbjerg ligger smukt og ugenert ved Arnbjerg parken i hjertet af Varde. En ideel ramme for et uforstyrret arrangement uanset om I er mange eller fĂĽ. Vi rĂĽder over 30 vĂŚrelser samt lokaler op til 500 personer og grupperum.
s $AGSMÂ’DE s $Â’GNKURSUS s &ORMIDDAGSMÂ’DE s %FTERMIDDAGSMÂ’DE s !FTENMÂ’DE s +ONFERENCER s 4EAMBUILDING
"ES’G VORES HJEMMESIDE WWW ARNBJERG DK ELLER RING OG FORH’R N�RMERE Hotel Arnbjerg ¡ Arnbjerg AllÊ 2 ¡ 6800 Varde ¡ Telefon 75 21 11 00 ¡ www.arnbjerg.dk
KURSER & KONFERENCE
8
BUSINESS BUSINESS-SYD
Tankegangen bag en sådan selvejende institution er, at den ikke har nogen egentlig ejer, idet den tværtimod ejer sig selv.
Selvejende institutioner
B
egrebsmæssigt er det vanskeligt at forestille sig aktiver eller virksomheder, som ikke ejes af nogen. Helt tilbage fra Jyske Lov har vi for eksempel haft et princip om, at det, som ingen ejer, det ejes af kongen, hvilket vel i dag betyder samfundet eller os alle sammen. Men det, at noget skulle være helt uden ejermand, er en tanke, der ikke har mange tilhængere. På trods heraf har vi en lang række såkaldte "selvejende institutioner". Det kan for eksempel være daginstitutioner, højskoler eller fonde af alle mulige slags, både erhvervsdrivende og almennyttige. Tankegangen bag en sådan selvejende institution er, at den ikke har nogen egentlig ejer, idet den tværtimod ejer sig selv. Fra en mere filosofisk betragtning kunne man anstille den overvejelse, om ikke det svarer til at hive sig selv op ved håret, men i praksis viser det sig at fungere ganske udmærket. Et aktieselskab ejes af aktionærerne. En personlig virksomhed ejes af personen, men den selvejende institution ejes af sig selv.
Engagement vigtigt Det betyder ikke, at der ikke er nogen ejerinteresser knyttet til en sådan selvejende institution. Der kan blot ikke udpeges en bestemt fysisk eller juridisk person eller kreds af personer, der kan påberåbe sig ejerskabet. Ejerinteressen i en sådan selvejende institution skal derfor findes i det formål, som institutionen er sat i verden for at opfylde. For eksempel vil ejerinteressen i en privatskole være knyttet til den forældrekreds, hvis børn går i skolen, og ejerinteressen i en fond til understøttelse af ubemidlede søofficersenker vil være knyttet til de enker, der har mulighed for at komme i betragtning til støttetildeling. Det betyder imidlertid ikke, at denne ejerinteresse nødvendigvis har nogen afgørende indflydelse på driften af den selvejende institution eller fond. Indflydelse har alene bestyrelsen, som skal administrere i overensstemmelse med vedtægten og under ansvar for fondsmyndigheden, som kan være enten Erhvervsstyrelsen, et ministerium eller i alle andre tilfælde Civilstyrelsen. Det betyder normalt heller ikke, at ejerinteressen har noget retskrav på uddeling af fondens midler. Disse principper, og hvad der kan udledes heraf, har Højesteret for nyligt haft anledning til at tage stilling til i relation til en stor sønderjysk fond.
Almennyttig eller ej Forholdet var nærmere det, at den pågældende erhvervsdrivende fond ejede en meget stor engrosvirksomhed, der rådede over en egenkapital på flere hundrede millioner kroner. Det fremgik af fondens vedtægter, at bestyrelsen nøje skulle følge udviklingen i dette datterselskab og afvikle aktiviteten i datterselskabet, hvis det ikke til stadighed var muligt at opnå tilfredsstillende økonomiske resultater. I den situation skulle datterselskabet nemlig afvikles, og fonden likvideres, hvorefter hele formuen skulle uddeles til en anden fond, nemlig en almennyttig. Op gennem 00’erne udviklede grossistvirksomheden sig stadig dårligere, uden at bestyrelsen fik den afviklet,
Klummen Business-Syd bringer i hver udgave en klumme om aktuelle juridiske spørgsmål i forbindelse med det at drive virksomhed. Klummen er skrevet af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg.
og egenkapitalen, der i 2002 udgjorde 260 millioner kroner, var i 2008 skrumpet til 16 millioner kroner, inden fondsbestyrelsen og revisionen fik afviklet virksomheden og dermed den erhvervsdrivende fond. Den almennyttige fond var stærkt utilfreds med, at den erhvervsdrivende fond ikke havde afviklet datterselskabet i tide, således at den almennyttige fond kunne have fået et større likvidationsprovenu, og den almennyttige fond anlagde derfor erstatningssag mod den tidligere ledelse og revision i den erhvervsdrivende fond. Ledelsen og revisionen påstod sagen afvist netop med henvisning til princippet om, at den erhvervsdrivende fond var en selvejende institution, som ingen tredjemand havde nogen rettigheder over, og at det var ledelsen, der under ansvar for fondsmyndigheden suverænt bestemte over den selvejende fonds midler. Dette synspunkt fik ledelsen medhold i ved Sø- og Handelsretten netop ud fra princippet om den selvejende institutions suverænitet. Sagen blev indbragt for Højesteret, der imidlertid nåede frem til det modsatte resultat. Højesteret var enig med Sø- og Handelsretten i, at der normalt ikke er nogen tredjemand, der kan anlægge sag mod en fonds bestyrelse, fordi man ikke har fået den uddeling fra fonden, som man havde regnet med, men lige præcis i det foreliggende tilfælde gjorde Højesteret undtagelse. Undtagelsen skyldes, at det i vedtægten for den erhvervsdrivende fond klart var angivet, at bestyrelsen nøje skulle overvåge udviklingen i datterselskabet og sørge for, at driften blev afviklet, hvis de økonomiske resultater udeblev. Da det endvidere efter fondsvedtægten var den almennyttige fond og kun den, der var berettiget til likvidationsprovenuet, var Højesteret af den mening, at der konkret forelå den nødvendige retlige interesse hos den almennyttige fond, som derfor fik lov til at anlægge sag. Om sagen så fører til at pålægge den tidligere ledelse erstatningsansvar er endnu ikke Foto: Steen Brogaard afgjort.
// PROFILAVIS
FOLD DIT BUDSKAB UD MED LEVENDE HISTORIER
“
! " "
PROFILAVIS
ESBJ ERG N LU FTH AV nchen a og offshore-bra ed mellem Europ - det naturlige bindel
til lands og til vands
ANETTE BENDIXEN
1 " " , 1 " er ogsĂĽ Indsatslederen skrĂŚmm pistol. LĂŚs side 8 mĂĽger vĂŚk med
ogsĂĽ have interLille lufthavn kan LĂŚs side 6 nationalt snit.
TĂĽrnet har det store traďŹ k, vejr og natur.
overblik over LĂŚs side 3
, - " . $%&' ($)) 0 # " $%&' ($)) * +
10
BUSINESS BUSINESS-SYD
PTI A/S i Tarm beskæftiger i dag flere medarbejdere end før finanskrisen. De seneste år har virksomheden udvidet kundekredsen til brancher uden for fødevareindustrien.
Virksomhed i vækst I
nden den økonomiske krise i 2008 havde PTI A/S knap 20 ansatte. I dag har virksomheden godt 30 medarbejdere og flere kvadratmeter under tag, end før finanskrisen væltede mange virksomheder over ende. – Det er da lykkedes os at udvikle virksomheden, selv om vi har haft en krise. Så vi er godt tilfredse, siger Søren Førrisdahl, der ud over at være administrerende direktør også er eneejer af virksomheden. Ifølge ham har PTI gode muligheder for at vokse yderligere de kommende år med kunder både på hjemmemarkedet og i udlandet.
– Vi er en mellemstor produktionsvirksomhed, der laver løsninger til primært fødevareindustrien. Det har altid været vores hovedmarked, og er det stadigvæk. Vi laver meget for mejerier, men leverer også produktionslinjer til andre dele af fødeindustrien, hvor fælles for dem alle er, at de skal leve op til hygiejniske standarder, siger Søren Førrisdahl. Dette gen ligger dybt i firmaet. Faktisk blev virksomheden stiftet for mere end 50 år siden i Tarm af Bernhard Lauridsen som Vestjysk Mejeriservice. Næste generation af familien Lauridsen videreførte virksomheden, der som PTI A/S begyndte at levere
specielt fremstillede produktionslinjer og andre systemer i rustfrit stål til andre dele af fødevareindustrien. Og det er den forretning, som Søren Førrisdahl overtog 1. januar 2008, hvor han købte 75 procent af aktierne af Bernhards søn, Kaj Lauridsen. – Og det skete som et led i et generationsskifte, hvor jeg så i 2013 købte de sidste 25 procent. Jeg har selv en fortid i fødevareindustrien. Og PTI var en rigtig god virksomhed, hvor jeg kunne se, nogle muligheder for vækst, siger Søren Førrisdahl. Samtidig ræsonnerede han, at fødevarebranchen er en stabil branche, hvis man forstå at udnytte mulighederne rigtigt. – Krisen satte så ind i 2008, men vi kunne først rigtigt mærke det i 2009 og 2010. Her kunne vi se nogle dyk og forandringer i markedet, siger Søren Førrisdahl.
Nye forretningsområder
Ring til Maria og få
Faglige arrangementer bliver lidt bedre når de kombineres med utraditionelle omgivelser og god forplejning Tank energi og tænk store tanker på Esbjerg Havn i flotte lokaler med plads til op mod 400 personer
DOKKEN - 6700 Esbjerg - www.gammelhavn.dk
en uforpligtende snak om jeres næste arrangement eller rekvirer vores brochure om møder og konferencer
Telefon 76 11 90 00 mp@gammelhavn.dk
Hvad der ellers var begyndelsen til enden for andre blev her midt under krisen et afsæt til vækst og en større medarbejderstab. Umiddelbart kunne historien om PTI godt få tankerne hen på det gamle ordsprog "Nød lærer nøgen kvinde at spinde", fordi den økonomiske nedtur blev anledningen til, at Søren Førrisdahl og hans medarbejdere tænkte i nye muligheder. – Vi kiggede på nogle andre muligheder. Vi er rigtigt gode til konstruktioner beregnet til at håndtere fødevarer. Så vi spurgte os selv, om vi ikke kunne udnytte de kompetencer på andre områder. Og vi begyndte at udføre underleverandørarbejde for virksomheder uden for fødevareindustrien, siger Søren Førrisdahl. – Der kom nogle forespørgsler, om vi kunne tage en række opgaver med at svejse nogle rør, hvor kravene på mange måder lignede dem, som vi var vant til at håndtere, når vi leverer til for eksempel fødevareindustrien eller den farmaceutiske industri. Specielt når vi taler om blandt andet kvalitet, sporbarhed, mærkning og certifikater. Jeg ville nok have gjort det, uanset om vi havde fået en krise eller ej. Men det er klart, at det foregår lidt anderledes, når man står midt i en krise, hvor tingene går nedefter. Det tvinger en til at tænke i andre baner og være parat til at gøre tingene anderledes, siger Søren Førrisdahl. Han understreger, at det samtidig er afgørende at holde fast i virksomhedens kernekompetencer som afsæt til at skabe nye forretningsområder. – Det handler meget om at gøre sig synlig i forhold til kompetencer, som
vi kan levere. Jeg ser da muligheder, selv om konjunkturerne kan se lidt svære ud for Danmark og resten af Europa, siger Søren Førrisdahl. Den foreløbige mellemtid for hans forretning ser ikke skidt ud: Ikke alene beskæftiger PTI i dag flere medarbejdere end før krisen. Og i 2012 blev værkstedets 2200 kvadratmeter udvidet med ekstra 1000 kvadratmeter og et vaskeanlæg til rør.
Vekselvirkning I dag består virksomheden af tre ben. Det første forretningsområde består af montage af rør, maskiner og andre systemer i lokaler, hvor der er meget høje krav til hygiejnen. Som det andet ben arbejder PTI i dag som underleverandør til andre virksomheder med blandt andet at svejse rør og andre konstruktioner, maskinbearbejdning og vandstråleskæring. Og det er inden for det sidste forretningsområde, man har det tredje ben. Firmaet er leverandør af specialbyggede maskiner og anlæg til at håndtere forskellige fødevarer. Dette er ofte løsninger som kan være ret komplekse, hvor normale standardløsninger ikke slår til. – Og det forsøger vi så at få en vekselvirkning ud af. Det er egentlig gået udmærket. Går det som det går nu, skal vi have flere folk. Vi skal blandt andet snart bruge en konstruktør eller en maskiningeniør, siger Søren Førrisdahl Ifølge ham står virksomheden blandt andet overfor den udfordring at kunne tiltrække de rigtige medarbejdere til Tarm. – Jeg søger gennem nogle bureauer og netværk, når vi snakker om konstruktører, klejnsmede og ingeniører. Men det er jo en lidt underlig situation, for på den ene side taler vi så meget om, at der ikke er arbejdspladser nok, men på den anden side
BUSINESS-SYD
11
Søren Førrisdahl, administrerende direktør for PTI, er tilfreds med, at det på trods af en krise er lykkes at udvikle virksomheden. Foto: Jørn Deleuran
er det svært at finde nogle medarbejdere til os, siger Søren Førrisdahl. Ifølge ham har virksomheden blandt andet svært ved at finde smede og ingeniører i det tempo, som virksomheden udvikler sig. – Vi skal huske på, at det ikke er et lokalt problem her i Tarm. Det er et problem for samfundet. Vi uddanner også selv lærlinge. Hvis vi ikke tager det ansvar på os, ender det jo med, at der ikke er nogle, siger Søren Førrisdahl.
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
Rådhusgade 6 6200 Aabenraa tlf. 74 62 03 69 www.zeni.dk
Mind Factory by ECCO, TØNDER opført i 2014
12
BUSINESS BUSINESS-SYD
Det er et stressende job at handle med værdipapirer. Søren Mørch er så trænet, at han kan holde øje med samtlige bevægelser på tre computerskærme på en gang. Foto: Joan Karlsen
Hele verdens spænding spiller ind på hans hverdag Søren Mørch er chef for Danske Banks afdeling for værdipapirer i Eurolandene. Han deler sit liv mellem Kongens Nytorv i København og familien i Varde.
I
hjørnet ved et af vinduerne med udsigt over haven lyser tre computerskærme op i et væld af farver, der alle prøver at overdøve hinanden i vigtighed. Samtidig lyder forskellige alarmer, når der er særlig grund til opmærksomhed, og regelmæssigt blander telefonen sig også. Søren Mørch har hjemmearbejdsdag, og mens han bliver interviewet, vender han sig regelmæssigt mod skærmene og skriver en lynhurtig besked. Det er egentlig ikke til at mærke på ham, men det er stressende at være chef for Danske Banks handel med værdipapirer. – Jeg kunne måske godt holde fri, men sådan er jeg ikke skruet sammen, siger han undskyldende.
Værdipapir har altid trukket Han og Malene, ungdomskæresten
siden han var 17 år, har selv fået bygget familiens hjem i en af de nyere udstykninger i Varde, hvor hun er fra, og hvor de mødte hinanden på handelsskolen. Han er typen, der gør tingene fuldt ud, når han sætter sig noget for, så da han blev udlært i Varde Bank, vidste han fra begyndelsen, at han ville noget med værdipapirer. – Jeg har specialiseret mig i handel med obligationer fra Eurolandene, siger han, der arbejder fire dage i København og fredag hjemme. Ud over at følge med i kursudviklinger, følger han intenst med i det politiske verdensbillede, og lige nu er det især den islamiske terror og spændingerne i Hviderusland, Ukraine og Grækenland, der fylder. – For tiden går der ikke en morgen, uden at det første, jeg tænker på, er Grækenland, siger han.
’
Jeg stoppede og tog hjem og havde besluttet, at jeg ikke skulle arbejde mere. Jeg var 38 og syntes, jeg havde arbejdet rigeligt.
Han har aldrig passet ind i en bank i nærområdet. Da han og Malene var helt unge, tog de sammen til Frankfurt, hvor han i fem år var chef for handel med obligationer i Dresdner Bank. De rejste hjem til Varde, da den ældste datter skulle begynde i skolen. Fordi de synes, Varde er en dejlig by for børn at vokse op i, og fordi begge hold bedsteforældre bor i nærheden.
Søren Mørch
Dengang fik han så arbejde i London – for verdens næststørste bank, J.P. Morgan, hvor Søren Mørch blev chef for handel med skandinaviske obligationer. – London var på alle måder en usund tid, siger han med et grin og et skævt blik på cykelbillederne på væggen, der viser en noget større kampvægt end i dag. Han stoppede, fordi der blev indført 90 procent beskatning på den
BUSINESS-SYD
bonus, som udgjorde hovedparten af hans løn derovre. Og så var der ikke mere nogen grund til at være væk fra kone og børn og slide som et bæst i England.
For tidlig pensionering – Jeg stoppede og tog hjem og havde besluttet, at jeg ikke skulle arbejde mere. Jeg var 38 og syntes, jeg havde arbejdet rigeligt. Det er et meget hårdt job at arbejde med værdipapirhandel, siger han. Hjemme på villavejen måtte han bare hurtigt erkende, at der ikke var andre mænd på hans alder, der gik rundt med masser af fritid og intet arbejde. For at få noget at gå op i kom han i bestyrelsen i Varde IF og blev formand for Varde IF's venner, der er en støtteforening til den lokale fodboldforening.
– Jeg har spillet på førsteholdet i Esbjerg, og begge mine piger spiller fodbold, så det lå lige for, siger han. Men ud over foreningsarbejdet kedede han sig. Så da Danske Bank ringede, slog han til. Det er nu fem år siden.
Søren Mørch ■ 43 år, chef for Danske Banks handel med værdipapirer i Eurolandene. ■ Tidligere Dresdner Bank i Frankfurt og J.P Morgan i London. ■ I bestyrelsen for Varde IF og formand for Varde IF's Venner. ■ Far til to døtre på henholdsvis 16 og 12 år, gift med Malene, og bosat i Varde. ■ Oprindelig fra Oksbøl.
– Det ville være for stort et ord at sige, at det er optimalt. Men det fungerer, siger Søren Mørch om sit opsplittede liv. Derfor har han også været en af de bærende kræfter i arbejdet med at få genetableret en flyrute mellem Esbjerg og København, og nu kan han tage hjem i løbet af ugen. – For at være mere sammen med familien, siger han. Måske der så også en dag bliver bedre tid til dyrke cykling igen. I år nøjes han hovedsageligt med at løbe, for med al den uro i verden har han simpelthen ikke tid.
