2015 Sønderborg-Offshore by Jysk Fynske Medier

16 SIDER OM ERHVERVSLIVET I SØNDERBORG 40 SIDER OM OFFSHORE MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

25. april 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

TEMA: B rasilien åbner

MAGA

SINET

mulighe der for danske offshore -firmae r

OFFSHOR

www.jv.dk

25. april

2015

Syddan ske Me dier - Jyd skeVestky sten

Nordsøo strømm lien Fredericer til ia

www.jv .dk

Olieterm Frederici inalen i to millia a udvides for 360 manrder kroner. at blive d arbejder fo r færdig e i år.

Nu er kutteren solgt

FOTO: JON AS

AHLSTRØM

Magasin et Offsh ore udgiv es af Sy ddanske Medier/Jy dskeVestk ysten

Fiskeskipper Palle Heinrich fra Sønderborg har kastet håndklædet i ringen og solgt sin kutter. Han mener, at de nye regler for bifangst er så stramme og indviklede, at han ikke kunne gøre andet end at sælge både kutter og fiskekvoter. Side 2- 6

Business-Syd udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten

BUSINESS BUSINESS-SYD

Kunsten at være skæv

vis du har en dødkedelig arbejdsplads og medarbejderne er ved at falde i søvn ovenpå

papirbunkerne – så ansæt en transvestit! Så kommer der gang i kludene!

Af temaredaktør Per Guldberg Klausen pgk@jv.dk

Ovenstående er sagt af Peter Aalbæk – den kontroversielle og fandenivoldske stifter af filmselskabet Zentropa. Kendt Palle Heinrich har efter 30 år som fisker valgt at sælge sin kutter og fiskekvote. – Jeg tør ikke fortsætte under de nye regler, siger skipperen fra Sydals.

for at provokere og gå anderledes veje for at motivere, innovere og få nye ideer frem på bordet. Og forslaget illustrer meget godt hans filosofi for det at have et arbejde. Det skal være udfordrende og spændende -– men først og fremmest sjovt. Således er der kun kvinder ansat i salgsafdelingen – det giver den største konkurrence. Zentropa er fysisk placeret i en del af København, der normalt ikke fremhæves som stedet, hvor store selskaber vil have domicil, og så har en forsvindende del af de godt 100 ansatte i øvrigt papir på en uddannelse.

Nye regler får fiskere til at sælge kutterne

Om den gode Aalbæks ledelsesfilosofi kan overføres direkte til andre virksomheder er nok tvivlsomt. Jo vist skal der kreativitet og skøre indfald til, for at skubbe lidt med normer,

Fra 1. januar har det været forbudt at smide bifangst i havet. Reglerne er så indviklede og stramme, siger en række sønderjyske fiskere, at de har solgt deres både og fiskekvoter. Minister erkender, at der er et problem.

opfattelser og tankegange Men det kan også gøres i mindre bidder! Ofte skal der ikke meget til for at hive medarbejderne ud af den vante rutine, og så opstår der pludselig nye og anderledes tanker, ideer og måder at gøre tingene på. Man skal bare turde!

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500 ANSV. REDAKTØR: Peter Orry

TEMAREDAKTØR: Per Guldberg Klausen REDIGERING OG LAYOUT: Kirsten Purkær Gomes FORSIDEFOTO: Timo Battefeld ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

n række fiskere på den østjyske kyst har følt sig tvunget til at sælge deres kuttere som følge af nye regler. Siden den 1. januar er det såkaldte discard-forbud (udsmidningforbud) trådt i kraft. Dermed er fiskerne blevet pålagt at bringe også små mængder af deres bifangst med i land. – Vi har ikke turdet gøre andet end at sælge nu. I sidste instans er det fiskerikontrollens vurdering, der afgør, om vi får strafpoint, der både kan udløse store bøder og i yderste konsekvens kan betyde, at vi får forbud mod at fiske i EU-farvand, siger fiskeskipper og næstformand i Bælternes Fiskeriforening Palle Heinrich, Sydals. Han og en kollega i Sønderborg har solgt deres kuttere og fiskekvoter til store fiskerifirmaer i Nordjylland. Det samme gælder ifølge næstformanden to fiskere fra Årøsund, hvoraf den ene dog kun har solgt kvoten. – To andre forsøger at sælge, men har ikke kunnet finde købere. Alene her hos os i Sønderborg er der for-

svundet seks arbejdspladser. Det er en meget mærkelig følelse. Jeg har fisket siden, jeg kunne gå. Vi har ikke umiddelbart noget andet at give os til, siger Palle Heinrich. Han henviser til, at reglerne i en startperiode ikke håndhæves særligt skarpt. – Men vi kan ikke leve med, at det er fiskerikontrollens skøn, der er afgørende. Vi skal føre logbog over bifangsterne til havs, men det er i praksis umuligt. Jeg ved først nøjagtigt, hvad jeg har, når jeg kommer hjem, siger Palle Heinrich, der får opbakning fra formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, Esbjerg.

Dyrt at lande – Når der er overlevelse i bifangsten for konsumfisk, vil vi hellere genudsætte dem. Det er dyrt for os at lande og fragte små mængder af bifangst til firmaer, der alligevel kun forarbejder dem som industrifisk. Vi bruger kvote på det og har ikke fået en lovet kompensation, siger han.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) svarer på en mail: "Jeg anerkender, at discard-forbuddet er en stor udfordring for både fiskere og myndigheder. Men det er også et vigtigt bidrag til at sikre et fortsat bæredygtigt fiskeri". Ministeren skriver, at "det selvfølgelig gør indtryk, når fiskere hævder, at reglerne om discard-forbuddet er årsag til, at de vil stoppe deres erhverv". "Men uden at kende de konkrete tilfælde formoder jeg, at en så stor beslutning inddrager en række forhold. Vi har i den første tid med discard-forbuddet fokus på vejledning i forhold at til overholde de nye regler. Samtidig ønsker vi med tilskudsmidler at støtte en velfungerende implementering af discard-forbuddet om bord på fartøjerne og i havnene", fremhæver Dan Jørgensen. Tekst: Niels Ole Krogh, tema@jv.dk Foto: Timo Battefeld, tba@jv.dk

BUSINESS-SYD

A/S KONTAKT OS PÅ TLF.

7526 9238

SALG AF FLISER OG BELÆGNINGSSTEN 3FUVSUBHOJOH BG HBNMF ýJTFS J DPOUBJOFS

UDLEJNING t 1MBEFWJCSBUPS t 'MJTFLMJQQFS t $POUBJOFSF t 5WBOHTCMBOEFS t .JOJTJMP PH 4JMPFS

LANDSDÆKKENDE SILOSYSTEM . SUFM PH DFNFOU MFWFSFU J TJMPFS HJWFS NBTTFS BG GPSEFMF 7J MFWFSFS J IFMF %BONBSL

Se vores nye hjemmeside:

TOTAL LAVPRIS Fra kr. pr. m2

59,-

SALG t ,OVTU CFUPO t (SVTHSBWNBUFSJBMFS t 'VOEBCMPLLF t 'VOLUJPOTN SUFM t 3FDFQUN SUFM t 7ÌEN SUFM

www.

VOGNMAND

.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD

Nye regler tvinger fiskerne til omstille sig Fiskeskipperne i Østersøen skal i højere grad vænne sig til at sælge deres fisk direkte til forbrugerne og turisterne. Markedet er der, for folk vil gerne have regionale og sunde fødevarer, fastslår fiskeriformand.

U's nye udsmidningsregler (discard-forbud), der trådte i kraft den 1. januar i år, betyder især for fiskerne i Østersøen store ændringer. En del har ikke haft mod på at omstille sig. De mener, at omkostningerne bliver for store og har valgt at sælge kutter og fiskekvoter. Sidstnævnte til høje priser, da større fiskerifirmaer ønsker at ekspandere i en tid med gode priser på industrifisk. – For skibene har vi kun fået det halve af den pris, vi gav for få år siden, siger den nu forhenværende skipper Palle Heinrich, Sydals, der ikke ønsker at oplyse, hvad han har fået for kvoten.

En masse penge Formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, betegner den som høj. – Nogen bød en masse penge. De store rederier i Skagen køber op, for det er givtigt med især sild og makrel i Nordsøen og Atlanten. Mens de største i den vestlige del af Østersøen

kan have 150 ton om bord, så har opkøberne skibe, der kan have 3600 ton i lasten, siger Allan Buch. Foreningen er en underafdeling af Danmarks Fiskeriforening og organiserer 56 fuldtidsfiskere og en halv snes bierhvervsfiskere langs Lillebælt fra grænsen og til Snaptun. Formanden mener, at det er et meget dramatisk skridt at beslutte sig for at sælge skib og kvote. – Det er guldrandede forretninger, der sælges. Reglerne har virkelig skræmt mange. De er tåbelige, og det har vi sagt i 18 år. Hvis du eksempelvis har en kvote til at fange brisling, så vil du ofte få en bifangst af sild. EU har sat grænsen ved 45 procent. Danmark skærpede til maksimalt 20 procent. Tyskerne, der lige som os fisker i Østersøen, holder sig til EU's grænse. Før kunne vi lukke sildene ud, men nu skal vi tage det hele med

Formanden for de små hundrede fiskere organiseret i Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, tager selv konsekvensen af de nye regler. Han vil fremover satse på salg direkte til danske forbrugere, restauranter og turister. Pressefoto

ind – både levende og døde, siger Allan Buch. Ligesom kolleger i branchen henviser han til, at det er dyrt især for fiskere med mindre både. Bifangst af torsk skal sendes med kølevogn til fabrikker, der ligger langt borte. Dermed er der kun besværet og ingen nævneværdig fortjeneste.

Ja til bæredygtighed Han er enig med EU og biologerne i NaturErhvervsstyrelsen om, at der skal tilstræbes bæredygtighed i fiskebestandene. – Men reglerne bliver vi aldrig enige om. Det er en umulig spagat, EU begiver sig ud i, når samme regler skal gælde i både Spanien, Nordsøen og hos os i Østersøen, siger formanden. Ifølge ham bliver det ejerne af de mindre både, som fisker med garn, der bliver udsat for den største omstilling. – Du kan sammenligne os med landbruget. De små forsvinder, og de store bliver større. Vi små skal lære at tænke på en anden måde. Vi må gøre

noget mere for at sælge fisken selv. Det er for dyrt at få den kørt væk som industrifisk. Vejen frem er at sælge direkte til forbrugerne og turisterne, siger Allan Buch, der selv vil gå den vej.

Markedet er der – Men jeg er elendig til direkte salg. Jeg er alt for flink, så jeg har ansat en mand til det, siger Allan Buch, der med forbrugernes efterspørgsel af regionale fødevarer og sund mad ikke er i tvivl om, at der er et marked. Bælternes Fiskeriforening er parat med tilbud til medlemmerne om at lære reglerne at kende og finde nye måder at tjene penge på. – Folk gider i længden ikke købe tun, victoriabars, pengasius og alt det skrammel. Vi har den friske fisk og ikke en papfisk fra Polen, der er fodret med gammelt franskbrød. Vi skal bare finde et fornuftigt prisleje, siger formanden. Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

Pro Pipe VVS og Fjernvarme A/S Pro Pipe VVS og Fjernvarme A/S er specialister inden for montage af fjernvarme og tekniske kundecentraler. Herunder også procedure svejsning i sort stål og muffearbejder. Vores kerne område er VVS, Rør svejsning samt Montage af Præisolerede fjernvarme installationer. Fælles for alle løsninger er, at Pro Pipe VVS og Fjernvarme A/S altid leverer den bedste kvalitet, til tiden.

Vores primære kompetencer: • Aut. VVS arbejde, Vand, Varme og Sanitet. • Fjernvarme projekter, Renovering osv. • Projektering, Salg og Montage af VVS Installation og Servicering af Procesanlæg • Certifikat Svejsning inden for rør i sort stål

Med 20 servicebiler, professionelt udstyr og maskiner, er vi i stand til at løfte både store og små opgaver. Vores fagkyndige værksted gør os ligeledes i stand til at supplere vores montører i marken overalt.

• Certificeret Muffearbejde, El-muffer og Ekstruder Svejsning

Hovedkontoret på 850 Kvm. ligger imellem Esbjerg & Varde. Derudover har vi 3 filialer i Norge som er lokaliseret Stavanger, Porsgrunn og Trondheim.

• Forvaltning, drift og vedligehold, Dokumentation

Inden for alle vores arbejdsområder har vi fokus på at være fleksible og servicemindede i forhold til den opgave, som skal udføres. Vi sætter en ære i at bruge vores erfaring og Know How til at være din sparringspartner og leverandør.

• Solvarmanlæg

• Sikker Job Analyser ved udførelse af projekter med høje sikkerhedskrav og klassificering. • Projektoplæg, Projektanalyser og Rådgivning • Manpower

Du kan trygt kontakte os via www.pro-pipe.dk eller på telefon 75115393/jv@pro-pipe.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD Vi fisker lige nu i et juridisk vacuum, hvor to sæt regler gælder. Det er uholdbart, fastslår formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, Esbjerg. Arkivfoto

EU og nationalstaten ■ DTU Aqua – tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser – er medlem af det internationale havforskningsråd ICES og indberetter målinger af fiskebestandene i de danske farvande til den internationale organisation. Videnskabsfolkene rådgiver EU, der beslutter kvoternes størrelse ud fra videnskabelige fakta og nationalstaternes historiske rettigheder. Herefter er det op til det enkelte land at fordele fisken. I Danmark er det Fødevareministeriets opgave. ■ Medlemmerne i Sydvestjysk Fiskeriforening råder over en flåde på 70-80 skibe. De fisker industrifisk i Nordsøen og Atlanterhavet, hesterejer og blåmuslinger langs vestkysten og i Limfjorden og konsumfisk i Nord- og Østersøen. ■ Flåden omsatte for 368 millioner kroner sidste år og 420 millioner kroner i 2013. Faldet skyldes især, at prisen på industrifisk faldt med 40 øre sidste år. Når der landes flere hundredetusinde ton giver det store udslag fra år til år.

Fyldte net for mange fiskere på vestkysten Det er gode tider for mange fiskerne på den sydjyske vestkyst. Og resten går det rimeligt for, fastslår deres formand, Jesper Juul Larsen, Esbjerg.

iskeskippere med trawlere specialiseret på såkaldt pelagiske fisk – det er fede fisk som sild og makrel – går det rigtigt godt for. – De omsætter for vilde beløb, mens kuttere, der går efter konsumfisk, ikke kan klage, men heller ikke råbe hurra. De har priser som for 20 år siden, sammenfatter formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, branchen tilstand netop nu. Han er formand for 200 skippere fra Hvide Sande til Esbjerg. De råder over cirka 80 skibe og bevæger sig rundt i både Østersøen, Nordsøen og Atlanten. Hvilke arter og hvilke mængder, de må lande, bestemmes af EU, der læ-

ner sig op af anbefalingerne fra det internationale havforskningsråd ICES. – Groft sagt kan du sige, at det fungerer med kvoterne lige nu med visse undtagelser. Torsken har en gydebestand som i 1996, men vores kvote er på en tiendedel af, hvad den var dengang. Selv om bestanden går op, går kvoten ned, og politikerne lader videnskaben bestemme. Så kan de ikke lastes for noget, hvis det går galt. Og videnskaben – den vil have en masse forsigtighedsprincipper, så bestanden ikke kollapser, siger Jesper Juul Larsen, der godt kan se, at det er fornuftigt.

Svært at skifte Han afviser dog, at fiskerne alle blot

kan sadle om til de fisk, der har de største kvoter og højeste priser. – I dag ejer fiskerne deres kvoter, som de har købt for store beløb. Når du har specialiseret dig i torsk, er det ikke enkelt at skifte grej og lære at fiske på en anden måde, pointerer formanden. Han er langt fra begejstret for det udsmidningsforbud, der er trådt i kraft den 1. januar i år. – Vi fisker i et juridisk vakuum, for de gamle regler gælder også. Politikerne har sat os og embedsmandsværket skakmat. Forestil dig at indføre højrekørsel over night, siger formanden, der formildes af, at reglerne i en overgangsfase ikke håndhæves med bøder og strafpoint. Tidligere tiders meget skarpe fron-

ter mellem fiskere på den ene side og miljøorganisationer og politikere på den anden er i nogen grad blødt op. I dag styrer fiskerne ofte efter de små mærkater og logoer på indpakningen, der fortæller forbrugerne, om der er tale om bæredygtigt fiskeri. – Vi samarbejder eksempelvis i dag med WWF (Verdensnaturfonden, red.) om fiskeriet af jomfruhummer. De vil gerne beskytte en sjælden havsvamp oppe i Kattegat, og vi vil gerne have certificeret hummerfiskeriet som bæredygtigt. Nu håber vi bare på, at Naturstyrelsen samtykker og ikke kræver endnu større områder, siger Jesper Juul Larsen. Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

CHRIS MACDONALD Hvad er livskvalitet, trivsel og drivkraft - hvordan forener man de elementer og skaber ”high perfomance” på jobbet og privat? Hvordan bliver man den gode kollega og derigennem opnår en øget arbejdsglæde? At give andre folk livskvalitet gennem respekt, opmuntring og tilgivelse, at være der for dem og at være med til at øge deres trivsel og glæde giver energi. Det perfekte liv ﬁndes ikke, men Chris MacDonald giver dig inspiration. Torsdag den 4. juni kl. 19.00 Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

FOREDRAG

ABONNENT:

KR.

195,-

KR.

495,-

ØVRIGE: KR. 245,+ GEBYR: KR. 15,FOREDRAG INKL. BOG

ABONNENT: ØVRIGE: KR. 545,+ GEBYR: KR. 15,-

KØB DIN BILLET Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk. Servicetelefon 7912 4500

CHRISTINE FELTHAUS Hør et super up-to-date indlæg, et opdateret portræt af moderne livsførelse og et par øjenåbnere, der måske giver anledning til eftertanke og/eller selvrefleksion. Hvad bruger vi vores penge og ikke mindst vores tid til? Hvorfor spiser flere og flere ramsløgspesto og stenalderkost. Og hvad ser vi i tv? Hvis vi da ikke lige er på internettet med vores smartphone – altså i form af toiletsurfing! Christine leverer det hele på sin egen lidt provokerende, kærlige og humoristiske facon.

Tirsdag den 19. maj 2015 kl. 19.00 på Alsion i Sønderborg

ABONNENT:

KR.

195,-

ØVRIGE: KR. 245,+ GEBYR: KR. 15,-

KØB DIN BILLET Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk. Servicetelefon 7912 4500

BUSINESS BUSINESS-SYD

Ifølge Peter Aalbæk falder omkring 80 procent af alle spillefilm til jorden uden det store salg. Foto Niels Husted De sidste 20 procent er dem, man skal leve af.

PETER AALBÆK JENSEN:

Tag chancerne og gør det vanvittige Dansk films absolutte førstemand Peter Aalbæk Jensen delte sine ideer og erfaringer som erhvervsmand i Esbjerg Lufthavn. Og finkerne fløj af panden, mens han bramfrit fortalte om de skelsættende øjeblikke i karrieren for et oplagt publikum af erhvervsfolk.

lokken 18.08 holdt Jettime ATR 72-600 flyet fra København stille foran terminalen i Esbjerg Lufthavn. Inden for i ankomsthallen ventede en spændt forsamling af erhvervsfolk på, at en bestemt mand trådte ud af kabinen. De første passagerer, der hastede ud af flyet, var iført mørke jakkesæt og mapper. Andre passagerer fulgte efter i en strøm mod indgangen til lufthavnsbygningerne. Og snart ophørte flowet af folk. Et øjeblik var det som om tvivlen bredte sig blandt de ventende: Var han da ikke med? Og så dukkede en lidt duknakket gråhåret herre frem i døråbningen med en sort rygsæk over skuldrene på den lysebrune vindjakke. Stille traskede han hen mod ankomsthallen, inden han et kort øjeblik syntes at falde i staver over to helikoptere, der med svirrende rotorblade gjorde klar til afgang mod Nordsøens vande. Joh, den var god nok Det var ham. Peter Aalbæk Jensen var med flyet. Inden for ventede – i en aflukket del af terminalen – borde dækket med hvide duge og vinflasker til et arrangement tilrettelagt af Business Syd, Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU) og Ribe Esbjerg HH. Og ved bordene ventede erhvervsfolk på at høre den

kendte danske filmmand fortælle om en karriere, hvis succes er skabt på at gøre det modsatte, vanvittige og anderledes. Peter Aalbæk Jensen – også kendt som "Aalen" – har sammen med filminstruktører som Lars von Trier, Susanne Bier og andre skabt film, der ikke bare har solgt biografbilletter i Danmark. Også i udlandet har danske film fra filmselskabet Zentropa – ejet af Aalen og Lars von Trier – både solgt stort og høstet fornemme priser i Cannes, Berlin og Hollywood. Og denne succes er for Peter Aalbæk Jensens vedkommende skabt af viljen til at gå stik imod strømmen. Med vilje.

