2015 september

September 2015

STINE BOSSE

DANMARK HAR BRUG FOR FLERE IVÆRKSÆTTERE 8

Vipp og den gode historie

20 Robotter giver velstand på Fyn

2

ERHVERV-DANMARK

SUCCES MED GOLF I HIMMERLAND: 15

Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark udgives af Jysk Fynske Medier P/S, Norgesgade 1, 6700 Esbjerg.

Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle små, mellemstore og store virksomheder i Danmark TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors REDAKTION: Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergård Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk

FOKUS PÅ ARBEJDSULYKKER: 4-7

VIPP OG DEN GODE HISTORIE: 8-9

Redigering og layout: Kirsten Purkær Gomes Forsidefoto: Thomas Brolyng Steen

FARVEL TIL BADEHOTEL: 22-23

SALG: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk

TEAMBUILDING VED GRÆNSEN: 16-17

Erhverv-Danmark Kommende udgivelser: 8. december 2015 23. februar 2016 26. april 2016 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016

ISSN: 2245-8301

FULD FART PÅ ROBOTTERNE: 20-21

nYhed!

Nyt fotostudie i København

Få hele opmærksomheden De færreste kender os. Alle kender vores kunder. Vi er en tæt og allieret samarbejdspartner, der bl.a. lever af at skabe lækkersult, lyst til motion, glade børn, oplevelser, god nattesøvn... kort sagt af at få ting ud af butikkerne eller få tingene til at flytte sig.

Vil du også have hele opmærksomheden, så kontakt Ulrik, Cristina, Karsten eller Ida for en uforpligtende snak. Eller ring til adm. direktør Thomas Sander på telefon 61 62 93 40.

uLriK WuLf Odense Tlf. 29 13 40 41

Cristina vising København Tlf. 20 25 03 03

Odense

Karsten Laursen Esbjerg Tlf. 20 60 45 06

København

ida sandberg Kontakt Tlf. 52 70 07 07

esbjerg

detKONCEPT er et kreativt grafisk bureau, der det seneste år er vokset fra 13 til 40 ansatte. Vi er delvist ejet af Jysk Fynske Medier. Det giver nem og hurtig adgang til både et stort set-up af kompetencer inden for print og onlinemedier fx trykkerier, indoor/outdoor samt altid opdateret viden om digitale løsninger på alle platforme – ikke mindst en mangesidet knowhow og erfaring med medier og kommunikation.

4

Arbejdstilsynets fokus på at få nedbragt arbejdsulykkerne kan være en af årsagerne til det støt faldende antal ulykker, mener blandt andet Henrik Gliese, administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Arbejdsmiljøeksperten.

Foto: Ludvig Dittmann

Antallet af arbejdsulykker er faldende Fra 2008 og til 2013 er antallet af arbejdsulykker faldet med 16 procent på landsplan. Årsagen er blandt andet Arbejdstilsynets øgede fokus på at nedbringe antallet af ulykker, mener ekspert.

Af Peder Bjerge

F

orekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde 25 procent målt i forhold til 2011, hvor der skete 42.524 arbejdsulykker.

– Det er et ambitiøst mål at eliminere en fjerdedel af alle alvorlige arbejdsulykker. Så det bruger vi mange kræfter på, siger Anders Christensen, konsulent i Arbejdstilsynet.

Umiddelbart synes udviklingen at gå i den rigtige retning. Fra 2008 og til 2013 er arbejdsulykkerne, ifølge Arbejdstilsynets seneste registrerede opgørelser, faldet med 16 procent.

Størst har faldet været i Region Syddanmark, hvor antallet af arbejdsulykker er reduceret med 24 procent i perioden.

I løbet af de seneste år har Arbejdstilsynet haft et særligt fokus på

at få nedbragt arbejdsulykkerne, når man kommer på inspektion hos virksomheder. Og dette kan være en af årsagerne til det støt faldende antal ulykker, mener blandt andre Henrik Gliese, administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Arbejdsmiljøeksperten.

– Det betyder jo noget, når man hvert år kommer på besøg i virksomhederne. Til gengæld kommer folkene fra Arbejdstilsynet kun ud i et fåtal af det samlede antal virksomheder. Men alt andet lige bliver det bedre, når myndighederne har et særligt fokus på dette område, siger han.

En anden faktor bag faldet er, at dansk erhvervsliv har forandret sig markant i løbet af de senere år, mener Henrik Gliese.

– De danske virksomheder er un-

der forandring. Vi får flere virksomheder og arbejdspladser inden for de liberale erhverv og færre job i industrien, hvor man ser de fleste ulykker, siger han.

Men ifølge Henrik Gliese er det ikke ensbetydende med, at alle problemerne er løst.

– Til gengæld ser vi nemlig en væsentlig større udbetaling for skader i forbindelse med psykiske lidelser. Mellem 30 og 35 procent af de penge, som forsikringsselskaberne udbetaler, går til mennesker med psykiske skader. Går man blot fire til fem år tilbage i tiden, lå tallet omkring 27 procent, siger Henrik Gliese.

LÆS MERE SIDE 6-7

Psykiske skader Mens en ulykke sker pludseligt, opstår en psykisk skade over tid for eksempel med et dårligt arbejdsmiljø med mobning, seksuel chikane eller andre problemer.

Ifølge Arbejdstilsynet skyldes godt 20 procent af alt sygefravær og førtidspensioner problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Årsagerne til problemerne er mangeartede, hvor stress, trusler og mobning er væsentlige faktorer. De seneste opgørelser viser, at 12 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser har været udsat for mobning af kolleger eller deres overordnede. Og hele ti procent mener, at de ofte er stressede på arbejde.

Arbejdstilsynet er i færd med at udarbejde en ny opgørelse over udviklingen til og med 2014. Den skulle være lige på trapperne.

6

Arbejdstilsynet arbejder sammen med de danske virksomheder på at få nedsat antallet af arbejdsulykker.

Medarbejderne har krav på at komme hjem i god behold efter endt arbejdsdag – i live og uden skader på legeme eller sjæl.

Foto: Colourbox

7

Sådan kommer du arbejdsulykker til livs Virksomheder skal gå anderledes til værks, hvis de vil nedbringe antallet af de arbejdsulykker, der koster både ofrene, arbejdsgiverne og samfundet dyrt.

Her er eksperternes gode råd til at nedbringe ulykkerne.

Af Peder Bjerge

J

eg kender heller ingen arbejdsgivere, der vil deres medarbejdere det dårligt. I de 25 år jeg har arbejdet med arbejdsmiljø, har jeg ikke mødt en eneste, lyder det fra Henrik Gliese, administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Arbejdsmiljøeksperten.

Alligevel viser tallene fra Arbejdstilsynet flere end 40.000 arbejdsulykker om året de seneste fem år.

Og indtil nu er antallet af registrerede dødsulykker i år 12. Disse tal arbejder Arbejdstilsynet på at nedbringe blandt andet ved at vejlede virksomhederne om, hvordan de bedst reducerer antallet af arbejdsulykker. Blandt andet har Arbejdstilsynet brugt mange kræfter på byggefagene, der traditionelt har mange arbejdsulykker.

Ledelsen skal gå forrest Ifølge tilsynschef Mette Thidemann, Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, er en af de vigtigste forudsætninger for at nedbringe antallet af ulykker, at indsatsen for sikkerhed på arbejdspladsen ligger så tæt som muligt på den enkelte virksomheds øverste ledelse.

– Det drejer sig om at skabe en sikkerhedskultur i den enkelte virksomhed, og det sker bedst ved at forankre det i topledelsen. Man skal skabe et miljø, hvor instruktioner og retningslinjer bliver efterlevet. Også når ledelsen ikke ser det. Det kan vi se, har været afgørende for sikkerhedsarbejdet i de virksomheder, som helt eliminerer arbejdsulykker eller nedbringer antallet af ulykker markant, siger hun.

I stedet for blot at arbejde hurtigt skal opgaverne også udføres sikkert, lyder hendes pointe.

– Og det budskab skal komme fra topledelsen, så medarbejderne føler, at de ikke behøver at ty til de nemme løsninger for at være hurtige i stedet for at anvende de foreskrevne procedurer. Det er kun ledelsen, der kan være bannerfører for, at det er sikkerhed frem for hastighed, som tæller, siger Mette Thidemann.

Se på alle dele af arbejdet Samtidig er det afgørende, at både ledelse og medarbejdere har øje for alle dele af arbejdsprocesserne. Mette Thidemann peger på, at man som medarbejder ved en produktionslinje ofte kun er opmærksom på sikkerheden i forhold til arbejdet med netop denne maskine.

– Men skal de færdigproducerede emner for eksempel fragtes til pakkeriet, glemmer man ofte at være opmærksom på sikkerheden ved transporten. Måske løfter man forkert eller for tungt, eller også ligger der ting på gulvet, som man risikerer at falde over, siger hun.

Med andre ord skal man som virksomhed have et samlet overblik over det arbejde, som medarbejderne skal udføre i det daglige.

Tilløb til ulykker Mette Thidemann fremhæver næsten i samme åndedrag et andet vigtigt redskab i kampen mod arbejdsulykker: Nemlig at virksomhederne også sørger for at registrere de situationer, hvor der kunne være sket en ulykke.

Ofte kaldes disse "tilløb til ulykker" eller "nærved-ulykker".

– Dette er et uhyre vigtigt redskab, fordi det giver virksomhederne et gratis redskab til at forhindre egentlige ulykker. Hvis man som virksomhed arbejder strategisk med de informationer, er man godt hjulpet. Så kan man se, hvor der er størst risiko

for ulykker, og forhindre, at de sker, siger tilsynschefen.

Ud over dette peger hun sammen med Henrik Gliese på uddannelse og oplæring af medarbejderne som vigtig.

Uddannelse Skal man forebygge et dårligt arbejdsmiljø og forhindre arbejdsulykker, er man som virksomhed nødt til at arbejde systematisk med at uddanne medarbejderne i sikkerhed, mener han.

Arbejdsulykkerne i tal Sidste år døde 37 danskere i en arbejdsulykke. I år er der indtil videre registreret 12 dødsulykker.

I 2008 blev der registreret 49.514 arbejdsulykker, mens der i Arbejdstilsynets sidst opgjorte år, nemlig 2013, var i alt 41.362 arbejdsrelaterede ulykker. Med andre ord er antallet af ulykker på landsplan faldet med 16 procent, hvor Region Syddanmark tegner sig for det største fald med 24 procent, og Region Hovedstaden med laveste fald på fire procent i perioden.

– Ofte har medarbejderne et kæmpestort hjerte for deres arbejdsplads og gør derfor nogle ting, der ikke er smarte, siger Henrik Gliese.

Og netop fordi uddannelse er så vigtig i det daglige, handler det ifølge ham om at uddanne medarbejderne bedre til at arbejde sikkert. Og her er de nyansatte meget vigtige at få instrueret ordentligt, fordi de fleste ulykker sker blandt de helt nye medarbejdere og de unge. Men det betyder ikke, at man kan nøjes med at fokusere på denne gruppe.

– Vi ser også en del flere arbejdsulykker blandt medarbejdere, der er i gamle i gårde. De kan være mere skødesløse, siger Henrik Gliese.

Samtidig skal ledelsen være opmærksom på at sørge for uddannelse for erfarne medarbejdere, hvis der kommer nye arbejdsgange, understreger Mette Thidemann.

– Igen handler det om, at ledelsen holder fokus og hele tiden følger op, så sikkerheden bliver en del af kulturen, siger hun.

Få det hele med Ifølge Henrik Gliese regner myndigheder som eksperter med, at mange arbejdsulykker ikke bliver rapporteret. Så selv om man i de seneste fem år har set et fald på 16 procent i antallet af ulykker, er statistikkerne næppe helt retvisende.

Så selv om det måske kan være fristende lige at lade være med at registrere en ulykke, så tallene – og dermed virksomhedens arbejdsmiljø – ser lidt pænere ud, er det en åbenlys fejl, mener han. Ved at undlade at få det hele med, snyder virksomheden sig selv for at få informationer, der kan forhindre nye ulykker i fremtiden.

8

Man kan ikke kopiere en god historie Vipp har arbejdet med storytelling, længe inden det blev et buzzword i dansk erhvervsliv. På 15 år har det givet virksomheden et verdenskendt brand og en produktportefølje, der tæller alt fra skraldespande til huse.

Af Mette Hvistendahl Munch

D

irektør i Vipp Kasper Egelund var kun lige begyndt på handelshøjskolen, da han fik overtalt sin mor til at give ham et studiejob i familievirksomheden Vipp. På det tidspunkt talte medarbejderstaben hende, en bogholder og en sælger, og produktporteføljen rummede kun en enkelt ting; en skraldespand. Det var i 2000, og nogle år forinden havde mor, Jette Egelund, arvet virksomheden fra sin far. I 1939 havde han produceret en skraldespand på sin fabrik og foræret den til Jettes mors frisørsalon. I sin tid var spanden blevet komplimenteret fra flere sider, og faderen havde derfor fået en lille forretning op at stå på at sælge til tandlægeklinikker og den slags.

Jette Egelund syntes til gengæld, at spanden kunne noget med dens funktionalitet og industrielle udtryk, og derfor var hun begyndt at stable salg til private på benene, da hun overtog virksomheden i midt 90'erne. Og det var det, sønnen Kasper Egelund tilbød at hjælpe med i 2000.

– Jeg begyndte med at tygge mig igennem, hvad marketing er, og hvordan man griber det an. Jeg kan huske, jeg var til et foredrag på handelshøjskolen, som jeg blev meget inspireret af. Det handlede om, hvordan virksomheder i fremtiden skulle fokusere meget mere på at skabe sig et brand, fortæller Kasper Egelund.

At finde en vej Da den unge energiske mand havde involveret sin mor i planerne, aftalte han straks et personligt møde med foredragsholderen for at få råd om, hvordan brandingprojektet skulle gribes an for lige nøjagtigt Vipp. På mødet fik han dog at vide, at han skulle have minimum en million i hånden til at sætte sådan noget i gang, og det var der så langt fra i virksomheden på det tidspunkt.

– Det var nedslående, for jeg havde lige fortalt min mor, at det var den vej, vi skulle. Men så må man jo starte på anden vis, og det gjorde vi.

Hvis rejseselskabet fortæller dig, at

det koster 25.000 kroner at flyve til Paris, så må du jo bare tomle, hvis du vil derhen, siger Kasper Egelund.

Så han tomlede og gjorde på egen hånd den opdagelse, at kunderne ville vide noget om det produkt, de købte. Især når de gav omkring 1000 kroner for sådan noget som en skraldespand. Han og Jette Egelund ville ind hos de finere bolighuse, men når de skulle vise produktet frem, blev de mødt af: "Er det ikke sådan en spand, der står hos tandlægen?" "Er den produceret i Randers? Vi sælger altså design fra Italien".

Heldigvis havde udlandet på det tidspunkt et lidt bedre blik for industrielt design og ingen negative associationer til design fra Randers. Så når skraldespanden blev forevist på messerne, nikkede Jette og Kasper Egelund ivrigt, når der med begejstring blev sagt: "Oh, Danish design!".

Den gode historie Og det var nogenlunde samtidigt, at det gik op for Kasper Egelund, at han kunne vende hæmskoen til det aktiv, der i dag er virksomhedens rygrad.

Fortællingen om bedstefaderen, der af kærlighed producerede spanden på sin lille fabrik i familiens baghave i 1939 og forærede den til sin kone.

Med øje for funktionalitet og kvalitet.

– Det er i bund og grund en god historie. Ligesom Johan Bülow og Lars Larsen hver især har en god historie. Det er ikke noget, man kan kopiere, ligesom man kan kopiere en vare, siger Kasper Egelund og beretter i samme åndedrag om en virksomhed, der producerer markiser, som kontaktede ham for at få gode råd.

De mente, ifølge Kasper Egelund, at hvis Vipp kunne skabe en succes med kun en skraldespand i porteføljen, så kunne de gøre det samme med deres markiser.

– Men man skal altså have noget at fortælle eller et unikt produkt. Vi er heldige, at min morfar havde et guldæg, der ikke var pudset af, og med det har vi kunnet skabe os et brand. Men det er ikke alle virksomheder, der kan eller skal arbejde

Vipps dyreste lærepenge Kasper Egelund og hans kone var netop rykket til New York for at indtage det amerikanske marked med udgangspunkt i de store, eksklusive varehuse, da krisen brød ud i 2008. De havde købt lokaler til showroom, kontorer samt lager og var klar til at gå i gang, da alt faldt fra hinanden.

– Vi havde investeret rigtig meget, for det var en langsigtet satsning, men da vi skulle forhandle med kunder, passede vi ikke ind i tidsånden under krisen. Når vi sagde: "Vi har verdens bedste skraldespand og toiletbørste", så kiggede de på os og svarede: "You must be crazy". Det var hårdt, fortæller Kasper Egelund.

Vipp endte med at droppe salg til de store kæder og gik i stedet efter små specialbutikker og salg via hjemmesiden. For nylig har virksomheden valgt at forsøge igen for at give amerikanerne Vipp-køkkenet.

– Det har helt klart sat sine spor i den måde, vi driver forretning på. Vi tænker os rigtig godt om, inden vi påfører virksomheden store, faste omkostninger, siger Kasper Egelund.

med storytelling, mener Kasper Egelund.

Siden skraldespanden kom til, er produktporteføljen udvidet betydeligt. Først kom toiletbørsten, så kom vasketøjskurven, og siden har Vipp foldet sit brand ud på køkkener og senest huse i form af et shelter. Kasper Egelund ser meget få begrænsninger i, hvad virksomheden kan producere, for selvom det begyndte med en skraldespand, så producerer virksomheden i dag mange ting med udgangspunkt i en klar holdning til design og kvalitet. Han sammenligner det med et politisk parti, der med et overordnet værdisæt laver politik på tværs af mange emner.

– Det er frækt at sprænge produktkategorierne. Det havde sikkert været nemmere bare at producere forskellige slags skraldespande, men jeg synes, det er en gammeldags tankegang at sige: "Nu har vi lavet skraldespande i alle disse år, så det er det, vi gør". Vi er ikke bundet op af produktet, men bundet op af tilgange til materialer og funktionalitet og værdier, der kan føres over på mange forskellige produkter, siger Kasper Egelund.

Der er lige omkring 3,5 millioner kroner mellem virksomhedens dyreste og billigste produkt, og Kasper Egelund siger med et smil, at de fleste handelsuddannede formentlig vil mene, at det spænd er lige bredt nok. Men selvom det nyeste og dyreste produkt; husene eller Vipp Shelters, som de bliver kaldt, måske ikke bliver et rentabelt projekt de første år, så betyder det mindre.

– Fordi vi er en familievirksomhed, så er vores perspektiv meget langsigtet. Vi har aldrig ført kapital til virksomheden, og at lave sådan noget som vores shelters er næsten som at sætte et barn i verden. Alt vi laver, bliver skabt i min morfars ånd, og det er i virkeligheden helt uakademisk, siger Kasper Egelund.

I dag drives virksomheden fra kontorer på Bryggen i København, mens produktionen finder sted i Letland, Kina, Holland. Shelteret bliver dog produceret i Danmark

9

Kasper Egelund har overtaget direktørposten fra sin mor, som dog stadig er en aktiv del af virksomheden. Også Kasper søster, Sofie Egelund, arbejder for Vipp. Søskendeparret har begge deres ægtefælle ansat i virksomheden. I øjeblikket er Sofie og hendes mand bosat i USA med deres små børn for at introducere Vipp-køkkenet til det amerikanske marked.

Foto: Thomas Brolyng Steen

DANMARKS ENESTE LANDSDÆKKENDE ERHVERVSMAGASIN Med Erhverv-Danmark er du sikker på en relevant og inspirerende information, der vedrører din virksomhed og dine ansatte.

18-19 Jacob vil sælge ure til hele verden

20-22 Tavler er blevet et udflugtsmål

Februar 2014 3 Robotter er populære hos danske virksomheder

22 W. Haustein redder godset

December 2013

PETER AALBÆK JENSEN CHRISTINA HEMBO:

MAN SKAL IKKE GØRE VOLD PÅ SIG SELV

DU SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR AT MISTE PENGE LÆS SIDE 12-13

Vandkantsdanmark vinder 4-6 ved BoligJobOrdningen

18 Verdens bedste kagerulle er fra Sorø

Læs side 12-14

April 2015

Maj 2013

Juni 2015

ASGER AAMUND

MAN MÅ ALDRIG GÅ PÅ KOMPROMIS

THORBORG TRÆT AF POLITIKERE

Læs side 12-13

18

16

DENNIS KNUDSEN

SUCCES AFHÆNGER AF GODT HÅNDVÆRK 18 Europas største jagtbutik ligger i Hedensted

12 Tv-serier trækker gæster til badehotel

NÆSTE ERHVERV-DANMARK UDKOMMER DEN 8. DECEMBER 2015

WWW.ERHVERV-DANMARK.DK ...så har du dit Erhverv-Danmark - hvor du er - når du vil!

KONTAKT OS FOR NÆRMERE OPLYSNINGER Businesskonsulent Henrik Juul Kristensen, Tlf. 7912 4718 / hjk@jv.dk www.erhverv-danmark.dk

12

STINE BOSSE:

Vi skal turde noget mere Selv om det er let at stifte egen virksomhed i Danmark, er der alt for få, der vover at forsøge sig som iværksætter, mener erhvervskvinden Stine Bosse. Danskerne kan lære noget af nydanskere, der har et større iværksættergen, lyder det fra hende.

Af Peder Bjerge

D

anmark har brug for flere iværksættere, mener Stine Bosse, en af Danmarks mest omtalte erhvervskvinder.

– Vi skal være glade for, at vi i Danmark har gode, solide virksomheder, som kaster arbejdspladser af sig herhjemme og i udlandet. Men vi har brug for hele tiden at føde nye virksomheder, fordi det i sidste ende er private virksomheder, der giver os alle sammen smør på brødet. Hovedsagen er, at flere af de gode ideer bliver omsat til virksomheder og arbejdspladser, siger hun.

Og hvordan går det så med det?

– Det går tåleligt, men der måtte gerne ske mere. Der er brug for hele tiden at have fokus på at fremme iværksætterkulturen i Danmark. Når jeg taler med unge mennesker, så er det min fornemmelse, at der er flere af dem, der er blevet opmærksomme på, at man faktisk godt kan starte sin egen virksomhed ved at gøre noget selv. Men det måtte vi danskere gerne blive endnu mere bevidste om.

Nogle taler om, at vi skal sætte iværksætteri på skoleskemaet. I hvert fald skal vi blive ved med at tale om det. Vi skal dyrke dem, der tager springet. Som oftest er risikoen for at fejle, det der holder folk tilbage. Så

Kort om Stine Bosse Stine Bosse er født i den københavnske forstad Virum i 1960. Hun blev uddannet som jurist fra Københavns Universitet i 1987, hvorefter hun blev ansat i forsikringskoncernen Tryg. Fra 2003 og otte år frem var hun koncernchef for TrygVesta. I dag er hun bestyrelsesmedlem i verdens største forsikringskoncern, Alliance, og TDC. Hun er formand for BankNordik og Tele Post Greenland. Derudover er hun formand for Det Kgl. Teater, Europabevægelsen og Børnefonden.

vi skal fejre dem, der tager risikoen, fordi de gør det på vegne af os alle.

Men gør vi overhovedet nok for at opmuntre dem?

– Vi gør mere, end vi har gjort, men spørgsmålet er, om vi overhovedet kan gøre nok. Der er mange rigtig spændende initiativer, der skal gøre det nemmere at være virksomhed. Jeg tror ikke, at de fleste er klar over, at Danmark har et meget godt erhvervsklima. Vi er et af de lande i verden, der har det bedste erhvervsmiljø. Det kan sikkert blive endnu nemmere, men grundlæggende er det faktisk ikke så svært at komme i gang i Danmark.

Men afholder vores høje skat ikke mange fra at blive iværksættere?

– Her hører jeg til dem, der siger, at man skal se det som en helhed.

Og ser man på det store billede, så er det ikke ringere i Danmark end i så mange andre lande at drive virksomheder. Husk på at i Tyskland, USA og andre steder er der rigtig store udgifter forbundet med sundhed, uddannelse for ens børn og andre ting. I Danmark er alt betalt, fordi vi har en stat, der tager sig af meget af dette. Så det er slet ikke så ringe et miljø at stifte sin egen virksomhed i. Vi kan godt diskutere skatFortsættes side 14

13

Danskerne kan lære noget af nydanskere, der har et større iværksættergen, mener erhvervskvinden Stine Bosse.

Foto: Thomas Brolyng Steen

14

Vi skal turde noget mere

Iværksætteri er afgørende for fremtidens økonomiske vækst, så vi skal som nation fejre de iværksættere, der tør springe ud som selvstændige, mener Stine Bosse.

Foto: Thomas Brolyng Steen

Fortsat fra side 13

ten, men den er ikke med til at gøre det bøvlet at starte som selvstændigt.

Hvordan stemmer det med billedet af Danmark som lønmodtagerelandet med verdens største offentlige sektor?

– Netop derfor skal vi fejre iværksættere. Man skal være opmærksom på, at man kan uddanne sig væk fra iværksætteri, hvor man selvfølgelig efter eksamen skal ansættes et sted med en masse andre, der også har længerevarende uddannelser. Vi skal huske på, at hvis man for eksempel ikke lige fik drømmeuddannelsen, så kan man jo i stedet stifte sin egen virksomhed. Vi ved for eksempel, at blandt folk med ikke-dansk etnisk baggrund er der en meget mere åben indstilling til det at blive selvstændig med egen virksomhed. Selv er jeg ikke så fintfølende med, om det er en grønthandel eller et pizzeria. Hovedsagen er, at man går i gang.

Hvor kan vi hente inspiration til at give liv til vores iværksætterkultur?

– Der er ingen tvivl om, at fænomenet Just-do-it er amerikansk. I Europa har vi et generelt problem med iværksætteri, hvor man i USA har en tradition for både at starte en virksomhed og for at handle virksomheder. Og den kultur kunne vi godt bruge noget mere af i Danmark.

Måske må man erkende, at man som menneske er iværksætter, der skal sælge sin virksomhed for at starte en ny. Den tænkning er der virkelig brug for.

Inspiration ude fra Kan vi lære noget af de nye danske borgere, vi får ind i landet i disse år?