Hele verden er kommet tæt på – Med internettet er det hele rykket tættere på, og det smitter direkte af på kurserne. Før i tiden ville der gå en uge, før vi fik det at vide, hvis der skete noget i Øvre Volta, og derfor
ville det ikke få indflydelse. Det gør det i dag, siger han. I banken laver han og kollegerne løbende vurderinger af spændingssituationen og risici – også for en eventuel krig. Hvad den rating står i i dag, vil han ikke ud med, men han forholder sig til det og kommer på den baggrund med løbende rådgivning til bankens kunder og til bankens egen investeringsafdeling. – Man har altid sagt, at statsobligationer er sikre penge, men lige nu svinger obligationer mere end aktier. Fordi verden er af lave og på grund af de lave oliepriser, der har skabt verdensomspændende deflation, siger han.
Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
13
Søren Mørch stresser af med gåture, og med at løbe. Puslespil med flere tusinde brikker er også en måde at aflede tankerne på. Foto: Joan Karlsen
EEKE
ǁǁǁ͘džƉĐŽŶƐƵůƚ͘ĚŬ
/dͳWZK > D Z <K^d Z ϯ h' Z^ Z : ^d/ Z>/'d &KZ ,s Z &: Z E^ dd
͟WƌŽďůĞŵĞƌŶĞ ƐŬLJůĚĞƐ ŽŌ ĞƐƚ ĨŽƌčůĚĞƚ ƐŽŌ ǁĂƌĞ ŽŐ ŚĂƌĚͲ ǁĂƌĞ͕ ĚĞƌ ŬƆƌĞƌ ůĂŶŐƐŽŵƚ͕ ŵĂŶŐůĞƌ ŽƉĚĂƚĞƌŝŶŐĞƌ ĞůůĞƌ ŐĊƌ ŶĞĚ͟ DĞƩ Ğ >ƵŶĚďĞƌŐ͕ ĚŝƌĞŬƚƆƌ ĨŽƌ ƉŽůŝƟ Ŭ ŽŐ ŬŽŵŵƵŶŝŬĂƟ ŽŶ ŝ /dͲ ƌĂŶĐŚĞŶ Ɵ ů ǀŝƐĞŶ͘ĚŬ
͟KŌ Ğ ƐŬLJůĚĞƐ ĚĞƚ ŽŐƐĊ͕ Ăƚ ĚĞ ƐLJƐƚĞŵĞƌ ĚĞƌ ĂƌďĞũĚĞƐ ŝ͕ ŝŬŬĞ ƚĂůĞƌ ŐŽĚƚ ŶŽŬ ƐĂŵŵĞŶ͕ ŽŐ ĚĞƌĨŽƌ Ğƌ Ɵ ĚƐŬƌčǀĞŶĚĞ Ăƚ ŚĊŶĚƚĞƌĞ ĞůůĞƌ ůĂǀĞƌ ĨĞũů͕ ŶĊƌ ĚĞ ƐĂŵŬƆƌĞƐ͕͟ ƐŝŐĞƌ DĞƩ Ğ >ƵŶĚďĞƌŐ͘
^ĞƌǀŝĐĞĂŌ ĂůĞƌ ŵĞĚ ĂƵƚŽŵĂƟ ƐŬ ŚũčůƉ
Ŷ ŶLJ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĨƌĂ tŝůͲ ŬĞ ͬ^ ǀŝƐĞƌ͕ Ăƚ ŚǀĞƌ ł ĞƌĚĞ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌ ƐƉŝůĚĞƌ ϭϱͲϯϬ ŵŝŶƵƩ Ğƌ Žŵ ĚĂŐĞŶ ƉĊ ŝƚͲƉƌŽͲ ďůĞŵĞƌ͘ Ğƚ ďůŝǀĞƌ ŽƉ Ɵ ů ϭϭϮ Ɵ ŵĞƌƐ ƐƉŝůĚƚ ĂƌďĞũĚƐƟ Ě͕ ĞůůĞƌ ŚǀĂĚ ĚĞƌ ƐǀĂƌĞƌ Ɵ ů ϯ ƵŐĞƌ͘
dĂďƚ ƉƌŽĚƵŬƟ ǀŝƚĞƚ Ğƌ ŝŬŬĞ ĚĞƚ ĞŶĞƐƚĞ ƉƌŽďůĞŵ
Ŷ ƐƚĂďŝů ŝƚͲůƆƐŶŝŶŐ ŝ ƐŬLJĞŶ
EĊƌ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌŶĞ ƐƉŝůĚĞƌ Ɵ Ě ƉĊ ŝƚͲƉƌŽďůĞŵĞƌ͕ ďůŝǀĞƌ ĚĞ ŽŌ Ğ ĨƌƵƐƚƌĞƌĞĚĞ ŽŐ ƐƚƌĞƐƐĞĚĞ͕ ĨŽƌĚŝ ĚĞ ŵŝƐƚĞƌ Ɵ Ě͕ ĚĞ ƐŬƵůůĞ ŚĂǀĞ ďƌƵŐƚ ƉĊ ĂŶĚƌĞ ĂƌďĞũĚƐͲ ŽƉŐĂǀĞƌ͘ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĚĊƌůŝŐ ĂƌͲ ďĞũĚƐŵŽƌĂů ŽŐ ƐŵŝƩ Ğƌ ůĞƚ ĂĨ ƉĊ ĚĞ ĂŶĚƌĞ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ͘
Det er dyrt, når
,ŽƐ yW ŽŶƐƵůƚ ŬĂŶ ǀŝ ŚũčůƉĞ ĚĂƚĞƌŝŶŐĞƌ ƉĊ ƉĐ͛ĞƌŶĞ ŝ ďĂŐͲ ũĞƌ ŵĞĚ Ăƚ ƐŝŬƌĞ͕ Ăƚ ũĞƌĞƐ ŝƚ ŐƌƵŶĚĞŶ͕ ƵĚĞŶ ĚƵ ƐŬĂů ďƌƵŐĞ Ɵ Ě ƉĊ ĚĞƚ͘ sŝ ŚŽůĚĞƌ ŽŐƐĊ ƆũĞ ďĂƌĞ ǀŝƌŬĞƌ͕ ƐŽŵ ĚĞƚ ƐŬĂů͘ ŵĞĚ ũĞƌĞƐ ƐŽŌ ǁĂƌĞ͕ ƐĊ / ĂůĚƌŝŐ DĞĚ ǀŽƌĞƐ yWĞĐƚΡ ƐĞƌǀŝĐĞͲ ŬƆƌĞƌ ƉĊ ĨŽƌčůĚĞĚĞ ǀĞƌƐŝŽŶĞƌ͘ ĂŌ ĂůĞƌ ǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞƌ ǀŝ ũĞƌĞƐ ŝƚͲůƆƐŶŝŶŐ͘ Ƶ ĨĊƌ ĂƵƚŽŵĂƟ ƐŬ WĊ ĚĞŶ ŵĊĚĞ ďƌƵŐĞƌ ĚƵ ŽŐ ŬůĂƌĞƚ ĂůůĞ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐŽƉͲ ĚŝŶĞ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ ŵŝŶĚƌĞ
Ɵ Ě ƉĊ ŝƚͲƉƌŽďůĞŵĞƌ ŽŐ ĨĊƌ ŵĞƌĞ Ɵ Ě ŽŐ ĨŽŬƵƐ Ɵ ů ĂƌďĞũĚƐͲ ŽƉŐĂǀĞƌ͘ &Ċƌ / ďƌƵŐ ĨŽƌ ŚũčůƉ Ɵ ů ŝƚ͕ ƐŽŵ Ĩdž ŐůĞŵƚ ůŽŐŝŶ͕ ƐŝĚĚĞƌ ǀŽƌĞƐ ƚĞŬŶŝŬĞƌĞ ŬůĂƌ Ɵ ů Ăƚ ŚũčůƉĞ͘
TŶƐŬĞƌ ĚƵ ĞŶ ,ŽƐƟ ŶŐͲͬ ůŽƵĚͲůƆƐŶŝŶŐ ŬĂŶ ǀŝ Ɵ ůďLJĚĞ ĚŝŐ ĞŶ ƵŶŝŬ ůƆƐŶŝŶŐ ďĂƐĞƌĞƚ ƉĊ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ͘
/^ ϯϰϬϮ͖ ĚǀƐ͘ ĚŝŶĞ ĚĂƚĂ ŽŐ ĂƉƉůŝŬĂƟ ŽŶĞƌ Ğƌ ƐŝŬƌĞƚ ǀŝĂ ĞŶ ĚĞƚĂůũĞƌĞƚ ƌĞǀŝƐŽƌͲ ĞƌŬůčƌŝŶŐ
^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ Ğƌ ͟&Žƌƚ <ŶŽdž͟ ƐŝŬŬĞƌƚ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ůŽƵĚͲůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ Ƶ ĨĊƌ Ĩdž ĚŝƐƐĞ ĨŽƌĚĞůĞ͗
ͻ ĚƵ Ğƌ ŐĂƌĂŶƚĞƌĞƚ ŵŝŶŝͲ ŵƵŵ ϵϵ͕ϴй ŽƉƉĞƟ Ě
ͻ ĚƵ ŽƉŶĊƌ ĞŶ ŵĞŐĞƚ ƐŝŬŬĞƌ ŽŐ ĂǀĂŶĐĞƌĞƚ ůƆƐŶŝŶŐ ǀŝĂ yWͲ ŽŶƐƵůƚ͕ ƐŽŵ ŚĂƌ ƐƉĞĐŝĂůŝƐĞͲ ƌĞƚ ƐŝŐ ŝ Ăƚ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞ ŶĞƚŽƉ ƐĊĚĂŶŶĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ ͻ ĂůůĞ ĚŝŶĞ ĚĂƚĂ ŽŐ ĂƉƉůŝŬĂͲ Ɵ ŽŶĞƌ ůŝŐŐĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ͻ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJƐ ĚĂƚĂĐĞŶƚĞƌ Ğƌ ĐĞƌƟ Į ĐĞƌĞƚ
ϳϮ ϭϲ ϯϭ ϭϭ
ZŝŶŐ ƵĨŽƌƉůŝŐƚĞŶĚĞ Ɵ ů yW ŽŶƐƵůƚ ŽŐ ŚƆƌ ŚǀŽƌĚĂŶ / ƵŶĚŐĊƌ ƐƉŝůĚƚ ĂƌďĞũĚƐƟ Ě
ͻ ĚƵ Ğƌ ƐŝŬƌĞƚ ĚĂŐůŝŐ ďĂĐŬƵƉ ŽŐ ŝƐĂƐƚĞƌ ZĞĐŽǀĞƌLJ sŝ ŝŵƆĚĞŬŽŵŵĞƌ͕ ŝ ƐĂŵͲ ĂƌďĞũĚĞ ŵĞĚ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ͕ ƐĊůĞĚĞƐ ĂůůĞ ĚĞ ƚƌĂĚŝƟ ŽŶĞůůĞ ďĞŬLJŵƌŝŶŐĞƌ ǀĞĚ ƐĊĚĂŶŶĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ Ŷ ůŽƵĚͲďĂƐĞƌĞƚ ůƆƐŶŝŶŐ ŵĞĚ ^ ůŽƵĚ &ĂĐƚŽƌLJ ŬĂŶ ƐĞůǀĨƆůŐĞůŝŐ ŬŽŵďŝŶĞƌĞƐ ŵĞĚ ǀŽƌĞƐ yWĞĐƚΡ ĂŌ ĂůĞƌ͘
BUSINESS-SYD
Sol, strand og vand skal markedsføres. Men det skal gøres i en meningsfyldt sammenhæng, mener flere turistchefer. Arkivfoto
15
Både på den jyske øst- og vestkyst finder turistorgansationer sammen om fælles markedsføring. Tidligere tiders sololøb synes brudt.
Fælles fodslag
styrker regionens turisme E
n række nye initiativer tegner godt for et samarbejdende Syd- og Sønderjylland på turistområdet. I øst har de tre østvendte sønderjyske kommuner fundet sammen om at markedsføre området. I vest har 11 vestjyske kommuner gjort det samme og markedsfører nu vestkystregionen fra Nymindegab til grænsen som et hele i Nordtyskland. Det hele støttes af den nye nationale turismestrategi, der har inddelt turisme i tre satsområder: erhvervs-, kystog byturisme. En række kilder, Business Syd har talt med, ser derfor nu mere positivt på fremtiden end for blot et par år siden. – Vi fik puljet midlerne, så vi kunne markedsføre os for otte millioner kroner. Det har battet. Vi ser voksende tal i hele overnatningssektoren, siger turistchefen i Esbjerg, Henrik Vej Kastrupsen, der er ankermand i en af de 11 vestjyske kommuner. Kollegaen i Sønderborg, turistchef Karsten Justesen, nævner også større slagkraft gennem fælles markedsføring som det bærende i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommuners samarbejde. Den sidste af de fire sønderjyske kommuner, Tønder, deltager også, men i mindre omfang.
Ostesee og Vadehavet – Tidligere var alting mere fragmenteret. Det er heldigvis fortid nu, siger Justesen og peger på den fælles mar-
kedsføring sidste år under navnet "Dänischer Ostsee" – et navn, der giver god mening, påpeger han. – For Ostsee – Østersøen – er et mere kendt begreb blandt tyskere generelt end Vadehavet, siger Carsten Justesen og understreger, at der går en naturlig skillelinje ned gennem Jylland til dels betinget af de markant forskellige landskaber sidste istid efterlod. – Tyskerne har tidligere svigtet os af frygt for, at de vil komme til at kede sig. Derfor lægger vi vægt på, at det stille vand indbyder til kajakroning, lystfiskeri og vandsport, pointerer Karsten Justesen. Det ville være nærliggende at tro, at et tæt samarbejde med naboerne på den anden side af Flensborg Fjord kunne styrke turismen. Der har været flere tilløb i årenes løb. – Men det har vist sig at være til ulempe for os at blive opstillet side om side med tyskerne. Deres priser er generelt lavere, så fælles markedsføring af grænseregionen fører blot til, at tyskerne bliver i Tyskland, begrunder turistchefen. Tyskerne er og bliver den største kundegruppe i det sydjyske – sammen med danskerne. Men det er en stadig udfordring at gøre det sydlige Jylland lækkert i tyskernes optik. Man skal ikke ret meget syd for Ruhrpotten før Sydeuropa er det foretrukne rejsemål, og efter Murens fald har der åbnet sig flere hundrede kilometer kyst langs Østersøen og
det med et bagland, der efterhånden er tilsået med sommerhuse, ferielande og hoteller, der pris- og sprogmæssigt holder tyskerne i deres eget land.
Kig mod nord Turismeforsker, lektor Nils Karl Sørensen, Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet, ved også, at tyskerne er prisbevidste.
– Mens Danmark er dyrt for tyskerne, er det billigt for nordmændene, derfor er der god grund til at satse på dem. De kører gerne til Legoland og Gram Slot, men der kan sagtens udvikles nye produkter. Parallelt til Bornholm kan vi pege på regionen som et spisekammer. Sønderjysk kaffebord, egnsretter og fisk er områder, som sagtens kan forædles.
Fortsættes side 16
FÅ RÅDGIVNING eller STYR PÅ DIN VIRKSOMHEDS Bogføring · Revision · Skat Jernbanegade 9 – 6580 Vamdrup Tlf. 75 58 34 44 Mail: bhs@bhsrevison.dk www.bhsrevision.dk
16
BUSINESS BUSINESS-SYD
Vikingemarkedet i Ribe er et stort hit. Her blandes action, kultur og natur i en skøn forening. Og det er for store og små.
Arkvifoto: John Randeris
Fælles fodslag... Fortsat fra side 15
Restauranternes madsortiment er for ens, siger Nils Karl Sørensen. Han peger på Kløften Festival som et lille fyrtårn, hvis glimt mange ikke har set, og den lille jazzfestival i Ribe. Han nævner også et initiativ kendt i Nordjylland, hvor nordmænd fristes til at kombinere ferie med eftersyn af biler. – Værkstedspriserne er meget høje i Norge. I Sydjylland er de lave, for her skal der konkurreres med tyske priser, siger Sørensen og kommer med et forslag om at gøre det muligt for tyskerne at købe helårshuse som ferieboliger. – Tyskerne er trofaste overfor deres feriedestination. I landdistrikterne er priserne presset helt i bund, fastslår turismeeksperten.
Ud af cigarkassen Turistchef Bodil Glistrup, Rømø, har tidligere opfordret mange sommerhusejere til at få hævet standarden. For mange sommerhuse er 70'eragtige cigarkasser. – Prisniveauet har været for højt. Vi har presset citronen for meget. Er standarden lav, så skal det også afspejles i prisen, siger Nils Karl Sørensen. Esbjergs turistchef mener at vide, at danskerne har oppet sig, og at standarden er blevet bedre i sommerhusene. Han peger på, at det største marked fortsat er det danske. – Interessen for vestkysten er der afgjort blandt danskerne. Ribe havde sidste år rekordmange danske gæster. Vi har masser af attraktioner ud over selve Vesterhavet og Vadehavet. Ribes Vikinger, kunstmuseer, Rømø, Schackenborg og Fiskeri- og Søfarts-
Wakebording og andre former for vandsport får flere og flere udenlandske turister i Danmark. museet for blot at nævne nogle. Derfor hilser jeg det også velkommen, at vi nu har en national strategi delt op i tre klart afgrænsende områder. Dermed vil vi kunne tiltrække specialister som arbejdskraft til kyst-, by- og erhvervsturisme, siger Henrik Vej Kastrupsen.
Global erhvervsturisme Sidstnævnte, erhvervsturismen, er også slået ind på sammen er vi stærke-strategien. Region Syddanmark har fået sit eget kompetencecenter for erhvervsturisme, Inspiring Den-
mark. Ti ansatte og syv millioner kroner på budgettet skal hjælpe ikke mindst hoteller med at hjemtage store internationale kongresser og konferencer. Det er i det sydjyske især i Sønderborg, Billund/Vejen, Kolding og Esbjerg. – Med en klar profil lykkes det os sammen med hotellerne at vinde budrunder, siger direktør Birgitte Hee Olesen. Hun forklarer, at universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder ofte gerne vil væk fra metropolerne.
