Sustain Yearly er Danmarks mest bæredygtige livsstilsmagasin. Det du sidder med her er en digital version af Sustain Yearly Fjerde år, udgivet maj 2020.
Med Fjerde år vil vi sætte fokus på vanernes magt, på forbrug og på at skabe en hverdag med en mentalt bæredygtig indstilling og et overskud både til store omlægninger og til at kunne sige pyt.
En bæredygtig fremtid udspringer af, at vi alle ændrer vores livsstil. Men for at kunne skabe forandring må der ske en mental ændring. En omstilling af vores verden, vores forbrug, vores samfund, vores økonomi og vores strukturer kan ikke gøres uden en ny indstilling. Vi vil udforske den mentale omstilling på mange forskellige måder; fra vinterbadning til delebiler; fra tøjreparationer til investeringer; fra hverdagsbalance til udadvendt klimaaktivisme. For vi mener, at den mentale omstilling - de mange små og store ændringer i hverdagen - er det mest væsentlige element i klimakampen for at kunne skabe vedvarende og holdbare forandring