– Ja, helt bestemt. Da vi i Velfærdskommissionen skrev vores rapport i 2005, var en af pointerne, at graden af iværksætteri blandt folk med en ikke-dansk etnisk baggrund er langt højere end blandt danskerne. Det kan der være mange forklaringer på. Men uanset hvad de forklaringer er, er det supergodt, at vi får nogle mennesker til vores land, der har den holdning: "Okay, hvis jeg ikke lige fik drømmejobbet, starter jeg noget selv". Det er en god nyhed.

Men risikovillighed kommer vel af, at de har mindre at miste?

– Ja, det er fuldstændigt rigtigt, men det er stadigvæk godt. Og det

kan vi godt få inspiration fra. Forestil dig, at du trods din uddannelse ikke får det rigtige job, hvorfor så ikke prøve at blive selvstændig ved at tilbyde din arbejdskraft? Eller måske kan jeg som håndværker begynde som selvstændig? Vi skal brede uddannelser og iværksætteri ud som noget, der er attraktivt. Basisvilkårene er der faktisk. Så vi skal bare gøre det.

Er akademikere mindre villige til at tage risici?

– Ja, det er det, man ser. Akademikere er tryghedssøgende. Og det er da fint nok. Men det er ikke så godt for iværksætteriet. Netop derfor skal

Mød Stine Bosse efter fyraften "Virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar omkring det at få efteruddannet og opkvalificeret egne medarbejdere".

Sådan lyder den meget lange titel på det foredrag, som Stine Bosse holder, når hun 5. oktober kommer til Esbjerg for at holde fyraftensmøde i Musikhuset Esbjerg.

Arrangør er Virksomhedsnetværk Jobcenter Esbjerg, Esbjerg Erhvervsudvikling og Ribe-Esbjerg HH. Læs mere på eeu.dk

vi tale om, at det jo ikke er så svært at komme i gang. Det kan godt være, at det kræver lidt mere end blot at underskrive en ansættelseskontrakt, men det kræver ikke uroligt meget mere. Det er slet ikke så bøvlet, som rygtet siger. Jeg tror på, at der er flere rundt om bordet, der kunne komme i gang, hvis de lige tog noget mod til sig. Her tror jeg, at det er vigtigt, at man får nogle fysiske miljøer, hvor folk kan leje sig ind for at få et fagligt fællesskab og være sammen med ligesindede. Det kan jo være ensomt at begynde alene helt for sig selv, siger Stine Bosse.

15

Tæt på rekord Med 86.498 tilskuere står besøgstallet i Made in Denmark i diametral modsætning til størrelsen på den danske Europa Tourturnering.

På det europæiske kontinent er det faktisk kun majorturneringen The Open og Europa Tourens flagskib, WGC-turneringen BMW Championship på Wentworth i England, der trækker flere tilskuere end turneringen i Himmerland.

Det er en kulisse som denne, hvor publikum hyldede 500 turnerings-jubilaren Søren Kjeldsen, der medvirker til, at Made in Denmark på Lars Larsens anlæg i Himmerland vækker opsigt ude omkring i verden.

Foto: Henning Bagger, Scanpix

Golfens folkefest bestod det svære år to Made in Denmark trækker endnu ikke de allerstørste golfstjerner – bortset fra de danske.

Men turneringen vækker opsigt i hele verden med fantastisk tilskuertal og enestående stemning.

Af Jørgen Schultz

D

er var dem, som med en blanding af Jantelov og pessimisme mente, at golfturneringen Made in Denmark i Himmerland ville være udfordret i særlig grad, når det gik løs med år to.

Nyhedens interesse blev nævnt som en af årsagerne til, at ikke færre end fantastiske 83.000 tilskuere fulgte med udenfor rebene i det nordjyske sidste år i august.

Men det virker som om, at Danmark er ved at cementere sit værtskab, når det gælder om at huse en turnering på den prestigefyldte Europa Tour.

Det lykkedes i år ikke blot at matche sidste års tilskuertal; besøgstallet blev endda overgået. 86.498 til-

skuere løste billet i år. Det kan godt være, at turneringen ikke formår at tiltrække de absolutte stjerner som Rory McIlroy, Jordan Spieth eller Jason Day. Det synes dog ikke at rokke ved folkefestens popularitet.

Til gengæld er alle de danske stjerner til start, og turneringen rummer andre kvaliteter og happenings, som næsten ingen anden turnering har præsteret. Tag eksempelvis Andreas Hartøs frieri på hul 16 – Himmerland Hills. På samme hul blev danske Søren Kjeldsen budt velkommen af flere tusinde tilskuere med skiltet SK 500. Det var publikums hyldest til Søren Kjeldsen, der rundede sin turnering nummer 500 som professionel.

Ude i kulisserne var der, allerede inden englænderen David Horsey

havde sikret sig sejren, gang i spekulationerne om, hvad der skal ske, når den treårige aftale, som initiativtageren til turneringen, Jysk-ejeren Lars Larsen, har indgået med Europa Touren udløber efter 2016-turneringen.

Spekulationer om fremtiden – Vi gør os overvejelser, og vi skal helst have flere med i sponsorkredsen, så vi forhåbentlig kan løfte præmiesummen. Men der skal flere sponsorer til. Og jeg er ret positiv.

Jeg tror også, at der bliver en turnering i 2017, lød det fra Lars Larsen.

Mens arbejdet med at få flere sponsorer til, så præmiesummen bliver højere end de 1,5 millioner euro, som placerer Made in Denmark i den nederste halvdel, når det

gælder præmiepenge, så er der forhåbninger om, at feltet også blive en anelse stærkere næste år.

Made in Denmark næste år i august bliver nemlig den sidste turnering, inden det europæiske Ryder Cup-mandskab bliver komplet. I år var den tidligere nordirske majorvinder Darren Clarke med i Himmerland, og han var imponeret over turneringen og stemningen.

Promotor Flemming Astrup vurderer, at det nemt kan tænkes, at Darren Clare som kaptajn kan være med til, at nogle af Ryder Cup-aspiranterne vil tage turen til Danmark.

Det vil gøre golfens folkefest endnu mere markant. For et er sikkert; Made in Denmark snakkes der om rundt omkring i verden.

16

Mad på bål skal skabe vinderkultur i danske virksomheder.

Af Jens Michael Damm

T

eambuilding handler om at skabe fællesskab og sammenhold til at præstere rigtig godt sammen. At det samtidig er sjovt og udfordrende sikrer, at deltagerne får en uforglemmelig oplevelse. Det har betydning for organisationens trivsel og kan aflæses direkte på selskabets bundlinje.

Derfor har en kok og restaurationschef, en tidligere officer og ledertræner samt en naturvejleder udviklet et nyt teambuildingkoncept, hvor de udnytter den enestående natur i Sønderjylland. Her skal deltagerne sammensætte og tilberede en tre-fire retters menu ved brug af åben ild, grill og røgovne. Udenfor – i al slags vejr.

– Vi har som alle andre brug for at blive udfordret og udvikle vores virksomhed. Derfor har vi besluttet at sætte mere fokus på møder, kurser og konferencer. Men det kan ikke stå alene. Derfor inddrager vi nu både den enestående natur og vores beliggenhed få kilometer fra Kruså til at skabe noget anderledes, siger restauratør Paul Loichtl fra Holdbi Kro ved Kruså, der de seneste 14 år har været en populær del af A Hereford Beefstouw-kæden.

Michelin-stjerner Paul Loichtl er født og opvokset i Østrig og har en baggrund som både kok og tjener, inden han tog en managementuddannelse på Hilton i München og Wien. Paul Loichtls erhvervserfaring omfatter også ledende poster på restauranter med fra en til tre stjerner i Michelin-guiden. I Danmark har Paul Loichthl været inspektør i A Hereford Beefstouws restaurant i Tivoli, daglig leder af kædens restaurant på gaden Åbenrå tæt ved Købmagergade og Kongens Have i København, inden han for 14 år siden kom til Holdbi Kro, hvis historie kan skrives tilbage til 1847.

Ambitionsniveauet på den sønderjyske kro er højt. Kokken Paul Loichtl, billedet, vil sammen med officeren Michael Jensen og skovtrolden Paul Loichtl at gøre en forskel, så kunderne får succes.

Foto: Poul F.Skøtt

17

Primitiv kogekunst giver vindermentalitet Satsningen på konferencedelen sker i tæt samarbejde med Michael Jensen fra ledertræningsspecialisten Inzpirator i Sønderborg. Han er tidligere officer i hæren, og fra sin tid med at uddanne hærens personale og som deltager på hærens landshold i militær femkamp, ved Michael Jensen, hvad der kræves for at nå sine målsætninger.

– Det er mindsettet hos lederen, der afgør, om du kan skabe en vinderkultur. Tror du ikke, det er muligt i en organisation med timelønnede medarbejdere, så nytter det ikke noget. Jeg garanterer til gengæld, at du i alle organisationer kan skabe en vinderkultur. På A Hereford Beefstouw Holdbi Kro har vi blot valgt at integrere naturen i et helt nyt setup, siger Michael Jensen.

Skovtrolden – den tredje mand i teamet – er Mik Haar, der er daglig

Det er mindsettet hos lederen, der afgør, om du kan skabe en vinderkultur.

Michael Jensen, ledertræner

leder af Naturskolen i Kelstrup Plantage, der har en central placering i konceptet.

Kursusleder, kaffe og kage Det er ikke blot primitiv madlavning og teambuilding, der skal få virksom-

hederne til at lægge deres uddannelsesaktiviteter tæt ved grænsen. Samarbejdet med Michael Jensen gør det også muligt at få hjælp af en professionel proceskonsulent, der kan lede både virksomheds- og afdelingsmøder.

– Det at få en neutral person til at lede, guide og vejlede kan være den detalje, der gør et afdelingsmøde til en succes. Det er vigtigt for alle parter, siger Paul Loichtl.

– Vi er også klar til at udvikle specialkurser for virksomhederne. Udgangspunktet er kundernes behov, og vi skræddersyr kurset fra gang til gang – uanset om det er en workshop, et lederudviklingsforløb eller et teamorienteret kursus. Kursusledelse er et tilbud helt på linje med kaffe og kage, frugt og vand og naturligvis en god frokost eller middag.

Kurserne Teambuildingkonceptet "Mød skovtrolden, kokken og officeren ved grænsen" er et samarbejde mellem A Hereford Beefstouw Holdbi Kro, kursusspecialisten Inzpirator og Kelstrup Naturskole.

•

Kompetence- og lederudvikling der skaber værdi Vi tilbyder en bred vifte af MBA-, Master- og HD-uddannelser samt enkeltfag og kurser.

Vores uddannelser og kurser er baseret på højeste faglige niveau. Vi lægger vægt på praktisk anvendelighed, så du straks kan omsætte din nye viden og værktøjer til værdi i organisationen.

Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS) er Triple Crown-akkrediteret, et kvalitetsstempel som er forbeholdt færre end 1 procent af verdens business schools. Det er din sikkerhed for kompetence- og lederudvikling der skaber værdi.

AKTUELLE KURSER • Prisstrategi – værdibaseret prisfastsættelse • Bestyrelsesuddannelse – med fokus på SMV • Complexity Management – hvordan direktionen leder, styrer og profiterer af kompleksiteten • Succes med vækststrategi – hvordan angribes udfordringer relateret til vækst

Læs mere på executive.au.dk, eller kontakt Thomas Korsgaard på tkors@au.dk eller telefon 8715 0402.

Find vores uddannelser og kurser på executive.au.dk

2015 ÅRETS STORE INSPIRATIONS- OG NETVÆRKSDAG FOR ALLE MARKETINGPROFESSIONELLE PÅ B2B

Marketing Day den 11. november på Comwell i Kolding

MØD BLANDT ANDRE

1111 2015

B2B Marketing Day 2015 er årets største konference for alle ambitiøse B2B marketeers, der stræber efter at løfte deres virksomhed og karriere til nye højder.

Hør om: • Trends • Innovation • Strategi • Eksekvering • Digital transformation

B2B Marketingday 2015 Synes du også, at B2B marketing, salg og kommunikation har ændret sig dramatisk over de seneste år? Så bare vent.

Det her er kun begyndelsen. Tiden er inde! Selvom din industri, branche, virksomhed og produkt er helt unikt og ikke kan sammenlignes med nogen eller noget, så er tiden inde til at tage action. Tag chancer.

Vær kreativ. Test nye teknologier. Eksperimentér og innovér i et accelereret niveau og tempo. Få nye ideer, og mange af dem. Vælg de rigtige, og få dem til at blive virkelighed, men gør det hurtigt. Lav fejl, og lær af dem, men skynd dig.

Det er her DU kommer ind i billedet. Som marketeer har du alle muligheder for at overvåge, lytte, engagere, guide, inspirere, støtte og rådgive virksomhedens kunder og skabe de bedste betingelser for salg og synlighed.

På B2B Marketing Day 2015 får du en helt ny optik til at forstå den virkelighed, du og din virksomhed lever i. Du får indsigt og inspiration til at kunne svare på alle dine største marketingudfordringer. Du møder praktikere fra førende B2B brands samt eksperter fra leverandører og bureauer, som vil dele afgørende viden og best practice.

Læs mere på: www.b2bmarketingday.dk

EARLY BIRD Spar 500 kr. ved tilmelding inden den 1. oktober 2015

PRIS PR. DELTAGER KR. 2.495,Prisen er inkl. forplejning

DAY111115

PROGRAM Kl.8.30

Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød

Kl.9.00

Velkomst ved konferencier

Kl.09.00 - 10.00 Unlocking hidden opportunities and accelerating ideas for unfair competitive advantage Jonathan MacDonald, The Thought Expansion Network Kl.10.00 - 10.15 Pause Kl.10.15 - 10.50 VÆLG SPOR SPOR A

Skab opmærksomhed og effekt på tværs af medier PostNord

SPOR B

Email marketing: Din vigtigste B2B kanal Peter Martin Hansen, Peytz & Co

Kl.10.50 - 11.10 Pause Kl.11.10 - 11.40 Danske BTB-virksomheders digitale marketingparathed Hans-Henrik Søndersted-Olsen, Klausen & Partners Kl.11.40 - 12.20 Pretotype or Die Tim Vang, Pretotyping

PROGRAM

Kl.12.20 - 13.10 Frokost Kl.13.10 - 13.50 Kommerciel kultur kræver mod og ledelse Niels Duedahl, SE Kl.13.50 - 14.10 Pause Kl.14.10 - 14.50 When you can’t rely on the media, you must become a media Lasse Høghfeldt, Jyske Bank Kl.14.10 - 14.50 111 tips du vil elske Anders Grønborg, Lasertryk Kl.15.30 - 15.40 Pause Kl.15.40 - 16.30 Forstå Fremtiden - få styr på teknologien eller bliv forstyret Anders Hvid, Singularity University Kl. 16.30

Afrunding/afslutning ved konferencier

20

Den fynske producent af fleksible industrirobotter til små og mellemstore virksomheder blev den 13. maj solgt for 1,9 milliarder kroner.

Foto: Nils Lund Pedersen

Universal Robots’ direktør Enrico Krog Iversen vurderer hans marked – for fleksible industrirobotter – til at være i omegnen af 75 milliarder dollars om året.

Foto: Kirstine Mengel

Robotter giver velstand på Fyn Milliardsalget af den fynske robotvirksomhed Universal Robots har sat fart i selskabets ambitioner om at vokse globalt. Med den amerikanske Teradyne-koncern i ryggen tror den administrerende direktør på yderligere vækst i salget af fleksible industrirobotter.

Af Peder Bjerge

S

elv om Enrico Krog Iversen midt i maj blev 285 millioner kroner rigere på salget af sin virksomhed, synes han ikke at have sat tempoet ned.

Da ErhvervDanmark får forbindelse til hans mobiltelefon, sidder han i en bil på vej gennem Tokyos vejnet.

Han beder lige chaufføren om at dæmpe radioen, inden han understreger vigtigheden af at sætte yderligere fart på forretningen.

– Vi skal lige to takker op i hastighed, men ellers skal vi fortsætte med at gøre tingene på samme måde, og jeg skal som administrerende direktør blive ved med at drive væksten frem. Der kommer ikke noget skilt på døren med "lukket på grund af velstand", siger Enrico Krog Iversen fra Universal Robots.

Den fynske producent af fleksible industrirobotter til små og mellemstore virksomheder blev den 13. maj solgt for 1,9 milliarder kroner plus en mulighed for yderligere 432 millioner kroner, hvis en række mål for vækst bliver nået.

– Vi har ikke haft et til salg-skilt på brystet, men alt er vel til salg for den rigtige pris. Måske bortset fra de rigtige børn og konen derhjemme, griner Enrico Krog Iversen.

Stærkere platform De seneste par år har den fynske virksomhed præsteret tocifrede vækstrater på salget af denne type robotter. Og ifølge Enrico Krog Iversen åbner salget af Universal Robots til den amerikanske Teradyne-koncern nye muligheder for at vokse yderligere.

– Teradyne kan give os en endnu

stærkere platform til at fortsætte væksten fra, siger han.

At den amerikanske koncern som eneejer får den absolutte magt over den virksomhed, som Enrico Krog Iversen indtil for nylig ejede 15 procent af aktierne i, vedkender han blankt.

– Og derfor har vi også brugt en del tid under salgsforløbet på at få lavet aftaler om, hvordan driften af Universal Robots skal forløbe i fremtiden. Det skal fortsætte som et selvstændigt selskab, hvor vi bliver hjørnestenen i deres – forhåbentligt – yderligere vækst inden for industrirobotter, siger Enrico Krog Iversen.

Værdier og kemi Gennem Teradyne får Universal Robots mulighed for at få hurtigere fat i en række nye kunder blandt andet inden for elektronikindustrien,

hvor det nye moderselskab står stærkt. Samtidig får Universal Robots med Teradynes HR-organisation bedre muligheder for at rekruttere medarbejdere fra hele verden, understreger Enrico Krog Iversen.

– Men vi fastholder vores hovedkvarter i Odense sammen med vores produktion. I virkeligheden er der ikke så meget, der bliver lavet om. Vi får selvfølgelig en ny bestyrelse og skal overholde nogle andre rapporteringskrav som en del af en koncern, siger han og fortsætter: – De to virksomheder er et godt match. Der er måske andre virksomheder, som har banket på dørene, hvor jeg ville have sagt, at det ikke ville være en god idé. Men her matcher selskabernes værdier og kemi hinanden godt. Det gælder blandt andet måden at tænke kunder og medarbejdere på.

21

Universal Robots Mens Universal Robots' fokus er at levere fleksible industrirobotter til de små og mellemstore virksomheder, mærker den administrerende direktør også en efterspørgsel fra større virksomheder.

– De efterspørger den fleksibilitet, som vores produkter kan levere. Vi kan komme ind og levere nogle meget billigere løsninger, end man kan med traditionelle industrirobotter.

Samtidig er der mange bilproducenter i Tyskland og Japan, der har det problem, at befolkningen bliver stadigt ældre. Hvis man skal fastholde produktionen i de lande, er man simpelthen nødt til at anvende robotter, siger Enrico Krog Iversen.

Robotter frigør penge Ifølge ham vil robotteknologien på længere sigt – mere end fem år frem i tiden – gøre det muligt at have pro-

Virksomheden blev stiftet i 2005 af tre ingeniørstuderende på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Maj 2015 blev Universal Robots solgt til den amerikanske Teradynekoncern for 285 millioner dollars, svarende til godt 1,9 milliarder kroner, plus en mulighed for yderligere 432 millioner kroner, hvis en række mål opnås. Salget afventer nu godkendelse af myndighederne.

Inden salget var hovedaktionærerne Vækstfonden med 37 procent, den administrerende direktør Enrico Krog Iversen og hans mor, Birgit Krog Iversen, med tilsammen 37 procent, mens to af de oprindelige stiftere hver har minimum fem procent.

duktionen meget tættere på, hvor produkterne rent faktisk skal anvendes, fordi der ikke længere er meget vundet ved at outsource produktion til lavtlønslande.

– Hvis man ser på, hvad der er bundet af arbejdskapital i transport og logistik globalt, vil der være meget at vinde. Kan man frigøre de penge, så er der lige pludselig midler i samfundet til mange andre formål, siger Enrico Krog Iversen.

En af forhindringerne for denne udvikling er den indbyggede konservatisme, som man finder i mange virksomheder, mener han.

– Der går et stykke tid fra, at man ser guldet, til man rent faktisk samler det op, siger Enrico Krog Iversen.

Mange mindre og mellemstore virksomheder vil være i stand til at producere både billigere og forbedre arbejdsmiljøet ved at anvende robot-

ter som dem, hans virksomhed producerer, mener han. Så den administrerende direktør for Universal Robots ser egentlig ikke nogen grund til, at hans forretning ikke kan fortsætte at vokse med 70 procent om året eller det, der ligner.

– Indtil nu har vi kun kradset i overfladen på markedet. I dag er markedet for den type robotter på maksimalt 100 millioner dollars, hvor vi er den absolut største producent. Hvis vi holder det op mod markedet for traditionelle robotter, kan man i princippet lave et konservativt estimat af vores marked til noget i nærheden af 75 milliarder dollars om året, siger Enrico Krog Iversen.

22

Gennem årene er der renoveret og forbedret. Her ses Lise Emborg i ét af enkeltværelserne, hvor spærene for få år siden blev fritlagt.

Foto: Axel Søgaard

Svinkløv er en hjertesag Efter 22 sæsoner forlader Lise Emborg Svinkløv Badehotel. Hun overdrager hotellet til en fond, mens hotellets kok Kenneth Hansen forpagter stedet.

Af Anette Jorsal

D

et var en forårsdag i 1994. Lise Emborg havde som nybagt ejer lige åbnet Svinkløv Badehotel. Et par damer, som helt tydeligt var vant til at komme på hotellet, gik ind i gul stue og besigtigede rummet. På vej ud af hotellet målte de den nye hotelejer fra top til tå. Ude af hotellet glemte de, at væggene er af træ, og Lise Emborg kunne derfor sagtens høre, at den ene gæst sagde: "Hun har malet væggene hvide!!": – Men den syntes jeg ikke, at de skulle løbe med, så jeg stak hovedet ud af vinduet og sagde: "Hun har slet ikke malet noget, men hun har bestilt nye gardiner uden at spørge nogen!", fortæller Lise Emborg.

For Lise Emborg blev denne episode blot ét af mange beviser på, at gæsterne elsker det gamle badehotel, som hun selv har gjort fra første

blik. I 1992 kom hun til hotellet som konsulent for Horesta, og hun var straks forelsket. To år senere var hun ejer af det gamle træhotel, der siden 1925 har ligget i yderste klitrække med en storslået udsigt over Jammerbugten i Vendsyssel.

Hotel med fred og ro I 21 år har hun forbedret hotellet, og alle hjørner og kringelkroge er renoveret. Nogle af værelserne har fået toilet med bad, men slet ikke alle, så det er stadig muligt at bo på et værelse med toilet og bad på gangen.

Alle forbedringer er sket med skønsomt hensyn til stilen i det gamle badehotel med hvidmalede trægulve, trævægge og trælofter. Og de fire store rum i stueetagen har stadig møbler, gardiner og duge i forskellige farver – gul, rød, grøn og blå.

Indholdet af et ophold på badehotellet er der heller ikke ændret meget

Svinkløv Badehotel overtages af fond Lise Emborg er glad for, at hun med midler fra sit holdingselskab har mulighed for at lægge hotellet over i en erhvervsdrivende fond, og at hun ikke er afhængig af, at et salg af hotellet skal give en god avance, der kan sikre hende en pension. Det skyldes, at salget af Emidan, det firma, som hendes far, Erik Emborg, en kendt forretningsmand i Aalborg, havde etableret og drevet, indbragte mange penge. Hun og hendes søskende havde aktier i Emidan. Selskabet omfattede blandt andet aktiemajoriteten i det meget omtalte Fan Milk, en omfattende mejerivirksomhed i Vestafrika, grundlagt i Ghana af Erik Emborg tilbage i 1960.

Lise Emborg er ikke med i bestyrelse Lise Emborg har selv sammensat den bestyrelse, som skal stå i spidsen for den erhvervsdrivende fond, der fremover skal drive Svinkløv Badehotel, og hun har ikke givet sig selv sæde i bestyrelsen.

– Nej, for så vil de bare hele tiden spørge mig: "Hvad synes du Lise?", siger Lise Emborg.

Bestyrelsen består af et medlem, der har økonomisk indsigt og kendskab til erhvervsdrivende fonde, et medlem, der har kendskab til hoteldrift, et medlem, der er arkitekt med indsigt i blandt andet bæredygtighed, en repræsentant for gæsterne og en repræsentant for lokalsamfundet, for noget af fondens overskud skal gå til lokale formål.

ved. Naturoplevelser går op i en højere enhed med fred og ro garneret med god mad. Som hoteldirektøren siger: – Her skal være ro og fred med plads til at tale og tie sammen!

Det sætter mange pris på. Så mange, at hotellet i de seneste mange år har haft en belægning på 90-95 procent i den periode, hotellet er åbent – fra april til oktober.

Men nu er Lise Emborg ved at tage afsked med sit elskede hotel og gæsterne, hvoraf mange kommer igen år efter år. De får et ekstra kram til afsked, efter at hun har modtaget både gode ønsker og mange gaver – fra buketter til større gaver som en

23

Lise Emborg måtte gennem en sej omgang med banker og kreditforening for at få lån hjem til at købe Svinkløv Badehotel. Dengang i 19921993 var det også meget svært at låne penge til investeringer i hotel- og restaurationsbranchen. Men i anden omgang lykkedes det, da hun lånte de sidste penge hos familie og venner.

Foto: Axel Søgaard

rejse til Venedig. Hun har for længst sagt til sig selv, at hun ville stoppe, inden hun blev 70. For fem år siden mistede hun pludselig sin mand.

– Og så kan jeg jo godt mærke, at jeg ikke længere er 40, og med den måde, som jeg vil drive hotellet på, er det enten-eller, siger Lise Emborg, der trækker sig tilbage efter denne sæson.

Fond og kok tager over Arvefølgen er på plads. Lise Emborg overdrager hotellet til en erhvervsdrivende fond, som skal holde hotellet vedlige. Hotellets kok gennem syv år, Kenneth Hansen, forpagter hotellet.

– Jeg er så privilegeret, at jeg kan lægge hotellet over i en fond, og der er i de seneste år puttet penge i forbedringer af hotellet, så man de første år ikke behøver at tænke på investeringer, fortæller Lise Emborg.