Arkivfoto
– De går efter unik natur, byer med en klar identitet, gode råvarer, god infrastruktur og sikkerhed. Alt sammen noget vi kan byde ind med her i regionen, siger direktøren. Siden 2011 er det lykkedes at hente 62 kongresser til Region Syddanmark. Omsætningen var sidste år på op mod 36 millioner kroner. Inspiring Denmark nævner, at organisationen vinder næsten otte ud af ti kongresser, der bydes på. Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk
FÅ UDØDELIGE BEATLES UNDER HUDEN Stik stålkammen i baglommen, toupér dit hår og snør ørkenstøvlerne, for nu kan du være med til at fejre to legendariske Beatlesalbum, hvis indhold stadig holder vand og kan få folk til at synge med, selv om det er 50 år siden, de blev sendt på gaden. Albummene er ”Help” og ”Rubber Soul”, og de kendte og elskede melodier herfra bliver fremført af Beatlesbandet Repeatles på Danmarks spillesteder og festivaler i 2015. I anledning af 50 års jubilæerne kan du høre numre fra ”Help” som ”Ticket to Ride”, ”You’re going to Lose That Girl” og ikke mindst ”Yesterday” – den til dato mest kopierede sang i verden. Albummet slutter med ”Dizzy Miss Lizzy”, hvor John Lennon får sunget sig helt ud som rock´n roll sanger. Fra “Rubber Soul” er det numre som “Drive My Car”, “Norwegian Wood”, “In My Life”, “Michelle”, “Girl”, “If I Needed”, “Someone” m.fl. ”Rubber Soul” anses af mange for det bedste Beatlesalbum overhovedet. Også singlen med “We can Work It Out” og ”Daytripper” har i øvrigt jubilæum. Koncerterne finder sted i henholdsvis Esbjerg og Sønderborg, og du kan godt glæde dig til en aften med rig mulighed for at give dig helt hen til de mange hits og ørehængere fra The Beatles’ repertoire – både fra den tidlige beatlesperiode til den allerseneste periode med de meget mere komplicerede numre. Og som om de tre jubilæer ikke var nok, så er ”Repeatles” allerede langt
med planer om en hyldest til John Lennon – en af alle tiders største rockmusikere/komponister, der den 9. oktober 2015 ville være fyldt 75 år.
REPEATLES
I Esbjerg venter der desuden en tillægsgevinst i form af Rock’n Brass, idet Repeatles suppleres med et stort brassband dirigeret af Susanne Vibæk Svanekier, der samtidig spiller trompet på bl.a. den berømte solo i ”Penny Lane”.
Vær med til at fejre de to albums 50-års jubilæum, når sprælske, toptunede og fantastisk, velspillende Repeatles igen er parat til at fremføre suveræne klassikere som: Ticket to Ride, Help, Nowhere Man, Drive My Car, Yesterday og mange flere.
Repeatles har i øvrigt Danmarks to i særklasse bedste beatlessangere i Peter Smith og Brian Jensen. De suppleres af superrutinerede Robert Mulder på bas, Allan Bode på trommer og Asger Ahn på keyboard.
Torsdag den 16. april kl. 19.30 i Alsion, Sønderborg
Det bliver en aften ud over det sædvanlige, hvor du vil få The Beatles helt ind under huden. En sublim oplevelse med masser af musik, der stadig spilles verden over. Så er du fra den generation, der sad med fingeren parat på optageknappen på kasettebåndoptageren, når Jørgen de Mylius var klar med ”Efter Skoletid” og andre musikprogrammer, er der både nostalgi og musikglæde i vente. Er du yngre, må du undvære nostalgien og nøjes med glæden over den verdenskendte musik, man aldrig bliver træt af. Læs mere på jvshop.dk
Torsdag den 23. april kl. 19.30 i Musikhuset Esbjerg
PRIS PR. PERSON
ABONNENT:
KR.
295,-
ØVRIGE: KR. 345,BILLETGEBYR KR. 15,-
Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk. Servicetelefon 7912 4500.
18
BUSINESS BUSINESS-SYD Henrik Elstrøm er leder af VÌkstfondens afdeling i Vojens, med 14 medarbejdere. De fleste kommer fra banker, ligesom han selv, der tidligere var 19 ür i Jyske Banks erhvervsafdeling. Foto: AndrÊ Thorup
VĂŚkstfonden har et godt tilbud I Vojens sidder 14 medarbejdere i VĂŚkstfonden klar til at hjĂŚlpe virksomheder med risikovillige VĂŚkstlĂĽn.
au2parts varde - din danske kvalitetsleverandør Hos au2parts arbejder vi hele tiden pü at sÌtte dagsordenen og vÌre med til at skabe udvikling - til fordel for vores kunder. Vi har altid haft fokus pü kvalitet, og et unikt aktiv er derfor vores erfarne, kompetente og dygtige medarbejdere. Det er dem, der gør forskellen. au2parts er en god dansk samhandelspartner, med fokus pü kommunikation, tillid og trovÌrdighed, til gavn og vÌrdi for netop din/jeres forretning og fremtid.
D
er var engang, hvor lĂĽn igennem VĂŚkstfonden kunne opleves som en omstĂŚndelig affĂŚre med ansøgningsskemaer og godkendelser og en sagsgang, der kunne forekomme bureaukratisk. Det var i de tider, hvor VĂŚkstfonden kun ydede kautioner, mens pengene skulle bevilges af tredjepart. Men de tider er slut. For to ĂĽr siden ĂŚndrede VĂŚkstfonden strategi og lĂĽner i dag direkte ud til virksomhederne. Nu krĂŚver lĂĽneadgangen et telefonopkald, og sĂĽ kan tingene gĂĽ stĂŚrkt. â&#x20AC;&#x201C; I november hjalp vi blikkenslagerfirmaet Porsholt-Andreasen i Brø-
au2parts varde - en del af MN Autodele A/S Jeppe Skovgaards Vej 6 â&#x20AC;˘ 6800 Varde â&#x20AC;˘ tlf.: 75 22 18 55
Alt i autoreservedele, vÌrktøj, forbrugsartikler og vÌrnemidler Se mere om os pü www.au2parts.dk
Vi udfører alt indenfor svejsning af sorte rør Og er specialister pü nedenstüende omrüder:
Fjernvarme Muffearbejde Varme Centraler Smedegade 9 6000 Kolding Tlf. 4272 5153 ¡ www.danskenergirør.dk
rup med lĂĽn i forbindelse med generationsskifte, det tog kun tre uger fra første opringning, til det var faldet pĂĽ plads, siger Henrik Elstrøm. Han er leder af VĂŚkstfondens afdeling i Vojens, der hĂĽndterer den statslige fonds aktiviteter i Jylland syd for Aarhus og Herning. Et omrĂĽde, hvor det isĂŚr er nord for Vojens, fonden har fĂĽet fodfĂŚste. LĂŚs mere om VĂŚkstfonden og en Ă&#x2DC;lgodvirksomhed, der fĂĽr støtte fra VĂŚkstfonden 2. SEKTION VARDE SIDE 16 OG 18 Af Yvonn Tittel, yti@jv.dk
MERE END 20 Ă&#x2026;RS ERFARING INDEN FOR ENTREPRENĂ&#x2DC;RARBEJDE, BYGGERI OG ANLĂ&#x2020;G
Â&#x153; BGJ< Â&#x153; CDG9C Â&#x153; :=LGF Â&#x153; :=D¤?FAF? Â&#x153; F=<:JQ<FAF? Â&#x153; KLÂĽ:=9J:=B<= Â&#x153; M<D=BFAF? 9> E9KCAF=J VEJRUPVEJ 7, VEJRUP ¡ 6740 BRAMMING ¡ TLF. 20 61 26 89 IVAN@IVANAJENSEN.DK ¡ WWW.IVANAJENSEN.DK ¡ CVR. 33886179
RE-Elteknik ApS Smedebakken 42 Starup, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk $ !
FOR LIDT PLADS? Flytteboxen er Sønderjyllands største center for opbevaring, for büde private og erhverv.
Mobil 20 14 50 84
Individuelle arkitekttegnede boliger i højeste kvalitet!
Flytteboxen samarbejder med ATB Flyt. Mobil 40 41 91 49 /atbflyt@gmail.com
ATBFLYT Sønderjyllands billigste flytteservice
Møllegade 23 ¡ 6310 Broager ¡ www.flytteboxen.dk
Hjortsvangen 1b ¡ 7323 Give ¡ Tlf: 75 73 13 77 ¡ www.givehuset.dk
KAUKASUS
BALTIKUM REJSER 2015 BHUTAN Tordendragens rige 9. - 24. sep. Det sidste kongerige i Himalaya 15. - 26. sep. Priser fra kr. 25.900
MYANMAR (BURMA)
ARMENIEN, GEORGIEN, AZERBAIJAN
ESTLAND, LETLAND, LITAUEN
Denne enestüende 14 dages rejse bringer os gennem hovedstÌderne fra Jerevan til Tbilisi og videre til Baku ved det Kaspiske hav. Rejsen giver süledes et grundigt indblik i de tre smü landes kulturelle og historiske forskelligheder. De har alle tre vÌret tidligere sovjetrepublikker, men har efterfølgende hver isÌr taget sine egne veje i balancen mellem de mÌgtige kulturer de er omgivet af.
Denne 10 dages rejse fører os gennem de tre smü forstüet som en samlet enhed, men pü trods af mange fÌllestrÌk, adskiller de tre baltiske lande sig vÌsentligt fra hinanden. Rejsen ledes af Søren Bjelke, der er cand.mag og taler russisk, hvilket er en forudsÌtning for at fü indblik i forholdene bag de mange turistattraktioner.
Vejen til Mandalay 4. - 15. nov. Myanmar (Burma) rundrejse 11. - 28. nov. Priser fra kr. 19.900
VIETNAM, LAOS, CAMBODJA Sommerferie i Vietnam 15. - 29. juli Familierejse til Vietnam juli 31. 16. Indokinas højdepunkter sep. 22. 8. Vietnam rundrejse okt. 14. sep 30. Indokinas verdensarv 8. - 29. nov. Priser fra kr. 16.900
PERU
Fra kr. 15.900
Fra kr. 10.900
To afgange i 2015:
To afgange i 2015:
30. juni - 13. juli 30. sep. - 13. okt.
Kaukasus - Mellem de store imperier Kaukasus - Mellem de store imperier
IRAN
18. - 27. maj 18. - 27. august
11. - 30. juni 8. - 26. sep. 6. okt. â&#x20AC;&#x201C; 9. nov.
Peru â&#x20AC;&#x201C; Den store Solfest Sydamerikas højdepunkter Sydamerika Rundt 35 dage
De baltiske lande De baltiske lande
CENTRALASIEN Den anden sol med Ib Michael 12.-29. okt. Peru, Bolivia og Chile nov. 28. 10. 00 Priser fra kr. 28.6
Cuba Cuba med Rosalba Lopez 5. - 18. juli Cuba med Jørgen Laurvig 15.-28. nov. Priser fra kr. 20.900
IRAN INDEFRA
OPLEV DEN SAGNOPSPUNDNE SILKEVEJ
MONGOLIET 29. jun. - 12. jul.
9. - 21. september 23. - 30. september 27. sep. - 10. okt. 12. - 21. oktober 27. okt. - 9. nov.
Irans hemmeligheder Shiraz, Persepolis, Isfahan Iran â&#x20AC;&#x201C; den store rundrejse Irans højdepunkter Iran â&#x20AC;&#x201C; den store rundrejse
Fra kr. 12.900
16. - 29. juli 2. - 15. september 1.-16. august 20. - 28. september 16. - 27. oktober
Kirgistan - Det ukendte Centralasien Kirgistan - Det ukendte Centralasien Usbekistan â&#x20AC;&#x201C; fra Nukus til Fergana Usbekistans højdepunkter Usbekistan rundrejse
Priser fra kr. 23.900
BALKAN 7.-17. maj 1. - 12. juli 5.-15. september 1.-9. oktober 14. - 19. oktober
Fra kr. 12.600
HORISONT REJSER laver vidensrejser i smü grupper pü max. 15 gÌster og med en rejseleder, der kender destinationen som sin egen bukselomme. De kan übne døre som ingen andre, og derved give rejsen den kant, der gør den til en helt sÌrlig oplevelse.
REJSELEDERE, DER GĂ&#x2DC;R HORISONT REJSER OG DIN REJSE TIL NOGET HELT SĂ&#x2020;RLIGT
Mongoliet - Gobi & Nadam
Det Centrale Balkan Det Sydlige Balkan Det Centrale Balkan Det Sydlige Balkan Albanien
Priser fra kr. 9.400
KATALOG 2015 LĂŚs vores 120 siders katalog online pĂĽ vores website: horisontrejser.dk/ katalog
HERBERT PUNDIK er journalist og tidligere chefredaktør pü Politiken.
IB MICHAEL er forfatter med indsigt i sydamerikanske indianerkulturer.
VIBEKE SPERLING er journalist og mangeĂĽrig kommentator pĂĽ Rusland og Centralasien.
EVA WITTE er cand.mag i persisk sprog og kultur, og bor i Teheran.
Tilmelding og yderligere information: www.horisontrejser.dk Telefon: 70202779 | Mail: info@horisontrejser.dk
SĂ&#x2DC;REN BJELKE er cand.mag i russisk og ekspert i Centralasiens historie og kulturer.
STEEN NĂ&#x2DC;RSKOV er journalist og hĂŚdret for radioprogrammet â&#x20AC;&#x153;Arabiske stemmerâ&#x20AC;?.
20
BUSINESS BUSINESS-SYD
Slagterimedarbejderne slagter godt 1200 søer seks dage om ugen.
Hvert svin tilbringer mellem to og tre timer på slagteriet, inden de er parteret og klar til at komme på køl.
Tillidsmand Poul Sejer, til venstre, og fabrikschef Ole Carlsen i produktionen.
Slagteriet i Skærbæk er en god forretning Aftale om nye arbejdstider og lavere løn er ikke hele forklaringen på, hvorfor Danish Crowns slagteri i Skærbæk er en god forretning. Ifølge fabrikschef Ole Carlsen har nye salgskanaler i blandt andet Thailand også bidraget til at skabe nye arbejdspladser i Skærbæk.
U
middelbart skulle man ikke tro, at Danish Crowns slagteri i Skærbæk er en god forretning. I modsætning til Danish Crowns andre slagterier i Danmark kan man ikke spare lønkroner ved at automatisere produktionen i Skærbæk. – På et normalt svineslagteri er der robotter. Her i Skærbæk gør vi alting med hænderne. Det mest moderne, vi anvender her, er en sav, der kan flække soen på midten, siger fabrikschef Ole Carlsen. I Skærbæk modtager fabrikken hver dag godt 1200 søer, der svinger i vægt mellem 100 og 400 kilo. Og det kræver slagteriarbejdere, der kan deres fag. Og da danske lønninger ligger noget over lønningerne i Tyskland og andre lande i Europa, synes det nærliggende at nedlægge de mere end 100 arbejdspladser i Skærbæk. Og selv om dette kunne trække i retningen af at flytte produktionen har en kombination af nye salgskanaler og offervillige hos medarbejderne både reddet arbejdspladser og skabt nye stillinger i produktionen blandt de timelønnede slagteriarbejdere. – I Danish Crown har vi set på, om vi skulle slagte dyrene i Tyskland. Men medarbejderne her i Skærbæk og jeg kom for godt et år siden med et tilbud, som Danish Crown ikke kunne sige nej til, siger Ole Carlsen.
Mindsket omkostninger Tilbuddet gik på at udvide arbejdsugen til seks dage for at kunne ud-
Skærbæk Slagteri ■ Den første gris ud af 18 blev slagtet på Skærbæk og Omegns Eksportslagteri den 14. maj 1924 klokken 10. ■ Virksomheden blev stiftet som et aktieselskab året forinden med lokal og udenlandsk kapital. Og frem til 1969 blev slagteriet drevet med engelsk kapital i ryggen, inden det blev overtaget af en dansk koncern, der i 1980 solgte slagteriet i Skærbæk til de Sønderjyske Slagterier. Og med fusionen i 1995 kom soslagteriet ind under Danish Crown. ■ I dag er der ansat godt 110 timelønnede slagteriarbejdere i Skærbæk sammen med fire håndværkere og fire ansatte på kontoret. Hertil kommer rengøringspersonale hos ISS og fødevarekontrollen, der også har fast arbejdssted på fabrikken i Skærbæk. ■ Slagterimedarbejderne slagter godt 1200 søer seks dage om ugen. Hvert dyr tager godt 45 minutter at slagte fra start til slut. Og hvert svin tilbringer mellem to og tre timer på slagteriet, inden de er parteret og klar til at komme på køl.
nytte kapaciteten på slagteriet fuldt ud. Sammen med tillidsmand Poul Sejer kunne Ole Carlsen finde besparelser på seks millioner kroner om året ved blandt andet at sænke arbejdslønnen. Ifølge tillidsmanden har man mindsket lønomkostningerne ved at sænke akkordbetalingen for de timelønnede slagteriarbejder sammen med blandt andet at sænke udgifterne til administrationen og ledelsen. – Og det gjorde, at vi kunne gøre virksomheden rentabel og bevare arbejdspladserne i Skærbæk ved at samle alle slagtninger af søer og orner her. Danmark kommer aldrig til at konkurrere direkte på lønnen, men der er gjort et stort stykke arbejde for at få gjort produktionen rentabel, siger Ole Carlsen. Men længere arbejdsuge og lavere akkordbetaling er ikke hele forklaringen på, at soslagteriet er blevet en god forretning. Med en række specialiserede produkter har man også kunnet hæve indtjeningen på nogle produkter.
Ikke salg i sur mælk
Tekst: Peder Bjerge, tema@jv.dk Foto: Søren Gylling, sgj@jv.dk
Et godt eksempel kommer, mens vi bliver vist rundt på slagteriet. Her kommer man forbi en maskine, hvor en medarbejder sorterer nogle aflange hvide afskæringer for at sende dem gennem en form for valse. Kødet er yvere med mælk fra de slagtede søer, hvis udskårne kroppe hænger på slagtelinjen ikke langt derfra. Og her skal yverne behandles og pakkes
på køl, så mælken i yverne ikke når at blive sur. – Før fik vi en krone pr. kilo, når de blev solgt til minkfoder. Og nu er det i hvert fald over det tidobbelte, når vi sælger til Thailand, siger Ole Carlsen. Ifølge ham er det et godt billede på, hvordan man hele tiden arbejder på at få mest muligt ud af alle dele af produktionen. Danish Crowns pressechef Jens Hansen supplerer: – Og det gælder også livmoderen, som i dag også har en rigtig fin kilo-
BUSINESS-SYD
En medarbejder sorterer yvere med mælk fra de slagtede søer. Dem er der stor efterspørgsel på fra Thailand.
pris. Her i Skærbæk har man også gjort en stor indsats for at kunne rengøre hovederne, så man kan sende dem til udbening i Holland. I dag er der ingenting, der går til spilde på grisen. De mindste dele bliver brugt. Selv de stykker, der falder på gulvet, bliver opsamlet og anvendt til biogas. Ifølge ham giver slagteaffaldet sammen med dyrenes afføring en bedre produktion af biogas. – Og fordi det er så stort et aktiv i den produktion, giver det også en
Arbejdsugen er udvidet til seks dage for at kunne udnytte kapaciteten på slagteriet fuldt ud.
indtægt, hvor man tidligere måtte betale for at komme af med den slags.