Passionerede bandeord Skal man kort opsummere essensen af filmmandens karriere, er den som mange succeshistorier forbundet med en vis sum held og tilfældigheder. Men meget handler også om at tage chancer og gøre det vanvittige. Og ikke mindst at understrege sin vilje til succes med et bundsolidt katalog af det danske sprogs saftigste gloser, som selv hærdede borebisser ville holde sig for god til … i hvert fald når der var damer til steder. Men ikke Aalen. Han anvender dem flittigt

og gerne, uanset hvem der måtte være tilstede. Og disse karaktertræk giver han sine forældre en del af æren for. Hans far, præsten og forfatteren Erik Aalbæk Jensen, lærte ham at være passioneret og krydre det med sprogets bedste bandeord, mens hans mor som anarkist lærte ham at give alle autoriteter – lige fra skolelæreren til politibetjenten – fingeren. – Det tog jeg med mig igennem livet. I dag brødføder jeg omkring 100 mennesker, og godt en tredjedel har ikke gennemført et forløb i folkeskolen. Men det er stadig folk, der bestrider store stillinger og er super kreative. De kan kraftedeme bare ikke finde ud af det der med at gå i skole. Hvad gør man med sådanne mennesker, spørger Peter Aalbæk Jensen. Han holder en kort pause for så lakonisk at konstatere, at hvis han var ung i dag, havde han utvivlsomt selv fået en eller anden diagnose med en masse store bogstaver på. – Og det er lidt skræmmende, at vi har et samfund, hvor alle de uregerlige skal medicineres, mens de måske bare skulle have lov at lave noget helt andet. Selv kunne jeg slet ikke se mig selv sidde ned og holde min kæft,

Filmproducenten Peter Aalbæk Jensens succes er skabt af viljen til at gå stik imod strømmen – at gøre det uventede, anderledes og vanvittige. Foto: Niels Husted

mens andre fortalte mig, hvad jeg skulle gøre. Skrækkeligt, fortæller Peter Aalbæk Jensen.

Aldrig lønmodtager Selv om han med sine egne ord kom ud af skolen som "dum", var han arbejdsom og altid villig til at arbejde et par timer ekstra. En ting var i hvert fald helt og aldeles sikkert. Han skulle under ingen omstændigheder være medarbejder med fast løn og pension til gengæld for, at en eller anden kunne udstikke ordrer til ham. – Jeg kan huske, at jeg kom gående, og så skilte skyerne sig som på film. Da solens stråler ramte mig, fik jeg en åbenbaring: Jeg skal have et momsnummer. Det var simpelthen det ultimative oprør, jeg kunne lave mod min anarkistiske mor og far præsten, nemlig at blive selvstændig erhvervsdrivende, siger filmmanden. Og flere blandt tilhørerne klukker, da han proklamerer, at han kun har været ansat som lønmodtager tre dage i sit 59-årige lange liv. – Jeg er forstående over for de fleste seksuelle excesser, men jeg forstår simpelthen ikke den daglige underkastelse, som nogle danskere har brug for ved at være lønmodta-

BUSINESS-SYD

gere. Jeg fatter det ikke, siger Peter Aalbæk Jensen. Men hvad skulle han så lave med det momsnummer som nyslået erhvervsmand? Han havde kun en ting, som han virkelig brændte for, nemlig film. Og det blev vejen frem. Men kom man fra det bondske Sydsjælland, var det lukket land i 1980'erne. Ifølge ham var de hellige haller forbeholdt det bedre borgerskab fra de nordlige forstæder til København. Men det lod han sig ikke gå på af. Han var villig til at slide de ekstra timer for at få sin vilje. Men det var samtidig også på Filmskolen, at han mødte folk som Susanne Bier, der for ham var indbegrebet af overklassen. Men de blev nære venner alligevel.

Fuldkommen tåbeligt Og da han efter en personlig konkurs med et filmflop var pisket til at tage det famøse job som lønmodtager, hvor han kun holdt tre dage, mødte han en instruktør, der havde et ry som notorisk adfærdsvanskelig med syv psykiatriske diagnoser med i bagagen. – Manden, der ankom med lommerne fuld af Valium og stesolider, var Lars von Trier, der i dag er min part-

ner i Zentropa. Det hele virkede så fuldkommen tåbeligt. Tænk at jeg, en økonomisk fallent, skulle gå sammen med Danmarks mest åndssvage filminstruktør. Men det var jo netop derfor, vi skulle gå sammen, siger Peter Aalbæk Jensen. Mod alle odds – eller måske netop derfor – fik de to partnere succes med de såkaldte Dogmefilm, der gik på tværs af alt, hvad der ellers dengang var normalen i filmbranchen – nationalt som internationalt. Og stik imod alle forventninger blev det en succes, og dansk film begyndte for alvor at sælge i udlandet. Ifølge Peter Aalbæk Jensen måtte det nye selskab lære at udnytte succesen undervejs, fordi ingen rigtig havde erfaring med udenlandsk salgsarbejde. – Men det er lidt ligesom at knalde. Man kan snakke om det herfra og til juleaften, men til sidst skal man altså have tøjet af og komme i gang. Jeg sprang nøgen ud for at sælge film på messer uden at kunne sige fire ord på engelsk. Men jeg gjorde det, siger Peter Aalbæk Jensen. Og han er notorisk kendt for at gøre, hvad der skal til for at få den fornødne opmærksomhed i medierne, hvis det kan sælge Zentropa eller filmene bedre. Om det så er at smide

tøjet i den bedste sendetid, holder han sig ikke tilbage. – Det koster kun en smule værdighed, men det giver mig taletid, når jeg behøver det, siger Peter Aalbæk Jensen.

Ud til de skæve Stille roligt blev virksomheden mere og mere professionel med et solidt salg i udlandet anført af ham som chef. Men hvordan bevarer man det kreative og gale miljø? Joh, ifølge Peter Aalbæk Jensen gjaldt det om at komme så langt væk som muligt fra det etablerede filmmiljø befolket af Overklassedanmark. Så på trods af en kollektiv opsigelse fra alle medarbejdere, flyttede han virksomheden ud til Avedøre Stationsby, fordi det var det mindst attraktive sted, han kunne forestille sig. – Det er et betonhelvede syd for København. 25 procent af beboerne er på overførselsindkomster. Vi skulle bare væk fra de pæne og ud til de skæve. Hvis vi skal sælge film fra virkeligheden, så er vi nødt til at køre igennem den hver dag på vej til arbejde, siger Peter Aalbæk Jensen. Og flytningen illustrerer et gennemgående tema i hans tilgang til verden. Som filmmand er man nødt

’

Selv kunne jeg slet ikke se mig selv sidde ned og holde min kæft.

Peter Aalbæk Jensen

til at tage chancerne – også de vanvittige – for at score de store gevinster. Ifølge Peter Aalbæk falder omkring 80 procent af alle spillefilm til jorden uden det store salg. Selv har han opgivet at forstå, hvorfor og hvordan det hænger sammen. Det er man nødt til at acceptere og i stedet målrettet gå efter de sidste 20 procent, der udgør det egentlige økonomiske grundlag under forretningen Zentropa. De gode – læs: skæve og anderledes – ideer til film og forretninger kommer, når man mindst venter det, lyder hans budskab. Om det på hans traktor på landejendommen på Sydsjælland, eller når han keder sig i sommerhuset på Samsø. Og skulle de mange tilhørere have noget med sig hjem, som de kunne anvende i virksomheden, så kunne det måske være dette: Når noget virker så indlysende tåbeligt, at alle himler med øjnene, er det måske lige netop derfor, at man skal gøre det alligevel.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD

Pølsemænd søges Danmarks Pølsehandlerforening har netop fejret sit 50 års jubilæum. Pølsen er stadig populær, men foreningen har et generationsproblem.

69,85

Det er ikke prisen på to ristede med brød og en Cocio. Men alderen på henholdsvis formand og æresmedlem. Danmarks Pølsehandlerforening sætter stor pris på sin medlemmer, men har to store problemer: Der er for få medlemmer, og de lidt over 200 medlemmer, foreningen har, er ved at være lidt gamle. Det ved den 69-årige formand Kæld Thygesen fra Brørup og det 85-årige æresmedlem Elga Rank fra Randers godt. Vi tog en alvorlig pølsesnak om fortid og fremtid med dem op til foreningens 50 års jubilæumsfest på Hotel Koldingfjord. Festmiddagen bestod af alt andet end pølser, men et virksomhedsbesøg om eftermiddagen bød dog på et par røde med brød, og der var brunchpølser på fjordhotellets mondæne morgenbord både lørdag og søndag. – Jeg var med til at stifte foreningen på Højskolehotellet i Randers i marts 1965, fortæller en stolt Elga Rank. – Jeg var sekretær, og jeg ville gerne have haft den første protokol med her i dag, men jeg har desværre ikke kunnet finde den. Jeg blev æresmedlem for ti år siden, og det er kun otte år siden, jeg solgte min pølsevogn ved Sct. Mortens Kirke i Randers. Elga Rank holder sig godt. Det kan måske skyldes, at hun spiste mindst en pølse om dagen i sine 45 år som pølsedame. – Til at begynde med havde vi jo kun røde pølser, og der var kun gasvarme i vognene. Det var forbudt at have fremmed hjælp, fordi vi stod på kommunens grund. Men da min mand, der havde en nyresygdom, døde, og jeg blev alene med to børn, fik jeg en medhjælper. Og da min datter blev 18 år, måtte hun så hjælpe til. Vi måtte ikke sælge sodavand, chokolademælk og remoulade. Kun sennep, ketchup og pølser, fordi vi ikke måtte konkurrere med grillbarerne. Så tog vi på besøg hos handelsminister Erling Jensen, og det hjalp. Vi fik også støtte af socialminister Lis Groes, der mente, at vi skulle bevare den røde pølse som nationalspise, siger Elga Rank, der har medbragt en skriftlig hilsen til jubilæumsfesten fra den 93-årige Julius Paaskesen, forlængst pensioneret leverandørmedlem fra Paaske Brød i Glostrup: – Pølser, brød, sandwich og franske hotdogs har en stor fremtid. Husk, at pølser og bøf skal være 70 grader, inden de serveres, lyder hans korte hilsen.

Tavshedspligt – En pølse skal serveres med føl´se. Som pølsehandler er du jo også lidt af en socialrådgiver, fortæller Elga

Elga Rank var for 50 år siden med til at stifte Danmarks Pølsehandlerforening. Hun var foreningens første sekretær og er i dag æresmedlem.

le vi også have solgt viagra, griner han. – Der er da også eksempler på folk, som er blevet kærester, efter at de har mødt hinanden ved en pølsevogn. Danmarks Pølsehandlerforening var end ikke i de dage, da de større danske byer havde en Cafë Fodkold på alle centrale pladser, og fastfoodkulturen endnu ikke havde bidt sig fast, nogen stor forening. Kæld Thygesen, der af mange lokale vil være kendt som pølsemand på Brørup Marked i årene 2003-2011 og tidligere indehaver af pølsehuset på Torvet i Brørup, mener dog, at det vil være muligt at fordoble medlemstallet til cirka 400 ved at kontakte de anslået omkring 400 pølsemænd, der ikke er medlemmer af foreningen. Og formanden lægger ikke skjul på, at det især er yngre pølsemænd, der søges...

Stort sammenhold

Enhver ordentlig forening har en fane. Og den holder formand Kæld Thygesen og æresmedlem Elga Rank gerne højt. Rank, der i sine velmagtsdage havde sin vogn åben fra klokken 11 til 23. – Om søndagen åbnede vi først klokken 16, og da sad der tit nogle sprittere og ventede på, at vi skulle åbne, for så varmede vi pølserne fra dagen i forvejen til dem, for vi jo kunne jo alligevel ikke sælge de gamle pølser. Vi havde mange festlige stamkunder, som kom hver dag. "Du ved godt, at du har tavshedspligt, når konen er med", var der en, der sagde til mig.... – Ja, man hører mange historier ved en pølsevogn, siger Kæld Thygesen, genvalgt formand for Danmarks Pølsehandlerforening på repræsentantskabsmødet dagen før og redaktør af medlemsbladet Pølsen. – Man hører både kærlighedshistorier og om problemer med seksuallivet. Har du en god idé, som kan hjælpe mig, blev man spurgt. Måske skul-

Den danske pølsevogn Nej, pølsevognen er ingen dansk opfindelse, selv om mange af os synes, at det burde en så typisk dansk institution da være. Men pølsevognen er af tysk-østrigsk oprindelse og kom til Danmark i 1921 – fra Norge. Den danske kapelmester Charles Svendsen Stevns kunne ikke blive noget ved musikken, så han importerede syv pølsevogne. De første vogne bestod af et stativ på cykelhjul og en trækasse omkring en kobberkedel med primusopvarmet vand. Og pølsebrødet var kolde rundstykker. Pris: 30 øre for pølse, 30 øre for brød. I sin storhedstid for omkring 50 år siden, da Danmarks Pølsehandlerforening blev stiftet, var der cirka 1000 pølsevogne i Danmark. I dag ligger tallet anslået omkring 100. Kilder: Wikipedia, "Café Fodkold" af Allan Mylius Thomsen og Pølsen, medlemsblad for Danmarks Pølsehandlerforening.

– Mange af de yngre kan ikke overskue at bruge tid på foreningen. De synes, de har nok at se til i forvejen med lange åbningstider, så vi har et generationsproblem, siger Kæld Thygesen. – Det er jo heller ikke noget let job. Man står jo op hele tiden, så det kan være belastende for bentøjet, siger Elga Rank, der døjer med knæproblemer oven på mange års stående servering i Café Fodkold. – For at få flere medlemmer skal vi ud til de pølsehandlere, vi kan finde på nettet. Sende breve ud til andre uopfordret. Og fortælle, at vi har et stort sammenhold i foreningen, at vi har et rigtig godt samarbejde med leverandørerne, at man får medlemsbladet tilsendt ti gange om året, er med til fest en gang om året for et kontingent på 600 kroner, og så kan man blive medlem af en begravelseskasse, siger Kæld Thygesen. Hans far var i sin tid pølsemand i Esbjerg, og Kæld Thygesen selv er stadig aktiv som pølsemand, fordi han lejer en mobil pølsevogn ud. Han har for eksempel en aftale med Kolding Kommune om her i foråret at besøge de lokale plejehjem, så beboerne kan opleve smagen af en god dansk pølse med det hele. Kæld Thygesen og Elga Rank glæder sig til aftenens fest med deltagelse af 82 af foreningens medlemmer. Nattergalen Carsten Knudsen skal underholde, og der kan i et stort amerikansk lotteri vindes præmier for 25.000 kroner skænket af leverandørerne. De tyvstarter med at spise en brunchpølse og skændes lidt om, hvad en kradser egentlig er. Og bliver i al venskabelighed enige om, at det er et pølsebrød med sennep, ketchup og ristet løg.

Pølser skal der til. Kæld Thygesen og Elga Rank smugspiser inden aftenens festmiddag på Hotel Koldingfjord en brunchpølse serveret af tjener Camilla Beck.

Tekst: Carsten B. Grubach, cbg@jv.dk Foto: Jacob Schultz

BUSINESS-SYD

Kær vogn og mand har mange kælenavne Den danske pølsevogn er ikke kun et foderbræt, som den blandt meget andet populært kaldes. Den kaldes også for svineknallert, skinkekutter, flæskekutter, Restaurant eller Café Fodkold, Houlbergs Terrasser, tarmeri, tarmbur, svineoase, ormegård, pøllebod, skinkeskur eller slangeskur. Og den mindst lige så populære pølsemand kaldes blandt meget andet for skinkekaptajn, fætter fars, pøllemand eller pøllemutter, tarmpusher, slangetæmmer eller grenhøker. Læs mere om pølseslang på www.festabc.dk

TE AL SP LN

Vi udfører alle tænkelige opgaver...

som f.eks. t Betonboring

t Kerneboring

t Betonskæring

t Nedbrydning med brokk

t Brandsikring

t Spalterilning

t Cirkelskæring

t Vægskæring

t Gulvfræser

t Wireskæring

t Gulvskæring LANDSDÆKKENDE TELEFON 7556 1799

WWW.TREKANTENSBETON.DK

BUSINESS BUSINESS-SYD

Ingrid Bucka kom som mange andre hollændere til Danmark i begyndelsen af 1990’erne. Det varhårdt, men snart begyndte hun at føle sig hjemme, og i dag overvejer hun aldrig at tage tilbage til Holland. Foto: André Thorup

Hård start for hollandsk landmandskvinde H

vis jeg havde kunnet kravle hjem til Holland igen, så havde jeg gjort det. Sådan siger Ingrid Bucka, der efter de første tre måneder i Danmark var parat til at opgive det hele, for som hun siger "det var fan’me hårdt". Ingrid Bucka kom som så mange andre hollændere til Danmark i begyndelsen af 1990’erne. Her kostede jord og bygninger en brøkdel af, hvad de gjorde – og stadigvæk gør – i tulipanernes hjemland. For Ingrid Buckas vedkommende skyldtes hendes beslutning om at rejse til lidt nordligere himmelstrøg ikke mindst, at hendes bror havde taget turen et års tid tidligere. Hun er ud af en landbrugsfamilie, og selv var hun ansat på kontor i mejeri- og landbrugsbranchen, men det trak i hende at få foden under eget bord. – Jeg er ikke god til at være lønmodtager, og jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig, siger Ingrid Bucka, der endte med at købe en lille ejendom i Bylderup Bov ved Tinglev. Gården var alt andet end moderne, og besætningen af malkekøer var på beskedne 36 styk. Fodringen foregik med trillebør, malkningen med et udtjent malkeanlæg, og udmugningen med et udmugningsanlæg, der havde set bedre dage.

Det var svært at rykke ind på en lille dansk ejendom. Men nu er hollandske Ingrid Bucka faldet rigtig godt til og føler hun hører til i Danmark.

Men Ingrid Bucka holdt ud. Hun besluttede at bygge ny stald inden for det første år, og stille og roligt er der blevet bygget til, og besætningen er i dag oppe på 120 malkekøer og 20 goldkøer samt lidt opdræt af kødkvæg. Køerne går i dag på spalter, og malkningen tager en robot sig af, og fodringen foregår ikke længere med trillebør men med minilæsser.

Gift og børn I 1997 mødte hun sin mand, Thomas, og også familien blev udvidet, så den i dag tæller tre børn. Parret bor ikke længere sammen, men de har stadig daglig kontakt, fordi de samarbejder om deres landbrug. Han ejer en gård med planteavl på 350 hektar, mens Ingrid Buckaejer og driver gården i Bylderup Bov med 90 hektar. Eller det vil sige, at det er Thomas, der dyrker Ingrid Buckas jord, fordi hendes interesse og kunnen ikke ligger på markerne men derimod i stalden. Desuden har de sammen investeret i et biogasanlæg syd for grænsen. Når Ingrid Bucka ser tilbage, så synes hun selv, at det var en form for naivitet, der fik hende til at tage til Danmark. Hun har dog aldrig fortrudt sit valg – på nær dengang efter de første tre måneder – og hun overvejer aldrig at tage tilbage til Holland. Hendes børn er danske, og hun

føler, at hun hører til i Danmark og passer godt ind her. Alligevel har hun valgt ikke at blive dansk statsborger, men det er mest lidt i trods. For da reglen om at man skulle igennem en test for at få dansk statsborgerskab blev indført, tænkte hun, at det var en underlig holdning, som hun ikke kunne forlige sig med.

Faldet godt til For Ingrid Bucka har det aldrig været svært at integrere sig og falde til. I begyndelsen talte hun tysk med sine naboer, men hurtigt fandt hun ud af, at det ikke var befordrende for at lære det danske sprog. Hun begyndte derfor at tage sprogkursus i dansk, og hun bad naboerne om at tale dansk til hende, og hun tvang sig selv til at se dansk tv og droppe de hollandske kanaler. Det var dog først, da hun blev gift med danske Thomas og deres børn begyndte i børnehave og skole, at det danske sprog for alvor blev ukompliceret for hende at tale og forstå. Ingrid Bucka gør og har altid gjort meget ud af, at hun kommer ud at møde andre mennesker. I mange år passede hun gården helt alene, men i dag har hun en enkelt medarbejder ansat. Hun er aktiv i en række foreninger. Hun er med i LAG's bestyrelse i Sønderborg og Aabenraa, fordi hun brænder for at forbedre vilkårene for

landdistrikterne. Hun deltager i kvægkongresser og erfa-grupper, sidder i Arlas repræsentantskab og har en omgangskreds med andre hollandske landmænd. Men det er også vigtigt for hende at have venner og bekendte, som ikke er indenfor landbruget, så hun er med i borgerforeningens bestyrelse og er i det hele taget ikke bange for at tage en tørn, når der skal laves noget i lokalområdet.

Ny bølge Ingrid Bucka er sikker på, at der inden længe kommer en ny bølge af hollandske landmænd, der slår sig ned i Danmark. Det er dem, der har noget jord at sælge i Holland eller som har fået opbygget en egenkapital. Hun siger, at det selvfølgelig er træls for de mange danske unge landmænd, der ikke har råd til at købe ejendomme, og hun oplevede da også, at der var en vis modstand mod hollandske landmænd, da hun i sit tid kom til landet. – Men jeg tror nok, at det er vendt. For det er jo heller ikke godt, hvis gårdene står og forfalder, siger hun.