Hun er glad for, at hun har mulighed for at lægge hotellet i en fond.

Hun forklarer: – Der er stort set ingen yngre mennesker, der kan købe og drive et sådan hotel, medmindre man vil gøre det til et prestigeprojekt, og det skal mit Svinkløv ikke være. Det er et kærlighedsprojekt.

Den kommende forpagter, Kenneth Hansen, er en berømmet gastronom, som senest har deltaget i

VM for kokke, og så har han Lise Emborgs tillid.

– Der har altid været en god kemi mellem os. Han er en fantastisk kok og har derudover en ydmyg tilgang til livet. Han er meget opmærksom på, at hans personale skal fungere.

Selvfølgelig skal der ydes, men det skal også være sjovt og godt, fortæller Lise Emborg.

Dermed fører han Lise Emborgs stil videre i forhold til personalet på badehotellet.

– Det er vigtigt at give dem frihed under ansvar og at lytte til nogle af de gode forslag, de kommer med, så de føler, at de er en del af det her.

Der er rigtig, rigtig mange tiltag, som

har bund i medarbejdernes forslag, siger Lise Emborg og tilføjer: – Man skal holde af sit personale, som man holder af gæsterne.

Hun mener ikke, at hun har kunnet noget særligt, som har gjort Svinkløv Badehotel til en succes.

– Jeg har bare passet mit arbejde.

Jeg holder af hotellet, og jeg er engageret. Jeg tror, at noget af den succes, vi har fået, skyldes, at vi ikke går på kompromis. Vi gør vores ypperste. Og så skal man la’ vær’ med at tro, at man er Kong Smart, der kan tillade sig at tage ublu priser. Til gengæld får man her noget for de penge, man lægger.

ANNONCETILLÆG

September 2015

Offshore  Ny lagerhal gør det hurtigere at plukke en ordre Side 12

1

r de he m er so tor irk on lv k Ti og

OFFSHORE

 Hele værdikæden leveres til kunden Side 4

INDHOLD OFFSHORE 04 Fra engineering til fÌrdigt produkt 06 Vind holder hünden under offshoresektoren 08 Der er brug for olie og gas i mange ür frem 10 Systemstillads i aluminium til offshore 12 10 gange hurtigere at plukke en ordre 15 Verdens bedste maskinmestre 16 Svejsematerialer til offshore og alt andet 18 TÌt pü virkeligheden og alle ordrerne 19 Førende leverandør af svejsekontrol 20 Polytech er vÌkstet voldsomt de sidste to ür 21 KÌmpe potentiale i service af vindmøller 22 Opgarderet og �klÌdt pü� til fremtiden 23 Offshore vind udvikler sig med stormskridt

AnnoncetillĂŚg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark.

TillĂŚgget udgives af Jysk Fynske Medier P/S Norgesgade 1, 6700 Esbjerg Telefon 79 12 45 00 tema@erhverv-danmark.dk www.erhverv-danmark.dk Oplag: 46.790 Distribueres til alle smĂĽ, mellemstore og store virksomheder i Danmark

Tryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors.

Ansvarhavende chefredaktør: Per Westergürd Redaktør: Per Guldberg Klausen, pgk@erhverv-danmark.dk Redigeret og layout: Kirsten PurkÌr Gomes Salg: Mogens Jensen, moj@erhverv-danmark.dk Henrik Juul Kristensen, hjk@erhverv-danmark.dk Erhverv-Danmark kommende udgivelser: 08. december 2015 23. februar 2016 26. april 2016 21. juni 2016 27. september 2016 6. december 2016

OFFSHORE Der snakkes krise i offshore-branchen. Men branchen har stadig gang i rigtig mange ting. Der kigges ud i verden - til Kina og Brasilien. Der arbejdes med nye ideer, som kan bruges til andet end olie og gas. Brancheorganisationens formand siger med sikker stemme, at der er brug for olie og gas i mange ĂĽr frem.

OFFSHORE

ER DU KLAR TIL AT GIVE FREMTIDENS ENERGIFORSYNING ET FRISK PUST? VINDKRAFT ER VEJEN FREM Vindkraft er den energiform, der investeringsmæssigt har højst prioritet hos Vattenfall. Vi er ved at gøre klar til at opføre Horns Rev 3, som vil gøre os til den største producent af vindkraft i Danmark. Derfor har vi brug for dig.

Oplev et ambitiøst, kompetent og kreativt arbejdsmiljø med internationale karrieremuligheder. Vælg frit mellem vores afdelinger i Esbjerg, Kolding og København.

Vattenfall er en af Europas største energiproducenter med 31.800 ansatte, hvoraf 300 har base i Danmark. Vattenfall arbejder i alle led af værdikæden, fra sourcing til salg, og er førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion.

.

3

4 OFFSHORE

Fra engineering til færdigt produkt

”Projekter med lang værdikæde er den type opgaver, hvor vi kan skabe de bedste løsninger, og er derfor også en projekttype, som giver rigtig gode resultater og tilfredse kunder”, siger Tonny Klein.

TEKST: Knud Erik Jensen

FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Projekter med lang værdikæde er den type opgaver, hvor vi kan skabe de bedste løsninger, og er derfor også en projekttype, som giver rigtig gode resultater og tilfredse kunder.

Sådan beskriver Tonny Klein, direktør og partner i SubC Partner A/S, det afsaltningsanlæg, offshorevirksomheden afskibede i slutningen af juni til Korea, hvor det skal indgå i Statoils Mariner Platform-projekt. Modulet skal ”forvandle” havvand til drikkevand, noget SubC Partners kunde Alfa Laval er en af verdens førende indenfor.

- Projektets indhold var at opbygge anlægget på en rustfri ramme og levere hele værdikæden fra engineering på struktur, piping og el/instrumentering til færdigt produkt. Der var tale om ret kompliceret ingeniørarbejde, som skulle passe til footprintet på platformen. Interface var defineret fra starten af, og for at få plads til det hele måtte vi undervejs designe en dæksudvidelse på modulet, siger Tonny Klein og fortsætter:

“

Der var tale om ret kompliceret ingeniørarbejde, som skulle passe til footprintet på platformen. Interface var defineret fra starten af, og for at få plads til det hele måtte vi undervejs designe en dæksudvidelse på modulet.

Tonny Klein

- Vi har udført engineering- og produktionsopgaver sideløbende under hele processen, og vi kunne derfor udføre projektet på kort tid og levere projektet på blot et år, hvilket var fuldt ud tilfredsstillende for kunden.

Høje svejsekompetencer er én af styrkerne hos SubC Partner, der udfører totale EPCI-kontrakter. Med en konstruktion som modulet til Alfa Laval i rustfri stål og piping, procesudstyr og komponenter i forskellige titaniumlegeringer blev der brug for virksomhedens erfaring og kompetencer inden for svejsning.

FlexiCrane på øverste dæk - Vores patenterede FlexiCrane, som vi selv har udviklet, blev også monteret til stor hjælp. Den er blevet indbygget på det øverste dæk, og fordi den kan dreje rundt om sig selv, kan al service udføres med den på dækket.

Overalt hvor pladsen er trang, er FlexiCrane perfekt og til stor hjælp, understreger Tonny Klein.

SubC Partner startede for 10 år siden med fire ejere. I dag er der ca. 110 medarbejdere, og virksomheden har egne selskaber i Norge, Tyskland og England.

Fleksible og løsningsorienterede - Vi har en fleksibel tilgang til opgaverne og er meget løsningsorienterede. De projekter, der skaber opsigtvækkende resultater og ofte giver de bedste løsninger på design, udførelse og tid, er dem, hvor kunden præsenterer os for et problem, og vi er en del af løsningen.

Vi kan med vores fire forretningsdivisioner - Offshore Construction, Subsea Engineering, Vessel- & Siteservice og Offshore Projects - løse alle typer offshoreprojekter, over og under vand. Vi favner bredt og er fleksible og klar på alle tidspunkter af døgnet, siger Tonny Klein.

Modulet til Mariner Platform-projektet var dårligt nok ude af døren, før SubC Partner gik i gang med det næste projekt for Alfa Laval. Et sikkert tegn på kundetilfredshed, mener Tonny Klein. www.subcpartner.com

OFFSHORE

“Her fĂĽr jeg noget at tĂŚnke over - pĂĽ den positive mĂĽdeâ€?

Basic Safety Training Meet the Challenges in the Wind Turbine Industry with the right Basic Safety Training. Rescue Center Denmark can provide training approved by Det Norske Veritas (DNV) according to the GWO standard.

All Basic Safety Training modules are available at Rescue Center Denmark: • Working at Heights • Fire Awareness • First Aid • Sea Survival • Manual Handling Basic Safety Training, Refresher All Refresher courses are available at Rescue Center Denmark.

New courses at Rescue Center Denmark

availble.

Customized solutions

! " Read more at www.rescuecenter.dk For further information # $% # &'( )*'+ ',,* - -/ "

Rescue Center Denmark | % - )0 | 123+45( 6 7- 8 | 9 &'( 405) '((( | www.rescuecenter.dk

EXPERIENCE AND DEDICATION At Semco Maritime we provide turnkey solutions for our customers in the global energy sector. Be it engineering solutions, manpower, products or technologies – our teams take pride in delivering on time and exceeding expectations.

www.semcomaritime.com

5

6 OFFSHORE

Vind holder hånden under offshoresektoren Vækst i havvindmøller og et vist sammenfald mellem aktørerne inden for olie/gas og vind er lige nu med til at holde hånden under den danske offshoresektor og bevirker, at sektoren som helhed mærker effekten af de lave oliepriser væsentligt mindre end f.eks. i Norge.

Sådan lyder det fra Karsten Rieder, ny erhvervschef i Esbjerg Erhvervsudvikling siden den 1. august 2015 og en væsentlig spiller i bestræbelserne på at føre Esbjerg Kommunes nye vækststrategi ud i livet - en vækststrategi, der har som målsætning at fordoble antallet af energivirksomheder og -arbejdspladser i kommunen i årene frem til 2025.

Han siger: - Vi er stadig fortrøstningsfulde både på branchens vegne, og når det gælder beskæftigelsen i vores område. Der er fortsat et pænt aktivitetsniveau, men hvis ikke oliepriserne snart kommer op igen, vil vi miste arbejdspladser - ekspertvurderinger siger 500-1.000 jobs. Nogle virksomheder klarer det med ansættelsesstop, mens andre har tilpasset organisationen ved aflyste projekter. Men samtidig mærker vi fortsat interesse fra både udenlandske og danske virksomheder for at etablere sig i Esbjerg. Nogle overvejer at etablere sig nu for at være klar til opsvinget, når vi igen får højere priser på olie. Helt konkret har over 20 nye virksomheder etableret sig eller åbnet afdeling i Esbjerg i løbet af 2015.

Det drastiske fald i olieprisen Karsten Rieder beskriver sin oplevelse af det, der skete i efteråret 2014, således: - Det drastiske fald i olieprisen kom meget hurtigt og havde stor effekt. Baggrunden for det var en kombination af mange ting. Nye energiformer. Skifergassen i USA. Opbremsning i væksten i Kina og Indien. Dertil kom, at OPEC-landene fastholdt deres produktion.

Samlet set bevirkede det, at udbuddet på verdensmarkedet blev større end efterspørgslen. Reaktionen fra den danske olie/gasindustri har været, at man er blevet mere omkostningsfokuseret og har sat en stopper for projekter, som var på tegnebrættet. Nogle er blevet udsat. Andre helt aflyst. Man holder igen med investeringer.

En ny normalitet Udsigten til det, eksperterne har talt om det sidste års tid - en ny normalitet for prisen på en tønde olie, forventeligt omkring 65 US dollars mod over 100 US dollars i de tidligere år, vil i følge Esbjerg-erhvervschefen styrke denne tendens i virksomhederne.

- Både i indvinding og i den daglige drift skal man blive mere effektive. Så kan man også fremover få en fornuftig forretning ud af det. Derfor tænker hele industrien

i reduktion af omkostninger, øget samarbejde med underleverandører og udvikling af ny teknologi. Den del intensiveres samtidig med, at man ser på de synergier, der kan være til offshore vind. Det er en industri, der altid har haft et omkostningsfokus, siger Karsten Rieder og tilføjer:

“

Vi mærker fortsat interesse fra både udenlandske og danske virksomheder for at etablere sig i Esbjerg. Nogle overvejer at etablere sig nu for at være klar til opsvinget, når vi igen får højere priser på olie. Helt konkret har over 20 nye virksomheder etableret sig eller åbnet afdeling i Esbjerg i løbet af 2015 Karsten Rieder

- Den danske olie ligger dybt og er mange steder svært tilgængelig. Derfor har vi en industri, der er vant til at arbejde under svære betingelser og derfor også har gode forudsætninger for at skabe en lønsom indvinding i fremtiden. Der er stadigvæk masser af vedligehold på Nordsøen, for driften kører fortsat.

Dog er aktivitetsniveauet faldet, og der er ikke nyinvesteringer. Der skal dog laves en langsigtet strategi for, hvorledes vi i Danmark på kommercielt grundlag kan gennemføre en optimering af indvindingen af olie og gas fra felterne i Nordsøen. Branchen har brug for mere fleksible rammevilkår, fordi der i mange tilfælde er tale om meget svært tilgængelige felter med deraf følgende store investeringer og store usikkerheder. Det er af afgørende betydning, at vi får nogle rammevilkår, der kan være med til at sikre kapital til investeringer i Nordsøen.

Internationalisering og eksportorientering Internationalisering og eksportorientering er fremadrettet meget i fokus hos Esbjerg Erhvervsudvikling, hvilket i høj grad understøtter udviklingen i offshoresektoren, understreger Karsten Rieder.

- Med projektet Eksport Esbjerg understøtter vi lokale virksomheders eksport. Indsatsen består i den første fase af to modulopbyggede uddannelsesforløb. ”Eksportparathed” er et forløb for virksomheder med sporadisk eller ingen eksport, mens ”Internationalisering & Forretningskultur” er et forløb for virksomheder med erfaring fra eksportmarkeder og planer om at øge eksporten, fortæller han.

EnergiMetropol Esbjerg Indsatsen i Esbjerg Erhvervsudvikling skal ligeledes bidrage til Esbjerg Kommunes markedsføring som EnergiMetropol Esbjerg - som Danmarks centrum for energiteknologi med en stærk virksomhedsklynge på foreløbig 250 energivirksomheder (med tilsammen 13.500 medarbejdere) og et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø.

Hvad der yderligere understreger Esbjergs position som EnergiMetropol er optagelsen i World Energy Cities Partnership, WECP, der består af de 21 vigtigste energibyer i verden - heraf blot tre i Europa. Foruden Esbjerg er det Aberdeen og Stavanger.

- Målet med dette medlemsskab er også at styrke de internationale erhvervsmæssige muligheder inden for offshore til gavn for vore mange offshorevirksomheder, understreger Karsten Rieder. www.eeu.dk

Kontrakter for de næste fire-fem år Vinddelen kan være med til at holde hånden under offshoresektoren som helhed, og der er en hel del virksomheder, som fortsætter med at køre sig i stilling som underleverandør hertil.

- Inden for offshore vind er der kontrakter om leverancer for de næste fire-fem år, hvorfor man som underleverandør kan se nogle år frem. Desuden ved vi, at der er masser af potentiale i Nordsøen, men som tingene har udviklet sig, er der brug for at optimere på hele industriens supply chain og tilføre ny viden, ny teknologi osv., pointerer Karsten Rieder, der kommer med en baggrund som bl.a. direktør for erhvervsskolen Rybners og fra en række ledende stillinger i det private erhvervsliv.



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Esbjerg Erhvervsudvikling er Danmarks største medlemsorganisation af sin art. På generalforsamlingen i marts 2015 kunne man således fejre medlem nr. 1.000.

OFFSHORE

”Vi er stadig fortrøstningsfulde både på branchens vegne, og når det gælder beskæftigelsen i vores område”, siger Karsten Rieder.

7

8 OFFSHORE

Der er brug for olie og gas i mange år frem

“

FOTO: Thomas Brolyng Steen

’ - Vi har stadigvæk brug for olie og gas i Danmark. Vi har ikke teknologier, som gør, at vi kan klare os uden, men det er som om vi glemmer det lidt. Glemmer, at olie og gas er en del af hele globaliseringen og en del af vores velfærd.

Vi har stadigvæk brug for olie og gas i Danmark. Vi har ikke teknologier, som gør, at vi kan klare os uden, men det er som om vi glemmer det lidt. Glemmer, at olie og gas er en del af hele globaliseringen og en del af vores velfærd.

Martin Næsby

Det siger Martin Næsby, adm. direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, som godt kunne tænke sig et mere nuanceret syn på branchen, når den offentlige debat ruller hen over TV-skærme og avisforsider.

- Det er en kendsgerning, at vi har brug for olie og gas.

Eksempelvis er transportsektoren ikke gearet til at klare sig uden. Det gælder skib, fly og biler. Og en lang række industrier, bl.a. den farmaceutiske, skal bruge olie i deres produktion. Selvfølgelig skal vi have fokus på miljø og CO2-udledning. Olie- og gasindustrien stiller sig ikke i vejen for det, og arbejder selv med meget ambitiøse krav til energieffektivitet. Men et faktum er, at vi som en naturlig del af energimixet har brug for olie og gas i mange år frem. Og gas fra Nordsøen er langt mindre CO2-udledende og derfor mere attraktiv at bruge end kul. Man bør også se det i den kontekst, siger Martin Næsby.

Danmark er selvforsynende Han påpeger videre, at Danmark kan være selvforsynende med olie og gas fra Nordsøen mange år endnu, hvis vi vil. Og at olie og gas er et af de få råstoffer, vi i det hele taget har.

- Selvfølgelig skal vi udnytte dem. Til gavn for os alle sammen, siger han.

En af de store udfordringer for den danske olie- og gasindustri er den betydelige globale konkurrence om kapital. Det er en stor udfordring, hvis andre lande omkring Nordsøen, især Norge og England, er mere attraktive at investere i for de store internationale olieselskaber. Så vil investeringer forsvinde ud af landet, og dansk olie og gas vil blive i undergrunden.

Investerer, hvor det bedst kan betale sig - Ingen skal være i tvivl om, at olieselskaberne investerer der, hvor det bedst kan betale sig for dem. Det er bemærkelsesværdigt, at de ikke har produceret én dråbe olie som udløber af fund fra 6. udbudsrunde i 2006.

Vi må nok konstatere, at rammevilkårene er mere attraktive i de øvrige lande omkring Nordsøen, og at det både nu og på sigt kan få konsekvenser for den danske olieproduktion, lyder det nøgternt fra Martin Næsby.

Glade for strategiarbejdet - Vejen frem er at hæve efterforskningsniveauet, få gang i marginalfelterne og øge indvindingsgraden. Lige nu er det sådan, at produktionen falder, der bliver boret færre brønde, og licenser på marginalfelter bliver givet

”Det er en kendsgerning, at vi har brug for olie og gas.

Eksempelvis er transportsektoren ikke gearet til at klare sig uden. Det gælder skib, fly og biler. Og en lang række industrier, bl.a. den farmaceutiske, skal bruge olie i deres produktion”, siger Martin Næsby. tilbage til staten. Vi må konstatere, at forretningsgrundlaget i øjeblikket er for spinkelt i Danmark. Hvor man i Norge og England har opbygget totalreserven, fordi man har villet øge væksten, er det ikke gået sådan i Danmark. Derfor er vi glade for det strategiarbejde, regeringen har iværksat, hvor målet netop er at optimere indvindingen af olie og gas i Danmark. Olie Gas Danmark deltager i dette arbejde og har særligt fokus på at få fjernet nogle af de barrierer, som spærrer for realiseringen af det store potentiale, der er i Nordsøen.

Planen var, at der skulle komme en anbefaling i maj 2015, men den er blevet udsat til senere på året, siger Martin Næsby og tilføjer: - Vi var glade for samarbejdet med den tidligere regering, og vi ser frem til at samarbejde med den nye. At strategiarbejdet foregår, ser vi som udtryk for, at der er en bedre forståelse for industriens forhold og de udfordringer, vi står overfor. Og at man ønsker at sikre Danmark som fremtidig olienation.

Nyt kontor i Esbjerg På det organisatoriske plan har Olie Gas Danmark styrket sig med etablering af et kontor i Esbjerg. Det skete den 2. juni i år, hvor der var åbningsreception i lokalerne på Trafikhavnskaj, som man har fået stillet til rådighed af DONG Energy.

- Kontoret skal bl.a. have fokus på implementeringen af den nye standard for sikkerhedstræning, OPITO, og naturligvis fremme Olie Gas Danmarks tilstedeværelse i Esbjerg og regionen, siger Martin Næsby. www.oilgasdenmark.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Olie Gas Danmark er en brancheorganisation, der blev etableret i 2012 som paraplyorganisation for Danish Offshore Industry og Danish Operators.

Disse to organisationer er ophørt pr. 1. januar 2014, og i dag repræsenterer Olie Gas Danmark branchen som helhed. Siden starten er medlemskredsen blevet mere end fordoblet – fra 25 medlemmer i 2012 til 65 i 2015.

OFFSHORE

Vi sikrer tryghed

- din offfshhore parttner!!

Som den største nordiske aktør i feltet personligt sikkerhedsudstyr, tilbyder vi • risikoanalyse • viden • implementering • produkter • lokalt lager i Danmark • lovpligtige uddannelser • eftersyn

Unik ARG G 31 Skyfizz seele.

Klarer væ ægt op til135 kg.

Eftersyn og servicering af dit udstyr kan foretages hos dig - eller lokalt i Esbjerg - på vort eget, autoriserede serviceværksted.

Vi har stor erfaring med de avancerede produkter og behov, som arbejdsmiljøet offshore kræver – herunder det nyeste faldsikringsudstyr, der klarer vægt op til 135 kg.

Kask Plasma Hi-viz hjelm m til professionelt arbejde.

GWO Basic Safety Training Achilles JQS Qualified DS/EN ISO 9001:2008 DS/EN ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008

Peanut Y mini faldblok. Sharp edge godkendt. Optimal støddæmpning - uanset vægt fra 50 - 135 kg.

UDLEJNING AF UDSTYR

Kontakt Ole Markvart Mobil +45 2148 0003 Mail om@procurator.dk

aut.serviceværksted High risk

SERVICE OG TEST AF LØFTEUDSTYR

INNOVATIVE LØSNINGER TIL ALLE TYPER LØFTEPROJEKTER 24/7 VAGTTELEFON

academy CERTEX A/S - branch Peter Harbo Olievej 4 - 6700 Esbjerg Stærevej 2 • 6705 Esbjerg Ø • Tel. +45 7611 5000 info@procurator.dk • www.procurator.dk

Tlf: 75 13 08 44 - Vagt: 28 44 08 47 salg@harbo.dk - www.harbo.dk

www.harbo.dk

9

10 OFFSHORE

Systemstillads i aluminium til offshore TEKST: Knud Erik Jensen

FOTO: Jonas Ahlstrøm

”Jeg har valgt at specialisere mig inden for offshore og har indrettet min virksomhed efter det, både hvad størrelse og produktsortiment angår”, siger Henning Gejl.

Det er let at håndtere, for det vejer ikke meget (kun halvt så meget som stål). Det er meget fleksibelt og særdeles anvendeligt under ekstreme forhold. Egenskaber man for længst har draget fordel af inden for offshore olie og gas.

Og de sidste to-tre år også inden for offshore vind.

- Med ALUSTAR systemstillads i aluminium øges sikkerheden og mindskes belastningen for montørerne. I det hele taget er aluminium et ideelt materiale til stilladser, siger Henning Gejl, adm. direktør og indehaver af Service Group Esbjerg, der har agenturet i Danmark for norske ALUSTAR systemstillads og sælger og udlejer stilladser til offshoresektoren.

“

Med ALUSTAR systemstillads i aluminium øges sikkerheden og mindskes belastningen for montørerne. I det hele taget er aluminium et ideelt materiale til stilladser.

Henning Gejl

Det er ni år siden, han etablerede Service Group Esbjerg, og virksomheden har i dag en kundeliste, der omfatter både store og små operatører inden for offshore olie, gas og vind. Desuden serviceres tre-fire operatører på det norske offshoremarked.

Tillid altafgørende - I offshoresektoren er tillid altafgørende. Når man har lovet noget, så har man lovet noget. En aftale er en aftale. Det går vi ikke på kompromis med. Vi engagerer os 120 pct. i de kunder, vi har, og skal derfor ikke nødvendigvis blive større, understreger Henning Gejl og tilføjer:



Kun offshoresektoren - Og kun til offshore. Jeg har valgt at specialisere mig inden for offshore og har indrettet min virksomhed efter det, både hvad størrelse og produktsortiment angår. Jeg har været på Nordsøen i 10 år som stilladsmontør og har arbejdet i branchen i yderligere 24 år som projektleder, indkøber og sikkerhedschef, så det er inden for offshore, jeg har min baggrund og erfaring, siger Henning Gejl videre.

INFO - Når vi får en forespørgsel, svarer vi allerede samme dag, for så ved kunden, at vi har set den. Og senest næste dag får kunden besked om, hvornår vi kan levere de bestilte materialer. Evnen til at levere hurtigt og til aftalt tid spiller en stor rolle inden for offshore, så man mest muligt undgår stilstand i produktionen.

Kerneprodukterne i ALUSTAR-sortimentet er samlet uden svejsning, profilerne er ekstruderet af aluminium i 6082 T6-kvalitet, og ALUSTAR systemstillads er typegodkendt i klasse 6 svarende til 600 kg pr. kvm. Alle komponenter kan kombineres, hvilket gør det enkelt at bygge rundt om komplekse konstruktioner både horisontalt og vertikalt.

Service Group Esbjerg sælger også alt tilbehør til stilladser.

Det er et stort forretningsområde. Desuden får man forespørgsler på mange andre produkter til brug på Nordsøen.

- Det giver os mange udfordringer, men vi prøver at tilfredsstille vores kunder på bedste vis, forsøger at finde en leverandør og skaffe det, kunden har brug for. Og har vi ikke mulighed for det, er det selvfølgelig vigtig, at man siger nej, fastslår Henning Gejl.

Løser også logistikopgaver Hans virksomhed løser også logistikopgaver for Mærsk Olie og Gas og Hess, idet man styrer og har ansvaret for stilladsdelen i hele Nordsøen.