Medarbejderne positive Og samlet har det givet Skærbæk langt bedre fremtidsudsigter, understreger Ole Carlsen. – De ser lyse ud. Vi er nået dertil, at hvor Skærbæk har været et stort spørgsmålstegn gennem mange år, kan vi både Poul (Sejer, red.) og jeg mærke, at der nu er fremdrift. Nu
bliver der investeret i forbedringer fra Danish Crown. Vi har lige fået nye støjsvage fordampere til at køle kødet. Vi arbejder også på at få et nyt kølerum for at få plads til flere søer, siger Ole Carlsen. Målet er konstant at forbedre produktiviteten på slagteriet, så den kan matche de lavere arbejdslønninger på den anden side af den dansk-tyske grænse. Tillidsmand Poul Sejer nikker: – Stemningen blandt medarbejder-
21
Målet er konstant at forbedre produktiviteten, så den kan matche de lavere arbejdslønninger på den anden side af den dansk-tyske grænse.
ne er positiv. Da vi fik meldingen om, at vi skulle bestå, var vi meget glade. Selvfølgelig er der en bagside med længere arbejdsuge. Men det er så den pris, som vi må betale. Ifølge ham har det dog også betydet 25 nye arbejdspladser på slagteriet. Og med 118 arbejdspladser betyder det meget for kommunen. – Og det er sådan set godt gået for en lille by som Skærbæk. Det havde været en katastrofe, hvis vi havde måttet lukke, siger Poul Sejer.
- Det mest moderne vi anvender her, er en sav, der som vist her kan flække soen på midten, fortæller fabrikschef Ole Carlsen.
22
BUSINESS BUSINESS-SYD Isover har mere end 80 års erfaring med at producere isoleringsmaterialer. Med godt 200 medarbejdere omsætter Isover for i omegnen af 350 millioner kroner på det danske marked. Foto: Claus Thorsted
Som producent af isolering satser virksomheden Saint-Gobain Isover på at designe sine løsninger til kunderne i byggebranchen, så de er så nemmere at gå til som muligt.
Kundernes behov V
arme, lys og ventilation i bygninger – alt fra parcelhuse til produktionshaller – over hele landet udgør mellem 30 og 40 procent af det samlede danske energiforbrug, anslår Energistyrelsen. Og for mange virksomheder inden for byggebranchen er dette energiforbrug en mulighed for at få omsætning midt i en tid, hvor nybyggeriet er faldet til få tusinde projekter om året. – Dette marked bliver et afgørende marked for os i årene, der kommer, understreger Mogens Nielsen, administrerende direktør for SaintGobain Isover A/S’ danske forretning. – Det er jo der, hvor byggeaktiviteten vil være at finde i årene, der kommer. Danmark er vel et af de lande, der i forhold til nybyggeri har den laveste aktivitet målt pr. indbygger. Men samtidig har vi et stort behov for at få renoveret den bestående bygningsmasse. Og det er jo også derfor, at regeringen presser på med en strategi for at få energirenoveret bygninger, siger han. Og Isover, der har mere end otte årtiers erfaring med at producere isoleringsmaterialer til byggebranchen, er overbevist om, at virksom-
heden kan være med til at gøre en forskel i indsatsen for at gøre danske bygninger mere klimavenlige. Med godt 200 medarbejdere omsætter Isover for i omegnen af 350 millioner kroner på det danske marked. – Vi er en virksomhed, der har været placeret her i Vamdrup siden 1982. Efter 33 år her kan vi vel godt sige, at vi er en lokal virksomhed. Igennem alle årene har vi produceret isolering til primært det danske marked, hvor vi har fokuseret på at levere til danske bygninger. Og vi fokuserer på at levere løsninger, der er energioptimale, siger Mogens Nielsen.
Mod bæredygtighed Hans pointe er, at Isover skal være med til at gøre den danske bygningsmasse mere energirigtig og dermed mindske udledningen af CO2. Dette marked er blevet stadigt vigtigere for byggebranchen, fordi nybyggeriet stadig er meget langt fra niveauet fra før finanskrisen i 2008. – Vi skal være med til at hjælpe politikere og alle andre, der arbejder for et bæredygtigt samfund. Vi kan selvfølgelig nøjes med at fokusere på selve isoleringsproduktet, men for os er det afgørende, at vi kan levere de
mest effektive løsninger til vores kunder. Samtidig skal vi også have omkostningerne med. Det er jo ikke et spørgsmål om at bygge godt. Det handler om at bygge godt til den rigtige pris, siger Mogens Nielsen. Ifølge virksomhedens salgs- og marketingdirektør, Klavs Eske, har Isover i den seneste tid arbejdet med at designe samlede løsninger til kunderne. – I den sammenhæng har vi set rigtigt meget på, hvordan vi kan levere mere og andet end isolering som produkt. Og her har vi fået hjælp fra Design2Innovate i Kolding , siger han. Design2Innovate er et erhvervsfremmeprojekt, som Kolding Designskole og Syddansk Universitet er gået sammen om for at hjælpe virksomheder i Region Syddanmark med at udvikle deres forretninger ved at anvende design. Med Klavs Eskes ord har samarbejdet hjulpet Isover væk fra skrivebordene og ud til byggepladserne, tegnestuerne og byggemarkederne. Samarbejdet har været en inspiration for Isover til at tænke nyt i forhold til at opfylde kundernes behov. – Vi har arbejdet meget struktureret med at definere kundernes reelle
behov, så vi kunne skabe de rigtige løsninger til dem. Og det gælder lige fra logistikken med pakning og levering til at gøre det lettere for kunderne at få anvendt isoleringen, siger Klavs Eske. Han peger på, at kunderne er nødt til at se på den samlede proces, hvor de anvender produkterne fra Isover. Med andre ord skal kunderne kunne danne sig et klart billede af, hvad det koster at anvende den isolering, der senere skal spare dem for unødige udgifter til energi. – Under samarbejdet med Design2Innovate kom vi også ind på en anden fordel, vi har i vores virksomhed. Vores produktionsteknologi medfører, at vores isoleringsmaterialer kan komprimeres op til 80 procent. Det betyder, at vi kan pakke det, så det fylder mindre under transporten. Med andre ord er det nemmere for kunderne at bære rundt på materialerne, når de skal installere det, siger Klavs Eske. Mogens Nielsen supplerer: – Samtidig leverer vi ikke kun det fysiske produkt. Det er alle de ting, der følger med. Vi nøjes for eksempel ikke med at tale med håndværkerne og entreprenørerne. Vi taler også med bygningsejerne og arkitekterne
BUSINESS-SYD
skal være i fokus om, hvilket udbytte de får ved at anvende vores produkter. Her kan vi relativt nemt hjælpe dem med at regne på, hvilket udbytte de får for deres omkostninger. I mange tilfælde kan vi med vores materialeteknologi slanke væggene ganske betragteligt, så bygningens areal netto faktisk bliver større end, hvis man anvender andre isoleringsmaterialer. Så som udlejer får man for de samme penge flere kvadratmeter at leje ud, siger han. Ifølge Klavs Eske har De-
- Vi skal hjælpe alle, der arbejder for et bæredygtigt samfund, siger Mogens Nielsen., administrerende direktør for Saint-Gobain Isover A/S’ danske forretning.
sign2Innovate hjulpet Isover med at formulere alle de kompetencer, som virksomheden allerede havde i forvejen. – For os er det jo ikke nok bare at få distribueret vores produkter ud til byggemarkederne. Det, vi leverer, skal være den rigtige samlede løs-
ning for de enkelte større byggeprojekter. Samtidig forsøger vi at tilbyde uddannelse, så gør det selv-folket anvender vores produkter rigtigt, så de sparer mest muligt på
energien og får det bedst mulige indeklima, siger han.
23
Ifølge salgs- og marketingdirektør Klavs Eske har erhvervsfremmeprojektet Design2Innovate hjulpet Isover med at formulere alle de kompetencer, som virksomheden allerede havde i forvejen, men ikke var så bevidst om. Foto: Claus Thorsted
Af Peder Bjerge, tema@jv.dk
– Vi har arbejdet meget struktureret med at definere kundernes reelle behov, så vi kunne skabe de rigtige løsninger til dem, siger salgs- og marketingdirektør Klavs Eske.
BUSINESS-SYD
VARDE KOMMUNE
29. marts 2015
Syddanske Medier - JydskeVestkysten
www.jv.dk
Blandt godtfolk og geder Det har kostet knofedt, blod, sved og tårer at få gang i Øselund Gedeosteri. Men nu er Barbara Sønderby begyndt at høste frugten af alle anstrengelserne. SIDE 22-23 Business-Syd udgives af Syddanske Medier / JydskeVestkysten
2
BUSINESS-SYD BUSINESS INDHOLD BUSINESS-SYD
Humøret i Vardes erhvervsliv er højt
V
14
arde Kommunes erhvervsliv kører godt. Virksomhederne er tilfredse med det, der sker i kommunen, og det
spreder en rigtigt god stemning. Det kan man både læse i denne udgave af Business-Syd og se og høre, når man kommer
Af lokalredaktør Dorthe Knudsen dkn@jv.dk
rundt her – og så blev det cementeret, da der for nylig var erhvervskonference med omkring 200 deltagere. Den trælse DI-placering som nummer 64 på listen over landets mest erhvervsvenlige kommuner blev vendt til en 12. plads i den seneste undersøgelse, og derfra er humøret og begejstringen for alvor blomstret. Men der ligger mere bag end en holdningsændring og et godt DI-resultat: Der
Indhold
ligger masser af arbejdstimer, vilje og
Nu siger kommunen ikke længere nej
4
ProVarde har fået flere muskler
5
Behov for julefrokost satte gang i kvindenetværk
6
kroner i det også. Varde Kommune har investeret i erhvervslivet og gør det også fremover – fordi det er så vigtigt. To millioner kroner i øget bevilling til
Selvstændig nyder friheden
8-9
ProVarde, som er erhvervs- og turistrådet i Varde Kommune, har kunnet mærkes –
Han vil indrette privat iværksætterhus
10-11
med flere arrangementer, flere kurser og
Kropar har ramt plet i Nymindegab
12-13
De vil bygge badehotel med udsigt over havet
14-15
flere besøg hos virksomhederne. Det seneste skridt fra kommunal side er, at virksomheders ansøgninger aldrig må mødes kun af et nej. Der skal følge et
Vækstfond vil være med til at finansiere
16
Lokalt investeringsselskab skal sikre Ølgod
18
alternativt forslag med, hvis de ønskede planer ikke kan realiseres. En af de større planer, der nu er gjort
Fra firma i garagen til 55 medarbejdere
20-21
Knofedt og mange skruer ligger bag eget gedeosteri
22-23
mulig, er et badehotel med udsigt over havet ved Hvidbjerg Strand. Det er sø-
8
skendeparret Lene og Steen Slaikjær, der investerer i at udvikle Hvidbjerg Strand Camping. Inde i Varde investerer Søren
10
Kold i at udvikle et iværksætterhus, og i Ølgod går man sammen for at lave et investeringsselskab til gavn for lokale virksomheder. Det er bare noget af det, der sker i Varde Kommunes erhvervsliv lige nu. Så det er slet ikke så underligt, at humøret er højt, og at optimismen er til at tage at føle
BUSINESS-SYD
på hos både erhvervschef, borgmester og
Syddanske Medier
virksomheder.
JydskeVestkysten www.jv.dk
Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500
REDAKTION Per Guldberg Klausen FORSIDEFOTO: John Randeris ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718
#VARDEKOMMUNE #VIINATUREN
VI BYGGER AF OG I NATUREN Vi står på mål for god erhvervsservice
Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen
Et godt samarbejde I udviklingsarbejdet af virksomhedens nye Naturhytter, har Annebergs Limtræ, i ProVarde og Varde Kommune, haft stærke samarbejdspartnere. En kommune der ser muligheder og hjælper virksomheder og iværksættere fremad. www.provarde.dk | www.vardekommune.dk
4
BUSINESS BUSINESS-SYD
Nu siger kommunen ikke længere nej komme op på top ti, fortæller Erik Buhl.
Varde Kommune vil ikke længere bare sige nej til et ønske fra en virksomhed – "Nej" skal erstattes af "Lad os se". Kommunen tog sidste år et tigerspring på DI's liste over erhvervsklima i de danske kommuner, men der er stadig plads til forbedringer, siger borgmesteren.
Løfter til erhvervsfolk
E
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
rik Buhl (V), borgmester i Varde Kommune, fik travlt med at komme rundt til medarbejderne sidste år i september. Med sig havde han borgmesterstang, kaffe og en tak. Han var nemlig slet ikke i tvivl om, at kommunens medarbejdere på rådhuset var stærkt medvirkende til, at Varde Kommune kunne tage et tigerspring på Dansk Industris liste over erhvervsklimaet i de enkelte kommuner. I 2012 lå kommunen nummer 63, og det var målet, at det skulle blive bedre året efter. Men i 2014 røg Varde en plads ned, og så blev ærmerne smøget op, og nye tiltag sat i værk. Det nye byråd var allerede i konstitueringen i efteråret 2013 enig om, at indsatsen over for erhvervslivet skulle prioriteres yderligere. – Erhvervslivet er ganske enkelt en væsentlig kilde til at skabe bedre velfærd, for gang i erhvervslivet giver gode muligheder for at skabe flere arbejdspladser og øge bosætningen, siger Erik Buhl, som har været borgmester siden 1. januar 2014. I september tog kommunen så et tigerspring fra plads 64 til 12.-pladsen – og det udløste kaffe og borgmesterstang. – Det kunne kun ske ved, at medarbejdere havde leveret en ekstraordinær indsats – men efter kaffen pointerede jeg, at der nu skal ydes en indsats for at blive endnu bedre og
Åbent hele påsken
"Man kan nok bedre råbe dem op, hvis man er 200.000, end hvis man er 50.000", siger Varde-borgmester Erik Buhl om baggrunden for, at hans kommune og Esbjerg har indledt et tættere samarbejde.
DEN ORGINALE SØNDAGSMENU ER TILBAGE PÅ SIG HOTEL siden 1960
Torsdagsmenu
NYHED ONSDAG BLIVER DU MÆT PÅ SIG HOTEL
STOR WIENERSCHNITZEL AF KALVE KØD
Stegt flæsk med persillesovs og kartofler
med brasede kartofler, ærter, brun sauce og wienerdreng
Spis hvad du kan kun 119,ud af huset 99,-
Pris kun 119,Børn kun 75,- ud af huset 99,-
Hver onsdag mod forudbestilling inden kl. 16.00
Hver torsdag mod forudbestilling inden kl. 16.00
Vardevej 30, Sig, 6800 Varde Tlf.
75 26 40 01
. www.sighotel.com
r )KFNNFMBWFU PLTFL ETTVQQF med kød- og melboller og ris. r 0LTFL E NFE TVS T ETBVDF PH tyttebær eller SPIS r 'M TLFTUFH NFE )7"% %6 gammeldaws rødkål ,"/ r 'M EFCVEEJOH FMMFS JT Pr. couv. med frugtsovs r ,BGGF UIF
189,-
Og han har netop givet omkring 200 erhvervsfolk et par løfter på den første erhvervskonference, der blev afviklet i begyndelsen af marts. – Vi vil fremover aldrig sige nej til en henvendelse fra erhvervsfolk. Det kan være, at vi ikke kan opfylde deres ønsker inden for de givne rammer, men vi vil sætte os ned med ansøgeren og finde en vej gennem mulighederne – og det tør vi godt love nu, fordi medarbejderne er med på, at de er til for kunderne. Det er så vigtigt med gensidig tillid mellem erhvervsliv og kommune, siger borgmesteren. Derudover tog Erik Buhl et forslag fra en af konferencedeltagerne til sig: At hver virksomhed har en fast kontaktperson i kommunen. – Vi vil finde ud af, hvordan vi kan tilbyde det, og det er muligt, at vi i første omgang vælger at prøve det på en afgrænset branche, siger Erik Buhl. Men borgmester og byråd har givet sig selv flere knapper at skrue på. Sidste år fik byrådet med hjælp fra cirka 500 borgere formuleret en ny vision for Varde Kommune. Den hedder "Vi i naturen", og der forestår nu et større arbejde med at få vision omsat til virkelighed. Det er blandt andet håbet, at både borgere og virksomheder vil være med til at brande kommunen – for eksempel at borgerne lægger billeder af kommunens natur op på de sociale medier, og at virksomheder vil fortælle om kommunen uden for både kommune- og landegrænser. Endelig har Varde indledt et tættere samarbejde med Esbjerg Kommune ved blandt andet at tale mere sammen om kommuneplaner og om at tiltrække arbejdskraft til området. Erik Buhl kan sagtens forestille sig flere områder, hvor kommunerne kan have gavn af øget samarbejde og siger: – Vi bor jo i en del af Danmark, hvor man skal råbe højt for at blive hørt på Christiansborg, og man kan nok bedre råbe dem op, hvis man er 200.000, end hvis man er 50.000...
Løntørring udføres Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder.
Konventionel og økologisk lucerne købes Økologisk græs købes Ring og forhør nærmere Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22
Husk bordbestilling! Kun mod forudbestilling.
Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj. Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk
BUSINESS-SYD
5
ProVarde har fået flere muskler Dialog og god kommunikation er vejen til bedre erhvervsklima i Varde Kommune. Erhvervsudvikling ProVarde har fået flere penge fra kommunen for at øge indsatsen over for virksomhederne.
D
et er blevet nye tider hos erhvervsudviklingen i Varde Kommune: Det tidligere Varde Erhvervs- og Turistråd har siden 1. januar ændret navn til ProVarde. Erhvervskontoret fik ny direktør sidste år, da Finn Erik Kristiansen blev ansat. Han er kendt som "Boghandleren i Varde" fra sin mangeårige indsats for bøgerne – både som boghandler og siden direktør i Bog & Idé-kæden. Erhvervsforeningen har fået flere medlemmer – omkring 100 nye medlemmer det seneste år, og endelig har ProVarde fået flere penge. Det giver muskler i form af flere medarbejdere – mere præcist to en halv, hvor en eventkoordinator er den ene opnormering.