Af Lone Rytter, lry@jv.dk

KURSER & KONFERENCE MĂ¸de - kursus - konference 3 Hovborg Kro og Kursus Center 3 GĂŚstfrihed gennem mere ligger midt i et rekreativt omrĂĽde, hvor HolmeĂĽen snor sig gennem kroens have, her stĂĽr der masser af gamle bĂ¸getrĂŚer, plantet i 1857, som de fĂ¸rste trĂŚer pĂĽ egnen.

3 51 dobbeltvĂŚrelser med bad,

toilet og TV med mange kanaler bl.a. Viasatprogrammer.

3 3 3

end 200 ĂĽr. Ladeloftet, HĂ¸loftet og Pejsestuen - gode opholdsrum til socialt samvĂŚr. Projektor i alle mĂ¸delokaler. Der er fri WIFI pĂĽ hele kroen. Charmerende restaurations& selskabslokaler. ed rkering m Gratis pa rvĂĽgning ve -o o e vid Ring og lad vores venlige personale tage hĂĽnd om dit nĂŚste mĂ¸de eller kursus.

HolmeĂĽvej 2, 6682 Hovborg Tlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

SANDBJERG GODS, SĂ&#x2DC;NDERBORG Sandbjerg Gods er smukt beliggende pĂĽ Sundeved med park direkte ned til Alssund. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og It-udstyr og med plads til op til 140 personer. KONFERENCEDĂ&#x2DC;GN Frokost m. 1 Ă¸l/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage, 2-retters aftenbuffet m. 1 Ă¸l/vand og kaffe/the, overnatning i enkeltvĂŚrelse, morgenbuffet. Pris pr. person 1350,DAGMĂ&#x2DC;DE Kaffe/the m. hjemmebagt brĂ¸d/pĂĽlĂŚg/ost, frugt og isvand, frokostbuffet m. 1 Ă¸l/vand og frugt, eftermiddagskaffe/the m. hjemmebagt kage. Pris pr. person fra 408,-

Hotel Arnbjerg ligger smukt og ugenert ved Arnbjerg parken i hjertet af Varde. En ideel ramme for et uforstyrret arrangement uanset om I er mange eller fĂĽ. Vi rĂĽder over 30 vĂŚrelser samt lokaler op til 500 personer og grupperum.

s $AGSMÂ&#x2019;DE s $Â&#x2019;GNKURSUS s &ORMIDDAGSMÂ&#x2019;DE s %FTERMIDDAGSMÂ&#x2019;DE s !FTENMÂ&#x2019;DE s +ONFERENCER s 4EAMBUILDING

Reservation pĂĽ tlf. 87 15 33 70 eller e-mail:sandbjerg@sandbjerg.dk

"ESÂ&#x2019;G VORES HJEMMESIDE WWW ARNBJERG DK ELLER RING OG FORHÂ&#x2019;R NÂ?RMERE Hotel Arnbjerg Âˇ Arnbjerg AllĂŠ 2 Âˇ 6800 Varde Âˇ Telefon 75 21 11 00 Âˇ www.arnbjerg.dk

Helle Hallen er et rigtig godt sted for afholdelse af jeres mĂ¸de, konference eller kursus Det ligger i landlige og rolige omgivelser, men tilbyder en rĂŚkke moderne faciliteter til jeres arrangement. Vi er centralt placeret i det gamle Ribe Amt og dermed i den sydvestlige del af Jylland. Vi har lĂ¸sninger til alt fra 5 til 1500 deltagere. Se mere pĂĽ vores hjemmeside www.helle-hallerne.dk for nĂŚrmere info om mĂ¸delokalerne og deres placering i centret. Kontakt os for et uforpligtende tilbud, sĂĽ sammensĂŚtter vi en lĂ¸sning med forplejning og lokaler som netop passer til dig.

MĂ¸der kurser og konferencer Vrenderupvej 40C, - 6818 Ă&#x2026;rre - Tlf 75 19 51 11 - post@hellehallen.dk

KURSER & KONFERENCE

BUSINESS BUSINESS-SYD

Den gode handel Vejle blev i 2014 valgt som Danmarks bedste handelsby. Vejen til sejren er belagt med samarbejde

illykke, råbte skuespilleren, så alle i butikken eller på caféen kunne høre det, samtidig med at der blev overrakt en "guld"-pokal til butikschefen og personalet. Tre skuespillere gik rundt i Vejle og delte pokalerne ud til alle butikker og spisesteder. Ikke mindst fordi personalet da også skulle have et synligt bevis på, at Vejle var kåret som Danmarks bedste handelsby 2014. City brand manager i Vejle Kommune, Dorthe Bjerre, er da heller ikke i tvivl om, hvad der kendetegner Vejle som handelsby: – Vejle er god til one stop-shopping. Du kan parkere et sted, og så kan du vælge mellem storcenter

(Bryggen, red.), kædebutikker og specialbutikker inden for gåafstand. I dag nyder vi gavn af den strategi, der blev lagt i 90'erne, om at centrene skulle ligge i bymidten for at bevare en samlet bymidte. Og så adskiller Vejle sig ved at have markant mange specialbutikker.

Fordomme brudt ned Men for at opnå en kåring som Danmarks bedste handelsby i en tid, hvor handlen på nettet er i voldsom vækst, ligger der meget arbejde. Dorthe Bjerre erkender blankt, at midlet er banalt. Det handler om samarbejde. – Det handler om flere års samarbejde på tværs af Vejle Kommune, City Vejle med citychefen, forret-

Danmarks bedste handelsby ICP, Institut for Center-Planlægning A/S, står bag konkurrencen sammen med brancheforeningen Detail-forum og Nordic Council of Shopping Centers. Byerne skal selv melde sig til. 24 byer deltog i 2014. Kåringen sker dels ved, at 100 kunder bliver udspurgt ved stop-interviews på gaden, dels ved at en jury besøger de byer, der er med i opløbet. Vejle blev valgt på grund af det tætte samarbejde mellem parterne, glade kunder og aktiviteterne.

Fælles konference I Erhvervenes Hus sidder City Vejle, Citybranding og Business Vejle. De tre parter har de seneste tre år afviklet en fælles erhvervskonference i Musikteatret. Konferencerne markedsføres stort set ikke, men har alligevel kunnet samle helt op til 976 deltagere.

ningerne, Vejle Kommune, teknisk forvaltning, som er velvillige over for nogle af vores tåbelige forsøg, og eksterne aktører som Dansk Cykel Union og Dansk Boldspil Union. Det har taget tid, men gennem flere års samarbejde har vi brudt barriererne og fordommene om hinanden og er meget opmærksomme på, at vi skal levere ind på tværs af det offentlige og private for at nå de fælles mål. I bund og grund burde det jo være let, siger Dorthe Bjerre.

Forklaring og dokumentation Men det er det ikke nødvendigvis. For alene butikkerne består af 40-50 individualister i enhver større provinsby, og når de står op hver mor-

Ny Mundering – en kombibutik Vejle er kendt for sine mange specialbutikker. I 2011 startede ægteparret Frank og Meinhardt en butik med med tøj, sko og brugskunst. I dag er der også webshop og kundeklub.

ange rystede på hovedet, da ægteparret Johanne Frank og John Meinhardt ville åbne en butik i Vestergade i den nordlige del af Vejles bymidte. Det var jo ikke lige her, at der var mest trafik. Men Johanne Frank og John Meinhardt rykkede ind i Vestergade 12 og åbnede butikken Ny Mundering i 2011. Set i bakspejlet var det et vanvittigt tidspunkt, for krisen kradsede stadig, og det blev et sejt træk de første par år.' De har dog haft sorte tal på bundlinjen hele tiden, og i dag er de blevet bekræftet i, at Vestergade var det rigtige valg, for gaden og naboen Vejle Midtpunkt er ved at udvikle sig til lidt af et latinerkvarter med specialbutikker og caféer. – Og vi bliver bekræftet i, at sammensætningen af butikker i Vejle er god, når vi har kunder fra Aarhus, der

kommer ind i butikken og siger: "Nu er vi i Vejle igen!". De kører gerne til Vejle for at handle, fordi der er et godt miks af butikker, siger John Meinhardt. Han og Johanne Frank bor faktisk i Fredericia, og det har de gjort i alle de år, de har drevet butik i Vejle. De har nemlig drevet flere forskellige butikker. De drev Imerco i Søndergade i ti år, indtil den i 2006 blev købt af en kapitalfond. Johanne Frank var efterfølgende blandt andet butikschef i H&M i Kolding Storcenter, men hun er nu tilbage i Vejle, for i ægteparrets øjne er det bare en god handelsby. – Hvis vi skulle vælge mellem Fredericia, Kolding og Vejle, så ville det blive et 100 procents valg for Vejle. Den står superstærkt kundemæssigt. Den har alle forbrugertyper, og der er mange købestærke kunder i Vejle. Og så har kommunen ansat en city brand

Ægteparret Frank og Meinhardt Johanne Frank og John Meinhardt har altid arbejdet i butiksverdenen. Fra 1996 til 2006 drev de Imerco i Søndergade i Vejle, indtil den blev solgt til en kapitalkæde. John Meinhardt forsatte i en periode med opgaver for de nye Imerco-ejere. Han har også været regionschef i Babysam og kædechef T.Hansen, mens Johanne Frank blandt andet har været butikschef i Imerco Fredericia og H&M i Kolding Storcenter. 2011 etablerede de Ny Mundering i Vestergade i Vejle.

manager. Det har de ikke andre steder, siger John Meinhardt.

Det hele er til salg Johanne Frank og John Meinhardt ville med Ny Mundering skabe en rendyrket specialbutik med et personligt præg og nær kontakt til kunderne. De ville sætte deres eget præg lige fra prismærkerne til service. De ville ligge på et højt niveau med kvalitetsmærker og naturprodukter, og mellem de mange reoler og tøjstativer skulle der være brugskunst og lidt gamle møbler. – Der er faktisk ikke noget, der ikke er til salg i butikken, smiler Johanne Frank. Hun står for indkøb, og det er butikkens motto, at der er nye varer hver uge – ja, faktisk er det hver dag. De vil helst have mærker, som ikke kan købes i andre butikker i Vejle, fortrinsvis danske mærker og ofte nye designernavne. I starten krævede det noget af en indsats hele tiden at købe ind og holde øje med leverandørernes udbud. – Men nu kommer mange leverandører til mig for at høre, om vi vil sælge deres nye kollektioner, fortæller Johanne Frank.

Kombineret med webbutik Det går så godt med Ny Mundering, at mange ville starte butik nummer

to. Det har Johanne Frank og John Meinhardt også gjort, men den ligger på nettet. – Mange spurgte os, om vi ikke skulle starte en webshop, men i starten syntes vi, det var nok med den fysiske butik. Efterhånden begyndte vi at researche på det, og maj sidste år åbnede vi webshoppen, fortæller John. Og det går stærkt. Webshoppen leverer allerede 30 procent af omsætningen, og 90 procent af omsætningen kommer fra kunder andre steder i landet og udlandet. De havner hos Ny Mundering, fordi de søger specifikt efter de mærker, som hænger i butikken i Vestergade i Vejle. Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

Johanne Frank og John Meinhardt midt i deres butik med tøj af nye designernavne, sko, smykker, brugskunst og lidt møbler. Bordet yderst til venstre er for eksempel også til salg. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

BUSINESS-SYD

krĂŚver samarbejde mellem alle parter i en by. Banalt, men ikke nĂ¸dvendigvis let. gen, har de fokus pĂĽ bundlinjen. Alle parter har deres forskellige kendetegn og formĂĽl. Derfor skal der ogsĂĽ fortĂŚlles og forklares meget. â&#x20AC;&#x201C; Hvis ikke vi formĂĽr at pille strategien og de store ord ned, sĂĽ hver enkelt forretning kan se, hvorfor det er vigtigt med samarbejde og fĂŚlles mĂĽl â&#x20AC;&#x201C; ja, sĂĽ nĂĽr vi jo ingen vegne. NĂĽr jeg holder foredrag, gĂ¸r jeg altid meget ud af at sige, at det er sĂĽ vigtigt at fortĂŚlle, hvorfor vi gĂ¸r det her. Og derfor er det ogsĂĽ vigtigt, at vi hele tiden dokumenterer, at vores tiltag skaber vĂŚrdi for midtbyen med dens butikker, cafĂŠer og restauranter, siger Dorthe Bjerre og fortsĂŚtter: â&#x20AC;&#x201C; Vi lĂŚgger fire parametre ind over vores aktiviteter. Det skal have en

wauw-effekt, det skal opbygge partnerskaber, det skal skabe added value, og det skal vĂŚre til at kommunikere. Og vi skal hele tiden sĂ¸rge for at inddrage og involvere. Det kender vi jo fra os selv. Det bliver meget sjovere, nĂĽr man selv bliver inddraget.

Andre behov i bymidten Vejle Kommunes city brand manager mener ikke, at det er en ulige kamp mod nethandlen. â&#x20AC;&#x201C; Den er kommet for at blive. Derfor gĂŚlder det om at finde nye mĂĽder til at fastholde kunderne. For ĂĽr tilbage var det vigtigt, at butikkerne havde store vinduer. Det er ikke lĂŚngere afgĂ¸rende. I dag gĂŚlder det om at give kunderne ekstra tilbud, som

for eksempel gratis wifi i bymidten, at handlen understĂ¸ttes af de nyeste teknologiske muligheder som betaling via swipp og hurtig distribution, og at der er en fĂŚlles markedsfĂ¸ring pĂĽ tvĂŚrs af alle butikker, siger hun. â&#x20AC;&#x201C; Og sĂĽ tror jeg stadig pĂĽ, at folk vil have glĂŚde ved at fĂŚrdes i et smukt bymiljĂ¸ med et godt cafĂŠliv og med en god service.

Af Anette Jorsal, tema@jv.dk

City brand manageren er en sjĂŚldenhed D

er findes ikke mange af Dorthe Bjerres slags. Hun er city brand manager ansat af Vejle Kommune. Ikke cityforeningen. Her er der en citychef. SĂĽ vidt vides er der ikke andre kommuner, der har ansat en medarbejder til citybranding og netvĂŚrksarbejde. For at finde en tilsvarende stilling skal vi til udlandet. Men Vejle Kommune besluttede i 2007 at slĂĽ en stilling op som er blevet til city brand manager for at fĂĽ et samlet fokus pĂĽ branding af kommunens bymiljĂ¸er. Ikke kun Vejle, men ogsĂĽ Jelling, Egtved, Give og BĂ¸rkop. â&#x20AC;&#x201C; Man spurgte simpelthen sig selv her i Vejle, hvad man ville fĂĽ ud af strukturelt at behandle detailhandlen pĂĽ samme mĂĽde som det Ă¸vrige erhvervsliv. Der omsĂŚttes immervĂŚk for 5,5 milliarder i detailhandlen i Vejle Kommune, siger Dorthe Bjerre, der er uddannet pĂĽ RUC som cand.scient.adm. inden for markedsfĂ¸ring. City brand manageren arbejder blandt andet meget med analyser og med at tiltrĂŚkke kĂŚder til byerne. Dertil er der udarbejdet to bĂ¸ger, som fortĂŚller, hvad butikker kan forvente af Vejle, for eksempel kundeunderlag, kĂ¸bedygtighed, kundebevĂŚgelser og aktiviteter.

DS/EN ISO 14001 Certificeret

RE-Elteknik ApS Smedebakken 42 Starup, 7200 Grindsted

Genvindingsvirksomhed

der modtager og afhenter alle former for stĂĽlskrot og metaller MiljĂ¸Salg behandling af brugsaf biler efter jern de nyeste lovkrav Det sĂ¸nderjyske genvindingsfirma siden 1919

Tlf. 75 33 75 45 www.re-elteknik.dk $ !

Geestruplund 3 6534 Agerskov 74 83 17 44

www.ulp-genvinding.dk

Dorthe Bjerre har en sjĂŚlden set funktion i Danmark â&#x20AC;&#x201C; city brand manager. Hun er ansat af kommunen til at brande byerne i kommunen. Her er hun midt i Vejles gĂĽgade, som blandt andet er kendetegnet ved mange specialforretninger. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

MERE END 20 Ă&#x2026;RS ERFARING INDEN FOR ENTREPRENĂ&#x2DC;RARBEJDE, BYGGERI OG ANLĂ&#x2020;G

Â&#x153; BGJ< Â&#x153; CDG9C Â&#x153; :=LGF Â&#x153; :=DÂ¤?FAF? Â&#x153; F=<:JQ<FAF? Â&#x153; KLÂĽ:=9J:=B<= Â&#x153; M<D=BFAF? 9> E9KCAF=J VEJRUPVEJ 7, VEJRUP Âˇ 6740 BRAMMING Âˇ TLF. 20 61 26 89 IVAN@IVANAJENSEN.DK Âˇ WWW.IVANAJENSEN.DK Âˇ CVR. 33886179

BUSINESS BUSINESS-SYD Fabrikant Poul Jessen er gået fra at være underleverandør til selv at stå for hele produktionskæden. – Hvorfor se på, at virksomheder som Siemens kan gange vores pris op med ti, når vi lige så godt selv kan tjene pengene, lyder ræsonnementet. Foto: Søren Gylling

Direktør: Klynger er uvurderlige netværk Fabrikant Poul Jessen erkender blankt, at han ikke ville være nået ret langt uden et udstrakt bruge af klyngesamarbejde. To unikke sensorer lanceres i 2016 og 2017. De er resultatet af et stort samarbejde.

aj Gruppen i Sønderborg vil i løbet af to år stå klar med to sensorer, der globalt vil forhindre mennesker i at få olie eller vand i kroppen under en operation. – Vi kunne ikke have gjort det selv. Uden en klynge bestående af teknologiske institutter og en række underleverandører, som vi arbejder tæt sammen med i en klynge, ville det ikke være muligt, siger fabrikant Poul Jessen. Der er tale om to højteknologiske produkter, som typisk vil blive betjent af anæstesi-læger og -sygeplejersker. Under mere komplicerede operationer er patienterne tilsluttet et apparatur, der overtager vitale dele af kroppens funktioner. Paj Gruppens sensorer alarmerer personalet, hvis der gennem trykluftsystemet overføres olie eller frit vand til patienten.

klyngen har han målereksperterne fra Dansk Fundamental Metrologi under DTU, Mads Clausen Instituttet og Institut for Grænseregionsforskning, begge under Syddansk Universitet, og Universität Flensburg. 12 lokale virksomheder er samarbejdspartnere og underleverandører. – Vi er gået fra i 2011 udelukkende at være underleverandører til nu at beskæftige os med tre segmenter, der alle handler om sikkerhed. Det betyder, at vi nu står for hele kæden: Idé, forskning, udvikling, produktmodning og salg. – Her er det en uvurderlig viden at kunne trække på partnerne i den tidligere mekatronic-klynge, der er født af områdets største virksomhed, Danfoss. Du kan sige, at vi kører på ånden fra mekatronic-klyngen, siger Poul Jessen.

Udpeg et sandskorn

For Sønderborg-området var det lige så relevant at få en mekanik-, elektronik- og software-klynge (heraf navnet mekatronic), som det var det for Tønder-området at få en aluminiumsklynge med det daværende Norsk Hydro i centrum. I dag er er der en

– Vi kan måle helt ned til parts pr. billions. Det svarer til, at du fylder en godsvogn med sand og er i stand til at identificere et enkelt sandkorn, siger Poul Jessen. Som videnskabelige partnere i

Regionalt fokus

tendens til, at mange klynger bliver landsdækkende. Poul Jessen har som tidligere adm. direktør og medejer af forgængervirksomheden Lodam A/S altid arbejdet i klyngesammenhæng – også inden "clusters" blev et mere udbredt begreb i Danmark. – Klyngesamarbejdet har givet mig et uvurderligt netværk, som vi trækker på næsten hver dag. Vi benytter hinandens kompetencer og formår på den måde at løfte hinanden op på et niveau, som vi ikke kunne komme op på hver for sig, siger fabrikanten.