Vi har deres udstyr liggende på lager hos os, og når vi får besked om, hvad de skal bruge, pakker vi det og leverer det ned til skibet, der skal sejle det ud. Og når udstyret kommer tilbage, efterser og reparerer vi det og gør det klar til næste gang. Ydermere laver vi løbende en opgørelse på, hvad de har på lager hos os, så de er opdateret og kan supplere efter behov, siger Henning Gejl, der håber på inden længe at kunne udvide sit sortiment med endnu et kendt navn i systemstillads i aluminium. www.sge.as

OFFSHORE 11

...make offshore work©

”Innovative subsea solutions for a lower cost of energy” SubC Partner A/S is a proven provider of asset integrity solutions to the offshore renewable and oil & gas sectors, we are IRM and construction specialists, delivering projects subsea to topside. From standard inspection campaigns through to high value asset repair and construction projects.

”Let us share our expertise with you”

www.subcpartner.com

12 OFFSHORE

10 gange hurtigere at plukke en ordre FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Hvor det før tog 30-40 minutter at plukke en ordre af en vis størrelse, kan vi i dag gøre det på fire-fem minutter.

eftersom softwaren registrerer, hvad der plukkes. Og ikke mindst får man et mere ergonomisk arbejdsmiljø, idet der altid plukkes i den højde, der er bedst for den enkelte medarbejder.

Det konstaterer Peter Husted, Global Logistics Director hos Viking Life-Saving Equipment A/S, der i november 2014 indviede en ny lagerhal udstyret med otte Kardex Shuttle XP lagerautomater i 18,5 meters højde.

Udnytter pladsen optimalt Ud over at spare en masse lagerplads, ofte op til 80-90 pct., udnyttes pladsen i lagerautomaterne optimalt.

Højden på varerne måles automatisk, og afstanden mellem hylderne kan ændres med 50-730 mm. Med et tryk på en knap komprimeres og frigives der plads.

- Vi har besluttet at samle vores lagre på hovedkontoret i Esbjerg, der fremover skal fungere som regionalt distributionscenter for hele Europa. Det har bl.a. betydet, at vi har flyttet 1.500 kvm. lager fra Hamborg til det vestjyske. Vi havde derfor brug for at kunne håndtere langt flere forsendelser end tidligere på lageret i Esbjerg.

Desuden var vi på udkig efter en løsning, som kunne passes ind i omgivelserne, vi har her på stedet, siger Peter Husted videre.

- Vi har kunder med to-tre medarbejdere på lageret og blot en-to lagerautomater, og vi har kunder, som plukker omkring 20.000 artikler pr. dag fra et større antal automater. Både automater og software konfigureres efter opgaven og lagerfaciliteterne ud fra et udvalg af standardmoduler, fortæller Nikolaj Bjørn Eriksen og understreger, at det er enkelt at udvide over tid.

79 kvadratmeter gulvareal Med de nye lagerautomater fra Kardex Remstar har man fået 2.125 kvadratmeter og 675 kubikmeter ekstra lagervolumen på blot 79 kvadratmeter gulvareal.

- Mange virksomheder starter med en-tre lagerautomater og udvider løbende. Vi kan typisk levere fra fabrikken inden for otte uger og monterer en automat på to-tre dage klar til drift, slutter han. www.kardex-remstart.dk

Det er effektiv udnyttelse af pladsen, og da Kardex lagerautomaterne bygger på princippet ”vare til manden”, har det også betydet en markant effektivitetsforøgelse ved plukning af ordrerne. Her har Viking-medarbejderen med få skridt adgang til flere tusinde artikler og kan plukke en ordre langt hurtigere - op til 10 gange hurtigere end ved almindelige lagerreoler.

- Almindelige reoler betyder lange gange og meget gåtid for at plukke varer, og da vi stadigvæk også har et stort pallelager, har vi analyseret hele vores varelager og fundet frem til de varer, der er størst efterspørgsel på.

Ud fra det har vi valgt, hvilke varer der skulle placeres i lagerautomaterne, fortæller Peter Husted. ”Hvor det før tog 30-40 minutter at plukke en ordre af en Nemmere at finde og plukke varer vis størrelse, kan vi i dag gøre det på fire-fem minutter”, En yderligere effektivitetsforbedring kan opnås ved at siger Peter Husted (til højre) til Nikolaj Bjørn Eriksen. plukke flere ordrer samtidig. Desuden er det nemmere både at finde varerne og at lave pluk i lagerautomaterne, påpeger Nikolaj Bjørn Eriksen, der er Director New Business i Kardex Remstar’s danske selskab.

- Softwaren i vores lagerautomater modtager alle ordreoplysninger fra SAP økonomistyringssystemet via et interface, og ved hjælp af positionslys på et displaybånd, der løber i hele automaternes bredde, får lagermedarbejderen præcis besked om, hvor, hvad og fra hvilken kasse der skal plukkes, siger Nikolaj Bjørn Eriksen og tilføjer: - Ved at vælge lagerautomater med displaybånd og -skærme kan man på det nærmeste eliminere risikoen for plukkefejl. Effektiv lagerkontrol opnår man også,

“

Hvor det før tog 30-40 minutter at plukke en ordre af en vis størrelse, kan vi i dag gøre det på fire-fem minutter.

Peter Husted

Ved at vælge lagerautomater med displaybånd og -skærme kan man på det nærmeste eliminere risikoen for plukkefejl.



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Kardex Remstar er verdens største leverandør af lager- og plukautomater. Mere end 140.000 installationer globalt og 1.000 i Danmark er det blevet til. Kardex Gruppen har hovedsæde i Zürich, og den danske afdeling ligger i Odense.

OFFSHORE 13

ONE-STOP-SHOP FOR THE OFFSHORE INDUSTRY More than four decades of providing offshore services and solutions worldwide have conveyed considerable experience, expertise and know-how to our staff.

Today, this has made us one of the world’s leading providers of quality solutions to the energy sector both onshore and offshore.

Operating offshore supply bases nationally as well as internationally, Danbor is a market leader and international contractor providing multiple services and creating flexible and customised solutions within: · Maintenance and service · Port and agency services · Logistics services · Supply base services

Danbor was established in 1974 as a supply base for oil and gas activities in the Danish part of the North Sea. Since then, Danbor has developed a strong position in the offshore, energy, and transportation industries as a leading service provider and logistics company operating worldwide. Being headquartered in Esbjerg, Danbor employs 380 people onshore and offshore. Today, Danbor has evolved to become a one-stop shop for offshore wind, oil and gas companies. We consider our employees our most important asset. Hence our payoff: OUR PEOPLE – OUR PROMISE. Danbor is part of Norwegian NorSea Group

DANBOR A/S · KANALEN 1 · DK-6700 ESBJERG · PHONE +45 7911 1900 · WWW.DANBOR.COM Part of NorSea Group

WHE EXPER N IEN IS A FA CE C NOT JU T S FIGURE T A O SPEEC F H

14 OFFSHORE

J.A.K. Antiflame meets offshore industry requirements for protective clothing: • DS/EN 340 • DS/EN 1149-5 • DS/EN ISO 11611 • DS/EN ISO 11612 • DS/EN 61482 KL.1

Knud Mikkelsen 4119 9 4758

Ja an Ley 209 20 96 2898

Susa usa sanne nne E. Juste Justesen sen e 4095 95 44 446 4 0 Sonja Jensen 2063 8266

SKAL VI HJÆLPE DIG AF MED BØVLET? Vi ved godt, at administration af kurser ikke altid er det mest spændende at beskæftige sig med. Men det gør det ikke mindre vigtigt.

Du kan lade os tage bøvlet. Vi har stor indsigt, og vi kan hurtigt hjælpe med at skabe overblik over mulige offshorekurser til dine medarbejdere.

Vi kan hurtigt vurdere, om der er plads på igangværende kurser eller sågar oprette hold, hvis der er efterspørgsel her og nu. Vi hjælper dig med overblikket og skaber effektive løsninger. Så kan du fokusere på andre ting imens.

AMU VEST TILBYDER LØBENDE OFFSHORE KURSER INDEN FOR: · · · · · J.A.K. WORKWEAR A/S ESBJERG Energivej 11 • 6700 Esbjerg COPENHAGEN Vallensbækvej 46 • 2625 Vallensbæk Tel. (+45) 7615 2929 • info@jak.as • www.jak.as

Stillads og rigning Anhugning og kran Overfladebehandling Svejsning Faldsikring og højderedning

Kontakt en konsulent på 79140322 eller direkte på mobil.

Fortæl os din udfordring. Så fortæller vi dig løsningen.

OFFSHORE 15

Verdens bedste maskinmestre TEKST: Gunnar Lomborg

FOTO: Thomas Brolyng

Danske maskinmestre er efterspurgte i hele verden, men de regnes også blandt verdens bedste til faget.

når de kommer ud, kan de fungere i alt fra mellem- og projektlederstillinger til chefniveau i rederier, olieselskaber, kraftvarmeindustrien osv. siger Mads Klostergaard Pedersen.

Maskinmestre ansættes fortrinsvis i søfarten og andre offshore-aktiviteter, i kraftvarmeindustrien, energisektoren og medicinalindustrien, og der er brug for alle dem, maskinmesterskolerne kan uddanne – og flere til. Det mærker Maskinmesterskolen i København, som er ved at vokse ud af de lejede lokaler på DTU i Kgs. Lyngby.

I dag er mange maskinmestre også efterspurgt inden for energisektoren, hvor de arbejder med grøn energi.

Også sektorer med store og komplicerede maskinparker som hospitalerne og den kemiske industri ansætter gerne de danske maskinmestre, som Maskinmesterskolen København har uddannet i mere end 100 år.

- Vi er i gang med at købe et sted, hvor vi kan samarbejde med andre maritime uddannelser som fx Navigatøruddannelserne i et nyt Maritimt Uddannelsescenter. Så får vi endnu bedre muligheder for at uddanne vores dygtige elever, siger kommunikationschef Mads Klostergaard Pedersen fra Maskinmesterskolen i København.

Gennem alle årene har skolen haft et tæt samarbejde med erhvervet, og ofte foregår dele af undervisningen ude i virksomhederne, ligesom eleverne er i praktik.

Det er vigtigt for skolen, at eleverne ikke blot er teoretisk velfunderede, men også hurtigt får tag på de praktiske dele og mærker virkeligheden ude i virksomhederne.

Ingen arbejdsløshed Skolen optager hvert år omkring 250 maskinmesterelever, som uddannes i eks. køle- og elteknik, ledelse og maritime valgfag med fokus på sikkerhed til søs og i offshoreindustrien. Så godt som alle får straks arbejde efter endt uddannelse, og der er så stor efterspørgsel, at uddannelserne faktisk ikke kan følge med.

www.msk.dk

- De danske maskinmestre er meget eftertragtede. De kommer her på skolen med et højt fagligt niveau, og

“

De danske maskinmestre er de mest eftertragtede.

Kommunikationschef Mads Klostergaard Pedersen

Kandidaterne fra Maskinmesterskolen i København kan regne med et godt arbejde efter endt uddannelse, siger kommunikationschef Mads Klostergaard Pedersen.

-the Energy Group for you

Granly Steel A/S

Granly Gruppen -en stærk alliance Med en række selvstændige kerneområder fordelt på 8 specialicerede selskaber er Granly Gruppen dækket ind til at løse opgaver for mange forskellige brancher.

Med mere end 200 dedikerede medarbejdere og et stærkt teamwork er Granly Gruppen altid klar til at løbe ekstra stærkt for vore mange kunder.

Granly Diesel

Kontakter: Granly Steel: Granly Diesel: Esbjerg Shipyard RMG Steel: KVK Hydra Klov Ceropa: Grumsen Equipment

www.granly.dk 75 www.granlydiesel.com 46 www.esy.dk 75 www.granly.dk 75 www.kvk.dk 75 www.ceropa.dk 62 www.grumsen.dk 75

45 42 12 45 36 21 12

01 35 59 01 81 11 54

11 50 22 11 87 11 22

16 OFFSHORE

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en effektiv, proaktiv, fleksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.

DANPRO Steel Construction A/S’ kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 25 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der grundlaget for ”hands-on” management strategien.

DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport. Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER. DANPRO Steel Construction A/S - Diskovej 2 - 7100 Vejle - Tlf: +45 7642 4500 - Fax: +45 7642 0545 - danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

OFFSHORE 17

Siden 1986... ... har vi samarbejdet målbevidst med skibsfart offshore og industri

FORCE Technology For at sikre optimal drift af din offshore installation tilbyder FORCE Technology individuelt tilpassede ydelser indenfor bl.a. inspektion og rådgivning.

Kranudlejning . Maskinflytning H. E. Bluhmes Vej 73 . Esbjerg Tlf. 75 12 08 99 www.franksegall.dk

Din foretrukne offshore samarbejdspartner indenfor: • Ikke-destruktiv prøvning (NDT) & inspektion • Undervandsinspektion • Tilstandsvurdering og skadesopklaring • Rådgivning om materialer og svejsning • Teknisk granskning af WPQR / WPS • Bygherretilsyn (IWIS, IWT, FROSIO) • Rådgivning om trykbærende udstyr • Undervisning og certificering.

FORCE Technology • Østre Gjesingvej 70 • 6715 Esbjerg N Tlf. 76 10 06 50 • Fax 76 45 00 86 • info@forcetechnology.dk forcetechnology.com

18 OFFSHORE

Tæt på virkeligheden og ordrerne - Sammen med generalkonsulatet i Chicago arbejder vi på at etablere en eller flere klynger, som skal knytte sig til de tre projekter. Volumen i USA er endnu ikke så stor, men vi arbejder på at skabe en platform på markedet. Især virksomheder inden for planlægning, design, levering af mandskab og andre mindre kapitalintensive erhverv har gode muligheder allerede nu, påpeger Morten Basse Jensen, der glæder sig over præsident Barack Obamas og præsidentkandidat Hilary Clintons udmeldinger om CO2-reduktioner.

FOTO: Jonas Ahlstrøm

På ”fact finding”-tur til Kina i juni. Lige hjemkommet fra USA for at gøre aftaler færdige og overvære, at DONG Energy den 21. september indviede sit nye kontor i Boston. Til Kina igen i oktober. Til Taiwan i november. Til USA igen til foråret. Fremtidens offshore vindprojekter ligger uden for Danmarks grænser, og klyngeorganisationen Offshoreenergy.dk har stort fokus på at bane vejen for de danske offshorevirksomheder i Europa, Asien og USA, understreger adm. direktør Morten Basse Jensen.

- Vi arbejder så tæt på virkeligheden og ordrerne som muligt, siger han og fortsætter: - Ud over det engelske offshore vind-marked er vi tæt på konkrete projekter i Kina og Taiwan. I USA arbejder man på tre testprojekter, som også kan resultere i ordrer. Lige nu tegner det til, at ordrerne fra de tre lande kommer på nogenlunde samme tidspunkt.

”Vi arbejder så tæt på virkeligheden og ordrerne som muligt”, siger Morten Basse Jensen.

Fremtidens offshore vindprojekter ligger uden for Danmarks grænser, og klyngeorganisationen Offshoreenergy.dk har stort fokus på at bane vejen for de danske offshorevirksomheder i Europa, Asien og USA, understreger adm. direktør Morten Basse Jensen.

Ud over det engelske offshore vind-marked er vi tæt på konkrete projekter i Kina og Taiwan. I USA arbejder man på tre testprojekter, som også kan resultere i ordrer.

Morten Basse Jensen

sig i en lidt anden retning, og her i starten af oktober er man klar til at fremlægge de første løsningsforslag inden for O&M og service af havvindmølleparker.

“

At identificere konkrete projekter, rejse ud og forholde sig til virkeligheden, rekruttere virksomheder fra den danske offshore supply chain og etablere netværk mellem de danske og lokale virksomheder med henblik på at levere til det enkelte projekt. Det er recepten, man arbejder efter i Offshoreenergy.dk, hvor internationalisering er et hovedtema.

Cost Reduction på tre niveauer Det samme er Cost Reduction materialiseret i Cost Reduction Forum, hvor medlemsvirksomheder siden august 2014 har arbejdet sammen om at reducere omkostningerne ved produktion af el på havet med 40 pct.

- Vi arbejder med Cost Reduction på tre niveauer - innovation, effektivisering og konkurrence i værdikæden.

Innovation tager længst tid, effektivisering næstlængst.

Hurtigst effekt opnår man ved at sætte prisen ned.

Kombinationen af effektivisering og konkurrence har hidtil været mest brugt, og som jeg vurderer det, er der noget tilbage at hente ad den vej, men på et tidspunkt kan vi ikke komme længere. Derfor er det vigtigt at trykke endnu hårdere på innovationsknappen, siger Morten Basse Jensen.

De første løsningsforslag Hidtil har det handlet meget om tekniske innovationsprojekter, ofte finansieret gennem EU. Resultaterne forventes at blive nye fundaments- og nye transformerløsninger. I Cost Reduction Forum har man bevæget

- Vi arbejder stadig på at udvikle nye løsninger inden for landlogistik og standardisering af udbudsprocessen.

Som udbudsprocessen foregår nu, er den for dyr, og det kan vi lave om på ved at nedbringe antallet af varianter af udbudsmateriale. Hvis 70 pct. af udbuddene var ens fra projekt til projekt, ville det hele gå hurtigere, og der kunne opnås en større volumen i antallet af ens leverancer til projekterne og dermed en lavere pris, pointerer Morten Basse Jensen og tilføjer, at de involverede virksomheder straks efter forelæggelsen af løsningsforslagene til O&M og service af havvindmølleparker skal i gang med at implementere dem.

Dansk-kinesisk klynge Det første sted, hvor de nye tiltag kommer i brug, bliver formentlig i England. Offshoreenergy.dk har netop indgået en samarbejdsaftale med et regionalt virksomhedsnetværk i Grimsby på den engelske østkyst, og målet er at etablere et netværkssamarbejde mellem danske og engelske virksomheder. Her er der et kæmpe potentiale for danske virksomheder, eftersom der er planlagt 15 GW havvind ud for Grimsby inden 2020.

I Asien er Offshoreenergy.dk godt i gang med at samle danske virksomheder og skabe grundlag for en dansk-kinesisk klynge, der kan byde ind på projekterne i Kina.

- Projekterne er kommissioneret og således nu konkrete. Kineserne gør ikke noget halvt, og der kræves rettidig omhu af os. Vi skal være der nu, for når først de går i gang, når først proppen er taget af flasken, så går det virkelig løs, siger Morten Basse Jensen.

Præcis det samme er tilfældet i USA, hvor starten på de tre testprojekter er rykket tæt på.

”We need help” - Interessen for offshore er stor i USA, og det samme er amerikanernes villighed til samarbejde, kan vi konstatere. Som en amerikansk erhvervsmand sagde det: ”We can put a man on the moon, but we can’t put steel in the water. So we need help”. Derfor vil vi bygge bro over Atlanten for danske virksomheder og tager til USA med de første formentlig i foråret 2016, siger han videre.

Betydningen af, at DONG Energy har etableret sig i USA, kategoriserer Morten Basse Jensen på samme niveau for offshore vind som præsidentens udmelding om CO2-reduktion.

Verdens største offshorespiller - Det har vakt opsigt, at verdens største offshorespiller er kommet til USA. Hele offshoreverdenen har noteret det. Ingen tvivl om, at det bliver en katalysator for udviklingen i USA, siger Morten Basse Jensen, der gerne ser samarbejdet med generalkonsulatet (”det fungerer perfekt”, betoner han) bredt ud til Kina, hvor der er planlagt havvindmøller med en samlet kapacitet på fem GW inden udgangen af 2015 og 30 GW inden udgangen af 2020. I Taiwan er det 15 MW i år, 320 MW i 2020 og 3.000 MW i 2030. I USA er tallet 100 MW for testprojekterne.

Bornholm som offshorebase Også i Østersøen er Offshoreenergy.dk aktiv og medvirker til at få Bornholm etableret som offshorebase i forhold til havvindmølleparkerne, der allerede er i Østersøen eller er undervejs og kommer til at ligge tæt på solskinsøen.

- Sidst i januar afholdes den næste Baltic Sea Offshore-konference på Bornholm, hvor vi er værter. Den begivenhed vil vi benytte os af som ”stepping stone” til Østersøen sammen med Offshore Center Bornholm, siger Morten Basse Jensen. www.offshoreenergy.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Offshoreenergy.dk er nationalt innovationsnetværk og videncenter for den danske offshoreindustri og arbejder på at styrke industrien – bl.a. ved at skabe konkrete samarbejdsrelationer på tværs af industrien og forskningsverdenen. Offshoreenergy. dk arbejder inden for teknologi, innovation, forretningsudvikling og internationalisering.

OFFSHORE 19

Førende leverandør af svejsekontrol TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

I december 2014 kunne Nordisk Svejse Kontrol A/S tilføje destruktiv prøvning på listen over ydelser, man tilbyder, og udbyggede dermed det fundament, der har gjort den Esbjerg-baserede virksomhed til en af Danmarks førende leverandører af NDT, destruktiv prøvning, inspektion, svejsekoordinering, svejseteknisk rådgivning, opbygning og implementering af kvalitetsstyringssystemer i henhold til ISO 3834 og EN 1090-1, certificering efter ISO 3834 og EN 1090-1 (CE-mærkning af stål- og aluminiumskonstruktioner) m.m.

- Den destruktive prøvning omfatter trækprøvning, micro/macro undersøgelse, bøjeprøvning, knækprøvning, hårdhedsmåling, korrosionstest og materialeanalyse, fortæller adm. direktør Niels Erik Madsen, der ejer og driver Nordisk Svejse Kontrol sammen med hustruen Tove Bach.

Svejsning før, under og efter - Vi beskæftiger os med alt inden for svejsning før, under og efter - kontrol af svejsning, godkendelse af svejsemetoder og certificering af svejsere. Og vi er med over alt, hvor der stilles særlige krav til svejsning. Inden for olie/gas, vindmøller, byggeindustri (stål), kraftvarmeværker osv. Vi har mange faste kunder, primært i Danmark, men vi følger også kunder som f.eks. Siemens og

Et globalt team af 600 eksperter Energi er et område, hvor Atkins har positioneret sig siden 1975. I dag er vi mere end 600 energieksperter, der arbejder fra kontorer i Aberdeen, Dubai, Glasgow, Houston, London, Perth, Shanghai, Sharjah og Esbjerg.

Vestas ud i verden, hvor vi laver efterkontrol på deres underleverandørers fabrikker og sikrer, at de lever op til de danske producenters standarder. Tilstandskontrol på offshoreanlæg i Nordsøen og raffinaderier i land udfører vi. Og så er vi den eneste uafhængige virksomhed herhjemme med dansk godkendelse til at lave kontrol på fly, siger Niels Erik Madsen videre.

Nordisk Svejse Kontrol stiller svejsekoordinatorer til rådighed for sine kunder og kan bl.a. varetage alle opgaver i henhold til gældende standarder inden for svejsekoordinering.

Højt serviceniveau og stor fleksibilitet Virksomhedens særkende er et højt serviceniveau og stor fleksibilitet. understreger Niels Erik Madsen.

- Vi tilpasser os kundernes behov og gør alt for at hjælpe dem i akutte situationer. Det er en omskiftelig verden, vi opererer i, og bliver en kundes leveringstermin pludselig rykket frem, forsøger vi at indrette os herefter og levere endnu hurtigere, siger han.

Fra 0 til 130 medarbejdere. Det er gået stærkt siden starten i 2000, og i dag har Nordisk Svejse Kontrol også afdelinger i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og Ishøj. Dertil kommer en AAA-rating for højeste kreditværdighed.

Vi har ekspertise inden for alle områder af energisektoren.

Her er vist, hvordan vi let kan integrere nye installationer i eksisterende anlæg via 3D-modellering kombineret med den nyeste teknologi inden for 3D-laserscanning.

www.nskas.dk

www.atkins.dk

”Vi beskæftiger os med alt inden for svejsning før, under og efter - kontrol af svejsning, godkendelse af svejsemetoder og certificering af svejsere”, siger Niels Erik Madsen.

“

Vi er med over alt, hvor der stilles særlige krav til svejsning. Inden for olie/gas, vindmøller, byggeindustri (stål), kraftvarmeværker osv.

Niels Erik Madsen

20 OFFSHORE

PolyTech er vækstet voldsomt de sidste to år TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

- Vi er stærke til at finde på og skaber produkter, som gør ting bedre, som holder f.eks. vindmøller i gang længere, og som er designet både til kunden og til de ekstreme miljøer inden for olie, gas og vind. Det er vitalt udstyr, vi har med at gøre. Vi arbejder i mange forskellige materialer. Og vi er massivt til stede, når det gælder test og kvalitet.

PolyTech har vækstet voldsomt de sidste to år, fortæller Mads Kirkegaard, der her ses for virksomhedens nyeste investering - en femakslet portalfræser, som kan håndtere emner på op til 12 tons. Den skal primært anvendes til fremstilling af store forme til internt brug.

Sådan udtaler Mads Kirkegaard, CEO i PolyTech A/S, der har vækstet voldsomt de sidste to år. Man har tredoblet produktionsarealet og overtaget flere bygninger efter nedlagte virksomheder i Bramming, og antallet af medarbejdere er ligeledes blevet ganget med tre.

Mulighed for at stige i graderne - Vi har en flad struktur, og for dem, der kan vokse med opgaverne, har vilje og gejst, er der gode muligheder for at stige i graderne. Egne mellemledere giver mere dynamik, og vi giver gerne ”gamle” medarbejdere chancen - dem med knowhow, personlighed og engagement. Lidt vildskab og en lidt mindre styret hverdag skal man også kunne klare. Her arbejder forskellige grupperinger sammen, her er man med i det hele og følger hele forløbet, og her kommer tingene hurtigt ud af døren. Det går stærkt fra idé til marked. Det, man tegner i dag, er måske prototype i morgen. Og opgaven er først løst, når kunden er tilfreds.

PolyTech har også hentet medarbejdere uden for landets grænser, og Mads Kirkegaard betoner kraftigt, at man bygger på gode medarbejdere.

Medarbejderne gør forskellen - Alle kan købe udstyr og maskiner. Det er medarbejderne, som gør forskellen. Man skal være fagligt kompetent. Man skal være god til det sociale og til samarbejde, for man kommer ikke til at sidde på sit kontor fra 8-16, men skal meget ud i virksomheden. Og så skal man være én, som gerne vil have succes, men som også kan tåle lidt knubs, siger han.

Hos PolyTech tør man tænke visionært. Der højt til loftet, men alt bygger på facts og dokumentation, og alt testes af.