Tættere på erhvervsliv
Du er hjertelig velkommen til at kontakte os og høre mer eom os, eller aftale en rundivsning med dine pårørende for at se Filskolv Friplejehjem.
Filskov Friplejehjem Livskvalitet i centrum
Vi gør en forskel – også for dig
Solhaven 1 - Filskov - 7200 Grindsted Tlf. 79 50 13 00
I Varde Kommune har man erkendt, at det ikke bliver nemt at tiltrække store virksomheder ved at have en særlig erhvervsindsats. Men man kan Foto: Orla Lund sørge godt for de virksomheder, der er i kommunen, og for de virksomheder, der opstår, forklarer erhvervschef Lars Buch. – På generalforsamlingen i 2014 blev det besluttet, at vi skulle besøge alle medlemmer inden generalforsamlingen i år. – Det betyder, at vi skal besøge godt 500 medlemmer – og vi skal nok nå det inden 14. april, lover Lars Buch, der tilføjer, at aktionen er blevet godt modtaget af erhvervslederne. – Hvad får de så ud af så intensiv en indsats?
Du kan frit vælge os, hvis du er visiteret til plejebolig!
– Tillid og gode relationer er forudsætningen for, at folk kan tage imod gode råd, og det opnår vi ved, at rådgivere og virksomheder får et bedre kendskab til hinanden. Vi får også mange opgaver med hjem, som ofte handler om spørgsmål i forhold til den offentlige forvaltning – det kan være alt fra skiltning til fælles vagt i et industriområde. Men det er jo lige præcis det, vi gerne vil: Være bindeled mellem erhvervslivet og det
offentlige, konstaterer Lars Buch. I Varde Kommune har man erkendt, at man ikke kan hive større virksomheder til kommunen qua en særlig erhvervsindsats. – Vi har erkendt, at det er svært at arbejde for at få virksomheder til at flytte til Varde Kommune. Men vi kan give en optimal service til dem, som er her, og vi kan hjælpe de små, som er her, og vi kan hjælpe nye virksomheder i gang, siger Lars Buch.
OPEN AIR VARDE Den 24. og 25. juli 2015.
Den 24. og 25. juli 2015. På Friluftsscenen i Arnbjerg. På Friluftsscenen i Arnbjerg.
DIZZY MIZZ LIZZY RASMUS SEEBACH
Billetterne sælges fra den 1. april via vardebilletten.dk, eller deres forsalgssteder.
CHRISTOPHER - DIRTY GUNS MICHAEL HARDINGER BAND SHU-BI-DUA SWEET GLAM JAM - HEJ MATEMATIK GO GO BERLIN - ENJOY THE SILENCE BIG FAT SNAKE - A RUSH OF COLDPLAY JOEY MOE - HIGH VOLTAGE - SPAR 2 80’ERNE LEVER - LEAP - D.A.D. JAM Konf: Peter “Tigermand” Dalsgaard
Billetpris kr. 680,www.open-air.dk
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
Den øgede bevilling på to millioner kroner fra byrådet var udtryk for et ønske om en bedre dialog og bedre og tættere relationer til virksomhederne. – Vi havde behov for at være mere synlige, og vi havde behov for flere kræfter, siger erhvervschef Lars Buch. Synligheden er til at få øje på i form af information og kommunikation samt blandt andet korte og længere kursusforløb ud fra virksomhedernes behov. – Det er stimlet til med deltagere til arrangementerne, siger Lars Buch. Flere ressourcer har også givet midler til at holde en lokal erhvervskonference, hvor deltagerne kan hente inspiration og dyrke det lokale netværk. Sidste år var der 130 deltagere i en erhvervskonference, hvor Claus Meyer var blandt talerne, og midt i marts i år var der igen erhvervskonference – denne gang med 200 deltagere, som blandt andre lyttede til den succesrige lakridsmand Johan Bülow. Det er også et mål, at ProVarde skal være mere opsøgende.
6
BUSINESS BUSINESS-SYD
Merethe Vigen manglede nogle at holde julefrokost med, og det blev til kvindenetværket VINK.
Foto: John Randeris
Behov for julefrokost satte gang i kvindenetværk Kvinder myldrer til Vardes nye netværk for iværksætterkvinder, VINK. Her kan de blandt andet hente sparring og inspiration.
D
et hele begyndte med et helt reelt behov: Merete Vigen havde lige etableret sin egen forretning som naturvejleder, julen nærmede sig, og hun havde ingen at holde julefrokost med... Hun kontaktede derfor Bente Boel, som også var rimelig ny som selvstændig, og de endte med at være fire kvindelige iværksættere til en fælles julefrokost. – Det blev en rigtigt god aften, da vi også snakkede om at etablere sit eget firma, om at være alene i firmaet og om at hente sparring og at bevare gejsten, fortæller Merete Vigen. Hun og Bente Boel snakkede med andre kvinder om at få gang i et netværk for kvindelige iværksættere. – Det var lige meget, hvem vi snakkede med: De syntes alle, at det var en super idé, fortæller hun. Derfor gik hun til erhvervschef Per Rask ved ProVarde: – Han var ikke ved at falde ned af stolen af begejstring, smiler hun.
VINK Vardes IværksætterNetværk for Kvinder, VINK, havde ved indgangen til marts 50 medlemmer, som alle er med i en lukket Facebook-gruppe. Der skal hvert år være tre-fire møder med fagligt indhold og derudover et socialt sommerarrangement og en julefrokost. En tovholdergruppe på fire kvinder udgør den foreløbige ledelse.
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
Det medgiver han gerne, for hvorfor skulle det kun være for kvinder? Kunne det ikke være et netværk for iværksættere i al almindelighed? Nej – ikke i Merete Vigens øjne.
Uformelt samvær – Når jeg har været med til nytårskur, er det meget formelt og med jakkesæt og meget henvendt til store og mellemstore virksomheder. Det skulle ikke være noget med spadseredragt eller velgørenhed. Ikke et ondt ord om det – det er bare et andet segment. Vi ville gerne være mere nede på jorden med et netværk for kvinder, der driver små virksomheder, og som har brug for noget helt jordnært. Per Rask sagde "O.k. – vi prøver", og der gik ikke lang tid, før 50 kvinder havde meldt sig ind i netværket. Ved det første reelle møde i januar i år var der 36 deltagere, og kvinderne repræsenterer mange forskellige fag – blandt andre anlægsgartnere, frisører, caféejere, alternative behand-
lere, møbelpolstrer og naturvejleder. På de første møder er der talt om rammer og målsætning, og her var der enighed om, at VINK, som netværket er døbt, skal skabe aktiviteter, som kan gavne medlemmernes virksomheder. Her skal de kunne hente sparring og inspiration, være synlige, dele viden og være ambassadører for hinandens virksomheder. – VINK er kun noget i kraft af, hvad netværkets medlemmer selv byder ind med, siger Merete Vigen: – Det skal være et dynamisk netværk – ikke en konsensusforening, hvor alle skal komme hver gang. Vi har forskellige emner på programmet, og man kan komme til de møder, man har interesse i.
Selvstændig nyder friheden SIDE 8-9
JOHN NIELSEN
CHRISTIAN GRAU
MÆND OG BILER Få en humoristisk fagkyndig indføring i hvad en bil siger om en mand, og hvad din bil signalerer til omverdenen. Livsstilsekspert og bilanmelder Christian Grau indleder en herreaften efterfulgt af øl smagning og buffet. Det hele afsluttes, af en motorsportslegende, når John Nielsen, en af Danmarks mest vindende racerkørere giver en rundtur i sin karriere krydret med røverhistorier. KØB DIN BILLET
PROGRAM, CA. TIDER
Kl. 17.30 Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 20.00 Kl. 21.00 Kl. 22.00
Mulighed for at prøvekøre forskellige biler Registrering og velkomst øl Christian Grau – foredrag mænd og biler Stående buffet fra Gammelhavn og smagning af div. Jacobsen øl John Nielsen – foredrag Second is first looser Tak for i aften
Præsenteres i samarbejde med:
Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk. Servicetelefon 7912 4500
INKL. 2 X FOREDRAG, BUFFET OG ØL
ABONNENT:
KR.
375,-
ØVRIGE: KR. 425,- + GEBYR: KR. 15,-
STED
Torsdag den 16. april kl. 17.30 Bent Pedersen AS i Esbjerg
8
BUSINESS BUSINESS-SYD
Selvstændig nyder Stor interesse for genoprettelsen af Filsø gav grobund for Merete Vigens firma med privat naturvejledning. Og hun har ikke fortrudt springet fra fast lønseddel til selvstændig.
V
alget var ikke svært, da Merete Vigen forlod sit faste arbejde for at blive selvstændig. Der var lige det med lønnen – det føltes lidt som at springe ud over kanten at sige farvel til den månedlige lønseddel. Men nu – to år senere – har hun ikke fortrudt, og det er med stor glæde hver dag, at hun tager fat på dagens arbejde. – Det giver en enorm frihed at være selvstændig. Du kan i vidt omfang selv tilrettelægge din dag, du kan levere en kvalitet, som du kan stå inde for, og du får feedback med det samme – og den skal være i orden, siger Merete Vigen om fordelene ved at være selvstændig. I februar 2013 etablerede hun MereteVigen.dk – Kultur- og naturformidling. Og som der står på hendes hjemmeside, leverer hun "formidling med indsigt og udsigt". Og nej: Hun har ikke en fortid som naturformidler i Naturstyrelsen, men er såmænd uddannet håndarbejdslærer i Kerteminde. – Det handler om det samme: At formidle et fag. På seminariet lærte jeg at undervise i kulturbærende fag – nu formidler jeg kulturlandskaber. Og det handler jo om at være god til at sætte sig ind i et givent stofområde og at kunne formidle det, så folk kan forstå sammenhængen i tingene, siger Merete Vigen.
Filsø inspirerede For 16 år siden rykkede hun og familien fra Kerteminde til Frøstrup nær Lunde nord for Varde, og efter en årrække som kultur- og naturformidler på Nymindegab Museum begyndte hun som selvstændig naturvejleder – stærkt inspireret af projektet om at genoprette Filsø. Hun er nemlig født i nabolaget til Filsø, og via sit engagement i Danmarks Naturfredningsforening fik hun en plads i det lokale naturråd for
Filsø, som ejeren af området, Aage V. Jensens Naturfond, har oprettet. – Jeg var involveret i projektet med at genoprette Filsø fra begyndelsen, og der var en stor interesse for Filsøprojektet. Jeg kunne se en mulighed i det, og somme tider må man jo gribe den gyldne chance, smiler Merete Vigen. – Jeg var godt klar over, hvilken bane jeg kom ind på, for per tradition har naturvejledning ligget i offentligt regi, og nu skulle jeg til at konkurrere med mine tidligere kolleger. Jeg meldte derfor åbent ud, at jeg ville være privat naturvejleder – og havde den klare overbevisning, at der var plads til begge dele. Det viste sig også at være tilfældet, for i mellemtiden har eksempelvis Naturstyrelsen skåret en del ned på naturvejledning, og det betyder, at der kommer flere og flere private naturvejledere.
Markedsføring gennem netværk Merete Vigen koncentrerer sig om turister og folk over 50 år. Hun viser foreninger, firmaer og familier rundt i store og små grupper, og hun kan pakke hele turen med frokost eller middag og lave aftaler med de lokale spisesteder – fra gammeldags dansk mad til ypperlig gourmet. Hun har ikke brugt voldsomme summer på at etablere sig: En pc og en mobiltelefon var de største investeringer. Firmaet skal også markedsføres, men her har hun primært brugt de sociale medier, netværk og anbefalinger fra tidligere deltagere på hendes ture. – Ingen penge har man jo nok af, når man begynder, og derfor må man fokusere sin indsats. Jeg har blandt andet arbejdet meget på at få nogle gode samarbejdsaftaler med partnere i området, fortæller Merete Vigen, der også har været med på ProVardes stand på messen Ferie for Alle og Filsø Fødevaremesse.
Stormgade 67 6700 Esbjerg Tlf.: 75 12 17 11 Fax: 75 13 13 89
Vestergade 1 6800 Varde Tlf.: 75 22 00 11 Fax: 75 22 06 69
info@advovest.dk www.advovest.dk
Merete Vigen fortæller om naturen mellem Nymindegab og Blaavand. For ti år siden gjorde hun et stort benarbejde for at genskabe Vrøgum Kær, så den sjældne flora kunne bevares.
De historieløse danskere Merete Vigen peger ikke bare til højre og venstre, når hun er ude som naturvejleder – hun vil fortælle om, hvorfor landskaberne ser ud, som de gør. – Det altafgørende for naturen er, hvad vi gør som mennesker. I 150 år har landskaberne gennemgået en ekstrem forandring, og jeg vil gerne skabe en eftertænksomhed hos mine gæster – og så kan de gå hjem og mene, hvad de vil bagefter. Det
blander jeg mig ikke i. Der er da nogle, der møder op med korslagte arme, men når jeg sætter landskabet ind i en historisk sammenhæng, synes de alligevel, at det er interessant at få et større perspektiv på naturen, siger Merete Vigen og tilføjer med et smil: – Egentlig synes jeg, at danskerne er meget historieløse, når det kommer til vores natur.
BUSINESS-SYD
9
friheden Merete Vigen er født og opvokset i Vrøgum, og Filsø hørte derfor til barndommens land. Nu er Filsø en væsentlig del af hendes forretning, når hun fortæller om det store projekt med at genskabe søen og naturen omkring. Fotos: John Randeris
Merete Vigen 44 år, gift og mor til fire, hvoraf de to ældste er på efterskole. Bor i Frøstrup nord for Varde. Etablerede i 2013 MereteVigen.dk med naturvejledning, og i dag fylder firmaet mere end et halvdagsjob og vokser stille og roligt. Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Varde Kommune og medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.
Spørgsmålet er så, om hun kan leve af det? – Ja, det gør jeg – men kun fordi jeg har andre freelanceopgaver. Jeg har for eksempel freelancearbejde med at holde opsyn med Filsø for Aage V. Jensens Naturfond.
Bedre støtte til iværksættere i landdistrikter på ønskesedlen Da Merete Vigen besluttede sig for at prøve kræfter med livet som selvstændig naturvejleder, sagde mange "Tør du virkelig det?". Det turde hun – og hun er ret overbevist om, at der ville være flere kvinder, der turde, hvis der var en form for støtte at få i stil med den hedengangne iværksætterstøtte. – Hvis man vil være med til at fremme livet i landdistrikterne, bør man se på, hvordan man kan støtte iværksætterne økonomisk, for så tør flere gå i gang. Mens mænd hurtigere bare kaster sig ud i det, har kvinder det bedst med, at det hele er planlagt, når de går i gang, siger Merete Vigen. Af Anette Jorsal tema@jv.dk
DIN ANLÆGSGARTNER ÅRET RUNDT… både for private, virksomheder, offentlige institutioner, boligforeninger m.m. Vi er din professionelle rådgiver og hjælper gerne med alle slags opgaver f.eks.: t Konsulentbesøg/skitsetegning t Nyanlæg / Renovering t Pleje- /vedligehold t Beplantning t Belægning t Stakit – pergola
t Græs/rullegræs (græssåning, græsklipning, græspleje, gødskning, vertikalskæring) t Træpleje (Beskæring, træfældning, topkapning.) t Kirkegårde/præstegårde
A P S
Rengøring, hvor kvalitet er i fokus! Vi er en miljøbevidst virksomhed der har eksisteret i 4 år, der leverer kvalitetsydelser indenfor vore serviceområder. Med 140 ansatte er der ingen opgaver der er for små eller for store. Vores services udføres med en grundighed der udspringer af vores faglige stolthed.
10
BUSINESS BUSINESS-SYD
Da Søren Kold en dag kom hjem fra en forretningsrejse, viste hans kone ham en salgsannonce for den gamle vestbanegård i Varde. Han var straks med på idéen, og de kunne næsten ikke vente, til ejendomsmægleren havde tid til at vise banegården frem. Købet var på ingen måde velovervejet, siger Søren Kold, der bare så de mange muligheder. Foto: Orla Lund
Han vil indrette privat iværksætterhus Søren Kold indretter lokaler til iværksættere oppe under spærene i en gammel stationsbygning i Varde. Iværksætterloftet er døbt Lokomotivfabrikken, og alle iværksættere får støtte og modspil fra en minibestyrelse.
Lokomotivfabrikken Der er ingen kriterier for køn, alder, idé eller bopæl for at flytte ind på Spor 2 i Lokomotivfabrikken. Folk fra Esbjerg eller Ribe kan også være med. Til gengæld har Søren Kold mulighed for i et privat iværksætterhus at sige til en iværksætter, at han eller hun ikke er seriøs nok og ikke kan være i huset længere.
ProVarde er partner
S
øren Kold har mange gange sagt, at Varde mangler et iværksætterhus, og påpeget, at enten kommunen eller andre måtte tage initiativ til et hus for iværksættere. Og en dag stod han pludselig selv med muligheden for at indrette et iværksætterhus – i 2014, da han købte den gamle vestbanegård i Varde. Han og hans kone, Lisbet, og de tre børn havde ikke lige brug for alle 900 kvadratmeter... Derfor bliver der nu indrettet plads til 10-15 iværksættere oppe på Spor 2 – anden sal – i Lokomotivfabrikken, som projektet er døbt. – Jeg har mange gange sagt, at andre burde gøre det – eller kommunen. Men nu så jeg pludselig muligheden for selv at gøre det.
Behov for støtte Søren Kold har længe kunnet se behovet. Der er pænt mange, der begynder som iværksættere i Varde Kommune, men halvdelen lukker i løbet af tre år, og det er flere end
landsgennemsnittet. Derfor er der brug for, at nogen støtter iværksætterne, mener han. I Lokomotivfabrikken skal iværksætterne ikke betale husleje, før de begynder at tjene penge på deres idé – og lejen bliver under alle omstændigheder ikke ret høj, lover Søren Kold, for driftsudgifterne beløber sig til cirka en kvart million, og det vil sige en husleje på højst 2500 kroner om måneden. Flere iværksættere har meldt sig som interesserede – og man behøver ikke at være helt ny iværksætter: Der er også plads til nogle, som har været i gang et stykke tid, men som har brug for sparringspartnere.