Låner viden Ikke mindst de små og mellemstore virksomheder kan supplere hinanden, pointerer Poul Jessen. – Har vi brug for specialviden, kan vi "låne" en eller flere medarbejdere hos en af de andre i klyngen. Det kan også være en fordel i tider, hvor der ikke er ordrer til at beskæftige alle på fuld kraft, nævner direktøren som andre fordele. Poul Jessen forventer, at de to sensorer vil udvikle sig til at blive et globalt produkt. – De store firmaer søger vi samar-

bejde med for at kunne få referencer og markedsaccept. Vi kan allerede nu se, at markedet efterspørger produkterne. Vi har og forventer at få alle de godkendelser i hus, som en lille virksomhed som vores har brug for som kvalitetsstempler. Patenterne vil gælde Europa. Senere søges i USA og Asien, oplyser direktøren, der ikke skjuler, at vejen har været stenet og hullet. – Vi havde nær knækket halsen på opfindelserne. Efter at have arbejdet på dem i fire år måtte vi lukke det hele ned i 2010. Platformen duede ikke. Så åbnede vi ellers projektet igen med nye indgange. Vi søgte EU på ny og fik otte millioner kroner. Siden har fire mand været i gang i to år. Jeg vil påstå, at hele klyngen har lært af fejlene, siger Poul Jessen og fortsætter: – Linak har sin aktuator, Danfoss har sine syv divisioner. Vi har vores sensorer, og potentialet til at blive store. Blandt andet takket være netværket og klyngesamarbejdet, fastslår Poul Jessen. Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Nu favner nettet også gardiner Nye medier hjælper især danske unge til at spare penge. Den gratis tv-platform YouTube på nettet vrimler med gør det selv-videoer. Derfor er netindkøbte gardiner en voksende forretning for Vivi Horup fra Aabenraa.

anskerne er prisbevidste og blandt de mest nethandlende i Europa. Trenden har foldet sig mere og mere ud de senere år, så da Vivi Horup for fire år siden stod overfor et tilbud om at blive franchisetager og sælge gardiner og andet interiør til boligen via nettet, sagde hun straks ja. – Jeg havde kvittet mit job som indkøber og var begyndt at importere kinesisk granit. Det var der et vist salg i, men jeg så flere muligheder i det her, siger Vivi Horup, der fire år senere er på en klar ekspansionskurs for sit og ægtefællen, Per Horups, Horup Decour A/S. Firmaet er en del af Horup Gruppen, hvis hovedområde er køb, salg og drift af udlejningsejendomme. Det, der for alvor fik Vivi Horup til at spidse ører, var, at hun kunne overtage et næsten færdigt koncept for nethandel, der med få justeringer kunne tilpasses det danske marked. Ifølge hende koster gardinerne fra polske Dekoria en femtedel af det, de danske konkurrenter tager. I dag har hun en fuldtidsansat og tre på deltid og regner med, at organisk vækst vil betyde flere ansatte hvert år de kommende år. Dekoria har 150 ansatte på systuen i Polen, som firmaet selv kalder Europas største. Der er franchisetagere i 14 lande. – Virksomheden vil kun være i EU, men da jeg har et indgående kendskab til Norge, så fik jeg dem overtalt til også at begive sig ind på det marked. På grund af de store afstande har nordmændene en lang tradition for postordre. Min fornemmelse har vist sig at holde stik, siger direktøren.

I nærkontakt med produktet Umiddelbart vil mange sikkert mene, at gardiner skal købes der, hvor man kan få personlig rådgivning og kan røre ved gardinerne og se dem i udstillet. – Det kan du faktisk også hos os. Vi sender stofprøver ud og giver gerne telefonisk rådgivning. Men ellers er alt nøje beskrevet på vores hjemmeside. Både hvordan du tager mål og hænger gardinerne op. Det er klart, at drivkraften er, at der er mange penge at spare. Men jeg oplever også, at især de unge er vant til at søge efter gør det selv-videoer på YouTube. Her finder de instruktion i, hvordan de skal bære sig af med at måle og hænge op, siger Vivi Horup. Horup Dekor havde sidste år 1600 ordrer. Mange af dem er på fem- og sekscifrede beløb og har hotelkæder,

Horup Decour A/S Adresse: Aabenraa. Marked: Danmark og Norge Produktion: Dekoria, Polen. Systue med 150 ansatte. Levering til private og virksomheder. Gardiner efter mål i alle afskygninger med tilhørende puder, sengetæpper m.m. Forretningside: Konkurrencedygtig pris gennem produktion i Polen. Folk måler og hænger selv op efter at have truffet et valg via hjemmeside og tilsendte stofprøver.

’

Drivkraften er, at der er mange penge at spare. Vivi Horup, gardinsælger

kursuscentre og uddannelsesinstitutioner som afsendere. Firmaets marketingsbudget er udelukkende afsat til reklame på nettet. – Så sent som i dag har jeg fået en henvendelse fra et storcenter, der skal bruge for 50.000 kroner meget specielle gardiner. I sådan et tilfælde bruger jeg en del tid på at tegne og forklare for kollegerne på fabrikken i Polen. I denne uge har jeg eksempelvis også fået en henvendelse fra et messecenter, der skal bruge en halv kilometer stof til 350 valgbokse – vi har jo valgår i år, siger Vivi Horup.

Kundernes karakterer Horup Dekor A/S har fravalgt et medlemskab i en brancheorganisation til fordel for Trustpilot, der er et itfirma, som offentliggør kunders ucensurerede bedømmelser af nethandlende firmaer. – Det har jeg gjort ud fra den enkle tanke, at jeg selv bruger trustpilot, når jeg skal købe noget på nettet, mens jeg ikke lægger vægt på, om et netfirma er med i en brancheorganisation, siger Vivi Horup. 447 har tilkendegivet deres tilfredshed eller utilfredshed med Dekoria.dk's leverancer. Virksomheden får karakteren ni på en ti-skala svarende til "fremragende". Vivi Horup er flere gange årligt i Polen og kan ved selvsyn konstatere produktion og arbejdsforhold. – Det er som en dansk produktion. Der arbejdes i treholdsskift, så der er ikke overarbejde. Lønnen er langt lavere. Det er derfor alle andre også flytter deres produktion til Østeuropa. Men som EU-land er Polen underlagt EU's regler for arbejdsmiljøet, siger forretningskvinden. Hun betegner udviklingen med nethandel og et stigende antal tomme fysiske butikker som ærgerlig.: – Men sådan er udviklingen bare. Der er ikke noget at stille op. Havde jeg valgt en dansk systue, så ville jeg med de danske priser være tvunget til at lukke igen efter kort tid. Fordelen ved at få produceret billigt i udlandet er, at vi så kan koncentrere os om udvikle nye produkter. Endelig skal det ikke glemmes, at jeg også har en lang række underleverandører her i Danmark. Det er for eksempel it-support, pakketransport og marketing. I 2015 har hun travlt med at udvikle et nyt tilbud. – Det bliver lamelgardiner efter mål. Med rullegardiner og foldegardiner med matchende sengetæpper og puder har vi noget, som vi mig bekendt er ene om i Danmark, fastslår Vivi Horup. Af Niels Ole Krogh, tema@jv.dk

Vivi Horup var i en årrække indkøber for Fakta og Netto, blev selvstændig med import af kinesisk granit og kastede sig så over nethandel med polske gardiner. Det sker i samarbejde med ægtefællen, Per Horup, der ejer Horup Gruppen med Foto: Søren Gylling hovedkontor i Aabenraa.

Cesco er leverandør af kvalitetsmaterialer til t Sejlmagere t Sadelmagere t Møbelpolstrere t Møbelindustri t Solafskærmning t Bådkalecher t Presenninger t Skilteindustri t Øvrige industri

CESCO A/S · Ørnevej 4 · 6705 Esbjerg Ø Tlf. 5944 5005 · Fax. 5944 4914 E-mail: info@cesco.dk · Online shop: www.cesco.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD

Skattefrihed ved frivilligt salg under trussel om ekspropriation De senere års retspraksis har vist, at der stilles strenge krav til beviset for en aktuel og konkret ekspropriationstrussel.

år en fast ejendom eksproprieres, er erstatningen herfor skattefri. Hvis en ejer frivilligt indgår en aftale om salg af sin faste ejendom, og ejendommen ellers alligevel ville være blevet eksproprieret, er den opnåede fortjeneste også skattefri. Dette gælder både for salg til offentlige myndigheder og til private købere, hvis blot den påtænkte anvendelse af ejendommen er til et formål, der kan begrunde en beslutning om ekspropriation. Derved spares den ekspropriative myndighed (kommunen, regionen, staten o.l.) for den ressourcekrævende proces med at gennemføre en ekspropriation. Mange ejendomshandler er derfor gennem årene blevet gennemført ved, at sælger og køber før endelig indgåelse af aftale har kontaktet den pågældende kommune og har fået denne til at udarbejde en skrivelse om, at ejendommen ellers påtænkes at blive eksproprieret, hvorved sælgers opnåede fortjeneste ved salget har været skattefri. Denne glidebane har medført, at Skat har strammet op i forhold til betingelserne for skattefritagelse ved frivilligt salg, hvilket har skabt usikkerhed om betingelserne.

Betingelser for skattefritagelse Der er to betingelser, som skal være opfyldt, for at fortjeneste ved et frivilligt salg er skattefrit: ekspropriationshjemmel og ekspropriationsrealitet. Det betyder, at der på tidspunktet for aftalens indgåelse om salg af den faste ejendom dels skal være hjemmel til ekspropriation i lovgivningen til det påtænkte formål, dels at det må kunne påregnes, at der vil ske ekspropriation, hvis ikke der indgås en frivillig aftale. I praksis er betingelsen om ekspropriationshjemmel først opfyldt, når en lokalplan for det omhandlede område er vedtaget og offentliggjort senest på tidspunktet for indgåelsen af aftalen om salg; det vil sige, at den offentlige myndighed rent faktisk kan gå i gang med de indledende skridt til at gennemføre ekspropriationen. Ekspropriationsrealitet betyder, at ekspropriationen skal være en reel og påregnelig risiko; altså at der hos den ekspropriative myndighed er vilje til at ekspropriere, og at en ekspropriation vil blive gennemført, hvis ikke en frivillig aftale indgås. Bedømmelsen foretages på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag. Ekspropriationsvilje kan i henhold til Skats ligningsvejledning dokumenteres eksempelvis "med en henvisning til en beslutning i kommunalbestyrelsen om, at ejendommen ønskes erhvervet om nødvendigt ved ekspropriation". Det er altså afgørende, hvorvidt der reelt er en trussel om ekspropriation eller ej.

Aktuel og konkret ekspropriationstrussel De senere års retspraksis har vist, at der stilles strenge

krav til beviset for en aktuel og konkret ekspropriationstrussel. En højesteretsdom fra januar 2014 illustrerer dette. En kommune tilbød i 2003 at købe en landmands landbrugsejendom, fordi området i en kommuneplan var udpeget til boligbebyggelse. Byrådet havde i januar 2003 tiltrådt en indstilling om, at arealer, som omfattede en del af den pågældende landmands ejendom, skulle erhverves og at dette, i det omfang det ikke kunne opnås ved frivillig aftale, skulle søges gjort ved ekspropriation. Landmanden solgte i 2006 efter langvarige forhandlinger med kommunen til en privat køber. Landmanden gjorde gældende, at kommunen ville have gennemført ekspropriation af ejendommen, hvis han ikke havde solgt frivilligt, hvorfor hans opnåede fortjeneste var skattefri. Landsretten og Højesteret nåede frem til det modsatte; nemlig at der ikke forelå en aktuel og konkret ekspropriationstrussel, og at landmandens fortjeneste derfor var skattepligtig. Der blev lagt vægt på kommunens generelle ekspropriationspraksis gennem de seneste 30 år, hvor der ikke var gennemført ekspropriation til boligformål, og at byrådsbeslutningen ikke kunne ses som en konkretiseret vilje og bemyndigelse til at ekspropriere ejendommen, da dette havde krævet fornyet indstilling til og vedtagelse af byrådet. Der var desuden i perioden mellem byrådsbeslutningen og salget af ejendommen muliggjort opførelse af så mange boliger, at der ikke var behov for yderligere. Som ejer af fast ejendom udsat for trussel om ekspropriation er der således mange faktorer at forholde sig til og have fokus på, og det er i sidste ende en noget skønspræget vurdering, der afgør, om et frivilligt salg sker under trussel om ekspropriation og derved med skattefri fortjeneste, eller der blot er tale om et ordinært frivilligt skattepligtigt salg.

Business og jura Business-Syd bringer i hver udgave en klumme om aktuelle juridiske spørgsmål i forbindelse med at drive virksomhed. Klummen er skrevet af advokat Bo Ascanius, partner i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, Esbjerg. Foto: Steen Brogaard

TOM JONES LIVE

6. JUNI MØLLEPARKEN SØNDERBORG BILLETNET.DK - TLF. 70156565 NEMBILLET.DK KULTURISYD.DK FACEBOOK.DK/KULTURISYD TOMJONES.COM

Eneste koncert i DK i 2015

OUT NOW

BUSINESS - GOLF 20

Den smukke bane i Nordborg på Als får både en kvalfikationsturnering til DM i seniorgolf og skal også huse en af de seks semifinaler.

Seniorerne skal finde de danske mestre

Foto: Lene Esthave

Foto: Colourbox

I et par måneder går det løs med de indledende turneringer i DM i seniorgolf 2015. Vinderne kåres på Bornholm i begyndelsen af september.

Sydjyske baner

Finale på Bornholm

Kvalfikationsturneringerne i den syd- og sønderjyske landsdel afvikles på Fanø den 14. maj, i Nordborg den 7. juni samt i Vejen den 19. juni. Der er yderligere info omkring spillesteder, matchform og -regler på hjemmesiden: dmiseniorgolf.dk

gen i år skal de danske mestre i seniorgolf kåres, og årets turnering sprænger alle rammer. I fjor blev turneringen sat i søen for første gang under navnet; Ældre Sagen DM. Ikke færre end 18 indledende kvalifikationsturneringer skal afvikles i år. De er planlagt til at blive spillet i april, maj og juni. Tre af disse 18 baner er beliggende i JydskeVestkystens udgivelsesområde. Det er Fanø, Nordborg samt Vejen. Turneringen afvikles som en parturnering. Vinderne fra de 18 kvalifikationsrunder fortsætter til seks semifinaler, som afvikles i begyndelsen af august. Det er allerede lagt fast, at semifina-

lerne afvikles på seks øer. Det skyldes ikke mindst, at turneringens hovedsponsor er Færgen. Semifinalerne afvikles på Fanø, Nordborg på Als, Langeland, Lolland, Bornholm og Samsø. Fra semifinalerne går 44 par – 88 spillere – videre til den afgørende finale, som igen i år afvikles på Nordbornholm på den smukke, gamle bane i Rø. Finalen spilles den 5. september. – Vi håber, at rigtig mange har lyst til igen i år at deltage i denne sjove turnering, hvor det naturligvis handler om god golf, men hvor det også gælder hyggeligt samvær. Med de mange indledende kvalifikationsrunder er der lagt op til, at flest mulige har en chance for at spille med i deres nærområde, fortæller Bernt

Hansen, der er med-arrangør af turneringen. Han stod også som manden bag ved den første turnering i fjor. I år samarbejder Bernt Hansen med den tidligere professionelle golfspiller Søren Juul, der også er uddannet træner. I dag driver Søren Juul rejsebureau All in One med fokus på golfrejser. Netop førstepræmien i år er en luksusrejse til Belek i Tyrkiet med all inclusive og tre runder golf. For at spille med i turneringen kræves der et handicap på højest 36, og deltagerne skal være fyldt 50 år i løbet af 2015. Af Jørgen Schultz, jos@jv.dk

- først til mølle ... får de helt perfekte rammer!

FIRMAEVENTEN 2015

ANNONCETILLÆG

ANNONCETILLĂ&#x2020;G

Fremtidens firmaevent - er det en julefrokost? Det kommer mĂĽske bag pĂĽ mange, at begrebet firmajulefrokost slet ikke er sĂĽ gammelt, som man almindeligvis tror. Faktisk udviklede julefrokost i virksomheden sig i lĂ¸bet af 50â&#x20AC;&#x2122;erne, hvor man de mest moderne steder holdt en arbejdsfrokost den 24. december. I 60â&#x20AC;&#x2122;erne gik man tidligt hjem den 24. december og havde fri allerede kl. 14. Derfor henlagde man i det ĂĽrti en fĂŚlles frokost til dagen fĂ¸r juleaften. Siden er julefrokosten blevet et fasttĂ¸mret begreb og et personalegode. SĂĽ hvor bevĂŚger julefrokosten, som vi kender den i dag, sig hen i en tid med stadig flere opbrud i traditionerne? Kultursociolog og trendrĂĽdgiver Emilia van Hauen har nogle bud pĂĽ fremtidens julefrokoster og deres indhold: - Der er ingen tvivl om, at julefrokoster har fulgt puritaniseringstrenden i samfundet, som nogen taler om, og som drejer sig om, at vi skal vĂŚre rene og sunde og kunne tĂŚnke lĂŚngere end ren nydelse. Julefrokoster nu og i fremtiden handler ikke lĂŚngere om bling bling, men i langt hĂ¸jere grad om indhold og formĂĽl

og er helt klart blevet mere seriĂ¸se. Der er generelt kommet mere seriĂ¸sitet i vores samfund og i den mĂĽde, vi bruger vores tid, penge og relationer pĂĽ. Og nĂĽr jeg siger relationer, mener jeg ogsĂĽ den mĂĽde, vi bruger vores relationer pĂĽ gennem netvĂŚrk osv. De lĂ¸sslupne julefrokoster er derfor trĂĽdt i baggrunden for at aflĂ¸ses af fĂŚllesskaber med overordnede formĂĽl, hvor vi pĂĽ en eller anden mĂĽde slĂĽr gĂŚkken lĂ¸s, men under nogle strammere rammer. Fremtidens firmaevent? - Ser man pĂĽ julefrokosten i historisk perspektiv, sĂĽ har den traditionelt vĂŚret en ventil for medarbejderne, som de har brug for. Den del vil foregĂĽr under meget mere kontrollerede former i fremtiden. I dag sker der en glidning i retningen mod det mere politisk korrekte og rene og sunde isĂŚr blandt de yngre. Men vi oplever allerede en modtrend til det politisk korrekte, hvor man f. eks. kan holde en firmajulefrokost for herrer med snaps

Emilia van Hauen Cand.Scient. Soc. - kultursociolog, HD, foredragsholder, forfatter, trendrĂĽdgiver og livsstilskommentator i flere danske medier, har egen virksomhed. Forfatterskab omfatter fem bĂ¸ger, hvoraf den sidste Âť Ladycool. Dit kĂ¸n er en styrke â&#x20AC;&#x201C; brug det!ÂŤ - udkom i marts 2014 pĂĽ Politikens Forlag og rĂ¸g direkte pĂĽ bestsellerlisten. www.emiliavanhauen.dk

Julefrokosten bevĂŚger sig i retningen af mindre lĂ¸ssluppenhed og mere politisk korrekthed, siger kultursociolog og trendrĂĽdgiver Emilia van Hauen. (Foto: Anitta Behrendt) og strippere, forklarer Emilia van Hauen. Men julefrokosten i firmaet vil 100 procent sikkert gĂĽ i retningen af mindre og mindre lĂ¸ssluppenhed og mere politisk korrekthed. Det hĂŚnger sammen med den Ă¸gede puritanisme og omfatter bĂĽde de sociale samvĂŚr, maden og underholdningen. - Julefrokosten som sĂĽdan forsvinder ikke, men i fremtiden vil vi mĂĽske ople-

ve mere bling bling og overdĂĽdig mad og internationale kunstnere, der flyves ind, siger hun. For mig at se vil flere medarbejdere i fremtiden leve under vilkĂĽr, der minder om mange selvstĂŚndiges i dag, hvor man skal bevise sit eget vĂŚrd. Julefrokosten bliver derfor ogsĂĽ et sted for selvpromovering, hvor man kan vise andres sider af sig selv og sit daglige arbejde.

Lav firmaets egen

JULEFROKOST i unikke omgivelser

VELKOMMEN TIL ECCO CONFERENCE CENTRE ECCO Conference Centre tilbyder unikke kursus og konference oplevelser samt afholdelse af private selskaber med mulighed for overnatning pĂĽ et af vores 50 top moderne dobbeltvĂŚrelser

t * TUZSLFS TBNNFOIPMEFU J WJSLTPNIFEFO PH NFEBSCFKEFSOF OZEFS TBNWÂ?SFU NFE IJOBOEFO 7J LMBSFS BMU EFU QSBLUJTLF

I restauranten laver vi hĂ¸j gastronomi med fokus pĂĽ lokale og Ă¸kologiske rĂĽvarer. Her er kvaliteten i hĂ¸jsĂŚde nĂĽr vi sammensĂŚtter den helt rigtige menu til dig og dine gĂŚster. Med Naturpark Vadehavet som nabo byder vi pĂĽ skĂ¸nne natur- og kulturoplevelser. I vores ECCO 6SRUWV &HQWUH Ă&#x20AC;QGHU GX GHVXGHQ PDVVHU DI PXOLJKHder for aktivitet med indendĂ¸rs golf, tennis, fodbold VDPW VWRUW PRGHUQH Ă&#x20AC;WQHVV FHQWHU Vi glĂŚder os til at se dig!

t 3*/( PH TBNNFO MBWFS WJ +&3&4 +6-&'30,045 t %FMUBHFSBOUBM NFMMFN PH QFSTPOFS

ECCO AllĂŠen 4 DK-6270 TĂ¸nder Tel.: +45 74 91 16 75 Email: ecc@ecco.com Web: ecc.ecco.com

Fakta om ECCO Conference Center: Kapacitet fra 2-298 gĂŚster. 50 vĂŚrelser til overnatning. Moderne AV-udstyr. Ă&#x2026;bent hele ĂĽret.

TĂ¸rningvej 6, 6500 Vojens - www.toerning-moelle.dk

EfBKONFERENCE.DK

EfB JULEFROKOST 2015 Hold årets fest på Blue Water Arena 27.-28. november, 4.- 5. og 11. december

Program

Den store Julebuffet

18.00 18.30 21.00 22.00 01.00 01.30

Det kolde

Dørene åbner Stor julefrokostbuffet, livemusik og hygge Kaffe og te Livemusik & DJ spiller op til dans Natmad Tak for i aften

Gratis shuttlebusser til Esbjerg centrum kl. 01.00 - 02.00

Pris pr. kuvert

kr. 699,Inkluderer julefrokostbuffet, natmad og drikkevarer (øl,vand og vin), livemusik, garderobe under opsyn samt en voucher til valgfri hjemmekamp i ALKA Superligaen.