Snart Danak-akkrediteret - Vi har udviklet os meget på testdelen og har et stort testlaboratorium, der snart bliver Danak-akkrediteret.

Det betyder, at vi inden længe kan teste på lige fod med Force Technology og Teknologisk Institut, påpeger Mads Kirkegaard.

“

Vi får mange uopfordrede ansøgninger også fra ingeniører og teknikere. Det er folk, som gerne vil være en del af en succes, og som har set, at vi har nogle spændende udfordringer at byde på.

Mads Kirkegaard

Samarbejder med de største i verden PolyTech arbejder sammen med de største virksomheder i verden inden for olie, gas og vind, og man er også på vej ind i bilindustrien.

- Kravet er gennemtestede højkvalitetsprodukter, ligegyldigt hvem vi leverer til. Derfor er bl.a. stabilitet blandt vores medarbejdere vigtig, i høj grad også blandt vores produktionsmedarbejdere, som vi inddrager og lytter til. Erfarne medarbejdere sikrer, at rygraden i virksomheden fastholdes, siger Mads Kirkegaard og tilføjer, at PolyTech er en international virksomhed.

- Vi har kunder i hele verden. Vi har bl.a. fabrik i Kina med dansk ledelse og 65 medarbejdere. For en del af medarbejderne i Bramming betyder det, at de også får mulighed for at prøve kræfter med andre kulturer, siger han. www.poly-tech.dk



- Hvor det tidligere, da vi blot var 35 mand, kunne være svært at trække især ingeniører hertil, er det meget anderledes i dag, hvor vi er 150 medarbejdere. Vi får mange uopfordrede ansøgninger også fra ingeniører og teknikere. Det er folk, som gerne vil være en del af en succes, og som har set, at vi har nogle spændende udfordringer at byde på. Bl.a. skal vi bruge ingeniører til at arbejde med robotter, el, styringer osv., og hos os får man kolleger, der kommer fra fly-, bil-, vindmølleog mange andre industrier, siger Mads Kirkegaard og fortsætter:

INFO PolyTech A/S er et internationalt danskejet selskab med hovedsæde i Danmark og afdelinger i USA og Kina. Globalt er der beskæftiget over 200 medarbejdere, som primært henvender sig til vind-, olieog gassektoren.

OFFSHORE 21

Kæmpe potentiale i service af offshore vindmøller TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Thomas Brolyng Steen

Landene omkring Nordsøen skal være blandt de skarpeste i verden inden for service og vedligehold af store vindmølleparker på havet. Det er ambitionerne med et projekt, der har kørt siden 2012 og nu er ved at søsætte en række konkrete initiativer, der styrker serviceområdet.

Service og vedligehold udgør omkring 25-30 pct. af udgifterne i løbet af en havmølleparks levetid og er derfor en vigtigt brik i kampen for at nedbringe udgifterne. Dette var udgangspunktet for at søsætte projektet ECOWindS, der står for the European Clusters for Offshore Wind Servicing og er et EU-støttet projekt, som er blevet initieret af offshore vindenergi-klynger i Syddanmark, Østengland, Nordvesttyskland og i Norge. Offshoreenergy.dk er leder af projektet, der blev startet i efteråret 2012 og afsluttes her i efteråret 2015.

Seks forskellige partnere ECOWindS har samlet seks forskellige partnere med offshoreekspertise i de fire lande omkring Nordsøen med det formål at arbejde for at styrke regionens position inden for service og vedligehold.

“

Vi vil finde nye og forbedrede forretningsmodeller, teknologier og nye koncepter, der kan bidrage til, at vi når vores mål om at reducere udgifterne inden for serviceområdet med 40 procent inden 2020.

Hans A. Pedersen

- Når sektoren taler om at sænke omkostningerne til offshorevindenergi, er det ofte med fokus på at optimere de tekniske komponenter som fundamenter, turbine, vinger eller lignende. Men service er også afgørende for økonomien og dermed offshore vind-sektorens fremtid, fortæller Kalle A. Piirainen, der er PostDoc ved DTUs Institut for Systemer, Produktion og Ledelse, som er en af partnerne på projektet.

*:2 NXUVHU IRU GLJ GHU DUEHMGHU PHG YLQGP¡OOHU

Lær at arbejde sikkert og effektivt i højden og bliv i stand til at forebygge og imødekomme ulykker.

Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter er certificeret og godkendt til at kunne udbyde GWO Basic Safety Training indenfor x Manual Handling x First Aid x Fire Awareness x Working at Heights

Alle kurser er særligt tilrettelagt, så de passer til dig, der arbejder med vindmøller. GWO-certificeringen er din sikkerhed for, at kvaliteten er helt i top.

Alle kurser afholdes på Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter.

Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter har været kursusudbyder i mere end 20 år. Vi har stor ekspertise indenfor førstehjælp, brandbekæmpelse og redning.

Vi har altid som mål at være bedst på kvalitet og pris.

Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter Rørdalsvej 55 9220 Aalborg Ø

Tlf. 7011 5511 beredskabsskolen@aalborg.dk

Kalle A. Piirainen ser nu - sammen med projektleder Hans A. Pedersen fra projektets anden danske partner Offshoreenergy.dk - frem til at høste nogle af frugterne fra de to et halvt års intense samarbejde med de fem øvrige partnere.

Det er tyske germanwind/WAB, Norske Ålesunds Kundskabspark og Ålesund University College samt Engelske Nautilus Associates og NWES. En fælles handlingsplan har netop set dagens lys.

Otte indsatsområder - Vi har analyseret os frem til otte indsatsområder, som vi nu vil arbejde på.

Her vil opgradering af kvalifikationer, øget koordinering, standardiseringer og videndeling være at finde øverst på to-do-listen, siger Hans A. Pedersen.

- Vi vil finde nye og forbedrede forretningsmodeller, teknologier og nye koncepter, der kan bidrage til, at vi når vores mål om at reducere udgifterne inden for serviceområdet med 40 procent inden 2020. Dermed følger vi samme ambitionsniveau som resten af offshore vind-værdikæden, tilføjer han.

Begge deltagere i projektet fortæller, at de har lært meget af at samarbejde på tværs af grænserne og glæder sig til at implementere de konkrete indsatser. www.offshoreenergy.dk

ZZZ EHUHGVNDEVVNROHQ DDOERUJ GN

22 OFFSHORE

Opgraderet og ”klædt på” til fremtiden FOTO: Jonas Ahlstrøm

En større og bredere portefølje, flere vindmøllemoduler både off- og onshore, events, nye industrimoduler, kombination af kurser, on site verifikation af kompetencer, øget kursusaktivitet ude hos kunderne - det sidste års tid er der sket meget hos Falck Safety Services A/S, der har sadlet om og udviklet forretningen, så man i dag favner bredere og har et langt større udbud af kompetencer.

“

Vi har investeret meget i det sidste års tid. I medarbejdere, i materiel og i vores bygninger, som vi er godt i gang med at renovere. Investeringerne betyder en lavere indtjeningsgrad i 2015, men vi kan allerede i dag konstatere en positiv effekt og stigende aktivitetsniveau.”

Anders Grum Kjærgaard

- Vi har opgraderet virksomheden og ”klædt os på” til den tid, der kommer. Allerede nu ser vi en kraftig udvikling inden for vind, events og brand, og det betyder bl.a., at vi har flyttet flere instruktører over til vind og trænet dem op i denne disciplin. Enkelte er blevet skiftet ud med nye, som har de kompetencer, vi skal bruge i fremtiden. Men alt i alt har vi opretholdt en medarbejderstab på godt 50 ansatte, fortæller Anders Grum Kjærgaard, der er tiltrådt som adm. direktør i august 2014.

Han tilføjer: - Vi har investeret meget i det sidste års tid. I medarbejdere, i materiel og i vores bygninger, som vi er godt i gang med at renovere. Desuden har vi opgraderet filtersystemet i vores svømmebassiner, så vandkvaliteten i bassinerne opfylder den nye standard, som Miljøministeriet indfører i 2017. Investeringerne betyder en lavere indtjeningsgrad i 2015, men vi kan allerede i dag konstatere en positiv effekt og stigende aktivitetsniveau.

Uddannelse og træning af instruktører Et væsentligt element i omstillingsprocessen har været uddannelse og træning af instruktører. Hos Falck Safety Service, der er en af verdens førende udbydere af offshore og maritim sikkerhedstræning, lægger man stor vægt på, at instruktørerne har baggrund i den branche, kunden kommer fra.

- Inden for første hjælp og brand har vi Falck-instruktører at trække på, og de er så kompetente, som nogen kan blive på deres felt. Alle nyansatte kommer vores

egne kurser igennem, for vi kan ikke stå inde for det, vi laver, hvis ikke vores instruktører har prøvet det selv.

Dertil kommer, at vi har et dna af sikkerhed. Uheld sker, men bare ikke hos os, understreger Anders Grum Kjærgaard.

Events stort forretningsområde Events er nyt stort forretningsområde, hvor man som udgangspunkt tilbyder fem standardevents, men i øvrigt skræddersyr dem til den enkelte kunde.

- En event kan handle om at flytte en virksomheds beredskabsplan fra at være noget, der står skrevet på et stykke papir, til at være et reelt aktiv i virksomheden.

Formålet kan også være team building, hvor en gruppe medarbejdere skal knyttes tættere sammen - f.eks. bygget op omkring et kursus i første hjælp, siger Anders Grum Kjærgaard og fortsætter: - Vi tilbyder moduler til overtænding ved brand i en bygning, hos os foregår det under kontrollerede forhold, vi tilbyder moduler inden for skumtests og varmetests, vi tilbyder træning i saltvand osv. Vi kan bygge et kursus op, så det bliver meget målrettet - levere præcis det, kunden vil have. Og vi kan kombinere de forskellige øvelser, så der bliver tale om et meget varieret forløb, hvilket er med til at holde begejstringen oppe hos deltagerne. Et forløb kan eksempelvis afsluttes med et årsmøde, et bestyrelsesmøde osv. Her i træningscentret i Esbjerg har vi det hele og kan tilbyde ”one stop shopping” med kurser, hotel- og konferencefaciliteter på ét og samme sted. Det kan dog også foregå on site ude hos kunden.

En betydelig produktudvikling Hos Falck Safety Services i Esbjerg foregår der også en betydelig produktudvikling, og de nyudviklede kursusmoduler ”eksporteres” til de andre afdelinger i den globale virksomhed. www.falcksafety.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Falck Safety Services A/S er repræsenteret i 19 lande og har ca. 1.500 medarbejdere world wide. Kundegruppen er primært offshoresektoren, den maritime sektor, vindmøllesektoren og landbaseret industri.

Falck Safety Services A/S er et selskab i Falck-koncernen, der er delt op i fire divisioner – redning, assistance, healthcare og sikkerhedstræning.

”Vi har investeret meget i det sidste års tid. I medarbejdere, i materiel og i vores bygninger, som vi er godt i gang med at renovere. Desuden har vi opgraderet filtersystemet i vores svømmebassiner, så vandkvaliteten i bassinerne opfylder den nye standard, som Miljøministeriet indfører i 2017”, siger Anders Grum Kjærgaard.

OFFSHORE 23

Store danske muligheder i brasiliansk offshore TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Olie- og gasforekomsterne i Presalt-bassinnet ved byen Santos i den brasilianske delstat Sao Paolo er aktuelt genstand for historisk store investeringer: Fra 2013 til 2017 investeres 237 mia. dollars i at etablere feltet, som fuldt udbygget vil fordoble den brasilianske olieproduktion til omkring fire millioner tønder olie om dagen.

Opgaven kræver imidlertid både knowhow og kompetent manpower, og ingen af delene har brasilianerne selv i tilstrækkelig grad. Det åbner op for danske aktører, siger Mikkel Juul, Head of International Projects ved offshoreenergy.dk.

- Brasilianerne har meldt åbent ud, at deres nuværende offshore setup ikke kan løfte opgaven alene. De mangler volumen i hele den supply chain, som er krævet for at producere feltet: De mangler underleverandører, og de mangler specialister. De mangler det meste, siger Mikkel Juul, som har været i Brasilien med en delegation af danske offshorevirksomheder.

Mangel på ekspertise Felterne i Brasilien ligger på store dybder, og man ønsker en innovativ produktion, der kan få vanskelige felter til at yde maksimalt – noget, dansk offshore er skarp til.

- Man vil gerne læne sig op af den offshoreproduktion, vi er kendt for i Danmark og Norge: Effektiv, innovativ og med hensyn til sikkerhed og miljø. Derfor vil danske virksomheder have rigtig gode muligheder i Brasilien, vurderer Mikkel Juul.

Har fået øje på Esbjerg

Markedet kæmpestort Den opfattelse deler Jens Peter Thomsen, direktør i offshorevirksomheden Ocean Team Group. Han var med på delegationen i Santos, og han var imponeret over det, han så.

- De ønsker at gennemgå en transformation, hvor man bliver en offshorebase. Det er et skifte fra en dominerende industri til en anden, som få byer i verden har magtet – og her har brasilianerne faktisk fået øje på Esbjerg og den forvandling, der er sket der fra fiskeriby til meget succesfuld offshoreby, siger Mikkel Juul.

- Markedet synes kæmpestort for virksomheder med specialviden. Vi har nogle helt konkrete projekter og mulige partnerskaber med hjem, som skal vurderes nærmere, sagde han ved hjemkomsten.

Ocean Team Group har 40 mand i dansk offshore og et tilsvarende antal i Qatar, og Jens Peter Thomsen vurderer, at Brasilien har potentiale til at blive virksomhedens næste store marked.

- Ud fra det vi så og blev præsenteret for, vil en produktion på størrelse med vores aktiviteter i Qatar slet ikke være urealistisk. Formentlig vil det kunne blive endnu større. Vi ser meget optimistiske på mulighederne, siger Jens Peter Thomsen.

Presalt-felterne ligger udfor Santos - en by på størrelse med Aarhus, som i dag er Brasiliens største udskibningshavn for bl.a. juice, soya og frugt. Det vil man gerne ændre.

www.offshoreenergy.dk

“

”Man vil gerne læne sig op af den offshoreproduktion, vi er kendt for i Danmark og Norge: Effektiv, innovativ og med hensyn til sikkerhed og miljø.

Mikkel Juul

VEDLIGEHOLD – REPARATION – KALIBRERING VI HOLDER DIG KØRENDE - FOR NÆSTEN INGEN PENGE! Og der er altid 3 måneders servicetotalgaranti på hele maskinen ikke kun på det udførte arbejde!

Kemppi – pioner inden for udvikling og produktion af svejsemaskiner Kemppi er en verdensførende producent af lysbuesvejseudstyr og højproduktive svejseløsninger.

AGA Pro 200/300 regulator - velegnet til tung industri, byggeri og offshore-industrien AGA Pro regulator-serien er en flaskeregulator med højt ydende kapacitet, holdbarhed og kvalitet.

På grund af den unikke konstruktion og teknologi yder regulatoren et meget konstant afgangstryk, selv med variation i flasketrykket, hviket er en stor fordel for brugeren.

3M ™ Speedglas ™ 9100 FX Air svejseskærm med 3M ™ Adflo ™ turboåndedrætsværn En kombination af svejseskærm med automatisk nedblændende svejsekassette og et 17 x 10 cm klart visir med vip op funktion til forberedelse af svejsning. Velegnet til dårlige lysforhold og TH3-godkendt åndedrætsværn med konstant beskyttelse af øjne og ansigt.

Svejsning SAF Oerlikon A/S er et datterselskab af Air Liquide Welding, der i Danmark sælger og markedsfører alt til svejsning og skæring. Produkterne kommer fortrinsvis fra OERLIKON i Tyskland, som først og fremmest er kendt i DK for FLUXOFIL rørtråde og den meget brugte elektrode, SPEZIAL.

TEKNIDAN HAR OGSÅ 40 BRUGTE SVEJSEMASKINER TIL SALG

TEKNIDAN UDLEJER OGSÅ SVEJSEMASKINER BEN 74 61 36 36

S JERG 75 22 36 36

SØNDERBORG 74 42 36 36

24 OFFSHORE

Offshore vind udvikler sig med stormskridt FOTO: Thomas Brolyng Steen

Stormskridt. Jan Hylleberg, adm. direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, tøver ikke med at bruge dette ord om de store omkostningsreduktioner, der er sket i den danske offshore vind-industri i løbet af det sidste års tid.

- Det er gået i den rigtige retning med stormskridt, og industrien modner sig hastigt til de fremtidige udfordringer. Der er styr på teknologien, der er styr på omkostningerne, men hvis momentum skal bevares, er det afgørende, at nye markeder fortsat kommer til, således at konkurrencen mellem aktørerne skærpes. Den konkurrence, som er nødvendig for at sikre fortsatte reduktioner af omkostningerne, siger Jan Hylleberg, som i årets første halvdel har kunnet notere en udvikling inden for offshore vind, der også bedst kan beskrives som ”stormskridt”.

Europas laveste priser - Vi så i foråret Europas laveste priser på offshore vind i forbindelse med lanceringen af Horns Rev 3. Samme dag blev der i England meldt ud om en ny runde af engelske vindmølleparker, hvor prisen også var faldet drastisk. Det er positivt og viser, at der er styr på forsyningskæden med billigere teknologi til følge. Ydermere blev der i de første seks måneder af 2015 stillet flere havvindmøller op end nogensinde før i Europa. Helt præcist 584 havvindmøller med en samlet kapacitet på godt 2.300 MW, og desuden blev der arbejdet på yderligere 15 vindmølleparker med en samlet kapacitet på næsten 4.300 MW. Totalt set betød det 200 pct. mere ny offshore kapacitet end i samme periode året før, fortæller han.

At Siemens Wind Power og MHI Vestas Offshore Wind trods den benhårde konkurrence formår at spille afgørende roller på markedet, glæder naturligvis Jan Hylleberg, der håber på endnu flere danske arbejdspladser i fremtiden.

- Hvor mange flere aktører er der plads til - og brug for, for at kunne opretholde den nødvendige konkurrence?

Min vurdering er en eller to mere, siger han.

Gang i andre markeder Det generelle prisfald på offshore vind-markedet er i dansk sammenhæng kommet DONG Energy og Vattenfall til gode - og derigennem forbrugerne, som får mere energi for pengene. Men som nævnt skal der også projekter i gang på andre markeder for at videreføre omkostningsreduktionen i offshore vind-industrien.

- Med den kommende etablering af en Energy Union er EU ved at skabe rammerne for udviklingen i årene mellem 2020 og 2030. De fleste medlemslande bakker op om Energy Union og rammerne for en europæisk energipolitik, der har som målsætning, at 27 pct. af

energiforbruget skal komme fra vedvarende energi i 2030. I denne proces kommer bl.a. havvindmøller til at spille en vigtig rolle, og hvor vi hidtil primært har set projekter i Nordsøen, vil vi i løbet af det næste årti se tyske, svenske og polske projekter blive realiseret i Østersøen. Lige nu er vindmølleindustriens offshoreaktiviteter centreret om det, der sker i Europa, men også andre steder i verden begynder der at ske noget. Bl.a. i Kina, Taiwan, Japan og USA, hvilket vil være med til at sikre fortsat vigtig vækst i markedet, siger Jan Hylleberg og fortsætter:

“

Der er styr på teknologien, der er styr på omkostningerne, men hvis momentum skal bevares, er det afgørende, at nye markeder fortsat kommer til, således at konkurrencen mellem aktørerne skærpes.”

Jan Hylleberg

Tænker og agerer globalt - I dag er der intet offshoremarked uden medvirken fra danske aktører. Ca. otte ud af 10 vindmøller på havet er ”made in Denmark”, og danske virksomheder vil helt sikkert også kunne tage del i projekterne i Østen, hvor det helt store boom ventes med ny offshore kapacitet på 49,2 GW mod 35,4 GW i Europa i årene frem til 2024. Inden det hele regionaliserer sig, skal vi være klar på, hvordan vi håndterer disse markeder.

Helt afgørende er det, at vi tænker og agerer globalt.

Inden for onshore vind har vi gjort det i mange år, og det samme kan offshore værdikæden sagtens gøre.

Det skal lige finde sin form, hvordan vi håndterer de forsyningsmæssige udfordringer i asiatisk setup. Konkurrencedygtige er vi allerede. www.windpower.org



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Vindmølleindustrien er en interesse- og brancheorganisation, der har mere end 260 medlemmer i hele landet. Organisationen repræsenterer både vindmøllefabrikanter, energiselskaber og en bred skare af virksomheder, der leverer komponenter, service og rådgivning. Vindmølleindustrien er indgang til netværk, skaber fora for videndeling og udveksling af erfaringer og varetager medlemmernes interesser - også på den politiske scene både nationalt og internationalt.

”Det er gået i den rigtige retning med stormskridt, og industrien modner sig hastigt til de fremtidige udfordringer”, siger Jan Hylleberg.

ANNONCETILLÆG

September 2015

Transport- og bygningsministeren:

Transportsektoren er fundament for, at samfundet hænger sammen Læs side 11

 Herning tror på fremtiden Side 20

1

r de he m er so tor irk on lv k Ti og

TRANSPORT OG LOGISTIK

 Randers er et ”living lab” Side 18

INDHOLD TRANSPORT & LOGISTIK 36 + D $ E! D 31 D, ! F , D

!

3A /

03 ' !

00 '

0B G

06 " !

TRANSPORT & LOGISTIK

VÆKST & KVALIFIKATIONER 07 / !

!

01 +

0A '

FOKUS HERNING 04 G

!

53 % ! " !

55 . !

56 " !

!

VÆKST & KVALIFIKATIONER

& ' ' ( ! ) * + ,-. / 0 1233 ' ( 24 05 67 33 8

999

!

!

: ; 61 243 !

<

! ; =:/>',( ' ( ; < ? / + &

; , @

? ; , <! = !

8

? ! ; = ,! < . ; + ) 8

)!! = 8

' ! ; 3A 5307 5B ! 5301 51 5301 50 ! 5301 52 5301 1 5301

FOKUS HERNING

!

! " # # "$ ! %

Innovativ 0 Energirigtig transport 0

Kolding Havn

!

" # "

$% ! % % !

&

& ' (

)

# *+

,

. / 0 ( #1222 0 3 4 5+6 7662 *211 8*+ 9 0 :# 4 ;

4 TRANSPORT OG LOGISTIK

Miljø eller penge - ”that’s the question”



INFO Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industriog marinemotorer med tilhørende serviceydelser.

Den danske Scania-organisation beskæftiger ca.

900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbilog busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca.

100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia.

TEKST: Knud Erik Jensen

FOTO: Thomas Brolyng Steen

Alle taler om miljøet, men næsten ingen gør noget ved det, hvis det koster penge. Janko van der Baan, adm. direktør hos Scania Danmark A/S, undrer sig over, at bæredygtighed inden for transport ikke vinder hurtigere frem i Danmark, end tilfældet er. Som han ser det, handler det alt for meget om økonomi, om et valg mellem miljø eller penge.

- I Danmark har vi gode muligheder for at reducere udledningen af CO2, men vi griber dem ikke primært på grund af prisen. Og kendsgerningen er, at det ikke er ret meget dyrere at være grøn og satse på bæredygtig transport. Det har vi lavet beregninger på, pointerer Janko van der Baan og tilføjer:

“

- Teknologien er klar. Vi har de grønne produkter, både lastbiler og busser. Og som samfund tænker vi meget

Teknologien er klar. Vi har de grønne produkter, både lastbiler og busser. Og som samfund tænker vi meget på miljøet, vores børn, fremtiden. Hvorfor er der så stadigvæk så mange, som vælger at køre på diesel, blot fordi det er en smule billigere?

Janko van der Baan

på miljøet, vores børn, fremtiden. Hvorfor er der så stadigvæk så mange, som vælger at køre på diesel, blot fordi det er en smule billigere?

Politisk fokus på gas Flere EU-lande har forholdsvist langt flere biler, der kører på gas, end vi har i Danmark. Kendetegnende for disse lande er, at der fra politisk hold er fokus på og støttes op om brugen af gas som brændstof. Og kun med en klar politisk udmelding kan vi komme det helt stor dilemma og den helt store bremseklods for udbredelsen af gasdrevne biler herhjemme til livs, lyder det fra Janko van der Baan.

- Det er endnu engang historien om hønen og ægget.

Hvad kommer først? Investeringer i gastankstationer i hele landet eller investeringer i gasdrevne lastbiler og busser. Det ene forudsætter det andet. Og det er et dilemma, som kun kan løses politisk med en entydig satsning på grøn transport, siger han.

Efterspørger bæredygtig transport Flere og flere virksomheder begynder at stille krav om reduktion af CO2-udledning og efterspørge bæredygtig transport af deres produkter. Det mærker man tydeligt hos Scania Danmark, der er i direkte dialog med en række store koncerner herom. Ikea, Coop, Arla m.fl.

- Inden for de næste 10 år vil distribution i de større byer i stor udstrækning foregå ved hjælp af eldrevne biler med udgangspunkt i det lette segment. Det er der for mig ingen tvivl om, siger Janko van der Baan.

Langt fremme med alternative brændstoffer I årtier har man hos Scania arbejdet hen imod at få en så ”ren” dieselmotor som muligt, og man har nået et punkt, hvor gevinsten ved at komme videre er forsvindende lille.

Derfor er fokus rettet mod alternative brændstoffer.

- Vi er langt fremme med alternative brændstoffer som f.eks. biogas og biodiesel. Men også naturgas, etanol, hybrid og det helt store skridt i retning af bæredygtighed: El. Vi vil være førende inden for bæredygtig transport og tænker grønt i hele kæden fra produktion til medarbejdere, etik, kunder, leverandører og produkter, siger Janko van der Baan og fortsætter: - Den optimale lastbil, det optimale vedligeholdelsesprogram og den optimale kørsel. Lastbilen alene gør det ikke. Også chaufføren tager vi hånd om, idet vi som de eneste på markedet har en Driver Coaching-afdeling. Gennem træning kan chaufførens andel i brændstofbesparelsen bringes op på typisk 10 pct. Og tager man skridtet videre med konceptet Ecolution by Scania, spares der i gennemsnit 16 pct. brændstof. www.scania.dk

- FREMTIDENS HAVN -

AABENRAA HAVN â&#x20AC;&#x201C; landsdelens største erhvervshavn

VIL DU VĂ&#x2020;RE EN DEL AF Ă&#x2030;N AF DANMARKS VIGTIGSTE UDSKIBSNINGS- OG ERHVERVSHAVNE? VIL DU VĂ&#x2020;RE EN DEL AF Ă&#x2030;N AF DANMARKS Aabenraa Havn er et vigtigt transportknudepunkt â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde lokalt, nationalt og internationalt.