Minibestyrelser til alle Og Søren Kold vil ikke bare stille lokaler til rådighed – han vil gå et par skridt videre. For det første får den enkelte iværksætter en bestyrelse på to-tre personer. – Jeg har spurgt erhvervsfolk, om de vil være med i disse små bestyrel-
Lokomotivfabrikken har indgået en partnerskabsaftale med Varde Kommune, Erhvervsudvikling ProVarde og Campus Varde. En iværksætterkonsulent fra ProVarde er ved at udvikle en række værktøjer til minibestyrelserne og skal også screene de iværksættere, der ønsker at rykke ind på Spor 2.
Bolig og erhverv Ud over Lokomotivfabrikken for iværksættere skal en stor del af den gamle stationsbygning fungere som bolig for familien Kold, og både Lisbet og Søren Kold skal have henholdsvis værksted og kontor i bygningen. Lisbet Kold driver en kunst- og håndarbejdsbutik, Fru Kold, hvor hun syr monogrammer og personlige broderier på tekstiler. På førstesalen i stationsbygningen bliver der enkelte lokaler, der lejes ud som almindelige erhvervslejemål. ser for iværksættere, og jeg har allerede en liste med flere end 40 navne. Folk kan godt se, at det kan gavne området, hvis vi kan hjælpe flere iværksættere i gang. Det kan bidrage til et mere attraktivt erhvervsliv, og det vil betyde flere job til vores børn, når de bliver store, siger Søren Kold. For det andet etablerer han et skyggenetværk af rådgivere.
Af Anette Jorsal tema@jvdk
– Hvis en tømrer skal ud at søge et godt råd hos en anden tømrer, vil en lokal tømrer naturligvis betragte ham som en konkurrent. Derfor skal vi have ham koblet på en tømrer i København, som han kan stille fagspecifikke spørgsmål, fortæller Søren Kold, som ikke har som mål at tjene penge på iværksætterdelen. – Det er ikke en forretning – det er et koncept, jeg forsøger at skabe. Men ombygningen skal jo finansieres. – I begyndelsen troede jeg, at det var mig, der skulle det hele. Jeg skulle skrive reglerne, kaste penge i det og stå for det hele. Heldigvis var der nogle folk – bestyrelsen for Lokomotivfabrikken – som spurgte, om de ikke skulle sørge for at gøre idéen mere levedygtig ved at få andre til at bidrage økonomisk, når jeg nu syntes, at idéen var så fantastisk, fortæller Søren Kold med et lille smil. Nu ser det ud til, at han ikke står med hele regningen for iværksætterdelen. Der er søgt et par fonde, som støtter den type initiativer – blandt andre Realdanias projekt Underværker, der hjælper frivillige i gang med særlige projektideer i forbindelse med istandsættelse af bygninger. Men hvorfor overhovedet kaste sig over et privat iværksætterhus? Mange andre steder er det en opgave, som det offentlige påtager sig med bidrag fra erhvervslivet: – Man kan ikke bede det offentlige om alting. Private må også tage et ansvar, siger Søren Kold.
BUSINESS-SYD
11
En verdensmand i Varde Søren Kold, manden bag det private iværksætterhus Lokomotivfabrikken, synes, at det er fedt at rykke fra København til Varde, for vestjyderne giver ham lov til at holde armene over hovedet.
H
an har boet i London og København. Europa er hans arbejdsplads, når han rejser ud som konsulent for at hjælpe virksomheder med at skifte kurs eller klare en fusion. Men københavneren Søren Kold synes, at det er fantastisk at bo i Varde. – Man lærer hurtigt, at her i Vestjylland har de svært ved at hæve armene over hovedet. Men fordi jeg er "Ham københavneren", må jeg godt gå med armene over hovedet og sige, at jeg er den bedste i Europa inden for mit fag. Og jeg må godt gå klædt, som jeg gør, siger han. – Somme tider kalder de mig "Københavnersnude", men det er jo ikke anderledes, end at jeg somme tider kalder dem "Dumme jyder", smiler han – klædt i jakkesæt af eksklusiv kvalitet med vest og slips. Vejen til Varde gik via festivalen Varde Open Air, hvor han mødte sin kone, Lisbet. Han rykkede i 2004 fra København til Lyne, hvor hans kone boede og havde sit værksted, og senere flyttede de til Varde. Men de har stadig kontor og værksted i Lyne. Det ændrer sig imidlertid, når de i begyndelsen af august flytter både familie og arbejdsplads ind på en banegård. Håndværkerne er i fuld sving med blandt andet at indrette
se på processen udefra. Han er både fri til at stille de irriterende spørgsmål og til at være diplomaten, der motiverer, forklarer han. – Jeg skal udfordre ledelsen på, at den ikke vender tilbage til fokus på hverdagen, men holder fokus på forandringen for bedre at kunne servicere kunderne i fremtiden.
ventesalen til køkken-alrum, der går to etager op i højden. Boligen bliver så speciel, at TV2 følger ombygningen til en serie om spektakulære boliger, der bliver sendt til efteråret.
Irriterende og diplomat Søren Kold er uddannet cand.merc. i strategisk planlægning og var en årrække ansat i franske Saint Gobains nordiske afdeling med ansvar for at gennemføre forandringer i de nordiske selskaber – i Danmark: Scanglas. Da udviklings-opgaverne tyndede ud, var der udsigt til driftsopgaver, og det var ikke lige Søren Kold. Han ville hellere arbejde med udvikling for sig selv og etablerede Kold A/S i 2006. Dagen efter at han stoppede hos Saint Gobain, ringede den første kunde – et datterselskab af Saint Gobain. Siden har han arbejdet for blandt andre store internationale virksomheder som Isover og svenske Thule Trailer, men har også enkelte danske firmaer som kunder. Som konsulent rådgiver han virksomheder, der arbejder med forandringer. Det kan være i forbindelse med en fusion, en opsplitning eller en ny produktstrategi. Uanset årsagen vil planlægningen ifølge ham altid være en kompleks proces, hvor han er den ekstra ressource, som kan
Et andet tempo i Varde
Søren Kold rykker snart sit eget firma og familien ind i den gamle stationsbygning, som har stået tom i længere tid. Men toget stopper stadig ved stationen, så han kan bare hoppe på, hvis den gamle bil skal skånes.
Han vedgår, at han tjener gode penge, men han drysser dem ikke ud over dyre biler. Ude i indkørslen til den gamle rødstensvilla, som er familien Kolds hjem lidt endnu, står der en ti år gammel og lidt bulet Peugeot, der har kørt 568.000 kilometer. Og han synes altså, at det er fedt at bo i Varde. Han er måske nok en metropolborger, men han har ikke længere behov for cafélivet. Han har et liv nu i et andet tempo med familien i Varde, siger han. Og København er jo kun tre timer væk, så hvis man får behov for Operaen, kan man jo bare køre eller tage toget. Lige om lidt stopper det jo lige udenfor, smiler den 50-årige Søren Kold.
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
Foto: Orla Lund
Mere end 3000 m2 med nye og brugte truck
au2parts varde - din danske kvalitetsleverandør Hos au2parts arbejder vi hele tiden på at sætte dagsordenen og være med til at skabe udvikling - til fordel for vores kunder. Vi har altid haft fokus på kvalitet, og et unikt aktiv er derfor vores erfarne, kompetente og dygtige medarbejdere. Det er dem, der gør forskellen. au2parts er en god dansk samhandelspartner, med fokus på kommunikation, tillid og troværdighed, til gavn og værdi for netop din/jeres forretning og fremtid.
au2parts varde - en del af MN Autodele A/S Jeppe Skovgaards Vej 6 • 6800 Varde • tlf.: 75 22 18 55
Alt i autoreservedele, værktøj, forbrugsartikler og værnemidler Se mere om os på www.au2parts.dk
Team Truck Team Truck Varde ApS · Jeppe Skovgaards Vej 4 6800 Tlf.98 75·16 97 98 · www.teamtruck.dk 6800 Varde · Tlf.Varde 75 16· 97 www.teamtruck.dk · ttv@teamtruck.dk
12
BUSINESS BUSINESS-SYD
Lone og Finn Steffensen sammen med krohunden Aiko i foyeren. Et af de nye tiltag bliver cafétilbud i receptionsområdet, hvor gæster kan få kaffe og kage, en sandwich eller en drink.
Fotos: John Randeris
Kropar har ramt plet i Nymindegab Finn Steffensen var for 15 år siden helt sikker: Han skulle aldrig til Nymindegab for at drive kro. Nu har han været der i 15 år sammen med sin kone, Lone, og de har skabt en god forretning.
huske, at de havde nævnt Nymindegab i geografi-timerne, men han tog med Lone tilbage til Nymindegab, og nu kunne han godt se det: Kroen lå fantastisk med udsigt over klitlandskab og bunden af Ringkøbing Fjord. Han kiggede i regnskaberne og kunne se, at kroen var en sund forretning med mulighed for vækst, og selv om bankmanden hjemme i Middelfart sagde, at de aldrig måtte købe kroen, gjorde de det – og skiftede til et lokalt pengeinstitut.
Mange bække små
D
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
a Finn Steffensen for 15 år siden blev vist rundt på Nymindegab Kro, så han ikke andet end mørke døre og sovsekander i stål. Hjemme igen i Middelfart var han klar i mælet: Han skulle aldrig til Nymindegab for at drive kro – men hans kone, Lone, havde set noget helt andet: "Lagde du ikke mærke til beliggenheden? Så du ikke udsigten?". Lone og Finn Steffensen havde kort forinden solgt deres tre forretninger i Middelfart – blandt andre den lille restaurant Kobbergryden i et bindingsværkshus midt i Middelfart. De var lidt træt af at være selvstændige, men efter tre måneder som lønmodtager kom han hjem til hende: "Det her går ikke!". Så de begyndte at kigge efter en restaurant eller en kro. Finn Steffensen kunne slet ikke
I dag – 15 år senere – har Lone og Finn Steffensen bygget en god forretning op i yderste klitrække. Gennem årene er der investeret 40 millioner kroner i renovering og tilbygning, og forretningen er baseret på mange bække små med ambitiøs restaurant, kursus- og konferencefaciliteter, overnatning, butik med vin og lækkerier samt kokkeskole. 2014 har været det bedste år i Steffensens tid, og som Finn tilføjer med en overbevisende pegefinger: – Vi har haft sort tal alle årene! Der er 16 ansatte, og Lone og Finn Steffensen er med hver dag – han er chefkok. Datteren Trine er med på kokkeholdet, mens hendes kæreste, Mike, er tjener – og trods sine kun 25 år har han en viden om vin, som er et vinleksikon værdigt, fortæller kroejerne.
Nymindegab Kro Kroen har 34 værelser og ti ferielejligheder. A la carte-restauranten og den store festsal har udsigt over naturen mod sidste klitrække før Vesterhavet. Gæsterne kommer typisk for naturen og gastronomien. Langt de fleste er danskere. Øvrige gæster er nordmænd, svenskere og hollændere, mens under to procent er tyskere. Flere og flere holder deres fest på kroen – heraf en del fra København, som vælger at holde bryllup eller familiefest på kroen. Kursus- og konferencegæsterne kommer fra en radius af 100 kilometer: Området mellem Vejen, Ringkøbing og Herning.
De havde ikke nogen forkromet plan, da de kom til Nymindegab Kro. – Vi gik bare i gang. Vi skiftede borde og stole ud i den gamle sal og fik nye tæpper, nye gardiner og nye vinduer, fortæller Finn Steffensen. Efter to år lånte de fire millioner kroner til at bygge 12 nye værelser, og i 2006 investerede de godt 16 millioner i flere værelser for at få faciliteter til kurser og konferencer. Der er sket meget i de 15 år, for de, der ikke produktudvikler, overlever ikke, mener han. – Men det er en lang proces. I begyndelsen turde vi ikke ændre på
spisekortet – gæsterne var vant til god, gedigen dansk mad. Vi skiftede en ret ud ad gangen. Han holder af at arbejde med et ungt personale i køkkenet, og han har lært flere op. Senest er en af hans kokke, Tommy Jespersen, blevet ansat på Falsled Kro – et af Danmarks bedste spisesteder.
Nymindegab i København Nymindegab Kro står på flere ben, men overnatning med middag og morgenmad med hjemmelavet brød er det største af dem. – Der er ingenting, der kommer af sig selv. Vi skal konstant arbejde på at gøre opmærksom på mulighederne hos os. Jeg klynker ikke, men vi skal kæmpe for alt. Vores beliggenhed er vores største styrke, men også vores største fjende, siger Finn Steffensen. Sidste år rykkede kroparret Nymindegab Kro til København i tre måneder og "indlogerede" sig på Hotel Andersen. Seks unge medarbejdere indtog køkkenet, og det gav pote. Mange københavnere har siden kigget forbi den rigtige Nymindegab Kro, hvor Lone og Finn Steffensen håber på mindst ti gode år endnu. – Nu har vi bidt os fast. Vi har produktet, og vi har en flot forretning. Tingene er i orden. Vi skal stadig produktudvikle, men også dyrke det, vi har skabt, siger han, der i år fylder 50 år.
BUSINESS-SYD
13
Kro med kokkeskole Kroens historie går flere hundred år tilbage, men den oprindelige, firlængede landevejskro gik til i en brand. Lone og Finn Steffensen overtog kroen i 2000 og har bygget en værelseslænge til kroen.
Swimmingpoolen på Nymindegab Kro blev nedlagt og erstattet af en kokkeskole, der blandt andet bruges af virksomheder.
P Finn Steffensen har lært meget af vestjyderne – som at de er glade for kartofler. I begyndelsen fik han tit at vide, at der ikke var mad nok, og nu serverer han stort set ikke en ret uden kartofler.
I kælderen er der nu vinkælder, og i et lokale ved siden af er der et lokale, hvor små selskaber kan få vinsmagning.
å Nymindegab Kro kan man selv lave maden. I tre år har kroen holdt kokkeskoler for grupper – lige fra madklubber til medarbejdere eller ledelser fra virksomheder. Virksomheder kan bruge kokkeskolen som et led i teambuilding og for at få rystet medarbejderne eller ledelsen sammen, fortæller kroejer Finn Steffensen. Kokkeskolerne arrangeres ofte i forbindelse med et kursusophold på kroen. Deltagerne får udleveret opskrifter på menuen, og kokken holder et lille oplæg om dagens menu. Deltagerne kan selv vælge sværhedsgraden, men som udgangspunkt laves det samme, som bliver serveret i a la carte-restauranten. En kok og en tjener bliver tilknyttet deltagerne. Der er plads til 16 deltagere, som deles om fire arbejdsstationer. Kokkeskolen er indrettet i den gamle swimmingpool. Da Seawest
Pakkelinjer Palletering
Vi er totalleverandør af automatiske pakkelinjer, pakkemaskiner, robotter med komplet værktøjsprogram. Alt udstyr integreres med Sealing Systems egne transportanlæg. Pakkelinjer Rådgivning Service Se vores omfattende produktprogram, referencer og videoer på:
Sealing System A/S, Ansagervej 23 DK-6823 Ansager, Tlf. (+45) 7529 2092
Kokkene viser, hvordan man gør, mens kokkeskolens elever kigger med fra bardisken langs de Privatfoto fire arbejdsstationer. åbnede med et stort badeland, var der ikke længere behov for en swimmingpool på kroen, og der blev brainstormet hjemme hos Lone og Finn Steffensen. Pilen pegede på en kokkeskole. – For mange er mad og en seng ikke nok. De vil også gerne have aktiviteter, siger Finn Steffensen, der i løbet af året også har fire åbne kokkeskoler, som alle kan melde sig til. Hans kusine, der er arkitekt, har indrettet den gamle swimmingpool til et loungeagtigt rum med bar, et
langbord og hyggeområde, hvor kaffe og avec kan nydes. Kokkeskolen er pænt besøgt. I uge 11 i marts var der tre kokkeskoler på en uge. – Vi har ikke gjort meget for at markedsføre det, men det vil vi gøre mere ud af, siger Finn Steffensen.
Af Anette Jorsal temqa@jv.dk
Det kan lyde modigt at ville prøve at få lov til at bygge et hotel i tre etager lige ud til yderste klitrække, men ifølge Lene og Steen Slaikjær har både Varde Kommune og Naturstyrelsen været gode medspillere og været Fotos: Jørn Deleuran med på idéen. Badehotellet skal ligge, hvor den gule bygning med badefaciliteter ligger i dag.
De vil bygge badehotel med udsigt over havet Søskendeparret Lene og Steen Slaikjær investerer i udviklingen af Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand. Næste år begynder de byggeriet af et badehotel med udsigt over klit og hav.
op i tre etager, og fra de to øverste etager vil der være udsigt over Vesterhavet. Tegningerne ligger ikke helt klar, men den skitse, som skal danne grundlag for videreudviklingen af projektet, signalerer badehotel i dansk-nordisk stil. Prisen er endnu heller ikke kendt, men direktør Steen Slaikjær forventer, at der skal investeres et beløb på 60-80 millioner kroner i det nye badehotel.
Behov for hotel
D Af Anette Jorsal tema@jv.dk
e har godt nok skabt en femstjernet campingplads med 350.000 årlige overnatninger i Blåvand, og tyske ADAC har flere gange kåret campingpladsen til at være blandt Europas 12 bedste. Men søskendeparret Lene og Steen Slaikjær hviler ikke på laurbærrene – der bliver hvert år investeret i forbedringer og nye tiltag. Næste år tager de fat på den helt store investering, hvis alt falder på plads: De har for nylig fået tilladelse til at bygge et badehotel tæt på yderste klitrække ved den sydlige del af stranden i Blåvand. Hotellet kommer
Men hvorfor lige et badehotel, når man nu har en campingplads med hytter, badeland, wellness, restauranter og så videre? – Vi tror, at der er et behov, for der er faktisk ikke noget hotel i Blåvand, og man skal køre langt for at komme til et hotel. Vi tror på, at Blåvand er så stærk en destination, at det er muligt at drive et rigtig godt hotel her, siger Steen Slaikjær. Hotellet skal rumme 30 værelser, og ved det skal der bygges 20-25 huse, som er tilknyttet hotellet, der rummer restaurant, hvor gæsterne kan spise morgenmad, frokost og middag. – Vi vil gerne udvikle vores fems-
Håndværkerne har haft travlt i de seneste uger inden sæsonåbningen af Hvidbjerg Strand Feriepark. Her arbejdes der på en ny terrasse foran den ene restaurant, som er blevet udvidet. tjernede feriepark, så den bliver endnu mere attraktiv for både børnefamilier og par, og vi vil med hotellet gerne henvende os til både familier,
der gerne vil have deres eget køkken, og til gæster, som gerne vil have et mere traditionelt hotelophold og gøre brug af restauranten, siger di-
BUSINESS-SYD
Sådan ser den foreløbige tegning af et kommende badehotel på Hvidbjerg Strand ud.