Marinerede hvide julesild med æblekarrysalat, løgringe og kapersfrugt Kryddersildeﬁleter med hindbærsyltede rødløg, hakkede æg og ærteskud Kogte æg med friske Nordsø-rejer, hjemmelavet mayonnaise og citronbåde Varmrøget lakseﬁlet med basilikumaioli, rød mizuna og laksekaviar Lun leverpostej med stegte champignon og sprød bacon Sprøde tarteletter med hønsekød i aspargessauce, tomat og persille Klassisk kalvesylte med rødbeder dertil hjemmelavet sennep Brødbuffet med smør

Det varme Sprødstegt ribbensteg stegt med julens krydderier og havsalt Julerødkål kogt med andefedt og ribsgelé og sukkerbrunede kartoﬂer Julekalkunsteg med appelsin og spidskommen Rosastegt berberiandebryst med syltede æbler og svesker Hjemmelavede frikadeller og skysauce Smørstegt julemedister og klassisk sønderjysk hvidkål med ﬂøde og muskatnød Frisk grønkålssalat med hakkede valnødder, æbler og ingefær Balsamicomarineret rødkålssalat med persille, appelsin og peanuts

Desserter Osteplanke med spændende oste, julesyltede nødder, oliventapanade, akaciehonning, kiks, dadler og ﬁgner Hjemmelavet ris a la mande med polynesisk vanilje og lun kirsebærsauce

Natmad Aspargessuppe med kødboller og brød

Bestil eller få ﬂere informationer på www. efbjulefrokost.dk eller hos EfB Konference på telefon 76 12 66 00 eller booking@efbkonference.dk

ANNONCETILLÆG

Direktør Therje Thesbjerg i Væksthuset, der byder på et tropisk miljø året rundt.

Julefrokost - også på sushibar hos Torvehallerne Det firestjernede Best Western Torvehallerne A/S i Vejle er et moderne hotel- og konferencecenter med plads til op til 1000 konferencedeltagere samtidig. Torvehallerne har også en kultur- og showdel, hvor man afvikler op mod 40 koncerter og shows om året. Fra medio november og frem til sidste weekend før jul er Torvehallerne også rammen om et meget stort antal firmajulefrokoster med deltagere fra 4-2500 personer, når hele huset tages i brug. Der er 12 lokaler til rådighed for firmaer, der ønsker at sidde for sig selv. - Vi er et moderne oplevelseshus, og op mod 80 procent af vores aktivitet i huset er til corporate market og er konferencer. Vi er udstyret som kulturhus, og kulturdelen har vi for at have et levende hus med mange oplevelser for alle. Desuden er vi hjemsted for The Scotch Malt Whisky Society i Danmark, som vi har agenturet for, og vi har partnerbarer rundt i landet. Vi har verdens største

single cask strengh bar med 492 single cask whisky på hylderne, hvilket ikke findes noget andet sted i verden, siger indehaver og direktør Therje Thesbjerg, der også er uddannet kok med en stor forkærlighed for kombinationen whisky og mad. Baren har en stor »whiskyturisme« af bl.a. nordmænd, men selv skotter tager her til for at blive »forført« af fantastiske whiskyoplevelser i The Scotch Malt Whisky Society baren, som kan blive en del af en julefrokostoplevelse for en virksomheds ansatte. Live music - Vi har livemusik hver weekend i Væksthuset, som vi har haft det i 16 år nu. Her kan virksomhederne komme med deres medarbejdere og få et lækkert måltid og dansemusik fra 22-02, fortæller Therje Thesbjerg. Vi afholder også firmajulefrokoster fra midten af november og frem til sidste weekend før jul. Vi skræddersyr gerne alle typer af julefrokost, men typisk ønsker virksomhederne den traditionelle julefrokost, vi serverer som en kæmpestor julebuffet med 25- 30 forskellige retter, hvori også indgår juleretter med et tvist. Det vigtigste for os er den gode smag, og vi lægger f.eks. vægt på, at fyld til tarteletter laves med rigtig fløde. Vi renser selv alle vore sild og laver lagen og røger også selv laksen. Vi kan mærke, at omhyggeligheden og smagen er noget, kunderne værdsætMan kan også bruge sushibaren til teambuilding og selv fremstille den sushi, der skal spises.

The Scotch Malt Whisky Society baren er en oplevelse i sig selv. ter, så vore julefrokoster er også hurtigt udsolgte. Julefrokost på Sushibar Sidste nye skud på stammen hos Torvehallerne er en vaskeægte sushibar, hvor virksomheder kan holde japansk julefrokost med sushi, hvor i også indgår varme retter og sake, der er japansk risbrændevin, som på japansk faktisk hedder Nihonshu.

- Sushibaren har været en succes fra starten, og vi forventer, at flere firmaer også vil bruge muligheden for at mødes i sushibaren til teambuilding nogle timer før spisningen og selv lave sushi. Efterfølgende indtages sushien med pinde, siger Therje Thesbjerg. Det er let og anderledes julemad, der passer fint ind i tidens ønsker om kulinariske oplevelser i lettere udgaver.

Best Western Torvehallerne A/S, Fiskergade 2 - 8, 7100 Vejle Medlem af Best Western International. 74 dobbeltværelser i fem kat. Torvehallerne har 12 mødelokaler, det største rummer op til 500 personer. Tlf.: +45 7942 7900 . www.torvehallerne.dk

HVAD SKETE DER

LIGE DER? Glæd dig til årets sjoveste julefest i selskab med nogle af Danmarks bedste komikere. Oplev bl.a. Thomas Warberg, Brian Lykke eller Tobias Dybvad fyre op for festlighederne. Stor julebuffet og det forrygende party-orkester The Late Show er din garanti for en aften, I sent vil glemme!

VI JULEFESTER med hhv. Thomas Waberg/Tobias Dybvad og Brian Lykke som følger:

J U L E PA K K E R JULEBUFFET i teatersalen

Fredag d. 20. november Lørdag d. 21. november Fredag d. 27. november Lørdag d. 28. november Fredag d. 4. december Lørdag d. 5. december Musik alle aftener

Thomas Warberg Thomas Warberg Thomas Warberg Thomas Warberg Tobias Dybvad Brian Lykke The Late Show samt DJ

Julefesterne begynder kl. 18.30 og varer til kl. 01.30. Hotellets bar vil herefter være åben. Underholdning fra kl. ca. 21.00

O V E R N AT N I N G I forbindelse med julefesten tilbyder vi overnatning i delt dobbeltværelse inkl. morgenbuffet til en særpris på

kr. 440,- pr. person Tillæg for enkeltværelse kr. 245,Check ind fra kl. 14.00 - check ud senest kl. 11.00.

Flot julebuffet med stort udvalg af nye og klassiske retter, underholdning og dans som beskrevet. Alt foregår i Teatersalen.

fra kr. 550,- pr. person* * 2. og 3. weekend pris fra kr. 580,- pr. person

VIP – JULEBUFFET i separat lokale Hvis I er min. 50 personer, kan I få en aften med det lille ekstra touch. Nyd underholdningen fra balkonen i Teatersalen og få efterfølgende servering i vores loungeområde. Dans og musik foregår i Teatersalen.

Kr. 610,- pr. person

JULEGOURMETMENU i den hyggelige restaurant Til dette arrangement serveres en 3-retters gourmetmenu i vores eksklusive restaurant. Underholdning og dans foregår i Teatersalen.

Kr. 640,- pr. person

ER DU KLAR TIL AT BESTILLE ÅRETS JULEFEST? Find den dato og det arrangement, som opfylder netop dine ønsker og kontakt Dorthe Kramer på 7634 1441 eller dok@comwell.dk

Skovbrynet 1 · 6000 Kolding comwellkolding.dk Tel. 7634 1100

ANNONCETILLĂ&#x2020;G

Musik til firmaets julefrokost Til en firmajulefrokost hĂ¸rer musik. Det kan de fleste blive enige om. Det er straks svĂŚrere at blive enige om musikstilen, for nogen foretrĂŚkker Elvis, andre kun hĂ¸re det sidste nye af Marie Key. Men alle vil gerne danse. - Det er der, vi kommer ind i billedet med gode rĂĽd til virksomhederne om, hvordan de finder den helt rigtige musiklĂ¸sning til deres julefrokost, som alle bliver glade for, siger Mads Himmelstrup, indehaver af musik- og eventbureauet HimmelstrupEvent. Vi hjĂŚlper med at finde det helt rigtige band eller en god DJ. I virkeligheden er der kun to parametre til at afgĂ¸re om festen er god eller ej, nĂĽr fĂ¸rst man har spist den gode mad: Det ene er et godt og velbesĂ¸gt baromrĂĽde og det andet: Om der er gang i den pĂĽ dansegulvet. Syng med Det er ikke helt ligegyldigt, hvem der gĂĽr pĂĽ scenen, og succeskriteriet for en vellykket julefest er, om der er gang i den pĂĽ dansegulvet efter kl. 22. Vi arbejder derfor sĂŚrligt med udvalgte kopibands til julefrokoster, hvis firmaet ikke Ă¸nsker at bruge penge pĂĽ originalerne, forklarer Mads Himmelstrup, der selv er tidligere musiker. Kopibands er de, der kan alle

hittene fra flere ĂĽrtier og leverer dem sĂĽ godt, at folk synger med. Det er alt fra Beatles og Elvis frem til de numre, der hitter pĂĽ listerne i dag. - Firmaets julefrokost er den fest, hvor ledelsen siger tak til medarbejderne for ĂĽrets indsats, og derfor er det vigtigt, at alle fĂĽr en god oplevelse - uanset om man er lĂŚrlingen pĂĽ 18 ĂĽr eller receptionisten pĂĽ 58. Med et band der kan levere noget alle kan lide, accepteres det ogsĂĽ, at bandet ind imellem spiller noget, man ikke synes om. Meningen er jo, at man kommer glad pĂĽ arbejde efter festen og har fĂĽet ny energi. Det er derfor virksomhederne holder firmajulefrokost. Temafester HimmelstrupEvent arrangerer ogsĂĽ ĂĽrets julefrokost hjemme i virksomheden, der ogsĂĽ kan vĂŚlges som en temafest, hvor alt indrettes efter temaet. HimmelstrupEvent sĂ¸rger for alt og medbringer det hele til en sjov julefest. Den kan arrangeres i firmaets kantine, foyer eller produktionshal. Her mĂ¸der gĂŚsterne blot op og nyder aftenen med kolleger. PĂĽ siden www.himmelstrupevent.dk/julefrokost kan man finde flere oplysninger.

NĂĽr man kontakter HimmelstrupEvent, er det disse tre man fĂĽr i tale: Marc Pedersen, Karin LĂ¸nstrup Jensen og indehaver Mads Himmelstrup.

CafĂŠ Victoria tilbyder Julebuffet:

Stort jule-tag-selv-bord med alt hvad der skal vĂŚre â&#x20AC;&#x201C; plus meget mere!

Den utraditionelle julebuffet +ROG Âż UPDHWV MXOHIURNRVW Sn GHQ K\JJHOLJH &DIp 9LFWRULD L 7ÂĄQGHU HOOHU In PDGHQ XG DI KXVHW -XOHEXIIHWHQ VNDO IRUXGEHVWLOOHV RJ JÂ OGHU YHG PLQ SHUVRQHU

Selskabslokale med plads til 60 personer.

+DU 'H DQGUH ÂĄQVNHU NRQWDNW RV JHUQH IRU HW XIRUSOLJWHQGH WLOEXG

Nov. 20, 21, 27, 28 og dec. 4, 5, 11, 12 Husk bordbestilling pĂĽ tlf. 75 57 32 18 Koldingvej 51 s 6070 Christiansfeld s Tlf. 75 57 32 18 info@graensekroen.dk s www.graensekroen.dk

Â&#x2021; 5ÂĄJHW ÂĄUUHGPRXVVH PHG UHMHU Â&#x2021; 9DUPUÂĄJHW ODNV PHG UnPDULQHUHW IHQQLNHO Â&#x2021; %DJWH DVSDUJHV Â&#x2021; +HOVWHJW NDOYHFXORWWH PHG VDXFH Â&#x2021; 2UDQJHPDULQHUHW VYLQHNDP Â&#x2021; )\OGW VYLQHPÂĄUEUDG PHG VHUUDQRVNLQNH Â&#x2021; 6XNNHUEUXQHGH NDUWRĂ&#x20AC; HU PHG NDQHO RJ LQJHIÂ U Â&#x2021; 2YQEDJWH NDUWRĂ&#x20AC; HU PHG VÂĄG FKLOL Â&#x2021; %XOJXUVDODW PHG WRPDW SHVWR RJ PR]]DUHOOD Â&#x2021; 6SLGVNnOVVDODW PHG Â EOHU VHVDP RJ PDQGOHU Â&#x2021; )RUVNHOOLJW EUÂĄG RJ VPÂĄU Pris pr. person . . . . . 169,Tilvalg: Â&#x2021; VODJV VLOG PHG NDUU\VDODW Â&#x2021; 6DODWEXIIHW Â&#x2021; 5LV D OD PDQGH PHG NLUVHEÂ UVRYV Â&#x2021; VODJV RVW PHG YLQGUXHU RJ NLNV 3ULV SU SHUVRQ Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud

VICTORIA restaurant

cafĂŠ

kaffebar

Storegade 9 - 6270 TĂ¸nder - Tlf: 74 72 00 89 - www.victoriatoender.dk

Velkommen til Hotel Svanen - Billunds nyeste design- og boutiquehotel. Vi har kĂŚlet for detaljerne og stĂĽr klar til at give dig en hoteloplevelse, du sent vil glemme.

BILLUNDS NYESTE DESIGN - & BOUTIQUE HOTEL Hold dit nĂŚste dagskonference pĂĽ Hotel Svanen i moderne lokaler. /V[LS :]HULU LY ISL]L[ RSHZZPĂ&#x201E;JLYL[ ZVT Z[QLYUL[ RVUMLYLUJLOV[LS VN [PSI`KLY LU YÂ¤RRL ZLY]PJL`KLSZLY KLY ZVT Ă&#x201E;YTHR\UKL NÂĽY KL[ ILR]LT[ H[ HMOVSKL RVUMLYLUJLY VN TÂĽKLY Wr OV[LSSL[ KONFERENCEFACILITETER >OP[LIVHYK Ă&#x2026;PWV]LY ILHTLY VN SÂ¤YYLK ]PZPVSPaLY VN >0-0 7r /V[LS :]HULU MrY THU KLU WLYZVUSPNL ZLY]PJL VN ]P LY Ă&#x2026;LRZPISL V]LYMVY ZWLJPLSSL ÂĽUZRLY -Y\N[ VN PZ]HUK -VYTPKKHNZRHÉ&#x2C6;L T Y\UKZ[`RRL ZTÂĽY VZ[ VN THYTLSHKL -YVRVZ[WSH[[L LS I\É&#x2C6;L[ T ÂĽS LS ]HUK ,M[LYTPKKHNZRHÉ&#x2C6;L TLK RHNL 0UJS SVRHSLSLQL Pris pr. gĂŚst, kr. 385,-

JULESHOW med

Uffe Holm Datoer: 20.-21.-27.-28.12. kl. 21.15 4.-5.12. kl. 19.30

STANDARD HELDAGSKONFERENCE -VYTPKKHNZRHÉ&#x2C6;L T Y\UKZ[`RRL ZTÂĽY VZ[ VN THYTLSHKL -Y\N[ VN PZ]HUK OLSL KHNLU -YVRVZ[WSH[[L LS I\É&#x2C6;L[ T ÂĽS LS ]HUK ,M[LYTPKKHNZRHÉ&#x2C6;L TLK RHNL YL[[LYZ TPKKHN (M[LUZRHÉ&#x2C6;L TLK JOVRVSHKL 0UJS SVRHSLSLQL Pris pr. gĂŚst, kr. 575,Der gives DELUXE HELDAGSKONFERENCE: :\UKL ZUHJRZ OLSL KHNLU -VYTPKKHNZRHÉ&#x2C6;L T Y\UKZ[`RRL -Y\N[ VN PZ]HUK OLSL KHNLU -YVRVZ[WSH[[L LS I\É&#x2C6;L[ T ÂĽS LS ]HUK ,M[LYTPKKHNZRHÉ&#x2C6;L TLK RHNL YL[[LYZ NV\YTL[ TPKKHN (M[LUZRHÉ&#x2C6;L TLK HM[LY KPUULY ZUHJRZ 0UJS SVRHSLSLQL Pris pr. gĂŚst, kr. 775,-

g 10% for bestillin den af konference in den 1. juni, pĂĽ den samlede regning ...

Pris pr person, for overnatning i Comfort vĂŚrelse i forbindelse TLK RVUMLYLUJL RY PURS Z[VY TVYNLUI\É&#x2C6;L[

Hotel Svanen Âˇ Nordmarksvej 8 Âˇ 7190 Billund Âˇ Tlf. 75 33 28 33 Âˇ www.hotelsvanen.dk

ANNONCETILLÆG

Julefrokost til søs i år? Behøver man at have fast grund under fødderne, når firmaets julefrokost skal fejres? Eller er man åben over for nye idéer til stedet? For mange er en sørejse i dag en forholdsvis sjælden oplevelse i en tid, hvor transport mellem landsdele foregår via broer. En julefrokost på havet med DFDS fra København til Oslo kunne være en spændende fornyelse af stedet for den klassiske firmajulefrokost. - Vi tilbyder i forvejen produkter til virksomheder som f. eks. konferencer, som heller ikke er helt så klassiske, da de foregår på havet. En velkommen afveksling, hvor havet bidrager til ro og nærvær, fordi der ikke er nogen, der går i utide, siger kommunikationschef hos DFDS, Rikke Rothstein. Præmissen for en firmajulefrokost er, at man er sammen hele tiden og spiser morgenmad sammen og næste dag kan holde teambuilding sammen en-

ten på skibet som for eks. rappelling ned ad skibssiden eller i Oslo. Det er der, vi synes, vi adskiller os fra andre konferenceudbydere. På turen her er der ingen, der tager tidligt hjem eller skal hente børn, for det kan man ikke. Havet giver ro - Der sker et eller andet med folk på havet - det skaber ro. Man går direkte ombord på skibet, og så er man der bare. Det føles ikke som transport, selv om skibet hele tiden bevæger sig. Vi har samarbejdet med en hjerneforsker for at blive klogere på, hvad der sker med hjernen, når man udskifter vante mødelokaler med nye. Og der sker faktisk det, at man tænker i nye baner og får nye input, når man flytter sig fra de vante omgivelser. Holder man møder som man plejer in house, vil din hjerne løse problemer, som den altid har gjort, forklarer Rikke Rothstein.

Det er ret banalt, men skifter du omgivelserne ud med hav- og panoramaudsigt, så ser hjernen også problemer i et nyt lys, så man kan nå frem til nye resultater. - Synes man, det er for meget at have to nætter ombord, kan man flyve hjem fra Oslo. Vi strikker individuelle program-

mer sammen til firmaer fra fire til 300 personer. Vi tilbyder den klassiske julefrokost og firmaet sidder for sig selv som gruppe. På siden www.dfdsseaways.dk kan man finde flere oplysninger.

På båden i Oslo arrangerer DFDS gerne teambuilding som rappelling ned ad skibssiden. Foto DFDS. Ved en julefrokost på havet, er der ingen, der skal hjem i utide. Foto DFDS.

Årets 80’er JULEFROKOST 2015 27. & 28. november - 4. & 5. december

80’er JULEBUFFET Musik fra 80’erne

drinks, nissepiger & kulørte lamper

pris pr. person

298,-

Julefrokost 2015 Hold en uforglemmelig julefrokost med overnatning i lækre, velindrettede værelser på den stemningsfulde Slotskro i Gram. En meget ideel løsning for mindre og mellemstore selskaber, som ønsker en god gourmet oplevelse i smukke rammer. Vi kan tilbyde en færdig løsning til jer, hvor alt er planlagt på forhånd.

Nordmarksvej 3 · DK-7190 Billund Tlf.: 75 33 81 33 mail@propellen.dk www.propellen.dk Læs mere på www.dengamlekro-gram.dk www dengamlekro gram dk eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud Vi fremsender gerne brochurer med vores selskabsmenuer, både til fester her i huset og ud af huset

www.dengamlekro-gram.dk Slotsvej 52, 6510 Gram Tlf. 74 82 16 14 post@dengamlekro-gram.dk

ANNONCETILLÆG

Firmajulegaven 2015, hvor meget er skattefrit?

Kay Bojesen »Sangfugle«, der alle har eget navn er populære firmagaveidéer og samtidig samlerobjekter. Priserne ligger mellem 400-630 kroner pr. fugl. Produceres af Rosendahl.

Hvad skal årets julegave til medarbejderne være? For de fleste er svaret, at julegaven skal være skattefri! De fleste virksomheder giver gerne deres medarbejdere en gave til jul som påskønnelse og tak for året, der gik. Udgangspunktet for gaver til medarbejdere er, at medarbejderen skal beskattes af arbejdsgiverens købspris for gaven. Arbejdsgiveren kan dog skattefrit give sine medarbejdere gaver for op til 1.100 kr i løbet af et år. Hvis der ikke gives gaver i årets løb, men

alene en julegave til 1.100 kr., bliver medarbejderen altså ikke skattepligtig af julegaven. Julegaven til max. 800 kr. Medarbejderen skal som hovedregel ikke betale skat af julegaver, der koster op til 800 kr., med mindre det er kontanter eller et gavekort. En medarbejder kan som hovedregel kun modtage gaver og mindre personalegoder for op til 1.100 kr. om året uden at betale skat, men der er nogle særregler.