Vi ønsker at udbyggeUDSKIBSNINGSvores position som attraktiv udskibningsog erhvervshavn, og derfor vil de VIGTIGSTE OG ERHVERVSHAVNE?

kommende ĂĽr stĂĽ pĂĽ udvidelse og renovering, hvilket vores Udviklingsplan 2015-2035 visualiserer.

Aabenraa Havn er en et vigtigt transportknudepunkt bĂĽde lokalt, nationaltstørste og internationalt. moderne dansk erhvervshavnâ&#x20AC;&#x201C; og blandt Danmarks havne.

Vi ønsker at udbygge vores position som attraktiv udskibningsog erhvervshavn, derfor vil de rüder over cirka 70.000 m2 kajarealer, vanddybde pü op til 11 meter, mere end 2og km kajanlÌg, kommende ür stü pü udvidelse og renovering, hvilket vores Udviklingsplan 2015-2035 visualiserer.

20 meter Ro-Ro-leje og 2 tankskibsbroer. Vi har en stor kapacitet med bl.a. 3 mobilkraner med løftekapacitet pü 180 tons i sammenløft.

Aabenraa Havn er en moderne dansk erhvervshavn og blandt Danmarks største havne.

Vi rüder over cirka 70.000 m2 samt kajarealer, vanddybde pü op tilgiver 11 meter, mere end kmdÌkke kajanlÌg, vej, Padborg Transportcenter Padborg Kombiterminal, dig mulighed for2 at hele 20 meter Ro-Ro-leje og nordlige 2 tankskibsbroer. harudgangspunkt en stor kapacitet bl.a. 3Havn. mobilkraner Sønderjylland samt det Tyskland Vi med fra med Aabenraa Vi har etmed tÌt samløftekapacitet pü 180 tons i sammenløft.

opgaver. vej, Padborg Transportcenter samt Padborg Kombiterminal, giver dig mulighed for at dÌkke hele Sønderjylland samt det nordlige Tyskland med udgangspunkt fra Aabenraa Havn. Vi har et tÌt sam

AABENRAA opgaver. HAVN ¡ MELLEMVEJ 25 ¡ DK - 6200 AABENRAA ¡ PHONE +45 7462 2514 ¡ WWW.AABENRAAPORT.DK

6 TRANSPORT OG LOGISTIK

”Plug & Play-havn” for vindindustrien FOTO: Thomas Fechtenburg

Det var den store ”svendeprøve”, og med 111 havvindmøller leveret til tiden og inden for det aftalte budget konkluderer man i dag hos Grenaa Havn A/S, at man er klar til nye udfordringer for vindindustrien.

Det understreges da også af, at Grenaa Havn er blevet udpeget som én af fire danske havne til udskibning af sværdgods for netop vindindustrien.

- Derfor bliver der stillet penge til rådighed til etablering af veje til de store transporter. Allerede i 2017 får vi en ny omfartsvej nord om Grenaa, som bevirker, at transporterne til industrihavnen ikke længere skal ind gennem byen.

I det hele taget er det et særkende for Grenaa Havn, at by og industrihavn er adskilt. Der er ca. 3,5 km fra havnekaj til Grenaa Centrum, hvorfor havnens aktiviteter ikke konflikter med byen, fortæller Kresten P. Mehlsen, key account manager i Grenaa Havn A/S. ”Svendeprøven” bestod i håndtering og udskibning af de 111 havvindmøller, som i dag udgør Anholt Havmøllepark og ligger inden for en afstand af 20 km fra Grenaa Havn. Dertil kommer, at man har udskibet en del vindmøller for Vestas til projekter andre steder.

“

Det er et særkende for Grenaa Havn, at by og industrihavn er adskilt. Der er ca. 3,5 km fra havnekaj til Grenaa Centrum, hvorfor havnens aktiviteter ikke konflikter med byen.

Kresten P. Mehlsen

Udvidede med 300.000 kvm - Allerede før regeringens beslutning i 2009 om at etablere Anholt Havmøllepark - og uden at have en ordre - havde bestyrelsen i Grenaa Havn A/S besluttet at udvide havnearealerne med 300.000 kvm. Den beslutning var afgørende for, at vi fik ordren og blev udskibningshavn for Siemens Wind Power, der leverede havvindmøllerne til Anholt-projektet. I tæt dialog med Siemens fik vi designet de ca. 150.000 kvm. havneareal og to bygninger, som virksomheden lejede i næsten to år. Også leverandørerne af vinger og naceller lejede sig ind hos os. Desuden blev der bygget nye kajer, som kan tåle stor trykkapacitet til de tunge laster, og i havnebassinnet blev der etableret en stenpude, hvor jack-up skibe kan ligge på sikker grund, siger Kresten P. Mehlsen og tilføjer: - Efterfølgende har DONG Energy etableret sig på Grenaa Havn med 70 mand og tre skibe, som servicerer Anholt Havmøllepark herfra, hvilket understreger, at havnen både kan bruges til pre-assembly og O&M-aktiviteter. Måden, vi har grebet Anholt-projektet an på, har vakt opsigt ude i verden, og vi har haft besøg af delegationer fra bl.a. USA og Kina.

”Alt hvad der går østpå” Key account manageren siger videre, at man byder ind på ”alt hvad der går østpå”, som han udtrykker det.

- Nærkystprojekter, Kriegers Flak Havmøllepark i Østersøen, svenske og baltiske projekter, Femern Bælt osv. I kraft af faciliteterne og erfaringerne fra Anholt-projektet er vi ”Plug & Play-havn”, når det gælder vindindustrien. I løbet af en uge kan havnen være klar til at tage imod et nyt vindmølleprojekt, siger Kresten P. Mehlsen og fortsætter: - Ikke mange havne har så store arealer og bagland, som vi har. Og med ”Masterplan 2030” er vi klar til at udvikle os i takt med den fremtidige efterspørgsel.

DJURS Wind Power I forbindelse med Anholt-projektet etableredes DJURS Wind Power, der er et netværk af lokale og enkelte eksterne virksomheder, 33 i alt, som leverer til vindindustrien. ”One-point-of-contact” er den bærende idé, og netværket genererer stadigvæk ordrer. I det hele taget har Grenaa Havn stor betydning for lokalsamfundet.

- Der er 40 forskellige virksomheder på Grenaa Havn, og havnen giver beskæftigelse til mere end 2.000 mennesker, direkte og indirekte. 29 pct. af skatteindtægterne i Norddjurs Kommune kommer fra aktiviteter på og omkring havnen, pointerer Kresten P. Mehlsen.

Midt i Danmark Havnens beliggenhed - direkte ud til den maritime A-rute gennem Kattegat og Storebælt, 25 km fra lufthavn, 60 km fra Aarhus og Randers og med to motorog hovedveje til E45-motorvejen - er midt i Danmark, slutter han. www.grenaahavn.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Grenaa Havn A/S ejes af Norddjurs Kommune, men drives som et selvstændigt aktieselskab. Vanddybden er 11 m, der er 1,2 km kaj, og skibe op til 230 m kan lægge til kaj her. På havnen er der 37.000 m3 tanke til oplagring. Havnen anløbes af færge- og linjerederier og besejles af skibe inden for bulk, specielt grovvarer, energi og miljø og projektlaster.

TRANSPORT OG LOGISTIK

LASTBILSPUMPER ALTID

PÅ LAGER

Variable ab ble

Fixed pump 7FO A17 A

/350 BAR GLE PUMP 300 SIING SING es 10 S ie Seri 07 d pump Size 23-1 F ed Fixe

S RS A17VO … DR

RD RD DAR NDA 300/350 BAR STA es 10 ries Seri 7 107 pump Size 55-1 Variable truck

NYHED! Bypass-ventil BypassO NO FN 17FN A1

BAR BA PUMP 250/300 EP N LE SIN SING 0 r es 10 Se Seri p Size 125 mp pum x d pu Fix Fixe

S RS A18VO … DR Variable truck

350/400 BAR Seriess 10 07 107 pump Size 55-1

DA

8FDO A18

/400 BAR UBLE PUMP 350 DOU e 10 Series p Size 63 … 80 pum ed rcuit-Fix -Circ 2-C 2-Ci

O… A18VLO

LIFE G LIFE NG S LON 0 ess 10 erie Seri 0 pump Size 80 Variable truck

RING 350/400 BAR BEA

Group VH Glarmestervej 5 · 6710 Esbjerg V. · Tlf. 7515 3077 · GroupVH.com

JC NEDRIVNING A/S nedrivning og miljøsanering ... vi er eksperter på vores felt.

JC Nedrivning har gennem mange år opbygget en bred erfaring i branchen. Vores dygtige medarbejdere er veluddannet og specialister på feltet og vi sætter en stor ære i at udføre vores arbejde med stor opmærksomhed på omgivelser, miljø og arbejdsmiljø og ikke mindst sikkerhed!

Vi følger med tiden og teknologien og vi har det nyeste udstyr og en moderne maskinpark. Hos os kan du bl.a. leje en Manitou med chauffør på timebasis. Vores biler er udstyrret med kraner i alle størrelser.

JC Nedrivning udfører alle former for nedrivning, miljøsanering og nedskæring. Ligeledes foretages demontering/baksning af produktionsudstyr i fabriksanlæg og tekniske installationer.

Kvalitet til tiden med rettidig omhu.

MILJØSANERING OG RÅDGIVNING NEDRIVNING OG NEDSKÆRING DIAMANTSKÆRING/-BORING VOGNMANDSKØRSEL CONTAINERUDLEJNING MANITOU UDLEJNING MED CHAUFFØR ETABLERING OG DRIFT AF BYGGEPLADSER

Kontakt os for et møde, så kan vi se på hvilke muligheder, der passer til netop dine ønsker!

HEJREVEJ 5

·

2 4 0 0 K Ø B E N H AV N N V

·

JC@JCNEDRIVNING.DK

·

W W W. J C N E D R I V N I N G . D K

G TIL D LEVER AG ING

7

TRANSPORT OG LOGISTIK 8 BYGGERI

Afdelingen for sø- og luftfragt har 20 medarbejdere med Country Manager Peter Winge i spidsen.

TRANSPORT OG LOGISTIK

Dachser fortsætter væksten i Norden TEKST: Gunnar Lomborg

FOTO: Thomas Brolyng

Det går rigtig godt for logistik-koncernen Dachser i Danmark. Virksomheden, som etablerede sig i Danmark i 2005, har sit nordiske hovedsæde i København, og herfra lyder der optimistiske toner.

Dachser har nemlig formået at vokse kraftigt både i Danmark og i Norden som helhed, og det viser at transportbranchen nu for alvor er kommet rigtigt ud af krisen, og at Dachser har haft den rigtige strategi gennem de svære år, mener ordførende direktør for Dachser Nordic, Finn Skovbo Pedersen.

- Årsrapporten for 2014 viser et resultat for Danmark på 21 mio. kroner mod et resultat i 2013 på 12,3 mio. kroner før skat – det er en stigning på ca. 70 procent.

Det er meget tilfredsstillende, og hvad næsten er bedre er, at det første halvår af 2015 også er gået over forventningerne, siger Finn Skovbo Pedersen.

Følg godsets vej - Vi opererer med stykgods, og gennem et software– active report system - vi selv har udviklet, kan vi give kunden en udvidet service, så man eksempelvis hele tiden kan følge godsets vej og hurtigt få besked om eventuelle afvigelser. Vi lægger vægt på kvalitet og præcision, for når man som os arbejder med at hente blandet gods hos en kunde for at køre det til forskellige destinationer, er det vigtigt hele tiden at kunne følge den enkelte forsendelse, understreger Finn Skovbo Pedersen.

Ikke mindst i de nordiske lande er der stort fokus på miljøet, og transportbranchen er udfordret af, at der stilles stadig strengere krav til aktørerne. Diesellastbiler forurener – trods filtre og katalysatorer – og derfor arbejder både Dachser og andre store logistikfirmaer for at nedbringe forureningen og CO2 –udslippet. Dachser kan med den såkaldte ”double-stock” teknik få fyldt lastbiler og anhængere helt til kanten, ligesom man på udvalgte strækninger benytter modulvogntog, som kan have mere gods på samme lastbil, og derved nedbringe brændstofforbruget pr. enhed.L

- Desuden arbejder vi på at kunne tilbyde levering i storbyerne med el- eller hybridbiler, ligesom vi udarbejder CO2-regnskaber til kunder, der efterspørger det.

Det er der stort fokus på, ikke mindst i Sverige, understreger direktøren, som også peger på at Dachser i sine terminaler og andre bygninger bygger energivenligt og benytter energibesparende teknologi som LED-belysning osv.

Sø- og luftfragt giver synergieffekt Dachser opruster ikke kun på landevejen. Også på sø- og luftfragt er virksomheden godt på vej til at tage markedsandele. I København har afdelingen for Air & Sea Logistics (ASL) 20 medarbejdere, med Country Manager Peter Winge i spidsen, som de sidste 10 år har tilbudt disse ydelser , og han er overbevist om, at det vil give synergieffekter at kunne tilbyde kombinerede løsninger. Derfor er der tæt dialog mellem sø- og luftfragtsafdelingen og vejtransporten, så alle kompetencer kan udnyttes til fulde.

- Selv om vi er ”lillebror” i virksomheden, er ASL repræsenteret 190 steder i verden med globalt 3700 medarbejdere. Vi står populært sagt for ”resten af verden”, mens European Logistics står for den europæiske del, siger Peter Winge.

Mange varer kommer fra Fjernøsten eller USA og skal distribueres videre til kunder i hele Europa. Derfor giver det god mening, at kunderne kan få hele transportkæden fra samme leverandør.

- Det er en succes, når vi samarbejder tæt med resten af virksomheden om at betjene kunderne bedst muligt.

Hvis vi ved at samarbejde kan fremtræde som én virksomhed kan vi få en dialog med kunderne om at sikre deres transporter både på land, til vands og i luften, understreger Peter Winge.

På samme måde som Dachser samarbejder med uafhængige vognmænd, samarbejder ASL med rederier som Mærsk og Evergreen samt luftfartsselskaber som Lufthansa, SAS og mange andre. Dachser har en hub i Frankfurt lufthavn, hvor man bygger de internationale

DACHSER DENMARK NØGLETAL

2014

2013

2012

2011

2010

Nettomsætning

654 mio. kr.

593 mio. kr.

561 mio. kr.

527 mio. kr.

465 mio. kr.

Resultat før skat

21 mio. kr.

12,3 mio. kr.

2,7 mio. kr.

0,5 mio. kr.

-22,1 mio. kr.

Medarbejderantal

203

204

202

201

195

2014

2013

2012

2011

2010

DACHSER NORDIC NØGLETAL Nettomsætning

921mio. kr.

829 mio. kr.

805 mio. kr.

737 mio. kr.

660 mio. kr.

Resultat før skat

17,2 mio. kr.

4,3 mio. kr.

-12,4 mio. kr.

-24,7 mio. kr.

-50,3 mio. kr.

Medarbejderantal

403

397

341

327

318

Ordførende direktør Finn Skovbo Pedersen, Dachser Nordic, glæder sig over solide væksttal for 2014.

flypaletter, som flere gange ugentligt afsendes til fjerne destinationer verden over.

Organisk vækst Ordførende direktør Finn Skovbo Pedersen tror på yderligere vækst i årene fremover. Mens Dachser-koncernen før krisen i 2005 havde 12.500 ansatte, er styrken nu vokset til det dobbelte. Og forhåbentlig vil væksten begynde at stige yderligere i de 42 lande, hvor Dachser er repræsenteret.

“

I Norden vil vi tilstræbe at vækste organisk frem for at opkøbe”.

Ordførende direktør Finn Skovbo Pedersen.

- I Norden vil vi tilstræbe at vækste organisk frem for at opkøbe. Det er vores strategi, at vi selv skal ud og ”hente” kunderne for derigennem at sikre en vækst i årene fremover. Den strategi har virket hidtil, og det ønsker vi at fortsætte med. For os er det en styrke at virksomheden er familieejet, da vi så ikke har en stor aktionærkreds at skulle tilfredsstille i kraft af en børsnotering. Familien er indstillet på at lade langt største parten af overskuddet forblive i virksomheden , siger Finn Skovbo Pedersen. www.dachser.dk

9

Effektiv distribution højere op i hierarkiet FOTO: Thomas Brolyng Steen

Det siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, og fremhæver det amerikanske internethandelsfirma Amazon.com, der har budt de store detailkæder op til dans og er en seriøs konkurrent til dem i kraft af effektiv service og effektiv distribution.

“

”Transport og logistik skal helt frem i topledelsens førerhus og være en del af topmanagement beslutningssfæren.”

Michael Svane

Heri ser jeg også en udfordring for transportbranchen, der skal håndtere, at transport og logistik i dag er en del af virksomhedernes strategiske base. Eksempelvis kan man ikke tale om at øge produktiviteten uden at finde en måde at tilrettelægge transport og forsyning på. Det er en forudsætning for at kunne produktivitetsudvikle, pointerer Michael Svane og fortsætter: En del af vækstpolitikken - I det hele taget er transport og logistik en del af vækstpolitikken i Danmark, eftersom transport og logistik sammen med en god infrastruktur er afgørende for erhvervslivet - og således også for væksten og beskæftigelsen her i landet. Transport og logistik skaber mobilitet og styrker virksomhedernes konkurrenceevne, idet effektiv forsyning er en forudsætning for at kunne gøre sig gældende både på det nationale og internationale marked. Derfor har vi alle en fælles interesse heri. ”Transport og logistik er en del af vækstpolitikken i Danmark, eftersom transport og logistik sammen med en god infrastruktur er afgørende for erhvervslivet”, siger Michael Svane.

Ligesom effektiv transport og logistik er helt afgørende for at kunne begå sig på fjerne markeder, kræver også internethandel, der er i rivende fremmarch, at man tilrettelægger og styrer sin distribution optimalt.

- Det forklarer, hvorfor transport og logistik skal helt frem i topledelsens førerhus og være en del af topmanagement beslutningssfæren, understreger branchedirektøren.

Bæredygtighed og miljø Bæredygtighed og miljø står højt på dagsordenen hos DI Transport, og transportbranchen kan bidrage til miljø- og klimaindsatsen ved at spare på de fossile brændstoffer og blive mere effektiv, påpeger Michael Svane.

- Derfor skal transport og logistik også højere op i det politiske hierarki, ligesom det er tilfældet i virksomhederne, siger han.

Også på EU-plan Også på EU-plan er man bevidst om transport og logistiks betydning for at genskabe vækst og beskæftigelse i Europa. Bl.a. arbejdes der på at fremme området med etablering af Forum for Logistik og Digitalisering, hvor der sættes fokus på transport og digitalisering. Michael Svane er med i dette forum som repræsentant for Business Europe, europæisk erhvervslivs organisation med medlemmer fra 30 europæiske lande, herunder DA og DI fra Danmark.

- Et eksempel på, at transport og logistik er blevet løftet op på den politiske scene i Bruxelles, siger han.

Den store udfordring Den store udfordring for transportbranchen - ikke kun i Danmark, men også i det øvrige Europa og for den sags skyld i USA - er rekruttering. Især på landevejen mangler der nye chauffører og nye vognmænd.

- Generelt mangler vi unge kræfter i branchen, og hvis ikke vi løfter opgaven, vil det fungere som vækstbremse. Der er ingen option i at lade stå til. Gør vi det, risikerer vi, at lønningerne stiger med raketfart ligesom i 2007 og får udgifterne i branchen til at eksplodere, siger Michael Svane og tilføjer: - Mange virksomheder har taget udfordringen op. En af de store har etableret eget akademi for at rekruttere og uddanne unge. På organisationsniveau arbejder vi sammen herom. Og så må vi forbedre branchens image, fortælle de positive historier og vise, at det er en spændende branche at få en karriere i. At være chauffør i dag er noget helt andet end for 10 år siden. Således er der en rivende udvikling inden for digitalisering og ny teknologi. Det bliver en del af hverdagen. I dag er en chaufførarbejdsplads lige så meget en IT-arbejdsplads.

Og fremtiden for branchen tegner særdeles lovende. www.di.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

- Effektiv distribution er flyttet højere op i hierarkiet i virksomhederne, og på internationalt plan er effektiv distribution i dag en del af topmanagement beslutninger. Det er en udvikling, som har været undervejs et stykke tid og har fået yderligere fart takket være internethandel. Den udfolder sig i høj grad i Business-to-Consumer segmentet, men i stigende grad også inden for Business-to-Business.

INFO DI Transport er en del af Dansk Industri med base i Industriens Hus i København. DI Transport er det erhvervspolitiske samlingspunkt for foreninger og virksomheder med tilknytning til transporterhvervene, og man arbejder ud fra en vision om, at Danmark skal være en førende nation for transport og logistik i Europa. Medlemskredsen er aktiv inden for person- og godstransport på vej, på jernbane, i den kollektive trafik og luftfart. Der er xxx medlemmer.

TRANSPORT OG LOGISTIK 11

En sammenhængende transportpolitik i balance

“

Vi har en vigtig opgave, der går ud på at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Det er ikke let, men nødvendigt. En stærk transportsektor er et vigtigt fundament for, at samfundet hænger sammen, og at der er tilstrækkelig mobilitet i hele landet.

Hans Christian Schmidt

FOTO: Thomas Brolyng Steen

- Vi har en vigtig opgave, der går ud på at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det er ikke let, men nødvendigt.

En stærk transportsektor er et vigtigt fundament for, at samfundet hænger sammen, og at der er tilstrækkelig mobilitet i hele landet.

Det siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt og opsummerer situationen i transportsektoren lige nu med at tilføje: - Hvis vi lykkes med ikke blot at fastholde, men også udvikle vores mobilitet - hvad enten det er i Vestjylland, på Fyn eller i hovedstadsområdet - så skaber det frihed for såvel den lille familie som virksomhedsejeren. Derfor skal vi arbejde for at skabe gode rammevilkår for transportsektoren med en sammenhængende transportpolitik i balance, hvor der er et klart fokus på at styrke erhvervslivet.

Hvad kendetegner sektoren, hvad er sektorens styrker set med dine øjne?

- Hele transportsektorens dna er evnen til at sikre mobilitet i samfundet. Og det ser jeg også som en af de absolutte styrker. Hvad enten det gælder bustransporten, transport på jernbanen, spedition eller godskørsel, så møder vi professionelle mennesker, som leverer et vigtigt og stort stykke arbejde for at møde samfundets stigende efterspørgsel på mobilitet.

- Vi har også en stærk tradition i Danmark for at have et tæt og godt samarbejde mellem myndigheder, interesseorganisationer og borgere i transportsektoren. Det skal vi fortsætte med. Det er vigtigt, at vi lytter til hinanden og samarbejder om at skabe udvikling og innovation, som gør os rigere som samfund.

Hvor vil du sætte ind for at styrke sektoren - på kort og på længere sigt?

- Vi bliver nødt til at se realiteterne i øjnene, også at den økonomiske situation er vanskeligere, end den tidligere regering gav udtryk for. Det betyder, at der fremover venter et svært, men nødvendigt oprydningsarbejde for denne regering. Vi skal have styr på økonomien. Det er en nødvendighed nu og her og også på længere sigt.

- Når det er sagt, skal vi gøre, hvad vi kan, indenfor

rammerne af den økonomiske virkelighed for at give virksomhederne bedre vilkår for at investere og skabe arbejdspladser. Det kræver også, at vi fortsat har en god og konstruktiv dialog i transportsektoren om, hvordan vi i fællesskab kan skabe de optimale rammer for at skabe vækst og nye arbejdspladser i hele landet.

- Og så kan vi ikke komme udenom, at denne regering vil være meget opmærksom på nødvendigheden og vigtigheden af, at vi har et sammenhængende og velfungerende vejnet.

- Men vi er også meget bevidste om, at vi hver gang skal arbejde hårdt for at få flertal for de forbedringer, vi ønsker os, og at vi skal være rigtigt gode til at lytte til, hvad andre ønsker sig.

Hvilke nye tiltag er der konkret i støbeskeen?

- I regeringsgrundlaget har vi sagt, at vi vil igangsætte en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Give-Billund-Lunderskov samt løbende søge at forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej E45.

Samtidig skal der igangsættes en undersøgelse af en østlig ringvej i København.

- Men vi er også i en situation, hvor niveauet for offentlige investeringer ligger væsentligt højere, end der er økonomisk råderum til. Vi er derfor først og fremmest nødt til at sikre, at vi har orden i økonomien fremover, og det er der, vi starter.

toren (noget branchen går meget op i for tiden) - og i givet fald hvad går den ud på?

- Jeg ved, at Vejtransportrådet i foråret gik i gang med at udarbejde en udviklingsplan for Danmarks Vejgodstransport. Her var et af fokusområderne bl.a., at flere unge mennesker skal tiltrækkes til branchen. Det er et arbejde, jeg naturligvis vil følge tæt.

- Overordnet set tror jeg, det er vigtigt, at vi kan vise de unge mennesker to ting for at gøre transportsektoren attraktiv: Dels hvor vigtig transport er for et velfungerende samfund, og dels hvor meget professionalisme der er i branchen.

- Og så kommer vi heller ikke udenom, at de unge mennesker gerne vil beskæftige sig med de fag, hvor der er vækst og arbejdspladser. Det er derfor også med til at understrege nødvendigheden af netop det fokusområde.

Hvad er dine forventninger til arbejdet i Dansk-Tysk Transportkommission og andre lignende initiativer?

- Jeg prioriterer arbejdet i den dansk-tyske transportkommission meget højt. Jyllandskorridoren er helt central for vores samhandel med resten af Europa.

- Jeg ser frem til, at vi senere på efteråret kan offentliggøre en rapport, som beskriver en lang række af initiativer og projekter, som på kort og langt sigt kan være med til at forbedre infrastrukturen i Jyllandskorridoren, hvis det også lykkes at finde pengene til dem.

Infrastruktur er vigtig for transportsektoren. Hvor ser du et særligt behov for at investere i ny/forbedret infrastruktur?