15
Den vigtige turisme Varde Kommune har 3,5 millioner overnatninger om året – kun overgået af København – og er dermed Danmarks største kystturismekommune. Indtægter fra turismen bidrager med godt 12 procent til de samlede skatteindtægter, og turisterne lægger på årsplan godt en milliard kroner i Varde Kommune. Knap ti procent af kommunens indbyggere arbejder med turisme, og i disse år investeres der mange millioner i nye tilbud til kommunens gæster.
Museum i klitten Hvidbjerg Strand Feriepark Etableret i 1976 af Mona og Thorkild Slaikjær. I 2000 overtog datteren og sønnen campingpladsen, men Mona og Thorkild er stadig aktive i ferieparken. 25 ansatte i lavsæson og omkring 145 i højsæsonen. 98 hytter og 700 campingpladser. Ferieparken er åben fra marts til oktober. I år åbnede den 17. marts. Omsætning oplyses ikke, men overskud efter skat var i 2013 knap 8,5 millioner kroner – godt dobbelt så meget som året før. Egenkapitalen var 46 millioner kroner.
Tegnestuen BIG Bjarke Ingels Group har tegnet et museum i glas, beton, stål og træ, som skal bygges i klitten ved Tirpitz-bunkeren fra 2. Verdenskrig. Pris: 125 millioner – heraf komme de 80 fra A.P.Møller Fonden. Museet skal blandt andet rumme historien om Atlantvolden, som besættelsesmagten anlagde under anden verdenskrig. Danmarks Ravmuseum rykker til museet i klitten, hvor historien om folks forhold til naturen i området også fortælles. Forventes åbnet foråret 2017.
Havbadebro ved Hvidbjerg rektør Lene Slaikjær, der ser tydelige tegn på, at der er en stigende søgning til danske badehoteller. Nu er tilladelsen i hus, og Lene og Steen Slaikjær håber at have finansieringen på plads, så byggeriet kan komme i gang i løbet af 2016 for i sommeren 2017 at kunne slå dørene op til et nyt, dansk badehotel. Arkitekterne Birch & Rasmussen i København har tegnet badehotellet, mens Ark-Vest i Nr. Nebel tager sig af detailplanlægningen.
Grænser for vækst Søskendeparret Slaikjær har i de 15 år, det har drevet Hvidbjerg Strand Feriepark, hele tiden udviklet parken og bygget til og om. Badeland, well-
ness, legehal, legepladser, fodboldbaner, luksuscampingpladser med eget toilet og bad til hver plads, restauranter, fiskebutik og så videre. Sidste år blev parken udvidet med 21 nye fiskerhuse, som ligger på stolper ud i en fiskesø, og i år er der bygget ny indgang til badeland og restaurant, som samtidig er udvidet. Spørgsmålet er, om der slet ikke er grænser for vækst for ferieparken? – Jo, det er der, for der er ikke mere jord, så vi kan ikke vokse mere, siger Steen Slaikjær. Ferieparken ligger på 33 hektarer, og der er ikke flere hektar at bygge på. Derfor skal badehotellet bygges et sted, hvor en række huse skal væltes for at give plads.
A/S
7526 9238
LANDSDÆKKENDE SILOSYSTEM Mørtel og cement leveret i siloer giver masser af fordele. Vi leverer i hele Danmark!
Lene og Steen Slaikjær har heller ikke ambitioner om at få flere gæster. 2014 var med 350.000 overnatninger parkens bedste år hidtil godt hjulpet af en lang sommer med godt vejr. – Vi håber i stedet, at vi bedre kan udnytte hele året. Det ville være dejligt, hvis vi også kunne holde åbent om vinteren, siger Lene Slaikjær.
SALG AF FLISER OG BELÆGNINGSSTEN
KONTAKT OS PÅ TLF.
UDLEJNING Pladevibrator, Fliseklipper Containere, Tvangsblander Minisilo og Siloer.
Danmarks første havbadebro til en pris på omkring fire millioner kroner forventes at stå klar i sommer. Den anlægges ved høfde 4, som ligger ud for Hvidbjerg Strand Feriepark. Direktør Steen Slaikjær fra Hvidbjerg har oprindeligt fået idéen. Foreningen Blåvand Udvikling har bakket op og skal vedligeholde broen, når den er sat op. Kommunen og Region Syddanmark har støttet projektet. Badebroen er døbt Hvidbjerg Strand Pier, bliver tre meter bred og har en større platform for enden af broen.
Returtasgning af gamle fliser i container
ALT I
BIG
BAG SALG Vi har et stort udvalg i betonvarer til fundament og brønde. Mørtel og cement i sække på 25 kg eller siloer fra 200 kg - 30 tons
LEVERING Vi har et stort udvalg i granitskærver, flisesand, stabilgrus, støbemix, stenmel og meget mere.
www.dan-grit.dk Se vores nye hjemmeside:
VOGNMAND
16
BUSINESS BUSINESS-SYD
Vækstfond vil være med til at finansiere Vækstfonden Etableret i 1992. Hovedkontor i Hellerup. I 2011 åbnede afdelingen i Vojens, og i 2014 åbnede endnu et kontor i Randers. Administrerer syv milliarder kroner i lånekapital. Yder lån, garantier og kautioner til små og mellemstore virksomheder med højst 250 ansatte. Fælles for virksomhederne er, at de står over for et ejerskifte eller har en fornuftig vækstplan og ikke kan få den fulde finansiering i banken eller et andet finansieringsinstitut. Kautioner sikrer lån i banker og kreditselskaber og gives op til to millioner kroner. Lån har et minimum på to millioner kroner, og kravet er tilsvarende lån fra anden side. Vækstfondens lån tager den yderste risiko, og renten ligger på 6-12 procent. Vækstfonden investerer også kapital i venture-, small- og midcapfonde og investerer hvert år venturekapital direkte i cirka fem innovative iværksættervirksomheder, , der har et stort kapitalbehov for at kunne lykkes. 24. marts holder Vækstfonden åbent informationsmøde i Green Tech House, Lysholt Allé 6, Vejle, fra klokken 8 til 10.
Lokale lån og kautioner fra Vækstfonden i 2014
Henrik Elstrøm er leder af Vækstfondens afdeling i Vojens, med 14 medarbejdere. De fleste kommer fra banker ligesom han selv, der tidligere var Foto: André Thorup 19 år i Jyske Banks erhvervsafdeling.
I Vojens sidder 14 medarbejdere i Vækstfonden klar til at hjælpe virksomheder med risikovillige vækstlån. Endnu har fonden ikke mange ansøgninger fra Sydjylland.
D
Af Yvonn Tittel yti@jv.dk
er var engang, da lån igennem Vækstfonden kunne opleves som en omstændelig affære med ansøgningsskemaer og godkendelser og en sagsgang, der kunne forekomme bureaukratisk. Det var i de tider, da Vækstfonden kun ydede kautioner, mens pengene skulle bevilges af tredjepart. Men de tider er slut: For to år siden ændrede Vækstfonden strategi og låner i dag direkte ud til virksomhederne. Nu kræver låneadgangen et telefonopkald, og så kan tingene gå stærkt. – Vi har gearet voldsomt op mandskabsmæssigt. Da jeg blev ansat for fire år siden, var vi seks medarbejdere. Nu er her 14, og vores opgave er at have en føling med det lokale er-
hvervsliv og gøre os kendte. I sidste halvdel af 2014 havde vi flere end 100 arrangementer ud af huset – det er bare et spørgsmål om at kontakte os, så kan vi sætte et informationsmøde op, siger Henrik Elstrøm, leder af Vækstfondens afdeling i Vojens.
Pengene skal bruges Blandt andet arbejder Vækstfonden lige nu på at få en månedlig dag på Esbjerg Erhvervsudvikling, hvor virksomheder fra lokalområdet kan komme forbi og forelægge projekter, man har en interesse i at få vækstlån eller vækstkautioner til. – Vi er sat i verden for at være det yderste led i finansieringen, så det er os, der tager den mest risikable del, siger Henrik Elstrøm. Fordi Vækstfonden ikke vil konkurrere med banker og kreditselskaber, ligger renten typisk på 6-12 procent. – Vi yder jo netop ikke de lån, som banker eller andre vil yde. Men i kraft af, at Vækstfonden påtager sig den største risiko, ender den samlede finansiering med at være fuldt konkurrencedygtig, siger Henrik Elstrøm. Han ser derfor en oplagt mulighed for, at et lokalt investeringsselskab, som det man er ved at etablere i Ølgod Liv, kan samarbejde med fonden.
– Fordi et samarbejde kan give en yderligere gearing i lånemuligheden, siger han. Vækstfonden har tre ben: Venture, hvor Vækstfonden går ind som medejer på et meget tidligt tidspunkt i iværksættervirksomheder med en sublim idé, vækstkautioner, hvor fonden er kautionist for lån i banker og kreditselskaber, samt direkte lån til virksomheder. Og det er i det tredje ben – de direkte lån – at der er den store aktivitet. Dog arbejder Vækstfonden kun med lån på over to millioner kroner – og altid kun som medfinansiering, så der skal være en anden, eller flere andre parter, der yder tilsvarende lån.
En løftestang – Vi skal være en løftestang for finansiering til danske virksomheder. Derfor skal der også være andre – for eksempel banker eller private investorer – der kommer med finansiering. Men hvis der er tale om en ny virksomhed eller en grøn virksomhed, er kravet om anden finansiering mindre, siger Henrik Elstrøm. Af andre lokale projekter, der er kommet i stand med lån fra Vækstfonden i nyere tid, nævner han etab-
Aabenraa Kommune: Otte virksomheder – i alt 18,6 millioner kroner. Kolding Kommune: 21 virksomheder – i alt 49,8 millioner kroner. Haderslev Kommune: Syv virksomheder – i alt 18,6 millioner kroner. Sønderborg Kommune: Tre virksomheder – i alt fire millioner kroner. Tønder Kommune: To virksomheder – i alt 9,5 millioner kroner. Vejen Kommune: Otte virksomheder – i alt 13,4 millioner kroner. Esbjerg Kommune: 13 virksomheder – i alt 27,3 millioner kroner. Varde Kommune: Fem virksomheder – i alt 12,1 millioner kroner. Billund Kommune: En virksomhed – tre millioner kroner.
leringen af et bed & breakfast i den tidligere søfartskole på Fanø, som netop er blevet offentliggjort, og også hjemkøbet af Hjem-Is, der var blevet solgt ud af landet til Nestlé, men nu er tilbage i Danmark med hovedsæde i Aabenraa. – Her var det Kreditbanken i Aabenraa, der var med sammen med os. På Fanø var det den lokale sparekasse, siger Henrik Elstrøm. Vækstfondens egen historik tyder på, at et argument i Ølgod om, at et lokalt investeringsselskab kan sikre lokalområdet arbejdspladser, holder vand. – Vi kan se, at de virksomheder, som vi har medfinansieret, i gennemsnit har skabt fem nye arbejdspladser i løbet af tre år, siger han.
LÆS MERE SIDE 18
18
BUSINESS BUSINESS-SYD
Leif Sjørup, tv., og Kurt Andersen er blandt drivkræfterne bag etablering af det lokale investeringsselskab Ølgod Liv, der skal sikre vækst i det lokale erhvervsliv.
Foto: Christer Holte
Lokalt investeringsselskab skal sikre Ølgod En gruppe erhvervsfolk i Ølgod er undervejs med lokalt investeringsselskab. Målet at sikre den yderste risiko, så bankerne også går med.
N
Af Yvonn Tittel yti@jv.dk
år man kører ind i industrikvarteret i Ølgod, er det svært at se, at her skal være grund til at gøre en særlig indsats for at sikre arbejdspladser og lokalt erhvervsliv. For området er i forvejen lokomotivet i Varde Kommune med flagskibe som Nobia/HTH og BoConcept samt en vrimmel af små og mellemstore virksomheder. – Du kan kalde det rettidig omhu og et ønske om at gøre noget, før det bliver nødvendigt, siger Kurt Andersen og Leif Sjørslev på kontoret hos LPM Production – den metalvirksomhed med speciale i langdrejning, som Kurt Andersen etablerede i 1987, og som i dag har 40 ansatte. Leif Sjørslev har selv en fortid med trappefabrikker og har etableret LS Trapper, som han egentlig havde solgt, men som han en kort periode kom hjem for at få på ret køl igen, før
han trak sig ud igen sidste år. Han er 72 år, Kurt Andersen er 58 år, og de har begge tænkt sig at stå til rådighed med vejledning og konsulentbistand til virksomheder, der henvender sig til det kommende investeringsselskab Ølgod Liv.
Krav om fem millioner kroner Ølgod Liv ventes etableret før sommerferien. Kravet er en aktiekapital på fem millioner kroner, før selskabet bliver en realitet. Foreløbig er der forhåndstilsagn for godt tre millioner kroner, og Kurt Andersen og Leif Sjørslev er sikre på, at selskabet bliver stiftet. – Vi er i gang med opsøgende arbejde blandt vores erhvervsvirksomheder. Vi er også gået i gang med at tegne aktier blandt private, men det er klart, at erhvervslivet skal gå foran. For hvis erhvervslivet ikke tror på idéen, kan vi heller ikke forvente, at de private gør, siger makkerparret. En aktie koster 10.000 kroner, og selv om det har været drøftet at lade private komme med for mindre, er det blevet afvist igen, da man ikke har noget ønske om en uoverskuelig vrimmel af småaktionærer, og mere centralt fordi man har en filosofi om, at det er et alt eller intet. – Vores argument i forhold til såvel erhvervsliv som private er, at de lige så godt kan tage den investering i
Ølgod Liv Aktieselskab, der skal hjælpe det lokale erhvervsliv. Bliver etableret ved fem millioner kroner i forhåndstegninger. En aktie koster 10.000 kroner. Køberne vil kunne købe og sælge hvert kvartal, når der også bliver beregnet en kvartalskurs. Risikoen vurderes på linje med aktier – afkast på niveau med obligationer. Styregruppen bag består af syv nuværende og tidligere lokale erhvervsfolk. Vil være til rådighed for alle typer af erhverv.
dag, for alternativt kan de afskrive pengene som tab den dag, da de skal sælge deres virksomhed eller parcelhus. Investeringsselskabet skal sikre vækst i arbejdspladser, og arbejdspladser driver tilflytning, som kan sikre både generationsskifter i virksomheder og salg af ejendomme. – Arbejdspladser er kernen i tilflytning og dermed det første led i den kæde, der skal holde liv i hele byen og detailhandlen, siger Kurt Andersen og Leif Sjørslev.
Det lokale kendskab De to er entydige omkring, at in-
vesteringsselskabet Ølgod Liv ikke skal være et alternativ til banker og kreditselskaber. Det skal tværtimod være den lokale indsigt, der kan gøre det muligt – i samarbejde med banken. – Det er derfor, at vi kombinerer med at yde konsulentbistand. At putte tal i et regneark kan en skoleelev jo finde ud af, men hvad det menneske, du sidder overfor, er god til – det kræver lokalkendskab, siger Leif Sjørslev og bliver suppleret af Kurt Andersen: – Det er ikke manglende velvilje fra bankernes side. De er bare blevet underlagt så mange krav, og de er ikke lokale som tidligere. Derfor skal vi være den forlængede arm, der sikrer den yderste risiko, så bankerne vil gå med. På samme måde har folkene bag Ølgod Liv et tæt samarbejde med Varde Kommune og erhvervsudviklingen ProVarde. Ølgod Liv skal ikke kun sikre nye virksomheder til det område, der udgør den gamle Ølgod Kommune. Investeringsselskabet vil også hjælpe ved generationsskifter og er åben for alternative løsninger. – Det kan være, at en virksomhed har brug for en ny maskine, men ikke har råd til at købe den. Så kan vi måske købe den og leje den ud til virksomheden, siger Leif Sjørslev.
.$/0$5 +86( '.
TYPEHUS - DESIGNET AF DIG
Byg din drøm sammen med Kalmar-huse
.DQ GX KHOOHU LNNH À QGH HW IULWLGVKXV GHU P¡GHU DOOH GLQH GU¡PPH" .LJ LQG Sn NDOPDU KXVH GN HOOHU ULQJ WLO RV 9L E\JJHU W\SHKXVH LQGLYLGXHOW WLOSDVVHW KYHU HQNHOW IDPLOLH RJVn GLQ / V PHUH Sn NDOPDU KXVH GN HOOHU ULQJ Sn WOI
... med højt til loftet
20
BUSINESS BUSINESS-SYD
Torben Blaaholm deler sin tid mellem afdelingen i Esbjerg og i Knoldeflod nær Næsbjerg. Her er han fotograferet ved rullebukke til vindmølletårne. De er både tegnet og udviklet fra bunden af Fotos: John Randeris hos Blaaholm A/S, som kan levere alt det udstyr, der skal til for at producere vindmølletårne og transportere samt håndtere vindmøllekomponenter.
Fra firma i garagen til 55 medarbejdere Torben Blaaholms virksomhed har oplevet stor vækst de seneste år, og udfordringen er at finansiere sådan en vækst. Senest har han købt sin gamle arbejdsplads, A.P.Maskinteknik i Knoldeflod.
T Af Anette Jorsal tema@jv.dk
orben Blaaholm synes også selv, at det er ret vildt: For ti år siden begyndte han hjemme i garagen i Næsbjerg, og han havde en idé om, at der skulle være fem-syv medarbejdere, hvis det blev stort. Ti år senere er der 55 medarbejdere i Blaaholm, som leverer specialudstyr til industrien – til vindmøllebranchen, olie-gassektoren og et bredt felt af kunder i øvrigt. Senest har han købt sin gamle arbejdsplads, AP Maskinteknik i Knoldeflod sydøst for Varde. Torben Blaaholm er uddannet smed og maskiningeniør og vidste ret tidligt, at han gerne ville være selvstændig. I 2010 rykkede han til Es-
bjerg, da han havde 12 ansatte og var vokset ud af garagen. Fra 2012 til 2013 oplevede han en omsætningsvækst på 90 procent, og i det seneste regnskabsår har firmaet haft en vækst på 30 procent og omsatte for godt 60 millioner kroner. 25-30 procent af produktionen går til eksport – primært inden for vindmøllesektoren.
Finansiering er en udfordring En så voldsom vækst kræver en balancekunst, der er en linedanser værdig. Finansiering er den store udfordring. – Det kræver helt utroligt mange penge hele tiden at udvikle, men vi har da fået det løst med bankens hjælp og ved at lægge overskuddene tilbage i virksomheden, siger Torben Blaaholm. Efterhånden som produktion og omsætning steg, var der behov for at kigge på ledelsen. Det har hele tiden været Torben Blaaholms plan at få en professionel bestyrelse, og det fik han i 2011. – Der var behov for en overordnet vurdering af virksomheden, og der skulle sættes ord på målet. Jeg lavede en strategiplan og fik en erhvervsmand til at udfordre mig på planen.