Det betyder for eks. at en juletingsgave, der er større end 800 kr. ikke kan holdes uden for skatteregnestykket, hvis det samlede gavebeløb fra arbejdsgiveren i 2015 så er større end 1.100 kr. Konkret gaveloft Hvis arbejdsgiveren et år har været rigtig gavmild, så skal medarbejderen oplyse beløbet på årsopgørelsen. Det gælder, hvis arbejdsgiveren et år har givet flere gaver, hvis værdi tilsammen overstiger 1.100 kr. Beløbet skal så lægges til med-

arbejderens lønindkomst. Hvis julegaven har en værdi på højst 800 kr., og andre gaver i løbet af året har en værdi på for eksempel 400 kr., skal medarbejderen betale skat af de 400 kr. En medarbejder kan som hovedregel kun modtage gaver og mindre personalegoder for op til 1.100 kr. om året uden at betale skat. Som arbejdsgiver kan du trække hele gaveudgiften fra som driftsomkostninger.

Julebuffet 2015

KÆMPE GRILLBUFFET med meget mere... Forretter: Laks Dagens suppe

Altid min. 15 slags kød fra dette udvalg: Oksemørbrad Oksespidsbryst Kalveculotte Farseret vildsvin Tomatmarineret kalkun Kænguru Krondyr Hot wings Go’e ben

Argentinske grillpølser Hot’n roasted Black Angussteg Black Angus blomme Letsaltet svinemørbrad Lamme Culotte Farseret kamsteg Pulled Pork Øl simregryde Andebryst

Varm buffet 2015

Desserter 2015

Flammens rødkål Frikadeller Tarteletter Risengrød

Risalamande

Det kolde bord 2015 Altid 10 slags tilbehør fra dette udvalg: Kyllingenuggets Løgringe Pommes frites Kartoffelbåde Krydderkartofler Flødekartofler Kartoffelmos Champignoner Lasagne Rodfrugter

3 slags saucer 4-5 slags frisk brød

Rejer Laks med dressing Grønkålssalat Sild med tilbehør

Grill 2015 Julesimregryde Kamsteg Medister Andebryst Glaseret skinke Andesovs

Velkommen til Lækker hjemmelavet mad og dejlige oplevelser

Lad os arrangere

JULE FIRMAFESTEN I

Hotel Røddings traditionsrige teatersal, huser vi hvert år de større firmaer i mange forskellige sammenhænge. I denne smukke gamle sal er der plads til 100-400 gæster og årets julefrokost, det sociale højdepunkt i ethvert firma, bliver endnu mere uforglemmeligt i disse smukke og julepyntede omgivelser med teaterscenen som midtpunkt, garneret med smukke lyse paneler og det bordeauxfarvede scenetæppe. Vores mad er håndlavet og det er vi stolte af. Lige fra den friske fisk og lokale råvarer til klassiske a la carte retter og gourmet.

JULEBUFFET

En julefest for firmaet kan sammensættes på uendeligt mange måder… Et eksempel kunne være: Mousserende rød velkomstdrink til at mødes. Silderetter med lækkert tilbehør og pandestegte friske fisk, serveret ved de smukt pyntede runde borde. Der serveres to glas Rød Ålborg. Chefens juletale. Julebuffet med vores hjemmelavede juleretter - alt hvad julehjertet kan begære.

★ Tre slags sild: Marinerede, stegte og røde - med lækkert hjemmelavet karrysalat og andet klassisk tilbehør. ★ Pandestegt rødspættefilet (af frisk fisk!) med remoulade og citron. ★ Æg og rejer med mayo og kaviar. ★ Frisk bager-rugbrød og smør. Dette serveres ved de enkelte borde!

Accompagneret af hjemmebagte brød og lækkert tilbehør.

★ Hamburgerryg og slagterens kålpølse med grønlangkål. ★ Røget lakseroser med asparges og hummerdressing. ★ Mandelgratinerede sider af norsk frisk laks. ★ Let røget svinemørbrad med appelsinsalat. ★ Kødfulde frikadeller med gammeldags hvidkål. ★ Lun hjemmebagt leverpostej med masser af bacon og champignon. ★ Sønderjysk æbleflæsk . ★ Ribbensteg med sprød svær og hjemmelavet rødkål. ★ Tarteletter med Høns i asparges. ★ Roastbeef som pålæg med remoulade, peberod og ristede løg. ★ Rugbrød og smør. ★ Hotellets ris a la mande med kirsebærsauce. ★ Ostefade med tilbehør og kiks.

Vi er gerne behjælpelige med at finde den rigtige musik til jer.

Vi laver masse af kvalitetsjulemad ud af huset. Klar til servering. Fra 10 couverter

Vores julebuffet er virkelig en oplevelse! Sådan er det! Fadøl fra baren, husets gode røde og hvide vine, sodavand og en god rom til de som ikke drikker øl og vin. Derefter dans. Scenen er oplagt til at huse et danseband på jeres aften.

Pris pr. couvert incl. nævnte drikkevarer ad libitum:

599,pr. couvert

Musik og øvrige drikkevarer er ikke inclusiv.

Ved bestilling af julefest inden 30-8-15 gives

10 % RABAT

Så er jeres julefest fastsat og Hotel Røddings sal optaget.

FAKTA: Hotel Rødding har plads til ialt 1000 gæster, fordelt på fem selskabslokaler og to restauranter. Åben hver dag fra kl. 11.30.

Hotel Rødding · Rødding Torvet 8 · 6630 Rødding Tlf. 74 84 14 04 · info@hotelroedding.dk www.hotelroedding.dk

På hotellets scene har mange kendte musikere, som f.eks. Dodo and the Dodos, Kandis, Sebastian, Tørfisk osv. optrådt til hotellets mad- og musikaftener…

DEN PERFEKTE GAVE

NORDENS STØRSTE GRILLKURSUS 600 DELTAGERE 100 PAVILLONER 200 GRILL

HYGGELIGT SAMVÆR

KOKKEKURSUS

GOODIEBAG TIL ALLE

Vi lover en uforglemmelig og hyggelig oplevelse til duften af kul og lyden af steaks, der steger, når 600 grillentusiaster samles i Kolding til nordens største grillkursus. Webers Grilleriet stiller med et hold af professionelle grillkokke, undervisere og ikke færre end 200 grill. Kom og tilbered din egen snack, forret og hovedret på grillen i hyggeligt samvær og lær en masse tips og tricks. Whisky.dk holder whiskeyforedrag og -smagning, vi skal smage 5 forskellige slags whiskey fra USA og høre om deres spændende historie, både bag destilleriet og ﬂasken, samt produktionsmetoderne. Deltag i denne verdenspremiere – både som kok og smagsdommer.

DET FÅR DU MED HJEM: 1 ﬂ. Buffalo Trace Kentucky Bourbon Whiskey 40% (værdi kr. 350,-) 1 stk. Whisky & Rom magasinet (værdi kr. 100,-)

Lørdag den 13. juni Bramdrupdam Hallerne, Bramdrupskovvej 110, Kolding GRILLKURSUS, WHISKEY OG MAD ABONNENT:

PROGRAM: 13.00: Velkomst og snacks (blåmuslinger fra grill) 13.45: Pause 14.15: Forret, whiskeymarineret laks mm. 15.45: Whiskeysmagning og foredrag. 17.00: Pause 17.30: Hovedret, 300 g. steaks af rib eye, whiskeysaucen fra Weberhimlen, 19.30: Whiskey cocktails, forklaring og smagning 20.30: Dessert, irish coffee pandekager a la Weber. 21.15: Afslutning og udlevering af goodiebag

KR.

995,-

ØVRIGE KR. 1.095,GEBYR KR. 15,-

KØB DIN BILLET Læs mere om arrangementet og køb din billet på jvshop.dk. Servicetelefon 7912 4500.

Arrangeres i samarbejde med:

WHISKEY SMAGNING

Musikhusets Store

Fredag d. 4. og lørdag d. 5. december

SKUESPILLER, KOMIKER, INSTRUKTØR, CIRKUSDIREKTØR, LANDETS SJOVESTE MAND SØREN ØSTERGAARD KOMMER OG UNDERHOLDER TIL DETTE ÅRS JULEFROKOSTER Kuvertpris kr. 795,sª-OUSSERENDEªVELKOMSTDRINK ªSERVERETªIª-USIKHUSETSª4EATERFOYER sªª, KKERª ªRETTERSªJULEMENU ªLEVERETªIªSAMARBEJDEªMEDª(OTELª"RIANNIA

FORRET *ULESILDªSERVERETªMEDªR DL GªOGªDILD ª(ELLElSKROULADEªMEDª SPR DEªKAPERSªOGªTOMATCREME ª3ERRANOSKINKEªMEDªSYLTEDEªL G ª6ARMR GETª LAKSªPÌªWAKAMEªMEDªPEBERROD HOVEDRET #ONlTERETªANDELÌRªANRETTETªPÌªR DKÌLSSALATªMEDªAPPELSIN ª VALN DDERªOGªAPRIKOS ª2IBBENSTEGªMEDªSPR DEªSV R ªHERTILªKARTOmERªRISTETª IªSM RªOGªKRYDDERURTERªMEDªANDEGLACE ª, KKERªJULEMEDISTERªFRAª3LAGTERª 4HEILGAARDªSERVERETªMEDªGR NLANGKÌL ª Herudover vil der på alle borde være skåle med hvedekernesalat med semi-dried tomat og mizuna

DESSERT 2ISªALAªMANDEªMEDªPOLYNESISKªVANILJEªOGªKIRSEB RSAUCE ª #HOKOLADEBROWNIEªMEDªKANELCREME sªª$ERªVILªUNDERªHELEªARRANGEMENTETªV REª L ªHUSETSªVINEªSAMTªSODAVANDªADªLIBITUM sªª)ªFORBINDELSEªMEDªDESSERTENªVILªDERªV REªKAFFEªOGªTEªSERVERETªFRAª BUFFETªIªFOYEREN sªª&ABELAGTIGªUNDERHOLDNINGªVEDª3 RENª STERGAARD sªª&ESTMUSIKªLEVERETªAFª-USIKHUSETSªDANSEORKESTER ªSOMªMEDªENª PARADEªAFªGAMLEªOGªNYEªHITS ªVILªSIKREªTRAVLHEDªPÌªDANSEGULVET

Kl. 17.30ª$ RENEªÌBNER Kl. 18.00ªª3TARTªSPISNINGª MEDªEFTERF LGENDEª UNDERHOLDNINGªOGª DANS Kl. 00.30ª4AKªFORªIªAFTEN

"ILLETCENTER 4LF ª ª ª ª ªELLERªPÌªWWW MHE DK "ILLETCENTRETSªÌBNINGSTIDERª -ANDAGª ªFREDAG ª+L ª ª ª

7EEKEND ª,UKKET

Servodan og det perfekte lys Sønderborg-virksomheden Servodan sætter turbo på og vil skabe mere vækst. Side 14-15 MÅNEDSMAGASINET

BUSINESS-SYD

25. april 2015

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

www.jv.dk

Udenlandske studerende er vilde med Sønderborg Sønderborg har et meget internationalt studiemiljø. Hele 52 nationaliteter har fundet vej til byen, fortæller Patrizia Desogus, der er virksomhedskonsulent i SDU Erhverv Sønderborg. Side 12-13

Business-Syd udgives af Syddanske Medier/JydskeVestkysten

BUSINESS-SYD

INDHOLD

Ideer skal omsættes til handling

ønderborg Kommune er på rette vej med Sønderborg Vækstråd, der er kommet godt fra start. Men det er

vigtigt at huske på, hvad vækstrådets opgave er: Det skal primært fokusere på

Af lokalredaktør Morten Jacobsen

vækst. Det har vi naturligvis brug for, hvis nye firmaer skal skabe flere arbejdspladser, flere skal uddanne sig i Sønderborg-området, og flere skal have lyst til at besøge Als og Sundeved. Kan vi komme godt i mål med de opgaver, så synes fremtiden grøn. Der er i dag allerede en god iværk-

sætter-kultur, og bliver den intensiveret og dyrket, så kan det give flere firmaer med vækstpotentiale. Uddannelsesmiljøet er også ret godt – uagtet at sygeplejeskolen flyttes – for når Erhvervsakademi Sydvest flytter ind på Alsion, så vil det i samarbejde med SDU gøre Alsion endnu mere attraktiv for studerende. Endelig er

Artikler Borgmester vil have mere for pengene Iværksætter: Det har været fire år op ad bakke

4 og 6 8

der en del planer for at få flere turister til

OJ Electronics skal vokse 50 procent de næste tre år 9

området. De helt store planer handler om

Vækstråd vil kontakte alle nye iværksættere

et havnehotel i Sønderborg samt ferieresort på Nordals, men der er også helt

Sønderborg tiltrækker udenlandske studerende 12-13

nære og konkrete projekter som for

Servodan har ambitioner om vækst

eksempel den nye ridesti på Als og

Spar på energien

optagelsen af Gendarmstien i vandrernes

14-15 16

Michelin-bog. Det er eksempler på, hvad vi i Sønderborg-området kan. Vi er gode til at tænke stort og turde tage chancer, men vi sørger også for at have et ben placeret i mulden på hver side af Alssund. Så nu skal vækst-

BUSINESS-SYD Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYD udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500

TEMAREDAKTØR: Per Guldberg Klausen FORSIDEFOTO: Lene Esthave ANSV. REDAKTØR: Peter Orry ANNONCER: Henrik Juul Kristensen Tlf. 7912 4718

rådets ideer omsættes til handling.

RESTAURANT COLOSSEUM Hvor godtfolk er... Kommer godtfolk til !

Sønder Havnegade 24 6400 Sønderborg Telefon 7442 2306 www.restaurant-colosseum.dk

Åbent alle dage fra kl. 12.00

Mangler du en tømrer/snedker?

BYGGEFIRMAET

KELD EBBESENS EFTF. v/ Mikael Ebbesen Fasanvænget 7 · 6310 Broager · Mobil: 40 79 02 60 ebbesen.byg@gmail.com www.byggeﬁrmaet-keld-ebbesen.dk

JordnĂŚr teambuilding i 15 meters hĂ¸jde Professionel udvikling af teams med fokus pĂĽ lĂŚring, samarbejde og kommunikation Business College Syd i Mommark tilbyder professionel teambuilding bĂĽde inde og ude. Vores outdoor-baner udfordrer bĂĽde i jordhĂ¸jde og i 8-15 meters hĂ¸jde.

Gastronomisk teambuilding

Outdoor teambuildingaktiviteter er gode i forhold til at udvikle tillid, motivation, samarbejde, kommunikation og praktisk ledelse. Ved at lĂŚre med kroppen er der mulighed for at fĂĽ teorien ind under huden.

MĂĽltidet fremstilles af deltagerne selv under kyndig vejledning af en af vores kokke.

Business College Syd t IBS EF SFMFWBOUF Â&#x201C;WFMTFS UJM EF ĂžFTUF NĂ&#x152;M PH CFIPW t BSCFKEFS VE GSB FO wBDUJPO SFĂžFDUJPO MFBSOJOHw -tilgang, hvor fysisk aktivitet og tankevirksomhed kombineres i lĂŚringsaktiviteterne t UJMCZEFS TFKMBET NFE UÂ&#x201C;NNFSĂžĂ&#x152;EF PH LBOPFS LMBU ring, GPS-Ă¸velser og andre aktiviteter i naturen pĂĽ vores udendĂ¸rs LOW- og nu ogsĂĽ HIGHROPEbane, bĂĽde til virksomheder og professionelle grupper

Business College Syd tilbyder t ,PL "NPL $MBTTJD t Kok Amok med gris t (SJMM o w(Â&#x201C;S EFU TFMWw

Afslut en teambuildingĂ¸velse med et lĂŚkkert mĂĽltid i naturen og fĂĽ en teambuildingĂ¸velse med i kĂ¸bet.

.Ă&#x152;MUJEFU OZEFT FGUFSGÂ&#x201C;MHFOEF J w6EFTUFEFUw NFE udsigt over LillebĂŚlt.

PlanlĂŚgning og tilrettelĂŚggelse af teambuildingaktiviteter 1. Hvad skal vi? Vi lover jer en god dag med underholdende aktiviteter 2. Hvad skal vi lĂŚre? Vi udvĂŚlger og tilpasser aktiviteterne, sĂĽ de passer til jeres mĂĽl. Gruppen fĂĽr mulighed for at FWBMVFSF EBHFO PH BU SFĂžFLUFSF PWFS EFU MÂ?SUF PH over opgaverne 3. Hvor vil vi hen? Sammen med jer udvĂŚlger og sammensĂŚtter vi aktiviteter, som rykker den enkelte medarbejder og dermed teamet videre mod et, at jer, fastsat mĂĽl

Kontakt Kursuscentret %V LBO LPOUBLUF ,VSTVTDFOUSFU QĂ&#x152; UMG FMMFS QĂ&#x152; NBJM CDTZE!CDTZE EL for yderligere information og tilbud. %V LBO MÂ?TF NFSF QĂ&#x152; XXX CDTZE EL LVSTFS

BUSINESS BUSINESS-SYD

Borgmester vil have mere for pengene Som borgmester står Erik Lauritzen i spidsen for etableringen af det nye Vækstråd i Sønderborg Kommune. I fremtiden vil kommunens politikere have mere indflydelse på den erhvervspolitiske kurs end tidligere. Lykkes indsatsen, vil Sønderborg gå en lysere fremtid i møde, mener han.

agt lige ud var borgmester Erik Lauritzen (S) ikke tilfreds med rammerne for det gamle Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter – i daglig tale SET. Hele konstruktionen af SET var den forkerte, hvorfor kommunens borgere og deres politikerne ikke fik nok for de af kommunens penge, som blev sendt til Perlegade 7 i Sønderborg, hvor SET holdt til. – Vi i flertallet i byrådet ville have mere politisk indflydelse og hånd i hanke med, hvad der skete erhvervspolitisk. Vi følte, at SET levede lidt sit eget liv. Og vi ville som politikere gerne være mere sikre på, at der nu også skete noget, siger den socialdemokratiske borgmester. Og med det nye Vækstråd føler

han, at kommunen og erhvervslivet er kommet frem til en ny konstruktion, hvor politikerne har langt mere føling med, hvad der sker i forhold til kommunens erhvervsliv. I det hele taget lægger Erik Lauritzen op til, at politikerne i byrådet i fremtiden vil læne sig noget mere ind over dette arbejde end tidligere set i kommunen. – Vi har fået nogle nye folk i bestyrelsen med en formand, som ikke er en industrimand. Og det er helt bevidst. Vi skulle have nye øjne på erhvervspolitikken, siger Erik Lauritzen.

Mange penge Sønderborg Vækstråd har fået landmanden Henrik Enderlein som for-

mand. Og som repræsentant for industrien sidder Per Have fra Bitten og Mads Clausen Fonden, der udspringer af Danfoss-koncernen. I Vækstrådet sidder også tre kommunalpolitikere sammen med et par erhvervsfolk. – Kommunen har længe bidraget med temmelig mange penge, men vi har ikke rigtig haft indflydelse på arbejdet. Og vi har heller ikke fået tilstrækkeligt med resultater for pengene, siger Erik Lauritzen Samtidig var der et klart ønske om med Vækstrådet at koncentrere indsatsen på nogle få områder i stedet for en strategi om at satse bredt. – Oven i dette har vi afsat flere penge til at støtte iværksættere. Det har vi gjort hele tiden, men vi har nok

Den klipper, vertikalskærer og opsamler i en arbejdsgang

Klippebredde 1,25 m

ikke været skarpe nok. Man kan jo sagtens støtte alle mulige ideer, men der skal komme noget ud af det, siger Erik Lauritzen.

Mere turisme Han henviser til strategien for rådet, der har tre områder, som man vil zoome ind på. Som det første skal Sønderborg være stedet, hvor man udvikler grønne erhvervsvirksomheder. Som det andet satser kommunen på iværksættere og uddannelse. Og sidst men ikke mindst skal der mere gang i turismen. – Vi har et stort projekt med at gøre vores kommune mere attraktiv sammen med generelt at gøre det sønder-

Fortsættes side 6

EFFEKTIV MASKINE SOM BRUGES TIL BLA.: Vertikalskæring/mosfjerner Klipning Tromling Opsamling af løv og affald ER SPECIELT EGNET TIL: Private haver Parkanlæg Kirkegårde Golfbaner Græsarealer i boligområder Sportsarealer Hestefolde PRIS PRIS fra 1,5 kr. kr. 2 2 pr. m m pr.