Jeg synes, det er ærgerligt, at den tidligere regering har overset at investere i vores vejnet. Der har været en langt større vilje til at pumpe penge ud i den kollektive trafik end til at skabe ordentlige rammer for erhvervslivet med et stærkt vejnet. Og når den tidligere regering samtidig har ført en økonomisk politik helt ud til grænserne uden sikkerhedsmargin, skaber det en gordisk knude med hensyn til at løse mange af de trængselsproblemer, som lige nu er ude på vejene.

- Nu og her skal vi først og fremmest have helt styr på økonomien og bringe de offentlige finanser i Danmark på ret kurs igen.

Har du en plan for at tiltrække flere unge til transportsek-

www.trm.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Hans Christian Schmidt, født i 1953, er transportog bygningsminister i den nye regering. Han er folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds og har tidligere bestridt tre ministerposter - som transportminister fra den 23. februar 2010 til den 3. oktober 2011, som fødevareminister fra den 2. august 2004 til den 12. september 2007 og som miljøminister fra den 27. november 2001 til den 2. august 2004.

12 TRANSPORT OG LOGISTIK

Nyt erhvervsområde for transportog distributionsvirksomheder

Winthersminde ligger lige ved afkørslen til Motorring 4, langs den kommende højhastighedsbane mellem København og Ringsted og tæt på E20 og E47.

For første gang i næsten tredive år udvider Ishøj Kommune sine erhvervsområder. Det sker med det nye 270.000 kvm. store erhvervsområde, Winthersminde, som er øremærket transport- og distributionsvirksomheder.

Det nye erhvervsområde etableres på et tidspunkt, hvor det igen går fremad i transportbranchen efter nogle hårde år under finanskrisen. Ifølge Brancheorganisation for den danske vejgodstransport forsvandt omkring en fjerdedel af kapaciteten på grund af krisen, men nu er antallet af lastvogne og chauffører oppe på et lidt højere niveau end før 2008.

Transportvirksomhederne ser også selv overordnet positivt på fremtiden. Forventningen er, at hver femte vil øge omsætningen, mens hver tiende vil øge antallet af ansatte. Det viser en prognose for 2015 fra Dansk Erhverv.

En aktiv erhvervspolitik Salget af de nye erhvervsgrunde falder samtidig helt i tråd med Ishøj Kommunes erhvervspolitiske strategi om at tiltrække nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser til Ishøj. Borgmester Ole Bjørstorp glæder sig over de muligheder, der følger med salget af erhvervsgrundene: - Det er unikt, at vi nu kan udbyde erhvervsgrunde i Ishøj. Det har længe været på vores ønskeliste, for

udvidelsesmulighederne har hidtil været begrænsede, fortæller borgmesteren og fortsætter: - Vi har et rigtigt godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Sammen arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling. Vi ser frem til at udvide dette samarbejde med nye lokale erhvervsspillere.

Tre gode grunde En af branchens repræsentanter og formand for Ishøj Erhvervsforening, adm. direktør hos Thurah Transport A/S, Lars Mouritsen, er enig med borgmesteren i, at det er attraktivt at drive virksomhed i Ishøj.

- Der er tre gode grunde til at placere sin transport- eller distributionsvirksomhed i Ishøj. Her er en optimal infrastruktur med nem adgang til motorvejsnettet, en optimal geografisk placering med ca. halvdelen af Danmarks befolkning bosiddende inde for en radius af 50 km, og så er Ishøj en dialogorienteret kommune, der positivt spiller sammen med erhvervslivet, siger han.

For virksomheder med betydeligt transportbehov Winthersminde ligger lige ved afkørslen til Motorring 4, langs den kommende højhastighedsbane mellem København og Ringsted og tæt på E20 og E47. Området er efter den gældende kommuneplan øremærket transport- og distributionserhverv og produktionsvirksomheder med et betydeligt transportbehov.

Grundene er ikke udstykket endnu, så både små og store virksomheder inden for branchen kan have en fremtid i Winthersminde.

Fra udbud til indflytning Siden budfristens udløb den 31. august har Ishøj Byråd været i dialog med interesserede købere om udnyttelse, placering i området mv. Lokalplanen færdiggøres i dialog med køberne, som overtager grundene fra foråret 2016.

“

”Vi har et rigtigt godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Sammen arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling.”

Ole Bjørstorp

www.ishoj.dk

TRANSPORT OG LOGISTIK 13

Udfordrer pakkemarkedet med nyt koncept TEKST: Knud Erik Jensen

FOTO: Jonas Ahlstrøm

Convenience. Det er det, moderne forbrugere efterspørger, når de handler på internettet. Det skal være nemt at finde og købe varerne, og pakken skal komme direkte hjem til døren så hurtigt som muligt. Så hvis en webshop kan tilbyde pakkelevering alle årets dage - også søndage, i påsken og juleaften - vil man kunne skabe et reelt mersalg ved at efterkomme kundernes forventninger til, at nethandel er hurtig.

Erfarne kræfter bag DAO distribution er nok mest kendt for at være dem, der sørger for, at avisen ligger klar til morgenkaffen. Firmaet ejes halvt af Syddanske Medier A/S og halvt af JP/Politikens Hus A/S og er i dag det største distributionsselskab på morgendistribution med hovedsæde i Jylland. Og det er netop på grund af et meget velfungerende logistisk setup og egne høje krav til rettidig avis og effektiv omdeling, at DAO distribution nu kan tage kampen op mod nogle af branchens tunge drenge på levering af pakker.

morgenen efter de har bestilt. Som supplement hertil har man DAO Pakkeshop, hvor kunden også har mulighed for at hente sin pakke i en Pakkeshop lige i nærheden. Firmaet har et landsdækkende netværk af Pakkeshops i forbindelse med dagligvarebutikker, kiosker osv. med lange åbningstider. Og med DAO NAT X-PRESS kan montører bestille deres reservedele og være sikre på at få dem leveret på bopælen morgenen efter, inden de skal ud og servicere kunderne. www.daoas.dk

- Specielt for webshopejere, hvis kunder typisk køber på nettet, når de holder fri, d.v.s. om aftenen, i weekenden eller i ferier, vil det være et vigtigt konkurrenceparameter at kunne levere de bestilte varer dagen efter. For det er den hurtige levering, kunderne efterspørger i dag, fortsætter John Romedahl, der mener, at det kan skabe et reelt mersalg for webshopejere på mindst 10 pct.

“

Specielt for webshopejere, hvis kunder typisk køber på nettet, når de holder fri, d.v.s. om aftenen, i weekenden eller i ferier, vil det være et vigtigt konkurrenceparameter at kunne levere de bestilte varer dagen efter.

John Romedahl

- Vi leverer allerede i dag i hele landet 365 dage om året - også i weekenden eller når resten af Danmark holder ferie, og det er det koncept, vi gerne vil brede ud, siger John Romedahl.

Et reelt mersalg For nyligt fortalte CEO Dwain McDonald fra det engelske DPD om, hvordan markedet blev øget med 10 pct., da distributionen åbnede for leverancer om søndagen. I følge Dwain McDonald er der ikke tale om, at volumen tages fra andre ugedage eller andre transportører, men om et reelt mersalg i branchen. Kunderne købte simpelthen varer, som de ellers ikke ville have købt. For webshopejere betyder det, at de webshops, der kan tilbyde søndags- og helligdagsleverance, naturligt vil øge salget.

Tre produktkoncepter DAO distribution har i dag tre produktkoncepter.

DAO Direkte, hvor mere end 3.500 bude sørger for, at webkunderne får den hurtigst mulige levering, nemlig



- ”Instant gratification” - altså at ville have noget og have det NU - er kodeordet, når man vil drive konverteringer i en webshop. Med DAO 365 vil en webshop kunne levere en kundes pakke dagen efter på en hvilken som helst dag i året. Og dermed gøre handel på nettet i weekenden og på helligdage meget mere attraktivt, siger John Romedahl, CEO hos DAO distribution a/s, der nu udfordrer de store spillere på markedet med det nye landsdækkende pakkeleveringskoncept DAO 365.

Ved at tilbyde levering alle dage hele året rundt bliver det muligt for forbrugerne at handle når som helst og få pakken leveret dagen efter.

INFO DAO distribution a/s er stiftet som Dansk Avis Omdeling i 2007. I dag ejes DAO distribution halvt af Syddanske Medier A/S og halvt af JP/ Politikens Hus A/S og er det største distributionsselskab på morgendistribution med hovedsæde i Jylland. Kernekompetencen er den hurtige levering, uanset om det drejer sig om aviser, magasiner eller pakker.

“

14 TRANSPORT OG LOGISTIK

Ofte kan man spare relativt mange minutter ved at køre den rigtige vej, og ved at give trafikanterne information om køretiderne kan vi gøre det lettere for dem at begå sig på havneområdet og slippe for eventuelle køer og undgå spildtid.

Mette Schmidt

Informationerne er baseret på realtidsdata fra sensorer, som er placeret på udvalgte strækninger.

Informationstavler hjælper bilisterne hurtigere frem FOTO: Jonas Ahlstrøm

I Aarhus kæmper man med store trafikale udfordringer.

Det samme gælder i den østlige del af Aalborg, hvor tæt trafik og trafikale flaskehalseproblemer er et stigende problem for de mange virksomheder i området, bl.a. på Aalborg Havn hvor over 10.000 køretøjer kommer hver dag.

Begge steder har man opsat digitale dynamiske tavler i et forsøg på at komme trængslen til livs og hjælpe bilisterne hurtigere frem. I Aalborg Havns tilfælde ved at vise ikke mindst lastbiler den hurtigste rute væk fra havnen og ud på motorvejen.

Aarhus Kommune har opsat 10 informationstavler, som er drevet af realtidsdata fra bilisternes Bluetooth-udstyr i f.eks. headsets og andre håndfrie installationer, mobiltelefoner og tablets. Tavlerne giver anvisninger om bl.a. køretider og hurtigste rute (alternative ruter og vejforhold), hvilket sparer tid og får trafikken til at glide.

Tavlerne er sat op langs byens mest trafikerede strækninger, og informationerne på tavlerne opdateres løbende i takt med trafikanternes reelle adfærd.

Realtidsdata fra 125 sensorer Informationerne er baseret på realtidsdata fra 125 sensorer, som er placeret på udvalgte strækninger i Aarhus. Sensorerne detekterer bilister, som kører med en aktiveret Bluetooth-enhed, og når sensorerne passeres, indsamles, krypteres og tidsstemples enhedens anonyme ID, også kaldet en MAC-adresse. De indsamlede data sendes til en server, hvor de filtreres og analyseres. Deref-

ter udregnes bl.a. køretider, trafiktæthed og trafikstrømme.

Kommunen anvender også de indsamlede data til at få et dybere indblik i og en forståelse af trafikstrømme til brug i forbindelse med by- og trafikplanlægning.

Viser aktuelle køretider Aalborg Havn har opsat en informationstavle ved udkørslen fra havneområdet. Den viser aktuelle køretider, så havnens brugere kan vælge den hurtigste rute.

Ligeledes deler man disse køretider med de ansatte via TV-skærme på kontoret, og køretiderne kan ses på havnens hjemmeside.

- For os er det afgørende, at vi er i stand til at nå vores kunder til tiden, og tid er penge for os. Tid er også en vigtig parameter i vores kvalitet, så vi kan imødekomme de krav og forventninger, vores kunder har. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at vælge og ikke mindst fravælge veje.

Fra 10.000 til 23.000 køretøjer De trafikale udfordringer for Aalborg Havn og Aalborg Øst ventes at blive endnu større, når det nye universitetshospital står færdigt i 2020. De nuværende 10.000 køretøjer pr. dag forventes at blive til 23.000 til den tid, hvilket vil gøre det endnu vigtigere for havnens kunder at kunne finde den hurtigste vejforbindelse.

- Stigende aktivitet giver stigende trængsel, og det mærker vi på vejene til og fra havnen. Ofte kan man spare relativt mange minutter ved at køre den rigtige vej, og ved at give trafikanterne information om køretiderne kan vi gøre det lettere for dem at begå sig på havneområdet og slippe for eventuelle køer og undgå spildtid, siger teknisk chef Mette Schmidt, Aalborg Havn, og understreger, at man på et mere overordnet plan gerne vil medvirke til at skabe et bedre indblik i godstransport i det hele taget.

- Vi ved, at gods bevæger sig gennem landet, men vi ved dybest set ikke, hvordan det bevæger sig, fordi vi mangler præcise tal. Men det kan dette trafiksystem BlipTrack som det hedder - hjælpe med at skaffe indikationer på, tilføjer hun.

Tid er penge Mette Schmidt suppleres af Niels Birk, der er terminalchef ved Danske Fragtmænd. Han siger:

www.blipsystems.com



TEKST: Knud Erik Jensen

FAKTA BlipTrack-systemet er udviklet af BLIP Systems A/S i Vodskov. Ud over at måle trafik kan det også måle og vise ventetider i lufthavne - det er bl.a. tilfældet i København, Dublin, Amsterdam og Dubai. Desuden på banegårde i Holland og på verdens travleste passagerhavn i Dover i England.

VÆKST TRANSPORT OG KVALIFIKATION OG LOGISTIK 15

Nyt uddannelsestilbud styrker energisektoren FOTO: Jonas Ahlstrøm

Internationale fag på masterniveau med fokus på energisektoren. Sådan lyder det nye tilbud inden for efteruddannelse i Esbjerg. Erhvervslivet ser stort potentiale i de nye MBA-moduler, der fra efteråret bliver udbudt i et samarbejde mellem Erhvervsakademi SydVest, Syddansk Universitet og University of Aberdeen. Det er første gang, at det er muligt at tage MBA-moduler på Erhvervsakademi SydVest.

De nye MBA-moduler tager udgangspunkt i danske energivirksomheders problemstillinger. Udfordringerne er da også tydelige for fremtidens energisektor. Faldende oliepriser og knappe ressourcer er derfor mulige emner for undervisningen.

- Uddannelsen er relevant, fordi den tager udgangspunkt i danske cases. Det er vigtigt, at vi videreuddanner vores medarbejdere med ny, relevant viden, og vi har behov for medarbejdere, der kender det danske markeds udfordringer i en international kontekst, fortæller Arne Rahbek, Communications Manager i energiselskabet Vattenfall.

Mere konkret og praksisorienteret Det er første gang, Erhvervsakademi SydVest udbyder MBA-moduler – og første gang de samarbejder med Syddansk Universitet om at udbyde fag på MBA-niveau, der både rummer teori og praksis. Idéen opstod af et ønske om at kunne tilbyde mere konkret og praksisorienteret efteruddannelse til energisektorens ledere.

Det er nu muligt på grund af samarbejdet med Syddansk Universitet og University of Aberdeen, hvor deltagerne også kan vælge at tage et modul.

“

Formålet er, at deltagerne får større indsigt i virksomhedernes reelle udfordringer, og at de lærer noget, de reelt får brug for.

Palle Mørkøre

Undervisere fra erhvervslivet Danish Offshore Academy har hjulpet Erhvervsakademi SydVest med at finde relevante personer fra erhvervslivet, der kan undervise på uddannelsen. Det bidrager med relevans i undervisningen – og samtidig kan underviserne selv holde sig skarpe.

- Formålet er, at deltagerne får større indsigt i virksomhedernes reelle udfordringer, og at de lærer noget, de reelt får brug for. Fordelen ved en praksisorienteret MBA er, at deltagerne hurtigt kan anvende den nye viden i praksis, fortæller Palle Mørkøre, programansvarlig og konsulent ved Erhvervsakademi SydVest.

Utraditionel opbygning Undervisningen ligger i hverdagene. Det betyder, at del-



TEKST: Knud Erik Jensen

tagerne kan tage et modul i løbet af fire til fem arbejdsdage fordelt på to uger. Arne Rahbek beskriver det som en win-win situation.

- Hverdagsundervisning over en kort periode lyder som en fornuftig form. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores medarbejdere en attraktiv uddannelse, som ikke forstyrrer deres fritids- og familieliv, fortæller han.

Erhvervsakademi SydVest og Syddansk Universitet har ladet sig inspirere af University of Aberdeen, som har haft stor succes med kortere og mere intense uddannelsesforløb. Formålet er at uddanne ledere, der får ekstra motivation og energi til at bruge det, de lærer på uddannelsen.

FAKTA De international valgmoduler på Erhvervsakademi SydVest er grundlæggende en del af Syddansk Universitets MBA-uddannelse, og modulerne i Aberdeen er en del af University of Aberdeen Business School MBA. Alle fagene afvikles på engelsk og med internationale undervisere, og uddannelsen vil løbende blive udviklet og udvidet med flere fag, der alle har energi som omdrejningspunkt. Valgfagene ”Operational Leadership” og ”Energy Markets and Economics” starter ultimo september 2015, mens ”Oil and Gas Supply Chain Management” og ”Energy Finance” udbydes i foråret 2016.

”Fordelen ved en praksisorienteret MBA er, at deltagerne hurtigt kan anvende den nye viden i praksis”, fortæller Palle Mørkøre.

VÆKST OG KVALIFIKATION 16 BYGGERI

På mange af Business Learnings kurser er der en pokal på højkant til det vindende team. Pokalen bidrager til, at deltagerne bliver endnu mere bidt af det, de har med at gøre, fortæller Aron R. Schmahl.

Business Learning arbejder meget med simuleringer. Det handler om at blive inspireret til at nå i mål, og når man under kurserne ser, at det fungerer, bliver man mere motiveret til at gå hjem og få det implementeret og bruge det i virksomheden.

Målet var produktivitetsforbedringer, og midlet var Lean, da Business Learning gik i clinch med syv hold, ét bestående af ledere og seks af medarbejdere, fra Teknos A/S.

VÆKST OG KVALIFIKATION 17

Med leg går det hele lettere re, hvad der er den gode idé og få sat den rigtige retning at være kreativ i. Vi bruger modellen Design Thinking fra firmaet IDEO, som har stor succes hos firmaer som Google, Samsung og Apple, siger Aron R. Schmahl.

FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Når vi leger, går det hele lettere. Det gælder også ved læring. Gennem leg har vi nemmere ved at blive inspireret og frigøre os fra den ”hjemmeblindhed”, hvormed vi gør tingene, og som nemt kommer til at dominere os.

Vækst gennem performanceledelse Innovation er et værktøj til at skabe vækst, det samme er de rigtige strategier, at flytte projekter hurtigere igennem er endnu ét, og så anbefaler Business Learning-direktøren at have sin base med performanceledelse i orden.

Sådan lyder det fra direktør og ejer af konsulentfirmaet Business Learning, Aron R. Schmahl, der ”skaber forretningsforståelse” (firmaets motto) gennem træning, udvikling og kurser og primært har direktører, andre ledere og HR-folk som sine kunder.

Aron R. Schmahl er uddannet ingeniør og har suppleret med en diplomlederuddannelse og uddannelse fra Insead og IMD i Schweiz. Han har været ansat i 16 år hos LEGO, hvor han har arbejdet med produktudvikling og supply chain. Bl.a. var han distributionschef i Frankrig i en periode, leder i udviklingsafdelingen og Leandirektør. Derefter arbejdede han med Business Excellence hos Siemens Wind Power A/S i tre år, inden han for fem år siden startede op selv.

- Vi arbejder meget med simuleringer. Eller leg om man vil. Som Kungfutse har udtrykt det: ”Fortæl mig, og jeg glemmer. Vis mig, og jeg husker. Lad mig prøve, og jeg forstår”. Det handler om at blive inspireret til at nå i mål, og når man under kurserne ser, at det fungerer, bliver man mere motiveret til at gå hjem og få det implementeret og bruge det i virksomheden. Vi gør meget

“

Vi arbejder meget med simuleringer.

Eller leg om man vil. Som Kungfutse har udtrykt det: ”Fortæl mig, og jeg glemmer. Vis mig, og jeg husker. Lad mig prøve, og jeg forstår Aron R. Schmahl

ud af implementering. Det er en del af læringen og et sted, mange virksomheder fejler. Og hvis nogen synes, det kan lyde lidt kedeligt, tager de fejl. Læring kan faktisk være rigtigt sjovt og spændende, siger han videre.

Op på et andet niveau Virksomhedssimulering var eksempelvis ingrediensen i et forløb, hvor alle Sydbanks erhvervsrådgivere selv skulle drive virksomhed og således sætte sig i deres kunders sted. De skulle lægge strategi, træffe beslutninger og drive deres virksomheder over seks perioder med henblik på at få større forretningsforståelse og ”blive løftet op på et andet niveau”, som Aron R. Schmahl udtrykker det.

- Og de konkurrerede med hinanden om at skabe de bedste resultater. I forløbet var der hele tiden en pokal på spil til det team, der havde præsteret bedst i en periode. Pokalen bidrog til, at deltagerne blev endnu mere bidt af det, de havde med at gøre, fortæller han og tilføjer, at man hos Business Learning bruger forskellige værktøjer og simuleringer i forbindelse med forandringsledelse.

Når vi leger, går det hele lettere. Det gælder også ved læring. Gennem leg har vi nemmere ved at blive inspireret og frigøre os fra den ”hjemmeblindhed”, hvormed vi gør tingene, og som nemt kommer til at dominere os”, siger Aron R. Schmahl.

Hvordan udvikler erfarne projektledere sig?

En kursusrække for senior projektledere fra en stor global virksomhed i Billund handlede om projektlederskab og foregik som en integreret del af virksomheden, som en del af projektledernes hverdag.

- Der var tale om erfarne projektledere, som kan det meste omkring projektledelse. Hvordan udvikler de sig som ledere og styrker deres personlige ledelse, så de bliver endnu bedre rustet til at klare udfordringerne i en global verden? Og hvordan får de projekterne kørt sikrere, hurtigere og bedre igennem? Det var det, kursusrækken gik ud på, og som afslutning blev den nye viden integreret i virksomhedens ledelsessystem, forklarer Aron R. Schmahl.

- I Danmark hælder vi meget til tillidsledelse. Det er bestemt ikke forkert, men grundlaget skal være, at performance er i orden. Ved at sætte mål, ved at præcisere hvad der skal nås, kommer vi meget længere. Virksomhedens overordnede mål skal brydes ned til mål for den enkelte afdeling eller medarbejder, og med denne målstyring får man samtidig præciseret, hvad det overordnede mål reelt er for en størrelse, pointerer Aron R. Schmahl og fortsætter: Opgrade kvalifikationer - Vi har mange højt kvalificerede her i landet, folk som ved rigtigt meget, og min erfaring er, at fagligt relevante simuleringer appellerer til mange af dem, f.eks. når der skal trænes forandring, innovation, strategi osv. Ved at bruge fælles seancer, teamevents, til at opgrade kvalifikationer opnår man, at alle snakker om det samme og har nemt ved bagefter at gøre det i virksomheden, som simuleringen gik ud på. Sådanne fælles oplevelser kan også bruges, hvis det ikke kun drejer sig om at skabe bedre resultater, men også gode relationer - det kan både være mellem medarbejdere og mellem to virksomheder, der handler med hinanden. Gode relationer er i det hele taget en forudsætning for at få mere ud af det sammen og hæve hinandens kvalifikationer. For mange er også inspiration vigtig, siger Aron R. Schmahl, der lige er hjemkommet fra en tur til Luxembourg, hvor han trænet med ledergruppen i en større udenlandsk koncern.

”Medarbejderdrevet Lean” Målet var produktivitetsforbedringer, og midlet var Lean, da han gik i clinch med syv hold, ét bestående af ledere og seks af medarbejdere, fra Teknos A/S - især kendt som producent af træbeskyttelsen Gori.

- Vejen til at forbedre produktiviteten er at fjerne de forhindringer, som medarbejderne møder hver dag, som irriterer, stjæler tid og skaber bekymringer. Det handler om at gøre hverdagen lettere og ikke bare om, at medarbejderne skal arbejde hurtigere og hårdere. I virkeligheden drejer det sig om at gøre det smartere, at lave mindre spild og bruge den nødvendige tid på opgaverne. På den måde bliver det også sjovere at lave udvikling. Jeg kalder det ”medarbejderdrevet Lean”, siger Aron R. Schmahl.

Konkurrere i at være innovative På Aalborg Universitet København var det de tidligere studerende, der skulle arbejdes med. De blev opdateret på innovation, og de skulle konkurrere i at være mest innovative.

- Det handler ikke kun om at kunne komme op med de gode idéer. Det er mindst lige så vigtigt at kunne vurde-



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Business Learning er etableret i 2010 og har hjemme i Billund. Firmaet arbejder inden for strategi og ledelse, forandringsledelse, projektledelse, salg og team-samarbejde, innovation, kulturforståelse, Lean og procesoptimering. Business Learning har en lille fast medarbejderstab og benytter sig desuden af en række konsulenter/undervisningskonsulenter og eksterne samarbejdspartnere.

FOKUS HERNING OG KVALIFIKATION 18 VÆKST

Et kraftcenter for e-handel TEKST: Knud Erik Jensen

FOTO: Lars Holm

- Randers er et ”living lab”, når det gælder handel. Hvis det virker i Randers, kopieres det andre steder. Bliver det en succes her, bliver det også en succes i resten af landet.

Det siger Mads Hulgaard, siden marts 2015 projektleder i eBusiness Randers - et netværk med fokus på udvikling, samarbejde og uddannelse inden for nethandel, som Randers Kommune har skabt sammen med partnere som f.eks. erhvervsskolerne Tradium og Dania og IT-virksomheden Dandomain.

- Lige siden den første fisk for århundreder siden blev langet over kajen på Randers Havn, har der været handel i Randers. Vi har gode handelstraditioner, vi har altid haft fokus på, hvad der skal til for at skabe og tiltrække handel - og her blev Danmarks første gågade etableret. Nu har handel fået en ny dimension, er løftet op ”i skyen”, og i eBusiness Randers vil vi udvikle fremtidens kommercielle forretningsmodeller, hvor nethandel smelter sammen med de fysiske butikker, fortæller Mads Hulgaard og fortsætter:

“

Randers er et ”living lab”, når det gælder handel. Hvis det virker i Randers, kopieres det andre steder. Bliver det en succes her, bliver det også en succes i resten af landet.

Mads Hulgaard

Nethandel lægger beslag på en større og større del af detailhandlen og er godt i gang med helt at underminere de fysiske butikker. Men dem bliver der i en eller anden udstrækning brug for i fremtiden, understreger Mads Hulgaard, og tendensen med at binde nethandel og fysiske butikker sammen er begyndt at vise sig.