Blaaholm fremstiller de produkter, som kunderne efterspørger. Kundelisten rækker lige fra store verdensomspændende virksomheder til en lang række mindre kunder, som får løst både produktionsog serviceopgaver hos maskinfabrikken – blandt andet stålkonstruktioner til byggebranchen.
Han er nu formand for bestyrelsen, der består af tre mand ud over mig selv, og bestyrelsen er meget stærk på strategi, markedsføring, økonomi og offshore. – Det har virkelig rykket at få en bestyrelse, men det rykker selvfølgelig kun, hvis jeg lytter og agerer på det, som bestyrelsen udfordrer mig på, siger Torben Blaaholm. Han har også fået en ledergruppe, som består af syv personer inklusiv ham selv. Efterhånden som virksomheden voksede, blev den delt ind i afdelinger, og i dag er der en afdeling, der tager sig al udstyr til tårnproduktion, en olie-gas-afdeling og en afdeling med vedligehold, ombygninger og service for lokale firmaer. – Det er jo væsentlig anderledes at stå med en virksomhed med 20 ansatte og i løbet af kort tid at have 55 medarbejdere. Med en ledelse på syv personer kan vi agere hurtigt og trække i samme retning i alle afdelinger, siger Torben Blaaholm.
Fantastisk at se udvikling Og han nævner gang på gang, at medarbejderstabens sammensætning spiller en stor rolle. Der er produktion i Knoldeflod og Esbjerg, mens udviklingsafdelingen ligger i Esbjerg.
21
BUSINESS-SYD
Hunden Zimba fulgte med, da Torben Blaaholm købte A.P. Maskinteknik, og den var såmænd også på fabrikken, da Torben Blaaholm arbejdede der i begyndelsen af 2000'erne. De tidligere ejere, Anne og Preben Kristensen, bor stadig på ejendommen, hvor virksomheden begyndte i en udbygning, og Preben Kristensen løser konsulentopgaver i sin tidligere virksomhed.
Blaaholm A/S Blaaholm A/S havde i 2014 en omsætning på 61 millioner kroner og en omsætningsstigning på 30 procent med et overskud på 3,5 millioner kroner efter skat. 55 medarbejdere er fordelt på afdelingerne i Knoldeflod ved Næsbjerg og på Limfjordsvej i Esbjerg. I 2014 blev lokalerne i Esbjerg udvidet med 50 procent ved udbygning. Der er ifølge Torben Blaaholm ingen planer om at flytte afdelingen ved Næsbjerg til Esbjerg. Produktion til vindmøllebranchen er det største ben i firmaet med eksport til blandt andet Spanien, Frankrig, Brasilien og Canada.
Åbenhed på hjemmeside Torben Blaaholm har en meget åben hjemmeside, hvor han fortæller om både omsætning, overskud og omsætningsvækst, og hvor alle regnskaber er tilgængelige. Derudover ligger der en række casebeskrivelser, hvor kunder fortæller om deres opgaver, og hvordan de blev løst hos Blaaholm. – Vi ønsker ikke at pakke tingene ind. Vi mener godt, at vi kan fortælle den gode historie og på samme tid være ydmyge, siger han.
– Det er helt afgørende, at man får ansat de rette omkring sig. Det er nøglen til mange ting, hvis man vil have succes, siger han. Han har ikke de store problemer med at få nye medarbejdere, selv om
han skal have fat i dem, der er efterspørgsel på i industrien: Produktionsteknologer, maskiningeniører og maskinmestre. Han vil gerne skabe en arbejdsplads, der er kendt for at være god, for det giver gode ansøgere. – Det gælder om at lade medarbej-
derne arbejde med frihed under ansvar. Vi skal behandle hinanden ordentligt og vise respekt. Torben Blaaholm har en arbejdsdag på 11-12 timer, men den hurdle er ikke så stor. Dels begynder han ved 5.00-5.30-tiden for at kunne være hjemme hos konen og de fire børn i
Næsbjerg ved 16-17-tiden, dels er det stadig sjovt at være ejerleder: – Det er fantastisk at se, hvordan tingene flytter sig, hvis bare vi bliver ved med at udvikle os. Man skal som leder være ydmyg over for det, man gør, og man skal få sagt, når noget er godt, og når noget er skidt.
Fjernvarmen er i byen – så hvorfor vælge anderledes Flere end 20.000 husstande har det seneste år valgt fjernvarme, heraf 2.748 med adresse i Syddanmark. 3,5 mio. danskere i hele landet nyder dermed godt af den komfortable og grønne opvarmningsform. Når du vælger fjernvarme til din bolig, bliver du en del af det grønne fællesskab, der giver dig nem og behagelig varme derhjemme. Hjemme hos dig passer fjernvarmen sig selv, og det er dit lokale fjernvarmeværk, der sørger for, at der altid er varme og varmt vand. Ingen pasning af fyret, ingen håndtering af brændsler, ingen skorstensfejning. 52% af fjernvarmen er grøn og denne udvikling fortsætter. Det kan aflæses både på fjernvarmens og landets samlede CO2-udledning.
FJERNVARMEN TEGNER DEN GRØNNE FREMTID • • • • • • • • • •
Udnytter energien effektivt. Er normalt billigere end både olie, el og gas. Bliver stadig grønnere. Giver forbrugerne nem varme. Sikrer varme til en fornuftig pris. Giver tryghed for varme i radiatorerne. Forbedrer samfundsøkonomien. Reducerer landets CO2-udledning. Ingen tjener på fjernvarmen. Intelligent og fleksibelt energisystem.
Skovlund Varmeværk Ribe Fjernvarme Haderslev Fjernvarme Tistrup Varmeværk
3 ud af 4 skal have tilbudt fjernvarme 3,5 mio. danskere har i dag fjernvarme. Det svarer til 63% af alle danske husstande, men målet er 75%. Det vil gavne vores samfund, vores miljø og vores økonomi.
Hjordkær Fjernvarme Bredebro Varmeværk energi til livet
Ølgod Fjernvarme
22
BUSINESS BUSINESS-SYD
Knofedt og mange skruer ligger bag eget gedeosteri Knofedt og blod, sved og tårer har været en del af investeringen for at etablere Øselund Gedeosteri. Men nu er belønningen til at få øje på. Fetaosten fra Øse har fået guldmedalje, og Barbara Sønderby arbejder på at få flere.
V
erner Sønderby var godt klar over, at den var gal: Hver gang han i 2011 kom ind i staldene med de 350 søer, begyndte han at hoste og få feber. Grisene blev solgt, og Barbara og Verner Sønderby skulle nu finde ud af, hvad der så skulle være på gården. – Vi ville gerne fortsætte med landbrug – og det skulle være sjovt, siger han. Han ville gerne tilbage til malkekøerne, men som Barbara siger: – Jeg har det bedst med køer, når de står på den anden side af indhegningen. Det er nogen halvstore dyr... De var enige om, at det kunne være sjovt at have noget, som andre ikke havde – at sætte gang i en nicheproduktion. Og de var enige om, at geden er et fantastisk dyr – det vidste de fra de mange kælegeder, som børnene havde haft. Så de slog sig på geder til produktion af gedemælk. Barbara og Verner Sønderby rejste rundt og besøgte gedebesætninger,
men der er ikke mange i Danmark. De tog derfor til hendes tidligere hjemland, Tyskland, og videre til Holland. I Holland findes der store gedebesætninger. Der er 300-400 landmænd, der har geder, og det er ikke ualmindeligt med en besætning på 1000 geder, fortæller Barbara Sønderby. I Holland bliver en stor del af gedemælken lavet til mælkepulver og solgt til Mellemøsten og Asien, og prisen på gedemælk er god. Og gederne i Holland giver masser af mælk: I Danmark giver en ged 500-600 liter mælk om året, men i Holland giver gederne det dobbelte. Barbara og Verner Sønderby valgte derfor at købe 120 geder i Holland. Nu skulle de hjem til gården i Øse øst for Varde – og det var lettere sagt end gjort, for det er ikke sådan at trække klovdyr over grænsen og ind i Danmark. Den høje standard for dyrebesætninger i Danmark betyder masser af restriktioner, og dem fik Barbara og Verner Sønderby lov at føle. Det var ifølge ham som om, at myndighederne slet ikke kunne tale sammen og blive enige om hvilke papirer, der skulle følge gederne.
Omlægning til økologi Papirproblemet blev løst, og natten til 20. oktober 2011 ankom de 120 geder til gården i Øse. Nu kom næste problem: Gederne ville ikke ud af bilen. Geder hader regn, og de ville ikke gå de to meter fra vognen ind i stalden med fin strøelse. Og når man midt om natten skal bære 120 geder ind i en stald, er man rimelig træt bagefter, fortæller Barbara Sønderby, mens hun griner. Gederne skulle først tørlægges, for de kom fra en konventionel besætning, men skulle nu være økologiske geder. I 2012 fik de kid, og nu var de klar til at levere økologisk mælk.
Pille ned og stille op
Barbara og Verner giver også rundvisning på Øselund, og der kommer mange i øjeblikket for at se de mange nye kid.
Barbara og Verner Sønderby fandt et malkeanlæg i Nordjylland, pillede det selv ned og satte det op hjemme i Øse. – Der er godt nok mange skruer i sådan et anlæg, smiler hun. Historien gentog sig, da det kom til eget mejeri. I begyndelsen leverede de mælk til Tebstrup Mejeri, men de ville gerne have deres eget mejeri. – Vores strategi var fra begyndelsen, at vi ville lave så meget som muligt selv, fortæller han. De fik fat i en mejeriingeniør, der
Øselund Gedeosteri Økologisk produktion. 250 geder giver mælk i år. Dertil kommer 190 gedekid, som er født i årets første måneder, men som først går i produktion senere. Hver ged giver cirka 600 liter mælk om året. Ostene sælges blandt Øselund Gårdbutik, hvor der også sælges gedekød og kød fra gårdens herefordkøer. Derudover sælges de fra Hr. Skov i Blåvand, Spiseriget i Varde, Byens Osteri i Silkeborg, en række restauranter og snart også en række ostehandlere. Der hører 225 hektarer til Øselund – 70 af dem er udlagt til økologi, hvor der høstes wrap til gederne. På de øvrige hektarer drives konventionelt landbrug. Det er Verner Sønderbys forretning, mens Barbara Sønderby står for gedeproduktionen.
Fra Ruhr til Øse I efteråret 1991 tog Barbara og hendes mor en forkert afkørsel på omfartsvejen ved Varde, og det blev begyndelsen på Barbaras liv som landmandskone. Hun kommer fra Dortmund i Tyskland, og dengang i 1991 var hun og hendes mor på vej til et sommerhus nær Søndervig, hvor familien holdt ferie hvert år. Men det elektriske system i bilen var ved at sætte ud, og i øsende regn tog Barbaras mor en forkert afkørsel. Da de var kommet langt ud på landet, måtte Barbara gå foran bilen og lyse med en lygte, men da hun så lys i en gård lidt fra vejen, trillede de bilen ned til gården. Det var midnat. De bankede på, og Verner Sønderby lukkede op – og han hjalp med overnatning og med at få fat i mekaniker dagen efter. Barbara og hendes mor sendte et takkekort, og senere skrev Barbara og spurgte Verner, om hun kunne komme i praktik på gården. Hun gik i gymnasiet og vidste ikke, om hun skulle være lærer eller landmand. Det blev til flere ferier på gården, i 1993 flyttede hun til Øse, og året efter blev de gift. Hun var 21 år, og han var 46. Siden har de fået fem børn og driver sammen gården med 225 hektarer og godt 400 geder.
kunne regne sig frem til, at det ville koste mellem seks og 20 millioner kroner at bygge et nyt gårdmejeri. De begyndte at lede efter et brugt mejeri, og det fandt de midt i Tyskland. De kørte tre gange til Tyskland for at pille mejeriet ned, tage det med hjem og sætte det op hjemme på gården med hjælp fra en malkeudstyrsmedarbejder.
Osteudvikling i køkkenet I februar 2013 var mejeriet klar, og siden er en gårdbutik kommet til. Barbara Sønderby fremstiller i dag syv forskellige oste – fra parmesan og en havartitype til en brie og fetaost. Sidstnævnte har fået guldmedalje. Hun vidste ikke en pind om osteproduktion, da hun gik i gang – men gik på kursus i Tyskland og har ellers øvet sig og udviklet sine egne oste hjemme i køkkenet. – Vores fem børn er de bedste kritikere. Her får man bare ren besked, fortæller Barbara, og Verner tilføjer: – Det har virkelig været den hårde skole med blod, sved og tårer, og Barbara går ikke på kompromis. Hvis osten ikke er god nok, bliver hele produktionen smidt ud.
Uden børnene gik det ikke Salget af osten har Barbara Sønderby også klaret selv.
BUSINESS-SYD
– Jeg stemmer dørklokker og er med på næsten alle de fødevaremesser, der er. Børnene hjælper til. De er ofte med på messe, og er der to messer den samme weekend, klarer de ældste selv den ene messe, mens hun klarer den anden med et af de andre børn. – Vi kunne ikke klare det her, hvis ikke alle fem børn hjalp til, siger hun. I 2015 er der 250 geder, der giver mælk på Øselund, og besætningen må gerne vokse: – Mange sagde til os i begyndelsen, at vi ikke kunne leve af det, hvis vi ikke havde 500 geder, men jeg siger, at vi skal vokse med opgaven. Det er afsætningen, der bestemmer, hvor mange geder vi skal have, siger Barbara Sønderby, der oplyser, at de har tilladelse til at have 1500 geder. Og det går den rette vej med regnestykket. Der er stadig røde tal – eller som Verner Sønderby siger: – Der er underskud, men vi regner med, at det går over...
Barbara Sønderby var meget stolt, da hun vandt en guldmedalje for sin gedeost, da hun deltog i Kulinarisk Sydfyns Nordisk Ostefestival i Svendborg. Her ses hun med en brie, mens den store runde er en danbotype, og den lille runde er en havartitype.
Af Anette Jorsal tema@jv.dk
23
Godt nok passer Barbara Sønderby 250 geder og knap 200 gedekid, men hun har navne til mange af dem. I øjeblikket får hun ekstra hjælp af den ældste søn, fordi Verner Sønderby har brækket sin ankel i stalden. Sønnen hjælper to timer om morgenen, inden han tager i gymnasiet klokken syv. Fotos: John Randeris
VIKARBUREAU MIDT- OG VESTJYLLAND BILLUND
RIBE VEJEN
BRANDE ØLGOD OKSBØL VARDE ESBJERG OG BRAMMING
Dit lokale servicebureau med rødder i landbruget Vikarservice Varde-Billund har 55 medarbejdere, som servicerer landbruget, håndværkere, montører, entreprenører og alle virksomheder, som lige mangler en ekstra medarbejder i nogle timer, få dage eller en længere periode.
FAKTA Hvad laver vi?
• passer køer og grise (driftsledelse og som ekstra hjælp) • fodrer mink og løser alle opgaver på minkfarm • arbejdsmandsopgaver hos håndværkere • maskinfører og arbejdsmandsopgaver for entreprenører • arbejdsmandsopgaver for brøndborere • opgaver for anlægsgartnere, planteskoler og brolæggere • truckfører på byggemarkeder og trælast • rengøring og højtryksrensning af maskiner og bygninger
Fundamentet er dygtige medarbejdere Vore vikarer har en høj grad af omstillingsparathed, da de arbejder mange forskellige steder, og skal indgå i forskellige teams og kunne tilpasse sig forskellige kulturer og procedurer. Medarbejderne har en fast ansættelse hos Vikarservice Varde-Billund, og flere vikarer har været hos os i over 25 år. Vores særlige kendetegn er: stabilitet og troværdighed. Vore medarbejdere er trofaste og sætter en ære i at servicere kunderne på bedste vis.Vore medarbejdere har lønforhold, som alle andre på arbejdsmarkedet med pensionsordning, sundhedsforsikring og ulykkesforsikring. Vi gør meget ud af at de trives og er tilfredse. De er fundamentet i Vikarservice.
• montageopgaver af inventar, hegn, skilte, gulve, tæpper • maskinstationsarbejde • råder over arbejdsmænd til isolering og tagarbejde • tilbyder hjælp på kirkegårde, som afløser i ferier samt til grandækning i efteråret. • hjælp til stutterier og rideskoler.
Vi står til rådighed 24/7 og er altid klar på nye opgaver.
Vikarer – sparer tid og penge Mange af vore kunder oplever vækst i deres aktiviteter, men er alligevel tilbageholdende med at ansætte ekstra personale, derfor bruger de vikarer i en periode. Det betyder, at vore kunder kan overholde aftalte tidsfrister, de kan tage ekstra opgaver ind og samtidig være skarpe i deres styring af omkostninger. Vi hjælper mange virksomheder i deres højsæsoner, og i efteråret har vi
Opgaver på timebasis Hos os kan kunderne bestille en ekstra medarbejdere til en given opgave - fra 2 timer til flere uger, helt uden forpligtelser. Det danske vejr er tit en udfordring, og gør det svært at planlægge, derfor er det nemt med os, da kunderne kan sende medarbejderen hjem, hvis vejret driller – og derved spare lønudgifter.
Dine ekstra hænder i en travl tid!
Carsten Ugelvig
Julie Abild Christiansen
Direktør Phønix Tag Esbjerg A/S:
Blue Horse:
Vikarservice Varde skal have vores bedste anbefalinger, kompetente medarbejdere som løser næsten alle opgaver - for os en fantastisk buffer i en meget omskiftelig byggebranche.
Vi er rigtig glade for at bruge Vikarservice. Man får altid det som man lige står og mangler, om det er til den ene elle anden afdeling… og det er lige meget om vi finder ud af det lige dagen før vi står og mangler, så får vi vores ønske opfyldt.
Døgnservice på
75 21 07 10 Marianne Thomsen
Bodil Henneberg
Sanne Nørgaard Nielsen
Besøg også vores hjemmeside:
www.vikarservice-varde.dk
ÅBNINGSTIDER: Skansen 10: mandag-torsdag 8.00-15.00 og fredag 8.00-12.00 · Majsmarken 1: tirsdag + torsdag 10.00-15.00.
VARDE · BILLUND
Skansen 10, 6800 Varde Majsmarken 1, 7190 Billund Send os en mail, - og du bliver kontaktet i tidsrummet 8.00-15.00. email@vikarservice.net