2,5

Holm’s Anlægsgartneri ApS Ribevej 4 · 6630 Rødding · Tlf. 7484 1755 · Mobil 2013 5534

www.holmsanlaegsgartneri.dk mail@holm6630.dk

Vi er lige i nærheden når det gælder: t Boligfornyelse t Tagrenovering t Kviste t Garager og carporte t Udestuer og havestuer t Køkkener Tømrerfirma Skov’s Eftf. v/Poul Erik Skøtt Domhusgade 1B · 6000 Kolding Tlf.: 75 53 11 61 · Mobil: 40 46 65 61 www.skovs-eftf.dk

t Døre og vinduer

BUSINESS BUSINESS-SYD

Med det nye Vækstråd føler borgmester Erik Lauritzen, at kommunen og erhvervslivet er kommet frem til en konstruktion, hvor politikerne har langt mere føling med, hvad der sker i forhold til kommunens erhvervsliv.

Håndværksbageren Hanne og Paul Hansen

- et godt valg! Vi har en super konditor, der næsten laver alt efter dine ønsker og billeder. Vi har 2 mestre i specialbrød og rugbrød - så kig forbi Håndværksbageren! Parkering lige ved døren!

Her er det altid friskbagt! Håndværksbageren Hanne og Paul Hansen Butikstorvet · Augustenborg · 74471536

Borgmester vil have mere for pengene Fortsat fra side 4 jyske mere interessant som turistdestination. Ved at professionalisere markedsføring af hele Sønderjylland – og dermed også Sønderborg – tror jeg, at vi kommer til at rykke på det her, siger Erik Lauritzen. Sammen med projektet om at udvikle det nordlige Als som turistattraktion og planerne for at udvikle Sønderborg Havn tror han, at der er gode chancer for at kunne hive flere turister til kommunen. Og hvad der er vigtigere: at få dem til at blive længere end i dag, hvor Danfoss Universe og Dybbøl kan ordnes på en enkelt dagsudflugt. Samtidig vil borgmesteren gerne gøre Gråsten Slot mere attraktivt for turisterne blandt andet ved at genåbne det gamle slotsgartneri og åbne parken mere for offentligheden. – Her vil der kunne være flere nye indtægter til kommunen. Der er rigtigt mange gode tiltag i gang. Og hvis nogle af dem kommer i hus, så ser det positivt ud for vores udvikling. Og så tror jeg på, at vi går en lys fremtid i møde, siger Erik Lauritzen. Selv om han erkender, at kommunen har nogle af de samme udfordringer som andre kommuner i det sydjyske – hvor de unge flytter mod de større byer – har Erik Lauritzen egentlig svært ved at bevare pessimismen. – Generelt kan jeg se, at det ser fint ud for vores erhvervsliv, selv om der ind i mellem sker nogle tilbageslag. Blandt andet vores arbejdsløshedstal ser fine ud. Men det kan blive meget bedre, siger Erik Lauritzen.

Bedre placering Han erkender blankt, at han langt fra

er tilfreds med Sønderborg Kommunes placering som nummer 95 ud af 98 på den sidste udgave af Dansk Industris rangliste over de mest erhvervsvenlige kommune. – Nu skal man ikke tage den som den endegyldige sandhed. Men bare det, at den er der, kan være selvforstærkende. Altså når virksomheder hører om det, spørger de sig naturligt, hvorfor dog i alverden de skal være i Sønderborg. Man skal også huske, at den måler det tidligere byråds valgperiode. Og med de ting, som vi har sat i værk nu, forventer jeg klart, at den placering bliver bedre, siger Erik Lauritzen. Men en god placering er ikke et mål i sig selv. Målet er, at skaffe mere vækst, skatteindtægter og arbejdspladser til kommunen, understreger borgmesteren. Han nævner også lufthavnen som en vigtig faktor for at holde på virksomhederne i og omkring Sønderborg. Og derfor vil kommunen blive ved med at investere, hvad han betegner som "temmelig mange penge" på den nye lufthavn for at udbygge aktiviteterne der. – Det tror jeg er afgørende for, at vi kan fastholde de større virksomheder i vores område. Men det har vi heldigvis økonomien til at gøre, fordi vi har sikret os en sund økonomi i kommunen, siger Erik Lauritzen. Per Lachenmeier, den tidligere chef for Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (forkortet til SET) har ikke ønsket at kommentere kritikken om SET's erhvervsfremmeindsats. Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

Gert Andersen Erhvervskundechef

Mikael Breinholt Juhl AfdelingsdirektĂ¸r

Mette Jepsen ErhvervsrĂĽdgiver

Claus Dahlbom ErhvervsrĂĽdgiver

EFFEKTIVE BESLUTNINGER

I Middelfart Sparekasse fĂĽr du en personlig erhvervsrĂĽdgiver, som altid er tilgĂŚngelig og har omfattende lokalkendskab. Vi har korte beslutningsveje, og vi tror pĂĽ, at et indgĂĽende kendskab og involvering i din virksomhed giver de bedste resultater for bĂĽde dig og os. Det er en fordel â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr nĂĽr det skal gĂĽ stĂŚrkt. Se mere pĂĽ midspar.dk/erhverv

Sparekassen har Danmarks mest tilfredse kunder, ifĂ¸lge Analyse Danmarks bankanalyse (Juni 2014).

5 mio. kr og op til 20 % af resultatet fĂ¸r skat gĂĽr til vores engagement i lokalsamfundet.

Kollektiv forsikring ved indbrud i netbank til erhvervskunder.

VI HAR DANMA MEST TI RKS LFREDS E KUNDER

MS Erhvervsklub giver inspiration og netvĂŚrk til din virksomhed.

Esbjerg Âˇ Fredericia Âˇ Hedensted Âˇ Horsens Âˇ HĂ¸rning Âˇ Kolding Âˇ Middelfart Odense Âˇ Strib Âˇ Uldum Âˇ Vejle Âˇ Vinding Âˇ Ă&#x2DC;dsted Âˇ Aarhus

Solidt pengeinstitut: Sparekassen har en solvens pĂĽ 14,7 % med et solvensbehov pĂĽ 8,6 % pr. 31. december 2014.

BUSINESS BUSINESS-SYD

Iværksætter: Det har været fire år op ad bakke Iværksætter Christian Hell har kæmpet for at gøre sin virksomhed, Arnold Instruments, til en sund forretning. I dag er forretningen med hjælp fra Væksthus Syddanmark så godt på vej, at Christian Hell er på vej til at ansætte den første medarbejder.

hristian Hell fra Sønderborg kunne let have været en af de mange iværksættere, der efter en hård kamp måtte lukke sin forretning. Faktisk gik der godt fire år, før han var sikker på, at forretningen Arnold Instruments kunne hænge sammen. – Jeg har jo spekuleret over, om jeg skulle fortsætte eller stoppe. Der var ikke salg nok i den første tid. Det har været fire år op ad bakke. Det kommer jeg ikke udenom, siger han. Den første tid var det en kamp at få økonomien til at hænge sammen for virksomheden og familien. – I den første lange periode var jeg i Padborg hver fredag nat for at pakke fisk i et frysehus for at få vores private økonomi til at hænge sammen. Det har været nogle lange dage ind i mellem, siger Christian Hell. Og selv hans kone har bemærket, at han er blevet lidt mere gråhåret som selvstændig erhvervsdrivende. – Så plejer jeg at sige, at jeg er tæt på at fylde de 50. Så det passer med alderen. Men det hænger jo nok også sammen med arbejdet, griner Christian Hell.

– Som servicetekniker kan du ligefrem være savnet af kunden, der skal bruge assistance. Sådan er det ikke som sælger, hvor du er i konkurrence med mange andre om at få kundernes opmærksomhed, siger Christian Hell. Med agenturet fulgte nogle serviceopgaver på apparatur, der allerede var solgt. Men skulle forretningen vokse, skulle der sælges endnu flere målere og andet udstyr. Med kurser og bøger om salg fandt Christian Hell frem til sin egen måde at sælge på. Og den begyndte at give resultater i blandt andet Norge, hvor han hurtigt fik kontakter til store virksomheder som Statoil.

Anderledes svenskere

Meget egenrådig Mens det mest almindelige billede af en iværksætter er den unge mand, var Christian Hell midt i 40'erne, inden han valgte at forsøge sig som selvstændig. – Jeg ville ønske, jeg havde været ti år yngre, så havde jeg haft noget mere energi. Til gengæld har jeg noget mere erfaring nu. Jeg tænker mig mere om, inden jeg gør noget, siger Christian Hell. Han kan trække på en bred erfaring som tekniker. Efter en uddannelse som automatiktekniker i industrikoncernen Danfoss, tog han en uddannelse som svagstrømstekniker. Og efter Danfoss har han arbejdet i en række virksomheder i det sønderjyske omkring Sønderborg. – Jeg har altid været meget egenrådig, og derfor har jeg ikke altid haft lige nemt ved at arbejde sammen med andre folk. De bedste job har været dem, hvor jeg ikke hele tiden skulle have tilladelser eller spørge folk til råds, siger Christian Hell. Efter sit sidste job i Siemens’ afdeling i Nordborg, valgte han at springe ud som selvstændig erhvervsdrivende. I sin sidste fastansættelse hos Siemens fik han nemlig kontakt til en tysk virksomhed, der søgte en forhandler. Da han blev spurgt, om han kendte nogen, der var

På fire år har Christian Hell fået sin virksomhed op at køre med hjælp fra Vækstforum Syddanmark. Foto: Lene Esthave

interesseret i at overtage agenturet i Norden, slog han til. – Og en, to og tre var jeg selvstændig. Jeg fik agentur på instrumenter til industriel måling af blandt andet spildevand, hvor jeg hovedsageligt har solgt til Norge, siger Christian Hell. Da den første eufori havde lagt sig, indfandt hverdagens virkelighed sig

snart. Som selvstændig skulle han selv stå for alt lige fra at føre regnskaber til at få bakset de formelle ting på plads med skattemyndighederne. Alt sammen noget, der ikke interesserede ham synderligt. Oven i købet skulle han som eneste mand på skansen selv stå for al salget, hvilket også var en helt anden verden at bevæge sig ind i.

Men den store udfordring var det svenske marked, hvor han havde meget vanskeligt ved at trænge igennem blandt andet på grund af de kulturelle forskelle. – Den svenske mentalitet er meget mere konsensussøgende end den sønderjyske. I mange virksomheder skal de være helt enige, før de beslutter sig for at investere i nyt udstyr. Det gik for langsomt. Her skulle jeg have hjælp, siger Christian Hell. Og det fik han fra Væksthus Syddanmark, der kunne hjælpe med eksport til Tyskland og Norden. – I samme forbindelse fik jeg hjælp fra en virksomhedskonsulent. Væksthus Syddanmark. har nogle af de mest engagerede offentligt ansatte mennesker, jeg nogensinde har mødt, siger Christian Hell. Han havde hele tiden fornemmelsen af, at medarbejderne i væksthuset brændte for sagen. – De havde en gejst og entusiasme, som jeg aldrig set magen til. Det var en meget positiv oplevelse, siger Christian Hell. Resultatet blev, at han nu har fået en forhandler i Sverige, hvor kemien er god. Og ikke mindst er salget for alvor kommet i gang. Faktisk er virksomheden nu kommet så langt, at Christian Hell vil ansætte sin første medarbejder i slutningen af april. Her bliver opgaverne at tage sig af at håndtere ordrerne fra kunderne og sørge for, at de bliver ekspederet rigtigt. – Så bare økonomien holder, skal det nok gå, siger Christian Hell.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Over tre år vil JO Electronics vokse med 50 procent på sine kernemarkeder i udlandet, siger Erik Damsgaard, direktør. Foto: André Thorup

Kort om OJ Electronics A/S Virksomheden OJ Electronics blev stiftet i 1954 af Olaf Johannsen, hvis forretning i 1985 blev overtaget af den nu afdøde Leif Christiansen, hvis familie ejer virksomheden i dag. Dengang havde virksomheden en omsætning på 13 millioner kroner og knap 30 ansatte. I dag er omsætningen mangedoblet – ifølge regnskabet 2013/2014 omsatte OJ Electronics-koncernen for 198,8 millioner kroner. Og antallet af ansatte er også mangedoblet. I dag beskæftiger koncernen mere end 150 medarbejdere, og den er i dag en global forretning.

OJ Electronics skal vokse 50 procent de næste tre år En ambitiøs vækststrategi betyder, at virksomheden OJ Electronics skal bruge medarbejdere med særlige kompetencer inden for salg og tekniske fag.

om leverandør af en række miljørigtige produkter satser Sønderborg-virksomheden OJ Electronics på det voksende marked for grønne løsninger. Over tre år vil virksomheden vokse med 50 procent på sine kernemarkeder i udlandet. Og foreløbig ser den ambitiøse plan ud til at holde stik. – To år inde i forløbet vokser vi med næsten 20 procent bare i år. Og vi regner med en tilsvarende vækst næste år, så vi sammenlagt vil komme til at vokse fra godt 196 millioner kroner i omsætning til godt 280 millioner kroner, siger Erik Damsgaard, administrerende direktør for virksomheden. I 2000 blev han ansat som salgsdirektør i virksomheden efter at have arbejdet i Schweiz for den tyske koncern Siemens, hvorfor han havde både branchekendskab og international erfaring med sig. Med denne erfaring samt en uddannelse som civilingeniør og HD har han senere overtaget ledelsen af OJ Electronics efter Leif Christiansen, der ejede virksomheden frem til sin død i februar 2013. Virksomheden er fortsat ejet af familien Christiansen.

Fordelagtig ejerforhold Og netop virksomhedens ejerforhold er ifølge Erik Damsgaard en af årsagerne til, at OJ Electronics kan øge omsætningen ved at tage markedsandele fra konkurrenterne i et byggemarked uden den store vækst. Virk-

somheden har nemlig investeret massivt med op mod 100 millioner kroner i at udvikle nye produkter, som tilgodeser kundernes behov for energirigtige produkter med den rigtige type komfort i dagligdagen. – Som familieejet virksomhed kan vi investere mere langsigtet i stedet for kun at tænke kortsigtet. Selvfølgelig skal virksomheden tjene penge, men vi behøver ikke at fokusere på at levere resultater på den korte bane. Og det kan vi gøre på grund af den tætte kontakt til og samarbejde med familien, siger Erik Damsgaard. Han fortsætter: – I år har det nordamerikanske marked bidraget meget til vores vækst, og det kommer til at bidrage endnu mere til næste år. OJ Electronics A/S eksporterer 96 procent af sin produktion til udlandet. I dag beskæftiger virksomheden mere end 150 medarbejdere fortrinsvis i hovedkontoret i Sønderborg og resten på blandt andet salgskontorer i Rusland, USA, Storbritannien og Polen. – Vi producerer hovedsageligt til Europa, men eksporten til Nordamerika stiger også. Vi har leveret til det nordamerikanske marked siden 90'erne, og vi har efterhånden fået rigtig godt fat blandt andet inden for markedet for gulvvarme, siger Erik Damsgaard. Som en af årsagerne til det øgede salg til denne del af verden henviser den administrerende direktør til, at

de amerikanske forbrugere værdsætter den komfort, der ligger i at have varme i gulvet. – Det har været ukendt i USA, men vi har fået godt fat i markedet specielt med et helt nyt produkt til det amerikanske marked. Vi har de første termostater, der er koblet til det trådløse internet. Med en smartphone kan man styre sit energiforbrug og spare penge, men man kan også sætte gulvvarme i sommerhuset, inden man ankommer i weekenden, siger Erik Damsgaard.

Øge væksten Ifølge ham har OJ Electronics en klar fordel ved at kunne levere systemer, der både er grønne – altså sparer på energien – og ikke giver køb på komforten for brugerne. Et eksempel er gulvvarmesystemer, der skruer ned for varmen, når der ikke er behov for den om natten, eller når familien er ude af huset i løbet af dagen. Kort sagt står virksomheden godt i markedet til at øge væksten. Men hvor er mon udfordringerne for den forretning, som Erik Damsgaard har det daglige ansvar for at drive for familien Christiansen? Og svaret overrasker ikke: Som så mange virksomheder i det sydjyske ligger den største udfordring i at kunne tiltrække de medarbejdere, der har de rigtige kompetencer. Og det tager længere og længere tid at kunne ansætte de rigtige folk, understreger Erik Damsgaard. Han nikker til sin personalechef,

Søren Vogelius, der tager ordet: – Nu Erik nævner de mange nye produkter, som vi har udviklet. Vi skal bruge folk til at sælge dem. Vi har for eksempel meget svært ved at få besat en stilling, der er meget kritisk for vores salg. Det er en af de udfordringer, som vi har. Og derfor gør vi meget for at markere os som et godt sted at arbejde. Ifølge Søren Vogelius trækker virksomheden i alle de klassiske håndtag for at få opmærksomhed rettet mod mulighederne ved at flytte til Als for at arbejde for OJ Electronics. – Vi anvender de sociale medier og de forskellige webportaler. Samtidig deltager vi på en række messer for at møde de studerende på universiteterne. Og det gør vi dels alene, dels i et samarbejde med andre virksomheder her på egnen. Vi arrangerer også busture for de mest interessante kandidater, så de kan møde virksomheden, siger Søren Vogelius. Ud over at søge uden for det sønderjyske for at finde egnede medarbejdere, arbejder HR-afdelingen også på at påvirke de unge lokalt på gymnasiet ved for eksempel at tilbyde dem praktik i OJ Electronics. – Jo tidligere vi kan få fat i dem, jo mere tror vi på, at vi kan påvirke dem til at tage en uddannelse på SDU (Syddansk Universitet, red.) her i Sønderborg frem for at tage væk herfra, siger Søren Vogelius. Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD

Vækstråd vil kontakte alle nye iværksættere Grønne visioner skal give nye arbejdspladser

Den kommunale erhvervsindsats skal være langt mere proaktiv, lyder det fra Ole Daugbjerg, direktør for det nye råd.

n hjælpende hånd er på vej til nye iværksættere i Sønderborg. Det nye Sønderborg Vækstråd vil nemlig være katalysator for at skabe netværk, der kan give de nye virksomheder støtte til at komme hurtigere i gang med forretningen. Lige så snart en ny virksomhed har fået et CVR-nummer, vil den blive kontaktet af rådets medarbejdere. – Vi vil gerne være mere proaktive i forhold til nye iværksættere. Og det er nyt i forhold til tidligere, hvor man har været mere sporadisk på dette felt, siger Ole Daugbjerg, direktør for rådet. Hans argument for at bruge tid og kræfter på at kontakte de nystartede virksomheder er at undgå, at nye ideer og muligheder – guldet som han kalder det – bliver tabt på gulvet. Kan Sønderborg Vækstråd – under overskriften Bright Life Business – være med til at give de nyfødte virksomheder et netværk, vil dette kunne være med til at skabe vækst og på sigt nye arbejdspladser. Og kan man hjælpe de nye virksomheder til at få så meget fremgang, at de kan ansætte blot en enkelt medarbejder eller to mere, vil det være en gevinst for virksomhederne, de nye medarbejdere og ikke mindst for kommunens økonomi. – Her for nylig var der en historie i dagspressen fra Frederikshavn om tre enkeltmandvirksomheder, der havde vundet en stor global kunde, fordi de var blevet bragt sammen, siger Ole Daugbjerg. Sønderborg Vækstråd skal på den måde være en mere aktiv fødselshjælper for nye virksomheder eller projekter på vej.

– Jeg er godt klar over, at ni ud af ti virksomheder ikke har brug for vores hjælp. Men hvis hver tiende kunne blive begyndelsen på et eller andet, kunne det jo være spændende, siger Ole Daugbjerg. Som den anden ambition for iværksættere peger han på at forbedre kommunens evne til at hjælpe iværksættere og små virksomheder med at videreudvikle dem. – Altså rent faktisk at tilbyde dem en mere specifik rådgivning, der er rettet mod den branche, som de arbejder indenfor. Hvis du kommer som ny virksomhed, så er der nogle helt almindelige ting, der er fælles for dig og de andre – så som at skærpe forretningsplanen og styrke finansieringen. Det gælder, uanset om man vil drive en pølsevogn eller en stor forretning. Når det så er på plads, tror vi på, at det i fase to vil være interessant for en ny virksomhed at få rådgivere inden for samme branche, siger Ole Daugbjerg. Han fortsætter: – Hvis du gerne vil lave sønderjyske fødevarer, så vil det jo være mere interessant at få kontakt med

Sønderborg Vækstråd skal på den måde være en mere aktiv fødselshjælper til at hjælpe nye virksomheder eller projekter på vej, mener direktøren Ole Daugbjerg. Foto: Timo Battefeld

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

folk, der rent faktisk har med landbrug og fødevarer at gøre. Så vi skal være bedre til at behandle iværksætterne mere individuelt, så vi tager udgangspunkt i den konkrete virksomhed.

Sønderborg skal være det naturlige sted at lægge konferencer og kurser inden for grønne teknologier og grøn erhvervsvækst. Ifølge Ole Daugbjerg, direktør for kommunens nye vækstråd, har Sønderborg et væld af virksomheder inden for grønne teknologier, så konferencerne bliver alt andet end bare et væld af PowerPoint-præsentationer i et lukket rum. – Vækstrådet er en ny måde at se verden på i forhold til det tidligere. Vi er sat i verden for at skabe vækst, siger Ole Daugbjerg. Sønderborgs nye Vækstråd er det naturlige redskab til at virkeliggøre kommunens ambitioner om at skabe nye grønne arbejdspladser, mener direktøren. Dette har i erhvervsfremmestrategien fået overskriften ”Bright Green Business.” Sammen med ProjectZero, organisationen der arbejder for at skabe grøn vækst og arbejdspladser for at gøre Sønderborg CO2-neutralt i 2029, vil Sønderborg skubbe på for at skabe flere virksomheder inden for grønne – eller rene – teknologier.