Nye handelsmønstre - Der opstår nye handelsmønstre i årene, der kommer, og med de nye uddannelser bliver Randers et kraftcenter for e-handel. Det styrkes af vores placering mellem Aarhus og Aalborg, idet vi har adgang til at trække på kompetencerne på universiteterne i de to byer. Aarhus er stærk på det markedsføringsmæssige, Aalborg på det IT-tekniske og Randers på handel - et perfekt match i en fremtid med handel præget af ”Omni Channel”, hvor

vi bestiller varerne på nettet og ser, føler og mærker på dem i den fysiske butik for at kunne afslutte den rigtige handel, siger eBusiness Randers-projektlederen.

”eBusiness Randers vil vi udvikle fremtidens kommercielle forretningsmodeller, hvor nethandel smelter sammen med de fysiske butikker”, fortæller Mads Hulgaard.

Inkubationsmiljø for iværksættere Næste tiltag i eBusiness Randers bliver at skabe et inkubationsmiljø for iværksættere, både iværksættere der kommer fra e-handelsuddannelserne og direkte fra handelslivet. Man vil etablere kontorfællesskaber uden skillevægge for at fremme vidensdeling mellem iværksætterne og øge muligheden for at prøve idéer af sammen.

- Derfor skal de helst være to sammen om en idé, to partnere, og de skal gerne nå op på i alt fem ansatte, maksimum for at være i kontorfællesskabet, i løbet af et par år, siger Mads Hulgaard og tilføjer, at man starter dette tiltag op til efteråret.

Silicon Valley-effekt Generelt er vi langt fremme med e-handel i Danmark, som nation er vi helt i top og på mange måder first mover inden for e-handel, fastslår Mads Hulgaard, der er overbevist om, at e-handelsuddannelserne og eBusiness Randers også vil slå igennem på EU-niveau.

- Vi tror på en snebold-effekt. En Silicon Valley-effekt, siger han.



Toårig uddannelse til e-købmand - Fundamentet er dels vores detailhandel og dels byens teknologiførende virksomheder inden for IT, hvoraf eksempelvis Dandomain har beskæftiget sig med webhandel og webshops de sidste 15 år. Dertil kommer erhvervsskolerne, som tidligere på året startede Danmarks første toårige videregående uddannelse til e-købmand med skolestart for de første studerende her efter sommerferien. Og i starten af juni lanceredes også en efteruddannelse til handelsdrivende, som vil udvikle deres forretning med nethandel. Den er udviklet i samarbejde med handelsrådet, cityforeningen og storcentret i Randers og fokuserer på alt fra det tekniske til markedsføring.

INFO Randers Kommune er facilitator for eBusiness Randers og sikrer den nødvendige struktur på arbejdet i netværket, som også tilbyder kontorfællesskaber, vidensklynger og mentorordninger.

Desuden er man med til at sikre praktikpladser til de studerende på de nye e-handelsuddannelser.

FOKUS HERNING 19

Undgå at spilde kostbar tid på fakturahåndtering Mindre og mellemstore virksomheder bruger typisk mange timer på at håndtere fakturaer fra leverandører og offentlige myndigheder. Med et nyudviklet it-system bliver en stor del af de tilhørende processer nu automatiseret. Dermed sparer virksomhederne en væsentlig del af den tid, de hidtil har brugt på papirarbejdet.

Selvom mange fakturaer i dag bliver sendt elektronisk, fx som en vedhæftet fil til en e-mail, skal de stadig håndteres manuelt i den virksomhed, der modtager fakturaen.

Fra fakturaen er modtaget, til den er kontrolleret, bogført og sat til betaling, bruges der typisk mellem 10 og 20 minutter. Et tal, der i de fleste virksomheder bliver til mange timers administrativ tid på et år.

Herning-virksomheden AdmiPartner har skabt en løsning på det problem og lanceret en overbygning til de fleste kendte bogholderisystemer.

Den nye overbygning har fået navnet ADMIFLOW, og den automatiserer en stor del af fakturahåndteringen. I praksis sker det ved, at fakturaer til virksomheden bliver modtaget i en særlig mailboks, hvor ADMIFLOW auto-matisk scanner dem og identificerer alle de nødvendige informationer, herunder leverandør, fakturanu

mmer, beløb og betalingsdato. Fakturaen bliver herefter elektronisk sendt til bogholderisystemet, ligesom betalingen automatisk klargøres i virksomhedens netbank, så der blot skal signeres for betalingen – også selvom fakturaen endnu ikke er bogført.

Med eller uden godkendelse Når ADMIFLOW sættes op til en virksomhed, aftales det, hvilke fakturaer der uden manuel godkendelse skal bogføres og klargøres til betaling. Det vil typisk være faste udgifter som ATP-fællesopkrævninger, registreringsafgifter, forsikringspolicer og lignende. Andre fakturaer vil ADMIFLOW efter scanning sende til godkendelse hos virksomheden. Godkendelsen kan enten ske på en pc eller med få tryk på en smartphone eller tablet i den tilhørende app. Når fakturaen er godkendt, sørger systemet automatisk for den efterfølgende bogføring og betalingsklargøring.

Sparer værdifuld tid Hos AdmiPartner ser direktør Ejvind Christensen et stort potentiale i det nye it-system. ”Vi har testet systemet hos en række kunder, og erfaringerne herfra viser, at de fleste virksomheder kan skære halvdelen eller mere af den tid, de skal bruge på at håndtere fakturaer fra deres leverandører, siger han og tilføjer, at også den større sikkerhed for korrekt bogføring og rettidig betaling vil være en vigtig fordel i de fleste små og mellemstore virksomheder. ”

”Det er overvældende så god en modtagelse ADMIFLOW har fået. Vi kan virkelig se, at det skaber værdi og sparer tid for vores kunder. Selv nede fra 50 bilag om måneden sparer kunderne tid og dermed penge, uanset branche.”

Et centralt element i ADMIFLOW er den tilhørende mobil-app. Den giver ifølge Ejvind Christensen brugerne mange nyttige funktioner lige ved hånden. - En vigtig ting er den nemme godkendelse af fakturaer, men samtidig er det for eksempel muligt at fotografere boner og andre bilag med sin mobil eller tablet og via ADMIFLOW-appen få dem ind i systemet. Man slipper med andre ord for det velkendte roderi med løse boner. ”Ligesom med alle andre IT-systemer kan det godt være svært at forklare kunden hvordan systemet virker, men de fleste forstår pointen og gevinsten efter de har set vores animationsvideo på hjemmesiden. Og når først de har set ”lyset” så kan de ikke vente med at komme i gang. ADMIFLOW bliver helt klart en markant vækstdriver for os i de kommende år” - afslutter Ejvind. www.admiflow.dk

Det er spændende at vær e med til de helt store prestigebyggerier

M idtconsu lt er et godt sted at være ’ny’

Midtconsult er altid på vej

“Her får jeg noget at tænke over - på den positive måde”

Hos Midtconsult bliver hverdagen aldrig rutine

Allerede fra starten fik jeg chancen for at vise, hvad jeg kunne

Find os på:

www.midtconsult.dk

Eller telefon: +45 9722 1133

20 FOKUS HERNING

Bruger DI-analyser aktivt og - At blive dansk mester i vores nationalsport, fodbold, siger noget om vinderkulturen i vores kommune. Det skaber en fællesskabsfølelse og giver sammenhold og stolthed hos ”mandagstrænerne”, og det markedsfører Herning som en kommune, hvor man kan få mange oplevelser sammen med familien. Palletten af oplevelser bliver større og større. Jyske Bank Boxen, der fylder fem år til nytår, har også været med til at flytte Herning på oplevelsespalletten og skabe en betydelig følgeomsætning i byen, siger han og tilføjer, at langt de fleste virksomheder i kommunen støtter op omkring fodbold, ishockey, håndbold og andre sportsgrene.

FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Vi kan igen mærke en højere efterspørgsel på arbejdskraft, og det er arbejdskraft med andre kompetencer end tidligere, der efterspørges - arbejdskraft med en uddannelsesmæssig baggrund. Det er for mig udtryk for, at vores erhvervsliv er inde i en god gænge og en sund udvikling. Vi har ikke mange store virksomheder, men derimod rigtigt mange små og mellemstore. Det bevirker, at vi som kommune er knapt så sårbar, og at vi har et godt udviklingspotentiale.

Sådan sammenfatter Lars Krarup, borgmester i Herning Kommune, den erhvervsmæssige situation i det midtjyske lige nu. Og tilføjer:

“

På den måde konstaterer vi, hvordan det, vi satte i søen sidste år, har virket, og om der er områder, hvor vi skal forbedre os. I Herning Kommune er der et stort engagement i at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet. Og det fungerer. Indsatsen virker. Det kan ses af målingerne.

Lars Krarup

- Der er en god stemning og en solid tro på fremtiden.

Det kan jeg tydeligt mærke på dem, der engagerer sig i lederfora, erhvervsråd osv. Men frem for alt måler vi det kommunale engagement på Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i kommunerne. For os er det den vigtigste måling og et værktøj, som vi handler operationelt på.

Fem anden- og en førsteplads De sidste seks års DI-analyser har indbragt Herning Kommune fem andenpladser og en førsteplads.

- Vi kigger grundigt på de forskellige kriterier, analysen bygger på, går ned i detaljerne og bruger informationerne, vi finder, aktivt og konstruktivt. På den måde konstaterer vi, hvordan det, vi satte i søen sidste år, har virket, og om der er områder, hvor vi skal forbedre os.

I Herning Kommune er der et stort engagement i at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet. Og det fungerer. Indsatsen virker. Det kan ses af målingerne, siger Lars Krarup, der ydermere fremhæver sparring med erhvervsråd, virksomheder og borgere som en kilde til at prioritere rigtigt.

- Det ligger i vores dna selv at skulle skabe og kæmpe for tingene. Og derfor også bidrage med sponsorater, fordi palletten af oplevelser er vigtig, når virksomhederne skal rekruttere arbejdskraft i fremtiden, påpeger Lars Krarup.

”Tænketanken Cepos har målt kommunerne op imod hinanden på deres evne til at skabe resultater i folkeskolen.

Med et socioøkonomisk udgangspunkt og ud fra de penge, kommunerne putter i folkeskolen, har man målt kommunerne på karaktergennemsnit i folkeskolen. Herning ligger nr. 1”, fortæller Lars Krarup.

- De fylder rigtigt meget i min hverdag, og dem øver vi os konstant i at blive bedre til, siger Herning-borgmeste-ren, der forleden fik endnu en måling ind ad døren, som gjorde ham både glad og stolt.

Herning ligger nr. 1 - Tænketanken Cepos har målt kommunerne op imod hinanden på deres evne til at skabe resultater i folkeskolen. Med et socioøkonomisk udgangspunkt og ud fra de penge, kommunerne putter i folkeskolen, har man målt kommunerne på karaktergennemsnit i folkeskolen. Herning ligger nr. 1, fortæller Lars Krarup og sætter gerne ord på, hvorfor han tillægger Cepos-målingen særlig betydning: - Folkeskolen er fremtiden for Herning. Den er produktionsapparatet, som skaber vores arbejdskraft til i morgen.

At Herning har positioneret sig som en erhvervsvenlig kommune, går ikke ubemærket hen blandt virksomheder, som vil flytte eller etablere sig med en afdeling et andet sted i landet.

- Derigennem finder vi frem til, hvad der er mest vigtigt, hvad der skal opprioriteres, og om der er brug for at finjustere et indsatsområde. Denne sparring står på hele tiden, understreger han.

- Herning er top of mind, når det sker. Det kan vi se på de henvendelser, vi får. Vores tilgang hertil er, at alle er velkomne. Også den virksomhed, som ”griser” lidt.

Selvfølgelig skal den leve op til miljøkravene, men vi hjælper den på alle måder - f.eks. med at finde en egnet placering, pointerer Lars Krarup.

Tre ting man skal være særligt gode til Set med Lars Krarups øjne er der tre ting, som man i Herning Kommune skal være særligt gode til. Rammevilkår for erhvervslivet. Oplevelsesøkonomi. Folkeskolen.

DM med positiv afledt effekt Danmarksmesterskaber i 2015 til både FC Midtjylland i fodbold og FCM Håndbold i kvindehåndbold har en positiv afledt effekt på oplevelsen af Herning Kommune, mener Lars Krarup.

Motorvej og supersygehus Med til at øge både beskæftigelse og tilflytning er desuden færdiggørelsen af Den midtjyske motorvej til Vejle og den igangværende etablering af en ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Det skaber grobund for nye erhvervsområder. Dertil kommer opførelsen af det nye supersygehus, der med 4.000 medarbejdere bliver kommunens næststørste arbejdsplads - kun overgået af kommunen selv.

Langt fra hovedstaden Herning ligger langt fra hovedstaden! Et faktum, som nogen tillægger en vis betydning, hvilket Lars Krarup blankt afviser.

- Vi kompenserer så rigeligt for det, er godt funderet, tror på fremtiden og frem for alt så hviler vi ikke på laurbærrene. Vores holdning er, at vi er ikke bedre end den sidste succes, siger han og fortsætter: - I hele verden flytter man ind til de større samfund, de større byer. Det er ikke en statsopgave at gå imod det, men det er heller ikke statens opgave at stimulere det.

Som jeg ser det, er det på tide at flytte statslige styrelser ud af hovedstaden. De fleste kan ligge andre steder end i hovedstaden, og argumentet, at der ikke findes kvalificeret arbejdskraft vest for Valby Bakke, holder ikke.

Kun uoplyste mennesker siger sådan noget. Vi har masser af veluddannet - og også arbejdsom - arbejdskraft her i kommunen. At jeg så tror mere på det private initiativ som vækstskaber, er en helt anden sag.

Med arbejdshandsker på Lars Krarup slutter med at fastslå: - Vi har ”snuden nede i sporet”, og vi tror på fremtiden, men med arbejdshandsker på. www.herning.dk



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO Lars Krarup, 43 år, har været borgmester i 14 år og er blot den ottende i rækken af Herning-borgmestre. Han tilhører en eksklusiv gruppe af politikere, der som helt unge politikere har formået at indtage borgmesterposten i deres kommuner (og i hans tilfælde fastholde den).

FOKUS HERNING 21

konstruktivt

”Vi kan igen mærke en højere efterspørgsel på arbejdskraft, og det er arbejdskraft med andre kompetencer end tidligere, der efterspørges - arbejdskraft med en uddannelsesmæssig baggrund. Det er for mig udtryk for, at vores erhvervsliv er inde i en god gænge og en sund udvikling”, siger Lars Krarup.

22 FOKUS HERNING

”Vores tilgang til erhvervslivet er: Vi står sammen med erhvervslivet og mobiliserer det, der skal til. Hjælp udefra er fint, men vi tror mere på samarbejde og fokuseret indsats”, siger Jørgen Krogh.

FOKUS HERNING 23

Samarbejde og fokuseret indsats FOTO: Jonas Ahlstrøm

- Vi agerer holdnings- og værdibaseret - sigter højt og laver det hele selv. For ting kommer ikke af sig selv. Vores tilgang til erhvervslivet er: Vi står sammen med erhvervslivet og mobiliserer det, der skal til. Hjælp udefra er fint, men vi tror mere på samarbejde og fokuseret indsats. Det er den model, vi kører på med - og klarer os ret godt med både i forhold til eksisterende og nye virksomheder.

Det siger Jørgen Krogh, der er direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune. En ”tre-i-én” forvaltning med indsatsområderne planlægning (By), gode rammer og et godt erhvervsklima (Erhverv) og et spændende sted at bo (Kultur) samlet under ét, hvilket bevirker, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted.

- Vi er i løbende dialog med erhvervslivet om at blive bedre. Vores udgangspunkt er, at der skal være mindst muligt bøvl for virksomhederne, og hvor der er brug for vores hjælp, træder vi straks til som dialogpartner.

Det er mindre bøvlet og betyder, at vi bruger deres og vores tid kvalitativt. Tankegangen hos os er: Hvad kan vi hjælpe med? Når andre spørger, hvordan vi gør, siden vi hele tiden ligger i top i erhvervsmålingerne, svarer vi, at ”vi drikker meget kaffe sammen med erhvervslivet”, siger Jørgen Krogh og forklarer: Mindst muligt bøvl - Vi mødes tit med virksomhederne, holder os orienteret om, hvordan det går, og når vi hører om problemer, udfordringer eller muligheder, reagerer vi hurtigt og sammensætter en task force til at tage sig af det.

Det ligger i vores overordnede strategi, at vi er meget handlingspræget. Som jeg sagde tidligere: Der skal være mindst muligt bøvl for virksomhederne. Ved at være i dialog med dem hele tiden hjælper vi også virksomhederne til at efterspørge det rigtige, det vi kan hjælpe med. Og et nej får de aldrig, men derimod et alternativt forslag til en løsning.

Mindst ét årligt eftersyn hos virksomhederne er standard, for ”selv om det går meget godt, er der altid noget at gøre bedre”, understreger Jørgen Krogh.

- Helt op på direktionsplan er der fokus på, om der er nogen steder, hvor vi skal oppe os lidt. Derfor følger vi nøje Dansk Industris målinger af erhvervsklimaet i kommunerne, og ikke mindst bruger vi de meldinger, vi får fra virksomhederne, siger han og fortsætter: BUE-samarbejde - Det er vigtigt for os, at nye virksomheder, der vurderer kommunen udefra, kun skal tænke på én ting - nemlig hvordan de nemmest flytter hertil. Og når det gælder rekruttering og uddannelse, gør vi alt for at have eller tiltrække den kvalificerede arbejdskraft og de nye uddannelser, der er brug for. Gennem et såkaldt BUE-samarbejde - B for beskæftigelse, U for uddannelse og E for erhverv - sættes der fokus på, hvordan vi bliver bedre sammen, hvordan vi får dem uden job i beskæftigelse, hvordan vi bedst tager hånd om de unge

og mennesker med særlige behov. Og vi ser på, hvilket behov virksomhederne har, og vurderer, hvordan vi bedst skaffer den fornødne kvalificerede arbejdskraft.

I Herning Kommunes nye femårige erhvervsstrategi er netop rekruttering af kvalificeret arbejdskraft et fokusområde.

Industrien som karrierevej - For vi ved, at det fylder meget i virksomhederne. Vi ved også fra undersøgelser i de fem største byer i USA, at man får den største vækst i de byer, hvor den rigtige arbejdskraft er til stede. Og det vil vi gerne hjælpe vores virksomheder med. Det gør vi bl.a. via projektet ”Industrien som karrierevej”, et projekt der handler om, hvordan vi gør det spændende at arbejde i industrien eksempelvis som industriteknikker. Vi starter i Folkeskolen, oprindeligt med 10 pilotskoler, men nu - efter halvandet år - er alle kommunens folkeskoler gået ind i projektet. Formålet er at påvirke søgningen til erhvervsuddannelserne, og vi kan allerede se, at optaget hos os er bedre end på landsplan. Projektet har givet skolevejlederne et værktøj mere, og visionen er at give industrivirksomheder mulighed for vækst i årene, der kommer, fortæller Jørgen Krogh.

projekter, der opstår, og effektuerer dem hurtigt. Hurtige beslutninger, der bygger på mavefornemmelse og viden og ikke nødvendigvis på en rapport eller analyse fra et udvalg, er det, der skal til, mener vi. Det, der føles rigtigt og giver mening, går vi efter, siger Jørgen Krogh og giver dette eksempel: - Fra vi for kort tid siden hørte om en udenlandsk international industrigigant, der ønskede at udbygge sin klynge af underleverandører, til vi sendte 10 jyske virksomheder fra bl.a. Herning og Ikast af sted til det første møde med virksomheden, gik der kun godt en måned. www.herning.dk

“

Vi er i løbende dialog med erhvervslivet om at blive bedre. Vores udgangspunkt er, at der skal være mindst muligt bøvl for virksomhederne, og hvor der er brug for vores hjælp, træder vi straks til som dialogpartner.

Jørgen Krogh

”Gør det, vi er bedst til” Som By, Erhverv og Kultur-direktøren ser det, er udliciteringen af den kommunale erhvervsservice til Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande endnu en væsentlig årsag til, at erhvervsklimaet i Herning Kommune er helt i top.

- Det betyder, at vi hver især gør det, vi er bedst til, siger Jørgen Krogh og tilføjer, at vejen er banet for en hurtig sagsbehandling med erhverv, planafdeling og grundsalg placeret dør om dør på rådhuset.



TEKST: Knud Erik Jensen

Handlekraftig politisk organisation Dertil kommer en handlekraftig politisk organisation, pointerer han.

INFO

- Hvis der skal justeres på noget, så bliver der justeret.

Og bag politikerne står en organisation, som til fulde accepterer det, siger Jørgen Krogh, der beskriver By, Erhverv og Kultur-forvaltningen som særdeles agil.

Der er 35 medarbejdere i Herning Kommunes forvaltning By, Erhverv og Kultur (i alt beskæftiger kommunen lidt mere end 8.000 medarbejdere).

Ledigheden i Herning Kommune er: Ungeledighed 11,1 pct. (i hele landet 11,4 pct.). Borgere på sygedagpenge 2,3 pct. (i hele landet 2,5 pct.).

- Vi håndterer det, Herning Kommune er kendt for og vil udvikle sig på. Og vi skifter hurtigt retning efter de

24 FOKUS HERNING

Ikke kun en videregående uddannelse FOTO: Jonas Ahlstrøm

Jeg har fået en anden kasket på i mit job og er blevet godt modtaget. Mine gamle kolleger synes, det er godt gået.

For mig personligt har det været en gave at få en ”second chance” for at lære noget”, siger Michael Bønding.

39 år. Udlært klejnsmed i 1994. Masser af erfaringer og udfordringer fra tre forskellige smedefirmaer. Og trods klare erindringer om en skoletid, som kunne have kastet mere af sig, og hvor undervisningen mest af alt var noget, der ”forhindrede mig i at komme ud og spille fodbold”, så ville Michael Bønding noget mere med sit arbejdsliv.

Hans arbejdsgiver, Jydsk Plade Bearbejdnings Center A/S i Rødkærsbro, var positiv og bakkede ham op i hans ønske om at læse til produktionsteknolog på Erhvervsakademi MidtVest i Herning. Og gjorde det klart, at han absolut ikke behøvede at se sig om efter en anden arbejdsgiver bagefter.

- EAMV er et erhvervsakademi, som kan rumme alle og alle ønsker. Man tilbyder en bred vifte af fag og spænder et sikkerhedsnet ud, der fanger mange forskellige personligheder og folk med hver deres baggrund. Smede, automekanikere, tømrere osv. Ånden på erhvervsakademiet er: Hvis den studerende selv vil, så får man alle med i mål, siger Michael Bønding og fortsætter: Giver lyst til at lære mere - Måden lærerne kræver mere og mere på, giver én lyst til at lære mere. Man får blod på tanden. Lærerne putter på, efterhånden som man bliver klar. Det er en læringsrejse, hvor man føler, at der bliver krævet noget, samtidig med at man altid kan få hjælp. Man kan maile eller sms’e til lærerne når som helst, og de svarer hurtigt. For mig har mit valg af EAMV givet fuldt udbytte på alle hylder.

Michael Bønding nævner styrkeberegning og materialelære som områder, hvor han er blevet mere vidende.

Det er noget, han bruger hver dag i sit job som produk-

Vi arbejder meget med den enkelte studerende og giver den studerende værktøjer til både at arbejde alene og i teams og til både at kunne omgås direktøren og produktionsmedarbejderen”, siger Henriette Slebsager.

“

Nærvær. Kreativitet. Udvikling. Det er vores værdier, og med baggrund i dem leverer vi velkvalificerede medarbejdere til ”Produktionsdanmark”.

Henriette Slebsager

tionsteknolog hos Jydsk Plade Bearbejdnings Center, hvor han nu tilbringer det meste af sin tid på kontor med at tage ordrer ind, tegne i 3D, regne priser ud og sætte sine tidligere smedekolleger i gang med at arbejde på de forskellige opgaver.

Aldrig for sent til at lære noget - Jeg har fået en anden kasket på i mit job og er blevet godt modtaget. Mine gamle kolleger synes, det er godt gået. For mig personligt har det været en gave at få en ”second chance” for at lære noget. Og oven i købet komme derfra med gode karakterer. Det er noget, jeg vil fortælle videre til mine to drenge på 10 og 12 år - at det aldrig er for sent til at lære noget, og at man kan, hvis man vil, fortæller Michael Bønding, der var en af de ældste i en klasse, hvor den yngste studerende var 23 år.

er underviserne der for de studerende, for vi tager vare på hinanden. Det er en del af klasserumskulturen og giver et specielt sammenhold i klassen.

Praksisorienterede projekter Der arbejdes kun med praksisorienterede projekter og cases, som stilles til rådighed af virksomheder. Praktik i virksomheder, besøg i virksomheder, klasseundervisning, teori, praktiske opgaver - der er stor afveksling i undervisningen, og de studerende har en 37 timers arbejdsuge på erhvervsakademiet.

- Desuden gør vi meget for at være innovative. Iværksætteri og innovation er spidskompetencer hos os, og det får de studerendes kreativitet til at folde sig ud i fuldt flor, slutter Henriette Slebsager. www.eamv.dk

Og der er tale om en videregående uddannelse, men ikke kun det, pointerer rektor på Erhvervsakademi MidtVest, Henriette Slebsager.

Leverer til ”Produktionsdanmark” - Nærvær. Kreativitet. Udvikling. Det er vores værdier, og med baggrund i dem leverer vi velkvalificerede medarbejdere til ”Produktionsdanmark”, siger hun og tilføjer: - Vi arbejder meget med den enkelte studerende og giver den studerende værktøjer til både at arbejde alene og i teams og til både at kunne omgås direktøren og produktionsmedarbejderen. Nærvær for klassen er vigtig, og til at sikre det har vi et team af undervisere, som kommer fra erhvervslivet. De er højt uddannede og har masser af praktisk erfaring, ved hvad de taler om - hos os skal man ikke kun kunne undervise i det, men man skal også kunne det. Altså kunne gøre det selv. Og så



TEKST: Knud Erik Jensen

INFO En produktionsteknolog kan favne bredt inden for fabrikation og produktion og er kvalificeret til at arbejde med produktionsplanlægning, kvalitetsstyring, lager- og økonomistyring, design, udvikling og konstruktion af maskiner og anlæg inden for metal-, plast- og træindustrien samt teknisk salg, service og indkøb. Den helt typiske arbejdsopgave er at koordinere arbejdet og sikre et konstruktivt samarbejde på tværs af organisationens forskellige afdelinger og med deltagelse af specialister fra forskellige fagområder.