Gerne mange forskellige Ifølge ham skal den nye erhvervsfremmeorganisation have fokus på alle former for nye iværksættere i stedet for at koncentrere sig om enkelte brancher. – Tidligere har der måske været en tendens til at se lidt for meget kun på iværksættere inden for industrien. Og det skal vi bestemt ikke kaste vrag på, men vi vil også gerne have fat i iværksættere, der vil arbejde med oplevelsesøkonomi, detailhandel eller turisme, siger Ole Daugbjerg. For ham er det afgørende at skabe en enhed i Sønderborg Vækstråd, der fra starten får ordentligt fat i de virksomheder og får hjulpet dem videre til specialister inden for netop deres felt. – Vi skal være sikre på, at de kommer i gode hænder fra begyndelsen, siger Ole Daugbjerg.

Tre indsatsområder Sønderborg Kommunes nye erhvervsfremmestrategi, som blev vedtaget først på året, skal først og fremmest koncentrere sig om tre felter: Bright Green Business (Sønderborg som katalysator for grønne og energirigtige forretningsområder) Bright Life Business (Uddannelse og iværksætteri) Bright City Business (Handel og turisme) Det nye Sønderborg Vækstråd og direktøren Ole Daugbjerg får ansvaret for at føre den nye strategi ud i livet i overensstemmelse sammen med rådets nye bestyrelse og repræsentantskab, der har borgmester Erik Lauritzen som formand. Kilde: Sønderborg Kommune

LYDKLINIKKEN Lydterapi og uddannelse

FROMMS AUTOSERVICE

Hvis man har indlæringsvanskeligheder i dansk og/eller matematik, er ordblind, har vanskeligheder med at læse og skrive eller er ukoncentreret kan træning med lyd ofte hjælpe til at overvinde problemerne. Foruden lydterapi giver jeg også individuelt tilpasset undervisning og lektiehjælp i dansk, engelsk og matematik.

Brov roager Tlf.: 74 44 19 85

Læs mere på min hjemmeside: www.lydterapi-klinge.dk

E-mail:pfauto@post.tele.dk

Ruth Klinge Thomsen

Her finder I mig Runevænget 44,Guderup · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 8022 / mobil 2480 9604 E-Mail: rkt@mail.dk · Hjemmeside: www.lydterapi-klinge.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD

’

Vi har virkelig et internationalt miljø, hvor folk for det meste taler engelsk i mødet mellem alle de mange forskellige kulturer her på universitetet. Patrizia Desogus, virksomhedskonsulent, SDU Erhverv Sønderborg.

Med Syddansk Universitet på Alsion og virksomhederne i kommunen er Sønderborg en attraktiv by for udenlandske studerende. Og dette er en klar fordel for det lokale erhvervsliv, mener man på universitetet.

Sønderborg tiltrækker udenlandske studerende H

vis man tager en spadseretur ned gennem Perlegade – den primære handelsgade i Sønderborg – kan man undertiden blive slået af de mange udenlandske unge, der passerer en på gaden. Lyden af fremmede gloser i forbifarten. Og ansigter der ikke umiddelbart synes danske. Og dette internationale islæt er langt fra en tilfældighed. Med Syddansk Universitet, SDU, på Alsion og de mange virksomheder rundt i og omkring kommunen er Sønderborg en attraktiv by for mange udenlandske studerende. – Vi har i Sønderborg et meget internationalt studiemiljø. Faktisk har vi hele 52 nationaliteter, hvoraf rigtigt mange studerende kommer fra Tyskland og Østeuropa, siger Patrizia Desogus, virksomhedskonsulent i SDU Erhverv Sønderborg.

Internationalt miljø Skal hun beskrive, hvad denne afdeling på universitetet giver sig af med, så falder ordene på denne måde. – Både de store virksomheder og SMV’erne (Små og Mellemstore Virksomheder, red.) i kommunen og regionen generelt bidrager til mange

muligheder for de studerende for eksempel i form af relevante studiejobs, siger Patrizia Desogus. Samtidig bruger afdelingen også mange kræfter på at gøre de studerende attraktive for erhvervslivet. Og ikke mindst på at formidle kontakten for de danske virksomheder, der søger arbejdskraft med særlige kompetencer blandt de mange studerende på SDU på Alsion. – Vi har virkelig et internationalt miljø, hvor folk for det meste taler engelsk i mødet mellem alle de mange forskellige kulturer her på universitetet, siger Patrizia Desogus. Som hun opfatter situationen, er årsagen til de mange udenlandske studerende i Sønderborg, at der er en stor interesse for de uddannelser, som kun udbydes i Sønderborg. Eksempler på disse er European studies, Global Value Chain Management samt ingeniøruddannelsen indenfor mekatronik – en faglig disciplin, der kombinerer elektronik med mekanik. Den sidste uddannelse er meget eftertragtet blandt de store industrivirksomheder på egnen. – Og så hører jeg, at det internationale miljø også er utroligt attraktivt for mange. Det at komme til en by, som ikke nødvendigvis er så stor,

som mange andre danske studiebyer ellers er, giver et helt andet og mere overskueligt miljø. Her kan de studerende mødes på tværs af de faglige skel, hvilket måske er lettere end i de store studiebyer, siger Patrizia Desogus. Ifølge hende er dette en klar fordel for de lokale virksomheder, der kan hente arbejdskraft til for eksempel at komme ud på nye markeder med eksport af deres produkter og services. – Virksomhederne kan udnytte de særlige kompetencer fra de studerende i forhold til deres hjemlande. Skal man ind på markeder i for eksempel Østeuropa er det en fordel at have medarbejdere, der taler de lokale sprog og forstår kulturen i det pågældende land eller lande, siger Patrizia Desogus.

Eftertragtede kompetencer I den forbindelse fremhæver hun de mange tyske studerende, der er interessante for en del virksomheder i denne grænseregion. Og selv om det tyske naboland kan minde meget om Danmark, er der kulturelle forskelle, som kan være en udfordring for mange virksomheder. De fleste danske virksomheder med eksport til Tysk-

land arbejder primært i den nordlige del af landet, mens de sydlige og østlige områder er knap så besøgt af dansk erhvervsliv. – Så der er muligheder for danske virksomheder. Samtidig kommer mange udenlandske studerende med en bacheloruddannelse fra deres hjemland for at bygge videre på deres uddannelse. Så allerede på det tidspunkt, hvor de kommer her, har de kompetencer, som virksomhederne kan bruge. Ofte har de oven i købet erhvervserfaring fra deres hjemland, hvilket også gør dem attraktive for danske virksomheder, siger Patrizia Desogus. Ifølge hende har uddannelsesmiljøet på SDU i Sønderborg et meget globalt udsyn, som også flugter med mange af de store virksomheder i kommunen, der opererer på de internationale markeder. – Og det er en klar fordel, at de studerende hurtigt kan tilpasse sig et internationalt miljø i en stor virksomhed, siger hun.

Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

Over de seneste tre år har antallet af internationale studerende ligget stabilt på mellem 70 og 80 procent af det samlede optag af studerende på Syddansk Universitet (SDU) i Sønderborg. – Faktisk har vi hele 52 nationaliteter, hvoraf rigtigt mange studerende kommer fra Tyskland og Østeuropa, siger Patrizia Desogus, virksomhedskonsulent i SDU Erhverv Sønderborg. Foto: Lene Esthave

De udenlandske studerende Over de seneste tre år har antallet af internationale studerende ligget stabilt på mellem 70 og 80 procent af det samlede optag af studerende på Syddansk Universitet (SDU) i Sønderborg. – SDU bryster sig af at være et internationalt universitet. Og om noget er afdelingen i Sønderborg international. Alene det at gå igennem Alsion viser det. Oftest hører man et andet sprog end dansk. Og det er jo fantastisk, hvis man kan lide at være i et sådan miljø, siger Bjarne S. Christoffersen, specialkonsulent i SDU Erhverv. Ifølge ham arbejder SDU i Sønderborg hele tiden på at gøre sig mere attraktiv overfor de internationale studerende. Hele kommunikationen og studiemiljøet er udformet på en måde, der imødekommer de mange udenlandske studerende. De fleste udenlandske studerende kommer for en stor dels vedkommende fra Tyskland og de Østeuropæiske lande. – Her har vi set de største stigninger i antallet af ansøgninger, siger Bjarne S. Christoffersen.

t Vi tilbyder alarm og videoovervågning til både private og erhverv” t Vores personale er veluddannede og godkendte t Vi har 22 års erfaring t Se flere informationer og referencer fra andre virksomheder på www.securing.dk

Kontakt os og få en snak om jeres sikkerhed Tlf. 27 52 01 71 eller på info@securing.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD Ifølge direktør Henrik Raunkjær skal Servodan være mere internationalt orienteret ved at få øget eksporten. I dag går hovedparten af produktionen til det danske marked. Foto: Søren Gylling

Servodans medarbejdere har et meget højt teknisk kompetenceniveau med en tradition på at udvikle tekniske løsninger af høj kvalitet, understreger den administrerende direktør Henrik Raunkjær. Foto: Søren Gylling

Som den første administrerende direktør uden for familien Petersen har Henrik Raunkjær fået til opgave at få virksomheden Servodan til at vokse med op med ni procent i 2015. Markedet ser godt ud med gode muligheder for vækst.

Servodan har ambitioner om vækst H

vordan skaber man det perfekte lys? Virksomheden Servodan er gået teknisk til værks. Med avanceret teknologi og sensorer kan Servodan skabe det optimale lys for medarbejdere i erhvervsbygninger eller offentlige kontorer. Og hvad der også er vigtigt: Servodans produkter kan spare mellem 30 og 70 procent af kundernes energiforbrug ved at slukke for lyset, når der ikke er behov for det. Netop dette tilbud burde have gennemslagskraft på et marked, der i stadig stigende grad efterspørger grønne løsninger. I hvert fald er det omdrejningspunktet for Servodans nye vækstmål. – Vi skal have sat mere turbo på virksomheden. Vi har en ambition om at vokse med en otte til ni procent i år målt i forhold til sidste år. Vækst er den bedste garanti for, at vi også har vores job i morgen, siger den administrerende direktør Henrik Raunkjær.

Ny mand Ifølge ham ligger en stor del af opgaven i at gøre virksomheden mere internationalt orienteret ved at få øget eksporten. I dag går hoved-

parten af produktionen til det danske marked. – Nu skal vi vokse kraftigt i Norge og Sverige gennem vores samarbejdspartnere, understreger Henrik Raunkjær. Og netop målet om at blive større ved at udvikle forretningen er en af årsagerne til, at han har fået overdraget ledelsen af selskabet. Her i begyndelsen af 2015 har Henrik Raunkjær kun haft lidt mere end et år på posten i en virksomhed med mere end et halvt århundrede på bagen. Virksomheden Servodan i Sønderborg er grundlagt i 1958 og har indtil 1. januar 2014 været ledet af repræsentanter fra familien Petersen, der i 2008 solgte selskabet til den belgiske NIKO-koncern. – Da jeg kommer til som direktør, er det første gang, at der ikke er nogen administrerende direktør fra familien Petersen. Vi har en meget stærk kultur, der stammer helt tilbage fra Heinz Petersen (grundlæggeren af Servodan, red.), om at vi opfører os ordentligt, siger Henrik Raunkjær. I dag er han i færd med at justere virksomhedens kultur til også at fokusere på at øge salget og evnen til

at lokalisere de markeder, hvor Servodan kan vokse. – Og det har der måske været knapt så meget fokus på før, hvor virksomheden har været mere teknisk orienteret. Man har arbejdet meget med at skabe de bedste tekniske løsninger. Men det er ikke sikkert, at det er de løsninger, der vinder på markedet. Og det har vi set før, hvor vi har udviklet nogle fantastiske løsninger. Det var bare ikke dem, som blev foretrukket på markedet, hvor elektrikere foretrak systemer, der var lette at installere, siger Henrik Raunkjær. I dag beskæftiger virksomheden 55 medarbejdere, der arbejder med at producere komponenter til at styre lys. Godt 20 procent produceres i Sønderborg, mens resten kommer fra underleverandører i Polen og Kina. Disse sensorer sørger for at slukke lyset, hvis der ikke er mennesker på toiletterne eller i klasselokalerne. Eller de sikrer, at mængden af lys i for eksempel kontorbygninger forbliver den samme i løbet af dagen, uanset om der er overskyet eller der er sol fra en skyfri himmel. – Så medarbejderne i bygningerne har en maksimal komfort, mens man sparer på energiforbruget. Vi pro-

ducerer sensorer, der styrer lyset både ude og inde, fortæller Henrik Raunkjær.

Spar på energien Han understreger, at Servodan ikke producerer selve lyskilderne – lamperne, lysstofrør eller andet – men i stedet de avancerede systemer, der regulerer intensiteten af lyset. Og det er med en intelligent udnyttelse af disse muligheder, at man kan spare helt op til 70 procent på den del af elregningen, der går til belysningen. Henrik Raunkjær påpeger, at det danske bygningsregulativ foreskriver, at bygninger beregnet til arbejdsbrug skal være udstyret med sensorer til at styre lyset og dermed spare på energien. Og dermed er Servodan en af de virksomheder, som Sønderborg Kommune satser på skal udvikle sig til en stærk klynge inden for rene teknologier. – Og det kræver, at man også har styr på logistikken. Ellers bliver det for dyrt at producere derude, siger Henrik Raunkjær. Af Peder Bjerge, tema@jv.dk

BUSINESS-SYD

15 Danske styrker Skal Servodans administrerende direktør, Henrik Raunkjær, pege på nogle styrkepositioner i sin stab, så fremhæver han først og fremmest tre elementer, hvor de adskiller sig positivt i forhold til for eksempel kinesisk eller østeuropæisk arbejdskraft. 1. Servodans medarbejdere har et meget højt teknisk kompetenceniveau med en tradition for at udvikle tekniske løsninger af høj kvalitet. 2. Virksomhedens ansatte har en meget høj grad af loyalitet over for deres arbejdsplads, og mange medarbejdere har lang anciennitet. 3. Medarbejderne har evnen til selvstændigt at være proaktiv og tage initiativ og være bevist om for eksempel kvalitetskrav og evnen til at levere til tiden.

TILBUD Panasonic luft/luft NE9PKE varmepumpe Pris færdig monteret på væg

9.995,00

Pehama Productions A/S Industriens foretrukne partner igennem 50 år

Vi tilbyder løsninger inden for konstruktion af t Avanceret LEAN produktionsudstyr t Specialmaskiner og automatiseringsløsninger. t Robot celler t Ergonomiske arbejdspladser t Spåntransportører t Testudstyr

vi monterer over hele landet Kontakt: Lars Kobberø Sundgade 60, 6400 Sønderborg Tlf. 40 27 66 81 kobberoblik@stofanet.dk

Pehama Productions A/S Kvanløkke 1 · DK-6430 Nordborg Tlf.: +45 74 45 04 08 · pehema@pehama.dk · www.pehama.dk

BUSINESS BUSINESS-SYD Henning Højberg Kristensen forventer fortsat vækst. Den administrerende direktør mener, at virksomheden er godt hjulpet af en række globale megatrends. Foto: André Thorup

Spar på energien Spar op mod 30 procent på energien til køl, varme eller ventilation. Dette tilbud til kunder verden over, har været med til at gøre Lodam til en af de virksomheder, der har skabt den grønne erhvervsklynge i Sønderborg Kommune, mener direktøren Henning Højberg Kristensen.

irksomheden Lodam passer om nogen ind i den skabelon, som Sønderborg Kommune har udpeget som fremtiden. Kommunen satser på grønne virksomheder, der udvikler produkter eller services, som kan være med til at mindske udledningen af CO2 i atmosfæren. Men egentlig kan kommunens politikere måske rette en tak til virksomheder som netop Lodam for at lægge fundamentet til den politiske vision. I hvert fald mener Lodams administrerende direktør, Henning Højberg Kristensen, at virksomheden var med til at sætte den udvikling i gang, der i dag er blevet til kommunens sats på grøn erhvervsvækst. – Vi var med til at starte det, som i dag hedder Clean (en grøn klyngeorganisation, red.). Vi så et behov for, at vi lokalt arbejdede mere sammen om tingene. Alt andet lige er det lettere at sælge grønne løsninger ude i verden, hvis vi anvender dem lokalt, siger Henning Højberg Kristensen. Ifølge ham er det "utroligt vigtigt", at Sønderborg og Region Syddanmark holder fast i den grønne vision, og ikke mindst at virksomheder og kommune udvikler samarbejdet yderligere. – Vores konkurrenter er jo ikke fra Sønderborg. De er fra USA og Kina, så vi er nødt til at bruge hinanden, både virksomheder og kommunen. Vi skal afprøve nye ideer for at få et bedre afsæt, siger Henning Højberg Kristensen. Her er det værd lige at dvæle et

øjeblik ved hans egen virksomheds formåen. Lodam producerer nemlig elektronisk styring af køle-, varmeog ventilationsanlæg, der kan skære drastisk i energiudgifterne. Og ifølge Henning Højberg Kristensen kan virksomhedens teknologi levere markante energibesparelser på helt op til 30 procent. – Resultaterne er opnået sammen med vores kunder. Og siden 2007 har vi været en del af Bitzer-gruppen, der blandt andet producerer køleanlæg til frysehuse, siger han.

Lodam er centralnerven Den tyske koncern har i alt 3200 medarbejdere på globalt plan. Heraf står Lodam for de 105 ansatte, der udgør centralnerven i Bitzers kompetencecenter inden for elektronisk styring af den type anlæg. – Bitzer så allerede i 2007, at de kompetencer var vigtige. Og man bruger mange kræfter på at udvikle den type kompetencer, hvor vi fokuserer på opbevaring af fødevarer og indeklimaet i bygninger, siger Henning Højberg Kristensen. Samtidig har Lodam som en del af den tyske koncern adgang til et stærkt distributionssystem med salgskontorer i godt 90 lande, hvilket giver en mulighed for at sælge virksomhedens produkter til kunder meget langt væk fra den kommune, hvor grunden blev lagt til væksten. I det hele taget er både kommunen og Region Syddanmark med det grønne fokus meget vigtigt for virksomheden, understreger han.

– Vi har absolut en fordel på markedet med det offentlige Danmarks sats på klimavenlige løsninger, siger Henning Højberg Kristensen. Han er ikke i tvivl om, at Lodam arbejder med et vækstområde. Ikke alene på grund af det stadig øgede fokus på klimaforandringerne, men også på grund af den bevægelse af stadigt flere mennesker mod de større byer, som gør sig gældende på globalt plan. – Vi kan ikke producerer fødevarerne inde i byerne, hvorfor de skal kunne opbevares og distribueres sikkert. Og det med at spare på energien, mener vi heller ikke går af mode. Efterhånden er der en bred konsensus om det fornuftige i at passe på jordens ressourcer ved at spare på energien, siger Henning Højberg Kristensen. I det hele taget forventer han fortsat vækst. Den administrerende direktør mener, at virksomheden er godt hjulpet af en række globale megatrends som for eksempel, at forbrugerne vil have bananer i supermarkederne året rundt. – Selv friske jordbær kan man stort set købe hele året i Danmark, siger Henning Højberg Kristensen. Samtidig er de danske energikrav med til at presse udviklingen i en retning, der er til fordel for Lodam, mener han. – Vi er et foregangsland inden for det at stille krav til, hvor meget energi boliger må bruge. Den bølge er vi også med på. Men selv om vi står stærkt, skal vi hele tiden være oppe

’

på tæerne. Tingene kommer ikke af sig selv. De produkter, der er de rigtige i dag, er ikke nødvendigvis de rigtige i morgen, siger direktøren.

Vi er et foregangsland Udfordringerne inden for Her ligger der blandt andet en udfordet at dring i, at mange kunder ofte ser stille krav mere på, hvad produkterne koster her og nu, og ikke på, hvad de koster til, hvor i energiforbrug på lang sigt. meget I forhold til det at kunne tiltrække energi de rigtige kompetencer peger Henboliger må ning Højberg Kristensen på, at virksomheden som mange andre i Sønbruge. derjylland kan have svært ved at få

Henning Højberg hentet de rigtige medarbejdere til Kristensen, kommunen fra de større byer – Det er ikke altid super let. Men administrende direktør, Lodam det lykkes da at få folk hertil. Gen-

nem de seneste fem år har vi haft HR som et strategisk indsatsområde, hvor vi har markedsført os som et godt sted at arbejde gennem konkurrencen "Great Place To Work". Det har vi satset meget hårdt på. Og vi har gjort det rigtigt i forhold til store virksomheder som Microsoft og andre i den kaliber, siger Henning Højberg Kristensen. Dette synes også at have givet et solidt afkast, fordi nye ansøgere ofte peger på det gode arbejdsmiljø som et vigtigt parameter i deres valg af Lodam. Det at få de rigtige medarbejdere er fuldkommen afgørende for virksomhedens succes, understreger Henning Højberg Kristensen. Af Peder Bjerge, tema@jv.dk